BØRNE-OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNlNGEN

NR2. OKTOBER 1984

RAPPORT FRA UNGDOMSKULTURSYMPOSIUM

SEPTEMBER 1983.

INDHOLDSfORTEGNELSE.

Indledning s. 1 - 5

MICA NAYA: DEN SOCIALE ORDEN-PIGER OG fRITIDSTILBUD s.6-4 1

HELMUT HARTWIG: KAN KENDSKABET TIL "UNGDOMSSTILARTER" VÆRE

ELKE JOSTIES:

TIL NYTTE I ARBEJDET MED UNGE. s.4 2-60

MUSIKALSK HVERDAGSPRAKSIS I EN PIGEGRUPPE I

LONDON. s.6 1 -7 2

DICK HEBDIGE: AT SKJULE SIG I LYSET s.73- 9 4

JOI BAY: GENERATIONSKAMP OG UNGDOMMENS ALMENGØRELSE s. 9 5- 1 0 2

KORT RAPPORT OM SYMPOSIETS OG SEMINARETS fORLØB

DELTAGERLISTE

PROGRAM

BIDRAGYDERE

BØRNE- OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNINGEN

AARHUS UNIVERSITET.

s. 1 03- 1 0 5

s. 1 06- 1 0B

s. 1 0 9

s. 1 1 0

I n d l e dn i n g

Denne udgave a f BUKS ' nyhedsbrev e r he l l i get e n præs enta­

t i on af de foredrag, sorn b l ev holdt i forbinde l s e med syrn­

pos iet "UNGDOMSKULTUR - FRIGØRELSE" d . 2 2 . - 2 5. s e ptember

1983 på Aarhus Un i ve r s itet .

Når en s amme n s l utning a f børne- og ungdoms kulturforskere

og formi d l e re overhovede t er komme t på t a l e , og når en. s å ­

dan s ammens l ut n i n g l aver e t sympos i um , s å e r det s e lvføl­

ge l i g , fordi børne- og ungdornsku lturen b l i ver mere og mere

vigtig - i kke b are for de unge s e l v , s om ove r l eve l se s stra­

tegi - men o g s å fo r alle dem , der pro fe s s ione l t beskæ f t i ger

s i g med børn o g un ge . Fo r po l i tikere o g pædagoger , for po­

l i tiet o g foræl dre er børn o g unge i s t i gende grad e t pro­

b l em . Mas s emed ierne , legetø j s i ndus trien og forl agene e r

intere s s e rede i at v i d e så mege t s om mul i gt om de unge o g

de re s behov . For dem e r d e t s oc i a l e prob lem b Ø r n og unge

s l e t ikke noget prob l em - så l ænge de udmønter s i g i øget

omsætn i ng .

For de få og spredte forskere , som b e s kæftiger s ig med

bø rne- og ungdornskul ture l le prob l eme r , er børnene og de

unge fa s c i nerende , de l s fordi de gennem de r e s handl inger

perspektive r e r prob leme r i nut idens s am fund , d e l s fordi

børnene s og de un ge s mods tand s s trategier i dag ser ande r­

l ede s ud end dem , forske rgenerationen s e lv h ar op leve t og

været bærere af som un ge . Hvi s se lvforva l tn i n g e r det ak­

tue l l e kodeord for unge , s å levne s der ikke me gen p l ad s t i l

den s o l idar i sk e forsker og pædagog - e l l e r g Ø r d e r ? Hvor­

dan forho lder forskerne o g formid l erne s i g t i l a l l e de an­

dre , for hvem ungdornmen e r et prob l em? Hvad s k a l vores vi­

den bruges til ? Lige nu er det held i gvi s ikke s å s tort et

prob lem , for den ek s i s te rende , konk rete viden er endnu

mege t s predt og l i det omfat te nde . Men vi må j o h ave det med

i vo re ove rve j e l s e r , som p rob l em og program fo r arbe j de t .

Re f l e k s ion o ve r den mu l i ge brug a f vor viden må nødvend ig­

vi s hØre til k e rnen af vo r t a rbe j de . Uden at l ade o s for ­

lede t i l en a s k e t i s k berØringsangst ove r for v i rkeligheden

af frygt for "mi sb rug" a f vor e resul tate r . Men hvi s vi ved ,

2

hvor for bØrne- og un gdomskategorien er et prob l em , fo r hvem

den er det og på hvi lken måde , så kan vi o g s å f i nde ud a f ,

hvor vi s e l v ønsker at s t å . Og de rud fra må vi udvik l e vore

me tode r o g teorier .

Sympo s i e t var s tøttet med midler fra S tatens Human i s ­

t i ske Forskningsråd o g f r a Aarhus Un i ve r s itets For skn i n g s ­

fond . Begge d i s s e organer s k a l h e r have t a k f o r støtten

t i l in i t i at i vet .

I udgive l sen her gengiver vi de foredrag , som vore ude n­

l andske gæs ter holdt s amt Jo i Bays oplæg fra sympo s i e t s

anden del . Vi har skønnet , at d e t v a r vigtigst o g me s t g i ­

vende at f å denne de l a f mate r i a l e t freml agt fo r e n brede­

re k reds . Re s u l taterne a f det e f te r fØ lgende seminars ar­

be j de l å hovedsage l i g i en e tabler ing af nogl e fØrste kon­

takt f l ader og i de uforme l l e grupped i sku s s ioner . Og sådanne

e r som bekendt van s k e l i ge at re ferere . Men d i s k u s s ionerne

centre rede s i g omk r i n g de probl ems t i l l i n ger , s om vi på for ­

hånd havde antyde t :

Kan man skabe en forskning i un gdomskultur , s om har et

fri gØrende s i g te , og som samtidig rummer pædagog i ske mul ig­

hede r ? Dette hovedspØrgsmå l er centralt i en t id , hvo r den

f Ør s te gene rat ion af bØrn , s om er vok set op inden for in­

s t i tutionern e s ramme r , nu skal til at ' op f i nde ' deres e get

l i v - et l iv hvo r ung e s f remtidsperspektiv er ændret kva l i ­

tat ivt på grund a f n y tekno l og i , permanent arbe j ds løshed o g

krigs trusler . E t l iv , hvor ungdornmen e r gens tand f o r inten s e

po l i ti ske drØ f te l s e r , men s unge hver dag margina l i seres sam­

fundsmæs s i gt . I denne mod sætnings fyldte t i lvære l s e antager

kul tur en stadig mere central p l ads . Det gælder såve l det

mas s eproduc e rede med iekons um som ung e s e gne udtryk . Set på

denne b aggrund b l iver det centra l t ' fo r s kning smæs s i g t at få

a fk laret o vens t ående hovedspørgsmå l , s om i sig rumme r så­

ve l en æstetisk som en pædagogisk dimens ion .

Det var arrangØrgruppens fo rmål med s ympo s i et at klar­

lægge s pe c i e l t d i s s e to dimens ioner vedrørende ungdomsk��-

3

ture rne , samt at få diskuteret te o re t i s k e o g me t o d i s k e

probl emst i l l i n ge r i det f r emt idige emp i r iske a rb e j de , her­

unde r muli ghederne for et forskn ingsmæssigt s a m a r b e j d8.

Den hidtid i ge danske ungdomsfo rskning har især koncen­

treret sig om uddanne lses- og a rbe j ds ( l Øsheds ) forskning .

Nog l e få soc i o l oger h ar undersØgt unges brug a f voksenor­

ganiserede kulturti lbud. Men vi savne r herh j emme en egent­

l i g forskning vedrØrende ungdomskultur : Hvi lken be tydning

har den organiserede kultur for de unge se l v ? Hvad er vi l ­

k årene f o r og betydn ingen a f d e se lvo rgan iserede ungdoms­

kulturer? Hvis man som forsker tager de kul ture l l e udtryks

brugsværd i som udg angspunkt for sine analyse r , kan det synes

ufrugtbart at ske l ne skarpt me l l em masse produc e r e t og se lv­

produc eret k u l t ur ( samt de hert i l kny ttede forest i l l inger

om ' besmi ttet ' over for ' autent isk ' l ivsst i l ) , samt uho ld­

bart a t drage genera l ise rede slutn i n ger om unges sub j ek­

t ive i nveste r i n ge r i deres kulture l l e aktivitete r . Me get

taler for , a t disse invest e r inger kan var i e r e stærkt a l t

e f te r d e konkr ete unges køns-/kl asse-/ l agst i lhØrsforho ld ,

regionale b e t i nge lse r , etc .

Som det ses , r umme r a l l erede en indl edende a fsØgn ing a f

ungdomskultur e rnes æstetik o g deres f r i gØrende potent i a l e r

kl are pæda gog i ske aspekter . Ungdomskulture rnes st i gende b e ­

tydning i de unges l i v m å i hØj g r a d t o l k e s som e t mere

e l ler mindre sk j ul t oprØr mod inst i t u t ionernes tyrann i . Som

et krav om se l vbestemme l se . Kan vi , der o f test pr imær t har

en insti tut ione l kontakt med de unge , a l l i gevel skabe støt­

temu l i ghede r for dem? Hvordan? Inden for hvi lke ramme r ? D is­

se spørgsmå l er yde rst påtrængende for os som fo rskere og

formi dlere på e t tidspunkt , hvor den e levso l idar iske erfa­

r ingspædagogik har vist sine begrænsn i n ge r , o g hvo r der

derfor på uddann e l sesområdet ses tendense r til t radit iona­

l iser ing frem for pædagog isk nytænkn ing .

Som forskn i ngsf e l t rummer ungdomsku l ture rne sål edes en

række v i g t i ge prob l emsti l l inger , som man i Engl and og Vest­

tysk l and har unde rsØgt ud f r a fo rske l l i ge teore t iske og me ­

todiske t rad i t i oner . Mens de enge lske subkulturteorier spe­

c i e l t har konc entreret sig om de se lvorganiserede ungdoms-

4

kulturers æstetik og fork l aret denne på basis a f struktura­

l istisk orientere t , soc iologisk teo ri , har man i de vest ­

tyske narc issismeteorier især studeret tendenser i ' a lmin­

de l i ge ' un ges kul ture l le ad færd ud fra psykoanalysens be­

grebe r , samt diskuteret de pædagog iske impl ikat ioner i æn­

dr ingerne i de un ges soc i a l isationsbet inge lser .

Disse to f o rskningstrad i t ione r blev på symposi e t repræ­

senteret ved foredrag a f Mi c a Nava og Dick Hebd ige fra

Engl and , samt fra Vesttysk land E lke Jost ies o g He lmu t Hart­

wig ( se for fat terbiogra f i ) . Det var hensi gte n , at fo redra­

gene skul l e b idrage til en diskussion om en mul ig formid­

l ing me l l em de to angrebsvink l e r , samt lægge op til re ­

f l eksion ove r disse teo ri ers brugbarhed for en dansk ung­

domskulturforskn ing . De teore tiske og metod iske st i l l inger

blev k l ar t trukket op , men a f spro gtekn iske , t i dsmæssige -

og sikke rt t i l l i ge princ ip i e l le - grunde resulte rede sym­

posiet ikke i nogen egent l i g formid l ing .

Det var nu he l l e r i kke at forvente , og gæste fore l æsn in­

ge rne og den åbne udgang på d iskussionen me l l em englænde re

og vest tyskere kom på denne måde t i l at virke be fordrende

for fordoms f r i e diskussioner unde r symposiets anden de l -

d iskussione r , som i hØ j grad lod sig inspi rere a f de uden­

l andske gæs t ers prob lemformuleringe r , men som også erkendte ,

at de enge lske og tyske " sko l edannelse r " ikke har udvik l e t

forskn ingsmæssige t ry l l e formulare r , og at e n dansk ungdoms­

kulturforskn ing i vid udst rækning må udarbe j de sine e gne

overo rdnede teser på basis af konk rete unde rsøge lser a f

dansk ungdomskultur .

S ådanne undersøgelser får nu glæde l i gvis bedre vi l k å r

herh j emme . Statens human ist iske Forskn ingsråd ( SHF ) , Statens

samfundsvi denskabe l i ge Forskningsråd ( S S F ) og P l anlægnings­

rådet for Forskn ingen ( PRF ) har t i lsammen udde l t 3 sen ior­

s tipendi e r inden for det ungdoms kulture l l e for skningsfe l t .

S t i pendierne e r b l evet besat pr . 1 . 8 . 1 9 8 4 , o g de 3 pro j ekter

dre j er sig - i st ikordsform - om :

5

l ) en s o c io l o g i s k unde r søge l s e a f vek s e l virkningen me l lem

ungdoms kul tur og s am fundsmæ s s ige påvi rkn ings faktorer. Omfat­

ter b l.a . en s pØrge s k emaundersøge l s e b l andt unge i tre lo­

kalområder . S t i pend i at : mag . art . L i l l i Z eune r .

2 ) " Mandekultur i opbrud " . Under s ø ge l s e a f hv i lken betyd­

ning k r i s en h ar h a f t for forvandl ingen af danske rockerku l ­

turer f r a ungdomme l i ge udgave r a f mandl i ge a rb e j deres kult ur

ti l at b l ive e n s ubkulture l gadeku l t u r . Den emp i r i ske �e l a f

pro j e k tet ud føre s i KØbenh avn s - område t . S t ipendiat : c and . mag

Jo i Bay .

3 ) " Ung e s hverdagsæs t e t i ske kul turprodukt ion " . Teore t i s k

og emp i r i s k unde r s øge l s e a f , hv i l ken brug sværdi e g n e æste­

t i ske udtryk h a r for " alminde l i ge " unge i en t i d , hvor kon­

s tant ungdoms arbe j d s l øshed gØr det " arbe j d s fr i " l i vsper­

s pektiv til d e t me s t re a l i s t i ske . P r o j ektet i ndbe fatter en

l oka l undersØge l s e i Arhus med udg ang s punkt i en ungdoms­

skol e/ungdomsk l ub . S t i pendiat : c and . mag . K i r s te n Drotner .

Herudove r har SHF vedtaget gene re l t at oppr i o r i tere det

ungdomskulture l l e område ( dog ikke s om e t dec idere t forsk­

nings i n i t i a t iv ) . Her s åve l s om i SSF vil man s e ve l vi l l igt

også på andre pro j ektans øgninger i nden for omr åde t i de

næste tre å r , l i ge s om koordinerende mØder o g s ympo s i e r for

ungdoms kul t u r f o rs ke re vil b l i ve s ø gt f remme t . D e materie l l e

o g i n s t i t u t ione l le r ammer f o r e n mere kont inue r l i g ungdom s ­

kultur forskning i Danmark begynder s å l ed e s l a n g s omt at tage

f o rm . Det er s å op t i l o s selv at ud fy lde dem med perspekt­

ivr i ge pro j ekter - de t bedste argument f o r s kabe l s e af e n dn u

bedre rammebe t i nge lser .

God a rbe j d s l y s t!

Arrangements gruppen : K i r s t en Drotner

Henrik Kaare Nie l s en

Janek S z atkowski

6

MICA NAYA:

DEN SOCIALE ORDEN - PIGER OG FRITIDSTILBUD

SÆ RT RÆK VED UNGDOMMEN

I gennem de si dste 15 å r e r arbejdet me d at forstå og ana­

lyse re kvin dens so ci ale p os i t i on me d dens forske l l i ge sæ r­

t ræk komme t et bety de l i gt stykke vej . Kvinde rs h isto rie ,

de res arbe j de , de res e rf aringe r og re l at i one r e r b le vet

nØ j e unde rsØ gt . I de n samme pe ri ode e r de r f remkommet en

de l fo rskning om de t sæ r l i ge ve d un ges si t uation . F o rsk­

ning i de res k u l t u r , k l asse forske l le , de res forho l d t i l

arbe j dsmarke de t o g i de h isto riske fo r an dri n ge r , b a rn dorn­

men og ungdornmen som soci a le konst ruk t i one r h ar un de rgåe t .

SkØnt dette a rbe j de ove rve j en de h ar h andlet om dren ge -

almi n de li gvis hvi de arbejde rdren ge f r a by område r ( Corrigan ,

1 9 7 9 ; McRobb i e , 1 9 8 0 ) - e r de r dog ogs å un de rsø ge lse r , de r

h a r beskæ ft i ge t s i g me d de sæ rli ge t ræk , de r gæ l de r for

unge p i ge r . I de t store og hele er drenge og p i ge r do g

b leve t beh andlet som sep arate stø r re lse r . I bedste f a l d

e r drenge o g p i ge r b le ve t sammen l i gnet , o g man h ar sti l le t

de res forske l l i ge positione r som sub j ek te r i en voksen

ve rden op mod h i n an den . Men t i l fo rske l f r a studi e r af

kvinde r og mænd , e r de rnagt re l at i one r , som f o rb i n de r o g

de fine re r drenge og p i ge r som adsk i lte k ate go rie r , ten­

dentie lt b le ve t ude l adt .

M an h ar ant age t , at drenge og p i ge r som unge mennesker

h ar i dent iske re l at i on e r til alde r og voksenve rden . På

t rods a f de t f ak t um , at un gdornmen e r e rkendt som en so c i a l

konst ruk t i on , h a r man ant aget , a t forske l len me l lem unge

p i ge r og voksen ve rdenen e r den s amme som me l lem un ge drenge

og voksenve rdenen . Ungdorn i re l a t i o n t i l vo k s e n ve r de n e n e r

b leve t fo rstået som e n k ate gori , de r ikke e r op de lt af for­

ske l l i gh e de r i køn , r a ce og k l asse , me d an dre ord af al le

de forske l l i ghe de r , som vi umi dde lb art er opmæ rksomme p å

i n de n fo r k at e gori e rne unge o g voksne . Men sådanne fo rho l d

k an ikke b are t ages som givne . Af b å de vi densk abe l i ge og

7

p o l i t i ske g run de må de p rob lemat i s e re s . De spø rgs må l , de r

vi l b live re j s t h e r , vi l dre j e s i g om , h vo rvi dt fo rs ke l­

l i ghe de r i a l de r , k l as s e og race h ar de n s amme b ety dn i n g

for kvinde r s om fo r mæn d . H vi s det forh o l de r s i g s ådan ,

hvad e r de t da fo r f ak t o re r , s om får re l at i on e rne t i l at

var i e re ? K l as s eb agg run de n h ar fo r eks empe l være t en bety d­

nings fuld f ak t o r for opde l in gen af kvinde r un de r nogle

h i s toriske vi lkår . E r de r po l i t i ske i mp l i k a t i one r i di s s e

forske l l e ? H vo rdan k an man p å s amme t i d gØ re di s s e ad- , ·

ski lte , men også t vær- gående re l at i on e r ti l gens t an d for

an aly s e o g un de rs ø ge lse ?

S t udie r af unge menn e s k e r h ar focus e re t på dem s om e le ve r

og s tu de n te r i re l ation ti l uddanne ls e s i n s t i t ut i one r , s om

arbe j de re , s om f o rb ruge re a f vare r og unde rh o l dn i n g , s om

k rimine l le og afvige re , s om me dlemme r af en un gdomsk ult u r .

Ud f r a di s s e s t udi e r f remkomme r de r e t b i l le de a f en mæn g­

de f o rske l li ge ure ge lmæs s i gh e de r , s om vi s e r o s , at un g­

dommen e r en eno rmt vari e re t k ategori og e t s æ rl i gt p ro­

b lem . I kke alene k an man ikke b li ve e n i ge om , hvi lke al­

de rs gruppe r , de r udgØ r " ungdomme n " ( hvi lket b l . a . vi s e r

s i g s o m forsk e l le i al de rs græn s e r fo r b i l let- rab at te r , ud­

danne ls e s s tø t te , i n dgåe l s e af ægte s k ab og s te mme ret ) . Un ge

menne s k e r b li ve r ogs å mo dsætnings vis de fine re t s om grund­

p i l len for mo de - og mus i k i n dus t rien , og s om n og l e , de r h ar

b rug for ve j ledn in g , kon t ro l og uddanne l s e . De f o rdomme og

op f atte l s e r a f un ge menne ske r , s om domine re r på et g i ve t

ti dspunkt , e r i k k e kon s t an t e . D e s k i fte r i re l at i on t i l

foran dringe r på s amme måde s om o gså b e s t emme lsen o g den

s t ruk ture l l e p l ace ring a f un gdommen gØ r det .

Sål e de s f rems tår de r n u , un de r k ri s en o g arbejds l ø s ­

he den , e t an t a l nye k arak te ri s t ik a ve d ungdommen . Et af

de me s t s låe n de t ræk e r , at un ge menne s ke r , s om e r uden

b eskæ f t i ge l s e e l le r an s at i be skæft i ge l s e s p ro j ekte r ( de t

e r s om rege l arb e j de rk l as s en s un ge ) , e r a fhæn gi ge a f de res

f ami l i e s indkoms t i h i dt i l us e t l an g p e r i o de . S om fØ lge

af , at den s k o le p l i gt i ge pe riode b l e v udvi det i de t i dl i ge

l 9 7 0e re , og af ung doms - " garan t i " - p ro g ramme r s amt arb e j ds-

8

lØshe den , e r de r rent f aktisk s ket en fo r læn ge ls e af b arn­

dommen . Af un ge menne ske rs afhængighed af fo ræl drene s kon­

t ro l og an s var . De forske l l i ge un de rsøge ls e r a f re ge rings ­

programme r h ar he lt un dladt at be rø re , hvordan p rogramme rne

ø ve r indflyde l s e på fami l i ens o rgan i s at i on o g Økonomi .

S vække l s e n a f den un ge s mate rie l le magt h ar fø rt t i l e n

s vække lse a f de res bety dning s om fo rb ruge re . I og me d at

så få j ob er le dige , b l i ve r " vok sen " adfærd og et " s mart "

uds eende i s t i ge n de grad i rre levant . Mul i ghe de rne for at

flytte h j emme f r a , for at re j s e ( en dog b are ind t i l by­

mi dten ) b li ve r færre . Ikke a lene er un ge menne ske r i s t i ­

gen de g r a d adsk i l t fra arbe j dsmi l j Øet , og f r a a t h ave egne

fin an c i e l l e re s s o ur ce r , de e r også b un de t ti l de nærme s te

g ade r o g de re s s kole- og f ami l iemi l j Ø .

Denne i n f ant i l i s e rings p roces h ar fo rØ get den re l at i ve

betydning af de uforme l le akt iviteter og de re l atione r , de r

k an udvik les på gade rne, i f rit i den , i un g doms k l ubbe rne o g

i h j emme t ( S . Frith , 1 9 8 1 ) . D i s s e akt i vi tete r o g re l at i one r

e r s t rukt ure re t på en an den måde en d de , de r e r forb un de t

me d arbe j de t , forb ruge t o g uddanne lsen . N å r v i un de rs ø ge r

dem , k an v i k aste lys ove r de kØn s - og gene rat ions spe c i ­

fikke p rob leme r , s om ikke b li ve r syn l i ge i de Økonomi ske

og uddanne l s e spo l i t i s k e s t udie r . Un ge s g adekultur e r re l a­

t i vt upåvi rket og uafhæn g i g af de vok snes indflyde ls e , og

s å l e de s afs l ø re s re l ation e r inden for un gdoms k atego rien .

Det ak tue lle Økonomi s ke k l ima f remtvinge r e t behov for en

me ge t næ rme re an alyse af de unge s ak t i vitete r i h j emme t

og d e re gule ren de mek an i s me r , d e udsættes for h e r . S om un­

de rsøge lses område h ar de un ge s h j emme li v s j æ ldent være t

bet ragte t s om vi gt i gt , hve rken i f ami l i e - e l l e r un gdoms ­

un de rsø ge ls e r . I modsætn ing he rti l h ar byens g adek ul t ur

i en pe ri o de være t et hove dområde fo r un gdoms s o ci o l ogien

(Wi l l i s , 1 9 7 7; Hal l & Je f fe rs on , 1 9 7 6 ) .

De t vi l le de r f o r væ re fe j l agtigt at hævde , at den akt u­

e l le s ammenhæng me l lem arbe j ds løshe d , optø j e r o g k ri s e

a lene e r års agen t i l de n nuværende inte re s s e for unge me n­

neske r og f ri t i ds l i ve t . Denne inte re s s e h ar en me ge t l an g

h i s torie . Ikke de s t o mi ndre k an vo re dages p o l i t i s ke vi lkår

9

gi ve os nye må de r at beskæft i ge os me d di s s e emne r p å . De t

b li ve r mul i gt teo re t i s k at pos t ule re forb i n de l s e r me l lem

gadekulturen , f ri t i ds t i lb ud til unge og de måde r , hvorp å

unge s adfærd re gule re s i f ami l ien . Denne art ike l vi l cen­

t re re s i g om kØn s spe c i fikke forske lle i n den for di s s e

fe lte r .

UDVIKLINGEN AF A RBEJDET MED UNGE SOM ET FRITIDSTILBUD

De t e r s e lvfØ l ge l i g ikke læn ge re nyt at gØ re opmærk s om på ,

at bekymrin gen f o r de unge s syn l i ge t i l s te de væ re l s e p å

gade rne i k ke e r en bekymrin g for de un ge i al almi n de l i g­

he d , men e r en bekymring fo r unge mæn d f r a arb e j de rk l as ­

sen . I den pe ri o de , hvor s amfun de t un de rgik h as t i ge for­

an dringe r me d urb an i s e ring og s o ci ale ornroke ringe r , ud­

t rykte m an bekymring fo r de s n avs e de og urege rl i ge bØ rn .

Dette var i n den den tvungne uddanne l s e b le v gennemfø rt i

de t 1 9 . å rh un dre de . De t var i hove ds agen en bekymri n g , s om

gj al dt drengene (Mayhew , 1 9 6 8 ; S te dman Jone s , 1 9 7 6 ; Gi l l i s ,

19 7 4; Walvin , 1 9 8 2 ; P e ars on , 19 8 3 ) . Forsøg p å at s t ruk t u­

re re f r i t i den o g ret l e de de ure ge r l i ge unge f r a a rbe j de r­

k l a s s en i de re s mo ralske udvi k l i n g var - i s l utnin gen a f

de t 1 9 . å rhundre de og b e gy n de lsen a f de t 2 0 . - i de t s to re

og he le re t te t mod unge mæn d ( B l an ch , 1 9 7 9 ; Gi l l i s , 19 7 4;

Thornp s on , 19 7 5 ) . I n ut i dige s k i l dringe r af ungdornmens s ub­

kulture r , arbe j ds lØ s h e d og ungdorns optØ j e r e r p i ge rne s om

re ge l usyn l i ge i b i l l e de t a f unge . S om B l an ch h ar udtryk t

de t : " Ungdom e r et b e g reb me d s tærke mas k u l i n e og k rimi­

ne lle bibety dn i n ge r " ( 1 9 79 , p. 10 3) .

U dvik li ngen a f arbejde t me d unge menne ske r uden fo r de t

fo rme lle skole s y s tern i dag k an s to rt s e t f o rto lkes s om en

reakt ion p å di s s e mas k uline o g k rimine l le konn ot at i one r .

I s lutn ingen a f de t 19 . århun dre de b le v arbe j de rk l as s ens

bø rn , me d i n d fø re ls e n af den tvungne s k o le g an g , p l ace ret

om f r a at h ave væ re t p rob lemat i ske og fo rs ty rren de s k ab­

n i n ge r til at være s k o leun g dom . Gi l l i s ( 1 9 7 4 ) h ar antyde t ,

at de t var i denne periode , at den s o ci a le k ategori "ungdom"

10

ops to d . De t e r også på de tte ti ds punkt , at vi finde r de

frivi l l i ge un g dornso rganins at ion e r o g k l ubbe r , de r funge ­

rede som e t s upp lement ti l sko le uddanne lsen . I ti l læg t i l

den re l i gi Ø s e og mo ralske re t le dning t i lb Ø d de også en

s l ags uden - fo r -sko le t i d opsyn , s om blev l e de t af me dlem­

me r af k i rken og af mi dde lk l as s en .

En g run dlæ gge r af " A rbejde rne s Drenge-k lubbe r " ( The

Wo rk i ng Boy s ' C l ub s ) s k re v i 1890, at k l ubben t i lbØ d " s un d

f ri t i d" fo r dem , de r e l le rs s ikke rt k un vi l le have " on de

og ne dvæ rdigen de f o rnø j e ls e r " ( citeret e fte r S imon , 1974, p . 70). Må lsætn i n gen f o r " D rengene s B r i g ade " ( The Boy s'

B r i g ade ) lØd i 1883 sålede s : " Udbre de lsen a f K r i s t i Ri ge

me l lem drenge , udvi k l i ng af ly di ge vane r , hØ f l i ghe d ,

di s c i p l i n , s e lvre s pek t o g a l t de t , de r pege r f rem mo d en

s an d k ri s ten man di gh e d " ( ci t . ib i d , p . 64). B l an ch (1979) argumente re r fo r , at de r i løbe t af denne pe riode i s t i­

gende g rad b le v anvendt tvangsmetode r ti l at un de rt rykke

g adens s ub -k u l t u r , og at de un ge s f ri t i d b le v k on t ro l le ret

ve d , at man k an al i s e re de dem ind i " fri t i ds - t i lbud" . De

f le s te af di s s e ti lb ud var akti vite te r , s om ikke b lot var

moralske og re li giØ s e i de re s indho l d , de var o gs å åben­

ly s t mi l i t ante . De h avde s om fo rmål at udvik le en "korps ­

ån d" , s om man an s å fo r i sørge l i g grad at være f r aværende

hos de f at t i ge . M an s at s e de på patrioti s me og dis cip lin .

B ag di s s e t i lb ud lå de r et fors ø g på at ops aml e de p rob le­

me r , som gade uo r den og k rimi n a l i t e ten g av b lan dt dren ge

f ra arbe j de rk l as s en . E t y de r l i ge re mål var bekæmpe l s en af

de t s ubve rs i ve arbe j de , s om b le v udfØ rt i a rbe j de rnes

s o ci a le og po l i t i ske k l ubbe r . T i lb uddene til un gdommen

var sålede s et led i en me ge t stø rre b e s t ræbe ls e på at

s k abe en mo ralsk og s o c i al enhe d . B ri an S imon (1974) kon­

k l ude re r , at un gdornsbevæge ls e rne , s om b le v oprettet i s l ut­

n ingen af de t 19. å rh un dre de var en " re ak t i on på en bestemt

p e ri ode s p rob leme r , på en særl i g truende k ri s e " ( p . 71). Arbe j de t s må l var i ove rve j en de grad at " beskytte den

rådende o rden i K i rken og S t aten ve d at påvi rke mas s e rne s

vane r , mo ral og pol i t i ske an s vars fø le lse , hvi lket se lv­

fØ l ge l i g betØ d fØ j e l i ghe d " ( E age r , 1953, p . 149 cite re t

1 1

e fte r S i mon , 1 9 7 4 , p . 6 1 ) . A rbe j de t s ø gt e at op f an ge og

p åvi rke drenge og un ge mæn d b åde fys i s k og mo ral s k . Un de r

di s s e oms tæn di gh e de r b le v t i lb uddene t i l ungdommen i s l ut­

n i n gen a f de t 19 . å rh un dre de kun re tte t mod p i ge r , n å r

man f an dt , a t de man g l e de f ami l iemæs s i g o g mo ralsk ove r­

vågn i n g og uddann e lse . De t te b le v k un ak t ue lt , enten hvis

de var flyttet h j emme f ra , e l le r hvi s de res e gne h j em b le v

b e t ragte t s om ude af s t an d t i l at va re t age opgaven . M an

fø lte , at de behøve de ikke b lot op lærin g , men ogs å b e s kyt­

te lse fra de fri s t e l s e r , s om de re s " fo r t i d li ge " f i n ansi­

e l le f rihe d k unne udsætte dem for ( Dyhous e , 1 9 8 1 , p . 1 0 5 ) .

P i ge rne b l e v o gs å t i lb udt særl i ge p ro gramme r , n å r m an f an dt ,

at de b age ft e r var i s t an d t i l at b i drage t i l at ci vi l i s e re

arbe j de rk l as s e n ve d at vi de re gi ve de re s nye rh ve rve de b or­

ge r l i ge husge rn ingsevne r og re l i gi Ø s e væ rdie r t i l de re s

e gne " de moral i s e re de " og " ut i l s t rækk e l i ge " f ami l i e mæs s i ge

omgive l s e r . ( N ava , 1 9 8 4; Dyh o use , 1 9 8 1 ) .

I den fø rs te de l a f de t 2 0 . å rhundre de b le v vægten i ar­

be j de t i p i gek l ubbe rne l agt på at udvi k l e mode rsk ab s fæ r­

di ghe de r , som man f an dt var unde rudvik le de . De t var en

pe riode , hvo r den dårl i ge mo de r o fte b le v h o l dt an s varl i g

for den b ri t i s k e race s o g de t b ri t i ske impe riums f o r f a l d

( D avi n , 1 9 7 8; B l an ch , 1 9 7 9 ) . I de t s t o re o g h e l e v a r t i l­

b uddene ti l p i ge r do g ove ralt mi nimale s ammen li gn e t med ,

hvad de r b le v t i lb udt drengene . B l an ch h ar b e re gne t , at

i B i rmin gh am i 1 9 1 3 , var ant al le t af p i ge r, de r de l t o g i

S t reet Ch i l dren's Un ion-k lubbens ak t i vi t e r , ca . l% ( 1 9 79 ,

p . 1 1 7 ) . Ve d den l . ve rden s k ri gs afs l ut n i n g var de t s t adi g

up as sende fo r p i ge r o g kvinde r at b ruge de re s fri t i d uden

fo r h j emme t , f ami l i e n s a f l ukke de s fæ re .

S i de n h ar arbe j de t me d f r i t i ds t i lb ud t i l un gdommen

uden afb ry de l s e væ re t i n dre t t e t p å at ø ve en e l l e r anden

form for opsyn me d de f at t i ge s og arb e j de rk l as s e n s un ge

- særli gt i by områ de r . T i lb uddene h ar ogs å s ø gt at t ack le

oppos i t ione l le k u l t u re r og potent i e l k rimin a l i t e t .

1 2

" I 1 9 2 0 rn e og 1 9 3 0 rne ans å man t i lb uddene t i l ungdorn­men s om en s l ags fo rsvar mod fatti gdom , dep re s s ion og sygdom , og s om e t forsØg p å at f rems k a f fe en s arn­menhæn g i e t s am f un d , hvis værdi e r i vi dt omf an g b le v op f at te t s om true de " . ( HMSO , 1 9 82 , p . 4 ) .

Det betyde r ikke , at må l e t me d denne rek rutte ring af de

" un de rp ri vi l l i ge re de " al t i d b lev n åe t .

B l an ch ( 1 9 79 ) peger p å , at de t i den fø rs te h a l vde l

af å rhun dredet ove rve j ende var bø rn f r a de me re ve ls t i l ­

le de o g re spek tab l e de le a f arbe j de rk l as s en og de t l ave re

me l leml ag , s om gik i k l ubb e rne . Og de t på trods a f , at

" bØ rnene af u f aglærte e l le r de lvi s faglærte foræl dre ble v

an s e t for at h ave de s tø r s te behov" ( p . 1 1 6 ) . P e a r l

Jeph cot t b ek l a ge de i 1 9 5 4 ( p . 1 1 0 ) , at un gdorns o rgan i s a­

t i one rne m an g le de e vne ti l at t i l t række b arne t , s om var

un de r gennems n i t te t , fra de h j em , hvori vi lk å rene ogs å

var " un de r gennems n i t te t " . Hun besk ri ve r di s s e bø rn s om

' l urve t k lædt ' , ' mentalt s lØve ' , ' fØ le l s e s mæs s i gt us t a­

b i le ' , ' udi s cip l inerede ' og ' h alvk rirnine l le' . Og h un fort­

sætte r me d at hævde , at di s se bØrn komme r fra utrygge og

glæde s lØse h j em , hvo r ingen gide r gø re noget me d nogen

form fo r rege lmæs s i ghe d . Man k an j o un dre s i g ove r , at

s ek s ue l le udske j e ls e r ikke er me d i hen de s farve r i ge b e­

sk rive ls e r .

I denne s ammenhæn g udmærke de f o r f at t e rne t i l Alb e rmarle

rappo rten ( HMSO , 1 9 6 0 ) s i g ve d at ins i s tere p å , at ti lbud

ti l ungdornmen " ikke var noge t negat i vt : en måde at " h o l de

un ge rne bo rte f ra gade rne " på e l l e r " ho l de dem borte f r a

p rob l eme rne " ( p . 3 5 ) . D e argumente re de for , a t s t aten

skulle t i l ve j eb ringe f aci l i tete r fo r de unge , s om ikke

drog nytte af de f aci l i te te r , de r var t i l rå di ghed for

unge un de r uddanne lse , s om b lev i uddanne l s e s s y s temet .

