BUKS· BØRNE-OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNINGEN NR. 12

APRIL 1989

LYD/DIAS et spændende medie i arbejdet med børn og unge

Per Eskildsen

KONTAKTADR ESSE:

BØRNE-OG UN GOO MSKULTUR SAMMENSLUTNING EN Aarhus Universitet Bygn. 325 lokale 332 DK-8000 Å rhus C Tlf. : 06 13 67 11 lokal 574

R EDAKTION: Erik Lyhne Per Eskildsen

LOGO: Per Eskildsen

ISSN: 0108-8963 Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Medlemskab af BUKS: 120 kr. for enkeltpersoner, 220 kr. for institutioner. Giro 7 39 89 99.

BUK S nr. 12 er udgivet med støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd, samt Å rhus Universitets forskningsfond.

April 1989

Forord ....................................................... 5 Forslag til mindre lyd/ dias-projekter .. 88 Lyd/ dias - et spændende medie i Præsentation af mit værelse ................ 92 arbejdet med børn og unge ... ................. 9 Lidt om lydsiden ................... ............... 14

Øvelser i billede og lyd ······ :················· 93

Lydøvelser .............................. ............... 1 6 Musik og tekst som inspiration ........... 96

Projekt 1: Manipulation med billeder ................. 97 Dallas ................................. ............... 17 Et billede - mange billeder ................ 100

Projekt 2: Os selv i vores boligområde .......... 36 Afmaskning af dias ............................. 102

Projekt 3: Forskellige teknikker ......................... 103 Den ting eller det stykke legetøj du synes allerbedst om lige nu ...... 44 Grafiske tekster ................................... 104

Projekt 4: Nyttige hjælpemidler i arbejdet Reklame ............................................ 50 med diasbilled-optagelserne ............ 105

Projekt 5: Olsen-Bandens store kup i Bilka ... 62

Nyttige råd, når diasbillederne er færdige ........... 107

Projekt 6: Kæmpekyllingen ............................. 80 Nogle råd om lyd/ dias-udstyr .......... 110

Råd og vink omkring arbejdet Opstilling af udstyr . ........................... 117

med lyd/dias ........................................ 86 Afslutning .................. ........................... 118 Hvad skal diasserien så handle om? . 87 Litteraturliste og adresser ................. 119

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

l l l l l l l

l l l l

Forord Børns kulturproduktion Når børn laver billeder, er det en form for meningsfuld leg. Børns billedproduktion ta­ger sit udgangspunkt i deres direkte eller indirekte erfaringer. Billederne er under alle omstændigheder personlige tolkninger og meget forskellige fra barn til barn. Børn hører hjemme i historisk bestemte kultur­sammenhænge. De arbejder med det sprog, som kulturen har s tillet til rådighed for dem. De er naturligvis påvirket af den tid de lever i og giver også udtryk for det, både med hensyn til, hvad de udtrykker sig om, og hvordan de gør det. Børn afspejler masse­kulturen som de jo også efterligner deres kammerater, forældre, voksne. Samtidig

afprøves de givne vilkår. Hvor børn tilsy­neladende helt ukritisk kopierer en kendt tegneseriefigur eller T.V.-serie, er der tale om en personlig fortolkning. Også her er det en beskrivelse af noget, der hører til i deres verden. Der er en stigende tendens til, at børns bil­ledproduktion tager udgangspunkt overve­jende i de indirekte erfaringer, oplevet gen­nem massemedierne. Det må vi som voksne naturligvis interessere os for, og ikke blot betragte det som noget, der bør bekæmpes. I børns forhold til billeder indgår nogle grundlæggende erfaringer, når de selv an­vender billedsproget. Børn der får lov til at fordybe sig i f.eks. at tegne, spille teater, lave musik, producere video eller lyd/dias-

5

film, udvikler med tiden mere selvstændige udtryksformer. Deres erfaringer gennem denne form for leg danner et fint udgangs­punkt for os voksne til at hjælpe dem med at få en mere selvstændig og vurderende holdning til f.eks. billeder. Men det er ikke kvaliteter, der kommer automatisk, blot ved at udstyre børn med papir, blyant eller kamera. Vi må også bidrage til at sætte børn i situationer, hvor de laver billeder med udgangspunkt i deres direkte erfarin­ger, ting de har oplevet på egen krop (dit værelse, turen til havnen, dine kæledyr o.s.v.) For at tage direkte erfaringer med i billedfremstillingen, kræves naturligvis, at børnene "er til stede", og mange børn er desværre i dag i den situation, at de ikke kommer meget udenfor deres nære miljø. Det er endvidere nødvendigt for børnenes erfaringsdannelse, at de reflekterer over det, de ser, hører eller selv laver billeder om. Det er ikke tilstrækkeligt kun at frem­stille "flotte billeder" . Børn skal gerne møde modsætninger, møde udfordringer og stille spørgsmål til det, de laver billeder om. Hertil er det nødvendigt at have en voksen som hjælper og samarbejdspartner. Mange forhold er i dag for sammensatte og uigennemskuelige for børn.

Derfor må en af de opgaver, den voksne bør påtage sig være, at medvirke til at sætte børn i situationer, hvor det er muligt at gøre erfaringer, undres og stille spørgsmål. Men der eksisterer jo også en virkelighed udenfor børnenes "rækkevidde". Og man kan nu engang ikke slæbe børnene med til Ægypten og lade dem klatre rundt på py-

6

ramiderne, for at de skal opnå en reel sanse­lig oplevelse af en sådan "trekant" . Når børn alligeel ved noget om en pyramide, har de blandt andet denne viden fra mas­semedierne. Billeder som er udvalgt, be­handlet og kommenteret af voksne. Derfor bør vi også beskæftige os med, hvordan disse billeder er med til at betinge børnenes "erfaringer" . Det vil dog blive for omfat­tende at gøre mere ud af dette aspekt i denne bog, istedet må jeg henvise til litte­raturlisten på side 119 - 120.

Lyd/ dias-mediet som arbejdsredskab At lære at udtrykke sig i billeder (tegne, fotografere, filme o.s.v.) er for mig lige så vigtigt som at lære at tale for at forstå den verden, vi lever i. Når man laver billeder, udvikler man sin evne til at se. I en såkaldt teknisk tidsalder, som vi lever i i dag, pri­oriteres det at udtrykke sig i ord og tal me­get højt, og når vi så samtidigt bombarderes daglig med billeder gennem aviser, uge­blade, fjernsyn og video, er der en vigtig grund til, at vi alle, børn, unge og voksne lærer at forholde os til medierne og helst lærer at arbejde med den som producen ter. Jeg tror, at det først og fremmest er gennem at arbejde med medierne, at vi får en reel erfaring og viden om den manipulation, vi daglig udsættes for. Ved at arbejde aktivt med film, video eller lyd/ dias får vi sam­tidig en voksende færdighed i at se bille­der, udvælge, klippe, redigere. Vi får en viden om forholdet mellem lyd og billede.

Vi får også et middel til at opleve og erfare noget om den verden, vi lever i . Denne bog handler om at arbejde med et af medierne: LYD/DIAS. - Alle kan tegne. De fleste er fortrolige med et fotografiappa­rat, og mange kan også betjene en båndoptager. Dette er de helt enkle for­udsætninger for at kunne lave et lyd/ dias­program. Formålet med bogen er først og fremmest at inspirere til og fortælle om, hvor enkelt det er at arbejde med lyd/dias. Denne bog beskæftiger sig overvejende med det at producere lyd/ dias-serier i samarbej­de med børn og unge. Derfor henvender den sig først og fremmest til alle med tilknyt­ning til børn og unge, d .v .s . forældre, pædagoger i dag- og døgninstitutioner, skolelærere og ikke mindst studerende ved børnehave/ fritidspædagog/ socialpædagog­seminarier og lærerseminarier. Det er mit håb, at jeg, gennem beskrivelsen af forskellige lyd/ dias-projekter, kan vise et lille udpluk af muligheder, som kan være igangsættende for andre. Der gøres ikke så meget ud af den tekniske viden, den er beskrevet i andre bøger. Den bedste metode til at få en viden om lyd/ dias-produktion er ganske enkelt at gå igang med at lave en mindre serie. Allerede når den er færdig, besidder man væsentlige erfaringer . De bedste erfaringer får man oftest gennem handling. Derfor er det ikke nogen "kogebog" i at lave lyd / dias, hvor man blot kopierer opskriften. Ethvert lyd/ dias program bør efter min overbevisning tage udgangspunkt i de konkrete oplevelser eller budskaber den enkelte eller gruppen ønsker at delagtiggøre andre i .

Bogen er delt op i 6 projektbeskrivelser, som hver især beskriver de overvejelser, der lig­ger til grund for lyd / dias-produktionen. Derefter heksrives arbejdsprocessen. I denne bog er hovedvægten lagt på at vise billed­materialet, idet billeder ofte virker mere inspirerende end ord. Projekterne er lavet over en periode på 5-6 år og er beskrevet i kronologisk orden, så læseren kan følge den udvikling, der er foregået i arbejdet med børnene, idet der stort set er tale om den samme børnegruppe gennem alle årene.

Det fremgår nok tydeligt af de fleste af denne bogs billeder, at børnegrupperne har været domineret af piger. Piger henter overvejende inspiration fra TV, romantiske film, dyrefortællinger, tegneserier, mode­blade, typiske pigebøger o.s .v., hvorimod drenge nok i højere grad er påvirket af TV og tegneseriernes mere action-prægede bil­leder, sport, krimi, sience-fiction, teknik, krig o.s .v.

Jeg er naturligvis interesseret i at få kon­takt med andre, som har lyst til at arbejde med lyd /dias-produktion i forhold til børn og unge. Jeg kan kontaktes på Jydsk Fri­tidspædagog-Seminarium, Skejbyvej 29, 8240 Risskov. Tlf 06 21 Ol 66, eller privat på Gartnervænget 34, 8680 Ry, tlf. 06 89 35 21.

Per Eskildsen

Tak til alle de børn, der har medvirket i lyd / dias-filmene. Også tak til Ebbe Niel­sen for gennemlæsning af manus samt Tom Fangel, photo av engros, for tekniske råd. Men allermest tak til Unni for en ufattelig tålmodighed .

7

8

Lyd/ dias- et spændende m.edie i arbejdet m. ed børn og unge . . . Første gang, jeg stiftede bekendtskab med en lyd/ dias-serie, var for over 35 år siden. En af mine kammerater havde optaget ca. 1 0 sort/hvide lydbilleder, som han med stor entusiasme fremviste på væggen i sit værelse. V æreiset var i dagens anledning omdannet til en "biograf" med hele 4 stole sat på række. Lysbilledseriens lydside be­stod i, at min kammerat nærmest råbte pas­sende lyde ud i rummet som akkompagne­ment til handlingen på billederne. Jeg husker, at det var en meget uhyggelig film. Den handlede om et bankrøveri . Skuespil­lerne i filmen var næsten ikke til at gen­kende, men jeg anede dog både Ole, Søren og

Carsten. Jeg var dybt imponeret. Vi så fil­men mange gange i træk (10 lysbilleder ta­ger jo ikke en evighed at fremvise). For hver forestilling bemærkede jeg, at filmen ændrede sig en lille smule, idet min kam­merat blev meget inspireret af tilskuernes højlydte bemærkninger til handlingen. Dette bevirkede, at han så til sidst næsten overdrev den uhyggelige "lydside" . Siden disse for mig uforglemmelige ople­velser har denne form for film haft min store interesse. Jeg er dybt fascineret af me­diets utrolige muligheder for både at kunne berette om virkeligheden og fremstille ren fiktion. De tekniske muligheder i dag er

9

enorme. Det er iøvrigt over 50 år siden, de første lysbilleder dukkede op. Ingen anden visuel præsentationsform kan prale af at have holdt så længe uden at være blevet forældet. Gennem alle disse år har lysbil­ledet støt og roligt udvidet sin medie­andel . Privatpersoner, erhvervsliv, græsrodsbe­vægelser, undervisere, foredragsholdere, museer, biblioteker, udstillere o.s .v . har gennem de sidste 10-20 år virkelig fået øje på dette medie, som endog i mange sam­menhænge kan konkurrere med den eksplo­sionsagtige videoindustri. Der findes fir­maer i Danmark, som ofrer store summer på at få fremstillet et lyd / dias-program. Disse superprofessionelle programmer an­vender for det meste 3-9 projektorer til en fremvisning. Man kan faktisk anvende helt op til 100 projektorer til samme fremvis­ning. Idet lysbilledformatet 24 x 36 er interna­tional standard, kan man med sindsro med­bringe sine dias overalt i verden og være sikker på at kunne finde fremvisningsmu­ligheder. Samtlige kongrescentre, auditori­er, mødelokaler, skoler etc. har projektions­faciliteter - og hvis de kun har een type, kan man være sikker på, at den passer til 24 x 36 mm formatet. Det er et medie, der er tilgængeligt både for dem, der vil ofre store summer og for dem, der er nødt til at skele til økonomien. Flere af mine egne produktioner har f.eks,. kun kostet omkring 125 kr. I begyndelsen an­vendte jeg kun en enkelt fremviser til mine film, men i dag arbejder jeg for det meste med 2 fremvisere. Disse forbindes via en

lO

styreenhed, som skiftevis tænder og slukker projektorerne, så man opnår en såkaldt OVERBLÆNDING. Det er rart at have den mulighed, men den er altså ikke nødvendig for at kunne vise en lyd/ dias-film.

Nogle argumenter for de mange fordele lyd/ dias-mediet har

l. Det er økonomisk forholdsvis over-kommeligt.

2 . Man kan lave det enkelt og udvide ef-terhånd en.

3 . Langt d e fleste kan fotografere og bruge en båndoptager.

4 . Man kan bytte og låne billeder fra an-dre.

5 . Man kan anvende billedmateriale fra ugeblade, reklamer, fotoalbum, teg-ninger o.s.v.

6 . Mediet egner sig fint til en kollektiv arbejdsform.

7. Udstyr til optagelse og fremvisning er let at transportere.

8 . Billedkvaliteten er fremragende, selv de mindste detaljer.

9 . Fornem lydkvalitet, lydsiden kan optages separat (og i stereo).

10. Man kan til enhver tid ændre og ud-skifte billeder i en serie.

11. Man bestemmer selv, hvor lang tid et billede skal "stå" på lærredet.

12. Formatet ved fremvisningen kan blive op til flere meter.

13. Redigeringen kan foregå hvorsom­helst og er enkel.

14. Man kan fastholde detaljer, som den levende film ikke kan.

15 . Billed- og lydsiden kan let kopieres i flot kvalitet.

16. Formatet 24 x 36 mm er international standard.

17. Lyd/ dias er fleksibelt og kan blive til et "multivisionsprogram", hvor det blandes med f.eks . film, video og "live"-optræden.

18 . Diasfilm kan let overføres til video.

19 . Man er selv med ved fremvisningen og har direkte kontakt med publikum.

20. Tempoet kan foregå på børnenes præmisser.

løvrigt kan jeg nævne, at det i dag er muligt at optage dias, som ca. 5 min. efter kan vi­ses på lærredet (POLAROID). Dette kan være nyttigt på f.eks. lejrskoler og i andre situationer, hvor man ikke har tid til at vente på at fotohandleren skal få bille­derne fremkaldt. Man kan også lave pa­pirsbilleder efter dias, også med raster, så billederne kan indgå i f.eks. en rapport. De fleste af denne bogs billeder er reproduceret direkte fra diasbilleder.

Diasfremstilling i forhold til børn

Det er naturligvis et stort øjeblik, når man efter en masse tanker, ideer og arbejde med en dias-film endelig er nået frem til det tidspunkt, da filmen skal vises for første

gang. Min erfaring er dog den, at dette øjeblik slet ikke kan måle sig

· med

PROCESSEN ved at lave filmen. Alle de uforudsete situationer man kommer ud for at skulle løse, alle de oplevelser som heldig­vis ikke kan planlægges i detaljer bag et skrivebord. Det er disse oplevelser, de børn jeg har arbejdet med gang på gang vender tilbage til, selv flere år efter at filmen er produceret. Børnene husker bedre disse situ­ationer end selve filmen. Det syntes jeg er helt fint. Derfor syntes jeg også, at det er vigtigt, at man ikke gør sig for mange over­

vejelser, inden man kaster sig ud i at lave en diasfilm med børn. Jeg tror, at for mange overvejelser fra den voksnes side vil hæmme børnenes muli­gheder for at improvisere. Det vil ofte virke fastlåsende i situationer, hvor børnene f.eks. pludselig får en ny, original ide. Det skal der helst være rigelig plads til . Det betyder også noget for børnenes for­nemmelse af, at have reel indflydelse på indhold og form. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bør forlade en god historie el­ler droppe en overordnet ide med en film, men jo mere plads og indflydelse børnene har, jo mere engagerede bliver de. Deres im­provisationer bliver meget friere, deres sprog blomstrer. Første gang man giver sig i lag med at lave en lyd/ dias-serie med børn, kan man ikke forlange, at de skal kunne overskue hele processen eller have den nødvendige tek­niske viden. Derfor er det den voksnes viden og erfaring, de i begyndelsen må støtte sig til. Men børnene lærer hurtigt, og hvis der er tale om, at man laver flere film med

1 1

samme børnegruppe, vil børnene efter­hånden kunne overtage langt de fleste funk­tioner selv.

Erfaringer får man først i det øjeblik, man selv arbejder med tingene

Indholdsmæssigt er det efter min overbe­visning særdeles vigtigt for børnenes forståelse og engagement, at de film, man laver sammen med dem, tager udgangspunkt i deres hverdag og hvad de er optaget af. Derfor bør der principielt ikke være emner, som børnene har foreslået, som man ikke kan beskæftige sig med. Ved at følge disse overordnede regler, er der mulighed for, at børnene ved at arbejde med lyd / dias­mediet kan:

1 . Lære at samarbejde.

2. Forbedre deres sprog og kropssprog.

3 . Blive trænet i gensidig tænkning.

4. Lære at lave billeder med "inder­siden" af hovedet.

5. Stimuleres i deres udvikling fra kon­kret til mere abstrakt tænkning.

12

6. Få styrket deres nysgerrighed. 7. Få selvtillid.

8 . Få afløb for tanker og fantasi.

9 . Få deres følelser legaliseret.

10 . Opnå mulighed for at opleve medbe­stemmelse.

1 1 . Være med, selvom man ikke er god til hverken at læse, tale eller skrive.

12. Få øget forståelse for, at de billeder, man konsumerer gennem f.eks. T.V. og ugeblade, ofte er en udvalgt og bear­bejdet del af virkeligheden.

Herudover mener jeg, at samtlige fag i fol­keskolen med stor fordel kan anvende lyd / dias i undervisningen. ligesom det er et oplagt medie, når man skal arbejde tværfagligt, så den traditionelle fagopdel­ing udviskes. Sidst, men ikke mindst vigtigt:

Gennem arbejdet med børn og lyd/dias får vi voksne ofte meget vigtige informationer om børnene og deres liv .. . . informationer som måske aldrig ville se dagens lys.

Lidt om lydsiden Nu er en film, hvad enten det drejer sig om dias, 8 mm film eller en video, jo ikke kun de synlige billeder. Lyden spiller en overor­dentlig vigtig rolle i billeddannelsen. I de fleste tilfælde oplever jeg, at der er mange flere "billeder" i lyden end i de synliggjorte billeder. Lyden forbinder de enkelte bille­der med hinanden og kan derfor også være medvirkende til, at man kan tillade sig at foretage store "spring" i billederne, uden man af den grund mister den røde tråd. Po­pulært sagt kan man sige, at lyden kan vise de billeder, man ikke har. Den kan også "udvide" de billeder, man har, supplere og forstærke. Lyden kan sætte tilskuerne i en ganske bestemt s temning, al t udfra det valg, man foretager. Lyden kan udfra det

selvsamme billede "bestemme" om billedet skal opfattes uhyggeligt, morsomt, sør­geligt, romantisk, fremmedartet, velkendt, konkret eller abstrakt. I de film, jeg har la­vet sammen med børn, har vi tit brugt mere tid på lydsiden end på billedsiden.

