”Det vælter ind med data”

Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS

JUL - SEP 2014 ÅRGANG 37 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________63www.issuu.com/revy

TWITTER Globalt samarbejde

OPHAVSRET En bibliotekarisk

kerneydelse?

____

____

____

____

__

S

”Det vælter ind med data”INTERVIEW MED BØRGE OBEL

Revy

RevyJUL - SEP 2014 ÅRGANG 37 NUMMER 3 63www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekcula@kb.dk @clauersen

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliotekmiel@dtic.dtu.dk @melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekabof@kb.dk @abonattofisker

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 4 okt-dec 2014 – deadline 1. sepNr. 1 jan-mar 2015 – deadline 1. dec Nr. 2 apr-jun 2015 - deadline 1. mar Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Anders Hviid Haglund

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

379

1014161819202224

Ophavsret EN KERNEYDELSE?

Lektier Online SKAL VI HJÆLPE GYMNASIEELEVER?

Lektiehjælper EN DAG I CALLCENTERET

Interview MANDEN FOR ENDEN AF DEFF-BORDET

Tweet tweet GLOBAL LÆRING OG SAMARBEJDE

Discoverysystemer TAG DET SURE MED DET SØDE

Learninglib.dk LEVENDE LÆRING

Comic Relief COPYRIGHT: MIN ELLER DIN?

Rektorturné og strategiUCN-BIBLIOTEKARENS ARBEJDSUGE

Fra foreningenÅRSMØDE OG CALL FOR POSTERS

Debatten FFU-BIBLIOTEKERNE OG DDB

P

S

E Ophavsret

fra pionerarbjede til etableret biblioteksservice _______________________________________________________________________________________

I takt med digitalisering og stigningen i online undervisning er ophavsretslige spørgsmål begyndt at fylde mere og mere for både biblioteker og deres

moderinstitutioner. REVY har taget pulsen på arbejdet med ophavsret rundt omkring i det danske bibliotekslandskab med bidrag fra

Aalborg Universitetsbibliotek, Københavns Universitets Biblioteksservice og Syddansk Universitetsbibliotek.

3

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

E Ophavsret

fra pionerarbjede til etableret biblioteksservice _______________________________________________________________________________________

I takt med digitalisering og stigningen i online undervisning er ophavsretslige spørgsmål begyndt at fylde mere og mere for både biblioteker og deres

moderinstitutioner. REVY har taget pulsen på arbejdet med ophavsret rundt omkring i det danske bibliotekslandskab med bidrag fra

Aalborg Universitetsbibliotek, Københavns Universitets Biblioteksservice og Syddansk Universitetsbibliotek.

Efterhånden som hele den bibliotekariske verden bliver mere og mere elektronisk, bliver der stadig større behov for at oplyse dels personale, dels brugere om, hvorledes man skal agere, når man håndterer elektroniske dokumenter, billeder, lydfiler, databaser osv. Problemet er langtfra nyt, lige så længe vi har haft mulighed for at sende ”noget” fra en computer til en anden, har det været nødvendigt at gøre opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvad man sender og hvordan.

Det forventes, at informationsspecialister ved, hvad ophavsretsloven tillader Det er åbenlyst for enhver, at man ikke må kopiere en film eller en cd og benytte den. Men hvad med små billeder hentet på nettet og brugt i datterens konfirmationssang. Eller når man skal pynte lidt på en tynd rapport med et flot fuldside billede. Der er gråzoner, der kan være svære at gennemskue. Som fagfolk skal vi være opmærksomme på, at vi, som ”informationsspecialister” ofte bliver opfattet som dem, der ved, hvad loven tillader, og derfor står som lysende eksempler på, hvad der er rigtigt og forkert. Og når vi bevæger os over i undervisningssektoren, hvor læreren gerne vil dele elektroniske dokumenter og kompendier ud, så han/hun ikke behøver at printe i dagevis, er det meget let at træde ved siden af.

En sammensat gruppe leverer svarene For at kunne imødekomme de spørgsmål, der kommer fra både kolleger og brugere, har flere biblioteker nedsat arbejds-/specialgrupper, der håndterer den slags sager. På Aalborg Universitetsbibliotek er vi en gruppe på 5 personer, sammensat fra meget forskellige afdelinger på biblioteket, der varetager opgaven. Gruppen er sammensat af personale fra vores informations- og accessionsteam og VBN-redaktionen. Vi har desuden allieret os med en cand. Jur. fra det juridiske fakultet,

hvor vi kan trække på noget ekspertise i tvivlstilfælde. Vi gør et meget stort nummer ud af, at alle spørgsmål skal besvares – dumme spørgsmål findes ikke! Og folk skal have et fyldestgørende svar, hvilket i flere tilfælde kan resultere i mange mailkorrespondancer gruppen imellem, før vi kommer frem til et svar, der giver mening for os. Vi har lavet en hjemmeside under bibliotekets hjemmeside, hvor vi har forsøgt at give folk mulighed for selv at få svar på de fleste spørgsmål uden at skulle kontakte os. Siderne er delt op efter områder: undervisning, opgaveskrivning osv., således at man (forhåbentlig) kan finde frem til det rigtige svar ved egen hjælp. Men der er selvfølgelig hele tiden tvivlsspørgsmål, som skal besvares. Og så kan man jo altid skrive til os.

Samtidig understreger vi altid, at vi ikke er jurister, og derfor ikke vil drages til ansvar, hvis vi svarer forkert. Gruppen har eksisteret i et par år, og vi føler, at vi efterhånden er ved at finde en daglig form, der betyder, at vi også kan fokusere på andet arbejde. Du kan se mere til gruppen på vores hjemmeside: www.aub.aau.dk/ophavsret-plagiat. Nyt DFFU forum om ophavsret Som en udløber af det ophavsretslige arbejde, er der blevet nedsat et nyt forum under Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: Forum for formidling af ophavsret, hvor vi vil forsøge at udbrede kendskabet til ophavsretten. Bestyrelsen er sammensat af kolleger fra div. danske forsknings- og fagbiblioteker. Forummets primære opgave er at hjælpe kolleger på diverse uddannelsesinstitutioner med at få indsigt i arbejdet med ophavsretslige emner. Denne opgave vil blive løst gennem afholdelse af temadage/konferencer/og lign. Lige i øjeblikket arbejder vi med at lave en konference på KB til oktober, hvor der skal sættes fokus på den daglige balance mellem lovgivning, aftaler og licenser. Se mere på forummets hjemmeside: http://dfdf.dk/index.php/fora/ophavsret

3

AF JESPER BENDIX, FUNKTIONSLEDER AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK OG FORMAND FOR DFFU FORUM FOR FORMIDLING AF OPHAVSRET.

©

4

E Ophavsret e-læring ved sdub

AF JENS DAM, JENSDAM@BIB.SDU.DK,

SEKTIONSLEDER VED SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK

Da SDU for år tilbage begyndte satsningen på e-læringsområdet, stod det hurtigt klart, at en del undervisere var i tvivl om, hvad de måtte med egne og andres materialer på den nye e-læringsplatform. I forvejen florerede der, på de forskellige fakulteter, en række mere eller mindre håndholdte retningslinjer for, hvor meget materiale underviserne måtte bruge i deres undervisning, og overgangen til digitale materialer gjorde ikke tingene lettere. Dette var utilfredsstillende både for den enkelte underviser og for SDU som helhed, og det blev derfor besluttet, at biblioteket skulle prøve at levere et samlet overblik over både ophavsrets-lovgivningen, aftalerne med Copydan og licensbetingelserne for de mange e-tidsskrifter, som biblioteket stiller til rådighed. Resultatet af beslutningen har betydet, at man som ansat eller studerende ved SDU i dag har mulighed for at få råd og vejledning omkring ophavsretslige emner ved at henvende sig til biblioteket.

Bibliotekets service retter sig primært mod ansatte, og specielt problemer i forbindelse med e-læring er i fokus, men det hænder også, at studerende henvender sig for at få hjælp omkring hvad de må i forbindelse med specialer og lign. Andre spørgsmål om ophavsret forsøges også besvaret. Det kan f.eks. være i forbindelse med publicering af artikler med

billedmateriale eller spørgsmål omkring hvad en ansat må lægge på en hjemmeside, der bliver spurgt om. Det er Referenceafdelingen i Odense, der er ansvarlig det praktiske arbejde og pt. er der 3 medarbejdere tilknyttet servicen. 2 bibliotekarer og en cand.mag i engelsk, men udover ovennævnte personale deltager også bibliotekets e-funktion indirekte i arbejdet

omkring ophavsretten, idet de varetager bibliotekets licenser på digitalt materiale og holder styr på, hvad der er tilladt med enkelttitler. Da ingen af de involverede på biblioteket har en juridisk baggrund, er der etableret et samarbejde med SDU’s juridiske kontor, der fungerer som bagstopper, når spørgsmålene bliver for kringlede. Det er ligeledes det juridiske kontor, der står for den endelige godkendelse af kontrakter, og det er også det juridiske kontor, der pt. deltager i de nationale forhandlinger mellem Copydan og De danske universiteter omkring en ny aftale om fotokopiering og indskanning. Dette parløb mellem biblioteket og den juridiske enhed ved universitet fungerer rigtig godt, og alle de involverede parter har

glæde af at kunne henvise til hinanden, når der er specielle ekspertiseområder, der kræver svar. Udover den tætte kontaktflade mellem biblioteket og det juridisk kontor deltager bibliotekets personale i diverse netværk, herunder UBVA og DF’s forum for formidling af ophavsret.

5

©

4

Bibliotekets ophavsretsservice består af tre elementer

Der er tre centrale elementer i bibliotekets service omkring ophavsretten. Det første er en webside – sdu.dk/ophavsret, der var det oprindelige afsæt for bibliotekets arbejde med ophavsretten. Websiden blev først lavet som et forsøg på at koge den danske ophavsretslov ned til en enkelt side, men er sidenhen blevet ændret en del og står i dag som en form for overbygning på det faktaark, som udgør det andet og pt. mest centrale element i bibliotekets service. Faktaarket er lavet som en oversigt over forskellige materialetyper med en kort og koncentreret tekst, der skitserer, hvad man må med de enkelte materialer. Faktaarket bliver uddelt til alle nysansatte og bliver desuden formidlet ud i undervisningsmiljøet gennem det netværk af e-læringskoordinatorer, der vejleder underviserne på de enkelte fakulteter. Som det tredje element står den personlige betjening af ansatte og studerende

Hvad byder fremtiden?Selvom der til stadighed foregår et arbejde for at ensrette reglerne på det ophavsretlige område, er der dog intet, der tyder på, at bibliotekets involvering bliver mindre i den nærmeste fremtid. Ved SDUB kan vi se, at der fortsat er brug for vores ekspertise og særlige vinkel på ophavsretten. Med øget fokus på både forskningsunderstøttelse og understøttelse af f.eks. universitets arbejde med MOOCs er hele det ophavsretlige område stadig i vækst.

Universitetsbibliotekerne har ophavsretten tæt inde på livet, og jo mere digital verden bliver, desto større betydning vil ophavsretten få for forskere, undervisere og studerende. Københavns Universitetsbiblioteksservice (KUBIS) oplever et stigende antal brugerhenvendelser vedrørende ophavsret, og af den grund blev KUBIS Copyright Service sat i søen pr. 1. januar 2014.

Ideen realiseresUniversitetsbibliotekaren på Københavns Universitetsbibliotek fremlagde i foråret 2013 et forslag til etablering af en copyright service. Baggrunden for forslaget var, at man i de faglige miljøer oplevede et udbredt behov for vejledning i ophavsret.

Formålet med servicen er for det første at give undervisere, forskere og studerende ved KU vejledning om ophavsret og for det andet at foretage klarering af rettighedsbelagte ressourcer til brug for undervisning og forskning.

1. januar 2014 blev KUBIS Copyright Service (KCS) etableret. KCS varetages af informationsspecialisterne Bo Søgaard Jensen og Tilda Stallknecht. Servicen er forankret på det Juridiske Fakultetsbibliotek med Fakultetsbibliotekar Christian Lauersen som projektejer. KCS er organiseret som et treårigt projekt, hvortil der er afsat 1 årsværk samt et beløb til kompetenceudvikling.

MarkedsføringenI tiden op til at KCS gik i luften markedsførte vi servicen ved at: • Trykke plakater med information og kontaktoplysninger • Udsende nyheder på diverse web-platforme • Udsende nyhedsmails til interessenter.

For at sikre os, at vores brugere ikke glemmer os, har vi imidlertid allerede nu konstateret, at der er behov for løbende markedsføring fx i form af et roadshow på institutterne.

5

E Ophavsret

KUBIS Copyright Service

AF TILDA SKARBY STALLKNECHT OG BO SØGAARD JENSEN, DET JURIDISKE FAKULTETSBIBLIOTEK, KB / KUBIS

©

6

LibGuiden - vores ansigt udadtil LibGuiden er designet så den primært retter sig mod forskere, undervisere og studerende. Her samler vi svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ophavsret, og vi arbejder løbende med indholdet. Den største udfordring også her er at formidle juridisk kompliceret stof på en måde, så det ikke bliver rådgivning, men brugbar vejledning. Du kan se vores LibGuide her: libguides.culis.kb.dk/ophavsret.

UndervisningenLibGuiden suppleres af vores personlige møde med brugerne i forskellige undervisningssammenhænge. Vi samarbejder bl.a. med andre undervisningsansvarlige i KUBIS om undervisning af ph.d.-studerende og undervisning af kolleger. Vi er desuden i gang med at undersøge behovet for undervisning rettet mod forskere på de enkelte fakulteter.

Vores erfaringer indtil nuHenvendelserne, som dækker en bred vifte af problemstillinger, kommer fra undervisere, forskere, kolleger, borgere, virksomheder samt museer. Mere ligetil spørgsmål fra undervisere vedrørende Copydan aftalelicenser har der mod forventning ikke været mange af, og vi håber, det er fordi, at underviserne finder svar på vores LibGuide.

Udfordringerne med ophavsret bliver fremadrettet større af, at vi lever i en global digital verden, hvor det er let at få adgang til tekst, billeder mv. Arbejdet med MOOCs er et godt eksempel på ophavsrettens udfordringer. Her høstes undervisningsmateriale fra internettet til brug for kurserne, og vores erfaring er, at ophavsretten ofte er sidste punkt på dagsordenen. Udover en tidsmæssig udfordring mht. clearing af materialet, giver dette udfordringer i forhold til ophavsretslovgivningen i de lande, hvor kurserne følges.

Det er ikke kun brug af andres materialer, man skal forholde sig til. Ved udgivelsen af egne værker, er det fornuftigt at være opmærksom på de problemstillinger om rettigheder, som kan opstå mellem forfatter og forlag. Ønsker man som forsker senere at parallelpublicere sit arbejde i open access, skal man fx være opmærksom på de aftaler, der oprindeligt er indgået med forlaget.

7

Lektiehjælp på nettet,

er det en biblioteksservice? _______________________________________________________________________________________

Hvis du spørger Statsbiblioteket, er svaret ja; I 2010 præsenterede de Lektier Online, som er et bibliotekstilbud

til unge om lektiehjælp på nettet. Med Lektier Online har Statsbiblioteket skabt et virtuelt læringsrum, hvor frivillige lektiehjælpere hjælper børn og

unge til succesoplevelser i skolegangen.

E

©

Kontaktflader og kompetenceudviklingVi arbejder løbende på at etablere netværk med brugere og kolleger, der arbejder med samme problemstillinger fx deltager vi i DFFU’s Forum for formidling af ophavsret. Vi er også glade for det samarbejde, vi har med Morten Rosenmeier og Clement Salung Pedersen på Det Juridiske Fakultet, hos hvem vi kan få hjælp til løsning af særligt komplicerede spørgsmål. Derudover har vi gode kontakter til Copydan og UBVA.

Ophavsret er kompliceret, og det kræver, at vi løbende udvikler vores kompetencer. Blandt andet har vi fulgt UBVA’s kurser, været på studiebesøg på University College London samt fulgt et online kursus i almen ophavsret med advokat Peter Schønning som underviser. 6

6 7

Lektiehjælp på nettet,

er det en biblioteksservice? _______________________________________________________________________________________

Hvis du spørger Statsbiblioteket, er svaret ja; I 2010 præsenterede de Lektier Online, som er et bibliotekstilbud

til unge om lektiehjælp på nettet. Med Lektier Online har Statsbiblioteket skabt et virtuelt læringsrum, hvor frivillige lektiehjælpere hjælper børn og

unge til succesoplevelser i skolegangen.

Statsbibliotekets lektiehjælpseventyr startede tilbage i 2006, hvor projektet ”100 lektiecaféer” satte fokus på at styrke bibliotekernes arbejde med integration. Målet var at etablere en række velfungerende lektiecaféer på folkebibliotekerne og støtte dem til at hjælpe især tosprogede børn og unge med lektierne. Den mission blev videreført i 2010, da Statsbiblioteket i samarbejde med Integrationsministeriet og Kulturministeriet præsenterede Lektier Online.

Lektier Online startede på forsøgsbasis med 20 lektiehjælpere og få åbningsdage. På godt fire år er projektet vokset til i dag at have åbent 5 dage om ugen og til at give lektiehjælp til både folkeskoleelever fra udsatte boligområder og gymnasieelever fra hele landet. Siden marts har folkeskoleelever fra Frederiksberg også kunne modtage lektiehjælp, som en del af Lektier Onlines kommunesatsning. En satsning der skal målrette online lektiehjælp til folkeskolen i den nye skolereform.

Rygraden i Lektier Online er frivillighedskonceptet, og i dag har Statsbiblioteket tilknyttet en stab på godt 400 frivillige lektiehjælpere. På en åbningsdag hjælper Lektier

Online et sted mellem 70 og 100 folkeskoleelever og ca. 30 gymnasieelever. Disse tal forventes dog mangedoblet i løbet af de næste år. I 2015 er målet, at der skal være over 1000 frivillige lektiehjælpere, der dagligt skal yde hjælp til ca. 400 elever.

Sådan ydes der lektiehjælp på nettet”God aften og velkommen til Lektier Online, hvad kan jeg hjælpe med?”

Sådan lyder det i Lektier Onlines callcentre, når lektiehjælperne byder eleverne velkommen på www.

ANDERS TAYLOR HANSEN,ATH@STATSBIBLIOTEKET.DK, PROJEKTMEDARBEJDER, STATSBIBLIOTEKET, OG EVA MIKKELSEN, EMI@STATSBIBLIOTEKET.DK, PROJEKTLEDER LEKTIER ONLINE GYM, STATSBIBLIOTEKET

E

©

lektier-online.dk. Hjemmesiden er en platform, hvor elev og lektiehjælper mødes i et uformelt læringsrum. I læringsrummet er der mulighed for at tale sammen via headset og webcam – ligesom der er mulighed for chat og digitalt whiteboard.

Der er klare styrker ved lektiehjælp på nettet. Mange af brugerne fremhæver især, at det på Lektier Online er nemmere at få stillet alle sine spørgsmål, da der her ikke er det samme pres, som når man sidder i klasselokalet eller i lektiecaféen omgivet af klassekammerater. Lektier Online imødekommer behovet for at få stoffet forklaret på en anden måde end i skolen, og hos lektiehjælperne er der ingen dumme spørgsmål, netop derfor kommer mange af eleverne igen og igen.

Når biblioteket bygger broer Lektier Online er et eksempel på en biblioteksservice, der rækker ud i samfundet og bygger bro mellem biblioteker, frivillige, universiteter, gymnasier, folkeskoler og elever. Som service er Lektier Online stærkt værdiskabende, og den understøtter i høj grad bibliotekernes demokratiserende rolle i samfundet. Projektet tilbyder de unge et uformelt læringsnetværk, hvor de anonymt og fordomsfrit kan udvikle deres faglige kompetencer og få støtte til de konkrete lektieopgaver. Herigennem er bibliotekerne med til at sikre en mere lige adgang til lektiehjælp og studiestøtte.

A. P. Møller Fonden Støtter Lektier Online Gym Indtil nu har Lektier Online Gym været et pilotprojekt med 10 gymnasier, der siden 2013 har testet lektiehjælpen på deres elever. Resultaterne viser et tydeligt behov for online lektiehjælp i gymnasieskolen, hvorfor Statsbiblioteket i de kommende tre år vil arbejde på en national udrulning af projektet. Det arbejde har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal valgt at støtte op om med en donation på 4,5 millioner kroner.

For at kunne matche efterspørgslen fra de mange gymnasieelever, har Statsbiblioteket indgået samarbejdsaftaler med Aalborg Universitet, samt Odense Centralbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek omkring åbningen af to nye callcentre med frivillige universitetsstuderende som lektiehjælpere. De to nye callcentre åbner allerede fra oktober, så endnu flere gymnasier kan komme med i tilbuddet fra januar 2015. Det ligger desuden i kortene, at callcentret på Det Kongelige Bibliotek udvider, så lektiehjælperne her også med tiden kommer til at hjælpe gymnasieelever.

En platform med mange muligheder Med udgangspunkt i succesen fra Lektier Online, har Statsbiblioteket mulighed for at nytænke flere former for biblioteksservices på nettet, og perspektiverne er mange. I øjeblikket arbejdes der eksempelvis på at udvikle et tilbud om en ”virtuel besøgsven” til ældre. Her er tanken, at man vil gøre brug af erfaringerne fra Lektier Onlines it platform og tilpasse den til denne nyskabende service.

8

6

98

En forventningsafstemning med mig selv

portræt af en lektiehjælper _______________________________________________________________________________________

Bjarne Mortensen er lektiehjælper på Lektier Online Gym, og han har en klar mission med lektiehjælpergerningen:

han vil finde ud af, om han kan blive en god gymnasielærer.

I Lektier Onlines callcenter sidder Bjarne Mortensen klar; headsettet er skruet godt på hovedet, webcam’et er tændt, og om et øjeblik starter et virtuelt møde med en gymnasieelev.

”Jeg er faktisk lidt nervøs for at komme ud at undervise, og man tænker da – er jeg god nok? Det bruger jeg lektiehjælpen til at finde ud af, og jeg ser lidt mit frivillige arbejde som en forventningsafstemning med mig selv, jeg vil finde ud af, hvad det vil sige at formidle til elever i gymnasiet, og jeg vil finde ud af, om jeg har de nødvendige pædagogiske værktøjer”, siger Bjarne Mortensen, inden han trykker på en elev i køen og lektiehjælpen går i gang.

Bjarne Mortensen er en af i alt 400 frivillige lektiehjælpere i Lektier Online regi, 80 af disse hjælper som Bjarne gymnasieelever fra udvalgte gymnasier. De øvrige lektiehjælpere yder assistance til udsatte unge i folkeskolens 6-10. klasse.

Indlæring i øjenhøjdeTil dagligt læser Bjarne Mortensen engelsk med sidefag i historie på Aarhus Universitet, og selvom han på daglig basis får hældt en masse viden indenbords, så kan det være problematisk at få den videreformidlet til eleverne.

”Universitetet lærer dig ikke at være en pædagogisk supermand, de kompetencer opøver jeg i stedet på Lektier Online. Her bliver jeg tvunget til at tænke stoffet på en anden måde og få det formidlet i øjenhøjde med eleverne og ud over, at det klæder mig godt på til mit

fremtidige job, så giver det mig også en enorm selvtillid, når jeg kan mærke, at min hjælp giver mening for eleven”, siger Bjarne Mortensen, der har været aktiv i Lektier Online siden marts.

Fra kampvogn til callcenter

Bjarne Mortensen er endt i Lektier Online af omveje, og for bare få år siden lå det ikke just i kortene, at han skulle hjælpe elever med essayskrivning og engelsk grammatik. I tæt på 12 år havde Bjarne en karriere indenfor militær og søfart. I 10 år arbejdede Bjarne i en kampvognseskadron for det Jyske Dragon regiment og var blandt andet udsendt på Balkan. I årene derefter var Bjarne på havet, hvor han læste til skibsofficer. En mystisk allergi overfor skibsolie tvang dog Bjarne fra borde, og han valgte i stedet at forfølge drømmen om at blive gymnasielærer. Efter sommerferien skal lærdommen fra Lektier Online stå sin lakmusprøve, når Bjarne Mortensen for første gang skal ud at undervise i forbindelse med en gymnasiepraktik.

ANDERS TAYLOR HANSEN,ATH@STATSBIBLIOTEKET.DK, PROJEKTMEDARBEJDER, STATSBIBLIOTEKET,

Bjarne Mortensen 37 år, stud.cand.mag i engelsk og historie.

6

10

“ HVIS VI BARE GØR SOM VI PLEJER, KØRER VERDENEN HENOVER OS”

Interview BØRGE OBELDet er lidt mere end et år siden, at centerleder ved Aarhus Universitet, professor Børge Obel, satte sig i stolen som formand for styregruppen for Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings-bibliotek (DEFF). REVY mødte ham en mandag i maj til en snak om det forløbende år, fremtiden for DEFF og DEFF’s arbejde og opgaver i forhold til de danske FFU-biblioteker.

Af Christian Lauersen, red.

”Den rockende dekan”. Sådan kaldte Berlingske Tidende for nogle år siden Børge Obel i en artikel i forbindelse med, at den daværende dekan for Handelshøjskolen i Århus fyldte 60 år. Overskriften var en henvisning til de unge år, hvor Obel ved siden af skolen drev et bookingbureau for gymnasiebands, mens han selv også gav den gas på elguitaren. Obel er stadig en travl mand, der sætter strøm til ting. Udover at være professor, centerleder og tidsskriftredaktør, finder han også tid til at være formand for DEFF samt Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC). REVY møder ham på 2. sal hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Han er kommet direkte fra Århus og har fundet plads til os i starten af en arbejdsdag, der med hans egne ord ”har møde på møde til kl. 21”.

Nu har du siddet som formand for styregruppen i DEFF i ca. et års tid – hvad tiltalte dig ved formandskabet?

”Der var flere ting, der gjorde sig gældende. Det første handler om vidensformidling, hvor der kommer til at ske store ting de nærmeste år, og dem vil jeg gerne være med til at præge. Herudover er jeg jo også formand for DeiC, og her så jeg nogle klare snitflader mellem de to organisationer, som kunne bruges. Og slutteligt, da jeg var rektor på Handelshøjskolen i Århus, så havde jeg jo lederen af biblioteket siddende i min direktion, så selv om jeg primært kender bibliotekerne som bruger, har jeg

også et stort kendskab til dem, der driver biblioteker på beslutningsniveau, og dette ville jeg gerne bringe i spil i forhold til DEFF.

Hvad vil du betegne som DEFF’s fremmeste formål?

”At understøtte den forandring, som der sker på bibliotekerne i øjeblikket. Og jeg tror, bibliotekerne står på tærsklen til noget, der ligner den situation aviserne og typograferne er gået igennem og går igennem. Der sidder nogle mennesker med en hel masse viden og kompetencer, og dem skal vi sørge for at få over i et nyt regi. Bibliotekernes rolle som bogudlåner er under pres. Der er stadig bøger, men rigtig meget bliver digitalt, og man tilvejebringer viden og information på nye måder.

DEFF, bibliotekerne og udfordringerneHvad tror du, der skal til, for at bibliotekerne kan imødekomme de forandringer, de undergår og vil undergå?

”For det første skal man hele tiden være opmærksom på verdenen omkring sig, og hvordan den udvikler sig. Et område, vi jo arbejder meget med, er licensområdet, og det bliver udfordret af en lang række udefrakommende ting. For det første har vi set en markant stigning af fusioner i forlagsbranchen, og det betyder, at forlagene bliver stærkere og stærkere. Elsevier har jo f.eks. både købt stort op inden for deres eget område, men også inden for beslægtede områder såsom PURE og Mendeley, så vi får en anden industri, der i langt højere grad kan spille med musklerne og presse priserne opad, og der er ingen der ved, hvilken forretningsmodel der kommer til at præge fremtidens marked. Alle eksperimenterer med open access modeller, måder at lagre data og sikre tilgængeliggørelse af viden for fremtiden. Så vi ved en hel del teknologisk, men vi har meget ringe viden om, hvor vi bevæger os hen forretningsmæssigt. Så bibliotekerne står i en fantastisk spændende situation,

10 Foto

And

ers H

viid

Hag

lund

men også en lidt farlig situation, fordi udviklingen går hurtigt, og man er ikke selv herre over den.

Obel peger på den ministerielle og organisatoriske forankring samt mediekonvergensen (det fænomen, hvor traditionelle medier, som f.eks. radio, fjernsyn og trykte medier, integreres med nye interaktive og digitale medier og således skaber nye medieudtryk, red) som parametre hvor omverdenen udøver direkte indflydelse på FFU-bibliotekernes udvikling.

”Før var alle FFU-bibliotekerne under Kulturministeriet, nu er de fleste fusioneret ind i universiteterne af forskellige grunde og universiteterne er fusioneret med hinanden, og det påvirker naturligvis bibliotekernes organisering, finansiering og autonomi. Og så er der mediekonvergensen, al viden og information ender på en mobiltelefon. Vi ved ikke, hvordan det påvirker vores verden, og hvordan det ser ud om fem år.

”Og DEFF’s rolle i forhold til alt dette?”

”DEFF’s rolle er hele tiden at lave projekter, der sikrer, at bibliotekerne er på forkant med denne udvikling – det er vigtigt for forskerne, det er vigtigt for Danmark, og det er vigtigt for dansk erhvervsliv.

DEFF og licenserne En væsentlig arbejdsopgave for DEFF er administrationen af licenser for institutionerne under Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet – herunder at forhandle de bedst mulige licensaftaler for færrest mulige midler. Via licensaftalerne skaffes der elektronisk information til undervisere, forskere og studerende ved institutionerne.

”Hvordan ser du på forvaltningen og udviklingen af licensopgaven?”

”Vi er stadig ved at finde en effektiv og rationel måde at håndtere dette på, og det skal også ses som en del af et større arbejde hen imod, hvordan vi kan modernisere den måde, DEFF drives på. Vi er i den forbindelse ved at skrive vedtægter for DEFF – sådan nogle har vi aldrig haft før – samt en forretningsorden, så vi får præciseret, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor. Det kan betegnes som det tredje trin i DEFF’s udvikling: først var det et projekt, så kom vi på finansloven,

Foto

And

ers H

viid

Hag

lund

11

”Den tidligere styregruppe har lavet en strategi, og den syntes vi ser fornuftig ud, så den vil vi ikke lave om på. Så vores opgave er at implementere den, så det er det, vi er ved at kigge på nu. Vi har styregruppemøde i juni og umiddelbart derefter kommer der et opslag, hvor man kan byde ind med projekter. Vi prøver at være en lille smule utraditionelle omkring nogle ting i en situation, hvor der sker forandringer – f.eks. lavede vi sidste år en konference, hvor man skulle præsentere projekterne, og det synes jeg faktisk projekterne blev bedre af. Og det syntes jeg, er en vigtig opgave for os, for hvis vi bare gør som vi plejer, kører verdenen hen over os.

DEFF og DeiC: synergi eller sammenstødUdover at være formand for DEFF’s styregruppe, sidder Obel også som formand for DeiC (Danish e-infrastructure Cooperation), som siden dannelsen i 2012 har haft det formål at understøtte Danmark som ”e-Science nation” gennem levering af computerkraft, datalagring og netværk til forskning og forskningsbaseret undervisning og har på den måde klare snitflader til DEFF.

”Du er jo formand for både DEFF og DeiC. Ser du nogen synergieffekt eller udvekslingsmuligheder ved, at du sidder som formand for begge?”

”Jeg tror, at en af grundene til, at man har peget på netop mig som formand begge steder er ud fra et ønske om at koordinere. Der er et relativt stort overlap – et eksempel er WAYF (”Where Are You From”, en infrastruktur for genbrug af personoplysninger, red.) som jo er flyttet fra Kulturstyrelsen, startede som et DEFF-projekt og er nu endt hos DeiC. Vi har data management som fylder hos begge parter, så der er helt sikkert et koordineringsbehov, og jeg tror, at hvis vi kan få de forskellige ministerier og de forskellige institutioner og de forskellige organer som DEFF og DeiC til at arbejde optimalt sammen, kan vi komme til at lave rigtig gode ting i Danmark. Det internationale netværk breder sig ind over både DEFF og DeiC, vi samarbejder med de samme mennesker f.eks. igennem Knowledge Exchange, og vi har mange snitflader, så det er væsentligt, at arbejdet bliver koordineret.

Der er penge i data Obel kommer ofte ind på begrebet data management, men hvad er det for en størrelse, og hvorfor er det vigtigt for bibliotekerne?

”Der er et regelsæt på vej om ansvarlig forskning, det er i høring i disse dage, og et af de vigtige områder er, at man sikrer, at data bliver bevaret forsvarligt af flere forskellige grunde. Det handler både om at sikre dem til senere brug, men også om at overholde standarderne omkring datasikkerhed, privatlivets fred og så videre. Dette har selvfølgelig i et eller andet omfang eksisteret i forvejen, men nu bliver det formaliseret, og der stilles nogle helt andre krav end tidligere, både nationalt og internationalt. Herudover skal vi håndtere meget større mængder af data, end vi nogensinde har været vant til. Det vælter ind med data, og det føder flere problemer: vi skal håndtere helt nye

og nu skal vi færdiggøre rammerne via vedtægter og forretningsorden, og her kommer licensområdet til at spille en rolle.

”Hvornår er det arbejde på plads, og kan du løfte sløret lidt for, hvad det kommer til at betyde generelt og for licensområdet?”

”Vi regner med at have det på plads inden udgangen af juli. DEFF skal tænke på, at vi har forskellige ting at drive; nogle services, nogle tilskudsmidler, og så er vi jo en slags indkøbsforening og enhver indkøbsforening har kunder, og vi skal sørge for, at kunderne er tilfredse, og der er vi selvfølgelig løbende i dialog med bibliotekerne, om hvordan vi gør det på den bedste måde.

For det meste af biblioteksdanmark er det ikke nogen hemmelighed, at DEFF Licenser er blevet åreladet et par gange inden for det sidste stykke tid, og at der rundt omkring i væsnet er bekymring om, hvorvidt DEFF Licenser er i stand til at løfte den meget vigtige opgave om forhandling af de nationale licenser.

”Hvordan vil I sikre, at DEFF Licenser har de fornødne rammer og de fornødne kompetencer til at løfte opgaven omkring de nationale licensforhandlinger?”

”Nu er det jo sådan, at opgaven med forhandling af licenserne ikke ligger hos Styregruppen, men hos Kulturstyrelsen, som varetager opgaverne med det daglige arbejde i DEFF, og jeg er helt tryg ved, at de nok skal kunne stille med den rigtige arbejdskraft på dette område. Det er Kulturstyrelsen, der i samarbejde med bibliotekerne skal finde ud af, hvordan den service skal leveres. Jeg er sikker på, at de nok skal klare opgaven både nu og i fremtiden.

DEFF og projekterneEn anden væsentlig DEFF-opgave er bevilling af midler og tilskud til en række projekter, der er placeret under DEFF’s fire programgrupper. DEFF bevilger ca. 13 millioner kroner årligt til projekter, og man har igennem tiden justeret praksis for tildeling af midler og også billedet af hvilke projekter, der modtog midler har ændret sig – fra flere mindre projekter tidligere til færre og større projekter det sidste år.

”Kommer der ændringer til den praksis omkring udvælgelse af projekter, DEFF har haft det sidste års tid, eller vil I holde den samme linje?”

”Vi har sidste år lavet et eksperiment, der går på at lave større projekter. På den baggrund endte vi med at vælge tre projekter. Og det har vi planlagt at gøre en gang til. Der er flere grunde til, at vi vælger at gøre det: for det første vil vi gerne skabe en kritisk masse i de projekter, vi laver, og vi tror, det er nødvendigt for at være med i den omstillingsperiode, vi befinder os i. For det andet, så bruger vi projekterne til at gøde samarbejde på tværs af institutioner således, at stort set alle biblioteker er repræsenteret i alle de projekter, der kører.

Obel understreger, at udviklingen ikke blot er grebet ud af den blå luft.

12

13

typer af data, vi får meget mere af det, og vi er afhængige af at vide, hvor data befinder sig henne og under hvilken lovgivning, de så skal håndteres.

”Og hvad kan bibliotekerne byde ind med?”

”Jeg synes, bibliotekerne har en erfaring og ekspertise i håndtering af data, som jeg mener, det ville være ærgerligt, hvis vi ikke fik på banen. Bibliotekerne er vant til at gemme data, de er vant til at tilføje metadata til data, de er vant til at arbejde med forskerne som kunder. Og det er jo i virkeligheden ikke særligt kontroversielt – data management er universiteternes hovedpine, og bibliotekerne er der for at hjælpe universiteterne, så det er jo oplagt, og det er også derfor, at DEFF og DeiC har sat arbejdet med den nationale data management strategi i gang.

Arbejdet med data management er i Obels optik ikke blot en parentes i bibliotekernes kommende arbejde. Adspurgt om, hvordan han ser på FFU-bibliotekernes nære fremtid, kommer han igen ind på håndteringen af data.

”Jeg tror, vi kommer til at se nye måder at håndtere viden på som følge af digitalisering og nye medier og jeg tror, at en af de opgaver, der står foran os, er hvordan vi får den viden i spil i mindre og mellemstore virksomheder, for det er nødvendigt for Danmark, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence.

Jeg har været med til at lave en rapport om Big Data for Erhvervsministeriet, og det viser, at der er store udfordringer for de mindre og mellemstore

virksomheder. Vi kan også se på virksomheder som LinkedIn og Facebook, at der er værdi i data, og hvis vi skal udnytte det, skal forskningsbibliotekerne være med til at få data struktureret og sorteret i mængder, som vi ikke tidligere har set og med former for data, som vi ikke har arbejdet med før. Et eksempel: på det tidsskrift, jeg er redaktør på, har vi åbnet op for, at man kan lade en video følge sin artikel, for når man går digitalt, er man ikke længere hæmmet af papirmediet – det skaber helt nye muligheder. Skal man kunne simulere videre på de resultater, der vises i artiklen og kunne hente andre data ind og bruge i artiklen? Jeg tror, der kommer nye måder at arbejde med viden og formidle viden på, og her skal FFU-bibliotekerne være klar og tænke på, hvordan man får en tættere interaktion med brugeren og data og i skabelsen af data.

Vores tid er gået, og slutteligt spørger vi Børge Obel om fremtiden for DEFF?

”Jeg tror, DEFF går en god fremtid i møde. DEFF har jo udviklet sig fra at være projekt til at have en fast form, og det er et interessant samarbejde mellem 3 ministerier, og det er en organisation, der forsøger at koordinere et vigtigt stykke arbejde for de danske forskningsbiblioteker. Men jeg tror også, DEFF’s opgaver vil ændre sig i takt med, at bibliotekernes opgaver ændrer sig.

12

DE HURTIGE Hvad brugte du sidst et bibliotek til?

Til at hente en artikel.

Paperback eller e-bog?

Jeg bruger begge dele. Men problemet med e-bøger er, at de kommer i alt for mange formater og området afventer en standard, som man har set inden for f.eks. musikken. Og det system vil eksplodere, når markedet på et eller andet tidspunkt bliver tvunget til at finde en standard.

Det fysiske bibliotek eller bibliotek.dk?

Det må være bibliotek.dk – jeg kommer meget sjældent på det fysiske bibliotek. Nogen gange henter jeg bøger til børnebørnene, men selv de er gået over til iPads.

Apple eller Android?

Ingen af delene, jeg sværger til min Windows phone.

Steaks eller sushi?

Jeg vil helst have en bøf.

Lolland eller London?

London.

Justin Bieber eller Beethoven?

Mine børn siger de er vokset op i et hjem med en blanding af Beethoven og rock n’ roll, så det må være Beethoven.

børge obelProfessor ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet og centerdirektør for Interdisciplinary Center for Organizational Architecture, Aarhus Universitet.

Formand for bestyrelsen for Danish e-Infrastructure Collaboration (DeIC) og DEFF.

Kandidat i matematik og økonomi fra Aarhus Universitet i 1977, som han efterfølgende supplerede med en ph.d. og dr. oecon. fra Aarhus Universitet inden for samme område.

Redaktør af Journal of Organization Design, tidligere redaktør for Ledelse og Erhvervsøkonomi.

Tidligere rektor/dekan på Århus School of Business, Aar-hus Universitet og dekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet i Odense.

Z

6

Twitter

- din udvidede hjerne og idelegeplads _______________________________________________________________________________________

Et netværk som Twitter er et arbejdsredskab til inspiration, læring og samarbejde på tværs af kloden. Resultatet er global inspiration, der

omsættes til lokal handling til glæde for borgere, der benytter folke-, fag og forskningsbiblioteker. I denne artikel er der praktiske eksempler på

internationalt bibliotekssamarbejde om crowdfunding og læring, og du får fem tips til, hvordan du kommer i gang med at bruge Twitter professionelt.

Venner – grillmad og samtaleSociale medier handler ikke kun om, hvad folk har fået at spise til frokost krydret med lidt irriterende, vanedannende spil. Det hører man i hvert fald af og til som begrundelse for ikke at være på Facebook eller Twitter. Det er ikke min oplevelse, og jeg svarer som regel, at hvis det er den opfattelse, folk har, og de ikke synes om det, så har de nogen forkerte venner - altså på de sociale medier. På Twitter er der ikke en uskreven regel, som på Facebook, om, at man skal kende dem man “Følger”.Her er det at følge nogen et skulderklap, så ingen vil synes, det er underligt, man følger nogen, der ikke ved, hvem man er - og det giver dig adgang til de skarpeste og mest innovative bibliotekshjerner – ikke kun herhjemme, men også i resten af verden. Desuden kan du forvente at få svar tilbage, hvis du spørger folk på Twitter om noget. Måske ikke hvis du henvender dig til Obama og Lady Gaga og andre superstjerner - men de allerfleste inden for vores verden svarer høfligt tilbage. Twitter handler nemlig grundlæggende om samtale, og ligesom i den virkelige verden er der nogen, der er spændende at høre på og tale med, og nogen der mest fortæller gamle vittigheder og om, hvad de smed på grillen i går. På Twitter, som i det virkelige liv, skal du altså vælge dine venner med omhu.

Nye biblioteker og læring om mobil teknologi I 2010 samlede jeg mere end 20 000 kroner ind til at bygge et bibliotek i tilknytning til en skole i Mysore i Indien. Det gjorde jeg i samarbejde med kollegerne Ned Potter fra UK, Justin Hoenke og Andromeda Yelton fra USA. Vi havde aldrig mødt hinanden i den fysiske verden, men vi fik ideen og videreudviklede den på Twitter. Vi samarbejdede via tweets, e-mails og en blog, og vi brugte PayPal som redskab til at samle pengene ind

(det var inden crowdfunding-platforme som Kickstarter blev store og globale). Vi fik bidrag til vores projekt fra mere end 100 mennesker fra hele verden. Faktisk samlede vi så meget mere ind, end vi behøvede, at det udover biblioteket i Indien også blev til fire æseldrevne “bogbusser” i Afrika.

Læringsprojektet ”23 mobile ting” begyndte på Guldborgsund-bibliotekerne, og har siden spredt sig til først Australien og New Zealand og senere Tyskland, USA, Rusland, Singapore, Filippinerne og Norge. I øjeblikket er der en fransk version i gang, og en dansk i Roskilde-bibliotekernes CB-område. Den store udbredelse er resultatet af at bruge det netværk, jeg har skabt på Twitter til at udbrede Guldborgsunds ide og skabe et globalt læringsmiljø omkring mobilteknologi i en bibliotekskontekst. Kom godt i gang – fem gode råd til dig der er ny på Twitter 1) Udfyld din minibiografi Når du følger nogen, så læser de din biografi. Det er også her, du skal vælge, om du primært ønsker at tweete på dansk eller engelsk. Du kan godt starte på dansk og senere skifte til engelsk, eller blande, men jeg vil anbefale, du tweeter på Engelsk fra starten, hvis du søger at skabe et internationalt Twitter-netværk. 2) Udskift default-billedet med et billede af dig selv, alternativt med en avatar - men stå ved dig selv. Du er seriøs og professionel på Twitter, fordi du ønsker at bruge det fagligt, så det er det, du vil signalere med dit billede 3) Husk, det er en samtale. Fortæl om det du laver professionelt, del links, svar når folk spørger om dig om noget. Læs andres tweets og spørg eller kommenter også til dem. Deltag i diskussionen.

14

AF JAN HOLMQUIST, JANHOLMQUIST@GMAIL.COM / @JANHOLMQUIST, BIBLIOTEKSFAGLIG CHEF, GULDBORGSUND-BIBLIOTEKERNE

Twitter

- din udvidede hjerne og idelegeplads _______________________________________________________________________________________

14

4) Retweet (del det andre tweeter), men altid med måde og husk ALTID at henvise til dem, du retweeter - det er en vigtig uskreven regel. Tænk på det som en henvisning i en litteraturliste.

5) Selvom du har valgt at bruge Twitter professionelt, så del andet end kun det faglige hele tiden. Bag enhver god Twitterkonto står et ægte menneske. Du finder selv balancen. Jeg er personligt håbløs musiknørd, og jeg deler gerne info om de koncerter, jeg går til, og ny musik, jeg er ekstra glad for. Ikke alle mine followers er interesserede i det hele - men det viser, hvem jeg er. Bliv inspireret globalt – igangsæt lokalt I Danmark har vi et af verdens bedste bibliotekssystemer, men de har meget fremsynede biblioteker i lande som USA, Letland, Finland, Holland, Singapore og Australien. De ser ofte imod vores del af verden for at finde inspiration, men vi kan blive lige så inspirerede ved at se den anden vej. I USA har de fx ansat Teen Librarians på mange folkebiblioteker til at tage sig af denne særlige målgruppe - og det har de stor succes med. Det er et område, hvor danske folkebiblioteker med stor fordel kunne lade sig inspirere. Det behøver ikke være svært at tilpasse et udenlandsk projekt til danske forhold. Min opfordring er derfor at prøve det af. Det kan tage lidt tid at blive fortrolig med Twitter og bygge sig et netværk. Men den tid, du investerer, kan du senere spare på bedre idegenerering og en masse læring og gode samtaler med spændende biblioteksmennesker fra hele verden. Jeg ønsker dig held og lykke i den professionelle del af Twitter-verdenen - måske ses vi derude?

Jan Holmquist fra Guldborgsund-bibliotekerne modtog Library Journals Mover & Shaker pris 2014 og arbejder pt med et projekt om gamification i Guldborgsund, der bringer bibliotekets kultur og litteraturformidling ud i byrummet.

15

LINKShttp://23mobilethings.net/

http://23mobileting.org/ http://buyindiaalibrary.wordpress.com/

http://janholmquist.net/ http://twitter.com/janholmquist

ZZ

Z

Z

Z

www.flickr.com/janholmquist

Z6

16

R Discoverysystem

i en ekologisk kontext _______________________________________________________________________________________

Allt fler bibliotekanvänder discoverysystem. Vilka är deras fördelar och nackdelar? Hur fungerar de tillsammans med bibliotekens övriga elektroniska resurser? Artikeln sätter discoverysystemen i en ekologisk kontext, den ekologi som bibliotekets användare söker och navigerar i

för att hitta den information de behöver.

Introduktion Discoverysystem är sökmotorer med stora index med metadata, fulltext och poster från förlag bibliografiska databaser. Den lokala bibliotekskatalogen och institutionella arkiv kan vara inkluderade i indexet. Man söker med en relativt enkel sökmotor, funktionellt är den långt ifrån Google, utan mer lik en traditionell bibliografisk databas. De största systemen är EBSCO Discovery Service (EDS), Ex Libris Primo, ProQuests Summon och OCLCs WorldCat Local.

Discoverysystemen kopplas samman med länkservern (eng. link resolver), som innehåller beståndsinformation om e-resurser på artikel- och boknivå och hanterar länkningen till fulltext. Länkningen bygger oftast på OpenURL eller DOI. Exempel på länkservrar är LinkSource, SFX och 360 Link.

Olika implementeringarDiscoverysystem kan utnyttjas på olika sätt; som en samlad ingång till bibliotekets elektroniska och fysiska samlingar, som en söktjänst för endast det elektroniska beståndet eller som ett bibliografiskt superindex, där fokus är på möjligheterna att upptäcka. Beroende på bibliotekens ämnesinriktning och målgrupper ser dess samlingar av elektroniskt och fysiskt material olika ut, och det påverkar också hur systemet kan användas. Hur ett discoverysystem implementeras är ett strategiskt beslut, som inte bara påverkar implementeringen av systemet. Både i marknadsföringen av biblioteket och i undervisningen i informationssökning kan systemet ges en central roll eller bara nämnas som en söktjänst bland många.

Fördelar och nackdelarEn stor fördel med discoverysystem är det kan vara en samlad ingång till bibliotekens samlingar. Discoverysystemen kommer aldrig att inkludera alla bibliotekets resurser, men systemet kan vara en portal för vidare sökning. En annan fördel är, att indexet är ämnesöverskridande, bra för tvärvetenskapliga ämnen eller ämnen som saknar en central bibliografisk databas. Användarna får en Google-lik sökupplevelse där resultaten rankas efter relevans, tvärtemot många bibliografiska ämnesdatabaser. Genom länkservern finns en koppling från den bibliografiska posten till fulltexten i externa plattformar eller med bibliotekets system för artikelbeställning. Generellt sett är det ofta en smidig sökupplevelse där tröskeln att söka är låg.

En kritik mot discoverysystem är, att de olika ämnes-diskurser som finns i bibliografiska ämnesdatabaser drunknar i det stora indexet. Det är omöjligt att göra uttömmande sökningar, då indexet är stort och innehållet metadata av olika kvalitet. Somliga anser att det inte har blivit enklare att söka för användarna, utan svårare. Orsaken är att discoverysystemet är ett metalager. Användarna behöver fortfarande kunskap om bibliografiska databaser, dokumenttyper och kontrollerade ämnesord, och länkas fortfarande ut till olika förlag och leverantörer för fulltexten. Vilket leder till nya pedagogiska problem i, hur man tränar användarnas informationskompetens.

Discoverysystem ställer också nya krav bibliotekarier och informationsspecialister. På grund av stora flöden av metadata och länkning till otaliga plattformar med fulltext krävs en ny acceptans-nivå. Tiden är förbi för de kontrollerade, små katalogerna. Det är inte längre möjligt att hålla upp tempot lokalt eftersom tillväxten på informationen är så stor.

JONAS FRANSSON, JONAS.FRANSSON@UB.LU.SE, BIBLIOTEKARIE, UNIVERSITETSBIBLIOTEKET, LUNDS UNIVERSITET

16 17

Allt fler bibliotekanvänder discoverysystem. Vilka är deras fördelar och nackdelar? Hur fungerar de tillsammans med bibliotekens övriga elektroniska resurser? Artikeln sätter discoverysystemen i en ekologisk kontext, den ekologi som bibliotekets användare söker och navigerar i

för att hitta den information de behöver.

En ekologi för discoveryDiscoverysystemen är bara en del av en ekologi med många söksystem. Det ingår i en större helhet där användarna rör sig mellan söktjänster och har olika strategier för sin informationssökning och lokalisering av fulltext. På en skala mellan bibliografiska ämnesdatabaser och Google webbsök kan discoverysystemen placeras på mitten, mellan de två ytterligheterna. Om man ser discovery som en ekologi blir länkservern som sammanbindande teknologi mellan sökning och tillgång till elektroniskt bestånd ännu viktigare. I databaser som PubMed, Scopus, Web of Science och Google Scholar länkas till bibliotekets länkserver så fulltexten kan nås på ett enkelt sätt. Därmed blir discoverysystemen bara en av många söktjänster för att nå fulltexten. En basal del av discovery-ekologin är förlagens matchning av IP-nummer så att användarna kan nå och få tillgång till fulltext via Google. Utan märkbar inblandning av biblioteket når användarna ofta sitt mål.

Fortsatt utvecklingIbland är det tal om nationella lösningar kring discoverysystem, men troligen är det för svårt att hantera flera lokala bestånd i ett system. En annan möjlighet är att välja bort discoverysystem och förlita sig på de övriga delarna av discovery-ekologin, till exempel länkserver, bibliografiska databaser, Google Scholar och Google. En annan väg att gå är att välja en lösning från en innehållsleverantör, som Elseviers Clinical Keys. Då väljer man en helhetslösning med innehåll och avancerade sökmöjligheter, men som bara täcker en specifik del av ekologin. I de flesta olika scenarion är länkservern en central del då man måste aktivera vilka resurser man har tillgång till.

När det gäller utvecklingen av discoverysystem så finns flera trender. Encyklopediskt innehåll inkorporeras för att systemen ska få en starkare roll som startplats vid informationssökning, och då i konkurrens med Google och Wikipedia. Rekommendationssystem och auto suggestions vid sökfrågeformulering är andra trender. Det återstår att se om företagen bakom systemen har resurser nog att implementera funktionerna på ett tillräckligt bra sätt då de inte är teknologiföretag i första hand.

Huvudfrågan som bibliotek måste ställa sig är: Hur ska användarna kunna söka och vilken upplevelse ska de få? 6

Träfflistan i EBSCO Discovery Service (EDS) vid en sök-ning på ”findability” i Lunds universitets implementering

18

R comic relief

R Learninglib.dk

platform til fælles udvikling af biblioteksfaglige digitale læringsobjekter

Biblioteker og bibliotekarer har altid været gode til at udtænke, udvikle og skabe nyt sammen. DEFF-projektet Levende læring udspringer af et ønske om netop at samle kræfterne og gøre det muligt at dele og redigere læringsobjekter, som uddannelsesbiblioteker lægger ressourcer i at skabe. Projektet er netop afsluttet og resultatet er platformen Learninglib.dk,

der kan supportere netop dette ønske.

Del dem, og brug dem Learninglib.dk er både et læringsobjektarkiv og et værktøj til oprettelse af læringsobjekter og quizzer til understøttelse af læring. Alle kan søge og anvende læringsobjekterne direkte fra siden, men også kopiere, dele og indsætte dem - via indlejringskode - på egne hjemmesider eller i kursusrummet i uddannelsesstedets LMS - ligesom med YouTube og VIMEO videoer. Der er i realiteten ingen grænse for hvem, der kan anvende materialerne, da alt reelt afhænger af læringsobjekternes indhold. Der er ingen regler for læringsobjekternes indhold, eller hvilke emner de skal omhandle, så længe det har sammenhæng med det biblioteksfaglige produkt, som bibliotekerne leverer til deres brugere. Learninglib.dk har en søgefunktion, der lader brugeren søge i både læringsobjektnavne og -beskrivelser. Brugerne kan tilmelde sig kategorier og modtage en mail-notifikation, når der oprettes nye læringsobjekter, der matcher det, de interesserer sig for. På designsiden er der lagt vægt på responsivt design, så den også er brugervenlig for smartphones og tablets. Lav dine egne Uddannelsesbiblioteker kan få et administratorlogin til learninglib.dk’s backend, og dermed opsætte en egen side, hvorfra man kan oprette, redigere, slette og se egne læringsobjekter. Nye læringsobjekt/quiz-moduler kan udvikles fra bunden eller man kan duplikere læringsobjekter udarbejdet af andre og tilpasse dem til lokale forhold. Læringsobjekterne opbygges med x-antal trin. Hvert trin kan indeholde enten tekst/billede/video, eller et spørgsmål med x-antal svar. Svares der korrekt vises succes besked, svares der forkert vises en forklaring og hvilket svar, der er korrekt, og næste trin kan påbegyndes. Kontakt Jette Fugl jfu@science.ku.dk eller Mette Bechmann mb.lib@cbs.dk for administratorlogin.

Bag Learninglib Learninglib er skabt i et samarbejde mellem Levende læring - udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter til undervisningsbrug arbejdsgruppen, Jette Fugl, Mette Bechmann, Jens Dam, SDUB og Thomas Vibjerg Hansen, AUB, og firmaet Webcoders.dk. Learninglib er oprettet for at give bibliotekerne udviklingsfaciliteter, men om det lykkedes at få skabt et fælles udviklingssted, det kan kun fremtiden vise.

AF JETTE FUGL, JFU@SCIENCE.KU.DK, FREDERIKSBERG CAMPUS OG METTE BECHMANN, MB.LIB@CBS.DK, CBS BIBLIOTEK

læringsobjekterLæringsobjekter er medier for læring, der har til formål at videreformidle viden i en digital form. Udover ovennævnte definition, defineres et læringsobjekt også som den mindste læringsenhed, der kan stå alene og stadig give mening for den lærende.

Z

6

18 19

R comic relief

THEAWKWARDYETI.COM

Biblioteker og bibliotekarer har altid været gode til at udtænke, udvikle og skabe nyt sammen. DEFF-projektet Levende læring udspringer af et ønske om netop at samle kræfterne og gøre det muligt at dele og redigere læringsobjekter, som uddannelsesbiblioteker lægger ressourcer i at skabe. Projektet er netop afsluttet og resultatet er platformen Learninglib.dk,

der kan supportere netop dette ønske.

Kristine agermose hinrichsen ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MANDAG Dagen starter med et kort besøg af en kollega fra en anden adresse. Vi er begge tillidsrepræsentanter, og repræsenterer AC´ere i UCN, der ikke er undervisere. Der sker en del forandringer i organisationen lige nu. Bl.a. er der ved at blive etableret en ny afdeling, kaldet UCN Servicecenter, og det er noget, der bliver talt rigtigt meget om alle steder. Det er rart at kunne sparre med min TR-kollega, inden der er kickoff møder om onsdagen. Efter mødet forsøger jeg at få dannet mig et overblik over ugens begivenheder. Der er mange bolde i luften lige nu, så det er rart, og en nødvendighed, at få lavet en plan over, hvad der skal laves hvornår. Vel vidende at der kan komme masser af uforudsete ting ind og forstyrre min plan, er den et godt holdepunkt i noget, der ser ud til at blive en travl uge. Efter at have rundet mailboxen går jeg i gang med formiddagens største arbejdsopgave. Vi arbejder på at få lavet en strategi ved UCN, der skal omhandle fastholdelse og formidling af viden i UCN. Strategien skal sætte fokus på den værdifulde interne viden i UCN, og strategiarbejdet er forankret ved biblioteket. Det er virkeligt spændende og også meget udfordrende. Efter frokost skal jeg til møde på en anden UCN adresse. I Aalborg ligger UCN´s adresser forholdsvis tæt, og jeg føler mig privilegeret, da jeg kan hoppe på cyklen og få lidt luft og lidt motioninden arbejdsdagens sidste opgave.

TIRSDAG Der sker ændringer hver dag i bygningen, hvor jeg arbejder. Da jeg møder på arbejde her til morgen er byggeriet godt i gang. I sommeren 2015 flytter pædagoguddannelsen og UCN´s efter- og videreuddannelsesafdeling, Act2Learn, ud på den adresse, jeg arbejder på, som i forvejen huser læreruddannelsen. Der skal tilføjes 6000 m2 til den nuværende bygning, og for os i biblioteket bliver det virkeligt spændende. Vi skal nemlig have bibliotek i den nye tilbygning, lige inden for den kommende hovedindgang. Det bliver en spændende proces over de næste måneder at forberede indflytningen i det nye bibliotek i samarbejde med vore kolleger fra pædagoguddannelsen.

20

KRISTINE AGERMOSE HINRICHSEN 44 år. Bibliotekar ved University College Nordjylland (UCN) Bibliotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole, 1994 Det nordjyske Landsbibliotek, 1996-2006 Ansat ved Aalborg Seminarium i 2006. Aalborg Seminarium var en del af den store fusion i 2008, hvor UCN blev dannet. UCN udbyder i dag ca. 26 erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser inden for pædagogik, sundhed, teknologi og business. Fra 2015 flytter de pædagogiske uddannelser samt efter- og videreuddannel-sesafdelingen ved UCN sammen på den adresse, hvor jeg er ansat. I dag har læreruddannelsen til huse her.

UCN Biblioteket blev dannet i 2008 og er placeret på 4 adresser i Aalborg og 1 adresse i Hjørring. Mine arbejdsopgaver: Licenser, sidder i en tværgående licensgruppe Vagter i biblioteket og det, der vedrører daglig drift Undervisning/bookinger Materialevalg Tillidsrepræsentant for bibliotekarerne ved UCN Sidder i HSU og OSU (Område SU) Formand for LUB – Licensgruppen for uddannelsesbiblioteker – under DEFF

Ellers starter dagen med at få fulgt op på mails og diverse hængepartier. En underviser vil gerne vide, hvordan man laver en henvisning til en web-side i referenceformatet APA, der er lidt forskelligt at følge op på efter det sene mandagsmøde,og så skal jeg passe min vagt i biblioteket. Der har netop været den store afleveringsdag på læreruddannelsen. Bl.a. er der lige afleveret bacheloropgaver. Der var rigtigt travlt op til, men nu er det hele stilnet lidt af. I hvert fald på dagens vagt.

Om eftermiddagen lader vi biblioteket være selvbetjent et par timer. Det er ikke så tit, vi gør det, og det er en underlig fornemmelse bare at lade døren stå og de studerende sidde, mens vi går til møde. Denne eftermiddag er der besøg af de tre medlemmer af UCN´s rektorat; rektor, prorektor og ressourcedirektør. Rektoratet tilstræber at komme ud på de forskellige adresser et par gange om året på det der populært kaldes en rektorturné. I dag fortæller de bl.a. om arbejdet med UCN´s nye læringstilgang, årsregnskabet, undervisernes nye arbejdstidsparadigme og lidt forskelligt andet. Der er god spørgelyst, og det er rart at blive orienteret om lidt mere overordnede forhold vedrørende UCN.

ONSDAG I dag kan jeg følges med min datter på arbejde. Vi er i gang med et større kassationsprojekt, inden vi om et års tid rykker ind i det nye bibliotek. Vi skal have flyttet virkeligt mange bøger ned i et nærdepot, og det er min datter, der har påtaget sig slæbearbejdet, mod at hun så tjener lidt ekstra til at supplere SU´en. Vi har også to studentermedhjælpere fra læreruddannelsen til at gå til hånde i biblioteket. De sætter bøger op og hjælper med forefaldende opgaver. Det er dejligt, at vi kan bruge studerende fra læreruddannelsen som medhjælpere, og det er med til at skabe gode relationer til de studerende her i huset. Dagen i dag vil, for mig, blive en større mødedag, men inden det går løs, spiser vi morgenbrød med vores lokale IT-folk. Det er en onsdagstradition, som vi efterhånden har haft i mange år. Det har stor betydning for vores relation til IT, at vi hver onsdag morgen drikker kaffe sammen. IT har i øvrigt også

en daglig vagt i biblioteket, så vi har nem tilgang til IT-supporteren, hvis der lige er noget, der brænder på. Om eftermiddagen deltager jeg i to kick-off møder for en nyetableret afdeling: UCN Servicecenter. Tanken er, at funktioner, der hidtil har været adskilt, samles i den samme afdeling. Det gælder receptionistopgaver, IT Support og dele af pedellernes arbejde. Visionen bag dannelsen af afdelingen har været at sætte brugeren i centrum. Håbet er, at brugeren, hvad enten det er en studerende, en ansat eller en ekstern, kan få hjælp med det samme uden at blive sendt alt for meget rundt i husene. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå, og møderne er da også fyldt med mange gode spørgsmål.

TORSDAG Torsdag er en forholdsvis fredelig dag. Jeg arbejder videre med Strategien for fastholdelse og formidling af viden sammen med min kollega. Jeg får desuden samlet op på andre hængepartier. Jeg får fx indsamlet den nødvendige dokumentation til en tilmelding, jeg skal have lavet. Jeg har fået lov til at deltage i første modul af en diplomuddannelse, som vil omhandle biblioteksdidaktik. Den starter op efter sommerferien og er forankret ved UC Lillebælt. Undervisningen vil foregå i Odense. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang. Det er efterhånden 20 år siden, jeg blev færdiguddannet som bibliotekar DB. Jeg kan vist godt trænge til at få lidt teori fyldt på min meget praktiske tilgang til undervisning.

FREDAG Fredag er vagtdag. Jeg passer biblioteket om formiddagen, og især er der efterspørgsel på de mest populære titler. Der er håb om, at de er dukket op igen efter opgaveafleveringerne, så de kan blive brugt i eksamensperioden. Efter vagten mødes min kollega og jeg kortvarigt med vores bibliotekschef. Han skal lige have en status på, hvordan det går med strategiarbejdet, og han har også nogle input til os, vi kan arbejde videre med. Ved 15-tiden vender jeg næsen hjemad. Det har været en go´ arbejdsuge.

20 21

6

22

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

Invitation til årsmøde 2014 i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

KVALITET PÅ FLERE LEDDERTORSDAG 18. SEPTEMBER 2014

FAGLIGT TEMA 1 Kvalitet i forskningen – måling og evaluering Ordstyrer: Iben Brøndum

De store linier v. Bertil Dorch, Universitetsbibliotekar, Syddansk Universitetsbibliotek

Kvalitet i forskningen – måling og evaluering v. Gunnar Sivertsen, Forsker 1, NIFU – Nordisk Institutt for studier av Innovasjon, forskning og utdanning

Can altmetrics help to identify important new articles? v. Mike Thelwall , Professor of Information Science; Faculty of Science and Technology, University of Wolverhampton

Formandsberetning 2014

FAGLIGT TEMA 2 Kvalitet i biblioteks-service – værdi og effekt Ordstyrer: Peter FlodinImpact and Value of Libraries: Concepts, Measurements, and Developments (Key Note), v. Kara Malenfant, Senior Strategist for Special Initiatives / Association for College and Research Libraries

Den nye ISO-standard om Library Impact, v. Peter Søndergaard, Publikumschef / Roskilde Universitetsbibliotek

Paneldebat: Kan man måle effekten af biblioteksservice?

Panelordstyrer: Christian B. Knudsen, Afdelingsleder, Det Farmaceutiske Bibliotek / KUBIS

Paneldeltagere: Pernille Drost, Nationalbibliotekschef, Vicedirektør / Det Kongelige Bibliotek Per Voetman, Direktør / Kulturkontakt Nord Peter Søndergaard, Publikumschef / Roskilde Universitetsbibliotek

POSTER SESSION DFFU’s bestyrelse og arrangementsgruppen bag DFFU’s årsmøde 2014 er glade for at kunne invitere til en poster session på årsmødets første dag.

Med poster sessionen vil vi gerne skabe en mulighed for, at den enkelte deltager eller det enkelte medlemsbibliotek kan sætte fokus på spændende udviklingsprojekter, applikationer, aktiviteter, processer og lignende, der har bred interesse blandt DFFU-bibliotekerne og deres moderinstitutioner. Også hverdagens tips og tricks til de små forandringer kan formidles gennem en poster – i det hele taget er vi interesserede i det, der optager jer.

Er du en del af et spændende projekt eller en god idé så kom frit frem med en poster, og del dine erfaringer på årsmødet 2014.

Læs mere om poster session på www.dfdf.dk

Generalforsamling

Middag i Grøften i Tivoli

FREDAG 19. SEPTEMBER 2014 

FAGLIGT TEMA 3 Kvalitet i brugerkommu-nikation – strategi og inddragelse Ordstyrer: Karin EnglevStrategisk kundekommunikation v. Lars Sandstrøm, Kommunikationsrådgiver, Bysted

Bibliotekskommunikation v. Jette Guldborg, Universitetsbibliotekar, Lunds Universitet

Brugerinddragelse gone wild v. Louise Opprud Jakobsen, Project Manager, Innovation Lab

Opsummering af årsmødet v. formanden for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Der tages forbehold for evt. programændringer.

Tilmelding og deltagerpriser sker via foreningens hjemmeside www.dfdf.dk

22 23

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i

DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKER torsdag den 18. september 2014 kl. 17.00 på Scandic Copenhagen i København

DAGSORDEN

• Valg af dirigent • Bestyrelsens organisatoriske beretning • Valg til bestyrelsen - Formand - 3 bestyrelsesmedlemmer - 2 foreningsrevisorer • Regnskab • Indkomne forslag • Fastlæggelse af kontingentsatser • Godkendelse af arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år • Budget for det kommende kalenderår • Eventuelt

indkaldelse til ordinær generalforsamling

BESTYRELSESVALGET 2014 Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesvalget.

FORMAND Den nuværende formand fratræder sin post som formand for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, jf. vedtægterne for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker §9 stk. 2, og ønsker ikke at genopstille som almindeligt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har en formandskandidat, men da der er direkte valg af formand, kan andre kandidater også opstille.

BESTYRELSEN Der er fire pladser på valg i år. • Michael Cotta-Schønberg, Det Kongelige Bibliotek, (genopstiller ikke) • Kirsten Bisgaard, Forsvarets Informationsservice (villig til genvalg) • Iben Brøndum, AU Library (villig til genvalg) • Eli Greve, Syddansk Universitetsbibliotek (villig til genvalg)

Bestyrelsen skal hermed opfordre interesserede til at melde sig. Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danmarks Forskningsbiblioteksforening kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i forskningsbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §9 stk. 5 skal opstilling til bestyrelsesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalforsamlingen. Dvs. senest den 21. august 2014.

Opstillingen meddelelse formanden for Danske Fag, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Michael Cotta-Schønberg, mcs@kb.dk

På bestyrelsens vegne Michael Cotta-Schønberg

LÆS MERE OM FORENINGENS ÅRSMØDE PÅ WWW.DFDF.DK

Kommunerne og Kulturministeriet har gennem samarbejdet i DDB dannet grundlaget for etableringen af et endnu mere sammenhængende bibliotekstilbud til danskerne. Udgangspunktet for samarbejdet er folkebibliotekernes bibliotekstilbud. Men for den del af bibliotekernes fælles infrastruktur, der udgøres af DanBib og bibliotek.dk, er der behov for at samle hele biblioteksvæsnet omkring bordet.

Derfor har Kulturministeriet og KL som opdragsgivere samlet aftalerne med DBC om DanBib, bibliotek.dk og DDB i én fælles aftale, og samtidigt besluttet at benytte samarbejdet i DDB som rådgivningsstruktur for driften og udviklingen af infrastrukturen. Årsagen er, at der via samarbejdet i DDB kan sikres en samlet og koordineret tilgang til biblioteksinfrastrukturen - til gavn for alle i sektoren.

Hele ideen med at samle aftalerne er, at bibliotekerne får en indflydelse på udviklingen af infrastrukturen, som går på tværs af de enkelte dele. Det kommer til at foregå på en ny måde og i et andet regi, men målet er klart; nemlig bedre inddragelse – også af FFU’erne.

FFU’erne i DDB’s koordinationsgruppe Udvidelsen af DDB’s praksisfelt indebærer således også en udvidelse af DDB samarbejdet. Det sker for at sikre, at alle relevante aspekter inddrages i rådgivningen. Derfor øges antallet af medlemmer fra FFU’erne i DDB fra én til to medlemmer ved, at Niels-Henrik Gylstorff fra Aalborg Universitetsbibliotek indtræder i DDB’s koordinationsgruppe.

FFU-bibliotekerne bliver medspiller i DDB! AF RALF KLITGAARD JENSEN, RKJ@KULTURSTYRELSEN.DK, FORMAND FOR DDB’S STYREGRUPPE OG UDVIKLINGS- OG FORHANDLINGSCHEF I KL.

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

Koordinationsgruppens medlemmer er ”personligt udpegede”, hvilket vil sige, at medlemmerne er udvalgt på baggrund af deres kompetencer. De er således ikke udpeget som repræsentanter for den organisation, de arbejder for eller på anden vis har et tilhørsforhold til. Det forudsættes derimod, at de i deres arbejde i koordinationsgruppen tager udgangspunkt i bibliotekernes

fælles interesser. Men medlemmerne bidrager selvfølgelig til arbejdet med de forskellige perspektiver og ekspertiser, der følger af, at medlemmerne har deres daglige virke i forskellige dele af biblioteksverdenen.

Hvad betyder den nye rådgivningsmodel for FFU’erne? Det detaljerede årshjul for arbejdet med blandt andet DanBib og bibliotek.dk og organiseringen af dette arbejde behandles lige nu - bl.a. med udgangspunkt i ønsker og erfaringer fra de eksisterende fora. De overordnede rammer er dog defineret og indebærer, at FFU’erne inddrages, når projektideer til udviklingsplanen skal udvælges, kvalificeres og modnes, og ikke mindst når

planen skal gennemgås i sin helhed via en høring bredt i sektoren.

Gennem deltagelse i DDB’s koordinationsgruppe er FFU’erne også med, når høringssvarene og konsekvenserne gennemgås – og dermed med til at sætte det sidste punktum for den faglige rådgivning.

I styregruppen for DDB er vi overbeviste om, at Folkebibliotekerne og FFU’erne via det øgede samarbejde i regi af DDB fremadrettet kan leve op til Claus Vesterager Pedersens (RUB) vision i årets første nummer af Revy om at ” (…)skabe et samvirkende biblioteksvæsen, som fungerer til gavn for alle vores brugere – helst i et samarbejde.”

DEBA

TTEN

63

SSamarbejdet om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) skal styrke bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle elektroniske medier, men det skal også fungere som rådgivningsstruktur for DanBib og bibliotek.dk. Dermed kommer samarbejdet i DDB tættere på fag-, forskning- og uddannelsesbibliotekernes (FFU’ernes) hverdag, og som en helt naturlig konsekvens af det, inviteres FFU’erne til at være medspiller i DDB.

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N