REVY

“Not only publishers have to move but also libraries and especially the big ones” Interview dirk pieper

issn 1904-1969 revy mag.

iss

uu

.co

m/r

ev

y

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

arbejdsuge på au library / det nyeste indenfor oa / nyt dffu forum

01 2016 januar-marts

indhold

ÅCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek cula@kb.dk @clauersen

MIKAEL K. ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtu.dk @melbaek DANIEL HONORE PRYN, red.InformationsspecialistRoskilde Universitetsbibliotekpryn@ruc.dk

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

Årsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto.

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

Afleveringsfrister Nr. 2 apr-jun 2016 - deadline 1. marNr. 3 jul-sep 2016 - deadline 1. junNr. 4 okt-dec 2016 - deadline 1. sep Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

Annoncepriser (ex moms) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Årgang 39

Forsidefoto Anders Hviid Haglund

REVY’S REDAKTION

Grafisk design THE DYBDAHL CO info@thedybdahl.com

DFFU - nu med fokus på ledelse The value of CAQDAS for systematising literature reviews Konference sum-up: Bæredygtig Open Access – datagrundlaget og det økonomiske perspektiv Interview: Dirk Pieper, deputy direcor, Bielefeld University Library Get your hands dirty! Data Scientist Training for Librarians in Denmark The evolution of the information professional: Thoughts on innovation in “librarianship” and practical solutions for future candidates from IVA bibliotek.dk vil opdages af Google Iben Brøndum - min arbejdsuge Avanceret brug af bibliotek.dk Nye vinde for FFU-bibliotekerne?

skribenter

Andrew Cranfield, DTU Bibliotek

Dr. Christina Silver, University of Surrey

Madeleine Saunte, DBC

Michael Svendsen, Københavns Universitetsbibliotek

Mikael K. Elbæk, DTU Bibliometri og Data Management

Lisa Sutherland, IVA

Lorna Wildgaard, IVA

Camilla Bødker Thomsen, DBC

Iben Brøndum, AU Library

Claus Vesterager, Roskilde Universitetsbibliotek

rev

y 0

1 2016

Å

DFFU - nu med fokus på ledelse The value of CAQDAS for systematising literature reviews Konference sum-up: Bæredygtig Open Access – datagrundlaget og det økonomiske perspektiv Interview: Dirk Pieper, deputy direcor, Bielefeld University Library Get your hands dirty! Data Scientist Training for Librarians in Denmark The evolution of the information professional: Thoughts on innovation in “librarianship” and practical solutions for future candidates from IVA bibliotek.dk vil opdages af Google Iben Brøndum - min arbejdsuge Avanceret brug af bibliotek.dk Nye vinde for FFU-bibliotekerne?

DFFU –

nu med fokus på ledelse

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker har etableret et nyt forum der med fokus på mellem-ledergruppen skal stille skarpt på ledelse i DFFU-bibliotekerne.

I en artikel fra Harvard Business Review (september-oktober 2000) stiller forfatterne Robert Gofee and Gareth Jones et helt centralt spørgsmål ”Why should anyone be led by you?”. Stiller man det spørgsmål til ledere og mellemledere i den danske forskningsbibliotekssektor, vil man givetvis få mange forskellige svar, men én ting er helt sikker: Det vil få de fleste af dem med ledelsesansvar til at overveje spørgsmålet ganske nøje. Ledelse er ikke længere en position, man besidder, men en rolle som dagligt er til forhandling med ens kollegaer og medarbejdere – eller sagt med andre ord: Den er ikke givet på forhånd.

Fordi lederrollen og mellemlederrollen vokser i kompleksitet, har Danmarks Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) valgt at sætte fokus på ledelse ved at etablere et forum for mellemledere, som i første omgang har deltagelse af Det Kongelige Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, CBS Library og DTU Bibliotek. Tidligere på året mødtes en række mellemledere på CBS Library for at diskutere formål, fremgangsmåde og etablere en række grupper på tværs af de deltagende institutioner. Dette forum er i høj grad tænkt som et netværk, hvor både de formelle og uformelle dagsordener, som sætter deres præg på mellemledernes daglige arbejde, kan diskuteres, og de mange erfaringer fra de deltagende bibliotekers mellemledere kan bringes i spil og danne grundlag for nye refleksioner.

Fokus på ledelse

”Forummets fokus er ledelse og ledelsesudvikling, ikke biblioteksfaglige emner, selvom sådanne naturligvis kan indgå i konkrete sammenhænge, hvor det er

hensigtsmæssigt”, står der i beskrivelsen af forummet, og dette er hermed en understregning af, at det ikke handler om sektorspecifikke problemstillinger, men om generiske ledelsesudfordringer set fra vores respektive arbejdspladser.

På baggrund af det første møde blev der dannet fire grupper med repræsentanter fra alle de involverede biblioteker i hver gruppe. Alle grupper har holdt indledende møder, og det viser sig, at der er et stærkt behov for at tale om de daglige opgaver og udfordringer med andre mellemledere fra samme sektor, men også at se på de lidt større perspektiver som f.eks. de enkelte institutioners respektive ledelsesgrundlag, lederroller/ledelsesrum, stressforebyggelse- og håndtering og forberedelse og afvikling af medarbejderudviklingssamtaler. Dette mix af uformelle diskussioner om dagligdagen og strategisk viden om ledelse som fagdisciplin, vil jeg mene, er den rette vej frem for dette forum for mellemledere; en god kombination af det lavpraktiske kombineret med mere abstrakte aspekter relateret til ledelse. Grupperne mødes efter behov og mulighed, men 3-4 gange om året ser ud til at være den aktuelle kadence.

I 2013 udgav Peter Hernon og Niels Ole Pors Library Leadership in the United States and Europe. A Comparative Study of Academic and Public Libraries, som udover at være en udmærket introduktion til forskellige ledelsesteorier, bl.a. konkluderer: ”Yet, there is an increasing body of research, even within LIS, that relates leadership to organizational change and defining the direction that the organization is going”. Som mellemleder er det ingenlunde sikkert, at man er med til at definere institutionens overordnede strategi (som ofte hænger sammen med moderinstitutionens vision og retning), men at det er mellemlederne, som skal håndtere en hverdag i forandring i forhold til vores nærmeste kollegaer er indiskutabelt. Men hvad er forandringsledelse egentlig for en størrelse? Og hvordan

AF ANDREW CRANFIELD, ANCRA@DTU.DK TEAMLEDER, DTU BIBLIOTEK

3

kan det defineres i forhold til det ledelsesrum, vi som mellemledere på fag- og forskningsbiblioteker befinder os i?

Konference på trapperne

Disse spørgsmål vil bestyrelsen for DFFU’s Forum for Mellemledere sætte fokus på, når der afholdes en en-dags konference på DTU Bibliotek den 10. november 2016 fra 10.00 – 15.30, hvor der stilles skarpt på forandringsledelse set fra et mellemlederperspektiv med inddragelse af erfaringer fra både ind- og udland. Konferencen vil være åben for alle DFFU medlemsbibliotekerne, og vi håber, at mange med ledelsesansvar på alle niveauer har lyst til at deltage og debattere de kommende års ledelsesudfordringer.

Der er næppe mangel på generelle bøger og artikler om ledelse, men det ser også ud til, at der kommer flere udgivelser, som har fokus på ledelse inden for informations- og bibliotekssektoren. Fra internationale biblioteksorganisationer som LIBER (den europæiske forskningsbiblioteksforening) og IFLA (International Federation of Library Associations) er der ligeledes fokus. LIBER har etableret et leadership development programme, hvor en række danske mellemledere deltager, og IFLA har startet et international leaders programme.

DFFU’s Forum for Mellemledere er tænkt som et relativt uformelt netværk til at fremme dialogen og erfaringerne fra mellemledere fra en række organisationer, som ligner hinanden. I første omgang skal grupperne og bestyrelsen finde en arbejdsform og et indhold, som giver mening for den enkelte, men også for DFFU som forening og organisation. Forhåbentlig kan det arbejde, som er påbegyndt med etablering af et forum for mellemledere, være med til at synliggøre og kvalificere dette ledelsesniveau på uddannelsesbibliotekerne i Danmark til gavn for institutionen og dennes brugere.

Bestyrelsen til DFFU’s Forum for mellemledere

Andrew Cranfield (formand), DTU Bibliotek, ancra@dtu.dk

Karin Englev (næstformand), Roskilde Universitetsbibliotek, englev@ruc.dk

Simone Schipp von Branitz Nielsen, Syddansk Universitetsbibliotek, ssb@bib.sdu.dk

Lars Jørgensen, Roskilde Universitetsbibliotek, larsj@ruc.dk

4

rev

y 0

1 2016

SMART CONTROL

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Med hyldelæseren smartstock 150 får du et trådløst værktøj, der med stor rækkevidde og hurtighed kan styre din hyldekontrol.

Hyldelæseren kan finde materialer, der er reserverede, udlånte, fejlplacerede, meldt bortkomne, tilhørende et andet bibliotek og meget mere.

smartstock 150 kan med sin store kapacitet læse mere end 10.000 materialer i timen, vejer kun 600 gram og er let at tage med langs hylderne.

Det integrerede batteri holder op til 8 timer ved normal brug.

smartstock 150 har trådløs adgang til dit bibliotekssystem.

Læs mere om smartstock 150 og vores andre RFID løsninger på www.axiell.dk

smart control.indd 1 9/9/2015 9:56:28 AM

4

The value of CAQDAS

for systematising literature reviews

Software designed to facilitate qualitative and mixed methods research is collectively known as CAQDAS (Computer Assisted Qualitative Data AnalysiS). Available since the 1980s it provides tools designed to support a range of analytic activities across disci-plines and sectors. Using references from bibliographic software (e.g. Endnote, Zotero, Mendeley) enables systematic literature reviewing, integrated with data analysis. This article outlines some possibilities, high-lighting considerations in planning a literature review for librarians and others.

What CAQDAS packages “do”?

The acronym “CAQDAS” is misleading because these programs do not “do” analysis; users remain in control of and responsible for everything. It’s there-fore better to think of them as project management tools. Harnessing CAQDAS powerfully involves their use from start to finish, whether for an academic study, service evaluation, public consultation, liter-ature review, or anything else. Each program has a suite of features, too many to list here.

Table 1. Leading CAQDAS packages • ATLAS.ti atlasti.com • Dedoose dedoose.com • HyperRESEARCH researchware.com • QDA Miner provalisresearch.com • Qualrus ideaworks.com/qualrus • Quirkos quirkos.com • MAXQDA maxqda.com • NVivo qsrinternational.com • Transana transana.org

Undertaking a literature review is similar to con-ducting a qualitative data analysis (QDA) in terms of the analytic activities involved (Table 2.). Specific analytic requirements should drive the way tools are used rather than the availability of product features

Table 2. Analytic activities supported by CAQDAS Integration • Bring together all relevant material into one “workspace” • Quantify qualitative data / qualify quantitative data Organisation • Manage facts about data (metadata, socio-demo-graphics etc.) • Represent ideas that form the basis of analysis Exploration • Familiarise with data • Access and mark inherent structure Reflection • Write about data, process, interpretations and re-sults • Map connections in data Interrogation • Query connections based on earlier work • Identify patterns, relationships, anomalies • Test theories/hypotheses, validate interpretations • Compare subsets and cases

CAQDAS packages are not substitutes for bib-liographic software as they do not include options

BY DR. CHRISTINA SILVER, C.SILVER@SURREY.AC.UK RESEARCH FELLOW, UNIVERSITY OF SURREY

6 7

rev

y 0

1 2016

for collecting references, generating bibliographies or cite while you write capabilities. Added val-ue comes in harnessing tools to create systematic means of appraising literature. Ways of integrating literature into CAQDAS packages are summarised in Table 3:

Table 3. Key ways and purposes of integrating literature into CAQDAS • Import bibliographies, full-text PDF articles, confer-ence papers, reports etc.: annotate, search, code. • Write notes in “spaces” linked to other project objects: summarise, appraise and comment. • Reference “external” sources: link for quick access. • Hyperlink data segments within and between data sources: track associations, build an argument. • Import metadata: manage, query.

Planning a literature review using CAQDAS Electronic literature files can be worked with di-rectly, meaning they can be searched, annotated and coded. Word frequency and text searching tools enable keywords and phrases indicative of relevant concepts to be accessed and automatically coded with specified context, e.g. sentence or paragraph. Most CAQDAS packages have word cloud functions to visualise frequencies (Fig. 1). Analysing frequen-cy of occurrence on this basis can be useful in quan-tifying significance.

Annotation is the process of marking data segments and commenting on them, similar to footnoting in word processors. This is useful for literature famil-iarisation and identifying pertinent areas for subse-quent analysis.

Coding in qualitative analysis involves ‘tagging’ data segments according to the concepts they represent. There are many approaches to coding in QDA and an extensive literature discussing this form of con-ceptualisation. These debates are relevant to review-ing literature because journal articles, reports, books etc. are a form of qualitative data. Working directly with literature has many uses but it can be fruitful to initially work indirectly. This in-volves creating writing spaces within CAQDAS that represent literature and writing appraisals that are then analysed, for example, searching and coding to synthesize and compare. A structured template re-flecting the review’s focus ensures appraisals are

Fig. 1. Word cloud of literature discussing mixed methods research in the social sciences (NVivo)

consistent, facilitates systematic analysis, and en-ables prioritization.

Direct or indirect working need not be an ‘either-or’ decision. A hybrid approach can be designed so that the analysis of appraisals identifies pertinent sub-sets of literature on relevant dimensions, e.g. meth-odologically, substantively, historically or theoreti-cally. Full-text literature rated significant can then be incorporated into the CAQDAS program and worked with directly. This approach is particularly useful when the topic being appraised is prolific or under-researched.

Fig. 2. Display of imported metadata, linked to litera-ture (MAXQDA)

Importing references from bibliographic software links metadata with literature (Fig. 2) such that in-terrogations can be performed that combine factual characteristics (metadata) with analysts’ assessments (appraisals) and source literature (full-text files). CAQDAS programs vary significantly in this regard but metadata such as publication date, author, key-

6 7

rev

y 0

1 2016

words, publication type etc. can usually be incorpo-rated and linked. CAQDAS query tools (e.g. Bool-ean, Proximity) can be used to interrogate patterns of coding according to these factual characteristics.

CAQDAS tools for reviewing literature • Word frequency and text searching (aids explora-tion) • Annotation, memoing, summarisation (aids reflec-tion) • Code and retrieval (aids organisation of ideas) • Classification (aids factual organisation) • Mapping (aids reflection)

Whatever approach is taken, it is important to be systematic: this involves planning. CAQDAS pack-ages include features that can be employed as tools for undertaking literature reviews systematically. However, it is not necessary to utilize all the options. Having an understanding of features is useful in de-signing an approach, but the design should be guid-ed predominantly by the needs of the review.

Fig. 3 Codes as collection devices (Silver & Lewins, 2014:129)

It is particularly useful to use CAQDAS packages for reviewing literature when this forms part of a larger study. Studies that review literature as a means of formulating research questions and then go on to analyse data generated for the purpose are strength-ened by the cross-referencing and comparisons that are enabled by working with literature and data within the same CAQDAS package. Where coding is employed, for example, material relating to concepts can be retrieved together from different sources (Fig 3). This enables researchers to make comparisons and illustrate how the data analysis contributes to gaps identified in knowledge at the literature review stage. That said, where a literature review is a study in itself, the use of CAQDAS can also be of great benefit.

8 9

rev

y 0

1 2016

Bæredygtig Open Access – datagrundlaget og

det økonomiske perspektiv

konference afholdt 26. nov. 2015, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek,

Københavns Universitetsbibliotek

Som en del af DEFF-projektet “Forskningsdokumentation og –kommunikation” har OA- sekretariatet i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation afholdt en konference med formålet at sætte fokus på bæredygtig OA og økonomien i de nuværende license-to-read subskriptionsmodeller..

Sum-up: På konferencen præsenteredes en analyse af omkostningerne til publicering på de danske universiteter, som støtte til det nationale arbejde med OA og licenser. Beregningerne på danske data er inspireret af undersøgelsen fra Max Planck Digital Library (MPDL), der udkom som white paper i foråret 2015.

Beregningen er blevet gennemført for de tre største forlag, hvor universiteterne har ens titellister, der tilsammen repræsenterer størstedelen af den nationale licensøkonomi. Beregningen er blevet udspecificeret for hvert forlag og for hvert af de otte danske universiteter, hvorved DEFF, såvel som de enkelte universiteter, kan vurdere hhv. de nationale og de institutionelle publiceringsomkostninger pr. artikel under den nuværende forretningsmodel. Ved at anvende de beregnede apc-gennemsnitspriser fra MPDL ved gylden Open Access publicering kan begge parter beregne de tilsvarende danske udgifter, hvis forretningsmodellen var gylden Open Access med apc-betaling.

På konferencen var der oplæg fra både UK og Tyskland, hvor lignende data er analyseret, samt fra OA-klimaet i Holland – til inspiration for det videre arbejde i Danmark.

OA-sekretariatet ønsker at takke DEFF for støtte til den danske analyse og FI for at være medarrangør og afholde mødet I den Natioanale Styregruppe for Open Access I forlængelse af konferencen.

Den danske analyse: “Transition from the “license to read” model to Open Access publishing. A Danish study” er afrapporteret til DEFF og forventes publiceret som artikel I løbet af 2016. Analysen er udarbejdet af Asger Væring Larsen, Karen Sofie Hytteballe Ibanez og Marianne Gauffriau.

Planlægningsgruppen bestod af: Anne Sandfær (KUB), Anne Thorst Melbye (SDUB), Asger Væring Larsen (SDUB), Karen Sofie Hytteballe Ibanez (RUB) og Michael Svendsen (KUB)

Link: Schimmer R, Geschuhn K, Vogler A. Disrutping the subscription journals’ business model for the necessary large-scale transformation to open access. Max Planck Digital Library. 2015. doi:10.17617/1.3.

8 9

rev

y 0

1 2016

AF MICHAEL SVENDSEN, MISV@KB.DK OPEN ACCESS KOORDINATOR, KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK

interviewdirk pieper, deputy director, bielefeld university library

Location: Gardamoen Airport in transit to 10th Munin Conference, Tromsø, Nov. 29, 2015.

Michael: You have been presenting your projects at Bielefeld University Library (BUL) a lot internationally in 2015; LIBER, Sustainable Open Access (Copenhagen) and now on our way to the 10th Munin Conference. What explains this interest?

Dirk: From my point of view the Netherlands and the UK are leading the Open Access (OA) development in Europe and I’m positively surprised by the interest for what we are doing in Bielefeld. We both met in Utrecht at the Knowledge Exchange workshop and I had the chance to meet David Solomon there. He knew the German open apc (article processing charge) data set, we had been working on at BUL. What is unique is, that we have – due to the policy of the Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) - a dataset on bibliographic information and cost information for articles in real OA journals that differs from the data gathered in the UK. It is necessary that other countries in Europe and beyond create those data to compare them across countries and to conclude, what might be the right strategy for realizing a transformation to OA.

M: The open apc data project is released on GitHub and now BUL runs a continuation project funded by the DFG entitled INTACT. What is new and why is it being funded?

D: We started open apc at BUL in 2014. DFG is funding the OA publication funds in Germany since 2010 and every participant has to write a report each year, though this is very work intensive. We figured out in Bielefeld, how to optimize data reporting of apc expenditures every year by creating workflows leading to a minimum of effort. I attended the German Library Conference in Bremen (2014) and Frank Scholze (Director of Karlsruhe Institute of Technology) told me that Wellcome Trust (UK) was releasing it’s apc data at that time. So it started to work in my head and along with Najko Jahn from BUL, we formed the open apc initiative. Supported by the DINI Working Group on Electronic Publishing, some German Libraries were willing to give us the data about their apc expenditures and it started to grow.

On my way back from Utrecht, I wrote the first notes for the proposal to the INTACT project, mailed it to Najko and then we did the proposal. The other INTACT partners are the Max Planck Digital Library (MPDL) and the Institute for Interdisciplinary Studies of Science (I²SoS), Bielefeld University. I admire what they are doing at MPDL, for example the white paper on the necessary large-scale transformation to OA and they have enough power to get the really important people at the table, which is great for the international dissemination of the project.

The third partner is I²SoS and they can use the raw data of WoS and Scopus. The data quality in WoS and Scopus is sometimes not as good as expected, even when it comes to relate certain publications to institutions. The I²SoS is doing the normalization of different names for institutions and this is needed for our project as well, in order to reach the biggest data quality as possible. So I´m really happy having the possibility to work with partners with academic bibliometric competences and international prominence. Maybe the DFG is funding us, because they can trust in the competence of each partner and see the potential of the three partners working together.

M: INTACT is working to fit open apc data into an OLAP server as a Business Intelligence solution. Is it aimed only at German institutions or could other European institutions apply for depositing data and in the end provide a pan-European service oriented architecture?

D: Yes, the more technical side of INTACT is done by BUL and certainly, we would be very delighted if institutions from around Europe or the globe would join in. There are other initiatives of the same scope on the market but in detail we have the problem of different qualities of data, e.g. when it comes to publisher or journal title names, or which kind of expenditures to collect. I think the data workflow we have, using CrossRef APIs and options for adding data like additional identifiers, leads to a higher quality. Maybe we can share and optimize these workflows with other initiatives leading to a similarity and opportunity to compare data sets and make better analysis. It’s crucial to focus on a European solution because the market for OA is not a national market in every country, but an international one. If we succeed building up an infrastructure of publishing expenditures that allows academic institutions around Europe to rely on, we are far beyond of the scope of the project. But let’s see!

M: You have an interesting project culture around INTACT and the staff is very skilled to the technical side along with

Written by Michael Svendsen misv@kb.dk, Open Access Coordinator, Copenhagen University Library

10

rev

y 0

1 2016

interview

Data driven analytics as a driver for the Open Access transformation – Dirk Pieper, Deputy Director, Bielefeld University Library

Foto

And

ers H

viid

Hag

lund

using open science tools for handling data. When managing a project of this scope do you hire in consultants or have in-house capacities at the university library?

D: We hired a person for INTACT, because getting funded now, we are able to hire externally. We had the luck to find a computer scientist coming from our university. Before INTACT he was employed in one of the Excellence Clusters and then came to a library project with the aim of providing a research data infrastructure for sociologists. This was his first encounter with the library sector and obviously, he wasn’t terrified too much by us.

We see that the people in our projects are now a mixture of both librarians and computer scientists. We’ve built a unit over the last years, capable of doing projects at a European level. I mentioned OpenAire and we have the OA project BASE (Bielefeld Academic Search Engine) and we’re also part of the Europeana Cloud project. We have solid competence build up to use and develop data science tools and software to both handle, store and visualize data and I believe, this is the right direction for librarians in the future. I’m a bit skeptical about the so-called information competence movement, which to me is mostly about introducing a catalog, database or search engine and these are not the only needs in a university. 

10 11

rev

y 0

1 2016

M: Ahead of this interview you wrote: are you going to ask me about popular music or soccer? Actually, I’ve a final one on soccer, because when arriving in Copenhagen, you were wearing a St. Pauli cap and you come from Bielefeld. That doesn’t make sense!?

D: Well, I was at Hamburg University studying political science and economics before entering the library sector. At that time we were studying a little longer than nowadays. So of course I spent most time at the soccer stadium, Millerntor and since that I’m a fan. Later I went to Bielefeld, which wasn’t as great as in Hamburg, but it is worthwhile great living there with my family and the university library is something I enjoy. On Monday Dec. 14, I will go with staff from BUL and some other friends to watch Bielefeld against St. Pauli; of course convinced of a victory to favorite team.

M: Geil! Good luck with the game and your presentation at the Munin Conference.

M: So, you think in the direction of Data Information Literacy (DIL) as a much more grounded theory or practice outside Europe?

D: For sure, I think in this direction as a deputy director of a university library, and I’m both happy and fortunate that we have employees, who are familiar with appropriate software and always are looking for new and improved tools to solve problems and challenges. FX we use Slack as a tool for running the communication within the INTACT project, which is something in my age, I didn’t know before. So it is great and real fun for me to get input from engaged and skilled younger people.

M: There has been much fuss of the white paper published from the MPDL here in 2015. It shows in the data the interesting perspective that it is possible economically to make an OA transition, but does not give any directions on how to. Do you have a solution?

D: Not a ready one in my pocket, but it can’t be underestimated, what MPDL have done. We met in Utrecht, when the paper was nearly published and it was already discussed there. We also had a conference in Göttingen where some German libraries tried to figure out how a transformation could be done. Though, the only aim of the paper was to show, under different scenarios, that a transition to OA is possible based on expenditures of raw license-to-read data. The next step has to be done at the 12th Berlin Conference. There will be a workshop at MPDL in March 2016, where librarians from Europe come together to discuss experiences of offsetting models. Here the aim is to create a transition path and of course it isn’t only an economical one. It also has organizational implications at libraries, technical ones and the whole workflows within acquisition departments will change in the future. It takes some time for people to accept that there will be a change in the near future and probably there will be much less traditional subscription licenses in 10 years, at least in STM. I think the percentage of funding for OA publications and the percentage of offsetting models - however they will look like in the future - will be much higher than today.

M: The Dutch approach to fulfill it’s national OA strategy is via the golden route with VSNU leading the way at a much more political and strategic level involving researchers and the management of universities at the negotiation table with publishers. Does this model have the potential to realize full open access on the market?

D: I consider it as a first step. I’m not convinced the hybrid model will force publishers to do the transition in reality. After the first round of offsetting models, there have to be strong signals by universities and university libraries for a real change to Open Access. So, I regard offsetting as a kind of transition. I think there has to be some pressure by the universities, funding bodies and associations to do the transformation in reality. Not only the publishers have to move, but also the libraries and especially the big library consortia.

12 13

rev

y 0

1 2016

rev

y 0

1-03 20

16

Dirk Pieper is Deputy Director at Bielefeld University Library and responsible for projects and innova-tion. He is also a member of several national and international boards and initiatives like “Efficiency and Standards for Article Charges” (ESAC) and the “EBSCO European Academic Advisory Board”.From 2004-2014 he was the Head of Media Department at Bielefeld UL. He holds a degree in political scien-ce and economics from Universität Hamburg.

Dirk has been involved in several Open Access projects:2015: INTACT 2014: Open APC project2011: PDA of E-books2009: Funding of Open Access publi-cations at Bielefeld University2004: BASE (Bielefeld Academic Searcher Engine)

Publications: https://pub.uni-biele-feld.de/person/132436

12 13

rev

y 0

1 2016

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Med 2,3 mio. artikler og mulighed for

søgning via koder og søgefiltre er bibliotek.dk

det oplagte studieværktøj for SRP- og speciale-

skrivende.

Finder du ikke det, du har brug for, så søg fra

bibliotek.dk videre i Statsbibliotekets ca. 65

mio. videnskabelige artikler.

Flere studierelevante features

• Gem søgninger og kombinér dem i

”Mine søgninger”

• Gem poster i ”Huskelisten”

• Download kildehenvisninger til reference-

værktøjer som Zotero, EndNote, Reference

Manager eller RefWorks

bibliotek.dk til SRP og speciale

Søg(demens or alzheimer*)

Søg(isil or ”islamisk stat” or ”islamic state”)

Søgfo=”flemming besenbacher” and ”kronikker”

Søg(”borderline” or ”depression” or ”psykiske lidelser”) and (pige* or kvinde*)

Søgem=”sorte huller” and relativitetsteori*

6467 Annonce til Revy 210x297.indd 1 27-11-2015 09:47:35

Get your hands dirty!

Data Scientist Training for Librarians in Denmark

15

Get your hands dirty!

Data Scientist Training for Librarians in Denmark

Why should librarians care about data science? REVY has talked to the creator of Data Scientist Training for Librarians, Chris Erdmann and he has a number of reasons.

During the 9 – 11 September 2015 Data Scientist Training for Librarians (DST4L) was held for the first time outside of the USA at the Technical University of Denmark. 40 highly motivated librarians from across Europe was selected to follow DST4L right at the centre stage of DTU Library. After several successful DST4L events in the US it was finally the chance to follow the training in Europe. DST4L was three days of immensely intensive training – mixing hands-on laptop exercises with an outlook into how librarians could practice data science. We have been fortunate enough to have a chat with Chris Erdmann about DST4L and how it all started.

How did you become a Data Savvy Librarian? Currently Chris Erdmann is the Head Librarian for the Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics – but his interest for programming and data started early. It was an early interest in technology and a forward looking Library education that directed him into becoming a Data Savvy Librarian. “I am an honest-to-goodness librarian with the degree to prove it, from the University of Washington iSchool. Looking back, I am grateful that I attended such a forward looking school. They did an excellent job preparing me for future work in libraries.” But even before attending the iSchool Chris Erdmann did land a job a MySimon/CNET (Shopping directory service, ed.) where his programming skills came into use mining the web and develop search facets to improve the user experience. “So early on, I had an interest in data wrangling and developing user experiences”.

I have always thought that librarians should learn how to code It was a combination of factors that led to DST4L. First of Chris Erdmann has always thought that librarians should learn how to code and has been proactive in teaching new library staff how to program. We asked him why DST4L? “From the start my approach was scattered – I would pop in and out of the office to help my staff, leaving big gaps of time where they were left to fend for themselves, to learn on their own.” This approach wasn’t sustainable and one day a staff member suggested that they needed a more structured way to learn. Second Chris Erdmann strongly feels that librarians needs to be more involved, that more technical knowledge and expertise needs to be transferred to librarians, and the outcome is a better trained, more tech savvy librarian that can take an active role in the technical aspects of library projects. Third Chris Erdmann notices librarians can benefit from getting their hands dirty with data and experiencing the research data lifecycle first hand: “I wanted the librarians to be able to sympathize with the researchers and not to be so prescriptive in

AF MIKAEL K. ELBÆK, MIEL@DTU.DK BIBLIOMETRI & DATA MANAGEMENT, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

Chris Erdmann, Head Librarian, Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics

15

rev

y 0

1 2016

their services”. By sympathizing with the researchers, librarians could learn how services could be streamlined and simplified. “I also hoped that by experiencing a more dynamic process – the research data lifecycle is often a complex, iterative process – librarians would also learn to be less linear in their own work and be able to tackle more abstract problems.” Inspired by these driving factors, DST4L started as program in the library space, with limited resources, and relied on a network of professionals in the Boston area to address the various aspects of data science and the research data lifecycle.

Librarians as Data Scientists, really? When asked about what Chris Erdmann sees as Data Science he explains: “For me, I automatically think of a unicorn, as it has become a popular story to tell, that trying to find a data science wizard that can do virtually everything is like trying to find the mythical unicorn from folklore. My simple definition is that a Data Scientist extracts insights from data to inform decision making. When I first came across the term, it reminded me so much of the work I was observing of astrophysicists in my community, and in fact, many astrophysicists have gone on to industry, taking on similar titles and roles. So I started to draw connections between data science and the research data lifecycle and tried to determine where the library might have a role to play.”

There are sceptics that think that librarians cannot become Data Scientists. There is, after all, a very steep learning curve involved and it may be a stretch to think of librarians as Data Scientists. Chris admits that DST4L is a buzzy title: “Yes, that was on purpose, but I was hoping to convey that librarians could be valuable partners in the data science/research data lifecycle. After the first course, the first group of participants suggested that we use “data savvy” instead, as it was perhaps a more appropriate description and was less intimidating. I happen to agree, but the initial branding of the program has proved difficult to change, so it remains. “ 

Librarians have the ability to become assets in data science teams At a bare minimum, librarians come away from the training program with a greater understanding of

the research data lifecycle. Chris Erdmann explains: “My greatest fear was that our patrons saw us as old fashioned and unaware of the current challenges they faced. However, the program is built so that many of the participants also come away with skills that can be invaluable to data science teams, particularly with data wrangling and cleaning. This is of course something that librarians have been doing for ages, but they get exposure to it in a different context and learn about new tools and methodologies. A significant number of librarians come away from the program with data savvy skills. Only a smaller number of librarians have come away with advanced skills and it is mostly the result of their own pursuits outside of the program. However, the program provides a great introduction and gives a push that the advanced participants would potentially never get. It is difficult to become a Data Scientist, it takes years of training, but it is possible. Overall, I do think librarians have the ability to become invaluable members of data science teams.”

So where will DST4L be in five years’ time? Please copy/paste/reconfigure! Chris Erdmann hopes that in five years: “we will see more libraries fostering programs like DST4L to build data savvy teams of librarians instead of hiring lone data librarians to do it all. It is one of the ways I can see libraries scaling their data services. I would also like to see a version of DST4L for managers. Library managers need to have a firmer understanding of what it takes to build a data savvy team of librarians. Finally, I hope that the content from the program can be more widely accessible. It still remains difficult to fork the program for your own community. 

DTU Library will create a Danish DST4L fork Already now DTU Library is planning to repeat the DST4L success in 2016 – this time Jeannette Ekstrøm and Kasper Bøgh will take the lead. So keep your eyes and ears open!

Additional info DST4L was partly funded by DEFF and DTU. More info including video recordings of all presentations can be found at: http://www.altbibl.io/dtu/

16

rev

y 0

1 2016

DST4L participants getting their hands dirty at DTU Library

The evolution of

the information professional: Thoughts on innovation in

“librarianship” and practical solutions for future candidates

from IVA

The original organiser behind DST4L – Chris Erdmann – believes that librarians possess basic skills that, in combination with stronger IT skills and analytical skills, could become an extremely powerful data scientist librarian profile. How does that reflect in the minds of a student and teacher from the Royal School of Library and Information Science (IVA)?

Data management services are becoming increasingly prominent for library service developments in the future. This was the motivation behind the conference Data Scientist Training for Librarians (DST4L). Experts from CERN, Harvard-Smithsonian, eLife, and GitHub emphasized the need for librarians (and information specialists) to rethink their core objective, as the dividing walls between computer science and library science are getting thinner. Needless to say, this made us think about the future prospects for IVA candidates and reflect on the extent to which they are prepared for their transition from student to librarian. Basically, do IVA students need to skill up?

Reflection 1: Libraries and knowledge centres are gravitating towards librarians with knowledge of digital methods and archiving, software applications, teaching, and innovations; with a special emphasis on social media.

Proposal 1: We are not proposing that students at IVA begin classes in hardware and software development. Instead we recommend an increased collaboration with computer scientists which may:

1. Increase knowledge about the market advantages librarians can gain from basic programming skills.

2. Result in skill sets where students can work together and learn. Likewise, teachers have opportunities to develop interdisciplinary courses, lectures and cross-disciplinary assignments.

3. Increase awareness of the benefits and potentials of diverse software for the communication of different scientific and cultural disciplines.

Core knowledge of system and user behaviour continues to be a strong competence of students from IVA but developing our knowledge through hands-on experience of different data analysis tools will further strengthen these skills and ultimately create stronger connections with users.

Reflection 2: Employers and managers participating in DST4L complained of weak communication, practical and presentation skills in new graduates; expecting more multi-dimensional and market-oriented skills and interest in leadership roles.

Proposal 2: IVA has recognized the importance of continually readdressing what skills students need to succeed in the job market. IVA’s educational strategy 2015-2017 critically considers the profile of the IVA education in fully meeting the needs of graduates and their potential employers. This approach to education pressures both IVA and the students to improve their performance. Employability is the very first of seven priority areas described in the strategy, particularly:

1. In the private market, which is predicted to show the greatest growth in employment of IVA candidates.

2. Incorporating the needs of the market and employers clearly in individual courses.

3. Clearly communicating qualifications employers expect in new candidates.

4. Focusing the education not simply on finishing quickly but ensuring that students are educated to succeed on the job market.

LISA SUTHERLAND, MASTER STUDENT IVA, LISASUTHERLAND64@GMAIL.COM LORNA WILDGAARD, POST DOC IVA, LORNA.WILDGAARD@HUM.KU.DK

16 17

rev

y 0

1 2016

It is expected that 65% of the jobs of the future do not exist today. Therefore it is vital to consider not just the technical aspects of an education but the social skills that will equip librarians to adapt to the needs of the marketplace, which importantly means IVA has to nurture students’ curiosity and drive to indulge in continuous learning, which is essential to meet the complex information problems that need solving.

Reflection 3: The defining message from DST4L was the necessity of remaining in touch with the community that the librarian serves, likewise the community IVA educates candidates to serve. This idea was echoed by Ian Mulvaney (SP, head of technology at eLife), who argued that the technical part of a librarian’s position is not as difficult as the social aspects.

Proposal 3: Develop the suggestions made by the employers about necessary skills, that should be implemented in the education of a librarian, by:

1. Focusing on leadership and project management skills.

2. Increasing the focus on data science as a strategy.

3. Increasing awareness of a market-orientated approach for students in choosing courses and the operationalisation of the multidimensional and changing skills students need to meet the challenging demands of the information marketplace.

4. Improving teacher support in the development of data-curation, hosting, analysis and training activities and also in the creation of communities and building spaces for inclass exercises. These are core knowledge skills and attributes vital for effective professional practice, which require more than a theoretical academic approach to these issues.

Digital tools have great potential for integrating studies and class exercises in the information science and

cultural studies streams at IVA. Consequently, both staff and students have opportunities to become increasingly multidisciplinary competent by developing the ability to think/work across cultural and domain divides, disseminating knowledge across different paradigms and importantly, collaborating.

Final Reflection

While the need to skill up and address the employability of new graduates can seem intimidating and almost a race to keep up with technology, this was not the take home message of the DST4L. The DST4L was about responsibility for own learning. Hence the responsibility for a student’s learning is not solely IVA’s. At IVA we suggest an increased emphasis on the student’s responsibility for own and continued learning when the education at IVA is completed, i.e. the discipline and passion it takes to continue learning and developing skills. The student group BADASS is one example of how students at IVA are taking responsibility for their own educations and futures. BADASS students are intent on enriching their education through peer teaching, broadening their knowledge base and skill development, and networking with industry and library communities to make themselves visible as future mediators of the connections between information and user communities. Making a connection with the information and with the communities surrounding the medium is the traditional role of the IVA graduate and one of our strengths. This has not changed. It has shifted slightly; a small shift from studying the behaviour between a user and culture surrounding a book, journal, museum object or user group to also studying the user and culture surrounding a piece of software. A repercussion of this shift is that the future of the information professional is collaborative. The evolution of the IVA student into a career as an information professional will consequently be a combination of both an acquaintance and in some cases mastery of digital methods as well as the ability to collaborate, facilitate, innovate, and inspire their community.

bibliotek.dk

vil opdages af Google

18

rev

y 0

1 2016

Will IVA be able to create powerful data scientist librarian profiles?

bibliotek.dk

vil opdages af Google

6,8 millioner bogposter er blevet forsynet med markeringer, der gør det lettere for søgemaskinerne at forstå indholdet og præsentere det på nye måder. Du skriver bogens titel i browseren, og Google vender tilbage med et søgeresultat. Ud over resultater fra onlineboghandler får du også vist en bibliotekspost – måske endda med en lille ’udvidelse’, der giver overblik over, hvilke biblioteker tæt på dig, der har bogen.

Vi er der ikke helt endnu. Men bibliotek.dk har taget første skridt på vejen.

6,8 millioner poster i bibliotek.dk er nemlig blevet forsynet med markeringer, der gør det lettere for de store søgemaskiner at forstå indholdet og dermed potentielt præsentere det på nye måder. Markeringerne er lavet i metadataformatet schema.org.

Dette er en bog

Schema.org er en måde at opmærke informationerne på en hjemmeside, så en maskine – f.eks. en søgemaskine – bedre kan forstå, hvilke informationer, der er tale om. DBC har taget alle bogposter i bibliotek.dk og tilføjet markeringer i schema.org-sprog: Dette er en bog. Dette er forfatteren. Dette er emneord osv.

Det lyder måske simpelt, men schema.org er ikke lavet specifikt til biblioteksbrug, og man kan ikke altid uproblematisk oversætte en schema-markering til et bestemt felt eller delfelt i biblioteksposten, så inden det rent it-mæssige arbejde, har det derfor været nødvendigt at beslutte, hvilke oplysninger i posten, der skal markeres med hvilke schema-markeringer – og hvilke oplysninger, der i det hele taget skal markeres.

Borgerne er på Google

Som almindelig bruger af bibliotek.dk oplever man ingen forskel, men på sigt er forhåbningen, at schema.org kan være med til at gøre bibliotekernes materialer mere synlige for borgerne. Som projektleder på DBC, Nanna Agergaard, siger det: ”Hvis bibliotekerne gerne vil være, hvor brugerne er, så er Google et godt sted at starte.”

Hun kan dog ikke love, at bibliotek.dk-posterne nu bliver vist højere i søgeresultaterne fra Google:

”Reelt ved vi ikke så meget om, hvad der skal til, for at søgemaskinerne lettere fanger vores poster. Vi tager det i små skridt og prøver os frem,” siger Nanna Agergaard.

Indtil videre er det bibliotek.dk’s bogposter, der har fået tilføjet schema.org-markeringer. Senere vil det også blive andre materialetyper. Projektet er aftalt med Danskernes Digitale Bibliotek og bliver videreudviklet i 2016, ikke mindst efter ønske fra fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne.

Om schema.org

Schema.org er blevet til i et samarbejde mellem Google, Yahoo, Bing og den russiske søgemaskine Yandex og er en ontologi og et ’ordforråd’, som er maskinlæsbar og forståelig på tværs af søgemaskiner.

Man kan bruge schema.org til at opmærke informationer på sin hjemmeside ved hjælp af en række forskellige sæt af metadata-angivelser (skemaer). Opmærkningen gør det tydeligt for søgemaskinerne, om konkrete tekstbidder/data beskriver f.eks. et land, en bog, en madopskrift, en begivenhed eller et vandfald. De enkelte begreber er ordnet i et hierarki. F.eks. er ’en bog’ underbegreb til ’et kreativt værk’ og har visse af sine faste sæt af metadataangivelser til fælles med et maleri eller en tv-serie (f.eks. angivelse af ophavsmanden), mens det f.eks. ikke giver mening at angive antallet af sider for tv-serien.

Visningen af bogposterne i bibliotek.dk er blevet forsynet med schema-markeringer af forfatter, titel, emneord, ISBN, sideantal, årstal og forlag.

Nytimes.com, imdb.com og en del andre hjemmesider har taget schema.org i brug. I bibliotekssammenhæng gælder det samme for OCLC i forbindelse med Worldcat.

CAMILLA BØDKER THOMSEN, CBT@DBC.DK KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, DBC

Foto

Pou

l Ber

gstrø

m H

anse

n

18 19

rev

y 0

1 2016

Iben Brøndum min arbejdsuge

MANDAG starter med et videomøde med konsulenter fra Socialstyrelsen i Odense om en kommende litteratursøgningsopgave. Vi løser mod betaling ad hoc-opgaver for Socialstyrelsen i peri-oder, hvor deres egne informationsspecialister har travlt. Konsulenterne orienterer kort om projektet, som vores søgning skal indgå i, og jeg kommer med forslag til relevante databaser og ressourcer. Vi taler om søgeord og afgræsninger, og om hvor-dan vi griber processen an fra indledende møde til endelig levering af søgeresultatet.

Efter mødet arbejder jeg med et udkast til en over-ordnet søgestrategi, der er vores udgangspunkt for dialog om bl.a. søgeord. Vi bruger en del timer på dialog på mail og video i den første fase, hvor vi endnu ikke er i gang med den egentlige søgning. Det er vores erfaring, at de timer er givet godt ud; når først søgestrategien er på plads og tilpasset de anvendte databaser, er den egentlige søgning ”piece of cake”. Vi gør rigtig meget ud af at do-kumentere vores metode og søgeprotokoller for samtlige anvendte databaser for at sikre transpar-ens og reproducerbarhed.

Jeg slutter dagen af med en Book en bibliotekar med en af vores psykologistuderende på kandi- datuddannelsen. Hun skal skrive om kognitiv adfærdterapi i behandlingen af bulimi, og vi ud-former søgestrategier til PsycInfo og PubMed.

TIRSDAG har vi internt i undervisergruppen møde om vores undervisning af PhD-studerende på Business and Social Sciences. Vores studerende kommer primært fra psykologi og statskundskab, men der er også deltagere fra erhvervskommu-nikation, økonomi og virksomhedsledelse. Vi lægger meget vægt på deltagernes refleksion over deres proces og betydningen af de valg, de træffer i litteratursøgningen. Vi introducerer dem også til citationssøgning og –analyse, BFI, Journal Impact Factor og andre mål, der kan være hen-sigtsmæssige at kende til. Derudover vejleder vi i publiceringsstrategier og anbefaler dem at bruge StartPublicering-sitet, som går i dybden med mange af de emner, vores kursus berører. Vi bliver enige om at fortsætte kurset som hidtil uden de store ændringer.

Om eftermiddagen står den på vagt i biblioteket. Der er desværre langt i mellem de faglige spørg-smål, men til gengæld mange udfordringer med print og kopi. Så hjem til en hurtig gang aftensmad og en tur i strikke/hækleklub om aftenen.

ONSDAG når jeg akkurat at aflevere min søn i skole til kl. 8 og møder ind på arbejde en halv time senere. Formiddagen bruger jeg på at forberede mig til et møde senere på dagen med et par forskere, der har bedt om sparring på søge-

strategi til et forskningsprojekt. Vi er udfordrede af, at deres felt - rusmiddelforskning - er præget af både medicinsk og socialfaglig terminologi, og at disse to fagområder har helt forskellige tilgange til emner. Heldigvis har jeg kort tid forinden arbejdet med det samme emne i et projekt for Socialstyrelsen, så jeg kan trække på mine erfaringer derfra. Til selve mødet taler vi forskellige fremgangsmåder og relevante data-baser i gennem og bliver enige om, at jeg laver et nyt udkast til søgestrategien og tester den i både medicinske og socialfaglige databaser til næste gang, vi mødes.

Sidste del af dagen går med et møde om opret-telse af ORCID til forskerne på Business and Social Sciences. Vi tilbyder at oprette deres OR-CIDs, så jeg går i gang med at slå et af institut-ternes forskere op i ORCID for at fastslå, om de i forvejen har et.

TORSDAG starter dagen med et kort Skype-møde med kolleger fra Emdrup og Psyki-atri om planlægningen af en temadag om sys-tematiske reviews. I AU Library har vi brug for at blive klogere på litteraturtypen; hvorfor laver man systematiske reviews, hvad kan de i forhold til ”almindelige” reviews og hvilke metoder og processer indgår i udformningen af dem. Mange af vores PhD-studerende laver systematiske reviews, og en del kandidatstuderende på psyko-logi gør også, og vi mangler viden på området for at kunne vejlede dem bedst muligt. Vi bliver enige om at tage kontakt til et par forskere, som arbejder med systematiske reviews inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.

Resten af dagen bruger jeg på at deltage i lit-teratursøgningskursus for PhD-studerende på sundhedsvidenskab. Jeg er med for at se, hvordan de griber undervisningen an og få gode idéer

IBEN BRØNDUM

37 år

Informationsspecialist ved AU Library, Business and Social Sciences siden 2013

2008-2013 ansat ved AU Library, Psykiatri

2008-2008 ansat ved Biblioteket, Institut for Idræt, AU

2011- Medlem af DFFU’s bestyrelse

Cand.scient.bibl. fra IVA 2008

Arbejdsopgaver

Kontaktbibliotekar for Psykologisk Institut

Undervisning i litteratursøgningen og referencehåndtering bachelor/kandidat/PhD

Ledelsesinformation til fakultetet

Bibliometrisk analyse og vejledning

PURE-validator

Foto

Sol

veig

San

dal

20 21

rev

y 0

1 2016

Iben Brøndum min arbejdsuge

til vores egen undervisning af PhD-studerende. Det er tydeligt, at der er stor forskel på de studerende på sund-heds- og samfundsvidenskab. Vores studerende stiller rigtig mange (kritiske) spørgsmål og er typisk meget interesserede i at diskutere med både os og hinanden. Det giver som regel en meget levende kursusatmosfære, som jeg tror både deltagere og undervisere lærer en del af. Jeg får en del ny inspiration med mig hjem; bl.a. at vi med det stigende fokus på videnskabelig integritet skal gøre opmærksom på universitetets retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis. På sundhedsvidenskabs kursus berører de også altmetrics som et supplerende mål, og det kunne være særligt interessant for en del af vores forskere, hvis publikationer ofte ikke er indekserede i de traditionelle citationsdatabaser.

HVER FREDAG starter vi med et teammøde. Nogle gange har møderne forskellige temaer, men oftest er det stort og småt omkring den daglige drift, meddelel- ser af forskellig art og en hurtig runde, hvor vi hver i sær fortæller, hvad vores program for næste uge er. Det er tit en udfordring, at vi ikke ved konkret, hvad kollegerne laver, og ”runden” er et forsøg på at blive klogere på hinan-dens arbejdsområder.

På mailen ligger en forespørgsel fra et af fakultetets insti-tutter omkring udtræk fra PURE. Vi har en gruppe med medlemmer fra alle fakulteter, og gruppen er omdrej- ningspunkt for samtlige forespørgsler, der har med biblio-

metri at gøre. Business and Social Sciences er flittige brugere og anvender opgørelser fra os til f.eks. uddan-nelsesakkreditering. Denne henvendelse drejer sig dog om det, vi kalder ”løbende monitorering”. Formålet her er, at institutledelsen løbende holdes orienteret om instituttets forskningsproduktion på både individuelt og institutniveau. Ofte er det også interessant, om der udgives i publiceringskanaler, der udløser BFI-point. Udfordringen her er PUREs rapportmodul, der ikke altid kan håndtere præcis det, vi gerne vil trække ud, så der er efterfølgende en del manuelt arbejde i Excel, for at rapporten på hensigtsmæssig og overskuelig vis kan levere den efterspurgte information.

Jeg slutter ugen af med en uformel snak med en kollega om at danne et netværk omkring arbejdet med systema- tiske reviews.

21

rev

y 0

1 2016

12th Nordic Resource Sharing, Reference and Collection Management Conference

DGI Byen, København, 12.-14. Oktober 2016.

Titel: Interlending and Document Supply. Oh My! Connecting Users to What They Want.

Tema: Udfordringer og muligheder ved fremskaffelsen af de materialer brugerne efterspørger.  (Læs mere på www.dfdf.dk)  Arrangør: FORFRA – Forum for Fjernlån, Reference og Accession (DFFU)

fra foreningen

årets revy-artikel Følgende artikler er nomineret til Årets REVY-artikel 2015:

Forskernes informationsadfærd – et kvalitativt studie (REVY nr. 2 2015, s. 3 - 4) Mads Korsgaard

The Craft of Research (REVY nr. 1 2015, s. 17 - 19) Joshua Kragh Bruhn, Thomas Basbøll og Mette Bechmann

Some questions to ask before you say yes (REVY nr. 3 2015, s. 3 - 4) Ned Potter

Det er REVY redaktionen, der har stået for nomineringen, og DFFU bestyrelsen vil nu vælge en vinder, der vil blive kåret på DFFU’s vinterinternat d. 3. – 4. marts 2016.

De nominerede artikler kan læses online på www.dfrevy.dk eller issuu.com/revy

”Impact!” - Vinterinternat 2016, 3. – 4. marts på Klarskovgaard

”Temaet for årets DFFU Vinterinternat sætter fokus på ”impact” i bred forstand. Kan og bør man måle bibliotekernes impact, og i givet fald, hvordan? Program offentliggøres snart på foreningens hjemmeside www.dfdf.dk

22 23

rev

y 0

1 2016

AVANCERET BRUG AF

BIBLIOTEK.DK

Kundeansvarlig for bibliotek.dk replicerer i dette interview på artiklen ’Den umulige informationssøgning – om tre danske søgesteders begrænsninger’ i Revy nr.4, 2015.

bibliotek.dk var i sidste nummer af Revy med i en test af informationssøgesteder til videnskabelig brug.

Under overskriften ’Den umulige informationssøgning – om tre danske søgesteders begrænsninger’, beskrev informationsspecialister Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt Andersen de benspænd, de oplevede i henholdsvis Infomedia.dk, bibliotek.dk og Forskningsdatabasen.dk, da de skulle udforme en bibliografi over danske publikationer til et forskningsprojekt.

bibliotek.dk skal kunne det hele

”Vi sætter altid pris på, når nogen forholder sig til bibliotek.dk på en kvalificeret måde og udfordrer os på, hvad sitet kan og skal kunne,” siger Marianne Dybkjær, som til daglig arbejder med at sørge for, at bibliotek.dk møder brugernes behov bedst muligt.

Hun forklarer, at brugergruppens bredde er bibliotek.dk’s styrke og samtidig den største udfordring, når man skal videreudvikle sitet: ”Brugerne har meget forskellige behov, fra det helt enkle til det ekstremt avancerede. Som den nationale og primært slutbrugerrettede indgang skal bibliotek.dk kunne klare det hele. Vi er nødt til hele tiden at forholde os til, at sitet skal kunne så meget som muligt, samtidig med, at det skal være nemt og overskueligt for den almindelige bruger.”

I deres artikel beskrev Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt tre konkrete udfordringer i deres brug af bibliotek.dk.

1. *Trunkering*

Den første udfordring var, at de blev mødt af en fejlmeddelelse eller timeout på siden, når de satte foranstillet trunkering ind i længere, avancerede søgestrenge.

Marianne Dybkjær er bekendt med problematikken: ”Det hænger sammen med, at bibliotek.dk bruger CQL-standarden som søgesprog. Det har den fordel, at det er den samme standard, som bruges i andre bibliotekssites. Omvendt er der problemer med at bruge trunkering i visse længere søgestrenge. Vi arbejder på at løse de problemer, der er i søgesproget,” siger hun.

2. Når man kun vil se resultater fra en bestemt periode

Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt Andersen oplevede desuden, at de kun kunne filtrere årstal med søgekoderne ”År lig med”, ”År før” eller ”År efter” – og altså ikke flere parametre på én gang.

Det kan dog godt lade sig gøre, siger Marianne Dybkjær: ”Der findes søgekommandoer til mere avanceret filtrering på perioder. Vi er i gang med at udbygge listen over søgekoder i bibliotek.dk’s hjælpemenu, så fremover vil det blive mere tydeligt.”

3. Udtræk til referenceværktøjer

Artikelforfatternes sidste opgave var at trække referencerne ud fra deres søgeresultater. De understreger, at bibliotek.dk’s metadata er ”særdeles tilfredsstillende”, og at sitet understøtter udtræk til referencehåndteringsprogrammer. Deres problem er, at referencerne kun kan trækkes ud enkeltvis.

Det bekræfter Marianne Dybkjær: ”Lige nu kan vi ikke gemme et helt søgeresultat på en gang i f.eks. Zotero. Det er, fordi vi bruger værkvisning, hvor et ’værk’ kan rumme flere hundrede manifestationer, som når man har søgt på f.eks. Tryllefløjten. Så mange resultater kan værktøjet ikke håndtere på en gang. Vi vil undersøge, om det er noget, vi kan løse.”

Sammen med sine kolleger på DBC har Marianne Dybkjær ansvar for den daglige kontakt med biblioteksansatte og borgere, der henvender sig med spørgsmål om bibliotek.dk. Hun står også for den årlige brugerundersøgelse af bibliotek.dk, og andre, mere kvalitative interviews, hvor bibliotek.dk’s brugerpanel inddrages sammen med de øvrige brugere. I samarbejde med DDB prioriterer DBC udviklingsønskerne til bibliotek.dk.

MADELEINE SAUNTE MDS@DBC.DK STRATEGISK KONSULENT, DBC

22 23

rev

y 0

1 2016

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

For 3 år siden udarbejdede en DFFU-arbejdsgruppe en rapport om fremtidens forskningsbibliotek. Her opstilledes en række scenarier for, hvordan FFU-bibliotekernes fremtid kunne se ud 10 år fremme i tiden.

Med de politiske vinde, der i øjeblikket trækker hen over Danmark, og med 2016-finansloven, som for nylig blev vedtaget, er grundlaget for en række af forudsigelserne yderligere lagt og billedet synes at tegne sig klarere i horisonten. Ikke, som det forudsagdes, nødvendigvis fordi vores moderinstitutioner nedlægges eller fusioneres, som følge af de varslede besparelser, effektiviseringskrav og omprioriteringsbidrag, ikke endnu i hvert fald, men fordi bibliotekerne ganske simpelt er nødt til at finde nye veje at bedrive virksomhed på indenfor stadigt snævrere økonomiske rammer. Der skubbes altid nedad, når presset øges ovenfra, og bibliotekerne er ofte langt nede i hierarkiet, når der tildeles penge.

Bibliotekerne er kun en lille del af de samlede aktiviteter på undervisnings- og forskningsinstitutionerne og mange steder er det ikke nok at fremvise ”value for money” i den interne kamp om økonomiske midler. De fleste steder rammer ”grønthøsteren” over en bred kam og kun i særlige tilfælde ser det ud til at lykkes at sikre en tildeling af sparsomme ekstra midler til delvis dækning af de surrealistiske prisstigninger på licenser, som fortfarende underminerer de faldende biblioteksbudgetter. I al stilfærdighed må der henstilles til bibliotekscheferne om ikke endnu engang at gribe til de lidet konstruktive drøftelser om omfordelinger, hvor ”aben” flyttes rundt. Situationen kræver samarbejde og fælles løsninger – og ikke at vi påfører hinanden de ekstra udgifter fra Big deal-forlagene, som vi rettelig samlet bør kæmpe imod. Det er bl.a. her besparelserne skal hentes, ikke hos hinanden.

Nye vinde for FFU-bibliotekerne?AF CLAUS VESTERAGER, OVERBIBLIOTEKAR, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK, CVP@RUC.DK

Bibliotekerne løser stadig flere og nye opgaver. Der skal ydes mere for færre omkostninger. Det ér faktisk en kendt øvelse. Service- og materialeniveauet har været på dagsordenen lige så længe, de fleste af os kan huske. Den politiske anfordring giver økonomiske, tekniske og administrative udfordringer for både undervisning, forskning og formidling. Det bør imidlertid gøre os skarpere på, hvad vi vil og kan – og til at prioritere, sætte grænser og stå fast. Det er med til at skabe nytænkning. Og der skal hermed lyde en opfordring til indgåelse af fællesskabsløsninger, ikke bare på bibliotekssystemområdet (hvor det forhåbentlig kun er et spørgsmål om kort(ere) tid, før den fælles vej er asfalteret), men også i forhold til procesfællesskaber, hvor vi gensidigt kan hjælpe hinanden med ekspertise og arbejdskraft – naturligvis med fælles finansiering. For mange år siden blev tanken om den virtuelle DEFF-medarbejder født: En medarbejder, der på tværs af DEFF-fælleskabet kunne arbejde til gavn for alle, uanset fysisk biblioteksplacering. Nu er tiden til en tilsvarende tanke om FFU-medarbejderen. Denne gang må det godt lykkes! Der vil givet være ressourcer at spare, hvis vi udnytter hinandens kompetencer og kapacitet i endnu højere grad end hidtil. Også ved at se stort på lokale interesser og branding. Det vil gavne undervisning, forskning og formidling både samlet set og på den enkelte institution.

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

Debatér på www.facebook.com/dfbi

din mening

”Situationen kræver sam-arbejde og fælles løsninger – og ikke at vi påfører hin-anden de ekstra udgifter fra Big deal-forlagene, som vi rettelig samlet bør kæmpe imod”