SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2011 nr. 4

Titanic ved kajen i Southampton - den 10. april 1912

2

Indhold

Side 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4 Nyt fra den varme stol Af Morten Nielsen

Side 6 Frihedsmuseet og billeder-ne Af Henrik Lundbak

Side 8 Arkivernes Dag 2011 Af Henning Sørensen

Side 10 Lokalhistoriske oplevelses-ture Af Christian Frederiksen

Side 12 Søndersø & Omegns Lokal-historiske Arkiv, arkivportræt nr. 8 Af Rasmus Willaing Lock

Side 14 DIGITAL MIGRATION på det

Danske Udvandrerarkiv Af Torben Tvorup Christensen

Side 16 Fra danske drømme til døden på Titanic Af Michael Møller

Side 18 Fotoregistrering af Præstø Køb-stads fredede og bevaringsvær-dige huse Af Ove Rye Jørgensen

Side 20 Find vej i Vordingborg Af Else Gade Gyldenkærne

Side 22 Årsmøde 2011 Evaluering Af Hanne Hauge

Side 23 Efterlysning

Gårdmaleren Jens Brandt fra Silkeborg Af Jens Erik Pedersen

Side 24 Efterlysning Hvad må vi vise på nettet? Af Jens Åge S. Petersen

Side 25 Forkortede pressemeddelelser

SSide 27 SLA meddelelser Af Hanne Hauge

Side 28 AArkivuddannelsen 1. halvår 2012

Arkivuddannelsens kalender, 1. halvår 2012Nærmere orientering om modulkurserne

- se bagsiden

SLA modulkurser Modulkurser - kredse, samvirker og områderTid Aktivitet Tid Aktivitet

21. og 28. februar Modul 3, Ringsted 18. januar og 1. februar Modul 5, Årre - Esbjerg Kommune

14. og 21 marts Modul 1, Kibæk 8. og 22. februar Modul 3, Lemvig

3. marts Modul 2 dag 1, Nr. Broby

3. marts Modul 3 dag 2, Nr. Broby

2. og 9. marts Modul 2, Åbyhøj

17. og 24. april Modul 5, Skørping

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til:Ordinære medlemmer: Ekstraordinære medlemmer:

210-01 Fredensborg Arkiverne, Fredensborg 15-05 Gudenådalens Museum, Bjerringbro

15-06 Frihedsmuseet, København

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 533 arkiver i Danmark: 486 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne Hauge

Bogholder:Margit Nielsen

KontorassistentKirsten Dalsgaard

Direktør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

3

Da en række store lokalarkiver i 2006 dannede Organisationen Dan-ske Arkiver (ODA) og udmeldte sig af SLA, forsøgte vi fra SLA’s side at undgå bruddet på forskellig måde. På årsmødet i 2006 besluttedes det eksempelvis fremover at graduere stemmeretten, så arkiverne alt efter størrelse kunne have fra en til seks stemmer på de årlige generalfor-samlinger, og ligeledes vedtog man at arkivledere, der er tiltrådt efter 1. januar 2007, inden for fire år efter deres tiltræden skal have taget den modulopbyggede arkivuddannelse.Disse ”indrømmelser” var imid-lertid ikke tilstrækkeligt til at undgå bruddet, og siden den tid har lokal- og stadsarkiverne skullet leve med, at vi i alle de sammenhænge, hvor vi optrådte uden for vores egen ver-den, hele tiden har måttet forklare, at der faktisk var to organisationer på området – ja, nogle små arkiver har endda i 2007 stiftet yderligere en forening, Danmarks Egnsarki-ver.

I SLA’s styrelse har linjen siden 2006 været klar: Det er grundlæggende uheldigt, at de 5-600 lokalhisto-riske arkiver og stadsarkiver ikke kan tale med én stemme. Det giver mindre indflydelse og færre bevil-linger til vores område. Lykkeligvis er disse iagttagelser noget, der først og fremmest gør sig gældende på landsplan, mens det heldigvis er arkiverne i lokalområderne, der sikrer de lokale bevillinger. Og lokalt har resultaterne af splittelsen heldigvis ikke været så åbenlyse – bortset fra, at en række kredsorgani-sationer er afgået ved døden.

Fra SLA’s side har vi derfor ved flere lejligheder foreslået ODA at optage drøftelser om fremtidigt samarbe-jde, og vi har flere gange redegjort for, at vi vil være med til samar-bejde fra enkeltstående initiativer uden vidererækkende konsekven-ser og helt op til drøftelser om det fremtidige organisationslandskab.

I lang tid har vi været kede af, at der ikke rigtigt skete noget på feltet, og da SLA har haft nok at gøre med udvikling af arkivuddannelse og videreudvikling af Arkibas, har vi i stedet valgt at bruge vore kræfter på umiddelbart foreliggende pro-blemer.

Nu er det imidlertid muligt, at foråret i et eller andet omfang er på vej. Flere af stadsarkivarerne i ODA har hæftet sig ved det urimelige i, at end ikke (lederne af) kommunear-kiverne kunne tale med én stemme udadtil, når der kunne være behov for det, for mens ODA organiserer hovedparten af arkiverne inden for det kommunale arkivområde, har nogle enkelte af stadsarkiverne valgt at blive i SLA.

Ved et nyligt møde på Frederiksberg Stadsarkiv viste det sig imidlertid, at der ikke kun fra SLA’s side var lyst til at snakke om fremtidens ud-fordringer på de to arkivorganisa-tioners område. Det gjaldt nu også ODA’s bestyrelse, og derfor vil der i begyndelsen af december blive afholdt et møde i København med fremtidige samarbejdsmuligheder og rammerne herfor på den helt åbne dagsorden.

Det skal ikke være nogen hem-melighed, at jeg som formand for SLA ser frem til disse drøftelser. Jeg har aldrig forstået visdommen i ikke at optræde som én organisa-tion – eventuelt med forskellige rum til forskellige aktiviteter – og jeg er sikker på, at de få ressourcer, vi har i arkiverne, bruges bedst, hvis vi trækker på samme hammel. Og hvis vi respekterer, at der skal være plads til både professionelle og frivillige kræfter i fremtidens arkivlandskab.

De nye drøftelser kan ende på mange måder. For mig at se er endemålet så vigtigt, at det vil være bedre med små skridt i den rigtige retning end ét stort skridt, der ender galt, dvs. med nye isfyldte farvande.

Men alt det skal vi nu diskutere, og da det drejer sig om SLA’s hjerte-blod, vil det også skulle drøftes med medlemmerne flere gange. Og I vil forhåbentlig kunne følge resul-taterne her i OmSLAget.

Samtidig er året ved at rinde ud, og vi skal forhåbentlig alle fejre jul og nytår sammen med vore nære. SLAs styrelse og sekretariat vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for det store engagement og den entusiasme, der udfoldes på arkiverne, og sender samtidig vore varmeste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, formand

Julemanden ankommer med tog til Nyborg Banegård i december 1950

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv

Mini-ArkibasI foråret 2011 lanceredes mini-arkibas, som gør det muligt for et arkiv at tilbyde søgning i arki-vets Arkibas-registreringer fra dets hjemmeside. Dette nye tiltag er kom-met godt fra start; primo november havde 55 arkiver fået installeret mini-arkibas på hjemmesiden, og det samlede antal registreringer, der er tilgængelige via mini-arkibas, vil runde 200.000 i løbet af november. At mini-arkibas også er blevet en publikumssucces, kan læses ud af søgehistorikken, som fortæller, at der i oktober måned er foretaget 9.500 søgninger. Og i erkendelse af, at det måske kunne være interessant for det enkelte arkiv at se, hvad og hvornår og hvordan der er søgt, har vi gjort det muligt for det enkelte arkiv, der bruger mini-arkibas, at kunne se en log over de søgninger, der er foretaget; klik på punktet

”Søge-historik mini-arkibas” til højre på forsiden af Arkibas. Denne mulighed for at se sit arkivs søge-historik vil blive opdateret mindst én gang om måneden, så man kan altså ikke forvente en up-to-date oversigt over søgningerne på sin mini-arkibas, når man går ind på listen.

Flere brugere af mini-arkibas har udtrykt ønske om nye muligheder i mini-arkibas, men umiddelbart er der ikke planer om at tilbyde udvi-det funktionalitet; vi satser i første omgang på at få mini-arkibas op-timeret, som den ser ud nu, og må så se tiden an, hvad angår evt. ”ud-videlser”.

Nyt layout på Arkibas-forsidenHøjre del af Arkibas-forsiden, som i starten kun indeholdt plads til ”Dagens erindringer” og ”Kom-

mende erindringer”, er med tiden blevet fyldt så meget op med vejledninger og anden information, at erindringerne var skubbet næsten ud af skærmbilledet. Vi har derfor foretaget omstrukturering af den højre del således, at punkterne un-der de enkelte overskrifter er sam-let i en såkaldt ”drop-down”-menu, dvs. at man nu vælger fra listen ved at klikke på pilen ud for den enkelte overskrift; dermed er der (igen) ble-vet plads til erindringer, og vinduet er dermed forhåbentlig blevet mere overskueligt og ikke så kompakt at kigge på.

Scanning-kursusEfter næsten et års forberedelse af-holdtes den 25. oktober det første scanning-kursus med de fem nye scannere, som SLA har indkøbt netop til dette formål. Behovet for netop uddannelse i scanning og

Af Morten Nielsen, Arkibas ApSNyt fra den varme stol

4

Kim Furdal tegner og fortæller.

Der blev noteret flittigt under kurset – alle guldkornene skulle med hjem!

Scanneren demonstreres, inden kursisterne går over til den praktiske del.

De nye muligheder med Mini-Arkibas har givet flere avisomtaler.

billedbehandling har længe været latent med det store (sikkert tocif-rede millioner) antal billeder (glas-plader, negativer m.m.), der venter på at blive digitaliseret. Men først nu har det været muligt at tilbyde et decideret scanning-kursus på lige fod med de andre kurser i Arkibas-uddannelsen, og det var således et stort ønske (både fra SLA og fra brugerne), der gik i opfyldelse med afholdelsen af dette første kursus. Der er foreløbig planlagt 8 yder-ligere scannings-kurser i 2012; datoerne for disse vil blive offent-liggjort via Arkibas-forsiden og i OmSLAget, så snart planlægningen er på plads. Jeg vil gerne via denne spalteplads takke Kim Furdal, Niels Winther Christensen og Dorthe Søborg Skriver, som har været med i udarbejdelsen af scannings-kur-serne, og som vil være underviserne på de kommende kurser.

Arkibas 5 og Arkibas.dkArbejdet med disse to store projek-ter skrider stille og roligt fremad. Ved udgangen af oktober var antal-let af mulige leverandører barberet ned fra tre til to, og arbejdet med udformning af en ansøgning til Kulturministeriet er foregået side-løbende med leverandørudskil-lelsen. Dermed forventer vi ultimo november både at have valgt en leverandør og kunne indsende en ansøgning.

ArkivvejviserenSammen med lanceringen af sin nye hjemmeside på foreningens årsmøde i Middelfart d. 8. og 9. ok-tober kunne SLA også præsentere den elektroniske arkivvejviser som erstatning for den trykte udgave. Der er adgang til arkivvejviseren fra www.danskearkiver.dk, men den har også sine egne adresser:

www.arkivvejviseren.dk og www.arkivvejviser.dk, som arkiverne er meget velkomne til at linke til fra deres egne hjemmesider. Vejviseren indeholder p.t. kun oplysninger på SLA-arkiver, men det er hensigten at åbne mulighed for, at også arki-ver, som ikke er medlemmer af SLA, vil kunne blive opført i vejviseren, således at den bliver Danmarks Arkivvejviser. Oplysningerne i arkivvejviseren er baseret på SLA’s medlemskartotek, der vedligeholdes af foreningens sekretariat, men det er planlagt, at i version 2 af arkiv-vejviseren skal medlemmerne selv vedligeholde deres oplysninger og dermed opdatere arkivvejviseren. I version 2 vil det også blive muligt for arkiverne at uploade et billede af arkivet. Version 2 forventer vi at kunne offentliggøre ultimo 2011/primo 2012.

5

Det nye layout på info-siden i Arkibas, hvorfra man også kan vælge at se en

søgehistorik på sin mini-arkibas.

Eksempel på en oversigt over søgninger i mini-arkibas. Under overskriften står

IP-adressen på den PC/det netværk, man får vist oversigten på, dvs. ens egen PC. Dernæst følger arkivets institutionsnum-

mer, antal søgninger og den periode, søgningerne er foretaget i. Selve søgere-

sultatat kan man få sorteret i henholdsvis stigende og faldende rækkefølge ved at trykke på en kolonneoversigt; den røde

pil ved en kolonneoversigt angiver, hvilket felt der aktuelt er sorteret på og i hvilken

rækkefølge; i dette tilfælde er der sorteret på feltet Søgeperiode i stigende orden

(den røde pil vender opad). Kolonnen IP viser IP-adressen på det netværk/den PC,

den pgl. søgning er foretaget fra. Feltet Tidsforbrug viser, hvor lang tid (antal

sek.) den pågældende søgning har taget.

I OmSLAget nr. 3 udtalte Jørgen Thomsen sig i sin egenskab af for-mand for SLA om betimeligheden af, at de lokalhistoriske arkiver stiller portræt- og gruppebilleder af modstandsfolk til rådighed for den database over modstandsfolk, som Frihedsmuseet arbejder på at opbygge på Internetadressen http://modstand.natmus.dk. Essensen i formandens råd til institutionerne var, at arkiverne burde undlade at bidrage med billeder til en Internet-side som vores, hvor der er adgang til fri download, hvis de fortsat øn-skede at kunne sælge deres billeder mod betaling.

Sådan ville jeg indtil for et par år siden også selv have set på sagen. Frihedsmuseets situation på billed-området er nemlig parallel til især de større lokalhistoriske arkivers. Vi har traditionelt kunnet generere en beskeden indtægt ved salg af fotos til illustration af bøger mv., og hvem kan ikke bruge lidt ekstra penge til at supplere en stram drifts-bevilling? I 2010 vendte vi imidlertid skuden 180 grader, sådan at vi nu lægger de fotos, som én gang er blevet digi-taliseret, ud på vores hjemmeside til fri afbenyttelse: http://www.fri-hedsmuseet.dk/sw74571.asp. Og hvorfor nu det? Egentlig har det vel altid været en smule inkonsekvent, at arkivbru-gerne kunne komme og fotokopiere arkivalier, så tosset de ville, men hvis det drejede sig om billeder, skulle der penge på bordet. I gamle

dage – for ikke så længe siden – in-volverede frembringelsen af en kopi af et foto i trykkvalitet mørkekam-merarbejde, og vel var det ikke (kun) dette arbejde, der blev betalt for, men (også) retten til at benytte billedet. Men det forhold, at pro-cessen involverede en faguddannet persons arbejdsindsats, skabte dog en vis forståelse for, at der måtte betales. Sådan er det ikke længere. Enhver kan betjene en scanner eller et digi-talkamera, så kundernes forståelse for, at et billede skal koste noget, er ikke, hvad den har været. Derudover anlagde vi på Friheds-museet en cost-benefit betragtning. Ekspeditionen af fotobestillinger gav egentlig ganske megen forstyr-relse i den daglige arbejdsgang. Når man vil drive forretning, må man jo også stå til rådighed, når kunden står der og gerne vil købe – ofte med det resultat, at vi ikke nåede det, vi ellers havde planlagt den dag. Var den indtægt, vi kunne ge-nerere, egentlig ulejligheden i form af forstyrrelse værd? Vi nåede frem til, at det var den i grunden ikke.

Arbejdet med Modstandsdataba-sen har også skubbet på denne ud-vikling. Som Persondataloven er indrettet, er vi nemlig forpligtet til at skrive ud til alle de nulevende tidligere modstandsfolk for at ind-hente samtykke til, at vi offentliggør deres navne. Og vi tænkte, at når vi nu alligevel skulle ofre et brev og et frimærke, kunne vi da lige så godt spørge, om ikke de pågældende lå

inde med et billede af sig selv fra dengang, som vi kunne låne til scanning. Det tilbud har mange benyttet sig af, og vi modtog ikke kun portrætter af de modstandsfolk, vi havde henvendt os til, men ofte gruppebilleder, hvor også nogle af den pågældendes kammerater var identificeret. Men var det rimeligt, at vi ville hævde ejerskab til disse billeder og kræve betaling for, at de evt. anvendtes i andre sammenhænge? Det var det vel egentlig ikke. Så vi drog den modsatte konklusion og begyndte at støve vores eget fotoarkiv igennem for at se, hvilke modstandsfolk vi havde billeder af, og disse billeder er så også blevet lagt ud på de pågældendes profiler i Modstandsdatabasen til fri afbenyt-telse. En profil i Modstandsdatabasen giver unægtelig bedre indtryk af at vedrøre et virkeligt menneske, hvis der er et billede knyttet til. Så derfor modtog vi med tak cand.mag. Stig Sumborgs tilbud om at rejse rundt til de jyske (og efterhånden også de fynske) lokalhistoriske arkiver for at finde billeder til Modstands-databasen. Stig Sumborg opererer således ikke som ’privatmand’. Han har papir på, at han henvender sig på vegne af Frihedsmuseet. Jeg husker fra min egen tid som aktiv forretningsmand i fotosalgs-branchen de kunder, som mente, at netop deres projekt havde et så al-mennyttigt sigte, at Frihedsmuseet egentlig ikke kunne være bekendt

Af Henrik Lundbak, museumsinspektør, FrihedsmuseetFrihedsmuseet og billederne

6

Tilknytning til undergrundshæren Region IV (Fyn), Assens Afsnit,

1. Kompagni, 1. Deling

at tage sig betalt for levere billeder til det. Dem havde jeg ikke meget til overs for. Nu er jeg så rykket om på den anden side af skranken, hvor det er mig, der står med hatten i hånden og beder om gratis bille-der. Det skal stå læseren frit for at få sig et billigt grin. Jeg kan godt selv se komikken. Men er det egentlig helt forkert, at Modstandsdatabasen er et redskab, som også de lokalhistoriske arkiver vil få glæde af, og som de derfor kunne have en interesse i at bidrage til? De fotos fra de lokalhistoriske arkiver, som vi får lov til at gengive, bliver naturligvis forsynet med kildeangivelse, og vi er vidende om, at i hvert fald enkelte arkiver ad den vej har fået henvendelser fra folk, som ønskede at bruge origi-nalfotoet. Så lidt PR for det enkelte lokalhistoriske arkiv kan der altså være forbundet med at bidrage til Modstandsdatabasen. At SLA har egne planer om en fælles præsentation via arkibas.dk, synes jeg ikke taler imod tanken om en fælles interesse. Man kan da kun håbe, at de to databasebase-rede hjemmesider får mulighed for at henvise til hinanden, sådan at brugerne får adgang til at anskue en given person i to forskellige kon-tekster: den lokalhistoriske og den modstandshistoriske.

Og så en fodnote til det med ret-tigheder og ejerskab. På Friheds-museets fotodownloadside under-

streger vi, at det ligger ganske uden for vores formåen at afklare, om der endnu skulle knytte sig rettigheder til fotos, som vi får indleveret fra alle mulige andre end de men-nesker, der oprindeligt har taget billederne. Når vi sælger fotos eller stiller dem gratis til rådighed, sker det derfor ud fra den formodning, at fotografens oprindelige copyright er udløbet efter 50 år, og at der ikke knytter sig egentlige kunstneriske rettigheder til billederne, som kunne begrunde, at rettighederne skulle gælde i længere tid. Skulle nogen henvende sig og hævde, at de besad rettigheder til nogle af vore arkivbilleder, ville vi formentlig vælge at fjerne de pågæl-dende billeder fra vores hjemmeside og afstå fra at stille dem til disposi-tion for tredjemand i fremtiden. Men eftersom rettighedsspørgsmå-let er tricky, mener vi ikke, at vi kan stille vore fotos til rådighed via fotodelingssider som f.eks. flickr. For når vi påberåber os vores egen uvidenhed med hensyn til et givet billedes rettighedsmæssige status, kan vi jo heller ikke stå inde for, i hvilke sammenhænge tredjemand roligt kan anvende det. Derfor har vi taget det standpunkt, at vi be-varer ejendomsretten til de digitale billedfiler og kun låner dem ud til specifikke anvendelser til brugere, som tør dele vores formodning om, at de nok ikke længere kan være behæftet med rettigheder. Men bru-gerne må ikke videregive filerne til andre, de må ikke lade dem indgå i egne billedarkiver, og ved offentlig-gørelse af billederne skal de angive, at Frihedsmuseet er kilden. Er det en umulig drøm at tro, at man på den måde kan holde snor i et di-

gitalt billede? Ja, det er det såmænd nok. Man skal i hvert fald nok ikke blive overrasket, hvis det – ligesom børn, der flytter hjemmefra – begyn-der at gå sine egne veje. Men så har vi i det mindste demonstreret viljen til at gøre, hvad det er muligt at gøre i en digital tidsalder. Men de lokalhistoriske arkiver, som beslutter sig for at stille billeder til rådighed for Modstandsdatabasen, skal selvfølgelig ikke være for-pligtet til at underkaste sig Friheds-museets politik på dette område. Det var en mangel, at det ikke fra starten klart har fremgået, at så-danne fotos (selvfølgelig) fortsat er det pågældende arkivs ejendom, og at brugere, som kunne tænke sig at anvende et sådant billede i anden sammenhæng, må træffe aftale med det arkiv, som har stillet billedet til rådighed. Det er der nu blevet rettet op på: http://modstand.natmus.dk/BillederneIBasen.aspx Ønsket om, at billederne bringes i så lav en opløsning, at de ikke kan anvendes til publikationsformål, kan vi derimod ikke imødekomme. Vores første hensyn må være, at billederne skal tage sig ordentligt ud på Modstandsdatabasens hjem-meside. Specielt for gruppebille-dernes vedkommende forudsætter det, at der kan zoomes ind på hvert enkelt ansigt. Så hvad opløsningen angår, må de arkiver, der er parat til at bidrage, tilslutte sig Frihedsmu-seets lyse tro på, at de fleste brugere trods alt er pæne mennesker, som retter sig efter de retningslinjer for billedernes brug og genbrug, som Modstandsdatabasens hjemmeside stipulerer.

Billedkilde: Frihedsmuseet

7

Legitimationskort

Ulla-Agnethe-Riis Holst-Christensen,

Region II (Midtjylland),

Distrikt Brande, Ejstrupholm Deling

ARKIVERNES DAG

12. NOVEMBER 2011

Ukendt billede

Ukendt fotograf

Hvor er dette billede taget?

Plakaten til dette års Arkivernes Dag blev præsenteret med den påhæftede tekst: ”Ukendt billede – Ukendt fotograf – Hvor er dette billede taget?” En god inspiration til på arkivdagen at få publikum til at hjælpe med identifikation af ”u-kendte” billeder i arkiverne.

Sådan en tekst vækker naturligvis nysgerrigheden og kalder på den indre detektiv. Jeg begyndte straks at zoome i billedet for at få øje på detaljer, der kunne give spor. Hur-tigt opdagede jeg, at gadenavnet – Louisegade – var malet på muren i billedets højre side.

En søgning på Google Maps fortæller, at navnet kun findes i to danske byer: Augustenborg og Aalborg. Med bygningens tydelige købstadspræg, kunne den første udelukkes. Louisegade i Ålborg er ganske kort, og det tog ikke mange sekunder at ”bladre” gennem ga-debillederne på Googles Streetview

og slå fast, at huset på billedet lig-ger på gadens sydlige hjørne ud mod Boulevarden.

Mange bruger nok mest Streetview til at se deres eget hus eller snige sig til et kig ind i vennernes haver. Men i lokalhistoriens tjeneste er den gratis fotosamling nyttig, netop fordi man hurtigt får et nutidigt re-ferencefoto, der kan sammenlignes med arkivernes ældre billeder.

Muligheden for at lave et link til Streetview bliver tænkt ind i den fremtidige Arkibas.dk, men det kan allerede lade sig gøre at linke til Googles gadebilleder fra Arkibas4. Har man fundet adressen på Google Maps og valgt Streetview-visningen, kan man danne et link til præcis dette billede. Linket kan sættes ind i Arkibas på Relationer-fanebladet og optræder derefter i relations-vis-ningen. Metoden er helt lovlig, og Google opfordrer ligefrem til, at man bruger deres billeder på denne måde.

På www.eniro.dk kan man i en ræk-ke byer se skråoptagelser fra luften. De er et godt alternativ og supple-ment til Streetview, som kan være lidt besværlig at navigere rundt i. Billederne giver overblik over hele gader, og man kan zoome ind på en bestemt bygning. Samtidig får man mulighed for at skifte syns-vinkel, så kan se bygningen eller gaden fra alle fire verdenshjørner. I tilfældet fra Aalborg kan man f.eks. se bygningen bagfra og kigge ned i baggården. Eniros fotos, der også kan ses på www.krak.dk, kan der ligeledes frit linkes til.

For både Googles og Eniros luft- og gadebilleder gælder, at man kan danne en kodestump og sætte den ind på sin hjemmeside, så bille-det kan vises f.eks. side om side med ældre billeder og en tekst om bygningens historie.

Da jeg var i gang med at lege detek-tiv, prøvede jeg nogle af nettets

Af Henning Sørensen, arkivleder, Dragør LokalarkivArkivernes Dag 2011

8

Ukendt billede

Ukendt fotograf

Hvor er dette billede taget?

andre muligheder for lokalhistorisk ”sofaforskning”. Uden at rejse mig fra sofaen fandt jeg Louisegade-bygningens nuværende adresse ved hjælp af www.openstreetmap.org. På www.aalborgkommune.dk er der ikke bare adgang til et digitalt ma-trikelkort, som gav mig ejendom-mens matrikelnummer, men også til et udvalg af historiske bykort, som viser omgivelserne før i tiden. De fleste kommuner tilbyder kort-tjenester på deres hjemmesider og i mange tilfælde også historiske kort og luftfotos.

Kort- og Matrikelstyrelsens smarte funktion til visning af gamle topografiske kort på www.kms.dk, afslører tydeligt, hvordan kvarteret omkring Louisegade forandrede sig fra anden halvdel af 1800-tal-let og frem til tiden omkring 1. ver-denskrig.

