ArbejderbevægelsensHistorie

Nr. 11 okt. 1978'

7"''

N ›_

â_Amu 9> 553 :;52

Q. ;3.5'3'43'

ISBN',87-87739-01-1'_

1;udgave1978

'_Meddelelser om forskningarbejderbevægelsenshistorie

' Udgivet af SFAH I

'

Redaktion: Gerd Callesen', Teglgârdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk,

(03) 19 15 94v

›

'

Henning Grelle, Tranumparken 17 st.th., 2660 Brøndby Strand,

(02) 73 97 87

Steen Bille Larsen, Vingårdsstræde 19,' 1070 København K,'

(01) 12 24 77

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion ........................................................................... .. 3

Artikler' '

Carsten Juhl:Rådskommunismen: En præsentation og problematisering ................ .. 4

Niels Ole Højstrup Jensen:\ Arbejderklassens konstitueringsproces - nogle teoretiske

og metodiske overvejelser ......................................................... .. 22

Referat ,

SFAH”s seminar 1977 ............................................................... .. 38

Arkivoversigt _

Arbejderbevægelsen i Skive -' Projektbeskrivelse og

registratur ............................................................ . .; ............... . . 52

Forskningsmeddelelser ........................................................... .. 59

Afsluttede afhandlinger ........................................................ 61

Afhandlinger under udarbejdelse ................................................. .. 62

Anmeldelser .................................. . .-....................................... . . 63

Werk's Offset (06) 19 11 39

INTRODUKTION

Igennem det sidste års tid har vi i redaktionen modtaget en stigende mængdeartikler, hvilket vi naturligvis ser som udtryk for en stor interesse for bladet;

Den stigende stofmængde hænger dog sikkert også sammen med et andet“'

'

problem, idet flere af de øvrige tidsskrifter, som bringer stof vedrørende,arbejderbevægelsens historie, er gået over til teman'umre. Det betyder, at

“

»Meddelelser« er blevet et af de få steder, hvor artikler kan bringes uden at

være bundet af forud fastlagte emner. For bidragyderne til »Meddelelser«

betyder denne situation, at de må ruste sig med større tålmodighed, da vi

allerede nu har en stofpukkel til hele næste års udgivelser.På trods af den store stofmængde har vi dog fundet det rimeligt at fastholde

»Meddelelser« i dets nuværende form med kortere artikler; bibliografier,'

V

oversigter, meddelelser, debat og anmeldelser, således at det fortsat kan

fungere som bindeled og inspirationskilde for alle, der beskæftiger sig med «

arbejderbevægelsens historie.

Som noget nyt vil vi i efteråret udsende et sæmummer af »Meddelelser«, 1_ 7

som rummer en fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens

faglige, politiske og kulturelle organisationer i Arbejderbevægelsens Biblio-

tek og Arkiv, udarbejdet af Henning Grelle. Dette Sæmummer vil blive

»Meddelelser« nr. 11A, men omfattes ikke af abonnementet. Det skal derfor

bestilles særskilt (20 kr. for medlemmer af SFAH, 30 kr. for ikke-medlem-'

mer). Med dette initiativ vil vi søge at publicere et vigtigt hjælpemiddel til

forskningen i arbejderbevægelsens historie. Selve udgivelsesformen, nemligat lade den indgå som særnummer af » Meddelelser«, er vi blevet inspirerettil af udenlandske tidsskrifter, og vi håber herigennem, at den vil blive kendt

og benyttet af mange. I øvrigt henviser vi til den bestillingskupon, som er

indlagt i dette nummer.

Ca fsten Juhl;

RÅDSKOMMUNISMEN:;

, »LNPRÆSENTATIONOGPROBLEMATISERINGAfsnit 1 - Den historiskerådskommunismes opståen

*som en følge af 68-ungd0msoprørets antagonistiske forhold til såvel den post-

sta'linistiskesom den socialdemokratiske arbejderbevægelse har man i desidste*ti år kunnet bevidne en enestående omfattende forskning i en lang række af de

;preblemstillingen som hidrører fra den marxske teori eller fra begivenhederneÅomkr. revolutionsforsøgene i dette og forrige århundrede.'iMarx' Kritik af den politiske økonomi udgør herhjemme vel den af de oven-

.fnævnte problemstillinger der er blevet grundigst og mest originalt gennemfor-sket'. I løbet af de senere år er to andre felter kommet til: den første omfatter

udarbejdningen af undersøgelser af den danske arbejderbevægelses historie (så-

avelrden socialdemokratisk-andeninternationalistiske som den tredjeinternationa-listisk-stalinistiskez), mens den anden samler sig om spørgsmålet om revolutions-

-

Strategi og overgangsøkonomi-samfund. - Det sidste felt er helt naturligt opståetigforbindelse med kritikken af den sovjetmarxistiske socialisme-forståelse. Denne

_kritik har især bygget på oversatte værker (Rita di Leo, Alberto Carlo samt en

række trotskistiske forfattere) og det samme gælder den strategidebat, der er

.fulgt efter og som har måttet stille nogle afgørende spørgsmålstegn ved den le-

ninistiske parti- og revolutionsopfattelse (jeg tænker her på oversættelserne af

0. AnWeiler, U. Brügmann, V. Serge og E; Goldman).Denne problematisering af leninismen og sovjetmarxismen i det hele taget har

ført til en øget interesse for den radikale del af den vesteuropæiske postmarxis-tiske tradition. Ikke blot Rosa Luxemburg men ogsâ'rådskommunisterne Anton'

Pannekoek og Paul Mattick er blevet oversat' og gjort til genstand for studier,.der endnu er igang3.

'

,

Interessen for rådskommunismen blev herhjemme også formidlet af den kapital-logiske skoles arbejde med Henryk Grossmann”s og Paul Mattick”s tolkning af

i Marx' økonomikritik, hvor de indenfor kriseteorien står som eksponenter for

1 en genopdagelse af produktionssfærens immanente grænser overfor de mar-

kedscentrerede kapitalisme-analyser. - I det efterfølgende vil jeg ikke tage Mat-

tick's økonomikritiske arbejde op4, da denne oversigt' kun vil behandle råds-lkommunismen som en teori om 'den revolutionære proces' organisationsformerog udviklingsprincipper. Denne tematik vil jeg endvidere begrænse til den de] af

rådskommunisterne, som vi kan kalde den »historiske« og som grundlagde de-

res teorier på erfaringerne fra den tyske revolution (især). - Jeg synes dette er

, forsvarligt udfra nogle teori-historiske overvejelser: kun i Tyskland (i årene1919-21) aftegnede der sig under en igangværende revolutionsbevægelse et al-

ternativ til den eksisterende, traditionelt organiserede arbejderbevægelse (:hierarkisk pyramidestruktur: partiledelse - parlamentsgruppe - partibasis - fag«bevægelse - kooperativer)5.

'

'Udfra erfaringerne med SPD,s (Sozialdemokratische Partei Deutschlands) ogden tyske landsorganisations samarbejdspolitik overfor den kejserlige statsmagt

4

:under førsteverdenskrig,(hvdrlfagforbundene.havdeden 'fundamentale-:funktionA\

V'.at forhindrestrejker i industrien.samt formidle opsætsige elementertil'taktifronttjeneste), med den socialdemokratisk ledede kontrarevolution ,i januar (i,1919 og med det venstresocialdemokratiske USPD,s (Unabhängige SPD) valn'ei

'

opposition (eller egtl. samarbejde med) SPD, opstod der i Tyskland en autonom(råds)kommunistisk bevægelse, som det heller ikke lykkedes III Internationale at *

'

integrere.'

'r'

For ikke at gøre denne liniedragning overmarkant og dermed uhistorisk må det ,

præciseres, at de revolutionære rådskommunister opererede udfra en teore-j

tisk dobbeltposition: På den ene side ansås de spontant opståede arbejderrådog 'isiden bedriftsrådene for en virkelig revolutionsproces, potentielle bærere og for.

'

grundlaget, hvorpå et fremtidigt overgangssamfund skulle organiseres (heraf

også støtten til Sovjetrusland i 1917-20); dette var iøvrigt en logisk følge af“'

standpunkter, der før krigen var blevet forfægtet under massestrejkedebatten--

(jvf. Afsnit II). På den anden side måtte de revolutionære rådskommunister kon-4 :

statere, at kun et lille mindretal (nogle få hundrede tusind) af den tyske arbejder,-klasse var parat til at opgive støtten til SPD eller USPD'. - Derfor blev diskus-

'

sionen blandt datidens kommunister centreret omkr. spørgsmålet om en alter-“

nativ (revolutionær) bevidstheds opståen. III Internationale formulerede på sin. ',

II Kongres (1920) et sæt teser, der anviste de veje, som bolsjevikkerne mente; v

burde følges, skulle masserne i Vesteuropa løsrives fra den socialdemokratiske

dominans. Disse teser byggede på en enestående tillid til det kommunistiske

avantgardepartis propagandistiske muligheder og teoretiske integritet i den på-_ gældende situation: Kommunisterne skulle virke der, hvor de socialdemokratia

ske masser var: i fagforbundene og kooperativerne. Endvidere skulle der, stilles

op til valg, fordi den parlamentariske tribune havde en stor autoritet i den so-

cialdemokratiske arbejderoffentlighed; i parlamenterne ville kommunistpartier-nes »revolutionære parlamentarisme« have store muligheder for at afsløre de

socialdemokratiske lederes »forræderi«.

Modstanderne af en sådan taktik havde Lenin hudflettet i »Radikalismen«. Kom-

munismens børnesygdom, hvor tyske, engelske og italienske venstrekommuni›ster samt engelske og amerikanske unionister blev angrebet i flængö.Et afgørende problem var imidlertid, at en række tyske arbejderkategorierisær mine-, havne- og værftsarbejdere samt enkelte nyproletariserede katego-rier i bestemte områder - allerede havde forladt den tyske landsorganisation i

løbet af 1919 og dannet egne Unioner med revolutionære rådskommunistiske og

ikke lønkampsmæssige programpunkter. - For disse-kategorier var den social-

demokratiske arbejderbevægelseidentisk med dens krigsadministratoriske og

kontrarevolutionære funktion og de kunne i 1920 ikke drømme om at vende til-

bage til den etablerede fagbevægelse, som III Internationale krævede.

Det var medeudgangspunkt i denne tingenes tilstand, at rådskommunismens

førende teoretikere, hollænderne Anton Pannekoek og Herman Gorter, sva-

rede Lenin i pamfletterne Verdensrevolution 0g kommunistisk taktik og Åben!

brev til kammerat Lenin (begge fra 1920 - jvf. Afsnit II). De søgte at overbevise

den russiske ledelse af III Internationale, som de endnu i 1920 og indtil 'marts

1921 anså for en potentiel revolutionær partner, der blot var blevet overdre-

5

“vent påvirket af denrussiske reVolutions forløb: i Rusland havde bolsjevikpar-., iet71kunnet virke indenfor institutioner, der var af ny dato Og som ikke var

; forbundet med en bestemt konform politisk tradition; endvidere havde bonde- .

klassens numeriske dominans også kunnet give en parti-avantgarde særligt gun-'stige aktionsmuligheder. I Vesteuropa (og Nordamerika) var situationen imid-

lertid en anden; fagbevægelsen havde afgørende kapitalistiske funktioner, så

'spørgsmålet blev her at støtte udviklingen af et mere genuint terræn, hvor detvirkeligt var muligt at »revolutionere hovederne«8, som Pannekoek skrev.Denne udvikling måtte kræve arbejdernes selvorganisering, skulle den føre til

'

'

den selvbevidstgørelse, der atter betød, at den tyske arbejderklasse blev virkeligantiinstitutionelt revolutionær. - Gorter kritiserede derfor voldsomt Leninsteori om partiledernes muligheder på parlamentstale'rstolen og i fagforbunds-

L_*forsamlingernez at ville rette massernes blik mod sådanne skikkelser betød enÅ fortsættelse af den socialdemokratiske lederdyrkelse, en fortsat afvænning af

masserne fra at kaste sig ud i selvstændig praxis og udvikle selvstændige bevidst-hedsformer. - Af dette standpunkt fulgte også en radikal indskrænkning af par-tiets rolle: det venstrekommunistiske parti (KAPD - Kommunistische Arbeiter-Partei Deutschlands) skulle have en teoriformidlende og koordinerende funk-tion9: i modsætning .til Ieninismentilfaldt aktionsledelsen rådene, som også sidenskulle overtageden økonomiske forvaltning af overgangssamfundet.En splittelse af den rådskommunistiske bevægelse fandt imidlertid sted i forbin-delse med spørgsmålene om forholdet til III Internationale og om partiets funk-

'tion: tilhængere af en enhedsorganisation forlod AAUD (Allgemeine Arbeiter-Union Deutschlands) 0g KAPD i oktober 1920, dels fordi de mente, at intet

Samarbejde var muligt med III Internationale og dels fordi de syntes. at

KAPD'S ledelse udøvede for stor en 'indflydelse på AAUD. Enhedsorganisa-tionstilhængerne grundlagde året efter en ny organisation AAUE (AllgemeineArbeiter-Union Einheitsorganisation)10, hvis hovedbastion var Dresden.

Man kunne'nu have troet, at splittelsen i den daværende arbejderklasse mellemsocialdemokrater og tredjeinternationalistiske kommunister på den ene side ogrådskommunister på den anden var blevet gjort til genstand for en omhyggeliganalyse. evt. byggende på en gennemarbejdning af Marx' Kapital-studier. - Dettekan ikke siges at være sket; i 1920 mente Pannekoek simpelthen, at alt som efter-krigskrisen tog til, ville en konsekvent rådskommunistisk agitation vinde større

og større genklang blandt masserne. - Bevidstheden skulle tilkæmpes, men om

arbejderklassen virkeligt var bærer af en sådan vilje til (råds)magt forblev etuberørt problem. - Efter nederlaget for den sidste - mere atomiserede - revolu-tionsbevægelse i marts 1921 begyndte unionerne og KAPD at skrumpe ind; -

arbejdermasserneforlod Adem,uden at andre organisationer overtog de revo-lutionære perspektiver, rådsbevægelsenhavde stået for.Med den store numeriske tilbagegang fulgte splittelsen: skulle de rådskommunis-tiske restgrupper især hellige sig teoretiske opgaver og forsøge at holde sam-men pâ de (få) ligesindede grupper i Europa (dette mente feks. Gorter), eller

Q

skulle man følge de politiske konjunkturer og gå over til at støtte defensive dvs.lonkampsbestemte aktioner for at bevare en indflydelse blandt rådstilhængernei

6

_.arbejderklassen(dettestandpunkt blev forfægtetafiKAPD?s-berlinerafdeling).:KAPD splittedesudfra disse modsætninger i marts 1922.

''

›

'

Alt som unionsbevægelsen opløstes, blev de forskellige teoretikerenødsaget til atI

drage deres drastige konklusioner:'

,.›

»Og når man nu betænker, at verdens - dvs. Europas, Amerikas, Australiens.'

,I

.

Afrikas og Asiens - proletariat bliver ledet af enten den Anden eller den Tredje

Internationale -

og at såvel førstnævnte (hvad vi ikke behøver at bevise) som deni

sidstnævnte (som vi har påvist) er kontrarevolutionære - så kan man roligt sige,at hele verdensproletariatet indtil idag er fjendtligt indstillet overfor kommunisê

I

“

“

men«.- H.Gorter Die Kdmmunistische Arbeiter-Internationale 1923 (reprintk

'

Kommunismen 1972, p. 14)»Revolutionen er indtil videre tabt for det tyske proletariat. Den blev tabt fordi .,

størstedelen af det tyske proletariat - under ledelse af dets parti- og fagfor-bundsansatte - faldt de kæmpende klassebrødre i armen, nej i ryggen.« Sådan

skrev tilhængeren af enhedsorganisationstanken O.Rühle i Von der 'burger-i[ichen zur proletarischen Revolution fra 1924 (R. Blankertz Verlag, Berlin

1970, p.74). - Denne alvorlige erkendelse havde dog ikke forhindret O. Rühle i

følgende apologi for kapitalens industrielle apparatur(s socialiseringsform);'»Arbejderen af idag er kun virkelig proletar i bedriften og som sådan revolu'-

'

tionær i den proletarisk-socialistiske revolutions mening. Uden for bedrifter er

han småborger, indfanget i et småborgerligt miljø og i filistrøse livsvaner, be-

hersket af en småborgerlig ideologi. Han er opvokset i borgerlige familier, op-

draget i borgerlige skoler, næret af borgerlig ånd. Mange bliver - så snart

arbejdstøjet er lagt - også borgere i deres opførsel. Arbejderen behandler kone

og børn som han bliver behandlet af sin chef; forlanger underkastelse, betjening,\autoritet. Når proletariatet er befriet for borgerskabet, vil man endnu skulle

befri kvinder og børn fra mændene.. _

I bedriften er arbejderen et andet menneske. Her står han ansigt til ansigt med

kapitalisten, føler næven i nakken, bliver tirret, forbitret, fjendtligt indstillet.

Bryder en konflikt ud her, kan han ikke så let liste sig bort. Han står under de

andres kontrol, ligger under for den almene suggestion...

Bedriftsorganisationen er i grunden absolut intet nyt. Den var så at sige ved

hånden for længe siden: kapitalismen har selv skabt den. For profittens skyldhar den opbygget en strålende arbejdsorganisation: bedriften, minen, fabrikken.

industrikomplekset, fabriksanlæget. Arbejderklassen behøver blot at blive sigdenne organisation revolutionær bevidst, at gribe den, at omstille og at benytteden som kamporganisation. Den behøver ikke at skabe en part-erstatning, en

fagforbundskonkurrence på ny.« (op. cit. p.51-53 - Rühles spatiering).Kritikken af dagligdagen udgør et avanceret tema, som Rühle siden skulle ud›

vikle som en af de få i sin samtid (årtier før Situationistisk Internationale i slut-

ningen af 50erne integrerede denne problematik i den rådskommunistiske teori -

omend nu med udgangspunkt i forbrugssamfundets særlige motiverings- og

separationsstruktur). - På den anden side er den ukritiske accept af den kapita-listiske produktionsorganisations revolutionsfremmende muligheder typisk for

den (iøvrigt dominerende) rådsformalistiske del af den tyske venstrekommunis-

me. Denne konformisme var sikkert også knyttet til det tidlige industrisamfunds

7

,den :emancipatOriskmaterialitet.f len ØDf-tid, efter erfaringerne fra LIP' og Upper Clyde værftet, vil færre til-

7

'skrive fabriksanlægget (og den form for soçialisation, der foregårder) sådanneundergravendemuligheder. - Såfremt O.Rühles -

og dermed mange rådskom-.' ,munisters- perspektiv da ikke blot skal opfattes som indeholdende en socialisme-

fOrståelse,der ser det nye samfund som en arbejderforvaltet industrialisme -

\ teknologisk skabt i den kapitalistiske akkumulationsinteresses billedel 1.Den tyske revolutions afgørende spørgsmål - hvorfor arbejderklassen ikke ud-

gjorde en enhed, men tværtimod stod splittet i fjendtlige lejre - kunne de citerede

v

rådsteoretikere kun behandle som et spørgsmål om historisk inerti: organisa-”tionsformer - partierne og “fagforbundene,der var opstået under den gryende

,. /,i›ndustrikapitalisme,havde i den tyske revolution fået kapitalisme-bevarende_

›

funktioner; fra at være arbejderorganisationer med bestemte politiske og fag-., lige opgaver for den unge og endnu ufuldstændigt organiserede arbejderklasse,

fremstod de nu som bureaukratiserede og konforme 'arbejdersammenslutnin-ger.

- Det skal understreges, at vi hos Anton Pannekoek finder en inspirerendeansats til en dybere analyse af fagbevægelsens funktion:

»Kæmpende mod kapitalen, mod kapitalens forarmende absolutistiske tenden-

ser. idet den begrænsede dem og derved muliggjorde arbejderklassens eksistens,'opfyldte fagbevægelsenlsinrolle under kapitalismen og var derved selv et led i

4

'det kapitalistiske samfund. Men først med revolutionens indtræden, da proleta-riatet fra at være et led i det kapitalistiske samfund bliver til dette samfunds til-

intetgører. træder fagforbundet i modsætning til proletariatet.« Verdensrevo-

5,, f lution 0g kommunistisk taktik fra 1920 (Kommunismen in memoriam, Århus'i

1975. p.17).I

Temaet om splittelsen i arbejderklassen søgtes ikke økonomikritisk analyseret af

rådskommunisterne, hverken under eller umiddelbart efter den tyske revolu-tion.

'

“Det eneste tilløb, der indtil da havde været, var den leninske teori om arbejder-aristokratiet, der især levede af hjemhentede profitter fra kolonierne. Denneteori var en del af Lenins imperialisme-opfattelse12 og i overensstemmelse her-

med ren klassesubjektivisme. - I 70ernes Kapital-læsningstider må det undre,hvor lidt den relative merværdiproduktions begreb var blevet forestået af den

russiske politiker. Den relative merværdiproduktion indebærer netop, at vær-

diindholdet i produkterne falder med den øgede arbejdsproduktivitet: arbejder-,

konsumet kan derfor stige i brugsværditermer, mens det leverede merarbejdestiger endnu mere; sagt med andre ord: udbytning og forbrug kan stige sam-

tidigt.

tillidtil;at*produktivkræfternesvækstmåtteindebæreudviklingenaf en'poteni

ikke desto mindre går ,der i århundredets begyndelse en skillelinie mellem de

kategorier. der er knyttet til de højt teknologiserede dele af industrien og dem,der er beskæftigede i de teknologifattige, især ekstraktive sektorer: - Mens de

førstes arbejdskraft kræver en betydelig uddannelse og siden elementær for-

sorg for at investeringen i arbejdskraften ikke skal gå tabt (og livsmerværdi-raten falde), så stiller den enkle arbejdsproces i de ekstraktive sektorer meget fåkrav til den anvendte arbejdskrafts teknologiske kunnen. Linierne er dog ikke så

8

V

klare; at de” uden videre kan* trækkes *mellemrtkategorien'der'isærprodueer _

absolut merværdi og dem der, producereriden'relative,som “så'skullejvære de,

mest integrerede (jvf. AAUD”s bastion på Leuna-værket). -xEn slags forsøg er”,blevet gjort af Karl Heinz Roth13 - omend i overvejendeklassesubjektivistiske ,

og politiske termer hvilende på arbejdskraftens kvalifikationsniveau: at' der"'

skulle gå en så klar bevidrsthedsmæssigskillelinie mellem faglærte og ufaglærte' ›

er søgt tilbagevist med megen held af E.Lucas i hans anmeldelse af Roth's ,Die

»andere« Arbeiterbewegung ,i Politikon nr. 46, febr. 1975 og i bogen Zwei.4

Formen von Radikalismus in der deutschen Arbeiterbewegung (Verlag RoterStern, Frankf. a/M 1976) som »overfladisk skematisme« (op.cit.'p.280) til* for-

*

del for en blotlæggelse af konstitutionspunkterne i den komplekse størrelse', «

»proletarisk livssituation« og forskellene i denne.“

Diskussionen bør dog - før den kan siges tilendebragt - ikke blot reflektere ,proj'

blematikken om arbejderklassens historiske splittelse udfra merværdiproduk-i

tionstermer, men også søge at inddrage subsumtionslogikken: spørgsmålet om:

arbejdets formelle eller reelle subsumtion under kapitalen og de bevidstheds-"

mæssige følger, der heraf kan afledes.

Et allerførste tilløb til en metodisk-økonomikritisk opstilling - med udgangspunkt'i valoriseringsformerne og uden inddragelse af subsumtionsformerne - findes i 7

'

G.Bunzel,s artikel »Kritiske elementer til en marxistisk statsteori« i Den jyske"

historiker nr. 5, 1975.'

,

Selvom de konkrete historiske bevidsthedsformer - såvel de revolutionæresom i;

de konforme - naturligvis er produkter af komplekse socialiseringsprocesser og."i

disses eventuelle kriser, så kan en inddragelse af Marx, økonomikritik hjælpe

med at afstikke grænserne for det afgørende spørgsmål om udbytningens (mer-

værdiproduktionens) gennemskuelighed. - At gennemskueligheden er høj ved ab-

solut merværdiproduktion - udbytningen er sat af arbejdstidens længde (for den

enkelte arbejder eller for arbejderfamilien) - må have en betydelig indflydelse påden umiddelbare bevidsthed (ivf. evidensen i kravet om otte-timers dagen), som

til gengæld bliver voldsomt fordrejet ved relativ merværdiproduktion: merar-'

bejdstiden (for slet ikke at tale om dets størrelse) kan ikke længere konstateres

uden en kompliceret teoretisk formidling, samtidigt med at kravet om produkti-

vitetsudvikling indebærer øget arbejdskraftsspecialisering, koncentration af tek-

nologi etc., hvilket atter stiller så store krav til profitabilitetsformerne, at kapi-talkommandoen anonymiseres: lønarbejdets form udbredes og konsumets stør-

relse samler al opmærksomhed.I en efterfølgende artikel vil jeg søge kort at vende tilbage til dette tema”, da

spørgsmålet om de eksisterende bevidsthedsformer afgørende betinger de for-

løb, som revolutionsprocessen og overgangsøkonomien må regne med at skulle.

gennemgå; 77

Netop overgangssamfundet kom til at stå i centrum for den tysk-hollandskerådskommunismes arbejder i 30erne og 40erne, ikke mindst i forbindelse med

.kritikken af stalinismen og dens socialismeopfattelse.“

Vi kender også andre historiske rådsbevægelser end den tyske: den sovjetrus-

siske og den spanske i forbindelse med borgerkrigen. - Da det imidlertid først

9

,og 'fremmeSt›erLrådskonirriünismensoni selvstændig revolutionærretning, :der: 7

interesserer os i denne alt iSalt teori-rettede artikel, forbliver de ø'vrigeeks-fempler mindre betydningsfulde. - Hverken den russiske eller den spanske revo-

*

'lution afstedkom en selvstændig rådsbevægelse som den, der samlede 'sig om de

;tyske Unioner i 1919-21. Bolsjevikpartiets og dets' ledelses (accepterede) domi-."'nans indskrænkede den venstrebolsjevikkiske Arbejderopposition og Oppositio-

nen »demokratisk centralisme« til partiintern virke i revolutionens margen og_,slutfase (Kronstadt)15. - Rådene i Barcelona og landkollektiverne i Arago--

nien16 løsrev sig heller ikke fra CNT,s alt i alt prorepublikanske og krypto-'“_k,ministerialiStiskepolitik: en autonom rådskommunistisk bevægelse 'med en

i

veldefineret selvforståelse så kun dagens lys under den tyske revolution.

_

:Det er tildels af paralelle årsager, at Afsnit IPs bibliografi over den historiskegrå'dskommunisme ikke medtager tekster af K. Korsch. - Korsch engagerede sig'først efter l926-opgøret med den gryende stalinisme på de tyske rådskommuni-sters side (og offentliggjorde siden i 30erne artikler i deres blade i USA). › Men

,mens rådsbevægelsen 0g -formen udgjorde det konstituerende element for den

tysk-hollandske venstrekom'munismes revolutions- og overgangsøkonomiopfat-telse. så var, kernepunktet i Korsch,s Marx-reception spørgsmålet om teori-

praxis-forholdets historicitet17. Korsch,s »pragmatiske« 0g »aktivistiske«

'Marx-tolkning bygger således på et mindre organisationscentreret og mindreformalist'isk grundlag. - Dette tillader ham til slut at gøre op med både den poli-

v tiske marxisme, der af Korsch opfattes som et halvt produkt af den borgerligerevolutions (jakobinske) selvforståelsesformer, og med den marxske historieop-fattelse. der tolkes som accept af kapitalens udviklingslogik og derfor som poten-tiel 'kapitalisme-apologi 13.

Med Pannekoek”s Lenin som filosof som den regelbekræftende undtagelse er denhistoriske tysk-hollandske rådskommunisme tematisk klart centreret omkringspørgsmålene om revolutionen og det efterfølgende samfund, hvilket attter im-

plicerer nødvendigheden af et opgør med den leninistisk-trotskistiske particen-trerede revolutionsopfattelse og med den leninistisk-stalinistiske statscentralis-

tiske socialismemodel.

Dette tredelte temas »klassiske« værker er nu for flertallets vedkommende

oversatte til skandinaviske sprog, som det vil fremgå af den efterfølgende biblio-

grañ. - For fuldstændighedens skyld har jeg medtaget Gorter”s og Pannekoek's

venstresocialdemokratiske tekster (fra før 1915) og Mattick”s økonomikritiske

arbejder, der er oversatte til skandinaviske sprog.

'v10

II1,-)Bibliografi:den -tySkerevolution' dig:i“denhistoriskerådskommunismei Skandinavien

1

1”-Den historiskerådskommunismeHerman Gorter:

(1909) ,,

Den historiske materialisme, Norges socialdemokratiske ungdomsforbunds Forlag,Kristiania 1918 '

,

Socialismens ABC - Den historiska materialismen förklarad för arbetare av Herr

mann Gorter. Med ett, förord av Karl Kautsky. Framtiden, Malmö 1921. - Faksimi-\

lutgåva tryckt av Arbetarpress, Göteborg 1977. ›

»Den historiska materialismen år den teori, som förklarar, att den sociala verkliga*heten bestämmer anden, tvingar tänkandet in i bestämda banor och år den avgo'ran-,de faktorn i personers och klassers viljande 0g handlande« p. 2] r

'

.

''

'

»Anden måste revolutioneras. Fördomen och fegheten måste utrotas. Intellektuel pro- x

paganda, det år det viktigaste av alt. Vetande, andligt makt år det allra första, det

allra nödvändigaste. Ensamt vetande skapar en god organisation, en god fackföre-f

ningsrörelse, en riktig politik och därmed reformer på det ekonomiska och politiskaområdet.« p. 166-67 (HG”s understregning).

'

(1915) .

lmperialismen, verdenskrigen og socialdemokratiet

Imperialismen, va'rdskrigetoch socialdemokratin ,

(Jeg har ikke haft adgang til ovennævnte udgaver, men der henvises til dem - uden' :-

yderligere angivelser - i de efterfølgende to tekster)19-' ,i

(1918)Vá'rdsrevolutionen, Frams Förlag, Stockholm 1919

Verdens-Revolutionen, Det norske Arbeiderpartis Forlag, Kristiania 1919

»Den russiske revolution er et lysende eksempel for verdensproletariatet.Ti den har vist, at der kun gis to midler for at seire:

Proletariatets enighet, det nationale og internationale proletariats.Og enighet i revolutionen.

Men den russiske revolution har lært endnu mer.

Den har fundet formen, ved hvilken den kan seire: arbeiderraadene (sovjets) i enhver

landsby, i en hver provins, i det hele land.

Arbeiderraadene, som har hele den økonomiske og politiske magt.

Vi ser allerede i ikke fjern fremtid, i'nærheten av os: den nye Internationale, alle ver-

dens lands arbeiderraad.

Vi ser allerede for os, i nærheten av os, verdens centrale arbeiderraad. -

Vi ser allerede for os de internationale arbeiderraad, forløperne for den nye frie, - den

kommunistiske menneskehet.« p. 118-120'

(1920)öppetbrev till kamrat Lenin, Arbetarpress, Göteborg 1975

(G0rter”s svar på Lenin”s »Radikalismen« Kommunismens børnesygdom (Tiden,

Kbh. 1948) er kendetegnet ved den hollandske marxist”s karakteristiske indtrængende

og på samme tid patetiske stil. Hvad der adskiller G0rter”s fra A. Pannekoek”s para-

lelle svar, er hans understregning af leder-problematikken og dens forhold til det ven-

strekommunistiske krav om en antiparlamentarisk taktik: partilederen og den parla-

11

nment'ariske Tlederligur»stimulerer ;til 'institutionsaecept og afkald, pa selvstændig(tænkning.- Di5se standpunktersuppleret med enk'kritik af sammenlægningenaf USPD's _›

'i'

“

venstrefløjog! KPD fremlagde Gorter siden på et møde inKommunistisk *Internationales;Eksekutivkomitéi november 1920. Vi kender denne kritik via Trotski's svartale

. »KAPD'Spolitik«, der blev holdt d. -24. nov. og siden publiceret alene, bl.a. på norsk i

;Den kommunistiske Internationale nr.k6 - Sept. 1921; den indeholder bl.a. følgendeisalutf ' '

l»Kammerat Gorter taler om den sociale revolution som en solist, som en lyriker, men

til det materielle grundlag er han i höieste grad individualistisk og aristokratisk. Med

;den revolutionære aristokratisme er imidlertid pessimismen uundgaaelig forbundet.

jGorter sa at *vi folk fra östen ikke viste hvor sterkt arbeiderklassen var blit' »borger-r-lig«.'ogat derfor tilslutningen fra masserne var saa meget farligere jo större resulta-

ter man opnaadde. Dette er hans tales sande ledemotiv: han tror ikke paa arbeiderklas-

4-sens revolutionære sindelag. Han ser ikke ind tiliproletariatets kjerne gjennem den skali som hans priviligerte,byraakratiske standpunkt har dannet. Hvad har saa Gorter til

3

7hensigt? Hvad vil han? Propaganda! Deri bestaar egentlig hanshele metode.« D.K.I. nr;

, 6. sept. 1921 -

p. 1388.)'

t Anton Pannekoek:»Den besiddende og den besiddelsesløse klasse.« I: Klassekampen 4, Guli-august

1

V 1910).*

<»Verdens-rev01ution.«I: Klassekampen 5, (3.2 1912) og (24.2 1912).»Religion og socialisme.« I: Klassekampen 23 (8.6 1912), 24 (15.6 1912), 25 (22.61912) og 26 (27.6. 1912). Oversatt av Chr. Hilt. '

»Den parlamentariske metode.« I: Klassekampen 38 (21.9. 1912).»Masseaktion og revolution« (i sammendrag). 1: Klassekampen 39 (28.9. 1912), 40

»

“

(5.10. 1912) og 41 (12.10. 1912).“

4»Masscaktionen« I: Klassekampen 1 (4.1. 1913).

.

»Paa veien til revolutionen.« I: Klassekampen 6 (7. 2. 1913).»Sandheten om den røde uke.« I: Klassekampen 20 (16.5. 1914).»Krigen og dens virkninger.« I: Klassekampen 10 (marts 1915) og 11 (13.5. 1915).»Politisk krigsliteratur.« I: Klassekampen 29 (17.7. 1915).

i

Pannekoek om Internasjonalens sammenstyrtning (sammendrag). I: Klassekampen 24

(21.8.1915).»Imperialismen og proletariatets opgaver.« I: Klassekampen 10 (11.3. 1916), 11(18.3. 1916), 12 (25.3. 1916) og 37 (16.9. 1916).

'

»Klassekampens maal.« I: Klassekampen 34 (26. 8 1916) og 37 (16. 9. 1916).K lassekarnpen var organet for Norges socialdemokratiske Ungdomsforbund.

(1906) ,

Religion og socialisme, Utgit av Trøndelagens distriktsorganisation av Norges social-demokratiske Ungdomsforbund, Trondhjem u.å. (samme oversættelse som i Klasse-

kampen nr. 23126, 1912)(En introduktion til den historiske materialisme med en stærk understregning af dens

»aandelig overlegenhet« som samfundsvidenskab, historieopfattelse, livsholdning og

politisk økonomi).

(1909)Olika rikmingar inom arbetarrourelsen, Frams Förlag, Stockholm u.å. - ReprintKommunismen. Lund 1974. Med en .»historiskkritik« fra forlagets side som indled-

ning.

12

Parti ›' Råd -'Rev0(Den genuine,andenmternationalistisk_ detaldemokratismes,teoretiskehqvedværk

Iusjon, Pak, 'Oslo . '1975;'i

Udvalg, -r indledning og: neter; ved Einh'arLorenz. '

_

*

.

.

i

'*.

"w :› ,, _

2

:Antologiindeholdende:

(1912)Masseaksjon og revolusjon

(1913)'

Marxistisk teori og revolusjonær taktikk -

l

'

,,

›

›

(Pannekoek°s bidrag til »massestrejkedebatten«; jvf. også - Parvus/Luxemburg/'

Kautsky/Pannekoek Die Massenstreikdebatte, EVA, Frankf. a/M 1970,

F Lorenz' »Innledning« p. 8-12, ,

- V. 1. Lenin Staten og revolutionen, Tiden, Kbh. 1948, Kapitel,VI.3,- Curt Sørensen Marxismen og den sociale orden, GMT, Kongerslev 1976, bd.2

\

(sidstnævnteforfatter gør dog meget lidt ud af Pannekoek”s bidrag til debatten))

(1915)lmperialismen 0g proletariatets opgaver

(En af hovedteksterne fra Det zimmerwaldianske Venstres revolutionære krigsmod- .

standere)'

« (1920)'

Uni/(lingen avverdensrevolusjonen og kommunismens taktikk

_

(samme tekst som den herefter nævnte danske).r

,

Verdensrevolution og kommunistisk taktik, Kommunismen in memoriam, Århus 1975.

Præsentation og indledning ved C.Juhl. ,

(Pannekoeks opgør med den af Kommunistisk Internationale anlagte revolutions-

taktik for Europa og Nordamerika - sådan som den proklameredes i'vinteren 1919-)4

20).

(1938)Lenin som filosof, Arbetarpress, Jönköping 1973.

Lenin som filosof; Rhodos, Kbh. 1975. Forord af Mattick og efterskrift af Karl

Korsch.

(Et især videnskabsteoretisk og -historisk opgør med leninismen, som den kommer

til udtryk i Lenin*s Materialisme og empiriokriticisme fra 1909 (Tiden, Kbh. 1970)).

(1946)'

Arbejderrâd, Rhodos, Kbh. 1976. Forord af P. Mattick.

(Pannekoek°s hovedværk både hvad angår tematisk omfang og hvad angår dybden i

forsøget på at præcisererådskommunismens indhold. Bogen bliver derfor sammen med

Gruppe Internationale Kommunisten Hollands - GIKH”s Grundprinzipien kommu-

nistischer Produktion und Verteilung fra 1930 (Rüdiger Blankertz Verlag, Berlin

1970) en afgørende tekst for forståelsen af den rådskommunistiske opfattelse af både

overgangsøkonomienog det klasseløse samfunds eventuelle opståen).'

Allgemeine Arbeiter-Union Deutschlands (AAUD):

(1920)All/má'nna Arbetaruniønens program (AAUDs rikskonferens i Leipzig 12-14.' dec.

1920), Internationel] Arbetarkamp (IAK) nr. 2, maj 1973.

13'

.hééöy*

'

“

*

-

.

*

_

KAPDS program (maj 1920), IAK nr. 2, maj 1973.

,KummunistischerArbeiterparteiDamm (KAPD):“

30192111_

;L'Terserompartiets rolle i den proletariske revolution

(juli 1921), Kommunismen nr. 1, maj 1972.

1 ÅllgemeineArbeiter-union Einheitsorganisation (AAUE):

."(1921)› Enhetsprogrammet(riktlinjer publicerade i tidningen Die Aktion 11. årg., nr. 41/42,”1921). IAK nr. 2, maj 1973.

i

'1jKommunistischeArbeiter-Internationale (KAI):

(1922)'1 Kommunistiska Arbeiternationalen (Ur grundsatserna för Kommunistiska Arbetar›

internationalen(KAI)), IAK nr. 2, maj 1973.

(Teksten stammer fra Kommunistische Arbeiter-Zeitung (Essener Richtung) 1. årg.,nr. 1; 1922. - KAPD splittedes i marts 1922 bl.a. på spørgsmålet om dannelsen af KAI."

'_', ñMindretalletsparti, der blev kaldt KAPD(Essener Richtung), dannede så sammen med

:

hollandske og bulgarske venstrekommunister KAI. - Herman Gorter, der var en af ho-

vedinitiativtagerne til KAPS oprettelse, fremlagde, denne dødfødte Internationalesv

selvforståelse i Die Kommunistische Arbeiter-Internationale fra 1923 (reprint Kommu_'

, nismen. Kbh. 1972).

i "

GruppeInternationale Kommunisten Hollands (GIKH):

,(1934)Teser om Bolsjevismen (först publicerad i Rá'tekorrespondenznr. 3, aug. 1934), IAKnr. 3. maj 1973.

f 1934) -

Inlelligentian i Klasskampen (Radenscommunismus, 1934), IAK, Stockholm sept.1973.

(111g. G. Mergner”s antologi Gruppe Internationale Kommunisten Hollands, Rowohlt,Reinbek b/H, 1971, p. 200, så er ovennævnte tekst et uddrag fra artiklen »Arbeitenräte und kommunistische Wirtschaftsgestaltung«, på tysk i Râ'tekorrespondenz nr. 5,okt. 1934).

Mod strømmen v Udgivet af Gruppe Internationale Kommunister (Danmark) nr. 1,1930. . .

Indhold:

»Manifest til Skandinaviens Arbejderklasse« ved GIK(D),»Kommunisme og produktion« anonymt,»Arbejderklassens Diktatur« fra Rosa Luxemburgs Den russiske revolution,

Fagforeninger eller revolutionære bedriftsorganisationer« af H. Gorter (fra Åbent brev'

lil kammerat Lenin),

»Arbejdsløsheden i Sovjet Rusland« anonymt,»Stalin-klikens umenneskelige behandling af kammerat Miasnikov« anonymt,»Programerklæring« fra GIK(D),

14

“

»Bort med militarismenkanonymtf'

4 v __

v

,_ ⁄., l \,

»Den ati'ustningsvenligeregering'forfølgeren konsekvent nulitærnaagter«'brevveksling

»Kvinde-strejkens nederlag! Hvad nu?« anonymt,'

e-

'

r

"

»Pavens korstog mod Ateismenl« anonymt, _

»Kommunistisk Internationales bankerotte erobringspolitik af fagforeningerne«

anonymt, .

'

'

»Revolutionære betragtninger i anledning af Lenins 60ârige fødSelsdag d. 10. april

1930« anonymt, _

›

;;5 ,

»Grundprincippeme for kommunistisk produktion og fordeling« af GIKH (citeret

under Arbejderrád (1946) - tidsskriftet bragte dog kun et lille uddrag). ,

_

_

V

.\

(Eneste nummer af det tidsskrift, der blev udgivet af den eneste danske rådskommunisv

tiske gruppe i mellemkrigstiden. - E. Lorenz giver p. 34-35 en kort oversigt (i Pix

Pannekoek-antologi) over GIK(D),s udvikling og bringer dens »Programerklæ

ring«)2°.,

\

Paul Mattick:

(1934),_

0m Marx' akkumulations- og sammenbrudsteori, Politiske Arbejdstekster nr. 3-4, april (7

1974.

'

'

(1936) Q

'_

Krise og arbejdsløshed.Arbejdsløshed og arbejdsløshedsbevægelsei USA 1929-35,_f ;

Kurasje, Kbh. 1973.'i

. ;

(1935-74), r_

Kritik af neomarxisterne. Forord til den danske udg. ved P. Mattick og Efterord ved

H. J. Schanz, Rhodos, Kbh. 1974. (antologi)

Kapitalistisk og proletariskarbejderbevægelse,Rhodos, Kbh. 1975.'

\

Antologi indeholdende:

(1975)Introduktion til den danske udg. af P. Mattick,

(1939)Karl Kautsky: Fra Marx til Hitler,

(1935)Principforskellene mellem Rosa Luxemburg og Lenin,

(1939)De rädskommunistiske grupper,

.(1949)Spontaneitet og organisation,

(1969)A rbejderkontrol,

(1969)Kritik af Marcuse: Det en-dimensionale menneske i klassesamfundet,

(1970)›

Leninismen og arbejderbevægelseni Vesten,

(1973)Marxismen og arbejderbevægelsensutilstrækkelighed.

0m sammenhængen mellem kopi-Q'

15

1-935) u-

.

Alskkus'sionmed E. Altvater: »Metodiske/teoretiske problemer omkring empiriske ana›

ySer af proñtratefaldet. Den nuværende krise og den politiske strategi«, Kurasje nr.

lzrngv.1975. «

"

(1975) .

'

›Og så 'vil'd'er ikke længere være et kapitalistisk system i Danmark« interview i Infor- .

Amaziann. 60, 12.3.75. ›

'

,

w

_ .(1975)'

_

»KriserL staten och kapitalet« interview i Kommunist nr. 18, 1975

;(1975)'

,

_»Rådsk_onimunismen«,,VS-Bulletin nr.›l41, 17.3.75. Å

'

(1975)''

.

I

»Lord Keynes er død« interview i Kontrast n. 1, 1975.

(1969) ,

› Forord til Henryk Grossmann Marx, den klassiske 'nationaløkonomi og dynamikken,'

Rhodos.Kbh.'l975. \

11970395 _' .-

henbach' ledande KAPD-medlem«,IAK nr;-/_,2›,fmiajtls›973f*»Intervamed B."Rieic

Henk Canne Meijer:v i 1

i

A

«

“

V

,N

'

(1938)v V

1

W \_« ,p/

Arbetarro'relsen i Tyskland 1918-29, IAK nr. 2, maj 1973.-'

-

2 - Litteratur om den tyske revolution og rådskommunismen

H. L. Evermann: - «

e

“ C 6*'

(1970) ',4'',4'' Den tyske komniunismes udvikling ca. 1916-21 med særligt henblik på det' teoretisk

ideologiske aspekt, Stencil, Arhus, 1970.*

›

›

'

(Den mest omfattende behandling på et skandinavisk sprog af den tyske kommunismeTeksten undlader eksplicit at gøre rede for Unionsbevægelsen - jvf. p. 99).

›

C. Juhl:

(1971) x i

Den tyska vá'nstern och den faekliga frägan i Tredje Internationalen, Stencil, Malm'

, :

(Teksten er centreret om behandlingen af den tyske Union'sbevægelse,idet den drage

paralleller til den extra-faglige organisation i USA og England. Der lægges megen (ægpå at undersøge, hvordan denne bevægelse blev registreret af III Internationale ogjpâvirkede dens paroler i første omgang (1919). Da teksten blev til som en kritik afsides

italienske bordighismes syn på den tyske venstreko'mmunisme, redegør den' også fo

tvetydighederne i dette syn).i

''

"

(1975)Den alternative revolutionsbevægelse i Tyskland i tiden 1918-21 og diskussionen'om«

kring den tyske revolution pä Kommunistisk Internationales kongresser i samme tids-'

'

rum, Stencil, Kbh. 1976.i

4

(Mere kortfattet redegørelse end den foregående. Dens introduktionsform betød, at

det internationale aspekt blev udeladt; det samme gælder en række revolutionsstrategi-rske overvejelser, som udgjorde den logiske ledetråd i 1971-teksten).

Kommunismen:

(1973)Anton Pannekoek som va'nstersocialdemokrat: en historisk kritik, i A. Pannekoek

Olika riktningar inom arbetarrá'relsen,Kommunismen, Lund 1974'

(Mest omfattende behandling af Pannekoeks venstresocialdemokratiske periode (før1915) på noget skandinavisk sprog indtil idag).

'

K. Korsch:

(1938)- Efterskrift - Lenins filosofi (Nogle yderligere bemærkninger til J. Harpers (A. Panne-

koeks) nylige kritik af Lenins bog »Materialisme og empiriokriticisme«) i A. Parme-

koek Lenin som filosof; Rhodos Kbh. 1975.i

17

E.._Lorenz_:'«

*

,(1975)i

v

›_

i

- [hh/editing til A. Pannekoek Parti-Râd-Revolusjon, Pax, Oslo 1975.'

,(Sober introduktionstekst, der desværre skæmmes af de afsluttende bemærkninger,

hvor den kryptomaostalinistiske gruppe Il Manifesto's rådsopfattelse fremstilles, som

“var den opstået udfra de samme antikonformistiske overvejelser, som styrede den histo-“

,

'riske tysk-hollandske rådskommunisme. For denne som for andre gramscianske grup-

per har Pannekoek netop ikke været »en viktig inspirationskilde« -

p. 27).

1 P. Mattick:

'( 1960)Anlon Pannekoek (1873-1960) i Pannekoeks Lenin som filosof op. cit.

'

› (I modsætning til Lorenz, der iblandt kommer med pertinente kritiske kommentarer til

de pannekoekske teorier, så er denne, iøvrigt uhyre oplysende, politiske biografi ganskeÅ

“

akritisk i sin holdning til den hollandske marxist. Det samme gælder Mattick's ellers

instruktive Forord til den danske udg. af Arbejderrád).

B. Rabehl:

v(1974)

i

Den tyske arbejderbevægelse i Weimarrepublikken i Den tyske arbejderbevægelse,'

Politiske Arbejdertekster, Kbh. 1975.› (Selvom teksten skal forestille at behandle tysk kommunisme (fra p. 44 til p. 55 plus i de

mange diskussionssider) bliver den tyske venstrekommunisme overladt et par cause-

rende bemærkninger: »Disse arbejdere (det er KAPDs medlemmer - CJ) udgør i en vis

forstand en avantgarde, men en avantgarde, der overhovedet ikke er skolet således, at

den kan foretage en vurdering af situationen;« (p. 47). »Anarkosyndikalismen« kan

således roligt erklæres for at være KAPD”s »ideologi« (p. 57), selvom forfatteren iøv-

rigt må erkende, at partiet går ind for »rådsdemokratiet«. Rabehls enestående overfla-

diskhed og venstrefløjspaternalisme er tilsat mange fejl (således var Pannekoek ikke i

»den såkaldte Dresden-fløj« omkr. Rühle -

p. 57)._F0rfatterens uvidenhed bliver sup-

pleret af tidsskriftsredaktionens, der har måttet undlade at udfylde den biografiske note

udfor A. Pannekoeks navn H! -

p. 56, note 28).

R. Riesel:

(1969)Râden och Râdsorganisation, Fripresstryk, Jönköping 1972.

Om râdene og râdsorganisationen i Der er et liv efter fødslen - Situationistisk Inter-

nationale 1958-69, Rhodos, Kbh. 1972

(Bedste gennemgang udfra et moderne rådskommunistisk synspunkt af rådsbevægelser-ne i Rusland (1905 og 1917-21), Tyskland (1918-21), Spanien (1936-37), Italien

(1919-20) og Ungarn (1956); - forfatteren undgår således en fetichistisk holdningtil rådene som organisationsform, idet han efter maj-68-bevægelsen må konstatere, at

»Rådismen er den gamle verdens sidste forsøg på at blive ung påny« -

p. 180.

NB: Situationisternes syn på rådene er blevet mere teoretisk analytisk behandlet af

G. Debord i Skuespilsamfundet, Rhodos, Kbh. 1972, § 116-124.

A. Rosenberg:(1932)

Bolsjerismens historie, Paludan, Kbh. 1974

(De arbejdere. der tilsluttede sig KAPD eller Unionerne, udgør for forfatteren »en

fjerde tendens blandt arbejderne vedsiden af den marxistisk-socialistiske, den anarko-

18

I

1'

sy'ndikalistiskeog den borgerligeá..._Mankunnekalde den utopiskradikalisme;›

.hører de allerfattigste, helt fortvivlede og' forbitrede arbejdere. De haderikke blottdetáborgerlige samfund lidenskabeligt, men også ethvert lag, som har det noget bedre ehd”dem selv. De forkaster enhver politik og ethvert kompromis og forlanger kun radikal

handling. De forfølger enhver form for organisation og ledelse med fanatisk mistro og

føler sig forrådt overalt, hvor man anbefaler en eller anden form for disciplin (eller

mådehold. Denne utopiske radikalisme har mange berøringspu'nkter med syndikali's- ,

men. men må alligevel skarpt adskilles fra den. For syndikalismen er dog en klart viden-

skabeligt begrundet verdensanskuelse med en bestemt taktik og bestemte mål Deri-'-

mod er den utopiske radikalisme “som et rent følelsesmæssigt udtryk ude af stand til at,skabe systematik og orden«.

- p. 102-03. - På trods af denne meget negative vurdering afde masser. der i 1919 skulle tilslutte sig Unionsbevægelsen, indtager forfatteren en.

nærmest billigende holdning til »den fremragende hollandske marxist« Herman Gor-,

ter's kritik af 111 Internationales udvikling efter III Kongres i 1921 -

p. 129).

K. H. Roth:

(1974)Den »anden« arbejderbevægelse, GMT, Kongerslev 1976.

Anmeldelser:7

'

-

P. Mattick »Karl Heinz Roth og Elisabeth Behrens: Die ”andere' Arbeiterbewegung«,

Kurasje nr. 12, nov. 1975: »Eribogen selv et ulideligt makværk, så er det problem, som,3

den berører. dog af største vigtighed for arbejderklassen. At den traditionelle arbejder-.V

bevægelse ikke blev til den revolutionære bevægelse har siden .1914 været klart for en-

hver. Men at den eksisterer videre i stadig mere reaktionære former, kan dog ikke.føres tilbage til fagarbejdernes beherskelse af den, men derimod til kapitalens uventede

7

magtudfoldelse og styrke.« -

p. 207.i

Finn Krog og Ole Thomsen »Karl Heinz Roth: Den ”anden” arbejderbevægelseut Ku-

,fk

z-asje nr. 13. juni 1976: »Den indskrænkning, der findes i Roths forståelse af kapitalist-*

'

“'

klassens (...) politiske interesser over for statsformen er koblet sammen med en over-_

vurdering' af borgerskabets muligheder for at handle som suverænt subjekt i forhold til

produktionen. Produktionen omlægges med den bevidste hensigt at knægte arbejderklassens kampkraft, produktivkræfterne tildannes efter denne målsætning

I

'

Denne omvending af mål og middel udtrykker en subjektivislisk tendens i Roths hi-

storieopfattelse. I og med at akkumulationens cykliske forløb og rationaliseringstvan-

gen ikke begrundes polit-økonomisk i merværdiproduktionens modsigelser, og de bevæ-

gelsesformer. disse resulterer i, mener vi ikke, at man kan karakterisere Roths tilv

gang som marxistisk.« p. 151-52 (forfatternes understregning).

Solidarity:(1970)F rán Sparta/(im til] nationalbölsjevism,Fripresstryk, Jönköping 1972

(Den engelske rådstilhængergruppes oversigt er uhyre kortfattet og stærkt organisationscentreret. Der tages overhovedet ingen hensyn til den virkelige revolutionsbevægek

ses former og indhold).

NB: Bibliografier: Bio- og bibliografier for A. Pannekoek findes både i Pax' antologi'og i Verdensrevolution 0g kommunistisk taktik op. cit. - For Mattick jvf. B. A. Frand-

sen Paul Mattick. En bibliograji 1924-75, Danmarks Biblioteksskole 1976.

Arbetarpress:Râdsmakt nr. 8, april 1976 indeholder bl. a.

(1976)›

19

'3:25 iiiådeitg“depolitiska maklorgankpamflett 1975.'

samling fra bladet Arbetarmakt i tiden l973-75.

1 + 2. 75 genoptrykkes artiklen'

.olution l9_l8« 'iI

:ders over især râdsbevægelsens udvikling fra nov. 1918 til marts

detmindste at dømme udfra den interesse;der i Sverige, Frankrig og USA er blevet vist

.delaaf den danske »kapitallogiske skole«.

den spæde danske syndikalisme omkring FS er blevet gjort til genstandfor universitær

á granskning - omend endnu i mindre omfang.

Jeg undlader i denne forbindelse at nævne Antonio Gramsci, selvom han af flere forskere

((licks. H. J. Schanz) er blevet (mis)f0rstáet som »venstremarxist«. ,Gramsci's specifikke

Q 'log konforme) forhold til den leninistiske partiopfattelse og til den zinovievistiske (sidenstalinistiske). Ruslandscentrerede »internationali$me« placerer ham i en slags midterposition

,mellem den trotskistiske og den stalinistiskeleninisme hans arbejderkontrolteori tiltrods.

i

4. Der gives heller ikke nogen fælles rådskommunistisk kriseopfattelse. jvf. Mattick's Forord,'

til Pannekoek's Arbejderrád, Rhodos, Kbh. 1976, p. 11.

\5. Om ikke andet så er denne tematiske indskrænkning retfærdiggjort af den massive *fortielse

rådskommunismen dgvenstrekommunismeni almindelighed er blevet udsat for i den histo-

'riske forskning samt i næsten alleioversigtsværker. Jvf. her E. Lorenz' bemærkninger i sin'

lnnledning til Pannekoek's Parri-Ra'd-Revolusjon, Pax, Oslo 1975, p. 28. Er det således

mon et tilfælde. at P. Anderson i det, der trods alt skal. forestille at være en slags oversigtover »Western Marxismu. har .udeladt A. Bordiga, H. Gorter, P. Mattick, A. Pannekoek ogO. Rühle? - Under alle omstændigheder slipper forfatteren således for at beskæftige sig med

det. der står i centrum for den venstrekommunistiske, »vesteuropæiske«marxjsme: spørgs-'

målet om lønarbejdets (og dermed merværdiproduktionens) tilstedeværelse og den statscen:

tralistiske magtstruktur i de østeuropæiske og asiatiske arbejdslejrsamfund.For god ordens skyld skal det lige nævnes, at ingen af de ovennævnte teoretikere er med i

Politikens Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, Kbh. 1974.

6. De italienske venstrekommunister omkr. A. Bordiga var således hverken rådstilhængere\ eller .modstandere af entrisme i de socialdemokratisk ledede fagforbund. De var derimod anti«

parlamentarikere (abstentionister). idet de mente, det borgerlige demokrati ville vinde til-

lid i arbejdernes øjne. opfordrede kommunistpartiet til stemm'eafgivning. løvrigt forfægtededc italienske venstrekommunister en stærkt teorirettet leninistisk partiopfattelse, idet par-tiet ansas for den historiske bærer af den materialistisk-videnskabelige verdensanskuelse og

A

10.

11.

12.

13.

14.

'15.

16.

i

i Tøger'omëdig _, .A 4

.

pariainentafismen, fra 111'Interna onales '1"Kongres. iKaminutnr. '13. aug. 1971. j

'

'Å "7

v

,

*

,-*

-.

'

- Tale og replik om parlamentarismen på samme Kongres, ibid.

- Parti och klass; fra 1921. i Kommunismen nr. 1, maj 1972.

- Parti og'klassak'tion; fra 1921, ibid. ,

- Brev fra Bordiga til K. Korsch af 28.10.1926, ibid.

At Lenin iøvrigt havde været i mindretal i bolsjevikkernespartiledelse. somjnærmestblev”

kuppet til at acceptere en deltagelse i revolutionsbevægelsen i oktober 1917.' vapdengaikke fremme i debatten. Hvad angår dette forholds teoretiske implikationer. se mine artikl»Kommunismens perspektiv«, Kommunismen nr. 1, maj 1972. p. 913 og »La revolutionallemande et le speetre du prolêtariat«,Invariance, II serie. nr. 5. 1974. p. 30.

'

Vcrdensrevolution og kommunistisk taktik, Kommunismen in memoriam. Århus 1975. ;1.38

Jvf. KAPD's Teser om partiets rolle i den proletariske' revolution fra juli 1921'iKonttnm;tis/nen nr. 1. maj 1972. exempelvis tese 14. p. 54.

*

AAUE's talsmænd og teoretikere var 0. Rühle og redaktøren af bladet Die Aktion. FraPfemfert.

'

Vedr. spørgsmålet om forholdet mellem klassekamp og .emancipation se »La revolutionallemande ...u op; cit. p. 3132. Hvad angår det kapitalistiske samfunds subjekt iflg. Mar

se min Merværdiformer og historisk periodisering, stencil. Kbh. 1976. kap. lll. afsnittene 3/03*4 (især p. 19).

'

i ⁄

Jvf. ltnperialismen som kapitalismens højeste stadium, V. 1. Lenin's UdvalgteværkerTiden. Kbh. 1946. kap. VIII.

*A«

Jvf. Afsnit H. 2.

En første summarisk behandling er givet i kap. V i Mentærdifortner og historisk pcirorliscring,op. cit. r

'

Jvf. her antologierne Oprøret i Kronstadt 192] - Et dokumentarfilm, Rhodos. th. 1973 vedN. Brunse og H.-.l. Nielsen og Parti, stat ogfagforeninger. Rhodos. Kbh. 1976 ved N. Brun'

'

se. Endvidere Oppositionen »Demokratisk Centralisme«'s »Foran Thermidor« i Knnnnu

nismen nr. 1. maj 1972. .

-

Langt tættere på den tysk-hollandske rådskommunisme lå Oppositionen »Arbejdergruppen«omkr. G. Miasnikov: den opstod imidlertid først efter den russiske revolutionsbevægelses op:

hør (i 1922): jvf. gruppens Manifest i antologien Selbstkritik des Kommunismus. Rowohlt.

Reinbekl967. ved G. Hillmann.

Det må her understreges. at afskaffelsen af pengene i disse kollektiver udgør den mest 'vidt-. rækkende aktion. nogen revolutionsbevægelse hidtil har', kendt. Jvf. P. Broué La revolution

17.

18.

19.

20.

ospagnole 193/39, Flammarion. 1973. p. 74.

Således er Ib Thiersen en ikke-bevidst korschianer. når han i sin Introduktion til historiotom'i,

GMT. Kongerslev 1976. p. 128 forsvarer marxismens historisk-metodiske forklaringsværdiudfra det standpunkt. at det kun er i denne teori-bygning, man vil være istand til både at

kunne opfatte sin egen metode som historisk produceret og at kunne intervenere via en

historieskabende praxis. fordi den marxske teori samtidigt er historisk reflekteret.

Jvf. IO tøser om marxisme idag fra 1950 i Korseh-antologien Staten og kontrarel'olnlionen.

Paludan. 1973.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har såvel den hollandske original som den tyskeVi

i

oversættelse »Der 1mperialismus. Der Weltkrieg und die Sozialdemokratieu. SDP. Amster ,

dam 1917.

Mod strømmen blev i 1976 udgivet i fotografisk optryk af den svenske rådstilhængcrgruppe

Arbetarpress. som i Arbetarmakt årg. ⁄V. nr. 6-7, 1976 (p. 11) offentliggjorde et interview

med det danske rådskommunistiske blads redaktør H. Andersen-Harild. sammen med en"

kort præsentation »Vänsterkommunismen i Tyskland 1918«.

21

'Ole .lånserii _

V i ,i _ i

i.: *ARBEJDERKLASSENS_KONSTITUERINGSPROCES- nogle teoretiske og metodiske overvejelser

i

1. LOKALHISTORIEOG ALMEN HISTORIE

*Med artiklen »Lokalhistorien og arbejderbevægelsen« af Gerd Callesen,bragt i Fortid og Nutid bind XXVI, hæfte 4, lægges der gennem en præcise-ring af lokalhistoriens forhold til den almene historie op til en videre diskus-

'sion af de problemstillinger, der for arbejderbevægelsens og arbejderklassens›

historie trænger sig på i denne sammenhæng.

Gerd Callesen slår i sin artikel fast, at den almene historie til nød kan »se

bort fra den særlige lokale historie, omend den lokale historie i virkelighedenskulle være grundlaget for den almene. Lokalhistorien kan imidlertid under

ingen omstændigheder give afkald, se bort fra den almene historie, hvis denda skal have nogen betydning udover anekdotemes.«1 I forbindelse med“historisk forskning, der centrerer sig om arbejderbevægelsens historie, gæl- _

i* der dette forhold i højeste grad. »Arbejderklassen er en del af det samfund,der omgiver den og kan kun analyseres konkret, hvis man inddrager dens ogdens organisationers relationer til det øvrige samfund i undersøgelsen.«2For arbejdet med arbejderbevægelsens og arbejderklassens historie gør sigimidlertid det problem gældende, at der endnu ikke eksisterer en omfattendearbejderbevægelsens eller arbejderklassens historie af en så høj kvalitet, at

1"* 'den kan fungere som autoritativ referenceramme for den lokalt orienterede

forskning. Men omvendt kan denne almene historiske fremstilling af arbej-derklassens historie ikke udarbejdes på nuværende tidspunkt. Som hindringherfor står den endnu forholdsvis begrænsede mængde af kvalificerede lo-kalhistoriske undersøgelser inden for arbejderklassens historie - desuden er

en lang række forskningsopgaver i denne sammenhæng endnu ikke barepåbegyndt i dansk sammenhæng. Med rette påpeger Gerd Callesen, at detnetop i denne situation er væsentligt, at den lokalhistoriske forskning tilføresen forøget indsats, og at man i denne forsøger at gå ud over selve arbejder-bevægelsens historie og søger at placere denne i forhold til udviklingen afarbejderklassens indre struktur. At man med andre ord nærmere går ind på,hvordan arbejderklassen opstår og udvikler sig - på, hvorledes arbejderbe-vægelsens materielle grundlag former sig, og på det dialektiske samspil, som

denne historiske proces består af.3

Systematisk forskning i den danske arbejderklasses historie er endnu et

forhold, der må siges at ligge i svøb. Og der er da også i denne situation al

mulig god grund til at vende blikket mod udlandet og vurdere, hvor der herer ting at lære - naturligvis først og fremmest på det metodiske område.

De senere år har vist en række større værker og artikler fra historikere i

forskellige europæiske lande, der behandler arbejderklassens historie - del-vist ud fra et lokalhistorisk udgangspunkt. Generelt set må man sige, at denmest gennemarbejdede og spændende produktion inden for disse rammer

22

_

stort set er kommetfra de”østeuropæiskelande- frai'195trerneog :1960'erne.

har .man bla. i* Sovjetunionen, Polen og DDR arbejdet systematisk med .-

problemerne omkring arbejderklassens konstitueringsproces, og i væsentlig"

grad med et lokalt og regionalt udgangspunkt.4 ⁄

Ikke mindst i DDR har denne forskningsindsats givet resultater. Både. .

teoretisk og empirisk er der megen viden at hente fra de efterhånden talrigeundersøgelser herfra, ligesom også flere rent metodiske og videnskabsteore-

tiske artikler om dette forskningsfelt er givende med henblik på danske _1'

forhold.5 En forudsætning for at kunne anvende disse artikler med fuldt"

udbytte er dog et rimeligt kendskab til marxismen - ikke mindst fordi den

. østtyske opfattelse af denne ofte forekommer meget stiv - og i visse sam-

menhænge udialektisk.

Med henblik på, og til uddybning af, den ovenfor angivne opfattelse afforholdet mellem den almene og den lokale historie, vil der i det følgende ihovedtræk blive gjort rede for nogle centrale metodiske indfaldsvinkler til

forskning i arbejderklassens historie, som også må kunne anvendes på dan-v_

>

ske forhold med udbytte.6

2. NOGLE PROBLEMSTILLINGER I DEN LOKALHISTORISKE

FORSKNING

Baggrunden for, at den østeuropæiske forskning vedrørende arbejderklas-*

sens historie er så relativt fremskreden, som tilfældet vitterligt er, ligger bl.a.

i, at det har været muligt at gennemføre en systematisk og meget sammensat 1

forskningsindsats. Karakteristisk for denne forskning har været en udstrakt

brug af sociologiske problemstillinger inden for den historiske forskning,ikke mindst gennem udnyttelsen af et kvantitativt .meget omfattende stati-

stisk og biografisk materiale. I arbejdet med .arbejderklassens historie- et

emne, der i denne sammenhæng er beskåret til at omfatte proletariatetskonstitueringsproces som klasse i tiden omkring industrialiseringen - er der i

metodisk henseende i udtalt grad lagt vægt på bredden i problemstillingeme.Forskningsprocessen inddrager således ofte en meget lang række aspekter,såsom bl.a. proletariatets retsstilling, kulturelle forhold, vandringer, place-ring i forhold til urbaniseringen, etc.

Forskningen i Danmark er endnu langt fra at have opnået en tilsvarendebredde og dybde, og i overensstemmelse med de indledende bemærkninger,må det konstateres, at forskningen i Danmark inden for dette felt endnu

befinder sig på et udviklingsniveau, hvor det langsigtede overordnede mål

må være at danne det nødvendige fond af forskningsresultater, som kan

udgøre fundamentet for et første rids til udviklingen af en almen historisk

fremstilling af den danske arbejderklasses og -bevægelses historie. Vejen til

en realisering heraf vil (og må nødvendigvis) gå over en nærmere bestem-melse af den struktur, der var indeholdt i proletariatets udvikling fra »klasse

i sig selv« til »klasse for sigselv«.7 Den nødvendige viden om denne udvik- ›

lingsproces kan for en meget betydelig dels vedkommende kun komme fra

omfattende lokale og regionale undersøgelser. Og det bør i denne sammen-

hæng ikke'overses, at et sådant arbejde desuden vil kunne fungere korrige-

23

rende,:bekræftendeog/eller"uddybendepå de allerede opnåede resultater e'

inden for arbejderbevægelsen histOrie.'

' ”

.

i

_

*En undersøgelse.afi

arbejderklassens struktur i forbindelse med dennes kon-stitueringsproces må omfatte problemstillingen vedrørende industriproletari-atets- herkomst - og ligeledes en 'undersøgelse af industriborgerskabets her-

,i__ komst, eftersom netop .udviklingen af disse to samfundsmæssige klasser gen-

sidigt betinger og påvirker hinanden.8 Desuden må det gælde som overord-nede krav, at der gennemføres en så præcis analyse .som muligt af proletari-atets antal, idet væksten af arbejderklassen må antages at have været en

"betydelig faktor i relation til den almindelige befolkningsvækst i denne pe-›

“

riode; Videre må de konkrete udbytningsforhold som lønarbejdeme var un-

› derkastet, gøres til genstand for grundige analyser for at fastslå disses karak-*

ter så præcist som muligt. Med andre ord kan man således sige, at det netop;i forbindelse med regionale og lokale undersøgelser også er nødvendigt at

n

“

fastslå hele proletariatets kvantitative størrelse og type, hvilket nødvendig-'i gør inddragelsen af demografiske problemstillinger og metoder i den histori-

*

1ske forskningsproces - og i øvrigt er dette et (lille) eksempel på den fuld-'

'stændige afhængighed af den almene historie, som den meningsfyldte lokalj'historie altid vil befinde sig i. Også selv om den almene historie i et eksem-

“

. pel som det her anførte måske endnu er relativ ufuldstændig.Grundlæggende for selve forståelsen af den udviklingsproces, som er ind-

bygget i arbejderklassens konstitueringsproces - altså udviklingen fra. »klasse i sig selv« til »klasse for sig selv« - må være kendskabet til »klasse i

'

“

sig selv«. Først når man rent faktisk kender'denne størrelse (eller rettere

mangfoldighed af størrelser), kan man helt forstå karakteren af og bevægel-seme i den »modne«, udviklede arbejderklasse - »klasse for sig selv«.Dette kendskab er endnu ufuldstændigt - og ikke blot i dansk sammenhæng.

_Nok eksisterer der generelt en del oplysninger, der berører arbejderklassensog især arbejderbevægelsens historie i perioden omkring industrialiseringen,men det er yderst sparsomt, hvad der i detaljer foreligger om, hvorledesselve arbejderklassens tidlige vækst og udviklingsforløb, om hvorledes ar-

bejderklassen har været fordelt på forskelligeproduktionsgrene og fag. Kortsagt kan man spørge: Hvor kom de fra? Og hvor gik de hen?Alene denne (væsentlige) delproblematik kan forekomme overvældende ognærmest uoverskuelig at undersøge. Men til spørgsmålet om arbejderklas-sens herkomst kan man opstille nogle almene, vejledende problemstillinger,hvis afklaring er overordentlig væsentlig:1. Fra hvilke klasser og lag kom proletareme?2. Hvorledes var sammensætningen med henblik på den sociale herkomst i

de enkelte faggrupperinger og beskæftigelsesområder inden for de eksi-sterende produktionsgrene?

'

. Hvorledes påvirkede den tekniske udvikling denne struktur?4. Hvorledes spillede den sociale herkomst ind på selve lagdelingen inden

for arbejderklassen - og i hvilke af disse lag udvikledes hurtigst en egent-lig klassebevidsthed? Og i hvilke lag ytrede denne klassebevidsthed i

retning af radikalitet, der lå over klassens gennemsnit?9

b.)

24

7 De 'her opstillede problemstillingererisagens'natur-almentformUIeriet,men

detteÅforholdfm'åimidlertid 'ikke'medføre, at de'søges besvaret ud fra en

statisk opfattelse af arbejderklassen. Spørgsmålene må hele tideir vurderes

ud fra klassens egen dynamik, og oprindelse, de? ydre og de indre ændringer,der konstant ændrer arbejderklassens objektive betingelser for at føre klas-

sekampen. Med andre ord må disse almene problemstillinger stilles lokalt og,

regionalt og med et vågent øje for de specifikke forhold og omstændigheder,1

der altid er til stede i sådanne undersøgelser. v

'

r

i

Det kan således siges, at selve arbejderklassens historie begynder med de”1'

helt centrale overordnede spørgsmål om proletariatets sociale oprindelse ogom klassens sammensætning i tiden omkring industrialiseringen. Men netopfi'denne sammenhæng rejser der sig nye centrale spørgsmål - spørgsmål, der '-

nok berører klassens sammensætning i lag og grupperinger, men sOm nød-1*

vendigvis må gå endnu dybere ned - nemlig spørgsmålet om arbejderfamili-lens sammensætning og funktion i klassekonstitueringen.

'

i

En lokalhistorisk analyse af proletariske ægteskaber vil kunne medvirke til 1

at kaste lys over den udvikling og bevægelse - den kontakt og forståelse-

r

'

der gennem konstitueringsprocessen foregik mellem klassens lag og gruppe-e ,I

ringer. Hvor almindeligt var ægteskab mellem børn af faglærte og _ufag1ærtearbejdere? Mellem arbejdere og håndværkere? Hvornår opstår det »fødte«

'

proletariat? (Til forskel fra førstegenerationsproletariatetog til forskel fra

forskellige former for »blandede« familieforhold i arbejderklassen.) Hvilke

konsekvenser i politisk og ideologisk henseende fik det »fødte« proletariats

,udvikling , gennem etableringen af »ægte« arbejderfamilier?10 Alle disse

spørgsmål, der berører proletariatets sociale relationer, både inden for klas-

sen og i forhold til de ydre omgivelser, er centrale i forbindelse med forståel-

sen for hvorfor en række konstaterbare ændringer indfinder sig. I øvrigt

viser disse problemstillinger også, hvor bredt den lokalhistoriske forskninginden for arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie må tilstræbe at

nå ud.11

Den ene af den marxistiske historievidenskabs store fædre, Friedrich En-

gels, var på et tidligt tidspunkt opmærksom på den overordentlige betydningdisse spørgsmål havde. I hans skrift »Die Lage der arbeitenden Klasse in

England« fra 1845, påpeges det væsentlige i en afklaring af, hvornår og

hvordan proletariatet bliver en »fast og virkelig« klasse i befolkningen. En-

gels konkluderer: »Den som'nu blev født som arbejder, havde ikke udsigt til

andet end livet igennem at forblive proletar. Først nu var proletariatet såle-

des i stand til at foretage selvstændige bevægelser.«12'

De klassebevægelser, som Engels omtaler, vil i sidste instans sige de bevæ-

gelser, det samspil, der foregår mellem arbejderklassens og arbejderbevæ- N

gelsens udvikling. Dette fordi en undersøgelse af, og viden om, det »fødte«

proletariat vil kunne bidrage til at afdække sammenhængene og vekselvirk-

ningen mellem arbejderklassens forskellige lag og grupperinger -' ikke kun i

form af en kvantitativ vurdering, men også i form af en kvalitativ vurdering

på givne tidspunkter./

Undersøgelserne af arbejderfamiliemes sociale sammensætning og omgivel-

v 25,/

i

:set:›vil'iindbefatte,*at forskerenibetydeligtomfangskalbeskæftigesig-med'

personalhistoriske problemstillinger; Men hvis sådanne undersøgelser i ›

\denne sammenhængskal vise sig frugtbare, forudsætter det, at man løs'riverg'énealogienfra de snævre rammer, *der traditionelt sættes herfor i den Indl-

'› “vidualistiske familie- og slægtsforskning. Udvælgelsen af undersøgelsesob-1

jekteme må således koncentreres om bestemte sociale typer i bestemte soci-ale og politiske grupper.

_

Generelt må det om den lokalhistoriske forskningsretning, som den her er

g › blevet'skitseret, fremhæves, at udvælgelsen af overordnede undersøgelses-›, objekter - fx købstæder og evt. større industrielt prægede landsbyer - bør

foretages ud fra nogle bestemte, fælles kriterier, således at forskningen kan

koncentreres om sammenlignelige problemstillinger. Med andre ord er en vis'

enighed om metodisk udgangspunkt 0g historieteoretisk holdning til en vis

grad påkrævet. Kun hvis dette iagttages - hvis den lokale forskning placeres'i

V bevidst i de givne regionale og almene rammer - kan lokalhistorien komme' 3 .til at indtage en central og væsentlig funktion, set ud fra den almene histOries

overordnede synspunkt. Den komparative metode er således netop denj »vægtstang«, som kan bevirke, at den lokalhistoriske forskning for alvor kan

4

\ blive målrettet og meningsfuld.Som vist i det ovenstående er det i denne sammenhæng påkrævet, at denlokalhistoriske forskning i udpræget grad bevæger sig ud over de traditi-onelle historiske faggrænser. Undersøgelser af arbejderklassens strukturelle

udvikling fra »klasse i sig selv« til »klasse for sig selv« - af arbejderklassenskonstitueringsproces - vil således kunne sammendrage faglige problemstil-linger og arbejdsmetoder ikke blot fra de forskellige historiske discipliner -

erhvervshistorie, økonomisk historie, social historie, kulturhistorie, politiskhistorie - men også fra fx folklorister, geografer, statistikere, demografer,sociologer, genealoger, mm. De tværfaglige samarbejdsmuligheder, der så-ledes her er til stede i meget rigt mål, indebærer også derfor en (forhåbentlig)frugtbar nyperspektivering inden for den historiske forskning gennem mulig-heden for en mere systematisk samarbejdet tværfaglighed.

