Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS

JUL - SEP 2015 ÅRGANG 38 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________63www.issuu.com/revy

INFORMATIONS-KOMPETENCE Sparer biblioteket tid?

FARVEL En universitetsbiblio- tekar vender en side

____

____

____

____

__

S

“Det kræver langt mere energi at blive stående i

et system, der bevæger sig, end det gør at følge med”INTERVIEW MED AFGÅENDE UNIVERSITETSBIBLIOTEKAR

MICHAEL COTTA-SCHØNBERG

Revy

RevyJUL - SEP 2015 ÅRGANG 38 NUMMER 3 63www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekcula@kb.dk @clauersen

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtic.dtu.dk @melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekabof@kb.dk @abonattofisker

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 4 okt-dec 2015 - deadline 1. sep Nr. 1 jan-mar 2016 - deadline 1. decNr. 2 apr-jun 2016 - deadline 1. mar Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Jakob Boserup

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

36

10141718202224

Karrierevalg HVORNÅR SKAL MAN SIGE JA OG NEJ?

Byggeri LANDSARKIVER OG BOGSKRIN

Interview UNIVERSITETSBIBLIOTEKAR TAKKER AF

EmployabilityFORBINDELSE TIL JOBMARKEDET

Ideer CALL FOR POSTERS

Informationskompetencer RESPONSIBLE CONDUCT OG RESEARCH

Uddannelsesbibliotekar ZOTERO OG QUIZ Årsmøde SYSTEMER OG RUM Bibliometri IVA’S VINKEL

S

90 Some questions to ask

before you say YES _______________________________________________________________________________________

There are all kinds of exciting opportunities in the information profession, and

sometimes we find ourselves in danger of burning out because we can’t help but say yes to all of them. This article gives some pointers on how to balance the yes’ and the no’s in

your career.

3

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

90 Some questions to ask

before you say YES _______________________________________________________________________________________

There are all kinds of exciting opportunities in the information profession, and

sometimes we find ourselves in danger of burning out because we can’t help but say yes to all of them. This article gives some pointers on how to balance the yes’ and the no’s in

your career.

For me it was around four years into my library career, when I’d discovered blogs and conferences and events, and I wanted to do every single exciting thing I could even though most of it was in my own time. In the end it became overwhelming and stopped being enjoyable, so I started saying ‘no’ in certain situations. It was actually quite liberating. I always tried to recommend someone else who could speak or take part instead, so the events didn’t suffer, and amazingly people didn’t stop asking me to do things, so there were still opportunities to be had.

How do you strike the balance between saying yes, and turning down something potentially great for your career development? Here are some questions to ask yourself when it all feels too much and you have to make some changes. Or, better still, before it gets to that stage.

Q1: How important is this to my specific goals?

All sorts of things count towards your Continuous Professional Development (CPD). But what’s really important is to consider what is going to contribute to YOUR career development specifically. When you’re first starting out you need to expose yourself to all sorts of ideas and sectors, but after a while we all need to focus. Does this opportunity help you fulfil employment criteria for a specific role you’re aiming for?

There’s really no such thing as an ‘all-purpose CV’ which takes in everything you’ve done. Job applications in our profession are all about tailoring

your experience and skills to the specific role being offered - there’s little room, in most cases (not all) for general experiences which sound quite nice but won’t be used in the job itself.

So if you get asked to chair or take part in a conference panel on The Future of Libraries, for example, does that help you tick off an essential personal specification on a job application? If so, great; if not, even if the conference is prestigious, it might not actually turn out to mean much, in real terms, that you were on the panel. You might describe this as ‘generic CPD’ (Continuing Professional Development)– it’s surprising how little generic CPD can be used to further your career.

So ask yourself, where do I want to go next? And does this thing I’ve been asked to do potentially help me get there, or not?

Q2: Do I have the emotional energy to throw myself into this?

If you put all your energy into every talk you give, you have to ask yourself if you have enough in the tank to do it justice given the number of other things you may already be doing. It’s not just the time spent preparing and delivering – if you’re an introvert, as a lot us are (me included), it’s the emotional energy of being ‘on’ all day.

Q3: Where does this fit with my wider calendar?

Think about your professional life-cycle. If you’re coming to the end of a massive project on a Friday,

3

NED POTTER NED.POTTER@YORK.AC.UK ACADEMIC LIASON LIBRARIAN, UNIVERSITY OF YORK

4

chances are doing a talk the following Monday will cause you stress about both activities because you need the emotional space to focus on each one individually.

Are there big events in your personal life going on? Sometimes they can be all consuming and the last thing you need is to plan a talk. Other times planning a talk can be the escape you need.

Q4: Is this new, or more of the same? Does this have the potential to lead to other exciting things?

Sometimes it can be worth finding a way to say yes to something if you can see more opportunities opening up as a result - as long as those opportunities are specifically relevant to your interests and goals, of course. Perhaps you’ll get to share ideas with a whole new audience, or extend your network, or be introduced to people whose interests perfectly match your own, or forced to do some proper research into an area you know less about than you’d like.

If it’s a closed loop with no real paths out to new opportunities, that may be enough of a reason to say no. Ask what this opportunity offers that nothing else does.

All that said, fun is important! Sometimes it can trump all of the considerations above, because a fun experience leaves you fizzing with energy and motivation.

Q5: An extra question for white males

If you’re a white male and you’re asked to give a keynote or be on a panel, it might be worth asking the organisers to tell you a little about the other speakers. Is it going to be the all-too-common library

conference situation where all the keynotes are male and white?

I’m not trying to preach that if you’re white and male like I am you should turn down your dream conference talk because the other two speakers are both white blokes too - but I do think it’s important to ask the question and ensure the organisers have considered it. We need to encourage diversity in our profession, and the onus is on all of us (not just event organisers) to make sure we hear from a variety of voices.

It feels GREAT to say no. Knowing you’re not adding additional pressure to your work-life balance. In my experience, opportunities still come up. It’s not like saying no once forever puts the CPD genie back in the bottle. I keep a list of things I’ve said no to (partly because I want to show my employer that when I do ask to attend a conference in work time, it’s for a good, considered reason, and not just something I do at every opportunity) and honestly there’s some pretty great stuff on there which it would have been fun to be a part of. But I don’t for a minute sit around wishing I’d said ‘yes’. Because if I had, who knows how much I’d’ve been able to enjoy the things I DID agree to - maybe I would have been too busy to prepare properly (I get massively stressed out if I’m under-prepared for a talk, even by a tiny amount) or I would have been so exhausted by All The Things that I wouldn’t have truly enjoyed any of them.

So to maintain a healthy relationship between work, life, day job, CPD, creativity, energy reserves and all of that, learning to say no is a genuinely important skill. Don’t always say no. But at least ask yourself some questions before you say yes... 6

Make sure to balance the yes and no’s in your career.

4

SMART DESIGN

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Axiell giver, sammen med Bibliotheca, biblioteket mulighed for at få ”pakket selvbetjeningsløsningen flot ind” - med specialproducerede møbler til automater, infoskærme, personalearbejdspladser, integrerede reoler og bogvogne - designet helt efter bibliotekets ønsker.

Et godt eksempel er Danmarks Kunstbibliotek, hvor RFID løsningen er tilpasset de i forvejen smukke omgivelser.

Steen Søndergaard Thomsen, souschef og første-bibliotekar ved Danmarks Kunstbibliotek, fortæller:

”Danmarks Kunstbibliotek ombyggede bibliotekets udlån i Nyhavn 2 i sommeren 2014. I den forbindelse blev der implementeret en selvbetjeningsløsning med automater til udlån og aflevering og aktivt udstyr og RFID fra Axiell.

Selvbetjeningsautomaterne og det aktive udstyr blev i tæt samarbejde med Nobel arkitekter v/arkitekt Erik Nobel og Axiell indbygget i en række specialdesignede møbler.

Danmarks Kunstbibliotek og vores arkitekt Erik Nobel oplevede et meget opmærksomt og kompetent samarbejde med Axiell og deres dygtige svenske snedker.

Alt i alt fik vi en løsning, som både er visuel flot, brugervenlig og funktionel i dagligdagen – både vores kunder og medarbejdere er glade for løsningen med selvbetjeningsautomater”.

Læs mere om vores løsninger på www.axiell.dk

smart design.indd 1 6/11/2015 9:14:51 AM

6 7

Landsarkiver og bogskrin

_______________________________________________________________________________________

Historisk tilbageblik II: Skiftet fra enevælde til grundlovsstyret demokrati førte frem til tiårene omkring 1900 til et omfattende offentligt byggeri af nye teatre, museer,

biblioteker og arkiver, som både indebar modernisering, professionalisering og større tilgængelighed.

Teaterbygningerne fik typisk en central placering i byens offentlige rum som Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv i eller Århus Teater på Bispetorvet. De store museer kom til at ligge som en del af det københavnske Voldgadekompleks eller med lignende placeringer i de regionale provinsbyer, mens biblioteker og arkiver fik en mere tilbagetrukket beliggenhed, ofte i tilknytning til parker og grønne områder

Det store byggeprogram var samtidig en del af nationsopbygningen efter nederlaget i 1864. I den forbindelse udgjorde udbygningen af landsarkiverne en vigtig, men ikke så spektakulær og måske noget upå-agtet del. Opførelsen af nye regionale landsarkiver skulle understrege folkestyrets decentralisering og åbenhed i forhold til embedsværkets officielle dokumenter.

Der blev derfor indført en arkivlov i 1889, og efterfølgende blev der bygget tre store, nye arkiver for landsdelene Sjælland, Fyn og Jylland i henholdsvis København, Odense og Viborg. Bag loven og udbygningen af landsarkiverne stod arkivvæsenets leder, den sønderjyske historiker A. D. Jørgensen, som derved kunne styrke bevaringen af den landsomfattende kulturarv og den nationale bevidsthed efter nederlaget. Han udgav selv i 1882 bogen Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie, som fik stor udbredelse og senere er kommet i talrige udgaver og oplag.

De tre landsarkiver blev opført med få års mellemrum. Landsarkivet for Jylland fra 1891 blev tegnet af Hack Kampmann, landsarkivet for Sjælland fra 1892 af Martin Nyrop og Landsarkivet

AF NAN DAHLKILD, CWN520@IVA.KU.DK LEKTOR, PH.D., IVA, KØBENHAVNS UNIVERSITET

R

Landsarkivet for Fyn.

6 7

Landsarkiver og bogskrin

_______________________________________________________________________________________

R

for Fyn fra 1893 af Martin Borch. Hack Kampmann skulle efterfølgende komme til at forestå en række store jyske byggerier, bl.a. det nye statsbibliotek i Århus. Der var store både ydre og indre ligheder mellem landsarkiverne indbyrdes og tidens store biblioteksbyggerier. Statsbibliotekets oprindelige bygning har da også senere kunnet anvendes som erhvervsarkiv. Efter Genforeningen blev Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele opført i 1931.

Landsarkivernes solide bygningskroppe var typisk udsmykket med keramiske våbenskjolde fra herreder og købstæder. De markerede den lokale og regionale forankring og var samtidig i billedform en fortegnelse over bygningernes indhold. De indre magasiner var inspireret af moderne jernkonstruktioner. I bogen Arkivarens datter beskriver Kirsten Aakjær

et landsarkiv set indefra: ”Magasinet lignede en kæmpelade. Det er i to etager og med glaserede byvåben i farver udenpå. En dag viser far mig også magasinet indefra, og det ligner ikke noget andet, jeg har set, ikke en kirke, ikke et slot, ikke en borg, men lidt af hvert og noget for sig. Gråt, tyst, ærefrygtindgydende. Den eneste lyd herinde er den svage rungende og ringende musik af trin på jernristene mellem etagerne. Her er endeløse gange og tværgange med reoler og reoler med støvede papirpakker og kirkebøger og dokumenter på pergament og på kalveskind med tunge segl under i kapsler og blegede silkebånd”.

Senere arkiver har ikke fået samme imposante og rigt udsmykkede bygninger. I mange tilfælde har kommunale og lokale arkiver i det 20.

Statsbibliotekets første bygning i Århus

6

århundredes anden halvdel overtaget tidligere folkebiblioteksbygninger, som var blevet for små til nye og mere omfattende biblioteksfunktioner.

Hack Kampmann kom efter landsarkivet i Viborg til at stå for bl.a. opførelsen af Statsbiblioteket i Århus 1897-1902. Både etableringen af Statsbiblioteket og Det Kongelige Biblioteks nybygning 1897–1906 kan føres tilbage til ønsket om en styrkelse af bibliotekerne i Jylland, Det Kongelige Biblioteks pladsproblemer og behovet for at sikre bibliotekets mange dubletter i tilfælde af brand. På initiativ af bibliotekets leder Christian Bruun nedsattes i 1892 en kommission, der skulle undersøge mulighederne for at anvende dubletterne, der bl.a. var fremkommet ved pligtafleveringens bestemmelser om aflevering af to eksemplarer til biblioteket, til ”oprettelse af et større provinsbibliotek i Århus … til nytte og glæde for befolkningen i Provinserne, navnlig i Jylland”.

I lovforslaget indgik både aspekter af videnskabelig formidling, muligheden for at blive centralbibliotek for andre biblioteker og ønsket om at fremme almindelig oplysning. Det var en forudsætning, at det ikke var statens, men kommunens opgave at oprette et bibliotek for morskabslæsning. Til kommissionen knyttedes som bygningssagkyndig Hans J. Holm, som på dette tidspunkt også var knyttet som sagkyndig til en kommende nybygning til Det Kongelige Bibliotek.

Holm skitserede både beliggenheden på Bispetoften, ikke for langt fra stationen, samt bygningens hovedtræk. På hans skitse var læsesalen gjort til bygningens centrale rum med ovenlys fra tre kupler og omgivet af bogmagasiner og kontorer. Ansvarlig for selve udformningen blev Hack Kampmann, der var kongelig bygningsinspektør for det jyske område. Foruden landsarkivet i Viborg opførte han omkring forrige århundredskifte i Århus en række monumentale bygninger som toldkammeret ved havnen, teatret på Bispetorvet og Marselisborg Slot.

Bibliotekets ydre og indre var rigt dekoreret og har givet anledning til betegnelsen ”Hack Kampmanns smykkeskrin”. Såvel materialer som håndværksmæssig udformning var af høj kvalitet. Hack Kampmann stod selv for en lang række detaljerede tegninger, der videreudvikledes i samarbejdet med Karl Hansen Reistrup og de tilknyttede håndværkere. Bygningens facade fremstår i røde teglsten med dekorative bånd og symbolske udskæringer i sandsten og granit. På hovedfacaden er universaliteten i tid og rum markeret af de tolv stjernetegn. De to glasmosaikvinduer i hoveddøren viser de danske fugle viben i et grønt landskab og mågen mod en blå himmel. I modsætning til den lille dæmon på toppen af Århus Teater blev bibliotekets gesims befolket af ugler: Biblioteket som kundskabens hus.

Bibliotekets indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af snore spundet af seks

edderkopper under glaskuplerne. De er udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne sten og edderkoppespind af glasperler. Der er fine kunstneriske udskæringer i træværket med motiver fra naturen. Udformningen er således på højde med den internationale Art Nouveau. Som i Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i København blev Statsbiblioteket bygget op omkring en moderne jernkonstruktion.

Selv om biblioteket fik en tilbagetrukket placering i et grønt område i udkanten af centrum, havde det fra begyndelsen en omfattende udadvendt virksomhed. Læsesalen holdt åbent om aftenen, og den fik en afdeling med nordisk oplysningslitteratur, der kunne udlånes. Da der var fri adgang til læsesalen og læsesalens reoler, indførtes der med ”Læsesalens Udlånsbibliotek” for første gang åbne hylder for offentlige biblioteker i Danmark. Statsbiblioteket repræsenterede dermed en mellemform mellem videnskabelige og folkelige biblioteker, som kunne minde om de amerikanske storbyers biblioteker. Desuden fik Statsbiblioteket en særlig rolle som overcentral for folkebibliotekerne.

Til bibliotekets personale hørte Vilhelm Grundtvig og Erling Stensgård, som begge bidrog til etableringen af mønsterbiblioteket i den lille ideelle stationsby, som var en del af den store landsudstilling i Århus i 1909. Formålet med mønsterbiblioteket, som blev opført som et arbejdende udstillingsbibliotek i forholdet 1:1, var at inspirere til udbygning og indretning af biblioteker over hele landet. Til personalet hørte også en ung Thomas Døssing, der senere fik stor betydning som biblioteksdirektør.

Mens det markante nationale og regionale kulturelle byggeri af teatre, museer, biblioteker og arkiver frem til forrige århundredskifte var knyttet til de store byers borgerlige offentlighed, var bogsamlingsbevægelsen og udbygningen af folkebibliotekerne i begyndelsen at det 20. århundrede i højere grad forbundet med de mindre samfund, højskolerne og andelsbevægelsen både geografisk, arkitektonisk og indholdsmæssigt. Efter opførelsen af de tre store bibliotekskatedraler Universitetsbiblioteket, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek skulle biblioteksbyggeriet i Danmark i løbet af det 20. århundrede blive præget af de mange nye folkebiblioteker.

Opførelsen af Statsbiblioteket havde fra starten været forbundet med forestillinger om etableringen af et jysk universitet. Da Århus i 1928 blev universitetsby, blev Statsbiblioteket universitetsbibliotek, og i 1963 flyttede biblioteket sammen med universitetet i det nye bogtårn på bjerget.

8

Find artiklen»Jeg har brug for nogle empiriske

undersøgelser om arv kontra miljø i tvillingeforskning«

Kontrollerede emneord, søgning i emneoversigt

eller med filtre, lokaliseringer og download til

flere referencesystemer gør, at jeres studeren-

de kommer rigtig langt med DBC’s metadata.

Hvert år forsyner DBC tusindvis af tidsskrifter,

fagartikler, bøger og andre materialer med

emneord, noter og alle de andre metadata,

der gør materialerne søgbare.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og

samarbejder med verdens største biblioteker

og producenter af metadata.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

6293 Annonce til DF Revy_210x297.indd 1 29-05-2015 15:25:24

10

“BIBLIOTEKET ER ET STÆRKT BRAND” Interview GITTE BRUUN JENSEN

Af Christian Lauersen, red.

Tilbage i 2008 skiftede Gitte Bruun Jensen jobbet som afdelingschef hos TDC Online ud med stillingen som souschef på DTU Bibliotek. Seks år senere har hun sat sig til rette som bibliotekschef på DTU i en periode, hvor der er fart på organisationsændringer og udvikling. REVY mødte Gitte til en snak om hendes nye job, biblioteksidentitet og det at finde verdensmesteren i den enkelte.

Du er næsten lige tiltrådt som chef for DTU Bibliotek. Hvordan har den første tid været?

”Den har været spændende og anderledes, fordi det hele jo er faldet sammen med en større organisationsændring på biblioteket, så jeg har brugt en del tid på, at få den nye organisation til at falde på plads og forklare, hvad der er sket. Det kan være lidt kompliceret at forstå, hvad DTU Bibliotek er i forbindelse med den nye organisatoriske indlejring, hvor hidtidige funktioner i biblioteket er flyttet andre steder hen. Det handler i høj grad om at fortælle, at DTU Bibliotek er som det hele tiden har været, idet vi leverer de samme og velkendte services til DTU, og vi er en stærk platform, som forskerne og de studerende er glade for.” Der lader til at være en tendens på universitets-bibliotekerne, hvor områder som bibliotekerne har opdyrket over tid, f.eks. data management og bibliometriske services, bliver udfaset fra biblioteket og indlejret andre steder i moderorganisationen. Det er også det, der er sket her på DTU. Hvordan betragter du den udvikling?

”Det, der er vigtigt, er, at forskeren og den studerende ikke mærker nogen forskel i serviceniveau. At bibliometri og data management

ikke organisatorisk er placeret på biblioteket håndterer vi med tværgående samarbejde, således at brugerne ikke mærker nogen forskel. Vores forskningsmæssige infrastruktur er på plads, og alle får god service, og det er det vigtigste.

Den bevægelse, der har været på universitetet i et stykke tid, er nu tilendebragt, og vi er som bibliotek en fuldgyldig del af administrationsenheden. Jeg refererer til en underdirektør for den enhed, der hedder Innovation og sektorudvikling, og det kan selvfølgelig være svært at se, hvor biblioteket hører ind der, men det tænker jeg som en organisatorisk manøvre. Vi er stadig DTU Bibliotek, en velsmurt forskningsinfrastruktur, der lever i bedste velgående, og på indgangsdøren står der naturligvis stadig DTU Bibliotek. Det er vi stolte af.”

Hvilke ledelsesmæssige værktøjer bruger du for at sikre denne proces?

”Jeg prøver i høj grad at fremstå som en del af helheden og sikre rettidig kommunikation omkring både stort og småt. En konkret ting, jeg gør, er, at jeg hver fredag holder fælles morgenmad for hele biblioteket, og her har jeg altid noget fast på programmet, noget der skal formidles til afdelingen. Jeg gør meget ud af fysisk og kommunikativt så vidt muligt at være til stede i nuet. Det giver grundlag for at tale sammen og få en dialog om den vej, vi går. Jeg får eventuelle spørgsmål med det samme og har mulighed for at afdramatisere noget af det, der foregår og er samtidig tilgængelig. Det lyder banalt, men jeg tror, det virker. Jeg er her faktisk, jeg er tilgængelig og ikke bare på ”min dør er åben”-måden. Manglende information skaber unødige historier, og det er for ærgerligt. Selvfølgelig er der ting, jeg

11

2-2015 korr LTR HD.indd 10 09/04/15 13.34

10

“HVIS DET FUNGERER, SÅ LAV DET OM” Interview MICHAEL COTTA-SCHØNBERG

Af Katinka Agger, journalist, katinka.agger@gmail.com Der er bøger, så langt øjet rækker. En ung Michael Cotta-Schønberg går rundt mellem reolerne på Det Kongelige Bibliotek og finder bøger frem ved hjælp af tunge kataloger eller køber bøger fra antikvarboghandlere til bibliotekets Ældre Samling. Året er 1967, og han er netop startet som studentermedhjælper med en forventning om, at det er sådan her hans arbejdsliv vil blive for ham: Fuld af lange rækker af papirbøger på træreoler. Det er sådan viden er blevet opbevaret og formidlet på et universitetsbibliotek i umindelige tider og ingen forestiller sig, at det nogensinde skal blive anderledes. Heller ikke Michael Cotta-Schønberg selv. »Jeg troede, jeg skulle arbejde på et gammelt bibliotek med spændende trykte bøger i resten af min tid. Jeg havde ikke forestillet mig, da jeg var ung, at bibliotekerne nogensinde kunne blive lavet om, men det varede ikke ret lang tid, så kom der databaser, og så tog det ellers fart derfra,« fortæller den nu 70-årige vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek, da REVY møder ham for at tale om hans arbejdsliv og snarlige pension.

Han griner og tilføjer: »Jeg anede heller ikke, da jeg kom ind i Det Kongelige Bibliotek, at jeg faktisk var kommet ind i ‘forandringernes organisation’. Dengang havde jeg slet ikke behov for forandringer. Men de kom, og det blev vildere og vildere.«

Forandring er udvikling

Denne aprilformiddag, hvor solen sender uindfriede løfter om sommer ind gennem vinduerne i hans lejlighed i Stockholmsgade i København, ligger den store personlige forandring i Michael Cotta-Schønbergs liv under to måneder

væk. Til juni er det slut med det arbejdsliv, han kender: Med medarbejdere, der skal ledes, med møder og med alle arbejdspladsens mange små og store problemer. Men han glæder sig til at gå på pension, fortæller han. Ikke mindst fordi han nu ved, at han har det som en fisk i vandet, når posen bliver rystet og de gamle rutiner skal gentænkes. Og den erkendelse har præget hele hans arbejdsliv.

»Det kræver langt mere energi at blive stående i et system, der bevæger sig, end det gør at følge med,« er Michael Cotta-Schønbergs leveregel om at favne og udnytte de forandringer, man bliver stillet overfor, ikke mindst dem, som bibliotekerne har undergået i hans tid. For forandringer er ofte værdifulde, mener han, og derfor har han også selv gjort sit til, at der blev lavet om og tænkt nyt.

»Jeg elsker udvikling, og forudsætningen for udvikling er forandring. Jeg hader den dér: ‘hvis det fungerer, så lad være med at lave det om’. Det er efter min mening en sovepude for konservatisme og for åndeligt armod. Jeg har snarere den opfattelse, at hvis det fungerer, så skal det laves om! Det skal altid laves om, for hvis ikke man har den nødvendige forandringslyst, så sker der ingenting.«

Han er klar over, at ikke alle elsker forandringer, men inderst inde forstår han det ikke. Det er fremmed for ham, siger han, men tilføjer så, at derfor må man som leder alligevel tænke på dem, der ikke har det lige som ham selv.

»Jeg ved godt, at forandringer kan være svære for nogle medarbejdere, og det synes jeg, at jeg må tage hensyn til. Selv om de måske ikke synes, jeg altid har gjort det,« siger han med et smil.  

10

“BIBLIOTEKET ER ET STÆRKT BRAND” Interview GITTE BRUUN JENSEN

Af Christian Lauersen, red.

Tilbage i 2008 skiftede Gitte Bruun Jensen jobbet som afdelingschef hos TDC Online ud med stillingen som souschef på DTU Bibliotek. Seks år senere har hun sat sig til rette som bibliotekschef på DTU i en periode, hvor der er fart på organisationsændringer og udvikling. REVY mødte Gitte til en snak om hendes nye job, biblioteksidentitet og det at finde verdensmesteren i den enkelte.

Du er næsten lige tiltrådt som chef for DTU Bibliotek. Hvordan har den første tid været?

”Den har været spændende og anderledes, fordi det hele jo er faldet sammen med en større organisationsændring på biblioteket, så jeg har brugt en del tid på, at få den nye organisation til at falde på plads og forklare, hvad der er sket. Det kan være lidt kompliceret at forstå, hvad DTU Bibliotek er i forbindelse med den nye organisatoriske indlejring, hvor hidtidige funktioner i biblioteket er flyttet andre steder hen. Det handler i høj grad om at fortælle, at DTU Bibliotek er som det hele tiden har været, idet vi leverer de samme og velkendte services til DTU, og vi er en stærk platform, som forskerne og de studerende er glade for.” Der lader til at være en tendens på universitets-bibliotekerne, hvor områder som bibliotekerne har opdyrket over tid, f.eks. data management og bibliometriske services, bliver udfaset fra biblioteket og indlejret andre steder i moderorganisationen. Det er også det, der er sket her på DTU. Hvordan betragter du den udvikling?

”Det, der er vigtigt, er, at forskeren og den studerende ikke mærker nogen forskel i serviceniveau. At bibliometri og data management

ikke organisatorisk er placeret på biblioteket håndterer vi med tværgående samarbejde, således at brugerne ikke mærker nogen forskel. Vores forskningsmæssige infrastruktur er på plads, og alle får god service, og det er det vigtigste.

Den bevægelse, der har været på universitetet i et stykke tid, er nu tilendebragt, og vi er som bibliotek en fuldgyldig del af administrationsenheden. Jeg refererer til en underdirektør for den enhed, der hedder Innovation og sektorudvikling, og det kan selvfølgelig være svært at se, hvor biblioteket hører ind der, men det tænker jeg som en organisatorisk manøvre. Vi er stadig DTU Bibliotek, en velsmurt forskningsinfrastruktur, der lever i bedste velgående, og på indgangsdøren står der naturligvis stadig DTU Bibliotek. Det er vi stolte af.”

Hvilke ledelsesmæssige værktøjer bruger du for at sikre denne proces?

”Jeg prøver i høj grad at fremstå som en del af helheden og sikre rettidig kommunikation omkring både stort og småt. En konkret ting, jeg gør, er, at jeg hver fredag holder fælles morgenmad for hele biblioteket, og her har jeg altid noget fast på programmet, noget der skal formidles til afdelingen. Jeg gør meget ud af fysisk og kommunikativt så vidt muligt at være til stede i nuet. Det giver grundlag for at tale sammen og få en dialog om den vej, vi går. Jeg får eventuelle spørgsmål med det samme og har mulighed for at afdramatisere noget af det, der foregår og er samtidig tilgængelig. Det lyder banalt, men jeg tror, det virker. Jeg er her faktisk, jeg er tilgængelig og ikke bare på ”min dør er åben”-måden. Manglende information skaber unødige historier, og det er for ærgerligt. Selvfølgelig er der ting, jeg

11

2-2015 korr LTR HD.indd 10 09/04/15 13.34

10

Gode bøger står ikke på hylderne Michael Cotta-Schønberg har haft lederansvar siden 1978, og har undervejs i sit arbejdsliv været direktør for biblioteket på Copenhagen Business School, inden han i 2005 vendte tilbage til Det Kongelige Bibliotek som vicedirektør og Universitetsbibliotekar. Undervejs har han blandt andet indført e-bøger og forlænget åbningstiderne betydeligt, blandt andet i weekender og på helligdage. Blandt de mere vovede beslutninger han har taget efter han vendte tilbage til Det Kongelige Bibliotek, var at beslutte, at alle nye bøger skulle opstilles i nummerrække efter dato for anskaffelse og ikke efter emne.

»De fleste syntes, jeg var sindssyg, også mine egne medledere,« siger han og forklarer, at modargumentet var, at det så var slut med, at lånerne kunne gå og ‘græsse på hylderne’ og finde flere bøger af samme emne.

»Men mit argument var, at gode bøger kan man ikke finde på hylderne, for de er lånt ud, så gode bøger skal man finde i kataloget.« Han tilføjer, at den nye måde at ordne bøgerne på gjorde det nemmere at finde dem. Men efter fem år var hele diskussionen alligevel blevet overflødig.

