Demokrati Kanon

  • View
    217

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Demokrati Kanon

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    1/101

    Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon

    Demokrati kanon

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    2/101

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    3/101

    Demokratikanon

    Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon

    Udgivet af: Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon og Undervisningsministeriet, 2008

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    4/101

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    5/101

    I Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvflge. Folkestyret som

    noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende.

    Men vi oplever i disse r, at der fra forskellig side bliver sat sprgsmlstegn ved disse vrdier, bde

    her i Danmark og i andre lande. Vi m indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for

    de grundlggende frihedsrettigheder ikke er en selvflge. Friheden skal vindes, udvikles og for-

    svares i hver ny generation.

    Regeringen nsker derfor at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som

    det danske samfund bygger p.

    Det var baggrunden for nedsttelsen af det udvalg, der har udarbejdet denne demokratikanon.

    Sigtet med en kanon er at pege p danske og internationale historiske begivenheder, filosofiske

    strmninger og politiske tekster, som srligt har pvirket udviklingen af frihedsrettighederne

    og folkestyret i Danmark.

    Jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for at have givet deres bud p, hvad vi br have kend-

    skab til af begivenheder, tnkere og tekster, hvis vi vil forst, hvad der har formet udviklingen

    af det danske folkestyre.

    En kanon er ikke en frdig facitliste. Den er et kvalificeret oplg til debat. Jeg hber, at demo-

    kratikanonen vil blive brugt ivrigt og aktivt i undervisningen, i foreningslivet, i folkeoplysningen

    og overalt i samfundet til at styrke opmrksomheden, bevidstheden og diskussionen om de

    grundlggende principper i folkestyret.

    Anders Fogh Rasmussen

    Statsminister

    5

    Forord

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    6/101

    Indhold

    Forord ved Anders Fogh Rasmussen 5

    Demokrati og demokratikanon 8

    35 kanonpunkter fra demokratiets rdder til det globale demokrati

    1 Demokratiets rdder 14

    2 Lighedstanken 16

    3 Magna Carta og Bill of Rights 18

    4 Jyske Lov og Erik Klippings hndfstning 20

    5 Reformationen 22

    6 Den westfalske fred 24

    7 Baruch Spinoza 26

    8 John Locke 28

    9 Oplysningstiden 30

    10 Charles de Montesquieu 32

    11 Jean-Jacques Rousseau 34

    12 Den amerikanske forfatning 36

    13 Statsborgerskab og medborgerskab 38

    14 Trykkefrihed og samfundsdebat 40

    15 Den franske revolution 4216 N.F.S. Grundtvig 44

    17 Rdgivende stnderforsamlinger 46

    18 Alexis de Tocqueville 48

    19 John Stuart Mill 50

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    7/101

    20 Grundloven 52

    21 Den nationalliberale bevgelse 54

    22 Bonde- og hjskolebevgelsen 56

    23 Arbejderbevgelsen 58

    24 Den kulturradikale bevgelse 60

    25 Kvindebevgelsen 62

    26 Systemskiftet 64

    27 Kanslergadeforliget 66

    28 Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden 68

    29 Demokrati under anden verdenskrig 70

    30 Hal Koch og Alf Ross 72

    31 Europardet og Den Europiske Menneskerettighedskonvention 74

    32 Folkeafstemningen om EF 76

    33 Salman Rushdie-sagen 78

    34 Murens fald 80

    35 Europatraktaterne 82

    Prsentation og formidling af kanonen 84

    Demokratiets aktuelle vilkr fire udfordringer 87

    Kanonoversigt 96

    Kommissorium 97

    Liste over illustrationer 98

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    8/101

    Den 31. maj 2007 nedsatte regeringen et udvalgtil udarbejdelse af en demokratikanon med det mlat styrke kendskabet til de principper om frihed

    og folkestyre, som det danske samfund bygger p.Ved nedsttelsen blev der udpeget en formand ogotte udvalgsmedlemmer.

    OpgavenIflge kommissoriet skal udvalget udpege de cen-trale begivenheder, filosofiske strmninger ogpolitiske tekster, som har bidraget til debatten omog pvirket udviklingen af frihedsrettighederne ogfolkestyret i Danmark. I denne samling br ind-

    drages svel udenlandske som danske og svelhistoriske som mere nutidige bidrag. Det hedderi kommissoriet videre, at kanonen skal best af debegivenheder, tnkere og tekster, som i srlig gradhar prget synet p det enkelte menneskes fri-hedsrettigheder, samfundets sammenhngskraftog udviklingen af det danske demokrati.

    Omdrejningspunktet er alts iflge kommis-soriet det danskedemokrati, og udvalgets opgave

    har derfor isr bestet i at udvlge og begrundeet passende antal kanonpunkter, der kan dannegrundlag for en meningsfuld og velinformeretdebat om det nuvrende danske demokrati samtdets historiske og filosofiske forudstninger.

    Udvalget fik desuden til opgave at komme medforslag til, hvordan demokratikanonen kan prsen-teres og formidles i tekst, film, internet mv., her-under til brug for undervisningen i folkeskolen,ungdomsuddannelserne mv. Kommissoriets fulde

    tekst er optrykt bagerst i kanon.

    Den dobbelte betydning af ordetdemokratiSelve ordet demokrati kommer af det oldgrskedemokratia. Demosbetyder folk, ogkratosbety-der styre eller magt. Ordet demokrati betyderalts folkestyre eller folkemagt. I et demokratiligger magten med andre ord ideelt set hos folket

    som helhed og ikke hos en enkelt person som i etenevldigt monarkieller hos en begrnset gruppesom i et aristokratieller oligarki(fmandsvlde).

    Det ligger i kommissoriets ordlyd, at ordetdemokrati i denne sammenhng har to hoved-betydninger, nemlig for det frste som betegnelsefor en politiskideologi, hvor begrebet i nutidig for-stelse forbindes med begreber som frihed, lighedog tolerance tre idealer, der er nrmere udspe-cificeret i menneskerettighederne og for detandet som betegnelse for en styreform, hvor stats-magten tilkommer helefolket baseret p ideen omden suverne folkevilje og myndige borgeres aktive

    medvirken i den politiske proces.Demokratiske idealer og demokratisk styre-

    form hrer ulseligt sammen. Dette fastsls iumisforstelige vendinger i pramblen til Den Eu-ropiske Menneskerettighedskonvention 1950,der er tiltrdt af alle Europardets medlemslande.Det hedder sledes heri, at medlemmerne be-krfter deres dybe tro p disse grundlggendefrihedsrettigheder, som er grundlaget for retfr-

    dighed og fred i verden og bedst hndhves pden ene side af et virkelig demokratisk regerings-system og p den anden side af en flles forst-else og en flles respekt for de menneskerettig-heder, hvortil de bekender sig.

    Demokrati som ideologiDemokrati i betydningen ideologi er ikke srskiltdansk, men resultat af den vestlige civilisationslangvarige moderniseringsproces. Begrebet kan i

    princippet spores helt tilbage til det athenskebystatsdemokrati; men frst i lbet af den euro-piske oplysningstid i 1700-tallet udviklede detsig til en sammenhngende ideologi med realpo-litiske flgevirkninger. P begivenhedsniveau ervigtige mileple i denne proces:

    The Glorious Revolution i England (1688-1689)

    Demokrati og demokratikanon

    8

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    9/101

    Den amerikanske uafhngighedskrig (1776-1783)

    Den franske revolution (1789-1799) De europiske demokratiske revolutioner

    (1830 og 1848)

    Disse begivenheder affdte hver isr program-sttende tekster, der fortsat fremstr som vigtigelygteple i den vestlige civilisations politisk-ideo-logiske historie, nemlig:

    Den engelske Bill of Rights(1689) Den amerikanske uafhngighedserklring

    (1776)

    Den franske stnderforsamlings erklringerom feudalsamfundets afskaffelse og om men-neskerettighederne (august 1789)

    Demokratiske grundlove, herunder den danske(1849)

    P det overordnede filosofiske plan formuleredesdet demokratiske tankegods successivt og med for-skellige indfaldsvinkler af politiske tnkere som:

    Baruch Spinoza John Locke Charles de Montesquieu Jean-Jacques Rousseau

    9

    Demokrati i form af dialog og udveksling af synspunkter i en beslutningsproces.

  • 7/22/2019 Demokrati Kanon

    10/101

    Alexis de Tocqueville John Stuart Mill

    Det er vrd at bemrke, at ordet demokrati heltfrem til 1800-tallets begyndelse i almindelighedhavde en overvejende negativ klang, nrmest iretning af pbelvlde. Den nuvrende ubetin-get positive betydning som signalord for idealersom frihed, lighed og tolerance fik ordet frst foralvor i forbindelse med de store borgerlige revo-lutioner i 1800-tallets frste halvdel.

    Demokrati som styreform

    Ovenstende markeringer af den vestlige civilisa-tions vej mod demokratiet som brende ideologier den brede baggrund for det, som er kommis-soriets andet hovedpunkt, nemlig udpegning afnogle vigtige mileple i den srlige danske udgaveaf demokrati som politisk system og styre- og sam-vrsform. For at kunne opfylde dette krav er detndvendigt at forsge en omtrentlig indkredsningaf, hvad der srligt karakteriserer den danske

    udgave af demokratisk styre i forhold til andredemokratiformer.I den politiske teori skelnes der mellem tre ide-

    alformer for demokratisk styre, nemlig 1) delta-gelsesdemokrati, hvor alle borgere ideelt set deltagerdirekte i alle beslutningsprocesser og lbendeudver medbestemmelsesret, 2) reprsentations-demokrati, hvor borgernes medbestemmelse erindirekte og vsentligst udves gennem valgtereprsentanter, der risikerer ikke at blive genvalgt,

    hvis de handler i modstrid med vlgergrundlagetog 3) beskyttelsesdemokrati, hvor statsmagtens rolleer indskrnket til at virke som overordnet beskyt-ter af borgernes rettigheder i forhold til hinandenog til staten (natvgterstaten).

    I lighed med de vrig