Lyden kan være ,,indenfor" eller "udenfor" et billede Har man f.eks. et billede af en ambulance under en udrykning og supplerer dette med en lyd fra et tudende horn, opfattes denne lyd som værende "indenfor billedet" (man både ser og hører ambulancen). Hvis man

derimod har et billede af en væltet cykel og igen supplerer med lyden af det tudende horn, vil lyden nu blive opfattet som kom­mende "udenfor" billedet (man kan ikke se ambulancen) . Lyden vil her bidrage til en fornemmelse af, at der er sket en ulykke.

Mange muligheder i jagten efter lyde Der er naturligvis mange muligheder for at supplere sine billeder med lyde. Der er re­allyde (lyd, der giver associationer til det konkrete billede), effektlyde, stemmer, og ikke mindst kan man bruge musik. Især når det gælder arbejdet med lyd / dias-pro­duktioner er det let at arbejde med lyden separat. Lydsiden kan med fordel ind­spilles, efter at hele billedsiden er færdig (lyd af tog, en eksplosion, et løvebrøl, fug­lekvidder, en stemme). I de fleste tilfælde vil det iøvrigt være en god ide at optage både flere lyde og flere billeder, end man har brug for. Så er der mange flere valgmu­ligheder i redigeringsarbejdet. I al form for lydarbejde gælder det om, at optagelserne bliver så perfekte som muligt. Et godt bil­lede kan let "ødelægges" af en dårlig ind­spillet lyd. Effektlyde kan man optage fra specielle ef­fektgrammofonplader eller bånd. Disse kan lånes på mange biblioteker. Man kan også selv skabe disse lydeffekter, hvad der i ar­bejdet med børn og unge naturligvis giver den mest spændende proces. Det er også mere udfordrende for fantasien at skulle skabe disse lyde. En eksplosion kan f.eks.

lydmæssigt frembringes ved at puste en ba­gerpose op, sætte ekko på båndoptageren, slå pose i stykker og lade knive, gafler el­ler andet metalagtigt falde på gulvet. Når disse lyde så sættes i forbindelse med et billede af masser af røg, er der ingen tvivl om, at tilskueren vil opfatte, at der her er tale om en kraftig eksplosion. Måske bliver virkningen ikke den ønskede, ja, så forsøger man blot at frembringe lyden med andre midler. Til sidst skal det nok lykkes. En ny erfaring er indhøstet.

Musik som supplement Musikken giver os naturligvis mange mulig­heder for at underbygge vores billeder. Mu­sikken skaber en følelse af filmisk sam­menhæng. Alle har på en eller anden måde mulighed for at fremskaffe netop det stykke musik, der passer til den bestemte stemning, man ønsker at opnå. Og der er mange stilarter at vælge imellem. Klas­sisk, pop, jazz, rock o.s .v . med eller uden sang. Det virker i de fleste tilfælde rig­tigst, når et stykke musik afsluttes natur­ligt uden at skulle "hakkes" midt over. Her har diasbilledet den fordel, at det kan "vente" på skærmen til musikken er færdig. Man skal dog passe på, at billedet ikke står for længe og "venter", der skal jo gerne være et rimeligt tempo i filmen, så tilskueren ikke bliver utålmodig. Når det gælder mu­sik til dias, kan man i nogle tilfælde også vælge at optage billeder, der passer spe­cielt til f.eks. en sunget tekst, for på den måde at få sammenhæng mellem lyd og bil­lede. (se side 96)

15

Lydøvelser I den indledende fase med lydarbejdet med børn, starter jeg altid med forskellige lyd­lege for at gøre børnene trygge og fortrolige med båndoptageren. Vi leger med ekko- og stereovirkninger m.v.,. og her er det vigtigt at lade børnene "pjatte" en del, til de "har fået nok". En leg kan også bestå i, at jeg af­spiller 25 forskellige lydeffekter. Inden da har jeg bedt børnene om at sige STOP, når der f.eks. kom en lyd, der "illustrerede" en gevaldig hovedpine. En anden lyd skulle "illustrere" fros tvejr eller en spegepølse, der er tæt på at rådne. I det sidste eksempel blev lyden "illustreret" ved lyden af en dør, der knirkede godt i hængslerne. Disse lydlege virker meget inspirerende på børnene og gavner dem også på et senere

1 6

tidspunkt, når vi begynder at lave lydopta­gelser "for alvor". Legene er også medvir­kende til, at den voksne får et billede af børnenes niveau, så man ikke senere stiller for store krav til deres formåen.

De fleste lydoptagelser til vores lyd / dias­film bliver optaget 4-5 gange, hvorefter børnene udvælger den optagelse, de syntes er bedst egenet til det, de vil fortælle. Vi laver aldrig tekster udfra et nedskreve t manuskript. Børnene improviserer frit ud­fra deres tegninger eller stikord. En "op­læst" tekst vil for det meste få en film til at virke for amatøragtig eller stiv. I min be­skrivelse af de enkelte projekter vil jeg komme nærmere ind på lydarbejdet

Overvejelser Hvor mang timer tilbringer børn egentlig foran T.V.-skærmen? Hvor lang tid bruger de til at lege? Opfatter børn det de ser på T.V.-skærmen som virkelighed? Hvilken betydning har det for børn, at de i dag får så mange indtryk af omverdenen via T.V.? Har T.V. overhovedet nogen indvirkning på vore vaner, holdninger og familieliv? o.s.v, o.s .v. Ja, der er nok af overvejelser at gøre sig for alle, der på en eller anden måde be­skæftiger sig med børn. Hvis man undersøger, hvilke programmer, film eller serier børn ser på T.V., så er det selvfølgelig forskelligt i forhold til alders­gruppen, køn, social baggrund o.s.v., men et gennemgående træk er dog, at udenlandske serier (især amerikanske) klart dominerer de tilbud, der gives (og også ses), hvad en­ten der er tale om dansk T.V. eller de ef­terhånden mange udenlandske kanaler, mange danskere i dag kan modtage via ka­bel eller satelit.

Nu ville det jo være ret enkelt at få nogle af spørgsmålene ovenfor besvaret, hvis man blot kunne spørge børnene direkte og så få nogle dybtgående og nuancerede svar retur. Men så enkelt er det som bekendt ikke. Når jeg har forsøgt på at få noget at vide om nogle børn og deres T.V.-oplevelser, har svarene ofte været i stil med: "Jeg kan godt lide serien, for den er nemlig go"' . . . "Den er smadder-skæg" . . . "Den er åndssvag, og så er han også grim" . . . Jeg synes i hvert fald, jeg savner nogle mere ægte forklaringer på, hvad der får dem til at hænge ved skærmen i timevis.

For nogle år siden fik jeg en uventet mu­lighed for at trænge lidt ind på en besva­relse på nogle af de spørgsmål, jeg tumlede med i forbindelse med børns fjernsynskigge­ri. Det var på den tid, da serier som M.A.S.H., "Dallas", "Det lille hus på præ­rien", "Farne" og den danske "Matador" var på skærmen . . .

17

Projekt Dallas

Ved en tilfældighed kommer jeg en dag til at se et hæfte, som en 12-års pige har brugt til at skrive og tegne i. Lidt genert giver hun mig lov til at kigge i det. Det viser sig bl.a. at indeholde hendes egen "hemme­lige" Dallas-historie med alle de velkend­te personer fra T.V.-serien. Efter at have læst den et par gange, bliver jeg mere og mere interesseret i indholdet, idet den for mig at se indeholder en række episoder, som er mere end blot en kopi af et afsnit, hun har set på TV. Da jeg kender pigen ret godt, fornemmer jeg, at de situationer, hun

1 8

har beskrevet, ligeså godt kunne være en beskrivelse af nogle personlige problemer fra hendes egen omgang med kammerater i skolen. Bl.a. handler historien om, at det er dumt at være selvglad, at det kan være et problem at have rødt hår eller at være an­derledes, man løser ikke et problem blot ved at gå i seng og tude, man er populær, hvis man er smuk og ung o.s.v. Historien slutter med at konstatere, at det hjælper at finde en god veninde at snakke med, for så er der måske en chance for, at man kan hjælpe hinanden med at løse de problemer, man måske er fælles med andre om at have . . . Dette er selvfølgelig min personlige tolkning, men prøv selv at læse historien . . .

leJ........ .. ,.

..... .,..,.,.\.1 I:I"'V'� n.9 J..f.o..n "�"" g;H f'nt.<l 'P�I'I"\Illo.. \

'"""""' v lcr t.l s� d 4�

"DJ1t. Q.r

J.. R. trv',n9 �� · �t6.r tor

lohn �r\.t;ng. \40-r\ · tor glH s\J. ... tlt�n. M t..n hc.u-.

o.. UR. a.n d.r� CU"'c.l . Su.e. �t�.en

He.r �ta.r t o.ll� h·t. d..c..mt.r Po.m

J,

o.llM. U<z1 \J'OX U'\ . -kdie..li9 morgQJ), Bobb� u-o.,r st&.e..t op, hc.n \J'Clr ve.d. ut r- e..cie. 'bi� hå.r. S& -!:og h�h S\.n bll 09 �ør-t� i.nol. -l:."tl b�Q.h.I-!O.h 'bh.u.Ue. 'tnd.. (!)9 R0ba. blQ>m�ie..r t�l Lu:;.�, Nu. Stod ?o.rne..let ogs&. op. i/ 12>økb�, f?><r>bb� hver v- d.;_� S& h.cm L..�.s\:;1 i.nd. etJ cl.øre.n

11 hU'i.':. d.u.. le..cl.e..r eJ-la.r Dcbb\::1 Sei. �&r hc.n cl.e.:rv...d.((., hCI...n hC\..r. v-·�<o-i:. tlø� bbh bLornsle./ 'Po.rnQ.Lo... sk\:lnte &ig ud. ttl Bobb\; og

s o..gcle: 11 i-l <?d t>�cJ., .J e..9 'here.r o.t du. hu.r l?.øbt bi.C>rn�t.e..r -b.L rn't�� \l D� Q..r. socll: tiC>� 'lklx.�G- .\:.\l cL9'� \\ cl.e. e..r-l:ll en eJ Y"f"XIl<?.. lre..nn<?.r.,, 1.e.g

t:.�u..l rn0d.� · h"\ e.. cl he..ncle.. ·L o..ne..n , n� Y"\ Y j �G-g rne.ne.r h o...r:l.. 11 fbht. j<2-g �omrnar .førsf hje..m l m\':lrgQ..n�

· SLLe. �tlVi Qr �'b� l:t9f4 �t&e.:t ep. l-J u.n 96.r- n� i. lx.0�ne..! ter a! lo.IJe.. mor g Uirno..cl. 1 m e. n d..el li' CL-r 'P01..m !!.lO.. [ �CL-n 9 rne..d.. 11 SR.Q.,l j�Lg hj<»lp'l. et!{ �o.gd.e.. hu.n. 11 lCA.. rn � n po..e;.· p&.

� . • . . ff oJ dcu- ����e,. ftomrnQ..r r-øclt hd.r- i. rn CA.d..'1 . .n.

S&. s� cl.� �u.� elle-n : 11 hvi 2:. cLu hc�.r <o<i. h"'\e.sQ.t i mod. o.t jQ..g hCA.r- r�d.t h&- t>kc..\. je.g nc� tCa. cl�-\:- fCA..ru-�� \ do..s�

f( 11mQ.ngQ. i�·. �d.� P�rnf4\.a. S&. r&.b\.'l. ?��l� 5&. heJ b hu.n �C�.nne 11 SQ. e.r d.a.r t"nCA.d.'� kor() og �p�S c..lle.5�mrne.. n. 09 �d.. t e%.1: ar 5�cl o..lle. Cl9 bp;St<.a m�t"Qe..ru•net.,d.. D9 Gob\o!j SCJ..d. 09 s.t\.r-rtd.e, p&. . . lu.��·

DCL 'b w i

S&. p�

rne.cl. cd: bpi:'be. gi. h., .\ ()9 aok>btt �ul.9he. �ed.

. h�.i,.:2>}<t nu, o...t lfi. &�eJ. �H:e'l��tt;· ·. ul(\1,. ckt · &�o..L jeg no�

�� lev

Su.e. �lle..n vcvr lole.�.re:l: �e.d. ol. <Ylt:! &om

Po..rne..la. h o..�.rck. &(1.\.,9� 4-�'li .. he.n� ·, o& hun gi� i & e..n9 i.sE..n

�� u.n l&. C>9 g r cn.c1. . I"YW.n5 hu:n tQL,n�te..

CliQ...i o..U cle.t PCM"'n-e..l<?.l. ho...u-clR... e,CI.g�

�h l h e.n d.e..

tcJ.<il:l l Se �.r n +i.� h u.n

a.t 'Po.O'"'le. La.. Y cæ ble.-tre.�

en u-�p� og J: hu,11

hom .for

o..t �u.ge ,

h� n cle. s blod.

0.9 s& u-c.. r

&u.U..I"\� eJ�u

Do.. .Su.e.. SLLQ.. r'l e. n d�li.g vå.g ne-de. vo.r

Rlo��0n l!f.<>o H u...n SlC?cl op 09 gj <::>rck &ig t slo.nd.

S O. g\� h u. n t! e-cl e, n u..n cl �U" , O 9 • s, 0. ;) å. hv...n o..t .Lv...s� og \:)obb� �r-te. lfGl.R

'2;,CJ.,m m e- n.

N u.. t Ol.n�te., ·hun CJ...� hu.n �I.M"lne.. jo �i9 e.. d.�J -1:� L 'Po..melo.. �& hu.,n ble-u-­�<!.. d eJ- cleJ·. D'? .. ..\: �u.nne. hu.n cl.CJ... god.t

t�Llo..d.d.e. sig 1 cle.A 1J'CJ.r jo be.J..t··� · g�n gt;Q;ld..

S& hu,n 9i.R. he.n -b.l 'Po.me.LCL cg &u. g de: t/ ue..d du. h \J' e. m de.r �QH'"t!(., me.cl.. �o't)b!:j .. og u-ecl d.u. h\J"e.rr. ho.n se-d o,g �igc;'1e..ck p& l.N..d rnor-­

l/ 9�h bor-ole..t

11 De-t ve.d jeg i.�Re� 11S�cJ.. je..g sige cl.e.t�1

l /j 11<..LCN gør det

11 Ue,t er Lu.&'::J': Sc. So..gck.. 'PD.,me.Lc.v:

1; De-4:- tror j�g ���e. . \\ l pC.. '\l-! er de-� Llgng_r 1 bl<e

h /f Q.t.f"n,

S c.. blv.r 'Po..me.lo. · he.d. c.J. cl.e.t o_g g�R.

P O.rl"' e b U'� �te. i.h�i om hUK"\ t>hiifie. h o . p& hvo.d. b t.�.� ttle.n . ho.vcle. -?o.gt. Mll"' hu.n blo.v i. . h�f { .• i oe.n�./-lu.n t� og -l:en�e.. p& Su.e.. ���-'.

cl.cw hun ho.A.Fd.� .. c!riltd:: � m�et o.t hu.n ho.u-d.e reelt hd.r. HW'l l.G. 09 l<tl.n� P&.

ol �u.e t.\.kn OS ht,nck. b� jo bt� 9od.a \)V"'li"W .. r- 'IS'I.M, o� �å. �tl.f'lhe; cl.e.. �inde. u,d_ eJ h�· �bc�� -�& J. R. Lo..�de nar ck

· 'ttxJ�� · �i·;�f.f't"\rne, . PCA.�k· ):·�· ' <,�64., l"l<Q.Si:e. rhorr;eii. HUX'I k�t., �iQ �-� ·OQ 9i� ne.d for eJ:

. ' &6; hu.n d.v · Lu.�!:f

e..n�s p�cl.t. ved. . gi�- hun· h� t l

.. d4. i� · ···"········· ··<· . 09 . b& .

-� •. · Po.rn da. soJt� &�9-.. ·. i>Øbb� Som Lrru­,LM-b� �kW.Le... .tl��le. ru.nd.!. mU'l der

t.rcu- Sue EJt:e.n. ··�·->t:.· · gi� hun C>p på ...,_"_ .....

·· . . . ·.. cler iiY.�e .. So. gi l? hun ·.· .· �u.e. llle.n kon"l �rend.e. i �in biL Og aa,_···_hu,n·.· . . · · . . . · ··ti.cl, p&. -le.rre..s�n o&. hu.n rigtig\: no� O,t J.. R. og

h�d.e&. ft�er �lod: �a.h"lme..h 1 cg s& h.e-.-!e;· hun ·eJ· l. R. 5a..sd.e : 11 �-· ��/· :·.�a l d.u.- e..r rne9d: pcrt.ntt,r- e.. e.nd. si.I.Je. f..ll<�.;

5tt .t · .•... ·S�. Ulen +re.m o.9 �CA9d.e.: ,, rn�n9� i� J.R:" 1, J..t-9 h�te.. cgC>J.t hv-O.cl cl.u. SCt.9cle. t;L �in �t<rsh.:. 11 C? h e. e..r-

u u t � cl.e.� ot9 s� f.u:U'\." 1-l \J'!.'A.el. Leu..re.r cl u. hctr. ,, vpa...- rn19 tor di n . . . . . .

u.���lct:sh� 1tl og �& gi� hun. · .

·SC. S C1..9cl.� Su.e.. Ul�n� 5t;,S�er.11 J.. R. Vi mO. yo c..��� p&. eJ. hu.n ih�e. h e..r o� �r-ner:� \\1� c\.J: I"Y"\å IJ'• h�lle.re.'! S CA. 91 � hu.n h�r'l ii l hende. , og s& sO. hu.n cd: Su.e.. .C.l!JZ.hS h&.r \JQ.r ble..LTe.{ brun! . S&. �u.rg{t.. hu.n! lt. h�.ro.ct hCI..r clu. clo9 gjcrt lre.d.. dii. h&r.11

li j e.g h().r +c-.Q;.t cl.e.! ()..t ble.. g Q.. t l �o� ·, vi rh.e�g he.c!e.n h().r je.g bru..ni1: ho/' ·tr d.�{ . &o.nd.·( 11 lo.'! 11 S�cJ. l.lt i.�e. 11

vCA,re. god.e. Ver\��r' i9e..n Sue.. We,��. 11 D e..t ke&.n IJ''t 4 godt. 09 sCA. o..tt�Wt .clte. CA.\ de.. ��u-LLe r�ncte- u.cL ·.ol hver- · l.R. og t2>o�l,.t.rCA..r hå.r cl.e... ·.�e.. lrel.r �e..m�. . ·.Nu, c;,'), { • . SI,.UL &Len rr.e.9e.! PJL�d. • tor

. �oo-1: e.n og &h��h.e.. · �u,nne.. hu,.n jo finde. ud. Cl-t

l<l4,ve..� når hCi.tt ·���e.. vn.r

hCA.vd.e.. n e.. rnme..l:.9 m�&.. . .

ho..n Lro.r �c... m men med. , iåom lignede. he..nd.e..

