Tid for det apostolske og profetiske

HOT Tid til det profetiske og apostolske 1 of 6 © Philip Dupont 2008

Det er tid for det profetiske og apostolske!Paulus havde ret!

Mongoliet, Sri Lanka, Rumænien, Danmark, Øst eller Vest... det er det samme overalt. Paulus' ord er af global betydning: der vil ikke blive noget byggeri af det åndelige hus kaldet kirken, med mindre det sker på det apostolske og profetiske fundament. Kirken kan gøre en masse og opnår en hel masse... men der er visse dimensioner, visse resultater, visse ressourcer og en vis styrke i form af indflydelse, som den ikke vil komme bare i nærheden af, medmindre den bygger på dette fundament.

Det pastorale og det læremæssige

Der findes ikke noget sødere billede af Jesus end den gode hyrde. Og der er ingen bedre lærer end Ham. Og Israel var ledt af de Skriktkloge. Min påstand er, at vi som pastorer, kirker og kirkesamfund har bygget kirken på det pastorale og læremæssige fundament. Basalt set har vi haft omsorg for mennesker, og vi har undervist dem. Når nye mennesker gav deres liv til Gud, bød vi dem velkommen i kirken, tog os af dem og underviste dem. Vi velsignede deres børn, bad for et arbejde eller en mand. Vi besøgte dem på hospitalet, vi velsignede deres økonomi og deres job. Så underviste vi dem om bøn, tiende og et lykkeligt ægteskab. Så opfordrede vi dem til at tage deres venner og naboer med til møderne, og vi gjorde alt for ikke at fornærme dem med at synge alt for højt i tunger, levere alt for udfordrende prædikener og holde alt for lange møder. Fordi vi gerne ville have, de skulle blive gode menighedsmedlemmer, så vi kunne... have omsorg for dem og undervise dem. Så begyndte vi på noget lederskabstræning, så de efterhånden kunne tage sig af andre og undervise andre, ligesom vi havde taget os af og undervist dem.

Jeg er sikker på, du forstår billedet.

Ja, vi har bygget vores menigheder med det pastorale og det læremæssige som fundament. Vi har scannet vores medlemsliste, og vi har fundet en person med et godt og stort hjerte, altid smilende, rar mod mennesker, måske lidt indadvendt... han vil blive en god hyrde. Så finder vi en skolelærer eller en, der er lidt intellektuel og med en struktureret tankegang og med en god bibelordbog... han kunne helt afgjort blive en god bibellærer. Lidt kedeligt men hvad så... lærere er alligevel kedelige, men nogen må jo gøre det. Men send ham først på bibelskole, så han ved, hvad han skal undervise om.

Er det forkert? Ja og nej.

Det pastorale er vigtigt

Jesus var en god pastor (læs: hyrde), og han havde virkelig omsorg for folk. Han elskede mennesker og rørte mennesker, han greb kraftfuldt ind i deres liv, familie og krop. Men nej, Bibelen fortæller os ikke, at Guds kirke skal bygges på et pastoralt fundament eller på Kristi tjenestes pastorale dimensioner.

Det læremæssige er vitalt

En kirke, der har uklare og usunde doktriner, vil aldrig vokse sig stærk og vil udvikle en forkert praksis og livsstil, der i sidste ende kan ødelægge menighedens åndelige liv og gøre slem skade på enkeltindivider og familier. Mange menigheder af pinse-observans har af medlemmers mangel på uddannelse, intellektuelt mindreværd og frygt for intelligens foragtet sunde doktriner og placeret sig selv i ren dumhed og endog kætteri. Husk, at den kun 12-årige Jesus var i stand til at sætte de skriftkloge til vægs. Glem ikke, at mange nationers succeser eller katastrofer er blevet til ved nogens ord og ideologi. Men nej, Bibelen fortæller os ikke, at Guds kirke skal bygges på lærernes fundament eller på Kristi tjenestes doktrinelle dimension.

Åh, jeg glemte evangelisterne!

