Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS

APR - JUN 2015 ÅRGANG 38 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________62www.issuu.com/revy

FORSKNINGSDATA Den danske løsning

UNDERSØGELSE Hvad vil

forskerne ha?

____

____

____

____

__

S

”find verdensmesteren i den enkelte”INTERVIEW MED DTU BIBLIOTEKS NYE CHEF

GITTE BRUUN JENSEN

Revy

RevyAPR - JUN 2015 ÅRGANG 38 NUMMER 3 62www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekcula@kb.dk @clauersen

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtic.dtu.dk @melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekabof@kb.dk @abonattofisker

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 3 jul-sep 2015 - deadline 1. junNr. 4 okt-dec 2015 - deadline 1. sep Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Jakob Boserup

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

36 9

101416182024

Undersøgelse HVAD VIL FORSKERNE HA?

Forskningsdata NU RYKKER DANMARK

Turbulens?DFFU’S E-BOGSBAROMETER 2014

Interview DEN NYE CHEF FOR DTU BIBLIOTEK

Z39.50SØGESTANDARD I BAGGRUNDEN

Delt ARBEJDSUGE PÅ TV2 OG BIBLIOTEK

Støvet? GAMLE SAMLINGER SER LYSET

Bibliotekskatedralen HISTORISK TILBAGEBLIK

Debatten FOKUS PÅ DATA

S

90 Forskeres informationsadfærd

– et kvalitativt studie: _______________________________________________________________________________________

Med inspiration fra de allestedsnærværende ideer omkring brugerdreven innovation og især designantropologiens etnografiske metoder udførte Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek, en større kvalitativ undersøgelse af forskerbrugergruppens informationsadfærd. Denne artikel beretter om tankerne bag

undersøgelsen, nogle udvalgte resultater samt de metodiske erfaringer.

3

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

90 Forskeres informationsadfærd

– et kvalitativt studie: _______________________________________________________________________________________

Med inspiration fra de allestedsnærværende ideer omkring brugerdreven innovation og især designantropologiens etnografiske metoder udførte Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek, en større kvalitativ undersøgelse af forskerbrugergruppens informationsadfærd. Denne artikel beretter om tankerne bag

undersøgelsen, nogle udvalgte resultater samt de metodiske erfaringer.

Behovet for brugerkontakt I en tid hvor den teknologiske udvikling accelererer, og forskningsverdenens arbejdspraksisser dermed konstant ændrer sig, synes det vigtigere end nogensinde for forskningsbibliotekerne at holde sig ajour med sine brugere for at sikre sig, at de services og supportfunktioner, der udvikles og udbydes, er rodfæstede i aktuelle og reelle behov hos det lokale forsknings-community. Derfor udførte Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i 2014 en større kvalitativ interviewundersøgelse af forskerbrugergruppens informationsadfærd, som undertegnede skribent stod i spidsen for. Formålet var primært at komme frem til nogle generelle forståelser af brugergruppen ud fra forskernes egne subjektive oplevelser af deres aktuelle behov og udfordringer. Samtidigt sigtede undersøgelsen også efter at høste de enkeltstående ”gode ideer”, som den enkelte forsker måtte sidde inde med, da man aldrig ved hvor det lille input, der fører til udviklingen af den næste succesfulde service, dukker op. Undersøgelsen inkluderede 30 respondenter – 15 ph.d.-studerende og 15 forskere fordelt på fakultetets 5 institutter - og udmundede i en rapport indeholdende en større mængde viden til (videre)udvikling af bibliotekets forskerservice på et oplyst grundlag.

Udvalgte resultater: Undersøgelsens resultater afspejler formentligt både nogle lokale tendenser på fakultet og nogle mere generelle tendenser i forskningsverdenen. Overordnet set var langt størstedelen af respondenterne meget tilfredse med bibliotekets service ligesom der generelt var stor tilfredshed med udbuddet af tilgængeligt

materiale. En væsentlig del af respondenterne beskrev, at de opfattede biblioteket som en afgørende forudsætning for, at de overhovedet kunne udføre deres arbejde, selvom de færreste forskere reelt anvendte bibliotekets fysiske lokationer. Respondenterne vægtede især bibliotekets kerneydelse – tilgængeliggørelsen af akademisk information – som det absolut mest betydningsfulde ved biblioteket. Undersøgelsen afspejlede også, at forskningsverdenens litteraturforbrug trods digitaliseringen stadigvæk fremstår mangfoldigt, og at brugergruppen spænder over forskere, som næsten udelukkende anvender fysiske bøger til forskere, som arbejder 100 % digitalt. Den digitale tidsskriftartikel fremstod dog som den væsentligste informationsressource overordnet set.

Informationsværktøjer og strategier I forhold til forskernes digitale informationsadfærd var det desuden bemærkelsesværdigt, at 24 ud af de 30 adspurgte respondenter anvendte Google Scholar som et primært eller det primære søgeværktøj. De mere traditionelle ”fagfaglige” databaser anvendtes supplerende, men i mindre grad end man kunne forvente fra et biblioteksperspektiv. Desuden brugte mange i høj grad deres sociale netværk som informationskilde. Det var også et interessant fund, at kun 12 ud de 30 respondenter anvendte referencehåndteringssoftware som en integreret del af deres arbejde. Her kunne der være en væsentlig opgave for forskningsbibliotekerne, da brugen af sådanne værktøjer formentligt ofte kan effektivisere forskningsarbejdet og frigøre reel forskningstid. En anden betragtning, som måske fremstår lidt overraskende set fra et biblioteksperspektiv, er, at blot

3

AF MADS KORSGAARD, MAILMADSKORSGAARD@GMAIL.COM. KONSULENT, CAND. PSYCH.

4

7 ud af de 30 respondenter berettede at udføre større systematiske litteratursøgninger i klassisk forstand. 20 ud af de 30 respondenter beskrev derimod, at de primært anvendte kædesøgning som mere eller mindre eksplicit strategi (dvs. søgning ud fra en kildes referenceliste samt citationssøgninger i databaser som Google Scholar). At denne søgemetode synes at være den gængse er interessant, da dette kan danne grundlag for en systematisk bias i forskningsverdenen som helhed, forstået på den måde at der i teorien kan opstå en form for ”social selektion” af viden, hvor forskere primært finder og citerer viden, hvis andre i forvejen har citeret den, hvilket potentielt kan føre til, at vigtig viden bliver overset. Biblioteksverdenen kan med rod i deres informationsvidenskabelige faglighed derfor måske i endnu højere grad formidle og implementere mere systematiske informationskompetencer i universitetsverdenen.

Det kvalitative rums kvaliteter: Undersøgelsen afspejler dermed nogle potentialer for, at forskningsbibliotekerne i den stadigt digitaliserede kontekst stadigvæk kan spille en væsentlig rolle

i forhold til at kvalificere forskningsverdenens arbejde. Projektet affødte ligeledes gode erfaringer med den kvalitative metode som et funktionelt værktøj til at komme tættere på brugeren, selvom denne fremgangsmåde selvsagt er væsentligt mere ressourcekrævende end for eksempel en spørgeskemaundersøgelse. Den kvalitative metode kan således konstruere et unikt ”rum”, hvor i dette tilfælde informationsspecialisten og forskeren kan mødes og udveksle synspunkter og visioner. Udover at være brugbare informationskilder medfører de kvalitative rum i disse tilfælde en styrket synliggørelse af biblioteket, hvor services og tilbud kan ”markedsføres” på en uformel måde – også efter diktafonen er slukket. Da mange forskere, som nævnt ovenfor, sjældent anvender de fysiske bibliotekslokaler, kan sådanne møder ligeledes udgøre et grundlag for etablering af personlige forbindelser, som ikke var til stede i forvejen, hvilket kan styrke de bånd mellem forskere og forskningsbibliotekarer, som fremstår så essentielle for at disse to faggrupper kan kvalificere hinandens arbejde. 6

Mads Korsgaard (th.) i snak med en forsker ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

4

SMART GATE

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

smartgate 400 fra Bibliotheca passer med sit lette og moderne design ind i ethvert bibliotek.

Med softwareprogrammet smartadmin er det muligt at trække forskell ige statistikker

• Antalalarmerfrabiblioteketsgate• Oversigtovertidspunkterforalarmer• Antalbesøgenderegistreretiperson tæller på eksempelvis timebasis• Tovejspersontæller,deropsamler statistik for færdslen ind og ud ad biblioteket•ogmegetmere...

smartgate 400 kan leveres med flere antenner, så indgangspartiet kan dækkes uanset størrelse.

Når alarmen går, lyser antennen rødt og en hyletone aktiveres.

Samtidig kan personalet med det samme kontrollere, hvilket materiale, der har aktiveret alarmen.

Læs mere om vores løsninger på www.axiell.dk

smart gate.indd 1 2/26/2015 1:16:29 PM

6 7

STYR PÅ FORSKNINGSDATA

NU RYKKER DANMARK _______________________________________________________________________________________

Internationalt har forskningsdata management længe været et centralt indsatsområde for dem, der arbejder med at finansiere og facilitere forskning – herunder forskningsbibliotekerne. Efter flere års forberedelser lanceres nu en sammenhængende dansk indsats på området – på tværs af universiteter og

bevaringsinstitutioner og med økonomisk støtte fra DEFF og DeIC

Tre vigtige strategier Sidste år fik Danmark (omsider) tre helt centrale politikker på plads: (1) Danish Code of Conduct for Research Integrity, der sætter data management som en forudsætning for forskningsintegritet, (2) Danmarks Nationale Strategi for Open Access, først sætter den nationale styregruppe fokus på publikationer, dernæst på Open Data og (3) National Strategi for Forskningsdata Management, der har destilleret den nationale konsensus på området og konkret lagt sporene for de næste 3-4 års indsats. Det er ganske meget policy-ketchup ud af flasken på kun seks måneder – og dermed fik Danmark det nødvendige fundament for at kunne rykke fremad i klassen på dette vigtige område.

Open Science 2.0 Den overordnede vision og motivation fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets webside om Open Science: ”… at effektivisere den forskningsfaglige videndeling i samfundet via uhindret og omkostningsfri adgang for brugerne til forskningsresultater i form af videnskabelige artikler og forskningsdata.” Denne agenda er ikke blot dansk, men fælles for EU og ses endvidere i Amerika, Australien og andre steder Der tales også om Science 2.0, og her er særlig fokus på den digitalisering og globalisering (Internet-basering), der har revolutioneret videnskabens vilkår og potentialer – bl.a. for Open Science og for at yde et endnu større bidrag til løsning af de globale udfordringer, planetens samfund og økosystem står overfor. Digitaliseringen har givet os Big Science Data – og en kæmpe chance for at frigøre potentialet gennem åbenhed og samarbejde.

Strategi for forskningsdata Bag den danske forskningsdatastrategi ligger tre basale erkendelser: (1) En dækkende løsning må omfatte tre kompetencer: Informationsteknologiske, informationsorganisatoriske og juridiske.

(2) Der findes allerede mange (delvise) løsninger – i særlig grad uden for Danmark - men kendskabet til dem er oftest svagt.

(3) Der er stor variation i fagområdernes udfordringer, betingelser, traditioner og behov. Såvel mellem hovedfagområder som indenfor hovedfagområder. En ren top-down-tilgang og ren top-down-infrastruktur vil ikke kunne løse opgaven. Infrastrukturer og støttefunktioner må være forskernære og tilpasset fagområderne. Til gengæld vil mange løsninger være gyldige på tværs af institutioner – og nogle på tværs af fagområder.

Den danske løsning skal derfor koble det lokale og det fagspecifikke med det nationale og internationale. Dette kræver et udstrakt samarbejde, så viden deles effektivt og løbende, og dybe tallerkner kun opfindes,

AF MOGENS SANDFÆR, MOSA@DTU.DK CHEF FOR BIBLIOMETRI & DATA MANAGEMENT, DTU

R

6 7

STYR PÅ FORSKNINGSDATA

NU RYKKER DANMARK _______________________________________________________________________________________

Internationalt har forskningsdata management længe været et centralt indsatsområde for dem, der arbejder med at finansiere og facilitere forskning – herunder forskningsbibliotekerne. Efter flere års forberedelser lanceres nu en sammenhængende dansk indsats på området – på tværs af universiteter og

bevaringsinstitutioner og med økonomisk støtte fra DEFF og DeIC

når det virkelig er nødvendigt. Støttefunktioner bør være så forskernære som muligt, mens globale infrastrukturer bør udnyttes, når det er muligt, og nationale og lokale kun etableres, når det er påkrævet. Bemærk, at nedenstående diagram starter med den globale infrastruktur.

Derfor beslutningen om at etablere et stærkt Nationalt Forum for Forskningsdata Management. Diagrammet viser organiseringen af det nationale forum og dets relationer til omgivelserne

Den lokale fundering Den afgørende basis for strategien er etableringen af forskningsdatastøttefunktioner ved universiteter og bevaringsinstitutioner. Monofakultære universiteter vil nok kunne nøjes med én central enhed, andre vil have behov for én per fakultet eller lignende. Under alle omstændigheder må disse enheder kunne trække på alle de nødvendige kompetencer og kunne arbejde tæt sammen med forskere og forskningsprojekter. Der er fuld gang i rekruttering og bemanding af disse støttefunktioner rundt om i landet.

Det nationale samarbejde Dette realiseres gennem det nationale forum, der samler nøglepersoner fra de lokale enheder i et tæt samarbejde. Det starter til september, når de lokale enheder er oprettet og en formand for forummet er udnævnt.

Det nationale forum skal beskæftige sig med: • Uddannelse og opkvalificering på data management-område • Fagspecifikke behovsafklaringer og identifikation af best practices • Rådgivning om og skabeloner for data management-planer • Afklaring og rådgivning ved metadatering og identifikatorer

• Afklaring og rådgivning om juridiske aspekter • Afklaring og rådgivning på det tekniske område – herunder erfaringer med eksisterede IT-værktøjer og identifikation og specifikation af manglende værktøjer • Identifikation af behov for nye fælles infrastrukturer og supportfunktioner samt ideudvikling af disse • Optimering af samspillet mellem lokale, nationale og globale infrastrukturer • Kommunikation og markedsføring af de lokale støtteenheders service • Internationalt samarbejde på det operative, implementerende niveau.

Fælles læring - fælles start Efter sommerferien, når formanden og institutionernes nøglepersoner er i funktion, indledes arbejdet med en solid fælles uddannelse. Der vil være tale om en serie forelæsninger og workshops, primært leveret af internationale eksperter, og med ”train the trainer”-fokus. Samtidig vil dette ”team-builde” det nye forum og sætte gang i diskussionerne om de ovenstående punkter. Der arbejdes pt. i DEFF og DeIC regi med at planlægge forløbet, der evt. vil strække sig over to semestre.

Formand, struktur og nøglepersoner på vej En formand ventes udpeget inden sommer på baggrund af indstillinger fra institutionerne. En styregruppe (Change Advisory Board) med reference til DEFF og DeIC er ligeledes ved at blive oprettet. Denne vil trække på to referencegrupper, en videnskabelig, den eksisterende eScience Komité, og en teknisk, der skal oprettes i årets løb. Men meget afhænger af, at universiteterne rekrutterer/udpeger dedikerede og kapable nøglepersoner til det lokale arbejde og til det nationale samarbejde. Her kan bibliotekerne levere et væsentligt bidrag – her får de en stor chance for at være med til løfte et nyt stort hjørne af den digitale forskningsinfrastruktur. Se: http://www.deic.dk/datamanagement

6

R

Vind fra skiftende retninger

- DFFU’s e-bogsbarometer 2014 _______________________________________________________________________________________

Forum for e-ressourcer færdiggjorde lige før jul DFFU’s e-bogsbarometer 2014 (kan læses eller downloades fra www.dfdf.dk/rapporter). Det er nummer 4 i rækken, og hvor vi kan se stabilisering på nogle fronter, ser vi – om ikke turbulens – så vind fra skiftende

retninger på andre.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.

Uden metadata ville det for eksempel ikke være

muligt i én og samme søgning at få overblik over

materialernes forskellige udgivelsesformater.

Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan

vælge mellem at låne den fysiske bog eller den

digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler

alle materialer ens og tildeler dem metadata

uanset fremtrædelsesformer.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet

materiale med emneord, noter og alle de andre

metadata, der gør jeres samlinger søgbare både

på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og

samarbejder internationalt med verdens største

biblioteker og producenter af metadata.

På hylden eller nettet

6191 Formattilretning til Revy-annonce_210x297.indd 1 02-03-2015 13:05:58

9

Vind fra skiftende retninger

- DFFU’s e-bogsbarometer 2014 _______________________________________________________________________________________

Forum for e-ressourcer færdiggjorde lige før jul DFFU’s e-bogsbarometer 2014 (kan læses eller downloades fra www.dfdf.dk/rapporter). Det er nummer 4 i rækken, og hvor vi kan se stabilisering på nogle fronter, ser vi – om ikke turbulens – så vind fra skiftende

retninger på andre.

Brugerstyret indkøb er fortsat et område i vækst, men foreløbigt kun på universitetsbibliotekerne. Aftalerne fordeler sig på PDA (patron driven acquisition) og EBA (evidence based acquisition). PDA aftaler laves med en aggregator – en ”boghandler” - som stiller bøger fra mange forlag til rådighed, og brugerne downloader de bøger, de har brug for blandt et udvalg, som biblioteket har foretaget. Bibliotek og aggregator aftaler dels en beløbsramme og dels hvilke parametre, der udløser et køb. EBA er aftaler med forlagene, hvor biblioteket i en periode stiller et udvalg af forlagets bøger til rådighed og efter periodens udløb kigger på brugsstatistikken og køber e-bøger til evigt eje for et beløb, der svarer til den indskudskapital, man har lagt. Begge typer af brugerstyret indkøb kræver en vis startkapital, og det kan afholde mindre biblioteker fra at kaste sig ud i det. Der er dog tegn på en vis opblødning fra forlagenes side i forhold til beløbsstørrelse og varighed af EBA aftalerne. I 2014 har 6 ud af 7 universitetsbiblioteker angivet at have aftaler om brugerstyret indkøb, og hvor det i 2013 kun var KB/KUBIS, der havde EBA aftaler, gælder det i 2014 også CBS, DTU, AUB og SB/AUL. Sidstnævnte har også et EBA forsøg i gang med videofilm. Der er store udsving i de midler, der afsættes til det brugerstyrede indkøb. Det varierer fra ca. 6 % af det samlede e-bogsbudget som det laveste til ca. 63 % som det højeste. Det kunne være interessant at se, om der på sigt er en bedre brugsstatistik på e-bøger, som er indkøbt af brugerne. Det vil være vanskeligt at inkorporere i spørgsmålene til barometeret, men det kunne måske være genstand for en selvstændig undersøgelse. Undersøgelsens to sidste spørgsmål handler om, hvor hurtigt man forventer, at e-bogssamlingen vil vokse, og hvordan udbredelsen af e-bøger kommer til at påvirke bibliotekets fremtid. Svarene her er fritekst og svære at skrive sammen i en rapport, så her er et par udpluk, der viser, at der er store individuelle forskelle i bibliotekernes forventninger, når det gælder vækst:

” Det kommer meget an på rettigheder. Vi er ikke knyttet til et universitet og derfor kan e-bogslicenser kun bruges internt i huset. Og det er jo ikke medarbejderne, der er interesseret i at downloade e-bøger hjemmefra.”

”Vi forventer en stigning fra 2013 til 2014 på 15%”

” ca 10% om året de kommende år”

… og når det gælder bibliotekets fremtid:

”Udbredelsen af e gør det nemmere at dække litteraturbehovet for vores universitet i mange byer. Vi vil vægte e-bøger forholdsvis tungere end trykte på et tidspunkt. Den strategiske beslutning er endnu ikke skudt i gang, men det er forventeligt i løbet af få år.”

”Vi vil i højere grad satse på e-bøger fremfor papir i fremtiden. Kører pt. forsøg med Ebib for at få erfaring med det danske e-bogsmarked. Vi efterspørger især danske e-bøger, som bruges på vore uddannelser og her ligger det lidt tungt.”

”Biblioteket går fra at være et samlingsopbyggende bibliotek til at være et adgangsgivende bibliotek”

”Vi skal skaffe plads til færre bøger og flere læsepladser - e-bøger fremmer denne udvikling. Jo flere e-ressourcer jo mere usynligt bliver biblioteket, så vi skal satse på andre services og andre kompetencer.”

E-bogsudgivelser på de nordiske sprog af relevans for vores brugere er en mangelvare. Derfor planlægger Forum for E-ressourcer i efteråret en konference med fokus på udfordringerne. Det er tanken at samle forlag, aggregatorer og biblioteksfolk om at se på hvilke muligheder og løsninger, der kan tilgodese alle parter – ikke mindst brugerne.

AF: FORUM FOR E-RESSOURCER

6

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.

Uden metadata ville det for eksempel ikke være

muligt i én og samme søgning at få overblik over

materialernes forskellige udgivelsesformater.

Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan

vælge mellem at låne den fysiske bog eller den

digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler

alle materialer ens og tildeler dem metadata

uanset fremtrædelsesformer.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet

materiale med emneord, noter og alle de andre

metadata, der gør jeres samlinger søgbare både

på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og

samarbejder internationalt med verdens største

biblioteker og producenter af metadata.

På hylden eller nettet

6191 Formattilretning til Revy-annonce_210x297.indd 1 02-03-2015 13:05:58

10

“BIBLIOTEKET ER ET STÆRKT BRAND” Interview GITTE BRUUN JENSEN

Af Christian Lauersen, red.

Tilbage i 2008 skiftede Gitte Bruun Jensen jobbet som afdelingschef hos TDC Online ud med stillingen som souschef på DTU Bibliotek. Seks år senere har hun sat sig til rette som bibliotekschef på DTU i en periode, hvor der er fart på organisationsændringer og udvikling. REVY mødte Gitte til en snak om hendes nye job, biblioteksidentitet og det at finde verdensmesteren i den enkelte.

Du er næsten lige tiltrådt som chef for DTU Bibliotek. Hvordan har den første tid været?

”Den har været spændende og anderledes, fordi det hele jo er faldet sammen med en større organisationsændring på biblioteket, så jeg har brugt en del tid på, at få den nye organisation til at falde på plads og forklare, hvad der er sket. Det kan være lidt kompliceret at forstå, hvad DTU Bibliotek er i forbindelse med den nye organisatoriske indlejring, hvor hidtidige funktioner i biblioteket er flyttet andre steder hen. Det handler i høj grad om at fortælle, at DTU Bibliotek er som det hele tiden har været, idet vi leverer de samme og velkendte services til DTU, og vi er en stærk platform, som forskerne og de studerende er glade for.” Der lader til at være en tendens på universitets-bibliotekerne, hvor områder som bibliotekerne har opdyrket over tid, f.eks. data management og bibliometriske services, bliver udfaset fra biblioteket og indlejret andre steder i moderorganisationen. Det er også det, der er sket her på DTU. Hvordan betragter du den udvikling?

”Det, der er vigtigt, er, at forskeren og den studerende ikke mærker nogen forskel i serviceniveau. At bibliometri og data management

ikke organisatorisk er placeret på biblioteket håndterer vi med tværgående samarbejde, således at brugerne ikke mærker nogen forskel. Vores forskningsmæssige infrastruktur er på plads, og alle får god service, og det er det vigtigste.

Den bevægelse, der har været på universitetet i et stykke tid, er nu tilendebragt, og vi er som bibliotek en fuldgyldig del af administrationsenheden. Jeg refererer til en underdirektør for den enhed, der hedder Innovation og sektorudvikling, og det kan selvfølgelig være svært at se, hvor biblioteket hører ind der, men det tænker jeg som en organisatorisk manøvre. Vi er stadig DTU Bibliotek, en velsmurt forskningsinfrastruktur, der lever i bedste velgående, og på indgangsdøren står der naturligvis stadig DTU Bibliotek. Det er vi stolte af.”

Hvilke ledelsesmæssige værktøjer bruger du for at sikre denne proces?

”Jeg prøver i høj grad at fremstå som en del af helheden og sikre rettidig kommunikation omkring både stort og småt. En konkret ting, jeg gør, er, at jeg hver fredag holder fælles morgenmad for hele biblioteket, og her har jeg altid noget fast på programmet, noget der skal formidles til afdelingen. Jeg gør meget ud af fysisk og kommunikativt så vidt muligt at være til stede i nuet. Det giver grundlag for at tale sammen og få en dialog om den vej, vi går. Jeg får eventuelle spørgsmål med det samme og har mulighed for at afdramatisere noget af det, der foregår og er samtidig tilgængelig. Det lyder banalt, men jeg tror, det virker. Jeg er her faktisk, jeg er tilgængelig og ikke bare på ”min dør er åben”-måden. Manglende information skaber unødige historier, og det er for ærgerligt. Selvfølgelig er der ting, jeg

10

ikke kan udtale mig om, men det nytter ikke noget at pakke det hele for meget ind.”

AT FINDE VERDENSMESTEREN I DEN ENKELTE

Hvad er en god leder i din bog?

”En god leder er en leder, der tager sine medarbejdere alvorligt; er sparringspartner, flytter de sten, der skal flyttes, så medarbejderne kan træde i karakter og yde deres ypperste. En god leder er en der ved, hvad der forgår og ikke blander sig i alle detailløsninger og giver plads til, at tingene kan gøres på den måde, hver enkelt nu synes, det skal gøres på. Det er ikke altid, jeg har ret, og jeg tror ikke på, at mine tanker er de eneste rigtige. Jeg tror på fællesskabet og på, at vi sammen gør det bedst med nogle klare rammer for dialogen. Der behøver ikke gå ”RUC” i den, så vi diskuterer alting til ende, men en god drøftelse og så en beslutning om, at nu kører vi dén vej. Og det står jeg på mål for.” Hvorfor valgte du at blive leder?

”Fordi det er fantastisk at se mennesker nå længere sammen end hver for sig. Det er vidunderligt at se et team lykkes med et fælles projekt, og det er dejligt at være med til at løfte folk. Det med at finde verdensmesteren i hvert enkelt, synes jeg stadig er sjovt.” BIBLIOTEKET ER EN DEL AF MOTOREN Gitte Bruun Jensen er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet og har bag sig en mangeårig karriere som både specialist og leder i det private erhvervsliv, primært tele- og kommunikationsbranchen, inden hun skiftede til bibliotekssektoren. Men hvorfor egentlig skifte?

”Arbejdet med uddannelse er meget interessant. Vi påvirker jo uddannelserne og de ingeniører, der uddanner sig. Vi er et meget vigtigt hjørne i relation til dette og understøtter i høj grad uddannelsesmiljøet. Det er som sådan den store helhed og ikke kun det lille bibliotekshjørne, der er interessant. Det er arbejdet med at uddanne unge mennesker til samfundet - det er et privilegium at arbejde med.”

Hvis DTU var en bil, hvilken del af DTU ville biblioteket så være?

”Interessant. Vi er en del af motoren, fordi vi leverer vigtigt indhold til uddannelse og forskning på DTU, men uden at jeg skal kloge mig på, lige præcis hvilken del af motoren, der er tale om – blot at det hjælper motoren til at fungere.”

Foto

Jako

b Bo

seru

p

11

Hvad er dine visioner for DTU Bibliotek i de kommende år?

”Visionen er, at vi skal endnu tættere på forskerne, endnu tættere på de mange institutter, som DTU består af, og vi skal tættere på uddannelserne. Vi er der langt hen af vejen, men der er nogle hjørner, hvor vi ikke fylder så meget, og hvor vi godt kan spille en mere aktiv rolle i forhold til uddannelserne. Vi er ret tæt på forskerne i forvejen, fordi vi har central forskningsregistrering. Og så har vi jo et nationalt mål om 80 % open access i 2017, så der kommer vi også til at sætte benhårdt ind på den målsætning. Det er et meget ambitiøst mål, men vi ligger pt. på 38 – 40 % open access publicering, så mon ikke det lykkes. Der skal skubbes på, og det handler om at benytte den kontakt, vi har med forskerne og udnytte, at vi har fat i hver enkelt af dem, når de uploader deres publikationer til DTU Orbit, vores forskningsdatabase, så det skal vi drage fordel af. Derudover skal DTU Bibliotek fortsætte med at være på teknologisk forkant, være et teknologisk fyrtårn i samme grad, som vi har tradition for at være, og som vi måske næsten er berømte for at være. I hvert fald virker det image som et godt trækplaster, når vi rekrutterer nye medarbejdere.”

sikre, at DTU’s Direktion er klar over den værdi, vi skaber, som en brik i at fastholde DTU som et internationalt eliteuniversitet.”DEN DIGITALE SAMLING OG NYE FUNKTIONER I DET FYSISKE RUM

En kerneydelse for biblioteket har til alle tider været ”samlingen” – fylder den del stadig noget på DTU Bibliotek?

”Den digitale samling fylder stort set alt. De fysiske bøger står i kælderen og fylder mindre og mindre. Det handler i dag i stor grad om at sikre samspillet mellem vores søgesystem, DTU FindIt og DTU Orbit, hvor vi registrerer DTU’s forskning. En af vores kerneopgaver er derfor at sikre, at de digitale systemer er så brugervenlige som muligt og indeholder alt, hvad man som forsker og studerende kan ønske sig. Vores digitale samling afspejler de ønsker, der er på DTU og ikke vores egne bibliotekariske interesser, idet vi køber ind efter institutternes behov.”En stor del af biblioteket er blevet digitalt, og så har vi et biblioteksrum, der ikke længere bliver brugt på opbevaring af bøger og tidsskrifter, men til borde og stole i stedet. Det kunne andre måske også tage sig af. Har det fysiske bibliotek stadig en fremtid?

”Man kunne sikkert på sigt med god grund skille det fra, men lige nu må vi konstatere, at det fungerer godt. Der er masser af studerende, og det er en god platform til at nå de studerende, selvom vores faglighed ikke er kerneydelsen i det fysiske biblioteksmiljø. Vores skranker er bemandet af studerende og biblioteksassistenter, og vi når DTU fagligt på andre platforme, de skriver og ringer til os, men jeg er overbevist om, at DTU Bibliotekets brand virker – de studerende vælter så at sige ind på biblioteket for at studere.”DTU Bibliotek renoverede og nyindrettede biblioteket for to år siden og skabte i den forbindelse koncepterne ”Walls” og ”Innovationsmiljø” - hvad går det ud på?

”Da vi byggede om, var ideen at få skabt en stor markedsplads, som både skulle bestå af mindre rumenheder i biblioteksrummet til de studerende og studenterorganisationerne på DTU, så de havde fysiske steder på campus til at præsentere deres ideer eller til at mødes i faglige fællesskaber, og det kan foregå ved de såkaldte walls. Det store rum i midten med kæmpe storskærm i den ene ende er blevet en kæmpe succes med lige dele udstillinger samt scene til arrangementer og events og konferencer af faglig eller kulturel karakter. Det er både DTU og eksterne partnere, der bruger rummet. Kun fantasien sætter grænser og så lige lydniveauet – der

Hvad gør I ellers for at komme tæt på forskerne?

”Vi har et meget populært kursus, der hedder ”Search, cite and publish”. Dette tager mange af forskerne. Hele publiceringselementet tror jeg også, vi kommer til at dyrke endnu mere som sparringspartner og vejleder, uden at vi skal gøre os til dommere over, hvad der nødvendigvis er det rigtige tidsskrift at publicere i. Men vi kan vejlede bredere og grundigere, end det er kutyme i dag, og det tror jeg, der er stort behov for.”

Hvilke medarbejdere og kompetencer skal der til for at løfte den vision?

”Nogle medarbejdere som også er visionære og som tager ansvar, griber opgaverne og kører tingene til ende. At mine medarbejdere tager et ansvar er vigtigt for mig. Det er fint nok, at vi sidder og taler om det og aftaler, hvem der gør hvad, men så skal folk også tage det til sig og gøre arbejdet færdigt. Det hele skal ikke ende hos mig eller hos lederne. Det er vigtigt, at vi har medarbejdere, der tager ansvar for at lykkes, og sådan nogle har vi heldigvis huset fuld af, og vi har behov for endnu flere i fremtiden. Jeg kan godt lide engagerede medarbejdere, der prøver noget af, men også accepterer, at det ikke lykkes hver gang. Så har man prøvet det og lært noget af det, og der er plads til en ”skævert”. Den ideelle medarbejder er en, der byder ind med gode ideer, har en plan for ideen og kan føre den til ende. Det er vigtigt at kunne finde ud af at afslutte og ikke udelukkende sætte ting i gang.”

Hvad med den faglige baggrund?

”Vi har ikke gået aktivt efter at rekruttere ingeniører ind i biblioteket, og jeg er ikke sikker på, at forskerne på DTU ville føle de fik en bedre service, hvis vi havde ingeniører ansat til at lave biblioteksservice. Bibliotekaren gør et godt stykke arbejde, og jeg er sikker på, de bliver taget seriøst – især i forbindelse med søgning, referencehåndtering etc. Klassikeren ”kan vi ikke blot google det?” lever i bedste velgående, og den er bibliotekaren god til at aflive ved at pege på, at der er mange andre muligheder, og netop ved at søge i DTU Findit, får de mange flere relevante søgeresultater.”

I gik for nogle år siden væk fra navnet Danmarks Tekniske Informationscenter (DTIC) og tilbage til DTU Bibliotek. Betragter du biblioteket som et stærkt brand?

”Ja. Det er meget tydeligt, at det at vi er kommet til at hedde DTU Bibliotek har gjort, at nogle ting er faldet i hak. Der er ingen tvivl om, at det er det, vi skal hedde. Nu hedder vi så at sige det, vi er, og det betyder, at folk forstår, hvad det centrale er. Vi er et bibliotek, og vi vil vældig gerne være med til at uddanne nogle dygtige ingeniører, det er præcis det biblioteket bidrager til.”Hvad er de tre vigtigste funktioner for DTU Bibliotek?

”At servicere de studerende, forskerne og naturligvis

12

13

skal jo også være plads til arbejdende studerende. Og ja, vi bruger det også til undervisning. ” Hvordan ser du den nære fremtid for FFU-bibliotekerne?

”Efter en periode med en tilstand af at være lidt altmodisch er jeg meget positiv på bibliotekernes vegne. Man følger med den digitale udvikling, og man har øje for, at det er moderinstitutionen, der er vigtig. Der er pt. gode visionære folk i væsnet, som nok skal få drejet sektoren i den rigtige retning.”Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for bibliotekschefen for DTU?

”Den er frygtelig mødetung, men det er jo også en del af mit job, og så er den præget af at gå ned af gangen, tale med folk, høre hvad der rører sig og få nogle ting til at ske. Og så har jeg rigtig mange en-til-en samtaler. Jeg mener, det er utrolig vigtigt, at vi taler sammen i hvert fald hver 14. dag, så dialogen mellem leder og medarbejder ikke kun er noget, der er reserveret til MUS-samtalerne, men er noget, vi gør løbende. Ting skal ikke putte sig, men frem i lyset så hurtigt som muligt.”Hvis du kunne sende en besked til Gitte for fem år siden, hvilken besked skulle det så være?

”Grib boldene og driv DTU Bibliotek videre til næste niveau, og det er så det, jeg er i gang med nu. Jeg lyttede til fremtids-Gitte.”

12

6

Foto

Jako

b Bo

seru

p

Gitte Bruun Jensen Bibliotekschef, DTU Bibliotek Uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i 1988 2014-Bibliotekschef på DTU Bibliotek. 2008-2014Souschef på DTU Bibliotek. 2007-2008Afdelingschef i TDC Online, TDC A/S  2000-2007Onlinechef, for tdckabeltv.dk (nu YouSee A/S) 1998-2000Projektleder/gruppeleder i TDC Kabel TV (nu YouSee A/S) 1997-1998Markedsudvikler hos Frontline Software

1995-1997Localization Manager, Apple Computer

1990-1995 Produktspecialist, Apple Computer

Z

1514

R Z39.50 i Danmark

– før, nu og i fremtiden _______________________________________________________________________________________

Omkring årtusindeskiftet var der fokus på søgestandarden Z39.50, som siden er gledet i baggrunden i biblioteksoffentligheden. Z39.50 fungerer stadig og håndterer

millioner af beholdningsopslag og ILL-bestillinger i Danmark hvert år. I denne artikel resumeres forløbet og den fremtidige udvikling diskuteres.

I slutningen af 1990’erene bevægede de danske biblioteker sig fra projekter med Z39.50 til at bruge denne standard til at håndtere søgninger og andre transaktioner mellem systemer. Omdrejningspunktet var danZIG*1) nedsat af Biblioteksstyrelsen med repræsentanter fra systemleverandører, andre firmaer/institutioner med Z39.50 aktiviteter og biblioteker.

Allerede dengang blev Z39.50 brugt bredt til søgning mellem systemer baseret på fælles søgekoder. Det svage led i kæden var og er de lokale oversættelser af søgekoderne. I Danmark blev dette led gjort solidt ved de netop dertil udviklede Praksisregler for søgeveje, som præcist definerer hvilke felter/delfelter i danMARC2, som skal rammes af en søgning.

Specifikationer i danZIG-profilen var bevidst udformet, således at de ikke i sig selv understøttede en central eller en decentral fælleskatalog løsning. Der var især blandt forskningsbiblioteker et ønske om decentrale løsninger. Som følge af skiftet i forskningsbibliotekernes udviklingsfokus til formidling af digitale ressourcer – i første række tidsskriftsartikler – og igen som følge heraf skifte i fokus til at hente metadata ”hjem” til lokale formidlingssystemer, som giver én søgegrænseflade til alle biblioteksressourcer.

Det betød også at interessen for Z39.50 til bibliotek-til-bibliotek løsninger blev mindre og i stedet blev rettet imod løsninger til høstning af metadata, såsom OAI-PMH Open Archives Initiative. Protocol for Metadata Harvesting. Dette hang også sammen med, at DanBib og bibliotek.dk i praksis understøttede behovet for søgning i andre bibliotekers baser.

Z39.50 var udviklet som en internetbaseret kommunikation før WWW blev opfundet og fungerer derfor netop ikke via http. Det var baggrunden for diskussioner om alternativer til Z39.50. Der blev

defineret SRW (senere SRU) som et WWW/HTTP alternativ til Z39.50. Selvom SRU har mere end et dusin år på bagen, så er SRU ikke slået igennem og har ikke erstattet Z39.50. F.eks. er søgninger i Library of Congress’ database udenom brugergrænsefladen i 2014 stadig 80 % Z39.50 og kun 20 % SRU. Z39.50 Migration I 2011 blev det klart, at understøttelse af Z39.50 var på vej ned ad bakke – langsomt, men sikkert. Det gav anledning til diskussioner i danZIG om mulighederne.

De primære anvendelser af Z39.50 i Danmark var og er: • Opslag i lokale systemer efter aktuelle beholdningsoplysninger • Fremsendelse af ILL-transaktioner • Søgning i DanBib med download til katalogiseringsgenbrug • Søgning i WorldCat (af folkebibliotekerne med henblik på bestillinger via Statsbiblioteket)

Der blev derfor taget fat på seriøse drøftelser om fremtiden for Z39.50. Udvikling og håndtering af beholdningsopslag og transaktioner i lånesamarbejdet har bevæget sig væk fra den strikte kobling til Z39.50.

Dette er beskrevet beskrevet i sidste nummer af REVY *2).

Det skal understreges, at Z39.50 fortsat dækker behovene for bibliografisk søgning. Som en kortsigtet handling er der tillige åbnet mulighed for at anvende SRU. Der blev i marts 2013 publiceret en dublering af danZIG-profilens søgekoder i SRU med tilhørende tekniske specifikationer.

AF LEIF ANDRESEN, LEIF@KB.DK CHEFKONSULENT, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

1514

R Z39.50 i Danmark

– før, nu og i fremtiden _______________________________________________________________________________________

Omkring årtusindeskiftet var der fokus på søgestandarden Z39.50, som siden er gledet i baggrunden i biblioteksoffentligheden. Z39.50 fungerer stadig og håndterer

millioner af beholdningsopslag og ILL-bestillinger i Danmark hvert år. I denne artikel resumeres forløbet og den fremtidige udvikling diskuteres.

Med udgangspunkt i, at SRU aldrig for alvor er kommet udenfor bibliotekssektoren – som var en af intentionerne med initiativet – har det været diskuteret, hvad der så vil være vejen frem. Der blev 2013 udgivet en rapport Remote Search Standards in Future Library Applications. Rapporten er på engelsk, da emnet ikke er afgrænset til Danmark – og ikke mindst at fremtidige standarder for fjernsøgning i sagens natur må være internationalt baseret.

En væsentlig pointe er, at ikke blot er Z39.50 stagneret, men med udviklingen af formatmæssigt sammensatte repositories i bibliotekerne (eller på dansk: databrønde) og med BIBFRAME som fremtidigt format, gør det tvivlsomt om Z39.50 og SRU kan leve op til kravene. Det er i hvert fald sikkert, at både Z39.50 og SRU bygger på en record-baseret datamodel med opslag i indeks resulterende i poster i et søgesæt. Linked Open Data (LOD) bygger på relationer og dermed ikke på poster. SRU kan ikke anvendes til at eksekvere søgninger videre ud fra relationer til noget allerede fundet og heller ikke umiddelbart til søgninger i LOD databaser. Mapning fra SRU til XML søgesproget SPARQL er ikke trivielt.

Library of Congress har taget fat på spørgsmålet i forhold til BIBFRAME, men løsningen ligger ikke lige for. Som afløser for MARC ligger BIBFRAME et par år ude i fremtiden med en driftsklar version af BIBFRAME i 2017. Hvad nu? Der er tale om et tilbage-tog for standardiserede løsninger. Mange løsninger er båret på brede standarder, som http og XML, men på det konkrete tekniske niveau ikke bruger standarder, men hver deres eget API, som både pr. definition og i praksis er proprietære. Det gælder også datafelter og logiske funktioner, som ret beset overlapper funktioner i Z39.50. Det gør det dyrere og mere besværligt at lave funktioner, hvor flere systemer flettes sammen. Meta-søgningssystemer, som trækker på andre systemer, er nødt til at bruge de systemgrænseflader, der findes. Dvs. kommercielle systemers egne API’er, stadig en del bibliotekers Z39.50 løsninger og også nogle SRU-baserede løsninger.

Et skift til fokus på API’er gælder også i Danmark, hvor DBC f.eks. tilbyder Open Search, som er udviklet med særligt henblik på databrønden.

Fremadrettet er det interessante, hvad et skifte for bibliotekernes registreringssystem fra poster i MARC til relationer i Linked Open Data / BIBFRAME vil betyde. Dette gælder ikke blot teknisk, men også indholdsmæssigt med håndtering af henvisninger. Et skifte fra AARC2 til RDA vil f.eks. indebære, at alternative navneformer skal håndteres særskilt.

Det er oplagt, at brug af et forfatterautoritetsregister (nationalt eller direkte til den internationale VIAF) indebærer, at alternative navneformer ikke er en del af den lokale registrering. Men det er stadigvæk nødvendigt, at søgninger kan ske på andre mulige navneformer. Det kommer næppe til at betyde, at de basale søgninger sker i eksterne systemer, men på den anden side vil man næppe trække de fulde VIAF metadata ned i de lokale søgeindeks. Mit bedste gæt bliver hybride løsninger, hvor der laves lokale/nationale søgeregistre, men hvor ”nul-hit” vil kunne medføre baggrundssøgninger i eksterne internationale

autoritetsbaser.

Eller sagt på en anden måde: sondringen mellem lokal og ekstern søgning er under opbrud.

Konceptet med søgning lokalt eller søgning med Z39.50 eksternt kommer næppe med over i en LOD verden. Men det betyder også, at Z39.50 kommer til at leve videre en række år endnu, da det nok vil vare nogle år før end nye Linked Open Data systemer som BIBFRAME er fuldt udviklede. Der er ingen grund til at forcere et skifte fra Z39.50 for fungerende MARC-baserede biblioteksløsninger. I de tilfælde, hvor der er andre årsager til skifte, så er der med migrering af beholdningsopslag og fjernlån til HTTP baserede løsninger

og den fulde udfoldning af danZIG-profilen også for SRU, mulighed for at forlade Z39.50 uden afgørende funktionstab. NOTER

*1) Nærværende artikel bygger på Forberedelse af migration fra Z39.50 (November 2014) http://biblstandard.dk/danzig/z3950-migration_nov2014.htm og er mindre teknisk end denne, hvor der også er en række henvisninger, som der derfor henvises til.

*2) Nye standarder for lånesamarbejdet / Leif Andresen. I: Revy, vol. 38, No 1 (2015)

6

Line Kronqvist Jensen ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MANDAG Hektisk stemning på redaktionen på grund af weekendens terrorangreb i København. Dagen starter med redaktionsmøde for News og Nettet. Fokus på hvordan der skal følges op på begivenheden.

Videre til næste redaktionsmøde med 19 redaktionen med en redaktør, en produktionsleder og de journalister, som er tilknyttet 19 Nyhederne. Mødet holdes som videokonference med redaktionen på TV 2 i København på Teglholmen, samt Christiansborg redaktionen. Her kan alle komme med input og ideer til aftenens udsendelse. Dagen er præget af terrorangrebet og derfor atypisk, fordi der arbejdes intenst i dybden med den ene begivenhed.

Efter mødet overtager jeg udlånsvagten fra morgenvagten, som har været på siden kl. 4. Han giver mig en overlevering. I løbet af formiddagen skal jeg bl.a. købe et foto, som en af vores journalister har set på Ekstra Bladets hjemmeside. Der forhandles pris, så vi kan bruge det på News, Nyhederne og Nettet. Jeg clearer et klip fra en film, hvor den dræbte filminstruktør Finn Nørgaard har en rolle. Det skal bruges til en nekrolog. Det er ofte både dyrt og besværligt at forhandle om rettighederne, men i dette tilfælde, når der er tale om nekrolog, så kan man dække sig ind under citatretten. Fra middag er vi to på vagt. Finansredaktionen skal bruge dækbilleder af bygninger og kendte erhvervsfolk. Udland skal bruge dækbilleder af EU, Rusland og Ukraine. Klip som jeg finder i vores eget omfattende arkiv, som går helt tilbage til stationens start i 1988.

Bibliotek & Research samler al egenproduktion fra hovedkanalen og fra NEWS – hovedsagelig stof fra Nyhederne, NEWS og Sporten. Materialerne arkiveres og gemmes. Dagens arkivvagter har også en travl dag, fordi der i løbet af det seneste døgn er kommet mange hundrede filer ind, som skal ses igennem, for at se hvad der skal gemmes i arkivet. Der er billeder som kommer fra både vores egne fotografer, noget der er indkøbt udefra,

bureaumateriale, reaktioner fra udlandet og fra vores korrespondenter.

TIRSDAG

Normalt har jeg fast registreringsvagt, hvor man registrerer gårdsdagens 19. – og 22. Nyheder. Men denne dag er der heldagsmøde på TV 2 på Teglholmen i København i forbindelse med forberedelserne til Dronning Margrethes 75 år fødselsdag. Jeg mødes med min kollega i toget, hvor vi starter med at udvikle ideer. Der er indkaldt journalister, webredaktører og – ret usædvanligt – hele 3 redaktører til mødet, hvilket viser TV 2’s store fokus på det royale. Mødet indledes med en gennemgang af hvad der skal foregå i de tre dage, hvor fødselsdagen skal fejres.

Vi kommer med input til en tagline, som skal kendetegne udsendelsen, og vi brainstormer på mulige vinkler på indslagene til festaftenen. Vi skal finde ud af, hvad der kan lade sig gøre arkivmæssigt, dvs. hvad vi selv har i arkiv, og hvad der skal bestilles udefra, fordi der skal produceres en stor mængde arkivindslag, som kan bringes løbende under transmissionerne. Vi diskuterer samspil mellem tv-transmission, tv2.dk og

16

LINE KRONQVIST JENSEN 39 år. Min arbejdstid er delt mellem to arbejdspladser. Mandag og tirsdag er jeg på TV 2 Bibliotek & Research i Odense, og onsdag-fredag på Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) i Referenceafdelingen, Campus Odense.

Bibliotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole, 2001

Arbejdsopgaver hos TV 2:

Biblioteket på TV 2 står til rådighed med fremfinding af materialer og research fra klokken 04.00 til 22.30 på hverdage, og i weekenden fra 5.00-19.30. Jeg har udlånsvagt mandag fra kl. 8.45-17.45. Tirsdag har jeg registreringsvagt. Derudover er jeg, sammen med en kollega fra Bibliotek & Research, en del af den Royale redaktion på TV 2.

Arbejdsopgaver hos SDUB:

På SDUB er jeg ansat i referenceafdelingen. Primære arbejdsopgaver er udlånsvagter, ’book en bibliotekar’, undervisning og vejledning i ophavsret.

Bestyrelsesmedlem i ”Forum for Ophavsret”, et forum under DFFU, som beskæftiger sig med ophavsret og formidling af ophavsretslige problemstillinger til hhv. undervisere, forskere og studerende. Derudover arrangerer vi en årlig temadag.

nye måder at inddrage befolkningen på via forskellige sociale medier.

ONSDAG

Møder ind på SDUB og starter med at besvare mail. Jeg har en ’book en bibliotekar’ session med en HA studeren- de, som skal have hjælp til sin bachelor-opgave inden for modebranchen. Jeg giver hende en generel introduktion til litteratursøgning og dernæst til hvilke databaser, der kan være relevante inden-for netop det emneområde. Vi har utrolig mange studerende, som benytter sig af vores ’book en bibliotekar’-service, og vi får meget positiv respons. Vi har delt det emnemæssigt imellem os kollegaer, så vi er sikre på at give de studerende den bedst kvalificerede rådgivning.

Efter middag har jeg en to-timers vagt på infopoint. Vi sidder to på vagt og skal tage os af henvendelser og bestillinger fra andre biblioteker og egne lånere. Her er travlt i dag. Jeg får mange spørgsmål på vagten, bl.a. fra en jurastuderende, som skal have søgehjælp til Infomedia.

Om eftermiddagen kigger jeg på et ophavsretsspørgsmål fra en kollega, som ville vide noget om digitalisering af ældre pressefotos.

TORSDAG

Morgenvagt fra kl. 8-10. Det er en lidt stille vagt mht. forespørgsler, men der er mange bestillinger fra egne lånere og andre biblioteker, som jeg ekspederer. Efter vagten tjekker jeg returpost mail-boksen. Det er svar fra andre biblioteker i forbindelse med fjernlån, fornyelser og bestilte artikler osv. Jeg har ansvar for at besvare returpost hver torsdag. Den tjekkes løbende igennem dagen.

Ved middagstid har jeg et møde med en adjunkt fra Institut for Sprog og Kommunikation, som har en række ophavsretsspørgsmål i forbindelse med brug af materialer i forskning og i undervisning bl.a. i forbindelse med SDU’s e-læringsplatform Black Board. Biblioteket har udarbejdet en plakat til underviserne med de vigtigste ophavsretsmæssige områder, samt en uddybende side på sdu.dk/ophavsret, hvor plakaten også kan downloades.

Herefter går jeg til møde med en kollega, hvor vi planlægger en specialeworkshop for studerende på Medievidenskab, som vi skal afholde senere på måneden. De deltagende studerende har allerede været til specialeseminar med en underviser fra Medievidenskab og biblioteket. Dette skal suppleres med en 3 timers workshop i bibliotekets undervisningslokale, hvor både underviser, bibliotekar og fagrelevant forskningsbibliotekar er til stede.

FREDAG

Fredagene har ofte en ret fast ramme med afdelingsmøde, vagt og påpladssætning af bøger. I dag er mødet dog erstattet af en særlig gennemgang af juridiske databaser, fordi der på vagterne er en stor mængde jurastuderende, som i øjeblikket er ved at skrive bacheloropgave, og det giver ekstra mange spørgsmål omkring lovgivning. Efter mødet sætter jeg bøger på plads. Vi er fem kolleger, der deles om at sætte på plads inden for emnerne jura og økonomi. Herefter går jeg på vagt.

Jeg får tit stillet spørgsmålet, om det ikke er forvirrende at skifte mellem to arbejdspladser hver uge. Tværtimod holder jeg af alsidigheden, og synes de to verdener og forskellige arbejdsopgaver supplerer hinanden på en måde, jeg finder fagligt udviklende.

16 17

6

18

De gamle samlinger må frem i lyset

_______________________________________________________________________________________

Det er til gavn for forskningen og på sin vis livsbekræftende, når værdifulde bøger bevares for eftertiden gennem flere århundreder. Her følger en

opfordring til fortsat at interessere sig for de gamle samlinger og sætte mere spotlight på dem. Værkerne om astronomi fra Herlufsholm på Syddansk

Universitetsbibliotek er eksempler på arvesølvet.

Vi er i en tid, hvor fokus er – og skal være – på de digitale muligheder i biblioteksvæsenet. Men vi må ikke glemme de gamle samlinger med deres læderduft og krøllede bogstaver. Det er samlinger, der stadig har et gyldent skær af svundne tiders magi og som endnu kan overraske forskningen. Ofte gemmer bindene på unikke håndskrevne oplysninger af den ene eller anden slags.

At en bog fra 1600-tallet kan bevares intakt til i dag er i sig selv noget af et mirakel. Bogødelæggende katastrofer som Københavns brand i 1728 har mere været reglen end undtagelsen. Men den såkaldte Gamle Samling på Syddansk Universitetsbibliotek fra Herlufsholm Skole har mange mirakler. Samlingen blev købt af Odense Universitetsbibliotek i 1969 og tæller mere end 40.000 bind, herunder flere sjældne førsteudgaver. Samlingens emner spænder bredt, med særlig vægt på historie og teologi, ligesom en stor andel af bøgerne er på andre sprog end dansk, fx tysk.

Bogsamlingen tog sin spæde begyndelse, da Herlufsholm Skole blev stiftet helt tilbage i 1565 af admiral Herluf Trolle (1516-1565) og fru Birgitte Gøye (ca. 1511-1574). De to adelige stiftere lod egne bøger indgå i biblioteket som en start. I skolens historie har der siden været flere velgørere med sans for at kunne tilføre værdifulde bind. Her tænkes især på skoleherren og bogsamleren Otto greve Thott (1703-1785), der, så vidt vi ved, tilførte 5.542 bind. Flere af samlingens ældre værker om astronomi er oprindelig skaffet af ham.

Det er astronomiens absolutte pionerer, som vi kan finde i samlingen, først og fremmest Nicolaus Kopernikus (1473-1543), Galileo Galilei (1564-

AF JAKOB POVL HOLCK, PH.D., FORSKNINGSBIBLIOTEKAR, SDUB, HOLCK@BIB.SDU.DK

R

Flere af de matematisk-astronomiske værker i samlingen fra Herlufsholm har en påfaldende Horrebow-signatur.

Mange af bindene gemmer på ekstraoplysninger.

18 19

De gamle samlinger må frem i lyset

_______________________________________________________________________________________

R

1642) og Johannes Kepler (1571-1630), men også danske astronomer er godt repræsenteret, herunder fx Tycho Brahe (1546-1601) og dennes assistent Christen Sørensen Longomontanus (1562-1647) samt ikke mindst Peder Nielsen Horrebow (1679-1764). Bindene er fra en tid, hvor videnskaben slog fast, at Jorden faktisk kredser om Solen.

En af samlingens mange funklende stjerner er Historia Coelestis […] ”Himlens historie” fra Regensburg (Ratisbonæ) 1672/1666. Værket, der baserer sig på håndskrifter med Tycho Brahes observationer, er redigeret af astronomen og jesuitten Albertus Curtius (Curtz) (ca. 1600-1671) under pseudonymet Lucius Barrettus. En venlig sjæl fra datiden har skrevet denne oplysning til i hånden, på titelbladet af versionen i SDUB. Prøv selv at bytte rundt på bogstaverne i navnet Lucius Barrettus …

Mange andre bøger i samlingen kan byde på spændende ekstraoplysninger: I Johannes Keplers værk Epitome Astronomiae Copernicanae De Doctrina

Sphaerica […] fra 1618 finder man på titelbladet den håndskrevne signatur P. Horrebow. Bindet kan derfor have tilhørt den senere, danske astronom Peder Nielsen Horrebow og/eller dennes familie. Peder Nielsen Horrebow, assistent for Ole Rømer, skal have mistet en stor del af sine bøger i forbindelse med Københavns brand i 1728.

Gamle Samling fra Herlufsholm på SDUB rummer således rigeligt med stof til forskningen. Samlingen gør det muligt at udforske fundamentet for den moderne astronomi, herunder de forbindelser, der eksisterede mellem de fremmeste astronomer i 1600-tallet.

De gamle samlinger har stadig meget at byde på og må derfor frem i lyset – ikke kun samlingen fra Herlufsholm, men også samlingen fra Fyns Stiftsbibliotek på SDUB og de andre guldklumper på danske forskningsbiblioteker. Disse samlinger bør samtidig tænkes ind i en moderne digital kontekst, så tilgængeligheden kan sikres for eftertiden.

Forskningsbibliotekar, ph.d. Jakob Povl Holck er projektleder på SDUB-projektet ”Herlufsholms Gamle Samling og digitaliseringspotentialet”, der løber til efteråret 2015. Projektet drejer sig om at finde ud af, hvorvidt dele af denne

samling med fordel kan digitaliseres. Samtidig skal projektet medvirke til at kaste mere lys på samlingen generelt og øge interessen for den.

6

20

Det ægyptiske tempel

og bibliotekskatedralen _______________________________________________________________________________________

Historisk tilbageblik I: I videnshistorisk sammenhæng er det vigtigt at sammenholde og

sammenligne arkiver, biblioteker og museer. I midten af 1800-tallet opførtes med få års mellemrum to spændende byggerier, nemlig

Thorvaldsens Museum og Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde.

Det ægyptiske tempel Danmarks første egentlige museumsbygning er Thorvaldsens Museum, som blev opført1839-1848. Museet rummer både billedhuggeren Bertel Thorvaldsens egne skulpturer og hans kunstsamling. Det er samtidig et mausoleum omkring hans grav.

Baggrunden for opførelsen af museet var, at Thorvaldsen, som levede det meste af sit liv i Rom, skænkede sine værker til sit hjemland, mod at der blev opført passende bygning til dem. Hans enkle ønsker til bygningen var, at der skulle være lys som i et atelier og mulighed for at gå rundt om skulpturerne som i et atelier. Arkitekt blev Gottlieb Bindesbøll, som stod for flere nyskabende bygninger og bebyggelser i samtiden. Hans intentioner var at skabe en udadvendt

bygning, der kunne formidle Thorvaldsens kunst som ”en fest for øjet og en invitation til manden på gaden”.

Forud for opførelsen af museet lå en lang tilblivelseshistorie med flere forskellige projekter. Den endelige udformning fik ægyptisk præg med fem store porte ud mod kanalen som ”architecture parlante”, formet over bogstaverne A og T, svarende til Thorvaldsens forbogstaver med hans romerske fornavn Alberto. Den talende arkitektur forsatte bygningen rundt med Jørgen Sonnes frise, som ud til kanalen afbildede det københavnske borgerskabs modtagelse af den hjemvendte Thorvaldsen og over for slottet viste barfodede arbejdere i færd med at bære skulpturer ind i museet. Centrum for anlægget var gården med Thorvaldsens grav, omgivet af hans værker.

AF NAN DAHLKILD, CWN520@IVA.KU.DK LEKTOR, PH.D., IVA, KØBENHAVNS UNIVERSITET

R

Billede fra Danmarks Kunstbibliotek

20 21

Det ægyptiske tempel

og bibliotekskatedralen _______________________________________________________________________________________

R

De fem porte åbnede sig ind mod en forhal med tøndehvælv og plads til de største skulpturer. Herfra kunne publikum fortsætte ind i to symmetriske forløb af små rum eller ”køjer”, hvor man kunne gå rundt om skulpturerne som i et atelier. Køjerne var serielle, men havde samtidig individuel karakter med forskellige mosaikgulve og loftsdekorationer.

Thorvaldsens Museum blev forbillede for flere efterfølgende museer i Danmark, især kunsthistoriske museer som Ny Carlsberg Glyptotek og ikke mindst Fåborg Museum. Som det også skulle blive tilfældet ved mange senere museumsbyggerier, gav bygningen anledning til diskussion af, om arkitekturen kom til at dominere de udstillede kunstværker. Thorvaldsen skal selv på et besøg i bygningen have udtalt: ” Det bliver mere Bindesbølls end mit museum.”

Bibliotekskatedralen Også Universitetsbiblioteket i Fiolstræde fra 1861, tegnet af Johan Daniel Herholdt, var på højde med samtidens internationale biblioteksbyggeri. Omkring år 1800 eksisterede der få offentlige biblioteker i Danmark, men som konsekvens af bibliotekernes voksende betydning nyopførtes der i løbet af det nittende og starten af det tyvende århundrede tre store statslige biblioteksbygninger i Danmark, nemlig Universitetsbiblioteket, Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek. Desuden indrettedes Kunstakademiets Bibliotek af Ferdinand Meldahl i en fløj af Charlottenborg. Dertil kom oprettelsen af købstads- og sognebiblioteker, der typisk blev lokaliseret i lejligheder og skoler.

En af Danmarks første arkitektkonkurrencer blev udskrevet i 1855 om en ny bygning til universitetsbiblioteket med beliggenhed på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde. Det er karakteristisk for konkurrencebetingelsernes formuleringer, at der på en gang ønskedes et traditionelt salsbibliotek og en moderne jernkonstruktion. Gottlieb Bindesbøll deltog i konkurrencen med et forslag med farverige venetiansk inspirerede facader og en stor indgangshal. Det vindende forlag blev dog Johan Daniel Herholdts biblioteksprojekt, som i hovedtræk opførtes i årene 1857-61.

Herholdts universitetsbibliotek er præget af både historiske forbilleder og moderne konstruktioner. Tydelig er inspirationen fra kirkearkitekturen, der giver bygningen karakter af bibliotekskatedral, både i form af den basilikaformede grundplan og i facadens udformning i røde mursten med gotiske detaljer, især inspireret af Herholdts skitser fra kirker i Verona. Moderne træk er de store, næsten sammenhængende vinduesarealer, støbejernskonstruktionerne i bibliotekets indre og tænkningen i moduler. Facaden prydes af talrige detaljer fra sorte glaserede sten og formstøbte cementsten med floreale motiver til nedløbsrender med ulvehoveder.

I bibliotekets indre er der anvendt gule sten, som giver rummene et lyst præg. Trappehus og læserum har præg af forrum i forhold til selve den basilikaformede bibliotekssal med det smalle rundbuede hovedskib. I sideskibene er der reolnicher i form af alkover eller ”køjer” i to etager. De mange

Billede fra Danmarks Kunstbibliotek

22

smalle trapper og reoler er bygget sammen. Den lange bibliotekssal betød lange afstande, når bøger skulle hentes og sættes på plads.

De slanke støbejernssøjler med ”blondeværk” i grønne, blå og gule pastelfarver bidrager til bibliotekssalens lyse karakter. Bibliotekets loftsmalerier er udført af Georg Hilker, som også har stået for dekorationerne i universitetets hovedbygning og i Thorvaldsens Museum. Det blå stjerneloft i bibliotekssalen understreger forbindelsen mellem kirkearkitekturen og bibliotekets egen universelle karakter. Gavlens store rosetvindue og de farvede glasruder er med til at skabe rummets sakrale virkning.

Der er flere mulige forbilleder for bibliotekssalen. Det er nærliggende, at Herholdt ved udformningen af Danmarks første større støbejernskonstruktion er blevet inspireret af Henri Labroustes Biblioteque St. Genevieve i Paris og tidens udstillingsbygninger i London og New York. Endvidere er der stor visuel lighed med Trinity College Library fra 1733 i Dublin. Bibliotekets indre kan ses som en oversættelse af Trinity College til industrialismens støbejernsarkitektur.

Efter færdiggørelsen af bygningen flyttede man bogsamlingen fra salen over Trinitatis Kirke ved Rundetårn til de nye lokaler i Fiolstræde. Her var alle emner samlet, indtil de natur- og lægevidenskabelige emner og samlinger fik deres egen nye bygning på Nørre Fælled i 1938. Da Københavns Universitets Humanistiske Fakultet i halvfjerdserne fik lokaler på Amager, flyttede de humanistiske emner med, og tilbage omkring Frue Plads var samfundsvidenskaberne, indtil også de fik ny lokalisering i og omkring det tidligere Kommunehospital. Biblioteket fik sin egen bygning ud mod Gothersgade i det tidligere Botanisk Laboratorium.

Frem til en gennemgribende renovering i 1997 havde Universitetsbiblioteket i Fiolstræde lukkede hylder. Som læser måtte man bede om at få hentet den bog, man ønskede. I en kort periode fra 1997 til 2009 var bibliotekssalen åben for publikum, og der var mulighed for at benytte sig af de nyindrettede arbejdsborde. Herefter blev biblioteket reserveret som studiepladser for specialestuderende ved Københavns Universitet, og det bruges desuden som bogmagasin. Der er ikke nogen faglig sammenhæng mellem de bøger, der i dag står på hylderne, og de specialestuderendes informationsbehov.

Forskelle og ligheder Der er iøjnefaldende forskelle og ligheder mellem Thorvaldsens Museum og Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Forbillederne er forskellige for det ægyptisk inspirerede tempel og den middelalderlige katedral. Men der er også mange ligheder: Serien af store glasvinduer, de fine og detaljerede klassicistiske loftsdekorationer og opstillingen af henholdsvis skulpturer og bøger i serielle nicher eller ”køjer”. I Thorvaldsens Museum er de enkelte rum individualiserede med forskellige skulpturer og udsmykninger, mens de i Universitetsbiblioteket fremtræder som ensartede moduler med oprindelig kontinuitet i bøgernes opstilling. Forskellene afspejler de to byggeriers baggrund: Thorvaldsens Museum som det personlige museum for den store hjemvendte kunstner, der hyldes af Jørgen Sonnes frise langs museets facade, Universitetsbiblioteket som universelt vidensrum med himlen som loft.6

Bille

de fr

a Da

nmar

ks K

unst

bibl

iote

k

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

2322

MINDEORD OVERBIBLIOTEKAR TORBEN NIELSEN, VIRUM af Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek

Torben Nielsen, overbibliotekar for Universitetsbibliotekets 1. afdeling 1966-1988, døde d. 24.februar 96 år gammel. Med ham gik den sidste i generationen af bibliotekschefer før den digitale revolution bort.

Født 1918, student fra Frederiksberg Gymnasium 1936, cand. mag. i dansk, fransk og tysk fra Københavns Universitet 1945, blev i 1946 ansat ved Det Kongelige Bibliotek, fra 1949 som (forsknings)bibliotekar og i 1965 førstebibliotekar for den nyoprettede Nationalbibliografiske Afdeling. Herfra flyttede han året efter til chefstolen på det (gamle) Universitetsbiblioteks 1. afdeling i Fiolstræde, der var Universitetets reference- og studenterbibliotek for humaniora, teologi og jura. Hans internationale interesser afspejlede sig i en længere periode som (nordisk) delegeret bibliotekar ved Bibliothèque Sainte-Geneviève, Sorbonnes universitetsbib liotek, 1957-60, og de biblioteksfaglige gennem et lektorat og efter chefudnævnelsen et løsere lærerjob ved Danmarks Biblioteksskole 1960-70, hvor han fortsatte som censor til sin pensionering. Han var formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforenings forgænger 1961-67 og bestred forskellige hverv i den internationale biblioteksorganisation IFLA 1966-83. Igennem tyve år var han tillige formand for Alliance Française i Holte.

I årene efter Universitets Humanistiske Fakultets udflytning til Amager faldt det i hans lod at forberede og opbygge et nyt, stort filialbibliotek på den nye campus, der stod færdig i 1978, der som noget nyt i Køben-havn havde betydelige samlinger på åbne hylder. Det var den første store udvidelse af det københavnske universitetsbibliotekssystem efter studentereksplosionen i 1960.erne.

Som fagmand var han udover en bibliografisk produktion en meget produktiv litteraturhistoriker og udgiver af store brevudgaver af Bjørnstjerne Bjørnsons korrespondance med danskere, Suhms og Rasmus Nyerups breve 1787-1802, og Adam Oehlenschlägers breve 1809-29 for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han var medstifter af Oehlenschläger-Selskabet og medlem af Det Finske Litteraturselskab, Det Norske Språk – og Litteraturselskab m.fl. For sine fortjenester i finsk litteratur modtog han Kalevala-Medaljen 1985. Han skrev talrige biblioteksfaglige, litteratur- og kulturhistoriske afhandlinger, og til Københavns Universitets store historiske værk i anledning af 500-årsjubilæet i 1979 forfattede han det store afsnit om universitets bibliotekernes historie efter 1927, stadig den væsentligste kilde til forskningsbibliotekshistorien i denne periode.

Torben Nielsen var en klassisk biblioteksleder, en stor sprogbegavelse, vellidt især blandt forskerpubli kummet, idet han selv tog del i publikumsbetjeningen ud fra et omfattende kendskab til sit biblioteks indhold.6

FORFRA (FORUM FOR FJERNLÅN, REFERENCE OG ACCESSION) AFHOLDER FJERNLÅNSKONFERENCE 28. OG 29. MAJ 2015 PÅ HINDSGAVL SLOT VED MID-DELFART. Mød bl.a. DBC, som vil fortælle om de nye initiativer inden for bibliotek.dk og Netpunkt og Statsbiblioteket der kommer og fortæller om Mediestream, Elektronisk artikelservice og De Skjulte Skatte. Der vil også være nye tiltag på programmet som Intelligent Materialestyring og Browzine. Inspireret at successen fra 2013 laver vi igen i år ”Netværk på Lillebælt”, hvor vi i én eller to både vil bliver sejlet rundt på Lillebælt.Vi håber at se rigtig mange fra alle kroge af væsenet, så tilmeld jer allerede nu.

Program og tilmelding foregår via DFFU’s hjemmeside

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

BADASS (Bibliometric And Data Analysis Student Society) er en studenterforening som så dagens lys i efteråret 2014 på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Læring er en livslang proces, der foregår inden for et fællesskab, og BADASS er som fællesskab fokuseret på at supplere uddannelsen på IVA med bl.a. empirisk dataindsamling og databehandling, kvantitativt så vel som kvalitativt. Måden vi gør dette på er bl.a. ved at arrangere tutorials og lunchbox-møder, hvor der sættes fokus på teorien bag og brugen af konkrete værktøjer samt hører om folks erfaringer fra arbejdsmarkedet. Til dato har vi været inde over områder såsom programmering, altmetrics og videnskabsevaluering.

Blandt de studerende på IVA ser det ved første øjekast ikke ud til, at der er en større interesse for bibliometri og dataanalyse, da de studerende der fokuserer aktivt på området er spredt ud på forskellige årgange. En af grundene hertil mener vi findes i det faktum, at der er meget få muligheder for at blive introduceret fyldestgørende til området i forbindelse med uddannelsen. Kun et enkelt obligatorisk fag på bachelorniveau giver en kort introduktion til teori og værktøjer og selvom interessen for feltet dermed godt kan blive vagt, er det ikke nok til, at man føler sig rustet til at kunne fordybe sig i det. Når der samtidig kun sporadisk udbydes fag der dykker dybere ned i teorier og metoder, taber mange interessen igen. Når udbuddet på kandidatdelen af uddannelsen endelig bliver udvidet, har mange studerende enten valgt et andet fokusområde eller er søgt væk fra IVA.

På kandidatdelen løber man samtidig ind i den komplikation, at netop de fag, der ligger inden for

Data er samfundets råstof, men har ikke den fornødne fokus AF MADS BREUM, HETA MIKKONEN OG LISA SUTHERLAND, BADASS STEERING COMMITTEE

BADASS’ interesseområde, ikke er en del af af de tre konstituerende faglinjer, og disse fag bliver ofte de første, der vælges fra til fordel for konstituerende fag. Arbejdet med data nævnes manges steder som en kernekompetence på fremtidens arbejdsmarked, og det virker underligt, at kompetencer, der aktvit efterspørges af arbejdsmarkedet, ikke prioriteres højere. Det er IVA, som uddanner fremtidens forskningsbibliotekarer og andre professionelle, som

har brug for forståelsen af bibliometri og dataanalyse, og man har et ansvar for at tilpasse uddannelsen i takt med samfundets behov. IVA’s fokus på de to hovedområder, informationsvidenskab og kulturformidling, er hver især vigtige elementer, men vi mener, det er essentielt, at have erfaring med eller kendskab til relevante værktøjer inden for dataanalyse.

Data er vidensamfundets råstof. Interessen fra både studerende, det akademiske miljø og erhvervslivet har været stor, hvor både

støtteerklæringer og tilbud om faglige oplæg har været en del af opstartsfasen. Denne interesse ser vi som en rigtig god mulighed for at bringe studerende tættere på arbejdsmarkedet ved at fremme dialogen om hvilke faglige kompetencer, der er behov for inden for studiet. Som informationsspecialister og kulturformidlere, der skal arbejde med mange faggrupper, er det vigtigt at have værktøjerne til det, og når uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad tilbyder dette, er der andre, der må træde til. BADASS er netop fokuseret på at konkretisere dette behov og forhåbentligt give introduktioner til ikke bare kvantitative, men også kvalitative datahåndterings-muligheder. Fremtiden for BADASS er derfor baseret på det positive feedback at fortsætte med både lunchbox-møderne og tutorials for derigennem forhåbentligt at bringe mere fokus på de værktøjsmæssige og systemorienterede aspekter af uddannelsen.

Debatér på www.facebook.com/dfbib

DEBA

TTEN

S“BADASS er fokuseret på at konkretisere dette behov og forhåbentligt give introduktioner til ikke bare kvantitative, men også kvalitative datahåndterings-muligheder.”

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

62Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU