Historie prøveeksamen Pernille og Emilie 3.A d. 28.01.13

National identitet og demokrati i Danmark1) Redegør for, hvordan nationalistiske strømninger fra Europa påvirkede demokratiets

udvikling i Danmark og, i sidste ende, Danmarks grænser.

- Fransk revolution (februar) 1848: nationalistiske strømninger førte folk på gader – fra

enevælde (konge flygtede) til republikansk styreform.

- Spredte sig til Tyskland, hvor Bismarck samlede Tyskland under Preussisk ledelse (italien

samlet i 1859-1861).

- På baggrund af nationalistiske tanker blev der i DK oprettet Martsministeriet (som kilde 1

beskriver). Frederik d. 7 opgav frivilligt enevældet i 1848 d. 21 marts, pga. nationalistisk

pres fra befolkninger (strømninger kan ses i kilde 2 (1835) –kildekritik– nationalliberalisme.

Folk som han lagde grundsten til at nationalismen kunne brede sig og Frederik 7 følte sig

presset i sidste ende). Dette førte til 5. juni 1849 Junilovgivningen. Første grundlov-

demokrati (ændret igen i 1863 – mister demokratisk element idet godsejere får mere

magt)

- Året før (1848) ville slesvig have en fri forfatning og optages i det tyske forbund, men

Danmark holdte på at området var en del af DK. Så allerede året før junilovgivningen kom

den første slesvigske krig – DK vinder i 1850.

- Tyskland blev provokeret over DK’s nationalisme, og angreb Danmark i 1864 (slaget ved

Dybbølmølle) – DK mister 1/3 af land (Lauenburg, Slesvig/Holsten) – se kilde 6 (kildekritik) –

ændrer altså grænser (ændret igen 1920).

2) Analyser kilde 4 og kilde 5 med henblik på at afdække hvilke forskelle og ligheder der er

mellem socialdemokratiet og højre i starten af 1900-tallet? (ideologier)

- Forskelle:

Estrup – højre

socialdemokratiet ønsker så meget demokrati og så lige valgret som muligt men Estrup

(konservativ) er imod både parlamentarisme og den almindlige valgret.

Historie prøveeksamen Pernille og Emilie 3.A d. 28.01.13

- Citater kilde 4 (kildekritik – fremhæves positivt): ”lige så ulige som stenene på stranden” og

”Estrup så i den parlamentaristiske ide en kulturnedbrydende fare” og ”hvad er da

parlamentarisme? Det er kort fortalt flertallets enevælde. Den sammenløbende hobs forhånelse af

fornuften. Ved hjælp af et talmæssigt flertal kunne en mindretal så i en parlamentarisk

samfundsorden tilrane sig en tyranisk magt over hele resten af samfundet.”

- Estrups største frygt: venstreorienterede liberalisme og parlamentarisme.

- Estrup: parlamentarisme lige så negativt som enevælde (ironisk= kildekritik)

- parlamentarisme trussel for magtens tredeling som den var under Estrup. Kildekritik – ”fornuftig”

- lovgivende og udøvende magt = skarpt adskilt: ”han forudså nemlig at parlamentarismen ville

kunne spolere en yderst fornuftig fordeling af statsopgaverne”

Modsat Estrup

Socialdemokratiets krav:

-almindeligt lige og direkte valgret (mænd+kvinder, over 21, valgdag=fridag)

- udøvende og lovgivende myndighed skal være folkerepræsenteret

- folkeafstemning i vigtige spørgsmål+ forslagsret= større stemme til befolkningen

- vil tilbage til forfatningen fra 1849: ytringsfrihed, trykkefrihed, forenings- forsamlingsfrihed

- socialdemokratiet argumenterer for højre+estrup som enevældige: ”kun hvis et mindretal i

befolkningen i kraft af privilegier og militær magt klamrer sig til magten og modsætter sig

befolkningens flertals ønsker, kan der blive tale om en voldelig opstand.” (henviser til andre lande)

- magtens tredeling (kile 3)= vil have et kammer system.

3)

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og

kongen i forening), den udøvende magt (kongen, det vil sige regeringen og underorganer) og den

dømmende magt (domstolene)[4]. Det er værd at bemærke, at den udøvende magt er en del af den

Historie prøveeksamen Pernille og Emilie 3.A d. 28.01.13

lovgivende magt, og at regeringen principielt kan blokere for lovforslag. Dette lever ikke helt op til

Montesquieus ideal om en skarp adskillelse

Man kunne sige at 2 var noget med at analysere estrupkilde og socialdemo-kilde – se forskelle (ligheder)

ideologi-kilde 7 partier) – diskussion ville så være noget med dette i forhold til Montesquieu.