Studieordning 2012 for fag kurser m.m. · 2012. 11. 22. · Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 196 Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen

LÆRERUDDANNELSEN

Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 196

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold Studieordning 2012 for fag kurser m.m. .............................................................................................. 1 Studieordning 2012 for fag kurser m.m. .............................................................................................. 1

Fællesfag .............................................................................................................................................. 6 Praktik .............................................................................................................................................. 6

Modul 1: 1. årgang ..................................................................................................................... 10 Modul 2: 2. årgang ..................................................................................................................... 13 Modul 3: 3. årgang ..................................................................................................................... 17

Modul 4: 4. årgang ..................................................................................................................... 20

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab - KLM ....................................................... 24

Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt ....................................................................................... 25 Modul 2: Frihed og ansvar – den enkelte og fællesskabet ......................................................... 26 Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse ......................................................................... 26 Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed............................................................................... 27

De pædagogiske fag ........................................................................................................................... 29

Almen didaktik ............................................................................................................................... 30 Modul 1: Didaktiske teorier og grundsyn i forhold til undervisning i folkeskolen ................... 31 Modul 2: Beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning som grundlag for samarbejdende

didaktisk virksomhed ................................................................................................................. 32

Psykologi ........................................................................................................................................ 34

Modul 1: Socialpsykologi – samspil, grupper og kommunikation ............................................ 35 Modul 2: Læringspsykologi ....................................................................................................... 36 Modul 3: Udviklingspsykologi .................................................................................................. 37

Pædagogik ...................................................................................................................................... 39 Modul 1: Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv .............................................................. 40

Modul 2: Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og værdigrundlag . 40 Modul 3: Lærerens ledelse og elevens deltagelse ...................................................................... 40

Obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point ........................................................................................... 44

Dansk – fællesdelen ....................................................................................................................... 44 Modul 1: Kommunikation og genre ........................................................................................... 46

Modul 2: Sprog og sprogundervisning....................................................................................... 46 Modul 3: Litteratur og litteraturundervisning ............................................................................ 47 Modul 4: Medier og undervisning i medier ............................................................................... 47

Modul 5: Dansk i praksis ........................................................................................................... 48 Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .......................................................... 49

Modul 1: Læsning og skrivning ................................................................................................. 50 Modul 2: Litteratur ..................................................................................................................... 50 Modul 3: Medier ........................................................................................................................ 51 Modul 4: Mundtlighed ............................................................................................................... 51 Modul 5: Dansk i praksis ........................................................................................................... 52

Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ................................................................... 54

Modul 1: Litteratur ..................................................................................................................... 55

Modul 2: Medier ........................................................................................................................ 55 Modul 3: Sprogbrug, sproglig viden og vejledning ................................................................... 56 Modul 4: Mundtlighed ............................................................................................................... 56

Engelsk (som obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point) ................................................................. 59

Første del .................................................................................................................................... 60

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse .......................................................... 60

Modul 2: Kultur og kulturmøder ................................................................................................ 61 Modul 3: Fagdidaktik I .............................................................................................................. 62 Anden del ................................................................................................................................... 62 Modul 4: Sprog og sprogbrug .................................................................................................... 62 Modul 5: Fagdidaktik II ............................................................................................................. 63

Modul 6: Kultur og samfundsforhold ........................................................................................ 63 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik ..................................................................... 64

Matematik - fællesdelen ................................................................................................................. 67 Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 69 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 69

Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 70

Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 70 Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 71

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .................................................. 74 Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 75 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 75 Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 76 Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 76

Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 77 Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ........................................................... 80

Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 81

Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 81

Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 82

Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 82 Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 83

Naturfag med natur/teknik ............................................................................................................. 86 Modul 1: En lokalitet i Danmark og fænomener i den nære og fjerne omverden ..................... 88 Modul 2: Fra ”Big Bang” til verden i dag .................................................................................. 89

