Politik og demokrati

fotograf Aksel Thorgejr Clemmmensen

Politik og Demokrati Hans Christian Lønstup og Aksel Thorgejr Clemmensen 4. Klasse, Taarbæk Skole 2014

Indhold Demokrati side 4 Finanslov side 5 Partier i folketinget side 6 Valg på Christiansborg side 8 Folketinget side 9

Demokrati Demokrati – Tælle demokrati betyder, at man stemmer om nogle vigtige

ting. Det, der får flest stemmer vedtages. I Danmark har vi demokrati. Det

vil sige vi stemmer om hvem vi gerne vil have til, at repræsentere os i

Folketinget. Det er i Folketinget alle vores regler og love bliver vedtaget.

Altså hvordan og under hvilke vilkår vi alle skal leve i Danmark.

ALLE mennesker i Danmark (ved deres fulde fem) med dansk

statsborgerskab over 18 år har stemmeret. Hver en stemme tæller, både

unge, gamle, sorte og hvide, bare du har dansk statsborgerskab.

Vælgerne kan enten sætte et krys ved kandidaten, altså en bestemt person

eller ved partiet.

Der er 179 folkevalgte i folketinget, 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2

fra Færøerne. Der skal være et ulige antal folketings medlemmer, fordi

hvis der var et lige antal, så kunne de begge parter får deres vilje.

I nogen lande er der ikke demokrati, fx i Syrien, Irak og Nord Korea,

men alle lande i Europa har et demokratisk styre. Det er en forudsætning

for at være med i EU. Der er 37 lande i EU. Og i Europa er der 44

selvstændig land

Finansloven

En finanslov er Danmarks ”husholdningsregnskab”. Hvad skal Danmarks

penge skal gå til? Alle partier vil gerne lave en finanslov med

finansministeren, fx Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten. Finansloven

bestemmer, hvor mange penge der skal gå til fx tandlæge, lægehjælp,

sygehuse, veje og andre ting. Alle posthuse er statsejet bygninger.

Hvert efterår forhandler regeringen med partierne i folketinget om

finansloven. Når denne lov er vedtaget, ved vi hvor mange penge, der skal

bruges til de forskellige opgaver i samfundet. Det koster fx over 20 mia.

kr. om året, at have et forsvar. Det koster over 10 mia. kr. at have vores

politi.

Borgerne betaler

Borgerne betaler skat, som er indtægter for stat og kommuner.

Det er ca. 157 mia. kr. om året. Når vi køber varer eller bygger et hus

betaler vi 25% oveni udgiften i moms. Det bliver ca. 178 mia. kr. Når vi

køber fx vin, øl, og energi betaler vi en afgift til staten, det er i alt ca. 102,5

mia. kr.

Partier i folketinget

Der er en helt masse partier i Folketinget fx Socialdemokratiet, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Hvert parti har

sin egen politik. Alle er forskellige, og partierne bliver nødt til, at

samarbejde og gå på kompromis for, at nå til enighed. Folketinget kan

stemme om forskellige lovforslag.

Der kan nogle gange være ministre der må gå fra deres poster af

forskellige årsager. Så gælder det ellers bare om at finde nogle nye, for

ellers er der ikke nogen, til at tage ansvaret.

Der er mange partier i Folketinget. Nogle partier holder sammen. De

venstreorienterede holder sammen mod de højreorienterede. Bare fordi de

holder sammen har de ikke nødvendigvis samme menig. Så der skal

diskuteres, det tager lang tid og der kommer hele tiden flere forslag så

deres meninger ændrer sig hele tiden, når nye synspunkter kommer frem.

I øjeblikket – februar 2014 - er Folketinget sammensat af følgende partier:

Venstre - V

Socialdemokratiet - A

Dansk Folkeparti - O

Radikale Venstre - R

Socialistisk Folkeparti SF

Enhedslisten - Ø

Liberal Alliance - LA

Konservative Folkeparti – K.

Men det er kun Radikale og Socialdemokratiet, der danner regering.

2014 – Februar.

Mandater i partierne

Et parti kan ikke komme ind i Folketinget, hvis ikke det har et mandat.

Et mandat er, når man eller ens parti har fået stemmer nok til, at komme i

folketinget. Hvis ens parti er i krise og nogen gange er det ikke let at få

mandater fx. hvis det ikke går godt i ens parti.

Valg på Christiansborg Folketingsvalget afholdes på forskellige folkeskoler i hele landet.

Folketinget har til huse på Christiansborg.

Til et folketingsvalg stemmer man om, hvem der skal sidde i folketinget.

De fleste politikere vil rigtig gerne være i Folketinget.

Det er altid en rigtig stor dag, når der er valgdag på Christiansborg. Det er

en festdag.

Forhandling inden valg

De fleste politikere søger, at forhandle med hinanden inden valgdagen. Det

er en stor fordel at forhandle. De kan forhandle om forskellige ting og de

bliver for det meste nødt til, at gå på kompromis. Der kan både være store

forhandlinger og små.

Statsministeren skal udskrive Folketingsvalg mindst hvert 4. År.

Valgdagen varsles 3 - 4 uger før, så alle partier har mulighed for, at føre

valgkamp. Det er et kæmpe stort maskineri, der går i gang, når et valg

udskrives. For både politikere, embedsmænd og journalister er det hårdt

arbejde. Alt skal nås inden deadline – valgdagen. Det gælder ved valget

om at få flest mulige stemmer, altså flest mandater i Folketinget.

Folketinget

I folketinget sidder alle folketingspartierne. De fleste er over 100 år gamle.

Folketinget ligger midt inde i København på Christiansborg Slot.

Alle partier har hver deres mening. Men de skal slå sig sammen med højre

eller venstrefløjen, men bare fordi de er sammen betyder det ikke, at de har

er samme mening. Der kan komme mange skænderier i folketinget. Der

kan komme store skænderier og små. Nogen skænderier kan udbrede sig

over hele verden.

Litteraturliste: Garde, Peter, Folke-tinget, Gyldendals Forlag. Jelved, Marianne, demokrati og folketing, Gyldendals forlag

Bogen fortæller om de forskellige partiers Politik. Politik er en form for Demokrati. I nogen lande er der ikke demokrati men i Europa er de fleste demokratisk.

Man kan lave politik på forskellige måder, men det er aldrig let