REVY6

argang 35 - nummer 6nov - dec 2012

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Gang i butikken! 3 BOGANMELDELSE

Er der en fremtid? 5TÆNK ANDERLEDES

Succesrige akademikere 8 DEFF ONLINE 2012

KB-hallen uden skader 12 DANMARKS KUNSTBIBLIOTEK

Scenarier i spil 14 RAPPORT

Ny platform 17 BIBLIOTEK.DK

Håndskrevne stemmer 18 SPECIALE I

Brugergenerede data 20 SPECIALE II

Blandende følelser 24 BAGSIDELEDER

bidragydere i dette nummer

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

arsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto.

adresse ndring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

Nr. 1 jan-mar 2013 – deadline 1. dec Nr. 2 apr-jun 2013 – deadline 1. mar Nr. 3 jul-sep 2013 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2013 – deadline 1. sep

Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

annoncepriser ex moms 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Oplag: 2.000ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

ForsideBygningstegninger, KB-hallenDanmarks Kunstbibliotek Foto: Jakob Boserup

RENé STEFFENSEN, red. (ansh.) Biblioteks- og Campusdirektør Copenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

ThOMAS KAARSTED, red.Formidlings- og KommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

CLAUS ROSENKRANTz hANSEN, red.Akademisk medarbejder, CBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

ThE DYBDAhL CO. www.thedybdahl.com

reda

ktion

grafisk design og tryk

frister

Mathias Michelsen, bachelorstu-derende. Læser informationsvidenskab og kulturformidling ved IVA, 5. semester. Påtænker at fortsætte på kandidatuddannelsen ved IVA med vægt på kulturformidling. Side 8-9 ”Bag enhver succesrig akademiker står et forskningsbibliotek”

Rick andeRson, Master of Library and Information Science. Associate Dean (2007-) and since 2012 Acting Dean and University Librarian at Marriott Library, University of Utah. Director of Resource Acquisition, University of Nevada, Reno (2001-2007). Numerous board memberships/papers/articles/book reviews and profiled as a “Mover & Shaker – one of the 50 people shaping the future of libraries” in Library Journal, March 2005. Side 5-7 ”Does the academic library have a future?”

nicholas Paul atkinson, cand.scient.bibl. ved Det Informations-videnskabelige Akademi, Aalborg og Master i Informatics ved Manchester University, UK. Tidligere ansat som webkoordinator ved Martin Professional A/S, Århus (1999-2009). Arbejder som freelance oversætter (dansk til engelsk) og er p.t. jobsøgende. Side 20-21 ”Flere brugergenerede data, tak!”

niels ole PoRs, cand. mag (historie og samfundsvidenskab). Professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi siden 2005. Har forsket i organisationsteori, ledelse, brugerundersøgelser, kvalitetsmålinger og tilsvarende. Er med i redaktionskomiteer for adskillige tidsskrifter og konferencer. Side 3 ”Gang i butikken!”

PhilliP tøMMeRholt, bachelorstuderende. Læser Informationsvidenskab og kulturformidling ved IVA, 5. semester. Påtænker at fortsætte på kandidatuddannelsen ved IVA og  specialisere  sig i de videnskabelige vidensproduktionsprocesser. Side 8-9 ”Bag enhver succesrig akademiker står et forskningsbibliotek”

kiRsten BisgaaRd, bibliotekar DB og HD (Organisation). Ansat ved Forsvarsakademiet (2007-). Tidligere bl.a. ansat ved DTV (2006-2007) og DNLB (1993-1994). Bestyrelsesmedlem i Danmarks Forskningsbiblioteksforening. Side 11 ”Foreningen har udspurgt sig selv!”

claus VesteRageR PedeRsen, biblio-tekar DB. Overbibliotekar på Roskilde Universitets- bibliotek siden 2011. Tidligere ansat på Stats-biblioteket (1982-1984 og 1985-2000) samt Thule Air Base (1984-1985). Medlem af en række råd og udvalg, bl.a. Den Danske UNESCO-National- kommissions Fagudvalg og Danmarks Biblioteks- forenings Repræsentantskab.Side 14-15 ”Fremtiden for bibliotekerne banker på”

MuhaMed FajkoVić, BA i litteraturvidenskab & Master i biblioteks- og informationsvidenskab. Ansat som overassistent, Det Farmaceutiske Bibliotek, Københavns Universitets Biblioteks- og Informations Services (2005-). Tidligere ansat som Senior Information Assistent, King’s College, London (2002-2005). Side 18-19 ”håndskrevne stemmer i marginen”

nils thideMann, cand.mag. (historie & psykologi). Leder af VBN-redaktionen, Aalborg Universitetsbibliotek (2001-). Formand for Pure-Styregruppen og bestyrelsesmedlem ved Aalborg Universitetsforlag. Side 24 ”Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?”

et er efterhånden mange år siden, at begrebet servicekvalitet kom på banen. Brugeren eller kunden kom i centrum, og der var fokus på helheden i servicetransaktionen. I dag er der dog en stigende erkendelse af, at generiske ydelser, der

retter sig mod alle, ikke altid er en god ide.

Bogen Personalising Library Services in Higher Education tilbyder så en ny tilgang til biblioteksydelser, nemlig det såkaldte boutique-approach. Den består af artikler og cases fra hele verden og dækker en meget bred vifte af aktiviteter. Fælles er dog, at de alle har en eller anden form for personalisering i centrum. Grundlaget er forskningsbaseret, men formen er letlæselig.

individet i centrum

Men hvad nøjagtigt er det boutique-approach så? Det er først og fremmest et koncept, der er hentet fra hotelverdenen. Her har man gennem lang tid lavet særlige og unikke hoteller orienteret mod afgrænsede segmenter, som man har ønsket at give en unik og personlig betjening, der matcher deres behov. Dette koncept er nu overført til biblioteksverdenen. Brugeren er i centrum – ikke kun verbalt, men også i forhold til kommunikation, undervisning, indretning, sociale medier etc.

Konceptet introduceres i bogens tre indledende kapitler. Det indebærer, at der fokuseres på at levere de ydelser, der især er vigtige for den enkelte, og at individualitet og det unikke er væsentligere end konsistens og ensartethed. Disse principper skal endvidere gælde i kommunikation med brugerne, gennem sociale medier, fysisk indretning og generelt skal forventninger sættes højt. Der er ligeledes en meget klar understregning af, at hele organisationen skal være orienteret mod konceptet og samarbejde om det.

Der er adskillige inspirerende cases om, hvordan konceptet er blevet brugt til forskervejledning, informationskompetenceundervisning, indretning af studiesteder og mere generelt, hvordan man intensiverer kommunikationen med brugerne og anvender den derigennem opsamlede viden. Emnerne spænder vidt, men alle kapitlerne indeholder gode råd om, hvorledes man kan gribe en personalisering an.

Man kan genkende meget fra den danske biblioteksverden i forhold til betjening af studerende og undervisere, branding eller indretning. Men forskellen er nok, hvor meget af institutionen der er involveret. Værtsprojektet i Aarhus

og Aalborg er nok et af de koncepter, der kommer nærmest, da dette også er inspireret af turistindustrien, og at det hér er mødet mellem bruger, bibliotek og personale, der er afgørende for gæstens oplevelse.

et paradoks

Alt i alt er det i grunden underligt, at bibliotekerne konstant skal genopfinde og forny deres service, for der er stor tilfredshed med den fra brugernes side. Det forholder sig nok sådan, at det er nødvendigt med nye fokuserede tiltag, for at service ikke bliver rutine – og på den måde bliver biblioteket mere omstillingsparat, når faktorer i og udenfor stiller nye krav.

Bogen er helt sikkert anbefalelsesværdig. Den er godt redigeret. Den er velskrevet. Der er gode argumenter. Der er spændende cases, og den er fremfor alt tæt på virkeligheden, så enhver der arbejder indenfor uddannelsesbiblioteker kan blive inspireret.

Andy Priestner & Elizabeth Tilley (ed.): Personalising Library Services in Higher Education: The Boutique Approach. Farnham, Ashgate Publishing. 2012. 228 sider. Prisen for bogen er £ 55. Ved onlinebestilling £49,50.

anmeldelse

Gang i butikken!AF NIELS OLE PORS, NOP@IVA.DK, DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI

D

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY6 2012 3

vind bogen!Deltag i lodtrækningen

Mail revyredaktion@cbs.dk senest 1. december

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Fra lukkede samlinger til fælles videns push Når de studerende på professionshøj skolerne har brug for informationsressourcer, søger de alle ét sted - Hvad enten det er bøger, e-bøger, elektroniske tidsskrifter, licensbelagte databaser eller relevante data i UC Viden, de har brug for.

Fælles løsning med plads til forskellighedHvordan brugergrænsefl aden helt konkret ser ud, hvilke ressourcer den enkelte studerende har behov for og hvilken fagspecifi k formidling, der foregår i det daglige – det bestemmer den enkelte professionshøjskole.

Billigere og fl eksibel løsningBag løsningen står DBC, der i samarbejde med professionshøjskolerne har leveret

databrønden, søgeteknologierne og en sektor-tilpasset version af formidlingsplat formen Artesis Web Alpha.

Professionshøjskolernes sektorløsning er baseret på open source og serviceorienteret arkitektur. Det gør løsningen billigere og fl eksibel i forhold til brugernes forskellige behov.

Sektorløsningen omfatter:University College Nordjylland, VIA University College, University College Lillebælt, University College Syddanmark, University College Sjælland, Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC – hvis biblioteker til sammen består af 82 fysiske afdelinger.

