Embed Size (px)
DESCRIPTION
Mission Afrika sender dansk par til arbejde på kristen satellit tv-kanal på Cypern. Hvad vil det sige at være en del af "Sudan-familien"? Missionærbreve fra Nigeria.
Citation preview
Derfor er SAT-7 en sag for Mission Afrika
1-2
Fakta om SAT-7 2
Missionærbrev: Vores plads er i Jos
3
Missionærbrev: Ebola har også ramt Nigeria
4
BEDEPLAN: September — oktober
5
BEDEPLAN: November — december
6
Missionsorganisationer i bøn mod ebola
7
Apropos: Sudanfamilien 7
Tanker om Sudan- familien
8-9
Fire skarpe til et sandt klenodie
10
Nyt om navne 11
Det blev sagt på besty-relsesmødet den 11. juni 2014
12
Nr. 3—2014
I dette nummer:
Nyt til baglandet
”Nyt l baglandet” udgives af Mission Afrika og ud‐kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.
Flere ressourcer til kristent satellit-tv
Af Kristian R. Skovmose og Peter Fischer-Nielsen Med ansættelsen af ægteparret Mette Swartz og Claus Andersen har Mission Afrika opgraderet sit engagement i SAT-7. Men hæn-ger en sådan opgradering overhovedet sammen med Mission Afri-kas overordnede vision? SAT-7 er en anden type arbejde, end vi traditionelt har beskæftiget os med. Geografisk ligger Cypern et godt stykke fra Central- og Vestafrika, hvor vi ellers har vores aktiviteter. Partneren er en tv-station og ikke en kirke, som det oftest er tilfældet. Og missionærrollen bliver derfor også en anden, hvor arbejdet ikke så meget sker i direkte relation til målgrup-
pen, men via en specialiseret indsats på SAT-7’s hovedkontor. Alligevel giver det god mening. Mødet med islam har helt fra Mission Afrikas fødsel væ-ret en hjertesag. Den stærke islamiske do-minans i Nordafrika var årsagen til, at man etablerede et arbejde i Nigeria for sammen med andre beslægtede organisationer at
Derfor er SAT-7 en sag for Mission Afrika
Ægteparret Mette Swartz og Claus Andersen (th.) er netop udsendt af Mission Afrika til SAT-7’s hovedkontor på Cypern. Her ses parret sam-men med Else og Henning Bech-Larsen (tv.) ved tv-stationens net-værkskonference i Tyrkiet i marts 2014.
Nyt til baglandet Side 2
Siden opstarten i 1995 har satellit-tv-kanalen SAT-7 udsendt tusindevis af krist-ne børne- og voksenudsendelser til Nord-afrika og Mellemøsten. Udsendelserne produceres primært af lokale medarbejdere i SAT-7’s egne studier i Egypten, Libanon, Tyrkiet og på Cypern og når ud til et publikum på omkring 15 millioner mennesker. Mange programmer sendes ”live”, så det trængte kristne mindretal i Mellemøsten og Nordafrika har mulighed for at ringe ind og dis-kutere vigtige aktuelle anliggender. Mission Afrika begyndte partnerskabet med SAT-7 i 1998 og er en af satellit-tv-kanalens første partnere.
lægge et bælte af missionsstationer hen over Afrika med henblik på at dele evangeliet. I dag er kristen-muslimske relationer fortsat en væsentlig udfordring de fleste af de steder, hvor vi er. SAT-7 sender kristent satellit-tv til millioner af seere i Mellemøsten og Nordafrika. Mange steder i denne region er det svært at være kristen og endnu vanskeligere at være en del af en menighed. Programmerne fra SAT-7 giver de kristne mulighed for at lære mere om deres tro og hente opmuntring til at være en aktiv del af deres samfund. Samtidig får de muslimske tv-seere et mere nuanceret billede af kristendommen og mulighed for selv at tage stilling til det kristne vidnesbyrd. I Mellemøsten er det ikke muligt at drive mission på tra-ditionel vis, men satellit-tv bliver set af alle. Mange skri-ver til SAT-7 for at fortælle om den forskel, programmer-ne gør i deres liv. Ved at støtte SAT-7 er Mission Afrika med til at sikre, at kristendommen bliver forkyndt til trøst, opmuntring og efterfølgelse. Og vi er med til at
bære vidnesbyrd og præge det religiøse klima i en regi-on, hvis forståelse af islam har stor indflydelse på, hvor-dan andre muslimer tænker og tror i både Europa og Afrika.
”Live-udsendelser” med samtaler, vidnes-byrd og interview gør SAT-7’s programmer ekstra relevante og nærværende for seerne.
Mr. Know SAT-7-programmet ”Hvordan kan det være?” er et to timer langt liveshow for børn, hvor den kreative programvært Mr. Know (se billedet nedenfor) inviterer børnene med på en opda-gelsesrejse ind i den kristne tro, mens han svarer på deres nysgerrige spørgsmål. Støt SAT-7 Hvis du ønsker at støtte de trængte kristne i Nordafrika og Mellemøsten gennem SAT-7’s arbejde, kan du indbetale en gave på reg.nr. 5061 og kontonr. 1060018. Mærk gaven med ”Projekt 0004”. Du kan ligeledes indbetale ga-ven via vores hjemmeside, www.missionafrika.dk, hvorfra det også er muligt at oprette en fastgiveraftale.
Fakta: SAT-7
Side 3 Nr. 3—2014
Missionærbrev Vores plads er i Jos
”Vi mærker tydeligt, at Danmark føles som et me-re trygt land at bo og færdes i end Nigeria,” for-tæller Peter Michael Lauritzen, der sammen med Anne Karin Lauritzen og sine børn er udsendt til Mission Afrikas gadebørnsarbejde i City Ministries.
Af Peter Michael Lauritzen, missionær i Jos
Mens jeg skriver dette, er vi stadig på ferie i Danmark, hvor vi har nydt et formidabelt sommervejr med masser af solskin. Vi har måske en lille uge eller lidt mere igen i Danmark, men det afhænger af, hvornår Anne Karin får sit visum fra den nigerianske ambassade i Stokholm. Anne Karin er nemlig blevet bedt om at søge arbejdstil-ladelse i Nigeria, hvor hun indtil nu har kunnet klare sig med at være medfølgende hustru.
På trods af forskellige gøremål i ferien såsom min brokoperation (som i øvrigt gik godt) og Anne Karins visumansøgning har vi kun-net glæde os over at feriere i et land, som (indrømmet) på mange måder er behageligt at leve i. Vi mærker tydeligt, at Danmark føles som et mere trygt land at bo og færdes i end Nigeria. Den indlysende grund til det er selvfølgelig de bombeangreb, kriser og røverier, som på skift har præget alle de ti et halvt år,
hvor vi har haft en fast adresse i Nigeria. Disse voldelige faktorer skaber ikke kun et utrygt miljø; de er også med til at svække landets udvikling. Sammensætningen af
cirka 50 % muslimer og 50 % kristne behøver ikke nødvendigvis at betyde ufred og svækkelse af udviklingen, men når forskellige ekstreme minoritetsgrup-per tyr til voldelige handlinger, så kan det afstedkomme forskellige virkninger, som vi oplever som uheldige både for landets udvikling og for trygheden.
Samtidig hører Nigeria stadig med til den kategori af lande, som kan betegnes som udviklingslande – om end landet i disse år oplever en stærk økonomisk vækst. Mange forhold er under udvikling: demokrati, industri, vand- og elforsyning, infrastruktur, uddannelse og flere andre ting. Det opleves som om, at udviklingen står temmelig stille på visse af disse områder, mens der på andre områder foregår en rivende udvikling.
På trods af de problematiske forhold i Nigeria finder vi grund til fortrøstning. For det første er der efterhånden mange kristne, som ihærdigt søger sandheden – og ikke blander usund lære ind i troen, så den for eksempel kommer til at handle om at blive velhavende. Samtidig oplever vi, at mange af de unge, der tidligere har boet på et af City Ministries´ børnehjem, har formået at få et arbejde og leve et stabilt liv trods en høj arbejdsløshed. Der er mange, som vi ikke har set noget til, efter de har forladt City Ministries, og det betragter vi som et tegn på, at de er lykkedes i at klare sig selv. Ofte oplever vi nemlig, at det er dem, der har problemer med at klare sig, som vender tilbage til os for at få hjælp.
Vi tager nu snart tilbage til Nigeria med fortrøstning om, at det er rigtigt for os fortsat at tjene de børn, for hvem forholdene ikke har begunstiget dem med god omsorg fra deres familie.
Tak til alle, der bakker op om arbejdet. I er til stor trøst for os, vore kolleger og børnene i City Ministries.
Tak til alle, der bakker op om arbejdet. I er til stor trøst for os, vore kolleger og børnene i
City Ministries.
Udsendelsesglæde Søndag d. 24. august blev Mette Swartz og Claus Andersen sendt rigtig godt af sted til arbejdet på SAT-7. Det skete ved en festlig udsendelsesguds-tjeneste i Gjern. Arngeir Langås, partnerkoordina-tor, holdt udsendelsestalen, og Peter Fischer-Nielsen og Henning Bech-Larsen bragte hilsener fra Mission Afrika. (På billedet står parret med deres fire børn og en svigersøn (yderst tv.)
Nyt til baglandet Side 4
Missionærbrev Ebola har også ramt Nigeria
”Tak, om I vil være med til at bede om, at der må ske et mirakel, så Ebola ikke breder sig her, som det har gjort andre steder,” skriver Ingelise Ben-ner, der sammen med sin mand, Regin Benner, er udsendt til Theological College of Northern Nigeria (TCNN).
Af Ingelise Benner, missionær i Jos
”Hvorfor rejser I tilbage til Nigeria? Nu har I været der-ude så mange år; bliv dog hjemme, hvor der er fred og ro.”
Sådan lød ordene til os fra mange i Danmark. Vi må da også indrømme, at vi har tænkt, det kunne være rart at blive hjem-me – især efter maj måneds bom-badementer i Jos. Men vi har ikke haft fred i det. Vi tror, at vi stadig har noget at give vore studenter. Så her er vi altså nu tilbage på TCNN efter en god ferie i Danmark.
Kort tid efter ankomsten til Nigeria blev vi desværre mødt med alle nyhederne om ebola.
”Jeg blev ringet op klokken to i nat,” fortalte en af mine studenter. ”Det var min mor, der ringede hjemme fra landsbyen. Landsbyen var blevet vækket til lyden af trommer, fordi de ”ældste” ville fortælle, at alle skulle stå op og vaske sig i lunkent vand med salt i. Hvis man ikke gjorde det, ville man dø.”
Senere den samme dag var jeg ude for at købe tomater og løg, og damen, som jeg tit handler med og derfor kender godt, fortalte mig, at hun var blevet ringet op og havde fået den samme besked.
Ja, vi må sige, at Nigeria er i modvind. Men hvor utroligt det end kan lyde i jeres ører, så lever man faktisk et nogenlunde normalt liv her.
Vi håber og beder imidlertid om, at der må komme nog-le brugbare oplysninger ud om, hvordan man skal for-holde sig til ebola-problemet. Heldigvis ser det ud til, at vores lille lutherske kirke tager affære. I søndags fortal-te præsten kort og godt om nogle få forholdsregler, man kan tage. En af dem er, at man ikke giver hånd, da ebo-la blandt andet kan smitte gennem håndtryk. Så vi hil-ste på hinanden uden at give hånd.
Tak, om I vil være med til at bede om, at hverken ebola eller et hysteri må brede sig, men at man må tage de forholdsregler, man kan tage. Og at Gud vil beskytte os.
Den anden dag fandt Regin et vers fra Salme 91, hvor der i vers 3 og 6 (i den forrige oversættelse) er nævnt ordet ”pest”. Der står, at Gud vil fri os fra ”ødelæggende
pest”, og at vi ikke skal frygte ”pesten, der sniger i mør-ke”.
Han sagde da til mig: ”Se her er mit vaccinationskort”. Og vi har da heller ikke andet end Guds hjælp at bero på i sidste ende!
Kærlig hilsen
Ingelise
Nigeria er i modvind. Men hvor utroligt det end kan lyde i jeres
ører, så lever man faktisk et nogenlunde normalt liv her.
På forskningsophold i København
Audu og Babatunde, to nigerianske ph.d.-studerende fra TCNN, opholder sig i København fra den 1. september til den 1. december for at deltage i et specielt tilrettelagt kursus på Københavns Uni-versitet.
Tag en snak med dem på Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde i Højbjerg den 13. sep-tember 2014. De glæder sig til at møde Mission Afrikas bagland.
KLI
P U
D S
eptem
ber
Bed
for M
ission
Afrikas
samarb
ejdsp
artnere
Det A
ng
likanske S
tift i Bo, S
ierra Leone
Bed om
, at ebolaepidemien, der i øjeblikket
hærger V
estafrika, må stoppe sin udbredelse.
Bed om
, at kirkens medlem
mer og lederskab
må få m
od og styrke til at hjælpe m
yndighe-derne på en ansvarlig m
åde i indsatsen mod
ebola.
Bed om
trøst og styrke til alle dem, der har
mistet et fam
iliemedlem
eller en anden nær
relation under ebolaepidemien.
Bed om
Guds beskyttelse over kirkens m
ed-lem
mer.
City M
inistries og
K
risti Luth
erske Kirke i N
igeria
Bed om
fred og forsoning mellem
kristne og m
uslimer i N
igeria. Bed sæ
rligt om, at den
islamistiske terrororganisation B
oko Haram
m
å stoppe sine terrorhandlinger i landet.
Bed om
, at ebola-epidemien ikke m
å sprede sig yderligere i N
igeria.
Bed om
Guds beskyttelse over kirkernes m
ed-lem
mer.
Den
Evang
elisk Luth
erske K
irke i Cen
tralafrika
Bed om
fred og forsoning mellem
forskellige stam
mer og religiøse grupper i C
entralafrika.
Bed om
Guds beskyttelse over kirkens m
ed-lem
mer.
Den
Luth
erske Brød
rekirke i Cam
eroun
Bed om
, at den islamistiske terrororganisati-
on Boko H
aram m
å stoppe sine angreb i det nordlige C
ameroun.
Bed om
Guds beskyttelse over kirkens m
ed-lem
mer.
Partn
ere og
netvæ
rk i Dan
mark
Bed om
, at Års- og repræ
sentantskabsmødet
den 13. september m
å blive til inspiration og opm
untring for alle deltagere.
Bed om
, at Mette S
wartz og C
laus Andersen
må få en god og inspirerende opstart på S
AT
-7.
Bed om
, at Mette og A
lex Bjergbæ
k Klausen
må få en god m
øderejse i efteråret, der må
virke til opbyggelse, inspiration og en øget interesse for M
ission Afrikas arbejde.
Mån
eden
s bib
elvers S
almern
es Bog
23
,4:
”Selv om
jeg går i mørkets dal, frygter
jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok
og din stav er min trøst.”
KLI
P U
D
Missio
n A
frikas bed
eplan
efteråret 20
14
TAK
Tak for alle de frivillige og ansatte, der gennem
årene har gjort et stort stykke arbejde for at føre M
ission Afrikas vision
ud i livet.
Okto
ber
Bed
for M
ission
Afrikas
samarb
ejdsp
artnere
Den
Evang
elisk Luth
erske K
irke i Cen
tralafrika
Bed om
, at kirkens medarbejdere ved M
or-barn-centeret m
å få visdom og styrke til at
forbedre sundhedssituationen for befolknin-gen i og om
kring Bohong trods fortsatte uro-
ligheder i landet.
Den
Luth
erske Brød
rekirke i Cam
eroun
Bed om
, at kirkens gadebørnsarbejde i Ga-
roua må virke til at sikre børnene en tryg
fremtid.
Det A
ng
likanske S
tift i Bo, S
ierra Leone
Bed for m
edarbejderne ved sundhedsklinikken i K
angahun.
Bed for M
others’ Union’s arbejde for kvinder-
ne i Sierra Leone. B
ed særligt om
, at endnu flere kvinder m
å lære at læ
se og skrive gen-nem
organisationens læsegrupper.
Kristi Lu
therske K
irke i Nig
eria
Bed om
, at skolen REM
I må væ
re med til at
give døve børn lærerige og trygge ram
mer,
så børnene kan komm
e styrkede ud fra sko-len. B
ed særligt for M
rs. Bongi, der er driv-
kraften bag REM
I.
Bed for håndvæ
rkerskolen i Num
an. Bed
særligt om
, at skolen må finde en retning for
de komm
ende år, der kan være til gavn for
både eleverne, kirken og det omgivende
samfund.
City M
inistries i N
igeria
Bed om
, at de ansvarlige i City M
inistries’ gadebørnsarbejde m
å være i stand til at
omslutte børnene m
ed kærlighed og om
sorg, så de m
å blive styrkede som m
ennesker.
