REVY4

argang 36 - nummer 4OKT - DEC 2013

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Vignetter & farvetryk 3ANMELDELSE

Fra monstre til nyttedyr 5 E-LÆRING

Forvaltning af forskningsdata 8 NY RAPPORT

Adgang til viden 10 BIBLIOTEKSVAGTEN I

Referenceeksport 11 BIBLIOTEK.DK

Agenter på mission 14 INNOVATION

Nye veje til viden 16 E-RESSOURCER

Digital dannelse 18 DEFF-PROJEKT

Vopros som platform 20 BIBLIOTEKSVAGTEN II

Oprustning eller udrustning 24 BAGSIDELEDER

bidragydere i dette nummer

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

arsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto.

adresse ndring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

afleveringsfrister Nr. 1 jan-mar 2014 – deadline 1. decNr. 2 apr-jun 2014 – deadline 1. marNr. 3 jul-sep 2014 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2014 – deadline 1. sep

Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk.

annoncepriser ex moms 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Oplag: 2.100

ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

ForsideDet Farmaceutiske Biblioteks samlinger, Københavns UniversitetFoto: Jakob Boserup

redaktion RENé STEFFENSEN, red. (ansvh.)Biblioteks- og campusdirektørCopenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

ThOMAS KAARSTED, red.Formidlings- og kommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

CLAUS ROSENKRANTz hANSEN, red.Akademisk medarbejder, CBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

ThE DYBDAhL CO. www.thedybdahl.com

grafisk design og tryk

Kirsten Larsen, bibliotekar D.B., B.A. pædagogik & retorik. Ansat på DBC (1987-), i dag som produktchef for nationale produkter (2008-). Har produktansvar og er pro-duct owner for bibliotek.dk. Side 11 Eksporter referencer i det ny bibliotek.dk

eLisabeth sODe Kaper buch, bibliotekar D.B. Bibliotekar på Herning Bibliotekerne (2007-). I dag med ansvar for udvikling for Biblioteksvagten, publikumsbetjening, læring og undervisning. Tidligere ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2003-2007) og ved Arbejds-tilsynet (2004-2007). Side 10 Biblioteksvagten som national indgang

VOLKmar engerer, dr. phil. inden for kommunikation og sprog, M.A. (sprogvidenskab, tysk som fremmedsprog og russisk). Lektor, Københavns Universitet, Det Informationsvidenskabelige Akademi (2012-), fagreferent, Statsbiblioteket Aarhus (2000-2011), Tysk lektor, Aarhus Universitet (1997-2000), Videnskabelig medarbejder, Teknisk Universitet Berlin (1991-1996).Side 5 Fra biblioteksskabte monstre til læringsrelevante nyttedyr!

bertiL F. DOrch, ph.d. i fysik. Bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek (2013-). Tidligere ansat ved Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi (1999-2002), Københavns Universitet (2002-2005) og Det Kongelige Bibliotek / KUBIS (2005-2013). Side 8 Forvaltning af forskningsdata i Danmark – sker der noget?

KristOFFer Vestereng scaVenius, cand.mag. (historie). Informationsspecialist, Det Kongelige Bibliotek (2009-). Arbejder bl.a. med ”Mine e-ressourcer”, 3D-printere, Digitalt Arkiv for Studenteropgaver og DISKURS (KUs arkiv for specialer). Side 16 Nye veje til viden

anja tOFt ingwersen, B.A. biblioteks- og informationsvidenskab og cand.mag. (kultur og formidling). Daglig leder, Pædagogisk Bibliotek Skive, VIA UC (2008-). Tidligere bibliotekar ved Forsknings- og udviklingsafdelingen CVU Midt-Vest (2005-2008). Projektleder på projektet ”Brugerdreven udvikling af fremtidens VIA-biblioteker”.Side 14 Innovationsagenter på brugermission

michaeL pauLsen, ph.d. i filosofi. Lektor i læringsfilosofi, Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet (2012-) og udpeget som studieleder for anvendt filosofi ved Aalborg Universitet (2013-2016). Tidligere lektor i pædagogik og fagleder for uddannelsen Interkulturel pædagogik, Syddansk Universitet. Side 18 Det nye undervisningsrum

ejnar sLOt, bibliotekar D.B. og Master of Public Admini-stration. Projektleder ved DBC (2001-), bl.a. for udvikling og videreudvikling af platformen til spørgetjenester. Tidligere bl.a. konsulent ved BTJ Danmark (1998-2000), Dynix GmbH (1997- 1998) og Danmarks Biblioteksskole (1996-1997). Side 20 Få svar på (næsten) alt med nyudvikling af spørgetjeneste

jOshua Kragh bruhn, cand.phil. & cand.scient.bibl. Informationsspecialist på CBS Bibliotek (2007-). Underviser i informationssøgning og referencehåndtering og er administrator af CBS´ anti-plagieringssoftware GenuineText. Er endvidere ansvarlig for drift og udvikling af StudentTheses@CBS, CBS´ digitale afhand- lingsarkiv samt videoplatformen Cast@CBS. Side 24 Oprustning eller udrustning

REVY4 2013 3

an får helt vildt lyst til at læse mere. Låne nogle af de præsenterede værker og undersøge, om indholdet mon er lige så spændende som omslaget. For det er jo dét, de kan, de gode bogomslag. Skabe opmærksomhed

omkring bogens indre og give lyst til at købe og læse.

Det er Harald Ilsøe, tidligere seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, der står bag udgivelsen De gamle bogomslag. I bogen præsenteres over 600 dekorerede danske bogomslag fra ca. 1820 til 1920 – og vel at mærke i et stort og pragtfuldt sofabordsformat, så der er plads til alle de visuelle detaljer. Det var en periode, hvor bogbranchen var i en rivende udvikling, og Ilsøe skildrer med mange eksempler bogomslagets udvikling fra at være dekoreret med rammer og vignetter til at være udsmykket af kendte kunstnere med overdådige og underfundige farvetryk.

mere samling end historie Bogens udvalg af omslag er ikke udtømmende. Formålet er da også mere beskedent: At fremdrage nogle af de godt gemte bogomslag, der ellers henstår mere eller mindre skjulte på biblioteker og bogsamleres hylder rundt omkring. Et overblik over samtlige omslag findes ifølge forfatteren slet ikke, og der er modsat for eksempel Norge og Sverige aldrig blevet publiceret bøger om emnet i Danmark. Kun spredte artikler og mindre bidrag, som indgår i andre sammenhænge.

Det er væsentligt ikke at tilgå De gamle bogomslag som en fremstilling af det danske bogomslags historie. Der er primært tale om en fremlæggelse af en materialesamling – som godt nok krydres med en række kommentarer, der nærmest har karakter at forfatterens egne noter. Og det er jo egentlig ret ærgerligt, når man nu vælger at udgive dette værk. For hvor kunne det være spændende, hvis omslagene var suppleret med en omfangsrig boghistorisk gennemgang.

Ilsøe opfordrer læserne til at komme med sup-plementer, og gerne en fortsættelse frem til 2010, selvom der især efter 1950 allerede findes om-slagsgengivelser. Måske en ide til et nyt digitalt og delvist brugerskabt projekt for KB?

Fra rammer og vignetter til kunstneriske farvetrykDen første udgivelse om danske bogomslag er på gaden. 600 omslag fra perioden ca. 1820 til 1920 indeholder bogen, der ikke skal ses som en historisk gennemgang af omslagets historie, men som en materialesamling.

AF hENRIK DYBDAhL, hD@ThEDYBDAhL.COM, ThE DYBDAhL CO.

M

Ilsøe, HaraldDe gamle bogomslag.610 dekorerede danske bogomslag fra ca. 1820 til 1920 afbildet og præsenteret af Harald Ilsøe 2013, 260 s., indbISBN 978-87-635-3045-3. Vejl. udsalgspris kr. 398,-

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

230

mm

16 mm155 mm 155 mm100 mm 100 mm

JØRGEN STEEN NIELSEN

DEN STOREOMSTILLING

FRa SySTEMkRISE TIL GRØN ØkONOMI

Pligtlæsning for enhver der ønsker indflydelse på udviklingen af morgendagens samfund

Erik Rasmussen, adm. dir. Mandag Morgen

I Den store omstilling dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på overbevisende og foruroligende vis, hvordan den kendte glo-bale udviklingsmodel for vækst er kommet til kort. De gamle svar duer ikke længere – der er behov for en grundlæggende og epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi.

Mens europæiske politikere og internationale finansfolk fortsat kæmper indædt for at ’normalisere situationen’ og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevare-krise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser.

Den store omstilling beskriver, hvordan en grøn økonomi kan se ud, og skildrer det imponerende og vitale netværk af inter-nationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljø-folk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve en ny ligevægtsøkonomi, som kan fungere. Den formidable politi-ske udfordring er at bane vej for den; at komme herfra og der-til. Denne vej beskriver forfatteren.

Jørgen Steen Nielsen har fulgt og deltaget i debatten om økonomi og økologi gennem fire årtier. Han er uddannet biolog og har siden 1985 arbejdet for Dagbladet Information, det meste af tiden som miljø- og videnskabsmedarbejder, i perioden 1995-2002 som chefredaktør.

Modtog i 2003 Cavlingprisen og har bl.a. udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008)

»Hvor begavet er den model, som forudsætter tilbagevendende nedture som forudsætning for opture? Hvad er perspektivet, hvis ’krisens ren-sende effekt’ indebærer, at ned- og opture bliver siamesiske tvillinger og netto-fremskridt ene over tid lig nul eller mindre?«

»Aktørerne er ikke sentimentale fjolser eller politiske ekstremister, det er tværtimod stærkt kompetente folk, der indefra kender det kapita-listiske marked, det politiske beslutnings system, den økonomiske teori og de samfundsmæssige mekanismer på lokalt og globalt plan. Det er mennesker med stor erfaring, med stærke net-værk og i flere tilfælde med økonomiske res-sourcer til at understøtte de nye initiativer.«

»Dette er hverken én generations privilegium og identitetsprojekt, sådan som 68-oprøret var det, og ej heller et massivt engangsstormløb på uholdbare positioner, sådan som ’nu eller aldrig’-kampagnen op til og under klimatopmø-det COP15 i praksis var det. Dagens og morgen-dagens indsats for Den store omstilling er led i en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperi-menter, samarbejder og konflikter, som stræk-ker sig over generationer.«

Fra bogen

JØRG

EN STEEN

NIELSEN

· DEN

STORE O

MSTILLIN

G

Foto

© Ja

cob

Dal

l

Forside foto © Getty Images

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

FIND DET DU SØGER. OG MEGET MERE

Relationerne i Databrønden forbinder det fysiske, det digitale, det bibliografi ske og det brugerskabte.

Eksempel Fra en søgning på ’grøn økonomi’ til bogen ”Den store omstilling” med avisanmeldelser, en ma-terialevurdering af bogen samt leksikon opslag, fi lm og to relaterede artikler.

Kort sagtGiver Databrønden brugeren det forventede - og meget mere.

Relationerne er i brønden. Det er op til biblio-teket og deres grænsefl ade, hvilke relationer bibliotekets brugere har adgang til og hvor-dan de skal vises.

JØRGEN STEEN NIELSEN

DEN STOREOMSTILLING

FRa SySTEMkRISE TIL GRØN ØkONOMI

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

Faktalink: Klimaforandringer Bog: Den store omstilling

Materialevurdering: Den store omstillingFilmstriben: Hullet i himlen

Infomedia: Avisanmeldelser

Filmstriben: De har solgt verdens lunger

Foto: Jakob Dall

Den Store Danske: Bæredygtig udvikling

5460 Ann til Danmarks Biblioteker sept_210x297mm .indd 1 30-08-2013 14:22:17

å bibliotekerne i dag, især på forsknings- og uddannelsesområdet, er e-materialer godt på vej til at erstatte alt i print og papir, både tidsskrifter og bøger. Også i forskningsbibliotekernes partnerinstitutioner, universiteter og andre højere uddannelses-

institutioner, kommer e-materialer til at fylde mere og mere, ikke kun i forskningen, men i stigende grad i selve undervisningen. Det giver anledning til at tænke bibliotekets e-materialer med nogle kvalitative kriterier, som decideret rykker de elektroniske ressourcers brug i en læringssammenhæng i forgrunden.

partnere i læreprocessen Bibliotekerne, som optræder som hovedleverandører på e-området, har gode forudsætninger for at være kompetente, stærke og ligeværdige partnere i læringen i forhold til kundeinstitutioner som universiteterne. Danske biblioteker har en stor pædagogisk og formidlingsmæssig ekspertise, som bygger på en traditionel høj og i de seneste år stigende indsats på informationskompetenceområdet. Læring og undervisning er dermed noget, der, især i forbindelse med informationskompetence, altid er forgået på biblioteker, uden at det måske tilstrækkeligt er kommet til syne i bibliotekernes strategiske mål.

Endvidere har moderne og gode e-materialer af enhver slags indbygget nogle specielle faciliteter, der klæder dem på til at indgå direkte i læreprocesser. Disse faciliteter bygger i formidlingen i høj grad på traditionelle bibliotekariske kategorier (fx tesauri, emneord…) og kan dermed trække på en specifik bibliotekarisk viden, som bibliotekerne og biblioteksskolerne altid har plejet og bevaret. Denne på det moderne, digitale bibliotek nogle gange tilsidesatte bibliotekariske viden kan nu, i et læringsperspektiv, ses som et sæt af værdifulde bibliotekariske kernekompetencer, som initierer og styrer læring i forhold til bibliotekets materialer. Eller sagt anderledes: Væk fra biblioteksskabte monstre, som spøger i uhyggelige bogtårne, og hen til yderst læringsrelevante nyttedyr!

nyttedyr og e-læring I denne sammenhæng skal traditionelle opfattelser af læring suppleres med en læring, som foregår i biblioteksdomænet. Det vil åbne døren for at skabe et bredere begreb af læring, hvor læring på universitetet og i bibliotekets virtuelle domæner er sammenhængende

processer, som bibliotekerne og deres e-ressourcer på helt naturlig vis indgår i. Her er e-læring stikordet, idet bibliotekernes teknologiske kompetencer i håndteringen af e-materialer kan nyttiggøres gennem e-læringens fokus på computere og internettet.

E-læring er, så at sige, bibliotekernes entrebillet og interface til deres akademiske brugere, når e-materialer indlejres i læringsbrug.

Om forskningsbibliotekernes e-materialer også er e-læringsmaterialer, er der ikke et enkelt svar på, da læring og e-læring er begreber med mange definitioner. Vigtigt er at holde fast på, at videnskabeligt materiale, først og fremmest tidsskrifter og bøger, i de fleste tilfælde ikke i sig selv er læringsmateriale. Først i brugen i en læringssammenhæng erhverver det nøgne materiale sig denne status. Når det er sagt, så er der selvfølgelig store forskelle på, hvor meget et produkt, fx en tidsskriftpakke, er designet og teknisk forberedt til at blive inddraget i læringsprocesser i universitetets studiemiljøer. Udvælgelse på de danske forskningsbiblioteker skal også tage sådanne læringsrelaterede kriterier i betragtning, når dyre elektroniske pakker skal til- eller fravælges.

computere er tålmodige Lad os se på noget teori. Moderne e-læringssystemer er rettet mod bevidst refleksion og synkron/asynkron kommunikation mellem lærende og underviser og mellem de lærende indbyrdes. Dette socialkonstruktivistiske syn på e-læring er knyttet til web 2.0s funktion i at mediere sociale netværk, sådan at denne udvikling også betegnes som e-læring 2.0 med stikord som virtuel og distance-læring, kollaborative, computermedierede relationer, web 2.0 social software, tilstedeværelse af en arkitektur af lærenetværker m.m. Lavere funktioner identificeres, også i parallelitet til internettets udvikling, som e-læring 1.0, associeret med en ren tilgængeliggørelse af indhold via diverse læringsplatforme, som byder på portaler for diverse læreaktiviteter.

Et begrebspar, der typisk associeres med disse to stadier i e-læring, er dybde- og overfladisk læring, hvor den første type, som forbindes med e-læring 2.0, knytter sig til konstruktion af mening gennem dialog og konstruktivistiske læringsmetoder. Overfladisk læring derimod dækker over lavere former for læring, fx at kunne huske information, og nævnes tit i forbindelse med e-læring 1.0. Inden for det sidstnævnte ”instruktivistiske”, behavioristisk inspirerede paradigme fremhæves computeres

Fra biblioteksskabte monstre til l ringsrelevante nyttedyr! E-læring er forskningsbibliotekernes entrebillet til at integrere sig i læring og som ny grænseflade for deres brugere.

AF VOLKMAR ENGERER, RhD237@IVA.KU.DK, DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI, KøBENhAVNS UNIVERSITET

P

REVY4 2013 5

datamanipulerende funktion, som giver anledning bl.a. til programmeret undervisning, dvs. læring som repetitionseffekt. Da computere er tålmodige og kan variere uden at blive trætte, er de egnede redskaber til den type læring, som sker fx ved tilegnelsen af informationskompetencer som biprodukt i en problemløsningsproces og bearbejdning af opgaver. Det peger på, at e-læringen kan øge lærepotentialet i elektroniske ressourcer, fremme deres formidling gennem biblioteker og bibliotekariske initiativer og etablere dem som naturlige læreressourcer i mangfoldige læringssammenhæng.

Det digitale bibliotek E-læring diskuteres fra bibliotekernes side ud fra forskellige vinkler. Der tages tit afsæt i det digitale bibliotek og i spørgsmålet ”hvordan støtter digitale biblioteker e-læring?” Der bliver fremhævet, at e-læring ikke medfører rumslige og tidslige begrænsninger og at synkron/asynkron kommunikation, og situeret læring er mulig. Det indebærer, at den studerende kan lære i hans/hendes rum (fx på jobbet, i læsegruppen…), hvad der giver den relevante kontekst til læringen. Det digitale bibliotek kan støtte e-læring som et læremiljø og ressourcenetværk, både individuelt og i samarbejde, og give adgang til kvalitativt høje samlinger og services. Biblioteket er dermed ikke kun en grænseflade til ressourcer, det skal også spille en aktiv rolle i at støtte læring som social og intellektuel proces. Det digitale bibliotek må derfor ikke betragtes som en digital samling plus nogle værktøjer, men som et miljø der bringer samlinger, services og mennesker sammen dér, hvor fælles læring sker. Der skal sikres en meningsfuld forbindelse mellem læreaktiviteterne og læreressourcerne.

E-læring giver dermed en god chance for bibliotekarer til at komme med i læreprocessen som ”neutrale”, informationskompetente medspillere og bidrage med nye pædagogiske løsninger. Det er fx bibliotekarisk praksis at blande fagligt indhold og konkrete problemstillinger og opgaver med implicit informationskompetence, hvad der resulterer i en sammensmeltning af disciplinært indhold med oplæring i informationskompetence.

Arbejdet med e-læring og et øget samarbejde mellem biblioteket og deres uddannelsesinstitutioner kræver nye bibliotekariske kompetencer på tre områder:

• adfærdsmæssigt (kompetent undervisning, pædagogisk optræden),

• taktisk (udvikling, planlægning, stadighed) og

• relationelt (samarbejdsskabende, partnerskaber).

Informationskompetence i denne nye e-læringssammenhæng lader traditionelle roller som ’lærer’, ’studerende’ og ’bibliotekar’ og insisteren på de tilhørende domæner smuldre, hvor samarbejde på tværs af domænerne bliver den fremherskende praksis.

Den digitale bibliotekars rolle På universiteter arbejdes der allerede i udstrakt grad med Virtual Learning Environments (VLE) – læringssystemer, som er forbundet med biblioteker og deres e-ressourcer. Det gør det muligt at integrere institutionelle samlinger af e-ressourcer i lokale, uformelle ressourcesamlinger i en VLE, hvad der åbner for en stor fleksibilitet i organisering, deling og bearbejdning af læringsressourcer – hvordan, hvor og hvornår de lærende kan og vil. I disse systemer kan der kombineres formelle ressourcer, fx artikler, med de lærenes egne, selvproducerede materialer. Det ændrer den digitale bibliotekars rolle, så denne ikke længere fungerer som forvalter af digitale læringsressourcer, men har del i en udvikling, som kan karakteriseres som en permanent sammensmeltning af digitale biblioteker og e-læringsmiljøer.

Der eksperimenteres med såkaldte ”digital repository tools”, systemer, som organiserer almindelige ressourcehåndteringsaktiviteter som upload m.m. I sådan et digitalt depot kan alle brugere uploade ressourcer og tagge dem, altså tilføre emnedata/metadata. Digitale depoter giver studerende og læreren mulighed for at opbygge og dele uformelle samlinger af materialer. En af hovedudfordringerne for uddannelsesbibliotekarer vil være arkivering af uformelle ressourcer i et formelt system med formål til senere genbrug og at integrere uformelle ressourcedepoter med formelle (”libraries”). Den nye bibliotekar forener traditionel viden, informationsteknologisk/it-viden og er uddannelsesspecialist, som integrerer pædagogik i online omgivelser.

De lærendes bevægelser i læreaktiviteter I det danske biblioteksmiljø har der altid været fokus på at være præsent som informationsspecialist der, hvor e-læringen finder sted og hvor e-materialer møder den lærende direkte (se fx bidragene i Fleksibel læring og undervisning: erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt, udgivet 2004 af Marianne Georgsen og Jens Bennedsen på Aalborg Universitetsforlag). Omdrejningspunkt i den danske model er samarbejdsrelationer mellem uddannelse og bibliotek, hvor e-læring for bibliotekerne byder på den unikke chance at integrere informationskilder (og søgefaciliteter) direkte ind i læringsmiljøerne.

6 REVY4 2013

I ovennævnte bog identificerer Karen Harbo fx to parallelle udviklinger, internet og e-læringssystemer som ”backup” i uddannelsesinstitutionernes undervisning og eksplosiv materialevækst på bibliotekerne, hvilket medfører et skift fra at være materialeforvalter hen til rollen som licens- og it-formidlingsspecialist i tilgængeliggørelse.

Biblioteket står i dag på det elektroniske område i krydsfeltet mellem hybride materialetypers udfordringer og de krav, der stilles til dem ud fra den nye e-læringssammenhæng, de indgår i.

På den ene side er det biblioteksspecifikke skel mellem digitalt videnskabeligt materiale i den egentlige forstand (især e-tidsskrifter og e-bøger) og biblioteksspecifikke digitale ressourcer som fx elektroniske bibliografier ved at smelte sammen i én læringspulje. På den anden side skal bibliotekerne tilgodese og facilitere alle materialernes (dvs. materialetypernes) brug i en cirkel af læringshandlinger, herunder informationsrelaterede aktiviteter.

På denne baggrund handler det for bibliotekerne for det første om at sikre teknisk-administrativ digital tilgængeliggørelse af videnskabelig litteratur ligesom informationsrelaterede ressourcer som bibliografisk

hjælpemateriale ved at muliggøre hurtig og smidig adgang til materialerne i elektronisk form direkte i de studerendes læringsplatforme. Denne udfordring har bibliotekerne erkendt for længst. For det andet skal disse primære og sekundære materialer, som stilles til rådighed, kunne imødekomme de lærendes bevægelser i læreaktiviteter både fra tekst til tekst og i den typiske cirkel fra læsning til informationsrelaterede modifikationer af materialegrundlag – og så videre.

Det sidstnævnte område, som forekommer mig lidt forsømt, kan anses som bibliotekernes digitale formidlingsopgave. Tilgængeliggørelse og, nu om stunder nok mest aktuelt, formidling er sådan set forskningsbibliotekernes hovedopgaver i forhold til en læremæssig forankring af deres digitale ressourcer dér, hvor de bruges.

Der kan læses mere i forfatterens artikel ”Kan forskningsbibliotekernes e-materialer være e-læringsmaterialer? Tilgængeliggørelse og formidling i elektroniske læreomgivelser”, indleveret til tidsskrift Læring & Medier.

REVY4 2013 7

de seneste år er forskningsdata kommet højt op på den forskningspolitiske dagsorden. Begreber som ’dataforvaltning’, ’data management planning’, ’data dissemination’ m.m. indgår stadigt oftere i debatten. Bag de forskellige betegnelser gemmer sig aktiviteter som bevaring og kuratering af

forskningsdata, sikring af adgang til egne og andres data, og hvorledes disse kan medtænkes allerede fra starten af forskningsprojektet. Denne artikel handler om, hvad der sker – og ikke sker – på danske universiteter på dette område og om nuværende og mulige fremtidige aktiviteter og aktører.

I 2012 undersøgte vi de otte danske universiteters praksis indenfor forvaltning af forskningsdata, især kort– og langtidsbevaring af forskningsdata og muligheder for deling eller andre former for tilgængeliggørelse af disse. Undersøgelsen gennemførtes som et DEFF-projekt med deltagere fra alle universitetsbibliotekerne. Data blev indsamlet ved en række interviews med fast spørgsmålsformat med ledelsesrepræsentanter fra universiteterne, deres IT-afdelinger og universitets–bibliotekerne. Rapporten – Forvaltning af forskningsdata – kan downloades fra DEFFs hjemmeside.

status i Danmark Hverken korttidsbevaring af forskningsdata – svarende til løbende data–backup undervejs i forskningsprocessen – eller langtidsbevaring ses af universiteterne som deres naturlige opgave. Universiteterne ser klart publicering af forskningsresultater som vigtigere end bevaring og tilgængeliggørelse af data. Korttidsbevaring ses som den enkelte forskers eller instituts ansvar, og udover adgang til universitetsdrev tilbydes der generelt ikke faciliteter hertil. Kun to universiteter råder over tekniske faciliteter til langtidsbevaring.

Det er holdningen, at forskernes behov i vidt omfang bør være bestemmende og samtidig udtrykkes usikkerhed overfor de tekniske krav, også i medfør af de mange forskellige datatyper. Mulige fremtidige fælles løsninger må tage højde for disse forhold.

Nationale dataarkiver som supplement til de eksisterende foretrækkes frem for institutionsbaserede. Begrundelserne er igen de mange forskellige datatyper og bredden i forskernes behov. Desuden anses en national arkivløsning som fremmende for forskningssamarbejdet. Enkelte universiteter overvejer dog at etablere egne arkiver.

De fleste universiteter har aktiviteter i gang – eller planlægger sådanne – for at øge forskernes opmærksomhed på bevaring og tilgængelighed af forskningsdata. Men stadigvæk er publikationer vigtigst. Alt i alt har universiteterne ikke mange aktiviteter i forhold til forvaltning af forskningsdata. Det kan ses som udtryk for passivitet, men også som udtryk for, at forskernes behov bør være bestemmende. Afvisningen af centraliserede løsninger og argumenterne i forhold til diversitet i data, forskningskulturer osv. peger i samme retning.

udlandet og Danmark Der er ikke kun tale om en dansk problemstilling. EU arbejder på at indføre krav om adgang til og bevaring af forskningsdata, der er indsamlet for EU-midler, og USA samt en række europæiske lande har indført eller ved at indføre lignende krav. Internationalt har forskningsbibliotekerne allerede en central placering i forhold til forvaltning af forskningsdata, og udviklingen af denne rolle er af stor betydning. Eksempelvis var netop forskningsdata et af de gennemgående temaer på LIBER-konferencen i 2013, hvor blandt andet resultaterne fra ovennævnte undersøgelse blev præsenteret.

For at udvikle en samlet dansk infrastruktur, der kan håndtere forskningsdata på en ensartet måde og dermed undgå risikoen for, at de enkelte universiteter udvikler hver deres system, har DEFF besluttet at støtte projektet FIF – Fælles Infrastruktur for Forskningsdata.

Projektet involverer DeIC, DTIC, Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, CBS-bibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek. Formålet er, at undersøge de krav en sådan infrastruktur stiller og behovene for løsninger. Derefter skal de involverede parter implementere et sådant system.

nyt fra Danmark – København og aarhus På Københavns Universitet har forskningsdata (organisering, strukturering og opbevaring af disse) indgået i arbejdet omkring regler om god videnskabelig praksis siden 2011. I arbejdet indgår en justering af det eksisterende regelsæt for universitetets praksisudvalg, en mulig ordning omkring ”whistleblower” eller ”named person” og sidst, men ikke mindst, fremme af en kulturændring på området. En del af baggrunden for

Forvaltning af forskningsdata i Danmark - sker der noget?De senere år er forskningsdata kommet højt op på den forskningspolitiske dagsorden. Ny rapport tager temperaturen blandt forskningsbibliotekerne herhjemme og ser lidt nærmere på, hvad fremtiden kan bringe.AF BERTIL F. DORCh, BFD@BIB.SDU.DK, SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK, FILIP KRUSE, FKR@STATSBIBLIOTEKET.DK & JESPER BOSERUP ThESTRUP, JBP@STATSBIBLIOTEKET.DK, STATSBIBLIOTEKET

I

8 REVY4 2013

indsatsen er også eksisterende sager omkring overtrædelse af reglerne for god videnskabelig praksis.

Senest er praksisudvalget til bestyrelsen for Køben-havns Universitet fremkommet med anbefalinger til en politik på området, som vil være grundlag for et nedsat dekanudvalgs arbejde. Disse understreger, at det er forskerens ansvar at beskrive, hvorledes forskningsdata indsamles, opbevares og sikres. Videre, at data skal opbevares, så resultater kan genskabes og, at opbevaringen skal være sikret mod datamanipulation.

Udover det styrkede fokus på det mere overordnede politiske plan, er der samtidig taget initiativer til at øge forskernes opmærksomhed på problemstillingerne omkring forvaltning af forskningsdata. Således arrangerede Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) i april 2013 workshoppen Mega Data omkring de juridiske, teknologiske, etiske og økonomiske problemer og muligheder. Dette blev et startskud for fakultetet til at iværksætte en proces rettet mod forskerne, der skal sikre, at de er ordentligt klædt på til opgaven. Workshoppens resultater er sammenfattet i et white paper, som kan fungere som guide for universitetet i dets fremtidige prioriteringer omkring håndtering af forskningsdata.

Dette white paper behandler bl.a. spørgsmålet omkring de stigende datamængder, som forstærker problemerne omkring sikker opbevaring og herunder uddannelsen af kvalificeret akademisk personale til at varetage bevaring og kuratering. Samtidig kræves det af forskerne, at de stiller resultaterne af offentlig finansieret forskning til rådighed for andre, da resultaterne ses som tilhørende samfundet. Institutionerne må selv støtte forskerne med

de nødvendige retningslinjer, for at de kan imødekomme de nye krav og forventninger. Hertil er der presserende behov for en teknisk infrastruktur. Workshoppen vil senere blive fulgt op med yderligere tre omhandlende publicering, genbrug og deling af data samt metadatering af forskningsdata.

på de indre linjer Disse aktiviteter eksemplificerer, at der i universitetsregi på de indre linjer arbejdes med forvaltning af forsknings-data. Det er værd at bemærke, at dette arbejde sker på trods af fraværet af en national politik på området og en ligeledes manglende forskningsinfrastruktur.

Også på forskningsbibliotekerne arbejdes der med forvaltning af forskningsdata. Det gælder således LARM, hvor Statsbiblioteket i samarbejde med andre institutioner arkiverer danske radioudsendelser i søgbar form, hvor forskerne kan annotere de eksisterende metadata og dele annotationerne. Langtidsbevaring, genbrug og deling af data er her ikke kun programpunkter, men virkelighed. Andre eksempler på langtidsbevaring er Netarkivet, hvor Statsbiblioteket i samarbejde med det Kongelige Bibliotek høster det danske internet og Statsbibliotekets eget Mediestream, der samler kulturarven i skikkelse af avis– radio– og tv–samlingerne. Disse er forsynet med metadata og gjort søgbare. Etablering af sådanne digitale forskningsinfrastrukturer kræver emnespecifikt kendskab til samlingerne og til forskernes arbejdsmetoder for at kunne udvikle relevante tekniske løsninger. Forskningsbibliotekerne er således allerede engageret i bevaring af forskningsdata og i samarbejde med forskerne omkring udvikling af tekniske løsninger.

REVY4 2013 9

10 REVY4 2013

om noget helt nyt kan de danske fag- og forskningsbiblioteker nu blive del af Biblioteksvagten uden at skulle indgå i bemanding og vagtplaner. Med det ny tiltag får alle danske forskningsbiblioteker således mulighed for at blive en del af den

nationale spørgetjeneste, og det får betydning for brugerne af tjenesten, der med initiativet får endnu en indgang til forskningsbibliotekernes viden.

Samtidig med det ny tiltag præsenteres en ny spørgetjenesteplatform, som på sigt vil smidiggøre kommunikationen mellem de enkelte bibliotekers egne spørgetjenester og Biblioteksvagten.

biblioteksvagten anno 2013 Biblioteksvagten startede som en ren folkebiblio-tekstjeneste i oktober 1999, men allerede i august 2002 blev forskningsbibliotekerne en del af spørge-tjenesten. I de seneste år har udviklingen været rettet mod folkebibliotekernes rolle som del af Biblioteksvagten.

Den ny ordning fokuserer derimod på forsknings-bibliotekernes rolle i Biblioteksvagten. Ved at tilbyde forskningsbibliotekerne en ny måde at være tilknyttet Biblioteksvagten på åbnes op for et udvidet samarbejde mellem de to sektorer, hvilket får betydning for graden af videndeling og netværksudvikling og ikke mindst etableringen af en national platform, hvor studerende og forskere kan stille spørgsmål – og modtage hurtige svar fra kompetente forskningsbibliotekarer.

”Forskningsbibliotekernes indtræden i 2002 var meget efterspurgt på grund af den faglige specialviden, som dermed blev tilgængelig via Biblioteksvagten. For forskningsbibliotekerne lå samarbejdet i naturlig forlængelse af samarbejdet med resten af det danske biblioteksvæsen. I dag er vilkårene for forskningsbibliotekerne ander- ledes. Universitetsreformen har ændret grund-læggende på bevillingssituationen, og det har betydet, at bibliotekernes fokus i dag i langt højere grad er rettet mod egne studerende og forskere. Som resultat er relationen til det samlede biblio-teksvæsen kommet under stærkt pres,” fortæller Pernille Schaltz, formand for Foreningen Biblioteksvagten.

Biblioteksvagten som national indgang til forskningsbibliotekernes videnEn ny samarbejdsmodel inviterer alle fag- og forskningsbiblioteker til at gå med i samarbejdet om Biblioteksvagten. Den udvikling er godt nyt for brugerne, der får endnu en indgang til forskningsbibliotekernes viden.

AF ELISABETh SODE KAPER BUCh, BIBEBU@hERNING.DK, OG VERA DAUGAARD, BIBVD@hERNING.DK, hERNING BIBLIOTEKERNE

SEt udvidet og fremadrettet samarbejde mellem sektorerne vil derfor betyde meget – ikke mindst for de studerende:

”Biblioteksvagten har gennem flere år haft et samarbejde med bibliotek.dk. Det samarbejde betyder, at mange studerende har mulighed for at benytte Biblioteksvagten i stedet for eller sideløbende med deres egne biblioteker. De studerende er ligeglade med, hvor servicen kommer fra – bare den er kvalificeret, lettilgængelig og hurtig,” mener Pernille Schaltz.

større fleksibilitet med ny model Aalborg Universitetsbibliotek er et af de forskningsbiblioteker, der har valgt at afprøve den ny samarbejdsmodel med Biblioteks- vagten. Maj Rosenstand er souschef ved Aalborg Universitets-bibliotek og medlem af bestyrelsen for Foreningen Biblioteksvag- ten. Hun ser det ny initiativ som en mere fleksibel samarbejdsmodel:

”Aalborg Universitetsbibliotek har været med i Biblioteksvagten siden 2002. Vi ser samarbejdet som led i vores forpligtigelse til at brede universitetets viden ud i samfundet. Det betyder desuden en faglig udfordring, fordi Biblioteksvagtens bibliotekarer skal besvare spørgsmål fra studerende og brugere fra hele landet. Det er med til at vedligeholde de bibliotekariske kompetencer bredt set. Når det er sagt, så mærker vi også i Aalborg det stigende pres på ressourcerne og krav om øget fokus på egne studerende og forskere, og derfor har vi ønsket at teste den ny samarbejdsmodel. Den ny model giver langt større fleksibilitet i forhold til opgaveløsning, da vi modtager spørgsmål fra Biblioteksvagten i samme mailboks, som spørgsmål fra vores egen spørgetjeneste. På den måde kan arbejdet klares sideløbende med det øvrige vagtarbejde,” forklarer Maj Rosenstand.

På længere sigt vil videreudviklingen af Vopros – den spørge-tjenesteplatform, som Biblioteksvagten nu anvender, og som er beskrevet nærmere i artiklen ”Få svar på (næsten) alt med nyudvikling af spørgetjeneste” i nærværende nummer af Revy – give mulighed for endnu bedre kommunikation mellem bibliotekernes egne spørgetjenester og Biblioteksvagten, så sam-spillet mellem det lokale og det nationale forbedres yderligere.

Ønsket er, at den ny samarbejdsmodel vil få flere forsknings-biblioteker – også de mindre fagbiblioteker – til at gå med i samarbejdet. På den måde vil Biblioteksvagten kunne opfylde ønsket om at være en national spørgetjeneste, hvor kompetencer fra både folke-, fag- og forskningsbiblioteker er tilgængelige via én enkelt indgang.

Spørgsmål kan rettes til Vera Daugaard bibvd@herning.dk.

REVY4 2013 11

rugerne af bibliotek.dk har i en del år haft muligheden for at overføre poster fra bibliotek.dk til flere forskellige referencesystemer. Funktionen er så vellidt, og den bruges så meget, at der aldrig har været tvivl om, at den skulle med over i det

ny bibliotek.dk.

Det er vores intention, at så mange potentielle brugere som muligt opdager og bliver bevidste om muligheden for at eksportere poster over i et referencesystem. Vi har derfor pr. default valgt at eksponere alle de referencesystemer (Zotero, RefWorks, Reference Manager og EndNote), som bibliotek.dk understøtter, i visningen af posterne.

Synes man som bruger, at det er lige voldsomt nok med links til alle fire systemer, har man mulighed for i ”Min side – Mine indstillinger” at justere i, hvilke eller hvilket af referencesystemerne man vil have vist links til. Grunden til, at der pr. default eksponeres links til alle referencesystemer, er, at man som bruger ellers ikke bliver gjort opmærksom på muligheden.

”jo nesbo” i stedet for ”jo nesbø” Det er således muligt at eksportere poster fra bibliotek.dk til referencesystemerne, mens man befinder sig i bibliotek.dk. Men det er også muligt at lave samme manøvre – altså eksportere poster fra bibliotek.dk til et referencesystem – mens man befinder sig i et af referencesystemerne RefWorks, EndNote eller Reference Manager. Det foregår ved, at man i et af referencesystemerne finder bibliotek.dk som en online ressource (z39.50).

Søgefelterne er begrænsede til det helt basale (forfatter, titel, emne osv.), og både RefWorks og Reference Manager kan have problemer med for eksempel bogstaverne æ, ø og å. Det kan derfor betale sig i søgeøjemed at prøve med for eksempel ”Jo Nesbo” i stedet for ”Jo Nesbø”. I dag peger indgangen i referencesystemernepå det gamle bibliotek.dk, men vi forventer at få systemejerne til at skifte over til det nye bibliotek.dk inden årets udgang.

Eksporter referencer i det ny bibliotek.dk

Eksport af poster fra bibliotek.dk til referencesystemer er populært blandt brugerne på bibliotek.dk. Derfor er funktionen også ført med over i betaversionen af det ny bibliotek.dk, der understøtter referencesystemerne Zotero, RefWorks, EndNote og Reference Manager.

AF KIRSTEN LARSEN, KL@DBC.DK, DBC A/S

Beksportér ind i word Uanset om man bruger Endnote, RefWorks eller Zotero, kan man få adgang til data i referenceværktøjet og indsætte referencen i sin Word-tekst – og derudover automatisk få dannet en bibliografi. Sidstnævnte er en mulighed, som alle måske ikke er klar over. Hvis man vil vide mere, om hvordan man opretter en bibliografi, kan man søge hjælp i Words hjælpetekster under ”Oprette en bibliografi”.

Zotero kan integreres med både Word og OpenOffice. Det foregår ved, at man installerer en plugin i Firefox for at få det til at virke. Når man har installeret det rette plugin, vil man i for eksempel Word under fanen ”Tilføjelsesprogrammer” få vist en række ikoner, der giver mulighed for både at søge i de gemte referencer i Zotero, indsætte referencer og danne bibliografier samt redigere i disse.

mere nyt: Facetter, bladring og kopiservice Det er nu også muligt at afgrænse via facetter i forbindelse med en søgning (der findes allerede mange facetter, og flere vil komme til), eller man kan bruge en specialsøgeside, så man fra start af kan præcisere sin søgning.

Bladring sker ikke ved, at man klikker på ”Næste”, men man har mulighed for at loade flere resultater, når man når til bunden af den pågældende side.

Kopiservice fra Statsbiblioteket videreføres som hidtil, så der i posterne er markeret ”Bestil gratis e-kopi” eller ”Bestil kopi mod betaling”.

Viderestilling til ”Videnskabelige artikler” sker fra forsiden af det ny bibliotek.dk. På ”Videnskabelige artikler”-delen af sitet kan man som nu bestille en papirkopi af en videnskabelig artikel hos Statsbiblioteket, og der findes desuden links til de institutioner, hvor der er onlineadgang til den pågældende videnskabelige artikel.

Til slut skal nævnes, at migrationen af den gamle til den ny version af bibliotek.dk endnu ikke er ikke afsluttet. Det vil først ske i løbet af 2014. Men mange af funktionerne findes allerede nu på den ny version af sitet, og vi kan anvende bruger-reaktioner i prioriteringen af de resterende. Den gamle version af bibliotek.dk holdes åben, indtil de efterspurgte funktioner alle er overført.

12 REVY3 2012

Foto Jakob boserup

redaktører søges! eFter Fire årgange aFslutter rené steFFensen, thomas kaarsted og Claus rosenkrantz deres periode som reVYs redaktører nY på posten er Christian lauersen Fra det kongelige bibliotek. henrik dYbdahl leVerer Fortsat laYout

hVis du har lYst til at indgå i den nY redaktion så kontakt Christian Cula@kb.dk

14 REVY4 2013

er var stille på gangene den fredag eftermiddag i januar på Læreruddannelsen i Aarhus. Vi gik rundt og stillede borde og stole op, delte chips og slik ud på tallerkener, tændte stearinlys og ventede spændt. En efter en dukkede søgende studerende efterhånden op og spurgte: ”Er det her, der er LibraryStorm?”. En halv time senere var bordene fyldt med

tegninger, og 20 studerendes stemmer fyldte rummet.

Vi havde inviteret de studerende til at give deres ideer til det nye bibliotek på Ceres-grunden i centrum af Aarhus. Tre animatorer fra Animationsværkstedet i Viborg fungerede som proceskonsulenter. Vi havde egentlig tænkt os, at vi skulle drikke kaffe og arbejde i et andet lokale, men snart kom en forpustet studerende ind til os og spurgte, om vi var ledere, for hvis vi var, skulle vi skynde os ind til workshoppen, for der kom ”vildt mange ideer” på bordet. To timer senere gik vi derfra, høje af stemningen og engagementet og med bunker af tegninger under armene. udvikling via eksperimenter En måned tidligere var vores ansøgning til Statens Center for Kompetenceudvikling blevet imødekommet. I alt var vi 9-10 biblioteksansatte fra VIA Bibliotekerne, der fik mulighed for at deltage i et kompetenceudviklingsforløb, der skulle klæde os på som ”innovationsagenter’, så vi kunne stå i spid sen for en række udviklingsprojekter med brugerne i centrum. Siden da har aktivitetsniveauet været højt.

I 2011 blev der på VIA Bibliotekerne udviklet en kompetenceudviklingsstrategi, hvori det hedder, at ”VIA Bibliotekerne sætter fokus på brugerne”. Blandt andet står det skrevet i strategien, at ”Bibliotekerne udvikler sine ydelser i innovative fællesskaber med brugere”, og ”Bibliotekerne indgår i åbne, flerfaglige samarbejder med nysgerrighed over for forskellighed”. Desuden er det et strategisk princip, at kompetenceudviklingen skal bygge på ”en eksperimenterende tilgang”.

Hovedprincipperne for innovationsagentforløbet var da også, at der blev stillet fire krav til igangsatte handlinger: • De skal være brugerdrevne/brugerrettede. • De skal udspringe af et konkret og allerede eksisterende behov for en forandring/udvikling. • De skal være handlingsorienterede. • De skal være eksperimenterende.

Formålene med innovationsforløbet er 1) at udvikle, afprøve og implementere værktøjer til inddragelse af brugere, 2) at opnå viden om brugerne af bibliotekerne og 3) at øge bibliotekernes kapacitet til at eksperimentere.

”Der skal ruskes op i os” Et centralt element i forløbet er, at ni innovationsa genter gennemfører et uddannelsesforløb hos konsulenthuset Udvik lingskonsulenterne. Uddannelsen er et aktionslæringsforløb, der består af fem kursusgange i blandt andet procesledelse og prototypeudvikling. Mellem hver kursusgang får innovationsagenterne til opgave at afprøve teorierne i praksis. Agenterne arbejder sammen i grupper fordelt på følgende fire projekter: • Indretning af det kommende Campus Aarhus C • Formidling af e-ressourcer • Understøttelse af forsknings- og udviklingsarbejde i VIA • Brug af biblioteket i Campus Randers

En af innovationsagenterne hedder Tine Bech. Hun er bibliotekar på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Efter første kursusdag drøftede hun og kollegerne, hvilket projekt de ønskede at gå i gang med.

”Meningen er, at vi skal inddrage brugerne i udviklingen af bibliotekerne. Som personale har vi vores egen biblioteksfaglige tilgang, og måske har vi nogle blinde pletter. Derfor ønsker vi at få indsigt i, hvordan vores brugere – studerende og ansatte – ønsker, at bibliotekerne skal fungere. Måske vil vi skaffe os mere sikker viden om, hvad brugerne egentlig anvender biblioteket til,” fortæller Tine Bech.

Projektet kræver, at bibliotekspersonalet har en åben og lyttende tilgang til brugerne. Tine Bech formulerer det med følgende ord: ”Der skal ruskes op i os”.

Innovationsagenter pA brugermissionNej, ovenstående er ikke titlen på en ny James Bond-film, men en beskrivelse af en række kompetenceudviklende aktiviteter på VIA Bibliotekerne, som tager udgangspunkt i det innovative og det eksperimentende. Et af målene med forløbet er i højere grad at inddrage brugerne i udviklingen af bibliotekerne. AF ANJA TOFT INGwERSEN, ATI@VIAUC.DK, OG ChARLOTTE GREVE, ChGR@VIAUC.DK, VIA BIBLIOTEKERNE

D

”Når vi spørger vores brugere, vil de selvfølgelig have en for ventning om, at vi tager deres tilbagemeldinger alvorligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi kan sige ja til alle ønsker – blandt andet har vi jo økonomiske begrænsninger. Men vi skal kunne give gode begrundelser, hvis brugerønskerne ikke kan imøde-kommes,” siger Tine Bech.

Om at få fat på en bruger Hvad skal der så til for at vække de studerendes og undervisernes interesse for at deltage? Det har vist sig at være sværere, end vi troede. I LibraryStorm var vi klar over, at fredag eftermiddag i begyndelsen af januar nok ikke var det bedste tidspunkt i verden, så vi vidste godt, at vi satsede stort. En lille gruppe satte sig sammen med fire studerende og udspurgte dem om, hvad der kunne overbevise dem til at deltage i en workshop.

Med de studerendes svar i hånden udarbejdede vi nogle postkort, og workshoppen fik navnet ”LibraryStorm”. Men på trods af, at vi dagligt lagde postkort på borde og gulve i kantinen og andre steder, hvor de studerende ikke kunne undgå at se dem, fik vi ikke et eneste tilsagn om deltagelse.

Så da julen nærmede sig, var gode råd dyre. Næste skridt var at sende en mail ud til alle studerende med udlovning af et gavekort på 300 kr. for at deltage. Det gav pote! Pludselig havde vi 20 tilmeldinger, og vi var klar til at gå i gang. Da workshoppen var slut, var der flere, der sagde, at de gerne var kommet selv om de ikke fik noget for det. Og de ville meget gerne deltage en anden gang.

Den mest effektive rekrutteringsmetode har vist sig at være at udnytte den tid, der allerede er afsat til undervisning i for eksempel informationssøgning eller andre møder, hvor brugerne er lige ved hånden. En anden metode er at arrangere frokostmøder med betalt frokost. En tredje er at tage fat i de såkaldte ’lead users’: Hvem er det, der alligevel altid kommer med gode ideer til biblioteket og bruger biblioteket optimalt? En god metode er også at forsøge at få fat på ’kaospiloterne’ blandt de studerende – altså dem, der selv tager initiativ til at trække andre med.

Flytte egne grænser Innovationsagentforløbet har nu været i gang siden januar, og det har kostet blod, sved og tårer for de fleste. For mange er det grænseoverskridende at bede om de studerendes tid og lede processer, som ikke har et fastlagt mål og et kendt resultat. Og for mange er det vanskeligt at tage ejerskab for en proces og føre den helt til døren – ligesom det er vanskeligt for lederne at lade ni medarbejdere sætte processer i gang, hvor resultatet og ressourceforbruget ikke kan forudses præcist.

”Udfordringen for mig er ikke at have totalt styr på proces, metode og udfald. Bliver det et flop? Man udstiller sig selv og sætter en selv lidt på spil, når man er i front til sådan en workshop, der både involverer studerende og underviserkollegerne i Campus,” siger Gitte Hansen fra biblioteket på Campus Randers.

En anden fremhæver, at noget af det vigtigste, som hun har fået ud af forløbet hidtil, er, at hun har skullet skubbe til egne grænser. Og den konklusion er hun

tilsyneladende ikke ene om – forleden lød det nærmest i kor fra deltagerne i forløbet: ”Det handler om at turde!”

Fra stjerneskud til mælkevej Nu er vi godt i gang med at turde, men hvad nu? En af de store udfordringer i et forløb som dette er altid at bære erfaringerne med sig ind i fremtidig praksis. Og hvordan får man det bredt ud i en stor organisation, der har mange andre opgaver. Skismaet er velkendt: Det handler om drift versus udvikling.

I foråret 2014 skal agenterne ud og bruge deres kompetencer i forbindelse med en nyetableret teamorganisering. VIA har centraliseret en række driftsopgaver, der fremover skal løses i mindre teams. Det åbner muligheden for nytænkning af arbejdsgange, og det er en oplagt chance til at skabe synergi mellem drift og udvikling. Dette arbejde skal understøttes af en ny fase i forløbet, som startes op 2014, hvor overskriften bliver ”Innovativ hverdagsevaluering”. Skibet bygges stadig, mens vi sejler …

REVY4 2013 15

16 REVY4 2013

øbenhavns Universitetsbibliotek er lige- som mange andre danske universitets-biblioteker over de seneste år gået all in på e-ressourcer. Ændringerne i accessions-politikken er sket på baggrund af politiske, strategiske og økonomiske faktorer, men

givetvis også som et udtryk for en international tendens. Bibliotekerne har begivet sig ud i et nyt territorium, hvor landskabet først synes at blive skabt efterhånden, som vi bevæger os frem. Vi står sikkert midt i en for længst udråbt e-revolution, og ingen aner, hvor (eller om) vi står om fem år.

Valget om så radikalt at omlægge bedriften må derfor også ledsages af initiativer, som eksperimenterer med, hvorledes nye samlingsstrukturer, nye samlingsobjekter og nye brugerforventninger understøttes rent teknisk. På Det Kongelige Bibliotek har Mine e-ressourcer siden maj 2013 eksperimenteret med en ny måde, hvorpå elektronisk materiale kan stilles til rådighed for vores brugere.

mine e-ressourcer bliver til Tre års ansættelse som informationsspecialist på Det Juridiske Fakultetsbibliotek havde i 2011 efterhånden lært mig, at de fleste studerende og forskningsansatte bruger et meget begrænset antal informationskilder.

Hver gang de skal bruge informationskilderne, fremsøger de dem i bibliotekskatalogen, tilgår dem via redigerede fagsider (LibGuides) eller noget helt tredje. Men når de alligevel bruger de samme kilder igen og igen, hvorfor så ikke servere det hele samlet og gøre det tilgængeligt direkte efter login?

I slutningen af 2011 havde jeg indledt en hed flirt med PHP-udvikling – et såkaldt scriptingsprog, der især anvendes til udvikling af dynamiske websider som eksempelvis Facebook, LinkedIn og Wordpress – og for at besvare dette spørgsmål påbegyndte jeg udviklingen af det system, som med Det Kongelige Biblioteks adoption skulle blive lanceret som Mine e-ressourcer i maj 2013.

Nye veje til videnUniversitetsbibliotekerne satser i disse år massivt på e-ressourcer. Men hvad kommer det til at betyde for den måde, hvorpå vi stiller informationerne til rådighed for vores brugere?

AF KRISTOFFER VESTERENG SCAVENIUS, KRV@KB.DK, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Knem og hurtig adgang til foretrukne e-ressourcer Mine e-ressourcer tilbyder brugerne en personlig grænseflade, som efter login via Det Kongelige Bibliotek giver hurtig adgang til foretrukne e-tidsskrifter, databaser og e-bogstitler, dvs. basalt set en samling af links til licensbelagte såvel som gratis e-ressourcer, som brugeren kan tilføje på flere måder: • Søgefeltet giver titelforslag under indtastningen • Overvej at tilføje-funktionen giver relevante titelforslag på baggrund af brugerens egne handlinger • Tilføj udvalgte e-ressourcer inden for-funktionen tilføjer samlinger af fagspecifikke e-tidsskrifter, databaser eller e-bøger udvalgt af fagreferenten inden for et bestemt fagområde

Det grundlæggende princip er, at det skal være let for brugerne at komme i gang, og derfor er funktionaliteterne begrænset til et minimum – vores brugere vil jo bare gerne have nem og hurtig adgang til deres foretrukne e-ressourcer.

Del dine e-ressourcer Midlerne til realiseringen af projektet blev fundet i en projektpulje med det sigte at fremme brugen af e-ressourcer i undervisningen på Københavns Universitet. Dette understøttes i Mine e-ressourcer af en funktionalitet, som gør det muligt for brugere at dele en eller flere titler med andre brugere via et link. Hermed kan en underviser på sin kursusside (eller andetsteds) lægge et link, som giver adgang til alle de e-tidsskrifter eller databaser, hvor hans/hendes studerende kan finde pensumlitteraturen. Dette sker ved, at de pågældende e-ressourcer ved klik på linket tilføjes brugerens profil i Mine e-ressourcer – nye brugere vil automatisk på oprettet en profil efter login, hvorefter de pågældende titler tilføjes.

Mine e-ressourcer er tilgængeligt øverst i søgekatalogen Rex på www.kb.dk/rex og har fire måneder efter lanceringen 750 aktive brugere og har krydset 2.000 registrerede brugere.

Vejen til Mine e-ressourcer: Systemet blev realiseret på baggrund af min udstationering 15 dage i Det Kongelige Biblioteks IT-afdeling (udvikling), som stillede ressourcer til rådighed i form af rådgivning, systemintegration, styling af systemets grænseflader … og et skrivebord.

academicbooks.dk

Din videnspartner- siden 1967

18 REVY4 2013

ange unge er i dag på nettet døgnet rundt. Smartphones vibrerer dag og nat. Når eleverne deltager i undervisningen, har de en computer foran sig. Alt imens skolearbejdet trænger sig på, følger de med på Facebook, lægger billeder op

på Instagram, spiller onlinespil og deler videoer, nyheder og kommentarer.

Det lukkede undervisningsrum er afløst af en strøm af kommunikation ind og ud af klassen. I dette hyperdistraherende digitale miljø skal eleverne lære, hvilket slet ikke er let. Ja, meget taler endda for, at det nye undervisningsrum er det sværeste at lære i nogensinde.

Samtidig giver de nye medier mulighed for at forbedre undervisningssituationen. Lærere og elever kan på nye raffinerede måder kommunikere sammen gennem de sociale medier. Nettet byder sig til som en oase med faglig information, hvis man kan skelne skidt fra kanel.

samfundets nye jokere De nye sociale medier som Facebook fungerer som sociale jokere, der kan drage elevernes opmærksomhed væk fra undervisningen. Men medierne kan også kan bruges til at trække opmærksomheden tilbage igen.

For at eleverne kan lære at begå sig i det nye mediemiljø, må de lære at spille med de nye jokere. Det gør de ikke, hvis skolen forholder sig ligegyldigt eller hvis man forbyder de nye kort. Derimod – og det er tesen i projektet – skal lærerne tilegne sig evnen til at hjælpe eleverne med at blive gode til at deltage, reflektere, bearbejde information og udtrykke sig fagligt i det nye mediemiljø.

Det er kernen i digital dannelse. Eleverne skal lære, at de nye medier kan bruges til forskellige ting, og de skal lære at bruge dem bevidst og med omtanke.

eksperimenterende forud-uddannelse Der er ingen der ved, hvad det er for evner lærere skal besidde for at gøre eleverne digitalt dannede. Man har endnu ikke gennemtænkt, hvad digital dannelse og informationskompetence i det nye mediemiljø er. Alligevel er der behov for efteruddannelse. Man kan ikke lade de unge i stikken og vente på afklaring ude i fremtiden.

Projektet blev sat i søen for at skabe, hvad man kan kalde for forud-udddanelse af gymnasielærerne. Efter at have sagt ja til at være tovholder for projektet, spurgte jeg på sociale medier, hvem der kunne tænke sig at være med. Resultatet blev en

Det nye undervisningsrumDigital dannelse i gymnasieskolen: Et netop afsluttet DEFF-projekt forener biblioteker, teori og praksis i undervisningslokalet. Det medfører en række nye efteruddannelsestiltag for gymnasielærere. Det handler om it-didaktik.

AF MIChAEL PAULSEN, PAULSEN@LEARNING.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITET

Mgruppe gymnasielærere og biblioteksfolk, der satte sig sammen for at udvikle et kursusforløb, der skulle styrke læreres evne til at fremme digital dannelse.

Kurset blev bygget op, så deltagerne skulle eksperimentere med medier, dem selv, deres undervisning, deres elever og hinanden. Alt sammen i det nye digitale mediemiljø. Ud fra eksperimenterne skulle de deltagende lærere opbygge en it-didaktik fra bunden, dvs. en refleksion og handlingsevne i forhold til at generere undervisning, der fremmer digital dannelse.

Kurset bestod af to dage, hvor man var sammen, dernæst en eksperimentperiode ude på de lokale skoler og dernæst igen to dage sammen. På de første kursusdage fik deltagerne begreber, redskaber og tanker at udarbejde it-didaktisk refleksion ud fra. Dette mundede ud i didaktiske design, som deltagerne drog hjem for afprøve på deres elever. Erfaringerne blev delt over nettet og viderebearbejdet på den 3. kursusdag. Dernæst drejede den didaktiske udvikling sig mere perspektivrigt ud mod fremtiden. Hvor de første dage fokuserede på at genskabe et godt undervisningsrum i det nye digitale læringsmiljø, så rettede slutningen af kurset sig mod, hvilke nye perspektiver for undervisning og læring, der åbner sig med de digitale medier.

Fremtidens digitale dannelse At give en solid ramme, inden for hvilken gymnasielærere kan hjælpe hinanden med at få ro til at opbygge en it-didaktik fra grunden, viste sig at være en god fremgangsmåde. Dels var deltagerne begejstrede, dels kunne man registrere didaktiske fremskridt, dag for dag.

Men især var det en god model i forhold til at anskueliggøre, at pædagogik aldrig har endelige og endimensionelle svar. Udgangspunktet var på intet tidspunkt en fiks og færdig definition af digital dannelse, faste roller eller en teknisk løsning på de didaktiske grundspørgsmål. I fællesskab udviklede vi en foreløbig model for, hvad der kan forstås ved digital dannelse og byggede kurset op som en eksploration heraf. Modellen bestod af fire dannelsesdimensioner:

i. informationsbearbejdning At kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret vis og skabe viden herudfra.

ii. refleksivitet At kunne udvælge og anvende digitale medier og arbejdsformer med omtanke og reflektere personligt og alment over mediebrug.

iii. udtryksevne At kunne udtrykke sig og formidle fagligt og selvstændigt ved hjælp af digitale medier og opnå relevant feedback.

REVY4 2013 19

iV. Deltagelse At kunne deltage og samarbejde lærende, med interesse, sund dømmekraft og fagligt bidragende gennem de digitale medier i undervisning og samfund.

Modellen peger på elementer, der nødvendigvis må være en del af digital dannelse. Til hver dimension knytter sig en progression og vidde. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at eleverne bliver gode til at deltage i klasserumsdialog. De skal også blive gode til at deltage i andre arbejdsformer, og de skal blive gode til at deltage i samfundet. De skal hjælpes til at blive en del af læringsfællesskabet i klassen og de skal hjælpes med at opbygge et godt læringsnetværk, som de kan trække på. En sådan dannelse bryder dels med undervisningen som et lukket ekkorum, hvor elever blot skal gentage læreren og lærebogen, dels med den sociale arv, hvor mange elever står uden supportmuligheder.

Tilsvarende med de andre aspekter. Fx handler informationsbearbejdning ikke blot om, at man kan finde rundt i en i-bog og bearbejde information herfra, men også i, at man skal kunne bearbejde information kritisk fra nettet, i forskellige formater, i relation til forskellige arbejdsformer.

Den nye informationskompetence Hvert dannelsesaspekt bør ses i sammenhæng med de øvrige. Man kan fx ikke være informationskompetent, hvis ikke man udvikler sin refleksivitet, sin evne til at deltage i samfundet og hertil lærer at udtrykke sig godt. Hvis den

digitalt dannede elev skal søge efter informationer, kræver det, at hun både er god til at deltage, udtrykke sig og reflektere over sin mediebrug. Til nogle søgeformål vil en Google-søgning være nok. Til andre formål vil eleven skulle spørge i diverse fora på nettet. Til endnu andre formål vil Twitter være det bedste. I alle tilfælde vil informationer skulle selekteres, vurderes, sættes sammen, deles og udtrykkes, og det vil – det er det nye – i de fleste tilfælde ske ude i den åbne offentlighed, gennem de sociale medier.

En god informationskompetence kræver således, ligesom elevers læring og velbefindende i øvrigt, at eleverne bliver digitalt dannede, dvs. lærer at arbejde med omtanke i det nye mediemiljø. En sådan digital dannelse stiller store krav til gymnasieskolen og kræver desuden, at bibliotekerne – hvis de vil indgå – tilegner sig viden om processen og om it-didaktik – så de kan indgå i flere (hvis ikke alle) af de fire elementer. Sker det kan bibliotekerne spille en central rolle i gymnasieskolen fremover.

”Digital Dannelse og efteruddannelse af gymnasielærere” har udviklet et koncept for, hvordan lærerne eksperimentelt kan forud-uddannes til at hjælpe gymnasieelever til at blive digitalt dannede. Projektet er søsat og støttet af DEFF, Syddansk Universitetsbibliotek og Syddansk Universitet og har været afviklet fra 2012-2013. I spidsen for projektet stod Michael Paulsen, lektor i læringsfilosofi Aalborg Universitet. Medudviklerne var gymnasielærere fra en række gymnasier samt bibliotekarer. Syddansk Universitet og GL-E er ved at udbyde kurser til gymnasielærere og arbejder på at implementere erfaringerne i pædagogikumuddannelsen.

Læs mere: www.itdidaktik.dk og www.smee.dk

20 REVY4 2013

å biblioteksvagten.dk kan brugere via chat, formular eller mobil spørge om alt mellem himmel og jord. 10 forsknings-biblioteker og 58 folkebiblioteker er med i ordningen, hvor bibliotekarer på skift sørger for, at brugerne får svar på deres spørgsmål – og vejledning i, hvor og hvordan samme brugere kan finde mere viden om et emne.

Hidtil har man som bruger ikke kunnet forvente, at andre end Biblioteksvagten kunne bidrage med svar på spørgsmålene. Men pr. 1. september i år har det ændret sig, for som noget helt nyt kan Biblioteksvagten nu samarbejde med andre spørgetjenester om at levere gode og fyldestgørende svar til brugerne.

unik adgang til specialviden Systemet bag Biblioteksvagtens brugergrænseflade hedder Vopros. Vopros er den platform, som sørger for, at spørgsmål og svar ekspederes frem og tilbage mellem brugeren, bibliotekaren og databrønden. Det er en videreudvikling af netop Vopros, som nu gør det muligt, at uafhængige spørgetjenester som Biblioteksvagten fremover kan udveksle spørgsmål og svar med andre uafhængige spørgetjenester, der ligeledes har Vopros som teknisk platform.

Udviklingen af Vopros giver således helt nye muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og institutioner. Der åbnes med andre ord op for, at forskellige institutioner kan trække på hinandens specialviden, fordi Vopros kan anvendes bredt inden for forskellige sektorer – og ikke mindst i et samarbejde mellem dem.

I første omgang bliver den nye funktionalitet afprøvet i en kobling mellem Biblioteksvagten og den ny spørgetjeneste ”Spørg Palles venner”, som hører under børnebibliotekssitet Palles Gavebod.

Jens Bennedsen er biblioteksleder på AU Library, Campus Emdrup (DPB) og med i styregruppen for Vopros, hvor han repræsenterer Biblioteksvagtens forskningsbiblioteker. Han ser et stort potentiale i den ny version af spørgeplatformen:

”Vopros kan binde organisationer sammen på flere måder. Horisontalt kan Vopros binde forskellige spørgetjenester sammen, hvilket Biblioteksvagten og Palles Gavebod er et aktuelt eksempel på. Men det kunne ligeså godt være for eksempel Politikens spørgetjeneste, der var koblet på andre spørgetjenester. Pointen er, at der med den ny funktionalitet er åbnet op for kommunikation mellem spørgetjenesterne”, forklarer Jens Bennedsen.

”Desuden er der den vertikale dimension i funktionaliteten. I tider præget af organisationsfusioner kan Vopros binde organisationer sammen vertikalt. For eksempel kan et universitetsbibliotek eller et

University College med mange biblioteker og forskellige videnprofiler sammenkædes via Vopros og tilmed arbejde sammen nationalt.”

hel eller delvis udveksling Der er to måder, hvorpå man via Vopros kan udveksle spørgsmål med andre spørgetjenester. Den vagthavende på spørgetjenesten kan enten vælge fuldt og helt at videregive spørgsmålet til en anden spørgetjeneste, som dermed ikke bare overtager spørgsmålet, men også dialogen med spørgeren.

Det kan være aktuelt i en situation, hvor bibliotekaren – hvis vi tager Biblioteksvagten som udgangspunkt – vurderer, at spørgsmålet bedst besvares i en anden spørgetjeneste end Biblioteksvagten. Simultant med viderestillingen får brugeren besked om, at spørgsmålet er sendt videre til en anden spørgetjeneste.

Alternativt kan man vælge at indhente hjælp til sit svar hos en anden tjeneste – hvilket også kaldes en ’livline’ – samtidig med at man selv fortsætter kommunikationen med spørgeren. Et eksempel på en sådan situation er de tilfælde, hvor man selv er i stand til at svare brugeren, men mangler enten input eller verificering fra et eksternt fagområde.

hjælp uden for bemandingstiden Nyudviklingen betyder også, at man via Vopros kan hjælpe brugere på lokalafdelinger uden for de normale bemandingstidspunkter. Her er fire scenarier, der hver især belyser, hvordan det kan foregå: Scenario 1. Forestil dig en institution, hvor lokalafdeling-en er ubemandet i ydertidspunkterne, men hvor der er bemandet betjening på hoved- afdelingen. I den situation kan den stude-rende være fysisk til stede i den ubemandede afdeling, men stadig stille sit spørgsmål, der derpå sendes videre til hovedafdelingens bibliotek, hvor det tilstedeværende personale kan svare den studerende.

FA SVAR PA (N STEN) ALT MED NYUDVIKLING AF SPORGETJENESTEVopros hedder den systemplatform, som Biblioteksvagten betjener sig af. Med den seneste videreudvikling af platformen åbnes der nu op for udveksling af spørgsmål og svar på tværs af biblioteker, institutioner og fag – til glæde for brugerne!

AF EJNAR SLOT, ES@DBC.DK, DBC A/S

P

I

REVY4 2013 21

Scenario 2. I en fortsættelse af første scenario vil hovedafdelingens bibliotek desuden kunne videresende spørgsmålet til en anden institutions bibliotek, men inden for samme moderinstitution – forudsat at dette bibliotek også har installeret Vopros, og der er indgået en aftale om samarbejde. Scenario 3. Den studerende sender et spørgsmål enten til sin egen institutions bibliotek eller til moderinstitutionens bibliotek. Det vurderes, at spørgsmålet bedre kan besvares af en anden institutions bibliotek uden for moderinstitutionen, og det videresendes hertil. Samme forudsætning som anført ovenfor, hvad angår installation af Vopros og indgået aftale.Scenario 4. Spørgsmålet vurderes til at være af en sådan karakter, at det bedre kan besvares af et folkebibliotek, og det videresendes til for eksempel Biblioteksvagten.

Der kan sagtens gives eksempler på flere scenarier. Fælles for alle scenarier er, at de hver for sig illustrerer mulighederne i en distribueret anvendelse af Vopros i nationale, centrale, mere regionale og lokale installationer. Afhængigt af aftaler og implementeringer vil der kunne trækkes på en bred vifte af ressourcer og viden i det danske biblioteksvæsen – til gavn for slutbrugeren og til aflastning af bibliotekerne, som kan videresende de spørgsmål, der på grund af kompleksitet eller de faglige indhold bedre kan besvares i andre afdelinger.

hurtig og effektiv genbrug via databrønden Visionen med Vopros har fra starten været, at platformen skulle understøtte udveksling mellem spørgetjenester. Der er dog også en række andre fordele at hente i anvendelsen af Vopros.

For det første kan relevante spørgsmål-svar-forløb gemmes i DBCs databrønd. Det betyder, at svar, der allerede er udarbejdede, kan genbruges med minimalt tidsforbrug til følge. Nok så vigtigt er, at brugerne i disse tilfælde får et fyldestgørende svar hurtigt og effektivt. Spørgsmål-svar-forløbene kan, når de er relaterede, fremfindes i søgninger, og de kan desuden bruges i andre og nye formidlingssammenhænge. Sidstnævnte er vigtigt, da dialogformen mellem bruger og formidler gør dem lette at læse og forstå. Alt i alt kan bibliotekarens research i forbindelse med besvarelserne komme tifold igen.

For det andet er Vopros bygget i en serviceorienteret arkitektur, hvor interaktionen mellem brugergrænsefladen og databrønden består af fire DBC-services, som ekspederer spørgsmål og svar frem og tilbage. De fire services mellem grænsefladen og databrønden hedder Open Question Service, Open Search Admin, Open Search og Open Agency. De er alle udviklet af DBC og publiceret i open source på sitet oss.dbc.dk.

Open Question Service er den eneste af disse, som er specialudviklet til projektet – de tre øvrige er gengangere og indgår som komponenter i en lang række andre sammenhænge, bl.a. det ny bibliotek.dk, som i øjeblikket kører i en betaversion.

Den serviceorienterede arkitektur gør løsningerne lette og fleksible at arbejde med for it-udviklere. Services er som legoklodser. De kan genbruges i nye sammenhænge, og man kan nemt tilpasse, forbedre eller udvide løsninger ved at erstatte services med andre eller føje nye til de eksisterende.

Koden til den administrative grænseflade er lavet i Drupal 7, som også er basis for det CMS, der skal anvendes i DDB. Koden til den administrative grænseflade kan hentes på https://github.com/DBC-as/.

Læs mere om platformen Vopros er et udviklingsprojekt, som har været støttet af Kulturstyrelsen via den daværende Netbibliotekspulje, men med en substantiel egenfinansiering fra Biblioteksvagten og DBC. Man kan læse mere om Vopros i en artikel, som oprindelig blev bragt som DBC-nyhed i januar 2013 (http://www.dbc.dk/news/sporg-bare). På www.biblioteksvagten.dk og www.pallesgavebod.dk kan man se de to tjenester, som i dag anvender Vopros.

Og til allersidst: Hvad betyder så navnet Vopros? Tja, spørg Biblioteksvagten.

Formandens indledende bemærkninger

”Om synlighed…” Siden Magritte kan man vise billeder af noget, der ikke er det, som det forestiller. Og det som gør, at billedet ikke er det, som det forestiller, det er summen af de oplevelser og meninger, som beskueren lægger i billedet. Det billede, som jeg viser nu, er heller ikke det, som det forestiller. Det er taget hjemme hos min datter og svigersøn, og I må selvfølgelig umiddelbart tro, at det forestiller en spisestuevæg. Men det er det ikke. Det er mere end det. Det er en væg, hvor vægreolen for nylig blev fjernet, og alle bøger, CD’er og DVD taget ned, sat på loftet, smidt ud eller foræret væk. En nydelig væg, selvfølgelig, men et trist og tomt skue, når man tænker på den rigdom af oplevelse og viden, der tidligere smykkede den. Da jeg så den, sortnede det for mine øjne, og jeg måtte sætte mig, men Nanna sagde, undskyldende: ”Jamen, far, bøgerne får vi fra Amazon, filmene fra Netflix, og musikken streamer vi.”

Det faldt mig ind, at denne episode var symptomatisk for en langt større proces, der foregår i forskningsbiblioteksverden i disse år: Biblioteket fungerer i bedste velgående, men litteraturforsyningen bliver mere og mere digital – og dermed fysisk usynlig.

Ved Københavns Universitet er man ved at oprette en forskerportal. På et af de første planlægningsmøder, med en fokusgruppe af forskere, blev det foreslået, at man blandt universitetets forskellige forskerservices også skulle eksponere bibliotekets tjenester. En af forskerne udbrød da, ganske forbavset, at det kunne han ikke forstå: ”Forskerne bruger jo aldrig biblioteket.” Forskeren var en dem, som tilsammen downloader 4 mio. artikler om året fra KUBIS e-tidsskriftsamling, og der står sådan set på de fleste, at de stilles til rådighed af biblioteket. Alligevel oplever forskerne ikke, at de bruger biblioteket, når de downloader artikler fra bibliotekets digitale tidsskriftbestand.

Mange af os har oplevet noget tilsvarende, og der er blandt forskningsbibliotekerne en udbredt opfattelse af, at leveringen af digitale ressourcer medfører et synlighedsproblem, som – ikke mindst i bevillingsmæssig sammenhæng – kan blive et problem eller allerede er det mange steder.

Synlighedsproblemet er størst blandt vores vigtige brugerkreds, forskerne. Det er ikke det samme i forhold til de studerende, der strømmer til vore biblioteker som aldrig før for at bruge de nye studiemiljøer, som bibliotekerne indretter til dem. På billedet ser man det kommende studiemiljø ved Syddansk Universitetsbibliotek – efter en storstilet ombygning. Men også de studerende anvender i stadigt højere grad digitale informationsressoucer, der er mindre ”synlige” som biblioteksservice. Og de afsluttende bemærkninger

”…i Legoland”

Til årsmødets faglige indhold skal jeg for det første fremhæve, hvor stor vægt bestyrelsen lægger på, at DFs fora kan bidrage til den generelle idé- og erfaringsudveksling i FFU-bibliotekssystemet, mestendels gennem konferencer o.l., men også gennem særlige rapporter som den NEFUS præsenterede i går. Det fremgik klart af rapporten, at forskningsbibliotekerne i disse år lægger vægt på at udvikle den særlige betjening af forskerne, og dette indtryk blev også bekræftet igennem de efterfølgende gruppediskussioner – for korte, som altid, men hellere for korte end for lange ...

E-bogsbarometret fra Forum for e-ressourcer er blevet et værdifuldt redskab til at følge udviklingen på dette område. Det er interessant, at det foregående års voldsomme stigning på området nu er afløst af mere moderate stigninger, som viser, at situationen eller markedet - som nogle ville sige - er ved at modnes.

Line Laursens foredrag om MOOCs viste, at denne universitetsaktivitet er interessant - også i relation til bibliotekerne, som gerne vil placere sig i en servicerelation dertil, men det er til gengæld ikke helt let på grund af licensforholdene.

Jeg skal ikke kommentere min egen formandsberetning, men blot berigtige en enkelt misforståelse. Primo Central er ikke KBs katalogsystem, men et discovery-system til digitale artikler, både licensbaserede og Open Access, som er ens for alle biblioteker, der har systemet. Når jeg viste tallene, var det ikke for at I kunne se hvor godt det går på KB, men for at vise at de nye discovery-systemer måske kan udvikle sig til reelle supplementer eller alternativer til Google, og det er jo ret vigtigt for os alle sammen.

I Trine Nielsens foredrag om synlighed var der en dobbelt hovedpointe: vi skal dels have et tæt forhold til vore brugere

22 REVY4 2013

danmarks forskningsbiblioteksforening

ARSM0DE 2013I

REVY4 2013 23

(”så tæt at de vil få tatoveret jeres logo på deres krop”), MEN vi skal også føre dem hen, hvor de ikke vidste de ville hen - det var budskabet med de ”hurtigere heste” i Ford-eksemplet. Denne delpointe kender vore biblioteker udmærket, for det var bestemt ikke brugerene, der førte an i udviklingen af service baseret på e-tidsskrifter, det var bibliotekerne, som dermed foregreb udviklingen.

I Trines foredrag kunne jeg også særligt godt lide pointen: Partnerskab skaber synlighed. Denne sammenstilling af de to begreber er tankevækkende.

Fra formiddagen idag vil jeg gerne fremhæve Børge Obels tilsagn om, at DEFF vil arbejde med færre men større udviklingsprojekter med mere kritisk masse, OG et stærkt licenskontor.

Seminaret om det videnskabelige publicerings-system var een lang bekræftelse af, at dette er i opbrud. To foredragsholdere var skeptiske med hensyn til forlagenes rolle, men vor mand fra de Gruyter viste, at de i høj grad er ”live and kicking”. Og Open Access-bølgen ruller frem.

Fra Generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne kvittere for almindelig venlighed og konstrukti-vitet. Vi takker også for opbakningen til navne-skiftet og fremlægger forslag til behandling i for-bindelse med Vinterinternatet - tak for ideen, Lis Nielsen.

Og bestyrelsen skal til gengæld nok lade være med at melde os ud af IFLA.

Der er også en social side af konferencer. Fra denne skal jeg fremhæve to ting:

For det første at vi i år har været i Legoland. Det er jo ret anderledes end Nyborg Strand og den slags steder, men det har faktisk været gevaldigt hyggeligt og afslappende.

For det andet har vi i år været nærværende på Twitter på en stærkere måde end tidligere. Vi har haft vores eget Twitter-hashtag, og i løbet af konferencen er der kommet ialt ca. 37 tweets med dette hashtag, sendt af en gruppe på ca. 10 medlemmer af forsamlingen. Jeg har kigget på karakteren af disse tweets: 8 var hygge/netværksbemærkninger; 20 havde karakter af resonans, f.eks. ved at gengive en pointe fra et foredrag; 6 var kommentarer med en holdning fra twitteren, og 3 angik ideer affødt af foredraget.

Twitter-aktiviteten bliver således en løbende subtekst og en fælles refleksion over konferencens indhold. Resonanseffekten strækker sig videre end til selve konferencedeltagerne. Et enkelt tweet fra Knut Bøckman, på engelsk, vedrørende placering af persondata i udlandet blev re-tweetet af en af hans internationale ”følgere” til 835 andre twittere i udlandet. Ganske tankevækkende.

Og med disse ord: En hjertelig tak fra bestyrelsen til alle foredragsholderne, der har medvirket til at give substans og dybde til dette årsmøde. Og til alle de dejlige deltagere.

Michael Cotta-Schønberg

Hvorfor findes der ikke en national strategi for anti-plagieringsindsatsen i Danmark? Ikke nødvendigvis en ministerielt defineret eller dikteret strategi, men en strategi undfanget og opfostret i det danske universitetsbiblioteksvæsen, udfoldet i samarbejde med vores moderinstitutioner, universiteterne, og med et skarpt og ikke mindst formativt blik for det, vi opfatter som god akademisk praksis.

En praksis, der i øvrigt er udfordret på flere fronter, mest akut af en angiveligt massiv snydkultur på de gymnasiale uddannelser, hvorfra vi rekrutterer en stor del af vores bachelorstuderende; en kultur, der, hvis uadresseret på universiteterne, risikerer at forplante sig blandt vores studerende og i værste fald i forskermiljøerne.

De fleste moderinstitutioner har allerede været på indkøb efter hurtige løsninger og er kommet hjem med posen fuld af blodtørstige algoritmer. Denne synkroni er naturligvis også en form for national strategi (selvom man kan undre sig over, om det er en bevidst del af strategien ikke at koordinere de konkrete

Oprustning eller udrustning et indspark om anti-plagieringsindsatsen i DK

AF JOShUA KRAGh BRUhN, JKB.LIB@CBS.DK, CBS BIBLIOTEK

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

algoritmevalg). Under alle omstændigheder er den perspektivløs, med mindre man – som på CBS og formentligt fejlagtigt – regner med, at truslen om tæsk i og ved sig selv afskrækker.

Når jeg taler om national strategi, tænker jeg snarere på en multivalent en af slagsen. En tilgang, hvor fokus ikke blot er på teknologisk syndsforladelse i form af dyrt indkøbt software, der betragter alt som mistænkeligt og hævder at afsløre snyd, men i virkeligheden blot afdækker tekstlige sammenfald (der jo i andre sammenhænge ligefrem er efterstræbelsesværdige under overskrifter som intertekstualitet, stå på skuldrene af osv.), men som også, og måske oven i købet primært, har et positivt og kvalificerende sigte.

Kunne man forestille sig en situation, hvor universitetsbibliotekerne (med universiteterne) samarbejdede om en indsats, der både sikrer transparens på tværs af lokale krav og tolerancetærskler for den migrerende studerende, og som samtidig gør arbejdet med at kvalitetssikre de universitære uddannelser, som vel er (det håber jeg i hvert fald) anti-plagieringsindsatsens egentlige formål, så effektivt og best-practice-orienteret som overhovedet muligt.

Hvad om vi delte ud af vores erfaringer og undersøgte nye veje sammen, så vi er helt sikre på, at vi har gjort vores ypperste i arbejdet med at ruste vores fælles uforberedte studerende til det akademiske arbejde, inden algoritmerne, med deres noget skeløjede, men stadig benhårde retfærdighedssans, pudses på dem.

Et sådant arbejde ville være perspektivrigt, positivt, samt transparens-fremmende, da samtalen dermed ikke begrænses til det, der ligger lige for, og som derfor ofte definerer denne, nemlig åbenlys og kvantificerbar snyd, men kan bringes til at handle om snydhedens modsætning og det, vi alle sukker efter, nemlig god akademisk praksis, og hvordan denne formidles bedst.

Med vores informationsfaglige indsigt og formidlingserfaring vil vi kunne skabe et endnu mere effektivt våben i kampen mod uhensigtsmæssig kildehåndtering end alle verdens algoritmer tilsammen. Debatér DEN DELTE MENING på www.facebook.com/dfbib

den d

elte

men

ing