V INDUESPOLERERNESARBE JDSMIL JØ

BSR 8 • BRANCHESIKKERHEDSRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

FORORD

En vinduespolerer er i sit arbejde udsatfor arbejdsmiljøpåvirkninger fra blandtandet vejrlig, rengøringsmidler, tekniskehjælpemidler og arbejdsstedernes ind-retning.

Branchesikkerhedsrådet for service- ogtjenesteydelser (BSR 8) har udarbejdetdenne vejledning til støtte for arbejds-giverne, lederne og de ansatte i deressamarbejde for at forebygge arbejds-skader og reducere arbejdsmiljø-belastninger.

Et af vejledningens afsnit omhandlerogså nybyggeri og indeholder råd til derådgivende og projekterende.

Vejledningen har været forelagtDirektoratet for Arbejdstilsynet, hvisbemærkninger er indarbejdet.Vejledningen udgives med støtte fraArbejdsmiljøfondet.

1

Tekniske hjælpemidler skal være egne-de til den påtænkte anvendelse og børkunne indstilles i forhold til arbejdshøj-de og -afstand.

Til tekniske hjælpemidler skal derudarbejdes en brugsanvisning, der inde-holder fyldestgørende oplysninger omhjælpemidlets anvendelse. Brugsanvis-ningerne skal være let tilgængelige ogom muligt være angivet på selvehjælpemidlet.

Medarbejderne skal instrueres om og ifornødent omfang oplæres i anvendel-sen af de tekniske hjælpemidler.

StigerVed arbejde med 5 m lange ellerlængere stiger skal stigen sikres modfald og udskridning. Dette kan f.eks.ske ved at tøjre stigen til kroge påbygningen.

Kan stigen ikke fastgøres skal deranvendes fodmand, som kan sikre sti-gen, håndtere stigen under flytning ogafvise trafik mm.

Det kan anbefales at anvende stigermed særlige vanger (“gummifødder”,pigge, sugekop eller lignende), der sik-rer god kontakt til overfladen.

Ved valg af stiger bør man væreopmærksom på at brede trin giver enbedre understøttelse for vinduespole-rerens fødder.

Håndredskaber omfatter spand, squee-zer og skind.

Spanden skal kunne fastgøres til stigerog stilladser så tæt på arbejdsområdetsom muligt. Man bør være opmærk-som på, at spande ikke fyldes medmere vand end nødvendigt til denpågældende opgave.

Ved arbejde med squeezer skal man såvidt muligt variere arbejdet. Dette kanblandt andet ske ved inddragelse afbegge hænder/arme på skift.

Efter arbejde med skind skal man und-gå at lægge dette over skulderen.

En våd klud placeret over skulderenkan udgøre en risiko for gener efterlang tids påvirkning.

Til håndværktøj bør man i det heletaget anvende værkstøjsposer, som erinddelt i rum til de forskellige typerværktøjer og er anbragt fastspændt tilkroppen. Squeezere kan fastgøres ibælter bagtil.

Håndværktøj skal desuden være sikretmod nedstyrtning under brug og vedop- og nedstigning.

REDSKABER/HÅNDREDSKABER TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

2 3

Man skal være opmærksom på, atstiger overholder de forskrifter, dergælder i henhold til bekendtgørelse omindretning af tekniske hjælpemidler.Stiger skal belastningsprøves og under-søges med passende mellemrum forbrud, skævheder og vakkelvorenhed(stigeeftersyn).

Arbejde på stiger må ikke overskride1/3 af den pågældende dagligearbejdstid.

Undgå brug af metalstiger i nærhedenaf elektriske luftledninger.