Efter at have læst denne historie, spørger jeg pigen, om hun kunne tænke sig at være med til at lave en lysbilledfilm over hendes tekst og tegninger. Jeg fortalte lidt om, at jeg ville affotografere hendes teg­ninger på lysbilleder, hvorefter hun kunne indtale sin historie på bånd . . . så ville det hele blive en flot "film" . . . Det ville hun absolut ikke ... For det første var historien jo temmelig privat, og for det andet lignede

Så går vi i gang Min rolle i "filmen" skulle udelukkende være at fremskaffe de nødvendige materi­aler og støtte børnene rent teknisk. For at imødegå deres ønske om, at deres personer

26

tegningerne jo ikke de "rigtige" personer fra "Dallas" (det skal de jo i en "film") . For det tredie, hvis hun overhovedet skulle lave lysbilledserie med mig, ville hun i hvert fald have nogle andre kammerater med, det gad hun ikke gøre alene. Jeg fangede hende straks på ordet, og der blev herefter aftalt en filmdag med hendes 2 veninder på hen­holdsvis 9 og 1 2 år. Jeg glædede mig til at få kendskab til et hel t nyt Dallas-afsnit . . .

skulle ligne d e rigtige Dallas-Stjerner, som de kendte fra fjernsynet, købte jeg nogle ny­lig udkomne Dallashæfter, der med far­vestrålende fotografier og sprudlende sprog

27

fortalte om stjernernes utrolige lykkelige helt private familieliv. Jeg klippede bru­talt alle de smilende ansigter ud af hæftet (stor protest). Ingen af personerne så blot lidt sure ud, s�ernerne smilede på hver side. Børnene fik nu udleveret de udklippede an­sigter, papir, tuschpenne, lim, saks o.s.v . . . . og de arbejdede ihærdigt med at lave en historie og tegne kroppe til de udklippede ansigter. Da det er meget tidsbesparende, når man skal affotografere billeder til dias, at de ikke er i alle mulige størrelser, fik børnene formatet A/ 4 som den ramme, tegningerne skulle holdes indenfor. A/ 4-formatet passer også fint til lysbilled­formatet 24 x 36, hermed undgår man kraf­tige beskæringer og udeladelser i nogle el­lers flotte tegninger.

Billedfremstillingen Det blev nogle spændende og produktive timer, der nu fulgte. Pigerne kastede sig med stor energi over arbejdet. Først blev de enige om en historie. Herefter aftalte de, hvem der skulle tegne hvilke billeder . Nogle billeder blev fremstillet kollektivt, andre ville de gerne lave alene, men hele tiden sørgede de for at forholde sig til den overordnede historie. Da alle billederne efterhånden var færdige (39 ialt), blev de sorteret i den rigtige rækkefølge. Herefter blev alle billederne diskuteret igennem for at se om der måske manglede nogle situa­tioner for at gøre historien tydelig nok. Der blev også set efter, om der var situationer i

28

de allerede fremstillede billeder, som ved affotograferingen til dias skulle fremhæ­ves specielt (eks. på dette kan ses på side 100). En enkelt tegning kunne på den måde danne grundlag for mange diasbilleder, og det havde vi jo også brug for til vores film (39 billeder ville højst kunne række til en ca. 5 min. film, idet man som en tommelfin­gerregel kan beregne et billede til at "stå" på skærmen 5-15 sek.) . Gennem billedfremstillingen opstod der na­turligvis mange uforudsete problemer, som måtte løses, f.eks. hvad kunne der gøres med alle de smilende Dallas-stjerners an­sigter i de tilfælde, hvor de i pigernes ver­sion skulle være kede af det og græde? Dette problem blev løst ved at klippe munde, øjne o.s.v. ud fra ugeblade og så kli­stre dem på et stykke gennemsigtigt pla­sticfilm, som så kunne lægges over Dallas­stjernernes ansigter under affotograferingen til dias. På den måde ødelagde vi heller ikke det glade ansigt, det skulle vi måske bruge i en anden situation i filmen. Effekten af dette klippe-klistre-arbejde udeblev heller ikke. En smilende mund fra en tand­pastaannonce bliver vendt om og udgør nu Bobbys grædende mund (tårene bliver teg­net direkte på plasticfilmen med en tusch­pen). Et overordentlig "mannequinhvin" fra en kosmetikannonce bliver til Parn's skri­gende mund, idet hun er ved at blive slugt af en krokodille o.s.v. I andre tilfælde teg­nede pigerne selv de ting, der skulle klistres på plasticfilmen for at ændre på fotogra­fiet. Altså ren og skær billedmanipulation.

29

30

Diasfremstillingen Efter at vi havde noteret alle aftalerne om billeder og beskæring ned, kunne vi nu gå i gang med affotograferingen til dias (se tegning for opstilling af fotoapparat og lamper side 1 00). Det tog ca. en time at op­tage diasbillederne. Vi var nu i besiddelse af 66 dias til filmen. Senere viste det sig iøvrigt nødvendigt, at vi fik lavet endnu flere dias, men det var første under arbejdet med lydsiden, at dette behov opstod.

Lydfremstillingen Også i denne fase opstod der mange nye ud­fordringer. Bl .a . skulle Bobby og Pam svømme rundt i deres swimmingpool på Southfork Ranch og snakke sammen. Det blev klaret ved at fylde badekarret med vand (pigerne troede i første omgang, at en sådan lydoptagelse kun kunne foregå i en rigtig swimmingpool ! ) . Vi anvendte en stereobåndoptager og stak den ene mikrofon tæt mod vandet i badekarret, samtidig med at vi trak en genstand gennem vandet for at give en skvulpende "vandlyd". Med den an­den mikrofon indtalte pigerne samtidig Bobby og Parn's samtale. Der blev ikke brugt manuskript (bortset fra tegningerne). Børn er meget friere i deres sprog, når de im­proviserer. Når så f.eks. det hele lyder til at være i orden, gentager vi optagelsen 5-6 gange. Det samme sker ved alle lydopta­gelserne. Så har børnene noget at sammen­ligne med og udvælger så den bedst egnede lyd . Vi mødte naturligvis mange andre udfor-

dringer. Hvordan "lyder" f.eks. en vampyr? Hvordan "lyder" det, når man har ondt i maven af at spise for meget slik? Hvordan "lyder" det, når man er glad? . . . når man er bange? . . . når man falder i et hul? o.s.v., o.s.v. Da alt dette var klaret, hentede vi en stak grammofonplader p å biblioteket og hos venner. Vi udvalgte så den musik, vi syntes passede bedst til de stemninger, der skulle opnås. (Noget af musikken, især den med sang på, lagde iøvrigt op til, at vi måtte producere endnu flere billeder, så der kunne komme en bedre sammenhæng mellem lyd og billede) . Under hele dette lydarbejde erfarede vi, hvor let det egentlig er at manipulere med lyd, og hvor enorm stor betydning musik f.eks. har på den stemning, man kommer i. Vi sammenlignede også vores "snyd" med den "snyd", der selvfølgelig også forekom­mer i den rigtige Dallas-film fra fjernsynet. Jeg tror, at denne viden har betydning for børnene, når de fremover ser fjernsyn eller fi lm .

31

l. Episode Bobby og Pam (som er meget selvglad) svømmer i deres flotte swimmingpool. Pam tror, at Bobby kildrer hende under tæerne, men det viser sig at være en krokodille. Krokodillen sluger Pam ... H J Æ L P . .... færdig med hende.

2. Episode J.R. danser altid med andre piger end Sue Ellen, han skal mindst have 2 piger ad gan­gen. Det bliver Sue Ellen sur over og sladrer til Bobby. Bobby bliver sur og stikker J.R. "en på kassen" med det resultat, at J.R. bli­ver til en vampyr . . . ... færdig med ham .

32

3. Episode Bobby kører rundt i sin nye sportsvogn i den danske natur. Han glæder sig enormt over J.R. 's skæbne. I sin store glæde kommer han til at køre alt for hurtigt og rammer uhel­digvis et vejtræ . . . . . . . færdig med ham .

4. Episode Miss. Ellie beklager sig til Jock over de mange uheld, der i den sidste tid har ramt familien Ewing (og så endda på hendes fødselsdag) . . . Pam bliver slugt af en kroko­dille, J.R. bliver til vampyr, og Bobby kører galt i sin sportsvogn . . .. . færdig med hende.

5. Episode Lucy keder sig. MEN så opdager hun, at det er lørdag, og da skal hun jo se fjernsyn og spise slik. Hun spiser masser af slik. Til al­lersidst eksploderer hun med et brag . . . . . . . . færdig med hende.

6. Episode Jock er så glad, så glad. Han skal ud og grave olie for at tjene penge. Desværre falder han under dette arbejde i det hul, han selv graver . . . . . . . . færdig med ham. Da han falder i hullet, rammer han en kiste. Låget springer op og ud falder der en seddel, hvorpå der står: "DALLAS ER FÆRDIG"

33

Skal man vise en lyd/dias-film offentligt, vil det være en god ide at fremstille en lille plakat

eller A/4-oplæg. Så ved tilskuerne

lidt om , hvad hensigten

med "forestillingen" er.

Dallas-filmen er færdig Billed- og lydsiden er nu endelig færdig. Handlingen er delt op i 6 episoder og består nu af 128 lysbilleder. Spilletiden blev ind. fortekster på 21 minutter. Vi kunne nu blænde op for et nyt spændende afsnit af oliemillionærernes liv i Dallas . Det er naturligvis svært her at give et retfærdigt ind tryk af filmen, sam­menhængen mellem billede og lyd er jo en meget vigtig del af oplevelsen. Formålet med dias-filmen var først og fremmest at have det sjovt sammen, samti­dig med at vi kunne lære hinanden bedre at kende. Måske kunne vi også gennem arbejdet med diasfilmen lære lidt om dette medie og lidt om film som helhed. Jeg syntes, det i nogen grad lykkedes at af­mystificere lidt af T .V.-serien Dallas . Net­op fordi børnene nu selv var producenterne, blev de mere opmærksomme på, at fjern­synsserier jo også er opdigtet, skrevet og bearbejdet af nogle mennesker, der laver

34

billeder, og som har mere erfaring og teknik til rådighed end os, der lavede en lyd/ dias version hjemme på køkkenbordet og i ba­deværelset. Under alle omstændigheder blev jeg opmærksom på de store muligheder, der ligger i at arbejde med lyd / dias sammen med børn. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok igang med en ny film. Jeg ville gerne an­vende nogle af de erfaringer, som Dallas­filmen havde givet, og jeg syntes· også, det kunne være spændende at arbejde sammen med nogle flere børn om et sådant projekt. Det blev så til filmen om børnenes oplevel­ser i det boligområde, de bor i .

Os selv i vores boligområde

Overvejelser Jeg har ofte spekuleret på, hvad børnene egentlig oplever i det boligområde, de og jeg bor i. Folk "udenfor" betegnede området som direkte kedeligt, og de voksne beboere var til dels enige. Men man befandt sig dog godt ved at bo i eget hus, det var jo en drøm, der var gået i opfyldelse, og så var det et rimeligt billigt sted at bosætte sig . . . Det er, som jeg tidligere har påpeget, ikke altid let at få et særligt dækkende eller nu­anceret svar fra børn ved f.eks. at spørge: "Hvad synes du om at bo her?" eller "Fortæl mig om nogle af de oplevelser, du har haft den sidste uge her i området?" Beder man derimod børnene om at tegne nog­le situationer, de har oplevet i området det sidste stykke tid, får man straks noget mere spændende og oplysende materiale stillet til rådighed. Udfra denne erfaring samt de erfaringer, som arbejdet med Dallas-filmen havde givet, gik vi igang med at lave en lyd/ dias-film. Den skulle prøve at besvare nogle af de spørgsmål fra boligområdet, der kunne være spændende at få besvaret af børn.

36

Jeg kontaktede en 3. klasse på den lokale skole i området. Der var 21 børn i klassen, og jeg fik i løbet af den kommende uge stil­let 8 timer til min rådighed (taget fra for­skellige fag) .

Billedfremstillingen Jeg fremstillede på et stort stykke karton (140 x 150 cm.) vores boligområde (et udsnit set fra luften) . Kun de rene flader med veje og lige store parceller (se side 40). Dette kort blev hængt op på tavlen, og på skift kom børnene nu op og udpegede den grund, hvor de boede. De fik herefter udleveret en tilsvarende "løs" grund, samt et farvefoto­grafi af deres ansigt (en ide jeg havde fra arbejdet med Dallas-filmen. Disse fotogra­fier havde jeg taget et par dage i forvejen). Desuden fik de udleveret farvet papir, saks, tuschpenne, lim o.s.v. Opgaven lød så: Tegn en situation du har oplevet indenfor den sidste uge i eller omkring dit eget hus. Efter ca. en time var alle færdige med deres billede. Så blev billederne klistret op på

det store områdekort Nu fremstod bolig­området pludselig fuld af liv og farver, si­tuationer set fra børnehøjde. Nuancerne i situationerne kommer dog først rigtig frem, når børnene skal fortælle om deres billeder. Det skulle de efter tur overfor os alle, og kammeraterne måtte naturligvis også stille spørgsmål til kommentarerne. Det blev til nogle livlige diskussioner, både omkring al­vorlige og mere komiske situationer. Jeg tror, at fotografierne af børnenes ansigter var medvirkende til, at det blev nogle me­get personlige billeder, der blev fremstil­l e t .

Lydfremstillingen Det store områdebillede med alle situatio­nerne blev nu hængende i klassen et par dage, til vi skulle igang med lydarbejdet. Processen var her den samme, som i Dallas­filmen. Man måtte gerne hjælpe hinanden, når blot den, der havde sit billede til "lydbehandling" selv var tilfreds med re­sultatet. Der blev også her brugt grammo­fonplader, som børnene selv havde med­bragt. I nogle situationer sang børnene selv nogle passende ting til billederne. Til sidst blev det hele mixet sammen til en helhed.

37

Mslutningen Efter afslutningen af lydarbejdet diskute­rede vi igen billederne. Hvilke billeder skulle ved diasoptagelserne fremhæves ved udsnitsoptagelse, hvilke detaljer var vigtigst, og hvor mange billeder skulle bruges for at have nok til lydsiden o.s .v. Med alle disse notater kunne jeg gå i gang med at lave diasoptagelserne. Billederne blev fremkaldt ekspres (afleveret om efter­middagen, modtaget næste morgen). Dias­billederne blev hurtigt monteret, sat i den rigtige rækkefølge og så kommer selv­følgelig det meget spændende tidspunkt, da vi for første gang skal se på resultatet. Hele processen med børnene kunne nås in­denfor de 8 timer, men naturligvis har jeg selv brugt mere tid på arbejdet. F.eks. opta­gelserne af diasbillederne, montering o.s.v., en proces, man sagtens kunne inddrage børnene i, men det ville kræve meget mere tid, end den tildelte. Af hensyn til den fortrolighed, der var mel-

38

lem børnene og mig, vil jeg ikke direkte kommentere deres undertiden meget person­lige kornmentater til deres billeder. Jeg vi­ser derimod nogle af deres billeder på de kommende sider. Nogle af de emner, der dukkede op under film-arbejdet, kan jeg dog godt nævne:

En forbudt sammenklappelig hule. - Hvad snakker pindsvin om i vores boligområde. -Min far og mor skal skilles . - Min storebror er "åndssvag". - Hvordan er det at flyve på cykel over området? - Jeg er sur, fordi jeg al­tid skal hente lillebror kl. 15 i børnehaven. - Min lillebitte maskine, der skal forhindre fluer i at summe. - Jeg ER Preben Elkjær. -Det er min lillebror, der roder i MIT værelse. - Min far bestemmer alting. - Bi­lerne suser altid forbi. - Min lillebror spiser alt for meget slik. - Det er lækkert at have en god veninde. - Min bedste ven er min cy­kel. - Jeg elsker vand.

40

41

Min storebror får bank af mig

På gyngen har jeg fred

42

Min far og så mig og så er der MÅL...

43

Den ting, eller det stykke legetøj, du synes allerbedst om lige nu . . .

Overvejelser Ca. et år efter, at lyd / dias-filmen om børnene i boligområdet var færdig, kontak­tede jeg igen den samme klasse på deres skole. De gik nu i 4. klasse. Jeg havde ofte mødt børnene i det forløbne år, og flere gange havde de spurgt mig, om jeg gad være med til at lave en ny lyd/ dias-film med dem. Det er jo et godt udgangspunkt, når det er børnene og ikke den voksne, der giver ud­tryk for at ville lave noget sammen. At det så i dette tilfælde faldt sammen med mit eget ønske om at komme videre med at lave film med børn, er kun et ekstra plus for at få lavet noget, hvor alle er engagerede. Egent­lig havde jeg i lang tid tænkt på at forsøge at lave en video-film med børn, så jeg fore­slog, at vi kunne lave begge dele (lyd/ dias og video) over det samme emne. Jeg fik aftalt med børnenes skole, at jeg kun­ne "låne" børnene en hel dag. Indenfor denne dag skulle alle optagelserne være færdige, så der kun stod tilbage at montere diasbil­lederne. Med en sådan tidsramme måtte jeg selv definere et emne, vi kunne arbejde med. Der er i sådanne tilfælde ikke særlig megen tid til den store demokratiske proces. Jeg ser heller ikke noget forkert i, at den voksne også er med til at definere nogle emner, når blot de tager udgangspunkt i den børne­gruppe, der aktuelt er tale om. Jeg ville prøve, om jeg kunne ramme noget

44

helt personligt hos det enkelte barn, samti­dig med, at hele gruppen blev involveret. Derfor sendte jeg et par dage i forvejen et brev til hver enkelt barn på dets privat­adresse, så forældrene også var orienteret om, hvad der skulle foregå: MEDBRING DEN TING ELLER DET STYKKE LEGETØJ DU SYNES ALLERBEDST OM LIGE NU. Filmen skulle optages på det seminarium, hvor jeg arbejder, så for at gøre dagen lidt ekstra festlig bad jeg dem også tage badetøj med, så vi kunne lege i svømmehallen.

Optagelserne Filmene tog ca. 3 timer at fremstille (ind. lydoptagelser) . Børnene skulle blot uden manuskript eller særlig forberedelse stille sig foran kameraet og videooptageren og fremvise deres medbragte ting og så blot fortælle om det, de havde lyst til i for­bindelse med præsentationen. I video­versionen blev lyden optaget samtidig med billederne, hvorimod lydoptagelserne til lyd/ dias-versionen blev optaget efter fo­tooptagelserne. Disse lydoptagelser fandt sted under mere ideelle forhold i et lille lo­kale, hvor hvert barn blev optaget alene. Denne lydside blev betydelig bedre og mere nuanceret end i videoproduktionen, hvor børnene havde flere hensyn at tage, f.eks.

Mundelstrup d . l2 . 6 . 1983

Kære 4- . C . Kan du huske a t v i sidste år lavede e n lysbilledfilm o m 3 . c .

i Skj oldhø jparken? Dengang snakkede v i o m at v i også skulle

lave en E!5�!5 vide of ilm om os selv • • • • NU SKAL VI TIL DET • • • Sammen med Bent e skal I

TORSD� D, ''· JUN I besøre J ydsk ?rit id spædagog-Seminarium i Ske j bv , hvor vi har

alt det urlstyr der skal t i l for at lAve e�n

__:..!

..-i

_lm

_. -----

o D

Dt:N TI NG t: LLER DET STYI< Kf LEGETØJ DU SYNTES ALLER­BEDST OM L l (;;f NU

I f i lmen skal du s å f ortæl le om hvorfor du

så godt kan lide det du har med , og vi skal

nok hjælpe dig , hvi s du f år brug for det .

Fi lmen bliver i farver og det er muligt at

s e den bagefter . t·1åske kan din far og mor

også f å l ov at s e den engang .

