1

KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 Indholdsfortegnelse1. Præambel ............................................................................................................................................................. 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. ............................................................................................ 3

2.1 Formål ........................................................................................................................................................... 3 2.2 Kompetenceprofil ........................................................................................................................................ 3 2.3 Normering og studieaktivitetskrav ............................................................................................................ 4 2.4 Optagelseskrav ............................................................................................................................................. 5 2.5 Beståelseskrav og grad................................................................................................................................. 5

3. Uddannelsens indhold og faglige profil ........................................................................................................... 6 3.2 Undervisning ................................................................................................................................................ 7

3.2.1 Undervisningsplan................................................................................................................................ 7 3.2.2 Undervisningsevaluering ..................................................................................................................... 7

4. Eksamen .............................................................................................................................................................. 8 4.1 Generelt om eksamen ................................................................................................................................. 8

4.1.1. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding .................................................................... 8 4.1.2 Syge- og reeksamen .............................................................................................................................. 8 4.1.3 Bedømmelse .......................................................................................................................................... 9 4.1.4 Eksamenssprog ..................................................................................................................................... 9 4.1.5 Eksamensforsøg ................................................................................................................................... 9 4.1.6 Særlige prøvevilkår ............................................................................................................................. 10 4.1.7 Mundtlige eksamener ......................................................................................................................... 10 4.1.8 Skriftlige eksamener ........................................................................................................................... 10

4.2 Eksamenssnyd ............................................................................................................................................ 10 4.3 Eksamensklage ........................................................................................................................................... 10 4.4 Eksamensformer ........................................................................................................................................ 11

4.4.1 Mundtlige eksamener ......................................................................................................................... 11 4.4.2 Skriftlige eksamener ........................................................................................................................... 11 Fri opgaveeksamen ...................................................................................................................................... 11 4.4.3 Seminarer ............................................................................................................................................. 12 4.4.4 Projektopgave ..................................................................................................................................... 13

4.5 Speciale ........................................................................................................................................................ 14 4.5.1 Opgaveformulering, omfang, bedømmelse mv. ............................................................................ 14 4.5.2 Tidsfrister og antal eksamensforsøg for specialeskrivning ........................................................... 15 4.5.3 Vejledning............................................................................................................................................ 16

4.6 Udformningskrav og normalsideberegning ........................................................................................... 16 4.7 Pensum ........................................................................................................................................................ 16

5. Øvrige bestemmelser ....................................................................................................................................... 18 5.1 Indskrivning ................................................................................................................................................ 18 5.2 Ophør af indskrivning ............................................................................................................................... 18 5.3 Orlov ............................................................................................................................................................ 18 5.4 Studieskift og overflytning ........................................................................................................................ 19 5.5 Merit og projektorienterede forløb ......................................................................................................... 19

5.5.1 Meritoverførsel af fag ........................................................................................................................ 19 5.5.2 Projektorienterede forløb .................................................................................................................. 20 5.5.3 Prisafhandlinger .................................................................................................................................. 21

2

5.6 Dispensation ............................................................................................................................................... 21 5.7 Klageadgang ................................................................................................................................................ 22

5.7.1 Generel klageadgang .......................................................................................................................... 22 5.7.2 Klageadgang i forbindelse med merit for udenlandske studieelementer ................................... 22 5.7.3 Klageadgang i forbindelse med merit for dansk uddannelse eller forhåndsgodkendelse af uddannelsesforløb i udlandet eller i Danmark ......................................................................................... 22

5.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende ...................................................... 22 5.9 Kandidatbevis ............................................................................................................................................. 22

6. Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser ..................................................................................................... 24 6.2 Seminar ........................................................................................................................................................ 26 6.3 Offentlig ret ................................................................................................................................................ 28 6.4 Projektorienterede forløb ......................................................................................................................... 29 6.5 Speciale og specialeseminar ...................................................................................................................... 31

3

1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Studienævnet ved Institut for Statskundskab, Københavns Uni-versitet og er godkendt af dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Studieordningen træder i kraft den 1. september 2012. Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatud-dannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 213 af 21. februars 2011 om adgang ved kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen), be-kendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbe-kendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen).

2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i statskundskab videreudvikler den viden og de færdigheder, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, gennem en faglig fordybelse i problemstillinger inden for politologien. På bag-grund af et bredt fagudbud sætter uddannelsen de studerende i stand til selvstændigt og kritisk at ud-vælge og anvende politologisk og samfundsvidenskabelig teori og metode til at gennemføre egne analy-ser af faglige problemstillinger på et højt akademisk niveau. Gennem såvel den forskningsbaserede undervisning som det selvstændige akademiske arbejde opnår de studerende desuden en mere omfattende og nuanceret viden inden for en række forskellige emneområ-der inden for politologien og beslægtede discipliner. Kandidatuddannelsen i statskundskab skal på den-ne baggrund kvalificere de studerende til; 1) deltagelse i videnskabeligt arbejde 2) videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse 3) varetagelse af højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens område og bestridelse af akademiske jobfunktioner generelt både inden for den offentlige og den private sektor

2.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i statskundskab videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bachelorud-dannelsen. En komplet kompetencebeskrivelse for kandidaterne i statskundskab involverer derfor også kompetencebeskrivelsen i studieordningen for bacheloruddannelsen. Inden for visse rammer, jf. kapitel 3, giver kandidatuddannelsen de studerende mulighed for at vælge og sammensætte fagelementer indi-viduelt, hvorfor der vil være en vis variation i de enkelte kandidaters faglige profil. Kompetenceprofilen herunder afspejler de generelle kompetencer opnået af alle kandidater inden for statskundskab. Efter endt uddannelse skal kandidaten i statskundskab kunne: Viden

reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau og baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (forvaltning, international poli-tik, statskundskab)

identificere og forholde sig kritisk til sammenhænge mellem politologiens kerneområder og re-levant viden og indsigter inden for den øvrige samfundsvidenskab, som for eksempel økonomi, jura og sociologi

anvende sin faglige viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af teorier og metode i konkrete forsknings- eller arbejdssammenhænge

4

Færdigheder

planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder

omsætte teoretisk, metodisk og empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden for uddan-nelsens beskæftigelsesfelt

udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede og velbegrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse

argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder

formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikke-specialister)

Kompetencer

indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper, særligt de samfundsvidenskabelige, om praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse

arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik – under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav

lede, planlægge og gennemføre projekter og udviklingsarbejde bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i ind- og udland forudse og agere i forhold til etiske spørgsmål inden for forskningsverdenen og i konkrete ar-

bejdssammenhænge videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansæt-

telse som ph.d. studerende varetage sin faglige videreudvikling og specialisering i et livslangt læringsperspektiv

2.3 Normering og studieaktivitetskrav Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS, jf. § 17 i Uddannelsesbekendtgørelsen, svarende til to års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af et antal fagelementer, der har til formål at give den stu-derende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der består mindre end 30 ECTS på et år, har ikke opfyldt aktivitetskravet. Studerende, der ikke har opfyldt aktivitetskravet i 2 år i træk, kan udskrives. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt vejledning. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige for-hold. Studerende, der får godkendt opgaveformulering for kandidatspeciale den 1. september 2007 eller sene-re, er omfattet af reglerne om bindende afleveringsfrist for specialer, som er beskrevet i § 19, stk. 6 og 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen og i § 27, i Eksamensbekendtgørelsen, jf. også kapitel 4.5.2. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat.

5

2.4 Optagelseskrav Følgende uddannelser eller uddannelser der svarer til nedenstående giver ret til optagelse på kandidat-uddannelsen i statskundskab, jf. §2, stk. 1 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen

Bacheloruddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet; Bacheloruddannelsen i statskundskab, Århus Universitet; og Bacheloruddannelsen i statskundskab, Syddansk Universitet

Ansøgere, der ikke har en af disse uddannelser har mulighed for at supplere med fag på bachelorud-dannelsen med henblik på at opnå en bachelorgrad i statskundskab og dermed adgang til kandidatud-dannelsen i statskundskab. Ansøgere optages efter reglerne om administrativ indskrivning, jf. §4,i Kan-didat adgangsbekendtgørelsen. Uddannelser, der er relevante som grundlag for at supplere til en bache-loruddannelse i statskundskab, er bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, f.eks. inden for offentlig administration, politik & administration eller sociologi. Ansøgere kan som udgangspunkt senest søge optagelse på kandidatuddannelsen 5 år efter afsluttet ba-cheloruddannelse.

2.5 Beståelseskrav og grad For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det, at alle karaktergivende eksamener er be-stået med mindst 02, og at prøver, der bedømmes ”Bestået/Ikke bestået”, skal være bestået. For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det desuden, at faget Offentlig ret er bestået som en selvstændig eksamen på bachelor- eller kandidatuddannelsen. Bestået kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til titlen cand. scient. pol.(candidatus/candidata scientiarum politicarum) , Master of Science (MSc) in Political Science. Der henvises til studieordningen for ph.d.-uddannelsen i Statskundskab for information om beståelses-

krav for kandidatuddannelsen under 4+4-ordningen.

6

3. Uddannelsens indhold og faglige profil Kandidatuddannelsen i statskundskab er normeret til to studenterårsværk (120 ECTS). Det centrale fagområde i kandidatuddannelsen i statskundskab er politologi. Mindst 90 ECTS (herunder specialet) skal være inden for det politologiske fagområde. De sidste 30 ECTS kan ligge inden for det samfunds-videnskabelige fagområde. Det politologiske modul/fagområde dækker kerneområderne: Statskundskab, Forvaltning og Internati-onal politik. Det samfundsvidenskabelige modul/fagområde dækker tilstødende (samfundsvidenskabelige) fagområ-der til det politologiske fagområde, og fagområder, som Studienævnet vurderer som værende relevante for den studerendes individuelle uddannelsesforløb. 3.1.Uddannelsens fagelementer Konstituerende fagelementer i uddannelsen er: Seminarer: 10 ECTS Frie opgaver: 10 ECTS Kurser med mundtlig eksamen: 10 ECTS Speciale: 30 ECTS Der kan indgå andre fagelementer i uddannelsen, herunder projektopgaver samt frie opgaver uden for udbud, der primært er fag, der supplerer et meritophold. Den studerende sammensætter ud fra kursuskataloget det specifikke faglige indhold af kandidatuddan-nelsen i statskundskab, herunder hvilke fagelementer der skal indgå i uddannelsen udover specialet. Følgende krav skal dog overholdes:

Mindst 90 ECTS, inklusive specialet, skal aflægges inden for det politologiske fagområde

Minimum 60 ECTS, inklusive specialet, skal aflægges ved skriftlige eksamener

Minimum 80 ECTS, inklusive specialet, skal være karakterbedømte

Minimum 1/3 af eksamenerne, inklusive specialet, skal bedømmes ved ekstern censur Der henvises til kapitel 6 og kursuskataloget, hvor målbeskrivelser, målkriterier samt undervisnings- og eksamensformer er beskrevet. Der er, jf. 22 i Uddannelsesbekendtgørelsen, muligt at afløse fagelementer ved et projektorienteret for-løb i løbet af kandidatuddannelsen (se kapitel 4.4.4, 5.5.2. og 6.4). Det er også muligt at tage på studie-ophold i Danmark eller udlandet som en del af kandidatuddannelsen og udarbejde frie opgaver som supplement hertil Se yderligere regler og krav til meritoverførsel i kapitel 5.5.2. Kandidatspecialet afslut-ter uddannelsen (se kapitel 4.5 og kapitel 6.5).

7

3.2 Undervisning 3.2.1 Undervisningsplan Der udarbejdes hvert semester en plan over, hvilken undervisning der bliver udbudt det følgende seme-ster. I planlægningen medvirker repræsentanter for både undervisere og studerende. Undervisningspla-nen godkendes af Studienævnet. Studienævnet offentliggør før semesterstart et kursuskatalog med oversigt over udbudt undervisning på bachelor- og kandidatniveau for det pågældende semester. 3.2.2 Undervisningsevaluering Hvert semester foretages en undervisningsevaluering. Studienævnet forestår udmøntningen af evalue-ringen og fastlægger hvorledes evalueringen skal finde sted. Der afholdes evaluering i alle fag på uddan-nelsen. Undervisningsevaluering indgår som led i kvalitetssikringen af undervisningen på Institut for Statskundskab, og evalueringsresultater indgår i grundlaget for Studienævnets og studielederens plan-lægning af undervisning, herunder ansættelser. Fokus i evalueringerne er på de studerendes læringsud-bytte.

8

4. Eksamen 4.1 Generelt om eksamen Formålet med eksamen er at bedømme om og i hvilken grad, den studerendes kvalifikationer er i over-ensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Uddannelses-bekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. Eksamensbekendtgørelsen § 2, stk. 1. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement, jf. Karakterbekendtgørelsens § 9. 4.1.1. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Undervisningstilmelding foregår efter regler, der fastsættes af Studienævnet. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og eksamen inden for de fastsatte tids-frister i det semester, et fag afsluttes. Når en studerende tilmelder sig til et fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, jf. §14, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Der gælder særlige procedurer for undervisningstilmelding til seminarer og specialeseminarer. For spe-cialer er der obligatorisk tilmelding til deltagelse i specialeseminaret og obligatorisk indlevering af speci-alekontrakt til de af Studienævnet fastsatte frister. Eksamenstilmelding er en betingelse for at kunne gå til eksamen i alle fag undtagen speciale, seminarer og projektopgaver. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig. Når der er fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis specialet ikke afleveres inden for den gældende tidsfrist, jf. §14, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Tidsfrister for undervisnings- og eksamenstilmeldinger offentliggøres af Studienævnet og er bindende. Hvert semester udarbejdes en eksamensplan, der bliver opslået på instituttets hjemmeside: www.polsci.ku.dk. Eksamensplanen indeholder bl.a.:

Datoer for afholdelse af mundtlige og skriftlige eksamener for den ordinære eksamen og for syge- og reeksamen.

Afleveringsfrister for frie opgaver og synopser. Tidsfrister for afmelding. Datoer for opslag af bedømmelse. Oplysninger om antal eksemplarer, der skal afleveres.

Afmelding og sygemelding af ordinær eksamen foregår skriftligt til studieadministrationen. Afmelding skal finde sted inden den i eksamensplanen offentliggjorte frist. 4.1.2 Syge- og reeksamen Sygeeksamen er forbeholdt de studerende, der har været sygemeldt til den ordinære eksamen. Reeksamen er forbeholdt de studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og fået karakteren -3, 00 eller bedømmelsen ”Ikke bestået”.

9

Studerende, der ikke har bestået, eller som har været syge til eksamen, skal tilbydes omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i henholdsvis februar og august, jf. § 18 i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan fastsætte i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve jf. §18, i Eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Sygeeksamen Der skal i forbindelse med sygeeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministratio-nen. Såfremt der er indleveret en synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genind-leveres uændret. En sygemelding skal dokumenteres med en lægeerklæring, der er gældende for det tidspunkt, eksamen afholdes eller en længerevarende sygdomsperiode op til eksamensanholdelsen. Afmeldingsblanketter ved sygdom udleveres og afleveres i studie administrationen. En sygemelding med gyldig lægeerklæring tæller ikke som et forsøg, selv om sygemeldingen finder sted efter afmeldingsfristen i eksamensplanen. Lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdom skal indleveres til studieadministrationen senest en uge efter afholdelse af eksamenen. Reeksamen I forbindelse med reeksamen skal den studerende foretage en fornyet eksamenstilmelding. Kun hvis faglige hensyn taler for det, og kun efter aftale med underviser, kan der foretages ændringer i en genind-leveret synopsis. 4.1.3 Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen ”Bestået” eller karakteren 02 eller derover. Bestå-ede prøver kan ikke tages om, jf. § 13 i Eksamensbekendtgørelsen. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes alene af undervisere ved universite-tet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en beskikket censor, jf. § 20 i Eksamensbekendtgø-relsen. 4.1.4 Eksamenssprog Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget, dvs. enten dansk eller engelsk jf. § 6, i Ek-samensbekendtgørelsen. Dansk, svensk og norsk sidestilles således, at eksamen kan aflægges på dansk, svensk eller norsk, hvis undervisningssproget har været dansk. Hvis undervisningssproget har været engelsk, kan den studerende efter aftale med underviseren og stu-dieadministrationen aflægge eksamen på dansk, svensk eller norsk. Hvis der ønskes et andet eksamenssprog, skal Studienævnet ansøges om dispensation, jf. § 7 i Eksa-mensbekendtgørelsen. 4.1.5 Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. § 13, stk. 2, i Eksamensbekendt-gørelsen. Universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det betragtes som anvendelse af et eksamensforsøg, hvis den studerende udebliver fra eksamen uden rettidig afmelding, jf. §14, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, eller hvis den studerende opnår resultatet ”Ikke bestået” eller en af karaktererne 00 eller -3, jf. §13, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen.

10

4.1.6 Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættel-se, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøve-situationen, jf. § 7 i Eksamensbekendtgørelsen. 4.1.7 Mundtlige eksamener Mundtlige eksamener afholdes som individuelle prøver. Eksaminationen ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Censor har dog ret til at deltage i samtalen på lige fod med eksaminator. Lydoptagelse/billedoptagelse Lyd- og eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitet, jf. § 5, stk. 5 i Eksamensbekendtgørelsen. 4.1.8 Skriftlige eksamener Skriftlige eksamensopgaver kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe bestående af to eller tre stude-rende. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se kapitel 4.7 og kapitel 6 for nærmere oplysninger. Ved gruppebesvarelser af skriftlige opgaver foregår der en individuel bedømmelse.. Det skal derfor ty-deligt fremgå, hvilke(t) afsnit hver enkelt studerende har skrevet, og at den enkelte studerende har teg-net sig for så store og sammenhængende dele af opgaven, at det tillader en individuel bedømmelse, jf. § 3, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. Kravene til opgavernes omfang er angivet under de enkelte eksamensformer og fagelementer, se kapitel 4.6 og kapitel 6. Se regler om udformningskrav, normalsideberegning samt regler om pensum i kapitel 4.6 og 4.7.

4.2 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om ”Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet”. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om snyd, indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning.

4.3 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. § 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmel-sen er offentliggjort, jf. § 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni), er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen § 33 klages over:

11

1. Retlige spørgsmål. 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende). 3. Prøveforløbet. 4. Bedømmelsen.

Hvis klageren ikke får medhold jf. § 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. § 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7.

4.4 Eksamensformer Se kapitel 6 for nærmere beskrivelser af mål, målkriterier, eksamenskrav m.v. for de enkelte fagelemen-ter 4.4.1 Mundtlige eksamener Synopsiseksamen har form af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). En synopsis må maksimalt være på 1050 ord (tre normalsider). Hver studerende i en gruppe (maksimalt tre personer) eksamineres individuelt, og et medlem af en gruppe må ikke være til stede ved eksamination af de øvrige medlemmer af gruppen. Prøven omfatter desuden en bredere dis-kussion inden for pensum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminationen må en disposition i stikordsform (max 100 ord) og synopsis medbringes. Der må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i dispositionen og synopsen. Mundtlig eksamen Andre mundtlige eksamensformer indstilles af underviser til studienævnet, som godkender eksamens-formen. Fælles for mundtlige eksamener er, at de har et omfang på 10 ECTS og eksamenerne gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er fastsat af underviseren. Eksaminationstiden er ca. 30 mi-nutter, inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. 4.4.2 Skriftlige eksamener Fri opgaveeksamen Prøveformen anvendes i politologiske og samfundsvidenskabelige fag. Frie opgaver har et omfang af 10 ECTS og gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er defineret af underviseren og godkendt af studienævnet. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt.

12

Den frie opgave udarbejdes inden for et selvvalgt problemområde. Opgaven skal indeholde en littera-turliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: 5.250 (15 normalsider) - For to studerende: 8.750 ord (25 normalsider) - For tre studerende: 12.250 (35 normalsider) Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Vejledning i frie opgaver, som omfatter valg af litteratur samt gennemgang af problemformulering og disposition, sker normalt i forbindelse med udbudt undervisning, hvor vejledningen sker inden for den afsatte undervisningstid. Frie opgaver uden for udbud Ønsker studerende at skrive om et meget specifikt emne, der ikke kan relateres til nogle fag i kursuska-taloget, kan de(n) studerende anmode en underviser om at vejlede en fri opgave til 10 ECTS uden for udbud. Denne mulighed kan kun benyttes i særlige tilfælde og den kræver en godkendelse fra Studie-nævnet. Undervisere er ikke forpligtet til at sige ja til at vejlede frie opgaver uden for kursusudbuddet. Studerende må skrive en opgave uden for kursusudbuddet på 12,5 eller 15 ECTS, hvis de skal supplere med ECTS point i forbindelse med meritoverførsel af fag (se kapitel 5.5.2). Disse opgaver kan skrives i tilknytning til et fag, hvis underviseren har givet sit tilsagn til dette. Ved frie opgaver, der ikke skrives i tilknytning til et fag, sammensætter den studerende selv et pensumm med litteratur, der ikke må være opgivet ved tidligere eksamener. Pensum størrelse og omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bi-lag) må ikke overstige:

Frie opgaver uden for kursusudbud

10 ECTS 12,5 ECTS 15 ECTS

Pensum 1200 sider 1500 sider 1800 sider

For én studerende 5.250 ord 15 normalsider

6.150 ord 18 normalsider

7.000 ord 20 normalsider

For to studerende 8.750 ord 25 normalsider

10.150 ord 29 normalsider

11.500 ord 33 normalsider

For tre studerende 12.250 ord 35 normalsider

14.000 ord 40 normalsider

15.750 ord 45 normalsider

Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. 4.4.3 Seminarer

13

Et seminar har et omfang på 10 ECTS og bestås på baggrund af et pensum på 1200 sider. Seminarer bedømmes af underviser med ”Bestået/Ikke bestået” eller med karakter efter 7-trinsskalaen. Seminarer bestås ved, at der i løbet af seminaret afleveres et antal seminaropgaver på minimum 3500 ord (10 normalsider) og maksimalt 7000 ord (20 normalsider) pr. studerende. Seminaropgaverne er ob-ligatoriske og skal godkendes af underviseren for, at seminaret kan bestås. Bedømmes en seminaropga-ve ”Ikke bestået” eller med karakteren -3 eller 00 i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Ved bedømmelsen ”Ikke bestået” eller karakteren -3 eller 00 i andet forsøg kan en ny/revideret opgave inden for samme emne indleveres på ny. Indlevering af en ny/revideret opgave sker efter aftale med underviser, idet seminaropgaver ved semi-narer i forårssemestret skal være endeligt godkendt eller karakterbedømt senest med udgangen af juni måned, og seminaropgaver ved seminarer i efterårssemestret skal være endeligt godkendte eller karak-terbedømte senest med udgangen af januar måned det følgende år. En yderligere betingelse for at bestå seminaret er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse. Den aktive deltagelse må som minimum omfatte én fremlæggelse af egen opgave(r) og én opposition på en af de øvrige seminardeltageres opgaver. Opgaven/opgaverne udarbejdes på baggrund af et selvvalgt område i tilknytning til seminarets tema. 4.4.4 Projektopgave Projektopgaver udarbejdes som en integreret del af et projektorienteret forløb i form af en formel til-knytning til en arbejdsplads. En projektopgave skrives på baggrund af et pensum på 1200 sider. Pro-jektopgaven adskiller sig fra en fri opgave, idet den skal omfatte teoretiske refleksioner relateret til de politologiske eller samfundsfaglige problemstillinger, den studerende har beskæftiget sig med i projekt-forløbet. Projektopgaven skal være indleveret under de samme betingelser som ved aflevering af andre typer af skriftlige opgaver. Deadline for indlevering af opgaver for projektorienterede forløb, der er påbegyndt i et efterårssemester, er udgangen af maj i det følgende semester. Deadline for indlevering af opgaver for projektorienterede forløb, der er påbegyndt i et forårssemester, er udgangen af november i det efterføl-gende semester. Projektopgaver kan skrives individuelt eller i grupper bestående af op til tre personer. Længden af pro-jektopgaver, der skal afløse 10 ECTS gælder for studerende, der afleverer projektopgaver efter den 1. september 2011. Omfanget af projektopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter litteraturliste og bilag) må ikke overstige:

14

Max. antal ord for projektopgaver 20/30 ECTS

1 studerende 7000 (20 sider)

2 studerende 12.250 (35 sider)

3 studerende 17.500 ( 50 sider

Max. antal ord for projektopgaver 10 ECTS

1 studerende 5250 (15 sider)

2 studerende 8750 (25 sider)

3 studerende 12250 ( 35 sider)

Projektopgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00, kan en ny/revideret opgave inden for samme emne indleveres senest 1 måned efter den første bedømmelse. 4.4.5. Øvrige fagudbud Fagelementer, der udbydes ved Institut for Statskundskab i samarbejde med andre uddannelser, fakulteter, uddannelses- eller forskningsinstitutioner kan efter godkendelse fra Studienævnet bestås gennem andre eksamensformer end de i studieordningen gældende eksamensformer. Samme regel gælder for sommerkurser (Summer Schools) og Ph.d. kurser, som studienævnet godkender kan afløse eksamener på kandidatuddannelsen. Optag på Ph.d. kurser sker efter en konkret ansøgning til Ph.d. studienævnet. I forbindelse med en godkendelse af alternative eksamensformer afgør Studienævnet, om fagelementet kan afløse en mundtlig eksamen, et seminar eller en fri opgave på statskundskabsuddan-nelsen. Studienævnet beslutter, om der skal stilles yderligere beståelseskrav end de beståelseskrav, der gælder for det pågældende fagelement. 4.4.6 Ph.d. kurser Ph.d. kurser kan afløse eksamener på kandidatuddannelsen, hvis de er godkendt hertil af studienævnet. Optag på Ph.d. kurser sker efter en konkret ansøgning til Ph.d. studienævnet.

4.5 Speciale 4.5.1 Opgaveformulering, omfang, bedømmelse mv. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 5. Deltagelse i specialeseminar er obligatorisk. Aflevering af speciale forudsætter, at den studerende har bestået specialeseminar, at den studerende er tilmeldt som specialeskriver, og for studerende der tilmel-der sig specialeskrivning efter 31. august 2007, at der foreligger en underskreven og gyldig speciale-kontrakt.

15

Specialets opgaveformulering og specialekontrakten skal godkendes af studielederen (den generelle spe-cialevejleder). For studerende, der har påbegyndt specialet senest 31. august 2007, må omfanget af specialet med re-sumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke overstige: - For én studerende: 35.000 ord (100 normalsider) - For to studerende: 61.250 ord (175 normalsider) - For tre studerende: 87.500 ord (250 normalsider) For studerende, der har påbegyndt specialet efter 31. august 2007, må omfanget af specialet med resu-mé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer noter, litteraturliste og bilag) ikke overstige: - For én studerende: 28.000 ord (80 normalsider) - For to studerende: 49.000 ord (140 normalsider) - For tre studerende: 70.000 ord (200 normalsider). Specialet skal indeholde:

Et resumé, jf. § 24, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, på maksimalt en side. Er specialet skre-vet på dansk, norsk eller svensk, affattes resuméet på engelsk, tysk eller fransk. Er specialet skrevet på engelsk, tysk eller fransk, affattes resuméet på det pågældende sprog eller dansk.

En litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. En ordoptælling af specialet (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer,

noter, litteraturliste og bilag). Specialet afleveres i tre eksemplarer, hvoraf ét skal være i ringbind. Er der til specialet tilknyttet en bi-vejleder, afleveres fire eksemplarer. Derudover skal specialer fra 1. september 2011 afleveres både elek-tronisk og i papirudgave. Se http://polsci.ku.dk/uddannelser/kandidatuddannelser/Speciale/ for yder-ligere informationer om elektronisk aflevering af specialer. Specialer kan ikke indleveres i juli måned. Ved bedømmelsen af specialet gives karakter efter 7-trinsskalaen med ekstern censur, jf. kapitel 6.5. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af specialet, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jf. § 24, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Ved bedømmelsen af specialet vil der endvidere blive lagt vægt på resumeet. Specialebedømmelsen foretages af vejleder og censor. Er der til specialet knyttet en bivejleder, skal ho-vedvejlederen have rådført sig med denne inden afgivelsen af karakter. Der gives en skriftlig vurdering af specialet på maksimalt én side. Den skriftlige vurdering rummer desuden angivelsen af specialets ka-rakter. Der er afsat maksimalt to måneder til specialebedømmelsen. Juli måned medregnes ikke i be-dømmelsesperioden. 4.5.2 Tidsfrister og antal eksamensforsøg for specialeskrivning For specialestuderende, der påbegynder specialeskrivning efter den 31. august 2007, gælder regler om tidsfrister og antal forsøg mv. for specialeskrivning, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 6 og 7. Studielederen (den generelle specialevejleder) godkender opgaveformuleringen i form af en specialekon-trakt. Kontrakten skal ved indleveringen være underskrevet af den studerende og vejlederen. Godken-delse af kontrakten tæller som et påbegyndt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest seks måneder efter godkendelsen af den indleverede kontrakt (første forsøg).

16

Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for første forsøg, får den studerende et nyt forsøg (andet forsøg). Der skal indleveres en forlængelseskontrakt underskrevet af den studerende og vejlede-ren. Ved nyt forsøg skal der med forlængelseskontrakten foreligge en ændret opgaveformulering, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens §19, stk. 7, der skal godkendes af studielederen (den generelle speciale-vejleder). Indlevering af kontrakten tæller som påbegyndelsen af et nyt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest tre måneder efter afslutning af første forsøg. Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for andet forsøg, får den studerende et nyt forsøg (tredje forsøg). Der skal indleveres en forlængelseskontrakt underskrevet af den studerende og vejlede-ren. Ved nyt forsøg skal der med forlængelseskontrakten foreligge en ændret opgaveformulering, der skal godkendes af studielederen (den generelle specialevejleder). Indlevering af kontrakten tæller som påbegyndelsen af et nyt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest tre måneder efter afslutningen af andet forsøg. Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for tredje forsøg, eller er det afleveret inden fristens udløb, men ikke bestået, og opnår den studerende ikke di-spensation til et fjerde forsøg, kan den studerende udskrives fra universitetet, jf. kapitel 5.2. 4.5.3 Vejledning Der afsættes omkring 25 timer, inklusive forberedelse, til vejledning af en specialestuderende. Hvis den studerende ikke afleverer sit speciale i første forsøg og vejledningstimerne er opbrugt, er vejlederens indsats begrænset til den afsluttende bedømmelse, og der gives som udgangspunkt ikke flere vejled-ningstimer.

4.6 Udformningskrav og normalsideberegning Omfangskrav for skriftlige arbejder angives i antal ord, idet 350 ord betragtes som en normalside. Ved aflevering af skriftlige arbejder, skal det angives, hvor mange ord arbejdet fylder. Skriftlige arbejder, der overskrider det maksimalt tilladte antal ord, afvises af studieadministrationen. Opgørelsen af antal ord er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og eventuel-le bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre kilder. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Ved litteraturhenvisninger i skriftlige arbejder skal der som minimum angives: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og eventuelt sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter en standard, som fastsættes af Studienævnet.

4.7 Pensum Pensum består af 1200 sider og er bestemt af underviseren og godkendt af Studienævnet i fri opgave-fag, seminarer og fag med mundtlige eksamener. Indgår der litteratur i det faste pensum, der er læst tidligere, i forbindelse med frie opgaver og semina-rer, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. For frie opgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den stu-derende selv sammensætte pensum og skrive en ”tro og loveerklæring” på, at litteraturlisten som mini-mum omfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det foreskrevne antal siders pensum (se kapitel 4.4)

17

I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Litteraturangivelser i forbindelse med pensum skal som minimum indeholde oplysninger om: Forfatter, titel, forlag, udgivel-sesår og præcise sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter en standard, som fastsættes af Studienævnet. Litteratur, der allerede én gang er benyttet til et pensum eller litteraturliste til bachelorprojektet må ikke genbruges, undtagen ved mundtlige eksamener, hvor 25% af pensum må være læst tidligere. I specialet er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. Overholdelse af krav til pensum kontrolleres ved stikprøver.

18

5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, jf. § 15, stk. 1, i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 15, stk. 2, i Kandidatadgangsbe-kendtgørelsen.

5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. § 17 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen:

når den studerende har gennemført uddannelsen. når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for uddannelsen. når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. § 19, stk. 1 i Kandidatad-

gangsbekendtgørelsen. når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg

er opbrugt. når den studerende melder sig ud af uddannelsen. når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens § 14, stk. 7.

Studerende, der har udskrevet sig fra kandidatuddannelsen under denne studieordning, bevarer i fem år retten til at blive genindskrevet, når dette måtte ønskes. Hvis der er gået mere end fem år, regnet fra den senest beståede eksamen, skal den studerende søge Studienævnet om genindskrivning med henblik på en konkret faglig vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger for at blive genindskrevet. Genindskrivning kan tidligst finde sted fem måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør i de til-fælde, hvor den studerende selv har meldt sig ud af uddannelsen. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i ek-samener eller prøver inden for uddannelsen, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3 og § 20 Hvis den studerende har afsluttet en anden kandidatuddannelse, kan den studerende kun genindskrives på kandidatuddannelsen, hvis der er ledige pladser, jf. § 16 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning vil den studerende blive indskrevet på den studieordning, der er gældende på gen-indskrivningstidspunktet.

5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra kandidatuddannelsen efter Regler om orlov på bachelor- og kandidatud-dannelserne ved Københavns Universitet, som er fastsat med hjemmel i § 21 og 22 i Kandidatadgangs-bekendtgørelsen. Kandidatstuderende, der har gennemført første halve studieår (bestået mindst 30 ECTS point), kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af kandidatuddannelsen. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden.

19

Kandidatstuderende kan dog ikke få orlov i specialeperioden. Specialeperioden defineres som den tids-ramme, der fastsættes i forbindelse med indgåelse af specialekontrakten samt den tidsramme, der fast-sættes ved et evt. 2. og 3. eksamensforsøg. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsva-rende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende skal meddeles til det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset om det første halve studieår på kandidatuddannelsen er gennemført. Fakultetet kan dispensere fra orlovsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 22, stk. 4, i Kandidatadgangsbekendtgørelsen og de af Københavns Universitets fastsatte regler. Oplysninger her-om findes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.ku.dk.

5.4 Studieskift og overflytning Skift til kandidatuddannelsen i Statskundskab, Københavns Universitet, kan kun ske gennem ny opta-gelse, jf. § 42, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på ud-dannelsen, er bestået, skal ansøgeren dog ikke søge om optagelse, men om indskrivning, jf. § 42, stk. 2 i Adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende stu-dietrin på uddannelsen. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Overflytning fra kandidatuddannelserne i statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på først studieår på det pågældende sted. Overflytning forudsætter i øvrigt, at der er plads på det pågældende studietrin.

5.5 Merit og projektorienterede forløb På kandidatuddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritoverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 60 ECTS. Undtaget herfra er eksamener bestået ved Institutterne for Statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet samt fag taget ved Statsvetenskaplig Institutionen, Lunds Universitet og ”Statsvetenskap” under området ”Teknik och samhälle”, Malmö Högskola (jf. samarbejdsaftaler). Ligeledes er det muligt ved et projektorienteret forløb at få afløst fagelementer af et omfang på op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen i statskundskab. 5.5.1 Meritoverførsel af fag Meritoverførsel af fag betyder at få overført fagelementer taget ved andre uddannelser enten i Danmark eller i udlandet til en del af kandidatuddannelsen i statskundskab efter denne studieordning. Betingelsen for meritoverførsel er, at alle fagelementer, der ønskes overført, er bestået. Beståede fagelementer fra kandidatuddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet og Syddansk Universitet træder i stedet for fagelementer på denne uddannelse, jf. § 27 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

20

Fagelementer fra andre danske eller udenlandske uddannelser kan meritoverføres. Det er en forudsæt-ning for meritoverførsel, at faget, der ønskes overført, er taget ved en uddannelse, der er sammenligne-lig, herunder niveaumæssigt, med kandidatuddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet, jf. § 28, stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. § 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Meritoverførsel sker med bedømmelsen ”Bestået”. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen overføres, når det er muligt, ved overførsel af fagelementer fra andre danske universiteter, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 30. Fag merit overføres med deres ECTS vægt eller den omregnede ECTS vægt for fag aflagt i lande, der ikke bruger ECTS-systemet. Forhåndsgodkendelse Der søges om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel hos Studienævnet, hvis studerende ønsker at tage et eller flere fag uden for instituttet. Studienævnet vil, på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, vurdere, hvorvidt faget på forhånd forventes at kunne afløse fag-elementer på ansøgerens uddannelse. Forhåndsgodkendelsen har en vejledende status. Studienævnet kan, hvis det pågældende fag viser sig ikke at leve op til de forventninger, som er opstillet ved forhåndsgodkendelsen, ændre sin vurdering ved den endelige meritoverførsel. Endelig meritoverførsel Endelig meritoverførsel af fag taget uden for instituttet bevilges af Studienævnet. Studienævnet træffer sin afgørelse på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Endelig meritoverførsel gives normalt kun, når der foreligger dokumentation for, at faget er bestået, og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. Svarer ECTS-vægten ikke til fagelementer, der tilsammen er delelige med 10 ECTS point, kan studerende skri-ve en opgave, der dækker de manglende ECTS-point. Der kan skrives opgaver på 12,5 eller 15 ECTS point. Ved udarbejdelse af supplerende opgaver, skal den studerende selv finde en vejleder/eksaminator til opgaven. Studerende opfordres til at skrive en opgave i tilknytning til et fag. Såfremt der ikke udarbejdes supplerende opgaver, vil fag aflagt uden for instituttet maksimalt overføres til fag, der er delelige med 10. Er der f.eks. aflagt 17,5 ECTS, der ikke suppleres med en opgave på 12,5 ECTS, vil der kun kunne overføres 10 ECTS fra meritopholdet. Studieaktivitetskrav, jf. kapitel 2.3, kan opfyldes ved overførsel af godkendt merit. Meritgivende fag skal bestås i det studieår, hvori de skal medregnes som en del af studieaktiviteten. 5.5.2 Projektorienterede forløb Det er muligt at få afløst fagelementer af et omfang på op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen i stats-kundskab ved et projektorienteret forløb. I et projektorienteret forløb udarbejdes der en projektopgave i forbindelse med en formaliseret tilknytning til en arbejdsplads af en vis varighed. jf. kapitel 6.4. Et fastlønnet arbejde kan ikke godskrives som et projektorienteret forløb.

21

Der skal i forbindelse med projektorienterede forløb og udarbejdelse af en projektopgave være tilknyt-tet en projektvejleder. Projektopgavevejledning kan varetages af fastansatte adjunkter, lektorer og pro-fessorer. Det er den studerendes eget ansvar at finde en projektvejleder. Forhåndsgodkendelse Der skal søges om forhåndsgodkendelse af det projektorienterede forløb hos Studienævnet, og for-håndsgodkendelsen skal være bevilget af Studienævnet, før et forløb påbegyndes. En ansøgning om forhåndsgodkendelse skal indeholde følgende bilag:

En beskrivelse, som skal være underskrevet af en kontaktperson på arbejdspladsen, af arbejds-pladsen, arbejdsopgaver af faglig relevans og på et tilfredsstillende fagligt niveau, samt ophol-dets længde og ugentlige timetal.

En redegørelse for foreløbige tanker og idéer om emnet for projektopgaven. Navnet på projektvejlederen fra Institut for Statskundskab.

Studienævnet vil på baggrund af de oplysninger, der foreligger om projektopholdet på ansøgningstids-punktet, vurdere, hvorvidt projektopholdet på forhånd forventes at kunne afløse fagelementer på kan-didatuddannelsen. Det projektorienterede forløb skal have et politologisk sigte og et tilfredsstillende omfang, idet der normalt kun meritoverføres projektorienterede forløb med mindst 30 timers dokumenteret arbejde pr. uge i en sammenhængende projektperiode. Forløbet skal udgøre mindst 450 timer, hvis det skal overfø-res til 10 eller 20 ECTS på kandidatuddannelsen og mindst 650 timer, hvis det skal overføres til 30 ECTS. Bedømmelse og overførsel Endelig overførsel af projektorienterede forløb til fagelementer på kandidatuddannelsen gives, når Stu-dienævnet har godkendt dokumentation for, at det projektorienterede forløb opfylder de krav, som er forudsat ved forhåndsgodkendelsen og projektopgaven er bedømt til 02 eller derover. Det projektorienterede forløb, herunder projektopgaven, skal erstatte mindst én karaktergivende eksa-men. Studieaktivitetskrav kan opfyldes ved overførsel af godkendt projektforløb og bestået projektopgave. 5.5.3 Prisafhandlinger Studerende, der har fået tildelt guldmedalje for en prisafhandling om en politologisk problemstilling, kan meritoverføre, sådan at besvarelsen bliver godkendt med karakteren 12, jf. også Københavns Uni-versitets regler om prisopgaver af 6. april 2006, § 14, stk. 1.

5.6 Dispensation Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. Herunder kan Studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra reglerne i denne studieordning, der alene er fastsat af Studienævnet. Det drejer sig bl.a. om:

Fagindhold og pensum for de enkelte fag. Eksamensformer, regler om eksamen, herunder udformningskrav. Tilmeldings- og afmeldingsfrister til eksamen. Regler for meritoverførsel. Regler for projektorienterede forløb. Overgangsordninger.

22

Af ansøgningen skal det fremgå, hvilke regler der søges dispensation fra, og der skal være en redegørel-se for de særlige grunde, der gør sig gældende i den specifikke situation. Afgørelse vedrørende dispensa-tion vil blive truffet på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

5.7 Klageadgang 5.7.1 Generel klageadgang Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. § 34 i Universitetsloven. Regler om klager vedrø-rende retlige spørgsmål er fastsat i § 31 i Uddannelsesbekendtgørelsen, i § 26 i Kandidata dgangs-bekendtgørelsen og i § 33 i Eksamensbekendtgørelsen. 5.7.2 Klageadgang i forbindelse med merit for udenlandske studieelementer Ved endelige afslag på ansøgninger om godkendelse af merit for udenlandske studieelementer kan afgø-relsen indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er fire uger fra klager har modtaget meddelelse om afgørelsen. En eventuel klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klageadgangen gælder kun endelige afslag og kun for udenlandsk meritoverførsel. 5.7.3 Klageadgang i forbindelse med merit for dansk uddannelse eller forhåndsgodkendelse af uddannelsesforløb i udlandet eller i Danmark Hvis klagen omhandler merit for dansk uddannelse eller forhåndsmerit for et kommende uddannelses-forløb ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan afgørelsen indbringes for Ankenævnet for afgø-relser om merit i universitetsuddannelser, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om anke-nævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Klageren indgiver anken til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Anken skal være skriftlig og begrun-det. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med Studienævnets afgørelse, jf. §4 i Meritankenævnsbekendtgørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen i stk. 2, hvis der fore-ligger usædvanlige forhold.

5.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Al kommunikation mellem universitetet og studerende foregå digitalt via den studerendes KU e-mail. Denne e-mail adresse tildeles den studerende ved indskrivning og det er således den studerendes eget ansvar at ajourføre sig med hermed. Jf. bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne.

5.9 Kandidatbevis Bestået kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til titlen candidatus/candidata scientiarum politi-carum. (cand.scient.pol.), Master of Science (MSc) in Political Science. Fakultetet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse. I beviset angives bl.a. resultatet af be-dømmelserne i de enkelte prøver. Beviset udfærdiges på dansk og på engelsk. Beviset skal være den færdiguddannede kandidat i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet

23

offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke, jf. § 29, stk. 1 i Eksamensbe-kendtgørelsen. Som bilag til eksamensbeviset udsteder fakultetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskri-ver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point, jf. § 29, stk. 8 i Eksamensbekendtgørelsen.

24

6. Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser I det følgende gennemgås de fag, der udbydes på kandidatuddannelsen i statskundskab. Størrelsen af fag og eksamener er angivet i ECTS (European Credit Transfer System), idet et års hel-tidsstudier i dette system er 60 ECTS. Vægter et fag 10 ECTS, vil det svare til 1/6 af ét års normeret fuldtidsstudium. Der udbydes hvert semester et udvalg af fag på kandidatniveau med både politologisk og andet sam-fundsvidenskabeligt relevant indhold. De udbudte fag, herunder seminarer, fremgår af kursuskataloget. Der udbydes desuden hvert semester et antal specialeseminarer og faget Offentlig ret. Indhold mv. De politologiske kurser kan have vidt forskelligt indhold, men er generelt tilrettelagt sådan, at den stu-

derende selvstændigt kan uddybe og udbygge sine kundskaber inden for politologiens centrale teo-retiske, metodiske og/eller empiriske problemstillinger. De politologiske kurser udbydes inden for kernefagsområderne: Statskundskab, Forvaltning og International politik. Inden for disse områder kan udbuddene variere med hensyn til både opbygning og indhold.

De samfundsvidenskabeligt relevante kurser sigter mod, at den studerende selvstændigt kan uddybe og

udbygge sine kundskaber inden for fagområder, der støder op til politologien som for eksempel sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode. Udbuddene kan variere med hensyn til både opbygning og indhold.

Målbeskrivelser og kriterier for målopfyldelse Målbeskrivelsen varierer fra kursus til kursus, og kursuskataloget varierer fra semester til semester. Det enkelte kursus målbeskrivelse skal derfor findes i kursuskataloget (www.polsci.ku.dk) for det pågælden-de semester. Målbeskrivelserne herunder og kriterier for målopfyldelse herunder er generelle mål og krite-rier, der gælder for alle mundtlige eksamener, frie opgaver, seminarer og specialer.

6.1. Mundtlige eksamener Målbeskrivelse for mundtlige eksamener (10 ECTS) Gennem arbejdet med det faglige felt skal den studerende kunne:

vise et uddybende kendskab til udbuddets emneområder, herunder centrale teoretiske, metodi-ske samt empiriske problemstillinger.

diskutere fremtidige udviklingsmuligheder for teorier, begreber og metoder inden for udbuddets emneområde.

formulere sig præcist og med korrekt brug af faglig terminologi inden for udbuddets emnefelt. Kriterier for målopfyldelse for mundtlige eksamener Karakteren 12 gives for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af ud-buddets mål ved en demonstration af evnen til at:

vise uddybende kendskab til emneområdet på et højt akademisk niveau. selvstændigt og kritisk at diskutere og reflektere over anvendelsen af teorier, begreber og meto-

der i en analyse af centrale problemstillinger inden for udbuddet. diskutere fremtidige udviklingsmuligheder for teorier, begreber og metode inden for udbuddets

emneområde.

25

formulere sig præcist og med korrekt brug af faglig terminologi inden for udbuddets emnefelt på et højt akademisk niveau.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, hvor den mundtlige eksamen, med en del mangler, lever op til kriterierne for målopfyldelse, f.eks. med en vis uselvstændighed og manglende systematik i diskussio-nen af teorier, begreber og metoder og et manglende kendskab til dele af fagområdet. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor den mundtlige eksamen kun lever op til den minimalt acceptable grad af opfyldelse af kriterierne for målopfyldelse, f.eks. en lav grad af selvstændig-hed i diskussionen af teorier, begreber og metoder og et meget begrænset kendskab til fagområdet. Omfang Mundtlige eksamener svarer til 10 ECTS. Litteratur: Pensum i fag med mundtlige eksamener udgør 1200 sider. I fag med mundtlige eksamener må maksi-mum 25% af pensum være læst tidligere. De studerende underskriver en tro- og loveerklæring på, at kravet er opfyldt. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen i de politologiske og samfundsvidenskabelige kurser foregår typisk over ét semester med to timer ugentlig i hvert fag. Afvigelser både med hensyn til varighed og ugentligt timetal kan fore-komme. Eksamensformer Mundtlige eksamener bedømmes med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

6.2 Frie opgaver Målbeskrivelse for fri opgave (10 ECTS) Den frie opgave laves med udgangspunkt i et kursus. Formålet med udarbejdelsen af en opgave er, at den studerende skal kunne:

give en videregående og uddybende behandling af et politologisk eller samfundsvidenskabeligt relevant emne.

selvstændigt formulere en problemstilling inden for emnefeltet, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.

foretage et relevant valg af teori, metode og data til en analyse og besvarelse af problemstillin-gen.

identificere styrker/svagheder i brugen af de(n) valgte teori og metode. lave en sammenhængende opgave, indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt, hvor resultatet af

analysen og besvarelsen af problemstillingen fremstår med logisk struktur og sproglig klarhed. Kriterier for målopfyldelse for fri opgave Karakteren 12 gives for den fremragende fri opgave, der med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende:

Behandler en afgrænset problemstilling, der emnemæssigt har en tilknytning til målbeskrivelsen for udbuddet.

Teori, metode og teoretiske eller empiriske cases er koblet i en analyse og besvarelse af pro-blemstillingen.

26

Opgaven indeholder en refleksion over valg af teorier, metoder og sagsforhold og disses styrker og svagheder.

En vurdering af analysens styrker og svagheder er diskuteret. Analysen hænger sammen indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt. Analysen er gennemført på et højt akademisk niveau, og resultatet af analysen er fremstillet med

logisk struktur og sproglig klarhed, således at det formulerede problem besvares.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, hvor den fri opgave, med en del mangler, lever op til krite-rierne for målopfyldelse, såsom mangler i sammenhængen mellem teori, metode og cases i analysen. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor den fri opgave kun lever op til den minimalt acceptable grad af opfyldelse af kriterierne for målopfyldelse, såsom en meget lav grad af sammenhæng mellem teori, metode og cases og en overfladisk analyse. Omfang Fri opgaveeksamener svarer til 10 ECTS. Der kan desuden aflægges eksamener i frie opgaver uden for udbud til 12,5 eller 15 ECTS. Fri opgaver på 12, 5 eller 15 ECTS kan kun skrives af studerende, der skal supplere med ECTS i forbindelse med overførsel af et meritophold. Litteratur Pensum i frie opgave fag udgør 1200 sider .For frie opgaver uden for udbud sammensætter den stude-rende et pensum på 1200 sider ved 10 ECTS, 1500 sider ved 12,5 ECTS og 1800 sider ved 15 ECTS Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur , således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Supplerende litteratur skal angives i litteraturlisten. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglerne om pensum er overholdt. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen i de politologiske og samfundsvidenskabelige kurser foregår typisk over ét semester med to timer ugentlig i hvert fag. Afvigelser både med hensyn til varighed og ugentligt timetal kan fore-komme. Eksamensformer Friopgaveeksamener bedømmes med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

6.2 Seminar Indhold mv. De politologiske seminarer kan have vidt forskelligt indhold, men tilrettelægges generelt, så den stude-rende gennem et studiekredsorienteret forløb kan uddybe og udbygge sine kundskaber inden for polito-logiens centrale teoretiske, metodiske og/eller empiriske problemstillinger. Der lægges vægt på, at hele seminarholdet har samme pensum, hvilket giver mulighed for dybdegående diskussioner og fælles tileg-nelse af et stofområde.

27

De politologiske seminarer udbydes inden for kernefagsområderne: Statskundskab, Forvaltning og In-ternational politik. De samfundsvidenskabeligt relevante seminarer sigter mod, at den studerende selv-stændigt kan uddybe og udbygge sine kundskaber inden for fagområder, der støder op til politologien som fx sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode. Inden for disse områder kan seminarer variere både i opbygning, undervisningsform og indhold, og i forhold til hvilke former for opgaver, de studerende skal udforme. Alle seminarer bidrager desuden til at styrke den studerendes skriftlige formidlingskompetencer. Målbeskrivelse Målbeskrivelsen varierer fra seminar til seminar, og seminarerne varierer fra semester til semester. Det enkelte seminars målbeskrivelse skal derfor findes i kursuskataloget (www.polsci.ku.dk) for det pågæl-dende semester. Omfang Ét seminar udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 1200 sider pr. seminar og er fælles for alle studerende på seminaret. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur i et pensum, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Supplerende litteratur skal fremgå af litteraturlisten. Den studerende underskriver en tro- og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er over-holdt. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningsformen på seminarer er studiekredspræget, og der kan derfor maksimalt deltage 25 stude-rende. Der er forhåndstilmelding, og studerende optages normalt efter studiemæssig anciennitet. Undervisningen foregår typisk over ét semester med to timer ugentligt i hvert fag. Afvigelser både med hensyn til varighed og ugentligt timetal kan dog forekomme. Eksamensform Seminarer bestås ved afløsningsopgaver og aktiv deltagelse. Studerende skal deltage aktivt i minimum 75% af undervisningen for at bestå eksamen. Der skal i løbet af seminaret afleveres et antal seminaropgaver på i alt minimum 3500 ord (10 normalsi-der) og maksimalt 7000 ord (20 normalsider) pr. studerende Seminarer bedømmes af underviser med ”Bestået/Ikke bestået” eller med karakter efter 7-trinsskalaen.

28

6.3 Offentlig ret Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Faget giver kendskab til grundlæggende juridiske principper og regler inden for Offentlig ret, samt ind-sigt i deres anvendelse og fortolkning i praksis. Faget dækker områderne forvaltningsret og statsforfat-ningsret og mere oversigtligt principper i EU-ret og folkeret, inkl. menneskerettigheder. Gennem un-dervisningen i disse områder sigter faget mod at sætte de studerende i stand til at studere forvaltnings-mæssige emner ud fra et retligt perspektiv, samt at give dem viden om og forståelse for de juridiske rammer for det konkrete arbejde i den offentlige forvaltning. Målbeskrivelse Offentlig ret giver den studerende

et grundigt kendskab til forvaltningsretten, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. en grundlæggende viden om statsforfatningsret, herunder forholdet mellem national ret, EU-ret

og folkeret, inkl. menneskerettigheder. juridisk viden, der kvalificerer til at kunne indgå i offentlig forvaltning.

Kriterier for målopfyldelse

Karakter Betegnelse Beskrivelse

12 Fremragende præsta-tion, der demonstre-rer udtømmende op-fyldelse af fagets mål.

Med udgangspunkt i et sikkert og reflekteret kendskab til grund-læggende juridiske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatningsret og EU-ret demonstreres fremragende evner til selvstændigt at analysere centrale juridiske aspekter ved en for-valtningsmæssig problemstilling.

7 God præstation, der demonstrerer opfyl-delse af fagets mål med adskillige mang-ler.

Med udgangspunkt i et sikkert kendskab til grundlæggende juridi-ske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatnings-ret og EU-ret demonstreres gode evner til at analysere centrale juridiske aspekter ved en forvaltningsmæssig problemstilling

02 Tilstrækkelig præsta-tion, der demonstre-rer den minimalt ac-ceptable grad af op-fyldelse af fagets mål.

Med udgangspunkt i et basalt kendskab til juridiske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatningsret og EU-ret, demonstreres netop fornødne evner til at analysere centrale juridi-ske aspekter ved en forvaltningsmæssig problemstilling.

Omfang Faget udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 900 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 28 timer. Eksamensform Faget afsluttes med en karakterbedømt synopsis eksamen med ekstern censur.

29

Bemærkninger Offentlig ret kan kun vælges som valgfag. Det er en forudsætning for at blive cand.scient.pol., at Of-fentlig ret er bestået enten på bachelor- eller kandidatuddannelsen. Offentlig ret udgør et selvstændigt fag og kan derfor ikke kombineres med andre fag eller være en del af andre typer af eksamener. Hvis Offentlig ret afsluttes som en del af kandidatuddannelsen træder det i stedet for en synopsis eksamen.

6.4 Projektorienterede forløb Fagelement: Politologisk/samfundsvidenskabeligt fagelement. Indhold Formålet med det projektorienterede forløb er at opnå viden om og erfaringer med at udføre konkrete opgaver og projekter, der kan give indblik i ”politologi i praksis”. Gennem tilstedeværelse og aktiv del-tagelse i relevante arbejdsopgaver på en relevant arbejdsplads i forhold til studiet får den studerende mulighed for at gøre brug af sin faglige og teoretiske indsigt og viden i en praktisk sammenhæng samt at reflektere teoretisk over de problemstillinger, der udspringer af de udførte arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne skal have et politologisk sigte og være på et tilfredsstillende fagligt niveau. Der skal være medarbejdere på arbejdspladsen med tilstrækkelig akademisk kompetence til at kunne tilbyde støtte i forbindelse med arbejdsopgaverne og refleksionen over indholdet og arbejdsprocessen. Projektopgaver udarbejdes som en integreret del af et projektorienteret forløb i form af en formel til-knytning til en arbejdsplads. En projektopgave skrives på baggrund af et pensum på 1200 sider. Projektopgaven adskiller sig fra en fri opgave, idet beskrivelsen og analysen af konkrete forhold inden for det empiriske felt, den studerende har beskæftiget sig med i projektforløbet, tillægges større vægt end anvendelsen af teori og metode. Målbeskrivelse for et projektorienteret forløb Et projektorienteret forløb skal give den studerende

indsigt i et eller flere eksempler på, hvordan politologer indgår på arbejdsmarkedet og arbejder konkret med opgaver i relation til det samfundsvidenskabelige område, herunder arbejdsopga-vernes karakter, hvilke krav (faglige og ikke-faglige) der stilles, og hvordan fagligheden anvendes i praksis.

egne erfaringer med at anvende sin teoretiske og metodiske viden fra uddannelsen i praksis gennem et længerevarende uddannelsesmæssigt arbejdsforløb.

basale kompetencer til at give kvalificerede bidrag til løsning af opgaver inden for arbejdsstedets arbejdsområde og erfaring med at anvende disse.

konkret og erfaret viden om og indsigt i forhold, institutioner, processer og arbejdsmetoder af relevans for statskundskabsstudiet samt færdigheder i at indplacere disse indsigter i en akade-misk kontekst.

evne til at reflektere over koblinger mellem det empiriske felt, f.eks. egne produkter udarbejdet under projektopholdet, til en eller flere teoretiske og metodiske tilgange til feltet.

30

Kriterier for målopfyldelse ved bedømmelse af projektopgave I bedømmelsen af projektopgaven skal der tages fornøden hensyntagen til, hvorvidt der er tale om en opgave, der afløser 10, 20 eller 30 ECTS point på kandidatuddannelsen i statskundskab. Desuden skal fremstillingen og analysen af konkrete forhold inden for det empiriske felt tillægges særlig vægt ved op-gavens bedømmelse. Karakteren 12 gives for den fremragende projektopgave, der med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende:

Projektopgaven behandler en afgrænset problemstilling, der emnemæssigt kobler opgaven til projektopholdet.

Projektet har en tidsmæssig kobling til projektopholdet. Der er anvendt primærkilder koblet til projektopholdet i analysen, f.eks. primære dokumenter,

egne produkter udarbejdet under projektopholdet, f.eks. interviewmateriale eller rapporter. Analyse af det empiriske felt udgør minimum 50 % af opgaven. Teori, metode og empirisk case er koblet i en analyse og besvarelse af projektopgaven. Refleksion over valg af teori, metode og empiri og disses styrker og svagheder. Analysen hænger sammen indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt. Resultatet af analysen er fremstillet med logisk struktur og sproglig klarhed, således at det for-

mulerede problem besvares.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, hvor projektet med en del mangler, lever op til kriterierne for målopfyldelse, f.eks. begrænset kobling mellem teori og empiri og begrænset kobling af primærkil-der til analysen. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor projektopgaven kun lever op til den mini-malt acceptable grad af opfyldelse af kriterierne for målopfyldelse, f.eks. en meget lav grad af sam-menhæng mellem teori og empiri og en overfladisk analyse med manglende tilknytning til projektop-holdet og det empiriske felt. Omfang Et projektorienteret forløb kan afløse op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen. Forløbet skal udgøre mindst 450 timer, hvis det skal overføres til 10 eller 20 ECTS på kandidatuddannelsen og mindst 650 timer, hvis det skal overføres til 30 ECTS. Desuden er det et krav, at opholdet er et sammenhængende forløb med et ugentligt omfang på omkring 30 timer om ugen. Litteratur Pensum, der ligger til grund for opgaven, udgør 1200 sider og skal godkendes af projektopgavevejlede-ren. Pensum er udgangspunkt for vurderingen af, hvilken faggruppe (Statskundskab, International poli-tik, Forvaltning eller samfundsvidenskab) projektforløbet tilhører. Undervisnings- og arbejdsform Der indgår vejledning i forbindelse med et projektorienteret forløb, men ikke undervisning. Der skal være en kontaktperson på arbejdspladsen og en projektvejleder på instituttet. Projektopgavevejledning kan varetages af fastansatte adjunkter, lektorer og professorer. Det er den studerendes eget ansvar at finde en projektvejleder. Dette skal ske i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse af det projektorienterede forløb. Et fastlønnet arbejde kan ikke godskrives som projektorienteret forløb. Eksamensform Et projektorienteret forløb afsluttes med en karakterbedømt projektopgave med intern censur (se tillige kapitel 4.4.4 om frister mv. for aflevering af projektopgaver).

31

Bemærkninger Et projektorienteret forløb skal afløse mindst én karaktergivende eksamen. Under gennemførelse af forløbet må årsvægtnormeringen ikke overskrides. Det betyder, at man ikke kan gå til eksamen i et andet fag under et projektorienteret forløb, hvis ECTS-normeringen derved overskrides. Se kapitel 5.5.2 vedrørende forhåndsgodkendelse, endelig godkendelse og bedømmelse af det projektorienterede forløb.

6.5 Speciale og specialeseminar Fagelement: Politologisk speciale Indhold Specialeskrivning indebærer, at den studerende under anvendelse af fagets teorier og metoder udarbej-der en større, skriftlig, akademisk opgave, der analyserer en selvvalgt politologisk problemstilling. En obligatorisk del af specialeskrivningen er specialeseminaret, der giver de studerende generel viden om og vejledning i metodeanvendelse, opgaveskrivning, strukturering af såvel det skriftlige produkt og styring af arbejdsprocessen som af andre relevante elementer af specialeskrivningen. Et væsentligt ele-ment ved specialeseminaret er de studerendes egen aktive deltagelse, idet det kræves, at de både frem-lægger eget arbejde og opponerer på andres arbejde. Endelig får den specialestuderende som en integre-ret del specialeskrivningen tildelt en vejleder. Kompetenceprofil Gennemførelse af specialeskrivningsprocessen giver den studerende:

specialiseret og omfattende viden om specialets emne, teori og metode. erfaring med og indsigt i at arbejde med konkret anvendelse af teori og metode i forbindelse

med udarbejdelsen af en omfattende analyse og gennem en længerevarende arbejdsproces. projektstyringskompetencer, såsom planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af større op-

gaver inden for en given tidsramme og under hensyn til akademiske kvalitetskrav. erfaring med udarbejdelse af mål og delmål, sammentænkning af del og helhed, kritisk læsning

og vurdering af eget værk, kontrol for konsistens og kontinuitet osv. kompetence inden for skriftlig formidling af specialiseret viden på et højt akademisk niveau. videregående færdigheder inden for indsamling af data i bred forstand og søgning af informati-

on og litteratur. Målbeskrivelse Gennem arbejdet med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at nyttiggøre fagets meto-der og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling med politologisk relevans. Det indebærer, at den studerende selvstændigt og kritisk er i stand til:

at formulere, afgrænse og operationalisere specialets problemstilling. at udvælge, diskutere og anvende relevante metodiske tilgange til analysen og at udvælge, af-

grænse, indsamle og bearbejde primært eller sekundært teoretisk og/eller empirisk materiale af relevans for analysen.

at analysere teoretisk og/eller empirisk materiale med henblik på besvarelse af problemstillin-gen.

at dokumentere analysen og diskutere dens styrker og svagheder.

32

at udvælge, diskutere og anvende relevante teoretiske begreber og begrebsbygninger i forbindel-se med analysen og at koble eventuel empirisk analyse med teoretisk indsigt og perspektiv samt.

at fremstille resultaterne af analysen, med logisk struktur og sproglig klarhed således, at det formulerede problem besvares.

Kriterier for målopfyldelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af spe-cialets mål og med ingen eller få uvæsentlige mangler, lever op til følgende:

Specialet behandler selvstændigt og kritisk en selvvalgt politologisk problemstilling. Der er en høj grad af indholdsmæssig og formidlingsmæssig sammenhæng i specialet. Specialet bygger på selvstændig analyse baseret på primær- og/eller sekundærkilder. Der indgår selvstændig anvendelse af teori/ teoretisk refleksion/ teoretisk perspektivering. Specialet rummer en redegørelse og begrundelse for samt diskussion af den metodiske tilgang,

og anvendelsen af empiriske og/eller teoretiske kilder er tillige kritisk-refleksiv. Alle væsentlige valg er begrundede. Alle nøglebegreber er defineret og diskuteret. Alle væsentlige påstande er dokumenterede og/eller begrundede. Det formulerede problem besvares i specialet. Specialet er præget af selvstændighed, dristighed og/eller originalitet forhold til emnevalg, me-

tode, dataindsamling, analytisk arbejde og/eller teoretisk refleksion, og/eller specialet behandler en vanskelig problemstilling/emne og/eller specialet frembringer ny viden.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, hvor specialet, med en del mangler, lever op til kriterierne for målopfyldelse og/eller udviser en mindre grad af selvstændighed i analysen.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor specialet kun lever op til den minimalt ac-ceptable grad af opfyldelse af kriterierne for målopfyldelse, dvs. er præget af en uselvstændig og/eller overfladisk gennemført analyse og/eller af ukritisk og/eller referatpræget anvendelse af kilderne. Omfang Specialet udgør 30 ECTS. Litteratur Der stilles ikke krav om et egentligt pensum til specialet, men specialet skal indeholde en litteraturliste jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Undervisningsformer og specialeseminar Specialeseminar udbydes hvert semester. Det tilstræbes, at de forskellige seminarhold består af speciale-studerende, som skriver speciale inden for samme faglige område. Studienævnet kan fastsætte regler for antallet af deltagere i det enkelte seminar. Alle specialeseminarer kræver forhåndstilmelding inden en frist, som fastsættes af studielederen (den generelle specialevejleder), samt godkendelse af specialets opgaveformulering og specialekontrakt. Del-tagelse i specialeseminar kan have forskellige former, men indebærer normalt, at den studerende frem-lægger to specialeoplæg (til sammen på et omfang af min. 10 og max. 20 sider), opponerer på andre studerendes oplæg og deltager i diskussionerne heraf. Deltagelse i specialeseminar er obligatorisk, og der vil kun i ganske særlige tilfælde kunne forventes dispensation herfra.

33

Vejledning I forbindelse med specialeskrivningen tildeles den studerende en vejleder i samarbejde med den gene-relle specialevejleder. Vejledning varetages normalt af fastansatte adjunkter, lektorer eller professorer. Eksterne lektorer kan, efter ansøgning til Studienævnet, tildeles som hoved- eller bivejleder. Eksamensform Ved bedømmelsen af specialet gives karakter efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Regler for specia-lets udarbejdelse og retningslinjer for bedømmelse af specialet fremgår ovenfor (målbeskrivelse mv.) og af kapitel 4.5. Bemærkninger Specialet aflægges som den sidste eksamen og afslutter dermed kandidatuddannelsen.

34

7. Ikrafttrædelse og overgangsordninger Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2012 og har virkning for alle studerende, der op-tages på kandidatuddannelsen i statskundskab pr. 1. september 2012 og derefter. Kandidatstuderende på 2005-studieordningen vil blive administrativt overflyttet til 2012 studieordnin-gen pr. 1.9.2012. 2012-studieordningen vil således gælde for alle studerende, der er indskrevet på kandi-datuddannelsen i statskundskab før den1.9.2012 og fra og med den 1.9.2012. Regler om tidsbegrænsning for specialeskrivning og mindsket omfang af specialer gælder kun for stude-rende, der er registrerede som specialeskrivere efter 31. august 2007. 2000-studieordningen for kandidatuddannelsen er ophævet den 1. januar 2009. 2005-studieordningen ophæves den 1.9.2012.

7.1 Udfasning af 2005-studieordningen Der udbydes fra efterårssemesteret 2012 ikke længere undervisning under 2005-studieordningen. De sidste eksamener under 2005-studieordningen vil blive afholdt ved sommereksamen i 2012 (syge- og reeksamen i august/september medregnet). Studerende, der har påbegyndt kandidatuddannelse un-der 2005-studieordningen kan således ikke længere aflægge fri opgave eksamener på 20 ECTS efter 1. september 2012. Undtaget herfra er studerende, der ikke har bestået eksamen i en fri opgave på 20 ECTS ved vintereksamen 2011 og sommereksamen 2012. Disse studerende har ret til at gå til en ny ek-samen i den frie opgave i de to semestre, der følger efter deres første eksamensforsøg. 2012-studieordningen er gældende for alle kandidatstuderende fra og med den 1. september 2012. Reg-lerne i 2012 studieordningen omfatter blandt andet:

Kursus- og eksamens typer

Regler for frie opgaver på 12,5 eller 15 ECTS til supplering af meritoverførte fag, der tilsam-men ikke er delelige med 10 ECTS

Spredningskrav om aflæggelse af minimum 90 ECTS inden for det politologiske område og maksimum 30 ECTS inden for det samfundsvidenskabelige område

Krav om aflæggelse af 60 ECTS skriftlige eksamener og minimum 80 ECTS karakterbedømte eksamener

Krav om aflæggelse af 1/3 eksamener med ekstern censur

Krav til pensum

Spredningskravet om aflæggelse af minimum 10 ECTS inden for henholdsvis international politik, for-valtning og statskundskab ophører for alle kandidatstuderende, der er indskrevet på kandidatstudiet den 1.9.2012. Studerende på 2005-studieordningen, der har aflagt eksamener i fri opgaver til 20 ECTS point vil få dis-se overført. Studerende kan søge om dispensation fra en eller flere af reglerne på 2012-studieordningen, såfremt opfyldelsen af kravene vil medføre en studietidsforlængelse.

35

7.2. Overflytning fra 2005-studieordningen til 2012-studieordningen Kandidatstuderende i statskundskab under 2005-studieordningen vil blive overflyttet til 2012-studieordningen pr. 1.9.2012. Der overføres 1:1, således at ingen studerende bliver forsinket af en overgang fra 2005-studieordningen til 2012-studieordningen. Overførslen foretages administrativt og uden en forudgående ansøgning om overflytning. Studerende, der ønsker at søge dispensation fra reglerne på 2012, skal søge studienævnet om dispensa-tion. Det er ikke muligt at blive overflyttet fra kandidatuddannelsen i statskundskab under 2012-studieordningen til kandidatuddannelsen under 2005-studieordningen. Fag på 2005-studieordningen overføres til 2012-studieordningen som angivet i tabellen herunder:

2005-studieordningen 2012-studieordningen

10 ECTS synopsis 10 ECTS synopsis

20 ECTS fri opgave 20 ECTS fri opgave (svarende til to fri opgaver à

10 ECTS point)

10 ECTS seminarer 10 ECTS seminarer

Offentlig ret, 10 ECTS Offentlig ret, 10 ECTS

Speciale, 30 ECTS Speciale, 30 ECTS