BØRNE- OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNINGEN NR.9 NOVEMBER 1987

TEMA: BØRN OG HUMOR

HE:R fP.. DEr -SroA� Lf\;.sER\lM PÅ �NiVE.RS\ II(TE:'r • j-\''lo({ ANAlt SoFi(s FA p. l.�SFR R.USSi5K. •

•• Børne- og ungdomskultur­sammenslutningen

BØRN OG HUMOR

NOVEMBER 1987

NR, 9

2

KONTAKTA D RESS E:

BØRNE- ,OG UNGDOM8KU LTU RSAMMENSLUTNI NGEN

Aarhus Univ er s i tet

B ygning 3 25 loka le 3 32

DK- 8 0 0 0 Arhus C

Te l f : 0 6 1 3 6 7 1 1 lokal 5 7 4

REDAKT I ON :

F l emming Mou ri t s en

Cars ten Jes s en

LOGO: Per Eski ld s en

ISSN : 0 1 0 8 - 8 9 6 3

E f tertryk med ki ld eangiv e l se t i l lad t

Med lems skab i BUKS: 1 00 kr. for enk e l tper soner

2 00 kr . for i n s t i tu t ioner . Giro 7 3 9 8 9 9 9 .

BUKS nr . 9 er ud givet med støtte fra Ku lturmini­

steriet.

NOVEMBER 1 9 87

INDHOLD :

Forord

FLEMMIN G MOU RI T S EN :

Fortæl lerro l l en i børns fortæl l i nger .

Hvori b l and t andet også humorens

d imen s ione r behand le s

B EN GT AF KL IN TBERG :

Var for a r B e l lmanh i s to r i e rna ro l i ga? En

textanalys af B e l lmanh i s torier bl and

sv ensk a sk o l b arn

ROLF ROMØREN :

Humorasp ek t e r i fØrskol ebarns forte l l inger

I VAR S ELMER-OLSEN :

Ugh , Ugh , p ø l se med lugg! Barns v i t sar og

gåter fra e t formsynsp unk t

RE IMUN D KVI D ELAN D :

B arns v i t s ar og gåter frå e in sa s i a l i s e r i n g s ­

synsv ink e l

CARSTEN JES S EN :

L i s t og latter . Om bØrn , bØnder og f r i sætte l ­

se a f soc i a l fanta s i ge nnem komik i l i tteratur

s . 4

s . 7

s . 32

s . 4 7

s . 7 8

s . 1 3 3

s . 1 4 9

3

4

FORORD

BØrn og humor var ternaet for et nord i sk seminar som blev ar­

rangeret a f Iv ar S e lmer-Olsen og Frode søbstad for d et nor ske

Senter for Barne forskn ing (NAVF) i j anuar 1 9 8 7 . I serninaret

del tog forskere fra forske l l i ge fagområder : Kul tur forskere

( fo lk lori ster, l i tterater og en teate r forsk e r), p s ykologer

og med ieforskere . P å grund lag af ind lægene fra serninaret har

Senter for Barne for skning ud send t en artike l s arnl ing : "Barn

og humor " ( r apport nr . 1 3) .

Dette nummer af BUKS rummer en d e l af b idragene t i l denne

rapport og er r e s u l tat af et samarbe jde med NAVF i for læn­

g e l s e af vore s de ltage lse i serninaret og bidrag t i l rappor­

ten . Vi e r s å led e s red ak tørerne, bidragyderne og NAVF ' s Sen­

ter for Barne forskn ing tak skyld i g .

V i har koncentreret os om de artik l e r, der hand ler om børns

kulturp rod uk t ion . D e hand ler ikke blot om børns humor og

fortæ l l inger, men har også et bredere perspek t iv . Grundene

t i l at udg iv e dem i en dansk sammenhæng er f l ere : For det

før s te er der tale om væ sent l i ge artik l e r a f kornpetente folk .

For d e t and e t er det begrænset, hvad der er pub l iceret i

D anmark om dette emne . En nord i sk tran s f u s ion kunne medv ir­

k e t i l at åbne e t bredere felt . For d e t tred ie knytter num­

meret s i g t i l en række t id l igere numre af BUKS, der hand l e r

o m bØrns og unge s kulturp rodukt ion ( nr . 3 , nr . 5 , nr . 6 og

nr . 8 ) .

V i har valgt ikk e at over sætte art ik lerne . D e t sk u l le ikke

være uoverkomme l i g t at læse s i g varm på både norsk og svensk .

På denne måd e bevares også ek semp l ernes og bØrne fortæ l l inge r ­

nes f r i skhed . Ove r sætte l ser h a r det m e d at gØre d e m f la.de .

At der så smutter en enk e l t pointe på trøndersk i farten,

må tage s med .

B idragyderne i d e tte nummer er d e l s f o lk l or i s te r d e l s l i t­

terater . Bengt a f K l i ntberg som har sk rev e t a r t ik l en "Var­

f6 r i r B e l lmanh i s tor ierna rol iga? " er forfatter til en lang

række bøger og a r t ik l er om de d i gter i sk e f o lke tradit ioner

i bred for stand, b åde ældre og moderne, og han e r en a f de

få, der spe c i e l t har be skæ f t iget s i g med bØ rne trad i t ioner .

Han er ansat ved I n s t i tut fo r folk l iv s forskn ing, S tockholm .

Re imund Kv ide l and, der har sk revet art ik l en " Barns v i t sar og

gåter frå ein s o s i a l i s e rings synsv i nk e l ", e r l i geledes folk lo­

rist og har arbe j d e t med og skrevet om forsk e l l ige former

for k u l turtrad i t i oner, he runder bØrnene s . Han e r ansat ved

Etno- f o lk l or i s t i sk I n s t itut i Bergen .

Iv ar Se lme r - O l s e n, som har b idraget med artik len " Ugh, Ugh,

p Ø l s e med l ugg!", har i nd s am l et og undersøgt børns v i t ser

og gåder i et forskningspro j ek t . Artik len e r en udmøntning

af nog le a f r e s u l taterne fra dette arbe j de . Han e r ansat ved

HØgskole for fØr sk o l e lærerutd anning i T rondhe im .

Ro l f Romøren, for fatter t i l artik len " Humora spekter i fØr­

skolebarns forte l l inger ", har undersøgt børnehav ebørn s for­

tæl l inge r . Han e r ansat ved Kr i s t i ans and Lærerhøgskole .

F lemming Mour i t sens a r t ike l " Fortæl lerro l le n i børns for­

tæ l l inge r " e r l i ge lede s e t bidrag til det omt a l t e s eminar ,

men s C a r s ten Je s sen ar t ik e l " Li s t og l atter " ikke har noget

med denne baggrund at gøre . V i har ment , at den hører h j emme

i denne s ammenhæng, idet den hand ler om humor, komik og fan -

tas i i fortæ l l inger for børn . C a r s ten Je s se n e r t i lkny t t e t

BUKS, Aarhus Univ e r s i te t s o m v idensk abe l i g medarbe j de r, hvor

også F l emming Mour i t s e n e r ansat ved uddannel s e n i børne-

og ungdomsk u l tur.

I s in he lhed hand ler nummer e t således i sær om børn og dere s

mund t l ige fortæ l l inger og i e t v idere perspek t iv om bØrns

d igte r i sk e udtryk i det he l e taget.

5

6

& � ---

--

En virkelig historie Det er tysktlme. En sur time fra 14 til 15, en tirsdag. Alle sidder stille og sløvt og skriver tyskøvelser. Læreren sidder roligt og fredeligt ved katede­ret. Han sidder og retter opgaver og overvåger eleverne ind Imellem. Alt er fredeligt.

Per rejser sig ganske roligt. Går op

til katederet, stiller sig bag læreren og giver ham et knips bag øret. Læ­

reren tarer chokeret op. Per går lisså

roligt tilbage til sin plads, tager et

glas op af tasken og går ud af klas­

sen. Han kommer ind Igen. Der er vand l glasset. Han drikker cirka halvdelen. Går så over og hælder re­

sten ned i nakken på Morten. Så går

han på plads og sidder og kikker ud af vinduet.

Tysklæreren er blevet Ildrød i ho­vedet og råber en hel masse uforståe-

lige ting meget hurtigt: Hva skal det betyde. Du kan bare skrubbe ud. Du har selv valgt tysk. Det er helt frivilligt fag. Og en hel masse mere.

Imens sidder Per og kigger ud af

vinduet. - Der flyver en and, siger han så og

peger.

Tysklæreren bliver endnu mere rød i

hovedet, ser helt forkert ud lissom i

krampe.

Per siger så: Nej, det var vist godt

nok en stork.

Tysklæreren sætter sig bare. Re­

sten af timen er han rolig. Per gør sin opgave færdig.

(Skrevet efter diktat fra 15-Arlg dreng. der for­telte om en begivenhed der fandt sted l hans klasse en ganske almindelig tirsdag. Per. som i virkeligheden hedder noget andet, er lidt af en myte mellem bernene pA den skole. De s/ger. det er rigtigt hver gang, de har en ny historie om ham. Det lyder utroligt, men mAske.)

Fl emming Mouri t s e n

FORTÆLLERROLLEN I BØRNS FORTÆLLINGER

Hvori blandt andet og så humorens dimens i on behand l e s

De t fØlgende hand l e r ikke di rekte o m humor - om bØrn o g humor .

Man skal ikke vente e t bud på , hvad humoren er for en s a ft ,

e l ler hvi lke ingredienser , den bes t å r a f , e j hel l er på , hvordan

man skelner humor fra andre lattervækkende idrætter .

Jeg betragter en definition af humor og en be stemme l s e af dens

komponent e r s om en umu l ig opgave - om end j eg ikke finder en

åbnende i ndkredsning af den , dens ytrings former , virkning og

funktion omsons t . En sådan kan man i bed s t e fa ld bl ive klogere

a f .

Måske er humoren ingen s a ft , ikke et fænomen , måske er den som

en fi sk i ( s a fte ) vandet , måske som en fug l , der kun viser s i g

der , n å r d e n dykker . E n sær l ig fug l , der har mange el ementer at

færdes i , mang foldige medier . Men aldrig s i t eget . Måske den

end ikke eks i s terer uden for d i s s e som noget i sig selv . Jeg

betragter den snarere som en sær l i g forhold småde til og i fæno­

mene r som for eks empel fortæl l inger . Den er snarere en fisk ,

der ikke kan fanges , fordi den kun eks i s terer i indre strØmme

og er lavet af s amme stof som drØmme . Som d i s s e er den t i l gen­

gæl d s e j l ivet . El ler den er en fug l , der for svinder , l i gesom

man tror at skyde den .

Som ræven , der sagde : " Så fik man hØr t det med " , da den dØde i

s kuddet .

7

8

Hvi lken ana lyse a f rævens skrog kunne a f læ s e rævens humor? Trak

den ræv ove rhovedet på smi lebåndet selv? E l l e r var den blot en

s eriØs ræv , der a f videnskabe l ig intere s s e reg is trerede facts

til det s i d s t e ? E l ler var den en af denne verdens naive opfyldt

a f undren over al l i vsens mærke l i ghed ? E l le r var den en ud levet

ræv , der lige fik det s idste med ? .En ringe_ trØ s t kan man s i g e ,

a l t imens vi ler .

Men ræven fik det sagt trods al t og fik dermed en glorværdig

dØd . Om det var som klovn el ler som he l t er ikke let af afgØre .

Men mytolog i sk er den utvivl somt - og det er fortæ l l ingens for­

t j eneste . I vores latter som i rævens rep l ik vendes dØdens

t r i umf t i l en ins i s teren på l iv . Ga lg enhumor kalder man det

også .

Mul igvis er det et træk i humorens væs en , at den bryder det

snævre hverdag s l ige per spekt i v , og som her med en troldsp l int i

Ø j et sætter det under evighedens synsvinke l - e l l er er det om­

vend t de yderste ting , der sættes i hverdagsperspektiv? He l l er

ikke dette s i ger noget om humor som sådan , evighedsper spekti vet

kunne l igeså godt a f fØde fortvivl el se til eks empe l . Men selve

bruddet på det t i lvante perspekt i v , den dobbe lte synsvinkel ,

som er i den ul trakorte fortæl l ing ( der er s l ebet ti l som ord­

sprog ) , v i l j eg antage er en væs ensbetingel se for humor . Dob­

bel teksponering er det bl evet kaldt . Dette brud , dette dobbe l t ­

g reb , hvor flere virke l ighedsd imensioner bl iver virks omme ud­

over vanens end imensiona l i te t , er det , j eg i det fØ lgende vil

beskæftige mi g med s om en væsenska rakter ikke spe c i e l t ved

humor , men i bredere fors tand ved fortæl l ing . De t vil forme s i g

s om punktned s lag i et forsøg p å at beskrive o g indkred se den

sær l ig e fortæ l l e rpos i tion , som j eg nok hævder er et væs enstræk ,

men som oftest ikke er man i festeret d i rekte i fortæl l inger ,

hvad der gØr den vanske l ig at påvise og beskrive . Dog er den

t i l st.ede også i en for tæl l ing som den om ræven , det er kun

ræven , der bl iver skudt - ikke fortæl leren . " Rævens dØd - hans

l iv " .

De r er en fortæl ler i den h i s torie . Det er ikke blot den ver­

bale mani festation, der er virksom og a f fØder l atter . Det er

også måden , den fortæ l l e s på , og det forhold , at den fortæ l les

a f en fortæl l e r , som står suverænt uden for hi s torien i en

d i s tance samt i d i g med , at han er så ind l evet i den , at han kan

tale med rævens s i d s t e åndedrag . Se lve deri guds forgående " kyn­

i sme " over for l iv og dØd er et frækt brud på vante normer . Det

samme er hans brud på rea l i teterne ( ræve taler ikke , s let ikke ,

når de dØr , de skriger . ) og hans prakti s er i ng a f fiktion . I e t

g l imt åbner h a n fortæ l l i ng ens rum , fortæl l ings virke l ighed . Den

bl iver t i l s om v i rkende rea l i tet i den s i t uation , hvori den

fortæl les . Latter kommer til eks i s tens såvel som fortæl l i ng og

humor .

I mere korrekt udgave lyder h i s torien : " Så fik man hØ rt det

med " , sagde ræven , "han dØde i kna ldet . " Den hØrer til den

folke l i g e trad i t ion som et ordsprogligt bonmot - e t eks empe l på

en sær l i g type s tående vend i nger , der har fungeret som et lager

af bemærkninger t i l brug ved pas s ende l e j l i gheder og t i l gænge­

l ige for hvem s om hel st . Fortæ l l e ren i h i s torien er og så en så­

dan hr . Hvemsomh e l st , mens fortæl leren a f h i s torien ved bes t emt

l e j l i ghed ogs å er Per Ander sen , hvi s det nu er ham , der brænder

den a f . Li g e fØr hed han Mouritsen ti l e ft ernavn .

Uanset denne trad i t ionsbundne og formel agtige karakt er er for­

tæl leren uud sagt hovedperson , l igesåvel som ræven er det på et

åbenbart p lan . Der er en indle j ret fortæl ler , som er t i l stede

og virksom med sprog l i g gestus , diktion og karakt e r . Fortæl ler­

en er blot ikke en pr ivat individue l fortæ l l e r , sådan som vi er

vant til at opfatte fortæl lere . Fortæ l l eren er en rol l e , forså­

v idt en fikti v rol l e som rol lerne i bØrns rol l e lege . I forhold

til ræven er d e r t a l e om en metarol l e . " Fo rtæ l leren " er for­

bindel s e s led og formidler mel l em fikti on og rea l i te t , dvs . den

s ituation , hvor i der fortæl les . Der udover kommer der et t i l skud

fra den g i vne l e j l i ghed s individue l l e fortæl l e r . " Pe r Andersen "

( el l e r " Mo ur i t s en " ) , som kommer med den her bemærkning er både

Per-Andersen- s om- fortæl ler og fortæl l i ngens " fortæl ler " . På den

9

10

v i s inkarnerer han fortæl leren . Og det er ikke enhver Pe r

Andersen ( e l le r f1ouritsen ) , der er lige god ti l det , og som kan

foretage dette spr ing .

De t er i dette punkt udover real i tet og f�kt ion el l er i bevæg­

e l s en mel l em dem, at fortæ l l eren be finder s i g . Han er fortæl l­

i ngens centrum - vel at mærke et centrum i bevæg e l se . De tte

fortæl l ingens arkimed i ske punkt - s om ad ski l l er sig fra Arki ­

mede s ' punkt ved netop ikke at være fa s t , men i bevæge l s e som

den klode , han påstod at kunne flytte - dette punkt er e fter

min antag e l s e også humorens spr ingpunkt . Som i fortæ l l ing er

der også i humor en s i tuations reference , der er virksom ( og så

når fortæl l ing og humor be finder s i g i en bog , dvs . akti veres i

en læ sers bevidsthed ) . B l ot er humoren endnu mere f lyg tig end

fortæl l ingens " ånd " , mere spor løs .

Hi storien om ræven er ikke en bØrnehis tor ie - bØrn i dag v i l l e

knap forstå d e n i denne form . He r t i l kræves bl . a . er faring med

både rea l i teternes og fabl ernes ræve . !1en på s i n vis handler

d en også om nutidens bØrnehi storier . De t er med bØrn som med

rævep i h i s torien . De l e r ikke altid a f det samme som de

voksne . Ofte finder de ting grinagtige , som det er ufatte l igt

for os , at der skul l e være noget morsomt i . Og vi voks ne ler

o fte af ting , bØrn fortæ l l e r , mens de ikke selv finder dem mor­

s omme og ser undrende på os , hvis de da ikke fØ ler s i g t i l

gr i n . V i p å vor s ide fortrænger ofte d e r e s ufatte l ige latter­

mi l dhed som mangl ende due l ighed . De er j o så små og ha l vfattige

i ånden , s iger v i , ganske vist på en anden måde med mere

tekniske ord såsom udvikl ingsniveau og den s lags . Men hvorom

a l t i ng er , dette forhold gØr det ikke mindre vanskel igt at

hand skes med bØrns humor : Var det overhovedet humori s t i sk ment

det udsagn , vi s i dder og analys erer? El l e r omvendt , hvad humor­

i st i sk kan der vel være i det , de lo ad ?

1 1

�Q N'.,. t! N L

(Dren!J, 9 Ar)

1 2

Det var e t møn ster man ser langt fra og det blev mindre

og mindre og mindre . Det var næsten en s l ange s møn ster .

Og det var næsten l i ge så l i l le som en t i s semyre . Og man

behøvet ikke gå langt fra . Og det blev mindre og mindre .

Det var bare p å tegningen det blev mindre og mindre den­

gang j eg lavet det .

Og det var næsten aften . Klokken den er sek s . Og solen var

ved at gå ned .

Men solen var ikke gået he lt ned . Den var ikke engang gået

h alvt ned , ford i det er neml i g sommer . Og s å sk inner so len

i l ang tid , men ikk e s å lang tid igen .

Men der var en f e j l ved at det var et s l angemønster , fordi

der gik en streg ned . Dem der var inde i det største møn­

ster de havde ingen z ig z agger og ingen streger ned . Det

var bare dem , der var kun f i rkantet .

Og s å ikke mere p a denne s ide . (Dreng, 4,5 år)

HVAD VOKSNE LER AD , MEN IKKE BØRN

En dreng på omk r i ng S år fortæl l e r h i s to r i e t i l en voksen og

nog l e andre bØrn . Han begynder noget i retning a f dett e :

" Engang så gik j eg l angt ud i en skov . Og der var et hus . Det

var så stort . Du kan tro , det var så stort . He l t stort var det .

Og så gik j eg ind i det • • • "

Et a f de andre bØrn bryder ind :

" Turde du godt det , når du var he l t a l en e . "

Fortæl leren svarer :

"Ja , for j eg var j o voksen dengang . "

"Nå , j a , " s iger den anden , hvore fter fort.æ l l eren fortsætter

h i s torien som den s e l v fØ lg e l igste sag a f verden .

Voksne l e r som regel af den bemærkn i ng . De f i nder den mor s om .

Hvad de dog s i ger , de bØ rn . Mange v i l tolke repl ikken som et

udtryk for , at bØrn blander fanta s i og v i rke l i ghed , at de ikke

ske l ner . E l l e r de v i l se den som udtryk for , at bØrn ind lever

sig he l t og ful d t i fikt ionen , ops lUge s af den . Nog l e vil gå

videre og s e forholdet som udtryk for Ønskeopfylde l se , kompen­

s a t ion : det s takke l s l i l l e a fmæg t i g e barn , der fantaserer s i g

t i l mag t fu l d voks enstatus . D e f l e s t e lader s i g nØ j e med a t kon­

s tatere endnu et eksemp e l på , at bØ r n ikke r i g t i g kan det der

med sprog e t , t i d s regningen og biolog ien .

De voksne ler o f t e s t overbærende , bedrevidende . SpØ rgsmå l e t er

så , om de har nogensomhe l s t grund ti l det . Enke l t e voksn e l e r

forundrede , s l åe t a f den s e l v fØ lg e l i ghed , hvormed ungen hævder

f ikt i onens ret over for j ordbundne " re a l i s t i sk e " indgreb . For­

undringen kan have at gØre med en overraskende genkend e l s e a f

nog e t , man h a r kunnet engang , men h a r g l emt o g ikke kan længere

s om voks e n . En sær l i g fr ihed og a lvor . Di s s e s idste er se lv­

fØ l g e l i g på sporet a f , hvad den bemærkning betyd e r .

De voksne l e r . Men det g j orde bØrnene ikke . Nå , j a , s i ger spØ r­

g eren . Se l v fØ l g elig . Svaret er fyl d e�tgØrende . Ordveks l i ngen er

1 3

1 4

i bØrnenes sammenhæng ganske nØgtern . Det er andre ting , der

får dem til at l e .

Som det er skinnet igennem, mener j eg ikke , rep l ikken beror på

hverken mang l ende sprog l i g kompetanc e , el ler i manglende evne

t i l at skelne virke l i ghed fra fantas i , ej he l l er at der er den

mindste l ugt af kompensation i den . Tværtimod forstår j eg den

s om et præc ist svar på t i l ta le og som en kompetent sprog l i g

formu l ering af forholdet , fikt ion/rea l itet , som ganske v i s t har

form af en konk l u s i o n , hvor mel l emregninger og for udsætninger

e r ude l adt . Samtidig er formu ler ingen ikke , hvad vi er vant

t i l , den er ikke-begrebs l i g , ikke- forklarende , men konkret ,

anskue l i g og konstate rende : Ja , for j eg var j o voks en dengang .

SpØrgsmå let bryder ikke h i stor i e n , den h jælpe r tvær timod dens

fores t i l l i ng s univers frem ti l synl ighed , og så sådan at en stak­

kels analysemager for en gangs skyld kan få syn for fornemme l s ­

er . Gennem spØrgsmå let fa s t lægges e t underforstået fiktivt e l e ­

ment , fortæl leren selv som " fortæl ler " . De rmed åbnes og så en

" sk j u l t " dimens ion i fortæl l ingens rum : det er en " voks en " , der

går i det hus . Fo rtæ l le rens pos ition kommer her t i l syne som

fikt i vt el ement . Det punkt , hvorfra fortæ l l ing en fortæl les .

Umidde lbart ser det ud , som om der er k l udder i tidsregningen

( i den sprog l i g e som foresti l l ingsmæss ige verbal t i d ) . Det er

hvad den voksne fØ r s t og fremmest ler a f : Den l i l l e unge , der

står der og taler om deng ang , han var voks en . Som om han var en

old ing a f en fortæl ler , der så ti lhage på s i t l i v , når real ite­

ten e r , at han står der fi re år gammel og har en evighed foran

s i g , fØr han er voks en .

Ret beset er brugen a f tids regning præc is - ikke i forho ld ti l

real iteten , men i forhold t i l fiktionen : Dens ti d , fortæl l ing­

ens tid er : " dengang " , og den� " var " . Og så når indholdet er i

futurum . Dette forhold er endnu mere markant , når man ser på

bØrns rol l e l eg e , hvor de ofte omtaler i fortid , hvad de der­

e fter gØr e l ler s i ger i umidde lbar fremtid . Drengen svarer på

spØrgsmålet ved at henv i s e ti l fikt ionen . Den s ret er så se lv­

fØl g e l i g ( og s å for spØrgeren ) , at han ikke behØver forklare

noget .

Repl ikski ftet v i s e r derudover , at fortæl l i ng e n ikke blot er

d ens indhold , men også dens " fortæl l er " . Ligesom det viser , at

bØrnene forstår " fortæl leren " som en fikt i v stØrrel se . Jeg ' et

er ikke blot den realperson , Per Andersen , 5 å r , He j reve j 7 ,

8 2 3 0 ÅbyhØ j , Danmark , der fortæl ler . De t er e t �- De tte

forhold t i l synel ader s i g i repl ikski ftet her . Og det er en

s jældenhed . Som regel er netop den d imension kun i ndirekte

mani festeret i gestus , s temmefØr ing og approach og der for som

regel overs et . Men j eg mene r , at dette rep likski fte viser , at

bØrns fikt ionspraks i s er mere vel udviklet end som så . De ope­

rerer s uverænt i begge d imens ione r , h vor v i holder tingene i

hver s i t spe c ia l i s e rede spor .

Med repl ikken markeres det punkt , hvor fra fortæ l l i ng en fortæl­

l e s , og det markeres i tids formen , at det e r et d i stancens

punkt , e l ler måske snarere et punkt , hvor fra ve j ene mel lem det

reale rum og det fiktive r um forbindes - det er en bro mel l em

det r um , hvor i der fortæl l e s , hvori de og de personer be f i nder

s ig - og fiktionens rum . Fortæl l ingens rum omfatter begge , hvad

der ikke betyd e r , at der ikke ske l ne s . Tværtimod , der foregår

en d i a l ekt i sk bevæge l s e og bevidstheden er vågen . Forholder s i g

s amt i d i g med i nd l evelsen i e n d i s tanc e . Fortæl l i ng o g fortæ l l e r

er a t forstå som noget , d e r fr embringes , ikke som g i vne el emen­

ter .

De tte kan måske synes en noget lang og omstænde l i g udlægning af­

en t i l fældig bemærkn i ng , der mås ke ydermere b l ot er et l idt

smart pseudosvar på et spØrgsmå l , men om så er , bekræ fte r det

egent l i g blot min udlægning . Omstænde l igheden e r begrund.,.t i ,

at det e fter min opfatte l se er v i g t i g t at bryde gennem de

gæng s e forstå e l s e småder , hvad angår bØr n , fortæ l l inger , fantas i

o g sprog l i g formu l e r i ngsevne . Der l igger e t f i l ter a f psykolog­

i ske og udvikl ingaorienterede synsmåder og fortolkninger , der

1 5

1 6

spær rer for at s e på fænomenerne selv ( de er udlagt fØ r de er

beskrevet ) og som ofte l ukker for en betrag tn ing a f t i l

eksempel bØrns fortæ l l inger som genuine kulture l l e o g æstetiske

frembr ing e l ser . De fors tås i stedet som udtryk for et bestemt

udvikl ingsniveau ( sprog l i gt/bevidsthedsmæssigt ) e l l e r som et

psykolog isk symptom - i begge ti l fælde som udtryk for mangel -

fØr de forstås som udtryk for bØrns kul tur skabende evner og

trad i tioner . De nne s idste synsmåde er e fter min opfatte l se på­

t rængende ikke mind s t som en j u s ter ing af d e dominerende . Men

også ford i den åbner mu l ighed for at behand l e bØrns udtryksmåd­

er ( og sprogbrug ) med et fundament i fænomenerne og analyse a f

d i s s e , fremfor at de som o f t e set reduceres ti l eksempler p å e t

forudg ivet teore t i s k symptomkomp leks .

HVAD BØRN LER AD , MEN IKKE VOKSNE

Ungerne i en bØr nehave var optaget af gåder i en pe r iode . De

kunne ikke rigtig fi nde ud af dem og bruge dem . De g j orde det

a l l igevel og fik Øvet sig op på den vis . En dag kom de med det

særl ige lys i Ø j ne og s temme , der s iger , at nu er det gådegæt­

n ing , der er på færde .

De spurgte : Ved du hvor GrØn lænderne bor?

Man ved der er noget l usk i spØrgsmå let og svarer med varsom­

hed . He l t t i l grin v i l man nØd ig bl ive , men sku ffe dem vil man

j o he l l er ikke .

"Æh, på GrØnland " , svarer man så .

" Uh n , uhn " , s i ger de og rys ter på hovedet .

" P å månen " , forsØger man s i g . Fantas i fuld voks en , ikke sandt .

" Uh n , uhn " ,

"Ja , men hvor s å ?

" G i ver du fortabt ? " SpØrger de forventning s fuldt .

" J a " , s iger j e g , "hvor bor de så ? "

" De bor s e lv fØ l g e l i g i franske kartofler ( no : " potetgul l " ) " ,

s varer de .

Og de griner , og de griner , og de griner .

Der står man , desorienteret og kan ikke s e , hvad morsomt , der

sku l l e være i det . Ti l dato har j eg ikke kunnet finde ud af ,

hvad der er så s j ovt i det svar , s e l vom j eg ofte har tænkt på

det . Jeg opl evede det dengang a fg j ort som en mangel i min

humor i s t i ske sans . Omend j eg sagtens kan bor t forklare det med ,

at de endnu ikke r igtig kunne det der med gåder . El ler at de

havde mi s forstået , e l l e r at de bare nØd at få en voks en på

krogen , være de bedrevidende , hvor de e l l e r s var de fortabte ,

der ikke kunne svare . Men sandheden i agt , s å kan j eg ikke

overbevi s e mig s e l v om , at det forholder s i g sådan . De lo så

h j erte l igt , at det må være tegn på , at de fandt svaret eventyr­

l ig morsomt . De tte at GrØn lændere bor i franske kartofler .

Mås ke er det s let ikke så indviklet , men blot et udtryk for

deres friske opdagel se af gådernes mirake l , deres dobbe l tgreb .

De tte brud på de t i lvante tænkespor . Be frie l se n , når man und­

s l ipper den endimen s i onale tvangsmæ s s i g e tænknings vanemæs s i ge­

hed og ser vi rke l i gheden { sproget ) fra en ny vinkel og i f lere

d imens i oner .

Gåder er en genr e , der er indrettet på dette br ud i forhol d ti l

vante tankespor og virke l ighedsbi l l eder . Enhver gåde fanger

o fret i en fæl d e den vær e s i g logisk e l l e r sprog l i g e l l er

fanta s t i sk . Gåden lægger et spor ud for tankebanen , som ikke

fØrer t i l l Ø s ningen . Den kræver et spr ing , men s spØrgsmå l e t er

som en fælde , man går i . Svaret be fr i e r ved at sætte en ny

d imens ion i nd og derved åbne et stØrre virke l ighed sperspekt i v .

Grafisk kan man anskue det så ledes . SpØrgsmå let lægger op ti l

en tankeretning , og svarer man i forlæng e l s e a f den , går man i

fælden og hugger i den :

1 7

1 8

Svaret åbner for en ny dimens i on . Man opdager , at man er som

f i sken i rusen , der blot sku l le bruge e·n tredje dimension og

s vØmme ud igen . Hvad er der bakke og dal ?

Også i gåderne e r der et arkimed isk punkt , som er i fami l i e med

fortæl l erens punkt , et spr ingpunkt . Og det er vel her ungernes

l atter ud lØs e s . Vi rksom i gåden er ikke blot de to virkelig­

hedsornråder : GrØn lænde re på GrØnland og· de franske karto fler

h j emme på bordet , men der er og så dette at stå i e t punkt , hvor

man kan overse og har adgang t i l både fælden og dens åbning .

Hvad der i den t r ed j e dimens ion er umu l igt bl iver i den f j erde

den letteste sag a f verden .

Sådanne kob l i nger a f e l lers ad ski l te virke l i ghed sområder og så­

danne brud på indes l uttetheden i det tod irnensiona l e dag l ige

univers og tænke sæt , mener j eg ligeledes er et væsenstræk for

humor - og ikke mindst dette at be finde s i g i det punkt , hvor

man kan forholde s ig til det .

Gåderne er en gamme l ti l s lebet genre , der er an lagt på at sende

s ine udØvere ud på re j s er , hvor låste tankebaner brydes . Det er

ikke kun j apanske v i smænds gåde r , der ha r zen-power i s i g .

Men ungerne l o nu mere h j erte l igt end som så . Jeg er stad i g

desorienteret .

BØRNEHAVENS BEDSTE VITS

Engang j eg var på indsaml ing med båndoptager i en bØrnehave ,

blev j eg straks i dØren , da j eg kom fØrste gang , modtaget a f en

deputation a f bØrn . De havde få et at vide , at j eg korn og hvor­

for . Jeg var sådan lm, der gerne v i l l e hØ re nog le af deres

h i s torier , rems er og sange .

1 9

• SL&A

20

� .r'

. ' • • . . . . :

. ' : . • l l •

' • i •

� �----;

HvA-D &R fot(.SkELLEtl PA s� T AL &.aR J< et N oG- & N 1.-Ul)l 1t �

TAL LER)<E.N r:.N K�IV KUN KNALDE s E N GAN � l

EN Lu DER. I<AN KN AL'()E.S

FLERE GANGE •

Ta l smanden for deputationen spurgte , om det ikke var mig . Jo ,

det var det j o . Om j eg v i l l e hØr e den bed s t e vittighed , de

havde der i bØrnehaven?

Jo, det vil l e j eg gerne .

" Tænd så båndoptageren ! " Det g j orde j eg . " Er du parat'? " :

" Hvis man spi s e r koldskå l ( de s s ert - no : " sØ det ke firmelk " )

blir man en tvebak ( no : " kavring " ) . "

sagde han så . Der stod j eg . Og de grined e . En lil l e fyr stod

lidt bagved . Han pegede på sig selv og sagde , da der blev Øren�

lyd : " Og det er mig , der har lavet den . "

Det viste sig , at det var et "mis lykket " rimer i . De havde s i dd­

et og spi s t og havde imens sammen med en voksen lavet rimeri e r

e fter fas t forme l . For eks empel sådan her : en s i ger : " Hv i s man

spiser ost " , - " bl ir man en kost " , s varer en anden , der finder

på det rimede svar . Det havde de megen fornØ j el se a f . Men da

Thomas sagde : " Hvis man spi ser kold skå l " - og han selv efter en

paus e fortsatte : " s å blir man en tvebak " , da væl tede bordet af

l atter . Den s l og a l t . Ungerne blev ved med at bruge den . Dage ,

uger e fter , den var lige god , uops l i d e l i g længe e fter , som da

j eg kom, og et nyt ans igt også kuone forny vitsen .

Det gode ved den må være bruddet på mekanikken , der havde fang­

et deres r imer i i en s lags jævns trøm. Thomas ' brud på den

mekanik både med rim og fantas i spring fik brudt i nde s l uttethed­

en og be fr i ede .dem ti l �t forholde s ig t i l det , de sad og lav­

ede . På den vis fik hans rimnØd genetabl eret en san s e l i g dimen­

s ion i fantasispringene . For selvom koldskå l og tvebak hØrer

s ammen ( mere e nd kost og ost som indhold ) , s å bl ev selve det at

blive tvebak nok genindsat i sine s urreale rettigheder , hvor

kosten blot forblev i rirnets mekani sk e d imension .

Da Th omas præ senterede den vits , g r i nede de voksne og så , men de

holdt hurtigere op end bØrnene .

21

22

At j eg stod desorienteret uden at et latte rkvæk und s lap mig , er

ikke så mærke ligt . Situat ionen , sammenhængen er nØdvendig for

at latteren ud lØses - i det mindste for sådan en voks en som

mig , for bØrnene havde u- rimet også en s e lvstændi g vit tigheds­

værdi . Det må have at gØre med dette at blive ti l tvebak a f at

spise koldskå l . Al tså den bogstavel ige anskue lighed . Den virker

ikke rigtig på voksne : Som om det sku l l e være morsomt .

BØrnehavebØrns vitser , mener j eg , sku l l e in- saml es og under­

sØgdes . De er sære , ufattel ige . De r er mere i dem end som så .

Vi kan ikke blot fortrænge det ved at henvise t i l alder , mis ­

forstå e l s e e l ler mang l ende sprog lig kompetanc e . D e griner for

h j erteligt .

" DET VAR SGU DA UNDERLIGT "

FØlgende eksempel er et a fsnit af en hi storie fortal t a f en

d reng på tre et halvt å r , da han lå og sku l l e sove :

( Hvor var det , du var henne? ) I Skul and . ( I hvafor e t land ? ) I Sku land . Al le , a l l e , a l l e dem j eg

ikke ku - d e dyr j eg ikke ku li . De var al l esammen skudt , de var skudt . ( Var de skudt? ) Ja . ( nå ) . He l t ih j el . Så så j eg et lil l e fØ l , den havde ingen mor , den var dØd . ( nå ) . Så var der en anden sØd he st . ( hm ) . Den pas s e t på den li l­le fØ l . ( hm ) . Den dØe t aldrig , fordi den var stor he l t op til luften . Du kan tro den ku ikke komme op på • • hvergang­den sku op ad ryggen , så ka du tro , så var den he l t lang , s å kravlet den , og kravl et den op ad den l ange he st . ( nå ) . Og så - klik , klik , k lik . ( Var det en giraf? ) Ne j , det var ikke , det var bare en stor hest . Den var så kæmpe stor . ( hm ) . Det var ' n . Den var så kæmpe som den der-he st . Du ka t ro , så kæmpe stor var ' n . Du ka tro den var he l t rundt om maven . Du ka tro , den har sgu spist så meget , så den bl ev helt rund og r und og rund og rund . ( j ae) . Den bliet he l t rund som e n bold , lige pludse lig . ( gj orde den? ) s å tri l l et den så rund som en bold . ( nåeh ) . Så havde den ingen unge mer . ( hva havde den ikke? ) Så havde den ingen unge , unge mer , fordi dens ung e , den var osse dØd . ( nåeh ) . Så var , så kom der ikke fler , så var der ingen . ( nå ) . Så gik den og græd . ( nå ) • • • • • ? • • ? Men så kom der en anden hest . Det var , det var den , det var sån en he s t . Den pa sset på den der lil l e hes t . Ja , sån en ponnyhes t , det var sån en lil l e g rø • • - s å n e n lil l e - æ - brun ponyhest og e n stor pony-

h e s t , sån var den . ( hm ) . Sån var den , så kom den og pa s s e t d en , f o r den dØe t a l d r i g roer , f o r d e n h a r været dØd . ( nå , h a r den? ) Ja , så begravet d e den op igen . s å • • ( latter ) . så troed j eg de sku l l e grave den op igen ( h æ , hæ ) . så gra­vet de den op i gen , ( Det var sgu da under l igt . ) De gravet den op . ( j ae ) • så k u de s e om der var noget dernede . så gra-avet de , og gra-avet . så l ige plus l i g - så • • • • •

I denne fortæl l i ng , der er udskrevet e fter bånd , er det omtalte

punkt mani festeret og så ledes dokumenteret : De t var sgu da

under l i g t . D�� er det . Egent l ig er det ikke e t punkt , men en

g l imtv i s synl iggØr e l s e a f en bevæg e l s e , der forlØber samtidig

med fortæl l ingens indholdsstrØm og sprog l ige s ubstans . De t er

med den sætning nærmere som med en gens tand , der fra den tred j e

ruml i g e d imen s i on skærer igennem et tod imens ional t sanseplan .

Uds agnet v i s e r hen på en bevidsthedsdimens ion , der l i gger i og

omkring fortæl l i ngen , og som er akti v hele ve j en . Denne klar­

Ø j ede bevid sthed om, hvad der ske r , e r ikke i modsætning til

heng ivelsen i fortæl lingen . Tværtimod er den en vågen hengiv­

e l s e s forudsætning .

Fortæl leren både fortæl ler og ved om for tæ l l ingen . Han forhold­

er sig ti l den , til sig selv som fortæl l e r , t i l fortæ l l i ngens

s ituation og t i lhØrer , til indhold og til virkemid ler og t i l

sprog l i g ud formning (hvad· d e r ind i r ekte k a n analys eres ud a f

bl . a . de sprog l ige virkemidler o g manØvrer , der h a r a l t andet

end ubeh j æ lpsomhedens og ubevidsthedens præg ) .

I denne fortæl l i ng , der l igeledes i l ange s t ræk har latteren

som sit pro j ekt , fortæl lerens proj ekt , er det i dette punkt

l atteren for a l vor spri nger . På båndet hØrer man , at latteren

her bryder i gennem . Han ler h j er t e l i g t og ti lhØ r eren gør .

Skridtet t i l s i den , den klare ytring a f s i t ua t i onsbevidsthed ,

virker netop ikke destruktivt ind . Den intens i verer tværtimod .

Man kunne s i g e , at han på �n gang holder h j ertet varmt og hove­

det koldt , hvis det ikke var , fordi også hovedet var varmt .

Ands nærvæ r e l s e er måske et bedre ord , for den måde , hvorpå han

23

2 4

opererer ude a f og inde i hi storien mel l em real itet og fiktion ,

og frembringer fortæl l ingens virke l ighed .

