Arbejdsmilj¸ modul 1

  • View
    88

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Arbejdsmilj¸ modul 1

Arbejdsmilj

Arbejdsmilj

Grundforlb Modul 1

Kbenhavns Tekniske SkoleKTS

Mlpinde efter d. 1/7-20111

Hvilke arbejdsmilj problemer kan i f je p?

Eleverne sidder to og to, sammen skal de finde s mange arbejdsmilj emner som muligt og stte fag p dem (maler, Vvs, murer og elektriker)2

Hvad er arbejdsmilj?

Arbejdsmiljets historieBelastninger i arbejdet, arbejdsmiljproblemer, er ikke noget nyt fnomen. Den stigende levealder over de seneste 150 r skyldes ikke alene bedre hygiejne, bedre ernring, bedre boligforhold osv., men ogs forbedringer p en rkke omrder indenfor arbejdsforholdene. Arbejdet underfeudalismenvar strkt nedslidende og ofte farligt, men frst og fremmest var det fysisk hrdt. Denne voldsomme nedslidning og den ringe hygiejne var medvirkende til den lave gennemsnitsalder fr kapitalismens udvikling.Den kapitalistiske udvikling af arbejdsprocessen har alts p nogle omrder forbedret arbejdsmiljet.Mekaniseringen- anvendelsen af maskiner i produktionen - har fjernet noget af det hrde fysiske slid, der tidligere sled arbejderne ned. Men det hrde fysiske arbejde er endnu ikke fuldstndig forsvundet. Det findes fortsat indenfor bl.a. bygge- og anlgsomrdet, transportomrdet og dele af social- og sundhedssektoren. Dertil kommer, at den kapitalistiske udvikling har skabt en lang rkke nye arbejdsmiljproblemer:Anvendelsen af kemiske stoffer i produktionen siden slutningen af det 19. rhundrede udstter arbejderne for nye farer (seKemisk arbejdsmilj). Dette glder frst og fremmest i industrien, men problemerne eksisterer ogs indenfor f.eks. rengring og gartneri.Anvendelsen af maskiner i produktionen medfrer, at arbejderen hndterer strkere krfter end hidtil. Det medfrte specielt i mekaniseringens barndom, at mange arbejdere mistede lemmer eller blev drbt, fordi maskinerne havde for drlig beskyttelsesudrustning. En lang rkke af de tidlige initiativer til forbedring af arbejdsmiljet rettede sig derfor mod forbedring af sikkerhedsudrustningen p maskinerne. Statistikkerne viser da ogs, at denne type af skader i dag er f ifht. det samlede antal arbejdsskader.Mekaniseringen af produktionen skaber desuden en rkke ny problemer: langt mere stj som flge af de stadig hurtigere maskiner (se Stj); udviklingen af stadig mere monotont ellerensidigt gentaget arbejde, der er prget af de samme arbejdsoperationer i hurtigt tempo og ringe indflydelse p eget arbejde; indfrelse afskiftarbejdefor at sikre at maskinerne anvendes i 16 eller 24 af dgnets 24 timer og evt. alle ugens dage; isolation ved maskinerne (mindsket kontakt med arbejdskammerater).Tempoopskruning og isolation skaber desuden en rkke nye psykiske arbejdsmiljproblemer (sePsykisk arbejdsmilj) indenfor ikke blot industrien, handel og transport men ogs indenfor social-, sundheds- og uddannelsessektoren. Specielt indenfor det offentlige er arbejdsmiljproblemerne vokset drastisk over de seneste 25 r. Isr pga. nedskringspolitikken der ger bde tempo, mngde, belastninger og psykisk pres.Det er derfor nok en korrekt betragtning, at arbejdsmiljet p nogle omrder er forbedret, men samtidig opstr nye problemer, og dette afspejler sig bl.a. i den massive udstdning fra arbejdsmarkedet, der har fundet sted under de seneste 30 rs kriseudvikling (seArbejdsmilj og udstdningsamtUdstdning). Denne udvikling skyldes dels fortsat tempoopskruning, nedskringer, stigende udbredelse afensidigt gentaget arbejde, anvendelsen af nye stoffer, materialer og produktionsprincipper, samt endelig at hele det statslige arbejdsmiljapparat er reaktivt - det reagerer frst, nr problemerneeropstet. Alts nr der er kommet lig p bordet.Arbejdsmiljet er derfor fortsat et af de strste problemer p det danske arbejdsmarked. Det afspejler sig ikke blot i statistikkerne, men ogs i de personlige og kollektive beretninger og strategier. For mange arbejdergrupper sparer staten efterlnnen. Det er f.eks. meget f asbest- og asfaltarbejdere, der er blevet over 60 r, og kun 1 % af stilladsarbejderne nr pensionsalderen, for inden da er de slidt ned af arbejdet og udstdt fra arbejdsmarkedet. Indenfor andre brancher medfrer den voldsomme nedslidning, at arbejderne hurtigt tvinges over i andre jobs. Det glder i dag f.eks. for postbudene, der i dag kun holder 3-5 r til det hrde slid og hje tempo p trapperne i etageejendomme.En af de bedste kilder til den tidlige kvalitative historiske udvikling i arbejdet og arbejdsmiljet finder vi i arbejdererindringerne.Reguleringen af arbejdsmiljetErkendelsen af at arbejdere har et rimeligt krav p at have ordentlige arbejdsforhold, stammer historisk fraden industrielle revolutionsvugge iEnglandogTyskland. Her var der i midten af det 19. rhundrede tendenser til, at arbejderbefolkningen nrmest blev udslettet som flge af det hrde arbejde. Det frte til de frste love om arbejderbeskyttelse. Love som frst og fremmest blev indfrt for at sikre den ndvendige arbejdskraft til industrien.IDanmarkblev den frste lov til beskyttelse af brnearbejdere vedtaget i 1873. Det skete efter atFolketingethavde vedtaget en lov om dyrebeskyttelse, og nogle medlemmer mente, at s kunne man ogs lave en lov om beskyttelse af mennesker.I disse frste love var det den helt fundamentale beskyttelse mod livstruende arbejde, der var sat p dagsordenen. Lovgivningen handlede om arbejdernes beskyttelse og hvordan staten kunne gribe ind overfor de vrste overgreb.I 1873 blev Fabrikstilsynet (senereArbejdstilsynet) oprettet, og desuden blevLOog Dansk Arbejdsgiverforenings rolle for frste gang defineret i forhold til reguleringen af arbejdsforholdene. I perioden frem til og med arbejderbeskyttelseslovene i 1954 blev hele det institutionelle apparat langsomt men sikkert udbygget:enarbejderbeskyttelsesfondblev oprettet i 1954 (i 1977-99 Arbejdsmiljfondet, i dag Arbejdsmiljrdets service center).virksomheder med mere end 10 ansatte kun vlge ensikkerhedsreprsentant, hvis Arbejdstilsynet anviste dette.et offentligt institut for arbejdshygiejne blev oprettet (det senere Arbejdsmiljinstitut).I slutningen af 1960'erne gennemfrte arbejdsgiverne en voldsom tempoopskruning indenfor industrien, hvilket medfrte en hastig nedslidning af arbejdskraften. Denne udvikling frte til en strejkebevgelse - bl.a. p slagterierne - med krav om forbedringer af arbejdsforholdene (se: Vilde strejker). Den fulde beskftigelse gjorde det samtidig lettere at strejke uden fare for at blive kastet ud i massearbejdslshed. Strejkebevgelsen, lokale faglige organisationer og studerende samt akademikere der fremstillede fagkritiske rapporter blev centrale aktrer i arbejdsmiljbevgelsen, og medvirkede til at stte reformerne i 70'erne igang.Den forstelse der udviklede sig i slutningen af 1960'erne og starten af 70'erne flyttede det hidtidige fokus fra beskyttelse af arbejderen over til et bredt sundhedsfremmende og forebyggende sigte. Et slogan var Det er arbejdspladsen der er syg, ikke arbejderen. Udover det brede arbejdsmiljbegreb var forstelsen i denne periode ogs, at man skulle finde sammenhngene mellem de drlige arbejdsforhold og de deraf flgende helbredsskader. En lang rkke undersgelse af forskellige jobgrupper fulgte i perioden frem til slutningen af 80'erne.I 1977 vedtog Folketinget en nyarbejdsmiljlov. En begivenhed der foregik parallelt i en lang rkke europiske lande i den samme periode (England1974,Norge1977,Holland1980,Italien1980). Denne lov tog arbejdsmilj op, s det blev bredere og mere dkkende end fr ifht. de ansattes arbejdsforhold. Loven forholdt sig langt bredere til arbejdsmilj end den tidligere arbejderbeskyttelseslov, hvilket gav grundlag for at tage bl.a. kemiske og biologiske problemer samtpsykiske belastningerop.Den borgerlige regering der kom tilmagteni 1982 bremsede kraftigt op i udbygningen af arbejdsmiljapparatet. Opbremsningen afspejledearbejdsgivernesmodvilje mod forbedring af arbejdsmiljet - der rygmarvs refleksmssigt jo mtte koste penge. At mange arbejdsgivere faktisk havde tjent penge p at forbedre arbejdsmiljet, var en anden sag. Opbremsningen ledte direkte over i en EU-pause, hvor dansk lov blev genskabt i EU's billede. En proces der frst var ved at vre afsluttet i slutningen af 1990'erne.Blandt mange eksisterer der i dag en opfattelse af, at arbejdsmiljproblemerne er ved at vre lst p det danske arbejdsmarked. Det er ikke tilfldet. Det drlige arbejdsmilj koster fortsat samfundet 25-30 milliarder kroner rligt - i form af gede sundhedsudgifter, invalidepensioner, sygefravr og for tidligudstdning fra arbejdsmarkedet. Dertil kommer de kvalitative aspekter: arbejdernes oplevelse af de drlige arbejdsforhold. Et af de problemomrder der har vret sat fokus p gennem 90'erne er detensidigt gentagne arbejde(EGA), som mange kvinder lider under. I det hele taget rammes kvinder af flere arbejdsmiljproblemer end mnd. Mens 11,2 % kvinder i 1999 over det foregende r havde vret ramt af sygdomme, handicaps eller lidelser, der var forrsaget eller forvrret af arbejdet, var det tilsvarende tal for mndene nsten 3 % lavere - 8,5 %. (Se:Kvinders arbejdsmilj.) Og disse officielle tal er blot toppen af isbjerget.Nr fokuseringen p arbejdsmiljet alligevel har vret dalende gennem 80'erne og 90'erne skyldes detarbejdslshedensdisciplinerende virkning, der gr arbejderne mere tilbageholdende med kritik af arbejdsmiljet - af frygt for at miste arbejdet. Ikke desto mindre viser undersgelser fra 1999, at arbejdsmiljet fortsat er det strste problem p de danske arbejdspladser.Umiddelbart skulle man tro, der var en stor samfundskonomisk interesse i at forbedre arbejdsmiljet, nr det pfrer samfundet s store rlige udgifter. At det alligevel gr langsomt skyldes, at tiltagene p omrdet i vidt omfang er overladt til forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og her lber ind i modvilje fra arbejdsgiversiden. Samtidig str arbejdersiden betydeligt svagere end for 25 r siden. Skal arbejdsmiljet forbedres, m det derfor isr baseres p opbygning af og get faglig aktivitet.Arbejdsmiljets historieBelastninger i arbejdet, arbejdsmiljproblemer, er ikke