Fotos af omslaget i papirudgaven - SDU...Fotos af omslaget i papirudgaven Syddansk Universitet Odense Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser 9 Masterafhandling

Fotos af omslaget i papirudgaven

Syddansk Universitet

Odense

Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser

§9 Masterafhandling

4. semester, juni 2015

Studerende: Tove Svane Kappel

Eksamensnummer: 334720

Titel:

”Leg for livet”

Opgaven må offentliggøres

Vejleder: Herdis Toft

Opgavens typeenheder incl. mellemrum: 104.615

Indholdsfortegnelse

1 Baggrund for opgaven side 1

2 Læsevejledening - 1

3 Videnskabsteori side 2

3.1 Præsentation af anvendt teori - 2

3.2 Videnskabsteori, begrebsafklaring - 2

3.3 Fænomenologi side 3

3.4 Hermeneutik - 3

3.5 Eksitentialisme - 4

3.6 Konstruktivisme side 5

3.7 Socialkontruktivisme - 5

3.7.1 Begrundelse for valg og fravalg i forhold til

Socialkontruktivismen side 6

3.7.2 Tilegnelse af viden - 6

3.7.3 Sproget - 7

3.7.4 Selvrefleksion og subjektivitet side 10

3.8 Perspektiv - 10

3.8.1 Diskussion - 11

4 Forskningsteori side 11

4.1 Redegørelse for forskningsteoretisk tilgang - 12

4.2 Kvalitativ tilgang - 12

4.2.1 Metode side 14

4.2.2 metodevalg, begrundelser og problemstillinger - 14

4.3 Indsamling af data - 16

4.3.1 Undersøgelsesområder side 16

4.3.2 Børnehavebørn på besøg på Naturhistorisk Museum, Aarhus - 17

4.3.3 Interview med Lisa, 11 år, lillesøster til Stinna - 22

4.3.4 Interview med Stinna, 12 år, storesøster til Lisa side 22

4.3.5 Interview med Markus 19 år, studerende på Hf - 23

4.3.6 Interwiev med Bjarne, 52 år, it supporter, Siemens Windpower - 24

4.3.7 Interview med Ulla, 62 år, kunstner side 24

4.3.8 Opsummering - 25

4.3.9 Metodekritik - 26

5 Hvad er leg? Side 27

5.1 Legens udvikling hos mennesket – et udviklingspsykologisk perspektiv - 27

5.1.1 Kritik af udviklingsperspektivet - 29

5.1.2 Udforskning af omgivelserne side 30

5.1.3 Playsploration – et nyt begreb - 30

5.1.4 Legen og den kreative proces - 31

5.2 Hvordan laver man leg side 34

5.2.1 Sprog, fantasi og virkelighed i legen - 36

5.3 legens afvikling mulige forklaringer - 38

5.4 Selvrefleksion og udvikling af identitet side 39

5.4.1 Sårbarhed - 40

5.5 Legens egenskaber - 42

5.5.1 Kildekritik side 44

5.6 Sammenfatning - 45

5.7 Konventioner om leg- må voksne godt lege - 46

5.8 Leg – iet historisk perspektiv side 47

5.9 Hvorfor leger vi? - 49

6 konklusion - 51

6.1 Opsamling på problemformulering side 51

6.2 Opsamling på undersøgelsesfelter side 52

6.3 Opsamling på teori - 52

6.4 Afsluttende konklusion - 52

7 Perspektivering side 53

8 Abstract - 54

Bilag

1 Transskribering af lydoptagelser på Naturhistorisk museum

2 Transskribering af interview med Lisa og Stinna

3 Transskribering af interview med Markus

4 Transskribering af interview med Bjarne

5 Transskribering af interview med Ulla

Litteraturliste

§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015

1

”det gik så let som en leg”

1 Baggrund for opgaven

Jeg tilstår; jeg tror jeg leger. Ganske ofte endda. Når jeg vasker op. Når jeg tegner.

Når jeg kører på motorvejen. Som overspringshandling, når jeg skal i gang med

noget, jeg ikke har lyst til. Nogle gange bare for at få det trivielle til at glide lettere.

Nogle gange fordi legen er det, som kan bringe mig i en stemning, hvor jeg er i

stand til at gøre ting, jeg ellers ikke ville kunne. Nogle gange for at opnå at få

kontakt til andre mennesker. Nogle gange bare fordi jeg godt kan lide at glemme

mig selv og min dagligdags trivialiteter.

Jeg skriver tror, for jeg er ikke helt sikker på hvad der skal til, før det man foretager

sig kan betegnes som en leg? Hvilke faktorer skal der være til stede? Hvad er leg

egentlig? Hvorfor leger vi? Og leger vi allesammen?

Og ja, jeg er voksen, faktisk nærmest lidt smågammel, ifølge mine halvvoksne børn,

som iøvrigt, ifølge dem selv aldrig leger. For det er jo kun børn, som leger, siger de,

når jeg spørger dem.

Mine børn siger altså, at de ikke leger. Jeg ved at de gjorde det engang, og jeg kan

godt huske, at de på et tidspunkt i deres opvækst gik fra at sige ”leger med” til

”være sammen med” når de omtalte det, de lavede sammen med deres

kammerater. Men betyder det, at de holdt op med at lege? Eller at legen ændrede

sig?

Hvad vil vi egentlig med legen? Hvad bruger vi den til – og hvad kan den bruges til?

Uden at den holder op med at være leg? Mine spørgsmål leder mig hen til følgende

problemformulering:

”Hvad er leg og hvilke funktioner har legen, set i et socialkontruktivistisk perspektiv i

forhold til det enkelte menneske og dets udvikling i den aktuelle danske

hverdagskultur?”

2 Læsevejledning

Opgaven er bygget op af et videnskabsteoretisk afsnit, hvor jeg vil gennemgå

grundlaget for min tilgang til og forståelse af videnskabsteorien, dernæst følger et

afsnit om forskningsteori, hvor jeg vil redegøre for sammenhængen med mit


2

videnskabsteoretiske ståsted, samt gennemgå baggrunden for mine metodevalg i

forhold til den indsamlede empiri. Herefter følger en præsentation af de

undersøgelser, jeg har lavet, samt en redegørelse for de udvælgelser, jeg har

foretaget i forhold til opgaven. Dernæst foretager jeg en analyse af empirien og

søger at skabe en forståelse ud fra en lege- og kulturteoretisk ramme. Endelig vil

jeg til slut konkludere og perspektivere på opgavens resultater.

De anvendte teoretikere og forfattere præsenteres i den rækkefølge, de tages i

anvendelse.

Afslutningsvis har jeg skrevet et abstract på engelsk.

Hvert enkelt afsnit vil omfatte en præsentation af de forfattere og teoretikere, jeg

har anvendt, ligesom jeg løbende vil opsummere, kritisere og diskutere opgavens

indhold.

3 Videnskabsteori

3.1 Præsentation af anvendt litteratur

Carsten Rønn (CR) har en baggrund i filosofien med speciale i videnskabsteori og er i

denne sammenhæng forfatter til ”Almen videnskabsteori for

professionsuddannelserne” (2006).

Finn Collins (FC) har en baggrund i filosofien og i denne sammenhæng forfatter til

”konstruktivisme” (2013).

Jeg vil i dette afsnit redegøre for mit valg af videnskabsteoretisk tilgang med

udgangspunkt i førnævnt litteratur.

3.2 videnskabsteori, begrebsafklaring

Ved videnskabsteori forstår jeg den filosofiske disciplin, som beskæftiger sig med

spørgsmål, som omhandler viden og videnskaber samt deres sammenhænge med

spørgsmål, som vedrører mennesker, de relationer og systemer, vi indgår i, samt

det vi kalder virkeligheden. Indlejret i denne forståelse ligger vigtigheden af kritisk

analyse og diskussion af de delelementer, som indgår i en videnskabesteori;

teoretisk forståelse, den praksis vi handler i og de iagttagelser vi gør i denne praksis.

Ved humanistisk videnskabsteori forstår jeg de grene af videnskaben, som

beskæftiger sig med mennesket, som et unikt og uerstatteligt individ. De humane

videnskaber er optaget af det menneskelige og behandler derfor ofte emner, som


3

knytter sig til kultur og sprog, som f.eks. leg, forstået på den måde, at disse forhold,

samt det historiske fremhæves som centralt i forståelsen af det enkelte menneske.

3.3 Fænomenologi

Begrebet fænomenologi stammer fra det græske ord ”phaenomenon” og betyder

”det som viser sig, det umiddelbart”, og har således fokus på at studere et

fænomen ud fra en umiddelbar iagttagelse, at se det, som man umiddelbart oplever

det, f.eks. set i forhold til legen vil det betyde at tilgangen må være den måde som

den legende selv oplever fænomenet, i modsætning til den oplevelse, jeg som

udefrakommende voksen vil opleve det. En vigtige pointe i forståelsen af

fænomenologien er, at ”forstå hvad, før man spørger hvordan og hvorfor” (CR

2006, s. 181) Grundlæggende handler fænomenologien om at opdage, opleve og

deltage indtil fænomenet giver mening, f.eks. vil det i en forskningsmæssig

sammenhæng betyde, at man starter med at undersøge en given praksis ud fra det

perspektiv som skaberen af den pågældende praksis har og efterfølgende forsøge

at forstå den ud fra en teoretisk ramme, modsat at søge bekræftelse i praksis for en

given teori.

3.4 Hermeneutik

Da jeg bevæger mig indenfor det humanvidenskabelige felt har jeg valgt at tage

afsæt i hermeneutikken, da hermeneutikkens forståelse af de humanistiske fags

funktion er at fortolke humane fænomener, i denne sammenhæng repræsenteret

ved legen.

Hermeneutikken som begreb har sin oprindelse i det græske ord ”hermeneuein”,

som betyder at ”forstå, udlægge eller fortolke” (CR 2006 s. 178).

Endvidere beskriver CR hermenuetik som ”det at forstå det enkelte fænomen

gennem en placering af det i meningsfulde sammenhænge eller helheder”, set i

forhold til legen kan den således kun forstås ud fra de sammenhænge hvori den

findes og opstår, men også at jeg nødvendigvis må forstå legens bestanddele i

forhold til helheden for at kunne forstå legen som helhed, de to dele indgår i et

dialektisk samspil og er hinandens forudsætning. Forståelsen for denne dialektik er

altså også forudsætningen for at kunne tilegne sig et givent kulturelt udtryk.


4

Centralt i hermeneutikken er også, at vores forståelse af et humant fænomen, eks.

leg går gennem indlevelse i en anden persons intentioner, man kan sige, at vi må

forsøge at indtage en andens perspektiv for at forstå vedkommendes handlinger. I

modsætning til naturvidenskaben, som tager sit afsæt i generelle lovmæssigheder,

som gælder for alle mennesker, tager hermaneutikken sit afsæt i det unikke i et

givent fænomen, ethvert fænomen er således præget af den mentale bagage hvert

enkelt menneske tager med sig ind i sammenhængen, og kan kun forstås ved at

forsøge at forstå denne bagage ind i den aktuelle sammenhæng.

3.5 Eksistentialisme

I min forståelse af menneskets placering i verden anvender jeg esistentialismen

med udgangspunkt i Jean-Paul Sartre (1905 – 1980) og Maurice Merlau-Ponty (1908

– 1961).

Jean- Paul Sartre var en fransk filosof, som skrev en lang række bøger om

menneskets placering i verden, med det udgangspunkt, at ”mennesket skaber sig

selv gennem sine valg og handlinger, ingen gudskabt plan eller menneskenatur

forudbestemmer vore valg” (kilde; denstoredanske.dk) Rønn (2006) skriver

endvidere om Sartres filosofi, at mennesket , i modsætning til de kulturting, vi

omgiver os med, f.eks. en stol, et bord o.l. som er bestemt ved at måden det

anvendes på eller de forestillinger, vi har om frembringelsen af dem, kaldet essens,

er mennesket kendetegnet ved at menneskets eksistens går forud for denne

essens, hvilket stemmer overens med ovenstående, nemlig at mennesket har frihed

til at danne sig selv uafhængig af fysiske faktorer, vi er intet, indtil vi dannes af vore

valg og handlinger.

Maurice Merlau-Ponty var ligeledes en fransk filosof, og var sammen med Jean-

Paul Sartre en af de væsentligste filosoffer i Frankrig i det 1900 århundrede.

Merlau-Ponty var i særlig grad optaget af fænomenologien og herunder det at

inddrage forhold som kroppen, samfundet og historien som aspekter i forståelsen

af den måde hvorpå verden fremstår for subjektet (kilde: denstoredanske.dk). CR

skriver endvidere om Merlau-Ponty i forhold til eksistentialismen at ”mennesket

aldrig kan reduceres til resultatet af eller mødestedet for biologiske, fysiologiske,


5

fysiske og kemiske love og sammenhænge. Mennesket må forstås ved sin særegne

og unikke karakter.”

3.6 Konstruktivisme

I modsætning til rationalismen eller naturvidenskaben tager konstruktivismen sit

afsæt i, at det, vi populært omtaler som virkeligheden er konstrueret, dvs. at

virkeligheden opstår i vores bevidsthed frem for at være en objektiv virkelighed,

som eksistere ruafhængigt af den menneskelige bevidsthed. Rationalismen og

naturvidenskaben derimod repræsenterer den opfattelse, at virkeligheden

eksisterer som en objektiv størrelse, som en uforanderlig størrelse over tid, såsom

biologi, fysiske lovmæssigheder o.l. og uafhængigt af ydre omstændigheder, såsom

kultur, historie m.v.

Konstruktivismen har udviklet sig over tid, og omfatter således mange forskellige

retninger. FC (2013) beskriver i bogen, hvordan konstruktivismen har udviklet sig fra

Kant (1724-1804, tysk filosof kilde: denstoredanske.dk), som frem mod 1800 stiller

spørgsmålstegn ved en verden, som eksisterer uafhængig af vores erkendelse af

den, til i dag, hvor der findes mange forskellige grene af konstruktivisme med

varierende afsæt og forståelse.

3.7 Socialkontruktivisme

Den del af konstruktivismen, som jeg har fundet relevant i forhold til denne opgave

benævnes almindeligvis socialkonstruktivismen, og inddrager det aspekt, at vores

opfattelse af verden opstår i et samspil med omgivelserne, altså i vores forhold til

andre mennesker; det sociale.

Socialkonstruktivismen er igen opdelt i forskellige retninger, som adskiller sig på en

række områder, bl.a. ved i hvor høj grad de opfatter verden som konstrueret af

mennesket.

Jeg har valgt at have en socialkontruktivistisk tilgang til legen, da jeg med mit

ståsted i det pædagogiske, æstetiske og kunstneriske arbejde har et nært

praksisrelateret forhold til hvordan vi som mennesker, i kraft af den baggrund vi er

dannet i, har forskellige opfattelser af vores virkelighed. Andre fagligheder vil

måske i højere grad rumme naturvidenskabelige tendenser, eller tilstræbe


6

objektivitet, afhængig af udgangspunkt og ståsted, men det pædagogiske arbejde

som det former sig i dag bygger på de humanistiske videnskaber, såsom psykologi

og kun i ringe grad i naturvidenskaben f.eks. biologien, omend der er tendenser,

f.eks. evidens-bølgen og neuropædagogikken som peger i retning af, at den

naturvidenskabelige tænkning vinder indpas.

Ydermere betragter jeg legen som et eksempel på en social konstruktion, som vi

ikke blot konstrurerer, men også konstrurerer os i, om end jeg ikke vil fornægte, at

vi som udgangspunkt også fødes som biologiske væsner med fysiologiske behov,

som vi nødvendigvis må opfylde. Det lille barn har behov for fysisk kontakt og

opmærksomhed for at overleve og udvikle sig, men måden hvorpå dette udføres,

samt rammerne hvori det foregår har indflydelse på hvordan barnets identitet

dannes, og vil således variere fra person til person. Det er blandt andet i

barndommens leg og udforskende aktiviteter barnet afprøver sig i forhold til

omverdenen, forstået som den fysiske og sociale virkelighed barnet er født ind i, og

i kraft af den modstand, respons m.v. det får, hermed bliver barnets udvikling af

identitet en social konstruktion. Barnet kan kun danne sig i forhold til noget, uden

respons sker der ingen dannelse. Denne proces fortsætter livet igennem, vi spejler

ud i omgivelserne og dannes ud fra den refleksion, som kommer tilbage herfra.

3.7.1 Begrundelse for valg og fravalg i forhold til socialkontruktivismen

Jeg har helt bevidst undladt at forholde mig til de specifikke grene af

socialkontruktivismen, da det vil blive meget omfattende at skulle udrede her, men

blot forholde mig til nogle centrale begreber, som har betydning for min tilgang til

de øvrige dele af opgaven.

3.7.2 Tilegnelse af viden

CR tager i forhold til den relationelle forståelse af viden sit afsæt i Steinar Kvale og

Knud Illeris.

Steinar kvale (1938 - ) norsk forfatter, uddannet på universitet i Oslo og har især

beskæftiget sig med forskningsmetoder (kilde: google)

Knud Illeris (1939 - ), forfatter og professor imiritus ved Kbh. Universitet og har

beskæftiget sig med menneskelig læring (kilde: google).


7

CR skriver at Kvale har det udgangspunkt, at viden ikke alene tager sit afsæt i

objektet eller subjektet, men kun kan defineres gennem en relation mellem disse.

Illeris tager skridtet videre og tilføjer at tilegnelse af viden både foregår i en

samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, men også i en indre psykisk

tilegnelsesproces, og at disse gensidigt påvirker hinanden, jvf. Illeris`

læringstrekant, som viser forholdet mellem disse tre dimensioner. Ydermere

fremhæver CR at processen involverer ”den kognitive dimension, den emotionelle

dimension og den socialt interaktive dimension” (s. 127). CR taler om ”skabende

proces, hvor viden udvikles” (s. 128). Samlet set betyder det, at viden opstår i en

dynamisk proces som finder sted mellem den fysiske verden og vores opfattelse af

den (det kognitive), vores følelsesmæssige oplevelse (det psykodynamiske) samt de

relationer, vi indgår i (det sociale og samfundsmæssige), som derfor også bliver en

definition på viden.

CR skriver, at det klassiske skel mellem dannelse og uddannelse således bliver

udvisket, og dermed også at viden ikke blot vedrører den læring, som foregår i

formelle, strukturerede sammenhænge, men også det som foregår i de uformelle

sammenhænge, f.eks. børns leg.

Ydermere vil jeg fremhæve betydningen af det sociale i denne forståelse, idet dette

er betydningsfuldt i forhold til socialkontruktivismen; Det er i den sociale

konstruerende sammenhæng, at vi, i kraft af vores tilegnelse af verden og dermed

den skabende proces, hvori vores viden om verden dannes, at vi konstrurerer vores

viden om og opfattelse af verden igennem en dialog med omgivelserne.

Denne antagelse leder mig videre til det næste element, jeg ønsker at fremhæve.

3.7.3 Sproget

”Ordet skaber hvad det nævner.”

Citatet stammer fra N. F. S. Grundtvigs salme "Vidunderligst af alt på jord" (kilde:

http://www.grundtvig.dk/bibliotek/citater-hvor-staar-det/sagt-af-grundtvig.html)

Observation: Forleden da jeg handlede i føtex overhørte jeg en samtale mellem to

kvinder. De kom forbi en hylde med en speciel slags shampoo. ”Det lugter

forfærdeligt” sagde den ene og fortsatte ”Mikkel ville gerne have sådan en

shampoo fordi den var grøn, og så troede han, at den ville lugte godt, sådan rigtig


8

drengeagtig, du ved, fordi den var grøn” ”nåh ja” sagde den anden. Den første

fortsatte ”men det gjorde det jo selvfølgelig ikke, det lugtede helt forfærdeligt af

parfume, og det kunne han ikke forstå, når nu den var grøn, så det køber vi aldrig

mere” .

Jeg ved ikke hvor gammel Mikkel er, men tydeligvis havde han en opfattelse af, at

der måtte være en nær sammenhæng mellem den grønne farve og indholdet i

flasken, hvilket til hans skuffelse viste sig ikke at holde stik. Hans forståelse af

farven grøn stemte ikke overens med den opfattelse, som producenten af flasken

og shampooen havde. I Mikkels forståelse handler grøn måske om drengefarve,

soldater, træer, jord, vildskab, ude, afhængig af hvilke erfaringer han har og og

dermed forståelser, han knytter til begrebet. For Shampooproducenten signalere

grøn måske æbler, friskhed, naturlighed, lime. Man kan sige at begge parter har

konstrueret deres egen opfattelse af begrebet. Mikkel har formodentlig tilegnet sig

sine forståelser fra eller i samvær med andre mennesker, altså konstrueret

begrebet i det sociale. Begrebet bliver en del af den måde, han forstår og handler i

verden på, og spejler dette i omgivelserne; altså en socialkontruktivisme.

Ill. 1

FC skriver at ”de begreber, i hvilke mennesker formulerer deres tanker (intentioner

o.l.) er formet af det sprog, de taler”, jvf. eksemplet om Mikkel, som jo handler ud

fra den forståelse, han har af farven grøn, og må handle i overensstemmelse med


9

sin overbevisning. Set i et socialkonstruktivistisk perspektiv forsøger han at bruge

farven til at konstruere en opfattelse af sig selv, som er i overensstemmelse med de

værdier han ønsker at besidde. Shampooen må dog forkastes, da den, i kraft af sin

duft ikke viser sige egnet til at formålet, idet duften ikke sender det ønskede signal.

Det at shampooen dufter parfumeret, og at Mikkel derfor må lægge afstand til den

er selvfølgelig også en måde at konstruere sig selv i det sociale, idet moren

bekræfter Mikkel i, at denne duft ikke passer til den opfattelse, de begge har af

ham.

Sproget er en uomgængelig faktor i socialkonstruktivismen. Det er gennem sproget,

vi skaber en fælles forståelse af vore relationer, vores omverden o.s.v. Men det er

også gennem sproget, vi skaber den virkelighed vi forholder os til.

Vi kan ikke udtrykke os eller handle i forhold til noget, vi ikke har sprog til; FC

skriver med at sæt i Ernesto Laclau (1935-2014, argentinsk teoretiker) og Chantal

Mouffe (1943 - , belgisk politiske filosof), (begge kendte for deres fælles bidrag til

udviklingen af Essex-skolen inden for diskursanalysen (kilde: academia.edu )), at

sproget sætter rammerne om de tanker, vi kan tænke og dermed hvilke handlinger,

der er mulige og dermed hvordan sociale handlinger kan udføres, dog er disse

størrelser ikke statiske, men udvikler sig i den dynamiske proces enhver social

sammenhæng er.

Set i forhold til legen er sproget et særdeles centralt begreb, uden sproget kan vi

ikke delagtiggøre nogen i vore tanker, og dermed ikke inddrage dem i vores

forestillingsverden, hvorved legen får vanskelige vilkår, da mange lege netop bygger

på at skabe en fælles forståelse af en given sammenhæng, jvf. afsnit om leg som

kommer senere i opgaven.

I forhold til ovenstående sprogforståelse, som primært tager sit afsæt i tale- og

skriftsproget, vil jeg her gerne udvide forståelsen ved at inddrage Kirsten Hastrup

(KH), (1948- ) professor i antropologi ved Københavns Universitet (kilde:

denstordanske.dk). KH (2004) skriver i sin bog ”Det fleksible fællesskab”, at

sproglighed også er en kropslig størrelse, som giver sig udtryk i bl.a. vores evne til

at gestikulere, og at denne evne er generelt og medfødt. Denne forståelse omfatter


10

og anerkender således også at barnet har et sprog før udviklingen af talesproget, og

dermed er i stand til at kommunikere med sine omgivelser.

3.7.4 Selvrefleksion og subjektivitet

En forudsætning for den socialkontruktivistiske tankegang er, at mennesket bliver i

stand til at reflektere over sig selv og sin placering i verden.

FC skriver i afsnittet om Michel Foucault (1926-1984, fransk idehistoriker og filosof,

(kilde: denstoredanske.dk)), at ”mennesket som subjekt opstår først i det øjeblik,

det tænker på sig selv som et subjekt”, dvs. at mennesket først adskiller sig som

individ fra andre mennesker i det øjeblik, det er i stand til at reflektere over sig selv

som enestående individ, både set i et historisk perspektiv, men også i en

udviklingspsykologisk forståelse af mennesket jvf. afsnittet 5.4 om selvrefleksion og

identitetsudvikling hvor denne opfattelse uddybes yderligere.

Ill. 2

3.8 Perspektiv

Under afsnittet om hermenutikken skriver jeg om vigtigheden af at leve mig ind i et

andet menneskes intentioner for at kunne forstå et humant fænomen, f.eks. leg.

Man kan tale om at indtage en andens perspektiv.

Dion Sommer(DS) (1948- ), professor i psykologi ved Aarhus universitet, søger i sin

bog ”Børn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver” (2010) at

udrede begrebet børneperspektiv. DS skriver, at det er væsentligt at der i

kontruktionen af et børneperspektiv anlægges et fænomenologisk kriterium, dvs. at


11

vi for at kunne forstå barnets perspektiv på verden, nødvendigvis må tage vores

afsæt i en iagttagelse af hvad jeg observerer gennem deltagelse og oplevelse af et

givent fænomen, indtil det giver mening. Dertil kommer, at DS fremhæver, at der

skal være overensstemmelse mellem barnets og den voksnes perspektiv, og at det

er den voksnes opgave at sikre denne overensstemmelse. DS fremhæver dog det

problematiske i, at vi som voksne, for at kunne indtage et børneperspektiv må

tolke på barnets handlinger og intentioner, for at de kan være meningsfyldte for os.

Denne tolkning vil uværgelig ske via vores forståelse af barnet gennem det filter af

viden, erfaringer o.s.v vi som voksne er i besiddelse af, hvorved vi kan komme i

konflikt med vores fænomenologiske udgangspunkt, og forstyrre den

overensstemmelse, vi ser som idealet for at indtage et børneperspektiv.

Det er ligeledes væsentligt i denne sammenhæng at understrege forskellen mellem

at indtage et barne og et børne perspektiv; barneperspektivet er et perspektiv på

barnet, altså barnet set udefra, mens et børneperspektiv er et forsøg på at se fra

barnets synsvinkel.

3.8.1 Diskussion

Det at indtage en andens perspektiv generelt kan være vanskeligt, jeg må sætte mig

grundigt ind i hvem den anden er, herunder hendes baggrund, selvforståelse mv.,

og min egen baggrund, selvforståelse mv. vil have indflydelse på i hvilken grad jeg

lykkes med projektet. I forhold til at anskue dette projekt gennem et

socialkontruktivistisk perspektiv rummer det ligeledes den udfordring, at

socialkontruktivismen forudsætter, at vi som individer skaber vores egen forståelse

af virkeligheden, som ikke nødvendigvis har nogen som helst lighed med en andens

perspektiv. På den anden side forudsætter al samvær mellem mennesker og

professionelt arbejde med mennesker, og også i denne sammenhæng i forhold til at

skabe en forståelse af legen, at vi forsøger at forstå den anden ved at indtage den

andens perspektiv med de vanskeligheder dette medfører.

4 Forskningsteori

Forskningsteori forstår jeg som de metoder som er knyttet til det

videnskabsteoretiske afsæt, primært med udgangspunkt i forskellene på

kvantitative og kvalitative studier. De kvantitative studier er traditionelt primært


12

knyttet til en logisk – empirisk forskningstradition, hvor der er fokus på ”hårde”,

målbare data og kan umiddelbart kategoriseres, hvorimod den kvalitative forskning

har fokus på ”bløde”, ikke målbare data, som ikke umiddelbart kan kategoriseret i

fastlagte systemer.

4.1 Redegørelse for forskningsteoretisk tilgang

Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt i fænomenologien, hermenutikken, og det

socialkontruktivistiske perspektiv, jeg anlægger medfører, at jeg i min forskning må

tage mit afsæt i den praksis, jeg vil undersøge og også at jeg må tilstræbe at se den

pågældende aktivitet, legen, ud fra det perspektiv, de pågældende personer i mit

udvalgte undersøgelsesfelt har, ligesom jeg må gå ud fra den antagelse, at de, i de

omtalte sammenhænge konstruerer den aktuelle virkelighed ud fra disse

forudsætninger (Rønn 2006).

En logisk følge af dette ræsonnement er, at jeg nødvendigvis må tage mit afsæt i

den kvalitative forskning, da enhver situation, jeg vil undersøge er bestemt af lige

præcis de individer og den sammenhæng jeg undersøger, og at jeg derfra må søge

at uddrage et eksemplarisk materiale hvorfra jeg kan udlede nogle generelle

lovmæssigheder som koblingen til lege- og kulturteorien.

4.2 Kvailtiativ forskning

I min tilgang til den kvalitative forskning har jeg taget udgangspunkt i Lene

Tanggaards (LT) bog ”konflikter i kvalitative studier” (2014) og . Lene Tanggaard står

som medforfatter, de øvrige fremgår af litteraturlisten, men for overskuelighedens

skyld referer jeg kun til LT i denne sammenhæng.

Lene Tanggaard (1973 - ) er er professor og leder af Center for Kvalitative Studier

ved Aalborg Universitet og Danmarks første professor i kreativitet. (kilde:

gyldendal.dk)

LT betegner kvalitative studier som et møde mellem forsker og feltdeltagere, som

”præget af de samme dynakikker som hverdagslige interakive processer”( s. 19).

Herved skabes en lokal virkelighed, som udvikles i mødet mellem forsker og

feltdeltager, idet de undervejs løbende afpasser rammen og reglerne for det fælles

ud fra de forforståelser og kulturer de hver især havde med fra starten.


13

I forhold til at undersøge en gældende kultur er det nødvendigt at søge at komme

så tæt på som muligt, LT skriver om at indtage en insider postition, hvilket vil sige,

at man som forsker søger at blive en del af den pågældende kultur for bedre at

kunne forstå den.

Det aktive forskningsperspektiv medfører, at feltdeltagere umiddelbart kan deltage

aktivt i og dermed påvirke forskningen, hvilket naturligvis også vil påvirke resultatet

af forskningen. Gruppens dynamik og interne magtforhold vil således også spille en

rolle i forhold til de data som indsamles.

Forskeren som deltager indebærer også nogle problemstillinger, som nødvendigvis

må overvejes i analysen af empirien. I og med at forskeren bliver en del af kulturen

kan det være vanskeligt at frigøre sig fra kulturen når den indsamlede empiri skal

analyseres.

Ligeledes vil det være vanskeligt at sortere fejlkilder, såsom afsmitning fra

forskerens egen baggrund og faglige ståsted fra.

Min tilgang til andre mennesker, og måske i særdeleshed til børn bærer præg af, at

jeg er uddannet pædagog. Dette indbærer dels, at jeg kikker på andre mennesker

med et analytisk blik. I dette blik ligger, at jeg vurderer deres alder, udvikling (f.eks.

er de alderssvarende), adfærd i forhold til sammenhængen, frembyder den nogle

problemer? Hvad kunne grundlaget for disse problemer være? Og dernæst, hvad er

de optaget af, snakker om, er der nogle særlige personlighedstræk; genert,

frembrusende O.s.v. Iagttagelserne bruger jeg i første omgang til at vurdere,

hvordan jeg bedst kommer i kontakt med dem, hvordan jeg vægter mit sprog, min

adfærd m.v. Samtlige af disse faktorer har indflydelse på min tilgang til indsamling

af data.

Dertil kommer, at min forforståelse af både mennesket og det fænomen, jeg ønsker

at studere kan have indflydelse på hvad jeg lægger mærke til. Ud over min

baggrund som pædaogog er jeg billedkunstlærer, billedpædagog og billedkunstner,

hvilket måske kan medvirket til at have en særlig kreativ vinkel på tingene.

Alle disse forforståelser vil jeg søge at lægge til side i min undersøgelse af legen,

omend jeg ved, at en stor del af ovenstående er så indlejret i min peronlighed at

det kan forekomme umuligt.


14

4.2.1 Metode

Metodisk har har jeg valgt forskellige tilgange til indsamling af data, da jeg har

ønsket at undersøge forskellige situationer og aldersgrupper. I det følgende afsnit

vil jeg gennemgå de anvendte metoder og de problemstillinger, som er knyttet

hertil.

Rent praktisk har dokumentationsmetoden været bestemt af den aktuelle situation,

tidsmæssige hensyn og muligheden for f.eks. at kunne være deltagende samtidig

med indsamlingen.

4.2.2 Metodevalg, begrundelser og problemstillinger

Aktionsforskning, forstået som en tilgang, hvor jeg deltager aktivt og påvirkende i

en sammenhæng, med dem, som jeg ønsker at undersøge. Metoden har flere

fordele; jeg kommer tæt på dem og det, jeg gerne vil undersøge, jeg kan iagttage i

den praksis, jeg gerne vil kikke på og jeg kan påvirke den aktivt, og har dermed

mulighed for at få en reaktion frem, som kan øge min forståelse. Jeg har brugt

metoden i forhold til mine undersøgelser af de yngste informanter, jeg har, altså

børnehavebørnene, hvilket giver den fordel, at de agerer og kan iagttages i en given

praksis, og ikke behøver at skulle formulere sig sprogligt omkring den.

En ulempe er, at det kan være vanskeligt at forholde sig refleksivt som forsker, når

man selv er en del af det, som sker. Endvidere sker der meget, når man har en

gruppe af børn omkring sig, og det er derfor vanskeligt at sortere og holde fokus,

fordi man hele tiden er lidt bekymret for, om der sker noget mere interessent i

periferien af ens opmærksomhed. Relationerne til børnene har også betydning for

forskningen; hvis man kender dem for godt, kommer man let til at læse

forudgående forståelser ind i sammenhængen, hvis man ikke kender dem så godt,

kan det være vanskeligt at nå at opbygge den tillid, der skal til for at opnå kontakt til

børnene. (LT 2014)

Dokumentationen af aktionsforskningen er lavet vha. lydoptagelser med min

telefon, noter og efterfølgende nedskrivning. Optagelserne foregik på

Naturhistorisk Museum, og børnene var optaget af at udforske stedet, hvilket

sammen med min aktive deltagelse gjorde, at de ikke bemærkede, at jeg optog

lyden. Ved den indledende iagttagelse af børnene deltog jeg ikke aktivt, men


15

forholdt mig iagttagende på afstand, hvilket i højere grad tiltrak børnenes

opmærksomhed.

Interveiw, forstået som en samtale med en eller flere personer. Anvendt i

sammenhæng med opsamling på aktionsforskningen, samt i forhold til

gruppeinterveiw med børnehavebørn,ældre børn og voksne.

Jeg har lavet lydoptagelser af samtlige interveiws.

Steinar Kvale (19938 – 2008, norsk psykolog, professor i pædagogisk psykologi ved

Aarhus Universitet) beskriver i et afsnit af Lene Tanggaards ”konflikt i kvalitative

studier” (2014) om forskellige former for interviews og diverse problemstillinger i

forhold hertil. I praksis er det min vurdering, at de forskellige former let kommer til

at glide ind over hinanden, afhængig af emne, forhold mellem parterne o.s.v., men

jeg vil forsøge at udrede nogle af de forhold, som gøre sig gældende i denne

sammenhæng.

Jeg har formet interviewene som en samtale, dvs. at både den jeg taler med og jeg

selv bidrager med personlige erfaringer i interviewet, med det sigte at bringe os

tættere på en forståelse af legen og dens funktion. Steinar Kvale (SK) skriver at i

interviewet som metode til forskning vil der dog, i modsætning til en almindelig

samtale være faste roller; intervieweren, som stiller spørgsmålene og den

interviewede som svarer. Rollerne medfører også, at der bliver en assymetrisk

magtrelation mellem parterne, ligesom dialogen ikke er et mål i sig selv, men bliver

et middel til et mål, SK betegner det som en instumentl dialog. Dertil kommer at

dialogen kan være manipulerende, hvor intervieweren udnytter sin magtposition og

forudgående viden til at opnå de ønskede resultater. Tanggaard (2014) beskriver

endvidere i et afsnit af bogen det, hun kalder ”mudrede” interveiws, hvor

interviewet afspores af den sociale interaktion som sker undervejs, LT taler om at

forskeren foretager et identitetsarbejde undervejs, iscenesætter sig selv og kan

have vanskeligt ved at lægge sin viden og forforståelse til side under interviewet.

For at kunne bevar min fænomenologiske tilgang gennem interviewene har jeg kun

løseligt og meget overordnet planlagt, hvad jeg vil spørge om, men har valgt at tage

mit afsæt i det, som opstår, samtidig med at jeg selvfølgelig har søgt at holde mit

fokus på legen.


16

Både aktionsforskningen og interviews har jeg suppleret med nedskrivninger og

observationer, da lydoptagelserne ikke omfatter samtlige forhold, som f.eks. de

fysiske forhold, handlingsforløb mv.

Observationer. I dette afsnit tager jeg mit afsæt i Margaretha Järvinen (1948- ,

professer i sociologi, Københavns Universitet) og Nanna Mik-Myers (1970 - ,

sociolog og antropolog) (kilde: denstordanske.dk ) tekst ”Observationer i en

interaktionistisk begrebsramme” (in: Kvalitative metoder i et interaktionistisk

perspektiv, 2005). Her beskriver de observationer som værende ikke blot

langvarige deltagerobservationer i feltarbejde, men også observationer af

situationer, hvor forskeren ikke indgår, og har til formål at anlysere sociale

situationer, som de fremstår. Da udgangspunktet for denne tilgang er i

overensstemmelse med min forsknings- og videnskabsteoretiske forståelse har jeg

valgt at medtage nogle observationer i løbet af opgaven til at illustrere og

levendegøre nogle af mine pointer.

Det problematiske i denne form for dataindsamling er dels at de afhænger af min

observationsvinkel og baggrund, som beskrevet tidligere, samt at de ofte først er

nedskrevet efterfølgende, hvorfor de også er afhængig af, hvad og hvordan jeg

husker situationen.

4.3 Indsamling af data

4.3.1 Undersøgelsesområder

I min tilgang til at undersøge legen i praksis har jeg taget mit afsæt i at foretage

nogle aldersmæssige nedslag, således at jeg får et bredt indtryk af, hvad leg er i

forhold til alder og udvikling, erhverv og selvforståelse, og hvilken funktion legen

har for den enkelte. Mit materiale er således temmelig omfattende, hvorfor jeg har

valgt at kikke på nogle udsnit, som jeg vurderer er særligt relevante i forhold til mit

undersøgelsesområde.

Jeg har taget min tilgang til situationerne ud fra en hermeneutisk, fænomenologisk

tilgang, dvs. at jeg forsøger at undersøge det som viser sig med det udgangspunkt

at undersøge ud fra den andens/barnets perspektiv gennem indlevelse, samtidig

med at jeg har en forståelse af, at vi som udgangspunkt konstruerer vores

virkelighed sammen, altså en socialkontruktivistisk forståelse.


17

4.3.2 Børnehavebørn på besøg på Naturhistorisk Museum, Aarhus

Baggrunden for denne undersøgelse var, at jeg som praktikant i børnekulturhuset i

Aarhus skulle assistere Naturhistorisk Museum med at få ideer til udvikling af deres

formidlingstilbud til børnehavebørn. Jeg havde været så heldig at støde på et par

børnehaver i udstillingen, som jeg iagttog og derefter traf aftaler med om at

komme på besøg igen. I forhold til genbesøget havde jeg aftalt med hver af de to

børnehaver at vi ville afprøve et alternativt udgangspunkt for besøget i udstillingen.

Af plads- og fordybelseshensyn har jeg valgt kun at beskæftige mig med den ene

børnehave i denne sammenhæng.

Børnehave 2. metode: aktionsforskning, afprøvning af tilgang til udstilling, som

tager sit afsæt i at børnene er i udstillingen på egne præmisser, dvs. at vi har aftalt,

at de får lov at bevæge sig frit, og at vi voksne så vidt muligt skal være nærværende

sammen med børnene undre os sammen med dem, og forsøge at undgå at formidle

ud fra plancher osv.

Situation: En gruppe bestående af otte 3-4 årige børn. Vi havde aftalt at starte i en

udstilling, som børnene ikke tidligere havde set, AnimailA, som er en udstilling som

handler om overlevelse. Udstillingen var i et afgrænset, overskueligt rum med kun

en udgang, hvilket gjorde det muligt at holde øje med børnene, selvom de gik rundt

som de ville. Udstillingen er meget sanselig med oplyste montre og dyr placeret i et

helt mørkt rum, tilsat stemningsskabende musik og lyde fra dyrene.

Udstillingerne på Naturhistorisk Museum har et helt klart

formidlings/læringsperspektiv med formidling af faktuel viden i udstillingerne.

Samtlige montre er ledsaget af formidlende tekst, og udstillingerne er helt klart

lavet ud fra en voksen, naturvidenskabelig forståelse af den virkelighed, de ønsker

at formidle. Nogle tiltag er søgt tilpasset til børn, men generelt er det vanskeligt for

de som arrangerer udstillingerne at lægge både deres faglighed og deres

voksenperspektiv fra sig.

Når børnene kommer i udstillingen bliver det tydeligt, at de ting, de er optaget af

slet ikke er en tilgang, som der er taget højde for i udstillingen.


18

Jeg har udvalgt nogle passager, som jeg finder relevante i forhold til mit

undersøgelsesområde. Transskirberinger af samtlige interveiws samt CDer med

lydfiler er vedlagt opgaven som bilag.

Et par børn og jeg står og kikker på en udstoppet varan, som står frit tilgængeligt

på et podie. På podiet ved siden af varanens fod ligger et gammeldags kamera og

en stump film fra rullen. Kameraet siddder fast på pladen med en skrue og et stykke

kraftig ståltråd.

For børnene er der mange kilder til undren; hvorfor sidder kameraet fast? Hvor er

skudhullet i varanen? Hvorfor har varanen lange negle? O.sv. Min generelle

oplevelse er, at børnene gerne vil have en dialog om det, de selv er optaget af, men

at de kobler fra så snart jeg begynder at forklare noget, som de ikke selv har vist

interesse for, f.eks. i forhold til kameraet; Han vil gerne snakke om, hvorfor den

sidder fast, men når jeg tager skridtet videre og fortæller om kameraet og

filmrullen, spørger han ikke mere.

Ill.3 Kameraet, filmrullen og varanens kløer.

Børnene ved for det meste godt, hvordan man skal begå sig på museet; man må

ikke røre ved tingene, gå ind bag indhegningerne til de udstoppede dyr, kravle op

på podierne, larme m.m., men i situationen handler de af og til meget umiddelbart,

f.eks. klapper en af de små drenge varanen, og konstaterer, at den er hård, undrer

sig lidt og siger så, at den nok har været blød engang. Han har behov for at sanse

for at kunne er kende og dermed forstå.


19

Børnenes forståelser kan kun bygge ovenpå tidligere forståelser, f.eks. i forhold til

drengen, som kikkede efter skudhuller, han har tydeligvis en forståelse af, at dyr

dør fordi de bliver skudt, og når man bliver skudt, bliver der et hul, men i disse dyr

er der ingen huller! Hvordan er de så døde?

Ill.4 Zebraudstillingen, med pladen, som børnene klappede på nederst.

Ved udgangen fra udstillingen er de voksne lidt uopmærksomme, og et af børnene

klapper forsøgsvis på en plade, som er dækket med zebrastribede billeder, lyden er

hul og høj, hvilket tilsyneladende inspirerer andre børn til at deltage, og hurtigt

derefter slår mange børn på pladen med det resultat, at der opstår larm og tumult,

som kolliderer med museets kultur og opfattelse af passende opførsel i udstillingen,

og receptionisten griber ind. Set fra børnenes vinkel er handlingen harmløs, og

støjen forekommer mig højere på optagelsen end i situationen, der skete ikke

nogen skade. Det egentlige problem skal måske findes i ustyrligheden og det

kaotiske i situationen; receptionisten griber ind efter ca. 26 sekunder med støj, og

de voksne undskylder med det samme (incl. mig selv) og påtager sig ansvaret for

børnenes adfærd.

Når jeg lytter til optagelsen i dag, kan jeg mærke, at jeg har det svært med den, og

den følelse, jeg kommer nærmest på, når jeg skal beskrive hvad jeg oplever er

skam, jeg skammer mig som ansvarlig voksen over at jeg ikke styrede børnene, så

de ikke kolliderede med museets kultur.


20

Senere opstår der en lignende situation i ”den globale baghave”, som minder om

legesituationen i AnimaliA, men uden at den bliver stoppet, og der sker det, at

legen bølger op og ned, dør ud og starter igen gennem ca. 8 minutter. Legen opstår

tilsyneladende fordi et barn råber ”løb for livet” og så et eller andet med en

krokodille.

Ill.5 Den globale baghave, hvor gangarealet anes i kanten af billedet.

I kælderen på museet sker det igen. Der er et skråt stykke gangareal ned til nogle

panoramaudstillinger i et lille rum ved siden af garderoben, og så snart vi kommer

derned begynder børnene at løbe op og ned af det skrå stykke. Rummene kaster

lyden tilbage, p.g.a. de hårde overflader og inspirerer børnene til at hvine og sige

andre lyde.

Børnene bliver inspireret af de fysiske omstændigheder til handlinger, som ikke er

tilsigtet, og børnene kommer derved til at handle på en måde som kolliderer med

den gængse (de voksne, museets, arkitektens) opfattelse og intention .

Refleksioner

Efterfølgende har jeg tænkt at jeg gerne ville vide, hvad der ville have sket, hvis

recptionisten ikke havde grebet ind i stituationen i AnimaliA, ville børnene have

fortsat med at larme, ville larmen eskalere, eller ville den ophøre af sig selv?

Handler vi, fordi vi er bange for, at børnene ikke selv kan styre situationen? Hvilket

barnesyn lægger til grund for disse opfattelser?

Vi voksne undskyldte og påtog os ansvaret for børnenes adfærd, dvs. børnene var

fritaget for ansvar. Her går min overvejelse på, om det også er derfor vi synes det er


21

ok at børnene leger, og vi ikke gør, idet vi, i løbet af vores opvækst får ansvar for

egne handlinger og derfor ikke længere kan forsvare legen? Hvordan ser vi på

voksne der leger?

I denne sammenhæng er det interessant at se på, hvordan leg opstår, og hvordan

sammenhængen mellem det legende og udforskningen af omgivelserne hænger

sammen.

Ill. 6 den takkede hjort, som drengen blev ”spyrket”af i junglen.

Jeg står og kikker ved den del af udstillingen AnimaliA, som ses på illustrationen

ovenfor bag os i udstillingen er en orangutang, som hænger i et træ, der er ved at

blive savet over af en motorsav .

Vores samtale starter med, at drengen som er ca. 3 år kobler motorsaven sammen

med hans hjemlige sfære i et tydeligt fantasiplan, han siger ”tænk hvis....” vi er altså

ude i noget, vi forestiller os. Umiddelbart efter viser han mig et lille sår, han har på

fingeren og siger, i nutid ”den har jeg fået af sådan en” og referer til skelettet på

billedet, og skifter til datid, ”for jeg har engang været ude i junglen”, hvor hjorten

skrabede og ”spyrkede” så han fik sit sår på fingeren.

Drengen her foretager flere skift i mellem fantasi og virkelighed i løbet af vore

samtale, og skelner tilsyneladende ikke skarpt imellem dem. Det forekommer mig

at det glider sammen, eller ind over hinanden i hans bevidshed.

Jeg har foretaget interviews med to søstre Lisa og Stinna. Der er meget lille

aldersforskel på de to søstre, kun godt et år. Interviewet har til formål at afdække

hvad de to piger forstår ved leg, hvordan og om de leger.


22

4.3.3 Interview med Lisa, 11 år, lillesøster til Stina

Lisa giver udtryk for at hun leger, hun fortæller om frikvateret i skolen, hvor de

leger røvere og politi, hun betegner også det at spille rundbold som at lege. I løbet

af samtalen går det dog op for mig, at betegnelsen på legen blot er en formalitet,

man kan sige en ramme, de har dannet for ikke at skulle starte forfra med at aftale

rammen for legen i hver pause, som jo er alt for kort. Det legen egentlig går ud på

er, at det er en holdopdelt fangeleg. Rammen om legen gør det hurtigere og

nemmere at komme ind i legen.

Ikke alle børn deltager i legen, nogle kører rundt på deres løbehjul i stedet siger

Lisa.

Hjemme leger hun mest kun med en af gangen, og her er legen anderledes, her

leger de med dukker, som danner rammen om legen, resten opstår ud af

situationen. Med dukkerne indtager de også andre roller og forestiller sig, at de er

en anden.

Lisa har bemærket, at ikke alle pigerne fra hendes klasse leger og dukkelegen

derhjemme foregår kun med èn pige af gangen. Hun vedkender sig dog at hun

leger, selv om hun også har en forståelse af, at nogen ikke vil vedkende sig det og at

der nok kommer en tid, hvor man i alle fald ikke siger det mere. Lisa mener ikke at

hun vil holde op med at lege, hun vil blive ved med at gøre de samme ting, hun vil

bare kalde det noget andet siger hun. Hun mener, at de holder op med at sige at de

leger, fordi de oplever at det bliver betragtet som barnligt at sige at man leger.

4.3.4 Interview med Stinna, 12 år, storesøster til Lisa

Stinna er meget tøvende overfor at betegne det hun laver som leg, og hun ser det

ikke selv som leg, ligesom hun heller ikke omtaler sit samvær med kammerater som

leg mere. Jeg kan ikke helt finde ud af, om hun laver nogle andre ting sammen med

sine venner, og så kalder det noget andet, eller om hun har ændret det hun laver,

og i modsætning til Lisa omtaler hun ikke det at spille et spil som at lege. Det virker

som om, hun i højere grad betegner aktiviteten, f.eks. ”at hoppe på trampolin”, ”at

spille Et spil” , frem for at putte det ind i fællesbetegnelsen ”leg”, samtidig med at


23

der helt klart er nogle aktiviteter hun ikke længere hengiver sig til, eller vil

vedkende sig at hengive sig til.

I forhold til det, hun laver på trampolinen skelner hun mellem at ”hoppe på” og at

”lege på” den.

Kun i forhold til lillesøsteren Lisa mener hun at hun stadig leger lidt, som hun siger

”hvis det er”.

I forhold til at omtale samværet med kammeraterne som leg, er det for Stinnas

vedkommende et overstået kapitel, uden at hun kan forklare det.

Når jeg spørger hende om hun kender nogle voksne der leger, siger hun at det gør

hun ikke, og når jeg går lidt tættere på siger hun at hendes far leger lidt, med

hunden. Men hendes mor gør bestemt ikke. Voksne leger heller ikke når de holder

fest, det er kun børnene der leger. Derimod mener hun godt, at hun selv kan

komme til at lege når hun bliver voksen, hun ved bare ikke helt hvordan.

Refleksion

Det virker som om de sker et skred i forhold til legen i den alder, de to piger har;

den ene leger, den anden gør ikke.

Ændringen ses i sproget, som tilsyneladende bliver mere specifikt, fra at betegne

noget som leg, går de over til at omtale den konkrete aktivitet.

I Stinnas udtalelser ligger også, at det er ok at lege, når man er barn, eller at lege

med hunden, dvs. at det er ok, hvis de ydre omstændigheder kræver det af os?

4.3.5 Interview med Markus, 19 år, studerende på HF.

Markus giver udtryk for, at han ikke leger, eller at han i alle fald ikke siger at han gør

det, selvom han godt kan se de legende elementer i måden, han kører MTB på, her

fremhæver han det grænseoverskridende. Men det at cykle giver også mulighed for

at opføre sig på en måde, han ikke ellers ville gøre, han giver udtryk for, at han og

kammeraten råber ting, når de cykler, som han ellers ikke ville sige, da han har en

opfattelse af, at omgivelserne ville opfatte det som ”stødende”. Grundlæggende er

drivkraften at det er sjovt, at han føler sig ”i live” og at han ”skal ud med noget

engang imellem”. Hans fornemmelse er, at det måske ikke ville være velset, hvis

andre så og hørte det, og selvom han siger han er ligeglad med andres mening,

tager han alligevel hensyn til det. Ligesom Stinna giver han udtryk for at være gået


24

fra at betegne aktiviteten som leg til at benævne den konkrete aktivitet. Han

oplever at aktiviteterne tillader ham at gøre ting, han ellers ikke kan finde plads til,

men siger også, at sammenhængene er omfattet af regler og konventioner, som

man skal overholde.

Derimod opfatter han ikke sine eksperimenter i forhold til opsætningen af sine

computere som leg, men mere som en nødvendig aktivitet.

Refleksion

Markus har fundet en måde at bevare legen i sit liv, uden at det anfægter hans

selvopfattelse, men han knytter den ikke til en mere arbejdsmæssig sammenhæng,

såsom konstuktionen af hans computer, men derimod kun til noget han forbinder

med sin fritid.

Derimod virker det, som om han bruger legen som en ventil, et frirum at slå sig løs i.

4.3.6 Interview med Bjarne, 52 år, it supporter, Simens Windpower.

Bjarne giver i interviewet udtryk for, at han opfatter legen som det ”at prøve sig

frem”, ”at lære noget nyt”, at ”have det sjovt” og i et vist omfang at kunne følge

sine indskydelser. Han giver udtryk for, at det er en anerkendt arbejdsmetode i

virksomheden, og siger,at det er en metode ”som passer godt” til ham. Han oplever

processen som kreativ, og at han bliver opslugt undervejs, på trods af, at han ved,

at der forventes at han kan præstere nogle resultater på den anden side af

processen. Han omtaler sit ”lab”, hvor han arbejder som legepladsen, og det, som

de laver som leg. Han beskriver processen som en ”sky”, hvor der er labyrinter

indeni, og hvor man godt kan ”fare vild” og komme til at gå ned ad en ”blindgyde”

4.3.7 Interview med Ulla, 62 år, kunstner

Ulla fortæller i interviewet om, hvordan hun i kraft af sin sygdom blev opmærksom

på kvaliteterne ved det legende element i den kunstneriske proces. Hun havde

indtil sygdommen været meget målretter og fokuseret, men sygdommen satte det

hele i stå for hende, og hun følte at hun ikke kunne komme videre. Hun tillod sig

derfor at igangsætte et forløb, hvor hun arbejdede helt formålsløst, legede med

materialer, og hvordan det leder hende hen til at male eksperimenterende, med

udgangspunkt i det, som sker og det hun sanser i processen, set i et


25

videnskabsteoretisk perspektiv kan man sige, at hun tager et fænomenologisk

tilgang til maleriet. Processerne hjælper hende både videre i maleriet, men hjælper

hende også til at klare sygdommen.

Hun beskriver også, hvordan hun har brugt den kunstneriske proces til at presse sig

selv ud over sine egne grænser, men også at det kunstneriske felt giver hende

mulighed for at lægge det ”pæne” og velopdragne fra sig.

Hun giver også udtryk for, at selv det, som er tilsyneladende formålsløs,t og ikke

frembringer et brugbart produkt, har en funktion i processen med at komme

videre.

Ill.7 eksempel på en af Ullas collager

Copyright Ulla Gerd

4.3.8 Opsummering

I forhold til den samlede gennemgang af iagttagelser og interviews virker det som

om legen gennem opvæksten og hen over ungdomsårene frem mod voksenlivet

ændrer karakter, i takt med at vores forhold til legen ændrer sig.

Mine undersøgelser starter med de 3 årige børn, som har en begyndende

fornemmelse af, hvad der forventes af dem i situationen, om end de let bliver revet

med, hvis der bliver sat gang i noget, eller deres trang til at udforske og afprøve

tager magten. Tilsyneladende skelner de heller ikke på samme måde som senere

mellem det, vi kan kalde virkeligt og fantasien.


26

Næste nedslag kommer med Lisa og Stinna i 11 -12 års alderen; hvor Lisa stadig

leger, både formaliseret, som i den aftalte røver og politileg, men også med

veninden i mindre sammenhænge, hvorimod Stinna næppe leger på samme måde,

og i allefald ikke vedkender sig legen. På dette tidspunkt virker det som om der sker

et skift i opfattelsen af legen, den skifter fra at være en overordnet betegnelse, som

kunne rumme mange muligheder for aktivitet ”skal vi lege?” til at være rettet i

mod en specifik aktivitet f.eks. at hoppe på trampolin eller en omtale, som har

fokus på samværet ”skal vi være sammen?” Leg bliver i denne alder knyttet til

noget barnligt, noget man lægger afstand til, kun børn leger.

Som ung fortsætter denne indstilling til legen, selvom Markus foretager sig ting,

som tydeligvis har en legende karakter anvender han samme metode som Stinna i

sin omtale og bruger betegnelsen på aktivteten i stedet.

De voksne kan godt omtale det, de laver som leg, men her er legen sat ind i

specifikke sammenhænge, hvor legen har en tydelig funktion i forhold til den

proces, de er i.

4.3.9 Metodekritik

I min tilgang til at undesøge legen har jeg valgt interviewet, aktionsforskningen og

observationerne. Interviewet fungerer for så vidt godt, men nogle af mine

interviews blev meget lange, hvilket har gjort det svært at finde frem til præcis de

dele som ville være dækkende i forhold til opgaven.

I forhold til f.eks. Stinna kunne det være interessant at lave observationer som

supplement til interviewet, for at se, om der var overensstemmelser mellem det,

hun siger og det hun gør.

Aktionsforskningen fungerede fint i forhold til de mindste børn, måske også fordi

jeg har mange års erfaringer med at omgås børn, men som det høres på

optagelserne har jeg også mange års erfaring med at være pædagog, og dermed at

analysere på omgivelserne. Jeg synes det kunne have være interessant at supplere

med videooptagelser, men det var ikke muligt af tidsmæssige hensyn i den

sammenhæng. Lydoptagelserne kan være vanskelige at lave i denne sammenhæng,

fordi der er meget lyd i en gruppe børnehavebørn – og i de voksne, herunder mig

selv.


27

Observationer er et nødvendigt supplement, men det som bliver indsamlet vil i høj

grad afhænge af hvad jeg bemærker, og det vil igen bero på hvor min

opmærksomhed er i situationen, ligesom min forforståelse selvfølgelig vil spille ind.

5 Hvad er leg?

5.1. Legens udvikling hos mennesket – et udviklingspsykologisk perspektiv

For at kunne forstå, hvad leg er, og hvilken betydning, den har for os som

mennesker, er det nødvendigt at se på hvordan legen udvikler sig i løbet af barnets

opvækst og hvilken rolle legen spiller heri.

I dette afsnit om barnets udvikling har jeg valgt at tage mit afsæt i Lev Vygotskij

(1896 – 1934) som var en russisk psykolog, som bl.a.var optaget af at undersøge

sammenhænge mellem tænkning og sprog. Han døde meget ung, men hans arbejde

blev videreført af andre forskere, og er idag stadig meget kendt og brugt, efter at

hans arbejde igen blev tilladt efter Sovejtunionens fald (kilde: den storedanske.dk).

Lev Vygotskij beskriver i sin tekst ”Legen og dens rolle i barnets mentale udvikling” (

1933. in: ”tekster om leg” 2014) hvordan barnets leg udvikler sig fra at være bundet

til en konkret virkelighed, og bestemt af denne hen mod et stigende

abstraktionsniveau.

Det meget lille barn, vil som udgangspunkt være bundet af de fordringer, som ligger

i en konkret genstand, f.eks. dørens fordring er at blive åbnet, trappen går man op

ad o.s.v. Genstandens fordringer bliver bestemmende for barnets handlinger. Vejen

fra barnets sansning til opfyldelse af denne fordring er meget direkte, og barnet er

således ikke i stand til at løsrive sig fra denne fordring, LV taler om at barnet

handler motorisk-affektivt; sansningen er et stimulus til en motorisk handling, som

barnet reagerer umiddelbart på.

Gennem legen lærer barnet gradvist at handle uafhængig af tingenes direkte

fordringer, LV siger, at tingene gradvist mister deres motivende kraft.

Kommentar

Jeg vil stille mig kritisk overfor tesen om, at barnet udelukkene handler på tingenes

fordring. Denne forståelse forudsætter, at barnet har et kendskab til tingenes


28

funktion i forvejen, f.eks. at døre er til at åbne, hvilket forudsætter, barnet har

iagttaget denne funktion udført af en anden eller at barnet har gjort egne

erfaringer, som det bygger videre på. Jeg opfatter det nærmere, som at barnet

handler ud fra en forforståelse af en given genstand, etableret gennem forsøg og

iagttagelse og kombinationer af disse. I nogle sammenhænge, f.eks. når børnene

giver sig til at løbe, både i eksemplet fra ”den globale baghave”, men også i

kælderen virker det mere som at de handler på en fordring fra omgivelsene; med så

meget overskueligt areal foran sig må man løbe, eller fornemmelsen af det skrå

areal i kælderen får trangen til at løbe frem i børnene, ligesom de føler trang til at

hvine, fordi lyset kastes tilbage fra væggene.

Udvilingpsykologi fortsat

Barnet bliver dermed i stand til at adskille tanken fra den konkrete genstand, og

forestille sig, at tingen kunne have andre egenskaber end de iboende. Dermed kan

f.eks. grenen blive til et gevær, kosten til hest o.s.v. LV skriver, at dette er en

proces, som sker over tid, at det er vanskeligt for barnet at mestre denne

adskillelse. Det er gennem legen barnet lærer at mestre den abstrakte tænkning,

som gør, at det er i stand til at forestille sig en verden løsrevet fra det konkrete.

F.eks. vil barnet i starten have behov for, at genstanden kan anvendes til den

handling, som hører til den oprindelige betydning, f.eks. det at man kan ride på

kosteskaftet gør det lettere for barnet at forestille sig kosteskaftet repræsentere en

hest, hvorimod en anden genstand som ikke rummer denne handlemulighed ikke

på samme måde kan repræsentere begrebet hest for barnet. Dette

abstraktionsniveau udvikles først senere.

I legen betegner barnet genstandene med de ord, som tingen repræsenterer i

legen, og ser derved bort fra ordets oprindelige betydning. På denne måde skaber

barnet en forestillet virkelighed, som er uafhængig af den konkrete virkelighed.

Legen omdannes ved skolealderens begyndelse til indre processer og videreføres i

abstrakt tænkning, indre dialog og logisk hukommelse. Først herefter udvikler

barnet bevidst tænkning og får dermed bevidstheden om egne evner og

muligheden for at bruge dem intentionelt, man kan sige, at barnet udvikler

selvbevidsthed.


29

Det er vanskeligt, ud fra LVs tekst at opdele i konkrete udviklingsfaser, da han ikke

angiver specifikke alderstrin for de udviklingsfaser han omtaler; han taler om ”det

meget lille barn”, ”førskolealderen” mv. , men i praksis oplever jeg også at

overgangene er meget flydende og individuelle.

Kommentar

Sammenholder man LV med mine undersøgelser i forhold til børnehavebørnene er

de på et stadie, hvor de er på vej til at kunne løsrive sig fra de fordringer (eller

forforståelser, de har tilegnet sig jvf. kommetarer i afsnittet), som ligger i

genstandene, hvilket kan ses af, at de i nogle sammenhænge er i stand til at

kontrollere deres handlinger fordi de har en forståelse af reglerne på museet og i

andre sammenhænge slet ikke overvejer om det er rigtigt eller forkert, som f.eks.

da drengen rører ved varanen, hvilket er en overtrædelse af en meget konkret

regel, hvor f.eks. det at løbe eller larme er lidt mere flydende og ukonkret og

dermed sværere at forholde sig til, ligesom LV siger at vejen mellem fordringen og

handlingen er meget direkte, hvilket sikkert også er en del af forklaringen på, at

børnene kommer til at overtræde selv de regler, de kender.

5.1.1 Kritik af udviklingsperspektivet

Flemming Mourtisen(FM) (1942 – 2015, dansk lege- og børnelitteraturforsker)

beskriver i sin bog ”legekultur. Esays om børnekultur, leg og fortælling” (2006)

hvordan vores tænkning om barnet set i et udviklingsperspektiv gør barnet til et

mangelfuldt individ, som skal lære de kompetencer, vi som samfund mener det skal

være i besiddelse af, og at vi derved er kommet til at aflære meget af de æstetiske

og sociale udtryksformer, som barnet har tilegnet sig gennem legen. Han skriver

endvidere at det barndomssyn, vi som voksne er i besiddelse af gør, at vi ser

børnene som ”det vi ikke selv er. Det vi frygter og det vi savner”(s. 26) , ”barnet

fremstilles i generaliseret udgave som en blank genstand, noget skal skrives ind i,

eller som et tomt kar, noget skal påfyldes, en vild natur, der skal tæmmes”, under

alle omstændigheder noget, som skal ændres for at blive rigtigt, uden at have sin

egen ret som det, det er.


30

Kommentar

Sammenholdt med mine iagttagelser giver FMs kritik mening i forhold til den måde,

vi som voksne reagerer på børnenes udfoldelser, som forkommer os at være vilde

og ukontrollable, hvilket også kan forklare receptionistens reaktion og de voksnes

skamfuldhed; vi burde jo vide, at de små er som vilde dyr, når vi ikke holder øje

med dem. I forhold til den senere iagttagelse i udstillingen ”den globale baghave”,

hvor børnene begynder at løbe forekommer børnenes leg ikke ukontrollabel eller

ustylig, den finder sit eget leje og fungerer fint uden vores indgriben.

5.1.2 Udforskning af omgivelserne

Både Ulla og Bjarne knytter det legende med det kreative element, forstået som det

eksperiment, som man bevæger sig ud i uden at vide, hvor det fører hen, også

kendetegenet ved det man kunne kalde ”bevidst formålsløshed”, forstået sådan at

de lægger bevidst det mål til side, de har og tillader sig at være til stede i processen,

lade sig føre af umiddelbare indskydelser og sansninger uden at forholde sig til, om

det i første omgang fører dem til målet. Denne tilgang minder på mange måder om

børnehavebørnenes umiddelbare tilgang til udstillingen, hvor de spontant bruger

de muligheder, som opstår i situationen og udforsker verden ud fra egne

præmisser.

5.1.3 Playsploration - et nyt begreb

Jeg har i denne sammenhæng valgt at lancere et nyt begreb til at dække denne type

leg, som jeg har valgt at kalde ”playsploration”. Ordet er sammensat af play og

eksploration, begreber, som jeg mener er kendetegnende for den type leg som

beskrives i ovenstående afsnit.

Til yderligere afklaring af dette fænomen har jeg valgt at tage udgangspunkt i

Gunnar Danbolts (GD) tekst ”fra lek til kunst og tilbage igen” (2002), hvor GD ud fra

den spanske kunstner Pablo Picasso beskriver sammenhængen mellem legen og

den kunstneriske proces. Gunnar Danbolt (1940 - ) er norsk kunsthistoriker og har

udviklet kunstteori og kunstpædagogik som sine specialer (Kilde: store nordiske

leksikon).

GD beskriver Picassos proces med frembringelsen af maleriet ”Guernica” og drager

paraleller til børnenes leg. GD mener at legen og den kreative proces har


31

lighedspunkter i f.eks. improvisationen, som for begge processers vedkommende

bygger på tidligere indlærte færdigheder, regler, som er med til at holde sammen

på processen, og i regelbrud som forskyder den og udvikler legen eller det kreative,

jævnfør Ulla, som ”tillader ” sig at lægge tidligere forståelser, ”regler” til side for at

eksperimentere med collagen. GD beskriver hvordan man som voksen ”træder ” ud

af processen for at vurdere udkommet pt., lig Bjarne, som taler om ”blindgyder”,

hvor man lige skal overveje om de fører nogen steder hen. Umiddelbart foretager

børnene ikke denne vurdering, når de leger, for legen har ikke et mål, den er et mål

i sig selv skriver han.

Kommentar

I forhold til eksemplerne med børnehavebørnene virker det heller ikke som om de

foretager en bevidst vurdering af legen, men at de blot er til stede i den. De

overvejer heller ikke, hvorvidt de tilegner sig erfaringer, som kan bruges til noget,

men handler umiddelbart ud fra en given impuls. I forhold til en senere

legeudvikling, som f.eks. beskrevet hos Lisa, hvor hun i interviewet giver udtryk for,

at de undervejs i ”politi og røver” legen kan foretage ændringer, hvis holdene f.eks.

ikke fungerer, vil jeg mene, at det netop er et udtryk for, at børnene foretager

denne vurdering for at få deres ”produkt”, som er legen, til at fungere, lig omtale af

dømmekraften, som omtales i det følgende afsnit om leg og den kreative proces

(5.1.4)

Man kan sige, at både Picasso, Ulla og Bjarne bruger legen som en metode til at nå

et mål, men med den respekt for legens ”natur”, som kommer til udtryk i det

faktum, at alle ved, at de i et eller andet omfang må lægge deres mål tilside, og

være til stede i legen med de faremomenter, i form af selvoverskridelser og deraf

følgende sårbarhed,

blindgyder o.s.v. det medfører for at kunne komme frem til målet jvf. ill. 8

5.1.4 Legen og den kreative proces

En anden forsker, som har beskæftiget sig med sammenhænge mellem leg og

kreativitet er Lars Geer Hammershøj (LGH, Cand.mag i idehistorie, ph.d. i sociologi,

Aarhus Universitet, kilde: au.dk) ,som i sin bog ”kreativitet – et spørgsmål om

dannelse” (2012) om overskridelseskraften som et fællestræk ved legen og den


32

kreative proces. Netop overskridelseskraften kan ses som det at bryde med

reglerne, forstået som de rammer, vaner og forståelser vi har af en given

sammenhæng. For at kunne udvikle sig må vi nødvendigvis skabe et brud. For

børnehave børnene sker bruddene spontant, de har knapt opnået en forståelse af

reglerne og sammenhængene endnu jvf. børnehavebørnene, men for de voksne er

der en klar forståelse af, at det er nødvendigt at bryde med det kendte for at skabe

noget nyt jvf. Ulla og Bjarne.

Lars Geer Hammerhøj skriver i sin tekst ”hvorfor legen er vigtigere end

nogensinde” (in.: ”Legen gør os til mennesker” 2014) legen er den første øvelse i

det, som senere kaldes kreativitet; evnen til at forbinde to adskildte ting, en

antagelse, som minder om Mouritsens (2006) omtale af improvisitationen.

Helle Skovbjerg Karoff (HSK)( lektor, ph.d. og forsker i leg, ”om leg, legens medier,

praktikker og stemninger”, skriver om overskridelse som den form for leg, hvor

man sætter sig op i mod det, der er det gældende lige der. Praksissen har til hensigt

at overskride og forandre, naturligvis også med risiko for at støde omgivelserne.

I forhold til det lille barns undersøgende leg er der tale om en konstant

overskridelse, idet barnet i sin undersøgende tilgang til verden konstant overskrider

det kendte jvf. afsnit om barnets udvikling. Overskridelsen kan også indebære en vis

fare, hvor barnet tager chancer, risikerer noget og afprøver sig selv, f.eks. i forhold

til hvor langt det kan klatre op i et træ o.l., faremomentet er med til at etablere

legestemningen.

Ill.8 Et landkort til forståelse af den kreative proces/playsploration


33

LGH udtaler endvidere i fagbladet for pædaogoger (nr. 14, 2011) kreativiteten har

den lighed med legen, at den er opbygget af de sammen kræfter,

overskridelseskraften, som omtalt ovenfor, men også indbildningskraften (forstået

som fantasi, forestillingsevne, det at kunne forbinde ting, som ikke tidligere har

været forbundet, minder om ”improvisationen” i afsnit 5.5 om legens egenskaber)

og dømmekraften (det at man er i stand til at vurdere ens egen ide i den givne

sammenhæng).

Disse kræfter mener LGH (2011) at børnene øver sig på igennem legen, ligesom de

opnår forståelse for at agere kreativt ind i en social sammenhæng, han taler i denne

sammenhæng om legen som en læringsproces, ikke om legen som et middel til

læring, han siger, at der har været en tendens til at tid til leg enten var tid, som var i

overskud, eller at legen skulle være nyttig for et eller andet, men understreger, at

det er klart, at man lærer gennem legen. Dermed mener han at leg for legens egen

skyld er vigtig, fordi der foregår en dannelse i legen, og påpeger at det bl.a. er

gennem legen at barnet danner sin personlighed. Han giver udtryk for, at de unge i

dag har store problemer med overskridelsen, at de ”ikke kan se ud over sig selv”, og

kæder det sammen med, at de kan, hvis de har leget. Han siger, at de voksne skal

tage børnene med på dannelsesrejser, som udfordrer børnenes verdenssyn, idet

det er heri de kommer til at overskride deres egen forestillinger om verden. Man

kan ikke tvinge børn til at lege, men man kan skabe et grundlag for det ved at tage

dem ud af det vante.

Stine Liv Johansen (SLJ) (adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet)

underbygger denne forståelse i aritklen ” Styret leg giver mindre kreative børn”

(2014,kilde: Videnskab.dk), hvor hun skriver at i vores bestræbelser på at

effektivisere barndommen, så børnene lærer mest muligt, begrænser den frie leg

og erstatter den med voksenstyrede aktiviteter. Hun mener, at der er stor forskel

på det, børn og voksne forstår ved god leg, og at vi vores betræbelser på at bibringe

børnene det, vi voksne opfatter som god leg kommer til at tage livet af den leg, som

kunne føre os til det mål, vi siger, vi ønsker at opnå, nemlig at børnene bliver til

kreative voksne. Den frie leg er, ifølge SLJ det, som understøtter kreativiteten, det

er her, de afprøver deres egne grænser og finder ud af, hvem de selv er.


34

Kommentar

Den frie leg er altså det, som kan danne os til kreative mennesker, og Hammershøj

mener også, at de voksne kan understøtte denne leg, ikke blot ved at overlade

børnene til sige selv, men også ved at skabe rammer, som udfordrer børnene.

Johansen (2014) derimod taler om at de voksne ”sætter legen på formel”, og

dermed ødelægger den mulighede som legen rummer. Spørgsmålet er, om der

findes en mellemvej, hvor den voksne er med til at skabe betingelser for legen som

kilde til udvikling, uden at overtage den og ændre dens karakter?

Michael Blume (Lektor ved pædagoguddannelsen, Ikast) skriver i sin

forskningsrapport ” Åh, oh, nejjjj – om eksperimentel og eksplorative processer i

æstetisk pædagogisk praksis” (2014) om denne mellemvej, hvor han i

aktionsforskningsforløb har søgt at afdække hvordan den voksne ved at indgå med

respekt og forsigtighed i børnenes udforskende processer kan medvirke til at

præsentere, udvide og udvikler børnenes tilgang til verden. Det handler om at

være til stede i processen sammen med børnene, om at undre sig sammen med

dem, og ikke nødvendigvis have rollen som den, der har svarene. Sammenlignet

med eksemplet med drengen fra Naturhistorisk museum, hvor han vil tage

kameraet, mister han interesse, i det øjeblik, jeg overtager og begynder at forklare

om kameraet og filmrullen, mens vores dialog går fint, så lang tid jeg accepterer

hans udgangspunkt og tager mit afsæt deri.

5.2 Hvordan laver man leg

HSK skriver om legestemning, at man må kende til legens praksis, forstået som

måden, man tilrettelægger og udfører legen på, HKS taler om at gøre eller lave leg,

og sætter dermed fokus på, hvordan legen skabes. Legepraksis omfatter f.eks. både

måden man bruger genstande på, måden man taler og bevæger sig på. Hun

beskriver forskellige praksistyper, som er knyttet til forskellige legestemninger, men

i denne sammenhæng vil jeg koncentrerer mig primært om at afdække, hvordan

legestemingen skabes.

For at kunne skabe en legestemning er det centralt at have forståelse for hvad leg

er, og hvordan den foregår.


35

Forudsætningerne for at kunne lege udvikles og perfektioneres over en årrække,

hvor barnet i starten deltager som det HSK kalder legitim perifer deltagelse.

Positionen vil især blive tilkendt, og accepteret af en uerfaren leger, som derved

griber muligheden for at få indblik i den pågældende gruppes legepraksis. Det lille

barn, som er uerfaren ud i legen vil blive tilkendt rollen som f.eks. hund, dvs. at

barnet er en del af legen, men spiller en mindre, knap så aktiv rolle, og kan

herigennem iagttage hvordan de ældre børn leger. Rollen som perifer legitim

deltager kan dog også blive tilkendt en nyankommen jævnaldrende, som ikke

tidligere har deltaget i den pågældende legepraksis. Legepraksisser er nemlig ikke

nødvendigvis ens fra en gruppe til en anden, ligesom der er forskellige måder at

lege på, og mange sammenhænge og grupperinger vil have afvigelser, hvorfor det

er nødvendigt at kunne aflæse den pågældende praksis for at kunne deltage i legen.

Legepraksis er således et kompleks sæt af regler, rollefordeling, kropslig og sproglig

udøvelse mm. som skal mestres for at være deltager på lige fod med de øvrige.

Mouritsen taler om tradering, altså overførelse af viden og færdigheder fra de

ældre til de yngre børn. Færdighederne kan omfatte ”udtryksformer, æstetiske

teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance” (s. 17), og

tydeliggøre mængden af øvelsesområder et barn skal mestre for at kunne blive en

god leger. Han beskriver også med eksempler hvordan et barn kan bruge lang tid på

at tilegne sig og forfine en færdighed, som for udenforstående forekommer aldeles

meningsløs, med det ene formål at kunne forblive i legen.

HSk skriver videre, at det i legen er nødvendigt at være” åben og sige ja til meget ”

(s. 95), og at der dermed følger at ”opgive private særinteresser ind i mellem ”(s.

95) hermed menes,at man, for at kunne indgå i legen ikke kan lade sig binde af

f.eks. principper om, hvad man gøre eller ikke gør o.l. , og hun tilføjer, at man ikke

kan opnå sans for legepraksis eller deltage på længere sigt, hvis man ikke gør det.

Karoff siger, Stemningen beskriver ”måder at være til på”, og at man i legens

steminger er ”særligt åben for, hvad der kan ske”, (s. 105), ligesom man håber på,

at andre er ligeså åbne. Hermed er den basis for legen lagt.


36

Kommentar

Tilegnelsen af legepraksisser og konkrete færdigheder er altså en forudsætning for

at kunne skabe den stemning, som medvirker til at skabe legen, ligesom åbenheden

i forhold til det, som er og kan ske er centralt.

Hos børnehavebørnene er en enkelt sætning nok til at sætte gang i løbelegen; en

dreng råber: ”løb for livet”, udtalt med stor dramatik, som om det var en reklame

for en disneyfilm, og umiddelbart derefter råber et barn noget med ”krokodillen”,

og dermed er scenen sat; de flygter alle fra den farlige krokodille. Iscenesættelsen

er enkelt og ligetil, ligeledes er legen, som består i at løbe hen ad gangen mellem de

udstoppede dyr. Når legen er ved at dø ud gentages sætningen ”løb for livet” og

man kan høre fødderne får travlt med at løbe igen, vejen fra indskydelsen til

omsættelsen er kort, jvf. Vygotskij (1939)

Noget tyder på, at denne åbenhed er vanskelig for voksne at praktisere, at laget af

tillærte forestillinger, konventioner om opførsel, normer o.l., som vi optager og

indretter os efter gennem den kontruktionsproces, vi gennemgår i opvæksten,

medvirker til at begrænse vore åbenhed. F.eks. ville en situation som ovenstående

eksempel med børnehavebørnene ikke umiddelbart kunne forekomme blandt

voksne, selvom tanken har en vis underholdningsværdi.

Ill.9

5.2.1 Sprog, fantasi og virkelighed i legen

Da børnehavebørnene går rundt i ”AnimaliA” udstillingen har jeg en dialog med en

ca. 3 årig dreng. Han indleder med at markere en fiktiv forestilling; ”tænk hvis der”


37

og jeg er helt med på at nu leger vi, dernæst refererer han til en konkret virkelighed

”jeg har fået et sår” og kobler det sammen med skelettet af elgen, som står ved

siden af, til slut går han over til datid, da han fortæller mig, at han fik såret af

hjorten ude i junglen.

Umiddelbart er det vanskeligt at finde rundt i, hvad drengen selv opfatter som

fantasi og virkelighed, og om han overhovedet skelner imellem dem. Dernæst er

hans brug af sproget interessant at kikke på.

En traditionel, udviklingspsykologisk tilgang vil mene, at drengen endnu ikke har

lært at skelne mellem fantasi og virkelighed, ligesom den vil vurdere, at han ikke i

tilstrækkelig grad mestrer sproget til at kunne bruge det i overensstemmelse med

den sprogbrug der normalt hersker i legen, hvor man tydeligt markerer forskellene

mellem fiktion og virkelighed ved at sige f.eks. ”skulle vi så ikke sige...” ”eller der

var engang...”

Mouritsen derimod har den opfattelse , at udtalelsen hverken bunder i manglende

sproglige kompetencer eller evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed , men

nærmere i at have en fænomenologisk tilgang, og spørge sig selv hvad frem for

hvorfor. Drengen er ved at fortælle en historie, og han har behov for at

dramatisere den for at fastholde min opmærksomhed, så han griber til at tilføje de

mest dramatiske elementer, han kender til og han bruger sproget til at danne bro

mellem delene; såret på hånden bliver via hjorten koblet sammen med junglen.

Imens han snakker med mig, kan man høre på mængden af eh,mmm og lidt

mumlen, at han tænker som en rasende imens han forsøger at formulere historien

og skabe en sammenhæng mellem det, han konkret kan se med det, han i

situationen forestiller sig. Selvfølgelig er junglen omtalt i datid, for det er jo sket

dengang han fik såret, som han jo har nu, og selvfølgelig er det med motorsaven og

tyveknægten i fremtid, for det er jo noget, han forestiller sig kunne ske engang,

mens såret er nærværende på hånden i øjeblikket.

Set i forhold til Hammershøj (2014) kan man sige at drengen bruger sin

indbildningskraft til at forestille sig hændelser, som ikke er virkelige, og dermed

træner sin evne til at være kreativ, da det også her er nødvendigt at kunne forestille

sig noget, som endnu ikke findes.


38

5.3 Legens afvikling? - mulige forklaringer

I løbet af opvæksten sker et skift, det virker som om børnene holder op med at

lege, eller i det mindste, at de ikke længere vil vedkende sig legen, og overgår fra at

benævne det, de laver som leg til at omtale det som den konkrete aktivitet f.eks. at

cykle mountainbike, jvf. Markus eller hoppe på trampolin jvf. Stinna eller som hun

siger at ”være sammen med”. Skiftet indebærer, at det, som Lisa fortæller om som

leg med dukker, altså en forholdsvis løs ramme om legen, hvor man tillader det,

som opstår, tilsyneladende forsvinder ud af barnets liv. Dermed ikke at forstå at

legen forsvinder, men blot at rammen om legen bliver anderledes, mere

struktureret og fastlagt af regler, som er mere eller mindre aftalt på forhånd. Det

spontane og improviserede finder vi stadig hos Markus, som fortæller om

råbelegen, som opstår, når han og kammeraten cykler mountainbike, men kun når

de to er sammen, ligesom Lisas dukkeleg kun foregår med èn veninde, fordi det ”er

nemmere, når man kun er to”.

Ill. 10


39

Kommentar

Hammershøj (2014) giver udtryk for bekymring for denne udvikling og kæder det

sammen med mangel på leg i barndommen, jvf. tidligere afsnit om leg som

forudsætning for udvikling af kreativitet. Jeg tror, at han har ret i, at der er en tæt

sammenhæng mellem leg og udviklingen af kreativitet, eller måske rettere, et

spørgsmål om, om man har bevaret legen og evnen til at lege som en del af sit liv til

at man bliver voksen jvf. Bjarne og Ulla. I ungdomsårene tolker jeg i højere grad det,

der sker som et spørgsmål om at vedkende sig legen, er legen den del af en

voksenidentitet og kan man se sig selv som en voksen som leger?

5.4 Selvrefleksion og udviklingen af identitet

I dette afsnit vil jeg søge at afdække forhold, som kan forklare hvad der der sker fra

barnet går fra en egentlig legekultur i barndommen til ungdommen, hvor legen

øjensynlig aftager, forsvinder eller skifter karakter.

Jeg har valgt at tage mit afsæt i Michael Husen (1945 - ). Husen er filosof, med

speciale i græsk filosofi, og har skrevet primært om pædagogik og

arbejdsrelaterede emner (kilde: www.michaelhusen.dk)

Michael Husen (MH) beskriver i sin bog ”arbejde og identitet” (1994) hvordan

barnet udvikler sig fra at være i komplet symbiose med omverdenen til, i løbet af

opvæksten at udvikle en selvstændig identitet og dermed en opfattelse af af sig selv

som individ. MH (1994) skriver om begrebet identitet: ”at være i overensstemmelse

med de væsentligste træk ved den kultur, det skal leve og få sin identitet i” (s. 23).

Denne forståelse er måske netop noget af det, som spiller ind på det tidspunkt,

hvor børnene øjensynlig holder op med at lege; de begynder i højere grad at

identificere sig med dem, som er lidt ældre, med deres opfattelse af legen, ligesom

de i kraft af udviklingen af abstrakt tænkning bliver i stand til at forestille sig, hvad

kammeraterne synes om dem, altså det MH (1994) kalder selvrefleksion, og bliver

dermed subjekter jvf. det videnskabsteoretiske afsnit om selvrefleksion og

subjektivitet.

Hvis den unge skulle holde fast i at vedkende sig legen, ville de ikke være i

overensstemmelse med den kultur, de gerne vil tilhøre.

Han skriver endvidere, at identiteten ikke på noget tidspunkt er fuldstændig fastlagt

i voksenalderen, men ændrer sig i takt med de forandringer som kommer i kraft af


40

alder, familie o.s.v, hvilket, jvf. ovenstående, gør at vi er i en konstant fase af

identitetskonstruktion.

For at kunne håndtere denne tilstand af selvbevidsthed, som den vedvarende

identietsdannelse kræver har vi opfundet måder at forholde os til vores virkelighed

på; f.eks. har vi love og regler, som gør det lettere at forholde sig til de mange

komplicerede sammenhænge, vi indgår i, men vi har også skabt formelle rammer

om aktiviteter, vi i denne sammenhæng kan benævne med fællesbetegnelsen leg,

f.eks. sport, fester osv. hvor vi nogenlunde kender reglerne og ved, hvad der

forventes af os (MH 1994). Man kan tale om en form for formalisering af legen.

Formaliseringen har den fordel, at vi kan lægge vores selvbevidsthed fra os, MH

taler om at vi hengiver os.

Rammerne og den sociale kontrol i den givne sammenhæng afgør hvor vide

rammer legen har, ligesom individets udviklingsniveau er medbestemmende for

graden af overbærenhed.

Kommentar

Som individ kan man risikere at sætte sig selv på spil, enten bevidst eller ubevidst

ved at overtræde konventionerne i sammenhængen, som vi voksne gjorde i forhold

til de børnehavebørn som besøgte Naturhistorisk Museum, med en følelse af skam

til følge. Ethvert valg kan indebære at man sætter sig selv på spil i forhold til den

identitet, man har i den givne sociale sammenhæng, jvf. Ulla, som i interviewet

giver udtryk for at hun er den pæne generation, som gerne vil tilfredsstille

omgivelserne, men i frembringelsen af kunsten (og dermed legen) kommer til at

støde deres forventninger og forståelser af hende, når hun f.eks. ændrer på sine

billeder. I valget bliver man som individ sårbar, og graden af social kontrol i vil

således have en direkte indflydelse på indvidets villighed til at sætte sig selv på spil

(MH 1994)

5.4.1 Sårbarhed

I forhold til sårbarheden og dens betydning for mennesket har jeg valgt at tage mit

afsæt i den amerikanske relationsforsker Brene Brown (1965- ), som har forsket i

og publiceret adskillige tekster om sårbarhed, mod, skam m.v. I denne opgave har


41

jeg taget mit afsæt i hendes TED-talk fra 2010 samt hendes bog ” ”Glem, hvad

andre tænker. Mod til at være sårbar”(2012)

BB (2012) skriver at connection (forstået som forbindelse og tilknytning mellem

mennesker) som centralt for mennesket. Det at høre til eller ikke høre til er tæt

forbundet med den sårbarhed, vi nødvendigvis må være i besiddelse af for at kunne

skabe connection. At fornægte sårbarheden fører til misbrug, som dulmer ikke bare

smerten, men også alle de ting, vi betragter som postitive, såsom glæde, kreativitet,

leg osv. BB (2012) påpeger desuden at vores kultur er præget af en

mangeltænkning, som resulterer i, at vi aldrig føler os gode nok, hvilket i sig selv

forstærker følelsen af ikke at være værdige til ”love and belonging” (TED-talk 2010),

jvf. Flemming Mourtisens kritik af udviklingstænkningen i afsnittet om kritik af

udviklingspsykologien; på intet stadie i vores liv kan vi få lov bare at være.

Mange situationer i den menneskelige tilværelse gør at vi oplever en følelse af

sårbarhed; den første date efter en skilsmisse, at kontakte en bekendt med en

alvorlig sygdom, et barn ville måske sige, at det følte sig sårbar i det øjeblik det

skulle tage initiativ til kontakt til en kammerat om at lege, og dermed risikoen for at

blive afvist, mange ting, som vi alle kommer ud for i livet.

Kommentar

Kan det at den mere uformelle, overskridende og ustrukturerede leg finder sted i

små sammenhænge, jvf. Lisa og Markus tages som udtryk for, at det er lettere at

gøre sig sårbar i en lille sammenhæng, hvor det er overskueligt at holde styr på den

andens opfattelse af sammenhængen, en slags gensidig forståelse eller kontrol,

som gør, at man kan tage flere chancer og vise mere af sig selv.

I forhold til ovenstående vil jeg også fremhæve, at der til ungdommen også hører,

at det er her, man er i fuld gang med at danne sin grundlæggende identitet, og

måske derfor er ekstra sårbar overfor andres opfattelse, og derved er mindre

tilbøjelig til at tage chancer.

Ser man sårbarheden i forhold til Hammershøj (2014) og hans tanker om

overskridelsen, er vi i overskridelsen også sårbare, idet vi forlader det kendte og

begiver os , hvor vore erfaringer ikke slår til, med risiko for at tage fejl.


42

Ill. 11

5.5 Legens egenskaber.

I interviewet med Bjarne giver han udtryk for, at legen for ham handler om

eksperiment (prøve sig frem, udforske), at blive opslugt, at lære noget nyt, at det er

sjovt

Ulla taler om at lege, når hun eksperimenterer, om at lægge sit mål fra sig, om at

lave det hun har lyst til, om spontanitet, om at udleve de mindre pæne sider af sig

selv.

Markus taler om sjov og ballade, regler, at overskride grænser, at føle sig i live, at

have det sjovt, og om at komme ud med noget.

Børnene har svært ved at udtrykke sig om legen, men de mindste har jeg iagttaget i

sammenhængen, og vil beskrive derudfra. Legen handler for børnene om

spontanitet, umiddelbarhed, undersøgelse, bevægelse, morskab, spænding og

fantasi.

For at få en forståelse af, hvad leg går ud på har jeg søgt at opstille nogle

egenskaber, som kendetegner legen. Til det formål har jeg brugt Stuart Brown

(1941 - , amerikansk psykiater og legeforsker) som kilde, velvidende, at han med

sin baggrund som psykiater er funderet i naturvidenskaben, men jeg mener at de

dele af hans teorier jeg har valgt at anvende her kan dækkes ind under min


43

videnskabsteoretiske forståelse, og jeg har valgt ham, fordi han har en enkelt og

overskuelig tilgang til at skabe overblik over legen.

Ifølge Stuart Brown (SB)(Leg, hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og

beriger livet, 2012) er der nogle gennemgående træk, som er karakteristiske ved

legen (s.28)

Umiddelbar formålsløshed

SBs opfattelse af den umiddelbare formålsløshed, det at legen ikke sigter mod et

ydre mål, stemmer overens med FMs opfattelse af at børn leger for at lege, omend

han taler om børnene, hvor SB taler om mennesket generelt, altså både børn og

voksne. SB fremfører i denne forbindelse også, at det netop er denne

tilsyneladende formålsløshed, der gør, at vi som voksne i betragter legen som

tidsspilde; vi kan ganske enkelt ikke se formålet med den.

Frivillighed

Legen er frivillig skriver SB , den er hverken en pligt eller obligatorisk, den kan ikke

påtvinges nogen.

Tidløshed og selvbevidsthed

SB skriver om legen som en tidløs tilstand, hvor vi mister tidsoplevelsen, ligesom

selvbevidstheden bliver nedtonet. Begge disse elementer knytter han til begrebet

”flow”, som oprindelig stammer fra Mihaly Csikszentmihalyi (1934- , professor og

forsker, Californien, ”flow. Optimaloplevelsens psykologi 2005). Flow er en tilstand

af hengivelse eller selvforglemmelse, hvor vi bliver så opslugt af det, vi laver at vi

glemmer selvbevidstheden, forstået som vores ydre blik på os selv; SB skriver om at

vi glemmer at bekymre os om, om vi ”ser godt ud eller er kiksede, kloge eller

dumme” (s. 29)

Improvisation

Mouritsen taler om improvisationen som en forudsætning for legen, hvor SB (2012)

beskriver det som en mulighed i legen, som gør at vi i mindre grad føler os fastlåst,

og åbner for muligheder. SB (2012) skriver endvidere, at improvisationen muliggør

at ”man ved aldrig, hvad der kan ske, når man leger”(s. 29)


44

Lyst til at blive ved

Legen er så lystfyldt, at vi ønsker at vedblive med at være i legen skriver SB, vi

finder udveje, improviserer og opfinder nye regler for at legen kan fortsætte. Han

skriver at legen er en ”belønning i sig selv” (s. 30) Legen er ultimativ frihed, og det,

som kan sætte en stopper for legen; praktiske forhold, at stille omgivelserne

tilfreds, at følge de etablerede regler m.v. er ikke nærværende i legen. SB skriver, at

alle de ydre krav er forbundet med ”selvbevidst skyldfølelse”(s. 30) hvormed han

mener at vi i kraft af vores bevidsthed om omverdenes krav og forventninger føler

skyld ved at hengive os til legen.

Naturlig tiltrækningskraft

SB mener, at vi simpelthen ikke kan lade være med at lege, fordi det er sjovt og den

får os til at føle os godt tilpas.

Den naturlige tiltrækningskraft og lysten til at blive kan dog i mange tilfælde

hæmmes gennem udviklingen af selvbevidstheden, ligesom den også kan hæmmes

af krav og forventninger udefra, han taler om at vi kommer til at føle skyld, når vi

leger, at vi er blevet fortalt, at legen er uproduktiv, spild af tid eller enddog syndig.

SB påpeger ligesom Michael Husen at vi forsøger at løse denne problematik ved at

skabe formaliserede sammenhænge, som omtalt i tidligere afsnit om

selvbevidsthed og identitet.

5.5.1 kildekritik

Stuart Brown beskriver legen som havende en ”naturlig” tiltrækningskraft, hvilket

jeg vil stille mig kritisk overfor, af to grunde; for det første synes jeg at det er vagt

argument at referere til noget som ”naturligt” og dermed ophæve det til

almengyldig sandhed, dels vil jeg hellere tale om, at vi som mennesker dels er født

med et stærkt behov for, uden tanke for konsekvenser, at give os i lag med den

verden, som omgiver os, dels at indgå i sociale sammenhænge; den amerikanske

relationsforsker Brene Brown (1965- ), som har forsket i bl.a. sårbarhed (2012)

påpeger i sin forskning om connection, altså det at skabe forbindelse til andre

mennesker er grundlæggende for det at være menneske, det som giver os mening i

tilværelsen, og at vi fra fødslen er rustet til modgang og udfordringer.


45

Kommentar

De faktorer, mine informanter fremhæver ved legen mener jeg kan dækkes af SBs

fremstilling af legen, omend jeg tror der er nogle alderforskelle i måden vi er i legen

på, jeg har tidligere i opgaven præsenteret begrebet playsploration som et

fællestræk ved de mindste børns leg og de voksnes leg eller kreative processer,

men imellem disse to yderpunkter ligger puberteten og ungdomsårene, hvor jeg

har en oplevelse af, at der sker noget markant anderledes, ligesom jeg ikke er

overbevist om, at alle voksne leger eller vil vedkende sig legen på samme måde som

Ulla og Bjarne.

Ill. 12

5.6 Sammenfatning

I den tidlige barndom handler vi umiddelbart og uden tanke på omgivelsernes

reaktion, vi har ganske enkelt ingen bevidsthed om, at omgivelserne kan reagere

negativt på vores udfoldelse.

For at kunne udholde at være i tilstand af konstant selvbevidshed, som fordres af

et individ, som betragtes som værende i en kontinuerlig udvikling har vi brug for

afbræk med selvforglemmelse og hengivelse. Som voksne har vi tilsyneladende

vanskeligt ved at hengive os måske fordi der i vores selvbevidsthed ligger

bevidstheden om vores egen sårbarhed og det kulturelle syn herpå, hvorved vi kan

komme til at hæmme os selv i vores udfoldelse og vore forsøg på hengivelse, i et

forsøg på at opretholde illusionen om os selv som perfekte. I en perfektioneret


46

verden bliver usikkerheden ved at tage chancer et omkostningsfyldt projekt, som vi

omgås med stor varsomhed., hvorfor vi har konstrueret nogle rammer, hvor vi kan

udfolde os, ”legereservater” i form af fester, sportsaktiviteter, diverse kunstneriske

aktiviteter o.s.v.

Stuart Browns meget overordene tilgang til at definere legen giver mig en frihed til

ikke at afgrænse den til en bestemt alder, sammenhæng eller kultur, hvilket jeg

synes er i overenstmmelse med både mit formål med opgaven og min øvrige

videnskabsteoretiske tilgang, jeg har søgt at undersøge fænomenet, der hvor det

er, og bygge min forståelse op herfra.

5.7 Konventioner om leg – må voksne godt lege?

Observation: Solen skinnede, da jeg cyklede ned af Korsørvej mod min kolonihave.

Halvvejs nede af vejen er der mellem husene et lille græsareal med en legeplads og

en lille bakke, delvist beklædt med buske. I mangel på bedre i det flade Herning

spiller bakken om vinteren rollen som kælkebakke. Da jeg nærmer mig kan jeg se en

gråhåret dame, vel midt i tresserne efter påklædningen at bedømme. Hun løber

rundt ude på græsset og sparker til en bold. Alene. Min første tanke er; hvor er

børnene? For en godt og vel 60 årig dame spiller ikke bold ude på en græsplæne

med sig selv. Vel? Der måtte være børn i nærheden. Umiddelbart kunne jeg ikke se

nogen. Langsomt passerede jeg græsarealet, mens jeg kikkede. Damen sparkede

bolden hen mod bakken, hvilket ledte mit blik øverst op mellem buskene hvor jeg

fik øje på to børn, som sad og kikkede på damen. Hun kikkede op mod dem, mens

hun sparkede bolden i deres retning. Årh ja, tænkte jeg, Bedste henter lige bolden.

I ovenstående situation aflæser jeg kvinden ud fra hendes udseende og alder og

kobler hurtigt mit indtryk sammen med min forforståelse af den kategori af

mennesker jeg vurderer hun tilhører og konkluderer at hun næppe leger med sig

selv. Hvis hun løb rundt på græsset og spillede bold med sig selv ville jeg i det

mindste forvente, at hun havde en eller anden forklaring om noget med motion,

genoptræning eller lign. som kunne berettige hendes handlinger. I dette tilfælde er

børnene berettigelsen for hendes handlinger. Det er ok at lege, når blot vi gør det

sammen med børnene, eller som Lisa siger , min far leger med hunden.


47

Måske kan man ud fra eksemplerne konkludere, at voksen godt må lege, når det er

for en andens skyld, barnet eller hunden, men ikke for dem selv, så tillæger vi

aktiviteten et andet, ydre formål, som f.eks. et led i en arbejdsrelateret proces, jvf.

Ulla og Bjarne, eller Markus som dækker legen ind under det at cykle mountainbike,

hvilket han ikke begrunder med at det er fordi han gerne vil lege, men at det er god

motion for ham, voksne må kun lege, hvis det kan skabe en formel ramme om

legen, som samtidig leveret en begrundelse for at lege.

Jeg vil i det kommende afsnit søge at afdække en forklaring på dette fænomen.

Ill. 13

5.8 Leg – i et historisk perspektiv

I dette afsnit har jeg valgt at tage mit afsæt i Herdis Toft (1951 - , Lektor ved

Syddansk Universitet, institut for kulturvidenskaber) ”den kultiverede leg – barnet

mellem det dyriske og det dannede” (In: Frihed og styring. En antologi om

læringskulturer i forandring, 2013).


48

Vores syn på barnet og dermed legen tager sit afsæt i antikken og består

grundlæggende i den antagelse, at vi grundlæggende er dyriske i vores

udgangspunkt, idet vi er biologiske væsner som dyrene. Mennesket kan undslippe

sit dyriske ophave gennem kultivering, og dermed ende op med at blive et

civiliseret menneske og endelig opnå frihed. Barnet er således som udgangspunkt et

dyrisk væsen, da det endnu ikke er blevet kultiveret.

Senere kommer andre elementer til, som udbygger opdragelsen af barnet, omend

den grundlæggende opfattelse af barnet som et ufærdigt væsen som skal styres

stadig er udgangspunktet, HT skriver om den tyske filosof Kant, som mener at

opdrageren skal disciplinere, kultivere, civilisere og moraliserere for at få et

fornuftigt væsen ud af barnet, og midlerne spænder fra fysisk afstraffelse til

undervisning og belæring. Dertil skal barnet lære at arbejde, da det ikke vil blive

voksent, hvis det får lov at lege frit, men blot blive et forvokset barn. Barnet skal

lære at styre sig i alle sammenhænge og dertil anvendes en vorherre som

allestedsnærværende og altseende, aldrig kan man undvige hans blik, selvdisciplin

bliver idealet for det dannede individ.

I romantikken anses barndommen for at være et punkt mennesket passerer

gennem med det mål at nå voksenalderen som et dannet menneske, den unge må

drage ud i verden for at blive dannet, for så at vende hjem i en forandret og bedre

udgave, som optager og bliver optaget i den hjemlige kultur igen.

I 1900- tallet kommer Darwins forståelse af menneskets udvikling til, og synet på

barnet bliver også farvet heraf, barnet bliver sammenlignet med de primitive vilde,

som kun kan blive ”rigtige” mennesker gennem brug af fortidens metoder. Barnet

er således et kulturelt laverestående væsen, hvis leg og magiske tænkning minder

om de primitive kulturer, man som dannet borger i samfundet føler sig højt hævet

over.

Idag er barnet en del af en hyperkomleks kulturopfattelse, hvor vi omtaler leg og

kultur som flydende betegnere, hvilket vil sige, at deres betydning ikke endelig kan

fastlægges.

Kommentar

Jeg mener at mine undersøgelser tyder på, at vi stadig i dag kæmper med resterne

af tidligere tiders opfattelser, her tænker jeg især på opfattelsen af barnet som et


49

dyrisk væsen, hvilket kan forklare vores behov for at styre og kontrollere barnet,

især når vi er i det offentlige rum, som f.eks. i situationen på Naturhistorisk

Museum, hvor børnene klapper så meget på den zebrastribede plade, at det

hidkalder receptionisten. Opfattelsen af, at barnet aldrig vil blive rigtig voksent, hvis

det får lov at lege frit, kan måske give en forståelse af, hvorfor Lisa og Stinna i mine

undersøgelser lægger afstand til legen som noget barnligt, og heller ikke forbinder

legen med de voksne, de kender, hvilket stemmer overens med eksemplerne (Ulla

og Markus) i afsnit 5.7 ovenfor. I afsnittet om legens egenskaber, afsnit 5.5 omtaler

jeg ud fra Stuart Brown , hvordan legen kan være forbundet med skyldfølelse, han

mener vi er opdraget til at legen er uproduktiv spil d af tid eller enddog syndigt.

Man kan spørge sig selv, hvorfor vi så ikke bare lader være?

Ill. 14

5.9 Hvorfor leger vi?

Formålet med legen afhænger af, hvilken forståelse, vi sætter den ind i, som det

også fremgår af de tidligere afsnit af denne opgave. Men måske er det virkelig

interessante at afklare hvorfor vi ikke bare lader være?

Kikker vi på, hvad mine informanter siger om legen virker det umiddelbart som om,

at legen for dem er en måde at have det sjovt på, en måde af få afløb, en metode til

at skabe en tilstand udenfor bevidstheden, så bevidstheden ikke spænder ben, en


50

måde at være i et fællesskab på, en måde at undersøge verden på. Ingen af dem

kan helt forklare hvorfor de har brug for at gøre det.

Hvis vi kikker på, hvad vi umiddelbart får ud af det på det følelsesmæssige plan,

siger Stuart Brown (2012) at legen er forbundet med

Forventning

Overraskelse

Nydelse

Styrke, som det, som opstår, når man er kommet gennem en skræmmene oplevelse

Ligevægt forstået som tilfredshed

Hvilket måske kan give en forståelse set ud fra et umiddelbart menneskeligt,

behovsopfyldende perspektiv, da de alle er positive følelser, som bidrager til vores

velvære.

I forhold til det moderne menneske og dets livsvilkår i hastig foranderlig verden

med mange krav og forventninger virker ideen om legen som hengivelse (Michael

Husen, 1994) forståelig og logisk, men alligevel sidder jeg tilbage med en

fornemmelse af, at der er noget, jeg har overset. Herdis Toft (2013) skriver om

legen en flydende betegner, hvilket vil sige at dets betyndning ikke endelig kan

fastlægges, men på en gang er abstrakt og tømt for beydning, på den anden side er

de konkrete og betydningsfulde afhængig af hvilken sammenhæng og forståelslse

man ser det ud fra, en forståelse, jeg fint kan genkende; legen har forskellig

betydning, afhængig af om man ser den i et naturvidenskabeligt eller et

humansitisk perspektiv, om man ser det med et udviklingspsykologiske blik eller

med barnets, om man er barn eller voksen, om man er i et kreativt erhverv eller ej

o.s.v. Denne forståelse kan forklare, hvorfor det er så vanskeligt at svar på

spørgsmålet i overskriften.

Allerhelst vil jeg svare, at legen er en måde at være i verden på, en tilgang til livet,

som gør alting tåleligt, men også udfordrer os og fører os steder hen, vi aldrig ellers

ville komme, men det er nok en forenkling af sandheden som jeg kun delvist eller

slet ikke er i stand til at underbygge videnskabeligt.


51

6 Konklusion

6.1 Opsamling på problemformulering

I denne ogave har jeg søgt at afdække hvad leg er, og hvilke funktioner, den har for

os som mennesker, og jeg må ud fra ovenstående konkludere, at jeg langt fra blev

færdig. Jeg fik afdækket noget af legen, nogle perspektiver og vinkler. Jeg har

skrevet at jeg

vil finde ud af hvad leg er, min konklusion herpå må være, at jeg har fundet ud af,

hvad leg kan være. At finde ud af, hvad det er må jeg konkludere overstiger mine

muligheder i denne opgave. Med hensyn til hvilke funktioner legen har, må jeg at

det afhænger af, hvilket perspektiv jeg vælger at anlægge, men at det er helt

sikkert, at mange synes at legen kunne være nyttig som et middel i deres projekt,

for hvem vil ikke gerne kunne få nogen til at arbejde målrettet , lære målrettet,

udvikle sig målrettet med den intesitet, vilje og motivation børn udviser, når de

leger? Ydermere føler jeg mig langt fra sikker på, at jeg har, eller nogensinde vil

kunne afdække alle legens funktioner.

Når man jeg ser legen med et socialtkontruktivistisk perspektiv indbærer det, at jeg

antager at legen er kontrueret ind i en given social sammenhæng, som i et

hyperkomplekst samfund næppe findes fuldstændig magen til, med præcis de

samme referencer, påvirkninger og forståelser et andet sted, hvorved der vil være

forskelle i måden legen praktiseres og forstås på, faren for meningsløshed lurer

rundt om hjørnet, for hvis vi ikke har en fælles forståelse, mister begreberne deres

mening.

Måske jeg fra starten har skabt mig et aldelse håbløst projekt – at svare på hvad leg

er? Hvilke funktioner den har for os i en virkelighed, vi selv konstruerer? Svaret

kunne meget vel være, at legen hjælper os til at konstruere os ind i selvsamme

virkelighed, det er her vi forestiller og afprøver mulige fiktive scenarier, men også

afprøver os ind en virkelighed, det er her vi forsøger at finde rundt i på de

diskontinuerlige og rodede landeveje, som livet er. Vi holder af at tænke liniært, at

forestille os livet som en lang streg, som vi går hen ad, men sandheden er vel måske

snarere, som Bjarne siger i interviewet, at processen er fuld af blindgyder og

omveje, hvor man er nød til at prøve sig frem, fordi man ikke helt ved, hvad det

fører med sig, og måske netop legen er den enestående aktivitet i barndommen,

som ruster os til at rumme dette og finde vej i den virkelighed, vi lever i.


52

6.2 Opsamling på undersøgelsesfelter

I forhold til mine undersøgelser, vil jeg sige, at jeg er blevet bekræftet i at der er en

sammenhæng mellem den leg, hvor igennem det lille barn udforsker sin omverden,

men også den leg, som følger efter, hvor vi danner os som individer i det sociale

har, og frem til vores mulighed for at være kreative som voksne. Processerne har så

mange ligheder at det forekommer sandsynligt.

Jeg er også blevet langt klogere på, hvad der sker når vi kommer dertil, hvor vi

almindeligvis opfatter det, som om vi holder op med at lege, måske det som sker er,

at vi holder op med at lege den type leg, hvor vi fantaserer meget (jvf.

børnehavebørnene og Lisas dukkeleg) , eller i allefald holder op med at omtale det

som leg, og primært overgår til reglestyrede og på forhånd tilrettelagte lege, måske

med mange variationer af individuelle grader, et undersøgelses område som kunne

være interessant at arbejde videre med.

6.3 Opsamling på teori

Opgaven har givet mig mulighed for at lægge arm med at skabe for det første en

forståelse af videnskabs- og forskningsteorien, og samtidig øge forståelsen ved søge

at koble den til den virkelighed, jeg undersøger. Jeg synes, at jeg er blevet langt

stærkere teoretisk gennem forløbet med opgaven, og jeg håber det er lykkedes for

mig at skabe sammenhæng gennem hele opgaven.

6.4 Afsluttende konklusion

I starten af ogaven har jeg indledt med at skrive ”at det gik så let som en leg”, fordi

min tilgang til at udarbejde dette dokument har ligheder med legen, og dermed

den kreative proces, jeg kender fra mit arbejde med børn og mit virke som

kunstner, den er som en hullet og bumpet vej med pletvise vandpytter, små

blomster og lige strækinger, hvor man kan fortabe sig,mens man går, afløst af

smattede kanter og dybe grøfter. Og denne leg var ikke let, som lege sjældent kun

er det, når man kikker tilbage husker man kun blomsterne og de lige stræk, eller

måske er det fornemmelsen af at have gjort det, for det har jeg, og vil afslutte med

at konkludere at jeg langtfra er færdig med legen, hverken på det personlige eller

det professionelle plan, jeg er nærmest kun lige begyndt.


53

7 Perspektivering

Fremtiden tegner lyst for legen. I bogen ”Porten til fremtiden” (Rolf Jensen og Mika

Altonen, fremtidsforskere, ( 2012)) skriver de om et samfund, benævnt

”dreamsociety”, hvor de leger med tanken om et samfund, hvor arbejdet ænderer

sig i takt med, at det bliver automatiseret, og mennesket derfor vil finde sin

identitet i det, som førhen var deres fritidsinteresser. I bogen arbejder fortatterene

med mange mulige scenarier, men spørgsmålet er, om en bog, som er tre år

gammel måske allerede er en smule forældet i en tid, hvor alting ændrer sig meget

hurtigt, og ser ud til at blive ved med at gøre det, hvorved legen bliver endnu

vigtigere at fastholde som et frirum fra selvrefleksionen. Hvordan legen vil blive

brugt i fremtidens institutionelle rammer er vanskelig at spå om, men for børn er

impulsen til leg så stærk, at den næppe vil opdrages helt væk, om end den

forståelse, vi konstruerer af legen kan få børnene ( - og de voksne) til at fornægte

den, i alle fald på det sproglige plan.

Som Johansen og Hammershøj er enige om tidligere i min opgave, er det essentielt,

at vi værner om børnenes mulighed for at lege formålsløst og frivilligt i

barndommen, så de senere i livet kan blive til de kreative voksne, som vi på det

samfundsmæssige plan så ofte taler om er så vigtige. Ingen har vel lyst til at lege

med nogen, som på forhånd har bestemt hvad legen skal føre til og hvordan den

skal leges, som det sker i de institutionelle sammenhænge, børn indgår i idag, hvor

leg og læring kædes sammen ud fra en voksenorienteret nyttetænkning, det er mit

håb, at playsploration vil sætte dagsordenen i fremtiden.

Når jeg taler med andre voksne om børns leg, falder samtalen ofte på børnenes

brug af de moderne medier og bekymringen for, at børnenes brug af medierne får

dem til at sidde stille, og at medierne ødelægger børnenes lege. Spørgsmålet er om

vi har grund til at være bekymret, og hvordan udviklingen vil blive fremadrettet. Det

moderne medier har for børnene betydet nye muligheder og inspirationer og

spørgsmålet er, om kernen i problemet for os voksne er, at vi ikke kan følge med i

udviklingen og derfor ikke kan gennemskue, at der i brugen af medierne er meget

leg. En ting er helt sikkert; der vil komme en fortsat strøm af nye mulighder i

fremtiden.


54

Fremtiden er svær at forudsige, og som med alle andre processer, som omfatter

menneskelig aktivitet er der en risiko for, at den vej vi går ud af er lige så ujævn,

bumpet, hullet og støvet som den plejer at være.

8 Abstract

The purpose of this publication is to try to clarify what play is, and what features it

has for the human being in a social constructivist perspective as individuals in the

Danish everyday culture of today. My approach to solving the problem is to

examine the actual situations through a phenomenological perspective and create

an understanding through comparison with the current research of today. My

research methods are to be in the field with the youngest children to see through

their perspective in relation to the older children and adults. I interviewed

subsequent and supplemented by observations. My results suggest that there is a

relationship between the ability to play through childhood and adult's creativity. I

have also sought to examine the factors that may affect the continuity of this

development through childhood and adolescence. My goal is to create an

understanding of the importance of play as a source of basic resources in human

life.

1

Bilag 1

Transskribering fra Naturhistorisk Museum børnehave april 2015

Jeg har udvalgt følgende passager

Baggrund; børnehaven er på besøg i Naurhistorisk Museums udstilling AnimaliA, som handler om

overlevelse. Udstillingen er meget sanselig, med oplyste podier og montre, hvor dyrene er placeret. Eller er

der ret mørkt. Der er lyd i udstillingen også. Vi har efter et tidligere besøg beslutte at undersøge, hvad der

sker, når børnene selv får lov at gå rundt at kikke på udstillingen.

Vi står og snakker om en udstoppet varan, som står frit tilgængelig på et podie. På podiet ved siden af

varanens fod ligger et gammeldags kamera og en stump tilm fra en rulle. Kameraet sidder fast til pladen

med en skrue og et stykke ståltråd

Børnehave 2 Min. 6.30 – 8.87

En dreng på ca. 3 år står og piller ved kameraet

Barn 1: hvorfor sidder de fast?

Mig; ja hvorfor det der sidder fast? Ja det ved jeg ikke

Barn 1: det ved jeg ikke

Mig : næh

En anden dreng rører ved varanens kløer og gyser lidt

Mig: ja den har lange negle uh...( griner)..men den er død så den bevæger sig ikke

Barn 2: hvor der det der hul?

Mig: hvad for et hul?

Barn 2: Det der skydt hullet

Mig: nåh hullet, hvor den blev skudt?

Barn 2: ja

Mig: nåmen jeg ved ikke om den er blevet skudt, jeg ved det ikke, men jeg kan godt forstå at du kikker efter

det

Barn 1: tigeren bliven skudt af en jæger

Mig: hva

Barn 1: tigeren er blevet skudt af en jæger

2

Mig: tigeren er bevet skudt af en jæger, ja det kan godt være, jeg ved det faktisk ikke ja

Sikke nogen lange negle

Barn; Men den her, de her negle er SÅ lange....den her er ik så lang....

Mig: nej men den er meget spids....de andre er ikke så spidse som den der....

Barn: men hvorfor sidder den fast (om kameraet)

Mig: Hvad ville du gøre, hvis den ikke sad fast?

Barn: det ved jeg ikke

Mig: Nej måske ville man tage den så

Barn: nå

Utydelig snak

Mig:hva

Barn: hvorfor sidder der sådan en der?

Mig: der sådan en skrue og så er der en ståltråd på...der ja

Barn: hvorfor sidder der så sådan en?

Mig: den der? Hvorfor den ligger der? Ja det er jo det (det er kameraet og filmstrimlen de taler om)

Ved I hvad det er den der? (forklarer om kameraet og filmstrimlen, funktion og anvendelse o.s.v., børnene

er stille)

Barn: men hvorfor har denne her så lange negle?

Mig: nok fordi at måske så kan den kradse bedre

(Der høres en dunkelyd et par gange)

Mig: a a...vær forsigtig med den (en af børnene slår på den udstoppede varan)

Var den hård?

Barn: ja

Mig: Ja, Slog du din hånd, dengang du slog på den? Havde du regnet med at den var blød eller hvad?

Barn: nej, men engang var den blød

Mig: ja måske var den lidt blød engang

3

Barn: den er rigtig blød, idag er den bare hård

Mig: ja den var hård, lissom et stykke træ næsten

Barn: ja

Min 10.15 – 11.23

Vi står og kikker i en anden del af udstillingen, hvor der er forskellige store udstoppede dyr, som er hegende

ind. Det er en anden dreng end tidligere , jeg taler med.

I udstillingen er der en urangutang, som hænger på et træ, som er ved at blive savet over med en motorsav.

Barn: Tænk hvis der var nogen der der be øh tænk hvis der kom en tyveknægt i vores have og (taler

utydeligt)alt det der i stykker hernede

Mig: Ja for søren ik osse der kom en tyveknægt og savede det hele i stykker, lissom med motorsaven

derovre eller hvad?

Barn: Ja

Mig: ja for søren, tror du godt de kunne finde på at gøre det?

Barn: ja

Mig: uha

Barn: men noen, men noen .....jeg har fået et sår her såen en

Mig: af sån en der?

Barn; ja

Mig: Hold da op

Barn: for engang har jeg været ude i i i junglen og (taler utydeligt) så så ude i junglen

Mig; så du sådan en ude i junglen?

Barn: og så skrabede den, og spyrkede lige sådan her med sit horn

Mig: lige på din hånd med det der horn og så fik du et sår ja, det lyder vildt, det gør det

Min 16.10 – 16.36

Børnene er ved at være færdige i udstillingen, og spørger mig, om de må gå, jeg henviser til de andre

voksen, og der opstår en dialog mellem de voksne om hvor de har oplevet at være på besøg med børnene.

4

Vi har derfor ikke fokus på børnene, som er på vej ud. Ved udgangen er der en skråtstillet plade, med

afbildninger af zebraskind, og en af børnene klapper på pladen, hvilket larmer lidt, og i løbet af to sekunder

slår alle børnene på pladen og larmen tager til. Recepcionisten griber ind og standser børnene.

30.53 et barn råber ”løb for livet”og begynder at løbe, man kan høre at de snakker om en farlig krokodille i

baggrunden. Der falder ro på igen og jeg snakker med nogle børn om alle de ”rådyr” som var i udstillingen,

stenene i bunden af udstillingen m.v. Ca.34.20 kan man høre at løbelegen genoptages. vi voksne snakker

om udstillingen og børnenes oplevelser, og i baggrunden kan man høre at løbelegen som langsomt dør ud

af sig selv. 36.46 kommer der igen anslag til løbelagen, et barn råber ”løb for livet”, hvilket afstedkommer

løben i baggrunden, og 36.39 kommer ”løb for livet igen” og legen er i gang igen, og man kan høre at nogle

børn løber. 37.40 råber børnene igen og løberiet gentages, imens man kan høre børnene snakke bagved.

40.40 – 42.00 I kælderen er der et skråt stykke, som går ned til enpanoramaudstilling, så snart børnene

kommer ned til stykket begynder de at løbe frem og tilbage, op og ned at skråningen. Samtidig ændrer

lyden sig markant, og bliver mere og mere rungende, støjen fra fødderne og børnenes hvin stiger, til slut

bliver de optaget af panoramerne med dyrene.

