Embed Size (px)
Citation preview
Vejleder: Michael H. Clemmesen Antal ord: 20.985
FORSVARSAKADEMIET Speciale VUTII-L/STK 2011-2012 Center for Militærhistorie Kaptajn Maibritt Nymark Jensen
APR 2012
PSYKISKE KAMPSKADER ”DE USYNLIGE SÅR”
National Flagdag 2010 i København. Fotograf Per A. Rasmussen
Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle ind-
sats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på
at minimere antallet af psykiske kampskader?
2
PSYKISKE KAMPSKADER
”DE USYNLIGE SÅR”
ABSTRACT ..................................................................................................................................... 4
RESUME ........................................................................................................................................ 5
1. INDLEDNING ........................................................................................................................... 7
1.1. Udgangspunktet for specialet. ........................................................................................... 7
1.2. Baggrund. ......................................................................................................................... 7
1.3. Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil. .................................................... 8
1.4. Problemdiskussion. ........................................................................................................... 9
1.5. Motivation og formål med specialet. ................................................................................ 10
1.6. Problemformulering. ........................................................................................................ 11
1.7. Afgrænsning. .................................................................................................................. 11
1.7.1. Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan. ...................................................... 11
1.7.2. Historisk fokus. ............................................................................................................ 12
1.7.3. Amerikanske erfaringer. .............................................................................................. 13
1.7.4. Fravalg. ....................................................................................................................... 13
1.8. Metode. ........................................................................................................................... 14
1.8.1. Struktur og analysemodel. ........................................................................................... 14
1.8.2. Situationsdannende faktorer. ....................................................................................... 15
1.8.3. Kilder. .......................................................................................................................... 16
2. AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER. ........................ 17
2.1. Veteranpolitik 2010. ........................................................................................................ 17
2.1.1. Forsvarsministeriets tiltag. ........................................................................................... 17
2.1.2. Støtte fra det danske samfund. .................................................................................... 18
2.2. Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R). .............................................................. 19
2.3. Behandlingstilbud til psykiske kampskader. .................................................................... 21
2.4. Opfølgende indsats. ........................................................................................................ 22
3. DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES. ................................................................................. 23
3.1. Anden Verdenskrig 1939-45. .......................................................................................... 23
3.2. Vietnam-krigen 1964-75. ................................................................................................. 28
3.3. Konklusion på den amerikanske læreproces. .................................................................. 38
3
4. DEN DANSKE LÆREPROCES. ............................................................................................ 40
4.1. Balkan 1992-2011. .......................................................................................................... 41
4.2. Irak 2003-2007. ............................................................................................................... 45
4.3. Afghanistan 2002 til i dag. ............................................................................................... 46
4.4. Samfundskarakteristik 1992-2012. .................................................................................. 48
4.5. Soldatens motivation 1992-2012. .................................................................................... 49
4.6. Foranstaltninger mod psykiske kampskader 1992-2012. ................................................ 50
4.7. Rejsen hjem. ................................................................................................................... 53
4.8. Støtten til den hjemvendte soldat. ................................................................................... 54
4.9. Anerkendelse. ................................................................................................................. 55
4.10. Konklusion på den danske læreproces. ....................................................................... 56
5. ANALYSE. ............................................................................................................................. 58
5.1. Den amerikanske versus den danske læreproces. .......................................................... 58
5.2. Identificerede faktorer til minimering af psykiske kampskader. ........................................ 60
5.2.1. Legitimering af den militære indsats. ........................................................................... 60
5.2.2. Foranstaltninger til minimering af psykiske kampskader. ............................................. 61
5.2.3. Støtten til den hjemvendte soldat. ............................................................................... 63
6. KONKLUSION. ...................................................................................................................... 65
6.1. Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? ............................................................................. 65
6.2. Kunne vi have minimeret antallet af psykiske kampskader efter initialfasen på Balkan med den nuværende indsats? ........................................................................................................... 67
6.3. Anbefaling til minimering af psykiske kampskader for den hjemvendte soldat. ................ 68
7. PERSPEKTIVERING. ............................................................................................................ 70
BILAG:
1. Begrebsdefinitioner
2. Analysemodel. 3. Case redegørelsesskema. 4. Kildeliste. 5. De 19 nye initiativer i regeringens veteranpolitik. 6. Akklimatiserings- og reintegrationsforløb ved Jyske Dragonregiment. 7. Veterancentrets styrkede opsøgende indsats.
4
ABSTRACT Since 1992 Denmark has deployed soldiers to hot spots in the world to act as the govern-
mental instrument responding to global security issues.
Most soldiers return from their deployments without injuries, but some returns with physical
or psychological wounds. This study focuses on the invisible wound which emerges after
the soldiers homecoming.
The current effort to reduce the number of psychological disorders after the homecoming
includes a number of initiatives launched in 2010 as part of the veteran policy developed
by the government. Initiatives which are intended to facilitate a comprehensive approach
to support the veterans.
By comparing the Danish learning process from the past 20 years of engagements in the
Balkans, Iraq and Afghanistan with experiences from the American history of war during
World War II and the Vietnam War, the study takes a critical view on the current Danish
effort to minimize the number of psychological disorders.
Are we doing the right things and are we doing the things right?
The analysis shows, that we are doing the right things, but that we still have some chal-
lenges to overcome to do the things right and to achieve an efficient support for the indi-
vidual veteran.
5
RESUME Siden 1992 har Danmark sendt soldater ud til verdens brændpunkter som regeringens
sikkerhedspolitiske instrument for at forebygge konflikter og krig, samt at fremme en frede-
lig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. De fleste soldater vender
hjem uden mén og en stor del føler sig beriget og styrket af deres udsendelse. Men delta-
gelse i krig kræver også sine ofre i form af omkomne og sårede. Dette speciale sætter fo-
kus på de psykisk sårede – soldaterne med ”de usynlige sår.”
Specialet omhandler imødegåelsen af de psykiske kampskader, der opstår efter soldaten
er kommet hjem. Årsagen til efterreaktionerne skal findes i kombinationen af de vilkår sol-
daten har været udsendt under, de stresspåvirkninger soldaten har været udsat for, evnen
til at imødegå disse samt forhold i forbindelse med hjemkomsten.
Vi kan nu se tilbage på en 20 år lang læreproces, hvor Forsvaret og samfundet generelt
har skullet lære at håndtere de udfordringer, som den aktive sikkerhedspolitik har medført
for vores soldater – herunder evnen til at imødekomme de psykiske kampskader. Resulta-
tet heraf manifesterer sig i dag i en Veteranpolitik fra 2010, hvor 19 initiativer til styrkelse af
veteranindsatsen er under implementering. Herunder oprettelsen af et Veterancenter og
gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrationsforløb i forbindelse med soldater-
nes hjemkomst.
Men gør vi nu det rigtige – og gør vi det rigtigt?
Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvarets og samfundets aktuelle
indsats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på, at minimere antallet af
psykiske kampskader?
For at svare på disse spørgsmål gennemføres der i specialet en komparativ analyse mel-
lem den amerikanske læreproces set i lyset af erfaringerne fra 2. Verdenskrig og Vietnam-
krigen, overfor den danske læreproces i perioden 1992-2012 med fokus på hærens ind-
sættelser på Balkan, Irak og Afghanistan.
Ud fra en forskningsbaseret tilgang er der udledt en række hæmmende og fremmende
faktorer fra de historiske cases, som repræsenterer yderpunkter i den amerikanske lære-
proces. 2. Verdenskrig kan ses som den vundne ”gode” krig, som havde befolkningens
6
opbakning og hvor soldaterne blev modtaget som helte og blev tilbudt en bred vifte af mu-
ligheder for at skabe en meningsfuld tilværelse efter deres hjemkomst. I stærk kontrast
hertil ses Vietnam-krigen, som den ”dårlige” krig, der blev kæmpet og tabt på et tvivlsomt
grundlag, hvilket bidrog til den stærke modstand i det i forvejen oprørske samfund i slut-
ningen af 1960’erne. Vietnam-veteranerne blev modtaget som tabere af et samfund, hvor
en stor del var aktivt i mod dem eller vendte dem ryggen. Erfaringerne fra de to cases
holdes op mod de erfaringer, som vi selv har gjort os siden 1992. Denne sammenligning
gennemføres velvidende at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst æn-
drer sig over tid.
Konklusionerne fra den komparative analyse, som sammenholdes med den aktuelle ind-
sats for det netop hjemvendte ISAF Hold 12, viser at vi er godt på vej – vi gør det rigtige!
Det har været en lang læreproces, hvor vi fik en hård start i 1992, fordi vi var uforberedte
på krigens konsekvenser for soldaterne, men vi har efterfølgende formået at udvikle og
tilpasse indsatsen ud fra egne såvel som andre nationers erfaringer - herunder de ameri-
kanske erfaringer fra de udvalgte cases. Veteranpolitikken er et vigtigt skridt i den rigtige
retning og hensigten er god – effektiviteten heraf forudsætter blot, at også det økonomiske
fundament er til stede.
Konklusionerne på analysen af de historiske cases viser dog, at vi fortsat har nogle udfor-
dringer, i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi gør det rigtigt.
Soldaternes selvopfattelse og vilje til at ville erkende og bede om hjælp, ses som én af de
store udfordringer i forhold til at kunne gribe ind i tide. I forlængelse heraf ses der en ud-
fordring i den opfølgende indsats overfor specielt disse tavse veteraner, når Forsvaret
”slipper” dem efter 7 måneder. Der er endvidere identificeret udfordringer indenfor behand-
lingsområdet og kommunikation, samt noget som måske kan karakteriseres som et luk-
susproblem – behovet for overblik over de mange tilbud. Adgangen til støtte skal være så
let som mulig, hvorfor der ses et behov for et entydigt ”single point of entry”, så veteranen
ikke er i tvivl om, hvor han skal henvende sig for at få den støtte, han har behov for.
7
1. INDLEDNING
1.1. Udgangspunktet for specialet. Nærværende speciale skrevet ved Forsvarsakademiets Stabskursus 2011-2012, tager
udgangspunkt i det af Center for Militær Historie formulerede emne ”Psykiske kampska-
der”.
I emnekataloget er anført følgende oplæg til specialet:
Beskriv, hvad man lærte af 1. og 2. Verdenskrig samt Korea- og Vietnam-krigen om psyki-
ske kampskader, og herunder ikke mindst om, hvad man kunne gøre for at minimere an-
tallet gennem struktur, organisation og forberedende uddannelse samt om, hvad man
kunne gøre for at reducere kroniske psykiske mén mest muligt. Sammenhold disse erfa-
ringer med den danske hærs og de støttende dele af resten af Forsvarets optræden ved
de seneste 20 år internationale operationer.
På baggrund af dette oplæg vil jeg i det efterfølgende søge at finde nedslagspunkter i hi-
storien med henblik på at udlede en række af de erfaringer, man har gjort sig gennem ti-
den i forbindelse med udsendelse af soldater. Disse erfaringer sammenholdes med den
læreproces, som Danmark har været igennem de sidste 20 år på baggrund af hærens en-
gagement i større internationale operationer. En lang læreproces, som kan karakteriseres
ved en famlende start, hvor fokus på udsendelsens psykiske påvirkning af soldaten var
meget begrænset og frem til i dag, hvor forhold vedrørende den psykiske forberedelse af
soldaten forud for udsendelsen, håndtering af psykisk belastende situationer under udsen-
delsen og støtten til soldaten efter udsendelsen har fået forøget fokus.
Ved at sammenholde de historisk baserede erfaringer med den danske læreproces er det
min hensigt at påvise, hvorvidt den nuværende indsats overfor danske hjemvendte solda-
ter kan understøttes af historisk erkendte hæmmende og fremmende faktorer og om der
kan anbefales yderligere tiltag, på baggrund af disse erfaringer til optimering og forbedring
af den danske indsats.
1.2. Baggrund. Med overgangen til en dansk aktivistisk udenrigspolitik har Danmark bidraget med styrker
til en række af verdens brændpunkter. Antallet af udsendte soldater er øget markant gen-
nem de sidste 20 år og typen af konfliktmiljø og trusler, som de udsendte soldater har væ-
8
ret konfronteret med, er blevet hårdere i årenes løb. Som følge heraf har Forsvaret og det
danske samfund skullet forholde sig til konsekvensen af den aktive udenrigspolitik i form af
flere sårede og omkomne soldater.
I 2008 anbefalede Forsvarskommissionen i beretningen ”Dansk forsvar – Globalt engage-
ment”, at der skulle udarbejdes en veteranpolitik. Forsvarskommissionen fandt, at der var
et øget behov for, at samfundet gennem en helhedsorienteret indsats rettede fokus på en
hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af tilskadekomne i international tje-
neste og deres pårørende.1
Denne opgave vil sætte fokus på ”det usynlige sår” – den psykiske kampskade. Kampska-
den, som for mange – både soldaten selv, de pårørende, Forsvaret og samfundet generelt
er svær at forholde sig til. ”De usynlige sår”, som for en stor del af de ramte soldater, først
bliver en realitet efter hjemkomsten. ”De usynlige sår” som først i 2011 på baggrund af
Veteranpoltikken er blevet anerkendt på lige fod med fysiske skader.
2 år efter i oktober 2010 fremlagde regeringen Veteranpolitik-
ken 2010, som fik bred tilslutning i Folketinget.
Et gammelt ordsprog siger, at ”Tiden læger alle sår”. Dette vil kunne diskuteres for de
hjemvendte soldater, der oplever psykiske efterreaktioner. For mange af dem gør det
modsatte sig gældende, idet tiden åbner sårene og ikke umiddelbart bidrager til helingen,
hvis ikke der bliver grebet ind og forbygget i tide. Denne opgaves formål er at bidrage til at
der rettes fokus på netop dette – at gribe ind i tide.
1.3. Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil. Ønsket om at minimere udsendte soldaters psykiske kampskader er blevet særdeles aktu-
elt. Ca. 26.000 danske soldater2
1 Veteranrapporten (2010) s.4
, hvoraf en stor del er gengangere, har været udsendt si-
den 1992. Udsendelser som har stillet soldaterne overfor en bred vifte af stresspåvirknin-
ger og funktionsvilkår, som har udfordret dem psykisk i forskellig grad både før, under og
efter udsendelsen. Den danske læreproces spænder over de 20 års erfaringer, som For-
svaret og samfundet har gjort sig på godt og ondt. En læreproces, som i begyndelsen i
forbindelsen med Balkan-missionerne bar præg af store mangler i den forebyggende og
behandlende indsats. Mangler som indenfor det sidste år har resulteret i en lang række
overskrifter i medierne og som Forsvaret og samfundet til stadighed skal forholde sig til i
2 Veteranrapporten (2010) Bilag 7. Der regnes med ca. 50.500 udsendelser i alt frem til 30. august 2010.
9
forbindelse med de Balkan-veteraner, som har behov for den støtte nu, som de ikke fik, da
de kom hjem fra missionerne.
Godt hjulpet på vej af Veteranpolitikken og ansporet af anbefalinger fra danske såvel som
udenlandske undersøgelser er der nu iværksat en række initiativer med henblik på at støt-
te den hjemvendte soldat herunder gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrati-
onsforløb, som blev indført i Forsvarskommandoens (FKO) årsprogram for 2012.
Relevansen af at uddrage elementer af historien ses i, at de erfaringer, som andre natio-
ner har gjort sig, vurderes at kunne understøtte og evt. bidrage til den nuværende håndte-
ring af de psykiske problemstillinger, som soldaterne står overfor som følge af deres ud-
sendelse.
1.4. Problemdiskussion. Formålet med problemdiskussionen er på baggrund af en diskussion af emnet, at udlede
en præcis opgaveformulering for specialet.
I forbindelse med den indledende empirisøgning på specialets emne blev jeg bekendt
med, at der ikke umiddelbart synes at være en klar og entydig definition på en psykisk
kampskade. Skal soldaten eksempelvis have været indsat i reel kamp, for at efterreaktio-
ner kan kaldes en psykisk kampskade? Såfremt dette er tilfældet, så vil de efterreaktioner,
som er konstateret som følge af fx det at være vidne til overgreb på Balkan eller raketan-
greb på danske lejre i Irak ikke være i kategorien psykisk kampskade. Ligeledes vil kom-
mandobefalingsmanden, som skal håndtere forhold omkring døde og sårede, og som kan
være stærkt påvirket heraf heller ikke være i kategorien af psykisk kampskadede.
Jeg vælger at tage udgangspunkt i en definition indhentet ved Militærpsykologiske Afde-
ling (MPA)3
Emnet har åbnet op for en lang række mulige indgangsvinkler, som alle rummer aktuelle
og meget interessante forhold. Efter at have fundet frem til ovenstående definition af psy-
kiske kampskader er de primære overvejelser dog gået på forhold vedrørende den lære-
, som definerer en psykisk kampskade som ”en psykisk skade – eller psykisk
problemstilling - der relaterer sig til udsendelse”. Se bilag 1 for yderligere begrebsdefiniti-
on.
3 MPA er den nuværende betegnelse for det tidligere Institut for Militær Psykologi (IMP).
10
proces, som knytter sig til udviklingen af de støttemuligheder, som gives de hjemvendte
soldater i dag.
Der synes at være en historisk tendens til, at nationer der bidrager til internationale opera-
tioner påbegynder sin egen læreproces ift., hvorledes soldaternes behov for psykisk støtte
skal håndteres, når der trædes ind i en ny konflikt. Nogle erfaringer er blevet husket og
videregivet nationalt såvel som internationalt, mens andre erfaringer synes at være blevet
glemt eller ignoreret. Det har resulteret i nogle bitre erfaringer, hvor det er den udsendte
og hjemvendte soldat, der efterfølgende har skullet leve med konsekvensen heraf.
Med udgangspunkt i ovenstående er mit fokus for opgaven blevet rettet mod undersøgelse
af læreprocessen i forhold til at imødegå psykiske kampskader, herunder Forsvarets og
samfundets evne til at imødekomme soldaternes behov efter udsendelse til internationale
operationer.
1.5. Motivation og formål med specialet. Den 17. januar udkom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI’s – fjerde delprojekt
i forbindelse med undersøgelsen af ”Danske hjemvendte soldater”. Rapporten fik hurtigt
skabt overskrifter i medierne, idet én af dens umiddelbare konklusioner var, at 17 % af de
adspurgte veteranerne føler, at de har fået varige psykiske mén af udsendelsen. 4
Dette forhold er interessant taget i betragtning, at tidligere undersøgelser foretaget af IMP
viser, at mellem 5,1-5,9 % af de danske soldater har betydelige psykiske efterreaktioner 7-
8 måneder efter udsendelsen, hvilket er en lille andel, sammenlignet med andre krigsfø-
rende nationer.
5
Nøgleordet er perception. SFI undersøgelsen baserer sig på soldatens egen perception af,
hvad der er et varigt psykisk mén, mens IMP’s undersøgelse baserer sig på en specialist-
vurdering.
Forskellige parters perception af, hvad der betragtes som en psykisk kampskade, en psy-
kisk efterreaktion og et varigt psykisk mén, underbygger det behov for indhentning af viden
og erfaringer, som efterlyses i Veteranrapportens oplæg til Veteranpolitikken.6
4 SFI Undersøgelse – Soldater efter hjemsendelse. (2012) Spørgeskemaundersøgelse blandt 3198 vetera-ner udsendt i perioden 1992-2009.
5 Institut for Militær Psykologi (SAP 2010). Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar – august 2009. s.4 6 Veteranrapporten (2010) s.41
11
Jeg vil formodentlig ikke kunne nå frem til nogen revolutionerende anbefalinger, som sup-
plement til de nuværende tilbud til de hjemvendte soldater. Men det er mit håb, at jeg vil
kunne bidrage med en lille brik i den vidensopbygning, som for nuværende efterlyses, for
at kunne iværksætte nødvendige tiltag for at sikre, at hjemvendte soldater får så få psyki-
ske mén som muligt af udsendelserne.
1.6. Problemformulering. På baggrund af en redegørelse og komparativ analyse af den amerikanske læreproces
med fokus på erfaringer fra 2. verdenskrig og Vietnam-krigen holdt op i mod den danske
hærs og det danske samfunds læreproces, ønsker jeg med denne opgave at:
- Analysere, hvorvidt historiske erfaringer kan bidrage til eller understøtte Forsvaret og
samfundets aktuelle indsats i forbindelse med den danske soldats hjemkomst.
- Dette gennemføres med henblik på, at fremsætte anbefalinger til minimering af antallet
af psykiske kampskader.
1.7. Afgrænsning.
1.7.1. Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan. Jeg har valgt at fokusere specialet på forhold, der vedrører soldater tilknyttet landstyrker-
ne. Fravalget af Flyvevåbnet og Søværnet betyder ikke, at disse værn ikke har skullet for-
holde sig til psykiske kampskader, som følge af internationale operationer. Ej heller at re-
levansen af undersøgelsen af psykiske forhold er mindre i disse to værn, men blot at spe-
cialets omfang og tiden til rådighed ikke muliggør dette. Hærens akkumulerede erfaringer
ses dog at kunne bidrage positivt til de øvrige to værn.
Henset til at specialet afgrænses til landstyrkernes internationale engagement er mit fokus
lagt på undersøgelse af de dominerende operationer fra 1992-2012, som hæren har været
indsat i. Herunder Balkan i perioden 1992-2011, Operation Iraqi Freedom i 2003-2007 og
det nuværende bidrag til International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan, som
blev påbegyndt i 2002. Operationer, hvor presset på soldaterne af forskellige årsager har
været størst. Henset til at specialet behandler en læreproces, vil der blive fokuseret på de
forhold, som gjorde sig gældende i starten af det internationale engagement på Balkan
med UNPROFOR Hold 1-8, sat i forhold til den aktuelle indsats.
12
Jeg har valgt ikke at skelne mellem professionelle og kontraktansatte soldater. Dette er
velvidende, at der kan være er en markant forskel på, om man efter udsendelsen skal fort-
sætte i en stilling indenfor Forsvaret, eller om man som kontraktansat bliver afviklet efter
missionen for herefter at skulle tilpasse sig en civil tilværelse. Årsagen til, at jeg har fra-
valgt at afgrænse specialet på netop dette ellers nærliggende område skyldes, at den
valgte empiri og anvendte undersøgelser kun i begrænset omfang behandler denne skel-
nen.
1.7.2. Historisk fokus. Med henblik på at redegøre for den amerikanske læreproces vil der historisk blive lagt
vægt på de erfaringer, som kan udledes fra primært amerikanske og europæiske kilder
vedrørende 2. Verdenskrig (1939-1945) og Vietnam-krigen (1964-75). Grundet specialets
begrænsede omfang må der nødvendigvis fokuseres på få cases, som ses relevante ift.
den efterfølgende analyse af den danske læreproces og den aktuelle indsats.
Baggrunden for valget af disse to cases er baseret på følgende:
2. verdenskrig vurderes at have haft en vis succes i USA i forhold til at modtage og reinte-
grere de hjemvendte soldater, hvilket må kunne tilbyde en række erfaringer med frem-
mende faktorer, som vil kunne overføres til i dag - velvidende at tiderne og konteksten har
ændret sig. USA drog sig nogle gode erfaringer på baggrund af 2. Verdenskrig, som man
dog ikke formåede at tilpasse og anvende overfor soldaterne, der kom hjem fra Vietnam-
krigen.
Vietnam-krigen er valgt, idet det findes interessant, at der under krigen var et markant la-
vere antal psykiske kampskader end forventet, men at der til gengæld skete en voldsom
tilvækst af psykiske kampskader efter soldaterne var kommet hjem. Erfaringer udledt heraf
ses ligeledes at kunne bidrage med hæmmende såvel som fremmende faktorer.
Samtidig ses der med valget af Vietnam-krigen en mulighed for at udlede erfaringer på
baggrund af en krig, der allerede på et tidligt tidspunkt mødte stærk modstand i det ameri-
kanske samfund. En modstand som kombineret med det forhold, at krigen blev anset som
tabt, havde stor indflydelse på modtagelsen af de hjemvendte soldater.
13
Ydermere argumenteres valget af Vietnam-krigen med, at der findes en række ligheds-
punkter i forhold til den nuværende danske indsats i Afghanistan, som ses relevante i for-
hold til den komparative analyse. Kampen er ført langt fra hjemlandet og under markant
anderledes klimatiske forhold, kampformen er asymmetrisk og fjenden er svær at erkende.
Samtidig ses der en lighed i det forhold, at soldaten efter en konstant belastning i en
kampzone vender hjem til et samfund i fred.
1.7.3. Amerikanske erfaringer. Jeg har valgt at fokusere på amerikanske historiske erfaringer. Dette skyldes at USA er en
af Danmarks primære samarbejdspartnere i internationale operationer, hvorfor vi ofte
sammenligner os med USA i forhold til vestlige standarder.
Dertil kommer at USA for nuværende har ca. 23 millioner krigsveteraner. Støtten til krigs-
veteranerne administreres via det amerikanske krigsveteranministerium US Department of
Veterans Affairs (VA), som er USA's næststørste ministerium kun overgået af US Depart-
ment of Defense, hvilket vidner om prioriteringen heraf. Det forhold at USA kontinuerligt
udsender et stort antal styrker betyder, at der bruges mange ressourcer på undersøgelser
og indhentning af erfaringer vedrørende veteranerne, hvilket får USA til at fremstå som
foregangsland indenfor veteran forskning.7
1.7.4. Fravalg.
Ovenstående valg af cases og fokus på USA har betydet en lang række fravalg.
Velvidende at en analyse af de øvrige stormagters erfaringer med psykiske kampskader
under 2. Verdenskrig kunne have bidraget med værdifulde erfaringer, så har det været
nødvendigt af hensyn til opgavens omfang at fravælge krigens øvrige aktører. Konsekven-
sen af dette fravalg er, at nuancerne som udspringer af nationernes baggrund for at delta-
ge i krigen, de store samfundsmæssige forskelle og ikke mindst soldaternes motivation
ikke bliver belyst.
Valget af at fastholde fokus på USA i Vietnam-krigen har endvidere betydet fravalg af det
ikke uvæsentlige antal soldater, der deltog fra Australien og New Zealand.
7 Slone, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s. 8.
14
1.8. Metode. Specialets problemstilling lægger op til anvendelsen af den induktive metode. Idet specia-
let udarbejdes i regi af Institut for Militær Historie ses den historiske metodeskrivning an-
vendt i et case studie, der fokuserer på at uddrage erfaringer fra en række udvalgte cases
ud fra en forskningsbaseret tilgang.
Ved gennemgangen af den anvendte empiri har forfatteren udledt en række situations-
dannede faktorer, som har haft indflydelse på den psykiske påvirkning af soldaten i de ud-
valgte historiske cases. Disse anvendes i den efterfølgende komparative analyse, som vil
tage udgangspunkt i den amerikanske læreproces og erfaringerne fra 2. Verdenskrig og
Vietnam sammenholdt med den danske læreproces og de erfaringer, der blev udledt ifm.
initialfasen på Balkan. Analysen gennemføres ud fra en diakron tilgang til emnet. Behand-
lingen af de historiske cases og den danske læreproces, skal dermed gennemføres ud fra
den antagelse, at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst ændrer sig over
tid.
Konklusionerne på baggrund af den komparative analyse vil slutteligt blive holdt op i mod
den aktuelle danske indsats for at imødekomme psykiske kampskader på ISAF Hold 12.
Dette gennemføres med henblik på at besvare spørgsmålene:
- Kan de historiske erfaringer underbygge eller supplere Forsvarets og samfundets nu-
værende indsats til støtte for de hjemvendte soldater?
- Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt?
1.8.1. Struktur og analysemodel. Specialet struktureres i syv kapitler på baggrund af den nedenfor illustrerede analysemo-del, som er nærmere beskrevet i bilag 2.
KAP 1 INDLEDNING
KAP 5 – ANALYSE
KAP 3.2 – LIMINAL- FASEN
KAP 3 - DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES
KAP 4 DEN DANSKE LÆREPROCES
KAP 6 – KONKLUSION OG ANBEFALING
KAP 7 – PERSPEKTIVERING
KAP 3 – DEN HJEMVENDTE SOLDAT SET GENNEM GENNEPS TRE FASER
KAP 2 AKTUEL DANSK INDSATS
15
Kapitel 1 sætter på baggrund af en opgavediskussion rammen for specialet. Kapitel 2 re-
degør for aktuelle tiltag, som Forsvaret og samfundet har iværksat med henblik på at støt-
te de danske hjemvendte soldater. Der fokuseres i den forbindelse på Veteranpolitikken og
det akklimatiserings- og reintegrationsprogram, som aktuelt gennemføres for det netop
hjemvendte ISAF Hold 12. I kapitel 3 redegøres der for den amerikanske læreproces ba-
seret på erfaringer fra 2. Verdenskrig og Vietnam-krigen. Kapitel 4 behandler den danske
læreproces fra 1992-2012, hvor der redegøres for det danske engagement på Balkan, i
Irak og Afghanistan med særlig vægt på initialfasen på Balkan. I tilknytning til kapitel 3 og
4 udarbejdes et case redegørelsesskema jf. bilag 3, som opsummerer karakteristika for
den pågældende case ud fra de situationsdannende faktorer. Dette skema anvendes i den
efterfølgende komparative analyse i kapitel 5, som leder videre til specialets konklusioner
og anbefalinger i kapitel 6. I kapitel 7 afrundes specialet med en personlig refleksion over
det forhold, at psykiske og fysiske kampskader for nylig er blevet ligestillet.
1.8.2. Situationsdannende faktorer. Ved gennemgangen af det foreliggende kildemateriale er der en række situationsdannede
faktorer, som flere uafhængige forfattere og historikere har påpeget som væsentlige i for-
hold til påvirkning af soldaternes psykiske tilstand i forbindelse med hjemkomsten fra in-
ternationale operationer. Til brug for dette speciale er følgende faktorer udvalgt og anvendt
som nøglevariabler i redegørelsen for de udvalgte cases.
- Samfundets karakteristik i den pågældende periode, herunder opbakningen til det in-
ternationale engagement.
- Krigens karakteristik, herunder baggrunden for at deltage i krigen og krigens legitimitet,
indsættelsesmiljøet samt truslerne, som soldaterne er konfronteret med.
- Soldatens motivation for deltagelse i den internationale operation.
- Foranstaltninger mod psykiske kampskader, herunder organisation og holdning til den-
ne type skader.
- Forhold i forbindelse med rejsen hjem.
- Støtten til den hjemvendte soldat fra Forsvaret og samfundet generelt.
- Anerkendelse.
16
Ved at havde disse forhold for øje, ses der en mulighed for at uddrage erfaringer, som
kan have relevans i dag vedrørende håndteringen af psykiske kampskader.
1.8.3. Kilder. Antallet af kilder som behandler specialets problemstilling er temmelig omfangsrigt og
suppleres kontinuerligt med aktuelle undersøgelser og artikler i diverse medier. Af hensyn
til specialets omfang og tiden til rådighed er 19. marts 2012 fastsat som termin for kilde-
indhentning.
Kildemateriale består primært af 2. håndskilder udarbejdet af historikere, faglige speciali-
ster og forskere indenfor militær psykologi og psykiatri.
Perspektivet er primært vestligt, hvilket godt kan forekomme unuanceret taget i betragt-
ning, at opgaven behandler en verdensomspændende krig og en krig i fjernøsten. Men
som følge af opgavens begrænsede omfang, tiden til rådighed og forfatterens sproglige
begrænsninger indenfor dansk og engelsk, så er fokus lagt på kilder fra USA og Europa.
Kilderne er valgt ud fra følgende kriterier:
1. Kilden skulle kunne bidrage med erfaringer for håndteringen af soldaten i forbindel-
se med hjemkomsten.
2. Forfatteren skulle have en akademisk eller en relevant militær faglig baggrund eller
på anden måde være anerkendt, for at kilden har kunnet fremstå troværdig.
Kildevalg og kort kildekritik fremgår af bilag 4.
17
2. AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER.
2.1. Veteranpolitik 2010. Den 13. oktober 2010 blev Danmarks Veteranpolitik offentliggjort af daværende forsvars-
minister Gitte Lillelund Bech. Veteranpolitikken fokuserer på 19 punkter, som sigter mod at
anerkende, støtte og forbedre soldaternes og de pårørendes vilkår. Se bilag 5. Veteranpo-
litikkens merudgift er vurderet til 40 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. skal finansieres af For-
svarets egen kasse.8
Siden offentliggørelsen er der blevet iværksat en lang række tiltag med henblik på at sætte
handling bag politikkens ord. I nedenstående er anført en række af de tiltag, som har sær-
lig betydning for nærværende speciales fokus:
2.1.1. Forsvarsministeriets tiltag.
Omdrejningspunktet for Forsvarets opfølgning på Veteranpolitikkens initiativer har været
oprettelsen af Forsvarets Veterancenter9
Centret forestår gennemførelsen af den forebyggende, den behandlende og den opføl-
gende indsats, og har derfor ansvaret for aktiviteter før, under og efter en udsendelse.
. Centret blev indviet i oktober 2011 i Ringsted og
er en selvstændig myndighed underlagt FKO myndighedsområde. Formålet med centret er
at styrke indsatsen overfor veteranerne ved at samle ressourcerne under et tag, således at
veteranerne og deres pårørende har én indgang til den hjælp og støtte, de har brug for.
Centrets opgave er at koordinere indsatsen mellem alle offentlige, faglige, frivillige og pri-
vate aktører på den enkelte veterans vegne. Til dette formål er der oprettet en telefonstøt-
teordning, hvor der døgnet rundt er mulighed for at komme i kontakt med en socialrådgi-
ver. Der er ligeledes oprettet et sekretariat, som skal betjene den lange række af eksterne,
frivillige organisationer og fonde, som støtter veteran-området. Der er endvidere oprettet
en internetportal, hvor Veterancentret samler information omkring indsatsen.
I det tilfælde at en veteran kommer i et rehabiliteringsforløb som følge af enten fysisk eller
psykiske skade, er det ligeledes Veterancentret, som stiller en tovholder til rådighed for at
støtte veteranen i koordinationen og dokumenteringen af den tværfaglige indsats mellem
læge, psykolog, socialrådgiver, job- og uddannelsesrådgiver, FPT udstikker og kontaktoffi- 8 Jyllandspostens publikation. Danskere i krig (2011) s. 79. 9 http://veteran.Forsvaret.dk/omos/Pages/Omos.aspx
18
ceren. Veteranens chef vil endvidere indgå i dette koordinerende arbejde med henblik på
at udarbejde en realistisk handleplan for veteranen. Under rehabiliteringsperioden tilbydes
veteranen at komme i en rehabiliteringsenhed, hvis formål er at tilsikre, at den skadede
veteran får de bedste vilkår for en meningsfuld tilværelse til trods for sine skader.
I tilknytning til Veterancentret er der oprettet et Videnscenter, som er underlagt Forsvars-
ministeriet. Videnscentrets formål er, at forestå en systematisk tilvejebringelse og formid-
ling af viden omkring veteraner, med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i den
fremtidige indsats. Videnscentret forestår forskning på veteranområdet og har bl.a. overta-
get ansvaret for de obligatoriske opfølgningsundersøgelser, som tidligere blev gennemført
ved IMP 6 mdr. efter soldaternes hjemkomst.
Forsvarsministeriet har på baggrund af Veteranpolitikken besluttet at psykiske sårede skal
ligestilles med fysisk sårede. Dette har medført, at 120 psykisk sårede veteraner i januar
2012 fik tilbudt ”Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste”. Medaljen skal ses som en må-
de, hvorpå Forsvaret og det danske samfund kan anerkende dels den indsats soldaten har
ydet, men også det store offer veteranen har bragt.10
2.1.2. Støtte fra det danske samfund.
Veteranpolitikken retter ligeledes opmærksomhed mod forhold, som den øvrige del af det
danske samfund er blevet tildelt ansvar for. Respektive ministerier er tildelt ansvar i im-
plementeringen i en række af Veteranpolitikkens 19 initiativer (Bilag 5) med henblik på at
sikre en helhedsorienteret indsats, som giver en hurtig, relevant, koordineret og respekt-
fuld behandling af veteraner.
Socialministeriet er sammen med Forsvarsministeriet gjort ansvarlige for at styrke indsat-
sen i veteranernes lokalområde, idet psykologerne, socialrådgiverne og job- og uddannel-
seskonsulenter fremadrettet skal rundt i landet og være der, hvor veteranerne er. Vetera-
nerne skal med andre ord ikke nødvendigvis til Veterancentret i Ringsted for at få den
nødvendige støtte, men skal kunne henvende sig, der hvor de bor og arbejder. Dette kræ-
ver, at de kommunale myndigheder bibringes de rette forudsætninger for at kunne støtte
veteranerne. Denne indsats sker via Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorgani-
sation (VISO), hvor Veterancentret tilbyder rådgivning og undervisning til eksempelvis 10 http://veteran.Forsvaret.dk/omos/kontaktkommunikation/nytogpresse/Pages/Medaljertilpsykisksaarede2.aspx
19
kommuner og institutioner om de særlige vilkår, der gør sig gældende for veteraner, såle-
des at de sættes bedre i stand til at støtte veteranerne. Som den første kommune i landet
har Frederiksberg kommune udformet en lokal veteranpolitik som supplement til regerin-
gens Veteranpolitik for at anerkende og støtte veteranerne lokalt. I den forbindelse har
man ansat en veterankoordinator, som skal gøre det nemmere for de ca. 500 veteraner,
der bor i kommunen, at opnå den støtte de har behov for.11
Undervisningsministeriet er i samarbejde med Forsvarsministeriet blevet ansvarlige for
udviklingen af en styrkelse af realkompetencevurdering og vejledning. I den forbindelse
har Forsvaret iværksat udstedelse af kompetencekort, som udarbejdes i samarbejde med
veteranen i forbindelse med akklimatiserings- og reintegrationsforløbet.
Der er ligeledes en række private såvel som nationale tiltag, som bidrager til anerkendel-
sen af soldaternes indsats i internationale missioner. Der henvises blandt andet til den lo-
kale opbakning omkring hjemkomstparader, medaljeparader og ikke mindst flagdagen den
5. september samt indvielse af monument og mindeplads på Kastellet. Dertil kommer de
lidt mindre symboler, som dog bliver mere og mere synlige i samfundet herunder den gule
sløjfe og armbåndene ”Soldier to Soldier”.12
2.2. Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R).
Kimen til det nuværende A&R forløb blev lagt i 2008, hvor kompagnichefen for ISAF Hold
5’s Odinkompagni fik opbakning til ideen om at gennemføre et debriefing-forløb for sine
soldater efter hjemkomsten. Dette ledte frem til gennemførelsen af et pilotprojekt i sep-
tember til oktober 2008, som bl.a. blev kendt under betegnelsen ”Battlemind to Ho-
memind”. Baggrunden for projektet var kompagnichefens ønske om at tilsikre, at hans sol-
dater ”kom godt videre” i livet under danske hverdagsforhold. Projektet havde dermed fo-
kus på soldaternes omstilling fra kampsoldat til civil – en omstilling som flere undersøgel-
ser peger på er udfordrende for mange soldater ifm. hjemkomsten.13
11 Artikel i CS Bladet Nr. 4. Juni 2011 s.9. samt http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/SocialOgHandicap/Veteraner.aspx
Projektets succes
betød, at konceptet blev videreført og videreudviklet til det, der nu fremgår af FKO’s års-
program, som en permanent ordning ifm. udsendelser til robuste missioner fra og med IS-
12 SFI undersøgelse. Delrapport 1. Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse. (2010) s.52-53. 13 Andersen, Henrik Elsig. (1998) Danske FN soldater 2 år efter. s. 33. og Veteranrapporten (2010) bilag 6 - resultat af fokusgruppeinterview. NIRAS undersøgelse (2010) s. 7.
20
AF 12. 14 Formålet med A&R er at tilbyde en kollektiv overgang fra udsendelse til et ar-
bejds- og privatliv i Danmark og skal medvirke til at reducerer risikoen for fremtidige psyki-
ske efterreaktioner for alt deltagende personel. 15
A&R forløbet for ISAF 12 blev allerede påbegyndt en uge før den første hjemrotation. MPA
havde i denne uge udsendt psykologer til missionsområdet med det formål at gennemføre
og understøtte gruppesamtaler forud for re-deployeringen. Hensigten med gruppesamta-
lerne er at forberede soldaterne på den forestående hjemkomst og de reaktioner, som de i
den forbindelse ville kunne forvente.
16
A&R for ISAF 12 gennemføres efter hjemkomsten som et obligatorisk 6 ugers grundforløb
for alle udsendte inklusiv 3 ugers ferieafvikling. Dertil kommer et tilbud til personel, der for-
lader Forsvaret efter udsendelsen, om et supplerende 7 ugers forløb, hvor der gennemfø-
res målrettede uddannelses- og jobsøgningsaktiviteter for den enkelte.
Der gøres dermed en indsats for, at soldaterne er
bevidste om den desorientering og fremmedgørelse, som så mange soldater før dem har
oplevet i forbindelse med hjemkomsten.
Indholdet af de 6 ugers grundforløb består af følgende delelementer17
a) Tjenestekendskab: Orientering om generelle forhold vedrørende livet efter krigs-
zonen. Herunder CU-vejledning, job- og karrieremuligheder i og udenfor Forsvaret
samt briefinger om støtte og legatmuligheder for hjemvendte soldater. Gennemfø-
res ved enhedens egen foranstaltning støttet af relevante specialister.
:
b) Psykologi: Battlemind to Homemind - orientering om typiske overgangs- og efter-
reaktioner (se bilag 1) samt gennemførelse af gruppesamtaler og individuelle sam-
taler med psykolog. Gennemføres af Militær Psykologisk Afdeling (MPA).
c) Fysioterapi: Orientering om typiske belastningsskader som følge af missionsrelate-
rede opgaver. Gennemføres af Center for Idræt (CFI).
d) Idræt: Vedligeholdelse af soldatens fysiske form samt nedbrydelse af et typisk me-
get højt adrenalin niveau. Gennemføres af CFI og ved enhedens egen foranstalt-
ning.
14 Bladet Officeren nr. 2/2009. s. 20-21. 15 FKO Årsprogram 2012 (SEP 2011) 16 Robert Jonassen ved MPA. 17 HOK orienteringsbriefing vedr. A&R formål og indhold (2012) samt JDR program for ISAF 12.
21
e) Personlig udvikling til arbejde og uddannelse (PUTAU): Orientering om kompe-
tencebegrebet og identificering af soldatens mål i forhold til egne kompetencer, kva-
lificering og uddannelse. Herunder udarbejdelse af kompetencekort. Gennemføres i
regi af Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i Holstebro og Odense, som et pilot-
projekt.
f) Teambuilding og sociale aktiviteter. g) Ferieafvikling. Der skal afvikles 3 ugers ferie under A&R forløbet.
Et eksempel på en plan for det aktuelle A&R forløb for ISAF 12 ved Jyske Dragon Regi-
ment (JDR) er vedlagt i Bilag 6. En stor del af ISAF 12 veteranerne har været udsendt på
en reaktionsstyrkekontrakt (HRU), hvilket medfører at afslutningen af udsendelsen betyder
hjemsendelse til en civil tilværelse. Den resterende del af holdet er stampersonel, som
efter udsendelsen skal tilbage til en stilling i Forsvaret.
2.3. Behandlingsmuligheder. I dag er det en integreret del af A&R programmet, at soldaterne skal igennem en individuel
samtale med en psykolog for at afklare umiddelbare behov for støtte. Velvidende at psyki-
ske efterreaktioner kan være adskillige år undervejs, så er der ingen forældelsesfrist på
tilbuddet om, at veteranerne kan henvende sig til Forsvarets tilknyttede psykologer eller
socialrådgivere, såfremt der måtte opstå problemstillinger, som kan relateres til udsendel-
sen. Der er for nuværende tilknyttet ca. 50 netværkspsykologer landet over, som soldater-
ne via Veterancentret kan blive sat i kontakt med.
Som følge af Veteranpolitikken har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået til ansvar at
styrke psykisk såredes behandlingsmuligheder.
I de tilfælde, hvor der er tale om alvorlige psykiske efterreaktioner, vil soldaterne blive
henvist til Rigshospitalets Militærpsykiatriske afdeling i København. Indtil for nylig var den-
ne militærpsykiatriske bistand begrænset til en enkelt overlæge, som gennem de sidste 10
år har været eneste psykiater, der har arbejdet med tidligere udsendte og alvorligt skade-
de psykiske soldater. 18
18 Regeringens veteranpolitik (2010). s 13
I bladet ”Socialrådgiveren” fortæller Overlæge Henrik Steen Møl-
ler, at der indenfor de sidste 4 år har været en markant stigning af soldater, som er blevet
henvist til militærpsykiatrisk behandling. I 2008 havde overlægen 20 soldater i behandling,
22
mens tallet i 2011 var 150. 19 Den hyppigste diagnose er PTSD efterfulgt af depression,
som ofte optræder i sammenhæng med PTSD. Som følge af den politiske bevågenhed og
indførelsen af Veteranpolitikken er det nu besluttet at åbne yderligere to militærpsykiatri-
ske centre i Odense og Århus i 2012.20
2.4. Opfølgende indsats.
Ved regimenterne gennemføres der et arrangement 3 måneder efter enhedernes hjem-
komst, hvor veteranerne mødes igen med henblik på socialt samvær, information om sta-
tus i missionsområdet og opfølgning. Deltagelsen er pligtig for tjenestegørende personel
og frivillig for soldater, der er blevet hjemsendt. For de hårde missioner afholdes der som
supplement hertil et lignende arrangement 7 måneder efter hjemkomsten.
Efter de 7 måneder indstilles regimenternes opsøgende kontakt til det pågældende hold
soldater. Det skal dog bemærkes, at fast tjenestegørende personel fortsat vil kunne moni-
teres via sygemeldingsstatistikker, som vil kunne give indikationer på, om soldaterne får
efterreaktioner, der giver udslag i længerevarende sygemeldinger. Den opfølgende indsats
overfor personel aftrådt til civil vil til gengæld begrænse sig til Veterancentrets spørgeske-
maer. Såfremt veteranerne får behov for støtte efter de 7. måneder, er det derfor op til
dem selv, at søge den støtte de har behov for enten via egen læge eller ved henvendelse
til Veterancentret.
Ved oprettelsen af Veterancentret er der sat fokus på styrkelsen af den opsøgende ind-
sats. Dette sker ved fremsendelse af breve til tidligere ansatte veteraner 2, 5 og 8 år efter
veteranernes hjemkomst med henblik på at gøre opmærksom på Forsvarets tilbud om
støtte. Et eksempel herpå er vedlagt som bilag 7.
19 Bladet Socialrådgiveren nr. 12. (2011). s. 20-21. 20 Artikel ”Militærpsykiatrien i Danmark”. Ugeskrift for Læger 174/12 af 19. marts 2012.
23
3. DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES.
3.1. Anden Verdenskrig 1939-45.
Amerikanernes indtræden i 2. Verdenskrig skete som konsekvens af det japanske angreb
på Stillehavsflåden ved Pearl Harbour 7. december 1941 – 2 år efter krigens udbrud. Som
følge heraf erklærede kongressen krig mod Japan, hvorefter de europæiske aksemagter
erklærede krig mod USA.
USA mistede ca. 416.000 soldater under 2. Verdenskrig.21
Samfundskarakteristik.
I tiden op til krigen voksede USA frem som en økonomisk og militær supermagt. Henset til
at USA var stort set uberørt af krigen, så fortsatte den økonomiske vækst under 2. Ver-
denskrig, hvilket satte amerikanerne i stand til at opbygge et økonomisk fundament og et
effektivt produktionsapparat, som kunne understøtte krigen såvel som de soldater, der
vendte hjem fra krigen. Værnepligten bragte krigen ind i alle hjem til familier i alle dele af
landet og alle samfundslag. Krigens virkelighed og muligheden for at blive udsendt var
dermed i alles bevidsthed.22
I USA endte man krigen i en periode med en optimistisk tro på materiel fremgang i kombi-
nation med en økonomisk eksplosiv vækst. USA var i en ”can do” fase, hvor man for første
gang troede på, at menneskelige problemer kunne kureres ved hjælp af økonomiske inve-
steringer, og hvor man efterfølgende formåede at stille med de nødvendige ressourcer.
23
Krigens karakteristika.
2. Verdenskrig var en totalkrig, hvor alle midler blev taget i brug for at opnå sejren. Land-
krigen karakteriseredes af bevægeligheden på slagmarken. Det var en kombination af
meget mobile styrker, hvor kampvognene samarbejdede med motoriseret, pansret infante-
ri og artilleri samt fly.
USA havde samlet og klargjort sine styrker på rekordtid og i stort antal, hvilket betød, at
soldaterne var dårligt uddannet og manglede erfaring både på befalingsmands- og på le-
21 Wikipedia. Flere forskellige kilder er undersøgt. Der angives tabstal på mellem 405.000 og 416.000. 22Sloane, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s. 197 23 Shepard, Ben (2000) The War of Nerves. s. 329
24
derniveau. Enhederne blev sammensat uden hensyntagen til geografisk herkomst og sam-
træning - herunder forudgående kendskab til kammerater og ledere. Alt i alt ikke det bed-
ste udgangspunkt for styrkerne, som i starten af indsatsen i Europa fremstod dårligt orga-
niseret og med en ringe ledelse. Til gengæld ankom de i stort antal og med stor våbenkraft
og de viste sig at være relativt hurtige til at lære af deres erfaringer undervejs.
På trods af dårlig organisation og ringe evne til at producere kampkraft tilfaldt sejren ame-
rikanerne og deres allierede i Europa, som følge af antalsmæssig-, teknologisk- og vå-
benmæssig overlegenhed.24
Soldatens motivation.
For amerikanerne betød deltagelsen i krigen, at de blev sendt til kamppladser fjernt fra
deres eget hjemland i Europa eller Stillehavet. Amerikanerne drog af sted som reaktion på
angrebet på Pearl Harbor, for at støtte deres hårdt trængte allierede og for at kæmpe i den
gode sags tjeneste.
De første amerikanske styrker ankom til Storbritannien i januar 1942, som på daværende
tidspunkt havde været i krig siden 1939. Her blev de hjerteligt modtaget, som den længe
ventede forstærkning til deres allierede. Også efter landsætningerne på det europæiske
kontinent blev de modtaget med stor lettelse og uden frygt, de steder de kom frem, hvilket
er den største anerkendelse en soldat kan få og en god moralbooster.
De amerikanske soldaters muligheder for at hvile ud mellem kampene var begrænsede
pga. et strengt rotationssystem, som betød at soldaterne blev deployeret videre til næste
kampskueplads, når kampene var slut fx fra Europa til Stillehavet. Dette forhold sled i høj
grad på soldaternes motivation og kampkraft.
Foranstaltninger mod psykiske kampskader. I begyndelsen af 2. Verdenskrig, valgte USA at indføre en ny tilgang til psykiske kampska-
der blandt soldater. I stedet for at koncentrere sig om behandlingen ved fronten, indførte
man forudgående screeninger for at klargøre mændene til krigen, og fravælge de svage
og knap så robuste soldater, som man vurderede ikke ville kunne klare stresspåvirknin-
gerne i kamp. Idet man havde stor tiltro til dette nye udvælgelsessystem, så valgte man
samtidig at afskaffe de psykiatriske serviceorganer ved kampenhederne. Det viste sig at 24 Creveld, Martin van (1982) Fighting Power. s. 163ff
25
være en uheldig satsning, eftersom 2/3 af de amerikanske soldater havde svært ved at
tilpasse sig kampforholdene på trods af den gennemførte udvælgelsesproces. Det blev
derfor besluttet under den italienske kampagne, at de nedlagte psykiatriske serviceorganer
skulle genetableres.25
I det militære system var der ikke plads til neurotisk opførsel. Det blev af mange officerer
anset som værende i strid med traditionel militær moral. Soldater som af uklare årsager
ikke magtede deres opgave blev set på som kujoner og svæklinge, som skulle straffes -
ikke medicineres. Soldater forventedes at følge ordrer uden tøven, også selvom det kunne
sætte deres liv på spil.
Rejsen hjem. Henset til at soldaterne havde været indsat i fjerne egne i hhv. Europa og Stillehavsregio-
nen, så var der en lang rejse foran dem, når de skulle retur til USA. En rejse som for stør-
stedelens vedkommende foregik med skibe. Denne transport kunne måske nok forekom-
me langsommelig, men det gav soldaterne en kærkommen mulighed for at få snakket de-
res oplevelser igennem og reflektere over den nu afsluttede udsendelse i selskab med de
kammerater, de havde opnået tætte bånd med under krigen. 26
En stor andel af soldaterne betragtede deres fremtid med en vis form for usikkerhed. Det
de håbede på fra regeringens side, var ”en mulighed – en fair chance” - så skulle de nok
klare resten selv.
27
Støtten til den hjemvendte soldat.
Som følge af den amerikanske økonomiske vækst i krigsårene var der nu basis for at tage
godt imod veteranerne og tilbyde dem den støtte de havde behov for. 28
The American Legion, som blev stiftet i 1919 som en patriotisk veteranorganisation af ve-
teraner fra 1. Verdenskrig var - og er stadig - en politisk aktiv organisation, som taler på
veteranernes vegne. ”Providing Opportunity” blev Legionens mantra i forbindelse med ve-
teranernes hjemkomst. Og det var som følge af legionens indsats, at The Servicemen's
Readjustment Act, også kendt som The G.I. Bill, blev vedtaget i 1944. The G.I. Bill var en
25 Creveld, Martin van (1982) Fighting Power. s. 95-96 26 Shepard, Ben.(2000) A War of Nerves. s. 358. 27 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound. s.103 28 Shepard, Ben (2000) A War of Nerves. s. 328.
26
lov, som fastsatte en række fordele for de hjemvendte veteraner som fx billige lån til bolig
eller opstart af virksomhed, afholdelse af udgifter til uddannelse og støtte til at finde jobs.
Fordelene tilfaldt enhver veteran, som havde været i aktiv tjeneste i krigsårene i mindst 90
dage, og som ikke var afskediget i unåde. Det var ikke et krav, at veteranen skulle have
været i kamp. Loven gav veteranerne muligheder og appellerede til den amerikanske dyd
om at udnytte de muligheder, der blev én tildelt: ”The GI Bill offered a hand up to veterans,
not a hand out”29
Regeringens etablering af US Department of Veterans Affairs (VA) i 1930, vidnede ligele-
des om, at der fra regeringens side var sat fokus på støtten til de hjemvendte veteraner.
Kombinationen af indsatsen fra VA og G.I. Bill mulighederne bidrog til, at soldaterne blev
sikret både social og økonomisk støtte, da de kom hjem.
Veteranerne blev gradvist reintegreret i samfundet – der var ikke noget hastværk og der
var forståelse for deres situation. Denne brede forståelse skyldtes bl.a., at de psykologiske
problemer for den hjemvendte veteran åbent blev diskuteret i en lang række medier her-
under film og radioprogrammer.
Shepard anfører, at de vigtigste faktorer til at fremme en god omstilling for veteranen var
en varm, tolerant, hjælpsom tilgang fra ægtefællen og andre familiemedlemmer, en til-
fredsstillende arbejdssituation og succes i forbindelse med uddannelse og i sociale relatio-
ner.30
Det store udbud af tilbud og muligheder bidrog til skabelsen af en ny ex-service middel-
klasse. Som følge af Legionens filosofi om, at det bedste resultat kommer ud af at skabe
muligheder, så havde veteranerne som sådan ikke fået noget foræret. De havde fået den
mulighed for selv at skabe noget, som de havde efterspurgt.
Veteranerne følte en stolthed over, at de havde bidraget til at vinde en krig af stor vigtig-
hed - en ”god” krig - og at de havde bidraget til en ”god” sag. Det amerikanske nationale
engagement havde givet krigen mening og gjort sejren mulig. Soldaterne var derfor sjæl-
29 Taylor, Richard (2007) Homeward Bound. s. 101-104 30 Shepard, Ben (2000) A War of Nerves. s. 330
27
dent tyngede af efterkrigstidens skyld og isolation som reaktion på deltagelse i kamphand-
linger.31
Der foreligger dog studier, der anfører, at der efter hjemkomsten opstod nye tilfælde af
krigsneuroser blandt soldater, der ikke før havde søgt behandling under krigen. De led
som oftest af angstanfald, tilbagevendende kamprelaterede drømme, tendens til at fare
sammen, depression, skyld, pludselig voldelig adfærd, isolation og søvnforstyrrelse m.m.
32
Anerkendelse.
Efterreaktioner, som på dette tidspunkt ikke fik nævneværdig opmærksomhed.
Da 2. Verdenskrig nåede sin afslutning, var det med amerikanerne i den sejrende rolle.
Taylor beskriver den nationale taknemmelighed som følger: ”Det amerikanske samfund og
de amerikanske soldater havde bevist, at de ved at arbejde sammen som nation kunne
samle nok folk, industriel effektivitet, ressourcer, militær styrke og national viljestyrke til at
vinde en verdenskrig og påvirke livet i den efterfølgende fred.” 33Det var derfor en tak-
nemmelig nation, som tog imod soldaterne som helte, da de nåede tilbage til USA. Den
civile befolkning stod klar i ankomsthavnene såvel som i hjembyerne for at tage imod og
byde soldaterne velkommen hjem.34
Delkonklusion.
Der blev gennemført store sejrsparader, hvor solda-
terne blev hyldet, herunder Victory over Japan Day 2. september, som i de efterfølgende
år er blevet festligholdt i USA. USA har ligeledes gjort meget ud af at anerkende deres
soldater ved tildeling af medaljer og har hædret og dekoreret de soldater, der har gjort en
ekstraordinær indsats.
Idet amerikanerne ved krigens start satsede på udvælgelse frem for behandling, så var
man ikke forberedt på det store antal psykiske kampskader, der opstod som følge af de
stærkt belastende forhold i en totalkrig. Soldaternes forberedelse til udsendelsen var ikke
optimal, ledelsen var ringe og indsatsen mangelfuldt organiseret, hvorfor man måtte lære
af sine fejl undervejs. Soldaterne var endvidere udsat for et belastende rotationssystem,
som betød, at der ikke var mange kamppauser. Dette til trods endte amerikanerne i den
sejrende rolle, som følge af antalsmæssig-, teknologisk- og våbenmæssig overlegenhed.
31 Brende, Joel Osler. (1985) Vietnam Veterans – The Road to Recovery. s. xvi og s.61. 32 Shepard, Ben. (2000) A War of Nerves. s. 330. 33 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound s.95 34 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound s. 98
28
Til gengæld var man godt forberedt på at modtage soldaterne, da de kom hjem. Den brede
samfundsmæssige opbakning, den politiske støtte og de økonomiske ressourcer bidrog til
at muliggøre reintegrationen til samfundet med positive psykologiske eftervirkninger. Med
vedtagelsen af G.I. Bill og oprettelsen af VA, var der skabt et solidt grundlag for støtte til
veteranerne, og der var skabt muligheder, som veteranerne kunne bruge til at skabe sig
en meningsfyldt tilværelse. Veteranen blev modtaget som helte og blev efterfølgende be-
handlet med anerkendelse og respekt for den indsats de havde ydet i den ”gode” krig. En
indsats som samfundet følte et fælles ansvar for, og som man var stolt over som amerika-
ner.
Shepard beskriver forholdene omkring veteranernes hjemkomst til USA som følger: ”The
way home was paved with every comeback aid the nation could provide”35
3.2. Vietnam-krigen 1964-75.
Det er derfor
ikke uden grund, at de amerikanske veteraner fra 2. Verdenskrig er blevet anset for at væ-
re historiens heldigste.
Baggrunden for det amerikanske engagement var ønsket om at forhindre kommunismens
udbredelse i Asien - beskrevet som Domino-effekten. Domino-effekten var overordnet ba-
seret på tanken om, at hvis bare ét af landene i Asien faldt for kommunismen, så ville re-
sten falde med – ligesom dominobrikker.
Vietnam æraen defineres af US Department of Veterans Affairs (VA) som perioden fra 5.
August 1964 til 7. maj 1975. Dette er velvidende at amerikanerne havde militærrådgivere
og soldater i Vietnam allerede i 1961. Det blev dog meldingerne om et påstået angreb på
amerikanske flådefartøjer i Tonkin-bugten 2. August 1964, som blev den direkte årsag til at
USA gik massivt ind i Vietnam-krigen. Præsident Lyndon B. Johnson (LBJ) fik på bag-
grund af denne episode bemyndigelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at
afvise angreb på amerikanske styrker samt forebygge yderligere aggression jf. Tonkin-
bugt-resolutionen. 36
35 Shepard, Ben (2000) A War of Nerves. s. 328.
36 Babington, Anthony (1997) Shell-Shock. a History of Changing Attitudes to War Neurosis. s. 165. Døds-fald som følge af selvmord, kræft og andre sygdomme, som sættes i forbindelse med brugen af Agent Oran-ge.
29
I runde tal fremgår det af en rapport fra VA (1980), at ca. 3.780.000 amerikanske mænd
og kvinder var udsendt til Vietnam i denne periode.
Efter 12 år havde USA mistet 57.939 soldater i krigen, 2.488 soldater var meldt savnet
eller var taget som krigsfanger. Dertil kommer, at det 6 år efter krigens afslutning kunne
konstateres at yderligere 51.000 soldater var døde i hjemmet. Alle ofre som sættes i for-
bindelse med deltagelsen af Vietnam-krigen.37
Samfundskarakteristik. 1960’ernes samfund var en stærk kontrast til 50’ernes tavse generation, som havde affun-
det sig med status quo - 60’er generationen gjorde oprør mod status quo. Unge var anspo-
ret af de sorte amerikanske borgerrettighedsforkæmpere, som havde sat fokus på stater-
nes sociale og politiske svagheder og uretfærdigheder. Den nye generation ønskede at
gøre livet bedre for alle – for menneskeheden.
Vietnam-krigen blev symbolet på den amerikanske morals sygdom og forkvaklede værdi-
system. Der forelå ingen reel krigserklæring fra den amerikanske kongres, samtidig blev
der stillet spørgsmålstegn til, hvorvidt Tonkin-bugt episoden reelt havde fundet sted, hvil-
ket såede tvivl om krigens legitimitet. Den amerikanske regerings ledelse af indsatsen i
Vietnam forblev ambivalent og uærlig over for den amerikanske befolkning, hvilket bidrog
til den voksende mistillid til regeringen og modstand til krigen, efterhånden som krigen trak
ud og kostede flere og flere ofre.38 Mediernes intensive dækning af krigen bidrog endvide-
re til at fastholde fokus, selvom mange i første omgang forsøgte at ignorere den. Alle disse
forhold skabte forvirring både blandt soldater og civile amerikanere, og fik krigen til at
fremstå som meningsløs og uden formål.39 Dette resulterede i etableringen af antikrigsbe-
vægelser og store demonstrationer mod krigen ikke bare i USA, men verden over. Efter
Brende’s vurdering så ville en hvilken som helst krig på daværende tidspunkt dog have
medført stor kritik.40
37 Taylor, Richard (2007). Homeward Bound.s. 138
38 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 16 og 61 39 Brende, Joel Osler (1985). Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 2-3: 40 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 62:
30
Krigens karakteristika. Vietnam-krigen kan ikke beskrives ved en enkel generalisering omkring krigens karakteri-
stika, idet krigens vilkår adskilte sig markant afhængigt af indsatsområde og periode. Bin-
neveld beskriver krigen som opdelt i tre forskellige former for militær intervention: Guerilla
krig mod Vietcong, regulær kamp mod den nordvietnamesiske hærs infiltration i Sydviet-
nam herunder træning af sydvietnamesiske styrker og bombetogterne i Nordvietnam. 41
Guerillakrigen mod Vietcong, som vurderes at være den mest stressende kampform for
landstyrkerne, var karakteriseret ved patruljering og kamp i junglen. Der var ikke en klart
defineret frontlinje og uligheden mellem aktørerne var stor. De materielt overlegne og tungt
bevæbnede amerikanere, som ikke var vant til at føre junglekamp, stod overfor små letbe-
væbnede modstandere, som var vant til at bevæge sig i junglemiljøet og som var svære at
skelne fra lokalbefolkningen.
Truslerne, som soldaterne var konfronteret med på deres patruljer, var håndvåben, bag-
hold, miner og ”booby traps”.
Et af modtrækkende mod Vietcongs guerillakrigsførelse blev gennemførelsen af ”Search
and destroy” missioner. Disse missioner blev gennemført ved at indsætte patruljer i fjendt-
ligt territorium, søge efter fjenden, nedkæmpe denne for herefter at trække sig hurtigt til-
bage. Succesraten på disse ”search and destroy missioner” blev målt på antallet af dræbte
fjender. Krigsførelsen bar præg af manglende respekt for krigens love, hvilket bidrog til at
gøre krigen barsk og barbarisk. 42
Ovenstående er uddraget fra blandt andet Binneveld, som endvidere har karakteriseret
den amerikanske soldats rolle i guerilla krigen som ”the perpetrator” - gerningsmanden.
Moral og psykisk attitude blev den afgørende faktorer for soldatens evne til at bevare
kampkraften og overleve, hvorunder soldatens motivation var en vigtig faktor43
Soldatens motivation.
.
Soldaterne, der tog til Vietnam, var meget unge. Den gennemsnitlige alder var 19,2 år
sammenlignet med 26 år, for dem der kæmpede i 2. Verdenskrig. Vietnam-krigen fik derfor
tilnavnet ”teenager krigen”. For mange af soldaterne var det første gang de var hjemmefra. 41 Binneveld, Hans. (1997) From Shellshock to Combat Stress.s. 43: 42 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 26-27 43 Binneveld, Hans. (1997) From Shellshock to Combat Stress.s. 49-55
31
Denne psykologiske umodenhed vurderes af Brende, at have gjort soldaten mindre forbe-
redt og mere modtagelig overfor stresspåvirkningerne i Vietnam.44
I starten af amerikaniseringen af krigen opfattede mange af soldaterne sig som ”befriere”
af et folk i nød. De ønskede at hjælpe og bidrage til en ”god sag”. Som årene gik og mod-
standen mod krigen steg i det amerikanske samfund i slutningen af 1960’erne, så afløstes
dette af en knap så optimistisk motivation, som er beskrevet på følgende måde i de an-
vendte kilder.
• 6 ud af 10 Vietnam-veteraner var enten i mod eller forstod ikke formålet med deres
mission.45
• Soldaterne kæmpede primært for at vinde deres egne kampe, idet muligheden for
at vinde krigen, var ude af deres hænder.
46
• Efter at have været i den første ildkamp og dræbt deres første følte mange, at de
døde indvendig og blev følelsesløse og fokuserede blot på at overleve.
47
Alle kilder bærer præg af, at soldaten stod meget alene og ikke ligefrem følte, at han
kæmpede for en erkendt fælles sag, men mest af alt fokuserede på at komme levende
derfra.
Dette forhold kan underbygges af, at amerikanerne under Vietnam-krigen valgte at anven-
de et rotationssystem bygget op omkring den enkelte soldat og ikke enheden. Argumentet
herfor var erfaringerne fra 2. Verdenskrigs, hvor soldaterne ikke havde fået de nødvendige
kamppauser. Formålet med det nye system var at forebygge følelsen af en ”uendelig”
kamp. Soldaten ankom dermed alene til Vietnam og skulle maksimalt være udsendt 365
dage. Dette betød en konstant ind- og udskiftning, hvilket hæmmede muligheden for at
skabe et solidt fundament for teamwork, samhørighed og gensidig tillid i enheden inden
det første møde i missionsområdet, hvor soldaten blev sat sammen med en flok menne-
sker, som han ikke kendte. De kammeratskaber der herefter udviklede sig mellem solda-
terne i gruppen på tværs af race, religion og klasse var dog ekstremt stærke og skabte en
44 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 19ff 45 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s.1 46 Taylor, Richard (2007) Homeward Bound.s. 127 47 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 21
32
følelse af samhørighed og fælles identitet, som gjorde at de ville kæmpe og dø for hinan-
den om nødvendigt.48
Foranstaltninger mod psykiske kampskader.
Vietnam krigen kan deles ind i tre faser ift. militær psykiatri49
1. En rådgivende periode med få kombattanter og stort set ingen psykiske kampskader.
:
2. En opbygningsfase med stort styrkeantal, men lavt antal psykiske kampskader.
3. En tilbagetrækningsperiode, hvor et relativt stort antal psykiske kampskader, som ikke
lignede de traditionelle akutte stress reaktioner, dukkede op.
Det forventede store antal psykiske kampskader udeblev. Gennem hele konflikten var der
kun mellem 2-5 % af denne type tilskadekomne. Den psykiatriske behandling blev på bag-
grund heraf erklæret for en stor succes, som blev tilskrevet den hurtige psykiatriske be-
handling ved de mobile psykiatriske detachementer (KO teams), kortere udsendelsesperi-
oder, bedre forbindelse hjem og færre, der blev indsat i direkte kamp. 50
Et sted mellem 1968 og 1970 ændredes denne opfattelse af, at indsatsen var en succes til
det stik modsatte, idet behandlingen, efter veteranernes hjemkomst til USA, viste sig som
en dundrende fiasko.
For mange soldater opstod der psykiske problemstillinger allerede kort tid efter, at de kom
hjem grundet den modstand og den ydmygelse, som de blev konfronteret med. For andre
begyndte problemerne og de psykiske efterreaktioner først at vise sig i 1975, hvor USA
trak sig endeligt ud af Sydvietnam. En tilbagetrækning og afslutning på en krig som endte
med USA i taber-rollen, hvilket resulterede i en national ydmygelse. Hos andre kom efter-
reaktionerne først 10-15 år efter deres hjemkomst.51
Ud af de ca. 3.780.000 amerikanske mænd og kvinder, der var udsendt til Vietnam fra
1964-1975, skønner man ved VA, at mellem 750.000-950.000 Vietnam-veteraner efterføl-
gende havde behov for professionel rådgivning og støtte som følge af posttraumatiske
48 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 88. 49 Jones, Edgar (2005) Shell Shock to PTSD. s. 128 50 Jones, Edgar (2005) Shell Shock to PTSD. s. 128. Brende angiver et gennemsnit på 1,5% 51 Brende,Joel Osler. (1985) Vietnam Veterans – The Road to Recovery. s. 4
33
symptomer. Der er dog eksperter, der har peget på, at antallet er endnu højere og nok
nærmere 1.500.000, hvilket vil svare til, at ca. 39 % af veteranerne fortsat kæmper med
efterreaktioner.52
Siden 1979 har kongressen og VA erkendt Vietnam veteranernes behov for specialiseret
behandling og omstillingsrådgivning.
53 I 1980 var en af følgerne af de mange psykiske
kampskader efter Vietnam-krigen, at en ny diagnose blev defineret - Post Traumatisk
Stress Disorder (PTSD) 54 En undersøgelse i 1983 viste, at 15 % af de mandlige soldater,
der havde været aktivt involveret i krigshandlinger, led af PTSD. Derudover udviste yderli-
gere 11 % symptomer på PTSD, dog uden at dette berettigede en fuld diagnose. 55 En
senere undersøgelse har endvidere påvist, at vanskeligheder i forbindelse med hjemkom-
sten, primært de første 6 måneder, havde størst forudsigelsesværdi ift. PTSD symptomer
25 år senere.56
Rejsen hjem.
For Vietnam-veteranerne var re-deployeringsdatoen en dag, som de havde talt ned til
gennem 365 dage – en dato, som for nogle soldater, havde været et af de få faste holde-
punkter under udsendelsen.
Eftersom det amerikanske rotationssystem var bygget op omkring den enkelte soldat, så
betød den individuelle re-deployering, at veteranerne skulle forlade enheden og kammera-
ter i missionsområdet. Når de forlod kampzonen, vidste de ikke, om de ville få kammera-
terne at se igen – både fordi risikoen for tab var så stor, men også fordi der ikke var skabt
grundlag for at bevare kontakt med dem efter hjemsendelsen.
Re-deployeringen foregik med fly, hvor de blev fløjet direkte fra kampzonen og hjem til
USA. Muligheden for at tale om oplevelserne og reflektere over udsendelsen med kamme-
rater, som vidste hvad man havde været igennem var dermed meget begrænset. Denne
re-deployeringsmetode står i stærk kontrast til den måde, veteranerne fra 2. Verdenskrig
var blevet hjemtaget.
52 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. xvig 53 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. xvii: 54 Babington, Anthony (1997) Shell-Shock. a History of Changing Attitudes to War Neurosis. s. 167 55 The National Vietnam Reajustment Study af 3.016 personer I 1983. 56 Andersen, Henrik Elsing. Danske FN-soldater 2 år efter. (1998) s. 41.
34
Én ting var, at soldaterne under hjemrejsen var splittet fra deres gruppe og dermed ladt
alene med deres tanker, men de stod også alene overfor modtagelsen fra den amerikan-
ske befolkning i lufthavnen. En modtagelse som i slutningen af 60’erne i bedste fald kunne
karakteriseres som kølig. Det amerikanske samfund viste sig fra en ubarmhjertig og
fjendtlig side overfor de soldater, som i gennem 365 dage havde set frem til en noget var-
mere modtagelse.
Støtten til den hjemvendte soldat. Op gennem 60’erne havde flere af soldaterne kunnet mærke den manglende samfunds-
mæssige støtte, når de tog af sted. De var derfor ikke uvidende om og upåvirkede af mod-
standen mod krigen. Men det var nok de færreste, der var forberedte på den modtagelse,
der ventede dem ved hjemkomsten.
Vietnam-veteranerne blev modtaget med foragt, vrede, afsky og afstandtagen. Nogen blev
endda spyttet på allerede i lufthavnen, som en slags ultimativ hån og ydmygelse.57 Som et
resultat heraf valgte flere soldater at skifte til civilt i lufthavnen for at undgå den fjendtlige
modtagelse. 58
De hjemvendte veteraner kom relativt hurtigt til at fremstå som et socialt problem, som
kongressen så sig nødsaget til at tage hånd om. Kongressen forsøgte at støtte reintegra-
tionen af de uvelkomne veteraner ved bl.a. at forøge nogle af de fordele i G.I. Bill, som
veteranerne fra 2. Verdenskrig havde haft så stor glæde af. Veteranerne blev også tilbudt
narkotika-afvænningsprogrammer.
Stoltheden var forsvundet og blev erstattet af flovhed og ønsket om at blive
ladt i fred. Hjemkomsten var afslutningen på kampen i Vietnam, men blev starten på en ny
kamp hjemme i USA.
59 Mange veteraner blev mødt med ringeagtelse og dis-
krimination på diverse uddannelsesinstitutioner og i de virksomheder, som ellers havde
stillet sig til rådighed for G.I. Bill. Manglende forståelse og modstand fra befolkningens side
bidrog derfor til, at veteranerne afholdt sig fra at benytte de muligheder, som for dem reelt
ikke manifesterede sig som muligheder. 60
57 Shepard, Ben. (2000) A War of Nerves. s. 358.
Den økonomiske vækstperiode var overstået,
antallet af jobs var begrænsede og behandlingsmulighederne for veteranerne blev ikke
automatisk stillet til rådighed.
58 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound s. 129. 59 Jones, Edgar (2005) Shell Shock to PTSD. s. 130 60 Taylor, Richard. (2007) A. Homeward Bound s. 134
35
Dertil kom at medierne, efter soldaternes hjemkomst, fortsatte deres angreb mod soldater-
nes selvforståelse ved at udstille dem som umoralske, fordærvede, påvirkede af stoffer og
psykopatiske. Samtidig blev der kontinuerligt sat spørgsmålstegn ved deres krigsindsats.
Følelsen af at være blevet vendt ryggen og udstødt af samfundet var for mange en ydmy-
gende og dybt sårende oplevelse. Deres indsats i Vietnam, hvor de havde sat livet på spil
og kæmpet på vegne af den amerikanske regering og det amerikanske folk, fremstod efter
hjemkomsten som nytteløs og uden mening. Den efterfølgende kamp for at forsvare sig
mod den amerikanske ytringsfrihed, demokratiske værdier og idealer gjorde kun ondt vær-
re og bidrog til, at mange veteraner havde store udfordringer med at genvinde deres psy-
kiske og sociale ligevægt og indordne sig i det samfund, de var kommet hjem til61
Anerkendelse.
Mange veteraner oplevede i starten af hjemkomsten en stolthed og lyst til at fortælle om
deres oplevelser i Vietnam. Men de fandt hurtigt ud af, at deres historier enten kedede folk
eller blev mødt med frygt eller afsky. Det eneste veteranerne ønskede var blot et ”tak for
indsatsen” - en anerkendelse af, at de havde kæmpet for USA's sag. I stedet blev de mødt
med bebrejdelse, foragt og beskyldninger om at være børnemordere og stofmisbrugere.
Dette fik mange veteraner til at lukke af og holde historierne for dem selv. De ville ikke ud-
levere sig selv og nægtede derfor at tale om Vietnam. Dette har efterfølgende gjort det
svært for terapeuter, som har forsøgt at hjælpe dem.62
Mange af Vietnam-veteranernes fædre og onkler var 2. Verdenskrigs-veteraner, som hav-
de deres helt egen holdning til Vietnam-krigen. Brende beskriver det således: ”2. Verdens-
krig havde været en rigtig krig med rigtige kampe, frem for Vietnams små træfninger og
ildkampe. De eneste reelle farer i Vietnam, var dem som soldaterne påførte sig selv på
grund af deres stof- og alkoholmisbrug. Fædrene skammede sig over deres sønner, som
tilsyneladende var nogle ringe soldater, som ikke magtede at bekæmpe den lille kommu-
nist i et land fyldt med fattige bønder. Vietnam-veteranen havde kæmpet en forfalskning af
en krig. Sårene var ikke rigtige sår og smerten ikke den rigtige smerte.”
63
61 Brende,Joel Osler. (1985) Vietnam Veterans – The Road to Recovery. s. 56
62 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 58 63 Brende, Joel Osler (1985) Vietnam Veterans – The Road to recovery. s. 55
36
Som tidligere anført, så stod Vietnam-veteranen meget alene og specielt i forbindelse med
hjemkomsten, kom han til at mangle kammeraterne fra Vietnam, som han bedst ville kun-
ne bearbejde sine oplevelser med. Mange brugte tid og energi på at få kontakt til hjem-
vendte kammerater og på at finde ud af, om kammeraterne i det hele taget var kommet
levende hjem. Dette blev dog besværliggjort af, at der fra Forsvarets side ikke var truffet
foranstaltninger, som gjorde det muligt for soldaterne at genetablere kontakt. 64
USA's læring på baggrund af dette blev udtrykt af Senator Warner i forbindelse med indvi-
elsen af The Memorial Wall i 1982
For mange
veteraner sluttede eftersøgningen af deres kammerater den 13. november 1982, hvor The
American Legion – trods stærke protester – rejste et mindesmærke for Vietnam-
veteranerne i Washington. Det var først ved rejsningen af The Memorial Wall, at Vietnam-
veteranerne fik deres nations anerkendelse. Først da – 7 år efter krigens afslutning - var
nationen klar til at se Vietnam-krigens ofre i øjnene og anerkende krigens overlevende og
de døde, hvis navne nu var ætset ind i sort granit. Vietnam-veteraner samledes og minde-
des, mens de ledte efter de savnede kammerater blandt de fremmødte veteraner og
blandt de mere end 58.000 navne på muren.
65
.
Vil man involvere sig i internationale konflikter, så skal det ske på et legitimt grundlag for at
opnå opbakning til indsatsen og ikke mindst de soldater der sendes ud i krigen for at
kæmpe nationens sag.
Delkonklusion. Argumentet for amerikaniseringen af Vietnam-krigen blev baseret på tvivlsomme informa-
tioner i forbindelse med Tonkin-bugt-episoden. Dette, samt den manglende målrettede
politiske strategi og mediernes intensive dækning af krigens rædsler, bidrog senere til den
64 Brende,Joel Osler. (1985) Vietnam Veterans – The Road to Recovery. s. 44 65 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound s. 140
TEKST BOKS 1
“We learned a terrible lesson……we must never forget.” “The lessons are never to ask men or women to serve in a war we do not intend to win,
never go to war unless it is necessary, and if we go we must support our men and women to the fullest extent of our powers.
It was a war we must never forget”
37
voksende modstand mod krigen i det amerikanske samfund, som opfattede krigen som
meningsløs og uden legitimitet. Denne modstand blev rettet mod regeringen såvel som
mod soldaterne, som blev opfattet som syndebukke for den fejlslagne indsats i kampen
mod kommunismen.
De manglende entydige retningslinjer og den manglende opbakning smittede af på de re-
lativt unge landstyrker, som kæmpede en frustrerende regulær kamp mod den nordviet-
namesiske hærs infiltration i Syd Vietnam og brutal asymmetrisk guerillakrig mod Viet-
cong, hvor respekten for krigens love ikke havde prioritet.
Indsatsen overfor psykiske kampskader blev i første omgang opfattet som en succes, idet
det forventede store antal skader udeblev. Til gengæld vendte succesen i forbindelse med
soldaternes hjemkomst, hvor antallet af efterreaktioner nåede et omfang, som USA slet
ikke var parate til at håndtere.
Støtten til Vietnam-veteranerne kan i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne karakteri-
seres ved, at samfundet, Forsvaret, regeringen og selv deres nærmeste pårørende viste
stærk modstand, havde manglende forståelse for veteranernes situation eller ganske en-
kelt ignorerede deres behov. Dette bidrog til den følelse af frustration og omsorgssvigt,
som flere kilder beskriver. Veteranerne stod alene og måtte selv sørge for at tilpasse sig et
samfund, som mange veteraner følte sig udstødte og svigtede af.
Det samfund, der havde sendt soldaterne af sted for at bekæmpe kommunismen, afviste
dem, da de kom hjem og holdt dem personligt ansvarlige for en krig og en sag, som blev
betragtet som tabt.
Vietnam-krigen gav amerikanerne en række erfaringer, som har bidraget til at veteraner,
såvel som det amerikanske samfund generelt, ikke kan glemme krigen. I 1982 blev dette
forhold beskrevet af Jack Fuller, som fænomenet ”The Vietnam Ghost”. Fuller beskrev
Vietnam spøgelset som den moralske vogter, taktikeren, den nationale viljes orakel, som
til efterfølgende konflikter har sagt ”Stay out” eller ” Fight this one to win”.66
66 Brende,Joel Osler. (1985) Vietnam Veterans – The Road to Recovery. s. x
Også i aktuel-
le konflikter påberåbes dette fænomen fortsat som en advarsel.
38
3.3. Konklusion på den amerikanske læreproces. Ved at betragte den amerikanske læreproces ud fra de to cases vil man få øje på, at ame-
rikanerne i nogle tilfælde har forsøgt at applikere og justere deres måde at indsætte og
understøtte soldaterne på baggrund af erfaringerne fra tidligere internationale engagemen-
ter. I nogle tilfælde er det lykkes. Men i andre er det ikke lykkedes, idet man ikke har for-
mået at tilpasse sig til de aktuelle forhold.
Indsatsen for at minimere psykiske kampskader. Under 2. verdenskrig satsede amerikanerne på, at forudgående udvælgelse af kapable
robuste soldater eliminerede behovet for fremskudte serviceorganer, som kunne forestå
den akutte behandling af psykiske kampskader. Da dette viste sig uholdbart blev de dog
genoprettet. Til gengæld ses det, at man har videreført disse fremskudte serviceorganer i
form af KO-teams i Vietnam-krigen, hvilket efterfølgende vurderes at have bidraget til det
lave antal psykiske kampskader i missionsområdet. Efterreaktioner efter 2. Verdenskrig fik
ikke den store opmærksomhed, men det gjorde de til gengæld under Vietnam-krigen.
Man erfarede under 2. Verdenskrig at rotationssystemet, hvor enhederne havde meget få
kamppauser var nedbrydende for soldaternes kampkraft. Som en konsekvens heraf for-
søgte man sig med et justeret rotationssystem bygget op omkring den enkelte soldat un-
der Vietnam-krigen, som skulle afhjælpe soldatens følelse af en ”uendelig” kamp. Resulta-
tet heraf blev, at soldaten kom til at stå meget alene, at enhederne ikke var samtrænede
og at hver mand kæmpede for sig selv og for at overleve sine 365 dage. Frem for at opnå
en reducering af soldaternes følelse af en uendelig kamp, blev konsekvensen at soldater-
ne kom til at kæmpe en ensom kamp - specielt efter hjemkomsten.
I 2. Verdenskrig havde man haft gode erfaringer med, at soldaterne deployerede ud og
hjem i de organisatoriske enheder. Specielt under hjemrejsen gav dette soldaterne mulig-
hed for at få bearbejdet nogle af deres oplevelser med kammeraterne. Dette valgte man at
ignorere under Vietnam-krigen. Det forhold, at soldaten forlod sine kammerater i missions-
området, resulterede i, at mange følte skyld over at tage hjem. Der var stor sandsynlighed
for, at de ikke ville ses igen bl.a. fordi risikoen i kampzonen var så stor, men også fordi
Forsvaret ikke havde sørget for at skabe grundlag for genetablering af relationer efter
hjemkomsten. De mennesker, som veteranerne ville have haft størst værdi af at tale med
om sine oplevelser, var dermed svære at genetablere kontakt med. Dette, kombineret med
39
den manglende forståelse og modstand, som soldaten skulle kæmpe alene imod, bidrog
til, at mange veteraner isolerede sig og helt afholdt sig fra at tale om oplevelserne i Viet-
nam. Et forhold som vurderes at have bidraget til det store antal psykiske efterreaktioner.
Samfundets støtte til de hjemvendte soldater. Den amerikanske krigshistorie bærer præg af, at støtten til de hjemvendte soldater forud-
sætter et stærkt økonomisk fundament, prioritet fra regeringens side og samfundets op-
bakning.
Under 2. Verdenskrig gav den økonomiske vækst det nødvendige fundament og samtidig
følte hele det amerikanske samfund sig involveret i krigen og bakkede op om soldaterne
både før, under og efter deres indsats. Amerikanerne vandt krigen, og nationen kunne
med stolthed og taknemmelighed modtage veteranerne og tilbyde dem støtte og mulighe-
der i forbindelse med reintegrationen i samfundet. Antallet af psykiske efterreaktioner, som
følge heraf var begrænsede, men dog eksisterende. Det vurderes, at det forhold, at sam-
fundet bakkede op om krigen og veteranernes indsats, har bidraget til at veteranerne har
følt, at det offer de havde bragt og de handlinger, som de under krigen havde været invol-
veret i, kom til at give mening. Det økonomiske fundament og samfundets store opbakning
vurderes at være faktorer, som har bidraget til minimeringen af psykiske efterreaktioner.
Disse forhold ændrede sig markant i forbindelse med Vietnam-krigen. Vietnam-veteranen
Gary Wood beskrev forskellen på følgende måde67
:
For Vietnam-veteranerne var der ingen parader og ingen heltemodtagelse. Den økonomi-
ske vækst var stagneret, og mulighederne var færre. Samtidig var samfundets støtte me-
get begrænset, som følge af en upopulær krig, som var startet op på et tvivlsomt grundlag,
mistillid til regeringen, 60’er generationens generelle oprørsstemning samt det forhold, at 67 Taylor, Richard. (2007) A. Homeward Bound s. 129.
TEKST BOKS 2
“They grew up in the depression, and came back to victory parades and prosperity. They saw WWII as a means of getting out of bad times.
We grew up in prosperity, and we came back to no jobs, lousy bennies, and civilian con-tempt. We see the Vietnam War as a means of getting out of good times”
40
krigen blev betragtet som tabt. Ressourcerne blev der ligeledes skåret ned på, idet rege-
ringen vurderede, at de var bedre givet ud til mere populære samfundsmæssige formål. 68
4. DEN DANSKE LÆREPROCES.
Hvor 2. verdenskrig havde været en ”god” krig, blev Vietnam-krigen betragtet som en ”dår-
lig” krig, som man helst ville glemme.
Siden 1990 har Danmarks engagement internationalt udviklet sig igennem et bredt spekter
af operationer fra fredsstøttende og humanitære operationer til oprørsbekæmpelse, væb-
net konflikt og deciderede kampopgaver. Dette engagement kan endvidere ses som en
væsentlig faktor for omstillingen af Forsvaret fra at være et territorialforsvar til et forsvar
med fokus på den ”expeditionary” rolle, som stiller krav om, at styrkerne med kort varsel er
klar til indsættelse i krigs- og stabiliseringsindsatser verden over.
Det danske forsvar har løbende tilpasset sig de øgede krav, og de danske soldaters ind-
sats er anerkendt blandt vores militære samarbejdspartnere.
Forsvarets Personeltjeneste angiver, at der i perioden 1992 til 6. marts 2012 er 67 solda-
ter, der er omkommet og 244, der er blevet såret som følge af kamphandlinger, ulykker,
sygdom eller anden skade.
Det er dog noget sværere at forholde sig til de psykiske kampskader – de usynlige sår - i
den pågældende periode. Jf. veteranrapporten foreligger der ikke sikre oplysninger om,
hvor mange veteraner, der har behandlingskrævende psykiske lidelser.
Forsvarets psykologer har siden 1997 gennemført opfølgningsundersøgelser på alle hjem-
vendte hold udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan. Undersøgelserne viser, at den estime-
rede frekvens af psykiske symptomer på de forskellige udsendte hold siden 1997 har lig-
get mellem 4 og 17 % med en samlet gennemsnitlig frekvens på 8,8 procent. 69
68 Taylor, Richard. (2007) Homeward Bound. s. 128
Dette er
vel at mærke baseret på missioner, som i intensitet og karakter har været meget forskelli-
ge. Undersøgelserne er gennemført vha. spørgeskemaer, hvoraf en del af disse ikke er
blevet returneret af soldaterne. Dette er en ikke uvæsentlig fejlkilde til resultaterne.
69 SFI delrapport 2 Litteraturstudie. Soldater før, under og efter udsendelse (23.november 2010). s.12.
41
Forsvarets største fagforening Centralforeningen for Stampersonel (CS) har vurderet at
mellem 5 til 16 % af de udsendte i perioden 1992-2010 har fået psykiske mén, som følge
af deres udsendelse og at under 1 % har fået fysiske mén. Dette indikerer, at der formo-
dentlig er over 10 gange så mange psykiske ”usynlige” skader, som der er fysiske.70
De nævnte undersøgelser giver alle et billede af, at der er en ikke uvæsentlig procentdel af
de danske udsendte soldater, som på baggrund af deres udsendelse oplever psykiske
problemstilliner, som Forsvaret og det danske samfund med Veteranpolitikken har et an-
svar overfor.
I det nedenstående vil der blive givet en kort beskrivelse af de tre store operationer, som
den danske hær har været engageret i siden 1992 med henblik på at danne fundamentet
for den efterfølgende komparative analyse.
Der kan være en fare forbundet med at generalisere over tre operationer, som tidsmæssigt
har strakt sig over 20 år i flere forskellige operationsmiljøer, idet operationernes intensitet,
vilkår og kontekst har varieret over disse perioder. Der vil derfor i det efterfølgende blive
udarbejdet en redegørelse for de tre operationers militære karakteristika, men henset til at
indsættelserne periodisk har overlappet hinanden, vil der blive gennemført en mere gene-
rel beskrivelse af periodens samfundsmæssige udvikling, synet på de psykiske kampska-
der og soldatens motivation samt udviklingen af støtten til den hjemvendte soldat.
4.1. Balkan 1992-2011. Da de danske styrker ankom til Balkan stod Forsvaret overfor en markant anderledes op-
gave som fredsbevarende styrke, ift. de FN operationer man hidtil havde bidraget til. Dette
fremgår af et citat fra Eklit 71
:
70 http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/dansk_veteranpolitik_indhold_og_udfordringer 71 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission. s. 8
TEKSTBOKS 3 “Før Jugoslavien var en FN-styrke let-bevæbnede enheder, der skulle vise flaget. De blev uddannet i høflighed, diplomati og kunne altid henvise til de vilkår, de to parter selv havde underskrevet for indsæt-telsen af FN-styrken. Den blå baret var den venlige politimand. Med indsættelsen i Kroatien og nu Bos-nien-Herzegovina er rollen blevet en anden. I det jugoslaviske vanvid skal FN-soldaten være toptrænet. Våbnene er panserbrydende, køretøjerne pansrede, geværer og maskinpistoler altid skarpladte.”
Brinch, 1994
42
Den danske hær har haft mere end 28.000 soldater indsat på Balkan i den pågældende
periode, heraf er flere gengangere72
Til trods for at missionen var fredsbevarende, så har indsatsen på Balkan i den pågælden-
de periode kostet 12 soldater livet og 36 er blevet fysisk såret.
.
73
Hæren sendte styrker af bataljonsstørrelse (fra ca. 400 – ca. 850 personer) til operations-
områderne på Balkan, som bød på et operativt miljø, som var ukendt for de danske styr-
ker.
Den danske indsats på Balkan kan inddeles i tre faser som beskrives i det efterfølgende:
- Initialfasen fra 1992-1995.
- Mellemfasen fra 1995-1999.
- Afsluttende fase 1999-2011.
1. Initialfasen fra 1992-1995. Indsatsen på Balkan startede i 1992 indledningsvis i rammen af en FN-ledet fredsstøtten-
de operation, hvilket betød at styrkerne blev afgivet til FN og at de herefter opererede på
FN ansvar og efter FN direktiver.
FN-mandatet tillod alene magtanvendelse i selvforsvar og kun efter at være angrebet.
Hensigten var at soldaten skulle gå imellem de stridende parter, forholde sig neutralt, ob-
serverer hvad der foregik og hjælpe civile ofre. FN soldaten skulle fremstå som et sym-
bolsk og praktisk udtryk for verdenssamfundets ønske om at bevare freden, men han stod
uden nogen magtmidler til at gennemtvinge en løsning. Samtidig udnyttede krigens parter
denne situation til at eskalere konflikten ved at provokere modparten såvel som FN styr-
kerne, som blot kunne se magtesløse til. 74
Hæren indsatte i denne periode DANBAT UNPROFOR Hold 1-8 i Kroatien i sektor Nord –
en styrke bestående af ca. 900 mand. Opgaven var at opretholde våbenhvilen og beskytte
krajina-serberne i Krajina og Øst- og Vestslavonien mod kroaterne. Selvom der var fred
det meste af tiden i Kroatien, er det den mission på Balkan, hvor Danmark havde flest dø-
de og sårede. Kampene og tabene ramte DANBAT 7 og 8, hvor tre blev dræbt og 14 blev
72 Veteranrapporten (2010). Bilag 2 s. 4-6. 73 Veteranrapporten (2010) s. 11 74 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission. s. 12.
43
såret. Dette skete i forbindelse med at kroaterne iværksatte Operation Storm den 4 AUG
1995 med 150.000 mand over en 300 km bred front, hvilket gør det til det største landmili-
tære angreb siden 2. verdenskrig. De danske soldater opholdt sig mellem de kæmpende
parter og befandt sig derfor ofte i krydsilden. Samtidig kunne de pga. af det svage FN
mandat blot se til, mens mindst 150.000 mennesker blev sendt på flugt fra Krajina. DAN-
BAT forlod Kroatien i slutningen af 1995. 75
I samme periode blev HQKMP UNPROFOR hold 1-7 - et kompagni på 142 mand - indsat i
Bosnien-Herzegovina i Kiseljak ca. 30 km fra hovedkvarteret i Sarajevo. Kompagniets op-
gave var at beskytte forsyningslinjer og nødhjælpskonvojer mellem lufthavnen og hoved-
kvarteret. Truslen mod denne styrke var snigskytter, beskydning af lejre, miner langs ru-
terne og kompliceret passage mellem bosnisk-muslimsk og bosnisk-serbiske styrker.
I 1994 indsatte man NORDBAT II, som var en nordisk bataljon med en dansk Forward Air
Controller enhed og en kampvognseskadron (Leoparder) til beskyttelse af bosnisk-
muslimske enklaver i den sikrede zone Tuzla. Derudover skulle styrken eskortere nødfor-
syninger og gennemføre observatørtjeneste og patruljering langs frontlinjen. I alt 600 dan-
ske soldater var indsat i Tuzla. Truslerne mod disse var konfrontationer langs frontlinjen.76
I den pågældende periode har der udover de nævnte forhold været en række andre hæn-
delser, som for enkeltpersoner såvel som hele hold har haft en effekt på stresspåvirknin-
gen under udsendelsen
77
• overfald og tilbageholdelse under trussel om våbenbrug,
:
• beskydning fra snigskytter,
• påkørsel af miner,
• beskydning uden mulighed for at kunne forsvare sig eller modtage støtte,
• isolation fra egen enhed,
• vidne til overgreb på lokalbefolkningen uden mulighed for at gribe ind,
• raketangreb af lejre,
• krydsild i forbindelse med Operation Storm,
• soldater der er blevet anvendt som bombeskjold, 75 Juul og Nielsen (2004). 12 år på Balkan s. 32 76 Juul og Nielsen (2004). 12 år på Balkan s.52-54 77 Birkeland, Sven Arvid. (2011) Danmark i krig. Balkan og Irak. s. 55ff.
44
• kampvogne i direkte konfrontation eksempelvis ved Operation Bøllebank,
• kammerater der er blevet dræbt eller såret.
2. Mellemfasen fra 1995-1999. I 1995 overgik indsatsen til en operation med et mere robust mandat i rammen af en NA-
TO fredsbevarende operation på baggrund af Dayton-aftalen.
Overgangen til NATO betød, at Danmark nu selv fik ansvaret for sine soldater. Styrkerne
blev bedre struktureret i operationsområderne og slagkraften blev større som følge af det
stærkere mandat. NATO missionen gav ”freedom of movement” og mulighed for at bruge
magt, frem for at bare at skulle se til og forsøge at skabe dialog. Forholdene blev med an-
dre ord gjort noget nemmere for soldaterne.
I den forbindelse blev de danske styrker reorganiseret således, at UNPROFOR missionen
blev afløst af Implementation Force (IFOR) med godt 800 mand i NORDPOLBRIG ved
Doboj i Bosnien Herzegovina. Efter valgene i 1996 blev IFOR erstattet af Stabilization
Force (SFOR), som blev oprettet med henblik på at skabe et stabilt og sikkert samfund.
Den danske del af SFOR blev i de efterfølgende år reduceret løbende frem til 2003, hvor
det sidste hold blev hjemtaget.
I denne periode var den største trussel for soldaterne påkørsel af miner og chikanering fra
det lokale politi. 78
3. Afsluttende fase fra 1999-2011.
Som opfølgning på de allierede flystyrkers bombning af serbiske stillinger i Serbien og Ko-
sovo i foråret 1999 blev DANCON KFOR bestående af 875 mand indsat i Kosovo. Med
beslutningen om at deltage i den offensive indsats mod Kosovo blev Danmark en krigsfø-
rende nation.
Opgaven bestod i at bemande poster og mobile check points samt gennemføre eskorter,
hus-ransagninger, afvæbning og beskyttelse af et serbisk kloster. Indsatsen i Kosovo ad-
skiller sig markant fra kampene i Bosnien og Kroatien, hvor der var tale om decideret krig
mellem væbnede styrker. I Kosovo fik operationen et mere politimæssigt præg i den 12 år
lange periode med prioritet på opbygningen af lokale sikkerhedsstrukturer. Udfordringerne
78 Juul og Nielsen (2004) 12 år på Balkan.s. 57-59
45
for de danske styrker har primært været etniske stridigheder, som bl.a. udspillede sig på
broen i Mitrovica, hvor KFOR ofte kom til at stå som barrikade mellem de stridende parter.
Mandatet var også denne gang relativt svagt, hvilket medførte, at man kun kunne gribe ind
med magt, såfremt det var nødvendigt fx ifm. voldelige konflikter mellem serbere og alba-
nere. Samtidig havde de første hold en udfordring med manglende uddannelse og træning
til at håndtere denne form for uroligheder samt manglende udstyr dertil.79
Delkonklusion.
Indsatsen på Balkan blev for hærens vedkommende afsluttet i 2011 med hjemtagelsen af
det sidste større kontingent.80
Som det fremgår af ovenstående har indsatsen på Balkan været præget af vekslende gra-
der af belastning afhængigt af udsendelsesperiode og geografiske indsættelsesområde.
En væsentlig del af de udsendte soldater har på trods af, at det var en fredsbevarende
mission været udsat for direkte konfrontationer eller været vidne til voldelige overgreb.
I disse 20 år har danskerne været indsat geografisk fordelt
ud over hele Balkan med varierende periodisk tyngde i hhv. Kroatien, Bosnien-
Herzegovina, Serbien og Kosovo samt mindre missioner i Albanien og Makedonien.
4.2. Irak 2003-2007. Efter terrorangrebene i USA i 2001 blev den danske militære indsats rettet mod terrorisme
og risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben. Indsatsen blev ført an af USA,
som rettede fokus mod regimet i Bagdad. USA forsøgte gennem FN at få opbakning til en
militær invasion, idet man mente at kunne påvise, at Irak var i besiddelse af masseøde-
læggelsesvåben, hvilket udgjorde en risiko for USA og verdenssamfundet. Da USA ikke
kunne opnå opbakning her igennem, blev der i stedet dannet en koalition udenom FN med
USA og Storbritannien i spidsen. Folketinget besluttede i maj 2003 at støtte op om koaliti-
onen og bidrage til en multinational sikringsstyrke i Irak med en bataljon, som blev indsat i
det sydøstlige Irak som en del af de britiske styrker fra juli 2003.
Bataljonens opgave var at skabe sikkerhed for koalitionen i det tildelte ansvarsområde, at
uddanne irakiske militær- og politistyrker og støtte genopbygningen af det irakiske sam-
fund.
79 Juul og Nielsen (2004). 12 år på Balkan s. 88ff. 80 http://Forsvaret.dk/HOK/International%20Info/KFOR/Pages/default.aspx
46
Truslen overfor de danske styrker bestod primært af risikoen for at køre på vejsidebomber
også kaldet Improvised Explosive Devices (IED’er), snigskytter, angreb med håndvåben
og mandbårne raketter. Fra 2006 intensiverede oprørerne beskydningen af de lejre, hvori
danskerne boede, med raketter og morterer. Antallet af indirekte beskydninger kulminere-
de på det sidste Hold 9, hvor der var over 70 angreb pr. måned fra april til juli. De indirekte
beskydninger medførte på forunderlig vis ingen danske tab, men effekten heraf var, at fø-
lelsen af sikkerhed i det, der skulle være et hvileområde for danskerne, blev voldsomt på-
virket.
Danmark har haft i alt 6.427 soldater udsendt til Irak.
Indsatsen var præget af konfrontationer med oprørsgrupper og angreb på danske styrker.
8 danske soldater mistede livet og 19 soldater blev fysisk såret81
4.3. Afghanistan 2002 til i dag.
I efteråret 2001 væltede det internationale samfund Taleban regimet i Afghanistan på bag-
grund af et FN-mandat. Dette var den første fase i amerikanernes ”War against Terror”
under ”Operation Enduring Freedom” (OEF).
Den multinationale styrke International Security Assistance Force (ISAF), som opererer
under et fredsskabende FN mandat, har siden 2001 gradvist overtaget ansvaret fra ameri-
kanernes OEF. ISAF’s overordnede opgave er at hjælpe den afghanske regering med at
udbrede og udøve kontrol over landet, så gunstigere betingelse for stabilisering og genop-
bygning skabes, og det undgås at landet igen bliver et fristed for terrororganisationer.
ISAF er NATOs første ”Out of Area” operation, dvs. den første operation, hvor NATO-
styrken opererer uden for det umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten. 82
De danske styrker har været med siden 2002 og er gradvist blevet udvidet årene igennem
sideløbende med udviklingen i Afghanistan. Indledningsvis bidrog Danmark med mindre
stabs- og ammunitionsrydningshold i Kabul efterfulgt af Provincial Reconstruction Teams i
den nordlige del af Afghanistan. I 2006 blev den danske indsats i Helmandprovinsen
iværksat med indsættelsen af et dansk styrkebidrag, som blev en del af den britisk ledede
81 Veteranrapporten (2010) s. 11 82 http://Forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx
47
Task Force Helmand. Styrken som efterhånden blev udvidet til kampgruppestørrelse blev
bygget op omkring den danske bataljon. I 2011 var der ca. 700 indsat på ISAF hold 12.83
I et land som hører til blandt verdens fattigste og som har været plaget af borgerkrig gen-
nem 30 år, så kræver det en bredspektret og tålmodig indsats fra de internationale styrker.
Opgaven for de danske styrker har været, og er stadig, at bidrage til at skabe og oprethol-
de sikkerheden i indsættelsesområdet ved gennemførelse af patruljering og etablering af
et tillidsforhold til den afghanske befolkning. Den danske styrke bidrager endvidere til træ-
ningen af de afghanske sikkerhedsstyrker med henblik på, at landet hurtigst muligt bliver i
stand til at varetage egen sikkerhed. Samtidig støtter de danske styrker reetableringen og
genopbygningen af det afghanske samfund i en samtænkt indsats mellem militære og civi-
le myndigheder for at gøre Afghanistan til et solidt, sikkert og velfungerende samfund. Det-
te sker sideløbende med, at de danske kamp- og kampstøtteenheder gennemfører sikker-
heds- og stabiliseringsoperationer, hvilket indbefatter hele spektret fra sikringsopgaver til
egentlige kamphandlinger. Indsatsen er dermed karakteriseret ved stor kompleksitet, idet
opgaven forudsætter direkte og tillidsskabende kontakt med den lokale befolkning, samti-
dig med, at soldaterne konfronteres direkte i kamp med en modstander, som er svær at
skelne fra den lokale befolkning. 84
Truslen i ISAF adskiller sig fra tidligere missioner ved at modstanderen går målrettet mod
at dræbe NATO-personel. De danske styrker står derfor overfor angreb med håndvåben i
direkte konfrontation samt selvmordsangreb og risikoen for at køre eller gå på IED’er, som
er blevet et af oprørsstyrkernes fortrukne våben imod ISAF styrkerne.
Hæren har haft mere en 10.000 soldater udsendt til ISAF missionen i den pågældende
periode, heraf er flere gengangere.85
42 danske soldater er dræbt under ISAF missionen i Afghanistan, hvilket betyder, at Dan-
mark er det land, der har mistet flest soldater ift. indbyggertal blandt de nationer, der bi-
83 Veteranrapporten (2010). Bilag 2 s. 7. 84 http://Forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx 85 Veteranrapporten (2010). Bilag 2. s.6 (Antallet er et cirkatal inkluderende ISAF 12)
48
drager til denne mission. Dertil kommer 189 soldater, som er sårede som følge af kamp-
handlinger, IED’er eller ulykke.86
Den danske indsats i Afghanistan har i stigende grad og langt mere end tidligere danske
missioner, været præget af direkte kamp og hyppige konfrontationer med oprørsstyrker.
4.4. Samfundskarakteristik 1992-2012.
Kort tid efter den kolde krigs afslutning brød de kommunistiske regimer i Østeuropa sam-
men, Sovjetunionen blev opløst, Muren faldt og Tyskland genforenet. Dette rejste et be-
grundet håb om en mere fredelig verden, hvor FN kunne komme til at spille en langt mere
aktiv rolle end hidtil. Samtidig blev den danske udenrigspolitik gradvist mere aktiv eftersom
Danmarks nærområde var blevet mere sikkert, hvorfor blikket kunne rettes ud mod omver-
denen. Generelt var udviklingen i Vesteuropa præget af, at integrationen øgedes i form af
et stadig tættere samarbejde inden for EU. Til gengæld var Østeuropa præget af disinte-
gration, hvilket betød, at man efter få år måtte erkende, at tiden for realiseringen af den
fredelige verden lod vente på sig. 1990´erne blev præget af opblussende nationalisme,
etniske konflikter, borgerkrige og massive flygtningestrømme - ikke mindst i det tidligere
Jugoslavien.
Når det kom til deltagelsen i krig i 90’erne, så havde det indtaget en anden rolle end tidli-
gere i historien. Det var kun en lille del af Danmarks befolkning, som i en eller anden grad
havde været direkte berørt af krig, mens det store flertal aldrig har oplevet krig. Dette be-
tød, at de danske FN-soldater, som meldte sig til tjeneste på Balkan, tilhørte en generati-
on, for hvem krigens realitet var fremmed. Krig var ikke længere integreret i unge og mid-
aldrenes verdensbillede, som en reel eksisterende trussel og samfundets socialiserings-
processer var derfor primært centreret omkring det civile samfund. At uddanne sig til sol-
dat i Danmark var ikke noget man umiddelbart forbandt med krigsdeltagelse.87
Medierne bidrog til, at der blev rettet fokus mod den eskalerende situation på Balkan. Bil-
leder af mennesker på flugt fra snigskytter i Sarajevos gader og store flygtningestrømme
Det danske
engagement på Balkan bidrog derfor til at bygge fundamentet for den danske forståelse af,
hvad det ville sige at føre aktivistisk sikkerhedspolitik.
86 http://Forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/faldneogsaarede/Pages/Faldneogsårede.aspx 87 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission. s. 5.
49
oprørte hele Europa og bidrog til beslutningen om en international indsats. Mediernes be-
tydning har siden hen manifesteret sig som en særdeles vigtig faktor ift. påvirkningen af
den danske befolknings opbakning til Forsvaret og den internationale militære indsats -
både i negativ såvel som positiv retning. Soldater indsat i krig har altid haft mediernes inte-
resse. Men siden soldaternes indsættelse i Irak har der fra Forsvaret og mediernes side
været en interesse i at formidle et budskab om, hvad det vil sige at være dansk soldat og
indsat i internationale missioner. De dokumentarprogrammer, der er offentliggjort på bag-
grund heraf, har været genstand både for stor debat, men også bedre indsigt i den moder-
ne soldats arbejdsplads og de vilkår soldaten arbejder under.
Indsatsen i Irak fik også sin del af mediernes kritiske fokus. Henset til at der ikke forelå et
klart FN-mandat og at grundlaget for at gå ind i krigen var tvivlsomt, så bredte kritikken sig
af krigen. Uden at det dog resulterede i en decideret folkelig modstand mod indsatsen,
som man så i USA ifm. Vietnam-krigen, så rejste der sig en omfattende debat. Opbaknin-
gen i det danske samfund blev stærkt påvirket i forbindelse med mediernes fokus på en
række kontroversielle sager, samtidig med at antallet af døde og sårede soldater steg. Det
forhold at det ikke lykkedes at skabe fredelige tilstande inden tilbagetrækningen i 2007,
bidrog ligeledes til, at indsatsen efterfølgende har fået megen kritik.
En kommunikations- og omdømmemåling i 2007 og 2008 foretaget af FKO, viste dog at
der - kritikken til trods - var en bred opbakning til de udenlandske missioner.
Syv ud af ti danskere erklærede sig enig eller delvis enig i, at det er i Danmarks interesse
at være med i internationale militære operationer i udlandet. Og ni ud af ti danskere men-
te, at danske soldater i udlandet gør et godt stykke arbejde. 88
4.5. Soldatens motivation 1992-2012.
De danske soldater, som har deltaget i de internationale operationer gennem de sidste 20
års aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan karakteriseres ved, at de alle er professionel-
le soldater, som frivilligt har stillet sig til rådighed for de danske styrker.
Soldaterne, der blev udsendt til Balkan, tilhørte en generation, som ikke havde erfaringer
med, hvad krigsdeltagelse betød. Reelt vidste soldaterne ikke, hvad de gik ind til. For
88 FKO Kommunikations- og omdømmemåling 2007/2008.
50
mange af soldaterne var motivationen baseret på et ønske om at afprøve de soldaterfagli-
ge færdigheder i praksis, oplevelsestrang og til en vis grad idealisme.89
Op gennem 90’erne blev de danske soldater mere bevidste om, at militærtjeneste kunne
være forbundet med deltagelse i internationale operationer. Efter 2001 er det blevet en
naturlig del af det at være ansat i Forsvaret.
For nuværende er gennemsnitsalderen for de soldater, der udsendes til ISAF missionen
ca. 29 år, hvoraf de yngste er 19 år. 90
Ca. 40 % af de soldater, der kommer hjem fra Afghanistan i dag, er personel på HRU kon-
trakt, hvilket indebærer en enkelt udsendelse af seks måneders varighed, hvorefter solda-
terne hjemsendes til en civil tilværelse. Den resterende del består af personel fra Hærens
Stående Reaktionsstyrke (SRS), for hvem udsendelsen er en del af den K35 eller K60
kontrakt, de har tegnet med Forsvaret. Motivationsfaktorerne for de to grupper er ikke ens.
For HRU-soldaterne er det primært muligheden for selvrealisering og ønsket om udfor-
dringer og oplevelser samt ideologi, som står højt på listen over motivationsfaktorer. For
nogle fremstår udsendelsen som en slags manddomsprøve eller en dannelsesrejse. Der
nævnes dog også forhold som kammeratskab, økonomi, uddannelse og det militære
håndværk. For SRS-personellet, der ofte har flere udsendelser bag sig, er det kammerat-
skabet og håndværket, der topper listen, mens udfordringer og oplevelser samt ideologi
prioriteres lidt lavere. 91
4.6. Foranstaltninger mod psykiske kampskader 1992-2012.
Soldatens forberedelse på psykiske reaktioner. I initialfasen på Balkan var det primære fokus i forbindelse med forberedelserne til udsen-
delsen rettet mod forholdene i missionsområdet og de heraf følgende militære færdighe-
der. Soldatens psykiske forberedelse på udsendelsen såvel som hjemkomsten fik kun
ganske begrænset opmærksomhed. Dette forhold rettede man først fokus på fra midten af
90’erne, hvor man begyndte at forberede soldaterne på, hvordan de psykisk kunne tage
89 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission. s. 12 90 http://Forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/intops/Pages/default.aspxv 91 SFI undersøgelse. (2010) Delrapport 1. Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse. s. 30f
51
vare på sig selv og hinanden under udsendelsen. Det var også først på dette tidspunkt, at
soldatens reaktioner efter hjemkomsten fik opmærksomhed.92
På baggrund af de indledende erfaringer på de første UNPROFOR hold udviklede Forsva-
ret procedurer for udsendelse af personel, herunder også den psykologiske støtte til den
enkelte soldat. Forsvarets psykologer udarbejdede bl.a. en folder i 1993 om hjælp-til-
selvhjælp med fokus på støtte til FN-styrkerne på Balkan.
93
I hvilket omfang folderen har fundet anvendelse blandt soldaterne står uklart. Men det for-
hold, at der faktisk er udarbejdet noget materiale, som ved den rette formidling kunne have
bibragt soldaterne nogle brugbare værktøjer er værd at bemærke.
Folderen er baseret på erfa-
ringer fra tidligere krige herunder 1. og 2. Verdenskrig, Korea, Vietnam og Golfkrigen samt
civile katastrofer og almindelige dagligdags forhold.
Samtidig bør det nævnes, at 1988 udgaven af FKO publikationen Ledelse og Uddannelse,
som blev anvendt fra starten af 90’erne på Hærens skoler ligeledes beskriver psykiske
kampskader, på baggrund af den omfattende forskning efter 2. verdenskrig, Korea-krigen,
Vietnam-krigen og de mellemøstlige krige.94
Forudsætningerne for at forberede den menige soldat, befalingsmænd og officerer har
med andre ord været til stede i et vist omfang.
Støtten i missionsområdet. På UNPROFOR holdene var adgangen til støtte reelt begrænset til soldatens foresatte
chef. Ud over at skulle forestå denne umiddelbare hjælpekontakt, så skulle chefen dermed
samtidig kunne yde den nødvendige krisehjælp. Den nærmeste foresatte fik to modsatret-
tede roller. Den autoritære rolle og en hjælpende rolle, hvilket gav flere udfordringer og
som i praksis betød, at mange soldater afholdt sig fra at bede om hjælp.95
De udsendte enheder har heller ikke i dag tilknyttet psykologer i missionsområdet. Til gen-
gæld er der til hver mission tilknyttet et krise-beredskab bestående af psykologer, som
med kort varsel kan udsendes til missionsområderne
96
92 Hommelgaard, Birgitte. Artiklen “20.000 breve” I Militært Tidsskrift Nr. 1 februar 2009. s.37 .
. Til at forestå den indledende kri-
93 Bache, Marianne. (NOV 1993) Stress management for military personnel in UN-missions. FCLPUB 133. 94 FKOPUB PP 180-3 (1988) Ledelse og Uddannelse. Grundbog. s.58-80. 95 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission.s.9 96 I Afghanistan regner man med at psykologerne kan nå frem på mellem 48-60 timer
52
sehåndtering anvendes den til enheden tilknyttede læge, chefen for enheden, de enkelte
førere og feltpræsten.
Soldaternes selvopfattelse og tilgangen til psykologhjælp. Soldaternes selvopfattelse og det udbredte normdrevne syn på forventningerne til den
moderne soldat som en stærk person, der udviser robusthed, evne til at modstå pres og
handlekraft overfor uforudsete situationer, resulterede i, at mange soldater holdt deres fø-
lelser og problemer for dem selv.
Balkan-soldaterne ønskede ikke at udvise svaghed overfor hverken deres chef, deres
kammerater eller andre, eftersom det at bede om hjælp var i strid med traditionel militær
moral. Mange gav udtryk for, at soldater er mænd, der ikke græder. De behøvede ikke
psykologer til at hjælpe dem, hverken før, under eller efter udsendelsen.97
Et forhold, som efterfølgende er blevet stærkt kritiseret, er måden, hvorpå man valgte at
tilbyde de hjemvendte soldater psykologhjælp i forbindelse med hjemkomstprogrammet.
Kilder beskriver, hvordan soldaterne blev samlet i store auditorier ifm. afviklingen, hvor
kompagnichefen og en psykolog kort orienterede om forskellige psykiske reaktioner. Her-
efter blev soldaterne bedt om at række en hånd i vejret, hvis de havde nogle problemer,
som de følte behov for at snakke med en psykolog om. Denne metode var ikke just hen-
sigtsmæssig. Det var kun et fåtal, der havde lyst til at være åbne om den slags private for-
hold i en forsamling af den størrelse og samtidig var det de færreste, der havde lyst til at
vise svaghed overfor kammeraterne og chefen. Blandt de der tog imod tilbuddet og opsøg-
te psykologerne gives der udtryk for, at mange havde en oplevelse af, at de ikke blev for-
stået, idet psykologerne ikke forstod den militære jargon og sprogbrug. 98
Flere veteraner fra Balkan har i opfølgende undersøgelser givet udtryk for, at registre-
ringsprocedurer afholdt dem fra at søge hjælp og gøre opmærksom på deres problemer.
Veteranerne havde ikke behov for, at deres psykiske problemstillinger kom til at fremgå af
deres soldaterpapirer, idet man var af den opfattelse at oplysninger ville kunne begrænse
deres efterfølgende tjeneste i eller uden for Forsvaret.
99
97 Hommelgaard, Birgitte. Artiklen “20.000 breve” I Militært Tidsskrift Nr. 1 februar 2009. s.37 .
Dette indikerer, at der var blevet
98 Birkeland, Sven Arvid. (2011). Danmark I krig. Balkan og Irak. s. 128+129. Samt SFI undersøgelsen Hjemvendte soldater. (2010) s. 92-93. 99 Eklit, Ask (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission. s. 9.
53
opbygget en mistillid til det støttende personales fortrolighed og proceduren for, hvorledes
personlige oplysninger blev håndteret.
Holdningen til anvendelsen af psykologer har ændret sig i de efterfølgende 15-20 år. Dette
skyldes bl.a. Forsvarets større fokus på forberedelse af soldaterne ift. de psykiske påvirk-
ninger. Dertil kommer at Forsvarets psykologer på nuværende tidspunkt er bedre rustede
til opgaven. Siden det første hold kom retur fra Irak, har det været obligatorisk, at alle ud-
sendte fra hårde missioner ifm. hjemkomsten skal igennem en individuel samtale med en
psykolog for at afklare umiddelbare behov for støtte. I opstartsfasen har denne samtale
samtidig givet psykologerne en mulighed for at afmystificere deres rolle og nedbryde den
modstand, som tidligere har præget soldaternes tilgang til at bede om hjælp.
Holdningsændringen ses dog også som en konsekvens af den generelle udvikling i sam-
fundet, hvor det er blevet mere almindeligt at søge hjælp hos psykologer. Dette betyder, at
det nu også for soldater er mere legalt at give udtryk for sine følelser og problemer. Selv-
om der stadig er en grad af ”soldater græder ikke selvopfattelsen”, så er det trods alt ble-
vet nemmere for mange soldater at acceptere, at de kan få behov for at bede om hjælp
hos sine nærmeste, såvel som ved professionel bistand. Dertil kommer at der blandt sol-
daterne i dag er større forståelse for og accept af begrebet Battlemind og de reaktioner
dette medfører. For mange af soldaterne er Battlemind også en mere legitim og accepteret
term at bruge, frem for andre knap så populære termer.
4.7. Rejsen hjem. Fra midten af 90’erne udviklede Forsvaret strukturen omkring de deployerede styrkers for-
beredelse, udsendelse og hjemtagning. Denne struktur er efterfølgende videreudviklet
som følge af indsatsen bl.a. på Balkan, i Irak og i Afghanistan.
Soldaterne re-deployeres, så vidt det er muligt, i de organisatoriske enheder med fly fra
missionsområdet til hhv. Karup og Roskilde. Tidligere landede rotationsflyene i Kastrup,
men bl.a. af hensyn til soldaterne og deres pårørende er afgange og ankomster nu flyttet
til Roskilde, hvor afsked og modtagelse kan foregå mere uforstyrret. Der er dermed skabt
gode rammer for, at soldaterne kan gives en varm og uforstyrret modtagelse af deres på-
rørende.
54
4.8. Støtten til den hjemvendte soldat. Ingen kommer upåvirket hjem fra en udsendelse. Dette er konstateret i forbindelse med
opfølgningsundersøgelsen af UNPROFOR DANBAT hold 7 og 8 i 1998. Det fremgår lige-
ledes af den undersøgelse, der er gennemført af NIRAS i forbindelse med Veteranrappor-
ten udarbejdelse i 2010.
Undersøgelsen af soldater fra DANBAT 7 og 8 konstaterer, at mange oplevede det som
problematisk at finde tilbage i en almindelig hverdag. Der blev samtidig konstateret en
sammenhæng mellem vanskeligheder ved hjemkomsten og omfanget af reaktioner 2 år
efter. Samtidig bedømte mere end 80 % af de adspurgte soldater nytteværdien af det gen-
nemførte hjemkomstprogram, som værende negativt.
Soldaterne fremhævede endvidere to forhold, som særligt betydningsfulde efter hjemkom-
sten.
- For det første havde mange af soldaterne problemer med at tale om deres oplevelser.
- For det andet oplevede mange problemer i forhold til de sociale relationer.
Soldaterne fandt det problematisk at forklare folk, hvad de havde oplevet og at få folk til at
forstå de følelser og de reaktioner, som de tumlede med. Samtidig oplevede soldaterne, at
interessen hurtigt faldt, når de fortalte om deres udsendelse. Folk ønskede ikke at høre om
det, eller troede ganske enkelt ikke på, at det de fortalte var sandt. Den dalende interesse
fra omgivelserne kombineret med soldatens stigende behov for at fortælle om sine ople-
velser resulterede i, at en stor del af soldaterne helt undlod at tale om oplevelserne. De
kom derved til at stå alene med de problemstillinger, der opstod som følge af deres ople-
velser. Udover at soldaterne fandt det vanskeligt at kommunikere med andre mennesker,
så blev både de og folk omkring dem påvirket af de psykiske problemstillinger, som opstod
i forbindelse med overgangen fra udsendt til almindelig hverdag. 100
På baggrund Elsig’s undersøgelser samt tilsvarende undersøgelser af Vietnam-veteraner,
blev der i de efterfølgende år sat fokus på hjemkomstproblematikken og soldaternes efter-
reaktioner.
I 2007 blev dette fokus rettet mere specifikt på soldaternes overgang fra at være udsendt
til en almindelig hverdag og de problematikker, der var identificeret i den forbindelse. Dette
100 Andersen, Henrik Elsig. (1998) Danske FN-soldater 2 år efter. s. 34ff.
55
skete på baggrund af succesen med det i afsnit 2.2. omtalte pilotprojekt med Odin-
kompagniet på ISAF 7, som efterfølgende er videreudviklet til det nuværende A&R forløb.
Støtten til de hjemvendte soldater har i de efterfølgende år udviklet sig markant i takt med
de indhentede erfaringer både i Forsvaret og i det omgivende samfund, hvilket for nuvæ-
rende har givet udslag i regeringens Veteranpolitik, som ses som det nødvendige omdrej-
ningspunkt for den efterfølgende prioritering heraf.
4.9. Anerkendelse. I undersøgelsen af DANBAT Hold 7 og 8 blev der givet udtryk for, at anerkendelsen af de-
res indsat var mangelfuld både fra Forsvarets og samfundets side. For disse hold blev
markeringen af overgangen fra international tjeneste til almindelig hverdag oplevet som
rutinemæssig og den levede ikke op til soldaternes forventninger. 101
Samfundets evne til at bakke op om de internationale operationer og anerkende soldater-
ne for deres indsats og den risiko de løber, har stor indflydelse på soldaterne psykiske
velbefindende. Soldaten har ved at bidrage aktivt til det internationale engagement sat sit
liv på spil for en sag, som er defineret af den danske regering, hvilket de med rette forven-
ter at blive anerkendt for.
I den forbindelse har udviklingen af mediernes dækning af den danske internationale ind-
sats spillet en vigtig rolle, idet den har stor indflydelse på, den danske befolknings stilling-
tagen hertil. Tiltroen til medierne og deres evne til at give et ærligt og realistisk billede af
indsatsen er i dag dalende blandt soldaterne. Oplevelsen er, at der bliver lagt for stort fo-
kus på tragiske hændelser og fejltagelser begået af Forsvarets, mens de gode historier om
fremskridt og udvikling bliver overset. Det forhold, at medierne ofte stiller spørgsmålstegn
ved værdien af indsatsen og om soldaterne gør det rigtige, kan resultere i både vrede og
frustration blandt soldaterne.102
Generelt indikerer undersøgelsen foretaget af SFI dog, at der er sket en positiv ændring i
samfundets opbakning indenfor de sidste 2-3 år. Der henvises bl.a. til det forhold, at der i
forbindelse med mediedækningen af en dræbt soldat i 2007, blev anvendt ord som ”krigs-
helt”, hvilket ikke er set i mediebilledet siden 1850’erne om danske soldater. Der peges
101 Andersen, Henrik Elsig. (1998) Danske FN-soldater 2 år efter. s. 36. 102 SFI undersøgelse. (2010) Delrapport 1. Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse. s.46-47.
56
endvidere på det forhold, at befolkningen og politikerne er blevet bedre til at adskille det at
være soldat fra det politiske. Det er med andre ord blevet muligt, at være imod krigen i Af-
ghanistan, samtidig med at man godt kan have respekt for soldaten, der blot udfører det
arbejde, som han er sat til. Der henvises ligeledes til, at det ikke er unormalt, at civile dan-
skere ved mødet med hjemvendte soldater, udtrykker anerkendelse og stolthed over deres
indsats. 103
4.10. Konklusion på den danske læreproces.
Den danske læreproces har for nuværende manifesteret sig i regeringens Veteranpolitik
og skal fremadrettet tilsikre, at det danske samfund ud fra en helhedsorienteret indsats får
fremmet de positive og gode erfaringer, mens de dårlige hæmmende erfaringer skal hu-
skes og undgås.
Indsatsen for at minimere psykiske kampskader. Den danske læreproces kan karakteriseres ved en famlende start, hvor soldatens rolle
som aktør i en international konflikt ændrede sig markant fra, hvad man var vant til. En
rolle, som Forsvaret og samfundet manglede erfaringer i at varetage. Danmark var på da-
værende tidspunkt en nation og soldaterne en generation, for hvem deltagelse i krig var
fremmed. De første år på Balkan blev dermed brugt til at indhente erfaringer.
Initialfasens kombination af mangelfuld missionsforberedende uddannelse og en uhen-
sigtsmæssig organisation betød, at de første UNPROFOR hold skulle løse en problema-
tisk opgave samtidig med, at de manglede de nødvendige forudsætninger for at kunne
håndtere de psykiske konsekvenser heraf.
Forsvarets evne til at klargøre, udsende og hjemtage har siden udviklet sig i takt med ræk-
ken af udsendelser og erfaringer. Både den forebyggende, den behandlende og den støt-
tende indsats er blevet udbygget og forbedret siden de første hold blev sendt til Balkan.
Forberedelsen af soldaterne er løbende blevet tilpasset og udviklet i forhold til den konkre-
te mission. Orienteringer, om forventelige psykiske reaktioner under udsendelsen samt
uddannelse og træning i anvendelse af forskellige værktøjer til at afhjælpe disse, er blevet
en integreret del af lederuddannelserne såvel som den missionsforberedende uddannelse.
103 SFI undersøgelse. (2010) Delrapport 1. Hjemvendte soldater – en interviewundersøgelse. s.52-53.
57
Konflikterne er blevet væsentlig mere komplekse og stiller store krav til den enkelte soldat.
Det er en anden type trusler de danske soldater står overfor i dag. Men til forskel fra de
første soldater på Balkan, så ved soldaterne nogenlunde, hvad de går ind til, og de kender
de ultimative konsekvenser.
På baggrund af undersøgelserne i 1998 af UNPROFOR hold 7 og 8 blev der sat fokus på
indsatsen ifm. soldaternes hjemkomst for at minimere efterreaktionerne.
Inden for de sidste 4 år er der i forbindelse med hjemkomstindsatsen blevet rettet særligt
fokus på støtten til soldaten i overgangen fra udsendt soldat til almindelig hverdag. A&R
programmet er et resultat heraf. Fokus er dermed flyttet fra efterreaktioner til overgangs-
reaktioner.
Sidst men ikke mindst er veteranerne blevet bedre til at erkende, når de har behov for
hjælp og er ikke så tøvende i forhold til at søge støtte. Selvom soldaternes selvopfattelse
som ”stærk og usårlig” fortsat er en hæmmede faktor, så vurderes det, at den større åben-
hed og opmærksomhed omkring psykiske påvirkninger og efterreaktioner har haft en posi-
tiv effekt. Overlægen på Rigshospitalets militærpsykiatriske afdeling har konstateret at fle-
re af veteranerne nu bliver henvist til ham på et tidligere tidspunkt i deres sygdom end før.
Idet man er blevet mere opmærksom på faresignalerne i soldaters reaktioner ved hjem-
komsten, er der nu flere af veteranerne fra Afghanistan, der bliver henvist til psykiatrisk
behandling allerede få måneder efter, de er kommet hjem. 104 Samtidig viser de seneste
SFI undersøgelser, at det primært er de veteraner, der har været udsendt indenfor de sid-
ste 5 år, der benytter sig af de tilbud, som Forsvaret giver.105
Samfundets støtte til de hjemvendte soldater.
Samtidig med at Forsvaret har udviklet deres indsats, så har samfundet ligeledes taget
ved lære af erfaringerne og har forsøgt at forbedre indsatsen overfor veteranerne.
Da de første hold veteraner returnerede fra Balkan var samfundet ikke forberedt på at
håndtere de udfordringer veteranerne stod overfor efter hjemkomsten. Dette resulterede i,
at mange veteraner følte sig misforstået og svigtet. Et vigtigt forhold som har udviklet sig
positivt er samfundets generelle opbakning og anerkendelse af soldaternes indsats. Trods
104 Birkeland, Sven Arvid. (2011) Danmark i krig. Balkan og Irak. s. 353 105 SFI Undersøgelse (2012) Delrapport nr. 4. Soldater efter udsendelse. Resume.
58
kritik af indsatsen i Irak, formåede samfundet at opretholde en overvejende anerkendende
tilgang til veteranerne. Samfundets evne til at understøtte veteraner med psykiske kamp-
skader har dog fortsat udviklingspotentiale, idet de civile myndigheder er udfordret, når de
skal håndtere denne særlige gruppe.
5. ANALYSE.
5.1. Den amerikanske versus den danske læreproces. 2. Verdenskrig og Vietnam-krigen repræsenterer to yderpunkter i den amerikanske lære-
proces, som har resulteret i vidt forskellige konsekvenser ift. psykiske kampskader. På den
ene side står 2. Verdenskrig, som den ”gode” vundne krig, hvor soldaterne kom hjem til et
samfund, som modtog soldaterne, som helte, der havde bidraget til nationens sejr. I kon-
trast hertil står Vietnam-krigen, der blev betragtet som en ”dårlig” krig på et tvivlsomt
grundlag, stor modstand i samfundet. Det forhold, at de amerikanske styrker ikke formåe-
de at inddæmme kommunismen i de mange år krigen stod på, resulterede i, at man be-
tragtede krigen som tabt. Dermed kom USA i den uvante rolle som besejret. Som følge
heraf blev de hjemvendte soldater vendt ryggen og blev stillet til ansvar for den tabte sag.
Resultaterne af disse to yderpunkter ses tydeligt i soldaternes efterreaktioner og det mar-
kante antal af soldater, som har fået diagnosen PTSD efter Vietnam-krigen.
I de udvalgte cases har den amerikanske læreproces ift. støtten til den hjemvendte soldat i
høj grad været påvirket af fire faktorer: krigens legitimitet, regeringens prioriteringer, sam-
fundets opbakning og det økonomiske fundament. Vietnam-krigen fik så omfattende kon-
sekvenser i USA, at man også ifm. nutidens konflikter taler om The Vietnam Ghost, som
en vigtig faktor, når beslutningen om at involvere sig internationalt skal træffes. Men det
ses også som en erindring om, hvor galt det kan gå, hvis ikke man støtter de soldater, der
sendes ud i verdens brændpunkter, for at løse de opgaver de bliver pålagt af nationen.
Sammenlignes dette med den danske læreproces, så har udviklingen været mere lineær.
Man har lært af sine erfaringer og har tilpasset og udviklet indsatsen for minimering af
psykiske kampskader herefter. Til gengæld har processen været præget af en brat opvåg-
ning, idet udgangspunktet var særdeles spinkelt i 1992. Den manglende danske krigserfa-
ring resulterede i, at Forsvaret såvel som samfund generelt var uforberedte på konsekven-
serne af rollen som aktiv udenrigspolitiske aktør. Man måtte derfor først indhente egne
59
erfaringer for at opbygge og udvikle indsatsen. Krigens konsekvenser for soldaternes psy-
kiske tilstand fik først fra midten af 90’erne reel opmærksomhed og prioritet. Antallet af
soldater med psykiske problemstillinger som følge af initialfasen er ikke umiddelbart gen-
nemskueligt. Der dukker fortsat nye tilfælde op af soldater, som først nu erkender, at de
har behov for at få den hjælp, som de ikke fik, da de kom hjem i 90’erne.
Fra midten af 90’erne har de akkumulerede erfaringer sat fokus på de faser, hvor man har
kunnet konstatere, at der var mangler og mulighed for forbedringer. Dette har for nuvæ-
rende resulteret i gennemførelsen af A&R-forløbet for ISAF 12. Endelig er der med vedta-
gelsen af regeringens Veteranpolitik blevet sat fokus på behovet for en mere helhedsorien-
teret indsats, som vedrører Forsvaret, men også involverer samfundet generelt i støtten til
veteranerne.
Danmark har også gjort sig sine erfaringer med deltagelse i det som for en stor del af den
danske befolkning kom til at fremstå som en ”dårlig” krig. Et tvivlsomt grundlag for indsat-
sen i Irak og et stigende antal sårede og døde soldater bidrog til debatten om, hvorvidt den
danske indsats nyttede. Indsatsens manglende legitimitet i form af et klart FN mandat og
mediernes fokus på de negative historier havde ligesom under Vietnam-krigen stor indfly-
delse på den danske befolknings stillingtagen. Erfaringer har sidenhen vist, at det danske
samfunds opbakning til den militære indsats ikke kun afhænger af missionens legitimitet,
men i ligeså høj grad afhænger af, hvorvidt man kan se en effekt af indsatsen, og hvor høj
prisen i omfanget af døde og sårede soldater er. Selvom indsatsen i Afghanistan er base-
ret på et FN mandat, så påvirkes samfundets stillingtagen i høj grad af ”effekt kontra tid og
omkostninger”. Omkostninger i liv såvel som økonomiske ressourcer. Omkomne soldater
fra missionerne får altid stor omtale i medierne. I perioder med mange omkomne har det
resulteret i omfattende debatter om værdien af indsatsen. Veteranerne især fra Irak og
Afghanistan er derfor ligesom Vietnam-veteranerne blevet konfronteret med spørgsmålet
”Hvorfor?” og medier, der har stillet spørgsmålstegn ved indsatsen. For et samfund som
er i dyb fred, kan det være svært at forholde sig til, hvilke følelser denne form for manglen-
de forståelse kan vække hos de hjemvendte soldater. Denne påvirkning, hvor soldatens
omgivelser ikke formår at skabe mening ift. den risiko, som soldaten har taget for at løse
sin opgave, bidrog til det store antal af veteraner med efterreaktioner efter Vietnam og
vurderes også aktuelt, at være en udfordring for de danske soldater.
60
Forskellen på forholdene i USA under Vietnam-krigen og de danske forhold er dog, at der
ikke er tale om en folkelig modstand af samme kaliber. De danske veteraner bliver ikke
spyttet på, når de lander i lufthavnen, og de bliver ikke mødt med den samme foragt og
afsky fra både samfund og pårørende. I USA var der tale om en oprørsgeneration, som
var inspireret af ønsket om en bedre verden og et bedre liv for alle. I den forbindelse blev
Vietnam-veteranerne til yndlingsofferet i kampen mod en regering, som man ikke havde
tillid til og en brutal krig, som man ikke kunne se formålet med. I modsætning hertil er det
danske samfund blevet bedre til at adskille politik og soldats rolle som regeringens instru-
ment. Man kan derfor godt være modstander af den militære indsats, samtidig med at man
respekterer og anerkender soldaten, der blot udfører det arbejde, som han er sat til. Dette
ændrer ikke på det forhold, at veteranerne kan føle sig ramt af kritikken af den militære
indsats, men de bliver trods alt ikke holdt personligt ansvarlige herfor.
I USA taler man om The Vietnam Ghost. I Danmark kan man med rette tale om Balkan
spøgelset, som fremadrettet bør være i den danske bevidsthed. Også vi skal erindres om
det ansvar, som Forsvar såvel som samfundet generelt har overfor de soldater, vi udsen-
der som regeringens instrument.
5.2. Identificerede faktorer til minimering af psykiske kampskader. Af bilag 3 fremgår en række af de fremmende og hæmmende faktorer ift. minimeringen af
psykiske kampskader, som er udledt af de historiske cases, samt de danske engagemen-
ter. Med udgangspunkt heri vil jeg i det efterfølgende søge at sammenholde de historiske
faktorer med den nuværende indsats med henblik på at påvise, hvorvidt den aktuelle ind-
sats tager højde for disse erfaringer og udfordringer.
5.2.1. Legitimering af den militære indsats. De historiske cases og vore egne danske erfaringer viser, at et solidt legitimt grundlag for
beslutningen om at involvere sig militært i verdens brændpunkter er en væsentlig forud-
sætning for at kunne opnå samfundets fulde opbakning.
Kombinationen af en ”dårlig” krig, der tidsmæssigt trækker ud, og hvor der er stor risiko for
tab, vil kunne skabe stor modstand i befolkningen. Samtidig ses opnåelsen af et solidt
mandat og gensidig respekt for krigens love som en forudsætning for, at soldaten gives
optimale vilkår for løsningen af sin opgave. For nuværende tilstræbes det fra regeringens
61
side at opnå så stort et flertal som muligt for at imødekomme netop dette forhold. Sidst
dette var aktuelt var i 2011 ifm. indsatsen i Libyen, hvor et enstemmigt folketing vedtog at
indsætte et kampfly-bidrag til beskyttelse af den libyske civilbefolkning uden nationale for-
behold. Samtidigt lykkedes det med en målrettet kommunikationsindsats at skabe forståel-
se og accept i befolkningen, hvilket bidrog til bred positiv opbakning fra samfundet.
5.2.2. Foranstaltninger til minimering af psykiske kampskader. Amerikanske såvel som vores egne erfaringer viser, at minimering af psykiske kampska-
der kræver en indsats både før, under og efter udsendelsen. Historien viser at en minime-
ring af antallet af psykiske kampskader kræver en helhedsorienteret tilgang med en dedi-
keret indsats til forebyggelse, behandling og opfølgning.
Soldaterne står i dag overfor en særdeles kompleks opgave, og der lægges et stort ansvar
på deres skuldre. I den forbindelse kan soldaternes alder og modenhed være en faktor,
som kræver opmærksomhed. Dette sås under teenager-krigen i Vietnam, hvor soldaternes
unge alder gjorde dem mindre forberedte og modtagelige overfor stresspåvirkninger. Gen-
nemsnitsalderen for de danske udsendte er i dag 29, hvoraf de yngste er 19 år. Enhedens
samtræning, opbygningen af korpsånd og styrkelse af kammeratskab ses at kunne under-
støtte enhedens kampkraft og styrke soldaternes robusthed. I den forbindelse har ledelsen
i form af chefer og førere en vigtig rolle ift. at etablere den tillid, respekt og loyalitet, som
skaber sammenhængskraften i enheden.
Den aktuelle danske indsats i Afghanistan minder på mange måder om amerikanernes
indsats i Vietnam. Intensitet og beredskab er højt under indsættelse på patruljer og i kamp.
Modstanderen går målrettet mod at skade soldaterne og er svær at skelne fra den lokalbe-
folkning, som man er udsendt for at hjælpe. Truslerne er ofte usynlige fx i form af IED’er,
hvilket kan sammenlignes med Vietcongs brug af boobytraps. Soldaten skal derfor være
forberedt optimalt på de trusler han står overfor. Og måden hvorpå han skal reagere skal
ske pr. refleks, så han har den bedste overlevelsesmulighed i krigszonen. Ligeledes skal
soldaten uddannes til at kunne håndtere de psykiske reaktioner, som er en naturlig følge
af en intensitet og stresspåvirkning af denne kaliber både under udsendelsen, men i sær-
deleshed også efter hjemkomsten. Netop denne overgang fra høj intensitet under udsen-
delsen til lav intensitet og almindelig hverdag, blev pointeret allerede i 1998 af Balkan-
soldaterne som værende vanskelig. Forsvaret tilsikrer gennem overindlæring, at soldater-
62
ne besidder de færdigheder, der skal til for at kunne håndtere de trusler, de står over for i
missionsområdet. Soldaterne uddannes ligeledes til at forstå, acceptere og håndtere de
psykiske reaktioner, som kan forventes med udgangspunkt i det amerikanske Battlemind
program (se bilag 1). Overgangen til almindelig hverdag – Homemind – understøttes i A&R
forløbet ved at facilitere en gradvis reducering af intensitet og adrenalin-niveau. A&R for-
løbet ses ligeledes at tage højde for en række af de andre forhold ifm. hjemkomsten, som
erfaringerne har vist er vigtige for soldaten. Soldaterne gives mulighed for at bearbejde
deres oplevelser med psykologer, men i ligeså høj grad med deres kammerater. Det so-
ciale indhold i A&R er et vigtigt aspekt af forløbet, som også understøttes af den del af
programmet, der er afsat til teambuilding. Soldaterne får dermed mulighed for at skabe
tættere relationer og oparbejde tillid til en primærgruppe, som de efterfølgende vil kunne
bruge, hvis de får behov for at tale med nogen der ved, hvad de har været igennem.
Der gøres endvidere også en indsats for at støtte soldaterne i deres fremadrettede tjene-
ste, hvad enten den er i Forsvaret eller civilt. Samarbejdet omkring kompetenceudvikling,
der er indgået med AMU centret skal bidrage til, at soldaterne får øjnene op for de beskæf-
tigelses- eller uddannelsesmæssige muligheder, som deres kompetencer oparbejdet i
Forsvaret og under udsendelsen har givet dem. Nøgleordet er ”muligheder”. Ligesom det
var filosofien med G.I. Bill, så tilbydes soldaterne muligheder for at skabe noget, ved selv
at gøre en indsats.
Den reelle effekt af A&R programmet kendes ikke endnu, idet der ikke er foretaget nogle
deciderede opfølgninger herpå. Men umiddelbart er tilbagemeldingerne positive fra solda-
ter, der har deltaget og det personel, som forestår planlægningen og gennemførelsen her-
af. A&R ses som en nødvendig foranstaltning, hvor soldaterne gives mulighed for at geare
ned, komme vel hjem og tage ordentlig afsked med kammeraterne. Det er derfor ikke uden
grund at programmet ved JDR er blevet betegnet som ”Den store omfavnelse” af de hjem-
vendte soldater.
Med regeringens Veteranpolitik er der lagt op til en helhedsorienteret indsats før, under og
efter udsendelsen. Ud af de 19 initiativer i politikken peges der på behov for styrkelse af
indsatsen inden for udvælgelse, behandling og opfølgning (Bilag 5). Dertil kommer beho-
vet for en overordnet koordination heraf, idet den helhedsorienterede tilgang også involve-
63
rer en lang række civile instanser, som skal bidrage med støtten fra den civile del af sam-
fundet.
5.2.3. Støtten til den hjemvendte soldat. Samfundets opbakning og de pårørendes støtte til den hjemvendte soldat er af stor vigtig-
hed for soldatens reintegration i en almindelig hverdag. Vigtigheden af omgivelsernes for-
ståelse, tillid og anerkendelse kan ikke understreges nok. Det samarbejde, der i Veteran-
politikken er lagt op til mellem Forsvaret og civile myndigheder understøttes af de erfarin-
ger man tidligere har gjort sig. Meget tyder på, at Shepard havde ret i, at de vigtigste fakto-
rer til at fremme en god omstilling for veteranen var en varm, tolerant, hjælpsom tilgang fra
ægtefællen og andre familiemedlemmer, en tilfredsstillende arbejdssituation og succes i
forbindelse med uddannelse og i sociale relationer. Med den helhedsorienterede indsats
er der aktuelt lagt op til en psykisk såvel som en social støtte til veteranerne, således at de
får de muligheder stillet til rådighed, som kan bidrage til en meningsfuld tilværelse efter
udsendelsen. Dette svarer til de muligheder, som de amerikanske veteraner blev givet på
baggrund af G.I. Bill. Private organisationer og støtteforeninger, fagforeninger, civile myn-
digheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og Forsvarets egne myndigheder har i
dag opstillet en lang række tilbud til veteranerne. Det kræver blot at veteranerne erkender
deres behov og selv henvender sig.
Både danske og amerikanske erfaringer viser at veteranerne ved deres møde med det
civile samfund ofte har følt sig misforstået. Den specielle militære jargon, de særegne for-
hold, som kan være årsag til veteranernes støttebehov og den militære opdragelse, som
kræver handling og resultat nu og her, kan ofte betyde, at der opstår en konflikt, hvis ikke
forventningerne bliver mødt. Dette sammenholdt med at det for mange veteraner er græn-
seoverskridende at opsøge civile instanser for at få støtte medfører, at det første møde
med det offentlige system er af stor betydning for den efterfølgende støtte. Hvis veteranen
bliver mødt med forståelse, nærvær og anerkendelse, så er vejen banet for samarbejde.
Hvorimod manglende forståelse, langsommeligt bureaukrati og upersonlig sagsbehandling
kan hæmme samarbejdet i en sådan grad, at veteranen opgiver eller helt undlader at be-
nytte sig heraf. Med veteranpolitikken har man sat fokus på denne udfordring, idet der via
VISO er sket en intensivering i indsatsen for at bibringe kommuner og civile institutioner de
rette forudsætninger for at støtte den specielle gruppe, som veteranerne udgør. Frederiks-
64
berg kommunes initiativ med oprettelsen af en veterankoordinatorfunktion, ses endvidere
som et meget positivt tiltag for at lette veteranernes adgang til den kommunale støtte og
rådgivning.
Effektiviteten af regeringens Veteranpolitik afhænger med andre ord af samfundets op-
bakning og som tidligere anført afhænger befolkningens opbakning af missionens legitimi-
tet. Denne legitimitet påvirkes i høj grad af den måde, hvorpå medierne dækker indsatsen.
Kritiske vinkler, store tab og fokus på tragiske hændelser og fejltagelser så man under
Vietnam-krigen som en af kilderne til den voksende folkelige modstand og en ikke uvæ-
sentlig stressfaktor for soldaterne både under udsendelsen, men også efter deres hjem-
komst. Det samme gør sig gældende i dag, hvor sensations-journalistik fylder meget i
pressen. Soldaternes tiltro til medierne er aktuelt dalende og mediernes forståelse for de-
res påvirkning af soldaterne i den daglige nyhedsstrøm, synes at være meget mangelfuld.
Medierne ses dog også at have en positiv effekt i forhold til informationsformidling. Sobre
dokumenteringer af soldaternes vilkår i missionsområderne, deres udfordringer efter hjem-
komsten og indslag vedrørende de anerkendende aktiviteter til fordel for veteranerne ses
som en meget positiv udvikling. Under 2. Verdenskrig så man, at formidlingen via medier-
ne om soldaternes indsats og deres behov ved hjemkomsten bidrog til det grundlag, hvor-
på støtten til soldaterne blev bygget.
Med Veteranpolitikken er vi kommet et vigtigt skridt frem mod en bedre indsats til minime-
ring af psykiske kampskader. Indsatsen forudsætter dog, at der er afsat midler hertil. Med
en merudgift beregnet til 40 millioner kroner, hvoraf de 30 millioner skal komme fra Forsva-
rets egen kasse, så kan det godt virke bekymrende med udsigten til en kommende bespa-
relse på 3 mia. i Forsvaret og et samfund, hvor der generelt er rift om de offentlige midler.
Gennem den amerikanske krigshistorie har man erfaret at regeringen kan have nok så
mange gode hensigtserklæringer, men at realiseringen heraf forudsætter et økonomisk
fundament herfor. Sker dette ikke, så vil politikken ikke blive ret meget mere end netop det
– en hensigtserklæring. Der synes dog for nuværende at være en positiv fremdrift ift. Vete-
ranpolitikkens 19 initiativer, men der er fortsat et stykke vej, før man kan realisere den hel-
hedsorienterede støtte, som er tilpasset den enkelte veterans behov.
65
6. KONKLUSION. Som anført i problemformuleringen, så har min hensigt været at påvise, hvorvidt historiske
erfaringer kan bidrage til eller understøtte Forsvarets og samfundets aktuelle indsats til
minimering af psykiske kampskader i forbindelse med den danske soldats hjemkomst.
Svaret på dette er på baggrund af den foranstående analyse et klart ”ja”. Trods en famlen-
de start, som desværre har haft konsekvenser for en række soldater, så er der gennem de
sidste 20 år sket en positiv udvikling i indsatsen for at minimere psykiske kampskader. En
udvikling der er baseret på egne, såvel som andre nationers og i høj grad USA's erfarin-
ger.
6.1. Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? Umiddelbart er svaret ”ja - vi gør de rigtige”. Det er i hvert fald vores hensigt at gøre det
rigtige. Det forudsætter dog, at det økonomiske fundament er til stede.
Gør vi det så rigtigt? Her må svaret blive ”ja - til en vis grad”, men med potentiale til udvik-
ling.
Ved gennemgangen af de historiske erfaringer er der identificeret en række forhold, som
for nuværende ses som en udfordring i forhold til at kunne gribe ind i tide overfor soldater,
der har behov for støtte på baggrund af deres udsendelse.
Trods udviklingen af en større åbenhed og forståelse for psykiske problemstilling blandt
Forsvarets personel, så ses soldatens selvopfattelse og den indgroede modstand mod at
vise svaghed og bede om hjælp, fortsat som én af de største forhindringer i forhold til at
kunne gribe ind i tide. Én af forudsætningerne for at veteranerne kan opnå den nødvendi-
ge støtte er jo netop, at de selv erkender, at de har et problem. Dernæst er det op til dem
selv at søge den nødvendige hjælp, hvilket for mange kan være usandsynligt svært og
grænseoverskridende.
For veteraner, der fortsætter deres tjeneste i Forsvaret, er adgangen til støtten relativt tæt
på, idet de har kolleger omkring dem, som vil have forståelse for deres situation. Samtidig
er der en vis sandsynlighed for, at symptomer på psykiske problemstillinger vil blive opda-
get i sygestatistikken eller i den daglige omgang med andre mennesker. Det er noget mere
kompliceret for de veteraner, der er hjemsendt til civil og som efter det afsluttende 7-
måneders arrangement ”slippes” af Forsvaret. Herefter vil kontakten med Forsvaret be-
66
grænse sig til MPA’s opfølgningsindsats jf. bilag 7. En undersøgelse, hvor erfaringerne
viser, at mange af veteranerne ikke reagerer på disse henvendelser netop på det tids-
punkt, hvor mange begynder at få psykiske efterreaktioner. Der er derfor et behov for en
styrkelse af indsatsen efter de 7 måneder. Der ses i den forbindelse et behov for at ændre
på soldaternes selvopfattelse som ”usårlige” og holdningen til at bede om hjælp. En mulig-
hed kunne være at lade sig inspirere af de amerikansk udviklede apps (application soft-
ware) til apple-produkter og Android-telefoner, som gør det muligt for veteranerne at gen-
nemføre en anonym PTSD selvtest.106
Der ses endvidere en udfordring i, at de psykiatriske behandlingsmuligheder fortsat er be-
grænsede. Dette vil delvist blive afhjulpet med oprettelsen af yderligere militærpsykiatriske
centre i Odense og Århus. Men indtil disse er implementeret og har oparbejdet en tilstræk-
kelig rutine til behandling af denne særlige gruppe patienter, så vil der fortsat kun være en
enkelt erfaren militærpsykiater i landet. Det er derfor særdeles vigtigt, at erfaringerne fra
Rigshospitalet bliver videreformidlet til de nye centre.
Såfremt testens resultat viser, at veteranen har
symptomer, der kan relateres til PTSD, opfordres denne til at søge hjælp med henvisning
til rette instans. Veteranen kan samtidig finde orienteringer om PTSD symptomer samt
finde råd og vejledning til de forskellige støttemuligheder, der relaterer sig til forskellige
problemstillinger. Anvendelsen af apps ses som en mulighed for at udnytte et moderne og
populært medie, som kan tilbyde veteranen et hurtigt, nemt og anonymt hjælpeværktøj til
at nå til erkendelse af behov for hjælp. Et sådan værktøj eller blot et link dertil kunne evt.
sendes til veteranerne som et supplement til opfølgningsbrevene. Samtidig ses de pårø-
rende til de tavse veteraner, som en mulig indgangsvinkel til aktiv opfølgning.
Endelig ses evnen til at kommunikere som en udfordring.
- Regeringens evne til at kommunikere og skabe forståelse for veteranpolitikkens vigtig-
hed – også nu hvor nyhedsværdien er forsvundet.
- Samfundets og veteranernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle forskelle
mellem det militære og det civile.
- Vigtigst ses dog Forsvarets evne til at samarbejde med medierne, således at det tilsik-
res, at der skabes en sober og ærlig debat. Vel vidende at der i Danmark er ytringsfri-
hed, så bør det være muligt ved et tættere samarbejde og gensidig respekt, at skabe
106 Eksempelvis PTSD Coach.
67
forståelse for den effekt mediernes dækning af det internationale engagement har på
veteranerne og de udsendte soldater. Forsvaret bør i samarbejde med medierne blive
bedre til at skabe balance mellem de negative og de positive historier. Derud over bør
medierne inddrages mere i at skabe forståelse for den militære indsats, soldaternes
funktionsvilkår og deres behov, når de komme hjem. For at styrke Forsvarets kommu-
nikation, kunne man overveje at gøre brug af civile kompetencer og eksempelvis an-
sætte en civil kommunikationschef eller koordinator, som har tilstrækkelig indsigt civilt
såvel som militært og politisk til at kunne tage brodden af mediekriser samt udvikle et
optimalt samarbejde med medierne bygget på gensidig respekt og forståelse.
Veteranerne bliver i dag mødt med et omfattende udbud af muligheder og tilbud, hvilket
ses som en særdeles positiv udvikling. Udbuddet er dog så omfangsrigt, at det kan være
svært at danne sig et overblik over, hvor og hvordan man skal opnå den støtte, som den
enkelte har behov for. Veterancentrets rolle som koordinerende instans og omstillingsbord
for veteranen, der søger hjælp ses derfor som en vigtig forudsætning for Veterancentrets
succes og relevans. Hovedformålet skal være at gøre det nemt for veteranerne at opnå
individuel støtte. Jo færre steder veteranen skal henvende sig des bedre. Sidst men ikke mindst ses der et behov for gennemførelse af en centralt styret Lessons
Learned / Lessons Identified (LI/LL) proces for at tilsikre, at der bliver uddraget relevante
erfaringer, som kan anvendes til justering af den danske indsats. I den forbindelse er det
væsentligt at holde sig for øje, at hver krig og konflikt er unik, hvorfor man ikke bare ukri-
tisk kan overføre historiske erfaringer fra én konflikt til en anden. Dette ses som en væ-
sentlig opgave for de enheder, som skal forberede og modtage soldaterne efter udsendel-
se, men ligeledes for de civile myndigheder som efterfølgende skal støtte veteranerne.
Veterancentret ses at få en væsentlig rolle i den forbindelse, idet de er ansvarlige for den
fremadrettede forskning, vidensindhentning og formidling.
6.2. Kunne vi have minimeret antallet af psykiske kampskader efter initialfasen på Balkan med den nuværende indsats?
Det vurderes ikke, at de psykiske kampskader efter initialfasen kunne have været helt
undgået. Vurderingen baseres på at omfanget af de psykiske belastninger og traumatiske
hændelser, som mange af soldaterne var udsat for, formodentlig ville have medført post
68
traumatiske reaktioner for mange af soldaterne under alle omstændigheder. Det vurderes
dog at antallet af psykiske kampskader kunne have været væsentligt reduceret med den
nuværende forebyggende og orienterende indsats. Samtidig ses den forbedrede strukture-
ring af enhedernes deployering samt gennemførelsen af det nuværende A&R program
ligeledes som en faktor, der kunne have minimeret antallet af overgangs- og efterreaktio-
ner.
6.3. Anbefaling til minimering af psykiske kampskader for den hjemvendte soldat. På baggrund af specialets behandling af amerikanske og danske erfaringer holdt op i mod
den aktuelle indsats fremsættes følgende anbefalinger til den fremadrettede indsats for
minimering af psykiske kampskader.
• Legitimering af international indsats skal tilsikres. Herunder opnåelse af stærkt fler-
tal for indsættelse, samfundsmæssig opbakning og et stærkt mandat.
• Helhedsorienteret indsats skal understøttes og videreudvikles. Der skal opstilles en
klar ansvarsfordeling og hensigtsmæssig forankring for de forskellige indsatsområ-
der.
• Der er behov for at få fulgt op på effekten af den nuværende indsats for kontinuer-
ligt at kunne udvikle og tilpasse indsatsen. Dette gælder især A&R forløbet og Vete-
ranpolitikkens initiativer. Erfaringsindhentningsprocessen ved de opstillende enhe-
der bør endvidere styrkes. Derudover ses der behov for en analyse af årsagerne til
de frafald, som konstateres ifm. opfølgningsundersøgelser.
• Adgangen til støtte for veteranerne skal lettes ved at skabe overblik over de mange
tilbud. Det skal tilsikres, at veteranerne er bekendte med, hvor og hvordan de skal
henvende sig for at blive vejledt i ift. deres behov. Der er behov for en klart defineret
”Single point of entry”.
• Der skal skabes forståelse i samfundet for veteranerne, således at deres første
møde med det offentlige system bliver en positiv oplevelse.
• Styrkelse af kommunikation.
o Skabe forståelse og accept af INTOPS relaterede psykiske problemstillinger
internt i Forsvaret.
o Skabe forståelse og opbakning i samfundet for den internationale indsats og
veteranernes behov ved hjemkomsten.
69
o Samarbejde med medierne.
o Anvendelse af civile kompetencer eksempelvis ved anvendelse af en civil
kommunikationschef.
• Populære medier skal udnyttes - eksempelvis apps til råd og vejledning og anony-
me tests.
• Den opfølgende indsats efter 7 måneder skal styrkes, idet mange efterreaktioner
først opstår omkring dette tidspunkt.
• Der ses et behov for en klarere definition af den psykiske kampskade. Man kunne
med fordel anvende betegnelsen INTOPS relateret psykisk mén for at undgå asso-
ciationen til involvering i direkte kamp.
• Implementering af nye behandlingsmuligheder skal styrkes gennem overdragelse af
erfaringer fra Rigshospitalets militærpsykiater.
• I kommuner med en stor andel af veteraner skal indgangen til den kommunale støt-
te lettes ved etablering af en veterankoordinatorfunktion efter Frederiksberg model-
len.
• Generelt er der behov for nærvær, forståelse, omsorg og tålmodighed i forbindelse
med veteranernes genintegration.
• Det skal tilsikres, at der dedikeres midler til Veteranpolitikkens initiativer.
70
7. PERSPEKTIVERING. Jeg har i dette speciale haft til hensigt at skabe et overblik over en række erfaringer base-
ret på historiske cases med den hensigt at påvise, hvorvidt den aktuelle indsats til minime-
ring af psykiske kampskader kan understøttes eller suppleres heraf. Som arbejdet med
specialet er skredet frem, har jeg kunnet genkende en række af de identificerede hæm-
mende faktorer fra min egen bekendtskabskreds, hvor en kammerat har mærket konse-
kvenserne heraf på egen krop. Jeg vælger derfor at bruge hans historie som perspektive-
ring og afslutning på et speciale, hvor jeg er blevet en hel del klogere på hans situation og
de udfordringer, han har stået overfor som følge af sine udsendelser.
17. december 2011 modtog NN et brev for Forsvaret, hvor han blev gjort bekendt med, at
han er indstillet til modtagelse af Forsvarets Medalje for Såret i Tjeneste. Endelig!
NN er 38 år – umiddelbart fremstår han som en ganske almindelig sund og rask fyr, men
indeni ham er der kaos. Som 36-årig fik han stillet diagnosen PTSD, siden da har han le-
vet som førtidspensionist.
NN var i Forsvaret i 10 år, hvor han var udsendt i flere omgange. Første udsendelse var
som 19-årig i 1993 i Kroatien efterfulgt af en deployering til Kosovo, Kirgisistan og til sidst
Irak. Udsendelserne på Balkan gav nogle traumatiske oplevelser, som sidenhen har resul-
teret i nogle kraftige efterreaktioner, som han i en lang årrække nægtede at erkende. Han
var en af de tavse veteraner, som ikke svarede på opfølgningsundersøgelserne.
NN mente ikke han havde brug for hjælp. Han fejlede ikke noget. Han havde heller ikke
behov for at psykologerne skrev noget dårligt om ham i hans papirer, eller måske erklære-
de ham uegnet til udsendelse. Det var jo det eneste han var god til - det var hans liv.
I 2004 blev jeg en aften ringet op af NN, som fortalte at han var ude og gå tur på togskin-
nerne. Han var på vej til København for at melde sig ved militærpsykiateren - hvis altså
han nåede helt derind! Det hans familie og jeg gennem flere år havde forsøgt at fortælle
ham, var endelig gået op for ham – han havde brug for hjælp. Vejen til denne erkendelse
havde været alt for lang og det havde kostet dyrt – ægteskabet vaklede, vennerne var for-
svundet og listen af personlige nederlag var lang. Han kunne ikke finde et job han kunne
passe. Han følte sig svigtet af folk omkring ham og han havde umådelig svært ved at for-
klare, hvorfor han reagerede, som han gjorde.
71
Siden 2004 har NN været indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling. Han er blevet skilt og
har kun lidt kontakt med sin lille datter. NN brød forbindelsen med alle kammeraterne fra
Forsvaret og isolerede sig. Han har siden kæmpet en indædt kamp for at starte på en frisk
og forsøgt at glemme den del af sin fortid, der har givet ham de dybe usynlige sår.
Da NN modtog brevet i december, var det en meget bevæget, stolt og lettet veteran, der
ringede og fortalte mig nyheden. Med denne medalje vil hans kampskade endelig blive
anerkendt – ”det usynlige sår vil blive synligt”. Han har ikke kunnet opnå forståelse og støt-
te, som andre veteraner med synlige fysiske skade. Han har i lang tid skullet forklare no-
get, der for ham var uforklarligt og for andre uforståeligt. Den tid er for ham ovre, når han
får overrakt medaljen for såret i tjenesten. Det er måske nok en ringe trøst, og der er ingen
tvivl om, at han hellere ville bytte medaljen for at få de år tilbage, hvor han har kæmpet en
frustrerende kamp bl.a. med civile myndigheder om at blive hjulpet og forstået.
Brevet har betydet store forandringer for NN. Kontakten til kammeraterne fra Forsvaret er
genetableret, da han føler at anerkendelsen gør ham værdig til deres venskab igen. Kon-
takten til Forsvaret er genoptaget og NN tager nu imod de tilbud, som han har behov for.
NN ved godt, at for ham kan glæden være kort, men lige nu nyder han det. Han er startet
på en frisk. Den 30. april bliver en stor dag!
Medaljen som Såret i Tjenesten er ikke noget man siger ”tillykke” med. Medaljen er en an-
erkendelse og kan ses som et synligt bevis for en dyr pris, som denne soldat har betalt
ifm. sin tjeneste i Forsvaret. I år er der som følge af ligestillingen af psykiske og fysiske
skader indstillet de første 120 soldater. Dette speciale synes dog at have tydelig gjort, at
der er flere på vej. For nogle bliver denne medalje set som slutningen på en lang kamp.
For andre bliver det opfattet som en sølle erstatning, for det de har mistet. Andre takker
nej. Behovet for en sådan anerkendelse er meget forskellig fra person til person, hvilket er
endnu et tegn på behovet for en individuel tilgang til veteranerne. Man har derfor også
valgt at gøre det frivilligt om de PTSD-ramte ønsker at møde op til paraden for at få medal-
jen overrakt. For mig at se, er det et skridt i den rigtige retning – min kammerats reaktion
herpå er bevis nok og jeg ser frem til at kunne trykke hans hånd den 30. april og sige ”tak
for indsatsen kammerat”.
Bilag 1Begrebsdefinitioner.
1
BEGREBSDEFINITIONER
Læreproces En læreproces medfører forandringer for den lærende og dermed aktive person i retning af
øget kompetence (viden og kunnen)1
Veteraner
. I nærværende speciale ses læreprocessen, som
evnen til at identificere nyttige erfaringer fra historiske cases og den efterfølgende
kompetence til at anvende disse.
Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været
udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i Forsvaret,
men kan også være overgået til en civil tilværelse.2
Psykiatri og psykologi
Psykiatri dækker over læren om psykiske sygdomme og abnormiteter, blandt andet
sindssygdomme, og den medicinske behandling heraf.
Militær psykiatri Den industrielle revolution medførte en ny type krigsførelse og magtanvendelse. Som
følge heraf blev omfanget af soldater, der brød sammen så stort at den militære
organisation var nødsaget til at finde en praktisk løsning på problemet. Løsningen herpå
blev oprettelsen af militærpsykiatrien, som blev et specialiseret element under den
militære sundhedstjeneste.3
Den militære psykiatri er et relativt nyt begreb, som først blev introduceret fra begyndelsen
af 1. Verdenskrig i form af kamp- eller krigspsykiatri, hvor man begyndte at betragte
kampsoldatens vanskeligheder ved at modstå kampens stress som legitime. Der blev som
følge heraf oprettet psykiske serviceorganer ved kampenhederne til håndtering af disse
skader. Før og under den 1. Verdenskrig blev denne form for vanskeligheder betragtet
som fejhed, moralsk forkasteligt, desertering eller dårlig opførsel, hvilket blev straffe som
krænkelse af den militære disciplin – i nogle tilfælde med dødsstraf. Siden da er der sket
1 Gyldendal – Den Store Danske. 2 Regeringens Veteranpolitik 2010. 3 Binneveld, Hans. From ShellShock to Combat Stress. s.4.
Bilag 1Begrebsdefinitioner.
2
en gradvis ændring i tilgangen til disse vanskeligheder og en øget forståelse for
nødvendigheden af fokus herpå for at bevare enhedens kampkraft og forhindre psykiske
sammenbrud .4
Psykologi
Psykologi dækker over læren om bevidsthedsfænomener og deres udtryk i adfærden, som
behandles ved samtaleterapi.
Militær psykologi Militær psykologi opstod som begreb på baggrund af 1. Verdenskrig, hvor man i USA så et
behov for at kunne vurdere egnetheden af personer til tjeneste i det amerikanske forsvar.
Til dette formål begyndte det amerikanske forsvar at benytte psykologer, som ud over at
tilsikre at uegnet personel ikke fik adgang til hæren, ligeledes vurderede personellets evne
til at varetage særlige opgaver og træning. Anvendelsen af militærpsykologi spredte sig til
andre dele af verden. Som følge af krigen blev militærpsykologien udvidet til at forestå
udvælgelse, krisepsykologi, forskning og forebyggende aktiviteter. Det primære formål
med militærpsykologien er at bidrage til, at den væbnede styrke er en effektiv og
velfungerende institution og en integreret del af det omgivende samfund.
Militærpsykologien i Danmark blev oprettet i 1918, på baggrund af et behov for at kunne
udvælge militære piloter. Militærpsykologien blev dog først integreret som en del af
Forsvaret i forbindelse med den Militærpsykologisk Tjenestes oprettelse i 1952. 5
Den danske ekspertise er i dag samlet ved den Militærpsykologiske Afdeling (MPA) på
Veterancentret i Ringsted. Dette er dog forholdsvis nyt, hvorfor der i specialet også vil blive
referet til Institut for Militær Psykologi (IMP), hvor flere af Forsvarets psykologer fortsat er
tilknyttet fysisk.
Psykiske kampskader. Der tages udgangspunkt i definitionen indhentet ved MPA. En psykisk kampskade er ”en
psykisk skade – eller psykisk problemstilling - der relaterer sig til udsendelse”. En psykisk
kampskade er ikke en diagnose, men en overordnet betegnelse, som dækker over en
4 FKO PUB PS. 180-3 Ledelse og uddannelse. Grundbog (1998) s. 277. 5 https://imp.fak.dk/CMSPages/Ren_tekst_1.aspx?qID=35
Bilag 1Begrebsdefinitioner.
3
række forskellige psykiske efterreaktioner og belastningsreaktioner, som på baggrund af
respektive symptomer sætter en psykiater i stand til at definere en diagnose.
Specialet vil anvende følgende begreber som knytter sig til de skader der kan opstå efter
soldaten er kommet hjem fra missionen.:
Efterreaktioner Efterreaktioner dækker over en lang række af reaktioner, som kan forventes som følge af
lang tids stresspåvirkning fx under udsendelse. Reaktionerne kan være af fysisk karakter
fx hjertebanken, uro i kroppen, fysisk ubehag, træthed, søvnbesvær m.m. Reaktionerne
kan også være psykiske i form af angst, ensomhed, depression og selvmordstanker. Som
yderpunkt ses diagnosen Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), som vil indebære en
lang række af de nævnte symptomer.
Overgangsreaktioner - ”Battlemind” to ”Homemind Med overgangsreaktion sættes der fokus på de reaktioner, der knytter sig til overgangen
fra at være udsendt soldat til en almindelig hverdag. Denne overgang har i Danmark fået
betegnelsen ”Battlemind” to ”Homemind”. Battlemind er en amerikansk betegnelse, som
dækker over et akronym, hvor hvert bogstav repræsenterer en mental færdighed, som
soldaten har lært for at kunne overleve i kamp, men som kan have en uhensigtsmæssig
effekt, hvis det overføres til en almindelig hverdag. I USA har man udviklet Battlemind-
programmet, så det kan anvendes af soldaten, som en form for huskeliste over de forhold,
som de skal være opmærksomme på i forbindelse med hjemkomsten. 6
BATTLEMIND er et akronym, hvor hvert bogstav repræsenterer en mental færdighed og
hvilken følelsesmæssig betydning det har som udsendt, og hvordan det kan opfattes under
hjemlige forhold.7
BETYDNING FOR SOLDATEN
SOM UDSENDT UNDER HJEMLIGE FORHOLD
B Buddies Samhørighed, kammeratskab Indelukkethed, kun
6 Slone, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s. 67-73. Slone, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s. 67-73.
Bilag 1Begrebsdefinitioner.
4
(Kammerater) krigskammeraterne forstår.
A Accountability
(Ansvarlighed)
Ansvarlighed for egne handlinger Kontrollerende
T Targeted
(Målrettet)
Målrettet aggressivitet Upassende
aggressivitet,irritabilitet,
overreaktion
T Taktisk beredskab Taktisk beredskab, årvågen,
vagtsom
Overvagtsom,
overbeskyttende
L Lethal
(Dødbringende)
Bevæbnet Unødigt bevæbnet
E Emotionel kontrol Følelsesmæssig kontrol Følelseskold, ligegyldighed
M Missionens
sikkerhed
Fortrolighed Hemmelighedskræmmeri
I Individuelt ansvar Individuelt ansvar Skyldfølelse
N Non-defensiv kørsel Non-defensiv kørsel Aggressiv kørsel
D Disciplin Disciplin og ordre Ufleksibel,
krævende,konflikter.
Idet de indlærte battlemind-færdigheder under hjemlige forhold kan bidrage til at
hjemkomsten kan blive problematisk opfordres de amerikanske soldater til at gennemføre
Battlemind-checks for sig selv og deres kammerater, når og gerne før problemerne opstår.
Battlemindprogrammet er efterfølgende udviklet til også at omfatte akronymer, som passer
på de pårørende, hvilket dog ikke vil blive behandlet i dette speciale.
BILAG 2: ANALYSEMODEL
På baggrund af en redegørelse og komparativ analyse af den amerikanske læreproces med fokus på erfaringer fra 2. verdenskrig og Vietnam-krigen holdt op i mod den danske hærs og det danske samfunds læreproces, ønsker jeg med denne opgave at: - Analysere, hvorvidt historiske erfaringer kan bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle
indsats i forbindelse med den danske soldats hjemkomst. Dette gennemføres med henblik på, at fremsætte anbefalinger til minimering af antallet af psykiske kampskader.
KAP 1 - OPGAVEDISKUSSION/RELEVANS:
KAP 4 DEN DANSKE LÆREPROCES 1992-2012
BALKAN, IRAK OG AFGHANISTAN MED SÆRLIGT FOKUS PÅ INITIALFASEN
PÅ BALKAN (UNPROFOR)
KAP 3 DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES
MED FOKUS PÅ
2. VERDENSKRIG VIETNAM
KAP 5 – ANALYSE AF DEN AMERKANSKE OG DEN DANSKE LÆREPROCES
Samfundskarakteristik Krigens karakteristik Soldatens motivation
Foranstaltninger mod psykiske kampskader Rejsen hjem
Støtten til den hjemvendte soldat Anerkendelse
KAP 6 – KONKLUSION Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte forsvaret og samfundets
aktuelle indsats i forbindelse med den danske soldats hjemkomst med henblik på at minimere antallet af psykiske kampskader?
Gør vi det rigtige? Gør vi det rigtigt?
Kunne vi have minimeret antallet af psykiske skader efter initialfasen på
Balkan med den nuværende indsats?
Anbefalinger til minimering af psykiske kampskader.
KAP 7 - PERSPEKTIVERING ANERKENDELSE AF PSYKISKE KAMPSKADER
KAP 2 – AKTUEL DANSK INDSATS TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER.
DANSK VETERANPOLITIK 2010 AKKLIMATISERING- OG REINTEGRATIONSFORLØB FOR ISAF 12.
BEHANDLINGSMULIGHEDER OPFØLGENDE INDSATS
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
1
CASE REDEGØRELSES SKEMA
KAP 2 SAMFUNDETS
KARAKTERISKTIKA KRIGENS KARAKTERISTIKA SOLDATENS
MOTIVATION FORANSTALTNINGER MOD
PSYKISKE KAMPSKADER HERUNDER REJSEN HJEM
STØTTEN TIL DEN HJEMVENDTE SOLDAT HERUNDER
ANERKENDELSE
WW2 1939-1945 i US perspektiv FREMMERE
USA voksede til økonomisk og militær supermagt efter WW1 og under WW2. USA var uberørt af krigen i geografisk forstand, hvilket muliggjorde økonomisk vækst. Hele samfundet var berørt/involveret i krigen – alle bidrog til WW2 enten som indsat soldat eller vha af industrien. Optimistisk tro på at økonomiske ressourcer kunne afhjælpe menneskelige problemer. ”Can Do” indstilling. Det amerikanske nationale engagement havde givet krigen mening og gjort sejren mulig.
SEJR FOR USA Amerikanerne i den sejrende rolle, som følge af antalsmæssig-, teknologisk- og våbenmæssig overlegenhed. Den ”gode” krig. USA trådte først sent ind i krigen, hvilket betød at soldaterne stod overfor kampvante, men også krigstrætte med- og modstandere. Enhederne deployerer og re-deployerer samlet.
Modne unge mennesker – gennemsnitligt 26 år. Reaktion på Pearl Harbour angreb. Ønske om at støtte en god sag. Støtte til allierede. USA styrker blev modtaget som befriere i Europa - moralboost. Blev modtaget som helte da de kom hjem.
Soldaten bibeholdt tilknytningen til den samme enhed. Enhederne deployerede samlet ud og kom samlet hjem, idet omfang det lod sig gøre. Kammeratskab og korpsånd i enheden opnået gennem forberedelse, samtræning og samlet deployering. Genetablering af exhaustion centers (efter T. Salomons model) ved fronten) reducerede antallet af varige psykiske kampskade. Bl.a.fordi soldaten bibeholdt derved deres tilknytning til enheden. Shell Shock og kamptræthed var accepteret blandt soldaterne. ”Every man has his breaking point.” Enhederne deployerede samlet ud og samlet hjem. Lang transporttid, hvilket gav tid til refleksion med kammeraterne.
Soldaten kommer hjem til et samfund i dyb fred. Samfundet bakkede op om de syge/sårede og sympatiserede med soldaterne. Økonomisk stærkt fundament til støtte. Private organisationer og initiativer herunder The American Legion bakker op om veteranerne. Regeringen tager ansvar og vedtager G.I. Bill og dedikerer ressourcer til Department of Veterans Affairs. Veteranerne fik ikke noget forærende, men fik ”muligheder”, så de selv kunne opbygge en meningsfuld tilværelse. Gradvis integration – ingen hastværk. Stort udbud af tilbud og muligheder. Familien, sociale relationer og samfundets opbakning og forståelse samt muligheden for uddannelse og job blev set som vejen til en succesfuld reintegration. Kvinderne bidrog til at pleje de hjemvendte mænds egoer og veg pladsen for dem på arbejdsmarkedet. Opbakningen fra samfundet betød at veteranerne følte stolthed over deres indsats og dermed havde nemmere ved at give krigen mening samt bearbejde de psykiske efterreaktioner. V-J dag som fejres som nationaldag.Tildeling af medaljer og dekorationer. Historiens heldigste veteraner.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
2
HÆMMERE Krigen kæmpes på to arenaer – Europa og Stillehavet fjernt fra USA. Totalkrig Manøvrekrig, Konfrontationskrig.
Rotationssystem og de begrænsede kamppauser var nedslidende for moralen og motivationen. Krigen kom til at virke uendelig.
USA satsede på udvælgelse for at undgå psykiske kampskader. Man havde ”glemt” hvad T. Salomon havde indhentet af gode erfaringer fra WW1, idet man satsede på udvælgelse frem for behandling. Evakuering langt væk fra fronten virker ikke fordrende for antallet der returnerer til fronten. US enheder var hastigt sammensat uden hensyntagen til herkomst og træningen mangelfuld. Dette betød at de var dårligt organiserede og begrænset kampklare, da de indtrådte i krigen. Men de var hurtige til at lære af deres erfaringer og kunne som følge af den ressourcemæssige (materiel og personel) styrke opretholde overlegen våbenkraft. Neuroser blev ikke anerkendt hverken af militær ledelse eller soldaterne, idet det blev associeret med dårlig udvælgelse og svaghed. Manglende forståelse og sympati for psykiske kampskader fra militær ledelses side. Det blev anset som svaghed, brist i militær karakter eller forsøg på unddragelse fra tjeneste, hvilket skulle straffes. Afstraffelse af psykisk kampskadede og desertører.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
3
KAP 2 SAMFUNDETS
KARAKTERISKTIKA KRIGENS KARAKTERISTIKA SOLDATENS
MOTIVATION FORANSTALTNINGER MOD
PSYKISKE KAMPSKADER HERUNDER REJSEN HJEM
STØTTEN TIL DEN HJEMVENDTE SOLDAT HERUNDER
ANERKENDELSE
VIETNAM 1964-1975 i US perspektiv
FREMMERE
Som udgangspunkt havde regeringen opbakning til inddæmningspolitikken overfor kommunismen.
Hvileperioder mellem kampene, som gav mulighed for at hvile, reorganisere og genopbygge kampkraft. Udsendelse på 365 dage var mere overskuelig end WW2’s ”uendelige krig”, men havde til gengæld andre ulemper.
Til at starte med var det med et ønske om at hjælpe et folk i nød. Soldaterne så sig som ”befriere”. Stærkt kammeratskab på tværs af race, religion og klasseskel. Moral og attitude som overlevelsesværktøj.
Mulighed for behandling og støtte til psykisk kampskadede tæt ved fronten. Soldatens tilknytning til enheden blev bibeholdt. Få psykiske kampskader under indsættelsen, hvilket blev anset for stor succes til kunne tillægges indsatsen fra de mobile KO teams, men muligvis også delvist det store forbrug af stoffer og alkohol.
Soldaten kommer hjem til et samfund i dyb fred. Det blev forsøgt at tilbyde veteranerne nogle fordele via G.I. Bill, men eftersom resten af samfundet ikke bakkede op om dette var der ikke mange der benyttede sig heraf. 1982 rejsning af The Memorial Wall og første gang veteranernes indsats blev anerkendt. The Vietnam Ghost har fungeret som en reminder i USA's efterfølgende krige om at man ikke må lave de samme fejl igen og glemme støtten til soldaterne.
HÆMMERE
Manglende forberedelse af samfundet på krigens konsekvenser. Skiftende kurs ift. den militær indsats i regeringen. Tvivlsomt argument for at optrappe den militære indsats (Tonkin affæren). Manglende sensemaking. Modstand mod krigen i samfundets. Mistillid til regering. Soldaten bliver draget til ansvar for regeringens beslutninger og anvendelse af militæret
US SOM TABER – Lost course, idet det ikke lykkedes at inddæmme kommunismen. Den ”dårlige” krig. Svagt/tvivlsom argument for krigsdeltagelse. Manglende legitimering og opbakning. Manglende strategi og policy. Ingen reel krigserklæring. Frustrerende regulær kamp mod den nordvietnamesiske hærs infiltration i Syd Vietnam
Meget unge soldater – gennemsnitligt 19,2 år. Mindre modstandsdygtige overfor psykiske påvirkninger. Man kæmpede i starten for ”den gode sag” – at forsvare friheden. Men det blev til en ”tabt sag”, da operationen fejlede og det nordvietnamesiske regime overtog magten. Manglende formål. Pligt. Bristede forventninger til indsats.
Rotationssystem: Individuelt. Hver soldat udsendt i 365 dage. Dette betød at soldaten stod meget alene. Begrænset samhørighed og tillid i enheden i starten, når nye soldater ankom. Korpsånd og kammeratskab blev først opbygget i missionsområdet pga rotationssystemet. Soldaten rejste ud alene og kom hjem alene. Soldaterne var alene ifm den kølige modtagelse fra samfundet. Den manglende mulighed for at genetablere kontakt med kammeraterne bidrog til at veteraners mulighed for at snakke med folk der forstod dem,
Soldaterne blev mødt med modstand, ydmygelse, afsky, foragt, hån, afstandtagen, diskrimination, blev spyttet på m.m. Soldaterne blev betragtet som indbegrebet af den tabte sag og behandlet som sådan. Babykillers and drugaddicts. Ingen parader og heltemodtagelser. Ingen stolthed. Veteranerne forsøgte at undgå hån ved at aflægge uniformen i lufthavnen og skifte til civil. Stor modstand fra WW2 veteraner, som ikke mente, at Vietnam var en rigtig krig og at det var ydmygende at deres sønner havde tabt denne lille konflikt. National ydmygelse da USA trak sig ud af Vietnam som ”taber”. Veteranerne kom til at fremstå som et socialt problem.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
4
som instrument. Soldaterne fik skylden for den fejlslagne krig. Mediedækning – mediernes version af krigen. Polarisering af befolkningen. For eller imod krigen – flest i mod. Modstanderne var højlydte og aktive, mens dem der var for (eller nærmere ligeglade) var passive og tavse. 60’ernes oprørsgeneration. Ønske om bedre liv for alle – for menneskeheden. Vietnamkrigen blev symbolet på USA's morals sygdom og forkvaklede værdier.
og brutal assymetrisk guerillakrig mod Vietcong. Tilsyneladende formålsløse operationer. Manglende information og sensemaking. Soldaten som ”the perpetrator” – gerningsmanden. Barsk og barbarisk krigsførelse – search and destroy. En modstander som er svær at erkende i lokal befolkning medfører mistillid og utryghed. Stor kontrast mellem hvileperioder og aktion. Høj mobilitet. Terræn blev indtaget og bagefter efterladt igen. Mørkekamp. Search and destroy operationer vanskeliggjort af at fjenden var svær at erkende i lokalbefolkningen. Soldaterne kunne ikke stole på nogen(mistillid). Også kvinder og børn deltog i kampene.
Pga rotationssystemet stod soldaten meget alene og kæmpede ikke for en fælles sag – han kæmpede for at overleve. Moral og psykisk attitude blev den afgørende faktorer for soldatens evne til at bevare kampkraften og overleve.
var meget begrænsede. Stort forbrug af narkotika, alkohol og marihuana vidner om, at mange soldater brugte disse stoffer til at medicinere sig selv overfor seriøse traumatiske efterreaktioner
Regeringen fralagde sig ansvar og nedprioritede ressourcer til andre mere populære formål. Færre økonomiske ressourcer til rådighed til støtte i behandlingssystemet efter hjemkomsten. Den manglende opbakning fra samfundet betød at krigen for veteranerne forblev meningsløs og noget man helst ikke talte om, hvilket bidrog til mange afstod fra at få bearbejde de psykiske efterreaktioner i tide. Kønsrollerne var skiftet som følge af feminismen, hvilket gjorde at mændende måtte kæmpe for deres gamle plads i hjemmet. Medierne fastholdt fokus på krigens gru og angreb soldaternes selvforståelse. Stillede spørgsmålstegn ved indsatsen. Først i 1979 erkendte kongressen og VA veteranernes behov for specialiseret behandling og omstillingsstøtte. Undersøgelse har endvidere påvist at vanskeligheder i forbindelse med hjemkomsten, primært de første 6 måneder, havde størst forudsigelsesværdi ift PTSD symptomer 25 år senere. Veteranerne følte sig ikke forstået og blev ikke lyttet til. Manglende mulighed for at genetablere kontakt til kammerater. Typiske efterreaktioner: Skyld Frustration Omsorgssvigt Udstødt - vendt ryggen Misforstået
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
5
Manglende respekt for krigens love (barsk og barbarisk krig) Brug af kemiske våben (napalm, Agent orange) Trusler: bagholdsangreb med håndvåben, miner og ”booby traps”.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
6
KAP 3 SAMFUNDETS
KARAKTERISKTIKA KRIGENS KARAKTERISTIKA SOLDATENS
MOTIVATION FORANSTALTNINGER MOD PSYKISKE
KAMPSKADER HERUNDER REJSEN HJEM
STØTTEN TIL DEN HJEMVENDTE SOLDAT HERUNDER
ANERKENDELSE
BALKAN 1992-2011 i dansk perspektiv Fokus på UNPROFOR Hold 1-8
FREMMERE
Den kolde krigs afslutning, Murens fald, Østeuropas kollaps havde medført et optimistisk håb om at en fredelig verden var mulig. Dette blev gjort til skamme med krigens udbrud på Balkan. Europæisering – forøget integration. Eftersom nærområdet nu var sikret blev fokus rettet mod global sikkerhed. Opbygning af dansk bevidsthed om, at militæret kan bruges til at gøre en forskel på den globale arena. Mediernes indflydelse voksende.
Styrkelse af mandat i 1995 Balkan-missionerne har været præget af vekslende grader af belastning afhængigt af udsendelsesperiode og geografiske indsættelsesområde.
Alle er professionelle soldater, som frivilligt har stillet sig til rådighed for de danske styrker. For mange af soldaterne var motivationen baseret på et ønske om at afprøve de soldaterfaglige færdigheder i praksis, oplevelsestrang og til en vis grad idealisme.
Enheder forberedt og samtrænet forud for udsendelser af et halvt års varighed med indlagt leave periode. Fra midten af 90’erne fik Forsvaret udviklet en struktur til at forberede, udsende og hjemtage soldater, herunder forberedelse af den enkelte soldat på de psykiske belastninger før, under og efter udsendelsen. Militær psykologisk indsats blev løbende udviklet og styrket på baggrund af indhentede erfaringer. Der blev udviklet undervisningsmaterialer baseret på erfaringer fra WW2, Vietnam m.m., men det blev ikke anvendt før midten af 90’erne.
Soldaten kommer hjem fra krigszonen til et samfund i dyb fred.
HÆMMER
Deltagelse i krig lå fjernt for danskerne. Det var en generation uden krigserfaring.
1992-1995 FN Fredsbevarende styrke. Svagt mandat som resulterede i en høj grad af magtesløshed overfor de aktuelle trusler og i situationer, hvor de selv eller de lokale som de var
Soldaterne vidste ikke hvad de gik ind til.
Manglende fokus på forberedelse/uddannelse af soldaten ift den psykiske påvirkning under og efter udsendelsen. UNPROFOR 1-8 var dårligt forberedt/uddannet på den forestående opgave.
Mange oplevede det som problematisk at finde tilbage i en almindelig hverdag. De fandt det svært at tale om deres oplevelser og havde problemer i forhold til de sociale relationer. Interessen hurtigt faldt, når de fortalte om deres udsendelse. En stor del af soldaterne helt undlod at tale om
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
7
indsat for at hjælpe blev udsat for overgreb. FN styrken var vidne til overgreb, provokationer fra krigens parter og kom til at stå mellem parterne ifm kroatisk offensiv. UNPROFOR Hold 1-8 i Kroatien/Bosnien Herzegovina var udsendt i perioden med flest døde og sårede, samtidig med at det var de hold der var dårligst forberedt på opgaven. Trusler: -overfald og tilbageholdelse under trussel om våbenbrug, -snigskytter, - miner, -beskydning uden mulighed for at forsvare sig eller modtage støtte, -isolation fra egen enhed, -vidne til overgreb på lokalbefolkningen uden mulighed for at gribe ind, -raketangreb af lejre, -krydsild.
Chefen fik en dobbeltrolle som autoritær person og umiddelbar hjælpekontakt i tilfælde af at en soldat fik psykiske problemer. Først fra midten af 90’erne fik Forsvaret udviklet en struktur til at forberede, udsende og hjemtage soldater, herunder forberedelse af den enkelte soldat på de psykiske belastninger før, under og efter udsendelsen. Undervisningsmaterialer bygger på erfaringer fra bl.a. WW2 og Vietnam. Soldaternes selvopfattelse og det udbredte normdrevne syn på forventningerne til den moderne soldat. ”Soldater græder ikke og har ikke brug for hjælp.” Mange soldater holdt deres følelser og problemer for dem selv. Ønskede ikke at udvise svaghed overfor hverken deres chef, deres kammerater eller andre. Moral og attitude som overlevelsesværktøj. Det var ikke mandigt og en soldat værdigt at vise svaghed og bede om hjælp. Mange af soldaterne problemer med at tale om deres oplevelser. Måden hvorpå psykologstøtte blev tilbudt ifm hjemkomstprogram var stærkt kritisabel. Psykologerne talte ikke soldaternes sprog.
oplevelserne, hvorved de kom til at stå alene med de problemstillinger. Mange gav udtryk for, at de ikke behøvede psykologer til at hjælpe dem, hverken før, under eller efter udsendelsen. Der opstod mistillid til det støttende personales fortrolighed og proceduren for, hvorledes personlige oplysninger blev håndteret. Registreringsprocedurer afholdt derfor flere fra at søge hjælp da de ikke ønskede at deres psykiske problemstillinger kom til at fremgå af deres soldaterpapirer. Mangelfuld anerkendelse. Skuffelse. Typiske efterreaktioner: Magtesløshed Frygt Svigt
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
8
KAP 3 SAMFUNDETS
KARAKTERISKTIKA KRIGENS KARAKTERISTIKA SOLDATENS
MOTIVATION FORANSTALTNINGER MOD PSYKISKE KAMPSKADER
HERUNDER REJSEN HJEM STØTTEN TIL DEN HJEMVENDTE
SOLDAT HERUNDER
ANERKENDELSE
IRAK 2003-2007 i dansk perspektiv
FREMMERE
Anerkendelse og forståelse i samfundet opbygges bl.a. pba dokumentarer om de danske udsendte soldater.
Fredsskabende operation. Militær indsats rettet mod terrorisme og risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben. Operationer er udgået fra én fælles base.
9/11 reaktion Alle er professionelle soldater, som frivilligt har stillet sig til rådighed for de danske styrker.
Enheder forberedt og samtrænet forud for udsendelser af et halvt års varighed med indlagt leave periode. Under udsendelse er der tilknyttet et Krise-beredskab bestående af psykologer, som med kort varsel kan udsendes til missionsområderne. Til at forestå den indledende krisehåndtering anvendes den til enheden tilknyttede læge, chefen for enheden og de enkelte førere. Feltpræsten har ligeledes vist sig at en vigtig funktion ift støtten til soldaterne i disse situationer. Gennemførelse af obligatorisk psykologsamtale efter hjemkomsten (5-15 min) Soldaterne re-deployeres så vidt det er muligt i de organisatoriske enheder med fly ud fra missionsområdet til hhv Karup og Kastrup.
Soldaten kommer hjem til et samfund i dyb fred. Voksende forståelse og anerkendelse af soldaternes behov.
HÆMMERE Modstand mod krigen opstod som følge af det stigende antal dræbte soldater og tvivlen om indsatsens legitimitet. Mediernes dækning af krigen. Fokus på de kritiske historie – de gode historie overses.
Tvivlsom legitimering af indsats. US påstand om tilstedeværelse af WMD. Dette har medført efterfølgende kritik af dansk indsats og haft indflydelse på opbakningen. Kompleks opgave: Oprørsbekæmpelse. Assymetrisk krigsførelse. Reelle kamphandlinger.
Soldaternes selvopfattelse og det udbredte normdrevne syn på forventningerne til den moderne soldat.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
9
Kinetisk og non-kinetisk indsats. Samtænkning. Interaktion med lokalbefolkning. Konfrontationer med oprørsgrupper og angreb på danske styrker. Modstanderen svær at skelne fra lokal befolkning. Trusler: Angreb med håndvåben, selvmordsangreb, IED’er samt raketangreb på lejre.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
10
KAP 3 SAMFUNDETS
KARAKTERISKTIKA KRIGENS KARAKTERISTIKA SOLDATENS
MOTIVATION FORANSTALTNINGER MOD PSYKISKE KAMPSKADER
HERUNDER REJSEN HJEM STØTTEN TIL DEN HJEMVENDTE
SOLDAT HERUNDER
ANERKENDELSE
AFGHANISTAN 2002 – 2012 i dansk perspektiv
FREMMERE
Forsvarsvilje i DK er positiv i 2007-2008 til trods for kritik og debat om Irak indsatsen. Der er respekt for soldaternes arbejde. Det er blevet muligt, at være imod krigen i Afghanistan, samtidig med at man godt kan have respekt for soldaten, der blot udfører det arbejde som han er sat til.
Fredsskabende FN mandat. NATOs første ”Out of Area” operation DK bidrager til at skabe og opretholde sikkerheden i indsættelsesområdet ved gennemførelse af patruljering og etablering af et tillidsforhold til den afghanske befolkning. Opgave er at hjælpe den afghanske regering med at udbrede og udøve kontrol over landet, så gunstigere betingelse for stabilisering og genopbygning skabes, og det undgås at landet igen bliver et fristed for terrororganisationer. Operationer udgår fra hovedlejre såvel som fra relativt primitive fremskudte lejre, hvor soldaterne opholder sig i flere måneder af gangen.
Alle er professionelle soldater, som frivilligt har stillet sig til rådighed for de danske styrker. Gennemsnitsalder 29. De yngste er 19. Selvrealisering Mandomsprøve. Udfordring (fysisk og mentalt) Oplevelse Sammenhold og kammeratskab. Håndværk. Økonomi
Under udsendelse er der tilknyttet et Krise-beredskab bestående af psykologer, som med kort varsel kan udsendes til missionsområderne. Psykologerne kan nå frem på mellem 48-60 timer. Ved psykologernes ankomst til missionsområdet transporteres soldaterne som oftest til en forholdsvis sikker base, hvor samtalerne med psykologerne kan gennemføres under rolige forhold. Til at forestå den indledende krisehåndtering anvendes den til enheden tilknyttede læge, chefen for enheden og de enkelte førere. Feltpræsten har ligeledes vist sig at en vigtig funktion ift støtten til soldaterne i disse situationer. OFF og BM uddannes til at håndtere krisesituationer. Bl.a. gennemførelse af obligatoriske debriefinger efter særlige hændelser. Det er mere almindeligt og almindeligt accepteret at bede om hjælp. Der er stor åbenhed omkring psykiske reaktioner. Det er ok at føle frygt, angst, vrede, afmagt, svigt. Soldaterne er bevidste om Battlemind-reaktionerne og anerkender disse. Psykiske reaktioner bliver nu anset for/anerkendt som naturlige reaktioner. Psykologerne har nu erfaringer de kan trække på og formår for en stor del af dem at tale med og forstå soldaterne.
Soldaten kommer hjem til et samfund i dyb fred. Voksende forståelse og anerkendelse af soldaternes behov. Stort fokus i medierne på soldaternes indsats og konsekvenserne heraf psykisk. Dette bidraget til at også samfundet er bevidste om de udfordringer de hjemvendte soldater står overfor. Stort udbud af støtte tilbud. Der er kommet fokus på også at forberede soldaten såvel som de pårørende på de psykiske efterreaktioner, som kan forventes. Der er kommet stort fokus på overgangsreaktioner. Battlemind to Homemind projektets succes og videreudvikling. Positiv ændring i samfundets opbakning indenfor de sidste 2-3 år. Stor samfundsmæssig opbakning og anerkendelse til veteranerne. Flagdagen.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
11
Soldaterne re-deployeres så vidt det er muligt i de organisatoriske enheder med fly ud fra missionsområdet til hhv Karup og Roskilde.
HÆMMERE
Tiltroen til medierne og deres evne til at give et ærligt og realistisk billede er blandt soldaterne begrænset.
Kompleks opgaveløsning. Kinetisk og non-kinetisk indsats. Oprørsbekæmpelse Assymetrisk krigsførelse. Reelle kamphandlinger. Tillidsskabende kontakt til lokale. Samtænkning. Modstanderen svær at skelne fra lokal befolkning. Modstanderen går målrettet mod at dræbe NATO personel. Direkte kamp og hyppige konfrontationer med oprørsstyrker. Trusler: Angreb med håndvåben, selvmordsangreb og IED’er.
Opfattelsen af at skulle ud og have et adrenalinkick – uovervindelighed, dumdristighed.
Soldaternes selvopfattelse og det udbredte normdrevne syn på forventningerne til den moderne soldat.
Medierne stiller ofte spørgsmålstegn ved værdien af indsatsen og om soldaterne gør det rigtige, hvilket kan resultere i både vrede og frustration blandt soldaterne. Samtidig er det med til at påvirke samfundet holdning til indsatsen.
BILAG 3: CASE REDEGØRELSE
12
KONKLUSIONER
IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER
Legitimering af international indsats. Samfundets opbakning -Accept og forståelse for at soldaterne kun er regerings instrument i udførelsen af den aktivistiske sikkerhedspolitik. Den danske opbaknings sårbarheden overfor militære tab. Mediernes magt. -fokus på kritiske såvel som de gode historier. - skal bruges til at skabe forståelse for veteranernes situation og behov.
Klart formål med indsatsen. Stærkt mandat. Behov for optimal forberedelse til den meget komplekse opgave og de aktuelle trusler.
Modne professionelle soldater, som stiller op frivilligt. Kammeratskabets betydning for soldatens motivation og kampkraft.
Fokus på at give soldaterne den optimale uddannelse og forberedelse til den aktuelle opgave. Accept og anerkendelse af at alle kan blive ramt af psykiske reaktioner – Battlemind. Fastholdelse af åbenhed omkring psykiske reaktioner blandt soldater og chefer og ledere. Formidling af budskab omkring værktøjer til håndtering og støttemuligheder ifm. psykiske reaktioner er særdeles vigtig. CH og ledelsesansvar – nærvær og indgriben i tide. Støttefunktioner under udsendelsen. Bevidstheden om at der vil blive bakket op om soldaten, såfremt denne måtte få behov for hjælp.
Sikring af tillid, fortrolighed gennem nærvær og forståelse. Opmærksomhed omkring soldaternes selvforståelse, som gør det svært for dem at erkende støttebehov og bede om hjælp. Opfølgning på soldater, der har været udsendt under særligt kritiske forhold med store psykiske påvirkninger. Involvering af medierne på en positiv måde til oplysning og informationsformidling.
BILAG 4 KILDELISTE
1
KILDELISTE
HOVEDDOKUMENTER
• Forsvarsministeriets Veteranrapport. 13. oktober 2010.
• Regeringens Veteranpolitik – Anerkendelse og støtte. Oktober 2010.
UNDERSØGELSER
• Undersøgelse gennemført af Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI).
SFI undersøgelse af soldater før under og efter udsendelse. Gennemført 2010-2011.
SFI er bestilt af Soldaterlegatet til at undersøge, hvordan udsendelser påvirker solda-
terne fysisk og psykisk, og for at se på konsekvenserne for deres nærmeste familie og
deres fremtid.
Hensigten med hovedprojektet ”Danske hjemvendte soldater” er at undersøge,
hvilke konsekvenser udsendelse har for de danskere, der sendes ud til internationale
militære missioner. Projektet omfatter fire delundersøgelser, der favner både kvalitative
kortlægninger og kvantitative effektstudier:
– Delprojekt 1: Hjemvendte soldater. En interviewundersøgelse af 44 veteraner,
pårørende samt aktører fra Forsvaret og samfundet.
– Delprojekt 2: Soldater – før, under og efter udsendelse. Et litteraturstudie
– Delprojekt 3: Soldater før og under udsendelse. Kvantitativ kortlægning.
– Delprojekt 4:Soldater efter udsendelse. Spørgeskemaundersøgelse af 3.198 ve-
teraner der har været udsendt i perioden 1992-2009.
• USPER PSYK rapport fra september 2010.
Delrapport 1: Undersøgelse af efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i pe-
rioden FEB-AUG 2009.
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårø-
rende. Undersøgelse gennemført på ISAF Hold 7 (2009).
IMP er med Projekt USPER PSYK pålagt at undersøge, hvad der påvirker den udsend-
te soldats psyke og livssituation.
BILAG 4 KILDELISTE
2
Formålet med undersøgelserne er at etablere datagrundlag for rådgivning og beslut-
ninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de
udsendte soldater og deres pårørende.
• NIRAS undersøgelse ifm. udarbejdelse af Veteranrapporten 2010. Veteraner og pårørendes ønsker og behov
NIRAS Analyse & Strategi er en international rådgivningsvirksomhed, der gennemfører
samfundsvidenskabelige analyser samt proces- og strategiforløb for offentlige og priva-
te kunder.
I forbindelse med udarbejdelsen af en dansk veteranpolitik har Forsvarets Personeltje-
neste (FPT) bedt NIRAS gennemføre en mindre kvalitativ undersøgelse af veteraner
og pårørendes ønsker og behov.
Formålet med undersøgelsen er åbent og eksplorativt at afdække, hvad der ligger vete-
raner og deres pårørende på sinde – hvad fylder meget og har betydning for deres liv
og velbefindende?
Undersøgelsen er gennemført som tre gruppeinterview med i alt 25 veteraner og et
gruppeinterview med 6 pårørende. Deltagerne er rekrutteret af FPT og kommer fra hele
landet, og der en stor spredning i, hvor mange gange de har været udsendt, samt
hvordan og hvorvidt de er mærket af udsendelsen.
• Danske FN soldater 2 år efter, 1998 af Henrik Elsig Andersen. I august og september 1995 blev de danske styrker i det tidligere Jugoslavien (DAN-
BAT hold 7 og 8) involveret i parternes kamphandlinger. I den forbindelse mistede 3
danske soldater livet og flere blev sårede.
Nogle måneder forinden, i juni 1995, havde Forsvarskommandoen nedsat "Arbejds-
gruppen vedrørende støtteordninger for tilskadekommet FN- personel m.fl. og pårø-
rende". I direkte forlængelse heraf, og i tilknytning til de voldsomme hændelser på
DANBAT hold 7 og 8, blev der i juni 1996 nedsat en ny arbejdsgruppe (AGIPSYK-
STØT), der skulle kortlægge og samordne den psykologiske støtte, der blev ydet sol-
dater udsendt i International mission, herunder komme med forslag til eventuelle juste-
ringer- /forbedringer. På baggrund af dette arbejde, afsluttet i januar 1997, blev det
bl.a. besluttet at det udsendte personel fremover skulle have tilbud om støtte igennem
BILAG 4 KILDELISTE
3
et særligt opfølgningstiltag. I forlængelse heraf anmodede Hærens Operative Kom-
mando i april 1997 Forsvarets Center for Lederskab om, at dette opfølgningstiltag også
blev iværksat for personel fra DANBAT hold 7 og 8.
Formålet med undersøgelsen er at identificere personer fra DANBAT hold 7 og 8, der
selv angiver et behov for hjælp, eller som skønnes at have et sådant samt at tilveje-
bringe statistisk holdbare instrumenter til screeningsbrug (udarbejde spørgeskema og
procedurer for det fremtidige opfølgningsarbejde).
• Ask Eklit og Hanne Knudsen. Psykologisk Tidsskriftsserie (1995) FNSOLD - Danske FN soldater i fredsbevarende mission – belastninger og efterreakti-
oner.
Rapporten har til formål at bidrage til en bred forståelse af de oplevelser, belastninger
og eftervirkninger, som de danske FN-soldater har.
Som udgangspunkt beskrives de vilkår, der gælder for FN-tjeneste før, under og efter
udsendelsen. En forståelse heraf er af afgørende betydning for indsigten i, hvilke po-
tentielle traumer soldaten kan få, og under hvilke vilkår de er opstået.
LITTERATUR
• Ben Shephard
A War of Nerves: Soldiers and Psychiatrists 1914-1994 - a compulsive history of how shell shock became post-traumatic stress disorder. (2000)
Ben Shepard er en engelsk historiker, forfatter og tv-producer, som blandt andet har
produceret den anerkendte dokumentarserie The World at War.
A War of Nerves er en beskrivelse af militær psykiatriens historie op gennem det
20ende århundrede. Shepard har baseret bogen på dagbøger, interviews, læge journa-
ler og officielle dokumenter fra læger og soldater.
• Martin Van Creveld Fighting Power. German and U.S. Army Performance. 1939-1945. (1982)
Martin van Creveld er israelsk militærhistoriker og teoretiker. Han har udgivet 17 bøger
om militærhistorie og militærstrategi.
BILAG 4 KILDELISTE
4
I Fighting Power beskriver Creveld forskellen på de amerikanske og de tyske styrkers
performance, styrker og svagheder under 2. Verdenskrig.
• Richard H.Taylor
Homeward Bound. American Veterans Return from War. (2007)
Taylor er pensioneret officer fra U.S. Army med en lang række missioner bag sig i
Vietnam, Grenada, Irak og Afghanistan. Taylor har skrevet både fiction og non-fiction
bøger. Han har skrevet en række militærhistoriske bøger og bidrager til forskellige mili-
tary journals, hvor han bl.a. trækker på egne erfaringer.
I Homeward Bound beskriver Taylor de amerikanske erfaringer med hjemvendte solda-
ter op gennem den amerikanske militærhistorie fra den amerikanske revolutionskrig til
den nuværende indsats mod terror.
• Joel Osler Brende and Erwin Randolph Parson Vietnam Veterans. The Road to Recovery. (1985) Joel Osler Brende er amerikansk professor of internal medicine and psychiatry på Mer-
cer Univercity I USA. Erwin Randolph Parson er Ph.D.
The Road to Recovery er en samling af personlige skildringer og oplevelser som er le-
veret gennem en lang række Vietnam-veteranerne vedrørende deres hjemkomst og de
udfordringer de og samfundet stod overfor. Bogen giver en forståelse for den psykolo-
giske effekt som Vietnam-krigen havde på soldaterne både før, under og efter krigen.
• Anthony Babington Shell-shock: a history of the changing attitudes to war neurosis. (1997) Babington er en britisk dommer og forfatter til en række anbefalede historiske bøger,
som især har omhandlet krigsretten.
Han deltog selv i 2. Verdenskrig, hvor han blev hårdt såret.
I bogen Shell-shock gives der et indblik i forventningerne til soldater i krig, hvilke vilkår
de har kæmpet under, hvilken indflydelse krigen havde på soldaterne psykisk og hold-
ningen dertil op gennem historien fra 1.Verdenskrig til Golfkrigen i 1991.
• Hans Binneveld From shell shock to combat stress.
BILAG 4 KILDELISTE
5
A comparative history of military psychiatry. Amsterdam University Press. (1997). Hans Binneveld er en hollandsk professor i social historie på Erasmus Universitet I
Rotterdam.
Bogen er en fortælling om to verdner der mødes – krig og galskab. Bogen undersøger
krigsførelsen fra 1 Verdenskrig og frem til Golfkrigen i 1991 herunder den rolle solda-
terne har spillet samt det psykiske pres som er kendetegnende for forskellige kamp-
former. Der gives samtidig et indblik i militærpsykiatriens historie – hvilke problemer
soldaterne havde, hvordan de blev diagnosticeret, og hvordan de blev behandlet.
• Edgar Jones and Simon Wessely Shell Shock To PTSD: Military Psychiatry From 1900 To The Gulf War. (2007) Edgar Jones er britisk professor of History of Medicine and Psychiatry og Simon Wes-
sely er britisk professor of Epidemiological and Liaison Psychiatry begge på Institute of
Psychiatry ved Kings College i London.
I bogen analyseres historen og udviklingen af militær psykiatri fra 1900 til 1991.
• Dr. Laurie B. Slone og Dr. Matthew J. Friedman
Livet efter krigszonen (2010)
Dr.Friedman er MD, Ph.D. Han er administrerende direktør for det amerikanske natio-
nale center for PTSD under krigsveteranministeriet og professor i psykiatri, farmakologi
og toksokologi ved Dartmouth Medical School.
Dr. Slone er Ph.D. og vicedirektør for forskning og uddannelse på det nationale center
for PTSD.
Bogen er skrevet som en praktisk vejledning for at hjælpe hjemvendte soldater og de-
res familier efter en udsendelse.
• Sven Arvid Birkeland Danmark i krig – Balkan og Irak. (2011) Og
Krigens ansigt – Danske soldater i Afghanistan. (2010)
BILAG 4 KILDELISTE
6
Sven Arvid Birkeland er dansk Læge Dr. Med. og seniorforsker.
Bøgerne er baseret på interviews med over 200 soldater, der har været udsendt fra
Balkan i 1990'erne og til Irak og Afghanistan de seneste 10 år. Han har også talt med
kærester, børn, forældre og dræbtes familier og med udsendte FN- og EU-
observatører, politifolk og flygtningehjælps-chauffører. Bogen handler om, hvorfor sol-
daterne deltog, hvad de oplevede, og frem for alt hvordan oplevelserne påvirkede dem
og deres familier bagefter.
• Marianne Bache Stress management for military personnel in UN-missions. FCLPUB 133. (NOV 1993)
• FKO PUB PS. 180-3 Ledelse og uddannelse. Grundbog årgang 1988 og 1998.
ARTIKLER M.M.
• Jyllandspostens publikation. Danskere i krig (2011)
• Artikel ”Fysisk og psykisk sårede veteraner ligestilles” (6 januar 2012)
http://veteran.forsvaret.dk/omos/kontaktkommunikation/nytogpresse/Pages/Medaljertilp
sykisksaarede2.aspx
• CS Bladet Nr. 4. Juni 2011 . Artikel vedr. Frederiksberg kommunes indsats for vetera-
ner. Info findes også på Frederiksberg kommunens hjemmeside:
http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/SocialOgHandicap/Veteraner.aspx
• Bladet Socialrådgiveren nr. 12. Artikel med interview af militærpsykiateren Overlæge
Henrik Steen Møller.(2011)
• Ugeskrift for Læger nr. 174/12 fra 19. marts 2012. Artiklen ”Militærpsykiatrien i Dan-
mark.”
• CS artikel vedr. Veteranpolitikken. http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/dansk_veteranpolitik_indhold_og_udfordringer
• Militært Tidsskrift Nr. 1 februar 2009 . Artiklen “20.000 breve” af Birgitte Hommelgaard.
LINKS
BILAG 4 KILDELISTE
7
Forsvarets Veterancenter
http://veteran.Forsvaret.dk/omos/Pages/Omos.aspx
HOK INFO vedrørende KFOR
http://Forsvaret.dk/HOK/International%20Info/KFOR/Pages/default.aspx
HOK INFO vedrørende ISAF
http://Forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx
FPT INFO vedrørende faldne og sårede soldater http://Forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/faldneogsaarede/Pages/Faldneogsårede.aspx FPT INFO vedrørende INTOPS http://Forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/intops/Pages/default.aspxv
DER REFERERES ENDVIDERE TIL FØLGENDE DOKUMENTER:
• FKO årsprogram 2012 fra september 2011.
• HOK orienteringsbriefing vedr. A&R formål og indhold (2012).
• FKO Kommunikations- og omdømmemåling 2007/2008.
Bilag 5 De 19 nye initiativer i regeringens veteranpolitik.
Kilde: Anerkendelse og støtte. Veteranpolitik.
Regeringen oktober 2010.
ENH/ELM dato 1
BILAG 6 AKKLIMATISERING OG REINTEGRATION FOR
ISAF 12 VED JDR
Postadresse Garnisonen 1 4100 Ringsted EAN: 5798000201507
Besøgsadresse Garnisonen 1 4100 Ringsted CVR: 16 28 71 80
Telefon 72 16 34 00 Gennemvalg:
Telefax 72 16 35 27
Internet www.forsvaret.dk/ veteran [email protected]
VETERANCENTRET
VETC
2011/009070 - 489544 2012-02-03
(Bedes anført ved henvendelser) Kære Det er nu ca. 2 år siden, du kom hjem fra udsendelse til international mission. Som en del af den danske veteranpolitik styrker forsvaret den opsøgende indsats over for tidligere ansatte veteraner, og vil i den forbindelse kontakte dig ca. 2, 5 og 8 år efter din hjemkomst fra international mission. Med henvendelsen ønsker vi at gøre opmærksom på forsvarets tilbud om støtte, hvis du oplever vanskeligheder som følge af din deltagelse i international mission. Forsvaret håber, du har det godt og trives efter din udsendelse. Vi ved imidlertid, at nogle har psykiske eller sociale problemer efter udsendelse. Nogle har vi kontakt til, andre har vi ikke. Forsvaret tilbyder støtte fra en socialrådgiver og/eller psykolog til alle tidligere udsendte soldater, der oplever vanskeligheder som følge af deltagelse i international mission. Der er ingen forældelsesfrist på dette tilbud. Hvis du oplever vanskeligheder som følge af din udsendelse, har du i forbindelse med denne henvendelse, mulighed for at blive kontaktet af en socialrådgiver. Sammen vil I kunne afklare din problemstilling, og du kan blive rådgivet om sociale problemstillinger, blive henvist til en af forsvarets psykologer eller vejledt i forhold til anden hjælp. Vi vil bede dig krydse af i vedlagte svarbrev, hvorvidt du ønsker at blive kontaktet af en socialrådgiver eller ej. Oplysningerne vil efterfølgende blive anvendt til at registrere din besvarelse på henvendelsen og tage kontakt til dig, såfremt du ønsker det. Af hensyn til vores opsøgende indsats er det vigtigt, at du besvarer denne henvendelse, også selv om du ikke ønsker at blive kontaktet.
2
Vi har også brug for dit svar, hvis du allerede er i kontakt med en af forsvarets socialrådgivere eller psykologer, da din sagsbehandling er anonym, og vi derfor ikke har kendskab til dit forløb. Vi bestræber os på at kontakte dig hurtigst muligt, hvis du har tilkendegivet behov. Da henvendelsen er en del af en samlet indsats, kan der dog gå op til et par uger, fra vi har modtaget dit svarbrev, til du bliver kontaktet af en socialrådgiver. Har du ikke behov for at benytte tilbuddet på nuværende tidspunkt, men får behov på et senere tidspunkt, er du altid velkommen til at kontakte Veterancentrets Døgntelefon på tlf.: 72 16 34 00. På Døgntelefonen kan du få kontakt til en socialrådgiver eller psykolog mandag - tirsdag kl. 8.00 - 16.00, onsdag - fredag kl. 8.00 - 15.00. Uden for dette tidsrum kan du få kontakt til en socialrådgiver, der vil kunne hjælpe dig videre til rette instans på førstkommende arbejdsdag.
Du bedes afkrydse og returnere svarbrevet senest den 1. marts 2012. På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
BIRGITTE RASMUSSEN
kontorchef Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen
Veterancentret Tilbud uden for forsvarets regi: Ønsker du assistance uden for forsvarets regi, har de frivillige og faglige organisationer også en lang række tilbud. Det er ikke muligt her at nævne alle, men vi kan særligt gøre opmærksom på, at der findes tilsvarende tilbud om rådgivning og vejledning ved fx:
Kammeratstøtteordningen tlf.: 80 60 80 30. Mulighed for gratis og anonym rådgivning fra veteran til veteran hele døgnet.
Livlinen, Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, tlf.: 29 45 40 06 / 61 22 41 43. Tilbud om rådgivning og støtte til tidligere og nuværende medlemmer. Ligeledes døgnåbent.
Endvidere yder de tre veteranhjem i Ålborg, København og Fredericia samt flere frivillige foreninger støtte og vejledning i forbindelse med sociale og psykiske vanskeligheder samt mulighed for en personlig snak.