ROLLEKOMPLEKSET I ROLLELEGE

Om rol lelege kunne der siges mange ting - og de burde analys er­

es mere omfattende ud fra en kulture l æstetisk synsvinke l , for

om nogen steder trives her psykologi s erende forståel ses former .

En folklor i s t i sk , tekstanlyt i sk t i lgang er påt rængende , både

hvad angår formidlings former , temaer , fantas i former , sprogl ige

og krops l ige ytr inger og interaktioner . He r skal j eg imid lertid

i t i lknytning til det foregående indskrænke mig t i l kort at

skitsere min begribe l s e a f rol lestrukturen i sådanne lege .

Ro l l e l ege opfatter j eg , som en sær l i g type fortæ l l inger snarere

end som dramati ske opt r in . Det dramati ske er underordnet legens

hoved fortæl ling . Man kan s i ge det på den måde , at det er for­

tæl l inger , som udtrykkes ikke blot sprog ligt , men også korpor­

l igt ( via dramati ske s ekvenser ) . Den dramati ske karakter beror

derudover på , at der er mere end en fortæl ler - s om regel er

det dog sådan , at der er en hoved fortæl ler og leder af l egen

( svarende til f . eks . FærØdanses fors anger og fordanser ) .

Det a fgØrende argument for at karakterisere rol l e legene som

fortæl l inger e r deres præter iske udtryks form . Det er fortæl­

l ingens datids form, der er den overordnede (hvad der ikke be­

tyder , at d et nØdvend igvis er den mest frekvente ) . Når bØrnene

i rol l e l eg udtrykker s i g i præsens , er det enten i rep l ik ,

e l ler det kan tolkes som hi storisk præ s en s . De t a fgØrende er ,

at dat ids formen overhovedet bruges , og så når det er " fremtid­

ig e " hand l inger , der omtal e s ( j fr . foran om fortæl l ingen : Den­

gang j eg var voks en ) . Det bØ r måske an fØres , at der er forskel

på yngre og ældre bØr ns lege . Hos de ældre få r legen undertiden

karakter a f præ s entisk drama - uden at man der for behØ ver for­

l edes t i l at forstå det som et udtryk for , at de yngre bØrns

metode er at betragte som et tid l igt uudvik l e t trin på ve j en

mod det " rigtige " .

Denne form v i s e r , at det e r fortæ l l ingens fiktive rum , der

åbnes i rol l e l egene . Det er meg e t veldefinerede fiktive uni­

ver s e r , der er på ta l e i d i s s e lege . Far-mor-bØrn- l egene kan

t j ene som eks empe l . Sær l i g veldefi nerede er rol l erne . Hoderen

e r sådan og sådan : en traditione l moder� kendetegnet ved

admi n i s treren , irettesætten , kontrol , skælden ud - en arg rap­

penskralde med andre ord . Dette er den ene nØdvendige rol le i

denne leg . Den anden er " Li l l en " ( de r og så kan optræde i form

af en hund ) , som enten er en trod s i g , " uartig " og oprØrsk Li l l e

e l l er en forpyldret , klynkende Li l l e . Hen a l tid e n Li l l e , der

sætter grus i moderens maski neri og hidka lder hendes udskælden

e l l e r omk l amring . Sådan skal det nu være . Faderen er l igegy ld­

igt vedhæng . StoresØstre kan forekomme som mod erens serg eanter .

Den gængse tolkning a f l egene og d i s s e rol le r går firkantet

s agt ud på , at bØrn imiterer voksenhed ( at de leger det , de

ikke kan i virke l igheden - at de kompenserer ) . De t pas s er ikke .

Di s s e rol l e r e r ikke rea l i st i ske imitationer . De e r fikt i ve

�· epi ske e l ementer . Det sikreste tegn mel l em flere herpå

e r , at uanset om bØrnene og deres rigtige mØdre til dag l i g ta l­

e r jysk , så taler de i l egen som " mor " med en ganske sær l i g

" fi n " - dames t emme . Denne stemme lyder i danske Øren altid kØben­

havnsk . Det betyder , at den stemme , der taler ud af " moderens "

mund , er den s t emme , s om magten har t a l t med i Danmark i å r­

hundreder . Den svarer t i lmed præc i s t t i l legens overordnede

25

26

t ema , s om er en kon frontation mel l em det voksne og det barnl i ge

moderen og Li l l en . At bØrnene derudover henter fidus e r ,

repl ikker gestus , gØremå l fra deres rigtige mØdre er en anden

sag . Her kan man sige , at de på sæt og vis imiterer , men det er

en særl ig sti l i seret imitation , som er underordnet legens pro­

j ekt . Det � ikke deres egne mØdre , de imiterer . Se lvom kvinder

kan være s l emme , må det dog i sandhedens interes s e s i ges , at de

ikke kun er sådanne rappenskralder , som dem bØrnene frems t i l ler

i l egen ( underl igt , at selv kvindelige psykologer taler om imi­

tation? ) . Hvad j eg her forsØger at ski tsere er en opfattel se af

d i s s e lege som fikt ioner , med hvad det indebærer , fremfor som

symptomer .

De faste rol letyper er rol l e l egens formler , faste størrel ser på

g rundlag a f hvi lke , der improvis eres en fortæl l i ng a f forbundne

s ekvenser , men uden egent l i g begyndelse e l l e r s l utning . Legen

former s i g som en kæd eagtig strØm af sekvenser - rol l e l egene er

i det stykke i fami l i e med både folke l i g fortæl l i ng og drama

som commed ia del arte e l l er Dario Fo for den sags skyld . Ra f­

f inementet og komp l ek s iteten svarer - alt andet uforta l t - t i l

hvad han gØr , f . eks . n å r han fortæ l l er o g markerende agerer

Je su barndoms hi storie .

Som regel v i l den pige , der l eder far-mor-barn-legen også

beslaglægge mor ro l l en . He l t barokke optrin s e s , hvis hun tager

Li l l erol l en . Så kan hun i det ene Ø j eblik optræd e som en vræl­

ende baby for i det næste barskt at dirigere med de andre og

fortæ l l e dem , hvordan de skal skæl de Li l l en ud . Lad os for

overskuel ighedens skyld se på , hvad lederen gØr og lad os

antage , at hun er moderen i legen .

Hun optræder da på flere niveaue r , næsten s irnu l tant . For det

fØr s t e reagerer hun som s ig selv , når hun s i ger t i l en a f de

andre , der ikke vil makke ret : " Hvis du ikke gØr det , så kan du

godt gå . " - e l l e r : " så må du ikke være med . " Hvi s hendes ·pos i ­

t ion er s ikker , kan h u n l ige frem sige : " Hv i s du ikke gØr det ,

s å gider j eg ikke vær e med . "

I næ s t e Ø j ebl ik opt ræder hun som fortæ l l e r/ i s cene sætter ( a f s i g

s e lv såvel som a f cie andre ) og s i g e r for eks emp e l : " Nu g ik mod­

e ren hen t i l v induet og råbte ud t il L i l l en : "I<an du s å vær e

ordent l i g L i l l e " . "

Here fter går hun hen t i l det fiktive v i ndue på mode r-maner og

r åber med fin-dame- s t emme : " Kan du så være orden t l i g Li l l e .

El l e r s få r du ikke is til nftensmad . " He r er hun aktØr .

For l Øbet v i l i praks i s ofte være endnu mere kompleks t , ford i

hun og så i s cenesæt t e r de andre deltagere - i eks emplet Li l l en -

og v e l a t mæ rke rnå gØre det samtidig . Li l l en ska l vide , hvad

den skal gØre og s i g e . Endvidere er hun ikke ene fortæ l l e r . De

Øvrige gØr det samme og ope re r e r i de samme dimens ioner som

hun . Den " gode " leder er ne top karak t e r i s e r et ved , at de øvr ige

e r med i legens frembring e l s e . Rvad d e r for a l l e de involverede

kræver hØ j t udv iklede evuer fo r imp rov i s a t ion . Man kan alc1 r i g

vide , hvor legen er p å ve j hen . De for s kel l i g e ti l skud g r ibe s ,

sor t e r e s eventue l t fra , men den fo r l Øber i e t veks e l v irke . Re t

beset er det e n yd ers t komp l ice r e t organ i sation og udØvel se ,

der e r på spi l i sådan en leg . Ungerne leger t i l syne ladende med

s tor s e l v fØ lg e l ighed . Men der l i gger å r e l ang praks i s og øvel se

bag denne se l v fØ l ge l i ghed . De t skal man ikke tage fe j l af .

I p r inc ippet e r de her karakt e r i s e r ede rolleniveauer g r und­

s t r ukturen : En bestandig oper e r en mel l em t r e n iveauer e l l e r

bevidsthed s former , hvor fortæl l e r/i s c enesæt te rniveauet e r d e t

overo rdnede . Det e r det , som formid l e r de Øvrige , l i gesom det

formi d l e r og så at s i ge e r trans formationspunkt e t mel l em real i -

tet o g fiktion . D e t er et dis tancens punkt . De t punkt , hvorfra

del tagerne forholder s i g ti l både sig s e l v , hinanden og det

fæ l l espr o j ekt , legen , dens tema og akt ioner e r . G r a f i sk kan

r o l l ekomp l ek s e t anskuel iggØres :

P \r{ R

Re a l itet Fiktion

27

28

hvor P er "privat " -personen , mens I e r I s cenesætter/ fortæl ler

og R rol len . I l egens praks i s bl iver denne enkle figur - s om j o

e r avanceret i s i n s imul tane veks len mel l em bevid sthed sniveauer

( det er nog et a f det , der er van ske l igt for voksne at gØre , og

s om gØr dem t i l halvdårl ige partnere for bØrn i ro l l e l e g e )

denne f i g u r bl iver t i l en veks lende vævning , fordi f l e r e andre

del tager på samme vis , og ford i legen er i fortsat bevæg e l s e ,

l i gesom dis se pos itioner selv er det i ultrahurtige ski ft .

Hvad bØrnene prakt i s erer er en raffineret social org an i sation

af genuint " anarki s t i s k " ti l snit . Den er betinge lsen for , at de

kan skabe den kul ture l l e og sociale organi sme , som l egen er .

Nå r bØrnene kan det , beror det på , at de gennem å re l ag praks i s ,

Øvel s e gennem deltage l s e fra små og tagen ved lære af andre

bØrn har t i l egnet s i g de kulturtraditioner , der kan s t i tuerer

l egen , dens organi sat ion og rol l ekompleks e r , dens fantasi form­

er , udtryks former , teknikker osv . Det kommer ikke ud af l uften .

De t er ikke et blot og bart barnl igt udvikl ing s fænomen el ler

udsprunget som symptom på diverse viderværdigheder . Det er

kulturudØvel s e forankre t i tradition og formidlet gennem et

sær l i g t soc i a l t netværk .

De r er meget mere at sige om en række a f de ovennævnte forhold ,

eks empelvis dette , at vi her har med en kollekti v fortæl l er og

fantasi form at gØr e , s om adski l ler s i g fra de gæng s e måder ,

fortæ l l ing og fantas i e l lers prakt i s eres og forstås på i vores

kultur . Her skal j eg indskrænke mig t i l atter engang at under­

s trege den forud beskrevne fortællerposition , den sær l ige for­

holdsmåde som et nØglepunkt , også i rol l e l egen . Uden denne

fleks ibl e oper eren i flere dimens ioner på en gang , uden denne

forholden s i g , v i l l e rol l e l egene være utænkel ige - ikke andet

end bornerte imitationer .

Rol l e l ege er ikke spec i e l t humor i s t i sk betonede ytringer . Humor

og latter kan springe ud af dem - såvel som gråd og tænders

gnidsel . Men forholdsmåden , fortæ l l ingens point o f free return

{ and progre s s ) lader sig måske bed s t be skrive gennem rol l e leg­

ens s t r uktur , hvor den manifesterer sig klarest .

Og så humoren e r en kulturel ytr i ng , men dens væs enstræk lader

sig mu ligvis kun indkredse gennem qens yt r i ng s former , dens

med i e r , det være sig fortæ l ling , rol l e l eg , groteske vits , farce

osv . osv .

VIRKELIGHEDE N , DER GIK OVER OPTUGT�LSEN

En a f de store drenge , Hans , leger med en a f d e små . Den li l l e

er Fl uen . Hans er fl ueki l l e ren . Den l i l l e er ikke sær lig bege j ­

s tret for at have Hans rendende e fter o g daske sig i hovedet

med en s ammenfoldet avis . Han prø ver at s lippe væk , og han

prØver at s lippe fri af legen . Han ski fter mel l em at k lynke og

s umme som en f l ue , når Hans tæsker på ham .

Hans drØner e fter ham, rund t i he l e bØr nehaven . Mere og mere

bal l ade bl iver der . De voksne har råbt op f l ere gange . Uden

r e s u l tat . Så griber en fa t i Hans :

" Hans , nu holder du op , " siger hun . " Ho ld så op med det . "

"Ja , men så skal han og så holde op med at vær e f l ue , " svarer

Hans .

så fik de voksne a l ligevel det sidste grin . Ak , j a .

29

3 0

LITTERATUR:

John Berger: Svinets jord. Modtryk 1983

Walther Benjamin: Der Erzahler.

Jon Roar Bjorkvold: Den spantane barnesangen. Cappelen 1985

BUKS nr. 3 og 6

Ase Enerstvedt: Kongen over gata. Stockholm 1982

Magnus Enzenberger: Allerleirauh Kinderreime.

Lennart Hellsing: Tankar om barnlitteraturen.

Bengt af Klintberg: Råttan i pizzaen.

Pelle Plut. Gyldendal 1986

Flemming Mouritsen: Modstand er mulig. BIXEN nr. 2 1978

Børn, remser og protest. I: Børnelittera­

tur - klassekultur. GMT 1976

Fra folkeeventyr til borgerlig børnelæs­

ning. I: Folksagar och barnlitteratut.

Biskops Arno 1982

Pia Møller: Børn i skole.

Erik Kaas Nielsen: Det lille folk. Fremad. 1965 .

Svend Nielsen: Flyv�lille påfugl. Kragen 1981

Bertil Sundin: Børns musikalske udvikling. Børn og Unge 1980.

Kornej Tjukovskij: Fra to til fem år. Munksgard 1980

Ulle·Perhistorie l en klasse sagde lærerinden nogle ord, og så skulle eleverne lave en sætning med dem. Så siger lærerinden: »På.• Marie rækker hånden op. - Ja, hva' siger du så Marie? siger

lærerinden så. - Jeg tar min kjole på, siger Marie. Så spørger hun Hans: »Kan du lave -en sætning med ordet »himlen•?« - Ja, siger Hans så: ,.Jeg sir til min mor, at himlen er blå.• Så siger lærerinden, om der er no-

gen, der kan lave en sætning med or­det »muligvis•. - Ja, siger Lille-Per. - Det er godt Lille-Per, siger lærerin-den så. Han plejer ellers aldrig at række hånden op. Så siger Lille-Per: »Er der blævr i en fis?• - Nej, siger lærerinden. - Så har jeg muligvis skidtT bukser-ne, siger Lille-Per. Dreng 12 år. Åbyhøj

3 1

3 2

Bengt a f K l intberg

VARFaR KR BELLMANHI S TORIERNA ROLIGA? EN TEXTANALYS AV BELLMAN­

H I STORIER BLAND SVENSKA SKOLBARN

Carl Michael Be l lman ar en av Sveriges mes t al skade diktare .

Hans sånger hade från bor j an syftet att forstro en borge r l i g

pub l ik i 1700-talets Stockholm . I v å r tid U i r al la svenska

skolbarn kanna Be l lroans diktning genom sko l undervisningen . Men

redan innan dess har de mot t Be l lman i en he l t annan gestal t :

s om huvudper sonen i h i s torier av fekal e l l er sexue l l karaktar .

Jag vikarierade for många år s edan som svensklarare i en s j un­

dek l a s s och berattade vid ett til l f�ille att dagens l ektion

skul le handla om Be l lman . Re aktionen bland e leverna blev ett

gapskratt . De kande t i l l Be l lmanhistorierna men inte diktaren

B e l lman .

Materialet t i l l det har foredraget har j ag hamtat från ett par

uppsa t s e r av e l ever vid I n s titutet for folk l i vs forskning i

Stockholm, som under min l edning behandlat Be l lmanh i storier . En

ar femton å r gammal , Anne-Marie Ka r l s sans och Johan Ni l s sans

" Be l lmanh i s torier i två skolklasser våren 197 2 " . Det material

s om presenteras dår ar i stort s ett representati vt aven for

dagens skolbarns tradit ion . En annan uppsats , som ar for fattad

av Jonas Engman , har annu inte l agts fram i mång fa ld igad form

utan existerar bara i manuskript . Den dokumenterar framvaxten

av den aldre anekdottraditionen kring Bel lman och fol j er dess

utveck l ing fram ti l l dagens barntradition .

I n l edningsvis vil l j ag ge två exempel på Be l lmanh i s torier som

j ag s j al v har hort och lagt på minnet . De avv iker båda frå n den

gangse traditionen , men j u s t avvike l s erna kan lara oss något om

barns humor och deras forhå l lning s s att ti l l de Bel lmanhistorier

s om de kommer i kontakt med . Den forsta h i s torien ar en varia­

t ion av den Be l lmanh i s toria som var den al l ra van l i gaste nar

Kar l s s on och Ni l sson g j orde sin insaml ing . No rmal formen beratt­

ar att Be l lman ar hård i magen och går på apotek for att kopa

l axerpi l ler . Apotekaren sager att han ska ta ett pi l l er om dag­

en , men Be l lman ha l ler i s i g a l l a pi l l ren på en gång så snart

han kommer u t på gatan . Sedan meter han en person som fr ågar

e fter vagen ti l l apoteket . Fol j den b runa randen , sager Be l l-

man .

Nar min son var i 7 -8 -årså ldern kom han hero från fr itidsgården

och berattade h i s torien så har : Be l lman ar hå rd i magen . Han

går i n på apoteket och kaper p i l l e r , och ute på gatan hal le r

h a n i s i g a l l a pi l l ren på e n gång . BOM PANG s å s t å r han p å mån­

en . En mångubbe kommer fram och frågar : Hur ska man gå for att

komma ti l l apoteket? - Ak ner for den bruna ledstången , sager

B e l lman .

Exemplet belyser in te bara Be l lmanh i s torie rnas fekal a humor ,

det ger också - sar ski l t i variant formen - e n forestal lning om

vilka h i s nande komi ska overdr i fter vi kan fi nna i dem . Också

det -�r ett karakt e r i s t i skt drag , som j ag ska gå narmare in på i

forbinde l s e med h i s torier om en tav l ing mel lan tre nationali­

teter . Vi kan vara s akra på att iden om B e l lman som far anda

upp t i l l månen nar han tommer pi l lerburken inte har runni t upp

i en vuxen berattares h j arna . De vuxnas storre kunskap innebar

att deras fantas i bl ockeras : de skul l e inte kunna hitta på en

h i s toria om en brun l edstång mel lan j orden och månen .

Mitt andra exempe l ar ock s å det en variation på en mycket val­

kand Be l lmanh i s toria . Jag var hemma hos ett par vanner , och då

berattade den 4�-årige s onen så har : Jo , det var tysken ,

3 3

34

fransken och Be l lman . Dom sku l l e se e fter vem som kunde vara

ll"ingst inne på en toa l ett . Det l uktade så ack l igt dar . For st

g ick tysken in , men han kom ut e fter tio minuter . Sen g ick

fransken in . Han kom ut e fter t j ugo minuter . Sen g ick Bel lman

i n . Då kom TOALETTEN ut l

Jag skul l e tro att de flesta av oss kanner igen h i s torien , men

i en något annorl unda form . Det brukar vara en svinstia som ar

p l a t s en for handel serna . Nar Be l lman som den tred j e i raden

k l iver in , så kommer g r i s en ut . Det troligaste ar att 4�-åring­

en har hort historien i just den formen . Men i den å ldern ar en

svinstia ett begrepp utan konkretion , åtminstone om man ar upp­

vuxen i stadsmi l j o . Han minns bara att det var något stal l e dar

det l uktade i l la , och han låter det bl i den l okal som l igger

narmast ti l l hands for honom : toal e tten . Fol j den b l i r att

h i s torien får en helt surreal i s t i sk upplosning . Man ser framfor

s i g hur den vita por s l inspj asen traskar ut med två små kangor l

Eg enarten i den har varianten beror på att herlittaren egentl i g­

e n ar for ung for att he l t behar ska vit sberattandets konst .

Andå berattar han . F l era av OSS har sakert haft t i l l fal le att

hora 4 - 5 -år ingar beratta forvrangda , mis s for stådda historier ,

dar det tyd l igt framgår att barnen s j al va inte begriper vad som

ar poangen . Fo r OSS som diskuterar barns humor ar det v iktigt

att l agga marke t i l l detta . For barn finns det andra skal att

beratta vitsar an att de tycker att vitsen ar rol ig . Det l i gger

prestige i vit sberattandet , det ar en fard ighet b land många

andra som barn i s l utet av for skoleå ldern medvetet stravar

e fter att t i l l agna s i g . Nar de berattar kommer de i centrum for

uppmarksamheten , och de kan demonstrera att de har bl ivit

i nvigda_i en kunskap som delas av deras något aldre kamrater .

Ja , det finns många an l edning ar var for barn berattar vitsar .

Jag ska l l kort fattat beskriva den utveckl ing som har lett ti l l

att svenska barn berattar hi s torier om Bel lman . Redan under sin

l ivstid blev Ca r l Michael Be l lman kand for s i n formåga att

improvisera kv i cka verser . En stor de l av denna ti l l fal l i ghet s ­

d iktning gavs u t i tryck e t t par årt ianden e fter hans dod i

boken " Fr edmans hand skr i fter " ( 1 81 3 ) . De aldre Be l lmananekdot­

e rna utmynnar o fta i en starkt fri språk i g ver s , lagd i Be l lmans

mun men definit ivt inte for fattad av.honom .

De aldsta tryckta Be l lmananekdoterna kretsar kring ett spe c i ­

e l lt tema , s om har hi s toriskt under lag : B e l lmans fatti gdom och

hans for sok att beveka kung Gustav I I I t i l l fr ikos t i ghet . I

forordet t i l l hans " Valda skri fter " ( 1 8 3 5 ) återger utg i varen

Sondem en anekdot ur ett brev från 1 80 8 , skrivet av en av Bel 1 -

mans s amt i da . Be l lman skul le e n vinterdag h a mot t kungen , som

undrade var for han g i ck så tunnkladd . Be l lman s varade : " Jag kan

i underdånighet forsakra Eders Ma j : t att j ag har he l a min

garderob på mig . " Tre år s enare utgav F . Berndtson och P . A .

Huldberg s aml i ngen " Svenska anekdot e r ; e l l e r karakte r i s t i ska

i n fa l l ur Stockholms l i fvat och bondeh i s tor i er " , i vi lken ingår

fyra Be l lmananekdoter , bl a den som j ag har återgett . En annan

ar " Be l lmans trost " . På s i n dod sbadd spanner han upp ett para­

p ly over s i g , hustrun och barnen och sager : "A Gudske l ov , nu

kan j ag do no j d , nar j ag ser att n i a l l esammans har tak over

huvudet l " I " Be l lmans schatul l " utverkar han pengar av kungen

genom att bara s i t t brannvins s chat u l l i en l iten l ikki sta , han

arnnar begrava det e ftersom det ar tomt , sager han . Anekdoten

återgår på en t i l l fa l l ighe tsd ikt av B e l lman : " He l t tomt ar mitt

s cha t u l l l min fla ska ar i kras , l men andå på mitt g las l står

GUSTAFS namn i gul l . " ( Fr edmans hand skr i ft e r s· . 1 2 5 ) . Den f j ar­

de, " Be l lman i onåd " , handlar om hur Be l lman , s edan han kommit

i onåd hos kungen , l åter barberaren raka sig genom fonstret .

Kungen råkar pa s s era och får veta att barberaren ar i onåd hos

B e l lman , var e ft e r han skrattande tar honom ti l l nåder igen .

Denna anekdottradition tycks ha utvecklats i Stockholm årtiond­

ena e fter Be l lmans dod och bygger på h i storiska rea l iteter som

B e l lmans omv i ttnade fattigdom, kv ickhet och beroende av kungens

valvi l j a . Ungefar samt idigt uppstod i den s venska bondemiljon

3 5

36

en flora av skamth i s torier kring Be l lman dar det hi stori ska

underlaget ar betyd l igt tunnare . Huvudpersoner i dem ar forutom

Bel lman s j alv kungen och hovdamerna , och de kannetecknas genom­

gående av en grov sexue l l e l l er fekal humor . Sonden skriver i

forordet t i l l "Valda skrifte r " 183 5 : " Ehuru Bel lman l evat s å

nara v å r t i d , hava dock många sagol ika trad itioner om honom

b l i fvit satte i omlopp . Ibland al lmegen hor man stundom beratt­

e l ser om infa l l och upptåg , som t i l l skri fvas Bel lman , ehuru de

t i l l en del aro bevi s l igen aldre . " ( s . 48 ) .

Forkl aringen t i l l att Be l lman drag it t i l l sig de s s a skamth i s to­

rier var att hans sånger fått en oerhord spridning runtom i

l andet som ski l l ingtryck . Ul f Peder Ol rog har i sin otryckta

l i centiatavhand l ing ( finns på Svenakt v i s arki v ) visat att Be l l­

man kommer på for sta plats bland svenska skon l itterara for fatt-

are som publ icerats i ski l l ing tryck .

forharligade fest och dryckenskap

De lustiga sång erna som

och pared ierade Bibelns

beratte l ser l edde t i l l att Be l lman kom att uppfattas som ett

s lags hovnarr hos Gu stav I I I . Darmed kunde han overta den

tradi tion kring upptågsmakaren Thil U l spegel som hade varit

kand i Sverige anda sedan 1600-talet ( den aldsta svenska folk­

boken om U l spege l utkom 166 1 ) . I flera aldre Bel lmananekdoter

upptrader både Be l lman och Ul spegel . De grovkorniga skamth i s to­

r ierna i bondemi l j on har var it vuxentrad ition , och de fekala

motiven har en tyd l i g social udd . Liksom U l spegel låter Be l lman

s ina upptåg gå ut over representanter for overklassen , sarsk i l t

hovdamerna . l

Nar blev Bel lmanh i s torierna barntradit ion? Har finns det annu

i ngen grund l ig undersokning , som gor det ma j ligt att ge ett

e ntyd igt svar . Jonas Engman har g j ort en enkat som antyder att

overgång en har skett vid mitten av 190 0-talet . De for sta belag­

g en på att de ar barntrad ition kommer från 192 0-tal e t , under

1950 -talet ar de van l i gare som barn- an som vuxentradition , och

a l l t s edan 1960-talet fi nns det enbart belagg for barntradition­

e n . Engmans material ar emel lertid så kvanti tativt obetydl igt

att det inte t i l låter några gener e l l a s l ut satser .

I dag ar det frama t yngre barn som berat tar Bel lmanhi stor i e r .

Na r Anne-Mar i e Kar l s son och Johan Ni l s s on g j orde s i n undersok­

n ing 1 97 2 , intervj uade de el everna i en femteklas s ( 1 1 å r ) och

en andrak l a s s ( 8 år ) . Femt ek l a s sarna berattade sammanlagt 2 4

Bel lmanhi stor i e r , andraklassarna s ammanl agt 4 0 . D e var a l ltså

betyd l i gt vanl igare bland de yngre barnen . Flera av femteklass­

arna v i s ade tyd l iga tecken på olust och nervositet nar de om­

bad s beratta , medan tvåorna inte v i s ade några negativa reakti ­

oner . Dar emot v a r d e t i n t e evanl igt att ensk i lda berattare i

den yngre k l a s s e n återgav h i s tor i e r som de uppenbarl igen inte

fors tod poangen L Om j ag j amfor mina egna er farenheter av

barns berattande med Kar l s sans och Ni l s sans , så sku l l e j ag

v i l j a for l agga det akt iva berattandet av B e l lmanh i s torier t i l l

åldern 5 - 1 0 å r .

Kar l s son & Ni l s son redevisar sammanlagt 3 1 vits typer , som de

har delat in i tre gruppe r :

1 . Be l lman och overheten .

2 . Be l lman och två utlanningar .

3 . tlvriga .

Jag ska l l g e exempel på några av de mera frekv enta vitstyperna

och fors oka besvara frågan i foredragets r ubr ik : Var for ar

Bel lmanh i s to r i erna ro l iga? E l ler a narare : Var for tycker barn

att Be l lmanh i s torierna ar rol iga? Men innan d e s s ar det på s i n

plats med några metodi s ka overvaganden . Hur ska man kunna

analysera vad barn tycker ar rol ig t i forbinde l s e med en v i s s

kategori trad i tione l l a vitsar? A r det en frarnkoml ig vag a t t b e

dem s j al va besvara frågan? r-te toden har anvants av B j orn Ro o s i

hans doktorsavhand l ing om barns v i t sberattande , "Vitsen med

v i t sarna " ( 1 98 6 ) . I kapi t e l 3 , "Vitsarnas budskap " , redev is a r

h a n tolkningar av vitsarnas budskap som skol ungdomar s j al va har

fått gora . Det v i s a r s i g att d e s s a g enomgående be finner s i g på

3 7

3 8

ett ytplan . En vits om dumma norrman pås tå s ha budskape t att

norrman ar dumma , en vits om bastubadande finnar få r tolkningen

" F i nnar badar o fta bastu" , en sexvits kommenteras "Karlar ar

for t j usta i s ex " , en vits om en tankspridd pro fes sor uppges ha

budskapet " En del manni skor ar mycket tankspridda " . El evernas

kommentarer hamnar nastan undantagslost på denna triviala nivå .

Re s u l tatet lockar al ltså inte t i l l efterfol jd .

Nå , deltagande observati on då? Ska l l man for soka vara narvaran­

de vid barns spontana vitsberattande och reg i s trera deras reak­

t ioner och kommentarer? Jag tror person'l igen att det ar en l ika

s vår framkoml ig vag . Nar barn hor j amnåriga beratta vitsar ,

r eagerar de genom att skratta , men de talar inte om var for de

skrattar . Skrattet ar en soc ial foretee l se - barn och vuxna som

s itter ensaroma och laser vitsar i en tidning e l l er ett vitshaf­

te skrattar betyd l igt mera sal lan an de som be finner sig i

interakt ion med andra manni skor .

Den framkoml igaste vagen ar i stal let enligt min meni ng en

textanalys . Vi måste utgå i från att de vitsar som barn val j er

att minnas , som de spontant berattar for varandra , har ett

i nnehå l l som roar och t i l ltalar dem i något avseende . Ju mera

frekvent en vits ar i en viss å ldersgrupp , desto mera represen­

tativ for deras humor måste den anses vara . Dar for bor man vid

en analys fasta sarskild vikt vid de vitstyper , vitsteman och

v i t s s trukturer som ar mes t frekventa . Vid analysen r e laterar

man vitsarnas innehå l l t i l l barnens soc io-kul ture l l a mil j o och

deras utveckl ingspsykologiska nivå och for seker sarski l t påvisa

v i lka overensstamme l a e r som kan finnas mel lan vitsens innehå l l

och deras egna er farenheter . D e t a r e n fordel om en sådan ana­

lys inte ar a l l t for bunden ti l l en spec i e l l psykolog isk teori ,

t ex Freuds . Ma rtha Wol fenstein och annu mera Gershon Legman ar

e xempel på farskare som al l t for ens idigt har talkat barns vit s­

ar uti från Freud s doktriner . Roger D . Abrahams har i s i n av­

handl ing " De ep down in the j ung l e " pekat på att den folklorist­

i ska teorin ar ekl ekt i sk , och att det inte l igger något fel i

det . Ska l l man ana lysera vitsar , så har man nyt ta av såval

utveck l ingspsykologi ska som soc iolog iska och soc i a l antropol og­

i ska per spekt i v . I s i n nyl igen utg ivna soc i a lantropolog iska

forskningsovers ikt " Humor and laught er " ( 1 98 5 ) har Mahadev L .

Apte gett ett i n tre s sant exempel på ·att ett j amforaode antropo­

logi skt pe r spekt i v kan forkl ara bar n s starka intre s s e for fekal

humor i en v i s s å lder . De t tycks vara sarsk i l t vanl igt i sam­

hal len med en re s t r iktiv och d i s c ip l i nerad hå l l n ing ti l l

toal ettranirig ( s . 9 3 ) .

Jag ska nu g e två exernpel på vitsar på ternat " Be l lman och over­

beten " . I den ena skal l Be l lman upp for en backe med en skott­

karra . Skottkarran ar tung och Be l lman svar . En prast kommer

forbi och sager : Du få r inte svar a , B e l lman , for då kommer du

inte upp t i l l himlen . - Jag ska l l inte upp t i l l himlen , j ag

skal l upp for backen , sager Be l lman .

I den and ra v i t s e n ar ,Be l lman ute och går och bl ir plot s l igt

ski tnod i g . Han satter s i g på en pappe r skorg , men då kommer en

pol i s fram ti l l honom och sager : Dar få r du inte s i t ta l Fol j

med t i l l pol i s s tationen l P å stationen ska l l ha n skriva upp vad

B e l lman g j ort . Han frågar : Vad ar d i n mamrna? - Stader ska . - Vad

ar din pappa? - Fr i ser . - Vad ar du s j alv? - Fort farande skit­

nod i g .

Vi kan lagga marke t i l l att strukturen i de båda h i s torierna ar

identi sk . Be l lman gor något som barn få r lara s i g av vuxna att

man inte få r gora : han svar , och han for rattar s i t t naturbehov

på et t s t a l le som in te ar avsett for detta . En person som

r epresenterar vuxens amhal let - ·en prast r e sp . en pol i s - kommer

och sager t i l l Be l lman att han inte få r bete sig som han gor .

Be l lman ger ett avvapnande svar och drar s i g darmed segrande ur

kon f l ikten .

I båda h i s to r ierna ar de normovertrådel a e r s om Bel lman begår

s ådana s om barn få r ti l l sag e l s e for , mera s a l lan vuxna . Barn

3 9

4 0

Tossehistorie. Det var to tossede, der kom gående

hen ad stranden. Og så fandt de en

druknet ko. Så sagde den ene til den

anden:

- Skal vi ikke prøve at give den kun­

stigt åndedræt?

Så spørger den anden: - Hvordan

gør man det?

Så finder han et plasticrør, og så

stikker han det op i røven på koen,

og så puster han, og så puster han.

Men det hjælper ikke. Så spørger

den anden:

- Må jeg prøve? - Ja.

Så tager han plasticrøret og vender

det om og stikker den anden ende

ind i røven på koen. Og puster. Så si­

ger den anden :

- Ædr, hvorfor gør du det? - Tror du jeg vil have den ende, du

har suttet på? Dreng 14 år. Åbyhøj

Vits

o o

c o

c

o o

0

/

Der var engang en skolelærer, der

spurgte, om de havde hjulpet med

noget. Så var der en dreng, der sag­

de, at han havde hjulpet en dame med

at nå toget. - Nå det var da godt.

- Ja, det var let nok.

Han havde sendt to schæferhunde

efter hende.

Dreng 8 lir. Åbyhøj.

4 1

4 2

få r lara s i g att anvanda ett vårdat språk , de vuxna ti l l ratta­

v i s a r dem om de svar ( vi lket darernot inte brukar ske om det ar

en vuxen som svar ) . Likaså tranas barn av vuxna att lara s i g gå

på toaletten . Det for e fa l l er inte a l l t for d j arvt att tolka

h i s torierna som att forhå l l andet mel lan Be l lman och overheten

syrnbo l i skt beskriver forhå l landet mel lan barn och vuxna , t ex

foraldrar , daghemspersonal , larare . Var j e ti l l rattavisning som

den vuxne ger barnet innebar en pres tigefor lust for barnet . I

h i storierna går barnh j al ten Be l lman segrande ur kon f l ikten gen­

om att han få r s i s t a ordet .

De ovriga historierna i den har gruppen var i e rar ternat att

Bel lman gor något som inte ar t i l låtet , frarnfor a l l t inte for

bar n . Vanl igast ar att han ut for s ina naturbehov på platser dar

det inte passar s ig, darnast kommer att han vistas på platser

s om ar forbj udna , t ex en brygga e l l e r en blomst e rrabatt . Den

s om t i l l rattavisar honom ar oftast en pol i s men kan också vara

en pra st e l ler en tågkonduktor .

Ett stod for tolkningen att Be l lman representerar barnet s j alvt

ger en h i s toria som i nte t i l lhor den har gruppen utan den dar

tre nationa l iteter tavlar . Den berattas så har : Bel lman och en

rysk och en tysk d iskuterar vern som har den rninsta pappan . Rys ­

s en : t1in pappa rnås t e stå på tå nar han skal l titta ut genom

fonstret . Tysken : t1in mås t e kl iva upp på en stol nar han ska l l

t i t t a u t genom fonstret . Be l lman sager : M i n pappa a r dod l

Jaså , s ager de andra , vad hande med honom? - Han tri l l ade ner

från en stege och brat nacken nar han sku l l e plocka j ordgubbar .

- Detta ar en vits som verkar ha nått Skand inavien från ameri ­

kansk skolbarnstrad i t ion ( Di rks 1 9 6 3 nr . 16 7 ) . Men nar den

berattas i U SA ar det tre barn som for såker overtr a f fa varandra

i s ina beskrivningar av korta pappor . Den har utan v idare gåt t

a tt appl icera p å B e l lman i Sver ige .

Jag pås tå r inte att barn som berattar historier om Bel lman och

overheten s j alva skul l e gora koppl iugen mel l an Bel lroans s i tua�

tion och deras egen . Det år på ett ore f l ekterat p lan som de

uppskattar h i s tor ierna . De kanner intuitivt i g en s i g i s i tua­

t ionen och g lads åt at t Be l lman i nte kuvas . Ytterat syftar

h i s torierna ti l l att stårka barnens s j å l vkån s l a och uppråtta

den prest i g e som de for lorar nar de t i l l rat tav i s a s av vuxna .

De h i s torier som hand l a r om Be l lman och två andra nationa l itet­

er har inte beråttats sårsk i l t lange med Be l lman i huvudrol len .

Når j ag s j ål v var barn i Stockholm på 1 94 0 - t a l e t berattad e s de

om en tys k , en fransman och en svensk . De t for e fa l ler s om om

B e l lman har trått in i de hår h i s torie rna i s ta l let for den

anonyme svensken någon gång under 1 9 5 0 -talet . Parenteti skt

ska l l j ag berora v i l ka som upptrader i de har hi s torierna i

No rg e och Danmark . I Norge år det i regel . en svensk , en dansk

och en norrma� . I Danmark ar det en j yde , en fynbo och en s j al­

l ander . I Sver i g e ar nationa l i teterna inte fixerade , men det ar

o fta s t en tysk , fransk , rysk e l ler eng e l sman som kommer fore

svensken . I det t i l l ytan stor sta l andet i Skand inavien har

barnen tyd l igen val t att j amfora sig med stora lander i Europa .

Norg e hå l l er j amforel sen inom Skand inavien , och de t t i l l ytan

minsta l andet Danmark hå l l er sig i nom landets egna g rans e r .

De t s om ar mes t karakt e r i s t i skt for de hi storier som ti l lhor

den har g r uppen ar att det ar fråga om en tav l ing , och att

tav l i ng a s it uationen ger berattaren mo j li ghet att skapa en steg­

r ing i tre etapper av a l l t våldsammare overdr i fter . Det ar en

kategori s om hor samman med lognsagor , skepparh i s torier , det

som i USA ka l l as tal l t a l e s . Et t typ i skt e xempel ar det har :

B e l lman och rysken och tysken di skuterar vem som har de l angsta

f l aggs tangerna . Hos oss ar flaggs tangerna så hoga att de når

upp t i l l molnen , sager rysken . Hos O S S når de hog r e an mol nen ,

s ager tysken . Våra f l agga tanger ar s å hoga att de petar Gud i

a r s l e t , sager Be l lman .

4 3

44

Som i så många Be l lmanhi storier innebar poangen att Bel lman

b ryter mot reglerna for det pas sande , har genom att koppla ihop

d et upphoj t r e l i g io s a med ett analt motiv . Men det viktigaste i

den har historien , l iksom i al la andra om tre nationa l iteter ,

ar att Be llman utgår som s eg rare i en tavl i ng s s ituation . Hans

medtavlare ar inga overordnade utan j amstal lda med honom . Den

s it uation i barnens var ld som har få r sin folkloris t i ska

gestaltn i ng ar att några barn for seker overtra f fa varandra gen­

om att skryta . Jag tror att vi a l l a kan påminna oss samtal mel­

l an barn som handlar om vem som har den s tarka s te storabrorsan

e l l e r finaste bi len e l l er storeta huset . Martha Wol fenstein och

andra e fter henne har visat Vilken stor del av barns folklore

s om går ut på at t få et t overtag over den som lys snar , t ex

gåtvitsarna , dar den som stal ler frågan också kommer med svar­

e t . Denna lust att segra ti l l fredss tal l e på ett symbo l i skt plan

i Be l lmanhi s torierna genom att berattaren kan ident i fiera s i g

med Be l lman . Men l ika l itet som i hi storierna om B e l lman och

overheten ar detta något som barnet upplever på ett medvetet

plan .

Ett av de s var j ag v i l l ge på frågan "Var for tycker barn att

Bel lmanh i s torierna ar rol iga? " ar att de uppskattas dår for att

d e starker barnens s j al vkan s l a . I historierna om Bel lman och

overheten återupprattas den s j alvkan s l a som foravagats av de

vuxnas t i l l rattavisningar .

l eva ti l l fred s s tal l e l sen

I tavling a s ituationen kan man upp­

att identi fikation s fi guren Bel lman

s egrar over j aml ika medtav lare .

De t har framgått av mina exempe l att ett mycket van l i g t tema i

Bel lmanhi storia ar de fekation . Be l lman skiter o ft a , mycket och

tota l t utan blygs e l . Ha r v·i l l j ag påminna om Mahadev Aptes

i akttagelse , att avforingsprocesserna ar ett område som ar hårt

d i s c ipl inerat i vasterlandska samhal len . Detta skapar en oro

e l l er i var sta fal l ångest for att inte behår ska situationen .

B e l lmanhistorierna skapar en lattnad och fungerar som en saker­

hatsvent i l ( Apte 1 985 , 9 3 ) .

NOTER :

l oen aldre anekdottraditionen om Be l lman återberattas av

Carl-Herman Ti l lhagen i C . -H . Ti l lhagen- L . BØdker- S . So lhe im,

Skamt samma h i storier från Sverige , Danmark och No rge , Stockholm

1 9 5 8 .

LITTERATUR :

Abrahams , Roger D . : De ep down in the j ung l e . Negro narrative

folklore from the s treets of Ph i l adelph i a . Hatbero ( Pa )

1 96 4 .

Apte , Mahadev L . : Humour and laughter . An anthropolog ical app­

roach . Ithaca and London 1 985 .

Di rks , Martha : " Te en-age folklore from Kansas . " Western Folk­

lore 1 96 3 : 2 .

Legman , Gershon : Rational e of the d irty j oke . An analys i s o f

s exual humour . New York 1 96 8 .

Roos , B j orn : Vi t s e n med vitsarna . Stockholm 1 986 .

Wol fen s t e i n , Martha : Chi ldren ' s humour . A psycholog ical analy­

s i s . Glencoe ( I l l inoi s ) 1 95 4 .

4 5

4 6

HAN eA.&B<. DEN

j IO M iN LJiTER: .

DEN SNA(,ER_ I K K't= G01:7j" S . riKvl::kS ' 6f'ITTCR, o&v � . · ·

--

Ro l f RomØr en

HUMORAS PEKTER I FØRSKOLEBARNS FORTELLI NGER

For the prob l em i s only in part one of unde r s tand i ng chi ld nature ; i t i s a problem a l so of formu lating the mode s of r espens e s to psychological e l ements with i n ourse lves whi ch s eparate us from chi ldren .

Br ian Sutton-Smith

Vi voksne trekker ofte på smi l ebåndet av det barn s i e r og g j Ør ,

s j Ø l når de sØte små s å a l d e l e s ikke har hat t morsomheter i

tankene . Det Be stes " Fra barnemunn " -h i s torier har mor e t det

norske folk i etterkrigstida , og en av f j orårets mes t popu lære

j ul eg aV,er var JØrgen Vag e l s bok " De to fØr st e menneskene på

j orden var Hans og Grete " . Omvendt s t rammer vi ofte minen når

barn ler som vers t , enten ford i vi rett og s l ett ikke skj Ønner

vitsen , e l l e r fordi vi fØ ler os s forp l iktet t i l å markere at

den s lags l e r man bare ikke av . El l er ford i vå r sans for humor

er i utakt med barnas , for eks empel deres grote sker ier . Fra et

humorsynspunkt er det nok lettere å forholde seg t i l barns

v it s e forte l l inger enn ti l andre former for h i s torier . Forte l ler

d u en vits , tar en det j o for g i t t at det legges opp t i l en

latterrespons . I barns forte l l inger oppstår humor o fte mer

spontant , og o fte er det et resultat av s e l ve samspi l l et i

forte l les ituas j onen . Nedskrevne fort e l l inger som er grunnlaget

for denne studien inneholder bare spor av s l ike samspi l l . Like­

vel g i r mate r ia l et v i s s e mul i gheter t i l å s t udere vesent lige

s ider ved barns humor - neml ig betraktet i s i n språk l i ge og

esteti ske framtrede l ses form .

4 7

4 6

Frame t i l l ingen fal ler i fem deler :

- Eks empler på fØrskol ebarns forte l l inger .

Jeg har bev i s s t valgt å la disse komme fØr s t i frams t i l l i ng­

en , framfor å l a dem komme som et ved legg .

- Om pros j ekt Barn fortel l er . Noen konkl us j oner .

- Forskning om barns forte l l inger . Noen tendenser .

- Om humor - som språk l i g og estetisk fenomen .

- Humor innalag i barns forte l l inger . ForsØk på noen kategori -

s e ringer .

BARN FORTELLER - EKSEMPELSAMLING

l . Det var en gang en lØve . Den het Ann Dr unn , og bodde ute i

skogen inni et tre . så banket det på dØra . Og l Øven sa :

" Kom inn , kom inn " .

Jenta g ikk inn . Hon het Anne Fl ingen og var 6

Og så sa lØven :

o ar .

" He i , hei . Æ hØrte du banka på . Værsågod , her e l i tt brus te

dæ , og l itt s j okol ade og krem" .

" J a , æ spi s e r det , takk , takk " , sa j enta .

" De t e blå himme l i dag " , sa lØven .

Fortalt av : Gutt 5 , 1 å r .

Tid og sted : Bergen , apri l 1 97 9 .

Oppskriver : Tone Birkel and .

2 . Solveig var så sur når hon sku l l e gå på j obb . Hon e 3 0 år og

j obber på itt sykehus . So lveig går ut av huset sitt . Hon har

ve ske og paraply med . Sol ve i g e sur fordi at det regner .

Bussen e a l t for s e i n . Hon må vente i 1 0 minuter . På bus sen

mØste Solveig paraplyen s i n . De r for blei hon endå surere . Då

hon sku l l e gå av bus s e n , datt hon oppi en sØ ledam . Då

Solvei g kom t i l sykehuset , måtte hon ski fte på seg tØrre

k l e r . På sykehuset j obber So lveig . Der e det mange nyfØdte

beibie r . Når So lveig kommer hem, s etter hon seg i sofaen me

i t t teppe r undt seg , og ser på •rv . K j eresten t i l So lveig

kommer på be søk . No e det s l uttet å regne , og det er komt

g r es s , og hon skal sole s eg . De holder hverandre i hendene ,

og då e di g l ad .

Fo rta l t av : Jente 5 , 9 og

j ente 6 , 2 år .

Ti d og sted : He ldagsbarnehage ,

Bergen , hØs ten 1 98 1 .

Oppskriver : Mar i a Dr ivenes .

3 . Det var en gang en rev som skrev i t t brev ti l en b j Ørn . I

det brevet låg det 400 k roner . De t var for at b j Ørnen sku l l e

k j Øpe i t t h u s t i l reven . S å sku l l e de f lytte sammen . Reven

var en mann og b j Ørnen var en dame , og de to sku l l e g i fte

s e g . Men så sendte reven itt brev til bj Ørnen , for reven var

på fer i e og b j Ørnen var heme . I d et brevet sto det at reven

v i l le g i fte seg me en aen rev . Re ven hadde al l ikavel lyst å

g i fte seg me b j Ør nen , og bj Ørnen hadde lys t å g i fte seg me

reven .

En dag kom reven på be sØk t i l b j Ørnen i middag s t i d . Og s å

v a r h a n nettopp f e r d i g med å spi se middagen , o g sku l l e

akkurat begynne på dess eren så var gele , og s å var det be ste

han v i s s t e . Og då blei de a l l ikavel g i ft . Så levde de lykke­

l ig a l l e s i ne dager .

4 9

s o

S å fikk d e 8 l amme reveb j Ørnunger . Men den ene var ikk j e

s å nn s å han skul l e vere . Den hadde magesyke , og han dØde . De

7 ungene s om var i g j en , de levde , men de var ikk j e hel t

skikke l ige a l l ikavel for d e hadde ondt i hode sitt .

E n dag så bestemte reven seg for å ski l le seg fordi at han

ikk j e l ikte b j Ørnen . så var det en aen rev som hadde ski l t

s eg som var dame , og reven g i ftet seg med denne reven . Denne

hadde en onge . Denne engen fikk en bok om rever .

B j Ørnen kom t i l reven med en s l egge og sporte om hon v i l l e

g i fte seg . Men reven sa nei . D å sa bj Ørnen a t d å vi l e g s l å

d e g ihe l m e s l eggen min . D å s a reven a t d å få r e g v e l g i fte

meg a l l ikave l . s å fikk de 8 anger t i l . De var helt fr i s ke .

S å ski lte b j Ør nen seg fra den reven hon hadde vært g i ft me

fØr . Og så levde de lykke l ig a l l e s i ne dager . B j Ørnen sporte

r even koffor han ski l te seg så mye . Jo , ford i han aldri fant

den rette . så tok reven og flyttet ti l den b j Ørnen han flyt­

tet fra s i s t . Og da kom ikk j e den b j Ørnen og plaget de . Så

f ikk de 8 anger .

Forta l t av : Gutt , 6 , 9 og

j ente 6 , 4 år .

Tid og sted : He ldag sbarnehage ,

Bergen .

Oppskri ver : Li sbeth Sunde .

4 . Det var en gang en gutt som var ute og akte , og så blei han

overk j Ørt av en b i l . Ja så dØde han . Så så moren ut av

vinduet , og r ingte til dØdesel skapet . Så kom dØde s e l skapet

s in bi l . Så måtte gutten i ki rken , og så ned i jorden , og s å

f o r h a n opp t i l himmelen . Så kom d e t eng l e r flygende . Så

pas set Gud på han .

Men så datt han g j ennom skyene og ner på moren s i n rompe ,

for hon l å og l ukte gres s . så sa moren :

" De t var noe merke l i g så fa l t på meg . De t må vere en stein " .

" Ha l lo mor " , hØrte hon .

" Hva var det? " sa hon .

Så sa gutten : " De t er bare meg , eg som bl e i kj Ørt over og

dØde av bi l en " . så fikk han to tusen bol ler med eggekrem, og

s å sprakk han . Og så måt te han opp i himme l en ig j en . Og så

fikk han to tusen bo l l er i himme l e n , og så to tusen vaf l e r .

Og så sa Gud : " Du får myk j e mat av din mor " . Og så hØrte de

s vake vingetak , de b l e i s terkere og s terkere . Og så kom

mange tusen eng ler . De skul l e befri gutten fra dØden . Og så

sa de : " Hokus -pokus - fi l iokus " , din mor er her oppe . Nå skal

dere ner l Nå skal dere ner l Hokus -pokus - fi l iokus " .

Og så var de nede , og så kl emte de hverandre og kys s et .

Fortal t av : Gutt 6 , 2 ,

gutt 6 , 8 og

gutt 7 , 2 å r .

Tid og sted : Ha lvdagsbarnehage ,

Bergen 1 98 2 .

Oppskriver : Li v K r i s t i ne Ha ram .

5 . Det var krig mel lom I r an og I r ak . I krigen s lepper de ner

bomber , skyter med pistoler og gevær . Det var en gutt så di

s lapp ner en bombe på han . Ma ' men og pa ' pen sa : - Å, guri

meg , kor e gutten våres b l i t t av? Han ( gutten altså ) va

b l itt sprengt i tusenvi s av biter . Det va nåkken så fant ' an ,

fordi d i k j ente ig j en kl erne hanne s . Di pus l a gutten s ammen

s om et pus l e spi l l - de l imte han s ammen , s å nn at han ble

l evende i g j en . Gut t en sprang etter moren og faren som hol t e

5 1

5 2

p å å gå .

Fortalt av : Gutt 6 , 2 ,

j ente 5 , 8 ,

j ente 5 , 1 0 og

g utt 5 år .

Tid og sted : He ldagsbarnehage ,

Bergen , hØs ten 1 98 1 .

Oppskriver : Mar ia Dr ivenes .

6 . Det var en gang en j ente som het Ce c i l ie Fride som sku l l e ut

i skogen og pl ukke blåbær . Hun hadde orans j e hår . Hun var

s eks år . Når hun kom ut i skogen , var ulven der . Han stod

bak et tre . Han l usket på henne . Hun så ulven . Ne i det

g j orde hun ikke . Hun g ikk h j em .

U lven s tod bak hush j Ørnet og l usket , og når de sku l l e på

but ikken , hoppet ulven frem . Ulven bet hun så hun måtte på

s ykehuset . SykesØs teren måtte gi hun mat og l i t t frukt . Hun

måtte sy og få mere blod og få gips på hånden og plaster .

Hun lå på sykehus et i t i år . Hun ble fri s k , og moren ,

So l frid , s t e l te godt med henne . Hun fikk aldri mer lov t i l å

gå inn i skogen og plukke blåbær .

Fortalt av : Jente 4 , 1 1 ,

gutt 5 , 3 og

gutt 5 , 4 å r .

T i d o g sted : He ldagsbarnehage ,

Bergen , hØs ten 1 984 .

Oppskriver : Kri s tine Wi lhe lmsen .

5 3

5 4

o

\.J..�'-' - U.� \-\ 1 �n_ -\ N � l Q.N EQ:r�1!,

b- S. \C..y t:> .. R.. ��"''""t"f!.Q..Ne, �F b� "" ER.. "l a

\J...� � - UJ. � 1 C::O R.. \ N o\ �N· �� -a

'b ..-_T 'E.R.. l) � , O .._� . IIC..'f:.0$6-� �CIIM. E.C't.."->'\'i.

u.�� - v..r:r \-\ , ron.. \ N t)\ �� e..n..� e • . o .

J:)15, �..,.n., �Cj6 D e, ""-� � PIIIO · � � -\f' 6.� N6

t)e,."''" 'E., Q. � Q. l!, N O � �'T" FO ft.. t) RM E.Q..N e_ ,

7 . Eventyret om gutten som sprakk .

Det var en gang en gutt som g ikk opp på f j el l e t . De r så han

en hoggorm . Så kom der en hoggorm . Da tok gutten en stor

k j epp og den hev han på s l angene. og da ble de redde , s å

begynte de å sk j elve . Så skalv de he l t ti l de sprakk . Da s a

g utten at : " Nå er j eg fr i ! "

så g ikk han h j em og sa det ti l moren . Da bl e moren sint . Hun

s a : " Hva har du g j ort? " så gikk hun ut på k j Økkenet og tok

en k j epp fra sku ffen og med den k j eppen s l o hun gutten på

dasken , da b l e gutten ve ldig redd . Ha n l Øp bort ti l beste-

moren og s a at moren had de s l å t t han . Da to k be s temaren en

l i ten s t e i n og den hev hun på et tre . Da b l e treet dØd og

det begynte å skj elve . Og det skal v he l e dagen t i l det

sprakk . Da s a moren t i l gutten : 11 Nå er det s l ut t " . Da l Øp

g utten t i l he s t e fa ren og s a at moren riste han . Da ble

hestefaren veldig sint og sa at gutten måt t e gå opp på låve­

t aken og der måtte han ta en takst e i n . Den sku l l e han hive

på moren . r-le n da skj edde noe merke l i g . Moren b l e til en

frosk .

Moren hoppet opp på gutten og s a : " Fr e l s meg " . Men da b l e

g utten s int og sa nå k a n d e t vær e nok : " Du kan gå n e d i

k j el leren og bo der i " Da begynte frosken å hoppe . Hun hoppet

h e l t ti l hun var dØd . Da ble gutten g l ad , og l Øp til beste­

maren og sa at moren var dØd . Så g ikk han t i l he ste faren og

s a det samme . Da hadde gutten l Øpt så lang t at han sprakk .

s å sprakk eventyret !

Fort a l t av : Gut t 5 , 7 år .

T i d og sted : He ldag sbarnehage ,

B ergen , våren 1 98 1 .

Oppskri ver : As e T . Se im .

5 5

5 6

8 . 2 j enter forte l l er :

J l : Det var en gang en l i ten prins e s s e som sku l l e ut og sØke

s eg lykken og finne en prins • • • • • og g i fte seg • • • • • og så

fant hon plut s e l i g en dag et s l ott så var så stort som

e t • • • • • et • • • • • e t • • • • • KJEMPEFJELL . Som var så s tort . Og

i nne i det f j el let bodde en prins . Og der g ikk pr i n s e s s ­

en inn . O g der s t o d e t SVÆRE hunder med tekoppØyner som

var så store som en tekopp . Og prinse s s en var j o LIV­

REDD .

J 2 : Jammen , kordan kom hon forbi den fØr s t e hunden?

J l : Den fØr ste?

J 2 : Mm .

J l : Den g j orde i ngent i ng . Den bare sto he l t rol i g . Og den

andre hunden , den den • • • b j effet og b j e f fet • • • Og

den ANDRE • • • som var så stor som en • • • en runding av

et JERN . Og DE s være Øynene var prinsessen redd . Men hon

bare lØpte forbi og sa : " Ha , bare kom og ta meg l " Men

hon lØpte jo inn i salen , og der sto den vakre pr insen ,

og så gi ftet de seg , og så fikk de baby , og så fikk de

feml inger , og så fikk de ennå seks l i nger • • • • • og så fikk

de mas l inger ( latte r ) .

Og så fikk de hostesaft , og ble fri ske ig j en . Og så

rØmte de vekk fra det landet .

J 2 : Kor dro de da?

J l : Bort • • • til Syden . Og så levde de lykkel i g der .

Fortal t av : 2 j enter ( 6 , 4 og

6 , 9 år ) .

Tid og sted : He l dagsbarnehage ,

november 1 986 .

Oppskriver : Sol frid Lunde .

9 . De t var en l i ten j ente som het Gunnhi ld . Bon sku l l e ut i

s kogen for å sØke lykken . Men når hon hadde komt et

s tykke på vei , så mØt te hon et tro l l . Og så sa tra l l e t :

" Nå kommer j eg og tar deg l "

" A nei , vær så s ni l l , ikke ta meg , ta he l l er min mor i "

Og så • . . en dag se inere sku l l e moren ut . så sa hon :

" Ha l lo trol l , bare kom og ta meg , for eg kan banke deg l "

" Ne i , nei , ikk j e bank meg , for eg er så tr i s t og lei meg for

a t eg g j orde det med datteren d in " .

" J ammen da få r du b l i med h j em da , og få på deg kler " .

Og så kom tra l l e t h j em , og så sa ungen :

" Ko f for har du tatt med tral let hem? D e t var j o det som

skremte meg i skogen l "

Og så kom faren h j em . Og så sa faren :

" Ko f for har du tatt e t trol l med hem, mor? D e t er j o far l ig

det , et trol l l "

Og så j agde han det ut . Da var hon j enten så g lad

moren og fare n , så da la hon seg i s e ngen med de .

l O . Trol lboka .

Fortalt av : 2 j enter ( 6 , 7 og

6, 9 år ) .

Ti d og s t ed : He ldagsbarnehage ,

november 1 98 5 .

Oppskriver : So l fr id Lunde .

i

Det var en gang et tro l l som var kjæreste med en heks . Di

kys s a hverandre . Og tral let hadde e t trol lbord og en tro l l ­

s to l . O g så hadde h a n en do så h a n kunne t i s s e o g f i s e og

bæs j e på . Og så kom det noen og banka på dØra . Men t ra l l et

hØrte det ikke for han var så vant ti l sånne lyder . Og så

var det en l iten ski lpadde som banka på dØra . Og s å kom

5 7

5 8

tral let ut med e t bur , og så gikk ski lpadda rett inn i det .

Og så bl ei buret med inn , da . Og så sku l l e tral let l ukke

d Øra • • • og så kom en svær , svær , grusom svær b j Ør n . Og så

spi s t e tral let opp b j Ørnen , da . Og så g ikk han inn ig j en . Og

så sa ski lpadda : Hvor for har du så stor mage , d u , da , t j ekk­

en?

Og så blei tra l l e t s i nna ford i ski lpadda erta han . så g ikk

han bort t i l pe i s e n og tok buret med . Og så fyrte han opp ,

og så gikk ski lpadda ut av buret og rett inn i pe i s en . så

b l e i han dØd . Han derre tral let , han sa : - Hahahahaha . Det

var godt han b l e i dØd han ski lpadda , sa han .

Og så gikk han t i l heksa , og så kys sa d i og klemte . Og o s a

p l uts e l i g , så bæs j a trallet i buks a , sk j Ønner du . Og så sa

heks a : - Hva var det som g ikk med deg? Og så sa tral let : -

Jeg har bæs j a på meg . Og så sa heksa : - Du kan få låne bleie

av meg . Da sa tral let : - Jeg er så trØt t og j eg vil ha noe i

munnen . Og så sa heks a : Ja , men du kan få låne sutten min og

holde meg i hånden . Men så kom hon på at hon ikke hadde noen

s utt , og så r ingte hon t i l Ar i l d , for han har s ut t : Det

v i s s te heks a . Og så tok Ar ild te l e fonen , og han hadde sutten

i munnen , for det var tidlig på morgenen . Og så sa heks a : -

Kan j eg få låne s utten? Og så sa Ar i l d : - Ja , men j eg har

bare en sutt . Og så tok mammaen te l e fonen . Og så sa heks a : -

Du , det er et trol l her som vil ha sutt . Og så sa mora t i l

Ar i ld : - · Jeg bl i r s å fortvila for a t ikke han fj ompasen ikke

kan s l utte med sutt l

Fortal t av : Gutt 6 , 1 0 og

g utt 4 , 5 år .

Tid og sted : SØgne , våren 1 980 .

Oppskriver : Tone Bi rkeland .

l l . Fi sken som ikke torde svØmme .

Det var en gang en fisk som ikke torde s vØmme , for vannet

var så kalc'l t . " Du tØr ikke svØmme ! Du tØr ikke svØmme ! " ert­

e t a l l e fi skene han .

Så kom det en hval og v i l le sp i s e han , men så hoppe t fi s ken

u t i vannet og hval en trodde han s tod oppå s t e i nen . Hv al en

s vØmt e rett i s t e inen , og s lo seg i pannen - og da lo fisken

" Hi i -Hi i -Hi i " . Da ble hva l e n ras ende s i nt og v i l l e sp i s e

f i s ken . Fi sken lo o g s a : " Meg få r du ikke ti l middag . " s å

kom d e t en sånn f i s k m e d nese s o m k a n sage , og d e n sagte a v

h a l e n ti l hva l en . O g så b l e den andre f i s k e n venner med den

s a g f i sken . " He i " l sa den l i l l e f i s ken , " j eg het e r Ruf fe n " .

" He i , j eg heter Parlus l " Den l i l l e spur �e : " Skal vi to bl i

venner sammen ? "

" Ja " , sa den s tore fi sken - og så lekte de sammen . De lekte

månerakett og så dan s e t de lappado . og så l ekte de pr ikken -

det var ba re de to . De t var b l i tt natt - og den l i l l e fi sken

fikk væ re med den store på l i ggebespk . Og de hadde det moro .

Men hva l e n fa l t i vannet - d r uknet og dØde .

Forta l t av : 3 gutter 5 -6 å r og

3 j enter 6 år .

5 9

Tid og s t ed : He ldag sbarnehage ,

B ergen , november 1 97 9 .

Oppskr iver : H j Ørdis Meh l .

6 0

PROSJEKT BARN FORTELLER

La rneg l ike godt begynne med den forte l l ingen som ble opptakten

t i l pros j ektet , s iden den berører det tema v i behandler :

Gutten som ikke kunne le .

Det var en gang en gutt som ikke kunne le . Det var ford i han

var så gammel . Han var seks år og het Brokkolokko . Så begynte

han å prØve på å le . Da fikk han latterbetenne l se . Da g ikk mam­

maen hannes t i l doktoren med Brokkolokko . Doktoren tok et

mikroskop og tappet l i t t blod oppå et g l as s , og så kikket han

på det i mikroskopet . Han så en fe il i blodet . Det var kommet

mas se smerter og blod oppi . Og så sydde doktoren ig j en . Og da

kunne brokkolokko l e !

appe l s iner .

Det smakte godt - akkurat o som a spi se

Fortal t av : 3 j enter og 2 gutter

5 . - 6 år .

Tid og sted : He ldagsbarnehage ,

Bergen , november 1 97 8 .

Oppskriver : Tone Birkeland .

Denne h i s torien , som l ik de fleste også er rikt i l l us trert

( Storaas 1 98 2 ) , ble starten på et innsaml ingsarbe id som til nå

har nådd over 2 00 reg i strerte h i s torier . De er produs ert av

barn mel l om fire. og s j u år , som oftest i barnehager , og i grup­

per på 3 -5 barn . HØgskolel ektor Tone Birkel and har vært med og

organ i sert mye av innsaml ingsarbeidet , som har pågått s iden

1 98 0 , og el lers deltatt i arbeidet med å klas s i fisere tekstene

i den fØr s t e fasen i pros j ektet .

Si den det er g j or t greie for pros j ektet andre s t eder ( Romøren

1 98 3 ) , begrenser j eg meg her med noen få konkl us j oner :

l . Barns forte l: l inger har mange fe l l e s trekk med folkelige forte l l inger , fra myter og eventyr , til dagens under­holdning s l itteratur . De pre s e nterar o ftest en person s om har et prob l em e l ler som mang l e r noe , og de hand l e r s å godt som a l l t i d om en e l ler annen kon f l ikt . O g s j Ø l o m de f l este ender lykkel i g , er d e t og så eks empel på det mots a tte .

2 . De temaer som introduseres er o fte de samme som i fo lke­l ig l i t te ratur med klar overvakt på tabui serte områder s om seksua l itet , fami l i ekon f l ikter og dØd . ( Se e l l ers B i rkel and 1 97 8 og Hour itsen 1 97 9 . )

3 . Barns forte l l eevne utvikl es i retning av stad i g mer avanserte " p lots " , fra de enkl e s t e , der hel ten knapt får tid t i l annet enn å bl i s l ukt el ler t i l intetg j ort -og t i l de mest avans erte , der he l ten bekj emper fi enden ful l stendig og en gang for a l l e . ( Marandas 1 97 0 . )

4 . S j Øl om vi ikke g ikk inn for å undersØke dette spe s i ­e l t , v a r d e t he l t k l a r e forsk j al ler på historier for­t a l t i j entegruppe r og i gutteg r upper : Guttenes h i s to­r i e r var enklere , mer volde l ige , ofte med en ensom he l t s t i l t ove r for s tore ut fordri nger . Jentene fortal t e ofte mer hverdag s l ige historier mer fami l ieorientarte og komp l i s arte "plets " . Dette har vi forøvrig fått bekref­tet fra stØrre amer ikanske unde r s Øk e l s e r . ( P i tcher & P r a l inger 1 96 3 , s . 1 7 3 - 1 7 4 . )

El lers er s tore deler av det innsaml ete mat e r i a l e t fortsatt

ubearbeidet , da det ikke har vært mu l i g ti l nå å ska ffe mid ler

til pros j ekt et .

STUD I E R AV BARNS FORTELLINGER - KORT FORS KN I NGSOVERS IKT

I forhold t i l den sentral e ro l l en det å lage h i s torier har i

barns l i v , er det forblØf fende hvor s e i nt for skningen på dette

området har komme t i gang .

Inna for barnespråk s forskningen har en kons entrert mye av opp­

merks omheten omkr ing barns evne t i l å forme ord og setninger

( fonol og i , mor folog i og syntaks ) . På det semanti ske nivå har en

s amlet oppmerks omheten omk ring begreps fors tåel s e og ord forråd .

Mye av grunnen t i l en s l ik priori tering finner en nok i det

enkl e faktum a t dette er sider ved språkbeherske l sen som en

l ettest kan under sØke via emp i r i ske og kvanti tative studier .

6 1

6 2

Barns evne t i l å forte l l e - deres tekst skapende evne - har alt­

s å ikke vært g j ens tand for den samme oppmerksomhet , s j Øl om

forskningen på dette området har c skutt fart på 7 0 - og BO-ta l l­

e t , sær l ig i USA .

Når det g j elder barns aktive erobring av språket v ia u l ike

l itterære s j angre , synes rus seren Korne j T j ukovski j å være

pioneren . Hovedverket hans , Fra to ti l fem å r . Om barns sprog

digtning og fanta s i ( Dansk utg . 1 9 7 7 ) , som kom i 2 1 r eviderte

r us s i ske opplag mel l om 1 9 2 5 og 1 97 0 - kan neppe kal le s for sk­

n ing i streng for stand . Vikt ig for temaet barn og humor er

l ikevel T j ukovski j s hØyt utvikl ete sans for humor i s t i ske even­

tyr og glade nonsens-ver s . G j ennom dette ble han sær l i g opp­

merksom på det han ka lte barns " rimel ige urime l i ghete r " , dvs .

deres fork j æ r l i ghet for det absurde - også som en strateg i for

læring : Når en avviker fra det " normal e " , fra " regelen " styrker

en s i ne kunnskaper både om språket og om virke l i gbeten . Jeg

nevner denne tid l ige studien , fordi den nyere amerikanske

forskningsbØlgen bare i mindre grad har orientert seg mot

l itterære s j angrer . I Danmark har Fl emming Mouritsen t i l en

v i s s grad viderefØrt dette pe rspekt i vet . ( Mouritsen 1 97 9 . )

I USA har stud ier av barns forte l l inger fulgt fire hoved l in j er ,

i fØ lge Howard E . Gardner , som s j Øl ha r stått s entr a l t i denne

forskningen s i den 6 0 -ta l let ( Gardner 1 980 ) :

( l ) Beskrivende stud ier av barns forte l l eevne - med ut­gang spunkt i g j ennomsnitts lengde , favoritt- temaer og handl ende per s oner . ( Arnes 1 9 6 6 , Pitcher & Prel inger 1 96 3 . )

( 2 ) Studier av barns fortel l i nger for å kar t l egge barns person l i ghets utvikl ing . ( Gould 1 97 2 . ) Gardner konkl u­derer med at s l ike studier har g itt nytt ige in forma­� j oner om enke l tbarns utvik l i ng , men mindre h j elp t i l a forstå hvordan hi stariene i s e g s j Øl bygges opp . ( ibid . s . 1 0 5 . )

( 3 ) Stud ier som har brukt barns historier t i l å belyse barns inte l l ektue l l e og probl emlØsende evner . ( P i aget 1 96 3 , Fi tshenzy-Coor 1 97 7 . ) Gardner nevner ikke en interess ant tysk studie i denne kategorien ( Wimmer

1 98 2 ) , s om er k r i t i s k t i l P i aget- trad i s jone n , og som med s tyrke hevder at s tud iet av barns fort e l l inger v i s e r at barns inte l l ekt ue l l e og prob l emlØs ende evner ( " Ve r s t ehenskompetenz " ) er ste rkt undervurdert i barne forskningen .

A l t i a l t , mener Gardne r , få r vi g j ennom d i s s e st udi­ene verd i f u l l in formas j on om barns moral ske , sos i a l e og kognitive utvikl ing , m e n b a r e t i l fe ldige innbl ikk i deres l i tt e rære og e s t e t i ske utvik l ing .

( 4 ) De s i s te 1 0 - 1 5 åra har vi s å få tt ree l l e s t udier som fokus erer på utvik l i ngen av barns fort e l l eevne . ( Mar­anda & Maranda 1 9 7 0 , Leondar 1 97 7 og Sutton-Smith 1 9 8 1 . ) Jeg avrunder denne forskningsover s ikten med å s i l i tt om Sutton-Smiths s t ud i e The Fo lks tor i e s of Ch i ldren , s iden denne byg g er på de to andre . Denne und e r s Øk e l sen omfatter over 5 00 forte l l ing er inna arnl et b l ant barn fra 2 t i l 10 å r . Betegne l se n " folkstor i e s " e r s lående , og vel og så d r i s t i g - men S utton-Smith s i e r at vel er ikke barns forte l l inger l ike vel str uk­t urerte som folkeeventyr , l egender og myter , og vel er de fy l t av "moderne " innho l d s e l emente r , men l ike fu l l t har de den samme grunnl eggende hand l ingsgang ( plot s t ructure ) og den samme a l lmenne kamp med sk j ebnen , overveldende kre fter og overvundne krefter - s om de andre s j angrene ( Sutton-Smith 1 98 1 , s . 1 ) .

Ved s iden av å bekre fte og utdype de punktene som er kommentert fra egen undersØke l se i forrige avsnitt , g j Ør e s det også forsØk på å kon s t r uere forma l i s erte forte l l ingsgranunat ikker . ( Op c i t . s . 2 6 , se og så Bat­vin 1 97 7 . ) Di s s e b l i r l ikevel s åpas s komp l i s erte og abs trakte at det oppr inne l ige forskningsob j ektet barnas forte l l inger - mer e l l e r mindre bl i r borte .

Når det er så l i t e å hente om humori n n a l a g i barns fort e l l inger

både hos Sutton-Smith og andre , v i s e r vel det at uan s e t t om en

har kommet fram t i l rel ativt pre s i s e beskrivel s e r av hand l ing s ­

mØn s t e r p å ul ike nivåer , o g kopl ing av hand l ingse l ementer i mer

og mer komp l ek s e møn s t r e , så er det mange e s t e t i ske el ementer

s om l ett for s vinner - s om forte l l e st i l , bildespråk , dialoger -

a l t s ammen e l ementer hvor humor inna lag ofte er innbakt .

Ende l i g savnes og så under sØke l ser av samspi l l et omkring fort e l ­

l eakt i v iteten . I se lve for te l l e situas j onen f i n n e s utvil somt

s vært mang e ki lder t i l humorut folde l s e . ( Se i g j en Mour itsen

1 97 9 . )

6 3

6 4

HUMOR - SOM SPRAKL I G OG ESTET ISK FENOMEN

" Takk for l-IA-ten • • • • •

Takk • • • for • • • TO-maten ! "

( Spontant ordspi l l av j ente 1 . 9 år . )

FØr j eg vender t i l bake t i l noen av fort e l l ingene i eks empel­

materialet , er det nok nØdvendig å pres i s ere sider ved humor­

begrepet som er sær l i g akt ue l le i sammenheng med en akt i vitet

s om det å fort e l l e .

I forberedelsen av dette innl egget - fØr j eg prØvde å finne ut

noe om nyere humorforskning - s lo j eg opp i As chehoug s konver­

s as j on s l eks ikon , hvor j eg fant fØ lgende defini s j on av humor :

" • • • e vnen t i l ved spØkeful lhet og godmod i ghet å opprett­holde s i nnets kra ft og harmoni på tvers av al l e ens id i g­heter og skj evheter i ti lværel sen . " ( bd . I X , S . utg . 1 97 0 . )

En må vel tryg t kunne hevde at defini s j onen ( s ignert Al f Som­

mer fe l t , dr . e s lettres ) har en klar terapeut i sk profi l , og det

e r nok ikke fØr s t e gang en l itterat har spi lt bal l en over i

t erapeutenes l e i r , og der har den v i s s t blitt s i den : psykoana­

l yt ikerne fokuserer jo på humorens røt ter i u l ike former for

a ngst og aggres j on ( McGhee 1 9 7 9 , s . 7 9-82 ) , mens psykologer som

i dag dominerer humor forskningen synes mer opptatt av å defin­

ere humor ut fra dens virkninger - på den ene s i den :

" • • • den mentale e r faringen av å oppdage og set te pr i s på l atter l ig e , abs urde og incongruente ideer , hendel ser e l l er s ituas j oner . " ( Op s i t . s . 4 -6 . )

- på den andre :

.. . . . d e forhold ved en s i tuas j on som får oss t i l å l e . .. ( ib id . )

Om vi et Øyeb l ikk spi l l er bal l en t i lbake ti l l i t teratene ( og

a ndre kunstorien terte ) , bl i r det vesen t l i g å spØrre hvordan

d i s s e i nkengruente ideer , hende l ser e l l e r s i t ua s j on formid l e s -

hva er humorens kropp - e l l er framtrede l s e s form? Når v i for

eksempel ler av en kar ikaturtegning , · et skyg g e teater der hånd

og fingre i l l u s t rerer for skj el l ige dyr , e l l er for den saks

skyl d , en Vi ctor Borges humor i s t i ske omgang med mus ikal ske kon­

vens j oner , da er inkongruensen i stor grad knyttet t i l uttrykk­

�' framtred e l s e s formen i seg s j øl .

Se lmer-O l s en har på dette s eminaret a l l erede påv i s t at mye av

den " i nkongr uens en " som fratnkal ler latter blant barn er knyt tet

til språk l ige fe nomen - overraskende " fe i l " -kop l inger som av­

s lØrer noe av det vilkå r l i ge i forholdet mel l om språk og virke­

l i ghet , en vi l kå r l ighet som vi som voksne s j eldnere og s j el d­

nere få r Øye på : " En g e l skmennene ka l l er det hor s e , men al l e må

j o s e a t det e r en hest l " To tyske språk - og med i e forskere

s nakker om fanta s i som en " ubevi s s t kritikk av fremmedg j orte

forhold " ( Ne g t og K l uge 1 9 7 4 , s . 3 1 ) . På det språk l i ge område

bestå r o ft e denne fremmedg j Ør ingen i et fas t l ås t syn på for­

holdet mel l om de to fundament a l e sider ved det språk l ige tegn -

n eml ig dets innho l d s s ide og dets u t trykks - el l er form- s ide :

i nnhold=eks emp l aret he s t ( evt . fore s t i l l ingen "he s t " )

TEGN

uttrykk=l yd- e l ler sk ri ftb i l d e

Hadde e n ikke kunnet s j ongl ere e l l er eksperimentere med dette

forholdet , hadde s tore d e l er av både gåte- og vitseku l turen

vært utenke l i g . Jeg vi l g j erne videre fØre Se lmer-O l sens eks emp­

l i fi s e r ing t i l også å g j elde rimer i e r , som og så er en ( h umor )

akt i vitet som bygger på det s amme g r unnlag at språket er

under l a g t regler på uttrykks - s ida , som ikke nØdvend igvis korre­

sponderer med i nnho l d s - s ida . Det er d i s s e reg l e r vi synl i gg j Ør

når vi g i r oss rimeri e r i vold :

6 5

6 6

Det var en gang en katt

s om bodde i en • • • • • • hatt

FØr var j eg lat

nå er j eg • • • • flat

FØr var j eg hatt

nå er j eg • • • • katt l . . . . har j eg frakk

I tenkepausene ( • • • • ) s loss to h j erneha lvdeler om overtaket .

Den som virke l i g g i r seg rimet i vold , og lar forms ida rå ( lyd­

a s s o s i a s j onen ) , har stØrst s j anser for å oppnå en latte rvekk­

ende re spons på grunn av den rimel ige urime l i gbeten som opp­

s tår . I det s i ste eksemplet , som j eg har fra ei j ente på 1 0 å r ,

har fornuften - t i l syne l atende - s e i ret : Hatt o g frakk hØrer

i nnholdsme s s i g og log i sk sammen . Men halvrimet g i r l ikevel en

både-og e ffekt . Legg dess uten merke ti l vridningen fra " er " ti l

" var " - som og så kan være både form- og innholdsstyrt . Eks emp­

l ene viser altså hvordan spennings forholdet mel lom form og ino­

hold eks i s terer på flere plan - også på det vi kunne ka l l e

t ekstpl anet . Vers e s t r ukturen skaper en form ( - el ) , som krever en

e l ler annen form for rim l ut fyll ing l svar . Det g j elder såvel

syntaks som rytme .

Vi har ofte sett at når barn forte l ler , er de v i l l ige t i l å la

nettopp s l ike sprAkmØnstre på u l ike nivåer ta styring over for­

t e l l ingens utv ikl ing , ja de ser ut til å ha en større gl ede enn

( mange ) voksne av en akt iv ommØbler ing av forholdet mel l om form

og i nnhold , mel lom språk og " virke l ighet " . I g j en viser j eg ti l

Se lmer-O l sens innlegg på dette seminaret .

Den ita l i enske for fatter og filosof Gi anni Rodar i , som i 6 0 - og

7 0 -åra utviklet et program for nettopp denne formen for språk ­

l eik blant barnehag ebarn ( Mæchel 1 98 1 ) formu l e r er sitt sprAksyn

s l ik :

" Den som ikke bruker s i n fantas i og s i n humor i s t i s ke sans og bygger opp s i t t eget språk , han underka s t e r seg makt­språket , og ta l e r med andres tunger . " ( Op c i t . s . 5 2 . )

Og som strateg i e r for å unngå det han ka l l er " den autoritets tro

etterp l apringen " anbe fa l e r han bev i s s t arbe id med ord leker ,

navne forveks l i nger og hi s torier bygd på uvanl ige sammenkop l i ng­

er av t i ng , overdrivel s e r , og rnu l i ghe ter t i l å beskrive sos i a l t

uakseptabel a t f e rd . ( ibid . s . 5 5 -6 3 . )

Så langt j eg kan se , er det nettopp denne typen språk l ige feno­

men som utg j Ør brorparten av det en må kunne ka l l e humor i nna lag

i barns forte l l inger - fenomen som mor e r de små , men som iblant

ergrer ( og forskrekker ) de store .

