Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

1

Dagsorden

1. Hvad er politiske partier

2. Partipolitik i de vigtigste europæiske lande

3. Partifamilier til venstre

4. Partifamilier i centrum-højre

2

Hvad er politiske partier?

3

Edmund Burke: ”an organized assembly of men, united for working together for the national interest, according to the particular principle they agreed upon” (Thoughts on the Cause of the Present Discontent, 1770).

Anthony Downs: “a team of man seeking to control the governing apparatus by gaining offices in a duly constituted election” (An Economic Theory of democracy, 1957).

Politiske partiers funktioner

4

- Strukturerer vælgernes stemmeafgivning- Er kanaler for politisk deltagelse- Rekrutterer, uddanner og socialiserer politiske

ledere- Er afgørende for regeringsdannelse og

organiseringen af det parlamentariske arbejde

- Aggregerer interesser i samfundet

Politiske partiers effekter

5

- Sikrer forbindelsen mellem civilsamfund og stat

- Mellem repræsentanterne og de repræsenterede

- Holder i et vist omfang repræsentanterne ansvarlige

Mulige vigtige dimensioner ved studiet af politiske partier

6

1. Store lande versus små lande – selvstændig betydning?2. Gamle demokratier versus unge demokratier –

vælgervolatilitet og partistabilitet3. Få dominerende partier versus mange partier –

polarisering og vælgervolatilitet4. Flertalsvalg i enkeltmandskredse versus proportionelle

valgsystemer – to eller mange partier5. Overvejende et-partiregeringer versus overvejende fler-

partiregeringer – mod to-bloksystemer?

Partipolitik i Storbritannien

Flertalsvalg i enkeltmandskredse: Duvergers ”lov”:

To dominerende partier

Efter WW II:

Tory (selvstændige og funktionærer) og Labour (arbejdere)

Liberale demokrater (liberale + social democrats)

7

Partipolitik i Storbritannien - historien

8

• Før: Liberale (whigg) (byborgerskabet) og Tory (jordejerne)

• Konservative: 1979-1997 – Thatcher – hård i retorikken, men slap i finanspolitikken

• Labour: 1997-2010 – Blair – ”tredje vej”

• Konservative + Lib.dem.: 2010-

Partipolitik i Tyskland

9

Partier: CDU/CSU – SPD – FDP – De Grønne

5 pct. spærregrænse

CDU: Efter WW II – fra Zentrum; Adenauer - socialkonservatisme

FDP: Erhvervslivsliberalisme - kongemager indtil for nylig

CDU og SPD

10

Partipolitik i Tyskland

11

• SPD: moderpartiet for socialdemokratiske partier - lønmodtagerorienteret

• Die Grünen: grøn socialliberalisme

• Reformbaseret konsensuspolitik – Hartz-reformer under SPD

• Genforeningen 1990 – SED – PDS – Die Linke

Partipolitik i Holland

12

1. Høj propotionalitet – lille tærskel

2. Traditionelle hovedpartier: CDA - Liberale – Partij van Arbeid

3. Kristendemokratisk Appel: Socialkonservatisme

4. Liberale: Sekulære middelklasse - liberalisme

5. Arbejderpartiet: Velfærdsstat, lighed

6. Mange småpartier: D 66 (socialliberalt), Venstrefløj traditionelt stærk – kommunister, rød-grøn liste, List Pim Fortuyn, Frihedspartiet (Geert Wilders)

Anti-revolutionære parti er nu en del af CDA

13

Partipolitik i Italien

14

Partipolitik i Italien

Indtil den kolde krigs ophør: Kristelige demokrater altid i regering

Trods mange regeringsskift – også stor stabilitet: DC + småpartier: PSI, ”Socialdemokrater”, Republikanere

PCI altid holdt ude trods 30-35 pct. af stemmerne

Trods eurokommunisme

Partipolitik i Italien

15

Efter kolde krig:

PCI – til socialdemokratisk parti -med i Socialistisk Internationale

Kristelige demokrater opløst p.g.a. korruption og klientilisme

Forza Italia under Berlusconi i 1994 får 21 pct. af stemmerne

Lega Nord – Nationale Alliance (tidligere MSI)

1996: Oliventræsalliancen – tidligere kommunister leder Italien til 2001

Berlusconi har magten med mellemrum til 2011

”Europa” foretrækker venstresiden - er mest økonomisk ansvarlig – eller Monti

PCI og DC

16

Partipolitik i Frankrig

17

4. republik 1946-58 – politisk meget ustabilt

- proportionalt valgsystem, parlamentarisme

- PCF (25-30 pct.), radikalt centrumsparti., katolsk parti, konservativt parti, gaullister

Kommunisme eller kejserdømme?

18

Partipolitik i Frankrig

19

5. republik – politisk stabilitet

- præsidentialisme, dobbelt valgrunde-system

- kommunister taber til socialister

- katolske parti/konservative taber til gaullister

- bipolært a la Storbritannien: venstre versus centrum-højre

Partifamilier

20

På basis af:-1) Oprindelse – fx socialisterne-2) Adfærd – med i samme gruppe i EP fx-3) Lighed – indtager samme position i national politik

Venstrefløjens fælles rod:

21

Partifamilier

22

To brede grupper siden Anden Verdenskrig:

1)Familier til venstre: socialdemokrater, kommunister, ny venstre, grønne2)Familier til centrum/højre: kristelige demokrater, konservative, liberale, brugspartier/center, højre populistiske

23

Partifamilier til venstre – socialdemokrater

24

- Ældste stadig overlevende partifamilie

- Vigtigste europæiske partifamilie- Fra slutningen af 1800-tallert- Ofte rod i fagforeninger

Partifamilier til venstre – socialdemokrater

25

1.Gradvis faldende tilslutning 1950-2010: 34 pct. til 28 pct. i Europa-16

2.Oprindelig marxisme og planøkonomi i teori, men aldrig i praksis

3.Splittelse i 1917. Siden fra klasseparti til catch-all parties

4.Velfærdsstaten, lighed, EU, finanskrise, den tredje vej

Anti-SPD og SPD

26

Partifamilier til venstre - Kommunister

27

1. Generelt omkring 5 pct., men stærkest i Italien, Frankrig, Finland, Cypern, Grækenland, Portugal, Spanien

2. Sovjetunionen, Komintern 1919-43

3. Marxisme-leninisme, revolution. Demokratisk centralisme

4. Euro-kommunisme

5. Mod socialdemokratisme i Europa efter murens fald, men fortsat en politisk kraft i Latinamerika og Asien (Kina, Indien, Nepal, Vietnam, Cuba, Venezuela, Chile, Brasilien osv.)

DKP KKE

28

Partifamilier til venstre - Nye venstre

29

Fra 1970’erne (DK: SF, VS): 2-3 pct.-Ungdomsoprør/ studenteroprør-Venstre-liberianisme-Gamle og nye venstre – forskelle?-Enhedslisten?

Partifamilier til venstre - Grønne partier

30

Fra 1980’erne fra 2 pct. til 5 pct. i Vesteuropa-Forskel i f.t. andre venstreorienterede partier-Die Grünen moderpartiet-SF ? De Radikale?

De grønne moderparti

31

Partier centrum-højre – kristelige demokrater

32

• Største borgerlige gruppering, overvejende katolikker

• Fra 23 pct. til 18 pct. i Europa-16 mellem 1950 og 2010

• Moralske spørgsmål, værdier, abort, homoseksualitet osv.

• Socialkonservatisme, meget pro-EU (undtagen små nordiske partier)

Kristendemokrater

CDU CDU

33

Partier centrum-højre – konservative

34

• Konstant tilslutning på ca. 15 pct. i Europa-16

• Svinger mellem socialkonservatisme og liberalisme

• Nordiske lande: Konservative bypartier versus oprindelige landpartier

35

Partier centrum-højre – liberale

36

Svagt stigende fra 9 pct. i 50’erne og til 10 pct. i 00’erne

Stærkest i Holland, Tyskland, Storbritannien, Belgien

To fløje:

-venstreliberal: Demokrater 66, radikale Venstre, (FDP tidligere)-centrum-højreliberal: hollandske liberale, Venstre, FDP (nu)

Kan være kongemager

Liberale partier – forskellig stil

37

Landpartier

38

Partier centrum-højre – landparti/centerparti

Nordisk fænomen:-Venstre - + byvælgerne-Centern – landSverige-Centerpartiet – distriksNorge + grønne parti

Oprindeligt særinteressepartier

Partier centrum-højre – Højrepartier

39

Broget flok-FPÖ – tidligere højreliberalt-DF – muligvis socialkonservativt-Vlams Blok – flamsk nationalistisk-Front National -Fremskrittspartiet – ret liberalt