Bilag 2

Transskribering af Interview med Lisa 11 år, søster til Stinna 12 år

Jeg kender i forveje begge piger, dels fra mit virke som pædagog, hvor jeg har lavet æstetiske forløb

sammen med dem, dels fordi jeg privat er venner med deres forældre. Det at de kender mig i forvejen

vurderer jeg gør det lettere for mig at gennemføre interveiwet fordi de føler sig trygge ved mig og har tillid

til mig.

Mig: Kan du godt snakke med mig, selvom du har mad i munden, Lisa? Og så kommer der lige en anden lille

legen, som gerne vil være med, det er hunden (griner)Ja, øhm jeg vil gerne snakke lidt med dig om du

stadigvæk leger?

Lisa: Ja det gør jeg

Mig: okay, hvad er det for noget, du leger Lisa?

Lisa: mmm...i frikvarterene ovre i skolen spiller vi sådan rundbold eller politi og røver

Mig: politi og røver okay

Lisa: Herhjemme der sådan der kan det godt være jeg måske sidder og leger med min telefon eller mine

dukker eller leger med sådan noget andet

Mig: okay der er det mest for dig selv, eller er det også sammen med nogen af dine kammerater, som du

inviterer hjem?

Lisa: ja det er også sammen med nogen af mine veninder

Mig; ok når du leger med telefonen er det så med dig selv, eller er det sammen med nogen andre?

Lisa: der spiller jeg de spil, jeg har på min telefon

Mig Okay der spiller du spil okay, er du osse på facebook?

Lisa: Nej jeg er ikke på facebook

Mig: nej, men du skriver sms og sådan med dine veninder osse og sådan noget?

Lisa: ja

Mor: og instagram

Mig: og instagram er du også på? Okay jeg tænker når I leger det der, hvad var det du kaldte det, røver og

øøhh....

Lisa: politi og røvere

Mig: politi og røver omme på skolen, hvordan gør I det?

Lisa: Øhm altstå, hvis der er nogen der siger sådan at de er andenvælgere også er der nogen, der giver tal

og så er der en, der er førstevælger, så den der gir tal, så står vi i en stor cirkel, sår gir vi såden nogen tal

Mig: ja

Lisa: og så førstevælger, den der starter med at vælge bare et eller andet tal, for eksempel op til tolv, så kan

de måske vælge tolv, så blir det en eller anden hun vælger, og så når det er, så er det andenvælgers tur til

at vælge, men ikke det, der er blevet taget

Mig: nej

Lisa: Førstevælgere de er politi, og de andre de er røvere, politiet starter med at tælle til tyve, mens

røverene de løber ud i skolegården eller rundt på græsplænen og alt sådan noget.

Mig: jeg ska lige høre, er det altid den samme måde I gør det på?

Lisa: ja

Mig: så I ved præcis hvordan det er I leger?

Lisa: Ja

Mig: Er det smart at gøre det på den måde?

Lisa: ja fordi så er det ikke sådan hele tiden, hvert frikvarter man skal bruge tid på og måske så i denne her

frikvater leger vi tyve der...

Tove: nej så skal man ikke hele tiden starte frofra og aftale sådan noget der, nej det kan jeg godt forstå, det

er lidt smart, fordi der er jo ikke altid så meget tid til at komme igang, nej...

Lisa: nej

Mig: hvad så hvis I bliver uenige om det, hvad gør I så?

Lisa: mmm....nogen gange, hvis der er nogen der siger sådan det er unfair hold, så laver vi nye hold..

Mig: Okay

Lisa: og så er der nogen, der går ud og så eh....bliver der nødt til at komme øh hvad hedder det...nogen flere

fra det ene hold...over på det andet hold der...hvor der var nogen, der gik ud..og så leger vi simpelthen bar

videre.

Mig: når du leger herhjemme med dine dukker og du har veninder på besøg, har du så typisk en eller flere

veninder på besøg

Lisa: øhem...mest en..

Mig: okay, hvordan gør I så når I leger?

Lisa: ehem...hvis det er hun måske har de samme slags dukker eller øh..andet, så tager de så deres med

eller også skiftes vi til at tage en af mine dukker...og så leger vi så med dem..

Mig: og der har I ikke aftalt på forhånd, hvordan I skal gøre, det er sådan noget i finder ud af, når I er

sammen?

Lisa: ja

Mig: ja okay. Jeg tænker..øhem... er der nogen fra din klasse der er holdt op med med at lege, eller de siger,

at de ikke leger mer, er de med til at lege allesammen? Eller hvordan er det?

Lisa: jae, der er også nogen der løber rundt på løbehjul altid, som ikke....

Mig: okay, som laver ngoet andet, og som ikke vil være med til at lege røvere og soldater, eller røvere og

politi var det (griner)

Lisa: jae

Mig: (griner) okay, er der nogen fra din klasse af, som siger, f.eks. hvis jeg spørger Selina (info: min 15 årige

datter, som kender den interveiwede), så siger hun øh...aj jeg lege ikke, jeg kan huske dengang hun

begyndte at sige, i stedet for at de legede, så sagde hun aj jeg er sammen med. Er der nogen fra din klasse

der gør det?

Lisa: ja

Mig: hvorfor tror du de gør det?

Lisa: mmm ehmm...Måske tror de det lyde sådan lidt..ehmm...barnligt at sige sådan skal vi ikke lege

sammen i stedet for at sige skal vi ikke være sammen idag

Mig: okay, så du tænker at det har noget at gøre med om man er barn eller om man ser sig selv som mere

voksen om man siger at man leger ja

Lisa: ja

Mig: tror du du holder op med at lege?

Lisa: mmm ikke rigtig

Mig: tror du du vil kalde det noget andet så?

Lisa: ja jeg tror godt jeg vil kalde det noget andet....

Mig: ja okay, men du vil blive ved med at gøre de samme ting, så lang tid du kan

Lisa: ja

Mig: hvad er det, der er fedt ved at lege?

Lisa: Øhm hvad hedder det...det ved jeg ikke...

Mig: (griner) Du ved det ikke, nej det kan jeg godt forstå, kunne godt være du havde en god forklaring, fordi

det er faktisk rigtig svært at forklare, nu sidder jeg jo og prøver at finde ud af det, hvad det er for noget der

gør,....og det er noget af det sjove ved det, vi ved faktisk ikke rigtig hvorfor vi synes det er sjovt, det gør vi

ikke, vi ved bare at vi synes at det er fedt at gør det ikke osse, og noget af det som jeg tror at det gør, at

man glemmer alt muligt andet, man gelmmer fuldstænig alt mulig andet og når I leger i pausen, så glemmer

i garanteret alt om, at klokken skal ringe på et tidspunkt, lige indtil den gør det, ikke også, og det er det

eneste, I godt ved I skal holde øje med, det er om klokken ringer, men man kunne også godt gå hen og

glemme det..

Lisa: ja

Mig: man bliver så optaget af at være i legen...Når I leger, så har I delt jer op i røvere og polit, ikke også?

Lisa; mmm

Mig: forestiller du dig så hvordan det er at være poitimand, hvis du er politimand eller røver, hvis du er

røver?

Lisa: Ikke sådan rigtigt..fordi det er ikke lige den sammen måde, vi lege bare en slags fangeleg...

Mig: Okay, I kalder det bare sådan, så det er ikke sådan noget med at man skal forestille sig...man er en

røver...leger du nogel leg, hvor du forestiller dig, at du er en anden en end den du er?

Lisa: Nej

Mig: hvad så når I leg dukker?

Lisa: så gør vi det lidt...

Mig: Så laver I om på stemmerne og sådan noget tænke jeg

Lisa ja lidt

Mig: j okay, så der gør du alligevel lidt, men det er du også kun sammen med èn anden veninde ikke også?

Lisa: Ja

Mig: er det lidt nemmere når man kun er to?

Lisa: Ja det er lidt nemmere når man kun er to...

Mig; hvordan kan det være, ved du det?

Lisa: nej, det ved jeg ikke helt nej

Mig: (griner lidt) Jeg tror jeg har et gæt, fordi nu har jeg, jeg har faktisk lige siddet og skrevet noget om det

i dag. Det handler om at du er begy...du er ved at være så gammel, at du begynder at tænke over, hvad

andre mennesker tænker, det gør man ikke når man er lille, så tænker man slet ikke på det. Så er det slet

ikke noget man ved at andre mennesker tænker..men når man bliver lidt ældre, begynder man at kunne

forestille sig hvad andre mennesker tænker, det kan man ikke når man er lille fordi ens hjerne er slet ikke

lavet sådan at man kan....men når man bliver ældre begynder man at kunne forestille sig, og så har man

hørt nogen sige osse augh de leger med dukker derhjemme auer..

Lisa: uhm..(ansats til latter)

Mig; og så vil man helst ikke have at der er nogen, der skal vide det, for det er lidt flovt...Og man er bange

for at de skla drille en, (Lisa nikker) ja det kunne jeg godt forestille mig...Jeg tror også det er sådan det

hænger sammen...

Transskribering af interview med Stinna, storesøster til Lisa, Stinna er 12 år

Mig; jeg skal høre dig ad, om du nogensinde leger?

S;: eh, det ved jeg ikke helt..

Mig: nej

S: det kommer an på hvad leg det er

Mig: ja, men tænker du selv, at du leger nogen gange?

S: Ikke rigtig

Mig: nej, du vil ikke sige til nogen ”jeg skal lege med...” eller....

S: det gør jeg ikke så meget mere...

Mig: nej det gør du ikke så meget mere, hvad siger du så i stedet for?

S; aeh jeg skal være sammen med dem...

Mig Ok...eeehh...Hvad laver I så, når I er sammnen?

S: det er meget forskelligt

Mig: ja, for eksempel

S: altså om man er udenfor, eller såeh så laver man andre ting end at glo på tv,...

Mig; eller se en film eller et eller andet ...spille et spil..

S:ja

Mig: men du tænker ikke at I leger, når I spiller et spil......

S: nej det er sådan mere bare spille et spil....

Mig; ja okay...De ting du legede, inden du holdt op med at sige, at du leger, laver du nogen af de ting

stadigvæk?

S: nneeja, nogen gange...

Mig: nogen gange, men du siger ikke at du leger?

S: nej, ikke sådan helt vildt sådan som regel...sammen med Lisa hvis det var.....

Mig; ja hun er jo også lidt yngre end dig....

S: ja

Mig: men jeg tænker lidt, du laver ikke nogen af de samme ting sammen med de samme mennesker som

du gjorde før?

S: mmm....nej det det er...mm... det er nok ændret lidt men fleste ting er de samme..

Mig: ja, men I siger ikke at I leger selv om I laver det samme...

S: ja,

Mig: hvordan kan det være at I ikke gør det?

S: det er fordi de ting, vi plejede at sige at vi legede med, detøh er vi sådan stoppet med....

Mig; det er i stoppet med at sige, hvorfor?

S: Det har som regel været sådan noget med at lege med dukker og det gør vi ikke så meget mere

Mig: nej..

S: det giver ikke nogen mening at sige, at vil leger, hvis vi ikke gør det.....

Mig: nej, men jeg tænker hvis der nu er nogen af aktiviteterne, der er de samme, fra dengang I sagde at I

legede, og så til I gør det nu, hvorfor siger I så ikke at I leger stadigvæk, fordi det er jo det samme I laver?

S: Nej men det er jo ikke så meget legeting, det er jo mere at se TV eller hoppe på trampolin

Mig: ok det er de ting, I bliver ved med at gøre, altå man leger ikke, når man hopper på trampolin?

S: Det mener jeg ikke så meget, det kommer lidt an på, hvad man laver på trampolinen..man kan enten

hoppe eller osse kan man lege lege på trampolinen...

Mig: men du ville ikke sige til, du ville ikke sige ”vil du med hjem og lege på min trampolin”

S: Nej

Mig: (griner) Kan du forklare hvorfor at du ikke ville gøre det? Ved du hvorfor du ikke gør det?

S: nej, det tror jeg ikke jeg ved

Mig: (griner) det synes jeg er rigtig interessant...øh, fordi det er jo sjovt, fordi jeg har jo lige siddet og

snakket med Lisa, og hun er jo kun et år yngre end dig cirka

S: jaeh...

Mig: og hun siger jo stadigvæk at hun leger, men hun ved også godt at hun måske holder op med at sige

det, ikke også, men hun ved ikke hvorfor

S: jaeh det....mys...

Mig: Det har du ikke tænkt over?

S: nej det har jeg ikke..

Mig: Kender du nogle voksne, der siger at de leger?

S: nej, det tror jeg ikke

Mig: nej, ville din mor sige at hun legede?

S: nej (bestemt)

Mig: Nej? Det vill hun ikke? Heller ikke selv om hun laver noget, der ser ud som om hun hun leger? Når hun

sidder her og laver, som i gjorde en overgang, sådan noget med nogle sugerør og eksperimenterede med

og lavede et eller andet og egentlig så ud som om hun hun hyggede sig gevaldigt...Hvis hun havde været

fem år, ville jeg have sagt, at hun legede lidt...

S: eeøhh, det ved jeg ikke..

Mig: men det ville hun ikke sige?

S: det tror jeg ikke

Mig: nej, så det er eehø...voksne leger ikke...leger din far nogensinde?

S: jaeh lidt med...(.peger)

Mig: han leger lidt med hunden?

S: Ja

Mig: Ja, men det er vel også fordi den er så fjollet at det bliver man nødt til, eller hvad? (Griner)

Åh, jeg synes det er sjovt, det her.....det er rigtig interessant, det synes jeg det er...øøehhh....så når nu du

bliver vosken, så skal du heller ikke lege?

S: det kan godt være jeg skal det

Mig: det kan godt være du skal det, ok når du bliver voksen, så mener du godt du kan lege igen? Hvad

tænker du så du skal lave når du skal lege så?

S: det ved jeg ikke?

Mig: ja okay, når man holder fest leger man så

S: det kommer an på hvor gammel man er

Mig: ok så børnene leger

S: ja de leger smøg

Mig; så nu vil Lilja (hunden) lege....

1

1

Bilag 3

Transskribering af interveiw med Markus 19 år, juni 2015

M = Markus

T= Tove

T: øhm...du har givet mig lov til at lave et interveiw med dig Markus du er 19 år gammel

M: ja

T: ja og det som jeg egentlig gerne vil høre lidt om øh det er dit forhold til leg

M: ja

T: øh...fordi nu ved jeg jo at hvis jeg spørger Selina , som er din lillesøster om hun leger, så siger hun at det

gør hun i alle fald ikke. Så ved jeg ikke hvad. Hvad vil du svare når jeg så spørger dig om du leger

M: æhm ja altså jeg vil ikke selv sige decideret at det er en leg som jeg altid har gjort, da vi var mindre for

eksempel men æh alså vi laver lidt noget andet, det er bare på en anden måde hvor det er med regler og

alstå i princippet er det en leg, der er bare kontrolleret

T: ok hvad tænker du

M: men altså at at hvis du nu ser på sport, så er det i princippet også en leg og sjov og ballade, men det er

en kontrolleret leg, som er opstillet meget strikse regler som skal overholdes

T: men men leger du?

M: Det ved jeg ikke, det gør jeg nok kind of

T: nogen gange? Ok, hvad tænker du, hvornår, hvornår kan du finde på at lege?

M: Jeg cykler selv mountianbike

T: ja, er det sådan specielt legende?

M: altså vi har det i allefald meget sjovt mens vi gør det

T: hvad er det, der gør at det bliver sjovt?

T: Nårh fordi du gør noget vildt på mountianbiken

M: ja

T: okay, så du, du hvad skal man sige, du æh..overskriver nogle grænser som får dig til at føle at sån at...

M: i live

T: men tænker lidt æh... det lyder som om der er lidt mere i det end bare det

2

2

M: ja

T: hvad er det er det

M: det er nok ligeså meget kammeratskabet omkring det

T: nåh okay så det er også en måde at være sammen med sine venner på og lave de der aktiviteter

M: ja

T: ja okay ja. Hvordan æh...alstå kører i bare rundt ude i skoven og så fræser afsted og kører ud over

bakkerne eller hvad laver I

M: ja og så laver vi noget sjovt (griner smørret)mumler råber noget forskelligt og sån nået mumler lidt

T: ja okay altså ting som som man ikke normalt råber

M: ja man skal ud med noget engang imellem...

T: ja okay

M: for sjov

T: okay, så det er osse nået...en del af det for dig at I gør det

M: ja principielt

T: ja okay

M: i allefald når vi selv kører bare nogen steder

T: altså dig og din kammerat og hvor der ikke er nogen

M: vi kan forstyrre

T: okay så kan I godt finde på at gøre det øhh....tænker du at det er med til at gøre til en leg

M: lidt

T: lidt?

M: At man lissom bare laver noget tosset

T: ja..laver noget tosset sammen med at man cykler

M: et eller andet ja

T: ja okay ja, men jeg tænker så lidt, hvorfor gør I det, når der ikke er nogen der hører det hva, hva eh...

M: det kunne være stødende eller eeehhh....

T: nåh det I råber, eller det I gør ville være stødende for nogen...

3

3

M: ja det ka det være

T: ja okay jeg tænker det er ikke fordi du tænker at at de vil opfatte det som mærkeligt at du legede

M: det ville det nok osse være

T: det ville du osse være bange for, eller er det noget du overvejede...

M: jeg ved ikke om jeg ville være bange for det, men jeg ved ikke om andre folk ville synes man skulle

dæmpe sig eller eeehh...

T: ja

M: at vi var unødig støjende

T: okay, så det er også en måde at få lov at opføre sig på en måde som man normalt ikke får lov til at gøre

M: ja

T: ja okay det kan jeg godt se ideen i..jeg tænker, jeg ved jo at du nogen gange sidder med din computer

rigtig meget, der er ikke noget af det du lissom tænker der er en leg også?

M: Det er jo et spil i pprincippet, som jo også er en leg

T: ja altså når du spiller hvad hedder det leauge of legends eller andre spil og sådan noget....ja øh, det

tænker du

M: der er bare nogen rammer for det

T: ja, altså der er nogle regler sat op for hvordan, det er lidt på samme måde som med mountian bike eller

hvad?

M: ja

T: ja okay, jeg tænker sådan, for jeg ved jo også at du bruger meget tid på at sidde og skille det ad og sætte

det sammen igen og..

M: mine computere?

T: ja

M: ja

T: tænker du det som en leg?

M: det gør jeg ikke, det er en del af det med at have en computer

T: okay, men jeg synes jo bare du laver jo tit om på det, selvom det måske ikke lige helt var nødvendigt

M: det er for at få et bedre billede eller et eller andet

4

4

T: ja så du har en eller anden ide og så prøver du at ja, ja okay godt så, men det synes jeg da lyder meget

spændende.... egentlig...øh.. tror du at du bliver ved med at lege?

M: ja, jeg er lidt af et legebarn

T: haha, legebarn ja så det tænker du at du har fundet en måde, hvor du godt kan blive ved med at lege,

tænker du

M: ja altså hvis jeg ror kajak eller cykler mountianbike mumler

T: men siger du nogensinde til nogen at du leger?

M: nej jeg siger ikke at jeg tager lige ud og leger

T: nej, hvis du nu skal sige det, hvad siger du så?

M: jeg tager ud og cykler mountian bike

T: okay

M: jeg siger min aktivivtet i stedet for

T: ja, ja det er faktisk lidt sjovt . ja men ved du hvad, jeg tror bare det var det jeg gerne ville have at vide.

Tak for det

M: det var så lidt...

Bilag 4

Transskribering af interview med Bjarne, 52 år

Mig: så optager vi..aehm, du hedder Bjarne og arbejder på Siemens. Kan du ikke lige fortælle lidt om, hvad

det er du arbejder med?

B: skal jeg sige noget nu?

Mig: ja du skal sige noget nu (griner)

B: Jeg arbejder med industriel netværk, it- neværk og øh... sidder med æh...ja med ansvaret for den

globale...både den globale infrastruktur ud til Siemens vindmølleparker i og æh...den infrastruktur der er i

vindmølleparkerne.

Mig: ja.ok og .eehmm...vi skal lave et interveiw om, hvordan du arbejder nogen gange. Jeg har fået lov at

brude denne optagelse til min masterafhandling, det har du givet mig tilladelse til

B: ja

Mig: ja. Godt, det du sagde, da vi snakkede om det, det var at der var nogle tidspunkter, hvor der ikke var så

meget lave, det var egentlig det, vi snakkede om, tror jeg. Æh...

B: ja eller i de situationer, hvor der vi skal udvikle noget nyt

Mig: ja

B: ja

Mig: Det vi snakkede om dengang var at du sagde at nogen gange kunne der være en uges tid, hvor der

ikke var så meget at lave, og så var det lissom et frirum til at eksperimentere

B: ja

Mig: og da forklarede du mig hvordan du oplevede det, og hvad det var I gjorde

B: ja så, så...leger vi..

Mig: ja, hvad mener du?

B: jamen altså vi æhh, eksperimenterer jo med ææhh, det teknik, vi arbejder med, altså og det udstyr, vi

arbejder med

Mig: ja

B: for måske at kunne finde nogle bedre løsninger på at gøre den måde, som vi gør tingene på, og der har vi

så noget, det hedder i min verden en lab, hvor vi kan teste forskellige nye setup eller forskellige nye

løsninger eller eksperimentere med eksisterende løsninger og det har både min kollega og jeg da en

opfattelse af, at så leger vi

Mig: ja

B: fordi at at vi både udforsker men også eksperimenterer os frem og laver nogle forskellige scenarier osse

for at se om det vi nu har prøvet at lave, om det nu virker

Mig: ja, jeg tror noget af det, vi snakkede osse dengang.... som gjorde at jeg fik lyst til at lave det her

interveiw igen var noget med du snakkede om at du også lissom eksperimenterede lidt æhh..uden, altså

selvfølgelig ved I godt, som du sagde, jeg tror du sagde at I ved jo godt, selvfølgelig ved I godt. Jeg tror du

sagde at vi ved jo godt at vi skal bruge det til noget, men at vi laver bare en masse forsøg og gør det som

falder os ind

B: ja

Mig: fordi at der lige er noget vi bliver optaget af.

B: ja, ja, sådan kan der jo måske delelementer eller et eller andet, man lige bliver fanget af, som man gerne

vil ææhh, som man gerne vil æææhh....prøve at grave sig lidt yderligere ned i for at finde en løsning på

eller for åååehh at se hvad der sker hvis vi gør ...hvis vi udsætter setuppet for det her eller bringer denne

her parameter ind i, ind i det vi har lavet, leget os frem til

Mig: men jeg tænker lidt, når du siger det er en leg, hvad er det der gør at du synes det er en leg?

B: Det er jo både at vi lærer noget nyt altså det er den ene ting, den anden ting er jo at vi har det sjovt, vi

synes det er sjovt, men vi lærer noget nyt, og æh...det passer godt til min måde at være på at øh, at at...den

der try and error altså..

Mig: ja

B: gøre noget, gøre noget, gøre noget altså i stedet for, man kunne måske finde den samme viden ved at

sætte sig ned og læse nogen bøger, men det er ikke min måde. Jeg vil hellere hvad skal man sige, lege mig

frem til en løsning

Mig: ja altså ved at du kan gøre det praktisk...

B: ja gøre det praktisk og måske så i det omfang det er nødvendigt supplere med teoretisk viden

Mig: ja okay, så hvis du støder ind i noget du ikke kan klare praktisk, så finder du noget...

B: så må vi finde noget, ja

Mig: men jeg tænker det der som jeg det som jeg synes er lidt interessant er at du siger at det er drevet af

lyst, er det fordi I har det sjovt?

B: det er jo både vores det er jo både mit arbejde men, men det er jo også min, det hører man jo tit det der

med at er både mit arbejde og min hobby, det er det jo lidt ikke også fordi vi selv synes eller jeg selv synes

det er helt vildt spændende, så så får man jo også lyst til at at finde ud og finde grænserne og mulighederne

Mig: ja, men jeg tænker når I får lov at gøre det der Øhh, er det så ud fra en bevidshed i virksomheden om

at det er en god måde at arbejde på?

B: Ihvertfald en måde at arbejde på, vi bliver opfordret til at arbejde på af den ledelse vi har nu

Mig: det, det vil man godt give plads til

B: ja det vil vi og det er jo osse, vi har jo osse , i og med at vi har fået legepladsen, altså vi har jo fået for lidt

over en halv million kroner i grej, til at eksperimentere med, det kan man jo sige det er legepladsen , ikke

osse. Ja

Mig: ja, okay, så det bliver prioriteret på den måde

B: ja alstså rent medarbejderudviklingsmæssigt så bliver vi oprodret til det, ja altså osse, vi har jo, vi har jo

fået mulighederne, vi har jo fået mulighederne så vi kan gøre det...ikke også

Mig: Ja øhh..når du sidder og laver det der .så tænker jeg .øøøhh..er det så sådan at du øh...altså det er lidt

vigtigt for mig at vide altså om du lissom lægger dit mål til side, og så tillader dig at være i det..eller hvordan

du tænker det du gør når du gør det...

B: selvom det er meget teknisk arbejde kan jeg godt opleve de der processer som kreative, så mister man

lidt tidsfornemmelsen

Mig: fordi man bliver opslugt af det?

B: fordi man bliver opslugt af det lige præcis, det er en kreativ proces og så kan man jo, altså hvis man ikke

rigtig når frem til, så kan man bliver ved med at være i den der, så kan tiden jo gå, det der selvfølgelig er

faren ved det der, man kan ryge ud af en eller anden tangent og gøre noget, som hvad skal man sige på

arbejdspladsen egentlig ikke er så relevant altså

Mig: Men er det okay så

B: Ja og nej det er det æhææhh.....men det vil jo selvfølgelig ikke være okay den dag, hvor det begynder at

påvirke andre arbejdsmæssige opgaver jeg har

Mig: det vil sige at i et omfang er det ok , bare det ikke er ukontrollabelt

B: lige præcis ja, det er jo osse, det er jo osse den måde vi afdækker for eksempel hvis vi skal have et nyt

produkt ind eller hvis der er en eller anden ny service vi skal til at tilbyde jamen så er det også den måde vi

tester det på, vi har, vi har miljøet ikke også så kan man jo sige så eksperimenterer vi med det ikke også og

udsætter det for for både selvfølgelig normal, altså hvad man normalt ville udsætte det for men også

prøver at provokere det for om det er robust nok eller det vil fejle hvis man altså hvor begynder det at fejle

ved fejlbetjening kan man sige...

Mig: hvad hedder det ....der er en forsker, som hedder Lene Tanggaard, som arbdejder med

krativitetsforskning eh og hun taler om eh nogle eud elever, som går og fusker, hun siger det går og fusker...

B: ja

Mig: Der mener hun jo så netop det der med at man eksperimenterer sig frem og ehh...og ser hvad der

sker....og jeg tænker at det måske er det du går og laver, når du laver det her....

B: jeg tror fusk det er noget andet i min verden....

Mig: ja (griner), ja det er jeg godt klar over

B: men men ja alstå, hvis man tager det der som udlægning, så kan man godt sige at vi, vi...jeg vil hellere

sige at vi prøver os frem

Mig: ja

B: jeg fornemmer lidt at det du siger der er at det at fuske er det samme som at prøve sig frem...og øh, ja

det er det da ja

Mig: jeg tænker lidt i forhold til det der med at have eh målet, at æh...sidder du og tænker, når du arbejder

at du skal nå frem til et mål

B: det er jo ofte givet på forhånd af enten nogen kunder eller en eller anden løsning, som skal

emplementeres, noget som skal laves, det er jo ofte givet på forhånd hvad slutmålet er

Mig: ja, så du har et eller andet produkt du skal nå frem til..

B: Ja og så er det jo så selvfølgelig processen, det er jo ikke nødvendigvis altid en lige vej, jeg ser ofte

processen som en sky, hvor man kommer sådan lidt rundt inde og der er sådan lidt en labyrint der kan man

godt fare lidt vild inde under vejs, og så komme til at gå ned ad en blindgyde og så er man nødt til at gå

tilbage igen og så finde tilbage på øh..

Mig: ja

B: det er meget sjældent at det er ligesom her (henviser til motorvejen, vi kører på) en lige landevej, ofte er

det meget tåget, så man kun kan se nogle få meter frem

Mig: ja okay jeg synes det er spændende, jeg tror egentlig bare det var det jeg har brug for at vide.

Bilag 5

Transskribering af dele af interveiw med Ulla 62 år, kunstner

Ulla og jeg kender hinanden fra masterclass på Herning Billedskole, som er et undervisningstilbud til

udøvende, som gerne vil have kvalificeret undervisning, Undervisningen varetages af varierende kunstner

med en uddannelse fra de danske kunstakademier.

Ulla har malet gennem mange år og er således en meget erfaren kunstner.

I den første del af interveiwet fortæller hun om hvordan hun startede med at male, og hvordan processen

frem til nu har forløbet for hende.

Hun fik for nylig pludselig konstateret en kræftsygdom, som heldigvis viste sig at være mulig at behandle.

Min. 16.08 – 22.30

U: så skete der jo så det, at jeg blev syg

T: ja

U: og så ...så.....det... det tror jeg måske også er en kunstnerisk proces, så jeg kom til at se anderledes på

det, jeg lavede

T: ja, hvordan skete det?

U: jamen eehm...jeg tror egentlig jeg tænkte, hvad er det eh, jeg tænkte jo egentlig på mange ting i livet,

hvad ville jeg egentlig

T: ja selvfølgelig

U: og jeg tænkte også rigtig meget på min..på min kunstneriske verden, fordi det er en stor del af mig og

øhm..jeg tænkte at øh..hvad vil ..hvad er vigtigt for mig og er det så vigtigt for mig at sende ind til de der

statsanerkendte og få det der skulderklap , nu har jeg gjort det fire gange og nu har jeg vist at jeg kan

komme igennem, er det så vigtigt for mig eller skal jeg bare begynde at lave ting udelukkende med fokus på

hvad er det der kommer ud af det, hvad er det jeg har lyst til? Hvad ender det op med?

T: altså du har ligesom haft det der ydre mål før, hvor du så i kraft af din sygdom bliver mere opmærksom

på hvad det er for noget du egentlig får ud af at gøre det?

U: ja, og og øøøhh.....ehm jeg tror jeg har været i en eller anden grøft på et tidspunkt hvor jeg for alt i

verden ikke ville lave kommerciel kunst

T: nej

U: det skulle ikke være sofastykker, det skulle ikke være sådan at folk de bare sagde, det er smukt

T:nej, så du ville godt ha noget mere ind i det

U: jeg ville godt have noget kant på øhh...og det er formentlig derfor jeg er kommet i gennem på de

statsanerkendet, der kommer man jo ikke ind, hvis man ikke har noget, der er noget kant på

T: nej

U: Men nu har jeg prøvet det, og fundet ud af, at det kan jeg godt, og jeg ved nogenlunde godt, hvad man

skal kaste sig ud i for at have større ris eller chance for gå igennem de nåleøjer . Men er det det jeg vil? Det

jeg også gerne vil øhøh...det jeg er tilfreds med, når jeg har det færdige værk , det er et smalt publikum der

er til den type kunst, vil jeg hellere lave noget som øeh, hvor jeg leger med mine farver og øh eh og

kompositioner og og...og så eh måske og så har større chancer for at ramme noget som folk de øh...gerne

vil have..

T: men du siger leger, hvad tænker du så det betyder for dig?

U: så tænker jeg at jeg ...men jeg tænker farver..jeg tænker, jeg tænker eehh...spontan...spontanitet..

T:mmmm

U: jeg tænker at nu lægger jeg simpelthed denne her farve og ser jeg, hvad sker der hvis jeg lægger

denneher farve op ad og så og så også eeeehhhmmm....og så bygger jeg videre på det lærredet, på det

lærredet fortæller mig, når jeg står i det...’

T: ja

U: altså jeg lader mig simpelthed styre af min eehh, min eeehhh.....smagløg, mine sanser

T: ja

U: (utydelig) er det, det gør jeg faktisk i min collage

T: ja

U: og det er derfor, altså collagen begyndte jeg at skabe fordi jeg kunne simpelthed ikke male, altså jeg var

gået helt i stå, jeg kunne simpelthed ikke røre ved det andet (maleriet) jeg kunne ikke få noget på det, jeg

kunne ikke, det duede bare ikke, jeg var nødt til at gøre noget andet

T: mmm

U: og så tænkte jeg jeg kunne jo også prøve med at sidde lisså stille med noget mindre og lave ngoet collage

og sådan noget, og så fandt jeg faktisk ud af, da jeg lavede de collager at jeg fandt mit indre legebarn frem,

da jeg begyndte på det, og den har jeg jo ikke, den har været væk

T: ja, men kan det have noget at gøre med, tænker du at du har haft meget fokus på at vær målrettet i

forhold til hvad du har villet opnå, så du lissom det du arbejdede hen imod

(snakker i munden på hinanden)

U: ja, ja, og man kan sige, nu har jeg været meget målrettet i nogle år på,selvfølgelig på at blive god til det,

jeg kan, jeg har altid sagt jeg vil være tro mod lærredet , jeg har ikke kastet mig ud i alt mulig andet, jeg har

været tro mod lærredet og akrylen, det er mit medie, og det var det, jeg skulle arbejde på, og så, også har

jeg så har jeg så skiftet på hvad er det for en type maleri, der er kommet ud af det..

T: mmm

U: altså hvordan har jeg brugt det på lærrdet. Men, men det jeg har villet være tro mod det medie der fordi

jeg har villet blive god til det

T: ja

U: ja jeg synes jeg har

T: du har haft nogle ambitioner om


U: jeg synes jeg har set mange kunstnere springe fra det ene til det andet, fordi de skal prøve så meget, de

skal blive dygtige , (utydelig) for mig har det været altafgørende at jeg har kunnet beherske akryl og lærred

Jeg ville simpelthen være verdensmester til, til det jeg ville gøre... jeg ville ikke have at der skulle være

noget at sætte på mine malerier i forhold til det tekniske og det maleriske


T: det har så også været noget med tilegnelsen af nogle færdigheder som du havde brug for for at kunne


U: jeg det havde jeg rigtig meget brug for så jeg vidste det var i orden, det jeg lavede

T: men jeg tænker er det så også noget af det, der gør at nu ved du du har styr på det, så kan du godt tillade

dig noget andet

U: ja det er muligt , det er muligt, at det er det og så er det også muligt at øehmm at, at jeg har eh..har

været et sted i mit liv hvor jeg så lige pludselig får brug for øh.. at lege noget mere ...gøre noget bare af

lyst...

T: ja, altså du tænker uden at du skal tænke frem til, hvad der kommer ud af det

U: ja, ja og det har jeg virkelig gjort, fordi det er jo faktisk lige meget, jeg skulle ikke bruge de der collager til

noget, jeg skulle bare lave dem, se hvad kan jeg egentlig med papir og akryl på på æh pap, hvad bliver det

til når jeg sætter mig til at lege med det?

T: oplever du at der sker noget andet med det du laver så, end når du er mer målrettet eller hvordan?

U: jaaeeh...øhm..altså noget af det som jeg synes jeg oplever det er at øhm..altså det er jo gladere værker

faktisk, altså det er...ehh de er eksperssive og meget farveholdige, farverige, jeg har jo i en årrække også

lavet øøøhhh hvad hedder det...monokrome værker og det...har jeg faktisk også haft det rigtig godt med

men det har jo været fordi at jeg synes den udfordring der var i hovrffor et værk kan jeg skabe med kun at

bruge den samme farveskala og så det stadigvæk bliver interessant...

Ulla beskriver hvordan hun bruger faste opgaver og begrænsinger til at presse sig selv til at overskride nogle

grænser i sig selv.

Min. 23.40 – 24.30

T: oplever du at du overskrider nogle grænser i dig selv, når du gør det?

U: mmm, jeg overskrider

T: du presser dig selv ud over en barriere som


U: og jeg overskrider nogle grænser i forhold til æh.. mine omgivelser, min familie og min mand og også

nogle af mine kunstvenner...der kan finde på at sige ”jeg kan faktisk bedre lide dine billeder med mange

farver på...”

T: ja hvorfor laver du så nået der nu...

(snakker og griner hen over hinanden)

U: det synes jeg da er meget grænseoverskridende...fordi jeg jo er den pæne generation som gerne vil vise

æehm..og ååå opføre sig pænt..og det gør jeg ikke kunstnerisk, der opfører jeg mig ikke pænt , det er der

nogen, der synes vældig meget jeg gør, når nu jeg laver en collage

T: de synes du misbruger dine evner

U: ja de synes jeg misbruger mine evner, det er der nogen, der gør

T: men det fordi de ikke forstår hvad det er det går ud på tror jeg..Det er fordi de simpelthed ikke forstår

den kunstneriske proces tror jeg..’

U: ja og og så...

Min. 27.23 –27.48

T: jeg tænker at det, du sagde før med at du var opdrage i sådan en generation, som skal sød og ordentlig

og sådan noget, så du osse kunsten til at udleve nogen sider af dig selv som, som, som du ikke er opdraget

til at vise ellers eller bruge til noget...

U: ja det bruger min kunst til og til dels også min påpklædning ..

Fortæller videre om forskelligheden og siger at hun ”falder ud”

§9 Masterafhandling MBU-SDU Tove Svane Kappel Juni 2015

Litteraturliste

Beck, Steen (red.) og Hansen, Dion Rüsselbæk (red.): ”Frihed og styring. En antologi om læringskulturer i

forandring”, Syddansk Universitetsforlag, Odense M, 2013

Blume, Michael (2014): Åh, oh, nejjjj – om eksperimentel og eksplorative processer i

æstetisk pædagogisk praksis. Forskningsrapport, Udgivet i Tidsskrift for nordisk barnehageforskning, 2015

Brown, Brenè: TED- talk; http://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability?language=da, 2010

Brown, Brenè: “Glem, hvad andre tænker. Mod til at være sårbar”, Borgens Forlag, København, 2012

Collin, Finn: ”konstruktivisme”, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, 2003

Brown, Stuart: ” Leg. Hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet”, Avery og Dansk

Psykologisk Forlag A/S, Viborg, 2012

Csikszentmihalyi, Mihaly: ”Flow. Optimaloplevelsens psykologi”, Psykologisk Forlag A/S, Danmark, 2005

Danbolt, Gunnar: ”fra lek til kunst og tilbage igen” In: C. Jessen, helle Johnsen og Niels Mors (red.)

”Børnekultur og andre fortællinger.” Festskrift til Flemming Mouritsen, s. 84-104. Syddansk

Universtetsforlag, Odense, 2002

Eyermanm, Jacob Zakarias m.fl.: “Leg gør os til mennesker – en antologi om legens betydning’’, Forlaget 55

Nord P/S, Taulov, Fredericia, 2013

Hammershøj, Lars Geer: ”Kreativitet – et spørgsmål om dannelse”, Hans Reitzels Forlag, København, 2012

Hammershøj, Lars Geer: ”En Kraft i legen og dannelsen” artikel, Børn&Unge, BUPL, Nr.14, 2011

Hastrup, Kirsten: ”Det fleksible fællesskab”, Aarhus Universitets Forlag, Aarhus, 2004

Husen, Michael: ”Arbejde og identitet”, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S, 1994

Jensen, Rolf og Mika Aaltonen: ”Porten til fremtiden”, Tiderne Skifter, København K, 2012

Johansen, Stine Liv: ”Styret leg giver mindre kreative børn”, artikel, Videnskab.dk, 2014

Järvinen, Margaretha, Mk-Meyer, Nanna (red.): ”Kvalitative metoder i et interaktionisktisk perspektiv”,

Hans Reitzels Forlag, København, 2005

Karoff, Helle Skovbjerg og Carsten Jessen: ”tekster om leg”, Akademisk Forlag, København, 2014

Karoff, Helle Skovbjerg: ”Om leg. Legens medier, praktikker og stemninger”, Akademisk forlag, København,

2013

http://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability?language=da

§9 Masterafhandling MBU-SDU Tove Svane Kappel Juni 2015

Mouritsen, Flemming; ”Legekultur. Essays om børnekulutur, leg og fortælling”, Syddansk Universitetsforlag,

Odense, 2006

Rønn, Carsten: ”almen videnskabsteori for professionsuddannelserne”, Alinea, København, 2006

Sommer, Dion: ”Børn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver”, Hans Reitzels Forlag,

København, 2010

Tanggaard, Lene, Frederik Thuesen, og Kathrine Vitus,: ”Konflikt i kvalitative studier”, Hans Reizels Forlag,

København, 2014

Documents

Fotos af omslaget i papirudgaven - SDU...Fotos af omslaget i papirudgaven Syddansk Universitet Odense Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser 9 Masterafhandling