I Bygnings- og Boligregisteret (BBR), der er tilgængeligt på www.

ois.dk, kunne jeg se, hvornår huset blev bygget (1896), og med disse oplysninger var jeg klar til at fordy-be mig i folketællingerne på www.arkivalieronline.dk.

I 1901 og 1906 hed ejeren af huset Lars Digmann, men i 1911 stødte jeg på cykelhandler Christian Mari-us Larsen, hvis navn optræder på de to facadeskilte på billedet. Selv om han reklamerer med ovnlakering og fornikling, er der tydeligvis cykler (og barnevogne) i vinduesudstillin-gen.

På www.danpa.dk kunne jeg ikke bare se, at billedet fra plakaten findes i Aalborg Stadsarkiv med registreringsnummeret B10846 og dateres til 1920, men også få direk-te adgang til at se en række andre fotos af bygningen.

Nu var cykelhandler Larsens for-retning næppe anledningen til, at billedet blev taget, men derimod

de flotte biler ude på gaden. Auto-mobil-entusiaster vil sikkert kunne genkende bilerne og måske bidrage til billedets datering. Men et opslag i Automobilejernes Bog, der kan ses på www.nrpl.dk, fortæller, at det åbne køretøj længst til venstre, hvor nummerpladen kan aflæses, i 1919 tilhørte Aalborg Trælasthandel. Bogen indeholder oplysninger om størstedelen af de ca. 8.000 biler, der fandtes i Danmark dengang.

Man kan altså komme ret langt med sofaforskning. Naturligvis erstatter den ikke i alle tilfælde besøget på det lokalhistoriske arkiv, men giver arkivbrugeren mulighed for at for-berede sig hjemmefra og stille sine spørgsmål mere præcist.

9

Desværre må man ikke bruge Streetview-optagelserne i trykt form, så i stedet viser vi her et foto, der viser huset fra nogenlunde den samme vinkel, optaget i februar 2011. De karakteristiske bemalede murstensbånd er bevaret i dag. Foto: Henning Sørensen.

Inden du går i gang med artiklen, skal du lige tænde din computer og google: SKLA.dk. På hjemmesi-den for Sønderborg Kommunes Arkivsamvirke, aktiverer du: Hist. Vandreture. Så åbner der sig et vindue med et kort af Sønderborg Kommune, hvorpå der er en ræk-ke røde prikker, der angiver, hvor turene findes. Scroll nederst på siden og åben for en af turene. Når du har set en tur, ved du, hvad jeg taler om, og du kan gå i gang med nedenstående.

Min kone begyndte at gå stavgang for år tilbage sammen med en flok jævnaldrende kvinder fra lokal-området. Jeg blev inviteret med som eneste mand, og da jeg også skulle foretage mig noget under-vejs, begyndte jeg at fortælle om de ting, vi kom forbi. Jeg brugte bare min lokalhistoriske viden, sparet sammen gennem mange års virke i vores forening og arkiv. Da jeg også syntes, det kunne være sjovt med andre ruter end de to-tre faste, som var på programmet, blev det hurtigt min opgave at stå for ugens rute, der kunne skifte efter vindret-ninger, vejr og årstider. Det slog mig, at selv om flere var barnefødt i området, havde langt de fleste nogle

ganske bestemte ture, som de altid brugte, hvis de skulle ud i naturen. En bestemt strand til badedage, en skov til søndagsvandringer og et højdepunkt, hvis udsigten skulle nydes eller egnen præsenteres for gæster. Store dele af vores nærom-råde var helt lukket land.

Det fik mig på den idé at lave lokal-historiske oplevelsesture, hvor et hurtigt blik på kortet fik mig til at se, at der lå mindst 10 ture i mit lokalarkivs virkeområde, som jeg kunne lave en turbeskrivelse over. Det passede også ind i den nye storkommunes planer, hvor et af ”fyrtårnene” var at få sundheds-aktiveret lokalbefolkningen. Så gik jeg i gang, efter jeg havde allieret mig med Frede Vendelbo Jensen fra Arkivsamvirkets hjemmeside-gruppe, der godt ville stå for op-sætningen og anbringe turene på Arkivsamvirkets hjemmeside. Da de første 3 ture var hjemme, ville vi gerne udbrede idéen til de andre af kommunens lokalarkiver. Turene blev bl.a. drøftet i det lokale Landsbylaug, og en driftig person derfra søgte om LAG midler. Vi fik 30.000 kr. fra Ildsjælefonden, og samtidig fik vi et tilsagn fra den

nye storkommune, at de ville støtte projektet ved at betale for brug af kortmateriale fra COWI til 10 ture. Nu kunne vi tilbyde at dække kør-selsomkostninger ved tilrettelæg-gelse af en tur og 500 kr. for tekst og billeder. Udgiftsdækningen kan sikkert skaffes som sponsorater eller på anden måde, hvis man la-ver en projektbeskrivelse til ens an-søgning.

Det er vigtigt, at turene er lette at følge på et godt kortgrundlag, hvor-for ruten er tegnet med rødt og de særlige omtalte steder er markeret med et fortløbende nummer, pla-ceret, hvor man skal vende blikket. En turbeskrivelse fortæller indled-ningsvis lidt om, hvad man skal huske til turen, og kommer med nogle gode ideer til ens bagage: kikkert, væske, fodtøj osv. Man kan angive en parkeringsadresse til bilen, hvis man vil benytte bilens GPS. Kan der være steder på ruten, der indbyder til at gå forkert, kan man lave små rutehenvisninger med evt. fotohjælp i sin beskrivelse. Der er jo ingen rutemarkeringer i land-skabet. Ruterne er tiltænkt gående, og da længden er angivet, kan man oftest

Af Christian Frederiksen, medlem af Arkivsamvirket i Sønderborg Kommune.

Lokalhistoriske oplevelsesture

10

Et bidrag til at få lokalhistorien ud af arkivkasser og gule kuverter.

Historiske vandretureLokalarkiverne og landsbylaugene i Sønderborg Kommune samarbejder om at lave ture i lokalområderne, der kan gås på egen hånd. Klik: www.skla.dk og derefter historiske vandreture.

dele en rute, så den kan vandres af to eller tre gange, hvis man ikke lige er i træning. Nogle anvender en cykel, og det kan fint lade sig gøre. Jeg forsøger så godt, det er muligt, at undgå for stærkt trafikerede veje, men vil gerne føre brugerne ind gennem lokalkendte smutveje, som de fleste aldrig selv ville finde eller bruge. Det lokalhistoriske indhold giver næsten sig selv, når ruten er fastlagt. Det kan være de store landskabs-linjer fra istiden, gård- og hushi-storier, hændelser fra sagntiden og op til vores egen tid, særlige bygningsdele osv. osv. Det er kun fantasien, der sætter grænserne. Jeg tror, det er vigtigt med en vis tilstræbt variation, og at man tæn-ker på, at publikum både kan være børn og voksne.

Vores oplevelsestilbud ligger ikke i smukke landskaber og udsigter, da vores oplevelser er de gode historier, som kan printes ud fra turbeskrivelserne. Oplevelsen kan have sit udgangspunkt i resterne af et fundament, hvis storhedstid man kan se på fotografiet fra det forrige århundrede. Vi kan fortælle vores publikum om landsbyens arkitektur, om for længst døde særlinge, ned-lagte jernbaner, og vi kan fortælle historier, som er foregået lige bag det vindue, de står og ser på. På

gaden kan vi få de tyske soldater til at vandre, vise de nu nedgravede telefontråde, der tidligere hang mel-lem husene, og vi kan vise bagerens udstillingsvindue fra den butik, der lukkede engang i 60’erne. Jeg henter mine kilder gennem de mange år, jeg har interesseret mig for lokalhistorien, som også har givet mig en række personlige kon-takter, jeg kan trække på. Jeg ved næsten altid, hvem jeg kan spørge. En særlig kilde til beskrivelsen kan være de byvandringer, Lokalhisto-risk Forening har indbudt til gen-nem årene. Her kommer lokalhisto-rien virkelig frem, for ofte bruges der personer, der har levet et langt liv på stedet, med en hukommelse, der rummer oplysninger fra slægt-led bagud. Men arkivet er jo nok den største leverandør, ikke mindst af fotografier, hvor man lige skal huske ophavsrettigheder.

Jeg angiver altid kilden til de en-kelte historier, hvis det er en per-son eller dele fra en artikel eller bog. Jeg angiver også hjemmesider, hvis dette er brugt. Jeg synes, det er vigtigt, at man kan hente yderli-gere oplysninger, hvis en bruger har fået vakt en interesse for en bestemt ting/begivenhed. Det ligger i det, jeg har skrevet, at jeg kun kan lave den slags ture

med det indhold, jeg ønsker, hvor jeg er lokalhistorisk kendt. Skal ideen spredes, må bolden fanges af andre arkiver. Der er lavet to ture i kommunen, som stammer fra andre lokalarkiver, og her havde jeg gerne set flere. Ønsker man at lave en Lokalhistorisk Vandretur, men ikke kan se, hvem der i det travle arkiv har overskud til at lave det, kan man sikkert sagtens hente personer fra nærområdet til den slags, hvis de bare får den nødvendige hjælp og inspiration fra arkivet. Alt kan laves ved ens egen computer i det tempo, man selv bestemmer. Der er nok af pensionister med lyst til den slags, er jeg sikker på, og ikke alle gider sidde og arbejde med Arkibas. Hver gang vi har en ny tur, er pres-sen flinke til at lave en omtale. På den måde får arkiverne også presseomtale. Der er mange fordele ved at an-bringe turene på nettet. Det er langt billigere end at trykke dem, fejl kan nemt rettes, og nye ting kobles på. Man kan linke til turene fra mange sider. Turistforeningen, museer, landsbylaug henviser i dag til vore ture, og jeg får jævnligt tilbage-meldinger, der viser, at de bruges. Yderligere spørgsmål kan rettes til: Christian Frederiksen, chdf@vip.cybercity.dk

11

BroagerlandRundtur mellem

Broager og Dynt.Ca. 7 km eller 10.000 skridt.

Søndersø & Omegns Lokalhisto-riske Arkiv blev stiftet tilbage i 1979 og dækker området inden for den gamle Søndersø Kommune. Det specielle ved arkivet i Sønder-sø og de andre arkiver på Nordfyn er, at de er dannet på baggrund af de gamle kommuner og ikke, som mange andre steder, i forbindelse med sogne. På trods af at arkivet er dannet på baggrund af en gammel kommune, er arkivet i Søndersø et foreningsdrevet arkiv, som siden 1980’erne har modtaget et forenings-tilskud fra Søndersø Kommune og siden kommunesammenlægningen fra Nordfyns Kommune. Tilskud-det betyder, at arkivet fra 1996 har kunnet tilknytte en arkivar 10 timer ugentligt. Denne ordning blev ind-ført med tidligere arkivleder Sven Rask, og siden 2001 har arkivets arkivleder været Jens Åge S. Pe-tersen, der ud over sin tilknytning til Søndersø og Omegns Lokal-historiske Arkiv også arbejder ved Odense Stadsarkiv. Ud over arkiv-leder Jens Åge S. Petersens arbejds-kraft nyder arkivet, som hovedpar-ten af de danske arkiver, godt af en stor gruppe engagerede frivillige i arkivets arbejde. De frivillige del-tager både i registreringsarbejdet i arkivet, arrangementer og publika-tioner, men også i forbindelse med f.eks. udbringning af arkivets post,

hvilket, ifølge arkivleder Jens Åge S. Petersen, sparer arkivet en hel del penge. Foreningen bag arkivet har omkring 320 medlemmer, der også deltager aktivt i arkivets ar-rangementer og aktiviteter. Hver mandag kommer der fast syv frivil-lige og arbejder med registrering og digitalisering af arkivets samling.

Flytningen til biblioteketArkivet i Søndersø har efter to flyt-ninger inden for de sidste par år nu fundet sig til rette på 1. salen oven på Søndersø Bibliotek. Oprindeligt havde arkivet til huse på Havrehed-skolen i Morud, blandt andet fordi en af initiativtagerne til oprettelsen af arkivet, Ruth Graver Hansen, var lærer på skolen og via sit arbejde kunne skaffe lokaler til arkivet. Selv om lokalerne var trange, holdt arkivet til på Havrehedskolen i 28 år, indtil man i 2007 blev tvunget til at finde nye lokaler. Igennem årene havde man været lidt kede af at holde til i Morud, da arkivet gerne ville være placeret i områ-dets største by, Søndersø. Efter en kort periode i et lokale ved VUC på Nordfyns Gymnasium i Søndersø, fik arkivet lov til at tage 1. salen i brug på Odensevej 8 i Søndersø. Her har man fået gode vilkår med arbejdsplads til arkivets frivillige og arkivar samt et magasin i kælderen.

Derudover er man flyttet ind i en historisk bygning, der tidligere har huset en af Søndersøs skoler samt senere været borgmesterkontor i den gamle Søndersø Kommune. Ud over de forbedrede pladsforhold har der også vist sig en markant fremgang i antallet af besøgende på arkivet, hvilket til dels skyldes den gode placering midt i Søndersø, men også at husfællesskabet med biblioteket er med til at trække flere gæster til arkivet.

I de nye lokaler holder arkivet åbent to gange om ugen, mandag og torsdag eftermiddag. Før flyt-ningen holdt arkivet kun åbent om tirsdagen og den første torsdag i måneden, men man vurderede in-ternt i arkivet, at det var nemmere for folk, at arkivet holdt åbent hver torsdag. Den udvidede åbnings-tid har også kunnet ses i et øget besøgstal. Computer-arkivFra midt i 1990’erne har det været en bevidst prioritering fra arkivets side, at man ville være det, arkiv-leder Jens Åge S. Petersen kalder et ”computer-arkiv”. Med dette mener han, at arkivet anvender Arkibas til registrering, og at de selv vil scanne deres billeder for at have vished om, at kvaliteten af scan-

Af Rasmus Willaing Lock, medarbejder, Odense Stadsarkiv

Arkivportræt nr. 8

Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv

12

Trappen fra Søndersø Bibliotek og op til arkivet på 1. sal. Trap-peopgangen bruges ofte af arkivet til udstillinger, som det ses her om Nordfynske Jernbaner.

Arkivets læsesal, hvor Anne-Grethe Bukholt er i færd med at sortere og registrere billeder.

ningen er i orden. I første omgang scannede arkivet mest til publika-tioner, men senere hen er de blevet mere opmærksomme på at scanne i bevaringsøjemed. Arkivet fik sin første scanner midt i 1990’erne, og det er siden hen blevet til to scannere, som bliver betjent af de to frivillige, Birthe Andersen og Herluf Søgaard, der efter de har scannet billederne uploader billed-erne i Arkibas4. Arkivet i Søndersø har registreret i Arkibas, siden den første version kom, og siden man har kunnet koble en billedfil til re-gistreringsteksten i Arkibas, har man gjort det i Søndersø. Arkivet har mellem 15.000 – 20.000 bille-der hvoraf ca. ¼ er scannet. Det er dog ikke kun billeder, arkivet har fået registreret i Arkibas. Program-met bliver flittigt benyttet, for ud over billeder er det især arbejdet med arkivfonde, der tager tid, og denne opgave sidder Inga Heck-mann med. Inga Heckmann er ved siden af sit arbejde som frivillig på arkivet ligeledes kasserer i Lokal-historisk Forening. Områdeavisen NordfynEn af arkivets største fotoskatte stammer fra den tidligere Om-rådeavisen Nordfyn, nu Ugeavisen Nordfyn. Der er tale om et positiv-arkiv, som man modtog tilbage i 2008. Billedarkivet tæller ca. 30.000 positivbilleder, som af avisen er blevet delt mellem de tre arkiver, der ligger inden for dens område, Bogense, Otterup og Søndersø. Hvert arkiv har fået et sted mellem 8.000 og 10.000 billeder. Billederne er taget i perioden fra ca. 1978 og frem til 2003-2004, hvor avisens fotografer gik over til digitale ka-meraer. Alle disse billeder er man på arkivet i færd med at scanne og registrere. Registreringen foregår ved, at billederne bliver scannet, hvorefter de bliver registreret af de tre frivillige, Tove Nielsen, Anne-

Grethe Bukholt og Birthe Andersen. De registrer billederne ved hjælp af de trykte aviser, hvor billedet findes og registreres ud fra den sammen-hæng, det er bragt i.

Af store billedsamlinger har arkivet også en stor glaspladesamling, der er fotograferet omkring år 1900 af en lokal fotograf ved navn Hans Chr. Brøns. Motiverne er fra hele lokalområdet, så det har af beva-ringshensyn været vigtigt for arki-vet at få glaspladerne scannet, så de ikke gik til, og sådan at man i stedet kunne bruge scanningerne fremover. Radio Nordfyn For nogle år siden fik man fra den lokale radiostation, Radio Nordfyn i Bogense, overdraget ca. 10 års ra-dioudsendelser. Udsendelserne er af radiostationen lagret på minidisk. Da dette format ikke er ret alminde-ligt længere, har man valgt at over-spille udsendelserne fra minidisk til en server på arkivet. Dette arbejde er blevet lettet ved, at Radio Nord-fyn har stillet en af deres minidisk afspillere til rådighed for arkivet. Overspilningsarbejdet varetages af endnu en frivillig på arkivet, Jens Kjærgaard, der samtidig også re-gistrerer billeder fra Områdeavisen. Den første levering af minidisk dækker de tre seneste år. Den ene-ste hage ved den ellers så store lokalhistoriske skat fra Radio Nord-fyn er, at der stort set ikke følger en registratur over udsendelserne med, så når de alle er spillet over på arkivets server, starter der et stort registreringsarbejde, hvor alle ud-sendelserne skal lyttes igennem, og det skal klarlægges, hvor meget der er bevaringsværdigt og har værdi for arkivet.

Aktiviteter og formidlingSøndersø & Omegns Lokalhi-storiske Forening afholder i lø-

bet af året flere arrangementer for foreningens medlemmer og andre interesserede. Ud over den faste generalforsamling i begyndelsen af februar holder foreningen byvan-dringer, foredrag og udflugter. Man har på arkivet for nylig haft stor succes med at afholde en billedaf-ten, hvor arkivet åbnede dørene for folk, der kunne komme forbi og se på billedsamlingen for at bidrage med, hvad de eventuelt vidste om billedernes motiver, personer eller i hvilken sammenhæng de er taget. Ud over arrangementerne udgiver arkivet hvert år sit årsskrift. Og i sam-arbejde med arkiverne i Bogense, Allesø, Otterup og Lumby udgiver man desuden en fælles årbog om Nordfyns historie kaldet ”Sletten”, der har en fast abonnentskare på ca. 180 abonnenter. Denne årbog bli-ver hvert år præsenteret den sidste weekend i november ved et åbent hus arrangement.

13

Skærmtroldene Herluf Søgaard (th) scanner og Jens Kærgaard (tv) registrerer billeder fra Områdeavisen.

“Dueslaget”Inga Heckmann(tv),

Tove Nielsen (midten)og Birthe Andersen

arbejder med billed-registreringer og

arkivfonde.

Tredje gang var lykkens gangEfter i tidens løb at have haft en omskiftelig tilværelse på tre forskellige adresser har Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv endelig fundet sig godt til rette på 1. sal af den his-toriske bygning på Odensevej 8. Arkivet deler adresse med Søndersø Bibliotek i en bygning, hvor der tidligere har været skole og borgmesterkontor.

Fakta om arkivetSøndersø & Omegns Lokalhisto-riske ArkivOdensevej 8 (1. sal på Søndersø Bibliotek)5471 SøndersøÅbningstider: Mandag kl. 14-16 og torsdag kl. 16.30-18.30.Formand for Lokalhistorisk Forening: Per Lunde HansenArkivleder: Jens Åge S. Pe-tersenTelefon: 65 96 53 24Email: arkiv@sondersoarkiv.dkHjemmeside: www.sondersoarkiv.dk

Digital Migration er navnet på det Danske Udvandrerarkivs digitalise-ringsprojekt. Med et samlet budget på 2,6 millioner, der er finansieret af Kulturministeriet, Det Obelske Familiefond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Spar Nord Fon-den og Ejendomsmæglernes Fond, er Digital Migration et nationalt foregangsprojekt i den forstand, at det bliver den første danske kultur-arvssamling, der digitaliseres fuldt ud.

Digitaliseringen af Udvandrerarki-vets samling vil byde på en række fordele, når projektet er tilende-bragt: Skrøbeligt materiale bliver bevaret i digital form og er således sikret for eftertiden. Historien luk-kes ud af arkivæskerne og gøres fler-sprogligt tilgængelig på internettet for brugere i traditionelle områder som USA, Canada, New Zealand og Australien. Men projektet åbner også helt nye kontinenter, f.eks. i Afrika, hvorfra Udvandrerarkivet har en del spændende materiale fra danskere, som bl.a. slog sig ned i

Congo, Kenya, Sydafrika og Al-gier. Det samme gør sig gældende med hensyn til Asien, Rusland og i Sydamerika, hvor der er stigende fokus på dansk kulturarv, der stadig eksisterer, men kun kan formidles og forstås via spansk, fordi der ikke mere tales dansk.

Sidst, men ikke mindst vil digita-liseringen reelt betyde, at tidskræ-vende og komplicerede kildestudier afløses af ny direkte adgang til ma-terialet, som præsenteres for bru-geren i digital form.

Det Danske Udvandrerarkiv er en historie i sig selv. Skabt i 1932 af dansk-amerikaneren Max Henius, der ønskede at samle dokumenta-tion om dansk udvandring, er det i dag Danmarks nationalsamling af materiale, der samlet fortæller historien om de hundredtusinder af danskere, der igennem tiden er rejst ud for at søge lykken under frem-mede himmelstrøg.

Siden statsminister Thorvald Stauning for snart 80 år indviede

Udvandrerarkivet i Aalborg, har in-stitutionen - trods en til tider van-skelig og omtumlet tilværelse med flytninger til København, diskus-sioner om at flytte det til USA, for igen i 1957 at returnere til Aalborg - arbejdet på at indsamle, registrere og opbevare materiale skabt af og om danske udvandrere.

I arkivets unikke samling, der i dag rummer omkring 500.000 breve, 25.000 billeder, protokoller, dag-bøger, film, lydoptagelser, aviser og meget andet, findes et hav af spændende indblik: Her er person-lige breve og andet materiale fra kendte skuespillere, amerikanske præsidenter, danske statsministre, kongefamilien og en række kul-turelle personligheder fra Danmark og udlandet. Langt størstedelen af arkivets samling er dog fra helt al-mindelige danskere, der trods for-skellige destinationer på verden-skortet alle havde det til fælles, at de i deres breve – direkte eller in-direkte – i deres egenskab som in-dvandrere berettede om deres møde med fremmede kulturer og de

Af Torben Tvorup Christensen, projektleder Digital Migration

Side af digitaliseret album, der viser indvielsen af Det Danske Udvandrerarkiv den 3. juli 1932

DIGITAL MIGRATION på det Danske Udvandrerarkiv

14

Digitalisering er nøgleordet for Det Danske Udvandrerarkiv, der arbejder på højtryk indtil juli 2012, hvor den 80 år gamle institution vil åbne dørene for en ny type arkiv.

udfordringer, denne proces til alle tider har budt på.

Arkivalierne på det Danske Ud-vandrerarkiv fortæller historier, der i sig selv er spændende, men kan også bruges til at give indsigt i de generelle aspekter, der ved-rører migration og kulturmøder og således medvirke til at nuancere og bidrage til forståelse for aktuelle udfordringer, ligesom Udvandrer-arkivet er stedet at begynde, hvis man som dansk eller udenlandsk slægtsforsker søger oplysninger om forfædre, der er udvandret.

Der er derfor noget for enhver, når arkivet den 3. juli 2012 i forbin-delse med sit 80 års jubilæum slår dørene op for sin samling på nettet. Til den tid vil alle breve og billeder været skannet og vil sammen med film-/lydoptagelser, udklip og an-det godt være frit tilgængeligt for enhver med pc og adgang til inter-nettet.

FaktaDet Danske UdvandrerarkivArkivstræde 1 – postboks 17319100 AalborgTlf: 9931 4220e-mail: emiarch@emiarch.dkHjemmeside: www.emiarch.dk

Åbningstider:Mandag-onsdag: 10:00 – 16:00Torsdag: 10:00 – 17:00Fredag: 10:00 – 15:00

I perioden 1. september 2011 – 1. februar 2012 er der lukket for udlån af arkivalier på grund af flytning til nye lokaler.

Eksempel på digitaliseret brev

Billedkilde: Det Danske Udvandrerarkiv

Dansk-amerikanske børn i Chicago. Årstal ukendt.

15

Onsdag den 10. april 1912. På ka-jen i Southampton står 14 forvent-ningsfulde danskere. Omkring dem kæmper rige og fattige passagerer sig gennem den store folkemasse af mennesker, der i dagens anledning er mødt op ved kajplads 44, hvor der inden for få timer vil blive skrevet et stykke verdenshistorie. Årsagen er det sorte, flydende objekt, der de seneste otte dage har ligget langs kajen – dampskibet RMS (Royal Mail Ship) Titanic. De danske passagerer har pakket alt, hvad de ejer, og er klar til at betræde landgangen til de gyldne saloner og opvarmede kahytter. Langt væk fra deres fattige tilværelse i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland Falster. De har ikke kunnet se en fremtid for sig i Danmark, og har nu, næs-ten tvungent, valgt at springe om bord på havets nye moder, Titanic, der skal sejle dem til Amerika, hvor de ønsker at udleve den amerikan-ske drøm, opbygge en gård, dyrke et stykke jord og slippe fri af fat-tigdom og den europæiske krigsop-trapning.

Ramt af udlængselBlandt de 14 danskere er 19-årige Carla Nielsine Christine Andersen fra Fyn. Hun er logeret af sin for-lovede, Hans Peder Jensen, hendes lillebror Svend Laurits Jensen og

hendes onkel Niels Rasmus Jensen. Hele sit liv har Carla levet under fattige kår og arbejdet som tjene-stepige i det lille landbysamfund i Eskildstrup på Midtfyn. Fra mor-gen til aften har hun slidt og slæbt på familiens landejendom, og efter at hun blev konfirmeret, kom hun ud at tjene. Hun har aldrig haft ud-sigter til en lysere fremtid, da hun stammer fra arbejderklassen. De fattige kår på Fyn har tvunget hende og de tre andre til at rej-se væk i håbet om at udleve den amerikanske drøm. I flere år har udlængslen siddet i dem, og de øn-sker et liv med egen jord og gård i Portland, hvor de kan arbejde og knokle i marken med ro i sindet om, at de har fast arbejde og penge på lommen. Drømmene og forvent-ningerne til fremtiden er store.

Carla, Hans Peder, Svend Laurits og Niels Rasmus er kommet om bord og er blevet installeret i deres kahytter på tredje klasse, hvor der i alt bor 710 håbefulde emigranter, heriblandt ti danskere. Tre yderli-gere danskere er indlogeret på an-den klasse, og den sidste dansker er medlem af den gigantiske besæt-ning, der lyder på 899 medlemmer.

En klassisk emigrantTitanic er kommet af sted på sin

jomfrurejse. Farten øges hastigt, havet er som et spejl, og livet går sin gang i de mange kahytter og sa-loner, der findes om bord. Carla og de andre danskere på tredje klasse indtager deres tre daglige måltider i tredjeklasses spisesalon på F-dæk-ket. Her sidder de side om side med ligesindede emigranter fra nær og fjern. Solen skinner ind gennem de runde koøjer og rammer de lange, opdækkede borde med hvide duge og porcelænsservice. Etager længere oppe i Titanics labyrinter sidder Hans Kristensen Givard, der på mange måder er ind-begrebet af, hvad den europæiske udvandringsperiode handlede om i begyndelsen af 1900-tallet. Han var i flere omgange udvandret fra Dan-mark til fjerne kontinenter i ønsket om at forbedre sin tilværelse. Han kunne ikke undslippe den længsel, der fra en tidlig alder sad så dybt i ham, og da han blev voksen, var han ikke længe om at pakke sine ting og forlade barndomshjemmet i Kølsen nær Viborg.

Udlandseventyret begyndte, da han som 20-årig i 1904 rejste til Ame-rika. Ved hjælp af hans opsparing lykkedes det ham at købe en farm og erhverve sig et stykke jord. I seks år sled og slæbte han på de amerikan-ske sletter, inden at han tog turen til

Af Michael Müller, journalist og forfatter til bogen ”Danskerne på Titanic”

Fra danske drømme til døden på Titanic

16

Da Titanic sejlede ud på sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912, var det med 14 danskere om bord. De drømte om et nyt liv på den anden side af Atlanten og havde sat deres lid til Titanic, verdens største skib, og drømmen om Amerika.

Argentina for at fortsætte sit even-tyr. Der var han i ti måneder.

Den lange rejse fra Sydamerika førte i foråret 1912 Givard til Eng-land. Oprindelig har hans plan været at tage til Danmark for at besøge familien, inden han fort-satte sit udlandseventyr. Sådan gik det ikke. I april befandt Givard sig i Southampton, hvorfra Titanic skulle afgå inden for få dage. Han ville igen til Amerika, måske for endeligt at slå sig ned.

På besøg i DanmarkCarla og Hans Peder er ikke det eneste danske par, der findes på tredje klasse. Jennie Louise Ho-ward Hansen og Claus Peter Han-sen er gået om bord på Titanic for at vende tilbage til deres hjem og barbersalon i Racine i Wisconsin, hvor Claus Peter som dansk emi-grant i slutningen af 1800-tallet havde mødt engelske Jennie, der blev dansk statsborger, da parret giftede sig i 1900. I foråret 1912 havde de været på besøg hos Claus Peters familie i Holeby på Lolland Falster, hvor de boede ved Claus Peters bror, Henrik Juhl Hansen.

Under besøget havde Claus Peter og Jennie fortalt om deres tilværelse i Racine, hvor det var lykkedes dem at skabe et liv med fast arbejde og en solid indtægt. Dette fristede Claus Peters’ lillebror Henrik, der var fyldt 26 år. Hans købmands-butik havde ikke udsigter til at blive en guldforretning, da den lå på landet og måtte kæmpe for sin

berettigelse. Derfor var han ikke sen til at opgive denne livsbane, da han øjnede muligheden for at gøre sin bror og svigerinde følgeskab til Racine og slå sig ned på den anden side af Atlanten.

Drømme brister på AtlantenSøndag morgen den 14. april. Tita-nic sejler sikkert gennem den bløde havoverflade, og inden for få dage kan de danske passagerer øjne fri-hedsgudinden i New York og ikke mindst deres nye liv, de så meget hungrer efter.

Om aftenen er temperaturen faldet til omkring frysepunktet. Carla, hendes forlovede, bror og onkel går klokken 22.00 tilbage til deres kahyt. De kryber ned under de hvide lagener og lukker øjnene. Udenfor forsøger Titanics to ud-kigsmænd fra udkigstårnet at holde varmen. Kulden bider i den stjerne-klare aften.

Klokken 23.39 opserverer de to unge sømænd en mørk masse for-ude, mørkere end mørket. De er ikke i tvivl. Et gigantisk isbjerg rejser sig i horisonten, kun 450 meter fra Titanics stævn. Et minut efter brager Titanics højre skibsside ind i isbjerget, havvand fosser ind i de forreste rum og pludselig virker danskernes drøm om Amerika så fjern. Vandet er ikke til at stoppe, og dæk efter dæk, salon efter salon bliver oversvømmet.

På båddækket kæmper hundredvis af passagerer, heriblandt Carla og

hendes medlogerende, Claus Peter, Jennie, Henrik og Givard, for at få en plads i de alt for få i rednings-både. Imens hæver Titanics agter-ende sig mod nattehimlen i takt med, at stævnen forsvinder i dybet.Lidt mere end to timer efter kolli-sionen er det hele overstået. Titanic er knækket over i to dele, der begge tordner 3.800 meter mod havbun-den. Et menneskehav pjasker i det iskolde vand, men må hurtigt opgive kampen om at overleve, kampen for et nyt liv i Amerika. Det er her det slutter, her at livet og drømmene ender for de danske passagerer. De 12 mænd går ned med Titanic, og kun Carla og Jennie sikrer sig en plads i redningsbådene.

Titanic med i kistenFor Carla og Jennie blev resten af livet en lang rejse med Titanic, som de aldrig glemte. Frem til deres død fik de mareridt over oplevelserne på Atlanterhavet og ikke mindst tabet af deres kære. De kunne ligge søvn-løse om natten og genopleve ulyk-kesnatten på Atlanten i 1912. Efter eget ønske blev Carla begravet i den natkjole, hun bar i redningsbåden, da Titanic sank.

Bogen ”Danskerne på Titanic” er bl.a. kommet i stand ved hjælp af artikler og billeder fra lokale arkiver, heriblandt Rødby/Holeby Lokalhistorisk Arkiv, Statens Arki-vers Kirkebøger, Viborg Lokalhi-storiske Arkiv m.fl.Udgiver: Gyldendal

17

Jennie Howard og Claus Peter (forrest) bryllupsbillede

Hans Kristensen Givard Carla, 19 år, 1912

OpstartenEn fotoregistrering af Præstø gam-le huse, det var en del af ordlyden på invitationen, som vi på Lokal-historisk Arkiv i Præstø fik, da vi blev indbudt til et aftenmøde med vores bevaringsforening i efteråret 2009. Invitationen lød spændende, men hvor kom vi som lokalarkiv ind i dette projekt, det var det store spørgsmål. Det viste sig, at Kulturarvsstyrel-sen, der bl.a. har ansvaret for at registrere Danmarks fredede og be-varingsværdige bygninger sammen med Landsforeningen for Byg-nings- og Landskabskultur, havde igangsat et fotoregistreringsprojekt med Præstø og Nyborg som ’pilot-projekter’. Projektet gik som sagt ud på at fotoregistrere byens beva-ringsværdige og fredede huse med en fotografering af bygningerne, som de ser ud i dag. Men til pro-jektet ønskede man også billeder af de pågældende huse, som de så ud i gamle dage. Så her var det, at vi som lokalarkiv pludselig blev en værdifuld medspiller i dette pioner-projekt. Vi kunne bruges som sam-arbejdspartner. I funktionen som arkivleder kunne jeg godt se den store arbejdsbyrde med mange ekstra timer til følge, der her ville blive lagt på vores skuld-re, hvis vi gik med. Ikke mindst i betragtning af at vi allerede på det tidspunkt var booket godt op bl.a. med at færdiggøre vores nye bog ’Præstø billeder’, som var planlagt til udgivelse i slutningen af 2010.

Så vore hænder var allerede godt fulde. Projektets grundidé syntes jeg var rigtig god, samtidig ville vi også som lokalarkiv her have mu-lighed for at vise vores værdi som dem, der passer på historien, og som kan finde den frem af gem-merne, når der er brug for den - og det var der jo nu. Vi ville her få mu-lighed for at ’lufte’ vores skønne, gamle billeder, ikke kun for en kort tid, men på internettet og ud i frem-tiden. Jeg var solgt og anbefalede, at vi deltog. Så det blev et ja.

Sådan skulle billederne brugesAlle billederne, nye som gamle, skulle lægges på Kulturarvsstyrel-sens hjemmeside. Her ville det så være muligt for den interesserede at finde en adresse i Præstø under fanen ’Fredede og bevaringsvær-dige bygninger’, med tekniske oplysninger om bygningen samt billeder af huset før og nu.

Projektet starterSelve projektet blev indledt i januar 2010 ved et møde, hvor bevarings-foreningerne for Præstø og Vording-borg var repræsenteret samt arki-tekterne Per Godtfredsen og Søren Vadstrup fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, arkitekt Anne-Line Møller Sutcliffe fra Vordingborg Kommune og jeg fra Præstø Lokalhistoriske Arkiv. Projektet blev gennemgået af Per Godtfredsen, som også var den per-son, der som den sidste i arbejdsfor-løbet skulle stå for inddateringen af

billederne i Kulturarvstyrelsens da-tabase. Søren Vadstrup gennemgik detaljerne omkring, hvad der var væsentligt i nyfotograferingen af bygningerne.

På med vanten …Vi kom ret hurtigt i gang med pro-jektet, for tid havde vi ikke for meget af, så det var om at komme fra start hurtigst muligt. Vi smøgede ærmerne op og satte turboen til, for det her skulle lykkes. Og det gjorde det også for begge projekter, men det ’trak tænder ud’. Personligt in-volverede jeg mig aktivt i arbejdet for at undgå, at vores andet projekt skulle blive belastet i negativ ret-ning, og det havde jeg megen glæde af.Kulturarvsstyrelsen havde registre-ret 90 bygninger i Præstø som be-varingsværdige. Alle disse adresser fik vi leveret i et regneark, hvor vi så selv havde mulighed for at arbejde med dataene. Men et er at få stuk-ket en opgave ud, hvor der skulle samles billeder fra de 90 adresser i byen, med den mulighed, at der kunne blive flere billeder på hver adresse. Spørgsmålet var derfor, hvordan skulle dette angribes, for at det ikke blev det rene kaos. Det skulle være overskueligt for os på arkivet, men skulle også kunne bru-ges af de andre i projektet. Løsnin-gen for mig blev, at jeg på min PC overordnet oprettede og navngav en mappe ’Bevaringsværdige huse’. Under den igen blev der oprettet en mappe for hver gade med navn

Tekst: arkivleder Ove Rye Jørgensen. Foto: John Kreiner, Karen Margrethe Olsen og Ove Rye Jørgensen

Fotoregistrering af Præstø Købstadsfredede og bevaringsværdige huse

18

Adelgade 91 før 1910 Adelgade 91 efter 1911

på. Under hver af disse ’gademap-per’ blev der oprettet en mappe for hvert enkelt husnr. I disse mapper blev de enkelte billeder så løbende gemt, efterhånden som de blev skaffet til veje. Systemet virkede perfekt. Overordnet ved jeg, at dette system blev brugt for hele projektet, således at Karen Mar-grethe Olsen fra Bevaringsforenin-gen, der samlede alle billederne fra os og de to fotografer, her lagde dem ind i hver sin mappe, så der hele tiden var styr på nye og gamle billeder. Fra Lokalarkivet blev der på adskillige af adresserne leveret flere billeder med mulighed for at udvælge, hvilke der skulle med på hjemmesiden.

Op ad bakke …Det var en stifinderopgave uden lige. For samtidig med at vi skulle finde et billede af den enkelte adresse, var spørgsmålet for mig, hvordan ser adressen ud i pågæl-dende gade. Havde jeg nu fat i det rigtige billede? Hvad gør man så? Man griber sit fotografiap-parat og gennemfotograferer alle adresserne, så der er noget at sam-menligne med. Nogle timer rundt i byen - så var de i kassen. Nu skal lige siges, at jeg som arkiv-leder var ret grøn med start i 2008, så det var ikke vores billedarkiv, jeg havde brugt mange timer på. Men det kom jeg til nu. Projektet blev en øjenåbner for mig. Jeg kom nu rigtig rundt i arkivets mange kroge og blev her klar over, hvilket

skatkammer vi havde af gamle billeder fra byen og omegnen. Jeg kunne blive helt ’høj’, når jeg så disse billeder med flotte motiver, opsætning og billedskarphed. Det kunne de bare den gang. Hvor er det dejligt, at der er nogen, der har gemt dem og haft øje for, at lokal-arkivet skulle have dem til brug for eftertiden. På det tidspunkt var der mange af de billeder, der skulle bruges i pro-jektet, som ikke var scannet. Dette måtte gøres. En ekstra tidsrøver, men så kom de også på plads. Den oplevelse gav mig inspiration, så i dag sidder en af vores medarbej-dere fast og indscanner billeder, for den opgave er i dag højprioriteret hos os. Vores store samling af gamle post-kort fra byen viste her sit værd. Vi priste os lykkelige over, at vore lokale boghandlere dengang havde bestilt og solgt postkort med billed-er af byens lokale seværdigheder, gader og huse. Dem kunne vi nu bruge, nogle kun med et udsnit fra det enkelte postkort, men kvaliteten var alligevel acceptabel.Ud over postkortene har vi også en samling af billeder fra 1979, hvor Kulturarvsstyrelsen, sam-men med vores daværende Præstø Kommune, der i dag er en del af Vordingborg Kommune, fik gen-nemfotograferet samtlige adresser i Præstø by. Med disse billeder som grundlag blev bogen ’Gamle huse i Præstø’ fra 1979 nemlig fremstillet. Denne bog, som vi i daglig tale kal-

der ’vores bibel’, gemmer mange oplysninger om de enkelte huse, tekniske såvel som navnene på de tidligere ejere. Hele dette billedma-teriale blev efter udgivelsen over-draget til Præstø Lokalhistoriske Arkiv, hvor det blev registreret og arkiveret. En guldgrube uden lige og en stor hjælp for os til netop dette projekt. Alle de billeder, vi har leveret til projektet, blev mærket med bundteksten Præstø Lokalhistoriske Arkiv.

AfslutningenDeadline for projektet havde pro-jektgruppen for Præstø sat til 1. juni 2010, men det viste sig hurtigt at være for optimistisk. Så efterhånden som tiden nærmede sig, og der sta-dig var mange løse ender, der skulle bindes sammen, blev den rykket til den 13. august. På det tids-punkt ville Bevaringsforeningen i Præstø præsentere projektet ved en recep-tion på Præstø gamle hæderkronede rådhus med borgmester og indbudte gæster. Der kom et par stykker! – Minsandten hen ved hundrede, med stor begejstring for resultatet og ros til de involverede.

Så med disse minder i bagagen synes jeg, at det er på tide, at I andre også får lov til at kigge os lidt over skulderen her i Præstø, så I kan se, hvad vi får tiden til at gå med på arkivet. Jeg skulle hilse fra alle og sige, vi keder os ikke!

19

Adelgade 73 ca. 1905

Adelgade 73 før 1895

Adelgade 73 efter 2006

Skattejagt kender vi som god un-derholdning ved børnefødselsdage. Men det kan også bruges til formid-ling af lokalhistorie.

På Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv blev vi kontaktet af den lokale orienteringsløberklub, O-63, der ville høre, om vi havde lyst til at lave et fælles projekt: Et oriente-ringsløb med lokalhistorisk ind-hold. Orienteringsløbernes landsforbund er under overskriften Find vej i Danmark i gang med at udvikle familieegnede ruter for begyndere, og vores projekt skulle være en del af denne kampagne.

KonceptetUdgangspunktet er et typisk ori-enteringskort, dvs. uden sted-betegnelser. På kortet er rutens 15 poster indtegnet. Desuden er der en kontrolopgave: 15 detaljefotos fra de forskellige poster. På hvert billede er et bogstav, der tilsammen danner et kodeord, hvis billederne er sat i rigtig rækkefølge.

Ruten er ca. 4 km i alt. Man bestem-mer selv, i hvilken rækkefølge man vil tage posterne, eller om man vil nøjes med en del af ruten og måske gemme resten til en anden dag.

Som en ekstra konkurrence inde-holder skattejagten en quiz med spørgsmål, der har relation til de enkelte poster. Quizzen kræver an-vendelse af smartphone og hentes ned til telefonerne via enten scan-ningscode eller fra en hjemmeside.Man kan konkurrere mod hinan-den i en gruppe med op til 5 delt-agere (kræver 1 telefon pr. gruppe), eller op til 8 hold kan konkurrere mod hinanden (kræver 1 telefon pr. hold). Undervejs kan man se stillin-gen mellem deltagerne.

For at starte quizzen skal man ind-taste en kode, der findes på startste-det. Derefter oplåses spørgsmålene et efter et, når man har svaret på det foregående.

MålgrupperFra orienteringsløbernes side er Find vej-projektet tænkt som en

måde at få ’almindelige mennesker’ ud at løbe efter kort. Ruterne er lagt, så det ikke kræver særlig fysik at deltage. Der er plads til både bar-nevogn og rollator. Derfor har vi også forsøgt at vælge familieegnede emner. Og mens mor, far og bedste-forældre læser teksterne, kan det være en sport for børnene at finde billedmotiverne først.

Quizpørgsmålene er tilrettelagt, så der er noget for både børn og voksne, og må gerne være både oplysende og sjove. Et par eksem-pler: Hvordan blev guldgåsen på gåsetårnet pudset? Hvilken Valde-mar (den Store, Sejr eller Atterdag) kom først? Hvilken farve har blom-sten på purløg? Hvilken type leg er To mand frem for en enke?

Find vej-ruten er et godt udgangs-punkt for en søndagstur i egen by, men vi satser også på, at turister kan bruge ruten som et godt ud-gangspunkt for en byvandring, og at skolerne vil bruge den i under-visningen.

Af Else Gade Gyldenkærne, arkivleder, Vordingborg Lokalhistoriske Arkivog konsulent i Sydøstdanmark

Find vej i Vordingborg

20

Lokalhistorisk orienteringsløb med smartphone

Rekognoscering og rentegning:

Hvad er Find vej i Danmark?

“Find vej i Danmark” er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste ”Find vej i ...” er i skove og parker. Nogle ”Find vej i ...” er i byer og tager dig rundt til steder med en spændende historie. Se hvor i landet du også kan finde vej på www.findveji.dk

Værd at vide - om O-63O-63 er Vordingborgs egen orienteringsklub. Som medlem af O-63 kan du gratis deltage i alle klubbens egne arrangementer. Den ugentlige træning, klubbens egne træningsløb og divisi-onskonkurrencen. Desuden får du tilskud til andre klubarran-gementer og til klubtøj, du modtager klubbladet ”O-63’eren” og som ungdomsløber gratis kurser. Klubben deltager i orienteringsstævner i ind- og udland og vi laver gerne klubture i forbindelse med nogle af stævnerne.Du kan dyrke o-løb på alle niveauer, fra motions-o-løb når lejlighed byder sig til mesterskabsstævner og elite-o-løb. Men allerede som nybegynder kan du deltage i konkurrencer, fordi der laves baner i alle sværhedsgrader. Derfor er orientering også en god familiesport – alle kan deltage.

O-63 blev startet i 1963 og har i dag omkring 70 medlemmer, børn, unge og voksne. Klubben har base på Vintersbølle Skole i Nyråd, men bruger skovene i et større område til løb – fra Klinteskoven på Møn til Hannenov Skov på Falster og mange af de sydsjællandske skove. De aktive medlemmer kommer fra et næsten lige så stort område.

Vil du vide mere om Vordingborgs historie?På Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv kan du bl.a. finde bil-leder fra Vordingborg før og nu, samt arkivalier fra lokale foreninger, virksomheder og privatpersoner. Arkivet holder til i Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6. Du kan også besøge lokalarki-vet via www.lokalarkiverne.vordingborg.dk eller følg med i deres blog på www.lokalarkivet.blogspot.com. Kom til træning om torsdagen

familier

vi er, efter årstid og vejr

Find vej i Vordingborg

Find vej i Vordingborg by

Sådan gør du: - Du kan gå eller løbe en tur kun med kortet og prøve at finde posterne- Find fotografierne i den rigtige rækkefølge - udfyld felterne under kortet med det tilhørende bogstav - og løs en bogstavrebus!- SMS-skattejagt (se modsatte side)- Find vej med GPS (se modsatte side)

V

A D

GR

A A T

EMA

E R T

L

D

hvis du følger den korteste vej på offentlige veje og stier. Du kan også lave din egen tur og finde færre poster, og måske fortsætte en anden dag. Det er helt op til dig!

Find trave- eller løbesko-ene frem og kom med ud på tur!

Post 1 2 3 5 6 7 8 9 10 11 12 13 15

Foto V

Løsning på bogstavrebus er navnet på ham, der satte guldgåsen på gåsetårnet.

Kort forklaringEt orienteringskort viser mange detaljer, som er markeret med forskellige signaturer. Nord er altid opad (teksten i kortets overskrift definerer hvad der er op) og målestokken er her

i virkeligheden. Du bruger kortet til at finde vej mellem posterne.

Arkivets arbejdeDet var lokalarkivets opgave at ud-vælge de 15 poster samt forsyne dem med tekst, foto og quiz-spørgsmål. Vores kriterier var at finde steder med en god historie og en vis betydning for byen. Samtidig skulle de ligge inden for en rimelig afstand af hinanden, hverken for tæt eller for langt fra hinanden, og der skulle kunne laves en fornuftig ruteføring mellem posterne. Det har været fagligt udfordrende at skulle koge sin viden ned til ganske få lin-jer om hver lokalitet, og en herlig, kreativ opgave at fotografere de-taljer og udtænke quizspørgsmål.

ØkonomiProjektet har været gratis for arkivet at deltage i. Arbejdet med at tegne kort, udvælge punkter og skrive tekster udførte O-63 og lokalarki-vet gratis. Orienteringsløbernes landsforbund havde bevilget 8.000 kr. til quiz og trykning af foldere, og de sørgede selv for layout. Quiz-zen er lavet hos Skat i skoven, og kostede 2.000 kr. at få oprettet.

Folderen var tænkt som en trefløjet A4-folder, men da vi fra arkivets side ville have plads til tekster i folderen, voksede omfanget til en 6-fløjet sag. Trykt i 5.000 eksem-plarer kom den til at koste 7.000 kr.. Det blev altså 1.000 kr. mere end budgetteret, men de sidste 1.000 kr. valgte Lokalhistorisk Forening for Vordingborg at bidrage med.

Andre arkiver har lavet ruter, hvor historierne om hver post skal hentes ned som lydfil eller scannes med mobilen. I Vordingborg ville vi gerne sikre, at også personer uden smartphones fik del i vores formid-ling, og derfor er teksten trykt i bro-churen med kortet. Prisen for dette valg er dels meget korte tekster, dels større format og derfor højere pris på brochurerne.

MarkedsføringRuten blev indviet med et arrange-ment for presse og borgere en dej-lig solskinslørdag i september. Efter de indledende taler blev del-tagerne sluppet ud på ruten, anført af arkivlederen, der undervejs for-

talte om de enkelte steder. Det var kun et fåtal af deltagerne, der havde smartphone, men quizzet blev der alligevel, ved at en deltager læste spørgsmålene op for de andre.

Foruden presseomtalen har vi sør-get for at få brochurerne placeret på turistinformationen og biblioteket. Kortet kan også hentes via link fra arkivets og orienteringsklubbens hjemmesider.

De lokale skoler har hver fået tilsendt et par eksemplarer sammen med et brev om mulighederne for at anvende vores skattejagt i un-dervisningen i fx historie, dansk og idræt.

Jeg kan klart anbefale andre arkiver at indgå i lignende projekter. Det er sjovt, det giver kontakt til nye mål-grupper, og det synliggør arkivet i lokalsamfundet. Vi er derfor altid åbne for nye samarbejdspartnere – især, når det ikke koster noget.

21

SLA årsmøde afholdtes i år weeken-den den 8. og 9. oktober på Quality Hotel Park i Middelfart, fem minut-ters gang fra banegården og fem minutters kørsel fra motorvejen.

Mødelokaler, SLA butik og bordet med bytning af medbragte arkiva-lier samt restauranten var placeret samlet samtidig med, at værelserne var tæt ved. Med andre ord, logi-stikken syntes på forhånd at være i top, set fra planlæggerens side.

Årsmødedeltagerne kom fra det ganske land. Fra Thyborøn-Har-boøre og Lemvig i det nord/nord-vestlige hjørne af Danmark til Møn og Lolland/Falster i Sydøstdan-mark. Evalueringerne afslørede da også, at flere end tidligere med fornøjelse gjorde brug af jernbanen, at 88% gav den geografiske place-ring topkarakter, og at 71% i gen-nemsnit gav hotellet fuld score. Ned trak middagen lørdag aften, og op trak en softicemaskine til fri af-benyttelse.

I alt betrådte 94 gæster og deltagere i kortere eller længere tid vores dørtærskel i de to dage. 52 del-tagere overnattede.

Indbudte gæster var Søren Bitsch Christensen, Dansk Historisk Fællesråd, Aase Windeballe, Dansk Lokalhistorisk Forening, Lene Sørensen, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og Flemming Gjedde fra Dansk Folke-oplysnings Samråd. Alle deltog de i hele årsmødet. Antal deltagere var på niveau med tidligere år, fordelt ligeligt mel-lem mænd og kvinder. I alt havde

51 deltagere besvaret vores evalu-eringsskema, hvoraf det fremgår, at 24% deltog i SLA årsmødet for første gang. Endvidere fremgik det,

• at 82% af deltagerne var ulønnede i arkivsammenhænge,• at 27% har været ansat på et arkiv i et til fem år, og• at 57% har nået pensionistalderen på 65 år.

Det vidner om, at det frivillige for-eningsarbejde blomstrer i Moder Danmark, og at der hos SLA til sta-dighed ligger en stor opgave i at ud-danne vores mange frivillige til at varetage arkivarbejdet.

Traditionelt består årsmødepro-grammet af tre faste punkter: generalforsamling for SLA, en arkivfaglig og en historiefaglig kursusrække, som i år blev redu-ceret til tre lektioner for at skabe plads til indslaget ”Kort og godt” – historier fra arkiverne.

På baggrund såvel af forhånds-tilmeldingerne til lektionerne, del-tagelsen som evalueringerne kan vi konstatere, at der er størst interesse for det arkivfaglige program. Knap ¾ af deltagerne deltog heri. Det rører dog ikke ved det faktum, at der fortsat vil være to kursusræk-ker. 63% af besvarelserne giver topkarakter til valget af det faglige indhold. 34% næstbedste placering og blot 2% middel. Forslag til 2012 temaer fik vi desværre ikke, men vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre medlemmerne til at sende gode ideer til sekretariatet til næste års kursusrækker.

Som tilvalg søndag blev ét pro-grampunkt realiseret, nemlig guidet rundgang i Middelfart gamle by un-der ledelse af Peter Storm, formand for Middelfart Museum, med efter-følgende kaffe og kage i nogle små stuer i en gammel Middelfart byg-ning, der stammer fra 1584.

Om eftermiddagen deltog knap halvdelen af de frokostspisende gæster, og på baggrund af stemnin-gen, mundtlige tilkendegivelser og evalueringerne må vi sige, at tilbud om en udflugt søndag eftermiddag er kommet ind i årsmødeprogram-met for at blive.

Desværre måtte vi annullere tilbud-det om en Arkibas orientering, da der ikke var noget væsentligt nyt.

Overordnet set fandt 68% årsmø-dets varighed passende, og 81% gav topscore til den praktiske til-rettelæggelse og serviceniveauet ved årsmødet. Kun en enkelt besva-relse gav middel karakter.

Alt-i-alt må vi konkludere, at årsmø-det gik godt, og at stemningen havde fået et par ekstra hak opad i forhold til de gange, jeg fra sekretariatet har deltaget. Samtidig er jeg også over-bevist om, at specielt softicemaski-nen havde en vigtig rolle at spille. Den var midtpunktet såvel før og efter lektionerne som i pauserne og skabte dermed en uventet glæde og snak.

Se sammendrag af evalueringsske-maerne under 2011 årsmøde på www.danskearkiver.dk.

Tak for i år og på gensyn til årsmøde 2012!

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Årsmøde 2011 Evaluering

22

Landsbyen Åby – formentlig mellem 1900 og 1910.Billedet er taget ved Gåsemadegrøften,

der dannede skel mellem Åby og Åbyhøj.Fotograf: Poul Pedersen, Aarhus

Kære arkivvenner, kære kolleger i arkivverdenen

Jeg har for 4 år siden indrettet et gal-leri i et par af gårdens bygninger, hvor vi har skiftende udstillinger med for-skellige – mest lokale kunstnere. Det bliver til 4-5 udstillinger hvert år.

Som noget nyt og anderledes har jeg besluttet i januar og februar måned i 2012 at forsøge at lave en udstilling af gårdmaleren Jens Brandts billeder. Udstillingen bliver til i samarbej-de med en ”papsøn”, som bor her i Nørre Snede.

Projekt- og gårdmaleren Jens (Karl Laursen) Brandt var født i Lillering ved Århus i 1889, men levede hoved-parten af sit liv i Silkeborg, hvor han døde i 1982 i en alder af 93 år.

De første kendte gårdmalerier, jeg har kendskab til fra hans hånd, stam-mer fra 1916, hvor han signerede billederne med J. Brandt. De fleste af hans senere billeder blev ikke signeret, men er dog oftest genken-delige på de cumulusskyer, som er så karakteristiske for hans gårdmaleri-er. Han blev derfor også kendt som ”skymaleren”. Hans sidste billeder

er fra 1960’erne, hvor han blev ud-konkurreret af luftfotografiet.

Jens Brandt virkede som gårdmaler i hen ved 50 år og var yderst produk-tiv. Familien fortæller, at han malede omkring 30.000 gårdmalerier – sær-lig i det midt- og vestjyske område samt på Fyn. Derfor har jeg et håb om, at der endnu må være mulighed for at samle billeder til en udstilling, der også kan fortælle historien om gårdens udvikling gennem denne pe-riode.

Ved siden af gårdmalerierne malede Jens Brandt også landskaber, som selvfølgelig også har interesse. (Læs mere om Jens Brandt på WikiSilke-borg).

Jeg håber, I vil være behjælpelig med at finde frem til så mange af Jens Brandts billeder som muligt. Jeg træffes på e-mailadressen: godthaab@dlgmail.dk, på tlf. 7577 0100 eller mobil 2346 2344.

På forhånd tak for hjælpen.Jens Erik PedersenGalleri Bankgaardwww.Bankgaard.dk

23

Af Jens Erik Pedersen, Galleri Bankgaard og Egnsarkivet for tidl. Them KommuneGårdmaleren Jens Brandt fra Silkeborg

Jens Brandt (nr. 2 fra højre) sammen med sine 3 brødre, der alle udvandrede til USA.

Gjessø Nedergård i Them Sogn omkring 1950.

Efterlysning

Arkivloven og lovens bestem-melser om tilgængelighed er lokal-arkivernes primære regelgrundlag, når det handler om at værne person- eller andet følsomt materiale over for offentligheden. I de senere år er der dukket andre hensyn op, som lokalarkiverne er nødt til at reagere på. Det er ikke, fordi der er kommet nye love eller regler, men digitali-seringen og den nemme adgang til at publicere billeder, film og andre oplysninger på nettet har medført, at arkiverne i højere grad skal være opmærksomme på bestemmelserne i ikke mindst ophavsretsloven og persondataloven. Ophavsretsloven giver beskyttelse til personer til at disponere over de værker, de frem-bringer, hvilket f.eks. kan være fotografier eller film. Persondata-

loven fastsætter rammer for, hvor-dan personoplysninger må bruges, f.eks. i databaser på internettet, men indeholder også bestemmelser om publicering af eksempelvis por-trætbilleder. For lokalarkivernes vedkommende har det været en udfordring, der var til at tage og føle på i forbindelse med udviklingen af Miniarkibas.dk. Traditionelt har arkiverne betragtet Arkibas som et registreringsværk-tøj, der hovedsageligt var forbe-holdt arkivets egne medarbejdere til at holde styr på samlingerne. Men nu bliver data og billeder synlige for offentligheden, hvis arkiverne afkrydser feltet ”Må publiceres” i Arkibas4.

For at komme så mange spørgsmål i forkøbet som muligt, blev der før lanceringen af Miniarkibas.dk ned-sat en klargøringsgruppe. Gruppen har udarbejdet en god vejledning om de ting, der bør gennemgås og eventuelt rettes, før arkivet er klar til at gå på Miniarkibas.dk. Klargøringsmaterialet kan findes under menupunktet ”mini-arkibas” på første side af Arkibas4 (lige efter login). Vejledningen om klargøring til Miniarkibas.dk skulle rundt om mange forskellige emner, og derfor blev afsnittene om billedpublice-ring begrænset til kort form. SLA besluttede derfor i foråret, at der skulle tilvejebringes et vejlednings-materiale for lokalarkiverne, som

Af Jens Åge S. Petersen, arkivar, Odense Stadsarkiv

Efterlysning: Hvad må vi vise på nettet?

24

Fra den årlige præsentation af de odenseanske pressefotografers bedste billeder i rådhushallen i Odense i 1960. Især billeder fra pressefotografer er det vigtigt at overveje med omhu, om de må publiceres i bøger eller på internettet. I nogle tilfælde har billedet det, der kaldes ”værkshøjde”, og så gælder ophavsretten i 70 år efter fotografens død. Så det er med at have aftalerne i orden. Ovenstående billede stammer fra Fyens Stiftstidende, men Odense Stadsarkiv fik efter overtagelsen af fotografarkivet i 1999 tilladelse til at bruge billederne i publikationsøjemed (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

på en klar måde og et solidt grund-lag formidlede, ”i hvilke tilfælde det er problematisk, og i hvilke tilfælde det ikke er problematisk at publicere billeder på nettet”. For at få så mange gode kræfter med i dette arbejde som muligt, og fordi spørgsmålet er så vigtigt for alle danske arkiver, uanset or-ganisationstilhørsforhold, var det samtidig et ønske, at arbejdet blev lavet i samarbejde med ODA (Or-ganisationen Danske Arkiver) og LFF (Landsforeningen til bevaring af Foto og Film). ODM (Organi-sationen Danske Museer) er også blevet tilbudt at deltage i gruppens arbejde.

Gruppen blev nedsat i foråret 2011 og kom til at bestå af Bente Jensen (Aalborg Stadsarkiv, LFF), Hen-ning Sørensen (Dragør Lokalarkiv, ODA) og undertegnede fra SLA. Vi har foreløbig holdt to møder, hvor vi har indkredset nogle fokusom-råder, hvor vi mener, der er behov for vejledninger og anbefalinger.

Områderne er blandt andet:1. Aftaler mellem givere og mod-

tagere (donationserklæringer)2. Arkivets egne anvendelses-formål. 3. Anvendelse af materialet af arkivets brugere. Reproduktions-betingelser og priser.

I stedet for at lave én samlet vejled-ning, hvor alle spørgsmål bliver besvaret på en gang, har vi i grup-pen besluttet, at vi vil behandle problemstillinger og spørgsmål en-keltvis og derefter udsende vejled-ningerne og anbefalingerne i por-tioner i den rækkefølge, de bliver færdige. Som noget af det første har vi valgt at koncentrere os om donationserklæringer eller giverer-klæringer. Og hvorfor så det?

Fordi det ikke er helt ligegyldigt, hvordan materiale indlemmes i arkivet. I sin allersimpleste form har mange arkiver blot valgt at ”afkrydse” i indkomstjournalen i Arkibas, om der er tale om en gave eller et lån. I mange tilfælde vil den praksis dog ikke være anbefalelses-værdig. For hvad er det, man skal sikre sig, når man f.eks. modtager fotografisk materiale på et lokal-

arkiv? Det er ikke mindst vigtigt, at der bliver truffet en aftale om, at arkivet får lov til at bruge fotografi-erne til arkivets egne udstillinger og bøger. Dernæst skal der også træffes aftale om, at arkivet har lov til at sælge kopier til tredjemand. Desuden er det vigtigt, at giveren giver sin tilladelse til, at arkivet (i overensstemmelse med person-dataloven) gemmer oplysninger om givernavn og adresse i arkivets re-gistreringssystem.

I gruppen har vi allerede mange ek-sempler på donationserklæringer, men af hensyn til det videre arbej-de vil vi gerne have nogle flere in-put. Derfor opfordres arkiverne til at indsende eksempler på dona-tionserklæringer/givererklæringer, eksempler på reproduktionsbetin-gelser/betingelser for brug af arki-vets materiale o.lign. Desuden vil vi meget gerne modtage konkrete problemstillinger og eksempler på situationer, hvor arkivet er i tvivl om, hvorvidt det må publicere et billede. Eksempler kan sendes til SLA@lokalarkiver.dk eller direkte til undertegnede.

25

Gug-Sønder Tranders Lokalhi-storisk Arkiv, Finn Jelstrup

10. september 2011Gug-Sønder Tranders Lokalhisto-risk Arkiv offentliggør nu op mod 1000 registreringer og billeder fra arkivets virkeområde, som er af-grænset af Sønder Tranders sogns grænser, stort set, for også be-givenheder lige uden for vil måske kunne findes. Området i Aalborg sydøst huser bl.a Aalborg Univer-sitet, Novi, Regionshuset, Dan-marks Radio, store villa-kvarterer og førhen mange gartnerier og landbrug, samt lidt råstofudvin-ding i form af kalk og grus. Inden længe vil området også huse et nyt stort universitetssygehus.

Her kan man finde billeder indle-veret til arkivet, siden det startede i 1995. Man finder både personer, par og grupper, gårde, huse og skoler, veje, kvarterer og luftfoto,

virksomheder og arbejdssituationer. Billederne er hovedsageligt af æl-dre dato, men også nyere kan findes i samlingen.

Offentliggørelsen er mulig, da arkivet bruger et landsdækk-ende registreringssystem, kaldet Arkibas. Det drives af SLA (Sam-menslutningen af Lokalarkiver). Gug-Sønder Tranders Lokalhisto-risk Arkiv har lige fra oprettelsen i 1995 benyttet Arkibas og hele tiden haft den nyeste version af program-met, hvilket har muliggjort denne offentliggørelse via arkivets hjem-meside.

På arkivets hjemmeside ses adgan-gen til registreringerne på forsiden.Der er fritekstsøgning, det vil sige, at man søger igennem alle re-gistreringsposterne. Eksempel på fritekstsøgning: skriv slot og man får Fælledvej 4-6 i Gug, som altid blev kaldt slottet, da den høje hvide

bygning fra ca. 1927 var synlig vidt omkring, især for de, der kørte gennem Gug med rutebilen eller jernbanen, Hadsundpeter. Der var ikke så mange andre huse omkring slottet, så det var synligt vidt om-kring. Søgeresultatet viser også, at i huset boede Carmen og Alfred Jensen. En ny søgning på Carmen viser flere poster, ligesom søgning på Alfred returnerer mange poster, da der i området er mere end én, der hedder Alfred. Man kan også afgrænse sin søgning imellem to datoer, som kan blive relevant, hvis der returneres alt for mange poster.Se mere på: www.gugsoendertranders.dk

Hvis man ønsker yderligere oplys-ninger, er man velkommen til at besøge arkivet, se hjemmesiden. Registreringerne er også synlige på den landsdækkende side www.danpa.dk

Forkortede pressemeddelelser

26

Forkortede pressemeddelelser fortsat

Statens Arkiver

4. november 2011Danskerne får nu endnu mere his-torie på nettet! Med mere end 1,7 mill. besøg og over 200 mio. sidevisninger i 2010 er www.arkivalieronline.dk en overbevisende succes. Nu udvider Statens Arkiver websitet med helt nye typer af historisk materiale. En af dansk kulturarvs store publi-kumssucceser, websitet Arkivalier-online, indeholder ca. 10 mil-lioner sider fra kirkebøger og folketællinger fra hele landet med oplysninger om personer og famili-er. De bliver flittigt brugt af slægts-forskere, faghistorikere og anden forskning. Arkivalieronline går nu i luften med helt nye typer af historisk ma-teriale, så brugerne via Internettet også kan få adgang til andre typer af spændende historisk materiale fra Statens Arkivers samlinger. Rigsarkivar Asbjørn Hellum ud-taler:”Udvidelsen af Arkivalieronline er startskuddet til en betydelig udvi-delse af adgangen til de ”originale” kilder til den danske historie på net-tet. Ved at digitalisere og tilgænge-liggøre stadig flere typer af histo-riske kilder forbedrer vi servicen markant for vores nuværende og kommende brugere. På Internettet bliver materialet tilgængeligt for alle – både i Dan-mark og i udlandet. Med en Inter-netopkobling har alle adgang til den digitaliserede arkivalske kul-turarv, når og hvor man ønsker det. Der er tale om en håndsrækning til alle, der beskæftiger sig med hi-storie, og den vil resultere i mere forskning i faghistorie, lokalhisto-rie og slægtshistorie”. De nye kildetyperDet er i første omgang materiale fra brandforsikringer og Københavns Overpræsidium, der er de nye typer af historisk materiale, som er ble-vet lagt på Arkivalieronline.

I brandforsikringsmaterialet kan man finde oplysninger om huse og gårde helt tilbage fra 1700-tallet og frem til ca. 1900, deres indret-ning og byggemåde samt hvem der ejede dem. Overpræsidiet behandlede bl.a. familieretlige sager som adop-tion, separation og skilsmisse samt bidrag til børn født uden for ægteskab.

Frem til januar 2012 vil der komme yderligere tre nye typer af arkiva-lier på Arkivalieronline. 12. oktober 2011At rejse er at leve - Kulturnat på Rigsarkivet

Kulturnatten på Rigsarkivet har i år temaet “Rejser” og byder bl.a. på en udstilling af private breve, regn-skaber og kort fra Carsten Niebuhrs berømte arabiske rejse 1761-67, der i år fejrer 250-års jubilæum.

Du kan også følge det danske skib “Kronprinsessen” på et dra-matisk togt mellem København og Tranquebar i 1748-50. Du kan se tegninger af Københavns Banegård, der blev bygget for præ-cis 100 år siden, og få mere at vide om Christiansborgs brand og Rigs-arkivet gennem tiden.

For de slægtsinteresserede er der udstillinger om faderskabssager og lægdsruller, hvor du kan se eksempler og få lidt vejledning. Et hold drevne slægtsforskere fra Rigsarkivet og Landsarkivets læse-sale giver gode idéer til, hvordan du forsker i din slægt eller kommer videre med løse ender.

Børn er meget velkomne, og de kan bl.a. prøve at skrive gotiske bogstaver med fjerpen og blæk eller farvelægge de tegninger, som Christian IV tegnede i skolen som barn.

9. september 2011Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Oplevelsesøkonomi og Aarhus’ udvikling til vidensby er blandt de emner, du kan læse om i Er-hvervshistorisk Årbog 2011.

Vi kan blive klogere på vores nutid og lave gennemtænkte fremtids-løsninger, hvis vi inddrager de erfaringer, som fortiden giver os. Det fremgår af flere af artiklerne i Erhvervshistorisk Årbog 2011, der netop er udkommet.

I essayet “Oplevelsesøkonomi og kulturantropologi” bliver det klart, at sammenhængen mellem ople-velser og økonomi er kompliceret og god at få forstand af i nutidens Danmark.

“Oplevelser er nul og niks, hvis ikke de ses som led i de livssituationer, som mennesker kunne befinde sig i”, skriver Niels Kayser Nielsen og Steen Brock, Aarhus Universitet. Deres pointe er, at det er distribu-tionen af kompetencer og værdier, som er økonomiens kendetegn, ikke distributionen af varer.

Globaliseringens betydning for udviklingen i dansk erhvervsliv dokumenteres ved Aarhus som eksempel i artiklen “Da Århus blev vidensby”. Globaliseringen er kommet for at blive, men Aar-hus kan gennem investeringer i såvel infrastruktur som i forskn-ing og uddannelse påvirke den er-hvervsmæssige udvikling positivt.

Erhvervshistorisk Årbog, der udgi-ves af Erhvervsarkivet i Aarhus, indeholder også artikler om bl.a. patienten som forbruger, fusioner som konkurrencestrategi i slagteri-sektoren og om en ihærdig iværk-sætter i mejerisektoren.

Læs pressemeddelelserne fra Stat-ens Arkiver i deres fulde ordlyd på: www.sa.dk/presse

Ændret telefontid på sekretariatet

For at imødekomme nogle medlemmers ønske om telefontid på hotline m.m. uden for arkivernes egne åbningstider ændrer SLA og Arkibas ApS fra 1. januar 2012 telefontid til

Mandag kl. 12:30 – 15:00 Onsdag kl. 12:30 – 15:00 Tirsdag kl. 09:30 – 12:00 Torsdag kl. 09:30 – 12:00

SLA’s telefon vil dog fortsat blive besvaret uden for officiel telefontid, når vi er i sekretariatet.

SLA og Arkibas bogholderi 2011 og 2012

Som besluttet på efterårets generalforsamling stiger SLA’s medlemskontingent med 2% i 2012. Se referatet på www.lokalarkiver.dk.

Kontingentet fastsættes afhængig af antal indbyggere i lokalarkivets indsamlingsområde.

Af Hanne Hauge, SLA SekretariatetSLA meddelelser

27

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Regionale medlemsmøder, foråret 2012 Tilslutningen til afholdte regionale Arkibas møder i 2010 viste stor interesse for, at SLA og Arkibas holder temaaf-tener lokalt. Ny møderække planlægges derfor afholdt i de første måneder af 2012. Endeligt program udarbejdes midt-december, hvor plan-lægningen af de enkelte møder også vil gå i gang.

De regionale møder vil blive placeret, således at med-lemmerne kan nå dem inden for ca. en times kørsel. Dvs. tre-fire møder i Jylland, et på Fyn og to øst for Storebælt. Vi beder derfor venligst lokalarkiverne om at melde sig senest den 9. december, hvis man har egnede lokaler og ønsker at være sekretariatet behjælpelig.

Ændret telefontid på sekretariatet For at imødekomme nogle medlemmers ønske om telefontid på hotline m.m. uden for arkivernes egne åbningstider ændrer SLA og Arkibas ApS fra 1. januar 2012 telefontid til Mandag kl. 12:30 – 15:00 Onsdag kl. 12:30 – 15:00 Tirsdag kl. 09:30 – 12:00 Torsdag kl. 09:30 – 12:00 SLA’s telefon vil dog fortsat blive besvaret uden for officiel telefontid, når vi er i sekretariatet.

SLA og Arkibas bogholderi 2011 og 2012 Som besluttet på efterårets generalforsamling stiger SLA’s medlemskontingent med 2% i 2012. Se referatet på www.lokalarkiver.dk. Kontingentet fastsættes afhængig af antal indbyggere i lokalarkivets indsamlingsområde. Kontingentsatser 2012

Op til 5.000 indbyggere 1.053 kr. 40-50.000 indbyggere 6.314 kr.

5-10.000 indbyggere 1.723 kr. 50-60.000 indbyggere 7.462 kr.

10-15.000 indbyggere 2.298 kr. 60-70.000 indbyggere 8.621 kr.

15-20.000 indbyggere 2.872 kr. 70-80.000 indbyggere 9.758 kr.

20-30.000 indbyggere 4.019 kr. 80-90.000 indbyggere 10.906 kr.

30-40.000 indbyggere 5.167 kr. Over 90.000 indbyggere 11.480 kr.

Faktureringen planlægges udsendt i anden halvdel af februar måned – fortrinsvis pr. e-mail til de arkiver, der ikke faktureres via et EAN-nr. 2011 bilag, der er berettiget til at blive godtgjort af SLA eller Arkibas ApS, bedes sendt til sekretariatet senest den 13. januar 2012. Arkiver, der kører Arkibas under en kommunelicens og ikke er medlem af SLA, faktureres et associeringsgebyr (bru-gergebyr). Arkibas brugere, der ønsker medlemskab af SLA i 2012, bedes henvende sig inden 1. marts for at undgå, at vi fakturerer gebyret.

Faktureringen planlægges udsendt i anden halvdel af februar måned – fortrinsvis pr. e-mail til de arkiver, der ikke faktureres via et EAN-nr.

2011 bilag, der er berettiget til at blive godtgjort af SLA eller Arkibas ApS, bedes sendt til sekretariatet senest den 13. januar 2012.

Arkiver, der kører Arkibas under en kommunelicens og ikke er medlem af SLA, faktureres et associeringsgebyr (brugergebyr). Arkibas brugere, der ønsker medlemskab af SLA i 2012, bedes henvende sig inden 1. marts for at undgå, at vi fakturerer gebyret.

Tilslutningen til afholdte regionale Arkibas møder i 2010 viste stor interesse for, at SLA og Arkibas holder temaaftener lokalt. Ny møderække planlægges derfor afholdt i de første måneder af 2012.

Endeligt program udarbejdes midt-december, hvor planlægningen af de enkelte møder også vil gå i gang.

Regionale medlemsmøder, foråret 2012

De regionale møder vil blive placeret, således at med-lemmerne kan nå dem inden for ca. en times kørsel. Dvs. tre-fire møder i Jylland, et på Fyn og to øst for Storebælt.

Vi beder derfor venligst lokalarkiverne om at melde sig senest den 9. december, hvis man har egnede lokaler og ønsker at være sekretariatet behjælpelig.

28

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

RAL, tidl. Ribe Amt Modul 5: Arkivledelse Tid: 18. januar og 1. februar kl. 10:00 – 16:00

- to onsdage Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40. 6818 Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund, RAL e-mail: rib@esbjergkommune.dk eller via www.ral.lokalarkiver.dk/kurser Seneste tilmelding: 6. januar 2012 Lemvig Arkivsamvirke Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af

billeder

Tid: 8. og 22. februar kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig Tlf.: 9783 6309 e-mail: ibbr@skylinemail.dk Seneste tilmelding: 31. januar 2012 SLA Fyn Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af arki-valier Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 Seneste tilmelding: 21. februar 2012

SLA Fyn fortsat Modul 3, dag 2: Billedtyper og ophavsret Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn ovenfor. Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 2. og 9. marts kl. 10:00 – 16:00 (to fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Freibergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv Pris pr. dag: 250 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 300 kr. for medl. af SLA uden for Østjylland 500 kr. for andre Tilmelding: Niels Løgager Nielsen e-mail: nielslog@yahoo.dk tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 23. februar 2012 LANA, Nordjylland Modul 5: Arkivledelse Tid: 17. og 24. april kl. 10:00 – 16:00

- to tirsdage Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 10. april 2012 Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner Modul 1 dag 2: Materiel arkivpleje Tid: Orientering følger. Sted: Kulturperronen Torvegade 1A, Auning

Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder Tid: 21. februar, hvor billedtyper og ophavsret gennemgås og 28. februar - registrering af billeder. - to tirsdage kl. 10:00 – 16:00 Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, 4100 Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk tlf.: 7584 0898 Seneste tilmelding: 9. februar 2012

Modul 1: Arkivets ret og pligt Tid 14. og 21. marts kl. 10:00 – 16:00

- to onsdage Sted: Alhuset Kibæk Kastanie Allé 27, 6933 Kibæk Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk tlf.: 7584 0898 Seneste tilmelding: 5. marts 2012