Ikke de s to mindre b l ev di s s e progre s s i ve syn spunk t e r fulgt

op me d henvi s n i n g t i l en s t i gende un gdomsk rimin alitet

samt ti l en s ti gn i n g i ant al l e t af unge i be folkningen ,

i særde leshe d un ge mænd , som fØ lge af e fte r- k ri gs " p uk len "

og en de li g a fs k a f fe l sen a f tvun gen mi l i tærtj ene s te . S å

p å denne måde s å ogs å denne rapport un gdoms a rbe j de t s om

1 3

et mi dde l t i l at bekæmpe e f fek te rne a f s kævhe de r o g t i l

a t k l a re p rob leme t me d " 2 0 0 . 0 0 0 unge mæ n d me l lem 1 8 og

20 å r , de r s k a l i n d i de t civi le l i v " ( p . 1 3 ) .

I 1 9 6 9 p ræsente re de en HMSO- rapport " Ung dom o g oms o rgs ­

arbe j de i 1 9 7 0 e rne " ogs å argurnente r imod en kus tode - t radi ­

t i on i un gdorns a rbe j de t , men un de r s t re ge de a l l i ge ve l be­

hove t for at e t ab le re kon t akter me d " t r ue de un gdorns grup­

pe r " s åve l s om fo r " integration af un ge i mmi gr anter " . I

den s eneste re ge rings rappo rt ( HMSO , 1 9 8 2 , p . 6 0 ) lægger,

man dog s tø r re vægt p å " k ulture l spredn i n g " o g " k o l lek:...

t i ve t s behov" e n d p å 1 inte grat i on 1 • Hø j s t s an dsyn l i gt e r

de tte e t re s u l t at a f et pres f r a etn i s k e mi nori t e te rs or­

gan i s at i one r .

S å s e lvom de r i dag f i n de s en b re d var i ation a f i n i t i ati­

ve r - l i ge f r a y de rs t t r adi t i one l le dre n gek l ubbe r o g un i­

forme re de f ri vi l l i ge o rgan i s at i one r t i l ufo rme l l e ungdorns ­

og beboe rhuse - s å fortsætte r un gdorns arb e j de t i 1 9 8 0 e rne

i det s tore og h e le s om en ikke- tvun ge n udvi de ls e af de t

fo rme l le s k o l e s y s tem , s om e t forsØg p å at k l are nogle a f

de p rob leme r , de r b l i ve r sk ab t a f arbe j ds lØshe d , nede r l ag

og l i gegy l di gh e d i sko len , " ut i l s t rækk e l i ge " h j em og po­

ten tie lt op rø r . En s t o r de l af de t me re p ro g re s s i ve un g­

dorns arb e j de h ar i de t s i ds t t i - år vi s t s i g g an s k e s uc ce s ­

rigt s om modpol t i l f rihe den p å g ade rne . M an ge un ge h ar

draget nyttet a f ti lbudde t om faci l i te te r , udfl ugte r ,

le j re , ti l s te de være l s en a f fors tående voksne i omgive l­

se r , de r var min d re s t rukture re de end s k o l e n . Et ti lbud

om et mø de s t e d b o rte fra f ami l iens be græn s n inger o g b o rte

fra gade rne . Alt de t te e r k onk re te l an dvindi n ge r . Ikke

de s t o min dre e r denne me re b l Øde p r ak s i s - type bundet t i l

e n op f atte l s e a f vi s s e gruppe r a f un ge s om nogle , de r h ar

behov for opsyn , be sky t te l s e og en f o rbe dri n g a f de re s

evne r t i l at k l a re dagen og ve j en .

N å r man s e r , hvordan un gdornsarbe j de t s t adi g h ar s om

mål at vinde un ge , s om kunne udgØre - e l le r s om rent f ak­

t i sk udgø r - e t p rob lem , s e s ogs å den ro l l e s om ungdorns­

arbe j det s t adi g s p i l le r i forb i n de l s e me d k on t ro l og til­

p asning .

1 4

Den mas s i ve forø ge lse a f udgi fte rne til j ob s k abe l s e s ­

ordninge r ( Yo uth Opport un i t i e s P rogramme s ) og s om de t

nye s te j ob t ræn ingskurs e r ( Y outh T rai ning S cheme s ) , i en

pe riode , h vo r de r elle rs er t ale om gene relle nedskæringe r

i den o�fentli ge s ektor , t j ene r t i l at un de rs t re ge dette

p e rspek ti v . I fØ lge dokumente r , som er s i ve t ud fra den

kon s e rvat i ve re ge rings s t rategi udvalg , s å var formåle t

me d j obt ræn i n gsk urse rne blan dt an det at f j e rne arbejds­

lØs e unge f ra gade rne for de rve d at min dske ris ikoen fo r

optø j e r og ut i l f re dshe d . De t f remhæve s , at " e f fekten af

lan gvari g arb e j dslØshed for un ge , me d henblik på holdning

til arbe j de og dispone ring for k rimi n ali tet og an dre for­

me r for s o c i al u ro , utvi vls omt gi ve r anle dn i n g til beret­

t i ge t bekymrin g " ( T ime O ut , 2 0 . maj 19 8 3 ) . Det sene s te

b evi s for de tte e r rege ringens planer om at f j e rne den

s upple ren de un de rs tøttels e fra de un ge , s om ikke øn s k e r

a t delt age i j ob t ræn ingskurs e r ( Guardi an , 6 . 8 . 19 8 3 ) . N å r

j e g henle de r opmærk s omhe den på di s s e ove rve j e ls e r , s om

li g ge r b ag re ge rin gens ungdoms foran s t altninge r , s å e r

det ikke fordi j eg vil anty de , at un gdoms tilb uddene udgØr

et mas s i vt app arat , hvi s eneste og bevi ds te mål e r k l as s e­

og gene rat ionsmæs s i g kont rol . At ville hævde , at un gdoms ­

arbe j de t k un - elle r p rincipielt - dre j e r s i g om at ove r­

våge un ge , e r at be gribe de t fo r snæve rt . De rve d glemmer

man at t age de t s man gfoldi ge mål i bet ragtn i n g , at s e de

forskelli ge og til t i de r indbyrde s mo ds t ri dende s t rategi e r

og h an dlinge r , s o m udfØ re s a f forske lli ge i n s t i t ut i one r

og i n di vi de r . For eksempel k an man ikke be t ragte s oci alar­

be j de rne s mo ds t an d mod arbe j ds p re s og - vilk å r på denne

måde . De re s engagement i k ampen fo r en poli t i s k organ i ­

s e ring , for a t forbe dre vilk årene og opn å s o ci al og poli­

t i s k f ri gØ re ls e fo r un ge , har være t bet ragteli gt , og k an

ikke k ate go ri s e re s p å s amme må de . Det e r do g alli geve l

nø dvendigt , i denne argument at i on s s ammenhæn g , at un de r­

s t re ge de f un damen t alt set re gule ren de o g t van gsmæs s i ge

t ræk ve d s t atens omsorg for un ge menn eske r , fo r p å denne

b aggrun d at k unne bely s e pigernes særli ge pos i t ion b å de i

o g uden f o r di s s e tilb uds rækk evi dde .

1 5

KØNSBETINGEDE FORSKELLE I UNGDOMSARBEJDET

Hvor dan p as s e r p i ge rne da i n d i denne an a ly s e a f un gdorns ­

arbe j de t s må l o g e f fekte r - e l le r ove rhove de t i n d i k ate­

go rien : un gdom? Det må fø rs t og f remme s t un de rs t re ge s , at

p i ge r og k vi n de r er margi n a l t p l ace ret i dagens un gdoms ­

a rbe j de . Som man måske k unne fo ruds e de t , e r oms o rgen for

p i ge r , n at i on alt s e t , l an gt un de r den for drenge . Thomp s on

rapporten s i ge r ,

" at for unge fy l dt 1 4 o g de rove r , an ty de r ken ds ge rning­e rne , at n å r de t gæ l de r me dlems k ab a f ungdoms k l ubbe r a f a l l e s l ags , s å e r de r fo rho l ds mæs s i gt f l e re drenge end p i ge r , omt ren t i forho l de t 3 : 2 . Og me d hen syn ti l de re s de lt age l s e i ak t i vi te te r og b rug a f f aci l i te te r , s å e r drenge ne me ge t me re iØj ne f a l de n de en d de tte for­ho l d an ty de r . " ( HMSO , 1 9 8 2 , p . 6 3 ) .

En !LEA r apport ( I nne r Lon don E ducation Autho r i ty ) f ra 1 9 8 1

vi s e r , at p i ge rn e s me dlems k ab af f r i vi l l i ge og lovb e f al e de

k l ubbe r i gennems n i t udgø r en t re dj e de l a f drengene s . Rap­

po rten pege r på et 5 0% f a l d i me dlems t a l l e t for p i ge r ove r

1 4 , o g p å den s vage s ti gnin g i ant a l le t a f drenge ove r

denne a l de r . Men s om Thomp s on r appo rten antyde r , s å give r

di s s e me dlems tal ikke n oge t finge rpeg o m t i l s te de være l s e ,

de lt age lse i ak t i vi tete r og b rug o g forde l i n g a f re s s our-

ce rne .

I nogle b l an de de k l ubb e r i London , e n do g i dem me d en

p os i ti v p o l i t i k ove r for p i ge r , er de r o fte 1 2 drenge t i l

l pige . F ak ti s k s k rive r C amden Youth Cornrni ttee Rapporten

"Out of S i gh t " ( 1 9 8 2 ) , at

" b l an det oms o rgs arhe j de er de t b e g reb , man b ruge r t i l a t besk rive , hvad de r i re a l i teten e r ove rve j ende , nogle g ange ude l ukke n de , arbe j de me d drenge . Det b l i ve r k a l dt " b l an de t " , fordi ingen f ak t i s k Øn s k e r a t ude ­lukke p i ge rn e . " ( p . 7 ) .

!LEA r app orten ( 1 9 8 1 ) h ar b e re gnet , at nogle amt e r b r uge r

he le fem g ange s å me get på dren ge s om p å p i ge r . ( p . 9 )

F ak t i s k e r p i ge rne s adgang t i l ak t i vi tete r o g f a c i l i te t e r

16

i man ge k lubbe r s å b e g ræn s et , at de t ikke e r urime l i gt at

an ty de , at den væs e n t l i gs te grun d t i l at e t ab le re en b l an­

de t k l ub , er at Ø ge k lubbens ti lt ræknings k r a ft på dren gene .

Kvinde r e r ogs å p l ace ret marginalt som a rb e j de re i un gdoms ­

arbejde t . M an h ar be re gne t , at k un 25% a f de t fuldti dsbe­

skæ f t i ge de , lønn e de pe rson ale er kvinde r . På le de l s e s ­

n i ve au e r t a l l e t ne de omkrin g e l l e r un de r lO% ( HMSO , 1 9 82) .

De f le s te uddanne lse skurs e r tage r k un l i dt hensyn ti l te­

mae t omk ring arbejde t me d piger (Working w i th G i r l s , n r .

1 4 , 1 9 8 3 , p . 2 ) , o g den seneste Thomp s on r app ort ( HMSO ,

1 9 82 ) e r - s e lvom den har b rugt et mi ndre a fs n i t på ar­

bejde t me d p i ge r - b leve t k ri t i s e re t for , i den øvri ge de l

a f rapporten

" ikke på en gennemg riben de måde at re f lekte re kvinde r­ne s og p i ge rnes syn spunk ter og behov . . . . Rapport­sk rive rne - en g ruppe be s t ående hove ds age l i g s t a f mæn d - h ar p roduce re t e t dokument , s o m vi s e r et me ge t man dl i gt syn p å , hvad ungdoms arbejde t e r og kunne være . " ( J an e t P araskeva Hunt , cite re t e fte r Working with Gi r l s , nr. 1 4 , 1 9 8 3 , p . 15 ) .

N å r man forb i n de r di s s e bevi s e r p å p i ge rn e s og kvinde rnes

un de rrepræsen t a t i on me d de n t i dl i ge re fremfø rte an aly s e

a f un gdoms arbejde t s udvik l i n g , s å f rems t å r de r nogle

spørgsmål og konk lus i one r . Hvi s un gdoms a rbejdet rent

f ak t i s k i ove rveje n de grad er e t s va r p å " k rimine l le

t i lbØje l i ghe de r " hos " un ge " , s å e r de t en fØ lge he raf ,

at p i ge r ikke h a r behov for s amme s l ags regule ring som

drenge . De t fØ lge r ogs å , at pige r ikke e r rigt i ge " un ge " .

Det e r to konk lus i one r , som vi l b l i ve uddyb e t hve r for

s i g .

H i s torisk s e t h ar p i ge rne udgj o rt et mege t min dre " g ade­

p rob lem" end drengene . P i ge rnes k rimin al i t e t h a r alt i d

være t me ge t l ave re end drengene s . P i ge r e r min dre uds at

for at b l i ve invo l ve ret i b ande r og optøje r , o g k on f ron­

t at i one r me l lem dem og de t fo rme lle s t ats apparat for lov

og o rden f i n de r k un s j æ ldent sted . P i ge rne vi l ogs å me d

1 7

min dre s an dsyn l i ghe d være p o l i t i s k mili t ante , t age de l i

vi rk s omhe ds ak t i o n e r og demon s t rati one r . H e r e r den s ene re

tids f re ds arb e j de en ærværdi g un dt age l s e . Som Wi l mott

( 1 966 ) nok så n a i vt e rk læ re de p å s i de l i sin a fh andling

" Ado le s cent Boys of E as t L on don " :

" I de t s t o re he le udgØr p i ge rne e t mi n dre p roblem for den vok sne b e folkn ing . De ls de r for , men ogs å fo r di vo re re s s ource r var be g ræn s e de , be s lutte de vi o s t i l k un a t l ade un de rsØge lsen dre j e s i g o m dren gene . " ,

Denne s ammenhæn g me l lem drenge s om et p rob lem o g den u­

li ge forde ling a f re s s o ur ce r og opmærk s omhe d , fin de r vi

ogs å hos Jeph cot t ( 1 9 5 4 , p . 1 16 ) , n å r h un p rote s te re r

ove r , at p i gek l ubbe rne o fte e r tils i de s at t i l fo rde l for

drengene , fo rdi " pige rne er min dre k ri mine l le " og ikke

h ar behov for at b li ve ho l dt fri a f p rob leme rne . De t

f rems t å r o gs å i Thomp s on rapporten ( 1 9 8 2 ) i den s min i ­

male dækning a f p i ge - dis k ri mi n at i onen , og i s ærde leshed

n å r den hævde r , at betegne lsen " arbe j de me d p i ge r" er

mi s vi sende , f o rdi den k unne fØre t i l de t i n dt ryk , at p i ­

ge rne var e t " p rob lem" for un gdoms arbe j de t ( p . 62 ) . En

komment ar , s om ikke l ade r t i l at h ave nogen syn l i g b e­

vi ds the d om , h vo rdan den p aradok s alt fo rmå r at ret fæ r­

di ggØre og s t adfæs te p i ge rn e s margin al i te t . Denne t i l ­

g angs vinke l må s e s i s ammenhæng me d den bet ragte lige be­

kymring , s om i gennem he le r appo rten udvi s e s o ve r for

raci s men i Englan d , og ove r for behovet f o r at hæge om

de t k ult ure lt s ammen s atte . Da pi ge r ikke b e t r agte s s om

et p rob lem , hvorimod s o rte unge s e s s om e t s å dan t , s å

får p i ge rne mi n d re opmærk s omhe d i r apporten og færre

fors l ag om f o rbe d re de t i lb ud .

N u e r de t ikke b are s ådan , a t p i ge r e r min d re op rø rske

end drenge , de beny t t e r sig ikke a f o f fent l i ge s te de r i

s amme uds t ræk n i n g . P i ge r e r e t mi n dre p rob lem p å gade rne ,

fordi de i o ve rve j en de grad e r me re omhy gge l i gt re gule­

re de i h j e mmene . Den magt , fo ræ l dre r h ar udøvet o ve r for

p i ge rn e s a d fær d , t i d , arbe j de og seks u a l i t e t , e r ikke

18

alene me re e f fektiv end den t i l s varende ove r for drenge ,

den e r fo rske l l i g he r f r a . For p i ge r - i mo dsætn ing t i l

drenge - h ar f ami l ien al t i d være t de t vi g t i g s t e s te d for

udøve ls e n af kon t ro l len . Dette er s e lvfø lge l i g et væ l di g

gene re lt uds agn , og se lvfØlge l i g h ar denne kon t ro l ikke

væ re t un i fo rm . K l as s ernæs s i ge og kulture l le vari atione r

e r b l ot i n den for Eng l an ds græn s e r bet ragte l i ge . Det e r

imi dle rti d s ådan , a t a rbe j de r-k l as s e p i ge rne - søs t rene

til dem , un gdoms a rbe j de t o ftest henvende r s ig t i l - b ruge r

me ge t me re t i d i h j emme t end dren gene , hvad en ten de s å

e r i s k o le , p å arbe j ds lØsh e ds un de rs tøtte l s e e l l e r i e t

j ob s k abe l s e s t i lb ud . P i ge rnes frit i d b ruge s o ft e s t i e get

h j em e l le r venin dens ( McRobbie , 19 7 8 ) , i mo dsætning til

dren ge , hvi s f r i t i d sn are re b ruge s p å o f fen t l i ge s te de r

- g aden , k l ubben , de t lok ale c a fete ria - uden a t l ave

noget . ( Co rri g an , 1 9 7 9 ) . P i ge r fra arb e j de rk l as s en fo r­

ventes ogs å at t age s tø rre de l i de t hus l i ge an s var o g

arb e j de . S om en engage re t s o c i a l arbe j de r i Lon don h a r

bemæ rke t :

" E t aspekt ve d p i ge rne s l i v , som var iØj n e f a l dende , var den i s o l ation , som nogle p i ge r leve r i , og den mæng de h us l i ge gø remå l , de må de lt age i . Mange p i ge r ses k un p å ve j h j em fra skole , i b utik særinde r , p å møntvaske ri e l l er i færd me d at p as s e yngre sØskende , hvad enten det e r i fe r i e r e l l e r om a ftenen . Næs ten a l l e p i ge r baby s i t te r , be talt e l le r ub etalt , for venner , n aboe r og s lægtn inge . Det vi rke r som om , de r ikke e r mange s o ci ale f ris tede r for p i ge rne . " ( ILEA , 1 9 8 1 , p . 65 ) .

P i ge rs seks ual i te t e r un de r l agt en me ge t me re omf attende

granskning og ove rvåge n f ra fo rældrene s s i de , og o fte

f å r de b are ikke lov t i l at gå ud , he l le r ikke t i l un g­

doms k lubbe r . S å l e de s vi ste en un de rs ø ge ls e , at 16% a f

p i ge rne i a l de ren 1 4 - 15 å r i sko l e r i det nordlige Lon don

aldrig gik ud om a ftenen uden foræ l drene , og at 33% k un

gik ud en g an g om ugen . De r , hvo r den moralske p anik ove r

p i ge r e r ops t åe t , og hvo r man h ar f un det en o f fentli g in­

s t an s ' in dt rængen p å f ami l iens område fo r ret færdi g , h ar

de t o ftest være t fo rdi fo ræl drene s auto ritet i h j emmet

1 9

og ove r s eks ual i t e te n h ar f remt rådt s om uti l s t række l i g .

D i s s e pås t an de b li ve r bekræftet a f Ann i e H uds on's forsk­

nin g i forh o l de t me l lem p i ge r o g s o ci al forvaltn i n ge rnes

pe rson ale ( 1 9 8 3 ) . H un pe ge r p å , hvordan de t i modsætn i n g

t i l drengene , de r ofte s t , n år de komme r i p rob leme r , hen­

vi s e s ti l de t s o c i ale s e rvi ce -net a f " de fo rme l le s o ci ale

kont ro l l an te r ( h ove ds age l i g s t p o l i t i et ) , de r er p i ge rnes

adfærd o fte f ami liens b ekymring . Kon t ro l len e r me re sub­

ti l , s k j u lt og di f f us . " ( p . 6) .

D i s s e reguler ing smekan i sme r er ikke blot på s p i l inden for

fami l ien , de optræde r også i skolen , i k l ubberne og på

gade n . I den o f fent l i ge og knap s å s t r ukture rede konte k s t

s om e t ungdoms -center udgØr , s k e r regu l e r i n ge n a f p i ge r i

det s tore og he l e via dre n g e n e , idet de h and l e r ud fra e n

opfatte l s e a f feminini teten , som i ndebære r s ær l i ge s e k s ue l ­

le adfærdsmøn stre , hensyn s fuldhed og fø j e l i ghed . ( Cowie and

Lees , 1 9 8 1 ) . I denne kul tur uden for h j emmet e r p i gerne ob­

s e rvatø rer t i l drengen es akt iviteter , o g drengene obs e rve­

rer og b e s k y t t e r p i ge rnes p a s s ivitet . Evnen t i l a t udøve

de nne kontrol kan ikke norma l t henføres ti l den enk e l te

dreng . D i s s e kræfter er lok a l i s e r e t t i l dre nge ( og p i ge )

gr uppe r , s om ved h j ælp a f en vis diskurs og v i s s e k at e go­

rier - som f . ek s . ludde re og bøs s e r - e r i s t and ti l a t

s ikre en " p as s ende " ma skul in og f emi n i n ad færd . D e t er d e r ­

f o r ikke b a r e i fami l ien , m e n og s å i interak tionen me l lem

drenge og p i ge r uden for fami l i e n , a t s tyringe n af p i ger

s ikre s . S å ledes kan vi begynde at indse , a t man g l e n på l i ge

res sourcer for p i ger i ungdoms a rbe j de t ikke a l ene skyldes ,

at de ove r s e s , e l l er trad i t i onen . En gan ske væs e n t l i g del

a f fork l ar i n ge n må l i gge i det fak tum , at da p i ge r ikke i

s amme omfang som drenge h ar udg j ort e t " gade - prob l em " , har

det he l l e r ikke være t nødvendigt i s amme omfang af o p f i nde

måder at opbevare o g ho l de opsyn med dem .

Køn s sp e c i fi k k e fo r s k e l l e i k l a s s e - o g g e n e r a t i o n s b a r r i e r e r

Denne for s k e l i r e gu l e r i ngen a f drenge o g p i ger både i nden

for og ude n for f ami l i en e r blot et af en række a f de fæno-

2 0

mener , som peger på de t ut i l s trækkel ige i e t begrebs appa rat

om ungdommen s om en enheds l i g kategori. Som j eg a l l e rede har

s agt , e r det ikke nyt at pege på , at de f l e s te s tudi e r a f

unge ikke tager hØj de fo r pigerne . Me n det e r ikke kun i un­

ders øge l s e rne af un ge og børn , at piger er usyn l i ge e l l e r

margina l i s e rede. I di s s e undersøge l s e r er piger s impe l then

uprob l ema t i s e ret rubriceret unde r en gene re l kategor i , s om

de finerer en gruppe menne sker i forho ld t i l en anden - unge

over for vok sne . Denne angrebsmåde usyn l i ggør forske l l e in­

den fo r kategorien . Vægten på ungdommen som en per iode me l ­

lem barndom o g vok s enverdenen r e s u l terer i , a t man ikke f å r

ø j e på kønnet s o m e t re l a t i o n e l t begreb - men magtre lat ione r

me l l em drenge o g p i ge r .

Fo r nu at vende t i l b age t i l ungdoms arbe j det , s å er pigernes

placer ing a l t s å ikke bare e t re sul tat a f , at ( mand l i ge ) ad­

mini stratore r ikke s ørger for l i ge r e s sourc e r t i l pi ge r og

drenge e l l e r t i l ve j ebringer res sourcer, som fors tærke r tra­

dit ione l l e køn s r o l l e r . Ikke bare e t resul tat a f at forældre­

n e forl ange r , at deres dØtre b l i ver h j emme , e l l e r at de

f leste mand l i ge s o c i a l arbe j dere ( og mange kvinde l i ge ) op­

muntrer eller tolererer unde rtrykkel .sen a f p i ger i deres k l ub­

ber ; men o g s å - og det er vigtigt - e t r e s u l ta t a f a t dren­

gene gØr krav på k l ubbens territorium og forh indrer p i ge r ­

nes f o r s ø g på .�t f r i gøre s i g fra dem , på at t a l e og a t hand­

l e for at nedbryde konvent ione l l e former for femi ninitet og

maskul i n i tet . Den måde , hvo rpå denne kon trol udøve s af dren­

ge ove r p i gerne e r gan ske kompl eks . Paradok s a l t nok e r pi ­

gerne på gaden og i k l ubberne mindre uds a t te for fys i ske an­

greb af drenge , end andre drenge e r de t , netop fordi pi gerne

e r p i ge r . Ne top fordi definit ionen a f og græns erne me l l em

maskul i n i tet og femin i n i tet skal opre tho l de s . D i s s e iagt­

tage l se r underminerer ikke den opfatte l s e , a t i en o f fent l i g

s ammenhæng e r det ikke nødvendigvi s a l t i d den fys i ske vo ld ,

som fors tærke r en seksuel dominans ( og kontrol over ungdoms ­

k l ubbens t e r r i to r i um ) .

S e l v f Ø l ge l i g hænde r det o fte , at drengene fors tyrrer p i -

2 1

gernes aktivi tete r , fys i s k tilegner s ig fac iliteter og ud­

øver magt igennem de res evne t i l at prOJlCer e en t r u s s e l

om fy s i sk angreb ( b åde på piger og kvinde l i ge me darbe j dere ) .

Det er den s l ags rå ma skulin ad færd , s om me s t e f fektivt

ude lukker f l e s t p i ger ( o g en hel de l drenge ) fra ungdoms ­

k l ubberne . Men f ak t i s ke fy s i ske angreb og de me s t vo ldsom­

me tru s l e r som de drenge og p i ge r , j eg har t a l t me d , har

oplevet på o f fen t l i ge s teder , e r kommet fra nogle af dere s

eget køn . Og fordi drenge , når de bruge r udtryk for fy sisk

vo ld , ikke ove rskrider græn s e rne for , hvad d e r betragtes

s om acceptabe l kØnsbe t i n ge t adfærd ( hvad p i ge rne vil le gØr e ) ,

og der for hyppigere e r vo lde l ige , s å e r det fak t i sk dre n g e ,

der o f te s t bli ve r angrebet a f andre drenge på gaden ( og a f­

l edt dera f , s e lv fø l ge l i g o g s å o f test blive r s amle t op a f

poli t i e t ) . Den dominans , s om drenge k a n udøve ove r piger ,

er s andsyn l igvis rod fæs t e t i deres evne til a t fors tærke

græn s e rne me l lem femi n i n i t e t og ma skul i n i te t , som vi l le

b l i ve nedbrudt , hvi s der var t ale om e t vo l del i g t fy s i sk

engagement . D i s s e græn s e r s ikrer drengene gennem en fo r s tyr­

rende ad færd , gennem s tyring a f seksualiteten me d det fo r­

må l a t opre tholde en dobbe l t no rm og ved h j æl p af a t s temp l e

aktivitet , i n i t i a t iv o g ua fhængighed s om ad færd , der er uor­

todok s i forho ld til kvindekønnet , og a l t s å ukvinde l i g og

uønske l i g .

D i s s e forskel l i ge re guleringsmåde r for ad færden me l lem

unge drenge o g p i ge r har en umiddelbarhed , som gØr , a t de

o f te s t ruk turerer ungdoms e r f aringerne lige s å betydning s fuldt

som kla s s e t i lhø r s fo rho l de t gØr det . Drenge og p i ge r er ikke

b l ot p l ac e r e t s kævt i relat ion til h i n anden , de e r også p l a­

ceret forske l l i g t i r e l a tion t i l de r e s vok s enve rde n . Der e r

sys temat i ske forskelle i de oplevelser , s o m drenge og piger

har i forb inde l s e med gene rationsklØ f ter o g i forbi nde l s e

me d de t at blive vok s en .

Det er s å l ede s almindeligt at begribe den mandlige ung­

dom som e t midle r t i d i g t fænomen . Manddom - d e f i neret i rela­

tion t il kvinde r , børn o g arbe j de - o g den leds agende so­

c i ale mag t i dette s amfund , er væl d i g t for s k e l l i g fra dren-

2 2

ge t i l være l sen . Den e r s k i l t fra den. Man kunne s pekulere

over , om det er unge mænds erkend e l s e af , at den unde r­

ordn ing , de opl ever som unge , er af en midle r t i d i g natur ,

kun e r noge t forelØbigt , der får dem t i l at kæmpe imod den?

Og så de på denne måde fremskynder ove rgangen t i l vok sen­

verdenen . Denne accentuererede forske l me l l em manddorn og

drengeårene har en l ang h i s torie . Den e r syn l i g i det tra­

d i t ione l l e arbe j d shie rarki ( Cohen 1 9 8 2 ) . Som e t ti lbageven­

dende fænomen i mange kulturer spe j l e r de t ( fo r nu at gå

over i et andet analyse- og re f lektionsniveau) det k l are

brud me l l em drengebarnet og moderen , det alminde l i ge fravær

a f fædre i den h j em l i ge s fære , og s i gnalerer ve l også et

central t a s pekt ved ma sku l i n i te ten som en prob lema t i s k og

amb iva lent kon s t ruktion . D i skus s ionen af detal j erne i den

proc e s , s om fØrer d rengene ind i manddom , l i gger uden for

denne artike l s rækkevidde , men proc e s s e n er i s andhed ud s a t

f o r ænd ringe r og b l i ve r i Øj eb l ikket for længet og rekons t ru­

eret af den omfattende arbe j ds l ø shed . Ved a t øve s i g i at

domi ne re o g e k s k l udere andre gr upper i s amme s i tuat ion

( f . ek s . p i ge rne ) kan drengene k l are at udho l de den forlæn­

gede ungdomme l i ge magte s l øshed .

S i tuationen s e r ande r l edes ud for de ung e p i ge . Græn s e r­

ne me l l em t i l være l s en som p i ge og som kvinde e r mege t mindre

skarpt a fgræn s ede . Kvinde t i l vær e l s ens indel ukkede og perma­

nent e s tatus kan ikke så l e t skelnes fra den mid l e rtidige

unde rtrykke l s e , s om un ge p i ge r opleve r . Denne unde rtrykke l s e

a f kvinde n e r Ø j e n s yn l i g uundgåe l i g og e r må ske en a f de

faktore r , der er å r s a g ti l , at pi gerne e r mindre t i l bØ j e l i ge

t i l at sæt te s i g t i l modværge ove r for de spec i f ikke soc i a l e

i ndskrænkn inge r , d e f å r pre s s e t n e d ove r s i g s om unge . Hvi s

de fakt i s k gØr oprør mod pigeti lvære l s ens indsnævr inger , vi l

det s andsyn l i gvi s tage form a f e n åbenly s t udtrykt seksua l i ­

t e t o g indbe fatte g ravi di tet o g mode r skab . I e n sammenhæn g ,

hvor seksua l i te t kun synes at være pa s s e nde for voksne , er

p igernes udtrykte seksua l i tet en form for s ubve r s i v ad færd ,

s om i mod sætning t i l andre former for ungdomme l i g mod s tand

ikke sætter ferni n i n i teten på sp i l . Den e r imidlertid også

2 3

ne top de rfo r - s om mo ds t an ds s t rategi - begræn s e t i s i n

e f fektivi te t . Skønt de t k an s e s s om en udfo rdring af

foræl drenes o g s k o lens auto ri tet , f ri gØr de t ikke p i g e rne

fra drengenes re gule ring ( me d min dre s e lvfØlge l i g de t e r

en lesbisk s ek s u a l i te t ) .

Ti l syvende og s i ds t og p aradok s a l t nok e r p i ge rne s

me s t anvendte mo ds t an ds form e n , de r k un t j ene r t i l at

binde dem endnu tætte re ti l un de rordn ingen s om k vinde r .

Men i det he le t aget synes p i ge r min dre di s pone re de end·

drenge for at s l ås imod de re s s t at us s om un ge . Ve d at

arbe j de i h j emme t , ve d at behage og t j ene an dre g l i de r

p i ge rne ind i kvinde t i l væ re lsen . Denne t i l s t an d a f for­

længet a fhængighe d og i n f an t i l i s e ring e r k a r ak t e r i s t i sk

for kvinde rne . De n k an n ok fors ty rre s i en t i d l i g vok s en­

t i l være l s e , men de n gen indfinde r s i g n å r ægte s k abet ind­

gås . De tte k an f o rekomme at være en s ø rge l i g og pe s s i ­

mi s t i sk sk i l drin g , og de t e r da ogs å vigti gt ikke at un­

de rvurde re kvinde rnes auto ritet i h j emme t . Me n ikke de sto

mindre opn å r de f le s te kvi n de r al dri g en e gen t l i g " voksen "

s t atus - og den s o ci ale magt s om fØlge r h e rme d - på grund

a f de re s re l at i on e r t i l mæn d . En l i ge mØdre vi l i denne sarn­

menhæng o fte være un dtage lser he r f r a . Skønt de m ate rie lt

s e t er dårligt s t i l l e de , er de ansvarl i ge for de re s bØrn .

De e r mås k e de me s t " vok sne " . Måske s om e n fo rm for kom­

pens at ion , men ogs å fo rdi p i ge rnes ti l væ re l s e - s amme n­

l i gnet me d drengenes - i hø j e re grad l i gne r de vok sne

k vinde rs , b li ve r p i ge rne o fte re ti l de l t betegn e lsen " modne " .

Den un de rordne de pos i t ion , s om b å de p i ge r og kvinde r i n d­

t age r , og de re s i n dbyrde s k arakte r i s t i s k e re l at i on s om e r

en fØ lge he r a f , an ty de r at gene r at i on s ferske l l ene ikke

k an fors t ås på s amme må de , s om man f o rs t år forho lde t me l­

lem drenge og mæn d .

Gene rations forske l l e e r ikke de t ene s te fænomen s om mo di ­

fi ce re s me d at i n ddrage et pe rspek t i v , som lægge r vægt p å

kvinde rnes fæl le s vi lk å r . Man k an argumente re f o r , at

k l as s e - t i lhørs forh o l de t ogs å får mi n dre b e ty dn in g .

24

At få p la ce re t kvi n de rne i k l as s e -k atego r i e r h ar aldrig

væ re t nogen enke l t s ag ( De lphy , 19 8 1 ) , og forske l lene

me l lem metode rne h ar de re s e gen his toriske udsvin g , s om

ikke nØdvendigvi s afspejle r k l as s eti lhØrs fo rh o l de t fo r

den , de e r gi f t me d . F ra begynde lsen af de tte århundre de

h ar en række f ak t o re r me dvi rket ti l at mi ndske forske l­

lene me l lem de l i vs e rf aringe r , s om p i ge rne og k vin de rne

fra henho l ds vi s mi dde l- og arb e j de rk l as s en gø r s i g .

B l an dt di s s e f aktore r e r - i de n p rivate s fæ re - for­

hold s om f . eks . ne dgan gen i ant al let a f t j eneste fo lk ,

en un de rs t regning a f mo de rs k abets be tydning og evnen t i l

a t admini s t re re h usho ldningen , s om gæl de r f o r kvinde r f r a

al le k l as s e r ( Davi n , 1 9 7 8 ) , og e n l i ghed i d e s t ruk t u re l­

le re l ationer me l lem kvinde r og de re s ægte fæl le r , s om e r

uafhængi g a f leve s t an darden . Det gængs e fo cus p å ind -

kornst - f o rske l le me l lem de man dl i ge f ami l i eove rhove de r

k an forte gne den fæl le s s oci ale pos ition , s om k vinde rne

indt age r , n å r de re s arbe j de i h j emmet e r ulønne t . En

yde r l i ge re f ak tor , s om h ar b i draget ti l en min dske ls e

af f o rske l lene me llem k vin de r me d forske l l i g k l as s emæs s i g

op rin de lse , e r s t i gn ingen i an t a l let a f s k i l s mi s s e r og

en de raf fØ lgende s t i gning i an t al let af f ami l i e r me d

kvinde l i gt ove rho ve d . K l as sernæs s i ge forske l le i uddan­

ne l s e s t i lbud er ikke læn ge re så vo lds omme , s om de h ar

være t , på t rods a f det f aktum , at p i gen f r a mi dde lk l as sen

s t adi g me d me ge t s tø r re s an dsyn l i ghe d fortsætte r me d en

hØj e re uddanne l s e . På a rbe j ds marke det vi rke r di skrimi n a­

t i onen ove r for an s atte kvinde r ikke p å en måde som gø r ,

at man k an fo ruds i ge den ud fra k l as s ernæs s i ge ove rve j e l­

s e r . Un de rs ø ge ls e r i de sene s te år h a r vi s t , at kvinde r

f r a arbejde rk l as s en me get o fte h ar e t j ob me d hØj e re

s t at us en d de re s ægte fæl le r ( Garnsey , 1 9 7 8 ) . ( Dette gæl­

de r , når man anvende r s t at i s tikkens gene re l le k l as s i fi­

k at i one r , men de f ag læ rte , ikke-man ue l le k vi n de- j obs e r

ikke nødvendi gv i s be dre b e t alt ) . He rove r f o r vi l k vin de r­

ne f ra mi dde lk las sen - me d nogle un dt age l s e r - o fte re

h ave job me d min d re s t at us og min dre løn end mændene med

s amme k l as s eb aggrun d .

2 5

D e e r un de rre p ræsente re de i an svars - og magtpos i t ione r ,

endog i områ de r me d e l l e rs ove rve j e n de kvinde l i gt an s at­

te , s om f . ek s . ve d pædagog i s k og s oci alt a rb e j de . S å le de s

synes de t arbe j de , s om al le kvin de r - u an s e t k l as s eb ag­

grund - h ar at cent re re s i g omk ring , at væ re l av- s t at us

( " wh i te- co l l ar " ) -b e s k æ ft i ge ls e r . De t vi l le væ re fe j l ag­

t i gt at t ro , at kvinde r på de tte område var l i ge s å ad­

s k i lte af k l as s e t i lhØrs forh o l d som mæn d e r de t . H e ath

( 19 8 l) h ar re s ume re t s i n forskn i n g på de tte fe l t på fØ l­

gen de måde : ( p . 1 3 5 )

" De t at t i lhØre k vi n dekØnnet nive l le re r fors k e l le ud. De re s t riktione r , s om l i gge r p å kvinderne s e rh ve rvs ­ch an ce r , b e ty de r at de e r me get mindre opde lte af de re s s oci a le h e rkoms t end mæn d er de t . K las s ernæs­s i g di sk rimin at i on s k i l le r mæn d , men s ek s ue l di s-. k ri min at i on b ringe r kvinderne s ammen . "

UNGDOMSARBEJDE MED PIGER OG DETS POLITISKE OG PRAKTISKE ASPEKTER

Det synspunk t , at k l as s e - og gene rat i on s mæs s i ge forske l le

har mi n dre be ty dn ing for kvinde r end fo r mæn d , h ar imp l i­

k at i oner for arbe j de t me d un ge , i de t man d l i ge o g kvin de­

l i ge s o c i a l a rb e j de re s t år i forske l l i ge re l ation e r t i l de

unge menne ske r , de arbe j de r me d . S å l e de s e r de k vinde l i ge

me darb e j de re s k r av om be dre arbe j dsbetinge ls e r o g mul i g­

hede r for dem s e lv en inte g re re t de l a f k rave t om be dre

forho ld fo r de p i ge r , som e r b ruge re a f un gdoms t i lb uddene .

De mindre k l as s e - og gene rat i onsmæs s i ge forske l le fo r­

s tærkes a f un gdoms arhe j de ts me re us t rukt ure re de , " inte gre ­

re de " og uforme l le form , s åve l s om af den min dre profe s ­

s i on al i s e re de s t at us f o r s o c i alarb e j de ren p å un gdoms om­

råde t ( s ammen l i gn e t me d skole lære ren ) . En kon s e k vens a f

di s s e sær l i ge s ammen f a l d gi ve r kvin de r og p i ge r , s om arbe j ­

de r sammen i n de n for un gdoms arb e j de t s ramme r , en s æ rl i g

mul i gh e d fo r at i n dg å al l i an ce r o g s t i l le op for h i n anden

p å et l i ge g run d l a g . E t s å dan t er hØj s t s an dsyn l i gt ikke

ti l s te de fo r de m an dl i ge medarb e j de re , h vi s fæ l le s be rø­

rin gs fe lt me d dre n ge fra arbe j de rk l as s en e r me ge t me re

26

begræn s e t . Re lati onerne ti l drengene b li ve r begræn s e t ,

ikke b are a f de n van l i ge omgangs form , s om man ge man d l i ge

me darbe j de re i un gdoms arbe j det benytter s i g a f , men o gs å

fo rdi de ( uan set hvad de re s e gen op rin de l s e o g p o l i t i s ke

ti lhØ rs f o rho l d e r ) ofte vi l væ re me re " voks ne " i de re s

mi dde lk l as s e adfæ rd , o g o fte vi l de være b eskæfti ge de p å

l e de ls e s p l an i un gdoms a rbe j det .

Dis s e potent i e l le al li ancemul i ghede r har ikke a l t i d s t åe t

k l art f o r de k vi n de l i ge an s atte i un gdoms arb ejdet . De r

har væ re t en ten dens t i l , at de s oci al i s t i s ke an aly s e r ,

s om h ar beton e t k l as s e aspektet , h ar ant age t , at k l as s e­

forske l le ope re re r ens p å tværs af kØns forske l le . De

h a r begrebet ung doms arbejdet s om en form fo r k l as s e- og

gene rat i on s mæs s i g kon t ro l , og de t e r di s s e an alys e r , de r

h ar været domine rende . VE D at lægge vægt p å k l as s e aspek­

tet , og de rfor k l as sernæs s i ge og kulture l le fo rs k e l l e , har

de o fte væ re t demoral i s e rende og h a r o gs å h j ulpet t i l at

t i l s l Ø re den g rad af homo genitet , de r består me l lem

k vi n de l i ge un gdoms arbejde re o g p i ge r f r a arbe j de rk l as s en .

I n de n for de t s i ds te par å r e r forho l dene b e gyn dt at

fo ran dre s i g . Et s t i gen de ant a l kvinde l i ge un g doms arbej­

de re o rgan i s e re r s i g for at skabe e t s tæ rke re s t ås te d i

k ampen fo r at fo rbe dre de re s e gne arb e j dsbe t i n ge ls e r o g

kvanti teten og kvali te ten a f ungdoms t i lb ud for p i ge r .

" Work ing W i t h Gi rls New s lette r " h ar netop opn ået per­

manent s tØ t te f r a den n at i on ale s ammens l utn i n g af un g­

domsk lubbe r ( NAYC ) . De t e r et s k r i dt , de r , s om de t re dak­

tione lt pointe re s : " fo rh åbent li g er et s i gn a l om , at ar­

be j de t me d un ge p i ge r og k vinde r b li ve r anerkendt s om et

værdi fuldt og væ rdi sk abende , cen tralt e le ment af arbejde t

me d un ge " (WWG , n r . 15 , 1 9 8 3) . De r e r b le ve t l a gt p re s

p å uddanne l s e s in s t i t ut i on e rne for at f å arbe j de t me d p i ­

ge r t aget o p s om e t s e ri ø s t fe l t; for at skabe me re f lek­

s ib le vi lk å r for " modne " kvinde l i ge s t ude ren de , o g for at

Ø ge an de len af de t kvinde l i ge pe rs on ale . De fo rske l l i ge

k rav e r s ammenhæn gende og komplemente re r h i n an den . S om

en me darbe j de r f remhæve r i Camden rapporten ( 1 9 8 2 ) :

2 7

" Det e r vi t a lt , a t p i ge rne f å r mul i ghe d f o r at se e t alte rn at i vt k vi n deb i l le de l en de r udøve r autoritet og magt i b e s l ut n i n gs p ro ce s s e rne , og s om t a ge r s i g a f vanske l i ge o g p rob lemfy ldte s i tuat i on e r " ( p . 2 8 ) .

Og skØnt de t , at de r e r k vi n de r p å de l e dende s t i l li n ge r ,

ikke e r nogen garan t i fo r , at p i ge rnes behov b li ve r t aget

alvo r l i gt op , s å f an dt C amden unde rs ø ge lsen do g , at de tte

f ak t i s k var t i l fæ l de t . Arbe j de t me d p i ge r var ren t f aktisk

me re udb re dt , når de r var en kvi n de li g l e de r . ( 1 982 , p ._-6 ) .

N u e r det do g ogs å s å dan , at k arakte ren a f di s s e in dgreb

i un gdornsarbe j de t og de p o l i t i ske pe rspek t i ve r , de r l i gge r

b ag dem , ikke e r enty di ge og de behøve r f ak t i s k en un de r­

s ø ge ls e og vurde ring .

Rapporten " Youth Se rvi ce P rovi s i on f o r G i r l s " ( s om t i dli­

ge re h ar været re fe re re t ) er e t inte re s s an t dokument i

denne s ammenhæn g . De t e r nok værd at k i g ge nærme re p å , da

den f o cus e re r på nogle a f di s s e fors k e l l i ge pe rs pekt i ve r .

Se lvfØ l ge l i g må m an h uske p å , at den - t i l t i de r modsæt­

n i n gs fy l dte - måde h vo rpå de r argumente re s i rapp orten ,

ikke b a re afspe j le r den almi n de l i ge p o l i t i ske s i t uat i on

og de forske l li ge f o r f atte re s i n di vi due l l e h o l dn i n ge r ,

men ogs å de re s be vi ds the d om , hvordan rapp o rten vi l b li ve

modt age t .

Rapporten s dornine re n de pe rspek t i v e r l ib e ralt . Det e r­

k læ re s , at h ove dfo rmålene me d un gdoms a rbe j de t b u rde være

" at sætte hve r enke l t i s t an d t i l at udvik le s i t f u l de

potent i ale som e t in divi d o g s om et s amfun ds me dlem" . ( p . 5 ).

Vi de re sk al de r t i lby de s " va lgmul i ghe de r " f o r p i ge r s åve l

s om for dren ge , b å de i ungdornsarbe j de t o g i val ge t af

vok sne me darbe j de re . I konk l u s i onen f as t s l å s de t , at h o­

ve dfe ltet dre j e r s i g om p i gerne s uli ge mul i ghe de r; kØn s ­

di sk rimi n at i on i un gdoms arbe j de t e r b å de ulovli gt o g un­

f ai r; de r appe le re s t i l en h o l dn i n gsæn dring b l an dt arbe j ­

de re , l e de l s e o g un gdorns le de re . Denne s l ags udt a l e l s e r

og m å l f a l de r i n d p å p l ads i en s oci a l de mok rat i s k " li ge

adgangs " - t radi t i on . Det e r f un darnentalt s e t l ibe ralt ,

2 8

fo rdi man - p å t rods a f en re lat i vt ve lvi l l i g un de rs t re g­

ning af valg og lige mul i ghe de r - ikke re fe re re r t i l

g ræn s e rne , o g fo rdi man gli de r l e t hen ove r de u l i ghe de r ,

s om li gge r b ag magt re l atione rne . Dette eksemp l i fi ceres

i p art i e t Labours e fte rk rigs t i ds politik , de r gik ind

for " l i ge re t t i ghe de r " , e t s o ci alt re t færdi ghe ds p r in­

cip og et ønske om at un dgå " menneske l i gt spi l d " . P å

s amme t i d h avde L abours po litik e n s tæ rk ten dens t i l at

ove rse de f un darnent ale ul i ghede r i l i vsbe t i n ge l s e rne ( s e

o gs å Finn , G rant o g J ohnson , 19 7 7 ) .

P å s amme t i d e r de r en k onse rvat iv t r åd ti l s te de i rap­

porten , s om b li ve r syn l i g , i de t appe l le r om e t s tø rre

t i lb ud ti l p i ge r re t fæ rdi ggø re s ve d at h en vi se t i l , at

p i gerne i s t i ge n de grad nu udgØ r et p rob l e m ( p . 1 8 )

" P å b aggrun d af de ski ftende møn s t re i s amfun det -s t i gende arbejds lØshe d , s t i gende k rimi n a l i tet b l an dt p i ge r , fle re teen age re og en l i ge mø dre osv. - vi l de t i f remt i den væ re endn u vi gt i ge re , at un gdoms arbejde t henvende r s i g t i l di s s e un ge pi ge r o g kvinde r og de re s behov . "

Dette e r en af de cent rale udt a le ls e r i k onk l us i onen ,

og den vi s e r k l art , at formå let me d un gdoms arbejdet e r

at me dvi rke t i l at kon t ro l le re un ge menne ske r . De t e r

i ron i s k , a t e n un de rs ø ge lse a f de n måde hvo rp å p i ge r e r

b le ve t margi n al i s e ret i un gdornsarbejde t , s k a l f å den funk­

tion t i l s l ut at demon s t re re , hvordan un gdornsarbe j de t h ar

fun ge re t s om e t re gule ren de moment o ve r fo r dre n g e .

Men r appo rten i n deho l de r ogs å et t re dj e og me re radikal t

pe rspek t i v , s om argumente re r for en f o rø ge l s e a f t i l b ud­

dene t i l p i ge r og k un t i l p i ge r . De t hen l e de r opmæ rk s om­

h e den p å , at de " b l an de de " k l ubbe r fakti sk e r o ve rvejen de

" drenge " k l ubbe r ; i di s s e k l ubb e r e r f aci l i t ete rne ofte s t

monopo lis e re t af drengene , og o fte gene re r drengene pi­

gerne . De t p e ge r på den mods t an d , de r li gge r fra admi­

n i s t rat i vt h o l d , f ra man dl i ge me darbejde re og dren ge , imo d

en pos i t i v di s k rimi n ation og en udvi de l s e a f t i lb uddene

2 9

fo r p i ge r alene . I mp l i ci t i rappo rten l i gge r de r argumen­

te r , s om b l i ve r k l are re f remfØ rt i sene re pub l i k at i one r

( s om f . ek s . WWG ) . Det hævde s , at særsk i l te t i lbud gi ve r

p i ge rne mul i ghe d f o r a t udvi kle s tø rre ua fhæn gi ghe d ,

se lvre s pekt og s e l vt i l l i d; at de r give s p i ge rne mul i g­

he d for at di s k ute re de res e gne op leve l s e r og fØ le ls e r ;

at de t give r p i ge rne mul i gh e d for at opn å ek spe rt i s e i

ak ti vi tete r og fæ rdi gh e de r , s om e l l e rs t r adi t i on e l t

b live r be t r agtet s om mas k u l i ne . Rappo rten re fererer t i l

et p roj ekt me d p i ge r , hvor man hævde r , a t " p i ge rne h a r

udvi de t de re s f o rs t åe l s e f o r den s i t uat i on , de s t å r i

s o m p i g e r " p . 5 7 ) .

De le a f rapp orten indeho l de r s å l e de s k l art vi s s e grun d­

læggende femin i s t i sk e p rin cippe r om behove t fo r e t b rud

me d de t r adi t i one l le møn s t re me l lem mask ul i n i t e t og fe­

mi n i n i tet , me d de t f o rmå l at Ø ge b evi ds the den og gennem­

fØ re en se lvs ty ren de o rgan i s at i on s form . Rappo rten ane r­

ken de r s å le de s i mp l i ci t de p o l i t i ske og agi t a t i on s mæs s i ge

mul i ghe de r i arbe j de t me d p i ge r . Denne ane rk e n de l s e mar­

ke re r en afvi ge l s e ikke b lot f ra de t t radi t i one l le , h i e­

rark i sk s t ruk t ure re de un gdoms arb e j de , men ogs å f r a en he l

de l s o c i a l i s t i sk e ti lb u d . P art iet L ab our e r i e ft e rk r i gs ­

t i de n b leve t k ri t i s e re t fo r ikke a t ane rke n de de po li­

t i s ke og ag i t ationsmæs s i ge mul i gh e de r i uddanne l s e s sys te­

me t . F inn , G r ant og J ohn s on ( 1 9 7 7 ) h ar argumente ret for ,

at L ab ours f ocus p å adgangen t i l den vi de re g åe n de uddan­

ne lse ( s e con dary ) o g på de l i ge mul i ghe de r b le v t i l p å

bekos tning af den nø dvendi ge opmæ rk s omh e d ove r f o r in d­

h o l de t af og fo rmen p å uddanne ls erne . I o g me d at L ab our

ikke fik udvi k l e t et s oci al i s t i sk b e g reb om uddanne l s e ,

måtte uddanne l s e n fo rb live " e t uddann e l s e s mæs s i gt t i l b ud

til de fo lke l i ge k l as s e r , o g ikke e n ak t i v b e væge l s e for

og me d di s s e k l as s e r " ( p . 1 5 3 ) . D i s s e argumente r k an man

ove rfø re på a rbe j de t me d un ge . Gi l li s ( 1 9 7 4 ) h ar s å le des

påvi s t , at de t i l 9 3 0 ' rne forh o l dt s i g s ådan , at de r var

forh o l dsmæs s i gt f å me dlemme r af de s oci a l i s t i ske un gdoms ­

b e væge ls e r s amme n l i gnet me d me dlems t a l lene f o r de fo r­

s ke l li ge b o rge r l i ge o rgani s at i on e r . " De gennemgående l ave

30

me dlems t al vi se r hen t i l de t fak t um , at h ve rk en L ab our

e l l e r de magt ful de fagforenin ge r var særl i gt inte re s s e re de

i at mob i li s e re de un ge " ( p . 1 4 8 ) . I denne henseen de h ar

de s i ds te års femi n i s me været enes t ående , b å de i re l ation

t i l uddanne l s e og un gdoms arbe j de t . Et af de me s t bety d­

nings ful de bi drag e r , at femi n i s men e r gåe t ud ove r spørgs­

målet om f le re ti lb ud og b re de re læsep l an e r og s tØdt frem

mod en i n dh o l ds mæs s i g an alyse a f k vali te ten i arb e j de t og

e t forsØg på at gennemfø re fo rbedringe r . De foran dringe r ,

s om femin i s te r h ar gj o rt k rav p å inden fo r det områ de , s om

h ar me d vi den , o rg an i s at i on og de lt age l s e at gøre , demon­

s t re re r ti l fulde , at man fØ ler s i g fo rp l i gtet på de agi ­

t ato ri ske og rek rutte rings mæs s i ge potenti ale r i un gdoms ­

arbe j de t og uddanne l s e s sys temet . Man må imi dle rt i d kons t a­

te re , at man s om fo rventet finde r , at men i nge rne om , hvad

de r e r bære dy g t i g femi n i s t i s k indgriben , ikke er enty di ge .

Forske l lene i ho ldn inge r og ti l gan gs vink le r ( s om kun lØs e­

l i gt er fo rb un de t me d spek t ret a f fo rske l l i ge politi ske

h o l dninge r i n den fo r feminismen ) e r ikke alti d k l art de ­

fine re t , og b e ty dningen af forske l lene - for un gdoms ar­

be j de t og de rudove r - b li ve r ikk e alt i d t age t me d i be­

t ragtning . Jeg sk al her p rØve at udpe ge nogle a f di s s e

mo dsætn i n ge r og fo rske l l i ghede r i ungdoms arbejdet me d p i ge r .

Det e r k l art , a t t anken om arbe j det me d r e n e p i ge g ruppe r

ikke e r e t p roduk t a f femi n i s men . De r e r mange gruppe ringe r

( f . ek s . omk ri n g de t k i rke l i ge arbe j de ) , de r s om indbygge t

må l h ar a t be skytte p i ge rne fra e n sek s ue l kon t ak t me d

drenge , og s om forts at h ar de t s om mål at forbe re de p i ge rne

på de re s f remt i di ge ro l le s om h us t rue r og mø dre . ( Dyhous e ,

1 9 8 1 , pp . 1 0 4 - 1 1 4 og I LEA , 1 9 81 , p . 4 6 ) . Di s s e organ i s a­

tione r komme r ikke i betragtning he r . He r sk al je g i de tte

afsnit til gen gæ l d kon cen t re re s i g om de ti lb ud , s om har

udvik l e t s i g i gennem de t sene s t e p ar å r , i det s to re og

he le s om en konsek vens af femin i s t i s k p res o g argumenta­

tion . Og s e lvom de r , n ationalt s e t , e r t ale om en me ge t

li l le de l a f de t s amle de arbejde me d un ge , s å e r det en

sektor i h as t i g væk s t . De r er man ge forske l l i ge typ e r a f

3 1

arbe j de me d p i g e - p ro j ek te r , og s e lvom forske l lene me l lem

dem ikke e r s o lek l a re , e r de t a l l i ge ve l mul i gt at ske lne

me l lem t re b re de k ate go ri e r . Det er vi gti gt at pe ge p å ,

at de r e r o ve r l apninge r me l lem k atego rie rne , og at den

enke lte femi n i s t me ge t ve l k an s tØtte as pekte r af hve r a f

k ate gorie rne . De tte ove r f l Ø di ggØ r dog i k k e behove t f o r a t

di skute re forske l lene og de re s i mp l ik at i one r .

S om den fØ rs te k ategori f i n de r vi de t a rbe j de , de r focuse­

re r på a dg a n g o g i n t e ra k t i o n . Det cent r a le er he r at kom­

pense re fo r p i ge rn e s marginai e p l a ce rin g i un gdoms arbe j de t ,

at ops Ø ge dem , e t ab le re k on t akt me d dem og s tøtte dem i

de re s e gne inte re s s e r , hvad de s å end måtte b e s t å i . P å

de n måde b l i ve r s e lv t radi t i one lle k vi n de l i ge s y s le r s om

f . ek s . e rnæri n g og skønhe ds p le j e bet ragte t s om a c ceptab le

af nogle femin i s te r , n å r b l ot emne t e r p opulært b l an dt

p i ge rne og fo rmår at rek rutte re dem t i l k l ubbe rne . O g

skØnt ak t i vi tete r a f denne s lags syne s me ge t t radi t i one l le ,

s å b li ve r di s s e t i lbud fors vare t a f femi n i s te r ud f r a de t

syns p unkt , at de t de r tæl le r er at få p i ge rne i t ale og

at give dem re s s o ur ce r og en s i t uat i on , i hvi lken de k an

udvi k l e t i l l i d , b l i ve uafhæn gi ge af drengenes a c cept og

kont ro l , og fo rø ge s o l i dari teten me d an dre p i ge r . Den ve d­

varende og p e r s on l i ge inte r ak t i on me l lem k vi n de l i ge ung­

doms arbe j de re og p i ge rne er et inte g re re t led i denne

p ro ce s .

I den an den k ategori , s om udgØ r e t mi dte r f e l t me l lem de

to an dre , e r fo c us for a rbe j de t vi de re e n d b lot de t at

s ik.re t i l g angen o g interak t i onen . De t i nk l ude re r , at p i ­

gerne sk al h ave e n s ammenhæn g , i hvi lken de k an udforske

og udvik le e k s p e r t i s e på a k t i vi t e t s o mrå de r - s om f . ek s .

mot orcyk le r , fodb o l d , mus ikproduktion o g b i l l ard - de r

n o rma l t mo n o p o l i s e re s a f dre n ge . Da s å danne t i lb ud e r

ensbe ty dende me d e n i n dt rængen p å fe lte r , s om mæn d e l le rs

re ge re r o ve r , me d fø re r de t o fte en udfo rdr i n g af de t r a­

di tione l le an t age lse r om den man dl i ge o g kvi n de l i ge n atur ,

o g s å le de s s k æ rpe s i n ds i gten i kØnne t s om e t s o ci alt

3 2

kon s t ruk t . Man sk al s e lvfØ lge l i g e rin dre s i g , a t de t e r

mul i gt at fore s t i l le s i g t i l fæ lde , hvor p i ge r k Ø re r p å

mot orcyk le r , spi l le r fo dbold og h ar s ty r p å a l le k l ubbens

f aci l i te te r , hvor de r ikke s amt i di g er t ale om en bevi ds t­

h e d om kØns - re l atione r og re fe rence r til kvindens un de r­

ordn e de s t at us .

En s y s t e m a t i s k un de rs ø g e l s e a f k ø n s re l a t i o n e r e r de t væ­

sent l i g s te mål for den t re dj e k ategori a f t i lb u d . D i s s e

p rojek te r vi l o fte b es t å af en s e rie s oci alt o g p o l i t i s k

oply s e n de aftne r , h v o r man focus e re r p å speci fikke emne r

( s om f . eks . arb e j de og a rbejds lØshe d , sek s ua l i tet og f a­

mi l i e ) , i n ddrage r fi lm og gæs te fore læs e re og l ade r p i ge rne

indgå i di s k us s i one r og me re uforme l le workshop- ak t i vi ­

tete r ( s e ogs å D avi e s , 1 9 81 ; HMSO , 1 9 8 2 om de t forhol d ,

at arb e j de t ikke k un b Ø r ti lby de f ri t i ds ak t i vi tete r , men

ogs å bØ r væ re " s oci al og politisk oply s n i n g " ) .

I n den for ramme rne af s ådanne t i lb ud e r k val i teten af

den pe rs on l i ge inte raktion me l lem p i ge rne og me l lem p i ge rne

og de kvinde lige an s atte n ok vi gti g men ikke s å a f gØ rende

e t aspekt af den nØ dvendige indgriben . Di s s e p roj ek t e r e r

i de re s e f fekt min dre afhængi ge a f kun- fo r- p i ge r s t rate­

gien . Det er s an dsyn li gt , at denne k ate go ri af ti lbud vi l

vi s e s i g at være me re p roduk t i v o g t i l f re ds s t i l lende , de r­

s om kun p i ge r de lt age r , men focus e ringen på de t in dho l ds ­

mæs s i ge - på f o rØ ge ls e af vi den og bevi ds th e d - bety de r ,

at p ro j ektet ikke e r afhæn gi g a f ude l ukk e lsen af dre n ge

fo r at være femi n i s ti s k . Det k arakte ri s t ik um , s om de fine re r

denne type p rojekte r s om femi n i s t i sk e , e r ikke - som t i l ­

fæ l de t v a r de t me d de t o an dre - de ts kompe ns atoriske n a­

tur og en k un- for-p i ge r s t rate gi . De t e r i s te det en s at s ­

ning p å a t t i l vejeb rin ge inds i gt og a t udf orske den kØn s ­

b as e re de s oci ale ul i ghe d .

Det e r uomgæn ge li gt nødvendigt att e r at un de rs t re ge , at

de r h e r e r t a le om grove mark e ri n ge r af fo rske l l i ge i n d­

gange t i l arbe j de t me d unge . S e lv om t i lbuddene vi l vari e re

alt e fte r , om hove dvægten ligge r p å rek rutte ring e l le r p å

3 3

seks ualpo li t i ske s pØ rgs må l , vi l de f l e s te t i lgan ge i n de­

h o l de as pek te r af al le t re mode l le r . De t er dog al l i ge­

ve l væ rdi fuldt at kons t rue re di s s e ek s e mp le r - e l le r

i de altype r - f o r at k unne i dent i fi ce re nog le b e g ræn s n i n ge r .

Lad mi g do g fø rs t pe ge p å n ogle a f de f ak t o re r , s om ad­

ski l le r un gdoms a rbe j de t f ra den forme l le uddanne l s e , og

s om man må t age hØ j de for , n å r man vurde re r s t rate gi e r

f o r k un e t kØn . Vigt i gs t i denne s ammenhæn g e r uddanne l­

s e s sy s teme t s k arakte r a f t v an g . Tvan ge n forh i n d re r nemli g

den g rove marg i n ali s e ring a f pige rne i uddanne l s e s sys te­

met . Ob l i gato risk t i l s te de væ re lse og vi den s fo rmi d l i ngens

ins t i t ut i on al i s e ring f orh indre r den e k s t re me dis k rimi n a­

tion , s om man k an finde i det kn ap s å s t ruk t ure re de og

ikke - t v an gs mæs s i ge un gdoms a rbe j de . Det er p ræ c i s denne

ikke - t v an gs mæs s i ge k arak te r , s om gi ve r rum fo r den ulige

forde ling af re s s ourcerne o g den e f fek t i ve eksk l us i on af

pige rne . De t er ikke b lot det , at dren ge mon op o l i s e re r

f aci l i te te rne , de r gø r , at p i gerne e r ui nte re s s e re de i de

t i l gæn ge l i ge t i lb ud e l le r fØ le r s i g uve lk omne . Det e r o g­

s å de t forh o l d , at fo ræ l drene k an fo rby de de re s dØt re at

de ltage i k lub ak t i vi tete rne og ins t i s t e re p å , at de b li ve r

hjemme . Ungdoms arbe j de t s frivi l li gh e d afs l ø re r s å l e de s

di s k rimi n at ionen ove r for p i ge r , men - p a r adok s a lt nok -

p ro du ce re r den den f ak t i sk o gs å , og fo rs t æ r k e r den . Denne

s t ruk t ure l le forske l me l lem ungdoms arbejde t o g uddanne l s e s ­

sys teme t g i ve r f o rk l a ringen p å den fo rh o l dsmæs s i gt s tø r re

eni ghe d b lan dt de kvinde l i ge ans atte i un gdoms a rbe j de t ,

end den man k an f i n de b l an dt de k vi n de l i ge lære re , de r

un de rvi s e r p i ge r . Se lv om de r e r forske l le me l le m s o ci a­

l i s t i ske o g radi k a le femi n i s te r i s pØ r gs måle t om de n kØn s ­

opde lte un de rvi s n i n g , s å k an det i k k e fo rk l are , h vo rfor

de r i s k o len fi n de s e n de l læ re re , fo ræ l dre og e le ve r , s om

k ræve r fæ l le s gymn as t ik - un de rvi s n in g , p å p ræ c i s s amme t i ds ­

p unkt , s om kvin de rne i n den f or un gdoms arbejde t k ræve r se­

p arate f aci litete r , for at s ik re , at p i ge rne o ve rh ove de t

f å r mul i gh e d for at dy rke s p o rt .

3 4

Un de r de vi lk å r , s om j e g h ar b esk re vet , er de t ikke ove r­

raskende , at de t b li ve r vi gti gt at p ri o ri te re arb e j det p å

a t udvi de un g dornsarbe j de t s ti lb ud ti l pige r . Fernin i s te r

må a rgumente re for særl i ge o g særski lte t i lb ud for p i ge r ,

fo r o ve rh ove de t at ak t ive re pi ge rne og opnå en me re re t­

fæ rdi g forde ling af re s s ource rne . Man må imi dle rt i d se

di s s e k rav i et s tø rre pe rspekti v . De r er f are for , at

spørgsmålet om p i ge rne s adgan g f å r lov ti l at domine re

al le an dre p rob leme r . En fo r s t o r vægt l agt p å adgan gs ­

p rob leme t k an fØ re t i l , a t i n dholde t i un de rvi s n i n gen fo r­

s ømme s ( s ådan s om de t skete i e fte rk ri gs t i dens L ab our­

politik , hvad enten de t e r skole r e l le r un gdoms k lubbe r ) .

N å r den t radi t i one l le ak t i vi tets oriente ri n g p å un gdorns ­

a rb e j de t b li ve r k ornb ine re t me d den særli ge ferni n i s t i ske

hævde l s e a f e r f a ringe rne , er de t ikke ove rrasken de , at

pædagogi ske p ro j ekte r me d p i ge r , s om ti lbyde r et sys tema­

t i s k s tudium af kvinde rn e s s t i l l i n g i s amfun de t , er re l a­

t ivt s j æ ldent forek ommende fænomene r . D i s s e p ro j ek te r h ar

t rods alt vi s t s i g at være populære b lan dt p i ge r , o gs å

f o r dem , for h vem s k o len fo r læn gs t e r ophØ rt me d at h ave

n oget i n te re s s an t at by de p å . At i gn o re re de tte as pekt

vi l være f a rl i gt for så vi dt som man de rve d ri s ike re r at

t abe det s radi k ale potent i ale r af syne .

K rav om e n me re li ge l i g forde ling af re s s ource rne og

a f t i lb ud t i l p i ge r alene er i s i g s e lv re l at i vt beskedn e

k rav . D e t fak t um , a t di s s e k rav b li ve r mØ dt me d en k r af­

t i g mods t an d , er nok væl di g s i gende , men må ikke gø re os

b li n de fo r k ravenes ib oende libe rali s t i s ke væsen . Je g

s k a l ven de t i lb age t i l denne pointe s ene re .

De r ops t å r ogs å vi s s e p rob leme r i ferni n i s te rn e s f o cus e ­

r i n g på t i lbud k un for p i ge r . S o m det e r f remgået a f det ,

de r al le re de e r s k re ve t , e r p ro j ekte r og aften arran gementer

k un- for-p i ge r o fte den enes te måde , h vo rp å man k an s ik re ,

at p i ge r få r me re end b l ot en b rØk de l af de s amle de re s ­

s ource r . P å t ro ds he raf e r de r al l i ge ve l vi s s e f are r for­

b un de t me d k ravet om særsk i lte ti lb ud . I den p o l i t i ske o g

p rak t i sk e fors t åe ls e af un gdorns arb e j det me d p i ge r li gge r

3 5

de r i mp lici t e n de fi n i t i on a f pi ge rne s behov s om forske l­

l i ge f ra dre n genes behov . En a f de f a re r , s om j e g re fe re­

re r ti l he r , er de n , at de r k an fo rekomme e t be g rebsmæs­

s i gt b rud me l le m an aly sen , s om ser på pi ge rne s bebov

og inte re s s e r h e r og n u s om forske l li ge f r a drengenes -

s om en konsekve n s af en række h i s to ri ske og s oci a le f ak­

tore r - og s å en an aly s e , s om hævde r en me re fun darnental

og e s s entie l f orske l me l lem drenge o g pi ge r o g me l lem

kvinde r og mæn d . En kon s e k vens a f en s ådan hævde l s e vi l

k unne fØ re t i l , a t ferni n i s te r fors tærke r e n ads k i lle ls e

i en s eparat femi n i n s fæ re , s om kvinde rne b li ve r l ukk et

inde i . De rve d k omme r de til at bek ræfte s n are re end at

s vække bety dn i n gen af kØn s om en s oci a l t o rgan i s e ren de

k ate gori . En s å dan bek ræ fte lse a f kØnsb e t i n ge de forsk e l le

e r ti l syve n de o g s i ds t se lvfors tærken de , fo r s å vi dt s om

de t tende re r mod at kons t rue re man d l i gh e d s om n oge t , de r

ikke b lot e r e t k arakte r i s t i k um ve d al le mæn d o g n oge t

uønske t , men ogs å s om noge t ufo ran de rl i gt . De rt i l komme r ,

at skØnt man k an s e ferni n i s t i s k e ove rve j e l s e r a f denne

art , s om ikke fo rudsætte r ek s i s tensen a f e s s e n t i e l ferni ­

n i n i t e t s om en paral le l t i l begrebet om man dl i ghe d ( hvad

de r e r in-kon s i s tent me d te orien se lv ) , s å t j en e r den

ikke de s to min dre t i l at be k ræ fte en op f atte l s e af pi ge r

s om an de rle de s , i e n vi s fors t an d s om o f re r o g de r for me d

e t behov for beskytte lse ( s e Go rdon & D ub oi s , 1 9 8 3 ) .

En an den ri s ik o , de r l i gge r i e t ab le ringen a f særski lte

t i lb ud fo r pi ge r , e r , at proj ekte rne o g a rran gernente rne

ikke komme r t i l at udfo rdre drenge og mæn d , ud o ve r de t ,

at de fø le r s i g ude l ukke de . S å le des e r de r f a re for , at

de kØn s re l aterede s pØ rgs mål i gen b li ve r hentet i n d i fol­

den , o g at seks ual-po l i t i k i gen b l ive r en s ag fo r kvinde r

alene . E n s å dan s t r ate gi k an f ak t i s k forhin dre d rengene

i at gØ re s i g ove rve j e ls e r om den måde , hvo rpå de s e lv e r

de l agti ge i udvi k l i n gen o g fasth o l de l s en a f kØn s re l ate re de

fo rske l le , og om de måde r , hvo rpå m ange a f dre n gene f ak t i s k

s e l v li de r un de r de t . Mas k ul initet o g femi n i n i te t s om

s oci a le k on s t r uk t i one r e r e t p rob lem fo r b å de drenge og

3 6

p i ge r . Det bety de r ogs å , a t hvi s pi ge rne o g de k vinde l i ge

ans atte t række r s i g ud af de t " b l an de de " arbejde , s å vi l

de ove rl ade arbe j de t me d un de rs ø ge lsen af di s s e p rob leme r

ti l de me ge t få engage re de mæn d , de r vi l k unne sætte gang

i di skus s i one r om kØns fo rske l le me d drenge ( s e Smi th & T ay lor , 19 8 3 ) . O g skønt mø de r fo r p i ge r alene e r et vi g­

t i gt aspekt i udvi k l i n gen af p i ge rnes s e l vti l l i d og bevi ds t­

he d , så er det do g s å dan , at afgØ ren de foran dri n ge r i

t anke- s t rukture r o g magt re l at i one r k un k an opn ås i gennem

en di alog o g e t eng agement me d dren ge og mæn d .

Ikke de s to mi n d re e r det vi gt i gt ikke at mi n i mali s e re den

bety dning , s om arb e j det me d ren e p i ge gruppe r al le rede h ar

h a ft . P ara dok s al t nok e r de t ne top de t , at drenge ude luk­

kes f ra p i ge rne s k re ds - uanset hvad indh o l de t af s amværet

h ar væ re t - de r h ar fø rt t i l , at man i he le k re dsen omk ri n g

un gdoms arbe j de t e r b leve t opmæ rk s om p å og h ar s t re des om

de kØns s pe ci fikk e p rob leme r . Mods t an den mo d de særsk i l te

ti lb ud ti l pi ge r h ar væ re t omfattende og h ar f åe t man ge

b i t re komment are r ikke b a re f ra man ge dren ge men ogs å fra

mæn d på de fo rsk e l l i gs te n ive aue r i ungdoms arbejde t . I en .

række t i l fæ l de h ar mods t an de n væ ret s å intens , at det h ar

fØ rt ti l ne dlægge lsen af f . ek s . aftne r k un- fo r- pi ge r . Kon­

f l i k te rne omk rin g s ådant arbe j de er en k l ar ti lkende gi ve lse

af i n dh o l dets bety dning , men man s k a l p as se p å ikke at mi s ­

op f atte s i t uati onen . Mo ds t an den mo d s ådanne ti l t ag k an ikke

a l e n e b ruge s s om bevis for di s s e s radik ale k arakte r , ej

he l le r kan man he rudfra alane re f færdi ggø re de re s eks i s tens .

