Download ppt - Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære

1

Anatomi & FysiologiIII

Celledeling og Vævslære

2

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3

Celledeling Cellerne deles:

Under vækst Under vedligeholdelse af kroppens væv

Cellernes evner til at dele sig nedsættes med højt differentierede celler Der findes to slags celledeling:

Mitosen (Mitosis) - almindelig celledeling Datter cellerne inholder samme antal kromosomer som

modercellen (22+1par = 46) Meiosen (Mieosis) – kønscelledeling

Datter cellerne inholder halv det antal kromosomer som findes i modercellen (22+1 = 23)

3


Kromosomer 22 par autosomer 1 par kønskromosom

(par stammer fra et sæt fra hver forældre)

Male kønskromosom par

X Y

Female kønskromosom par

X X

Sperm X Sperm YÆg X Æg X

Fertiliseret æg mulighedder:

XX - female

XY - male

XX - female

XY - male

4


Kromosomer I normale celletilstand (interfase) indeholder cellekernen

kromatiner Ved celledeling (profasen) oprulles kromatintråderne og

danner kromosomer med en centromér(DNA’et er inaktive i denne form)

5


Mitosens fire hovedfaser Profase (2) Metafase (3) Anafasen (4,5) Telofase (6)

Interfase (1, 7)

6


Mitosen – Profasen Kromatin ruller sig op og DNA-

molekylerne åbnes og der blevet dannet et nyt kopi. (dobbeltkromosomer)

7


Mitosen– Profasen (2) Ved dannelsen af DNA kopi er der dannet

dobbeltkromasomer (to ens halvdele, kromatider) Centriolerne fordobler Ved slutning af profase forsvinder kernemebranen

8


Mitosen– Metafasen (3) De 46 dobbeltkromosomer arrangere sig polariseret i cellens

midt Centrioltråderne griber fat i kromosomernes centromere

9


Mitosen– Anafasen (4) Centromeret og dobbeltkromosomerne deles – og der dannes

to ens sæt kromosomer (23 par) som trækkes fra hinanden

10


Mitosen– Telofase (5) Kromosomerne lokaliseres og der dannes kernemebran Kromosomerne ruller sig ud til kromatintråderne Cellemembranen snører sig ind og der herved dannes to

datterceller

11


Meiosen – Kønscelledeling Ved meiosen dannes der datter celler der indeholder kun en

halvdel af modercellens kromosomer 23 Det bestå hovedsagelig af to processer der ligner mitosen

med de forskelle at: Der foregå DNA veksling mellem hvert repliceret kromosom par

– afkrydsning hvor arvemassen blandes I meiosens sker der en anden deling der spalter de 23 par kromosomer til

at danne to datterceller med hvert 23 enkelt kromosomer

12


Meiosenog Mitosen

13


Organisationsniveauer – celler og vævstyper Epitelvæv (Dækvæv – findes på alle kroppens overflader) Bindevæv (Findes i de fleste vævstyper og danner struktur-matrix) Muskelæv (Meget differentieret og specialiserede celler/væv)) Blod (Blodcellerne indgår i et flydende væv) Nervevæv (Nerveceller)

14


Epitelvæv (Dækvæv) Overfladeepitel

Beskyttende og ofte hurtig regenererende

Kirtelepitel Specialiserede epitelceller der danner sekret organer

15


Overfaldeepitel Pladeepitel

Enlaget Flerlaget

Cylindrisk epitel Enlaget Flerradet

Overgangsepitel

16


Overfaldeepitel Enlaget Cylindrisk Epitel med Mikrovilli

17


Kirtelepitel Dannelse af eksokrin og endokrin kirtler

Eksokrin kirtler – har et udgang; tømmer sekretet ud på en overflade F.eks.: Spytkitler, Svedekirtler, Slimkirtler…

Endokrin kirtler – har ingen udgang; tømmer sekretet ud i blodbanen F.eks.: Binyrer, Skjoldbruskkirtelen, Hypofysen…