Hvad med dem? Vi elsker dem... i hvert fald på afstand. Når der er evangelister i menigheden bliver de tolereret. Sikkert fordi de er både energiske og ivrige - hvilket alle er glade for og stolte over - men de er også irriterende... fordi de minder pastoren og læreren om manglen på numerisk vækst i menigheden. Så vi tolererer dem, fordi de er den kirkes håb, som gerne vil vokse i antal. Men evangelisterne kan blive frustrerede og de starter en kirke, der vil vokse. Men så slår det dem: nogen må give folket o msorg og undervise dem. Så vi må finde en sød person med et stort hjerte, og vi må finde en lærertype. Hvis det ikke ligger lige for, så tager vi hele kirken igennem en proces: opdag dine gaver. Problemet med denne "Opdag dine gaver" plan er, at de fortæller dig, hvad du er blevet, ikke hvad Gud har kaldet dig til at være.

TID FOR DET PROFETISKE OG APOSTOLSKE

HOT ISAAC-DENMARK


Tilbage til evangelisterne: hvis de ikke starter en kirke og ikke kan leve i den lokale kirkes snæversynede sfære, så er deres eneste mulighed for overlevelse er at starte en Ministry. Men de har stadig brug for kirkerne - selv de kirker, de ikke kunne leve i - fordi de har brug for et sted hvor de kan rekruttere en stab og rejse finanser. Se, dette er et indviklet rod.

Når der ikke er nogen evangelister i menigheden, kan problemet nemt løses med penge. En sort eller sydamerikansk evangelist kan gøre det! Han helbreder så de syge, og folk giver deres liv til Gud. Og vi elsker ham, og vi betaler ham for det gode job med at bringe nye mennesker ind i huset, og nu kan vi... have omsorg for dem og undervise dem! Vi ses igen til næste år!

Nye racer i Huset...

Lad mig nævne tre: managerne, mediefolkene og marketingfolkene. Hvad i alverden gjorde vi før e-mailen og Powerpointpræsentationen blev opfundet? Hvad gjorde Paulus og Peter... for ikke at nævne Johannes på øen Patmos uden kristent TV omkring sig til at optage hans åbenbaring om fremtiden? Hvordan kunne Gud i det hele taget overveje at betro en fange i en fjern afkrog vigtige informationer om verdens fremtid? Var det en smart disposition? Er management vigtig? Er medier vigtige? Er marketing nyttig? Jeg tror helt sikkert på, at de alle er MEGET vigtige.

Managerne

Når kirken vokser, bliver managerne introduceret. Fordi pastorerne ikke er gode administratorer - de er gode til mennesker - lærerne har hovederne nede i de store bibelordbøger, mens de studerer Det nye Testamente på græsk, og: har nogen her set evangelisten? Han er selvfølgelig ude et eller andet sted for at jage de ufrelste. Rigtigt, vi har brug for managerne til at lave nogle smarte programmer, undervisningsstrategier, etablere et godt informationsflow, holde nøjagtigt regnskab med folks deltagelse. Har vi brug for god administration? Absolut! Men nej, Guds kirke bygges ikke på et fundament af godt management.

Media og marketing

Gud har altid sørget for, at der var relevant teknologi til rådighed til at tjene Hans dagsorden. Trykketeknikken blev opfundet på netop den tid, hvor bibelen blev oversat og gjort tilgængelig for lægfolk... og præsternes kontrol over menneskers tankegang blev brudt. Enhver kunne læse bibelen og lære Guds vilje at kende. Præsternes kontrol over viden var uigenkaldeligt brudt. Kassettebåndene kom, da Gud forløste en bølge af bibelundervisning. Så kom CD-teknologien og tilbedelse rullede ud over hele jorden. Og listen fortsætter med internettet, e-mails, Skype og videokonferencer. Og det er helt sikkert kun begyndelsen. Både for det gode og for det onde. Lad os bruge teknologien til Guds riges fremgang!

Hvad med marketing og reklamer? Det er så forfriskende at se kristne annoncer med stil og smagfuldt designede kirkebygninger efter årtier med grimme faciliteter og traktater, der ligner Vagttårnet. Åh jo, de var følgerne af religiøs mentalitet og fattigdomstankegang. Se på de omgivelser, Gud har skabt for mennesket. Hvor betagende! Sikken reklame for Hans rige, dets fortræffelighed, overlegenhed og majestæt. Men nej, Guds kirke bygges ikke på medie- og marketing eksperternes fundament!

Den nytestamentlige kirkes fundament...

... udgøres af den kraftfulde kombination af det apostolske og det profetiske. Vi må skelne fundamentet fra resten af huset.

Paulus havde ret, fuldstændig ret! Så vi har brug for en åbenbaring som vil udløse en revolution i vore sind og skabe en sand reformation i vores tjenester. Det er ikke tilbage til Luther, det er tilbage til Apostlenes Gerninger og Paulus... og Kristus!

Er det ikke interessant at...

... vi tilsyneladende gør alt for at undgå den klare instruktion, Gud har givet os gennem Paulus' ord: den levende Guds kirke skal bygges på apostlenes og profeternes grundvold. Vi prøver af al magt at rejse et hus for Gud, og vi gør det efter vore egne verdslige idéer og baseret på kunnen, mens vi udmærket ved, at Gud kun vil fylde det hus med herlighed, som Han har bygget i henhold til sine egne dynamikker, tegninger og orden.

Genindførelsen og genoprettelsen af det apostolske og profetiske vil...

1. ... skabe uorden og brolægge vejen mod en ny Guds riges orden, så seriøs kirkebyggeri kan finde sted, et hus for Ham og for mennesker.

Uanset hvilken orden vi har nu i vore liv eller kirker, så er det uorden i Guds øjne, medmindre den er født, formet og udviklet gennem Helligåndens liv og kraft. Den forvirring eller uorden Gud skaber, er absolut af det gode. Når den ikke føles god, behagelig eller på sin plads, vil den stadigvæk være rigtig og derfor nødvendig. Et hus, der ikke har det rette fundament, eller som har alvorlige skjulte mangler, kan se flot ud men er farligt. Der burde ingen bo. Og det er ikke stedet hvor den næste generation bør vokse op.

Guds riges orden skaber en stærk platform for konsekvens, pålidelighed, frimodighed og lang levetid. Vi vil gå højt, derfor må vi lade Gud gå dybt. Vi bygger ikke kun for os selv, men for de kommende generationer.

Forandringsprocessen vil godt nok blive rodet, men resultatet vil blive et hus, hvor mennesker kan leve i sikkerhed. Når det apostolske og


profetiske er blevet genoprettet som fundament for kirken og de troendes liv, så er der sand orden. Sygdom i vore kroppe og sind er uorden. Genoprettelse handler om den oprindelige orden og er en forunderlig ting, selv når den er kaotisk og smertefuld. Vi kan leve med uorden og dysfunktion i så lang tid, at vi ikke længere kan huske hvordan det skulle være. Vi kan blive så vant til den og endog komme til at elske den på en sådan måde, at vi kommer til at hade forandringen. Vi foretrækker sygdom. Men Gud ønsker at gøre den svage stærk, rette den krogede ud og helbrede den invalide. Spørgsmålet er: hvor desperate er vi efter at se den oprindelige plan for mennesket, samfund og nationer ført ud i livet. Gud elsker menneskeheden! Og Guds riges instrumenter er den troende, familien og kirken. Men vores problem er, at vi vil det, men i den eksisterende form. Det er et bedrag.

Vi må give slip på den nuværende livsstil, måden at virke på og de nuværende vinsække. Lad os lære kunsten at slette og glemme... og lad os byde velkommen til midlertidig uorden og forvirring på vejen mod frisk åbenbarelse, genoprettelse og etablering af permanent Guds riges orden. Der er uorden i vores livsstil, i vore menighedsprogrammer, i lederskabets struktur og funktion, i den måde tjenesten fungerer på, i relationer... lad os byde velkommen til Guds riges orden og komme til at elske den proces, der vil bringe os derhen.

Det er åbenlyst, at Jesus skabte uorden i sin samtids religiøse lederskabsorden. Farisæerne var forvirrede over disciplenes livsstil, da de var i en træningsproces hen imod aposteltjeneste. Jesus introducerede ikke en revideret udgave af ypperstepræster, farisæere, skriftkloge... men han bragte en ny lederskabsorden til jorden. Derfor reagerede systemet på hvad det oplevede som indblanding og trussel. De stillede spørgsmål, men deres spørgsmål var uden relevans... om at vaske hænder. De fangede ikke, hvad der skulle ske, og som allerede var ved at ske lige for øjnene af dem. Hovedsageligt fordi Guds riges begivenheder ikke er noget, der bliver undervist i, men som fanges.

2. ... føre os igennem storme, der vil afdække vores fattigdom, blindhed og nøgenhed... og kvalificere os til velstand, position og klarsyn.

Guds rige giver velstand, position og klarsyn (Åb 3,17-18). Det er faktisk en af Jesu allerførste erklæringer: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift (Matt 6,33).

