Ideologier og partierHvad er politik

Politiske ideologierPolitiske partier

De politiske partiers adfærd

Hvad er politik• Hvad er vigtigst: frihed eller lighed?• Er økonomisk ulighed en fordel eller en

ulempe for samfundet?• Hvem skal løse velfærdsopgaverne: den

offentlige eller den private sektor?• Hvem skal passe de børnene: ansatte i

kommunen, ansatte i en privat virksomhed eller familien?

• Hvor mange penge skal folkepensionister have udbetalt?

• Hvor mange elever må der maksimalt være i hver klasselokale

Abstrakt

Konkret

Hvad er der politik i?• Fodbold• Børneopdragelse• Computerspil• Make-up

• Kom med eksempler på ting I interesserer jer for som I ikke mener der er politik i

Udvikling i Politikken

Få medier der kun læses af de

færreste

Mange medier F.eks. tv, radio, aviser, internet

Værdifordeling og overordnet værdipolitik

Enkeltsagspolitik og øget populisme

Politiske ideologierEn politisk ideologi er et sæt af idéer om den løbende samfundsudvikling. De politiske ideologier beskæftiger sig – i varierende omfang – med spørgsmål som:• Hvordan er samfundet indrettet nu?• Hvordan kan man løse samfundets problemer?• Hvordan bør samfundet indrettes i fremtiden?• Hvilke værdier er de vigtigste for individet og samfundet?• Hvordan er menneskets natur?• Hvordan bør forholdet være mellem stat, marked og civilt

samfund?

Deskriptive og normative ideologier

Deskriptiv-kapitalisterne ejer produktionsapperatet -Staten undertrykker individet-Hurtig forandring nedbryder samfundet

Normativ-Arbejderne bør eje

produktionsapperatet-Individet skal stilles før staten- Forandring skal ske langsomt

og gradvist

De klassiske -ismer og de nyeste

De klassiske

• Liberalisme, Konservatisme, Socialisme

De nye

• Fascisme, Socialliberalisme, Nazisme, Islamisme, Socialdemokratisme, kommunisme, Anarkisme, Zionisme

Fremtidens

• Kooperatisme, økologisme

LIBERALISME

- Enhver er sin egen lykkes smed

Liberalismens historiske rødder• Liberalismens grundlæggere

er John Locke (1632-1704) og Adam Smith (1723-90).

• John Locke var en engelsk filosof, som især interesserede sig for menneskets ”naturlige rettigheder”.

• Adam Smith var økonom og beskrev i sin bog ”Wealth of Nations” (1776) , hvordan fri konkurrence ville sikre velstand for alle.  

Liberalistisk syn på staten• Anser staternes magtbeføjelser, og den deraf mulige

krænkelse af den individuelle autonomi, som en central samfundsproblemstilling.

• For liberale udgør statens magtanvendelse en reel og konkret trussel mod den enkeltes velfærd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder, hvorfor denne magt skal begrænses igennem vidtgående frihedsrettigheder og et frit og uafhængigt retsvæsen.

• Staten  skal være en ”natvægterstat”, der sørger for ro og sikkerhed og beskytter ejendomsretten, men ellers overlader den økonomiske aktivitet til det frie initiativ

Liberalismens menneskesyn• Alle mennesker skal i udgangspunktet være frie og lige, men der vil

hurtigt opstå ulighed, fordi ikke alle yder den samme indsats. • Uligheden er imidlertid et gode, fordi den tilskynder det enkelte individ til

at yde noget ekstra, hvilket i sidste ende vil komme alle til gode, da det øger samfundets samlede velstand.

• Mennesket betragtes som fornuftigt, frit og egoistisk, men egoismen ses som noget positivt, der ligesom uligheden får mennesket til at yde og præstere. Som en konsekvens af dette menneskesyn mener liberalismen, at der findes nogle grundlæggende menneskerettigheder, eksempelvis religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til ejendom  og lighed for loven.

• Liberalisme tror på, at alle individer har ret til at leve, som de selv ønsker det uden nogen påvirkninger fra andre individer, en stat eller en anden form for kollektivt organ.

• Tilhængerne mener tillige, at der altid vil opstå en spontan samfundsorden, selvom staten slet ikke er der eller er begrænset til såkaldt minimalstat.

Klassediskussion• Er I enige i det liberalistiske menneskesyn– Alle mennesker skal i udgangspunktet være

frie og lige, men der vil hurtigt opstå ulighed– Uligheden er et gode, fordi den tilskynder det

enkelte individ til at yde noget ekstra– Mennesket er fornuftigt, frit og egoistisk,

men egoismen er noget positivt– Alle individer har ret til at leve, som de selv

ønsker det– Der altid vil opstå en spontan samfundsorden

Liberalistisk syn på marked og økonomi

• Liberalismen tror på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Statens rolle bør være så lille som mulig og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten").

• Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både økonomisk og på andre måder.

• Herved vil hvert individ automatisk søge at befæste og forbedre sin position ("være sin egen lykkes smed") gennem konkurrence på markedet ("kræfternes frie spil").

• Et vigtigt begreb er markedsøkonomi: Produktionen i samfundet og varernes pris skal bestemmes af udbud og efterspørgsel og ikke reguleres af staten eller privilegerede grupper.

• Samfundets problemer  skal primært løses af markedet og det civile samfund (fx i familien).

Moderne liberalisme og dets mærkesager

• Vigtige emner for liberalister i dag – kampen mod ufrihed og for individets ret til selv at

bestemme over sit liv. – lavere skatter - flere opgaver flyttes fra den offentlige til

den private sektor. – Internationalt set, er især udbredelsen af fri handel mellem

landene en liberalistisk mærkesag.• Natvægterstaten findes stadig hos nogle såkaldte

neoliberale tænkere, nu under navnet minimalstaten.• De neoliberale mener, at staten ikke har nogen ret til

at omfordele, da det er umuligt at blive enig om, hvad social retfærdighed er.

Liberale partier i Danmark og verden

• Et eksempel på en moderne, dansk liberalist er den tidligere danske statsminister fra partiet Venstre, Anders Fogh Rasmussen, som har bevæget sig fra at argumentere for minimalstaten til at være tilhænger af velfærdsstaten .

Indflydelse i forskellige lande• Historisk set har liberalismens væsen været

mest rendyrket i USA, og de klassiske liberale tænkere og dyder er stadig kraftigt til stede i samfundsdebatten.

• Imidlertid har selve begrebet "liberal" ændret betydning i amerikansk samfundsdebat i takt med at nykonservatismen har vundet frem, og ordet bruges nu nærmest synonymt med "venstreorienteret".

• Det skyldes at den amerikanske højre-venstre akse nærmest går fra konservativ til liberal, dvs. "på tværs" af den europæiske, der snarere går fra socialistisk til konservativ.

• Siden 1945 har stater som Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og senest Dubai og de baltiske lande gennemført en liberal økonomisk politik med økonomisk fremgang til følge. Individets frihedsrettigheder og det folkelige demokrati, som ellers er træk af den vestlige liberalisme, har ikke spillet den store rolle.

Venstre – Danmarks liberale partiUddrag fra venstres principprogram

• Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

• Den globale handel er både et resultat af mange års bevidste politiske valg i form af lavere toldsatser, fri kapitalbevægelse m.m. men også et resultat af, at borgerne har udnyttet de mange nye muligheder.

• Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse. Det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og at spare op.

Partiets historiske vælgertilslutning

1953 22. septem

ber

1960 15. nove

mber

1966 22. nove

mber

1971 21. septem

ber

1975 9. januar

1979 23. okto

ber

1984 10. januar

1988 10. maj

1994 21. septem

ber

2001 20. nove

mber

2007 13. nove

mber0

10

20

30

40

50

60

70

80

Soc.demKonservativeVenstreSF

KlassediskussionHvordan kunne et liberalistisk Danmark se ud

StatenSkat

Den offentlige sektor Den private sektor

FolkeskolenHospitalsvæsen

Løn og arbejdsvilkårVærdifordelingen

Retspolitik

KONSERVATISME

- Gud Konge og fædreland

Konservatismens historiske rødder• Oprindeligt stod konservatismen i

skarp modsætning til liberalismen. • Konservatismen var en politisk

ideologi for de privilegerede klasser, som liberalismen gjorde oprør imod.  

• Konservatisme drejer sig, som ordet også siger, om at bevare. Samfundets institutioner og traditioner, fx kongehuset og kirken (”Gud, Konge og Fædreland”), har bevist deres værdi og bør bevares.

• Når samfundet har overlevet i så lang tid, må det betyde, at det er levedygtigt og dermed bevaringsværdigt.

• Samfundets normer og love skal respekteres, forandringer bør kun ske langsomt og gradvis.

Edmund Burke (12. januar 1729 – 9.

juli 1797)

Konservativt syn på staten• Det er samfundets pligt at hjælpe og

beskytte de svage• Staten tilkendes en større rolle end i den

klassiske liberalisme. • Mennesket er ikke frit og fornuftigt, men

svagt og ufornuftigt, hvis staten overlader det til sig selv.

• Familien spiller ifølge konservatismen en stor rolle, og staten skal sikre kernefamilien.

Konservatismens menneskesyn• Mennesker  er ikke født lige, men derimod på

forskellige pladser i samfundet, og det er kun godt. • Der hersker en naturlig gensidig respekt og harmoni

mellem de forskellige samfundsgrupper. • Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede til at

påtage sig de vigtigste opgaver. • Hos en af konservatismens fædre, Edmund Burke

(1729-97), beskrives samfundet som en organisme, hvor hver har sin plads.

• Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde sig frit, men derimod samfundsorganismens overlevelse og velbefindende.  

Klassediskussion• Er I enige i det konservative

menneskesyn?– Mennesker er ikke født lige, men derimod på

forskellige pladser i samfundet, og det er kun godt. – Der hersker en naturlig gensidig respekt og

harmoni mellem de forskellige samfundsgrupper. – Ulighed er nødvendig for at få de bedst egnede til

at påtage sig de vigtigste opgaver. – Det væsentlige er ikke individets ret til at udfolde

sig frit, men derimod samfundsorganismens overlevelse og velbefindende.  

Konservativt syn på marked og økonomi

• Markedsøkonomi og fri konkurrence

Moderne Konservatisme og dets mærkesager

• Lov og orden• Gode forhold for familierne • Lavere skatter. • Konservatismen mener, at

samfundsændringer bør ske langsomt.• Et konservativt slogan lyder: ”at forandre

for at bevare ”.

Konservative partier i Danmark og verden

Danmark• Det Konservative Folkeparti støtter sig

generelt til tanken om konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er borgerligt-liberalt.

Verden• The Conservative Manifesto 2010,

England• A country is at its best when the bonds

between people are strong and when the sense of national purpose is clear. Today the challenges facing Britain are immense. Our economy is overwhelmed by debt, our social fabric is frayed and our political system has betrayed the people. But these problems can be overcome if we pull together and work together. If we remember that we are all in this together.

• Some politicians say: ‘give us your vote and we will sort out all your problems’. We say: real change comes not from government alone. Real change comes when the people are inspired and mobilised, when millions of us are fired up to play a part in the nation’s future.

De KonservativeUddrag fra de konservatives principprogram

• Vi har ikke alle det samme udgangspunkt… Derfor har vi opbygget et velfærdssamfund, hvor vi hjælper hinanden – hvor dem, der kan, er med til at sikre, at de svagest stillede også får et godt og ordentligt liv.

• Folk, der arbejder hårdt og har et mål i livet, skal belønnes. Men i mange år har det jo nærmest været omvendt. De, der har taget en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, er blevet straffet i form af den høje skat.

• Man skal ikke forandre noget alene for forandringens skyld. Det er der ingen mening i. Konservative er partiet for dig, der vil være med til at bevare og styrke Danmark og vores samfund.

• Vores kultur, vores traditioner og vores kristne værdier er selve fundamentet for det moderne Danmark, vi kender i dag. Et demokrati, som det danske, opstår ikke ud af det blå, men har rødder langt tilbage – på den måde har vi forankret det ældgamle monarki i et moderne demokrati.

• Konservative er partiet for dig, der står ved den danske kultur i en global verden. Vi bærer traditionerne videre og kæmper for de blivende danske værdier. Vi tror på, at en stærk sammenhængskraft i samfundet styrker Danmark både indad til og udad til.

Partiets historiske vælgertilslutning

1953 22. septem

ber

1960 15. novem

ber

1966 22. nove

mber

1971 21. septem

ber

1975 9. januar

1979 23. okto

ber

1984 10. januar

1988 10. maj

1994 21. septem

ber

2001 20. nove

mber

2007 13. nove

mber0

10

20

30

40

50

60

70

80

Soc.demKonservativeVenstreSF

KlassediskussionHvordan kunne et Konservativt Danmark se ud?

StatenSkat

Den offentlige sektor Den private sektor

FolkeskolenHospitalsvæsen

Løn og arbejdsvilkårVærdifordelingen

Retspolitik

SOCIALISME

- Solidaritet

Socialismens historiske rødder• Socialisme refererer til en bred

vifte af politiske bevægelser, der arbejder for et system, i hvilket produktionsmidlerne er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode.

• Kontrollen af produktions-midlerne kan foregå på forskellige måder. Der kan f.eks. være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads.

Karl Heinrich Marx

Socialistisk syn på staten• Socialismen er arbejderklassens ideologi i industrisamfundet. • Det kapitalistiske industrisamfund opfattes som et klassesamfund,

hvor arbejderklassen bliver udbyttet af borgerskabet. • Staten opfattes som borgerskabets redskab i klassekampen.  • Karl Marx opfordrede arbejderne til at slutte sig sammen og

overtage magten over produktionsmidlerne (f.eks. fabrikkerne). Hensigten var at skabe det klasseløse samfund uden udbytning og ulighed.

• Endemålet er at afskaffe staten og klasserne. Dette samfund kaldes hos Marx det kommunistiske samfund 

• Socialismens historiske rod skal findes i industrialiseringen, der for alvor tog fart i sidste del af 1800-tallet. Den nye arbejderklasse var fattig og undertrykt, og så sig selv i opposition til både den traditionelle (konservative) magtelite og det kapitalistiske borgerskab (liberalismen)

Socialistisk menneskesyn• Socialismen tager udgangspunkt i, at mennesket er et

socialt væsen, som ikke kan undgå at modtage/give støtte til andre omkring sig.

• Mennesket er hverken godt eller ondt fra naturens hånd, men i høj grad et produkt af sit miljø

• Mennesker ses som ligeværdige, selvom de måske ikke er ligestillede.

• Samfundet er et fællesskab - menneske og samfund påvirker gensidigt hinanden.

• Deres mottoer er:• ”Solidaritet med de svageste”• ”Klassekamp”• ”Mennesket kan ikke klare sig alene”

KlassediskussionEr I enige i det socialistiske menneskesyn?• Mennesket er hverken godt eller ondt fra

naturens hånd.• Mennesket er et socialt væsen, som ikke kan

undgå at modtage/give støtte til andre omkring sig.

• Mennesker er ligeværdige, selvom de måske ikke er ligestillede.

• Mennesket kan ikke klare sig alene.

Socialistisk syn på marked og økonomi

• Socialister ønsker en aktiv stat, som regulerer samfundets økonomi og skaber lighed gennem omfordeling.

• Omfordeling skabes blandt andet ved, at folk med høje indtægter skal betale mere i skat end folk med lave indtægter.

• Socialister ønsker, at fællesskabet (den offentlige sektor) skal løse væsentlige opgaver, f.eks. sundhedsvæsen og ældrepleje.

• Socialister mener, at staten skal hjælpe de svage og arbejde for ligestilling mellem forskellige grupper i samfundet

• Moderne socialister kombinerer ofte disse ”røde” synspunkter med ”grønne” synspunkter vedrørende økologi og miljøbevidsthed  .

Moderne Socialisme og dens mærkesager

• Værn om den fælles velfærd – alle skal have lige muligheder i samfundet

• Lige adgang til uddannelse• Generelt positiv holdning til integration• Staten skal tage ansvar for miljøet gennem

tilskudsordninger og afgifter• Globalt udsyn – Danmark må tage aktiv del i

at løse verdens problemer

Socialistiske partier i Danmark og verden

DanmarkSocialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokraterne.• Socialdemokratiet kan dog i realiteten ikke

betegnes som socialistisk længere, da partiet i dag er tilhænger af både den private ejendomsret og markedsøkonomi, selv om store dele af dets medlemmer betegner sig som "demokratiske socialister".

• SF accepterer i realiteten privat ejendomsret og markedsøkonomi, men ønsker officielt fortsat kollektivt ejerskab.

Enhedslisten• Det eneste socialistiske parti i en oprindelig

forstand i Folketinget er Enhedslisten, der hverken går ind for den private ejendomsret eller markedsøkonomi.

Verden• Kinas kommunistiske parti

– Kina har dog, siden overgangen til kommunisme, været et diktatur med et et-partistyre, og det stemmer ikke overens med socialismens endemål.

• Cuba– Ligesom Kina er Cuba et

diktatur og kan derfor heller ikke kaldes et kommunistisk land.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten

Uddrag fra de tre partiers principprogrammer

• Socialdemokratiet– For os er mennesket i centrum, og dets

velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle.

• Socialistisk folkeparti– Kernen i SF's socialismeopfattelse er, at

det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling.

• Enhedslisten– De bredeste skuldre skal bære de

tungeste læs. Enhedslisten knokler for økonomisk omfordeling fra samfundets top til de øvrige grupper i samfundet.

Partiets historiske vælgertilslutning

1953 22. septem

ber

1960 15. nove

mber

1966 22. nove

mber

1971 21. septem

ber

1975 9. januar

1979 23. okto

ber

1984 10. januar

1988 10. maj

1994 21. septem

ber

2001 20. nove

mber

2007 13. nove

mber0

10

20

30

40

50

60

70

80

Soc.demKonservativeVenstreSF

KlassediskussionHvordan kunne et Socialistisk Danmark se ud?

StatenSkat

Den offentlige sektor Den private sektor

FolkeskolenHospitalsvæsen

Løn og arbejdsvilkårVærdifordelingen

Retspolitik

Ideologierne i hovedtræk  Liberalisme Konservatisme Socialisme

Statens rolle Begrænset stat Stærk og beskyttende stat, men i begrænset omfang

Stor stat, velfærd

Menneskesyn Mennesket er fornuftigt og egoistisk

Mennesket er svagt og ufornuftigt alene, familien er vigtig

Mennesket er et socialt væsen, har det bedst i fællesskabet

Indkomst/formuefordeling

Ulighed er naturlig, virker som incitament

Som liberalister, men staten skal beskytte de svage

Størst mulig lighed

Fascisme og nazisme • Fascismen er en politisk ideologi, som først og fremmest er

kendetegnet ved at være autoritær, stærkt nationalistisk og anti-socialistisk. Samfundet organiseres korporativt til støtte for den stærke stat, som ledes af en ”fører”. Demokrati betragtes med foragt som en styreform, der uretmæssigt tillader de svage at herske over de stærke. Statens interesser går forud for alle andre interesser.

• En særlig variant af fascismen er nazisme, en sammentrækning af ”nationalsocialisme”. Den nazistiske magtovertagelse i Tyskland førte til 2. Verdenskrig og folkemordet på europæiske jøder. I nazismen betragtes samfundet som i konservatismen som en organisme, men her i en ekstrem form. Et vigtigt element i nazismen er racismen, det vil sige troen på, at menneskeheden kan inddeles i racer, og at én race bør herske over andre.

Klassediskussion• Hvilke ideologier passer udsagnene til?

– Menneske før stat– Noget for noget – Pengene ligger bedst i borgerens lomme – Intet menneske er en ø– Arbejd efter evne, nyd efter behov– Familien er samfundets hjerte– Øje for øje, – Arbejde gør fri – Ejendomsretten er hellig, – De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs– politisk magt vokser fra et geværløb

• Find selv på flere

Populisme• Når politiske partier eller bevægelser

udelukkende mener det, som de tror, flertallet af befolkningen mener, taler man om populisme.

• Det er altså et udtryk for populisme, når man kun indtager ”populære synspunkter” eller hele tiden inddrager eller ligefrem selv ”opfinder” aktuelle sager.

• Populisme er ingen politiske ideologi, men nogle politiske partier kan være tilbøjelige til udelukkende at tale til folks følelser, eksempelvis frygt eller forargelse.

POLITISKE PARTIERDe politiske partiers opgaver

De politiske partiers politiske placering i forhold til hinandenCatch –all partier

De politiske partiers adfærdSamfundets udvikling og bevægelsen mod populisme

De politiske partiers opgaver

• De politiske partier har forskellige opgaver  i samfundet i dag. – At opstille kandidater til folketingsvalg og andre valg. – At organisere repræsentanterne i Folketinget,

regionsråd og kommunalbestyrelser – At samle mennesker med interesse for politik i det

hele taget og forsøge at udbrede sine synspunkter– At deltage i den offentlige debat, skrive læserbreve,

deltage i tv-debatter osv.– De politiske partier har også ungdomsafdelinger, hvor

unge kan afprøve, om politisk arbejde er noget for dem

De politiske partiers politiske placering

Traditionelt har man placeret partierne efter deres ideologiske tilhørsforhold i en venstre højre-skala

De politiske partiers politiske placering

Ofte ser man også partierne opstillet efter deres normale samarbejdspartnere

”Rød blok”Socialdemokratiet, Det

radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten

”Blå blok” Venstre, Det

konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Liberal Alliance. 

De politiske partiers placering

Catch-all partier• Tidligere var partierne typisk klassepartier, idet

et politisk parti varetog en bestemt samfundsklasses interesser, f.eks. – Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne – Venstre repræsenterede bønderne.

• I dag, hvor klasserne mere eller mindre er opløst, prøver partierne at fange vælgere fra alle grupper i samfundet.

– De er blevet catch-all-partier. 

Partiernes logo og vælgertilslutning

De politiske partiers adfærdIdeologi- og værdifaktor

Opinions-faktor•Popularitet•Kontinuitet

Parlamentarisk faktor

Valg af standpunk

t

Eksempel på modellens anvendelseSpørgsmål: ”Hvorfor går Venstre ind for

24-års reglen?” 

Venstre går ind for

24-års reglen

IdeologifaktorVenstre er et liberalistisk parti.

Liberalismen går ind for individuel frihed og fri bevægelighed over

landegrænserne.

Ifølge ideologifaktoren burde Venstre være imod 24-års reglen.

OpinionsfaktorPopularitet: Befolkningens flertal går ind for en stram udlændingepolitik.

Kontinuitet: Venstre har i længere tid været tilhængere af en stram

udlændingepolitik.

Ifølge opinionsfaktoren er det logisk, at Venstre går ind for 24-års-reglen. Parlamentarisk faktor:

Venstre har regeringsmagten sammen med Det konservative

Folkeparti og med Dansk Folkeparti som støtteparti. Regeringen er

afhængig af Dansk Folkepartis støtte.

En stram udlændingepolitik er Dansk Folkepartis mærkesag.

Ifølge den parlamentariske faktor er det helt nødvendigt for Venstre at gå

ind for 24-års reglen

Samfundets udvikling og bevægelsen mod populisme

I industrisamfundet var partierne klassepartier.

• Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne• Venstre repræsenterede bønderne• Det konservative Folkeparti repræsenterede

arbejdsgiverne • Det radikale Venstre repræsenterede de såkaldte

"mellemlag", f.eks. skolelærere. • Hvert parti havde sin faste politiske ideologi og sine

egne aviser.• Vælgerne var typisk kernevælgere, det vil sige, at de

stemte på det samme parti ved flere valg i træk.

I informationssamfundet prøver partierne at fange vælgere fra alle grupper i samfundet.

• De er blevet catch-all-partier

• Aviserne er blevet afløst af TV som det vigtigste politiske medie

• Der er kommet større vægt på personer og enkeltsager.

• Vælgerne er blevet marginalvælgere og stemmer ofte på et nyt parti ved hvert valg.

- Dette har medført øget populisme.  

Industrisamfund

InteressekonflikterKlassepartierIdeologierAviserMange kernebvælgere

Informationssamfund

VærdikonflikterCatch-all-partierEnkeltsager, personer, TV, InternetMange marginalvælgere

Øget Populisme

Diskussionsoplæg• Hvad siger I til den beskrevne

udvikling. • Når I tænker partier, tænker I så

personer, sager eller ideologi?