REVYTIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

Nr. 5 • 34. ÅRGANG • SEP-OKT 2011

KVINFO I YEMEN

HOKUSPOKUS, PAP & BALLONER

Kunstgreb og procesDR RESEARCH & ARKIV

Biblioteket& folketingsvalget

Berkeley i en sparetidbiblioteksbesøg side 10-11

Man brænder da bøger?bagsideleder side 24

side 4-5

side 7Åbne grænser

side 14-15

Udgives afDanmarks Forskningsbiblioteksforening

RedaktionRené Steffensen, redaktør (ansv.)Biblioteks- og CampusdirektørCBS Bibliotekrs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, redaktørFormidlings- og KommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

Claus Rosenkrantz Hansen, redaktørAkademisk medarbejderCBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

Årsabonnement6 numre for 440 kr. plus porto.

AdresseændringMeddelelser om adresseændringer ogekspedition af REVY bedes rettet via mailtil df@statsbiblioteket.dk

AfleveringsfristerNr. 6 nov-dec 2011 – deadline 1. oktoberNr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. decemberNr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februarNr. 3 maj-jun 2011 – deadline 1. aprilNr. 4 jul-aug 2011 – deadline 1. juniNr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. august

Aftalte manuskripter sendes via mail tilrevyredaktion@cbs.dk.

Annoncepriser1 helside: 4.900 kr. + moms3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms

Der er 2 helsides annoncer pr. nummerog pt. ledig plads i hele 2012.

Kontakt redaktionen angåendeindstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og trykHenrik Dybdahl • The Dybdahl Co.hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com

Oplag: 2.000ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Læs også REVY som Open Access tidsskriftwww.dfrevy.dk

ForsideDR Research & Arkiv, DR Byen, 2011Foto: Jakob Boserup

REVY Bidragydere i dette nummer

Frans van der Woude,billedkunstner. Hollæn-der, bosat i Danmark.Selvstændig siden 1985og har bl.a. arbejdet somøkologisk landmand. Ud-danner sig nu til kunst-grebsinnovatør, enstatsstøttet uddannelsesom fokuserer på samar-bejdet mellem kunst ogerhverv.

• Side 4-5 ”Greb omkunsten på SAMbib”

Siri Falkenstrøm, Bib-liotekar DB. Ansat sombibliotekar på KVINFOʼsbibliotek i København(2009-). Tidligere bl.a.været bibliotekar på N.Zahles Seminarium(2000-2007). Medlem afbestyrelsen for NEFUS.• Side 7 ”Grænseover-skridende samarbejder””

Jette Fugl, BibliotekarDB. Ansat som bibliote-kar på Det Biovidenska-belige Fakultetsbibliotek(2005-). Tidligere bl.a.ansat som bibliotekar påInstitut for Økonomi,Skov og Landskab, KVL(1993 – 2005) og vedTELCOM/MCI (1991-1992).

• Side 8-9 ”God e-læringskabes i samarbejde”

Lise Mikkelsen,cand.scient.bibl. Special-konsulent i Styrelsen forBibliotek og Medier.Ansat i DEFF-sekretaria-tet (2002-). Medlem afDEFF-programgruppenInformationsforsyning(2009-), teknisk projekt-leder på den bibliometri-ske forskningsindikator(2008-) og sekretær forOpen Access Udvalget(2009-).

• Side 10-11 ”Klar til OpenAccess?”

Martin Dyrbye,cand.mag. & phil. (teater-videnskab og historie) ogcand.scient.bibl. Lektorved IVA (1994-), hvorhan bl.a. underviser i be-standssammensætning.Tidligere ansat ved bl.a.Det Kongelige Bibliotekog Ordrup gymnasium.Formand for og stifter afCarit Etlar Selskabet(2000-). Kirkeværge vedDe Døves Kirke (2010-).

• Side 24 ”Man brænder velbøger?”

Elsebeth Tank, Bibliote-kar DB og MPA. Stads-bibliotekar i Malmø(2007-). Tidl. direktør forDanmarks Blindebiblio-tek (1998-2007), Kultur-chef i Køge (1994-98) ogformand for BF (1992-94). I dag bl.a. formandfor IVA’s aftagerpanel(2009-) og bestyrelses-formand for teatret Re-publique (2009-).

• Side 10-11 ”Berkeleyi en sparetid”

Q&A: Kirsten DrotnerKirsten Drotner er professor ved Syddansk Universitet og leder af det nationale forskningscenter DREAM. Hun for-sker i unges it- og mediebrug både i og uden for skolen og har i en række projekter samarbejdet med bibliotekssek-toren. Hendes forskning har dokumenteret et gab mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannelsespolitiskeprioriteringer og uddannelsessektorens økonomiske og pædagogiske praksis.

Hvad er digital dannelse?

Det er evnen til selv – og sammen med andre – at få adgangtil, at kunne anvende, dele, producere og reflektere over kom-munikation via de mange teknologier, som i dag er centrale forat skabe og udveksle viden. Hvor informationskompetence tradi-tionelt fokuserer på individuel adgang til teknologisk baseret in-formation, sætter begrebet digital dannelse i højere grad fokuspå anvendelse i forskellige netværk, hvor man omskaber infor-mation til viden.

Hvorfor er det et centralt område?

De evner, man opøver via digital dannelse, er centrale for atDanmark kan klare sig i det 21. århundrede. Det gælder i for-hold til arbejdsmarkedet, hvor f.eks. OECD fremhæver, at nogleaf de vigtigste kompetencer er at kunne håndtere digitale værk-tøjer og at kunne samarbejde med såkaldte ’ukendte andre’ overstore afstande. Det gælder også i forhold til at være borger isamfundet, hvor diskussion og dialog i vidt omfang sker digitalt.Borgerens stemme er i høj grad en digital stemme, og man behø-ver redskaber for at kunne lytte og blive hørt.

Er Danmark uddannelsesmæssigt godt rustet tilfremtidens konkurrence?

Ja, i forhold til, hvad man kan kalde den digitale infrastruk-tur, altså adgang til bredbånd, computere og mobiltelefoner.Men ikke i forhold til brugen af denne infrastruktur. Eksempel-vis har vi ikke sikret en systematisk udvikling af den digitaledannelse i uddannelsessystemet, således som det f.eks. er tilfæl-det i Norge, Canada, Hong Kong og Australien.

Kræver det ændringer?

Det kræver først og fremmest, at man uddannelsespolitiskanerkender, at digital dannelse er nødvendig. Dernæst kræverdet, at der indføres nationale minimumskrav for digital dannelse.Undlader man disse tiltag er risikoen, at der på trods af den godedigitale infrastruktur, sker et tab af viden og kompetenceudvik-ling.

Stiller det nye krav til fag- og forskningsbiblioteker-nes rolle?

Bibliotekssektoren har jo kontakt til store dele af befolknin-gen, og bibliotekerne udgør i sig selv en vigtig trædesten forfange de digitale ressourcer op hos brugerne og dokumentere, atde findes.

Den digitale dannelse kan også fremmes gennem systematiskepartnerskaber med uddannelsessektoren – fra folkeskolernes oggymnasiernes læringscentre til inddragelse i efteruddannelse afgymnasie- og universitetslærere.

Det er også centralt, at man på de videregående uddannelsergennemtænker, hvilke digitale kompetencer undervisere og stu-derende har brug for, og hvilke krav det stiller til den anvendtedidaktik. Her vil fag- og forskningsbibliotekerne utvivlsomtspille en central rolle i udviklingsarbejdet og i forbindelse medselve implementeringen.

?“

3

Kirsten Drotner mener, at Danmark kan lade sig inspirere aff.eks. Norge og Canadas arbejde med digital dannelse.

?“

?“

?“

Inte

rvie

w:T

hom

asK

aars

ted.

Fot

o-re

mix

:Hen

rikD

ybda

hl

?“

iblioteket på Business and Sociale Sciences påBartholins Allé, Aarhus Universitet, er helt nyt.Det er resultatet af en fusion mellem det juridiske,

økonomiske og psykologiske bibliotek samt biblioteketpå statskundskab. En sådan fusion går ikke ubemærkethen. Fire forskellige værdisæt og fire forskellige måderat arbejde på skal smelte sammen og fungere, og detskaber udfordringer i en travl hverdag.

Selvom den forholdsvis lille personalegruppe på ottepersoner i biblioteket har fået nogle smukke rammer atarbejde i – biblioteket, der i daglig tale kaldes SAMbib,er placeret i den allerældste del af Aarhus Universitet –har der internt i personalegruppen været behov for atgøre tanker, ideer og værdier eksplicitte, og ikke mindstat skabe en fælles identitet i biblioteket.

Men hvordan løser man de udfordringer? På SAMbibvalgte vi at invitere Frans van der Woude ind i bibliote-ket. Frans er under uddannelse som kunstgrebsinnova-tør og derfor parat til som kunstner at fungere somproceskonsulent i erhvervslivet. Det er en uddannelse,der søger at forene kreativitet, oplevelser og æstetikmed organisationers forandringsprocesser.1

Kunstnerisk procesforståelse støtter medarbejderneFrans van der Woude var tilknyttet SAMbib i tre måne-der. Hans ønske var at arbejde et sted, hvor han sombilledkunstner kunne gøre sig nyttig i erhvervssammen-hæng. Han ville være et sted, hvor han kunne skabe for-andring ved hjælp af kreative værktøjer, og hvor hanmed en mere kunstnerisk procesforståelse kunne støttemedarbejderne i de forandringsprocesser, der opstårved fusioner og lignende.

Som udgangspunkt var målet at skabe en proces, dersamlede personalegruppen, og som skabte identitet ogsamhørighed. Mødet med brugerne af biblioteket skulleisær være i fokus, og efter nogen finpudsning undervejsendte vi op med at rette opmærksomheden mod begre-

bet ’værtskab’ og det, at vi som personale skal skabeindholdet i fremtidens bibliotek.

’Værtskab’ var for os en ny label, der blev sat på voresforståelse af brugerservice. Til at starte med virkede be-grebet diffust, men Frans’ henvisning til en bog, derformulerede det som ’kunsten at få mennesker til at følesig velkomne’, gjorde det lettere for os at arbejde vi-dere af det spor.2

Vilje til forandring blandt medarbejderneForventningerne til samarbejdet med Frans var store.Nu skulle vi være kreative, og der skulle sættes projek-ter i søen. Vi skulle fordybe os og arbejde med kun etemne, og arbejdet skulle udmønte sig i noget helt konk-ret.

For Frans var det væsentligt at skabe en form for kon-sensus omkring målsætningen blandt bibliotekarerne.Det var vigtigt, at vi som medarbejdere følte ejerskabtil problemet og til de løsninger, som det endte ud med.Derfor gik han efter ’medarbejderønsket forandring’,og ledelsen var med.

Projektet startede med en interviewrunde, som gav etgodt indblik i de problemstillinger, som var på spil. In-terviewrunden var offentlig, for det var væsentligt forFrans at, at han ikke kom til at virke som coach eller te-rapeut for medarbejderne. Alt hvad der blev sagt ienrum, kunne bagefter gentages i plenum, og det skabtebåde tillid og tilpas frihed til at ytre sig.

Det blev hurtigt klart, at der var mange udfordringer,som vi kunne arbejde med. Men der var også flere, enddet var muligt at bearbejde indenfor projektets rammer.Med ”Værtskab” som arbejdstitel for processen endtedet med en målsætning, der dækkede over mere endblot brugerrelationer i skranken.

Greb om kunsten på SAMbibDet er ikke altid problemfrit at integrere værdisæt og arbejdsmetoder i hinanden, når der fusioneres. På fusionsbiblioteketSAMbib på Aarhus Universitet gik de anderledes til værks for at løse udfordringerne. De hyrede en kunstgrebsinnovatør,der via den kunstneriske procesforståelse skulle støtte op om medarbejderne i forandringsprocesserne.

Af Frans van der Woude, jokeogfrans@gmail.com, selvstændig og kunstgrebsinnovatørog Solveig Sandal Johnsen, ssj@sam.au.dk, Biblioteket, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

B

4

Tankemylder, pap og ballonerFrans viste sig at være en farverig, interesseret ogspændende person, og i løbet af de tre måneder, hvorhan var på SAMbib, formåede han at blive en væsentligdel af hverdagen. Han var hurtig til at sætte sig ind i ogforstå vores organisationskultur, og fra første færdlagde han ud med at udfordre os gennem kreative øvel-ser og leg.

For medarbejderne, der ikke er vant til at være kreativepå den kunstneriske facon, var det en udfordring at ud-trykke sig i ler, balloner, pap, sejlgarn, græs, farvebly-anter og meget andet. Vi arbejdede i grupper, viarbejdede individuelt, vi formede vores tanker i ler heltuden brug af ord, og vi byggede fremtidens bibliotek igrene, bambus, pinde, brændekævler og sejlgarn – altsammen noget der udfordrede vores vanlige tankegang.

Teori U – praktisk redskab til udviklingHvad skete? De tre måneder skabte måske ikke højtfly-vende innovation, men vi gennemførte en proces, sompå menneskelige præmisser støttede op om de foran-dringer, som var mest nødvendige og ønskede blandtmedarbejderne. Ved hjælp af Kunstgrebsinnovations-modellen, som er en videreudvikling af Otto Schar-mer´s såkaldte Teori U3, gennemgik vi sommedarbejdere en række faser i løbet af perioden. Fa-serne og gennemgangen af dem er væsentlige, hvis for-andringerne skal ske på baggrund af et åbent sind, etåbent hjerte og en åben vilje.

Teori U er en udviklingsmodel for organisationer, derforsøger at skabe bevidsthed omkring lederens/medar-bejderens egen-tilstand, når det kommer til vigtige be-slutninger. Væsentligt er, at man ikke lader sig forledetil hurtige ”fra tanke til handling”-beslutninger, men atman indfører et stadie indimellem. Det ekstra stadieforbinder én til dybere lag i en selv, så hjertet så at sigeinddrages i beslutningen. Det er det, der i sidste endeskaber ”medarbejder-ønsket-forandring” og bæredyg-tighed på mange niveauer. Sammen med de kunstneri-ske øvelser og værktøjer bliver Teori U et megetpraktisk redskab til f.eks. organisationsudvikling.

En værktøjskasse til senere brugResultaterne af vores kreative udfoldelser er nok ikkeudstillingsværdige, men processen var lærerig og inno-vativ på en måde, der virker for os. Gennem forløbet ervores ideer blevet gennemarbejdede, og vi er ikke hver-ken hoved- eller hjerteløst sprunget fra tanke til hand-ling.

Vi har derimod arbejdet indgående med to udvalgteprojekter, alt sammen superviseret af Frans’ evner til atstyre processen. Vi har desuden udarbejdet et idékata-log med projekter, som vi senere kan tage fat på, og

Frans har givet os en ’værktøjskasse’, så vi selv frem-over kan arbejde på den måde, han har lært os.

Gevinsten ved at lære sammenIfølge Frans har det været afgørende, at vi som medar-bejdere på SAMbib har været åbne overfor nye tiltag –også selvom tiltagene af og til var grænseoverskri-dende. Det er klart, at ’vi-tør-godt’ er den første og stør-ste betingelse for, at en proces som denne kan lykkes.

For en kunstgrebsinnovatør som Frans drejede det sigikke bare om at udføre en opgave, men også – jævnførCarl Rogers filosofi – at lære sammen4. I den optik be-tyder det mindre, at vi i løbet af processen ikke skabte’det fremtidige bibliotek’ lige med det samme. Væsent-ligt er, at vi skabte en ny og mere helhedsorienteretmåde at betragte og angribe udfordringer på. Det bliveren god begyndelse for fremtidige forandringer og inno-vation.

Fremover handler det om at stille spørgsmålene: Hvadskal afskaffes (kultur/identitet/virkelighed mm.)? Hvadskal bevares? Og hvad skal skabes?

NOTER1 Læs mere om Kunstgreb på kunstgreb.dk2 Læs mere på www.vaertskabet.dk3 Scharmer, C. Otto (2008). Teori U: Lederskab der åbnerfremtiden mod en ny social teknologi – precensing. 484 s.Hinnerup: Ankerhus.4 Rogers, Carl & Freiberg, H. Jerome (1994). Freedom tolearn (3. udg.). 406 s. New York: Merrill. 5

Fire biblioteker med fire forskellige kulturerskabte fusionsudfordringer.

Fot

o:Ja

kob

Bos

erup

To find out more, contact your local representative.Go to www.proquest.co.uk/go/contacts

To stay updated, register at www.proquest.co.uk/go/enews

www.proquest.com

One powerful search box gives you access to a world of discovery.Experience the all-new ProQuest platform, and you can search across thefull spectrum of ProQuest resources for an unrivalled discovery experience.

Resources include ABI/Inform and the new ProQuest Business Package,ProQuest Hospital Collection, ProQuest Science and TechnologyCollections, and ProQuest Dissertations and Theses, to name but a few.

Start here.

Discover more.

7

“Den politiske situationgør det ikke sikkert fordanske bibliotekarerat rejse ind i Yemen.”

Grænseoverskridende samarbejderI en global og gennemdigitaliseret verden er der stadig enorme forskelle på forskningsbiblioteker. KVINFO har sat fokuspå området via en række internationale samarbejder, som bl.a. inkluderer etablering af et bibliotek i Yemen.

Af Siri Falkenstrøm, siri.falkenstrom@kvinfo.dk, KVINFO

VINFO er i gang med at opbygge et forskningsbib-liotek for køn og udviklingsstudier sammen medSanaa Universitet i Yemen. Biblioteket skal være et

ressourcecenter for universitetets nye masteruddannelse ikøn og udvikling og for NGO’er og andre, der arbejdermed køn og udvikling i landet.

Biblioteksprojektet i Yemen er en del af KVINFO’s foku-sområde ”Forskning, dokumentation og information omkønsrelaterede emner” og finansieret af Udenrigsministe-riets Partnerskab for Dialog og Reform. Samarbejdet om-fatter bl.a. støtte til indkøb af et bibliotekssystem, opbyg-ning af et website og indkøb af relevant litteratur på ara-bisk og engelsk. Den vigtigste del af projektet er dog træ-ning og kompetenceudvikling af bibliotekets personale.

Besøg fra YemenI foråret 2011 havde KVINFO’s bibliotek besøg af 5 kol-legaer fra Yemen. Den politiske situation i Yemen, gør detikke sikkert for danskere at rejse ind i Yemen, så fire bib-liotekarer og deres biblioteksleder var rejst til Danmarkfor at høre om driften af KVINFO’s bibliotek, biblioteketssamlinger og systemer, samt hvilke services vi tilbyder.

Studiebesøget var tilrettelagt således at personale fraKVINFO’s bibliotek stod for fire workshops, hvor biblio-tekspersonalet fra Yemen bl.a. blev introduceret til:

• biblioteksdrift• kønsforskningens genrer og publiceringskanaler• databaseopbygning, klassifikation og emneindeksering• informationssøgning på internettet og kildekritik

Der blev også arrangeret besøg på Det Kongelige Bib-liotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Hovedbiblioteketi København.

Besøget var meget vellykket, og bibliotekarerne fraYemen var begejstrede for undervisningen, for de danskebiblioteker og ikke mindst den danske biblioteksmodel.De var især overraskede over det interurbane lånesamar-bejde, vi har i Danmark, det enorme udbud af elektroniskeressourcer der findes, samt hvor let det er for brugerne atfå adgang til bibliotekernes ressourcer. Tilsvarende var det

K

for personalet på KVINFO’s bibliotek inspirerende at fålov til at følge og del-tage i opbygningen af biblioteket iSana og især at få indblik i, hvad det vil sige at være bib-liotekar i Yemen.

Biblioteksforholdene i YemenBiblioteksforholdene i Yemen er meget anderledes end iDanmark. Der er ikke tradition for offentlige biblioteker ilandet, der findes stort set ikke boghandlere, og den megetsparsomme adgang til information stiller store krav til bib-liotekarernes informationskompetencer. Samtidig er bib-liotekarernes status, uddannelsesniveau og løn meget lav iforhold til universiteternes øvrige akademiske personale.

I Yemen eksisterer ingen nationale licenser til videnska-belige tidsskrifter, og kønsforskning og udviklingsstudierer hver især tværvidenskabelige vidensområder, der ikkekan dækkes af en enkelt databaseadgang. Hovedbib-lioteket ved Sanaa Universitet har ikke adgang til licens-belagte databaser, så vejen til et professioneltforskningsbibliotek er lang.

At forholdene i Yemen og Danmark er så forskellige erselvfølgelig også en stor udfordring for projektet. Sidenyemenitternes besøg er den politiske situation forandretradikalt og er fortsat meget ustabil og uklar. Universitetethar været lukket i måneder, men samarbejdet fortsætter.

KVINFO’s bibliotek er, udover projektet i Yemen, ogsåinvolveret i etablering af Who is She-ekspertdatabaser, derer med til at synliggøre kvinders professionelle kompeten-cer i Egypten, Jordan, Libanon og Palæstina.

Man kan læse mere om KVINFO’s projekter i Mellem-østen på www.kvinfo.dk og på www.womendialogue.org.

8

God e-læring skabes i samarbejdeDet Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, på Københavns Universitet kan i dag bryste sig af at tilbyde onlinekurser afhøj kvalitet til de studerende. Men den situation er ikke opstået ud af ingenting. Et godt samarbejde mellem fakulte-tets bibliotek, e-læringsenheden og underviserne har været en afgørende faktor for, at LIFE og e-læring klingergodt sammen.

Af Jette Fugl, jfu@life.ku.dk, LIFE fakultetsbibliotek og Anita Monty, anita@expectlearning.com, Expect Learning

t samarbejde mellem biblioteket, e-læringsenhe-den og underviserne på Det BiovidenskabeligeFakultetet, (LIFE), Københavns Universitet, har

gjort det muligt at udvikle e-læring, så fakultetet i dagkan tilbyde de studerende globale onlinekurser af højkvalitet. Samarbejdet mellem institutionerne er en væ-sentlig faktor for denne succes.

Gennem det målrettede og aktive samarbejde er det ifællesskab lykkedes at udvikle en online undervisnings-model, som er tidssvarende, konkurrencedygtig, og somdesuden styrker de studerendes informationskompeten-cer.

Pædagogisk og strategisk arbejde med e-læringLIFE-fakultetet har siden 2002 arbejdet strategisk ogmålrettet med at udvikle og udbyde undervisning somren fjernundervisning på nettet. Erfaringerne fra de før-ste år viste, at den største udfordring var at skabe enga-geret dialog på et højt fagligt niveau. Denne udfordringhar vi løst ved at bruge professor Gilly Salmons five-stage model, som er en trinvis, struktureret model, derlægger vægt på at fremme interaktion mellem deltagerei læreprocessen.

Underviserens primære rolle i processen er at faciliterede studerendes tilegnelse af viden – især ved at fremmevidenskabelse i mindre grupper. Derfor er onlineunder-visningen kendetegnet ved at være studentercentreret isin pædagogiske form, idet den bygger på at involverede studerende aktivt i skriftlige dialoger med de øvrigestuderende og underviserne.

Undervisningen er således ikke tilrettelagt med forelæs-ninger, men bygger i stedet på, at den studerende læserden litteratur, der er udvalgt og tilgængelig online. Denstuderende deltager desuden online i dialog og/eller testfor at arbejde mere aktivt med det læste stof. I den pæ-dagogiske model har vi valgt, at det er underviseren,

E der tilrettelægger aktiviteterne – de såkaldte “e-tivi-ties”. Den enkelte studerende skaber således sin forstå-else af det faglige stof i en kombination af selvstudie ogsamarbejde med gruppen.

Samarbejdet mellem bibliotek og ITDet strategiske arbejde med e-læring på LIFE er somnævnt blevet udviklet gennem årene, og den konkretestøtte til e-læring fra ledelsen på LIFE er en afgørendefaktor. Med oprettelsen af IT Learning Center (ITLC)som e-læringsenhed på LIFE blev der skabt mulighederfor at hjælpe underviserne med pædagogik og teknik tilundervisning på nettet. Placeringen af IT Learning Cen-ter på biblioteket har medført, at der sættes mere fokuspå at bruge hinandens styrker i fællesskab og drage fag-ligt nytte af hinanden.

LIFE’s formål med at oprette 100 % onlinekurser var attilbyde undervisning til studerende, uden at de nødven-digvis skulle møde op på LIFE. Meget hurtigt stod detklart for underviserne og e-læringskonsulenterne, at detblev alt for besværligt at distribuere undervisningsmate-rialer i papir til studerende fra hele verden. Det var der-for nærliggende at inddrage biblioteket i et samarbejdeom at tilvejebringe undervisningsmaterialerne online ikurset.

Det mere forpligtende samarbejde startede derfor megetkonkret med at udarbejde online litteraturlister i pilot-projekterne. Det gav os blod på tanden til mere samar-bejde i udvikling af e-læring. Så da nogle underviserehenvendte sig med en god idé om at oprette et interna-tionalt, tværvidenskabeligt onlinekursus i klimaforan-dringer, var der enighed om, at biblioteket skulledeltage i arbejdet fra starten.

Undervisere, konsulenter og bibliotekarer deltog sam-men i workshops og møder om undervisningsudvikling.I disse møder mellem de forskellige fagligheder opstod

9

der en særlig synergi, som førte til kreativt design afonlineundervisningen.

Vi har i udviklingen af e-læring været meget inspireretaf Open University’s (OU) måde at arbejde på. OU haren lang tradition for et tæt samarbejde mellem biblio-tek, undervisere og forskere/konsulenter i pædagogik,og bibliotekarer fra OU beskriver da også, hvordan debliver til forandringsagenter i et tværfagligt samarbejde.

Videoer og speakede powerpointsSamarbejdet mellem biblioteket, e-læringsenheden ogunderviserne kickstartes på møder og workshops. Herfår underviserne hjælp til pædagogisk design af online-undervisningen, og undervisningsmaterialer bliver vur-deret og diskuteret. Der er praktiske udfordringer somadgang, copyright og søgning af nye medier som You-tube-videoer, speakede powerpoints og billeder.

Det er nytænkende for underviserne, at de i deres de-sign af undervisningsmaterialer skal bruge videoer,speakede powerpoints og billeder – og det er nyt forbibliotekaren at finde disse materialer og sikre rettighe-derne til materialerne. Underviserne skal forholde sigtil at erstatte dele af onlinematerialet med speakedepowerpoints med egne forklaringer på grund af copy-rightbegrænsninger. Det løser copyrightudfordringen påen ny måde.

Elektroniske litteraturlisterBiblioteksressourcerne er basale for de studerendes vi-densopbygning i onlinekurserne som i alle andre studie-sammenhænge. Ved at gøre ressourcerne tilgængelige ionlineundervisningsmaterialet sikrer man, at de stude-rende supplerer information fra Google og internettetmed forskningsbaseret viden, der er søgt og fundet iforskningsdatabaser.

I den forbindelse er der tre vigtige årsager til at udar-bejde elektroniske litteraturlister:

• Ved at sikre sikre korrekte og stabile fjernadgangs-links har de studerende adgang til kursuslitteraturen,uanset, hvor i verden de befinder sig.

• Hver gang en studerende downloader en artikel via etkorrekt link, tælles den med i bibliotekets brugsstati-stik.

• Når man linker til udbyderplatforme, lærer de stude-rende at aflæse og genkende de forskellige udbydersi-der.

Sidstnævnte er en vigtig del af litteratursøgningsproces-sen og udviklingen af informationskompetence hos de

studerende. Det gør dem til mere kompetente biblio-teksbenyttere, at de på egen hånd selv skal søge, findeog få adgang til elektroniske artikler eller bøger i for-bindelse med opgaver.

På baggrund af arbejdet med de elektroniske litteratur-lister er der også skabt en pædagogisk udvikling af dis-kussionerne. Underviserne beslutter på et tidspunkt, atde studerende skal citere, hvilke referencer de benytter ideres online diskussionsindlæg. På den måde lærer destuderende, hvordan man arbejder videnskabeligt og ci-terer korrekt og dermed undgår at plagiere.

Fokus på bibliotekets kommunikation med de stude-rendeOnlinekurserne har gjort biblioteket mere opmærksompå at være synlig i undervisningen og på de studerendesbenyttelse af biblioteket. I erkendelse af, at onlinestude-rende ikke har samme mulighed for at kommunikeremed en tilstedeværende underviser, som traditionellestuderende har, er det derfor vigtigt, at al information ermeget synlig og letforståelig.

Undervejs i kurset er det vigtigt, at de studerende kankomme i kontakt med biblioteket. I klimakurset havdebiblioteket udpeget en kursusansvarlig, men det er æn-dret til, at onlinestuderende som alle øvrige studerendepå LIFE kan kontakte biblioteket via bibliotekets mail-adresse.

Tværfagligheden inspirererDet er vigtigt, at samarbejdet startes så tidligt som mu-ligt i udviklingen af onlineundervisningen. Her er dettætte samarbejde mellem e-læringsenhed og bibliotekethelt essentielt. Biblioteket deltager også i ITLC’s kurserfor underviserne i brug af KU’s e-læringssystemAbsa-lon. Her kommer biblioteket og fortæller om, hvad un-derviserne kan bruge biblioteket og bibliotekarene til.

Endnu vigtigere er, at der skabes en god kontakt til un-derviserne. Når kontakten er skabt, er det nemmere forunderviserne efterfølgende at kontakte biblioteket ogsøge samarbejde om udvikling af undervisningen.

Samarbejde om e-læring er spændende, fordi der i dettværfaglige møde opstår energi og kreativitet, som førertil nye løsninger og metoder, der forbedrer de online-studerendes måde at lære på. Det har også den effekt, aterfaringerne fra onlinekurserne kan bruges i de traditio-nelle kurser på campus.

Vi håber med denne artikel at have inspireret jer til atskabe samarbejde om e-læring.

10

Berkeley i en sparetidDet er ikke kun i Danmark, at forskningsbibliotekerne presses på pengepungen. I USA har selv velrenommeredeuniversiteter fået sparekniven at føle. Men biblioteket på Berkeley svarer igen. Partnerskaber og andre alternative fi-nansieringer skal sikre, at bibliotekets services opretholdes.

Af Elsebeth Tank, elsebeth.tank@malmo.se, Malmö Stadsbibliotek

niversity of California, Berkeley, ligger i toppenblandt amerikanske universiteter. Siden 1939 har’Berkeley’ produceret 25 nobelprismodtagere.Ikke overraskende er alle 25 mænd, men i stati-

stikken for de nuværende bachelorstuderende er kvin-derne i overtal, så sporene er lagt til en størremangfoldighed i kredsen af kommende nobelprismod-tagere.

Der er stor rift om studiepladserne på Berkeley. I efter-året 2010 modtog universitetet 50.000 ansøgninger,hvoraf kun 4.000 blev optaget. Det siges, at “… onenever leaves Berkeley, unless to go to Harvard.” Manforstår det, når man først har inhaleret atmosfæren overBerkeley. Kærlighed ved første blik – i hvert fald formit vedkommende.

Færre midler – også på BerkeleyJeg rejste til Berkeley for at besøge stedets universitets-bibliotek, der af USA’s forskningsbiblioteksforening erranket som det bedste ’Public Research University Li-brary in North America’. Rankingen skete i 2008, ogder kan være løbet meget vand i San Francisco Baysiden, men besøget på campus efterlod under alle om-stændigheder et smukt indtryk om en enestående ’cityof learning’, hvad angår både faciliteter, indstilling ogambition, og hvor universitetsbiblioteker udviser storintegritet, selvtillid og stolthed. Det er et inspirerendested med en højtflyvende ånd, hvor man får stor lyst tilat tilbringe meget mere tid.

Men livet på universitetsbiblioteket er ikke problemfrit.Især manglen på penge er en kolossal udfordring. I2011 må Californiens delvist statsfinansierede universi-teter indstille virksomheden på endnu et fald i statstil-skuddet. Denne gang på 500 mio. dollars fra næstefinansår og frem. Budgetreduktioner er ikke just ennyhed, så man er ved at være vant til mosten. Alene desidste tre år er 70 stillinger blevet nedlagt, hvilket sva-rer til omkring 15 % af staben. Og tendensen fortsætter.

U Fremtiden er partnerskaberDerfor har universitetsbiblioteket iværksat en ny øko-nomisk tilpasningsproces. Den har fået navnet ’opera-tional effectiveness’, og den indebærer en ’leani-ficering’ af organisationen. Spørgsmålet er, hvad der el-lers kan gøres. Berkeley universitetsbiblioteks Directorof Development, David Duer, og Associate UniversityLibrarian, Elizabeth Dupuis, fremhæver partnerskabersom et eksempel på en farbar vej under ekspansiv ud-vikling. Det betyder, at de funktioner, indhold, eksper-tise og services, som fremover vil blive delt, bliverlangt mere vidtrækkende end hidtil set. Desuden vilfremtidens partnerskaber inkludere en langt større va-riation af institutionstyper end tidligere.

’The 2CUL Initiative’ er et konkret eksempel på et part-nerskab, som Berkeley ganske vist ikke deltager i, mensom er karakteristisk for, hvordan alle store amerikan-ske forskningsbiblioteker udforsker og afprøver nyeressourcebesparende eller indholdsberigende arbejds-metoder via partnerskaber.

Brugerbetaling og social profilEksemplet ovenfor er et partnerskab mellem Columbia-og Cornell University Library. Her udvælger og indkø-ber en såkaldt ’selector’ selvstændigt materiale til flereuniversiteter indenfor et ekspertområde. Finansieringenhentes fra en fælles pulje. Der købes ikke dubletter.Man kan sige, at universitetsbibliotekerne udliciterertidligere kerneopgaver – foreløbig kun til hinanden.

Elizabeth Dupuis mener desuden, at filantropi er et cen-tralt begreb. Kravet til alternative indtægter stiger. I2010 oversteg brugerbetalingen fra de studerende forførste gang bidraget fra staten. Studerende med mindre-bemidlede forældre har fortsat mulighed for at søge omstudiefripladser, og det opleves som en vigtig prioritetfor Berkeley at værne om en social profil. Til gengældhar man intensiveret jagten på pengestærke studerende,der rekrutteres udenfor USA – f.eks. studerende fraAsien. Og Berkeley har meget at tilbyde topambitiøse

11

asiatiske studerende. Der må eksempelvis være storsymbolværdi i det profilerede C.V. Starr East Asian Li-brary, som åbnede i nye bygninger i 2008, og som rum-mer en af verdens største samlinger af kinesisk, japanskog koreansk kulturarv.

Det smukt designede bibliotek, som tydeligvis referererasiatisk bygningstradition og æstetik, er finansieret afprivate midler – først og fremmest fra venner af Berke-ley med asiatisk baggrund.

Private pengetanke søgesFaktisk synes Berkeley universitetsbibliotek at havemange, velbeslåede venner. En stor professionel afde-ling arbejder målrettet med at generere indtægter fravenner og andre private pengetanke. Vigtige donorer erogså lokalsamfundet og taknemmelige kandidater ogderes familier.

Selv pensionerede bibliotekarer sender penge. Udenforindgangspartiet til Moffit Library er to mure dedikerettil indgravering af donornavne, og her findes blandtandet navnet på en afdød bibliotekar, der levede sit liv ipassende sparsommelighed, og som testamenteredehele sin formue til sin gamle arbejdsplads, UC BerkeleyLibraries. Se, det er et virkeligt eventyr!

Midlerne går til indkøb af kostbare samlinger og til nyebygninger, udbygninger eller restaurering og renove-ring af eksisterende. I nyere tid er historiens ekskvisittelæsesale genskabt i al deres pragt. F.eks. ’The HeynsReading Room’ i Doe Library, hvor håndværkere ved ettilfælde i 1974 opdagede, at et kedeligt loft dækkedeover en arkitektonisk perle fra 1914-17, hvor bygnin-gen blev opført som et italiensk renæssancepalads. Re-staureringen afsluttedes i 2010.

Berkeley som kulturcenterEt andet bemærkelsesværdigt eksempel er ’The Morri-son’, som er en af de allerfineste højloftede sale, smyk-

Fot

o:U

CB

erke

ley

Berkeley’s universitetsbibliotek er kendt som USA’s bedste.

ket med omhyggeligt udskårne træpaneler, tætpakkedereoler langs væggene, dybe bløde møbler af god kvali-tet, ægte tæpper og rigtige LP-plader i pladereolen.

Hele herligheden er finansieret af en arv, der er stor noktil også at bekoste det løbende vedligehold. Området erdedikeret til ’relaxation’, men bruges også til kulturelleevents, hvor universitetsbiblioteket fungerer som lokaltkulturelt center, der styrker kunstens stilling og relatio-nerne mellem studerende, forskningsmiljøer og det lo-kale samfund udenfor campus.

De analoge omgivelser inspirererDer er stort fokus på indretningen af gode, fysiske stu-die- og ’være’- faciliteter. Universitetsbiblioteketmener, at det fremmer inspirationen og evnen til fordy-belse, når man fysisk befinder sig i æstetiske rum omgi-vet af visdom i trykt form.

Trykte medier fylder nemlig meget i Berkeley Universi-tetsbiblioteks virkelighed. Også selvom man ikke bru-ger de fysiske kilder aktivt. For naturligvis er der fokuspå digitale løsninger. Mere end halvdelen af mediebud-gettet går til anskaffelse af digitale ressourcer, og uni-versitetsbiblioteket er stærkt engageret i udvikling ogsubstantificering af digitale samarbejdsprojekter. Ek-sempler er projekterne The California Digital Libraryog Hathi Trust.

Alligevel er ikke alle ansatte ramt af den digitale tsu-nami. Under en rundvisning i de kloge bygninger påpe-ger James Spohrer, der er Librarian for the GermanicCollection, at kun 15.000 tidsskrifter ud af mere end50.000 tidsskriftabonnementer i en af samlingerne påDoe Library kan skaffes i digital form, og at mangesmå tidsskrifter fra verden slet ikke findes digitalt. Des-uden er Asien ikke bare Kina og Japan, men også Viet-nam, Laos, Campodia og store landområder, der fortsater analoge, siger han – og deri har han sikkert ret.

Ny datamodel fordatabrøndAutomatisk katalogberigelse, bedrematerialeforsyning, udvidet samar-bejde om indkøb og katalogisering, di-rekte katalogisering til DanBib ernogle af de udviklingsønsker, som erblevet drøftet i de seneste år bl.a. iprojektet DanBib som ægte fælleska-talog / SACS http://katalogsamar-bejde.wordpress.com.

Den nuværende datamodel for DanBibhar været én af forhindringerne for atkomme i gang, en anden forhindringhar været bibliotekernes manglendepraktiske samarbejde på tværs af insti-tutionsgrænserne.

Nu er den første forhindring ryddet afvejen. Vi har fået beskrevet en ny da-tamodel, som både kan rumme fælles-kataloger og bibliotekskataloger, ogsom oven i købet også giver mulighe-der for et øget samarbejde mellem bib-liotekerne.

I første omgang bliver data i den nu-værende databrønd overført, dvs. datafra folkebiblioteker og andre kildersom f.eks. BibZoom og FaktaLink.I løbet af det kommende år overføresbibliotek.dk til brønden, og herefterfølger DanBib.

Den nye datamodel udnytter de mulig-heder, der ligger i brøndteknologien,bl.a. indeholder brønden datatypersom f.eks. dokumenter, bibliografiskeposter, beholdningsdata og lokalise-ringsdata samt relationer mellemobjekter. Som en sidegevinst er der ibeskrivelsen af den nye datamodelogså en gennemgang af terminologien.Se beskrivelsen af den nye datamodelhttp://danbib.dk/index.php?doc=data-model_ny

Per Mogens Petersen, pmp@dbc.dk,DBC a/s

Nekrolog:Jens Søndergaard(1917-2011)Retsvidenskabens store biblioteks-mand i efterkrigstiden, forskningsbib-liotekar ved Det Kongelige Bibliotek1949-1987 Jens Søndergaard døde i alstilhed i sommerferien, 93 år gammel.Utallige er de jurister, jurastuderendeved Københavns Universitet og biblio-tekarstuderende ved Danmarks Biblio-teksskole, han gennem årene harbetjent, vejledt eller undervist i juri-disk informationssøgning.

Efter en af de højeste juridiske em-bedseksaminer nogensinde og afstik-kere til Københavns og AarhusUniversiteter, retsvæsenet og studier iEngland og Frankrig blev han i 1949bibliotekar og fagreferent i retsviden-skab ved Det Kongelige Bibliotek, enstilling han tillige med tilsyn og le-delse af flere retsvidenskabelige insti-tutbiblioteker og undervisning ijuridisk bibliografi og informations-

søgning ved Handelshøjskolen ogDanmarks Biblioteksskole varetogkontinuerligt i 38 år. Ved siden af ud-arbejdede han helt frem til sin pensio-nering fagets hovedfagbibliografiDansk Juridisk Bibliografi, der repræ-senterer en af de største og fineste bib-liografiske indsatser i Danmark i det20. århundrede, siden naturligvis kon-verteret til en elektronisk database.Kun enkelte andre fag har noget til-svarende. Hans bibliografiske oeuvreomfatter mere end 50 arbejder. I perio-der var han kst. førstebibliotekar forbibliotekets Udenlandske Afdeling, ogi mange år var han en anerkendt kapa-citet som konsulent i advokatfirmaetReumert i international sø- og trans-portret. For sin samlede indsats blevhan kort før sin pensionering i 1987ridder af første grad af Dannebrog.

Jens Søndergaards arbejdsevne var le-gendarisk, hans indsats for at struktu-rere de enorme mængder af retsviden-skabelig information i det 20. århund-rede enestående. Hans hukommelse ogoverblik over ikke bare retsforhold,men også biblioteksforhold, i sagensnatur især Det Kongelige Biblioteks,var frygtindgydende, men han varogså et af de mest retskafne menne-sker, jeg har mødt. Han var indbegre-bet af det fornemste i biblioteksfagetved Det Kongelige Bibliotek i mereend en menneskealder.

Æret være hans minde.

Erland Kolding Nielsen, ekn@kb.dk,Det Kongelige Bibliotek

IVA’s kursustilbudIVA’s kursusudbud for efteråret påplads og en præsentation af vores til-bud er netop udsendt til brugerne. For-midlingsformen er ny; vi har forladtformen med et trykt kursuskatalog ogudsender i stedet en folder. Formå-12

PETIT

Forskningsbibliotekar, cand. jur.Jens Søndergaard, R1

(8.8. 1917 - 21.7. 2011)

let med dette er at få vores brugere tilat søge mere information på voreshjemmeside.

Ved årsskiftet foretog vi en omstruktu-rering på IVA, der indebar, at efterud-dannelsesaktiviteter og konsulent-opgaver fremover bliver en del af detsamlede IVA og ikke længere vil væreudskilt i en særlig kursus- og konsu-lentafdeling. Men vi har fortsat enspændende palet af kursustilbud.

Fremtiden for IVA’s kursusudbud vilafhænge af konklusionen og redegø-relsen om, hvor sektoren henter deresefteruddannelse og om bibliotekssek-toren kan få den nødvendige kompe-tenceudvikling, hvis ikke IVA fortsathar et udbud af kurser. Det er Styrel-sen for Bibliotek og Medier, der skalstå for denne udredning. Konklusionenforventes at foreligge oktober 2011. Viudbyder altså stadig kurser som hidtil iresten af 2011 – vi sælger også fortsatkurser ”ud af huset” til afholdelse de-centralt.

Vi håber vores tilbud rammer ligenetop dine behov og lyster. Kom ogbliv klogere!

Karina Nielsen, kan@iva.dk, Det In-formationsvidenskabelige akademi

Slip brugerne løsNu kan brugerne skrive og læse bru-gernes anmeldelser, ratings og tags afbøger, film og musik etc. på tværs affælleskataloger, bibliotekskataloger ogandre sites.

Selvom fem en halv million danskerenæppe vil kaste sig ud i anmelderfagetog selv anmelde og rate den musik, dehar hørt og de bøger, de har læst, erder ikke tvivl om at denne ikke kom-mercielle bruger-til-bruger informa-tion er interessant og vedkommende,når brugeren skal vurdere om et be-

stemt materiale er noget for ham ellerhende.

Et konsortium bestående af bibliote-kerne i Århus, København, Herningsamt Statsbiblioteket og DBC har medstøtte fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier udviklet VoxB, en fælles web-service, som kan modtage og udleverebrugerskabte data fra forskellige web-sites.

Mere information påwww.danbib.dk/index.php?doc=voxbpå www.brugerskabt.dk. Det er gratisat benytte servicen i 2011 og 2012,men der vil selvfølgelig være omkost-ninger ved tilretning i egen bruger-grænseflade. VoxB kan også udveksledata med eksisterende services.

Per Mogens Petersen, pmp@dbc.dk,DBC a/s

KB på FlickrCommonsJuli blev måneden, hvor KB kom påFlickr Commons – som den førstedanske institution. Vi er i luften medto typer af fotografier: et udvalg afSven Türcks fotografier og portrætteraf kvindelige kunstnere

Flickr er som bekendt et af de mestpopulære steder på nettet hvor alle,både institutioner og enkeltpersoner,kan dele fotos over internettet.Flickr Commons er en del af Flickr, etsted hvor institutioner fra hele verde-nen, der har fotografiske samlinger,kan dele deres billeder, og hvor bru-gerne kan bidrage med oplysningernetil billederne.

Der har været stor interesse for KBsbilleder. Rigtig mange har tilføjet ossom ’kontakt’ og ligeså mange harværet inde og set vores billeder, kom-

menteret dem og tilføje dem som ’fa-voritter’. Efter ca. 18 timer online,kunne vi allerede lave en top 3 over debilleder, som flest kan lide:

1: Cyklende på Strøget

Ca. 1.300 har set billedet allerede og117 har valgt det som et favoritbillede

2: Model med Ko

Ca. 1.200 har set billedet allerede og64 har valgt det som et favoritbillede

3: Unge mennesker på stranden

Næsten 2.000 har set billedet alleredeog 45 har valgt det som et favoritbil-lede

Vi håber selvfølgeligt, at der vil blivegivet tags og kommentarer til rigtigtmange af vores billeder, og at det vilbidrage til en øget interesse for at sede andre billeder, som vi har digitali-seret, og som kan ses via vores egenhjemmeside, men det vil tiden vise.

Britta Lorckmann, blo@kb.dk, DetKongelige Bibliotek

En præcispræciseringDer har i nr. 4 indsneget sig en me-ningsforstyrrende fejl i interviewetside 3, svar på 4 spørgsmål.

Der skal stå: ”Endelig er langtidsbeva-ring af de digitale materialer en megetstor udfordring, som kræver bevillin-ger i en helt anden klasse, end vi harset hidtil.”

Redaktionen

13

14Tekst: René Steffensen

Foto: Jakob Boserup

MIDT I ENVALGKAMP

DR’s Bibliotek venter ikke på journalisternes spørgsmål. Det har på forhåndindsamlet information og viden til brug for DR’s dækning af folketingsvalget

Og er et af DR Byens foretrukne opholdssteder.

Men formidling af lyd og levende billeder viaintranettet fylder mest.

Biblioteket har en udlånssamling på ca. 40.000bøger.

Bibliotekets researchere leverer fakta underhele valgkampen.

Klar til Open Access?OA-Udvalget kom i foråret med 16 anbefalinger. Hvad er konsekvensen af dem? Hvilke fokusområder er de væsent-ligste? Og hvad gør DEFF? Her følger et kig ind i maskinrummet på Open Access.

Anne Sandfær annesa@bibliotekogmedier.dk og Lise Mikkelsen lmi@bibliotekogmedier.dk, Styrelsen for Bibliotekog Medier

en Digitale Agenda er EU-Kommissionens stra-tegi, der skal styrke og sikre en blomstrende digi-tal økonomi inden 2020. Selve strategienindeholder 7 centrale indsatsområder, hvor nogle

af dem, der ligger vores hjerte nært i bibliotekssektoren,er større interoperabilitet, standarder og mere investe-ring i forskning og uddannelse. Det skal være nemmereat kommunikere, at forske og at uddanne sig på tværs aflandegrænser.

Der er mange hindringer, der skal ryddes af vejen, førdet kan lykkes. Et af de helt åbenlyse områder, der måog skal løses, er retten til at få adgang til videnskabeligtmateriale globalt set. Med nye måder at arbejde, forskeog kommunikere på, er det nødvendigt at indse, at denhidtidige gældende praksis for adgang til forskningsre-sultater ikke længere er gangbar. Vækst og innovationer begreber, der står højt på dagsordenen. Hvis bådeden nationale og globale økonomi skal udvikle sig i po-sitiv retning, så skal der satses på innovation. Undersø-gelser viser, at innovation skaber vækst, og DEFF harsammen med Forsknings- og Innovationsstyrelsen un-dersøgt, hvordan små og mellemstore virksomheder fåradgang til resultaterne af offentlig finansieret forskning.Forskning, som virksomhederne anvender som grund-lag for udvikling af bl.a. nye produkter, og dermed bi-drager til den økonomiske vækst i samfundet.

Open Access’s rolleI maj i år udkom ”Access to research and Technical In-formation in Denmark”. Når man læser rapporten, stårdet klart, at der er noget at tage fat på. 73 % af de småog mellemstore virksomheder i undersøgelsen har pro-blemer med adgang til forskningsresultater, typisk tilartikler i licensbelagte tidsskrifter. Virksomhederne harikke råd til at købe dyre tidsskrifter, de ligger ofte langtvæk fra det nærmeste forskningsbibliotek, og i øvrigthar de mange gange brug for artikler på tværs af disci-pliner, og deres behov kan dermed ikke dækkes af detraditionelle licenspakker. I undersøgelsen kan man se,at over halvdelen af firmaerne rent faktisk anvender de

institutionelle repositories, dvs. grøn Open Access, lige-som de også bruger subject repositories og Open Ac-cess-tidsskrifter.

Forskningsbiblioteker kloden rundt har talt om forde-lene ved Open Access i årevis, men langt fra alle har setlyset. Tilhængere er blevet parkeret med besked om, atdette blot er ”ekstremisters” snak om gratis adgang,eller at det endnu engang er ”biblioteksmafiaen”, derforsøger at overtage verdensherredømmet. Men det eraltså ikke længere til at ignorere. Presset og interessener nu globalt set så stor, at også Danmark er nødt til athandle – nu eller meget snart.

Det danske Open Access Udvalgs afsluttende rapportblev offentliggjort i slutningen af marts 2011. I rappor-ten præsenteres de 16 anbefalinger, som udvalgetmener, skal til for, at Open Access kan implementeres iDanmark. Forud for offentliggørelsen var udvalgets før-ste version af rapporten 10 måneder tidligere sendt i hø-ring og det afstedkom usædvanlig stor opmærksomhed.Der var stemmer for og imod, men generelt må mansige, at det positive har opvejet det negative i debatten.

Men hvad betyder det for DEFF, fag- og forskningsbib-liotekerne, og er vi klar til at handle?

Open Access Udvalgets anbefalingerVi har valgt at fremhæve tre af de anbefalinger, som harstørst betydning for fag- og forskningsbibliotekerne, ogsamtidig giver vi et bud på nogle af de opgaver og ud-fordringer, som venter forude.

Ensartede politikkerAnbefaling nummer to i rapporten handler om, at forsk-ningsråd og fonde skal etablere ensartede Open Access-politikker. De råd og fonde, som finansierer forskning,har naturligvis gode muligheder for at stille krav om friadgang til resultaterne af offentligt finansieret forsk-ning. Derudover kan råd og fonde give mulighed for, atudgifter til gylden (publiceringsgebyr) Open Access-

D

16

17

publicering kan finansieres af forskningsmidler eller al-ternativt gratis (for forskeren) via grøn Open Access(parallelarkivering).

Når forskningsråd og fonde får implementeret OpenAccess-mandater, så stiller det nye krav til forskerne.Forskerne skal stadigvæk publicere via de mest præsti-gefyldte kanaler, men samtidig skal de have styr på mu-lighederne for at publicere Open Access. I en situation,hvor forskerne er underlagt et eventuelt Open Accessmandat, er der flere overvejelser for den enkelte for-sker, når han/hun skal publicere resultaterne af deresforskning. Bibliotekernes opgave bliver at understøtteforskerne så de nemt kan få svar på spørgsmål såsomhvordan og hvor man publicere, hvilken version af ar-tiklen kan parallellarkiveres, hvilke regler gælder, hvisforskningen er finansieret af flere råd og fonde, hvordanfår man mest ud af publiceringsbudget m.m.?

Alle disse spørgsmål er emner, hvor bibliotekerne harviden og der vil dukke en lang række nye problemstil-linger op, hvor biblioteker tilknyttet forskningsproduce-rende institutioner bør sætte deres kompetencer ogviden i spil. Det gælder f.eks. i fortolkningen af dekommende Open Access-mandater. Forhåbentligt vil destatslige forskningsråd have ensartede krav, men hvor-dan kommer de til at passe med de private forsknings-fonde for ikke at tale om internationale fonde?

Et andet centralt emne bliver viden om samt fortolkningaf tidsskrifters publiceringspolitikker. Tidsskrifternes

publiceringspolitikker fremgår i PURE via oplysningerfra Sherpa/Romeo. Men Sherpa/Romeo er ikke dæk-kende, og der mangler f.eks. oplysninger på dansketidsskrifter. Hvordan får vi et mere dækkende og der-med mere brugbart værktøj til at afgøre tidsskrifterspubliceringspolitikker?

Endeligt skal artiklerne registreres i PURE, så de fri-købte eller parallelarkiverede artikler bliver søgbare isystemer på lokalt, nationalt og internationalt niveau.Men hvordan gør vi det nemt for forskerne at deponerefuldtekst? Hvordan får vi udnyttet og formidlet de nyemuligheder som mere fuldtekst medfører – både lokaltog nationalt? Den problematik hænger sammen medanbefaling fem, der vedrører én samlet national forsk-ningsdatabase. Her anbefales det at se på mulighedernefor en fælles base baseret på Den Danske Forskningsda-tabase, som kan spille sammen med en langtidsbeva-ringstjeneste og eksponere dansk forskning.

Institutionerne skal fremme Open Access-politikkerDen tredje anbefaling i rapporten handler om, at univer-siteter og andre forskningsinstitutioner skal implemen-tere og fremme Open Access-politikker. Medimplementeringen af en national Open Access-politikskal hver enkelt institution følge op med en lokal poli-tik og klare retningsliner for institutionens forskere.Flere af universitetsbibliotekerne er inddraget i univer-siteternes arbejde på området, og det er naturligvisoplagt, at biblioteket bidrager med viden og kompeten-cer i udviklingen af lokale politikker – men er alle klartil det?

Spørgsmålet er ikke om vi skal have Open Access, men hvordan.

Cre

ativ

eC

omm

ons:

ww

w.fl

ickr

.com

/pho

tos/

open

sour

cew

ay

18

Det DEFF-finansierede projekt Dansk Open AccessNetværk (DOAN) har formået at etablere et netværkblandt biblioteksmedarbejdere, som arbejder med OpenAccess og forskningsregistrering i praksis. Deltagernehar mødt kollegaer, som sidder med de samme udfor-dringer, erfaringer er blevet delt, og via en række kurserog workshops er deltagerne blevet kompetenceudvikletog klædt bedre på til at løse opgaverne. Det synesoplagt, at arbejde videre med et DOAN 2.0, som kanhjælpe med at udvikle de tjenester, der er brug for, sikrekompetenceudvikling af medarbejdere samt være etforum for fortsat erfaringsudveksling og koordineringpå tværs af institutioner.

Fokus på Open Access i konsortielicenserEt andet område, som får en ekstra udfordring, er licen-ser. Anbefaling 12 handler om øget fokus på Open Ac-cess i DEFF’s konsortielicenser og er dermed målrettetDEFF. Anbefalingen går på, at der skal sættes fokus påforhandling af forfatterafgifter i forbindelse med gyldenOpen Access, frihed til grøn Open Access, transparenteforretningsmodeller m.m. Anbefalingen hænger sam-men med, at de nødvendige vilkår for Open Access skalvære til stede, og at priser skal være rimelige. Det eraltså et grundlæggende og vigtigt arbejde, som DEFFhar på dette område.

Selvom DEFF forhandler licenser for knap 150 millio-ner, så har flere biblioteker tegnet egne licenser vedsiden af. Hvad er så rettighederne i disse licenser og en-kelttitler i forhold til Open Access? Når forskerne skalsikre fri adgang på den ene eller anden måde, vilsamme krav gælde for lokalt forhandlede aftaler somfor konsortielicenser, så også bibliotekerne har en op-gave på dette område. Emnet er ikke så meget i fokus isparetider, men mon ikke det ændrer sig, når rektor ogforskere opdager, hvad det koster at publicere Open Ac-cess – eller alternativt at parallelarkivere, hvis man må?

Hvad gør DEFF?Som det fremgår af ovenstående eksempler, så er derstadigvæk en del udfordringer, som DEFF og fag- ogforskningsbibliotekerne skal tage højde for, når Viden-skabsministeriet affyrer startskuddet for implementerin-gen af en dansk Open Access-strategi. Hvis vi skal haveen god start, er det nødvendigt med forberedelse ogprioritering både lokalt og i DEFF-sammenhæng. Flereer allerede i gang, men vi er kun lige startet, og der ven-ter flere udfordringer forude.

DEFF’s kommende strategi har Open Access som etgennemgående tema for de nye fire programområder,som er:

• Adgang til viden for alle – via en optimal digital infra-struktur

• Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning,læring og udvikling

• Kompetencer og tjenester til støtte for forskning ogudvikling

• Kompetencer og tjenester til støtte for innovation ogerhvervsfremme

Det er nu op til de nye programgrupper at sikre, atDEFF strategiens fokus på Open Access også afspejles iprogramgruppernes kommende handlingsplaner. DEFF-sekretariatet vil fortsat arbejde med Open Access på na-tionalt niveau sammen med interessenter på området,og vi vil bidrage med relevante undersøgelser, rapporterog projekter.

Og heldigvis er vi ikke alene. DEFF er medlem af part-nerinitiativet Knowledge Exchange (KE) sammen medJISC (Joint Information Systems Committee, UK),Deutsche Forschungsgemeinschaft (Tyskland) ogSURFfoundation (Holland). KE’s vision er ”to make alayer of scholarly information open available at the in-ternet”, og et meget vigtigt indsatsområde i initiativet erOpen Access. KE Open Access-arbejdsgruppen harsiden 2007 forsøgt at skabe opmærksomhed på områdetog givet bud på nogle af de løsninger, der kan imple-menteres for at fjerne barriererne for adgang til forsk-ningsresultater. Derudover har DEFF-sekretariatetblandt andet et tæt samarbejde med Forsknings- og In-novationsstyrelsen, som er Videnskabsministeriets for-længede arm i Open Access-sammenhæng.

EU-Kommissionen presser også på for løsninger. Kom-missæren for den digitale agenda, Neelie Kroes, har vedadskillige lejligheder udtalt, at det ikke er et spørgsmålom, vi skal have Open Access, men et spørgsmål omhvordan. Så Europa rykker, med eller uden os, men detvil unægteligt være sjovere, hvis vi er med til at ændretingene.

Hvad sker der nationalt?Videnskabsministeriet har som opfølgning på Open Ac-cess Udvalgets anbefalinger afholdt en workshop omalternative forretningsmodeller for videnskabelige pub-licering med redaktører og forlæggere som målgruppesamt en Open Access-konference med en bredere skareaf deltagere. Der synes at være en interesse i at arbejdevidere med muligheden for at sikre fri adgang til resul-taterne af offentligt finansieret forskning. Samtidig erder udtrykt bekymring for, hvad en sådan beslutning vilbetyde for danske tidsskrifter og monografier.

Om der skal laves en national Open Access-politik samtspørgsmålet om, hvilke af Open Access Udvalgets an-befalinger, der skal arbejdes videre med, afventer p.t.videnskabsministerens beslutning. Om beslutningentræffes før eller efter et valg er uvist.

yourUnlock

Library

Ex Libris Scandinavia Lautruphøj 1-3 2750 Ballerup Denmark

Tel: +45 20 71 73 09 info-scan@exlibrisgroup.com

Alma

your range of servicesExtend

electronic, digital, and printConsolidate

through collaborationOptimise

er er grøde i gymnasieverdenen. Gymnasierne erkommet med i DEFF, og for første gang her-hjemme er der opstået mulighed for national koor-

dination og udviklingsindsats i forhold til informations-forsyning, vejledning og forsøg med en ny (digital) did-aktisk tænkning. Det har allerede udmøntet sig i tilbudom licenspakker, og et fælles bibliotekssystem er underudvikling, ligesom flere gymnasier indretter studiecen-tre. Andre gymnasier har dog reelt ingen tilbud, og sta-tus er, at der er meget store forskelle – ikke kun fraregion til region og kommune til kommune – men ogsåfra skole til skole.

Samtidig presser vidensamfundet på. Danmark er endel af den globale økonomi, og det indebærer, at uddan-nelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvil-ken form for læring og uddannelse børn og unge harbrug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige.Risikoen er, at der i en tid, hvor Danmark har hårdtbrug for at understøtte uddannelse, forskning og inno-vation, sker et tab af viden, fordi danske elever ikke harde fornødne kompetencer og adgang til kvalitetssikretviden.

Cut’n paste-kulturDanske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis defik vejledning af deres lærer og orienterede sig på bib-lioteket. I dag surfer alle af sted på oceaner af informa-tion. Kravene til tværfaglighed er store, og det er heltcentralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk ogselektivt at kunne navigere.

Det er dog forbundet med udfordringer. Flere gymna-sielærere oplever forhindringer ved at være informa-tionskompetente vejledere i de store individuellemellemfaglige opgaver. En plagierings- eller cut’npaste-kultur har bredt sig. Samtidig kommer en sti-gende del af eleverne fra ikke-akademiske familier ogstår i uddannelsesmæssig sammenhæng uden et pri-mært netværk.

Nye didaktiske vindeMen der er ved at ske noget. I uddannelsesverdenen hardiskussionerne ændret sig fra at handle om, hvordanman kan integrere digitale medier i den eksisterendepraksis, til en gentænkning af selve ideen om uddan-nelse, organiseringen af den, og hvem dens aktører er,og forskere arbejder med at udvikle ny didaktisk tænk-ning, der kan imødekomme udfordringerne.

Og det haster. Allerede i 2009 blev der dokumentereten kløft mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannel-sespolitiske prioriteringer og danske folkeskolers oggymnasiers økonomiske og pædagogiske praksis.

(Se også Q&A, side 3)

Digital dannelse i gymnasieskolen skal styrkesDanske gymnasieelevers vilkår for at tilegne sig og anvende den nødvendige viden er for uensartede. Digital dan-nelse og et nyt partnerskab, som rækker langt ud over bibliotekssektoren, kan være løsningen. Med gymnasie-, fag-og forskningsbibliotekerne som centrale aktører

Af Knud Holch Andersen, ka@thisted-gymnasium.dk, Thisted Gymnasium (pens.) og Thomas Kaarsted,thk@bib.sdu.dk, Syddansk Universitetsbibliotek

D

20

DIGITAL DANNELSE

Begrebet findes i mange variationer, hvorafnogle er rettet mod studie- og læringsmiljøer,mens andre er bredere.

EU’s definition er fra 2007 og omfatter at loka-lisere, evaluere/reflektere, lagre/organisere, pro-ducere, præsentere og dele information og kom-munikere/deltage i ”collaborative networks” viainternettet.

I praksis er udfordringen at omsætte begrebettil en anvendelig pædagogisk og didaktisk prak-sis, der sikrer livslang digital læring.

Læs mere om projektet’Digital dannelse i gymnasieskolen’ på:www.digitaldannelse.spruz.com

dannelse, der er fundamentet for gymnasieskolen, menen videreudvikling af samme.

Nu med tænketankDigital dannelse er altså ikke et opgør med fortiden.Tværtimod. Næste skridt kommer til efteråret, hvor detvidere strategiarbejde tænkes sparket i gang via et bredtpartnerskab i projektet ’Tænketank for Digital Dan-nelse i Gymnasieskolen 2020’, som står for det viderestrategiarbejde.

Der er nok at tage fat på, og allerede nu tegner der signogle spor. En fælles forståelse af begrebet og operatio-nalisering af digital dannelse er centrale. Det gælderogså den ledelsesmæssige bevågenhed og en genereloprustning på gymnasierne, så integrationen af digitalemedier kan omsættes til praksis. Samtidig er det pålængere sigt afgørende at integrere digitale kompeten-cer i slutmål og faglige bekendtgørelser, som man hargjort det i grundskolen i Norge.

Det kræver et nyt fokus på elevernes kompetencer ogpå samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I bredesteforstand. Her er fælles efteruddannelse af biblioteka-rer/undervisere centralt, men også et helt nyt fokus påde videregående uddannelsers nuværende praksis cen-trale. Som Kirsten Drotner pointerede, er det væsentligtat gentænke undervisningen både på gymnasierne oguniversiteterne. Det involverer i høj grad gymnasie-,fag og forskningsbibliotekerne, som kan få en ny ogcentral betydning for samspillet med læringsmiljøerneog muligvis en anden form for involvering end i dag.

Udvalgt litteratur

Mie Buhl: ”2.0’erne - den sociale uddannelsespraksis”.Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4-2010.

Kirsten Drotner og Thomas Illum Hansen: Digitale læ-ringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ung-domsuddannelser. DREAM. 2009.

Karsten Gynter (red.): Didaktik 2.0: læremiddelkulturmellem tradition og innovation. Akademisk Forlag.2010.

Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen ogAnnegret Friedrichsen: Informationskompetence i gym-nasiet – et debatoplæg. DPU/Aarhus Universitet. 2010.

Lotte Nyboe: Digital Dannelse. Børn og unges medi-ebrug og -læring inden for og uden for institutionerne.Frydenlund. 2009.

Thomas Ryberg og Marianne Georgsen: ”Enabling Di-gital Literacy”. Nordic Journal of Digital Literacy, 2-2010.

21

Erfaringer fra USADe senere år har der herhjemme været iværksat adskil-lige gode tiltag mellem biblioteker og uddannelser forat skabe et gensidigt indblik i forståelsen og anvendel-sen af informationskompetencer. Tiltagene er ofte ud-sprunget fra et bottom-up-perspektiv, og dialogen harværet konstruktiv, men sporadisk.

Erfaringer fra USA understreger, at en forankring af di-gital dannelse og informationskompetence i fagene – ogskabelse af en ny praksis – fordrer en meget stor grad afinteressent- og brugerinvolvering på alle niveauer. Deter her, at indsatsen fremover koncentreres i form af enny type samarbejde med udgangspunkt i DEFF, DanskIndustri, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Gymnasi-eskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærer-forening og Bibliotekarforbundet.

Afsæt til national strategi på gymnasieområdetSamarbejdet blev skudt i gang ved konferencen ”Digi-tal dannelse og studieforberedelse” på KU-LIFE i Kø-benhavn 23. maj i år. 70 deltagere fra en række organi-sationer, virksomheder og gymnasier deltog. Målet vardels at identificere en fælles dagsorden, dels at få inputtil det fremtidige strategiarbejde.

Dagen kortlagde, at der er et forskningsmæssigt afsæt.Derfor deltog professorerne Harry Haue (almendan-nelse i gymnasieskolen), Kirsten Drotner (unges medie-kultur) og Helle Mathiasen (implementering af it igymnasieskolen). Et mere udtømmende referat fradagen, hvor også direktør Jens Thorhauge (Bibliotek ogMedier) og Tom Togsverd (Dansk Industri) deltog, kanlæses på projektets hjemmeside (se faktaboks).

Det femte elementEn af hovedkonklusionerne var, som Kirsten Drotnerpointerede, at det internationale samfund puster os inakken, og det vil politisk set tvinge os til at tænke inye redskaber, nye fagligheder og ny kreativitet. Detfordrer en meget bred netværksdannelse og et meresynligt top-down-perspektiv end hidtil.

I mange år har forskellige ildsjæle forsøgt sig, men re-sultatet er, at vi uddannelsesmæssigt stadig halter efterde lande, som vi normalt sammenligner os med. Derforbliver det blandt andet interessant, når Helle Mathiaseni efteråret offentliggør sin følgeforskning af 12 it-pro-jekter i gymnasieskolen. I den forbindelse opfatter hun iøvrigt begrebet it som fastlåst og tilbageskuende ogmener, at der i stedet bør være fokus på digitale medier.

Alle aktører i gymnasieskolen er enige om, at kompe-tencer som at læse, skrive, regne og tale engelsk er heltuomgængelige. Digital dannelse, som sikrer fokus påadgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anven-delse, er en femte væsentlig kompetence. Det er, somHarry Haue forklarede, ikke et opgør med den almen-

22

Nyt fra foreningen

ÅRSMØDE 15.-16. SEPTEMBER

Tumult i informationslandDanmarks Forskningsbiblioteksforening afholder årsmøde15. og 16. september 2011 på Comwell Middelfart.

Torsdag 15. september 2011

10.30 Bustransport fra Middelfart Station tilComwell Middelfart

11.00 Formandsberetning:Tumult i informationsland, Michael Cotta-Schønberg

Formanden giver et overblik over årets begivenheder i ud- ogindland, som påvirker den strategiske situation for forsknings-,fag- og uddannelsesbibliotekerne (FFU-bibliotekerne).

12.00 : Frokost og indtjekning

Udfordring til FFU-bibliotekerne

13.00 Pernille Drost, Formand, Bibliotekarforbundet

13.10 Michel Steen Hansen, DirektørDanmarks Biblioteksforening

13.20 DebatNationale strukturer og FFU-bibliotekerne

13.30 National Library and Library Network Structures inFinland. Cooperation as the driving force. DeputyDirector Kristiina Hormia, Finlands Nationalbibliotek.

Kristiina Hormia vil berette om, hvordan finnerne håndterernationale strukturer på biblioteksområdet, og hvad det er for ensamfundsmæssig og kulturel kontekst, der gør det muligt.

14.15 Og DK?Direktør Jens Thorhauge, Bibliotek og Medier

Jens Thorhauge gør det tilsvarende for Danmarks vedkom-mende, måske med udskiftning af ”muligt” til ”svært”…

14.45 Diskussion

15.00 Pause & Kaffe

FFU-bibliotekernes ”nye økonomi”

Hele dette tema skal give et overblik over den faktiske udvik-ling, med sideblik til udlandet, og uden jammer og klage, mentryk på, hvordan vi gør det intelligent og strategisk.

15.30 Nedskæringer i FFU-biblioteker?Peter Flodin, Bibliotekschef, Metropol

16.00 Offentlige serviceinstitutioners håndtering af nedskærin-ger i strategisk perspektiv, Overlæge, kontorchef ArneScheel-Thomsen, Sundhedsstyrelsen

16.30 Fire cases

• CBS Bibliotek - René Steffensen• LIFE - Frede Mørch• DTU Bibliotek - DTIC - Mogens Sandfær• Statsbiblioteket – Lilian Madsen

17.00 Generalforsamling

19.00 Middag

Fredag 16. september 2011

Feedback fra 2 DF-netværk

9.00 FORFRA - aktuelt fra ILL-fronten

9.15 NEFUS - aktuelt fra forskerservicefronten

9.30 Impact and value of Academic Libraries

Dr. Judith Broady-Preston, Senior Lecturer, Chair of the Manage-ment Research Group and a member of the Senior ManagementTeam at the Department of Information Studies, Aberystwyth Uni-versity, UK.

Der er pres på FFU-bibliotekerne for at vise deres værdi for moder-institutionerne. En britisk specialist på området redegør begre-berne, hvordan man måler disse ting, vigtige projekterfaringer, ogproblemer.

10.30 Pause & Kaffe

11.00 Google Book Settlement – og andre ophavsretlige bom-ber under bibliotekerne. Professor Morten Rosenmeier ogadjunkt Clement Petersen, Københavns Universitet

To specialister på ophavsretsområdet vil forklare, hvad GBS er,hvor sagen står pt., hvilken betydning den har for FFU-bibliotekerog hvilke andre ophavsretslige udfordringer – f.eks. fra forlagene,som bibliotekerne står over for.

12.00 Formandens afslutningMichael Cotta-SchønbergFormand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

12.15 Tag din frokost med og busafgang til Middelfart Station

Programmet opdateres løbende på hjemmesiden www.dfdf.dk,hvor der også er mulighed for tilmelding.

TEMAMØDER I EFTERÅRET

Ophavsret for bibliotekerI løbet af efteråret 2011 holder Danmarks Forskningsbiblioteks-forening en række kurser i ophavsret for biblioteker.

Bibliotekerne har ophavsretten tæt inde på livet. Og den fårstørre og større betydning, jo mere digital verden bliver. Før itiden var den primære biblioteksopgave at låne bøger ud. Detvar der ikke ret meget ophavsret i. Men i den digitale tidsalderskal bibliotekerne meget mere. Og det skaber ophavsretlige pro-blemer, fordi:

Må man kopiere materiale med henblik på udlån, og sende låne-ren en digital fil?

Må man stille kopimaskiner og scanningsudstyr til rådighed forlånerne?

Må man bruge fotografier på en bibliotekshjemmeside eller enstorskærm ved udlånet? Og hvad med musik og film?

Må bibliotekerne arkivere indhold fra internettet med henblik påudlån?

Må biblioteker fremstille kopier af f.eks. gamle, henholdsvis ud-solgte eller skrøbelige bøger, og udlåne kopien i stedet for denrigtige bog?

Et bibliotek får taget pressefotos i forbindelse med et arrange-ment. Hvilke rettigheder har biblioteket til dem? Hvor længe mådet bruge billederne? Og må det låne dem ud til andre bibliote-ker?

Må bibliotekerne tage en printkopi af en digital tekst og give/ud-låne den til lånere, som ikke er omfattet at en given fjernad-gangslicens, og som ikke kan komme fysisk til stede ibiblioteket

Må man lægge billeder, man har fået fra en billeddatabase, påYoutube og facebook?

De spørgsmål er kun toppen af isbjerget.

Få svaret på dem, og flere til, på kurset ”Ophavsret for bibliote-ker”. Det udbydes i samarbejde mellemACs Udvalg til Beskyt-telse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og DanmarksForskningsbiblioteksforening i efteråret 2011.

Kursuslærere er formand for UBVA, professor ph.d. Morten Ro-senmeier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og ad-junkt ph.d. Clement Salung Petersen, Det Juridiske Fakultet,Københavns Universitet.

Kurserne afholdes i Odense, Aarhus og København. Læs mereløbende på dfdf.dk om tilmelding, kursussteder og tidspunkter.

23

TEMADAG 22. SEPTEMBER

Citat slut!Forum for Registrering og FABITA indbyder til temadag omfunktionskoder, katalogiseringspraksis, RDA og de søgemæssigekonsekvenser. Kom og lyt til de faglige overvejelser og deltag idebatten om, hvordan vi kan/skal håndtere de praktiske udfor-dringer på vore biblioteker. Endeligt program for temadagen påMiddelfart Bibliotek er nu fastlagt. Og der er stadig ledige plad-ser.

9.30 Ankomst og kaffeHanne Sonne Henriksen, KB/KUBIS

10.00 2 år med funktionskoder i Danmark - status, erfaringer,udeståender. Hanne Hørl Hansen, DBC

11.00 Pause

11.15 Problemer med implementering af regler – erfaringerfra SB. Dorete Bøving Larsen, Statsbiblioteket

11.45 Hvad så med grænsefladen? - tiltag i bibliotek.dk ognetpunkt.dk. Kirsten Larsen, DBC

12.15 Hvad sker der på dit bibliotek? – Status og inputfra mødedeltagerne

12.30 Frokost

13.30 Status på RDA og forholdet til MARC21Anders Cato, Biomedicinska Biblioteket, GöteborgsUniversitet

14.15 Pause & Kaffe

14.30 Udenlandske genbrugsposter - fra RDA til danMARC2Bodil Dalgaard-Møller, DBC

15.00 Afslutning og sammenfatningErik Thorlund Jepsen, Styrelsen for bibliotek ogmedier

Ordstyrere er Nikolaj Kjær Jensen, CBS Bibliotek og JakobBøgh Christoffersen, Syddansk Universitetsbibliotek.

Tid: Torsdag den 22. september 2011, kl. 9.30-15.30 - Sted:Middelfart Bibliotek – Middelfartsalen, Havnevej 6, 5500Middelfart

Pris: 700 kr. for medlemmer af Danmarks Forskningsbiblioteks-forening og 850 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Senest den9. september 2011 på www.dfdf.dk eller df@statsbiblioteket.dk

Din tilmelding er bindende og skal indeholde navn, tjenestested,tjenestestedets EAN-nummer, adresse samt personlig e-mail.

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

Man brænder da bøger?assation er kommet for at blive. Univer-sitetsledelserne må dog samtidig forstå,at der er en sammenhæng mellem detforskningsniveau, man ønsker at opret-

holde, og antallet af titler i bibliotekerne.Hurtig adgang – i særdeles til ikke-digitaltmateriale for humanister – er fortsat helt cen-tralt.

Af Martin Dyrbye md@iva.dk

Kassation har altid været et ømtåleligt emneblandt bogelskere og biblioteksfolk. Ordet ”bog-brænding” ligger på folks læber, når det uund-gåelige indtræffer. Imidlertid er bibliotekeralmindeligvis ikke museer eller arkiver. Den be-gavede bibliotekar kasserer ikke hovedløst, menovervejer hvor titlen kan gøre størst nytte, og omværket – om man vil det eller ej – kan sikker-hedskopieres enten lokalt, nationalt eller endogf.eks. ”cloud”-baseret.

Kassation er det omvendte bogvalg. Der er taleom et nødvendigt fravalg, og materialets beskaf-fenhed, dets nødvendighed og brug er centraleparametre. Professionelle biblioteksfolk evner atse længere, end øjet blot rækker. Det er tilsyne-ladende ikke tilfældet blandt fakulteternes ledel-ser på universiteterne, f.eks. humaniora påKøbenhavns Universitet, hvor en åbenbart ho-vedkulds kassation forårsagede en mindre stormblandt dybt engagerede universitetslærere ogstuderende.

De følelsesladede ytringer blandt humanisterneer forståelige. Hvor har vi dog ikke begrædt, nårnaturens luner eller pludselige ulykker har øde-lagt biblioteker – og bøger/kilder/dokumenter –for stedse. Med den løbende kassation forholderdet sig anderledes, hvis den gribes fornuftigt og

professionelt an med inddragelse af al tilgænge-lig viden om emnet.

Dette in memento. Kassation er kommet for atblive, men samtidig må universiteternes ledelserforstå, at der faktisk er en sammenhæng mellemdet forskningsniveau man ønsker at opretholde,og antallet af titler på f.eks. institut- og fakultets-bibliotekerne. Hurtig adgang – for humanisternei særdeles til ikke-digitalt materiale – er fortsatalfa omega for doktoranden eller den ph.d.-stu-derende in spe, som har behov for et endogmeget stort antal titler inden for bogreolernesrækkevidde. Alt er ikke digitaliseret eller unyt-tigt alene ud fra publikationens alder at dømme,og hvis bogen eller det digitale dokument erborte, ja så er meningen med humaniora detogså. Biblioteket er fortsat humanistens labora-torium – og er lige så vigtigt, som f.eks. kemike-rens adgang til kolben og det klassiske perio-diske system.

Digitaliseringen er også kommet for at blive –og som en tilføjelse: Lad dog altid om muligt ogefter behov et kasseret eksemplar gennemgå endigitalisering – og føj da til: Kasserede titler kanmed fordel doneres til Bibliotheca Alexandrina,der i en række tilfælde i deres utrættelige kampfor opbygningen af deres universalbibliotek foren demokratihungrende region er os dybt tak-nemmelige, hver gang vi i vor del af verden medomtanke betænker dem.

Lad denne udgangsbøn samtidig være en anled-ning til oprettelsen af en national kassations- ogdigitaliseringsenhed – Dansk Kassation/Natio-naldigitaliseringen – som er uafhængig af særin-teresser.

Martin Dyrbye er lektor på Det Informations-videnskabelige Akademi

K