Med den fælles sektorløsning får Professionshøjskolerne:

• Samme formidlingsplatform

• Fælles databrønd

• Søgning med Integrated Search, Universal Search, Primo Central, Link Resolving (SFX)*

• Fælles håndtering af adgang til kommercielle licenser

* Integrated Search: Søger i ressourcer og objekter i Databrønden inkl. relevante relationer. Universal Search: Søger i udvalgte ressourcer udenfor brønden. Primo Central: Søger i Ex Libris’ meget omfattende udenlandske e-ressourcer. Link Resolving (SFX): Bruges til sektorløsningens håndtering af e-licenser.

FÆLLES SEKTORLØSNING TIL SYV PROFESSIONS-HØJSKOLER

4624 Ann DF Revu_210x297.indd 1 12-10-2012 11:09:21

oes the academic library have a future? Of course it does. But in its brevity and generality, that answer obscures more specific, useful, and unsettling questions, including:

• What is (and what should be) the future of the academic library collection?

• Does the academic librarian have a future, and what might it look like?

• Which of our traditional library practices should come into the age of networked digital information access, and which should be left behind?

• What new skills must librarians gain in order to remain useful?

While perfect answers to these questions are elusive, there are some things I believe it is safe to say. First: within the next decade, the days of wondering whether or not your library could give you access to the resources you need will be a dim and fading memory. Hopefully, this will be because libraries have made access so intuitive and so comprehensive that it will never occur to our patrons to wonder whether or not they have access. If we fail to do so, then others will, and the academic library itself may be a fading memory.

How can we prevent this? Hard to say. While it is easy to see many component parts of the future scholarly communication environment, how they will ultimately fall together into a pattern is very difficult to predict. I am haunted by the iPod, a device which—completely unexpectedly—destroyed the music industry. At first it seemed to be nothing more than a digital version of the Sony Walkman, a device which had invigorated that industry by enabling people to spend more time listening to music, thus fueling demand for albums and cassettes. But the iPod turned out to be much more than a digital

Walkman; it led to the collapse of the album-based music economy and a return to the song-based economy of the early 20th century. Labels cannot make nearly as much money selling songs as albums, and the resulting implosion of the music industry has been breathtaking—and should act as a warning to both libraries and publishers.

This question, therefore, keeps me awake at night: of the services, technologies, devices, and standards that are emerging in the current scholarly information marketplace, which are the iPods? What innocuous-seeming device or structural innovation is poised to change everything about the scholarly system in which we all work? Is it the iPad? New citation measures like the Eigenfactor? Open Access? Or perhaps something else that has yet to be invented—or that was invented ten years ago and has yet to demonstrate its full impact in this new environment?

We in libraries may not know the answers to all of these questions, but some things about the emerging information marketplace are increasingly clear. They include:

The death of print as a distribution mechanism for scholarship. Many of our traditional library practices evolved because of the difficulty of distributing, finding, and organizing printed documents. Those practices came with us into the online era. The way we manage journals; interlibrary loan; traditional cataloging; traditional bibliographic instruction—these are vestiges of a bygone, print-based information era, and are as useful and desirable as prehensile tails. Instead of preserving them, we need to obviate them. The vast majority of scholarship and learning takes place in a completely different context now, and there is no going back, nor should there be. The days when information could only be accessed by means of heavy, expensive, wasteful, and environmentally disastrous physical objects were not the Good Old Days of scholarship; they were the Dark Ages.

DOES THE ACADEMIC LIBRARY HAVE A FUTURE? Of course it does. Although that answer is convenient and perhaps reassuring, it is too short to be useful. The keynote speaker from this year’s DF general meeting has a perspective. It involves thinking differently about access.

RICK ANDERSON, RICK.ANDERSON@UTAh.EDU, J. WILLARD MARRIOTT LIBRARY, UNIVERSITY OF UTAh

D

REVY6 2012 5

The library’s loss of monopoly control over access to high-quality information. While academic libraries do continue to offer the valuable service of pooling their constituents’ money and leveraging it to buy expensive information that would otherwise be too expensive for individuals, the amount of solid and reliable scholarly information that is freely and easily available to the public grows from day to day. In fact, libraries contribute to this growth by actively supporting Open Access initiatives. And so we should—but we should also prepare ourselves for the coming day when our students and faculty no longer believe they need us. Whether they are right or wrong in that belief will be immaterial; what will determine their behavior, and thus our future, is what they believe, rightly or wrongly. The quickly-decreasing relevance of the library collection. The library collection is like a pond, one which we deepen every year, and which we try to convince our patrons to use by telling them (inaccurately) that it contains everything they need for their research and that they will be better off coming to it than in going to other ponds. But the reality is that they now have access to a constantly-flowing river of information, and our collections are artificially small and constrained. The idea that researchers should “start their research with the library website” makes less sense every day.

The obviation of proxy records by the rise of full-text searching. Catalog records were invented because in the print era, it was not possible to interrogate a document without reading it. Not only is it now possible to search the full text of born-digital ebooks and articles, it is also possible to do so with millions of printed books that have been digitized and made publicly available for that purpose. This is not to say that metadata itself has been obviated—on the contrary, good metadata is more necessary than ever. However, the traditional catalog record is a horse-drawn buggy that we continue to insist on driving on the freeway. It is time to abandon it in favor of new metadata standards made for the new information environment.

Our patrons’ growing indifference to printed books. This indifference is spread unevenly among users and among disciplines, of course, and will be experienced differently from library to library. But all libraries need to examine their circulation trends—bearing in mind that if enrollment has increased over the years, then circulation rates will be much more instructive than raw

circulation numbers. In the major North American research libraries, circulation rates have plummeted over the past 15 years, and they show no signs of leveling out. Each library needs to know what its local trends are, and needs to allocate budgets, programming, and building space accordingly.

This all may sound like bad news for libraries, but in fact it is only bad news for those libraries that insist on pretending it is still 1990. The good news is that new models of access and library service are already emerging, and they offer significant opportunities for those libraries and librarians that are willing to take them. These are opportunities to serve our students and scholars with a level of both efficiency and effectiveness that was not possible in the print era. They include:

Patron-driven acquisition of library materials. Patron-driven acquisition or access (PDA) has been a popular and controversial topic over the past few years, and understandably so. It is a popular topic in part because it promises to reduce dramatically the amount of money spent in libraries on books that are never used by library patrons. It is controversial, in part, because PDA assumes that patrons know what they want—an assumption that undermines some of what librarians have traditionally considered their raison d’être. Certainly, PDA is not an appropriate avenue for building special collections, but it is a powerful tool for increasing the effectiveness of our general collections. It also provides intriguing opportunities for new models of access that do not require the building of permanent, just-in-case collections at all.

Article-based access to journal content. In recent years libraries have felt an increasing urgency about questioning the wisdom of what is colloquially called the Big Deal (by which a publisher sells online access to its entire journal collection at a very low per-unit price, as long as the library agrees to maintain permanently its previous complement of individual subscriptions). But by the same token, surely we should be questioning the Medium Deal—the journal subscription—which is simply the Big Deal at the scale of articles rather than journals. Like the Big Deal, the Medium Deal entails the purchase of unwanted content in order to secure affordable access to what is wanted. Models are emerging (though slowly and experimentally at this point) that might

6 REVY6 2012

make it possible for libraries to give their patrons access to only those articles that are needed, in the moment the need is realized. This, again, would undermine our traditional understanding of what it means to build a collection. But if our goal is to build a collection, then we are confusing means with ends. The purpose of a research collection is not to be a wonderful collection; it is to make research possible. If better ways than traditional collection-building emerge, then so much the better.

Print-on-demand. One of the wonderful things that our networked digital information environment makes possible is the production of printed documents on demand (POD). This can be done through outsourcing (through services such as Lightning Source) or in-house (by means of emerging technologies such as the Espresso Book Machine). While the equipment needed for in-house POD remains very expensive and, frankly, rather crude, I am convinced that the technology will quickly become cheaper and more refined and will soon be a major component of the bookselling landscape. If libraries fail to take advantage of the opportunities offered by POD technology, we will have no one to blame but ourselves—and more importantly, we will fail to serve our scholars as well as we should.

Storage and management of research data. Historically, research data has often been treated by scholars as the sawdust of their research projects—a byproduct to be swept away when the project is done, or perhaps haphazardly “archived” on physical storage devices in desk drawers. But research data sets offer potentially enormous benefits to other scholars, who can repurpose them or use them to reexamine the

original researcher’s conclusions. Libraries are uniquely well-positioned to offer curation and ongoing access to research data sets. This will require learning new skills, of course, as well as a change in our service posture—neither of which ought to be beyond our professional capabilities.

Greatly enhanced access to rare and unique research materials. As time goes on, the research library becomes less and less necessary as a provider of access to “commodity books”—those books that are easily and commonly available in the general marketplace. Whereas s few years ago a student or faculty member may have relied on the library for access to a classic novel or current disciplinary text, such books are now easily cheaply available either online or in the used-book marketplace. But most research libraries also curate non-commodity books and ephemera—rare and unique materials, usually with some particular relevance to the university community—and these remain as rare and unique as they ever were. It is now possible to expose and provide access to those materials (through digitization) in ways that were unheard of until recently. This means new and very exciting opportunities for libraries that are willing to shift focus.

As time goes on, new opportunities will arise that, if we are alert and ready to take risks, will make it increasingly possible to say with assurance “Yes, the academic library has a bright future.” This will require not only a willingness to take on new tasks and strategies, but also to let go of old ones. The latter is perhaps the greatest challenge for us. But I am convinced that our future depends on it.

REVY6 2012 7

EFF Online er DEFF’s årlige konference for leverandører og konsortiemedlemmer. I år blev konferencen afholdt den 25. september, og vi – fem studerende fra IVA – var med. I år var det Kulturstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard, der lagde lokaler til.

Dagens første forelæsning var med den amerikanske professor Carol Tenopir fra University of Tennessee. Siden 1977 har hun og professor Donald W. King forsket i akademisk læsning og værdien af biblioteksressourcer, og en af Tenopirs hovedkonklusioner er, at akademikere i dag bruger langt mere tid på at læse. Faktisk fortæller hendes forskning, at der i løbet af de sidste 30 år er sket en fordobling i, hvor megen tid akademikere bruger på at læse.

Bibliotekerne skaber og reagerer på ændringerHendes hypotese er, at det via digitalisering og optimering af søgninger er blevet langt hurtigere at finde kilder, hvilket ganske enkelt har givet akademikerne langt mere tid til at læse. Og eftersom bibliotekerne er centrale aktører i forhold til både digitalisering og søgning, spiller bibliotekerne altså en markant rolle i forhold til akademikeres arbejdsmønstre – og vel at mærke ændringer af samme mønstre.

Tenopir formulerer bibliotekernes rolle på følgende måde: ”Libraries drive changes and react to changes.” Dermed mener hun, at bibliotekerne på den ene side er med til at forme, hvordan vi læser, men på den anden side må bibliotekerne nødvendigvis også forholde sig til omverdenen og den tilgængelige teknologi.

En vigtig pointe er, at bibliotekerne rækker langt udover de fysiske rammer, som den traditionelle biblioteksforståelse konstituerer. Mange af de akademikere, som Tenopir har talt med i forbindelse med hendes forskning, svarer, at de ikke benytter sig af biblioteket. Men når de konfronteres med, hvor de finder deres information, viser det sig, at det sker via de digitale services, som bibliotekerne leverer.

Akademikere bruger altså bibliotekerne mere end nogensinde – og brugen er også mere effektiv end nogensinde. Så selvom kun 2 % af akademikerne rent fysisk sidder på biblioteket og læser, så leverer bibliotekerne en hurtigt og tilgængelig service, der hjælper akademikerne.

artikler på skærm – bøger på trykCarol Tenopir redegjorde også for en ny og spændende trend. Hun har således iagttaget en udvikling i, hvordan akademikerne læser tekster. Den mest markante iagttagelse går på, at artikler i tidsskrifter i højere grad end tidligere bliver læst på en skærm,

hvorimod bøger stadig læses i de trykte udgaver.

En yderligere undersøgelse viste desuden, at der blev brugt 49 minutter på en videnskabelig artikel, mens der blev brugt 1 time og 46 minutter på en bog. Dette er ikke nødvendigvis forstået som en hel bog, men som den tid, en akademiker sidst brugte på at læse i en bog. Vi formoder, at det er nemmere at læse en artikel på en skærm, fordi den er hurtigere læst end en bog. Derimod er 1 time og 46 minutter måske for lang tid at bruge foran en skærm.

På trods af den formodning, som står for vores egen regning, gav Carol Tenopir udtryk for, at der på dette punkt er mulighed for, at biblioteket kan medvirke til at skabe en ændring, så flere akademikere læser deres bøger på en skærm.

Som afslutning på oplægget kunne Carol Tenopir fortælle, at succesrige akademikere er dem, der læser meget. Og dem, der læser meget, er også dem, der bevæger sig på mange forskellige digitale platforme – altså dem, der har adgang til og bruger informationer på mange niveauer. Forskningsbiblioteket har altså en markant rolle at spille, når der skal skabes succesrige akademikere.

Efter Carol Tenopirs oplysende forelæsning gik konferencen ind i anden fase. Denne fase var organiseret som en form for speeddating, hvor man som deltager kunne vælge mellem forskellige oplæg af et kvarters varighed. Disse spredte sig over hele dagen og over en række brede emner som statistik, Open Access, e-bøger, nye trends og aktuelle produktpræsentationer fra leverandørerne.

new trends & features Nogle af os valgte at fokusere på emnet ”New trends & features”, hvor vi hørte i alt otte oplæg fra henholdsvis Oxford University Press, JSTOR, Ovid, EBSCO,

Bag enhver succesrig akademiker stAr et forskningsbibliotekDEFF har for fjerde år i træk netop afholdt konferencen DEFF Online. En af årets oplægsholdere var professor Carol Tenopir, der fortalte, at en akademiker med succes, er en akademiker, der har adgang til informationer på mange forskellige niveauer. Og her spiller bibliotekerne en uundværlig rolle … AF PhILLIP TøMMERhOLT, PhILLIP.TOMMERhOLT@GMAIL.COM, OG MAThIAS MIChELSEN, MAT.MIChELSEN@GMAIL.COM, IVA

D

8 REVY6 2012

IOP, Palgrave Macmillan, Gale Cengage og Elsevier.

Mest interessante var de oplæg, som konkret fokuserede på nye trends, og hvor sælgerne delte ud af dels deres viden om, hvad markederne har af ønsker – dels fortalte om deres bud på, hvordan de kunne medvirke til at forme markedet.

EBSCO fremlagde resultater fra en under-søgelse, som handlede om brugen af biblio-tekerne og de udfordringer, som bibliotekerne står overfor. Som baggrund for undersøgelsen tog EBSCO fat i en række opinionsledere – heriblandt bibliotekarer, konsortiemedlemmer, leverandører, agenter og andre.

Undersøgelsen er blevet brugt til at udgive fem hvidbøger, der handler om forsknings-bibliotekernes fremtidige rolle, adgang til indhold nu og i fremtiden, betydningen af Open Access, subskriptionsagenternes rolle og endelig de kræfter, der kommer til at drive fremtidens ændringer. EBSCO havde lidt provokerende spurgt opinionslederne, om de mente, at forskningsbibliotekerne også ville være en vigtig og nødvendig bestanddel af universiteterne om 3-5 år – og heldigvis viste det sig, at 99 % af alle adspurgte mente, at forskningsbibliotekerne vil være både vigtige og nødvendige til den tid.

Generelt handlede mange af oplæggende om nye trends og features om de rent praktiske forbedringer. Med henvisning til Carol Tenopirs oplæg, der konkluderede, at forskere i stigende grad læser på deres mobiler og tablets, er det naturligvis en udvikling, som også leverandørerne må forholde sig til. Både JSTOR og IOP opholdt sig ved netop dette emne i deres oplæg, idet de fremhævede deres nye ’tilpasnings’-feature til mobile enheder.

digitalisering = genreudvikling? Fælles for de forskellige leverandørers oplæg var, at de alle havde digitale løsninger og muligheder og digitale produkter og trends som omdrejningspunkt. Digitaliseringen giver jo netop mulighed for mediesammensmeltning. Det, som alle leverandørerne fremviste, var deres individuelle forsøg på at følge med i forståelsen af, hvad digitaliseringen kommer til at få af betydning for selvopfattelsen og genrebevidstheden inden for trykkeribranchen. Palgrave Macmillan lancerede for eksempel deres Palgrave Pivot, som er en ren digital udgivelsesform, der ikke er bundet op af trykte formkrav som for eksempel længden af en artikel.

Et andet eksempel kom fra IOP. Deres oplæg handlede om artiklens evolution. Her præsenterede de en ny feature, de kalder for ’Video Abstracts’. Denne giver en forfatter til en artikel mulighed for at formidle et abstract i videoformat. De fører altså videomediet ind i en sammenhæng, hvor man ikke tidligere har set det. De prøver at katalogisere disse abstracts med DOI-numre ligesom almindelige abstracts. De har dog haft visse vanskeligheder, netop fordi det er et nyt medie, men mon ikke vi kommer til at opleve en stigning i visuel og auditativ formidling fremover?

aktører fra den virkelige verden Dagen sluttede af med en afrunding, en konkurrence blandt deltagerne samt en efterfølgende reception. Her kunne vi fem IVA-studerende sidde og tale om dagens indtryk, og hvad vi hver især havde oplevet.

Som digitalt indfødte finder vi det naturligt at opsøge og udforske de nyeste medier og være med til at skabe de kommende medietrends. Og som studerende på IVA er vi vant til fagligt at studere den medieverden vi befinder os i. Vi arbejder med og anlægger de perspektiver, som man kan bruge til at forstå fortid, nutid og fremtid.

Men nogle gange er det som, at vi lever i en akademisk boble, hvor vi prøver at forstå verden, men er udfordret af, at vi blot befinder os indenfor IVA’s trygge rammer. Derfor var invitationen til at deltage i DEFF Online kærkommen – her fik vi en unik mulighed for at se og høre, hvordan aktører fra ’den virkelige verden’ bestræber sig på at følge med udviklingen og samtidig skabe den.

REVY6 2012 9

10 REVY6 2012

Formandens afsluttende bemærkninger på årsmødet handlede om det faglige program, generalforsamlingen, medlemsundersøgelsen og fremtidsprojektet. REVY bringer her afsnittene om det faglige program og generalforsamlingen.

AF MIChAEL COTTA-SChøNBERG, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

det faglige program I år ville bestyrelsen have et præseminar før selve årsmødet om Brugerdrevne e-bogsanskaffelser, men der viste sig hurtigt så stor interesse for emnet, at vi simpelt hen integrerede det i selve årsmødet og det gik jo fint.

Indtrykket fra dette programpunkt var, at FFU-bibliotekerne nu er nået frem til et punkt, hvor en række forsøg er ved at gå over til almindelig drift, og at overgangen til brugerstyrede e-bogsanskafafelser i høj grad vil udløse organisatoriske og prioriteringsmæssige forandringer i bibliotekerne i de kommende år.

Fra eftermiddagens program er der selvfølgelig god grund til at fremhæve Rick Andersons bidrag (side 5 i dette nummer, red.). Foredraget gav en blændende analyse af de trends, der påvirker vores udvikling, og nogle af hans slående udsagn kommer sikkert til at rumstere i vore hoveder, f.eks. at den klassiske personlige vejledningsfunktion ved bibliotekernes informationsskranker er en skandale, fordi den ikke kan skaleres op til at omfatte alle, der har brug for den.

Rick kom også ind på Open Access ud fra den synsvinkel, at den godt kan blive en trussel for bibliotekerne hvis den fører til Library Bypass. Også her er det svært at spå om udviklingen, men på den korte bane – og så længe bibliotekerne opretholder egne integrerede discovery-systemer og kataloger til deres analoge og elektroniske samlinger, har det overordentlig strategisk betydning, at vore store leverandører som ExLibris og Proquest i vidt omfang og systematisk integrerer metadata med fuldtekstlink til Open Access-ressourcer, både gyldne og grønne i vores integrerede søgesystemer. Personligt vil jeg i dag nok anse det for et af de vigtigste kriterier i valget af vores næste bibliotekssystemer – i skyen, eller hvor de nu kommer til at ligge.

Ricks beskrivelse af problemet om prisstigningerne på licenspakkerne ramte helt plet: det største system er Elsevier, og det skal vi bare alle sammen have. Jeg selv ville blive fyret fra Københavns Universitet dagen efter at jeg opsagde det. Og med de stadige prisstigninger og nedskæringer af biblioteksbudgetterne, kommer vi til at afsige de andre licenssamlinger, den ene efter den anden, indtil vi til sidst står tilbage med Elsevier alene. Denne umulige udvikling kommer selvfølgelig ikke til at ske, men jeg gyser let ved tanken om de stadigt mere vanskelige år, vi skal igennem, inden systemet sprænges.

Her til formiddag har vi hørt om den indlejrede bibliotekar. Skaleret op kunne dette begreb f.eks. indebære, at alle vores informationsspecialister gør halvtids tjeneste ved et institut eller center på universitetet, og den anden halvdel deltager i arbejdet med de fælles biblioteksfunktioner. Hvis vi vil den vej, som på sin vis er særdeles attraktiv, så bliver det klart en udfordring at interessere forskerne i en sådan serviceform. Men det er under alle omstændigheder et vidt åbent spørgsmål, om vi har ressourcer dertil – i betragtning af de økonomiske forhold, vi skal arbejde under.

Birte Christensen-Dalsgaard talte om forskningsdata og at det med en passende blanding af vision og realisme. Vi skal selvfølgelig den vej, men det er klart en opgave at finde ud af, hvor vi lokalt skal arbejde sammen med store, fælles systemer, som vil kræve betydelige investeringer og driftsressourcer, langt udover det enkelte biblioteks ressourcer. Vi skal derfor nøje overveje, hvad det er for en rolle, vi fornuftigvis kan spille i denne sammenhæng.

generalforsamlingen Det var en god generalforsamling med en fin udveksling mellem bestyrelse og medlemmer og substantielle ting, snarere end organisatoriske formalia. Tak for det. Hovedsatsningen i det næste år – udover REVY og arrangementer, naturligvis – vil være projektet med at løbe en DF kursusvirksomhed i gang. Det glæder vi os til.

Generalforsamlingen besluttede at reducere antallet af trykte numre af REVY til fire årligt med fokus på de faglige artikler samt af fremme udviklingen af hjemmesiden som kommunikationsplatform for det øvrige nyhedsstof. Der var forslag om at gå helt elektronisk også for de faglige artikler, men det var klart for vidtgående på nuværende tidspunkt. Til gengæld kunne det være fristende – som det også blev foreslået, af Lene Stampe – at eksperimentere med den elektroniske tidsskriftgenre, som jo giver nogle nye muligheder. Måske kunne man overveje et overlaytidsskrift, dvs. et ’tidsskrift’, der fungerer som en eksponeringsmæssig ramme for e-artikler fra den internationale presse eller blogo-sfære, udvalgt på basis af deres interesse for danske forhold, og som vi – naturligvis – beder om lov til at linke til.

Det er dog klart, at sådanne forsøg ikke må underminere den trykte udgivelsesform, så længe medlemmerne ønsker denne opretholdt.

formanden har ordetDFs ArsmOde 2012

DF inviterede i eftersommeren sine medlemmer til at deltage ved en brugerundersøgelse, for at undersøge medlemmernes synspunkter og holdninger om krav og forventninger til foreningens fremtidige virke.

Måske var det udlodningen af 2 iPads som gevinst, der gjorde at ikke mindre end 284 medlemmer besvarede et spørgeskema om holdninger og krav til Danmarks Forskningsbiblioteksforening?

Under alle omstændigheder fik foreningen generelt fine karakterer, men med plads til forbedringer…

Kirsten Bisgaard fra bestyrelsen, der også gennemførte selve undersøgelsen, har nedenfor set nærmere på resultaterne. Og på en skala fra 1 til 5:

hjemmeside Hjemmesiden som sådan, rapportarkivet, nyhedsfunktionen, tilmeldingsfunktionen og RSS-feed var tilbagemeldingerne på ca 3,5. Kommentarerne var, at hjemmesiden blandt andet er:

”Fin, nem at bruge, lidt biblioteksagtig (grå og kedelig), overskuelig, bruges primært i forbindelse med tilmelding til arrangementer.”

Så kan man spørge sig selv – og det vil Danmarks Forskningsbiblioteks bestyrelse naturligvis også gøre – om det er tilfredsstillende. Den virker, den er nem at bruge og den er lidt småkedelig. Karakterer over gennemsnittet, men ikke just larmende begejstring

Forsk.bib.list Foreningens efterhånden 15 år gamle forsk.bib.list lever i bedste velgående og får en karakter på næsten 4 på skalaen. Og over halvdelen af respondenterne synes stadig at den er relevant eller meget relevant.

Fora Vurderes som 3.6. Der var kun 40 % af respondenterne, der er medlem af et fora, men alle disse vurderede, at det faglige indhold havde meget stor betydning (4.32), netværkets betydning var også betydelig (4.22).

arrangementer Et af de områder, hvor Danmarks Forskningsbiblioteksforening lægger mange kræfter, er på de 2 internatmøder, Årsmødet og Vinterinternatet. Disse 2 arrangementer får samlet set 4 på skalaen, hvilket alt andet lige er tilfredsstillende i og med, at arrangementerne

både fylder meget tidsmæssigt og økonomisk. Både netværk og fagligt indhold vurderes som vigtigt eller meget vigtigt.

ReVY Bladet er det produkt, der scorer højst, 4.19, så foreningens flagskib og største udgiftspost kan siges at modsvare indsatsen.

Diskussionen om hvorvidt tidsskriftet skal udkomme som e-only er også et væsentligt spørgsmål for bestyrelsen, og der blev derfor spurgt ind til dette:

71% af respondenterne læser REVY. 1 % læser kun REVY elektronisk. 45 % læser kun REVY trykt. 26 % læser REVY både trykt og elektronisk. Hvis REVY kun udkom elektronisk, ville 29 % fortsat læse det, 16 % ville ikke.

Respondenterne havde desuden følgende kommentarer til dette spørgsmål:

”Får ikke læst bladet så, glemmer det, det skal være ved hånden og man skal gøres opmærksom på det. Læser andre steder end foran skærmen, det drukner i de andre informationer, man skal forholde sig til ved ens pc.”

På årsmødet blev dette emne diskuteret yderligere. På den ene side kan man da godt følge de agitatorer, der hævder, at det nu er på tide at tage vores egen medicin. På den anden side må vi også lytte til vores medlemmer, det er naturligvis vigtigt, at bladet bliver læst af så mange som muligt.

Spørgsmålet om udgivelsesfrekvens blev også vendt. Ifølge medlemsundersøgelsen bør REVY udkomme 5,6 gange om året, i kommentarfeltet blev dette dog modereret af flere til at 4-6 gange om året er passende. På generalforsamlingen ved årsmødet havde bestyrelsen fremsat forslag om, at REVY grundet den relativt store belastning REVY er på budgettet, fremover udkommer 4 gange årligt, og dette forslag blev vedtaget.

ideer til dF Respondenterne havde følgende ideer og kommentarer til Danmarks Forskningsbiblioteksforening: FF aktiviteter skal inspirere til nytænkning; Emnerne skal afspejle morgendagen; Mere OA; E-ressourcer er ikke så aktive; Diskussioner om e-bøgernes rolle; Flere kurser – gerne på Nyborg Strand; Fokus på omverdenen, også internationalt.

Bestyrelsen vil naturligvis behandle disse forslag på næste bestyrelsesmøde og her tage stilling til, hvorledes disse kan blive inddraget i foreningens arbejde…

Vinderne af de udloddede iPads blev Louise Thomsen, AUB og Karen Bendix, Life

Foreningen har udspurgt sig selv!DFs generalforsamling

REVY6 2012 11

12 REVY3 2012

Transformervej 21b brandskaderne i kb-hallen er ikke så sTore, aT den fredede bygning ikke kan reddes. deT fasTslog deT særlige bygningssyn allerede sidsTe år. men originalTegninger findes alene i danmarks kunsTbiblioTeks sTudiesamling, der for nylig flyTTede Til eT indusTrikvarTer i herlev. og kun derfor kan ikon-byggerieT genopsTå fra brandTomT Til unik, kulTurhisTorisk bygning.

REVY3 2012 13

anmarks Forskningsbiblioteksforening nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave på 20 sider at beskrive de vigtigste trends, der påvirker forsknings-, fag- og uddannelsesbibliotekernes (FFU-

bibliotekernes) udvikling. Gruppen skulle derudover også give et bud på bibliotekernes fremtidige hovedopgaver og beskrive forskellige scenarier, som kan komme til at kendetegne bibliotekernes fremtid.

Der er ingen tvivl om, at bibliotekernes fremtid vil blive præget af drastiske ændringer. Informationslandskabet kommer fremover til at bestå af massedigitalisering, e-publicering, digitale arkiver, virtuelle fællesskaber, brugergenereret indhold, digitale læringsobjekter og digitale datasæt i mængder som aldrig før.

Hvordan fremtidens forskningsbibliotek end kommer til at se ud, er det helt essentielt, at bibliotekerne allerede nu etablerer gode relationer til forsknings- og undervisningsmiljøerne, og at de udvikler samarbejdet med eksterne leverandører og formidler services frem for selv at udvikle og levere. Det er ikke mindst vigtigt, at bibliotekerne dropper sikkerheden og i stedet er progressive og proaktive – de traditionelle biblioteksopgaver, som vi kender dem i dag, er så godt som helt væk om 10 år.

Fælles udviklingstrends for bibliotekernePå baggrund af internationale undersøgelser og fremtidsanalyser kan der uddrages en lang række tendenser, som sandsynligvis ikke blot vil påvirke biblioteksudviklingen, men som i visse tilfælde allerede afsætter spor i den virksomhed, som udøves på flere af landets FFU-biblioteker. Det interessante i et sådant undersøgelsesarbejde er at konstatere, at der faktisk er udviklingstrends, som er helt parallelle for biblioteker verden over – uanset de forskellige politiske, økonomiske og sociale vilkår, som de enkelte biblioteker eksisterer under.

I rapporten er henvist til flere undersøgelser, som hver især giver forskellige, men ofte sammenhængende, bud på udviklingstrends. Jeg vil her nøjes med at henvise til den amerikanske tænketank Taiga Forum (www.taiga-forum.org), som hvert andet år udsender provokerende udsagn om den forventede biblioteksudvikling

inden for de næste fem år. Det må konstateres, at de i langt de fleste tilfælde har haft særdeles god føling med ikke kun samfundets udvikling, men også forskningsbibliotekernes. Her er stof til eftertanke for enhver biblioteksorganisation.

Hvordan vil fremtidens forskningsbibliotek så forandres? Det må besvares på baggrund af de tendenser, som i mere eller mindre grad allerede er synlige, og som må give anledning til lokale drøftelser, hvorvidt tendenserne opfattes som trusler eller udfordringer:

• Bibliotekets autonomi bliver fokuseret og udfordret.

• Samarbejde, partnerskaber og fusioner bliver i endnu højere grad end hidtil et vilkår.

• Budgetudfordringerne bliver stadigt større. Den faldende efterspørgsel på traditionelle biblioteksydelser indgår som en udfordring for budgettildeling, og samtidig øges kravene om samarbejde, outsourcing, delte samlinger, delte tjenester og delt personale.

• Fortsat øgede krav om målbarhed og rentabilitet (effektivitet over for moderinstitutionen). De traditionelle indikatorer for biblioteksvirksomhed er ikke længere brugbare.

• Brugerdrevet anskaffelse bliver normen. Samlingsbaserede services tilhører fortiden, mens ekspertisebaserede services er vejen frem.

• Definitionen af ”biblioteket” forandres i takt med, at brugen af bibliotekslokalet overgår til anden virksomhed. ”Skyen” bliver hjemsted for det digitale bibliotek (og alt, hvad du behøver, er en webbrowser).

• Fortsat eksplosiv udvikling i mobile apparater og -tjenester. Den differentierede og mobile brugerbetjening er et krav.

• Ændringer i videregående uddannelser stiller større krav til færdigheder/kompetencer, og der sker markante ændringer i bibliotekets personalesammensætning.

• Biblioteket styrker stadig videnskabelig kommunikation og services i forhold til intellektuel ophavsret. Der vil fortsat skulle findes løsninger

Fremtiden for bibliotekerne banker PAEr fremtiden dyster eller lys for forskningsbibliotekerne? Ny rapport om fremtidens forskningsbiblioteker lægger en række fremtidsscenarier frem til diskussion og inspiration.

AF CLAUS VESTERAGER PEDERSEN, CVP@RUC.DK, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK

D

14 REVY6 2012

på ophavsret og forretningsmodeller for nye publiceringsformer.

• Data management, -sikring og -bevaring udgør væsentlige dele af bibliotekets virksomhed.

Det strategiske arbejde med disse udfordringer kan gribes an på flere måder. Hvilke fremtidige hovedopgaver har forskningsbiblioteket – eller rettere, hvilke fremtidige hovedopgaver ønsker vi, at forskningsbiblioteket skal have – hvis vi vel at mærke ser eller vil skabe en fremtid for forskningsbiblioteket?

scenarier for det fremtidige bibliotekEt meget benyttet værktøj til at arbejde med denne type problemstillinger er den såkaldte scenariemetode. Ifølge Center for Ledelse benyttes scenariemetoden som en veldokumenteret proces, der hjælper med at stille skarpt på de strategiske usikkerheder, som man i et langsigtet perspektiv kan stå overfor – usikkerheder, der rummer både muligheder og begrænsninger.

Scenarier er således troværdige og udfordrende historier om, hvordan markedet og omgivelserne kan udvikle sig i fremtiden. De er bygget op omkring kritiske usikkerheder, der vurderes som mulige drivende kræfter for markedsudviklingen. Scenariemetoden aftvinger nye perspektiver og sikrer, at man ikke blot fremskriver sin udvikling på fortidens præmisser. Brug af scenariemetoden handler også om at skabe strategisk handlekraft, så der i dag træffes bevidste strategiske valg, der bringer os nærmere det ønskede i morgen!

Arbejdsgruppen har i sin rapport opstillet ni korte scenarier, som inden for forskellige rammer giver en fremstilling af, hvordan bibliotekerne kommer til at se ud om 10 år. Overskrifterne på scenarierne er blandt andet ”Institutioner fusionerer”, ”Kommercialisering”, ”Biblioteket – fra rum til service”, ”Det tomme bibliotek” og ”Uddannelse for alle – forskning for alle”. Scenarierne er tænkt som grundlag for og inspiration til det videre strategiarbejde og kan naturligvis udbygges yderligere. Det står enhver frit at lade fantasien råde efterfølgende.

Jeg skal i det følgende give et samlet pluk fra scenarierne og dermed forsøge mig med ét bud på fremtidens forskningsbiblioteksvæsen, som det kunne se ud i 2022:

1) Der vil være ganske få FFU-biblioteker tilbage i Danmark, og der vil være tale om central styring og decentral betjening.

2) Bibliotekssystemet findes ligesom de fleste administrative systemer i ”skyen”. Det er kun grænsefladetjenester, der udvikles lokalt og konkurreres.

3) DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) og DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) er slået sammen til ét system under navnet Danmarks Digitale Bibliotek. Folkebibliotekerne er ansvarlige for al fysisk materiale i Danmark, mens forskningsbibliotekerne er ansvarlig for al digitalt materiale.

4) Al betjening af forskning og undervisning foregår ude i forskning- og undervisningsmiljøerne. Der er ikke længere central betjening på bibliotekets location. Bibliotekets opgaver ligger nu som generelle campustjenester og pædagogiske rammeopgaver.

5) Biblioteket er et samlings- og værested med læring og oplevelse, men uden fysisk materiale. Biblioteksrummet er et sted med undervisnings- og læringsfaciliteter, hvor fysisk materiale udelukkende anvendes som ”tapet” og lyddæmpende foranstaltning.

6) FFU-bibliotekets materiale er stort set kun tilgængeligt digitalt (fysisk materiale kan leveres, men bevares på de(t) lokale folkebibliotek(er).

7) Den kunstige intelligens har overtaget, og kun i helt særlige tilfælde er det nødvendigt/brugbart med bibliotekarisk hjælp ved søgning og fremfindelse af selv helt specifikt materiale.

8) Biblioteksansatte arbejder primært freelance, og de arbejder gerne og ofte på flere institutioner/arbejdspladser.

9) Biblioteket agerer som ”middleware”, altså som formidler af services fra diverse serviceudbydere og ikke som leverandør af materiale eller tjenester.

10) Forskningsdata, ophavsret og internetsikkerhed er blevet kerneområder for FFU-biblioteket, og mobilitet og brugerinddragelse er ikke til diskussion. Størstedelen af læring og forskning foregår på mobile platforme, og fjern/distance-læring er den primære fremgangsmåde.

11) Der er konstant fokus på værdi og omkostninger. Tjenester, produkter og medarbejdere, som ikke er ”rentable”, afhændes.

12) Open Access problematiseres stadig.

Den fremstillede rapport blev præsenteret og diskuteret på foreningens årsmøde i september 2012. Man kan finde den i foreningens rapportarkiv på dfdf.dk.

Arbejdsgruppen bestod af Kirsten Bisgaard, Tove Faber Frandsen, Kirsten Krogh Kruuse, Lilian Madsen, Maj Rosenstand, Christian Laursen, Peter Flodin og Claus Vesterager Pedersen.

REVY6 2012 15

academicbooks.dk

Din videnspartner- siden 1967

REVY6 2012 17

ibliotek.dk vil i løbet af november vågne op på en ny platform. Der er ikke blot tale om en portering til ny teknologi, men en migration til et nyt paradigme, der muliggør nye former for genbrug i bibliotekssektoren.

Udviklingen sker som følge af en flerårig forståelse mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og DBC – og den er en del af bibliotek.dk 2012 udviklingsplanen, som er aftalt mellem Kulturstyrelsen og DBC.

Den ny platform bygger på en række biblioteksfaglige udviklinger, som vil gøre bibliotek.dk mere integrerbar i forhold til bibliotekernes tilbud til borgerne. Løsningen skal ses som et resultat af det arbejde, som DBC i en årrække har foretaget med at etablere en databrønd, der indeholder en lang række af bibliotekernes indholdstyper som kataloger, biblioteksproduceret formidling, kulturarv og brugerskabte data.

Forædle, homogenisere, berige og relatere Udgangspunktet for arbejdet med bibliotek.dk- databrønden er en faglig og national skalering af den databrønd, som DBC igennem længere tid har udviklet til TING-fællesskabet, Palles Gavebod og Professionshøjskolerne.

Den paradigmiske tilgang er præget af en tro på, at det kan betale sig at forædle, homogenisere, berige og relatere de mange metadata, som etableres i en sådan databrønd. Målet er at give de mange borgere, der anvender bibliotek.dk, mere målrettede informationer og afgrænsninger i den store informations- og vidensjungle, som bibliotekerne totalt set formidler.

Det er svært for bibliotekerne at stille noget op over for Googles Big Data-march, men det er muligt at navigere mere målrettet og filtreret, og det understøtter arbejdet med en fællesstruktureret databrønd. Det er desuden en tilgang, der bestemt heller ikke er fremmed for forskningsbibliotekerne, idet paradigmet er delvist repræsenteret i løsninger som DADS.

universel search Bibliotekernes samlede tilbud kan ikke ligge i et repository. Det ny bibliotek.dk gør det

derimod muligt at anvende en søgeplatform, der forener den integrerede søgning i bibliotek.dk-brønden med en mere universel søgning i andre databrønde, repositories, kataloger og baser.

Universel Search, forenet med forhåbentlig nye fælles digitale licenser, åbner op for at integrere til for eksempel globale artikelbaser eller andre indholdssystemer. Bibliotek.dk- databrønden deler platform og repository med Professions-højskolerne, Palles Gavebod, det migrerede DANBIB (der realiseres i løbet af 2014) og en lang række andre biblioteksprodukter.

Bibliotek.dk bliver desuden tilgængelig i en Service Orienteret Arkitektur (SOA), som gør, at løsningen kan genanvendes i andre(s) brugergrænseflader og media. Før var bibliotek.dk næsten udelukkende en portal, og løsningens funktionalitet kunne primært kun udnyttes gennem den nationale brugergrænseflade.

Denne begrænsning ophæves nu, og alle kan etablere generelle og specialiserede brugergrænseflader oven på de dokumenterede webservices. Det betyder, at brugerne af bibliotek.dk også vil kunne få adgang til bibliotek.dk-features via bibliotekshjemmesider, apps og sites, der ligger helt uden for bibliotekssektoren – men vel at mærke uden at skulle tage hele molevitten med i købet.

open sourceDen ny bibliotek.dk-platform publiceres i Open Source, hvilket muliggør, at andre kan genbruge og bidrage direkte til den udviklede platform. Kravet om Open Source er fortolket ambitiøst og omfatter ikke bare den grundlæggende platform, men også webservices og brugergrænseflade(r). Den ny grænseflade – en Drupal-baseret CMS-løsning – lanceres som en åben beta ved siden af det nuværende bibliotek.dk. Grænsefladen til bibliotek.dk vil således være endnu et eksempel på fælles udvikling og deling.

I et lidt længere perspektiv rummer den ny bibliotek.dk-platform mulighed for at udnytte de mange nye indholds- og oplevelsesprodukter, som forventes etableret i relation til Danskernes Digitale Bibliotek, DDB, i de kommende år. Det migrerede bibliotek.dk kommer således til at basere sig på den nationale platform til håndtering af brugere, licenser og andre udviklinger, der vil blive realiseret nationalt. Det er et håb, at det serviceorienterede bibliotek.dk giver forsknings- og fagbibliotekerne bedre muligheder for at integrere den nationale funktionalitet i egne brugerflader og produkter.

Så tillykke med den ny platform. Den er til fri afbenyttelse, tilpasning, ændring og berigelse.

Ny platform til bibliotek.dkI løbet af november bliver bibliotek.dk tilgængelig på en ny og Open Source-baseret platform. I den ny version bliver det muligt at forene den integrerede søgning i bibliotek.dk-brønden med en mere universel søgning i andre databrønde, repositories, kataloger og baser.AF BO WEYMANN, BOW@DBC.DK, DBC

B

åske har du allerede lagt mærke til, at der findes mennesker, som skribler i biblioteksbøger. De kommenterer i marginerne, understreger og opsummerer og pynter teksten med

spørgsmålstegn, asterisker og alt muligt andet. Nogle mener, at der er tale om uforskammede læsere, som ”ødelægger bøgerne” og udøver ”hærværk mod fælleseje” – andre synes, det er ”hyggeligt” og ”sært inspirerende” med disse skriblerier – også kaldet ’marginalia’ – rundt omkring i bøgerne.

De citerede udsagn stammer alle fra den brugerundersøgelse, som blev lavet i forbindelse med min masterafhandling på IVA. Undersøgelsen hedder ”Marginalia as Message: Communicative Aspects of Readers’ Annotations in Library Books”, og den tegner et ikke så simpelt billede af, hvordan biblioteksbrugere forholder sig til tidligere læseres afmærkninger. For det meste er det fordømmende ord og irritation, der kommer til udtryk, men der er også udtalelser, som vidner om, at marginalia kan være brugbart og anvendeligt – for eksempel kan marginalia gøre det lettere for læseren at gennemskue en tekst, og læseren kan få foræret henvisninger til andre relevante værker.

Undersøgelsen viser, at så godt som alle 66 deltagere – hovedsageligt studerende ved Københavns Universitet – har oplevet at åbne en biblioteksbog, som indeholdt marginalia (50 % havde sådan en bog i hænderne, da de deltog i undersøgelsen), og 32 % af deltagerne fortalte, at de selv skriver i biblioteksbøger – ofte som et slags hjælpemiddel i forbindelse med læsning.

Så folk skriver og støder på skriblerier i bøgerne, men hvad er marginalia egentlig for en størrelse?

stædigt og omdiskuteret fænomenMarginalia i biblioteksbøger er et sejlivet fænomen. Det stammer helt tilbage fra middelalderen, og selvom det har været bandlyst

HAndskrevne stemmer i marginenDer skribles og noteres på livet løs rundt omkring i marginerne af bibliotekernes bøger – til ærgrelse for de fleste og til glæde for de få. En ny undersøgelse af fænomenet afslører, at hver sjette biblioteksbog indeholder læsernotater, og det er oftest de faglitterære udgivelser, der noteres i.

MUhAMED FAJKOVIC, FAJKOVIC@GMAIL.COM, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Msiden oprettelsen af de offentlige biblioteker, eksisterer det omdiskuterede fænomen stadig den dag i dag.

Det er omdiskuteret, fordi det på den ene side opfattes som en æstetisk skændsel, der besværliggør læsningen af en bog, men samtidig anerkendes det som et fænomen, der kan få læseren til at se teksten fra et andet perspektiv. Man kan – som mange af undersøgelsens læsere – forsøge at ignorere skriblerierne, men man kommer ikke udenom det faktum, at to eksemplarer af samme bog på grund af marginalia kan tilbyde to forskellige læseoplevelser.

Fænomenet er endnu ikke blevet grundigt undersøgt – heller ikke marginalias tilstedeværelse og omfang i de danske biblioteksbøger. Det ændres med ovenfor nævnte masterprojekt, hvor dele af samlinger på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og Det Farmaceutiske Fakultetsbibliotek, alle Københavns Universitet, samt Københavns Kommunes Hovedbibliotek er blevet afsøgt med et formål for øje: At undersøge omfanget og tilstedeværelsen af marginalia i danske biblioteksbøger.

Meningsløse skriblerier er sjældneOg hvor stor er chancen så for, at en låner i de ovennævnte biblioteker falder over marginalia? 1.155 bøger blev bladret igennem, og ca. hver sjette bog (195 eller 17 %) indeholdt en eller flere markeringer lavet af tidligere læsere. De fleste anmærkninger er understregninger, som udgør 38 % af alle fundne marginalia. Opsummeringer udgør 14 %, kommentarer 7 %, mens egentlige kruseduller udgør mindre end 1 %. De fleste anmærkninger er lavet med blyant.

Lad os for en stund dvæle ved et vigtigt træk ved marginalia. Her tænkes på den fysiske og kontekstmæssige nærhed til den primære tekst, som den specifikke marginalia refererer til. Den primære tekst er marginalias raison d’être – uden den giver marginalia ikke nogen mening. Denne nærhed (både den fysiske og den kontekstuelle) gør, at marginaliaen i bogstavelig forstand forbliver holdbar: Den vil til alle tider udføre sin funktion, selv om bogen bliver flyttet.

Hvor for eksempel serendipitetsfaktorer i andre slags bruger-til-bruger-kommunikationer, tilsigtede eller ej, kan forsvinde over tid eller afhænge af fysisk placering, så udfører marginalia

18 REVY6 2012

REVY6 2012 19

sin funktion indtil den eller selve bogen bliver destrueret rent fysisk. Men når folk nu om dage har bærbare computere og tablet-pc’ere ved hånden, hvorfor skriver de så stadigvæk i biblioteksbøger?

For læserens egen skyldLæseprocessen, især læsning af faglitteratur, er en aktiv proces, hvor læseren skal gennemskue, fordøje og bearbejde teksten. Både brugerundersøgelsen og gennemtrevlingen af bibliotekernes samlinger peger på, at de fleste skriver i biblioteksbøger for ”at kunne vende tilbage” og bruge afmærkningerne – kun få svarer, at de skriver for andres skyld eller som en respons til teksten/forfatteren. Det at skrive i biblioteksbøger er altså som oftest en integreret del af en bestemt form for læsning, og undersøgelsen viste da også, at der er en klar overvægt af marginalia i faglitteratur.

Set i lyset af teorier om såkaldt ’affordance’ (brugspotentialer), kan man sige, at brugspotentialet (kommentering, notering) i det fysiske objekt (biblioteksbogen) udnyttes, når folk skriver i biblioteksbøger. Og marginalia giver mulighed for at udtrykke sig med meget få midler – især på grund af den kontekstuelle nærhed og det, at man kan udtrykke sig nærmest uden at afbryde læsningen. For eksempel kan et meget sigende spørgsmålstegn hurtigt anføres i marginen af en bog.

tre forskellige typer marginaliaI projektet opdeles marginalia som henholdsvis 1) forankrende, 2) evaluerende eller 3) udadskuende. Opdelingen peger på de forhold, som marginalia og den primære tekst indgår i. Den forankrende type styrker og organiserer den primære tekst (for eksempel understregninger og opsummeringer), den evaluerende bedømmer teksten (for eksempel kommentarer og udråbstegn), mens den udadskuende type henviser til begreber uden for teksten (for eksempel referencer til andre værker).

Opdelingen indikerer også, hvordan marginalia virker på den næste læser. Forankrende marginalia bearbejder teksten for læseren ved kortfattet at opsummere, hvad teksten drejer sig om. Den evaluerende type tilskynder os til, at vi forholder os kritisk til teksten, mens den udadskuende type beder os om at lægge mærke til verdener eller tekster uden for den primære tekst.

Polyfonisk udbygning af den primære kommunikationLigeså snart en ny læser åbner bogen, afgives marginalias kommunikative potentiale, og marginalia bliver til indirekte bruger-til-bruger-kommunikation, selv om det er en kommunikation, som muligvis er hverken ønsket eller tilsigtet. Man skal bare huske på, at det kun er en tilføjelse til den primære kommunikation, som foregår mellem den primære tekst og læser.

Dermed er marginalia udtryk for en indblanding i den primære kommunikation – den er en polyfonisk udbygning, som kan lyde harmonisk eller dissonant i vores ører, og som i tilfælde af flere marginalister i samme bog kan resultere i en kakofonisk klang. Og det er egentlig det, som er hjertet af marginalias natur – at udfordre kommunikationen mellem læser og teksten ved insisterende at bede læseren om ikke kun at forholde sig til tekstens, men også til marginalias stemme.

hedder det e-marginalia i fremtiden?Marginalias fremtid står uklart. Med den fysiske bogs retræte begrænses også det medium, i hvilket marginalia har kunnet boltre sig i lang tid. E-bogen giver bestemt flere brugspotentialer, også med hensyn til marginalia, selv om en del tilpasning og transformation kan komme på tale. Det kommunikative og sociale aspekt kan blive endnu vigtigere, da e-marginalia muligvis ikke vil opstå spontant eller være en anonym stemme, men vil være bemærkninger leveret af en offentlig profil, for at de skal kunne læses af alle. Allerede nu forsøger man at skabe den virtuelle pendant til marginalia (se futureofthebook.org/commentpress, findings.com, openbookmarks.org, openmargin.com, bookglutton.com).

Det er bestemt muligt, at marginalia, som vi kender den, vil forsvinde eller blive ændret til uigenkendelighed i det digitale bibliotek. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det vil være synd, hvis vi i fremtiden ikke kan opleve en følelse af, at læsningen for en stund hjemsøges af tidligere læseres skygger, som gennem deres marginalia fortæller os, at også de har grublet over den samme tekst.

REDAKTIONEN ANBEFALER IVA-specialet til topkarakteren 12 kan findes på pure.iva.dk/files/32972684/marginalia_as_message.pdf

20 REVY6 2012

rugergenererede data har fået megen opmærksomhed det seneste årti. En Google Scholar-søgning resulterer i mere end 15.000 hits om emnet, og højt profilerede og succesrige websites som Flickr, YouTube og LibraryThing

er alle baserede på ideen. Derfor kan man stille spørgsmålet: Hvorfor ser vi ikke flere implementeringer af konceptet i vores forskningsbiblioteker her i Danmark? Det spørgsmål kan en ny undersøgelse hjælpe med at give svar på. 100 akademiske bibliotekarer fra 50 institutioner af forskellige størrelse over hele Danmark har deltaget i undersøgelsen i løbet af foråret 2012. Målet var for det første at finde ud af, hvor meget brugergenerede data og applikationer anvendes i forskningsbibliotekerne rundt omkring. For det andet skulle undersøgelsen klarlægge, hvilke erfaringer, hvilken viden og hvilke holdninger forskningsbibliotekarerne har inden for området.

Brugergenerede data er som bekendt alle de data, som er skabt af bibliotekets brugere via internettjenesterne, og som er indsendt direkte eller opsnappet via sporing af brugernes adfærd.

Bliver aldrig ’Plug and Play’-løsninger En af undersøgelsens konklusioner er, at de danske forskningsbiblioteker kun i begrænset grad anvender brugergenererede dataløsninger, selvom bibliotekarerne tydeligvis har reelle ambitioner om at anvende samme data.

En af grundene til det kan være, at udvikling i de danske forskningsbiblioteker ofte er centralt styrede nationale løsninger. De løsninger, som beskrives i den internationale forskningslitteratur, er derimod lokalt drevne og selvstændige initiativer, som fortages på institutionsniveau, og som tilpasses og omdannes over tid. Kun få af dem kører problemfrit, og selv succeserne byder på historier om mislykkede projekter, blindgyder og vildspor.

Det er tvingende nødvendigt at gøre sig klart,

Flere brugergenerede data, tak!Forskningsbibliotekerne i Danmark anvender ikke brugergenerede data i nær samme grad, som bibliotekarerne ønsker det. Det konkluderes i en ny undersøgelse. En af forklaringerne er muligvis, at bibliotekernes udvikling ofte er centralt styret, mens initiativer til brugergenererede data primært består af lokale og selvstændige initiativer. Den ubalance betyder, at der sættes få initiativer i gang.

AF NIChOLAS PAUL ATKINSON, NICKA@MAIL.DK

Bat brugergenererede databehov aldrig bliver statiske, og løsningerne bliver aldrig færdigudviklede ’Plug and Play’-løsninger – de skal derimod udformes kontekstuelt for derefter at blive næret over tid. Sådan løsninger kræver, at vi betragter data og bibliotekar/bruger-forholdet på nye måder. Hvad ønsker vi fra brugerne? Hvilke data har vi lov til at bruge, og hvilke data vil brugerne gerne give? Hvad skal vi gøre med disse data, og hvordan skal de kombineres med det eksisterende katalog?

Begrænset brug af brugergenerede dataOverordnet viser undersøgelsen, at brugen i bibliotekerne rundt omkring er meget begrænset. Brugen består hoved-sagelig af wikis (35 %), Facebook (29 %) og blogging (26 %), som respondenterne til gengæld ikke opfatter som lige så relevante for bibliotekets arbejde. De mener derimod, at brugertagging eller brugerspor er relevante, men til sammenligning udgør de to datatyper kun 10 % og 3 % af det samlede brug.

Adspurgt om deres institution nogensinde havde gjort brug af brugergenererede data, svarede kun 45 % ’ja’. Over halvdelen af de adspurgte befinder sig derfor på institutioner, som måske aldrig har anvendt disse data (32 % svarede ’nej’, mens 31 % svarede ’ved ikke’).

Dertil kom, at mange af løsningerne ikke længere var i drift. Enten var de afsluttet på naturlig vis, eller også var de blevet afbrudt på grund af manglende brugerengagement. På spørgsmålet om institutionernes fremtidige anvendelse af brugergenererede data svarede 75 %, at de enten ikke kendte til planerne, eller at deres institution ikke havde nogen aktuelle planer.

Når man kigger på statistikkerne, kunne man derfor foranlediges til at tro, at den akademiske furore gennem de seneste 10 år om brugergenerede data i nogen grad er malplaceret. Man kunne endda drage den slutning, at brugergenererede data i bibliotekerne er upopulært blandt bibliotekarerne. Men bevæger vi os lidt længere ned i undersøgelsen og ser på den del, som behandler bibliotekarernes synspunkter og holdninger, træder et meget anderledes billede frem.

ingen skepsis blandt bibliotekarerneRespondenterne blev også bedt om at vurdere deres holdning til forskellige typer af brugergenererede data –

REVY6 2012 21

såsom anmeldelser, bedømmelser, tagging, sporing og andre sociale medier og tjenester. Mellem 60 og 74 % vurderede disse typer som positive, mens mellem tre og 10 % betragtede dem som negative. Den markante margin mellem de to sæt tal tyder på, at de fleste generelt er åbne over for alle former af brugergenererede data – en åbenhed, som ikke stemmer overens med det reelle brug.

Kunne det hænge sådan sammen, at forskningsbibliotekarerne, selvom de er åbne for ideerne i teorien, er varsomme med at afprøve de ny og uprøvede teknikker i praksis? Når respondenterne fik forelagt en liste over grunde til, at de burde være varsomme med brugen af brugergenererede data, og derefter bedt om at vurdere punkterne på listen, nægtede et stort flertal at acceptere, at nogle af de anførte grunde burde hindre indførslen af brugergenerede data.

Årsager til skepsis over for brugen af brugergenerede data kunne være de juridiske og/eller etiske implikationer. Der er også mulighed for, at dyre løsninger hurtigt bliver forældede og irrelevante, eller applikationerne kan blive ignoreret af brugerne. Endelig er der muligheden for, at brugerne oplever bibliotekerne og bibliotekernes tjenester som mindre pålidelige. Men ingen af de anførte grunde overbeviste de adspurgte om, at brugergenererede data ikke burde anvendes.

Samme tendens viste sig, når respondenterne blev præsenteret for grunde til, at forskningsbibliotekerne bør tage brugergenererede data i anvendelse. For eksempel kan de brugergenerede data hjælpe biblioteket til at yde en bedre service over for brugerne, de kan opfordre brugerne til at bruge tjenesterne hyppigere, de kan hjælpe til at håndtere nye medier, eller de kan hjælpe til at håndtere de stigende datamængder. Det var et overvældende antal af respondenterne enige i, hvilket tyder på, at bibliotekarerne er begejstrede for de muligheder, som anvendelsen af brugergenerede data fører med sig.

Et andet slående fund var, at bibliotekarerne virker overbeviste omkring brugernes evne til at bidrage og berige kataloget gennem tagging. I undersøgelsen fik respondenterne forevist en liste med tre eksempler på brugergrupper, der kan indsende tags – henholdsvis ’Domæneeksperter’, ’Domænestuderende’ og ’Publikum’, og hver af de tre grupper fik tilføjet en liste med varierende niveauer af tag-evaluering: 1) ’Godkendt af bibliotekarer’, 2) ’Godkendt af domæneeksperter’ og 3) ’Ingen validering’.

Respondenterne blev derefter bedt om at score hver af kombinationerne fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ”Intet potentiale”, mens fem svarer til ’Meget potentiale’. Som det kunne forventes, blev tags inden for kategorierne ’Domæneeksperter’ og ’Godkendt af bibliotekarer’ vurderet højest af respondenterne. 50 % vurderede disse data til at have ’Meget potentiale, mens kun 3 % vurderede dataene til ‘Intet potentiale’.

I det hele taget viser tallene, at respondenterne var begejstrede for alle kombinationerne. Selv tags i kategorierne ’Indsendt af publikum’ og ’Ingen validering’ scorede, hvad der i værste fald kun kan betegnes som en neutral rating. Kun 10 % vurderede den kombination til ’Intet potentiale’ – et resultatet, der må siges at være i modstrid med den statistik, der siger, at kun 10 % af bibliotekarerne siger, at de har arbejdet med tagging.

Flere brugergenerede data fremover?Hvad angår fremtiden, blev respondenterne spurgt, om flere brugergenererede data i forskningsbiblioteket var uundgåeligt. Det mente 59 %, mens kun 9 % var uenige. Denne forudsigelse, kombineret med rækken af positive holdninger til alle aspekter af brugergenererede data, tyder på, at de danske forskningsbibliotekarer er parate til løsninger, der rækker langt længere end blot at være present på Facebook. Her tænkes især på løsninger, der inkorporerer tagging og sporfunktioner.

33 % af de adspurgte mente dog, at de ikke fik den træning og støtte, som var nødvendig for at holde dem ajour med udviklingen på området. Tager man i betragtning, at der findes et væld af applikationer, og at forandringer på området finder sted med stor hast, henviser denne usikkerhed til et fremtidigt potentielt problem for kommende bibliotekstjenester.

At have mindst en mediespecialist ansat på hvert institutionsbibliotek synes at være et minimumskrav. En sådan person vil kunne udvikle og tilpasse applikationer på tværs af forskellige platforme og tage hensyn til de ændrede omstændigheder og brugernes behov. Endelig vil en specialist også kunne bringe løsningen ud til brugerne selv, vurdere brugernes krav og opmuntre til, at de bidrager med data.

REDAKTIONEN ANBEFALER IVA-specialet til topkarakteren 12 kan findes på pure.iva.dk/files/34135753/user_generated_data_in_danish_academic_libraries.pdf

22 REVY6 2012

introduktionskursus for nye biblioteksmedarbejdere. Generalforsamlingen har tilsluttet sig forslaget.

I sæsonen 2012-2013 gennemføres derfor et kursusprogram omfattende følgende kurser:  • DF-kursus om e-bøger – 27. november

2012 / KUBIS, Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (København)

• DF-kursus i digital formidling – 4. december 2012 / Det Kongelige Bibliotek, Diamanten (København)

• DF-grundkursus i pædagogik for undervisere – 17. januar 2013 / AU Library, Business and Social Sciences (Aarhus)

• DF-kursus i præsentationsteknik – 27. februar 2013 / Syddansk Universitetsbibliotek (Odense)

• DF-kursus i brugerundersøgelser fra A til Z – 7. marts 2013 / CBS Bibliotek (København)

 Der vil senere blive givet meddelelse om introduktionskurset for nye biblioteksmedarbejdere, som søges udviklet i fællesskab med folkebiblioteker.

De enkelte kurser vil blive annonceret særskilt på DFs hjemmeside.

teMadag 22. noVeMBeR

laner i et elektronisk spil keGlerHvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Forum for Registrering afholder i samarbejde med Fabita en temadag Mødecenter Odense den 22. november 2012.

E-bøger er en del af din hverdag, de har indflydelse på dine arbejdsprocesser og dit samarbejde med andre biblioteker. På bibliotekerne stiller e-bøgerne helt nye krav, materialevalget skifter karakter, og der er helt nye spillere på banen.

Temadagen sætter fokus på de forandringer, der sker i arbejdet med bøgerne, når de bliver elektroniske – både på det enkelte bibliotek og i det danske lånesamarbejde. Der fokuseres på udbuddet, de økonomiske konsekvenser ved synliggørelsen og

dFs hjeMMeside

Del Dine erfarinGer

Som noget nyt vil DF, i videndelingens navn, gerne facilitere beretninger fra relevante konferencer og kurser i ind- og udland. Så skal du på konference, kursus eller temadag, så overvej at dele dine erfaringer med dine fagfæller i sektoren. Nedfæld input og erfaringer og send dem til Christian Laursen cula@kb.dk. Så bliver de lagt op på DF’s hjemmeside. En beretning må meget gerne indeholde følgende elementer, men ellers hylder vi det individuelle pennestrøg: • Navn på konferencen, tid og sted samt

ophav• Program, oplægsholdere og konferencens

hovedtemaer• Udvalgte punkter af relevans for FFU-

bibliotekerne beskrives mere indgående• Evt. links til præsentationer,

konferencehjemmeside, oplægsholdere, papers publiceret i forbindelse med konferencen osv.• Navn og institution på den som har

forfattet beretningen   Beretninger bliver opladet til en mappe i rapportarkivet på DF’s hjemmeside hvorfra de kan læses eller downloades. Mappen hedder ”Konferenceberetninger”.

sæson 2012-2013

ny kursusvirksomheD

Som bekendt er Det Informationsvidenskabelige Akademi ved at afvikle sin kursusvirksomhed for bibliotekerne. I denne anledning har DFs bestyrelse overvejet, om der er baggrund for, at DF som forening påtager sig at arrangere kurser for FFU-bibliotekernes medarbejdere.

Sagen er drøftet med Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, der stiller sig positivt dertil, og flere biblioteker har tilbudt at lægge undervisningslokaler til.

På denne baggrund har bestyrelsen stillet forslag til DFs generalforsamling om iværksættelse af et kursusprogram omfattende et antal kurser om enkelte emner af tværgående interesse samt et

REVY6 2012 23

for materialevalget og den praktiske håndtering i henholdsvis den lokale katalog og DanBib/ bibliotek.dk.

Foreløbigt program:

• E-reolen og forlagsbranchen

• Synliggørelse versus økonomi – kan bibliotekerne opfylde brugernes behov

• Hvem har adgang til hvad? Offentlige biblioteker og den restriktive adgang

• E-bøger/e-ressourcer og katalogen, hvilke erfaringer kan vi bruge fra e-tidsskrifterne

• Hvordan kan man søge ressourcerne i fælleskatalogerne? Kommer ressourcerne i DanBib?

• Fremtiden og Danskernes Digitale Bibliotek

Detaljeret program udsendes senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen eller tilmeld dig på foreningens hjemmeside dfdf.dk

4. deceMBeR 2012

Df-kursus DiGital formiDlinGEn stor del af vores kommunikation foregår i dag digitalt. Det gælder lige fra den private kommunikation til arbejdsmailen, hvor vi ofte henviser til vores institutions hjemmeside uden at kende modtageren. På kurset vil vi gå i dybden med hvordan man etablerer troværdighed i et miljø, hvor man ikke kan se sin modtager i øjnene. Vi vil komme ind på hvordan man kommunikerer som en del af et større brand, og på hvad en online identitet betyder for såvel virksomheden som privatpersonen. Med udgangspunkt i den klassiske retorik trækkes der tråde til moderne medieteori, hvorved der skabes et rum, hvori den digitale kommunikations potentialer og faldgruber kan beskrives. Kurset vil ikke være platformsspecifikt, men de mange eksempler vil tage udgangspunkt i alt lige fra sociale medier Facebook og Twitter over private virksomheders hjemmesider til store offentlige institutions online identitet.

Pris 750 kr. for medlemmer af DF; 950 kr. for andre.Tilmelding på dfdf.dk

VinteRinteRnat 2013

”hvaD kan jeG hj lpe meD?” Synlighed, service og kompetencer i det personaliserede bibliotek: I tider med nedskæringer og besparelser har organisationer en tendens til at ensrette og centralisere deres services. Samtidig er mange enige om, at det er den enkelte bruger og dennes behov der er i centrum og at generiske ydelser, der retter sig mod alle, ikke altid tager stikket hjem. Hvordan skaber man en serviceflade der er vedkommende, kvalitetssikret og sætter den enkelte bruger i centrum uden at det koster ekstra ressourcer? Og hvilke kompetencer kræver det?  Dette sætter Danmarks Forskningsbiblioteksforening under lup på vinterinternatet i 2013, hvor du får inspiration til fremtidens biblioteksservice og de nødvendige kompetencer fra cases, rapporter og aktuelle initiativer. Hør bl.a. Andy Priestner og Elizabeth Tilly fra Cambridge University fortælle om  ”boutique”-tilgangen til bibliotekernes personaliserede service.   Konferencen bliver afholdt på Klarskovgaard i Korsør torsdag 31. januar og fredag 1. februar. Prisen er 3950 kr. for medlemmer af DF,  4350 kr. for alle andre. Se hele programmet og tilmeld dig på dfdf.dk

DIG

ITAL

BEVA

RIN

G.D

K

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?af eRlaND kolDiNG NielSeN, Det koNGeliGe BiBliotek

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

revy 2012 nr 4.indd   24 03/07/12   08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing