REVY - nr. 1 - 37. årg. - Jan-Mar 2014

Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENINGS TIDSSKRIFT

JAN - MAR 2014 ÅRGANG 37 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________61www.issuu.com/revy

MOOC’s Når hele verden undervises

OPEN ACCESS Politikker har

ingen effekt

____

____

____

____

__

S

”Hvis politiet kan gøre det, så kan vi sgu nok også”

INTERVIEW MED DANMARKS NYE NATIONALBIBLIOTEKSCHEF

Revy

RevyJAN - MAR 2014 ÅRGANG 37 NUMMER 3 61www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.)Førstebibliotekar og souschefKøbenhavns Universitetsbibliotek Syd, Det Kongelige [email protected]

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU [email protected]

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige [email protected]

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk [email protected]

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til [email protected]

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 2 apr-jun 2014 – deadline 1. marNr. 3 jul-sep 2014 – deadline 1. junNr. 4 okt-dec 2014 – deadline 1. sepNr. 1 jan-mar 2015 – deadline 1. decAftalte manuskripter sendes via mail til [email protected]

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Jakob Boserup

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

346

101417182024

Nye mennesker REVY HAR FÅET NY REDAKTION

Mooc’s NÅR HELE VERDEN UNDERVISES

Open access POLITIKKER UDEN EFFEKT

Interview NY NATIONALBIBLIOTEKSCHEF

Udsyn CANADISKE LEARNING COMMONS

E-bøger HVILKEN VEJ BLÆSER VINDEN?

Squash og søgeoptimering ARKIVCHEFENS ARBEJDSUGE

Fra foreningen NYT NAVN, NYT FORUM

Debatten SAMVIRKENDE BIBLIOTEKSVÆSEN?

P

S

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

REVY HAR FÅET NY REDAKTION Christian Lauersen (ansvh.), Det Kongelige Bibliotek

Mikael Elbæk, DTU Bibliotek Anders Bonatto Fisker, Det Kongelige Bibliotek

Lotte Thing Rasmussen, Syddansk Universitetsbibliotek

”Et ord er som bien. Det har både honning og brod”- Talmud

Foto

Jako

b Bo

seru

p

R MOOC’s – når hele verden undervises

_______________________________________________________________________________________

UPenn, Columbia og Princeton gør det, og i 2013 hoppede DTU, KU og CBS, som de første i Skandinavien, også med på vognen; de MOOC’er. Det vil sige, at de tilbyder online undervisning for masserne via såkaldte MOOC’s, som er akronym for ”Massive Open Online Courses”. MOOC’s tilbydes som åbne kurser for alle interesserede - et gratis folkeuniversitet for hele verden. Indskrivningen er hurtigt overstået, og det kræver oftest ikke andet end et navn

og en mailadresse at tilmelde sig kurserne.

AF LINE LAURSEN, [email protected], PROJEKTMEDARBEJDER, DET KONGELIGE BIBLIOTEK.

Gratis undervisning til masserne

Undersøgelser viser, at størstedelen af de MOOC-studerende er akademikere, der tager kurserne for enten at holde sig ajour inden for deres fag eller for at udvide den faglige horisont. Og der er masser at give sig i kast med på MOOC-platformene; kurser om Kierkegaard, Lederskab i det 21. Århundredes Organisationer samt Molekylær Evolution er bare 3 af de i alt 12 kurser, som de danske universiteter tilbyder lige nu.

International profilering

De danske universiteter udbyder deres MOOC’s via platformen Coursera, som er en international online undervisningsplatform, hvor 107 undervisningspartnere udbyder mere end 500 forskellige kurser - tal der stiger på månedsbasis. Med mere end 5,6 mio. kursister og op mod 300.000 tilmeldte på nogle kurser, lader det til, at succesen ingen ende vil tage, men der er en bagside af medaljen: En stor del af kursisterne dropper ud. Kun omkring 10 % af de indskrevne gennemfører og består kurserne, men den lave gennemførselsrate til trods, vinder MOOC’s stadig større indpas på universiteterne. Og det er egentlig meget forståeligt, for MOOC-kurserne er en perfekt branding-platform for universiteterne. Her kan universite-terne profilere deres forskningsfremskridt nationalt og internationalt og tiltrække nye og udenlandske studerende. Kurserne er en unik mulighed for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer og -metoder. Erfaringerne herfra kan bruges i den traditionelle klasseundervisning og allerede nu bruges MOOC’s i forskellige forsøg med:

1. Blended learning - kombination af e-læring og tilstedeværelseskurser.

2. ”Flipped learning” – en form for interaktiv undervisning, hvor de ugentlige MOOC-sessioner fungerer som hjemmearbejde og den traditionelle klasseundervisning som spørgetimer.

3. SPOOC’s (Small Private Open Online Courses), der er onlineundervisning for 50-100 særligt udvalgte ansøgere.

Onlineundervisning er ikke længere et enkelt Learning Management System, hvori underviseren kommer med meddelelser og de studerende kan finde deres undervisningsmateriale.

Københavns Universitet i Coursera

Københavns Universitets Biblioteksservice/KUBIS deltog sidste år i et pilotprojekt på Det Juridiske Fakultetsbibliotek omkring tilblivelsen af MOOC’en ”Constitutional Struggles in the Muslim World”. Biblioteket deltog aktivt i en bred vifte af opgaver og var fra opstartsfasen i tæt samarbejde med både fakultetets projektgruppe og produktionsselskabet, som optog videoerne til kurset. Under hele produktionen bistod biblioteket løbende med fakta-tjek og research, særligt i forbindelse med fremstilling af grafer, fremsøgning af billedmateriale fra både Nationalbibliotekets arkiver og billeder med Creative Commons-licens. Dertil var biblioteket sparringspartner på materialevalg til kurset og stillede sågar locations til rådighed i forbindelse med optagelsen af kursets teaser. Med 32.593 indskrevne på kurset og kursister som er fysisk spredt over hele verden, var det nødvendigt at gentænke de biblioteksfaglige dyder og tage de kreative briller på.

4

R MOOC’s – når hele verden undervises

_______________________________________________________________________________________

UPenn, Columbia og Princeton gør det, og i 2013 hoppede DTU, KU og CBS, som de første i Skandinavien, også med på vognen; de MOOC’er. Det vil sige, at de tilbyder online undervisning for masserne via såkaldte MOOC’s, som er akronym for ”Massive Open Online Courses”. MOOC’s tilbydes som åbne kurser for alle interesserede - et gratis folkeuniversitet for hele verden. Indskrivningen er hurtigt overstået, og det kræver oftest ikke andet end et navn

og en mailadresse at tilmelde sig kurserne.

4

www.coursera.orgGratis onlineundervisningsplatform.Stiftet af professorerne Andrew Ng og Daphne Koller fra Stanford University.

Lanceret i april 2012. Har pt. 107 partnere, primært universiteter. Danske partnere tæller Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. Mere end 5,6 millioner kursister har meldt sig ind. Udbyder mere end 500 kurser. Tilbyder ”verified certificates” - godkendte certifikater til nogle kurser.

Prisen ligger i lejet 30-100 dollars pr. kursus.

Copyright – MOOC’ens problembarn

MOOC-studerende indskrives ikke ved universitetet og har derfor ikke adgang til de licensbelagte ressourcer, som den ”almindelige” studerende har. Derfor vælger mange undervisere at lave deres eget kursusmateriale og her har bibliotekerne en oplagt mulighed for at give en hjælpende hånd. Medmindre MOOC-underviseren vælger at basere sit kursus udelukkende på egen forskning, vil det være umuligt at komme udenom ophavsretlige problemstillinger. Dette blev hurtigt tydeligt under KUBIS’ pilotprojekt. Vejledning om copyrightregler og undervisning i ophavsret er et oplagt indsatsområde for bibliotekerne. De fleste undervisere vælger at krydre deres onlineundervisning med billeder, grafer, video-klip, plakater og henvisninger til diverse hjemmesider, og oftest har de brug for hjælp til at afgøre, om brugen er lovlig. Flere universitetsbiblioteker i USA har oprettet copyrightservices, der vejleder underviserne om ophavsret, og direkte afledt af pilotprojektet, har Det Kongelige Bibliotek / KUBIS pr. 1. januar 2014 lanceret en sådan service.

Hjælp til fremsøgning af Open Access-materiale er en anden måde at angribe copyrightproblemet. Hvor primærlitteraturen helst skal være frit tilgængelig, behøver sekundærlitteraturen ikke nødvendigvis at være Open Access. Bibliotekerne kan her vælge at linke til de licensbelagte ressourcer, eller oven i købet indgå en samarbejdsaftale med forlag om links til en betalingsversion af materialet som en slags pay-per-view. I den sammenhæng er det nævneværdigt, at forlagene i USA allerede er begyndt at gøre deres indtog på MOOC-markedet. Forlag indgår særlige brugsaftaler på specifikke bøger, hvor de studerende får gratis adgang til en eller flere e-bøger, som bruges i kurset. Forlagene får reklame i bytte. Også aftaler om samlede litteraturpakker til de enkelte kurser - køb 3 undervisningsbøger til én bogs pris – hører til de amerikanske eksperimenter.

Biblioteket som integreret del af MOOC’s

Bibliotekerne behøver dog ikke begrænse deres hjælp til en rådgivende rolle inden for ophavsret og Open Access-alternativer til fotos, grafer og andet ophavsretsbeskyttet materiale. På UPenn har biblioteket oprettet rum med de tekniske fornødenheder, som underviseren har brug for, når han eller hun skal optage sin onlineundervisning. Teknisk uddannet personale hjælper efterfølgende til, hvis underviseren har brug for hjælp til redigering.

Med et dagligt virke i krydsfeltet mellem teknologi og pædagogik er bibliotekerne nogle af de bedst rustede til at kortlægge, hvordan teknologien påvirker undervisning, læring og uddannelse. Derfor bør bibliotekerne have rig mulighed for at blive en integreret del af kurserne.

Filmede informationssøgningskurser eller skrevne vejled-ninger om informationssøgning inden for kursets område, funktioner som Teaching Assistants – hjælpelærere, som bistår underviseren i overvågning af kursets debatfora, besvarer spørgsmål og udarbejder spørgsmål til quizzer og essays – er bare nogle af de funktioner, biblioteket kunne have i kurserne.

Fremtidens virtuelle lærebøger?

Georgia Institute of Technology bekendtgjorde i juni 2013, at de vil lancere verdens første MOOC-baserede Masterprogram i Computer Science. Kurset, som vil blive udbudt gennem MOOC-platformen Udacity, vil koste 80 % mindre end det fysiske kursus og have plads til 10.000 kursister.

Ifølge Rebecca Griffiths’ artikel MOOC’s in the Classroom? spås MOOC’s til at blive fremtidens virtuelle lærebøger. Eksisterende kurser vil blive dekonstrueret og sat sammen på kryds og tværs for at danne nye kurser, et materialebrug der reelt set ikke ligger langt fra den traditionelle undervisning bestående af forskellige lærebøger. Forskellen er bare, at mediet ikke længere er trykt, men digitalt. Her kan biblioteket igen være en vigtig medspiller i produktion af metadata og arkivering af kurserne, så disse kan blive søgbare. Hvad frem-tiden end bringer, er MOOC’s ikke til at overse. Hvis vi fortsat ønsker en rolle som indholdsleverandører i det i stigende grad digitale uddannelsesmiljø, bliver vi nødt til at tage del i udviklingen, og jo hurtigere vi inddrages i processen, jo mere frugtbart vil samarbejdet blive.

6

Z

5

ZZ

Z

Z

Z

Z

R Open access politikker på danske universiteter har ingen effekt

_______________________________________________________________________________________

Tilstanden og udviklingen af open access i dansk forskning tegner et negativt billede, og open access politikker på danske universiteter bidrager ikke til en mere positiv udvikling, konkluderes det i en ny undersøgelse foretaget i forbindelse med en specialeafhandling fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i København. Undersøgelsen peger samtidig på en række barrierer for open access. Mere end 80 % af dansk forskning kunne allerede i dag potentielt gøres tilgængelig gennem

open access.

AF SØREN DALSGAARD, CAND.SCIENT.BIBL. [email protected] & ANDREAS LARSEN, CAND.SCIENT.BIBL. [email protected]

Det er et skuffende resultat i en tid med øget fokus på open access, både fra kritiske røster i forskningsbibliotekerne, der peger på open access som en mulig løsning til at sikre adgang i en tid med øgede tidsskriftsomkostninger, og initiativer fra politisk side, hvor der blandt andet i regi af EU er et øget fokus på open access i deres rammeprogrammer og endelig til Danmark, hvor det i dag stilles som krav, at artikler udgivet under projekter bevilliget af forskningsrådene skal selvarkiveres i et institutionelt repositorie, som eksempelvis PURE.

Hvorfor open access?

Et af motiverne for open access bevægelsen er opgøret med den paradoksale praksis hvorved offentligt lønnede forskere ”giver” deres artikler væk gratis til tidsskriftsforlag mod at opbygge og vedligeholde et omdømme blandt fagfæller, hvorefter forskningsinstitutionerne, så at sige,

skal tilbagekøbe deres egen forskning gennem betalingen af tidsskriftslicenser. Det er et faktum, at de danske forskningsbibliotekers materialebudgetter er under stort pres, hvilket ses som en generel tendens, og det er blandt andet et resultat af et øget forskningsoutput og stigende tidsskriftspriser. Det bliver sværere at tilbyde et fyldestgørende udbud af vigtige videnskabelige tidsskrifter, uden at det går ud over universiteternes pengepung.

Et andet er motiv er ønsket om at øge forskningens synlighed og gennemslagskraft. Danmark har gennem videnskabsministeren tilsluttet sig ministerrådets anbefa-linger til open access allerede tilbage i 2007, men en politisk handlingsplan og en national open access politik lader stadig vente på sig.

Open access politikker har ringe effekt

På de danske universiteter har man også skabt initiativer for at sikre adgangen til forskningen, og universiteterne har alle valgt den grønne vej til open access, altså gennem selvarkivering i et institutionelt repositorie. Den valgte tilgang er på tværs af universiteterne meget ens. Institutionernes forskere anbefales at gøre deres artikler frit tilgængelige. Det er kendetegnende, at det hovedsageligt er de enkelte universiteter selv, som udstikker kursen i deres

6

R Open access politikker på danske universiteter har ingen effekt

_______________________________________________________________________________________

Tilstanden og udviklingen af open access i dansk forskning tegner et negativt billede, og open access politikker på danske universiteter bidrager ikke til en mere positiv udvikling, konkluderes det i en ny undersøgelse foretaget i forbindelse med en specialeafhandling fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i København. Undersøgelsen peger samtidig på en række barrierer for open access. Mere end 80 % af dansk forskning kunne allerede i dag potentielt gøres tilgængelig gennem

open access.

6

open access arbejde. I foråret 2013 kortlagdes 6 danske og 2 svenske universiteters brug af deres institutionelle repositorier med henblik på at undersøge tilstanden af open access publiceringsmønstre. Kortlægningen er baseret på over 200.000 artikel poster registreret i universiteternes repositorier mellem 2000-2012.

På trods af den øgede opmærksomhed på open access og gode intentioner fra universiteternes side, viser undersøgelsen dog, at det har en ringe effekt på mængden af artikler der rent faktisk selvarkiveres i deres institutionelle repositorier. Generelt er tendenserne, at der ingen synderlig effekt er at spore fra før politikken blev indført til de efterfølgende år. Svage stigninger eller endog svage fald er generelle for resultaterne, hvis der ses bort fra et enkelt af de danske universiteter. Med i undersøgelsen var ydermere to svenske universiteter uden open access politikker. Det er bemærkelsesværdigt, at disse klarer sig bedre end næsten alle danske universiteter i de seneste år.

Værst ser det ud på de to største danske universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som begge selvarkiverer færre end 5 % af deres samlede forskningsoutput. Glædeligt er det, at den samlede andel af artikler på alle danske universiteter er stigende, hvilket især er båret frem af enkelte universiteter.

Open access politikker mangler pondus

De danske universiteters open access politikker er alle meget vage i deres udformning og karakter. Enkelte indeholder endda selvmodsigelser alt efter hvor man læser i teksten. Sprogbrugen i teksten kan således i den ene paragraf vægte krævende ord i forhold til selvarkivering, men vægter i næste paragraf frivillighed, eller giver en art smuthul til den krævende del. Det er klart, at politikkerne ikke skal ses som lovkrav, men deres vaghed og selvmodsigelse er en helt klar svaghed, som skaber usikkerhed om hvilke mål og ønsker, man har for open access. Politikkerne er generelt anbefalende i deres udtryk, hvilket skaber usikkerhed om intentionernes alvor, og det er i sidste ende hæmmende for at styrke og målrette indsatsen for open access.

National politik

Et dansk open access udvalg blev nedsat i 2009, hvis arbejde endte ud i en række anbefalinger til implementeringen af open access i Danmark. Blandt anbefalingerne var udarbejdelsen af en national politik for open access, men på trods af dette arbejde, er der endnu ikke vedtaget nogen endegyldig overordnet national open access politik. Heldigvis er vedtagelsen af de danske forskningsråds open

7

Figur 1: Andel af artikler publiceret som grøn open access per år

Figur 2: Udvikling i den procentvise andel af selvarkiverede artikler (grøn open access) før og efter indførelse af open access

politik.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

AU CBS DTU KU LULEAA RUC AAU LU

AAU OA Politik

DTU OA Politik RUC Digitaliserings Politik

CBS OA Politik

AU OA Politik

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

DTU (2006) RUC (2008) CBS (2009) AU (2010) AAU (2011)

- 2 år

- 1 år

Indført

+ 1 år

+ 2 år


access politik et skridt i den rigtige retning, der måske kan være medvirkende til at give den danske open access indsats fornyet momentum. Men det manglende politiske engagement og den manglende nationale politik, svækker arbejdet lokalt og gør det lige netop forskelligartet og mudret på tværs af landet.

Et stort uudnyttet potentiale

Potentialet for netop grøn open access er rigtig stort. Størstedelen af videnskabelige forlag tillader selvarkivering, og i 2012 var det potentielt muligt at selvarkivere mindst 80 % af de artikler publiceret af forskere ved de undersøgte universiteter. Disse barrierer skal ses som punkter, hvor man med øget handing kan styrke indsatsen. Hvis man ikke ønsker at arbejde videre med politikkerne og gøre dem stærkere både lokalt og nationalt, er der stadig et stort potentiale for blandt andet bibliotekerne i oplysning og vejledning for den enkelte forsker i dennes muligheder for at gøre dansk forskning tilgængeligt til flere. En ting er helt sikkert: Nedskreven politik alene øger ikke andelen af grøn open access for det enkelte universitet.

8

open accessOpen access defineres som den vederlagsfrie og uhindrede adgang til forskningsartikler på internettet og inddeles normalt i to former: grøn og gylden open access. Den grønne, også kaldet parallelpublicering, dækker over publicering af en artikel i et tidsskrift, hvorefter den publicerede artikel selvarkiveres i eksempelvis et institutionelt repositorie, hvor artiklen så kan tilgås og læses uden omkostninger. Den gyldne vej til open access indebærer publicering i et tidsskrift, hvor artiklen er frit tilgængelig øjeblikkeligt efter udgivelsen og kan tilgås gennem udgiveren uden omkostninger for læseren. Denne strategi finansieres ofte gennem et såkaldt APC gebyr, betalt fortrinsvis af forskerens institution eller gennem forskningsmidler.

Z

6

Figur 2: Udvikling i den procentvise andel af selvarkiverede artikler (grøn open access) før og efter indførelse af open access politik.


Figur 2: Udvikling i den procentvise andel af selvarkiverede artikler (grøn open access) før og efter indførelse af open access

politik.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

AU CBS DTU KU LULEAA RUC AAU LU

AAU OA Politik

DTU OA Politik RUC Digitaliserings Politik

CBS OA Politik

AU OA Politik

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

DTU (2006) RUC (2008) CBS (2009) AU (2010) AAU (2011)

- 2 år

- 1 år

Indført

+ 1 år

+ 2 år

Z

Z

S

Det nye bibliotek.dk inkluderer 19 webservices og er udviklet til brønd 3.0 med ny datamodel og nye søge- og facetindekser.

NY FORBEDRET FUNKTIONALITET

• Énboks-søgning, udvidet søgning og specialsøgesider

• Facetter til filtrering af søgesæt – pt 20 forskellige

• Visning via OpenFormat – større overskuelighed

• Flere sorteringsmuligheder

• Anmeldelsesoversigt og links til Infomedia integreret

• Emneoversigt på forsiden

• Nyhedskarusseller på forsiden

• Min side – hurtigt overblik over alle profilfunktioner

• Kommandosøgning i énboks-søgefeltet – cql-syntaks

DET NYE BIBLIOTEK.DK

8

Figur 2: Udvikling i den procentvise andel af selvarkiverede artikler (grøn open access) før og efter indførelse af open access politik.

Tiltrædelsen som national-bibliotekschef var samtidig også en afsked med jobbet som formand for Biblio-tekarforbundet (BF), som hun har haft de seneste 8 år, og som hun så sent som sidste år blev genvalgt til. Derfor er det også oplagt at spørge, om hun havde nogen betænkeligheder ved at søge jobbet.

”Der er ikke nogen, der takker dig for at misse en god chance. Der er ikke nogle medlemmer, som takker dig for at blive to år mere, og så står du der med en fed chance, som er forsvundet. Det havde jeg tænkt meget over, og det var nok derfor, jeg gjorde det. Men jo, det gav da anledning til nogle gåture. Men det skræmte mig ikke.” Stadig bibliotekets repræsentant

Selvom det umiddelbart kan virke som et stort spring at gå fra de faglige kampe og det at repræsentere bibliotekarerne til nu at skulle sidde på den anden side af bordet og være chef for samme gruppe, er der for Pernille Drost ikke den store forskel. Hun forklarer, at hun i sit tidligere arbejde som formand også var i en slags lederposition og ikke på samme måde en del af flokken.

Men du var deres repræsentant?

”Ja, men det synes jeg egentligt også stadig, at jeg er herinde som chef. Nu er min opgave for Det Kongelige Bibliotek (KB) at være repræsentant for det, vi laver her. Og kommunikere, at det faktisk er en kæmpe stor opgave, og at der skal nogle ressourcer til, og at

AF ANDERS BONATTO FISKER

REVY har mødt den nye chef for Nationalbiblioteket. Det blev til en samtale om visioner for fremtiden, egenskaber hos den gode leder, udfordringer ved digitaliseringen og om, hvordan man får den almindelige dansker til at interessere sig for kulturarven. Ikke mindst får vi svar på, hvorfor hun aldrig kommer til at læse e-bøger derhjemme.

10

interviewPERNILLE DROSTCand.scient.bibl. fra Danmarks Biblioteksskole (nu IVA), i 2001 Dokumentalist ved Center for Etik og Ret, 2001-04 Informationsspecialist ved CBS Bibliotek, 2004Formand for Bibliotekarforbundet 2005 - 2013Chef for Danmarks Nationalbibliotek pr. nov. 2013

Nationalbibliotekschefen har ansvaret for strategi, udvikling, profilering og drift af Nationalbibliotekets sam lingsopbygning, bevaring, forskning og formid-ling, og i den forbindelse for forvaltningen af Det Kongelige Biblioteks opgaver i relation til Lov om pligtaflevering. Nationalbibliotekets bruttoårsomsætning er på ca. 90 mio. kr. ekskl. moms, og der er ansat ca. 230 medarbejdere, svarende til 140 årsværk.

Nationalbiblioteksområdet forvalter den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkiva lier, kort, billeder, fotografier og musikalier i fysisk eller digital form, herunder den danske del af inter-nettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur.

INTERVIEW med den nye chef for Danmarks Nationalbibiotek

Det er ikke kontorindretning, som Pernille Drost har brugt tid på de første to måneder af sit virke som ny chef for Danmarks Nationalbibliotek. Det store, lyse lokale øverst i Den Sorte Diamant er yderst spartansk indrettet. Udover skrivebord med computer og et rundt mødebord med tilhørende stole, er der ikke meget andet. De hvide vægge står helt bare, bortset fra et par enkelte stykker papir opklistret med neonfarvet tape. På gulvet står tre flyttekasser, som ikke er tømt endnu, og i den brede vindueskarm står fem bøger. Udsigten fra panoramavinduet, som dækker hele den ene langside i det aflange kontor, er dog i sig selv noget af en skønmaleri med Knippelsbro og Christianshavn i baggrunden.

Fra fagforenings-formand til chef for Nationalbiblioteket

Hvorfor valgte du at søge jobbet?

”Det er en helt speciel stilling. Det er jo ikke en stilling, der bliver slået op hver femte år. For mig var det meget kulturarven, der var interessant. Nationalbiblioteket (NB) har en anden position end et traditionelt forskningsbibliotek, hvor digitalisering for os faktisk betyder, at vi for alvor kan komme ud til hele Danmark, hvor vi før har været meget lukkede, fordi vi dybest set kun kunne henvende os til forskere og studerende.”

[KB’s online katalog], men det er ikke det, der formidler vores samlinger. Det skal sættes ind i en kontekst.”Hvordan skal udvælgelsen foregå?

”Det kan være svært at finde en periode eller et emne, der er interessant med opmærksomhed på, hvordan vi bedst muligt kan bruge det lige fra forskning til kulturafdelingen og med en stor målgruppe for øje. Derfor er vi nødt til at have eksperter i samlingerne. Vi kan ikke ansætte generalister. Vi er nødt til at have nogen, der kan læse noder og nogen, der kan læse og forstå vores kortsamlinger.”

Sociale medier er et ressourcespørgsmål

I fremtidens formidling af kulturarven er sociale medier som fx Twitter og Pinterest oplagte at bruge, og det er bestemt også en del af Pernille Drosts vision. Men hvis KB skal gøre det, så skal det gøres ordentligt, for ellers man lige så godt lade være, mener hun.

”Det handler ikke så meget om, hvorvidt vi skal være derude [på de sociale medier]. Det handler mere om, hvordan jeg finder ressourcerne til konstant at have medarbejdere på. For hvis der kører en twitterstorm af sted lørdag aften, så skal der være nogen til at gribe ind. Og hvis der kører en facebookdiskussion søndag morgen, så kan vi ikke vente på, at vi møder ind mandag morgen kl. 9.”

Vi taler herefter om, at KB ofte bliver genstand for stor medieopmærksomhed, som fx da Hizb ut-Tahrir ville leje Dronningesalen på Den Sorte Diamant, eller da debatten rasede om udstillingen om folkedrabet på armenierne. Hvis KB havde haft en Twitter-konto på det

vi har nogle sindssygt dygtige medarbejdere. Det er fuldstændigt parallelt med, hvad jeg lavede som BF’s formand. Alle vil jo gerne have, at det går denne her institution godt og politikerne forstår, hvad det er for et stykke arbejde, vi laver.”

Digital demokratisering

Når talen falder på NB’s fremtid, så kommer det ofte til at handle om den meget omfattende retro-digitaliseringsproces, der er i gang. Til spørgsmålet om de store udfordringer, der er ved digitaliseringen, slår Pernille Drost i sit svar hurtigt over til at bruge begrebet ”demokratisering” i stedet. Det indikerer, at digitalisering for hende også er en demokratisering af viden. Eller rettere sagt: bør være det.

Det er dig, der tolker digitalisering som demokratisering?

”Ja, det er mig, der lægger demokratisering ind som ord. Det er fordi, jeg tror, det er et ord, som giver meget god genklang – også politisk, og sådan skal vi jo også tænke - Hvad det er, der giver mening. Med digitaliseringen opstår også et behov for at sortere og udvælge i det omfattende materiale, for man kan ikke bare lægge det hele på KB’s hjemmeside og forvente, at brugerne vil kaste sig begejstret over det. Tingene skal formidles. Man har igennem årene gerne ville lægge alt op. Det har været i digitaliseringens begyndelse. Vi skal være modige til også at tage tingene ud, for det ligger jo i katalogen alligevel, og så være lidt mere skarpe på, hvad der kunne interessere omverdenen lige nu. Alt skal ikke repræsenteres på hjemmesiden. Der skal en strammere struktur på. Og nogle brugere finder selv ind til perlerne, som eksempelvis gamle Daells Varehus-kataloger, som der er et stort træk på. For mig er Rex et søgeværktøj

10 11

Foto

Jako

b Bo

seru

p

og noder, tidsskrifter og monografier. Jeg synes, det er fint med ophavsret, ingen tvivl om det, man skal have penge for det, man laver. Jeg har bare svært ved at forstå, hvorfor jeg skal sende penge afsted 70 år efter, forfatteren er død? For det betyder jo, at sådan noget som Klaus Rifbjergs materialer vil være klausuleret lang tid ud i fremtiden, og han har jo været produktiv i mange år og fra han var helt ung. Så læg lige 70 år til, før vi kan gøre noget med hans materialer.”

Pernille Drost mener ikke, det er et spørgsmål om, at man på Nationalbiblioteket sidder på samlingerne og ikke vil give det fri, som nogle fejlagtigt har fået opfattelsen af. Det er snarere et spørgsmål om at finde nok penge på materialekontoen, så man har mulighed for at lægge de digitaliserede materialer ud, som man i forvejen har brugt penge på at digitalisere.

Plastikkirurgi og krigstraumer

Når kulturarven skal gøres relevant, handler det om at sætte den ind i forskellige sammenhænge, som også har nutidens interesse. Som eksempel nævner Pernille Drost 1. Verdenskrig, som samtidig var en periode, hvor man for alvor begyndte at udvikle plastikkirurgi, fordi der var så mange krigsskader. Det var også på denne tid, at der opstod en bevidsthed om granatchok og krigstraumer. Man fandt ud af, at folk kunne være så ødelagte af at have siddet i skyttegravene og hørt på bomberegn, at de fx rent fysisk ikke var i stand til at sidde stille.

”Du kan altså sætte en periode ind i en kontekst fx ved at binde en sløje fra 1. Verdenskrig til de danske veteraner, vi har i dag. På den måde kan man gøre det relevant, for du er nødt til at sætte krogen ind i nutiden, for at folk skal fatte interesse for det. Og det er det, vores forskning og formidling i høj grad skal handle om.”En god leder skuldrer sit ansvar

Som nationalbibliotekschef og vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek bliver Pernille Drost leder for flere hundrede medarbejdere. Hvilke tanker gør hun sig i den forbindelse til de egenskaber, en god leder skal besidde. Hvad gør en god leder?

”Tillid er ekstremt væsentligt. Og så skal man huske at give feedback, og det handler ikke kun om at rose, men om at sige, at noget var godt, og noget var mindre godt. Det skal ikke være skældud, men en konstruktiv tilbagemelding, så folk ved, hvad der forventes. I forhold til den position, jeg har, og det er faktisk fra Erland [Kolding Nielsen, direktør for KB], jeg har det, så er det noget med at skuldre sit ansvar. Altså, man fedter simpelthen ikke noget af på folk nedenunder, hvis man selv har været ansvarlig for det.”

Så hvis du skulle nævne de tre vigtigste egenskaber for en god leder?

”Så må det være tillid, uddelegering og det at være tydelig.”

tidspunkt, så skulle man have brugt meget energi på at kommunikere der. Bagkanten af Facebook

Ét er at være til stede på de sociale medier. Noget andet er at vælge de rigtige medier at kommunikere igennem, så man når ud til den ønskede målgruppe.

”Vi skal være opmærksomme på, hvad der er på vej op af nye sociale medier. Nogle af de yngre segmenter begynder at migrere væk fra Facebook, og vi skal være opmærksomme på, hvor de er på vej hen, så vi ikke står der på bagkanten af Facebook, og dem vi gerne vil i kontakt med, de er allerede smuttet.”

Men selvom KB er en stor hierarkisk organisation, der også ofte er genstand for medieovervågenhed og politisk debat, så bør det helt klart være muligt at indføre fx Twitter-konti og uddelegere kommunikationen ud til de menige medarbejdere. ”Hvis politiet kan gøre det, så kan vi sgu nok også”, siger Pernille Drost.

Fremtidens Nationalbibliotek

Hvordan ser NB ud om ti år?

”Om ti år har vi fået et fjernmagasin et sted på Sjælland. Vi har flyttet vores fysiske samlinger derud. De er blevet pakket om og kommet i nye lækre kasser. Vi vil stadig være et sted, hvor der skal arbejdes i samlingerne, og man kan forske i vores ting. Men når vi skal give brugerne adgang, så bliver det i høj grad digitalt. Vi er brandet anderledes ude i verden. Vi har et tættere samarbejde med folkebibliotekerne og med lokalarkiver eksempelvis. Forhåbentligt har vi fået vores digitale materialer spredt bredt ud.”

Hvad med internationalt?

”Vi har jo et rigtigt godt samarbejde nu med andre organisationer og nationalbiblioteker, og vi er gode til at komme ud og blive inspireret af andre biblioteker. Jeg forestiller mig, at vi om ti år også har en langt større udveksling, netop fordi vi har digitale materialer. Det bliver også interessant at se, hvordan samarbejde på metadata-niveau kommer til at foregå, og forhåbentligt vil vi kunne bruge hinandens samlinger meget bedre. Vi kommer til at have nogle mega datapakker.”

70 års-jerngrebet

Mange gange i løbet af interviewet bliver ophavsrettigheder nævnt, og Pernille Drost lufter sin frustration over de meget firkantede ophavsretsregler, der gør, at frigivelsen af ophavsretligt beskyttet materiale først sker 70 år efter rettighedshaverens død. Hun håber derfor, at der inden for en overskuelig fremtid kommer nogle aftaler, der gør, at vi kan komme ud af det, som hun kalder 70 års-jerngrebet. For hvis det ikke sker, så rammer NB en digitaliseringsmur, hvor det bliver for dyrt at digitalisere de relevante materialer.

For så skal rettighederne købes fri?

”Ja, og det bliver de også allerede nu. Vi sidder lige nu og laver Copydan-aftaler i forhold til vores billeder 6

12

SPØRGSMÅL FRA FORENINGENS FACEBOOKSIDE FACEBOOK.COM/DFBIB

Kirsten Bisgaard: Visioner for Nationalbiblioteket...?

Det skal være alle borgeres nationalbibliotek. Nationalbiblioteket ud i stuerne.

Henrik Dybdahl: Hvornår vil KB frigive de helt store digitale filer af vores allesammens visuelle kulturarv? Som man ser det ske rundt omkring i verden og i DK hvor SMK helt eksemplarisk har delt en række fine digitale filer?

Jeg synes, han skal kontakte Copydan BilledKunst, fordi det jo ikke er et spørgsmål om, at vi ikke vil frigive noget. Men det er et spørgsmål om, at det er meget dyrt at frigive det. Og at der er behov for ekstra penge. Men vi vil gerne lægge så meget visuelt materiale ud som muligt. Vi har 16.000 billeder klar til at lægge ud, men det henstår til en aftale med Copydan.

Henni Andreassen: Hvordan vil du helt konkret gøre kulturarven mere relevant for den almindelige dansker?

Helt konkret, så er det jo digital formidling. Og det handler om at sætte det i relation til samtiden.

Peter Flodin: Når digitalisering af dansk kulturarv ikke er på finansloven, hvordan vil man så sikre dette ”must”?

Det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Det er jo fordi, det er så dyrt, men så længe politikerne ikke vil prioritere det, så kan der ikke komme det der kæmpe skub på. Vi prøver efter bedste beskub at få ressourcer til at digitalisere så meget som muligt og passet ind i den daglige drift.

EN HÅNDFULD HURTIGE TIL PERNILLEVolbeat eller Marie Key? Marie Key

Paperback eller e-bog? Paperback

Hvorfor? Jeg bruger min iPad til alle møder. Og jeg bruger også iPad’en rigtig meget derhjemme. Hvis jeg gerne vil læse i en bog, så har jeg simpelthen behov for at komme væk fra en skærm. Så skal jeg have den der papirbog, ellers føler jeg, det er arbejdsagtigt

Sushi eller stegt flæsk? Åh, må man ikke tage begge dele? Nå, så er jeg sgu til sushi

Storbyferie eller vandretur i Norge? Vandretur i Norge, Nej, storbyferie. Damn, jeg er simpelthen bare sådan et Politiken Plus-segment

Netto eller Mad & Vin? Ingen af delene. Irma

X-factor eller smagsdommerne? X-factor

Stilletter eller sneakers? [lang tænkepause]..stilletter

Yahya Hassan eller Helle Helle? De kan jo ikke sammenlignes [griner]

Så Yayha Hassan eller Naja Marie Eidt? Så hellere Helle Helle, som du startede ud med. Hun kan være meget sjov

Dansk kvindehåndbold eller Champions League fodbold? Så absolut ingen af delene

Roskilde Festival eller Operaen? Roskilde festival

The Wire eller Rytteriet? Jeg har ikke set The Wire, men jeg er vild med Rytteriet

Jonathan Spang eller Niels Hausgaard? Kan man ikke sige Eddie Murphy? Det sublimt bedste standup er Eddie Murphys show Raw, hvor han har det der skønne lædersuit på

12 13

R Syv fortællinger fra canadiske biblioteks- og læringsmiljøer

_______________________________________________________________________________________

I april 2013 tog DEFF programgruppe B på studietur til Canada for at studere andre perspektiver og praksisser i forhold til biblioteksservice af studerende. Vi havde valgt at søge inspiration i Canada, hvor der sker spændende pædagogiske tiltag i forhold til, hvordan virtuelle læringsmiljøer

spiller sammen med det fysiske rum – og med biblioteker.

AF KAREN HARBO, [email protected] AARHUS UNIVERSITY LIBRARY

& MARIANNE PEDERSEN [email protected] VIA BIBLIOTEKERNE - PÅ VEGNE AF DEFF PROGRAMGRUPPEN B: SERVICES FOR STUDERENDE (2011-2013)

På David Lamb Library, University of British Columbia hørte gruppen om, hvordan biblioteket skal indtænkes i skabelsen af universitetets nye fælles virtuelle undervisningsrum. Man vil give biblioteket en rollebeskrivelse i dette Learning Management System (LMS) og dermed integrere biblioteket i de enkelte kurser, så biblioteket kan pushe et relevant udsnit af informationsressourcer og bibliotekskontaktpersoner til de rette studerende og undervisere på de rette kurser på de rette tidspunkter.

Yderligere vil man arbejde med bibliotekets rolle som undervisersupport, så det er enkelt for underviserne at finde og uploade links eller læringsobjekter om f.eks. søgestrategi, referencehåndtering eller plagiering ved brug af kursusmateriale. Det skal også være enkelt for biblioteket at pushe relevante services, som f.eks. ’Book en informationsspecialist’ eller databaseintroduktioner ud på LMS.

The flipped classroom

På University of British Columbia (UBC) anvendes LMS-baseret undervisning i stigende grad på nye måder; nemlig hybrid learning med vægtede dele af tilstedeværelsesundervisning og digitalt styret undervisning. Hybrid learning kan i yderste konsekvens blive til the flipped classroom, hvor studerende overværer forelæsninger digitalt og således udelukkende kommer

i universitetets auditorier for at diskutere stoffet med underviser og medstuderende og for at arbejde sammen i grupper. Massive Open Online Courses (MOOC’s) er også en kursusform, der vinder frem. Her skal bibliotekerne finde deres naturlige plads i samarbejde med undervisningsmiljøerne. I Danmark er UBC partner på MOOC-platformen Coursera sammen med blandt andre Københavns Universitet, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet.

Learning Commons

Tænkningen bag Learning Commons (LC) er udviklet af nordamerikanske og britiske universitetsbiblioteker, hvor man har arbejdet med konceptet i flere år. Ideen er at samle flere læringsunderstøttende parter fra den samme uddannelsesinstitution, som f.eks. skrive- og studiecentre, it-support, studieadministrative enheder, karrierecentre og biblioteker i en fælles indsats målrettet de studerende. LC er et strategisk mindset, der sætter de studerende i centrum og redefinerer bibliotekets rolle og opgaver. LC er både et fysisk rum og virtuelle platforme med faciliteter, services og kompetencer. Ligesom det bygger på en peer-to-peer-tankegang, hvor studentermedhjælpere indtager en central rolle i de konkrete læringssituationer. LC samler de studerende i en setting, der har understøttelse af studier og læring som overskrift.

LC er som oftest målrettet bachelorstuderende. En særudgave af LC, er Research Commons (RC), som målrettes masterstuderende. Koerner Library, University of British Columbia eksperimenterer med RC ved f.eks. at lægge rum til workshops for de masterstuderende, hvor de løbende præsenterer deres arbejde med projekter og afhandlinger for hinanden. På både Scott Library, York University, Toronto og på University of British Columbia Library blev vi introduceret til LC i ovennævnte forstand, som strategisk tænkning og som fysisk realitet. På begge universiteter arbejder universitet og bibliotek sammen om udvikling og drift af disse enheder.

14

Learning Commons ved York University Libraries

R Syv fortællinger fra canadiske biblioteks- og læringsmiljøer

_______________________________________________________________________________________

14

The embedded librarian

Canada har ikke den samme definition af university college begrebet som Danmark. Her udbydes uddannelser som f.eks. sygeplejerske, fysioterapi på universitetsniveau på undergraduate level. I projektet “Practice Makes Perfect” har en underviser og en bibliotekar, tilknyttet instituttet Biologi, haft stor succes med at integrere Information Literacy (IL) i curriculum på Biologi.

Projektet havde bl.a. til formål at få et forhåndskendskab (en slags baseline/pre-tests) til de studerendes viden om IL, inden projektet gik i gang. Derved kunne projektet i højere grad få et måleligt resultat at forholde sig til ved slutfasen (post-tests). Et vigtigt parameter for projektet.“Practice Makes Perfect” blev tilbudt på tredje år af biologistudiet på York University. De studerende meldte tydeligt tilbage i evalueringerne, at IL undervisningen ikke kunne begynde for tidligt – mange studerende indså

” … that they didn’t have previous awareness of the resources provides by the library. They also realized that this significantly impacted their knowledge base and scholarly activities in a negative way.”

Disse pre-tests har vist sig at være et yderst effektivt redskab i tilrettelæggelsen af planlægningen af York University Library’s målrettede undervisningsforløb, som skal styrke de studerendes informationskompetence. Og de giver mulighed for at måle værdien af denne undervisningsindsats.

cirCle

På University of British Columbia (UBC) blev vi præsenteret for cirCle, som er UBC’s open access information repository. UBC Library er ansvarlig for cirCle, som er centralt placeret i universitetets strategi for forskningsformidling. Missionen er at gøre UBC-producerede artikler, opgaver, rapporter m.m. tilgængelig for alle. Bidragsyderne er både forskere, undervisere og studerende på UBC. cirCle indeholder bl.a. forskningsartikler, konferencebidrag, studenteropgaver, afhandlinger, tekniske rapporter, arbejdspapirer, læringsobjekter og audiovisuelle materialer, som kan være peer reviewed, non-peer reviewed, publiceret eller ikke-publiceret materiale.

cirCle markedsføres internt på universitetet på kreative og utraditionelle måder ved hjælp af elevator pitch og non-thesis lottery. Til forskerne udarbejdes der 45 sekunders elevator pitches, som kan bruges i mødet med en forsker. For at få de studerende til at lægge deres opgaver op, har UBC Library stiftet ”GSS (Graduate Student Society) cirCle Open Scholar Award”. Her kan studerende vinde 500 canadiske dollars, hvis vedkommende har lagt sin opgave op i cirCle og er så heldig at få udtrukket sin opgave.

OCUL - Samarbejde mellem universitetsbiblioteker Ontario Council of University Libraries (OCUL) kan bedst sammenlignes med et sammenlagt DEFF og DF. OCUL gav anledning til refleksion over og sammenligning

15


med DEFF-konstruktionen. Tanken bag OCUL er at skabe en samarbejdsorganisation, der søger at opnå maksimalt udbytte ved at samle ekspertise og ressourcer bagved biblioteksservices.

OCUL var et yderst spændende besøg, og det afstedkom en dialog om at være trendspotter og inspirationskilde til biblioteksudvikling i stor skala, samt en diskussion om, hvordan universitetsbiblioteker samarbejder på tværs af budgetter og interesser.

Hvis man skulle overføre erfaringerne fra Canada, ville det svare til, at DEFF, DF og FC sammen lagde en plan for en fælles fremtidig biblioteksudviklingsstrategi i samspil med andre interessenter.

OCULs fokusområder er:

• Forskningsdata / publiceringsplatforme • Datalagring og fremvisningssystemer • Uddannelse – hvordan fremtidssikrer vi kompetencer i bibliotekerne • Learning Commons

Vancouver Public Library

Vancouver Public Library har i 2010 fået en ny visionær leder, og man er i øjeblikket i gang med en nytænkning af biblioteket og ny indretning af biblioteksbygningen. Biblioteket er desuden i færd med at udarbejde en ny strategiplan, som har fokus på anskaffelse og formidling af digitale materialer.

I forhold til bibliotekets fysiske rum skal der etableres et samlet vejledningspunkt i stueetagen ved indgangen til biblioteket – i dag er der informationsskranker på alle

bibliotekets fem etager. Det er hensigten, at medarbejderne skal cirkulere rundt i biblioteket med elektroniske devices og hjælpe, hvor der er brug for det. Man arbejder på større synliggørelse af personalet og har overvejelser omkring uniformering af frontmedarbejdere. Ligesom den mere opsøgende og proaktive måde at kommunikere med brugerne på vil blive styrket ved kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejderne.

16

6

services for studerendeMedlemmer af DEFF programgruppe B: Services for studerende: Karen Harbo (formand), Aarhus University Library Anne Sandfær (sekretær), DEFF Sekretariatet Thomas Vibjerg Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek Marianne Pedersen, VIA Bibliotekerne Jane Rasmussen, Statsbiblioteket Thomas Kaarsted, Syddansk Universitetsbibliotek Mette Bechmann, CBS Bibliotek Kira Stine Hansen, Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek / Det Kongelige Bibliotek Tonie Asp, Roskilde Universitetsbibliotek Thomas Skov Jensen, DTU Bibliotek

Z


16 17

Hvilken vej blæser vinden? danmarks forskningsbiblioteksforenings e-bogsbarometer 2013

_______________________________________________________________________________________

Forum for E-ressourcer har netop færdiggjort den tredje i rækken af e-bogsbarometre. Det interessante ved et barometer er omslagene. Og med tre barometre begynder det at give mening at se, hvor der måtte være omslag på vej.

AF CHRISTIAN B. KNUDSEN, [email protected] DET FARMACEUTISKE BIBLIOTEK

Formålet med DF’s e-bogsbarometer er en undersøgelse af e-bøgernes udbredelse, anvendelse og fremtid i FFU-biblioteker. Der er ikke her plads til at gå i detaljer med alle de spørgsmål, vi stiller bibliotekerne i Danmark. Den interesserede læser henvises til www.dfdf.dk/rapporter, hvor de enkelte års udgaver ligger.

Her skal beskrives to nedslag fra årets barometer: økonomien og brugerdreven accession. Lad os starte med kroner og ører. Mange biblioteker har svaret, men kun ca. halvdelen har svaret alle år. Skal vi derfor have en reel sammenligning, må vi holde os til de biblioteker, der har været med alle år. Det reelle tal for, hvor mange penge der bliver brugt på e-bøger i den danske bibliotekssektor, er derfor langt højere. Og det forhold at flere biblioteker kommer til, er i sig selv et udtryk for en ændring i lufttrykket. Der er langt mere fokus på e-bøgerne i 2013, end der var i 2010.

Vi har spurgt til, hvor mange penge der blev brugt sidste år, og hvor mange penge der forventes brugt i indeværende år. De ældste tal er altså fra 2010. For de syv biblioteker, der har været med alle år, er de samlede tal, som de fremgår af nedenstående tabel:

Samlet forbrug på e-bøger på syv forskningsbiblioteker. ”Forbrug” er de beløb bibliotekerne angiver faktisk at have forbrugt i det givne år. ”Forventet” er det beløb bibliotekerne angiver, at de forventer at bruge i det givne år.

Hvad kan vi så se ud af det? Det reelle forbrug voksede med 62 % fra 2010 til 2011, og med blot 2 % fra 2011 til 2012. Forventningerne til forbruget viser samme mønster. I 2012 forventede man at bruge 37 % mere, end man forventede i 2011. I 2013 forventer man at bruge 12 % mere, end man forventede i 2012. Klar vækst, både i reelt forbrug, og i forventninger. Men væksten tager af. Og hvor man i 2011 brugte flere penge, end man havde forventet, blev der i 2012 brugt færre penge end forventet. Det kan man tolke på flere måder. Krisen kan kradse, men det kan også skyldes, at markedet er blevet mættet. Vi har lynhurtigt tilpasset os den ny situation, og er ved at nærme os, at der anskaffes de e-bøger, der er behov for.

Benyttelsestallene tyder også på det. De springes over her, men der ser ud til at være en afmatning i gang, hvor væksten ikke længere vokser eksplosivt, men ”kun” med to-cifrede procenter.

Det nye sort i biblioteksverdenen er brugerdreven accession (PDA). Der er ikke mange biblioteker der har svaret både i år og sidste år. Men blandt de der har, ses de samlede tal herunder:

Samlet forbrug på PDA på fire biblioteker. Forbrug og forventet har samme betydning som i den tidligere tabel.

Og hvad ser vi af de tal? På to år er forbruget på brugerdreven accession steget med 1.674 %. Hvis ellers forventningerne til 2013 holder. I år spurgte vi for første gang til, hvilke modeller for PDA der bruges. Det er et meget kompliceret landskab, hvor der er mange modeller i spil. Ud over at jeg vil opfordre til at nærlæse både årets, og de sidste to års e-bogsbarometre, vil jeg derfor også opfordre til, at gode forslag til, hvordan vi skaffer os et bedre overblik over de forskellige PDA-modeller, der bruges, sendes til Forum for E-ressourcer.

2010 (forbrug) 2011 (forventet) 2011 (forbrug) 2012 (forventet) 2012 (forbrug) 2013 (forventet)

7.191.715 9.571.268 11.678.122 13.090.000 11.949.966 14.611.608

2011 (forbrug) 2012 (forventet) 2012 (forbrug) 2013 (forventet)

165.000 1.400.000 1.594.622 2.927.796

6

tina pipa ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MANDAG Dagen starter kl. 7.40 med besvarelse af mails og forberedelse til dagens første møde. Kl. 9 har jeg møde med underdirektøren for Teknologi, centerchef i Teknologisk Udvikling og en ekstern konsulent. Vi mødes om en såkaldt leverance 5, i et udviklingsprojekt af Mediearkivet; et produktions- og arkivsøgesystem. Konsulenten har arbejdet med en model for fremtidig agil udvikling af søgeoptimering baseret på bl.a. evidensbaseret viden om brugeradfærd. Vi diskuterede rapportudkastet med henblik på sponsorskabet fra teknologiorganisationen. Jeg er ansvarlig for denne leverance og del af hele projektets styregruppe.

Efter mødet har jeg et akut møde med en af mine områdeledere om en konkret sag. Derefter mødes jeg med min egen chef, der er underdirektør for Medieproduktion. Vi holder fast møde en gang om ugen, hvor alle emner, store som små, diskuteres.

Kl. 12.30 til 14.00 holder jeg et frokostmøde med en specialestuderende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, der ønsker input til sin opgave. Herpå møde med centerchef i DR for Lean om den Lean-proces, som Arkivet skal være en del af til foråret 2014.

Jeg slutter dagen af med at besvare mails og forberede mig til næste dags møder.

TIRSDAG Starter dagen kl. 7.40 med besvarelse af mails og opfølgning på sager. Kl. 10 tager jeg imod en ny dele-medarbejder, der kommer fra Det Kongelige Bibliotek. Hun bliver introduceret til organisationen og

arbejdsopgaverne de næste 3 måneder. Det, vi skal deles om, er arbejdet med sitet danskkulturarv.dk. Her er vi i Arkivet i gang med at overtage driften for 2014 fra DR Medier, og forbereder et fornyet samarbejde med kulturinstitutionerne.

Kl. 11 mødes jeg med DR Nyheders chefkonsulent og leder af DR2 Dagen om Arkivets (området for Rettighedshåndtering) muligheder for at hjælpe med clearing af rettigheder til fremmedklip fx fra Youtube til anvendelse i nyhedsudsendelserne. En opgave, der pt. ligger udenfor vores opgaveopdrag og bevilling, men som der er et stigende behov for på redaktionerne, for at de kan være relevante i den nye medievirkelighed.

Herpå går det slag i slag med møder. Først arkivledelsesmøde– mit faste møde med alle fire områdeledere. Arkivet er organiseret i en matrix-organisation, hvor jeg har en områdeleder, der står for personale og ressourcer i den daglige ledelse. Ved siden af hende er to områdeledere uden personaleledelse, men med projektportefølje på hhv. de arkivfaglige og arkivtekniske områder. Desuden et parallelt, men selvstændigt område for rettighedshåndtering. Herefter møde om klargøring af hele workflowet for filmdigitalisering, således at vi er fuldt produktionsduelige ved årsskiftet og at alle de digitaliserede materialer og metadata kan søges i Mediearkivet. Derpå uformelt, frivilligt møde uden dagsorden for alle medarbejdere i DR Arkiv. Her er mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og diskutere den nyligt besluttede arkivpolitik, der dels tegner Arkivets arbejde de næste år og dels repræsenterer et paradigmeskift i måden, vi arbejder på.

18

TINA BUCHTRUP PIPA 45 år Cand.scient.pol. Arkivchef for DR Arkiv. Ansat i april 2012 og kom fra en stilling på Det Kongelige Bibliotek: 1. souschef Københavns Universitetsbibliotek og Fakultetsbibliotekar for KUB City (det Samfunds-videnskabelige Fakultetsbibliotek og KUB Diamanten)

Hovedopgaverne for DR Arkiv omfatter: • Arkivering, metadataprocesansvar, workflowoptimering, • Research

• Rettigheder (Kommerciel rettighedsclearing, rapportering, clearing af egenmaterialer mm). • Digitalisering (Filmdigitalisering i området og forvaltning af kulturarvsmidler til foto, småsamlinger, On demand mm.) • Søgeoptimering (MedieArkivet)

• Bibliotek (fysisk, accession og grænseflade) • Fysiske arkiver (i DR Byen og TVSøborg) • Danskkulturarv.dk Afdelingen har 55 medarbejdere og ca 12 studentermedhjælpere og et årligt budget på 47 millioner kroner.

Foto

Bja

rne

Berg

ius

Her

man

sen

DR

Kl. 14 hopper jeg på cyklen og cykler gennem byen for at mødes med en erhvervscoach. En pause i en travl hverdag til at reflektere over principielle aspekter i mit arbejde og min rolle, fx ledelse af ledere og erfaringer med forandringsprocesser. ONSDAG Møder ind kl. 9. Møder ellers kl. ca. 7.40 hver dag bortset fra denne ugentlige dag, hvor jeg spiller squash. Jeg mødes med min områdeleder med det daglige ansvar for ressourcestyring og personale. Her gennemgås ansættelser, ferier, sygdom, aftaler om hjemmearbejde, ansøgninger til kompetencepuljen mm.

Mellem kl. 10 og 13 besvarer jeg mails, forbereder eftermiddagens og de næste par dages møder og spiser frokost.

Kl. 13 har vi formøde internt i DR Arkiv med områdelederen for de arkivfaglige projekter om overtagelse af kulturarvsdigitalisering og Danskkulturarv.dk. Herefter selve mødet med underdirektøren for DR Medier og nuværende DR Medier projektleder for kulturarvsprojektet. Forhandling af leveranceaftaler og betingelserne for overtagelse af opgaven. Så eftermøde med nuværende projektleder for kulturarvsprojektet. Vi drøfter hængepartier og næste uges videre arbejde for at få aftalen i hus til begge parters tilfredshed.

Slutter dagen af med at besvare mails og sagsbehandling.

TORSDAG Starter dagen med 1:1-møde med den ene af mine fire områdeledere for DR Arkiv / Rettigheder. Disse 1:1-møderholdes ca. hver 14. dag. Her tales både om konkrete småsager, trivsel og større strategiske initiativer kan fødes eller løbende evalueres. Dagsorden kommer fra begge parter. Herefter endnu et 1:1-møde med områdelederen for DR Arkiv /Arkivfaglige projekter.

Kl. 10.30 mødes jeg igen med områdelederen for Rettigheder, og nu også en HR-partner, om overtagelse af to medarbejdere i forbindelse med, at vi i Arkivet skal overtager DR-opgaven med

kommerciel rettighedsclearing. Herefter informations- og statusmøde for alle de medarbejdere i DR Arkiv, der er direkte påvirkede af implementeringen af den nye arkivpolitik. Det er 22 medarbejdere ud af områdets 55. Kl. 12 har jeg arbejdsmøde med to medarbejdere om visuel kortlægning af produktionsformernes gang i DR med henblik på at lave en forenklet visuel procesforståelse for de indholdsproducerende kolleger. Herpå endnu et 1:1-møde med den ene af mine fire områdeledere for DR Arkiv /Arkivtekniske projekter

Fra kl. 14.30-16 er der gå-hjem-møde for DR Arkiv: Forfatterkassen og Ord i Øjet. To medarbejdere fortalte om hhv. arbejdsopgaver og et privat projekt med litteraturen som fællesnævner. I det sidste år er DR Arkiv vokset med to nye områder og et par mindre opgaver samt med 18 medarbejdere, hvorfor sådanne fælles arrangementer er vigtige. Blev hængende et par timer i godt selskab.

FREDAG Møder ind kl. 7.40 og læser op på dagens første møde, hvortil der er en stak bilag. Mødet starter kl. 9 og er med den ansvarlige områdeleder for arkivpolitik-implementeringen for at forberede opstartsmøder i de 10 nedsatte arbejdsgrupper for en ny arkivpolitik. Arkivpolitikken er i overskrifter: genanvendelsesfokus på bevaring og tilgængelighed, bedre datadiscipling, procesansvaret for end to end metadatadata i produktionsprocessen, ophør med billedbeskrivelser og indførelse af brugertags samt etablering af metadatastandarder for alle materialetyper på alle platforme og ikke kun TV og Radio.

Kl. 10.30 er der stormøde for hele DR Arkiv. Information til alle om arkivpolitik-implementeringsorganisationen. Herpå bliver der presset et ekstra møde ind med min chef, da vi ikke har mulighed for at mødes igen før om tre uger, bl.a. fordi jeg skal til en international arkiv–broadcaster-konference i Dubai.

Går tidligt på weekend kl. 13 for at komme til frisør.

6

18 19

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

20

Vinterinternat 2014 Biblioteket – Nye forretningsområder(og hvad med de gamle?) 23. og 24. januar 2014

på Klarskovgaard - nu med ekstraordinær generalforsamling

Danmarks Forskningsbiblioteksforening indbyder til årets vinterinternat.

Bibliotekerne ser i disse år gode muligheder for at etablere drift af nye services og på nye områder. Nogle opgaver er umiddelbart indlysende, mens andre kræver en vurdering af rentabilitet.

Vinterinternatet tilbyder svar på en række spørgsmål:

Hvordan fremstilles en forretningsmodel? Hvilke elementer skal indgå? Hvordan ser det ud i praksis?

Med forretningsmodellen på plads er næste udfordring at omsætte i praksis. Eksempelvis er digital læring et muligt forretningsområde, men hvordan kan biblioteker etablere en rolle i det digitale læringsmiljø?

Den ekspanderende virtualisering og digitalisering af bibliotekstjenester ligner en annullering af bibliotekets fysiske berettigelse. Materialerne er e, formidlingen er e, læringen er e… Skal biblioteket fortsat være et sted? Hvad er biblioteksrummets berettigelse, og hvordan kan det anvendes i en digital virkelighed?

Vinterinternatet stiller skarpt på 3 temaer om, hvor biblioteket er på vej hen.

Herudover indkaldes der til ekstraordinær general-forsamling, hvor der skal stemmes om evt. nyt navn til foreningen.

Tilmeld dig og tag debatlysten med. Se det endelige program på www.dfdf.dk/arrangementer

Konferencen bliver afholdt på Klarskovgaard i Korsør torsdag den 23. januar og fredag 24. januar. Prisen er kr. 3950 for medlemmer af DF, kr. 4350 for alle andre. Tilmelding til enkeltdage er muligt, kontakt sekretariatet herom.

Bindende tilmelding på www.dfdf.dk

Twitter hashtag for konferencen: #dfvinter14

“GOOGLE CAN BRING YOU BACK 100,000 ANSWERS, A LIBRARIAN CAN BRING YOU BACK THE RIGHT ONE. - NEIL GAIMAN

20 21

Nyt navn til Danmarks Forskningsbiblioteksforening?Da DF i sin tid blev navngivet, var det på baggrund af et behov hos forskningsbibliotekerne (i bred forstand) for at markere sig sektorielt og identitetsmæssigt i forhold til folkebibliotekerne. Allerede dengang skal der dog have været drøftelser af, hvorvidt navnet ville være dækkende for andre bibliotekstyper end forskningsbiblioteker i snæver forstand, som man forventede og håbede ville blive medlemmer af foreningen.

I den forløbne periode, og ikke mindst i de seneste år, er det blevet ganske klart, at begrebet forskningsbibliotek ikke er dækkende som betegnelse for de forskellige bibliotekstyper, som foreningen aktivt har og ønsker at have som medlemmer, d.v.s. biblioteker ved institutioner, hvis primære formål ikke er forskning, som f.eks. professionshøjskolerne.

Andre termer afprøves derfor løbende i DF-sammenhæng, f.eks. FFU-biblioteker (Forsknings-, fag- og uddannelsesbiblioteker).

DF’s bestyrelse har derfor overvejet behov og muligheder for et alternativt navn, der bedre afspejler bredden af bibliotekstyper repræsenteret i DF.

På denne baggrund anmodede DFs generalforsamling i 2012 bestyrelsen om at udarbejde forslag om et nyt foreningsnavn, der bedre afspejler bredden af bibliotekstyper repræsenteret i DF.

Til generalforsamlingen i 2013 fremsatte bestyrelsen derfor to forslag vedrørende foreningsnavnet:

1) Det nuværende navn bibeholdes, d.v.s. Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF)

2) Det nuværende navn ændres til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliote-ker (DFFU)

Sagen kunne ikke komme til afstemning på mødet, fordi bestyrelsen havde udsendt forslaget for sent. Men da forslagene blev drøftet, viste der sig en klar opbakning fra alle sider, inkl. professionshøjskoler-ne, til at skifte navn som foreslået af bestyrelsen. Et enkelt medlem ytrede dog interesse for den al-ternative navneform: Danske Forsknings-, Fag og Uddannelsesbiblioteker.

Generalforsamlingen besluttede også, at der skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling i for-bindelse med DF’s Vinterinternat i januar, hvor navneforslaget – sammen med andre bestyrelses-forslag til vedtægtsændring, kunne komme til drøf-telse og afstemning.

Til den ekstraordinære generalforsamling vil besty-relsen således fremsætte sit forslag om ændring af navn til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelses-biblioteker (DFFU).

“IT AIN’T WHAT THEY CALL YOU, IT’S WHAT YOU ANSWER TO.-― W.C. FIELDS

22

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

3 nye medlemmer til Danmarks Forsknings-biblioteksforenings bestyrelseKARIN ENGLEV, FUNKTIONSLEDER, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEKHvorfor valgte du at stille op til DF’s bestyrelse? Jeg har i en del år siddet i FORFRA (FORum for Fjernlån, Reference og Accession), hvilket har været sjovt og lærerigt, men da jeg i dag arbejder meget mindre med fjernlån, synes jeg, at det kunne være spændende at prøve kræfter med DF’s bestyrelse. Hvad vil du arbejde for? At DF bliver ved med at være en forening, der er villig til at tage aktuelle emner og debatter op. Hvad forventer du dig af bestyrelsesarbejdet? Jeg mener, at DF er en vigtig aktør i debatten om forskningsbibliotekernes rolle nu og i fremtidens bibliotekslandskab, så jeg forventer at blive personligt udfordret, at få indflydelse på foreningens virke og at følge med i de forskellige foras arbejde.

NILS THIDEMANN, FUNKTIONSLEDER, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK Hvorfor valgte du at stille op til DF’s bestyrelse? FFU-bibliotekerne går en spændende fremtid i møde, hvor vi har gode muligheder for at spille en rolle i en række nye udviklingsområder. DF er vores fælles forening, hvis formål er at arbejde for en styrkelse af samarbejdet i biblioteksverdenen samt idé- og erfaringsudvekslingen gennem diverse kurser, arrangementer og konferencer. Jeg vil gerne være med til at opdage, diskutere og tilrettelægge initiativer for foreningens bedste, og det har jeg mulighed for gennem bestyrelsesarbejdet – så derfor stillede jeg op.

Hvad vil du arbejde for? For det første vil jeg arbejde for, at DF fortsat er ansvarlig for et spændende aktivitetsprogram, der adresserer nye muligheder og opgaver for FFU-bibliotekerne og DF’s medlemmer. For det andet vil jeg gerne arbejde for et godt samarbejde på tværs af FFU-bibliotekerne, da det i mine øjne er vejen frem til bedre løsninger.

Hvad forventer du dig af bestyrelsesarbejdet? Jeg forventer at blive en del af et godt samarbejde omkring drift og udvikling af DF som forening. Jeg håber også, at vi kommer til at tage nogle spændende diskussioner, der flytter lidt på os alle, og at vi får det sjovt omkring planlægning og afholdelse af internat, årsmøde og øvrige arrangementer. Sidst men ikke mindst, så forventer jeg, at bestyrelsesarbejdet giver et godt indblik i den danske FFU-biblioteksverden, og en chance for at berige mit netværk og mine samarbejdsmuligheder.

DF’s bestyrelse består således af følgende:

• Michael Cotta-Schønberg, formand (Det Kongelige Bibliotek) • Eli Greve, næstformand (Syddansk Universitetsbibliotek) • Lilian Madsen, kasserer (Statsbiblioteket) • Niels Thidemann (Aalborg Universitetsbibliotek) • Iben Brøndum (AU Library) • Peter Flodin (Metropol) • Kirsten Bisgaard (Forsvarsakademiets Informationsservice) • Karin Englev (Roskilde Universitetsbibliotek) Suppleant: Volkmar Engerer (Det Informationsvidenskabelige Akademi)

PETER FLODIN, BIBLIOTEKSCHEF, METROPOLHvorfor valgte du at stille op til DF’s bestyrelse? Der er behov for en repræsentant fra professions-højskolerne i DF’s bestyrelse, og da der var en plads i institutionsområdet, så meldte jeg mig – også på kraftig opfordring.

Hvad vil du arbejde for? Jeg vil arbejde for, at flere ansatte på de små FFU-biblioteker deltager i DF’s arrangementer. Både i workshops, kurser og de to årlige konferencer. Indholdet i de to konferencer er vigtige, for udviklingen i vores sektor går utrolig hurtigt, så vi skal også tilbyde det indhold, som vi endnu ikke selv har set. Så altså se mere og mere ud over vores egne grænser.

Hvad forventer du dig af bestyrelsesarbejdet? Jeg forventer, at det bliver sjovt, lærerigt og fagligt. Sjovt, fordi dette er ved siden af det normale arbejde, lærerigt fordi jeg går ud fra, at jeg får en masse med hjem, og fagligt for det skal rykke vores sektor.

kort nyt

22 23

Nyt forum i DF: Forum for formidling af ophavsret

Den 10. oktober 2013 blev Forum for formidling af ophavsret stiftet ved et møde på Syddansk Universitetsbibliotek.

Baggrunden er en stadig større interesse for ophavsretten og dens betydning for studerende, forskere og undervisere i deres daglige arbejde på undervisningsinstitutioner landet over. En interesse, der - naturligt nok – giver sig udslag i et støt stigende antal henvendelser til bibliotekerne om ophavsretlige spørgsmål.

Forummet vil arbejde for at udbrede kendskabet til ophavsretlige problemstillinger og licenser på forsknings-, fag- og undervisningsbiblioteksområdet, og den primære målgruppe vil være ansatte inden for biblioteksområdet.

Formidling af viden om ophavsret vil være i centrum, så der kan skabes et godt arbejdsgrundlag for de, som har vejledningsopgaverne i hverdagen.

Bestyrelsen satser på at kunne afholde en årlig konference, og det forventes, at den første kan afholdes i efteråret 2014. Mindre arrangementer vil blive afholdt efter behov.

Bestyrelsen vil i øvrigt arbejde på at kunne tilbyde rådgivning for hovedbestyrelsen i forhold til udviklingen på ophavsretsområdet.

Bestyrelsen er sammensat af følgende:

Formand er Jesper Bendix, AAU (på valg i ulige år)

Budgetansvarlig er Anette Forsmann, Metropol (på valg i ulige år)

Hjemmesideansvarlig er Mikkel Hvidtfeldt Andersen, RUC (på valg i ulige år)

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er: • Hanne Johansen, Statsbiblioteket (på valg i ulige år) • Erik Sonne, CBS Bibliotek (på valg i lige år) • Bo Søgaard Jensen, Det Kongelige Bibliotek / KUBIS (på valg i lige år) • Line Kronqvist Jensen, Syddansk Universitetsbibliotek (på valg i lige år) • Andrew Cranfield, Kvinfo Bibliotek (på valg i lige år)

”HAR DU HØRT DET? E-BØGER IGEN IGEN” – temadag arrangeret af Forum for E-ressourcer

4. marts 2014 kl 9.30 – 15.45, Blixen-lokalet på Det Kongelige Bibliotek

Når vi snakker e-bøger, ender vi tit i en sump af besværligheder - forskellige platforme, begrænsede rettigheder, begrænset udvalg. Det skal denne temadag ikke handle om, så vi har taget de positive briller på og tager en tur rundt om nogle andre temaer.

SOCIALE MEDIER I AKADEMISK PRAKSIS – temadag arrangeret af Forum for Brugeruddannelse

Tirsdag d. 11. marts 2014 kl. 10.15 – 16.00. VIA University College, Campus Aarhus N

Hvordan bruger forskere og undervisere sociale medier i deres akademiske arbejde? Er de sociale medier forskernes og undervisernes nye personlige bibliotekar?

Hvordan kan bibliotekerne udvikle sig for også fremover at spille en væsentlig rolle i formidling af viden? Kan/skal vi nyfortolke informationskompetence-begrebet, hvis sociale medier bliver et centralt redskab for vores studerende, forskere og undervisere til at finde viden? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere på en temadag om sociale medier og deres rolle i akademisk praksis. Læs mere på www.dfdf.dk/arrangementer

LÆS FLERE NYHEDER PÅ WWW.DFDF.DK/NYHEDER

Der er sket meget siden 2003, ikke mindst organisatorisk. Fusioner på stort set alle mellem- og videregående uddannelsesinstitutioner og besparelser og nedlæggelser på andre offentlige institutioner har medført store forandringer på såvel universitetsbibliotekerne som på de øvrige fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU). Og DEF er blevet til DEFF.

På folkebiblioteksområdet har kommunesammenlægninger og massive besparelser i samme periode givet næsten det samme billede. Også her er der sket nedlæggelser og centralisering. Og nu er man i gang med at skabe en tværgående organisation på linje med DEFF. Det såkaldte Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Det er ganske vist stadig nyt, og ikke rigtigt i gang. Men man kan skimte konturerne.

På den nylige DEFF konference ”Fokus på fremtidens forsknings-bibliotek” nævnte Michael Keller fra Stanford University, at alle biblioteker i hans øjne er forsknings-biblioteker. Det kan man have meninger om, men under alle omstændigheder har forsknings-bibliotekerne en vigtig og ligeværdig rolle i et samlet biblioteksvæsen. Dét ligger ikke så langt væk fra den oprindelige tanke, som fødtes efter etableringen af DEF, hvor et Danmarks Elektroniske Bibliotek (DEB) hos nogle var den næste vision. Ét stort samarbejdende elektronisk biblioteksvæsen. DEF blev i stedet senere til DEFF. Det var også nemmere. Men så vidt jeg husker, var det bl.a. i Biblioteksstyrelsen, at DEB blev tænkt.

Det samvirkende danske biblioteksvæsen? AF CLAUS VESTERAGER PEDERSEN, OVERBIBLIOTEKAR, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK. [email protected]

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, [email protected], AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin [email protected]

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, [email protected], PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin [email protected]

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

Når DEFFs sekretariat har været en del af Kulturministeriets ressortportefølje i 15 år, er det derfor en kilde til undren, at man i Kulturministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening søsætter Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) uden at inddrage erfaringer fra DEFF og inviterer forskningsbibliotekerne med ombord, i det mindste som lods. Det er uforståeligt. Og det er nærmest kreperligt,

når de områder, hvor samarbejdet mellem alle danske biblioteker funge-rer allerbedst og betyder allermest for lånerne, Danbib og bibliotek.dk, underlægges DDB, uden at FFU-bibliotekerne har været inddraget. Der er altså forskel på, om det er Kulturstyrelsen eller Kommunernes Lands-forening via DDB, der er opdragsgiver.

Mange kræfter, som har arbejdet med og i DEFF’s sekretariat i adskillige år, har indenfor kort tid forladt Kulturstyrelsen. Nogle er diffunderet over i det nye DDB sekretariat, andre ud i det praktiske liv på bibliotekerne. Hvad skyldes det? Tidspunktet og antallet af medarbejde-re har været bekymrende.

Situationen kræver natur-ligvis eftertænksomhed.

På FFU-bibliotekerne forventer vi både, at DEFF fungerer - til gavn for FFU-bibliotekerne, og at det samvirkende danske biblioteksvæsen fungerer - til gavn for alle vores brugere. Helst i et samarbejde.

Debatér på www.facebook.com/dfbib

DEBA

TTEN

61

SI 2003 skrev Michael Cotta-Schønberg en artikel i DF Revy med titlen ”Universitetsbibliotekerne og det samvirkende danske biblioteksvæsen, med særligt henblik på Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF)”. I artiklen gennemgik han den danske biblioteksfællesskabskultur, forholdet mellem universiteterne og universitetsbibliotekerne, universitetsbibliotekernes netværk og forholdet til daværende DEF.

Documents

REVY - nr. 1 - 37. årg. - Jan-Mar 2014