REVYTIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

Nr. 4 • 34. ÅRGANG • JUL-AUG 2011

NÅR DANMARK SAMLER DATA

DET KONGELIGE BIBLIOTEK MOD ÅR 2020

DendigitaledominansTEMANUMMER FRA A TIL Z

Fremtiden& nationalbibliotekerne

Det sidste manuskriptbilledreportage side 14-15

Katalysatorer for innovationbagsideleder side 24

side 8-11

side 4-5 & 17-18

Internettetsom kulturarv

Udgives afDanmarks Forskningsbiblioteksforening

RedaktionErland Kolding Nielsen, redaktør (tema)DirektørDet Kongelige Bibliotekekn@kb.dk

René Steffensen, redaktør (ansv.)Biblioteks- og CampusdirektørCBS Bibliotekrs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, redaktørFormidlings- og KommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

Claus Rosenkrantz Hansen, redaktørAkademisk medarbejderCBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

Årsabonnement6 numre for 440 kr. plus porto.

AdresseændringMeddelelser om adresseændringer ogekspedition af REVY bedes rettet via mailtil df@statsbiblioteket.dk

AfleveringsfristerNr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. augustNr. 6 nov-dec 2011 – deadline 1. oktoberNr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. decemberNr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februar

Aftalte manuskripter sendes via mail tilrevyredaktion@cbs.dk.

Annoncepriser1 helside: 4.900 kr. + moms3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms

Der er 2 helsides annoncer pr. nummerog pt. kun ledig plads i nr. 6.

Kontakt redaktionen angåendeindstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og trykHenrik Dybdahl • The Dybdahl Co.hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com

Oplag: 2.000ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Læs også REVY som Open Access tidsskriftwww.dfrevy.dk

ForsideDen Sorte Diamant, 2011Foto: Jakob Boserup

REVY Bidragydere i dette nummer

Birgit Nordsmark Hen-riksen, cand.mag. i hi-storie og datalogi. Komefter 10 år som system-konsulent i telekommuni-kationsindustrien til KB i1996. Har siden 2006været leder af en forsk-nings- og udviklingsafde-ling med fokus på digitalbevaring i KBʼs national-biblioteksområde.

• Side 4-5 ”Netarkivet.dkindsamler data om .dk”

Birte Christensen-Dals-gaard, cand.scient. i ma-tematik og fysik, ph.d.Vicedirektør på Det Kon-gelige Bibliotek (2008-).Tidligere ansat bl.a. påUNI-C (1991-2000) ogStatsbiblioteket (2000-2008). Arbejdede på SBmed områder som bru-gervenlige søgesyste-mer og digital bevaring.• Side 7 ”KB etablerer natio-nal aggregator for Euro-peana”

Bruno Svindborg,mag.art i litteraturviden-skab. Ansat som forsk-ningsbibliotekar iHåndskriftsafdelingen,KB (1984-). Ansvarsha-vende redaktør af kultur-tidsskriftet ”BogensVerden” (2001-).

• Side 14-15 ”H.C. Ander-sen og det sidste manu-skript”

Bjarne Andersen,cand.mag. i IT, kommuni-kation og organisation.Ansat på Statsbiblioteketsiden 2002 og nu lederaf it-udviklingsafdelingenDigitale Ressourcer.Medstifter af Open Pla-nets Foundation (OPF)samt bl.a. medlem af sty-regruppen for Netarkivet(2008-).

• Side 17 ”Langsigtede løs-ninger skal sikre biblioteks-materialerne”

Mai Buch, cand. polyt.(operationsanalyse ogplanlægning). Adm. di-rektør i Competence-house (2000-). Tidligerebl.a. direktør i Forsk-ningsministeriet (1998-2000) og økonomi-direktør på Det Konge-lige Teater (1989-1998).Formand for IT-væksthu-set og DEFF’s styre-gruppe samt medlem afKompetencerådet.

• Side 24 ”Biblioteker somkatalysatorer for innovation”

Svend Larsen,cand.mag. i historie ogfilosofi. Direktør for Stats-biblioteket siden 2004,næstformand i Forsk-ningsbibliotekernesChefkollegium og med-lem af DEFF-styregrup-pen. Formand for rådetfor udvikling af det natio-nale abm-samarbejde.

• Side 16 ”Volumen ogsynergi i Statsbiblioteket”

Q&A: Erland Kolding NielsenErland Kolding Nielsen er gæsteredaktør af REVY’s sommerudgivelse, der i år har de danske nationalbibliotekersfremtid som tema. Erland Kolding Nielsen er født i 1947 og cand.phil. i historie. Efter at have været lektor og fag-leder på Danmarks Biblioteksskole (1971-86) blev han i 1986 udnævnt som overbibliotekar for Det KongeligeBibliotek, fra 1995 med titel af direktør.

Erland Kolding Nielsen er en markant bibliotekspersonlighed og var senest i vælten i forbindelse med foreningenHizb-ut-Tahrirs leje af Dronningesalen i Den Sorte Diamant i år. Han fulgte ikke kulturministerens opfordring omat aflyse arrangementet, men pegede i stedet på, at det at sætte juridiske grænser for ytringsfrihed og acceptabeladfærd er en klar politisk opgave, ikke en institutionel. Resultatet var, at hele 7 siddende ministre stillede op tilmod-demonstration foran Diamanten.

Hvordan får man jobbet som direktør for etnationalbibliotek?

Det gør man ved at søge, at være kvalificeret og have ideerog vilje til forandring. Det er en vedholdende myte, at mit med-lemskab af skiftende politiske partier indtil 1977 havde nogetmed udnævnelsen at gøre. Det havde den ikke. Ansættelsen varden gang langvarig og omfattede høring af en lang række instan-ser og personer, den var igennem regeringens koordinationsud-valg og blev tillige af ministeren afhandlet med de politiskepartiers kulturordførere, herunder formanden Ingerlise Koefoed(SF).

Hvad er nationalbibliotekernes vigtigste opgaveri dag?Som altid indsamling, bevaring og formidling af kulturarven

og relevant forskning. I dag omfatter denne både fysisk og digi-talt materiale.

I nærmeste fremtid skal nationalbibliotekernes accessionsinfra-struktur suppleres, måske snarere vendes på hovedet, så man ac-cessionerer digitalt født materiale rationelt. En anden ny ogvigtig opgave er kulturarvsformidling til en bredere kreds af be-folkningen ud over dem, der traditionelt bruger nationalbibliote-kerne.

Hvor ligger jeres største successer?

Der er mange! De store må være den gennemgribende mo-dernisering i 1980’erne, de lykkelige fusioner og de nye bygnin-ger på Slotsholmen og Amager – og for den sags skyld NørreAllé. Dernæst de digitale revolutioner igennem 25 år. Andre vig-tige hændelser var f.eks. opklaringen af bogtyverierne, gennem-førelsen til tid og på budget af den største musikudgivelsenogensinde, Carl Nielsen Udgaven 1994-2009, samt en langrække store erhvervelser. Men måske ikke mindst: ændring afKB’s prestige og brand gennem de sidste 20-25 år.

Hvad kan ikke løftes?

Først og fremmest retrodigitalisering af kulturarven i et om-fang, der er parallelt med de lande, vi normalt sammenligner osmed. Det er sket efter, at Kulturministeriets digitaliseringspolitikfinansieringsmæssigt er løbet ud i sandet. Formentlig heller ikkeden nødvendige, og for Danmark stærkt relevante accession afalle digitalt fødte materialer, der skal indkøbes i dyre baser ogpakker fra udlandet. Endelig er langtidsbevaring at de fysiskematerialer en meget stor udfordring, som kræver bevillinger i enhelt anden klasse, end vi har set hidtil.

Hvorfor svigter politikerne?

Jeg stiller mig af og til spørgsmålet. For hvad vil man i Dan-mark med et nationalbibliotek i lighed med de øvrige nationaleinstitutioner? Ikke mindst når man konstant prioriterer medgrønthøsteren både i kultursektoren og i forhold til andre sekto-rer. Det er meget svært at få en prioriteringsdiskussion, hvor dertages stilling. For hvad er mere betydningsfuldt end andet? Kra-vet er bare omprioritering, hvilket betyder at KB’s ekspertise påen række områder bliver udtyndet i uhyggelig grad.

?“

3

Det er en myte, at Kolding Nielsen blev chef for KBpå grund af den rigtige partibog?

“

?“

?“

?“

Interview:RenéSteffensen.Foto:JakobBoserup

ange har hørt om CERN’s (Conseil Européenpour la Recherche Nucléaire) største partikelac-celerator under den fransk-schweiziske grænse

ved Genevé. De fleste af os kan blive helt åndeløse, nårvi hører om de store datamængder, der årligt produce-res på stedet: 15 Pbyte (15.000.000 Gbyte) eller nok tilat fylde 1,7 millioner dual-layer DVD’er.

Knap så mange har hørt om de digitale lagre ved natio-nalbiblioteksfunktionerne på Statsbiblioteket og DetKongelige Bibliotek. De øges med cirka en halv Pbyteårligt, og data opbevares i de to institutioners egne in-stallationer, hvorfra de gøres tilgængelige.

Mål: Dokumentation af kulturarvenDen nye pligtafleveringslov, som trådte i kraft 1. juli2005, var startskuddet for den kraftige vækst i omfan-get af digitale data. Væksten i data forventes fordobletover en femårig periode blandt andet på grund af enøget retro-digitalisering af bibliotekernes egne samlin-ger.

De mange data indsamles for at kunne dokumenterekulturarven for eftertiden. For at sikre at de indsamlededata kan læses både på kort og på langt sigt, har biblio-tekerne måttet tilegne sig nye kompetencer inden for”digital bevaring”. Begrebet dækker over alle de pro-cesser, der skal sikre, at digitalt materiale fortsat er læs-bart og forståeligt, når alt omkring dataene har ændretsig.

Tre indsamlingsstrategierIndsamlingen af offentliggjort materiale fra den danskedel af internettet (.dk) samt den del af nettet, som er ret-tet mod et dansk publikum, sker ved brug af program-mer, som indsamler dokumenter ved automatisk atfølge links og hente dokumenter ned til Netarkivetsdatalagre i København og Aarhus. Der indsamles lø-bende efter tre forskellige strategier: En selektiv, en be-givenhedsorienteret og et fuldt tværsnit.

Den selektive indsamling består i indsamling fra mel-lem 80 og 100 websites på daglig, ugentlig eller må-nedlig basis. Fælles for de udvalgte sites er, atindholdet af dem ændres meget hyppigt, og at websitetadskiller sig ved at være meget unikt eller repræsente-rer en typisk dynamisk og meget benyttet site. En råd-givende gruppe støtter Netarkivet med henblik på atvedligeholde listen over sites, der skal indsamles efterdenne model.

En begivenhed er kendetegnet ved, at den udløser debati befolkningen, og den forventes at få betydning fordansk historie eller påvirke det danske samfund. Begi-venheden genererer en masse nye websteder med kortlevetid, og den dækkes intensivt på allerede eksiste-rende websites. Begivenhedsindsamlinger er de mestarbejdsintensive, fordi det indsamlede materiale ofte ermeget flygtigt og skal kvalitetskontrolleres, inden origi-nalmaterialet forsvinder fra internettet. Et eksempel påen gennemført begivenhedsindsamling, som ikke varplanlagt, er forløbet omkring Muhammed-tegningerne.

En tværsnitsarkivering tager udgangspunkt i den fuldedomæneliste af top-domænet .dk suppleret med knap50.000 domænenavne, som ligger uden for .dk, og somretter sig mod et dansk publikum. En dansk tværsnits-indsamling tager mellem tre og fem måneder. Denneindsamlingstype genererer langt flere data end de toandre til sammen. I 2005 fyldte en enkelt tværsnitsarki-vering knap 8 TByte – i dag, fem år efter, fylder den ca.28 TByte, og antallet af danske domæner er i sammeperiode steget fra ca. 600.000 til cirka 1,2 millioner.Som udgangspunkt startes en ny tværsnitsarkivering,når den forrige er afsluttet.

Netarkivets største udfordring er, at adgangen pt. er be-grænset til forskningsbrug, skønt alt materialet er ind-samlet fra den offentlige del af internettet. Detteskyldes, at det endnu ikke er lykkedes at finde fuldauto-matiske metoder til at afgøre, om en konkret websideindeholder følsomme persondata.

Netarkivet.dk indsamler data om .dkInternettet er også del af den kulturarv, der skal dokumenteres for fremtidens generationer. Derfor er Statsbiblioteket ogDet Kongelige Bibliotek under det fælles banner Netarkivet.dk gået i gang med at indsamle og bevare den danske del afinternettet.

Af Birgit Nordsmark Henriksen bnh@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

M

4

Open Source og ny lagringsløsningIndsamlingen til Netarkivet sker ved hjælp af softwareudviklet af Statsbiblioteket og Det Kongelige Biblioteki fællesskab. I 2007 besluttede de to biblioteker at ud-give softwaren i open source under navnet ”NetarchiveSuite” i håb om, at flere institutioner ville bidrage tilopgaven med at videreudvikle programmet. I 2009 slut-tede det franske og det østrigske nationalbibliotek opom Netarchive Suite, og fælles udviklingsplaner forden kommende toårsperiode er netop blevet annonceret.

Netarchive Suite indeholder et modul, som sikrer, atalle de indsamlede data lander i København og Aarhus ilagerløsninger, som er organisatorisk, teknisk og ge-ografisk forskellige for at nedsætte risikoen for datatabmest muligt. Netarkivets bitbevaringsløsning – hvormaterialets korrekte sekvens af 0’ere og 1-taller bevaresover tid – har vi efterfølgende udvidet og hævet op pået højere og mere generelt niveau i et nyt projekt, hvorvi tilrettelægger en IT-arkitektur til et ’fælles bitmaga-sin’. Gennem egenudviklet software, som skal læggesoven på de medvirkende institutioners forskellige fysi-ske installationer, vil vi gøre det muligt for en institu-tion at gemme og bevare sine bits på tværs af flereinstitutioner i det antal kopier og med den sikkerhed,som man ønsker og er villig til at betale for.

Internationalt samarbejdeInternational Internet Preservation Consortium (IIPC)har til formål at kunne bistå ved indsamling, bevaringog tilgængeliggørelse af internetmateriale for fremti-dige generationer. Arbejdet sker gennem aktiv delta-gelse i projekter og arbejdsgrupper, som adresserer hveraf de tre nævnte hovedaktiviteter (netpreserve.org).

Open Planets Foundation (OPF) har til formål at imø-degå udfordringerne ved digital langtidsbevaring medviden om best pratice og adgang til generelt udbredteog anvendte løsninger. Visionen for OPF er at blive or-ganisationen, som binder væsentlige initiativer indenfor området sammen (www.openplanetsfoundation.org/).

Danmark er i kraft af Statsbiblioteket og Det KongeligeBibliotek centralt placeret i ledelsen af såvel OPF somIIPC, og de internationale netværk og projekter er heltafgørende for vores fremdrift på området.

OPF blev dannet i kølvandet af EU-projekt PLANETS,hvor Danmark gennem forskning og udvikling var medtil at sikre en koordineret europæisk indsats inden forlogisk bevaring af digitalt materiale. PLANETS-pro-jektet fik stor positiv international pressebevågenhedved dets afslutning, da det deponerede en tidskapselmed et “Digitalt Genom” i de højsikrede datacentredybt inde i de schweiziske alper. I tidskapslen liggerfem digitale objekter i forskellige dataformater med be-skrivelser af, hvordan man om nødvendigt skal gen-skabe den hardware og software, som skal bruges for at

læse og forstå disse filer i fremtiden. Det er planen attage tidskapslen frem igen om 25 år og se, hvor megetaf den gemte information, der er anvendelig.

Fokus nu og i fremtidenBåde Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek vil nuog fremover være optaget af en videreudbygning afderes faciliteter til forvaltning – fra indsamling til for-midling - af det digitale samlingsmateriale, som de hverisær har ansvaret for.

Erfaringer og viden fra PLANETS-projektet og de na-tionale projekter skal indarbejdes, problemstillinger vedhåndtering og processering af de meget store data-mængder skal adresseres, og antallet af håndterbarematerialetyper skal udvides.

Se mere …Planer og strategier for bevaring af det digitale mate-riale er ved at være på plads og kan findes på bibliote-kernes websites. Videndeling til andre fagfolk ogoffentligheden er flerstrenget og sker internationalt påkonferencer og gennem forskningspublicering. På na-tionalt plan sker det især via de tre følgende websites :

www.digitalbevaring.dk indeholder baggrundsartikler,ordforklaringer og nyheder inden for feltet (tekst og il-lustrationer kan frit benyttes under henvisning til sitet).

www.costmodelfordigitalpreservation.dk indeholderet excel-baseret værktøj til estimering af omkostnin-gerne ved de mange processer, som digital bevaringomfatter.

www.netarkivet.dk indeholder FAQ, artikler og soft-ware, og alle kan frit hente og benytte ”NetarchiveSuite” til arkivering af hjemmesider og nominering afsider, som ønskes arkiveret. 5

Digitalbevaring.dk fungerer som et forum for videndeling.

Kilde:www.digitalbevaring.dk

www.proquest.com

Question:Where can you find a collection of1.4 million peer-reviewed scholarlyebooks with content to help onalmost any research topic?

Answer:ProQuest Dissertations andTheses Full Text database:The world’s largest repository ofgraduate research online.

PQDT: International impact,global reputationUsed by over 70% of the world’s leadingresearch libraries, PQDT offers access to1.4 million doctoral dissertations and 100,000masters theses in full text.

Research anything – with scholarly researchcontent in every subject with PQDT: business,arts, literature, science, technology, medicine,law, social sciences and many more.

In-depth literature reviews andbibliographies – instant access in-depthscholarly works, trace development of researchin a field and gain access to alternative insights.Detailed bibliographies and literature reviewsare an essential element of every dissertationand provide a comprehensive review of theexisting knowledge in that topic.

To find out more visit www.proquest.co.uk/go/pqdt or emaildissertations@proquest.co.uk and quote AD 378 11.

• Research anything

• Instant access toreliable scholarlycontent

• In-depth literaturereviews andbibliographies

• Don’t reinventthe wheel

CD2453

1/11

EIm

ages

©iStockphoto,Gettyimages.

7

KB etablerer national aggregator for EuropeanaDen danske digitale kulturarv skal tilgængeliggøres nationalt og internationalt. KB deltager derfor i Europeana, derarbejder med at formidle den europæiske digitale kulturarv. KB’s rolle er bl.a. at fungere som en national aggregator.

Af Birte Christensen-Dalsgaard bcd@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

om nationalbibliotek indgår Det Kongelige Biblio-tek i mange partnerskaber omkring synliggørelse afsamlinger. Et af dem går ud på, at KB skal etablere

en såkaldt national aggregator for Europeana. Formåleter at være forbindelsesled mellem den danske digitalekulturarv og den formidling, som foretages i Europeanaog i det endnu bredere Europeana-samarbejde.

Understøtter semantikEt mål for Europeana er at stille en flersproglig bruger-grænseflade til rådighed. Man arbejder med en struktur,der understøtter, at der i søgningerne skelnes mellemeksempelvis maler eller museum i en søgning som”Van Gogh”. Samme struktur anvendes i klyngevisnin-ger, hvor søgninger resulterer i klynger med titlen”andre værker af professionelle samarbejdspartnere”eller andet.

For at kunne lave denne type præsentationer er det nød-vendigt med et datagrundlag, som understøtter dennetype klyngedannelser, og som har adgang til databasermed relation – relationer mellem sprog, personer, stederosv. Den semantiske søgning og fremvisning udnytterrelationerne til at søge på flere sprog og lave menings-fulde relationer.

Europeanas nuværende metadataformat, Europeana Se-mantic Element, er en udvidelse af den normale stan-dard på området (Dublin Core). Der er desudendefineret et udvidet format, Europeana Data Model,som er et rigt format, som også understøtter brugen afsemantik.

Tematiske, institutionelle og nationale aggregatorerDatagrundlaget etableres gennem brug af såkaldteaggregatorer. Aggregatorernes rolle er at indsamle ognormalisere data i henhold til Europeanas datamodel.Indsamlingen sker via høstning i forhold til den ud-bredte OAI-PMH protokol (Open Archive Initiative –protocol for metadata harvesting). Protokollen er enstandard, som beskriver, hvordan en høster kan spørgestruktureret og få strukturerede svar.

S Europeana arbejder altså med tematiske, institutionelleog nationale aggregatorer:

• Nationale aggregatorer samler materiale på tværs afbiblioteker, museer og arkiver, eksempelvis www.cul-ture.fr

• Tematiske aggregatorer fokuserer på temaer, eksem-pelvis Judaica Europeana eller Musical Instrument Mu-seum Online

• Domaineorienterede aggregatorer indsamler fjernsyns-udsender, eksempelvis European Film Gateway, TheEuropean Library eller EU Screen.

Nationale aggregatorer i hele EUEt mål for Europeanas strategiske plan er, at der i 2015er etableret nationale aggregatorer i alle EU’s medlems-lande. Det Kongelige Bibliotek varetager denne rollefor Danmark. Samtidig står KB sammen med Styrelsenfor Biblioteker og Medier for at sikre vidensdeling mel-lem de mange aktiviteter i Danmark.

Eksempler på aktiviteter er Roskilde Bibliotekernes ak-tiviteter i Europeana Local, DR’s deltagelse i EUScreen og Dansk Filminstituts deltagelse i EuropeanFilm Gateway.

Dansk materiale i EuropeanaMed støtte fra Kulturministeriet og Styrelsen for Bib-lioteker og Medier er der iværksat et fokuseret forløb,som skal sikre væsentligt dansk materiale i Europeana.Det er væsentligt, at samlingerne har en vis størrelse, deskal indeholde materiale af bred interesse og have godemetadata.

I fokus er KB’s egnet materiale og samlinger som”Danmarks billeder”, Nationalmuseets billedsamlingerog udvalgte arkivbaser . Et mål for KB er, at materiale,som er beskrevet i Kulturperler, vil blive høstet og leve-ret videre til Europeana – eller andre formidlere af kul-turhistorisk materiale.

8

Det Kongelige Bibliotek på vej mod 2020Digital infrastruktur, digital pligtaflevering, digital kulturarv. Det Kongelige Bibliotek får aldrig digitaliseret alle sinefysiske samlinger, men den digitale tilgang vil fremover være altdominerende. Rollen som nationalbibliotek inde-holder dog også en fortsat forpligtelse til at sætte dagsordenen og indgå i den kulturpolitiske debat.

Af Erland Kolding Nielsen ekn@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

dviklingen i såvel national- som universitetsbib-lioteker sker forrygende hurtigt i disse år, ikkemindst betinget af den digitale udvikling nationalt

som internationalt. Det kræver nye strategier, ompriori-teringer og fokusområder, hvilket dog ikke nødvendig-vis medfører afgørende ændringer i bibliotekernesmission eller opgaver.

KB har gennem det sidste årti undergået mange ændrin-ger. Fra at være en institution, som kun var kendt af deeksklusive få, er Det Kongelige Bibliotek i det sidsteårti nu kendt og benyttet af en stor del af befolkningen,takket være aktiv eksponering i offentligheden, via in-ternettet og andre digitale medier og takket være DenSorte Diamant. Det kan til tider også have sine omkost-ninger, men der er en mening bag, hvilket udlægges tilsidst. Hvor jeg også vover det ene øje – og sætter kik-kerten for øjet og ser mod 2020.

Men først den korte bane. Det Kongelige Bibliotek(KB) har ved årsskiftet 2010-11 indgået en ny såkaldtrammeaftale (tidligere kaldet resultatkontrakt) medKulturministeriet for perioden 2011-2014. Som grund-lag for aftalen er der udarbejdet en ny strategi for enmellemlang periode1, der udgør bindeleddet mellem in-stitutionens mission og vision og målene i rammeafta-len. Dette dokument er interessant for en bredereoffentlighed, herunder vore mange samarbejdspartnere.

Under den nye rammeaftale fortsætter KB naturligvissine århundredgamle funktioner som Danmarks Natio-nalbibliotek (siden 1648) og Københavns Universitets-bibliotek (siden 1482) og skal fortsat virke foruddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid.

Der sker ikke principielle ændringer i de hovedopgaver,biblioteket skal løse. Men opgaveløsningen undergår tilstadighed væsentlige forandringer, ikke mindst pågrund af den digitale udvikling, det væsentligt tættere

U samarbejde med Københavns Universitet, der er udvik-let i de senere år, og sidst men ikke mindst som følge afændringer i arbejdsfordelingen i den offentlige sektorog stigende samarbejde på tværs nationalt og internatio-nalt. Dette indebærer, at fokus i den kommende periodei en række henseender flyttes i forhold til tidligere, ogudviklingen går ubetinget i digital retning, selvom KBogså i vor levetid fremover vil fremtræde og syne afmeget rent fysisk.

Det digitale bibliotekI 2009 tog biblioteket skridt til på afgørende områder atblive det totale digitale national- og universitetsbiblio-tek samtidig med, at biblioteket stadig i høj grad ogsåer et fysisk bibliotek med omfattende fysiske samlinger,hvoraf store dele skal bevares for eftertiden2.

De fysiske aspekter vil altid spille en afgørende – og inogle henseender en dominerende – rolle for KB isærsom nationalbibliotek, men vægtforskydningen imellemde fysiske elementer og komponenter, om man vil, ogde digitale blev på de sidste centrale felter afgørendeforskudt i 2009. Det afgørende er ikke, at alt skal væreeller fremtræde digitalt – KB får aldrig digitaliseret alt isine fysiske samlinger – men, at den digitale tilgang erden primære, den dominerende, overvejende eller ene-ste tilgang.

Der er i tidens løb givet mange definitioner af ”det digi-tale bibliotek”, ofte ret snævre eller upræcise! Ved detdigitale bibliotek i KB’s forstand forstås et bibliotek,der overordnet, principielt og i alle afgørende henseen-der styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor ind-gangene eller adgangene er digitale, hvor informatio-nerne og den personuafhængige formidling om biblio-teket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrække-ligt og/eller udtømmende forstand er digitale, hvorkommunikationskanalerne til brugere, myndigheder oghinanden er digitale og i juridisk forstand som sådanne

9

Nationalbibliotekernes fysik præger offentlighedens bevidsthed, men det er på de indre linjer der er behov for en revolution.

Foto:Karsten

Bundgaard

forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige deleaf indholdet kan findes digitalt.

Flertallet af de forandringer, som biblioteket satser påat gennemføre frem imod 2020, udspringer af den digi-tale udvikling og skal understøttes af digitale løsninger,bl.a. for at biblioteket kan udvikle sine nationale funk-tioner og sin brugerorienterede opgavevaretagelse. Deter bibliotekets ambition at møde brugerne digitalt, derhvor de befinder sig.

Udviklingen har i det forgange årti, været stærkest påuniversitetsbiblioteksområdet men i de kommende årvil man se en helt ny udvikling på nationalbiblioteks-siden. Den store udfordring er, at alle kategorier af fysi-ske materialer nu er eller vil blive afløst af digitaleparalleller.

KB vil i de kommende år som centrale elementer i stra-tegien for 2011-2014 udvikle en digital infrastruktur,der bl.a. omfatter nationale systemer til indsamling, be-varing og formidling, d.v.s. forvaltning af digitalt mate-riale. Målet er at understøtte pligtaflevering, andenerhvervelse, produktion, markedsføring, formidling ogbevaring af digitalt født eller skabt (retrodigitaliseret)materiale med henblik på, at KB på nutidens betingel-

ser indsamler og bevarer den digitale kulturarv og stil-ler den til rådighed for forskere, studerende og den dan-ske befolkning.

Digital pligtafleveringKB og Statsbiblioteket (SB) modtager i 2011 stadig na-tionallitteraturen og andre materialeformer i fysiske ud-gaver. Men både fag- og skønlitteraturen har ændretproduktions- og distributionsform i takt med, at de digi-tale muligheder øges.

Inden for den traditionelle bog- og litteraturverden erder store ændringer på vej. Produktionsmetoden er alle-rede i dag digital, selvom produktet stadig overvejendefremtræder og sælges i analog, fysisk form. Den digi-tale produktionsform udnyttes endnu ikke nævnevær-digt hverken i salgs-, pligtafleverings- eller bevarings-sammenhæng. Nationalbiblioteket sigter imod en snar-lig overgang i samarbejde med forlagsverdenen ogandre udgivere til en situation, hvor den digitale udgaveaf et trykt værk er grundlaget for et samlet nationalt sy-stem, der omfatter alle aspekter af produktion, mar-kedsføring, salg, pligtaflevering og bevaring eftervedtagne standarder – og ikke parallelsystemer for deforskellige dele af produktions-, markedsførings-,salgs- og bevaringsdelen.

10

Fordelen for forlagene og udgiverne vil være, at deretableres en sikker opbevarings- og arkivfunktion. Enabsolut forudsætning for det fremtidige samarbejde eren sikring af, at man ikke uretmæssigt vil kunne brugeog videreformidle materiale, som der ikke er indgået af-tale om.

Ud fra de senere års erfaringer går konceptet går ud på,at KB modtager en kopi af – ideelt set – den XML-op-mærkede fil, før den sendes til publicering digitalt ellerfysisk. KB vil garantere bevaringen af denne fil, og atden kun gøres til genstand for brug i henhold til loveller aftale og i henhold til gældende ophavsret. Tilgengæld får forlaget sikker adgang til deres afleveredefiler, således at disse kan hentes og efterfølgende gørestil genstand for genbrug og relanceringer.

National digital infrastruktur for noderTilsvarende har KB en vision om at etablere en samletdansk digital platform for produktion, formidling, salg,arkivering og bevaring af digitale noder via internettet.

I 2007 rettede CopyDan Tekst & Nodes musikgruppehenvendelse til KB om samarbejde om digitalisering afskrevne musikværker. Formålet var at sikre en bedrebevaringsindsats for og distribution af danske noder tilgavn for brugere, rettighedshavere og bevaringen afkulturarven.

CopyDan Tekst & Node vil foretage klarering af rettig-heder, således at der også kan stilles nyere udgivelser tilrådighed, og vil forestå fordelingen af betalingen til ret-tighedshaverne. Musikforlag, professionelle og organi-serede ophavsmænd skal selv kunne lægge egne værkerind, og Det Kongelige Bibliotek skal endelig lægge re-trodigitaliserede noder ind i basen – herunder ophavs-retligt beskyttet materiale.

Projektets første fase har bestået i, at en arbejdsgruppemed repræsentanter for komponister og tekstforfatteresorganisationer og KB i 2009-10 har udarbejdet en om-fattende rapport om mulighederne for at etablere denforeslåede infrastruktur. Anden fase består i at tilveje-bringe finansiering til etablering og testning af infra-strukturen, hvilket just er sket.

Det bliver etableret gennem en samlet katalog overværker, som stilles til rådighed for søgning, formidlingog digital levering direkte til musikere og andre bru-gere. De tekniske formater skal muliggøre distributiontil mobiltelefoner, tablet-PC-er og, den dag den frem-kommer, direkte til den digitale nodepult.

Projektets parter er fælles om at ønske noder og skrift-lig musikkultur bevaret som en del af det samlede kul-turbillede. Dette kræver, at både produktionsprocessen

og formidlingen digitaliseres. Situationen er alleredesådan, at der end ikke i landets hovedstad Københavnlængere findes en nodebutik, hvor man kan købe fysi-ske noder.

Den nationale, digitale billedbase for kultursektorenDet Kongelige Bibliotek rummer formentlig over halv-delen af alle fotosamlinger i offentligt regi. Vi opstil-lede allerede i første halvdel af 1990’erne en vision foropbygningen af den nationale billedbase over beva-ringsværdige fotografier og fotosamlinger. Tiden vardengang ikke moden, alle ville selv, og resultatet er ble-vet derefter med mange uforenelige og inkompatibleinitiativer, tab af materiale og vanskelige adgangsfor-hold.

Det Kongelige Bibliotek rummer i dag ca. 18 mio.fotos, heraf ca. 5 mio. luftfotos, idet så godt som allevirksomheder og samlinger på dette område fra 1913-2004 er tilgået Kort- og Billedafdelingen.

Nu synes situationen at være moden for en fælles natio-nal løsning, idet Nationalbiblioteket har fået flere hen-vendelser om at forestå en sådan, bl.a. fra folke-biblioteksområdet, der rummer lokalarkiver og -sam-linger. Det har ført til, at der er udviklet en ny acces-sionspolitik for digitale fotografier, og at det førstenationale infrastrukturprojekt, Danmark fra Luften – førGoogle, er påbegyndt og med Fyn som pilotafgræns-ning vil omfatte digitalisering af omkring 200.000 luft-fotos i 2011-13, finansieret gennem den sidste runde afUMTS-midler.

Digitale kulturelle og videnskabelige privatarkiverDet fjerde store område, hvor der er voldsomt behovfor at udvikle nationale systemer til indsamling, beva-ring og formidling, er privatarkivområdet, der omfatterdigitale arkiver fra kulturpersoner som forfattere, kunst-nere, administratorer og videnskabsfolk og tilsvarendekulturinstitutioner. Den slags arkiver rummer materialeaf meget blandet karakter og rummer udfordringer, derformentlig er større end på bog-, tidsskrift- og nodefel-terne.

Der vil i sådanne arkiver som hovedregel både optrædetekster fra forskellige tekstbehandlingsprogrammer,korrespondance fra forskellige e-mail-programmer, ogbilleder i diverse billedformater m.v., alt sammen hen-tet fra eller i forskellig kontekst professionelt som pri-vat.

Scenarierne omkring personarkiver er forskellige af-hængig af, om arkivskaberen er død eller levende pådet tidspunkt, hvor arkivet indgår i KB’s Håndskriftaf-deling. I det førstnævnte tilfælde er de problemstillin-ger, man står med, af såvel praktisk som etisk art:

11

Hvordan indlemmer man det efterladte arkivmateriale ipraksis, så den oprindelige autenticitet bevares? Hvor-dan orienterer og sorterer man som samlingsansvarligdet afleverede materiale, hvis arkivskaberen ikke selvhar gjort det, og hvad vælger man at lade indgå i sam-lingen? Hvilke dataformater kan man håndtere, oghvilke vil man normalisere til et andet? Hvordan stillerman materialet til rådighed for nutidige og fremtidigebrugere?

Hvis arkivskaberen er levende, står man som udgangs-punkt langt bedre, idet vedkommende kan bidrage tilordning, beskrivelse og sortering af arkivet. Dette vil tilgengæld betyde, at der skal etableres simple og lette af-leveringsmekanismer, som virker for de mest udbredteplatforme og indgås nye typer afleveringsaftaler.

Et antal pilotprojekter for indsamling af digitale priva-tarkiver går i gang i nær fremtid. Udviklingen sker isamspil med Statens Arkiver (SA), men rummer enrække udfordringer netop i forhold til arkivvæsenet. SAfik i 2008 et begrænset bevilling til at se på en løsningtil indsamling og bevaring af digitale privatarkivalier.

I 2010 har SA præsenteret SABA – en serie af program-mer til at understøtte denne proces. SABA har de udfor-dringer, at der kun kan afleveres fra Windows-platforme, at grænsefladen er svært tilgængelig, idetproblemstillingen er anskuet fra modtagerinstitutionensside og ikke fra arkivskaberens side, samt at der over-vejende normaliseres til dataformatet TIFF ved at ud-skrive det digitale materiale til en TIFF-printer,hvorved en del af dokumenternes oprindelige funktio-nalitet forsvinder fra objekterne.

En betydelig del af KB’s brugere kommer fra denkunstneriske og akademiske verden, hvilket betyder, atarkivskaberne repræsenterer brugerkategorier, hvorMac som platform er udbredt, og hvor grænsefladerneikke skal være for arkivagtige. Det betyder, at KB ertvunget til at omtænke betydelige dele af SABA for athave værktøjer, som fungerer i KB’s sammenhæng.

KulturinstitutionenDet Kongelige Bibliotek har igennem de senere år ud-bygget sine formidlingsopgaver med udgangspunkt isine samlinger og funktioner som national- og universi-tetsbibliotek. Ud over den århundredlange udstillings-virksomhed er der etableret en omfattende koncert-virksomhed, formidling af udenlandsk litteratur i Dan-mark gennem International Forfatterscene, debat- ogforedragsscener m.v. De skal fortsat som formål have atforene tradition, historie og aktualitet, gerne med kant,som ikke mindst udlejningen af overskudskapacitetenpå det sidste har accentueret!

Det er et Nationalbiblioteks opgave – i lighed med na-tionalmuseer og -gallerier – mere end formentlig andreinstitutioner konstant at sætte fokus på netop kulturar-ven, ikke afskaffe eller udvande den. Det er en stadigvanskeligere opgave i et samfund, der er ved at tabe –eller direkte afskaffe – store dele af sin historiske be-vidsthed.

Udfordringerne – på den lange baneHvordan tegner fremtiden sig for nationalbiblioteker? Idet foregående er der skitseret en række udfordringer,der møder ikke bare KB og SB, men alverdens natio-nalbiblioteker i de kommende år, efterhånden som dekonkrete virkninger af den digitale revolutions næstetrin – de digitalt fødte materialekategorier – afløser degennem århundreder kendte fysiske forgængere.

Mens de fysiske materialers spredning over formater ogpapirtyper i opbevaringssammenhæng var et praktisk-organisatorisk problem og langtidsbevaring et plads-eller i sidste instans et substitutionsproblem gennem fo-tografisk, i de seneste år tillige digital kopiering, rum-mer modtagelse af digitalt fødte materialer nye og oftelangt vanskeligere modtagelses-, formidlings- og beva-ringsproblemer end de fysiske. Den udvikling, der igen-nem de sidste 15 år er sket på universitets-biblioteksområdet, dog i relativt standardiseret form forf.eks. digitale tidsskriftartikler, er nu kommet til natio-nalbiblioteksområdet. På en række punkter ligner ud-fordringerne her mere arkivsektorens problemer i dendigitale verden, men på afgørende punkter alligevel erder forskelle.

Vil vi bevare den digitalt fødte del af kulturarven og vi-densproduktionen på disse områder i fremtiden, måproblemerne løses, og tiden er knap, hvis vi ikke skalundgå data- og kulturarvstab i de kommende årtier, somdet faktisk er sket på webben i 1990’erne. Omvendt erdet klart, at hvis ikke nationalbibliotekerne løser pro-blemer med den digitale kulturarvs indsamling, beva-ring og formidling, vil risikoen for, at de reduceres tilrene fortidsrettede museer være overhængende. Det trorjeg, de fleste verden over er klare over. De fysiske sideraf nationalbibliotekerne vil fortsæt præge offentlig-hedens bevidsthed, men på de indre linjer skal – og vil– der ske en revolution.

Noter1 Lægges på hjemmesiden, når resultataftalen er under-skrevet af Kulturministeriet.

2 KB’s Årsberetning 2009.www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/aarsberetning/aarsberetninger/2009.pdf.

2010 udkommer sommeren 2011.

De digitalegymnasierForsøg på nyt fokus: Hvis Danmarkvil have uddannelser i verdensklassekræver det, at uddannelsesinstitutio-nerne gentænker hvilken form for læ-ring og uddannelse børn og unge harbrug for. Uddannelserne skal matchevidensamfundet, og der er bl.a. brugfor et nyt fokus på elevernes kompe-tencer og på samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar.

På den baggrund inviteredeDEFF/Nye Institutioner og en kreds afinteressenter i maj til konference påLIFE i København. Der var cirka 65deltagere fra blandt andet Dansk Indu-stri, Undervisningsministeriet, Biblio-tekarforbundet, GymnasieskolernesLærerforening, Rektorforeningen,Dansk Gymnasieelevers Sammenslut-ning samt forskere, bibliotekarer oggymnasielærere.

Målet var, at få input til en helhedsori-enteret strategi, så gymnasieelevernebliver kompetente til at udnytte demeget store digitale ressourcer bådemed hensyn til informationssøgningog læreprocesser. Det handler om atidentificere en informationspraksis forgymnasieelevernes adgang til og an-vendelse af information, herunder atbehandle den kritisk og omdanne dentil viden.

I den forbindelse var der workshopsamt oplæg af direktør Jens Thorhauge(Styrelsen for Bibliotek og Medier),professor Harry Haue (Syddansk Uni-versitet) om almen dannelse og kom-petencer fra Grundtvig til Google,professor Kirsten Drother (SDU) omdigital dannelse og kompetencer igymnasieskolen og af professor HelleMathiassen (Aarhus Universitet), somudlagde erfaringer fra sin følgeforsk-ning omkring 12 it-projekter på dedanske gymnasier.

Konferencen var del af et forprojekt iDEFF-regi. Projektgruppen laverinden sommerferien en afrapportering,og herefter er det målet at nedsætte ettværorganisatorisk netværk (eller digi-tal tænketank), som skal arbejde vi-dere med en strategi.

Du kan læse mere om konferencen idet kommende nummer af REVY ogfølge det løbende strategiarbejde påprojektets sociale platform:www.digitaldannelse.spruz.com

Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk,Syddansk Universitetsbibliotek

Når bibliotekergår sammenVed at kigge på kortet over hoved-stadsområdet kan man se, hvordanprofessionshøjskolerne Metropol ogUCC tilstedeværelser er flettet ind ihinanden. Der er mange forskelligeuddannelsestilbud fordelt på mangeadresser, men med generelt korte af-stande i mellem.

Det tætte netværk af biblioteker invite-rer til at betjene hinandens studerende.Det vil være bekvemt for studerendeat have hele byen som betjeningssted.Metropol og UCC har derfor i foråretarbejdet intensivt på at etablere ensamarbejdsaftale mellem de to biblio-teker. Den får nu virkning fra 1. juli.

Ved at udbygge dette eksisterendesamarbejde kan bibliotekerne være deførste brobyggere mellem to institutio-ner, der bevæger sig i retning af etmere formelt samarbejde og måske en-delige fusion. De 4 første punkter sombiblioteksfællessskabet tager fat på er:Fælles biblioteksdatabase (de integre-res); Fælles adgang til licenser; Fællesintern kørselsordning og Fælles ind-køb af i første omgang bøger inkl.klargøring. I løbet af efteråret vil voresansatte så diskutere procedure og

andre ting, vi kan få ud af samarbej-det.

Sammenlægningen vil betyde størrerobusthed med mere synlig ledelse,der kan forny og forandre de nuvæ-rende kompetencer, der oftest er født ien tid med små monofaglige institutio-ner med stærke bånd til moderinstitu-tionerne, i retning af informations-specialister med flere faglige bag-grunde, der etablerer gennemtænktevidensflow.

Vi ønsker et fællesskab, der driver albiblioteksservice på alle områder forde to nuværende professionshøjskoler.Fællesskabet skal være godkendt af deto direktioner og være juridisk bin-dende og skal af Styrelsen for Biblio-tek og Medier betragtes som ét væsen.Den organisatoriske binding af perso-nalet, tænkes ikke ændret på nuvæ-rende tidspunkt. Vi vil sikre at servi-cen er ens for alle i de to moderinstitu-tioner. Dette sker via dynamiske servi-cedeklarationer, der synliggør ogmålretter servicen.

Peter Flodin, pefl@metropol.dk, Pro-fessionshøjskolen Metropol og PalleBergendorff, pabe@ucc.dk, Profes-sionshøjskolen UCC

Bjerget kommer tilMuhammedPå internetadressen www.foto.fak.dkkan interesserede nu få adgang til For-svarets Biblioteks digitale fotoarkivmed over 30.000 billeder fra forsva-rets historie. Arkivet er resultatet afsmå fem års arbejde. Da projektet be-gyndte, var der tre mål, nemlig at øgekendskabet til forsvarets fotografiskehistorie, øge kendskabet til ForsvaretsBibliotek og endelig at sikre bevarin-gen af bibliotekets fotografier, tegnin-ger, negativer m.v.

12

PETIT

Den samling af fotografier, tegningerog kort, som Forsvares Bibliotek råderover, er unik og giver et fantastisk ind-blik i forsvarets historie. Den tællersåledes over 100.000 fotografier, medde tidligste billeder helt tilbage fra1830’erne. Dertil kommer en kartogra-fisk samling med kort og tegninger,hvor de tidligste er fra 1590’erne. Fo-toarkivet kan derfor give interesseredeet enestående indblik i forsvarets hi-storie.

Forsvarets Bibliotek er imidlertid pla-ceret i København og hidtil har folk,der ønskede at finde billeder, skullebevæge sig ind til Kastellet for fysiskat kigge dem igennem. Gennem et di-gitalt fotoarkiv bliver bibliotekets fysi-ske placering pludselig irrelevant, ogarkivet kommer ud til folk, hvor deend befinder sig i Danmark, Europaeller resten af verden. Her har detværet ganske interessant for os at op-leve, at arkivet – trods at det at meta-data er på dansk – har besøgende frahele verden – fra Chile, New Zealand,Indien og Grønland for bare at nævneet par stykker.

Internt har opbygningen af et digitaltfotoarkiv den klare fordel, at det givermulighed for at sikre samlingen. I for-bindelse med skanningen af billedernebliver de pakket i syrefri konvolutter,og at interesserede ikke længere fysiskskal bladre billederne igennem for atfinde de, som de vil bruge, mindskermarkant sliddet på billederne. Der erderfor håb om, at billederne stadig ek-sisterer om 100 år.

Sidst med ikke mindst giver fotoarki-vet mulighed for at få nye oplysningertil arkivet. Brugerne har mulighed forat kommentere på de enkelte billeder,og derigennem har vi både fået identi-ficeret personer på billederne samt sattid og sted på dem – og fået rettetuheldige fejl. Så hvis Muhammed ikkevil komme til bjerget, så kan han nuglæde sig over, at bjerget kommer til

ham – det kræver kun et tryk på enknap. Ønsker nogen af læserne at videmere om detaljerne i projektet – hvor-dan og hvorfor vi gjorde hvad, er manmeget velkommen til at kontakte mig.

Søren Nørby, fbib-15@fak.dk, Forsva-rets Bibliotek

Aarhus UniversityLibrary på skinnerDer er i juni nedsat en arbejdsgruppe,som skal forberede et beslutnings-grundlag til AU’s universitetsledelsevedrørende implementeringen af Aar-hus University library.

Gruppen der er nedsat med henblik påat tilvejebringe et nuanceret beslut-ningsgrundlag til universitetsledelsenvedrørende implementeringen af Aar-hus University Library, skal indenforrammerne af den offentliggjorte marts-rapport opstille forslag vedr. målsæt-ninger, organisering, grænseflader,lokalisering og implementeringspro-ces. På den baggrund er gruppen bredtsammensat på tværs af fakulteter, VIP,TAP og studerende. Gruppen består afi alt 12 medlemmer og de 2 biblioteks-deltagere er Susanne Dalsgaard Kragog Tove Bang

Hele processen gennemføres i perio-den juli til oktober 2011. I forløbetforventes arbejdsgruppens deltagere atformidle processen til de lokale mil-jøer, og at sikre inddragelse af lokalesynspunkter og forhold i gruppens ar-bejde gennem løbende dialog med ek-sempelvis kolleger.

For at sikre flest mulig en reel indfly-delse på processen, nedsættes der end-videre fem temagrupper. Dissegrupper sammensættes af bibliotek-sansatte med henblik på at kvalificerediskussionen i et AU-perspektiv og dedækker: Studenterfaciliteter; Forsker-

støtte; Fysiske forhold; Organisation;Økonomi og implementering. Hver te-magruppe udarbejder et oplæg til Ar-bejdsgruppen, og præsenterer deresoplæg som indledning til et temamødeom emnet.

Susanne Dalsgaard Krag,sk@sam.au.dk, Det Samfundsviden-skabelige Fakultets Bibliotek, AU

3 formændog én kvindeTil sommer ændres strukturen forDEFF’s programgrupper og styregrup-pen har nu udpeget de nye formænd.Der etableres fire nye programgruppersom erstatter de eksisterende. De nyeprogramgrupper struktureres efter ind-satserne i DEFFs nye strategi som for-ventes offentliggjort eftersommerferien.

De 4 formænd er Peter Mathiessen(KB), Karen Harbo (ASB), Claus Ve-sterager Pedersen (RUB) og Peter Flo-din (Metropol). De fire hoved-indsatsområder er Adgang til Videnvia en optimal infrastruktur (PeterMathiessen); Kompetencer og tjene-ster til støtte for undervisning, læringog udvikling (Karen Harbo); Kompe-tencer og tjenester til støtte for forsk-ning og udvikling (Claus Vesterager)og Kompetencer og tjenester til støttefor innovation og erhvervsfremme(Peter Flodin).

De nye programgruppeformænd gårnu i gang med at danne deres pro-gramgrupper som officielt starter 1.juli 2011. Programgruppernes delta-gere og handlingsplaner vil blive til-gængelig på deff.dk eftersommerferien.

Bo Öhrström, boe@bibliotekogme-dier.dk, Styrelsen for Bibliotek ogMedier

13

14 Tekst: Bruno Svindborg & René SteffensenFoto: Jakob Boserup

H.C. ANDERSEN OGDET SIDSTE MANUSKRIPT

”En af de faa veie, jeg har gjort mig Haab om at kunne betræde, er: at forundes Ansættelseved Hans Majestæts store Bibliothek.” Sådan skrev H.C. Andersen i sin ansøgning i 1834,da han søgte stilling på KB.

Uanset gode anbefalinger fik Andersen et høfligt afslag under henvisning til, at han varalt for talentfuld til at kunne finde sig i trivielt arbejde på et bibliotek. Og godt det samme.Til trods for afslaget havnede H.C. Andersen jo alt i alt alligevel på Det Kongelige Bibliotek.

I dag har KB en stor samling af forfatterens manuskripter, breve og papirklip. Og i maj2011 overtog man det sidst kendte manuskript i privat eje, ”De Vises Steen”.

KB har fremlagt en lang række dokumenter pånettet til belysning af H.C. Andersens liv ogvirke. ”De Vises Steen” er fuldt tilgængeligt påwww.kb.dk.

Bevaringsafdelingen tager sig netop nu af detskrøbelige manuskript og retter op på tidligeretiders reparationer.

Substantielle nyerhvervelser er en sjældenhed.Manuskriptet er den mest betydningsfulde do-nation af ”anderseniana” i 40 år.

”De Vises Steen” er skrevet på Basnæs i 1858.Det består af 7 blade og har dermed 14 tæt-skrevne sider.

Volumen og synergi i StatsbiblioteketI modsætning til Norge og Sverige har vi i Danmark valgt, at de to nationalbiblioteker også er universitetsbiblioteker.Det fører flere fordele med sig. De mange brugere skaber et godt afsæt for nyudvikling af serviceydelser, og påtværs af opdelingen opstår synlige synergieffekter.

Af Svend Larsen sl@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket

ndnu hedder Statsbiblioteket ikke Det nationale Over-centraluniversitetsbibliotek, selvom det egentlig er detmest dækkende navn, hvis man tager et kig på biblio-tekets hovedopgaver. At vi stadig hedder Statsbibliote-

ket, hænger nok sammen med, at der generelt er mere fokuspå, hvad Statsbiblioteket gør, end hvad det formelt er. Bru-gerne, opdragsgiver og det store flertal af interessenter ogos selv er mere optagede af serviceydelser og kvalitet endaf, hvordan bibliotekets hovedopgaver klassificeres og put-tes i kasser.

Samlet national- og universitetsbibliotekI Danmark er de to nationalbiblioteker også universitetsbib-lioteker. En lignende løsning havde man også i f.eks. Norgeog Sverige, men her har man siden valgt at adskille de tofunktioner. Den danske løsning har efter min mening storefordele: Den skaber volumen og synergi, hvilket gavner va-retagelsen af begge opgaver.

Og når nationalbiblioteket også er universitetsbibliotek, fårdet mange brugere, der anvender de nyeste medier og tek-nologier, og det skaber brugerforventninger, som er et godtudgangspunkt for udvikling af nye serviceydelser.

Strukturmæssigt er Statsbiblioteket ikke organiseret i etuniversitetsbibliotek, et nationalbibliotek og en overcentralfor folkebibliotekerne. Det er ikke en opdeling, som erønskværdig i forhold til virkelighed, som vi opererer i.Realiteten er den, at mange processer, projekter og servi-ceydelser går på tværs af den opdeling, og det lige netop erher, at synergien ligger. Lad mig komme med et par eksem-pler:

LARM (Lydarkiv for radiomedier) er forskningsinfrastruk-turprojekt, som skal fremme radio- og audiobaseret forsk-ning og forskningsformidling. Projektdeltagere er forankreti et konsortium af universiteter og nationale kulturinstitu-tioner. Statsbiblioteket bidrager med pligtafleverede radio-udsendelser og har ansvar for arbejdspakker vedr.ophavsret og etablering af en national bibliografi for radio-udsendelser.

DigHumLab (Digitalt Humaniora Laboratorium) er et af deseks forskningsinfrastrukturprojekter, som Videnskabsmini-steren har inviteret til at konkretisere forslag til realisering.

Forslagsstillerne er de humanistiske fakulteter ved AalborgUniversitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet ogSyddansk Universitet. Som det ser ud nu skal Statsbibliote-ket bidrage til udvikling af medieværktøjer (fx datamining)i radio/tv-materiale.

I begge projekter bidrager Statsbiblioteket med materiale,som biblioteket har modtaget som nationalbibliotek, ogmed kompetencer, som hviler på hele bibliotekets opgave-portefølje. Forskere ved Aarhus Universitet er vigtige sam-arbejdspartnere i begge projekter, mens målgruppen erforskere og studerende i hele landet.

BibZoom og e-tidsskrifterMeget bliver nemmere, når det bliver digitalt, men ophavs-retten skaber nye problemstillinger, når man går fra detanaloge til det digitale. Etablering af bibliotekernes digitalemusikservice er et eksempel. BibZoom er folkebiblioteker-nes netbårne musiktilbud til borgerne. Det drives af biblio-tekerne i Herning og Odense samt Statsbiblioteket, og deter det suverænt mest benyttede digitale tilbud i folkebiblio-tekerne.

Det oprindelige koncept for netmusik tog afsæt i de cd’er,der pligtafleveres til Statsbiblioteket. Men ophavsretsligespørgsmål gjorde den løsning meget vanskelig, og i dag erden landsdækkende service baseret på materialer, som ikkeejes af bibliotekerne.

Et andet eksempel er e-tidsskrifterne. I Statsbiblioteket harvi stillet trykte bøger og tidsskrifter til rådighed for brugerei hele landet. Med e-bøger og e-tidsskrifter er situationenen anden, fordi adgangen til dem typisk er begrænset til etuniversitets ansatte og studerende. I DEFF-regi arbejderStatsbiblioteket på at etablere en service, som skal give allemulighed for at få printkopier af artiklerne i e-tidsskrifter.

Det sidste afspejler det forhold, at det nok er udviklingen iinformationsteknologi og medier, der bestemmer biblio-teksudviklingen, men udviklingen sker ikke isoleret. Politikog økonomi sætter i sidste ende rammerne for biblioteker-nes aktiviteter, også for nationalbibliotekets. De aktiviteterskal ske med blikket rettet mod brugeren og med fokus påforbedring og forandring, hvilket de to følgende artikler ek-semplificerer.

E

16

17

Langsigtede løsninger skal sikre biblioteksmaterialerneStatsbiblioteket lægger afstand til korsigtede løsninger og går i stedet efter langtidssikring af biblioteksmaterialerne.Et fælles system skal klare håndtering, tilgængeliggørelse og langtidsbevaring. Projekterne DOMS og Det NationaleBitmagasin skal være med til at realisere den strategi.

Af Bjarne Andersen bja@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket

tatsbiblioteket har udviklet og benyttet systemer tilonlineadgang til digitale biblioteksmaterialer helttilbage fra begyndelsen af 1990’erne, hvor ISDN-forbindelser var noget de færreste havde i hjem-

met, og hvor f.eks. Real-Audio var et meget udbredtformat til online distribution af lyd. Netop formidlingvar ofte i fokus, når der blev gennemført pilotprojekter.Det har gennem tiden betydet, at der på Statsbiblioteketer udviklet mange forskellige tjenester med onlinead-gang til mange forskellige små digitale samlinger.

De kortsigtede løsninger har præget billedetPå grund af internettets udvikling blev alle disse pilot-projekter samlet set ofte præget af hyppige skift af bådebagvedliggende og brugervendte teknologier. Fokus påløsningernes holdbarhed i et længere perspektiv varofte fraværende, fordi man ville tilbyde biblioteksbru-gerne nem og hurtig adgang til digitale materialer.Langtidsbevaring af de digitale objekter var heller ikkerigtig et fokusområde for 10 år siden.

Det førte i 2007 til, at Statsbiblioteket besluttede at ud-vikle en ny digital strategi, hvor først et analyseprojektog derefter flere implementeringsprojekter skulle gen-nemføres. Projekterne skulle realisere visionen om etfælles system til håndtering, tilgængeliggørelse oglangtidsbevaring af alle bibliotekets egne digitale sam-linger. To af disse implementeringsprojekter er DOMS(Digital Object Management System) og Det NationaleBitmagasin (bitrepository).

Håndtering af adgangsstyringStatsbibliotekets DOMS-projekt implementerer en ge-nerisk infrastruktur til håndtering og bevaring af digi-tale objekter. Kernen af systemet baserer sig på opensource arkiv-systemet Fedora Commons (fedora-com-mons.org), som er et af de mest udbredte arkivsystemerinden for biblioteker og arkiver i det meste af verden.DOMS håndterer input fra mange forskellige kilder afsåvel data som metadata.

DOMS tilbyder adgang til data gennem mange forskel-lige kanaler – både bibliotekets egne digitale services

(f.eks. Mediestream), men også gennem andre relevantekanaler (f.eks. Europeana). Adgangen til data og meta-data styres af et modul, der tilbyder adgangsstyring påmange forskellige niveauer via f.eks. IP-nummer ogWAYF. På den måde kan vi afspejle de mange forskel-lige rettighedsmodeller for det tilgængeliggjorte mate-riale.

DOMS implementerer også den administrative bruger-grænseflade, der skal gøre biblioteksmedarbejdere istand til at administrere og f.eks. metadatere de digitalesamlinger og objekter. DOMS blev sat i drift i en tidligversion i 2009 og i dag er det en helt central komponenti Mediestream.

Bitsene skal bevares intakteEn anden central komponent i den næste generation afvores digitale infrastruktur er det såkaldte bit-magasin(bit repository). Bit-magasinet skal grundlæggendesikre bit-integritet over tid – altså at alle 0’er og 1’erforbliver 100% intakte. Det løses typisk gennem flereuafhængige kopier af data samt løbende kontrol af ko-pierne vha. såkaldte checksummer – en slags fingeraf-tryk af de enkelte digitale filer. Der kræves retavanceret og særdeles robust software til at styre disseprocesser, og softwaren skal i sig selv heller ikke styrefor meget, idet det er katastrofalt, hvis den ved en fejlsletter alle kopier. Koncepter og den centrale softwareudvikler vi i tæt samarbejde med Det Kongelige Biblio-tek og Statens Arkiver. Projektet Det Nationale Bitma-gasin er finansieret af Kulturministeriet. Fremoverforventes samarbejdet at fortsætte omkring blandt andetvedligehold af software.

En af de store tekniske udfordringer i fremtiden er dedigitale systemers evne til at skalere til meget store da-tamængder. Allerede nu bevarer Statsbiblioteket over 1petabyte data (1000 terabytes), og vi forventer at det vilstige til 5 petabytes over de næste 5-7 år. Netop skale-ring er hovedfokus i et nyt EU-projekt kaldet SCAPE(Scaleable Preservation Environments), som Statsbib-lioteket som eneste danske partner deltager i.

S

18

Stream kulturarvenMediestream er navnet på Statsbibliotekets ny kulturarvsportal. Portalen tilbyder streaming af en halv million timersradio- og tv-udsendelser. En af udfordringerne ved portalen er spørgsmålet om ophavsret. Derfor er forhandling afaftaler og salg af adgang udset som et afgørende indsatsområde.

Af Jens Hofman Hansen jhh@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket

tatsbiblioteket har lanceret sin første betaudgave afen kulturarvsportal med navnet Mediestream. Det eret biblioteksprodukt, hvor brugervenlighed og godtindhold er centralt, men hvor andre og for brugeren

usynlige faktorer er helt centrale for succes.

Den nye portal indeholder i sin første udgave al radio ogtv, som Statsbiblioteket har optaget digitalt siden 2006. Enhalv million timers udsendelser kan nu gennemsøges ogfremfindes af enhver. Til efteråret lukkes portalens fuldeindhold op for forskere og studerende. At det er en god ideat tilgængeliggøre radio- og tv-materialet er indlysende –der er dog mange skridt i tilblivelsen, der ikke er selvføl-geligheder.

Ægte digital serviceMediestream er en service, der er tænkt digitalt, født digi-talt, og som lever digitalt. Lyd- og videomaterialet optagesog arkiveres i forvejen i det digitale format, og det bety-der, at et dyrt digitaliseringsarbejde ikke er nødvendigt forrealiseringen af servicen.

Det er en udfordring at omstille sin virksomhed fra at lånefysiske materialer ud til at levere digital service. Én ting erat gå fra papir til digitale formater, men endnu sværere erdet at håndtere, at man bevæger sig væk fra indhold, derkan ejes og deles. Mediestream lader i stedet brugernestreame radio og tv i webbrowseren, og vi har dermed im-plicit fravalgt en konstruktion som ’downlån’, der kansiges at bygge på en analog tankegang.

Fra infrastruktur til brugergrænsefladeBrugerne får glæde og værdi af det, de kan se, og de be-kymrer sig ikke om, hvordan systemet under brugergræn-sefladen er sat sammen rent teknisk. Imidlertid er dentekniske del af systemet helt afgørende for en god bruger-oplevelse. Vi vil gerne kontrollere den del selv, men vi vilogså gerne slippe for at bruge ressourcer på det tekniske,fordi det i sig selv ikke har nogen værdi for brugerne.

Mediestream er et projekt, der realiserer nogle af de inve-steringer, som Statsbiblioteket allerede har gjort. Medi-estream er således bygget på den eksisterende platform fordigital bevaring (DOMS). Login foregår via WAYF, så det

er heller ikke bygget forfra. Vi har nu en platform, som viselv kontrollerer, og samtidig kan vi tilbyde brugerne enattraktiv brugergrænseflade.

Ophavsret som centralt issueEnhver tænkelig digital service fra et bibliotek skal tagestilling til ophavsret. Mediestream er ingen undtagelse.Radio og tv har mange rettighedshavere, og af den grunder studerende og forskere valgt som målgruppe. De kannemlig få adgang til materialet, ved at deres institutionerkøber sig til en såkaldt AV Plus-aftale. I en digital serviceer det dog helt afgørende, at brugerne kan opdage indhol-det uden først at logge ind. Derfor tilbyder Mediestreamalle brugere at søge i det fulde materiale uden login.

For at friste brugeren yderligere er thumbnails og 30 se-kunders preview af udsendelserne frit tilgængelige. Bib-lioteker kan ikke kun satse på materiale, der på forhånd erfrit tilgængeligt for alle. Forhandling af aftaler med rettig-hedshavere og salg af adgang til indholdet er derfor nøgle-aktiviteter.

Udfordring: Tænke indholdet ind i andre sammen-hængeMange nye digitale services får succes på grund af denform og sammenhæng, de leverer indhold i – ikke fordi deleverer indhold, som ikke kan fås nogen andre steder. Enny digital biblioteksservice skal på det strategiske plantage stilling til, om den satser på at tilbyde unikt indhold,eller om den præsenterer indhold i en form, så det pludse-lig findes anderledes interessant i brugernes øjne. I Medie-streams tilfælde er det unikke indhold i første omgang detbærende.

Imidlertid bliver sammenhængen med andre interessantematerialer vigtigere og vigtigere for, om brugerne finderproduktet tidssvarende og spændende. Dermed skal porta-len fortsat udvikles, og formidlingen af det nuværendeindhold kan fremtidigt tænkes ind i andre kontekster somandre biblioteker eller andre relevante studie- og forsk-ningssammehænge.

Tag selv et smugkig på betaudgaven:www.statsbiblioteket.dk/kultur

S

en 30. april 2009 offentliggjorde Kulturministerietefter mere end 3 års udvalgsarbejde den længeventede nationale digitaliseringspolitik i form af

rapporten Digitalisering af Kulturarven1, og i forbin-delse med lanceringen skrev 6 rigschefer en skarp kro-nik, hvori der redegjordes for den kulturpolitiskesituation på området.2

Ud fra en sammenligning med, hvad der sker i enrække andre lande, stillede vi spørgsmålet: Hvad gørDanmark? Og svaret var: desværre ikke så meget, idetvi herhjemme hidtil har måttet begrænse os til selektivdigitalisering af, hvad de enkelte kulturinstitutioner harkunnet overkomme. Den form for systematisk masse-digitalisering, der er i gang i andre lande, og som i detstore perspektiv er langt den billigste, er vi overhovedetikke begyndt på, ikke fordi vi ikke har haft teknikkenog ideerne, men fordi vi hverken har haft en overordnetpolitik eller midler til noget sådant.

Grundlaget er imidlertid til stede, idet Kulturministerieti samarbejde med bl.a. de nationale kulturarvsinstitutio-ner har lavet udkast til en politik med svar på, hvorforinvestering i digitalisering var af afgørende betydning,hvis ikke vi skal påføre os selv et gigantisk nationalthukommelsestab.

Kulturministeriet bragte sagen op i forhandlingerne for2010, og der blev udøvet en betydelig lobbyvirksom-hed, men resultatet blev – selv i en finanskrisetid –mildt sagt skuffende. Et af de aktuelt største og vigtig-ste kulturpolitiske spørgsmål er således stadig helt uaf-klaret.

De kommende årDet bliver således fortsat op til de enkelte institutionerinden for givne bevillinger og uden nogen form foroverordnet prioritering eller koordinering at fortsættesom hidtil. Som en hjælp til kultur- og forskningssekto-rerne til at skaffe sig overblik fremover etablerede DetKongelige Bibliotek i 2009 en ny digital, nationalbib-liografisk tjeneste med den opgave at beskrive og regi-

strere den digitaliserede kulturarv i Danmark, dvs. res-sourcer og samlinger af alle arter, efterhånden somdisse retrodigitaliseres. Tjenesten, der fik titlen Kultur-perler3, er tværsektoriel og -institutionel og omfatter,hvad der er retrodigitaliseret af både biblioteker, arki-ver, museer og andre institutioner.

Kulturperler – som har vakt betydelig opsigt i udlandet– giver både et løbende overblik over digitaliseringssi-tuationen i Danmark og systematiske, faktuelle oplys-ninger om de enkelte digitaliserede ressourcer.Tjenesten er interaktiv i den forstand, at institutioner,personer eller organisationer, der digitaliserer eller eransvarlig for digitalisering, periodisk indberetter (selv-angiver) nye digitaliserede samlinger. Der er nu over200 samlinger med millioner af digitaliserede enheder.

Et mikroskopisk plaster på såretSom en slags, dog uhyre beskeden, kompensation i denopståede situation med manglende national finansieringhar Statsbiblioteket i 2010 fået 6,5 mio. over 3 år til di-gitalisering af danske aviser, og Det Kongelige Biblio-tek 4,5 mio. kr. af de såkaldte UMTS-midler til atbegynde et stort nationalt infrastrukturprojekt, der iprincippet skal omfatte det 20. århundredes luftfotogra-fering af Danmark. Det vil sige alle de arkiver ellersamlinger, som vi har fået eller købt gennem den sene-ste menneskealder.

Danmark fra Luften – før Google er således påbegyndti slutningen af 2010, og med Fyn som pilotafgrænsningvil det omfatte digitalisering af omkring 200.000 luftfo-tos 2011-14. KB har valgt at digitalisere en kompletlandsdel og vil efterfølgende bruge dette som en illu-stration af mulighederne, når der skal skaffes finansie-ring for det øvrige land.

Nye partnerskaberI maj 2009 indgik Det Kongelige Bibliotek som det før-ste nationalbibliotek i verden en partnerskabsaftale medden store britisk-amerikanske forlagskoncern ProQuestom at kvalitetsdigitalisere alle danske, norske, is-

Digitalisering af kulturarven – år 2På grund af en fraværende national strategi for digitalisering af kulturarven er vi ved at påføre os selv et gigantisknationalt hukommelsestab. Men lidt sker der dog på området.

Af Erland Kolding Nielsen ekn@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

D

20

neutrale Danmark – om at præsentere et stort projekt iEU’s kulturportal Europeana, som skal være færdig den28. juni 2014 – 100-årsdagen for mordet i Sarajevo.

Som det beskrives i en anden artikel i dette nummer, vilKB også i løbet af 2011 udvikle en såkaldt aggregatortil indslusning af danske digitale dokumenter af forskel-lige kategorier i Europeana.

Der har indtil i år ikke været meget at finde her, menstatus pr. 1. juni er, at der nu er adgang til knap 17.000objekter og yderligere 7.000 er på vej ind.

FremtidenSet i lyset af den fraværende politiske beslutning om ensamlet digitaliseringspolitik og -strategi for kulturarvener der andre relevante forhold, små som store, somkunne fortjene mere opmærksomhed.

Ud over det grundlæggende spørgsmål om finansierin-gen, herunder prioriteringskonsekvenser af samme, rej-ser det nye spørgsmål, først og fremmest i form afbrugerinddragelser: Hvordan skaber man incitament ibefolkningen for benyttelse og deling af kulturarven (jf.artikler i REVY 6-2010 og 3-2011), og vil netop detsvage statslige engagement i digitaliseringen af voreskulturarv forhindre virkeliggørelsen i den digitale tids-alder af den gamle oplysningsdrøm om en fri og åbenadgang til viden og information i form af et internatio-nalt digitalt offentligt bibliotek, som Europeana er ud-tryk for, og som nu diskuteres i Nordamerika.

En problemstilling som KB i juni 2011 satte på dagsor-denen for en international minikonference i Køben-havn. Interessante spørgsmål, som vi i første omgangmå vente med at få svar på.

Noter1 www.kum.dk/sw75986.asp

2 Erland Kolding Nielsen, Svend Larsen, Per KristianMadsen, Johan Peter Noack, Karsten Ohrt og Dan Nis-sen: ”Kulturarv ved skillevej – glemsel eller digitalise-ring!” Kronik i Politiken, den 30. april 2009.

3 www.kb.dk/da/materialer/kulturarv/index.htmlTjenesten har i 2010 fået en række nye features som”Nyheder”, ”FAQ”, ”Tutorial”, ”Indberetningsskema”m.v.

4 www.kb.dk/da/materialer/kulturarv/institutioner/De-tKongeligeBibliotek/Boeger_oversigt/EarlyEuropean-Books.html; endvidere Erland Kolding Nielsen:”Digitalisering af den danske nationallitteratur før1700”, Årsberetning 2009.[2010], ss. 34-37 med viderehenvisninger.

21

landske og slesvigske trykte bøger og småskrifter fraden første danske bog trykt i 1482 til 1700, herundernaturligvis også alle bøger trykt i udlandet med tilknyt-ning til Danmark. Projektet, der er en del af det storeEarly European Books,4 omfatter anslået 16.200 bog-lige enheder og knap 2,8 millioner sider.

Projektet er opdelt i to faser omfattende hhv. litteratu-ren indtil 1600 og 1601-1700. Sidste år blev der gikførste fase i luften efter en ny banebrydende forret-ningsmodel, hvor Det Kongelige Bibliotek giver gratisadgang fra danske IP-adresser, mens ProQuest sælgerlicensadgang for biblioteker, institutioner og andre bru-gere i udlandet med en varighed på 10 år fra offentlig-gørelsestidspunktet, hvorefter den danske litteraturovergår til public domain med open access.

Anden fase er i gang og gennemføres i 2012. I år udvi-des basen med litteratur indtil 1600 fra det italienskenationalbibliotek i Firenze, og flere følger efter i hastigttempo.

Med en tilsvarende vision for perioden efter 1801 etab-lerede KB i januar 2010 kontakt til Google Europe medhenblik på et muligt partnerskab. Men Google har udover de problemer, der har været i forbindelse med op-havsretssagen i New York, i de forgangne år haft fortro-lige forhandlinger med en række andre partnere.

I foråret og sommeren 2010 blev der indgået aftalermed den italienske stat om ældre litteratur før 1868,med Österreichische Nationalbibliotek i Wien og medKoninklije Biblioteek, det hollandske nationalbiblioteki Haag om digitalisering af deres ældre litteratur, hhv.1701-1870 og 1501-1870.

Disse aftaler blev annonceret uden forudgående antyd-ning fra nogen af parterne af, at de var på vej, og var år-sagen til nye krav i forhandlingerne med KB. En danskkontrakt synes at have lange udsigter, idet heller ikkeGoogle har ubegrænset kapacitet.

EU-perspektivetEU-projekter er en anden kilde til partnerskaber ogmedfinansiering sædvanligvis af halvdelen af omkost-ningerne. I anledning af det forestående 100-årsjubilæum for udbruddet af den 1. verdenskrig 2014 erder i år igangsat et stort EU-projekt imellem en rækkeeuropæiske nationalbiblioteker under ledelse af Staats-bibliothek (Preussischer Kulturbesitz) zu Berlin. Derskal digitaliseres samtidige bøger, pamfletter, billedero.a. tekster vedr. 1. Verdenskrig, den store blodige tra-gedie, der for altid ændrede verden.

De store nationer, som stod på hver sin side i 1. Ver-denskrig, Tyskland, Frankrig og England er gået sam-men med en række andre lande – heriblandt det

22

Nyt fra foreningen

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DanmarksForskningsbiblioteksforening torsdag den 15. september 2011kl. 17 på Comwell Hotel i Middelfart.

Dagsorden1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens organisatoriske beretning.3. Regnskab4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år5. Budget for det kommende kalenderår6. Indkomne forslag7. Forelæggelse af kontingentsatser8. Valg til bestyrelsen

a. Formandb. 7 bestyrelsesmedlemmerc. 2 foreningsrevisorer

9. Eventuelt

JULI-MEMO FRA BESTYRELSEN

Digital Kommunikation til medlemmerI bestræbelserne på at intensivere den digitale kommunikationmed medlemmerne og lade medlemmerne mødes på flere plat-forme, revitaliserede DF tilbage i midten af februar sin hjemme-side www.dfdf.dk, samtidig med at man oprettede en side påFacebook. Nyt på hjemmesiden var bl.a. et rapportarkiv og etøget flow af nyheder fra biblioteksverdenen.

Rapportarkivet har været en stor succes med i alt ca. 2.200downloads fordelt på de 36 rapporter, der i skrivende stund erlagt op. Topscorer er DFs egen rapport ’DF’s ebogsbarometer2011’ med 307 downloads.

På nyhedssiden har foreningen postet 62 nyheder fra ind- og ud-land siden revitaliseringen samtidig med, at det nu er muligt atabonnere på nyhederne via RSS Feeds. Siden medio februar harder været små 12.000 besøgende på www.dfdf.dk og antallet ersteget støt med ca. 400 flere besøgende måned for måned.

Foreningens Facebook-side, www.facebook.com/dfbib, har 361’likes’ og der bliver postet ca. 3-5 nyheder/links på foreningenswall om ugen. Disse er sammenlagt blevet klikket på 42.000gange.

Hjemmesiden er stadig foreningens central kommunikations-platform, og det er her de seriøse nyheder bliver lagt, mens Fa-cebook skal betragtes som et supplement til hjemmesiden hvorder er plads til de lidt mere skæve indslag. Hvis du har ris ellerros, ideer eller forslag til hjemmeside eller Facebook, så skriv tilDF’s web-redaktør Christian Lauersen, cula@kb.dk.

INDKALDELSE

Generalforsamling 2011INDKALDELSE

Bestyrelsesvalg 2011Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsen.

I 2011 er der ikke formandsvalg. Men til de to valggrupper er fempladser på valg, to i gruppen valgt af institutionsmedlemmerne ogtre i valggruppen valgt af de personlige medlemmer. Grundet Volk-mar Engerers udtræden af bestyrelsen i januar 2011 konstitueredesEva Andreasen som bestyrelsesmedlem indtil generalforsamlingeni 2011, hvorfor den tredje plads i denne valggruppe alene drejer sigom et valg for perioden 2011-2012.

Valgt af institutionerne:

Ditte Jessing (villig til genvalg)Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek

Susanne Dalsgaard Krag (villig til genvalg)Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Bibliotek

Valgt af personlige medlemmer:

Christian Ulrich Lauersen (villig til genvalg)Det Kongelige Bibliotek

Johnni Brobak Nielsen (genopstiller ikke)Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Eva Andreasen (konstitueret, villig til valg)University College Nordjylland

Bestyrelsen skal hermed opfordre andre interesserede til at meldesig. Bestyrelsen sigter imod, at der opstilles mindst en kandidatmere end der skal vælger pladser til i den pågældende valggruppe,hvorefter den første ikke-valgte vil indgå i bestyrelsen som supple-ant med ret til deltagelse i bestyrelsesmøder og bestyrelsens ar-bejde i øvrigt, dog uden stemmeret i forbindelse med eventuelleafstemninger på bestyrelsesmøder.

Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens be-styrelse. Det er en central forudsætning, for at Danmarks Forsk-ningsbiblioteksforening kan fungere, at der er en både engageret oglivskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition,som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er fri-villigt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og ind-flydelse på det, som sker i forskningsbibliotekerne, både fagligt ogpolitisk.

Ifølge vedtægternes § 10 stk. 5 skal opstilling til hovedbestyrelses-valg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen.Dvs. senest den 18. august 2011 kl. 12.00.

Opstillingen meddeles Danmarks Forskningsbiblioteksforeningsformand, Michael Cotta-Schønberg, mcs@kb.dk.

EN 68’ER TAKKER AF

Niels Senius ClausenDen engang så rødskæggede kaptajn går fra borde! RoskildeUniversitetsbiblioteks overbibliotekar igennem de sidste godt 25år, Niels Senius Clausen, gik juni på ferie med en efterfølgendevelfortjent pension.

Stor viden og blændende vid.Forbløffende finurligheder ogskæve sarkasmer. Æstetik ogmusikalitet – med hang til ryt-mer og det smukke danske de-sign. Teknologi- og oplevelses-freak. Gartnersønnen med densikre sociale sympati. Historike-ren med den store hukommelsefor billeder og arbejderbevæ-gelse. Biblioteksmanden, somhar kombineret det hele i en flotkarriere.

I Danmarks Forskningsbiblioteksforening, og i mange andresammenhænge i den danske (forsknings)biblioteksverden, i uni-versitetskredse og sammen med mediefolk, musik- og kunstken-dere, har Niels slået sine folder. Bestyrelsesarbejde, forenings-arbejde, kommissionsarbejde, udvalgsarbejde – Niels har væretder, både med ekspertise og med humør. Og alle steder er dersket noget, når Niels rykker. Både i innovations- og i konsolide-ringssammenhænge.

Niels er også eventmageren med de skæve ideer. Se bare på desidste mange års juleinstallationer på hans elskede bibliotek.Hvad gør vi i år, når Politiken ønsker et billede af årets juletrætil avisens bagside?

I Danmarks Forskningsbiblioteksforening vil de fleste ganskegivet huske Niels som primus motor i jubilæumsrevyerne. Detgælder særligt slagsmålet om DEF-lagkagen i 20-års jubilæums-revyen i 1998 eller hans uforglemmelige udgave af Mathiesen –og fru Kristof – i anledningen af foreningens 10 års jubilæum i1988.

”What do you have in your task today”? Svaret er, at taskenrummer de nyeste numre af Wired Magazine og Times HigherEducation og den absolut nyeste gadget, der kan opdrives. Etudviklingsorienteret legebarn.

Tak for inspiration, overbevisende stædighed og den befriendelatter.

Peter Søndergaard pso@ruc.dk og Claus Vesterager Pedersencvp@ruc.dk, Roskilde Universitetsbibliotek

23

FFU-BIBLIOTEKER

Årsmøde 2011DFs årsmøde afholdes den 15. - 16. september i Middelfart.

Blandt oplæggene dækkes i år bl.a. temaet “bibliotekernes nyøkonomi”. Fuldt program og tilmelding på dfdf.dk

TEMADAG 22. SEPTEMBER

Citat slut! - Fra ”description” til ”access”Forum for Registrering og FABITA indbyder sammen til en te-madag på Middelfart Bibliotek den 22. september 2011 kl. 9.30-15.30.

Program• Velkomst v/ Hanne Sonne Henriksen, KB/KUBIS• 2 år med funktionskoder i Danmark - status, erfaringer,

udeståender v/ Hanne Hørl Hansen, DBC• Problemer med implementering af regler – erfaringer fra SB

v/ Dorete Bøving Larsen, SB• Hvad så med grænsefladen? - tiltag i bibliotek.dk og

netpunkt.dk v/ Kirsten Larsen, DBC• Hvad sker der på dit bibliotek? – Status og input fra møde-

deltagerne• Status på RDA og forholdet til MARC21 v/ Anders Cato,

Biomedicinska biblioteket vid Göteborgs universitet• Udenlandske genbrugsposter - fra RDA til danMARC2

v/ Bodil Dalgaard-Møller, DBC• Afslutning og sammenfatning v/ Erik Thorlund Jepsen,

Styrelsen for bibliotek og medier

Ordstyrere på dagen er Nikolaj Kjær Jensen, CBS Bibliotek ogJakob Bøgh Christoffersen, Syddansk Universitetsbibliotek.

Pris: 700 kr. for medlemmer af Danmarks Forskningsbiblioteks-forening og 850 kr. for ikke-medlemmer. Kaffepauser og en godfrokost inkluderet.

Tilmelding senest den 9. september 2011 på dfdf.dk under Ar-rangementer eller via df@statsbiblioteket.dk.

TILLYKKE

LodtrækningsheldI REVY nr. 4 anmeldte Steen Ejlers udgivelsen”Alle tiders tryk”, 2010.

Blandt mange deltagere vandt Rikke Hulstrøm fra DR Arkiv &Research det udlovede eksemplar af udgivelsen. Tillykke!

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

Biblioteker som katalysatorer for innovation: Jo, vi kan!

anmarks produktivitet er historisk lav.Vi har for længst tabt slaget om billigarbejdskraft til lande som Indien ogKina. I kampen om at sikre velfærden

må Danmark finde sin rolle. Midlet heddervækst og innovation, og her råder DEFF-bib-liotekerne over en unik ressource: Adgang tilviden!

Af Mai Buch mbu@competencehouse.dk

Koblingen er åbenlys. Bibliotekerne sidder på etbjerg af ren viden, som i dag bruges i rigt mål tilundervisning, forskning og til store virksomhe-der, der har råd til at betale for licenserne.

Den viden bør komme mange flere til glæde oggavn – særligt de små og mellemstore virksom-heder (SMV’er), som et højinnovativt Danmarkskal bygge sin fremtid på. Et samfund, hvor in-vesteringer i forskning, teknologi og udviklingbliver en afgørende parameter for at konkurrere.

Dét er kongstanken bag de nye satsninger iDEFFs strategi.

DEFF-styregruppens nye fokus på innovation ogerhvervsfremme, og på nye brugergrupper, flug-ter med en bred politisk enighed baseret på ensimpel logik: Forsknings- og vidensbaseredeSMV’eres konkurrencedygtighed er i høj gradbetinget af innovation. Innovation baseres i højgrad på kvalificeret viden. Hvor findes den? Ibibliotekernes databaser.

Vi vil i Strategien 2011-2016 naturligvis fortsatfokusere på udviklingen af DEFF-bibliotekernesinfrastruktur.

Der er altså ingen modsætning imellem strategi-ens nye fokus og de mere klassiske indsatsområ-der – snarere tværtimod. De supplerer ogbetinger hinanden. Innovations-

udfordringen er både stor og vigtig – og vi børgribe den.

Pilotprojekter og nye partnerskaberJeg ser det som fag- og forskningsbibliotekernesprivilegerede rolle at bidrage til at få Danmarktil at vækste. Til at skabe rammerne for at op-fylde virksomheders behov for f.eks. mere effek-tiv og systematisk informationssøgning,-bearbejdning og -kvalificering. Vi er alleredegodt i vej med at afsøge mulighederne for udbre-delsen af DEFF’s services til såvel offentligesom private virksomheder.

Helt konkret er der søsat pilotprojekter i DEFF-regi om styrket erhvervsorientering – et i RegionNordjylland og et i Region Hovedstaden. Delta-gerne har været biblioteksfolk og erhvervsfrem-meaktører som væksthuse og erhvervscentre, ogprojekterne har levet op til deres formål ved atanvise et katalog over relevante ydelser målretteterhvervsfremmesystemet.

Hæv blikket men ikke armene – endnuErhvervsfremmeaktørerne har fået kendskab tilDEFF-bibliotekernes kompetencer og ydelser ogvice versa. Og erhvervslivets top udtaler sigmeget positivt og forventningsfuldt om den nyeDEFF-strategi. Gensidigt kendskab er en forud-sætning for synergi og nye partnerskaber. Detstiller krav til at fag- og forskningsbibliotekernemålretter deres ydelser knivskarpt. Dette gerne iet tæt samarbejde med folkebibliotekerne, sområder over stor erfaring og kritisk masse på er-hvervsområdet.

Vi er endnu ikke i mål. Der er stadig spørgsmålsom skal afklares, og finansiering der skal fin-des, hvis alle ambitionerne skal indfries, og stra-tegien implementeres fuldt ud.

Mai Buch er formand for DEFFs styregruppe

D