Modul 3: Energi, ressourcer og stoffer omkring os ................................................................... 90 Modul 4: Menneske, samfund og teknologi............................................................................... 91

Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point ................................................................................... 93 Engelsk ........................................................................................................................................... 93

Første del .................................................................................................................................... 95

Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse .......................................................... 95 Modul 2: Kultur og kulturmøder ................................................................................................ 95 Modul 3: Fagdidaktik I .............................................................................................................. 96

Anden del ................................................................................................................................... 97 Modul 4: Sprog og sprogbrug .................................................................................................... 97 Modul 5: Fagdidaktik II ............................................................................................................. 97 Modul 6: Kultur og samfundsforhold ........................................................................................ 98 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik ..................................................................... 98

Ikke obligatoriske linjefag på 36 ECTS-point ................................................................................. 101 Billedkunst ................................................................................................................................... 101

Modul 1: Menneskeskildring. Fagintroduktion ....................................................................... 102

Modul 2: Plane billeder ............................................................................................................ 103 Modul 3: Rumlige billeder ....................................................................................................... 104 Modul 4: Sammensatte og levende billeder ............................................................................. 105 Modul 5: Billedpædagogik, fagdidaktik og praktik ................................................................. 106

Biologi .......................................................................................................................................... 108

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 1: Liv på Jorden ............................................................................................................ 109

Modul 2: Biologi – fortid, nutid og fremtid ............................................................................. 111 Modul 3: Sundhed – fysiologisk baggrund og didaktik ........................................................... 111 Modul 4: Arv, miljø, produktion og udvikling ........................................................................ 112 Modul 5: Bæredygtighed og naturforvaltning ......................................................................... 112 Modul 6: Tværgående perspektiver ......................................................................................... 113

Dansk som andetsprog ................................................................................................................. 116 Modul 1: Dansk som andetsprog i fagene ................................................................................ 117 Modul 2: Interkulturel kommunikation i skolen ...................................................................... 118 Modul 3: Dansk som andetsprog i et udviklingsperspektiv ..................................................... 118 Modul 4: Sprog- og fagundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum ........ 119

Modul 5: Dansk som andetsprog i den multikulturelle skole .................................................. 120

Fysik/kemi .................................................................................................................................... 122 Modul 1: Verdens byggesten ................................................................................................... 123

Modul 2: Verden i bevægelse .................................................................................................. 124 Modul 3: Naturvidenskabelige idéer – før, nu og fremover .................................................... 126 Modul 4: En bæredygtig verden............................................................................................... 127

Geografi ....................................................................................................................................... 129 Modul 1: Geografiundervisning med udgangspunkt i lokalområdet ....................................... 130

Modul 2: Geologi og landskab ................................................................................................. 131 Modul 3: Befolkning: livsbetingelser og bosætningsmønstre.................................................. 132 Modul 4: Klima, produktion og livsbetingelser ....................................................................... 132

Modul 5: Globalisering ............................................................................................................ 133

Modul 6: Ressourcer og bæredygtighed .................................................................................. 134

Historie (36 ETCS-point) ............................................................................................................. 137 Modul 1: Overblik og sammenhænge ...................................................................................... 138

Modul 2: Europa omkring år 1000 i tekst og billeder .............................................................. 139 Modul 3: Enevælde, oplysning og historisk fortælling ............................................................ 139 Modul 4: Kulturmøder og projektarbejde ................................................................................ 140

Modul 5: Historiedidaktik i praksis ......................................................................................... 140 Modul 6: Folkedrab og menneskerettigheder – evaluering og prøveformer ........................... 141

Prøve ........................................................................................................................................ 142 Hjemkundskab ............................................................................................................................. 143

Modul 1: Fødevarer og forbrug ................................................................................................ 144

Modul 2: Mad, mikroorganismer og hygiejne ......................................................................... 145 Modul 3: Mad, sundhed og livskvalitet ................................................................................... 146 Modul 4: Mad- og måltidskultur .............................................................................................. 147