Vi er så vant til en smertefri, overfladisk og skødesløs livsstil, at selve tanken om storme vil få de fleste kristne til at gå på kompromis eller svømme tilbage til den karismatiske Kumbaya strand. I det mindste her i den vestlige verden. Tag til andre nationer og kontinenter, og du vil blive chokeret over de storme (de kalder dem det normale liv) mennesker og troende går igennem. Økonomiske storme, nationale storme, sociale og følelsesmæssige storme... storme af enhver art. I vores del af verden vil de fleste kristne hellere vælge at være en taber end en vinder bare for at undgå smerte, ofre, økonomisk gavmildhed, ansvar, isolation, kritik eller tab af venskaber. Jeg tror ikke, vi kan "krydse over til den anden side" uden at ro igennem alle stormene. Vi kan ikke gå med Gud i alt det, han har for os uden at gå ud af visse relationer. Så er det vi opdager, hvem vi i virkeligheden er, og hvad vi i virkeligheden har.

Da Jesus nåede til afslutningen af træningen af denne nye type leder blev det åbenlyst, at de endelige storme afdækkede deres fattigdom, nøgenhed og blindhed. Men Jesus elskede dem stadigvæk og hjalp dem med at bryde alle begrænsninger. Han kom for at rejse dem og etablere en Ny Pagt, et nyt lederskab, en ny gruppe mennesker, en ny dynamik, en ny Guds bevægelse på planeten jorden. Selv Peter var færdig (Johs 21): han var fattig, nøgen og blind. Men Jesus var der og overvågede processen, og Han gav ham velstand, position og klarsyn. Da Peter "døde" fandt genopstandelse sted. I Jerusalem blev den Nye Pagts dynamik og kraft introduceret for første gang. Den forløste Guds rige, fødte kirken og de 12 "genopstandne" apostle bevægede sig ind i en ny type funktion og rolle. De var partnere med Gud i byggeriet af Hans hus, og øjeblikkeligt koblede de nye troende sig på dem ved at hengive sig til apostolsk undervisning og fællesskab.

3. ... kalde på nødvendig re-definition af liv, kirke og tjeneste i henhold til skriften, der vil frigøre dem og bringe religiøse traditioner og verdslige mønstre til en afslutning.

Jesus kom ikke med en opdatering af gammel software, version 1.1.9.8. Den gamle var udløbet og var blevet forurenet af religion, den var død og farlig. At lege med den var en dødsensfarlig leg. Jesus bragte Guds riges funktion og rolle ved at introducere og etablere det apostolske og det profetiske. Det var der allerede i den Gamle Pagt, men kun som skygger, nu var det ægte frigivet. David og Samuel fungerede i det apostolske og profetiske.

De ældste kom til Samuel (2 Sam 8,1) og beklagede sig over, at den orden, Gud havde etableret, ikke fungerede. Så de ville have det samme som alle de andre nationer. Og Gud gav dem lov til at få det. Gud har også ladet os få de liv og de kirker, vi ville have. Men Guds plan A er stadig plan A. Plan B føles fin på kort sigt, men den vil skade os og vi vil komme til at lide under den... indtil vi kommer tilbage til Ham og til det oprindelige Guds riges spor og Hans tegninger over Hans fantastiske hus, kirken.

I takt med at Gud restaurerer disse 2 dimensioner og funktioner må en hel masse redefineres. Endog kirkens natur, funktion og rolle må korrigeres. Hvorfor? Fordi visionen og definitionen på kirken, proklameret af Jesus (Matt 16,18) var blevet åbenbaret gennem Ånden til... apostle og profeter (Ef 3,2-6). Jeg er bekymret over, at kirken er blevet defineret af pastorer, lærere, evangelister, ledere, TV-værter og marketings eksperter. Uden profetisk og apostolsk kapacitet, vision og forståelse vil vi aldrig få det sande og kraftfulde billede af, hvad kirken handler om. Åh jo, vi vil bygge Gud et hus, og vore hensigter og hjerter er de bedste. Men Jesus sagde: Jeg vil bygge MIN kirke! Kong David sagde også: Gud, jeg vil bygge dig et hus... og Gud var chokeret.

Hvad vi har bygget har bundet mennesker i religiøst slaveri, og anbragt dem på livsfarlige steder... er blevet såret og tabt på gulvet. Tjenester er blevet fordrejet. Guds børn er blevet vagabonder. Og alle lider under det. Selv Gud er i smerte, når han ser en kroget og blødende kirke, svag, begrænset, såret, ufrugtbar og forsvarsløst udsat for djævelens planer... og verden, som Gud elsker højt, lever stadig i tiltagende destruktivt mørke, nationer bryder sammen under krig, fattigdom og gentagne globale katastrofer.


Gud ler

Salme 2

v1 Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes? v2 Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede: v3 »Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb.« v4 Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem. v5 Så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem ved sin harme: v6 »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« v7 Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag. v8 På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod.

... fordi der er noget på vej! Eller bedre: der er nogen på vej, den levende Guds kirke, det kraftfulde Ny Pagts Hus, den nye flok af gennembrudstroende. Goliat hånede Guds hus, men Gud lo i himlen, for der var nogen på vej. Den levende Guds kirke er på vej, bestående af ordinære mennesker, der gør ekstraordinære ting. De er bygget rigtigt af Guds Søn på den apostolske og profetiske grundvolds dynamikker, vel koblede sammen i Ånden og nøjagtigt rejst efter guddommelige tegninger.

Dette vil blive afslutningen på hårdtarbejdende og ufuldbyrdede pastorers udmattelse, afslutningen på læreres forvirring og afslutningen på evangelisters frustrationer, afslutningen på kirkens barnløshed og utroskab, mens den råber "Giv mig en søn eller jeg dør!" afslutningen på fantastiske troendes lunkenhed og passivitet, hvor de sidder på deres stole og klapper ad superstjernerne og betaler deres regninger gennem offerkurven.

Ja, enden er nær!!! Enden på slaveri, forvirring, uorden, faderløshed og skam! Ja, en ny dag gryr, Gud genopretter bygmestrene, og Hans fantastiske hus vil rejse sig af asken.

Sand frihed er på vej. Mennesker vil søge Gud. Byer og nationer vil vende om, og Gud vil igen vandre med mennesker, og mennesker vil igen vandre med Gud og repræsentere Ham.

Byg kirken, og jeg vil fylde den! Sådan lød titlen på en kristen bog, jeg så i en boghandel. Jeg købte den ikke, da titler kan være meget bedrageriske. Kristne, pastorer og kirker har arbejdet i to årtusinder på at bygge det, vi kalder kirken. Jeg har den skræmmende men faste og spændende overbevisning, at det vi har, ikke er den kirke, Gud ønsker. Overhovedet. Fordi det, vi har bygget, ikke bevæger sig nogen steder hen. Det er svagt og anæmisk og lider af alvorlige handicaps og forskellige mangler. Og vi arbejder hårdt på at rette op på det i stedet for at lade det gå og invitere Gud til at komme på banen.

Denne opdagelse er SÅ spændende! Nu er der håb for vore moderne samfund, for døende nationer og en planet, der er ved at falde fra hinanden. Der er håb: Gud vil få menneskeheden og jorden tilbage. Begge har tilhørt Ham hele tiden.

Ligesom i de første dage vil det apostolske og profetiske...

1. ... udfordre os til at omvende os og komme på sporet igen

Vi har udviklet en evne til at være åbne og positive, men uden at modtage og rette os ind efter Guds Ord. Dette mønster vil helt tydeligt generere hykleri. Vi lytter, vi smiler, vi tænker, vi kan lide den person, der taler, men holder en afstand til det, Gud siger gennem ham/hende. Når vi gør det, gør vi Ordet kraftesløst i vores liv.

Hvis vi virkelig længes efter det rigtige fundament i vore liv og den kirke, der skal bygges, hvis vi er virkelig desperate efter at se det Hus, Jesus så, da Han proklamerede: "Jeg vil bygge min kirke og helvedes porte skal ikke få overhånd over den", hvis vi ønsker at gå på den vej, hvor Guds kraft vil blive forløst uden begrænsning... så bliver vi nødt til at give respons i form af nøjagtig omvendelse og komme ind på sporet. Eller komme på sporet igen.

Forestil dig et hus, der er bygget uden fundament eller på et forkert fundament. I takt med at fundamentet bliver bygget eller genopbygget, må en lang række af de eksisterende bygningsdele i huset tilpasses. Hvis det da er muligt. Når det apostolske er blevet introduceret i kirken og i vore liv, bliver vi nødt til at omvende os og lade vores eget dø. Alt må rettes ind eller rettes ind igen. Intet kan forblive uforandret.

En ikke-profetisk kirke vil blive nødt til at omvende sig og komme på sporet.


Hvad er en ikke-profetisk kirke? Det er en kirke uden retning, eller som går i flere retninger. En kirke med en 10-punkts vision har ikke nødvendigvis en profetisk retning. En profetisk kirke har et bestemmelsessted og derfor en bestemt kurs.

Introduktionen af det profetiske vil skabe alvorlige problemer. Fordi karismatisk mentalitet ligestiller mangfoldighed med flere retninger. Men det er ikke tilfældet. For at betjene et fly er mangfoldige funktioner nødvendige: pilot, andenpilot, stewarder osv, men flyet har kun én destination. Kirker foregiver at være tolerante og praler med mangfoldigheden i tjenester og afdelinger, men det er camouflage for det faktum, at de ikke har nogen retning. De mangler profetisk åbenbaring og forståelse og dækker over denne alvorlige og vitale mangel med fine ord. En ikke-apostolsk kirke vil blive nødt til at omvende sig og komme på sporet. Hvad er en ikke-apostolsk kirke? Det er en kirke bygget på karisma, personlighed, talent og salvelse/gaver, men uden apostolske dynamikker og indsigt. De fleste kirker er bygget på pastoral omsorg med mennesker i centrum... hvilket er helt forkert.

Eller bygget op omkring en personlighed eller en salvelse. Når det apostolske bliver introduceret eller gen-introduceret, må alt dette fjernes eller rettes ind. Pludselig er mennesker ikke længere i centrum, Gud bliver centrum. Hans dagsorden får den højeste prioritet, Hans mandat bliver den kraft, der ligger bag alle aktiviteter i tjenesten. Mennesker vil reagere på dette ved at vende sig imod lederne og beskylde dem for at være blevet kolde, uden kærlighed og reserverede.

Mennesker er blevet opdraget på en afhængighedsskabende måde. I nogle kirker er pastoren blevet husets slave. Han er blevet til en behage-maskine. Når dette korrigeres, vil afhængige mennesker skrige "heroin" efter deres pastor. I andre kirker eller tjenester er lederen blevet husets gud. Eller dets Farao. Det er nødvendigt med omvendelse og at komme på sporet igen! Det bliver en udfordring for de fleste pastorer, evangelister og lærere. Men hvad er så udfordringen for apostle og profeter? At være bygmestre, mennesker med statur, åndelige fædre, reformatorer og strateger samt ledere, der får åbenbaringer. Ikke diktatorer og manipulerende ledere, adm. direktører, bureaukrater og teknokrater. Moses blev en far efter 40 år på et fjernt sted i ørkenen. Gud formede ham og gav ham tegningerne til at bygge efter. Hans svigerfar prøvede at pådutte ham menneskelig visdom, men Gud havde bedre mønstre.

2. ... positionere os til en helt ny æra i kirkens historie.

Tiden med endeløse og frugtesløse debatter og planlægning, der ofte endte i frustrationer, vil være forbi. Tiden, hvor vi skuede indad og igen og igen analyserede os selv og vore motiver, hvor vi dissekerede andres hjerter og tanker vil forsvinde. Det karismatiske kaos, som ingen tog hånd om på grund af frygt for at få påhæftet den værst tænkelige etiket i kristne kredse: dominerende, ukærlig, arrogant og ambitiøs pastor.

Psykologiseringen af synd, oprør, egoisme og barnlighed vil komme til en afslutning og en spade vil blive kaldt for en spade. Sikken en tid det vil blive! Disse dynamikker vil sætte en stopper for et enormt langt og forurenet kapitel i kirkehistorien. Det var derfor, Paulus skrev om de mysterier, der var blevet åbenbaret for apostlene og profeterne, af hvem han selv var den største. På grund af fraværet af det profetiske og det apostolske har vi vandret i uvidenhed. Mysterier er forblevet mysterier, utilgængelige for menneskelig intelligens, religiøst gætværk, eller komite-debatter.

Guds hus vil nu blive bygget efter Guds tegninger, med visdom og nøjagtighed. Og Gud vil fylde det hus, Han har bygget, fordi det er Hans hus. Han vil bo i det. Og hvad med de huse, vi sådan har bygget. Åh ja! Han kom og besøgte det og tog så af sted igen. Der blev aldrig tale om at bo, men om at besøge.

En ny æra er ved at bryde ud for dem, der har modet til at lade det profetiske og det apostolske invadere deres hjerte, tanker og ånd... og kirker. Når de begynder at blive rodfæstet, vil de begynde at regulere og forme (læs: reformere) alting. Og Gud vil flytte ind. Hvilken slags mod er det? Simpelt: modet til at dø fra et religiøst ego, menneskeskabte dagsordener og drømme samt strategier, der fremhæver mennesket, hans resultater, styrke og systemer. Foruden hans talenter, gaver og salvelse.

3. ... etablere en ny orden, der vil blive fundamentet og grundlaget for en eksplosion af en guddommelig, ubegrænset mangfoldighed af gaver, der i rigt mål udtrykker Guds nåde og Hans kraft til fuldt ud at fuldføre sine planer

Men der er et men. Vi må kende Guds planer, Guds orden. Moses så de detaljerede tegninger af Guds Hus, og han forblev i Guds nærvær på bjerget. Kong David havde modtaget Åndens dynamikker i forbindelse med Guds Hus, og han gav dem videre til sin søn Salomo. Eftersom huset blev bygget i henhold til planen, voksede mangfoldigheden af tjenester eksplosivt, hvilket var helt ukendt i deres samfund og i nationerne.

Men ligesom med computer-software er der noget, der hedder "Read me!". Gud har de samlede og detaljerede tegninger for en Guds riges kirke; den eneste kirke, der virkelig er værd at leve og dø for. Derfor disse artikler om det profetiske og det apostolske. Interessant nok, fordi Jesus kom for at introducere en helt ny æra i verdens og Guds riges historie. Han kom til sine egne, men de tog ikke imod Ham. Han var allerede mange gange tidligere kommet til dem, idet Han sendte profeterne til dem, men de slog profeterne ihjel.

Hvordan giver vi i vore dage respons på Faderens og Åndens indtrængende og intensive kald til at rejse Huset? Slår vi profeterne ihjel? Erstatter vi det apostolske med verdslig visdom og intelligent planlægning? Vi har troet, at mennesker ville vokse, udvikle sig og blomstre, hvis vi tog os godt af dem og underviste dem. Livets og tjenestens realiteter har lært os, at det ikke er tilfældet. Det moderne samfund er fuldt af mennesker, der er blevet draget omsorg for, og som er blevet undervist... men som ikke er blevet realiseret, som aldrig har nået deres potentiale og set deres drømme blive til virkelighed. Hvad med kirken? Det er ikke meget anderledes. Selv efter den målrettede bølge, trist nok. Der kræves mere end tricks og formler. Det kræver de 5-foldige dynamikker at aktivere og udvikle det potentiale, Gud har lagt i enhver troende. Og det kræver det profetiske og det apostolske at bygge fundamentet, at skabe de rammer hvor denne proces kan finde sted, sikkert og stærkt.

Ethvert organ og hver eneste celle i den menneskelige krop har en specifik funktion. Men uden perspektiv og orden, vil der ikke være nogen


funktion, ingen koordination... og intet vil blive opnået, designet, skrevet eller produceret.

Kirker kan udtrykke mangfoldigheden af gaver... men hvis det sker uden nøjagtig profetisk retning og ægte apostolsk kultur, så vil det udvikle sig til et rod, der kan blive selvdestruktivt.

Jesu ord i Matt 7 er meget ubehagelige for karismatiske ører. Han siger, at der er mennesker med overnaturlige gaver, som Han ikke kender. Jesus gik endog videre endnu med disse fornærmende ord, da Han direkte nævnte 3 kategorier: mennesker med profetiske gaver og mennesker med helbredelses- og udfrielsesgaver. Det er ikke noget, jeg siger, det er Jesus.

HVDG?

Det betyder: Hvad vil du gøre? Interessant nok er det de gaver, kristne rejser langt for at nyde, blive betaget og velsignet af. Er disse gaver da ikke fra Helligånden? Vist er de så. Bør de da ikke være i fuld funktion? Selvfølgelig skal de være i funktion. Men på Guds præmisser. Vi skal læse "Read me"... læse manualen før vi tager værktøjet i brug.

Sammen med jer for et autentisk, dybt og varende gennembrud,

Philip Dupont

[email protected]

Documents

Tid for det apostolske og profetiske