Vi e r vi dne r t i l , hvordan re ge ringen i gennem den s i ds te t i d

h a r Ø ge t udgi fte rne t i l un gdoms arbejde t , primært s e lvfø l ge ­

l i g p å job t ræn ings område t , p å t rods af n e dskæringe r p å a l le

an dre område r i n den for den soci ale sektor . De t e r kun for­

s t åe li gt , hvi s man se r de t s om en de l af en b re de re an l agt

s t r ategi , de r h ar t i l hen s i gt at gØ re noge t ve d p rob leme rne

me d un gdoms arb e j ds lØsheden og de n s o ci ale uro . I s ådanne

t i de r e r de t s e lvfØ l ge lig vi gti gt at s ø rge f o r , at pigerne

f år de re s de l i de nye og eks i s te ren de re s s ource r på

3 7

ungdornsområde t . Man m å s k a f fe s i g k on t ak t me d p i ge r , fØ r

de ops luge s af h j emme t s s fæ re r , de r må s k affes re s s our­

ce r , s å pige rne b live r t rukket ind i k lubb e rne , og man

må forøge de re s f ri t i d . Men hvi s un gdoms arbe j de t i s i ds te

ende sk al væ re me re end det at s k af fe s i g af me d de t p ro­

b lem , s om unge k an være , hvi s arbe j de t s må l s k al være

at b ringe fors ty rre lse i n d i de eks i s te re n de re l atione r

me l lem kønnene , s å e r de t ikke nok at focus e re p å s pø rgs ­

må let om adgan g og ti lb udde t om nogle kvi n de - mi l j øe r . Det

e r ikke n ok , at arbe j de t me d k un- for- p i ge r h ar vi s t s i g

at udgøre en t r us s e l fo r mange mæn d o g drenge , b lot i

k raft af , at de fØ le r s i g ude lukke de . Femi n i s t i s k un g­

doms arbe j de s t år i en ene s t ående pos i t i on , h vo r f r a de t

k an me dvi rke t i l at modi fice re b arri e re rne me l lem voksne

og unge menne s k e r , og at gi ve næring t i l danne l s e n af

al li ance r me l lem p i ge r og k vinde r . Arbe j de t s us t ruk t u­

re re de og ufo rme l l e s t at us s ik re r den i de e l le kontek s t

for gennemfø re l s en a f e n s oci al o g p o l i t i s k uddanne lse .

Hvi s de radik ale poten t i a le r i ungdoms arb e j de t s k al ud­

nytte s , må man i f ron t l inien f as tho l de s pØ rgsmå l e t om

s ek su al-po l i t i k , og i s i ds t e ins t an s må ogs å dren ge og

mæn d t ages me d i n d i deb at ten .

3 8

B I B L I OG RA F I

Be rnstein , B . ( 1 9 7 7) : C Z as s , Go de s a n d Con t r o Z : Va l urne 3 : T o w a rds a T h e o ry o f E d u c a t i o n a l Tran s mi s s i o n s , Ro ut le dge

& Ke gan P aul , Lon don .

B l anch , M . ( 1 9 7 9 ) : ' I mperi al i s m , Nation a l i s m an d O rgan i z e d

Youth ' in J . C la rke , C . erichter an d R . Johnson ( e ds )

Wo rk i n g C l a s s C u Z t ur e , H utchinson , London .

Bone , A . ( 1 9 8 3) : G i r l s a n d Gi r l s -On ly S c h o o l s , Equal

Opportun i t i e s Commi s s ion , Manche s te r .

C amden Are a Youth Commi ttee Repa rt ( 1 9 82) : ' O u t o f S i gh t '

A rep a r t on h o w t h e ILEA Y o u t h S e r v i c e i n t h e Camde n

A re a i s me e t i n g t h e n e e ds o f g i r Z s a n d y o un g w om e n .

Cohe n , P . ( 1 9 82) : ' Schoo ling for the Do le ' i n New So c i a l i s t

No . 3 .

Corri gan , P . ( 1 9 79) : S c h o o Z i n g t h e Smas h S t re e t Ki ds ,

Macmi l l an , Lon don .

Cowie , c . an d Lees , S . ( 1 9 8 1 ) : ' S l ags ar Drags ' in F e mi n i s t

Re vi e w 9 .

D avi e s , B . ( 1 9 8 1) : ' S oci al E ducat ion an d P o l i tical

E ducat i on : I n S e a rch a f I ntegrat ion ' i n S c h o o l i n g

a n d C u Z t ure 9 .

Davi n , A . ( 1 9 7 8) : ' Impe ri al i s m an d Mothe rhood ' in Hi s t o ry

Wo r k s h op , I s s ue 5 .

De l amon t , s . ( 1 9 7 8) : ' The Contradi etions in Ladie s '

E ducation ' in s . De l amon t an d L . Duffin ( e ds ) T h e

Ni n e t e e n t h- Ce n t ury Woman , C room He lm , Lon don .

De lphy , C . ( 1 9 8 1) : ' Women in St rati ficat i on S t udies ' in

H. Robe rts ( e d ) Do i n g F e mi n i s t Re s e a r c h , Rout l e dge & Ke gan P aul , London .

3 9

Dyhous e , C . ( 1 9 8 1 ) : G i r l s Growi n g Up i n L a t e Vi c t o ri an

a n d Edw a r di an Eng l an d , Ro ut le dge & Ke g an P aul , Lon don .

F inn , D . , Gran d , N . an d John s on , R . ( 1 9 7 7 ) : ' S o c i a l

Demo cracy , E ducation an d the C ri s i s ' in Wo r k i n g P ap e rs

i n C u l t ur a l S t u di e s 1 0 , CCCS Uni ve rs i ty o f B i rmingh am .

F ri th , S . ( 1 9 8 1 ) : ' Yo uth in the E i gh t i e s : A D i s p os s e s s e d

Gene rat i on ' i n Ma rxi s m To day , Vo lume 2 5 , N o . 1 1 .

Garn s ey , E . ( 1 9 7 8 ) : ' Women ' s Wo rk an d The o r i e s o f C l as s

S t r ati fi cat i on : i n S o c i o l o gy Vo l . 1 2 , No . 2 .

Gi l l i s , J . R . ( 1 9 7 4 ) : Yo u t h a n d Hi s t o ry , Academi c P res s ,

Lon don .

Go l dthorpe , J . H . ( 1 9 8 0 ) : S o ci a l Mo b i l i t y a n d C l a s s

S t ru c t ure i n Mo de rn Bri t ai n , Oxford Un i ve rs i ty P re s s .

Gordon , L . an d DuBo i s , E . ( 1 9 8 3 ) : ' Seeking E c s t asy on the

B at t le f i e ld : D an ge r an d P le as ure in N inetenth Century

Femi n i s t Se xual Tho ught ' , in F e m i n i s t Re v i e w 1 3.

H a l l , S . an d Je f fe rs on , T . ( 1 9 7 6 ) : Re s i s t a n ce T h r o u g h

Ri t ua l s , H ut ch i n s on , Lon don .

H a lsey , A . H . , He ath , A . F . an d Ri dge , J . M . ( 1 9 8 0 ) :

O r i g i n s an d D e s t i n a t i o n s : Fami l y , C l a s s a n d E d u c a t i o n

i n Mo de rn B r i t a i n , Oxford Un i ve r s i ty P re s s .

He ath , A . ( 1 9 8 1 ) : S o c i a l Mo b i l i t y . Font an a , B ri t ain .

HMSO ( 1 9 6 0 ) : T h e Y o u t h Se r v i ce i n En g l an d a n d Wa l e s ,

( The Albe rmarle Rep o rt ) .

HMSO ( 1 9 6 9 ) : Y o u t h a n d Commun i t y Wo r k i n t h e S e v e n t i e s .

HMSO ( 1 9 8 2 ) : Exp e ri e n ce an d P a r t i c i p a t i o n : R ep a r t o f t h e

4 0

Re v i e w Gro up o n t h e Y o u t h Se rvi ce i n E n g l an d , ( The

Thompson Report ) .

H uds on , A . ( 1 9 8 3 ) : ' The We l f are S t ate an d Ade les cent

Femin in i ty ' in Yo u t h a n d Po l i cy , Vo l . 2 , No . l .

Inn e r London E ducat i on Authori ty ( 1 9 8 1 ) : Y o u t h S e r v i c e

P r o vi s i o n fo r Gi r l s .

Jeph cott , P . ( 1 9 5 4 ) : S o m e Yo un g Pe op l e , Ge oorge Allen an d

Unwin , L on don .

Mayhew , H . ( 1 9 6 8 e d ) : L o n do n L ab o ur a n d t h e L o n do n P o o r ,

New York .

McRobbie , A . ( 1 9 7 8 ) : ' Working C l as s Gi rls an d the Cult ure

o f Femi n i n i ty ' in Women ' s Studi e s G roup CCCS ( e ds )

Wo me n T a k e I s s ue , Hut chinson , Lon don .

McRobb i e , A . ( 1 9 8 0 ) : 'S e t t l i ng Acco unts With S ub cult u re s '

in S c re e n E d u c a t i on , No . 3 4 .

McRobb i e , A . ( 1 9 8 2 ) : ' Th e P o l i t i cs o f Femini s t Re s e arch :

Between T alk , Te xt an d Act i on ' in Fe mi n i s t Re v i e w 1 2 .

N ava , M . ( 1 9 8 0 ) : ' Ge n de r an d E ducat i on ' in F e mi n i s t

Re v i e w 5 .

N ava M . ( 1 9 8 2 ) : ' Eve ryb ody ' s Views we re J us t B ro adene d :

A G i r l s ' P ro j e ct an d Some Respen s e s to Lesbi an i s m ' in

F e m i n i s t Re v i e w 1 0 .

N ava , M . ( 1 9 8 4 ) : ' The Urb an , the Dorne s t i c an d E ducat i on

fo r Gi r l s : An E xamination of the i r Re l ationship in

Vi ctori an an d E dw ardi an Englan d ' in G . Grace ( e d)

Educa t i o n a n d t h e Ci ty , Ro ut le dge & Ke gan , Lon don .

Pe ars on , G . ( 1 9 8 3 ) : Ho o l i gan : A Hi s t o ry o f Re s p a c t ab l e

4 1

Fe a r s , Macmi l l an , L on don .

Rob i n s , D . an d C ohen P . ( 1 9 7 8 ) : Kn u c k l e S a n dw i c h , P en guin ,

H armon dsw orth .

Sh aw , J . ( 19 7 8 ) : ' E ducat i on an d the I n di vi dual : S choolin g

for G i r l s , o r Mi xe d S choo l i n g - a Mixe d B l e s s i n g? ' in

R. Deem ( e d ) S c h o o l i n g fo r Wome n ' s Wo rk , Rout le dge & Ke g an P aul , Lon don .

S i mon , B . ( 1 9 7 4 ) : E d uc a t i o n a n d t h e L ab o ur Ma v e me n t 1 8 7 0 -1 9 2 0 , L aw ren ce an d Wish art , Lon don .

S rni th , M . an d T ay lo r , T . ( 1 9 8 3 ) : ' The P rob lem o f Men :

Sexism an d the Male T raine r ' , in Wo r k i n g Wi t h G i r l s

N e w s le t t e r , I s s ue 1 4 .

S t e dman Jones , G . ( 1 9 7 6 ) : O u t cas t L o n do n , P enguin ,

H armon dswo rth .

Thomp s on , P . ( 1 9 7 5 ) : ' The War With Adults ' in O r a l H i s t o ry ,

Vo l . 3 , No . 2 .

Walvi n J . ( 1 9 8 2 ) : A C h i l d ' s Wo r l d , Penguin , H armon dsworth .

Wi l l i s , P . ( 1 9 7 8 ) : L e a rn i n g t o L ab o ur , S axon Hous e ,

F a rnboro ugh .

Wi lmot t , P . ( 1 9 6 6 ) : A da l e s c e n t Boy s o f Eas t L o n do n ,

Ro ut le dge & Ke g an P aul , Lon don .

4 2

Helmut Hartwig

Kan k e n d s k ab et ti l "un g d o m s sti l a rte r " være ti l n ytte

i a r b e j de t me d u n g e

I . A s p e kte r a f sti l b e gre b e t

D e n e n g e l s k e fo r s k n i ng s fo r b i l l e d l i g h e d

For at kredse mig ind på de fore s tående prob l eme r og gØre

dem fo rstå e l i ge må j e g l ave en l i l l e b iogra f i s k ekskurs .

CCCS ' s forskning har g j ort et stort indtryk på os i Ty s k l and .

I " l!. s thetik und Kommunikat ions " redaktion modtog vi den med

f a s c i nation - og j e g i sær l i g grad på grund a f min venska­

b e l i ge kontak t til Ro l f Lindner - for den forbandt på en

for o s forb i l l edl i g måde empiri og teoridanne l s e . Ungdoms ­

kulturel s t i l danne l s es betydning og s t rukturer uda rbe j de s

på baggrund a f en s næve r emp i r i s k kontakt t i l pro l e t a r i ske

un ge s konkrete l i vsverden - de t være s i g en gruppe rocke re ,

sk inheads e l l e r en p i gegruppe . Vi mente at begr ibe , på

hvi lken måde sociale indhold udtrykk er sig i kulture l l e

former , og hvordan bestemte dri f tmode l l e r i nger f inder sted

i omgangen med symbo l e r . Vi lærte , hvo rdan o r ienteringe r ,

j a be s l utninger fo r s ti ludtryk kom i s t and , og hvad de for­

skel l i ge val g betød inden for h i storiske trad i t ione r . De

enge lske forskere t i l freds s t i l lede vort behov for kon s i s tent

oplysn ing om soc io-kul ture l l e fænomeners be tydning , og det

oven i købet på b as i s a f t ransparent emp i r i . Vi blev kon­

f ronteret med f rems t i l l ingen a f s t i ldann e l s e sproce s s e r , hvi s

kons ekvens o g må lbes temthed vi ikke kunne tvivle på . S a g s ­

områder og teo r i e r optrådte med d e n s amme formbes temthe d :

de fremstod som l o g i s ke , kons ekvente , mod s i ge l s e s f r i e , for­

s t åe l i ge o g r e a l e .

Over for denne forskning forekom m i n e g e n o mgang m e d u n g e s

æs t e t i s k - k u lture l l e p ra k s i s mi g at være temme l i g uren , fo r­

pustet og teo r i l øs , selv om j eg da ogs å b e s t ræbte mig på at

bringe mang fo l d i gheden a f fænomene r og iagttage l s e r ind i

tankemæs s i ge s ammenhænge , som fo rmi dlede me l l em de forske l ­

l i ge l ag i d e unges praks i s : me l l em ubevidste og bevidste

drivkræfter , individue l l e og kol lek t ive mo t i ve r , k l are og

uk lare s oc i a l e impl ikat ione r , fin- og mas sekulture l l e ind-

4 3

hold , private o g o f fentl i ge læreproc e s s e r . Før s t l angsomt

udviklede der s i g hos mig den se lvbevids thed ove r for den

enge l s ke forskning , s om t i l lod mig at s t i Z Z e s p ø r g s m å l , s om

s å førte mig videre . Hv i lken s ammenh�ng e r der me l lem gen­

s tand , metode og intere s s e i CCCS ' s forskning s a n s a t s e r ?

Hvordan i n f l uerer den engel ske arbe j derk l a s s e s h i s torie

på mul ighederne for teoridanne l s e omk r i ng kul ture l le pro­

c e s s e r ? Hvo rdan ser det ud med de enge l s ke for skeres v uP.de ­

r i n g a f de i a g t tagede fænomene r ? Hvilke fØl ge r har fasc ina­

t ionen af ko l le k t i ve s t i l ar t-er for vurder ingen af inte rpre­

tationen af de for s ke l l i g e s t i l arter - f . ek s . hvad angår

forho l det me l l em kØnnene , krops l i gt arbe j de , vo l d ?

E r d e r i CCCS ' s forskningsan s a t s en f a s c inat i on a f de

iagttagede s t rukture rs t i l synel adende kon s ekven s , indre lo­

gik og k l are k l a s s e s pec i f i c i te t ? En hemme l i g s truktur a l i sme ,

s om s tyrer uden om bruddene , bana l i te te rne , de tviv l s omme

indho l d , i nkon sekvense rne og borne rtheden i be s t emte a s pek­

ter a f den kul ture l le prak s i s ? Og hvordan ser det i det he l e

taget u d med integrationen a f pr.ak t i s k e spørg små l s å s o m er­

kende l s e rne s b rugsværdi for kulturarbe j de ?

Jeg b l ev natur l igvi s ogs å tvunget t i l a t s t i l le d i s s e

spørgsmål i k r a f t a f a n de r l e de s h e de n i d e n r e a l i t e t , som

j eg vi l l e anvende englændernes e rkende l s e sme toder på : t y s k e

unge s prak s i s . N å r j eg ho lder hovedet koldt o g ikke s tak m i g

s e lv b lår i Ø j nene , s å var der a l drig en s ådan s t r ukturel

kon s i s tens i u n g d o m s k u Z t ur e Z Z e s t i Z a r t e r i T y s k l a n d , som

man vitte r l i g kunne besk r ive for Eng l ands vedkommende . Så

måtte j eg ind s t i l l e mig på en princ i p i e l t ande r l e d e s b l an­

dingsprak s i s , må tte o g s å a f f inde mig med , a t der hos os ikke

l od sig loka l i s e r e noget , s om t i l lod at tale om genuin s t i l ­

produk tion . O g s å n å r j eg kunne i ag ttage h e l e s æ t a f symbo l i ­

seringe r , måtte j eg s e deres a fhængighed a f ang l o- amer i ­

kanske forb i l l eder i Ø j nene og desuden e rkende , hvor stor

en rol le kulturindu s t r ien s p i l lede for deres gennems l a g .

Her h avde s t i l i s in e e f terl ignende b e s tandde l e m i s t e t netop

den dyn ami ske b a s i s , der er subs tant i e l t forankret i den

s o c i a l e pro c e s , og s om de engel ske for skere h e l e t i den kom-

4 4

me r t i lbage t i l . Me n hvo r o g hvo rdan foZ::ekomme r ma s s eme ­

dierne hos dem s om mod i f i cerende instans ?

Hvo r bl ive r der med dis tance talt om de b l oker inge r , som

i den kulture l l e proc e s indskrænker mu l i ghederne for at be­

arbe j de erfaring? Jeg fo rho lder mig me d d i s s e s pØrg små l t i l

d e kon st ruktive me todi ske princ ipper og ikke t i l me todiske

forbeho ld , s om h e l e t i den dukker op . Fordi Dick Hebdige e r

t i l s tede her , s t i l l e r j e g spørg små lene direkte t i l h a n s bog .

Jeg vi l ikke fortie , at den har fasc ineret mig : ved iden­

t i f ikat ionen med s t o f fet - j eg mener ikke de narko t i ske

s to f fe r , men der imod mus ikken og s ubkulturerne s øvr ige yt­

rings forme r - hvis genese han frems t i l ler anskue l igt og i

en impone rende s k r ive st i l . Det er og s å overbevisende , hvo r­

dan han frems t i l l e r konsekvens , logik og sub stant i a l i t e t i

kæden af subk u l t ur e l l e s t i l arter , og hvordan han producere r

formid l i nger me l l em k l as s e r , rac er - i mindre grad køn s r e l a ­

t i o n e r - o g mus ik , klædedragt , k rops s t i l .

Natur l igvi s antyder han og s å - i metodologi ske rekurser -

de overl appende markeds fØringsproc e s s e r , som tager deres af­

sæt midt i s t i l produkt ionen , i hvi lke netop de referente r

ved tegnene - s om B audr i l l ard vi l l e s i ge - går tabt , som han

lægger så stor vægt på at ud arbe j de : k l a s s e - og rac e re l a­

tionerne .

A u t e n t i ci t e t o g b a s i s ' k Z a r h e d

Men : hvis subkul ture l l e s t i l arters og adfærd s formers auten t i ­

c i te t s ikres a f d i s se bas i s - ( e l l er pr imær- ) proc e s s e r - s om

de enge l ske forskere s andsyn l i ggØr det - hvilken re a l i tet

har s ubku l ture l prak s i s s å d�r , hvor disse proce s s er vitter­

l i g mang l e r ? For o s i Tyskl and op står der så en sørge l i g

s i tuation : vi kan s om subku lturforskere t i l syne l adende kun

fo rho lde os t i l noge t ikke-autent isk , t i l de rivater af en pro­

duktionspro c e s , som i overve j ende grad a l l e rede er k u l t u re Z ,

men som i Eng l and åbenba rt stadig har en klar Økonomisk og

soc i a l s ubs tans i k l a s s e - og racere l ationerne . Spørgsmå l e t

e r imidlertid : h ar d e n virke l i g det , e l l er hypostasere r teo­

rien ba s i s for a t rat iona l i sere og ont o l og i sk at opvurdere

4 5

overbygn ings fænomenerne ? For Hebd ige e r de subkul ture l l e

produk tion småders autent i c itet begrundet i opgØret me l l em

racerne - hvide b r i t e r og sorte ve s t i nde re og j ama i c ane re .

Det er den drivk r a ft for kulturel k re a t ivi tet , s om forho l ­

dene produce re r . Da de nne relat ion ikke f inde s i Ve s t ty s k­

land ( l i ge s å l i dt som de k l are k l as s e forho l d ) - må den sub­

kul ture l l e produk tion småde så ikke b l i ve v i l k å r l i g ?

Den soc i a l e primærproc e s , t i l hv i s be a rbe j dning s t i l ar­

ter udvi k l e s , b l iver e j endomme ligt vag og s vær at f å hold

på . Har a l t s d s u b k u l t u re l l e u d t ry k s fo r m e r i Ty s k l a n d i n d­

h o l d , s o m e r m i n dr e k l are e n d og s u b s t a n t i e l t fo r s k e l l i g e

fra d e e n g e l s k e ? Rac eprobl emer spi l l e r i hve r t f a l d ingen

ro l l e hos os , og hel l er ikke omgangen med tyrk i sk e menne­

sker a f fØder , så vidt j eg kan se , sær l i ge drivkræfter for

den subku l ture l l e produkt ion småde .

Hvad j eg vi l fork l are med d i s s e bemærkn inger : i betragt­

ning a f den brug , der i Ty skland gøre s a f s ubkul ture l l e sym­

bo ler , burde antage l s en af en auten t i s k s t i lproduk t i on

e gent l i g l i gge meget f j ernt . De r fo r kom det for mig i fØrste

omgang an på at mod s t å den fasc ination , som udg år fra s t i l ­

begrebet , ved h j ælp a f e t forbeho l d s l ø s t syn på fænomene rne .

S t i l , h v e rdag s p r a k s i s , b i o grafi

Jeg h ar s å og s å konstateret fØl gende : n å r C l a rke/Wi l l i s '

begreb om s t i l s om symbo l s k bearbe j dn i ng a f hve rdag s e r fa­

ring b l iver c i teret hos o s , s å mene s der med begrebet hve r­

dag a l t id en s t r u k t u r , aldrig den t i ds l i g t b i o g r a fi s k e p r o ­

c e s , i hvilken den enke lte unge opleve r en b e s temt dag . Men

det e r netop denne form for hve rdag s l i ghed , s om intere s s e r e r

mig , f o r d i det e r dette l i v , man har m e d a t gØre , n å r man

arbe j der med unge . S t i k i m o d g e n e r a l i s e r i n g s t e n de n s e n i de t

h ve r d ag s - o g s t i l b e gre b , s om e r fre m h e r s k e n de i v i de n s k a b e n ,

plæderer j e g der for for en s l ag s natur a l i sme , s i tuation i sme ,

som i ndlader s i g på de brud , som ek s i s terer i de levende

unges s i t uation . De t dre j e r s i g a l t s å ikke om at udarbe jde

en kont inuitet i s t i l brugen , men der imod om at fremst i l l e

k r i s e rn e i s t i l p r o du k t i o n e n , o v e rg a n g s k r i s e rn e i den levende

4 6

h verda g . ( S e h ert i l i min artikel i A s thetik und Kommun ika­

t i on nr . 4 9 ) .

Men he rved for skyde s videnskabens gens tand : det er ikke

længe re s t i lprodukt ion , som e r temaet , men der imod forho l ­

det me l l em s t i lb rug og s t i l l øs hve rdagsprak s i s : a l t s å e n

k u l t ure l p ro d u k t i on s m å d e , h v o r s t i l i s t i s k a dfærd k u n e r• e t

a s p e k t . FØ r s t n å r den videnskabe l i ge opgave s t i l l i n g e r for­

mu l e ret på denne måde , har vi ogs å mu l igheden fo r at erken­

de den s t i l i s t i s ke ad færds d i s traherende , t i l s l ø rende funk­

tion .

For mig dre j e r det s i g s å l e des om a fk l ar ing a f s pørgs­

må let om , hvi lken ro l l e s t i l produk tionen , orienteri ngen mod

s pec i fikke subku lture l le produk tionsmåd e r og udtryk s former ,

spi l ler for unge i dere s bearbe j dning a f hverdag s s i tuationer

o g i udvi k l i n gen a f i n terpre tat ioner og ad færds former . T i l

a fk l aringen a f dette spørgsmå l hører r e f l e k s ionen over ,

hvilken be tydn ing s t i l fænomeners konstruk t ion og brugen a f

s ti lbegreb e t h a r f o r ungdoms k u l t ur e n s t e o r e t i k e r e . Med de t te

k rav om se lvre fleks ion reagerer j eg på , at der f i ndes e t

p r a k t i s k fo r h o l d t i l u n g e , e l ler rettere : f l ere . S om fo r ­

æ l dr e , v e n ne r , p ædag o g e r s tår v i i fo rske l l i ge i nterak t i on s ­

s ammenhænge , i forhold t i l hvilke vi ønsker at udvide vo re

i nds igter og e rhve rve evne t i l hand l i n g . E l l e r gØr vi ikke ?

Jeg t i l s t år , at j e g hele tiden opl eve r ud sk i l l e l s en a f en

e rhvervs ro l l e e l l e r en gene r ations forske l fra mig , fra mit

l iv , som e n mas s i v ud fordring , som j eg imid lertid ikke v i l

reagere på ved s impe l then at vægre m i g e l l e r ved at ident i ­

f i cere mig me d en s ubkultur e l ler med en teori o m subkul­

ture l l e s t i l arte r . Mange ve rbale ytringe r o g drøvtygn ingen

a f s ubkulturan a l y s e rne forekommer mig at dække ove r denne

k o n f l i k t i fo r m i d l i n g s fær e n s s ub j e k t e r . Hvi lken ro l l e s p i l ­

l er s t i lbegrebet i denne s ammenhæng?

S t i l b e g re b e t s u g g e re r e r h e l h e d o g k o n t i n u i t e t

Jeg vi l s ammen fatte mine formodninge r : Som teoreti sk l ede­

begreb fo r iagttage l s en og begr ibe l s e n af unge s prak s i s brin­

ger s t i lbegrebet et fo r s k u d a f k o n t i n u i t e t , i nd r e l o g i k , e n -

4 7

h e d o g h e l h e d ind i d e iagttagede fænomener . De r i l i gner

det et andet ynd l i n gsbe greb i den for tiden f remhers kende

socia lpsyko l ogi : begrebet i de n t i t e t ( s amt en tendens , som

gØ r s i g gældende i k u l t ur b e g r e b e t selv ) . Nu behøver man ik­

ke straks a t mob i l i sere den kul turteo ret i s ke modpo s i t ion om

de s k i z o ide spaltningers princ ipie l l e h e rredømme f o r i hØ j e ­

r e grad a t kunne indlade s i g på s t i l - " vi l j en s " mod s i ge l s e r ,

kont ingens , skrØbe l ighed i e r faringsproduk tionen . Det e r

t i l s t række l i g t a t a f l ægge regnskab f o r s i g s e lv over d e for­

udantage l se r , s om s t i lbegrebe-t indeho lde r , og ove r den be­

r o l i ge l s e , s om indtræ f f e r , når man kan kon statere s t i lpro­

duktion , i modsætn ing t i l den fundame n ta le uro , de t udl øse r ,

når man b evæger s i g ind på de s cene r , hvor den s ubkulture l ­

le s t i l bryder s ammen , ge nnembryde s , Øde lægge s for d e unge

s e l v og for iagt tagerne .

Jeg oplever den teoret i ske udgræn s n in g a f bana l i teten og

hve rdag s l i gheden , med dens smuds ige b l anding af overvæl de l ­

se , s t i l vi l j e , l id e l s e s fy l dte og v a l g t e betydn inger , fra

s t i lbegrebe t som e n symb o l s k akt , s om b r inger e n ordnings­

f ak tor ind i den i n t e l lektue l le produk t i on småde . Jeg holder

mig , selv om j eg godt kan nyde di s s e tek s te r , til åbne

spØrgsmå l . I dem dre j e r det sig om , hvordan s ymbo l i s e r i ng s ­

anst renge l s e rne hos piger og dre nge , arbej derbørn o g me l lem­

l agsbørn , forho l de r s i g t i l prakt iske s a g s forho l d s om be­

hove t for kær l i ghe d , fami l i ens karakter af noget forudgive t ,

tvangen t i l arbe j de , nødvendi gheden a f at sku l l e s p i s e , drik­

ke , sove og bo .

S u b k u l t u re r , de n n y e " k u n s t " fo r . . . ?

Jeg begynder igen med et ande t s pørgsmå l . Jeg g å r ud fra den

b e t y dn i n g , s o m b e g re b e t s t i l h ar v e d b e s k r i v e l s e n a f k u n s t

og ved begribe l s en a f den kun s tneriske produkt ion småde . S t i l ­

k l as s i f ikat ionen h ar h e r t i l opgave at s k i l l e en k u n s tners

værk ud fra andres værker ( individual s t i l ) e l l e r a t bringe

det s ammen med en g r uppe af værke r ( k o l l ek t ivs t i l ) . Kunst­

kri tikere vak l e r altid me l lem at påvi s e lære re , forb i l lede r ,

me s tre , tradit ioner og at f remhæve den individue l l e o r i g i na-

48

4 9

l i tet . Heri virker kri teriernes tve tydighed : individue l og

original kan en kunstner kun være i m o d trad i t i onerne . Men

markede t ( kul turen ) ønsker og s å kunsten s om en he lhed og

kunstneren som de n o r i ginale fornyer ( den i Ø j ne fa l dende ene r ) .

Her må kri tike rne i o veren s s t emme l se med kul turen a n s t renge

sig med a t påv i s e " auten t i c i teten " . Endnu vanske l i asre

b l iver det , hvor det dre j e r sig om kuns tunde rv i s n i n g og kul­

turarbe j de . Man kan ikke gr ibe be lærende ind i s t i l , og al­

l i gevel erhverver man den ne top gennem t r ad i t i on s fo rmid l ing

og ti legne l s e . Ude fra b l i ve r s t i l s e l v f Ø l ge l i g i fØrste om­

gang beundre t - som symbol på en fremmed individua l it e t , iden­

ti tet , gen i a l i t e t . E r det nu sådan , at vore dage s ungdoms ­

kulturforskere , k r i t i ske pædagoge r , me dier og formid l e re i

deres omgang med unges kul tur l ader s i g s tyre a f den t r adi­

tione l l e beundr ing for kuns t ?

Kunne d e t tænkes , at s ubkul ture l l e s t i l fænomeners i vid

ud s t rækning anonyme produktionsmåde imØdekomme r netop de for­

andr inger i vens tre f l Ø j ens ku lture l l e behov , s om betyde r , at

man tager a f s tand fra den tradit ione l l e kuns t s ind i vidua l i ­

s e rede produkt ion småde ? E r s ubkulturerne , som d e op træde r

som gens tand for o f fent l i g d i skus s ion , den hemme l ige n y e

fo l k e k un s t e l l e r k u n s t e l l e r begge de l e ?

Jeg gen f inde r i hve r t f a l d i d e prob l emer , s o m r e j s e r s ig

med spØrgsmå l e t om en kooperat iv , pædagog i s k omgan g med s ub­

kul ture l ad færd , noget a f det , som j e g kender fra den pæda­

gog i ske omgang me d kun s t . På den ene s id e skal det ikke være

mu l i gt a t lære kunst fra s i g , for s å vidt s om den i s in ker­

ne er autent i s k udtryk for e t enke l t sub j ek t , s om ytrer ti­

dens e r f a ringe r ge nnem s i g s e l v . Men på den anden s ide skal

den ( kun s th i s to r i s k ) t i legnes som kul ture l t gods og som

kv as i-h åndværk smæs s i g produk tionsmåde . Men e r det i dette

t i l fælde k u n s t n e Pe n , s om råder ove r den a u t e n t i s k e k v a l i t e t ,

s å vil le det i det andet t i l fælde være de u n g e . E l l e r vi l l e

d e t ikke ? Og a l l i geve l spØrger vi os s e l v , hvordan v i kan

i ndop tage ungdoms s t i l i s t i ske ytringer i koope rat i v , pædago­

g i s k intende ret praks i s . Og vi beundrer dem - gØr v i ikke ?

SpØrgsmå l e t e r , om de a f o s , s om beundre r de s t i l i s t i ske yt­

ringer s om udt ryk for en symbo l sk protes tho ldning , gØr bedst

5 0

i pæd ago g i s k at l ade dem ube rørte e l ler i a t søge e f ter mu­

l i gheder for at optage dem i det pædagog i ske scenarium .

Det e r e t åbent s pø rgsmå l . Et andet spørgsmå l er , hvor­

dan vi opl ever og vurde rer unge s s t i l i s t i s k markerede ad­

færdsytringer og de mere s k j ulte , hverdag s l ige produk tion s ­

måde r i forho ld t i l hinande n . J e g tror , at d e n unge , som

ytrer s i g s ti l orienteret og radikalt , har den hØ j e s t e pre s t i ge .

Hvorfor ?

S t i � v a Z g e t s h ø j e P e p Pe s t i g e

Fordi man antage r , a t v a Z g e t af e n s t i � e r e t a fgørende

skridt på ve j en t i l b e v i ds t e bearbe j dnings former for e r fa­

r ing . I " va lget " a f en stil - l i gegyldig hvi lken'- syne s der

at foregå noget i retning a f : at tage sit l iv i s ine egne

hænder , at komme ud a f b l i ndhede n i hverdagen , som vitte r l i g

ikke er bes temt a f s t i l , men derimod a f vok s enve rdenens over­

væl dende , ugennems kuede tradi tione r . Stil fremtræder som fri­

hed ove r for kulture l og soc ial det ermina t ions b l i ndhed . Men

når man s t i l le r det så skarpt op , b l ive r det s traks k l a r t ,

at en s ådan vurde ring ikke er adækvat . Man s ka l have et he l t

igennem n e g a t i v t b e gPe b om de n "n o Pma � e " s o a i a Z i s a t i o n s i n d ­

h o � d o g v i P k e rnå d e f o r førs t at l ade emanc ipationsmul i gheder

begynde ved s t i l va l get . El ler dre j e r det s ig s l e t ikke om

emanc i p at ion gen nem s t i ldanne l s e ? Er denne antage l s e måske

kun en v i rkning , som s t il k a t e g o P i e n har på de enke l t e ind­

ho ld og prak s i s forme r , som de n s ammen fatte r ? B l i ve r det in­

t e l l igible ved prak s i s automat i s k til det emanc ipator i ske ,

har det " kons ekve nte " e l l er det , som i hand l i nger kan e rken­

de s som s ådant , automa t i s k en hØ j ere værdi ghed? A f og t i l

forekomme r det mig , a t den konsekve nte rocke r p å forhånd gæl ­

der som me re autent i s k og samtidig me re " emanc iperet " end den

i nkonsekvente skolee lev , som dukke r op snart her og snart der

og i snart denne , snart hin k lædedragt . E r det værd i fo re s t i l ­

l i ngen o m d e t entyd ige k l a s s e t i lhø rs forhold , som s tad i g

spØger he r ?

Mul i gvis bortleder den indi rek te opvurde r i ng a f s t i l i ­

s t i s k ad færd opmærks omheden f r a d e n vanske l i ge opgave at iden­

t i f i cere mu l i ghederne for vækst , b e f r ie l s e , mods tand i de

5 1

hve rdags l ige t i l e gne l s e småder . Herti l hører s k e l ne n me l l em

hvi lke forho ld i forældrekul turen , der forhindrer e l l e r kan

be fordre mu l i gheden for de unge s se lvb e s temme l se , s åve l som

udarbe j de l sen a f de betinge l ser , hvorunder de dominerende

kulturer og kulturindustrien underlægger individerne den

he rskende kode .

S t i l k l a s s i fi k a t i o n s om t e s t s p i l o g b e fr i e l s e fo r vurde ri'ng .

Det fo rekommer mig nu , at ungdoms forskningen i Ø j eb l ikket

de l tager ma s s ivt i markeds før ingen af k ategor i e r , s om e r ud­

viklet med b e f r i e nde og op lys ende s i gte : netop gennem mar­

k e d s fø r i n g e n a f b e g re b e t k u l t ure l s t i l . Ro l f L indn e r har på

overbev i s ende måde analyseret denne proc e s og den s fØlger

( rock-pad , nr . 1 / 1 9 8 2 ) . Han v i s e r , hvo rdan ana l y s e n står i

fare for at for fa l de t i l en s l ags begre b s a r i tme t i k og t e s t­

s p i l , s om enhver uden inte l l ek tue l l e omko s tn inger s traks kan

de l tage i . I de nne trans fo rmat ion af e t e rkende l s e smidde l t i l

e t po s i tivi s t i s k de f i n i t ions i n s trument synker s t i lbegrebet s

e rkende l s e sværdi mod nul .

Me n t i l m a r k e ds fø r i n g e n h ør e r de t o g s å , a t v u r de r i n g e n a f

a dfær d s fo r m e r o g i n t e rp re t a t i o n e r e r fo r s v u n de t fr a o m g a n g e n

m e d u n g do m s s t i l a r t e r n e : r o c k e re , s k i n s , p u n k s , l i ge som be­

vids theden om kategoriens karakter af h j ælp til at kunne

nå det må l at gøre spec i f ikke , mods i ge l s e s fyldte t i l egne l s e s ­

og bearbe j dningsproc e s s e r forståel ige . T i l s i d s t forfalder

viden om un gdorns s t i l til e t i n s trument til fremmedgøre l s e a f

d e unge s e l v . Nem l i g når d i s s e lærer o m " de unge s " s t i l træk

i sko len og måske s ågar l i r e r dem a f s i g s om h i s to r i ske å r s ­

ta l ( se eksemp l e r i rock-pad nr . l ) . En opmærksom lærer h a r

engang som o ve r s k r i f t t i l en unde rvi sningsenhed , h v o r unge

h avde opfundet pl adeoms l ag - i øvr igt en ganske menings fuld

aktivi tet - va l g t et spørgsmål fra en e l ev : " Skal vi nu s ige

Vi e l l e r De Unge ? " ( E . S chr6ter , i Ehrne r 1 9 7 9 ) .

God t . Nu tror j e g , det e r nok . Vi vi l s ikkert komme t i l

at tale mere o m genop l i ve l sen a f s t i lunde r s ø ge l se r s brug s ­

værdi . Jeg g å r u d f ra , at forudsætningerne f o r m i t næste

skridt e r nogen l un de k l arlagte .

5 2

Jeg v i l n u spø rge d i rekte , p å hvi lken måde s t i lproduk­

tion , un gdoms s t i l i s t i ske ytringer kan b l ive anknytn ing s ­

punkter , indho l d , f o r koope rativ kulturel prak s i s me llem

unge og voksne , e l ler s ågar fo r organ i s e rede læreproce s s e r .

II . Om fo rh o t de t me l l e m s t i l p r o du k t i o n o g pædag o g i s k /k o op e ­r a t i v p r a k s i s .

Jeg taler om k o op e ra t i v prak s i s i s tedet for pædag o g i s k for

i første omgang at befri de forske l l ige forme r for s amar­

be j de med unge på de forske l l ige sociale og kultur e l le sce­

ner fra de pædag o g i s k e b e g r e b e r s di k t a t .

E t spørgsmå l , s om a l tid b l i ver påt rængende for mig , når

j eg opl eve r unge i kooperat ive s i tuati oner med voksne , s t å r

i et åbent modsætnings forho ld t i l det , psyko l og i s k ungdoms ­

teori skr iver o m d e unge s adfærds former : unge forekomme r mig

at være langt mindre dogmati ske i deres adfærd , end de voksne

ins inuere r . De e r på en he l t anden måde radi kale el ler s t ive .

De er tit me re rad ika le i den s trenghed , hvormed de holde r

f a s t ved e l ler giver s l ip på e t s ag s fo rho ld , og de anerken­

der de rmed ikke b e s temte s pØrgsmå l , s om er grundl æggende for

de voksne , e l l e r rette re : kategorier , s om d i s s e uden a t s t i l ­

le s pØrgsmå l s tegn ved bringer med ind i - omgangen med

menne ske l i g prak s i s . S å lede s er det spørgsmå l , s om er bedst

gemt , og som virker dybe s t hos de voksne , spØrgsmå l e t om en

adfærds var i ghed , dens konsekven s , dens vi rkn ing for he le

l i vet , dens f i na l i te t . Pæda g o g i k o g v i de n s k a b , heri l i gner

de h inanden , betragter tendent i e l t enhver enk e l tad færd s ub

spe c i e eterna - og de s æk u l ar i s e re de evighede r , s om det dre­

j er sig om , e r h e l e l i v e t , en biogra f i s varighed , den k u l ­

t ure t t e i de n t i t e t , den mo ralske inte gritet e l le r k t a s s e t i Z ­

h ø rs fo r h o Z de t , e l ler hvad de sækul a r i s e rede evighed skatego­

rier nu hedde r .

I dette perspektiv må mange a f de unge s adfærds forme r

forekomme på �n gang radikale og inkons ekvente , umu lige at

tale om og ove r f l ad i ske , s t i ve og upål ide l i ge og de r for pæ­

dagogisk uudho lde l ige . De kan være vanskel ige for de unge

selv , men de s t i l le r pædagoger og o f fentligt an s a t te kultur-

5 3

formidlere - a l t e f ter oms tændi ghederne - over for prin­

c ipie l l e mod s i ge l s e r , for deres pro gramme r og ak t i one r fun­

gerer ikke , hvi s man ikke kan forudsætte mu l i gheden for

kont inuitet i lærepro c e s s e r og ad færd . I de nne hens eende er

o f fent l ig t arbe j de me d unge en del af den herskende kultur ,

og hvi s der i dette arbe j de skal udvik l e s ig mod s a t ret tede

indhold og kooperations forme r , s å kun i nden for de græn s e r ,

som d i s s e be tinge l s e r a f s t ikker .

Hvad j eg s i gt e r t i l :

Det forekomme r mig , at unge s e r mege t mer e a f s l appet på

graden a f frihed o g på forgænge l i gheden ved der e s s t i lva l g ,

end de vok sne gØr . Jeg h ar endnu ikke s øg t sys temat i s k e f ­

ter ytr inge r a f denne art , m e n de r , hvor j eg h id t i l e r s tødt

på dem , udtrykker de r s i g en h ø j e r e v a l g b e v i d s t h e d end den ,

de unge t i l s kr i ve s teore t i s k . De syne s a t e rhve rve mere be ­

tydningsviden om tegn og tegnsys teme r , e ft e rhånden s om mode­

ad færd udv i k l e r s ig o f fent l ig t og p å mas s eba s i s i form a f

s ubkult ure l l e s t i l ar te r , ungdoms s t i larte r . D e ved , a t der

med va lget af en b e s temt kulture l s ymb o l i k f Ø l ge r harmoni ­

s e r i nger e l le r kon f l ikter med i kØbe t , l i ge s om de ved , at

de h erved o f fentl iggØr ford r inger o g t i l kende g iver noget om

deres livsønske r . Men de ved og s å , at de vælger fo r en t i d .

Natu r l i gvi s falder d e med deres valg ikke u d a f enhver l ivs ­

s arrmenhæng , l i ge s å l id t s o m deres va l gmu l i gheder eks i s terer

ua fhængigt a f den s oc i a le o g a lment kul ture l l e kontek s t , de

lever i .

Men der s t i l l e r s i g fØ lgende s pørgsmå l : hvad v i nde r man ,

når man h e l e t i de n b etoner kul ture l l e proce s se r s fakt iske

s o c i a l e determinat ion , og hvad b l iver man mul igvi s b l ind for

ved e t s ådant p e rmanent forbeho ld?

B a s i s s o m fa n t o m o g s i g n i fi k a n t e r n e s h e r re d ø m m e .

Kunne kons tater ingen a f kulture l l e fænomene r s principie l le

a fhængighed a f e n s o c i a l e l l e r Økonomi s k b a s i s , s om skal

s ik re s ådan noget s om en sub s tan s , en grundlæggende re ferent

for den s ymb o l s k e kommunikation , må ske ikke også hæmme for­

s t åe l sen af de aktue l le former for tegnudvek s l ing s virke-

5 4

5 5

må der og betydn ing?

Nyere ( s truk tur i s t i ske ) teorier ( f . e k s . Baud r i l l ard 1 9 8 3 )

opfordrer ti l a t tage a f s ked med ideen om e n soc i a l substan s ,

om en produk tione n s og psykens rea l i te t , s om i s i t væsen ad­

ski l ler s i g fra tegnkommunikat ionen , tegnudvek s l ingen , og

de repræsenterer de rmed natur l i gvi s en ma s s iv udfordring

for den marx i s t i sk e interpretat ion .

Sæt ter denne modsætning s i g a l le rede spor i vor di skus­

s ion omkring ungdoms s t i larter?

Jeg kan ikke s e det . Man hvad måtte i lyset af disse teo­

rier s t i l le s i g ande r l ede s ved de fænomener , s om beskæftiger

subkul turteore t ike rne og ungdoms arbe j de t s prak t ikere? I

fØr ste omgang måtte v a l g a k t e rn e s gen e s e tage s i g ande rledes

ud . Men s teorien om bas i s o g overbygning fØr s t o g f remme s t

v i l l e udarbe j de og beundre ( ! ) den indre - e l l e r rettere :

de n ydre l o g i k i f . ek s . skinheads og punkeres s t i l i s t i ske

ad færd , hvormed de udt rykk er soc i a l e forho ld ( homo l og t )

symbo l s k , v i l l e mod teorien snarere rette opmærk somheden mod

de kulture l l e forandringe r , s om betyde r , at va l g e t af en s ub­

kul ture l i s cenesætte l s e ( s om he l l er ikke her v i l l e være et

" r i gt i g fr i t " va l g ) i s t i gende grad præg e s af v i l k å r l i g h e d .

Mens der for teorien om b a s i s o g overbygning egent l i g kun

f inde s a l terna t i ve rne soc i a l t kl art forankret og produceret

og de rmed autent i s k s t i l produktion e l l e r forme r for modeag­

tig s e l v i s cenesætte l s e , som i s tadig hØ j ere grad e r viklet

ind i ove r f l ad i sk tegnkommunikation og dermed i ku ltur indu­

str ien , tvivl e r mod teorien p å ek s i stensen af et i s i t væs en

" ande r l ede s " soc i a l t , produk t ivt , psyk i s k r e f e rencesys tem

for symbo lproduk t ion , e l l e r mere præc i s t : den s e r i den nu­

værende h i s to r i ske proc e s de t te re feren c e s y s t em b l i ve me re

og mere utyde l i gt .

Mens j eg s k r i ve r dette , b l i ve r en f ø l e l s e mig bevids t ,

som j eg a l t i d har h a f t ved beskrive l s e n a f rocker- , s k in­

head- og modskul ture r : fØl e l s en a f n o s t a l g i ; og j e g mener

nu at begr ibe , at denne fØ l e l s e rel aterede sig til den kul­

ture l l e produktion småde henho ldsvi s til den t eore t i ske be­

skrive l s e heraf , i mindre grad til symbo l ikken s e l v . Natur­

l i gvis ogs å til de symbol i s e rede i ndho l d .

5 6

Forske rne f r a CCCS pege r j o også på et gamme ldags moment

ved de kulturer , s om de hoveds age l i g be skrive r , nå r de t a l e r

om , a t d e r i arbe j derklassen , bl andt arbe j de runge holdes

f a s t ved h i sto r i s k ove rha lede symbo ler , værd ier og produk ­

t ionsmåde r . Men de ho l de r s i g me get t i lbage i vurde ringen

af de enke lte fænomene r , f . eks . med hensyn til den krops­

kult og den sexi sme , som de kon staterer hos de mand l i ge

unge . Jeg v i l o g kan imid lertid ikke opre tho lde denne ob­

j ektivitet . F . ek s . er j eg , så længe j e g ikke e r i forbind e l ­

se med enke l t e roc kere , ikke to l erant ove r f o r rockerkul­

ture n , j eg kan ikke forholde mig æste t i s k til deres for­

nøj e l s e r . Jeg vi l ikke i s t i l analyse og gennem forståe l s e

b l ØdgØre d e h å rde facts , s om j eg he r s tØder på : ma s k inkul t ,

kvinde fora g t , beredskab t i l vo ld , etc . ( s e hertil Brecht :

Rocker in Deu t s c h land , 1 9 8 1 ) . Jeg vil gnide mig hud l ø s på

den b l ok a f real i te t , som denne subku lturs tegnprak s i s og

kropsprak s i s s om he lhe d repræsenterer og ytre min a f sky .

Men hermed s tyrer j eg bort fra den tanke , som forsøger

a t d i f ferent i e re mul i ghederne for fors tåe l s e a f st ilproduk­

t ion ved h j æl p af forske l l ige teor ier for s å lede s at komme

t i l nye ans a t s e r . I det , som genera l i s e rende s ammen fatte s

unde r s t i ko rdet " ungdoms s t i larter " , gemme r d e r s ig ikke b lot

forske l l i ge sæt af symbo ler , men dybt forsk e l l i ge produk­

t ion småder .

S t i l b e g re b e t n i v e l l e re r k u l t ure l l e y t r i n g e r s l i v s p ra k t i s k e i n d h o l d .

E n rocker e r ikke e n punke r . Natur l igvis - men bl iver de

hve rdag sprak ti ske imp l i k at i oner i det at være rocker og det

at være punk e r ikke nærme t overmåde til hinanden , når s t i l ­

begrebet omfatter begge ? S t i lbegrebe t leder bort fra d e for­

s ke l le , s om i forhold t i l den hers kende kultur ek s i stere r

i nternt i " ungdoms s t i l arte rne " . De r i vi rke r begrebe t a f f i r­

mativt .

S å l ede s f i ndes der f . eks . st i l arter , hvo r s ådan noge t s om

troskab , var i ghed , beredskab t i l kontinuite t , u forande r l ig­

hed hØrer med til ove r tage l sen og andre , som symb o l s k bærer

5 7

s e lvde s t ruk t ion i s i g . Men f i gurerer va r i ghe d , lukkethed ,

kons ekvens og tros kab i s t i l brugen ikke a l l e rede næsten

katego r i a l t som de h ø j e s t e værd ier inden for forske l l ige

kulture l l e prak s i s s ammenhænge , og må en kulturel prak s i s ,

der bevæger s i g gennem s t i l arterne og symbo lverdenerne som

en f i s k i vandet , ikke herove r for på f o rh ånd fremt ræde s om

udtryk for fremmeds tyring , mediea fhæn g i ghed , u s e r i Ø s i te t

e l ler asoc i a l i te t ? Jeg tror , at vi m å fØ j e e t p a r s pØrgsmål

ti l , hvi s vi vi l b remse markeds føringen af ungdoms teor ierne ,

og det kan vi kun , hvi s vi tyde l i gere end hid t i l a fdækker

den intere s s e , s om bevæger o s , når vi skr iver om ungdoms ­

kultur - teoriproduc enternes " kultur " .

S k r i v e i n t e re s s e r/fo r h o l d t i l p r a k s i s .

Jeg tror f . ek s . ikke , at Dick Hebdige beskæftiger s ig med

de subkul ture l le s t i l arter ud fra en pædagog s e l l e r en ung­

doms arbe j ders intere s se . Jeg fo rnemme r snarere de l t age l s e i

s cenen , fasc ina t ion a f madk u l tur .

Hvi s det stemme r - O . K .

Ang e l a Me Rabb i e der imod e r åbenbart for t iden i færd med

at afkl are s in intere s s e , og hun kommer , idet hun i ndrømme r

en femi n i s tisk po s i tion f Ø l ge r fo r me tode r , t emav a l g og

praks i s , også f rem til en femin i s ti s k k r i t ik a f CCCS ' s vi­

denskabe l ige me tode r . Jeg selv skr iver ud f r a en formid l ings­

orienteret teore t ikers po s i tion , s om gØr sig tank e r om mu­

l i ghederne for pædagog i s k e l ler kul ture l koopera t ion med

un ge . Ikke a l t i d a f lyst og o fte ud fordret a f subku lturerne

i min egen l i vsprak s i s .

SpØrgsmå l e t , hvordan en kul turarbe j de r e l ler ungdoms ar­

be j der e l l e r kuns tpædagog skal omg å s med ung doms kulture l l e

i s cenesætte l s e r hos s i t k l iente l , e r et prakt i s k s pØrgsmå l ,

som tvinger t i l teore t i sk re f leks ion . FØl ge nde s a g s forho ld

forekommer mig a t være k l art : mens mange kul turarbe j de re

k a s ter s ig o ve r s t i lprodukt ionen med s t o re forh åbn inger for

deres a rbe j de o g for mo t iveringen a f de unge , betyder den

s t i l i s t i ske s e lv i s c enesætte l s e hos de unge s e l v i første om­

gan g pr imært et di s t ancerings forsøg ove r fo r de vok s ne , ove r

5 8

for den herskende kul tur , over for pædagog ikken . Hårdt ud­

trykt : Ku l t u r a r b e j de r n e s og de u n g e s i n t e r e s s e i s t i l h ar

l i ge s å m e g e t t i l fæ l l e s s o m i l d o g v a n d : med deres for­

s tå e l s e s vand vi l pædagogerne s l ukke punk - i s cene sætte l ­

s e n s i ld . For enhve r form f o r pædagog i s k intere s s e er i

første omgang de l a f den integrat ive kul tur , præc i s som

s o c i a larbe j de e l l e r kul turarbe j de e l l e r videnskabe l ig-pæda­

gog i s k j ourna l i s t ik . Det ændrer he l le r ikke s o l idariske ind­

hold ved . Det bør man ikke gøre s i g nogen i l lus ioner om . Men

det betyder ikke , at arbe j de med unge ikke lader s i g gen�

nemføre i overen s s temme ls e me d de un ge s intere s s e . B l o t i k k e

i de n s u b k u l t u r e l l e s t i l a dfærds p r o du k t i o n s m å de . Subkul ture l

s t i l ad færd rebe l l erer imod de herskende sprog og mod aner­

kendte kommunikat ions s i tuat ioner , of fent l i gt påtvungne fæl ­

l e s skaber . Her symbo l i s erer s t i l i s t i ske i s c enesætte l s e r a f ­

værgead færden med forskel l i g radika l itet . Så l e de s a fv i s e s

o g s å b e re ds k a b e t t i l k o op e ra t i o n me d v o k s n e m e d fo r s k e l l i g

r a di k a l i t e t i s t i l a dfærde n . De n , der vi l a rbe j de med unge ,

må de r fo r ska f fe s i g k l arhed ove r de be tinge l s e r , hvor unde r

de un ge åbner s i g for kontak t . Hvi s s e lv i s c enesæt te l s e rne

virke l i g var s å konsekvente , som det tit lyder i ungdoms ­

teori erne , s å vi l l e det næppe være forståe l i g t , hvorfor unge

overhovedet ind l ader s i g med vok sne , s om vil koope rere med

dem . Jeg tror imi dlert id , at de un ge ofte for s t å r mode i s ce­

nesættel sen s om prøvead færd i l angt hø j e re g rad , end teore­

t ikerne gØr det . Heldigvis omgås de me re l e gende og også

me re bevidst med s t i larter og medie ti lbud , end de vok sne v i l

indrømme dem . De r i l i gger d e r også en chance for koopera­

t ion ( j vf . Elke Jo s t i e s ' a rbe j de ) . Ganske v i s t ove r s e s s e l v­

i s c enesæt tende mot iver l e t a f videnskaben , hv i s de ikke op­

t ræde r i teo re t i sk e l ler ideologik r i t i s k e l l e r i roni sk form .

Den tradi tione l l e kommunkationsteori s i ge r kun l idt om for­

merne fo r a fværge l s e a f ma s s emedieti lbud hos fo l k , som ingen

inte l l ek tue l danne l s e har . Også de fremherskende hverdag s ­

teori e r ( fra Le febvre ti l Leithaus e r ) besk river let ikke­

intel lektue l prak s i s som en lukket bornering s s ammenhæn g . De

gØr ikke de vi rke l i ge ti legne l s e småde r t i l gens tand for kon­

ceptua l i seri ngen . S å måt te de langt me re dr i s tigt og kon s e-

5 9

kvent s t i l l e bruddene s s to f l i ghed o g produkt ivitet , inkon­

s ekven s e r , b l andings forme r af imi t a t i on og s amtykke , ove r

tid forl øbende omvend inge r a f ident i f ikat ion og d i s tance­

ring i centrum for teori danne l s en . Men - teoridanne l s e er

selv de l tage l s e i kultur og : mu l i gvi s er s t i lbegrebet in­

s t rument for en videns kabe l i g s i kkerhedsprak s i s , hvor igen­

nem " a fvi gende ad færd " kan s pænde s ind i den domine rende

ku lturs di skurs .

L i t t e ra t ur h e n v i s n i n ge r

Ved s i den a f nog l e f å henv i sninger t i l , hvor man kan f i nde bas i s l i tteraturen t i l de berørte prob l emområder , angiver j e g b l ot nog le enke lte arbe j der , som ikke står l i ge i c en­trum a f ungdoms kulturdisku s s i onen , men som spi l l e r en ro l l e i m i n tekst .

Vigtige værk er f r a CCCS fore l i gger på Syndikat-Ve r l ag : John C l arke , m . f l . : J u g e n d k u l t u r a l s Wi de r s t an d ( F fm 1 9 7 9 ) - heri C l arke s artikel om s t i l ; Paul W i l l i s : Sp a s s am Wi de r s t a n d -G e g e n k u l t ur i n de r A r b e i t e r s c h u l e ( F fm 1 9 7 9 ) ; Paul Wi l l i s : Pr ofa n e Gu l t u r e ( F fm 1 9 8 1 ) .

Den ve s ttyske reception a f CCCS b l ev indledt med Æ s t h e t i k u n d Kommu n i k a t i o n nr . 2 4 , 1 9 7 6 ; ud fØr l ige f rems t i l l inger f i ndes desuden i Argume nt- rækkens særudgave " Gul l i ve r " .

Vigtige værker om pigernes rol le i ung doms kul turerne e r på tysk udkommet i : Ange l a Mc Robb ie/Monika Savier ( udg . ) : A u t o ­n o m i e - a b e r w i e ! Madc h e n , A l l t ag , A b e n t e ue r ( Mlinchen 1 9 8 2 ) . Heri s t å r o g s å Ange l a Me Rabb i e s " Abrechnung mit dem Mytho s Subkultur - eine f emin i s t i sche K r i t ik " , s amt a r t i k l e r a f Mi ca Nava om d e t emneomr åde , hun holdt oplæg ove r i Århus . I t i l knytning t i l mit oplæg foredrog E lke J o s t i e s e r far inger f ra arbe j det med en enge l s k pigeg ruppe , som hun har s krevet spec iale om : E l ke Jo s t i e s : " Musikal i s che A l l tagsprax i s von Madehen und ihre Bedeutung im Handlung s f e l t von Jugend­arbe i t " ( ikke pub l i ceret manuskr ipt , B e r l i n 1 9 8 3 ) .

Med hensyn t i l den " s t ruktura l i st i s ke " teo r i , s om j eg v i s s e steder refererer t i l , skal d e r her henvi s e s t i l Ro l and Barthe s : Mythen de s Al ltags ( F fm 1 9 6 4 ) , også fordi Hebd ige indopt ager Barthe s ' de f in i t ioner i begrebskæden : ideologi -s t i l - myte . Den , der v i l læse s i g ind i den aktue l le di­skuss ions centrum , kan sandsyn l i gvi s bedst , van ske l i g s t , hurti g s t gØre det ved a t læse Jean B audr i l l ard : D e r s y m ­b o l i s c h e Tau s c h u n d de r To d ( Mlinchen 1 9 8 2 ) , i s ær d e l I - IV .

6 0

Ti lb age står k u n et p a r t i n g af mig o g n o g l e spredte e n ­kel thenvi sninge r .

He lmut Hartwi g : Juge n dk u l t u p - a s t h e t i s c h e PPaxi s i n de P Pu b e P t å t . Re i nbek 1 9 8 0 .

He lmut Hartwi g : Spie lwut zwi schen I dent i t a t s - und Bruch­kultur , i Æ s t h e t i k und Kommuni k a t i o n , nr . 4 9 .

Erhart Schrote r : " Wa s s o l l e n wir denn nun s agen : " W i r " oder " d ie Jugend l i chen " " ? i He rman K . Ehme r ( udg . ) Æ s t h e t i s c he EP z i e h u n g u n d A Z Z t a g . Giessen , 1 9 7 9 .

Ro c k På d , 1 9 8 2 /1 , heri i sær " S ay Captain- s ay wot " , s amt Ro l f Lindner : Apropo s Jugend- S t i l - e i ne P o l emik .

Gunther Brecht : Ro c k e P i n D e u t s c h Z an d - 1 9 8 1 - E in Jahrbuch , Heidelberg 1 9 8 2 .

6 1

E l ke Jo s t i e s

Mu s i k a l s k h v e r da g s p r a k s i s i e n p i g e g r u p p e i L o n do n

J . In d l e dn i n g

Det e r alminde l i g t kendt , a t først og fremme s t papmu s i kken

spi l l e r en v i g t i g r o l l e for unge , og at den o f te s tå r i cen­

trum for de res k u l t ure l l e prak s i s . Den betydning , som be­

s temte fo rme r for popmusik har fo r s ubkul ture l l e g rupper som

f . eks . rockere , punkere , r a s t a s og s k i nheads , e r a l l erede

b l evet b e s k revet o g vurde re t , fremfor alt i CCCS ' s s tud ier .

Men for s k e rne h ar intere s s e ret s i g mindre fo r de unges

omgang med aktue l h i t l i st emus ik og i det h e l e taget me d den

popmu s i k , som e r udb redt i rnas s ekulture n . P å s amme måde

skænke r pædagogerne kun mus i kken l iden opmærk s omhed i

dere s prakt i s ke a rbe j de me d un ge . For det me s t e fØ l e s det

blot for s ty rrende for det " e gent l i ge " , pædagog i s ke a rbe j de ,

at der i f r i t idsh j em o g ungdorns k l ubbe r konstant a f s p i l les

mus ik i b aggrunden . Ved de over fy ldte d i s c o - a rran gernenter

f ø l e r pædagogerne s i g ove r f lØdige , og de syne s s om rege l ,

at den mus ik , de unge foretrækker , er for " kommerc i e l " , en

p l age . . . . I min e t å r s praktikperiode i en p i gegruppe i Lon­

don mærkede j eg de r imod mege t tyde l i g t , hvor v i g t i g papmusik­

ken var for p i ge rne o g for vo rt gruppea rbe j de . Det vi l j eg

berette om her . F Ø r s t de nødvend i ge forhånd s i n fo rrnat ione r :

Pigegruppen e k s i s te rede fra 1 9 8 0 t i l 1 9 8 1 og var e t t i l ­

bud inden f o r rammerne a f d e n soc i a l pædagog i s k e i n s titut ion

" Interrnediate Tre atrnent " , s p e c i e l t ret tet mod p i ge rne i et

" s o c i a l t brændpunkt " i e n byd e l i Nord-London . I dette bol i g­

omr åde var f r i t id s f ac i l i te t e rne he lt uti l s trække l i ge : 6 0 unge

h avde e t l i l le r um t i l rådighed , som nogle f å drenge havde

taget magten ove r . For drenge fandte s der i forve j en spec i e l ­

le �ruppe t i lbud , o g pi ge rne f Ø l t e s i g med rette for forde l t .

Ti p i ge r i 1 4 - 1 5 å r s a l deren de ltog f r i v i l l i gt og rege lmæs­

s i gt i vort gruppearbe j de , som j eg h avde an s varet for s ammen

med kommuna l a rb e j deren S ue . Seks a f p i gerne var ve s ti ndere

og f i re hvide . De f l e s te af dem h avde e n l i ge mødre o g mange

søskende . F l erta l l et må tte der for ved s i den af sko l egangen

h j ælpe mege t ti l i husho ldn i n gen , og nogle va r nødt til s e l v

6 2

6 3

a t t j ene deres l ommepenge ved a t a rbe j de som e k s t r ah j æl p

e l l e r babys itter . P i ge gruppen mØdtes i et å r i træk rege l ­

mæs s i gt en a ften om ugen o g foretog de s uden to fe r i e re j s e r .

Vo r gruppe s ak tiviteter konc entre rede s i g hurt i g t omkring

det mus ikalske område . D i skuss ioner a f p i ge rnes p rob lemer ,

henho ldsvis a f vo rt hovedstrids tema femin i sme , ops tod spon­

tant i s ammenhæng me d vo re f r i t i d s aktiviteter - vi va r a l t s å

ikke nogen k la s s i s k , pædago g i s k s amta l e gruppe . Unde r a rbe j ­

det forholdt j eg m i g temme l i g s e l v f Ø l ge l i gt t i l p i gernes om­

gang med mus ik - min store intere s s e var at lære p i ge rne at

kende , at fo r s t å dem og gøre mig s e l v fort ro l i g for dem ;

j eg be fandt mi g a l t s å egen t l i g ikke i en forskerro l l e . A l ­

l i geve l s y n t e s j eg bage fter , at d e t var besvære t værd at

skrive mine e r fa r i n ge r ned o g gØre dem til emnet for mit

s pec i a l e . Jeg h a r a l dr i g systemat i s k s amlet mate r i a l e : a l l e

de fØl gende b i l leder o g mus i koptage l s e r h a r pigerne lave t ,

og de n tekniske kva l i tet er ikke god . Jeq har ingen gl amou­

rø se b i l l eder e l l er mus iks tykker at byde på , og måske e r

det at gå f o r vidt , n å r j eg a l l igevel præsent erer dette ma­

teriale her - på den anden s i de håber j eg , at j eg de rmed kan

skærpe b l ikket o g øre rne for t i l synel adende mindre spekta­

kulære fænomene r .

II . Mus i k o g b i l l e de r

FØrs t nog l e fotos a f pi gerne o g nog le eksemp l e r p å den mu­

s ik , som de godt k unne l i de at høre : ( E l ke Jo s t i e s a fs p i l l ede

her et po tpourri a f pi gerne s ynd l ingsplade r , l e d s a get a f

fremvi s n ing a f e n række fotogra f i e r , h vo r a f nogle f å e r

brugt s om i l l u s t rat ioner ti l nærværende artikel ( red . ) ) .

III . Om de n m u s i k a l s k e p ra k s i s

Hus ikken s p i l lede i fØrste omgang den s amme ro l l e i pigegrup­

pen , som den s ædvan l i gvis gØ r i det åbne ungdoms arbe j de gene ­

re l t : p i gerne tog s e l v k a s s e t ter o g p l ade r med og hørte dem

s om baggrundsmus i k t i l andr.e aktivi teter i gruppe n . I l Øbet

a f få uger udvikl ede der sig det mØn s te r , at vi til vo re mø­

der havde et b e s t emt program fra k l . 18 t i l 2 1 , og at p i ge rne

6 4

dere fter b l ev der fo r at høre noget mus ik , for at dan s e e l ­

l e r for a t " s i dde og hænge " . I denne s i dste " frie t ime " ud­

vikl ede pi gerne deres e gen omgang med mus i k , og i løbet a f gruppearbe j de t koncentrerede vo re ak tiviteter s i g mere og

mere om det mus ikalske område , i s ær om at dan se , synge og

s p i l l e mus ik o g teate r .

1 . Mus i k o g d a n s

P igerne fore trak populærmusik , me n d e h avde en h e l t e gen

smag , som forb l ev den s amme i hele det å r : i cen trum s tod

reggae-mus ikken - et tegn på den ve s t indiske kulturs ind­

flydel s e . De sorte p i ge r foret rak reggae-h i t s , s om b l ev s un­

get på den ve s t indiske dialek t . De hvide pige r var me re be­

ge j s trede for en b l Ødere vers ion a f reggae , den såkaldte

Lover ' s Roc k . Den tredie s t i l retn ing var ska-rnus ik , en Rock­

s teady Beat , s om også e r bes lægtet med reggae . Lige fra

s tarten og he l e å ret i gennem dansede pi gerne ved gruppemø­

de rne . I fØrste omgang spontant og i venindepar e l l e r so rte

og hvide unde rgrupper . P i gerne a fprøvede under dans en for­

ske l l ige s t i larter : fra den sædvanl i ge d i s co- e l l e r reggae­

dans til mere e ksper iment e l l e dans ebevæge l s e r· og små akroba­

t i ske kun s t s tykker .

E f te rhånden satte de r s i g ob l i gator i s ke dan s e f i gure r igen­

nem t i l de enk e l t e p l ader , f . eks . robotagtige bevægel ser t i l

ska-rnusikken . Heruda f udvik lede d e r s i g uden synde r l i g plan­

lægni ng gr uppedan s e . Gruppedansene var udtryk for danne l s e n

a f en gruppeident i te t . I l øbet a f å r e t op fandt pige rne f l e r e

a f den s l ags gruppe dan s e , s o m d e he le t iden gentog , næs ten

som e t r i tua l .

Fra gruppe a rbe j de t s f j erde måned arbe j dede vi med e t

video-pro j ekt og forberedte dere f te r en l i l l e optræden i by­

delen - senest fra denne fase i pro j ek ta rbe j det var dan sen

og o g s å sang , e ge n mus ik og teater b l evet t i l hovedternaet i

vor t gruppearbe j de .

2 . S a n g

Pigerne i vor gruppe s an g mege t . S ange n var s næve r t forbun-

6 5

6 6

det med at lytte t i l popmus ik : d e s ang med t i l pl aderne . O g n å r der ikke kørte mus ik i baggrunden , e f te r l i gnede d e pop­

h i t s . De h avde kun få hæmninger i forho ld til at synge ( o g

i fo rho l d t i l s e l v a t spi l l e - herom senere ) , o g ingen a f

dem beny ttede den o fte hØrte udt a l e l s e " j eg kan ikke synge " .

For pigerne dre j ede det s i g mindre om den gode s tewme og ev­

nen t i l at ramme de r i g t i ge tone r med en ren klang , me n der­

imod om s angene s udtryk , s temning og tek s ter . I gr uppe n s ang

vi også tit t i l gui tar . Da gruppen var bl evet me re s tabi l ,

be gyndte pi gerne ikke b l o t at opfinde egne gruppedanse , men

også s ange som den fØ l gende : p i ge rne for tæl l e r en kærl ighed s ­

h i s torie o m s i g s e l v og deres daværende " boyfr iends " , s o m en­

der med e f terl i gningen a f en k i rke l i g vi e l s e .

( E n båndoptage l se a f s angen spi l le s ( re d . ) )

S e l v om pi gerne op f andt denne s ang spontant , var dens ud­

tryk og indhold ingenl unde t i l fældige : t i l en me lodi i mo l

as s o c i e rer man noget romantisk- drømmende . Det me s t romanti­

ske tema for p i gerne er kær l i ghed , som finder s in ful dende l s e

i g i f termå l e t . H e r i komme r d e t t i l udtryk , at p i g e rne øn sker

at bevare drØmmen om e t lykke l i g t og fuldendt ægte s kab , s e l v

om d e s amt i d i g ve d , at d e f l e s te ægteskaber i re a l i teten e r

a l t andet e n d l ykke l i ge . I et teaters tykke , s o m de op fandt ,

demonstre rede de der imod mege t indtrængende , hvo r kaot i s k

ægteskabet o g f ami l i e l ivet k a n være - herom s enere . Mus ikken

synes at byde p i gerne en mul i ghed for at und s l i ppe rea l i te­

ten o g fo r at give drØmmene om lykke et udtryk . Jeg anser

denne funk tion ved mus i kken for at være vigti g , også selv om

den s lags d rØmme er s te reotype og vi s e r s i g at være i l lus io­

ne r . Denne s å k a l dte " f lugt fra rea l i teten " udtrykker ogs å a l ­

t id et moment a f h åb .

3 . Omgang m e d m u s i k i n s t rume n t e r

Ingen a f p i ge rne kunne spi l l e " ri gtigt " p å e t mus i kins tru­

ment . Al l i geve l skyede de på in gen måde mus i k i n s t rumente r ,

tvær t imod ekspe r imente rede de med dem , s å snart de r bød s i g

e n le j l i ghed . V i havde t i t bongot romme r me d , o g pi gerne be­

gyndte s traks a t s p i l l e på dem og akkompagne rede mit guitar-

6 7

spi l e l l er p l adernus ikken . E l l e r d e brugte dem t i l e one ,

andre formå l , f . ek s . i forb i nde l se med dans . Ogs å på min

guitar k l imprede de af og t i l i timevi s . S e l v om det fo r

det me s te l Ød for færde l igt , " akkompagne rede " de h e l t a lvo r­

l i gt deres s ange :

( A f s p i lning af eksemp l e r herpå ( red . ) )

Showe t var natur l igvis o g s å vigtigt ; s å l e d e s s imu l e rede de

af og til s c eneoptræden med e l ler uden mus ik i baggrunden .

Hen imod s l utningen a f forløbet v i l l e no g l e a f p i ge rne lære

guitargreb . Jeg vi s te dem de s imp l e s te greb , o g s nart kunne

de s e l v akkompagnere nogle af de res yndl ings s ange . K l angen

var ganske v i s t s t a d i g ikke per fek t , men det var h e l l e r ik­

ke de res må l s ætning - de var s tolte nok ove r at k unne ak­

kompagne re s i g s e l v . I alminde l i ghed er det min opfatte l s e ,

at børn o g unge fra arbe j derk l a s s e n h ar færre hæmn inger i om­

gangen med mus i k i n s t rumenter end bØrn og unge fra me l l emla­

gene . De s i ds t nævn te s t i l ler for det me s te for h Ø j e krav ti l

s i g s e l v og e r s j æ l dent ti l fredse med lægmands agt i g mus ik .

He rove r fo r an s e r j eg vo r p i ge gruppes re l a t ivt tvang f r i e

grundindsti l l ing og mot ivat ion f o r at være en b e d r e udgangs ­

bas i s for mus i k a l s k ud fo lde l s e .

4 . H ø r>e s p i l o g t e a t e r>s ce n e r>

S ammen med dansen og s angen begyndte p i ge rne o g s å snart at

opfinde e gne teate r s c e ne r . Det at spi l l e teater kan i p i ge­

gruppen tolke s som en vide reudvik l i n g af gruppedan s ene , s om

j o ogs å indeho l dt teat ral s ke e l emente r . Deres fØrste s tykke

op fandt pige rne he l t a l ene . S ue og j eg s k u l l e forl ade loka­

let , og en halv time s enere f ik vi forevi s t e t me get impone­

rende s tykke : i begivenhede rne s centrum s t å r en e n l i g , fra­

s k i l t mo r , s om knus e s af prob l eme rne i s in fami l i e . Po l i tiet

medde ler hende , at hendes søn e r b l evet snuppe t fo r butiks­

tyveri . Fra ho s p i t a l e t hører hun , at hende s mindreå r i ge dat­

ter e r g ravi d . S å komme r hendes eks -mand ind i l e j l i gheden og

s t arter e t skænde r i og et s l agsmå l . Datteren fortæ l l e r hende

senere , at hun er b l eve t vo l dtaget af s i n e ge n far . . . Hen

mo d s l utningen af s tykket for lade r a l l e fami l i erned l emme r und-

tagen mode ren huset i for ske l l i ge ærinder . Moderen fo rsøger

at o rdne det hus l i ge a rbe j de , men får et ne rve s amme nbrud o g

begår s e l vmo rd me d e n kØkkenkn iv . Pigernes s p i l var s å rea­

l i s ti s k , at S ue og jeg var dybt berørte . Men s vi stadig s ad

o g va r he l t s ør gmod i ge , brØd pigerne ud i latter . De lo

ove r s i g s e l v o g s tykk et . " Having a laugh " e l l e r " Havi ng a

good time " e r fo r pi gerne , som i det hele taget for den en­

ge l s ke arb e j derkultur , utro l i g vigtigt . Må ske skal p i gernes

abrupte latter e fter deres alvorl ige og d ramat iske teater­

s tykke ogs å for s t å s på denne måde : de kunne l i de s tykke t ,

og derfor lo de over det på trods a f dets s ø r ge l i g indho l d .

E vnen t i l at kunne le på dette s ted vidne r om en s lags

" ove rleve l se skuns t " - kunsten stadig at kunne l ave en vi t­

t i ghed ove r " de t vær s te l o rt " . • •

For al l e p i gernes teaters cene r gæl der det , at hve rdagen

a l t i d f rems ti l l e s s om prob lemat i s k , aldri g rosenrødt e l l e r

naivt . Det s e r ud t i l , at p i ge rne i spontan omgang med tea­

termediet ude l ukkende fremst i l l e r de re s e gen l i vsve rden .

De t teatra l s k e herved e r t i l spidsningen o g drama t i s e ringen

af fo rho ldene . Hvad grundene end h ar være t , var de t i hvert

fald tyde l i gt , at teatermediet fo r pige rne var tæt på hve r­

dagen , mens mus i kken åbnede mul i gheder for at f j erne s i g

fra den , d e t være s i g i form a f fortrængning , h å b e l l e r reel

forandring .

T i l s l u t vi l j e g på baggrund a f et spontant opfundet høre­

spil om " Voodoo-ånde n " vi s e , hvordan p i ge rne l e gende inkor­

po rerer mas semedie fænomener s å som rekl ame .

( HØ re s pi l let a f s p i l l e s ( red . ) )

Midt i høre s p i l l e t a fb rød pi gerne hand l ings gangen og sang

rek l ame r e f ter den kommerc i e l l e " C apital Rad io London ' s " for­

b i l lede . Dere fter gik de s traks videre i h andl ingen . Før st

fors krækkede den u fo rmidlede indlægge l se a f rek lame s logans

mig , fordi pi gerne så ure f lekte ret integrerede dem i høre­

s p i l let , p å den anden s i de beundrede j e g den rammende imi ta­

tion . I n ddrage l sen a f rek l ame i høre s p i l l e t fo r s t å r j eg ikke

s om et tegn p å k r i t i k l øshed hos pi gerne henho ldsvis s om be­

vis for , at de skul l e være o fre for mas s emedi erne s man ipula­

t ion , men der imod som udtryk for dere s intere s s e i en s å per-

6 9

7 0

fekt e f te r l igning a f re al i teten som mul igt - i dette t i l fæl ­

d e mediereal i te t .

I V . Sa mme n fa t n i n g

Jeg h a r be skreve t , hvordan p i ge rne i gruppen udvik lede deres

egen , he lt spe c i e l l e s t i l fØ r s t og fremme st i omgangen med

mus i k , dans og teater . Denne s t i l fæs tnede s i g så me get , at

den prægede gruppen s identitet og blev t i l et r i t ual .

P i gerne udvik l ede ikke dere s gruppe s t i l unde r hve rdags ­

l i ge be t i n ge l s e r , men de rimod i den pædagog i ske s i tuation ,

s om vi skabte . Denne s i tuation har tre bestemmende mome nte r :

l ) ren pigegruppe ; 2 ) gode rummæs i ge og mate r i e l le betinge l ­

s e r ( hygge l i g t lokale , stereoanlæg , penge t i l aktivitete r ,

e tc . ) ; 3 ) to pædagogi ske medarbe j dere , ansvarl i ge ove r for

i n s t i tutionen " Inte rmediate Treatment " . Pigegruppen e r e t

" kuns tigt " s k ab t f r i rum , s om - i e n begrænset periode - op­

hæve r de hverdags l i ge l ivsbetinge l s e r s a l l e s ted snærvær ( fa­

mi l ie , sko l e , bo l i gomr åde o . s . v . ) og derudove r fremfor alt

undgår den mand l i ge dominans , som kendetegne r det gængse ung­

doms a rbe j de . " N i chen : pigegruppe " gør det mul igt fo r p i ge rne

at ud fo lde evne r , som forb l i ve r s k j u l t i hve rdagen , henho lds­

v i s i de b l andede ungdoms grupper ( f . ek s . ukonvent ione l l e må­

der at dan s e på , b e t j ening af s tereo- og videoanlæg , at s p i l ­

le p å g u i t a r o g bongotromme r ) . Derti l kom s om noget n y t for

pige rne kon f ront ationen med Sue o g mi g : vi hører til de fo lk ,

s om de norma l t b e tragter med stor mi s t ro , fordi vo re l iv s ­

måder adsk i l l e r s i g fra deres . P i gegruppens kul ture l le prak­

s i s var a l t s å medbe stemt af dynamikken i fo rho ldet me l l em

gruppemedl emme rne o g de to gruppelede re . Om vo rt engagement

imØdekom p i gernes interes s e r , e l l e r om de t s narere hæmmede

dem , kan kun p i ge rne afgøre . Indi rekte gav de i hve rt fald

udtryk for , at de fØlte p i gegruppen som en vigtig bestanddel

af dere s h ve r da g s l i g e l ivs rytme , idet de frivi l l i gt og rege l ­

mæs s s i gt kom t i l vo re mØde r .

" Niche " e l le r " Fr i r um " betyder imidlertid ikke , at den k u l ­

ture l l e praks i s , s o m udvik l e r s i g d�r , e r l ø s t fra e r farings ­

baggrunden . Tværtimod : de soc iokulture l l e l i vsbetinge l s e r e r

7 1

genstand for kon s t ant bearbe j dning og r e f leks ion i gruppen

og be stemmer , s ammen med a l d e r s - og køn s s pe c i fikke determi­

nante r , til en vis grad fo rm og indho l d i p i gegruppens kul­

ture l l e praks i s , s å l edes s om f . eks . pro b l eme rne i kvinde­

ro l l en i forho ld t i l dans b l ev bearbe j de t , e l l e r som den

ve s t ind i s ke b aggrund bestemte mus iksmagen og s om a rbe j der­

k l as s e n s s o c i a l e probl eme r kom til udt ryk i teat e r s tykkerne .

S ammenfa ttende kan man a l t s å s i ge , at p i ge rne i deres mus ik­

smag , deres dan s e , s ange o g teaters tykker s om g r u p p e - mere

ubevidst end bevi d s t - har forsøgt at udtrykke o g t i l de l s

at re f l ektere ove r deres e gne l ivsoms tændighede r , probl eme r

og drømme .

T i l s l ut v i l j eg pege på den betydn i n g , s om p i g e p r o j e k t e r

har i ungdomsarbe j det med hensyn t i l p i ge r s k u l t ure l l e prak­

s i s : de ti lbyde r p i ge rne l ) et s ted , hvor de kan udfo lde

s i g u fo r s ty r r e t og ua fhæn g i g t af drengene , de rnæs t 2 ) får

p i gers kulture l l e praks i s i di s s e p i gepro j ekter e n o f fent l i g

karakter ( i modsætning t i l " be droom c u l ture " , s om Me Rabb ie

har bes krevet den ) . Det lyde r må ske i fØr s te omgang unde r­

l i gt , da p i gepro j ekter jo ude l ukker den mandl i ge de l af o f­

fent l i ghede n . Me n ne top heri l i gger deres betydni n g : s kabe l ­

s e n a f e n p i g e s p e c i fi k o ffe n t l i g he d . Denn e s betydning b l ive r

åben lys fo r a l l e d e l tagere - senest på de t tids punkt , hvor

drengene ikke vi l acceptere den :

P å g rund a f t i d l igere e r faringer f lyttede vi bevidst vo r

pi gegruppe ti l e t l oka l e , som l å tre minutte r s gang fra bo­

l igområ de t . Al l i geve l fo r ful gte drengene os derhen - o g s å

de r v a r v i en provokat ion fo r dem . V e d en p i g e fe s t og ved

f l ere and re le j l i gheder forsøgte drengene at s t o rme vo rt lo­

kale - vi var nødt ti l bo gs tave l i g ta l t at smide dem ud .

Men hvi s de kvinde l i ge og mand l i ge ungdoms a rbe j de re på

l ang s i gt i e n i ghed arbe j de r henimod , at piger og drenge ac­

c epterer de nne nye udvik l ing , hvi s drengene a l t s å lære r at

bearbe j de de r e s angst for det i en e l l e r anden fo rm , så kun­

ne p i gepro j ekter idee l t b l i ve til en s e lv fØ l ge l i ghed . Men at

us ikkerheden h o s d rengene s tadig e r me get udbredt , b i drage r

ti l s tyrke l s en a f p i g e rnes s e l vbevids thed : de opleve r ( måske

7 2

for fØrste gan g ) , a t de t , d e g ø r , h a r b e t y d n i n g - uden a t

d e t må ske har været en formul eret hens i gt , knyt ter der s i g

a lment en næs ten s ubve r s i v betydning t i l pi gepro j e k te r . Det

e r s å også i denne s ammenhæng , man ska l s e den kul ture l l e

praks i s , s om pi gerne udvik l er i deres gruppe r : den e r u d ­

t y dn i n g e n a f et nyt , " kvinde l i g t " rum o g a n t y dn i n g e n a f e n

n y hverdag .

7 3

Dick Hebdige :

A t s k j u l e s i g i l y s e t

Ind l e dn i n g : u n g d o mme n - s o m - fo re s t i l l i n g .

E f ter He lmuts oplæg i går fØler j eg , a t me get a f det , j eg

havde p l an l ag t at s i ge , nu e r ove r flØdig t : der e r b l evet

sat spørgsmå l s tegn ved , om " s ti l " er et kon s truk t ivt ud­

gangs punk t for en d i s k u s s ion om nutidens ungdoms k u l turer .

Og i de foredrag , vi hørte i går , e r hovedi nte re s s en da

o g s å flyttet fra " s t i l " og over t i l andre og me re lokale ,

me re særegne overve j e l s e r . ( S e lv om vi - s om i E l kes op læg

s tadig taler om æ s te t i s k produkt ion , g j aldt denne i ntere s ­

se unges mu l i g h e de r f o r at f i nde de res egne lyde og b i l l e ­

de r , snarere e n d a t l æ s e betydning ind i de res forbrugs­

mønstre ) .

Jeg accepte r e r ti l fulde , at tende n s e n t i l at gene r a l i ­

s e re , s om s t i lkatego r i e n s e l v indbyd e r ti l , har tvivl s om

værdi , når vi s om lærere e l l e r s o c i a l arbe j de r e s t å r over

for konkrete gruppe r a f unge , s om lever unde r forho ld og

med prob l eme r , der er helt konkrete . Endvidere syne s det

k l art , at vi ikke kan a f læse unge s " i deo l o g i " e l l e r " vær­

disys tem" ude lukkende på ba ggrund af det tø j , de har på ,

e l l e r de n mus ik , de høre r . Det e r s å l ede s ganske ab s urd a t

hævde , s å l edes s om j eg f o r eksempe l t i d l i ge re h a r g j ort ,

at der finde s en i n d r e e l l e r n ø dve n d i g s ammenhæn g me l lem

de genops tåede te ddy boys ' æsteti ske " kon s e rvati sme " e l l e r

" no s talgi " o g s å deres " reakt ionære " po l i tik e l l e r me l l em

punke rnes po s t-moderni sme o g s å dere s på s t åede s ympati for

anarki smen og den radikale ven s t re f lø j . Den s l a g s f ine s e ­

mioti ske tanke spind kan a l t f o r l e t s vinge ove r i en s tærk t

vi l d ledende forma l i sme . I nd i vider er s e l v f Ø l ge l i g ikke

sme l te t s ammen me d de mode retninge r , de f l i rter me d .

Ligeledes e r det s us pek t , at mono l i t i ske katego r i e r s å ­

s o m " ungdomskul tur " og " s ubkul tur " antage r en e p i s temolo­

gisk s tatus . D i s s e kategorier er , i gen , s ta t i s ke og be svær­

l i ge begrebe r , s om har begrænset be s k r i ve l s e s - og an alyse­

værdi , n å r vi taler om un ge menneske r , hvis o f fent l i ge frem­

træden og s e lvbe v i d s thed ikke nødven d i gvis e r medieret a f

7 4

d e sociologiske , me die- e l l e r ma rke dsmæs s i ge s te reotype r ,

som i a lminde l i ghed dominerer vo re tanker om pube rte-

ten . S å det må nu være k l art , at der ikke finde s noget

" ungdoms s t i lenes " interna t i onale broders kab ; ingen ungdom ,

blot unge : konkrete individer a f forske l l i g national i tet ,

race , k l a s s e og køn .

Når j eg nu har s agt dette , ønsker j e g at bruge min tid

i dag til at genop l ive d i s s e dØde o g døende kategorier -

" s ti l " og " s ubkultur " - og at ge nskabe dem i en noget an­

derlede s form og fra en noget anden synsvinke l , en syn s ­

vinke l d e r t a g e r hØj de f o r d e n komp l icerede re lation me l­

lem " ob j ekt ive " " videns kabe l i ge " beskrive l se r a f ungdom­

men og så de udbytte nde me die- og markedskræfters beskri­

ve l s e r . Jeg ane rkender , at " ungdommen " er bl eve t kon s tru­

eret på en måde , der marg inal i s e rer de f l e s te unges e gne

e r faringer , for eks empe l p i ge rne samt de unge , der ikke

t i lhØrer syn l i ge s ubkul ture l l e " s tamme r " s om " punke re " e l ­

l e r "mods , " e l l e r hvad ved j eg . Med j e g vi l nu vende t i l ­

bage t i l denne kon s t ruk tion o g " f rems t i l l e " ungdommen i

fo rm a f en fortæl l ing , skabt a f b i l leder andre har fange t

i fotogra f i e r , for a f de n ve j at åbne nogle a f de po l i ti ske ,

moral ske og æs t e t i s ke problems ti l l in ge r , der omg i ve r ung­

dommen-som- fore s t i l l ing . Ved bogs tave l i g t a l t at s e på ,

hvorledes vi s s e foto gene dele a f ungdommen e r bl evet fe­

tichere t , vi l j e g prøve at vende op og ned p å den voyeur i ­

s t i ske s ammenhæng , der s t i l ler o s o p s om bekymrede og " in­

tere s s e rede " s ub j ekter og de m som eksot iske og intere s s ante

ob j ek te r . Jeg vil gøre dette ved h i s to r i s k at unde rsøge ,

hvo rledes ungdommen e r b l evet syn l i gg j ort som en kategori

inden for s o c i o l og i e n o g i fo lks almi nde l i ge bevids thed .

Je g vi l koncentrere mi g om to sær l i ge typ i f i c e r inge r , ung­

dommen- s om-besvær l i g/problem og ungdomme n- som- s j ov , s om

s tadig i hØ j grad i n f luerer sociologe r , po l i t ike re , j ourna­

l i ster og kulturk r i t ik e re . Jeg vi l endvide re prøve at ud­

rede nogle af de konnotatione r , der omgive r d i s s e to ladede

typ i ficeringe r , s amt spo re no gle a f de mu l i ge kons ekve n s e r

d i s s e typ i f i ce r i n ge r har på d e n måde , vi sædvan l i gvis tæn ­

ker på og hand l e r ove r for unge menne ske r .

7 5

Mit fokus e r nødvendigvi s s nævert . Jeg v i l koncentrere

mi g om b r i t i s k ungdom o g b r i t i ske ungdoms unde r s øge l s e r i

et forsøg på at fo r k l are nogle a f de man g l e r , hul l e r o g

tavs hede r , d e r præg e r arbe j det vedrø rende unge på Cen t re

for Contemporary Cul tural Studies op gennem 1 9 7 0 e rn e s amt

mi t eget a rbe j de de re f te r . Fo r imi d l e r t i d at fo r s ø g e at

komme ud over de enge l s ke e r faringers me get snævre græn s e r

vi l j eg gerne begynde med et p a r gene re l l e ove rve j e l s e r

ve drørende gene rat ion s kon f l ikter . [ He r begynder e t lysb i l ­

ledshow , d e r kører s om et v i s u e l t " andet s po r " und e r resten

a f foredrage t , red . ] .

Unge s kamp kan må ske be s k r i ve s som en kamp for rum : kon­

k ret og symbo l s k rum . Kampen for e t s t e d at bo og e t sted

at stå . Men s denne gene rationskamp fo rtsæt t e r fra a l de r s ­

kohorte t i l a l d e r s kohorte , udkæmpe s d e n m å s k e m e d forskel­

l i gs grader a f inten s i tet til fo rske l l i ge t ide r o g på fo r­

sk e l l i ge stede r . O g for nu at c i t e re Jame s B rown , den sorte

ame r ikanske soul s anger ( s om j e g an s e r som en populær au­

toritet ve drørende oprørsk un gdom ) : " vi lever i en me get

vanske l i g og urovækkende ti d . " Vi lever i ø j eb l ikket i en

tid , der e r inde r l igt besvær l i g , i en tid der er b e s vær l i gt

inder l i g . Ve letab l e rede Økonomi ske og s o c i a l e re l a t ione r ,

tradi tione l le s amfund og kul turer og trad i tione l l e forme r

for kulture l mo ds tand og po l i ti s k oppo s i tion b l i ve r brudt

op , sønde r l emmet o g trans formere t i internat ional må l e s tok .

Unde r indtryk a f atomvåbenk aplØbet og den Øgede s pænding

me l l em Øst og Ve s t e r dette en t i d , hvo r s e l ve spØrgsmå l e t

o m biologisk ove r l e ve l s e endnu engang nødvendigvis m å pre s ­

se s i g på . Nye pro b l eme r , n y e inten s i te t s n i ve aue r k ræve r nye

løsninge r . I Ø j eb l ikke t er de rum , oprørske unge me s t syn­

l i gt s l å s for i mange s torbyer i Europa , konkre te , fy s i s ke

og tredimen s ionale . Nogle a f de rum , der me s t s yn l igt e r

på spi l i h e l e d e n indus t r i e l l e e l l e r po s t - indus t r i e l l e

verden e r loka l område t , sær l i ge byde l e : kampen f o r geogra­

fisk rum . B Z erne i B e r l i n o g Z lir i ch o g KØbenhavn , krake rne

i Ams terdam og den s o rte ungdom i B r i xton og E r i s to l i

Englands s t o rbymi dter e r b l o t de me s t s yn l i ge hovedpe rsone r

i denne kamp for a t s ikre s i g l ivsrum - e t s t e d at v æ r e .

7 6

Dette e r , hvad de enge l s ke avi s e r kalder Front l i n j en

( de s i ger ikke , hvi l ken k r i g den e r fron t l in j en i ) , men

a l t s å Frontl i n j e n : Ra i l ton Road i Bri xton [ de l a f Ø s t l ondon ,

red . ] - der hvo r modstanden i S torbri t annien e r me s t in­

tens , i hvert fald mes t d irekte , fo rd i tvangsmidle rne o g

d e t pres , s om unge sorte her opleve r - a rbe j ds lØshed , dår­

l ige bol i g fo rho l d , aggre s s i v po l i t ipatru l j e r in g - e r me s t

akut ; fordi vi rkninge rne a f det pre s h e r fØ l e s me s t umid­

de lbart .

Men rumme t , s om e r på spi l i gene rationskampen , l ader s i g

ikke be græn s e a f k l a s s e e l l e r race e l l er køn . Det e r også

et s ymbo l s k r um , der er på spil - kampen for autonomi , kam­

pen imod Økonomi s k og ideologi sk a fhængi ghed a f forældre

o g S taten , imod den s t røm a f ordre r , s om unge kons tant er

uds at for :

fo r eks empel o rdren om , at man skal g å s om en mand og

smi l e s om en pige : instruktioner om at være e t ordent l i g t

køn s s ub j ekt ;

ordren om at få s i g et a rbe j de , respektere de voksne ,

b l i ve t i l no get .

He r fo r l ader vi ghe ttoens fy s i ske mi l j Ø for at gå ind

i e t mere ud strakt o g mindre begræn s e t terri to r i um - ter­

ritoriet for de t ideo l ogi ske , det mo ra l ske , det æsteti ske ,

det eks i s tentie l l e . I denne udvidede de f i n i t ion a f det po­

l i ti ske b l i ve r det pe r s on l i ge noget at kæmpe for o g kæmpe

med . Og l i ve t s sødme , syne s j eg , l i gger ikke i at vende s i g

bort fra d e n kamp , men i a t vende s i g mod den , b l i ve e t

med den ved hve rken a t leve kun som et ob j ek t e l le r e t s ub­

j ek t , hverken en grote s k evi gheds teenage r , for eks empe l ,

e l l er en unaturl igt s ikke r ekspert i " ungdomsprobl emat ikken , "

men snarere s om en midt- ime l l em . Og de tte l iv s om en midt­

ime l lem kræve r t i l l i ge en d i s c i p l in , der e r for s ke l l i g fra

den etab l e rede akademi s ke e l l e r pro fe s s ione l le ; en d i s c i ­

plin , f o r eks empe l , d e r k ræve r , a t man unde r lægge r s i g de

epis temo l og i ske og ek s i stentie l l e imperat ive r , som ( imod

ens vi l j e ) vedbl iver at ins i stere på , at j eg hverken har

patent på s andhed e l l e r re t . At j e g , for eks empe l - en hvid ,

ve l uddannet mand - mod min vi l j e be s i dde r en mængde impe ria-

7 7

l i s tiske magtmi d l e r , fordi j eg e r en hvi d mand med e t mid­

de l k l as s e j ob .

Mod s t anden b l i ve r he r og er nu e t ny ob j ek t for den be­

talte inte l l ektue l l e . Må ske e r må let i dag , for at l åne

Miche l Fouc a u l t s ord , ikke at opdage , hvad vi e r , men at a f­

vi se , hvad vi er : de tte er den kamp , de r l i gge r nærme s t for -

en " s tri d om individuat ionens herredømme " - der s t a r t e r med

de magtudtryk som , bogs tave l i g ta l t , er tætte s t på .

Modstand b l ive r h e r og nu e t nyt ob j ek t for d e t ko loni­

s e rede s ub j ekt . Mod s t and starter må ske for de t ko l o n i s e rede

s ub j ekt me d et t i l syne l adende enk e l t sæt a f s t rate g i e r -

undvige l s e , f l ug t , for t ie l s e , fo rklædning . Oprinde l s e spunktet

e r en i ndre afvi s n i n g af mode l l e r , hævde l s e n af en vild , u­

tæmme t k rop . Når den f l ug tve j b l iver blokere t , udtØmt og

forståe t , så b l i ve r det næs te træk at s k j ul e s i g i lyset :

en l idenskabe l i g venden s i g mod koden s e lv , der hvo r krop­

pen b l i ve r en f e ti s h . Dette ry tmi s ke s k i fte me l l em ikono­

k la sroe og t i lbagetrækn i ng til s t adigt me re d e t a l j e rede ud­

pen s l inger af de ek s i s te rende tØj koder ( de t Baudr i l lard v i s t

n o k k a l d e r " hyperkon fo rmi sme " ) dikterer s t i l e n s pul s s l ag og

modens ændr i n ge r i de avant- garde k re d s e inden fo r ungdom­

mens s ubkul ture r , hvo r den a lminde l i ge i s cene s ætte l s e af køn­

net kon stant b l iver unde rgrave t og punk t e re t , b l iver trukke t

t i l s i t yde r s te o g s å k a s t e t t i lbage i ført a n f Ø rs e l s tegn .

Overdreven e l l e r aggre s s iv s t i l i s e r i n g a f kroppen kan t i l­

byde en udve j fra kØns- og k l a s s e fælderne . Boy George , der

e r s anger i den populære gruppe Cul ture C l ub , hvi s s t i l både

p i ger o g drenge e f te r l i gne r , t i lbyde r e n hurt i g ve j ud af

både k l a s s e o g kØn , neml i g kønnets a fs k a f fe l s e , tøj uden fo r

k l a s s e . Boy George i s c enesætter s ig s e l v s om e n k rop uden

organe r .

Omvendt kan mod s tand for det kolon i s e rede s ub j e k t b e s t å

i spredning , fors vindingsnumre . D e n kan b e s t å i at undgå e l ­

l e r s l ippe ud a f rammerne . For mange s o r te unge i England

skab e s mods t anden netop nu ved at henv i s e t i l et andet s ted .

For Ras t a - t i lhængeren , det nye s orte s ub j ekt , b e s t å r mod­

s t anden i a d s k i l l e l s e , " the I and I " ( " Ra s t a f a r i a n i s me " :

oprinde l igt en ve s t indisk re l i gion , hvi s grundt anke e r gen-

7 8

foreningen a f a l l e ve rdens sorte i A f r ika . N u o g s å bærende

modkul tur fo r Englands so rte indvandrere , s om bevidst ud­

græn s e r s i g fra den hvide mands " Baby l on " - hera f den s prog­

l i ge adsk i l l e l s e a f s e l ve t , red . ) . En rasta-ti lhænger bebor

nok Den fø rste Ve rden , me n l eve r s amt i d i g i Den tredie Ve r­

den - er må ske nok i London e l l e r KØbenhavn , me n har et an­

det liv i reggae -mus ikkens spredte og deeentre rede k rop .

Når rastaer t a l e r om s i g s e l v s om " I and I , " sker de r en

" fragmentering af s e l vet , en umidde lbar forening af det

individue l l e o g det ko l l ek tive , " en ny s ub j ektivitet og en

ny kol lektivi t e t .

Og når den f l ugtl in j e b l i ve r blokeret , bl iver fange t i

den s tat s l i ge o ve rvågnings- og ve l gØrenhedens net , når man

begynder at undervi s e i " rastafarianism" på " B l ack Studie s "

kurs e r , j a s å begynde r nogle sorte unge a t bevæge s i g hen

mod et nyt åndeh ul , at bevæge s i g til en ny rytme , en ande r­

ledes tid . Denne gang sker det må ske t i l det , Elke i går

kal dte " l ove r ' s rock " e l l e r må ske t i l di s komus ik , s om ven­

der Kan t s æs t e t i ske h i e rarki på hovede t - det s om sætter

s j ælen ove r k roppen , ånden ove r mate rien - ve d at skabe en

mus ikkens krop , s om ne top er de t : k ropsmus ik . Jeg tro r , man

e gen t l i g s k a l fo r s t å de tte ski fte fra en s l ag s mus ik , en

s t i l , t i l en anden , ikke så meget s om et s k i fte fra det au­

ten t i ske , det s ubkul ture l l e , t i l de t komme rc i e l t s uspekte ,

fra a fvi sning t i l anvi s ning , men snarere som b l o t e t s k i f te

i taktik . S om nogen har sagt de t e t sted :

Al t det , der engang var " autent i s k , " trans fo rme re s for vore ø j ne til s t e reotypi , sædvanens kåbe s k j u l e r alt o g s t i l e r s tatter indho l d .

Un gdo ms b i l l e de r

Jeg vi l begynde med en pås tand , de r e r s å almindel i g , at

dens betydn i ng o fte o verse s , neml i g at ungdommen i vor t s am­

fund kun er t i l s tede , når dens t i l s tedevære l s e er et prob lem

e l l e r b l i ve r anset for at være e t prob l em . Me re præc i s t b l i ­

ve r kategorien " ungdom " mob i l i s e ret i den o f f ent l i ge doku­

mentar i s ke di skurs - i velmenende e l l e r forargede avis -ledere

og artikler , e l l e r i de t i l syne ladende ob j ek t i ve skr i f ter ,

7 9

der strømmer u d f r a s o c i a l videnskaberne - på de t i d s punkte r ,

hvo r unge v i s e r de r e s t i l s te devær e l s e ved at " s prænge ram­

merne . " At gøre mo ds tand gennem ritua l e r , at k l æde s i g un­

de rligt , at f i nd e på b i z arre holdninge r , a t smadre regler

og f laske r , smadre vi nduer o g hoveder , reto r i s k at ud fo rdre

o rdensmagten - alt dette " sp rænger r amme rne . "

Når unge menne sker gØr d i s s e ting , n å r de t i l e gne r s i g

d i s s e s t rategi e r , s å b l iver d e omta l t o g tage t a l vo r l igt ,

deres k l ager tages t i l e f te r retnin g . De b l iver arresteret ,

ch ikaneret , fo rmane t , tugte t , fængs let , hy l de t , smæde t , e f­

ter l i gnet og lyttet t i l . De b l iver forsvaret a f s o c i a l råd­

givere og andre bekymrede f i l antrope r . De b l i ve r fo rtolket

a f s o c i o loger o g s o c i a lpsyko loger , a f k loge hoveder a f e n­

hve r po l i t i s k obse rvans . Med andre ord , ove r s k r i d e lsen har

sin logik .

Når oprø r s ke unge fra byen - i sær den oprø r s k e a rb e j d s ­

l ø s e byungdom - tye r t i l symbo l s k o g fak t i s k vo l d , s å s p i l ­

l e r d e med d e t ene s t e mag tmi dde l , d e r å d e r o ve r : mag te n t i l

at skabe ubehag . D e t vi l s ige mag ten t i l a t v i s e s i g f rem ,

t i l at opvi s e en fare . Snarere end at mi s te dømmekra f ten

handl er de i ove r e n s s temme l s e med en indlys ende l ogik , nem­

l i g at de - som betinge l s e for deres indtræden i de vok s n e s

domæne , d e n o f fen t l i ge debat , de r hvor det v i rke l i ge vi rke­

lig fo regår - før s t må udfo rdre den syrnbo l ske o rden , som

s ikrer dere s unde rt rykke l s e ved at kalde dem " børn , " " knægte "

" unge menne s ke r , " " unger . "

For nu at tage e t a f de mere sensat ione l le e k s emp le r : da

unge i de indre bye r g j o rde oprØr i j u l i 1 9 8 1 , så fik de be­

søg af h Ø j ts tående po l i t i fo l k , premi e rmin i s te ren o g Mi chae l

H e s e l t ine [ mi l j ømin i s te r , red . ] . Man l a gde mærke t i l dem .

De fik dere s b i l lede i Da i l y Ma i l o g Came raw o r k , T h e Pe op l e

o g Te n B . D e b lev syn l ige . Den s o c i a l e reaktions maskineri

va r s at i bevæge l s e , og denne re akt ion h avde fo r s k e l l ige , j a

modsatrettede r e s u l ta te r . Fo r de unge , de r b l ev arresteret

og ank laget i retten , betød oprørene bØder e l l e r fængs e l ,

krimina l i s e r i n g o g mul i gvi s bekræfte l s e a f en k r imine l lØbe­

bane . Me re sædva n l i g t var det , at oprørene udl Ø s t e debat ter

vedrørende po l i t i e ts funkt ion i ' 8 0 erne , vedrørende prob l eme t

omkring ungdoms a rb e j ds løshe d , udh u l i ngen a f h j emmenes di s c i p l i -

8 0

nerings funktione r , re geringens neds kær inger p å d e s o c i a l e ,

bo l i gmæs s i ge og uddanne l s e smæs s i ge område r s amt fØl gerne

heraf for de hårde s t ramte grupper i Storbr i tannien . Man

fandt p l ud s e l i g penge t i l be grænsede j obskabe l s e s ordninger

og ungdoms arbe j d s l øshedspro j ekte r . Man i gang s a tte og vurde ­

rede lokale pol i t ipatrul j eringsordn inge r . Man påpegede føl­

ge rne a f thatcheri smens kompromi s l Øshed . S amt i d i g betød op­

rørene en skærpe l s e a f lov-og-orden l obbyens modstand mod

princ i ppet om " fredede områder , " o g l obbyen blev i parla­

mentsdebat ter c i teret for at re t færdiggøre skærpede tvang s ­

foran s t a l tn i n ge r : indfØre l sen a f d e " hur t i ge , hårde chok

centre , " vandkanone r , tårega s , kampuni forme r , ove r fø r s l e n

a f h e l e mas s e kontro l teknologien f r a No rdirland t i l fa s t l an­

de t .

A l l e d i s s e modsætn ings fyl dte mu l i ghede r b l ev t i l l adt a f

det , de r skete den j ul i måned , a f oprørene , reportagerne ,

de syndikerede b i l l eder fra oprørene : sørge l i ge s tud i e r i

smadret gl as , b rændende bygn inge r og vo l de l i g kon frontat ion .

Foto grafie rne genkalder en velkendt ikonogr a f i a f den - ame r i ­

kanske-by- i - k r i s e o g b l ev fi ltreret gennem d e n negative my­

tologi , der omg i ve r de ame r i kanske me tropo l e r , hvo r byen

fungerer som symbol på " the modern ma l a i s e . " Gennem de s idste

år , s iden panikken omkring ove r f a l d s t artede i be gynde lsen

af ' 7 0 e rne , e r denne fanta s iby og dens pato logi b l evet kon­

centreret i et eneste b i l lede : b i l l e de t af v o l d s ma n de n , de r

s p ri n ge r u d a f b y e n s m ø r k e i e t vo l de l i g t o g g an s k e u v e n t e t

a n g re b . l )

I j u l i 1 9 8 1 b l ev denne ikonogra f i udvide t . Bag overskr i f­

terne , par l amen t s debatterne og de ua fhæn g i ge undersøge l s e r

l urede d e n enl i ge s o rte vo ldsmands ve lkendte spØrge l s e , b l ot

va r han nu b l e ve t ko l l ektivi seret ( og det er næs ten a l t i d en

" han " ) . Man fremførte et nyt ko l l ek tivt s ub j ekt - " mas sevo l d s ­

manden " - den uregerl i ge , vrede og krimine l l e s orte pøbe l .

Det e r b l ot et eks empe l . Men de spørgsmå l , der blev re j s t

via mediegengive l s en a f oprørene - spØrgsmå l , der vedrører

det at udgræns e o g gØre de sorte til s yndebukke - d i s s e

spØrgsmål e r s å opl agt alvor l i ge , at de s omme tider truer med

at o ve rskygge betydningen a f andre former fo r kul ture l mod-

8 1

s tand bl andt unge . For eksempe l bl iver b i l l eder a f punke re

og mods og s kinheads - s e l v bl andt folk der a rbe j de r doku­

mentar i s t i s k - o f te an s e t for at være uprob lema t i s ke e l l e r

a fvige l se r f r a de r e t t e spørgsmå l : v i s ue l t intere s s ante ,

men ideo logisk s u s pekte . S ubkulturerne s e l v b l i ve r a fvi s t

u d f r a betragtninger om , at d e er s e xi s t i ske/rac i s t i ske/

forråede/ha rc i s s i s t i ske/kornrnercial i se re de/pa s s ivi s e rede :

" forb rug " ikke " po l i t ik " .

Jeg vi l gerne sætte spørgsmå l s tegn ved denne pur itanske

skelnen me l l em ungdornmen i dens " kommerc i e l l e " oq ungdornme n

i d e n s " po l i t i ske " udgave , i dens " k rornprorni s fo rrn " o g i dens

" rene " form . A l t s å forske l len me l lem ungdornsma rkede t o g ung­

doms prob lemet , me l l em ungdornme n- s om- s j ov o g ungdommen- s om­

problem . Jeg h åber at kunne v i s e , at denne modsætn ing e r

bl evet fas t l ag t s om t o h e l t forske l l i ge fotogr a f i s k e s t i l ­

arte r . J e g v i l gerne gØre op med adsk i l l e l sen me l l em " nyde l s e "

og " po l i tik , " me l l em " rek l ame " og " dokumentar i sme " o g i ste­

det fremføre e t andet be greb : nyde l s ens p o l i t i k . Dette i nde­

bære r , at vi re t s k emat i s k s porer den h i s to r i s k e udvik l i ng

a f ungdornmen s om en kategori , der ikke a l ene e r l ad e t foto­

gra fi s k , men t i l l i ge inden for de l e af j ournal i s t i kken og

soc ialviden s k aberne .

Un gdomme n o g de n t a v s e h o b

Definit ionen a f den potent i e l t kr imine l l e ungdomshob som e t

sær l igt hyprob lem kan i England s pores t i lbage i h vert fald

til begynde l s en af søndag s s k o l ebevæg e l s e n - e t for s øg fra

ki rkens s i de på at uds trække s ine mode re rende indflyde l s e

nedad både k l a s s ernæs s i gt o g aldersmæs s i gt . 2 l Kaot i s k urba­

n i sering , bØrnearbe j de i fabr ikkerne s amt den fy s i ske og kul­

ture l l e ops p l i tn i n g af k l a s s e rne i to forske l l i ge " natione r "

blev t i l s ammen t i l l a g t ansvaret for , at d e r ops tod e t nyt

soc i a l t prob lem : arbe j de rk l a s s ens ubevogtede og vantro unge ,

s om frems tår i s amtidens romaner , j ourna l i s t i k o g i de t id­

l ige parlamentsbetænkninger s om e t symptom p å den indu s t r i a ­

l i s e rede by . D e n n e e r typi s k repræsente ret i den s l ag s l i t­

teratur som e t " fo r færde l igt " og " unatur l i g t " s te d .

B Z

� t b i l l ede komme r i gen o g i gen : den tavse hob , anonym ,

ukendt , en s trøm a f atomi se rede individe r , s om kun tænk e r

på d e r e s eget . En a f d e s tørste trus l e r , s om byen s hob syne s

at h ave udg j or t for bo rgers kabets l i t te rære ob se rvatøre r ,

l å i op fatte l s e n a f , at mas s erne både var ue rkende l i ge og

ure ger l i ge . Ja begge trus l er , hobens ui gennems i g t i ghed og

dens oprør s potentiale , var uløse l i g t s ammenknyttet .

Børn og unge b l ev anskuet som e t sær l i g t prob lem . I

midten a f for r i g e århundrede , da dr i s t ige s o c i a l e opdra­

ge l s e s re j s ende - med s amti dens ordva l g - be gyndte at vove

s i g ind i de " ukendte kont inenter , " " j ung le rne " og de " a fr i ­

kanske område r " 3 ) i Manchesters o g Ø s t londons s l umkvarte rer ,

påpegede de i sær l i g grad , hvor ledes " nomade rne " og " gade­

drengene " både fys i s k og psyk i s k va r i en fo r færde l i g t i l ­

s tand . D e n bedst kendte beskrive l s e a f arbe j de runge s sub­

kul tur i de nne periode f indes i Henry Mayhews L o n d o n L a b o u P

a n d t he L o n do n P o o P ( 1 8 5 1 ) i e t a f s n i t om d e halvkr imine l l e

gadehand l e re .

Gadehandle rne s k a f fede s i g et us ikkert udkomme ved at

sælge l e t fordærve l i ge vare r fra deres t rækvogne . Man kunne

kende selv he l t unge gadehand lere på deres tøj - bæverskinds­

hatte , lange j akker med mol sk inds rever s , ve s te i k l a re

møns tre , buk s e r i t rompet facon , s tøvler udsmykket me d hånd­

broderede h j erte- og b l oms termot iver og et rødt tørk læde i

en knude om h a l s en . Gadehandl erne kaldte denne tøj s t i l " sma r t "

e l l e r " dødsmart . "

Gadehandle rne ads k i l te s i g også fra andre gruppe r ved

dere s ve l udvik lede s progs t i l - bagvendt s lang og rims l ang .

I gadehandl ersprog b l ev " beer " t i l " reeb " og ordet " po l i ce "

b l ev de l t op o g beskåret t i l " e s cop , " s enere " coppe r " og

ende l i g " c op . " Man a fvi ste det ny l i gt dannede po l i t ikorps

( i nd fØr t af S i r Robert Peel i 1 8 4 0 ) , fo rdi deres overvågning

af ghet toområde rne s o f fent l i ge s teder va r ve d at sætte ikke

a l ene gadehandl e rnes kultur ove r s tyr , men hele deres ek­

s i s tens grund l ag . Fordi po l i t iet havde t i l op gave at indfØre

fæl l e s o rdens regler i hele storbyen uden hensyntagen t i l

loka le oms tændighede r , Øde lagde korpset aktivt d e n usikre

gadeøkonomi , s om trækvognshand lerne var a fhængi ge a f .

8 3

Den mængde detal j erede optegne l s e r o m byens gade l iv , der

blev s amlet o g s amo rdnet a f soc i a l e opdage l s e s r e j s ende s om

Mayhew , kom t i l at udgØre den dokument a r i s k e bas i s , hvorpå

man udformede l ovgivn i ng , ve l gørenheds foreninger s amt den

o f fent l i ge menings danne l s e i avi sart i k l e r ve drørende , hvad

man kaldte , Londons " omvandrende horde r " og de res s ørge­

l i ge forfatning . He rved h j a l p de s oc i a l e opdage l s e s re j sen­

de en voks ende mo ral s k be væge l s e for a t uddanne , re fo rme re

og " c ivi l i sere " de arb e j dende mas s e r . Denne bevæge l s e b l ev

yde r l i gere s tøttet a f en gene rel bekymr ing om de prob l emer ,

der var med t i l at d i s c i p l i n�re o g ove rvåge byernes s k i f­

tende befolkn i n g .

Vikto r i anerne s k l as s i f i c e ring a f arbe j de rungdommen i en

" re s pektabe l " o g en " krimine l " k l a s s e , de " værdi g t " og de

" uværdi gt " t ræn gende , de " K r ir:!ine l l e " og de " fo r tabte " unge

l edte e f te rhånden t i l oprette l s en af spec ie l l e opdrage l s e s ­

og a f s tra f fe l s e s i n s t i tutioner . Fab r i k s s k o l erne v a r opret­

tet fo r at indprente dyde r s å som fabrikkernes t i d s d i s c i p l i n

og ro l i g optræden , og d e s k u l l e give unge menne sker l e j l i g­

hed t i l at lære e t brugbart håndværk . Re formsk o l e rne var

forbeho ldt de forhærdede unge kr imine l l e , som t i d l i gere vi l ­

l e være b l evet indsat i fængs le r f o r vok sne . L i n j en e r k l a r

nok : f r a reportage t i l inte rvention . De s po r , s om " fakta­

i ndsaml ingen " h ar e fterladt , og som i fØ l ge indsamle rne s e lv

var mo tiveret a f k r i s ten barmh j ertighe d , e r ree l l e nok .

Fotogra f i e r s p i l l ede en r o l l e i denne proc e s . S e lve det ,

at fotogra f i ske optegne l s er ove r i ndus t r i s ko l e e l ever har

overl evet , e r vigtigt . Det v i s e r en ny re tning : den systema­

ti ske overvå gning ved h j ælp af fotogra f i ske pl ader og daguer­

rotyp i e r a f mul i g e ungdoms forbryde re . Som John Tagg k l art

har vis t det , 4 ) s å k rævede den funk t i o n s dygtige videnska­

b e l i ge admi n i s tration af byområde rne en mængde bevi s e r ,

s t at i s tik og deta l j eret dok umentation vedrØrende de me s t

int ime aspekt e r a f de enke l t e s t i l være l s e . Admi n i s trat i onen

krævede e t e f fekt ivt bureaukrati som sin s tøtte .

Fotogra f i apparatet e r s t attede t i d l i ge re k l as s i fikation s ­

sys teme r , s om po l i ti e t havde brugt t i l a t k l as s i f i cere

kendte k rimine l l e o g til at opte gne nye k rimine l l e s s ær l i ge

8 4

kendetegn . Ved at nærme gengive l s en t i l virke l i gheden s å

d e t u d t i l , a t fotogra fiet kunne re a l i sere drømmen o m den

totale overvågn ing . L i ge fra fotogra fie ts og fotogr a fe rin­

gens begynde l s e udgør denne dokumenta r i s ke brug et dela spek t ,

en overvågningsrnul i ghe d , s om på ingen måde er neutra l , men

som s narere repræs enterer en s pe c i e l syns vinke l og s ær l i ge

intere s s e r , der l e geml i ggØr et ønske o g en v i l j e t i l at

kende den- fremmede- ibl andt-o s , den Anden , o f fe ret og ger­

n i ng smanden .

Tekno logien kunne t i lpas s e s . Den kunne over føres t i l

nye rammer f o r kont rol . Den opfyl dte l i ge e f fektivt behove ­

ne i e n ve l gØrenheds institution s om Dr . Bernados " Horne f o r

Working a n d Dest i tute Lads " og i po l i t ikorps et . E f terhånden

som midde l k l a s s ernarkedet for b i l l edanto logier be gyndte at

opstå i s i dste de l a f det 1 9 . århundrede , j a da så man

" gadedrengen " og " l a z aronen " b l i ve fremhæve t s om " l ø j er­

l ige " fat t i g type r i bØger s om for eks empe l Thomsans S t re e t

L i fe i n L o ndo n ( 1 8 7 6 ) s amt i den anonyme s aml ing S l um L i fe

i n O u r Gre a t Ci t i e s ( 1 8 9 0 ) . S )

S o m dre n ge n e s e r de t .

Hvi s vi vender o s fra dokumentari s k fotogra fering t i l dan­

nel s en af " ungdommen " i sociologien , a f s løres et l i gnende

møns ter , e t l i gnende sæt re l atione r . Ungdornskategorien op­

s t å r i sin nuværende form tyde l igt i s l utningen af 1 9 2 0 -

e rne , o g ansvaret for dens dann e l s e t i l s k rive s norma l t den

arne r ikanske tradi tion inden for etnogra f i e n , i sær det ar­

be j de s om b l ev fremb ragt af the Chic ago S chool of Soc ial

Ecolo gy .

Robert Park o g hans ko l l e ge r ved Chicagos Un ive r s i tet

var intere s s eret i at udvi kle en b redt baseret teori ved­

rørende by l i vets s oc i a l e Øko logi . Den udbredte ungdorns­

kr imin a l i te t i de indre byområder og betydni n gen af gruppe­

s o l i daritet i d i s tinkte un gdornsbander blev af d i s s e skr iben­

ter fork laret i organ i s ke met a fo rer - me tafore rne for soc ial

pato logi , for byens uba l ance , nedbryde l s en a f byl ivets o r­

ganiske b a l anc e . Denne tradition er hovedan svar l i g fo r at

have dannet den s idesti l len , man nu f i nder i un gdoms -

8 5

sociologien , me l lem puberteten s om e t s ær l i g intens t

socialt o g psyko l o g i s k p rob lem og s å den ungdomsk r imi­

ne lle s om o f fe r for en berøve l s e a f mat e r i e l , kulture l ,

psykologisk el l e r mo ra l s k k arakter . D i s s e to s e j l i vede

b i l l eder - det mere genere l l e a f ungdommen s om e n smerte­

fuld o vergangsperiode og de t mere spec i e l l e af den vo lde­

l i ge ungdom , af den k rimine l l e som et p rodukt af e t under­

s t imul erende bymi l j Ø - d i s s e b i l leder er hoved s a ge l ig

bl evet indsat i s o c i o logiens ramme via Chi ca go s ko lens ar­

b e j de s amt via de ame rikan s k e forskere , s om i 5 0 e rne og

6 0 e rne på g r und l a g af Chi c ago�ode l l en for t s atte med at o f­

fent l i ggØre " fo r s tående " undersøge l se r a f randgruppe r .

Det e r denne tradition , s om skaber e l l e r s ikrer de re­

ference rammer , som så b l i ve r ud fy ldt af de gene r a l i s e rede

ungdoms unde r s øge l s e r , og s om de f inerer , hvad der skal an­

ses for vigt i gt og værdigt at studere i nden for området -

s ammenhængen me l l em unde r s t imul e r ing o g ungdomsk r imina l i te t ,

intere s s en i de s ære gne forme r for ungdomskul tur , banden ,

a fvigernes s ubkultur . Ungdommen b l i ve r t i l drengene , de

vilde drenge , arbej derk l as sens unge mænd , s om kun tænke r

på blod og s kæg o g b a l l ade : ungdommen- s om-prob l em , ungdommen­

med-probleme r .

I n d t i l fo r nyl i g har p i ger fået t i l de l t en andenrang s ­

pos i tion b å d e inden f o r s o c i ologi ske beskrive l se r a f s ub­

kultur og i fotogra f i ske s t udier af byungdommen . 6 ) Den ma­

skul ine ove rvægt f indes s t ad i g i s ubk u lturerne s e lv . P i ge r

i subkulture rne , s p e c i e l t a rbe j derk l a s sens s ubku l turer , op­

lever en s tærkere forældrekontro l end drengene og s idder

fas t i d i l emmae t me l l em enten at b l i ve r kaldt " frigid " e l ­

l e r en " pikautomat " . D e e r traditione l t enten b l evet g j ort

s t umme , e l le r de e r b l evet forstået i drengenes b i l lede som

" e fte r l igninge r " e l l e r " t i lbehør " . Den " t rad i t i on " e r b l evet

brudt e l ler i det mindste fo rand ret i punk o g pos t-punk ,

hvo r p i ge r o f fe n t l igt er begyndt at s pi l le med s i g s e l v :

de parodierer d e n fa l dne kvindes s ædvan l i ge i konogra f i - vam­

pen , l uderen , t ø s e n , f l akkeren , den s ad i s t i sk e ma i t re s s e ,

det s l avebundne o f fe r .

8 6

8 7

D i s s e p i ger a fb ryder b i l l edstrømmen . D e t i lbage s p i l l e r

b i l leder a f kvi nde r s om ikoner , kvinder s om den k l a s s i s ke

my to logis furie r . De bryder s adoma s ochi smens mat r i c e op .

De undvi ger voye uri s me s pØrgsmå l e t , f l i rt e r med den masku­

l ine ny sge r r i ghe d , men nægter at under l ægge s i g den mæg­

tiges b l ik . D i s s e p i g e r vende r d�t at b l i ve s e t på t i l en

aggre s s iv handl ing .

Ko n s umb i Z Z e de t : Ungdomme n - s o m- s j o v .

Omkring 1 9 5 0 e rne bragte den . rel at ive ve l s tand den enge l s ke

ungdoms andet an s i gt i fokus : ungdommen har fri - den e r

eksot i s k , særegen , ungdom- s om- s j ov . Betegne l s e n " teenage r "

b l iver op fundet i Amerika , i nd fØrt t i l England og anvendt

a f populære b l ade s om Pi e t ur e Po s t til at ang ive den fat­

t i gste d e l af arbe j derungdommen , hvis forbrugs ritualer ,

mus iksmag og kØb s vaner e r tyde l i g s t be s temt a f påvi rkn in­

gerne fra Amerika .

Ordet " teenage r " skabte e t permanent brud me l l em barn-

dom og voksena lde r . B rudde t betyder penge . O p finde l s en a f

teenageren e r nær t fo rbundet med skabe l s en a f ungdomsma rke­

det . E f te rh ånden t i lbyde s en ny række varer og forbrugs fa­

c i l i t e te r til f r i t i den , der kan ops uge de ekstra penge , s om

det beregne s , at ungdommen for fØr s te gang h ar t i l eget

brug , og s om t i l l i ge kan t i l byde e t rum , hvo r unge kan dan­

ne deres per fekte ident i tet uden den b e s u d l i n g o g de kom­

promi s s e r , s om forældrekul turen synes at k ræve . Re s u l tat :

boutique s , p l ade forretninge r , danseha l l e r , d i skoteke r , f j ern­

synsprogramme r , p l ader, " Top T i " .

De nye b i l l ede r k l i s tres ovenpå de g aml e : ungdommen-som­

problem , un gdomme n - s om- s j ov . I l Øbet af 1 9 5 0 e rne b l ev ad­

s ki l l e l sen me l l em " respektab l e " og " kr imine l l e " k l as s e r om­

dannet t i l forske l l en me l l em den " t i lp a s s ede " og den " ut i l ­

pas s ede " ungdom , a rbe j de rne o g d e arbe j ds sky , " o rdent l i ge

knægte " o g " dem på det forkerte hold , " " patrioter " og " nar­

c i s s i s ter . " De nye ungdoms kul turer baseret på forbrug blev

a f smags domme rne o g de , der for sva rede " the B r i t i s h way of

l i fe , " s amt a f smag s dannende inst itutioner s om BBC og det

enge l ske herremode r åd a l l e anset fo r at være skade l i ge o g

8 8

uægte , us unde og " ame r ikan i s erede . "

Da den fØrste rock ' n ' ro l l f i lm , B l a c k b o a rd Jun g l e

( Ve n d de m i k k e r y g ge n , red . ) blev vi st i e n syd londonsk

biograf i 1 9 5 6 , b l ev Eng land vidne ti l sit fØrste rock­

oprø r . Forud s i ge l s e n b l ev opfyldt : teena ge s ek s ual itet blev

opløst i b lodtØr s t . S t o l e sæder b l ev f læn s e t op . Te ddy boys

og dere s piger dansede i biogra fgangene . De , der b l ev ud­

vist fra biogra fen , udlØ s te dere s ra s e r i ove r en tebod på

forto rvet uden for . Man kas tede rundt me d kopper o g unde r­

kopper . Det var e t meget enge l s k oprø r . Det repræs enterede

en ny s ammen s t i l l ing : problemer-som- s j ov , s j ov- som-prob lem .

De to b i l l edgrupper , de tri s te po rtrætte r a f ungdoms ­

krimine l l e og det s prudlende teena ge l i vs pe r l e rad giver

genlyd , s k i fter o g b l i ve r nogle gange b landet s ammen . Om­

k r ing midten af 6 0 e rne er ungdomskul turen s tort s e t b l eve t

l i g med vareva l g , magt fuldt marke rede smags pre ferencer . Et

image t j ene r gruppemedl emmerne selv som græn s emarkører , s om

en måde , hvo rpå man udtrykker l i ghed og fo r s ke l . Man b l iver

bekymret o ve r o g besat af at regulere kropsholdninge r , t ø j ­

s t i l o g udseende . Der er endog en sær l i g "mod " måde at s t å

på ( "mods " va r 1 9 6 0 e rnes me s t markante ungdoms gruppering i

England , o g de kendte s t e blev kaldt " faces , " ans i gte r , red . )

Som et " face " udtrykte det :

FØdderne s k u l l e stå r i gtigt . Hvi s man s tak hånden i lommen , trak man aldrig j akken op , s å den blev k rø l l e t . Man knappede den øverste knap , o g j akken blev t rukket ti lbage bag a rmen , så man ikke Øde l agde kanten . Man puttede i det hele taget kun den ene hånd i lommen , hvis man h avde j akke på . 7 l

Vi e r n u n å e t c i rklen rundt : de l e a f ungdommen s øger nu

at b l i ve s om det f lade og s t i l l e b i l l ede . De b l i ve r kun

ful dstændi ge gennem en fremmeds beundrende b l ik .

Et farv e r i g t o p r ø r .

En ny l i g udgave af T h e Ob s e r v e r Co l o u r Ma ga z i n e ( e t t i l læg

til avi sens s øndags udgave , red . ) v i s e r , hvor vedho ldende de

ve lkendte retninge r er . Re tningerne er nu bl eve t omforme t

8 9

t i l t o mod s a t re ttede s y s teme r . B l adet indeholder t o artikler

om forske l l i g e aspekter a f ung doms spørgsmå le t . Den første

handler om lokal po l i tipatru l j ering i H andsworth ( kvarter i

Bi rmingham , hvo r der bor mange indvandrere , red . ) . Emn e t e r

a l vo r l i gt , po l i t i s k . Det dre j e r s i g o m s o r t ungdom og po l i ­

tiet . Det e r virke l i ge prob leme r , der s t å r i forgrunden .

Virke l i ge prob l eme r , s om antager en formid abe l s tø r re l s e på

grund a f de ny l i ge j ul i - oprør . Fotogra f i erne e r s o r t-hvide .

De er indl e j r e t i dokument ar fotogr a f i e t s ideologi - foto­

grafier som bevi s , dy stert , koldt , ob j ektivt . De t e r virke­

l i ge b i l l eder , der hand ler om det vi rke l i ge l �� . P aradok­

s a l t nok e r det den s o rt-hvide tekn i k , der angive r , at det

her e r virke l igt . Det e r den teknik , fotogra fe rne benytter

for at t i lkendegive deres intentione r om at f å deres eget

arbe j de og de spØrgsmål , det re j s er , taget a l vo r l i gt . Sort

og hvidt e r b l evet den virke l i ge tekni k , de s to re kontra­

s te r s teknik , kon f rontationens kuløre r .

Den anden a r t i k e l i b l adet handler om Adam fra ( rockgrup­

pen , red . ) " Adam and the Ant s . " Dette er den hvide ungdom ,

der holder f r i , a f s l appe t , h j emme i e t smuk t de s i gnet mi l j Ø .

Fotog r a f i e rne e r i fa rve . Farvetekn ikken angive r f l ugt , fan­

ta s i , en g iven- s i g-hen . Paradok s a l t nok e r teknikkens for­

hold t i l virke l i gheden mindre direkte . Den p å s t å r ikke at

rense t i ngene o g a f s lØre s andheden . Den e r t i l freds med at

vegetere på t ingenes ove r f l ade . Den rek l ame re r . ( Fo r s iden a f

bladet v i s e r Adams ans i g t i farve r ) .

Teknikken gengiver , den angiver ikke . De to t eknikker ude­

lukker gen s i d i gt h inanden , de to angreb svink l e r , de indeho l ­

der , e r u forene l i ge . Ungdommen , d e r l e ge r , ungdommen , der

forbruger , e r u forene l i g med den arbe j d s l ø s e ung dom , ungdom­

men i s ort humø r .

Og dog . Den måned , oprørene fandt s t e d , b ragte S unday

Time s en a r ti ke l , der var en s l ags forbruge rve j l e dning om de

fo rske l l i ge oprø r s de l in ge r . Opde l ingen var d e t a l j e ret : ra­

s taer , punkere , totone- teenagere , by indianere . Hver beskri­

ve l s e var i l l u s t r e r e t a f en tegne rs indtryk af den r e l evan­

te type - rundstyksvoyeuren kan l e ge " den l i l le pol i t imand . "

9 0

u.u. """""

And yet . In the ' m onth of tne n o r � .

the Sunday Times ran an artide pro­viding a kind of consumer guide to the various rioting contingents . The categorisation was elaborate: rastas , p u n k s , 2-Tone you t h s , mohawks . Each description was i l lustrated by an anist ' s i mpression o f the relevant t y p e - a n i d e n t i k i t for t h e breakfasting vo.yeu r .

.P· �

But over the samt; wee Kend distur­bances occurred at Brighto n where a crowd of 300 mods s toned t h e p o l i c e and pass ing cars and threw petrol bombs . *

And yet . The typical precipitat ors of clas hes between blacks and th e pol ice have not been heavy h anded policing o f demonstrations and m ar-

f Guide to . the cult� . . · · · · · · · · ·

\ SKINHEADS : H ave convict­l\ styl e c ro pped ha i r a nd wear bovver boet s . Donce th� M_oon�tomp to

reggae music . EnJOY f l g h t l n g .

MODS : V e ry c l eon . Wear moha i r su i ts, r i d e scoo�e rs o n d

e n j o y T a m l a Motow n m u s 1 c ,

BOWlES : lm i tate David Bowie

i n d re ss and mus ica l taste.

And yet . A rumour circulated in the Press and TV that the looting was being d irected and co-ordinated by white youths on scooters equipped with CB radios . And if these stories �·re regarded as conflation pu re and s imp le , as part of the media con ­spi racy to trivial ise an d deool i t i r i < r t h e d i < t " rh " ' r " "

RUDE BOYS : weor por!c P_ie hats a n d tr i l bys. Fol low sko mus iC . Same a re e nthusiast ic v a n d a l s .

PUNKS : Out t o shock t h r�ugh th e i r a ppearonce o n d behov • o u r .

Have e ne rehist lean i ngs .

ROOTS BOYS : West I nd i e n · b d movement. Smart d resse rs, ase . r good d a ncers, ond a n t 1 - po �t e .

ches but invasions o f symbol ic space, raids on blues, sh ebeens , clubs and cafes , the perce�d violat ion o f com ­munal space, of�aces for consump· tion .

A fragmented pieture emerges , o n e

which fai ls to correspond with the neat separat ions p erpetuated wi th in

� i o;courses n f respons i b l e ... .. '"l q e

9 1

Og dog . B l andt p re s s e - o g TV folk g i k der det rygte , at

oprørene b l ev ledet og koo rdineret af hvide unge på s coote­

re og med kortbØ l ge s endere . Og hvi s man anser d i s s e h i sto­

rier for det rene opspind , s om en de l a f e n me d i e s ammen­

sværge l s e for at usky l d i ggøre og a fpo l i t i s e re uroen , så må

man huske på , a t de po l i t i s k e ak tivi s t e r s om i Toxte th ( f at­

ti gkva rter i L ive rpoo l , red . ) prøve de at b l ande s i g og tage

fØr ingen for at hæve oprørene " op " p å den " po l i t i ske kon­

f rontations p l an , " at de for dere s egen sky ld b l e v nødt t i l

a t b l i ve f Ø r t væk fra s c e n e r i e t a f s oc i a l a rbe j dere og po l i ­

t i . D e v a r uøn skede . De var unØ dvendige .

Og dog . En omfattende k rono log i s k optegne l s e ove r de vig­

t i g s te hænde l s e r i s omme ren ' 8 1 , t rykt i rac e l ighedskommi­

s ionens b l ad Ne w C o m m u n i t y , 9 ) op fØr te s ammen med New e ro s s ­

optoget og B r i xton-oprørene s amt " ud f l ugte r " t i l s t randen

af mod s , skinhead s , punk ere o g rockere o g s å noget ande t .

K l emt inde me l l em oprørene den 1 0 . j ul i i D a l s ton , C l apham

og Handsworth og po l i t i raz z iaen på the Front L i ne den 1 5 .

f inder vi not i t s e r om en " racebl andet hob " a f s k i nhead s ,

a s iater og ve s t indere i L e i c e ster , der øde lægger b i l e r og

kaster ben z i nbomb e r mod po l i t i e t ; om e n gruppe s o r te og

hvide unge , der s torme r gennem bymidten i H udde r s f i e l d .

S l utningen a f august var ogs å s lutningen p å oprørene . Not­

ting H i l l k arneva l l e t ( å r l i g begivenhed i Ve s t l ondon , hvor

ungdomsgrupper t i d l igere e r stØdt s ammen , re d . ) for løb næ­

s ten uden e p i s oder på trods af tid l i ge re forud s i g e l s e r om

vo ld og s abotage . Men s amme weekend var der fo r s tyrre l s e r

i Brighton , hvo r en g ruppe p å 3 0 0 mod s kastede s t e n mod po­

l i t iet og forb ikø rende b i l e r og smed ben z i nbomb e r .

Og dog . De t , der s om o f te s t har fremkaldt s ammen s tød me l ­

l e m s o rte o g po l i t i e t , har ikke være t pol i ti e t s h årdhændede

fremfærd under demon st rationer og optog , men har være t dere s

invas ioner a f symb o l s k e rum , ra z z i aer mod mus i khuse , shebeens

( en s l ags lokale smugkroer , hvo r der o g s å s p i l l e s mus ik , re d . ) ,

k l ubb er og kafee r . Det opl eve s som ove r greb mod fæl l e s rum ,

mod forbrugsområde r .

Der opstår e t brud fy l dt b i l l ede , s om s varer d å r l i g t t i l

9 2

d e pæne opde l in ger , man finder videreført i den o f fent l i ge

d i s kurs : den an s varl ige avis komment ar , den engagerede re­

portage og den s o c i a lvidens kabe l i ge analys e . " Po l i t i k " og

" nyde l s e , " forb ryde l s e og mods tand , ove r s k r i de l s e og kar­

neva l , rys tes s ammen og bl andes .

Hve r k e n b e k ræ f t e l s e e l l e r b e næ g t e l s e .

Ungdoms po l i ti k er en me ta forerne s po l i tik : den hand l e r om

tegnene s gangbarhed og er s å l ede s a l t i d dobbe l t tyd i g . For

de s ubkul ture l le mi l j Ø er danne t under de o f f i c i e l l e d i s ­

kurs e r , o p imod f ami l iens mangeartede indhegninger , mod

skolen og arbe j ds s tedet . Subkultur danne s i rummet me l l em

o ve rvå gning og undgå e l s e af overvågnin g , den oversætter det

af b l i ve gransket til nyde l s en ved at b l i ve iagt taget . T i l

at s k j ule s i g i lyset .

Den " s ubkulture l le respon s " e r hve rken b l o t og bart be­

kræfte l s e e l l e r benægte l s e , hverken " komme rc i e l udbytn i n g "

e l l e r " ægte oprør . " D e n e r hverken kun mod s tand mod en e l ­

ler anden ydre verden e l l e r r e n t i lpasning t i l forældrekul ­

turen . D e n e r både e n f r ihedserk læring om at være ande r­

lede s , h ave f remmede må l , en benæg te l s e af at være anonym

og bes idde en underordnet s tatus . Og den er s amtidig og s å

e n bekræfte l s e a f magte s lø s heden , en lovpr i s n i n g a f impo­

tensen . Subkul turer er både et s p i l for at få opmærks omhed

og o g s å , når man så har fået denne opmærk s omhed , en a fv i s ­

ning af at b l i ve o p f attet e fter bogen .

S i den 1 9 5 0 ' e rne har " ungdomspoli tikken " her i l andet

primært udfo l det s i g som et skue s pi l : s om de fotogra f i ske

mo dsætningers po l i t i k , som forbrug og " l ivs s t i l . " Den po l i ­

t i k e r n u trådt i n d i en n y fase . I den nuværende k r i s e

synes subkul ture rne s t i l synel adende s ammenhæn g at b l i ve op­

l Ø s t under trykket af de økonomi ske be græn s n i n ge r .

Unde r j ul i -oprørene for to år s iden tyede s o r te o g hvide

unge i de a f fo lkede bykerner til vo l d og åben kon fl ikt med

po l itiet . E fter Toxteth og Br ixton synes forbruge ts po l i t i k ,

i hve rt fald for arbe j ds l øs e unge , at s aml e s i et enke l t

s pændingspunkt , en s impe l modsætn ing : ønske og mang lende

9 3

mu l i gheder , e n mur s t e n o g e n butiks rude . Må l e ne for de ,

der g j orde oprør o g plyndrede , var s ådan s e t foruds i ge l i ge

nok - det var ikke rådhus ene og arbe j ds formidl i ngerne , ik­

ke sko l e rne og f ab r ikkerne . I kke , e l l e r i hve r t fald kun

s j ældent , pol i t i s t at ionerne � men snarere video- og radio­

forretn ingerne , de smarte t Ø j butikker og p l ade forre tninger­

ne . Ret ten til arbe j de blev under lagt re tten t i l fo rbrug .

I en uge e l l er to tog butiksc entrene i Eng lands indre bye r

( d i s s e tegn på fe j l anbragt 6 0 er opt imisme ) form s om e n by­

stat i midde l a l deren : et be fæs tet samfund med var e r under

bel e j ring . De t i lp lankede rækker a f butiks rude r , der fik

en til at tænke på b l i t zen o g sc ience- f i c t ion serier i TV ,

angav en for svar s l in j e i en ny p r i s k r i g : ophør e t a f vindue s ­

udsmykning som e n kunst form .

No t e r :

l . s . H a l l , C . C r i tcher , T . Jeffer son , J . C l arke og B . Roberts ( 1 9 7 8 ) Po l i c i n g t h e Cri s i s : Mu g g i n g � t h e S t a t e a n d L a w a n d O r d e r ( MacMi l l an ) .

2 . S e " Impe r i a l i sm , nat iona l i sm and organ i zed youth " a f M . B l anch i Wo r k i n g C l a s s Cu l t u re : S t u di e s i n Hi s t o r y a n d T h e o ro y ( 1 9 7 9 ) . J . C l arke , C . C r i tcher , R . John s on ( red . ) ( Hutch inson ) s amt P . Cohen , " Po l i c ing the Wo rk ing­

C l a s s C i ty " og I . P inchbeck & M . Hewi t t , " Vagrancy and Del inquency in an urban s e tting " i C r i m e a n d S o c i e t y : R e a d i n g s i n Hi s t o r y an d T h e o roy ( 1 9 8 1 ) . M . F i t z geral d , G . Mc l ennan & J . Pawson ( red . ) ( Routledge & Ke gan Pau l ) .

3 . Se P . Keating ' s i n t rodukt ion t i l In t o Un k n o w n Eng l a n d 1 8 6 6 - 1 9 1 3 : S e l e c t i o n s Fr o m t h e S o c i a l Exp l o r e r s ( 1 9 7 6 ) P . Keating ( red . ) ( Fontana ) .

4 . John Tagg , " Powe r and Photogr aphy " i Cu Z t ur e � Ide o Z o g y a n d So c i a l Pr o c e s s ( 1 9 8 1 ) . T . Benne t t , G . Mar t i , C . Me rce r , J . Woo l l acott ( red . ) ( Open Unive r s i ty ) .

5 . S e H . J . Dyos & M . Wo l f f ( red . ) T h e Vi c t o r i a n C i t y : Ima g e s a n d Re a Z i t i e s , bd . l ( 1 9 7 8 ) ( Routl edge & Kegan Pau l ) .

6 . Se A . Mac Robb i e , " S e t t l ing Ac coun t s with Subculture " i T . Benne t t e t a l . , ( red . ) 1 9 8 1 . " Gi r l s and S ubc ulture " i Re s i s t a n c e T h r o u g h Ri t u a l s , S . Hal l e t a l . ( red . ) Hutchinson , 1 9 7 6 & Wome n T a k e I s s u e , C . Brunsdon et a l . ( red . ) 1 9 7 8 .

9 4

7 . C i teret i R . Barne s , Mo ds ! ( 1 9 8 0 ) ( E e l P i e P ub l i shing ) .

8 . J . Kerouac . I nt rodukt ion t i l The A m e r i c a n s : Ph o t o g rap h s b y Ro b e r t Fr a n k ( 1 9 5 9 ) ( Aperture I ne . ) .

9 . M . Venner , " From Dept ford to Not ting Hi l l : Summer 1 9 8 1 i Ne w Commun i t y bd . I X , nr . 2 ( E fterår 1 9 8 1 ) .

9 5 Jo i B ay

Ge n e ra t i o n s k a mp o g un gdomme n s a l m e n g ø r e l s e

Jeg vi l ikke i dette op læg fors øge a t komme med f rerntids for­

uds ige l s e r . Der imod vil j eg pege på nog le temme l i q ove rsete

langs igtede udvi k l ings tenden s e r og en teore t i s k synsvinke l ,

s om e r væsent l i g i en d i s ku s s ion a f ungdowmen s f remt id ,

men s om de s værre e r gået mere e l l e r mindre i g lemmebogen .

Ungdornsoprøret formåede me d s tor s u c c e s at genop l ive den

kon f l ikt-teore t i ske soc i ologi - ungdorns forskning uden k l a s ­

s ebes ternte og kønsbes temte a s pekter e r i d a g h e l d i g v i s e n

s j ældenhed , men paradok s a l t nok betød ungdorns oprøret ikke

en t i l svarende opdyrkning a f den generat ionsteore t i s ke t i l ­

gang t i l studiet a f un ge . Derfor leder man i d a g forgæve s

e f ter overve j e l s e r over generat ionsbe s t emte kon f l ikter o g

unde rtrykke l s e s fo rrne r , men ne top denne synsvinke l e r vigti g ,

hvi s man vi l d i s kutere ungdorns generat ione rne s f remt i d .

S e l v om j e g s t i l l e r mi g k r i t i s k ove r for gene rat ions teo­

riernes tota l t ah i s to r i s ke s ammen s t i l l in g af ungdorn i for­

s ke l l i ge s amfunds typer og de meget vidtrækkende konk lus i one r ,

der b l i ve r tage t på dette grund l ag , s å h a r gene r a t ions soc io­

logien a l l i geve l nogle af den k l as s i sk e s o c i o l og i s kva l ite­

ter : den intere s s e re r sig mere for nog l e overo rdnede s ammen­

hænge end emp i r i s k e deta i l spørgsmå l , den e r ikke b ange for

at ops t i l le flyvske hypote s e r , s om kan s ammenkæde en række

forske l l i gartede fænomene r , og den kan fremprovokere s pæn­

dende tankegange og idee r .

Jeg v i l s t arte med den forhåbent l i g provok erende p å s t and

om , a t det a l de r s s egregerede s amfund - o g de rmed ungdommen -

på l ang s i gt v i l forsvinde - i al fald den form for alders­

segregering , s om vi h ar kendt s iden indus t r i a l i s e r in gen o g

urban i s e r ingen i forr i ge århundrede . U ngdornsperiodens for­

s vinden vil s e l v f Ø l ge l i g ikke indtræde inden for e t kort

tidspe r s pek t i � men selv om man kun d i s kute r e r inden for rarn­

men af en f remt i d på 1 5 - 2 0 år , kan de t være meget godt at

h ave b l i k for de mere l angs i gtede udv i k l ingstende n s e r .

Det e r en udbredt mi s fo r s t åe l se , at ungdornmen skul le være

en borge r l i g foretee l s e . Ungdornmen h ar meget længe re h i s to­

r i ske rØdde r . De ændrede kva l i fikat ionsbehov o g den for læn-

9 6

gede skolegang i det borge r l i ge s amfund h a r ikke skabt ung­

dommen , men har kun ændret den ungdomspe riode , der o g s å var

en væsentl'ig de l af bondekul turen . Grund læg ge nde har det

været de s amme ' ge rontokratiske ' trad i tione r , der har be'"

s temt un gdomstiden i b åde bonde s amfundet og det borge r l i ge

s amfund .

For en ove r f l adisk betragtn ing s k i ftede ungdoms t i den

funkt ion fra at være en ventetid i bonde s amfundet t i l at

b l ive en kval i f i c e r ingsperiede i det borge r l i ge s amfund ,

men ungdoms tidens k arakte r af vente tid er a l d r i g fo r s vundet .

Det e r di s s e ' ge rontokrat i s k e ' t rad i t i one r , s om førs t nu er

ved a t b l i ve nedbrud t . Kapital i sme n f j erner e f te rhånden . barr i e rerne for den vi­

dere eks pans ion - også de barr i e rer , der hedder kultur e l l e

traditione r - både bondeku lturen og borgerskabets kultur

b l iver gradvi s t a f løst a f en kapita l i s t i s k k u l tur � Forvand­

l in gen af kulturmøn s trene betyder , at ti d l i gere t ide r s meget

r i gide a rbe j ds de l in g og rol l e fo rde l in g me l l em kønnene og ge­

ne rat ion� rne tendent i e l t f j e rne s , og de r fo r h ar a l de r s k r i ­

t e r i e t mi stet mere og mere a f s i n betydnin'g .

Hvi s man for en kort stund abs traherer fra den nuværende

ungdoms arbe j ds arb e j d s l ø shed , og i s tede t betragter de l ang­

s igtede tenden ser , så er a l dersdiskrimine ringen a f tagende .

Traditionssamfunde t var h i e rak i s k opbygge t i kraft a f

nogle obj ektive kriterier : s l ægt , køn og alder - i det bor­

gerl ige s amfund a f l ø s e s d i s s e kriterier af det kapi tal i s t i ­

ske p r inc i p for h i e ra rk i s e ring : kva l i f ikat i one r . Dette prin­

c ip betyde r alles konkurrence · imod a l l e uden he n syn til køn ,

a l der e l le r s o c i a l - og fam i l iær a f stamning . L i ge s om det e f­

terhånden e r b l eve t s oc i a l t uacceptabe l t o g i v i s s e t i l fælde

fo rbUdt at d i s k r iminere kvinder , s å l edes ogs å med alders d i s ­

krimine ringen . I d e t private erhve rvs l i v har man f o r længst

a fs k a f fe t a lder skriteri e t ved aflØnning o g f o r f remme l s e r -

de t e r kun inden for de t o f fent l i ge , at de r stadig ek s i s te­

re r halv- feuda l e anc ienn i t e t s regl er , der automa t i sk give r

fortrinsret til de al drende .

P å t rods a f de populære foresti l l inger om " den forlæn gede

puberte t " o . l i gn . så er de r ingen tvivl om , at ungdornmen er

9 7

blevet kortere . I fo r r i ge århundrede markerede s barndommens

j uridiske a f s l utn ing af den seksue l l e l ava lde r , den kr imine l ­

le lavalder og arbe j ds l aval de ren , s om indt r a f i 1 0 - 1 2 å rs

alderen . Af s amfundet blev man før s t betragtet som voks e n

i en alder a f 2 5 - 3 0 år - neml i g med opn å e l sen a f de j uridi­

ske voks enretti gheder ( fu l dmyndi ghed s a l der og va lgretsalde r ) .

Man havde ret til at gifte s i g � når man var 1 6 ( kvinde r ) og

2 0 ( mænd ) , men i prak s i s l å den ge nnems n i t l i ge vie l se s a lder

betyde l ig h Ø j ere og svarede nogenl unde t i l mynd ighed s - og

valgre t s a lderen . D . v . s . at un 9dommen i j ur i s i s k for s t and i

forr i ge å rhundrede varede 1 5 - 2 0 år .

I dag e r a l l e tre l aval dre på 1 5 å r , og 1 8 å r e r fæl l e s

a lders græn se for opnåe l s e a f de j ur i d i s k e vok senre t t i gheder .

D . v . s . at fo rme l t er ungdommen bl evet forkortet ti l at vare

præc i s 3 år , og så e.r der endda a l lerede nu rØs ter fremme om

at sænke va lgs retsalderen - og de rmed mynd ighedsa l deren -

t i l 1 6 e l l e r 1 7 år . Hvi s denne udvikling fortsætte r , s å e r

a f s k a f fel s e n a f ungdom i j uridisk for s tand ikke l angt borte .

Hi s to r i sk h ar det vi s t s i g - o g det e r s e l v fø l gelig ikke

overras kende - at der e r en s ammenhæng me l l em ændr inger i

den forme l le og den reel le a fgræn s n ing a f ungdommen . S ide­

l øbende med forko rte l s en af den j urid i sk e ungdoms tid , e r der

neml ig sket de t , a t un ge tidl i ge r e o g t i d l i ge re har opnået

de s amfund s f unkt ioner , der g i ve r voksen-status , og s om giver

mul i ghe der fo r udvik l i n g af e n voksen- ident i te t .

S e l v om mange unge i dag s tarter senere på arbe j dsmarke­

de t , så b li ver de a l l igeve l t i d l i ge r e Økonomi s k ua·fhængige

a f fo rældrene , unge flytter t i d l i gere og tidl i gere til s e lv­s tændige bo l i ge r , og unge danner fami l i e e l l e r fami l i e l i gnen­

de forho l d l apgt tidl igere end for bare 2 0 - 3 0 år s iden , og

der er inge n grund t i l at formode , at d en n e udvik l i ng s ku l l e

s toppe .

Man kan s e lvfØ l ge l i g fores t i l l e s ig , at der vil bl ive

lovgivet for at h i ndre unge s t i d l i ge re o g t id l i ge re løsri-,.

ve l s e fra foræl drene , men i det lang s i g tede perspektiv , j eg

taler om , vi l e n s ådan lovgivning kun k unne . uds ætte proce s ­

s en mid l e rt i d i g t ; de r e r t a l e o m grund læggende ændringer a f forho l de t me l lem gene rationerne , s om ikke k an s tands e s

9 8

e l l er vendes a f lovgivningens ve j - forsøg på at begræn s e

d e unges ø n s k e om tid l i g se lvs tændighed vi l resultere i

kr a f t i ge kon f l ikter i fami l i erne og v i l der for bl ive mødt

med mas s iv mo dstand .

Ungdoms t i den e r a l t s å b levet kortere , men s amt i d i g e r

de r sket nog le andre ændrin ger i forho ldet me l l em gene ra­

t ionerne , som fors tærker op løsningen a f alders segregeringen .

For det før s te er grænsen me l l em ungdom og vok sens tatus

b l evet di f fus . Mens der tidl i ge re var et nø j e t idsmæs s i g t

s ammen fald me l lem fami l i edanne l s e , s e lvs tænd i g Økonomi og

e gen bo l i g , så e r d i s s e t i d l i gere entyd i ge græn s e r me l lem

ungdom og vok sendom nu b l evet mere flydende .

Tidspunk tet for fami l i edanne l s e e r ikke længere mul igt

at bes temme entydi gt . De r e r nu - i kr aft a f papi r l ø s t s am­

l i v , kollektive r , enl i ge fo ræl dre - en g l i dende overgang

me l lem ungdoms tiden o g fami l i edanne l s e n . Det vigtigste kri­

terium for opnåe l s e a f voksens tatus - fami l iedanne l s e n - e r

de rmed b l evet udvandet , og denne udvanding fors tærke s a f ,

at et s ti gende anta l unge hverken forsørges a f deres for­

ældre e l l er fors ørger s i g s e lv - men for s ørge s ove r skatter­

ne . Også denne form for fors Ørge l s e e r en overgangs form , s om

t i l l ader ua fhæn g i ghed a f forældrene , men som på den anden

s i de ikke giver mul i ghed fo r udvi k l i n gen af en voksen s e lv­

bevids thed .

Når grænsen me l l em ungdom og vok sendom e r b l eve t flyden­

de , så betyder det ogs å , at den ungdommel i ge l i vs s t i l breder

s i g opad i a l de r s k l a s s e rne . Der e r f l ere og f lere persone r ,

s om er aldersmæs s igt ' voksne ' , men s om ikke vi l for l ade ­

e l l er s om vende r t i lbage t i l - den ungdomme l ige l i vs s ti l :

u forp l i gtende fø l e l s e smæs s i ge rel atione r , tætte kammerat­

skab s re lationer i s tedet for tæt te kær l i gheds forho ld , ingen

børn o g et s tort forbrug af identitets s sk abende varer ; per­

sone r , som på grund af manglen på reel vok sen- s t atus o g iden­

tibet må s øge s ymbol ske forme r på vok sendom .

Denne Ungdomme l i ggØre l se a f s tore de le a f be folkninge n

s ke r , når aldersmæs s i gt vok sne tvinge s t i lbage t i l en s o c i a l

po s i t ion , der svarer t i l unge s s amfundsmæs s i ge placering : n å r

9 9

1 0 0

vok sne ski l l e s og i en ove rgangsper iode - inden det næste

parforho ld - lever s om en l i ge ; når voksne b l iver arbe j ds ­

l ø s e e l l er b l i ve r omsko lede o g videreuddannede o g d e r fo r -

l i gesom unge - fors Ørge s a f det o f fent l i ge . I a l l e d i s s e

t i l fælde - s o m d e r j o bl iver fl ere og- fl ere a f - komme r vok ­

sne t i l at de l e vilkår med det , vi i dag kalder unge . ' At

gå i ungdom ' e r ikke kun e t ski ft i s amfundsmæs s i g place ring ,

men vil også påv i rke d i s s e menne skers livs form og personl ig­

hed i ungdomme l i g retning .

Også de men ne sker , der ikke soc i a l t ' går i ungdom ' er -

og vi l i s t i gende grad b l i ve - præget a f øn sket om ungdom­

me l i ghed . 6 0 e rnes og 7 0e rnes idea l i s e r ing a f ungdommens s tyr­

ke , s kønhe d , viri l i tet og frihed t i l at eksper imentere har

præget dem , de r e r voksne i en s ådan g rad , at ungdommen i

dag er b l evet idealbi l l ede t på al menne s ke l i g eks i s tens .

Denne ideologi s ke ungdomme l i ghed kan b l . a . i agttages på , at

den aldersbes temte s t i l ( uds eende , mad- og dr ikkevare r ,

bo l i gindretning o . s . v . ) e r gået i opløsning i s tørre e l l e r

mindre grad , s ål edes at d e t n u tendent i e l t e r producenter­

nes mode svingninge r , der e r normen - ikke kun for de alders­

mæs s i gt unge - men o g s å for a l l e dem , der ge rne vi l være

unge .

I fremt ids s amf undet vi l også ske l l e t me l lem barndom og

ungdom være modi f i c e ret kraftigt og h ave en tendens til at

fors vinde . Al l e rede nu kan man s e , hvordan ungdommen s tarter

tid l i ge re o g t i d l i gere , og hvordan s tarten p å ungdoms fasen -

e fte rhånden s om o g s å børns forho ld t i l h inanden og t i l vok sne

e r b levet s e k s ua l i s e ret - har løs reve t sig fra kønsmodningen .

Hvi s man s y s temat i sk unde rsøger de voksensymbo l e r , som unge

t i d l i ge re f ik i kon f i rmat ions gave , så viser det s i g , at nø j ­

agt i g de s amme s ymboler i dag e r a l l e -børn s - e j e a l l e rede ved

s ko l e s tarten . Så j eg vi l være f ræk og på s t å , at pube rtet s ­

r itua le rne n u e r f lytte t f r a 1 4 - å rs alde ren t i l 7 - å rs alde­

ren ,· og at ungdoms tidens s tart har forrykke t s i g t i l svarende .

Det e r k l art , at denne udvi k l ing med t i de n v i l ændre ind­

ho ldet i ungdoms begrebet og opfatte l sen af unge . Ungdom be­

tyder i dag en særl i g s amfundsmæs s ig p l acering o g en s pe c i e l

karakte r s truktur , s om i forhold t i l d e n vok sne norm b l ive r

1 0 1

betragtet s om en a l dersbet inget a fvige l s e . Men e fte rhånden

som di s s e særl ige karak te r s t ruk ture r og soc i a l e r e l a t ioner

s preder sig til s tore dele a f b e fo l kn inge n , v i l de t b l ive

andre s am fundsgrupper , der b l ive r udråbt t i l de a fvi gende .

Spredningen a f ungdoms tiden både opad o g nedad i alders­

k l a s s e rne vil ikke - i a l fald ikke i før s te omgang - re­

sultere i formindskede generat ionskon f l ikter .

Snarere tvært imod . I en l an g overgangspe r iode , hvo r der

hersker s to r us ikk erhed om magt forholdet me l l em gene ra­

t ione rne , og hvor fo r s k e l lene på generatione rne tenden t i e l t

udvi ske s , og hvor de unge s kva l i f ikat i oner gene re l t truer

de ældre generat ioners herredømme , vil de r e ft e r a l s and­

syn l i ghed ske en k r a f t i g s kærpe l s e af gene rat ionskampene .

Denne tendens ti l at mod i f i c e r ing a f forsk e l l e med fører for­

Øgede kon f l i k ter , har vi jo b l . a . kunnet i agt tage på køns­

kampen s område , hvor netop de mænd , der med hensyn til iden­

t i tet o g s amfundsmæs s i g p l acering e r mes t truet af kvinder­

nes fremmarch , o g s å e r dem , der k r a f t i g s t h ar fo r s varet mands­

kØnnet s h i s to r i s k ti lkæmpede ret t i ghede r .

E f te r min beds te ove rbevi sning er det en s ådan forøget o g

de sperat k amp for at bevare d e t i lkæmpede re t t i gheder , vi

kan opleve i d i s s e k r i s e å r . Hvi s man betragte r ungdoms ar­

be j ds løsheden i s ammenhæng med de n l an ge r ække af s tat s l i ge

indgreb , som unge h ar være t ud sat for i l Øb e t a f de s idste

7-8 år , s å b l i ve r det for mig tyde l i g t , a t k r i s e n o g ændrin­

ge rne i kva l i fikat ions s trukturen kun udgØr en del a f for­

klari ngen på , at i sær ungdommen e r b l eve t ramt af k r i sen .

Forkl aringen må ogs å søges i den gene rationskamp , der gik

umidde lbart forud for krisen - neml i g un gdomsoprø ret .

UngdomsoprØret fik i l øbe t a f en r e l a t ivt ko r t årrække

grund i gt og e f fektivt rokke t ved en mas s e af vok s e n s amfun­

dets norme r : arbe j dsmo ra l e n , seks ualmoralen , fami l i etradi­

t ionerne , fo rbrugsmo r a l en , køns ro l l e rne o g a l de r s ro l l e rne .

Men l i ge som andre soc i a l e kon f l ik te r , for l Øb e r generat ions­

kampen i bølger . P å grund a f k r i s en e r det lykkede s vok sen­

s amfundet a t genvinde e n de l a f de t abte po s i t ioner , og de ,

der e r unge i da g , må nu bøde for de ' s e j re ' , som 6 0 e r- ung-

1 0 2

domme n opnåede . Det lykk ede s ungdomsoprøret at f å sat l i a­

he dstegn me l l em ' ung ' og ' boheme ' , og de t te baherni ske image

k læbe r ogs å t i l nutidens unge , s om ikke minds t af denne

grund b l i ve r anset fo r en andenrangs be folknings gruppe , der

må bære uforhold smæs s i gt s tore byrde r un der krisen .

Det e r ikke kun svingningerne i de Økonomi ske kanj uk turer

o g udvikl ingen i kva l i f ikationskravene , der bestemmer s am­

funde t s behandl ing af de unge . Hvi s man vi l di s kutere unge s

forho ld i fremt i den , må man og s å me dtænke ge nerations kampens

b etydning , netop fordi ændringer i s ty rke forho ldet me l l em

gene rationerne kan flytte f . eks . ungdoms arbe j d s l øsheden t i l

a t b l ive e n a l derdoms arbe j ds løshed e l ler flytte soc iale o g

uddanne l s e smæ s s i ge nedskæringer ove r på andre be folknings­

gruppe r .

Vi kan me d temme l i g s tor s ikkerhed forud s i ge den retning ,

den teknologiske udvi k l ing v i l tage i de kommende 1 5 - 2 0 år ;

når det gæl de r den konj unk ture l l e udvik l i ng , e r us ikkerheden

noge t s tør re , men s det er næs ten umu l i g t at foruds i ge , hvor­

dan gene rations kampene vi l fo rløbe . Derfo r e r fremt idsud­

s igter p å dette fe l t a f no gen l unde s amme værdi som langtids­

ve j ruds i gter - de e r s pændende at l ave , men s andsyn l i gheden

for , at de går i opfylde l s e , e r desværre kun 0 . 5 . Men h e l ­

digvi s har v i s tørre indf lyde l s e på , o m vore ungdoms - ud­

s i g te r går i o p fy l de l s e , end metereologerne h a r på vej ret .

1 0 3

KORT RAPPORT OM SYMPOSI ET S OG SEM I NARET S FOR LØB

Arran gemente t var de lt i to de le . FØ rs t e t åbe n t sympos i um

p å Aarh us Un i ve rs i te t , h vo r de uden l an ds k e gæs te fore læs e re

ho ldt oplæg , s om e r aft rykt p å de foran s t åe n de s i de r , de r­

næs t et semin ar , s om fo re gik på et k urs us cente r på Mol s ,

uden for Århus . He r var de r tale om en indb y de l s e t i l en

række af de fo rs k e re og fo rmi dl e re , s om i gennem de s ene s te

år h avde b i drage t ti l di s k us s i onerne omk ring bø rne- og

ungdoms k ultur . Arr an gø rgruppen var opmæ rk s om p å de t po­

tentie l t re s t ri k t i ve i denne måde at invi te re p å , men

f an dt det re t færdi g g j ort af hensyne t t i l , at de tte var et

fø rste l an ds dækkende mø de , de r forh åb en t l i g k an fØ l ge s op

af fle re arrangemente r , hvo rt i l en an den ti lme l din gs p ro­

ce dure k an fØ lge s .

P rogramme t for det s aml e de arran geme n t f re mg å r a f de t

ve dl agte s kema . He r s k al b l ot knyttes e t p ar komment are r

t i l gennemfø re lsen o g de e r faringe r , a r r an gø rgruppen

g j orde .

I det s to re og he le fo rløb arrangementet t i l f re ds s t i l lende .

De r var tale om e t fint f remmØ de t i l de t åbne sympos i um ,

me l lem 8 0 o g 1 2 0 t i lhØ re re ti l hvert a f fore dr agene , og

det p å t ro ds a f , at de r ikke var mi dle r ti l at s ik re en

o rdent l i g o rdn ing me d to lke faci l i t e te r . P å de t område ,

som gæ l de r den i n dho l dsmæs s i ge s ammenhæn g i de f i re op læg ,

s å må vi nok kon s t ate re , at vi ikke opn åe de he lt det re ­

s ultat , s om var p l an l agt . De tte sky l dt e s b l . a . en s i ds te

Ø j eb l iks a f ly s n i n g f r a en af gæs t e f o re læs e rne , o g nø dven­

di ghe de n af - me d kort vars e l - at finde en an den , s om

k unne udfy l de de t de rve d ops t åe de hul . De t e r begræn s e t ,

hvad man k an sætte a f i n dh o l dsmæs s i ge k rav , n å r man k un

k an give g anske f å uge rs vars e l t i l en gæs te forelæs e r . P å

trods heraf e r de t dog vo rt indt ryk , a t de r b le v t a l e om

en s pæn den d� men i ngs udvek s l in g o g en op ri dsn i ng a f de p ro­

b leme r , de r ops t å r i s ammen s t ø ds fe ltet me l lem forske l l i ge

må de r at angribe ung doms k ul t urforskn i n gen p å . Vi s e r ,

hvordan en femi n i s t i s k , en kulturs o ci o logi s k og en

1 0 4

prak t i s k o g teore t i s k pædagogisk syn s vinkel p å område t k an

b ringe s t i l at s upp le re hinan den . Ikke mi nds t fo rdi de r

s t i l le s s å forske l lige spø rgs må l t i l s t o f fe t .

Som afs l utn in g p å de t åbne arran gement var de r l agt op

ti l en pane ldi sk us s ion me l lem gæste fo re læs e rne . Vi fik her

le j l i ghed t i l at ane omfanget af menings udveks l i ngen , me n

de s værre s t o d s p ro gp rob leme rne i ve j en for den flydende og

an ime rende di s k us s ion . Ti lhØ re rne var ogs å fo rs i gt i ge og

l i dt ti lb ageho ldne me d kommentare r . Måske fo rdi en de l

" sp are de p å k rudtet " t i l de t e fte r fØ lgende semi n a r .

Vi h avde b edt nogle af de ltage rne om at fun ge re s om co­

re fe rente r , dvs . fo rbe re de et re s ume ren de og di skute rende

oplæg om de fo rske l l i ge fo re læsninge r . D i s s e b lev freml agt

på s emin are ts fø rste dag og an ime re de ti l mi ndre di s k us­

s i on i gruppe rne . Vi s lutte de den fø rste semin ardag af me d

e t aften arrangement , som vi h avde k aldt : " • . . e n l i dt an­

den måde at di s k ute re un gdomsp rob leme r på " . Oplægget t i l

de tte var fØ l ge n de : Semin arde lt age rne de lte s i g i n d i t re

g ruppe r e fte r fØ l gende ove rs k ri fte r : Ungdoms k ate go rien i

den nære fo rt i d ( de l t age rne s egen ungdoms t i d ) , n ut i den og

f remti den . I hve r af di s s e gruppe r s k u l le de r n u arbe j de s

me d henb lik p å at l ave e n ko rte re f rems t i l l i n g af det af­

s luttende p lenum . G ruppen , s om skulle beh andle vo r e gen

ungdom , b le v . b e dt om at s t arte me d at fortæ l le hin anden

et par gode h i s to rie r f ra de re s ungdom . En h i s to ri e , hyor

de fØ lte , de vi rke l i g h avde fØ lt s us e t f r a f rihe den , o g

en h i s to ri e , s om h avde me d op leve l s en af en un de rt rykke lse

at gø re . G ruppen arb e j de de intens t , og me d me gen l atte r .

G ruppen en dte op me d e t imp rovi s e re t spi l : o m forbe re de l­

s e rne t i l en fe s t på s k o len , p i ge rne fo r s i g og dren ge for

s i g .

Nut i ds g ruppen , s om ( symptomat i sk ? ) b le v den min ds t e ,

havde fØ lge n de a rb e j ds opgave r . Hve r s k ul le fortæ l l e en

k o rt h i s to ri e om en un g af i dag , s om man fØ lte , man kendte

go dt . E fte r en runde me d h i s t orier valgte gruppen to ud .

De rpå " inte rvi ewe de " vi dem , de r h avde be rettet om de to

fi gure r , men n u p å den måde , at de uds p urgte s k u l le s vare

1 0 5

s om om de var fi guren s e l v . Vi val gte at l ave e t hørespi l .

De to un ge var p å s p rog- re j s e i En gl an d , og de mø dte s på

den ene s være lse en sen aften . Vi p l ace re de de to unge i

et rum afs i de s , me d hve r s i n mik ro fon , og s å s ad p lenum

og ly ttede t i l de tte l i l le s tykk e " radi o " - t e ate r .

F remt i ds gruppen val gte ogs å e n te ate nnæs s i g f rems t i l­

lings fo rm . Vi s å he r un ge i to pol ari s e re de mi l j Øe r : e t

" h i gh- te ch " -mi l j Ø o g e t " b i o dyn ami sk t i lb age - t i l - n at uren " ­

mi l j Ø . S amme n s tø de t me llem de t o mi l j ø e r g av an l e dn i n g t i l

e n he l de l t ankevækken de s i t uatione r .

S ammen l i gn i n ge n de t re spi l ime l lem f an dt s t e d un de r

me re fe s t l i ge forme r . I n dt rykket var , at de l t age rne h avde

inve s te re t me ge t eng agement og vi den i den æs t e t i s ke p ro­

d� tion s p ro ce s , s om må ske h avde k al dt andre e r faringe r

f rem t i l ove r f l aden en d den van l i ge , l ad o s s i dde-b ag- e t

-b ord-og-di s k ute re fo rm .

SØndagens afs luttende op s umme ring fo cus e re de p å b å de

forskni n gs me t o di s ke og - e t i ske p rob lems t i l l i n ge r i fo r­

b i n de ls e me d un gdomsk ulturforsknin gen . G run dp rob +eme rne ,

s om vi henvi s e r t i l i in dle dningen af denne rappo rt , b lev

ikke lØs t . Men de r b lev s k ab t et di s k us s i on s mi l j Ø , s om vi

h åbe r på kan vi s e s i g bære dy gt i gt for en fo rt s at udvi d­

e l s e a f s amarbe j de t p å de tte fe lt . O g de t var s t rengt

t age t e t a f de vi gt i gste mål fo r de tte arran ge ment .

L i s ten ove r invi t e re de de l t age re fØ l ge r på de næs te s i­

de r ( e t x ma rke re r de lt age ls e i s emin are t ) .

x

x

x

x

x

x

1 0 6

BUKS SYMPOS I UM/SEMINAR : UNGDOMSK ULTUR o g FRIGØ RELS E

DELTAGE RL I STE

N avn og adre s s e

J oi B ay S j æl l an ds gade 7 , I I I 2 2 0 0 KØbenh avn N

Ch arlotte Bø gh G l . K on ge ve j 9 2 1 8 5 0 KØbenh avn V

Jens B j e rg Lemche s ve j 2 2 2 9 0 0 He l le rup

Benny B an g C arl s en Aby ve j 4 8 82 3 0 AbyhØ j

Tove D am Ran de rs ve j 1 7 , s t . tv . 82 0 0 Å rh us N

Ki rs ten D rotne r Kvæde ve j 2 8 8 2 7 0 HØ j b j e rg

B i r gi tte E l le Lemche s ve j 2 2 2 9 0 0 He lle rup

Kurt Fins ten S aralys t gården S araly s t ve j 2 5 8 2 7 0 HØ j b j e rg

BØ rge Fo gs gaard Å l un dve j 4 8 2 5 0 E gå

K aren S onne J a cob sen B j e r re gå rds S i de ve j 3 2 5 0 0 Valby

Anne Marie F j o rd Jensen Ry van gs Al le 12 8 2 4 0 Ri s skov

Cars ten Jensen F re de ri k s g a de 9 , I I I tv 1 2 6 5 KØbenh avn K

Arbe j ds s te d e l le r ti lkny t­ning t i l

RUC

Fagli g s ek re tæ r for udv . ve dr . s måbø rns forskning

RUC

AU

AU

AU

RUC

L angk j æ r Gymn as i um

RingkØb i n g Amt

RUC

Årh us Semi n ari um

F re e l an ce kult urarb e j de r

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

C arl a Je s s in g H as le Rin gve j 1 0 1 8 2 0 0 Årh us N

Mari anne K ri s ti ansen S et . Agne s ve j l 4 0 0 0 Ros k i l de

Me tte K unø Ske lbækve j 3 82 4 0 Ri s skov

K i rsten Kyn de T ranekærve j 5 8 82 4 0 Ri s skov

Åse L adin g Amage rg ade 7 1 4 3 2 KØbenh avn K

E rik Lyhne Y rs ave j l 82 3 0 ÅbyhØj

F lemming Mo uri t z en JØnhØ j ve j 2 1 8 2 3 0 Åbyhø j

Bi rge r S teen N i e lsen H o lbe rgs gade 1 6 , I V tv 1 0 5 7 KØbenh avn K

E lo Nie lsen S ve as ve j 4 19 1 7 KØbenh avn K

Hen rik K å re N i e l s en Mari us S i mon s e n s ve j 7 8 2 0 0 Årh us N

Ruth N i s sen Åby ve j 1 1 8 2 3 0 Åbyhø j

Bente Nortoft Ø. F a ri mags g ade 18 A 2 1 0 0 KØbenh avn Ø He l ge P al udan Ro l i gbe ds ve j 6 7 B 82 4 0 Ri s s kov

P al le Rasmus s e n Sk an s e ve j l 7 9 4 0 0 NØrre s un dby

1 0 7

AU

AUC

AU , rep r . fo r S t atens H uma­n i s t i ske Forsknings rå d og he run de r " arbe j ds gruppen fo r un gdoms k ult urfo rskn i n g"

AU

RØ dovre S t at s s k o le

AU , Å rh us S oci alpæ d . Sem.

AU , Jys k F ri t i dspæ d . S em .

KU

RØ dovre S t at s s k o l e

AU

F agfi g s ek retær for BUKS

AUC

AU

AUC

x

x

x

x

x

Jytte S t i s t rup K loste rgade l 8 0 0 0 Å rh us C

E rik Stærfe ldt Ve s te rgade 75 80 0 0 Å rh us C

Ge rd StØving H as lehø j ve j 3 3 8 2 10 Å rh us v

J anek S z atk owski Guden åve j 56 86 6 0 S k an de rb org

An de rs T roe lsen Clemens T o rv 9 , I I 8 0 0 0 Å rh us C

O l e Vadman d Ho l læn de rdybe t 6 2 3 0 0 KØbenh avn S

SØ ren Vinte rbe rg Horneman s-gade 3 2 1 0 0 KØbenh avn Ø

1 0 8

AU

AU

AU

AU

AU

KU

I n fo rmat ion , rep r . fo r Kulturminis te riets arb . gruppe Bø rn og Kultur

P R O G R A M FOR S Y M P O S I U M BORNE- OG UN GDOMS KULTU RFORSKN I N G , AAR HU S UN I V E R S I T ET 1983

PÅ AAR H U S U N I VE R S I T E T

T O R SDAG D , 22 , 9 , F R EDAG D . 23 , 9 ,

9 - 1 2 9 - 1 2

M I C A N A V A A N K O M S T

G i r l s i n S u b c u l t u r e

1 3 - 1 7 H E L M U T H A R T W I G 1 4 - 1 7 E m a n z i p a t o r i s c h e M o m e n t e i n d e r � s t h e t� s c h e n E i g e n - D I C K H E B D I G E p r o d u k t i o n d e r J u g e n d - P o p u l a r I m a g e s o f Y o u t h l i c h e n . E L K E J O S T I E S L y s b i l l e d ­f o r e d r a g : J u n g e M � d c h e n : m u s i k a l i s c h e • A l l t a g s� p r a x i s .

l 9 - 2 2

U f o r m e l l e d i s k u s s i o n s ­g r u p p e r

1 9 - 2 3

H E B O I G E / N A V A / H A R T W J G

- P r o b l e m s o f r e s e a r c h i n Y o u t h C u l t u r e

LØRDAG D . 24 , 9 , PÅ KU R S U S C EN T E R ·

SØNDAG D , 25 , 9 ,

l o - l 2

R e f e r e n t e r p å H A R T W I G s f o r e d r a g l a v e r o p l æ g t i l d i s k u s s i o n

P a l l e R a s m u s s e n o g

A n rl P r � T r o e l s e n

1 3 - 1 7

R e f e r e n t e r p å H E B O I G E p-g N A V A l a v e r o p -l æ g t i l d i s k u s s i o n

A s e L a d i n g i E l o N i e l s e n

M a r i a n n e K r i s t i a n s e n / K i r s t e n D r o t n e r .

1 9 - ? E n a n d e n m å d e a t d i s k u ­t e r e u n g d o m s k u l t u r p r o ­b l e m e r p å . . . . T e m a : U n g ­d o m s k a t e g o r i e n i d e n n æ r e f o r t i d , n u t i d o g f r e m t i d .

1 3 - 1 4 . 3 0

G r u p p e a r b e j d e f o r t s .

1 4 . 3 o - 1 6

A f s l u t t e n d e p l e n u m

a f r e j s e

1 1 o

B i d ra g y d e r e :

J o i B a y , c and . mag . , �orskningsråd s s t ipendiat på et pro j ekt

om rockere og ( med ) forfatter t i l blandt ande t ' Læder j ak­

kerne - et mandeh i sto risk knudepunkt? ' H u g n r . 27 ( 1 9 8 0 ) ,

' DaDaDa - i s A l l I Want to Say to You , ' Gru s nr 6 ( 1 9 8 2 )

s amt ' Storbyens magikere , ' B i dr a g nr 1 6 ( 1 9 8 2 ) .

He l m u t Ha r t w i g e r pro f e s sor i kunstpædago g i k ved Hoch schule

der Kun s te i Ve s t-Ber l in , s amt medlem a f redakt ionen af

t i d s s k r i f te t " 1\s thetik und Kommunikat ion " . Han har pub l i ­

c e r e t talr ige a r t i k l er omk ring emne t ungdomskul tur og ud­

gav i 1 9 8 0 bogen " Jugendkul tur . 1\sthe t i s che Prax i s in der

Pubertat . "

D i c k He b d i g e , MA , l ektor i kultur- og med i e analys e ved We s t

Midl and s Col l ege o f H i gher Education , Wa l s a l l . H a r sk revet

artikler om b landt ande t mode o g de sign , men me s t kendt for

bogen S u b c u l t ur e : t h e Me a n i ng of S t y l e ( 1 9 7 9 ) , på dansk

S u b k u l t ur o g s t i l ( 1 9 8 3 ) .

E l k e Jo s t i e s h ar s tuderet pædagogik ved Fre ie Univers i tat

i Ve s t- Be r l in . Hun har på baggrund a f s i ne e r f a r in ge r fra

pædago g i s k a rbe j de med en pi gegruppe i London s k revet spe­

c ia l e om " Mu s ika l i s c he Al ltagsprax i s von Madehen und ihre

Bedeutung im Hand lung s f e l d von Jugendarbe i t " .

Mi c a Na v a , l ektor i kulturana lys e ved North East London

Polytechnic . B l andt hende s publ ikationer er ' Gende r and

Education , ' Fe m i n i s t Re v i e w nr . 5 ( 1 9 8 0 ) og ' Eve rybody ' s

Views were Ju s t Broadened : A Girl ' s Pro j ect and Some Re ­

s ponses to Lesbiani sm , ' Fe mi n i s t Re v i e w nr . 1 0 ( 1 9 8 2 ) .

AKA-print ApS.