Arbejde fra stige må normalt ikkeudføres i større højde end 5 metermålt fra underlaget til det trin man stårpå. De steder, hvor det ikke er tekniskog/eller økonomisk muligt at udførearbejdet fra et andet egnet tekniskhjælpemiddel kan der dog arbejdes istørre højde såfremt:

• stigen er forsynet med “gummi-fødder”, pigge, sugekop ellerlignende

• der anvendes fodmand

• stigens øverste del har vandrette trin

• spidsstiger er forsynet medV-udskæring foroven

• arbejdet er tilrettelagt, således atomfanget af arbejdet begrænses mestmuligt og arbejdstiden dermed udgøret minimum.

4 5

Med henblik på faldsikring skal liftevære forsynet med anhugningspunkter.Ved arbejde fra lift skal der anvendesfaldsikring, som minimum line og bælte.Der findes dog enkelte undtagelser,hvilket fremgår af brugsanvisninger.

Der skal udvises særlig forsigtighed vedarbejde i nærheden af luftledninger.

Kun personer over 18 år må betjenepersonløftere.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at ogsålifte mv., der lejes, kan anvendes ioverensstemmelse med disse krav.

Personløftere skal være typeafprøvetinden den første ibrugtagning, hvis derer en risiko for at man kan falde 3meter ned.

Der skal løbende føres en journal, derindeholder oplysninger om:

• Identifikation, • Typeafprøvning, • Reparation

og vedlige-holdelse,

• Arbejdstilsynetog noter.

Journalen skal såvidt muligt forefin-des ved liften/gondo-len.

Personløfteren skal ståpå fast og bæredygtiggrund, og eventuelle støt-teben skal bruges.

Personløftere skal væremærket med oplysninger omtilladelig belastning i kg, dethøjst tilladelige persontal, fabri-kat, fabrikationsår og en eventu-el importørs navn og adresse.Eftersyn skal ske jævnligt, og

mindst hver 12. måned skal der af leve-randøren eller anden sagkyndig foreta-ges et hovedeftersyn. Liften er forsynetmed en gul mærkat, der viser tidspunk-tet for seneste eftersyn.

PERSONLØFTERE (LIFTE & GONDOLER)

6 7

Bruger Opstiller mv.

Indtil 2 m højde

Over 2 m højde

Man skal sikre sig, at stilladseter opstillet efter leverandørensanvisninger.

Inden brug af fast monteredestilladser skal man læse denskiltning, der vedrører ibrug-tagningsgodkendelse og anven-delsesområde. Brug hjelm ogsikkerhedsfodtøj, såfremt detteforeskrives på arbejdsstedetgenerelt.

Stilladset skal opstilles efterleverandørens anvisninger. Stil-ladset skal bl.a. stå på et plantog bæredygtigt underlag.Opklodsning må ikke overstige20 cm. (der henvises til detail-regler på området). Forhøjelseaf stilladser er ikke tilladt.

Følg leverandørens anvisninger.Fast monterede stilladser for-synes med skilt om ibrugtag-ningsgodkendelse og anvendel-sesområde. Brug hjelm ogsikkerhedsfodtøj. Stilladset måkun opstilles på et plant ogbæredygtigt underlag. Opklod-sning må ikke overstige 20 cm.(der henvises til detailregler påområdet). Forhøjelse af stil-ladser er ikke tilladt.

Faldsikring skal bruges, hvis arbejdetikke kan tilrettelægges på anden måde.Der findes to typer: Faldsikring, deropfanger personer, der falder, ogfaldsikring, der hindrer personer i atfalde.Den første type består af sele medremme om bryst, liv, sæde og lår(H-sele) og line. Den anden typebestår i bælte med line.

Fra den 1. september 1997 må der ved opstilling, ændring af opstilling og nedtag-ning af stilladser højere end 3 meter kun beskæftiges personer, der har gennem-gået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at opstille den pågældendestilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes afDirektoratet for Arbejdstilsynet. Ansatte, som i forbindelse med deres fagligeuddannelse eller på anden måde har opnået et tilsvarende, anerkendt fagligtniveau, er dog undtaget fra uddannelseskravet.

STILLADSER FALDSIKRING

8 9

Linerne bør være elastiske. Man skalvære opmærksom på, at liner ved faldforlænges med indtil 30-60%. Anvendesuelastiske liner til standsning af fald skaldisse være forsynet med støddæmpere.Liner skal kunne klare en belastning på10 kN (1000 kg.)

Fastgørelsespunkter for liner skal kun-ne tåle en belastning på 10 kN/1000 kg.

Linen skal altid fastgøres, da en personikke kan standse en andens fald ved atholde i linen.

Man skal være opmærksom på, at sik-kerhedsudstyr, der har været belastet,ifølge leverandøranvisningen skaludskiftes.

BYGNINGER

I projekteringsfasen af nybyggeri bør deprojekterende og rådgivende af hensyntil de arbejdsmiljøforhold for vindues-polerere, som projektet adstedkom-mer, tage kontakt til rådgivere fra bran-chen.

Formålet med denne henvendelse er atsikre det bedst mulige arbejdsmiljø for

vinduespolerere. Hermed opnår man,at f.eks. bygningskonstruktioner ogadgangsveje ikke besværliggør arbej-dets udførelse.

Projektering af faste installationer,såsom gangbroer, gondoler og monte-rede specialstiger, kan vise sig mindreomkostningskrævende for bygherre seti forhold

til de løbende udgifter til vinduespole-ring. Parterne er enige om, at fasteinstallationer (gangbroer og specialsti-ger) skal prioriteres frem for anvendel-se af andre løsninger.

10 11

Forhold, der kan besværliggøre ogfordyre vinduespolering og forringearbejdsmiljøet for vinduespolererneer følgende:

• vinduers konstruktion og vedlige-holdelse

• brudte glasflader• tyverialarm• ventilatorer• udluftningspropper

• udvendigt monterede persienner ellermarkiser (solafskærmninger)

• indvendig montering af gardiner ogrullegardiner

• placering af uflytbart inventar vedvinduer

• kabelbakker og hylder• lukkeanordninger på koblede rammer

Sted Adkomstsystemer Vær opmærksom på

Indvendig vindues-polering af glastage

Brede høje bygninger

Hvor gangbroeller gondolikke kan anvendes.Primært indendørstil arbejde ibegrænset højde.

Når der ikkeer fastinstalleretadgangsveje.

Små afgrænsede opgaver,hvor der hverken erfast installeretadgangsvej eller kananvendes lift.

Hvor ingen andetadkomstsystem kananvendes forsvarligt.

Gangbro

Gondol

Specialstige

Lift

Stillads

Anhugning (kroge, øjer og bøjler)

Rækkevidde/ergonomi (gangbroensplacering i forhold til poleringsopgaven)Minimumbredde 60 cm.Minimumhøjde 2 m.

Rækværk ved faldhøjde over 2 m.

Rækkevidde/ergonomi (gondolensplacering i forhold til poleringsopgaven)Vinduespolereren skal være sikret modfald ( faldsikring).

Vejrlig.

Vinduespolereren skal være sikret modfald (faldsikring).

Areal foran bygning skal være ryddet og tilgængelig.Underlagets bæreevne.Afstand fra lift til arbejdsopgave.

Vejrlig.

Se afsnit om tekniske hjælpemidler.

Islag.

Anhugningens bæreevne. Se afsnit omfaldsikring.

Man skal være opmærksom på eventuel brug af faldsikring i forbindelse medovennævnte adkomstsystemer.

RENGØRINGSMIDLER

Ved vinduespolering bruges normaltrengøringsmidler som opvaskemiddel,denatureret sprit, salmiakspiritus mm.

Brugen af opvaskemidler har blandtandet til formål at smøre værktøjet, sådet uanset metode glider lettere henover glasfladen og derved gøre arbej-det nemmere og mindsker de ergono-miske belastninger. Blot få dråber afopvaskemidlet i vandet er nok til atopnå det ønskede resultat.