»På det første bibliotek, der startede med det nye system, køber vi ikke længere trykte bøger. Så det viste sig, at hele forsvaret for den gamle opstillingsform var blevet helt forpasset,« siger han, men tilføjer, at det var der jo ingen, der vidste dengang - heller ikke ham selv.

»Jeg tror stadig, det var den rigtige satsning, men det var da bestemt faldet tilbage på mig, hvis det ikke havde fungeret,« siger han.

Man skal turde lave fejl For risikoen for at lave fejl hører med til at være leder, siger Michael Cotta-Schønberg. Måske især når man er en leder med hang til at lave om på tingene.

»Man er nødt til at tage risikoen for skæverter, ellers bliver der ikke nogen udvikling. Så ender det med, at man bare sidder angstfuld på sin stol og ser verden rulle forbi: For tænk nu hvis der skete en fejltagelse!«

De fejltagelser, der har påvirket ham selv mest, er dem, hvor det er gået ud over medarbejdere. Det har givet enkelte søvnløse nætter gennem årene, fortæller han.

»Jeg tror dog godt, at medarbejderne kan acceptere, at deres ledere laver fejl engang imellem. Det er, hvis man ikke anerkender fejlen, at de mister tilliden. Ikke på grund af fejlen, men på grund af løgnen,« siger han

Foto

Jako

b Bo

seru

p

11

Bibliotekernes metamorfose At der kan være brug for at lave om på de gamle arbejdsgange på universitetsbibliotekerne, kan de færreste medarbejdere dog efterhånden være i tvivl om. For verden ser i dag meget anderledes ud end dengang, en ung Michael Cotta-Schønberg gik rundt mellem de gamle reoler.

»Vi står jo lige midt i den største udvikling på området, siden man begyndte at lave de første bøger, så det er en kæmpe forandringsproces. Og som jeg ser det, er der tre mulige udfald for bibliotekerne: En omstillingsproces, en metamorfose eller en afvikling,« siger han. Han tror ikke på, at en omstillingsproces er nok, og han tør ikke gætte på, om bibliotekerne vil ende med at blive afviklet.

»Men jeg er helt sikker på, at vi er midt i en metamorfose,« siger han og forklarer, at i 3000 år har bibliotekerne formidlet tekst via fysiske medier - lige fra kiletavler og kohud til trykte bøger. For at litteraturen kunne nå frem til brugerne, skulle der være et lokalt lager, der hvor brugerne var.

»Det bibliotek, vi kender i dag, er bygget op

I stedet tror han, at studiemiljø og bibliotek i fremtiden vil flyde mere sammen, men på en måde, hvor der snarere er bibliotek i studiemiljøet end studiemiljø i biblioteket.

»Man kan jo få adgang til vores elektroniske tjenester overalt, men hvis man vil have adgang til vores personlige services - så mener jeg ikke nødvendigvis, at det er brugerne, der skal komme til os. Vi bør udbyde vores service, der hvor lånerne er. Så hvis der er en læsesal, hvor folk samles, så så jeg gerne, at der sidder en bibliotekar. Men måske er fremtidens universitetsbiblioteksmedarbejder i virkeligheden en forskningsassistent i et forskningsmiljø,« siger han, men slår så ud med hånden:

»Men jeg ved det jo ikke.«

Ingen budskaber fra det hinsides Hvad han ved med sikkerhed er, at fra den 18. juni ser hans liv anderledes ud. Han skal bruge tiden på at oversætte gamle tekster af pave Pius II, som er hans store renæssance-helt. Og der skal rejses mere og spilles mere golf, fortæller han, for hans golfhandicap er en af de få ting, der slet ikke har forandret sig gennem årene.

»Jeg bliver en lykkelig pensionist, for jeg er en lykkelig mand. Og jeg glæder mig til at have tid sammen med min kone, vores familie og vores venner, og til ikke at have hverdagens problemer der inde på arbejdet, for der er altid stort og småt, der kommer væltende,« siger han, men tilføjer, at det selvfølgelig også bliver mærkeligt:

»Jeg frygter jo også lidt at være udenfor the loop, for man bliver holdt i gang af problemer. Og så vil jeg komme til at savne mine kolleger og især min ledelsesgruppe,« siger han. Han vil dog godt garantere, at han ikke er den, der har tænkt sig at blande sig i biblioteksverdenen, når først han er gået på pension.

»Mine kolleger behøver ikke være bange for, at der kommer budskaber fra det hinsides. Jeg har ikke selv behov for det. Det er et kapitel, der bliver lukket og et andet dejligt, der bliver åbnet,« siger han og tilføjer:

»Jeg har ikke sådan, at jeg kun kan eksistere, hvis jeg tænker bibliotek hele tiden. Det er overstået,« slår han fast. Forandringen er allerede indtruffet og Michael Cotta-Schønberg er klar til at favne den.

omkring dén funktion. Derfor har man en frygtelig masse eksemplarer af samme bog anbragt på en frygtelig masse biblioteker. Men nu er vi så på vej ind i et system, hvor der kun er ét eksemplar af hver bog i elektronisk form - og typisk findes den hos et forlag,« siger han. Så fremtidens bibliotek bliver ifølge Michael Cotta-Schønberg ikke en lokal samling af tekster - ikke engang elektroniske tekster, fordi de elektroniske formater ligger et andet sted.

»Men vi formidler adgang, og det er noget af en gamechanger. Spørgmålet er, hvordan det vil påvirke bibliotekerne.«

Slå de store kæmper sammen Michael Cotta-Schønberg har dog et bud: »Konkurrencen bliver for eksempel særlig stor på det, vi kalder discoverysystemerne, fordi vores brugere er vant til at søge på Google, der er meget smartere end vores bibliotekskataloger,« siger han og tilføjer, at her er selv Det Kongelige Bibliotek ikke stort nok til at foretage de nødvendige investeringer for at kunne udvikle og drive de systemer, der skal til.

Han smiler et drillende smil og tilføjer: »Så derfor mener jeg, at når Erland Kolding Nielsen og Svend Larsen om nogle år går af som direktører for henholdsvis Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, så bør man slå de to institutioner sammen under en fælles overordnet ledelse. Så vil man få en virkelig stor biblioteksenhed på landsplan, der har bedre ressourcer til både drift og udvikling af de store systemer, vi får brug for i fremtiden.«

Michael Cotta-Schønberg smiler udfordrende, for han ved godt, at en forandring i dén størrelsesorden ikke vil være en nem pille at sluge for alle. Alligevel trumfer han lige bemærkningen ved at foreslå, at man også nedlægger DEFF, som han ikke mener har løst sin kerneopgave med udviklingen af det nationale elektroniske forskningsbibliotek.

»Der bruges for mange ressourcer på røg og velmenende projekter, og for lidt på at forbedre den kontante forsyning af Danmark med digitale informationsressourcer. Det er muligvis selve DEFF-konstruktionen, der er forkert, folkene er jo gode nok,« siger han.

Farvel til det fysiske bibliotek Alt dette er forslag til forandringer fra en mand, der har elsket at lave om på tingene, men som lige nu står med det ene ben på vej ud af biblioteksdøren. Hvad der i virkeligheden er i vente for fremtidens biblioteker, er der ingen, der helt kan vide. Men Michael Cotta-Schønberg tør dog godt gætte på, at det fysiske universitetsbibliotek er ved at forsvinde:

»Der bliver ikke længere brug for et sted at opbevare trykte bøger, og de andre opgaver, som bibliotekerne kan fortsætte med, vil ikke være nogle, der kræver bygninger.«

12

6

12 13

Q&A: De hurtige

E-bog eller papirbog? »Jeg er i princippet ligeglad, for det er jo kun indpakningen. Hvis det er fagbøger med viden, som jeg skal tilegne mig, så kan jeg bedst lide at jeg kan skrive i margenen, strege ind og lave æselører. Men når det gælder romaner, så bruger jeg stort set kun min ipad til at læse på. Jeg tror, jeg har omkring 300 bøger liggende på den - eller hvor de nu faktisk ligger henne.«

Emily Brontë eller Jussi Adler-Olsen? »Jeg har aldrig læst Jussi Adler-Olsen, og det er lang tid siden, jeg har læst Emily Brontë, for jeg vil hellere se filmene - med skønne kvinder, flotte dragter, heste og pragtfulde slotte. Og krimier bliver enten for sadistiske for mig eller også kan jeg ikke finde ud af plottet. Så jeg læser mest science fiction og fantasy, og svæver rundt flere tusind år i fremtiden. I øjeblikket læser jeg Sundiver-serien, men jeg læser også gerne Peter Hamilton.«

New York eller Rom? »Rom! Min yndlingshelt er begravet i en kirke i Rom (pave Pius II, red.). I Rom er hele historien repræsenteret, og hele atmosfæren og kulturen er fantastisk. New York derimod er hæslig; At gå rundt i de der gader med høje skyskrabere omkring sig og med butikker, der findes over hele verden - det siger mig ikke noget.«

Hakkebøf eller foie gras? »Hakkebøf! Foie gras er ikke mig, men jeg elsker

hakkebøf med bløde løg, det er det bedste, der findes. Jeg kunne aldrig finde på at bestille foie gras på en restaurant. Faktisk bryder jeg mig slet ikke om fine restauranter, jeg vil meget hellere på et folkeligt sted, hvor jeg kan få en hakkebøf - eller en wienerschnitzel.«  

Foto

Jako

b Bo

seru

p

Michael Cotta-Schønberg Vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek. Går officielt på pension 1. september 2015, men havde sidste arbejdsdag den 17. juni.

2005/2008 - 2015 Vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekar ved Københavns Universitet

2010 - 2014Formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

2003Ridder af Dannebrog

2003 - 2005Formand for Forskningsbibliotekarernes Chefkollegium (FC)

1994 - 1996Formand for European Business Librarians’ Group

1985 - 2005Overbibliotekar, senere direktør ved Handelshøjskolens Bibliotek

1981 - 1985Tilknyttet Rigsbibliotekarembedet

1978 - 1985Førstebibliotekar ved Kontakt- og Oplysningsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek

1973 - 1978Forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek med fagreference i psykologi

1973Mag.art. i psykologi (Københavns Universitet)

1970 - 1973Ansvarlig for biblioteket ved Institut for Klinisk Psykologi, Københavns Universitet

1967Bachelor i filosofi (Louvain Universitetet, Belgien)

Z

14

R Hvordan kan det digitale bibliotek styrke studerendes employability?

_______________________________________________________________________________________

I uddannelsespolitikken er der for tiden en stærk ambition om at øge kvaliteten af uddannelserne og skabe en bedre forbindelse til jobmarkedet. De studerendes

faglighed skal styrkes, og den skal lettere kunne omsættes til et fremtidigt virke på arbejdsmarkedet. Et nyt DEFF-projekt om employability skal understøtte denne udvikling og sørge for, at der er de kompetencer på uddannelsesbibliotekerne, så

medarbejdere her kan bakke proaktivt op om denne målsætning.

Projektet arbejder under en fælles forståelse af employability, hvor bibliotekerne i et tæt samarbejde med fagene vil styrke de studerendes evner til selvstændigt og kritisk at kunne agere i en faglig professionel kontekst ved at kunne identificere, indsamle, evaluere, organisere og fremlægge viden i og på digitale platforme. Det drejer sig om metodisk håndtering af elektronisk information i forbindelse med de mange, mange fag, som projektet er i berøring med. Dette kendskab til metodisk håndtering af information kan de studerende tage med sig, når de faglige studier skiftes ud med en ansættelse indenfor en given profession.

Mødet mellem det digitale bibliotek og det virtuelle læringsmiljø Projektet faciliteter mødet mellem det digitale bibliotek og det virtuelle læringsmiljø. Det sker indenfor rammerne af Learning Management Systems (LMS ) og Massive Open Online Courses (MOOCs). I et integreret samarbejde mellem bibliotek og fag designer og realiserer de mange projektmedarbejdere e-læringsobjekter, som tager afsæt i det digitale biblioteks systemer, informationsressourcer og services, herunder bibliotekernes undervisning og vejledning. Det kan være introduktion til databaser, materialetyper, korrekt citationspraksis, kriterier for kritisk vurdering af litteratur og refleksion over valg af litteratur – alt målrettet et særligt fagligt domæne og udviklet på baggrund af læringsmål, som er fastsat i samarbejde med og tilpasset de forskelige faglige kurser. Delprojekterne samarbejder også med it- og pædagogiske enheder om udvikling af e-læringsobjekterne.

Delprojekterne I de ni lokale delprojekter, som konkret udfolder sig på Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU), Roskilde Universitet (RUC), CBS, Danmarks Tekniske Universitet(DTU), Københavns Universitetet (KU), VIA University College (VIA) og Københavns Erhvervsakademi (KEA) samarbejder bibliotekerne med alle faglige domæner og på samtlige fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark (kvalifikationsrammen). Det er en del af projektet, at erfaring og viden skal udbredes i projektperioden, og allerede nu er der planlagt flere forløb med start ES 2015.

De mange delprojekter bemander tilsammen projektgruppen, som mødes jævnligt og deler viden og erfaring. Alle projektmedarbejdere har fulgt et stort anlagt kompetenceudviklingsprogram, forestået af SDU universitetspædagogik, om udvikling af e-læringsobjekter og tilrettelæggelse af undervisning i det virtuelle læringsrum. I programmets afsluttende workshop, i marts 2014, deltog, udover projektgruppen, flere kolleger fra bibliotekerne. På baggrund af praksis i delprojekterne vil en ekstern konsulent fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, KU udlede modeller (fleksible koncepter) og anbefalinger for integration af bibliotekernes systemer, ressourcer og services i virtuelle læringsmiljøer. Ligesom en ekstern konsulent fra E-Learning Lab, Aalborg Universitet, vil foretage en overordnet evaluering af, hvordan projektets e-læringsobjekter styrker de studerendes employability.

Delprojekter målrettet LMS De delprojekter, som er målrettet LMS, skal udvikle e-læringsobjekter, der er målrettet de respektive lokale

KAREN HARBO, HAR@AU.DK, SPECIALKONSULENT, AU LIBRARY THOMAS SKOV JENSEN, TSKO@DTU.DK, INFORMATIONSKONSULENT, DTU BIBLIOTEK

15

14

R Hvordan kan det digitale bibliotek styrke studerendes employability?

_______________________________________________________________________________________

I uddannelsespolitikken er der for tiden en stærk ambition om at øge kvaliteten af uddannelserne og skabe en bedre forbindelse til jobmarkedet. De studerendes

faglighed skal styrkes, og den skal lettere kunne omsættes til et fremtidigt virke på arbejdsmarkedet. Et nyt DEFF-projekt om employability skal understøtte denne udvikling og sørge for, at der er de kompetencer på uddannelsesbibliotekerne, så

medarbejdere her kan bakke proaktivt op om denne målsætning.

15

læringsplatforme. Her støtter man sig også til de lokale it- og pædagogiske enheder. Med inspiration fra projektets kompetenceudviklingsprogram tager e-læringsobjekterne form og er allerede blevet præsenteret for studerende på fagene. Alle delprojekter anvender aktivt kendskabet til den e-didaktiske model i designet af objekterne. I forbindelse med uddannelserne ved VIA og AAU er der tilrettelagt e-baserede øvelser, e-tivities, som de studerende kan løse, inden, efter, eller

uafhængigt af fysiske møder med bibliotekerne. Ligesom video, som medie for formidling, er taget i anvendelse i forbindelse med uddannelser på KEA og AU. CBS Bibliotek udbyder nu de korte informationssøgningskurser virtuelt gennem Adobe Connect. I forbindelse med ph.d.-uddannelser på RUC arbejdes med dynamisk virtuel inddragelse af studerende i undervisningen bl.a. gennem peer-to-peer evaluering, og i et samarbejde med fag ved KU udarbejdes virtuelle cases med inspiration fra spil-teori. SDUB omsætter et tidligere rent fysisk kursus til et virtuelt objekt i et ph.d.-forløb. Det er erfaringer fra den nævnte praksis, som nu skal kondenseres og omsættes til fleksible koncepter for udarbejdelse af e-læringsobjekter. Koncepter, som skal afprøves i integration med fag på de nævnte universiteter i efteråret 2015.

Litteratur som har inspireret:

EVidenCenter. Den eDidaktiske overvejelsesmodel: http://edidaktik.evidencenter.dk/

Gilly Salmons webside om etivities http://www.gillysalmon.com/e-tivities.html

Reimer-Mattesen, T. (2012). SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til? Laeringsteknologi.dk. http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415

Verdens første MOOC om akademisk informationssøgning De studerende på vores uddannelsesinstitutioner streamer deres musik, film og tv-serier. Nu kan de også streame deres uddannelse i form af MOOCs. Halvdelen af de danske universiteter er allerede

hoppet på MOOC-vognen. KUB og DTU Bibliotek følger trop. I denne del af DEFF-projektet arbejder vi med at skabe verdens første MOOC om akademisk informationssøgning. Ifølge planen skal MOOCen lanceres på Coursera – der er en af verdens førende MOOC platforme – i slutningen af 2015. Herefter vil den ligge gratis og globalt tilgængelig for hele verden i et on demand format, der betyder, at kurset kan følges på præcis de tidspunkter, i det tempo og i den rækkefølge, der passer den enkelte studerende.

Kursets tre moduler fokuserer på at kvalificere de studerendes arbejde med informationssøgning og sigter imod at sætte den studerende i stand til at: søge, finde, vurdere, dokumentere og anvende information i forbindelse med akademisk opgaveskrivning. Det er altså de helt klassiske informationskompetencer, der endnu en gang er i spil, men i denne sammenhæng altså i form af en globalt tilgængelig MOOC.

MOOC ABC Grundstenen i alle MOOCs er korte videoer, hvor en eller flere undervisere ved hjælp af diverse visuelle virkemidler forsøger at formidle det pågældende fagområde. Vores MOOC består af i alt 21 videoer fordelt på tre moduler. Videoerne følges op af quizzer eller opgaver, som den studerende skal løse for at bestå kurset - noget er valgfrit, andet er obligatorisk. I vores MOOC vil der efter hvert modul være en quiz, som skal besvares for at den studerende kan bestå kurset – desuden vil der til en del af videoerne være tilknyttet opgaver, som hjælper den studerende med at få praktiske, formelle eller forberedelsesmæssige forhold på plads i relation til informationssøgning. MOOCs har som hovedregel et debatforum, hvor kursisterne kan dele viden og diskutere emner fra kurset. I vores tilfælde vil der formentlig blive tale om et meget løst styret og primært brugerdrevet debatforum. Endelig henvises der i de enkelte MOOCs også ofte til supplerende litteratur. Vi vil i den forbindelse henvise til bl.a. The Good Paper (Rienecker 2013) Stop Plagiarism (Stop Plagiarism) samt open access tilgængelig litteratur, der også i MOOC sammenhæng udgør et nyttigt alternativ.

16

Hvorfor skal bibliotekerne nu også lave MOOCs? Kort sagt skal vi lave MOOCs, fordi vores moderinstitutioner i stigende grad placerer deres e-læring på MOOC platforme. Hvis bibliotekerne skal forblive relevante, kompetente og attraktive samarbejdspartnere for undervisning og læring i den nærmeste fremtid, så er MOOCs ikke hele, men en central del af svaret på den udfordring. En anden og nok så væsentlig årsag til at beskæftige sig med MOOCs er, at det matcher de studerendes efterspørgsel på let tilgængelig service og support, der er uafhængig af tid og sted og kan indtages i små doser på mobile platforme. Det er den måde, de tilgår alle mulige andre former for digitalt indhold, så selvfølgelig kan de også forvente, at deres bibliotek kan styrke deres informationskompetence på samme måde.

Netværket Projektet etablerede ved sin start et netværk, som består af projektets Advisory Board samt projektets styre- og projektgruppe. På de halvårlige netværksmøder får projektets aktører og interessenter mulighed for at mødes til uformel samtale på tværs. Her drøftes fremdrift og udvikling mellem aktører (projektgruppen), bibliotekschefer (styregruppen) og uddannelser (Advisory Board). Vi tror, at et løbende samarbejde imellem disse parter dels bliver til gensidig professionel inspiration, dels vil udfordre projektet fagligt og dels kan bane vejen for projektets ambition om, at dets udviklingsresultater ved udgangen af projektet kan omsættes til fremadrettet drift (bæredygtighed) i projektkonsortiets institutioner. Onsdag d. 27. maj holdt projektet sit andet netværksmøde med status fra evalueringspartnere, med innovativt oplæg fra KEA, hvor begrebet employability blev sat under samfunds- og uddannelsespolitisk lup og med præsentation af et perspektivrigt fremadrettet samarbejde med de juridiske uddannelser ved Aarhus Universitet. Desuden fik vi fra vores Advisory Board et syn på projektets tilstand. Gode ord, men også forventninger til konkrete bæredygtige resultater på både LMS og MOOC siden. Det er forventninger, projektet agter at indfri!

Refererencer EVidenCenter. Den eDidaktiske overvejelsesmodel: http://edidaktik.evidencenter.dk/ Gilly Salmons webside om e-tivities http://www.gillysalmon.com/e-tivities.html

Reimer-Mattesen, T. (2012). SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til? Laeringsteknologi.dk. http://www.laeringsteknolo-gi.dk/?p=415

Rienecker, Lotte, and Peter Stray Jørgensen. The Good Paper: a Handbook for Writing Papers in Higher Education. Samfund-slitteratur, 2013.

Stop Plagiarism. Available at: http://en.stopplagiat.nu/.

6

om deff-projektet DEFF projektet: E-læring, informationskompetence og biblioteksservices – hvordan kan det digitale bibliotek styrke studerendes employability?

DEFF bevilling: 4.5 mio. kr. i 2013 til projektet, som arbejder indenfor en toårig tidsramme 2014-2016. Projektkonsortiet: Alle danske universitets- og professionshøjskolebiblioteker og biblioteket ved Københavns Erhvervsakademi. Projektet følges af et Advisory Board, bestående af repræsentanter fra uddannelser ved de nævnte institutioner samt fra gymnasieuddannelserne. AU Library er projektejer og projektleder.

Projektets mål: At det digitale biblioteks ressourcer og services integreres og spiller dynamisk sammen med virtuelle læringsmiljøer, Learning Management Systemer (LMS) og Massive Open Online Courses (MOOCs). Projektet blogger på blogs.au.dk/deff Projektet tweeter under #DEFFelearning

Z

17

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

Call  for  posters  -­‐ poster  session  på  DFFU’s  årsmøde  2015  

 DFFU’s  bestyrelse  og  arrangementsgruppen  bag  DFFU’s  årsmøde  2015  er  glade  for  igen  at  kunne  invitere  til  en  poster  session  på  årsmødets  første  dag.      Årsmødet  2015  fokuserer  på  såvel  bibliotekssystemer  som  biblioteksrummet,  og  heri  ligger  hhv.  det  digitale  og  det  fysiske  møde  med  vores  brugere.  Vi  går  altså  efter  klassiske  temaer,  og  inviterer  til  en  poster  session,  der  tager  udgangspunkt  i  vores  hverdag.        Med  poster  sessionen  ønsker  vi  at  skabe  en  mulighed  for,  at  den  enkelte  deltager  eller  det  enkelte  medlemsbibliotek  kan  sætte  fokus  på  spændende  udviklingsprojekter,  applikationer,  aktiviteter,  processer  og  lignende,  der  har  bred  interesse  blandt  DFFU-­‐bibliotekerne  og  deres  moderinstitutioner.  Også  hverdagens  tips  og  tricks  til  de  små  forandringer  kan  formidles  gennem  en  poster  –  i  det  hele  taget  er  vi  interesserede  i  det,  der  optager  jer.    Er  du  en  del  af  et  spændende  projekt  eller  en  god  ide´  så  kom  frit  frem  med  en  poster,  og  del  dine  erfaringer  på  årsmødet  2015.        Poster  sessionen:  Poster  sessionen  er  programsat  til  torsdag  den  17.  september  på  Comwell  Aarhus.      Program:   14:30  –  15:00     Præsentation  af  3  udvalgte  postere  

15:00  –  16:30     Poster  session  med  reception    Posterne  vil  blive  sat  op  om  morgenen  på  åbningsdagen  og  vil  være  tilgængelige  på  hele  årsmødet.  Forfatterne  skal  være  til  stede  ved  deres  poster  i  tidsrummet  for  poster  sessionen  og  være  forberedte  på  diskussion  og  idéudveksling  med  årsmødets  deltagere.    Hvad  er  en  poster:    Vi  definerer  en  poster  som  A1  (594x841mm)  opsat  i  portræt-­‐format  og  trykt  på  bedst  muligt  materiale.  Vi  anbefaler,  at  posteren  samt  yderligere  information  om  arbejdet  bag  kan  tilgås  elektronisk,  og  at  der  på  posteren  henvises  til  denne  URL.    Den  enkelte  bidragsyder  trykker  og  medbringer  sin  poster  til  årsmødet,  og  afleverer  den  ved  registreringen  til  årsmødet.    Interesseret:  Indsend  dit  idéforslag  til  din  poster  senest  den  8.  juli  2015  til  Nils  Thidemann,    nt@aub.aau.dk.  Forslaget  bør  indeholde  titel,  emne,  et  kort  abstrakt  samt  kontaktoplysninger.      Vigtige  datoer:    

• Deadline  for  indsendelse  af  abstrakt:       8.  juli  2015  • Invitation  til  præsentation  af  poster:     17.  august  2015  • Opsætning  af  poster  på  konferencesitet:   17.  september  2015  

     For  yderligere  oplysninger  kontakt  programansvarlig  Nils  Thidemann:  nt@aub.aau.dk           Mange  hilsner,  arrangementsgruppen,  DFFU  Årsmøde  2015  

16 17

18

90 Sparer det mig tid?

_______________________________________________________________________________________

Du kan med lidt held klare dig igennem et lille projekt under din uddannelse uden de store informationskompetencer, men når projektet vokser til et speciale, begynder det at knibe, og med ph.d. projekt størrelser skal du være endda meget heldig for at

klare dig helskindet igennem uden specialiserede informationskompetencer. Men vi har nogle ph.d.-studerende, der ikke har haft synderlig kontakt med biblioteket. De har

hidtil klaret sig ved at improvisere, så hvad skal de bruge biblioteket til? De ved ikke, de kunne spare tid og hovedpine, samt udføre bedre videnskab ved at opgradere deres

informationskompetencer. Så hvordan når vi dem med den viden?

Vi biblioteksansatte underviser vores universiteters ph.d.-studerende i mange aspekter af informations-kompetence. Tidligere undersøgelse har vist, at ph.d.-studerende, der allerede har været i kontakt med biblioteket fx under deres bachelorprojekt, typisk har bedre tjek på informationskompetence og bedre udnytter de muligheder, biblioteket tilbyder1. Det giver jo god mening. De ph.d.-studerende ved, at vi er der, og de ved, at i hvert fald noget af vores hjælp batter. Til bibliotekskurserne kommer der specielt interesserede eller allerede vidende ph.d.-studerende, og her kan vi øse af alt det, vi gerne vil give dem, og de lapper informationen i sig og er glade.

Men hvad med dem, der ikke dukker op? Ofte er der en holdning af ”jo, mine evner kunne blive bedre, men det går ok” og bibliotekskurser nedprioriteres, fordi der er så meget andet brandslukning næsten fra dag 1 af en ph.d. Også selvom det i løbet af deres ph.d. ville spare dem tid, eller sågar redde deres ph.d. at tage et bibliotekskursus. Et af de springende punkter er, at man i en presset situation skal være sikker på at få sin investerede tid mangfoldigt tilbage. ”Vil det faktisk være en hjælp lige præcis for mig og mit projekt at bruge tid på dette? Vil jeg i de næste 6 måneder spare nok tid ved at lære dette til at det kan svare sig for mig at bruge tid på kurset nu?”

Responsible Conduct of Research kurser I det seneste år er vi i biblioteksregi også startet på at undervise ph.d.-studerende i responsible conduct of research (RCR, videnskabeligt redelig opførsel). I dette tiltag er undervisningen en integreret del af ph.d.-skolens curriculum og udbydes og arrangeres af ph.d.-skolen, men undervises af bibliotekspersonale sammen med prominente forskere indenfor de ph.d.-studerendes felt. Og det er her, vi kan videregive viden til dem, der ikke af sig selv er dukket op til bibliotekets kurser. Kurserne er i stigende grad

obligatoriske for de ph.d.-studerende. Og guess what, specialiserede informationskompetencer er nødvendige for overhovedet at kunne bedrive RCR.

Hvorfor RCR undervisning? “…In general terms, responsible conduct in research is simply good citizenship applied to professional life”, Nicholas H. Steneck, Director of the Research Ethics and Integrity Program, Michigan Institute for Clinical and Health Research2

De færreste sætter vel ud med det mål at være videnskabeligt uredelige. Vores ph.d.-studerende udviser stort ønske om at udøve videnskabeligt redelig forskning. Men spørgsmålet er om den lokale comme il faut faktisk er videnskabeligt redelig. Og det spørgsmål kan lede mange spændende steder hen… for holdning og etik er jo forskelligt fra person til person og endnu mere mellem fagområder, der vil have forskellige lovmæssige og logistiske krav bundet op på forskningen. Vi har ph.d.-studerende, der til tider er fanget mellem RCR guidelines og comme il faut, eller mellem lovtekst og hvad der er logistisk muligt.

Generelle aspekter Men der er bedre og dårligere måder at udføre generelle aspekter af forskning på, og desværre fejler den også for relativt mange. Martinson et al.3 spurgte over 3247 amerikanske (sundhedsvidenskabelige) forskere om deres forskningsadfærd og blandt andet kom frem til andelene af adspurgte forskere der: Undlader at præsentere data, der modsiger egen tidligere forskning (6%); Overser andres brug af mangelfulde data eller tvivlsomme fortolkning af data (12,5%); Udgiver de samme data eller resultater i to eller flere publikationer (4,7%); Bruger utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt forsøgsdesign (13,5%); Udelukker observationer eller datapunkter fra analyser

THEA MARIE DRACHEN, PH.D., FORSKNINGSBIBLIOTEKAR VED SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK, THMD@BIB.SDU.DK

19

baseret på en mavefornemmelse om deres nøjagtighed (15,3%); Fører utilstrækkelige noter i relation til forskningsprojekter (27,5%). Du behøver ikke RCR undervisning for at se, at alle disse punkter er forbudt adfærd, og alligevel sker det så relativt ofte.

Vacciner og forsøgsdesign Andrew Wakefields 1998 artikel om link mellem MFR vaccinen og autisme er et eksempel på, at utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt forsøgsdesign kan have vidtrækkende konsekvenser. Artiklen blev publiceret i det endda meget anerkendte Lancet tidsskrift og vakte stor opstandelse. Der er rigtig mange u-vaccinerede børn, især i Storbritannien og USA, på grund af denne artikel. I bagklogskabens lys kan man undre sig over, at den overlevede fagfællebedømmelsesprocesen. Sammenhængen forklaredes som at MFR vaccinen ledte til problemer i maven, der startede en kaskade af reaktioner, der endte med frigivelse af et stof, der kunne bryde blod-hjerne barrieren og forårsage autisme. Wakefield forklarede, at børnene havde klaget over maveproblemer, men forklarede ikke at disse maveproblemer var startet før MFR vaccinen blev givet. Der var ingen kontrol gruppe, dvs der blev ikke sammenlignet med ikke autistiske børn eller ikke-MFR vaccinerede børn. Typisk opdages første tegn på autisme i den alder, hvor MFR vaccinen gives. Det vil sige, at det eneste Wakefield kunne have konkluderet var, at der var sammenfald mellem autisme diagnose og MFR vaccine, ikke sammenhæng. Det er ved senere studier vist, at der ikke er sammenhæng. Og artiklen blev tilbagetrukket, men først i 2010, og der er stadig mange forældre, der undlader at få deres børn vaccinerede mod hele pakken af vacciner, inklusive leverbetændelse, difteri, stivkrampe, kighoste og polio.

Evidensbaseret forskning Hvis du ikke ved, hvilke databaser du grundlæggende bør søge i, og hvis du ikke kan splitte dit forskningsspørgsmål op i databasevenlige søgeords-sammensætninger, hvordan sikrer du dig så, at den forskning du laver ikke allerede er lavet - du kan jo ikke afsøge feltet? Vi har fundet, at en del forskere kunne tåle at styrke dette kendskab, så vi er begyndt at implementere en ultrakort introduktion til det på RCR-kurserne. Det er jo ikke svært, bare en anden måde at tænke på, som nogle ikke er stødt på før. Men det kan have store konsekvenser, når det ikke udføres. Den umiddelbare og til tider let hånlige respons, når man nævner evidensbaseret forskning er ofte: ”Det er da netop det, forskerne

gør!”. Men er det? Der er flere systematiske reviews over kliniske forsøg, der er fortsat langt efter at et stof eller en behandling er vist virksom (se figur). Det er jo alvorligt indenfor sundhedsvidenskab, hvor liv og førlighed er på spil, men i andre discipliner kan det være grundlaget for videre forskning, spildte penge, spildt tid og spild af forsøgsdyrs-liv.

Figur modificeret fra Fergusson et al.4, der viser hvordan der fortsat er sket kliniske forsøg for at teste om stoffet aprotenin kunne bremse blødninger ved hjerteoperationer. Disse forsøg fortsatte i otte år efter, at systematiske review i 1994 via meta-analyser af de kumulative data fra 3146 patienter fra de første 20 forsøg havde fastslået virkningen af aprotenin. I mellemtiden fik folk placebo i forsøgene, hvilket udsatte dem for forhøjet blødningsfare, altså i

yderste konsekvens udsatte dem for forhøjet dødsrisiko i forbindelse med operationen. Figuren viser en test lavet på de til den dato kumulative resultater. Som resultat heraf bliver 95% konfidens- intervallet mere snævert jo flere år der inkluderes i metaanalysen over metaanalysens tid, hvilket indikerer et mere og mere statistisk robust resultat.

Kaste det store net og håbe at fiskene selv svømmer ind Så jeg indleder min undervisning i responsible conduct of research med at fortælle om evidensbaseret forskning, og at vi er med i et netværk, der promoverer det: ebrnetwork.org Der er et internationalt netværk af primært sundhedsvidenskabelige forskere, men åbent for alle faggrene og med deltagelse fra biblioteker, fonde og forlag. Og det er relevant, så folk lytter efter og tager noter.

De ph.d.-studerende vil gerne det rigtige. De skal bare finde ud af, at der var noget mere rigtigt end den hjemmestikkede model, der har fungeret indtil videre. Og ved at biblioteket er med til at undervise et obligatorisk kursus i RCR, kan vi fortælle lidt om metoderne til at overholde RCR og dermed få vores

viden overbragt i ultrakort format til de ph.d.-studerende, der tidligere ikke vidste, at det var vigtigt.

Noter 1 Drachen, Væring Larsen, Gullbekk, Westbye & Lach. Information behaviour and practices of PhD students. KUBIS 2011 2 ORI Introduction to the Responsible Conduct of Research. 2007 3 Martinson, Anderson & de Vries. Scientists behaving badly. 2005. Nature 435: 737-738 4 Fergusson, Glass, Hutton & Shapiro. Randomized controlled trials of aprotinin in cardiac surgery: could clinical equipoise have stopped the bleeding? 2005 Clinical Trials 2: 218-232

18

90 Sparer det mig tid?

_______________________________________________________________________________________

Du kan med lidt held klare dig igennem et lille projekt under din uddannelse uden de store informationskompetencer, men når projektet vokser til et speciale, begynder det at knibe, og med ph.d. projekt størrelser skal du være endda meget heldig for at

klare dig helskindet igennem uden specialiserede informationskompetencer. Men vi har nogle ph.d.-studerende, der ikke har haft synderlig kontakt med biblioteket. De har

hidtil klaret sig ved at improvisere, så hvad skal de bruge biblioteket til? De ved ikke, de kunne spare tid og hovedpine, samt udføre bedre videnskab ved at opgradere deres

informationskompetencer. Så hvordan når vi dem med den viden?

Lillie Marie Reilly ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MANDAG Jeg møder ind mandag morgen til temadag i det lokale samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (LSU/LAU), hvor repræsentanter fra campusgruppen også er indbudt. Mødet starter ud med, at en indbudt arkitekt kommer med bud på, hvad der er vigtigt at medtænke i indretningen af et nyt campusbibliotek. Biblioteket hører personalemæssigt sammen med Tværgående Uddannelsesudvikling, hvis medarbejdere også kommer til at få deres gang i det nye campusbibliotek. Efter arkitektens oplæg, har vi en spændende diskussion af, hvilke nye funktioner campusbiblioteket skal rumme. Inden jeg går hjem for den dag, tjekker jeg min mail og forbereder mig til ugens kommende møder.

TIRSDAG

Jeg møder ind på Det Nordatlantiske Hus til evaluering af det første TværProfessionelle Modul. De samlede resultater præsenteres, og de viser, at der har været en del begynderfejl.

Jeg sidder ved bord sammen med undervisere fra henholdsvis lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne samt en studerende fra pædagoguddannelsen. Vi bliver stillet forskellige opgaver til drøftelse af, hvordan forløbet kan forbedres til næste gang. Det er særlig relevant at høre den studerendes input til forbedringer, da han har været en del af forløbet på en anden måde end os andre. Mødet slutter med frokost, hvorefter jeg cykler til UCL Tolderlundsvej for at mødes med en ph.d.-studerende, der skal have hjælp til Zotero. Forskerne ved UCL bruger ellers gerne Refworks, men ved Humboldt-

Universitet Berlin, hvor hun primært skal arbejde, bruger de Zotero. Efter mødet passer det med, at jeg kan tage direkte til yoga, som jeg går til hver tirsdag i lokaler lige ved siden af UCL Tolderlundsvej.

ONSDAG

Morgenen starter med, at jeg mødes med min chef til det månedlige TR-møde. Det er rart med disse møder, da vi her kan drøfte forskellige ting, der ‘rører sig’ i afdelingerne på en mere uformel måde. Denne gang er det blandt andet en eventuel uniformering af personalet i forhold til Niels Bohrs Allé, der er på programmet. Vi når også indenom de kommende lønforhandlinger, som jeg er noget spændt på, da det bliver første gang, jeg skal forhandle løn som TR. Efter mødet cykler jeg til UCL Middelfartvej, hvor min kollega og jeg har opgavevejledning med vores diplomvejleder. Efter mødet har jeg

20

LILLIE MARIE REILY 31 år. Uddannelsesbibliotekar ved University College Lillebælt (UCL)

Cand.scient.bibl. 2011 fra IVA.

2012-2013 ansat ved Ingeniørhøjskolen i København, der i perioden fusionerede med DTU.

2013 - ansat ved Sundheds-uddannelserne, UCL Odense.

Arbejdsopgaver Kontaktbibliotekar for bioanalytiker- og radiografuddannelserne. Biblioteksundervisning på de to uddannelser, for de internationale studerende samt i referencehåndtering med Zotero.Tager et pædagogisk diplommodul i biblioteksdidaktik ved UCL

Informationsvagter på biblioteket, book-en-bibliotekar og workshops.

Tillidsrepræsentant for bibliotekarerne

Arbejdsgrupper Licensgruppen for uddannelses-bibliotekerne under DEFF (LUB)

DEFF projekt om e-læring

Campusgruppe for den kommende campusstrategi (Niels Bohrs Allé)

yderligere to Lync-møder. Det første er med en kollega fra UCN vedrørende DEFF-projektet om e-læring, hvor vi til efteråret ønsker at afprøve et flipped learning forløb på radiografuddannelsen.

Det andet møde er med den ph.d.-studerende, jeg talte med dagen forinden. Hun har problemer med at logge ind på biblioteks hjemmeside via Firefox-browseren, som hun bruger pga. Zotero. Først forstår jeg det ikke, da jeg sagtens kan logge hende ind via min pc. Jeg overtager derfor hendes skærm via Lync, og vi finder ud af, at det skyldes hendes ‘cookie’ indstillinger. Da der først er ryddet op i det, fungerer hendes login igen. Jeg sludrer herefter lidt med mine to kollegaer på Middelfartvej, inden jeg hopper på cyklen igen for at køre til UCL Blangstedgårdsvej til afdelingsmøde. Til mødet er der kage, hvilket jeg synes er noget velfortjent med alle de kilometer, jeg har fået i benene.

TORSDAG

Torsdag har jeg morgenvagten kl. 8:30. Et par studerende henvender sig og ønsker at booke en bibliotekar. Vi aftaler en tid dagen efter. Kl.11 kommer min kollega, jeg skriver opgave med, da hun også skal med til eftermiddagsmødet vedrørende ny redigering af de ‘Formelle krav til opgaveskrivning ved UCL’. Over frokosten taler vi om vejledningen, vi havde dagen forinden og får aftalt et nyt mødetidspunkt for den videre

opgaveskrivning. Til eftermiddagsmødet er der repræsentanter fra de sundheds- og de pædagogiske uddannelser til stede samt fire bibliotekarer. Det nuværende dokument drøftes ud fra de forslag, der er kommet, og redigeringer diskuteres. Vi er alle enige om, at det i dokumentet skal fremgå klart, hvad der er gældende for alle, og hvad der er særligt gældende for studerende på henholdsvis en sundhedsfaglig eller en pædagogisk/socialfaglig uddannelse.

FREDAG

Jeg mødes med de studerende fra dagen før til book-en-bibliotekar. Det viser sig, at de studerende har brugt en artikel fra PubMed i deres bachelorprojekt, men da de ikke har gemt deres søgehistorik, kan de ikke finde den igen. Sammen kommer vi frem til et par emneord, som vi kombinerer til en søgning og finder artiklen i første forsøg. Det var en af de lettere vejledninger. Min kollega har dagen forinden spurgt, om jeg vil tage hendes eftermiddagslektion i Cinahl og SveMed. Min kollega har lavet en quiz til undervisningen, som jeg tænker, at jeg vil gøre brug af. Jeg skriver et par stikord ned, så jeg husker at få undervisningsindholdet tilpasset quizzen. Undervisningen går godt, og quizzen viser, at de studerende har forstået indholdet, så jeg går på weekend med god samvittighed.

21

6

20

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

22

Dagsorden • Valg af dirigent • Bestyrelsens organisatoriske beretning • Valg til bestyrelsen - Formand - 3 bestyrelsesmedlemmer - 2 foreningsrevisorer • Regnskab • Indkomne forslag • Fastlæggelse af kontingentsatser • Godkendelse af arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år • Budget for det kommende kalenderår • Eventuelt

Bestyrelsesvalget 2015 Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesvalget. Til de to valggrupper er fire pladser på valg, to i grup-pen valgt af institutionsmedlemmerne og to i valggrup-pen valgt af de personlige medlemmer.

Der er fire pladser på valg i år.

Valgt af institutionsmedlemmerne

Lilian Madsen, Statsbiblioteket (villig til genvalg)

Peter Flodin, Professionshøjskolen Metropol (villig til genvalg)

Nils Thidemann, Aalborg Universitetsbibliotek (villig til genvalg)

Karin Englev, Roskilde Universitetsbibliotek (villig til genvalg)

Bestyrelsen skal hermed opfordre interesserede til at melde sig. Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danske Fag-, Forsknings- og Ud-dannelsesbiblioteker kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og uløn-net, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i forskningsbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §9 stk. 5 skal opstilling til bestyr-elsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for general-forsamlingen. Dvs. senest den 20. august 2015.

Opstillingen meddelelse formanden for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Bertil Dorch, bfd@bib.sdu.dk

På bestyrelsens vegne Bertil Dorch

HERMED INDKALDES TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER

INVITATION TIL ÅRSMØDE 2015 i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 i Aarhus Bib-liotekssystemer og biblioteksrummet.

I år har vi valgt et tage nogle klassiske temaer op på årsmødet:

Bibliotekssystemer og biblioteksrummet.

Vi ser de to temaer som hhv. det digitale møde og det fysiske møde med brugeren.

En række danske biblioteker har i forskellige fælless-kaber været igennem en proces, hvor markedet for bibliotekssystemer blev undersøgt. Arbejdsgrupper har været nedsat og leverandører blev inviteret til præsen-tation og diskussion af deres systemer. Hvad har disse processer givet af inspiration og visioner for vore bib-liotekers fremtid?

At indrette nye såvel som gamle lokaler sker hele tiden i de danske biblioteker. Vi har samlet nogle bib-lioteksfolk, der vil dele deres tanker og processer om udnyttelse af biblioteksrummet til det bedste for vore brugere.

Program, tilmelding og deltagerpriser sker via foreningens hjemmeside www.dfdf.dk

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

23

MINDEORD LISE MARIE KOFOD Tidligere rektor for Kunstakademiets Konservatorskole René Larsen og fagleder ved KADK, Konservatorskolen Mikkel Scharff skriver mindeord om Lise Marie Kofod , Hellerup, 61 år. Det er med sorg, at Konservatorskolen har modtaget meddelelsen om, at vores bibliotekar Lise Marie Kofod er død efter lang tids alvorlig sygdom.

Lise var et enestående menneske, der gennem de mange år, hun har stået for Konservatorskolens bibliotek, udviklede det fra et mindre håndbibliotek til et dynamisk bibliotek af international klasse inden for det konserveringsfaglige område.

Ikke mindst var Lise den drivende kraft ved etableringen af KViC, det konserveringsfaglige videnscenter, som servicerer det konserveringsfaglige område uden for Konservatorskolen, herunder de konserveringsfaglige biblioteker ved Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Vi var sammen med Lise stolte, da biblioteket kom ud som nummer 1 i bl.a. betjening og service i den undersøgelse, som Kulturministeriet iværksatte blandt sine fagbiblioteker. Lise var ligeledes garant for, at bibliotekets høje serviceniveau og faglige kvalitet er blevet bibeholdt i fusionen med de øvrige biblioteker i Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Lise har i stort og småt serviceret alle - studerende og ansatte - på fantastisk vis og har undervist generationer af studerende og medarbejdere i brug af biblioteket og ikke mindst litteratursøgning.

Og så skal vi sent glemme Lise som den glade og hyggelige kollega og som den energiske og samlende person i utallige sociale sammenhænge, når der skulle festes, eller når vi på anden måde samledes i afslappet regi. Vi kommer alle til at savne Lise rigtig meget og sender vore tanker til hendes mand og to sønner. 6

22

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

Har vi nok bibliometri og dataanalyse på IVA? Måske ikke, men vi brænder for det, og det har blandt andet sat sig tydelige spor i den nye bacheloruddannelse, som de første studerende skal prøve kræfter med fra efteråret 2015. Allerede på 2. semester møder de studerende bibliometri og dataanalyse, og det udbydes som selvstændigt tilvalgsmodul på 5. semester.

Inden længe skal vi i gang med en revision af den nuværende kandidatuddannelse, og her vil vi især lægge vægt på, at kandidaterne får de rigtige muligheder for at specialisere sig og vende blikket mod den del af arbejdsmarkedet både inden og uden for bibliotekssektoren, hvor analyse af datasæt er en kernekompetence.

Hertil kommer, at IVA for tiden opruster på området med nye ansættelser og ph.d.-opslag, hvor der efterspørges forskningstyngde inden for bibliometri og big data. Det vil smitte af på de kurser og tilvalg, vi kommer til at tilbyde de studerende. I IVAs nye strategi 2015-17 er bibliometri da også tydeligt opprioriteret sammen med digitale kompetencer i det hele taget.

Der bliver selvfølgelig også allerede nu undervist i dataanalyse og bibliometri på IVA. Men ikke nok til at tilfredsstille de studerendes interesse. Det er den nye studenterforening BADASS (Bibliometric And Data Analysis Student Society) et kreativt og engageret eksempel på. De har formået at favne alle de studerende, der gerne vil videre og prøve kræfter med nye værktøjer og få den helt praktiske hands-on, der ikke altid er tid til i timerne. IVA igangsatte

Et slag for bibliometrienPER HASLE, DIREKTØR PÅ IVA

for et par måneder siden et projekt, der skal støtte op om lige præcis denne type sociale og faglige aktiviteter, fordi de både understøtter studiemiljøet og samtidig klæder de studerende på til fremtidens arbejdsmarked.

IVA har i samarbejdet med Bibliotekarforbundet taget initiativ til det såkaldte ”Torsdagsuniversitet”, og den første torsdag i november handler om bibliometri som informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj. Lektor Jeppe Nicolaisen fra IVA vil problematisere, hvad det egentlig er, vi tæller og måler, når vi analyserer publikationer og citationer. Giver det i det hele taget mening at undersøge forskningskvalitet og impact på denne måde? Jeppe Nicolaisen stiller skarpt på problematikken og spørger, om bibliometri er et nyttigt specialværktøj eller det rene numerologi. Gennem en

refleksion over bibliometriens filosofiske grundlag samt eksempler på egen og andres forskning og konsulentarbejde diskuterer han bibliometriens muligheder og begrænsninger. Her ses desuden på de etiske dilemmaer, der også kan optræde, når man arbejder med bibliometri, f.eks. som konsulent.

Bibliometri har traditionelt været knyttet til biblioteks- og informationsvidenskaben, men den stigende samfundsinteresse for bl.a. forskningsevaluering har også ført til, at andre fag og discipliner er begyndt at interessere sig for området. I Danmark har DTU for nylig udbudt en ph.d.-stilling med fokus på evaluering af universitetsforskning. Det er et godt eksempel på denne udvikling, som vi på IVA selvfølgelig hilser velkommen. Vi støtter op om både dataanalyse og studenterforeninger.

DEBA

TTEN

S“Der bliver selvfølgelig også allerede nu undervist i dataanalyse og bibliometri på IVA. Men ikke nok til at tilfredsstille de studerendes interesse.”

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

63Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

Debatér på www.facebook.com/dfbi