Bed
for p
artnere o
g n
etværk i
Dan
mark
Bed om
, at flere frivillige må få lyst og
mod til at indgå i arbejdet. B
ed særligt
om, at M
ission Afrikas m
edarbejdere og frivillige m
å få visdom til at inkludere flere
frivillige kræfter i arbejdet på den bedst
mulige m
åde.
Gen
bru
g
Bed om
, at flere medarbejdere og kunder i
genbrugsbutikkerne må m
øde kristendom-
men gennem
ord og handling i de enkelte butikker.
Bed om
, at medarbejderne m
å få styrke og kraft til arbejdet.
Mån
eden
s bib
elvers Lu
kasevang
eliet 6,3
6:
”Væ
r barmhjertige, som
jeres fader er barm
hjertig.”
TAK
Tak for alle foreninger, kredse og m
enig-heder, der støtter op om
arbejdet med
økonomisk støtte, engagem
ent og/eller forbøn.
KLIP U
D
KLIP U
D
Mis
sio
n A
frik
as b
edep
lan
eft
erår
et 2
01
4
Bed
fo
r M
issi
on
Afr
ikas
sa
mar
bej
dsp
artn
ere
Fæll
es K
rist
en M
issi
on
i V
esta
frik
a
Bed
om
, at
org
anis
atio
nens
eva
ngel
iste
r m
å få
kra
ft o
g st
yrke
til
at u
dbre
de e
vang
elie
t til
fula
nern
e på
en
trov
ærd
ig o
g an
svar
lig m
å-de
.
Luth
ersk
Brø
dre
mis
sio
n i
Mal
i
Bed
om
, at
org
anis
atio
nens
eva
ngel
iste
r m
å ly
kkes
i at
sty
rke
de s
må
min
oritet
skir
ker
i M
ali.
Den
Lu
ther
ske
Brø
dre
kirk
e i
Cam
ero
un
Bed
for
kir
kens
mis
sion
ære
r i b
åde
Cam
e-ro
un o
g M
ali.
Bed
sæ
rlig
t om
, at
de
må
opnå
go
de o
g ko
nstr
uktive
sam
tale
r om
tro
gen
-ne
m v
isni
ngen
af
Jesu
sfilm
en.
Bed
for
de
pers
oner
, de
r er
tilk
nytt
et k
irke
ns
radi
osta
tion
, Rad
io M
aga.
Bed
om
, at
de
må
virk
e so
m t
rovæ
rdig
e og
ans
varl
ige
kris
tne
vidn
er.
Bed
for
de
stud
eren
de p
å ki
rken
s pr
æst
esko
-le
i K
aélé
.
Kri
sti
Luth
ersk
e K
irke
i N
iger
ia
Bed
for
und
ervi
sere
og
præ
stes
tude
rend
e på
Th
eolo
gica
l Col
lege
of
Nor
ther
n N
iger
ia
(TC
NN
) og
Brø
nnum
Lut
hera
n Sem
inar
y (B
LS).
Bed
om
, at
de
stud
eren
de m
å bl
ive
klæ
dt p
å til a
t vi
rke
som
tro
værd
ige
og a
n-sv
arlig
e vi
dner
og
lede
re.
Bed
for
de
evan
gelis
ter,
der
er
udse
ndt
fra
kirk
en.
Bed
ogs
å om
et
godt
og
ansv
arlig
t le
ders
kab
fra
lede
ren
af e
vang
elis
atio
nsko
n-to
ret,
Tim
awus
Lin
us.
Det
An
gli
kan
ske
Sti
ft i
Bo
, S
ierr
a Le
on
e Bed
om
, at
de
stud
eren
de,
der
har
fået
te
olog
isk
unde
rvis
ning
gen
nem
pro
jekt
et
Teol
ogis
k Fø
rste
hjæ
lp,
må
form
å at
bru
ge
læri
ngen
i de
t da
glig
e ar
bejd
e i l
ands
bym
e-ni
ghed
erne
.
Inte
rnat
ion
ale
kon
sule
nte
r o
g n
etvæ
rk
K
urt
Joha
nsen
(di
rekt
ør,
SAT-
7 Eu
ropa
og
Asi
en)
Et
ienn
e D
embé
lé (
udvi
klin
gsko
nsul
ent,
M
ali)
Ez
aï Z
ra (
økon
omic
hef,
EFL
C)
D
ick
Mbo
dwam
(ko
ordi
nato
r, L
CC
N)
Fe
lix S
amar
i (in
form
atio
nsm
edar
bejd
er,
LCC
N)
G
eorg
e M
akee
n (p
rogr
amch
ef,
SAT-
7 C
yper
n)
Ed
war
d Lu
seni
(ko
ordi
nato
r, A
DB)
Bed
fo
r ar
bej
det
i D
anm
ark
Bed
om
, at
Mis
sion
Afr
ikas
bes
tyre
lse
og
lede
lse
må
få in
spirat
ion
og v
isdo
m t
il at
le
de M
issi
on A
frik
a so
m e
t re
dska
b i G
uds
mis
sion
.
Mis
sion
Afr
ikas
su
pp
orte
rtea
m
Pe
ter
Fisc
her-
Nie
lsen
M
aria
Haa
hr
Ja
kob
S.
Hen
nebe
rg
O
rla
F. M
ølle
r
Cle
men
t S.
Dac
het
Mån
eden
s b
ibel
vers
S
alm
ern
es B
og 1
19
,10
5:
”Din
e or
d er
en
lygt
e fo
r m
in f
od,
et ly
s på
min
sti.
”
Afrikas
Dec
emb
er
Bed
fo
r M
issi
on
Afr
ikas
sa
mar
bej
dsp
artn
ere
Pro
gra
m f
or
Kri
sten
-Mu
slim
ske
Rel
atio
-n
er i
Afr
ika
(PR
OC
MU
RA
)
Bed
om
, at
arb
ejde
t m
å fr
emm
e di
alog
og
fred
elig
sam
eksi
sten
s m
elle
m k
rist
ne o
g m
uslim
er i
Afr
ika
og M
elle
møs
ten.
Bed
for
gen
eral
rådg
iver
Joh
nson
Mbi
llah,
der
st
år i
spid
sen
for
PRO
CM
UR
A.
Bed
om
, at
ha
n m
å få
sty
rke
og v
isdo
m t
il at
lede
org
a-ni
sation
en.
S
AT
-7
Bed
om
, at
SAT-
7 m
å sk
abe
gode
pro
gram
-m
er,
der
give
r et
tro
værd
igt
og s
andt
bill
ede
af k
rist
endo
mm
en.
Bed
om
, at
SAT-
7 m
å væ
re m
ed t
il at
ned
-br
yde
ford
omm
e m
elle
m r
elig
iøse
gru
pper
i Afr
ika
og M
elle
møs
ten.
S
kole
pro
jekt
et ”
Din
tro
, m
in t
ro”
Bed
om
, at
sko
lepr
ojek
tet
”Din
tro
, m
in t
ro”
må
åbne
op
for
gode
og
kons
truk
tive
sam
ta-
ler
mel
lem
ele
vern
e i d
ansk
e sk
oler
om
sam
-ek
sist
ens
på t
værs
af
relig
iøse
og
kultur
elle
sk
el.
Det
An
gli
kan
ske
Sti
ft i
Bo
Bed
om
, at
hiv
/aid
s-pr
ojek
tet
i kir
ken
må
være
med
til
at h
indr
e sm
itte
og
nedb
ryde
fo
rdom
me
i Sie
rra
Leon
e.
Led
ere
af p
artn
erki
rker
og
–o
rgan
isat
ion
er
N
emue
l Bab
ba (
ærk
ebis
kop,
LC
CN
)
R
ober
t G
oyek
(ki
rkep
ræsi
dent
, EF
LC)
And
ré G
olik
e (k
irke
præ
side
nt,
EELR
CA)
Em
man
uel T
ucke
r (b
isko
p, A
DB)
Th
omas
Mag
adji
(gen
eral
sekr
etæ
r, J
CM
-W
A)
Jo
hnso
n M
billa
h (g
ener
alrå
dgiv
er,
PRO
CM
URA)
Te
renc
e Asc
ott
(dir
ektø
r, S
AT-
7)
Pi
erra
Mou
lna
(koo
rdin
ator
, M
FLM
)
Bed
fo
r p
artn
ere
og
net
værk
i
Dan
mar
k Bed
om
, at
rel
atio
nen
mel
lem
Afr
ika
InTo
uch
og M
issi
on A
frik
a m
å st
yrke
s, s
å al
le g
ener
a-tio
ner
bliv
er e
ngag
eret
i m
issi
on.
Ud
sen
dte
med
arb
ejd
ere
Ann
e Kar
in o
g Pe
ter
Mic
hael
Lau
ritz
en
sam
t bø
rnen
e Jo
hann
a og
Jon
atha
n
(City
Min
istr
ies
i Nig
eria
)
In
gelis
e og
Reg
in B
enne
r (T
CN
N i
Nig
eria
)
M
ette
og
Ale
x Bje
rgbæ
k Kla
usen
(A
DB i
Sie
rra
Leon
e)
M
ette
Sw
artz
og
Cla
us A
nder
sen
(SAT-
7 på
Cyp
ern)
Mån
eden
s b
ibel
vers
M
attæ
use
van
gel
iet
5,9
:
”Sal
ige
er d
e, s
om s
tifte
r fr
ed,
for
de s
kal
kald
es G
uds
børn
.”
TAK
Ta
k fo
r de
man
ge g
enbr
ugsm
edar
bejd
e-re
, de
r gø
r en
kæ
mpe
inds
ats
i Mis
sion
Afr
ikas
gen
brug
sbut
ikke
r.
No
vem
ber
TAK
Ta
k fo
r G
uds
nærv
ær
i Mis
sion
Afr
ikas
ar
bejd
e bå
de i
Dan
mar
k og
i Afr
ika.
Fakta:SudanfamilienBegrebet Sudanfamilien opstod, da Mission Afrika hed Sudanmissionen (officielt: Dansk Forenet Sudan Mis-sion), og henviser først og fremmest til en stærk fø-lelse af samhørighed blandt tidligere missionærer og andre kernestøtter. Selve landet Sudan har imidlertid aldrig været en del af Mission Afrikas virkeområder, men organisationens oprindelige formål var at opret-te missionsstationer i et bælte tværs over Afrika syd for Sahara i et forsøg på at dæmme op for islams indtrængen nordfra. Dette bælte kaldtes Sudanbæltet og deraf navnet Sudanmissionen.
I 2008 skiftede Sudanmissionen navn til Mission Afri-ka, da mange netop satte Sudanmissionen i forbin-delse med landet Sudan. Det betød blandt andet, at pengeoverførsler til Afrika flere gange gik i stå, fordi navnet blev forbundet med terrorgrupper, der støtte-de Sudan.
Side 7 Nr. 3—2014
Apropos:”Sudanfamilien”Af Anne Sofie Bjørn Bitsch
Man skal ikke være ret lang tid i Mission Afrika-regi, før man støder på begrebet ”Sudanfamilien”.
For den udenforstående kan det imidlertid være temmelig vanskeligt at gennemskue, hvad dette begreb egentlig dækker over: Hvem er denne familie? Har medlemmerne været i Sudan? Er det et fællesskab, jeg kan få lov til at være med i?
På baggrund af disse spørgsmål har jeg spurgt to Mission Afrika-venner, om de kunne tænke sig at grave lidt ned i begrebet og beskrive, hvordan de opfatter det – og hvor-dan de ser perspektiverne for en ”Sudanfamilie” i fremti-den.
Læs svarene på de næste to sider.
Hvis du har lyst, er du desuden mere end velkommen til at dele dine tanker om ”Sudanfamilien” på Mission Afrikas Facebookside: www.facebook.com/missionafrika
Missionsorganisa‐tioneribønmodebolaAf Anne Sofie Bjørn Bitsch
Den smitsomme og dødelige ebolaepidemi breder sig stadig i Vestafrika.
Derfor valgte Mission Afrika og Promissio i begyndel-sen af august at invitere til fælles forbøn, og flere end 20 mennesker med hjerte for Liberia og Sierra Leone troppede op og fyldte det lille bedelokale på Menig-hedsfakultetet med sang, oplysning og bøn. "Der er allerede ni døde af ebola i vores partnerkirke i Sierra Leone. Desuden er man bange for, at der kan blive stor mangel på fødevarer, da distriktsgrænserne flere steder bliver lukkede af myndighederne i et for-søg på at standse smitten," fortalte Carsten Bruhn-Lauritsen fra Mission Afrika i en lille situationsrapport.
Finn Hougaard fra Promissio kunne yderligere berette, at sygehusene i Liberia i øjeblikket lukker ét efter ét på grund af smittefrygt.
"Jeg frygter især, at det kan få dødstallene for gravide og spædbørn til at stige," sagde Finn blandt andet.
Efter de triste nyheder fra Promissio og Mission Afrikas partnerkirker blev der tændt lys og bedt for kirkelede-re, sundhedspersonale, ebolaramte familier, myndig-heder og hele situationen i små bønner ledt af gene-ralsekretærerne, Frede Ruby Østergaard og Kristian Skovmose. Tak til alle jer, der var med. Men også til jer, der be-der med derhjemme. Der er brug for bøn!
Aage Nielsen: Tanker om Sudanfamilien
Et fællesskab med mange face er
Nyt til baglandet Side 8
S udanfamilien er et udtryk fra ”de gode gamle dage, som ikke kommer tilbage”. Dengang landet var overstrøet med sudankredse, som stod bag de mange missionærer, der blev
udsendt. Det var dengang, årsmødet fyldte en stadi-onhal med omliggende lokaler, hvor der var boder og udstillinger af mange slags, og de 5-600 deltagere kunne hente idéer med hjem til deres kredse, basarer og så videre.
Man glædede sig til at komme sammen, for man kendte hinanden, og ikke mindst kendte man missio-nærerne, som man mødte på møderejser rundt om i landet. Man var fortrolig med person- og stednavne i Nigeria, hvor missionen havde sit virke, og bestyrelsen brugte lang tid på at tale med de hjemmeværende missionærer. Der var nærhed og medleven – som i en god familie.
Men medaljer har to sider. Det kunne være svært for nye folk at komme ind i ”familien”. Alle var på for-navn med alle, så præsentationen af de medvirkende var ofte ret så indforstået. Missionen var rettet mod det nordøstlige hjørne af Nigeria, som ikke var større, end at det var muligt både at have overblik og detail-kendskab. Det var en svær proces i 1970’erne at bry-de grænserne og udvide perspektivet. ”Familien” stod i fare for at lukke sig om sig selv.
I dag er familiebegrebet tyndet meget ud. Spørgsmå-let er, om det stadig eksisterer uden for en ret lille kreds af tidligere missionærer og medarbejdere, der kender hinanden fra gamle dage. Det skyldes de man-ge forandringer, som den naturlige og nødvendige udvikling har medført: Flere samarbejdskirker og de-res stadig stigende selvstændighed, ganske få danske
missionærer og partnerskaber på kryds og tværs. Forbindelsen mellem ude og hjemme er i høj grad blevet en sag mel-lem sekretariatet herhjemme og kirkele-derne derude. Det betyder, at den nær-hed, der skaber medleven og engage-ment, er borte. Udfordringen i dag er at finde nye veje til at genskabe det, der er tabt.
Som jeg ser det, er der ingen enkle løsninger, for udviklin-gen mod en stadig større brogethed og uoverskuelighed lader sig ikke standse. Men jeg tror, at der er nogle nød-vendige forudsætninger. Helt grundlæggende er en fyldig og åben kommunikation mellem missionens ledelse og dem, der rundt om i landet skal ”bære dagens byrde og hede”. Den skaber tillid, som er en forudsætning for enga-gement.
Dernæst tror jeg, at man skal vogte sig for en for ”spids” organisationsform. Jo fladere, desto bedre. Fordi den flade organisation giver større mulighed for uddelegering af ansvar. Problemet er, at det så også er vanskeligere at styre aktiviteterne. Man risikerer, at menigheder eller grupper finder på at iværksætte egne projekter uden om de aftaler, der er mellem missionen og dens partnere. Her drejer det sig om at finde de rette balancer.
For det tredje tror jeg, at stævner som ”Mission Afrika Dagen” i Herning i dette forår kan være med til at bygge noget nyt op. Her var en overvældende deltagelse, en fornem præsentation af de sidste 30 års forandringer og muligheder for en god dialog mellem deltagere og besty-relse/generalsekretær. Her var mulighed for at lytte og lære både oppefra og nedad og den modsatte vej. Her fornemmede jeg noget af den gamle atmosfære. Mere af den slags i fremtiden.
Aage Nielsen
Nr. 3—2014 Side 9
Vibeke Follmann: Tanker om Sudanfamilien
Et engageret fællesskab
J eg husker en dag i min barndom, hvor min fa-milie og jeg gik på en vej i min barndomsby. Jeg gik forrest, og lige bag mig var min lillebror. Pludselig bryder han ud i et glædeshyl. Han
bøjer sig ned, og lige der, hvor min egen fod trådte få sekunder forinden, samlede han 100 kroner op fra jorden. Jeg kan stadig huske den ærgrelse og misun-delse, jeg følte, da min bror fandt denne ’skat’ for næsen af mig. Men hvorfor? Hvorfor blev jeg misunde-lig, når nu jeg holder så meget af min bror og ønsker ham alt godt?
Der er noget ved familierelationer, som gør, at vi får stærke følelser – både gode og dårlige.
Sudanfamilien er på mange måder som en rigtig fami-lie. Jeg er selv barnebarn af denne familie og oplever, hvordan min mormors ’søstre’ og ’brødre’ fra Mission Afrika og fra hendes tid i Nigeria engagerer sig i hen-des, hendes børn og hendes børnebørns liv.
Sudanfamilien interesserer sig for Mission Afrikas ar-bejde, for deres afrikanske venner og kontakter og for kirkeliv i Afrika. Sudanfamilien glæder sig over nye solstrålehistorier, og de græder, når Boko Haram hær-ger i Nigeria, eller ebola spredes i Sierra Leone. For en organisation som Mission Afrika er dette engagement uvurderligt og af stor værdi. Men som i enhver familie opstår der også familiestridigheder. Selvom, og måske netop fordi, vores kærlighed er stor, bliver vores følel-ser også store, når vi oplever uopfyldte forventninger, svære diskussioner eller uventede forandringer. Som ung, der kommer ind i Mission Afrikas fællesskab, mærkes det tydeligt, at der er et sus af skiftende tider
i foreningen. Arbejdet i Afrika er i foran-dring, og arbejdet i Danmark må passe dertil. Ligeledes er der stor forskel på den måde, personer i min bedstemors genera-tion engagerer sig med økonomi og tid, og på den måde jeg og andre i min gene-ration engagerer sig.
Skønt jeg altid har følt mig hjemme og godt modtaget i Sudanfamilien til forskel-lige Mission Afrika-arrangementer, så tror jeg ikke, at vi kan forvente, at nye medlemmer af Mission Afrika i fremti-den kommer til at se sig selv som en del af Sudanfamilien.
Jeg tror, at Sudanfamilien er én form for fællesskab – med en unik historie og stærkt knyttede bånd. Men faktisk tror jeg slet ikke, at det er nødvendigt, at nye Mission Afrika-frivillige føler sig som en del af Sudanfamilien for at føle sig velkomne i Mission Afrika. Jeg ved, at selvom jeg blot ser mig selv som et barnebarn af Sudanfamilien, så nyder jeg at være en del af det store fællesskab, når alle er samlet. Alle de, der ser sig selv som en del af den unikke Sudanfamilie, kan nyde og holde af dette berigende fæl-lesskab, og det er ingen hindring for, at andre fællesska-ber kan opstå i Mission Afrika – her kan den store gruppe af genbrugsfrivillige nævnes som eksempel.
Sudanfamilien er ét fællesskab under Mission Afrika-paraplyen. Genbrugsfrivillige er et andet. Unge fra Afrika InTouch er et tredje. Diverse udvalg og rejsegrupper dan-ner ligeledes deres egne fællesskaber. Af og til kan vi mø-des på kryds og tværs. Når det sker, kan vi nyde, at selv-om vi ikke alle ser os som en del af Sudanfamilien, så kan vi se os selv som en del af en større familie, som også tæller alle vore afrikanske partnere og venner.
Vibeke Follmann
Nyt til baglandet Side 10
4 SKARPE
TIL ET SANDT KLENODIE
Det er ikke tit Anne Marie viser sig på scenen. Her kommenterer hun imidlertid en sketch ved Sudanmissionens årsmøde i 2005.
Fra den 1. oktober 2014 er det slut med at høre Anne Marie Rasmussens stålsatte stemme, når du ringer til Mission Afrikas sekretariat i Højbjerg. Efter 39 års tro tjeneste har vores garvede sekretær valgt at gå på efterløn og bruge sin seniortid på sine mange fritids-sysler nær bopælen i Christiansfeld. Vi har bedt Anne Marie om at tænke tilbage og udpege et par pejle-mærker fra hendes mangeårige virke i Mission Afrika.
Hvilke oplevelser husker du bedst fra din tid i Mission Afrika?
Jamen jeg har jo været i Mission Afrika så lang tid, at jeg i min tid som sekretær er gået fra at bruge blyant og stenogramblok til at skrive på skrivemaskine og computer. Og så husker jeg tydeligt, da vi fik en kopi-maskine… Jamen du godeste; før den tid sad jeg jo og skrev stencils. Alle disse forandringer har både været overvældende og gode.
Det var også en omvæltning for mig at begynde på Mission Afrika. Jeg flyttede fra den ene ende af landet til den anden, og jeg var kun 21 år. Jeg er født og opvokset i Himmerland og flyttede til Christiansfeld, hvor jeg ikke kendte en sjæl. Min mor sagde godt nok, at jeg jo ikke var gift med jobbet. Altså kunne jeg bare sige op, hvis det ikke passede mig. Men et par måneder senere fandt jeg min mand, som var sønder-jyde, og så blev jeg hængende.
Helt overordnet vil jeg da nævne, at jeg har haft en rigtig dejlig arbejdsplads, hvor jeg har fået mulighed for at samarbejde med gode medarbejdere på de for-skellige kontorer og i genbrugsbutikkerne ude i landet. Gennem årene er det også blevet til mange snakke med folk fra baglandet. Det kommer jeg til at savne.
Nævn en oplevelse, der har gjort dig særlig be-rørt
Jeg er blevet meget berørt af de historier, som missio-nærer og andre medarbejdere har kunnet fortælle, når de er kommet hjem efter et ophold i Afrika. Jeg synes, det har været stort at høre om, hvad vi er med til at klare gennem arbejdet.
Af helt særlige oplevelser kan jeg især huske, da Doris Skov (tidligere missionær i Nigeria red.) ville holde en takketale til Sudanmissionen på årsmødet. Hun havde skrevet talen, men kunne ikke magte at holde den, da hun var meget syg af kræft. Resolut rejste Emma
Stenbjerg (tidligere missionær i Nigeria) sig for at læse talen op for Doris. Det er så mange år siden, men det var bare så stærkt, da hun stod der på talerstolen for at sige tak til Sudanmissionen. Jeg bliver stadig meget berørt, når jeg tænker tilbage på den episode.
Hvad har du lært om dig selv ved at arbejde i Missi-on Afrika?
Jeg har virkelig lært at organisere; at samle tråde og have mange bolde i luften på én gang. Det har jeg også kunnet bruge privat gennem mit engagement i forskellige idræts-foreninger – og jeg vil helt bestemt også få gavn af det i fremtiden.
Hvilket råd vil du give til den, der skal sidde på se-kretærstolen, når du er rejst.
Kort og godt: Vær åben og positiv. Så kommer man langt i Mission Afrika.
Side 11 Nr. 3—2014
Takforopmærksomheden
Dorothea Møller Krarup († 1. juni 2014)
Stor tak for al opmærksomhed vedrørende Do-rotheas død, og tak til alle, der sluttede op om begravelse og mindesamvær. Det var en fanta-stisk velsignelse!
Tak for alle de gaver, der blev sendt til Mission Afrika i stedet for blomster. Ordningen var et klart ønske udtrykt af Dorothea for år tilbage. Der indkom over 10.000 kroner - og der mang- lede ikke blomster!
Hjertelig hilsen
Eva, Hanna, Orla og Hans Jakob
Nytomnavne
Anne Marie Rasmussen går på efterløn med udgangen af september måned. Hun blev ansat i organisationen i juni 1975 og har siden udført et dygtigt, omhyggeligt og særdeles solidt stykke arbejde som sekretær for Mission Afrika. Vi takker Anne Marie for den store og mangeårige
indsats for missionen og ønsker hende Guds velsignelse.
Inger Juhl gik på efterløn i udgangen af juli måned. Hun har været fast tilknyttet Mission Afrika som bogholder siden hoved-kontoret i 2011 rykkede til Højbjerg fra Christiansfeld og har udført et godt og trofast stykke arbejde for Mission Afrika. Vi takker for den gode og store indsats og
ønsker hende Guds velsignelse.
Carl Kristensen fratrådte sin stilling som økonomichef for Mission Afrika i udgan-gen af juli måned. Selvom bekendtskabet blev kort, lærte vi på sekretariatet Carl at kende som en god og omhyggelig kollega. Vi takker for engagementet og ønsker Guds velsignelse.
Tak til
Nyt kommunikations-
udvalg
Mission Afrika har i foråret 2014 nedsat et kommunikati-onsudvalg, der består af frivillige med tilknytning til Mis-sion Afrika og en faglig indgang til kommunikation. Ud-valget skal sammen med supporterteamet løbende eva-luere Mission Afrikas kommunikation og være med til at drøfte nye kommunikationstiltag.
Med i udvalget er:
Mette og Alex Bjergbæk Klausen er på rundtur i lan-det med deres spændende foredrag om Teologisk Før-stehjælp i Sierra Leone. Se datoer og steder for deres møderejseaktivitet på www.missionafrika.dk.
Møderejse 2014
Christian Grund Christian Grund SørensenSørensen Anders Anders
MogensenMogensen
Marianne Marianne Nygaard Nygaard KnudsenKnudsen
Vibeke FollmannVibeke Follmann Christian Roar Christian Roar PedersenPedersen Anette Broberg Anette Broberg
KnudsenKnudsen
Det blev sagt på bestyrelsesmødet den 11. juni 2014: ”Ærkebiskoppen (Nemuel Babba fra LCCN red.) rede-gjorde for nogle udfordrin-ger i samarbejdet mellem Mission Afrika og LCCN. En af disse udfordringer er, at de nigerianske myndighe-der løbende fører kontrol med pengestrømme, og da det er LCCN’s hovedkontor, der alene kan operere som juridisk enhed, betyder det, at kirkens ledelse skal kunne svare for penge-strømme til alle dele af kirken. Der kan derfor opstå problemer, når enkeltpersoner laver aftaler uden om LCCN og Mission Afrika, og det er derfor vigtigt, at al samarbejde går via hovedkontoret, understregede ærkebiskoppen.
Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg
Vær med til at få Mission Afrikas samarbejde med partnerne i Afrika til at blomstre ved at give en god gave via girokortet. Husk du kan trække beløbet fra i skat, når blot du oplyser dit CPR-nummer til Mis-sion Afrikas sekretær på telefonnummer 8672 5050.
Fra Mission Afrikas side er der omvendt et stærkt ønske om, at man kan arbejde mere decentralt for at gøre det muligt, at folk i Danmark kan være i tættere kontakt med kristne i Nigeria, så båndene, fællesskabet og inspiratio-nen kan styrkes.
Nemuel Babba inviterede Mission Afrika til at fremlægge forslag til, hvordan dette ville kunne udvikles inden for aftalte spilleregler.”
Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på missionafrika.dk/referater-fra-bestyrelsesmoeder/