F oruden Bent e og Per skal I også møde en af

seminari ets lærere , Jørn Grønkjær , som er

dygt ig til at f i lme . I sk�l også møde Kri s j an

fra Polen , han er l ivredder i svømmehall e n .

Hvi s d u gerne vil svømme skal d u huske bade­

t ø j . Der er 8o cm. på det l aveste sted i

svømmehallen og 2 meter på det dyb e s t e og der

er f l ere voksne til stede foruden Kri s j an .

Du møder alt s å p å Skj oldhø j skolen

TORSDAG D . l6 . 6 KL • • • • og I er tilbage på Skj oldhø j skolen KL • • • •

på gensyn

Per

45

skulle lyd og billede optages samtidig i vi­deoversionen, hvilket kræver megen kon­centration. Endvidere var der jo alle kam­meraterne som tilskuere, og optageudstyret til en videooptagelse virker altid mere om­fattende og teknisk, hvilket kan gøre situa­tionen mere anspændt.

Filmene er færdige I disse film var der ingen hovedroller, ingen specielle helte, alle havde noget at for­tælle, alle roller var lige vigtige, og alle bidrog efter evne til et samlet produkt. Det blev en sjov og meget personlig film, vel­egnet til f.eks. et forældremøde og et fint minde for børnene om deres klassekamme­rater . Da det er muligt at overspille diasbilleder

46

til video, kan børnene på den måde også få begge versioner med hjem. Så kan både sø­skende, forældre og bedsteforældre jo se med. Da børnene var i svømmehallen, lavede jeg en lille diasfilm om dette, her var lydopta­gelserne udelukkende deres råben og pla­sken i vandet. løvrigt kan jeg da tilføje, at jeg ved at sam­menligne video-versionen med lyd /dias­filmen klart foretrækker lyd / dias-filmen. Det gælder både, hvad angår billed- og lydkvaliteten. I lyd / dias-filmen har man desuden mulighed for at vise filmen på et kæmpeformat, så flere tilskuere kan tage del i oplevelsen. Desuden gengives lydop­tagelserne betydelig bedre, når de bliver spillet gennem 2 højtalere tilsluttet en for­stærker .

47

l l l

48

l l l l l l l

Børn og

reklamerlim Overvejelser Hvorfor arbejde med børn og reklame? Ja, hvis børn og unge skal have en mulighed for at undgå reklamens målrettede indsats mod dem, må de efter min mening bl .a. lære at gennemskue nogle af de mekanismer, den be­nytter sig af. Børn og unge er den målgruppe, reklamen har lettest ved at påvirke. Især i puberteten er børn usikre og vaklende og bli­ver derfor lette "ofre" . Det gælder om at have de "rigtige" jeans, den "rigtige" rygsæk, drikke de "rigtige" Cola'er o.s.v.

Børn bruges ofte direkte i reklamerne. De kan optræde dejlige og "fristende" alene el­ler sammen med voksne. De kan optræde i reklamer rettet direkte mod dem selv. Voksne optræder ofte i reklamer rettet mod børnene, ja, selv Jørgen Clevin går ikke af vejen for at reklamere for banker, mel, mar­garine og videofilm, for børn elsker jo Cle­vin fra fjernsynet, og forældrene elsker na­turligvis deres børn.

Reklamefolkene ved udmærket godt, at børn er gode til at påvirke de voksnes køb. Og det er vel ikke til de voksne, når der er klistermærker i kaffe, små biler og dukker i vaskepulver o.s .v.? Prøv f.eks. op mod jul at studere børnenes be­gejstring for de farvestrålende legetøjs­brochurer, eller hvad med "Hjem-is", som sælger en julekalender med 24 is i, en til hver dag. Den skal ganske vist ligge i dyb­fryseren i hele december måned, men hvor mange børn tænker lige over det, i begej­stringen over dette fiffige påfund! Moden spiller også en stor rolle i børns og unges liv i dag. Mange unge søger at få dækket fundamentale behov (f.eks. aner­kendelse) blandt kammeraterne, som også har et stort forbrug af produkter, især med tilknytning til underholdningsindustrien (tøj, musik, film). Og det gælder om at vise, at man selv er med på denne mode. For at kunne vise sin modebevidsthed, kan man så bære selve varemærket synligt. Det er ef­terhånden svært at købe f.eks . tøj, tasker, sko o.s.v. uden at blive påduttet rollen som omvandrende reklamesøjle. Børn og unge har siden 60'ernes økonomiske opgangstider eksisteret som en selvstændig forbrugergruppe, og der er penge i dem. Der udbetales f.eks . ugentlig ca. 30 mil. kr. i lommepenge til danske børn (eller ca. halv­anden mia . kr. om året) . Hertil skal så lægges alle de penge, børnene selv tjener ved forskellige jobs. Så beløbet er givetvis mange gange større. Derfor udfolder rekla-

51

52

rneapparatet ihærdige forsøg på at erobre børnene. Man kan naturligvis ikke løse de her be­skrevne problemer ved blot at snakke med børnene om det. Heller ikke gennem et tilfældigt emnearbejde eller som i mit tilfælde ved at lave en lyd/ dias-film sarn­men med dem, dertil er påvirkningen udefra gennem T.V., film, blade og kammerater alt for stor. Men alligevel tror jeg, at der trods alt er mulighed for at opnå en lidt større be­vidsthed om de påvirkninger, man er udsat for gennem reklamen. Der opstår en vis vi­den, når man bevæger sig fra rollen som modtager af reklamebudskaber til selv at påtage sig afsenderrollen. Det var i hvert fald min tanke med at lave en lyd/ dias­reklarnefilm med en gruppe børn.

Billedfremstillingen Lyd/ dias-filmen tager i al sin enkelhed ud­gangspunkt i en række reklamer klippet ud af Alt for Damerne, Familie-Journalen, popblade o.s.v. Børnene (i dette tilfælde en gruppe 7-14-årige) får så udleveret ca. 1 00 forskellige annoncer fra disse blade. Her­efter udvælger de hver især de reklamer, der tiltaler dem selv mest, og som de har lyst til at arbejde med (det kan være p.g.a. flotte farver, en lækker frisure eller hvad som helst, de er fascineret af) . Ideen er nem­lig, at børnene skal prøve at "efterligne" annoncen så godt som muligt. Jeg har på forhånd fremskaffet mængder af gammelt tøj, hatte, briller, parykker, make-up o.s.v., og børnene udvælger så de remedier, de synes, der bør anvendes i den på-

gældende reklame. Produkterne, der indgår i reklame, låner vi os frem til på forskellig vis, hos Bilka (8 dages returret) hos for­ældre og bekendte m.fl . Allerede i denne fase af produktionen opstår der heftige dis­kussioner. Er det f.eks. nødvendigt at hænge 50 æbler op på en gren, når det er vaskepul­ver, vi skal sælge? Hvorfor skal hele hove­det smøres ind i hvid creme og forsynes med farvede fjer i håret, bare for at sælge bril­ler? o .s .v . Mange af disse ting kunne jeg måske have forklaret børnene, inden vi be­gyndte, men det er i mine øjne 100 gange be­dre, at det er børnene selv, der påpeger disse ejendommeligheder gennem processen ved selv at fremstille reklamen. Og det var ikke så lidt, børnene fandt "skørt" de næste par dage. N år børnene så har fundet udstyret frem og ser ligeså "lækre" ud som på de rigtige re­klarner, bliver der taget et par dias­billeder. I mellemtiden har det næste barn gjort sig klar til næste optagelse.

Lydfremstillingen Et par dage efter, når vi har studeret de fremkaldte dias, skal der lægges lyd til. Her må børnene selv bestemme tekst og mu­sik, når blot de overholder den regel, at de skal forsøge at "sælge" varen så godt som muligt. Den regel blev nu ikke overholdt i alle tilfælde, f.eks . lyder en reklame for cigaretter sådan: Jeg (HOST) er også (HOST -HOST) gået over (HOST) til (HOST-HOST) til PRINCE ", men andre overholdte aftalen: "Jeg drikker Jager­rneister, fordi jeg lige er færdig med mine

53

lektier"., og "Jeg drikker Jagermeister, for­di jeg lige har været på lokum". Og et ek­sempel fra den føromtalte vaskepulver­annonce med alle æblerne. Her valgte barnet at udtale den nøjagtige tekst fra an­noncen, samtidig med at hun lifligt gnas­kede på et æble. Det forstærkede klart budskabet om æbleduften, ja, egentlig troede man, der var tale om at sælge æbler og ikke vaskepulver. Og børnene kunne na­turligvis godt se det komiske i det hele, der blev grinet meget under denne optagelse. Der blev også lavet en lydoptagelse af et knækbrød, som bliver knast mellem tænderne. Lyden blev så forstærket, så man troede, at det var en skyskraber, der styr­tede sammen. Ind imellem disse øredøvende knasende lyde, siger en spæd stemme -"Nyd en stille morgen med Wasa-knæk­brød" o.s.v.

Reklamefilmen er færdig Når lyd og billede bliver forenet , er resul­tatet næsten en serie reklamefilm, som dem børnene kender fra biografen. Først ved denne premiere hjemme i stuen får børnene det fulde overblik over det, de har lavet og vil hellere en gerne lave flere. Det har vi så gjort, og diasfilmen er på ca. SO afsnit, hvor børnene prøver at sælge alt fra b.h. 'er til hundemad. Diasfilmen er iøvrigt overført til video, så de kan låne den med hjem til venner og familie. Børnene har under processen erfaret, at re­klamer kan snyde, manipulere og bestemme for os. De har først og fremmest gjort disse

54

erfaringer ved selv at være producenten. De har naturligvis været afhængige af voks­nes hjælp, især på de tekniske område. Men de har selv fået lov til at eksperimentere og møde udfordringer, og de har fået aner­kendelse for det færdige produkt. Børnene har iøvrigt moret sig over, at alle optagel­serne har kunnet foregå i en dagligstue, hvad enten der var tale om at lave øsende regnvejr, eller om billedet skulle forestille en mexikansk kaffeplukker i strålende sol­skin. Kun vores fantasi sætter grænser for mulighederne.

56

57 l l l l

l l l l

l

l l l

l l l l l l l

l l l l l l l l l l l l l l

l l l l l l l l l l l l l l

l l l l l

l

l l

l l l

l l l

l l

l l l l l

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

58

l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

59

60

Olsen-Bandens store kup i Bilka

Har en drej e bog motor? Hvordan bliver vi dybfrossede? Hvorfor går fangerne her ikke med stribet tøj? Gør det ondt at få 500 lokumsruller ned over sig? Kan man flyve fra Bilka til Hawaii? o.s. v. o.s. v.

Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, en gruppe børn stod overfor, da de skulle producere deres egen lyd/ dias film om Ol­sen-Banden. De fleste af børnene havde været med i de tidligere beskrevne lyd / dias-projekter, så de var ikke helt uden er­faring på dette område. Jeg vil her prøve at give et indtryk af den lange og spændende proces fra det første spæde manuskript, til verdenspremieren derhjemme i stuen.

Starten For at gøre det hele lidt mere højtideligt, startede projektet med, at vi dannede et "filmselskab" med logo, brevpapir o.s.v. Så havde vi et indledende møde, hvor vi snak­kede om, hvad filmen skulle handle om. Mit forslag var, at vi kunne lave en James Bond-film, dels fordi børnene havde set en hel del af disse film, dels fordi der i James­Bond-filmene foregår en masse fantastiske

62

ting, hvor børnene rigtigt kunne udnytte deres fantasi. Men den gik bare ikke. De ville meget hellere lave en Olsen-Banden­film. Det kunne de sagtens overtale mig til. Bagefter syntes jeg også, det var et godt for­slag, idet der i Olsen-Banden-filmene er mange hovedroller i modsætning til James Bond-filmene, hvor der kun er een hoved­rolle, resten af rollerne skulle hele tiden være underlagt denne, helten James Bond. Et par dage efter skrev jeg et brev til børnene; nu skulle vi for alvor i gang. De blev højtideligt inviteret til et møde, hvor de skulle møde deres "skuespillerkolleger" m.fl . Til det aftalte møde havde jeg udarbejdet en "drejebog", hvori der var en filmkon­trakt, der var blanke sider, hvorpå børnene kunne tegne/ skrive deres historie til fil­men. Sidst i hæftet var der en kalender til at notere de aftaler ned, der blev indgået. Denne kalender var et redskab, der skulle sikre, at børnene, samtidig med at vi la­vede film, kunne passe deres lektier og de andre aktiviteter, de var involveret i: spej­der, gymnastik m.v. Kalenderen kunne måske også medvirke til at øge deres an­svarlighed overfor de andre medvirkende og samtidig give dem en bedre tidsfornem­melse. L yd l dias-filmen kunne f.eks. ikke laves på en enkelt uge, vi skulle måske bruge 3 måneders fritidsarbejde på den. Jeg

63

64

* * * * * * * * * * * * * * * *

e r e n ga g e r e t s o m s kue s p i l l e r i d e n nye s t o r e

O L S E N -BANDEN F I LM , s o m E S K I LDSEN M O V I E C OI1BA N Y

s k a l o p t a g e i S k j o l d h ø j parken o g a n d r e mys t i s k e

s t e d e r i l ø b e t a f s o m m e r e n 1 9 8 4 .

S o m s k u e s p i l l e r er man s a m t i d i g t i n v i t e r e t t i l

d e n s t o r e F I LMFE S T , h v o r f i l m e n f o r f ø r s t e

gang v i l b l i v e v i s t . T i l d e nn e v e r d e n s p r e m i e r e

s o m f o r e går p å G l æ n ø v æ ng e t 2 5 e n ga n g i s e p t e m b e r

m å n e d 1 9 8 4 , h a r m a n s o m s ku e s p i l l e r e n d v i d e r e

l o v t i l a t i n v i t e r e s i n f a r o g m o r s a m t s ø s k e n d e

m e d . H e r v i l d e r b l i v e o v e rrakt f i l mp r i s e r .

s kue s p i l l e r f i l m d i r e k t ø r

S å l e d e s bekr æ f t e t o n s d a g d . 2 3 . ma j 1 9 8 4

tror, at denne del af filmarbejdet er vigtig og medvirkede da også til, at der ikke var en eneste gang, hvor børnene ikke mødte som afta l t .

Så går vi i gang Når jeg blandt andet i "drejebogen" lægger op til at lade børnene tegne deres historie, er det ikke mindst, fordi jeg tror, det er vig­tigt at bygge på børns åbenlyse evne til at tegne og se historier i billeder. Men tegnin­gerne får aldrig lov til at være "alene". Jeg drøfter altid indgående deres tegninger med dem, herved kommer der ofte mange flere informationer frem om det, børnene ønsker at fortælle. I flere tilfælde skrev børnene også små tekster til deres tegninger. Børnene gik altså i gang med at tegne til drejebogen. Denne gang lod jeg dem tegne nogle små kartotekskort (10 x 1 5 cm.) og lod dem anvende nogle kraftige tusch-penne, idet det er min erfaring, at de små formater og den kraftige pen lægger op til enkle og klare billeder. Kartotekskortene kan des­uden lægges i rækkefølge på et bord og hermed flyttes rund t med, når man skal finde frem til et forløb i filmen. De er også lette at have med "i marken", når vi skal optage diasbillederne. Jeg nedkopierede børnenes tegninger, så de kunne indgå i drejebogen. Det blev "kun" til 1 8 tegninger, men det forhindrede ikke en lang historie. Børnene blev iøvrigt hurtigt enige om titlen på filmen, "Det store kup i Bilka" . Hvad er mere naturligt for børn at lade handlingen foregå et af de steder, de kendte allerbedst fra deres hverdag.

Historien i korte træk Olsen-Banden kommer ud af fængsel efter afsoningen af straffen for deres sidste for­brydelser. De køres hjem til Kjelds kone Yvonne af politiet. Der planlægger de et nyt bankkup. De vil lave et bankkup i Pro­vinsbankens afdeling i Bilka. Udbyttet (8 mil. kr. ) vil de gemme i Bilka bag et bjerg af "lokumsruller" . Uheldigvis falder alle rul­lerne ned over dem under deres foretagende. De kommer fri, skynder sig ud, men glemmer pengene. Om søndagen, mens Bilka har luk­ket, sprænger de hul i muren for at hente pengene. Herefter hopper de igennem hul­let, men ryger uheldigvis lige ned i en dyb­fryser, der er placeret lige ved hullet. Ol­sen-Banden bliver dybfrosset. Dybfrosne, men med pengene i behold, tager de til luft­havnen for at flyve til Hawaii. Her håber de, at der er så varmt, at de bliver optøede. På vejen mellemlander de på Island, hvor de møder isbjørne! ! ! ! På Hawaii møder de dejlige Hawaii-piger, de møder også Elvis Presley o.s.v. Da de efterhånden er tøet op, flyver de igen hjem til Danmark for at bruge de 8 mil. kr. i Djurs Sommerland. Her prøver de alle de spændende ting, men til sidst bli­ver de overmodige og tager nogle gevaldige hop i den enorme hoppebold. De får så me­get afsæt, at de flyver flere hundrede meter op i luften. Da de med stor kraft rammer jor­den, kvæstes de og bliver med stor hast kørt af Falck til hospitalet i Århus. Filmen slut­ter med, at Olsen-Ban-den ligger i samme hospitalseng. Da de vågner, ligger der en stor buket blomster på deres seng. Hvem har de fået den af?? . . Selvfølgelig af filmin­struktøren for at medvirke i filmen.

65

66

�.lir<; 01"\.Qj" ;

�øl:til./(9"" �'S� /D.en'";l 'Y....a./:l!jald

/yvt>\"'\1"'\.Q. / 13f�.Jl.

O.d filor.a �P , Oaho.. S'r<r-� at � s\..� o � a�

Egoh I...A.d c4- t&t-......4L • <:>id� vid lo o� I'V\.I. cl ..,._t �n h.o..r- ..Lr'l pL ca..n •

J( up L n�lho..-s �h:.. Y. 11 c:l�n.��-r � ... o\"\&1'"

�Q l'"\ h,Jot'VtA'" jP..a.r'1 9..LS k.o.b .__ _______ ...J ��de. �!"oU: �1"'\ .

JR. ' f bo..l 7

1�--U

�I""J'J'" \��� � C"E.o\hl. \�-:;,ur-� . Fc>ickr � OLS.Iln B AN Dlev M ist.."_ 'H

:.141�

_o_

B 1 L. I<A

,-v-�\ . ffi \@"y 1 � T · s,c 2 . _.

- .. ..

•

�tvU- i.� r 5Lo..pJ=>-L o� � �u CPtd

67

r�rpj; f

68

V(}.lu�- t1/'.D- J { o 91. W vo-vrdru.ic.e. b �

'jG-e)cl lorllhku-V'-æo;;.v-. .

u� � r-o. ���O"J:oJ. i. "'--"l.ou..�c___p_

et s& /V · OA A/DGAl /::Jo:_ l--7ospd-a.J. CJ=U� -&Lvd:-

69

Optagelserne For at gøre filmen så realistisk som muligt havde vi på forhånd aftalt, at optagel­serne skulle foregå på "virkelige" steder, og vi ville kun i nødstilfælde anvende kulisser eller andre tricks. (her lavede børnene en "smart" aftale, idet de lod halvdelen af optagelserne foregå i Djurs Sommerland, et sted de elsker at komme). Vi udarbejdede et brev, som vi sendte til de steder, hvor vi gerne ville lave vores opta­gelser. Med dette brev fulgte et eksemplar af drejebogen med alle børnenes tegninger, kalender m.v. Det viste sig at være en god

ide. Modtageren af et sådant materiale får en klar fornemmelse af et velforberedt pro­jekt, og det øger deres velvilje til at ville medvirke. Vi fik i hvert fald nogle meget positive svar retur, og kun Bilka ønskede ikke at medvirke. Mens vi ventede på svar, havde børnene fordelt rollerne mellem sig på fredelig vis. 3 af pigerne blev til Egon, Kjeld og Benny, mens en fjerde pige ville spille Børge. Den eneste dreng fik dobbeltrollen som hen­holdsvis Yvonne og en forførende Hawaii­pige.

GLÆNØVÆNGET 25 - 8381 MUNDELSTRuP - DANMARK - TLF . ( o6) 24o5o4

70

Lavpr i s varehus e t B I LKA Viborgvej v . T i l s t

d e n 26 . 6 . 1 9 84 I forbind e l s e m e d at frem s t i l l e en børnefilm ( vi d e o o g

l y s b i l l e d f i�m ) om OLSEN- BANDEN , er vi begyn d t a t nærme o s d e t

t i d spunkt , ( uge 3 1 og 3 2 ) da vi s k a l l a v e s e l v e optage l s erne .

I v o r e s manuskript ( s om vi vedlægger ) skal n o g l e af s i tu a t i o -

nerne foregå i BILKA , og da vi h e l s t v il l e fore tage vore o p ­

t a ge l s e r i virkelige omgivelser fremfor i kul i s s e r , v i l l e v i

spørge om d e t var m u l i g t at få en e v t . a f t a l e o m e t t i d s punkt

hvor vi kunne optage . De t hele vil nok tage c a . 3/4 time i al t .

( andre optage l s e r skal finde s t e d i Provins banken , D j ur s Som-

m e r l a nd o g Fal ck . )

Vi vil natur l i g v i s gerne komme og uddybe vore planer .

Når f i l m e n er færdi g , bliver der o g s å mul i g h e d for at gennem-

s e d e n .

l�C) C. Tina Lar s e n

( 1 2 år )

med venlig h i l s e n

Si[({�f'i:skildsen

( 1 2 år )

ffo/A :&.; �/Æ:.lct-J-Lotte Laur s e n Per E s k i l d s e n

( 12 år )

Hr . Per Eski l dsen

Glænøvænget 25 8381 Munde l s trup

Ti l s t , den 4 . 7 . 1 984

Vi har 110dtaget Deres brev vedr . optagel s e af børnefi l m i Bi l ka , men mA desvrre bekl age at dette i kke kan l ade s i g gøre , i det vi i kke øns ker

fotografering af anden art end vor egen rekl amefoto i Bi l ka .

Souschef

71

Da alle svarene var kommet retur, kunne vi skrive følgende aftaler ind i vores kalen­der: Arresthuset, Århus (fængselsscene) Ordenspolitiet, Århus (køres til Yvonne i pol i tibil) Provinsbanken, Bilka (bankkuppet) Købmandsforretningen, Tils t ( Bilka­atmosfære) Århus Hushjælp (dybfryser) Kirstinesminde Flyveplads (flyvetur til Hawai i ) Svømmehallen (Hawaii) Botanisk Haves Væksthus (Hawaii) Djurs Sommerland, Nimtofte Falck Redningskorps, Århus (udrykning­stransport) Ortopædisk Hospital, Århus (hospitals­sænerne)

Men Bilka sagde altså nej, og det syntes vi i første omgang var ærgerligt. Alligevel var det godt nok, det blev jo en mægtig udfor­dring til fantasien, for børnene nægtede at ændre deres historie af den grund. Vi "organiserede" derfor Bilka plakater (og ændrede lidt på teksten).

72

��·············� • bare 1 l b. l l . l 1 1 1gere . . 1 i LOKUMS· i l PAPIR l l l • BILKA LAVPRIS •

l 501 • l l l l • l

1 1 ri:.:: 1 1�nn��;

Disse plakater fik vi lov til at hænge op i den nærmeste købmandsforretning og skabte den efterhånden om til et "Bilka", som var velegnet til de optagelser, vi havde brug for (og købmanden var stolt over at kunne gøre det mod sin arvefjende). Vi havde også fået fat på billeder inde fra "det rigtige Bilka", og disse billeder kunne så kombi­neres med "det falske Bilka". Vi lavede se­nere et smart lydnummer, idet det var nødvendigt at få lyd fra Bilkas højtalere (som styres fra informationen) . Vores lyd skulle være: "Det er Bilka's kunderadio, Olsen-Banden bedes komme til informa­tionen". Den klarede vi ved at lade et af børnene aflevere følgende seddel til damen ved informationen:

og så med en meget ulykkelig mine fortælle, at disse 2 elskede personer var blevet væk for hende, medens de handlede i Bilka. Man skal være en meget barsk person, hvis man ikke hjælper et barn i en sådan situa­tion. Dette skete da også i denne situation, for et øjeblik efter kom efterlysningen over Bilka's højtalere, samtidig med at vi med en minibåndoptager fik den ønskede opta­gelse på båndet. Nu kunne vi gå hjem og klippe lydbåndet sammen til den lyd, vi skulle bruge.

Billedfremstillingen Da vi skulle sprænge hul i Bilka's mur for at komme ind, foregik det teknisk på følgende måde: Først tog vi nogle dias af det stykke af Bilka's facade, hvor spræng­ningen skulle foregå (billede 1 ) . Herefter nogle billeder af Olsen-Banden i færd med at montere sprængstoffer på muren (billede 2). Så tændes sprængstoffet (billede 3). He­refter fremstilles nogle store papvægge (1 / 1 i forhold til Bilka-muren) . Dem stillede vi så op i en kælder og tog et dias (billede 4). Derefter skar vi et stort hul i kulissen og malede det i kanterne, så det virkede godt

forbrændt. Diasoptagelsen blev taget {bil­lede 5). Nu manglede vi kun at affotogra­fere et billede af en eksplosion. Det fandt vi i en bog på biblioteket og affotograferede det (billede 6). Når vi så i den færdige film sætter billede 6 ind mellem 4 og 5, og der samtidig laves en blød overblænding på 10 sekunder (der anvendes 2 projektorer), er virkningen effektiv. Men det vigtigste man­gler, lyden fra en eksplosion. Den tager vi fra en grammofonplade med lydeffekter, og så er det lige før vi selv tror, at det er det "rigtige" Bilka, der bliver sprængt hul i.

73

Lydfremstillingen Metoden med at lave en vekselvirkning af realoptagelser (taget på "stedet") og så ku­lisseoptagelser, affotograferinger fra bøger og blade, er anvendt mange steder i denne lyd / dias-film. Til at "sløre" forholdet mellem disse billeder er lyden et vigtigt element. Vi har i stor udstrækning anvendt lydeffekter fra bånd og plade, f.eks. lyde fra isbjørne, tog, fly, ambulance, Elvis Pres­ley o.s.v. Samtlige replikker til dias-filmen har børnene først indtalt, efter at alle bille­derne var færdige. Da havde vi historien i så faste rammer, at der kunne improviseres til billederne, hvilket i høj grad var med­virkende til, at sproget blev meget mere na­turligt. Diasbillederne blev lagt på en lys­kasse, der var specielt fremstillet til at kunne have ca. 1 00 dias ad gangen (se side 1 07). Så kunne børnene følge rytmen i fil­men, og vi fik heller ikke den generende lyd fra en projektor med på vores optagelser. De fleste lydoptagelser blev også i denne film gentaget flere gange, så vi kunne udvælge de bedste optagelser og dermed sikre en god kvalitet. I flere tilfælde var børnene heller ikke tilfredse med en optagelse og forlangte den taget om.

Tanker efter filmen Der er selvfølgelig mange spændende situa­tioner at fortælle om, når man laver dias­film med børn. Jeg ved ikke, om det sjoveste har været besøget i arresthuset, med ople­velsen af raslende nøgler og de mange låste

74

jerndøre, der blev åbnet for straks at blive låst bag os igen. Også opholdet i den primi­tive celle gjorde indtryk. Vi ankom på et tidspunkt, da de indsatte var til middag i spisesalen. Det var tankevækkende at re­gistrere børnenes spontane reaktioner over den realitet, at her skulle et menneske opholde sig i meget lang tid . Tanke­vækkende, fordi børnene jo ellers har set masser af billeder fra fængselceller på T.V. Børnenes selvoplevelser er meget stærkere for deres erfaringsdannelse. En stor oplevelse for børnene var også køreturen med politibilen, Falck-ambulan­cen og den skønne sommerdags afprøvning af samtlige forlystelser i Djurs Sommerland. Spændende oplevelser havde de også i hos­pitalssengen med narkosesygeplejersken og alle instrumenterne og lugtene. Der var også mange fornøjelige timer i svømmehallen, hvor Olsen-Banden svømmede rundt med alt tøjet, hawaii-kranse, cigarer o.s .v. Vi gjorde bl .a. den erfaring, at man ikke skal lave hawaii-kranse af kreppapir, farven flyder øjeblikkelig ud i vandet. Personligt var den situation, der gjorde mig mest nervøs, og gav børnene den uforglem­melige oplevelse, følgende: På Kirstineminde Flyveplads skulle vi lave den optagelse, hvor Olsen-Banden skulle flyve til Hawaii. Inden vi begyndte at optage, havde jeg aftalt med den pilot, der skulle hjælpe os, at børnene skulle gå langsomt hen til flyet, stige op, og så skulle han blot køre nogle få meter med flyet hen ad startbanen. Resten af optagelserne ville vi lave ved hjælp af trick, bl .a. ved at filme et fly i luften o.s.v.

Alt gik som aftalt, pigerne kom i flyet, vi­deokamera og fotoapparat arbejdede. Plud­selig erfarede jeg, at flyet øgede farten og kørte meget længere end aftalt. Så lettede flyet pludselig og forsvandt som en lille prik ud over Århus-bugten . . . På trods af alle aftaler, havde pigerne inden starten spurgt piloten: "Giver du os ikke en lille tur i luften?" . . . og som piloten sagde til mig bagefter: "Det kunne jeg ikke stå for, da jeg så den lille Olsen-Bandens forventende ud­tryk." Nå, men heldigvis gik det godt, og vi fik nogle meget realistiske optagelser. Jeg

tog straks hjem til børnenes forældre og fik tilgivelse for den specielle episode. En god oplevelse var også den afsluttende filmfest med de medvirkende børn, deres søskende og forældre. Her måtte børnene gang på gang forklare de voksne, hvordan de havde lavet filmen, hvordan de enkelte tricks var blevet til o .s .v . , og hvordan 18 tegninger kunne blive til en lyd/ dias film på 400 billeder. Normalt er det jo de voks­ne, der fortæller børnene, hvordan tingene hænger sammen. Her var det lige omvendt.

75

I al den tid vi har arbejdet med Olsen­Banden-filmen, har jeg bevidst undgået at komme med en masse forklaringer til børnene af mere samfundsmæssig karakter, som vi voksne ofte fristes til at gøre (f.eks. fra fængslet, hos politiet, på sygehuset o. s .v . ) . Egentlig har jeg kun besvaret de spørgsmål, børnene selv har stillet gennem deres aktive og kreative arbejde. Jeg har hele tiden opfattet min rolle som deres vej­leder på det tekniske område, samtidig med at jeg var medvirkende til, at børnene kom i situationer, hvor det var muligt at gøre erfaringer, undres og stille spørgsmål. Hertil har denne lyd / dias-film været me­get velegnet, børnene har oplevet mange ting, de kun havde kendskab til gennem me­dierne, og de har været tvunget til at løse mange problemer som producenter. Dette kan måske bedst dokumenteres via et ud­skrift fra en radioudsendelse som børnene deltog i, efter at de havde lavet deres Ol­sen-Banden-film:

In tervieweren : "Hvordan har det været, synes l, at lave film?" Barnet: "Det har været godt. . . ja, det har været smadderskægt. . . man oplever mere, end man egentlig gjorde, hvis man bare sad derhjemme . . . ikke? . . . og jeg synes også, det at i det hele taget at komme med i en film, det er smadderskægt og se, hvor svært det egentlig er, som bliver lavet. Man tror jo det på film, det er så nemt at lave . . . det er det

jo ikke, det er jo bare at gå ud og gøre det, men det er det jo slet ikke" . Inderrvieweren: "Kan alle børn bare gå i gang med det?" Barnet: "Nej, det ved jeg ikke . . . der er måske lidt svært nogle gange . . . det kunne de måske godt, hvis der var nogle voksne, der gad interessere sig for det, så kunne de hjælpe børnene med det. . . så var der mange , der godt kunne gøre det, synes jeg."

79

Kæmpekyllingen, en tegneserie omsat til lyd/ dias-film

Børn og billeder Nutidens børn er i stor udstrækning i stand til at tænke i billeder, bevægelse, lyde. Når børn f.eks. laver en tegneserie, lader de sig ofte inspirere af massemediernes sprog og indhold. Når børn laver billeder, er det ikke kun deres egen helt upåvirkede fanta­si, der kommer til udtryk. Det er heller ikke billeder, der kun viser ting og situa­tioner, som de selv har oplevet. Derimod har de hentet megen inspiration fra kendte tegneserier, T.V., videofilm, bøger m.v. Alligevel siger deres billeder også noget om dem selv og deres liv. Specielt har jeg fået dette bekræftet, når jeg har lavet lyd /dias­film med dem. Her er man ofte i den situa­tion, at børnenes billeder og udtryk skal drøftes med dem, og i disse snakker kommer der manger spændende informationer frem, som f.eks. i dias-filmen "Os selv i vores bo­ligområde" (side 36 og i pigens "private" Dallas-historie (side 19) .

Tegneserien Denne lyd/ dias-film er et eksempel på, hvorledes en tegneserie kan være et sær­deles velegnet emne at omsætte til en lyd/ dias-produktion. En gruppe børn havde,

80

sammen med deres lærer, besluttet sig til at lave en billedbog/ tegneserie på kollektiv basis. Børnene havde naturligvis vidt fors­kellige forudsætninger for at tegne og fortælle. Det ville derfor være spændende at se, om det alligevel var muligt at lave et fælles produkt, hvor alle kunne bidrage med sit talent. Måske kunne det barn, der sprogligt ikke var god, så udtrykke sig gen­nem tegning og omvendt.

Billedfremstillingen Først skulle børnene naturligvis finde et overordnet emne for bogens indhold. Efter en lang diskussion endte det med en fortælling om en kylling, der voksede og voksede, med det resultat, at den endte med at blive en kæmpe-kylling på størrelse med et parcelhus. Den kunne f.eks. næsten ikke være i den lokale svømmehal. Den bliver på et tidspunkt efterlyst i fjernsynet, der sættes en storstilet politiaktion i gang med bl.a. helikopter. På et tidspunkt ender den i cirkus o.s .v. , følg blot det udsnit af bille­derne, der vises på de næste sider. Histori­en er en vekselvirkning af tekst og tegnin­ger, der klart viser børnenes gode sans for dramatik. Og ligesom i den 1 2-årige piges Dallas-historie (side 19) er den nærmest

bygget op som en film. Der er præsentation af personerne, miljøskildring, dramatik og en (i dette tilfælde) lykkelig afslutning. For at få et nogenlunde ensartet indtryk af de forskeHige stilarter børnene tegnede i, bliver hvert billede indrammet af en kraf­tig tuschramme, forskellige farver for hvert afsnit.

Lydfremstillingen Efter at bogen var færdig, blev det besluttet at forsøge at lave en lyd / dias-film over historien. Billederne kunne egentlig godt klare sig alene uden lydside, det virkede nærmest som en stumfilm, og der var rigelig med forklarende tekstbilleder. Men for så netop at fremhæve, at det var en stumfilm. kom ideen om at lægge "stumfilmmusik"

(overstemt klaver) ind som lydsiden. Den­ne beslutning viste sig at være særdeles ef­fektiv, en klar forbedring og et fint bindeled mellem de enkelte billeder. Først her gik det op for børnene, at de foruden at have la­vet en bog, nu også havde produceret en film . En fordel ved at benytte den form for musi­kalsk underlag er, at man ikke er afhængig af en meget præcis synkronisering mellem lyd og billede. Det hele passede bare sam­men, uanset hvomår billedskiftet kom. Me­toden med at lægge et stykke musik bag en hel diasserie, sparer mindst halvdelen af produktionstiden på lydsiden. Dette kan jo i nogle tilfælde være en stor fordel, hvor man ikke har megen tid til rådighed. Men det kræver naturligvis, at billederne er i stand til at tale for sig selv.

81

e.. P. · Lys n i n� 0..-f . "" y t.. lnl-11 . _.., i c..\1.... TtJP. iA · ; Lu ffEN

foli T ie:t � r v!t. 013 letl.-t.J l e F r�r \(.ø, !Y' r �

� \(.� t lJ, " 9 el\. " l 5 tto "• "' . l

l l l l l

l

83

Te��-!( fot·dle �t -fcthf'&dt. l<a M pt �., .. � .. ,.....•!!1• si, o · d ire'kt:lr&n f"-1< r� r<

M- M f� . lA Y l: l i.l1 v i c \�<.:ro r i o... · A · • "-"'-Aifll?"i . \'V\JL · h<:\.'-&..e n ·

54 Fik Ktt.L.tlfGirN l.Dv 11-r T��r SRO 1 Sl.liFI'!NTIJitDE• kliR�< r , OA 0 Et4 KOM n�o ­IJAG.t; Tit. C.I RKlfSI:t.

85 l l

l l l

l l l l l l

l l l l l l l l l l l l l

l l l l l l l l l l l l l

l l l l

l l

l l l l l

l l l

l l

l l l l l

Råd og vink omkring arbejdet med lyd/ dias

I den sidste del af bogen vil jeg forsøge at give forskellige eksempler på ideer, fiduser m.v., som jeg har mødt gennem arbejdet med lyd/ dias-filmene, som er beskrevet i bogens første halvdel. Der er sidst i bogen henvist til de få bøger, der er skrevet om lyd/ dias­produktion. Jeg har lagt særlig vægt på, at de ting, der beskrives, er anvendelige i ar­bejdet med børn og unge. Således har jeg udeladt den mere professionelle del af lyd/ dias-produktionen. Her har jeg i en adresse­l i ste henvist til nogle firmaer, som arbejder tya det plan. Også med hensyn til valg af fotoudstyr, projektorer og båndop tagere

86

nævner jeg kun få mærker og må henvise til diverse fagbøger, samt til den lokale foto­handler /radioforhandler. Der kommer hele tiden så meget nyt udstyr på marke­det, at man er nødt til selv at følge med. Men allervigtigst: jeg synes, at man bare skal gå i gang med en lyd/ dias-film, også selvom man ikke besidder den store erfa­ring, den kommer kun, når man går i gang. Og ofte vil man kunne opleve, at børnene be­sidder mange vigtige tekniske færdigheder f.eks. med at betjene en båndoptager, for­binde stik og ledninger o.s.v. Og deres fan­tasi og iderigdom er indiskutabel.

Hvad skal lyd/ dias-filmen så handle om? Ja, her sætter kun vores fantasi grænsen. I arbejdet med børn og unge er det, som jeg tid­ligere har påpeget, vigtigt for deres en­gagement og forståelse, at filmen tager ud­gangspunkt i deres konkrete erfaringer. Hvis man vil være nogenlunde sikker på, at det er disse erfaringer, der er udgangspunkt for filmen, må man være styrende i forhold til de emner, der skal behandles . Det kan man f.eks. gøre med en række stikord, som børnene så kan vælge at behandle. I modsat fald vil mange børn tage udgangspunkt og hente inspiration fra f.eks. tegneserier,

s'\:�� �� MINE FORSKELLIGE SKO

MIN FAMILIE __ , KÆLEDYR ,��\."'

x.�'-'�' sO�� EN FANTASI

T.V. og videofilm. Det behøver der ikke at være noget galt med, da det jo også udgør en slags erfaring, men der er her tale om såkaldte "andenhåndserfaringer" . Når børnene tager udgangspunkt i deres eget liv ( "førstehåndserfaringer"), opstår der også mulighed for, at ideer og tanker, som sjældent bliver forløst, kan blive konstruk­tivt bearbejdet og udvidet, samtidig med at det er en oplagt mulighed for den voksne til at få et lille kig ind i den verden børn lever i. Ideer til en sådan lyd / dias-film kunne derfor være:

MIN yNGLINGSMELODI

BAGGÅRDEN VoREs SkOLE MIT LEGETøj MOBNING

87

Forslag til mindre lyd/ dias-filmprojekter

Gamle dias til nye film Hvis man er i besiddelse af gamle diasop­tagelser, er der mulighed for at lave en sjov film. Man kan f.eks. udlevere en stak gamle dias til børnene, og med dem som materiale udvælger de en 30-40 stykker, som de laver et forløb med. Herefter forsynes billederne med tekst og musik og er klar til fremvis­ning. En sådan film vil ofte få et overra­skende og originalt forløb.

Ugeblad som udgangspunkt En variation af ovenstående kan være at tage udgangspunkt i et tilfældigt ugeblad og lave en dias-film udfra det materiale, der nu tilfældigvis er til rådighed i dette nummer. Hvis man arbejder med flere grup­per, kan det være et spændende eksperi­ment at lade grupperne bruge nøjagtig sam­me nr. af ugebladet. Der vil altid komme forskellige film ud af det, og det danner et godt udgangspunkt for samtaler med børnene.

Løse figurer Tegn på et stort stykke pap en tom cirkus­manege (eller varehuset, legepladsen, ga­den). Lad børnene tegne sig selv (evt. foto) og klip figurerne ud. Nu kan der flyttes rundt med figurerne (og affotograferes til dias) . Lydfremstillingen kan her være en kombination af realoptagelser (lyde fra "stedet"), tricks og børnenes egne stemmer.

88

Ev-entyr m.m. På den følgende side vises eksempler fra eventyrene "Klods-Hans" og "De tre bjørne" omsat til lyd / dias. Figurerne er lavet af ler, som er malet med Acryl-plastic-ma­ling. Figurerne kunne også med held laves af modellervoks, som fås i mange kraftige farver. Modellervoks har en ekstra fordel, når man skal lave lyd / dias-film, idet de kan ændre form efterhånden, som optagel­serne skrider frem (en næse kan blive lang, en arm kan løftes, et øje lukkes o.s.v.) . Men vær opmærksom på, at figurerne kan "synke" sammen, hvis fotolamperne afgiv­er for megen varme, og hvis der bliver æn­dret for meget ved modellervokset Øvrige ingredienser i scenerne er pap, papir, sand, stof, garn, træ, grene, papmache og flamin­co. Med modeller af den slags kan man lave temmelig meget om på en historie ved at flytte rundt med figurer, møbler o.s.v. Der er utallige andre emner, der kan anvendes til l yd l dias-film: vikingetiden, jernalde­ren, en popkoncert, andre lande, sience fic­tion o.s .v. Som kulissebaggrund kan an­vendes fotografier af landskaber, byer, interiør, dyr, personer m.v. Den form for lyd/ dias-animation kræver ikke nødven­digvis tegnetalent, men snarere sans for form og bevægelse.

Et maleri En lyd/ dias-film kan bygges op omkring et eller flere malerier fra det lokale museum.

Foruden at alle billeder jo indeholdeJ "mange billeder", som man kan affotogra­fere (og kommentere), kan de også kombi­neres med billeder hentet fra kunstbøger, blade, reklamer o.s.v. Der kan suppleres med interviews af for­skellige personers (og egne) meninger og as­sociationer ved mødet med billedet (fami­lie, kammerater, folk på gaden). Disse associationer lægger måske op til flere bil­leder, som så kan indflettes i filmen. Lydsiden kan foruden tale indeholde brud­stykker af musik, som sættes i relation til billederne o.s.v.

Sæt lyd til fotoalbummet Man kan vælge at tage udgangspunkt enten i fotos fra børnenes eget liv eller gå længere tilbage i tiden, til forældrenes, bedste­forældrenes liv. Vælger man fotos fra før børnene blev født, opstår der en oplagt mulighed for at ind­drage forældre/bedsteforældre i processen. Måske vil børnene begribe lidt af en tid, stort set uden fjersyn, parcelhus, privatbil og de genstande, der udgør børns hverdag og erfaring i dag. Lyd/ dias-filmen kan bygges op som en vek­selvirkning af gamle sort/hvide fotos, nye diasoptagelser af den eller de personer, fil­men handler om, og interviews krydret med musikstykker fra 30'erne, 40'erne, SO'erne o. s . v . En variation af dette kunne være et besøg på det lokale plejehjem. Mange ældre ville med glæde deltage i et sådant samarbejde med børn.

90

Fortæl om det du har i din lomme Man kan få en meget morsom og personlig lyd/ dias-film ud af at lade børnene inter­viewe nogle af deres kammerater om det, de tilfældigvis har liggende i deres lommer eller taske . Billederne kan bestå af et portræt af ejeren og affotografering af de genstande, der bliver lagt på bordet. Der hører naturligvis også historier til det, der kommer op af lommer eller tasker. Hvornår har du fået den? Af hvem? Går du altid med den? Hvad bruger du den til? Vis det, eller lav en tegning af det. Hvor lang tid har du haft den? Lav et digt eller vers om den, syng det. Kan det ellers give lyde? o.s .v. Variation: Tøm en skraldespand og lav en film om indholdet.

Collager På mange skoler og insti tutioner hænger glimrende collager over mange temaer, hen­tet fra emner som kærlighed, popidoler, sund og usund mad, min by, børn i U-lande o . s . v . Disse collager indeholder e t fortræffeligt materiale t i l lyd / dias-film. Man kan sammen med børnene "afmaske" de forskellige billedudsnit for derefter at af­fotografere dem til dias. Bagefter laver man en passende lydside.

Fremtidsbilleder Selvom børn for det meste lever "her og nu", kan man godt lade dem kigge lidt ind i

fremtiden. Igangværende spørgsmål kan f.eks. være: Hvordan tror du en bil ser ud om 100 år, et tog? Hvordan ser din by ud? Hu­sene, skolen, købmanden? Hvad spiser folk om 1 00 år? Hvad slags tøj går de i? Hvordan ser møblerne ud? Hvordan lyder musikken? Hvordan ser et fjernsyn ud, en telefon? Hvordan lever menneskene sammen? Har vi stadigvæk forurening, krig o.s .v.? Et oplæg til til mange spændende lyde og billeder.

Bagprojektion Man kan også anvende diasbilleder til "bagprojektion". Et kæmpe-lærred placeres mellem optrædende børn og projektor, således at diasbillederne prajiseres op på lærredet bagfra. (Husk at vende diasbille­derne spejlvendt i projektoren, især hvis der er tekstbilleder). Denne form for dias-show er velegnet til forældremøder. Børnene kan lave diasbilleder til en sang, de kan lide at synge, og ved fremførelsen sørger man blot for, at sang og billede kommer til at passe sammen. Det er også muligt at optage nye dias-billeder med "skuespillere" anbragt foran den skærm, der projeseres billeder på. På den måde kan man f.eks. være midt i New York eller dybt inde i Afrikas jungle, og det er lige så enkelt at befinde sig 5 km. nede på havbunden eller stå lige foran et frembrusende lokomotiv.

Det er også forholdsvis let at komme i "selskab" med kendte personer (en pop­stjerne, dronningen o.s.v.). Billedmaterialet kan hentes fra ugeblade, plakater, bøger m.m.

Kæmpe ,,dias'' E t al ternativ til lyd / dias-billeder kan­laves på følgende måde: Man kan lade børnene producere billeder på et A/ 4 papir. Herfra kan billederne ganske enkelt ko­pieres til en overhead-transparent (kan gøres direkte i et fotokopieringsmaskine). Så kan plas tic-overfladen farvelægges (fladen uden tryksværte) . For at børnene bedre kan se tegningerne, lægges et stykke hvidt papir under plastic'en. Der kan til farvelægningen anvendes specielle filt­penne, som fås i mange farver hos boghan­dlere og farvehandlere.- Fremvisningen fo­regår som ved dias-filmene, blot anvendes en overhead-projektor. Den kan ganske vist ikke sørge for de glidende overgange som dias-projektoren kan, men virkningen kan alligevel blive flot. Er velegnet til bagpro­jektion, som beskrevet ovenfor. Det er også muligt at lave farve-overhead­transparenter direkte fra et farvefotografi eller farvetegning. Yderligere oplysninger kan hentes hos en Polareid-forhandler el­ler hos et fotokopieringsfirma.

91

Præsentation af mit værelse Når børn tegner deres værelse, "henter" de billeder fra deres eget liv. Der kommer der­for ofte mange spændende og personlige de­taljer frem, som kan give os et lille indblik i deres verden.

Den her viste tegning af en 9-årig piges værelse danner et fint udgangspunkt for at lave en lyd/ dias-film. Teknisk kunne dias­filmen laves ved billedmæssigt at frem­hæve de ting, hun fortæller om (på lydsid­en) . Man kan blot afmaske de øvrige ting

92

under affotograferingen. Man kan også lave nærbilleder (se side 96). Endvidere kan tegningen af hende selv klippes fra hin­anden, sættes sammen i nye former(f.eks. pege på den ting, der fortælles om) .

Øvelser i billede og lyd På de kommende sider vises nogle eksemp­ler på mindre billedforløb, som er meget fine til mindre lyd/ dias-film. Det vil være en god ide at starte med sådanne små pro­duktioner, hvis man ikke har prøvet at ar­bejde med lyd/ dias før. I den første billedkæde viser en 1 0-årig pige, hvordan forandringen fra "grim" til "smuk" langsomt skrider frem. Billedkæ­den fortsætter med nærbilleder af øjne, hænder, sko o.s .v. Ved hjælp af en over­blænding i fremvisningen vil der kunne opnås en fin effekt, som naturligvis også vil blive endnu bedre, når der kommer lyd på. Her kan man evt. lave en vekselvirkning mellem kommentar og musik. I det næste eksempel demonstrerer en 12-årig pige, hvordan man ved hjælp af en grundfigur kan ændre på arme, ben- og krop­stilling (gennemsigtigt pergamentpapir er anvendt ved kopieringen) . Bevægelserne forstærkes fint i lyd / dias-filmen, hvor overblændingen og den valgte popmusik medvirker til en flot "ballet" . I det tredie eksempel ses en typisk drenge­actionbilledkæde (9 år), hvor lydeffek­terne helt klart vil give lyd / dias-filmen ekstra dramatik (hylende biler, skud, li­stende fodtrin, helikopterlarm, uhyggelig musik o.s .v.) . Der er også rig mulighed i disse billeder for at lave nærbilleder af en­kelte episoder (se side 1 00-101) . Bemærk drengens anvendelse af zoom-teknik i de sidste 2 billeder. I det hele taget bærer teg­ningerne præg af at anvende TV, video- og biograffilmens dramatiske opbygning, brug af nærbilleder, totalbilleder, forskellige perspektiver, zoom o.s.v.

93

rn l JSl,uf\7

Musik og tekst som inspiration Musik er et inspirerende udgangspunkt for at lave billeder. Den rene musik (uden tekst) kan lokke mange spændende billeder frem, idet den danner baggrund for mange

individuelle fortolkninger. I det her viste eksempel er det dog først og fremmest tek­sten, der har inspireret barnet til dette oplæg til en lille lyd/ dias-film.

Se solen stiger op over bilkirkegården og malkepigen pumper sin ged

mens præstens kone står på hænder for sin bror og kløvermarken står i flor.

Shu-bi-dua

Vær iøvrigt opmærksom på, at alle diasbillederne skal have tværformatet Det vil virke forstyrrende, hvis et af billedernepludselig skifter til højformat. Det er heller ikke egnet, hvis man anvender overblænding. Skal en diasfilm senere overføres til video, er tværfor­matet jo også det bedst egnede.

96

Manipulation med billeder Når man selv prøver at "snyde" med bille­der, kan man måske bedre gennemskue den billedmanipulation, som ofte forekommer i reklamer, film o.s .v. Et eksempel på "sny-

deri" er her billedet fra børnenes Dallas­film, hvor de blev inspireret af føl-gende sangtekst af Lotte Rømer:

- og verdenspressen skrev og skrev om filmens nye datter

en sensation, et ny talent med hele fire patter.

Det næste eksempel er ikke særlig origi­nalt, men hvem vil ikke gerne være sammen med Elvis Presley eller The Beatles i en film. I en lyd / dias-film kan det lade sig gøre.

97

98

Alene i mængden af de reklamer der durn­per ind gennem brevsprækken, får vi ma­

teriale til utallige billedrnæssige "gen­brugsrnuligheder". Her er en rejsebro­

chure blevet anvendt til at bringe "Olsen-Banden" til Hawaii .

Fotografiet af børnene er taget i den lokale svømmehal.

Mange muligheder med en saks Med ganske få virkernidler kan der laves "optagelser" af alle de situationer, man kunne ønske sig til Lyd/ dias-filmen. Her er der anvendt et postkort fra Århus, en flyve­maskine fra et fagblad samt en diasopta-

gelse af børnene fra Djurs Sommerland (som er blevet lavet til et papirsbillede for at kunne klippe i det) . På næste side vises, hvordan man kan affotografere billeder til dias .

99

Et billede ­mange billeder Her vises, hvordan nedenstående tegning kan blive til mange billeder. Udstyret kan også lånes på flere Amtscentraler og i dias/ videoværksteder. Man kan også blot lægge tegningen på gulvet og belyse med arki­tektlamper. Kameraet kan så sættes på stativ. Kameraet skal have en såkaldt macro-indstilling eller speciel forsats til nær­optagelse. Tal med fo­tohandleren om valg af filmtype, den af­hænger af den lys­kilde, der an­vendes ved op­tagelsen.

/VIe;//emr/ng Objekt/u !j'err;betjeninqsiidløser

Afmaskning af diasbilleder Der kan forekomme situationer, hvor man ønsker at afdække bestemte dele af et dias­billede f.eks. som på billedet herunder, som skal understrege, at Hawaii-pigen (spillet af Anders) ses gennem en kikkert. Eller et dias kan bestå af en montering af udskårne dele fra andre dias. Til dette formål kan man købe specielle effekt-masker, fremstil­let af tyndt rustfrit stål (bl .a . mrk. Jedam).

Man kan også selv fremstille masker f.eks. ved at skære de ønskede former ud i fryse­staniolpapir. Herefter placeres de ovenpå diasbilledet og monteres i diasrammen. Som en ekstra effekt kan anvendes trans­parent farvepapir; dette er specielt fint, hvis man har et sort/hvid dias, som træn­ger til lidt kulør.

Forskellige teknWkker Der findes naturligvis masser af visuelle muligheder, når man arbejder med "døde" billeder. Herunder er f.eks . vist, hvordan

Udskårne dele så hanen kan "gale"

Papfigur

Sandwich-billede Her er 2 diasoptagelser (henholdsvis foto og tegning) blevet "klasket" sammen og sat i samme ramme. Lyse optagelser er bedst egnede.

forskellige dyr presser deres hoveder gen­nem præsentationsskiltet (lavet i A/ 4 for­mat) . Angående affotografering, se side 100.

3D E.T.-dukke

Papfigur

Tegning på foto Det giver ofte en morsom effekt, når man kombinerer en tegning (her af en 6-årig) med et fotografi fra f.eks . et ugeblad.

1 03

Grafiske tekster I de fleste lyd/ dias-film er det nødvendigt at anvende en eller anden form for tekster som erstatning for de billeder "man ikke har" samt til titel, præsentation, afsnits­markering m.v. Disse tekster kan laves på mange måder. Professionelle firmaer laver endda computerfremstillede tekster og gra-

fiske opstillinger på bestilling. Man kan også købe hvide plasticbogstaver, som ved affotograferingen kaster skygge, hvilket giver mere dybde i billedet. Her er nogle eksempler på, hvordan man selv kan frem­stille sine tekstbilleder.

f r a en s k r i vema s k ine

f o r s tørr e t l{lii�)),(�­

))()!JStit\T(�J·

Nyttige hjælpemidler i arbejdet med dias-billedoptagelserne

Valg af kamera

Som nævnt tidligere i denne bog, kan et­hvert kamera, der er beregnet til formatet 24 x 36, anvendes til optagelse af dias­billeder. Med de helt nye kameraer er det i dag blevet meget nemmere at tage "per­fekte" billeder. I den billigste ende af skalaen findes de små målsøgerkameraer (lommekameraer), som er bedst egnede til udendørsoptagelser i klart vejr. De er lette og kompakte og ikke særlig "tekniske" (pris fra 350-900 kr. ) . Af de bedre kameraer findes målsøger- og au tofocus-kameraer. De stiller selv skarpt, har automatisk eksponering, blitz og ind­bygget motor, der trækker filmen frem o.s.v. (pris fra 800 til 3000 kr. ) . I den dyrere ende ligger gruppen af spejlre­fleks-kameraer (pris ca. 2500 kr. og opef­ter) . De kan inds tilles til at op tage "automatisk" eller "manuelt". Nogle mo­deller er forsynet med en computer, som vur­derer motivet og handler derefter. Hvis man derimod selv vil bestemme (manuelt), giver spejlrefleks-kameraet et væld af mu­ligheder, både til indendørs- og udendørs­optagelser, og der findes en hel del til-

behør, som giver yderligere en række spændende muligheder. Man kan f.eks . starte med at anskaffe sig en standardzoom

(motivet bliver helt præcist, fordi søgeren er selve objektivet) . Hvis man supplerer sin zoom med en kraftig tele, bliver det muligt at trække fjerne motiver tæt på. Endvidere kan man med en vidvinkel "presse" motivet sammen, herved får man mange detaljer med stor dybdeskarphed. Et makroobjektiv bruges til fotografering af detaljer og helt små ting. For mere viden om anvendelsen af spejlre­fleks-kameraer og det her nævnte tilbehør, vil jeg henvise til fotobøgerne i litteratur­listen på side 1 18-1 19 . Nogle nyere og helt perfekte spejlrefleks­kameraer til disaoptagelser er Canon F. l . o g Nikon F.3., som begge har den fordel, at de viser 1 00% i søgeren, hvad der kommer med på lysbilledet. Det er en vigtig detalje, idet man jo ikke kan beskære et lysbillede på samme måde som et papirsbillede.

Valg af film Farvediaspositiv-film kan alene på det danske marked fås i over 25 forskellige fa-

1 05

brikater, typer og følsomheder. Storleve­randørerne er Kodak, Agfa og Fuji. Her skal der ikke gives en mere uddybende oversigt. Det bedste vil være at tale med sin foto­handler, når der skal vælges film. Der følger desuden en brugsanvisning med hver film, det vil være klogt at studere den, in­den man går i gang med at optage. Der er tale om 2 typer film at vælge imel­lem. Daglysfilm og kunstlysfilm. Daglys­filmen er afstemt efter "normalt dagslys", og kunstlysfilmen er afstemt efter optagel­ser med fotolamper (f.eks. i forbindelse med affotografering af tegninger, fotos m.v. som vist på side 1 00 og ved andre indendørs op­tagelser, hvor det er nødvendigt at anvende kunstigt lys) . De fleste dagslysfilm an­vendes foruden til næsten al udendørs foto­grafering også i forbindelse med elektron­flash og blå blitzpærer. Dagslysfilm fås i 25-1600 ASA. Kunstlysfilm i 160 ASA. Det er iøvrigt en god ide at holde sig til samme fabrikat, når man skal vælge film til sin lyd / dias-film, idet hvert mærke gengiver farverne specielt. Nogle gengiver den blå farve bedst (Kodak), andre de rød/ gule (Agfa), og atter andre gengiver de røde farver bedst (Fuji) . Hvis man køber flere film ad gangen, er det en god ide at opbevare dem i køleskab, ind­til et par timer før de skal bruges.

Færdige dias på 5 minutter Med Polaroids 35 mm Auto Process system kan man få fuldt færdige farve- eller sort/ hvide dias, tørre, monterede og parat til brug på mindre end 5 min. Ethvert 35 mm kamera kan anvendes til optagelse. Sy-

1 06

stemet består af en Auto Processor, der frem­kalder filmen. Den er kompakt og transpor­tabel og vejer 650 gram. Desuden er der et dias-monteringsapparat, som både skærer og monterer billederne i diasrammer på et øjeblik. Der følger en grundig vejledning med fil­men, og den er ret enkel. Pris pr. dias ca. 8 kr., hvilket selvfølgelig er dyrt i forhold til alm. dias, men i nogle situationer kan det være løsningen, hvor det f.eks. er svært at skulle vente på, at filmen kommer retur fra fotohandleren. Det kunne f.eks. fore­komme på en lejrskole, hvor man om afte­nen ville vise hændelser fra dagens udflugt og i det hele taget i situationer, hvor det var af betydning, at en nyhed blev vist eks­pres.

Brug af stativ Der kan under fotograferingen forekomme mange situationer, hvor man med fordel kan anvende et stativ til at spænde kame­raet fast på. F.eks. hvis man anvender et kamera, der kan tage flere billeder pr. se­kund (det kan et kamera med motor) eller i situationer, hvor man har lavet en fast op­stilling/kulisse, og hvor f.eks. kun figurerne skal ændre stilling. Et stativ er også prak­tisk, hvis man vil tage flere billeder med forskellige blænderåbninger l tid og lys el­ler i situationer, hvor de medvirkende i en optagelse gerne selv vil kigge med og ændre opstilling. Også ved mange trickoptagelser er et stativ nyttigt.Ved næroptagelser kan der også være behov for, at kameraet holdes helt stille (se eksemplerne på side 89) .

Nyttige råd, når diasbillederne er færdige Lyskasse

En lyskasse er velegnet til at betragte sine dias på, når serien skal tilrettelægges. Den består af en trækasse med et lysstofrør mon­teret indeni. Kassen dækkes af en hvid transparent glas- eller plasticplade. (Lys­kasser kan købes i forskellige størrelser i plasticudgaver hos fotohandlere) .

Viewer Man kan også anvende en lille viewer, når man skal bedømme sine dias (men kun en­keltvis). De fleste viewere har indbygget lys og forstørrelsesglas. Der findes også helt enkle modeller, som blot skal holdes op mod lyset, når dias-billedet skal betragtes.

Diasrammer Diasrammer findes i 3 forskellige typer. Den glasløse ramme er billigst og hurtigst at montere sit dias-billede i, men beskytter ikke godt nok mod støv og ridser. Samtidig

vil dias-billedet ændre skarphed under fremvisningen p.g.a. den varme, projekto­rens lyspære afgiver. Glasrammen sørger for at dias-billederne holdes støvtætte og ligger plant. Anti-newtonglas er de bedste. De sikrer, at den blanke side af dias­billedet ikke klæber til glasset og forhin­drer dermed, at der dannes såkaldte "regnbuepletter"

Montering En diasramme består af en mørk og en lys side. Den lyse side er retsiden og skal derfor lægges over dias-billedets retside (diasbil­ledets retside er den, hvorfra man kan læse filmrudens nr. og fabrikkens navn retvendt) . Pust aldrig med munden på glas eller film. Det kan medføre varige skader (billedet suger fugtigheden til sig). Anvend en blød pensel eller en "gummipuster /børste" (se tegning), som kan købes i alle fotoforretnin­ger. Har man tilbøjelighed til fugtige hæn­der, kan man tage et par hvide bomulds­handsker på. Til montering af dias kan også anvendes en diasskærer eller monteringsmaskine, som færdigmonterer diasbillederne i pap- eller plastrammer på et øjeblik.

107

Mærkning af dias Det vil være en god ide at mærke sine dias, når man har udvalgt og bestemt den rækkefølge, de skal have i filmen. Man ta­ger sit dias, vender retsiden (den lyse side) ind mod sig selv, vender motivet "på hove­det" og sætter sit mærke i øverste højre hjørne. Sådan sættes de også i kassetten el­ler karrusellen, når de skal vises, idet pro­jektoren under fremvisningen selv vender diasbilledet uden at spejlvende det. Til mærkning kan man bruge en dias-pen (filt­skriver), som har den egenskab, at farven sidder fast på plastic og glatte flader. Ad­varsel: Brug aldrig klæbemærker, tape el­ler lignende som mærkning. Det kan bevirke at dias'et sætter sig fast og stopper billed­skiftet og evt. laver ravage i billed­rækkefølgen.

Opbevaring af dias Man kan opbevare sine dias i de kasetter eller den karrusel, der anvendes ved frem­visningen. Så er de altid klar til at vises . Dias kan også opbevares i transparente plasticlommer (A/ 4) med små lommer til hvert dias. Disse lommemapper kan enten sættes i et ringbind eller i hængemapper. Der findes naturligvis andre former for op­bevaring af dias; det vigtigste er, at man finder frem til et system, man selv kan an­vende og overskue, selv når man er i besid­delse af flere tusinde diasbilleder. Det ideelle opbevaringssted for diasbille­der er på et tørt, køligt og mørkt sted med ren luft. (Der kommer f.eks. mange farlige dunster fra friskt fyrretræ, spånplader m.v . ) .

1 08

Gamle dias Lad være med at smide gamle eller tilsyne­ladende dårlige dias-billeder væk. Pludse­lig en dag kan de blive anvendelige i andre sammenhænge end det, de oprindeligt var tænkt til (f.eks . sandwichbilleder, trick o.m.a . ) .

Kopiering af dias I nogle tilfælde har man brug for flere lys­billeder af samme motiv. Man kan så an­vende en diadupl ikator, som består af en forsats, der monteres direkte på kameraet. (Der anvendes her en Ektachrome diadu­plikatfilm) . Diaduplikatoren kan både an­vende monterede dias og film i ruller eller strimler. Man kan i nødstilfælde affotogra­fere fra et dias, der projiceres op på en lys­billedskærm, men kvaliteten bliver ikke så god som ved anvendelsen af en diaduplika­tor. Endelig kan man få lavet sine kopier hos fotohandleren. Som et ekstra raffine­ment kan man ved hjælp af en diaduplika­tor lave dias-udsnit fra dias (f.eks. komme tættere på en detalje) . Brug altid et master-billede (originalopta­gelsen) som grundlag for kopiering. En sådan kopi kommer meget tæt på master­billedet, men kan ikke anbefales at gen­producere fra.

Projektionsskærme Der findes flere typer af projektions­skærme, som også har forskellige evner til at reflektere lyset. Nogle skærme har fast stativ, andre fungerer som rullegardiner. En hvid mat skærm reflekterer lyset i alle retninger, d.v.s. at man kan se billedet uan-

set, hvor man sidder. Perleskærmen viser et billede mere skarpt, men kun hvis tils­kuerne sidder lige foran skærmen. Man kan også anvende en sølvskærm, hvor reflektio­nerne kan virke lidt "metalliske" . Sølv­skærmen er velegnet til steder, hvor det er vanskeligt at mørklægge. løvrigt kan enh­ver hvid væg, papplade, lagen o. lign. an­vendes til at projicere på, dog ikke med samme kvalitet som på skærme.

Diasrammens placering iprojektoren Ved fremvisningen skal den lyse retside af dias vende bagud mod projektorens lampe (den lyse farve afviser som bekendt varme bedre end den mørke). Den lyse side er også bedre at skrive på.

Fremvisning Når en lyd / dias-film skal vises, bør der være absolut mørkt i rummet, så tilskuerne "tvinges" til at se på skærmen. Anbring eventuelle højttalere i umiddelbar nærhed af skærmen og i ørehøjde, så vil man for­nemme, at lyden kommer "fra" billedet. Vær godt forberedt, når dias-filmen skal vises offentligt. Hvis man p.g.a. lokalefor­holdene er nødt til at sætte sine projektorer på skrå, skal man samtidigt sørge for, at skærmen har samme skråstilling, ellers vil der opstå en "forvridning" af billedet. Sæt projektor, båndoptager og højttalere op i god tid og vær sikker på, at det fungerer. Hav evt. en ekstra projektor-pære med. Der er ikke noget mere irriterende end at komme til en lyd/ dias-forevisning, hvor der "fum­les" med ledninger, lyd og billeder før fo­restillingen. Er alt derimod på plads og i

orden i god tid, kan man enddog spille lidt dæmpet musik gennem højttalerne, medens tilskuerne indfinder sig. Det viser, at der er check på tingene, og det sætter stemningen i vejret.

109

Nogle råd om Lyd/ dias-udstyr

De fleste er i besiddelse af et kamera, og næsten alle ejer også en kassette-båndop­tager med mikrofon. Det er alt, hvad der er nødvendigt af udstyr for at kunne producere en meget enkel lyd/ dias-serie. Dette udstyr kan naturligvis anskaffes fra helt enkle modeller til meget avancerede computer­styrede modeller. De sidste er absolut ikke nødvendige at anskaffe sig for at kunne lave en hæderlig og flot lyd/ dias-film. En kassette-båndoptager behøver ikke at koste alverden. I nogle tilfælde (f.eks. ved tale og interviews) kan selv små "lom­memodeller" bruges . Men vær alligevel opmærksom på den vigtige rolle en god lyd­gengivelse kan have for en lyd/ dias-film. Selv de allerbedste diasoptagelser kan blive "ødelagt" af en ringe lydoptagelse. Skal man derimod have en båndoptager, der udover den almindelige båndopta-

1 1 0

gerfunktion kan styre lysbilledprojektorer via diasynchronisator eller overblændings­udstyr, er der kun få på markedet. Bl.a. Ko­dak S-AV Casette Recorder 200 (mono) og Philips A V-båndoptager - D 6920 Mark 2 (stereo) . Philips-modellen har f.eks. Stere­olyd indbygget forstærker, freehead p å spor 4, både net- og batteridrift, såvel DIN­som phonostik for tilslutning til andet au­dioudstyr. Endvidere er der hastighedsre­gulering (pitch Control) på ± 15%, manuelt

eller elektrisk reguleret. Sound on sound funktion, hvor man kan lægge en ny ind­spilning ovenpå en gammel, f.eks. lægge en kommentar ind på et stykke musik. Den nye indspilning vil så fades ind, og den gamle indspilning vil fades ud. Med Post-fading (som har samme fremgangsmåde som for sound on sound) kan man slette uønsket dele af en indspilning, men uden at man laver en

ny indspilning. Til denne båndoptager er specielt udviklet en diasynkroner (Diapil­ot EM 1920), som kan tilsluttes alle automa­tiske projektorer, så et lyd/ dias-program kan præsenteres fuldstændigt automatisk. Der stilles to hovedkrav til båndoptagerne.

l ) god kanalseparation således at styre­signalerne ikke siver over og kan hø­res på lydkanalerne, og således at sig­nalerne på lydkanalerne "forurener" styrekanalens impulser til overblæn­dingsenheden.

2) mulighed for samtidig ind- og afspil­ning, således at man er i stand til at høre lydsiden, medens man indkoder s tyresignalerne.

Disse krav opfyldes ikke af en almindelig kassettebåndoptager, men derimod af en A V -båndmaskine.

Dias-projektorer (lysbilledapparater) Når man er færdig med at producere sin lyd / dias-film, kommer naturligvis det al­lermest spændende øjeblik. .. nu skal den for første gang vises for et publikum. Hertil er det naturligvis nødvendigt a t have en projektor (foruden båndoptageren). Hvis man ikke selv ejer en projektor, er der flere muligheder for at låne eller leje (på skolen, institutionen, Amtscentralen eller hos den lokale fotohandler o.s .v.), se adres­se på side 1 19. Ønsker man at anvende overblænding i sin lyddias-film, skal man bruge 2 AV-projek­torer af samme fabrikat. (Det kaldes "over-

blænding", når 2 projektorer skiftevis pro­jicerer diasbillederne op på lærredet, hvil­ket bl .a . giver nogle bløde overgange fra billede til billede. Samtidig forhindrer det de "sorte huller", der ellers vil opstå, når der skiftes billede.) Det er desuden nødven­digt at tilkoble de 2 projektorer til en over­blændingsenhed (se side 1 1 6) . Overblændingsudstyr kan inddeles i 2 ho­vedgrupper:

l ) Analogt 2) D i g i t a l t

Det analoge udstyr e r fremstillet i to ho­vedtyper :

a ) 1 000 hertz impulstone (evt. kort og lang)

b) Glidetonesystemer (en tonegenerator styrer lampespændingen)

Det digitale udstyr er ved at være ene­rådende på markedet. Det deles også op i to hoved typer:

a ) Real time udstyr - synkroniseringen og kodning skal foretages medens "musikken" kører.

b) Udstyr med hukommelse - effekter og overblændinger kan lag­res i hukommelsen og først i sidste fase synkroniseres der. Alle rettelser kan foretages i hukommelsen, før der indspilles på bånd.

Det digitale udstyr er mere fleksibelt (mange effekter og mange projektorer) og meget mere driftsikkert (ikke følsomt for

1 1 1

"drop-outs" fra styrebåndet) end det ana­loge udstyr.

Styring af billedskift uden overblænding Med Philips DIASYNCHRONISATORER­NE type L-1 , L-2 og L-3 er det muligt at få enhver stereobåndoptager til at styre en, henholdsvis 2 og 3 automatiske diaprojek­torer. Princippet er, at diasynchronisatoren tilsluttes båndoptagerens liniebøsning, der­af typebetegnelsen L, og diasprojektorens fjernbetjeningsbøsning. Båndoptageren stil­les på indspilning, og man sætter (for L-1 's vedkommende) standard 1000 Hz skifteim­pulser ved at trykke på diasynchronisa­torens indspilleknap. Når båndet afspilles aflæser diasynchronisatoren impulserne og giver billedskift fremad på projektoren. Der er ingen problemer med nettilslutning eller batterier, da diasynchronisatoren strømforsynes fra projektorens lavvoltsy­stem. Nærmere information se adresselisten side 1 1 9 (P.B. Schmidt) .

Kodak overblændingsenhed De fleste projektor-mærker har også egne overblændingsenheder. Prisbillige over­blændingsenheder kan stort set kun an-

1 12

vendes i forbindelse med eget mærke. Kodak h ar udviklet en overblæn­dingsenhed (KOD AK S-A V) . Den er digi­talt s tyret af en microprocessor. Over­blændingsenheden er udviklet til styring af lyd-dias-programmer med 2 Kodak Caru­sel-projektorer og kan betydelig mere end dens beskedne ydre antyder. Der er f.eks. mange valgmuligheder for variation i over­blænding billed på billed (med 5 tidsin­tervaller) klip, sammenkopiering, anima­tion, flash, fastfrysning og op- og nedtoning. Det er endvidere muligt at kombinere disse mange effekter i vilkårlig rækkefølge.

Tekniske oplysninger og data • En vigtig egenskab ved KOD AK S-A V

programmerbar overblændingsenhed er "SYNC-funktionen", der er et resultat af moderne microprocessor teknologi. Synkroniseringen af billed og lyd garan­teres ved hjælp af et digital signal, der automatisk lagres under programmerin­gen. Dette betyder i praksis, at specifikke sekvenser i et lyd-diashow kan vælges via taperecorderen, hvorefter magasinet automatisk vil bevæge sig til den rette position. Selv når • tapen har været hurtigspolet frem el­

ler tilbage • projektoren har været tændt eller

slukket • projektorens netkabel har været truk­

ket ud af stikket • tapen "falder ud" vil synkroniseringen mellem billed og

lyd automatisk blive genoprettet. Alle de nævnte effekter kan program­meres og lagres med en kassette- eller spolebåndoptager.

• Hver KODAK S-AV programmerbar overblændingsenhed kan sammenkobles med op til tre overblændingsenheder til styring af multivisionsprogrammer med op til 8 Kodak Carousel projektorer.

• AUX-forbindelsen kan anvendes til sam­menkobling med andet A V -udstyr, som

f.eks . • filmfremvisere • båndoptagere • fl a s h • projektørbelysning o.s.v. som herved kan tændes og slukkes auto­matisk.

• Selv en tredie projektor kan tilsluttes (med fremadgående billedskift) til sup­plering med yderligere effekter som f.eks., indprojicerede tekster, diagram­mer etc.

• Traditionelle lyd-diashow, der er kodet med 1 000 Hz, kan afspilles ved hjælp af egnet båndafspiller.

• El-specifikation: 220 volt, 50 Hz.

Køb af projektorer Ved anskaffelsen af projektorer, er der 2 standardtyper at vælge imellem. En projek­tor baseret på, at diasbillederne sidder i en carussel, d.v.s. at billederne (80 stk) sidder i et rundt magasin, som i princippet kan køre rundt i projektoren og vise billeder i det uendelige. I den anden type projektor sidder diasbillederne i en kassette eller

"slæde" (en lige kasse) . Kassetterne kan en­ten rumme 36 eller 50 dias. Endvidere har enkelte modeller udviklet et system, så man kan sætte flere kassetter sanmen via en clips, således at flere billeder kan vises sammenhængende. Kassetterne glider så på en speciel skinne. Herved undgår man for mange skift af kassetter, hvis dias-pro­grammet er langt. Hvis man ikke har råd til at købe hele ud­styret på en gang, vil det være fornuftigt at starte med at låne eller leje det først (se adresse side 1 19) . Udviklingen indenfor lyd/ dias-udstyr går så hurtigt, at man let risikerer, at den model man købte forrige år, er blevet erstattet af en ny model med helt andre tekniske egenskaber. Og husk, som tidligere nævnt, man kan sag­tens lave et flot dias-program ved hjælp af en enkelt projektor.

Standardprojektoren er Kodak Carousel projektoren med rundmagasiner og 12-spolet AV-stik for tilslutning af overblændings­udstyr. De forskellige Kodak-projektorer er beskrevet på side 1 14. Projektorer med kas­settemagasiner anvendes ikke til prof. brug. De findes til overblændingsbrug, men da med spedalstik til bestemte typer ikke-

. prof. overblændingsudstyr. De vigtigste krav projektoren skal opfylde er: Rundmagasin 12-spolet A V -stik Godt lysudbytte Jævn lysfordeling God køling i billedskakten Og ikke mindst skal den være driftssikker.

1 1 3

Præsentation af Kodak-projektorer

Gennem 25 år er Kodak Carousel systemet blevet det mest anvendte inden for profes­sionel fremvisning af dias . Carousel systemet anvendes i dag i de fleste professionelle forevisninger med overblæn­ding og styring via båndoptager eller person­al computer. Carousel projektorer findes i dag i 2 forskel­lige serier og i 7 forskellige modeller. De væsentligste forskelle på 1000 serien og 2000 serien er, at 1 000 er i kunststofkabinet og med 1 lampe, hvorimod 2000 serien er i s tøbt aluminium og med indbygget ekstra­lampe. Den driftsikkerhed, som værd-sæt­tes af de professionelle, findes såvel i 1000 som i 2000 serien.

Kodak Carousel 1 0 1 0 er til enkeltbilled­fremvisning ved hjælp af fjernbetjening el­ler interval timer. Kodak Carousel 1 030 har indbygget inter­valtimer samt autofocus. Kodak Carousel 1 050 kan anvendes til en­keltbilledfremvisning og til overblænding. Den har også indbygget autofocus.

Kodak Carousel 201 0 er til enkeltbilled­fremvisning og har automatisk nulstilling af magasin. Kodak Carousel 2050 er den projektor, som oftest bruges, når professionelle diashow præsenteres.

1 14

Denne projektor kan også bruges til enkelt­billedfrem visning. Kodak Carousel 2050 AF er som 2050, men med indbygget autofocus.

Endvidere findes Kodak Carousel S-AV 1020 Quick Change System, som er et fær­digpakket system med to Carousel projek­torer til billedskrift uden mørkepause.

Endelig leveres Carousel model 1050/2050 i et grundmodul med 1 Carousel S-A V 1050 el. 2050 projektor samt i Kodak Cassette Recor­der model 200. Udstyret er placeret i en so­lid transport/ opstillingskuffert, der kan anvendes uden at pakke udstyret ud. Til systemet findes et udbygningsmodul med 1 Carousel S-AV 1 050 el. 2050 projektor samt 1 Kodak Programmable Dissalve Control, ligeledes i transport/opstillingskuffert

Med dette system er man nemt og hurtigt i stand til at præsentere sine billeder med overblænding mellem 2 Carousel projektor­er styret af en Casette Recorder.

Alle Kodak Carousel projektorer som sælges i dag har 24 volt, 250 watt halogen­lampe. Til projektorerne kan leveres et bredt udvalg af objektiver i forskellige brændvidder, samt et stort program i andet tilbehør .

1 1 5

Forskellige diaprojektorer Der er naturligvis mange andre modeller at vælge imellem. Her vises kun et lille udvalg. Projektorens objektiv fås i de fleste model­ler både med zoom og med fast brændvidde.

1 1 6

Objektiver med fast brændvidde er at fo­retrække, idet man for et givet beløb får be­dre skarphed, større lysstyrke og nemmere indstilling.

13miih Pa;rimat flfiiltimJg

øJndoptager

l l l l

..� · ase11hed Overblænum,;

Ca. billedbredde i meter Ved diapositivformat 24 x 36 Projektionsatstand i meter Objektiv br•ndvidde i tnm 26 36 51 55 85 93 150 180 250 70- 120

0,4 0.54 0.39 0.27 0,25 - - - - - - -

0,5 0. 67 0.49 0.34 0.32 - - - - - - -

0,6 0.8 1 0.58 0.4 1 O,JB 0,25 - - - -

0.30 -0, 7

0.9 1 0,68 0.48 0.45 0.29 0.26 - - -0.35 -

0,8 1 .08 0. 78 0,55 0.5 1 0,33 0.30 - - -

0,40 -0, 9

1 .2 1 0,88 0.62 0,57 0.37 0.34 - - -0.45 -

1 1 .35 0.97 0.69 0.54 0.4 1 0.38 - - -

o.so -1 ,5

2.02 1 ,46 1 .03 0,95 0.62 0.56 0.35 - -0. 75-0,44

2 2.69 1 ,94 1 .37 1 .27 0,62 0, 75 0,47 0.39 0,28 t .OO-o.58

2,5 3.36 2.43 1 , 72 1 .59 1 ,03 0.94 o.sa 0,49 0,35 1 .25-0, 73

3 -2,92 2.06 1 .9 1 1 ,24 1 , 1 3 0, 70 0,58 0.42 1 ,50-0,68

4 - -2. 75 2,55 1 .65 1 .50 0.93 0, 78 0,56 2.00- 1 , 1 7

5 - -3.43 3. 1 8 2.06 1 .68 1 , 1 7 0.97 0, 70 2.50- 1 ,46

6 - -4 , 1 2 3,81 2.47 2.26 1 .40 1 . 1 7 0.84 3.00- 1 , 75

7 - - - -2,88 2.63 1 ,63 1 .36 0,98 3,50-2.04

8 - - - -3.29 3.01 1 ,87 1 ,56 1 . 1 2 4,00-2.33

9 - - - -3, 70 3.39 2. 1 0 1 . 75 1 ,26 -

2,63

10 - - - -4, 12 3, 76 2.33 1 . 95 1 ,40 - 2,92

12 - - - - - -2.80 2.33 1 .68 - 3.5o

14 - - - - - -3,27 2. 72 1 ,96

4.08

16 - - - - - -3, 73 3. 1 1 2.24 - -

18 - - - - - -4,20 3.50 2.52 - -

20 - - - - - - -3.88 2.80 -

1 1 7

Afslutning Det har været mit ønske med denne bog at fortælle lidt om, hvor spændende det kan være at arbejde med lyd/dias-film sammen med børn og unge. Forhåbentlig har de mange billeder dokumenteret, at på trods af at vi alle er blevet storforbrugere af bille­der i vores hverdag, kan disse indtryksbom­bardementer også anvendes konstruktivt. Det sker bl.a., når vi selv bliver billed­producenter. Lyd/ dias-mediet er i den sam­menhæng et fortræffeligt arbejdsredskab. Erfaring er knyttet til handling, og børn vil gerne bruge deres sprudlende energi, de vil undersøge, undres, stille spørgsmål, mod­tage udfordringer og handle. De er blot afhængige af, om vi voksne giver

1 1 8

dem muligheder for det. Men vi må ikke "overtage" børnenes arbejde, hvad der na­turligvis let kan ske i vores iver for at hjælpe dem (som f.eks. når man laver dias-film sammen) . Børn er utrolig gode til at fabulere og fantasere, bruge billeder som et sprog, og med udgangspunkt i deres egne erfaringer har vi et utroligt materi­ale at hente s tof fra til f.eks . lyd / dias­film. Og i poreessen med at lave filmen ligger der mange sjove oplevelser og ven­ter, samtidigt med at vi får mulighed for at trænge en lille smule ind i børnenes ver­den. Jo, lyd/ dias er et spændende medie i ar­bejdet med børn og unge.

Litteraturliste og adresser Billedanalyser o g biledpædagogik Bisgaard, Niels Jørgen m.fl. Børn, kultur, billeder Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur 1 979. Hæftet lægger op til debat om børns bil­ledbrug og især skolens indsats. Hæftet er det tredie i serien Børn­Kultur-Samfund. Andre titler er: Billede af børnekulturen.: - Teater for børn - Børn og film - Børn, radio og TV - Børn, bøger, læsning. - Børn, drama, teater. Brookes, Mona: Tegn med børn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1988. Bogen beskæftiger sig med, hvor­dan man skal undervise børn i teg­ning. Den er lagt an på, at børn og voksne i fælles1<ab lærer at tegne. Der kan nok sættes spørgsmålstegn ved M.B.'s metode, men bogen er alligevel lærerig for den, der be­skæftiger sig med børns tegninger. Fischer, lllia - Madsen, Bent Leicht

SE HER! Forlaget Børn og Unge 1 984 En fremragende bog for alle der der interesserer sig for forholdet mel­lem børn og voksne. Forfatterens hovedsynspunkt har været, at se l vom den planlagte aktivitet må ske forekommer at være me­ningsfuld f.eks. bestemt ud fra hvaa barnet har brug for som vok­sen, så er aktiviteten ikke me­ningsfuld ud fra barnets synspunkt, hvis barnet ikke er opslugt, op­mærksomt, nysgerrigt og undrende. Forfatterne refererer til diskussio­ner og analyser af de to fænomener "pædagogens kaosangst" og ''børns opmærksomhed" og påpeger, hvor vigtigt det er, at inddrage overvej­elser over børns opmærksomhed i den praktiske pædagogik. Flensborg, Ingelise - Sørensen, Bir­gitt Holril Temaer i billedpædagogik Gjellerup 1983 Bogen behandler i teori og praksis, hvordan tematisering kan give børn og un�e mulighed for at ud­trykke menmger, fø1elser og fanta-

si visuelt. Hensigten er at bidrage til en praksisændring i formnings­undervisningen, for derved at udvi­kle børnenes billedbevidsthed. Bo­gen henvender sig til alle, der be­skæftiger sig med børn og billeder. Ingemann, Bruno: Mediernes fængslende verden Fremad 1983 En debatbog om mediernes plads i vores liv, forandringen af omverde­nen og af os se! v. Bogen OJ?Stiller nogle sigtepunkter for en aktiv brug af medierne - også af de "små" me­dier (herunder l yd/ dias), som er tilgængelige for bevægelserne og de berørte mennesker. Kjørup, Søren: Hvorfor smiler Mona Lisa? - en bog om billeder og deres brug. Gjellerup 1982 Bogen mdeholder eksempler på bilfedanalyser og redegørelser for, hvad billedsprog er, bruges til og har været brugt til. Der gives ek­semplariske analyser af billeder fra renæssancen til vor tid med te­oretiske afsnit om: - Forholdet mellem billedsprog og

virkelighedsoplevelse - forskelle på verbalsprog og bil­

ledsprog - brug afbilleder som dokumenta­

tion og som bærere af meddelelser - det historiske perspektiv i brug

af billeder - billedets socialhistorie - billed trykkunstens betydning.

Kohler, Rolf - Pedersen, Kristian: Børns billedproduktion i en billed­kultur Ulrika 1 978 Bogen gør et forsøg på at nyformu­lere teori om børns billedproduk­tion, idet forfatterne prøver at forstå denne i en billedsproglig, hi­storisk og kulturel sammenhæng. Den henvender sig først og frem­mest til pædagoger, der arbejder med formning i institution og skole, og for studerende, der uddanner sig til at arbejde med børns billedpro­duktion de samme steder.

Nielsen, Bo: Billedlæsning/Billedpolarisering C.E.C. Gad, København 1981 Billedpolarisering betyder mod­stilling af forskellige billedud­tryk. Hvad sker der, når man kon­fronterer billeder? Hvilke form-

sprog benytter de enkelte billeder sig af, hvad er det for nogle virk­ninger, der opstår, og hvilke ideo­logiske eller psykologiske konse­kvenser afsløres derved? Ved en sammenstilling af en række eksem­pler, skal læseren i stadig større omfang selv tage stilling til pro­blematikken. Værge, Bent: Da tegneserien blev voksen Forlaget Stavnsager 1 983 Bogen er en introduktion til de mange stærkt fornyende tegneseri­er, der er udkommet på dansk i de senere år . Bogen beskæftiger sig med det, der er det essentielle vedr. gode tegneserier - bl.a. for­hold som æstetik, sanselighed og bevægelig-hed i billedsproget, kompositioner og andre visuelle og "filmiske" elementer i tegneserier.

Tidsskrifter BIXEN Tidsskrift om miljøer og medier for børn og unge. Munksgaard, Nørre Søgade 35, 1016 København K. Tif. Ol 12 70 30 BUKS Børn e- og ungdomskultursammen­slutningen. Bygning 3�5, lo�ale 332, ÅrFms Umvers1tet, 8000 Århus C,

Tif. 06 13 67 1 1 , lokal 574 FILM UV Mediepædagogisk tidsskrift. Niels Hemmmgsensgade 20, 3., 1 153 København K. Tif. Ol 13 43 78

Fotografering Langford, Michael: Fotogrundbogen Gyldendal 1979 Denne store fotobog er en virkelig oplevelse, samtidig med, at det er gedigen underholdning og uddan­nelse imod bedre billeaer. Der be­rettes om alt, hvad der er værd at vide om foto, kamerateknik, billed­opbygning, mørkekammer-arbejde, specielle tekniker, farvefotografe­rmg, farveprocesser og -kopier. Der er I<emiske formler, metodebeskri­velser, råd og fiduser, tommel ­fingerregler og fummelfingertips.

1 1 9

Lydarbejde Bonde, Bent Nørby: Radiohåndbog Fremad 1984 Bogen giver en række metoder in­den for ideudvikling, research, in­terviews, reporta�e, manuskript­skrivning, redigermg. Tingene fili­ver gennemgået både tel<nisk og indholdsmæssigt. Bogen er udmær­ket egnet som opslagsbog, men kan også læses fra start til slut med stort u dbytte. Radiohåndbogen henvender sig især til journalist­elever, mediestuderende og aktive i lokalradioerne. Schou, Ib Schifter og Olsen, Ulla Kofod: Lav et radioprogram Carlsen Tema 1984 Bogen er en praktisk gennemgang af, b vad man skal gøre fra start til slut, når man vil lave et radiopro­gram eller arbejde med lyde: Tek­nik - Research - Interviews - Re­porta�e - Klippemanuskript - Re­digermg - Studietekster - Afvik­ling. Bogens udgangspunkt er, at al­le I<an gå i gang. Hvad enten man er alene eller en gruppe. Hvad en­ten det er som led i undervisning el­ler for at bruge ytringsfriheden.

Fotokataloger (kan afhentes gratis hos fotohand­lere) udkommer 2 gange årligt. Foto netop nu (foto-expert forretninger) .

Kamera 6 (alle fotoforretninger).

Lyd/billede Andersen. Lars Buhl m .fl.: Vieloria's Lyd/billedbog Victoria 1979 Den første bog, der Rå dansk har beskæftiget sig med lyd/ diasme­diet. Det er en lidt rodet bog, men der er alligevel mange nyttige op­lysninger at hente om f.eks. opta­gelse af billede og lyd, redigermg, mørkekammerarbe]de, overspil­ning, forevisning m.v. Ingemann, Bruno: Lyd/dias håndbog Fremad 1984 Håndbogen er den introduktion til

120

l yd/ dias-mediet. Den beskriv er den nødvendige teknik - men viser også mange eksempler på, hvordan man kan fortælle nistorler med mediet. Hele arbejdsprocessen !?ennemgås -fra man har fået en ide - og til det færdige show. Den viser også, hvor­dan man kan planlægge sin produk­tion. Hvordan man får lavet gode optagelser af lyd og billeder. Ingemann, Bruno og Knudsen, Mo­gens A: Videohåndbog Fremad 1983 Selvom bogen først og fremmest handler og brugen af video som me­die, kan aer hentes mange værdi­fulde råd for den, der arbejder med lyd / dias-film . Bl .a. om hvordan man kan fortælle historier med lyd og billeder, både som fiktion og som reportage fra virkeligheden.

Udenlandsk litteratur: Kodak: Images, images, images.

The l3ook of Programmed Multi-Image Production. (Kodak PubHeation No. S-1 2 )

Kodak: SLIDES. Planning and Producing Slide Programs (Kodak PubHeation No. S-30 )

Lewell, John: Multivision . Focal Press (Arnold Busk)

Hvor kan man få hjælp til at producere lyd/dias Billedfabriken, Vindergade 12, 5000 Odense C, Tlf. 09 14 96 24 Det Danske Film værksted, Vesterbrogade 24, 1610 København v. Tlf. 01 14 16 24 Medieværkstedet i Vendsyssel, Hjørring Seminarium, 9800 Hjør­ring. Tlf. 08 92 32 66 Århus Filmværksted, Carl Blochsgade 28, 8000 Århus C. Tif. 06 19 65 55

Salg/Udlejning af lyd/dias­udstyr DIA-TECH, Spontinisvej 7, 2450 København SV. Tlf. Ol 44 13 lO Fyns A-V-Service, Vestergade 43,

5000 Odense C. Tlf. 09 1 1 68 38

Photo av en gros, Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J. Tlf. 06 28 73 44 Photo 2, Frederiks A11e 96, 8000 Århus C. Tlf. 06 12 74 55

Photo 5, Østerå 4, 9000 Ålborg. Tlf. 08 16 71 77

P.B. Schmidt, Strandvejen 276 B, 2920 Charlottenlund. Tlf. Ol 63 71 05

Kodak a.s., Roskildevej 16, 2620 Albertslund. Tlf. 02 64 71 1 1 Polaroid, Blokken 75, 3460 Birke­rød. Tlf. Ol 81 75 00

Lydudstyr Billed & Lyd-expressen, Thomas B. Trigesgade 26, 5000 Odense C. Tlf. 09 12 27 30 Radiohuset AV + broadcast divi­sion, Holmstrupgårdvej 246, 821 0 Århus V . Tlf. 0 6 2 4 4 2 22 Tuxen AV-center aps, Vester Vold­gade 14, 1552 København V. Tlf. Ol 12 81 86

Tegneartikler Art Tegn Nr. Farimagsgade 1 1, 1364 Køben­havn K. Tif. Ol 15 63 Ol Mejlgade 28, 8000 Århus C. Tlf. 06 19 03 00

Proff. lyd/dias produktion/forhandlere AV-Compagniet, Wilstersgade 1 0, 8100 Århus C. Tlf. 06 198919

Dansk Dia-produktion, Hvidovre­vej 340, 2650 Hvidovre. Tif. Ol 78 33 70

Dansk Diavision as, Roskildevej 187, 2500 København. Tlf. Ol 46 10 41

Diagraf as, Bomholmsgade 1, 1 226 København K. Tif. 01 32 30 32

CA T -Productions, Roarsvej 5, 8230 Åbyhøj. Tlf. 06 15 87 00

B�U B�U

B�U �lijg

B�U B� U

B� U B�U

B�U B�U

B� U �lijg

BUKS TIDSSKRIFT INDEHOLDER: NR. 1: Antologi om børn og unge og medier, musik, bøger,

film m.v. (Udsolgt) NR. 2: Artikler fra Internationalt ungdomskultur seminar.

NR.3:

NR. 4:

NR. 5:

NR. 6:

NR.7:

NR. 8:

NR. 9:

NR.10:

NR. 11:

NR. 12:

Indlæg fra bl.a. Helmuth Hartwig, Dick Hebdige, Mica Nava. Temanummer om børnekulturproduktion.

Antologi om nutidens unge. Bl.a. indlæg fra et Ungdomsseminar BUKS afholdt som indledning til ungdomsåre t.

Temanummer om Unges kulturproduktion.

Skolestart - skolefritid.

Pædagogik -Terapi.

Kys mit knurhår. (Udsolgt)

Børn og humor.

Børn og leg.

Børn og nye medier.

Børn. unge og arbejdet med LYD/DIAS

(Børne- og Ungdomskultursammenslutningen) er en tværfaglig organisation med medlemmer fra mange faggrupper fra hele Danmark. Bliv medlem af BUKS. Du får løbende BUKS tidsskrift samt forskellige tilbud om deltagelse i fore­drag. møderækker, seminarer samt andre aktiviteter indenfor børne- og ungdomskultur. Ved indmeldelse nu. får du gratis alle tidligere udkomne nr. af tidsskriftet så længe lager haves.

� � Børne-og Ungdomskultur-� � sammenslutningen

Århus Universitet. Bygn. 325, lokale 332, 8000 Århus C

Tlf.: 06- 13 67 11. lok. 574 (ti.+ to. 10-14) Giro 7 39 89 99 Medlemskab for l år: 120 kr. for enkeltpersoner. 220 kr. for foreninger.

LYD/DIAS

ET SPÆNDENDE MEDIE I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE

er en bog der beskriver en lang række projekter der tager ud­gangspunkt i børn og unges egen verden og hverdag.

Det er en bog der er fyldt med eksempler på hvorledes emner og ting fra medieverdenen bliver til børn og unges egne udtryk.

Der er f .eks. børnenes egen udgave af Dallas, af Olsen­banden, og projekt reklame og mange andre spændende em­ner. Et aktivt medieudtryk, hvor børn og unge selv er driv­kraften og skaber en modkultur til det passive medieforbrug.

Bogen giver nogle nye bud på hvordan man selv, i skoler, på institutioner og hjemme, kan gå i gang med både små og store medieprojekter.

ISSN: 0108-8963