10
ARBEJDSMILJØ Grundforløb Modul 1 Københavns Tekniske Skole KT S

Arbejdsmiljø modul 1

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Arbejdsmiljø modul 1

ARBEJDSMILJØGrundforløb Modul 1

Københavns Tekniske Skole KT

S

Page 2: Arbejdsmiljø modul 1

Hvilke arbejdsmiljø problemer kan i få øje på?

Page 3: Arbejdsmiljø modul 1

Hvad er

arbejdsmiljø?

Page 4: Arbejdsmiljø modul 1

Arbejdsmiljøets historieBelastninger i arbejdet, arbejdsmiljøproblemer, er ikke noget nyt fænomen. Den stigende levealder over de seneste 150 år skyldes ikke alene bedre hygiejne, bedre ernæring, bedre boligforhold osv., men også forbedringer på en række områder indenfor arbejdsforholdene. Arbejdet under feudalismen var stærkt nedslidende og ofte farligt, men først og fremmest var det fysisk hårdt. Denne voldsomme nedslidning og den ringe hygiejne var medvirkende til den lave gennemsnitsalder før kapitalismens udvikling.Den kapitalistiske udvikling af arbejdsprocessen har altså på nogle områder forbedret arbejdsmiljøet. Mekaniseringen - anvendelsen af maskiner i produktionen - har fjernet noget af det hårde fysiske slid, der tidligere sled arbejderne ned. Men det hårde fysiske arbejde er endnu ikke fuldstændig forsvundet. Det findes fortsat indenfor bl.a. bygge- og anlægsområdet, transportområdet og dele af social- og sundhedssektoren. Dertil kommer, at den kapitalistiske udvikling har skabt en lang række nye arbejdsmiljøproblemer:Anvendelsen af kemiske stoffer i produktionen siden slutningen af det 19. århundrede udsætter arbejderne for nye farer (se Kemisk arbejdsmiljø). Dette gælder først og fremmest i industrien, men problemerne eksisterer også indenfor f.eks. rengøring og gartneri.Anvendelsen af maskiner i produktionen medfører, at arbejderen håndterer stærkere kræfter end hidtil. Det medførte specielt i mekaniseringens barndom, at mange arbejdere mistede lemmer eller blev dræbt, fordi maskinerne havde for dårlig beskyttelsesudrustning. En lang række af de tidlige initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet rettede sig derfor mod forbedring af sikkerhedsudrustningen på maskinerne. Statistikkerne viser da også, at denne type af skader i dag er få ifht. det samlede antal arbejdsskader.Mekaniseringen af produktionen skaber desuden en række ny problemer: langt mere støj som følge af de stadig hurtigere maskiner (se Støj); udviklingen af stadig mere monotont eller ensidigt gentaget arbejde, der er præget af de samme arbejdsoperationer i hurtigt tempo og ringe indflydelse på eget arbejde; indførelse af skiftarbejde for at sikre at maskinerne anvendes i 16 eller 24 af døgnets 24 timer og evt. alle ugens dage; isolation ved maskinerne (mindsket  kontakt med arbejdskammerater).Tempoopskruning og isolation skaber desuden en række nye psykiske arbejdsmiljøproblemer (se Psykisk arbejdsmiljø) indenfor ikke blot industrien, handel og transport men også indenfor social-, sundheds- og uddannelsessektoren. Specielt indenfor det offentlige er arbejdsmiljøproblemerne vokset drastisk over de seneste 25 år. Især pga. nedskæringspolitikken der øger både tempo, mængde, belastninger og psykisk pres.Det er derfor nok en korrekt betragtning, at arbejdsmiljøet på nogle områder er forbedret, men samtidig opstår nye problemer, og dette afspejler sig bl.a. i den massive udstødning fra arbejdsmarkedet, der har fundet sted under de seneste 30 års kriseudvikling (se Arbejdsmiljø og udstødning samt Udstødning). Denne udvikling skyldes dels fortsat tempoopskruning, nedskæringer, stigende udbredelse af ensidigt gentaget arbejde, anvendelsen af nye stoffer, materialer og produktionsprincipper, samt endelig at hele det statslige arbejdsmiljøapparat er reaktivt - det reagerer først, når problemerne er opstået. Altså når der er «kommet lig på bordet».Arbejdsmiljøet er derfor fortsat et af de største problemer på det danske arbejdsmarked. Det afspejler sig ikke blot i statistikkerne, men også i de personlige og kollektive beretninger og strategier. For mange arbejdergrupper sparer staten efterlønnen. Det er f.eks. meget få asbest- og asfaltarbejdere, der er blevet over 60 år, og kun 1 % af stilladsarbejderne når pensionsalderen, for inden da er de slidt ned af arbejdet og udstødt fra arbejdsmarkedet. Indenfor andre brancher medfører den voldsomme nedslidning, at arbejderne hurtigt tvinges over i andre jobs. Det gælder i dag f.eks. for postbudene, der i dag kun holder 3-5 år til det hårde slid og høje tempo på trapperne i etageejendomme.En af de bedste kilder til den tidlige kvalitative historiske udvikling i arbejdet og arbejdsmiljøet finder vi i arbejdererindringerne.Reguleringen af arbejdsmiljøetErkendelsen af at arbejdere har et rimeligt krav på at have ordentlige arbejdsforhold, stammer historisk fra den industrielle revolutions vugge i England og Tyskland. Her var der i midten af det 19. århundrede tendenser til, at arbejderbefolkningen nærmest blev udslettet som følge af det hårde arbejde. Det førte til de første love om arbejderbeskyttelse. Love som først og fremmest blev indført for at sikre den nødvendige arbejdskraft til industrien.I Danmark blev den første lov til beskyttelse af børnearbejdere vedtaget i 1873. Det skete efter at Folketinget havde vedtaget en lov om dyrebeskyttelse, og nogle medlemmer mente, at så kunne man også lave en lov om beskyttelse af mennesker.I disse første love var det den helt fundamentale beskyttelse mod livstruende arbejde, der var sat på dagsordenen. Lovgivningen handlede om arbejdernes beskyttelse og hvordan staten kunne gribe ind overfor de værste overgreb.I 1873 blev Fabrikstilsynet (senere Arbejdstilsynet) oprettet, og desuden blev LO og Dansk Arbejdsgiverforenings rolle for første gang defineret i forhold til reguleringen af arbejdsforholdene. I perioden frem til og med arbejderbeskyttelseslovene i 1954 blev hele det institutionelle apparat langsomt men sikkert udbygget:en arbejderbeskyttelsesfond blev oprettet i 1954 (i 1977-99 «Arbejdsmiljøfondet», i dag «Arbejdsmiljørådets service center»).virksomheder med mere end 10 ansatte kun vælge en sikkerhedsrepræsentant, hvis Arbejdstilsynet anviste dette.et offentligt institut for arbejdshygiejne blev oprettet (det senere Arbejdsmiljøinstitut).I slutningen af 1960'erne gennemførte arbejdsgiverne en voldsom tempoopskruning indenfor industrien, hvilket medførte en hastig nedslidning af arbejdskraften. Denne udvikling førte til en strejkebevægelse - bl.a. på slagterierne - med krav om forbedringer af arbejdsforholdene (se: Vilde strejker). Den «fulde beskæftigelse» gjorde det samtidig lettere at strejke uden fare for at blive kastet ud i massearbejdsløshed. Strejkebevægelsen, lokale faglige organisationer og studerende samt akademikere der fremstillede fagkritiske rapporter blev centrale aktører i arbejdsmiljøbevægelsen, og medvirkede til at sætte reformerne i 70'erne igang.Den forståelse der udviklede sig i slutningen af 1960'erne og starten af 70'erne flyttede det hidtidige fokus fra beskyttelse af arbejderen over til et bredt sundhedsfremmende og forebyggende sigte. Et slogan var «Det er arbejdspladsen der er syg, ikke arbejderen». Udover det brede arbejdsmiljøbegreb var forståelsen i denne periode også, at man skulle finde sammenhængene mellem de dårlige arbejdsforhold og de deraf følgende helbredsskader. En lang række undersøgelse af forskellige jobgrupper fulgte i perioden frem til slutningen af 80'erne.I 1977 vedtog Folketinget en ny arbejdsmiljølov. En begivenhed der foregik parallelt i en lang række europæiske lande i den samme periode (England 1974, Norge 1977, Holland 1980, Italien 1980). Denne lov tog «arbejdsmiljø» op, så det blev bredere og mere dækkende end før ifht. de ansattes arbejdsforhold. Loven forholdt sig langt bredere til arbejdsmiljø end den tidligere arbejderbeskyttelseslov, hvilket gav grundlag for at tage bl.a. kemiske og biologiske problemer samt psykiske belastninger op.Den borgerlige regering der kom til magten i 1982 bremsede kraftigt op i udbygningen af arbejdsmiljøapparatet. Opbremsningen afspejlede arbejdsgivernes modvilje mod forbedring af arbejdsmiljøet - der rygmarvs refleksmæssigt jo måtte koste penge. At mange arbejdsgivere faktisk havde tjent penge på at forbedre arbejdsmiljøet, var en anden sag. Opbremsningen ledte direkte over i en EU-pause, hvor dansk lov blev «genskabt» i EU's billede. En proces der først var ved at være afsluttet i slutningen af 1990'erne.Blandt mange eksisterer der i dag en opfattelse af, at arbejdsmiljøproblemerne er ved at være løst på det danske arbejdsmarked. Det er ikke tilfældet. Det dårlige arbejdsmiljø koster fortsat samfundet 25-30 milliarder kroner årligt - i form af øgede sundhedsudgifter, invalidepensioner, sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. Dertil kommer de kvalitative aspekter: arbejdernes oplevelse af de dårlige arbejdsforhold. Et af de problemområder der har været sat fokus på gennem 90'erne er det ensidigt gentagne arbejde (EGA), som mange kvinder lider under. I det hele taget rammes kvinder af flere arbejdsmiljøproblemer end mænd. Mens 11,2 % kvinder i 1999 over det foregående år havde været ramt af sygdomme, handicaps eller lidelser, der var forårsaget eller forværret af arbejdet, var det tilsvarende tal for mændene næsten 3 % lavere - 8,5 %. (Se:Kvinders arbejdsmiljø.) Og disse officielle tal er blot toppen af isbjerget.Når fokuseringen på arbejdsmiljøet alligevel har været dalende gennem 80'erne og 90'erne skyldes det arbejdsløshedens disciplinerende virkning, der gør arbejderne mere tilbageholdende med kritik af arbejdsmiljøet - af frygt for at miste arbejdet. Ikke desto mindre viser undersøgelser fra 1999, at arbejdsmiljøet fortsat er det største problem på de danske arbejdspladser.Umiddelbart skulle man tro, der var en stor samfundsøkonomisk interesse i at forbedre arbejdsmiljøet, når det påfører samfundet så store årlige udgifter. At det alligevel går langsomt skyldes, at tiltagene på området i vidt omfang er overladt til forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og her løber ind i modvilje fra arbejdsgiversiden. Samtidig står arbejdersiden betydeligt svagere end for 25 år siden. Skal arbejdsmiljøet forbedres, må det derfor især

Arbejdsmiljø HistorienI Danmark blev den første lov til beskyttelse af børnearbejdere vedtaget i 1873. Det skete efter at Folketinget havde vedtaget en lov om dyrebeskyttelse, og nogle medlemmer mente, at så kunne man også lave en lov om beskyttelse af mennesker.

I disse første love var det den helt fundamentale beskyttelse mod livstruende arbejde, der var sat på dagsordenen. Lovgivningen handlede om arbejdernes beskyttelse og hvordan staten kunne gribe ind overfor de værste overgreb.

Page 5: Arbejdsmiljø modul 1
Page 6: Arbejdsmiljø modul 1

Hvad er målet med faget arbejdsmiljø? At i kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst

mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV)

At i kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave.

At i kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser.

At i kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader.

At i kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger.

Page 7: Arbejdsmiljø modul 1
Page 8: Arbejdsmiljø modul 1
Page 9: Arbejdsmiljø modul 1

Benyt disse hjemmesider når i søger efter viden om arbejdsmiljø

www.at.dk http://bar-ba.dk/http://www.bygergo.dk/ http://www.arbejdsmiljoviden.dk/ http://maskinkorekort.tu.dk/

Page 10: Arbejdsmiljø modul 1

Arbejde på stiger http://www.godtarbejde.dk/Overblik/Vid

eoerFraDengang.aspx

Løs opgaven om stiger på www.byggesikkerhed.dk