Når j eg ka l l er denne formen for språkbr uk e s t e t i sk , er det med

v i s shet om at den utg j Ø r et s lags mats tykke t i l sakprosaen ,

" norma l språket " som noen ka l l er det , e l l e r " tra fikkspråket " ,

for å bruke Ne g t og K l uges termi nol og i ( h e r etter Johannesen

1 987 , s . 1 7 3 ) - e t teknisk , denotativt språk ( s om forøvr i g og så

domi nerer denne frams t i l l i ngen ) . Denne språkbruken s t å r i en

vi s s mot s e t n i ng t i l dag l igspråket , e l l e r " omgang s språket "

i g j en i Ne g t og K l uges terminologi - s om og så e r " et takt i l t ,

a s s osiativt midd e l t i l kontakt , for s tå e l s e o g s j Ø l r e f l eks j on " .

( ibid . )

I tra fikkspråket må en for enhver pr i s unngå u f r i v i l l i g riming ,

for eks empel - fordi den lett få r en komisk virkning og under­

graver budskape t , omtrent som når prominente per soner snubl e r i

den rØde lØperen .

I omgang s språket fungerer s l ike inna lag som en ki lde ti l kryd­

r ing av bud skapet - og t i l en befriende latter .

Barn e r a l tså hØys t lydhØr e for det som sk j er i språket � de

forte l l er . Og utnyt t e r med g l ede alt det vrakgods som måtte

komme flytende , enten det nå bl i r e t spontant ord spi l l , en

6 7

6 8

repl ikk fra e n he l t annen hi storie e l l e r et absurd navn på en

eventyrhel t .

Vi voksne har l ett for å vurdere barns språkferdighe ter på

trafikkspråkets premi s s e r : det vi betrakter som korrekt , nor­

mal t og ras j onel t . ( J fr . om barnespråks forskningen ovenfor . )

S j Ø l forskere s om i utgang spunktet er åpne for å observere

barns esteti ske uttrykks former , fa l l er lett i denne grØ fta .

Gardner har v i s t t i l en he l forskningstrad i s j on , der barns

" forståe l s e " av meta forer testes lØs revet fra konteks ter som

forta l l inger og dagl igdags samtal e ( Gardner 1 980 , s . 88 ) , og

der de g j Ør seg avheng ige av at barn kan " forklare " s l ik bi lde­

bruk .

F l emming Mouritsen er inne på den samme avgrensningen t i l

t rafikkspråket i s i n artikkel

( Ba rns formelaktige ) forta l l inger er en konkret eksemplarisk uttrykks form som ikke er et tidl igere el ler l avere utvikl i ngsnivå enn en abstrakt begreps l i g språk­form . Tvert om over skrides den dimens j onen , rummer begge s ider . Den estati ske uttrykks form, som og så har en sanse­l ig og sos i a l v irkning i seg , er en overset t s ide av språkbruken , men rammer poten s i a l e av minst l ike så betyd­nings fu l l karakter som det prioriterte begreps språket . Og så gir det en god latter med på k j Øpet . " ( Mouritsen 1 98 2 , s . 5 8 . )

De n s i s te , men kansk j e vikt igste begrunne lsen for å understrake

humorens nære t i lknytning til det esteti ske , er det fe l les

g runnlag v i kan finne for humor , fanta s i , ja kunst i det he l e -

neml ig er faringen av at noe � og ikke er på samme tid . For å

s i det med Kierkegaard : " Enhver æsteti sk Livs-Anskue l se er For­

tvi l e l s e ( • • • ) det kom dera f , at den byggede paa det der baade

kan være og ikke . være " ( etter Johannesen 1 98 7 , s . 1 7 1 ) .

For barn er humorens både-og å regne for et fri sted i forhold

til oppdragernes ( og nå og så datamatene s ) enten- e l l er .

Dermed sku l l e den prins ipi e l l e s iden ved humoraspekt i barns

forte l l inger vær e s i rklet inn . Vi kan nærme os s for te l l ingene

i g j en , og forsØke noen kategor i s e r inger .

HUMORINNSLAG I BARNS FORTELLI NGER - FORSØK PA NOEN KATEGORIS ER­

I NGER

" Beklag e l i gv i s finnes det så godt som i ngen empir iske data på hva som fa r vis s e l itterære figurer e l l er former -som meta forer e l l e r fort e l l inger - t i l å frams tå som humori s t i ske . ( • • • ) De r for er vi henvist ti l spekulas j oner , noe som s l e tt ikke behØver å vær e bortkastet . "

( Ga rdner 1 980 , s . 1 1 3 . )

De t fØ lgende bl i r et forsØk på å gruppere en del av de humor­

kategoriene vi har kunnet reg i s t rere i vårt eget mater ial e .

Ti l tross for de s i terte forbehold fra Ga rdners s i d e , antyder

han en del kategor i e r som j eg vil starte med :

l . En s ituas j on e l l e r kontekst hvor noe morsomt er vente t e l l er Ønsket .

Vi finner mange fengende t i t l e r på h i s tori e r , som s lå r an en l e kende tone : " Musen som bodde h o s p u s en " , for eks empe l , ( dette r imeriet s i g na l i s erer harmoni på ut­t rykksplanet , men neppe på i nnholdsplanet , altså et både-og , et pa radoks ) e l l er " Gutten som aldri ble s ni l l " ( som må betrakt e s som en mot-tekst t i l andre oppbygg e l i g e h i s torier i voksnes ku ltur for barn ) . Det s amme g j elder ionledninger som : " De t var en gang en pannekake som gi ftet seg med en potet " . El ler ret t og s lett parod i e r e l l e r kanskj e rettere - muntre varianter på k j ente eventyr , der RØdhette bl i r t i l Ceci l i e Fr ide med orans j e hå r . ( Se nr . 6 i eks empel saml ingen foran . ) Den a l lerede s i terte hi storien om gutten som ikke kunne l e , har vel en ti l svarende " s i gnal e f fekt " .

6 9

7 0

2 . En s i tuas jon der rol l er er oms nudd e l l e r vridd .

3 .

Denne teknikken kan vel spores i en del av a l l erede s i terte eks empel . I hi storie nr . 3 s kriver reven frier­brev t i l bj Ørnen . Og det fasts lås l ike godt at reven er en mann , og b j Ørnen en dame . Var i anten på Bukkene Brus e : "A nei , vær så snil l , ikke ta meg , ta he l l er min mor i " ( nr . 9 ) , fØ lges opp med flere overraske l se r . Tro l l som bæs j er i buksa må vel og så ka l l e s brudd på rol le forventninger { nr . 1 0 ) .

te temaer { s e x , d d ,

akkes inn i humor .

Dette finnes det så mang e eks empler på , at en vel tryg t k a n kal l e det et dominerende humorinns lag . Hi storien om g utten som bl i r overkj Ørt { nr . 4 ) er ett av mange eks emp l e r .

4 . Når s i t ua s j oner el ler bilder i seg s j Øl bygger på en uhalanse · { i nkongruens ) .

I h i storie nr . 2 mØter vi en sni l l lØve , som ti l og med bærer navnet Ann Dr unn , og som i hØ f l i g konverserende fraser gir audiens ti l Anne Fl ingen , 6 år • • • • Det bekreftes forØvrig av oppskriver at hi storien ble for­talt med et skj elmsk bl ikk - s om i hØy grad bekre ftet i nntrykket av understatement og underl iggende drama­t ikk . Sl ik dobbel eksponering finner vi og så i nr . 1 1 .

5 . Når fort e l l inger åpent bryter med de forventninger som skape s .

Eventyra ender som regel godt - og vi er vel og så vant t i l at dette er en generel l tendens i barnel itteratur­en : den orden og bal anse som er truet i lØpet av for­t e l l ingen , g j enopprette s . Men i blant bryt e s dette mØnsteret , og ofte g j elder dette konfl ikttyper som egent l i g ikke har noen lØsning , s iden de bygger på en grunnl eggende ambival ens . Jeg tenker på h i s torier der opprØr mot e l l e r straff av foreldre forekommer , s e nr . 7 : I d en hi storien sprekker både he lten og eventyret , t i l pub l ikums be friende latte r . I fort e l l e s i t ua s j oner der barn di skuterer det videre forlØp i en h i s torie , s l ik v i j o har lagt opp t i l i pros j ekt Barn forte l l er , e r det s j Øl sagt e t generel t prob l em å komme ut a v en konfl ikt en har skapt i en forte l l ing . Ikke skj elden er det nettopp en ori ginal el ler uventet formuler ing som da ha ler hi s torien i land .

6 . Uvante s ammen l igninger .

De tte er enda et område der språket i seg s j Øl tar s tyring over forte l l erne : " De t var en gang en b j Ørn som aldri b l i r mett . Han var så veldig l i t en , og så måtte han re ise vekk som e i l i t a s ekkepipe . " Sl ike pus s ige formu l e r inger s l år voldsomt .an i barnegrupper , og kan utvikle seg t i l en hemme l i g " kode " , som l ever i gruppa i ukevis etterpå .

Mang l ende her redØmme over konvens j one l l språkbr uk er s j Øl sa g t årsak t i l mange nyl agte meta forer - " dØdesel­skap " for begrave l s e sbyrå ( nr . 4 ) , for eksempe l . He r er det jo v i voksne s om fØr s t trekker på smi lebåndet . Men vi har s e t t at barn også her er raske t i l å g j Ør e en u l empe t i l en fordel , el ler mer pre s i s t , et språk l i g normavvik t i l en dyd : d e t e r e t ubegrenset marked for s l ikt i ei barnegruppe .

Ga rdners klas s i f i s e r ings forsØk fanger a l t s å inn en del grunn­

l eggende humoraspekt e r , også ved det mate r i a l e t vi s i tter inne

med . Jeg velger likevel å utvide l i sta med en del andre t rekk

s om går ig j en :

Spontane ordspi l l .

J f r . prins e s s a som finner s i n pr ins ( nr . 8 ) , og som etter å ha g j ennomgått diverse prØver , få r både feml inger , seks­l inger og mes l inger . Og for å ho lde o s s til dette med av­kom - reven og b j Ørnen få r åtte l amme reveb j Ørnunger i s i t t fØr s t e ekteskap ( nr . 3 ) .

De mange originale person- ( og dyre- ) navn hØrer vel og så med t i l denne kategorien - fonet i ske utske i e l ser som ofte t rekker ny virke l i gbet til s e g , i form av uventede a s s o s ia s j oner .

Groteske overdr ivel s e r .

De etter måten store barnekul l er ikke t i l fe ldige - det smØre s som regel t j ukt på i andre sammenhenger og så , enten d e t g j elder lange sykehusopphold ( l O år i nr . 8 ) , en uendel i g k j ede av hverdagsu lykke r ( nr . 2 ) , store ting ( nr . 4 ) e l l er andre sterke inns lag ( nr . 8 ) .

Den gode repl ikk .

E t s lående trekk ved barns forte l l inger er og så ut forming­e n av d i a l ogene - s om ofte får en kom i s k e ffekt i kra ft av

7 1

7 2

s i n hØytidelige uhØytyd e l i ghet , el ler omvendt . LØvens kon­versas j on i nr . 2 er alt nevnt . Vårherres ut sagn " Du får mykj e mat av d i n mor " er ikke noe i solert t i l fe l l e . I alvorlige hi storier kan nettopp repl ikken skape uventede pusterom, j fr . fra krigen mel lom I r an og I rak : " A , guri meg , kor e gutten våres bl itt av? " ( n r . 5 ) .

Det bØr vel her fØyes t i l at dia logen noen ganger får en s å dominerende plass at en nærmer seg rol l e l e iken ( s om i nr . 9 ) •

Di stans e / i ron i .

I roni er ikke e n uttrykks form en tror barn kan beherske , men i forte l l ings form kan den godt forekomme , og o ft e g j elder d e t forholdet mel l om barn o g voks ne , j fr . spi l let omkring avvenning/pottetrening , uttrykt med stor virtuos i ­t e t i historie nr . 1 0 . ( Om barns fort a l l inger adres s ert til de voksne , s e Koltsova 1 9 7 7 . )

Det nære og det fj erne : eventyrskogen og barns hverdag .

I eventyrskogen - e l ler i havet - kan hverdags fortredel ig­heter , " det dag l ige drama " ( Fl emming Mouritsens uttrykk ) ikles en form som gir den nØdvendige avstand , j fr . den fØrst s i t e r t e humorde fini s j onen fra As chehougs konversa­s j on s l eks i kon . Ba rn har stor g lede av s l ike dobbel tekspon­eringer av det nære og det fj erne : den l i l l e og den store fi sken ( n r . 1 2 ) bl i r enige om å være venner - og leker både månerakett og prikken ( s i sten ) og danser lappado , og går på l iggebesØk til hverandre • • •

Spor .

I prins ippet v i l enhver forte l l ing , enhver teks t bygge på a l l e de tekster som har vært produsert t i d l i gere . På samme måt e er språket alt tatt i bruk av andre fØr vi s j Ø l tar det i bruk . Som språkbrukere går vi i a l l erede opptråkkete spor . Al l e de humoraspekter ved barns forta l l inger vi har trukket fram, bygger i og for seg på dette premis set .

Men det er l ikevel v i s s e typer " lån " som er tydel igere enn andre . Jeg tenker på inns lag som ( Mikkel ) rev som skrev et brev - t i l b j Ør nen ( nr . 3 ) . Jeg tenker på var ianter av RØdhette ( nr . 6 ) og B ukkene Br use ( nr . 9 ) , og mange andre k j ente eventyr . Og j eg tenker på inn s l ag av rel ig iØs språkbruk ( " Fre l s meg l " nr . 7 ) , og "så for han opp t i l h imme l en " ( nr . 4 ) .

Et inter e s sant spØ r smål å undersØke nærmere , er nettopp dette samspi l let mel lom barns fortal l inger - og fortel­l ingene omkring barn . Ska l en dØmme etter materialet , for­t e l les det fremd e l e s mange trad i s j onel l e eventyr t i l barn . Men fort e l l ingene omkring barn er stad i g i forandring .

Vi vet a t Dona ld Du ck s e lges i over 2 3 0 . 0 0 0 eks emp larer t i l norske barn hver uke , og s l ik har det vær t lenge . Har Dona l d påv i rket barns humor? Hva s l ag s humori nns lag er det forre sten som dominerer det bladet? Det har v i s s t ikke vært undersØkt systematisk - enda? Er det vikti g e for­s k j e l l e r på humor i van l i g folke l i g ( munt l i g ) omgang s språk og i folk e l i g forte l l etrad i s j on - og den v i mØt er g j ennom vårt stad i g stigende med iekon s um ?

Her er mange spØr små l . Svaret få r bl i en annen h i s torie -nye overvei e l ser og undersØkel se r . De treng s l

7 3

7 4

LITTERATUR :

Arnes , L . B . ( 1 966 ) : " Ch i ldrens ' Stories . " I Genet i c Psychology

Monographs 2 3 , s . 3 3 7 - 3 9 6 .

Bettelheim, B . ( 1 97 6 ) : " Th e Us es of Enchantmen t : The Meani ng

and Importance of Fa i ry Ta les " , N . Y .

B i chs e l , P . ( 1 983 ) : " At læse . At fortæl le . " ( dansk over s e tt­

e l s e . ) KØbenhavn .

B i rkel and , T . ( 1 9 7 8 ) : " Barnekultur " , i Pax- l eks ikon , bind I ,

Os l o .

Bi xen , dansk t i d s skri ft . Nr . 5 / 1 98 3 , 5 / 1 984 & 5 / 1 985 e r a l l e

t emanummer om barns munt l ige kul t ur .

Botvin , G . & Sutton-Smith , B . ( 1 97 7 ) : " The Development of Struc­

tural Comp l e x i ty in Ch ildrens ' Fantasy Na rrati ves . " I

Developmenta l P s ychology 1 3 , s . 3 7 7 - 3 88 .

Enerstvedt , A. . ( 1 9 7 1 ) : " Kong en over gata " , Os lo .

Fitshenzy-Coor , I . ( 1 97 7 ) : " Chi ldrens ' Comprebens ion and in fer­

ence in stor i e s of intentiona l i ty . " P aper presented at the

Soc iety for Re search in Ch i ld Development , New Or laans .

Ga rdner , H . E . ( 1 980 ) : " Ch i l drens ' Li terary Development : The

Realros of Metaphors and Stories . " I McGhee , P. E. & Chap­

man , A. J . ( 1 980 ) .

Gould , R . ( 1 97 2 ) : " Ch i l d S t udies Th rough Fantasy " , N . Y .

Johannesen , G . ( 1 987 ) : " Rhetorica Norveg i ca " , Os lo .

Kohlberg , L . { 1 9 7 9 ) : " Stage and Se quence : The Cogni t i ve-De ve­

lopmenta l Approach to Soci a l i zation . " I Gos l i n , D . : Hand­

hook of Soc i a l i zation , N . Y .

Kol t sova , M . ( 1 9 7 7 ) : " Eventyr s om barn fortæl ler . " I Barnet

lærer at ta l e , KØbenhavn .

Kvidel and , H . { 1 9 7 9 ) : " Hi s t orier om dØden som del av barns kom­

pensatoriske sos i a l i s e r ing . " I 'ri d s s kri ft for samfunns­

forskning , bind 2 0 , s . 5 6 5 - 5 7 2 .

Kvidel and , R . { 1 98 3 ) : " Barnekultur " i Gravi r , M . ( red . ) : Barnet

og ta l emå l e t , Os lo .

Leondar , B . ( 1 9 7 7 ) : " Ha tch ing P l ots : Gene s i s o f Storymaki ng . "

I Perkins , B . & Leondar , B . : Th e Ar t s and Cognition , Bal­

t imere .

Lykk e-O l e sen , P . & P eders e n , o . ( 1 98 2 ) : " r,o lke eventyr . Fa s c i na­

t ion og Pædagog i k " , KØbenhavn .

Marand a , P . & Maranda , E . L . { 1 9 7 0 ) : " St ructural Mod e l s in Fo lk­

l ore and Trans formationa l E s says " , Th e Ha gue .

McGhee , P . E . ( 1 9 7 9 ) : " Humor , its origin and Development " , San

Frans i s co .

McGhee , P . E . & Chapman , A . J . ( 1 98 0 ) : " Ch i l drens ' Humor " , N . Y .

1'1erke l , J . & Nage l , M . { 1 98 2 ) : " Er z ah len . Di e �viederentdeckung

e iner verg e s s enen Kuns t " , Hamburg .

Mour i t s e n , F . ( 1 9 7 9 ) : " BØrn rems er og protest . " I Fos seng , Jen­

s en & Ri sa ( red . ) : Me l lom boka og barnet , Os lo .

Mouritsen , F . ( 1 98 2 ) : " Fr a folkeeventyr t i l bØrne l es ni ng . " I

Folksagar + barnl i tteratur I , rapport fra Nordens B i s kops

Arnø .

7 5

7 6

Hæche l , I . ( 1 98 1 ) : " G i anni Rodari och Fantas ina grammatik . " I

Wal l in , K . , Mæche l , I . & Barsotti , A . : Ett barn har hundra

språk , Stockholm .

Ne gt , O . & K l uge , A . ( 1 974 ) : " Of fent l i ghet og e r far ing . " Nord­

i sk sommerun i vers i tets skri ft serie nr . 3 .

Opi e , I . & Op ie P . ( 1 9 5 9 ) : " The Lore and Language of School­

chi ldren " , London .

Pi aget , J . ( 1 96 3 ) : " The Language and Thought o f the Chi l d " ,

C l evel and .

Pi tcher , E . G . & P r e l inger , E . ( 1 96 3 ) : " Ch i l dren te l l Storie s .

An Analys i s o f Fantasy " , N . Y .

Prince , G . ( 1 97 3 ) : " A grammar of Stories " , Th e Hague .

RomØren , R . ( 1 983 ) : " 1 Det er blå himmel i dag , sa lØven . 1 Om

fØrskolebarns forte l l inger . " I Norsk pedagog isk tidsskri ft

nr . 5 , s . 1 7 9 - 1 9 1 .

Storaas , F . ( 1 98 2 ) : " Bi l ledspråket i barnehagen . " Hovedoppgave

i kunsthi s torie ved Universitetet i Bergen .

Sutton-Smith , B . ( 1 98 1 ) : " Th e Fo lks tories o f Chi ldren " , N . Y .

T j ukovski j , K . ( 1 980 ) : " Fr a to t i l fem år . Om bØrns sprog ,

d igtning og fantas i . " Dansk utgave , KØbenhavn .

Vog e l , N . ( 1 986 ) : " De fØr ste mennesker på j orden var Hans og

Grete . " Norsk utgave , Os lo .

Wimmer , H . ( 1 98 2 ) : " Zur Entwickl ung des Vers tehens von Er zahl­

ungen " , Stuttgart .

Østberg , B . ( 1 97 9 ) : " Barnas egen kultur " , Os lo .

7 7

IJ G-\-\ - U G-\-1 - UG- H 1-0R. lNO I A I\.l iSR. I'J r=. -

T RÆ\<.Kt.R f=>\.:lK��=.R_)J l:_ Ri- �LJ)ft\i�.K.N l:_

,, . 1 '

7 8

I var Se lmer-O l sen

UGH , UGH , PØLSE r1ED LUGG l

Barns vitser og gåter fra et formsynspunkt .

Ana lyser og vurderinger basert på et innsamle t

mate riale blant 5 -8-åringer i Trondhe i m .

1 . 0 INNLEDN ING

Barns vitser og gåter er levende folkekultur i ordets beste

forstand . Den er l evende ford i den stadig vekk overl everes mel­

lom barnegeneras j onene , og fordi den stad i g t i lpa s s e s og om­

s kape s . Kansk j e er dette mu l i g fordi den "hverken sanses el ler

regnes for noget sær l igt av de voks ne " ( Mors og Hour i t z en

1 98 3 ) , som jo repre s enterer maktkulturen i forhold t i l den sub­

k u l tur som barneku l turen er .

Samtidig er vitse- og gåtekulturen eldgammel og baserer seg på

form- og ianho l d s e l ementer som er fe l le s gods over store geo­

grafi ske områder . Det er tradert ( overl evert ) materiale som vi

kan definere inn under et estetisk ku lturbegrep : en form for

kunstnerisk virksomhet .

Barns vitser og gåter er også en del av barnets språk l e ik , en

del av det vi kan ka l l e den traderte språk l eiken . I fØ lge Mas ­

low ( Ma s low 1 9 7 0 ) k a n le iken t i l fredst i l le estetiske behov .

Leik er en væremåte bl ant barn , den har en engas j erende egen­

verd i , den t i l fred s t i l ler behov , den stimu lerer utv ikl ing , den

h j e lper barn til å l Ø s e prob l em , den utvikler barnets identi -

tet . Sådan kan man blant annet s i at barnets vitse- og gAt eku l­

tur i hØy grad styrker barnets barneku l ture l l e identi f ika s j on ,

s amt i d i g som den stimu l erer utvikl ing .

Lysten , g l eden og fe l l es skapet er :vesent l ige k j ennetegn ved

både den verba l e og den mer dramat i ske l e iken . De t er b lant

annet d i s s e egenskapene som g j Ør leiken t i l et uvurder l i g peda­

gog i sk red skap , en slags h j elp ti l s e lvh j elp, for le iken har en

i ndre drivkraft og motivas j on , noe som ikke minst Fl emming

Mouri t z en har pekt på ( Mourit zen 1 984 , Levy 1 9 7 8 ) .

Vi kan videre s i at vi finner mange av de samme kj ennetegn i

ski l l et me l l om den u-traderte ( improv i s erte ) og den traderte

språk l e iken , s om når den dramat i ske rol l e l e iken utvikler seg

mot rege l l eik • . Det burde være grunnlag for å ana lysere den

dramati ske rol l e l e iken , symbol leiken ( P i aget 1 9 7 2 ) , som l i tter­

atur hasert på barnekulture l l e over l ever inger , l iksom det burde

være rett å vurdere barnas verba l e kult uryt r i nger fra et !eik­

teoretisk synspunkt .

Hen hva behand l e r barna i s ine vitser og gåt e r ? r1an kan her

for t peke på tabue r , oppes i s j on og l i gnende ut fra en l i tterær

e l ler innho ldsmes s i g ana lyse av sto f fet . De t er klart dette er

vikt i g og interes sant , så j eg ska l ikke si at en s l ik vinkling

er den samme s om den mannen har som l e ter etter s i n mis tede

nØkkel under gatelyset ford i det er så lett å lete der . I d enne

s ammenheng er det mu l i ghe ter under gatelyset og så , men som i

vitsen l igger mange lØsninger sk j u lt i mØrke t , og en burde lete

der og så .

Sammen med min datter moret j eg meg for en tid ti lbake over et

vitaehe fte fra Donald Duck . Etterhvert som vi leste la j eg

merke t i l hvor mange av teks tene som var språk l i g funderte . Det

g a den egent l ig e inspiras j on t i l den under sØkel sen som det her

presenteres noen r e s u l tater fra . Var det s l ik i barnas egen

gåte- og v i t a ekultur ogs å ? Og hvi lken betydning måtte det i så

79

8 0

f a l l ikke ha for den språkl ige utvikl inga el l er bevisstgj Øringa

av barnet?

Ut fra dette sØkte j eg om noen vikarstipendmidler for å få sam­

l et inn teks ter blant barn i S t i l 8 års alder for s iden å

kata log i s ere og analysere det innaarnlede materia let .

Ingvar Lundberg innfØrer i si bo k " Språk och Uisning " ( Stk . 84 )

et begrep han ka l ler " l ingvistisk medvetenhet " , som kan over­

s ettes med språk l i g formbevi s s thet eller metaspråk l i g bevisst­

het .

Lundberg peker her på at barnets oppmerksomhet " ar he l t inrikt­

ad på budskapeta innhå l l och mening " , " men s j alva språket ar

inte synl igt for barnet " . Barnet lærer språk av nØdvendi ghet ,

men for å av- anal fabet iseres må barnet få bev i s s thet om språket

s om form . Språket er et symbol system bestående av en rekke

formelementer , så som fonem ( språkets minste betydning sski l l en­

de el ementer ) i sær l ig grad , - vi har j o et fonembasert skri ft­

tegnsyst em - men også stavel ser , ord , frase r , genre .

Om det er et spe s i fikt behov for mennesket å lær e å lese og

skrive på samme måte som å lære å snakke , kan nok di skuteres .

Antal let anal fabeter i verden sku l l e ikke t i l s i det . Men i det

t ekst-materiale j eg har samlet inn , virker det som om barn

g j ennom sin egen kultur er i ferd med å opparbeide seg en l i ng­

vistisk bevis sthet uten at det formel l e al fabeti s ering spr e s s et

e r satt inn oven for dem . B l ant 5 -6 -åringene finner j eg språk­

l ige poeng som avslØrer leik med språk formsys temet i 5 5 % av

t ekstene , blant 7 -8-åringene i 6 5 % av tekstene . Til dette er

det selvsagt_

å si at lese- og skrive-pres s et ofte er stort fra

s amfunnet og fami l ie n fØr barnet begynner på skol en . Og mye av

den språkl ige vitae- og gåte-kul turen kan nok sees på s om en

p robl embehandl ende leik som har til hens ikt å lette pres s e t , gi

e l ler vise koritrol l e l l e r mestring .

Mine hovedprobl ems t i l l inger bl i r ut fra dette : Hva øver barn i

5 -8 års alder seg på rent språk l i g ? Hvordan l e iker de med form­

ene?

Mate r i a l e t mitt burde g i grunnlag for å kunne beskrive noe av

dett e , men det finnes ikke så mege t å sammen l i gne med , da det

på dette området fore l igger l i te forskning . Men i og med a t j eg

har saml et i nn tekst e r fra tre barnehagegruppe r og to skol e­

k l a s s e r burde noen tendenser kunne beskrives og noen sammen l i g­

ninger me l lom gruppene kunne g j Øres .

1 . 1 METODE

Ut styrt 1ned en båndopptaker fikk j eg t i l l at e l se t i l å oppsØke

to skolek l a s s e r i drabantby-mi l j Ø i Tr ondhe i m . El evene g ikk i

fØr s t e k l a s s e og opptakene ble g j ort våren 1 98 6 , s l ik at e l ev­

ene var 7 -8 år gaml e . Det var ca . 2 0 e l ever i hver av de to

klass ene . Videre fikk j eg g j Øre opptak med tre barnehagegrupper

i tre forsk j el l ig e barnehager i Trondhe im . Barna i d i s s e grupp­

ene var blant de e l d s t e i barnehagen , ofte såkal te " s eksårs­

k l ubber " . Hver gruppe var på ca . 7 barn . Di s s e opptakene ble

g j ort tidlig på hØ s ten 1 98 6 , og barna var a l t s å 5 -6 år gaml e .

Grunnen t i l at d i s s e opptakene b l e g j or t om hØ s ten , var et

Ønske om et v i s s t alders spenn mel lom de to gr uppene . Man kan

med andre ord anta at barnehagebarna er knappe to år yngre i

g j ennams n i t t . Det ble g j ort ca . tre opptak i hver gruppe , hver

på ca . en halvtime . Barna fikk på denne tida tØmt seg for

stof f , og ant a l l teks ter b l e g j erne færre fra gang t i l gang .

Undertegnede var i hoved sak lyttende , og bidro ikke selv akt ivt

i l e i ken ved å forte l l e , s e l v om j eg fikk et klart inntrykk av

at når j eg l ikevel g j orde det , så kunne det g i assosias j oner

s l ik at det fr i g j orde flere teks ter hos barna . Det var en klar

t endens til at barna fortalte mer s j Øl laga tekst e r på s l utten

av hver " vi t s e s t und " . De t virket som de hadde brukt opp s i t t

t rader t e mater i a l e , men fant s i t ua s j onen så mors om a t d e nØdig

8 1

8 2

v i l l e s l utte .

Etter dette ble tekstene transkribert i en t i l nærmet dialekt­

form , og deretter katalog i s e rt og fØrt inn i et teks tbehand­

l ings regis ter som ga v i s s e sorteringsmu l i gheter .

I og med at man har få andre undersØk e l s e r å stØtte seg på ,

sær l i g på nord iske språk , er det vansk e l i g å uttal e s eg om

r epresentativiteten i utvalget . Men skj Ønnsrnes s i g vurdert vil

j eg s i at skole-materialet burde vær e representativt for e t

d rabantby-rni l j Ø , s e l v om det bare e r t o klasser representert .

For eks empel ski l l er ikke den scsio-Økonomiske status i områd­

ene vesent l ig ut fra andre norske drabant-byer . De tre mindre

barnehage-gruppene er fra tre forskj e l l i g e bymi l j Ø i Trondheirn

og burde nok vær e relativt repres entative for barnehagebarn i

byer .

De t i nnsamlede mate r i a l et har j eg forsØkt å analysere både på

kvantitativt og kva l i tativt grunnlag . Språk l i g innholdsanalyse

har j eg g j ort t i l hoved sak . Sernanti ske betraktninger v i l her

dominere , men også forrnal- l ingv i s t i s t i ske synspunkt bl i r dratt

i nn . De kvantitative resultatene baserer seg på vurderinger av

hvilke tekster j eg antar er s j Øl laga e l ler tradert e , på opplys­

ninger om fortel l erne , på en grovsortering av språkpoeng , og på

en l itterær genre- i nnde l i ng j eg har forsØkt foreta . Men en

restlØs sortering av materialet er nesten å g j Øre vold på

mater ialet sær l i g med hensyn t i l språkpoengene , som jo er min

hoved sak i denne s arnrnenheng . Etter en re lativt rask g j ennorngang

av de kvantitative resultatene , går j eg der for over på en

kval i tativ språk l i g ionhold sanalys e der j eg farsØker å unngå

kategor i s e r i ng , men hel ler Ønsker å se på tekstene fra for­

skj e l l ige vinklinger såvel semanti ske som forma l - l ingv i s t iske .

2 . 0 KVANT ITAT IVE RESULTATER

Materialet bestå r av t i l s ammen 404 t eks ter innen for hovedgen­

rene vitser , gåter , ord l e iker og hi s tori e r . 2 84 av tekstene er

fra fØrsteklass i ngene . De t vil si at teks tnumre fra 0 0 1 t i l 2 84

e r fortal t av 7 -8-åringer , fra 2 8 5 -4 0 4 a v 5 -6 -åringer .

Av dette har j eg antatt a t ca . 2 5 % av teks tene er s j Øl laga ,

resten traderte . Prosen ten av s j Øl laga teks t e r er na turl ig nok

noe hØyere for barnehagene enn for fØ r s t ekl a s s i ngene . De lvis

h enger nok dette s ammen med svakere genre-be v i s s thet , mindre

" rikt i ghet s - fanati sme " , og mindre vekt legging på mit t Ønske om

a t de sku l l e fort e l l e meg vitser og gåter som de hadde hØ r t og

kunne .

En kan her og så vise t i l Ma rtha Wo l fensteins mer psykoanalyt­

i ske vinkl ing :

" I have as s umed the psychoanalyt ic scheme of emotional develop­

ment as the framework against which plot the occ urence of di ff­

erent j oke pre ferances at d i f ferent ages . So , for instance ,

where I found a sharp change in the styl e of j oking from age of

five to s i x , a shi ft from imp rovi s ation o f orig inal j oking

fanta s i e s to the learning and te l l ing of ready-made j okes , I

have related thi s to the anset o f what i s cal led the latency

per iod , the period in whi ch ma j or emotional preoccupations of

the preceding phase undergo repres s i on . " ( Wol fenstein 1 97 8 p .

1 6 ) Men det er nok l ikevel grunn t i l å hevde at det primært er

den språk l i g / i nt e l lektue l l e utvikl inga som g j Ør seg g j eldende .

2 . 1 FORTELLERNE

I a l l e grupper frams to de utpregede fort e l l ere med mange teks t­

bidrag , enke l t e kom opp i ca . 2 0 forta l t e teks ter . Motsatt var

det og så barn i a l l e grupper som hadde få el ler ingen tekst e r å

8 3

8 4

forte l l e . Forskj el l ene var stØrre i gruppe r med mange barn enn

i de mindre gruppene . De kj Ønns forsk j el l ene j eg kan v i s e t i l

med hensyn ti l form, innhold el ler kvanti tet , er såpas s små at

j eg ikke vil legge vekt på dem i denne frams t i l l inga . Da er det

stØrre forskj e l l e r gruppene i mel lom og aldersgruppene i mel­

l om . Materialet v i s e r overraskende l iten forsk j el l i g j ennom­

s n i t t l i g anta l l tekster pr . barn , de eldste forte l l er i g j en­

noms nitt 6 . 5 de yngste 5 . 4 t ekster . Den l i l le forsk j el l en kan

s elvsagt skyldes gruppe stØrre l s e og besØks frekven s , men man

hadde absol utt et . i nntrykk av at barna hadde brukt opp s itt

r epertoar . Mul ig ens e r ikke barnehagebarn representative for

barn genere l t . Hadde j eg gått enda en årskla s s e ned v i l l e nok

forskj el lene vært stØrre . Det viktigste å si ti l dette er nok

l ikevel at de individue l l e forskj el lene er stØrre enn de

gruppeme s s ige .

2 . 2 KVANT ITAT IVE SPRAKLIGE FORSKJELLER

I den språk l i g e kategoriser inga brukte j eg fØ lgende rubrikker :

Homonym

Homonym med navn

F e l l e s s emanti ske faktorer

Annet semanti s k poeng

Kontekstpoeng

Rim , reg l e , rytme og ordleik

Intet språkpoeng

Homonym ( ens lydende ord e l ler uttrykk med ulik oppr inne l s e og

betydning ) dekket i den grovsorteringa j eg g j orde , et noe vid­

ere område enn det defini s j onen strengt tatt g i r grunnlag for .

De tte delvis for å " spare " anta l l kategererier innenfor et

begrense t datasystem og av tidsroes s i g e årsaker . Det j eg kal ler

f e l l e s s emanti ske faktorer vil vel av en forme l l semantiker

h e l l er kal les en ut forsking av tingene s egenskaper . Jeg vil

komme ti lbake t i l dette under kap . 3 . 1 . Pramfor a l t e r det

grunn t i l å pre s i sere at dette måtte bl i en rask grovsorte r i ng ,

både av tidsme a s i g e og arbeidsme s s i g e årsaker . Videre er denne

språk l e iken så " v i l l " at en str ingent katalog i s e r i ng nærmer seg

det umu l i g e .

7 -8-åringene har språkpoeng ( det vil s i teks ter rubr i sert under

noe annet enn " intet språkpoeng " , ) i 6 4 % av s i ne tekster , S -6 -

åringene i S S % . Dette e r e t natur l ig resultat i forhol d t i l

barnets språk l i g e o g inte l l ekt ue l l e utv ik l i ng .

Ve l verdt å legge merke t i l er at det er få språk l ige poeng i

de s j Øl laga teks t ene , at det altså er de traderte teks tene som

i hoved sak bærer de vanske l ige språkpoengene .

De e l d s te har forholdsvis f l ere teks ter med homonymer og andre

s emantiske poeng , mens de minste har forholdsvis flere tekster

med fe l l e s semanti ske faktorer . Dette s i ste er et resultat av

popul a r iteten til teks ttypen : " overk j Ørt tomat , kom an ket s j ­

up l " D e yng ste s corer og så noe hØyere enn d e e l d ste prosentvis

i teks ter med konteks t-poeng .

De n v i rke l ig store for skj el l en utg j Ør e s l i kevel av teks t e r som

b l e sorteret under " rim, reg l e , rytme og ord l e i k " der barne­

hagebarna var nede i 3, 4 % , mens fØr steklas s i ngene l å oppe i

1 6 , 2 % s l ike tekster .

2 . 3 GENRE

Den genreinnde l i ng som ble brukt var fØ l g ende :

l . v i t s a . vi t s e eventyr i . " Norsken , svensken og

dansken . "

i i . Andre lengre vitser .

8 S

8 6

2 . gåte

3 . ordleiker

4 . historie r

b . kortvitser

a . ekte gåter

i . " Mus a og e l e fanten . "

i i . Vi tser uten indi rekte tale .

i i i . Andre .

i . Likheten og forskj e l l en .

i i . De fi n i s j on , forklaring .

i i i . Svenskegåte .

iv . Andre .

b . abs urde skj ernteglter ( e l l e r gåte-parodier )

i . El e fantgåter .

i i . Tre-t i l-tre og annet .

i . " Ska æ fortæl dæ en vit s ?

Sorbits l "

i i . Andre .

( SpØkel sesh i stori e r , s j Ø l laga hi storier e . l . )

I denne sammenhang skal j eg ikke gå langt i en forklaring av

d enne model l en , bare pres i sere at forskj el len mel l om kortvitser

og vitaeeventyr stort sett baserer seg på l engde . Kortvitsen

har ofte et fyndi g poeng som bl ir presentert i lØpet av en set­

n ing e l l er to , mens vitaeeventyret g j erne er en noe lengre

h i s torie . Ordl e ikene og hi stariene s avner g j erne de typi ske

v i t s - og gåtepoengene , ord l eikene fordi de g j erne baserer seg

på små rim, h i s tariene o ftest fordi de er s j Øl laga av barna ,

dårl ig g j en fortal t e l l e r mis forstått . El ler det er spØk e l s e s ­

h i s torier d e r grØ s set er d e t viktigste .

Kvanti tative resu ltater av denne sor:ter inga viser at barna

hadde overraskende få gåter av typen · ,; Hva er l ikheten e l l er

forskj el len på • • • ? " El lers hadde de eldste forholdsvis flere

ekte gåter erin barnehagebarna . ( 2 1 mot 1 8 % . ) Sær l ig hadd'e de

s i ste få svenskegåt e r . De abs urde sk j erntegltene hadde derimat

· de yng.ste re l a t i v t sett flest av . ( 1 3 . 5 mot 8 . 5 % . ) Dette s i ste

var jo noe overraskende , og j eg skal komme t i lbake t i l en

d rØ ft i ng av dette ( kap . 3 . 3 ) , men her bare antyde at det absur­

de med for eks empel e t ekorn i rØd treningsdrak t kansk j e ikke

er så absurd for den yng re som for den eldre . Hen dermed r i ves

jo og så he l e g r unnlaget for gåten som gåte bort .

De yng s t e har relativt flere kortvit s e r , de eldste har relativt

flere v i t s e eventyr . Av vitseeventyra ut g j Ør teks t e r om norsken ,

s vensken og dansken a l ene hele 1 7 % av de e l d s t e s tota le materi­

a l e og 1 3 . 5 % av de yngs tes .

3 . 0 SEMANT I S KE VINKL I NGER

De t er grunn ti l å pre s i sere at j eg nå går over på mer kval ita­

t ive og analyt i ske bet raktninger av stoffet . Det e r , som sagt

fØr , intet må l for meg , og trolig og så nokså umu l i g , å foreta

en r e s t l Ø s sortering av mat e r i a l e t på dette grunnlag . Videre må vel og så s i e s a t j eg i fortsettel sen s e lvsagt ser på de tekst­

ene som j eg har betegnet som " tekster med språkpoeng " . De tte er

s tort sett ute l ukkende traderte teks t e r .

3 . 1 SEMANT I S KE FAKTORER ELL8R EGENSKAPER

Når barn skal t i l egne seg språket , kan man s e på dette som en

pro s e s s som blant annet be står av d i f ferens i e r ing og genera li­

s e r ing . Di s s e pros e s s ene varer selvsagt l ivet ut , - v i ut forsk­

er begrepenes betydningsområde .

Den s emanti ske vitenskapen innfØrer e t begrep som ka l l e s seman­

t i ske faktorer e l l er betydnings faktorer . " Pappa " har for

eks emp e l betydnings faktorer som "+ masku l in " , "+ voks en " og " +

foreldre " . De s emanti ske faktorene e r d i s t i nkti ve faktorer og

den fakto r i s e r ing som mange av teks tene er et uttrykk for , er

8 7

8 8

ikke a l ltid d i s t i nktive . De r for har j eg valgt å bruke e t noe

videre begrep : egenskaper . Jeg oppfatter denne le iken med å ut ­

forske tingenes egenskaper e l ler betydning s e l ementer , s om en

vesent l i g del av d i f ferens i e r ing s - og genera l i s e r i ng spros e s s en .

3 . 1 1 UTFORSKNING AV EGENSKAPER

Di s se tekstene tar fat t i en rekke egenskaper , og det e r i

kombinas j onen av d i s s e egenskapene svaret e l ler poenget g i s .

3 1 6 .

Vet du ka som har be i n , men ikke hode , - og mat , men

ikke kainn spi s ?

- Bordet .

I denne gå ten er det både med faktorer som er nØdvend ige ( +

bei n , - animatum , - hode ) for at et bord er et bord , men også

egenskaper som er mu lige , og således ikke d i s t i nkt i ve ( + mat ) .

0 5 0 .

Vet du hva som er ute og inne samtidig?

- Vinduskarmen .

0 5 2 .

Ka e det som e ute og aldri frys ?

- DØrhåndtaket .

3 4 5 .

Æ vet ka det e som går og går og aldri k j æm te dØra , æ .

- Det e to brudepar på loftet som står og nus s e . Så vinke

dæm "ha-det " , men så går dæm aldr i . Dæm e så opptatt av å

nus s .

- Klokka .

- Kas s ettspi l lern , platespi l lern , propel len på flyet .

I d i s s e gåtene beskrives egenskaper ved t i ngene som ikke er

d i s t i nktive ann e t enn fra den pres uppos i s j on { forut s e tning ) s om

l igger i spØr små lene . SpØr små lene pre s upponerer neml ig et svar

som er levende , noe som t i l eksemp e l " kan gå og gå " e l l er

" fryse " , mens s varene he l e tida går på " dØde " ting . Men barn

har en s te rk tendens til l evendeg j Ør ing av ti ngene { Evenshaug

og Ha l l en 1 9 7 3 , s . 80 ) som nok forklarer mang e av d i s s e og

andre teks t e r s popu l ar i t e t , - og og så vikti ghet i det å sku l l e

ski l l e me l lom fantas i og virkel ighet .

Vi finner samme tendens i d i s s e gåtene :

0 9 7 .

Vi har hundre s Ø s ken og hundre ganger og hund re unger ,

men l ikeve l må det brukes tro l ldom for å få os s ut .

L i kevel e r vi inne a l l e sammen . Kæm e vi?

- Tennene , vel !

3 5 4 .

Vet d u hva s torevi s e r n s a te l i l l e v i s e r n ?

- Han sa : " V i m ø tes o m en t i m e l "

3 5 7 .

Vet du ka l i l levisern sa te sekundv i s e rn?

- Du går da så fort i

- Og du gå r da så sakt e !

En noe annen varia nt finner vi er dette :

3 5 2 .

Vet du ka som har t j ueto bein og bare to vinga?

- Det e et fotba l l - l ag .

{ Og vingan , det e heinner ' n , det ! )

der det pres upponeres et l evende enke l t i nd ivid , mens svaret gå r

på e i gruppe , e t lag . He r er det egent l i g et s emantisk redun­

dans forhold som er grunnlaget for v i t s e n . Nå r v i s s e premis s e r

er lagt , t enker man s e g automat i sk noe , noe det e r over flØdig å

8 9

9 0

nevne . He r e r det e t l evende individ , mens poenget overrasker

med å hente et begrep fra en annen s fære , ei gruppe , et lag . Og

s e l v om forte l l e ren på 6 år ikke selv har skj Ønt den andre

egenskapen , så s k j Ønner hun den fØ rste godt nok til å kunne

g j en fortel l e gåten . Det å spØrre etter noe med vinger e l l er noe

s om fly r , er jo også et kj en t element fra mange gå ter , både

ekte og abs urde .

Andre tekster som kan i l l us trere dette :

048 .

Ka e det som går rundt treet og aldri stoppe ?

- Ba rken .

O S 3 .

Kossen fuggel som e uten fjær?

- Sornrner fuggern .

O S4 .

Kos s e n hane som e uten fjær?

Værhanen .

O S S .

Kossen hØne som e uten f jær ?

- MarihØna .

1 0 0 .

Det va en mainn som sto i but ikken . så sa ' n : "Jeg skal

ha hundre store spikera , takk . " " Hva ska du med dem da? "

"Min kone skal ski fte på sengene . "

3 1 7 .

Ka e det som k j ærn inn g jænnom dØra fØr s t ?

- NØkkern .

I samband med tekstene O S3 -0 S S kan det være fr i s tende å trekke

i nn uttrykket t i l George Lako f f : " degrees of birdines s " , s om

vel skal uttrykke noe om at vi opererer med en sentral forstå-

e l se av for eksempel begrepet fug l som kan s i e s å l i gge nær opp

t i l " spurv " el l e r "k råke " , men s vi og så sorterer "hØn s " og

" pingvin " under begrepe t uten at det er den fØr s te as sos i a s j on­

en ordet g i r os s ( Lako ff 1 9 7 5 ) .

Aspekter av dette b l i r behand l e t nærmere i neste avsni t t .

3 . 1 2 FELLES EGENSYu�P E R

En rekke av tekstene er opptatt av fe l l e s egen skaper . De t å få

greie på hva som hØrer sammen i språket , ti lhØ r e r opparbe ide l s­

en av en grunn l e ggende seman t i sk kompetans e .

Den mes t uthredte typen i 5 -6-års-gruppa er denne :

0 1 2 .

Det var to tomata som g ikk over e i br u , og s å var t den

ene overk j Ørt . Og så sa aindere n : " Kom an , kets j up l "

som forte l l e s av flere for t e l l ere og i mange var ianter :

1 7 3 .

Det va to appe l s ina som sku l l gå over e i t vainn . Og så

drokna den eine appe l s ina , og s å sa ' n te den aindre : " Bare

s end ut ein båt ! "

2 96 .

Det va to appe l s ina som k j Ørt over e i bru , så kom det

en bi l og k j Ørt over den ene , og så sa den andren : " Kom an

appe l s in s a ft ! "

3 04 .

Det va to epl a som g ikk over e i bru , og så kom det en

b i l og k j Ørt over den enen . Så sa den andre : " Kom an da ,

epl emos l "

9 1

9 2

3 0 1 .

Det va to epla som gikk over gata , og så vart den ene

påk j Ørt . Men så s a den andre : " Ep l e , eple , vil du ikke

komme snart? "Jo, j eg kan ikke , j eg kan bar e å renne . "

Eg ent l i g behandl e s stadier i fored lingspro s e s s en , men j eg tror

vi t a etypen er en nØkkel for barnet til å erkj enne sammenhengen

mel lom begrepene .

Men også en rekke andre tekster benytter seg av fel l e s egen­

skaper . Det kan være ut s eende , sykler e l l er annet :

0 3 7 .

Hva e det for en hest som aldri har vær t fØ l l ?

- Gyngehesten .

0 5 1 .

Det va norsken og svensken og dansken som krangl a om

kæm som hadd no som gikk fortest rundt . Og så sa svensken :

" J a , æ kainn no snu en tang rundt så fort som en kilomete r

i timen . " O g så sa dansken : " Ja vindmØ l la m i d e n går n o to

k i l ometer i timen , den . " Og så sa norsken : " Ja , enn propp­

e l l flyet mitt , den går huinner mil i timen , den ! "

0 6 9 .

Det v a en f lyver som skul l a opp å fly . Og så fØr 1 n

lætta da , så kom det en fra kontrol ltårnet bort te 1 n . Og

så v i l l a han se flyserti fikatet hans . så sa flyver 1 n :

" Kaffer det? Æ har j o bi l serti fikat . "

( Dette er vel egentl ig en mis forstå e l s e av vitsen om fly­

veren som k j Ører bil " flyende fort " og bl i r stoppet av en

vittig pol i t ibet j ent som spØr om å få se flys erti fikatet .

Hvi lket han få r s e . )

fftJO(Fo,C.

j J o «. D tfN � - �i

• M IH..Dv ii.M'EN VI.J&A. Po ti.N O FtLt1.

!:1 3

HoWOEf N60

9 4

H vRD Eft DET � 11 SVSER. HE N OVE R. VANDE'T MED ...f3o k'1/T �

_ EN MULJ)V� I(P M ED 'Pf1HfEN 4..5 M OT O let .

D Q R/f 9 A R

HvAD ER. �k: T ..f 3o KM/'f uNDE�

o El\1 M U L])V A �'P P R

MoTo lrtC. )'� E L .

1 2 8 .

Det va to blodappe l s ina s om s t o på e i bru . så datt

e i nen ned i , og så ropt ' n : " H jælp ! " Og så sa den ainner ' n :

"Veint l i tt , æ ska bare heint e i n kniv og s k j ær dæ ein

appe l s i nbåt . "

1 7 8 .

De t va norsken og svensken og dansken som sku l l gå

inni et hus . Så gikk dans ken i nni huset , så kom spØke l s e t

og sa te ' n : " S j e mi t t grØnt Øye l " Sprang ' n opp . Kom sven­

s ken . Kom spØk e l s e t og sa : " Se mitt grØ n t Øye ! " Sprang ' n

opp . Kom norsken ned i . Kom spØkel set og sa : " Se mitt grØnt

Øye 1 " " Kom hi t så ska du få dæ end a et blåt t et ! "

2 5 4 .

- Hvor lenge har De innbi l t Dem at De var hund ?

- He l t d iden j eg var valp , doktor .

Klarg j Ør ing av fe l l es �genskape r v i l samt i d i g s i k larg j Øring av

u l ikhete r . Som v i s t ope rerer o f t e s emantikere med p l us s- og

minus -verd ier , og fra en begrepsme s s i g synsvinkel kan man kal l e

det v i er inne på nå , nettopp d i f ferens i e r ing og genera l i ser­

ing .

I s tedet for å bruke begrepet semanti ske fakto rer , el ler som en

a nnen vink l ing , kan beg repe t betydning s fe l t og så kaste lys over

den pros e s s e n som foregår :

" Fe l ter e r de l e av ord forrådet , der er m�get tæt sammen fØ j et ; i

d i s s e er et sær l igt område delt op , k l a s s i fis eret og organi ser­

e t , så ledes at hvert e l ement bidrager til at a fgræn se s i ne

naboer og afgræn s e s a f dem . " ( Jo s t Tr i e r referert av U l lmann i

Pa u l Levins " Semant i k " Kbh . 1 96 8 . )

9 5

9 6

3 . 2 SEMANT I SK TVETYDI GHET

�vetyd ighet spi l l er tradis j onelt en stor rol l e i den traderte

språk l e iken . Jeg vil her se på noen s emanti ske aspekter ved

tvetyd i gheten , men j eg skal komme ti lbake ti l de formal- l ing­

v i s t i ske funderinger .

S e l vsagt kan man som Hockett ( 1 9 7 7 ) betrakte tvetyd i gbetene som

fei l skjær i språket ( " accidents in the de s i gn of Eng l i sh " . ) Men

nettopp ved at ord og uttrykk ofte kan vær e tvetydige , er det

fris tende å hevde a t språkets symbolkarakter kan avs lØres for

barna , det t i l fe ldige forhold mel lom tegn og betydning bl i

k l arg j ort . Jeg har lyst t i l å spekulere i at fe i l sk j ærene klar­

g j Ør underl iggende strukture l l e forhold som barnet må ha for­

stått for å oppnå den l ingvistiske bevissthet og di stanse som

skal t i l for bl ant annet å knekke les ekoden . Så den seier over

språkkoden som leikg leden avs lØrer når barnet forte l ler d enne

type gåter , er noe pedagogene bØr spinne videre på .

I d en traderte språk l eiken har vi en rekke eks empel på hvordan

barnet l e iker med tvetyd igbeten på krys s og på tvers for å

skape seg kontrol ! over stadig flere av språkets hemmel i gheter .

Et ord som fort dukker opp er homonym . Vi kan de finere homonym

som ens lydende ord e l l er uttrykk med ulik oppri nne l s e og betyd­

ning . Betegne l s en b l i r ofte brukt langt bredere enn dette og

j eg v i l der for he l l er prØ ve å sortere tvetyd igbeten etter andre

l in j er .

Litt språkteori fØr j eg går videre : For at et ord ska l ha

betydning må det re ferere t i l noe , det må ha en re ferent . Denne

r e ferenten e l l e r t i ngen spe i l e s som en ide el ler et begrep i

hvert enkel t menneskes tanke og få r et språk l i g uttrykk g j ennom

ordet . Ba re i en konteks t el ler i bestemt form får lydsammen­

s etningen betydning . El ler : ska l ordet få betydning , må det ha

en re ferent . Det er imidlertid ikke nok for den enke l te . Den

enkelte må k j enne til re ferenten , ha re ferenten som re ferans e .

F o r i"t k l a rg j ,l r e d e t t e kan v i t egne den semioti ske trekanten :

rr-� Y-"d) t i n g

< r e f e r e n t )

ord < t egn > ( :f . ek s . : ø heat • )

begrep, i d e < r e:feranae, :f . e k s . : ' hest ' )

3 . 2 1 KON S'r R U E R'I' NYRE F E RAN S E

D i s s e t e ks t e n e i m i t t mat e r i a le går ut p å å gi navn p å mennesk­

e r e l l e r dyr � om ikke e r " reel le " navn , men s narere o f t e refe­

r ;.m s e r t i l he l t andre t i ng . De tte er ikke noe nytt grep . Odys s ­

e v s hos !!orne r berger s e g eng ang unna faren ved å ka l l e s e g selv

" I ngen " . Det g is med andre ord et nytt navn som egent l i g hos

t i lhØ r e r e n d a n n e r e n ny re ferans e , en ny ide . Liksom i denne

v i t se n som f i n n e s to steder i mat er ia let :

l S H .

D e t v a Dum og I ng e n . S l o 1 n Ingen ha inn Dum ned . Så r i ng t 1 n Dum te po l i t i e t : " I ngen s l o mæ ned ! " s å sa pol iti­

e t : � � �� d u d um , h e l l e r ? " " J a l " s a 1 n .

3 9 b .

D e t v a e n s om he t I n g en og e n s om he t Dum . Så g ikk dæm

o v e r e i b r u , �å da t t I n g eu i æ l va . Så g i k k 1 n Dum te pol i­

t i e t , og s C.. s a 1 n : " I n g e n d a t t n e d i æ l v a , og æ e Dum l "

M e n v i f i n n e r og � å a n d r e e ks emp l e r som i d e n n e gå t e l e iken der

' " n a v pe r ,; on e n e få r navnet " Om i g jæn " ( " e n g a n g ti l " ) :

0 6 1 .

D e t v a ' n Pe r og 1 n Ol a og 1 n Om i g jæ n . Dæm k l a t ra opp i

e t t r � . P e r og 1 n O l a , dæm d a t t n e d . Kæm var t i g jæn ?

97

9 8

- Omig jæn .

Det va ' n Per og ' n O l a og ' n Omig jæn . Dæm klatra opp i et

t ræ . Per og ' n O l a , dæm datt ned . Kæm vart i g j æn ?

- Omig jæn .

De t va ' n Per . . . ( o . s . v . )

Fra barn utenfor dette materialet k j enner vi andre navn i denne

l e iken som for eks empel " Omatt " og " Sl å-mæ " . Navnene tolkes av

fort e l leren som en opp fordring .

Den tred j e typen her er at barna gir hunder tabu-navn som " Pup­

per " e l l e r " Ti s s en " . Men også her l igger poenget i at man sett­

er den nye referansen inn i den gamle virke l i gheten .

0 0 6 .

Det va en gang e i dame som hadd to hunda som hu kalt

for Pupper . Ja , og så hadd a glæmt av å fæs t tauet te der

dæm skul la stå . Og så gikk a inn i but ikken , og så oppdaga a

at hundan s i n va bort . Også g ikk a te pol itiet og sa : " Ha r

d u sett Puppene mine? " " Ne i , men æ v i l g j erne se dæm l "

3 . 2 2 TO LEKS IKALSKE BETYDNINGER

Under en s l ik overskrift kan vi plas sere de sanneste homonym­

ene . Vi har med to he l t forsk j el lige ord å g j Øre , to ord som

t i l feldigvis har fått l ik form . Vitse- e l ler gåte-poenget går

ut på at man presupponerer et svar som går på den ene betyd­

n i ngen , mens man formu lerer seg s l ik at den andre betydningen

gir en pikant mening .

Også her finner vi bruk av navn :

0 2 1 .

G j et t koffer svenskan bestandig fær te Syden?

- Der for dæm ska finn sæ en ny Pa lme .

1 1 2 .

Veit d u kæm Dol ly Parton e ?

D o l l y Parton h a r operert vækk h a l v e puppan s i ne , o g så n å

h e t e a Dol ly Ha lvparten .

Men de fleste eks emp l ene går på van l i g e ord :

0 0 3 .

G j ett ka ffer svenskan l i gg på stranda fØ r han fær på

r e s taurant?

- Ford i han vi l ha bØ lga i hå ret .

0 1 0 .

G j et t kaffer svenskan k j Ør e med sovepos e på motorsyk ­

l an s i n e ?

- F o r dæm s k a l igg ove r i svingan .

0 2 2 .

PrØv å g j ett kaffer svenskan gå r mid t i veien?

- For dæm e redd for rnarkbloms ter .

- For dæm e redd for v i l l e bloms ter .

0 2 3 .

Ha r du hØrt om g j Øken som datt ned fra et · tre og b l e

h e l t ko-ko?

0 2 9 .

Ka e l i kheten mel l om en bil og en s j Ømann?

- Begge går på dekk l

1 5 5 .

Det va e i n sau s om dat t ut for et s t up og s å vart ' n

l am .

3 3 2 .

Det va to kavr ing a . Og vet du hva den andre kavringen

sa te den andra?

Den sa : " Er du sprØ , e l ler? "

9 9

1 0 0

3 5 2 .

Vet du ka som har t j ueto bein og bare to vinga?

- Det e et fotba l l - lag .

( Og vingan , det e heinner ' n , det ! )

3 88 .

Ka ffer er e l efantene så skrukkete?

- Fordi at ' æm blir så s j elden strØket .

Jeg må her i g j en få lov t i l å minne om han s om lette etter

nØkkelen s i n under gatelyset . Riktignok hadde han mistet det et

annet sted , men det er så l et t å lete under lys et . Vi leter

o fte etter nØk ler under lyset .

Det er ikke vanske l i g å forstå hvorfor barn forte l l er gåter om

Pa lme ( 0 2 1 ) etter begivenhetene og mediadekningen våren 1 986 .

E i h e l l e r at de i s ine l itterære ytr i nger berører tabuområder

s om pupp og bær s j . Men når de finner sauer som bl i r lamme ,

skrukkede e 1 e fanter som b l i r strØkne og biler og s j Ømenn på

dekk interessante , så vitner det om en rein språk l eikg l ede det

er grunn t i l å merke seg og fyre opp under .

Barna le iker også på samme vis med faste uttrykk og al l egor i e r

s om k a n oppfattes tvetydig e l ler bokstave l i g i forhold t i l i

ove r fØrt betydning . " A få jobben " kan opp fattes som enten " å få

s t i l l ingen " e l l e r som "å få mye å g j Ør e " i denne gåten :

004 .

Det va norsken og svensken og dansken som sku s ikre sæ

j obb som f j el lklatrera . FØr st kom dansken , han sku ha sæ

j obb som f j e l lk l at rer . Også prØvd ' n , og så kom ' n opp halve

f j el let , og så datt ' n ned ig j en . så kom svensken , og han

kom opp h e l t til toppen , og så datt ' n ned i g j en . G j ett kæm

s om fikk j obben ?

- Norsken . Han måt t k j Ør sykeb i l a .

" Apne her " kan g i s to roml ige tolkninger i denne teksten :

0 4 0 .

Ja , det va e i j ente , vet du , som sku k j Øp sæ e i pas t ­

i l læske , s å sto det : " Åpn opp her . " s å s k r e i k ho . Så spurt

mannen : " Ka skrik d u for? " " i'1an ska åpn opp her , men æ

fekk ikke lov t i l å åpn opp for æ ska g j Ømm ' n te lØrdag-

e n ! "

Eg ent l i g er d e t her den deiktislce re fera.n s e n som er forsk j el­

lig, det e r s nakk o m e t ord som få r sitt innhold bestemt av

s i t uas j onen , s l ik " du " kan få det a l t etter s om hvem det er som

brulcer det . Sagt med and re ord er det snakk om den indeks ika l e

r e fe ransen som j eg skriver o m i kapi t l e t o m metonymi { 3 . 2 4 ) .

Og man kan velge å oppfatte en a l l egori boks t.avel i g :

0 3 1 .

Hva "kan man s i om en rnann s om s i t t hØyt på et hØy l a s s ?

- Ha n s i t t e r hØy t p å s trå .

1 4 4 .

Uet va a Li se som hadde fåt t sæ ny kåpe , og så s a

mora : " Den her få r du bare bruk når du gå r bort ! " "Ka ska

æ ha på mæ når æ ska h jæm ig jæn , da? "

I denne s ammenheng er det f r i s t e nde å dra fra rn en særde les

avans e r t form for bruk av meta fore r :

0 6 0 .

Det v a en rØdhå r a og en svarthåra , og en gang sa den

svarthåra te den rØdhå ra : " Kordan e det å gå med f lamme i

håret? " s å sa den rØdhåra : " De t må da du vit som har bare

sot i g j æn l "

De tte er en e l egant parer ing av en trad i s j on e l l fornærmel se ,

der b i ldebruken bygger videre på de v an l ige roytene om rØdhårede

personer .

1 o 1

1 0 2

3 . 2 3 SNITT OG UNI ON

Noen av tekstene kan kanskj e best analys eres ved å ta i bruk

begrep fra mat emati sk log ikk og mengde lær e . Vi skal ikke langt

i nn på det området , her kan eks empelsvis vises til Al lwood og

Ander s s ans " Semant i k " ( 1 984 ) for en bredere innfØring i emnet

med rel evans ti l semantikken .

En mengde defineres her som " en uppsattning ( s aml ing , grupp )

foremå l av vi lken som he l st sort . 11 Vi kan for eks empel snakke

om ( a ) mengden av gutter i Norg e , e l ler ( b ) mengden av blåØyde

personer i Norge , e l l e r ( c ) mengden av tempusmor fem i norsk .

Snittet mel lom to mengder betyr de el ementer el l er med l emmer av

to mengder som e r med l emmer av begge mengdene . Det vil s i at

s nittet me l lom mengde a og b vil gi a l l e blåØyde gutter i

Norge . Unionen mel l om mengde a og b v i l g i en mengde norske

personer som enten er gutter e l l e r har blå Øyne e l ler begge

d e l e r . Det vil si at brunØyde gutter og bl åØyde j enter og så er

med i en union .

242 .

Vet du koffer svenskan ikke drikk av grØnne brus­

flaska?

- Ford i dæm trur at dæm ikke e moden !

I denne teks ten kan ·man s i at barnet leiker med mengden av ting

og egenskaper som kan forstås ved 11 grØnn 11 , ved " umodenhet " og

v ed " brus flaske r " på dette vis :

I d enne teksten skj 'er det samme på l ignende vis :

2 4 0 .

Ve i t du kos s nordmeinne rn få r råtten melk?

- Ford i kuen e brun !

!\lan g i r altså et svar 80m hØrer t i l unionen av de tre mengdene ,

der e t rea l i s t i sk svar burde tolkes ut fra snittet mel lom de to

fØr s t e angitte mengdene i gåtene , der presuppo s i s j onen l i gger .

1 0 3

Begrepene er f r uktbare for mang e av tekstene . Ti l denne teksten ,

0 2 8 .

Ka e l i kheten mel l om en b j Ørn og en bi l ?

- Begge s i e r brumm .

kan v i tegne en s l ik figur :

egen­

b j Ørnen

mengden av

skaper ved

De sanne homonymene har derimot ingen s l ik snittmengde på egen­

skapsplan , bare på et ren t t i l fe ld i g språk l i g- forma l t plan .

De rimot kan vi s e på tekstene under punkt 3 . 1 s om forsØk på å

få folk ti l å g j ette fe l le smengde ved definer ing av enkelt­

egenskaper , enke l t -med l emmer i mengden .

De absurde skj emtgåtene e l l e r gåt eparod iene kan og så betrakte s

fra en s l ik vinke l . I snittet mel lom " det som er grØnt " og " det

s om hopper fra tre t i l tre " finner man normal t ikke en ape . Men

i fantas i ens verden er a l t mu l i g og apekatten kan ikles en

grØnn treningsdrakt .

1 0 4

Vi heveger os s nå i ytterkant av hva som kan forsvares å de fin­

e re inn under tvetyd ighet , men vi skal l ikevel til la te os s å

l egge et par grenseti l fe l ler ti l inn under dette hovedavsni tt­

et .

3 . 2 4 METONYM I

Hva byg ger relas j onen mel lom ordet og referansen , ideen på ?

C . s . Peirce peker på flere mu l igheter , så som ikonisk , indek­

s ikal , konven s j onel l el ler arbitrær .

I ndeks ikale relas j oner bygger på at man har observert to fore­

tee l ser som pleier å opptre naturlig sammen , og dermed tar man

d et ene som tegn på , el ler ord for , det andre . ( Al lwood/Anders­

s on 1 984 . )

Metonymet ti lhØrer en s l ik indeks i a l relas j on i fØ lge Peirce .

Det kan defineres som navnebytte el ler at betydningen av begrep

byttes med et annet nærstående ord . Al lwood/Ande r s s on sier det

s l ik at " i metonymi anvander man foret e e l s e r som har tids- och

r um s samband for att beteckna varandra . " Metonymet g j elder altså

forholdet mel l om to ord .

En rekke tekst e r i mater i a l et gir · eksempler på poeng basert på

metonymi , altså ikke " re i n " tvetydighet , men nær l iggende betyd­

n ing . Men tekstene kan også , som j eg skal komme ti lbake t i l ,

betraktes fra et mer formal-l ingvistisk synspunkt .

0 2 6 .

Ka e det som har hal s , men ikke hod e ?

- F l aska .

0 5 3 .

Koss e n fuggel som e uten fjær?

- Sommer fuggern .

0 5 4 .

Kos s e n hane som e uten f j æ r ?

- Værhanen .

0 5 5 .

Kos s e n hØn e som e uten f jæ r ?

- Ha r ihØna .

0 9 5 .

Kos s e n dag spi s e r vi?

- H i ddag .

1 0 7 .

Kos s e n nØkkel kan vi ikke lås e ig jæn og l å s e opp med ?

- G-nØkke l e n .

3 4 8 .

Kor mang e bein ha r en e l e fant?

- Sæks . To forbe i n , to bakbe i n og to e l fenbe i n .

3 7 6 .

Kos s hage e det som ikke træng vainn?

- Barnehagen .

Al l e andred e l ene av d i s s e orda forstås noe anne r l edes i en

sammensetning . Ofte kan man s nakke om en betydni ng s s vekk i ng ,

stundom om en betydningsvridning .

I forholdet me l l om ordet "hage " og " barnehage " kan en eks empel­

v i s peke på en betydningsvridning , e l l e r kansk j e egentl ig to

l itt forsk j el l ig e betydninger , to litt forsk j el l ige re ferans er .

De nne l i l l e forsk j el len skaper nettopp det pikante poeng ved at

en s emant i s k faktor av d i s t inktiv karakter dras fram . Den

normal e betydningen av "hage " vil j o vær e en p l a s s med blomster

og p l en , busker og l ignende . I sammens etningen barnehage vil

man vel for stå hage mer i s lekt med ordet s l ik det opptrer i

sammensetningen hamnehage , a l tså mer i betyd n i ngen inng j erding .

De rmed Ødel egger vel j eg de vakre a s s o s i a s j onene om bloms ter og

1 0 5

1 0 6

barn i samband med barnehage-betegnel se n , og g i r leserne he l ler

a s s o s i a s j oner i retning kyr i avstengte , inng j erda områder . Jeg

bekl ager .

Når et barn forte l l er denne teks ten ,

3 1 2 .

Koss ' n tau e det som ikke kan knyttes?

- Fortau .

vet s e lvsagt ikke barnet noe om at " ta u " i betydningen " noe som

kan knyttes " og som andre- l edd i " forta u " har he l t forsk j el l ige

etymolog iske utgangspunkt , og at l ikheten er he l t arbit rær . For

det assosierende barnet kan der for denne teksten , og teksten om

" Dol ly Ha l v-parte n " ( 1 1 2 ) l ike godt forstås på denne måten ,

- vårt voksne ski l l e mel lom homonym og metonym er for barnet

nokså irrelevant .

Vi har tidl igere vært inne på sammensatte ord unde r kapitlet om

egenskaper ( 3 . 1 1 ) , og teksttypene må tas opp ig j en under

forma l l ingvi s t i sk mor fologisk vinkl ing ( 4 . 2 ) . Dette avspe i ler

b l ant annet at d e s ammensatte orda e r et s vært problemati sk

område i norsk grammatikk og semantikk i det hel e tatt , et

område som er l ite utredet og som hadde vært vel verdt et nærm­

ere studium .

3 . 3 NY REFERENTDEF INERING

0 7 3 .

Ka som e blått og som hoppe fra træ t e træ?

- Et ekorn i b l å træningsdrakt l

1 86 . Vet d u kordan en ser at e l e fanten har vært i k j Øle­

skapet ?

- Fatspor i leverposteien .

Kapit t e l 3 . 2 1 tar for seg konstruert ny-re feran s e , altså at man

i h i s toriens premi s s fØ rer inn en person ( e l l er hund ) som gis

et navn som har nye re ferans er . De nye re feransene fØ rer t i l

reint verbale poeng .

I d i s s e teks tene i gr uppa innfØres derimat i gåtenes svar en ny

re ferent som a l d r i fØr har eks i s t e rt og som ofte er fant a s t i sk

i s i n oppt reden , men som på s tås som re l evant svar .

I snitt-mengden mel lom " det som er rØdt " og "det som f lyter på

vannet " fi nne s ikke noen " tyt tebær med påheng smoto r " ( 3 6 9 ) , det

er så , men i en rea l i s t i s k verd en f i nnes ikke s varet i unionen

h e l l e r . He ri l igger det absurde poeng .

For å forklare denne typen gåt er tror j eg en må de l e fort e l ler­

mi l j Øene i to . For ungdom og voksne l i gger ne t topp det over­

raskende svaret i at svare t fa l ler utenem mengden av rea l i s t i sk

mul ige svar . De t skapes en parodi på den ekt e gåta , en absurd i ­

tet . Beng t a f K l i ntberg di skuterer i s i n artikke l "Var for har

e l e fanten roda Bgon? " ( 1 97 1 ) absurde skj emtegåter blant s venske

skol ebarn , og velger navnet " e ftersom de genomgående bygger på

logiska orim l i gheter . " Han påstår her at "de a l l ra f l e sta av de

absu rda skamtgåtorna skapades arne l l e rt i d under loppet av några

få år • • • Den ( genren ) tycks ha uppstått sommaren 1 96 2 bland

col l e geungdomar i Ca l i fornien i USA . "

De t andre mi l j Øe t må da b l i yngre bar n , og mitt mater i a l e viser

mange eksemp l e r på at genren l ever godt og så i d i s s e alders­

grupper . Men det er en tendens ti l at frekvensen av s like

teks t e r er s t Ø r re b l ant 5 -6 -åringene enn b lant 7 -8 -å r i ngene .

Hvordan kan man tolke dette? Ungdommer oppfatter sannsynl i gv i s

absurditeten s om abs urditet o g more r s e g ove r den . I s tø rre

g rad for 5 -6 -å r ingene enn for 7 -B-åringene vil j eg tro at d i s s e

gåtene ikke er så absurde , fordi de i vå r mediatid b l i r foret

med så meget annet som er fanta s t i sk . La meg bare vise t i l

barne-TV-t i t l e r fra s i s t j eg s å f j ernsyn : " Bl åbær sykkel en " , " Da

dyrene oppdaget j u l en " , " Gratulerer med dagen , måne " og "Fra e i

kus dagbok " . E n kan v e l hevde a t d e fantas t i ske elementene er

1 0 7

1 0 8

mer godtakbare b l ant fØrskolebarna , mens · en t i l takende sann

hets- fanati sme vil prege skol ebarna . For fØrskol ebarnet går de

an å tenke seg stryke j ernet brukt på e l e fanten ,

3 88 .

Kaffer er e l e fantene så skrukkete ?

- Ford i at ' æm bl ir så s j elden strØket .

e l ler at et Menneske kan l ure en e l e fant ved å late som om det

er en kokosnØtt ,

3 9 0 .

Hvordan fanger man en e l e fant?

- G j Ømmer seg i buskene og later som man er en kokosnØtt .

Probl emet er he l l e r at etter et s l ikt ressannement forsvinner

abs urd i teten ved de absurde skj emtegåtene for de yngre barna , -

og og så eventue l l e poeng . Men det i g j en s i e r kansk j e noe om

t i d l i g genrebevi s s thet og forte l l ergled e , - noe som ser ut ti l

å utvikles langt fØr den nØdvendige fors tåel seskompetansen .

I barnehagen kan man ofte oppleve at tre-å ringen rekker opp

hånden for å forte l l e en vits , - noe han g j Ør med stort alvor

og tyd e l i g uten å ha forstått poenget . Og ti sekunder etterpå

rekker 3 -åringen ved siden av opp hånden og fortel ler nØyaktig

den s amme mis forståtte vitsen med like stort a l vor .

Men l a oss se på noen flere eks empler på denne spe s i e l l e gen-

ren :

0 0 1 .

Kos s kan man s e at det e en muldvarp i k j Ø leskapet ?

- Spor i l everpos teien .

- Motorsykkel en stå r parkert utenfor .

0 7 3 .

Ka som e blått og som hoppe fra træ t e træ ?

- E t ekorn i b l å træningsdrakt l

0 8 1 .

Ka e det s om hoppe ned pii bakken og e g r Ø n t ?

- E:n h a r e med grØnn t r-en ings drakt .

1 1 7 .

Ve i t � u ka f fe r e l e f a n t e n e r Ø J und e r be i n a ?

- De r fo r h a i n n i k k e s"ka v i s e s i toma t s uppa .

3 1 5 .

Ka e d e t s om fær •:Jpp i l u f t "!. , - no"kkd r u nd t som e g u l t

m e d h r u n t ?

- D e t e e n f l uo r t ab l e t t 5 o m f æ r nted b r u n e b uk s e s .ce l a .

3 6 9 .

G j et t ka s om e no rØ d t og s om f ly t e r på van n e t med på­

h e n g s mo t o r ?

- E i rØd t y t t ehoe r meti pah e n g sr'lo t o r .

4 . O r'01{r1AL-L I NGV I S T I S K V I I JKL I NG

D e t e r i k k e s l i k a t t ek s t e n e e n t e n kan s e e s f r a e t formal­

l i n gv i s t i s k s y n s p u nk t , e l l e r f r a e n s e man t i s k v i nkl i ng . Ofte

kan f l e r e v i nk l i ng e r g i f r uk t b a r e r e s u l ta t . Som v i har s e t t ,

k a n o g s å s amm e tekst for eks emp e l s t ud e r e s fra fors k j e l l i ge

s ernan t i s k e v i nk l e r .

4 . 1 FONOLOG I S K N I VÅ OG STAVELS E S N I VÅ

U n d e r d e t t e a v s n i t t e t v i l d e t ves e nt l i g vær e poeng ba s e r t på

r i m , a l t s å på stave l s e s n i vå . De f l e s t e av dem må karakt e r i s e r e s

s om ord l e i k o g verken v i t s el l e r gåt e , m e n d e t e r en fa s t tra­

d e r t h umo r g e n r e .

084 .

Ska æ f o r tæ l dæ e n v i t s om ' n P e r ?

- s å var dekke mer .

1 0 9

1 1 o

1 6 2 .

Ska æ fortæl dæ e n vits?

- Sorbi t s .

1 6 3 .

Ska æ fortæl dæ e i n ai nnen?

- Fy fa ' en !

1 64 .

Ska æ fortæl dæ e n vits?

- Katta med s l ips .

Di s s e tekstene har e n hØy grad av absurd itet og overraske l s e

ved seg , e n s lags " der- l urte- j eg-deg " - e ffekt .

En mer log i sk type r im- gåt er , er d i s s e :

1 83 .

Ka e det som f lyr i stua?

- F l ua .

1 84 .

Ka e det som ikke e sant?

- En lætt e l e fant .

1 93 .

Hva biter på l eggen?

- Kl eggen l

2 04 .

Hvem er det som spi ser melon?

- Al le fra Son .

2 1 5 .

Hva e det som stå r i boka te paven?

- Bokstaven l

2 1 8 .

Hva er det som �r sant fra �n hØn e?

- En skrØn e !

I noen teks ter kan et fas t d ia logmØn s t e -r ende opp i et l ite

vers :

2 1 9 .

Vi l du kåmmå i b u r s d a n min?

- Ja !

- Det bynne i må rrå , veit d u nummer e t da?

- 3 5 ?

Ne i , inngang t e s Øppe lkas s a ,

utgang t e do ,

værsego l

3 1 4 .

Sk j i ng , skj ang k i nama i n n ,

h a i n n va g u l i rævva , hainn l

Men h e l t nede . p a fonem- nivå er vel egen t l i g ba re d i s s e teks t-

ene :

og ,

1 2 5 .

Det v a en gutt som va på en båt , så trykka ' n på e in

knapp . så kom pol t i og sa : " Ka har d u g j ort? " " Æ tytta på

tappen så dØla fol opp , æ tytta på t appe n så dØ l a fol

opp . " " B l i med mæ på pol t i s t a s j on . " " Ka har d u g j ort ? " " Æ

tyt t a på tappen så dØ l a fo l opp , æ tytta p å tappen s å dØ l a

f o l opp . " Og så sa ' n : " Syng d e t i kor ! " ( Synger p å mel od i ­

e l ement fra " Per Spelmann " : ) " Æ tytta på tappen så dØla

fol opp , æ tytta på tappen så d Ø l a fo l opp . "

3 2 5 .

Asb j Ørnsen og r-toe sku l ! gå hver s i s i de ta ei e l v , vet

1 1 1

1 1 2

du , - og så sa As b j Ørnsen : " Ho-ho , Mo l "

Og så rnØt test dæm .

der �ventyrsamleren JØrgen Hoes navn i nspi rerer ti l a l l itra­

s j on s l eik . 1 2 5 f i nnes i flere variant e r , - og må vel s ie s å

være en s l ags tale fe i l s -mobbing .

Som en digres j on kan j eg i samband med det , ha lyst ti l å nevne

at j eg i dette materia l et f inner svært få , om noen , di rekte

d i s kriminerende tekster . En vet jo at for eksempe l ras is t i ske

tekster og teks ter som di skriminerer homo fi l e , florerer blant

de e ldre årsklas s e r . Jeg s e r da ikke på svenske-gåtene som

egent l i g di skriminerende . I t end ens stemmer dette med undersØk­

e l s en ti l Bryant og Heyer ( 1 9 7 7 ) , s e lv om den viser enda mer

uskyl d ige resu l tater . I samband med den undersØkel sen kunne vel

kanskj e den voks nes sens urerende rol le i samband med den

oppos i s j onel le barneku lturen di skuteres .

4 . 2 MORFOLOGI SK NIVÅ

Når to mor fem settes sammen t i l et ord kan meget skj e , som vi

har pekt på under kap i t l et om metonymi .

Det virker som om at barna og så l e iker med d i s s e varias j onene

på et reint formal t plan , og noe av det mor somme l i gger vel

nettopp i det at det som sk j er , ikke a l ltid er he l t log i s k

s tr ingent m . h . t . h v a som skj er med betydningen . Som tidl igere

nevnt kan det både være tale om en endr ing ( 3 1 2 ) , en svekking

( 0 9 5 ) og en vridning ( 3 7 6 ) av betydni ngen .

0 2 6 .

Ka e det som har hal s , men ikke hode?

- F l aska .

0 3 7 .

Hva e det for . en hest som aldri ha r vært fØ l l ?

- Gyngehesten .

0 5 3 .

Kos s e n fugge l s om e uten f jær ?

- Somme r fugge r n .

0 54 .

Kos s e n hane s om e uten f jær ?

- Værha n e n .

0 5 5 .

Kos s e n hØne s om e uten f j æ r ?

- HarihØna .

0 9 5 .

Kos s e n rlag spi s e r v i ?

- r,1 i ddag .

1 1 2 .

Ve i t du kæm Dol ly Pa rton e?

Do l ly P a r ton har ope rert vækk halve puppan sine , og

h e te a Dolly Ha lvpa r t e n .

3 1 2 .

Kos s ' n tau e det som ikke kan knytt e s ?

- Fo rtau .

3 48 .

Ko r mange be i n ha r en e l e fant?

- Sæks . To forbe i n , to bakbe i n og to e l fe nbe i n .

3 7 6 .

Koss hage e de t som ikke træng vai nn?

- Ba rnehagen .

s å o n a

E t pa r av tekstene viser l e ik med grammati sk e mor fem, s u f fiks­

er :

1 1 3

1 1 4

0 5 9 .

Har dokker hØrt om det si ste l andet i he l e verden?

Ka hete kongen? Sardina .

Ka hete dronninga? Sa rdana .

Ka het ungan? Sardiner .

0 7 0 .

Det va gutten som sa te far s i n : " Hvis du er greve og

mamma er grevinne , - er j eg grevl i ng da? "

To tekster står for seg selv og viser et hØyt nivå av språk lig­

forma l bev i s s thet . Den fØ rste innaholder ikk e så lite oppe s i ­

s j on i t i l legg :

1 14 .

FrØken vart så s i nt på O l e for hele tida i s t i l e n s i n

hadd ' n skreve : " Så nå h a r j eg g ikk . " O g så mått ' n s i t t

i g jæn te ' n hadd skreve : " Jeg har gåt t " hundre gang a . O g s å

l a ' n i g jæn en l app te frØken : " Nå h a r j eg skrevet " J e g har

gåt t " hundre ganger , så nå har j eg g ikk . "

3 0 9 .

Vet du hva som e svart og gult og s i mus -mus , og som

f lyg oppi l u fta?

- E i haml e som f lyg baklænga l

4 . 3 SYNTAKTISK NIVA

Under dette avsni ttet finner vi tekster der v i må ty t i l en

syntakti s k ana lys e for å avs lØre de språk l ige poengene .

4 . 3 1 DET DYPSTRUKTURELLE FORHOLDET MELLOM TO LEDD I ET SAMMEN­

SATT ORD

1 88 .

Vet du kaffer e l e fanten l iste sæ på tå forbi medis in-

skapet?

- De r for at ' n ikke ska vækk sovetabl ettan .

De nne teks ten v i s e r t i l fu l l e hvor komp l ekse de strukt urer som

barnet må forholde seg ti l i språket· er . �1en i l e iken s i n går

barn a på med k r um ha l s , bruker merkv erdighetene i språket ti l

moro , og Øver s e g samtidig på å kontro l l e re .

Teks ten har sammenheng med den merkverdighet i språket at en

b i l tyv st j e l e r b i l e r , men s en but ikktyv ikke st j el er butikker .

K j erne l eddet i b i l tyv /but ikktyv er tyv , i sov e tdbl etter tab­

l ett . Mens bi l /butikk/ s ove fungerer s om nomenenes mod i fikas j on­

er . Et s l ikt s ammensatt ord kan analyseres som en s lags s et­

ning , v i kan si at net eks i s terer et s lags dypstrukture l t for­

hold mel l om l edda . Mens bi l har et d i rekte-ob j ekt- forhold ti l

� ( " tyv s t j e l e r bi l " , ) har but ikk et adverb i a l t forhol d ti l

tyv ( " tyv st j el e r X i butikk " . )

I sammensetningen sovetab l ett få r � en s lags pas s i v verba l ­

funks j on ( " tabl etten besover X " . ) Tabl etter g j Ør van l i gv i s folk

friske , el ler de doper ned fol k , men dermed kan ikke tab lettene

selv ka l l es fri ske e l l er ned-dopede . Sar.unensetninger av denne

typen kommer van l i gv i s fram ved avvikende betydninger som

trenger pre s i s e r inger som for eks emp e l hadepinetabl etter som

ikke hadepiner folk el l e r helt tØ r r e vannd r i vende tabletter .

Ordenes s etning s - s truktur kan i l lustreres ved h j elp av tredia­

gram :

b i l tyv

r tyv

s

s� /VP�

v

r st j e l e r bi l

v Od

1 1 5

1 1 6

butikktyv

NP

t yv

s

sovetablet t

\ YP

[�p l l s t j eler X i butikk

v Od Ad v

;·r� r

v

\ tabl etten besover X

s v O i

e l ler dersom man velger å vuruere pas s iv s om en trans forma­

s jons rege l :

s ovetablet t

s v Ad V

{ For den grammatikal ske teori og not a s j on henv i s e s t i l Se lmer­

Ol sen 1 984 . )

4 . 3 2 BETYDN INGSENDRING VED SYNTAKT I S K TVETYDI GHET

Enke l te tekster ba serer seg på en tvetyd ighet som framkommer på

e t rent syntak t i sk plan , men det er ikke mange , verken av dis s e

e l l e r a v dem som e r omta l t under 3 . 3 1 .

0 5 6 . O l a : Vet du hva dama i fi skebut ikken veier?

Far : Ne i .

Ol a : Hun veier fisk .

SpØr små l s ti l l ing " Hva veier dama? " kan besvares både med det

d irekte ob j ektet " fi sk " , og med et predika t i v : " meg , mye , en

hel del , 70 k i l o " .

5 . 0 KONTEKSTPOENG

Teks t l i g inkongruens utover setningsplanet .

1 1 7

1 1 8

Skal man : forsØke å se på den relat ivt store delen av materialet

d er språkpoengene baserer seg på språk l i g inkongruens utover

s etningsplanet , kan det være fruktbart å be skrive noen under­

type r . Fe l les for d i s s e gruppene er at det mor s omme , poenget ,

ikke lar seg ana lysere . i setningsplanet , men at det spi l l e s på

i nforma s j on utover dette planet . Ofte dreier det seg om logiske

s l utninger , mi s forstå e l se r og fe il ti lbakevisning , men det kan

også gå på :

5 . 1 KONTEKSTUELL TVETYDIGBET

I denne voksen-barn-dia logen kan det ubestemte " d e t " t i l s l utt

vise ti lbake på to mu l i gheter :

0 3 5 .

Det va mora og gutten som sku på toget . Og så sa gutt­

en : "Æ må på do l " Og så sa mora : " Vent no te toget k j æm . "

Og så litt etter sa gutten : " Æ må på do l " Og så sa mora :

"Vent no te toget kjæm . " Og så s a gutten l i t t ette r : " No

k jæm toget l ( III ) " så sa mora : " He n da? " " I b uksa l "

( 11< Repl ikken " No kjæm toget " ut formes vanl igvis s lik : " No

k jæm · det l " Ba rnet kan ha mis forstått vitsen , men tro l i g

h a r h a n hel ler vansker med å f å g j en fortalt teksten i den

noe komp l ekse s trukturen som skal til for å bevare poeng­

et . )

El lers finner vi eks empler på denne typen tvetyd igbeter som ut­

trykker oppos i s j on :

3 79 . At det va mora og ongen som gikk sæ en tur . så sa ong­

en : " S j e ka · æ fainn l " så sa mora : " St yg t å plokk opp ti ng­

er i fra bakken l " så sa ongen igjæn : " S j e ka æ fainn l ... så

s a mora : " St yg t å . plokk opp tinger i fra bakken l " Og så va

dæm in n på e in but t ikk , da , så v a ' e nyvaska . Så sklei

mora . så datt a . så sa a: " Kainn du it j h jælp mæ opp da? "

Så s a ongen : " Me n du har· da sagt_ at det e styg t å plokk

opp tinger i fra bakken ! "

4 0 1 .

Det var en gutt som var på. skolen . så spurt ' n : " Du ,

kan vi få stra f f hvi s vi ikke har g j ort noe ? " " Ne i . " " Men

det var fint , for j eg ha ' kke g j ort l eksene mine ! "

To spart t i l fotbal lgal skapen kan vi ta med :

0 9 0 .

FrØkena te ' n Jens spurt : " Ka e to og to ? " " Uavg j or t . "

0 4 1 .

De t v a e i j ente som kik a på fotba l lkamp . Så vart det

en-nul l . Så når a for h jæm , vart a påk j Ør t . Så kom mann ' n

ut og s a : " Kardan g ikk det? " " En - nu l l te Ros e nborg ! "

Og ikke s j elden behand l e s det skum l e e l ler tabuområder :

0 4 6 .

Det va norsken og svensken og dansken som sku l la inn i

e t ganme l t hus , og så g ikk dansken opp . Så hØrt ' n no ' n som

s a : " Nå spi s e r j eg deg , nå spi s e r j eg deg . " Da vart ' n

r edd , så sprang ' n ned . Og så kom s vensken , og så hØ rt

hainn og en lyd som sa: " Nå spi s e r j eg deg , nå spi s e r j eg

d eg . " S å g ikk nor sken opp , og så hØrt ' n en lyd som sa : " Nå

spi s er j eg deg , nå spi s e r j eg deg . " Og så s lo ' n på lys et ,

og så så ' n en apekatt som sto og spi s t en bannan .

1 1 9 .

Det v a norsken , svensken og dansken som sku l l gå ned i

k j el lern da . Og så g ikk ' n ned , o g så h Ø r t s vensken : " Nå

kommer j eg og t ar d eg . Nå kommer j eg og tar deg . " Og s å

vart ' n så redd at ' n kom opp . O g så da , v e t d u , s å gikk

d ansken ned . " Nå kommer j eg og tar deg . Nå kommer j eg og

tar deg . " s å vart ' n så redd at ' n g ikk opp . Og så norsken

d a . Ha inn had d med s æ en lommelykt , hainn . Og s å s å ' n

1 1 9

1 2 0

hainn , og så så ' n ein gammel rnainn som sat t sånn : " Nå

kommer j eg og tar deg . " ( P i l le r seg i ne sa . )

1 66 .

Det va svensken og dansken og norsken som va oppi ei

grotte . Så sku l l hainn dansken gå inn , men så satt det en

gammel rna inn og sa : " Korn hit så kjærn æ og spi s e dæ opp l "

Så heindt det samme te svensken å , så hadd hainn der re

norsken med sæ lommelykt , så va det bare e i n rnai nn som

satt å pi lka nasa og spi st opp snØrret .

5 . 2 OVERRASKENDE SLUTT

I noen tekster g i r barna hi storien en så overraskende s l utt at

det grenser t i l det umu l ige . At nordrnannen s t i l ler ska l l et opp

i en konkurran s e der det g j elder å unngå å bl i våt i håret , er

s å , verre er det når han både er ne se- og Øre-løs .

0 0 5 . Det va norsken , svensken og dansken som sku l l se kærn

s om kunn dykk nedi s j Øen uten å bl i våt i hå re t . FØrst korn

dansken , men han vart blaut i håret . Så hoppa svensken , og

han vart også våt . Men norsken vart i t j våt . G j ett kaffer?

- Han var skal l a .

1 46 .

Det va en norske og en svenske og en danske som jobba

på en spe s i e l l fabrikk med no ' n rnaski na som kappa opp no ' n

t ing da . Så snubla dansken , så for ' n inn i rnaskina , så

kappa ' n av sæ næsa . Og så sa ' n : " Æ kappa av rnæ næs a , æ l "

Og så snubla svensken inn i rnaski na , og så kappa ' n av sæ

næsa hainn å . Og så snubla nor sken hainn å . PrØv å gj ett

ka som sk j edd med ha inn?

- Ha inn hadd i t j no næse , derfor så kappa ' n av sæ ing en­

t ing .

1 4 8 .

De t va e i n gang norsken og s vensken og dansken som

g ikk på e i n sko l e og så va dæm s læm . De t va s vensken som

va s læm , og så f i kk ' n Ø r e f i k av frØkena . Og så va dansken

s læm , og s å fikk ha i nn og så Ø r e fi k a v f r Økena . Og så kom

norsken og va s læm, m�n ba r e a t ha i nn k u i nna i t j få no

Ø re f ik .

- Hadd it j no Ø r � !

Men ov e r ra s k e l s e n kan og s å væ r e d e n na t u r l i g s te av verden :

1 2 6 .

f-lva bl i r en amer i k : me r nå r ' n hopp e r ut i RØdehavet?

- Våt .

5 . 3 .1\.B S U RD I T F.:T OG Gr�NRE -GAG

Noen av teks t e n e rep r e s e n t e r e r det ende l i ge s t e g et over i det

umu l i ge . V i har s e t t på noen s l ike g å t e r fØ r fra en semant isk­

l og i s k v i nke l , men d e t e r klart a t abs u rd. i t e t e n g o d t kan vær e

konteks t ue l ! . Sær l i g er e n a v for t e l l er oe i v r i g p å å forte l l e

denne type " gåte r " , som går ut på å s t i l l e et he l t ion lys ende

spØ r små l som for eks empe l : " Hva s i e r kua? " �'o rdi man i denne

konteks ten er i ferd med å fo rte l l e hverandre gåter , b l i r svar­

et he l l e r " Jeg vet ikke l " enn " t1Ø I " som s e l v sag t er de t rette

svaret . Og svarer man " 11Ø l " kan fort e l l e ren påberope seg nons­

e n s g e n r e n o g s i n o e he l t annet . Ti lhØ r eren p l a s s eres med andre

ord i en nokså enerverende s i t uas j on he l t uten kontro l l . Et

l ite utp l ukk :

1 3 8 .

Ve i t d u ka e i hØne s i ?

( J eg : Kl ukk , k l ukk . )

- Ne i : MØ !

1 2 1

1 22

1 3 9 .

Veit du ka hæsten s i ?

- Bæ l

1 4 0 .

Ve it du ka kua s i ?

( J eg : HØ ! )

( G j Ør seg t i l med mØrk stemme : ) - Ha r du mØrk stemme , du

da?

1 4 2 .

Veit du ka sauen s i ?

( J eg : MØ . )

- Ja !

1 4 3 .

Veit du ka kua s i ?

( J eg : t1 Ø l )

- Ne i : " Ve it du æ har it j fått tak i mæ k jæres t , æ l !' ( Med

t i l g j ort stemme . )

Tekstene kan kanskj e sammenl ignes med den gåten som spØr etter

forsk j el len på tyttebær og ele fanter , der forte l l eren , når man

s varer " vet ikke " , s traks repli serer at man bØr unngå tyttebær­

turer . Man kan komme h j em med ei bØt te e l e fanter .

Di s s e gåtene kan forsåvidt kal les gåt eparodier e l ler gag med

s e lve genren . Stundom bl ir og så ekte gåter så k j ente at de for­

nyes g j ennom s lik parodiser ing . De gamle utgavene danner da

grunnlag el ler re feranse for de nye .

1 6 9 .

Hva er det som går og går og aldri kommer til dØra?

- Svensken som rota sæ bort i stua?

3 4 5 .

� v et ka d e t e som g å r og g å r og a l d r i k j æm t e dØra ,

æ .

- De t e t o b r udepa r på l o f t e t s om s tå r og n u s s e . Så v inke

d�m " h a - d et " , men så g å r dæm a i d r i . Dæm e så opp t a t t av A

n us s .

- !Z l okka .

- Ka s s e t t s p i l l e r n , p l a te s p i l l e r n , p r op e l l e n på f ly et .

U t e n a t j eg sk�l i T1 n på en l e n g r e •.t r;-H t i ng h e r , så e r n e t v e l

g r u n n t i l å s k i l l e cl e n n e typen ab s u r d i t e t e r f r a d e n man kan

k a l l e ekte r1o n s e n s . ,Jeg v i s e r he r 1Ja r <:! ti l hvo r d a n f . eks . T u r i d

F . l-: l s n e s s skriver < WI no n s e n s - l y r i k k i N A H U L 83 , o g r e f e r e r e r 4

t e k s t e r s o m k a n p l a s s e r e s und e r d t:! •l n e , m e r l i t t e ræ r t de f i n e r t e

g e n r e :

l 4 5 .

- .Ja !

- Kor e 1 ,,'\. r e t r ni t t ?

- De t l i gg i badeka r e t .

- Ne i , d e t e ba r e _.:>o t e t e n !

1 5 7 .

D e t v a e n pa l m e og en a i n na n pa lme s om sk u l l s j e om

. . . , • • • ri e t va om å få e n mik ro fon ne d i ha l sen da . Ve it

d u kæm som f i k k. rrtik ro fone n ned i ha l sen?

- Kokos nØ t ten .

3 4 0 .

D e t va to k j Øt tbo l l a som s a t t i et tre , så datt den

e ine ned . " De t g j Ør i t j no , for æ har ei tante i Bergen ! "

3 1 4 .

Sk j ing , sk j ang k i namai nn ,

hainn va gu l i rævva , ha inn l

1 2 3

1 2 4

6 . 0 PSYKOLOG I S K-I NTELLEKTUELT NIVA

De t er kansk j e d i skutabelt om d i s s e tekstene hØrer h j enune som

eget kap i t t e l e l l e r under de t kontekstuel l e . Teks tene legger i

a l l e fa l l o ft e opp t i l en probl eml Øsning som krever en s la g s

e k s t r a g j ennomtenkning . Man hopper p å et vis over en premi s s

s om man i ettertanken morer s e g over . Boks tave l i g tal t i denne

gå ten :

2 28 .

Det va en gutt og en mainn og så dæm kj Ørt bi l , da . Og

s å kræ s j a dæm . Så vart faren dØd , og gutten mått på syk­

hus et . Og gutten kom på sykhuset . så sto doktor ' n og tok

i mot hainn . Og sa doktor ' n : " De tte er jo min sØnn l "

As sen kainn det ha sæ?

- To fara ?

- Nei , doktor ' n va mora l

El ler den under l i ggende premi s s kan være at treh j ul sykler ikke

kan punktere fordi de har kompakte dekk :

1 1 6 .

Det va e i n gang ein norske , s venske og ein danske som

s ku l la kj Ør over en sånn spikerbru . Du skj Ønne det at det

va spiker som sto med spi s s en sånn . ( P eker oppover ) . Og så

had d dæm sykkel . Og så kj Ørt dansken over , så punktert

hainn . K j Ør t svensken over , så punktert hainn . Bare da

norsken k j Ør t over så punktert hainn ikke . Kaffer det ' a ?

- Ha inn brukt treh j ula .

Fakir-vitsene krever også en vis s utenom-kunnskap :

0 9 1 .

" Hm, " s a faki ren og så på pinnsvinet . " Den rekker da

t i l barneseng de fØrste ukene . "

1 0 0 .

Det va en ma i n n som sto i but ikken . Så sa ' n : " Jeg ska l

ha hundre s t o r e spiker a , takk . " " Hva ska d u med dem da ? "

" M i n kone ska l sk i f t e på sengene . "

På et mer psyk o l og i sk for s tå e l s e s - n i vå l i gg e r denne , som for ut­

s et t e r e n god de l u s a g the t e r :

0 1 7 .

Det v a to spØk e l s <'i s o m g i f t "!. s æ , og e t t e r n i må nta så

fekk dæm et l omne t ;ll r k l e .

V i l<an v e l og så p l as s ,� c e mu s a - og- e l e fa n t en- v i t s e ne he r :

1 3 6 .

r)et v a m u s e�. 09 e l e fa n te 11 s om s k u l l s vØm u t i havet . Og

s i't sa e l •� fa n t e 11 : " lE har g l;.em t i g j æ n had eh u k s a mi , æ ! "

" Ne i d a , d u ka i 11 n få l l n mi , d u , " s a mu s a .

7 . O KONKLUSJOt� i:: J{ OG Vt: I i:!: t{ Vl l) i:!: RE:

7 . 1 T E O RET I S K E KONKL U SJON E K

C . s . P e i r c e h e vd e r .'l. t men n e s k e t e r et teg n . De t er v e l s l ik å

for s t å a t d e r s om hver enke l t hand l i ng ( hand l i nger bred t for­

s tå t t ) be tyr noe , e r et tegn , så kan menne sket de f ineres som

s ummen av s i n e hand l ing e r , - e t tegn .

En v e s e nt l i g d e l av de hand l inger v i begå r , s k j er i språk ,

g j ennom spr åk t egn . Sp råk et er et symbol system, og betydning er

noe annet enn språket s e lv . Språk tegnet er arbitrært , det v i l

s i at det er ikke n o e nØdvendi g forsk j el l / l ikhe t s - forhold mel l­

om t i ng , tegn og betydni ng . En rekk e av tekstene i materialet

viser t i l fulle barne ts behov for å kontro l l ere denne vanske­

l i gheten , barnets l e ik med dette . Vanske l ighetene synl i gg j Øres

for barnet ved at språket ofte g i r s amme tegn for flere betyd­

ninger . G j ennom den traderte språk l e iken ha r barnet i s i n egen

1 2 5

1 2 6

kul tur et enestående redskap for å t i l egne seg en nØdvend ig

metaspråk l i g bevi s s the t .

\vi ttgen s te i n hevder at " et ords betydning er dets bruk " ( "word

i s a func tion of us e " . ) Vi forstå r hverandre ved at vi bruker

de samme ordene på samme vis hver gang . E l l e r vi kan si at vi

fors tår hverandre i den grad vi bruker ordene på samme måte

hver gang , samme " språkspi l l " for å s i det med Wittgenstein .

Skal vi kunne medde l e oss t i l hverandre må det være en viss

overenss temme l s e både i de fini s j oner ( l eks ika l sk innhold ) og i

dommene ( pås tander , prakt i ske anvende l ser . ) Men det er ikke

grunn ti l å anta , hevder den eldre Hittgenste i n , at språk l i g

vi rksomhat ( språk spi l l ene ) har noe t i l fel l es . Det g i s ikke

enkeltt i ng som g i s i alle språkspi l l . Men for ethvert språk­

spi l l g i s der et annet som er nokså likt .

I d enne spennede forskj el len kan vi si at språk l e iken oppstå r .

I vår menneskel ige symbo l i s t i ske ensombet og i vå re Ønsker om å

spe i l e oss i hverandre , leter/ le iker vi intenst for å avs lØre

og kontrol lere . Og den utfordrende til trekki ngen som l i gger i

forsk j el l ene og i det utford rende spØr små let " Forstår du meg ? " ,

k j enner vi ig j en fra en rekke problemfel t som har ned fe l t seg i

sosialpsykolog ien .

Jeg har i det foregående forsØkt å ski l l e ut endel språk l i ge

e l ement i denne kulture n , men det er alt annet enn lett å ren­

dyrke form- innhold- ski l l et i dette materialet . Mul igens er det

håp l Øs t , ti l og med uviktig . Det danner seg stadig under-genre

både på form- og i n nholdsmes s i g bas i s som det i g j en kan vitses

over i en evig runddans . Den vil le leiken med betydning , form

og i nnhold , med i roni og gode naboer , defini s j oner , grovheter

og utprØving l ever nettopp i kraft av s i n grense sprengning . Og

så dukker p l uts e l ig poenget e l l e r blØdmen opp med noe he lt

annet enn forventet , kanskj e fordi det bare rimte sånn ( labor­

anten som l abba rundt den ) , e l ler ford i det det ble spurt om

kunne bety noe helt annet ( og g j erne noe tred j e i t i l legg ) ,

e l l e r fordi vitsen e r bl itt så gammel at den selv danner form

e l l er innholdsmes s i g utgang spunkt for en helt ny vits . I s itua-

s j onen b l i r a l t umu l i g , og du vet ikke engang hva kua sier , men

da s i e r den s e lvsagt " HØ I " Og forte l l eren kan g l i s e bred t ,

ford i han har forstå t t . Han v i s e r det og han Øver seg samtidig .

Ha n kan tråkke på t abug rens ene ford i han s e l v ikke lenger har

ansvaret , - det er jo ba re noe aAdre har for t a l t ham . Og i

s entrum for oppmerksomheten kan forte l leren v i s e at han er ion­

l emmet i kre t s e n av dem som har fors tåt t , - enten det er ion­

ho ldsroe s s i g e e l l e r språk l ige poeng .

7 . 2 PRAKT I S KE KONKLUSJONE R

Ut fra det te burde det ikke være vanske l i g for meg å hevde at

dette barneku lt uryt r i ngsområde t er vel verd t å s t imulere . Om­

rådet virker utvikl ende på barnet både språk l i g og genere lt

inte l l ektue l t , trol ig og så emos j one l t , uten a t de innhold smes­

s i g e s i dene ved teks t e ne her er sær l i g berØrt . De voksnes de l­

take l s e i l e ik har vær t et ivrig debatt e r t område innenfor

leikpedagog ikken som det vil fØre fo r langt å re ferere her , men

den har klar sammenhang med debatten om de voksnes forhold ti l

den traderte bar neku l t uren som t i l barneku l t uren forØvr i g .

Se lv v i l j eg hevde at verd ien av det te akt i v it e t s området er så

påfa l l ende , ikke minst som forberedende l e s e - og skriveinnlær­

ing , at j eg mener at de voks ne ikke kan la vær<! å forsØke å

s timulere t i l Økt akt i v i te t . l1en man må tr e inn i denne le iken

på le ikens og barne t s premi s s e r , dette er barne t s egen kultur

som vi ikke må ta fra dem og g j Ør e til vå r , sær l i g g j elder

dette de tabube l agte og oppos i s j one l l e teks tene . Den voks ne er ,

og må være voks en .

Videre er det grunn t i l å hevde at dette barneku lturområdet e.r

mer verd å forske på enn praks i s h i tt i l har vær t . Barnets ver­

bal e kul turyt r i nger og leik burde v i s e s samme intere s s e som for

eks emp e l barnets mu s ikal ske ku ltur har b l itt v i s t g j ennom Jon

Roar B j Ørkvolds a rbe ider . ( B j Ørkvold 1 980 . )

1 2 7

1 2 8

7 . 3 VE IER VIDERE

De t er klart at i dette materialet og i barns traderte språk ­

l e ik genere l t , l i gger d e t en rnengde s t o f f og venter p å videre

behandl ing . Noe av det er lett berØrt i denne teks ten les eren

nå har vært i g j ennorn , men la rneg i a l l e fa l l peke på noen fr i s t­

ende veier å gå videre på :

a . Nærmere genred e f i nering og drØ fting .

b . Li tterære analy s e r av enke l te genre . ( Sær l i g synes j eg per­

sonl i g det er fri s tende å prØve å gå nærmere inn på " norsk­

en, svensken og dansken " -tekstene , der teks ter som d i s s e ,

2 8 2 .

Det va norsken og svensken og dansken som sku ll fri te

prinse s s a . FØrs t skull svensken fri . så sa ' n te pri ns e s s a :

" Du e sØ t 1 " så s a prinses s a : " K l app ig jæn 1 " Og så sa dan­

sken : " Du e så stygg 1 " Og så sa a det samme te hainn :

" Klapp i g jæn 1 " Og så gikk norsken . så sa ' n : " Du er så vak­

ker som gul l , din gamle tu ll 1 "

1 48 .

Det va ein gang norsken og svensken og dansken som

g ikk på e i n skole og så va dæm s lærn . Det va svensken som

va s lærn , og så fikk ' n Ørefik av frØkena . Og så va dansken

s lærn , og så fikk hainn og så Ørefik av frØkena . Og så korn

norsken og va s lærn , men bare at hai nn kuinna i t j få no

Øre fik .

- Hadd it j no Øra 1

viser at barna tro l i g oppfatter de tre som tre bar n , en

s lags P er , Pål og Espen Askeladd , der s i s tnevnte tilkj enne­

gir barnets verd i s yn og protest . )

c . Innholdsrne s s i g e analyse r , sær l i g av tab u , ang st og 6ppos i -

s j on .

d . Estetiske vurdering e r .

e . Nærmere ind ividue l l e forte l l er-vurderinger .

f . Om den traderte språk l e iken som levende folkeku l tur .

g . Nye inns aml inger og sammenl ignende studier på loka l t , na s j o­

n a l t og nord i s k p l an hadde vært svært in ter e s sant .

h . St udier av de dår l i g g j en fortal t e og s j Øl laga teks tene .

1 2 9

1 3 0

8 . 0 LITTERATURHENVI SNINGER :

Al lwood , Jens och Andersson, L-G . : " Semantik " Gu l ing l , Inst .

for l i ngvi stik , Geteborgs Univers ite t , 1 984 .

B j Ørkvold , Jon Roar : " Den spontane barnesangen - vårt mus ikal­

ske morsmå l . En undersØke l s e av fØr skolebarns sang i tre

barnehager i Os lo . " Univ . i Os lo, 1 980 .

B ryant , Jennings and Meyer , Timothy P . : " A Developement Ana ly­

s i s of Ch i ldren ' s Favorite Jokes " artikke l i Chapman &

Foot " ! t ' s a Funny Th ing , Humou�; " Ox ford , Bergamon P r es s ,

1 9 7 7 .

E l s n es s , Turid Fosby : " Fo r fattere på huk " artikke l i Norsk Ar­

bak for Ba rne- og Ungdoms l i tteratur ( NABUL ) , 1 98 3 .

Evenshaug , Oddb j Ørn og Ha l l e n , Dag : " Ba rne- og ungdomspsyko­

logi " Fabr i t i u s , Os lo, 1 9 7 3 .

Hockett , c . : " Th e View from Language " Athens , Ga . : Univers i ty

o f Georg ia P r es s , 1 9 7 8 .

K l i ntbe rg , Bengt a f : " Va rfor har el efanten roda ogon? " artikkel

i " fataburen " , Nordiska Mus eets och Skansens årbok , 1 9 7 1 .

Lako f f , George : " He dges : A st udy in meaning criteria and logic

o f fuzzy concept s " artikkel i Hockney , Dona ld et a l .

( eds . ) : " Contemporary Re search i n Phi losophical Logic and

L i ng u i s t i c S emant i c s " Dordrecht , 1 9 7 5 .

Levin , Paul : " Semanti k " NNF , Kbh . , 1 96 8 .

Levy , Joseph : " P l ay Behavior " New York , 1 97 8 .

Lundberg , Ingvar : " Språk och Hisning " Liber , MalmØ , 1 984 .

1 3 1

Ma s l ow , A . H . : " Motivat ion and Persona l ity " 2 . ed . New York , 1 97 0 .

f'.1our itzen ; F l emming og i·1ors , Ni e l s : " Forord " ti l B i xen nr . 5 ,

1 9 8 3 .

Mour it zen , Fl emming : " BØrns sprog l ige ku l t u rproduktion " artikk­

el i " Ba rneku lturens yt rings former " NAVF ' s Senter for

barne forskning , rapport nr . l , 1 984 .

P i aget , Jean : " P l ay , dreal!ls and il!li tation i n chi ldhood " London ,

1 9 7 2 .

Se lmer-O l s e n , Ivar : " Norsk gramma tikk som et grunnlag for gram­

matisk analyse av barns språk " DM!•1H , 'I'rondhe im, 1 984 .

Wol fens te i n , Martha : " Chi ldren ' s Humour " Ind iana Univers ity

P r es s , 1 97 8 .

8 . 1 ANNEN �ELEVANT LITTERATUR :

Kvide l and , Re imund : " Den svensk-norske v i t s ekrigen " artikkel i

t idsskri ftet Trad i s j on 1 3 . 1 98 3 .

Kvidel and , �e imund : " Verbal trad ering i enku l terationsproc e s s ­

en " artikkel i " Ku l t u r e l ! kommun ikation " Si gnum , Lund 1 97 9 .

McGhee , Paul and Chapman , Antony J . ( ed . ) : " Ch i ldren ' s Humour "

New York 1 98 0 .

HcGhee , Paul and Goldste i n , Je ffrey H . ( ed . ) : " Ha ndbook of Hum­

our Re search " New York 1 98 3 .

Sutton-Smith , Bryan : " The Fo lkstories o f Ch i ldren " Univ . of

Pennsylvan i a P r e s s , Ph i l adelphia 1 98 1 .

Ve lure , Magne : " D j av l a ut l anning l Rykte og vitsar om inovandrar­

a r i Sver i g e " artikkel i tidskr i ftet Trad i s j on 1 3 . 1 9 8 3 .

1 3 2

f I I I I I I I l i t i i i

j

Re imund Kvidel and

BARNS VITSAR OG GJI.TER FRÅ E IN SOS IALI SE RINGSSYNSVINKEI.

Folklorist ikken er utgang spunktet mitt og som folklorist

arbe i der eg med folke l ege kul turyt r ingar ut f rå ei oppfatning

at ingen s l ike ytr ingar er t i l fe l d ig e . Tvert imot bl ir dei

skapte og brukte ford i dei har ein e l l e r i- reg e l en fle ire funk­

a j onar same kor trivie l l e og ubetyd e l ege d e i ved fØrste bl ikk

kan synast . Det er a l t s å ikk j e ti l fe l d ig at barn forte l det de i

forte l .

Eg hevdar vidare at vi ved å ana lys a ra e i t repre s enta tivt korp­

us av verbale kulturytringar kan dra generel l e s l utningar som

g j e l d in formantgruppa . De r imat v i l eg vera svært varsam med å

dra s l utningar i tid og rom . De t må g j era s t ved j amfØrande

studiar på grunnlag av same type mater ial .

Eg v i l ikkj e her g i meg i nn på e i drØ ft i ng og de finering av

s os i a l i s e rings- e l l er enkul turas j onspros e s s e n . Eg ser den som

e i n l i vs lang prose s s som er særleg intens i barneåra . Men eg

ser ikk j e på barn som e i t s lags halvt utvik l a vaksne . De i er

ful l t ut s o s ia l i s erte inn i den barneku l t uren dei lever i mens

de i t i l e ignar s eg nye a spekt av den stØrre kul turen de i veks

opp i .

Mat e r i a l e t mi tt er verbal barne trad i s j on , fØrst og fremst

prosatrad i s j on , samla inn mel lom barn frå 9 t i l 1 5 å r med l itt

material både frå yngre og eldre å r sk la s s a r . Det er samla inn

f rå 1 96 9 f ram t i l i dag . Hovudmate r i a l e t er frå Bergen og

1 3 3

1 3 4

oml i g g j ande kommunar med j amførande materiale frå Stavanger ,

Ha rdanger og Sogn . Det er samla inn del s ved at barn har skrive

ned s ine favoritth i s torier , del s g j ennom interv j u og obs erva­

s j on .

De i fleste barn i denne aldersgruppa har eit repertoar på minst

1 5 vitsar og gåtevit sar , ein del k j em opp i 4 0 - 5 0 og nokre få

me i r .

De i lærer vitsane frå l i tt e ldre barn o g j amaldringar , frå

vaksne og frå prenta k j e lder av ulik art . Ein del av repertoar­

et er spe s i e l l barnetradis j on , ein del er fe l l estrad i s j on med

dei vaksne . I denne samanhengen spe lar det mindre rol l e kvar

dei har trad i s j onen frå så ! enge dei har t i l eigna seg den .

E i t vikt i g aspekt ved sos i a l i s eringa er t i l e igning e l l e r utvik­

l ing av kompetans e . Se r vi på barns forte l j etrad i s j on , er der

e t ter mi meining to område som roerker s e g u t : språkleg og

s o s i a l kompetanse . Sær l eg sosial kompetanse spenner om eit vidt

kompetanseområde som vil krev j a e i avgrens ing i det fØ lg j ande .

Ford i kompetans e ikk j e berre er knytta t i l innhal det , vil eg

også dra inn formel l e el ement .

S PRAKLEG KOMPETANSE

Ei t karakter i s t i sk trekk ved barns forte l j etrad i s j on er a t den

i så stor grad fungerer som opplæring i språk l e g kompetans e .

Det g j e.ld trad i s j onen frå små barn og l angt opp i tenåra ,

d . v . s . utover den ramma eg har sett for fØr edraget .

Språk l eiken er mei r retta mot aktivitet enn mot res ultat og er

der for spe s i e l t velei gna til opplær ing i språk leg kompetans e .

( J fr . Ki rchenblatt-Gimbl ett 1 976 , 1 -9 ) .

G j ennom språk l e ik lærer bar net både å mei s tra fone t i ske , mor fo­

log i ske , syntakti ske og s emanti ske aspekt ved språket . Verbal e

trad i s j onsgenrar er f r å garna l t nyt ta av vaksne i " språkopplær­

i nga " og som språkØvingar av barn . Det er l ikevel karakt e r i s t­

i sk for dagens s i tuas j on at denne trad i s j onen e t ter mi meining

har auka i omfang og i ntens itet .

Lydkombinas j onar er frå gamal bl itt oppØvd g j ennom tungeØvingar

som skal s e i a s t fort tre e l ler f l e i r e gonger ( utan å trekk j a

pusten ) : Fire fri ske , ferske fi skar oppå e i t stort , fint , kv itt

fat ( StØylen 1 899 , 16 med fleire eks empel ) .

I e i n r e l a t ivt lang per iode er barn oppta tt av lydlege aspekt i

språket . De i bytter om konsonantar og vokalar e l ler bruker same

voka l en g j ennom he i le setningar . E i t godt eks empel på det s i ste

har vi i barnevisa Tre små kinesere s om held fram med Tra sma

kanasara og går vidare g j ennom voka l rekka .

Det same prins ippet l igg t i l grunn for e i t av barns heromel ege

språk e l ler røvar språk . Andre pr ins ipp i rØvarspråka er å skyta

inn eks tra bok stavar e l ler bokstavkombinas j onar i a l l e ord

e l ler å snakka bakvendt . A. kunna oppfatta e it bakvendtspråk

krev ganske stor kompetans e .

E i t l ite ut forska fe lt e r nonsens-trad i s j onen som eg under ein

l iten tv i l tar med som språkspe l . r1en s andre språk spe l omformar

språket innan for språkets eigne rammer , bryt nonsens med språk ­

et ved å etab l era e i t e ige språksys tem som ikkj e kan tydast

e l ler oms e t j a s t til norma l språk .

I nonsenstrad i s j onen få r språket e i n ritue l l karakter , det blir

e i t inst rument som frig j er ude finerbare kre fter i språket og i

t i l været når e i n r e s i terer :

1 3 5

1 3 6

Akka bakka

bonka rakka

hek l a mekla

d i ding s j ong

ong bang

tutte l i tang

i s s a bissa

top p

Ut e ( BØrseth 1 960 , 2 1 ) .

Nons ensversa tener også som ein prote st mot kravet om at språk

a l ltid ska l bety noko . ( J fr . Jablow & Withers 1 96 5 , 2 2 5 ) . Nonsens er med andre ord nonsens berre ut frå ein be stemt syns­

vinke l .

Interessa - og eg v i l dermed seia behovet - for ordspe l held

s eg l angt opp i tenåra . I gymna s iastmi l j Øe t er f . eks . norske

setningar med fransk uttal e populære . Hei l t opp i gymnaset finn

vi også le iken med ul ike tyd ingar e l l er dobbel tydingar av ord .

De t er ordspe l av typen :

Hvor for lo ikke du når Geilo?

Kvi for kan ikk j e l e o Os lo? eg nar

Kvi for kan ikk j e eg brenna når Rembrandt?

Kvi for kan ikk j e eg kys sa når hei l e Norge har kys t ?

De i k a n o g s å vera spØ r smål med svar :

Hvor for skal vi gå den vei? J o , fordi Herman Wildenwey .

Vanskegraden b l i r l itt stØrre når dobbelmeining a l igg gØymt i

ordledd :

Hvorfor kan ikke j eg s e når genser?

El ler i samsvar mel l om ul ike ordklassar :

Kvi for kan ikk j e eg syng j a når nas j onal song ?

Homonym e l l e r ord med to e l l er fleire tydingar bl ir innlærde

g j ennom spør smål om likskap :

Kva- e r l ikskapen mel lom ein b i l og ein s j Ømann? Begge går på

dekk .

E l ler i spØr srnå l av typen " Ha r du hØyrt om • • • ? " :

Har du hØyrt om han som ikk j e fekk s l å på lyset? Faren var

brytar .

Ha r du hØyrt om vegarbeidaren som vart sk i l t?

Den arnerikanske folkloris ten og psykologen Br ian Sutton-Srnith

hevdar at g j ennom dei absurde gåt evitsane Øver barn opp s i n

kornpetanse i språk l eg klas s i fikas j on , rekl as s i fikas j on og

rnul t i k l as s i fikas j on . ( Sutton-Srnith 1 97 6 ) .

Men fØr s t og frerns t b l ir homonyma innlært g j ennorn vitsar som

o fte nettopp byg g j er på spenninga som opps t å r i dobbe l tyd inga .

Vi kan fakti s k fØ l g j a t i l e iginga av ord t i l fanget og evna t i l å

oppfatta hornonyma h j å barn ved å observera v i t s e forte l j inga

deira . Eg har o fte nytta eksemplet frå e i n treåring som for­

talde fØ l g j ande vits : Det var e i n gong to hestar som sku l l e på

kino , men den e i ne korn ikk j e i n n fordi han var blakk . Det var

tyd e l eg ideen om hestar som g j ekk på k i no som utg j orde komikk­

e n , for e t ter å ha l edd godt spurde tre-åringen : Kva tyder

e igentleg bl akk?

Utvikl inga av v i t s e n som genre , trur eg har samband med ei auke

i hornonyma i europe t ske språk utover på attenhundreta let .

Barns arnfattande bruk av rnunnleg fort e l j etradi s j on , v i l eg s j å

s om e i t ut trykk for at vårt sarnfunn krev stor retorisk - o m eg

kan bruka e i t så fint ord - kornpetans e . Eg rneiner å ha e i

s tØtte i dette synet i d e n klage som vi stadig hØyrer om at dei

unge ikk j e lenger kan god nok norsk . I d ag s revyen på f j ernsynet

2 3 . j anuar i år { 1 98 7 ) vart det v i s t t i l eit ekspe riment med

rol l e spel for å oppØva e l evane s i ne t a l e ferdigheter . Kyrk j e- og

underv i s n i ng smi n i s t eren uttalte at det var e i t viktig eksperi­

ment s om departementet vi l l e fØ l g j a med interes s e . At Land s l ag­

et for norskundervisn ing engas j erer Georg Johannesen t i l å

skriva e i bok om retorikk , kan talkast som e i t uttrykk for same

oppfatninga . I e i t seminar om norsk språk i arbei d s l ivet i

1 3 7

1 3 8

november 1 986 k orn NAFs representant i fØ lg j e re ferat med fØ l g­

j ande utsegn : FØr i tiden kastet en indus t r iarbe ider bort tiden

når han snakket med s idernannen . I d ag er det å kunne snakke med

s idernannen en forut setn ing for industrie l l ' produks j on . ( Gunvor

S j Ø l ie i Norsklæreren 1 98 7 : 1 , 1 9 ) .

De i fast etabl erte forte l j etypane er vele igna i oppØvinga av

retorisk kornpetanse av fleire grunnar . De i er l ette å hugsa

ford i dei har ein fast struktur . Samstundes t i l l et dei varia­

s j on . Kategoriar som gåtevitsen er også lett å regenerera . I

t i l l egg er dei sos i a l t aks epterte som kornrnunikas j ons forrn .

De r for har også mange lærarar funne dei veleigna i undervi s ­

n i nga , m e n h a r så langt stort sett brukt dei i v i t s e - og kose­

t irnar utan ei bev i s s t pedagog isk rnå l s e t j ing .

I l eikegruppa vil det å beher ska vitsegenrane g i rnakt , f . eks .

kan dei bruka gåtevitsar som ein sos ial test e l l e r inngangsbi l­

l ett til fe l l e s skapet . Den som s t i l l e r testen kan l ikevel ute­

l ukka ein som kan svara ved å rep l i sera med eit al ternativt

svar : Korl e i s kan du s j å om e l e fanten er inne i k j Ø leskapet?

De rsom svaret er : " Sykkelen hans står utan for " kan svaret bl i :

" Ne i , der er spor etter han i l everposteien " .

Sutton-Srnith ( 1 97 6 ) hevdar at des s e absurde gåtevitsane er

barns forsvar og angrep på det uforståelege språket vaksne ofte

brukar når dei snakkar med bar n . I dei absurde gåtene har dei

eit våpen som latterl egg j er den uforståel ege kornrnunikas j onen

frå vaks ne , samstundes som dei fakti sk overtrurnfar dei vaksne i

absurditet . Det kan g i barn e i kj en s l e av at dei her bar større

språk l eg kornpetans e enn dei vaksne .

SOSIAL KOMPETANSE

I og for seg kan vi klass i fisera språkleg kornpetanse som ein

sosial kornpetans e og vi kan hevda at all kornpetanse er sos i a l .

Innha l d et i v i t s a r og gåter forte l ikk j e så myk j e om kor l e i s

barn lØys er prob l em seg i me l lom e l l e r med vaksne . Ti l d e t har

barn nytta andre genra r . De t same g j el d spØr små let om s amha ld

og gruppek j ens l e .

Likevel b l i r forte l j etrad i s j onen brukt t i l å kommuni se ra om

normer og verd iar , om tabube lagte og vanske l e g e tema , om det å

vera barn og om ti lhØvet ti l de i vaksne . Det er ei t omfattande

tema som eg her berre kan gi nokre karakte r i s t i ske eks empel på .

Eg har t i d l egare ( Kvidel and 1 97 9 ) prØvd å visa kor l e i s barn har

t i l e igna seg og delvis utvikla ei g r uppe spØke l se s - og skrekk­

h i stor i e r i e i t forsØk på å innarbe ida dØden i s i t t verdens­

b i l et e . I dag e r v i i ferd med å lØysna på tabuet omkring dØd­

en , men i e it halvt hundre år har dØden vore de t sterkaste tabu

i vå r kultur . Tras s i at vi på enke lte fe l t har skj erma barn

mot kunnskap om dØden , har dei stadig bl i t t kon frontert med

dØden i nat uren og i dei s e i nare år så å s e i a dag leg på f j ern­

syn s s k j ermen . De i h i s teriene barn fort e l i denne samanhengen ,

kan vera både makabre og sterke for e i n vaksen . De i forte l om

d Ød svar s e l , om p l uts e l eg og volde leg dØd , om mord og famil ie­

tragedia r . De t er ikk j e å undrast over at tra fikk og tra fikk­

ulykker har fått barn ti l å bl i redde for at dei ska l dØy ein

dag når dei krys s a r gata .

I e i h i storie b l i r e i n gut advara av e i n atte rgangar e l ler

ret tare sag t av eit sk j e l e tt på e i n kyrk j egard om at e i n dag

når han går ove r gata med mora skal han dØy . " En dag han og

moren sku l l e krya s e gaten , v i l l e han ikke , men moren dro han

med seg . Da de kom midt i gaten , fal t han dØd om . " Under l egare

er det når dØden b l i r forkl art som ein " myt i s k " kombi nas j on av

ein g j ens tand og eit fami l iemedl em :

" De t var e i n gut som hadde fØdse l sdag . Mora bad han g å ned i

k j el laren etter b lØtkaka . Då han kom ned var der ein raud

hanske s om sa t i l han at dersom han tok kaka v i l l e den koma og

drepa han ved midnatt . Han sprang opp ti l mora og sa det , men

1 3 9

1 4 0

ho sa : •røys , gå nå ned og hent kaka . Han g j ekk ned og der var

e in raud hanske som sa : Dersom du tar kaka , ska l eg drepa deg

ved midnatt . Så sprang han opp ig j en og sa det ti l mora . Men

ho sa : TØys , gå ned og hent kaka . Så g j ekk han ned ig j en . Då

var der ein raud hanske som sa : Dersom du tar kaka , skal eg

drepa deg ved midnatt . Men guten tok kaka opp . Etter at guten

hadde gått ti l sengs om kvelden kom den raude hansken og tok

dyna , og puta , og l akenet og madras sa . Og så drap den guten .

I andre variantar finn guten mora drepen under senga neste

morgen . Det blir også forta lt at det var onkel en e l l er faren

s om var den raude el ler gule hansken .

Ei av dei mest makabre h i stariene fortel om bestemara som myrd­

ar både faren og mora og viser dei fram i ki ster ful l e av blod

fØr ho s t ikk tre knivar i j enta og legg henne i den tred j e

k i s ta .

DØden b l i r i d e i fleste av desse histariene fraros t i l t som

voldeleg og p l utse leg , den råkar som oftast den nære famil ie ,

s j eldnare berre barnet .

Med e i t sett faste historietyper har barn skapt eit medium som

dei kan kommunisera om dØden g j ennom . Sl ik kan dei t i l ein v i s s

g rad arbeida dØden i n n i verdensbiletet sitt o g f å ei k j en s l e

at dei meis trar problemet .

Dette er ein type skrekkhi storier som så godt som a l l tid bl ir

fortalde herre barn i mel l om utan den tryggleik som vaksne kan

g i . Der for må tryggleiken skapast på ein annan måte . Det bl ir

o ftast g j ort ved at barn parodierer skrekkhistoriene e l l er dei

fortel anti -h i s torier som ofte utlØyser spenninga ved ei over­

r ump l ing og på fØ l g j ande skrik .

Det vanskel ege og overveldande ved dØden kan og så dempa ved

fleip i form av " mØrk " . el ler " s j uk " humor :

Vædderen Deres gamle syge moster i spravleby, er død. De iler straks der til, men , i toget b/ir de død forelsket i en af deres eget køn ! Hvad vil din Mor mon sige: GISP. *

Tyren de er udenfor, deres kammerater dør på stripe, og dit fansfodboldhold rykker ned, M EN inden længe vil der komme en person og frelse dem fra alt forderv, , nem­lig: J ES VS. *

Tvillingerne i denne uge vil de møde en meget interessant person, han vil kom til dem på sin helt specielle måde, han vil vise dem noget der vil sjåkere dem så meget at de blir drevet til selvmord. *

Krepsen de må se at komme ud af deres Narkoproblem, for om ikke så lang tid vil de møde dr. t. rap i, som vil fortælle om dee rs SOR TE fortid som fortidsuhyre på Christi-asborg. *

1 4 1

1 4 2

Løven da har fået meget at drikke og de er nød til at gå på An­tabus, Men pas på, deres hemmelige elsker vil hade dem for·tfet. *

Jomfruen (til ære for EVY) deres pessar er slidt O P, og de kan ikke få fat på en ny, så de b/ir nød til at hygge dem med en Cola flaske. de har simpelt hen haft alt oppe i fissen . *

Vægten de er inde i en uligevægtig periode. de kom nemlig til at sluge en hestepærer, og så har de endaO glemt at putte . paprika på, så derfor er de snart i livsfarer h vis de ikke snart la 'r væ mæ 'at? *

Skorpionen husk at du ikke må gå med fremmede MA RXister med hjem i denne uge, for det kan føre til så store omvelt­ninger i deres liv at det ko n kan føre til ulykke for deres storetå . *

Skytten det er helt fantastisk: de har lige fået en ny tjilum af deres bedstemor, og nu skal de ud i skolen og prøve den. MEN VOGT DEM! Neptun har nemlig saseret Uranius, og det betyder sort ulykke . *

Stenbukken jeg ved ikke h vordan jeg skal beskrive det men der vil ske n·oget for/erderligt i den nærmeste fremtid. deres rygmarv vil visne vis, de ikke danser rock med deres ol­demor. *

Vandmanden De er simpelt hen den bedste, og de er midtpunkt i al ting, jeg kan simpelthen ikke beskrive vor go de er, KOR T SA GT, de er »IN« . *

Fiskene de har været ude på det dype vdnd, hvor de har mødt jhon Travolta og 0/iwia Newton John"! efter en gang gruppe sex myrder de dem begge og på den måde be­frier de verden fra undergang og kaos!*

Mor , kan eg få leika med bes t emor i dag? Ne i , guten min , nå har

v i grave opp be s temor tre dagar a l l e rede .

De t var e i n gut som s t rØdde pengar ned på k i s t a ti l beste faren .

Kvi for g j er du det , spurde presten . Jo , s å kan han bes t e far

k j Øpa Ø l i himmel en . Der er ikk j e Ø l i himme l e n , guten min . Ja ,

då bl ir ikk j e han bes t e far lenge der .

Om tabuemnet s e x har barn e i n lang t stØrre og frod igare tradi­

s j on enn om dØden . E i n grunn er kans k j e at dei her har eit

s t Ø r re a r s enal av vaks e n trad i s j on å dra av . Likevel er der ei

rad vitsar , rim, remser og songar som eg ikk j e har funne i den

vaksne erot i ske trad i s j onen .

De i yngre barn fort e l om kj Ønns o rgana , om saml e i e t e l l e r om å

l aga bar n . t·1ange hand lar orn barnet s om opp lever el l er bl ir j aga

bort frå for e l d renes saml e i e . Ein gut på ni å r forta lde denne

h i s tor ia :

De t var e i n gong nokre som var på bades tranda . så var faren og

mora nakne . Så spurte han guten fa ren : Kva er det der? A , det

er bare han Ta rzan . Så spurte han guten mora : Kva er det der ?

A , det er bare j ungelen . Me n nå må du gå he im, for nå skal Tar­

zan ein tur i j ungel en .

Li t t e ldre for te l de i historier om kor le i s dei g j ennomskuar

foreldrene :

Det var e i n gong e i n mann og e i kona som var på badet og så

fekk ikk j e sonen lov å vera med . Så var der e i flue som flaug

i nn og ut av nØk l eholet . Så seier sonen s l ik : I n n og ut , inn og

ut l s å ropar faren frå badet : Ha ld k j eften på deg l Eg kan ha lda

takten s j Ø l v .

De t var e i n gong e i n far , mor og son s om budde så trong t . Så

sku l l e dei to pul a , men dei v i l l e ikk j e at gutungen sku l l e s j å

det her . så s e i e r faren t i l han : Se tt deg og s j å ut vindauga og

så skal du få 1 0 øre for kvar hatt du s e r . Så kom det e i t he i l t

1 4 3

1 4 4

a rt i l leri forbi og då s e ier guten : Far , far , dette er den dyr­

a ste fitta du har hatt .

I puberteten har perspektivet ski fta frå barn/vaks en , barn/ for­

eldre probl ematikken t i l us ikkerbeten omk r i ng e i gne eroti ske

d rivkre fter . Det g j eld tema som kas traks j on , impotens , prost i ­

tus j on , onani , ince s t o g valdtekt . Sær leg j entene er opptatt av

spØrsmå l et om prevens j on .

Eg trur ikk j e at s å myk j e kunnskap om s eks ue l l e t i lhØve bl i r

formidla g j ennom d e n ero t i ske trad i s j onen . E g t r u r a t d e t mei r

e r t a l e om e i n reaks j on på e i t tabu , e i n måt e å kvitta s e g med

frustras j onar og også her t i l ein viss grad å i nkorporera e i t

problematisk tema i s itt ve r d e n s bi lde .

E i t av dei andre store tema i barnetrad i s j onen er spØ rsmålet om

s j Ø l vk j en s l e og identi tet . He r ser vi barnet som he l t og som

t apar .

At barn k j enner seg som taparar over for både dei vaksne og

over for andre , o fte ud e finerbare makter i t i l været , er ikk j e

under l eg . V i har sett det i ti lbØ vet ti l dØden . Men barnetradi­

s j onen frams t i l l e r barna som underl egne og d e l s dumme i mange

s it uas j onar .

Vi s e r f . eks . at helten Be l l emann som er den over legne i dei

f l e s t e s i tuas j onar , i nokre historier og så bl i r frarosti l t som

tapar .

Be l l emann og Bo l l emann er e in gong på sykkel tur . Om kvelden

skal dei låna eit teppe . Der er des sverre hol i det , seier kona

s om låner dei teppe t . Det driter eg i , svarar Be l l emann og så

får han ikk j e l åna teppet .

Di rekte dum er guten som lovar den andre a l l e fem epla dersom

han kan g j etta kor mange han har .

Ga l t gå r det og så nå r barn ikk j e me i s t r a r språk e t :

Guten r i ng e r t i l sku l en og s e i e r : Son min er s j uk og k j em ikk j e

på sk u l e n i d a g . Kven e r det som r i n g e r ? spØ r læraren . Far ruin ,

svarar g u t e n .

P å den e i ne s i da e r dette e i sk i l d r i ng av kar l e i s ba rn k j enne r

s eg i t i lhØvet t i l d e i vaks n e . Nen på den andre s ida er d e t

og så e i n måt e å hevda s e g pe r s o n l eg på . V e d å for te l j a o m and re

s om e r dumme , v i s e r e i n at ein ha r g j ennomskua d umskapen de i ra ,

s å dum er e i n ikk j e s j Ø l v .

Lang t o ftare bl i r ba r n e t frams t i l t som h e l t . Ei l ang h i s to r i e

for t e ! kar l e i s d e t e r den yng s t e i fami l i en s om m e d hel l t a r

opp ut ford r i ngen frå d e t my s t i ske v e s e n i k j e l l a r e n . De t e r

ffii:!St som e i t mod e r ne s i d e s tykk e t i l eventy r e t o m Aske l adden .

I and re h i s t o r i e r e r det e i t rapt svar som g ir ba rnet e i t over­

t ak ov e r d e n vaks ne .

Svæ r t o fte b l i r barne t t i l he l t v ed å l a t te r l eg g j era den

vaks n e , fore l d r e , læ r a r a r og pol i t i er de i me s t ut s e t t e gr upp-

e ne .

La o s s ta e i t pa r prØver :

F a r , kvi for e r t r e a g rØ n e? Ne i , det v e i t eg fakt i sk ikk j e . Far ,

k or l a ng t e r det ti l må nen? T i l må nen , ne i , eg v e i t ikk j e . Far ,

s yne s t du a t eg spØ r for myk j e? Ne i , guten m i n , det er på den

måten du lærer noko .

E l l e r om lær a r e n , h e r lagt ti l Gat eborg i hØve svenskev i t s ane :

De t v a r e i n lærar i Gotebor9 som s a t i l e l evane · s i n e at d e i

måt t e vera g l ad e f o r a t e l ekt r i s i t e t e n var opp f unnen . El l e s

hadde dei måt ta s j å på f j ern synet i mØrke .

Den vaks ne e r g j ort t i l l åt t :

Det s tod K a f f e o g b i l l j ard på e i t s k i l t og e i n mann g j ekk i n n

og be s t i l t e e i n ka f fe og tre b i l l j ard . "Men d e i må v e r a

ferske . "

Den f u l l e mannen e r e i n av dei me s t l at t e r l e g e d e r han l e i ter

etter nØk l ane under gatelyset ford i det e r så mØrkt der han

mista d e i .

1 4 5

1 4 6

Typi ske er også h i s tor iene som t i l syne latande legg opp t i l e i t

e rotisk poeng , m e n l ikevel endar he i l t uskuldig :

De t var e i n gong ei j ente og ein gut som g j ekk tur i skogen . så

s a guten : Skal v i g j era det her? Ne i , la oss gå litt ti l , sa

j enta . Etter ei s tund spurde guten i g j en om dei sku l l e g j era

det der , men j enta v i l l e venta . E i n gong til spurde guten om

dei sku l l e g j era det nå . Ja , nå g j er v i det , sa j enta og så

s ette dei seg ned og skrelte kvar s i appe l s i n .

Denne type hi storier b l i r ofte fortalde t i l vaksne , og poenget

er nettopp å få dei t i l å tru at der k j em e i t grovt poeng for

så å reg istrera reaks j onen med e in sti l l e skade fryd .

Her er det både tale om å avs lØra og latter l egg j era svake s ider

ved dei vaks ne , s ams t undes med å styrkj a sin eigen identi tet .

Barns vitsar hand l ar også om normer og verdiar , men i regelen

s nur dei opp ned på vedtatte verd iar .

Barna b l i r fraros t i l te som uhØ f l ege :

De t var ein gong e i j ente så var med mora i butikken . Så skreik

h o fordi ho v i l l e ha ein appe l s i n . Men mora v i l l e ikk j e k j Øpa

appe l s i n til henne . så fekk ho ein av kassadama . Kva seier du

då , sa mora . Skre l l den , svarte j enta .

Barn frams t i l ler seg som uhØ f lege , rampete , uær lege , skitne

etc . Det kan s j å ut som om des s e histor iene er negas j onar av

s amfunnets normer , men eg trur at det er rettare å tolka dei

s om inver s j onar . På s ame måten som i l e iken g j er invers j onen

det lettare å tolerera normsys t emet . Det paradoks a l e i inver­

s j on g j er det lettare å innordna seg under eit sosialt system

på s ame måte som den g j er det lettare å godta endringar .

P roblemet er at vaks ne o ft e ikk j e oppfattar at det er tal e om

e i n form for l e ik , ikkj e e i n del av den dag lege rØyndomen .

Det å ha e i n trad i s j on fe l les , ein trad i s j on som andre grupper ,

f . eks . foreldra , ikk j e har i nnbl ikk i , g ir styrke .

Denne .de l e n av barneku l turen er skapt av barna som · e i t s var på

det s amfunn d e i ska l scs i a l iserast inn i . Der for kan ikk j e

vaksne omorgani s e ra den . Men dei bØ r lytta t i l dei s ignal

barnetrad i s j onen s ender ut om vanskar e l l e r prob l em barn har i

sos i a l i s er ing spros e s s e n .

1 4 7

1 4 8

L ITTERATUR :

BØrseth , He lge 1 960 : Min mann Has s . Rim, regler og sang i eker .

He lge Erichs ens forl ag , Os lo .

Jablow , A . and c . Withers 1 96 5 : Soc ial sense and verbal nonsen-

s e in urban chi ldren ' s folklore . New York Folklore

Quarterly 2 1 , 2 4 3 -5 7 .

Ki rshenblatt-Gimbl ett , B . ( ed . ) 1 9 7 6 : Speech play . Re search and

resources for the study of l ingui stic creativity . Univer­

s i ty o f Pennsyl vania Press , Phi l .

Kvide land , Re imund 1 97 9 : Hi storier om dØden som del av barns

kompensator i ske s o s i a l i s e ring . - Tids skri ft for samfunns ­

forskning 2 0 , 5 6 5 - 7 2 .

Norsklæreren 1 98 7 , nr . l , s . 1 9 .

StØylen , Be rnt 1 899 : Norske barner im og leikar . As chehoug , Kra .

S utton-Smith , Br ian 1 97 6 : A d evelopmental account o f ridd l e s . -

Ki rshenblatt-Gimb lett 1 97 6 , 1 1 1 -1 9 .

Cars ten Je s s en

L I ST OG LAT'I'ER

Om bØrn , bØnder og f r i sætte l se af soc i a l

fanta s i gennem komik i l i ttera turen

Med mora len s om ba s i s kan man med de to me s t a f s l ørende og dræbende våben : I ron i og l i st , udhul e , unde rgrave og t i l intetgøre undertryk-ke l s e s forholdene .

·

Oskar Negt

Latter er sundt , hedder det . Nogle vil endda he lbre­

de a lvor l i ge sygdomme med latteren s om med i c in . Lat­

ter kan imid l e r t i d også være far l i g , hv i s den kommer

i de ret te hænde r . Det e r denne far l i ge l atter , det

hand ler om i det fØl gende , hvor spe c i e l t en p e r s on

står i centrum . Han skal se lvfølge l i g præsente r e s or­

dent l igt , for han var l idt a f en sær l ing . Her e r h i s ­

tor ien o m ham :

Men s S Ønde r j y l l and engang i en feud a l fortid var un­

der tysk herredømme , levede der er ung mand med det

under l ige navn " He inrich Hundekok " . Navnet dækkede

over en be s kæ f t i ge l se s om kok for den loka l e , tyske

he rtugs hunde . De dyr var l idt for s i g s e l v . De var

en del af hertugens f ami l ie ( som bekendt har hunde

j o også stamtavl e ) , og de sku l l e behand l e s dere fter .

1 4 9

1 5 0

De r for havde de både egen læge , egen guvernante - hun

var fransk , for danne l sens skyld - og a l t s å også egen

kok . Hans opgave var det at koge de r igtige retter t i l

d e r igtige hunde . D e t var l idt af en kun s t , s å kokken

var ikke nogen he l t l i gegyldig per son ved hertugens

hof . Derom hedder det i beretningen om Heinr i c h :

" På grund af s ine betroede opgaver nød hundekok­ken en v i s anse e l s e ved hertugens hof . Lige som embedsmændene havde han s in egen s to l i k i rken , ganske v i s t a l l ernederst s ammen med vægteren og hønsepas seren ; men de t betød , at han blev regnet for noget . Unde r ham stod mange , der ikke blev regnet for det mindste . " ( " He inrich Hundekoks bedr i f ter " , s . 1 O ) •

Men Heinr i c h b lev ikke længe i den s t i l l ing . Han røg

uk lar med hertugen og måtte forl ade s lottet i løb ,

me s t fordi han t i l gengæld for et p i sk e s l a g hældte

varm ø l s uppe ( be s temt for vagthundene ) i hovedet på

hertugen , p l ac e rede ham i vagte lhovedsouff leen ( be­

s temt for j agthundene ) og forsynede ham med en h j ælm

af hønsepo stej ( paradehundene ) . De hand l inger t i l gav

hertugen ham aldrig , og hundekokken var j aget i he le

den sønde r j ydske land sde l i re sten a f s in levetid .

Som omvandrende og fredløs gik He inr ich Hundekok der­

e fter t i l angreb på a l t , hvad der havde med magt , au­

tor itet og hertuger at gøre . Ikke sådan at forstå , at

han tog våben i hånd e l ler samlede folket til åbent

oprør . At de s tore s tyrede og bes temte var en kendsger­

ning i hans unive r s . Men He inr ich man g lede den for un­

dersåtter så nødvend ige re spekt for ove rherrerne s ab­

s o l utte autor itet , og hans oprør foregik s ådan mere på

det ånde l ige p l an , hvor våbnene er l i sten , frækheden

og latteren .

Heinrich var , hvad man kalder en skæ lm , og i den ro l ­

le v a r han forkæmper for dem , d e r ikke b l e v regnet

for det mindste , he l ler ikke i de tider , - de fattige ,

danske bØnder og arbe j ds folk . He inrich havde evnen t i l

at ramme ove rhundene de blØde steder . Det var popu­

lært b l andt de fattige i l andsde len , og fra dem f i k

han sympati og h j ælp , n å r d e t g j a ldt . Det g j orde det

t i t . He inr i c h kom ofte i s lagsmål med øvr ighed og den

s lags , men han trak s i g a l t i d ud af s ammens tødene med

latteren pa s in og de fattiges s ide . Qerfor endte han

med at b l ive e n s agnhe l t , om hvem , der blev d i gt e t

viser og h i s to r i e r .

I bogen " He in r i c h Hunde kok s bedr i f te r " fra 1 9 8 3 f in­

des en række h i stor ier om Heinr i c h , s am l e t af forfat­

teren Eske K . Mathie sen ; men hvorvidt Heinrich Hunde ­

kok virke l i g har eks i s teret står l idt hen i det uvi s s e .

I bogen hØre r man om nogle af de skæ lme s treger , han

sku l l e have bedrevet på s ine vand r i nger rundt i Søn­

der j y l l and . I s l utkap i t l e t står der :

"Vi ved intet om , at He inrich sku l le være dØd . Strengt taget ved vi he l le r ikke , om han er fØdt . Er der en kerne af sandhed gemt i en skal af digt , e l ler er vi s impe lthen b levet trukket ved næsen '? " ( s . 1 0 9 )

Men i bogen s t å r der også fØl gende :

" De t s tår enhve r f r i t for at hand le og fortæ l ­le videre i He inr i c h Hundekoks ånd . ( . . . ) Den opb læsthed og det dumme hovmod , s om v i har mødt i bogen , l ever stadig i bed ste ve l gående og kan stad i g bekæmpe s med et godt grin . " ( s . 1 1 0 )

Det fremgar ikke af beretningen om H e i nr i c h , om han

t i l l agde s i g a f kom rundt i det sønde r j yske , men tan­

ken er nær l i ggende . I sær fordi man b l andt bØrn den

dag i dag ofte møde r nog l e , der i be tænke l i g grad be­

s idder evnen t i l at ramme børne l ive t s ove rhunde de

b l Øde s teder , til stor mor skab for dere s j ævna ldrende .

Knap s å mor s omt er det for dem , det går ud over , hvad

enten man nu er lærer , pædagog e l l er forældre . Som

voksen er man s om rege l magte s lø s overfor den s lags .

1 5 1

1 5 2

Og godt det s amme , for der er mere på s p i l end en

kortvar i g , god latter . I l atteren fri sætte s energi­

er , som rækker ud over s i tuat ionen . Det vil j eg for­

søge at vise her gennem en ana lyse af l atteren i en

l i tterær form , skabt for bØrn , men insp ireret af gam­

l e l i t terære k i lder .

SKÆMTELI TTERATUR FOR BØRN

Heinr ich Hundekok er hovedpersonen i en børnebog af

Eske K. Mathie sen . Bogen består hovedsage l i g a f en

række omskrevne s kæmte fortæ l l i nger hentet fra mange

k i lder , b l andt andre fra Eva ld Tang Kr i s tensens s am­

l inger af mund t l i ge fortæ l l inger fra s id s te århundre­

de .

I bØrne l i tteraturen vrimler de t med omskr ivninger og

nyudg ive l ser a f fo lkeeventyr , men s s kæmtefortæ l l in­

gerne er s j æ ldne . De har de t med at forsvinde i s am­

l inger for børn , og det er der nok gode grunde t i l .

Som Eva ld Tang Kristensen skr iver i forordet t i l s i n

b o g " Dan s ke S k j æmte sagn samlede a f Folkemunde " fra

1 9 0 0 , s å er den s lags hi storier blevet brugt t i l "

at afværge grund løse angreb , at s l å fra s i g , når man

angribe s , at krydre s ine indfald , at te s i g over for

ove rordnede , og derved hævde s ine menne s k e l i ge rettig­

heder . " Ordene dække r også Eske K . Mathiesens bog , der

er skrevet i s amme ånd , l i ge som en a f forfatterens 0-

vrige bøger , " Den ny Ug l spi l " fra 1 9 8 2 , der er en om­

skr ivn ing a f h i s torier fra fo lkebogen om " T i l l Ug l ­

sp i l " . I " He inrich Hundekok s bedri fter " er det omsat

til bØrnehØ j de .

Ud over de gamle , mundt l i ge fortæ l l inger har bogen

hentet træk fra to mere og mindre kendte l i t terære

fi gurer : He inr ich har det med at s t j æle fra de rige

og give t i l de fatt ige , som Robin Hood , og det er en

s ide a f bogen , som imidlertid er mindre væsent l i g i

1 5 3

1 5 4

denne sammenhæng . Væsent l i g er t i l gengæld den anden

fi gur , T i l l Ug l s p i l . Han har en mere en femhundrede

årig h i s torie bag sig i europæisk l i tteratur . Han er

hovedpe rson i en af de før s te og me st udbredte folke­

bØger , e r blevet en myte , og er nærme s t synonym for

en be s temt s lags skæmte l i tteratur , hvor den undertryk­

te triumferer over undertrykkerne via latteren . I fol­

kebogen om Till Ugl s p i l går de t ofte s t ud over autor i­

teter af enhver s l ags , præste r , håndværksme stre , fyrs ­

t e r og lærde . S iden 1 6 0 0 - tallet er bogen herhj emme o g

over he le Europa udkommet i uta l l i ge op lag , mange mere

e l ler mindre renset for " saft ige " og " smud s ige " ind­

s l ag ( dem e r der mange a f ) . I de s ene ste danske udga­

ver , bor t s e t fra Eske K . Mathiesens nævnte , som er

fra begynde l s e n a f dette århundrede er der tale om

rene barnekamme rhi storier .

I den originale udgave er T i l l Ugl s p i l gennemført anar­

k i s t i sk . Han gør uden skån s e l grin med alt og a l le om­

kring s i g . F i guren kan vanske l igt tage s t i l indtægt for

en be s temt s amfund s k l a s s e s intere s ser , men den har dog

brodden rettet mod overk las serne . Kong Chr i s t i an IV

forbØd i sin tid bogen ved en konge l i g be f a l ing . I

fØlge R . Paul l i , der s tod bag udgive l sen a f en række

fo lkebøger i 2 0 ' e rne og 3 0 ' e rne , skete det ikke så me­

get på grund af bogens uappe t i t l i ge udtryk , men :

" • • • det er snarere se lve s amfund smoralen , der har været i fare ved hvad man kunne kalde se lve bogens tenden s . De a l l e r f l e s t e h i s torier går j o u d på , a t den skarns knægt ustraffet får lov til at drive s it spi l med skikke l ige folk af både ade l , ge j s t l ighed , borger- og bonde s tand , og endda f år latteren på s i n side . S l igt kunne nok falde rigets bedste mænd for brystet . " ( Dan­ske Fo l kebøge r , Bd . 1 3 ) .

Heinrich Hundekok har overtaget Uglspi l s evner og me ­

toder t i l at p i l le autor iteterne ned fra dere s hØ j e

s tade . T i l forske l fra Uglspil har han e n s oc i a l mo-

ral . Han er k l art på de svage s s ide . Me toderne er de

to im idlertid fæ l l e s om .

MI STOLKN I NGER

Et typ i sk e k s empe l på denne metode e r 1 2 . ka� ite l i

" He inrich Hundekoks bedr i f ter " . Her er He inr i c h an­

sat s om gartner på et s lot . Han s ove rordnede - ove r­

gartneren - e r en hid s i g type med trang til m i l i tæ­

r i sk kommanderen med s ine underg ivne . A l l e hans ord­

re for langer han ud ført med m i l i tær i sk nø j agti ghed .

He inrich Hundekok f Ø l ger overgartne rens valg sprog :

" Når j e g s i ge r en ordre , skal den ud føre s , s om j eg

s iger den " , t i l punkt og pr ikke , da han får ordre

p� at " g ive hækken en omgang " . Han henter vin i vin­

kælderen , glas i kØkkenet , p lacerer g l a s sene p å hæk ­

ken og skåler lyst igt .

Den s amme nØj agt i ghed ud føres ordren om at s l å græ s ­

p lænen med : He inr i c h s l år løs på d e n m e d en r idep i sk

i t imevi s . Da He inr ich f Ø l ger ordren om at " sætte kar­

to f le r " ved at p l acere dem i nyde l i g e små s t o l e , b l iver

det for meget for overgartneren . Han ender med bogsta­

ve l i g talt at b l ive tos set .

Misto lkninger a f ord på den måde f inde s i f le r e af h i s ­

tor ierne o m T i l l Ug l sp i l . D e t vende r j eg t i lbage t i l ,

men først s k a l bogens fortæ l l e s t i l have nog le kommen­

tare r .

FORTÆLLESTI LEN OG BØRNELÆSEREN

H i s torien om overgartneren kan o g s å t j ene t i l at i l ­

lus trere bogens fortæ l le s t i l . Bogen h a r en traditio­

ne l a lv idende 3 . persons fortæ l ler . Der e r a l t s å tale

1 5 5

R E T T E L S E S B L A D T I L B U K S N R . 9 , S I D E 1 5 6

V e d en b e k l a g e l i g fej l e r s i d e 1 5 6 fej l t r y k t .

om en k l a r fortæ l ler , der taler t i l læseren og fortæ l ­

l e r o m p e r sonerne . Fortæl leren v i s e r s ine syrn- og ant i ­

p a t i e r og synsvinklen er s o l idar i s k med hovedper sonen .

Det e r a l t id denne , vi som læsere f Ø l ge r , l i ge s om ho­

vedper sonen er den ene ste , v i ved , hvad føler og ·tæn­

ker . Men overalt er det fortæl leren , der i eget navn

form i d l e r beg ivenhederne .

I fortæ l l e s i tuat ionen er der he le t iden f a s tholdt en

k lar a f sender . Denne af sende r lægger s amt idig en k l ar

humo r i s t i sk d i stance t i l per sonerne i fortæ l l ingen , s å

de b l iver komi ske i læserens Ø j ne . Komikken fr igØre s

i hØj grad a f dette træk , fordi denne d i stance gør per­

s onerne " ufar l i ge " for børne læseren . Fortæ l leren er

en s l ags f i lter me l lem læseren og begivenhederne .

I det f Ø l gende eksempe l har He inrich for anden gang

fulgt ove rgartnerens ordre bogs tave l igt . Overgartne­

ren er " temme l ig vred " og hans vrede s udbr ud er ski ld­

ret s åd an :

" Ove r gartneren kunne næs ten ikke få ordene frem : " I går ho ldt du drikke g i lde med en t j ørnehæk , og i dag Øde lægge r du græ s p lænen med en p i sk ! Hvad b l iver det næste ? Er du idiot ? Kan noget menne ske være så dumt ? Over gartneren var mørkerød i ans igtet , han hev e f te r ve j re t , og blodåren i han s t inding var tyk s om en baj ersk pØlse . " Du f år en chance t i l for at v i s e , at du ikke er blæst oveni - en chance ! " " Jave l , hr . overgartner " , svarede Heinrich og s log hælene s ammen . " ( s . 7 4 - 7 5 )

Ove rgartneren får her ikke lov t i l at s t å a l e ne med

s ine ord . Fortæl leren lægger s ig i me l lem og lægger

s it perspektiv på . Derfor står læseren ikke " i " s i ­

t uat ionen , men uden for og på a f s t and , ove r for en for­

tæl ler . Det bevirker , at der e r ro i s i tuat ionen ,

trods over gartnerens vo ldsomme vrede , og det g iver

det nødvend ige rum for komikken . Når fortæ l leren o-

ven i kØbe t s amme n l i gner b l odåren med en ba j e r s k p Ø l ­

s e , sprænge s b i l ledet he l t . Dette t ræk , hvo r m a n som

læser b r i n ge s i d i s tance t i l de fort a l te b e g i venheder

og står ove r f o r e n fortæ l l e r , e r typ i s k i humor i s t i sk

børne l i t t e r atur , f . e ks . o g s å ho s O l e. Lund K i e r k e gaard

og B j arne Re uter . Den s l a g s l i tteratur s l uger ikke

læseren i nd i e t univer s . Læs e r e n fortaber s i g ikke

i t e k s t e n . Det b l iver nok tyde l i g s t , hv i s t e k s te rne

læs e s op , hvor læ s n i ngen , i f Ø l ge mine e r f a r i n g e r , o f ­

te a fbryde s a f fæ l l e s l a t t e r hen ove r t e k s ten . I den­

ne latter træde r læse s i tuationen o g kroppene f rem , og

gør op læ s n ingen t i l e n s o c i a l a f fære - mod s a t t e k s t e r ,

hvo r den omg ivende v i rke l i ghed er mere e l l e r m i ndre

su spendere t , så længe , d e r læs e s op . Te k s t e n s unive r s

e r åbe nt , o g d e t f rem s t å r , som det , d e t e r : " H i s to r i e "

e l l e r f i k t i o n , skabt a f en fortæ l l e r . Der i gen nem e t a ­

b l e r e s e n fæ l l e s d i s tance t i l t e k s t e n s autor i t e t e r .

DEN L I LLE OG DE STORE

Som nævnt be s t å r " He i nr i c h Hunde koks bedr i f t e r " for­

t r i n svi s a f en række om sk revne skæm t e f o r tæ l l i nger . De

er l a g t i nd i en r amme , som den e r s k i l d r e t i præ s e n ­

t at i onen a f He i n r i c h Hundekok . U d over hovedp e r sonen

optræde r kun hertugen i mere end e t kap i te l . Bogen

m i nder om den p i kare ske genres romane r , og hand l i n -

g e n for løber i kke s om i en udvi k l i n g s - e l l e r d anne l s e s ­

r oman , hvor hovedpe r s onen gennemgår e n modn i n g o g t i l

s l ut f a lder på p l ad s i re a l i te t e rne s verde n . Bogen

hand l e r ikke om modning o g t i l p a s n i n g , tvær t imod . I

den f a s tholde s e t oprør mod de hers kende t i l s t ande , og

det e r tekstens c e n t r a l e tema .

Et a f k ap i t l e r ne e r bygget ove r en s kæmte f o r tæ l l i n g

f r a d e n nævnte s am l i n g a f Eva ld T a n g Kr i s t e n s e n . F o r ­

tæ l l i ngen hedd e r " Gr i s e s tegens behand l i n g " . D e t f i n -

1 5 7

1 5 8

de s som t i l læg e fter denne artike l ( s ide ) .

I skæmte fortæ l l ingen er der en k lar s t and s for ske l me l ­

l em bonden og de " f ine " - de n unde rlegne og de over­

legne . I bogen om Heinrich Hunde kok er denne forske l

fastholdt og omsat t i l et forhold me l l em den " l i l l e "

o g de " s tore " . For løbene i de to h i s to r i e r e r he lt

para l le l le , men opbygningen er ikke he l t ens . I Eske

K . Mathiesens tekst e r der tale om beskr ive l ser af

rummet , hv i lket s kæmte fortæ l l i ngen er renset for .

Som bonden komme r også Heinrich ud i kØkkenet , hvor

han t igge r om mad . Han a fvi ses , men inviteres t i l at

s p i se med a f en a f de " f ine " , de r er s k i ldret som o­

ver fede tyske herremænd . Hvor de " f ine " i skæmte for­

tæ l l ingen i kraft af netop at være " f ine " pr . de fini­

t ion regne s for overle gne , der henter tys kerne i Eske

K . Mathiesens tek s t deres karakte r i s t ika fra bogens

ramme fortæ l l ing . Det tyske udtrykker ove r l e genhed ,

kontro l , magt og vold . Det sp i l le r med for læseren

i den s i tuation , hvor Heinrich gør s in entre i kro­

s tuen :

" Han kom ind i kro s tuen , hvor de f ine herrer s ad og ventede med store servietter i k l emme under de fede hager . De var meget fornemme og a l le tyskere . Heinrich s tod pa gulvet i s ine gamle l a s e r . Tys kerne blinkede t i l hinanden : Ham sku l l e de nok få dere s s j ov med . " ( s . 2 4 )

Her er He inrich den " l i l le " på f l e re måder : TØj et ,

a lderen ( 1 6 år i fØlge teksten ) , spinke l og l i l l e

( i f Ø l ge i l l u s trat ionerne , som i d e t stykke spi l ler

en stor r o l le ) . Forholdet me l l em ham og tyskerne er

genkende l i g for børne læseren . Han er s t i l let t i l

s kue f o r d e " s tore " . Som i skæmte fortæ l l i ngen bygge s der o g s å hos Eske K .

Mathiesen op t i l , at de " s tore " , tyskerne , skal få

s kovlen under den " l i l le " . Se lve pointen e r he lt den

s amme . T ru s l e n om at gøre ved He i nr i c h , s om han gØr

ved g r i s e s te ge n be svare s me d at f i ngeren s t i k k e s godt

bag i nd i g r i s e n o g sutte s a f . Ty ske rne r e a ge r e r vo ld­

somt . De b l iver vrede , l ange r ud e f t e r H e i n r i c h , der

f o r s v i nder med g r i s e s te g e n under armep . Te k s t e n gør

det dere f t e r anskue l i gt , at tyskerne e r den t abende

part i sp i l l e t . H e i n r i c h lØbe r , og :

Ty skerne l Øb bage f t e r , de n ene federe end den anden og råbende i v i lden sky . Men a l l e r ede , da H e i n r i c h havde rundet k i rken måtte de o p g i ­v e for f ø l ge l s e n , s å forpustede var de . Bandende s tod de o g fægtede med arme o g be n . " ( s . 2 5 )

Som voksne , der f o r f ø l g e r en æb l e tyv , e r t y s ke rne her

i d e r e s a fmagt f a ldet ud a f ro l l e n s om de ove r l e gne ,

og de har m i s te t grebet om s i tuat i onen . Hvor de fØr

var store og f ar l i ge , e r de nu b l ev e t små o g komi ske .

Det er h i s to r i e n s væsent l i g s t e i ndho ld : Forholdet me l ­

lem d e " s tore " og ove r l e gne og d e n l i l l e e r vendt om .

Det er o g s å den centr a l e pointe i bogen s om he lhed ,

hvor der e r opbygget et forhold me l l em H e i n r i c h s om

den l i l l e og t y s ke r ne s om de store . He i n r i c h s s i tuat ion

kender bØrne læseren - s åve l som a l l e andre . Den e r t i l

a t leve s i g i nd i , fordi den e r t i l svarend e l æ s e r e n s

egen op leve l s e a f s i g s e lv som den l i l l e i ut a l l i ge

s ammenhænge . S i t u a t i onen er t i l svarende den , s om R i c h ­

ter o g Me rke l be s k r iver i forbind e l s e m e d eventyrene :

den sme r te l i ge unde r l e ge nhed , s om barnet e r ­f a r e r i det borge r l i ge s am f und , e r genkende l i g i den s i tuation a f unde r l egenhed , i so l e r i n g , m i s ­kendthed og unde r trykke l s e , s om eventyrhe l t e n be f i nder s i g i ( o f te den yngs t e , den dumme o s v . ) . Denne ident i f i k a t i o n kan vi rke p s yk i s k f r i gØren­de . S amt i d i g for andre s he l t e n s under l e gne s i tua­tion i l øbe t a f hand l ingen . " ( Ri c hter o g Merke l , s . 8 4 )

Ti l f o r ske l f r a eventyrene ender He i n r i c h i kke med at

b l ive konge . Hans s e j re e r a l t i d p å det ånde l i ge p l an .

1 5 9

1 6 0

Men omvendi ngen a f forholdet me l l em den l i l le o g de

s tore beror ho s h am , som ho s de f l e s te eventyrhe l t e ,

på evnen t i l at hand l e .

F r a og med bogens 4 . kap i t e l er det ikke længere H e i n ­

r i ch , der på f orhånd er d e n l i l l e , s om l ø b e r ind i d e

s tore s f o r s ø g p å at s tyre . Tvært imod e r det h am , d e r

p l anlægger o g i s c e ne sætter " lære s treger " . S o m læs e r

er m a n m e d i p l an lægn ingen og f Ø l ge r i s c ene sætte l s e r ­

ne , uden dog a t v i de , hvad d e konkre t g å r u d p å . I

forho ld t i l de personer , lære s t r e ge rne går ud ove r ,

har læ seren en roerviden og o g s å i k r a f t a f den , s tår

læseren ove r auto r i t e terne , som uden egen viden sty­

re s rundt af He i nr i c h . Det bidrager også t i l at vende

forho ldet me l lem den l i l le og de store om .

Nu s k u l l e det gerne være fremgåe t , at omvend i nge n ,

som er det c e n t r a l e i bogen , sker gennem s åve l h i s ­

torie rne s f o r l øb , læserens roerviden og f o r tæ l lerens

syn s v i nke l , som e r he l t pa Heinr i c h s og de rmed den

l i l l e s s i de . Per soner , de r i boge n s univers e r au­

t o r i t e t e r o g har magt til s anktioner s k u l l e norm a l t

tages a lvor l i g e , men de latte r l i ggøre s v i a fortæ l l e ­

r e n s iron i ske d i s t ance , Heinrichs l i s t o g , s om en

f Ø l ge der a f , dere s egen hovmod og dumhe d , der træder

k l art frem gennem h i s to r i e rne .

OPRØR MOD HERREDØMMET

Som det f remgår lever Heinrich i en verde n , der e r

s tærkt præg e t a f herredømme t ove n f r a . Han l e v e r u n ­

der e n ud s t r ak t besætte l s e ( s e lv hans t y s k e navn er

givet ham pa f o r l angende af hertugen ) , hvor de s tore

o g magt f u l d e udøve r kontrol over de små . Det e r den

s i tuation , He i n r i c h gør oprør mod over a l t , hvor han

møder den , og i kke ude l ukkende , når det går ud over

ham . Han i s c ene sæt�er ofte kon front a t i oner med den

ene be grunde l s e , at auto r i tete rne er hovmo d i g .

Mod sætningen me l l em He i n r i c h ( o g de andre " små " ) og

magten e r kon s t a n t i bogen . Som nævnt udv i k l e r Hein­

rich sig ikke i t r ad i t i o n e l f o r s tand . Han e r he l e t i ­

den kata l y s ator o g s arn l epunkt , men d e t e r ikke s å me­

get pers onen H e i n r i c h , der er de t c e n t r a l e i bogen .

Det er s e lve ternaet om herre dømme og oprør . He i n r i c h

er en ident i f i k a t ions f i g ur og et i ndgang s l e d f o r læ­

s e r e n . Han repræ s e nterer den ab so lutte modsæt n i ng t i l

de f i ne , fornemme o g magt fulde . Han e r o g s å barnet i

oprør mod de voksne , og den ro l l e kan bed s t i l l u s t r e ­

res m e d d e t b i l lede , d e r er p l ac e r e t o v e r boge n s 1 .

kap i te l :

Tegningen i l l u s t r e r e r det gro t e s k e f o r ho l d , hertugen

har t i l s i ne r a c e h unde , men også magt forho l d e t me l l em

ham og He i nr i c h . Den s tore , brede og vrede he r t ug ind­

tager e n typ i s k " he r s k e r s t i l l i ng " ( Svend Tito Achen , s .

7 5 ) i ben- og arrn s t i l l i ng . Han repræ s e n t e r e r kontrol

o g e r p a r a t t i l s ankt i oner med p i sken . H e i nr i c h e r

der imod l i l l e , tynd o g t i l en v i s g r ad und e r d an i g i

den knæ l e nde s t i l l i ng . Denne i l l u s t r a t i on ud f y l de r ,

1 6 1

1 6 2

s ammen med de øvr ige af s l agsen , en de l a f teks tens

" åbne p l adser " . I teks ten er der normal t ikke nævnt

meget om ud seende . I kke mindst p laceringen a f denne

tegning over 1 . kapite l , som det fØr ste læseren møder ,

s p i l ler en stor ro l le for læs ningen - men b i l lede og

tekst harmonerer i bogen , også i den i roniske d i stan­

ce .

Der er t i l syne ladende ikke levne t Heinr i c h ret meget

p l ad s i bunden a f hierakiet ved hertugens hof e l ler

over for de " s tore " i andre sammenhænge . Han er - para l ­

l e l t med børn - en af d e a l lerneder ste , udsat for a l ­

le mu l i ge overgreb , magte s l øs o g uden mu l i ghed for at

sætte s ig s e lv i gennem . Denne po s i t ion danner broen

t i l bØrne læseren af i dag . Det er er far ingen om at

være den l i l le , den svage og underlegne , som børnene

har fæl l e s med Heinrich Hundekok . Begivenhederne i

teks ten foregår i et s p i l me l lem oprør og herredømme ,

som også o fte er i bØrns ro l l e lege , f . ek s . i en " hun­

deho lde r leg " , hvor et barn sp i l ler hunden i snor , der

forsøger at bryde ud af den under legne r o l l e , mens et

andet barn spi l ler hunde føreren , der skal ho lde hun­

den på p lads . Legen er et udtryk for den s pænding me l ­

l em styring og fr ihed , som børn oplever i opvæksten

i forho ld til de voksne . Heinrich er en oprør s k hund ,

der ikke f inde r s i g i hundeho lderens s tyring . Hans

ho ldning til magten udtrykke s måske k l are s t - for

børne læseren i det mindste - af hans foretrukne mid­

de l til nedvurde ring af de " f ine " , " prutte riet " , som

det hedder i bogen . Det er stad i g et kendt ( og ynde t )

midde l over for voksne , som o fte e r nok t i l at f å sat

autor iteterne på p l ads .

FORVENTN ING OG BRUD

I det foregående . har j eg fors øgt at s k i tsere , hvad

det væse nt l ig s te tema i bogen er , og hvordan det hæn-

ger s ammen med barne t s verden . Omvendingen a f d e t

norma l e forho ld me l lem den l i l l e o g de s tore f r i gør

- e f ter min mening - ene r g i e r i læ s e s i t ua t i onen ( i

bogen kob l e s r e l a t ionen l i l le / stor med den k l are

k l a s sede l i ng me l l em de f a t t i ge , " små" o g de r i ge

herrer , sådan at bogen o g s å har e t s oc i a l t bud s k ab ,

der rækker ud over barn / vok sen-re l a t ioner t i l e t

s amf und smæ s s i g t p l an , hvor det hand l e r om l i ghed ,

ret færd ighed og forde l i ng a f goderne . De t må imid­

lertid b l ive l i ggende i denne s amme nhæng ) .

I det f Ø l gende hand l e r de t om , hvordan de nne omvend ing

komme r i s t and , o g hvad den fører med sig for læseren .

For at s i ge noget om det , komme r j e g endnu engang t i l ­

bage t i l h i s to r i e n om gr i s e s tegens behand l i n g .

Den konf l ik t , s om s kæmte fortæ l l i ngen behand l e r , er i k ­

ke ukendt i dag . Mo tivet m e d den dumme bonde i byen

er k l a s s i s k . Bonden e l l e r bØnde r s om he lhed - e l l e r

provinsboere - er dumme , uv idende o g udannede . Bonden

er pr . de f i n i t i o n unde r l e gen ove r f o r de f i ne , o g det

e r den tankegan g , som h i s to r i e n ang r i b e r . F r a de fines

s t andpunkt e r bonden en kom i s k f i gur , o g det sætter

de sig for at bevi s e endnu engang i h i s to r i e n . For dem

er de t utænke l i gt , at det kan ende på anden måde end

med et godt g r i n og en bekræfte l s e af dere s over l e gen­

hed . S ådan tror j e g og s å , at de f l e s te l æ s e r h i s to r i e n

i dag ; s e lve mot ive t lægger op t i l , a t s i t u a t i onen en­

der med bondens ned e r l a g .

Det lægger f o r tæ l l i ngen o g s å s e l v op t i l , når det

b l andt and e t om bonden hedde r : " • • • d e t l ykk e d e s ikke

bedre for ham , end at han træ f fede a t komme ind p å en

k l ub . " Bonden e r t i l l i ge tykpande t , d a han ikke v i l

acceptere s in po s i t ion o g s øge t i l e t s p i s ekvarte r .

1 6 �

1 6 4

Når bonden er snu nok t i l ikke at lade s i g " sko lere " ,

forhindre r han ikke blot de f ine i at f å det forvente­

de gode grin . Han spl itter samtidig en s ammenhæng , der

er me l lem den soc i a l e pos it ion og de intel lektue l le ev­

ner . En s ammen hæng , som stadig fØles natur l i g i vide

kredse den dag i dag . Bonden viser s i g klogere og me­

re l i s t i g end de fine og vender op og ned på forho l ­

d e t me l l em dem . H i storien bekræ fter ikke den her s ken­

de orden , som de f ine ser den , og som s amfundet hvi ler

på , men afkræfter den . Det ske r endda på en måde , så

de f ine s e lv må se s i g s l ået og som den tabende part .

Denne udv i k l ing tager h i storien kun , fordi bonden ikke

anerkender de s p i l leregler , som de f ine har s t i l let op

og lever i . Bana l t s agt· bryder han bordskikken , ikke

som man kunne forvente , ved ikke at leve op t i l de

regler og konventioner , der gælder hos de f i ne . Det

v i l le netop have fatsho ldt ham i forventn ingerne og

have g j ort ham komi sk , set fra de fines s ide . Han ta­

ger dem på ordet , men bryder den " logik " , de tænker i , .­

og han gØr det s ådan , at de f ine ikke kan komme uden

om det . I den konvent ione lle tankegang er bord og røv

to meget forske l l ige ting , men benægte at pattegr i s en

har en røv , det kan de ikke .

Fortæ l l inge n s p i l ler på og henter s i n kraft fra en

forventning om bondens neder lag , som sandsynl igv i s og­

så fandtes hos de s amtidige t i lhørere ( bØnder ) . De

kendte s i tuationen med at være t i l grin for de fine p å de re s e gen krop , og de kendte deres status som un­

derlegne og mindreværd ige . De accepterer s ikkert ikke

denne pos i t ion , men at holde hovede t oven vande over­

for den her skende tankegang har ikke været let . Og

her kommer fortæ l l ingen ind . Det har s e lvsagt være t

befriende f o r en gangs skyld at se s i tuationen vendt

om og de f ine . g j ort t i l grin .

Fortæ l l ingens t e kn i k er at lægge et " s For " ud , s om

t i lhørerne ( e l l e r læse rne ) i f Ø l ge konvent ioner , reg­

ler og a lmi nde l i ge norme r , altså i f Ø l ge den " norma-

l e " tankegang , forventer begivenhederne s k a l f Ø l ge .

Når fortæ l l ingen bryde r a f fra de t t e ,spor , s å bryde s

o g s å de reg l e r , konvent ioner og norme r , s om t i l hØre-

ren har i hovede t , men s der fortæl l e s . D i s s e kon­

ventioner centrerer b l ikket ( forve n t n i n gerne ) i en

bes temt r e t n i n g . Ved brudd e t med fo rven t n i n gerne , s om

fortæ l l ingen gør bev i d s t brug a f , åbne s der f o r nye

syn s v i n k l e r p å det g i vne . Man kan s i ge at fortæ l l i n-

gen på den måde f r i gør f r a de gam l e , und e r trykkende

tankebane r ( bane r , der he r l i gger i s amme s por s om

de f i ne s ) . Dermed er der , i hve r t f a l d tendent i e l t ,

t a l e om en f r i gØre l s e fra den ideo l o g i e l l e r tanke ­

gang , der binder bØnderne t i l at være m indreværd i ge .

Og d e t er i de t minds te en f ø r s t e forudsætning for

a t " hævde s ine menne ske l i ge r e t t i gheder " , s om Eva ld

Tang Kr i s te n s e n skrev . En f r i gØre l s e f r a den her sken­

de ideo l o g i betyde r , at bØnde rne s ( de " smås " , de mindre ­

vær d i ge s ) e gne tanker og holdninger ikke p å fo rhånd

e r l i gegy l d i ge e l l er dår l i gere end andre s .

F o r l øbe t er p a r a l l e l t i E s ke K . Math i e s e n s udgave af

fortæ l l ingen , b l o t oms at t i l bØrnehØ j de . Barne t kan

ident i f i c e r e sig med He i n r i c h Hundek o k s s i tuat ion o ­

v e r f o r de s tore og t r uende tyskere , der e r op s at p å

at få ham n e d m e d nakken , og a l t i h i s to r i e n p e g e r p å ,

at de t v i l ske . Ty skerne er repræ s e ntanter for magt e n ,

ove r for hvi lken He i n r i c h b l o t ska l l y s t r e . D e r er t a l e

o m en s l a g s " herre / knægt " - r e l a t i on , hvor knægten pr .

d e f i n i t ion er den dumme , den uv idend e , o g den , der

s e lvfø l ge l i g � Ø l ger de norme r og r e g l e r , der l i gger

i r e l a t i onen me l lem dem . He i n r i c h går v i l l i gt ind i

r o l l e n s om den underdan ige , men han v i s e r s i g , s om

bonde n , k logere og me re s n u e nd modpart e n , s am t i d i g

m e d at s e lve hand l ingen e r udtryk for e n nedvurdering

af tyskerne .

1 6 5

1 6 6

Når Heinrich ho lder s ig indenfor herre-knægt- logikken

ved at gøre , hvad han får besked på , mens det a l l ige­

ve l b l iver et brud med denne logik , s å bruger han Ugl­

sp i l s medtode ( j vnf . tidligere ) . Han s l ipper fri af

herredømmet , ikke ved en åben forkas te l s e af den so­

c i ale orden ( som f . ek s . røvere gør det ) , men ved at

skubbe s i n egen tolkning af ordene ind . Det er kun

over f l ad i s k , at herrernes orden fØlge s , fordi ordene

fØlge s . Bag ordene l i gger rækken af konvent ioner ,

normer og regler , s om er givne og s å norma l e , at de

ikke behøver udta l e s . De l i gger som for-domme og for­

ventninger , og de er ikke kun givne i teks ten , men

også ho s læseren , e l lers v i l l e teks ten ikke kunne fun­

gere som komi sk og overraskende .

Indenfor konventionerne s verden har He inrich ingen mu­

l i ghed for at vende s ituationen om . Det har han kun i

det Ø j eblik , han bryder dem . Men dermed har h i s torien l

også rokket ved de konventioner og gængse tankebaner ,

som læseren har læst h i s torie; med . Læs eren skal s e lv

medtænke konventionerne under læsningen . De s tår �etop

i kke i teks ten , men de er nødvendige for hi storien .

AT TÆNKE UBUNDET

At frigøre fra det norma le og bundne er også at fri­

gøre fra et hierarki a f betydning , fra det forhold ,

at betydning og rolle er fastlagt på forhånd af de

" s tore " . Ved at s t i l le s ig uden for reg lerne i spi l let

er He inrich s l uppet f r i af tyskerne s greb , og de må

skride t i l d irekte vo ld for at fas tholde magten over

s ituationen . Det er pri sen for He inr ich i den ro l le ,

at s anktionerne er parate , og at han må tage flugten .

Han får demonstreret , hvad magten i s idste ende hvi­

ler på , nem l i g den rene vo ld , der tages i anvende l s e ,

når unders åtterne ikke er v i l l ige t i l at acceptere

de regler , som systemet bygger på .

Det er i kKe kun vo lden bag magte n , h i s to r i e n f å r

g j o r t syn l i g . Den v i s e r o g s å , at herredømmet tenden­

t i e l t sprænge s , når de " s tore " i kke længere har mo­

nop o l på men ing o g betydning ( tendent i e l t , for mag­

ten e r der s tad i g i s 1 n rene form ) . · N å r H e i n r i c h

sKubber s i n egen t o l k n i n g ind me l l em det t y s k e rne

s i ger , o g det , der normal t skal f o r s t å s ved d e t , s å

åbner han f o r e t andet s y n på s i tuat ionen e n d den ,

der er bunde t i de norma le konvent ioner og norme r .

Det er dette , at tænke og hand l e u- bund e t a f d e t

norma l e , der e r k e r n e n i H e i n r i c h s ( og U g l s p i l s ) me­

tode . Det dre j e r b i l ledet af virke l i gheden væk f r a

det gæng s e ; d e t v i l s i ge fra den tænkemåde , det e r

p å l agt " oven f r a " , s om d e n ene ste bruge l i ge syn småde .

Ved at sprænge den " r i g t i ge " synsvinke l s k abe s der

p l ad s for e n s ub j e k t i v to lkning , som e l l e r s ikke er

der , o g d e rmed sp rænge s tendent i e l t det herredømme ,

der l i gger i sprog , konvent ioner og ideolog i .

I den omt a l t e h i s t o r i e , hvor He i n r i c h d r i v e r ove r ­

gartneren t i l vanv i d m e d s ine mi sto l k n i n g e r a f or­

drene , e r det ne top sproge t , s om " sprænge s " , så det

i kke længe re kan bruge s s om styr i ng s i n s t r umen t . Her

bryder H e i n r i c h den her r e - knægt - l o g i k , s om bygger på

en fæ l l e s for s t åe l se og i kke m i n d s t en accept a f

h i e r a r k i e t f r a knægte n s s i de . Uden denne a c c e p t kan

den overordnede ikke s tyre t i ngene . Der e r ikke p l ads

i s y s temet t i l den underordnedes egen tolkning a f o r ­

dene . D e t bryde r s ammen , når den norma l e t o l k n i n g f o r ­

l ad e s . Ro l l en som " dummepeter " , der ikke f o r s t å r , k e n ­

d e s f r a en rækk e andre l i t terære f i gurer , som f . ek s .

s o l daten Sve j k .

Men det hand l e r ikke bare om at gøre e l l e r ikke gøre ,

hvad der b l iver givet ordre p å . Det hand l e r o g s å om ,

s om H e l g e N i e l s en skriver om T i l l U g l sp i l , at " han

ved at tage ordene bog s t ave l i g t s k aber en omvendt og

1 6 7

1 6 8

abs urd verde n , som dema s kerer det naive forho ld t i l

sproget o g den ' v i rke l i ge ' verden " ( H . N i e l s e n , s . 5 2 ) .

Ved at t o l k e de t sprog l i ge udtryk på s i n egen måde ,

l ø s ne r Ug l s p i l l o g He inrich H Undekok ) ud trykket fra

det norma le og konvent ione l l e , som det e r vævet s am­

men med . Og s å i hovedet på læseren hænger d e t sprog­

l i ge udtryk s ammen med konvent ioner . Gennem læsningen

gøre s udtrykket fri af den betydn ing og me n i n g , s om

er p å l ag t og givet på forhånd .

F R I SÆTTELSE AF SOC IAL FANTAS I

De konven t ione r , der l i g ger i sproge t , hand l e r o g s å

om , hvordan d e n " v irke l i ge " verden ska l f o r s t å s , om

hvad der er r i g t i g t og forke r t , om værd ier , moral o s v .

;;om re c; e l er det i kKe noge t , de r s K a l a f gøre s , men no­

g e t , der � f a s t s a t o g b lot skal overtage s . S e t nede­

f r a , f r a den " l i l l e s " e l ler barne t s synsvinke l , v i l

de t at s k u l l e ove r tage d e n gæ ldende t o l kn i n g a f ver-

den a l t i d være e t spørgsmål om at p å l ag t e n for-

s t åe l s e , s om e r autor i tær , fordi den ikke e r s e lvpro ­

duce ret . Det er de " s tore " , de vok sne , der har v i den

og sætt.er re g l e r ne for , hvordan verden skal f o r s t å s ,

og for hvordan man skal begå s i g i den . Den " l i l l e "

e r den uv idende , der s k a l lære at b l ive " r i gt i g " e f ­

t e r e t på forhånd g ivet skema . D e t er den s i tuation ,

s om He inr i c h s r o l le knytter an ·t i l , s åve l s om T i l l

Ug s p i l s :

" De t er j o præc i s s i tuationen s om den l i l le , den unde r l e gne , den undertrykte , som barnet i det borge r l i ge vok s e n s amfund hele t i den smer ­te l i g e r farer , og de t forbinder barne t s s i tua­t ion med Ug l sp i l s . L i s ten , mode t , frækheden med 'hvi lke den " l i l le mand " hævder s i g a f s in unde r le genhed , og med hv i lke han g iver de sto­r e e n over næsen og dr i l le r autor i t e te rne , det e r broerne , hvor over for s t åe l se n me l l em U g l ­s p i l og børnene går . " ( Ri c hter , s . 4 6 ) .

Barne t møder a l t i d kravet om den r i g t i ge ad færd f r a

autor i t e terne , og at h i v e tæppe t v æ k unde r dem , som

det sker i megen komi k , er i s i g s e lv f r i gØrende . Au­

tor i t e t erne s p e r fekte og r i gt i ge syn på t i ngene sæt­

tes derved i et s k r å l y s , for autor i t-e ter har det med

at s ku l l e være per fekte og uden f e j l . For at opnå det ,

e r det nok i bogs tave l i g for s t and at hive tæp p e t væk

unde r fØdderne på de " s to re " . At de " s tore " f a lder på

halen og komme r ned med nakken er væ sent l i gt i bogen

om He inr i c h Hundekok , og de t er ve l også det , der i

før s te række f r emkalder komikken . Der er et v i s t

" spræ l l emand s " - a g t i gt s kær over auto r i tete rne , når

de f a lder ud af dere s ophø j ede ro l l e r , s om ogs å s k a ­

bes gennem fortæ l lerens i ron i s ke d i stance ,

En f a lde n - p a - h a l e n kome d i e a l ene v i l l e nærme s i g den

rene komp e n s a t ion for den under l e ge nhe d s f ø le l s e , s om

barnet har . H i stor i e rne om H e i nr i c h er mere end en

s ådan kompe n s a t ion . Når h i s to r i e rne kan f å vendt for­

ho ldene op og ned , s ky lde s det , at H e i nr i c h e r i s t and

t i l at tænke ud over det s i t uations bundne , ud over

d e t norma l e . D e t e r også den " l i s t " , s om h i s to r i erne

udøver ove r for læserne , der forve nter en anden udv i k ­

l i ng i k r a f t a f de konve ntioner ( tankebaner ) , s om

h i s to r i erne læ s e s med . Den a f v i gende t o l k n i n g , s om

He i n r i c h sætter ind , og s om er gy l d i g f r a s i n e gen

synsvinke l , demo n s trerer imidlert i d , at e n anden tæn­

kemåde er mu l i g , og det åbner for e n f r i gøre l s e f r a

de t g i vne . Når h i stor i erne på den m å d e sprænger d e t

norma l e , e r de r t a l e om , at de " fr i sætter e ne r g i e r i

soc i a l fantas i " ( Richter , s . 4 6 ) .

Rækken a f adfærds forme r , norme r , r e g l e r og konven­

t i oner , s om barnet s k a l i ndlære i opvæk s t e n , e r tæt .

O f t e s k a l d i s s e indøve s og ove rtage s uden at barnet

k an forb i nde dem med egne e r f a r inger e l l e r med men ing

1 6 S

1 7 0

overhovedet . Barnets egen , virksomme ti legne l s e af

verden erstatte s af en abstrakt indlær ing , hvor det

ind lærte mangler forbindelse med de l i v s s ammenhænge ,

som barnet e l lers lever i . Når indlær ingen er uden

forbinde l s e med det virkel ige liv , er der ikke læn­

gere tale om erfar inger , men om fordomme , der bloke­

rer for barne ts e gen tænkn ing og fantas i .

" For barnets fantas i , der kan s e s som en pro­dukt ivkraft for en fri , bevidst virk somhed ;· er fordommene noget he lt igennem uadækvat ; der for kan de he l ler ikke interna l i seres gennem leg , s ådan s om navne på p lanter og dyr , og som de vigt i g s te naturlove , som barnet kan overbevi s e s i g o m er rigtige i prak s i s ( ' ild er varm ' ) . De må i stedet " hamre s " ind gennem be fal inger og stadige gentage l ser , j a , mere end det . Barnet s fantas i m å indskrænkes i dens selvstændighed for at b l ive virke l i g ti lgænge l i g for denne op­drage l s e smetode og dens indhold . Barnet skal få et " begreb " om noget , som det ikke kan be­gribe v irke l igt san s e l i �t . ( • . • ) Barnet lærer a f be-gr ibe , at der finde s begreber , s om man ikke kan gribe , kun acceptere . Dermed er der skabt en bas i s for en potenti e l autoritær s truk­tur . " ( D i s c hner , s . 1 0 4 )

Nar barnet skal ind lære ikke b lot begreber , men også

normer , regler og sociale konventioner ud fra en op­

fatte lse e l ler en tolkningsramme , som er på lagt oven­

fra , er der sat en s topk lods i for en ander ledes tænk­

ning . Såve l sprog som sandhed er mono logiseret , og an­

dre opfatte l s e r og tænkemåder er pr . de finition for­

kerte . Verden tolkes ikke ud fra barne ts perspektiv ,

men ud fra autoriteterne s " s tore bog " . I s amme grad

det sker , b l iver v�rke l i gheden stat i sk , en- sporet

fremfor dynamisk og foranderlig . Barnet a f lærer evnen

t i l s e lv at producere men ing , og vender s ig t i l at o­

vertage en s ådan " ovenfra " .

Den mono logi ske tolkning af verden udøver s i t herre­

dØmme ved s å at s ige at sætte s ig som et " f i l ter " ,

hvor igennem verden s e s . Der spærre s for andre måder

at se på , d e t " forkerte " b l iver unde r trykt og u s y n ­

l i gt . D e t udgræn s e s , m e n det er s tad i g t i l s te d e , og

d e t dukker op b l andt andet i skæmt e f o r tæ l l inger af

den type , s om i " He in r i c h Hunde koks bedr i f t e r " , l i ge ­

s om d e t o g s å dukker o p i børns egne y t r i nge r , s om

rem s e r , om syngn i nger , v i t ser , parod i e r o s v . ( j vn f .

F lemm ing Mour i t s e n , 1 9 7 6 ) . Fortæ l l i ngerne er op­

rørske o g unde rminerende over for d e t herre dømme , der

l i g ger i de he r s kende r e g l e r og normer . Det a f gøren­

de e r her f r i gø r e l s e n fra den autor i tære tolkning af

v i rke l i gheden , s å denne i kke længere s tår s om den

ene s t e mu l i ge . Det e r i alt f a l d den før s t e forudsæt­

n ing for a t ( ge n - ) e t ab lere egne e r f a r i nger s om gy l d i ge

på l i ge fod med a l l e andre .

I den for s tand er l a t teren far l i g . Den nedbryder den

autor i tære magt s t ruktur gennem en sprængn ing o g d e s ­

avoue r i ng a f s t rukturens grund l a g . S amt i d i g kan l a t ­

teren være e t for svar f o r s åve l barne t s s om den vok s ­

nes e g e n r e t t i l tolkn ing af verden . I d e n s ammenhæng

l i gner barne t s s i tuation i dag p å mange mader s t a d i g

d e undertrykte bønde r s s i tuation i s i d s t e århundrede

e l ler de undertrykte s s i tuation på T i l l Ug l sp i l s t i d .

Den r e t te men i n g og s a ndhed komme r " ovenfra " , f r a

præ s ten , s k o l emesteren , de " f ine " e l le r de vok sne .

Når l a t teren og l i s ten træder i funk t ion sæt t e s tan­

ten f r i t i l a t s øge nye o g andre måd e r a t f o r s t å

og hand l e p å . * *

* * Art i k l e n her e r i s in grund form a f æ ldre dato - fra

1 9 8 5 . S iden har j eg be s kæ f t i g e t mig med prob lems t i l l in­

gen om f r i sæ t t e l s e af fanta s i i en art i k e l om l e g , læ­

r ing og f ant a s i i BUKS nr . 6, j un i 1 9 8 6 .

1 7 1

1 7 2

Li tteratur :

Achen , Sven Tito : Kroppens symbo l ik , Kbh . 1 9 8 3 .

D i s chrJ.er , G i s e l a : " So z ia l i sationstheorie und mater i a l i s t i sche

As the tik " in : P . Briickner ( red ) : Das Unve r­

mogen der Re al itet , Ber l in 1 9 7 4 .

Kl intberg , Bent av : " Den mundtliga berattertradition " in :

Fo lksagor och barnl itteratur , Bålstad 1 9 8 2 .

Hi ldebrandt , H . -H . : " Soz ialkr i t ik in der List T i l Eulenspie­

ge l " in : Ide , H. ( red ) : Pro j ekt Deutchun­

ter icht 1 , Stuttgart 1 9 7 2 .

K r i s tensen , Evald Tang : Danske Skjæmte sagn , Aarhus 1 9 0 0 .

Kr i s tensen , Sv . MØ l le r : Digtningens teori , Kbh . 1 9 8 2 ( 1 9 5 8 )

Ma thie sen , Eske K . : Den ny Ug l spi l , Kbh . 1 9 8 2 .

He inrich Hundekoks bedr i fter , Kbh . 1 9 8 3 .

Den dårl ige nar , Kbh . 1 9 8 4 .

Mour itsen , Flemming : " Børn , remser og prote s t " in : B . Ørn ( red ) :

Børne litteratur - Klassekultur , Grenå

1 9 7 6 .

" Skrøner i skr i f t og kæft " in : " Børn

bruger bøger " , t i l læg t i l Information

2 4 . 1 1 . 8 3 .

" Kæft , teks t og b i l lede " , foredrag i Bør­

ne- og Ungdomskultursamrnenslutningen

( BUKS ) , Arhus 2 1 . 0 2 . 8 4 .

Ne gt , Oskar : Interview med - in Ugeavi sen So l i daritet , 2 9 . no­

vember 1 9 8 4 .

Niel sen , He lge : Det grote ske , Kbh . 1 9 7 6 .

Richter /Merkel : Eventyr , fanta s i og soc ial indlær ing , Kongers ­

lev 1 9 7 7 .

Richter , Dieter : " Ti l l Eulensp iege l - Der a s o z ialer He ld und

die Er z ieher " in : Asthetik und Kommunika­

tion 2 7 , 1 9 7 6 / 7 7 .

Paul l i , R . : " Indledning " in : J . P . Jacobsen m . f l . : Danske fo lke ­

bøger Bd . 1 1 ( Uglspi l l Kbh . 1 9 3 0 .

E v a l d T a n g K r i s t e n s en : " D a n s k e S k j æm t e s ag n " A r h u s 1 9 0 0 .

" D e r v a r e n S j æ l l an d s k b o n d e , d e r k ø r t e i nd t i l

K j øb e n h a v n m e d e t l æ s t ø r v . D a h a n n u h a v d e f å e t

t ø r v e n e s o l g t , v a r h a n b l e v e n s u l t e n , o g h a n k o m

i t a n k e r o m , a t h a n v i l l e i n d e t s t ed o g h a v e s i g

n o g e t a t s p i s e . D e t l y k k ed e s i k k e b ed r e f o r h a m ,

e n d a t h a n t r æ f f e d e a t k o m m e i n d p å en k l ub . D a h a n

n u k o m m e r u d i k ø k k e n e t , s e r h a n k o k k ep i g e n s t å o g

s t e g e s åd a n n og e t f ed t n o g e t . D e r i b l a n d t v a r e n

g r i s e s t eg o g e n g å s e s t eg , o g d e h e r s a g e r t y k t e j o

d en s j æ l l a n d s k b o n d e k u n n e v æ r e g o d t a t f å n o g e t

a f . S å s i g e r h a n t i l p i g e n : " K a n j eg f å en p o r t i o n

s t e g ? " - f o r d e s i g e r " j eg " t i l d e m s e l v d e r o v r e

p å S j æ l l a nd , d e t e r a l d r i g s å f a t t i g e n b o nd e . P i ­

g e n s i g e r : " N e j , d e t k a n d u i k k e . " - " H v o r f o r i k k e

d e t ? " s i g e r h a n , " m i n e p e n g e k a n v æ r e l i g e s å g o d e

s o m e n a n d e n s i n e . " - " J a , r i g t i g n o k , m e n d u e r i k k e

a f d e n s t a n d , t e j e g k a n g i v e s p i s e u d t i l d i g , d e

e r m e g e t f i n e r e , d e f o l k , d e r s p i s e r h e r . D u k o m m e r

t i l a t h e n v e n d e d i g t i l e t s p i s e k v a r t e r , d e r k a n d u

f å m a d , s o m p a s s e r f o r d i g . " B o n d e n s i g e r j o , h a n

k u n n e v e l o g s å f å n o g e t h e r . I m i d l e r t i d k om m e r v ær ­

t e n u d i k ø k k e n e t , o g h a n s t å r o g h Ø r e r p å s a m t a l en ,

o g s å s i g e r h a n t i l b o n d e n : " H Ø r , b i l i d t ! " og g å r

i nd t i l g æ s t e r n e o g s i g e r : " D e r s t å r e n s j æ l l a n d s k

b o n d e h e r u d e , d e r v i l h a v e n o g e t a t s p i s e m ed .

H v ad s y n e s D e ? K a n De h a v e h a m t i l b o r d s m ed ? " -

" J a , " s i g e r d e , " l ad h a m k o m m e i n d . " D e s y n e s j o ,

a t d e n f y r v i l l e d e h a v e l ø j e r a f . M an d e n g å r ud

l g e n og s i g e r t i l h a m : " J a , v æ r s å g od at gå op i s t u ­

e n . " H a n k o m m e r i n d , m e n e r j o i k k e s å p o l e r e t og

h ø f l i g af s i g . D e a n d r e s å t i l h i n a n d e n o g l o , og

de t æn k t e : " j a , h a m s k a l vi nok få v o r e l ø j e r m ed . "

S t r a k s k o m m e r g r i s e s t eg en i n d , og d e b l i v e r s a t t i l

s æd e h v e r e n , og b o n d en f å r o g s å s i t s æd e . Nu s k u l l e

d e t i l a t d o b l e r e o m , h v e m d e r s k u l l e s kæ r e f o r , og

1 7 3

1 7 4

d e f å r d e t d a i n d r e t t e t s åd an , a t d e t t ræ f f e r p å

b o n d e n , o g h a n s k a l t i l a t t ag e f a t . S å s i g e r d e :

" H Ø r d u n u , d u bond e , l i g e s åd a n , s o m d u n u bær e r

d i g ad m ed g r i s en , l i g e s åd an bæ r e r v i o s ad m ed

d i g ! " - " S k a l o r d e n e gæ l d e ? " , s i g e r h a n . " J a v i s t " .

S å t ag e r h a n v e d t e r r in en , s n ur r e r b ag e nd e n a f gr i ­

s en m o d s i g s e l v , j ag e r f i n g e r en d e r i nd og d r e j e r

d e n e t p a r g an g e om d er , pu t t e r d en s å i m u n d e n og

s ug e r d e n a f . " Nu g o d e h e r r e r , k a n I jo g ø r e l i g e

s åd a n v ed m i g . " N e j , d e t v ar d er i n g e n , d e r . v i l l e ,

og n u k un n e h a n v ær e v ed d e m ud e n a t b l i v e s k o l e r e t .

M ad en b l e v s p i s t m ed god a p p e t i t , og b o n d e n f i k s i g

e n g o d a f t e n s m ad o g t og s å h j em . "

B�U ���� ���

B�U � � � � �� �

•�u B�U

BUKS TIDSKRIFT INDEHOLDER: NR. t : Antologi om børn og unge og medier, musik, bøger,

film m.v. (udsolgt) NR. 2: Artikler fra Internationalt ungdomskultur seminar.

Indlæg fra bl.a. Helmuth Hartwig, Dick Hebdige, Mica Nava.

NR. 3: Temanummer om børnekulturproduktion.

NR. 4: Antologi om nutidens unge. Bl.a. indlæg fra et Ung­domsseminar BUKS afholdt som indledning til ung­domsåret.

NR. 5: Temanummer om Unges kulturproduktion.

NR. 6: Skolestart - skolefritid.

-�t[� NR. 7: Pædagogik - Terapi.

B��� NR. 8: Kys mit knurhår. (Børne- og Ungdomskultursammenslutningen) er en tværfaglig organisa­tion med medlemmer fra mange fagrupper fra hele Danmark. Bliv medlem af BUKS. Du får løbende BUKS tidsskrift samt forskellige tilbud om deltagelse i fore­drag, møderækker, seminarer samt andre aktiviteter indenfor børne- og ungdomskultur. Ved indmeldelse nu, får du gratis alle tidligere udkomne nr af tidskriftet så længe lager haves.

� � lløme- og U--� � sammenslutningen

Århus Universitet, Bygn. 325, lokale 332, 8000 Århus C Tlf. 06 - 13 67 11, lok. 574 (ti. + to. 10-14) Giro 7 39 89 99 Medlemsskab for 1 år: 100 kr. for enkeltpersoner 200 kr. for foreninger.

1 7 5

BØRN OG HUMOR

FLEMMING MOURITSEN: FORTÆLLERROLLEN I BØRNS FORTÆLL I NGER

BENGT AF KLINTBERG: VARFOR ER BELLMANH I STOR I ERNA ROL I GA

ROLF ROMØREN: HUMORASPEKTER I FØRSKOLEBARNS FORTELLINCER

IVAR SELMER-OLSEN: UGH, UGH, PØLSE !11ED LUGG!

RE I MUND KVIDELAND: BARNS V I TSAR OG GATER

CARSTEN JESSEN: L I ST OG LATTER