Museer: Viden. Demokrati. Transformation

  • View
    219

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Hvordan kan museer, som demokratiske dannelsesinstitutioner i samfundet, skabe konstruktive med- og modspil til social og kulturel forandring? Publikationen præsenterer Brugerundersøgelsens resultater for 2013, som bygger på besvarelser fra over 200 danske museer og kulturinstitutioner. Resultaterne bliver analyseret og reflekteret fra ledelsesperspektiver og en række internationale, tværfaglige ekspertperspektiver. Publikationen adresserer fire aktuelle udfordringer for museerne.

Text of Museer: Viden. Demokrati. Transformation

  • 259

    MUSEERVIDEN

    DEMOKRATI TRANSFORMATION

  • 260

    VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN

    BRUGERUNDER SGELSENS METODE 2013

    MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRNDHOLT LUNDGAARD

    LSEVEJLEDNING

    BIDRAGSYDERE

    IDENTITET OG LRINGSADFRD SOCIAL OG FAGLIG LRING P MUSEET IDA BRNDHOLT LUNDGAARD

    DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LRINGSMILJ

    BO SKAARUP

    VI FR IKKE ALTID DET, VI NSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN P UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE

    GERT BIESTA

    RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL

    DIVERSITET P MUSEET JACOB THOREK JENSEN

    INTERKULTUREL PRAKSIS P DET KULTURHISTORISKE MUSEUM

    FLEMMING JUST

    MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE

    ADELE CHYNOWETH

    KNS LIGESTILLING KNSPERSPEKTIVER P MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH

    KN OG IDENTITET P KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN

    SKAL KN HJERE OP P MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN

    KULTURTURISME HVER FJERDE BRUGER HAR BOPL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM

    STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST

    MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO

    BILAG UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSGELSEN SPRGESKEMAET

  • 1IDA BRNDHOLT LUNDGAARD & JACOB THOREK JENSEN

    MUSEERVIDEN

    DEMOKRATI TRANSFORMATION

  • 2FORORD

  • 3FORORDI Danmark har vi udviklet et vrktj, der lbende giver os mulighed for at have fingeren p pulsen i forhold til, hvordan brugere i Danmark oplever deres museer. Den flles brugerundersgle, som over 200 museer og kulturinstitutioner delta-ger i, er et enestende vrktj, der lbende identificerer retning for museernes udvikling, bde p sektorniveau og p institutionsniveau, i forhold til udvikling af kulturelt demokrati. Det er museernes individuelle rapporter, der viser den enkelte institutions professionelle udvikling. Mens de nationale resultater er udtryk for hele sektorens tilstand, og derfor i mindre grad har opsigtsvkkende udsving fra r til r. Jeg vil gerne sige tak til de medarbejdere, som p hvert museum gr en indsats for at udlevere og indsamle sprgeskemaer digitalt og analogt. Det er et vigtigt afst for at udvikle de danske museer.

    Kulturstyrelsen markerer den rlige prsentation af Den nationale brugerunders-gelse med en publikation og en konference, hvor medarbejdere fra danske museer sammen med kolleger og specialister fra ind- og udland drfter, hvordan de kan og vil bruge undersgelsens resultater.

    Danmarks Statistik viser, at danske museers besgstal fortsat stiger. Men nok s vigtigt viser Brugerundersgelsen, at brugernes tilfredshed med museerne ogs stiger. Og allervigtigst kan vi se en stigning i andelen af unges brug af museer. Det er tegn p, at det store udviklingsarbejde med at gre museerne relevante for unge nu er en realitet for den samlede museumssektor.

    Danske museer har et hjt niveau, og er kompetente videnscentre og lringsmiljer. Derfor finder vi det afgrende, at invitere internationale eksperter til Danmark for at drfte og reflektere aktuelle udviklingstendenser. Nr vi ser p brugernes uddannel-sesbaggrund, har vi stadig en stor udfordring i forhold til at skabe museer, som ogs vil blive brugt af den del af befolkningen, der ikke har en lang videregende uddan-nelse. Brugerundersgelsen viser fortsat, at kvinder udgr nsten 2/3 af museernes brugere. Derfor er knsligestilling ogs en dagsorden, museerne m adressere.

    Det er frste r, vi fr svar p, hvor stor en andel af brugerne der oplever et kulturelt tilhrsforhold til et geografisk omrde uden for Danmark. En tredjedel af de dan-ske brugere oplever en sdan tilknytning. Samtidig er en fjerdedel af brugerne p museerne fra udlandet. Det er resultater, der bekrfter behovet for interkulturelle kompetencer og praksisser p museerne, hvis de skal inkludere et stigende antal udenlandske brugere og samtidig reflektere en befolkningssammenstning med stigende kulturel diversitet.

    Kulturministeriets internationale strategi og regeringens vkstplan stter en in-ternational dagsorden, ogs for museerne. Det er vigtigt, at vi sikrer en bredygtig udvikling, der fortsat har borgerne i centrum og skaber rammer for interkulturel dialog. Brugerundersgelsen er et vrktj, der kan identificere de udfordringer, museerne str over for, og som vi i fllesskab skal lse.

    OLE WINTHERKulturstyrelsen

  • 4

  • 5 VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN

    38 BRUGERUNDER SGELSENS METODE 2013

    44 MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRNDHOLT LUNDGAARD

    56 LSEVEJLEDNING

    62 BIDRAGSYDERE

    IDENTITET OG LRINGSADFRD 68 SOCIAL OG FAGLIG LRING P MUSEET IDA BRNDHOLT LUNDGAARD

    100 DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LRINGSMILJ

    BO SKAARUP

    110 VI FR IKKE ALTID DET, VI NSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN P UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE

    GERT BIESTA

    RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG 124 KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL

    DIVERSITET P MUSEET JACOB THOREK JENSEN

    138 INTERKULTUREL PRAKSIS P DET KULTURHISTORISKE MUSEUM

    FLEMMING JUST

    148 MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE

    ADELE CHYNOWETH

    KNS LIGESTILLING166 KNSPERSPEKTIVER P MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH

    176 KN OG IDENTITET P KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN

    192 SKAL KN HJERE OP P MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN

    KULTURTURISME 210 HVER FJERDE BRUGER HAR BOPL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM

    224 STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST

    238 MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO

    BILAG247 UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSGELSEN250 SPRGESKEMAET

  • 6

  • 71VIDEN

    DEMOKRATI TRANSFORMATION

  • 8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

    MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATIJACOB THOREK JENSEN

    Artiklen prsenterer hovedresultaterne af brugerundersgelsen 2013. Unge brugere i aldersgruppen 14 til 29 r udgr en stadig stigende andel af brugere p museerne. I 2013 udgr unge 16% af brugerne, hvilket er en stigning p 33% siden 2009. Kvinder udgr med 62% en stigende andel af brugere p museerne. Brugere med en lang videregende uddannelse er markant overreprsenterede og udgr nu 28% af museernes brugere. Brugerne vurderer generelt museernes kerneydelser hjt og vurderer gennemsnitlig deres samlede museumsoplevelse til 8,41 p en skala fra 1 til 10. 32% af museernes brugere med bopl i Danmark angiver, at de har et kulturelt tilhrsforhold til et andet land end Danmark. 25% af museernes brugere har bopl i udlandet.

  • 9

  • 10 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

    MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATIDatagrundlaget for hovedresultaterne er museernes og kulturinstitutionernes brugere1 med bopl i Danmark. Resultaterne prsenteres bde overordnet samt delt op p de tre museumskategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie.

    HVEM ER BRUGERNE?Knsfordelingen p museerne og kulturinstitutionerne i 2013 er ulige. Kvinder udgr 62% af brugere med bopl i Danmark, mens mnd udgr 38%. Kns-fordelingen varierer i forhold til de tre museumskategorier. Kvinder er mest overreprsenterede p kunstmuseerne, hvor de udgr 65%, mens mnd er mindst underreprsenterede p de naturhistoriske museer, hvor de udgr 41% af brugerne.

    Aldersfordelingen blandt brugerne er opdelt i fire kategorier: 14 til 29 r, 30 til 49 r, 50 til 64 r samt 65 r og derover. Andelen af brugere i aldersgruppen 14 til 29 r udgr 16% af det samlede antal brugere med bopl i Danmark, mens brugere i aldersgruppen 65 r og derover udgr 26% af brugerne. Dermed er unge brugere underreprsenterede i forhold til, at de generelt i den danske befolkning udgr 24%.2 Andelen af unge brugere er imidlertid stigende idet andelen af unge brugere i 2009 var 12%. Det vil sige, at i forhold til 2009 er der sket en vkst i andelen af unge brugere p 33% p museerne. Fordelingen af brugere inden for aldersgruppen 14 til 29 r er jvn. 5% af museernes brugere er i alderen 14 til 19 r, 6% er mellem 20 og 24 r, mens 6% er mellem 25 og 29 r.3

    Den overordnede aldersfordeling varierer i forhold til de tre museumskategorier. Det er isr i aldersgruppen 30 til 49 r, at der er store udsving. Brugere i alders-gruppen udgr 21% p kunstmuseerne, mens gruppen nsten udgr halvdelen af brugerne p de naturhistoriske museer med en andel p 48%. P kunstmuseerne udgr brugere i aldersgruppen 65 r og derover 32%, hvorimod denne gruppe udgr 15% af brugerne p de naturhistoriske museer. Aldersfordelingen p de kulturhistoriske museer ligger nogenlunde p niveau med de samlede resultater. Der er imidlertid en forskel i andelen af brugere i aldersgruppen 30 til 49 r, hvor gruppen udgr 35% af brugerne p de kulturhistoriske museerne, mens gruppen samlet set udgr 30% p museerne.

    Brugernes uddannelsesbaggrund er opdelt i forhold til brugernes igangvrende eller sidst afsluttede uddannelse.4 Brugere med en mellemlang videregende uddannelse udgr den strste andel med 33% af det samlede antal brugere p museerne. Tilsvarende udgr borgere i det danske samfund med en mellemlang videregende uddannelse 15%. Billedet bliver endnu mere skvt i forhold til bru-gere med en lang videregende uddannelse. P museerne udgr denne gruppe brugere 28%, mens de generelt i den danske befolkning kun udgr 8%. Brugere med en mellemlang eller lang videregende uddannelse er markant overrepr-

  • 11

    KUNST

    UDDANNELSESNIVEAU

    KNSFORDELING

    KULTURHISTORIE

    NATURHISTORIE

    18%48%

    20% 15%

    16%35% 27% 22%

    16% 21% 31% 32%

    6% 7