Årsmøde 2.-3. oktober 2010Kryb-i-Ly Kro, Taulov

Porskær Stenhus, Danmarks største runddysse, ved Knebel, Mols BjergeFoto: Niels Løgager Nielsen, styrelsen

OmSLAgetSLA - Sammenslutningen af LokalarkiverÅrgang 2010 nr. 2

2

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 518 arkiver i Danmark: 471 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne HaugeBogholder:Margit NielsenDirektør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik Christiansen

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Hans Kruse Kjellerup, tlf. 86 88 01 01e-mail: kaldal-kruse@mail.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Nye medlemmer i SLA siden sidst.Velkommen i SLA til:Ordinære medlemmer:265-05 Roskilde Stadsarkiv, Roskilde Kommune400-11 Østermarie Lokalarkiv, Bornholms Regionskommune561-15 Grimstrup Sognearkiv, Esbjerg Kommune575-04 Lokalhistorisk Forening for Jels Sogn, Vejen Kommune575-05 Sdr. Hygum Sogns Lokalhistoriske Forening, Vejen Kommune575-07 Skodborg Sogns Hjemstavnsforening, Vejen Kommune575-08 Skrave Hjemstavnsforening, Vejen Kommune575-17 Sognearkivet i Bække, Vejen Kommune766-08 Barrit–Vringsted Lokalhistoriske Forening, Hedensted Kommune840-06 Rørbæk Lokalhistoriske Forening, Rebild Kommune

Ekstraordinære medlemmer:15-01 Foreningen de Bornholmske Jernbaner, Bornholms Regionskommune15-02 Martin Andersen Nexø’s Mindestuer, Bornholms Regionskommune

Kalender 2. halvår 2010

SLA Kredsene16.+22. september Modulkursus 3, Herning 5.+12. oktober Modulkursus 1, Aabenraa17. september Smid det ud, Vejle 8.+15. oktober Modulkursus 4, Vordingborg2.+3. oktober Årsmøde 2010, Kryb-i-Ly Kro 29. okt.+ 5. nov. Modulkursus 3, Åbyhøj2. november Billedscanning, Vejle 6. november Modul 3 dag 2, Skørping17.+24. november Modulkursus 5, Ringsted 6. november Modul 3 dag 2, Nr. Broby 6. november Modul 4 dag 2, Nr. Broby 16.+23. november Modulkursus 3, Årre

Side 9 Omveje til indsamling Af Jens Åge S. Petersen

Side 11 Kredsmøde 2010 Af Hans Kruse

Side 12 Bornholm og medlems- optagelse Af Hanne Hauge

Side 14 Arkivportræt, Brædstrup Af Kasper Hovgaard

Side 16 Nordisk møde om Arkivernes Dag Af Niels Løgager Nielsen

IndholdSide 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4 Mindeord for afdøde arkivchef Inge Bundsgaard Af Jørgen Thomsen

Side 5 Arkibas - Her og nu! Af Morten Nielsen

Side 6 SLA årsmøde 2010 Af Hanne Hauge

Side 8 De lokalhistoriske arkiver og foreninger Af Kim Furdal

Side 18 Brug hovedet og giv en hånd! Af Jytte Ravn

Side 20 Fölkrörelsernas Arkivförbund, årsmøde i Vänersborg Af Hans Kruse

Side 22 Navne Efterlyste billeder Statistikoplysninger Af Jørgen Thomsen

Side 23 Arkivuddannelse Modulkurser i kredsene

Side 24 Uddannelse inden for SLA

Til det gode hører utvivlsomt, at tilstrømningen til kurserne under den modulopdelte arkivuddannelse fortsætter på det høje niveau, vi ef-terhånden er vant til. Der afholdes typisk fire centrale kurser pr. år, og dertil kommer, at der også decentralt udbydes kurser på samme grundlag. Så vidt det overhovedet er muligt, sørger uddannelsesudvalget for at koordinere aktiviteterne. Fra SLA’s side ydes der tilskud til de decen-trale kurser, når det er sikret, at ud-dannelsen indeholder det samme som de centrale moduler, og når der også er adgang for medlemmer uden for den arrangerende kreds. På den måde er de decentrale kurser nemlig med til at give alle medlem-mer mulighed for at vælge imel-lem forskellige kursustidspunkter – og på den måde får ikke mindst arkivlederne mulighed for at leve op til kravet om, at de skal have gennemgået alle fem uddannelses-moduler under arkivuddannelsen inden for fire år, hvis de er tiltrådt som ledere efter 1.1.2007.

Noget andet positivt er udviklingen omkring Arkibas4. Her er der nu ca. 450 arkiver, som anvender regi-streringssystemet, og der er stadig en række arkiver, der er ved at for-berede deres data til konvertering i de kommende måneder, således at vi meget snart vil have lige så mange Arkibas4-brugere som SLA-arkiver – forklaringen er selvfølgelig den, at også en række af de arkiver, der har meldt sig ud af SLA, stadig bruger systemet. Det kan vi kun være glade for, og heldigvis har de arbejds-grupper, som er nedsat i forbindelse med udviklingen af et Arkibas5 og

snarest muligt at pakke arkivalierne sammen og anbringe dem i et luk-ket magasin. Her ønsker kommu-nen formentlig at spare husleje og har – i hvert fald i skrivende stund – ikke anvist de frivillige nogen anden passende indkvartering for arkivet.

De tre skrækhistorier er på nogle måder forskellige og på andre måder ens. Nogle gange vil man spare på lønmidler til løsningen af arkivopgaver, andre gange er det mere udgiften til lokaler, der står for skud. Men der er ingen tvivl om, at de tre sager tilsammen viser, at vi er på vej ind i barske tider, og i den sammenhæng skal SLA selvfølge-lig prøve at vise sit værd.

Vi beder derfor alle arkiver om – så snart de hører om mulige be-sparelser – at kontakte os, så vi kan tage en snak. Både for at se, om arkiverne selv kan klare sig ud af

internetportalen Arkibas.dk, også repræsentanter for brugerne uden for SLA. Vi har alle en stærk in-teresse i, at samarbejdet på dette område opretholdes og styrkes, da der så skal bruges færrest mulige ressourcer på tilgængeliggørelse af data fra arkiverne under ét.

Til gengæld er der også triste ting at notere – idet flere kommuner har vist sig at have kastet deres øjne på de beløb, der gives til de lokalhi-storiske arkiver og stadsarkiverne i forbindelse med de kommunale nedskæringsrunder.

SLA hører i den sammenhæng nok ikke alt fra vore medlemmer, men alene i de sidste måneder har der været problemer i Odder Kom-mune, i Roskilde Kommune og i Billund Kommune.

I Odder Kommune, der har et af landets ældste lokalhistoriske arkiver med en halvtidsansat leder og omkring 25 frivillige, beslut-tede kommunalbestyrelsen i maj at spare stort set hele arkivets drifts-budget fra 1. januar 2011. Her bad man fra arkivets side om, at SLA engagerede sig i den lokale debat, hvilket vi selvfølgelig gjorde med læserbrevsindlæg i lokale medier. Den endelige udgang på sagen ken-des ikke i skrivende stund, men måske får kommunen held med sit forehavende og får slået arki-vet sammen med det kulturhisto-riske museum i Odder. Det kan der være flere grunde til – både for at gøre administrationsarbejdet mere strømlinet, men også for at se, om man kan få mere i statstilskud ad

den lokale klemme – eller om SLA også skal forsøge at ”blande sig” i den lokale debat.

Det er klart, at den lokale forank-ring er den allerstørste styrke, et lokalarkiv overhovedet kan være funderet på, og i den sammenhæng er vi realistiske nok til at vide, at SLA som regel kun vil kunne nå meget lidt i forhold til arkiverne selv – men lige så sikkert er det, at vi ved gensidig kontakt tit vil kunne finde nye veje at anskue sagerne på – og dermed også være med til at åbne for mulige nye løsninger. Det er i hvert fald altid værd at forsøge, hvis lokalarkivet er presset.

Til slut blot dette: De tre eksempler viser tilsammen, at alle arkiver og arkivtyper kan komme under pres. Mange kommunalbestyrelser vil med garanti prøve at spare ved at sælge kommunale bygninger, der

denne vej, end man ellers ville have fået – ikke ligefrem noget sund-hedstegn, at kommunalpolitikerne tænker i den slags baner, men nok en del af virkeligheden, som vi så må forholde os til. Lige så glade, vi kan være for samarbejder mellem arkiverne og andre institutioner, der tager sig af den lokale kulturarv, lige så nødig ser vi, hvis den eneste bag-grund er kassetænkning, og vi vil derfor inden så længe prøve at tage en kontakt til Kulturarvsstyrelsen for at høre, hvad styrelsen egent-lig mener om at få lokalhistoriske arkiver lagt ind under museerne på baggrund af kassetænkning. Det skal blive spændende at se, hvad det fører til.

I Roskilde Kommune besluttede kommunalbestyrelsen stort set over natten at nedlægge det relativt ny-etablerede stadsarkiv og fritstille lederen. Her nåede SLA ikke at registrere nogle faresignaler, før beslutningen var truffet. Den er gi-vetvis begrundet i økonomiske for-hold, og Roskilde Kommune vil - så vidt vi kan forstå - nu forsøge at gøre noget af skaden god igen ved at få byens gamle lokalhistoriske arkiv (der er bibliotekstilknyttet) til at overtage nogle af opgaverne fra stadsarkivet. Mærkeligt nok var der nemlig i Roskilde indtil nu to arki-ver, der ikke havde nogen udbygget kontakt.

Endelig har vi i skrivende stund fået en melding fra Billund Kom-mune om, at arkivet i Sdr. Omme er lukningstruet. På et møde i begyn-delsen af juni har de frivillige, der står for arkivets drift, fået besked på

på en eller anden måde er blevet overflødige, og ved at spare på lønkroner til ansatte på arkiver.

Der er derfor absolut ingen grund til at antage, at vi står stærkere på arkivområdet, hvis vi er spredt i flere organisationer. Så sparepla-nerne burde også kunne få organi-sationerne (i første række ODA og SLA) til at tænke på, i hvilken struktur vi kan finde sammen igen – der er masser af andre, der godt kan bruge de få midler, som gen-nem årene er kæmpet frem til arkiv-formål, til andre aktiviteter. Og en-delig fortæller eksemplerne jo også om vigtigheden af, at arkiverne i de enkelte kommuner står sammen, så man fra politisk side kan se, hvor mange lokalhistorisk interesserede der faktisk bakker op om arkivernes arbejde.

3 4

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen

De måneder, der er forløbet, siden sidste nummer af OmSLAget udkom, har budt på både godt og skidt.

Arkivchef Inge Bundsgaard er død, 58 år. Efter sit stu-dium på Århus Universitet, hvor hun allerede inter-esserede sig for lokalhistorie, var Inge en kort periode arkivarvikar i Rigsarkivet, og det var dengang, under-tegnede lærte hende at kende. Hun var 1986-87 en kort overgang konsulent for arkiverne i Vestsjællands Amt og ledede derefter i seks år både lokalarkiv og kom-munearkiv i Herlev ved København. Hun var dengang med til at fremme forskningsarbejdet i lokalarkiverne og var en tid også medlem af SLA’s styrelse.