Modul 5 – Fagdidaktik ............................................................................................................. 147 Prøve ........................................................................................................................................ 149

Idræt (36 ECTS-point) ................................................................................................................. 150 Modul 1: Krop, leg og læring................................................................................................... 151 Modul 2: Børn, bevægelse og sundhed. ................................................................................... 151

Modul 3: Æstetik, præstation og kropslig kompetence............................................................ 152 Modul 4: Skole, idræt og sport................................................................................................. 153

Kristendomskundskab/religion .................................................................................................... 155

Modul 1: Introduktion .............................................................................................................. 156 Modul 2: Etik og filosofi .......................................................................................................... 157 Modul 3: Kristendom ............................................................................................................... 157 Modul 4: Udvalgte verdensreligioner ...................................................................................... 158

Modul 5: Fagdidaktik ............................................................................................................... 158

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 6: Holdets selvvalgte område ....................................................................................... 159

Materiel design ............................................................................................................................. 161 Modul 1: Design og håndværk i faget materiel design ............................................................ 162 Modul 2: Sikkerhed i materiel design ...................................................................................... 163 Modul 3: Design som problemløsning og innovation .............................................................. 163 Modul 4: Fagdidaktik ............................................................................................................... 164

Musik ........................................................................................................................................... 166 Modul 1: Fagintroduktion ........................................................................................................ 167 Modul 2: Musikforståelse ........................................................................................................ 168 Modul 3: Musikudøvelse ......................................................................................................... 169 Modul 4: Musikalsk skaben ..................................................................................................... 170

Modul 5: Individuel undervisning. Gennemgående modul. .................................................... 170

Samfundsfag................................................................................................................................. 173 Modul 1: Det sociologiske område .......................................................................................... 174

Modul 2: Det politologiske område ......................................................................................... 175 Modul 3: Det økonomiske og miljømæssige område .............................................................. 175 Modul 4: Det internationalt politiske område .......................................................................... 175 Modul 5: Samfundsfag som undervisningsfag i folkeskolen ................................................... 176

Specialpædagogik ........................................................................................................................ 178

Modul 1: Særlige behov - særlige foranstaltninger .................................................................. 179 Modul 2: Specialpædagogik, samfund og videnskab ............................................................... 179 Modul 3: Specialpædagogisk didaktik ..................................................................................... 180

Modul 4: Specialpædagogisk udvikling i et organisatorisk perspektiv ................................... 181

Tysk .............................................................................................................................................. 183

Modul 1: Sprog, kommunikation og kultur I ........................................................................... 184 Modul 2: Sprogtilegnelse ..................................................................................................... 185

Modul 3 Fremmedsprogsdidaktiske udfordringer i samspil med praktik ........................... 185 Modul 4: Sprog, kommunikation og kultur II...................................................................... 186

Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt – bekendtgørelsens bilag 6 .................................. 188

Kurser ............................................................................................................................................... 191 Kurser i folkeskolens timeløse fag ............................................................................................... 191

1. Færdselslære, inklusive førstehjælp ..................................................................................... 191 2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ..................................................... 191 3. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ...................................................... 192

Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde ...................................................................... 194 Det praktisk-musiske fagområde ............................................................................................. 194

Kursus i skrivning og retorik ....................................................................................................... 195

Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk ................................. 195

LÆRERUDDANNELSEN


Fællesfag

Praktik Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og

faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den stu-

derendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence,

der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod

at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forud-

sætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formåls-tjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,

b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning

mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde

med kolleger og elever,

e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens

virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret

viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at

anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemfø-

relse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med for-

skellige parter.

Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med

forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken.

Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem ud-

dannelsens teori og praksis.

Første studieår

Lærerens opgave og ansvar

Indholdet er arbejdet med relationen lærerelev, lærer-klasse og lærerens kommunika-

tion og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.

LÆRERUDDANNELSEN


Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren

og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.

Evaluering af elevernes læring

Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner

Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde

og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen.

Beskrivelse, analyse, vurdering

Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.

Andet studieår


Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers

læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige må-

der at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.


Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i

pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstem-

melse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.


Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.


Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om

undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herun-

der forskellige former for samarbejde mellem undervisere.


Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

LÆRERUDDANNELSEN


Tredje studieår


Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede ud-

vikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourceper-

soner.

Elevforudsætninger

Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og

læsevanskeligheder.


Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, her-

under konfliktløsning.


Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i sam-

arbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte under-

visningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.


Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.


Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde

med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der

fungerer i tilknytning til en skole.


Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesme-

tode.

Fjerde studieår


Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som

iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.

Elevforudsætninger

Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention

og relationsstøtte.


Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt

det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.


Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder

samspillet mellem formative og summative evalueringsformer.

LÆRERUDDANNELSEN



Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-

hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne sa-

marbejdsparter om skoleudvikling.


Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvik-

ling.

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige ud-

vikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersø-

gelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles gennem alle studieår i sam-

arbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i for-

hold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbache-

lorprojektet.

Studieordning

Praktikken på hvert studieår er beskrevet i moduler.

Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb.

I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra lærerud-

dannelsesstedet.

Målbeskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompe-

tenceudvikling og for bedømmelsen.

Praktikkens omfang, placering og fordeling

Modul 1

1 årgang. Modul 2

2.årgang Modul 3

3. årgang Modul 4

4. årgang

Antal uger 5 uger 5 uger 7 uger 7 uger

ECTS 7,5 7,5 10,5 10,5

Praktiksted De faste

praktik-

skoler

De faste

praktik-

skoler

Skoleperiode: folkeskole

efterskole

friskole

Udlandet

Andre skoleformer

Specialunder-visning

Skoleperiode: folkeskole

efterskole

friskole

Udlandet

Andre skoleformer

Specialunder-visning

LÆRERUDDANNELSEN


Bemærkninger:

- Tidspunktet for placeringen af fleksibel praktik kan fastlægges i et lokalt tillæg til studie-ordningen.

- Skoleperioden skal ligge enten på 3. eller 4. årgang. Skoleperioden afsluttes med, at den stu-derende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden kan ikke deles.

- En af praktikperioderne på 3. eller 4. årgang kan deles i to perioder, dog ikke skoleperioden. - Hvis en af praktikperioderne på 3. og 4. årgang deles i to perioder, gælder de beskrevne mål

og indhold for årgangens praktikmodul i begge perioder.

- Studerende, som har linjefaget specialpædagogik, skal ud i specialundervisning det år, hvor de har linjefaget.

Modul 1: 1. årgang

Mål


Målet er, at den studerende

i det pædagogiske møde med elever kan etablere en professionsrettet relation til den enkelte elev og til klassen

viser en grundlæggende forståelse for og færdighed i kommunikation med eleven og med klassen

viser forståelse for den etik og det ansvar, som er forbundet med lærerens opgaver.

Elevforudsætninger


viser forståelse for og indblik i elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætnin-ger.



viser praktisk evne til at lede undervisningen i forbindelse med afgrænsede forløb

kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold

kan forstå klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udvik-lende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence.



viser forståelse for perspektiver og konsekvenser af o planlægning o gennemførelse o evaluering o valgte organisationsformer

forstår betydning af årsplanlægning og øvrige rammer

kan inddrage fagdidaktiske overvejelser.



viser forståelse for sammenhængen mellem undervisningens mål og de anvendte evalue-ringsformer.

LÆRERUDDANNELSEN




forstår samarbejdets betydning for nutidig lærervirksomhed og medtænker skolens virksom-hedsplan i samarbejdet med medstuderende og praktiklærere

kan inddrage elever, medstuderende og praktiklærere i sine overvejelser angående undervis-ning

forstår betydningen af forældresamarbejdet og medtænker det i forbindelse med orienterin-gen til forældrekredsen.



forstår betydningen af at kunne skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af under-visningssituationer

kan basere sine pædagogiske og faglige vurderinger på et observeret grundlag.

Indhold


Arbejde med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og for-

midling samt læreropgavens etik og klasseledelse.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.


Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren

og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.


Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.


Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde

og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen.


Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 1. årgang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal

det tilstræbes, at skemaet dækkes af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studie-

forløbet.

Praktikkens samspil med andre fag

Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang.

LÆRERUDDANNELSEN


Studie- og undervisningsformer

Praktiktimer

Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen.

Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlæg-

ning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nær-

mere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul.

Praktikvejledning

Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende.

Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejlednin-

gen.

Praktikundervisning

Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et

samarbejde mellem praktikskolen og læreruddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangs-

punkt i mål og indhold for det enkelte modul.

Almene læreropgaver

Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver.

Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i

praktik.

Indholdet kan være deltagelse i

teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde

arbejde med sociale forhold i klassen

samarbejde med andre ressourcepersoner.

Praktikgruppen

Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende.

Mål for samarbejdet i praktikgruppen:

Fokus på den enkeltes rolle og bidrag til samarbejdet:

afstemning forventninger

afklaring af roller

tilegnelse af redskaber til at give respons og feedback.

Dokumentation

Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det

kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm.

Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen.

ECTS-point: 7,5

It

It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter.

Bedømmelse

Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Målbeskrivelserne for de enkelte prak-

tikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen.

LÆRERUDDANNELSEN


For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være

opfyldt.

Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen.

Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig

indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse.

Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte

uddannelsessted.

Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for

praktikken på første studieår.

Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme

eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole.

Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den stude-

rende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor.

Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste

familie).

Modul 2: 2. årgang

Mål



kan give eleverne konstruktiv feedback på deres arbejde

kan rammesætte undervisningen og elevernes læring ud fra givne bestemmelser og faglige mål

er opmærksom på den enkelte elevs trivsel og udvikling socialt og fagligt.

Elevforudsætninger


kan afdække elevers forskellige forudsætninger og inddrage dem som grundlag for planlæg-ning af undervisning.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem den enkelte lektion/det enkelte modul

kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold og anvende relevante handlin-ger, der styrker klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og

udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence.



i samarbejde med praktiklæreren anvender varierede faglige og pædagogiske metoder i for-bindelse med

o planlægning o gennemførelse o evaluering

udarbejder undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestem-melser og regelsæt.


LÆRERUDDANNELSEN



kan skelne mellem forskellige evalueringsformer

forstår sammenhængen mellem evalueringsform og organisationsform

kan anvende evalueringsformer i forbindelse med egen undervisning og dokumentation af elevernes læring.



gennem deltagelse i planlægningen af forældresamarbejde viser forståelse for vigtigheden af et forpligtende forældresamarbejde, som det organiseres og praktiseres på praktikskolen

deltager aktivt i de samarbejdsaftaler, skolen har om organisering af lærersamarbejdet

klart og præcist informerer forældrekredsen om arbejdet med eleverne

samarbejder begrundet og på basis af tilegnet viden med elever, praktiklærere og medstude-rende.



kan skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af praksisforløb

kan anvende sine pædagogiske og faglige vurderinger på elevernes læring, undervisnings-planlægning og undervisningspraksis.

Indhold


Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers

læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige må-

der at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.


Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i

pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstem-

melse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.


Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.

LÆRERUDDANNELSEN



Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om

undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herun-

der forskellige former for samarbejde mellem undervisere.


Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag/den aldersspecialisering, den studerende har på 2. år-

gang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræ-

bes, at skemaet dækkes af fællesforløbets fag eller af de linjefag, den studerende påtænker at vælge

senere i studieforløbet.




Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.

Praktikundervisning

Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et

samarbejde mellem praktikskolen og uddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt

i mål og indhold for det enkelte modul.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



LÆRERUDDANNELSEN


Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende.

Mål for samarbejdet:

forståelse for og udvikling af gruppedynamiske processer

evaluering af egen kultur og indbyrdes relationer

teoretisk og praktisk viden om konfliktforståelse

fra gruppe til professionelt lærende team.

Dokumentation




ECTS-point: 7,5

It


Bedømmelse




opfyldt.





uddannelsessted.








familie).

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: 3. årgang

Mål



kan deltage konstruktivt i både det kollegiale samarbejde og i samarbejdet med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner

på baggrund af egen praksis kan forholde sig reflekterende til lærerens deltagelse i skolens udvikling.

Elevforudsætninger


er opmærksom på elever med særlige vanskeligheder

viser kendskab til lærerens særlige indsats i forhold til elever med vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem et længere forløb

anvender og begrunder forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold

anvender relevante handlinger, der støtter og udvikler klassens sociale liv

viser kendskab til konfliktforståelse og i samarbejde med eleverne kan arbejde med relevan-te strategier for konfliktløsning.



arbejder selvstændigt med o planlægning o gennemførelse o evaluering af længere, differentierede forløb i samarbejde med klassens øvrige lære-

re

analyserer og udvælger undervisningsmaterialer

inddrager eleverne i undervisningsplanlægningen.



kan analysere, begrunde og anvende evalueringsformer i forhold til målsætningen i egen undervisningsplanlægning

viser forståelse for evalueringens betydning for kontinuiteten i elevernes læring.



gennem deltagelse i forældremøder og elevsamtaler forstår betydningen af forældresamar-bejdet samt anvender sin viden i information og kommunikation

samarbejder aktivt med eleverne både i planlægning gennemførelse og evaluering af under-visning

gennem samarbejdet med medstuderende og praktiklærere viser forståelse og evne for det kollegiale samarbejde

LÆRERUDDANNELSEN


får en forståelse for berøringsfladerne og grænserne for egen og andres profession i løsnin-gen af konkrete arbejdsopgaver

selvstændigt inddrager mulighederne for det tværprofessionelle samarbejde med andre res-sourcepersoner i sine pædagogiske overvejelser omkring børns læring og udvikling

kan samarbejde med mindst én relevant samarbejdspartner med anden professionsmæssig baggrund.



kan analysere og anvende forskellige undersøgelsesmetoder

kan analysere egne pædagogiske og faglige vurderinger med henblik på udvikling af egen didaktisk tænkning.

Indhold


Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede ud-

vikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourceper-

soner.

Elevforudsætninger

Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og

læsevanskeligheder.


Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, her-

under konfliktløsning.


Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i sam-

arbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte under-

visningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.


Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.


Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde

med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der

fungerer i tilknytning til en skole.


Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesme-

tode.

Praktik/linjefag

De studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 3. årgang.

I de tilfælde hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræ-

bes, at skemaet dækkes af linjefag, den studerede har haft eller af linjefag, den studerende påtænker

at vælge som linjefag senere i studieforløbet.

LÆRERUDDANNELSEN





Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



Praktikgruppen

De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperi-

oden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen.

Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teore-

tiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler.

Dokumentation




ECTS-point: 10,5

It


Bedømmelse




opfyldt.

LÆRERUDDANNELSEN






uddannelsessted.








familie).

Modul 4: 4. årgang

Mål


Målet er, at den studerende:

kan tage ansvar for og udarbejde årsplaner i et skolefag

kan samarbejde med andre fag og undervisere i klassen om årsplaner for klassen

kan tage initiativ til og ansvar for pædagogiske handlinger

kan tage initiativ til og ansvar for at iværksatte udviklingsarbejder og nye undervisningsfor-mer.

Elevforudsætninger


i samarbejde med klassens lærere kan intervenere og følge op på elever med læringsvanske-ligheder.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem hele praktikforløbet

anvender, begrunder og vurderer forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold

anvender selvstændigt relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv

tager selvstændigt initiativ til at arbejde med og intervenere i klassens relationer.



selvstændigt er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende undervisningsforløb, som er sammenhængende med årsplanlægningen.



med et udviklingsperspektiv kan vurdere og forholde sig til resultaterne af differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer

selvstændigt kan begrunde og integrere forskellige evalueringsformer herunder formative og summative.

LÆRERUDDANNELSEN




gennem samarbejdet med eleverne, medstuderende og praktiklærere viser selvstændig evne til og ansvar for at udføre og udvikle undervisning

kan inddrage relevant viden og samarbejde om andre læreropgaver

kan forstå og forestå lærervirksomhed i lyset af skolens virke i et samfundsmæssigt perspek-tiv.



kan vurdere egen praksis med henblik på at udvikle og forbedre den

kan foretage selvstændige pædagogiske og faglige vurderinger i et bredere professionsmæs-sigt perspektiv.

Indhold


Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som

iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.

Elevforudsætninger

Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.


Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention

og relationsstøtte.


Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt

det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.


Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder

samspillet mellem formative og summative evalueringsformer.


Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-

hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne sa-

marbejdsparter om skoleudvikling.


Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvik-

ling.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 4. årgang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal

det tilstræbes, at skemaet dækkes af fag, den studerende tidligere har haft som linjefag.


LÆRERUDDANNELSEN




Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



Praktikgruppen

De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperi-

oden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen.

Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teore-

tiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler.

Dokumentation




ECTS-point: 10,5

LÆRERUDDANNELSEN


It


Bedømmelse




opfyldt.





uddannelsessted.








familie).

LÆRERUDDANNELSEN


Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab - KLM

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der an-

skuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhisto-

risk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdigheds-

områder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pæda-

gogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i

en europæisk og en dansk kultursammenhæng,

b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i

verden,

c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre

og

d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye

udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.


De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

Religion og kultur

Indholdet er:

a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske for-

hold.

b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.

c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.

d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.

e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

Idéhistorie og etik

Indholdet er:

a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og

frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.

b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.

c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering

af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og

modernitet samt i mødet med andre kulturer.

d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.

e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myn-

dighed, lighed, frihed og broderskab.

LÆRERUDDANNELSEN


Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.

b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.

c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.

d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannel-

sestænkning.

e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborger-

skab.

f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for

skolens kultur.

It og den virtuelle verden

Indholdet er:

a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Studieordning

Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig

indsigt i forskellige opfattelser af værdierne, deres historiske forankring og aktuelle præg-ning

forståelse af værdiernes betydning for og udfordring til samfund, demokrati, skole og kultur

færdigheder i løsningen af skolens dannelsesopgave med baggrund i de spørgsmål, som værdierne rejser.

Indhold

Dannelses- og værdispørgsmål:

Hvad er forskellen mellem ligeværd og ligestilling?

Hvorfor følges ligeværd ikke altid af ligestilling med hensyn til rettigheder, pligter og go-der? Hvilken form for ligeværd skal der dannes til i skolen?

Hvordan kan og skal det ske? Lighedstankens begrundelse, indhold og konsekvenser i forskellige religiøse traditioner, i den euro-

pæiske humanistiske tradition og i det moderne samfund.


Der anvendes en blanding af studie- og undervisningsformer: Lærer- og studenteroplæg, gruppe- og

holddrøftelser, forelæsninger og skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning.

ECTS-point: 5

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Frihed og ansvar – den enkelte og fællesskabet

Mål

Målet er at den studerende tilegner sig




Indhold


Hvordan skal menneskets frihed forstås og forvaltes, og hvad er dens grænse?

Hvordan skal ansvaret forstås og begrundes, og hvem og hvad skal være omfattet af det?

Hvem er mit medmenneske, hvem er min medborger?

Hvad er det forpligtende fælles i samfund og skole? Frihed og ansvar i forskellige religiøse traditioner, i den europæiske humanistiske tradition og i det

moderne samfund.




ECTS-point: 4

Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse

Mål





Indhold


Hvor går grænsen for myndighed og lydighed?

Hvordan kan man opdrage til myndighed og til personlig integritet ved ydre påvirkning?

Hvilke former for myndighed og lydighed skal der dannes til i skolen? Myndighed og lydighed i forskellige religiøse traditioner, i den europæiske humanistiske tradition

og i det moderne samfund

Undervisning i demokratisk medborgerskab.




LÆRERUDDANNELSEN


ECTS-point: 4

Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed

Mål



forståelse af værdiernes betydning for og udfordring til samfund, demokrati, skole og kul-tur


Indhold


Hvor går grænserne mellem tolerance og ligegyldighed, mellem overbevisning og rumme-lighed?

Hvordan er forholdet mellem tolerancebegrebet og idéen om henholdsvis ånds- og ytrings-frihed?

Findes der altid skikkelige udveje for grundlæggende uenighed?

Har tolerancen en grænse, og hvor skal den i givet fald drages? Tolerance, ånds- og ytringsfrihed i forhold til forskellige religiøse traditioner, i den europæiske hu-

manistiske tradition og i det moderne samfund.




ECTS-point: 4

Samspil med praktikken

Praktikkens ckf tænkes ind som dimensioner i hele faget og ses som et aspekt af den relation til sko-

le og samfund, som er beskrevet i alle moduler.

Deltagelsespligt

Mødepligt og opfyldelse af aftalte krav om deltagelsespligtige studieprodukter , der skal godkendes

af underviseren.

Internationalisering:

I undervisningen indgår internationale og interkulturelle emner fx i form af komparative studier af

udvalgte indholdselementer og/eller undervisningsmetoder i faget.

LÆRERUDDANNELSEN


Prøve Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf

studieordningens generelle del.

Prøveform Individuel /

gruppe

Opgave Bedømmelse Varighed inklusiv

votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel eller

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges til

max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

30 min.

Bemærkning:

”Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle det pågældende fags

kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder” (Uddannelsesbekendtgørelsen §

49).

Ved gruppeprøve tilrettelægges forløbet med et fælles oplæg ved gruppen på 10 min. pr studerende.

Derefter eksamineres gruppen således at eksaminationen giver grundlag for en individuel bedøm-

melse.

Den enkelte studerende skal have mulighed for at vælge individuel prøve.

Opgaven tager udgangspunkt i en eller flere modultitler i faget. I opgaven skal der anføres mulighe-

der for perspektivering til andre moduler i faget.

LÆRERUDDANNELSEN


De pædagogiske fag

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring

i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evalu-

ering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og

unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier

om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammen-

hæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompeten-

ceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i

fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i

ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag

og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle

udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folke-

skole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og

unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om fler-

kulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og

asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesæt-

ning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også

for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpæda-

gogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdiffe-

rentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigts-

mæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udvik-

lingsmuligheder.

LÆRERUDDANNELSEN


Almen didaktik Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere un-

dervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samar-

bejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og

variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et gene-

relt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag

for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammen-

ligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til

at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med

elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evalu-

ere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave

for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en

bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning,

hvor tværgående emner og problemer er i centrum,

b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,

c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,

d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,

e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af under-visning,

f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at ud-

arbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,

g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige op-

fattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,

h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles ind-hold og fælles former for undervisningen af elever,

i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og menings-skabelse i undervisningen og

j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

LÆRERUDDANNELSEN



Indholdet er:

a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.

b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsori-

enteret perspektiv.

c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og

videregivelse af oplysninger.

e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herun-der forholdet mellem lærer- og elevstyring.

f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: a) Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsunder-

visning og projektarbejde.

g) Forsk

Documents

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. · 2012. 11. 22. · Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 196 Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen