REVY

“Our underlying principle is that everyone has something to teach and something to learn” Interview alyson dalby

issn 1904-1969 revy mag.

iss

uu

.co

m/r

ev

y

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

Netarkivet 10 år / feedback i vejledningsprocessen / DFFU og eScience

02 2016 april-maj

indhold

ÅCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek cula@kb.dk @clauersen

MIKAEL K. ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtu.dk @melbaek DANIEL HONORE PRYN, red.InformationsspecialistRoskilde Universitetsbibliotekpryn@ruc.dk

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

Årsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto.

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

Afleveringsfrister Nr. 3 jul-sep 2016 - deadline 1. jun 2016Nr. 4 okt-dec 2016 - deadline 1. sep 2016 Nr. 1 jan-mar 2017 - deadline 1. dec 2016 Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

Annoncepriser (ex moms) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 1.700ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Årgang 39

Forsidefoto Jakob Boserup

REVY’S REDAKTION

Grafisk design THE DYBDAHL CO info@thedybdahl.com

Forskningsmåling og evaluering i humaniora og samfunnsvitenskab. Side 3

Netarkivet 10 år. Side 6

Interview: From Australia to Afghanistan: The value of connecting. Side 10

Så gik det anerkendende fløjten. Side 15

Kunsten at skabe distribueret kommunikation. Side 18

Kasper Løvschall – min arbejdsuge. Side 20

Lad os samarbejde om eScience. Side 24

skribenter

Gunnar Sivertsen, Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning

Ditte Laursen, Statsbiblioteket

Per Møldrup-Dalum, Statsbiblioteket

Christian Lauersen, Københavns Universitetsbibliotek

Nini Jensby Nielsen, University College Lillebælt

Karsten Kryger Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek

Kasper Løvschall, Aalborg Universitetsbibliotek

Lene Krøl Andersen, leder af DeIC eScience kompetencecenter

Forskningsmåling

og evaluering i humaniora og samfunnsvitenskap

Å

Forskningsmåling

og evaluering i humaniora og samfunnsvitenskap

Humaniora og samfunnsvitenskap mangler god dekning i tradisjonelle bibliometriske data og indikatorer som er basert på Scopus og Web of Science – se figur 1. Den viser dekningen av norske vitenskapelige publikasjoner i de to datakildene. Bildet vil være noenlunde det samme for Danmark. Dekningen av fagene øker noe fra år til år, men humaniora og samfunnsvitenskap har likevel systematisk manglende dekning fordi man der publiserer både nasjonalt og internasjonalt, og både i bøker og tidsskrifter.

I tillegg skriver humanister og samfunnsvitere oftere for andre målgrupper enn forskere. Lærebøker og bøker for allmennmarkedet dekkes ikke av den bibliometriske forskningsindikator (BFI), hverken i Norge eller Danmark. Men ved ansettelser eller evalueringer i humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning er det vanlig å ta formidlingspublikasjoner med i oversikten.

I øyeblikket ser man en rekke initiativer i Norden og andre steder for å skape mer adekvate måle- og evalueringsmetoder for humaniora og samfunnsvitenskap. Jeg gir en kort oversikt over initiativer jeg kjenner. I avslutningen setter jeg initiativene i sammenheng med BFI.

Forskningens samfunnseffekter

Det nye i den siste store forskningsevalueringen i Storbritannia, REF 2014 (http://www.ref.ac.uk), var at den var utvidet til en bedømmelse av «societal impact». Man forsøkte ikke å måle samfunnseffekter, men beskrev det i dokumenterte «case studies» som ble gjenstand for panelevaluering. Det viste seg at humaniora og samfunnsvitenskap kunne føle seg hjemme i denne metoden, blant annet fordi man her oftere skriver formidlingspublikasjoner.

Dokumentasjon og evaluering av samfunnseffekter er kommet på agendaen i mange land. I Norge

får samfunnseffekter heretter plass i alle forskningsevalueringer: http://www.forskningsradet.no/no/Nyheter/Forskningens_samfunnsbidrag_inn_i_evalueringer/1254013832807

Spørsmålet er hvordan samfunnseffektene kan dokumenteres og vurderes. Ved Københavns Universitet stiller man spørsmålet på vegne av humaniora ved the Humanomics Research Centre: http://www.mapping-humanities.dk/. Man arbeider blant annet med å finne alternativer til tradisjonell bibliometri. Som eksempel undersøker man muligheten for å måle aktivitet eller referanser i sosiale og faglige medier gjennom altmetrics. Fra norske undersøkelser vet vi at størstedelen av den skriftlige, offentliggjorte formidlingen i humaniora og samfunnsvitenskap foregår på et begrenset antall forlag og i et begrenset antall tidsskrifter og nyhetsmedier. Er det mulig å etablere eller koordinere gode datakilder som dekker denne aktiviteten?

Europeisk tidsskriftsregister

For å synliggjøre humaniora og tidsskrifter som ikke ble dekket av Web of Science, begynte European Science Foundation i 2002 å utvikle ERIH, som siden 2014 har fått navnet ERIH PLUS (European Reference Index for the Humanities and the Social Sciences) fordi den også dekker samfunnsvitenskapene. ERIH PLUS drives nå i Bergen, Norge av samme organisasjon som ivaretar det norske registeret over vitenskapelige publiseringskanaler: https://dbh.nsd.uib.no/publiseringskanaler/erihplus/about/index. ERIH PLUS har fått nye formål og ambisjoner. Blant annet ønsker man å bli en standard for entydig informasjon om tidsskrifter i PURE-systemer. Man ønsker også å demonstrere for Thomson Reuters og Elsevier hva de ennå mangler å dekke i sine indekser. Registeret er dynamisk – man kan foreslå nye kanaler til enhver tid, og kriteriene for inkludering er blitt mer objektive og verifiserbare. Den første internasjonale lanseringen av ERIH PLUS er forventet å komme på årets EUROCRIS-konferanse: http://www.eurocris.org/activities/conferences/cris-2016

AF GUNNAR SIVERTSEN, GUNNAR.SIVERTSEN@NIFU.NO NORDISK INSTITUTT FOR STUDIER AV INNOVASJON, FORSKNING OG UTDANNING

3

rev

y 0

2 2016

4

rev

y 0

2 2016

Nordisk samarbeid

Autoritetslistene som legger grunnlaget for BFI har paralleller i Finland og Norge og er i ferd med å få det også i Island og Sverige. I år finansierer Nordforsk to samarbeidsprosjekter for alle fem land, det ene for å koordinere listene og videreutviklingen av dem, det andre for å legge listene til grunn for bibliometriske analyser av samfunnsvitenskap og humaniora som bygger på fullstendige BFI-data som også inkluderer bokpublisering og nasjonale kanaler. Muligens får universitetene dermed et nordisk og ikke kun et nasjonalt sammenligningsgrunnlag for den publiseringen som ikke dekkes av internasjonale datakilder. Et foredrag basert på foreløpige resultater kan forventes på Nordic Workshop on Bibliometrics and Research Policy, som i år finner sted i København den 3.-4. november.

Europeisk nettverk

EU har gitt støtte til et nytt europeisk nettverk for utvikling av tilpassede evalueringsmetoder og data for samfunnsvitenskap og humaniora: http://www.cost.eu/COST_Actions/ca/CA15137. Nettverket holdt den første internasjonale konferansen om temaet i juni 2015, og forventes å presentere seg på en internasjonal konferanse for forskningsindikatorer i september: http://www.sti2016.org/

Kan vitenskapelige publikasjoner rangeres etter type og språk?

I mange sammenhenger og evalueringssystemer er det en tendens til å rangere tidsskriftsartikler over bøker og engelsk over andre språk. Er det et faglig grunnlag for å gjøre det samme i humaniora og samfunnsvitenskap? Jeg har nylig publisert en artikkel hvor jeg forsøker å

svare på dette spørsmålet i sammenheng med tendensen til internasjonalisering i fagene (Sivertsen, 2016). Jeg kommer til at det ikke er mulig å generelt sette visse publikasjonsformer og språk over andre. Men da melder spørsmålet seg selvfølgelig: Hva så med BFI? Jeg holder svaret åpent i denne omgang.

Figur 1: Dekning i Scopus og Web of Science av 70,500 vitenskapelige publikasjoner fra institusjoner for høyere utdanning i Norge 2005-2012. Fra Sivertsen (2014).

Referanser

Sivertsen, G. (2014). Scholarly publication patterns in the social sciences and humanities and their coverage in Scopus and Web of Science. In E. Noyons (Ed.), Proceedings of the science and technology indicators conference 2014 Leiden (pp. 598-604). Leiden: CWTS. Available at Researchgate.

Sivertsen, G. (2016). Patterns of internationalization and criteria for research assessment in the social sciences and humanities. Scientometrics. DOI: 10.1007/s11192-016-1845-1. Available OA.

CA15137. Nettverket holdt den første internasjonale konferansen om temaet i juni 2015, og

forventes å presentere seg på en internasjonal konferanse for forskningsindikatorer i

september: http://www.sti2016.org/

Kan vitenskapelige publikasjoner rangeres etter type og språk?

I mange sammenhenger og evalueringssystemer er det en tendens til å rangere

tidsskriftsartikler over bøker og engelsk over andre språk. Er det et faglig grunnlag for å gjøre

det samme i humaniora og samfunnsvitenskap? Jeg har nylig publisert en artikkel hvor jeg

forsøker å svare på dette spørsmålet i sammenheng med tendensen til internasjonalisering i

fagene (Sivertsen, 2016). Jeg kommer til at det ikke er mulig å generelt sette visse

publikasjonsformer og språk over andre. Men da melder spørsmålet seg selvfølgelig: Hva så

med BFI? Jeg holder svaret åpent i denne omgang.

!

Figur 1: Dekning i Scopus og Web of Science av 70,500 vitenskapelige publikasjoner fra

institusjoner for høyere utdanning i Norge 2005-2012. Fra Sivertsen (2014).

0 %

25 %

50 %

75 %

100 %

Health SciencesNatural Sciences Engineering Social Sciences Humanities

Scopus Web of Science

”Spørsmålet er hvordan samfunnseffektene kan dokumenteres og vurderes”

4

SMART GATE

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

smartgate 600 fra Bibliotheca er gaten, der giver biblioteket bedre mulighed for at dække et større areal.

Antennerne kan anbringes med op ti l 1,6 meters afstand, hvilket giver mulighed for at udvide gangbredden og få et mere indbyd-ende indgangsparti.

Med softwareprogrammet smartadmin er det muligt at trække forskell ige statistikker

• Antal alarmer fra bibliotekets gate• Oversigt over tidspunkter for alarmer• Antal besøgende registreret i person tæller på eksempelvis timebasis• Tovejs persontæller, der opsamler statistik for færdslen ind og ud ad biblioteket og meget mere ...

smartgate 600 kan leveres med flere antenner, så indgangspartiet kan dækkes uanset størrelse.

Når alarmen går, lyser antennen rødt og en hyletone aktiveres.

Samtidig kan personalet med det samme kontrollere, hvilket materiale, der har aktiveret alarmen.

Læs mere om vores løsninger på www.axiell.dk

smart gate 600.indd 1 3/1/2016 11:14:28 AM

Netarkivet

10 år

I Netarkivet kan forskere søge og klikke rundt i arkiverede danske netsteder i deres forskellige versioner over tid. Arkivet er netop fyldt 10 år.

I 2005 blev en ny pligtafleveringslov vedtaget i DK, og arkivering af det danske internet blev obligatorisk. Hensigten med loven var en total dækning af den offentligt tilgængelige danske del af internettet ved hjælp af tre forskellige og komplementære strategier for indsamling: 1) tværsnitshøstning 3-4 gange om året, 2) selektive daglige høstninger af hyppigt opdaterede hjemmesider og 3) begivenhedshøstninger. Med den nye lov blev Danmark et af de første lande i verden med pligtaflevering for dynamisk internetmateriale, og vi indsamler i dag over 1.2 millioner domæner. Arkivet fylder ca. 650 TB og vokser pt. med ca. 130 TB pr. år, og det beskæftiger en række medarbejdere på Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Opgaven løses af de to institutioner i fællesskab. Vi har tidligere fortalt nærmere om, hvordan vi indsamler materialet, og hvilket slags materiale vi indsamler. I denne artikel vil vi se tilbage på 10 års arkivering af det danske internet. Vi fokuserer på, hvordan vi har håndteret nogle af de mange udfordringer, der opstår, når man vil indsamle og formidle et felt i hastig udvikling.

Udviklingen af antal domæner

I 1987 blev top level-domænet .dk oprettet. Antallet af domæner voksede fra 49 i 1987 til 70 i 1988, og domænerne blev først og fremmest benyttet af firmaer og organisationer i Danmark. I de første mange år var der ikke den store udvikling i antallet af domæner; først fra sluthalvfemserne ser vi en stigning. I dag (23. okt. 2015) er der 1.307.630 .dk-netsteder:

Med denne udvikling in mente kan man sige, at den danske lovgivning og Netarkivet var sent ude med loven af 2005, hvor der allerede i flere år havde været hundredtusinder af danske domæner. Men faktisk pålagde den tidligere pligtafleveringslov fra 1998 nationalbibliotekerne at indsamle såkaldt offentliggjorte og afsluttede arbejder på nettet. Det var fx monografier, tidsskrifter og pdf-dokumenter, men ikke egentlige netsteder. 32.926 dokumenter blev indsamlet i 1998-2004, og samlingen er åben for offentligheden i dag via Statens Netbibliotek. Men da der kun blev indsamlet manuelt registrerede dokumenter, er masser af netindhold faktisk gået tabt frem til 2005. Netarkivet har dog efterfølgende erhvervet eksempler på materiale fra før 2005, fx gennem et samarbejde med det amerikanske

DITTE LAURSEN, DLA@STATSBIBLIOTEKET.DK, SENIORFORSKER, STATSBIBLIOTEKET PER MØLDRUP-DALUM, PMD@STATSBIBLIOTEKET.DK, SPECIALKONSULENT, STATSBIBLIOTEKET

6

rev

y 0

2 2016

●

●

●

●

●

●●

●●

●●

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●●

●

●

●

●●

●

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

År

Anta

l reg

istre

rede

dom

æne

r

Diagram 1: Udviklingen af .dk domæner.

7

Udenlandsk webdanica

Pligtafleveringsloven dækker også sider uden for .dk-domænet, som er skrevet på dansk, skrevet af/om danskere og/eller rettet mod et dansk publikum, fx netsteder som lego.com, skrivunder.net og carlnielsen.org. Gennem årene har vi benyttet forskellige metoder for at lokalisere de relevante netsteder, fx har vi benyttet et geo-ip program, der kan afgøre, om domænet er placeret på en server i Danmark, og derfor kan antages at være dansk. Vi har også på netarkivet.dk en side, hvor alle kan angive netsteder uden for .dk-domænet. Mængden af danske webmaterialer uden for .dk vokser, og nye analyser viser, at der kan være op mod 100.000 relevante danske domæner uden for .dk ud over de ca. 45.000 domæner, som vi i dag indsamler. I det kommende år vil Netarkivet derfor lave en indsats for at indsamle dette materiale, nu og fremadrettet. En særlig udfordring er domæner, som kun delvist er danske. Eksempelvis er facebook.com ikke dansk, men der er alligevel masser af offentlige danske profiler, som er omfattet af pligtafleveringsloven. Her skal høsterne indstilles på en måde, der afgrænser det danske fra det udenlandske.

Tekniske udfordringer i indsamlingen

Internettet er noget af det mest komplicerede materiale, man kan tænke sig at indsamle. Udviklingen af de bagvedliggende teknologier går hurtigere og hurtigere, og de anvendte høstningsteknologier har svært ved at følge med. Links beregnet i browsere ved hjælp af JavaScript er i dag en af de store udfordringer for vores høstere, som har svært ved at følge og beregne disse dynamisk oprettede links.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

0

5

10

15

20

25

Anta

l høs

tede

dok

umen

ter i

pro

cent

af d

et to

tale

ant

al

Statuskoder301 − Moved Permanently302 − Found400 − Bad Request403 − Forbidden404 − Not Found

6

Internet Archive, som startede med at høste i 1996. Vi kan ikke dække hele hullet frem til 2005, men vi har mange netsteder, der i nogen grad kan eksemplificere udviklingen.

Specialsamlinger

Netarkivet har en række specialsamlinger som både indeholder materiale fra før 2005 og materiale indsamlet parallelt med hovedarkivet. Siden 2009 har vi fx indsamlet e-bøger separat, fordi de er afsluttede værker og typisk ligger bag ved betalingsmure. De indsamles derfor bedst med en målrettet og skræddersyet indsats. I andre tilfælde bygger vi specialsamlinger af nød, fordi materialet ikke kan høstes af vores almindelige høstere. Det gælder fx ved høstning af video på internettet. I 2012 udviklede Netarkivet et værktøj til at indsamle danske videoer fra youtube. Samlingen består i dag af ca. 125.000 videoer og er stadigt voksende. Derudover har Netarkivet lavet videooptagelser (skærmfilmning) af materiale, som ikke er født som video, men som dokumenteres bedst via video, fx interaktive produktioner som Second Life og andre spillignende universer som Lego Universe. Netarkivet har også udviklet et værktøj til skærmfilmning, som kan programmeres på forhånd. Det er fx blevet brugt på valgaftener, hvor der har været live tv-udsendelser på nettet, som ikke var de samme udsendelser, der blev sendt på almindelig broadcast tv. Specialsamlingerne er alle et udtryk for, at Netarkivet gør hvad det kan for at indsamle materiale, som dokumenterer det offentlige danske internet. Imidlertid er der bevaringsudfordringer for specialsamlingerne, som ikke ligger i samme formater som hovedarkivet, ligesom der også er tekniske barrierer for at tilgængeliggøre samlingerne, da systemerne til tilgængeliggørelse pt. ikke er bygget til disse formater.

7

rev

y 0

2 2016

Skærmfilm af det nu lukkede interaktive Lego Universe (2010) .

Diagram 2: Diagram over svarkoder.

Svarkoder modtaget fra internettet under høstning kan bruges til at analysere høstningskvaliteten. Hvis en svarkode har værdien OK, blev netstedet modtaget som forventet og kan gemmes i arkivet. Det modsatte af OK er Not Found, der angiver, at det ønskede netsted ikke eksisterer. Disse Svarkoder, som Netarkivet modtager på høstninger, er faktisk vokset over tid og udgør i 2015 ca. 1,5% af den samlende datamængde. Forholdsvist er det ikke meget data, men i én tværsnitshøstning svarer det dog til 85 millioner netsider eller mere end 500 GB data. Som det ses på diagram 2 findes der en del andre svarkoder, som kan give indsigt i høstningen. Fx ses et fald i Found anmodninger. Sammenholdes dette med en stigning i antallet af Not Found, kunne en mulig forklaring være, at internettet bliver mere dynamisk, men at den tilgængelige høstningsteknik falder mere og mere bagud i forhold den anvendte teknologi på nettet. For at forbedre høstningsteknologierne udvikler nationalbibliotekerne, med udgangspunkt i høstningsanalyser som denne, løbende på det centrale høstningssystem NetarchiveSuite. Heldigvis bliver langt det meste høstet succesfuldt.

Adgang til Netarkivet

I 1999 kunne alle kun få adgang til de pligtafleverede netdokumenter via en enkelt computer placeret på de to pligtafleringsbiblioteker. Denne maskine blev internt navngivet ”munkemaskinen” med en allusion til klosterbiblioteker, hvor bøger var lænket fast til læsepultene. Men da den nye pligtafleveringslov i 2005 blev udvidet til at omfatte alle webmaterialer, blev adgang til Netarkivet også omfattet af persondataloven, og adgangen blev derfor begrænset. For at få adgang

til Netarkivet skulle man være forsker og have et forskningsprojekt. Sådan er det også i dag. Med den nye pligtafleveringslov udviklede vi et nyt softwaresystem til indsamling, NetarchiveSuite, som også havde et adgangsmodul. Kun enkelte forskere havde adgang til dette for dem ikke særlige brugervenlige system. I 2012 blev integration med Wayback-systemet fra Internet Archive muliggjort, og nu kunne forskerne gennemse netsteder, hvis de på forhånd kendte url’en. Det var en helt ny og nem adgangsform, og der kom flere brugere til arkivet. Et endnu større vendepunkt kom i foråret 2015, hvor Net Archive Search blev lanceret som en fødselsdagsgave til Netarkivets 10-års fødselsdag. Denne nye og banebrydende søgemaskine bygger på et stort indeks, der for første gang gør det muligt for forskere at udføre tekstforespørgsler i det komplette Netarkiv. For eksempel kan man bede om pdf-dokumenter skrevet på arabisk og høstet i 2014, eller man kan bede om de HTML-sider fra DR, der linker til TV-2’s hjemmeside. De udførte søgninger kan også samles i komplekse søgetermer og derved skabe en kombination mellem kvalitativ og kvantitativ forskning – alt sammen i realtid og på en eksplorativ måde. En anden nyåbnet mulighed er etableringen af DeIC Nationale Kulturarvscluster på Statsbiblioteket. Denne supercomputer benytter de meste moderne teknologier inden for data science og giver for første gang mulighed for at stille forskningsspørgsmål til Netarkivet som helhed. Hvis man fx vil kende danske domæners størrelse over tid, er det sådan et anlæg, man skal bruge. Vi vil gerne udvide vores brugergruppe til andre end forskere, og vi undersøger lige nu muligheden for en kombination af automatiseret og manuel screening af en

8

rev

y 0

2 2016

9

8 9

rev

y 0

2 2016

mindre del af arkivet med henblik på at øge adgangen. Efter screening kan materialet gøres tilgængeligt på læsesal på pligtafleveringsinstitutionerne, og måske på et senere tidspunkt også online for studerende. Nye metoder kan også, på nye måder, åbne adgang. For eksempel kan kontrolleret datamining i princippet åbne op for nye brugergrupper, ved at de får adgang til resultater af dataminingen uden at få adgang til selve arkivet.

Samarbejde internationalt og nationalt

Netarkivet samarbejder med andre nationale arkiver om at udvikle høstningssystemer og udveksle viden og erfaringer. Det sker blandt andet i regi af IIPC (International Internet Preservation Consortium), som Netarkivet var med til at stifte i 2003. Vi har også et internationalt community omkring vores selvudviklede indsamlingssystem NetarchiveSuite, som andre nationale arkiver også benytter og videreudvikler på, fx i Frankrig og Østrig. På nationalt plan samarbejder Netarkivet med forskere om at udvikle forskningsværktøjer og ’workspaces’ til forskning i Netarkivet. Det sker blandt andet i regi af DigHumLab, som er en national paraplyorganisation over specialiserede, nationale og forskerdrevne digitale infrastrukturer. Bag DigHumLab står de humanistiske fakulteter på AU, AAU, SDU og KU samt Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek.

Fremtiden

Det danske internet vokser fortsat, og vi har store udfordringer i forhold til både indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse. Indsamlingsmæssigt skal vores høstningsværktøjer fange mere og mere avanceret indhold, og kun omfattende analyser kan hjælpe os til at blive klogere på vores arkiv og udvikle vores høstere. Lige nu arbejder vi på specialiserede indsamlingssystemer til e-bøger, e-aviser og e-musik, samtidigt med at vi udvikler bedre automatiserede metoder til den generelle indsamling. Ud over høstning skal vi også bevaringsmæssigt udvikle vores systemer, så de kan skalere til mængderne, differentiere samlinger og håndtere data under kontrollerede forhold, fx ved at data ligger på forskellige typer af lagringsmedier i geografisk adskilte kopier. Tilgængeliggørelsesmæssigt stiger antallet af brugere, og de krav, de stiller til at kunne tilgå materialet, vokser. Dette forudsætter solide, sikre og brugervenlige systemer. Vi har også en stor formidlingsopgave i at fortælle brugere om, hvad arkivet indeholder, og hvordan man kan benytte det. Heldigvis – og på trods af de mange udfordringer med et stadig voksende og nær ved ustyrligt og kaotisk arkiv – så har vi et fantastisk materiale, som vi er stolte af at vise frem.

En længere akademisk version findes i Laursen, D. og Møldrup-Dalum, P. in Brügger (ed.) (2017): Web 25: Histories from the first 25 Years of the World Wide Web.

Netarkivet 2005 - Netarkivet drives af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i fællesskab med udgangspunkt i pligtafleveringsloven.

Netarkivets formål er at arkivere materiale offentliggjort på den danske del af internettet.

Arkivet starter i juli 2005 og anvender fire forskellige høstningsstrategier:

Tværsnitshøstning af alle danske domæner 4 gange årligt, pt. ca. 1 million domæner.

Selektiv høstning af ca. 80-100 domæner med hyppigere frekvens, typisk nyhedssites (fx dagligt).

Begivenhedshøstning af 2-3 begivenheder årligt (fx folketingsvalg).

Forskere og ph.d.-studerende kan få onlineadgang til arkivet

Andre, som skal bruge arkivindhold til videnskabelige studier, kan benytte arkivet på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.

Arkivet fylder lige nu 654 TB.

Læs mere om Netarkivet på netarkivet.dk

interviewAlyson Dalby, co-founder of international librarians network and global librarian

Is there such a thing as global librarianship? Copenhagen-based Australian librarian Alyson Dalby believes there is, and with the creation of International Librarians Network she is working on bringing librarians of the world together. Why? Because great ideas come to life when different perspectives meet, and libraries and people in libraries stand stronger in advocacy, professional ethics and development of librarianship when they are connected.  

“Let me tell you a story about a woman named Jenny. Jenny manages a public library network in a rural area of south-eastern Australia. She has participated in every round of the International Librarians Network (ILN, red.) which means she has been in the program 7 times and connected with 7 different people from around the world. One of Jenny’s partners was Hamid from Afghanistan, who had been recently employed as the new Director of Public Libraries for Afghanistan. What Jenny realized was that Hamid didn’t have a library background, he was a historian, and she found herself giving him lots of technical advice about libraries. Hamid was sharing his plans for building a new National Library of Afghanistan with Jenny, who was sharing it with her staff, and suddenly you get a connection between a rural library in Australia and the upcoming National Library of Afghanistan - a connection that carried benefit to everybody involved. It’s pretty amazing that you can connect the world like that.

The ILN opens our community up to new ideas from people who are in different situations. That could be in a different country or a different kind of job or a different sector. Different people have different perspectives, and sometimes value comes from new ways of looking at your own work. Sometimes value comes when you help someone else, and sometimes that value comes from someone you develop a friendship with – someone who says hey I know you had that important meeting today, how did it go? We are giving people a platform to develop that on an international level with a fairly low commitment besides their time. The program is free and open to all in libraries, so we get a really wide range of people”.

The story above comes from Alyson Dalby. The first time my path crossed Alyson’s was in a Twitter

introduction from a common friend: “Christian, meet Alyson. She is a librarian and has just moved to Denmark. You two should drink coffee…” which, of course, we did. A 121-character Twitter introduction which leads to a chat, and later a REVY interview, is a great example of how small the internet has made the world and how easy it has become to connect if you are open to those opportunities. Alyson is on a crusade when it comes to connecting librarians of the world. As one of the founders of ILN she puts lots of her free time and energy into facilitating this global program with the aim of helping librarians develop international networks.

From Sydney to Copenhagen

Alyson moved from Sydney, Australia to Copenhagen in late 2015. She is employed at LEO Pharma as Team Manager for Data Readiness in Regulatory Affairs, managing a team that is analyzing and restructuring regulatory data about a suite of pharmaceutical products recently purchased by LEO Pharma. Alyson has been around the library block: from the History of Medicine Library at Royal Australasian College of Physicians to The Institute of Chartered Accountants in Australia, while directing her career towards management by studying for a MBA. Alyson served on the Board of Directors of the Australian Library and Information Association (ALIA), and most recently worked at the University of New South Wales Library in Sydney.

Why does an Australian librarian move to Denmark?

“Denmark is like the Goldilocks country; it’s not too hot, it’s not too cold. It’s so nice with the changing of the season; I was excited when it snowed and now you can feel that things are coming to life again, everything is starting to bloom and I’m looking forward to the summer for the first time in my life – Sydney is just too hot for me. Denmark has a slightly more socialist political system which suits my own values, and Denmark is different to Australia but not so different that we didn’t feel confident we could live here. Copenhagen has a number of large global companies so our chances of getting a jobs as English speakers were good. And of course the appeal of living so close to the rest of Europe is very high!”

In her work with ILN it doesn’t matter if Alyson is located in Sydney, Copenhagen or Nairobi – the ILN management team operates remotely. Alyson has never met many of the people behind the scenes of the program, and the only fundamental condition for her ILN work is a reliable internet connection and a drive to connect librarians of the world.

Written by Christian Lauersen, red cula@kb.dk

10

rev

y 0

2 2016

interview

10

From Australia to Afghanistan: The value of connecting

Foto

Jako

b Bo

seru

p

Connecting librarians of the world The ILN is a peer mentoring program which helps librarians around the world build networks and develop an international perspective on the profession. Participants in the program are matched with others outside their country, based on the information they provide to the ILN. Partnerships are made for a fixed term, and during this period the partnerships are supported by regular contact and discussions led by the ILN. The vision is that participants develop a widening network of ongoing, independent professional relationships.

How did the ILN begin?

“It started when my friend and colleague Kate Byrne went to the IFLA conference in Helsinki in

2012. When she returned to Sydney we had this conversation in her kitchen where she talked about how fantastic it was to meet people from around the world and get this global perspective, but how most people can’t afford to do this. She had this kernel of an idea about an international mentoring program, which we fleshed out and brought, as one of our crazy ideas, to another library friend Clare McKenzie. The three of us decided this was worth exploring.

What we wanted was not a traditional mentoring program, but more like a peer mentoring program where both participants would share and learn. We really wanted to deconstruct existing ideas around mentoring and use only the bits that are actually effective when it comes to learning from other people. There’s a lot of baggage attached to

11

rev

y 0

2 2016

professional organization, we were basically just three women with an idea and a website – low cost and low key”.

Despite the rather unorganized and low key start, the ILN team were pretty sure they were on to something with the ILN concept: “We ended up getting 92 applications to our pilot round, and we got enough international applicants, so everybody was matched with someone from another country”.

In March 2016 the ILN launched the 7th round of the program with 1.162 participants from 95 different countries. By then there had been 4.500 participants in the program, from 133 countries, making it the largest librarian mentoring program in the world.

Moving from fiery souls to a solid organization As the ILN program grew in popularity Alyson, Clare and Kate realized that they needed help to run the ILN on top of their existing full-time jobs. The organization around ILN needed to be strengthened and consolidated.

“In 2015 we incorporated as a non-profit association in Australia which gave us a legal structure. We now have a board of directors, a financial advisor and a legal advisor – all volunteers, for which we are intensely grateful! Beyond that we have a network of 40 volunteers from about 30 countries. An important part of those are what we call ambassadors. I have no idea how librarians in, for example, Poland talk to each other; is it via email lists, Facebook groups or LinkedIn groups etc.? So I don’t know how to tell librarians in Poland about the ILN. But Magda Gomulka can do that. Magda is our ILN Ambassador in Poland and is doing an amazing job promoting the program through her professional network. There are about 30 of these ILN Ambassadors around the world, representing the program in their country. We also have volunteers running our social media platforms – we’re on Twitter, Facebook and LinkedIn – because we realized early on that we just couldn’t keep up with both running the program and constantly pushing information out through those channels. Our Social Media Coordinators are in Canada and Australia, and it’s really cool to run this group of volunteers all over the world. Most of the people behind the scenes we’ve never meet face to face, and they haven’t met each

traditional mentoring; the belief that mentoring must be face-to-face, and that it must be a hierarchical relationship with a mentor and a protégé, is heavy baggage if you’re trying to set up a new program. We scoured existing literature around mentoring and found that research did not convincingly demonstrate the need for these elements, that sometimes they actually got in the way of what it’s really about: sharing knowledge and ideas. We set up the ILN without this baggage, which makes it sustainable, scalable and able to be run internationally.

Our underlying principle is that everyone has something to teach and something to learn, and this can happen across borders, across sectors, and across career stages. So we can learn from people who are junior to us, we can learn from people in other sectors, and there is probably something that those people can learn from us. We really want to challenge the idea that, for example, people in academic libraries can only learn useful things from other people in academic libraries. We’ve developed a model to support that principle of open collaboration, and our community has been very receptive to this egalitarian approach.”

How do you connect people in the program? “We use the information provided by applicants to match them with other participants, which forms a partnership. We will look at things like the sector that they work in, their location, career stage, and areas of professional interest. It’s important to note that we don’t automatically match people who are similar. If you work in an academic library but want to be connected with someone in a public library, we can make that happen. We then take all the data and run a programming script which finds the best combination of matches. It’s a bit like a dating site algorithm”, Alyson laughs.

To make things happen: three women with an idea and a website Alyson describes the first round of ILN as pretty hectic; like many start-ups it was characterized by both a great will to make things happen, and doubts about how to carry it through.

“We were aiming to launch the first round in the early part of 2013 and we realized that the BOBCATSSS conference (an annual symposium organized by students of library science) was coming up. We were saying ‘wouldn’t it be great if we could tap into that event, because there’s a whole bunch of new LIS graduates, and they are not from Australia, which would be a great market for us’. We quickly created a free website using WordPress, created the program structure and website content, and then highjacked the BOBCATSSS Twitter hashtag to promote the ILN program. So we got a pretty good start in promoting the program. Then we did planned promotion at the ALIA New Librarians Symposium (NLS), which is a conference in Australia for new librarians, run by new librarians. Kate did a presentation at NLS on creating your own professional community, which served as a formal launch for the ILN concept. We honestly thought that we might be able to convince 20 people to sign up for the first round, and we thought they would all be people we knew from Australia, which would really not help with the goal of international mentoring! We were not a part of an established

12

rev

y 0

2 2016

13

12 13

rev

y 0

2 2016

other, which of course is a shame because it would be really nice, but it’s amazing to me that people we’ve never met believe so strongly in what we are doing that they are willing to volunteer both their time and their professional reputation to help us out.”

From local to global librarianship There’s no doubt that the ILN connects librarians of the world, but do we as a profession have a global identity?

Is there such a thing as Global Librarianship?

“Yes I believe there is. To reference a true global librarian, Jan Holmquist from the Guldborgsund Libraries, global librarianship is about seeing your professional network as a global one, that there are people you can learn from and work with beyond your own country. On top of this there are professional issues about librarianship that are global, such access to information, intellectual property rights, issues in our profession that can’t be fought on an individual level but have to be fought on a collective and often international level.

It’s a cliché to say that change is happening in and to the profession, but it’s also the case that sometimes it feels like it’s not happening fast enough, at least in your immediate environment. If you can connect with an international network it can help you realize that if change isn’t happening where you are, it could be happening elsewhere, and it also help you get involved and shape the direction of that change, or even lead it locally. Social media has of course created a unique and powerful platform for individuals to easily connect with the rest of the world. But most important is the desire to share and learn with librarians around the world – we are simply trying to make that easier for people”.

Applications for the next round of the ILN program will be opening in July 2016. Participation in the program is free, and open to anyone working or studying in the library profession. More information can be found on their website at interlibnet.org. The impact of ILN was recognised by the American Library Association, which named the program founders as part of their Library Journal Movers and Shakers for 2016 - a special honour, given that only 3% of winners of this award have been from outside the US.

Alyson Dalby

Team Manager - Data Readiness in Regulatory Affairs with LEO Pharma in Copenhagen

Chair and Director of Business Operations with the International Librarians Network

2015 Moved from Australia to Denmark

2012-15 University of New South Wales Library in Sydney, Australia 2010-12 Insync Servage

2007-09 Institute of Chartered Accountants in Australia

2002-07 The Royal Australasian College of Physicians

The Board of Directors of the Australian Library and Information Association (ALIA) from 2013-2015.

Alyson holds a MBA from the University of New England, a Graduate Diploma in Information Management from Curtin University, and a Bachelor of Arts from Sydney University.

Ny fjernlånsprofiloptimerer brugen af

bibliotekernes materialer

Vi har lavet en ny profil for, hvilke materialer

biblioteket låner ud som automatisk fjernlån

af eget materiale.

Det sker efter ønske fra fag-, forsknings- og

uddannelsesbibliotekerne.

Med den nye profil automatiseres

bibliotek.dk-bestillinger på materiale, som er

udlånt på brugerens eget bibliotek, og som

ikke forventes at være tilbage på hylden inden

ti dage – også selv om der er tale om helt nyt

materiale. Tidligere har materialet skulle være

mindst et år gammelt.

Sagt med andre ord: Materialer, der er udlånt

på den studerendes eget bibliotek, kan nu

skaffes til veje, selvom det drejer sig om et

helt nyt materiale og med kortere ventetid for

den studerende.

Den nye profil skal vælges i VIP-basen.

Af de 1.146.824 fjernlån, som blev bestilt via

bibliotek.dk i 2015, var 69 % automatiserede.

Siden 2007 har DBC arbejdet med at

automatisere bestillingerne i bibliotek.dk

– og siden 2014 også af ’eget’ materiale, dvs.,

at brugerens bibliotek har materialet, men at

det er udlånt. Videreudviklingen af automatisk

fjernlån af eget materiale er et projekt fra den

vedtagne DDB Releaseplan 2016.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

6597 Annonce til Revy 210x297.indd 1 29-02-2016 16:32:13

Så gik det

anerkendende fløjten

15

Så gik det

anerkendende fløjten

Jeg så mig selv forandre mig fra at være åben og anerkendende, til at være en fagfikseret bibliotekar, der vidste bedst, og som på forhånd vidste hvad den studerende havde brug for - uden at vedkommende havde ytret et ord om det.

I efteråret 2015 kom der en organisationsændring i UCL Biblioteket, som betød at jeg fik mere fokus på vejledning og betjening af studerende. Samtidig blev der igangsat en process med ”Systematisk feedback” i hele UCL Biblioteket. Det blev en øjenåbner for mig og mit fokus i betjeningen af studerende.

Feedback gav to modsatrettede meldinger Den første kollega sagde, at jeg generelt havde en anerkendende tilgang og den anden, at jeg ikke så på den studerende og derved ikke opdagede, hvornår vedkommende var med og ikke var med under vejledningen.

Den første feedback jeg fik, handlede om almindelig betjening og vejledning i biblioteket. Min kollega sagde, at jeg i den daglige biblioteksbetjening har en anerkendende tilgang. Det var ikke noget, jeg var bevidst om, og derfor fik jeg lyst til at lære noget om, hvad anerkendende tilgang egentlig vil sige. Jeg læste nogle bøger og artikler om anerkendelse og anerkendende tilgang af blandet andet Berit Bae (Bae,2003), som adskiller det at anerkende fra at vurdere, værdsætte og påskønne. Det betyder, at anerkendende tilgang giver mulighed for at se kritisk på søgeprocessen og samtidig anerkende den studerende. Jensen og Ulleberg lister en række ingredienser, som indgår i anerkendende tilgang: ”Lytning, forståelse, accept, tolerance, bekræftelse og åbenhed” (Jensen & Ulleberg, 2012, s. 264).

Derefter besluttede jeg, at jeg gerne ville have feedback på ”Book en bibliotekar”. ”Book en bibliotekar” er et

tilbud om søgevejledning til de studerende, som skriver bachelorprojekt. De studerende booker en bibliotekar til en vejledning af cirka 45 minutters varighed. De skal på forhånd udfylde en onlineblanket, hvor de beskriver deres problemstilling, og hvad de ønsker hjælp til.

Den måde jeg bedst kunne få feedback på var ved at filme en ”Book en bibliotekar” vejledning. Jeg valgte at få feedback fra to kollegaer inden for to områder: • Spørgeteknik • Kropssprog

Det vigtigste, jeg fik med fra feedbacken, var, at min opmærksomhed i MEGET høj grad var på skærmen, og at jeg fokuserede utrolig meget på at få fundet nogle bøger og artikler. Jeg så stort set ikke den studerende i øjnene, og jeg fangede slet ikke, hvornår vedkommende var med og endnu vigtigere - ikke var med.

Jeg blev derfor nødt til at tænke over, hvordan det kunne være. Jeg nåede frem til: Når jeg føler mig sikker, afslappet, har kendskab til emnet eller til noget konkret, som f.eks. at hjælpe en låner med at finde en bog eller en artikel, eller hvad der til dagligt bliver vejledt i i biblioteket, så har jeg overskud til at møde personerne, være anerkendende, se i øjnene mm. Det gælder også under ”Book en bibliotekar”, hvor jeg emnemæssigt føler mig på sikker grund. Når jeg derimod føler mig usikker på emnet, bliver jeg ekstremt fokuseret på det og trækker udelukkende på faglige kompetencer, bruger biblioteksfaglig retorik, tænker og overvejer på en indadvendt måde, hvor jeg ikke er opmærksom på den studerende.

Med dette afsæt begyndte jeg at læse om at vejlede og rådgive. Det handlede for mig om at få et overblik over forskellige vejledningsstrategier og -metoder, som kunne kvalificere og professionalisere den måde, jeg vejleder på.

AF NINI JENSBY NIELSEN, NJNI1@UCL.DK BIBLIOTEKAR, CAND.SCIENT.BIBL, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

15

rev

y 0

2 2016

Vejledning som læreproces

Jeg har ofte en klar fornemmelse af, hvad der kan bringe de studerende videre i forhold til deres problemstilling - hvilke bøger og tidsskrifter der kan være relevante. Det er vigtigt kun at byde ind med netop så meget, at det letter søgeprocessen samt gør den overskuelig og enkel. Det gælder om at inddrage de vigtige elementer af søgeprocessen, som potentielt åbner op for den studerendes erkendelser og læring - dermed tilegnelse af viden og kompetencer.

Processen i ”Book en bibliotekar” kan beskrives i tre faser:

1. fase er den afklarende fase og er en kombination af oplysningerne i tilmeldingsblanketten og en række indledende lukkede spørgsmål (Løve, 2012). For eksempel: ”Genfortæl din problemstilling, så jeg er helt sikker på, at jeg har forstået emnet”, ”Hvad har du af litteratur indtil videre?”, ”Hvor har du søgt?”. I denne fase skabes fællesforståelse - en uudtalt kontrakt (Løw, 2009). Ligeledes er det grundlaget for, hvilken vejlednings-strategi jeg vælger at anvende.

2. fase er procesorienteret (Inglar, 2012) og drejer sig om at knække koden til emnet. I denne fase udforsker den studerende og jeg i fællesskab emnet for at afdække emneområdet og finde relevante emneord. Vi er ligeværdige i udforskningen, og jeg må sørge for, at min merviden ikke kommer til udtryk. Jeg bruger åbne spørgsmål (Løve, 2012). For eksempel: ”Fortæl hvilke

dele af emnet, du er mest interesseret i”, ”Hvordan forstår du det begreb?”, ”Hvad dækker det over?” Dette er for at påvirke de studerende til at reflektere over deres valg af emneord. Samtidig prøver jeg at sætte mig i deres sted, at finde ud af, hvor den studerende er følelsesmæssigt, fagligt og processuelt (Inglar, 2012; Jensen & Ulleberg, 2012). Hvad er svært for dem, hvor er det lettere, og hvilke følelser er der på spil?

3. fase er mere konkret og rådgivningsorienteret (Inglar, 2012). Jeg forklarer og viser med eksempler, hvordan søgesystemet bruges mest optimalt i forhold til den aktuelle problemstilling. For eksempel hvordan søgeord kombineres, trunkering og andet. I denne fase kommer min merviden og faglige ekspertise til udtryk.

Efter at have tilegnet mig viden om vejledningsstrategier, -metoder og spørgeteknikker, er jeg blevet mere bevidst i mit valg af, hvornår jeg gør hvad og hvorfor. En Book en bibliotekar-vejledning er en dynamisk situation, og jeg kan ikke på forhånd vide, hvordan det udvikler sig, idet de studerende som sagt har vidt forskellige forudsætninger og tilgange til emnerne. Jeg er begyndt mere bevidst at trække på forskellige strategier og metoder for at finde ud af, hvad der fungerer i en given situation. Udfordringen for mig er at disciplinere mig til ikke at trække for meget på min merviden, mine færdigheder og ekspertiser (især i 2. fase) inden for de emneområder, jeg har godt kendskab til. Det er vigtigt for mig hele tiden at få lyttet til, hvad den studerende siger om emnet og forholde mig åbent, spørgende og kritisk, således at en læreproces bliver mulig for dem.

16

rev

y 0

2 2016

16 17

rev

y 0

2 2016

Erkendelser som fører til læring

Opdagelsen af, at jeg i nogle situationer ikke formår at se og anerkende personen, har været en øjenåbner, som gav afsæt til den overordnede motivation for at begynde denne fagligt udviklende proces. Ønsket om at kvalificere og professionalisere mit arbejde med vejledning og betjening i biblioteket, er blevet opfyldt på flere måder. Især har det at skrive denne artikel bidraget til refleksion.

Ofte har jeg en god fornemmelse for, hvor vejledningen gerne skulle bære hen. Samtidig er jeg klar over, at jeg som bibliotekar, bevidst eller ubevidst, er påvirket af nogle vedtagne værdier og sandheder omkring professionen og det at arbejde i et uddannelsesbibliotek. En af dem er vigtigheden af, at studerende tilegner sig informationskompetencer. En anden er uddannelsens forventninger og krav til et bachelorprojekt. Jeg er klar over, hvad de studerende gerne skulle opnå af vidensmål og færdigheder. Derfor er jeg nødt til at flytte det resultatorienterede fokus væk fra bøger og tidsskrifter over på den studerendes læreproces.

”Book en Bibliotekar”-vejledningerne er vidt forskellige. Nogle studerende har konkrete behov, for eksempel: at finde forskning om et bestemt emne, statistik eller en konkret teori. For mig gælder det om at afkode behovet og afstemme vejledningen til det, således at det kommer til at dreje sig om den studerende. Nogen gange er læring eller en læreproces mulig - andre gange ikke. Det drejer sig om at facillitere en læreproces, når det er muligt. Nogen gange bliver det mere til rådgivning end læring. Det er også i orden. For mig hander det om at være bevidst om, hvornår jeg gør hvad.

Systematisk feedback I feedbacken arbejder UCL Biblioteket med et dobbelt læringsperspektiv: Dels læring i forhold til at varetage den professionelle funktion i UCL, dels læring i forhold til at varetage rollen som feedbackgiver og - modtager. • Feedbacken er systematisk i form af skematisk planlægning og aftalte tidspunkter for observation og feedback. • Det er feedbackmodtageren, der definerer fokus for feedbacken.

Stone D. & Heen S. (2014): Thanks for the feedback. The science and art of receiving feedback well. Penguin Group, London

Referenceliste

Bae, Berit (2003). På vej i en anerkendende retning?. Social Kritik, 15 (88), s. 60-71.

Inglar, T. (2012). Lærer og vejleder: om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker (2.udg.). Århus: Forlaget Klim

Jensen, P. & Ulleberg, I. (Red.) (2012).Mellem ordene: kommunikation i professionel praksis. Århus: Forlaget Klim.

Løve, T. (2012). Vejledning ansigt til ansigt: Teorier og metoder i den individuelle vejledning (3. udg.). Valby: schultz

Poulsgaard, K. (2010). Den usynlige professionsrelevante forskning. Social Kritik, 22 (122), s. 18-21.

”Den første kollega sagde, at jeg generelt havde en anerkendende tilgang og den anden, at jeg ikke så på den studerende”

18

Kunsten at skabe distribueret kommunikation

Aalborg Universitetsbibliotek har nu i tre år arbejdet med en ny måde at distribuere information rundt på forskellige platforme; fra almindeligt website til discovery platform, link resolver og over til informationssystemer. Alt sammen for at kunne efterleve ønsket om at levere information just in time, just in place. ”Lad os fortælle hvad vi ved”

Det første scenarie kom bibliotekets afdelingen for licenser med. En udbyders platform havde været utilgængelig i et par dage, og fejlmeddelelserne var bogstavligt talt væltet ind. Nærmest som et autosvar kunne der skrives tilbage, at problemet var kendt, men at det var uvist, hvornår det ville blive løst. Det var her ideen om at kunne informere brugerne direkte opstod. Dels så biblioteket ikke fik alle fejlmeddelelserne, men fremfor alt så brugerne undgik for megen frustration ved en ressource, der ikke virkede.

Inspireret af andre steder med information om aktuel drift, blev der oprettet en liste over aktuelle kendte problemer. Denne liste blev skabt ved hjælp af blog-softwaren WordPress, som biblioteket kører på egen server. Det samme blev gjort med information om platforme, hvor brugerne kan få adgang på mobil og tablet via vouchers etc. Der blev lavet links til bloggen fra websider mv., men problemet var ikke løst. Brugerne så fortsat ikke informationen, fordi den ikke blev vist i den kontekst, hvor de fandt de pågældende links til materialer, udbydere osv. Endvidere kræver det stort kognitivt overskud hos brugerne at skulle koble information, de finder i eksempelvis en søgemaskine, med information fra en anden side om aktuel drift hos en udbyder. De to ting måtte knyttes sammen, da vi ikke kunne kræve at brugerne selv kunne skabe forbindelsen.

Fra silo til distribueret kommunikation

Inspireret af andre projekter, hvor biblioteket har anvendt små dele af andre systemer til at berige eksempelvis poster i realtid i discovery-systemet, opstod ideen om at bringe den eksisterende centraliserede information ud i andre systemer. Den information om kendte begrænsninger i adgang mv., som allerede var centraliseret, måtte distribueres og vises der, hvor det er relevant for brugerne at kende til den. De steder er mange, for vores brugere finder links til elektroniske ressourcer i både databaselister, discovery-systemet (Primo), link resolver (SFX) osv.

Løsningen blev derfor at køre videre med en WordPress, men at opmærke hvert blogindlæg med metadata, der kunne identificere eksempelvis, hvilken platform der var tale om på baggrund af URL, systemnummer eller lignende. Hvert system (databaseliste, discovery-system mv.) blev derefter selv ”ansvarlig” for at hente og vise data om drift. Fra WordPress er der bygget en meget lille kodestump, der kan eksponere information om blogindlæg i standardformatet JSON(P). Det er et letvægtsformat til udveksling af data på tværs af platforme og kan blandt andet let læses af JavaScript, som er det programmeringssprog, der bruges på klientsiden (dvs. i browseren), når brugerne henter siden.

Dette kan illustreres med et eksempel fra Primo; bibliotekets discovery-system. Når listen over søgeresultater hentes i brugerens browser, kalder denne et script på bibliotekets server, der pakker relevante WordPress-blogindlæg til føromtalte JSON(P). En stump kode i browseren, integreret i systemet af biblioteket, løber søgeresultaterne igennem et for et, og der sættes links til relevante blogindlæg, hvis der er match på metadata fra bloggen og metadata fra det enkelte

AF KARSTEN KRYGER HANSEN, KKH@AUB.AAU.DK SPECIALKONSULENT, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK.

rev

y 0

2 2016

19

18

Kunsten at skabe distribueret kommunikation

19

rev

y 0

2 2016søgeresultat. I princippet sker det samme på bibliotekets

databaseliste i SFX, når brugeren går via link resolveren. Så længe der kan matches mellem indhold på websiden, som brugeren ser, og metadata i bloggen, så kan der vises information; just in time, just in place.

Let teknologi giver ringe i vandet

For bibliotekets medarbejdere har det krævet en større ændring i mindset, end i teknologisk udvikling. Egenudviklingen er holdt til et absolut minimum, hvilket samlet set vil sige under 1.000 linjers kode på tværs af flere forskellige platforme. Blandt andet takket været WordPress, der er både stabilt og særdeles modulært, og derfor let at udvide. Systemet har vist sig at være ekstremt stabilt, og alene i 2015 blev der lavet godt tre millioner forespørgsler på visning af eventuel bloginformation.

Selve tankegangen om distribueret kommunikation har siden spredt sig til andre områder. Senest er licensinformation blevet tilføjet på samme vis på tværs

af platforme, så slutbrugerne kan se relevante data om licensforhold direkte på den enkelte post.

Samarbejdsmæssigt åbner der sig også nye døre. I regi af det internationale samarbejde af kunder, der har samme discovery-system og artikelindeks som AUB, arbejdes der pt. på at lave en fælles blog over forhold hos specifikke udbydere. Det gælder eksempelvis indhold, som brugerne ikke kan tilgå direkte, fordi der først skal oprettes en gratis profil.

Open source’ish

Kildekoden til systemet er ikke offentligt tilgængelig endnu, men biblioteket deler gerne erfaringer, kildekode mv. – også til biblioteker som måtte have andre systemer, men som finder konceptet interessant at kigge nærmere på. Har man lyst til at se mere om projektet, ligger der desuden en 1-times præsentation på YouTube under navnet ”Enriching Primo records on the fly with WordPress with Karsten Kryger Hansen”.

Kasper Løvschall min arbejdsuge

MANDAG begynder med en tur til Køben-havn, hvor jeg skal til møde i ERFA gruppen FC Systemer. Jeg bor under 10 minutter fra lufthavnen, så selv om ungerne skal afleveres i skole og dagpleje først, er morgenen rolig.

Flyet bliver på grund af tekniske problemer noget forsinket i sin afgang fra Aalborg, så den står på Taxa fra lufthavnen til DTU denne morgen. Kom-mer heldigvis kun små 5 minutter for sent.

På mødet gennemgår vi bl.a. status mht. bib-liotekssystemer og biblioteks-IT rundt omkring på de forskellige forskningsbiblioteker. Vi taler både om det, der kører godt, og det, der giver os udfor-dringer. Et tilbagevendende diskussionspunkt de seneste møder har bl.a. været de udfordringer og det videnstab, vi står overfor, når bibliotekernes egne IT-afdelinger konsolideres i universitetsregi. Finanslovens aktuelle besparelser har også helt konkrete konsekvenser for vores planer og handlinger i den nære fremtid.

På mødet får vi denne gang besøg af Sebastian Hammer fra Index Data. Han fortæller om en ny open source-platform til et bibliotekssystem, som Index Data er i gang med at udvikle. Rammerne virker lovende og arkitekturen fornuftig. Det bliver spændende at følge projektet.

Endelig taler vi om evt. DEFF-projekter i gruppens regi, og vi kigger også på detaljerne for en for-estående studietur med gruppen.

TIRSDAG er mødefri, og derfor går jeg i gang med at følge op på noget mailkorrespondance og nogle hængepartier. Noget af det første kommer lige ind fra sidelinjen og er en leverance af en række dokumenter fra Karnov Group, som skal modtages og gemmes af hensyn til vores ”perpetual access”. Så er der en opgave med at tildele DOI’er til en række artikler på et af de tidsskrifter, vi understøtter via vores OJS- platform (Open Journal Systems). Auto-matisk tildeling driller lidt i OJS, så det er en lidt omstændelig manuel opgave. Dagen forløber med andre småopgaver.

ONSDAG starter med et morgenmøde i accessionsteamet. Dagsorden bevæger sig over orienteringer fra ledelsen og funktionslederne til de forskellige arbejdsgrupper, der har berøring med teamet. Et andet punkt går på procedurer for indkøb af licenser og bøger. Sidstnævnte pga. besparelser på materialekontoen. Besparelser er vist et vilkår, der dukker op flere gange i denne uges bedrifter, ser det ud til. Mødet slutter dog af med fejring af en fælles succes. Da vi ved årsskiftet mistede muligheden for at få vores tidsskriftsagent til at registrere og sætte stregkoder på papirtidsskrifter, fik vi en ressourcekrævende manuel rutine tilbage i huset. Der skulle tænkes nyt. På baggrund af fælles sparring med ERT-gruppen (Elektroniske Res-sourcer og Tidsskrifter) kunne jeg udvikle pro-grammet nuKardex, der kan registrere indkomne hæfter i bibliotekssystemet og udskrive stregkod-er med opstillingssignatur direkte fra en browser. Programmet bliver præsenteret for teamet, og helt ekstraordinært er der indkøbt friske jordbær og lidt drikkelse. Fantastisk!

Dagen fortsætter med et lille koordineringsmøde omkring systemerne Aleph, Primo og SFX, som vi holder hver 14. dag. Vi taler om drift, teknik, support, udvikling og vores kontakt til leverandøren. I øjeblikket har vi ikke de store udfordringer og systemerne kører godt, så vi ud-skyder et telefonmøde med vores kontaktperson i firmaet til senere.

Næste møde glemmer jeg at komme til, da jeg lige falder i en snak på vej til mødet. Heldigvis bliver jeg fanget, inden det bliver alt for pinligt. Mødet handler om procedurer i forbindelse med kassation af bøger. Jeg deltager her i min egenskab af fagkoordinator. Kernen i sagen er,

KASPER LØVSCHALL

42 år

Specialkonsulent ved Aalborg Universitetsbibliotek.

Har arbejdet på biblioteket siden 1998 med en kort afstikker til e-Huset undervejs.

Uddannet civilingeniør i fysisk planlægning fra Aalborg Universitet.

Arbejder med strategi og udvikling inden for bibliotekets informationsarkitektur

20

rev

y 0

2 2016

21

Kasper Løvschall min arbejdsuge

at vi pga. de reducerede budgetter ikke har en helt så stor tilgang af fysiske bøger, hvorfor behovet for rokeringer og kassationer mindskes. Vi bliver enige om lige at undersøge nogle statistikker, inden vi laver om på procedurerne. Vores mål er fortsat at have en aktuel dynamisk samling stående fremme i stuen uden alt for mange huller.

TORSDAG bliver brugt på en række forbedringer og fejlrettelser i nuKardex. Systemet har nu kørt i testdrift i et par måneder og skal til at sættes i egentlig produktion.

Jeg når at lave i alt 13 ”commits”. Et commit er en pulje af rettelser eller forbedringer til koden som helhed. Nogle er rettelser af kendte fejl, men der er også plads til en række forbedringer. Nu har man mulighed for oprette hæfter, der ligger uden for et forudbestemt mønster. Fx hvis to hæfter slås sammen. Det er også muligt nu at tilføje et kunde-nummer til de rykkere, nuKardex selv kan udsende.

Der bliver også føjet lidt kommentarer til koden hist og her. Koden skal offentliggøres på et tidspunkt, så det er nok smart, at andre også kan se, hvad der sker og hvorfor. Jeg har fået fornøjelsen af at skulle præsentere systemet til ELAG 2016 konferencen, så senest til den tid skal det være tip top. Det glæder jeg mig meget til.

FREDAG er vores store-fælles-morgenmadsdag på biblioteket og i mine øjne en af ugens helt sikre høj-depunkter. Men i dag har jeg lavet lidt om på planerne, så jeg starter med at arbejde hjemme om formiddagen og gennemgår igen lidt forskellige e-mails og tjekker op og sikrer, at vores mange services kører, som de skal. Så er det nemlig klar til weekenden.

Herefter pakkes bilen og jeg drager mod hovedstaden med min kone og vores tre piger. Vi skal nemlig til bryllup om lørdagen og tager derfor to dage på Ishøj Vandrehjem. Så ugen både starter og slutter på Sjæl-land men i to vidt forskellige anledninger.

21

rev

y 0

2 2016

23

årets revy-artikeler fundet

Endnu engang har DFFU bestyrelsen kåret ”Årets REVY artikel” og blandt de mange gode bidrag fra 2015 var følgende 3 nomineret:

Forskernes informationsadfærd - et kvalitativt studie, REVY nr. 2 s. 3 - 4 af Mads Korsgaard, Det Samfundsviden-skabelige Fakultet, Københavns Universitetsbibliotek. Artiklen handler om en kvalitativ undersøgelse af forskereres informationsadfærd og beskriver undersøgelsens resultater samt den metodiske fremgang.

The Craft of Research, REVY nr. 1 2015 s. 17 - 19 af Joshua Kragh Bruhn, Thomas Basbøll og Mette Bechmann, CBS Library. Artiklen handler om, hvordan CBS bibliotek forsøger at støtte de studerendes faglige færdigheder gennem et instruktionskoncept. Problemet forud for konceptet var den voksende utilfredshed med de studerendes faglige kompetencer.

Some questions to ask before you say yes, REVY nr. 3 side 3 - 4 af Ned Potter, York University Libraries. Artiklen giver et indblik i, hvordan man afbalancerer at sige ”ja” og ”nej” i sin karriere, når man bl.a. står over for forskellige muligheder inden for informationsbranchen.

DFFU’s bestyrelse endte med at pege på ”The Craft of Research” af Joshua, Thomas og Mette fra CBS Bibliotek som Årets REVY Artikel 2015.

Bestyrelsen udtaler, at ”årets felt var meget tæt, men vinderartiklen skiller positivt ud både sprogligt, strukturelt og mht. læselighed. Derudover spiller artiklen ind i dagligdagens aktuelle udfordring ift. arbejdet med de studerendes kompetencer.”

Med æren følger også en vingave.

fra foreningen

Joshua Kragh Bruhn, Mette Bechmann og Thomas Basbøll. Foto: Jakob Boserup

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

EScience er afgørende for, at danske forskere kan følge med i den internationale konkurrence. Som leder af DeIC eScience Kompetencecenter vil jeg gerne invitere DFFU-bibliotekerne til at samarbejde om at udbrede kendskabet til eScience blandt forskere og studerende. For læsere af Revy er eScience utvivlsomt et kendt begreb: Anvendelsen af digitale metoder og værktøjer i forskningen. Mange forskere anvender i dag eScience i hverdagen uden at tænke over, at det er det, de gør. De bruger bare de værktøjer, de får stillet til rådighed.

Formålet med DeIC eScience Kompetencecenter er at integrere eScience stærkere i Danmark og lette vejen til ressourcer for forskerne. Ressourcer kan for eksempel være højhastighedsnetværk, computerkraft til at foretage komplicerede udregninger, vidensdatabaser og softwareværktøjer.DeIC eScience Kompetencecenter forsøger at fremme eScience på flere måder. Vi synliggør de ressourcer og kompetencepersoner, der findes på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne rundt om i landet.

Her vil vi gerne have DFFU’s medlemmer i spil. I ligger nemlig inde med ressourcer, der kan styrke indsatsen for eScience. Her tænker jeg især på arkiver og databaser. Gennem arbejdet med blandt andet DEFF har forskningsbibliotekerne en stolt tradition for at gå ind i de nye teknologier og udnytte dem. Lad os føre den tradition videre, når det gælder eScience.

Med eScience sker der en væsentlig ændring for forskere: Traditionelt handler forskning om at publicere artikler. Efterhånden som stadig flere af de data, forskningsartiklerne bygger på, er digitale, giver det en ny mulighed: Nu kan forskerne også publicere alle de data, der ligger grund til for deres forskning.

Det skaber en række ny udfordringer: Hvordan kan forskerne sikre sig, at deres data kan genfindes om 20

Lad os samarbejde om eScienceAF LENE KRØL ANDERSEN, LEDER AF DEIC ESCIENCE KOMPETENCECENTER, LENE.KROL.ANDERSEN@DEIC.DK

år? At de kan læses? At ingen har ændret på dem i mellemtiden? At de ikke bliver misbrugt? Alle disse spørgsmål arbejder Nationalt Forum for Forskningsdata Management på at løse – et forum, som er nedsat i et samarbejde mellem DeIC og DEFF.

Jeg er overbevist om, at forskningsbibliotekerne får en vigtig rolle at spille her. I dag hjælper I forskerne med at finde relevant forskning, de kan blive inspireret af og citere fra. I fremtiden skal I kunne gøre det samme inden for forskningsdata. Der bliver brug for en form for datacitationsindeks, der holder styr på, hvilke forskere der har citeret hvilke data i hvilke publikationer. Det lyder for mig som en oplagt forskningsbiblioteksopgave.

Kompetencecenteret har for nylig indledt et samarbejde med et par forskningsbiblioteker om en møderække med emner, der er relevante for forskere. Vi vil gerne være med til at bringe bibliotekarer, forskere, supercomputerspecialister og andre interessenter sammen. Et af vores værktøjer til formidling er DeIC eScience Vidensportal. Det er en åben webportal, hvor forskere og andre eScience-interessenter kan finde links til værktøjer og ressourcer, information om aktuelle events og andet, der kan interessere dem. Her vil vi meget gerne bringe links til arrangementer fra DFFU-kredsen, der er relevante for eScience. Send os en mail med omtale og links, så bringer vi det videre på portalen.

På Vidensportalen vil vi også meget gerne bringe en oversigt over digitale arkiver, der er tilgængelige for forskere. På den måde kan vi gøre lokale aktiver rundt om i landet tilgængelige nationalt. Også her er det oplagt at bede om jeres hjælp: I kender de lokale arkiver og databaser, der kan være interessante for en bredere skare.

Lad os samarbejde om at fremme eScience til gavn for dansk forskning!

Besøg Vidensportal.deic.dk

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

Debatér på www.facebook.com/dfbi

din mening

Formålet med DeIC eScience Kompetencecenter er at integrere eScience stærkere i Danmark og lette vejen til ressourcer for forskerne.