8
Ribe Stiftsnyt SEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER · 2015 NR. 19 . 11. ÅRGANG 19 S I G I L L U M . D I O C E S I S . R I P E N S I S Skole-kirke-samarbejde

Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

Ribe StiftsnytSEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER · 2015

NR

. 19

. 11

. ÅRG

AN

G

19SIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Skole-kirke-samarbejde

Page 2: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

2

Din Kirke - din kulturHr. Palomar vil så gerne udforske og forstå virkeligheden. Han er hoved-personen i en kort roman af den itali-enske forfatter Italo Calvino (1923-85). I et af bogens første kapitler mø-der vi hr. Palomar på sin aftensvøm-metur i havet. Han svømmer midt i solens genskær. Er det kun hans egen sansning, som skaber dette øjeblik og solens glitrende sværd på havets overflade? Nej, idet han kommer op af vandet igen, tørrer sig og omsider går hjem, så er han »kommet til den overbevisning, at sværdet også vil eksistere uden ham«.

De fleste gør sig uundgåelig den erfa-ring, at mennesket ikke er centrum for alting i verden. Det kan slå ned i os i erfaringen i naturen, i mødet med andre mennesker, eller når vi står foran en kvaderstensmur ved en ro-mansk kirke, et hus bygget til noget større end os selv. Eller idet, vi står foran en gammel granitdøbefont og tænker på de mange generationer af børn, som er blevet døbt i dette kar.

Her får livet perspektiv, og vores til-værelse bliver til andet og mere end det at få opfyldt egne ønsker og be-hov, og det at opfylde dagens politi-ske mål og måltal.

Vores tid er præget af systemer og kontrol, og vi er samtidigt ved at ud-vikle en omgang med viden, som om det alene handler om, hvad jeg eller samfundet får ud af det. Som en, jeg mødte, for nylig formulerede det om skolens formål, så kan det ikke nytte, vi kun skaber en skole for, at vi skal have noget at leve af, og vi derfor gør elever-ne til konkurrence-statens små solda-ter. Skolen skal også styrke og danne bør-nene til at have noget at leve for, give dem engage-ment til livet med andre og lyst til at forholde sig til den verden og tid, de vok-ser op i og bliver en del af.

At udbrede kendskabet til kirken og at udvikle et godt samarbejde mel-lem skole og kirke er i så henseende vigtig. For kirken er både et sted, hvor barnet kan høste viden, og sam-tidigt er det et meningsbærende sted, som kan være med til at give et bre-dere sprog og en mere livsnær tyd-ning af tilværelsen.

Det gælder såvel den enkeltes liv som det fælles liv, vi deler. Ved at få udvidet sit kendskab til kirken, får

man en vigtig vi-den om den

danske kul-tur og får en større forstå-else for det samfund, vi

deler. Her bli-ver man klogere

på hele verden.

Af biskop Elof Westergaard

Hvor mange generationers børn er mon døbt i denne font?

Page 3: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

3

Forholdet mellem skole og kirke er generelt godt og tillidsfuldt i Ribe Stift. Skole og kirke er begge to centrale folkelige institutioner, som bliver værdsat. For skolen gælder det, at der er sket store for-andringer det sidste år. Og skole-reformen, som blev indført fra 2014, har på den ene side vanske-liggjort forholdet mellem skole og kirke, men reformen har samtidigt også åbnet for nye samarbejdsmu-ligheder.

Den længere skoledag har mange steder ført til ændringer af tids-punktet for konfirmandforbere-delsen. Konfirmandforberedelsen skal ifølge loven fortsat placeres mellem kl. 8 og 16, dvs. inden for skoletiden. Indtil 2014 lå konfir-mandforberedelsen imidlertid i de fleste sogne i Ribe Stift som mor-gentimer. I dag ligger konfirmand-forberedelsen ofte mere spredt, hvad kræver større koordinering mellem præsterne og også ofte et større samarbejde mellem præ-

sterne i et provsti. Placeringen af børnekonfirmander efter skoletid, hjemme i det enkelte sogn, kan li-geledes rumme logistiske vanske-ligheder.

Vanskelighederne til trods, så er forholdet mellem skole og kirke, som allerede nævnt, almindeligvis godt her i stiftet. Jeg er i den sam-menhæng ikke i tvivl om, at vi her i stiftet også drager nytte af det ar-bejde, som gennem mange år er udført af RAMS, skoletjenesten i Ribe Stift. Denne skoletjeneste er bredt funderet og har både dygti-ge og engagerede medarbejdere, som i rigt mål bidrager med viden

og undervisningsforløb til skoler-nes elever.

Det store salmesangsprojekt er år-ligt tilbagevendende, og sidst er materialet til »Din kirke din kul-tur« blevet færdigt. Det er tilgæn-geligt på www.dinkirkedinkultur.dk. Det er et fremragende materia-le, et tilbud til børnehaver, skoler og kirker om hver enkelt kirke i Ribe Stift. RAMS giver her børne-ne kendskab til deres egen kirke, og det sker gennem mange både spændende og brugbare aktivi-tetsforløb og undervisningsforløb. Det er et fornemt materiale, som jeg vil anbefale alle at bruge.

Skole-kirke-samarbejdet

RAMS tilbyder et godt undervisningsmateriale

Page 4: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

4

Giv tid er årets salmesangsprojekt i RAMS’ skole-kirke-arbejde 2015 og er det 13. salmesangsprojekt siden foreningens grundlæggelse i 2003. RAMS er sammenslutningen af 104 menighedsråd i Ribe Stift (og et par sogne udenfor), som forsøger at op-lyse om kristendommen og vores kirke ved at lave materiale, som kan anvendes af lærerne. Projekterne er »grydeklare«. Det vil sige, der er bag-grundsviden, tekster og opgaver, som kan anvendes uden den store forberedelse. Det er et arbejde, som jeg har været med i siden 2008, og som jeg har været ansat i siden 2011. Til oktober stopper jeg og er blevet bedt om at lave en status over skole-kirke samarbejdet i Ribe Stift. Først lige lidt runde tal, så vi ved, hvor mange elever der deltager hvert år:

2010: 15.000

2011: 25.000

2012: 19.000

2013: 20.000

2014: 17.000

2015: pr. 9. juni 7.500 (Vi regner med at komme op på samme antal som de foregående år)

De projekter, som eleverne er med i, er f.eks. Påske med

Narnia, Døden – en del af

livet, Darwin, Alletiders

påske, Skolen for livet,

Kors for en hammer,

Esbjergevangeliet

og flere andre. Flere af disse undervis-ningsmateri-

aler er flere år gamle og derfor tælles det ikke med, hvis lærerne bruger dem igen. Deltagerantallet er altså

højere end de tal, vi her angiver. De fleste af projekterne opererer med

et besøg i kirken eller en anden form for kontakt mellem sko-

len og kirken.

Den store satsning, som jeg har arbejdet med på

siden 2012, er projek-tet Din kirke, din kul-

tur, som går i luften ved et stort arrange-

ment og en filmforevis-ning i domkirken den 24. juni. Det er internet-baseret og er et forsøg

på at lave et åbentskole projekt, som lægger sig tæt op af kravene i den nye skolereform.

Projektet er lavet i samarbejde med Esbjerg kommunes afdeling for pæ-dagogik og undervisning og Myr-thue gård, kommunens center for Na-tur, Kultur og Læring. Det henvender

Af sognepræst Torben Bramming, Ribe Domsogn

Giv tid!

Page 5: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

5

sig til børnehaver og skole op til 6. klasse med grydeklare undervis-ningsprojekter, der bl.a. kan laves ude ved kirkerne. Samarbejdet er der stor stemning for at fortsætte i andre projekter fremover.

Der er altså mange deltagere og gode samarbejdspartnere for RAMS for ti-den, men der er også udfordringer på godt og ondt. Den største udfordring for RAMS er, at skolerne bliver færre og børnene flyttes ind til store cen-tralskoler. Det betyder, at flere sogne ikke længere synes, de får noget ud af deres kontingent, når de ikke har en skole. Men det betyder i realiteten, at de børn, der stadig bor i sognet og jo stadig går i skole, så må overtages (også økonomisk) af de sogne, der har skoler. Et problem med de store nye skolestrukturer er også, at det er sværere for materialet at finde ud til

lærerne. Det var især mærkbart sid-ste år, hvor den nye skolereform skabte kaos, men det kan stadig mærkes flere steder, f.eks. i Esbjerg kommune, hvor der er kommet en ny superstruktur for skolerne. Det håber vi dog vil fortage sig, når der kom-mer mere ro på skolernes dagligdag.

Status for arbejdet er på den anden side også positiv. Gennem samarbej-det med Esbjerg kommunes skoletje-nester og Pædagogik og Undervis-ning er vi lykkedes med at komme bag om den ideologiske kløft mellem skole og kirke, som blev skabt med Ritt Bjerregaards skolereform af 1975, da kirkens forkyndende undervis-ning blev forvist fra skolen. Med ud-gangspunkt i de fælles mål for fage-nes undervisning arbejder RAMS nu side om side på projekter til lærerne og mistilliden og modviljen mellem

skole og kirke er ved at fortage sig. Det håber vi også kan blive mønste-ret i et samarbejde med Varde kom-munes skoletjenester, som Varde Prov sti har sat i værk, hvor der er skabt en halvtidsstilling for en lærer til at øge kendskabet til RAMS mate-rialer og skabe yderligere samarbejde mellem skole og kirke.

Det gode ved denne måde at arbej- de på er, at man kommer uden om den uundgåelige konfrontation, hvis spørgsmålet om kristendomsunder-visning f.eks. blev fremsat af biskop-perne. Så ville det skolepolitiske top-niveau straks være tvunget til at stå fast på det afgørende skel mellem skole og kirke. Det er ikke tilfældet, hvor projekter vokser organisk og lokalt mellem mennesker, der har fået tillid til hin-anden.

Målgruppen er

0.-6. klasse

Page 6: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

6

Af sognepræst Morten Fester Thaysen, Varde Sogn

Hos os har kirken og skolen altid haft et godt forhold til hinanden. Forholdet er ikke en selvfølge og derfor skal der hele tiden værnes om det – også fra kirkens side. Vi har en fælles interesse i, at børnene lærer den danske historie og kultur at kende. En kultur, som kri-stendommen er en væsentlig del af.

RAMS har gennem årene leveret gode undervisningsmaterialer til skolerne, hvilket langt hen ad vejen er blevet ta-get godt imod. Mange af børnene har været i Ribe Domkirke for at synge salmer. Mange af dem fortæller om en stor oplevelse og som det vigtigste har

de lært salmer, som hænger ved selv efter, at de har forladt folkeskolen. Da folkeskolereformen kom, var det med rynker i panden. Hvad kom det til at betyde for kirkens forhold til skolen og omvendt? I aviserne blev der skre-vet om, hvordan konfirmandunder-visningen i skoletiden f.eks. ikke læn-gere var uproblematisk alle steder i landet. Midt i bekymringerne viste det sig dog, at skole-kirke-samarbej-det havde ændret sig væsentligt. Med begrebet om »den åbne skole« fik vi pludselig nye muligheder for samar-bejde, som vi ikke havde haft før. Vi

skulle blot handle klogt. Vi havde er-faret, at RAMS’ undervisningsmateri-ale de sidste par år desværre nogle steder var strandet i den store bunke af undervisningsmaterialer, som blev tilbudt alle vegne fra. Vi syntes, at det var ærgerligt. Derfor har Varde Prov-sti bevilget penge til at ansætte en læ-rer på halv tid, der skal være RAMS’ lokale ambassadør i provstiet. Ved-kommende skal tage kontakt til sko-len og fortælle om RAMS’ undervis-ningsmaterialer, ligesom vedkom-mende skal hjælpe skolerne i gang. med projekter, som de gerne vil lave i samarbejde med kirkerne.

Vi vil med andre ord forstærke skole-kirke-samarbejdet. Som kirke kan vi kun være interesserede i, at børnene lærer mest muligt om kirke og kri-stendom. Vi har fået en god samar-bejdsaftale med RAMS og forventer os meget af ansættelsen. Stillingen be-sættes den 1. januar.

Skole-kirke-samarbejdet i Varde Provsti

Page 7: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Malt Provsti Veerst-Bække: Thomas Henrik Sparre

Kristensen er ansat i stillingen som

sognepræst fra den 15. august 2015.

Varde Provsti Ølgod-Strellev: Else Juul er ansat i stillingen

som kirkebogsførende sognepræst fra

den 1. august 2015.

Ho-Oksby-Mosevrå: Peter Gjelstrup er

ansat i stillingen som sognepræst fra den

1. september 2015.

Varde: Morten Fester Thaysen er bevilget

studieorlov i perioden 1. august - 31. oktober

2015. Anette Jensen vikarierer.

Henne-Lønne: Pernille Lydeking Svenningsen

afgår som sognepræst. Pernille er ansat som

sygehuspræst på Sydvestjysk Sygehus

pr. 1. september.

Skads Provsti Fanø: Jørgen Tornøe er ansat som vikar til og

med den 17. marts 2015 under sognepræst

Nanna Dusgård Colns barselsorlov.

Sydvestjysk Sygehus: Pernille Lydeking

Svenningsen er ansat som sygehuspræst

fra den 1. september 2015.

Hjerting: Arne Mårup er bevilget studieorlov

i perioden 1. september - 30. november 2015.

Jette Bendixen Rønkilde vikarierer.

Sneum-Tjæreborg: Peter Søgaard er bevilget

studieorlov i perioden 1. september - 30. no-

vember 2015. Gertrud Iversen vikarierer i sog-

nene. Signe von Oettingen vikarierer på RAMS.

Skjern Provsti Skjern: Dorte Kirkegaard er konstitueret med

en kvote 50% i den tid, hvor provst Poul Ivan

Madsen er konstitueret som provst i Ringkøbing

provsti under provst Lone A. Hvejsels

sygefravær.

Ringkøbing Husby-Sønder Nissum: Birgitte Arendt er

Provsti konstitueret i perioden 1. juli 2015 - 29. februar

2016 under sognepræst Jakob Sandals tjeneste

som feltpræst i Afghanistan.

Ringkøbing: Randi Sandal og Dorte Kirkegaard

er konstitueret som sognepræster i Ringkøbing

pastorat under præstens og provstens

sygefravær.

Grene Provsti Grene: Solvej Paabøl Andersen er bevilget

studieorlov i perioden i perioden 1. oktober -

31. december 2015. Jens Bisgaard vikarierer.

7

STIFTSNYTS REDAKTION

Elof Westergaard (ansvarshavende)

Birgitte Hausted

Karl Lund

Hans Jacob Iversen

Simon Talbo Linne berg Stubkjær

(ansvarshavende)

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Jane Marie Sognstrup

Page 8: Ribe Stiftsnyt - Nr. 19

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 [email protected] · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: [email protected]

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elof WestergaardTræffes efter aftale el. tlf. 2467 7040e-mail: [email protected]: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

SPID

SEN

Af e

mer

itus

St

een

Ved

stes

en

Ribe Stiftsnyt

Vi er i år 2057. Korrekthedspartiet har længe haft magten og skaffet si-ne folk ind på alle betydende poster i landet: Ved TV, radio, chefredakti-onen på de fleste landsdækkende aviser osv.Kristendom er forbudt. På de skoler i Ribe Stift, hvor man i mangel af bedre har undervist i kristendom ef-ter den nu højt bedagede pastor emeritus Torben Brammings lære-bøger, har man ved skoleledernes naturlige afgang sørget for at ind-sætte korrekte ledere. Disse har i skolegårdene ladet opsætte buster af en undervisningsminister fra 1970’erne skuende med mildt blik ud over det omkransende rosenbed ned på skaren af skolebørn, som iv-

rigt følger lærerens finger, mens læ-reren peger forklarende og fortæl-lende op på busten af ikonet for den rette og korrekte livsanskuelse: »Ser I hende, kære børn! Det var hende,

der i sin tid afskaffede troen på nisser og

trolde samtidig med religionen og især

den gamle forældede religion, som ingen

af os her her tror på, den, der hed ’kri-

stendom’. Og er der nogen af jer, der

kan huske, hvorfor den blev forbudt,

samtidig med, at den gamle reaktionære

pastor Bramming fik forbud mod at

skrive og undervise børn i ’kristen-

dom?’«

»Ja, Peter, hvad siger du, ved du det?«

»Ja, ja, jeg ved det; den blev forbudt,

samtidig med, at H.C. Andersen blev

forbudt, fordi han skrev historien om

’Snedronningen’, og i den stod der om

en pige, at ’hun var mørk i huden’, og

det er diskrimination. Og så blev en bog

forbudt, som fortæller, at Jesus talte

hårdt til ’jøderne’, og det er også diskri-

mination, og det er forbudt.«

»Ja, rigtigt, Peter, kan du huske, hvad

den bog hed?«

»Æhhhh, ’Bibelen!’«

»Ja, rigtigt, Peter, den hed ’Bibelen’, ja,

tænk sig, at jeres bedsteforældre havde

lært om den i skolen, og de lærte, at Gud

bor i Himlen, synes I ikke, børn, at det

er sjovt – ligesom at tro på nisser og

trolde. Vi tror heldigvis ikke på religion

mere, og kan I nu lægge jer på knæ, fol-

de jeres hænder og takke den gamle mi-

nister deroppe, som lærte os, at man ikke

skal tilbede guder.«

Hvor en religion dør, opstår altid en ny (Karl Barth)