3. STRUKTURBEGREBET

Arbejderklassens historiske konstitueringsproces er i det ovenstående fleregange blevet omtalt i forbindelse med en analyse af arbejderklassens struk-turelle sammensætning og udvikling. Med andre ord er der i spørgsmålet om

arbejderklassens konstitueringsproces tale om på lokalt plan at foretage en

strukturanalyse af arbejderklassen i dennes udvikling fra »klasse i sig selv«til »klasse for sig selv«. '

I

Men selve begrebet »struktur« må her nærmere indholdsmæssigt præciseres,hvis ikke den 'lokalhistoriske forsknings perspektiv skal indsnævres.

_

Traditionelt bliver strukturbegrebet, i forbindelse med undersøgelser om ar-

bejderklassens konstitueringsproces, primært benyttet som omfattende ar-

bejderklassens sociale struktur. Denne opfattelse af begrebet medfører me-

get let, at selve problemstillingen omkring arbejderklassens struktur bliverindsnævret til udelukkende at være et spørgsmål om proletariatets sociale

sammensætning. Og dermed følger ofte problemstillingens begrænsning til

26

selve opløsningenaf en given social enhed i dennes enkelte bestanddelefDer«kan' således meget .let være talet'om, at en sådan strukturanalyseførst ogfremmest bliver isoleret til at omhandle rent kvantitative størrelser, mens de

kvalitative størrelser udelukkes. En kvantitativ optælling af industriarbejdere 5

« et givet sted siger således i sig selv for lidt - en kvalitativ analyse af fx;'

klassebevidsthed må foretages herudover. Men det skal understreges, at

denne kvantitative opløsning og analyse også er nødvendig og værdifuld,“›

men altså i sig selv utilstrækkelig.13“

,

Et væsentligt mere kompliceret indholdsmæssigt krav til strukturanalysenbestår i modsætning til - eller nærmere i forlængelse af - det ovenstående, i

også at søge at afdække betydningen og karakteren af den vekselvirkning,i

der fremkommer gennem relationerne mellem den givne sociale enheds en-'\

L

kelte bestanddele, gennem relationerne mellem forskellige grupper oglaginden for proletariatet, og endelig gennem relationerne mellem disse grupper ,

›

og lag og deres sociale omgivelser og forhold, altså de forhold der ligger,uden for selve arbejderklassen. Eksempelvis kan anføres udviklingen inden

I,

for borgerskabet - både politisk, økonomisk og ideologisk. _

'

Som sagt er der her tale om en ulig mere kompliceret analyse, men på den

anden side også om en ulig mere givtig, hvis - og i.den udstrækning - det

lokale kildemateriale tillader en sådan. Kort trukket op vil dette sige, at

begrebet »struktur« her må forstås både som en enhed af en række enkelte

bestanddele og som forbindelserne, relationerne mellem disse.

Den i indholdsmæssig henseende udvidede »ladning« af strukturbegrebet er

af flere årsager central, når problemstillingeme omhandler arbejderklassenshistorie; Den tilføjer økonomiske og politisk-ideologiske perspektiver til de

sociale på en række niveauer. Men først og fremmest muliggør dette begreb-sindhold en forståelse af den helt grundlæggende økonomiske vekselvirk-

ning, som. eksisterer mellem prolet'ariatet og borgerskabet gennem køb og

salg af varen arbejdskraft. Man kan sige, at der her er tale om en strukturel

vekselvirkning, som i udpræget grad virker økonomisk - og i sidste instans

også socialt og politisk-ideologisk - konstituerende for både arbejderklassenog for borgerskabet. Ingen af de to klassers konstituen'ngsproces er tænkeliguden den anden. Der er således i det her omhandlede forsøg på en definition

af 'strukturbegrebet, tale om, at den økonomiske, sociale og politisk-ideolo-giske modningsproces i klassekonstitueringen betragtes og vurderes som

værende et forhold af dialektisk karakter, som en dialektisk enhed.

En kortfattet indholdsmæssig definition af strukturbegrebet i forbindelse

med forskning i arbejderklassens konstituering må således forstås som: To-

taliteten af alle de forhold, forbindelser, relationer og vekselvirkninger, der

økonomisk, socialt og politisk-ideologisk virkede konstituerende på proleta-riatet som klasse.

4

Med denne forståelse af begrebet »struktur« skulle det således teoretisk set

være muligt at påpege, hvorledes proletariatet - begyndende med fremvæk-

sten af de første, grundlæggende, økonomiske klasseelementer, nemlig købet

og salget af varen arbejdskraft - gradvist opbygges til en i økonomisk, social

og politisk-ideologisk henseende relativt fast struktureret organisme, som

udvikles hen imod en stabil helhedsstruktur.15

27'

i

|

V

Åå'.KDNSTAITUERlNGSPROCESSENV_

“

Den meget komplekse historiske proces, der omfattede proletariatets konsti-.I w tuerin'g som klasse, var uløseligt forbundet med hele den industrialiserings-'bølge, der også betegnes den industrielle revolution. Denne industrialisering

, forløb forskelligt i forskellige lande, og forskeren må derfori sine lokalhisto-›

, riske undersøgelser hele tiden være sig de særlige betingelser bevidst, hvo-

.runder industrialiseringen forløb. Med andre ord må sådanne undersøgelseri'Danmark hele tiden sættes i forhold til de særlige samfundsmæssige betin-

gelser, som eksisterede netop i dansk sammenhæng. Også her viser den

nødvendige nære tilknytning til den almene historie sig tydeligt.16j Proletan'atets klassekonstitueringsproces kan siges at indeholde tre hoved-

komponenter, som hver især fik en gennemført og afgørende indflydelse påklassens udvikling. De tre hovedelementer kan betegnes som værende en

i økonomisk, en social, og en politisk-ideologisk konstituering. Men efterdenne opsplitning af en større, samlet udviklingsproces, bør det pointeres, at

'

der her - i overensstemmelse med den ovenfor anførte indholdsbestemmelseaf strukturbegrebet - er tale om en forskningsmæssig tilgang til stoffet, som

både omfatter helheden 0g differentierede undersøgelser af klassens udvik-v ling, og af de enkelte lag og grupperinger inden for proletariatet.

/

I'første omgang må det slås fast, at det væsentligste led i arbejderklassenskonstituen'ngsproces er den økonomiske konstituering, og at det primært er

nødvendigt at holde sig industriarbejdemes udvikling for øje. Det er allerede“

› ovenfor blevet påpeget, at arbejderklassen og borgerskabct betragtes som

stående i et dialektisk forhold til hinanden. Desuden udgør disse to klasserde to grundlæggende klasser i det kapitalistiske samfundssystem, de klasser

omkring hvilke den videre samfundsudvikling er centreret på lang sigt.Den grundlæggende relation mellem disse to klasser består af køb og salg af

varen arbejdskraft, og det er dette vedvarende forhold, som i det kapitalistis-ke samfund konstant realiserer sig* selv, der gennem den vekselvirkningdette indebærer i økonomisk henseende virker konstituerende på kapitalis-mens to grundlæggende klasser. Og der er her tale om en konstant relation,som vil vedvare lige så længe som den kapitalistiske produktionsmåde eksi-sterer.

I økonomisk henseende er de to klasser således lænkede til hinanden. Oghermed får strukturbegrebets indholdsmæssige ladning betydning. For lø-narbejdemes socialøkonomiske »kvalitet« kan kun gøres tilgængelig for for-skeren gennem en nærmere analyse af også borgerskabets »modningsni-veau« i konstitueringsprocessen, netop fordi de to klasser - trods deres

uforsonlige og uforenelige objektive interesser som klasser betragtet - idenne fase af udviklingen er uadskilleligt forbundet med hinanden.Man kan sige, at erkendelsen af det dialektiske forhold, som her er beskre-vet, danner selve det teoretiske udgangspunkt, der udgør forskerens funda-ment før selve arbejdet med kildematerialet sættes i gang.

__

En del af den økonomiske konstituering består i modningen og dermedskærpelsen af de antagonistiske modsætningsforhold. Disse modsigelser derfødes af borgerskabets tilegnelse af den merværdi, der er frembragt af prole-

28

, tariatet, udvikles og skærpeséi takt med de" to klassers *fremadskridendkonstitueringsproces med direkte forbindelse til den tiltagende koncentration?

af kapital og produktion.' 7 r

1

Udviklingen af klassemodsigelserne modsvares af disses stadige konfronta- ,

tion med hinanden. Selve'udsigten til og eksistensen af klassekonfroritati-

oner medfører desuden en udvikling af forhold og relationer internt i de to ,'

klasser - gradvist udvikles en vis form for organisering inden for klassemeyj›

første række inden for arbejderklassen, mellem de talrige grupperinger og

lag. Den berømte »omgangsskrue« er et eksempel på en sådan udvikling.

Karakteristisk er det således i denne sammenhæng, at borgerskabets interne

forbindelser og relationer udvikles i lyset af de stadig tydeligere tegn i oñ'ent-

ligheden på, at der blandt arbejdernes mangfoldige lag og grupperinger grad-

vist var ved at udvikle sig koalitioner vendt mod borgerskabet, enten direkte

eller indirekte .17'

Konfrontationemes antal, form og styrke varierede meget fra sted til sted, 'i'. ,

og i de centre, hvor klassekonfrontationeme var hårdest, satte både de

borgerlige og de proletariske klasseforhold deres tydelige præg på disse

konfrontationers karakter. Men mens der allerede eksisterer en lang række(

beskrivelser af selve klassekampsaktionerne i dansk sammenhæng, mangler

endnu grundige analyser af, hvori disse forholds strukturelle sammenhæng

består. Hidtil har undersøgelserne af de konkrete kampe som kendsgemin-

ger indtaget en langt mere central plads i arbejderbevægelsens og *arbejder-

klassens historie end analysen og bestemmelsen af den gensidige modnings-

grad i de direkte involverede klasseelementer i konstitueringsprocessen.

Ikke alene bliver væsentlige historiske kendsgerninger herigennem overset,

men også forståelsen af den konkrete aktion bliver, placeret i den større

sammenhæng, ufuldstændigt formidlet.

I spørgsmålet om arbejderklassens konstitueringsproces - her den økonomi-

ske konstituering - har arbejderklassens forksellige lag, grupperinger og be-

gyndende organisationsformer indtaget en central placering. Dette skyldes,

at netop disse elementer udspringer og formes af den kapitalistiske produk-tionsmåde og udbytning, og dermed også må siges at være bundet til den

måde, hvorpå denne kapitalistiske produktion og udbytning er organiseret.

Inden for denne overordnede kapitalistiske produktionsorganisation inddeler

arbejderne sig igen i forskellige erhvervs- og/eller beskæftigelsesgrupperin-

ger. Den mest avancerede, den mest »modne«, produktionsorganisering -

den industrielle og senere den storindustrielle - udvikler på tilsvarende vis

også de mest markante grupperinger inden for proletariatet. Og nært forbun-

det med denne produktionsorganiserings udvikling udspringer også arbej-

dernes mest intensive kampe - de mest skærpede klassekampskonfrontati-

oner.18 Set i denne sammenhæng betyder dette, at netop de industrielle og

storindustrielle erhvervs- og beskæftigelsesgrupper blandt arbejderne er af

central betydning for udviklingen af de mere overordnede proletariske fæl-

lesskabsforhold - for selve klassekonstitueringen.

De første lokale arbejderorganisationer der opstod blandt disse centrale

grupperinger, fik ofte deres startskud via udefra kommende impulser (fx

29

.indrej sendeagitatorer, vandrende'svende), men denfaste vedvarende kerne i'disse gruppers klasseorganisatoriske 'liv må have været udgjort af fastboendearbejdere og deres familier. 0g hermed træder arbejderfamiliensbetydningfor klassekonstitueringen frem som ensærdeles betydningsfuld faktor.Udviklingen af arbejderklassens sociale forhold - den sociale konstituering -

er meget nært forbundet med den økonomiske konstituering. Det er et om-

, råde, som også i international sammenhæng "endnu er meget lidt udforsket,bådehvad angår de sociale særtræk og de dertil knyttede sociale relationerinden for 'såvel proletariatet som borgerskabet.Inden for den sociale konstituen'ngsproces kan der opstilles nogle centrale

›

\, delområder, som udgør væsentlige forskningsobjekter..Som flere gange omtalt i det ovenstående er arbejderfamiliens opståen og

v betydning væsentlig. Den proletariske familiedannelse var forudsætningenfor fremkomsten af det »fødte« proletariat. En forudsætning der opfyldtes,når den proletariske families børn reelt ikke længere havde anden fremtids-udsigtrend at sælge det eneste de besad for at opretholde deres liv - deresarbejdskraft. Dvs. når disse børns overgang til småborgerskabets rækkermed tiden generelt set var umuliggiort af den udvikling, sem samñindet,med større eller mindre hast, gennemløb 'i den såkaldt industrielle revolu-tion. Fremvæksten af familier bestående af lønarbejdere varslede såledesogså en fremadskridende proletarisering inden for håndværkerstanden - ogdermed også et gradvist, relativt fald i svendenes antal.19 N

Med arbejderfamilien opstod en fast enhed i den proletariske klasse - i altvæsentlighed med fast bopæl og fungerende inden for og i relation til enbestemt arbejdergruppen'ng og produktionsgren. Som følge heraf fik arbej-derfamilieme betydning også for proletariatets politiske og ideologiske kon-

, stituering. Arbejderfamilieme blev ivlokal og regional sammenhæng de vig-tigste bærende elementer af den' proletariske klassekamps kontinuitet. Somlokalt forankret enhed i arbejderklassen bevarede og videreførte familiernede proletariske traditioner, klassebevidsthed, og klassekampserfaringer -

også over perioder, hvor arbejderklassen befandt sig i hårdt pressede strate-giske og taktiske, defensive positioner, og hvor klassefjenden dominerede.Fremvæksten af de proletariske ægteskaber er forbundet med proletariatetssociale udfoldelse, og dermed også med spørgsmålet om proletariatets her-

komst, som er berørt ovenfor. Det står på det overordnede plan klart, at deførste proletariske klasseelementer blev dannet af, hvad man kan kalde detfeudale samfunds »añ'aldsprodukter« og at det først er i løbet af selve klas-sekonstitueringen, at proletariatet mere og mere bliver hovedkilden til sinegen reproduktion. - Det her behandlede familieproblem må således ikkesammenblandes med den gængse debat om kemefamilier kontra alternativeboformer.

Udviklingen af et »født« proletariat, som forløb over etableringen af så-kaldte »ægte« arbejderfamilier, skabte en vis stabilisering af arbejderbevæ-gelsens positioner i klassekampen. Men det er væsentligt at være opmærk-som på, at der ikke var tale om en stabilitet, der også virkede stagnerendeeller »stivnende« på disse positioner. Stabiliteten standsede således hellerikke den sociale mobilitet i retning af arbejderklassen og inden for selve

30

arbejderklassen, men den kom derimod til at indvirke på'betingelserne forden stadigt voksende reproduktion' af kapitalen 7 og dermed på selve 'arbe'j- ⁄

derklassens konsistens.“

Et karakteristisk træk [ved den udviklede arbejderklaSse - altså en arbejder- 7

klasse, der i det væsentlige har gennemløbet sin konstitueringsproces - er en

mangfoldighed af relationer, forbindelser og forhold på kryds og tværs imel-'

1

lem klassens mange forskellige lag og grupperinger. (Det skal i en sidehe-

mærkning nævnes, at de meget omtalte »lag og grupperinger« på ingen måde 'I

er statiske størrelser. Tværtimod er disse i konstant bevægelse og foran-

dring, bl.a. på grund af og i samspil med udviklingen af relationer og forbin-

delser med andre grupperinger og lag - og i kraft af selve kapitalens udvik-

ling og dermed udviklingen i den måde produktionen er organiseret på.)'i

Udviklingen af denne mangfoldighed af relationer og forbindelser er central

inden for studiet af arbejderklassens historie, fordi den er en væsentlig for- .V,,

udsætning for udviklingen af varige klasserelationer, som overlever også

ændringer i klassens sammensætning af grupperinger og lag, dvs. ændrin- ⁄'

gerne i klassens struktur.

Skelsættende for udviklingen frem mod varige klasserelationer blev udvik-,

I

lingen af fabrikken som det bestemmende produktionssted. I fremvæksten af

den kapitalistiske fabriksdrift, og dermed allerede i den første overgang fra

manufakturel og håndværksmæssig produktiOn til fabriksmæssig produktion,blev for første gang ufaglærte og tillærte arbejdere ført sammen med de

højere kvalificerede arbejdere, der var uddannet via håndværkerlaugene. En ›

sammenførsel, der fandt sted på fælles arbejderpladser - og dermed også i

den samme produktions- og udbytningsproces. Hermed var en grundlæg-

gende forandring indledt. Nemlig de forskellige arbejdergrupperingers og

arbejderlags gradvise integration i en enkelt samfundsmæssig totalitet, og

dette, uden at den lagdeling i erhverv eller bestemte tillærte færdigheder, der

udsprang af arbejdsdelingen, blev ophævet.20\

'

Gennem de betingelser, der blev sat af den kapitalistiske produktion og

udbytning, og gennem de begyndende klassemodsætninger med borgerska-bet om elementære livs- og udviklingsbetingelser, frembragte de forskellige

grupperinger stadig mere intensive relationer og gensidige forhold inden for

arbejderklassen.Kvantiteten og kvaliteten af disse relationer og forhold må undersøges histo-

risk konkret på arbejderklassens forskellige udviklingsniveauer. De må un-

dersøges i sammenhæng med en analyse af den sociale mobilitet, der fandt

sted i retning mod arbejderklassen - og dermed i forhold til selve proletarise-

n'ngsprocessen. ,

Arbejderklassen fremtræder først som samfundsmæssig »moden« (»klasse

for sig selv«), når den som klasse betragtet er blevet sig sin egen eksistens

bevidst. Og det vil sige, når arbejderklassen har konstitueret sig på det

politisk-ideologiske plan.Udviklingen af en politisk og ideologisk bevidsthed udsprang af klassekam-

pene mod borgerskabet. Klassekampe der som en del af sine baggrunds-

mæssige betingelser havde det forhold, at proletariatet som den umiddel-

bare producent af materielle »goder« (varer) var adskilt og udelukket fra

31

Uedelsen af denne produktiøn,.og dermed 'fra hele industriaIiSeringensudvik-

_ y

,\ ling og forløb - dette'på trods af, at proletariatet ikke blot udøvede den nye*"

“'

(produktionsteknik i den kapitalistiske. vareproduktion, men også i væsentlig:grad skabte og berigede denne produktionsproces gennem sine egneerfarin-

*

ger'. Disse forhold, i forbindelse med den åbenlyse udbytning, bar i sig selv

en kim til konfrontation. En kim, der voksede hurtigere i nogle grupperingerend i andre, og som gav sig udslag i en række nye politiske og organisatori-

'gske forhold. Både internt mellem arbejdernes egne grupperinger og lag, og“ü'dadtil over for de omgivelser, der omkransede og påvirkede klassens hele

- aktivitet og liv, bl.a. materialiseret gennem tværfaglig solidaritet i kampe og

en voksende forståelse og praktisering af den proletariske internationalisme.'

Med disse forholds udvikling var de mest centrale og vedvarende betingelser,__

for klasse»modningen« ved siden af udviklingen af de økonomiske relati-\

oner, blevet udviklet og opbygget.Et vigtigt led i efterforskningen af arbejderklassens historie og oprindelse er

. således, hvilken andel de forskellige proletariske elementer havde i frem-

bringelsen af klasseforhold og -relationer, såsom fx solidaritet, intemationa-

lisme, etc. Det gælder ligeledes disses andel i udviklingen af og binding til

opstillingen af og kampen for arbejderklassens og -bevægelsens programma-tiske kampmål - og den specielle karakter som disse mål og midler antog.

Forskningen må forsøge at klargøre på hvilket trin i den økonomiske ogSociale konstituering de forskellige lag og grupperinger befandt sig, da de

'

begyndte at gribe ind i den politiske og ideologiske konstitueringsproces - et

centralt led i denne forskning er derfor bl.a. en analyse og kortlægning af

arbejderklassens mangfoldige organisatoriske forhold.21 Netop det dialekti-ske samspil mellem klassekamp og klasseorganisation udgør en markant

milepæl i arbejderklassens »modnings«-proces i retning af at udgøre en i

samfundsmæssig sammenhæng selvstændig klassekraft.

5. KILDEMATERIALET

Indtil nu er 'spørgsmålet om forskning i arbejderklassens historie hovedsage-ligt blevet omtalt i forbindelse med opstillingen af et videnskabsteoretisk ogmetodisk fundament og udgangspunkt. Afslutningsvis skal problemerne om-

kring kildematerialet omtales.

Uanset hvilket teoretisk og metodisk grundlag forskeren vælger at benyttesig af, står det faktum tilbage, at det materielle grundlag for enhver viden-

skabelig beskæftigelse med og udredning af historien er den historiske kilde.Spørgsmålet er nu, om de ovennævnte problemstillinger angående arbejder-klassens forhold og relationer, om proletariatets sociale herkomst, om frem-væksten af arbejderfamilien, etc., overhovedet kan påvises og konkretiseresud fra det eksisterende kildemateriale.Generelt må siges, at disse problemstillingers besvarelse kræver i hvert faldto forudsætninger opfyldt i forbinddelse med krav til kildematerialet. Den

første overordnede forudsætning består i et krav om eksistensen af et rela-tivt samlet biografisk kildemateriale, som skal have, hvad man kan kalde»massekarakter«. Dette materiale må i det væsentlige kunne genspejle den

økonomiske og sociale udvikling af større menneskegruppen'nger over et

32

"forhoidsyisjglangttidsrum ,nogle kronologiske-ydergrænsergkanforsøgsvis.sættes ved sidste halvdel af det 119.århundrede. .

'

I

i

; 1 ,7-:Som den anden overordnede forudsætning må kræves en almen kildebasisomhandlende den almene klassekamps område i perioden, herunder arbejder-

organisationemes oprindelse og udvikling. At dette sidst omtalte kildçmëtç- :Viriale i væsentligtomfang eksisterer - aviser,,tidsskrifter, flyveblade, pjeCer, ,v

protokoller, breve, erindringer, dagbøger, etc. - vidner en lang række under- .3

søgelser omhandlende arbejderbevægelsens historie om. Der vil derfor if”denne sammenhæng ikke følge nogen nærmere diskussion og beskrivelse :

heraf, blot skal det slås fast, at det uden eksistensen af dette kildemateriale

ville være umuligt på tilfredsstillende vis at beskrive og forstå vekselvirknina

gen mellem arbejderklassens økonomiske, sociale og politisk-ideologiske' *

,

konstituering, uanset hvor ideel den først omtalte kildekategori omhand-

lende det biografisk orienterede materiale måtte være.221

4

.,

Om den førstnævnte forudsætning for besvarelse af de i denne sammenhæng

opstillede problemstillinger - det biografisk orienterede, kvantitative kilde-_ ›

› materiale - skal her kort omtales de generelt set væsentligste kildegrupper ,-"-

idet det dog af omfangsmæssige hensyn vil være nødvendigt at gøre dette“

« relativt kortfattet.23'

_

,

Folke- og industritællingerne udgør et af de mest omfattende kildekomplekeser. Folketællingeme gennemførtes fra 1840-1940 med tidsintervaller på mel-

lem 5 og 10 år. De indeholder et meget omfattende materiale til oplysninger ,

vedrørende befolkningsstørrelse, -Vækst og -fordeling Desuden indeholder

de oplysninger om bolig- og erhvervsforhold. Købstad for købstad og sogn'

'

”

for sogn opregnes befolkningens fordeling efter alder, køn, civ'ilstand, tro,

antal familier, erhverv og fødested.24 Industritællingerne gennemførtes i den

her omhandlede periode i 1855 og i 1871/72. Den første tælling var 'begrænsettil de såkaldt egentlige industrifag og omfattede i alt 61 brancher. Oplysnin-gerne indsamledes lokalt, men på faste skemaer, som var relativt detaljere-de. Materialet er dog stærkt varierende i grundighed, og den foretagne er-

hvervsudvælgelses karakter vanskeliggør en umiddelbar sammenligning med

senere tællinger. Tællingen opregner bla. industriherrens navn, virksomhe-

dens art, antal faste arbejdere fordelt på køn og alder, årlig produktion,anvendelse af løs arbejdskraft, virksomhedens alder, lønningsforhold, og ›

anvendelse af maskinkraft til produktionen.Industritællingen fra 1871/72 giver væsentlig færre oplysninger, nemlig: virk-

somhedens navn og art, anlægsår, tidspunkter for større udvidelser, antallet

af faste og løse arbejdere, samt rubrikker til særlige bemærkninger. Besva-

relsesprocenten varierer betydeligt, og grænsen mellem industri og hånd-

værk er forskelligt trukket fra sted til sted. Materialet må således betragtessom usikkert og mangelfuldt, hvis det får lov til at stå alene, og hvis det

anskues ud fra en overordnet, almen synsvinkel.25Kommunale tællinger kan i visse tilfælde supplere folketællingeme, materi-

,. alet er imidlertid ofte ufuldstændigt, om det overhovedet eksisterer, alt efter

de lokale forhold. For Københavns vedkommende er disse tællinger, der her

gennemførtes halvårligt, bevaret fra 1869. For resten af landet - i den ud-

strækning det eksisterer, - først fra begyndelsen af 1880”eme.2°

33

'T Politiets protokoller indeholderivæsentlige'inforriiationervedrørende hånd:'

værkersvende'nes*vandringer. De lokale politimyndigheder anførte såledesi ankomstdato,.navn, alder, stilling, fødested, hvortil 0g hvorfra der rejstes,

\samt for de danske s'vendes vedkommende lægdsrulle'nummer. Desuden pro-

”

tokolleredes hos politiet anmeldelse af tyende, der var tilrejsende fra frem-med sogn, navn, stilling, fødested, alder, hvorfra den pågældende kom, oghos hvem der skulle tjenes.27

'

*

Lægdsrulleme indeholder ligeledes oplysninger af værdi til belysning af. .vandringeme, idet det var pålagt den værnepligtige at meddele flytninger til

_

de pågældendeudskrivningskredse. Lægdsrulleme indeholder ud over den

væmepligtiges navn, alder, fødested og bopæl (det sidste dog ikke i tiden

,

mellem 1861 og 1869) desuden den pågældendes faders eller moders navn.28

Kirkebøgeme indeholder et overvældende stort biografisk materiale. Deres, oplysninger er gennem årene blevet øget gennem forskellige lovændringer,

'men allerede fra 1812 eksisterer der et kronologisk opbygget materiale afenormt omfang. For viede anføres i den her relevante periode ud over dato

,brudens og brudgommens navne, alder, stilling, bopæl og ofte faders navn -

_ disse oplysninger suppleres fra 1892 med de viedes fødselsdato og -sted,ligesom forældres stilling, navn og bopæl blev anført. For døde anførtes dato

for dødsfald og begravelse, navn, stilling og alder. Fra 1892 også civilstand,4

og hvis muligt fødested og forældres stilling, navne og bopæl, og desudenevt. ægtefælles stilling, navn og sidste fælles bopæl. For fødte anførtes fød-sels- og dåbsdato, forældrenes navne, stilling og bopæl, og med undtagelseaf 1840'erne også moderens alder. Fra 1892 udvidedes disse oplysningermed dato og sogn for forældrenes vielse. Faddemes navne, stilling og bopæl,

4 og endelig dato for evt. vaccinationer.29

Ligningslisteme udarbejdedes årligt i hver købstad og til grund herfor lå en

fortegnelse over byens næringsdrivende. Disse fortegnelser giver en pålidelig\

fortegnelse over byernes næringsdrivende, en opgørelse som kan være nyttigi forbindelse med kontrollering af de oplysninger der i øvrigt kan fremdragesherom fra folke» og industritrællingerne. Imidlertid må en vurdering af denenkelte virksomheds størrelse på baggrund af den pålignede skat tages medet vist forbehold, idet reglerne herfor bestemtes lokalt. Desuden opdelteserhvervsgrenene i klasser, og placeringen inden for disse blev foretaget efterskøn.30

Afslutningsvis kan man konkludere, at de overordnede krav til det kvantita-

tive, biografiske kildemateriale, som ovenfor er anført, er til stede i forbin-delse med danske forhold.

Det store problem er således ikke nogen egentlig mangel på kildemateriale -

dette materiales vekslende kvalitet og pålidelighed taget med i betragtning.Snarere er problemet, at dette materiale er overordentlig omfattende, og foren stor dels vedkommende endnu ikke er blevet bearbejdet ud fra de i denne

sammenhæng opstillede forskningsmæssige teoretiske og metodiske overve-

jelser. Den eneste måde dette problem kan overvindes på er gennem en

lokalhistorisk tilnærmelse til dette stof, og selv med denne tilgang vil en

kraftig beskæring af problemstillinger og dermed materiale være en nødven-

34

r dighed.Afgørendevili'det derfor'være,at-der tilstræbesen vis fælles meta'.vdisk og'teoretisk tilgangtil 'denneiforskning ,således at de enkelte 'forsk-

r

ningsresultater med udbytte kan sammenlignes og nye og mere vidtgående i

konklusioner kan drages; Kun på baggrund af en sådan komparativ metode'

-

_

kan det nødvendige fond af forskningsresultater oparbejdes og en Omfattená

de, almen historisk fremstilling af arbejderklassens historie med tidenudar-j

bejdes.'

Noter

l .

W

Gerd Callesen: Lokalhistorien og arbeiderbevægelsen.Fortid og Nutid, bind XXVI s., 'vr'558-559. 1976.

'

r

. Ibid./

. Gerd Callesen: Lokalhistorien og arbejderbevægelsen. S. 560-561.

. Manglende Sprogkundskaber i russisk og polsk har forhindret læsning af værkerfra disse'

i

lande. Det har i denne sammenhæng derfor været nødvendigt at nøjes med andre skriftersv

(fortrinsvis østtyske) omtale heraf. For læsere i besiddelse af disse særlige sprogkundska-her skal her anføres det sovjetiske værk Istorija rabocego klassa Rossii 1861-1900.

Moskva 1972. Dette værk er udarbejdet af et forfatterkollektiv under ledelse af Ivanov,'

og behandler den russiske arbejderklasses historie fra 1861-1900. I denne forbindelse

undersøges bl.a. væsentlige sider af klassens økonomiske og sociale konstituering, arbej-derfamiliens udvikling og dannelsen af det »fødte« proletariat. (Se Hartmut Zwahr: Zur

Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklasse. Beiträge zur Ge-

schichte der Arbeiterklasse. 4/1976, s. 605-606. DDR.) Af andre væsentlige værker skall

1 V

her nævnes John Foster: Class Struggle and the Industrial Revolution. Early industrial'

capitalism in three English towns. London 1974. Dette værk beskæftiger sig primært med

udviklingen af fænomenet klassebevidsthed, og Foster benytter sig i Stort omfang af

kvantitative biografiske kilder og statistisk materiale. Værket spænder metodisk set me-

get vidt og er uden tvivl et af de væsentligste bidrag til arbejderklassens historie i Englandhidtil. Desuden skal nævnes det mere traditionelle, og meget omfattende værk af E. 'R

Thompson: The Making of the English Working Class. London 1963. Vedrørende

Thompson, se også note 8.

. Se i denne sammenhæng bl.a.: Ernst Engelberg: über Gegenstand und Ziel der marxi-

stisch-leninistischen Geschichtswissenschaft. Zeitschrift für Geschichtswissenschaft.

1968/69. DDR. - Ernst Engelberg: QueIlen und Methoden zur Erforschung der Her-

ausbildung und Strukturwandlung im letzten Drittel 'des 19. Jahrhunderts. Referat aufdem Internationalen Historikerkongress in Stockholm 1960. Die Volksmassen - Gestalter

der Geschichte. Berlin 1962. - Hartmut Zwahr: Die Struktur des sich als Klasse konsti-

tuierenden deutschen Proletariats als Gegenstand der historischen Forschung. Probleme

der Geschichtsmethodologie; Red. E. Engelberg, Berlin 1972. - Hartmut Zwahr: Zur

Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklasse. Beiträge zur Ge-

schichte der Arbeiterbewegung. 4/1976. Berlin 1976. - E. 1. Hobsbaum: Die Geschichte

der Lage der Arbeiterklasse. Jahrbuch für Winschaftsgeschichte 4/1968. DDR. Ud over .

disse artikler skal nævnes en enkelt længere fremstilling, nemlig Ronny Kabus: Zur

Konstituierung des Görlitzer Proletariats im Verlauf der industriellen Revolution - Ein

Beitrag zur Geschichte der ökonomischen, sozialen und politisch-ideologischen For-

mierung der deutschen Arbeiterklasse. Görlitz 1975. Udkommet i ”Beiträge zur'Ge-

schichte der Görlitzer Arbeiterbewegung V.” På 154 sider (plus bilag) giver Ronny Kabus

et fortræffeligt billede af udviklingen af industriproletariatet i Görlitz. Kabus tager sit

udgangspunkt i et meget omfangsrigt kildemateriale, hvis hovedbestanddele udgøres af

kirkebøger samt andet gejstligt materiale, politiets fortegnelser, lægdsruller, og forskellige

andre militære fortegnelser. Med dette materiale som det væsentlige udgangspunkt for-

35

I

j vækst af industriarbejderklassen',7intensiveringeriaf desociale 'relationer inden far prole-'

“ “

“

_

tariatets forskellige grupperinger og lag, Og den gradvise udvikling af en egentlig klasse-

mar-Kahn' attage skridtet videre og “påpege'sammenhængenxrñellernñden'talrnæssigeI,

1

, bevidsthed og en seIVStændig politisk bevægelse af proletarisk tilsnit. Det væsentlige og i5 i? mange tilfælde oversete forskningsområde i disse sammenhænge .- familieproblematikken

'

r - inddrages af Kabus med sikkerhed' for den dialektiske helhed, som nødvendigvis må

danne rammen om en 'frugtbarudnyttelse af de oplysninger, der knytter sig hertil. Med

udgangspunkt i en pav1sning og en dokumentation af det voksende antal rent proletariskeægteskaber anskueliggøres fremvæksten af det ,fødte” proletariat. Med rette påviser Ka-

' bus, at denne udvikling i sig selv både er udtryk for en voksende klassebevidsthed og

samtidig dennes eget væsentligste grundlag. Den egentlige styrke i Kabus' fremstilling af

udviklingen i Görlitz ligger i forfatterens overordentlig sikre håndtering af det omfattende

kildemateriale, og i at dette kildemateriale på nuanceret vis sættes i forbindelse med den

'økonomiskeog teknologiske udvikling i byen. Med andre ord s'ættes det store biografiskekildemateriale ind i en frugtbar vekselvirkning med den dynamik, som udfoldede sig iI

,. forbindelse, med den industrielle revolutions ændringer. Endelig kan det nævnes, at Ka-

bus også på det rent teoretiske område diskuterer en række metodiske problemer, som'

2«, kan-være til stor hjælp for historikere, som skulle få lyst til at gribe fat i lignendeforskningsopgaver. Bogen er hermed varmt anbefalet historikere, der ud fra en marxistisk

indfaldsvinkel ønsker at forske i arbejderklassens historie med et lokalhistorisk udgangs-punkt - og i øvrigt også alle andre interesserede.

. Det sker i denne sammenhæng fortrinsvis på baggrund af en gennemgang af H. Zwahr:

,Zur Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklasse. Denne gennem-

gang støttes dog på en række punkter af andre, hovedsageligt østtyske artikler, men

.hovedlinien i nærværende artikel er således baseret på H. Zwahr.; Den bevægelse, som er omtalt her, gentager sig igen og igen, og kaldes med marxistisk

terminologi udviklingen fra »klasse i sig selv« -til »klasse for sig selv«. Der er tale om, at

arbejderklassen, som oprindeligt var en stor ansamling af individer, får en bevidsthed om

sin egen stilling som klasse i samfundet, og at denne stilling kun kan ændres generelt vedfælles optræden og handling. Den grundlæggende erfaring, der ligger bag en sådan bevidst-hedsudvikling, kan ikke slettes trods differentieringer i de konkrete måder, udviklingenforegår på - omend disse i perioder kan modificere denne bevidsthedsudvikling og erfa-

ringsudvikling. Den bevidsthedsændring, der altså er tale om, er ikke et udslag af fx

'skoling', men resultatet af arbejdernes erfaring i deres kampe, fx strejker, osv. (Se GerdCallesen: Lokalhistorien og arbejderbevægelsen s. 561). Den ovenfor i al korthed be-skrevne udvikling fra »klasse i sig selv« til »klasse for sig selv« er af Marx beskrevet i'Det kommunistiske manifest'.

8. For en uddybning af denne problematik se' Mottek, Blumberg, Wutzner, Becker: Studien

36

zur Geschichte der industriellen Revolution in Deutschland, Vorwort s. 9. Berlin 1960.Videre kan med stort udbytte læses en kritisk anmeldelse af E. P. Thompson: The

Making of the English Working Class. London 1963. I denne anmeldelse og kritik af J.

Kuczynski: Einige Uberlegungen zur Struktur der Arbeiterklasse in der Zeit der in-

dustriellen Revolution anlässlich des Erscheinens von E. P. Thomson, The Making of the

English Working Class. Jahrbuch für Wirtschaftsgeschichte 4/1965, Berlin 1965, kritiseres

Thompson bl.a. for at forenkle analysen af arbejderklassens sociale struktur til en kvanti-tativ leddeling af klassens sociale elementer, uden i denne sammenhæng at være tilstræk-

kelig opmærksom på også borgerskabets eksistens og betydning, samt især samspilletmellem disse. - Vedrørende en del af det danske borgerskabs politiske og ideologiskekonstituering kan læses Flemming Olsen: P. F. Lunde og den demokratiske bevægelse1847-1853. Utrykt speciale v. Københavns Universitet, 1975. I denne afhandling beskri-ves nogle interessante træk af borgerskabets politisk-ideologiske bevægelser med et vå-

gent øje for forholdet til de tidlige borgerlige arbejderforeninger.. Hartmut Zwahr: Zur Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklasse,

s. 608. - For en mere udførlig omtale af dette problem se E. Engelberg: Quellen und

Methoden zur Erforschung der Herausbildung und Strukturwandlung des deutschen Indu-

strieproletariats im letzten Dritte! des I 9. Jahrhuna'erts.

'10. kussion:di se” ørgsmâlmgdesuden af spørgsmaief;om'indd' *'*

Åafbyemessocialetopograti;irarbejdërklassenshistodqse E. J.,l-Iobs5axgm:Die'iGe-_Vschichte der Lage der Arbeiterklasse. Jahrbuch für Wirtschaftsgeschichte 4/1968'.DDR;Desuden kan henvises til Jacob Jensen: Dannelsen af det første grbejderkvarter og' arbejderklassens oprindelse under industrialiseringen af Horsens ca. 1870-1901. Utrykt konfeg'rens afhandling v. Århus Universitet, 1973.,

\ _

i I

11. Om den generelle udvikling i den familiehistoriske forskning gives en udmærket oversigt i?"

Fortid og Nutid XXVII, hæfte 2. Tinne VammenLFamiliehistorisk forskning: En intro-duktion.

12. Marx - Engels: Werke, Band 2, s. 251.

13. Jvf. herominote 8. r

\

14. Hartmut Zwahr: Zur Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklassevs. 612-613. '

h

15. Ibid. V

W

,,

16. Jvf. i denne forbindelse diskussionen i Danmark vedrørende tidspunktet for industrialise-jringens gennembrud i Danmark. De mest vægtige bidragydere i denne debat har væretSv. Aa. Hansen og R, Willerslev - ikke mindst sidstnævntes doktorafhandling fra 1952: i

Studier i dansk industrihistorie 1850-1880, rummer overordentlige vægtige bidrag til)denne debat. Synspunkter, der beklageligvis ofte ikke kommer til deres ret, bl.a. i kraft'.af, at Willerslevs afhandling i praksis er uhyre vanskelig at få fat på. En genudgivelseafWillerslevs doktorafhandling ville være en oplagt opgave for 'Selskabet for udgivelse af:kilder til dansk historie' som i den senere tid har vist en særdeles påskønnelsesværdig'interesse for arbejderbevægelsens og arbejderklassens historie igennem sin udgivelsespo-llitik.

'

'

1

17. Dette forhold diskuteres bl.a. i G. Schulz: über Entstehung und Formen von InæresSer'z-L

gruppen in Deutschland seit Beginn der Industrialisierung. Politische Vierteljahres?schrift, 2/ 1961, s. 138 H. DDR 1961. I dansk sammenhæng påpeges det samme forhold iLad:

falde, hvad ikke kan stå! udgivet af Forbundet Socialisterne, Kbh. 1975 (se 5. 55 11).l

18. Hartmut Zwahr: Zur Strukturanalyse der sich konstituierenden deutschen Arbeiterklasse,s. 615 fl'.

19. Ibid.

20. Ibid.

21. I denne forbindelse skal henvises til 3 forsøg på en sådan kortlægning med lokalhistorisk ›

udgangspunkt, se Niels Ole Højstrup Jensen: Arbejderbevægelsen i Helsingør 1871-1878i

- set på baggrund af den økonomiske og sociale udvikling efter Sundtoldens ophævelse1857. Utrykt speciale v. Københavns Universitet, 1975. Desuden Anders Vind og Kar-

sten Mathiasen: Klassekampen i Roskildes historie, 1870-1876. En skitse af forudsætnin-gerne for arbejderbevægelsen i Roskilde. Utrykt projekt-rapport v. Roskilde Universi-tetscenter. 1978. Og ,endelig Henrik Scriver: Arbejderbevægelsen i Hobro 1890-1921.'

Utrykt speciale, Århus, 1977.'

22. Østtyske erfaringer med det såkaldt kvantitative kildemateriale diskuteres bl.a. i J . Kuc-

zynski: Internationales Kolloquium über quantitative Methoden in den historischen Wis-

senschaften. Jahrbuch für Wirtschaftsgeschichte, 3/1974. DDR 1974.23. For yderligere oplysninger henvises til Per Boje: Det industrielle miljø. Kilder og littera-

tur. Kbh. 1976. - V. Dybdahl, A. Jørgensen og F. H. Lauridsen: Oversigt over denindustrielle litteratur. 1945-54. Særtryk af Fortid og Nutid XX s. 159-179. 1955. - Se i

øvrigt en række titler på senere fortsættelser af tilsvarende bibliograñer i Per Boje: Det

industrielle miljø. Kilder og litteratur, s. 95 ff. Det må dog også anbefales at læse R.

Willerslevs kritiske bemærkninger vedrørende dette kildemateriales mangler og huller, i .-

Studier i dansk industrihistorie 1850-1880. Århus 1952 (s. 11 11.).25. Se P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, 5. 30 ff. Se i øvrigt note 23.

26. Se P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, 8. 104.

27. Ibid.

28. Se P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, s. 106.

29. Se P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, 5. 95 ff.

30. Se P. Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, 5. 56. Som et konkret eksempel på praktiskanvendelse af bl.a. ligningslisteme som kildemateriale, se Jens Engberg: Socialdemokra-

tiet i Århus 1882-1883, 5. 10 ff. Årbogfor Arbejderbevægelsens Historie, 4. 1974. Udgivet*af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. 1974.

sEmNAsE-Tçmw ,

,_ Refereret af Flemming'Hemmersam

; SFAH afholdt 30.9. - 2.10. 1977I

:på Pensionisthøjskoleni Tisvildeleje sit' 5. week-endseminar om »Arbejderklassens kul-"

'tursoglevevis fra 1900 til 1940«.

,seminaret var forberedt af et udvalgibeståendeaf Peder Fuglsang' (Kbh.), KirstenHarrits (Risskov), Flemming Hemmersam (Albertslund) samt - i første fase - Flemming

_ Mikkelsen (Kbh.).'

4

«

4

v'Endvidere deltog Carl Erik Andresen (Kbh.), Bruno Bach (Aalborg), Aril Batzer[i(Roskilde), Vilhelm Borg (Kbh.), Ole Borgå (Skive), Vibeke Broby (Århus),Cerd Calle-»sen (Humlebæk), Niels Senius Clausen (Kbh.), Lone Dalgård (Risskov), Guri Dybsandi

(Randers), Søren Federspiel (Kbh.), Lena Fluger (Humlebæk), Nina Franssen (Hvid-'0vre). Anker Gemzøe (Aalborg), Henning Grelle (Brøndby Strand), Bent Hansen (Lis-Åbjerg).Flemming Harrits (Risskov), Sven Sødring Jensen (Farum), Weche Jörgensen,(Vanløse), Bjarne Kildegård (Kbh.), Hasse B. Lindgren (Århus), Britta Lundqvist'

(BrøndbyStrand), Niels Jesper Nielsen (Kbh.), Vagn Oluf Nielsen (Bagsværd), Finn A..*Olssön (Kbh.), Erik Strange Petersen (Skive), Gert Poulsen (Aalborg), Jørgen Poulseni

(Aalborg), Anna-Birte Ravn (Aalborg), Marianne Therkilsen (Lyngby), Inger Tolstrup( Kbh.) og Oluf Unnerup (Tranekær).

› Som følge af afbud fra tre indledere blev programmet revideret som følger:

Fredag9

1 Almen introduktion(F. Hemmersam)“

_2 Offentlighedsbegrebet (M. Bruun Andersen)3 Arbejderfolklore/arbejderkultur og levevis (F. Hemmersam)

g Lørdag - 4 Offentligheden i Danmark omkring 1930 (P. Fuglsang)5 Arbejderkultur i Danmark til 1924 (Anker Gemzøe)6 Produktionsmåde og klasse ud fra en socialisationshistorisk

synsvinkel (K. Harrits)7 Fabriksmiljø (V. Borg)

Søndag 8 Om arbejdernes Radioforbund 1926-1940 (V. Brobi)9 Arbejderteater (B. Lundqvist)

10 Projektformulering (F. Hemmersam)11 Evaluering af seminariet 197712 Tema for seminariet 1978

Følgende udsendte papirer indgik i fredagens forhandlinger:l) a) Introduktion om SFAH”s seminar 1977 (2 s.)

_b) Flemming Hemmersam: Hverdagsliv, levevis og kultur (s. 39+42-44:Meddelelser nr. 9 1977.

Flemming Hemmersam indledte seminaret med at henvise til den udsendte intro-duktion om SFAH”s seminar 1977, hvor formålet var at pege på nogle teoreti›ske og metodiske indgange til et studium af arbejderklassens daglige livssammen-hænge i første halvdel af dette århundredes Danmark. Seminaret tog udgangs-punkt i det forhold, at arbejderklassens daglige livssammenhængehar såvel en

objektiv som en subjektiv side. På den ene side eksisterede hverdagen som en ob-'

38

'jektiv virkelighed,›menhertil kam, at arbejderklassenogså havde'en (subjektiverfaring om arten af denne virkelighed. - Denne helhed af virkelighed og bvidsthed om virkeligheden dannede den totale livssammenhæng,hvor arbejde?ren færdedes og helheden' var kendetegnet ved'en indre dynamik og'dialektik,der gør det nødvendigt med en nøjere historisk bestemmelse, såfremt det -

som i?her - er hensigten at beskrive arbejderklassen i en bestemt historisk periode.Spørgsmålene var da: 1) hvordan var virkeligheden: arbejde, fritid og alt« det'

andet og dernæst: 2), Hvilke instanser i dette hverdagsliv blokerer for en for-g.,ståelse af det samme hverdagsliv? Hvilke instanser i hverdagslivet var det. somskabte halv og ikke hel, ufordøjet og ikke forstået, umiddelbar og ikke middelvhar erfaring om tingenes virkelige tilstand? Til forklaring af disse spørgsmål «

ville arrangørerne forsøge sig med de såkaldte offentlighedsteoretikere og til- ›

grænsede teoridannelser.

Flemming Hemmersam opfattede dette seminar som lidt af et eksperiment. hvor? -

man ønskede repræsentanter fra forskellige fag for at se om de kunne samar:

bejde om et fælles projekt på et grundlag som arrangørerne havde lagt op til.Man ønskede bevidst at få illustreret det tværfaglige samarbejde som en nødven-Vdighed. hvis man f.eks. skulle skrive arbejderklassens kultur og levevis, Som:emne til projekt ville man foreslå: arbejderklassens kultur og levevis på Nørre- :1bro fra 1900 til 1940.

›

Indlederne kom fra filmvidenskab, folkemindevidenskab, historie, litteraturvi-denskab, psykologi og teatervidenskab. Desværre havde der været afbud fra

'

Frands Mortensen, der skulle have indledt om offentlighedsbegrebet. Han var i'

4

sidste øjeblik blevet erstattet af Michael Bruun Andersen. Fra Kirsten Geertsen

og Willy Markvad var der afbud, men de havde fremsendt papirer om »Den pa›triarkalske ideologis indflydelse i arbejderklassen« (18 s.) og »Arbejderbille- Vder« (6 S.) -

'

Michael Bruun Andersen tog sit udgangspunkt i Negt/Kluge: Offentligth ogerfaring (til organisationsanalysen av borgerlig og proletarisk offentlighet.Nordisk Sommeruniversitet 1974), som bl.a. havde rødder bagud til Max HorkÅheimer/Th. W. Adorno: Oplysningens dialektik (Kbh. 1972, 1944), hvor der ad-varedes mod kulturindustriens nivellering og forsøg på at integrere menneskettotalt. Endvidere til J. Habermas: Borgerlig offentlighed (1962), hvor der bl.a.

gøres forsøg på at reetablere det demokratiske samfund på systemets præmis›ser. Negt/Kluge påviste modsigelser i offentligheden og forsøger at se tingene i

en teoretisk sammenhæng bl.a. ved at spørge: Hvilken proces er det der førerfrem til dannelsen af klassebevidsthed og det subjektive klassebegreb? De vil .

gribe bevidsthedsgørelsensprocessen og hvad er det egentlig, der organiseres,når arbejderklassen organiseres?De sætter en proletarisk offentlighed i modsætning til en borgerlig offentlighed.Begrebet proletarisk offentlighed er udtryk for den proces, der fører frem til

klassebevidstheden. Den enkelte arbejder gør sig sine erfaringer. Horisontenfor dem er enheden i den proletariske livssammenhæng. Denne sammenhængomfatter produktionsskalaen for denne arbejdskrafts vare- og brugsværdiegen-skaber (socialisering, den psykiske opbygning af personen, skole, tilegnelse af

arbejdskundskab, fritid, massemedia) og den dermed nøje sammenhængende

39'

indsat_ arbejdskraft«iprodnktionsprocesSen;,udoverdenne enhe

sanifundsmaeSSigetotalitet«,forblændingssammenhængetstotalitet. Efter en tid

kommer, arbejderentil det resultat, at han i sit indre slæber med sig den prole-'

rariskelivssammenhæng, som sammen med hans erfaringer også omfatter blo-

keringen af de samme erfaringer, for sâsnart han tager del i den borgerlige of-

, fentlighed, opnår Ivalgsejre,tager initiativ i_fagorganisationen, står han overfor

'et' dilemma. Han kan gøre »privat« brug af denne offentlighed', som fungerer

ifølge disse reglerifor privatbrug; i følge de' regler som arbejderklassens erfa-

_ _jringer og interesser organiseres efter, fungerede den ikke. Når det gælder erfa-

ringsbegrebetønsker man at organisere arbejdernes samfundsmæssige erfarin-

ger. I den borgerlige offentlighed kommer arbejdernes interesser udelukkende

Itil syne som en gigantisk, kumuleret »privatinteresse«,ikke som en produktions-

måde for kvalitativt nye offentlighedsformer og offentlig bevidsthed. Denne

. ,umiddelbare erfaring har en kompliceret opbygning: den præges af objektiv-

. verdens-overmagt, som under hele sit livscyklus optræder overfor det som gen-

\standsmæssigrealitet, arbejdsprocess, produktionsforhold og samfundsmæs-

> sig helhed, som verden. Den samme umiddelbare erfaring bestemmer den objek-

tive livssammenhæng som libidiøs økonomi, livslang fantasivirksomhed, psykisk

f opbygning af personligheden, prægning gennem familie, opdragelse og egne

læreprocesser:den umiddelbare erfarings subjektive side. Erfaringen i omgan-

t-gen med denne erfarings lærerytmer er stedet som motivering, praktiske hand-

linger og tænkevirksomhed føjer sig sammen på. Bare i den grad som arbejder-

*

ene gør erfaringer med denne sin egen erfaring og bevidsthed, er de i stand til at

- udvikle egne organisationsformer for erfaring. Negt/Kluge var inspireret af

spontanitetsdebatten mellem Rosa Luxumburg og Lenin. For hvad var det, der

drev spontaniteten? Hvad kan man uddrage af autonome kollektive erfaringer?

Hvordan kan centraldirigeringen som den praksiseres af DKP forklares? Negt

, og Kluge er under stor indflydelse af Freud med bl.a. hans fantasibegreb. De

taler om den reaktive fantasi og den refleksive fantasi, som er fundemental for

dem. fordi den reflektive fantasis våben er selvreflektion. For en proletarisk of-

fentlighed - eller modolfentlighed som forform for proletarisk offentlighed - skal

kunne opstå, må, tre faktorer virke sammen: producentklassens interesse må

være drivende kraft; en Samkvemsform må etableres som kan relatere produk-

tionsområdets særlige interesser og samfundet som helhed til hverandre; og til

sidst må ikke de hæmmende og forstyrrende indflydelser som udgår fra den

sammenfaldende borgerlige offentlighed under den proletariske offentligheds

opkomstprocess være overmægtige. På alle disse punkter er den proletariske

offentlighed ikke andet end formen for udfoldelsen af den proletariske interesse

selv. Den proletariske offentligheds kategori kan defineres således: den betegner

ikke bestemte forhold og indhold, men anvender den marxistiske metode sådan

at ikke stoffet fra den samfundsmæssige omvæltning, ingen konkret interesse

forbliver udgrænset og uopløst, og den sørger for at den virkelige produktions-

og samfundsmæssighedssammenhængenbliver mediet for denne indløsning og

forvandling af interesserne. Michael Bruun Andersen kom ind på, hvad Negt/-

Kluges flyvske ideer kunne bruges til. Og det var primært at få gode ideer om

elementer. man normalt er tilbøjelig til at overse overhovedet'hører med til'ar-

40

mæssigë'smmenhæng,som han" »oplever«offentlig og pris/"atroptagerhan'»dene“

I.z

üëdêr Titans« ,i ,tio

.. i. .1

'er-bægerskabets,«Spørgsmålet'kunne: være,h ad detger derTfårarbejderneçiiat 'gå ind ikforenin'gerne.forudenbeskrivelsenaf' de. rent materielle'__struktiire'§r

,bør man have fat i subjektive forhold. Lad osfå fat i bagtroppen ellerdenUavancerede del'af arbejderklassen, når vi skriver historie.

'

Flemming Hemmersam ønskede ikke med dette års tema at mystificere eller 'år

mystificereghistorikerneeller docere en »dagligdags-religion«. Han ønskede "at"

læggeop til en dialektik mellem historien og dagligdagen, en dobbeltdeterm'in'ation mellem innovation (fornyelse) og tradition. Med offentlighedsbegrebetkan:man indfange kampen om kulturkommunikationen mellem innovation og tradition og de centraldirigerede kræfter bag kulturkommunikationen på makro,plan, medens man ikke, så vidt han vidste, kan sige ret meget om traderingen*mellem tradition og innovation på mikroplan eller i hverdagslivet, som vi ser dei skik/brug, vaner og sædvaner eller som det også kunne hedde: folkvvaysandmores. Folkloristikken kan give denne dimension, i denne sammenhæng definret som arbejderfolklore. Måske dialektikken mellem historien og hverdagen'etibelysning af arbejderklassens kultur og levevis kan indfanges af offentligheds:begrebet og arbejderfolkloren. ,

_

Althusser taler om, at der eksisterer sejlivede »levn« i hverdagen, 'men hankunne ikke blive enig med sig selv om, hvilken teoretisk status de skulle have,»Levn« efter Hemmersams opfattelse fjernedes ikke een gang for alle, hvis man,er så heldig at finde ud af, hvordan det skal gøres. Det drilagtige er, at ,levnproi ,

duceres hele tiden og som et kært barn havde det mange navne, bl.a. tradition/42arbejderfolklore, som kan være en hæmsko for udvikling af nye innovationercr'men også en forudsætning for innovationer eller samfundsomvæltninger, bl.a.kunne man tale om socialistiske traditioner. Diskussionen om disse »levn« giknok mere på, hvilke »levn« eller traditioner man er tilhænger af og ønsker u_d-“bygget og hvilke man ønsker at bekæmpe.Folkloren kan være en nøgle til fortiden, men den reflekterer samtidig' nutids-

'

kulturen og er' derfor også en nøgle til denne. Det drejer sig ikke alene om at

studere døde levn fra fortiden, men også at studere tratitionen som den udfolder

sig i nutiden i et nutidigt materiale set i et historisk perspektiv. Folkloristikkenkunne være en kritisk forskning af formidling, normernes struktur og funktion.opfattelser og indstillinger. Man kan henføre folkloristikken til socialvidenska-berne, ikke kun som en beskrivende videnskab, men også antagonistisk i forsøv

get på at forandre samfundet, de sociale betingelser osv. Derudover har fagetmange ñlologiske- og æstetiske træk, som det bl.a. giver sig udtryk i disciplinenfolkedigtning,som har berøringsfladermed kunstfagene. Hertil kom så et om-

råde, der var svært at afgrænse og som hed skik/brug og folketro. Her lå et

materiale til grundlag for det, som Leslie A. White kaldte culturologi, der ikke

beskæftiger sig med interaktionen mellem menneskene, men med kulturelemen-ter og kulturtræk,skik, institutioner, coder, teknologi, ideologier etc. Variatio-ner her forklaredes mere ud fra kulturelle termer end biologiske og psykologi-ske. Med andre ord beskæftigerculturologien som folkloristikken sig med frem›

trædelsesformer og sammenhænge som ingen andre fag beskæftiger sig med.

Fremtrædelsesformer som de giver sig udtryk i levn og traditioner i hverdags

41

*.

_. I.

\ _, sociale :og kulturelle:beslutningsmiveaüer;Fremtrædelsesformerkan beskrives og s'ystematiseres, men :detvigtige''herperogså at undersøgehvorforrdeoptræder og ikke kun, hvordandegør det.

.:Arbejderklassens-/arbejderbevægelsenskultur kan ikke analyseres som en af-"

kapslet autonom og lejragtig kultur. Den rnâ sættes ind i en samfundsmæssigsammenhæng, Et samfund har tre hovedkategorier af kulturer og det er her-

,

skende kultur, der underOpdeles i borgerlig kultur, populær kultur og folkelig'

kultur: modkultur, hvor bl.a. arbejderklassens-/arbejderbevægelsenskultur hø-'1

'rer'til .og endelig folkekultur, der er svær at definere, men måske mere er enu 'retkultun hvis betydning i hverdagen er enorm. Det gælder da om at udforske

'vekselvirkningen og kampen mellem disse hovedkulturer. Arbejderklassens-/arbejderbevægelsenskultur, om vi kalder den reformistisk modkultur, lejr-

offentlighedskultur eller proletarisk kultur, måtte analyseres ud fra tre

'niveauer/delkulturer, nemlig arbejderkultur, arbejderlig kultur og arbejder;lederkultun Til sammen i en vekselvirkning indadtil og kamp udadtil udvikles' det'karakteristiske i denne kultur. Arbejderkultur er udtryk for den almindeligearbejders spontane kultur på arbejdsplads, hjem eller fritid. Arbejderlig kultur›_har sit tyngdepunkt i arbejderbevægelsens differentierede foreningsliv. Arbej-»Tderlederkultur,er udtryk for en specifik arbejderaristokratikultur med egneritualer, skik og brug.

j Parrallelt hermed kan man tale om arbejderfolklore, arbejderlig folklore og ar-

bejderlederfolklore. Stikordene i denne sammenhæng i den internationale debat'er industrial lore, occupational lore og factory folkways. Industrial lore hører

\

sammen med industrialismens udvikling og occupational lore bestemmes og af›'grænses af et erhvervstilhørsforhold,f.eks. undersøgelser af fiskere, håndvær-

- kere og minearbejdere. Fabrikken er rammen om factory folkways. Men fællesfor dem er at klasseperspektivet mangler. Dette er bl.a. kommet mere frem iden arbeiterlied forskning, der efter 1945 og til i dag er foregået i østlandene.AmerikanerenArchie Green kunne nævnes, fordi han knytter labor Idre ude-

sange. Archie Green og andre med ham undrer sig over, at forskere og arbej-derbevægelsens ledere ikke har interesseret sig for labor lore. For barn kanlore »honour the past, but not re-establish its substance« og »the study of anybody of tradition is meaningsful because of the very integrity of material, laborlore adds a dimension of understanding to unionism«. Som han rigtig skriver, såhar der parrallelt med hele arbejderbevægelsensudvikling været et netværk aftalemåder. ballader, ritualer og tro etc., som en del af fagforeningernes traditio-ner. Dog mente Hemmersam, at arbejderbevægelseikke er lig med arbejderklas-se. og det måtte få konsekvenser hvis man ville studere arbejderklassens lore.Med termen arbejderlig folklore blev Archie Green imødekommet, medens ter-men arbejderfolklore også omfattede arbejderklassen udenfor fagbevægelsen.'

Når det gjaldt arbejderlederfolklore,så var stikordet i udlandet elitelore, skabtaf J. W. Wilkie. hvis baggrund som socialhistoriker og interesse for oral historyfik ham til at tale om videnskaben leaderlore, der analyserede materialet elite-lore. Med veludviklede interview teknikker fremdroges traditioner, skik og va-

'42

:ne mL på ;jblitiker top _

h-__

ori2beclreat'åhalysefeog'iforst-åiøölitislutningen-f

' 4

'

'

f j- rj'

' '

_.

Hos Karl Marx .og Fr. Engels så- man. ansatser til en arbejderfolklore/afbeiterfÅvolkskunde. Deres bestræbelser på at skabe-en revolutionær omvæltning af-samfundet førte dem også til at indhente empirisk viden om arbejderindustri-*fklassens levevilkår og boligforhold. For at klarlægge arbejderklassens levevis;tog de deres udgangspunkt i produktionsforholdene. Engels havde i sin bog om _-

den arbejdende klasse i England gennemført et feltarbejde i Manchester. Hank:skrev bl.a. i forbindelse med denne bog, at han nu længe havde levet blandtarV-fbejdere i Manchester for at få noget at vide om levevilkårene, og nøje bemærketsig, hvad arbejdere har fortalt ham. Han havde studeret officielle- og ikke-,offsjcielle dokumenter, såvidt det havde været muligt for ham at få fat i dem. Dog,”var han ikke tilfreds med dette materiale, han ville hellere se hvordan de boede, 7.

:

iagttage dem i deres daglige liv og snakke med dem om livsbetingelser og deres 7”'

sorger, være vidne til deres kampe mod undertrykkernes sociale og politiske ,55”'7magt. Karl Marx havde til den første internationale kongres i Genf fra3.89.1866 udarbejdet et undersøgelsesskema til en »Statistik über gruppen-7soziologische Fragen«. I den offentliggjorte »Allgemeinen Statuten« i. 1871 ;havde undersøgelsesskemaet 12 forskellige spørgsmål. I april 1880 udarbejdede ,

_

Marx til tidsskriftet »La Revue Socialist« »Fragebogen für Arbeiter«, som om-*

fattede 100 spørgsmål. Formålet med dette spørgeskema var selvfølgeligbl.a. på'- i

den tid at afsløre den kapitalistiske udbytning i Frankrig.'

Som et andet eksempelpå en folkloristisk måde at tænke på kunnes nævnes

*

LOUiS “0,5 afhandling fra 1869: »Sagnet om Holger Danske. Dets udbredelseog Forhold til Mythologien«.Hemmersam understregede, at man ved at definere kultur som vaner og op- \

brud fra vaner fremhævede dialektikken mellem tradition og innovation (for-'nyelse). Vil man studere arbejderklassens-/arbejderbevægelsenskultur, må man

være opmærksom på den samme dialektik. '

Analyserede man den internationale - som nationale debat om arbejderkultur. :

så var arbejderkulturdeñnitionen synonom med arbejderlederkultur, hvortilhørte politikere, fagforeningsledere, forfattere, kunstnere, ideologer, filosoffer '

mv. Det snævre kulturbegreb måtte sprænges og gøres bredt og sættes ind i en

sammenhæng med levevilkårene.

Følgende udsendte papirer indgik i lørdagens forhandlinger:a) Peder Fulgsang: Hverdagsliv og offentlighed s. 33-39: Meddelser nr. 9,

1977. ''

b) Anker Gemzøe: Arbejderkultur i Danmark i perioden fra 1890 til 1924. 7.dec. 1976, 28 s.

c) Kirsten Harrits: Arbejdererindringer som kilde til arbejderklassens kultur

levevis, s. 45-48: Meddelelser nr. 9, 1977.

d) Vilhelm Borg: Fabriksmiljø. Arbejdsnoter, sept. 1977, 8 s.

Peder Fuglsang ville undersøge, om fantasien blev subsumeret kvalitativt for-

skelligt af kapitalen på forskellige stadier under kapitalismen, og mente gennemen mere præcis og nuanceret anvendelse af offentlighedsbegrebet (- begreberne)

43

,› treñjtirghedsarbejdefra 192 8 *nderagtesSgeçialetsfdispositionantydede' hans msliltater:a) teOretisk udgangspunkt',

_ ,I

tarisk'åoffentlighed:omfunktionerendeåbenhedoverfor arbejdernes totale livs-rd nåh/kArbejdernes livsverden c) Analyse af Arbejderbladet. d) Bestemmel-

1'.a DKP Som offentlighed: 1. 1928: ánsatser til prOletarisk offentlighed, 2,

.3 Lejroffentlighed og 3. 1938: Assimileret arbejderoffentlighed.›

'

19 37var der umiskendelige træk, der mindede om lejroffentlighed, der betød- P indtog' en afsondret position i forhold til den borgerlige offentlighed og

bragte'lejroffentligheden ind i en situation, hvor den overså, at den selv var en

del af 'den borgerlige. Assimileret arbejderoffentlighed efter Peder Fuglsang, be-

,at-den kommunistiske offentlighed var ,blevet assimileret af den borgerligeoffentlighed. Når det gjaldt produktionsoffentligheden omkring 1930, så kende-

smæssigt indskrænket form, der gjorde det vanskeligt for arbejderen sam-

enhængendeat forstå sin omverden. Produktionsoffentligheder var ahistori-

“efog oplevedes som noget trygt og ikke fremmedgørende. Nils Nilssons bog»Dokken« gav netop en skildring af, hvordan arbejderne oplevede produktions-processen. '

_

DKP°s lejroffentlighed havde sin baggrund i det åbne brev fra 1933, hvor Sov-unionen til verdens kommunistpartier påbød at bekæmpe socialdemokratietm et socialfascistisk parti. Specielt i perioden 1928-1938 skete der politisk ogøkonomiskmange ting. Efter 1. verdenskrig brugte arbejderen 83 procent af

_

isin løn til faste livsnødvendigting, i 1939 kun 69 procent. Fra 1915-1936 skete

_L,der'en. fordobling af kolonihaver, der af Peder Fuglsang karakteriseredes som

ismåborgerligeproduktionsenheder. Centralvarmeanlægenes antal steg fra 5 til

25-procent. Reallønsfremgangen medførte mere tid og mulighed for konsum,der imødekommedes ved massefremstillet vareudbud. Drømmen om egen bilvar ikke længere en utopi, den havde nu en materiel baggrund.Samfundet tilbød en konsumentens frihed, man kunne tilsyneladende vælge mere

og mere. Ligheden bestod i at varudbuddet (feks. radioer) henvendte sig til alleklasser. Massekulturindustrien fik et opsving, der b1.a. bidrog til at arbejdereikke oplevede arbejdet som en fremmedgørelse.Kompensationer fik de i form afdrømme via ugeblade og biografer. Alt dette betød en fortrængning og bloke-ring af indsigt og viden om samfundets indretning og virkemåde. Staten var ifamiliefaderrollen. Landet skulle være en stor familie. Alt dette understøttedesaf radioen, filmen (Morten Korch”ske landsbyidyller) og reklamerne. Peder

Fuglsang sluttede med et Carl Nielsens-citat om de åndelige værdiers prostitu-, tion gennem den mekaniske musik. Det centrale i hans speciale var, at selv ikke

DKP kunne hamle op imod dette pres. Selv ind i Arbejderbladets spalter nåede- disse tanker helt åbenlyst fra 1938.

For Anker Gemzøe var forskningen af arbejderkultur kun lidt udviklet, og det

indrømmede han prægede, hans papir. Han citerede Michael Vester, for at have

sagt at hvad'Goethe var for borgeren, var solidariteten for arbejderen. Solida-

riteten opfattede Anker Gemsøe som arbejderklassens grundlæggende træk,

44

« n

e- så* .wdtläü 3 mia;Skau arbe ; ,

i

I __

_ organiserede,foreningsliv._:Mankim;e'tåle9 den »spontane,arlféjd

:I: :bg-:den »organiserede«arbejderkultur. ;I arbejderklass'enT

.skelne mellem:de »ufaglærte« og de »faglærte«oggennem leksemplerçfra''3⁄»T'r

danske' arbejderes livserindringer« og »Raske Fjed« og erindringer

Hansen, Bomholt, A. C. Meyer og Anton Hansen fik man efter Gemzøe en 'for

nemmelse af forskellen i livs-7og grundholdningen. 1.

Den ufaglærte var ikke politisk aktiv, selv om han ofte var fagforeningsoi'gam

seret. Han var meget arbejdsløs og plaget af sygdom, og hans primærerefé;

rensremme var værtshuset. Familiens økonomi beroede på moderens og bør

nes arbejde. Typisk for den ufaglærtefamilie var en fremmedhed og/elle'r,mo.

vilje overfor skolen, kirken og den borgerlige kultur..

'

Den faglærte derimod var ofte politisk- og fagforeningsmæssigtaktiv. Han st''

for familiens økonomi og udviste ikke vold og brutalitet. Det foreningslivf'sofaderen deltog i, kunne foregå i tilknytning til parti, fagbevægelse,sangforeni;

ger eller arbejdersport. Solidaritet for disse arbejderfámilierknytter sig'iikk

primært til naboskabet og kvarteret, .men til foreningerne og den organisered

arbejderbevægelse.Anker Gemzøes tese var, at det var de faglærte lag i arbej-

derklassen, der blev det altdominerende udgangSpunkt for den »organisered'e'n

arbejderkultur og det vil sige arbejderbevægelsensborgerliggørelse.Den rad

V_

kale solidaritet, det radikale antiautoritets in'

borgerlige uddannelse og kultur fortrænges i baggrun

de faglærtes dominans satte sig igennem på det kulturelle område. Viderei sit

indlæg slap Anker Gemzøe interesse n for den »spontane« arbejderkultur'og

koncentrerede sig om at give eksempler på den »organiserede«arbejderkultur

via fagbevægelse, socialdemokratiet, arbejderoplysning, vandre- og ungdoms- _'

bevægelse, sport, arbejdersangen, der belystes gennem længere citater fra sam- ;

linger og sangbøger. Når det gjaldt arbejderbevægelsenskulturpolitik refere-'

rede Gemzøe Steinckes artikel: Kulturbetragtninger fra 1911-12 til belysning'' /

af »socialdemokratiets overtagelse af det degenerede udsvævende borgerskabs

syn på ægteskabet«, medens Herbert Iversens foredrag: Om socialistisk kultur

fra 1913 var udtryk for etradikalt synspunkt i socialdemokratiet i den periode.

Partiet udviklede sig i sammeperiode som et halehæng til Venstre (politisk) ved

at« indgå valgforbrund, bl.a. havde flere af arbejderbevægelsensforgrundsñgurer

gået på Askov Højskole, bl.a. Nexø og »bondestudenten« Fr. Borgbjerg. Gem-

Zøes konklusion var, at trods en imponerende række aktiviteter, som alle havde

'Pen positiv og lærerig side, var arbejderbevægelsenskulturpolitik splittet og

uklar. Den småborgerligeoffentlighed var uhyre dominerende før 1920 - be-

'\ vidsthedsmæssig mere afgørende end produktionsoffentligheden.

Kirsten Harrits belyste produktionsmådeog klasse ud fra en socialisationshi-

storisk synsvinkel med arbejdererindringer som kilde og kom ind på, hvad deA

kunne bruges til. Hendes udgangspunkt var hendes arbejde med arbejderlittera-

tur. Hun ville give 3 eksempler på socialisering udfra arbejdererindringer: ,

landarbejderen fra Randersegnen, som var gengivet i Bertolts studiekredsud-

gave af Tre danske arbejderes livserindringer, Chr. Christensens erindringer i

to bind og Andersen-Nexds »Under åben land«, for at belyse forhold på land,

45

f'det kommende arbejdsliv. Men.det drejede sig også om, hvilken modstand, der'"sa'ttes Op imod forældre, læreresög arbejdsgiveres forsøg på denne indordning.Landarbejderenarbejdede fra han var 5 år som røgterdreng og fik mange klø

,og mærkede at barndom var lig med arbejde. Den dårlige skolegang mindske-ide'»hans muligheder senere på arbejdsmarkedet. Man fik en materialhisto-risk fremstilling af hans barndoms livsvilkár og de tanker, han samtidig gjorde

,sig her-om. Det var en beskrivelse af en overgangsfase mellem feudal -

og kapita-listiske produktionsforhold. Han 'blev først regulær lønarbejder, da han flyttedetil byen som ufaglært. Han førte en nomadetilværelse i sin søgen efter arbejde.iSocialisternevar nogle, han kendte via borgerpressen som ballademagere. Poli-tisk var han præget af venstrebondens ideologi, men fandt dog ud af, at den soli-dariske lønkamp stillede ham bedre. Kirsten Harrits kom ind på de behov, hanikke fik imødekommet. F.eks. var han prisgivet arbejdskøberne. Ikke selv herreoVer produktionsmidlerne. Han kunne ikke forbinde arbejde-hjem efter eget øn-skeDg lærte aldrig ømhed at kende. Ømheden var organisationerne ikke i stand*Ftillat give, for, efter Kirsten Harrits, havde de løsrevet sig fra »livssammen-;hængem

_

Samfundets hårdhændede behandling af arbejderne gav baggrunden for danskarbejderbevægelsesopståen, iflg. Chr. Christensen. Det var udtryk for en mod-.xstand mod autoriteterne. Rabarbardrengen identificerede sig efterhånden medboligmiljøet,og sammen med andre drenge og voksne drillede de ordensmagten.

. aHos Chr. Christensen beskivedes faderens drikkeri som selvforskyldt, når han“i

f.eks. i sine bestræbelser på at finde arbejde var nødsaget til at vise sig som engod*drikkekammerat. Moderen holdt sammen på hjemmet og fik kun utak fordet. Så langt kom 'det ud, at Chr. Christensen var nødt til at banke faderen tilfornuft, så der kunne komme tålelige forhold ind i hjemmet. Kirsten Harritsmente, at Chr. Christensens kamperfaringer mod faderen, med politiet, modarbejdspladsen udviklede hans klassebevidsthed.;Nexø”s »Under ,åben himmel« var et eksempel på en københavnerdreng,derflyttede fra lægeforeningensboliger i København til landlige omgivelser påBornholm, og hvad det førte med sig af sammenstød af andre normer og vaner.Det var en rejse fra industrialisme til feudalisme. Moderen ville helst socialisereNexø opad. Faderen derimod socialiserede ham nedad, men alligevel havde

_

Nexø meget til overs for faderen.Kirsten Harrits understregede, at socialistnormerne var afhængige af produk-5' tionskrafternes udvikling. Denne sammenknytning betød, at normernes historieÅ'samtidig var en usalighedens historie. Arbejderklassens normer måtte belysesud fra forskellige miljøer.

-'

Tolkedes erindringsmaterialet ind i en offentlighedsproblematik, var Iandarbej-§dererindringenudgivet i en konkret arbejderuddannelsessituation - i en arbej-

deroffentlighed som AOF/O. Bertolt opfattede erindringsmaterialet som et vid-: nesbyrd om et fremskridt i forhold til tidligere, men Kirsten Harrits mente, atÅde kunne tolkes som udsagn om nedbrydelsen.

46

"'Erindringsmaterialet"fremlagde normer i arbejderbevægelsenshistorie,- men

varxikke udtryk for en proletarisk offentlighed, men vidnesbyrd om forskellige

holdninger. De gav en fornemmelse af, hvad der strukturelt var galt med*det,.

kapitalistiske samfund. . v

e

Stilledes erindringerne i forhold til en kulturopfattelse, så var de udtryk for en

materialistisk funderet opfattelse af kulturbegrebet, nemlig den snævre sammen-

kobling til arbejdet. Kirsten Harrits sluttede med at sige, at kulturbegrebet

måtte defineres materielt.'

⁄

'

Vilhelm Borg fremlagde arbejdsnoter om fabriksmiljø. Han ville ikke fremStille

fabriksmiljøets faktiske udvikling i Danmark 1900-1940, men gøre et forsøg på

at klargøre, hvorledes arbejdssociologien og arbejdspsykologien kan bidrage til

et sådant studium. Desværre var arbejdspsykologer for lidt historisk orienteret

og det prægede også deres forskning.Centrale temaer for sociologi og arbejdspsykologi var arbejdsorganisationer

og deres udviklingstendenser, arbejderens stilling i arbejdsprocessen, arbejds-

funktioner og arbejdssituationens dimensioner. Arbejdets indvirkning på arbej-

derens sociale liv på fabrikken og på de psykiske funktioner. Der fandtes' en

bunke undersøgelser herom, men de er ret så traditionelle. Den centrale ten-

dens i storindustrien i dette århundrede havde været den tiltagende taylorise« 1

ring af arbejdsprocessen, hvilket havde bevirket en tiltagende underordning af ⁄

'

det konkrete arbejde under det abstrakte arbejdes herredømme.'

Å

De grundliggende principper i tayloriseringen var 1) Løsrivelse af arbejdspro- ,*'

cesser fra arbejdernes færdigheder. Virksomhedsledelsen samlede al den tradi-

tionelle kendskab, som tidligere var udviklet af arbejdere, klassificerede den Og.

reducerede den til regler, love og formler for arbejdet. 2) Adskillelse af

planlægning fra udførelse af mentalt og manuelt arbejde. Al planlægning centra-

liseres. 3) Monopolet over kendskab .anvendtes til at kontrollere hvert trin af'

arbejdsprocessen og dens udførelsesmåde. Alle elementer planlagdes forud og

hver arbejder modtog detaljeret instruktion i den opgave han skulle udføre.

Objektet for tayloriseringen var altså ikke selve den teknologiske udvikling, men

kontrollen over arbejdet på ethvert givet teknologiniveau. Det var ikke teknolo-

giens indre forbindelser som tekniske kendsgerninger der er det centrale tema,men teknologien i forhold til arbejdsprocessen, hvilke arbejdsfunktioner der

overlodes til arbejderen. De menneskelige arbejdsfunktioner kunne efter Mend-

ner (;Industrie- und Betriebssoziologie, Berlin 1973) klassifiseres på følgende

vis: hovedfunktioner, bifunktioner, forberedelsesfunktioner, kontrol og korrek-

turfunktioner og reparationsfunktioner. Den teknologiske og arbejdsorganisa-toriske udviklings indvirkning på arbejdssituationen kunne studeres efter føl-

gende dimensioner: 1. dispositionsmuligheder, 2. kvalifikationskrav, 3. belast-

ningsformer/og-størrelser, 4. Sociale interaktionsmuligheder i forbindelse med

arbejdet og ved siden af arbejdet.Problemet om arbejdsprocessens subjektive konsekvenser var af den traditio-

nelle arbejdspsykologi blevet tematiseret, ikke som følge af underordningen og

dekvalificeringen, men som vanskelighederne, som opstod ved arbejderens be-

vidste og ubevidste reaktioner mod denne underordning. Det sås f.eks. i den

overvældende mængde af trivsels- og klima-forskning.

47'

ige existerede en slags »informal organisation« med egne normer og kommum-_

_“

k'ationsmåder. J i,.

v

. .r

som' eksempel nævnte Vilhelm Borg »arbejdergruppens historikere«, hvis stik-ordvar »kan du huske«, »arbejdergruppenspolitikere« som ikke nødvendigvis-behøvedeat være tillidsmænd og endelig »indre ordens folk«, der introducerede

de nye arbejdere og lærte dem de uskrevne love.\

Efter V. Borg havde mange forskere overvurderet den informelle organisationsj; betydning og tilskrevet den en selvstændighed.Undersøgelserviste derimod med

den tiltagende intensivering af arbejdet, større bundenhed til maskiner, støj m.v.,

at der skete en nedbrydning af de. informelle strukturers betydning.'L,Brydningenmellem formelle- og informelle grupper i den informelle gruppe selv

.- var baggrunden for udviklingen af en særlig fabrikskultur, der så at sige ikke

';'j/"arforsket i. Som forskningsmetoder kunne indgå: 1) dokumentationsstudium:organisationsplaner, beskæftigelseskartoteker,protokoller. 2) Deltagende ob-

servation.«3) Systematisk iagttagelse. 4) Statistisk undersøgelse. 5) Spørge- .

., skema og interview. 6) Gruppediskussion. 7) Sociometri, systematisk studiumaf de interpersonelle studium af de interpersonelle forbindelser, dens intensitet,

gensidighed, formål o.s.v. Specielt egnet til at undersøge de informelle forbindel-“'

, ser.'8) Erindringer. Denne metode var kun blevet lidt anvendt, men den var dog: blevet opvurderet meget i den senere tid.

;Følgendeudsendte papirer indgik i søndagens forhandlinger:a) Vibeke Broby: Om Arbejdernes Radio Forbund 1926-1940. Sept. 1977, 23 s.

b) Britta Lundquist: Arbejderteater. Disposition, 1 3. (30.9. - 2.10.77)

Vibeke Broby indledte med at sige, at hendes papir var en sammenskrivning af

dele af hendes speciale med samme titel. Specialet bestod af tre dele: I) den politi-/

ske, kulturelle og radiohistoriske baggrund for oprettelsen af ARF (Arbejder-nes ,Radio Forbund), II) ARF”s virksomhed, herunder forbundets programpoli-tik i praksis, agitation og kulturopfattelse, og III) ARF's udvikling og selvfor-

ståelse, samt en status over ARFS resultater og manglende resultater.

Det var et stykke organisationshistorie om hvordan en arbejderorganisation og

dens ledelse ønskede radioen brugt, men ikke om hvordan arbejderne rent fak-

tisk brugte radioen i deres dagligdag i 1926-40. Om det sidste - i dette seminars

sammenhæng - vigtige spørgsmål, handlede hendes oplæg ikke meget. Det opfat-tede -hun selv som en stor mangel, men kilderne til det var meget svære at finde

i og arbejdet ville under alle omstændigheder være for stort for én person. Semi-

. s naret havde hun'forstået som et forsøg på at få privatområdet med ind i forsk-

L'ningen. Dvs. privat område som intimsfære og socialsfære set i forhold til of-

fentlig område som kulturel offentlighed og politisk offentlighed tilsammen belystdialektisk i forhold til staten. Privat område var vigtigt og skulle med, men det

,

var organisationshistorien eller det offentlige område også. Der måtte være en

i dialektik mellem dem og det krævede et teamwork mellem forskellige fag.\

ARF, som blev stiftet i aug. 1926, fik medlemmer fra den faglærte del - dvs.

håndværk, HK-medlemmer, den bedrestillede del af arbejderklassen. Program-

48

4.!

:forslagene'remftiijmidteniafäO-êrrie"karakteriserede'VibekeBrobygsbmv em

fsa'tud'fraien lejr'politik,som 'ikke var lig med lejroffe'ntlighed,men udtrykfor'ënbevidst'klassetænkning, ARF' store fortjeneste var, at deninddrog dele af intim-j,

Og socialsfæren i radioens udsendelser. Borgerskabet ville kun havde den ku1-_

turelle offentlighed ud i æteren - og ikke (engang) den politiske. Borgerskabet

sad på 86 procent af pressen og det monopol ønskedes ikke gennemhuiletaf

radioudsendelser. Det tjente til ARFTs fortjeneste at få åbnet radioen for den]

politiske offentlighed og socialsfæren specielt i perioden 1923-1953. Som eksem-å

pel herpå kunne nævnes serien »Fag og fagfolk«, der beskrev arbejdernes funk-E

tion på arbejdspladserne. Her blev taget dårlige arbejdsforhold op og det 'var

udtryk for noget progressivt, men var ikke et angreb på kapitalismen eller gav!

en teoretisk forklaring på miséeren. Foredragenes funktion sådan som ARF. ar-'

bejdede for havde til formål at legitimere arbejderklassen, forklare dens forw

hold og skabe respekt om den. Den ildelugtende havnearbejder fik chancen til at

forklare hans dårlige vaskemuligheder, men han blev også omtalt som den smi-.5lende og fornøjede

- trods hans nedbrudte ryg. ARF's mange konkrete forslag

karakteriserede Vibeke Broby som arbejderoplysning, som Bertolt definerede

som »sigtet til at skaffe Arbejderen som Klasse de Kundskaber og den Viden, 'de'

trænger til, har Brug for. Udbredt gennem Arbejderen selv. Ikke langes ned 'fra

oven. Ikke et Maal i sig selv, men foreløbig et Middel. Ikke tilbage til Rousseau

eller Aristoteles, men fremad til Friheden« (1926,28). Folkeoplysning efter Ber-_

tolt betød »Delagtiggørelse i borgerlig Kultur« og »Menneskehedens fælles

Arv«. I 1928 udtaler Knud V. Jensen, at radioen skulle bringe »Den kultur,

hvor Kunst, Videnskab og Litteratur staar i nøjere Kontakt med Tidens sociale' .

og økonomiske Forhold, og som gennem Fremstilling deraf og Understregning -

af Uretfærdighederne tilstræber en Udjævning og samfundsmæssig Retfærdig-

hed«. ARF indskrev sig gennem sin praksis på det programpolitiske område in-,

denfor den fløj af Socialdemokratiet, der bekæmpede den borgerlige kultur og i 7

stedet søgte at fastholde en arbejderidentitet ikke bare politisk og økonomisk,

men også kulturelt gennem oparbejdelse af en arbejderkultur. Fra 1933-40 var

disse ansatser ikke mere synlige. Men selvom ARF fra 1926- 1933 måtte siges at

have været en klasseorganisation, så overholdt den altid smukt de regler, det

borgerlige demokrati satte for dens udfoldelse. I kampen for at opnå denne ind-

flydelse benyttede ARF sig udelukkende af parlamentariske midler.

Britta Lundqvist fremlagde sit indlæg på følgende måde: 1. Hvad er teater? 2.

Arbejdernes Teater 1898 - 1905.* 3. Perioden 1905 - 25. 4. Arbejdernes Teater

1925 - 38. 5. Røde revyer i 30,erne. 6. Talekor. 7. R. T. (RevolutionærtTeater)

8. Sammenfatning.2 Det først kendte (organisationsmæssigt)arbejdernes teater var fra 1898 og

målsætningen var, at det skulle være arbejdernes eget. Stauning sagde bl.a. »Vi

vækker interessen for den skønne Kunst og øger Intelligensen - dvs. Kunst-

opdragelse«. Repertoiret i denne periode var det klassisk/traditionelle køben-

havske' med stykker af Zola og Edv. Brandes. Som undtagelser var A.C.

Meyer: Sypiger, Th. Stauning: Livets Løgne (1904) og Sophus Clausen: Arbej-

dersken, der dog først blev spillet i 1926. Denne arbejderdramatik havde som

gennemgående træk: personintriger, ingen dybere forklaringer, arbejderkvin-

49

ders seksuelle udbytningçafborgerskabet's mænd,gideen om social opstigning]gennem 'ægteskabet(for kvinden), hyldesttil arbejder'Organisationerne' (i hand-

lingen var mændene håndværkere) og hos Stauning løses konflikten"afforhand:lingens vej. Primært var det de faglærte der kom i Folkets Hus på Jagtvej for at

overvære teaterforestillinger. Udenfor om sommeren omkring-Folkets Hus var

der en Folkets Have som et udtryk for alternativ til Tivoli. .

3' l denñeperiode skete der ikke nogetepokegørende. I et brev fra 1905 udtryk-I

te en arbejder sin begejstring for Arbejderteatret som et sted, der gav kompen-irSation for den rå hverdag. Perioden karakteriseres af organisationernes for-

*

midling af nedsatte billetter til de professionelle teatre, bl.a. Det kgl. Teater.

Arbejderne købte sig i denne periode ind i de borgerlige teatre. Stykket »Revol-:te« på Frederiksberg Teater fra 1913 skildrede den russiske, revolution både.'Utilfredsstillende og ideOIOgisk problematisk.

4 Perioden 1925-1938 startede med at en DSU-amatørscene opførte StauningsÅ:»Livets Løgne«, der overværedes af forfatteren og blev en stor succes. Bertel

:BudtzMøller grundlagde Arbejdernes Teater. Han var internationalt orientert,s

hvilket bl.a. hans bog fra 1930: Om Iscenesættelse, vidnede om. Med opførelseaf Ernst Tollers: Hinkemann, i 1927 fik teatret sit pressegennemb'rud i den bor-

,

gerlige' offentlighed. Desværre forlod Budtz Møller teatret i 1927 efter. uoverensstemmelser og frem til 1931 gik det op og ned, men i 1931 under Ro-

bert 'Schmidt fik den første Røde Revy premiere Og teatret blomstrede atter op.Det sidste højdepunkt i denne periode var opførelse af B. Brecht: Fru Gavar-

_, vrers geværer. Der havde været konflikter mellem Arbejdernes Teater og So-

cialdemokratiet, men efter opførelse af den første røde revy hørte det op.. 5 Ideen til de røde revyer var kommet til Danmark fra Tyskland som så meget

andet i den tid. De blev en sand plage indenfor den socialdemokratiske bevægel-se, måske især blandt DSUerne. DKP opførte deres egne røde revyer, der lige-som hos Socialdemokratiet indgik i valgkampe og valgrevyer fra 1935. Britta

Lundqvist sagde, at man i dag kunne spørge sig selv, hvorfor netop revyformenblev så populær i de år.

_

6 Det første danske talekor blev opført i København 1926 og var skrevet af JanLeliveld og hed Lysets Sejr. Det var en bearbejdelse af det tyske talekor »Ju-

r

gend-Tag«, der blev opført i Amsterdam i 1926. Det centrale i disse talekor var

'deres antiindividualistiske tendens og fremhævelse af det kollektivistiske som ud-

tryk for håbet om et nyt socialistisk fællesskab. Sproget var abstrakt og fyldtmed symboler, der gav stykkerne et noget fortænkt og tungt indhold.7 Revolutionært Teater var tilknyttet DKP. Inspirationen hertil kom fra de

tyske KP agitprop-grupper. Per Knutzon var den ledende kraft og startedeteatret i 1932 med at opføre et stykke, der agiterede for de arbejdsløse og var

en hvas kritik af Socialdemokratiet og hyldest til Sovjetunionen. Fra 1935 gikPer Knutzon til Riddersalen, hvis største forestilling var »Melodien der blevVæk«.

8 Britta Lundqvist trak linierne op fra dengang ved at sige, at Stauning ønskedeopdragelse til Kunst, Budtz Møller ønskede klasseteater og agitation. Bomholtmente, at teatret var passe og at interessen måtte samles omkring filmen. I densamme periode fremkom Charles Haugbøllvmed forslag om at politisere arbej-

50

rderbevægelsensamatørteaterefter:inspirationfra den, norske,'-árbejderbevægelse.

' '

'

'

Flemming Hemmersam oplyste, at man i SFAH flere gange havde diskuteret om"

SFAH skulle stå bag et projekt, dvs. være ansvarlig for dets gennemførelse.,Indtil nu havde man veget tilbage af forskellige grunde. Arrangørerne af dette:

års seminar ville prøve at lægge op til projektforslaget: Arbejderklassens kul-'

tur og levevis på Nørrebro fra 1900 til 1940. Indslagene på seminaret var til- ›

rettelagt således at de til trods for en tilsyneladende mindre systematisk sam-

menhæng i hvert fald måtte give en fornemmelse af spændvidden og det kom-

plekse i et sådant projekt, når det gjaldt teoretiske og metodiske overvejelser i

det tværfaglige samarbejde som det var nødvendigt at etablere for at gennem-'

'v

føre det. Flere af deltagerne til dette års seminar var med for første gang ogkom fra fag, der ikke tidligere havde været repræsenteret. Det kunne måske tol-

kes som udtryk for ønsket om et tværfagligt samarbejde. Nørrebro var valgt,fordi det var et udpræget arbejderkvarter, hvor hjem, arbejdsplads og fritid 1;v'

udgjorde en helhed, hvor aspekter som ugebladslæsning, boligforhold, boligspe- ,,

kulation, levevis, skik og brug, foreningsliv, arbejdsløshed, biografbesøg, hjem-_ :

meliv og værtshusliv m.v. betingede det tværfaglige arbejde. Arrangørerne hav-de ikke et detaljeret forslag til projektet, som man skulle tage stilling til. Man

ville spørge deltagerne om der kunne udkrystalliseres en gruppe, der på semina-

ret 1978 fremlagde et gennemtænkt og detaljeret forslag til diskussion, inden det, 9

med SFAH's og andres anbefaling indsendtes til forskningsrådet.Men debatten viste, at man fandt perioden og lokaliteten Nørrebro som et dår-

ligt valgt forskningsobjekt, ligesom der var uenighed om projektet skulle være

historisk anlagt eller mere nutidigt og andre tvivlede på at de menneskelige res-

sourcer var til stede. Alle havde et eller andet man var i gang med. Men enedes

om at interesserede kunne henvende sig til SFAH.

Evaluering af seminaret

Peder Fuglsang mente som medarrangør, at nogle af de afdækkede faglige pro-

blemer bundede i Selskabets pluralisme, der havde medført nedsættelse af et

seminarudvalg med 4 deltagere - nogle med helt modstridende meninger på stof-

fet. Det medførte at den mindre gruppe ikke havde nået at få afklaret fagligeuoverensstemmelser. Anker Gemzøe sagde at seminariets målsætning ikke var

klar nok. Indlederne var ikke koordinerede nok på forhånd. Arrangørerneburde have sat opponenter på oplæggene. Oplæggene burde have været tidligereude. Sven Sødring Jensen fandt seminariet godt og udbytterigt trods manglerne.Der havde været gode og problematiserende oplæg. Man burde nok i forvejenhavde vidst, hvilke fag folk kom fra især ved et sådant tværfagligt seminar og

måske havde satset lidt mere på det konkrete og mindre på det teoretiske. Vil-

helm Borg mente, at der havde for megen hældning til kulturproduk-

terne, radio, teater og litteratur. Det kunne ikke sige ret meget om hvordan det

almindelige liv var struktureret. Ydermere efterlyste ham en almindelig politisk-

og økonomisk redegørelse for den periode der var forsøgt behandlet.

Flemming Harrits fastslog, at det var første gang den traditonelle faghistoriske

51

.urdenok have været mere accentueret af arrangørerne, feks. ville det have,væretværdifuldt for litteraturfolkene med en vejledende diskussion vedr. .dekilj ›

”dekritiske problemer omkring benyttelsen af arbejdererindringer og fremstil-_ingsmæssigeproblemer der skyldtes vanskeligheden ved at koble forskellige fag

Wammen.

7 Michael Bruun Andersen fandt, at enighed om det teoretiske udgangspunkt var

'afgørende for, om forskellige fag overhovedet skulle kunne samarbejde om et

l'pr'ojekt. -

Henning Grelle foreslog, at man tog arbejderkvindernes historie fra 1871 op*véd seminaret i 1978 og henviste til at ITH også havde valgt et kvindepolitiskemne. Det kunne tematiseres omkring 1) kvinder og partier 2) kvindeorganisa-tio'ner i tilknytning til partierne, 3) kvinder og fagbevægelsen, 4) kvinder i pro-

:'duktionen,5) landbokvinder (husmænd- og landarbejderkvinder). Dette forslag.fik flest stemmer ved afstemningen og er temaet for seminaret 1978.

|

,Arbejderbevægelseni Skive - Projektbeskrivelse og registraturEnkelte lokale initiativer i forbindelse med arbejderbevægelsenshistorie er i de senesteår kommet for dagens lys. Her tænkes først og fremmest på projekt fagbevægelse i Es-bjerg. omtalt af Verner Bruhn i »Meddelelser« nr. 3 sept. 1974, og på materialeindsam-lingen i Randers, jvf. »Meddelelser« nr. 6 april 1976.l Skive startede projektet tilsyneladende noget hovedkuls. Først dukkede et hæfte opmed den ret traditionelle titel -

Arbejderbevægelsens historie på Skiveegnen 1, forfattetaf Helge Stavnsbjerg.Forhistorien var den, at en redaktionskomite, der havde fået til opgave at redigere en

jubilæumsbog - Skive 650 år - afviste at optage to bidrag om arbejderbevægelsenshisto-rie i Skive. Manuskripterne blev herefter omarbejdet for udgivelse i den lokale histo-riske årbog - Skivebogen (1976). I denne fase kom FO på Skiveegnen ind i billedet. Fovar særdeles interesseret i at støtte en særudgivelse af de to artikler ,for at få indledt enrækk'e udgivelser om arbejderbevægelsenshistorie på Skiveegnen.Således endte bidrag til et jubilæumsskrift med at blive hovedindholdet i »Arbejderbe-vægelsens historie på Skiveegnen. I.«

'

I virkeligheden var der tale om nogle skitser, der forhåbentlig kunne bidrage til en

større forståelse af arbejderbevægelsensmuligheder og vilkår i en mindre dansk pro-vinsby. At det kun kunne blive skitser, hang sammen med, at alt materialet - i en spar-som fritid - skulle hentes hos fagforeninger, virksomheder, ABA, det lokalhistoriskearkiv og bibliotek m.m.. Et ønske om en mere systematisk indsamling af arkivaliertrængte sig mere og mere på. I denne situation var det heldigt, at to historielærere påSkive Gymnasium. Jens Frese og John Bech Thomsen havde fået samme gode ide.

52

gnen:gösendtel,,i elg'smla 3.61med,"

'på/“Sk__ ,

i i _

,

“

kodpérátive'foretagendeh10 ,poiitisef reninger,'57 'organisationer' med' tilknytning ›

T arbejderbevægelsenog enkelte personer. I'skrivelsen betonede vi, at det væsentligste?

første omgang var at registrere kilderne. Igennem Fois 'månedsblad, F0 Orientering«

Skiveegnen, blev*indsamlingen bakket kraftigt op ved hjælp af en række artikler, inter-L,views med ældre arbejdere, fotos m.m..

.

' 5

1 lighed med erfaringerne fra Esbjerg har vi måttet konstatere, at en sådan indsamling

af flere grunde 'er besværlig:›

For det første var der udelukkende tale om fritidsarbejde, for det andet måtte samtlig

arkivalier afhentes på foreningskontorerne, og for det tredje var der en vis tilbageholådenhed hos nogle foreninger ved at låne arkivalier ud, specielt forhandlingsprotoköller.

Derfor besluttede vi efter nogle måneders forløb- i april 1977 - at koncentrere-indsajår

lingen om fagforeningerne. På længere sigt er det meningen at indsamle ,kilder fra d

resterende fagforeninger og de øvrige organisationer. i

s7

,

7

- Det målelige resultat af 'indsamlingen til dags dato, 7.12.1977, blev: 282 protokoller

læg, 38 bøger og småtryk.,

Alt i alt er resultatet for os numerisk tilfredsstillende. Desuden mener vi at'kunne spor

en mærkbar ændring i interessen for at bevare de gamle protokoller og lignende hosfagforeningslederne. Langt de fleste fagforeningsledere har været fantastisk imødekomr"

mende og hjælpsomme. Hvis'vi havde haft mere tid, ville vi have kunnet supplere vort'

noget ensidige materiale, foreningsprotokoller, med udklip, breve, notesbøger, fotos

mm. fra ældre arbejdere, som lederne kendte og kunne henvise os til. Vi har været'

meget 'optaget af at inddrage fagforeningerne i landkommunerne i projektet. Der? er",

spændende ligheder og forskelle i arbejderbevægelsens situation - afhængig af om *den

har hjemsted i en landkommune eller i Skive by.r'

I løbet af foråret 1978 er det meningen, at et nyt hæfte skal udkomme. Temaet er arbejv.

derbevægelsen på Skiveegnen under krisen i 19309erne. Nok en gang må ressourcerne

med hensyn til arbejdskraft sætte snævre grænser for den faglige dybde af sådanne un«

dersøgelser. Foreløbig er hæfternes væsentligste opgave at øge interessen for arbejder- V

bevægelsens historie i området. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at undersøgelser fore-I,

taget på Skiveegnen kan ,nuancere og supplere den viden om arbejderbevægelsenshisto-

rie, der iøvrigt foreligger. Vi er altså ved godt mod, selv om projektet er i sin vorden.

Det skyldes blandt andet den støtte vi har modtaget fra F0 på Skiveegnen, Skive Kom- ' ⁄'

munebibliotek/byhistorisk arkiv og Skive Seminarium, der har stillet lokaler til rådig-

hed for arkivet.V

Indledning til arkivoversigtenDet meste af de nedenstående arkivalier befinder sig på Skive Seminarium. Enkelte pro-

tokoller er dog tilbageleveret efter ønske fra foreningerne. På grund af indsamlingens

og registreringens foreløbige karakter er arkivet indtil videre lukket. ,

I registreringen har vi fulgt en slags proviniens princip på den måde, at de enkelte

foreninger og afdelinger er registreret under det nuværende navn - f.x. SID-Nord-

salling, Jebjerg-Lyby afd., 1918-1970, 3 forhandlingsprotokoller. Foreninger der be-

gynder med dansk eller Skive er placeret under næste betydende ord. ,

Jens F rese, Helge Stavnsbjerg, John Bech Thomsen

NB!

Oversigten er forkortet af redaktionen. Vi bringerprotokollernes yderår samt antal.

Enkelte anmærkninger til nogle af protokollerne er ikke medtaget.Redaktionen

53

ÆELESDRGÅN1SÅTIONEN År4

Forhandlingsprotokol for Skive fællesørganisationr................. ,1936-1938Forhandlingsprotokolfor Arbejdernes T ' “

x

,,

›

'

Forsamlingsbygningsudvalg .............................................. -1917-1925_ ,Kassebøgerfor den kooperative barbersalon ............................. .. 1932-1943

Regnskabsprotokol for Arbejdernes V

Å'Kødforsyningsforretning.: ..................................................... .. '1919-1925:Kladder for forretningen ..................................... ... ................ .. 1921-1925

FAGFORENINGER. DanskIEL-forbund, Skive

.Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1919-1963,i

......

........................................................................ 1963-,

Tale'af forbundsformand Arne Petersen- ved afdelingens 50 års jubilæum .............................................. .. 1969

, HK, Skive-Nykøbing'

»Forhandlingsprotokolfor Skive/Nykøbingafd. .......................... ..v 1907-1916

r Husligt Arbejderforbund, Skive'

'

Förhandlingsprotokol..................................................... 1937-

"*vf'âKvindeligtArbejderforbund, Skive

Forhandlingsprotokol ....., ................. .Å.............................. .. 1938-1963

, t

.................................................................................... .. 1963-'

Kassebøger-......................................................................... .. 1938-1976'

Medlemsprotokoller .............................................................. .. 1938-1972'

KvindeligtArbejderforbund, SallingForhandlingsprotokol for Roslev afd. ....................................... .. 1948-1964

\ Medlemsprotokol for Roslev afd............................................. 1960-1964

Forhandlingsprotokol for Salling afd. ....................................... .. 1964-

Medlemsprotokoller for Salling afd. ................, ........................ .. 1964-1973

Dansk Mejerist Forbund, Skive afd.

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1926-Overenskomsthøbenhavn 1953

Overenskomst Århus 1961

Jubilæumsskrift for forbundet 32 sider ..................................... .. 1923-1973Fortegnelseover samtlige mejerier og mejeriorganisationeri Danmark, Odense 1964, 82 sider ........................................... ..

Dansk Metalarbejderforbund, Skive

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1898-1960Regnskabsprotokoller .... .... ............................................. .. 1905-1968Sletteregister ...............................

.._ ...................................... .. 1899-1933

Medlemsregister (stiftelsesdato ukendt) ..................................... .. 1893-1943Kontingentprotokoller ........................................................... .. 1919-1943

Kassebog for A-kassen.......................................................... .. 1950-1955

Kassebøger for sygefondet ..................................................... .. 1946-1964

»Grovfilen«jubilæumsskrift af' 23. marts 1935 ........................ .. 1893-1935»Aarene der svandt« jubilæumsskrift af 14. marts 43 .................. .. 1893-1943Protokol mrk. Kokslån (Tørvelaan -Svejsekursus) ...................... .. 1940-1945Formernes Fagforening, Skive (Metal)Kassebøger ......................................................................... .. 1907-1970Kedel- og Maskinpassernes Fagforening, Skive (Metal)Forhandlingsprotokol for A-kassen

......................................... .. 1917-1930

54

Antal-'_i

-

:1

1

3

1 læg

1

1

'i

isammeprthkol-kontingentindbetalinger..

Kassebøger ....

“

...un-nunc... . . . a n - n . . . . . g . . n

› Medlemsbog ........................... .L ........................ ..........

..,.... .. 1971-

'

Skive Jern Klubbestyrelse I

Forhandlingsprotokol ........................................ ................. .. 1906-1916 ›

Medlemsbøger (A. Jeppesen) .................................................. .. 1912-1921

Smedenes Lærlingeklub, Skive,

v

'

r

Forhandlingsprotokol ......................................................... .. 195 6- l 967

Kassebøger ....................................................... .

.1.......... .. 1949-1969

Sparekassebøger .................................................................. .. 1948-1962

Murerforbundet, Skive afd.

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1893-1952

Kassebøger .......... .._. ...........................................................1896-1947

Medlems- og opkrævningsbøger ....................................... .... .. 1900-1919

Kassebog for hjælpekassen .................................................... .. 1925- 1956

Den permanente voldgiftsrets kendelser 1900-1908

samt Septemberforliget af 1899 med henvisninger til de

i kendelserne udtalte fortolkninger.-

Medlemsprotokol for lærlingeforeningen ................................... .. 1944-1950'

og 1950-51 + div. breve forbund - Lynggaard Poulsen ................. .. 1944-1951

Korrespondance: Skive afd. og Forbund ................................... .. 1914-1922

Medlems- og regnskabsprotokol for Vinderup og Omegn ............. .. 1921-1922

Priskurant og overenskomst mellem murermestre

og murersvende i Esbjerg 20 sider 1896

Priskurant vedr. svendeløn i murerfaget,Københavnsområdet. 44 sider 1897

Priskurant og overenskomst mellem murermestre og

murersvende i Århus. Århus 1898 30 sider ................................ ..

Priskurant for murerarbejde i Jylland, Århus 1913 ..................... ..

Priskurant vedr. svendeløn i murerfaget,'

(Københavnsområdet) 91 sider 1916 ........................................ ..

Beretning og regnskab for forbundet 1921-1922,Århus 1922 48 sider ............................................................. ..

Social Forsorg dec. 1913. Arbejdsløshedsinspektørens

indberetning til indenrigsministeriet for 1912-13 ......................... ..

Jubilæumsskrift. Murersvendenes Understøttelsesforening. 75. sider . 1880-1905

Musikerforbundet, Skive afd.

Forhandlingsprotokol ........................................................... .,1909-1958

Medlemsbøger ..................................................................... .. 1909-1969

»Understøttelse« mrk. ........................................................... .. 1962-1972

Mælkeri-lndustriarbejdemesForbund, Skive

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1935-

Sadelmager og Tapetserer Forbundet, Skive

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1939-1971

Medlemsprotokol ................................................................. .. 1932-1968

Kassebøger ......................................................................... .. 1939-1946

Kassebøger for sygekassen .................................................... ..

'

1948-1967

Specialarbejderforbundet (SID) NordsallingForhandlingsprotokol for kredsen ........................................... .. 1934-1966

Kassebog for kredsen ......................................................... .. 1947-1966

1952-19535.1933-1971

_

[NW-9

NLIILIINO\

65

2

,handlingsprotokolfor pump af.d'un-á...

'Forhandlingsprotokolfor Junget-Thorurnafd'._1 1 934 la'ndarbejderf.) ..,

............... ................................. .. 1929-1970

*Forhandlingsprotokolfor Glyngøre afdÅ ›

'

'

;m11934landarbejderf.) ....................................................... 1931-1970

;Eorhandlingsprotokol for Grinderslev-Grønning ........................ .. 1935-1970

ForhandlingSprotokol for Thise afd. ......................................... .. 1949-1970

Specialarbejderforbundet (SID) Skive'

Å

“Elovhandlingsprotokol................ ........................................ .. 1896-1922

Forhandlingsprotokolfor Rønbjerg afd. ................................. .. 1920-1970

Forhandlingsprotokolfor Højslev afd. ...r .................................. .. 1933-1942

Specialarbejderforbundet (SID) Skive C.

Forh andlingsprotokol ........................................................... .. 1906- 1 969

Medlemsbøger..................................................................... .. 1914-1961

Kassebog ............................................................................ .. 1927-1935

péçialárbejderforbundet(SID) SpøttrupForhandlingsprotokol for Oddense-Otting afd. ...................

.,...... .. 1918-1968

(til 19341andarbejderf.)Forhandlings'protokolfor Salling-Velling(1111934 landarbejderf.) ......................................................... .. 1919-1952

Forhandlingsprotokolfor Lem-Vejlby afd. ................................ .. 1936-1969

Forhandlingsprotokolfor Lihme afd. ................................ 1936-1970

Forhandlingsprotokolfor Krejbjerg afd. ........ ....................... .. 1938-1970

Dansk Gartnerforbund, Skive (SID);Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1918-1973

xKas'sebøger................ ..................................................... .. 1938-1974

Kontingentbøger................................................................ .. 1951-1972›

Jubilæumsskrift for Skive afd. ..... ., ........................................ .. 1918-1968'

Jubilæumsskrift for forbundet ................................................. .. 1894-1969Dansk Slagteriarbejder Forbund, Skive

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1913- 1963i 1963.-

i

- Kassebog m. blandet indhold .................................. .... ....... .. 1898-1922'

Udbetalingsprotokol m. blandet indhold ................................... .. 1932-1946Snedker- og' Tømrerforbundet, Skive -

Mæglingsprotokol for Tømrernes Andelselskab ......................... .. 1971-

Mæglingsprotokol for TCentralforeningenaf'

Tømrermestre og Snedkermestre ............................................. .. 1972-

Protokoller vedr. sammenlægningen ........................................ .. 1969-1970

Forhandlingsprotokol for Snedkernes fagforening, Skive ............ .. 1893-1912

Regnskabsbog for snedkernes Fagforening, Skive ., ..................... .. 1964-1970Kassebog'for Snedkernes Fagforening, Skive ............................. .. 1964-1970Ændringer og tilføjelser til Prisfortegnelsen for

\

_ Bygningssnedkere i København og provinsen,overenskomst 1934 ............................................................... ..

56

'; ;119181119701v

(111'193431andarbejderf.) ......... .......... .......... .. ”19284970,

NN

Nå

Ak

.._._.›_..._

HHNMN

›-›-U|N›-

Prisfortegnelseog Voldgiftsregler'sarntfor fastsættelse af Arbejdslønnenfor 'almindeligt

›

-hoggodt udført bygningssnedkerarbejde ........ .... .. 1930, 16 sider .

_ 1''

Harry Christensen: Bygnings Snedkere gennem100 år, 94 sider 1872-1972_ '1 4

Forhandlingsprotokol for Tredje jyske Agitations- ,

o1

1 f 'I' vjA

distrikt under Dansk Tømrer-Forbund ..................................... .. 1937-1969,

2'

Protokol for Svendeprøvekommissionenfor'

Tømrerfaget i Viborg Amt - med regnskab ................................ .. 1940- i

Forhandlingsprotokol for Tømrernes Fagforening, Skive ............. .. 1896- 1969

Mæglingsprotokol for Tømrernes Fagforening ........................... .. 1931-"

........................................................................................ 1955-1970 ,' 2

Kontingentbog for l-lustømremes Fagforening, Skive ................. .2.1951-1956

'

'

l -

Kassebøger for Hustømremes Fagforening, Skive .................... .. 1951-1970 2'

i

Gæstebog ved Hustømremes jubilæum .................................... .. 1896-1966'

x'

Festskrift v. Tømrerforbundets 25 års jubilæum 1915 ................. . . 1890- 19 1 5 lgHåndbog i Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring

'

'

i

'

i Danmark, 1951, 404 sider ................... ............................... .. 1

Lov nr. 46 af 27. februar 1958: Lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikringm.v., 1958, 6 sider ...... ....................l . .

Træindustrinrbejderforbundet,Skive

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1922- 1970

Forhandlingsprotokol for Sygehj ælpekassen .............................. ..' 1948- 1970

Jubilæumsskrift: Savværksarbejdernes og Maskinsnedkernes

Fagforening 98 sider ............................................................. .. 1875-1950

Beretning og Regnskab: Forbund og arbejdsløshedskasse.'

København 1969, 152 sider .................................................... ..

Forbundets kongresprotokol ..................... .. Kbh. 1969, 132 sider

Jubilæumsskrift for forbundet, 40 sider .................................... .. 1895-1970 1]

Dansk Typograñ'orbund,Skive

Forhandlingsprotokol .._......................................................... .. 1907-1935 2

Forhandlingsprotokol for Lærlingeafdelingen ............................ .. 1921-193 7 1

KOOPERATION

Skive Brugsforening I

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1931-1972 1

Skive FællesbageriForhandlingsprotokol .............. .f. .......................................... .. 1908- 1934 2

Aktieprotokoller .................................................................. . . 1919-193 8 4

Revisionprotokol .................................................................. . . 1928- 1948 l

Kassebøger ›

......................................................................... .. 1922-1953 7

Regnskabsbog .................................................................... . 1908 1

Resconto-protokoller ........ .

.›..................................................

. . 1 923- 195 5 5

Kladdebøger i forretningen ..................................................... .. 1934-1945 5

SOCIALDEMOKRATISKE VÆLGERFFORENINGER

Krejbjerg socialdemokratiske vælgerforeningaf 1920

Forhandlingsprotokol .................................. . .' ....................... . . 1924- l 966 4

57

"':UNiGDOMS'BEYÆGELsEN-

I;4

:i I

V

,Danmarks socialdemokratiske Ungdom, Skive

,Forhandlingsprotokol for D.s.U. Vestjyllandskredsen ................. ..; 1920-1955"

Forhandlingsprotokolfor Landarbejderforbundets'

'

i

Viborg Amtskreds og DsU's Vestjyllan'dskreds'permanente landarbejderudvalg .............................................. . . 1934-1949

F orhandlings'protokol for de sammensluttede

D.s.U.-afdelinger i Salling ...................................................... .. 1934-1946'

Regnskab for de sammensluttede D.s.U.-afdelinger i Salling ......... .. 1934-1946“

Forhandlingsprotokolfor D.s.U., Viborg underkreds .................. .. 1934-1946“ '

Forhandlingsprotokol for D.s.U. Skive ..................................... .. 1920- 1960

*Regnskabsbøger for D.s.U. Skive .......................................... .. 1920-1962'Protokol mrk. blade og pjecer ................................................. .. 1921-1924

7Avisudklipsbogfor D.s.U. Skive ............................................. .. 193311942Å

Forbandlingsprotokolfor D.s.U. J ebjergafd. .............................. .. 1935- 1939'

Regnskabsprotokol for D.s.U. J ebjergafd. ................................. .. 1935-1939

; .Forhandlingsprotokol for D.s.U. Stoholmafd. ............................ .. 1953- 1955Regnskabsprotokol for D.s.U. Oddense-Ottingafd. ............... . . . . . 1933- 1943

*

Regnskabsprotokolfor D.s.U. Ålestrupafd........................... 1952-1956J' De Unges Idræt, Skive ›

'

_ 'Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1932-1943

Regnskabsbøger .................................................................. .. 1932-1950

\

'Ringbindm. avisudklip .......................................................... .. 1939-1943

'SANGFORENINGER

7- Skive Arbejdersangkor 1938 »Crescendo«

Forhandlingsprotokol ........................................................... .. 1938-1975

Kassebøger ......................................................................... .. 1938-1969

Programbog for sangerudvalget .............................................. .. 1957

Sangerudvalgsbog ................................................................ .. 1957›

Fotoalbum .......................................................................... ..

J ubilæumshæfte for Arbejdersang-foreningen »Lyren« .......................................................... 1894-19

58

›-_-›-›-›_›_›_nb.)\o›-›-›-tHMN

Nv-It-lå-Å1 hf.

Forskningsmeddelelser

»Deutsche Nachrichten«-gruppen ,

Jeg vil hermed gerne supplere og rette enkelte ting i min lille afhandling/om den

tyske emigration 1933-45 i forrige nummer af Meddelelser. I breve og en beretningtil mig1 oplyser Niels Rickelt (NR), der grundet det antifascistiske virke i Berlin

'

1933 måtte emigrere til Danmark, hvorfra hans udvisning til Tyskland hindredes

1935 bl.a. af professor L. L. Hammerich, at det er en misforståelse, at han skulle v

have haft en dansk far, ligesom han sine steder er blevet til to personer. Det

skyldes, at han oprindelig har sin mors navn, Baumann, men ved en af hans far,

instruktøren og skuespilleren Gustav Rickelt, 1912-28 formand for GenossenschaftDeutscher Bühnen-Angehöriger, foranlediget kendelse ved Landgericht Charlot-

_, .1:7tenburg af 8.7.1939 blev lyst i »kuld og køn« og fik sin fars navn. 15.1.1942 blev 1

, ›,

NR ved en »misforståelse« som udenlandstysker indkaldt til WM, og DN-gruppen;som han havde kontakt med, besluttede, at han skulle følge indkaldelsen, - alt

mens de tyske myndigheder eftersøgte »Niels Baumann«! Først stationeret i Luft-/

waffe i Riga, siden i Dresden kom NR i kontakt med folk i Oberkommando d.

Luftwaffe - bl.a. major Froberg - i Berlin, formentlig rester af »Rote Kapelle«,

modstandsgruppen Schulze-Boysen/Harnack (1939-aug./septbr. 1942)2, som i april ›

'

i

1943 sendte ham først til Aalborg(NR var i øvrigt dansk gift), siden til Kolding.Han fik lov til at rejse frit om som uddannet »Wehrmachtsdolmetscher«, endog til

at gå i civil fra septbr. 1944. Han kan i øvrigt oplyse, at »Det smør og flæsk, jeg har

taget med til Berlin på [få] tjenesterejser var noget jeg tog* med til min mor og ikke

andre«. Således kunne NR virke som skildret som DN-gruppens bedste kurér. Han'

kom i forb. m. nævnte' østriger Walther Much'(ikke Mogh), der i øvrigt havde

kontakt med gruppen om det illegale ugeblad »Freies österreich«, der i april-maj1945 uddeltes blandt østrigske VVM-soldater.3Jan. 1945 arresteredes - grundet en forkert march-befaling - NR og Much samt

deres chef, major Wiener, i Århus. Wiener dødsdømtes, men benådedes til straffe-

bataillonen 0g overlevede krigen, de to andre beordredes til Berlin, til retssag, men

foretrak i stedet at gå under jorden. Illegalt og hjulpet af modstandsfolk i Odense

kom Much og NR til København, hvor NR fortsatte sit arbejde i forb.m. DN-grup-pen. Han blev to dage før kapitulationen såret ved Vibenhus Runddel, men bragtesi sikkerhed af en B&W-arbejder og Drögemüller. -

. Ifl. oplysning fra Max Spangenberg blev dødsdommen over Paul Helms af 9.1.1043

(der stadig udsattes) næppe fuldbyrdet.4 Spangenberg meddeler i DDR-Revy5/19785 vigtige erindringstræk fra DN-gruppens virke, bl.a. navnene på danske

modstandsfolk, der i Odense, Fredericia, Horsens, Silkeborg, Vejle og Århus - »et

center for den tyske antifascistiske agitation« - hjalp gruppen.

Ole Stehder-Petersen

Noter

1. breve af 19.6. og 187., beretning af 24.7.1978.

2. behandlet af migi »Dansk Udsyn« 6/1969, s. 423-27.' 3. oplysning fra gruppemedlemmet Norbert Fluger, juli 1978.

4. oplysning fra Gerd Callesen, juni 1978, jvf. min afhandling s. 13, n. 3.

5. s. 42-45: »Solidariteten glemmer vi aldrig. Danske og tyske modstandsfolk kæmpede side

om side.«

59

Meddelelserer SFAB'S bestyrelse'\

'

4:, *

r i3

x 6*

r›

"

›

Bestyrelsen skal meddele, at Selskabets regnskab for året 1977 d. 27. februar 1978blev revideret og regnskabet fundet i overensstemmelse med selskabets bøger og

, bilag. Beholdningernes tilStedeværelse blev ligeledes konstateret.'

r

Vilbeklager, at denne meddelelse først nu kundgøres for medlemmerne. Vi henvi-

-ser i øvrigt til Meddelelser nr. 10 s; 18-19, hvor der findes et referat af selskabets

generalforsamling27. januar 1978.

'

Et brev fra Friedrich Engels til Nicolaj L. Petersen.

Ifølge en meddelelse fra Instituttet for marxisme-leninisme i Moskva har

Engels skrevet 2 breve mere til Nic. Petersen ud over det i »Arbejderen«nr.\28/ 1892 trykte, men disses skæbne var instituttet ukendt. Desværre vilIML Moskva ikke meddele noget, der kunne lette eftersøgningen af de

;manglende breve. Men det lykkedes altså alligevel at komme et skridt

\videre. I Det Kongelige Bibliotek fandtes for nylig et brev fra Engels tilNic. Petersen (Ny Kongelig Samling 4951, 4°). Det hører sammen med deni Årbogfor arbejderbevægelsens historie bd. 3 og Meddelelser 4 (s. 36)offentliggjorte korrespondance. Det er et svar på Nic. Petersens brev fra 3.

juli 1893. Det ville have været interessant at vide, om det endnu manglendeene brev er det, Engels nævner i brevet her. Man kan kun håbe, at det

›

endnu vil blive fundet. Dette brev er købt af KB den 7. aug. 1954 af

Branners bibliof'lle antikvariat; Desværre kan det ikke spores længere til-

bage. Gengivelsen af brevet følger originalens tegnsætning etc.

122 Regents Park Road N. W.

Lieber Herr Petersen London 31. Juli 93

Ich bin verhindert Ihnen auf Ihren Brief vom 3. ds. ausführlich zu antwor-

ten, da ich morgen nach dem Kontinent verreisen muss. Nach meiner

Rückkehr werde ich versuchen, auf die von Ihnenangeregten Fragen ein-

zugehen, danke Ihnen inzwischen für das mir mitgetheilte sehr interessante

statistische Material.

Mit besten Grüssen v

Ihr F. Engels 1

(Kære hr. Petersen

. Det er mig umuligt at svare udførligt på Deres brev af 3. ds., da jeg i

morgen skal afrejse til kontinentet. Efter min tilbagekomst vil jeg forsøge,at gå ind på de af Dem stillede spørgsmål, takker Dem imidlertid for det

mig meddeltelmeget interessante statistiske materiale._

V

Med de bedste hilsner Deres F. Engels)

I øvrigt fandtes samme sted en manuskriptside af Marx, et uddrag af Tho-mas Tookes arbejde »A History of Prices ...«, London 1848. Det er side

17/18 fra Marx' økonomiske exzerpthefte II. B1.a. denne side har væretforsvundet siden det socialdemokratiske partiarkiv flyttede fra Berlin i

60

“

'

fk og

antikvariat som brevet til Nic. Petersen., Siden er

stjålne manuskripter dukket op på auktioner rimdtomkring.

lGerd Callesenv

1,i _

AF SLUTTEDE AFHANDLINGER

Listen over afsluttede afhandlinger omfatter specialer, guldmedaljeaihandlinger',konferensafhandlinger, utrykte bibliograñer og div. større projektarbejder. Afløs-_

ningsopgaver, delopgaver m.m. optages normalt ikke på listen, undtagen hvor'.re.,daktionen finder det relevant. Alle, der har færdiggjort en afhandling opfordres tilat sende oplysning om dette til redaktionen.

'

Bech Jørgensen, Birte og Leif Thomsen, ,.

Arbejderklassens hverdagsliv i en forstad.. Et studie i urbanisering. 385 s. Institutg

for Kultursociologi, KU 1977›

›

'

Ii

Brønd Sørensen, Lars'

.

4

t

“

i

Det danske socialdemokrati og Sovjetrusland 1917-1924. Socialdemokratiet som ,.

internationalt parti. Historisk Institut, KU 1978-

'

Buch, Ane m.fl.I

__

ogle hovedlinjer i forholdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen

1871-1956. 303 s. RUC 1977

Caspersen, Hanne›

Oppositionen inden for Kvindeligt Arbejderforbund 1925-38. En undersøgelse af'

Arbejderkvindernes Oplysningsforening og den revolutionære fagopposition iH

Kvindeligt Arbejderforbund. 121_s. Historisk Institut, KU 1976

Cundell, Flemming

AFagbevægelsen iforhold til socialismen. 226 s. RUC 1978

Hansen, Annelise og Ulla Kleisdorf

De kvindelige tobaksarbejdere i København 1871-1900. En undersøgelse af kvin-

dernes stilling i forhold til produktion, løn, organisering og kampformer. 195 s. +

bilag. Historisk Institut KU 1978

Hansen, Kurt og Ole Rahr

Den amerikanske arbejderbevægelse i 30,me. 92 s. RUC 1977

3, m, Have, Gerd 1

'

Jemindustriens arbejdsmænd i København. Undersøgelse af en arbejdsmands-

,

'

1, gruppe 1889-1903. 98 s. + bilag. Historisk Institut KU 1978

L- we

Kristensen, Anders m.fl.

Den socialdemokratiske arbejderbevægelse i Danmark i perioden fra 1. verdenskrigtil 1930'me 135 s. RUC 1978

,I Larsen, Claus'

_

Julius Bomholt- en bibliograñ. Danmarks Biblioteksskole 1977

61

'MadseÅxPer'AskhnlmogxtäensfdgttoMadsen1''

i

.

I

.

I,

-

r

“_r 1

1,

›r

'

,LVSås*danneISe og Udvikling 1967i73 - med særlighenblik på' den indre politiskeogorganisatoriskeudvikling. 406 s. Institutfor Statskundskab ÅU 1978

I '

Markussen,Randi '

5 Socialdemokratiets kvindeopfattelse og politik i perioden 1960-1973. Historisk In-*

stitut, ÅU 1978,i

Olanær,Marianne og Mette SchibitzL

,Litteratur udgivet i Danmark 1974-76 om kvindens stilling i samfundet og kønsrol-:leproblematikken 156 5. Danmarks Biblioteksskole 1978

foedersen, Kenno_

;En lokalhistorisk undersøgelse af industrialiseringen i Helsingør 1847-1853 set påJ

“baggrund af den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling efter Sundtoldens op-'

;hævelse 1857. Historisk Institut KU 1976

'

›2Petersen,Birthe

Arbejderbevægelse, arbejderbevidsthed, arbejdererindringer 1870-1900. 96 s. Nor-*disk Filologi, KU 1976

VSjørup,Karen“

Kvinder og klasser - en analyse af udviklingen i kvinders klassetilhørsforhold i

Danmark. 107 s. Sociologisk Institut, KU 1976

Tilsted Nielsen, Erik og Niels Hjort HansenErnst Christiansen 1891-1974. En bibliograñ. Danmarks Biblioteksskole 1978

Worsøe-Schmidt, IngerDet uafhængige socialdemokrati april 1918-november 1919. 22 s. Historisk Institut,*

KU 1978

i 21.;Afhandlinger under udarbejdelseJ

I denne fortegnelse anføres navn, adresse, projektets titel, beskrivelse af projektet,projektets art, påbegyndelse 0g afslutning med numrene 1, 2, 3, 4, 5, 6.1. GraSS, Martin

_

v

2. Historisches Seminar, Olshausenstr. 40-60 D-2300 Kiel, V-Tyskland3. Arbetarskandinavism - Den skandinaviska arbetarrörelsens organiserade sam-

arbete 1880-1940-talen4. Organisation, former, områden av det interskandinaviska samarbetet, som kan

ses som en både regional och praktisk intemationalism. - Förändring av begrep-pet arbetarskandinavism och därmed samarbetets utveckling och innehåll. -

Material från de skandinaviska arbetarrörelsearkiven, främst ABA, och partip-ressen.

. Monograñ1977-?gm

Henning Grelle

'52

:

AnmeldelserFrank Deppe, Georg Fülberth, Jürgen Harrer (Udg.): Geschichte der deutschen Ge-

_

werkschaftsbewegung, Pahl Rugenstein Verlag, Köln 1977, 475 s., DM 12,80. I

1. u ,

Herhjemme er problemet om den samlede fremstilling versus detailstudier snart j

blevet diskuteret i nogle år. Der har været en stiltiende overensstemmelse om, at'

der endnu var en del ting, som skulle undersøges, før der kunne laves en nogen? .

'

lunde hæderlig fremstilling af arbejderbevægelsens historie på et socialistisk og ; , ;:

materialistisk grundlag. I Vesttyskland er der på det sidste kommet flere forsøg på

»samlede fremstillinger« - og nu også et værk om den tyske fagbevægelses historie i

i

fra starten til 1976. ,

Denne fremstilling er skrevet på et klart politisk grundlag. Kritikken af den refor-i

mistiske-socialdemokratiske fagbevægelse er det bærende princip. Reformismekri-'

'

tikken kører stort set på to måder: a) nogle steder er der tale om en politisk-teore-tisk kritik af de opfattelser, som ligger bag den socialdemokratiske fagpolitik, b)

andre steder kritiseres utilstrækkeligheden i den reformistiske fagpolitik, dvs. dens'

manglende evne til at varetage arbejdernes løninteresser, beskytte mod forringelser'i arbejdernes arbejds- og levevilkår, politiske overgreb etc. Denne kritik går især

›-

på, at den reformistiske fagbevægelse har manglet viljen til at sætte effektive

kampmidler bag de faglige krav og modviljenmod at mobilisere arbejderklassenmod kapitalens angreb.,Reformismekritikken er nogenlunde gennemført i hele bogen. Der er ingen tilsva-

rende kritik af kommunistisk fagforeningspolitik, hvor en sådan ellers kunne være

på sin plads. Denne fremstilling lægger op til en diskussion af, ,hvordan en re-

formisme-kn'tik gennemføres på en holdbar og politisk forsvarlig facon. (Eksem-

pelvis virker fremstillingen af den reformistiske fagbevægelse i nogle kapitler ikke

helt troværdig, fordi forfatternes kritiske - politiske - holdning præger redegørelsen.for tydeligt.)

›

Desuden lægger bogen op til en diskussion af problemer i forbindelse med en\

samlet fremstilling: hvordan laver man en fremstilling, som giver et overblik over-

bevægelsen, og hvor man samtidig fremfører en politisk kritik af bevægelsen?

2

Det er en omfattende sag på ca. 475 sider. Et forfatterkollektiv (på 14 pers.) står

bag. Det er umuligt at give blot en nogenlunde fyldestgørende præsentation af

indholdet, men nogle hovedlinjer kan drages frem, for at man trods alt kan få et vist

indblik i, hvordan fagbevægelsen behandles i denne bog.1

Man får et indtryk af, hvor spredt og svage de tyske fagorganisationer stod i midten

af 1800-tallet. Frem til 1890eme' satte Bismarcks repressive »socialistlove« meget

snævre rammer for enhver faglig aktivitet. Dermed erfarede arbejderne og arbej-

derbevægelsen begrænsningeme i den rent fagforeningsmæssige kamp. Fra den

økonomiske krise i 1873 frem til midten af 1890eme forskubbedes tyngdepunktet i

de faglige organisationer fra de udprægede håndværksfag til metalarbejdeme i de

større industrier, som efterhånden voksede frem. Men også i 1890eme var den

tyske arbejderklasse en meget sammensat og differentieret klasse. Arbejderklassenvar ikke én klasse med fælles erfaringshorisont.

63

'knyttet til det liberale bbrgerskabs kampfor de borgerlige demokratiske'frihedsret-tighederx-Framidten af 1890eme og frem til 1. verdenskrig ñk »modsætningerne

finden 'for dettyske borgerskab mellem den monopoliserede sværindustri og færdig-_.vareindustrieme betydning for fagbevægelsens politiske udvikling. Fagbevægelsen'så i de ikke-monopoliserede industrier en forbundsfælle mod monopoleme. Dermedforstærkedes den revisionistiske fløj i den tyske fagbevægelse. Nogle af de mest

udprægede revisionister fandtes blandt de faglige ledere.

VAZFagbevægelsensudvikling under 1. verdenskrig var kendetegnet ved et udbygget›

,samarbejde mellem stat og fagbevægelse. Socialdemokraterne begyndte at tale om

“Z»statssocialisme«. De mente i det hele taget, at der var gode muligheder for at

'gennemføre reformer i arbejdernes interesse. Dette på trods af, at krigen medførte'

,. enorme byrder for arbejderklassen i form af krigstjeneste og elendige arbejds- ogi Tlevevilkår. Opbakningen i arbejderklassen fik de socialdemokratiske organisationer

'

først og fremmest, fordi medlemmerne opfattede »borgfredspolitikken« som »det.

v_mindste onde«.

Q I årene efter 1. verdenskrig opnåede de tyske arbejdere politiske og sociale friheds-

rettigheder, som længe havde stået på arbejderbevægelsens program. Socialdemok-"

ratemes parlamentariske linje stod (iflg. forfatteren) i åben kontrast til' arbejdernesrevolutionære socialistiske forventninger efter krigen.Arbejdernes og fagorganisationemes .erobringer fra 1918-20 (»revolutionsårene«)blev støt og roligt berøvet det reelle indhold i løbet af Weimar-perioden. Fra

'

1918-19 brød den socialdemokratiske fagbevægelse (iflg. forfatteren) helt med et-'

hvert marxistisk grundlag. Fra 1925 satte socialdemokraterne kravet om »virksom-

hedsdemokrati« på programmet (ud fra den opfattelse, at der var muligheder for en

fredelig indvoksen i socialismen gennem en udvidelse af det politiske demokrati til

'også at omfatte det økonomiske liv). 4

'Den socialdemokratiske fagbevægelse svigtede fuldstændigt i kampen mod fascis-men. De faglige ledere håbede at kunne redde organisationerne ved en meget'forsigtig kurs, som ikke skulle provokere magthaverne. De satte deres lid til SPDs

politiske resultater ved valgene.›

Det viste sig at være selvmordspolitik. Efter Hitlers magtovertagelse oprettedes i

maj 1933 den fascistiske arbejdsfront på liget af de gamle fagorganisationer. Orga-nisationeme var ødelagt. Forenings- og strejkeretten var borte. I stedet fulgte mili-

tarisering af arbejdet og meget andet. Fra 1933 havde enhver økonomisk kamp en

politisk karakter. Der var eksempler på arbejdernes modstandskamp på fabrikker«ne. Med tiden blev der nogle steder opbygget et illegalt organisationsnet med

koordinationscentre blandt de tyske emigranter i udlandet. Under krigen fandt

socialdemokrater og kommunister visse steder sammen i et konkret enhedsarbejde,som dog ikke stod højt i kurs hos de tidligere socialdemokratiske ledere. Allerede

under krigen begyndte disse at overveje, hvordan revolutionære masseaktioner a la

1918-19 kunne undgås efter et eventuelt fascistisk nederlag.Først 4 år efter krigsafslutningen grundlægges en faglig centralorganisation, DGB.

› Med DGB opnåede de tyske fagorganisationer for første gang en enhedsbevægelse.De vestlige be'sættelsesmagter havde deres store andel i, at det trak så længe udmed at oprette den faglige centralorganisation. De vestlige besættelsesmagter øn-skede ikke en stærk centraliseret fagbevægelse, der kunne gøre krav på medindfly-delse m.h.t. Tysklands nyordning. Først da vestmagterne havde tilvejebragt en

politisk ordning efter deres hoved, og først da privatkapitalistiske tilstande var

genoprettet i de vestlige zoner, kunne fagbevægelsen se dagens lys.I restaurationsårene fra 1949 til 1955 oplevede Tyskland sit »økonomiske vidun-

64

.så'bg'sáfhvor-tæt,arbejderbevægelsenudvikling'i midten '1800;t'alletvar:

\

der«, Grundlagetherfor varet »udbytningsVidunder«.Arbejdskampenvar intenSiv..

i førstehalvdel af SOeme⁄ Men fagbevægelsen gik fra nederlag til nederlag. Den'internationale »kolde krig«førtes ind i fagbevægelsen, hvor kommunisterne udrené'sedes. De faglige ledere bandt sig til Adenauers udenrigspolitik. I denne periode

fjernedes de sidste socialistisk-reformistiske elementer i den faglige politik. Den

»integrationistiske reformisme« sejrede i fagbevægelsen: det betød integration i og.

underordning under den statslige politik. _

Starten af l960eme var rolig m.h.t. arbejdskampe. Først med krisen i 1966-67

blussede arbejderkampene op igen, bl.a. i de store septemberstrejkeri 1969. Arbej-derne kæmpede mod den specielle tyske form for statslig indkomstpolitik (»konzer-tierte Aktion«), som de faglige ledere havde bundet sig til. Fra starten af 70erne'f1k'

den faglige kamp et bredere sigte. Parolerne hed »Humanisierung der Arbeitswelt«

» (svarer til vores egen »livskvalitet« m.v.). Den faglige politik havde ikke bare

lønkrav på programmet, men en række bredere socialpolitiske reformkrav.'

.

Tysk arbejder/fagbevægelses historie er måske i langt højere grad end andre landes;en nederlagshiston'e. Men måske netop af den grund er det så meget desto vigtige-re, at den ikke fortrænges, og at man i dag lærer af nederlagene (som det hedder i

/

forordet).'

3.

I forordet skriver forfatterne, at de har villet undgå at skrive fagbevægelsens histo- jrrie som en isoleret organisationshistorie. Denne intention mener jeg er god.

v

Man må så stille spørgsmålet, hvordan det gøres. Dér mener jeg, at fagbevægelsens , 'j

historie må forstås som dels et stykke »social-historie« og dels som en politisk»læreproces«. I bogen er der gode ansatser i den retning. I en anmeldelse er' det

umuligt at uddybe, hvad der ligger i disse to indfaldsvinkler. Men et par bemærk-ninger kan der blive plads til.

L

Det er helt indlysende, at forhold som organisations- og kamptraditioner i de en-

kelte fag og industrier spiller en overordentlig stor rolle for, hvordan bestemte

arbejdergrupper handler i tilspidsede situationer (militante kampformer behøver

ikke at 'være udtryk for mere revolutionære krav). Det indebærer endvidere, at man

gør sig klart, hvilken status/betydning man tillægger arbejdernes kampe. - Især

m.h.f. arbejdernes og organisationemes læreproces. Hvilken politisk lære drager

arbejderne og deres organisationer af de store nederlag, som den tyske arbejderbe-vægelses historie er så rig på?Vil man ud over at skrive »organisationshistorie«, er det nødvendigtat gøre nogetud af forholdet mellem organisationemes politik/handlinger og arbejdernes erfarin-

ger fra arbejdspladsen og udenfor (feks. kulturel-le traditioner i bestemte arbejder-grupper). Hvilke betingelser ligger til grund for organisationemes handlinger, og

hvilke styrkeforhold (mellem kapital og arbejde) gør sig gældende? Det må være

centrale spørgsmål.I nogle af bogens kapitler er disse forhold godt belyst, mens de i andre er meget '

forsømt. Bla. 'står afsnittet om Weimar-tiden svagt i denne henseende. Eksempel-vis postuleres der en modsætningmellem arbejdernes revolutionære forventningerefter 1. verdenskrig og organisationemes parlamentariske linje. Men der manglervurderinger om, hvor udbredt de revolutionære forventninger gjorde sig gældende,

og hvor stærk den revolutionære bevægelse i arbejderklassen faktisk var. Der var

jo netop i disse år tale om en mægtig tilslutning til organisationerne. Dette »para-

doks« savner en forklaring.

65

Betragtet ”som en samlet fremstilling (og som oversigtsværk) er bogen ikke uden'

4

4

problemer. Der er temmelig stor forskel mellem de enkelte kapitler. Det havde nok:

'

været en fordel, om forskellige centrale emner blev diskuteret mere systematisk isamtlige afsnit. Det gælder i hvert fald to temaer: a) problematikken om en enheds-fagbevægelse, og b) forholdet mellem fagbevægelsen og partiet] SPD.a) Før 2. verdenskrig var der 3 store retninger i den faglige bevægelse: den liberale,den kristelige og de frie fagforeninger (socialdemokratiske). Denne bog drejer sig'først og fremmest om de frie (socialdemokratiske) fagforeninger. I forbindelse med

A ,dannelsen af DGB efter 1945 hedder det i bogen, at erfaringerne fra Weimar-tidensagde, at fagbevægelsens opsplitning i forskellige politisk-religiøse retninger havde.været en afgørende svækkelSe i kampen mod fascismen. Derfor måtte fagbevægel-sen rekonstrueres på et enhedsgrundlag. Men i bogens behandling af Weimar-tidenfortælles der ikke noget om, hvordan den organisatoriske opsplitning konkretsvækkede fagorganisationemes modstandskamp. Problemerne omkring en enheds-fagbevægelse kunne godt have været diskuteret systematisk i de enkelte afsnit.

_

Hvorfor kom den organisatoriske opsplitning overhovedet i stand? Hvordan har'kapitalen udnyttet splittelsen? Hvad betød opsplitningen for forholdet mellem ar-

bejdernes faglige og politiske kamp?b) Den tyske fagbevægelses historie vidner om en stærk sammenknytning mellemfagbevægelse og parti. Men det komplicerede forhold mellem fagbevægelse og partier ikke belyst tilstrækkeligt. Det er en. hjælp, at nogle af de samme folk i 1975

'udgav deres -»Geschichte der deutschen Sozialdemokratie 1863-1975« (se »Medde-lelser ...« nr. 7, s. 61 ff.), hvor man kan hente oplysninger om partiudviklingen:

'Der er imidlertid en stor fare ved at isolere paxtihistorien i ét værk og de fagligeorganisationers i et andet, for reelt hænger det sammen. Man går glip af, hvordanparti og fagbevægelse gensidigt påvirker hinanden. Også i spørgsmålet om forholdetmellem parti/SPD og fagbevægelse havde det styrket fremstillingen, om dette

i spørgsmål var blevet behandlet tematisk i de enkelte afsnit. Derved kunne man få

Afrem, hvordan politiske vurderinger i partiet øvede indflydelse på fagbevægelsen(og omvendt). Styrkeforholdet mellem fagbevægelse og parti kunne komme fremosv.

Disse bemærkninger gælder bogen som helhed, -hvor der med andre ord godt kan

peges på mangler. Nogle steder kan man nemt miste overblikket pga. den ikke-te-matiske, men meget empirisk beskrivende facon.Men blandt de enkelte artikler er der efter min mening nogle virkelige »perler«.Især Frank Deppes behandling af årene fra 1949 til 1966 synes jeg er virkelig god.Bl.a. kommer det frem, hvordan der blev kæmpet i fagbevægelsen om den fagligepolitik: skulle fagbevægelsens nederlag i restaurationsårene frem til 1955 og deorganisatoriske problemer i midten af 50eme (bl.a. medlemsfrafald) følges op af en

»ekspansiv lønpolitik« (som fortaleme for den »radikale reformisme« sagde) ellervar svaret en »integrationistisk reformisme«, hvor statens »almenvel« var ud-

gangspunktet og ikke arbejdernes klasseposition? Fagbevægelsens teoretiske udvik-

ling og politiske ståsted bliver forklaret som en kamp i bevægelsen om, hvilketpolitisk svar fagbevægelsen skal give på reelle vanskeligheder internt i organisati-onerne og i det tyske samfund som helhed. Myten om arbejderklassens »borgerlig-gørelse« m.v. bliver afvist, bl.a. ved at Deppe går ind i nogle af de store betyd-ningsfulde arbejdskampe i IG-Metal, hvor såvel fagorganisationemes som kapita-lens kampformer bliver anskueliggjort.Også Jutta Schmidts og Wolfgang Seichters artikel om årene fra 1890eme til 1.verdenskrig er god. Bla. fordi de griber fagbevægelsen mere »socialhiston'sk« an.

66

De får frem, hvor forskellig Sammensat den tyske arbejderklassæpå mange_0mrâder"var. De dukker ned i de enkelte fag og strejkebevægelser. Derved kOmmer de .ud

over det rent organisationshistoriske.⁄

.

'“

›

Denne fremstilling af den tyske fagbevægelses historie har med andre ord 'sine godeog sine problematiske sider. De'problemer, der knytter sig til den, kan også lægge'

› ⁄

op til relevante diskussioner herhjemme.“

“

Knud Knudsen

Søren Federspiel og Niels Ole Højstrup Jensen: Fra 1._verdenskrig til 1939 - Soci-

alismens historie 2 - Finn Suensons forlag, København 1977, 268 5., kr. 72,-.

Også dette 2. bind af Socialismens historie er en udmærket selvstændig sammen- ,i ›'

fatning af den foreliggende litteratur, og samtidig en bearbejdelse af den, så den

fremstår som en' helhed og ikke noget eklektisk sammensurium af diverse forfatte-

res meninger. Det er en analyse af den europæiske arbejderbevægelses historie fra7

1. til 2. verdenskrig, men dog med visse indskrænkninger, som der gøres opmærk-J'som på i forordet. Det gælder således især den internationale faglige arbejderbevæ- ,

gelses udvikling; der er kun korte afsnit her og der, f.eks. i forbindelse med udvik-

lingen i Frankrig 1936, som året efter blev fulgt op af den administrative opløsningaf Rød Faglig Internationale (RFI) og som således virkede som forudbeslutning om

Komintems opløsning i 1943 (smlg. s. 253). Det gælder også for videreudviklingen'

af marxismen i perioden: bortset fra enkelte af Lenins diskuteres ingen af de

teoretiske bidrag, der fremkom i perioden. I den sammenhæng kan der for tysk-kyndige henvises til Werner Hofmanns »Ideengeschichte der sozialen Bewegungdes 19. und 20. Jahrhunderts«, som snarest burde oversættes. På s. 222-73 findes

der en meget informativ 'oversigt over teoretisk arbejde fra marxistisk hold.

Bogen har sine irritationsmomenter, som åbenbart må lastes forlaget: skriften er

ubehagelig lille og der er et hav af - til dels meningsforstyrrende - trykfejl. Det *

kunne have været undgået.-

_

I et indledende kapitel skitseres de økonomiske hovedlinjer i perioden. Det er

nærmest en sammenfatning af de ting, der er indarbejdet i den øvrige fremstilling,som altså ikke lider under den hyppigt forekommende adskillelse af økonomi og

politik, uden dog at falde i den anden grøft: en mekanisk årsagssammenhængsfor-

klaring mellem økonomi og politik. 2. hovedafsnit behandler 1. verdenskrig og dens

betydning for arbejderklassens splittelse. 3., 6. og 9. hovedafsnit - ca. 1⁄3 af bogen- analyserer udviklingen i Sovjetunionen fra revolutionen i 1917 til slutningen af

1930'erne, og det vil utvivlsomt vise sig at være noget af det mere kontroversielle i

denne fremstilling. 4. afsnit behandler den revolutionære udvikling i Europa efter

verdenskrigens afslutning, dvs. der lægges her meget stor vægt på de socialdemo-

kratiske partiers holdning over for de revolutionære muligheder. Det er nok af dette

kapitel, en af de vigtigste lærer må uddrages. Det er nemlig ingen tilfældighed, at de

socialdemokratiske partier handlede, som de gjorde. 5., 7. og 8. kapitel analysererde to Intemationaler, deres (re-)organisering, forsøg på samarbejde, deres forhold

til hinanden og over for den kapitalistiske/fascistiske offensiv. 10. hovedafsnit be-

skriver udviklingen i specielt Frankrig og Spanien efter Komintems kovending på 7.

verdenskongres i 1935, dvs. den franske folkefront og borgerkrigen i Spanien.Afslutningskapitlet er en meget kort sammenfatning af periodens udvikling. Bindet

sluttes med en forkortelsesliste og en 6 siders litteraturfortegnelse. Det skal endvi-

dere bemærkes, at bogen indeholder en del henvisninger til bd. 1 og 4, således at

hele værket bedre kan'læses som en helhed. Endelig skal der henvises til Arbejder-

67

'

,beVægelsensHvem-Hvad-Hvor med dens 'oversigter og tabeller som supplement; r

,

Der eret problem i forbindelse 'med dette bind “- hvilket endnu mere vil komme til

'fat gøre sig gældende for det næste - som består i, at perioden for mange er

. selvoplevet historie eller dog middelbart oplevet historie, nemlig via forældregene- _

, "rationem Det betyder, at udviklingen knapt nok er forarbejdet, analyseret på en› måde der muliggør en entydig fremstilling. Det nødvendiggør enten en meget disku-

- terende/problematiserende fremstilling, der inddrager så godt som alle bud på hi-storiens forløb, eller også en fremstilling der kan få påstandskarakterL Forfatternehar her valgt den anden mulighed, det fremgår f.eks. 5. 16 af forklaringen på 2.

I

Internationales sammenbrud i 1914, som »resultatet af dens partiers manglende-

evne og vilje«. Intemationalismen forstås som en ideologi, hvor »store dele af›

v ,arbejderklassen manifesterede sin intemationalisme«,mens »partiledere og par-

lamentsgrupper«i stigende grad tilsluttede sig de nationale regeringer. Det følgesi, op af påstanden om muligheden for intemationalismens genskabelse via en viljesakt

'

(s, 23). Dvs. det diskuteres ikke, om der var et grundlag for intemationalismen i

arbejderklassen, om der i klassen var en virkelig forståelse af arbejderklassensv samhørighed over for kapitalen og hen over nationale modsætninger, m.a.o.

ledelserne var på den ene side nok næppe så uafhængige af massemes vilje, som

r det antydes og på den anden side var den (tomme) intemationalisme et udtryk for*

:massemes erfaring hhv. manglende erfaring eller dog en ideologisering - ikke en

'teoretisering - af deres konkrete erfaringer. Der kunne findes andre eksempler påi

dette, men det forekommer ikke at være et særligt dominerende træk ved bogen.Men det vil der være delte meninger'om, alt efter hvilket politisk/videnskabeligtstandpunkt man har (der skal hermed ikke antydes, at alle meninger for så vidt kan

være lige gode). Det samme gælder for de mindre faktuelle fejl, der findes - f.eks.i

s. 28 at de tyske socialdemokrater ikke fik udrejsetilladelse for at deltage i Stock-›

holm-konferencen 1917, der er muligvis tale om en forveksling med Labour -, de

har ingen betydning for det væsentlige i fremstillingen. Det gælder f.eks. også den

forkerte beskrivelse af Pannekoeks og Gorters teoretiske udvikling (5. 101).Fremstillingen er koncentreret geografisk om udviklingen i Sovjetunionen og Tysk-land, tematisk om forholdet mellem socialdemokrati og kommunisme hhv. de to

retningers betydning for arbejderklassens kamp. Udviklingen i de andre lande be-

skrives ogsâ, men det er naturligt, at de to nævnte lande bliver udførligst behand-

let._I Sovjetunionen var det første forsøg på en socialistisk transformation af et

enkelt land indledt og i Tyskland fandtes en stærk arbejderbevægelse, hvor de to

partier, SPD og KPD, hørte til de største og mest betydningsfulde i deres respektiveintemationaler indtil fascismens sejri 1933. Hertil kommer, at Tyskland var et stort

land. Ganske vist havde også Labour især i perioden 1924-26 en væsentlig betyd-ning, og efter 1933 kommer Frankrig (og Spanien) til at være i centrum for udvik-

lingen og dermed også for fremstillingen. Det er instruktin og for den sags skyldogså lærerigt, at læse afsnittet om den spanske borgerkrig. De politiske modsætnin-

ger hos de antifascistiske kræfter stilles klart op, og der argumenteres for en centra-

lisering og dermed effektivisering i kampen mod Franco-troppeme. Endvidere og i

sammenhæng dermed beskrives modsætningen hos republikkens tilhængere klart

som konflikten mellem på den ene side de kræfter, der mente, at først burde“

Franco besejres og republikken bevares, inden videre skridt kunne tages, og på den

anden side de kræfter, der ville forbinde den antifascistiske kamp med kampen for

socialismens indførelse. Den første mulighed prioriteres her, dog uden at diskutereom borgerkrigen kunne føres til sejr ved at afbryde den sociale emancipation, som

var begyndt - landreformemes afbrydelse måtte formentlig betyde, at f.eks. land-

arbejdeme ikke mere kunne se, hvorfor de skulle kæmpe. Kampen for det borger-

68

lige:demokratis .bevarelsestodi mods'æ ,1g. til' 'despanske' arbejder-'es I i

1

Det er specielt i kapitel “4,at de socialdemokratiske partiers forholden sig til 'revolu-

tionen hhv. .tilrevolutionæresituationer undersøges, det'vil her sige i'årene lige?efter verdenskrigens afslutning. Det var lidt forskelligt i de forskellige lande, alt

efter de nationale traditioner, men i alt væsentligt reagerede de ens: De, seeialde7mokratiske partier afviste generelt at deltage ide revolutionære bevægelser, ja gik,

endda ofte direkte imod dem. Socialdemokratieme var (og er) tilhængere af en ,

»rolig evolution«, samfundsændringeme skal vedtages via demokratisk valgte *pars ,

lamentariske forsamlinger, der må ikke være den mindste tvivl om, at befolkninA -_

gens flertal står' bag ved ændringerne. Man kan diskutere meget om arbejderklasá

sens sammensætning, men arbejderklassen er noget andet end befolkningen, folket'

osv. Det har siden gentaget sig, som udviklingen i Portugal siden 1975 viser. Soci-

aldemokratiet - lige meget hvor - er ikke noget revolutioner udløsende parti, tvær-.,, ›

timod. Pmblemet er vel heller ikke så meget socialdemokraternes, som deres, der 7

tror på, at Socialdemokratiet inderst inde alligevel er et revolutionært parti. Det er'.

det ikke, i det mindste ikke således som begrebet blev opfattet under splittelsen i

arbejderbevægelsen efter 1. verdenskrig (og det er kommunisteme for så vidt heller,

ikke mere). Der hvor kritikken er virkelig relevant, må den rettes mod venstrefløjs;

socialdemokrater (»centristeme«, »socialisteme«), der virkelig ikke vidste, hvilket

ben de skulle stå på, hvad de selv ville: helst laVe revolution, men ikke være

'

revolutionær, dvs. kun lave en halv revolution. Men der er her ikke nogen egentlig*

forklaring på, hvorfor masserne alligevel støtter de reformistiske partier (forudsat

altså at i det mindste masserne er revolutionære), hhv. hvorfor de ikke fratog dem r

ledelsen, hvor partiet stod splittet og klassen ikke uden videre udviklede en ny1

ledelse (f.eks. i Finland eller Italien). Der gives dog senere et bud: i Spanien :

fandtes der ikke en stærk reformistisk tradition, og der. støttedes republikken virke-1,

lig af masserne, som gik ud i en selvstændig kamp mod fascisteme (smlg. s. 242).

Det er imidlertid et spørgsmål,om den anarkosyndikalistiske tradition, som var den ,

dominerende i Spanien, ikke var lige så hindrende for en revolutionær udvikling

som den reformistiske, men det er en anden sag. Det er nok rigtigt, at den reformi-

stiske tradition er hæmmende i en revolutionær situation, men det skyldes nok, at

arbejderklassen viger tilbage og tager de skridt, som tilsyneladende er de nemme-

ste. Men at vige tilbage i revolutionære situationer betyder som regel at vælge den

blodigste udvej: reaktionens/de besiddendes hævn er næsten altid tifold værre end

den »rødeste terror«.

Det andet centrale problem er udviklingen i Sovjetunionen, hvor der i det første

årti var en udstrakt diskussionsfrihed: den såkaldte venstrefløjs teser blev diskute-

ret på to partikongresser, mens den såkaldte højrefløj blev likvideret politisk uden

diskussion i slutningen af 1920'erne, den demokratiske centralisme eksisterede

ikke mere (f.eks. s. 212). Det fulgtes op af en stærkere administrativ regulering af

arbejderklassens forhold og i slutningen af 1930'erne havde »et nyt privilegeret lag

endegyldigt underlagt sig den sovjetiske arbejderklasse. Udviklingen gennem den

sidste halve snes år havde langsomt men sikkert frembragt en ny økonomisk udbyt-

tende overklasse i Sovjetunionen« (s. 218, smlg. s. 203). Årsagentil denne udvikling

søges i at »SUKP's ledelse i alt væsentligt havde reduceret begreberne socialisme

og kommunisme til at være et spørgsmål om økonomi« (s. 201). Argumentationener mere dialektisk, differentierende end her gengivet, men resultatet er som anført.

Det er nok en diskussion værd, som imidlertid ikke kan føres her, selv om det nok

er det centrale spørgsmål i perioden.Der er meget andet i denne bog, som burde give anledning til diskussion. Det er

også muligt, fordi dermed den foreligger et godt grundlag. Det er en kvalificeret

69'

, ,gennemgang af den eurOpæiskearbejderbevægelsesudvikling. Forfatterne står klart

på venstrefløjen, og det gør, at deres holdning er kritisk både over for den social-demokratiske som over for denkommunistiske retning. Men det er en solidariskkritik, der forsøger at gørearbejderklassens erfaringer anvendelige for den videre

, udvikling. I den sammenhæng burde det vel nok have været yderligere diskuteret iafslutningskapitlet, hvorfor den kommunistiske politik så ofte komtil at frastøde de

« socialdemokratiske arbejdere i stedet for at tiltrække dem, hvad der jo var menin-gen; i de fleste områder forblev kommunisteme jo et mindretal overfor socialde-mokraterne i denne periode.

Gerd .Callesen

;Wolfgang Geierhos: Vera Zasulié und die russische revolutionäre Bewegung. - Stu-dien zur modernen Geschichte 19. - R. Oldenbourg, München/Wien 1977. 314 s.,DM 78,-.

I 1885 udkom som bind 2 i serien »Socialistisk bibliotek« Stepjnaks bog »Detunderjordiske Rusland«. Stepnjak var et pseudonym for Sergei Kravtschinski, en

fremtrædende russisk socialrevolutionær, omkring århundredskiftet udkom enkeltei

andre af hans bøger på dansk. I en eller anden form behandlede de den russiskebevægelse mod det zaristiske styre. Et af kapitleme i »Det underjordiske Rusland«

'

var en beskrivelse af Vera Sassulitsch og hendes betydning for den revolutionærei bevægelse. Georg Brandes omtalte hende i to artikler i Tilskueren i 1896 efter at

have mødt hende i London. Det var ikke med urette, at hun således blev præsente-ret for et dansk publikum, hun var en betydende personlighed og spillede en væ-

sentlig rolle i den revolutionære bevægelse i Rusland..Allerede i slutningen af 1860'erne var hun kommet i forbindelse med de revoluti-onære grupper og i 1878 udøvede hun et attentat mod en brutal politiofficer. Hun

v

blev imidlertid frikendt og gik derefter under jorden og flygtede senere til udlandet.Her kom hun bl.a. via Plechanov i forbindelse med den socialistiske arbejderbevæ-gelse og udviklede sig til hun i 1883 blev medstifter af den første marxistiske gruppei Rusland, »Arbejdets Befrielse«. Hun havde da allerede korresponderet med Marx

I - en korrespondence, der har stor betydning - og senere lærte hun Engels at kende.Under et illegalt ophold i Rusland fik hun også kontakt med Lenin, og de satte

gensidigt pris på hinanden, bl.a. var hun med i redaktionen af »Iskra«. Efter revo-'

lutionen i 1905 kunne hun vende tilbage til Rusland, hvor hun politisk blev megettilbageholdende, men dog klart stod på menshevikkemes side. Hun døde 1919 i

Leningrad.Sassulitsch har hidtil stået meget i skyggen af Plechanov, og utvivlsomt er hans

betydning også større. Men hendes bidrag til udviklingen af en marxistisk retning iRusland bør bestemt ikke underkendes, det ligger ikke mindst i hendes personlig-hed. Det er således kun rimeligt, at der er skrevet en - især politisk - biografi om

hende, og Geierhos er også sluppet godt fra opgaven. I øvrigt beskæftiger også den

sovjetiske historievidenskab sig i stigende grad med hende. .

Han analyserer Sassulitsch's udvikling fra hun fik kontakt med narodnikieme til

oprettelsen af »Arbejdets Befrielse« og denne gruppes første kontakter med illegalearbejderorganisationer i Rusland. I et efterskrift sammenfatter han kort hendesvidere udvikling til 1919. Bogen indeholder endvidere en udførlig litteraturforteg-nelse og et register. Det man i virkeligheden får, er en analyse af den revolutionærebevægelses udvikling i denne periode. Det var jo kun et par hundrede mennesker,det drejede sig om; deres arbejde indskrænkede sig i en del år til terroristiskvirksomhed. Kun et mindretal blev efterhånden marxister og kunne analysere be-tydningen af det gamle'landsbyfællesskabsopløsning og den betydning, det ville

70

have for udviklingen af den reVqutidnære bevægelse: at man for fremtiden måtte ›-

'

satse på arbejderklassen som bæreren af rev01utionen. Overgangspen'oden fra na-

rodniki til marxist ligger for den afgørende gruppe omkring Plechanov, Akselrod,

Sassulitsch og Deutsch i tidsrummet' 1880-83. Denne periode er ikke undersøgt

dybtgående før; det sker her og er i øvrigt - som Geiherhos antyder - ikke uden›

aktuel interesse i forbindelse med »den 3. verdens« problemer. Dertil kommer, atmuligheden for en revolutionær udvikling i Rusland og dennes betydning for Vest-

I_

europa behandles, et problem som beskæftigede Marx og Engels i en længere pe:*

riode (se f.eks. s. 187). Det er disse problemer og udviklinger, som Geierhos,

analyserer grundigt og nøgtemt (det er et akademisk arbejde, og det er følgelig

belastet med en mængde detaljer). Afhandlingen kan således bruges som indføring i

den russiske revolutionære bevægelseshistorie i årene fra ca. 1870 til ca. 1885 - ud'

i i

over det biografiske emne naturligvis - og derudover behandles bestemte emner

med relevans for den marxistiske diskussion som bondespørgsmålet, nation og

intemationalisme (f.eks. s. 159 f., 163 f., 168).Der er en del irriterende trykfejl i bogen, det burde der ikke være i en bog til den

pris, og de nye transliterationsregler gør, at man først s. 244 i et citat opdager, at en

af hovedpersonerne er Leo Deutsch. Han staves her sikkert korrekt Lev Dejé. Det , ;I '4

er irriterende, at der ikke gøres opmærksom på, hvordan folk stayedes før og efter›

de nye regler. Deutsch og andre er jo historiske personer, man kan ikke finde deres

bøger i bibliotekerne under Dejé osv. Det ville have været et lille arbejde for.

forfatteren at lave en fortegnelse over disse navne og en stor hjælp for læseren.

Gerd Callesen

Royden Harrison / Gillian B. Woolven / Robert Duncan: The Warwick Guide to ›

British Labour Periodicals 1790-1970. A Check List. Harvester Presss, Hassoçks 1977, “II, _'XXIII og 685 s., $28.50.

Der kan ikke være nogen tvivl om arbejderpressens betydning for historieskrivnin-

gen om arbejderbevægelsen. Som en demokratisk bevægelse rettet mod det borger-

lige samfund havde den ikke kun behov foruen åben intern diskussion, men var

også nødt til og interesseret i at udtrykke den brede befolknings interesser på alle

områder. Den skulle engagere og organisere arbejderklassen for dens egne interes-

ser og således optræde som dens talerør. Arbejderbevægelsen har da også altid lagtstor vægt på at have sin egen presse. Men også som kilde til bevægelsens og

klassens historie er den med nogle naturlige begrænsninger uovertruffen.

Det er derfor naturligt, at deri de senere år i forbindelse med opsvinget i studiet af

arbejderbevægelsen, er ort forsøg på en registrering af dette omfangsrige materi-

ale. Der foreligger således f.eks. en meget omfangsrig registrant for den tyskspro-

gede arbejderpresse ved Alfred Eberlein og én for den danske indtil 1940 ved WillyMarkvad Hansen i C. H. Petersen: Danske Revolutionære. Og nu er der altså

kommet en for den britiske, dvs. alle arbejderblade i England, Skotland, Wales og

hele Irland, uanset hvilket sprog de er kommet på, er registreret. (Det betyder

f.eks., at nr. 841 er det danske D.S.D.S. Kurér, som i 1942-44 udkom med i alt 48

numre for de danske Sømænd i England osv.). Det er ligeledes tilstræbt at registrere

tidsskrifter, der udkom uden for England, men henvendte sig direkte til den engel-

ske arbejderklasse, f.eks. de forskellige faglige og politiske internationalers tids-

skrifter (der mangler en del især af de internationale faglige). En del tidsskrifter

synes at mangle; det drejer sig naturligvis om mindre kendte (jeg har f.eks. ikke

kunnet finde en 7-8 blade af forskellig observans bortset fra de internationale fagli-

ge). Men så vidt det kan overses, er alle væsentlige tidsskrifter medtaget og dertil

71

omfatter ialt 4125 titler (inklusivepduplikeredeog et-nummers-tidsskrifter)§'

i

_

;Hovedparten af den omfangsrige bog består ;af en alfabetiskliste over de registre-;rede *tidsskrifter - der dog ofte opføres' under udgiverens navn, det gælder især

;vfagpressen - med standardoplysninger som titel, senere titel/titler (f.eks. skal man*

'finde oplysningerne om det anarkistiske ugeblad Freedom under dets første titel

r'CäWarCommentary«, der er dog en henvisning fra Freedom), udgivelsesperiode,,,udgivelse_ssted,udgivelsesfrekvens (altså ugentlig, månedlig osv.). Derefter følger

'Len kategorisering i tre grupper: A, blade udgivet af egentlige arbejderorganisationer, som f.eks. fagforeninger eller f.eks. fabriksblade; B, blade udgivet i arbejderklas-

'

sens interesse, dvs. alle politiske organisationers og gruppers udgivelser og C,periodika, der henvender sig til arbejderklassen, men ofte var/er udgivet af velme-

''

tiende borgere, men også'nogle arbejderoplysningsblade. A er periodika produceretfaf klassen, B for klassen og C henvendende sig til klassen. Nytten af denne katego-risering er for mig at se tvivlsom, tværtimod understreges en falsk differentiering i

›

-rarbejderklas'senmellem politisk og faglig bevægelse.'

'

en eller anden grund harman også oplyst om prisen på bladet og endelig i“

hvilket bibliotek/biblioteker, det kan findes. Alle disse oplysninger er med, så vidt

: man har kunnet finde frem til dem. I mange tilfælde findes der en beskrivende note,”hvor der oplyses om enkelte udgivere, medarbejdere, indhold, holdning osv.

Mange af disse oplysninger er meget nyttige. ,

[-Bogenafsluttes med to registre, der ganske afort øger dens værdi som opslags-'vværk meget. Det første er en tidstabel for ti-års-perioder underinddelt i grupperne

A; B og C. Man kan altså via denne registrant finde frem til, hvilke periodika der

efter udgivere (personer og organisationer) og udgivelsessteder. Man kan altså

finde frem til, hvilke blade Guy Aldred har udgivet hhv. ILP, hhv. hvilke der er

udkommet i Wales. Dette sidste register er på 38 s., og tilsammen gør de to det til

en hel fornøjelse at arbejde med bogen. Det er en virkelig værdifuld håndbog, der

her er udgivet.I

'

Det er bemærkelsesværdigt så få dagblade den engelske arbejderbevægelse har

kunnet lave, for tiden er der vist kun to, kommunistemes »'Morning Star« og»Workers Press«, som udgives af en af de mange trotzkistiske sekter. Alt i alt har

der måske været højst en ca. 10 dagblade i hele perioden. En meget stor del af de

registrerede titler er lokale månedsblade udgivet af de forskellige arbejderorganisa-tioner, formentlig i mange tilfælde ikke mere end interne foreningsblade med op-

lysning om det næste bankospil. Men også sådanne blade kan overgangsvis have'

indeholdt væsentligt stof, og at få fremstillet en tilsvarende fortegnelse for den

danske arbejderbevægelse ville være en nyttig opgave. W. M. Hansens nævnte

fortegnelse har kun ca. 190 titler med pga. andre udvalgskriterier, og de spredteoplysninger, som findes rundt omkring, f.eks. i John Hansens bibliografier og an-

detsteds, ville med fordel kunne samles og udgives. Men der skal nok et større

arbejde i gang, inden man har alle lokale fagforeningsblade og partiforeningsblademed.

Udgiveme skriveri deres forord noget om de vanskeligheder, der er forbundet med

et sådant arbejde, b1.a. vedrører det perioden 1790 til 1832, hvor det ikke er helt letat afgøre, hvad der er et arbejderblad; det gælder delvis også for senere periodereller for bestemte typer af blade, f.eks. arbejderoplysningsblade, undergrundsbla-de, fritænkerblade osv.

Det understreges endvidere - og med rette - at denne udgave er en foreløbig»check-list«, ikke en endelig bibliografi. Men at man håber bl.a. via læsernes

72.

,et af' mindre kendte',men måskeikke' mindreinteressante Guidenfir

'eksisterede i et hvilket som helst tiår. Det andet er et meget udførligt sagsregister

medarbejde senere atikunne udgive "supplementslisterog således 'efterhånden :få

tilstrækkeligt materiale til at udgive den endelige bibliograñ. Det vil nok tage nogle

år inden en sådan udkommer -,hvis det i det hele taget sker - og det er da også?spørgsmålet, om det ikke er tilstrækkeligt at få udgivet supplementslisteme i, et

eller flere af de større tidsskrifter for arbejderbevægelsens historie. Sådan som*

bogen foreligger nu er den et uundværligtredskab for alle, der beskæftiger sig med,

engelsk arbejderbevægelse i videste forstand. r

-

,

Gerd Callesen 1'

V. 1. Lenin: Udvalgte værker i 15 bind + registerbind. _ I

Bind 4: Den første russiske revolution 1905-1907. Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius .

Lund, Tiden, København 1977, 220 5., kr. 45,-.-

'*

Udgivelsen af Lenins udvalgte værker fra Forlaget Tiden fortsætter som planlagt. i

Det netop udkomne bind 4 i det planlagte værk dækker en væsentlig periode i

socialismens historie, opstanden mod zarismen i Rusland i 1905 og de nærmest,

efterfølgende år. Analysen af disse begivenheder fik den største betydning for den'⁄

videre udvikling af den bolschevikkiske taktik og strategi i kampen for et 'sociali-,ñ

stisk Rusland. Desuden markerede netop 1905-revolutionen og de følgende år et for

bolschevikkeme afgørende forhold, nemlig en stærkt stigende tilslutning fra denrussiske arbejderklasse. Fra at have været en gruppering fortrinsvis bestående afintellektuelle udviklede bolschevikkeme sig til en grupper-ing med et stadigt stær-

kere fodfæste inden for den russiske arbejderklasse - til trods for den relativt svage' ⁄

direkte indflydelse, som bolschevikkeme som organisation havde på udviklingen i =

1905.'

-

.1

'

w

Det for hånden værende bind 4 af Lenins udvalgte værker domineres naturligt af ;J1:

Lenins skrift fra juni-juli 1905, 'To slags taktik i den demokratiske revolution', i)7"

hvor Lenin analyserer situationen i Rusland og på baggrund heraf opstillede sine to

hovedbetingelser for en sejrrig gennemførelse af revolutionen i Rusland: For deti

første det afgørende spørgsmål om en alliance mellem proletariatet og bønderne, og

for det andet spørgsmålet om gennemførelsen af en socialistisk revolution i Europa.

Netop det afgørende spørgsmål om proletariatets forhold til bønderne følges i bind

4 af Lenins udvalgte værker op med den mindre artikel, 'Socialdemokratiets stillingtil bondebevægelsen”, skrevet i september 1905.

I forhold til Forlaget Tidens udgave af Lenins udvalgte værker, som i perioden1947-1950 udkom i 12 bind, er der for bind 4 tale om stort set det samme indhold,

men der er dog medtaget yderligere et antal mindre artikler af Lenin. Det drejer sigbl.a. om: 'Vore opgaver og arbejderrepræsentantemes Sovjet' fra november 1905,

'Om partiets reorganisation' fra november 1905 og 'Partimæssig organisation og

partimæssig litteratur' fra november 1905. Forlaget Tidens oversættergruppe har4

således i meget stor udstrækning kunnet bygge på den gamle udgave fra 1947-1950,

og selv om det anføres, at der i denne nye udgave er tale om en nyoversættelse fra

russisk, viser kontrolopslag fuldstændig verbal overensstemmelse de to udgaver

imellem - heldigvis kan man sige.Niels Ole Højstrup Jensen

73

j Mao-Tsetung:Udvalgte værker,“bd.5, Oktober,København1978,459 s., ha. kr'.

80,-, indb. kr. 98,-. i

,

Dette 5. bind af Mao Tsetungs udvalgte værker er det først-udkommende i en

r 5,-binds udgave, der skal være afsluttet i febr. 1979 (indtil da er subskriptionsprisenp 1396,-kr. for den heftede udgave, 458,- kr. for den indbundne). Hele værket dækker

'

v perioden 1926 til 1957, så man må formode, at der senere kommer-flere bind, nårkineserne selv har fået udgivet disse evt. bind; dette 5. bind udkom først i 1977 i

Kina. Bind 5 dækker perioden 1949 til 1957.

Det er det andet forsøg, der gøres med at udgive udvalgte værkeraf Mao Tsetungpå dansk. Hvis der ikke opstår uoverstigelige politiske differencer mellem KKP ogKAP, er der vel også gode muligheder for at det lykkes bedre denne gang, end da

forlaget Futura i 1964 begyndte sin udgave. Dengang udkom kun bd. 3 med teksterfra perioden 1945 til 1949, som stod i den kinesiske udgaves bind 4.

› Dette bd. 5 synes oversat godt, i det mindste er det godt læst dansk, der er ikke

overvældende mange trykfejl og skriftstørrelsen er god. Også den hæftede udgaveser stabil ud. Teksterne er forsynet med noter, der kort oplyser om tekstemes

'

historiske kontekst.

Bortset fra den betydning de forskellige taler og artikler utvivlsomt har haft for

udviklingen i Kina, har de eller nogle af dem også betydning for udviklingen i den

internationale kommunistiske bevægelse, 'og her fortjener den mere eller mindrei

direkte kritik af Stalin og stalinismen opmærksomhed.En 'af de vigtigste alhandlin-

ger i denne sammenhæng er »Om den rigtige behandling af modsigelser inden for

; folket« (s. 339-71). Denne tale', hvis betydning ligger i anvendelsen af den materiali-

stiske dialektik, er ikke kun en vigtig analyse af den kommunistiske bevægelsesdaværende problemer, som de feks. var kommet til udtryk i Polen og Ungarn i

1956, men også et stærkt angreb på dogmatismen i den kommunistiske bevægelse.Mao Tsetungs beskrivelse af de antagonistiske og ikke-antagonistiske modsigelserog deres indbyrdes forhold er et studium værd. Det gælder også for forskelligeandre bidrag. Udgaven må derfor hilses velkommen.

G. C.

Karl Marx / Friedrich Engels: Verdensmarkedet. Avisartikler, breve crn.v. 1847-1895.

Redigeret af Kjeld Schmidt og Morten Thing. Bind 1, 2, Modtryk, Arhus 1977, 481

s., pr. bind kr. 75,-.'

Denne udgave var planlagt til at udkomme i tre bind, men det har vist sig at være

for lidt: bind 3 og 4 udkommer i vinteren 1978. Abonnementsprisen for alle bind er

væsentlig lavere end de 300,- kr., de 4 bind formentlig kommer til at koste, hvis de

købes hver for sig (abonnementet fås ved henvendelse direkte til forlaget). Bind 1

dækker perioden 1847-1855 (den første tekst er fra 1848), bind 2 perioden1855-1858.

Der er tale om på dansk hidtil stort set ukendte tekster (enkelte har tidligere været

oversat i Marx/Engels: Udvalgte skrifter, f.eks. s. 174-80 og 212-217). Som regel er

de uforkortede;'hvor dele er udgået- det er teknisk muligt uden forvanskning - er

det tydeligt angivet. Alle tilføjelser fra udgivemes side er klart tilkendegivet som

sådanne (feks. overskrifter, noter osv.). Til noterne hører også angivelse af første

offentliggørelse. De fleste tekster var oprindeligt skrevet på engelsk - til New York

Daily Tribune - og er som regel oversat fra engelsk, brevene er oversat fra den

tyske standardudgave Marx/Engels Werke. Det er egentlig en selvfølgelighed, at

disse oplysninger gives ved et udvalg, hhv. at man følger denne fremgangsmåde

74

ved en oversættelse. Men det er desværre'langtfra altidtilfældet, og det fortjener 'at“

blive fremhævet, at det er sketaher.-Sammen med en del gode illustrationer og et

godt, læseligt tryk uden særligt mange trykfejl, en udmærket oversættelse (hvis

principper der er ort rede for) og en i virkeligheden rimelig pris, foreligger der her ,

altså en i teknisk henseende udmærket udgivelse, der letter tilgangen til disse'

tekster af Marx-Engels. Hovedparten af indholdet udgøres af avisartikler, dvs. det

er ikke forholdsvis svært tilgængelige teoretiske tekster. ›

.

'

I et meget kort forord gør udgiveme rede for deres intentioner. De mener, at ,det e

»vigtigt at tilegne sig Marx og Engels i deres fulde bredde og ikke absolutere dele af i

deres forfatterskab som marxismen, således som det er sket i den kapitallogiskemarxismeversion. Ligesom det er vigtigt mod dogmatisme af forskellig art (staliw

“'

nisme, moskva-kommunisme osv.) at fastholde, at marxismen ikke udgør et færdigt .V

system. Marxismen er en vejledning for revolutionær handling og forskning medhel-, halv- og ufærdige teoretiske elementer. Og med sine fejltagelser.« (s. 7)Det sker gang på gang, at udvalgsredaktører af Marx/Engels' værker indleder deres. ,v ;'3udValg med en beklagelse af, at Marx/Engels ikke har efterladt sig en fuldt færdig,

'

klart defineret stats- litteratur-, religions-, parti-, fagforenings-, klasse- osv. teori.

Hvorefter de skyndsomst giver sig til at konstruere en ved hjælp af de forskelligeudsagn, der findes om den sag, de nu lige beskæftiger sig med. Derved forsvinder

'

._,

som regel det historisk betingede i udtalelseme, de får absolut værdi. Endvidere

går ikke kun den historiske sammenhæng som oftest tabt, men også den almene,

totalitetsopfattelsen. Det er givet også en nærliggende faldgrube. Det er undgået i, ,Qdette udvalg, i det mindste har redaktøreme ikke forsynet bindet med en indled-

ning, hvor de fremlægger deres version. Faktisk advarer de mod en sådan holdning,idet de forestiller sig, at udvalget »vil uddybe kendskabet til og forståelsen af den.

marx/engelske analysepraksis. Og dermed uddybe evnen til handlingsanvisning.«

(s. 8). Endelig advarer de mod at bruge udvalget som historisk lærebog, selv om det

udgør et grundrids »til en marxistisk verdenshistorie«, Med andre ord: der advares

mod en ukritisk overtagelse af enkelte af Marx/Engels' udsagn og opfordres til en

tilegnelse af deres dialektiske metode.

Det ser ud til at 1970'erne bliver den anden periode, hvor der gøres en koncentreret/›

indsats for oversættelsen af værker fra Marx og Engels. Det er ikke kun forlageneRhodos og Modtryk med de store udgaver af centrale værker eller udvalg som her,men også f.eks. Sphinx og Nihils udgave af Engels' Naturens dialektik og en del

andre. Det er overordentligt værdifuldt, at grundlaget for marxisme-forståelsen

således bliver udvidet betydeligt. Og i modsætning til tidligere tider er der åbenbart

også behov eller dog et marked for sådanne udgivelser. Det er vel nok en af de

afgørende forskelle til 1880'erne, hvor den organiserede arbejderklasse satte ind

med det første store fremstød for marxismen. Dansk blev det 3. sprog, Kapitalens1. bind blev oversat til i 1885 (et enkelt afsnit var dog kommet 10 år før i 1875), 2.

bind kom knap to år efter den tyske udgave i 1887, og der kom omtrent samtidigandre udgivelser af Marx og Engels både som bøger og i artikelform i »Social-

Demokraten«. Men det var åbenbart for tidligt, der var kun begrænsede mulighederfor at anvende dem og de andre skrifter. I 1930'erne gjorde tidsskriftet »Frem« et

fornyet forsøg, men det kom heller ikke så langt, og forlaget Fremads omtrent

samtidige udgave af Kapitalen var kun et sammendrag. Der skulle gå ca. 90 år, før

det Var så vidt, at marxistisk litteratur i større omfang kunne oversættes og udgi-ves.

Dette udvalg har især verdensmarkedets opståen som tema, dvs. inddragelsen af de

områder i verden, som hidtil havde stået helt uden for den kapitalistiske produk-tionsmåde. Denne inddragelse er åbenbart foregået i flere faser. For vi har oplevet

75

eres'gangg ,at nye'markederiinddrogçsi'vverdensmarkedetpaen' ny måde. 'Og så_ »længederer'hiüligliedfor kapitalismen til at åbne nye markederxved på den ene

Velleranden måde at inddrage nye store grupper af mennesker i den kapitalistiske'

Hproduktionsproces (og'der er stadig væk 'millioner af mennesker, der står uden for

denne), Så længe kan den overleve; Spørgsmålet er så om kapitalismen stadig vækhar disse muligheder, om den stadig væk har en progressiv funktion i nogle områ-

_

'

der af verden.i

Det, Marx og Engels analyserer'i de to første bind, er som nævnt verdensmarke-*

r dets opståen. Og det udgangspunkt, under hvilket dette undersøges, er følgende fra

den allerførste tekst om frihandelsspørgsmålet (s. 26): »frihandelssystemet frem-"

1 skynder den sociale revolution. Det er alene i denne revolutionære betydning, mine

herrer, at jeg stemmer til fordel for frihandelen« (bemærkningen om den gode_ oversættelse gælder i øvrigt ikke for oversættelsen af denne tekst).

« Så vidt det kan skønnes, er udvalget foretaget med omhu. Der er virkelig noget at

hente - og ikke kun om verdensmarkedets opståen..Det er nøgteme beskrivelser afde vilkår under hvilke kapitalen inddrog ikke kun de europæiske stater, men også

- f.eks.? Indien i verdensmarkedet. -

-k \

,G. C.

_v ,KaiMoltke: Mordet på Komintem. Erindringer fra Moskva i perioden 1932-36,*Fremad, København 1976, 208 s., kr. 78,50.

Kai Moltke har med denne bog, der kommer efter hans »Stalins gengangere« sat

sig for på en gang at skrive sine erindringer om sit ophold i Moskva i midten aftrediveme som funktionær i Komintern, KI, samt ved brug af hovedsageligt erin-

dringslitteratur forsøge at analysere KIs politik i disse år.

Det kunne der være kommet noget godt ud af. Moltke har ikke alene været aktør,men har også tilstrækkeligt kendskab til den senere forskning og litteratur om KI til

'

at gennemføre sit projekt. Når det alligevel ikke lykkes, skyldes det hovedsagelig,at Moltke kommer på afveje og bruger en stor del af bogen på at gennemgå forhol-dene i DKP i samme periode, ganske vist i sammenhæng med KI-problematikken,men ofte uden at holde dette perspektiv klart.

Bogen bliver således i høj grad et bidrag til DKPs historie, hvilket er såre vigtigt,men blot er noget ganske andet, end Moltke oprindelig har villet med sin bog, som

det fremgår af undertitlen. Bedre bliver det ikke, at afsnittene om DKP først ogfremmest bruges til voldsomme opgør med Aksel Larsen og Martin Nielsen. Især

Aksel Larsen må holde for i en række hadefulde angreb, der ikke på ringeste måde'bidrager til at kaste lys over hans aktivitet og rolle i DKP i disse år. Efter nuvæ-

rende og tidligere DKPeres nærmest paranoide angreb på Aksel Larsen, som deikke desto mindre accepterede som partiformand i en menneskealder, synes en

politisk biografi over denne afgørende skikkelse i dansk arbejderbevægelse i dette

århundrede at være særdeles påkrævet.Hvad angår KIs virksomhed er Moltkes dom hård. Det kommer f.eks. frem i

afsnittet om KIs åbne brev til DKP i 1929, som Moltke betragter som et skoleek-sempel på, at KI intet havde forstået af, hvad der foregik i de vesteuropæiske lande

og de forskellige sektioner.

Det falder ikke Moltke ind at se en sammenhæng mellem dette brev og dets direkti-

ver og den reorganisering af DKP, der fandt sted i de følgende år. Han nævner

derimod KI-instruktøren Sorges indsats i DKP med henblik på at oprette arbejds-pladsafdelinger, hvilket ifølge Moltke var vejen frem. Sorge tildeles æren herfor.

Den skal ikke fratages ham, men nævnes bør det dog, at der var tale om en

76

KI-beslutning i forbindelse'rme'd bolscheviseringenaf de kommunistiske.partiersom Moltke ellers kun har sarkasme tilovers for. *

i

'“

,

* '

_

Hvad angår opholdet i Moskva, får vi intet at vide om den vigtige, periode 1932 til ›

1934. Om tiden efter Hitlers magtovertagelse anfører Moltke blot (s. 78), at KI-le-

derne var præget af usikkerhed og ventede på direktiver fra Kreml. Hvad Moltke

har foretaget sig i Moskva i denne tid, ved naturligvis kun han selv. Han kani

imidlertid ikke have beskæftiget sig med politik, for årene 1933 og især 1934 var

præget af intense politiske diskussioner om de tyske erfaringer, forsøg på at deñ-'

nere fascismen, ændre forholdet til Socialdemokratiet osv. Litteraturen herom ,er

særdeles omfattende. I

,

Derimod tager Moltke en del af de emner op, han har behandlet i »Stalins gengan-

gere«, først og 'fremmest udrensningeme. Der er en del indtryk fra KI-hovedkvar-

teret og portrætter af flere af KIs ledere, hvoraf visse synes relativt atbalancerede

og i overensstemmelse med andre udsagn, feks. vurderingeme af Bela Kun, mens

andre synes præget af forenklinger, som f.eks. når Manuilski konsekvent betegnes

som Stalins »ideologiske højttaler«, Her er bogen præget af forsøg på en smart og

afslappet fremstillingsform, som ikke skal lægges Moltke til last, men som underti-

den får ham til at ofre en seriøs analyse på den rappe formulerings alter.3'

Michael Seidelin Hansén

Torben Hviid Nielsen: Borgerskabets reformer og marxismen.Om borgerlige og

socialistiske strategier i det 20. århundrede, Modtryk, Arhus 1977, 200 5., kr. 40,-. .

Bogens titel til trods, er Torben Hviid Nielsens (THN) faktiske problemstilling tre

samfundstænkeres overvejelser over kapitalismens nye træk samt socialismens mu-v

ligheder heroverfor i det 20. århundredes første halvdel. De tre behandlede perso-

ner er Lenin, Max Weber og John Maynard Keynes.'

Kort refereret er bogens indhold følgende. Efter et forord på otte sider, der giver

bogens hypoteser eller måske snarere teser i kortfattet form, gennemgås i et afsnit

med titlen »Forspil« på ti sider Marx' og Engels' revolutionsopfattelser. Hoved-

synspunktet er, at der kan identificeres tre faser: 1) 1848-modellen med den franske

revolutions inspiration til dens jacobinske træk, 2) den objektivist-iske fastholden af

revolutionens naturlovsmæssige nødvendighed under vækstperioden frem til Pari-

serkommunen i 1871, 3) det parlamentariske flertals problem ved Engels, død i

1895.'

Kapitel I, der behandler Lenins opfattelse af revolutionens verdenshistoriske aktu-

alitet under imperialismen, fremstiller Lenins opfattelse således, at tendenserne til

produktivkræftemes stagnation i såvel metropoler som kolonier udgør den økono-

miske baggrund for den socialistiske revolutions mulighed (s. 33-34). Dens politiske

baggrund består ifølge Lenin i'skiftet fra borgerligt demokrati til politisk reaktion

(s. 34). Lenins strategiske og taktiske overvejelser i tiden før den russiske revolu-

tion behandles ud fra »Hvad må der gøres?« og »Staten og revolutionen«. THN

har en efter min opfattelse rigtig forståelse af, hvad det er, der er Lenins hovedpoi-

nte i »Hvad må der gøres?«, nemlig at politikkens genstand ligger uden for kapi-

tal-lønarbejde-forholdet. Det er derfor Lenin har så skarp en kritik af de russiske

økonomisters påstand om at ville forvandle den økonomiske kamp til en politisk

kamp (s. 60).Ved læsningen af »Staten og revolutionen« finder THN to væsentlige pointer, han

finder værd at fastholde: l) Lenins præcisering af undertrykkelses- og magtrelati-

oneme som objektiverede i mere eller mindre upersonlige økonomiske og sociale

strukturer (s. 70), 2) ophævelsen af staten, dvs. den virkelige sociale frigørelse, kan

77'

v kun ske gennem en ophævelse af det økonomiske og sociale grundlag, som har ført';til denne statsdannelse (s. 70.).

› . THN's opfattelse af Lenin er stort set den, at Lenin nok havde sine begrænsninger', også i forhold til sin tids problemstillinger, men han var langt bedre end den

. '»leninisme«,der udviklede sig senere inden for sovjetmarxismenog -kommunis-men.

I kapitel II om Max Weber behandles »klassekampens transformation til instituti-onaliseret interessekonflikt i den parlamentariske stat« (s. 93). Hovedsynspunktethos Weber er, at staten er defineret så at sige ved dens monopol på legitim volds-an'vendelse (s. 97). Dette betyder imidlertid ikke, at vold er statens eneste eller

almindeligste middel, men den legitime monopolisering af volden er særegent for'staten (s. 97). Anderledes udtrykt i forhold til den marxistiske traditions analyse af

staten, kan det siges, at statens funktioner i henseende til opretholdelse af deherskende produktionsforhold, den herskende klasses magt, nok sker ved brug af

magt, men denne magtanvendelse anses generelt for at være legitim også af de

udbyttede, undertrykte og beherskede klasser. Spørgsmålet er således herefter,hvad det er, der gør statens voldsmonopol legitimt. Specielt hvad det er der gørdette under kapitalismen i begyndelsen af dette århundrede. Det forekommer mig,at THN ikke får stillet eller besvaret dette spørgsmål særlig skarpt. Men et fomuf-

tigt svar vil vel gå ud på, at den borgerlige stat er medvirkende til at sikre produk-tivkræftemes udvikling på områder, hvor de kapitalistiske produktionsforhold op-træder som hindringer for denne udvikling. Og i krisetider er staten med til at sikre

arbejderklassens overlevelse gennem socialpolitiske foranstaltninger indtil næste

højkonjunktur,hvor disse foranstaltninger helt eller delvis kan afvikles. Den afgø-rende konklusion for Weber er nu, at den parlamentariske udgave af borgerligtdemokrati er en effektiv metode til at bevare kapitalismen. Weber er ganske klar

over, at kernen i den moderne borgerlige stat ikke er parlamentet, men forvaltnin-

gen. Weber kan stort set tilslutte sig Lenins, formulering fra »Staten og revoluti-onen« om, at den borgerlige parlamentarismes væsener »med flere års mellemrumat afgøre hvilke medlemmer af den herskende klasse, der i parlamentet skal ud- og

undertrykke folkets krav« (s. 124). Ud fra en sådan forståelse af parlamentarismenudgør den almindelige valgret og socialdemokratiske regeringer ingen fare for kapi-talismens stabilitet. Og hvis en sådan regering skulle tage fejl af statens karakter,eksisterer statsforvaltningen med retsvæsen, politi og militær intakt. UP-regeringeni Chile 1970-73 er den sidste, der lærte dette.

Kapitel III, der har Keynes som hovedperson, bærer en yderst karakteriserendetitel »socialstaten og problemet med de kapitalistiske bander i City og parlament,der ikke kan skelne midlerne til at beskytte kapitalismen fra det, de kalder bolsche-

visme«. Styrken ved denne behandling af Keynes er, at hans politiske synspunkter-kommer i fokus til forskel fra de fleste behandlinger, hvor det er de økonomisk-te-oretiske bidrag, der ses på. Hovedsynspunktet hos Keynes var, at der til forskel fra

hvad der var accepteret økonomisk teori på den borgerlige fløj ikke eksisterer

nogen automatik i kapitalismen, der sikrer, at der som hovedregel er fuld beskæfti-

gelse i samfundet. Tværtimod kan der gennem lange tidsrum eksistere et højt og

permanent niveau for ufrivillig arbejdsløshed. Anderledes udtrykt kan det siges, at

den »effektive efterspørgsel«, der er summen af det private forbrug, de privateinvesteringer og det offentlige forbrug, bestemmer produktionen i samfundet. Ogmed given teknologi er beskæftigelsen herefter bestemt. Og denne behøver påingen måde at falde sammen med fuld beskæftigelse. Men nu er det så heldigt,stadig væk ifølge Keynes, at staten kan manipulere med størrelsen af den effektive

efterspørgsel og hermed med produktionen og beskæftigelsen i samfundet. Staten

78

, kan påvirke rentefodens højde og hermed inveSteringstilbøjeligheden,og denlkkaniomfordele indkomster mellem rige og fattigevog herigennem 'ændre det privateforbrugs størrelse; endelig kan den ændre det offentlige forbrugs størrelse. For

Keynes er det fundamentale, at staten kan skabe noget der minder om fuld beskæfi

tigelse. Og herigennem beskytte kapitalismen fra bolschevismens angreb. Dette'

kræver naturligvis, at der findes samfundsmæssige kræfter, der vil slås for dette.›

Og det gør det heldigvis for Keynes i arbejderklassen, der ønsker beskæftigelse, og,i

i industriborgerskabet, der ønsker profit fra produktionen. Modstandeme af *

en

fornuftig politik er spareme, der lever af eller hersker med renterne fra deresopsparing, og som ønsker rentefoden så høj som mulig, uanset at dette hæmmer

'

investeringerne. Derfor må der foretages »medlidenhedsdrab« på disse samfunds-

fjendtlige elementer. Keynes' synspunkt udtrykkes godt i et citat THN bringer: ›

»når et lands kapitaludvikling bliver et biprodukt af et kasinos aktiviteter, er det

sandsynligt, at jobbet bliver ort dårligt« (s. 180). ›

.

_.

Når man er færdig med læsningen af bogen, sidder man tilbage med et indtryk af, at

man trods de mange spændende tanker der fremkommer alligevel mangler noget

helt fundamentalt i bogen, nemlig en konfrontation af ideerne med realiteterne. Der '

mangler helt basalt en ordentlig diskussion af, hvilken status de tre forfatteres

tanker skal tillægges i forhold til den faktiske samfundsudvikling. F.eks. er det

meget godt, at vi får Webers smarte integrationsfilosoñ præsenteret. Men det var jofaktisk ikke den, der blev anvendt i hans fædreland, Tyskland, da klassekampen

V ;

skærpedes i slutningen af l920°eme og begyndelsen af 1930'erne. Det var tværti- 1«

mod den fascistiske voldsløsning. Og det er meget godt med Keynes' overvejelser."

Men var det rent faktisk disse, der førte kapitalismen ud af sumpen, eller var det

anden verdenskrigs enorme rustninger? Og hvorfor bruges midlerne ikke i dag,hvor der for første gang siden afslutningen af anden verdenskrig reelt er behov för

konjunkturstimulering? Forfatteren kan naturligvis hævde, at hans egentlige anlig-

gende er idé- eller teorihistorisk. Men i så fald burde han ikke være så forhastet

med at drage strategiske konsekvenser, som han er. Blot et enkelt eksempel skal

fremdrages.

Efter at THN har vist, at Lenin var yderst klari sin understregning af, at ophævel-

sen af staten, den virkelige sociale frigørelse, kun kan finde sted gennem en ophæ-velse af det økonomiske og sociale grundlag, som har ført til denne statsdannelse,

kommer THN til i sin aversion mod revolutionære, der har understreget den væb-

nede opstands betydning som led i den samlede revolutionære kamp, at konklude-

re, át det kun i dag er små euro-maoistiske grupper, der forfægter dette standpunkt

(s. 70-72). Dette er dels en helt uacceptabel argumentationsform, som om en strate-

gis kvalitet afhænger af antallet af dens tilhængere, som måske oven i købet har en

mængde fejl på andre områder end det her relevante, dels kan THN efter mit

bedste skøn ikke borttrylle den samlede revolutionære bevægelses smertefulde hi-,

ston'ske erfaring, at borgerskabet aldrig på fredelig vis har overladt magten til

arbejderklassen.'

Afslutningsvis et enkelt surt opstød. Hvorfor i alverden har forlaget eller forfatte-

ren ikke gjort sig den ulejlighed at læse korrektur eller ordentlig korrektur på

bogen? F.eks. hedder det konsekvent »transistorisk«, når der menes »transitorisk«

(s. 16 f.eks.). Og hvorfor skal vi have dobbeltkonfekten KP-partieme? Ved et

eventuelt nyt oplag burde disse og mange andre sjuskefejl fjernes. \

Jørgen Lindgaard Pedersen

79

Amd-Rundberg;En svenskarbejdersierindringer,Tiden,København1978,57 5.,

kr. 45,-.i

“

i i*'

'QA'rvidRundberg: En russisk arbéjderserindringer,Tiden, København 1977, 135 s.,

i

'

kr. 40,-.i

,

i

› De ovennævnte erindringer er to ud af en planlagt serie, som desuden skal omfatteP en engelsk og en tysk. Hensigten hermed er den eksemplariske at fremlægge forskel-

lige nationale 'arbejderklassers erfaringer i et internationalt perspektiv. 'Arvid

V'Rundbergsudgivelser er -i modsætning til de danske oversættelser - begyndt medden ,svenske arbejder og gået videre med den russiske. Det er følgerigtigt på den

, måde, at* udgiveren (f. 1932) er begyndt i det nationalt kendte. Men også følgelig-tigt, fordi den svenske arbejder Gustav Ericson (f. 1915) har den russiske revolu-

1 tion, udviklingen herefter og Sovjetunionens stilling under 2. verdenskrig som en

i, international forståelsesramme og 'som en integreret del af sit dagligliv som kom-munist. 'Den russiske arbejder Vladimir Arbatskij (f. 1917) indfrier imidlertid ikkehelt'den opgave, som Rundberg har tiltænkt ham, nemlig komplementært at frem-

lægge' forudsætningemes og den direkte deltagelses historie - et problem, jeg se-

'

nere skal vende tilbage til.

,I forordene til bøgerne gør Rundberg grundigt rede for motiverne til udgivelserne.

r

_ De skal være et bidrag til offentliggørelse af arbejderbevægelsens fortrængte histo-'

rie. For at nå til denne historie, er Rundberg og mange af hans generation gåetlangt erfaringsmæssigt, teoretisk og historisk-politisk - på trods af det borgerlige

›

samfunds effektivt dominerende medier og socialisationsagenturer. Den position,“hvorfra den fortrængte historie kan formuleres ikke-legitimerende, konkretiseres i

,manden på gulvet, den svenske arbejder, for »Kun fra gabestokken kunne man›

rejse tvivl om de officielle 'sandheden og de, der fremturede med det, blev udsat

for samfundets had og hetz. [...] Men alligevel blev de fleste af dem stående ved

gabestokkenl Hvorfor?« (svensk s. 6). Erindringen som helhed giver svaret kon-

kret. Det kan ikke sammenfattes abstrakt, idet det drejer sig om den socialisa-

tionsmæssige sammenhæng mellem hverdagsliv og klassekamp, mellem behov for

forandring og partiet som redskab herfor. (Som anmelder undgår man næppe at

forgribe sig på netop dette væsentlige didaktiske element i erindringeme og kan

intet skrive, der gør det ud for læsningen af erindringeme selv).

Metodisk er de to arbejdererindringer blevet til på samme måde: gennem spørgsmål

og samtale over en båndoptager, der i denne 'sammenhæng - fejlkildeme uanset- er

et middel til at forbinde håndens og åndens arbejdere. Herom siger Rundberg:»Men så længe arbejderne savner muligheder for at komme på tryk på samme

*

vilkår som de professionelle forfattere, kan jeg ikke finde nogen bedre metode til at

skabe mig et billede af min egen tid og forstå den bedre.« (russisk s. 6). Og sandt

nok er dette én mulig måde, hvorpå arbejderklassens mundtlige fortælletradition'kan få en skriftlig form, således at erfaringsformidlingen kan overskride klassens

_ egne livssammenhænge, samtidig med at den mundtlige forms autenticitet bevares.

Metoden er adækvat for en samtale mellem to af samme sprog, men den bliver

problematisk, når der indføres en tolk som i den russiske erindring. Rundbergargumenterer for hans sproglige kvalifikationer, og det er rimeligt nok og overbevi«

sende, men han tager ikke højde for den fejlkilde, det kan være at indføre et

mellemled i samtalen.

Det kan få afgørende betydning for, hvad fortælleren kan erindre og vil sige i den

givne situation, og dermed for, hvilken type erindring der kommer ud af det. Jegtror, at dette metodiske forhold er den primære årsag til, at den russiske erindringpå mange måder bliver officiel og tenderer mod at blive en arbejderbureaukraterin-dring i modsætning til den svenske. Om dette siger russeren selv: »Du ville ikke

80'

have, jeg skulle læse sem ferberedeISe til det her, og det har jeg heller ikke gjort;I

det behøvede jeg ikke. Som partimedlem holder jeg mig å jour. Jeg-forstår udmær-ket godt, at det, jeg siger, i vidt omfang er i overensstemmelse med det »oñicielleij

synspunkt, som du udtrykker det« (s. 88).›

'"

,

De forskelle, som giver to forskellige typer erindringer, ligger i fortællerens'fofhold- \

til socialisationens hverdagslige niveau. Den russiske arbejder syntes i første om- ›.

gang ikke, at han havde oplevet noget, der var værd at fortælle om, men skulle 7

overbevises om hverdagslivets politiske betydning, og det er ikke rigtig lykkedes.:

Mere end at genskabe situationer fra sin egen historie og se dem i deres samfunds-'

mæssige sammenhænge ytrer han sig i generelle vendinger om udviklingsforløb i

produktionen, i 2. verdenskrig osv. Hans erindring får således ikke samme karakter «.

i

af politisk læreproces som den svenske arbejders. Det hænger ikke sammen med,

at hans identitet er knyttet til partiet og udviklingens resultater, men at den er det

på en sådan måde, at han kommer til at forholde sig harmoniserende og legitime-'

rende til modsigelser i sin egen historie og i Sovjetunionens. ,

Den svenske arbejder derimod skildrer i erindringen sin socialisationshistorie i dens

sanse- og tankekonkrete sammenhænge fra barndommen, til han som 59-årig erfa- \-r

,

rer, at arbejdsmarkedet er et hestemarked, hvor den, der er slidt op, er kassabel.

Men systemet har ikke fået krammet på ham, tværtimod livs- og kampviljen styrkes'

1,,og rækker fra fortiden gennem nutiden til fremtiden: »Jeg vil læse og alt det nye,

v

'

jeg lærer, bliver nye våben. Og jeg vil forsøge at få kontakt med mine børn igen.

Jeg har broer både tilbage og frem at snedkerere på. [...] Jeg tænker på at begynde'

at gå rundt med partiets litteratur igen. Hvis ryggen kan klare det, begynder jeg at

springe trapper« (s. 157).Han aktualiserer overalt sin egen historie i dens integration med samfundets og

'

fastholder både det generelle og sanse- og tankekonkrete. Han fortæller om hver-

dagen i barndommen i en familie, hvor moderen og børnene er de reelle forsørgere,'

mens faderen er musiker/arbejdsløs og alkoholiker. Bamdommen er arbejde, fat-

tigdom, sult og udslidning og dertil svarende social skam. Familien opløses helt, da

moderen er slidt op og så syg, at hun dør, mens faderen kommer på alkoholiker-

hjem og børnene på børnehjem. Herfra går hans vej ud til arbejdsløshed, kriminalitet

og opdragelsesanstalt.At han endelig kommer på værkstedsskole, bliver vigtigt for resten af livsløbet,

både materielt og bevidsthedsmæssigt. I barndommen havde han oplevet modsæt-

ningsforhold, der blev intemaliseret i en dikotom konfliktbevidsthed: der er »dem«

og »os«, og vi er de forkerte og nederst i samfundet, det er os, der er noget galtmed. Men nu videreudvikler han sin modstand mod den form for bevidsthed, bl.a.

gennem fortsat læsning af arbejderlitteratur, og han' skildrer, hvad der yderligere er

medvirkende til, at konfliktbevidstheden bliver til en politisk konkret klassebevids-

thed. Momenter i denne udvikling er tærsk på opdragelsesanstalten, arbejdsplad-

serfaringer (en stor arbejdsplads, strejke, arbejdsulykker, fagforening, modsætnin-

gen mellem kvaliñceret håndværksmæssigt arbejde og dekvaliñceret), deltagelse

som frivillig i den spanske borgerkrig, antikommunisme og 2. verdenskrigs optakt.Hans liv bliver et eksempel på en identitetsudvikling: fra en splittelse mellem

proletariske erfaringer og borgerlig ideologi til en enhed af proletariske erfaringer

og klassebevidsthed som »oprørt« arbejder og organiseret marxist. Svingpunktet i

hans oprør -fra individuelle spontane reaktioner til kollektiv, organiseret mod-

stand - er hans arbejdsmæssige kvalifikationer og selvbevidsthed. For ham bliver

erindringen en erkendelsesproces, hvori han dels aktualiserer fortidens erfaringer i

forekommmende situationer, dels vedvarende uddybet sin indsigt i\modsigelsen i

kraft af sin klassebevidsthed. Et tidligt eksempel herpå: »Mor døde. På en måde

81

\ var/Tm'an klar over, at hun egentlig døde af udbytning, selv om jeg ikke kunne: i

'

formulere det. I stedet blevdetsådan at jeg protesterede« (s. 21). Men som han'

uddyber modsigelsen, har han også evne til at erfare og formulere de tendenser og_ klasseerfaringer, som ellerser officielt fortrængt. Det gælder erfaringer med pro-

*

. duktionen i Sverige under krigen, indførelse af produktivitetsfremmende lønsyste-, mer, undertrykkelsen som del af antikommunismen i 40eme og 50eme, det gælder

'

» klassemo'dsætningeme ved 2. verdenskrigs afslutning, krigene i den såkaldte

'»koldkrigsperiode«. Gennem hans erindring eksempliñceres, hvordan de livsområ-_ der, som' den borgerlige ideologi adskiller, hænger sammen: arbejde og familie

w (feks. opløser skifteholdsarbejde periodisk familien), familie og politik (antikom-› munismen i hans kones familie opløser hans ægteskab), arbejde og politik (måle-

stokken for værdien af ,den socialdemokratiske og kommunistiske politik er bl.a.'forskelle i deres syn på arbejdsmiljø, sikkerhed, akkord, MTM), arbejde og fritid

,

. (forbindelsen er det politiske arbejde).i

Jeg har her brugt langt mere plads på den svenske end på den russiske erindring.Hermed har jeg ikke villet frakende den russiske erindring enhver politisk-didaktiskbrugsværdi, men derimod fremhæve, at jeg finder denne brugsværdi langt klarere i

-densvenske erindring. Denne viser, hvordan modsætningeme i et kapitalistisk, samfund, set analytisk i deres proces, helt ned i de mest elementære sider af

_

dagligdagen har en dobbeltvirkning: de forøger ustandseligt lidelsemes antal, men

vækker og samler også modstand. Og dermed viser den netop, hvad der er det

Særlige for erindringen som (livs-)historisk kilde. I den russiske erindring findesdette særlige: sammenfletningen af individets historie og samfundets på hverdags-

,

niveau, ikke i tilsvarende grad. Det hænger sammen med, at den russiske erindring'er langt mindre procesorienteret. .I den er det resultaterne, der tæller, og derfor

analyseres modsætningeme ikke.

Som bøger, hvori en intellektuel formidler produktive arbejderes livserfaringer, er

erindringeme også de] af en tradition i den internationale arbejderbevægelses histo-

rie.1

Hvorfor gøre så meget ud af denne tradition, også i dag? Fordi vi lever i et

klassesamfund, er også samfundets kultur og historie delt i to: en herskende borger-lig, i hvilken historien er legitimationsredskab, en anden kultur, der indeholder

.elementer af en socialistisk-demokratisk kultur, i hvilken historien er emancipa-tionsredskab. Arbejdererindringeme er den væsentligste kilde til denne anden kul-

tur, som indoptager de socialisationshistoriske forhold. Historien om denne klasses

kultur og levevis er fortrængt i det borgerlige samfunds historie- og kulturoverleve-

-amring Hvor længe skal den være fortrængt fra den marxistiske historieskrivning?Arbejdsdelingen muliggør »virkelig at forestille sig noget uden at'forestille sig noget

virkeligt« (MEW 3, s. 31). Derfor. '

Noter

1. Det første eksempel, jeg kender herpå, er en tysk socialdemokratisk tradition, der begyn-der i 1890'eme. Paul Göhre indsamler og udgiver fire arbejdererindringer for at bidrage til

historiens og kulturens helhedsbillede. Se bl.a. herom hos Wolfgang Emmerich: »Proleta-⁄

rische Lebensläufe« bd. I og II og Ursula Münchow: »Frühe deutsche Arbeiterbiographi-en«. De tyske' arbejdererindringer blev aldrig oversat til dansk, men arkivar Oluf Bertoltbruger dem som inspiration til et dansk initiativ. Han indkalder i 1924 erindringer gennemen kronik i Socialdemokraten »En Arbejders Livshistorie efterlyses«, og det resulterer i

bogen »Tre danske Arbejderes Livserindringer« (1925), der indgik som del af AOFs oplys-ningsarbejde. En borgerkvindes (ifølge forordets indhold) svar på Bertolts udgivelse bliver»Raske Fjed« (1932), ti arbejdende kvinders livserindringer.I det følgende eksempler på en parallel tradition, hvor det er arbejderne selv, der skriver:Mads Fuglsang: »Bondedreng på valsen« (1975), Chr. Christensen: »En rabarberdrengvokser op« (1961), »Bondeknold og rabarberdreng« (1962), Mikkel Christensen: »Min lilleverden« (1967), Richard Jensen: »En omtumlet Tilværelse« (1957).

82Kirsten Folke Harrits

Die SozialistiseheInternationale. Ihre Geschichte Politik. 'Von einem Autorenktillektiv unter Leitung von Werner Kowalski'und Johannes Glasneck, VEB, Deutscherf

Verlag der Wissenschaften, Berlin 1977, 303 s., M 15,-.'

K. L. Günsche / K. Lantermann: Kleine Geschichte der Sozialistischen Internationa--

le, Verlag Neue Gesellschaft, Bonn-Bad Godesberg 1977, 212 s., DM 12,-.'

Hovedemnet for det østtyske forfatterkollektiv er socialdemokraternes intematié

onale organisation, Socialistisk Internationale (SI), som blev dannet i 1951. Det er

en populærvidenskabelig fremstilling af et meget aktuelt emne og har således også_

karakter af et politisk indlæg.'

,

I et indledende kapitel redegøres for den tilsvarende organisation i mellemkrigsti-'

den, Socialistisk Arbejder Internationale, Og i det følgende for Socialistisk-Interna-

tionales forgængere i den umiddelbare efterkrigstid, idet SI jo først oprettedes officielt

på en kongres i Frankfurt/M. i 1951, hvor også dens første programudtalelse om

den »demokratiske socialisme« vedtoges. Disse forgængere, Socialist Information

and Liaison Office (SILO) og Committee of the International Socialist Conferences

(COMISCO), var forholdsvis løst strukturerede organer, der forsøgte at få* samlingpå de socialdemokratiske partier. Det lykkedes, efter at de socialdemokratiske

partier i Østeuropa var ophørt med at eksistere, på grundlag af en fælles opfattelsei

af det parlamentariske demokrati og på en fælles modsætning til de kommunistiske

partier.4

Kapitel 3 og 4 behandler SI i 10-årene 1951-1960 og 1960-1970. SI beskrives som et ,

instrument i den »kolde krig« og som monopolkapitalens forvalter, altså primærtsom kapitalens lejesvende - det er ikke noget nyt, og det forklarer lige så lidt som

før de socialdemokratiske partiers stærke stilling i en lang række lande. Imidlertid

opfattes de socialdemokratiske partier dog som hørende til arbejderbevægelsen, de

indtager nærmest en dobbeltstilling. Åbenbart er de da heller ikke uimodtagelige for

udviklingen i deres maâsebasis, og i det afsluttende 5. kapitel behandles forskelligemomenter i medlemspartiemes udvikling i 1970'erne, hvor forfatterne dels fremhæ-

ver realistiske tendenser og dels forsøgene på »imperialistisk integration med reformi-

stisk fortegn«. De nye medlemspartier uden for Europa får i kapitel 4 og 5 noglekommentarer med på vejen, men i overvejende grad er fremstillingen koncentreret

om udviklingen i Europa, hvor SI's tyngdepunkt da også ligger. I et afsluttende

tillæg får man på få sider en udmærket oversigt over mødetemaer og resolutioner

på de forskellige SI-møder og kongresser samt et skema over medlemspartiemesstemmetal, antal medlemmer og procentvise andel af stemmerne i de forskelligelande.

Dette sidste er desværre stort set det eneste, der er noget værd i denne bog. Hvis

man da ikke specielt interesserer sig for den særlige kommunistiske form for frase-

mageri, postulater, tilsløringer og fortrængninger. Med en imponerende konsekvens

lykkes det forfatterne at undgå enhver problematisering af kommunistpartiemesegen stilling til Socialdemokratieme og til arbejderklassen.Socialfascismeteorien er lige akkurat nævnt, men kun som en »ekstrem« variant af

kommunistpartiemes opfattelse, og som noget der i øvrigt hurtigt blev overvundet.

Kommunistemes hurtige tab af prestigen og indflydelsen fra modstandsbevægehserne under 2. verdenskrig analyseres ikke. Opgøret med Stalin nævnes ikke, og

problemerne med opstandene i Østtyskland, Polen, Ungarn og Tjekkoslovakietsparkes effektivt til side som entydige højrekræfters angreb på den korrekte og

indiskutable kommunistiske linje. Ingen slinger i valsen her. Ikke engang et par

argumenter for denne opfattelse får man.

Heller ikke spørgsmålet om forholdet mellem SD-partieme og arbejderklassenanalyseres. Her koger forfatterne suppe på Lenins gamle pølsepind: monopolbor-

I

83

;gers'kabe'tsbestikkelseaf arbejderklassensøvrelag - uden at:de i øVrigt ulejligersig 9

med at præciserehvem dét nærmere er, eller hvordan det kan 'lade sig gøre, at de"

'i'kke-bestukne (for det gælder vel ikke hele arbejderklassen) også i stor udstrækning. har sluttet op om de socialdemokratiske partier.

'

,

V

'

Den eneste forklaring man tilbydes på det, er nogle floskler om »højresocialdemo-,

kmterhes« bestandige manipulationer og forførelseskunster, der.evig og altid kom-'

mer i vejen for kommunistemes bestræbelser for at opnå en aktionsenhed mellem

socialdemokrater og kommunister._

i

Al' kritik mod udviklingen i de kommunistiske lande afvises som »antikommunis--

me« og så færdig med den. Og minsandten om det ikke lykkes at gøre de østeuro-

pæiskelandes »voksende tiltrækningskraft« til en vigtig årsag til skærpelsen af, klassemodsætningemei de vestlige lande i slutningen af 60eme. Ligesom studenter-

V

oprør og hvad/dertil hørte naturligvis fremstilles, som om det var kommunistemes'

linje, der vandt frem.

Eksemplerne på den slags metafysiske og besværgende sludder er legio. Men natur-

, ligvis er det svært at skrive over 300 sider uden ind imellem at formidle nogle reelle

informationer. Man får således refereret, hvilke møder der har været inden for SI,

fog hvilke initiativer organisationen har taget, ligesom man får serveret de vigtigste'dele 'af udtalelser og resolutioner etc. v

Men - for det første er det et hårdt job at skulle igennem denne bog blot for at få

*den slags informationer. For det andet tyder den gennemførte uhæderlighed, der i*

øvrigt præger bogen, på, at man ikke kan regne med at få alle de relevante oplys-ninger, så man alligevel må sikre sig andre steder.

For det tredje er i hvert fald oplysningerne om de danske forhold ikke af en sådan

vart, at de ligefrem befordrer tilliden til forfatterne. F.eks. hedder det 5. 51, at

repræsentanter for DKP og SD efter' krigen »arbejdede konstruktivt sammen på

regeringsplan«. For det første gjaldt dette samarbejde kun den kortvarige samlings-regering i sommeren 45, mens bogen antyder, at det varede til 47. For det andet var

samarbejdet mellem DKP og SD langtfra konstruktivt. Men det kan man selvfølge-

lig vurdere forskelligt.4

«

Derimod er forfatterkollektivet direkte ude i forfalskningen, hvad angår omtalen af

modstanden mod EF. Her refereres til en afstemning i det danske folketing d.

16.-12. 1971, hvor forfatterkollektivet hævder, at modstanderne bestod af »kom-

munisterne, 11 socialdemokrater og SFs venstrefløj« (s. 228). På det tidspunkt var

DKP overhovedet ikke repræsenteret i Folketinget! Og i øvrigt talte modstanderne

ikke - som der står - 32 ud af 141, men kun 32 ud af 175 folketingsmedlemmer.Heller ikke Günsches og Lantermanns bog om den socialistiske intemationales

historie er noget mesterværk. Den er skrevet for folk uden forudsætninger, og

bygger i hovedsagen på Braunthals store trebindsværk Geschichte der Internati-

onale fra 1961, 63 og 70.''

Synsvinklen og vurderingeme i denne bog er socialdemokratisk (med et forord af

Willy Brandt), men ellers bevæger den sig ikke ud over det refererende og cite-

rende niveau. Der er ingen analyse og ingen diskussion eller problematisering. Men

man får på færre sider end hos østtyskeme remset de vigtigste begivenheder og

beslutninger op.Bogen dækker - på mindre end 130 sider - den del af intemationalens historie,socialdemokraterne bygger på, dvs. helt tilbage til 1840emes Bund der Kommuni-

sten. Det sidste skud på stammen, SI, behandles på godt 30 sider.

Den såkaldte »lille internationale«, som under krigen fungerede i Stockholm be-

handles i et lille kapitel for sig. Den bestod fortrinsvis af flygtninge (bl.a. Brandt og

Kreisky) og udformede tilsyneladende mange af de tanker der senere kom til at

84

4

,›vi , ..\' r., « _,

præge SI. Desuden .forsøgte disáefolkiatdæmme'Jopfor tendenser i*specielt ,Labe'

tilat ville .udelukke de socialdemokratiske partier'fra de fascistiske lande frå efte\

krigstidens etablering af en ny socialdemokratisk internatiönale. 7'

,

*

j. :

Efter en række forberedende konferencer så SI dagens lys i 1951 med en program?

erklæring, der fremhævede den ideologiske pluralisme i de tilsluttede partiet;Fælles for dem var tilslutningen til den »demokratiske socialisme«, et begreb der-j ,

skulle angive en 'tredje position i forhold til kapitalisme og kommunisme, og,hvis '7,indhold er et drømmebillede af en kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

' '

,

Den ny internationale blev først og fremmest et diskussionsforum. Man havde -

specielt i de skandinaviske partier - ingen fidus til aftaler, der kunne begrænse der 2

nationale partiers handlefrihed.

9

<

,

Ud over summariske mødereferater etc. behandles kort de 3 temaer, der hævdes at'

have været de vigtigste for SI: kolonispørgsmålet og tredjeverdensproblemet i det i

hele taget, sikkerhedsproblemet og spørgsmålet om europæisk integration. Behand-'i

lingen af disse temaer er imidlertid holdt på et så overfladisk plan, at man ikke får, 7

meget andet ud af det end en besked om, at SI går ind for bedre forhold i ulandene;'

for fred og for europæisk samarbejde. ,

Det fremgår dog, at der kontinuerligt - men specielt i 70eme - er sket en optrapr:ning af arbejdet for at etablere kontakter til ligesindede partier i Afrika, Asien og:"

Sydamerika. Endvidere at SI i de første år var uforbeholdent med i den kolde krigsantikommunisme, at tyskerne var imod en opdeling i kaprustende militærblokke

_

(fordi de frygtede at det ville umuliggøre en genforening af de to Tysklande) og at SI

efterhånden nærmer sig et afspændingssynspunkt. Derimod får man intet væsentligt.

at vide om divergenseme mellem de nordeuropæiske og de sydeuropæiske partier i

de senere år. .

Til gengælder bogen forsynet med en fortrinlig 60 sider lang og tættrykt dokumen'

tarisk afdeling. Her findes alle de vigtigste statutter og manifester helt tilbage fra

1871.

I

Hans Erik Avlund Frandsen

Jürgen Stillig: Die Russische Februarrevolution und die Sozialistische Friedenspolitik.

Dissertationen zur neueren Geschichte 2, Böhlau Verlag, Köln/Wien 1977, X1, 331 s.,

DM 44,-.

Stilligs Dissertation fra 1975 beror på omfattende arkivstudier - dog har han f.eks.

langtfra udnyttet, hvad der findes i ABA, muligvis gælder det også for andre arki-

ver. Han har desuden brugt den overvejende del af den eksisterende videnskabelige

litteratur og også erindringer og tilsvarende materiale. Men han har f.eks. overset

en vigtig samtidig politisk kommentators analyser, nemlig Lenins. Det forekommer

noget overraskende, at Stillig mener, at han kan skrive om den russiske februarre-

volutions stillingtagen til de socialdemokratiske fredsinitiativer i året 1917, uden at

nævne Lenin og bolschevikpartiet andet end i forbifarten.'

Afhandlingen består foruden en kort indledning og et navneregister af 4 hovedafsnit

og en konkluderende afslutning. I første kapitel behandles den russiske februarre-

volutions betydning for de vestlige regeringers reaktioner og de socialdemokratiske

initiativer. I denne sammenhæng undersøges bl.a. Brantings og Borgbjergs rejser til

Rusland i 1917 og den »hollandsk-skandinaviske komités« [det er de socialdemo-

85

\xv,›

' ikratiskegpartieri 'Holland 'og Skandinavien] forsøgpå at afholdeen socialdemokrai“

› 'tisk fredskonference i Stockholm. Det andet afsnit går ind på tilspidsningen af den'

indrepOlitiske situation i Rusland uden dog på. noget tidspunkt bare at berøre de

egentlige politiske forhold i Rusland. Petrograd-Sovjettens fredsinitiativer i forbin-

delse* med afholdelsen af en international socialistisk konference underkastes en'

begrænset analyse.'

*

3. 'afsnit analyserer især de engelske og franske socialdemokraters reaktion på

fredsinitiativet og deres indordning under de »nationale interesser« dvs. følgerne af

› borgfredspolitikken: de socialdemokratiske partier havde ingen selvstændig politikmere, men førte den politik de var tvunget til pga. indordningen under bourgeo-'isiets interesser. Stillig opdager dog knap nok denne problemstilling. Sidste afsnit

behandler så den anglo-franske Ruslandspolitiks mål, nemlig at forhindre de russi-

ske fredsinitiativers realisering. Det lykkedes som bekendt: ganske vist afholdtes

en konference i Stockholm, men der kom så godt som intet ud af den. Den social-

demokratiske fredspolitik havde lidt et afgørende men selvfølgeligt nederlag. Den

repræsenteredeingen virkelig kraft i 1917.

Stilligs afhandling er en slags fortsættelse af Martin Grass, (og Hans Flugers

utrykte speciale) i tidsmæssig henseende. Den indeholder også nyt stof og bør af'

den grund også læses af folk, der beskæftiger sig med de socialdemokratiske par-

tiers politik under første verdenskrig. Men den formidler ingen ny indsigt eller

underbygger en gammel, det er kun en gold akademisk afhandling uden noget

perspektiv. Hans politiske atholdenhed forhindrer ham i at nå noget som helst -

ikke engang noget reaktionært-borgerligt - og de afsluttende sætninger (s. 298),

hvor han bl.a. fremhæver historievidenskabens rolle som formidler af indsigt i

historiske processers relativitet, virker derfor ufrivilligt komiske.' Gerd Callesen

Jürg Wegmüller: Das Experiment der Volksfront. Untersuchungen zur Taktik der

Kommunistischen Internationale der Jahre 1934 bis 1938. Europåische Hochschul-

schriften Reihe III, Bd. 10. Lang, Bern/Frankfurt 1972, 162 s.

Jürg Wegmüller forsøger på godt 100 sider at give en redegørelse for udviklingen af

folkefrontpolitikken i årene 1934 til 1938. Han bygger på offentliggjorte materialer

fra Kommunistisk Internationale, KI, samt- organisationens tidsskrifter og i et vist

omfang erindringer. Blandt disse spiller Albert Vassarts erindringer en væsentlig

rolle. Vassart var en af Frankrigs kommunistiske partis (PCF) ledere og partiets

udsending til Kl i en stor del af trediveme. I 1939 brød han med partiet og stillede

efter krigen sine erindringer til rådighed for KI-forskeren Milorad Drachkovitch.

Hvad selve udarbejdelsen af folkefrontpolitikken angår, er der desværre ikke meget

at hente i Wegmüllers arbejde. Han gør med rette en del ud af eksekutivkomiteen,

EKKIs, 13. plenum i december 1933, hvor erfaringerne fra Tyskland drages og

viljen til at ændre taktik i forhold til Socialdemokratiet var åbenbar.

Diskussioneme på plenum om de tyske erfaringer og kampen mellem tilhængerne

af en omorientering af enhedspolitikken og tilhængerne af linien fra 1928 omkring

Bela Kun var af største betydning for det videre forløb. Wegmüller nævner kritik-

ken af de kommunistiske partier i Frankrig og Tjekkoslovakiet for i 1932 at være

gået for langt i opfordringer til socialisteme om enhedsarbejde, men han er ikke i

stand til at udrede elementerne i denne vigtige diskussion. Det lykkes ham heller

ikke at etablere styrkeforholdet mellem de to tendenser. Ganske vist måtte de to

partier indkassere kritikken, men de havde ikke desto mindre tilstrækkelig støtte i

KI til at videreudvikle enhedspolitikken og således med deres eksempel bidrage til

omorienteringen af [(15 politik._

86

'

Følgelig må Wegmüller også ty til Vassartserindringer Som eneste kildegrundlag'f-j.'

forat forklare beslutningen fra PCFs konference i Ivry i sommeme 1934 'omibfor/

enhver pris« at sikre enheden med socialisteme. Vassart hævder, at Kl bestemtesig midt under konferencen, og at parolen om enhed for enhver pris blev sendt

ekspres til konferencen, der måtte forlænges og Thorez' oprindeligt hårde indlæg1

blev ændret. Denne historie går igen i en lang række værker, selv om et nærmere”

studium af KIs og PCFs tekster i perioden 1932 til 1934 viser en klar udvikling i

retning af de initiativer, der tages på Ivry-konferencen, og som bliver grundlæg-

gende for forberedelsen af KIs syvende kongres. Denne totalt kritikløse brug af

Vassart er blot et eksempel på, at Wegmüllers bog skal læses med stor forsigtighed

og ekstraordinær kritisk sans. ,

Michael Seidelin Hansen

Friedrich Zunkel: Industrie und Staatssozialismus. Der Kampf um die Wirtschafts-

'

ordnung in Deutschland 1914-1918. Tübinger Schritten zur Sozial- und Zeitgeschich-

te, Droste Verlag, Düsseldorf 1974, 227 s., DM 48,-.

Friedrich Zunkels bog om *industri og statssocialisme' i Tyskland under den 1.

verdenskrig griber fat i et overordentligt spændende og tilsvarende forsømt for-

skningsområde. Med udgangspunkt i en analyse af den tyske industri, gennemgår

'Zunkel med stor grundighed de forskellige relationer og interessemodsætninger,som uvægerligt måtte fremkomme i forbindelse med den tyske stats krav om kon-

trol med industrien og produktionen på grund af krigen. 0g desuden lægges der

vægt på den ikke ubetydelige rolle, som den tyske fagbevægelse kom til at spille i

denne situation, hvor både det tyske socialdemokrati og den tyske fagbevægelse for

største delens vedkommende af rent opportunistiske årsager med piber og trommer

støttede tysk deltagelse 'i det store slagteri på kapitalens offer, som fandt sted ved

verdenskrigens frontlinier. Et forhold, som bl.a. resulterede i et til tider nært sam-

arbejde mellem den tyske storkapital og de tyske fagforeninger, rettet mod den

tyske stat, som af vidt-forskellige grunde stod i skarpe modsætningsforhold til

begge disse stærke samfundsmæssige grupperinger.'Industrie und Staatssozialismus' er inddelt i 5 hovedkapitler. Efter et indledende

kapitel, hvor den tyske industri placeres i forhold til den tyske krigsøkonomi, gårZunkel frem til en analyse af den tyske efterkrigsøkonomis problemer og interes-

semodsætninger. Med dette som udgangspunkt går forfatteren i de følgende kapitler

tilbage og forsøger gennem en analyse af den tyske industri og krigsøkonomi at

udrede og forklare de meget komplicerede modsætningsforhold, der gjorde sig gæl-dende. Modsætninger inden for og imellem forskellige industrielle grupperinger,disses forhold til den konservative tyske statsmagt, som krævede en betydeligøkonomisk og social kontrol over den tyske industris traditionelle interesseområ-

der. Hertil kommer den rolle, som den tyske arbejderbevægelse, ledet af borgfreds-

politikere, kunne spille gennem en udnyttelse af modsætningeme mellem disse to

'arvetjender' af arbejderbevægelsen. 4

Zunkel beskriver på overbevisende måde den voldsomme kamp mellem den tyske

stats interesser og den tyske sværindustris interesser, som specielt i krigens sidste

år var skærpet. En kamp, der drejede sig om, hvor omfattende magtbeføjelser den

tyske stat skulle råde over, med henblik på en styring af udviklingen inden for de

afgørende industrisektorer. Storindustriens nødtvungne accept af 'krigssocialisme”,

mens krigen varede, skulle afløses af mere langsigtede ordninger, som eñer den

tyske statsmagts synspunkt skulle indeholde relativt vidtgående kontrolmuligheder

for staten over den tyske industri. Industrifyrstemes forbitrede modstand mod

87

enVendt mod« staten ;- et 'valg som fik til følge,at den tyske stat i Betragtelig;

magt, glideisig af hænde._

-

4

Zunkels bog er vanskelig at læse. Ikke bare fordi den er på tysk, ment

ordi' den indeholder et væld af fremmedord - ved gennemlæsningen kommer man

yilkårligttil 'at mindes den sproglige udtryksform, som for nogle år siden slog., igennem ,herhjemme i visse kredse, og som mere ,eller mindre berettiget er blevet“_;påklistretsprogbetegnelsen ”kapitallogisk'. ,

1i

:Men når det er sagt, skal det anføres,at bogen er særdeles veldokumenteret, og at

den omfattende litteratur- og kildeliste (14 tætskrevne sider med lille sats) i sig selvrvså værdifuld, at den bør gennemgås af interesserede i perioden. Endelig er bogendstyret med en liste o,Ver anvendte forkorteISer og med et personregister.

:- Ånbefales absolut til læsning til interesserede i dette emne, men det må, med-

mindre der er tale om personer med overordentlig gode Sprogkundskaber, anbefa-

es at 'afsætte god til til gennemlæsningen.Niels Ole Højstrup Jensen

88

mátç,se sine:ønsker om fremtidig kontrolmed de centrale industrier,gi'dermed'nøglen til reorgániSeringen af › en moderne, stærkt centraliseret stats- '

n-