I 1993 havde Statens Arkiver igen fået øjnene op for Inges åbenlyse talent, og hun blev i første om-gang arkivar ved Landsarkivet for Sjælland. Fire år senere – da Grethe Ilsøe trak sig tilbage – blev hun også landsarkivar på Jagtvej, og hun var dermed den første danske landsarkivar med en fortid i lokalarkiv-verdenen – et tydeligt vidnesbyrd om den udvikling i arkivstrukturen, der havde fundet sted i de foregående

MindeordAf Jørgen Thomsen

årtier. Hun kombinerede fra 2002 landsarkivarstillingen med posten som chef for Rigsarkivets publikumsafde-ling. Inge gjorde på disse poster rigtig god fyldest, ikke mindst fordi hun gjorde en kæmpeindsats for arkivernes synlighed. Ved Statens Arkiver var hun blandt meget an-det med i udviklingen af Statens Arkivers arkivsystem, Daisy, og i udviklingen af et nyt, endnu ikke færdigt digi-talt atlas over Danmarks administrative inddeling.

Inge var fagligt solidt funderet, fordomsfri, resultatsø-gende og stærk i samarbejdets kunst, og hun pustede in-genting op i højder, hvor det ikke hørte hjemme. Tværti-mod forstod hun altid at skabe et godt klima, hvor det var samarbejdet, det kom til at handle om.

Inge Bundsgaard vil blive savnet, også blandt mange i lokalarkivverdenen, hvor hun havde mange venner. Æret været Inge Bundsgaards minde.

På tre velbesøgte møder i foråret i Vejle, Aalborg og Ringsted frem-lagde repræsentanter for Arkibas ApS selskabets tanker og ideer om-kring videreudviklingen af Arkibas og det fortsatte arbejde mod lan-ceringen af den internetbaserede of-fentlige søgeportal arkibas.dk. Med hjem fra disse møder fik vi en lang række gode forslag og meninger fra de deltagende Arkibas-brugere.

Med bl.a. dette materiale i rygsæk-kene tog Arkibasbrugergruppen den 5. og 6. maj ophold på Kongensbro Kro syd for Viborg for i fred og ar-bejdsro at samle og strukturere alle gode ideer og ønsker. Gruppen blev delt i to undergrupper: Arbibas 4/5 og arkibas.dk. Det blev til to kon-

struktive arbejdsdage i en god og produktiv ånd, der udmøntede sig i to dokumenter, der skulle danne grundlag for Projektgruppens udar-bejdelse af kravspecifikationer til den kommende programmering.

Status for Arkibas-projekterne er derfor primo juli således:

Arkibas 4/5Arbejdsgruppen har ultimo juni afsluttet sit arbejde, og deres rap-port vil efter sommerferien danne grundlag for udarbejdelsen af en kravspecifikation.

arkibas.dkFørste udkast til en kravspecifikation ligger klar og vil efter sommerferien

blive bearbejdet i Projektgruppen til en endelig kravspecifikation.

Det er planen at offentliggøre kravspecifikationerne til de to oven-stående projekter, når de er en-deligt udarbejdet og godkendt af bestyrelsen i Arkibas ApS.

”mini-arkibas.dk”Også kaldet: Arkivernes indivi-duelle online-søgeadgang til egne Arkibas data fra egen hjemmeside.På baggrund af kravspecifikationen vil det firma, der har fået opgaven, i uge 27 aflevere et tilbud.

Vi vil løbende via Arkibasforsiden informere om dette projekt.

af Morten Nielsen, Arkibas ApS

- Her og nu!

5

Arkibasarbejdsgruppen holdt til i vinkælderen (!), men det var ingen hindring for at arbejde koncen-treret med fokus på videreudviklingen af Arkibas.

I en pause nyder nogle af deltagerne i den spæde forårssol hjemmebagt brød til kaffen og teen, kun et stenkast fra Gudenåen.

Årsmøde 2010 afholdes weeken-den den 2.-3. oktober på Kryb-i-Ly Kro ved landevejen mellem Kol-ding og den gamle Lillebæltsbro, den tidligere hovedvej A1 og nu rute 161. Alle faciliteter er reser-veret til os i de to dage, hvorved vi naturligt sikrer os al kroens op-mærksomhed og service. Til trods herfor udleveres værelsesnøgler dog først fra kl. 12:30.

Programopsætningen for de to dage er fast fra år til år, hvilket vil sige to kursusrækker, et arkivfagligt og et historiefagligt program, fordelt på fire lektioner. Deltagelse i de en-kelte lektioner kan ske på tværs af kursusrækkerne. Af hensyn til plan-lægningen er forhåndstilmeldinger nødvendige, men skift til en anden lektion er selvfølgelig muligt også i sidste øjeblik.

Det arkivfaglige program er un-dervisning i brug af kort, hvor Pe-ter Korsgaard, National Geodata-bank, Kort- & Matrikelstyrelsen, vil guide os gennem og præsentere en lang række digitale kort og andre geografiske data, både historiske og moderne.

Som inspiration og optakt til Arkivernes Dag, der i år har et fælles nordisk tema om vejr og klima, er overskriften for den hi-storiskfaglige kursusrække ”natu-rens kræfter”, hvor lektionerne vil handle om vejrets kulturhistorie, skovens kulturhistorie, stormflod og opdyrkning af heden. Nærmere beskrivelse af lektionerne – se ak-tivitetsprogram & -beskrivelse for årsmøde 2010.

SLA generalforsamlingen finder traditionen tro sted lørdag efter-middag kl. 15:00, hvorefter rigs-

arkivar Asbjørn Hellum vil komme med et indlæg.

Dansk Historisk Fællesråd holder på skift sin generalforsamling hos de store medlemsorganisationer, og i år er turen igen kommet til SLA. Det er programsat i fortsættelse af generalforsamlingen i SLA.

Samtidigt har vi indlagt et punkt, hvor vi opfordrer arkiverne til at fortælle en god historie fra det virkelige arkivliv – en historie, der fortjener at blive kendt af os andre. Ønske om 5-10 min. taletid skulle have været meddelt til SLA’s se-kretariat inden sommerferien, men slå på tråden til os og hør, om der stadig er taletid ledig.

Udover lidt godt at spise byder lørdag aften på et særarrangement om øllets historie og lokalhistorie, krydret med produktsmagning!

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

*Brug af kort og Naturens kræfter

*Generalforsamlinger for SLA og for Dansk Historisk Fællesråd

*Kort og godt – glimt af gode historier fra arkiverne

*Særarrangement om øl og søndagsudflugt for et begrænset antal

Årsmøde 2010

6 7

Program Nærmere beskrivelse: Se vedlagte program

samt aktivitetsprogram og –beskrivelse

Lørdag, 2. oktoberFra 09:30 Ankomst, kaffe/te og brød 10:00 Velkomst v/Jørgen Thomsen, formand10:30 Lektion A1 Brug af kort v/Peter Korsgaard, arkivar10:30 Lektion B1 Vejrets kulturhistorie v/Jesper Theilgaard, meteorolog12:00 FrokostFra 12:30 Nøgleudlevering og check-in på værelser13:00 Lektion A2 Brug af kort v/Peter Korsgaard13:00 Lektion B2 Skovens kulturhistorie v/Helle Serup, museumsinspektør 14:30 Kaffe/te og kage samt registrering til SLA generalforsamling15:00 Generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver Efterfølgende indlæg v/Asbjørn Hellum, rigsarkivar17:00 Kort og godt – et glimt fra en god historie, v/lokalarkiverne og Hans Kruse, medl. af uddannelsesudvalget17:00 Generalforsamling, Dansk Historisk Fællesråd v/ Søren Bitsch Christensen, formand19:00 Middag21:00 Særarrangement, øllets historie og lokalhistorie v/Leif Typkær, tidl. bryggeridirektør, og Jørgen Thomsen

Søndag, 3. oktoberFra 07:30 MorgenmadInden 09:00 – check-out fra værelser og evt. afregning09:00 Lektion A3 Brug af kort v/Peter Korsgaard09:00 Lektion B3 Hedebruget og hedens opdyrkning v/Gudrun Gormsen, museumsdirektør10:30 Kaffe/te10:45 Lektion A4 Brug af kort v/Peter Korsgaard10:45 Lektion B4 Dedrevompåettag(Stormfloden1872) v/Ove H. Nielsen, tidl. museumsformidler12:15 Afslutning af årsmøde 2010 v/formanden12:30 Frokost

13:30 Arkibas v/Morten Nielsen, direktør15:00 Kaffe/te og kage

13:30 SøndagsudflugttilKoldinghusv/PoulDedenroth- Schou, museumsdirektør15:30 Kaffe/te og kage16:30 Hjemkomst til Kryb-i-Ly Kro

Søndag eftermiddag har vi valgt at tilbyde to programpunkter uafhæn-gig af den traditionelle programop-sætning:

• dels en orientering om status på hele udviklingen af Arkibas5, arkibas.dk samt forhåbentligt af mini.arkibas.dk, ny elektronisk Arkivvejviser og SLA hjemme-side,

• dels en gentagelse af sidste års succes - søndagsudflugt, som vil gå til Koldinghus med foredrag, rundgang, kaffe/te og kage.

Det maksimale deltagerantal for udflugten er igen i år 50, tilmeldt efter først-til-mølle princippet.

Prisen for årsmødet fastholdes til 995 kr. pr. deltager for fuld delta-gelse i enkeltværelse, 695 kr. i dob-beltværelse og 595 kr. som deltager uden overnatning. Deltagelse kun lørdag incl. middag koster 425 kr. og kun søndag 195 kr. Deltagelse alene i generalforsamling(erne) er gratis, ligesom søndagsudflugten er for SLA’s regning. Sidste års introduktion af afreg-ningsmetode er kommet for at blive. Dvs., at hver enkelt deltager skal afregne egne omkostninger:

• enten kontant eller ved brug af kreditkort ved check-out søndag inden kl. 10:00, hvilket er gebyr-frit,

• eller ved efterfølgende fakture-ring direkte fra Kryb-i-Ly Kro. Det koster 100 kr. i gebyr.

Ønske om afregningsmetode af-krydses på tilmeldingen.

Tilmelding skal ske til SLA Se-kretariatet senest 1. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er ved-lagt dette medlemsblad, og som kan hentes på hjemmesiden: www.danskearkiver.dk.

Vel mødt på Kryb-i-Ly Kro.

tioner – om nogen overhovedet - der kan fremvise en så bred folkelig op-bakning. Samlet set er de lokalhisto-riske arkiver og foreningen den største og mest betydningsfulde kulturfaktor i Sønderjylland overhovedet.

Denne interesse og udvikling mærker man ikke i offentligheden. ”Kultur-Fokus” har slet ikke fokus på den største folkelige kulturbevægelse i Sønderjyl-land. Kommunernes økonomiske en-gagement i de lokalhistoriske arkiver er yderst begrænsede, vel nærmest mar-ginalt i forhold til andre kulturtilbud. Tænk blot, hvis kunstforeningerne, museernes venneforeninger og tea-terforeningerne havde lige så mange

medlemmer som de lokalhistoriske foreninger! Måske er forklaringen, at de 60 lokalhistoriske arkiver i Sønder-jylland hver især kun beskæftiger sig med et lille område? For det kan vel ikke være, fordi størsteparten af de lokalhistoriske arkiver og foreninger kun drives med yderst beskedne offent-lige tilskud?

Mange taler om, at stedet og hjem-stavnen mister sin betydning med globaliseringen. Det er ikke, hvad jeg ser. Det forholder sig snarere således, at jo mere vi udtynder stedet, så stadig større dele af vores liv bestemmes af forhold og begivenheder uden for det sted, hvor vi bor, jo større betydning

8 9

Søndag den 21. marts bragte Jydske-Vestkysten indlægget ”KulturFokus” i samarbejde med Kulturregion Sønder-jylland. Tillægget bragte en lang række artikler om de sønderjyske kulturtilbud og kulturinstitutioner. Her kunne man læse om kunsten i Haderslev, Sønder-jyllands symfoniorkester og lands-delens unge skatere. Tillægget og ini-tiativet fortjener ros, selv om det ikke medtager de danske kulturinstitutioner i Sønderjylland syd for grænsen.

Men hvad med landsdelens 60 lokal-historiske arkiver og de lige så mange lokalhistoriske foreninger? De eksi-sterer tilsyneladende ikke som kul-turinstitutioner for JydskeVestkysten og Kulturregion Sønderjylland. Det kan undre!

De lokalhistoriske foreninger i Sønder-jylland havde i 2007 lige knap 14.000

medlemmer svarende til 5,5% af hele befolkningen i landsdelen fra vugge til grav. Lægger man hertil medlem-merne af de landsdelsdækkende hi-storiske foreninger, havde de historiske foreninger i Sønderjylland tilsammen lidt over 19.000 medlemmer eller 7,6% af landsdelens befolkning. Men den lokalhistoriske interesse hos børn og unge er meget begrænset. Sammen-holder man antallet af medlemmer med den primære gruppe af lokalhistoriske interesserede, dvs. gruppen af 50+, så udgjorde medlemmerne 15% af den sønderjyske befolkning over 50 år.

De historiske foreninger og arkiver i Sønderjylland skaber sjældent de helt store avisoverskrifter. Til gengæld er de uhyre produktive, hvis man ser om-fanget af de lokalhistoriske årbøger og årsskrifter. I 1995 udkom der i Sønder-jylland således 32 årbøger i et oplag

på 11.000 eksemplarer. Disse tal var i 2007 vokset til 41 årbøger med et sam-let oplag på knap 24.000 eksemplaret, hvilket svarer til en vækst i oplagstallet på 120% på blot 12 år. Det er oplags-tal og en vækst, som må gøre enhver direktør på de store københavnske forlag grønne af misundelse. Hertil skal lægges en række bogudgivelser, der udkommer sideløbende med år-bøgerne. Til årbøgerne skal man lægge et ukendt antal af foredrag, byvan-dringer og udflugter, som foreningerne afholder hvert år. Jo, der er travlhed i foreningerne fra begyndelsen af sep-tember til slutningen af april.

Det er meget voldsomme tal, som under-streger, at de lokalhistoriske foreninger i det stille er blevet en meget central spiller i det sønderjyske kulturliv. Ser man lige bort fra idrætsforeningerne, er der næppe ret mange kulturinstitu-

De lokalhistoriske arkiver og foreninger - Sønderjyllands største spiller i kulturlivetAf Kim Furdal, museumsinspektør Museum Sønderjylland, ISL - Lokalhistorie

Det gamle Løjt er den af de helt lokale årbøger med det rigeste udstyr. Årbogen er udgivet af Løjt Lokalhistoriske Forening siden 1978, idet år-bogen ikke udkom i 1998, 2000 og 2002 til fordel for andre bogprojekter. Formatet er 22 x 22 cm og bogen er trykt i farver. Indholdsmæssigt er det især biografier, erindringer og slægtshistorie, som med godt 60% af spal-tepladsen har en central placering i årbogen.Sønderjyske Årbøger er den ældste af de lokalhistoriske årbøger i Sønderjylland.

Årbogen udkom første gang i 1889 med en redaktion bestående af så prominente personer i den danske nationale bevægelse som H.P. Hanssen, Gustav Johannsen og P. Skau. Dette understreger, at der ikke blot var tale om formidling af politisk histo-rie, men et led i den nationale kamp om den rette tolkning af Sønderjyllands historie. Efter et midlertidigt stop for udgivelsen som følge af krigen er årbogen udgivet uaf-brudt af Historisk Samfund for Sønderjylland siden 1923.

Udflugter udgør et vigtigt element i mange af de lokalhistoriske foreningers arbejde. Her er det et billede fra Historisk Samfund for Sønderjyllands udflugt til Lauenburg i 2004. Lauenburg kom ind i den danske helstat i 1814 som erstatning for tabet af Norge. På billede ses generalkonsul Henrik Becker-Christensen foran statuen af Bismarck på Aschberg mellem Slesvig og Rendsborg, hvor han skuer mod det tabte land nord for den nuværende grænse. Den 7 meter høje statue stod oprindelig i det 45 meter store granittårn på Knivsbjerg lige nord for Aabenraa. Statuen blev i 1919 flyttet til Rendsborg i sikkerhed for den danske befolkning. Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

får stedet for de fleste mennesker. I det perspektiv er jeg overbevist om, at kommunalreformen i 2007 vil skubbe i retning af større lokalhistorisk inter-esse. Oprettelsen af det lokalhistoriske arkiv i Ravsted tidligere i år er i den henseende et godt eksempel på denne udvikling. Vi er kun lige begyndt på en voksende interesse for lokalhistorie. Måske var det på tide med en offentlig interesse, som afspejler lokalhistoriens betydning i den samlede vifte af kul-turtilbud.

I 2008 besluttede SLA at igangsætte en fælles indsamlingskampagne for medlemsarkiverne med fokus på ”den lokale identitet”. De første løselige tanker omkring projektet var traditio-nelle; der skulle udarbejdes idé-katalo-ger og kampagnemateriale, og så skulle der være en afgrænset indsamlingspe-riode med så megen PR som muligt. Efterhånden som projektet gik fra det løse til det mere faste, tog det dog en drejning væk fra udelukkende at være endnu en indsamlingskampagne.

Under overskriften ”Omveje til ind-samling?” beskrev projektets leder, Lise Høyrup, i Omslaget nr. 2 i 2009, at den nedsatte projektgruppe havde besluttet sig for at gå en omvej. Pro-jektgruppen havde da brugt nogen tid

på at sondere stemningen blandt flere medlemsarkiver, og tilbagemeldingerne var meget forskellige.

Nogle arkiver var parate til næsten med det samme at gå med i en fælles ind-samlingskampagne, men fra langt de fleste arkiver var tilbagemeldingen, at de øvrige gøremål på arkivet, her ikke mindst arbejdet med at få Arkibas4 til at fungere, tog så mange ressourcer, at man ikke kunne overskue at deltage i et større fælles indsamlingsprojekt her og nu.

I stedet for en indsamlingskampagne, hvortil der kun var nølende tilslutning, besluttede projektgruppen derfor at bru-ge tiden på at foretage en grundig udred-ning af arkivernes virksomhed igennem

et spørgeskema. Udredningen skulle både være en ”hjælp til selvhjælp” for de arkiver, der udfyldte skemaet, og samtidig forsyne projektgruppen og SLA med nyttige oplysninger om, hvor og hvordan vi kan hjælpe i fremtidens indsamlingsarbejde på arkiverne. SpørgeskemaetSpørgeskemaet blev udarbejdet i foråret 2009 og herefter udbredt til medlems-arkiverne. I skemaet blev arkiverne bedt om at indtaste oplysninger om, hvordan de løste arbejdsopgaver inden for administration, ledelse, økonomi, medarbejdernes sammensætning og kompetencer, indsamling, bevaring, bygninger, lokalhistorisk undersøgel-sesvirksomhed og formidling. Skemaet blev afsluttet med en skabelon, hvor

Omveje til indsamling? Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv

Hvordan sikrer vi, at historisk vigtigt materiale bliver indsamlet, og er vi på arkiverne klædt godt nok på, når vi giver os i kast med lokale indsamlinger? Disse og beslægtede spørgsmål har en projektgruppe under SLA arbejdet med siden 2008. I denne artikel fortælles om gruppens arbejde i det forløbne år og om arbejdsplanerne for det kom-mende.

man kunne udarbejde en handleplan for arkivets fremtidige prioriteringer.

Hvordan er det så gået med besva-relserne? Ja, allerførst skal det siges, at spørgeskemaet i princippet har været kendt af de fleste SLA-arkiver, eftersom det er blevet omtalt her i OmSLAget, og fordi projektgruppens medlemmer ikke har forsømt en lejlighed til at op-lyse om det, hver gang de har været ude i en eller anden arkivsammenhæng. Det er en spredehaglsmetode, som sjældent giver det store udbytte, medmindre der bliver fulgt op på henvendelserne.

Projektgruppen havde derfor udpeget nogle ”pilotarkiver”, som skulle føl-ges mere tæt: 50 arkiver havde tilken-degivet, at de ville udfylde skemaet.

Ved årets slutning var det dog kun 15 arkiver, der havde indleveret et udfyldt spørgeskema. Det kan jo ikke just kal-des overvældende, og på så spinkelt et grundlag er det selvfølgelig svært at udlede noget konkret. I efteråret 2009 lavede Lise Høyrup dog en bearbejd-ning af skemaerne, hvor der blev peget på følgende forhold:

”Kun få arkiver har kommunal repræsentation i deres ledelse. Det er ikke alle, der opfatter det som noget problem. Lokaleforholdene er mangel-fulde for manges vedkommende, især til formidlingsopgaver. Men magasin-forholdene er også dårlige. Arkiverne føler sig værdsat og for mange er øko-nomien ganske god, idet de har opbyg-get en solid formue gennem årene.

Mange føler sig godt dækket ind, hvad angår kompetencer til de forskellige dele af arkivarbejdet, men nogle savner dog også kapacitet på flere fronter. Nogle er tilfredse med den frivillige medarbejderskare, man har, andre

savner flere til arbejdet.

Flere steder foregår der kun lidt eller ingen forskning i den lokale historie. Ingen af de besvarede spørgeskemaer gav udtryk for, at man havde målret-tede tilbud til skoler. Tilbudet til sko-lerne indskrænkede sig til at modtage klasser på besøg og lidt hjælp til even-tuelle opgaver. Der var heller ikke mål-rettede aktiviteter over for andre bru-gergrupper.

Nogle arkiver mente, at de blev brugt af en bred del af befolkningen, andre at brugerskaren var ret smal. Men vur-deringen bygger jo på et skøn, der er aldrig foretaget en grundig kortlæg-ning af arkivernes brugergrupper. En sådan kunne være givtig, men jo også politisk farlig! Gennemsnitsalderen på de frivillige er høj. De repræsenterer forskellige erhvervsfaglige og sociale baggrunde med håndværkere og lærere som markante grupper og ikke sjældent pensionerede cand.mager i historie!

Ingen af arkiverne gav udtryk for, at der blev foretaget målrettet indsamling på baggrund af en saglig vurdering af sam-lingerne i nævneværdig udstrækning.”

Hvad vil vi nu?Kort før jul 2009 måtte Lise Høyrup desværre opgive at fortsætte som pro-jektleder, eftersom det ikke kunne forenes med hendes civile arbejde. Det var dybt ærgerligt, fordi Lise har stor erfaring og har lagt mange arbejds-kræfter i gruppens arbejde, men det er selvfølgelig også forståeligt.

Projektgruppen har fortsat arbejdet med undertegnede som tovholder, og i løbet af foråret har vi diskuteret, hvor-dan vi fremover vil arbejde med ind-samlingsspørgsmålet.

10

For det første har vi indset, at en fælles indsamlingskampagne ligger langt ude i fremtiden. Det er ikke det, der er vores hovedsigte nu. Derimod vil vi be-stræbe os på at fungere som en gruppe, der kommer med ideer/inputs, vejled-ning og rådgivning omkring indsam-ling. En af måderne er bl.a at arrangere seminarer og kurser for medlemmerne. Seminaret ”Smid det ud” (program-met uddeles med dette nummer af OmSLAget), er således arrangeret af projektgruppen. Næste seminar vil blive i foråret 2011, hvor vi vil holde et seminar, der tager udgangspunkt i ”den lokale identitet”.

Gruppens arbejde skal desuden resul-tere i flere vejledninger, idékataloger, som medlemmerne kan gøre brug af. Det er værd at bemærke, at SLA-arkivernes ”gule håndbog”, som pt. er under revision, ikke indeholder noget samlet materiale omkring indsamling. Det skal der rådes bod på.

Sidst, men ikke mindst, vil vi fortsætte arbejdet med at udbrede spørgeskemaet til så mange arkiver som muligt. Vi er overbeviste om, at den viden, vi kan få omkring arkivernes ressourcer på indsamlingsområdet, på langt sigt vil vise sig at være meget værdifuld. Der-for skal der til slut lyde en opfordring til alle (som endnu ikke er gået i gang med det) til at udfylde skemaet og ind-sende det til SLA eller til projektgrup-pen. Skemaet findes på SLA’s hjem-meside.

Medlemmerne af projektgruppen står til rådighed, hvis der er spørgsmål omkring udfyldelsen, og selve besva-relserne vil kun være tilgængelige for andre end arkivet selv og for projekt-gruppen, hvis arkivet giver tilladelse til det.

SLA’s projektgruppe vedr. indsamling består af:Erik Korr Johansen, Galten Egnsarkiv (hellerik@os.dk)Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv (jasp@odense.dk)Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv (palleraun@mail.dk)Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv (evaschmidt@sol.dk)

Efter formandens velkomst fortalte Pe-ter Korsgaard om brugen af gamle og nye kort. Som reglerne er, kan statslige og kommunale arkiver og museer gra-tis søge og bruge alle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Men dermed gælder ordningen ikke de foreningsdrevne arkiver, og det er jo langt de fleste af SLA’s medlemmer. Det kunne være en opgave for SLA at forhandle en bedre ordning for medlemmerne? Men ind-til da, kan de enkelte arkiver måske blive hjulpet af deres kommunes tekni-ske forvaltning. For et privat arkiv vil tilladelsen til at publicere et kort typisk koste 500 kr.Peter Korsgaard fortalte om en række kort, som kun sjældent bliver brugt, men som kan rumme et rigt lokalhi-storisk stof. Et eksempel er Videnska-bernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet – de er kendte, men kon-ceptkortene til denne trykte udgave rummer væsentligt flere oplysninger. Disse og en lang række andre er ikke trykt, men kan findes i databasen – altså hvis man kan få adgang! Det virkeligt smarte er, at man kan nøjes med at søge på lokalitetens navn, så kommer alle kort frem.Anders Hell Hansen gjorde status på arkibas.dk. Alt tyder på, at denne nye portal er vejen frem. Det er jo noget, vi gerne vil høre! Morten Nielsen sup-plerede med, at to arbejdsgrupper er ved at færdiggøre deres arbejde, og at der 15. juni skal foreligge en beskri-velse af, hvad programmet skal kunne præstere, dvs. en kravspecifikation. På det grundlag skal der indhentes tilbud på den tekniske udvikling af program-met – og så kan vi gå i gang med at søge tilskud. Dorthe Skriver, Thy-borøn-Harboøre, viste smagsprøver på de søgefunktioner, programmet skal omfatte. Det er tanken, at funktionerne skal kunne udbygges efterhånden. No-get af det nye bliver formentlig, at et arkivbillede vil kunne kombineres med Google streetview og et kort. Der bli-ver også arbejdet med en kommentar-funktion, så brugere kan kommentere og supplere oplysninger om et billede. Dette sidste er interaktivitet, et plusord,

men det vil også være krævende for arkivet: Man nødsages til at følge med i kommentarerne og følge op! Et spørgsmål, som blev rejst, er, hvilke billeder arkiverne skal lægge ud. For i mange tilfælde er arkivets oplysninger mangelfulde eller indeholder fejl. Sva-ret er, som Jørgen Thomsen formu-lerede det, at ”det perfekte er det godes fjende” – man bør som udgangspunkt lægge det ud, man har, og hvor der ikke er nogen tvivl om ophavsretten ikke vente, til alt er perfekt, for det bliver det måske aldrig … Blandt de mange øn-sker til arkibas.dk var at åbne mulighed for registrering af udenlandske arkiva-lier, herunder fra de tidligere kolonier. Det vil blive taget under overvejelse. Og hvad er så den tidsmæssige hori-sont? Det forventes, at ansøgninger er indsendt i år, og at arkibas.dk så kan være i luften sidst i 2011, i hvert fald for dele af det. Optimistisk? Ja, men sådan blev det sagt.Formanden kunne også oplyse, at SLA’s økonomi nu er sådan, at vi kan tillade os nogle gode initiativer: Det ene er en modernisering af SLA’s hjemmeside – det trænger den til. Det andet er en ny og samlet udgave af SLA’s håndbog. Et hurtigtarbejdende udvalg håber at være klar med den nye udgave til årsmødet. Men formentlig bliver det ikke en pa-pirudgave. Vil man have sådan en, så må man selv printe den ud. Under nyt fra kredsene fortalte Preben Nørup, Vojens, om receptionen i anled-ning af de første 25 år. I stedet for vin havde man ønsket sig penge til indkøb af rullereoler. Det lyder som en god tanke. Desværre var man ikke helt enige med SLA om, at Arkibas4 nu fungerer fejl-frit.Danmarks Radios projekt ”Danmark dengang” blev kommenteret af flere, som følte, det var trukket ned over hovedet på arkiverne. Kim Furdal fandt, det var et godt projekt, men at arkiverne selv må forhindre, at det tager overhånd. Jørgen Thomsen rede-gjorde for baggrunden: Det var lederen af Danmarks Biblioteksforening, som havde formidlet spørgsmålet, om SLA ville være med. Takket være ODA blev

11

det ordnet, så DR accepterede ikke at have copyright på billederne. Desuden er det ganske frivilligt for arkiverne at deltage. Fra SLA’s side opfordres til at være med, men læg ikke mere end 10-15 billeder ind. Fristen har været kort, men SLA føler sig forpligtet til at være med. Den positive vinkel er at se det som et indsamlingsprojekt.Kulturstatistik – det er noget, Kultur-ministeriet ønsker sig også omfatter lokalarkiverne. Skemaet er barberet ned til et minimum. Det eneste spørgsmål, som er fra SLA selv, vedrører, hvornår arkivets leder er tiltrådt. Og det skyl-des den aktuelle regel om, at en arkiv-leder skal have gennemgået SLA’s lederkursus inden for fire år. Det vil give udfordringer …Hanne Hauge fortalte om arkiverne på Bornholm, hvor SLA har taget initiativ til oprettelse af et arkivsamvirke. For vores forening har Bornholm været en hvid plet på kortet. Hermed vil brugen af Arkibas forhåbentlig også blive ud-bredt.Fra Beder-Malling Egnsarkiv hørte vi om et fællesprojekt, nemlig udgi-velse af en bog i anledning af 125-året for Odder-banens etablering. Bogen blev en succes, endog med afkast til de medvirkende arkiver. Der blev også lavet en plancheudstilling. Men nok så væsent-ligt har det været at lære sine naboer at kende, arbejdsmåder fx, til gavn for nye samarbejdsprojekter.Kim Furdal fortalte om kursusak-tiviteten inden for arkivsamvirket i Sønderjylland. Og lidt interessant statistik: 15% af alle over 50 år er medlem af en lokalhistorisk forening. 41 arkiver udsender årbøger i et oplag på 24.000 – næppe andre organisatio-ner har tilsvarende størrelse. Det kunne SLA måske slå på i henvendelser til den politiske omverden. Efter kaffen fortalte Karsten Herman-sen fra Marstal om Carsten Jensens bog ”Vi de druknede”. Det var en både un-derholdende og inspirerende beretning om samarbejdet med Carsten Jensen og om en ny bog, de to har skrevet om den historiske sandhed bag Carsten Jensens roman: ”Vi sejlede bare”.

Kredsmødet i aprilAf Hans Kruse, styrelsen

Peter Korsgaard Karsten HermansenForan: Inger Sørensen, Vamdrup, og Karina Christensen, GedvedBagved: Geert A. Nielsen, Langebæk

1. rk.: Sv. Haakon Jensen, Tjele, Karsten Bjerreskov, ARVE, Niels Løgager Nielsen, styrelsen, og Ole Linå Jørgensen,

Lokalarkiverne i Østjylland2. rk.: Jørgen Thomsen, styrelsen, og Jens Erik Starup, Grindsted

- eller midtvejsmøde kunne det også kaldes, for det er jo ikke længere kredsene, som sender repræsentanter, alle arkiver kan deltage.

Bornholm har hidtil været et uop-dyrket område set fra SLA’s side. Bornholms Ø-arkiv dækker både lokalarkivet og stadsarkivet for Bornholms Regionskommune og var indtil dette forår eneste medlem af SLA. Køb af Arkibas licens var startskuddet til, at lokalarkiverne på Bornholm ønskede medlemskab, at blive organiseret og ikke mindst at spare brugergebyret som bruger af Arkibas systemet (i professionel tale: associeringsgebyr). Dertil kom, at Bornholms Regionskommune i forbindelse med køb af kommuneli-censen ville betale medlemskontin-gentet for det enkelte arkiv, hvis det var Arkibas bruger.

Det var derfor meget relevant, at udvalget for medlemsoptagelse, der består af Bent Vedsted Rønne, næstformand i styrelsen, og jeg selv fra sekretariatet, tog turen til sol-skinsøen for at præsentere organi-sationen og ikke mindst kaste lys over fordelene ved et medlemskab.

Besøget blev arrangeret ved et direkte samarbejde med Ø-Arki-vet, der gav husly for et fælles aftenmøde. I alt er der 11 lokal-arkiver på Bornholm, der ønsker medlemskab af SLA. I mødet del-tog ni lokalarkiver samt Ø-Arkivet, repræsenteret ved arkivleder Anette Eriksen og IT-arkivar Andreas Bille Brahe. To lokalarkiver var forhin-dret. Præsentationen var bygget op om:

• SLA historien og organisationen, • hvilke fordele et medlemskab in- debærer, • hvilke krav SLA stiller til det en- kelte arkiv, og• forslag til, hvordan vi i et samar- bejde kan få kravene opfyldt for det enkelte arkiv.

Fokus blev rettet på de fastlagte minimumskrav:

• at arkivet indsamler arkivalier i sit specifikke område,• at arkivets samlingers forbliven i offentlig eje garanteres,• at brug af samlingerne sker under opsyn, således at gældende tilgæn- gelighedsregler og lovgivning overholdes,• at arkivet sørger for god arkiv- mæssig opbevaring samt en forsvarlig journalisering og regi- strering af materialet,• at det af vedtægterne eller arbejdsgrundlaget klart fremgår hvem der har ansvaret for arkivets drift (arkivleder),• at arkivet årligt indberetter stati- stiske oplysninger (på anmodning fra SLA),• at personer, der tiltræder som arkivleder efter 1. januar 2007, inden for en periode på fire år gennemgår en af SLA godkendt grunduddannelse.

Det blev hurtigt klart for alle, at den eksisterende dokumentation for de enkelte arkiver skal tilrettes, og arkivuddannelsen sættes i gang. Til formålet havde vi forslag til ved-tægter og lidt udviklingspenge til hjælp til noget af uddannelsen med i bagagen fra SLA styrelsen. Den resterende del af arkivuddannelsen klarer Ø-arkivet på baggrund af materiale fra SLA’s uddannelsesud-valg. Tilbage står, at de bornholm-ske arkiver og sekretariatet smøger ærmerne op og tager fat om opga-verne.

Aftenen sluttede med kylling i kar-ry og ris samt hyggeligt samvær og smil på læben.

I besøget på Bornholm var indlagt to besøg hos lokalarkiverne dels ved Hasle Egnens Lokalhistorie og dels ved Klemensker Sogns Lokal-historiske Arkiv.

Hasle Egnens Lokalhistorie dæk-ker Hasle Sogn med godt 1.850 ind-byggere. Arkivet har 240 medlem-mer. Arkivet har til huse i Hasles Borgerskole fra 1824, men ønsker at flytte til mere plads og bedre vilkår i det tidligere rådhus, som vil blive genskabt som et kultur- & medborgerhus. Som andre steder arbejdes der intenst på sagen.

Klemensker Sogns Lokalhistoriske Arkiv dækker Klemensker Sogn med godt 1.700 indbyggere. Arkiv-et er organiseret i en forening med 55 medlemmer, reduceret fra 80 medlemmer dengang kontingent-betalingen overgik fra opkrævning ved døren til PBS betaling. Ændrin-gen blev en dyr beslutning. Arkivet drives af en fast gruppe på ni per-soner, hvoraf den ene er arkivleder. De har til huse i lyse lokaler på 1. sal på plejehjemmet og føler sig privilegerede med forholdene.

Begge arkiver er Arkibas brugere, og der arbejdes i øjeblikket på at revidere begge arkivers vedtægter, således at optagelse i SLA kan finde sted.

Ved redaktionens lukning er et arkiv, Østermarie arkivet, optaget som ordinært medlem. De Bornholm-ske Jernbaner og Martin Andersen Nexø’s Mindestuer er optaget som ekstraordinære medlemmer. Deres indsamlingsområder er den born-holmske ø henholdsvis hele verden og kan således ikke tilskrives et specifikt indsamlingsområde, der ikke dækker andre lokalarkiver. Vi glæder os til at se de bornholmske arkiver blandt os.

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Projekt Bornholm – medlemsoptagelse

12 13

Velkomst til aftenmøde, Andreas Bille Brahe

Hasle Egnens Lokalhistorie

De fremmødte arkivfolk ved aftenmødet lytter til præsentationen af SLA.

Klemensker Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Fra Hasle: bestyrelsesformand Richardt Vang-Olsen og bestyrelsesmedlem Rune Gøtterup samt Bent Vedsted Rønne, næstformand i SLA og stadsarkivar i Haderslev

Bestyrelsesformand Gunnar Dam og bestyrelsesmedlem-merne Vagn Kofod og John Højegård.

Østermarie

Aakirkeby

Hasle

Vestermarie

Allinge-Sandvig

Aarsdale

Rønne

Nyker

Klemensker

De Bornholmske JernbanerSvaneke

Nexø

Martin Andersen NexøNexø

Domicilet - den gamle tingbygning fra 1849, hvor læsesalen er indrettet i selve retssalen - antyder, at man er forvænt med store forhold på Bræd-strupegnen. Men som så mange an-dre lokalarkiver startede det også i Brædstrup i 1972 med et enkelt arkivskab og en meget lille samling af papir- og billedarkivalier og en samling af især landbrugshistoriske effekter. I de første 25 år havde gårdejer Kasper Pedersen huset samlingen på sin gård, men da han blev syg (og døde midt i 1990’erne), fik foreningsarkivet travlt med at lede efter nye lokaler. Man havde siden 1986 i fællesskab med an-dre foreninger haft adgang til den forlængst nedlagte retsbygning, som kommunen havde overtaget fra staten. Det var dog først i sidste halvdel af 1990’erne, at bygningen opnåede formel status som byens medborgerhus - samtidig med, at lokalarkivet fik lov at indrette sig på mere permanent basis i nogle af den store bygnings lokaler, som i dag benyttes flittigt af hen ved 35 foreninger til bl.a. maleriudstil-linger.

Kommunesammen-lægningenStorebror i den nye Horsens Kom-mune er Byhistorisk Arkiv i Hor-sens, med hvem arkivet i Bræd-strup da også samarbejder. Man er dog meget bevidst om sin position som et velfungerende oplandsarkiv på Brædstrupegnen, hvor der aldrig har været andre arkiver i nabosog-nene. Dermed dækker arkivet i alt

drage nytte af. Ifølge Benny Ander-sen er opbakningen til stede, så det er snarere blot et spørgsmål om at udnytte muligheden.

Fat i folkIldsjælene gennem årene er vel nok hovedforklaringen på, at forhol-dene for arkiv og museum er gan-ske gode i Brædstrup i dag, og hele 20 frivillige arkivmedarbejdere (foruden et endnu større antal fri-villige på Stjernholm samt en god håndfuld ditto på Frihedssamlin-gen) har muliggjort et rimelig højt, dagligt aktivitetsniveau. Mandage og onsdage er reserveret registre-ringsarbejdet, mens de fire og en halv times åbningstid om torsdagen handler om at komme i direkte kon-takt med folk. I dag tæller forenin-gen 300 betalende medlemmer. Enlige må bøde 75 kroner, mens ægtepar slipper med 125.

Udgivelsen af årsskrifter startede i 1987 (på Benny Andersens initia-tiv), og i dag har oplaget rundet de 500 eksemplarer, da årbøgerne ef-terhånden er blevet noget nær faste jule- og mandelgaver i nærområdet. Af samme grund har man ikke haft de store betænkeligheder ved at lægge en præsentation af de gamle årgange ud på arkivets hjemmeside - altid med et ajourført register til alle årgangene.

“Et dyk i tegnebogen”Tilbage i 1990’erne var der af helt kontante grunde mange lokalarki-ver, som vægrede sig ved udgiften

10 kirkesogne. Dette har medført, at arkivet nu i en lang årrække har sikret sig en stærk lokal forank-ring, hvilket også afspejles i det ret usædvanlige forhold, at der al-tid har siddet en byrådsrepræsen-tant i foreningens bestyrelse - et fænomen som tilmed er fortsat efter kommunesammenlægningen. Siden midten af 1980’erne har man haft brugsretten til en stor andel af kommunens gamle tingbygning. Selv om den direkte byrådskontakt giver bedre muligheder for at holde sig underrettet om kommunale for-hold, er det blot et par år siden, at den nye kommune planlagde et salg af retsbygningen, hvilket dog blev standset efter massivt lokalt pres.

Mit eller vores?Den lokale opbakning nåede for få år siden nye højder, da sponsorater og lokale bidrag muliggjorde op-førelsen af en helt ny udstillingshal til gårdmuseet Stjernholm til en pris af 750.000 kr., og i de senere år har man sågar fået testamenteret penge fra lokale. Ikke overraskende vurde-rer formanden for hjemstavnsforenin-gen, Benny Andersen, at nærheden er af stor betydning for den folkelige opbakning. Det gælder også i forhold til giverne, som lægger vægt på, at arkivalierne forbliver nogenlunde tæt på, uden at forholdene bliver for små til, at arkivet kan servicere pub-likum. Men netop af frygt for private “ejerskabsfornemmelser” indskær-per man altid over for giverne, at ar-veretten til det overdragede materiale skal være offentlig.

på omkring 25.000 kroner til an-skaffelse af Arkibas. Mange ste-der var udgiften uoverkommelig, men i Brædstrup lykkedes det via lokale, private sponsorer at rejse pengene til registreringsprogram-met. Og i en sommerferie for nogle år siden blev der for alvor lagt fra land med registreringsarbejdet, da et bestyrelsesmedlem og dennes barnebarn (mere eller mindre fri-villigt) egenhændigt indtastede tu-sindvis af registreringer i løbet af de varme sommermåneder. Frugten af dette arbejde har indtil for ganske nylig udgjort mere end halvdelen af samtlige Arkibasregistreringer i Brædstrup.

Brædstrup og fremtidenFremtidsplanerne er konkrete i Brædstrup. Indsamlingen af især gamle lyd- og filmoptagelser skal styrkes. Med inspiration fra Egt-vedcentret planlægger man derfor at etablere et mediecenter, hvor folk kan møde op med gamle optagelser. Betalingen vil formentlig blive en god snak samt naturligvis kaffe og kage, mens båndene ruller.I det hele taget vil Benny Ander-sen gerne lægge op til, at såvel de enkelte lokalarkiver som SLA dis-kuterer, hvilke pejlemærker man vil stile efter på længere sigt med hensyn til registrering, formidling og kursustilbud. SLA brochuren “Lokalarkiverne - Hvem er vi?” kunne f.eks. delvist tilpasses de enkelte lokalarkiver. Mere presse-rende er det dog at finde geografiske alternativer til de nuværende

Fra vugge til gravDet er velkendt, at menigmand sjældent af egen drift forvilder sig ind på et arkiv, når man ser bort fra slægtsforskere og medlemmer af historiske foreninger. I Bræd-strup har man erkendt, at enhed gør stærk, og derfor forsøger man altid at sammenkæde et besøg på mu-seerne med et besøg på arkivet - og omvendt. Skoleklasser får eksem-pelvis kombineret rundvisningen i Frihedssamlingens effekter fra besættelsestiden med en praktisk præsentation af lokalarkivets viden om børnenes egen hjemegn.Selv ikke når børnene forlængst har forladt skolesystemet, får de lov at slippe: Af og til arrangeres besøg fra gamle klasseårgange, som via arkivet sammen får lejlighed til at mindes skoletiden for måske 40 eller 60 år siden. Dette giver sam-tidig arkivet mulighed for at ind-hente endnu flere oplysninger og historier fra en tid, som ellers ville gå lige i glemmebogen. Det er end-videre planen, at de gamle jubilarer fremover skal medbringe en ting fra deres gemmer, som arkivet kan

kursustilbud i Vejle, der helt givet ligger for fjernt for mange frivillige medarbejdere rundt om i “yderom-råderne” - et samarbejde med de historiske samfund herom kunne være en løsning.

LænkerBrædstrupegnens Hjemstavnsarkivs hjemmeside - Braedstruparkiv.dk

Egtved Mediecenter - http://www.frivejle.dk/egtved/?Datastuen

TV Syds indslag med besøg på arkivet og museet i Brædstrup kan findes via søgning på “Brædstrup” på webadressen Tvsyd.dk

Arkivportræt

Af Kasper Hovgaard

Thi kendes for ret...

14 15

Cellerne i Tinghuset bruges endnu... Dog kun til kølig opbevaring af billeder og film.

Frihedssamlingen opbevarer dog de indsamlede effekter i de aflåste celler

længere nede ad gangen.

Et besøg på det frivilligt drevne foreningsarkiv i Brædstrup, der til trods for, at det drives af “tilflyttere”, har formået at etablere sig som egnens hjemstavnsarkiv - ikke blot på skiltet udenfor - men også i folks bevidsthed. Brædstrupeg-nens Hjemstavnsforening favner både landbrugsmuseet Stjernholm og den militærhistoriske Frihedssamling foruden lokalarkivet.

Det er mange år siden, at den sidste dom blev afsagt i retssalen i Brædstrup. Nu danner den ramme om lokalarkivet og er formentlig mere populær end nogen sinde før.

Sekretær i foreningen, Else Bundgaard, foran den store samling af ringbind med gamle gård- og lokalitetsbeskrivelser. En tekstscanning er dog ikke så ligetil, da næsten alt er håndskrevet.

Brædstrupegnens Hjemstavnsforening (615-01)Østergade 9, 8740 Brædstrup

E-mail: hjemstavn@mail.dk.

Website: www.braedstruparkiv.dk

Åbningstider: Torsdage 13.30-18.00

Arkivleder: Benny Andersen, (fmd.).Egevang 4, 8740 Brædstrup. Tlf: 75 75 13 90E-mail: benny.andersen@teliamail.dk

Mødet blev indledt med en evalu-ering af Arkivernes Dag 2009, hvor emnet jo som bekendt var frit. På Island havde man valgt temaet ”Kvinder og kvindeforeninger”; i Sverige var temaet ”Liv og død”; i Finland hed temaet ”Glemsel”, og i Norge havde man et fællestema med overskriften: ”Hverdagens kultur-minder”. I Danmark var der sidste år intet fælles nationalt tema, og de danske mødedeltagere var i øvrigt nok dem fra de nordiske lande, der var mest skeptisk over for begrebet ”En dag”. Grunden er den, at der efter vores opfattelse er ved at gå inflation i begrebet ”En dag”. Der er jo snart ikke den ”Dag”, der ikke skal fokus på, lige fra ”Minerydnin-gens Dag” til ”Kagens Dag”. Alli-gevel går vi positivt ind for, at der vedblivende holdes en ”Arkivernes Dag” i nordisk regi.

- Beretninger omkring klima-forandringer og vejrforhold.- Resultaterne af klimatisk forsk-ning og meteorologiske observa-tioner i arkiverne.- De klimatiske forandringers be-tydning for menneskene. Indvirk-ning på økonomiske og sociale forhold.

Fra forslagsstillernes side, Sverige, var emnet ”Vejr og klima” tænkt, som noget man kunne arbejde vi-dere med, efter at Arkivernes Dag var forbi.

Forslagene afspejler et arrange-ment, der er tænkt i en større na-tional sammenhæng, hvor de små sognearkiver ikke nødvendigvis har mulighed for eller materiale til at være med. I SLA har vi der-for udarbejdet et idékatalog, der i højere grad tager hensyn til de mindre arkivers formåen og mu-

Der var stor spredning i publikums interesse for dagen i 2009. Besøgs-tallet lå på mellem 15 og flere hun-drede, alt efter hvor stor opbakning der var fra pressen og andre me-dier.I øvrigt kan man læse mere om Arkivernes Dag i Nordisk Arkivnyt 4/2009.

Det blev herefter diskuteret, hvor-dan man bedre kan synliggøre Arkivernes Dag. Flere forslag blev fremlagt.

Det blev fremhævet, at:

- Temaet for Arkivernes Dag skal bekendtgøres i så god tid, at arkiverne får tilstrækkelig tid til at forberede sig.- Dagen skal indarbejdes bedre for at blive kendt af så mange som muligt.

ligheder. Fra Danmark skulle der have været en deltager fra Statens Arkiver med, men han måtte melde fra. Vi kender derfor ikke Statens Arkivers stilling til Arkivernes Dag.

Der blev foreslået en workshop omkring temaet ”Vejr og klima”, som skulle afholdes inden efteråret. Workshoppen skulle arrangeres af de samme, der fungerer som kon-taktpersoner til internetsiden www.arkivdagen.no/arkivdagen-i-nor-den/. I Norge har der allerede den 9. juni været afholdt et sådant semi-nar. Hele det nordiske arrangement bliver styret fra ovenstående norske hjemmeside, hvor man kan lægge sine arrangementer ind. I skrivende stund har kun Danmark et arrange-ment med (som det eneste fra nor-den). Arrangementet er lagt ind på www.kultunaut.dk og derefter lin-ket til den norske hjemmeside. Et eksempel til efterfølgelse.

- Et fælles nordisk tema skal fastlægges hvert 3. eller 4. år. Der-imellem er der frit slag for natio-nale temaer.- Der blev foreslået uddeling af en nordisk arkivpris, som skulle ud-deles hvert år for årets arkivpræ-station. Det sker allerede i Fin-land. Tidspunktet kunne være i forbindelse med Arkivernes Dag for at øge opmærksomheden om-kring arkiverne og Arkivernes Dag.

Temaet ”Vejr og klima” 2010 blev diskuteret, især med hensyn til ud-veksling af ideer og tips. Der kom nogle konkrete indfaldsvinkler på emnet, og hvordan man kan udnyt-te arkivmateriale, men idérigdom-men syntes ikke at være stor, og var i visse tilfælde ikke noget, som de mindre arkiver kan udnytte. Der var forslag om:

På mødet i Finland blev det også vedtaget at afholde et seminar om et år i Stockholm for at evaluere Arkivernes Dag og grundigere dis-kutere dagens fremtid. De norske deltagere påtog sig at sammenkalde til seminaret.

Herefter præsenterede Atle Faye og Ranvig Gausdal fra ABM-utvikling i Norge internetsiderne www.digitaltfortalt.no og www.arkivdagen.no.

Om aftenen var der middag i den tidligere russiske officersklub. Dagen efter var der arrangeret besøg på Helsingfors Stadsarkiv og på Päivälehtis Arkiv med tilhørende museum. Arkivet samler på aviser og ugeblade og drives for private midler af landets aviser.

Af Niels Løgager Nielsen

Nordisk møde omkring Arkivernes Dag

16 17

Mødet fandt sted i Finlands hovedstad, Helsingfors, i dagene 27.-28. maj 2010. Det skulle have fundet sted i slutningen af april, men på grund af vulkanudbruddet på Island måtte mødet udsættes.

De øvrige deltagere var: Færøerne: John Kjær, Landsarkivet på Færøerne; Island: Eirikur Gudmundsson, Islands Nationalarkiv; Sverige: Christer Bogefeldt, Riksarkivet; Norge: Atle Faye, Ranvig Gausdal fra ABM-udvikling, Marit Hosar fra Opplandsarkivet, Trond Kielland Haakensen fra Nationalarkivet, Ellen Røsjø fra Oslo Kommune samt Simon Tröar og fra Danmark Bente Jensen, ODA, og Niels Løgager Nielsen, SLA.

Præsentation af Helsingfors Stadsarkiv.

Riksarkivet i Helsingfors ligger i kvarteret bag domkirken.

Udsnit af deltagerne.

Päivälehtis Arkiv samler alle landets aviser, ugeblade og som her første nummer af Anders And på finsk.

Mødet fandt sted på Riksarkivet, som ses til højre, og blev ledet af Christian Forssell og John Strömberg fra Finland.

Sådan lyder overskriften på en fol-der, som Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune har udfærdi-get for at få nye frivillige arkivmed-arbejdere. Den slags utraditionelle midler bliver mere og mere nød-vendige for at gøre opmærksom på, at arkiverne har brug for frivil-lige, men også at arkiverne har no-get interessant at tilbyde frivillige arkivmedarbejdere.

Manglen på frivilligeMan hører igen og igen, at manglen på frivillige er ved at ødelægge de danske foreninger, hvor det tilsyne-ladende bliver sværere og sværere at få nogen til at påtage sig bestyrel-sesposter eller andet frivilligt arbej-de. Det gælder også i arkivverdenen, hvor det fremføres, at arkivmedar-bejdernes aldersgennemsnit er alt for højt, og der er ikke nogen til at tage over. Vi har mange forklarin-ger på, hvorfor det er svært: De unge er mere egoistiske og vil ikke lave gratis arbejde, kommunen støtter ikke nok, eller alle har så travlt med arbejde og egne fritidsinteresser, så der ikke er tid til frivilligt arbejde.

Undersøgelse af frivilligt arbejdeSkal vi tro professor Bjarne Ib-sen fra Syddansk Universitet, er det simpelt hen en myte. Han har forsket i emnet de sidste 20 år og hævder, at aldrig tidligere har be-folkningen ydet så meget frivilligt arbejde som i dag, og aldrig har holdningen til det frivillige arbejde været så positiv. Hver 3. dansker la-ver frivilligt arbejde, og endnu 1/3

På bagsiden opremses 100 ting, arkivet samler. De er opført i alfa-betisk orden: aftægtskontrakter, an-befalinger, andelsbeviser o.s.v – en sjov og samtidig oplysende tekst, der siger en del om, hvad et arkiv er.Pjecen kan foldes og ligger selvfølgelig fremme på arkivet og kan omdeles til arkivets netværk. Den kan også laves som et opslag til opsætning i forretninger, på skoler o.l.Måske ønsker et arkiv hjælp til ganske bestemte opgaver, hvoraf nogle måske endda kræver et vist kendskab til netop det arbejde. Det kan være en fordel at melde ud på forhånd, at der ønskes hjælp til eksempelvis at registrere, at in-terviewe, at fotografere, at lave hjemmeside eller noget helt andet. Nogle ved måske ikke helt, hvilke opgaver der er i et arkiv, men på denne måde opdager de måske, at det, arkivet efterlyser, er noget, de ved noget om, og chancerne er større for, at de melder sig – de fleste vil gerne starte med en bestemt opgave, som de er sikre på at magte. Når en ny arkivmedarbej-der er blevet fortrolig med, hvilke opgaver der findes i arkivet, er det meget lettere efterfølgende at ud-vide arbejdsområdet.

Hvordan gør vi yngre mennesker interesseret i arkivarbejdet?Det vil være rart, hvis medarbej-derne i arkivet har en vis alders-spredning, så ikke alle går på pen-sion samtidig. Vi skal altså forsøge

svarer i en stor undersøgelse om frivilligt arbejde, at de er positivt indstillet over for at yde frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Fri-villigt arbejde er godt og forbindes med noget, vi har positive følelser for. Bjarne Ibsen mener, at mange anvender en helt forkert strategi, og at det i virkeligheden handler om, hvordan vi driver vores foreninger eller arkiver. Det afgørende er, om vi forstår at gøre det frivillige arbej-de attraktivt. Hvis vi gør det, er der også frivillige nok, hævder han.

Hvordan gør vi det så at-traktivt?Først og fremmest tror jeg, vi må sørge for, at arkivet er synligt i lokalområdet. Folk skal vide, at der findes et lokalarkiv, og at der er en åbningstid, hvor alle er velkomne til at komme enten med en konkret forespørgsel eller blot for at ose og få sig en snak. Jo mere aktive vi er i arkiverne jo bedre. Det ville være rart, hvis det var en lige så naturlig ting at besøge arkivet som at gå på biblioteket. Når arkivet er synligt, vil folk også være mere positive, hvis de får en opfordring til at være frivillig i arkivet.Det er også vigtigt, at arkivet har gode kontakter – også uden for arkivverdenen. Samarbejdspartnere kan være lokalhistoriske foreningers medlemmer, biblioteker, museer, skoler, ældreklubber, gadeforeninger, idrætsforeninger m.m. Gode samar-bejdspartnere øger rekrutterings-grundlaget af frivillige.At håndplukke nogle, vi kender, og som vi mener har interessen, er

også at tiltrække unge. Vi må have slået fast, at arkivarbejde ikke kun er noget, pensionister slår tiden ihjel med, og kun er noget gam-meldags og støvet, men at vi skam er med på noderne. EDB kendskab er et vældigt plus, og for de unge er al den nye teknik en naturlig del af deres hverdag. I de fleste arkiver anvendes EDB både til registrering og i formidlingen. Mange er vældig gode til at scanne billeder, lave po-werpoint shows, hjemmesider osv. Når vi søger frivillige, må vi gøre opmærksom på, at disse kundska-ber er meget efterspurgte, og at der er store udfordringer på arkivet in-den for dette felt. Mon ikke de unge vil nyde at lære os gamle arkivrot-ter noget om den nye teknologi?Hvis vi har mulighed for at få frivil-lige blandt historiestuderende, kan de arkiver, der registrerer i Arkibas, slå på, at her kan den studerende få kendskab til registreringssyste-met, som anvendes i langt de fleste danske lokalarkiver. Det kan måske være en fordel ved senere job-søgning, at den studerende kender Arkibas, samtidig med at arkivet får hjælp til registreringsarbejdet. På den måde kan vi hjælpe hinan-den.

Hvordan fastholder vi de frivillige?Det er vigtigt, at den nye arkivmed-arbejder fra starten føler sig som en del af det team, som i fællesskab får arkivet til at fungere. Det vil være en god idé som en start at invitere til et af arkivets møder, hvor alle de øvrige medarbejdere kan hilse på

vel, hvad de fleste gør, men hvis vort netværk ikke er stort nok, og vi synes, det kniber med emner, må vi gøre opmærksom på, at vi mangler arkivmedarbejdere på anden måde.

Pjecer eller opslagDer kan som nævnt indledningsvis laves en lille folder, som kort gør opmærksom på, at arkivet gerne vil have mere hjælp. I Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune har man fremstillet et rigtig fint eksem-pel på, hvordan det kan gøres. På forsiden står sloganet ”Brug ho-vedet og giv en hånd”. Et billede følger som blikfang og herefter en fremhævet linje: ”Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune mangler hjælpere”. Herefter følger fire linjer, som kort redegør for, hvad der forventes af dem, der melder sig:”Vi samler på alt, som har med vores kommune at gøre. Men arkivalierne skal ordnes og num-mereres, inden de lægges på plads – så de igen kan findes frem. Det samme gælder billederne. Kom ind og se til os, måske har du tid og lyst til at hjælpe. Du skal bruge hove-det, men det er jo vist nok sundt … Når du giver en hånd, giver arkivet en kop kaffe.”Teksten angiver fint, hvad arkivet forventer af hjælperne, og hjæl-perne kan se, at der ikke kræves store faglige forudsætninger for at være med.Nederst på siden står arkivets adresse, telefonnummer og hjem-mesideadresse.

og fortælle, hvad de laver i arkivet. Gør det også klart, at det selvfølge-lig forventes, at den nye medarbej-der bidrager til arkivarbejdet, men at der også er tid til hygge og socialt samvær.Nogle steder arrangeres specielle årlige udflugter eller andre ar-rangementer som påskønnelse for det frivillige arbejde. Andre fejrer jubilæer, f.eks. når en medarbejder har været frivillig i fem år – nogle huskes på sin fødselsdag med en lille gave. Der er mange måder at vise sin påskønnelse på – husk blot, at det aldrig må blive en selvfølge, at de frivillige bruger deres fritid i arkivet, men at vi husker at fortælle dem, at vi er glade for det arbejde, de udfører.Husk også, at det skal blive ved med at være attraktivt at arbejde i arkivet. De frivillige skal have lov til at lave noget af det, de synes er sjovt.

Tag udfordringen op!Mangler dit arkiv flere frivillige, eller er aldersgennemsnittet for højt, er der grund til selvransagelse. Gør en indsats for at gøre dit arkiv synligt og dermed attraktivt at arbej-de i. Der skal være prestige forbundet med at være frivillig medarbejder i et arkiv.

Lad os alle bruge hovederne og give en hånd til fælles bedste.

Af Jytte Raun, arkivleder i Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Tegning: Charlotte S.H. Jensen

Billedet er fra omtalte folder og hentet på hjemmesiden: www.blicheregnensmuseum.dk

Brug hovedet og giv en hånd!

18 19

I maj holdt den svenske FA sit årsmøde i Vänersborg. SLA var igen inviteret som gæst, og det blev så mig, som fik fornøjelsen af at deltage. Måske spillede det ind, at Blicher, som ”mit” arkiv har navn efter, faktisk har været i Väners-borg. Det var i sommeren 1836 – dog uden at byen dengang gjorde det store indtryk på ham.

FA står for ”Folkrörelsernas Arkivförbund”. Som navnet si-ger, er det ikke helt samme slags medlemsarkiver, som SLA har. FAs medlemmer er hovedsagligt arki-ver for de lokale og regionale folkelige bevægelser: fagforeninger, aften-skoler, idrætsforeninger mv. Derfor samler mange kun på forenings-arkivalier og fx ikke på fotografier. En anden forskel er, at FA-arkiverne i vid udstrækning modtager arkiv-materiale fra levende foreninger, og at disse foreninger betaler for at få deres arkivalier opbevaret og beva-ret. Det årlige kontingent for denne service er i en størrelsesorden på 100-200 kr. Større foreninger beta-ler pr. hyldemeter. Hvis en forening nedlægges, er der selvfølgelig ikke længere nogen til at betale, men så er arkivalierne i sikkerhed. Det er som hos os en stor kreds af frivil-lige, som driver disse arkiver.

En anden gruppe af FA-medlem-mer udgøres af stadsarkiver. De har – naturligvis – ansatte med ud-dannelse i historie eller etnologi for-uden de frivillige. Så vidt jeg kan bedømme, svarer de ganske til vores stadsarkiver.

Årsmødet blev indledt med en god frokost, som Vänersborg Kommune inviterede på! Som det fremgår senere, så har Vänersborg også en speciel rolle i arkivverdenen. Derefter var der en generalforsam-ling, som vi kender dem, hvorunder jeg havde lejlighed til at bringe en hilsen fra SLA.

Om aftenen var der en glimrende middag og efterfølgende levende dansemusik. Kun ganske få benyt-tede sig af denne mulighed for at få rørt sig. I stedet var der samtaler med gamle og nye arkivkolleger, og det er jo et væsentligt formål med sådanne møder.

Foredrag og orienteringI et inspirerende foredrag talte Lars Ilsehammar fra Arbetarrörelsens Arkiv og Bibliotek bl.a. om ”infor-mationsprotektionisme” – der lærte jeg et nyt ord. Hvem har retten til de oplysninger og det materiale, vi ligger inde med? Hvem har retten til skannet materiale? Sådanne spørgsmål kan i arkivverdenen føre til overvejelser om, hvad der kan betale sig, når rammerne for en indsamlingspolitik fastlægges. Ikke mindst når de økonomiske res-sourcer ser ud til at blive mindre, mens mængden af arkivalier vok-ser. Det kan føre til institutioner, som er sig selv nok, mens fx mi-noriteterne bliver glemt. Det var for mig tankevækkende. På min egn var der i midten af 1700-tallet en større indvandring af de såkaldte kartoffeltyskere. Interessen for dem og deres efterkommere er stor i dag, mens vi på arkivet intet har – abso-

lut intet – om de indvandrere, som er kommet til Danmark og egnen i de seneste 50 år!

Minnespolitik – det er et spørgsmål om indsamling, bevaring og tilgæn-geliggørelse af det, som er vore fælles erindringer. Dermed er arkiverne en del af den kulturelle infrastruktur – der var endnu et nyt begreb. Arkiverne er med til at lægge rammerne for, hvordan frem-tiden vil fortælle om os og om vore medborgere – af dansk eller uden-landsk herkomst.

Lars Ilshammar har skrevet om dette emne i artiklen: Arkiven och den digitala paradoxen. Den kan læses i FAs jubilæumsbog fra 2008: Titta vad vi har!

Et andet interessant indlæg blev holdt af Anna Furulund, mang-foldighedskonsulent i Sveriges Hembygdsförbund. Hun talte om Kulturarven og tolerancen. Hem-bygdsförbundet har 1950 tilsluttede foreninger med 450.000 betalende medlemmer, så det er en stor para-plyorganisation. I de senere år har man oplevet en slags konkurrence fra Sverigedemokraterne, som er et fremmedfjendsk parti til højre for Dansk Folkeparti. I deres kamp for at bevare svenske værdier har de overtaget udtryk og programpunk-ter fra hembygdsrörelsen. På grund-lag af Anna Furulunds omfattende undersøgelse af spørgsmålet vedtog Hembygdsförbundets landsmøde 2009 nedenstående udtalelse:

Af Hans Kruse, styrelsen

19. – 20. maj 2010

FAs årsmøde 2010 i Vänersborg

20 21

Regionarkivet i Vänersborg. Det økonomiske fundament er opbevaring og skanning af

patientjournaler. For arkiverne i regionen betyder det optimale bevaringsforhold.

Opmærksomme deltagere i FAs årsmøde 2010 i Vänersborg.

Udtalelse på Sveriges Hembygdsförbunds landsmøde i Lund 2009”Sveriges Hembygdsförbund tager afstand fra fremmedfjendtlige og nationalistiske grupper i samfun-det, som anvender kulturarven til at udelukke mennesker med anden etnisk eller religiøs baggrund fra vort fællesskab. Den svenske kul-turarv – i alle dens udtryk – er et resultat af mange forskellige kul-turers indflydelse gennem meget lang tid. Således formes også frem-tidens svenske kulturarv af alle mennesker, som lever her i dag.Hembygdsrörelsen hviler på et demokratisk og humanistisk grund-syn. Vores bevægelse er åben for alle uanset baggrund.”

Jeg tror i og for sig ikke, vi hos os i SLA skal ønske os en sådan poli-tisk aktivering. Men det er nogle ganske væsentlige kulturpolitiske overvejelser for en så ”kærne-svensk” forening. Som jeg forstod det, så har vedtagelsen været uden dramatik og uden protester fra poli-tiske partier.

Der var selvfølgelig yderligere en række oplysende og væsentlige indlæg ved årsmødet, herunder nyt fra Riksarkivet ved Ann Hörsell, afdelingen for privatarkiver.

GruppearbejdePå andendagen var der tilrettelagt et gruppearbejde med spørgsmål om medlemmernes ønsker til FAs initiativer og arbejdsfelter. Blandt ønskerne var en endnu bedre markedsføring af FA og af medlem-

merne og i den forbindelse hjælp til rekruttering af frivillige. At SLA stiller krav til sine medlem-mer og står bag uddannelsen af arkivledere viste sig at være en stor overraskelse for FAs medlemmer. Flere gav udtryk for det gode ved uddannelse, men ligefrem at stille krav … At SLA har en arkivhåndbog (som i skrivende stund er under revision) blev af flere omtalt som en idé til efterfølgelse. Jeg lovede, at vores håndbog ville stå til rådighed også for FA. Det er jo næsten altid let-tere at bearbejde noget materiale end at begynde helt på bar bund.

Regionarkivet VänersborgSom afslutning på de to interes-sante dage var der frokost (som i parentes bemærket var under Re-gionens værtskab). Og så var der ekskursion – ikke langt, blot til den anden ende af byen, til Arkivhu-set. Her er i 2006-2008 opført et centralt arkivmagasin for Västra Götalandsregionen og Göteborgs stad. Bygningen rummer reoler på 100.000 hyldemeter, og en udvi-delse er på tegnebrættet. Bygnin-gen er opført som et passivhus: der er ingen opvarmning af selve magasinerne, men de tykke beton-mure gør temperaturudsving yderst minimale. Den største kunde er re-gionens hospitalsvæsen. Alle jour-naler fra Göteborgs hospitaler er flyttet til Vänersborg. Lægernes behov for patientjournaler klares ved, at materialet skannes og sendes som mail til afdelingen. Skanningen gemmes i arkivet og

derefter bliver originalen makule-ret. Kun røntgenbilleder bevares. Det er selvfølgelig den mindste del af hospitalsjournalerne, som nogen sinde vil blive rekvireret fra et hos-pital. For denne hovedpart er der ingen planer om kassation. Andet arkivmateriale kommer fra lenet og kommunerne. Vänersborgs kom-mune har været ganske aktive for at tiltrække Regionsarkivet med dets 20-30 arbejdspladser – det fortsår man jo godt.

Dette er en interessant og tanke-vækkende måde at anskue arkiva-lier på.

Regionarkivet ligger iøjnefaldende ved en indfaldsvej til Väners-borg. En af de nærmeste naboer er ”Kulturlageret” – de kan noget med navne derovre. Det er et stort fællesmagasin ejet af ”Västarvet”, Västra Götalandsregionens muse-umsforvaltning, som også har kon-torlokaler i Regionarkivet.

På tilbagevejen til Göteborg kørte jeg gennem Trollhättan og så på vandfaldet. Inden de første sluser blev bygget i slutningen af 1700-tal-let holdt man i byen op mod 1.000 arbejdsheste. På den tid blev 1/3 af Europas jern fremstillet i Sverige, sejlet på Vänern til Trollhättan, om-ladet til hestevogne, kørt uden om vandfaldene, og derpå igen lastet på skibe til Göteborg. Man forstår, at sluserne har været et kolossalt fremskridt.

Kulturstatistik

Ejnar Pedersen startede Gylling Lokalhistoriske Arkiv i 1986 med speciel interesse for Karen Jeppe, den danske heltinde i Armenien under 1. verdenskrig og født på Gyllingskov Skole.

I 1995 søgte og modtog han på vegne af arkivet og i samarbejde med DR og armensk fjern-syn midler fra Udenrigsministeriets Demokratifond til at lave et program om Karen Jeppe. Filmen blev vist på DR1, i armensk TV og lokalt i Gylling. Ægteparrets vedholdende interesse for historien omkring Karen Jeppe har resulteret i mange gæster fra ind- og udland, i rundvisninger, i en omfattende foredragsvirksomhed og i hjælp til research i arkivet, når bøger, artikler eller en film om Karen Jeppe skulle laves. Bl.a. er der lavet mere end 20 bøger om Karen Jeppe og det armenske folk. Endvidere har Gerda Pedersen fotograferet og beskrevet samtlige gravsten på Gylling Kirkegård.

Gylling Lokalhistoriske Arkiv: se www.gyllingnettet.dk Yderligere oplysninger: Knud Mildahl Hansen, formand, tlf. 8655 1866.

22

NavneGerda og Ejnar Pedersen,

Gylling Lokalhistoriske Arkiv i Odder Kommune, blev ved foreningens generalforsamling i april 2010 udnævnt som æresmedlemmer.

Hvem kender denne banegård?

Henvendelse om udlevering af billedet skal ske til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898e-mail: sla@lokalarkiver.dkBilledet er fundet i Dalum Kirke.

Statens Arkiver har for nogle måneder siden kontaktet SLA for at få oplysninger om SLA’s medlemsarkiver – til brug for Kulturministeriets årlige kulturstatistik. SLA udsendte derfor i april 2010 et spørgeskema til arkiverne med frist til besvarelse den 18. maj, og vi er nu ved at gøre resultaterne op.

371 arkiver fik skemaet elektronisk, fordi det er dem, SLA har mailadresser på, mens de resterende 101 har fået skemaet i papirform.

Alt i alt har 287 arkiver i skrivende stund besvaret spørgeskemaet, som er ret enkelt i forhold til dem, SLA ud-sendte årligt indtil for tre-fire år siden. Det giver en besvarelsesprocent på 61.

Vi håber, at nogle af de arkiver, som endnu ikke har svaret på skemaet, vil gøre det senest den 1. september 2010, sådan at vi i det mindste kommer op på 80 %’s besvarelse. Og for en sikkerheds skyld vil vi sende mailen med spørgeskemaet til dem, vi ikke har hørt fra, igen. Da Kulturministeriet hvert år yder 750.000 kr. i tilskud til SLA via tipsmidlerne på ministeriets område, er det vigtigt for SLA at kunne give ministeriet de tal, der forlanges, med så stor præcision, som det nu er muligt.

Det drejer sig først og fremmest om, hvor meget materiale der er på de enkelte arkiver, antal hyldemeter og antal billeder, hvor meget arkiverne bliver brugt i form af besøg og forespørgsler samt om, hvilke typer af arbejdskraft arkiverne anvender. Endelig vil vi i SLA gerne vide, hvornår den nuværende arkivleder er ansat.

Vi håber meget, at de arkiver, der ikke har nået at udfylde skemaet tidligere, nu får det gjort. På forhånd tak!

SLA’s styrelse

Efterlysning

23

Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af bille-

der:

Tid: 6. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Sognegården, Præstevænget 14, Skørping Frokost: medbring selv. Kaffe/te serveres. Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA medlemmer uden for LANA 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping, tlf. 9839 1671 rafaelsen@mail.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3, modtagelse og registrering af arkivalier:

Tid: 29. oktober og 5. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Eftermiddagskaffe/te serveres. Pris: 250 kr. for medlemmer af Lokalarkiverne i Østjylland. 600 kr. for SLA medlemmer uden for lokalarki- verne i Østjylland 1.000 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Historiske Arkiv info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3: modtagelse, håndtering og registrering af

billeder

Tid: 16. og 23. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL. 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 1. november 2010

Modulkursus 1, arkivadministration: Tid: 5. og 12. oktober kl. 09:00 – 15:00 Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 17. september 2010 Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af

billeder:

Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen:

Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, synliggørelse og formidling:

Tid: 8. og 15. oktober kl. 09:00 – 15:30 Sted: Kulturarkaden Sydhavnsvej 6, Vordingborg Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASA 1.000 kr. for andre. Tilmelding: Else Gyldenkærne eg@museerne.dk Seneste tilmelding: 24. september 2010

24

Modul 1: arkivadministration

Modul 2: modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier

Modul 3: modtagelse, håndtering og registrering af billeder

Modul 4: synliggørelse og formidling

Modul 5: arkivledelse

Modul 1-4 er arkivfaglige. Modul 5 dækker ledelse af arkivet.

Modulerne skal ikke tages i rækkefølge. Kursusbeviser udstedes.

Kurserne udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf. 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt af

• de enkelte kredse, kommuner, råd og samvirker, se side 23.

Kursusaktiviteterne annonceres i OmSLAget og på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Modulkursus 3, modtagelse, håndtering og regi-

strering af billeder:

Tid: 16. september (torsdag – kursusdag 2) og

22. september (onsdag – kursusdag 1)

kl. 10:00 – 16:00

Sted: Herning Bibliotek, Brændgårdvej 2, Herning

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 1. september 2010

Modulkursus 5, arkivledelse:

Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00

(2 onsdage).

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke

Klostervænget 2A, Ringsted

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 29. oktober 2010

Smid det ud!

Kassation – hvorfor og hvordan:

Tid: 17. september 2010 kl. 09:30 – 15:30

Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 200 kr. for SLA medlemmer og

250 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 9. september 2010

Billedscanning, grundkursus:

Tid: 2. november 2010 kl. 10:00 – 16:00

Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris: 300 kr. for medlemmer og

500 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 19. oktober 2010