Denatureret sprit anvendes for at hin-dre vandet i at fryse.

Denatureret sprit har den ulempe, atdet bliver sværere at trække værktøjetover glasfladen, hvilket øger den ergo-nomiske belastning. Brugen af denature-ret sprit afhænger af, hvor lav tempera-turen er.

Sprit og salmiakspiritus fjerner fedt påhænderne, der kan blive ru og få revner.

Rengøringsmidlerne kan være hud- ogøjenirriterende, og under visse forholdogså genrerende for luftvejene.

Ved valg af rengøringsmidler skal mansikre sig følgende:

• Brug så få forskellige rengørings-midler som muligt

• Brug rengøringsmidler, der indehol-der så få indholdsstoffer som muligtog er så lidt farlige som muligt. Detvil sige uden faresymbol (orangemærke med sort tegning)

• Erstat farlige rengøringsmidler medmindre farlige rengøringsmidler, hvisdet kan lade sig gøre

• Overhold doseringsvejledningen

• Brug kun de midler, der er udleveretaf virksomheden

• Brug kun rengøringsmidler fra denoriginale emballage

Der skal være arbejdspladsbrugsanvis-ninger på produkter, der har faresym-bol. Leverandøren af rengøringsmidlerbør sørge for, at der er brugsanvisningpå alle midlerne, uanset om de er fare-mærkede eller ej.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansattefår en grundig og forståelig instruktioni arbejdet med rengøringsmidlerne,herunder om korrekt dosering.

12 13

Vinduespolering er karakteriseret medmeget skiftende arbejde mellem opga-ver udendørs og opgaver indendørs.I vinterhalvåret udsættes medarbejder-ne derfor for meget store temperatur-forskelle, der gør det nødvendigt attilpasse arbejdsbeklædningen eftervejrforholdene.

Ved udvælgelse af arbejdsbeklædningskal man være opmærksom på, at tøjetskal:

• Have høj isoleringsevne

• Være vindtæt og vandafvisende

• Slutte tæt ved håndled, hals og ben

• Let kunne åbnes for ventilation

• Være udformet, så det ikke hænger ived op- og nedstigning eller underarbejdet på stiger eller stilladser mv.

Beklædningen bør i det hele taget væreså hensigtsmæssig som muligt ogmedføre så få begrænsninger for denansattes bevægelsesfrihed ved arbejdetsom muligt.

I frostvejr anbefales brug af handsker afneopren typen.

Fodtøj bør generelt være med en blødsål, der sidder fast på fødderne.

For at undgå for mange temperatur-svingninger, bør medarbejderen i hvertenkelt tilfælde/arbejdssted overveje,hvorvidt alt det indendørs arbejde/-udendørs arbejde kan udføres på engang.

ARBEJDSBEKLÆDNING

14 15

Vinduer, der åbnes i stærk blæst, skalfastgøres.

Vinduespolering over 1. sal må ikkeudføres i stormvejr medmindre dertræffes særlige forholdsregler.

Ved tordenvejr, der indebærer risikofor øgede vindhastigheder og lynned-slag tilrettelægges arbejdet efter for-holdene.

Da vinduespolering indebærer megetarbejde udendørs, indvirker vejrfor-holdene på arbejdets udførelse.

Man skal således være opmærksom på,at vand og frost øger risikoen for glat-te flader og trin. Denne risiko kanf.eks. imødegås ved anvendelse af egnetfodtøj og stiger med ispigge.

Stærk blæst øger risikoen for at stigerskrider ud og vælter. Det kan underdisse forhold være vanskeligt at flytteog holde dem, hvorfor stigernes læng-de skal reduceres til et minimum.

VEJRFORHOLD

16 17

A R B E J D S P L A D SV U R D E R I N G E R

B S R 8

BRANCHESIKKERHEDSRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

For at sikre sig at arbejdet bliver plan-lagt og udført sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuldt forsvarligt skalarbejdsgiveren sammen med medarbej-derne vurdere arbejdsforholdene f.eks.ved opmålingen af nye arbejdsopgaver.

En arbejdspladsvurdering er en gen-nemgang af medarbejdernes arbejdsfor-hold med henblik på en kortlægning afeventuelt uønskede arbejdsmiljøforholdog prioritering af tiltag, som skønnesnødvendige.

En arbejspladsvurdering vil normaltvære skriftlig, men fra 1/1 1998 skalalle virksomheder med 5 eller flereansatte lave skriftlige arbejdsplads-vurderinger. I virksomheder med under5 ansatte gælder kravet først fra 1/12001.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at vinduespole-ringen kan udføres sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal derfor ialle led planlægges og tilrettelægges med henblikpå at undgå risici i forhold til medarbejdernessikkerhed og sundhed.

Arbejdsgiveren skal herunder blandt andetvurdere:

• de ergonomiske forhold

• mulighederne for at anvende værktøj ogtekniske hjælpemidler

• muligheden for at gøre arbejdet varieret

• instruktions-, oplærings- og uddannelsesbehov.

Arbejdsgiveren skal også sørge for at de nød-vendige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger,såsom anskaffelse af egnede tekniske hjælpe-midler og instruktion, er sket inden arbejdetpåbegyndes.

For at opnå de bedst mulige resultater, bør denansatte gives størst mulig indflydelse på arbejdetog inddrages direkte ved planlægningen afarbejdsopgaver inden for eget arbejdsområde.

Arbejdet bør planlægges, således at der ermulighed for variation i arbejdsopgaverne. Pådenne måde kan man også modvirke ensidigtarbejde, der opleves som kedeligt og rummerrisiko for nedslidning.

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET ARBEJDSPLADSVURDERINGER

APV-SKEMA

Arbejdsstedet

Arbejdets udførelse

Tekniske hjælpemidler

Stoffer og materialer

Personlige værnemidler

Psykiske påvirkninger

Andet

1 2 3 4 Sted i virksomhed Bemærkninger

Dato: Underskrift:

Hent inspiration i vejledningen om arbejdspladsvurderinger.

18 19

Sikkerhedsudvalg sammensættes medrepræsentanter for sikkerheds-gruppens(ernes) arbejdsledere ogsikkerhedsrepræsentanter og ledes afarbejdsgiveren eller dennes stedfor-træder.

Sikkerhedsudvalg afholder ordinærtmøde minimum 1 gang i kvartalet(medmindre der er givet dispensation)og minimum 2 gange årligt med allesikkerhedsgrupper.

Alle medarbejdere skal have adgang tilat deltage i valg til sikkerhedsrepræsen-tant og igennem dennes arbejde værerepræsenteret i sikkerhedsorganisa-tionens planlægning og udførelse afsikkerhedsarbejdet.

Sikkerhedsrepræsentanter skal eftervalg snarest og inden 4 uger eftervalget tilmeldes det lovpligtige §9 kur-sus. Det samme gælder den arbejds-leder, der er medlem af sikkerheds-gruppen.

Arbejdsgiveren dækker samtlige ud-gifter ved deltagelse på §9 kurset.

Sikkerhedsgruppen skal medvirke til atarbejdet udføres sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at allesikkerhedsregler overholdes.Sikkerhedsgruppen skal endviderepåvirke den enkelte til en sikkerheds-bevidst adfærd.

UDDANNELSE & OPLÆRING

Vinduespolering kræver faglig viden,som er vigtig af hensyn til vinduespole-ringens effektivitet og medarbejdernessikkerhed og sundhed. Arbejdsgiverenbør derfor sikre sig, at medarbejdernemodtager undervisning i følgendeemner:

• Generel sikkerhed• Arbejdsmetoder/ergonomi• Redskabs- og materialelære• Stoffer og materialer• Tilrettelæggelse af arbejdet/arbejds-

pladsvurderinger• Kundeservice.

Dette bør ske ved deltagelse i et afbranchen anerkendt uddannelsesforløbbestående af teoretisk undervisning ogpraktikperioder i virksomhederne.

SIKKERHEDSORGANISATION

I virksomheder med indtil 9 ansatte(fra 1/7 -98 indtil 4 ansatte) er detarbejdsgiverens pligt at samarbejdemed medarbejderne i alle spørgsmålaf betydning for medarbejdernessikkerhed og sundhed.

I virksomheder med 10 eller flereansatte (fra 1/7-98 5 ansatte ellerflere), skal der oprettes en sikkerheds-organisation. Er der mellem 10 og 20medarbejdere i virksomheden, opret-tes der en sikkerhedsgruppe bestående

af en arbejdsleder og en sikkerheds-repræsentant, som vælges af medarbej-derne.

I virksomheder med 20 ansatte ellerflere oprettes der også sikkerheds-udvalg, der holder møder om mereoverordnede emner såsomplanlægningsarbejde.

20 21

Lovregulering på arbejdsmiljøområdet bygger på arbejdsmiljølovens bestemmelser.Bekendtgørelser udstedes i henhold til arbejdsmiljølovens rammebestemmelser ogudfylder arbejdsmiljøloven.

At-anvisninger, At-meddelelser og At-cirkulære skrivelser er udtryk for Arbejdstil-synets fortolkninger af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser.

Branchevejledninger skal opfattes som branchens beskrivelse af god praksis påområdet. Arbejdstilsynet benytter blandt andet branchevejledninger ved kontrol-og tilsynsvirksomhed i virksomhederne (Se afsnittet “Andre branchevejledninger”).

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdetsudførelse.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer ogmaterialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. december 1995.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejds-steders indretning.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniskehjælpemidler.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse aftekniske hjælpemidler.

Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personligeværnemidler.

Arbejdsmiljøloven bestemmer, at:

Arbejdsgiveren skal:

• planlægge, tilrettelægge og lade arbej-det udføre på fuldt forsvarlig måde

• indrette arbejdsstedet, således at deter sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt

• gøre de ansatte bekendt med ulyk-kes- og sygdomsfarer

• sørge for, at de ansatte får nødvendigoplæring og instruktion i at udførearbejdet på farefri måde

Arbejdslederen skal:

• deltage i samarbejdet om sikkerhedog sundhed

• medvirke til at sikkerhedsforholdene ersikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarlige, herunder instruere i kor-rekt brug af personlige værnemidler

• påse, at foranstaltninger, der træffesfor at fremme sikkerhed og sundhedvirker efter hensigten

• afværge farer, der opstår på grund affejl og mangler, som han/hun bliverbekendt med

• gøre arbejdsgiveren opmærksom påfarer, som ikke kan afværges afham/hende selv

Den ansatte skal:

• deltage i arbejdet om sikkerhed ogsundhed

• rette sig efter de gældende sikker-hedsforskrifter på arbejdsstedetforuden sikkerhedsforskrifterne fraegen arbejdsgiver

• medvirke til at arbejdsforholdene ersikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarlige

• medvirke til, at de foranstaltninger,der træffes for at fremme sikkerhedog sundhed virker efter hensigten.Dette indebærer, at den enkelte harpligt til at anvende de personlige vær-nemidler, som bliver anvist

• give meddelelse til sikkerhedsgruppeneller arbejdslederen om fejl ellermangler, som de ikke selv umiddel-bart kan udbedre

ANSVAR & PLIGTER HENVISNINGER

22 23

BRANCHESIKKERHEDSRÅD

Arbejdsministeriet har i 1977 godkendt12 branchesikkerhedsråd, der tilsam-men dækker alle arbejdsmarkedetsbrancher.

Hver branchesikkerhedsråd er sam-mensat sådan, at antallet af repræsen-tanter for de ansatte er lige så stortsom antallet af arbejdsgiver- ogarbejdslederrepræsentanter tilsammen.

Branchesikkerhedsrådet for service- ogtjenesteydelser (BSR 8) har følgendebrancher tilknyttet:

Ejendomsservice, Frisører, Hoteller,Politi, Rengøringsvirksomhed,Restaurationsvirksomhed, Stor-køkke-ner, Telekommunikation, Vaskerier,Renserier, Vægtere, Vagttjeneste, Bib-lioteker, Botaniske- og zoologiskehaver, Forlystelsesvirksomhed (herun-der erhvervsmæssig musikudøvelse),Forsvaret, Fyrvæsen, Fængselsvæsen,Kirker, Kloak- og vandvæsen, Museer,Renovationsvæsen, Skorstensfejere,Teater, Film, Radio og TV.

Branchesikkerhedsrådene har til opgaveat:

• kortlægge branchens særlige arbejds-miljøproblemer

• bistå branchens virksomheder vedløsning af arbejdsmiljømæssigespørgsmål

• give oplysning og vejledning om deregler og bestemmelser, der gælderfor branchen til organisationer ogvirksomheder.

Til at løse ovennævnte opgaver harbranchesikkerhedsrådene konsulenter,som desuden udarbejder informations-materiale og deltager i oplysnings- ogundervisningsvirksomhed om arbejds-miljø.

Nogle af rådets hovedaktiviteter liggeri årene fremover i realiseringen afhandlingsprogrammet Rent arbejds-miljø år 2005, herunder indsatsen modensidigt gentaget arbejde, og det ud-viklende arbejde.

Hvis du vil vide mere om branchesik-kerhedsrådene, kan du købe pjecen“Branchesikkerhedsrådene” i Arbejds-miljøfondet.

Varenr. 112260, kr. 30,- 1994.

Branchesikkerhedsrådet for service- ogtjenesteydelser (BSR 8) har pr. marts1998 udgivet følgende vejledninger:

• Alarmering på hoteller og ved brandog lignende

• Alene-arbejde inden for telekommuni-kationsområdet

• Arbejde i antennemaster• Arbejde i bunkere• Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

ved musikarbejde• Arbejdsmiljø i institutionskøkkener• Arbejdsmiljø på teatre• Arbejdspladsvurderinger• Beskyttelse mod smitsom lever-

betændelse• Ensidigt gentaget arbejde i vaskeri-

branchen• Ensidigt gentaget arbejde i køkkener• Ensidigt gentaget arbejde inden for

rengøring• Ensidigt gentaget arbejde inden for

telesektoren• Forebyggelse af høreskader i forsvaret• Hotelrengøring - en vejledning for

rengøringsassistenter og stuepiger• Indbæring af øl og vand• Installation og brug af mikrobølgeovne• Kemisk desinfektion• Kosmetikprodukter for frisører• Overtrækstøj ved snerydning• Organisters arbejdsmiljø• Rengøringsmidler

• Rengøringsbranchens APV og dengode arbejdsmiljø standard:

• vejledning om kontorer, skoler,daginstitutioner og døgninstituti-oner

• vejledning om hoteller• vejledning om storkøkkener og

levnedsmiddelindustri• vejledning om hospitaler og

sygehuse• vejledning om tog, fly og bus

• Rengøringsfirmaers interne sikker-hedsorganisation

• Rengøring i særligt forurenede lokaler• Rengøring og ergonomi• Sikkerhedsregler ved rengøring, hvor

radioaktive stoffer anvendes• Skumudlægning og højtryksspuling• Stegeos og ventilation i restaura-

tionskøkkener• Sundt og sikkert arbejde i svømme-

haller• Vold og trusler om vold i restaura-

tionsbranchen

BSR 8 har desuden udarbejdet vejled-ningen “Dørmænd og vold - en vejled-ning om dørmænds sikkerhed” i et sam-arbejde med Arbejdstilsynet med flere.

Vejledningerne fås ved henvendelse iBranchesikkerhedsrådet for service- ogtjenesteydelser (BSR 8) eller Arbejds-miljøfondet.

ANDRE BRANCHEVEJLEDNINGER

24 25

Direktoratet for ArbejdstilsynetLandskronagade 332100 København Ø

tlf.: 39 15 20 00

ArbejdsmiljøfondetVermundsgade 382100 København Ø

tlf.: 39 16 05 00

Branchesikkerhedsrådet for Service- og Tjenesteydelser (BSR 8):

ArbejdstagersekretariatetTrommesalen 3, 4.1614 København V

tlf.: 31 23 80 11

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300 København S

tlf.: 32 83 32 83

ArbejdsgiversekretariatetRosenørns Allé 11970 Frederiksberg C

tlf.: 35 37 47 11

ADRESSER BILAG

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer ogmaterialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. december 1995.

Brugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) fra leverandører

§ 16. Den, der overdrager eller overlader et stof eller materiale, der kanvære farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skalsørge for, at det ved levering er forsynet med en letforståelig brugsan-visning. Brugsanvisningen skal dateres og være gratis. For et stof ellermateriale, der kan være farligt for miljøet, jf. Miljø- og Energiministeri-ets regler om klassificering, mærkning og emballering gælder tilsvaren-de. I brugsanvisningen, jf. stk. 2, pkt. 12, skal der gives miljøoplysnin-ger om dette stof eller materiale.

Stk. 2. En brugsanvisning skal have følgende overskrifter og indeholde oplys-ninger om:

1) identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samtet eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet.For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. ß 5, angives denproducent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.

2) sammensætning/oplysning om indholdsstoffer,herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø-og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form aforganiske opløsningsmidler,

3) fareidentifikation,4) førstehjælpsforanstaltninger,5) brandbekæmpelse,

herunder oplysninger om forholdsregler ved brand,6) forholdsregler over for udslip ved uheld herunder oplysninger om forholds-

regler ved spild,7) håndtering og opbevaring,

herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring,8) eksponeringskontrol/personlige værnemidler,

herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet ellermaterialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler,

9) fysiske og kemiske egenskaber,

26 27

10) stabilitet og reaktivitet,herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand,

11) toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber),herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse iorganismen,

12) miljøoplysninger, jf. ß 16, stk. 1, sidste sætning,13) bortskaffelse,

herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse14) transportoplysninger,15) oplysning om regulering,

herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særliguddannelse, særlige krav til alder m.v. og,

16) andre oplysninger, herunder anvendelsesområder.

Stk. 3. En brugsanvisning skal være affattet på dansk, med mindre andet føl-ger af særregler, eller direktøren for Arbejdstilsynet bestemmer andet.

Stk. 4. Producenten eller importøren skal sørge for, at oplysningerne i brugs-anvisningen i karakter og omfang kan opfylde det i bilag 2 angivne for-mål, og at brugsanvisningen i øvrigt er udarbejdet i overensstemmelsemed de vejledende retningslinier i bilag 2. Brugsanvisningen skal date-res og være gratis.

Stk. 5. Når der foreligger væsentlige nye oplysninger om beskyttelse af sik-kerhed, sundhed og miljø, skal producenten eller importøren sørgefor, at brugsanvisningen revideres, benævnes revision og nydateres.

Stk. 6. Oplysninger efter stk. 5 stilles gratis til rådighed for alle, som tidligerehar modtaget stoffer eller materialer inden for de foregående 12måneder.

BILAG (FORTSAT)

28

Vejledning om Vinduespolerernes arbejdsmiljø

er udgivet med støtte fra arbejdsmiljøfondet

Layout: Tegnestuen Thorsvej 7

Tryk: Trykkestedet, Århus

1. udgave, 1. oplag 1998 • ISBN nr. 87-7359-916-6

Varenr. 191963

Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet