REVY1

argang 35 - nummer 1jan - feb 2012

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Biblioteket i tid og rum 3 boganmeldelse

Engelsk biblioteksanarki 4 studiebesøg

Fodspor på nettet 7 konferencen ontrack

Henning Larsens lille bibliotek 12 bogløs ombygning

Teknologi & Gymnasier 14 projekt-update

Virksom innovation 16 deff-strategi på plads

Biblioteket som brobygger 18 informationssøgning

Mere dialog 21 digitale læremidler

Tanker om en tænketank 24 bagsiden

bidragydere i dette nummer

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

arsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

adresse ndring meddelelser om adresseændringer og ekspedition af reVy bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

nr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. feb nr. 3 maj-jun 2012 – deadline 1. apr nr. 4 jul-aug 2012 – deadline 1. jun nr. 5 sep-okt 2012 – deadline 1. aug nr. 6 nov-dec 2012 – deadline 1. okt aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

annoncepriser ex moms 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

der er 2 helsides annoncer pr. nummer og 4 ledige pladser i 2012.kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

oplag: 2.000issn 1904-1969issn (online) 1904-1977

fotosjakob boserup forside cbs bibliotek – dalgas Have

rené steffensen, redaktør (ansh) biblioteks- og campusdirektør copenhagen business school rs.lib@cbs.dk

tHomas kaarsted, redaktørformidlings- og kommunikationschefsyddansk universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

claus rosenkrantz Hansen, redaktørakademisk medarbejder, cbs bibliotekcrh.lib@cbs.dk

tHe dybdaHl co. www.thedybdahl.com

reda

ktion

grafisk design og tryk

frister

Niels-HeNrik Gylstorff, cand.scient. og MPM. Overbibliotekar, Aalborg Universitet (2001-).Før det ansat ved Statsbiblioteket (1980-2001) som forskningsbibliotekar og senere førstebibliotekar. Medlem af direktionen ved AAU. Ud over AUB ansvar for en række tværgående opgaver i AAU. Tidligere medlem af DFs bestyrelse i to perioder og to gange formand. Medlem af styregruppen for DEFF. side 16-17 ”innovation skal styrkes gennem deffs strategiske satsning”

Bo ÖHrstrÖm, cand.polyt. Vicedirektør i Styrelsen for Bibliotek & Medier (1998-). Tidligere ansat på Dan-marks Biblioteksskole som EDB-chef (1996–1998) og i Dansk Data Elektronik A/S (DDE) (1978-1994) som bl.a. systemprogrammør, afde-lingsleder og direktør. Pro- jektansvarlig og daglig leder af DEFF. Sidder i en række råd og udvalg, bl.a. styregruppen for videnskab.dk. side 16-17 ”innovation skal styrkes gennem deffs strategiske satsning”

JeNs HofmaN HaNseN, cand.mag. (informationsvidenskab). Ansat på Statsbiblioteket som specialkonsulent i it-forretnings-udvikling (2010-). Han har tid- ligere arbejdet som bl.a. bruger-konsulent (2007-2010) på Dan-marks største webbureau, Creuna. side 7-9 ”brugerspor forbedrer brugeroplevelsen”

toNNy skovGård JeNseN, cand.mag. (litteraturhistorie). Chefkonsulent på Statsbiblioteket (2009-). Tidligere ansat som mar-ketingschef ved Forlaget Systime A/S (1994-2003) og som direktør og medejer ved DanskMedieDesign A/S (2004-2008) og Publizon A/S (2005-2008). Medlem af KVINFOs bestyrelse (2010-) og DEFF-programgruppen ”Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling” (2011-). side 4-5 ”excuse me, can i see your web 2.0, please?”

Helle matHiaseN, folkeskolelærer og ph.d. Professor, Aarhus Univer-sitet (2009-). Har siden 2004 været leder af Forsk- ningscenter  for IT & Læring ved Institut for Informations- og Medie- videnskab. Leder et nationalt forsknings og netværksprojekt (2010- 2013), med titlen Under-visningsorganisering,-for mer og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser side 14-15 ”teknologi og læring i de gymnasiale uddannelser”

marie rud skak-arNstrup, cand.mag. (litteraturvidenskab). Informations-specialist på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ved Det Kongelige Bib- liotek. Arbejder bl.a. med brugerservice, markedsføring og skriftlig kommunikation. Redaktør af KUBIS bloggen og bibliotekets facebookside. side 18 ”informationssøgning som brobygger mellem fagligheder”

micHel steeN-HaNseN, cand.scient.soc. Direktør for Danmarks Biblioteksforening (2008-). Tidligere bibliotekschef for Slagelse Bibliotekerne (2004-2008) og Ringsted Bibliotek (2003-2004) samt leder af Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv (1998-2003). Medlem af IVAs aftagerudvalg og Koordinationsgruppen for netbiblioteker. Byrådsmedlem i Ringsted (1994-2006). side 24 ”skab et fælles billede af fremtidens bibliotek”

triNe scHreiBer, mag.art. (etnografi og socialantropologi). Lektor på IVA (1995-). Tidligere tilknyttet Umeå Universitet (1985 -1994), bl.a. som doktorand. Underviser i ”Kommunikation og læring” og ”Entre-prenørskab og formidling”. Forsker i infor-mationskompetence, informationspraksis og kommunikationsteori. side 20-21 ”digitale læremidler”

iblioteket i tid og rum ligger i forlængelse af Dahlkilds disputats fra 2006 som helt primært koncentrerede sig om de danske folkebiblioteker i det 20. århundredes første halvdel, og forlængelsen består så i, at tiden føres op til 2010 hvad

folkebibliotekerne angår, og ikke uvæsentligt for os, fag- og forskningsbibliotekerne tages med i denne historieskrivning og dette er med til at sikre en samlet dansk bibliotekshistorie.

Og lad det været klart med det samme, bogen handler om det fysiske, dvs. bygninger, indretning og inventar med tydeligt udgangspunkt i tidens strømninger og med overvejelser over arkitektur- og kulturpolitik og giver forklaringer på, hvorfor det så ud som det gjorde, og hvad det har betydet i samtiden.

Opbygningen af denne bibliotekshistoriske bog er kronologisk, således begynder vi tilbage i antikken i Rom og Alexandria og får rejsen over middelalderens klosterbiblioteker, renæssancen og dens stramhed, men dog alligevel forsigtige åbning, som bogtrykkerkunsten ispilsatte, forbi Oplysningstiden prægtige biblioteksrum og noget friere debatformer og tanker. Herefter følger vi den engelske og amerikanske biblioteksudvikling, inden der tages fat på det 20. århundredes udvikling, hvor også biblioteksudviklingen i Norden og det øvrige Europa behandles grundigt. Netop den grundige gennemgang af biblioteksudviklingen op gennem 1800-tallets anden halvdel især i England og USA danner indgangsportalen til bibliotekernes tour-de-force fra omkring 1900 og frem i Danmark.

Bogen handler ikke kun om bibliotekerne i Danmark, der er konstant referencer til den udvikling, der sker uden for landets grænser, hvor både den nordiske, central- og østeuropæiske og angelsaksiske biblioteksudvikling trækkes ind og er med til at give et facetteret billede af en dansk biblioteksudvikling.

Den danske bibliotekshistorie med fokus på bygninger og indretning gennemgås grundigt, næsten år for år og by for by, alle ikonerne fra Hjørring Folkebibliotek, biblioteket i Nyborg, Hørsholm Bibliotek, Statsbiblioteket i Århus og biblioteket på Danmarks Tekniske Universitet, Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og Diamanten samt en række fag- og forskningsbiblioteker beskrives og forklares i deres samtid. Hele det 20. århundredes biblioteksudvikling i Danmark er beskrevet i en lang række selvstændige afsnit med en aktualiseret referenceramme til de tendenser, som var typiske og retningsgivende for den pågældende periode, og her mærker man tydeligt, hvordan Dahlkild går minutiøst til

værks med grundige analyser og forklaringer, der giver læseren en sjælden uovertruffen og fremragende indsigt.

På et område er bogen (desværre) en smule underprioriteret og det er teoriafsnittet, hvor bibliotek anskues som fænomen ud fra forskellige teorier, og funderes her bl.a. i systemteorierne hos Luhmann og Habermas. Set i lyset af, at meget tidligere dansk publiceret bibliotekshistorie nærmest har været totalt støvsuget for teorier, er det en stor kvalitet, at Dahlkild introducere disse tænkninger i bogen. Anvendelsen af teorierne er med til at løfte forståelsen og afkodningen af biblioteksbegrebet og det fysiske bibliotek op på et nyt niveau.

Et righoldigt udvalg af fotografier og tegninger gør, at bogen kan læses i to niveauer; faktisk kan man læse den alene gennem billeder, tegninger og billedtekster og dermed få et temmelig godt indblik i bibliotekernes (bygnings-)fysiske udvikling fra antikken til nu. Teksten vidner om et stort og intensivt forskerarbejde forud for denne bog og resultater i en grundighed, som overflødiggør supplerende læsning for de fleste. Og hvis der skal læses videre, er der en omfattende litteraturliste og noteapparat, som er lige til at bruge.

Med Biblioteket i tid og rum har vi nu endelig fået en meget velskrevet og veldokumenteret samlet dansk bibliotekshistorie om folke- og forskningsbibliotekerne med fokus på biblioteket som arkitekturhistorisk monument og som rum til ophold og læring - tydeligvis nøje tænkt til formålet.

Nan Dahlkild: Biblioteket i tid og rum: arkitektur, indretning og formidling, 2011 (352 s., ill.). Danmarks Biblioteksforening

Anmeldelse

Biblioteket i tid og rumaf steen søndergaard tHomsen, steson@kunstbib.dk kst. direktør, danmarks kunstbibliotek

B Vind bogenDeltag i konkurrencen ved at indsende en mail til redaktionen senest 1. februar

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY1 2012 3

anden siger med forsigtig prøvende stemme: ”Finder I faktisk stadig, at web 2.0 er et nyttigt begreb? Hos os har vi en fornemmelse af, at begrebet ikke rigtig giver nogen mening mere. Web 2.0 er webben, eller webbens natur er web 2.0.”

Manden er John Naughton, akademisk leder af Arcadia projektet på University of Cambridge.

Vi smiler lidt forlegent. Vi har nemlig inviteret os selv på besøg med netop det påskud: At finde ud af mere om, hvordan bibliotekerne i England benytter web 2.0. ”Vi” er DEFF-programgruppen ”Mødet med Brugeren”, og vi sidder i et mødelokale i Cambridge sammen med en flok entusiastiske biblioteksfolk, der har gjort sig bemærket med projekter, som vi ville kalde ”web 2.0”. De har allerede i en times tid fortalt os om nogle af dem, da John Naughton pludselig kommer i tanke om, hvad vi oprindelig har skrevet til dem: ”Excuse me, can I see your web 2.0, please?”

stimulere danske web 2.0-aktiviteter Vi har vi også været på JISC-konference i Liverpool. Med i bagagen har vi erfaringer med web 2.0 fra programgruppens aktiviteter. Web 2.0 er et af to hovedtemaer i programgruppens handlingsplan.

Konferencen i Liverpool er to dages intensiv neddykning i den engelske universitetsverden og de udfordringer, som står øverst på dagsordenen lige nu. Allerøverst på dagsordenen står der ”Økonomi”, men i de forskellige mindre workshops er der også blevet plads til web 2.0-temaer. For eksempel brug af sociale netværk som redskab til at give nye studerende en lettere studiestart ved at lade dem netværke med 1. årsstuderende.

Turen til England er arrangeret med hjælp fra JISC, DEFF’s samarbejdspartner i Knowledge Exchange. På konferencen bliver også Mødet med Brugerens projekt ”Brugerkaravanen” promoveret af Knowledge Exchange.

Tilbage til Cambridge. Vi er taget til England for at få frisk inspiration til, hvordan vi i programgruppen kan være med til at stimulere web 2.0-aktiviteter i de danske fag- og forskningsbiblioteker. For hvordan kan man udvikle noget, som i sin natur er distribueret, diffust og måske lettere anarkistisk – og få det til at understøtte et biblioteksvæsen som nærmest er det stik modsatte?

I Cambridge er alt komplekst, fordi alt er organiseret på komplekse, modsætningsfyldte og historisk betingede måder. Ifølge John

Naughton også anarkistisk, fordi de mange selvstændige colleges er økonomisk uafhængige og giver pokker i, hvad universitet eller for den sags skyld regeringen måtte pålægge universitetet af krav og regler.

”Go under the radar” Biblioteksstrukturen på Cambridge er tilsvarende umulig at tøjle med over 100 biblioteker fordelt på selve universitetet, colleges og det store, tværgående Cambridge University Library. Arcadia-projektet, som John Naughton er leder af, er designet til at lokke dette uregerlige væsen til også at tilpasse sig den digitale tidsalder. Metoden er at frikøbe talentfulde enkeltpersoner eller ”fellows” til at udforske diverse emner under overskriften ”Rethinking the research library in a digital age”.

Samtidig er projektet med til at skabe et netværk mellem de forskellige fellows – og måske mellem en række af initiativerne, som er koordineret på tværs, selv om der ikke er nogen formel organisatorisk samling. Overskriften for flere af web 2.0-aktiviteterne er ”Go under the radar”, og forandringerne og innovationen listes ind med mindre projekter, som ikke kræver forkromede centrale beslutninger – der alligevel aldrig bliver taget. Dette afspejler sig bl.a. i, at de har kastet deres kærlighed på widgets, som er små stumper programkode, der kan indlejres i en hjemmeside, på en mobiltelefon, eller i tjenester som Facebook og iGoogle.

”Vi skal ikke skabe et web 2.0 univers på biblioteket,” siger Systems Librarian Ed Chamberlain, ”men vi skal være åbne for, at bibliotekets ressourcer skal benyttes de steder, hvor brugerne færdes og interagerer online”.

For eksempel bruges deres widgets på denne måde. Men der er også grænser for den anarkistiske metode. Hvis de f.eks. vil

Excuse me, can I see your web 2.0, please?

Hvordan kan de danske fag- og forskningsbiblioteker stimulere web 2.0-aktiviteterne? DEFF-programgruppen ”Mødet med Brugeren” tog til England for at lade sig inspirere af de engelske biblioteker, der går anarkistisk til værks, når det kommer til web 2.0- projekter. Udfordringen for bibliotekerne er nemlig at arbejde med webaktiviteter inden for sektorens stramme budgetter og regler.

af tonny skoVgård jensen, tsj@statsbiblioteket.dk, statsbiblioteket

M

4 REVY1 2012

indbygge adgang til brugerregistret, er der ingen vej uden om den centrale it-afdeling, som gerne vil hjælpe – men først når de når gennem køen af de mange øvrige projekter, og først når de har opfyldt en række sikkerhedsmæssige og tekniske krav.

Biblioteksbrug giver højere karakterer! Før Cambridge har vores web 2.0-søgende programgruppe også besøgt det meget mindre og meget mindre kendte universitet i Huddersfield. Her møder vi blandt andre Dave Pattern og Graham Stone, som har gjort sig bemærkede med flere spændende projekter om brugerspor og brugerskabte data med sigte på at vise, hvordan de kan forbedre servicen for brugerne.

Her sporer man også et anarkistisk element i arbejdsmetoderne. De gør det bare, og så ser de om det resulterer i øget værdi. Dave Pattern omtaler med et glimt i øjet sig selv som ”shambrarian” – en der færdes blandt ”rigtige” biblioteksfolk, men som kun ligner. Eller måske bare en ny type biblioteksansat?

I en af deres analyser har de samkørt de studerendes karakterer med samme studerendes brug af biblioteket. Det er lidt uklart om denne samkørsel af data fra starten af er anarkistisk eller autoriseret, men i hvert fald har de fået lov til at arbejde videre i et egentligt projekt, og nu også i samarbejde med andre universiteter, da deres analyser peger på, at dem der får de højeste karakterer, er dem, der bruger biblioteket mest!

ikke-autoriserede eksperimenter kan bane vejen Deres arbejde med ”activity data” er også udfoldet gennem de to JISC-projekter TILE og MOSAIC. Projekterne indeholder forslag til nationale handlingsplaner – for hvorfor ikke dele activity data mellem flere institutioner og skabe et samlet datamateriale, som virkelig kan omsættes til værdifulde nye tjenester for brugerne? Eller er det i orden, at systemleverandører opsamler, aggregerer og sælger bibliotekerne deres egne data?

Disse nationale projekter er imidlertid aldrig rigtig blevet til noget. Heri ligger måske en af de store udfordringer for at bruge web 2.0 i bibliotekssektoren: Hvordan kan vi opnå samme dynamik omkring vores webaktiviteter som på det øvrige internet, når vi skal agere som offentlige institutioner inden for stramme lovgivningsmæssige krav og i samarbejde mellem institutioner, som ikke belønnes for at være anarkistiske, men for at holde sig stramt til både budgetter og regler?

Folkene på Huddersfield University Library har et bud på en løsningsmodel: Et indledende – sandsynligvis ikke-autoriseret – eksperiment, der følges op af benhård dokumentation af nytteværdien.

”infoart” og ”Hvemved.dk” – eksperimentelle web 2.0-projekter Mødet med Brugeren har haft web 2.0 som det ene af to hovedtemaer i handlingsplanen. Foruden ekspertworkshoppen har vi valgt at prioritere iværksættelsen af mindre, eksperimenterende projekter. Et af dem er ”Infoart”, der handler om at visualisere brugernes søgeaktivitet på det virtuelle bibliotek, så de kan synliggøre bibliotekets onlineaktiviteter for de studerende, som besøger det fysiske bibliotek – og som i stigende omfang besøger biblioteket uden at låne bøger.

Et andet projekt er ”Hvemved.dk”, som laver en søgetjeneste for studerende, der søger i sociale tjenester. Projektet skal være med til at synliggøre, hvordan brugerne kan bruge hinandens viden som supplement til den viden, som biblioteket giver adgang til.

På vej i toget fra Cambridge til London planlægger vi vores sidste aktiviteter i programgruppen. En af aktiviteterne er tre mindre workshops, som med afsæt i vores eksisterende projekter, skal forsøge at inspirere til små, hurtige ”under the radar”-projekter ude omkring i DEFF-institutionerne. Mon det kunne sætte noget (anarkistisk) i gang på web (2.0)-fronten? Vi har sidenhen gennemført både workshops og projekter, og en form for svar vil kunne findes i en samlet rapport, som udgives i starten af 2012.

Spørgsmålene summer stadig i vore hoveder, mens vi på British Library bliver ledt ind til sidste stop på vores tur: En særudstilling om det nyeste nye inden for IT-udstyr til forskningsformidling. I et helt hvidt rum, et biblioteksarkitektonisk tabula rasa, som mest af alt ligner en rumstation eller et nyt produkt fra Apple, står vi midt mellem fortid og fremtid og mediterer over indtrykkene fra vores tur, og hvordan det hele passer ind i fremtidsscenariet ”Growing Knowledge”.

programgruppen “mødet med brugerne” tog til england for at få web 2.0-inspiration.

REVY1 2012 5

Hurtig leveringFaglig tyngde

academicbooks.dk Danmarks største leverandør af akademiske bøger

7 butikker i Storkøbenhavn samt webshop

Faglig tyngdeHurtig levering

Gavekort til faglig viden

nvendelsen af brugerspor i det web-baserede forskningsbibliotek blev for nylig belyst på endagskonferencen OnTracks. På konferencen gjorde fire speakere fra ind- og udland det klart, hvor langt udviklingen

inden for brugerspor er kommet, og hvad vi som forskningsbiblioteker kan gøre for at fremme en bedre brugeroplevelse. En konklusion er, at anvendelsen af brugerspor er blevet konventionel, og at det ligefrem forventes af brugerne, at der anvendes brugerspor. Det er især store webtjenester som Facebook, Google, iTunes og Amazon, som er årsagen til, at det er blevet et spørgsmål om, hvordan teknikken skal anvendes – i stedet for om den skal anvendes, idet de sætter standarden for brugeroplevelse på nettet. passive og aktive dataNår vi taler om brugerspor, tænkes der primært på passivt afgivne data, som ’bag kulisserne’ kan anvendes til at forbedre f.eks. søgeoplevelsen. Der er her tale om data, som brugerne afgiver ubevidst og uden ekstra indsats.

Fordelen er, at det er relativt let at få skabt disse data og komme i gang med at skabe en bedre brugeroplevelse. Brugen og eksponeringen af passivt afgivne data kan være første skridt på vejen mod et stærkere engagement med brugerne, hvilket typisk er forudsætningen for en mere aktiv brugerskabelse af data. Eksempler på aktivt skabte data er vurderinger, tags og anmeldelser.

Brugerens sti rundt på siden Potentielt set er mængden af brugerspor endnu mere overvældende, omfattende og ikke mindst kompleks end de egentlige data, som bibliotekerne stiller til rådighed for deres brugere.

En bruger afgiver, når han besøger bibliotekets website, oplysninger om websted, brug af browser, skærmstørrelse, operativsystem og lokalitet. Oplysninger, som i sig selv måske ikke er særlig interessante, men sammen med et session id udgør de grundlaget for en sporing af brugeren, og en tilpasset og forbedret brugeroplevelse kan potentielt indledes med disse oplysninger. Hvis en bruger desuden ender med at logge ind med sit brugernavn, kan hele brugersporet kobles til den registrerede bruger.

Hvis brugeren forsvinder for at vende tilbage til bibliotekssiden på et senere tidspunkt, kan den fortsatte adfærd på websiden kobles til den tidligere registrering via cookie-teknologi. Det er her, at anvendelsen af bruger- sporene for alvor begynder at adskille sig fra en almin- delig implementering af f.eks. Google Analytics, for brugersporsfilosofien går et skridt videre og knytter server-aktiviteter til den enkelte bruger – anonymiseret eller ej.

filtrerede søgeresultaterBrugerens låne- og downloadhistorik kan gemmes og anvendes til filtrering af f.eks. søgeresultater, så brugeren slipper for at se data, som vedkommende formentlig slet ikke vil være interesseret i. Google praktiserer i dag denne teknik på en måde, så søgeresultater for forskellige brugere fremtræder differentieret afhængigt af deres geografiske tilhørsforhold og deres søgehistorik. Sender du et Google-søgeresultat til en ven, er det altså ikke nødvendigvis det identiske søgeresultat, han får at se.

Kendskabet til brugeren kan udover søgedifferentiering anvendes til at give målrettede anbefalinger som ”Brugere som dig, der kigger på dette, er typisk også interesserede i dette” eller ”Brugere, der gjorde dette, gjorde det her bagefter”. Brugergenereret udvikling Den måske allervigtigste årsag til at beskæftige sig med brugerspor i formidlingen af bibliotekets materialer og digitale tilbud er, at brugerne efterhånden forventer en brugeroplevelse, der er så målrettet, at den kun kan opnås via anvendelsen af brugerspor. Med andre ord forventer brugerne i stigende grad, at vi udnytter vores kendskab til dem. Det er en påstand, der i sig selv virker ganske plausibel, men dokumentationen begynder også at blive mere og mere entydig. Blandt andet skulle en rapport fra MOASIC-projektet under JISC dokumentere den. En lignende udvikling skete for 5-6 år siden, hvor de første biblioteker begyndte at gå over til et enkelt søgefelt med efterfølgende relevansrangordning. Det var ikke en biblioteksopfindelse, men også resultatet af en brugerforventning. Hvis vi ikke anvender brugerspor aktivt i vores service af brugerne, får det den yderste konsekvens, at vi som biblioteker kommer til at servicere under niveau.

Brugerspor forbedrer brugeroplevelsenStore webtjenester som Facebook og Google har gjort anvendelsen af brugerspor til en selvfølge. Brugerne forventer ligefrem, at også forskningsbibliotekerne forbedrer brugeroplevelsen via brugen af brugerspor. Men inden forskningsbibliotekerne går i gang, er der nogle etiske og juridiske problemstillinger, som skal adresseres.

af jens Hofman Hansen, jHH@statsbiblioteket.dk og micHael nielsen, mn@statsbiblioteket.dk, statsbiblioteket, kasper bøgH, kasb@dtic.dtu.dk, dtic, kasper løVscHall, kl@aub.aau.dk og karsten kryger Hansen, kkH@aub.aau.dk, aalborg uniVersitetsbibliotek

A

REVY1 2012 7

Den gode nyhed er, at vi som forsknings-biblioteker har mulighed for at komme til at vide en masse om brugerne – især fordi det tætte samarbejde og fortroligheden med universiteterne giver os en unik mulighed for at udveksle data, som Google og andre virksomheder aldrig kommer i besiddelse af.

første opgave: definer målet med brugerdataDet professionelle arbejde med brugerspor kræver, at man holder sig relevante problemer for øje. David Kay, som har været i spidsen for syntesen af ni JISC-projekter, som alle handler om brugerspor, mener, at mange af de problemer, som dukker op i diskussionerne om brugerspor, er ’second order challenges’. Den primære udfordring er nemlig at få defineret, hvad vi egentlig vil opnå med anvendelsen af brugerdata. Det handler om at få fastlagt de bruger- og forretningsmæssige mål med anvendelsen. Diskussioner om kvalitet, jura, etik, teknik og økonomi må nødvendigvis komme bagefter som noget sekundært. korrekt anvendelse af brugerspor findes ikke Bekymringer om, hvorvidt datagrundlaget er sandfærdigt og komplet, dukker ret hurtigt op. Forskellige systemer leverer data på vidt forskellige måder, og det er umuligt at få adgang til ’perfekte’ data. Derfor må diskussionen vedrørende kvalitet ændres til et spørgsmål om nytte og opfyldelse af målsætning. For eksempel kunne bibliotekarerne på Huddersfield University identificere en markant stigning i udlån, efter brugergrænsefladen i 2006 fik tilføjet ”Borrowing suggestions” som anbefaling til brugerne. Tim Spalding fra LibraryThing mener, at anbe-falinger baseret på brugerdata ikke handler om at gengive en sandhed eller om præcise forudsigelser. Anbefalinger handler derimod om at matche brugerbehov og brugerforventninger med en veltilrettelagt algoritme. I onlinesupermarkedet er det for eksempel ikke nødvendigvis babymad, man skal forsøge at sælge til den far, der for første gang køber bleer – den skal han nok købe alligevel.

Derimod skulle man snarere forsøge at sælge ham en sixpack øl. Efter han er blevet far, kan det lokale værtshus ikke længere besøgesmed samme frekvens, og derfor vil han være tilbøjelig til at købe øl, som, som han kan drikke derhjemme. Ligeledes er det matematisk set et godt forslag at anbefale folk at læse Harry Potter nr. 6, hvis de har læst Harry Potter nr. 1-5. Men forslaget er ikke overraskende og byder ikke på noget, som brugeren ikke selv med rimelig sandsynlighed har overvejet. Konklusionen er, at den algoritme bør justeres til at blive lidt mere overraskende i sine forslag.

Et andet spørgsmål går på kritisk masse. Kan man som et mellemstort universitetsbibliotek overhovedet foretage sig noget anvendeligt på den trods alt begrænsede mængde brugerdata, man har til rådighed? Svaret er, at det kan lade sig gøre. Der er dog forskel på, hvor avancerede anbefalingerne kan blive. Hvis der er få brugere, kan forslag som ”Andre brugere, der kiggede på dette, kiggede også på dette” være et realistisk ambitionsniveau. Hvis der er mange brugere og mange transaktioner, kan du lave anbefalingen mere målrettet som ”Andre brugere som dig, der kiggede på dette, kiggede også på dette”. er det lovligt? En klassisk barriere for at gå i gang med at anvende brugerdata er den juridiske. I Danmark har vi en meget stram persondatalov, som foreskriver, at vi ikke må gemme personhenførbare data. Imidlertid kan loven næppe diktere, at alle brugersporsinitiativer må skrottes. Data kan anonymiseres i forskellige grader, men det er stadig uklart, hvorvidt man kan lade brugerne give lov til at data gemmes, hvis de selv finder det nyttigt. Det kan i den forbindelse undre, at adskillige virksomheder, som opererer i Danmark under dansk lovgivning (Google, Amazon, Apple, etc.), og som sætter standarden for anvendelsen af brugerdata, tilsyneladende ikke har problemer med Datatilsynet. Der er helt sikkert nogle jura-spøgelser i biblioteksverdenen, som gør det bekvemt at undlade at beskæftige sig med brugerspor. og hvad med det etiske?Udover det juridiske er der selvfølgelig også den etiske problemstilling. At indsamlingen og anvendelsen at de forskellige data er lovlig, gør den ikke nødvendigvis etisk forsvarlig. Bo Sannung fra SAS Institute har givet et eksempel på, hvordan for eksempel pensionsselskaber på deres hjemmesider samler informationer fra indtastningsformularer, som brugeren ikke aktivt indsender, fordi de fortryder på halvvejen. Disse informationer kan være nyttige at have om brugeren, der måske ender med at få et personligt opkald fra en ’rådgiver’. Eksemplet er grænseoverskridende for de fleste biblioteksfolk, men det illustrerer, hvor omverdenen i visse tilfælde befinder sig på dette område. Det kan være en etisk udfordring at levere en god kundeservice. Det er i etisk forstand en god strategi at vægte transparens, når biblioteket tager brugerdata ind som aktivt element i formidlingen. Det skal være muligt at gennemskue, hvordan og hvornår data bruges – og måske skal det også være muligt at operere med et personligt filter, der justerer brugen af data. Samtidig er det dog værd at huske på, at brugerne er meget kritiske. Hvis bibliotekerne anvender brugerspor til at forbedre en relevansalgoritme eller til at foreslå relateret materiale i lister, betyder det ikke, at brugerne tvinges til middelmådighed eller til en bestemt ideologi. I mange tilfælde kan de vælge blot at ignorere forslagene. Her presser begrebet ’filterboble’ sig i øvrigt på. Egentlig har vi altid levet i filterbobler. For eksempel abonnerede ens

8 REVY1 2012

forældre på Politiken i løbet af ens opvækst, og det abonnement blev til ens filterboble. Det nye og lidt luskede er imidlertid, at de digitale filterbobler er personlige (så vi er alene i dem), de er ofte usynlige, og brugerne vælger dem som regel ikke selv. Det betyder, at der ligger et stort etisk ansvar hos de systemudviklere og de biblioteker, der designer filterboblerne. ’followers’ og ikke ’leaders’ Hvad med det økonomiske og det tekniske problem? Ofte hænger de to størrelser sammen. Mange vil ikke have ressourcer til rådighed til at påvirke de systemer, som bliver stillet til rådighed for brugerne, og i mange situationer hvor der er stillet udviklere til rådighed for bibliotekerne, vil der ikke stilles tilstrækkeligt med data til rådighed fra de eksterne udbydere. Ovenstående er selvfølgelig et praktisk problem. Bibliotekerne er allerede ’followers’ og ikke ’leaders’, hvad angår anvendelse af brugerspor, og det må blive det muliges kunst at tage brugerspor i anvendelse. Første trin er dog at have kendskab til feltet, så man kan stille krav til systemleverandørerne. anbefaling: start nu og start småt Hvad skal bibliotekerne så gøre? Hvis man beslutter sig for at prioritere brugerdata, er det første man skal sørge for, at data rent faktisk indhentes. Det er ikke altid en selvfølge. Det er derfor tilrådeligt at starte en

basal dataindhentning og sideløbende arbejde med at få anvendelsen af data sat på dagsordenen. Det vil være meget svært i praksis at allokere ressourcer til et udviklingsprojekt, hvis der slet ikke er nogen data at eksperimentere med. Det anbefales desuden at starte lokalt for hurtigt at påvise effekten af et initiativ. Sideløbende og/eller efterfølgende kan det give mening at aggregere data til et nationalt niveau, hvor det også bliver muligt at øge den kritiske masse med efterfølgende højere kvalitet til følge. Sidst, men ikke mindst, er det en god ide at starte simpelt. Man kan hurtigt blive overvældet af den kompleksitet, som et system baseret på brugerdata kan resultere i, og det er slet ikke sikkert, at et meget kompliceret eksperiment vil give særligt anvendelige resultater.

Slides og videooptagelser fra konferencen OnTracks er tilgængelige på konferencesitet www.ontracks.dk Konferencen blev finansieret af DEFF

bibliotekerne er “followers” og ikke “leaders” hvad angår anvendelse af brugerspor.

REVY1 2012 9

Den nationale bibliometriske forskningsindikator (BFI) har eksisteret siden 2008 og der foreligger publikationstal og point for 3 år fra alle danske universiteter. Behovet for at finde enkle metoder til at tælle universiteternes publiceringsaktiviteter, som led i den løbende vurdering af forskning, ser ikke ud til at aftage. De fleste af landets universitetsbiblioteker deltager i registrering af publikationer i PURE systemerne, og der leveres forskellige bibliometriske analyser, ikke kun fra PURE men også fra produkter som Scopus, Web of Science, Google Scholar osv. Dette øgede fokus på bibliometri pga. BFI og på måling af forskning generelt betyder, at det er en god idé at stoppe op og kigge med kritiske øje på hvad der leveres af bibliometri og indikatorer. Enheden Forskningsdokumentation på Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek leverer bibliometriske analyser til Fakultetet. Disse analyser udarbejdes altid efter et sæt overordnede ”principper” for bibliometriske arbejde:

• Vi leverer aldrig ét tal eller én indikator (også selvom rekvirenten kun efterspørge ét tal). F.eks. er et h-index for en person eller gruppe personer meningsløs uden også at beregne personernes ”publiceringsalder” (det antal år en forsker har været forfatter). Vi leverer altid en bred vifte af bibliometriske data.

• Ikke alle tal eller beregninger kan bruges som indikatorer. F.eks. kan Impact Factor (IF) kun bruges til vurdering af tidsskrifter. Hvis man vil sammenligne IF for forskellige tidsskrifter, må det kun ske inden for meget snævre fagområder og IF må aldrig bruges til vurdering af personer eller organisationer. Eksempler på fantasifulde ”indikatorer” hvor man laver beregninger med en række IF’er, som udtryk på ”kvalitet” eller ”impact” af artikler eller personer og organisationer, dukker ind imellem op og er i bedste fald meningsløse.

• Analyser ledsages altid af en tekst, som beskriver formål og forbehold, anvendte metoder, mulige fejlkilder og kilder til fejlfortolkninger. Læseren skal også gøres bekendt med den almindelige skepsis der er omkring opfattelsen af, at bibliometri kan levere Sandheden.

Omkring data i universiteternes PURE systemer: registrerer aldrig publikationer i PURE for at opnå flest BFI point, men efter de almindelige bibliografiske principper. PURE er et værdifuldt bibliometrisk værktøj, som kan anvendes til meget andet end BFI. Og derfor vil et øget fokus på datakvalitet i PURE være nødvendigt.

Adrian Price, Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek Københavns Universitet ap@life.ku.dk

petit1

Bibliometriens ulidelige lethed

Efter forslag fra biblioteket har direktionen på CBS netop besluttet at oprette en publiceringsfond  - en Campus-based Open-access Pub- lishing Fund. Formålet er - som navnet siger - at fremme open-access til tidsskriftsartikler fra CBS i de tilfælde hvor Open Access tidsskrifterne opkræver et gebyr for at trykke artiklen. Men samtidig kan fonden også anvendes i tilfælde hvor ikke-OA-tidsskrifter tilbyder muligheden for at købve den enkelte artikel fri og således give den OA-status samtidig med den traditionelle publicering. Der er en række univesiteter verden rundt, der har oprettet lignende fonde, se bl.a. oad.simmons.edu/oadwiki/OA_journal_funds, men CBS er så vidt vides det første universitet i Danmark, der tager dette skridt. En grundig gennemgang af formålet og historie bag Campus-based Open-access Publishing Funds kan findes på www.arl.org/sparc/openaccess/funds CBS publicerer ca. 200 artikler om året, der på den ene eller anden måde kan komme i betragtning til at modtage publiceringstilskud fra fonden. CBS direktion har nu bedt biblioteket om at udforme de nærmere regler, retningslinjer og procedurer for fondens virke, og biblioteket er samtidig blevet bedt om at administrere fonden. Den endelige størrelse af fonden er ikke fastlagt endnu, men det er besluttet at fonden i den kommende 3 års periode skal kunne dække alle relevante ansøgninger.

Leif Hansen, CBS Bibliotek lh.lib@cbs.dk

petit2

Universitets-

bibliotek – nu med publiceringsfond

10 REVY1 2012

NYtforeningenTemadag 1. marts 2012

Web Scale Discovery

 Forum for E-ressourcer afholder torsdag d. 1. marts 2012 en temadag med titlen ”Alt i ét? Overvejelser og praktiske

erfaringer med Web Scale Discovery i Danmark” på Det Kongelige Bibliotek.

Web Scale Discovery – at søge alle materialetyper inklusive tidsskriftsartikler i ét søgeinterface – er et stort tema på mange biblioteker i øjeblikket. Vi vil komme omkring overvejelserne

inden anskaffelse, erfaringer fra hhv. bibliotekarer og studerende, usability tests, fagspecifikke databaser kontra discovery services,

m.m., og Professor Ian Rowlands, grundlægger af CIBER forskningsgruppen, vil levere et helikopterperspektiv

på nutidens og fremtidens brugere.

Endeligt program følger snarest på dfdf.dk – reservér dagen allerede nu!

Konference 10.-11. maj 2012

Informationskompetence

fra gymnasieelever til ph.d.-studerende oplever vi, at én gruppe har styr på det med at søge og håndtere informationer, mens en anden gruppe kan have endog meget svært ved det. Hvordan sikrer vi et ”acceptabelt” niveau for alle studerende? fra folkeskolen til gymnasiet til videregående uddannelser samt forskeruddannelserne? og hvor- dan arbejder vi mere konstruktiv med at sikre overførsel fra uddannelsesniveau til uddannel-sesniveau?

disse spørgsmål belyses ud fra et helhedsorienteret perspektiv på en to-dages konference i maj 2012. målet med konferencen er at undervisere, vejledere, informationsspecialister, uddannel- seskonsulenter, bibliotekarer fra alle sektorer m.fl. får en bedre forståelse for en helhedsorien-teret tilgang til det at udvikle elevers, studerendes, borgeres og forskeres informationskompe- tencer, og samtidig få en bedre forståelse for, hvad der foregår af informationskompetencetiltag på tværs af uddannelsesniveauer og –sektorer.

keynotes: andrew Whitworth, manchester university; mads Her-mansen, copenhagen business school; youmedia, public library of chicago; graduate school media zoo, university of leicester

sæt kryds i kalenderen d. 10. og 11. maj 2012 til konferencen som afholdes på Hotel nyborg strand. flere oplysninger på dfs hjemme-side samt mulighed for tilmelding så snart det endelige program foreligger. forum for brugeruddannelse er arrangør af konferencen som er støttet af styrelsen for bibliotek og medier.

TEMADAG - REFERATForskningsunderstøttende servicesNEFUS holdt temadag i november. Arrangementet var meget velbesøgt, og bestyrelsen takker for alle de positive tilbagemeldinger, vi efterfølgende har fået. Temadagen bød på 3 oplæg: Tag temperaturen på mit forskerliv! - er biblioteket en del af diagnosen? v. Erik Højbjerg, lektor, ph.d., cand.scient.pol., Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Undervis online - et tværnationalt udviklingsprojekt v. Tove Rullestad, universitetsbibliotekar ved Universitets-biblioteket i Bergen.

Fra bibliotekslogik til forskerlogik v. udviklingskonsulent Thomas Vibjerg Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek

Erik Højbjerg indledte dagen med at fortælle, hvilken rolle biblioteket spiller for hans forskerliv. Han sagde bl.a., at bibliotekerne har måttet genopfinde sig selv efter Universitetsreformen i 2003 og at forskere kun interesserer sig for biblioteket, hvis de oplever, at det giver et afkast. Han kom også ind på, hvilke krav det stiller til bibliotekerne, at forskere de sidste par år er gået fra at være ”nørder” til ”performance-entreprenører”.

Tove Rullestad præsenterede derefter de forløbige resultater af projektet ”Information Management for Knowledge Creation”, et samarbejdsprojekt mellem universitets-

bibliotekerne i Oslo, Bergen og Aalborg, der har til formål at producere netbaserede undervisningsmoduler, der skal understøtte ph.d studerendes faglige informationssøgning. I projektfase 1. har de tre universitetsbiblioteker bl.a. kortlagt ph.d studerendes informationsbehov og –adfærd, samt undersøgt, i hvilken grad eksisterende biblioteksservices opfylder de ph.d studerendes behov og understøtter deres forskningsprosesser.

De sidste oplæg handlede om bibliotekslogik vs. forskerlogik. Thomas Vibjerg Hansen fremlagde et bud på, hvordan forsknings-biblioteker kan inddrage principper og metoder fra Bruger-karavanen i praksis i en presset hverdag til systematisk at indsamle viden, der kan understøtte forskeres behov. Han stillede bl.a. et meget interes-sant spørgsmål: Skal forskerne lære at bruge bibliotekerne, eller skal bibliotekerne lære at understøtte forskernes behov?

Dagen sluttede med workshops, hvor deltagerne fik mulighed for at netværke og tale om, hvilke forskerservices deres institutioner tilbød, samt diskutere, om der var nogle metoder de kunne tage med hjem med henblik på at forbedre eksisterende samt udvikle nye forskerservices.

Man kan læse mere om NEFUS på www.dfdf.dk og der ligger også powerpoints fra dagen.

REVY1 2012 11

I 1989 IndvIedes dalgas have, et nyt byggerI af hennIng larsen her har et af cbs bIblIoteks fIlIaler sIden haft tIl huse med udgangen af 2011 forsvandt alle bøger og bIblIotekarer I stedet for hennIng larsens bogreoler I vIfteform står nu tIlsvarende borde flere fotos på forsIden

12 REVY1 2012

REVY1 2012 13

ndervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser”. Sådan hedder et nationalt forsknings- og netværksprojekt, der vil bidrage til en

kvalificering af den fortsatte didaktiske udvikling på de gymnasiale uddannelser, hvor nye udfordringer presser sig på for elever, lærere og ledere. Det overordnede spørgsmål er, hvordan eleverne kan understøttes i deres bestræbelser på at lære det, der kræves i de enkelte fag og i det samlede gymnasiale forløb.

Spørgsmålet aktualiserer det fundamentale tema om relationen mellem og udviklingen af undervisningskommunikationen og elevernes videnskonstruktion. Her lyder det centrale spørgsmål: Hvilke potentialer, begrænsninger og faldgruber kan brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora have, når det drejer sig om at understøtte undervisningskommunikation og elevernes videnskonstruktion?

Et væsentligt skridt på projektvejen har været, at de involverede lærere i skoleprojekterne løbende har fået mulighed for at udveksle erfaringer og dele materialer med hinanden – blandt andet via deltagelse i projektseminarer/-workshops og netmedieret fora. Projektet har med afsæt i afsluttede forsknings- og udviklingsprojekters vidensproduktion fokuseret på nytænkning af undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og på tværs af fag og gymnasiale uddannelser.

Følgeforskningen har samlet empiri på skolerne i form af interviews med elever og lærere. Desuden er undervisningen blevet observeret – både hvad angår den fysiske tilstedeværelsesbaserede undervisning og den netmedierede undervisning. Endelig er der blevet indsamlet empiri i form af en spørgeskemundersøgelse blandt alle involverede elever og lærere.

fire typer af teknologibrug I skoleprojekterne er der blevet brugt en bred vifte af teknologier og en ganske varieret brug af begreber som fx virtuel undervisning og e-læring. Da der ikke

synes at være et stringent begrebsbrug og en klar definition bag de brugte begreber, har forskergruppen valgt at konkretisere skoleprojekternes brug af teknologi ved at kategorisere digitale medier og netmedieret fora i følgende fire grupper:

A. Samarbejds- og delingsværktøjer (fx Google Docs, TypeWith.me, Dropbox, wiki, blogs, Skype, Facebook)

B. Netmedierede kommunikationsfora (fx synkrone mødeværktøjer, blogs, Facebook, Fronter, BB, FC)

C. Produktionsværktøjer (web 2.0, fx hjemmesider, præsentationer plakater, videoer, podcasts, tegneserier, animationer)

D. Digitale undervisningsmaterialer (fx e- og i-bøger, lærer-/elevproduktioner, net/sky-ressourcer).

Der er tale om it-værktøjer, som i den konkrete sammenhæng opfattes som undervisningsmedier. En udfoldelse af såvel begreber som brug af teknologier kan findes i selve forskningsrapporten, http://www.cil.au.dk/.

teknologibrug kan understøtte undervisningenDe involverede skoleprojekter byder på en vifte af forskellige valg, hvad angår organisering af undervisning, undervisningsformer, læringsressourcer samt kommunikationsfora. Det gælder for både den tilstedeværelsesbaserede og den netmedierede undervisning. Derudover kommer en række valg i form af en præcisering og ikke mindst en eksplicitering af elev- og lærerroller samt relaterede elev- og lærerfunktioner.

Den forskningsbaserede empiriske undersøgelse har med den nævnte variation af undervisningsforløb haft mulighed for at samle en bred vifte af empiri. Da projektet kun har forløbet over et enkelt undervisningsår, er det naturligvis begrænset, hvad der har kunnet afdækkes af detaljer på disse komplekse og omfattende områder. Skoleprojekterne er begrænsede i antal, og de dækker kun over et mindre antal lærere på de enkelte skoler. Der er derfor tale om nogle kontekstbundne og konkrete erfaringer i relation til de valgte skoleprojekter.

Ifølge det empiriske materiale tyder det på, at brugen

Teknologi og l ring i de gymnasiale uddannelser

Hvordan kan brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora understøtte undervisningen og elevernes mulighed for målrettede aktiviteter? Et nationalt projekt har stillet spørgsmålet – og dets undersøgelser viser, at teknologibrug kan understøtte undervisningen på en række relevante punkter.

af Helle matHiasen, Hema@imV.au.dk, aarHus uniVersitet

“U

14 REVY1 2012

af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora kan understøtte undervisningen og i den sammenhæng understøtte elevernes mulighed for målrettet aktivitet. Det empiriske materiale viser, at teknologibrug i undervisning kan understøtte:

• elevers teknologiske kompetenceudvikling

• samarbejde eleverne imellem og mellem elever og lærere

• individuelt arbejde

• forskellige former for gruppearbejde

• klasse-/holdundervisning

• elevinvolvering og -aktivering

• udvikling af faglige kvalifikationer og faglige kompetencer

• udvikling af sociale, herunder personlige, kvalifikationer og kompetencer

Begrebet “digital natives” er ikke et dækkende begreb for de elever og kursister, der har været med i skoleprojekterne. Det gælder for både deres digitale dannelse, deres bevidsthed om nye medier og deres evne til at udnytte potentialerne i de nye medier. Dette skal ikke forveksles med en for manges vedkommende intens brug af fx Facebook. Denne tjeneste har i få undervisningsforløb understøttet undervisningsrelaterede aktiviteter.

den perfekte undervisning – ifølge eleverne I den kvantitative undersøgelse er eleverne blevet spurgt om, hvordan ”den perfekte undervisning” skal foregå, og analysen af deres skriftlige svar fortæller, at eleverne ikke er enige om, hvad ”den perfekte undervisning” er for en størrelse. Deres præferencer går fra traditionel tavleundervisning, ro og regelmæssighed til en undervisning, der er karakteriseret af variation mht. undervisningsformer og brug af en bred vifte af it-redskaber.

Til gengæld er de fleste elever enige om, at ”den perfekte undervisning” kræver lærere, der er engagerede, inspirerende, velorganiserede og strukturerede, og som har de nødvendige it-kompetencer. Eleverne tematiserer brugen af teknologien til ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter som demotiverende, og at disse aktiviteter har konsekvenser for kommunikationen. Der er et udbredt ønske om, at flere elever deltager i undervisningens kommunikation og for flere elevers vedkommende, gerne alle elever i klassen.

lærerne vil have løftet deres it-kompetencer Den empiriske undersøgelse viser, at brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora kan understøtte en gentænkning af begreberne undervisningsorganisering, undervisningsform og undervisningsmedie. Gentænkningen kan så igangsætte den af eleverne efterspurgte variation i den daglige undervisning.

Yderligere viser undersøgelsen, at elevaktiviteter og begreberne elev-/lærerroller og relaterede funktioner kan få nye betydninger og indhold – og at begreber som elevtid, lærerforberedelsestid og uddannelsestid kan ses som begreber under forandring.

Skoleprojekternes forskellighed til trods er konklusionen efter første projektrunde af de nævnte tre projektrunder, at de anvendte digitale medier og netmedierede kommunikationsfora mere end inviterer til nytænkning.

Lærerne giver i de åbne spørgsmål i den kvantitative undersøgelse udtryk for kritisk reflekteret holdning til it-anvendelser i undervisningen. Samtidig udtrykker de en positiv holdning i forhold til at fortsætte med at inkludere både små og lidt større forandringer i deres undervisning.

I flere af svarene på de åbne spørgsmål efterspørger lærerne et kompetencemæssigt løft af deres it-viden og -færdigheder. De giver også udtryk for, at de med et didaktisk løft i den sammenhæng ville være bedre rustet til nytænkning af undervisningen og dens rammer. Både elever og lærere er således enige om at lærerne skal tilbydes kompetenceudvikling.

traditionelle begreber under forvandling Den empiriske undersøgelse giver næring til nytænkning, hvad angår begreberne skriftlighed, mundlighed og faglighed. Disse begrebers indholdsmæssige betydning synes at være under forandring. Med nye undervisningsformer, brug af digitale medier, netmedierede fora samt nye elev- og læreraktiviteter rammesættes begreberne i nye undervisningsmiljøer med andre forventninger til elever, lærere, læringsressourcer og produkter.

En væsentlig konsekvens af denne nytænkning er, at traditionelle prøveformer sættes under pres. Empirien viser, at mundtlige og skriftlige afleveringer konvergerer, når digitale medier og netmedierede fora bruges i forskellige kombinationer.

Med netop den summative evaluering som tema kan projektet tilsvarende betragtes som en katalysator for nytænkning af prøveformer. Tiden vil vise om nytænkning af undervisningsorganisering, -former og -medier på lang og tværs af fag og gymnasiale uddannelser vil have mere vidtrækkede konsekvenser for måden at tænke gymnasiale uddannelser på.

Projektkonceptet fortsætter med nye skoleprojekter i henholdsvis projektperioden 2011-2012 og 2012-2013.

REVY1 2012 15

ed årsskiftet lancerer DEFF en ny strategi med titlen Biblioteker som katalysatorer for udviklingen i Danmark som innovativt samfund. Strategien, der skal gælde for

perioden 2012 til 2016, er, som titlen antyder, fokuseret på at højne Danmarks status som et innovativt samfund.

Et af strategiens nye tiltag er at inddrage offentlige og små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) som brugergrupper. For begge gruppers vedkommende har det vist sig, at de har udviklingsmuligheder i forhold til arbejdet med forskningsbaseret viden, ogderfor adresserer DEFF netop disse grupper som strategiske indsatsområder.

Vejen mod den ny strategi har været lang. Over to år tog det fra de første spæde diskussioner om strategiens indhold til den endelige strategi efter at være blevet vedtaget i DEFF-styregruppen så dagens lys i efteråret 2011. I denne artikel beskriver vi forløbet med udviklingen af den ny strategi, og vi zoomer ind på, hvad strategien indeholder. vejen mod en ny strategiDen 30. marts 2009 blev en ny DEFF-styregruppe nedsat med administrerende direktør Mai Buch fra virksomheden Competencehouse som formand. På hendes initiativ påbegyndte styregruppen udviklingen af en ny strategi med afsæt i de økonomiske og politiske realiteter, som karakteriserer nutidens danske samfund, og DEFFs hidtidige resultater og indsatser.

Siden 1998 har DEFF arbejdet effektivt med at skabe infrastruktur i fag- og forskningsbibliotekerne med det klare formål at fremme forskningen og dygtiggøre de studerende på uddannelsesinstitutioner rundt omkring i Danmark. Det overordnede mål er at støtte op om Danmark som et

moderne vidensamfund ved at lette adgangen til og brugen af videnskabelig information gennem samarbejde mellem de danske uddannelses-, fag- og forskningsbiblioteker.

DEFF omfatter efterhånden biblioteker fra gymnasierne, VUC’ere, SOSU-skolerne, de erhvervsrettede uddannelser, kulturuddannelserne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det betyder, at DEFF kan nå mere end 65 % af den del af den fremtidige danske arbejdsstyrke, som vokser op med bibliotekernes digitale tilbud om at arbejde med viden i samarbejde med andre.

de små og mellemstore virksomheder er ny brugergruppeMen den procentsats betyder ikke, at DEFF vil læne sig tilbage og erklære sig tilfreds. Tværtom er det nu det rette tidspunkt til at udvide med nye brugergrupper for i endnu højere grad at løfte DEFFs målsætning om at sikre adgang til al relevant information gennem brugervenlige systemer og vejledning af høj kvalitet.

I den aktuelle strategi adresseres derfor andre offentlige institutioner og små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) som nye brugergrupper. Med inklusionen af de nye brugergrupper i DEFFs brugerportefølje vil DEFF i endnu højere grad kunne bidrage til, at Danmark kan udnytte viden optimalt og blive et højinnovativt samfund, der kan håndtere og modstå den finansielle krise i samfundet. I forbindelse med arbejdet med den ny strategi har DEFF identificeret en række forudsætninger, som nødvendigvis må opfyldes, før strategien kan gennemføres:

deffs eksisterende kerneaktiviteter skal fortsættesDer skal fortsat ske en konsolidering og udbygning af infrastrukturen for fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne og deres brugere, herunder styrkelse af informationskompetence samt drift og udvikling af licensindkøb og licensadministration.

virksomheder skal have adgang til forskningsbaseret videnMange private og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Derfor fokuserer strategien også på, hvilke services bibliotekerne skal tilbyde for at imødekomme erhvervslivets og den offentlige sektors behov for informationssøgning og muligheden for at kunne bringe den fremsøgte viden i spil i samarbejdet med andre.

Innovation skal styrkes gennem DEFFs strategiske satsning

I DEFF har man taget konsekvensen af, at små og mellemstore virksomheder og det offentlige udviser mangler i forhold til deres arbejde med forskningsbaseret viden. Det går ud over innovationsevnen, og derfor arbejder DEFF på at give dem bedre adgang til forskningsbaseret viden. Det afspejles i efterårets ny DEFF-strategi.

af niels-Henrik gylstorff, nHg@aub.aau.dk, aalborg uniVersitet og bo ÖHrstrÖm, boe@bibliotekogmedier.dk, bibliotek og medier

V

16 REVY1 2012

deff skal komplettere andre aktører og deres innovationsindsatserDEFF skal koble sig på de mange andre initiativer, der er taget eller planlægges for at styrke innovationen og væksten i Danmark.

Nye initiativer – nye midlerStrategiens indsatser for at give virksomhederne adgang til viden og udvikle tjenester til at fremme innovation ligger uden for DEFFs nuværende formål og forudsætter nye midler, idet DEFFs begrænsede midler overvejende anvendes til eksisterende kerneaktiviteter. DEFF vil i strategiperioden arbejde for at få nye midler til vækstinitiativer fra eksempelvis fonde og puljer.

Ny brugergrupper = nye udfordringerDet lange udviklingsforløb af den ny strategi skyldes især en række udfordringer, som nødvendigvis måtte håndteres, før strategien kunne vedtages.

Der var ingen større erfaringer med de nye målgrupper og services i styregruppen, sekretariatet eller blandt DEFF-bibliotekerne. Samtidig var det vanskeligt at finde konsulenter, der kunne støtte udviklingsprocessen, hvilket betød et større tidsforbrug på at definere services, afklare hovedindsatsområder og udarbejde ny vision og mission.

Den manglende erfaring gav tillige anledning til længerevarende diskussioner i styregruppen og blandt DEFF-bibliotekerne om fordelingen af finansieringen af DEFF mellem kendte kerneaktiviteter og indsatser over for nye målgrupper. Der blev rejst tvivl om skift af fokus fra moderinstitutioner til nye målgrupper, og enkelte mente, at kompetencerne hos bibliotekerne ikke var til stede, ligesom tidligere forsøg på lignende indsatser var fejlet.

Til gengæld var der ingen vanskeligheder med at finde støtte for strategien i DEFFs tre opdragsgivende ministerier, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

strategien – det endelige papirStrategien blev endeligt klargjort som publikation i juni 2011, og det blev forventet, at den skulle præsenteres først i efteråret. Siden blev det nødvendigt at skubbe lanceringen og tilrette nogle få ting som en konsekvens af regeringsskiftet – simpelthen for at tilpasse strategien til de nye forhold. Selve strategiens indhold forblev uændret.

Selve strategipapiret er et omfattende skrift på 44 sider. Med udgangspunkt i strategiens titel Biblioteker som katalysatorer for udviklingen af Danmark som innovativt samfund beskriver papiret, hvor bibliotekerne og DEFF kan gøre en forskel i forhold til Danmarks samfundsudvikling.

Det er en meget bred fortælling, som giver beskrivelser af, hvad DEFF har gjort eller medvirket i vedrørende infrastruktur for uddannelses-, fag- og forskningsbibliotekernes brugere, hvilket betyder studerende, ansatte og forskere i forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. DEFFs og bibliotekernes indsats perspektiveres gennem en lang række eksempler på videre udvikling af eksisterende tilbud og nye initiativer.

de fire hovedindsatsområderStrategipapiret identificerer desuden de fire hovedindsatsområder, hvor DEFF sammen med bibliotekerne fremover skal sætte ind. Udover de tre områder, som DEFF hidtil har dækket, introduceres endnu et område:

A. Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur,

B. Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling

C. Kompetencer til støtte for forskning og udvikling.

D. Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme (det nye hovedindsatsområde).

Målgruppen for indsatsområde D kan også indlejres i de andre indsatsområder, hvor det giver særlig mening. Det er lige nu mest relevant i hovedindsatsområde A i forhold til formidling af forskningsbaseret viden til samfundet gennem forskningsregistrerings- og formidlingssystemer som PURE og i forhold til mulig adgang til licensbelagte informationstjenester og Open Access-publicering.

Man kan nok diskutere denne udgaves gennemslagskraft i en politisk kontekst, men den opfylder sin mission via sin bredde, fordi den konkretiserer de mange tiltag, der er sket via DEFF-samarbejdet. Strategipapiret indeholder desuden cases, der belyser, hvordan samspillet mellem informationsbrugere kan etableres.

Der er udover det egentlige strategipapir udarbejdet yderligere to præsentationspublikationer. For det første et resumé af strateginotatet og for det andet en kort firesiders pjece med titlen ”Viden til innovation”. Begge publikationer giver en god indføring i de overordnede begrundelser for strategiens udformning.

”Viden til innovation” er en kort, men god formidling af, hvorfor DEFF og bibliotekerne mener, at kunne gøre en forskel i udviklingen af Danmark som innovativt samfund. For dem, som er interesserede i en mere udfoldet beskrivelse, er det store strategipapir vejen frem.

REVY1 2012 17

anmarks Universitetspædagogiske Netværk (DUN) er en forening af forskere og andet akademisk personale fra højere uddannelsesanstalter i Danmark. Foreningens medlemmer har alle

universitetspædagogikken som felt. I sommeren 2010 henvendte formanden for DUN, Lotte Rienecker, sig til Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteks (KUBIS Samf) med henblik på assistance til udarbejdelse af en bibliografi over universitetspædagogisk litteratur og opdatering af foreningens hjemmeside.

DUN og biblioteket fandt sammen ud af, at opdateringen af hjemmesiden blandt andet skulle indeholde en omfattende emneordsliste med centrale søgetermer oversat til dansk, engelsk, norsk og svensk, en række tips til informationssøgning og en ’quick guide’ til webkilders troværdighed. Fremover vil KUBIS Samf hvert år stå for en lignende opdatering af hjemmesiden. Projektet findes på www.dun-net.dk under fanebladet ”Ressourcer”.

Samarbejdet blev imidlertid hurtigt udvidet. DUN’s medlemmer lærte nyt om de mange ressourcer med pædagogisk didaktisk relevans og fik øjnene op for styrken i systematisk informationssøgning. Derfor etableredes et samarbejde, hvor DUN’s medlemmer kunne få gratis hjælp til deres informationssøgning på større og mindre projekter. I dag indeholder tilbuddet primært understøttelse af dybdegående informationssøgninger med udgangspunkt i den enkelte forskers problemstillinger.

Bidrager til forskningens pålidelighed og scopeFor at benytte sig af samarbejdets tilbud, skal forskeren/underviseren fra DUN udfylde en søgeformular på DUN’s hjemmeside. Formularen tydeliggør størrelsen og typen på det konkrete projekt, og den præciserer søgningens formål, centrale begreber, tidsmæssigt omfang, begrænsninger, inklusions- og eksklusionskriterier m.v. Forskeren/underviseren får via formularen lejlighed til at afklare egne informationsbehov, valg af søgestrategier og søgesteder. Herudover tilbyder informationsspecialisterne på biblioteket assistance til den egentlige søgning.

Nogle har kun behov for en simpel informationssøgning i udvalgte kilder, mens andre efterspørger støtte til en dybdegående og mere udtømmende søgning i forbindelse med f.eks. et ph.d.-projekt. Det fælles udgangspunkt for DUN og biblioteket er, at kvaliteten af søgningen har betydning for validiteten af de konklusioner, som drages på basis af den fundne litteratur. Søgningen bidrager dermed til forskningens pålidelighed og scope. For hver søgning udarbejdes en præciseret søgestreng, dokumentation af sorteringsprincipper og valg truffet undervejs i søgningen. Der samles en referenceliste over den fundne litteratur, og informationsspecialisten stiller forslag til, hvordan forskeren kommer videre i sin søgning. Forskeren kan dermed danne sig et overblik over søgeprocessen og arbejde videre med afsæt i de anbefalede søgemetoder. universitetsbiblioteket som opsøgende forskningsfacilitator Universitetsbiblioteket som akademisk supportenhed er en af de få forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der går på tværs af det fagfaglige. Universiteternes struktur er ofte bygget op omkring fagspecifikke domæner, der danner udgangspunkt for universiteternes organisering og værdier. Universiteterne er derfor udfordrede i forhold til at løfte de tværgående opgaver. Det er på den baggrund oplagt, at universitetsbibliotekerne støtter aktivt op omkring tværgående initiativer som f.eks. DUN ved at bidrage med informationsrelateret forskningsassistance (som søgevejledninger, dokumentationsopgaver, hjemmesideredaktion, vejledning, udvikling af informationskompetence og personlig service).

Historien om DUN og biblioteket er også historien om biblioteksansatte, der støttet af deres ledelse opsøger nye samarbejdspartnere og opdyrker nye opgaver. De styrker netværk og møder brugerne på deres præmisser, taler samme sprog og går proaktivt ind og afdækker og identificerer brugerbehov.

Informationssogning som brobygger mellem fagligheder Her er en succeshistorie fra det virkelige liv. Det Samfundsvidenskabelige Fakultets-biblioteks samarbejde med Danmarks Universitetspædagogiske Netværk er historien om aktiv integration af bibliotekernes kompetencer ude i miljøerne, hvor der er brug for dem.

af marie rud skak-arnstrup maje@kb.dk, lorna Wildgaard loWi@kb.dk og cHristian ulricH lauersen cula@kb.dk, det kongelige bibliotek

D

18 REVY1 2012

i

Torsdag 26. januar 2012

information commons research networkAnne Bell, Library Manager, Universitetsbiblioteket ved Warwick University.

Biblioteket har gennem de sidste år eksperimenteret med nye læringsformer og –rum. Der er fokus på såvel forskningsbetjening som studenterservice. Erfaringerne har resulteret i fleksible ”learning commons” og virtuelle/fysiske forskerservices.

fremtidens biblioteksorganisation - au libraryPer Lindblad - Aarhus Universitets ny bibliotek

De 23 biblioteker på Aarhus Universitet skal lægges sammen i en organisatorisk enhed og der blev lige før sommerferien i 2011 nedsat en arbejdsgruppe. Opgaven var at lave en indstilling til og beskrivelse af Aarhus University Librarys nye organisation og services. Per Lindblad fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har været pennefører på opgaven.

innovativ e-læring i samarbejde med biblioteketJette Fugl og Anita Monty. LIFE, Københavns Universitet

Erfaringen viser, at når biblioteket indgår i e-læringen, så opstår der nye muligheder for at udvikle undervisningen og reflektere over indholdet på en anderledes måde. Dette oplæg sætter fokus på erfaringer fra konkrete online kurser, trækker linjerne op om e-læring i dag og slutter af med et bud på konkrete arbejdsopgaver fremover.

Where is the library? særlige services rettet mod internationale studerendeGina Bay, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Aarhus Universitet                Om internationale studerendes møde med den danske akademiske kultur.

Fredag 27. januar 2012

kompetenceudvikling i hverdagen ogforankring af udvikling i driftenPernille Drost, Formand for Bibliotekarforbundet Hvordan sikrer man at udvikling integreres i det daglige arbejde og ikke ender som endeløs række af projekter, hvor medarbejderne oplever det som at løbe i et ”hamsterhjul. Hvilke kompetencer er der behov for. Og formår man at bygge videre på den viden, der allerede findes i organisationen?

Hvordan vender man skuden med udviklingen – case Steven Canvin, Community Manager, LEGO Steven Canvin er Community Manager for konceptet Lego Mindstorm. hvor der er mange begreber, som direkte kan relateres til udviklingen på bibliotekernes område. Open Access og brugerinddragelse er f.eks. begreber, der vinder stor genklang. faglig vejledning og accession – klassiske biblioteksopgaver under opbrud ”Gadehjørner har reddet mange unge fra at gå på biblioteket”. Rene Kural, centerleder for Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiet for Arkitektur, Design og Konservering Har forskningsbiblioteket brug for fagkompetencer? Erfaringer fra kandidat- og ph.d.-tid samt som almindelig bruger.

”fremtidens samling består af e-bøger – det er brugerne der køber dem”Ingbritt Butina, Fakultetsbibliotekar ved det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har tilkendegivet, at de vil afskaffe systematiske anskaf-felser af trykte bøger. KUBIS har søsat et projekt med deltagelse af fakultetsbibliotekerne på vådområdet, formålet er at udvikle et nyt workflow for e-boganskaf- felser samt udvikle brugerdrevne anskaffelsessystemer.

Hvilken teknologisk virkelighed bevæger formater og brugere sig i? et view over de nyeste tendenserDavid Guldager, redaktør på TV2 Beep Hvad bringer 2012 af ny teknologi og produkter, der kan gøre livet betydeligt nemmere på alle platforme?

deltagerprisHele vinterinternatet med overnatning medlem: kr. 3950, andre kr. 4350. Uden overnatning medlem kr. 3100, andre kr. 3500. Enkeltdag 26. januar (indtil dagens program slutter omkring kl. 17.00): medlem kr. 2000, andre kr. 2500. Enkeltdag 27. januar: medlem kr. 2000, andre kr. 2500.

Bindende tilmelding via www.dfdf.dk senest 10. jan 2012

NYTforeningen2012

DF VINTERINTERNAT Fra samling til service: hvor går bibliotekerne

hen når bøgerne forsvinder?

på df årsmøde i september adresserede formanden forsamlingen med et spørgsmål om bibliotekernes fremtid set i lyset af den fysiske bogs retræte

og e-bogens entré. et svar var, at vores fremtid vil være at yde relevant og nærværende service. en anden holdning gik på, at vores succes med studiefaciliteter ikke nødvendigvis er en biblioteksopgave på den lange bane, og at administration af e-materiale ligeså godt kunne ligge på et

licenskontor som på biblioteket. men hvilken service og hvilke services er det så, vi skal satse på, når vores hylder er tømt for bøger? Hvad er det

for opgaver vi skal arbejde med fremover, og hvilke kompetencer kræver det af os?

det er nogle af de spørgsmål, årets vinterinternat tager op.

foreløbigt program

REVY1 2012 19

foreløbigt program

Man kan nu søge projektmidler gennem DEFF-programgruppe ”Services til studerende”. Programgruppens formål er at fremme projekter, der direkte eller indirekte støtter de studerendes læring. Programgruppen har via beskrivelser af tre indsatsområder sat rammerne for, hvilke typer af projekter der kan ansøge om projektmidler. De biblioteksmiljøer, der kan ansøge, er social- og sundhedsskolerne, erhvervsakademierne, voksenuddannelsescentrene, gymnasieuddan-nelserne, professionsuddannelserne og universi- tetsuddannelserne. Projekterne skal nytænke udviklingssamarbejdet med de nævnte uddan- nelsesmiljøer. Projekterne kan både gå på langs og på tværs af flere af uddannelserne, eller de kan have fokus på progressive forløb – man kan til eksempel følge en studerende fra gymnasiet til en videregående uddannelse. De tre indsatsområder, som projekter kan sigte mod er: 1. Uddannelsesbibliotekers integration i læringsmiljøer, 2. Udvikling af kommunikation og markedsføring af tjenester og ressourcer – herunder brugerindsigt og forståelse af brugernes behov, og 3. Nye kompetencer – flytte kompetenceperspektivet i bibliotekerne. Læs mere om de enkelte indsatsområder i programgruppens handlingsplan. Programgruppen opfordrer alle interesserede til at tage kontakt til gruppen – gerne allerede i udviklingsfasen af en projektansøgning. En projektansøgning vil blive vurderet på dens faglige og økonomiske bæredygtighed. Der vil desuden være fokus på et tæt samarbejde med de øvrige programgrupper (A: Adgang og infrastruktur, C: Services til forskere og D: Services til innovation og erhvervsfremme), og en projektansøgning kan derfor stiles til flere programgrupper. Programgruppernes handlingsplaner finder du på DEFFs hjemmeside.

Karen Harbo, ASB Bibliotek har@asb.dk

petit3

Sog nye projektmidler gennem DEFF

165 bibliotekschefer fra hele verden satte fremtidens bibliotek og ikke mindst e-bøgerne på dagsordenen på et internationalt symposium i London for nylig. Den nye teknologi omkring e-bøgerne betyder, at bibliotekerne i højere grad bliver fremtidens ressourcecentre, som bygger bro mellem mennesker og viden.

I USA forventer forlæggerne, at 70 % af alle udgivelser bliver elektroniske i 2013. Og derfor er det en hovedudfordring for bibliotekerne at følge med udviklingen og forberede både teknologien og brugerne på fremtidens bibliotek. I dag bidrager 54 danske forlag til eReolen, og flere forlag er på vej.

På symposiet i London, som var arrangeret af firmaet Axiell, talte en lang række oplægsholdere. Allan Weiner, Research Vice President, fra Gartner Inc, USA, talte om fremtidens biblioteker, som bliver ressourcecentre med et væld af forskelligartede tilbud. Næste generations biblioteker vil samle mennesker og viden under paraplyen ”Learning-dreaming-connecting-creating”. Et synspunkt der blev bakket op af Gareth Cuddy, direktør for det irske ePub Direct, som leverer e-bøger til 11 lande. Han fastslog, at bibliotekerne også får nye brugere som følge af e-bøgerne.

Gert Poulsen, område- og souschef på CBS, berettede om processen med e-transformationen af CBS’ bibliotek og den forestående e-bogs tsunami. E-bøger er blevet nemmere at erhverve, og for den private bogkøber er de ofte billigere end den fysiske bog. Han gav udtryk for, at bibliotekernes reducerede budgetter sandsynligvis giver færre eksemplarer af p-bøger til fordel for online adgang til titlen som e-bog. Det skubber yderligere på udbredelsen af e-bøgerne og vil på den måde være en adfærdsregulerende faktor, vi ikke har set magen til før.

Faktisk stormer e-bøgerne frem i samfundet. Copenhagen Business School havde i 2011 regnet med at bruge 72.000 Euro på e-bøger, men ender nok med at bruge næsten det dobbelte nemlig 130.000 Euro. I dag bruger CBS 45 % af det samlede bogbudget på e-bøger.

Talerne kan ses på www.axiell.com/london

Lise Søderberg, Axiell Group lise.soderberg@axiell.com

petit4

Fremtidens ressourcecentre

20 REVY1 2012

I

orsknings- og uddannelsesbiblioteker i de nordiske lande har i det seneste tiår udviklet forskellige typer af digitale studietekniske værktøjer for at understøtte de studerendes

informationskompetence. I Norge fik man omkring 2005 både Råd&VINK, Søk&Skriv og VIKO, mens vi i Danmark i henholdsvis 2003 og 2007 fik SWIM og UB-testen.

Flere af værktøjerne er blevet betragtet som produkter med en effektiv kontaktflade til de studerende – især for de biblioteker, der ikke har ressourcer til omfattende face-to-face undervisning. Det digitale medie blev valgt for bl.a. at opnå en tilpas stor spredningseffekt i forhold til antal brugere.

Brugerundersøgelser af værktøjerne har vist, at de studietekniske værktøjer stik imod det oprindelige formål især fungerer som dialogværktøjer – altså læremidler, der anvendes som udgangspunkt for eller som led i en dialog mellem bibliotek og studerende. Værktøjerne kan således med fordel inddrages i den fysiske biblioteksundervisning.

Undersøgelserne stammer fra to forskellige projekter. Det første, SALLY-projektet, er et forsknings- og evalueringsprojekt, hvor fem forskere fra IVA i samarbejde med seks norske forsknings- og uddannelsesbiblioteker har undersøgt Råd&VINK, Søk&Skriv og VIKO. Det andet projekt er et DEFF-projekt, hvor en forsker fra IVA i samarbejde med DEFF-gruppen ´Mødet med Brugerne´ har undersøgt UB-testen.

de fire digitale værktøjerDe fire undersøgte digitale værktøjer har det tilfælles, at de skal hjælpe de studerende med opgaveskrivning og informationssøgning. Indbyrdes er de dog meget forskellige. De tre norske værktøjer har alle en menu, som er bygget op omkring et opgaveforløb. Den består ikke af alle faser i et opgaveskrivningsforløb, men

Digitale l remidler – fra kontaktflade til dialogBibliotekernes digitale læremidler er placeret på nettet så de studerende selv kan anvende dem, men undersøgelser viser, at brugen af dem styrkes gennem dialog. Skal formålet med de digitale værktøjer derfor justeres, så værktøjerne også fungerer som del af en dialog?

af trine scHreiber, ts@iVa.dk og camilla moring, cm@iVa.dk, det informationsVidenskabelige akademi

Fderimod af trinene i et opgaveforløbs informationssøgningsproces. Den studerende kan på den måde følge vejledningen på hvert trin parallelt med den skriftlige opgave.

UB-testen er derimod bygget op omkring et spil i form af en spørgeleg. Der gives fem temaer, og til hvert tema gives der seks spørgsmål. Den studerende skal herefter opnå flest mulige rigtige svar på de i alt tredive spørgsmål.

Æstetisk er de fire værktøjer også forskellige. Råd&VINK benytter sig af en tegneserie, hvor personskildring og studiemiljø understøtter

den givne tekst. Søk&Skriv har et foto- og lydmateriale fra SWIM som supplement til teksten. VIKO består næsten udelukkende af tekst, der holdes i et klinisk hvidt-blåt layout. I kontrast til især VIKO har UB-testen en sort ramme suppleret med spørgelegens farvepalet af røde, gule og grønne knapper, der viser antallet af rigtige, lidt rigtige og forkerte svar.

råd&viNk, søk & skriv og vikoSALLY-projektets interviewundersøgelser foregik fra marts til maj 2011. Kun en enkelt af undersøgelserne omtales her. Den undersøgelse bestod af interviews med i alt 19 studerende og 14 undervisere fordelt på tre norske uddannelsesinstitutioner. Alle informanterne blev interviewet om de studerendes opgaveskrivning, informationssøgning og deres kendskab til og brug af det pågældende digitale værktøj. Som en del af interviewet afprøvede alle informanter værktøjet.

En stor del af både studerende og undervisere kendte på forhånd værktøjet. VIKO skilte sig dog ud som det værktøj, der i et bestemt universitetsfag også var blevet anbefalet af underviserne. Det havde således opnået en vis integration inden for personernes uddannelsesretning. VIKO var ikke blevet gennemgået, men blot anbefalet.

viko på hovedetSelvom de studerende kendte til VIKO og havde brugt det flere gange, så anvendte de værktøjet på en helt anden måde, end det var planlagt. De vendte det så at sige på hovedet og startede nederst i menuen. De brugte det til at finde ud af, hvordan de lavede den skriftlige opgaves litteraturliste, referencer i opgaveteksten og håndtering af citater. Derudover anbefalede de studerende featuren ´Tjekliste før aflevering´ som en nyttig huskeliste. VIKO blev derimod ikke brugt som hjælp til det samlede opgaveforløb – som det ellers var bygget op til.

Undersøgelsen viste også, at Råd&Vink og Søk&Skriv ikke anvendtes i nævneværdig grad af de andre interviewede. Et antal af de studerende brugte den dog som hjælp til udformning af litteraturliste. VIKO blev anvendt i større omfang, men stadig ikke til dets egentlige formål. Derimod pegede interviewets konkrete afprøvning og medfølgende dialog mellem interviewer og informanter på en bredere anvendelse af VIKO. Selvom de studerende kendte til VIKO opdagede de i løbet af afprøvningen flere interessante informationer, som de fremover muligvis ville anvende.

uB-testen – spørgelege som motivationsfaktorerUndersøgelsen af UB-testen foregik i maj 2011. Ti studerende og to undervisere fra to danske universiteter og det samme antal studerende og undervisere fra en professionshøjskole blev interviewet. Informanterne blev spurgt om de studerendes opgaveskrivning, informationssøgning og kendskab til digitale studietekniske læremidler som f.eks. UB-testen. Det var på forhånd givet, at størstedelen af de interviewede ikke havde set UB-testen før. I løbet af interviewet afprøvede informanterne UB-testen og fik derigennem mulighed for at vurdere værktøjets brugbarhed i forhold til studiepraksis.

Undersøgelsen viste, at flere af informanterne umiddelbart inden interviewet havde positive forventninger til værktøjets brugbarhed, men at endnu flere gennem den konkrete afprøvning udtrykte interesse for værktøjet og anså anvendelsen for lærerig. UB-testens spørgeleg viste sig at være en motivationsfaktor for mange af de studerende, der deltog i undersøgelsen – både i forhold til at gennemføre og gentage testen.

afprøvning af uB-testenFlere udtrykte i interviewene, at de på et tidligt tidspunkt muligvis var gået ud af testen, hvis de havde siddet alene med værktøjet. Da de samme personer senere i interviewet var godt i gang med spørgelegen og havde forstået dens form, udviste de et stort engagement for at fuldføre testen. Flere indså, at de via testen lærte om emner, som de kunne bruge i studiet.

Et par af de interviewede studerende og en af underviserne foreslog, at brugen af UB-testen kunne optimeres, hvis man hørte op med at forudsatte, at den studerende skulle sidde alene med testen. Den kunne inddrages i fag som studiemetode og biblioteksintroduktion. Forslaget gik ud på, at de studerende i en undervisningstime tog testen, og at underviserne derefter tog emnerne op på holdniveau. Man kunne f.eks. snakke om de spørgsmål, som mange havde svaret forkert på eller bare undret sig over. UB-testen blev på den måde foreslået som en del af den faglige dialog mellem bibliotekarer og studerende.

dialog styrker anvendelen af værktøjerneDe beskrevne undersøgelser gav indsigt i de studerendes oplevelse af digitale læremidler og gav svar på, om de fire digitale værktøjer henvendte sig til dem som studerende. Gennem interviewene undersøgtes, hvilken rolle det pågældende værktøj spillede eller kunne spille i de studerendes studiepraksis. Er der således tale om læremidler, som kan blive integreret i de studerendes studiepraksis, eller er der snarere tale om webprodukter, som ikke opleves som nyttige? Der er ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål, først og fremmest fordi de studerende har meget forskellige krav til, hvad et webprodukt skal være, hvis det skal opleves som nyttigt.

Interviewene gav os derimod indsigt i, at anvendelsen af de pågældende digitale læremidler styrkes gennem dialog mellem bibliotekarerne og de studerende. I løbet af interviewenes konkrete afprøvning og den medfølgende dialog om studievaner og brug af værktøjet fik de studerende antageligt en langt større interesse for læremidlet.

De fire undersøgte digitale læremidler adskiller sig som beskrevet i f.eks. opbygning og æstetik. På tværs af forskellene knytter sig dog en fælles problematik. De konkurrerer alle med andre webprodukter, som tilbydes de studerende. Der eksisterer mange nyttige websider for de studerende og masser af aktiviteter, de kan vælge til og fra i deres studieliv. Hvis bibliotekerne tilstræber at få de studerende til at anvende digitale værktøjer for at styrke deres informationskompetencer, så er det en god idé også at se på læremidlerne som dialogværktøjer, der inddrages i konkrete aktiviteter. Intentionen med de digitale værktøjer behøver dermed en justering fra at være kontaktflade til også at blive en del af en dialog.

22 REVY1 2012

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT:

• Modtageogkonverteredataideflesteindholdsformater,pakketindiISO2709ellerXML

• KonverterefraMARC21tildanMARC2(ogvisaversa)

• Matcheogsammenskrivepostervedsammenlægningafbiblioteker

- vi formidler viden

DBC asTempovej7-112750Ballerup

Tlf.:44867777Mail:dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK

Sidderdupåetmindrebibliotekoghardubrugforateksportereellermodtagebibliografiskeposteriformater,duikkeerfortroligmed?Ellerskalandresamlingerlæggessammenmedjeres?

DBCharmangeårserfaringikonverteringafbibliografiskeposter.Viudførerenlangrækkespecialopgaverforenkeltkunderellergrupperafkunder.

DATAKONVERTERINGARBEJDER DU MED IMPORT/EXPORT AF POSTER?

4226_ann_DF-Revy_210x297.indd 1 26-09-2011 10:45:12

Ny tænketank skal give et bud på behovene for fremtidens bibliotek. Den bærende idé er at samle alle biblioteksfraktioner for at formulere et fælles fremtidsbillede. Men projektet kræver ressourcer – og alle er velkomne til at byde ind.

Hvordan ser fremtidens biblioteker ud? Det tales der meget om i biblioteksverdenen – eller skulle man sige biblioteksverdenerne, for sektoren består jo af mange paralleluniverser. Hvad nu, hvis vi kunne se bort fra fornavne som skole-, forsknings-, fag-, uddannelses- og folke-. Eller hvis vi fremover kunne tage udgangspunkt i det fælles familienavn ”bibliotek” og sammen skabe billedet af vidensamfundets fremtidige behov for bibliotek.

Hvis vi tilmed fremkalder det fælles billede af fremtidens bibliotek i en tænketank på tværs af paralleluniverserne, bliver det endnu skarpere, og det kan ses af endnu flere. Og det bliver endnu tydeligere for politikere og andre beslutningstagere, at en vigtig faktor for udviklingen af fremtidens videnssamfund er bibliotekerne og deres services. Jeg tror, at det er den slags tanker, der skal tegne billedet af, hvordan vi skal tænke bibliotekernes fremtidige udvikling. Derfor har Danmarks

Skab et f lles billede af fremtidens bibliotekaf micHel steen-Hansen, direktør, danmarks biblioteksforening msH@db.dk

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

Biblioteksforening sammen med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Gymnasiebiblioteksforeningen og Bibliotekschefforeningen taget initiativ til at nedsætte en ”Tænketank for fremtidens biblioteker”.

Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning, er ændrede. Et eksempel på den udvikling er digitaliseringen, der udfordrer de traditionelle materialer på deres eksistens og får de biblioteksansatte til at slås med deres faglige identitet. Og mens bibliotekerne i fuld fart er på vej ind i den digitale medieverden, trues de af andre parter i informationskredsløbet, der begynder at overtage formidlingen af litteraturen – alt imens kun to tredjedele af befolkningen benytter sig af bibliotekernes services.

Samtidig konkluderer rapporten ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”, at der bør ”arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne”.

De udfordringer kalder på en samling af biblioteksfronterne. Ved at samle hele biblioteksverdenen i en tænketank kan vi skabe en fælles modelbeskrivelse, som de enkelte deltagere kan omsætte til lokale forhold og bruge som pejlemærke for den fremtidige udvikling. Og de kan udvikle brugerperspektivet og udfolde det i en politisk kontekst i de langsigtede strategier.

Pt. er der 35 folkebiblioteker, der hver vil betaler 25.000 kr. om året og lægge arbejdskraft i projektet. Flere private firmaer bidrager også til projektet, og den første projektansøgning om ekstern støtte er sendt af sted.

Udfordringen er nu at få endnu flere til at deltage i projektet, og jeg håber derfor, at rigtig mange forskningsbiblioteker vil tilmelde sig og deltage i tænketankens møder og projektarbejde. Vores ambitionsniveau er højt, og vi håber at kunne samle midler ind, så vi kan få afdækket behovene for fremtidens bibliotek på kryds og tværs af de traditionelle biblioteksskel.

Tænketanken starter sit arbejde i februar 2012.

den d

elte

men

ing