Forskning

1

Arbejderbevægelsens

Historie

Nr 4 februar 1975

EEE

ISBN 87 87392 73 9

1. udgave 1975

Meddelelser cm forskning i arbejderbevægelsens historie.

Udgivet af SFAH.

Redaktion: Gerd Callesen

Michael Seidelin

Henning Grelle, Tranumparken 17 st. th.2660 Brøndby Strand

Tlf. (01) 73 97 87.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Indtroduktion 1

Referat af generalforsamlingen 2

Meddelelser fra SFAH 10

ABA's protokoller 12

Afhandlingsfortegnelse 15

Projekter under udarbejdelse 17

Bibliografier: Danmarks Socialistiske Parti 22

Arbejderens/FraradsAlmnak 27

X. Linzer Konference (ITH) 1974 29

Registrant til Socialisten/Socialdanokraten 1871-1929 . . . . . . . . 30

En løbeseddel for Social-Demokraten 34

Et brev fra Engels til Trier 36

Skolebogsudvalgets arbejde 37

Forskningsneddelelser 40

Debat . . . . 42

Bognyt 44

\

u

”W.1

M.mwl'âmnsnwwwmwrrmv*wauwMm.«*WGMJMMWWPWWW

mg...vvv-mvv-

vrqumwmmw-WWWWW.Hm.

Introduktlon ,

Resultatet af redaktionens diskussion om Meddelelsers indhold blev

stort set, at vi vil fortsætte den linje vi hidtil har fulgt. Vi sy-

nes selv, at det stof vi får ud er relevant, og det bliver brugt -

og så vidt vi ved er den opfattelse fremherskende. Der er imidlertid

to punkter, hvor vi ikke har kunnet få klarhed. Det første angår en

løbende oversigt over indholdet i de vigtigste udenlandske tidsskrif-

ter om arbejderbevægelsens historie: det kan ikke være særlig menings-

fyldt at optrykke indholdsfortegnelser fra disse og et nødvendigvis

subjektivt udvalg vil formentlig være mere vild- end vejledende. Vi

vil være taknemmelige for gode råd.

Det andet problem hænger sammen med, hvad vi skrev i introduktionen

til første nummer: Meddelelser skulle "give plads til diskussioner

mellem medlemmer". Dermed var ikke ment, at de nu ca. 500-550 med-

lemmer skulle skrive små breve til hinanden, men snarere at den dis-

kussion om arbejderbevægelsens historieskrivning, som den også i me-

get smâ ansatser blev ført på generalforsamlingen, blev artikuleret.

Det drejer sig ikke om at trumfe en linje igennem, fordi der ikke

kan findes én linje, men om at få afklaret standpunkterne, så man

kan tage stilling til dem. Uformuleret kritik - som den især er ble-

vet ytret af enkelte medlemmer i Århus - virker kun som irritations-

moment, d.v.s. at den er skadelig. Det der er brug for er afklaring-

og bladet her skulle være stedet til denne debat.

I sidste nummer udsendte vi et spørgeskema. Det gør vi ikke denne

gang, det er for besværligt for os, men man kan få tilsendt spørge-

skemaet eller også indsende de oplysninger vi beder om. Spørgsmålene

findes ved oversigten over påbegyndte projekter. Vi er selv overras-

ket over de mange svar vi har fået. Men det har ført et problem med

sig: tidsskriftets omfang skulle oprindelig være ca. 48 s. og det

overskrider vi også denne gang. Desuden har vi udskudt en del stof,

vi havde planlagt,til det næste nummer, med andre ord: vi har virke-lig pladsproblemer. Men det er ikke muligt for SFAH at udgive tre

numre årligt, det er foreløbigt for dyrt - måske kan det klares med

en 3-400 nye medlemmer.

Der er god grund til at fremhæve'den af Jens Engberg rekonstruerede

nøgle til registranten for Social-Demokraten. Dermed gøres et stort

arbejde igen brugbart og det vil blive en stor hjælp for enhver, der

skal arbejde med denne periode, For det andet gør det tydeligt, at

vi er interesseret i sådanne artikler; andre der får sådanne bipro-

dukter ud af deres arbejde skal være velkomne her.

Manuskripter til næste nummer skal afleveres til redaktionen senest

30. april 1975. Bemærk vores nye adresse.

1.

Referat af 5. generalforsamlan I SFAH

den 22. november 1974, Folkets Hus.

Dagsorden: v

1) Valg af dirigent

2) Bestyrelsens beretning, herunder også

a) samarbejdet med ABA

b) seminariet forår 1974

c) ârbog

d) tidsskrift

e) skriftserien

f) undervisningsmateriale ;

g) agitation

3) Regnskabsaflæggelse

4) Forslag til ændringer af vedtæger

a) ændring af §5 (se bilag)

b) generalforsamlingen afholdes i jan./feb. i stedet for

(regnskabsåret går fra l.1.-31.l2)

5) Kontingentforhøjelse til 75 kr. pr. år.

6) Indkommet forslag om, at Selskabet opfordrer ABA til at melde

sig ind i “Internationale Tagung der Historiker der Arbeiter-

okt./nov.

bewegung".

7) Andre indkomne forslag

8) Valg af bestyrelse

9) Valg af revisorer

10) Eventuelt.

Formanden for bestyrelsen, Vagn Oluf Nielsen, bød velkommen.

ad 1. Dirigent: Niels Finn Christiansen

ad 2. Beretning fra bestyrelsen. Vagn Oluf Nielsen (VON) redegjorde

oversigtsmæssigt for aktiviteten i det forløbne år; generelt var der

sket en udvidelse. Medlemstilgangen havde været stor, der var blevet

afholdt seminar i Ebeltoft 23.-24. marts -74 og udgivet en folder om

SFAH. I feb. 74 var der blevet afholdt et møde mellem bestyrelsen og

samtlige udvalg. Det blev her besluttet, at der skulle lægges en stør-

re alsidighed til grund for udgivelserne således at så mange synspunk-

ter som muligt indenfor arbejderbevægelsen blev repræsenteret. Dette

skete på den baggrund, at der var blevet rejst beskyldninger mod be-

styrelsen for ensidig politisk virksomhed.

Samarbejdet med forlaget GMT havde ikke været problemfrit og var ikke

forløbet til SFAH's fulde tilfredshed. Produktionstiden havde været

for lang, forventningerne var ikke blevet indfriet og der havde gjort

sig en mangel på kommunikation gældende, endvidere havde GMT ikke

2.

kunnet overholde fristen for betalingen af forfatterhonorarerne.

Overfor dette fremhævedes det, at SFAH havde opfyldt sin del af af-

talen. Der var ingen repræsentant tilstede fra GMT, så en forklaring

på disse forhold fremkom ikke. Samarbejdet med ABA havde været upå-

klageligt og var blevet bragt ind i fastere rammer, et samarbejds-

udvalg var således blevet etableret og en foredragsrække planlagt.

Til slut udtrykte formanden sin tak til ABA for velvillig assistan-

ce, og meddelte, at SFAH havde opnået en støtte på 2.000 kr. til År-

bog 3 fra Kulturministeriet og at man forventede en lignende støtte

til Årbog 4.

a) Samarbejdet med ABA. Mogens

de opnået at få adresse fælles med ABA, hvilket betegnedes som en u-

omtvistelig fordel. Samarbejdet om et bibliografiprojekt var blevet

vanskeliggjort p.g.a. økonomiske problemer, men der var mulighed for

at komme ud herover ved et samarbejde med Biblioteksskolens elever

Nielsen redegjorde herfor. SFAH hav-

omkring disses eksamensopgaver. En bibliografi over international

arbejderkultur: “Arbejderkultur. Arbeitervolkskunde. Folklore de

classe ouvrier. - En bibliografi.", var under udarbejdelse af Flem-

ming Hemmersam. I ABA's og SFAH's foredragsrække var emnerne for i-

år: arbejderkultur og kulturpolitik.

I det internationale samarbejde på “Internationale Tagung der Histo-

riker der Arbeiterbewegung" (ITH) havde SFAH deltaget og ABA var ble-

vet opfordret til at melde sig ind i ITH, hvilket ABA dog ikke hav-

de ment at have råd til.

b) Seminaret forår 1974. Jens Christensen redegjorde herfor. Semina-

ret var blevet planlagt af en gruppe fra Århus, der havde truffet be-

slutning om og fået udarbejdet en tekst om "Klassestrukturen i Dan-

mark 1870-1920", denne var siden blevet udgivet i "Den Jyske Histori-

ker" nr. 3-4, 1973-74. Den skulle tjene til en diskussion af, hvor-

dan man teoretisk og historisk kunne udarbejde en arbejderbevægelses

historie.

Jens Christensen fandt, at der eksisterede en divergens mellem semi-

naroplægget og SFAH's publikationer, og mente at dette skyldtes en

manglende kommunikation mellem universitetsmillieuerne og SFAH. De

fagkritiske grupper ved universiteterne burde være repræsenteret i

SFAH's organer.

Om diskussionen på seminaret meddelte han,

aktivt i denne. Den vigtigste erfaring, der kunne drages af semina-

ret var, at SFAH burde sikre kommunikationen til universiteterne.

Det kommende seminar for 1975 var ligeledes blevet planlagt af Århus-

gruppen, der havde tilstillet generalforsamlingen en foreløbig skit-

se for dets indhold, hovedtemaet var: "Hvad er arbejderklassen i al-

at kun få havde deltaget

3.

mindelighed, og hvad er og var den specielt i Danmark?".

c) Årbogen.M. Wolfe redegjorde herfor. Indholdet af Årbog 4 omtal-tes og planerne for indholdet af Årbog 5 meddeltes. Om Årbogs-udvalrgets redaktionspolitik meddeltes det, at der ikke havde fundet nogensystematisk og tilbundsgående diskussion af redaktionslinien sted.For Årbogens form var der opnået enighed om 1-2 større afhandlingerog 5-6 mindre artikler, der repræsenterede det bedste af årets forsk-

ningshøst, endvidere et behersket antal anmeldelser; I fortsættelseheraf karakteriseredes Årbogens hidtidige indhold som afspejlende en

ideologisk, partipolitisk og kvalitetsmæssig pluralisme. Dette for-hold rejste bl.a. spørgsmålet om, hvilken linie redaktionen skulle

lægge for den fremtidige virksomhed, skulle den gøre årbogen eksklu-sivt marxistisk for at lokke en kvalificeret marxistisk forskningeller skulle den stille sådanne forskere overfor kravet om at gå i

seng med pluralisterne, hvis de ellers ønskede at støtte SFAH's for-mål?

Om redaktionsarbejdets organisation sagde Wolfe, at det var nødven-

digt, men vanskeligt at tilgodese de to hensyn: arbejdsdygtighed ogrepræsentativitet. Som mulige løsninger opregnedes to : l) større

koncentration af det koordinerende sekretær-arbejde samtidig med en

personmæssig og geografisk udvidelse af udvalget, 2) udvidelse af ud-

valget med korresponderende medlemmer.

d) Tidsskriftet "Meddelelser". Henning Grelle redegjorde herfor, med,

____________________________

en kort status, en orientering om Meddelelsers karakter og linie, om

diskussionen i redaktionen om udarbejdelse af temanummer og endeligmed en indholdsmæssig redegørelse for Meddelelser nr. 4.

Redaktionens ønske om faste rammer for bladet omtaltes. Planen for

temanummeret var foreløbigt lagt på hylden p.g.a. økonomiske besvær-

ligheder, men emnet skulle være den lokale arbejderbevægelse, det

ville til den ende være formålstjenligt at tage kontakt med folk, der

arbejdede med dette emne, endvidere ville redaktionen selv bidragemed en del af arbejdet.

e) Skriftserien. Niels Senius redegjorde herfor. Første udgivelse i

serien var Ursula Schmiederers bog om "SF og den tredie vej til so-

cialismen"; denne udgivelse var blevet stærkt forsinket. To nye ud-

givelser var planlagt: Johs. Nymark: Fr. Dreiers politisk-ideologi-ske virksomhed og Michael Wolfe: Arbejderreformismens oprindelse i

Danmark - En historisk-politologisk analyse af ideologien og arbej-derbevidstheden i de københavnske arbejderforeninger 1847-1871. For-

uden denne var udvalget selv gået igang med udgivelsen af en serie.Om grunden hertil anførtes det, at man i udvalget skelnede mellema)værker af definitiv karakter, (ifgl. aftale med GMT begrænset til

4.

a.,WWV..W..W...,WWW”.me

2 pr. år) og b) specialer 0.1., der var almindeligt efterspurgte. I ⁄

denne sidste serie var udkommet : Per Salomonsson: Socialismen og

socialdemokratiet, og man planlagde at udgive i det kommende år:

Niels Finn Christiansen: Revisionismens betydning for det danske So-

cialdemokrati; Erik Christensen: Havnearbejderstrejken i Esbjerg

1893 - Træk af arbejdsmændenes fagforenings første år i Esbjerg og

Poul Christensen: (DKP-erindringer fra modstandskampen).

f) Undervisningsmateriale. Claus Larsen redegjorde herfor, idet han

omtalte skolebogsudvalgets arbejde og samarbejde med forlaget Fremad.

Udvalget havde hidtil udgivet tre kildesamlinger: Gerd Callesens om

Socialdemokratiet og internationalismen, Mogens Nielsens om Enhed

i arbejderbevægelsen og Jørgen Olsen og Bjarne Schoubyes om Reform-

politik eller revolution. Disse var blevet præsenteret for offentlig-

heden ved en reception, hvorfor de havde fået en fyldig omtale i dags-

pressen, alligevel var de hidtige salgstal ikke ganske tilfredsstil-

lende. Udvalget ville fortsætte udgivelsen af bøger til gymnasiesko-

len og HF men især satSe på publikationer beregnet på folkeskolen.

Der foregik i udvalget en diskussion af faglige, politiske og ideo-

logiske problemer i forbindelse med udgivelserne.

g) Agitation. Niels Senius redegjorde herfor ved at omtale en folder,

der var sendt til en række grupper og institutioner. Endvidere agte-

de man at agitere for SFAH ved at tage kontakt⁄med fagbevægelsen for

derved at få mulighed for at benytte de forskellige fagblade. Målet

for SFAH var at få looo medlemmer.

Generaldebat om SFAH's hovedlinie:

Steen Busck ønskede at alle mystifikationer blev fjernet, man burde

ikke tage en konflikt i SFAH om teoretisk marxisme contra empirisk

fremgangsmåde. Mente der var store forskelle herom i SFAH, ønskede

en rolig og afslappet debat. Det var ikke muligt at lægge en fast

linie for Årbogen og seminarerne, ønskede modsætningerne frem.

Claus Bryld kunne ikke se nogen hovedlinie i beretningen. Han ville

koncentrere sig om 1) Årbogen og 2) undervisningsmaterialet. Ad 1)

hvilke initiativer var der blevet taget angående indlæg i Årbogen?

Hvad forstod Wolfe ved faglig pluralisme?. Ad 2) CB havde ingen in-

formation fået om udvalget af materiale i skolebogsudvalget. Dette

materiale kunne lige så godt være kommet på et borgerligt forlag. CB

ønskede en selvstændig videnskabelig og pædagogisk linie, rejste

spørgsmålet om, hvilken kvalitet udgivelserne havde og håbede på en

/

grundig drøftelse af udgivelserne.

Tove Lund fandt, som gymnasielærer, kildesamlingerne meget a

lige og mente, at CB's kritik var uberettiget.

nvende-

W.,iWWerñg

Vagn Oluf Nielsen var uenig med CB i, at der ikke var givet medlemmer-.ne information om skolebogsudgivelserne og mente, at SFAH's udgivel-ser adskilte sig væsentligt fra de, der udkom på andre forlag. Udgi-velserne var bl.a. udsprunget af DASF's kritik af skolebøgernes ind-hold.

Gerd Callesen meddelte, at der ville komme oplysninger 1 "Meddelelser" ?om skolebogsudvalgets arbejde. 5

M. Wolfe meddelte, at der i Årbog 4 vil komme anmeldelser af kilde-publikationerne og fremførte, at han ikke havde anvendt udtrykket.faglig pluralisme.

Jens Christensen spurgte om kildeudgivelsen skulle vedblive at fore-gå på den nuværende måde og rejste spørgsmålet, om det var historie iat fremlægge en række kildetekster, han mente det var en atomiseringaf historien.

Wolfe replicerede, at disse spørgsmål var blevet diskuteret.J. Christensen fandt det problematisk at udgive kildesamlinger, øn-skede i stedet fremstillinger.

”

Vagn Oluf Nielsen fremførte, at der i kildesamlingerne var indlednin-ger, der samlede synspunkterne. Kilderne skulle være således organi-serede, at de satte eleverne i stand til at drage deres egne konklu-sioner. Ønskede både kildesamlinger og fremstillinger.Tove Lund var enig med VON og mente ikke at gymnasielæreren burde in- 3doktrinere.

,1

Jens Christensen ville gerne indoktrinere, men det essentielle var,at bibringe eleverne en forståelse af, hvordan samfundet hang sammen

og dette skete bedst ved samlede fremstillinger.steen Busck mente ikke der var interesse for kildehefter alene, inte-ressen gik mere i retning af fremstillinger.Claus Brxld spurgte hvordan beslutningsproceduren for udgivelsernefandt sted. Han følte sig utryg ved visse af de hidtidige kildeud-

givelser og ønskede et møde om VON's kildehefte. CB mente han kunneblive gjort ansvarlig for VON's udgivelser.« !Fl. Hemmersam mente i en forstand, at VON's kildehefte tjente det Wkapitalistiske samfund, men intet at udgive gjorde det i endnu høje- Qre grad.

'

5Claus Larsen erklærede, at beslutningsproceduren ved kildepublikatio-

V

ner ikke adskilte sig fra de andre udvalgs. Der var ikke kapacitettil at udgive samlede fremstillinger og kilderne om arbejderbevægel-sens historie var bedre end ingenting, de havde en mission og beteg-nede et stort fremskridt.

/ Vagn Oluf Nielsen meddelte, at udvalget havde været inde på proble-ç' met om fremstilling/kilde.\

\

⁄

6.

Afklarende spørgsmål til beretningen:Lena Fluger spurgte om hvilke kriterier der ville blive lagt til

grund for udvælgelsen af deltagere til seminaret 1975.

Steen Busck svarede at samme kriterier som for 1974 (lodtrækning)

ville blive bragt i anvendelse, men at deltagerantallet ville blive

udvidet.

Egg ønskede sikkerhed for, at de ved lodtrækning udvalgte deltagereogså var medlemmer af SFAH.

Tove Lund hævdede, at en del ikke-medlemmer deltog i 1974.

F1. Hemmersam spurgte hvorfor forslag til seminaret 1975 var indgi-

vet til generalforsamlingen.

steen Busck svarede, at seminar-gruppen havde ønsket alternative for-

slag til planlægningen inddraget.

Hemmersam fandt at det var en god ide, at Århus-gruppen tog sig af

seminarplanlægningen og spurgte om den var villig til at tage andre

forslag ind i rammerne.

Wolfe ønskede seminarmaterialet udsendt så betids, at deltagerne hav-

de mulighed for grundigt at sætte sig ind i det.

Engberg til Hemmersam: ja, til Wolfe: det skulle ske.

Steen Busck understregede, at det foreliggende materiale var fore-

løbigt.

Ad c) Wolfe opfordrede, angående kvalificeret fremstilling og forsk-

ning, Århusfolkene og Claus Bryld til at komme med indlæg.

Steen Busck fremførte, at det med kvaliteten var problematisk og rej-

ste spørgsmålet om hvad der forstås ved primær kildeforskning, som

kriterium for kvalitet. En anden indgang var: et teoretisk fundament,

med inddragelse af statistikker, kildemateriale m.m. Han ville ikke

rejse nogen kraftig kritik af Årbogen p.g.a. princippet for udvælgel-

sen af materialet: de forhåndenværende søms. Mente dog, at Årbogen

ikke burde være noget konglomerat og ønskede i stedet temanumre, nævn-

te som eks. at der i Århus var en del specialer under udarbejdelse

om DKP.

Erik Strange ønskede en fast forbindelse til de steder, hvor der fo-

regik en aktiv forskning i arbejderbevægelsens historie.

Gerd Callesen mente, at der burde gøres et fremstød for at finde frem

til marxistisk forskning og nævnte en række initiativer i denne ret-

ning, eksempelvis en artikel fra DDR om et overblik over DDR-histo-

rieskrivningen om den tyske arbejderbevægelse. Ønskede fremstillin-

ger beroende på primære kildestudier, et eks. på det modsatte var

Århus-folkenes "Klassestrukturen i Danmark 1870-1920", der byggede

på de traditionelle socialdemokratiske hhv. borgerlige fremstillin-

ger og bar præg deraf. GC fremførte videre, at Wolfe havde redegjort

7.

for SFAH's forbindelse til forskningscentrene. GC var ingen tilhæn-

ger af temanumre, fordi der her ville komme til at mangle væsentli-

ge sider af den historiske udvikling.Wolfe fremførte, at Årbogen ikke kun repræsenterede primær kilde-

forskning. Han gik også ind for teoretiske artikler baseret på se-

kundært kildemateriale. Var tilhænger af temanumre.

Steen Busck fremhævede, at temanumre ville være en stor fordel i un-

dervisningssammenhæng og at disse endvidere ville befordre salget.

Erik Strange ønskede et institutionaliseret samarbejde med forsk-

ningscentrene landet over.

Claus Brxld støttede Stranges tanke, det ville være betydningsfuldt

at få folk ind fra Århus og andre steder. Ønskede en større spred-'

ning i redaktionen af Årbogen.

Ad d) Gerd Callesen beklagede det manglende respons udefra på "Med-

delelser"s indhold.

Claus Bryld fremhævede "Meddelelser" som SFAH's bedste aktivitet og

fandt arbejdet bag tidsskriftet prisværdigt.

Steen Busck udtrykte sin enighed med CB herom.

Til beretningen i øvrigt.

Gerd Callesen foreslog, at tage Brylds ide om en konference om sko-

lebøgerne op til overvejelse.

Beretningen godkendtes med majoritet.

Ad d. Regnskabsaflæggelse. Kassereren, Tove Lund, redegjorde herfor,

idet hun fremhævede at tallene i det til generalforsamlingen udsend-

te regnskab talte for sig selv.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 4. Forslag til ændring af vedtægter.

a) ændring af den nuværende § 5 (jfr. det udsendte forslag)

Jens Engberg begrundede forslaget. Han mente ikke at bestyrelsen un-

der de nuværende betingelser blev valgt på demokratisk vis. En uraf-

stemning blandt medlemmerne ville derimod sikre den demokratiske pro-

cedure.

Gerd Callesen erklærede sig som modstander af Engbergs forslag.

Steen Busck støttede Engbergs forslag. Han mente at der var tre mu-

ligheder for valg af bestyrelse: 1) ved generalforsamling i Køben-

havn, 2) ved generalforsamling i Århus, 3) ved urafstemning.

Erik Strange tilsluttede sig Engbergs forslag.

Lena Fluger fandt det Vigtigt, at generalforsamlingen havde mulig-

hed for at tage de opstillede personer i Øjesyn inden valget.

Knud M. Larsen følte sig atomiseret, han var ikke historiker og var

blot tilfældigvis i København. Han støttede Engbergs forslag.

8.

4

ygg fandt ikke Engbergs forslag acceptabelt, ønskede at den ny besty-

relse overvejede alternativer til den nuværende ordning. Han forestil-

lede sig en generalforsamling afholdt i forbindelse med et udvidet se-

minar midt i landet.Fl. Hemmersam mente ikke det var et spørgsmål om demokrati, men at et

mindretal følte sig knægtet. Han ønskede folk fra Århus o.a. steder

ind i udvalgene.

Tove Lund tilsluttede sig Hemmersam.

Gerd Callesen rejste spørgsmålet om hvordan man organiserede det prak-

tiske arbejde i bestyrelsen, hvis denne splittedes op geografisk. Øn-

skede flere folk ind i udvalgene.

Wolfe mente, at spørgsmålet om demokrati var reelt, men stillede sig

skeptisk overfor Engbergs forslag, mente at bestyrelsen blev uarbejds-

dygtig.Engberg mente, at de øvriges indlæg havde været ynkelige.

Erik Strange fremhævede, at det drejede sig om at åben mulighed for

alle medlemmer til at øve indflydelse.

Steen Busck mente der blev frustration blandt medlemmerne, hvis Eng-

bergs forslag blev nedstemt på generalforsamlingen.

Wolfe stillede et konkret forslag om at en generalforsamling i jan./

feb. kunne tage stilling til Engbergs forslag.

Gerd Callesen ønskede forslag fra Århus-folkene til, hvordan de prak-

tiske ting skulle udføres.

Tove Lund mente, at Århus-folkenes utilfredshed skyldtes Årbogens ind-

hold.

Niels Møller kunne ikke tilslutte sig Engbergs forslag, det var ikke

demokratisk at lade de passive medlemmer have indflydelse på bestyrel-

sesvalget.

Jens Engberg fremførte, at han ikke var utilfreds med Årbogens ind-

hold, men med at ofre 3-400 kr. på en rejse til København.

Erik Strange anerkendte det store administrative arbejde og ABA's

store indsats for SFAH.

Peder Hjort tilsluttede sig Niels Møller, idet han ikke mente det var

rimeligt, at passive medlemmer havde afgørende indflydelse på SFAH's

linie. Udkastede tanken, at Kalundborg blev samlingsted for general-

forsamlingen.

Ved afstemningen blev Engbergs forslag forkastet. Generalforsamlingen

vedtog et forslag om at henstille til bestyrelsen, at næste general-

forsamling finder sted i Århus (19 for, 12 mod, 8 undlod).

b) generalforsamling afholdes i jan.⁄feb.; regnskabsår fra 1.1.-31.12.

Dette forslag Vedtoges med majoritet, således at førstkommende gene-

\

9.

›ralforsamling finder sted i jan./feb. 1976.

ad 5. Kontingentforhøjelse til 75 kr. Er. år. Dette forslag blev ved-

taget med majoritet.

ad 6. ngordring til ABA om at melde sig ind i ITH.

Claus Bryld motiverede forslaget med, at arkiver i Stockholm og Oslo,

der svarede til ABA, var medlemmer af ITH.

Egg udtrykte enighed med CB.

Lilian Fluger spurgte om SFAH fik stemmeret, når ABA var medlem.

gå svarede bekræftende herpå.

Æg fremførte, at det ikke var givet, at ABA ville udpege SFAH-medlem-

mer til at deltage i ITH's kongresser.

Norbert Fluger udtrykte stor tilfredshed med SFAH's organisation.

ygg foreslog, at SFAH og ABA i fællesskab meldte sig ind, såhibs at

udgifterne til kontingent blev delt ligeligt. Dette forslag blev ved-

taget.

ad 8. Valg af bestyrelse. Valgte blev:.

Erik Strange Petersen 24 st. suREleanter:Jens Christensen 22 -

Henning Grelle 19 st.

Vagn Oluf Nielsen 22 -

'

Niels Senius Clausen 18 st.

Michael Wolfe 22 -

Tove Lund 21 - Der foregik lodtrækning mel-

Mogens Nielsen 21 - lem Søren Federspiel og Hen-

Søren Federspiel l9 -

ning Grelle.

ad 9. Valg af revisorer. Valgte blev: Lilian Fluger og Irma Grelle.

ad 10. Vagn Oluf Nielsen takkede generalforsamlingen for en demokra-

tisk debat.

Mødet, der begyndte kl. 19.30 blev hævet kl. ca. 23.45.

Referent,søren Federspiel.

P.S. Indsigelser mod referatet kan indsendes til redaktionen af

Meddelelser senest 30. april 1975.

Den på generalforsamlingen d. 22. november 1974 valgte bestyrelse

har konstitueret sig som følger:

Vagn Oluf Nielsen (formand) Mogens Nielsen (sekretær)

Elmevænget 39 Folehaven 45 st. th.

2880 Bagsværd, tlf. 980804 2500 Valby

Tove Lund (kasserer) Erik Strange Petersen

Kgs. Tværvej 4 Sønderborggade 11

2000 Kbh. F. tlf. FA 2801 8000 Århus C tlf. 06 110603

10.

Søren Federspiel

Stefansgade 51 A, 4.tv.

2200 Kbh. N tlf. TA 6097

Jens Christensen

Dr. Margrethesvej 61, 2.tv.

8200 Århus N tlf. 06 102207

Michael Wolfe

Moseager 9, St. Valby

4000 Roskilde,tlf. 03 387545

Ved bestyrelsesmødet d. 10-12-74 konstiuerede bestyrelsen sig som

Niels Senius Clausen (supp.)

Livjægergade 19, l.tv.

2100 Kbh. Ø tlf. 01 261258

Henning Grelle (supp.)

Tranumparken 17 st. th.

2660 Brøndby Strand tlf. 01 739787

det fremgår af ovenstående; Ved samme møde blev udvalgsposterne for-

delt således:

Redaktion af Årbogen:

Jens Christensen

Niels Finn Christiansen

Peter Søndergaard

Michael Wolfe

_§edaktion af skriftserien:

Niels Senius Clausen

Hans Fluger

Flemming Hemmersam

Tove Lund

Er ik Strange Petersen

Seminarudvalg:Steen Busck

Jens Christensen

Erik Strange Petersen

Redaktion af tidsskrift:

Gerd Callesen

Henning Grelle

Michael Seidelin

Skolebogsudvalget:Sven Sødring Jensen

Claus LarsenLeif Larsen

Vagn Oluf Nielsen

Johan Klinge Sørensen

Samarbejdsudvalg (ABA):

Mogens Nielsen

Vagn Oluf Nielsen

11.

ABA's protokoller fra danske fagforbund og fagforenlnger3. tillæg (protokollerne er indleveret i perioden 1. maj 1974 - 1.

dec. 1974).

Arbejdsmændenes Forbund (DASF) (SID).Kokes & Saltværksarbe'dernes afd. Kbh. (BrændselsafbærernesFagforening) (Havnearbejdernes Fællesforbund)Forhandlingsprotokol 1898-1936

Bødkerforbundet i Danmark af 1890Kongresprotokol 1921-1945

Dansk Glasarbejderforbund af 1892 (DASF) (SID)Forhandlingsprotokol 1894-1962

ArbejdsløshedskassenForhandlingsprotokol 1913-1971

Danmarks Glasma erforenin af 1883

Forhandlingsprotokol 1883-1894

Århus AfdelingForhandlingsprotokol 1923-1937

Fredriksber Afdelin

Forhandlingsprotokol“

1898-1926

HelleruE AfdelingForhandlingsprotokol 1890-1895

Helsingør AfdelingForhandlingsprotokol 1890-1895

KastruE AfdelingForhandlingsprotokol 1897-1931

Ku kenes Fællesforbund af 1890 (DASF)Forhandlingsprotokol

(SID)1897-1950

Kuskenes Fælles Fa forenin for Kbh.

Forhandlingsprotokol 1890-1895

Da renovationsarbe'dernes Klub

Forhandlingsprotokol 1923-1946

Kuskenes Klub Rå "De forenede Vognmandsforretninger",DFV1929-1931Forhandlingsprotokol

als Kuskenes KooBerative Flytte- og vognmandsforretningForhandlingsprotokol 1921-1938

Forretnin skuskenes Klub

Forhandlingsprotokol 1936-1951

Havne- 0 St k odskuskenes Klub

Forhandlingsprotokol 1921-1927

Kommunale Kuskes Klub

Forhandlingsprotokol 1917-1940

12.

(Snedker-Tømrerforbundet)

antal

22

Petroleums- og Benzinskuskenes Klub

Forhandlingsprotokol1920-1932

Dansk Skrædderforbund af 1887 (BeklædningSarbejderforbundet)De Kvindeli e Herreskrædderes Fa forenin af 1883

Forhandlingsprotokol1899-1906

Forhandlingsprotokol bestyrelsen 1900-1907

Snedkerforbundet i Danmark (Snedker-Tømrerforbundet)Skibssnedkernes Fagforening af 1 90

Medlemsbog1890-1896

Skibssnedkernes Klub af 1896

Forhandlingsprotokol1896-1955

Søfxrbødernes Forbund af 1897

Forhandlingsprotokol1897-1958

- ekstra ord. bestyrelsesmøder 1955,1955,1956,1957- fællesbestyrelsen

1935-1956

- fælles forretningsudvalg 1946-1949

ArbejdsløshedskassenForhandlingsprotokol 1926-1958

KongresgrotokollerForhandlingsprotokol 5. kongres 1931

- 6. - 1933

- 7. - 1935

- ekstraordinær 1940

- 10. kongres 1945

- 11. - 1947

- 12. - 1949

- ekstraordinær 1949

- 13. kongres 1951

Tobaksarbejderforbundet i Danmark

Forhandlingsprotokol (Enigheden) 1880-1890

Forhandlingsprotokol 1894-1942

ArbejdsløshedskassenForhandlingsprotokol 1908-1942

- (Enigheden) 1908-1925

Haderslev AfdelingForhandlingsprotokol 1936-1959

N bor Afdelin

Forhandlingsprotokol 1890-1921, 1928-1934

Odense AfdelingForhandlingsprotokol (Enigheden) 1884-1894

Vibor Afdelin

Forhandlingsprotokol (Enigheden) 1887-1935

skråtobaksarbejderforbundet (Tobaksarbejderforbundet)Forhandlingsprotokol

1900-1949

ArbejdsløshedskassenForhandlingsprotokol

1907-1949

Kongresprotokol 1902-1942, 1944,1947

HFJPWJHPJHPJH

Hkhbk

F'H

I-'N

uw

13.

Århus Afdeling '

%Forhandlingsprotokol,

1946-1962 1I

Vejle AfdelingåForhandlingsprotokol , 1910-1922 1 ›

Cigararbejdernes Rejse-sxge- og DødekasseProtokol

1865-1884 2Hovedbog 1874-1884 1

Tobaksgindersvendenes sxge- og Begravelsesforening i Kbh.Forhandlingsprotokol 1877-1936 2

Tobaksgindersvendenes BxggeforeningForhandlingsprotokol 1874-1942 1

Tobaksgindersvendenes UnderstøttelsesföreningForhandlingsprotokol 1894-1911 1

Dansk T 0 rafforBund af 1892Txgografernes Fagforening EsbjergForhandlingsprotokol 1894-1900, 1904-1918, 1934-1940 4

HENNING GRELLE ”

14.

Fárdlggiorte afhandlinger

Som det også er fremgået af de tidligere fortegnelser har den tidlig-

ere "specialeliste" omfattet andre former for arbejder end netop spe-

cialer, herunder guldmedaljeafhandlinger, afløsningsopgaver, projekt-

arbejder etc. Vi har derfor fundet det mest logisk at give det forhold

udtryk også i en andring af den hidtidige betegnelse "specialeliste"

til fortegnelse over "færdiggjorte afhandlinger". I næste nummer af

"Meddelelser" vil også blive inddraget opgaver og afhandlinger, der

er udarbejdet på handelshøjskoler af relevans for arbejderbevægelsens

historie. Vi opfordrer stadig folk med færdiggjorte arbejder til at

meddele redaktionen titel, navn og årstal.

Allen, Chris Lee, m.fl.:

Den historiske materialismes teori og metode, samt overvejelser og

erfaringer omkring dens konkrete anvendelse i forbindelse med:

A. studenteroprøret i USA, 1960'erne.

B. Studenter- og Arbejderrevolten i Frankrig.

C. Socialdemokratisk Ungdomsforbunds opposition 1914-19.

RUC, 1974.

“Coster, Allan, m.fl.:

En undersøgelse af forskellige faktorers påvirkning af udformningen

af Danmarks langsigtede sikkerhedspolitik i årene mellem 1945 og 1949.

Kbh., 1974.

L

EbbeSen, Kirsten, m.fl.:-

Arbejderoplysning indenfor fagbevægelsen -

og eksemplarisk indlæring.

Albertslund Børnehaveseminarium, 1974.

Federspiel, Søren:

Den danske arbejderbevægelse og internationalismen 1871-1878.

Kbh., 1974.

Hansen, Knud Erik, m.fl.:

Baggrunden for Danmarks kommunistiske Parti. En redegørelse for træk

af venstrefløjens udvikling i Danmark med hovedvægt på perioden 1914-

1923, men udblik til den internationale økonomiske og politisk-orga-

nasitioriske udvikling.

Århus, 1973.

Kunstakademiets Arkitekskole:

Horsens byudvikling 1801-1965.

1973-74.

Lykke, Kaj:

Arbejderbevægelse og arbejderkooperation i Danmark 1871-1898.

Kbh., 1974.

15.

Madsen, Hans Henrik:______,_.__.

Partistridigheder i fagbevægelsen./

Kbh., 1974.

Poulsen, Jørgen Bloch:

Nymarxismen i europæisk tænkning.

Århus 1969, Guldmedaljeafhandling.i1r

iRømeling, Hans:

"Den lille mand" i 30'ernes litteratur.

Kbh., 1973 (trykt, Studenterrådet,Kbh.)

Wechselmannl Karin Bastian: ;

Familien og samfundet:

Kbh., 1973.

Østergård, Jens Ole:

Udviklingen i DKP 1956-59 i lyset af SF's dannelse, dets ståsted og

strategi.

Århus, 1974.

Michael Seidelin

16.

-..pu-.-.M-.wmmmwu..-mm

,

›.

vi..

.

«

,W

Prolekter under udarbeldelse i

"Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie" vil med den-

ne fortegnelse over projekter, der er under udarbejdelse om arbejder-I

bevægelsens historie søge at skabe et overblik over den forskning, som

finder sted for øjeblikker. Derved muliggøres en kontakt mellem folk,

der arbejder med beslægtede emner, således at inspiration og erfaring-\

1 er kan udveksles og dobbeltarbejde undgås.

Nogle af besvarelserne er gået langt ud over spørgeskemaets rammer.

Af pladshensyn er det ikke muligt at bringe f.eks. projektbeskrivelser,

der strækker sig over flere sider. Redaktionen har valgt i stedet for

at afkorte blot at henvise interesserede til at henvende sig til den

pågældende person eller gruppe for nærmere oplysninger.

Navn, adresse, projektets titel, beskrivelse af projektet, projektets

art, påbegyndelse og afslutning af projektet anføres med numrene :

1,2,3,4,5 og 6.

Redaktionen af denne fortegnelse er afsluttet 1.12.74.'

Michael Seidelin

,1. Andersen, Bjørn

1 2. Høje Gladsaxe Torv 2 - 711, 2860 Søborg.“

3. Rapport fra et lakkogeri. En undersøgelse af situationsudviklin-

i S. Dyrup & Co.s lakkogeri 1973-74 med diskussion af andre rap-

porter fra arbejdslivet. (Arbejdstitel).1 4. Undersøgelsen vedrører en gruppe arbejderes opfattelse af deres

I

egen situation og tjener til at belyse betingelserne for dannelsen

af en antikapitalistisk bevidsthed og praksis. Kildematerialet

hidrører fra 16 måneders deltagende observation.

5. Rapporten vil udkomme i bogform.6. Medio 1974, medio 1975.

1. Andersen, Dorrit

2. Bjergholt 28, 6200 Åbenrå.

3. Den sønderjyske arbejderbevægelse fra 1870'erne til ca. 1920.

4. Udviklingen af den politiske og faglige arbejderbevægelse i 1. og

12. afstemningszone. I forbindelse hermed kompletterende undersø-

i gelser af den almindelige befolkningsmæssige, økonomiske og poli-tiske udvikling i området. To hovedproblemstillinger: l. Arbejder-

i bevægelsen i et agrarområde, og 2. Det nationale spørgsmåls betyd-* ning, herunder den danske arbejderbevægelses stilling til det na-

= tionale spørgsmål og udviklingen af Dansk Arbejderforening.Kilder: Embedsarkiver, forenings- og institutionsarkiver, person-

arkiver, aviser.

5. Monografi.*, 6. Forventes afsluttet 1976/77.

1. Andersen, Torben Peter

2. Herlufsholmvej 12, 2720 Vanløse.

3. Arbejdstitel: Statens (og regeringens) forhold til arbejdskonflik-ten i 1925.

4. En redegørelse for de grænser for konfliktens omfang og karakter,

som den socialdemokratiske regering afstikker, og et forsøg på at

forklare, hvorfor netop disse grænser trækkes.

Speciale.Forår 74, forår 75.mm

17.

Ulnbo.

18.

Bondeb'er , Ib.

Ruten 135, st. th., 2700 Brønshøj.Projekt 1: a) Proletarisk offentlighed 1. Om Brechts og KPDs kul-

turpolitik i 20'erne og 30'erne. b) Proletarisk offentlighed 2.Arbejderoplysning, arbejderkultur og arbejderlitteratur i danskmellemkrigstid.Projekt 2: Arbejderbevægelsens kulturpolitik. En antologi.Der henvises til Ib Bondebjerg.Alle projekter er led i mit arbejde som forskningsstipendiat, ogde vil blive udgivet som bøger (formodentlig på Bibliotek Rhodos).Altså dels et tobindsværk (Proletarisk offentlig 1-2) og en tre-bindsantologi (Arbejderbevægelsens kulturpolitik 1-3).For projekt l's vedkommende: påbegyndtes i efteråret 1973; bd. 1vil komme i løbet af forår/sommer 1975; bd. 2 engang i 1976. An-tologien vil komme kronologisk i 75/76 (formodentlig 1. bd. iforåret 1975).

A) Projekt ved S d' sk Universitetscenter.B) Undersøgelse ved lektor Verner Bruhn.A) Glentevej, 6700 Esbjerg. Tfl. 05 134888.B) Skolebakken 174, 6700 Esbjerg. Tlf. 05 128754.A) Sociale forandringer i det sydlige og vestlige Jylland.Planlægning og trivsel . (Herunder: Arbejdsmarkedsprojekt).

B) De politiske partiers opståen i Esbjerg.Man bedes henvende sig direkte Universitetscentret og Verner Bruhn.Se ovenfor.

Se ovenfor.

Christensen, Jens.

Dr. Margrethesvej 61, 8200 Århus N

og 4. Danmarks socialistiske Arbejderparti 1918hl9.

og 6. Omfang ca. 50 sider. Færdig ultimo december 1974.

Jensen, Niels Ole Højstrup.Stockholmsgade 31, kld. , 2100 Kbh. Ø,T1f. Tria 172.

Helsingørs økonomiske og sociale udvikling fra 1857 til 1880 -

med særlig henblik på 1870'ernes arbejderorganisationer.Specialet er opdelt i to hovedafsnit. Den øk.-soc. del bygger ho-

vedsageligt på industritællinger i 1855 og 1872. Der lægges sær-

lig vægt på industriens udviklingsgrad. I denne del diskuteres“Katastrofeteorien” (Helsingørs totale stagnation p.g.a.ogmwel§aafsundtolden) indgående. Væsentlige kilder udover industritællingerne:Trap Danmark 1858, 1898 og 1920, Helsingør Dagblad 1867-80 og ud-

drag af Helsingør Byrâds Forhandlinger 1855-80.2. del primært om arb. org's organisatoriske forhold og vækstbe-

tingelser. Dansk Arbeidersamfunds 12. kreds i Helsingør plus de

forskellige soc.dem. foreninger. Hovedkilden er Helsingør Dagblad1871-80. Desuden folketingsmand Chr. Rasmussens Erinderinger (ikkepubliceret).Speciale.Påbegyndt februar 1974, afsluttes december 1974.

Jose hsen, Niels Brøndum.

Lystrupvej 243, 8520 Lystrup St.Arbejdstitel: En undersøgelse af KPD's udvikling ca. 1921-23 medsærligt henblik på det teoretisk-ideologiske aspekt.En vurdering af den strategisk-politiske diskussion i KPD omkring(f.eks.) statens rolle ved overgangen til socialismen, de midler

der skulle anvendes til en politisering af arbejderklassen med hen-blik på skabelsen af en klassebevidsthed, vurderingen af den parla-mentariske og af den rent økonomiske kamps muligheder, den indreudviklingshistorie, fraktionskampe og meningsforskelle, ikke mindst

5.

6.

1

som resultat af KPD's modsætningsfyldte position som revolutionært

selvstændigt arbejderparti og faktisk redskab for den russiske u-

denrigspolitik.Speciale.Påbegyndt efteråret 1974, forventes afsluttet 1975-76.

Kibsgaard, Elin.

Ferringvej 12, 2720 Vanløse. ,

En undersøgelse af de københavnske kvinders

1901-13.

Formålet er at undersøge, hvordan organiseringen af de kvindelige

arbejdere udviklede sig i en tid, hvor den øvrige fagbevægelse kom

til at nærme sig den form, den har idag. Kildematerialet er for-

handlingsprotokoller,*forbundslove, trykte beretninger og fagblade

fra de fagforeninger og fagforbund, undersøgelsen især kommer til

at beskæftige sig med.

Speciale i historie.

Foråret 1974, februar 1975.

faglige organisation

Kirchhoff, Hans.

L

\

Søndermarken 39, Espergærde.Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald, Forudsætninger og

forløb. .

Hovedtese: at det var generalstrejkerne og demonguatnxmxne i sur

meren 1943, der fremprovokerede regeringens afgang og dermed sam-

arbejdspolitikkens fald - imod politikernes ønsker og strategi.

Dokumentationen har krævet en undersøgelse af situationen på ar-

bejdspladserne i 1942 og 1943, særligt koncentreret omkring den

udenomsorganisatoriske aktivitet og DKP's stilling. For kildegrund-

laget kan bl.a. henvises til min artikel i Årbogen for 1973.

Monografi.Forventes afsluttet 1975.

Britta Lund ist (på hele arbejds-Kvam, Kela, Sti Jarl Jensen,

gruppens vegne).. Det teatervidenskabelige institut. Grønnegade 41 o.g., 1107 Kbh. K.

Dokumentationscenterfor nordisk gruppeteater;. For at undgå,at et omfattende materiale om gruppeteatrene går til

spilde, vil vi forsøge at indsamle materialet, ordne og registrere

det, så det kan blive genstand for forskning. Materialet vil bestå

af: manuskripter, programmer, plakater, anmeldelser, billeder, bånd,

støtteansøgninger, tournëplaner, vedtægter, mødereferater, presse-

meddelelser etc.

På nuværende tidspunkt råder dokumentationscentret - foruden over

diverse arkivalier - over en udstilling om tysk og dansk arbejder-teater i 20'erne og 30'erne, der kan rekvireres af skoler, biblio-

teker og andre interesserede. Udstillingen udbygges løbende om det

moderne gruppeteater.Se 3.

Dokumentationscentret er startet i 1974.

Laursen, Per.

Sølystgade 52,1 , 8000 Århus C

Arbejdstitel: Den syndikalistiske bevægelses udbredelse i Århus og

Ålborg.Det er hensigten med specialet at bestemme den syndikalistiske be-

vægelses udbredelse i et par større provinsbyer samt en redegørelse

for organisationsgraden. Dernæst er det min hensigt at forsøge at

bestemme den syndikalistiske ideologis nedslag blandt de menige

medlemmer.

Speciale.Efterår 1974, forår/sommer 1975.

19.

l.

2.

3.

4.

0! n

kWNH...o

0\mbthc

.

.

waI-J20.

. Fredriks d. VIIs gade 28,2 th.

Lund, Henning.Snogebæksvej 29,1 8210 Århus V. A

Arbejdstitel: Udviklingen fra 1956 til 1959, der førte til bruddeti DKP og dannelsen af SF.

Projektet tager udgangspunkt i afsløringerne om Stalin på den 20.gntü«xgres i SUKP i feb. 1956, og forsøger at opregne hvordan be-givenhederne dér, såvel som i Polen, Ungarn og Jugoslavien senerei året 1956 og i 1957 virker ind på de forskellige grupperinger iDKP. Der påtænkes indledt med et afsnit om DKP's historie.Kilder:'"Land og Folk", "Information", diverse danske tidsskrifterplus iøvrigt tilgængeligt dansk materiale.Speciale i statskundskab ved Århus Universitet.Projektet påbegyndtes feb. 1974 og forventes afsluttet maj/juni1975.

Nicola'sen, Karen, m.fl.1

Kronprinsessegade 32 A, 1306 Kbh. K. Tlf. 01 124642Pariserkommunen 1871.

"

Det drejer sig om et tværfagligt undervisningsprojekt beregnet forgymnasiet, HF, seminarierne og højskolerne. Vores valg af Pariser-kommunen som det fælles overordnede emne begrundes for det førstemed, at mens Kommunens "martyrer games i arbejderklassens storehjerte" (Marx), så synes skolebøgerne helt at have glemt dem, ogdet vil vi gerne råde bod på. Dernæst med at Pariserkommunen, ikraft af sine internationalistiske træk og følger er meget veleg-net til tværfagligt samarbejde. Man kan eksempelvis ikke begribeden samtidige danske offentligheds (hverken den herskende borger-liges eller den mere klandestine proletariskes) reaktioner på Pa-riserkommunen uden at kende til den gennem dens egne kilder. Kon-kret kommer projektet til at bestå af en introduktionsbrochure samtet hæfte til hvert af fagene: historie, samfundsfags, fransk, tysk,engelsk, russisk og dansk.Se ovenfor.Juni 1974. Skal være færdigredigeret omkring 1.2. 1975. Skal ud-komme (på Gyldendal) inden næste skoleårs begyndelse, senest au-gust 1975.

Pedersen, As er Juul.

2200 Kbh. N.

Arbejdstitel: Socialdemokratiet og kommunevalget 5.maj 1943.. Artiklen er en udbygning af et par kapitler fra mit speciale "Den

socialdemokratiske fagbevægelses stilling til forhandlingspolitik-ken fra efteråret 1942 til 29.8.1943 med særligt henblik på denfaglige og politiske opposition på arbejdspladserne". Hovedvægteni artiklen vil blive lagt på en analyse af en lang række særlister,der opstillede i opposition til Socialdemokratiet og forhandlings-politikken.Añükel

Forventes afsluttet omkring årsskiftet 1974/75.

Pedersen, Lars winter.Arnold Nielsens Boulevard 43, st.

Murerstrejken 1851.7

?

Afsluttes 20.12.74.

2650 Hvidovre.

Priemê, Hans.

Mylius Erichsens Allé 54 2900 Hellerup.Arbejderbevægelsen i Køge 1870-1920.Indrammet af en skildring af de økonomiske vilkår beskrives denpolitiske og faglige arbejderbevægelse ud fra bevarede forenings-

protokoller, aviser og udvalgte retssager.

Monografi.Efterår 1973, efterår 1975.

Schröder, Joachim.

Blagårds Plads 19,2 2200 Kbh. N.

Probleme der dänischen Sozialdemokratie seit Mitte der 60'igen

Jahre.Als empirische Studie angelegt soll unter besonderer Berücksich-

trmng des Einflusses des Sozialdemokratismus der Zusammenhang von

ökonomischer Strukturkrise und politischem Bewusstsein in den

Klassenkonflikten seit Mitte der 60'igen Jahre dargestellt werden.

Diplomarbeit- evt. Dissertation.

September 1974, Herbst 1975.

'Sonne Harding.Hjulets kvt. 6B 2620 Albertslund.

"Danmark for folket". Socialdemokratisk Forbunds ideologi ved

1930'ernes midte med særligt henblik på partiets opfattelse af

staten.

En redegørelsen for partiets forestillinger m.h.t. staten og de

strategiske og taktiske følger heraf - Fra klasseparti til folke-

parti.Kilder: Hb-Vedtagelse fra maj 1934,

AOF's materialesamlinger, kongresprotokoller, soc.dem.

Speciale.Afleveres til bedømmelse ved sommereksamen 1975.

filmen “Danmark for folket"noter m.m.

Stender-Petersen, Ole.

Dalstrøget 122,1 2 60 Søborg.

"Kjøbenhavnsposten"- et organ for demokratiet.

idehistorisk redegørelse).Nævnte avis indtog en OPPOSithel holdning ikke alene til ene-

vælden, men også til det nationalliberale borgerskab i 1840'erne,

den opfattes som talerør for smâborgerlige/frühproletariske kredse.

J.P. Grüne prægede i egenskab af vor første egentlige arbejder-

journalist (se SV. Erik stybe: Frederik Dreier, 1959, p. 95f. og

Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark ...1938, p.

44f.) avisen i kosmopolitisk retning og således, at man har kun-

net betegne den som "et ekko fra de socialrevolutionære strømning-

er i Europa". Den introducerede Fr. Engels i Danmark.

Avisens kamp med censur til 1848 omtales, dens polemik med det

nationale "Fædrelandet", med B.S.Ingemann 0.a. Om kildemateriale

henvises til Ole Stender-Petersen.

(En presse- og

5. Afhandling.6. Påbegyndt 1972, forventes afsluttet 1975.

'

21.

Blbllografi

Danmarks socialistiske Parti (1957-59).Denne bibliografi vedrører DSP, som jeg har behandlet i en mindre af-handling i Årbog for arbejderbevægelsens historie 4/1974, hvortil hen-vises. DSPs partiarkiv i ABA (33.59) rummer arkivalier, som Knud 0.

Bendtsen, Palle Juul Holm og Mette Bryld har overdraget ABA via migsamt arkivalier først og fremmest vedrørende forløberen for DSPs ung-\domsafdeling,Venstre-Socialistisk Ungdom (Vsq), og selve denne, di-rekte overdraget ABA af Arne Herløv Petersen. Selv har jeg også ind-

*lemmet enkelte ting i DSPs arkiv. Nævnte givere modtage hermed en hjer-telig tak. ABA/SFAH modtager fremdeles med glæde arkivalier vedrørendeDSP, også de vil blive indlemmet i DSPs arkiv. Det vil i nedenståendebibliografi være tale om enkelte ændringer, afvigelser i forhold tilde i Meddelelser no. 1 s. 34 opstillede foreløbig bibliografiske reg-ler.

'

I

Protokoller, programmer, erklæringer, love etc.

DSP (selve partiorganisationen) heri b1.a.:

medlemskort.

Indmeldelsesblanket

"Erklæring fra D...s...P..." af 28. februar 1957 (trykt)"For sxüalismm" udtalelse af 12. marts 1957 (duplikeret)Stof vedrørende HB-møder 6., 14., 28., marts, 9. og 23. april, 16.

og 20. maj, generalforsamling 2. april 1957.

"For socialismen.... Vor politik skal vise vej til socialismen",udtalelse af 2. april 1957 (duplikeret)."Vil du være med", opfordring til indmeldelse (udsendt efter 26. april1957) (trykt)."Til medlemmer og meningsfæller", dat. Postbox 827, Kbhvn. Ø 1. maj1957 (duplikeret)

"Tusinder hjemløse i dansk politik" (udsendt kort efter valget 14.i

maj 1957) (trykt).1 I*

Programmatisk udtalelse af 1. juni 1957 (duplikeret).Programforsalg, vedtaget af programudvalget 8. juni 1958 i Fredericia(duplikeret).

DSPs program med fortale og talrige rettelser (primo 1959) (duplikeret,håndskrevne rettelser).

"Udtalelse fra D.;.S...P..." udsendt af fem DSP-foreninger (efter 27. ,

juni 1958) (duplikeret).Liste over de på delegertmødet 5.-6. september 1959 Valgte (maskinskr.)Oversigt over HB, bladudvalg, partiforeninger o.a. (dec. 1958)(maskin-skrevet).

22.

Læg med arkivalier Vedr. DSP-partiforeninger i :

”Esbjerg: _

"Hvad vil Danmarks socialistiske Parti ?" (Udtalelse fra foråret 1957)

(maskinskrevet).

Programforslag (fra ca. maj. 1958).

Medlemsliste.

Fredericia:

Medlemsliste.

'Gladsaxe bl.a.:

Kandidatlister fra kommunevalget 4. marts 1958.

Programforslag (medio 1958).

Medlemsliste.

Helsingør:Medlemsliste.

Kolding bl.a.:

Valgopråb fra kommunevalget marts 1958 (hektograferet)

Medlemsliste.

København bl.a.:

20. juli 1957 (stærkt læderet).

Liste over valgkandidater og div. udvalgsmedlemmer, 15. januar 1958.

(trykt

Lovforslag,

"Stem på D...S...P... - stem for en socialistisk politikl"

valgopråb, marts 1958).

"Mod De gamle partier for socialisme... stem pâ liste j..." '

(trykt valgoprâb ved kommunevalget marts 1958).

Programforslag (sommeren 1958)

"Til Københavnske Arbejdere"

(duplikeret).

(ultimo 1958) (trykt).

"Til medlemmer af Danmarks kommunistiske parti" (ultimo 1958) (trykt).

Div. breve og mødeindkaldelser.

"Københavns kommunale lønmodtagere" ("Kommunale socialister"):

Medlemslister.

Roskilde:

Indbydelse til dannelse af lokal partiforening, l.maj 1958 (duplikeret).

Tikøb bl.a.:

Forslag til foreningslove.

Medlemsliste.1

Ålborg:"Til de stridende parterl". (maskin-de. DSP og Hetmar Petersen DSP.

skrevet, kopi)

Medlemsliste.

Århus bl.a.:

23.

"Politisk udtalelse" (duplikeret)

Ændringsforslag til den københavnske partiforenings programforslagmed henblik på udarbejdelse af følgeskrivelse ved offentliggørelsen

af DSPs egEntlige program, 6. juli 1958.

Medlemsliste, 18. september 1958.

II'

Periodica.

I.1) "Medlemsbladet", 2) for Danmarks socialistiske Parti, 3) DSPsI

sekretariat, Anna Lise Andersen, Roskilde (marts-august(?) 1957),Dan Thalmay red. af'nr. 9(?), DSP-sekretær Otto Poulsen, Roskilde,

ansvarshavende red. december 1957-april 1958, 4) særnr. 1. juni 1957:

"Hvad sker der med kapitalismen?" af G.D.H. Cole, særnr. nr.l. juli1957 om DSP og dets partiforeninger, 5)månedsblad, 1957: nr.1 55.,

nr.2 65., nr.3 Ss., nr.4 85., særnr. (Cole) 7s. (pris: 60 øre), nr.5

Ss., særnr. 4s., nr.6 4s., nr.7 7s., nr.8 65., nr.9 35., nr.1o 45.,

1958: nr.l 65., nr.2-4 55. Nr. 1-8 og særnumre 1957 A4, nr. 9-10 1957

og nr. 1-4 (1958) 25 øre. 6) København, duplikeret, 7) marts 1957-

maj 1958, 10) ca.4-500(?), 9) "Arbejderpolitik. Medlemsblad for Dan-

'marks socialistiske Parti i København", redigeret af et udvalg, an-

svarshavende red. Poul Moth, duplikeret, 65., kun nr. 1. maj 1958 ud-

kom. "Arbejdernes Nødavis Andels-Socialisten", red. Kai Westerberg,

trykt, 85., nr. 1, november 1957, eneste nr.

II.l) "Socialisten", 2) "Frihed-Lighed-Broderskab. Partiblad for Dan-

marks Socialistiske Parti", 3) redigeret af et udvalg, ansvarshavende

red. Otto Poulsen (nr.1, 1958), Bernhard Paulsen, Helsingør (nr. 2-4,

1958), 5) månedsblad, 4s., A4, pris: 25 øre, 6) nr.1 trykt i Expres-

trykkeriet, Esbjerg, nr. 2-4 uden trykkerangivelse (men trykt samme

sted), 7) september-december 1958.

VII

Vigtig kritik.

Kritik i Hetmar Petersens DSPs "Ugeavis Venstresocialisten" nr. 1-4

marts-april 1957. Ursula Schmiederers "S.F. og den"tredie vej" til

socialismen", SFAH 1974, rummer s. 34f. nogle ikke ukritiske linjerom DSP .

VIII

Selvfremstillinger,

HBs oversigt over DSPs hidtidige udvikling til delegertmødet 17.-18.

august 1957 (duplikeret)

Jørgen Mortensens fremstilling, "Et nyt socialistisk parti - men uden

hastværk", i Information 12. august 1957.

24.

v

Ix

Artikler.

i "Medlemsbladet"

Hvorfor gik det som det gik

Ganske forbandet reformistisk (om udkast af 12.3.

sekretariatet til politisk udtalelse)

Diskussion om den politiske udtalelse

Partiopbygningen

Udtalelse fra medlemmer i Roskilde 1. maj

Hvad sker der med kapitalismen? af G.D.H.C01e

DSP og oppositionen i arbejderbevægelsen afJ. Mortensen

Vor opgave, af Knud Pedersen i

Hvor står vi? af Otto Poulsen

Vor politik, af J. Mortensen

Har Mr. Cole skyklapper på? af D. Thalmay

Udtalelse fra delegertmødet l7.-l8.august 1957

Kommunal beskatning, af Anders Storgaard

af Otto Poulsen

En løsning af boligproblemet: en socialistisk

boligpolitik, af Poul Breum

af Otto Poulsen

af L.Lomholdt

Er der en mellemstand i vort samfund?af Kai Larsen, Hornbæk

Overenskomstsituationen,

Overenskomstsituationen,

Til medlemmerne,

Kommunevalget

Hvad vil DSP? af Åge Kjelsø

Kæmpemæssig huslejeforhøjelse i vente, af P.Breum

Rejs jer fordømte, af Peter Pedersen

Kommunevalgene er overstået

Fart i programarbejdet, af Poul Moth

1. maj

i "Socialisten"

Forsvarets nyordning, af Bernhard Paulsen

Boligsituationen i Danmark

Vort parti og de andre, af Kn.O.Bendtsen

Delegertmødets resolution, Århus 6.-7.

Det socialistiske samfund, af Bernhard Paulsen.V

september

Vejen frem, af Peter N. Petersen

Regeringsforslag om leje- og boligstøtte, af

Kn. Jarlborg

Arbejderstyret i Jugoslavien

Forræderiet i Frankrig, af Kn. O. Bendtsen

nr.l/20.3.1957

fra\

nr.2/27.3.l957

nr.3/31.3.l957

nr.4/ 1.5.1957

særnr./l.6.1957

nr.5⁄16.6.l957

særnr.⁄l.7.1957

nr.6/10.7.1957

nr.7⁄30.7.l957

nr.8⁄2.9. 1957

nr.9⁄lO.ll.1957

nr.lO/15.12.1957

nr.l/januar 1958

nr.2⁄februar 1958

'nr.3/marts 1958

nr.4⁄maj 1958

nr.l/l.9. 1958

nr.2⁄l.10.l958

nr.3./1.1l.1958

25.

Kontakt mellem DSP og Socialistisk Folkeparti,

af Poul Breum nr.4⁄1.12.1958

Udtalelse fra DSP

Katolsk bagstræv, af P. Breum.

X

Efterfølger-/ beslægtede organisationer

"Moltved-gruppen" (ca. 1950-59)

"Danmarks republikanske nationalforening" (1956)

"De frie demokrater" (ultimo 1956-primo 1957)

"De(n) socialistiske Arbejdsgruppe(r)" (november 1956-februar 1957)

1'"Danmarks socialistiske Parti (venstresocialisterne)" (jan.-marts 1957)

"Venstre Socialistisk Ungdom" (februar 1957-november 1958)(udsendte

"Dona Nobis Pacem", duplikeret AS-format, nr.l juni 1957). I

"De socialistiske Demokrater" (udsendte l4-dages bladet "Lønarbejde-ren", red. af Aage Kristensen marts-april 1958, i nr. 3 for 1.apri1er et nri for 15. april annonceret (ej fundet), duplikeret A4-format).

Den i DSP aktive trotskijstiske gruppe udsendte "Socialistisk Nyheds-tjeneste" januar-23. juni 1959 (red.: Preben Kinch, format A4, dupli-keret). Poul Moth personlig udsendte "Fællesvirke" september-december(?)1960 (duplikeret).

XI

Arkivalier.

Et omfattende arkivmateriale, ordnet i læg efter sekretariatskorres-

pondancen februar l957-januar 1959, stemmeudvalgets brevskaber august

1957-januar 1959 (heri stemmesedlerne fra programafstemningen septem-

ber 1958, urafstemningen om lovændringer oktober, HB-valget 15. novem-

ber 1958 og urafstemningen om DSPs opløsning januar 1959), bladudval-

gets korrespondance september-november 1958, breve ang. foreningen med

SF oktober 1958 -januar 1959, talrige avisudklip samt talrige brev-

skaber til og fra aktive DSP-medlemmer (ordnet alfabetisk, lægvis)

Ole Stender - Peter sen

26. §

BlbllograflHlstorlske arllkler fra arbejderenslfremads almanak

Arbejdernes Almanak udkom første gang i november 1908(1909) i et oplag

på 30.000 eksemnlarer. Udgiver var det danske socialdemokrati og alma-

nakken skulle foruden at bringe godt litterært stof også indeholder

artikler, der kunne betragtes som agitatoriske. Almanakkens overskud

skulle tilfalde socialdemokratiet og skulle udelukkende anvendes til

agitation. Almanakken fik en positiv start. Oplaget blev revet væk, og

det udvidedes i de næste år og var i 1914 på 40.000. Salg og oplag lå

nogenlunde konstant (mellem 30.000 og 40.000) helt op til slutningen

af 1940'erne. I 1950 faldt salget markant og i 1958 udkom almanakken

for sidste gang. Almanakken udkom på Gyldendals forlag indtil 1932,

hvorefter den overgik til forlaget Fremad. I 1954 skiftede almanak-

ken navn til Fremads Almanak. Salget af Almanakken varetoges af fag-

foreninger, partiforeninger og bladredaktioner og i mindre grad af

boghandlere. Distributionen fandt bl.a. sted gennem partifæller og

sympatisører, som fik provision af salget. Samfundets større udbud af

underholdning (T.V. osv.) er vel bl.a. en af årsagerne til almanakkensx

vanskeligheder i 50'erne.

Almanakken rummer så forskelligt stof, at den har interesse ud over

historikernes kreds. Foruden det gængse almanakmateriale (statistik,

kalender, osv.) indeholder den et bredt udsnit af dansk litteratur,

bl.a. flere arbejderforfattere. Der findes bidrag af Nexø, Skjoldborg,

Nils Nilsson, Leck Fischer, B.B.Mü11er, Caja Rude m.fl. Desuden novel-

ler og digte af Johs. V. Jensen, Gustav Wied, Branner, Tom Kristensen

m.f1.

Redaktionens sammensætning 1909-1958:

1909-1915 : Gustav Bang, C.E. Jensen, E. Marott.

1916-1920 : Nina Bang, C.E. Jensen, E. Marott.

1921-1924 : Nina Bang, C.E. Jensen, Th. Stauning.

1925-1927 : Alsing Andersen, Marinus Kristensen, C.E. Jensen.

1928 : Alsing Andersen, Th. Stauning, Marinus Kristensen.

1929 : Alsing Andersen, Th. Stauning.

1930-1932 : Alsing Andersen, Hans Hansen, H.P. Sørensen.

1933 : Alsing Andersen, Hans Hansen, Peder Tabor.

1934-1941 : Julius Bomholt, Hans Hansen, Peder Tabor.

1942 : Julius Bomholt, Peder Tabor.

1943-1945 : Julius Bomholt, Preben Wilmann.

1946-1949 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Preben Wilmann.

1950-1951 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Bent Nielsen.

1952-1954 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson.

1955-1957 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Erling Welblund.

1958 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Johan M. Wielse.

Alle artikler i det følgende er illustreret.

Arbejderens Almanak:

1909, 5.18-22 :

1910, 5.20-26 :

Gustav Bang: Hvad er socialisme ?

E. Marott: Jorden.

27.

1911,1911,

1912,

1913,1914,1916,

1918,

1919,1920,

1921,1921,

1922,1923,

1929,1930,1931,1932,

1933,1934,1936,1937,1938,1938,1940,

1941,1942,1946,1947,1948,

1952,1953,

s.15-22

5.55-58

5.30-35

s.15-17s.3l-34

5.66-69

s.12-18

s.9-l4

s.9-l4

5.9-13

s.14-18

5.9-13

s.1l-16

5.45-515.54-59

s.11-135.26-31

s.15-21s.13-19s.13-17

5.20-29

5.37-43

s. 13-21

5.13-23

5.13-16

5.13-16

s.13-155.13-15

s.13-17

s.13-15,73s.13-17

Fremads Almanak:

1954,1957,

P.S. På ABA er Dorte

s.13-16s.18-2l

n

n

n

.-

F.J. Borgbjerg: Junigrundloven.Gustav Bang: Den internationale socialistiskekongres i København 1910.Th. Stauning: Omsorg for fattige,Forsørgelses-lovgivning.Gustav Bang: Vore Skatter.C.N.Hauge: Husmandsbevægelsen i Danmark.Marinus Kristensen: Jaquette Liljencrantz Stor-mesterens veninde fortæller om sit romantiskeliv (interview).Marinus Kristensen: Fra Sværd- og Øksetiden. Etinterview med Folketingsmand E. Marott.Nina Bang: Af Karl Marx's Familieliv.Nina Bang: Den første lovbefalede Otte TimersArbejdsdag 1833.C.V. Bramsnæs: Socialisering.Sylvia Poulsen (Pios datter) fortæller om sinfaders livsaften og sidste dage.C.N.Hauge: Den økonomiske krise.L.Rasmussen: Afrustning i belysning af Verdens-krigen.H.P.Sørensen: Den socialdemokratiske Presse.Fr. Vedsø: Fagbevægelsen.F.J.Borgbjerg: 60 år.Th. Stauning: Vejen over Køkkentrappen (erin-dringer).Th. Stauning: Det første Tilbud (erindringer ).Th. Stauning: Kanslergadeforliget (erindringer)Th. Stauning: Tanker efter Valget.Th. Stauning: Ti år ved statens ror.

Sigurd Thomsen: Da Stavnsbåndet blev løst.Th. Stauning: Fra Lund til London.Sigurd Thomsen: T0 generationer taler sammen

(Stauning og Hedtoft).Th. Stauning: Hvorledes med fremtiden?Th. Stauning: Norden i Nutid og Fremtiden.Vilh. Buhl: Socialistiske Perspektiver.Hans Hedtoft: Tanker om nordisk Arbejderbevægelse.Ernst Christiansen: Socialismen har lOO-års ju-bilæum.

Hans Hedtoft: Hvordan sikres freden?H.C. Hansen: Ja til friheden.

H.P.Sørensen: Demokrati og socialisme.Hugh Gaitskell: Fra manden med kasketten tilLabour i dag (om Keir Hardie).

Ellesøe p.t. ved at udarbejde en alfabetisk ogsystematisk registrant over indholdet i Arbejderens/Fremads Almanak.

28.

HENNING GRELLE

, l

Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung

Den X Llnzer konference

(ITH) af-

holdt i dagene fra d.10. til d.14. september 1974 for 10. gang den

årlige konference i den østrigske by Linz. I år deltog 130 historikere

fra 21 lande. Ikke mindre end 26 referater/oplæg lå på bordet til dis-

Såvel denne omstændighed som deltagerantallet gjorde konfe-

itiskekussion.

rencens form endnu mere problematisk end tidligere (jvf. de kr

bemærkninger herom i "Meddelelser" nr. 1 og 2), hvad der også blev

påpeget fra forskellige side under selve konferencen. De østrigske

arrangører synes imidlertid at være meget lidt indstillet på foran-

dringer og den noget stive forhandlingsform kan således forventes at

blive fastholdt.

Til forskel fra de tidligere konferencer markeredes tiårsjubliæet

ellers et valg af temaer med både aktualitet og sprængstof i. For

første gang havde man dristet sig til at beskæftige sig med spørgs-

mål efter 1920 som hovedemner for konferencen. Årets to temaer var:

Arbejderbevggelsen og fascismen til omk. 1935 og i forbindelse hermed

Den 12. februar 1934 i Østrig.

Diskussionen centrerede sig om to hovedoplæg. K.K. Schirinja og H.

Schumacher fra Institut für Marxismus-Leninismus (Moskva/Berlin) hav-

de forfattet det ene: Der Kampf der internationalen Arbeiterbewegung

gegen den Fashismus (bis Mitte der dreissiger Jahre). Det andet ho-

vedoplæg stod den vesttyske socialdemokratiske universitetsprofessor

Hans Mommsen for: Die organisierte Arbeiterbewegung und der Aufstieg

der faschistischen Bewegung in der Zwischenkriegzeit.

Mens det sovejtisk/østtyske oplæg så hovedårsagen til den tyske ar-

bejderbevægelses nederlag over for faschismen i splittelsen mellem

socialdemokraterne og kommunisterne, afviste det vesttyske oplæg, at

den tyske arbejderklasses aktionsenhed skulle kunne have forhindret

eller forandret noget som helst principielt i den faktiske udvikling

i Tyskland. Mommsen ville se årsagen til den tyske arbejderklasses

nederlag i den socialøkonomiske udvikling og en dermed forbundenzby-

rokratisering og “tendenzielle Vergreisung" i arbejderpartiernes or-

ganisationer, som sammenlignet med faschismen dynamik førte til en

defensiv og immobil grundholdning ("Verlust des Bewegungscharakters").

I forlængelse heraf advarede prof. Mommsen mod en overvurdering af

arbejderklassens styrke og magt.- Over for dette stærkt ensidige

videnskabelige og politisk defaitistiske forsøg på en analyse stod_

Schirinja/Schumachers redegørelse for Kominterns fascismeanalyse og

-strategi som konferencens vægtigste bidrag til analysen af forholdet

mellem arbejderbevægelsenog fascismen. Den væsentligste indvending

29.

teorien.

En egentlig diskussion på konferencen kan man dårlig sige foregik,snarere en markering af velkendte politiske standpunkter.

man kan sige om denne udveksling af synspunkter er,

Det bedste

at den til trods⁄for den stive forhandlingsform foregik ret så uakademisk og engageret.

For mange af konferencens deltagere var årets emne mere endog adskillige,

"historie"heriblandt Wolfgang Abendroth, talte med største be-

kymring om de fascistiske tendenser i Bundesrepublikken. I modsætningtil de unge vesttyske socialdemokratiske historikere blev spørgsmålet, om aktionsenhed mellem arbejderpartierne vist ikke afvist af nogle afV

de deltagere, der havde følt den fascistiske terror på deres egne krop.Den østrigske socialdemokrat og historiker Josef Hindels fastslog,at antikommunismen i arbejderebvægelsen havde været en hemsko for denantifascistiske strategi og derfor tjent fascismens sag.Under konferencen blev der vedtaget en resolution mod den fascistisketerror i Chile.

.

Næste års temaer bliver: Enheds- og folkefrontsRolitikken over for

Klassekamgen og det nationale sgørgsmâl underfascismen til 1939 og________________

II Internationale.________________

Carl Erik Bay

Reglstralur af det soclalhlstorlske stof I Soclallsten/SoclaI-Demokraten 1871 -1929.

På læsesalen i Statsbiblioteket i Århus findes opstillet en registra-tur på sedler over det socialhistoriske indhold af Socialisten/Social-

i demokraten. Registraturen er udarbejdet af det afdøde Institut forHistorie og Samfundsøkonomi under Københavns Universitet i forbindelsemed udarbejdelsen af lignende registraturer af det samlede indhold afPolitiken 1884-1924, Berkügske Tidende 1865-1922 og Hejmdal 1893-1923,som ligeledes findes opstillet på Statsbibliotekets læsesal. Disseregistraturer består antagelig af omkring 500.000 kort. Ganske til-svarende registraturer er i sin tid af Instituttet placeret på Detkongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket I i KøbenhavnLandsarkivet i Odense.

og påPå ABA findes en ufuldstændig registratur af

Socialisten/Social-Demokraten fra 1871 og til ca. 1890.Disse registraturer er vidnesbyrd om en stor arbejdsindsats og megetnyttige hjælpemidler, men tilsyneladende alligevel meget lidt benyt-tede. For Socialisten/Socialdemokraten hænger den ringe benyttelse

áo.

meget naturligt sammen med, at nøglen til registraturen tilsyneladendeer gået tabt;,i hvert fald findes den ikke på Statsbiblioteket og har

heller ikke kunnet efterspores ved de oven for nævnte institutioner.

Jeg har derfor på grundlag af registraturen rekonstrueret nøglen for

Socialisten/Socialdemokraten. Findes den oprindelige nøgle engang,

vil den naturligvis Vise sig at have et andet ordvalg, antagelig har

den været mere detaljeret. I mellemtiden skulle det imidlertid være

muligt at benytte nedenstående rekonstruktion.

Princippet i registraturen er i øvrigt dette: Det behandlede stof er

inddelt i grupper efter emne. Hver eneste artikel, reportage, leder

o.s.v. helt ned til ganske små notitser af "socialhistorisk" indhold

er registreret, hvilket kort sagt vil sige, at kun artikler vedr.

udenrigsforhold, nyhedsstof uden politisk indhold og underholdnings-

stof er udeladt. For hver artikel er på kort af format 7,5 gange 12,5

cm. i øverste venstre hjwäæ anført gruppebetegnelse, i øverste højre

data og side i Socialisten/Socialdemokraten. Midt på korten står ar-

tiklens overskrift eller første 0rd, hvis dette ikke er sigende i få

ord desuden en indholdsangivelse. Berører en artikel flere emner, er

der placeret kort i alle vedkommende emnegrupper. Inden for hver emne-⁄

gruppe er de enkelte kort opstillet i simpel kronologisk orden.

Eksempel på brug: Vil man vide, hvad Socialdemokraten f.eks. har ment

i begyndelsen af 1880'erne om kvindefrigørelse, finder man efter ne-

denstående rekonstruerede nølge emnegruppen I,1 , der er kaldt kvinde-

frigørelse, arbejderklassens kvinder. I skuffen med mærket I,l finder

man kortene over denne emnesgruppe og den kronologiske orden f.eks.

kortet med teksten:

I,l Socd. 16.4.82.1

Kvindens stilling i samfundet

(leder).

Derpå er det ingen sag i Socialdemokraten for 16. april 1882 side 1

at finde den pågældende leder,som det måske ellers ville have taget

megen læsning og gennembladning eller frem- og tilbagespoling af mi-

crofilm at nå frem til.

Endelig skal bemærkes,-et Institut for Historie og Samfundsøkonomis

arbejde med registreringen af Politiken og Berlinske Tidende og prin-

cipperne herfor er omtalt i flg. artikel:

Frantz W. Wendt: Et system til registrering af aviser, Fortid og Nu-

tid, XIV, 1941-42, s. 149-57.

\ 31.

Rekonstrueret nøg|e til registraturen af det socialhlslorlsko

stol I Socialisten/Soclaldemokraten 1 871 -1 929

A 1.

áøw

P

>

P

U'I

UJ H

mmmmm

k

w

N

R

0000000005!.as

C10.

Cll.

C12.

32.

. Den faglige bevægelse, enkelte fagforeninger.

. Arbejderforeninger, arbejderhjælpeforeninger, kristelige fag-

,Arbejdspladsforhold.

. Kvinde- og børnearbejde, arbejdsulykker, arbejderbeskyttelse.

Kapitalen, kapitalisterne, forhold til og overgreb mod arbejdet

og arbejderne.

Bourgeoisiet, storbogerne, middelstanden, forhold til arbejderne.

Arbejderne, proletariatet, arbejdersangen, sociale vilkår for ar-

bejdere og proletariat.

Socialismen, socialdemokratiet, målsætning, metoder og resultater.

Socialismen i dens forhold til kommunismen og syndikalismen.

Arbejderkommisionen 1874-1879.

Arbejdsgivere, disses forhold til arbejderne og arbejderorgani-

sationerne.

Internationale, Internationale i Danmark.

Fagforbund.

foreninger.

Fagbevægelsens forhold til syndikalismen.

Lønforhold, lønforhandlinger.

Udbyttedeling, arbejder-medbestemmelse.

Kooperationstanken, kooperative foretagender.

Arbejdstid, 8-timersdagen.

Dårlige arbejdsforhold på enkelte arbejdspladser, klager herover.

Hjemmet som arbejdsplads, udsvedningssystemet.

Arbejdsløshed, kampen mod arbejdsløshed.

Arbejdsanvisning, sømænds forhyringskontorer.

Tyende, tyende sager, mishandling af tyende.

Lærlinge, lærlingeforhold.

Strejker, strejkeorganisation, strejkendes forhold, skruebræk-

kere.

Voldgift og forlig.

Befolkningssprøgsmålet, tilvejebringelse af oplysninger om ar-

bejderes vilkår, arbejderstatistik, arbejderindvandring (polakker),

udvandring.

Arbejderoplysning, arbejderkultur, socialismens forhold til kunst

og videnskab, DSU, AOF.

Forbrugsforeninger, konsum, husholdning i arbejderhjem, hushold-

ningsforeninger, ernæring og varekvalitet.

\

E 4. Arbejdernes boligforhold, fattigkvarterer, boligforeninger, Arbej-1

dernes Kooperative Byggeforening, ejere og lejere.E 5. Fattigforsorg, fattighuse.

E 6. Alderdomsforsørgelse.

E 7. Sygekasser.

E 8. Legater for arbejdere, for fattige.

E 9. Velgørenhed, storborgeres velgørenhed, indsamlinger, understøttel-

sesforeninger.i

I'F 1. Truster, monopoler, karteller, den frie konkurrence.

1

F 2. Told, afgifter og toldpolitik, kriseforanstaltninger.

3: F 3. Landbruget, landbruget og socialismen, godsejere, bønder, hus-

mænd, landarbejdere, jordreformer. Fiskeri.

F 4. Priser, prisstigninger, avancer.

'11 Skatter og afgifter.

'11 O'\ Pengevæsen, banker, renter, åger, valutapolitik.

1. Den politiske situation, socialdemokratiets holdning.

Grundloven, grundlovsspørgsmål.000N

3. Møder: arbejder-, vælger-, folkemøder, socialdemokratiske møder\

og pratikongresser.

Socialdemkratiets stilling i forhold til Venstre og Højre, tilCl .cs

andre partier, polemik med andre aviser.

G 5. Socialdemokratiets forhold til myndighederne, retssager mod so-

cialdemokrater, politiets optræden.

G 6. Valg, valgret.

G 7. Militarisme, befæstningen, soldaters forhold.

G 8. Retsvæsenet. Domstolene over for socialdemokratiet, domme, Straffe.

G 9. Religion, kirken, præsterne.

GlO. Skolen, undervisning af børn og voksne, uddannelsespolitik, børne-

hjem, opdragelse.

r Gll. Kommunale forhold, valg til kommunalbestyrelser.l G12. Trafik, jernbaner, statsdrift, fly-trafik.

P1 Gl3. Sundhedsvæsen, hospitaler, læger, Arbejdssygdomme.

i H. Fredsbevægelser, militarisme, nationalisme, det Slesvigske spørgs-

r mål, de vestindiske øer.

I 1. Kvindefrigørelse, arbejderklassens kvinder.›

2. Afholdssagen.3. Ægteskab, moral, prostitution.

4. Den socialdemokratiske presse, anden socialistisk presse, Fagfor-

eningspressen, den borgerlige presse.

K 1. Den socialistiske bevægelses historie og forhistorie i Danmark.

K 2. Socialismens ledere i Danmark, Pio, Geleff, Brix, andre socialis-

tiske ledere, andre partiers ledere.,

›

Jens Engberg. 33-

En løbe'seddel for SoclaI-Demokraten fra 1876

Harald Drix hævdede ved flere lejligheder, at det var ham, der fik

Social-Demokraten banket op til et stort dagblad. Et af de midler,

han benyttede sig af, var løbesedler, der uddeltes på arbejdsplad-

serne, Den her gengivne løbeseddel fra 1876 lover, som man kan se,

abonnenterne Geleffs fængselserindringer i elegant kulørt omslag, en

skildring af sæderne ved Tsarens hof og en føljeton af Henri Rodrákrt.

Social-demokraten kaldes på løbesedlen verden største socialistiske

dagblad, hvilket vist ikke er forkert. Det loves, at Social-Demokra-

ten også i fremtiden vil gøre sig værdig til "arbejdernes og alle

andre undertrykte samfundsmedlemmers tillid." Desuden siges, at So-

cial-Demokraten lige siden sin stiftelse "har været hædret med vore

frihedsfjendske molboautoriteters inderlige had og ondskabsfulde for-

følgelse."

Denne sidste passus er årsagen til, at løbesedlen er bevaret. Brix

havde nemlig i februar 1876 frækhed nok til at forlange et eksemplar

af løbesedlen optaget som annonce i BerLUgskeTidende. Han afleverede

løbesedlen, betalte prisen på 9 kr., men fik senere bragt løbesedlen

og pengene hen på Social-Demokratens kontor, idet redaktionen af Ber-

lingske Tidende ikke ville lade den indrykke. Brix havde derefter den

yderligere frækhed at anlægge en sag, som han tabte.

Hans argument Var, at Berlinske Tidende havde modtaget betalingen og

i øvrigt var forpligtiget til at optage alle annoncer uden censur.

Berlingske Tidendes advokat hævdede i retüah at annoncen indeholdt en

upassende tirade, nemlig den om de molboagtige autoriteter, at Ber-

lingske Tidendes stilling til autoriteterne forpligtigede til sømme-

lighed, og at det desuden var Berlingske Tidendes linje "at undgå,

hvad, der er upassende eller anstødeligt i sig selv."

Løbesedlen ligger ved sagen i Lands- Over samt Hof- og Stadsrettens

arkiv, sag nr. 126 i 1876, Landsarkivet for Sjælland. Desuden trykt

i S-D, 6.2.1876.

Jens Engberg

34.

KV““"'_'H"'"“'W""N"'M,.,,._r›

5qu mm« um 31W. men min« um mmmm.

,,Socia1-Demokraten“,8mm Imac og ml! uhbxebtc facialiitiiremagna,

tllbpbet ny lumbalt: lbonum følgenbeSmelt:

(mm: up numbem uacaihnucut faar static Bob! Oelem nu nutstabt sæugfclöililbtluget:

“tuber Qaaê og 211%,,8. 6m: i elegant Mm Dmilug.

'I' nu tiltzabcnbe uaanebh og Snetallabommtee :2501M: ara-

tll, fotubel ovenncame man, »Damm Du: [Siminn og Walibi« fw

nu: 'tuning af Rainbow" øabu:

Emma) Ivar.Dvumliombeben bombe! enbnibm paa, atmocbcfom nl!! inttnlflu"

og opñgwætlcube Roman

Qvgtauænöfra name uge vil have optaget i Manus ütatlipnixalnäølietn.

\

_ ' .Goclalæemoltaten'çgflige fiben En samme ba: »cut [uhm mb bue

!l|6tb$iiex:ileuolboamxitelet rumlige mb og onbuabsiulhe üotillgelle W MINx ñzemlibenbeftmbe fig fo: at gøre ng nærbig nu üzbcibemeø og alle bu une:-

mme êamfunumblemmerø ziuw.

”ênialmmoltatcw but nm ñbñe ñaloaat haft en tilgang af

3000 albummet;abonemeutspm: 20 :Du umulig - 98 øre maancblm " 3."

00 425:: Roattolct - im tilbragt, og i ætoniuleme uhm nogen üotbølelie-

Hanemann og muertiøiemenlâ-aoutot:

88, Qotetêgabe 88.____________.___.

35.

Et brev fra Engels til Gerson Trier

Efter publiceringen af korrespondencen Engels - Trier/Petersen ibind 3 af årbogen fandt jeg endnu et brev fra Engels til Trier. Detberor nu i personarkivet på ABA i lægget Friedrich Engels. Desværreer det ikke et af de mere betydningsfulde breve Engels har skrevettil Trier, disse må stadigvæk formodes at være bortkommet. Breveter et svar på det brev Trier sendte til Engels den 22. marts 1887 -

dette er trykt i årbogen s. 113 f.

122 Regents Park Road N.w.

23. März 1887

Lieber Herr Trier

Ihre 3 Hefte Ms. so eben mit Dank erhalten, nur bedaure ich dasses mir nicht möglich sein wird sie bis Ende dieser Woche durchzuse-hen, ich werde mich aber sobald eine augenblickliche gelinde Augen-entzündung es zulässt, daran machen, und wird es mich freuen Sie

nach Ihrer Rückkehr von Kopenhagen bei mir zu sehen.

Hochachtungsvoll Ihr ergebener F. Engels

Det omtalte manuskript er selvfølgelig oversættelsen af "Familjens,statens og privatejendommens oprindelse". GengiVelsen af brevet føl-

ger originalens tegnsætning etc.

Gerd Callesen

36.

Arbeiderbevægelsen og skolebøgerne

Redaktionen har bedt om en redegørelse for de principper, vi i sko-

lebogsudvalget under SFAH har lagt til grund for vort hidtidige ar-

bejde, sükm vi i november 1971 besluttede at nedsætte os selv. Da vi

startede, iøvrigt i høj grad under indflydelse af DASF's skolebogs-

konference i oktober 1971, var medlemmerne Niels Bonnesen, Sven Sød-

ring Jensen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen, Johan Klinge Sørensen

og undertegnede. Med undtagelse af førstnævnte, der p.g.a. bortrej-

se udtrådte i sommeren 1972, er vi stadig udvalgets faste stok. Det

bør måske i denne forbindelse understreges, at denne redegørelse u-

delukkende er mit ansvar, at den ikke er forelagt de øvrige medlem-

mer og derfor ikke forpligter udvalget som helhed.

Bortset fra Leif Larsen, der var arkivar ved ABA, havde og har vi

alle vort daglige arbejde i folkeskolen eller i HF og gymnasiesko-

len. Dét, der oprindelig førte os sammen, var imidlertid af en an-

den karakter. Vi interesserede os alle for arbejderbevægelsens hi-

storie, vi mente alle at kunne konstatere, at denne del af histori-

en var forsømt på alle niveauer indenfor vort uddannelsessystem, og

vi ønskede alle, at dette forhold skulle ændres.

Med dette som udgangspunkt arbejdede vi os efterhånden ind i de prob-

lemer af pædagogisk, faglig og ideologisk art, der nødvendigvis må

opstå, når man bevæger sig fra konversationsplanet op på realisati-

onsplanet. Vi enedes på et tidligt tidspunkt om først at koncentre-

re 05 om udgivelser for gymnasieskolen og HF, fordi dette område u-

middelbart ville være lettest at gå til. Vi overvejede dernæst en

kombination af fremstillinger og kildesamlinger, der ikke blot skul-

le supplere hinanden, men også tilstræbe over en årrække såvel sy-

stematisk som kronologisk at dække hele arbejderbevægelsens histo-

rie i Danmark. Denne plan måtte dog nødtvunget henlægges til andre

tider, idet vi økonomisk og arbejdsmæssigt fandt det mest realistisk

foreløbig at samle os om nogle kildeudgivelser. Økonomisk ville det

blive mindre belastende, fordi et kildehefte sammenstilles, trykkes

og udgives billigere end en fremstilling, og det ville tilmed give

os en mulighed for hurtigt at manifestere os på skolebogsmarkedet;

arbejdsmæssigt ville det ligeledes være en fordel, idet vi kunne

drage fordel af en væsentlig pædagogisk nyvinding på netop dette om-

råde, gjort indenfor det sidste tiår.

Meget kort fortalt, havde man i historieundervisningen hidtil kun

brugt kilder enten illustrerende eller informerende. Med illustre-

rende menes, at et stof, som allerede er gennemgået enten ved lære-

rens eller grundbogens hjælp, anskueliggøres ved nogle kildeeksemp-

37r

ler. Med informerende tænkes der på, at kilderne anvendes til at gi-ve eleverne ny viden og indsigt, som ikke er opnået på anden måde.

Det nye princip for kildebenyttelse, som vi mente at kunne udnytte,er blevet kladt det kontrasterende, det kontradiktoriske eller det

problemorienterede. Det består i, at to eller flere kilder med for-

skellige udsagn om det samme historiske fænomen sættes direkte opmod hinanden for at bringe eleven i en situation, der nærmer sig hi-storikeren mest muligt. Af i hvert fald to grunde må denne model

foretrækkes. Den udelukker ikke de to andre, men derimod optager demi sig; og den tvinger eleven ind i den dialog med de historiske kil-

der, som historikeren kender så godt: når to eller flere vidner harværet tilstede ved nøjagtig den samme begivenhed, hvorfor er de så

ikke enige? - når to eller flere fortolkere af fortiden har haft'

nøfagtigt det samme kildemateriale til rådighed, hvorfor er de da

kommet til forskellige konklusioner?

Dette var den formelle eller pædagogiske fornyelse, vi ville reali-

sere med vore udgivelser. Men vi tilstræbte også en stoflig eller

faglig fornyelse. Alle var enige om, at arbejderbevægelsens historie,nationalt og internationalt, enten helt ignoreredes eller fremstille-des på en særdeles utilfredsstillende måde. Dette galdt lærerbøger-ne, men også kildehefterne, eftersom der indtil for ganske nyligkun forelå et enkelt, der udelukkende indeholdt kilder til arbejder-bevægelsens historie. Vort mål måtte derfor blive, dels at inddragevæsentlige sider af arbejderbevægelsens historie i undervisningen,dels at behandle dette nye stof på en ny eller anden måde end de

gængse. Med dette for øje opstillede vi følgende generelle problem-stillinger, der -

afhængig af emnets eller kildernes karakter -

en-

keltvis, parvis eller samlet skulle anlægges på det nye stofområde:

reform - revolution

princip -

pragmatisme

centralisme - decentralisme

klassekamp -

tilpasning

Med disse problemstillinger mente vi at omfatte i hvert fald nogleaf de væsentligste sider af arbejderbevægelsens historie, såvel "ud-

adtil" som "indadtil". Hensigten var altså ikke at begrænse vort

stofområde til arbejderklassens egen historie, f.eks. livsforhold,organisationsproblemer, meningsbrydninger og splittelser. Tværtimod

lagde vi vægt på, at arbejderbevægelsens gennembrud, udvikling, kampog resultater blev sat ind i sin samfundsmæssigesammenhæng. Vigtigtvar spørgsmålet, hvorledes arbejderbevægelsen har udviklet sig organi-satorisk, politisk og ideologisk, men lige så vigtigt var spørgsmå-

38.

ii

Et

i?2

A

ê'

á4I

EJi11

let, hvorledes den har forholdt sig til den historiske helhed.

Hvis dette kunne kaldes en vertikal fornyelse af historieundervis-

ningens stofområde, tilstræbte vi også en horisontal. Vi ønskede

at den, mere eller mindre konsekvente opfattelse i det hidtidige

undervisningsmateriale af, at fortiden udelukkende drejede sig om

det politisk-parlamentariske liv, at "Christiansborg" var en afgræn-⁄

set verden, der på nogle valg nær var uden forbindelse til og af-

hængighed af bevægelser i den samfundsmæssige basis. Vægten i vore

udgivelser måtte altså lægges på kilder til belysning af de social-

økonomiske grundvilkår i samfundet, samt på disses betydning for 0-

verbygningen. At dette ville blive vanskeligt, fordi den nødvendige

forudgående forskning på dette felt i vidt omfang savnedes, fornem-

mede vi på forhånd. Den forløbne tids vanskeligheder med at finde

folk, der ville kunne sammensætte kildeudgivelser af denne type,

har i høj graf bekræftet dette.

I korte træk var dette de pædagogiske og faglige principper, vi har

arbejdet efter. Hvorledes mødet mellem disse og virkeligheden spandt

af, vil man ved selvsyn kunne gøre sig bekendt med i vore indtil

X)

get, dels som anmeldelser, dels i mundtlig form. Rosen ufortalt,

dato fem udgivelser . Nogle reaktioner på dette møde har vi modta-

har man især rette kritikken imod to punkter. Det kritiseres, at vi

kun har udgivet kildehefter, hvor vi i stedet burde lade udarbejde

fremstillinger, enten udelukkende eller sideløbende med vore kilde-

udgivelser. Vi forsømmer derfor den opgave at blotlægge sammenhæn-

gene eller de store linjer i det historiske udviklingsforløb, hvil-

ket efter nogle kritikeres mening er det essentielle i historieun-

dervisningen. Ofte sammenhængende hermed kritiseres det desuden, at

vore publikationer savner en afgrænset, veldefineret linje, idet det

efter disse kritikeres mening hidtil har været umuligt at se forskel

på vore og (andre) brogerlige kildehefter.

Skønt viljen er og har været til stede, har det desværre hidtil væ-

ret umuligt for udvalget at tage stilling til denne kritik, da kun

få har udtalt sig nærmere og endnu færre skriftligt. Forhåbentlig

kan vi også i den henseende vente os mere af fremtiden. Den løben-

de debat om den - dokumenterede - borgerlige indoktrinering i sko-

lernes historie- og samfundsfagstimer, som DASF's skolebogskonfe-

rence indledte, er væsentlig og nødvendig; men tiden må snart være

inde til også at debatere, hvad der skal sættes i stedet. Med andre

ord: hvordan ser socialistiske historiebøger og kildehefter ud?

Claus Larsen

39.

X)Jørgen Olsen og

'

Bjarne Schoubye: Reformpolitik eller revolution. Kilder til be-

lysning af brydninger i dansk arbejderbevægel-,

,se 1908-22.

Gerd Callesen: Socialdemokratiet og internationalismen. Kil-der til belysning af det danske socialdemokra-tis syn på det Slesvigske spørgsmål.

Mogens Nielsen: Enhed i arbejderbevægelsen. Kilder til belys-ning af forhandlingerne mellem Danmarks kommu-nistiske Parti og Socialdemokratiet i 1945.

Vagn Oluf Nielsen: Danmarks første arbejderflertal. Kilder til be-

lysning af det parlamentariske samarbejde mel-

lem Socialdemokratiet og Socialistisk Folke-

parti 1966-1967.

Storlockout og Septemberforlig. Kilder til be-

lysning af storkonflikten 1899.

Dorrit Andersen:

Forskningsmeddelelser

Hvad foregår der i Århus vedr. arbejderbevægelsens historie.

Da Gerd Callesen i sidste nr. af Meddelelser (s. 48-49) efterlyser

oplysninger om, hvad der foregår i Århus vedr. studiet af den danske

arbejderbevægelses historie, skal jeg forsøge kort at ridse de vig-

tigste aktiviteter op i den henseende på universitet.

Under Fagkritik Historie, der er opdelt i en række grupper, arbej-

der en statsgruppe på en samlet analyse af den danske stat fra ca.

1930 til i dag. Det er meningen, at dette arbejde skal munde ud i

et'nr. af Den Jyske historiker i årgangen 1975/76. Under denne grup-

pe arbejdes der også videre med klasseanalysen af Danmark, hvis før-

ste resultat er præsenteret i Den jyske Historiker nr. 3-4-1974.

'Denne analyse af tiden 1870-1920 fortsættes i første omgang med en

fremstilling af perioden 1920-45, som udkommer i et nr. i årgangen

1975/76 i Den jyske Historiker. Steen Busck, som er medlem af den-

ne gruppe arbejder samtidig på en ny Danmarkshistorie omfattende ti-

den 1780 til i dag. Dette arbejde indgår i en samlet ny Danmarks-

og verdenshistorie på et historisk materialistisk grundlag, som skaludkomme på Gyldendal i løbet af 1976-77, og hvortil flere af Fagkri-

tik Historie i Århus er knyttet. En del fagkritikere arbejder lige-

ledes sammen med andre om en knudepunktsfremstilling af den danske

arbejderbevægelse, der i 12 piecer a 50 sider skal udkomme i slut-

ningen af 1975 på Modtryk.

Under Historisk Institut har jeg selv startet et specialeseminar

vedr. den danske arbejderbevægelses venstrefløj samt arbejdskampenei dette århundrede. Foreløbog arbejdes der med flg. emner: Gerson

40.

ii

7"?

,

r

,

111::

M

\

Trier 1888-1918, Socialdemokratiet og landarbejderne før 1. verdens-

krig, syndikalismen omkring 1. verdenskrig, syndikalismen omkring

1. verdenskrig, venstreoppositionen og DKP 1918-30, trotzkismens

historie i Danmark og DKP 1956-59. Indtil nu er kun sidstnævnte spe-

ciale afleveret.

Endelig arbejder Jens Engberg med en afhandling om H. Brix og det

tidligste Socialdemokrati.

Jeg ved, at andre på egen hånd skriver speciale om emner inden for

den danske arbejderbevægelses historie, men har i øjeblikket ikke

rede på disse ting.

Jens Christensen

På Arbetarrörelsens arkiv i Stockholm har man modtaget arkivet for

den svenske syndikalistiske organisation "Sveriges Arbetares Central-

organisation" for årene 1910 - 1950 og ligeledes den stockholmske

lokalorganisations arkiv for årene 1911-1949 og ca. 100 andre lokal-

organisationers arkiver og arkivrester. Desuden findes der person-

arkiver med materiale fra den syndikalistiske bevægelse. Disse ar-

kiver har utvivlsomt betydning til belysning af den danske syndika-

lisme. Arkiverne er formentlig endnu ikke ordnede.

Reinhard Höhn: Die vaterlandslosen Gesellen. Der Sozialismus im Lich-

te der Geheimberichte der preussischen Polizei 1878-1914 Band I

(1878-1890), Köln-Opladen 1964 (det eller de følgende bind er endnu

ikke udkommet).

Bogen indeholder de indberetninger det prøjsiske politi udarbejdede

i perioden 1878-1890 om den illegale arbejderbevægelse. Beretningen

behandlede også kort arbejderbevægelsen udenfor Tyskland, derunder

før første gang i 1882 også Danmark. De relevante sidetal er: 133

(14. juni 1882), 180 (30. juli 83), 208 (4. marts 84), 232 f (4. no-

vember 84), 254 f (6. juni 85), 281 f (24 juli 86), 307 (15. novem-

ber 87), 337 f (22. november 89).

I november udkom "Katalog for anarkistisk boghandel". Prisen for ka-

taloget er 4.- kr. + porto. I fremtiden vil der blive udsendt et

tillægskatalog hnzt år i oktober (det første tillæg er udkommet). Ka-

taloget består af en ret omfattende kommenteret liste over littera-

tur om arbejderbevægelsen på dansk/svensk/norsk/engelsk og tysk in-

klusive tidsskrifter på de forskellige sprog. Katalog + tillæg vil

så fremover give en nogenlunde udtømmende fortegnelse over ny dansk

litteratur om arbejderbevægelsen med et udvalg på de andre sprog.

Og det er selvfølgelig ret værdifuldt. Boghandelens adresse er:

Carl Heinrich Petersen, Gothersgade 27, 8800 Viborg, tlf. (06) 62 33 18, giro 143220.

41.

Ved Institut for Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet fo-

regår der en undersøgelse om almanakker og kalendere (lommebøger)

i dag. Dvs. at projektet strækker sig over årene 1974, 1975 og 1976.

I denne forbindelse er projektlederen, Flemming Hemmersam, interes-

seret i at komme i forbindelse med folk der udgiver sådanne ting

og er ligeledes interesseret i at få ældre almanakker, kalendere

mv. at se. Der er i den forbindelse indledt et samarbejde med ABA,

hvor de kalendere etc., der tilgår F. Hemmersam vil blive afleveret

efter projektets afslutning. Der er grund til at fremhæve, at det

i første række - også for de ældres vedkommende - drejer sig om ar-

bejderbevægelsen og alle dens biorganisationers kalendere, lommebø-

ger, almanakker osv; Enhver hjælp vil være velkommen.

Flemming Hemmersam, Finsensvej 10 D, 2000 Kbh. F, tlf. (01 32) FA

20 16.

Debat

Til Henning Grelle!

Henning Grelle kommenterer i sidste nr. af Meddelelser (nr. 3) min

artikel i Den jyske Historiker nr. 1 1973/74 om historieskrivnin-

gen om den danske arbejderbevægelse. HG har fatte min pointe rig-

tigt, om at vi i Danmark hverken har en "omfattende og kvalitativ

arbejderbevægelsens historie og en mængde detailundersøgelser" og

at det vigtigste netop på det stadium, hvor vi nu befinder os er

at få fremstillet en synteagtig oversigt over den danske arbejder-

bevægelses historie. Så vidt er vi enige.a '

Derimod er der en del divergenser, når det gælder opfattelsen af,

hvordan man skal gribe tingene an. Ifølge HG gør jeg "metoden til

et mål i sig selv i stedet for et middel" Jeg skiller kort og godtefter HG's mening emperi og teori. Dette har imidlertid aldrig væ-

ret min intention, og at HG har kunnet komme på den tanke, må skyl-

des, at denne marxistiske teori, som der er tale om, ikke til bunds

forstås som det den er, nemlig en Samfundsvidenskab.

HG hævder f.eks., at når jeg peger på nødvendigheden af en metodisk

reorientering i den nævnte retning, så leverer jeg et diktat fra

oven. Dvs. jeg forsøger ifølge HG at presse noget igennem på et

tidspunkt, hvor tiden ikke er inde til noget sådant, fordi dels den

borgerlige historieopfattelse endnu er den herskende og marxisme

kun skræmmer folk bort, og fordi han åbenbart mener, jeg vil force-

re fremstillinger igennem, som i lighed med en del andet kun bliver

til en gang miskmask. Det vi må gøre lige nu, mener HG, er at anven-

de den kritiske videnskab på konkrete historiske objekter. "Det vil

42.

:i

...mmwwswwwmiw,...._/.....W

,wt“HWHNNWWWWW..

'1"TA'MW'T”7377"ATMW'TW

i

(swi

i høj grad medvirke til at lette tilegnelsen og udbredelsen af den

marxistiske historieopfattelse", slutter han af.

Jeg har ikke det fjerneste imod, at man laver konkrete historiske

undersøgelser ud fra en marxistisk tilgangsvinkel og er enig i, at

det er yderst påkrævet. Men det at foretage historiske analyser på

marxistisk vis, er ikke blot et spørgsmål om at anvende et bestemt

begrebsapparat på et konkret historisk problem. Det er det også,

men det er tillige noget andet. For i marxistisk forstand at kunne

foretage en detailundersøgelse forudsætter det kendskab til den to!

talitet, hvori denne detalje indgår. Dvs. for at overvinde den op-

splitning af virkeligheden i et utal af usammenhængende enkeltheder,

som ligger i den borgerlige historieskrivning, kræves der to ting.

For det første må man gøre det møjsommelige arbejde med at tilegne

sig Marx' videnskablige skrifter, og den viderebearbejdning og -ud-

Vikling heraf, som har fundet sted ikke mindst de seneste år. Dette

er i sig selv nok så drøj en omgang, som ikke på noget tidspunkt hø-

rer op. For det andet bliver det efter at have tilegnet sig grund-

trækkene i den marxske teori opgaven, at nå frem til en samlet op-

fattelse af det kapitalistiske samfund, hvori man har tænkt sig at

virke politisk og videnskabeligt. Dette kræver indsigt i kapitalak-

kumulationens historie, i den borgerlige stats historie, i den hi-

storiske udvikling af klasserne og herunder deres interne differen-

tiering. Først når man begynder at forstå noget af alt dette, kan

man foretage begrundede analyser af et fænomen som arbejderbevægelñ

sen. Først når man har opnået en sådan helhedsforståelse, er tiden

inde til at analysere de forskellige arbejderorganisationer og den

strategi, som de lægger for dagen over for det kapitalistiske sam-

fund. En marxistisk undersøgelse af et konkret historisk fænomen,

det være sig en organisation, en strejke 0.1., må for arbejderbevæ-

gelsens vedk. gå ud på at fremdrage de erfaringer, som arbejderne

har gjort i klassekampens historie, idet man samtidig sammenholder

den samfundsanalyse, som lå til grund for deres handlinger, med den

forhåbentlig dybere indsigt i det pågældende samfund, som vi i dag

er i besiddelse af.

Det er ud fra disse iagttagelser, at jeg har fremhævet nødvendighe-

den af synteselignende fremstillinger af den danske arbejderbevægel-

ses historie, ja, af den danske kapitalismes historie. Vi gør over-

hovedet ingen videnskabelige fremskridt, hvis ikke der hele tiden

foregår et sammenspil mellem detailundersøgelse og helhedsforståel-

se. Samtidig er det ene og alene på den måde, vi som historikere

kan gøre os noget som helst håb om at få nogen politisk emancipato-

risk funktion.Jens Christensen.

43.

Bognyt

Mao Tsetung: Udvalgte skrifter, Demos, København 1974,375 sU 49,75kr..____________________________________________._______________

Denne udgivelse er et resultat af et samarbejde mellem forskellige"maoistiske" organisationer og Demos. Der er åbenbart lagt et stort

arbejde i at få en korrekt oversættelse til et godt dansk. "Formå-

let har været at få en dansk Mao-udgave, der både er politisk for-

svarligt oversat og skrevet på et letflydende dansk" (3. 7). De gd-valgte artikler dækker over årene 1927-1963. Det er åbenbart et ret

repræsentativt udvalg; man finder de fleste af de tekster, som cite-

res hyppigt af "maoisterne". Mange af dem virker stærkt ved et nøje-re studium f.eks. "Om praksis" og "Om modsætninger" fra 1937. Talen

"Om den rette behandling af modsætninger inden for folket" fra 1957

er holdt under indtryk af begivenhederne i Ungarn og er et skarptopgør med den måde man indtil da i den kommunistiske bevægelse hav-

de forsøgt at løse modsætningerne i folket. Selvom det havde været

nødvendigt at bruge hårde metoder for at kunne forberede sig mod

det angreb de imperialistiske magter forberedte på Sovjetunionen,så kunne disse metoder ikke bibeholdes uden at udviklingen stivnede

- det er bl.a. fremhævelsen af dialektikken der gør denne tale så

vigtig. Den implicerer desuden en Stalin-kritik.

Gerd Callesen

Hans Mosegaard: Grænsebarnet. En arbejders erindringer, Melbyhus,___i____________________________________________________________Skærbæk 1974, 100 s., 23,- kr.

Arbejdererindringer er sjældne men vigtige, de giver et umiddelbart

indtryk af arbejderklassens omstændigheder. I dette tilfælde er det

en bager fra Haderslev, der fortæller som sit ikke sædvanlige hjem:moderen var den socialdemokratiske Anna Mosegaard (om hende se H.E.Sørensen i Sønderjyske ârbøger 1974), faderen var faglig tillids-

mand. Efter at han var blevet udlært som bager, begyndte hans mange

forsøg at skaffe sig arbejde i og uden for faget. En overgang boede

H.M. i Canada, men vendte siden tilbage. Også andre individuelle ud-

brudsforsøg af den fortvivlede situation i 1930'erne mislykkedes:arbejderen forblev arbejder. Foruden at det er interessant læsning,er bogen velegnet som illustration for 1920'erne og 1930'erne.

Gerd Callesen

44.

.v

7wwmmN.«i

iE

ig

?å

%i

å5tE:%

Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung ("VIII.

Linzer Konferenz" 1972). Geschichte der Arbeiterbewegung ;ITH Tag-

ungsberichte 6), Europaverlag, Wien 1974, 239 s.l 0.5. 198,- (ca.

66 kr.).

Tidligere er udkommet ITH-Tagungsberichte bd. 1 og 3 dækkende hhv.

kongresserne i 1964-66 og 1969. De endnu manglende bind 2, 4 og 5

påregnes at foreligge engang i 1975. Disse første bind skal åbenbart

alle trykkes, mens bind 6 altså er duplikeret og det vil også være

tilfældet med de kommende bind 7 (1973) og 8 (1974) som er planlagt

til at være klare til 1975-konferencen. Dermed skulle man så være

ajour. Det er beklageligt, men skyldes åbenbart financielle årsa-

ger, at protokollerne nu bliver duplikerede. Det har betydet, at bå-

de de skriftlige oplæg som diskussionsbidragene er blevet forkorte-

de. Det formindsker desværre deres værdi, men alligevel er protokol-

lerne af væsentlig betydning. Man vil i de fleste tilfælde ikke kun-

ne komme uden om de her publicerede bidrag. Selvfølgelig kan man

affærdige dem generelt med at sige at de "metodisk synes at afsløre

megen usikkerhed" (Jens Christensen i Den jyske historiker 6. årg.

1973/74 nr. 1, s. 21), men så skal man også dele J.C.'s primitive

opfattelse af marxisme og historievidenskab. Virkeligheden -

og det

vil her sige indlæggene- er meget mere differentieret. Man må tage

stilling til dem efterhånden. Emnet i 1972 var arbejderbevægelsens

stilling til militarisme og imperialisme 1907-1912 og strejkebevæ-

gelserne. Især den sidste del med et par amerikaneres bidrag er prob-

lematisk. Se iøvrigt beretningerne i Meddelelser nr. 1, 2 og 4.

Gerd Callesen

\

John Hansen: En foreløbig bibliografi over Arbejderforlaget, Mondes

forlag, forlaget Tiden med historisk oversigt over de enkelte for-

lag. 1974, ca. 50 s., 16 kr. Bestilles hos John Hansen, Kauslunde-

vej 33, 5500 Middelfart.

Det er muligt, at,der er en smutter imellem, men det er ikke særlig

sandsynligt, så det "foreløbige" i bibliografiens titel er en under-

drivelse. Det der her foreligger er en kronologisk fortegnelse over

udgivelserne fra de tre vigtigste kommunistiske forlag her i landet.

Til hvert af de tre forlag findes en indledning over forlagets ud-

vikling, der indeholder meget vigtige oplysninger og data, ligesom

der i et ret omfattende noteapparat findes yderlige oplysninger om

de enkelte udgivelser. Udover den kronologiske fortegnelse har John

Hansen gjort det store (og meget nyttige) arbejde at sammenstille

45.

de enkelte serier, der kom på forlagene i særfortegnelser og ligele-des over skønlitteraturen og de periodiske udgivelser. I et tillægfindes opført udgivelser fra Kommunistisk Internationale, RFO og In-

ternationale Røde Hjælp og enkelte andre organisationer på dansk.Det er alt i alt en meget nyttig og værdifuld bibliografi og så vidtdet kan skønnes er den udarbejdet med stor omhu. Enhver der vil ar-

bejde seriøst med DKP og beslægtede emner kan ikke undgå at brugedenne bibliografi. Det er dog ikke kun en bibliografi, men også en

informativ kilde til kommunistisk udgivelsespolitik. Oplaget er ret

begrænset, så det tilrådes at bestille hurtigt.

Gerd Callesen

Freddie KristiansengPeter Simonsen: Arbejderidrætten, Rapport fra

RUC, 1974, 37 duplikerede 5.

Denne rapport om "et afsluttet projekt om arbejderidrætten, dens

opståen og forfald" (s. 6) er det hidtil mest omfattende, der er

fremlagt om Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) og det alene er en

positiv ting. Forhåbentlig er det ikke så alvorligt ment, når for-

fatterne siger, at det er et "afsluttet projekt". Der må arbejdesmeget mere med stoffet inden det bliver til noget afsluttet; grund-

laget for undersøgelsen er alt for snævert til at man kan godtageforfatternes meget sikre konklusioner: s. 37 anføres ca. en halv

side til dels ikke særlig relevant litteratur. Uden at bruge primær-materiale i væsentlig større omfang, nemlig DAI's og de tilslutte-

de organisationers udgivelser, kan man ikke komme til virkeligt un-

derbyggede resultater. Men bortset fra disse og et par andre ind-

vendinger er det er godt emne de to RUC-studerende har fået fat påog principielt har de forsøgt at indordne det rigtigt. De behandler

DAI organisatorisk, politisk, dens internationale samarbejde -

spe-

cielt forholdene i Norge og Sverige -

, forholdet til den borgerli-ge sportsbevægelse og sportens stilling i forhold til kapitalensbehov (imidlertid synes deres begrebsapparat ikke at være særlig

godt udviklet, hvad betyder mom "Idrætten som reproduktion af ar-

bejdskraften"? s. 3). Iøvrigt får forfatterne slået DAI ihjel et par

gange undervejs for så at konkludere, at DAI har en eksistensberet-

'tigelse som alternativ til den borgerlige idræt (s. 35), og at det

faktisk allerede i ansatser er et sådant alternativ.

Gerd Callesen

46.

r

-..A_ia

'Torqnv Møller: Den-tavse fattigdom; Tegninger af Klaus Albrectsen,

Borgens forlag,-København 1974, 165 53) 49,50 kr.

Da "Aktuelts" chefredaktør, Bent Hansen, i 1969 udsendte sin bestsel-

ler "Velstand uden velfærd" fik den undertitlen "En kritik af det/

danske klassesamfund". Bent Hansen fremdrog her en række mekanismer

i det kapitalistiske samfund og disses følger. Torgny Møller fra

"Information" gør her det samme på et konkret område: egnsudviklings-

problematikken. Det er en værdifuld bog fordi den beskriver en ræk-

ke forhold i et samfund som det danske som der er, specielt fagbevæ-

gelsens Sisyphosarbejde overfor kapitalejerne. Bogen vil være et ik-

ke uvæsentligt bidrag til forståelsen af Danmark i 1970'erne: et

spredt materiale er samlet her og kan bruges af andre, Torgny Møller

kan åbenbart ikke. I den sammenhæng kan henvises til politisk revy

nr. 211 (15. dec. 1972) hvor Peter Friis og Arne Jørgensen skriver

om "Udkantproblemer. Om regionale klasseforskelle i Danmark".

Klaus Albrectsens tegninger er som sædvanligt meget gode - prisen

forekommer at være høj for 165 s.

Gerd Callesen

Åge Hansen-Folehaven: Vi venter på fællesskab, Borgen 245 s., 1974,

58 kr.

Bogen behandler forholdene på et stort bryggeri (Tuborg), set\for-

trinsvis gennem hovedpersonen Ove Petersens øjne. Foruden at behand-

le situationen på arbejdspladsen skildrer bogen også Ove Petersens

privatliv sammen med Jytte Petersen og deres 3 børn. - På arbejds-

pladsen er det først og fremmest planerne om bygning af en ny pro-

duktionsfremmende fabrik, der beskæftiger arbejderne. Virksomhedens

hierakiske opbygning beskrives og ledelsens metoder til at spille

personalegrupperne ud mod hinanden. Der er en stærk indignation over

arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og gennem hele

bogen udtrykkes kravet om ansvar og medbestemmelse. Ligelønsspørgs-

målet behandles også, og her nævnes især kvindernes angst for at bli-

ve forbigået til fordel for mandlig arbejdskraft, for “Hvor ofte

har ledelsen ikke fremhævet, at mænd er mere stabile end kvinder?

(...) Kvinder i fødselsalderen er ikke produktive."! - Også skifte-

holdsarbejdets virkning på privatlivet skildres. For at få råd til

"forbrugsgoder" tager Jytte Petersen arbejde på Carlsberg, og p.g.a.

skifteholdsarbejdet må ægtefællerne skrive til hinanden, fordi de

kun ses i week-enderne. Trods kriser overlever ægteskabet dog, og

sammenlignet med Marit Paulsens skildring af skifteholdsarbejdes

47.

effekt på privatlivet er Å. H-F's skildring næsten blid.

De negative ting ved arbejdet kan alle henføres til ledelsen (i bo-

gen skelnes mellem overledelsen og underledelsen) og arbejdsgiver-

nes ret til at lede og fordele arbejdet og deres-prioritering af pro-

duktiviteten på bekostning af sikkerheden (en arbejdsulykke ødelæg-

ger øjet på en mand, selvom arbejderne forgæves har påpeget faren),

og de positive sider skyldes fællesskabet: "Skulle han være helt

ærlig over for sig selv, nød han livet på fabrikken. Rytmen i arbej-

det. Lydene, der kunne summe som musik. Samværet med kollegaerne."

Sproget i bogen er enkelt og ordforrådet er arbejdspladsernes, men

romanformen virker som en hemsko for formidlingen af indholdet, i-

det den er for omstændig og tung. - Å;H-F. påpeger nødvendigheden

af, at arbejderne står sammen og er solidariske, og udtrykker samti-

dig en vis pessimisme over mulighederne, for sålænge arbejderne del-

tager i "forbrugsracet" og er bundet af økonomisk stræben er det

svært at få dem til at være solidariske. - Socialisme defineres i

bogen fortrinsvis udfra citeter fra Bente Hansens bog "Kapitalisme,

Socialisme, KommuniSme" og da Ove Petersen diskuterer politik med

sin søn og bliver afæsket et politisk tilhørsforhold, bekender han

sig nærmest som SF'er, eller som det eksplicit nævnes, som tilhænger

af Aksel Larsen.

Trods mangler indtager bogen en central plads i disse års arbejder-

litteratur, ikke mindst p.g.a. dens billedstof, der udmærket illu-

strerer beskrivelserne fra arbejdspladsen.

Britta Lundqvist

Jens Brinch: Kapitalakkumulation i Danmark efter 1940. 112 s., Poli-

tisk Revy. 1974.

Jens Brinch understreger selv i indledningen, at arbejderbevægel-

sens politiske kamp ikke inddrages direkte i denne analyse, da den

politiske kamp er formet af hele arbejderbevægelsens historiske

kamperfaring. Når bogen alligevel omtales her skyldes det, at dens

påvisning af den høje udbytningsrate, som suspensionen af lønkampe

under den anden verdenskrig førte med sig, helt frem til idag, har

afgørende betydning for de analyser, der udarbejdes af arbejderbe-

vægelsens politiske kamp. Af betydning for sådanne analyser er li-

geledes bestemmelsen af overakkumulationen og en diskussion af kri-

sebegrebet, der leder over i en analyse af staten.

Bestemmelsen af f. eks. statens funktion er af afgørende betydning

for undersøgelser af statsingreb i overenskomstsituationer, arbej-

derbevægelsens partiers opfattelse af staten osv., emner der for ø-

48.

'at

3

år

é

jeblikket er genstand for en omfatttende forskningsindsats, hvilket

bl.a. fremgår af de fortegnelser over igangværende eller færdige

projekter, som bringes her i "Meddelelser".

Brinchs statsopfattelse ligger tæt på den statsopfattelse, som er

opstået omkring Altvater, Mattick 0.a., primært i forbindelse med

en diskussion af teorierne om den statsmonopolistiske kapitalisme

(stamokap), der er en videreudvikling af Lenins analyser af kapita-

lismen i dens monopolistiske fase 1 “Imperialismen, kapitalismens

højeste stadium". Til kritikken af stamokap teorierne henvises til

Kurasje, nr. 9. Stamokap er behandlet i "Politische ökonomie des

heutigen Monopolkapitalismus" (Dietz Verlag) og Paul Boccara: Le ca-

pitalisme monopoliste d'etat (Editions Sociales).

Michael Seidelin

Willy Markvad: Mellem to ugeblade. Den nordjyske arbejdergresse1887-1972. 60 s. Udsendt af Dansk TyBograf-Forbunds Aalborg afd. i

anledning af afdelingens 100 års jubilæum. 1974.

Bortset fra Niels Thomsens store disputats "Dagbladskonkurrencen

1870-1970" ligger det tungt med presseforskning i Danmark, og især

forskning i arbejderpressen. Dette i modsætning til Sverige, hvor

arbejderpressen er kortlagt, til gavn ikke blot for regionale og

lokalhistoriske undersøgelser af arbejderbevægelsen i et bestemt

område, men også generelt for undersøgelser af arbejderbevægelsens

agitations- og propagandametoder, deres udbredelse og gennemslags-

kraft. Det er et uhyre væsentligt område, der venter på at blive

dyrket op.

willy Markvads lille skrift om den nordjyske arbejderpresse er der-

for velkomment. Det udmærker sig bl.a. ved at gøre en del ud af van-

skelighederne med at få etableret en lokal arbejderpresse, således

trykkevanskeligheder der medfører, at bladet efter dets start som

ugeblad i 1887 efter overgangen til dagblad i 1888 må trykkes som

aflæggerblad hos Demokraten i Århus, hvilket formindsker det loka-

le stof og dermed oplaget.

Der redegøres også for et andet af de problemer, som dukker op hos

flere socialdemokratiske blade, nemlig journalisters og redaktørers

deltagelse i det parlamentariske arbejde i byråd eller folketing,

der tvinger dem til at forsømme det redaktionelle arbejde, hvilket

ofte forringer avisernes kvalitet og umuliggør en kontinuitet i den

redaktionelle linie. Ligeledes den stadige flytten rundt på medar-

bejderne, som den centrale kontrolkomite i København foretager uden

hensyn til medarbejdernes kendskab til lokale forhold.

49.

Bogen er forsynet med et tillæg med oplagstal, aflæggerblade, redak-

tionsmedlemmer og kontrolkomite. Indenfor et jubilæumsskrifts begræn-sede rammer og særlige karakter har Willy Markvad fået plads til nog-

le væsentlige træk i den nordjyske arbejderpresses historie, men em-

net er så vigtigt, at det må gøres til genstand for yderligere forsk-

ning. Således vil det være af stor betydning at få undersøgelser af

'forholdet mellem den centrale kontrolkomite og partiledelse i Køben-

havn og den lokale arbejderpresse, både på det økonomiske og redak-

tionelle område. Ligeledes forholdet mellem bladenes redaktioner og

den lokale fagbevægelse og partiorganisation og lokale fænomener og

forholds indvirken på den redaktionelle linie.

Michael Seidelin

Ib Nørlund: Det knager i sanfundets fuger og bånd. Rids af dansk ar-

bejderbevægelses udvikling. 2. 252 s. Tiden, 1974.

Ib Nørlunds "Rids af dansk arbejderbevægelses udvikling" er idag

stadig det nærmeste, vi kommer en samlet fremstilling af den danske

arbejderbevægelses udvikling. Bind 2 foreligger nu i revideret form

og ført op til 1972._

Man må i forbindelse med udsendelsen af bind 2 endnu engang under-

strege, at bogen ikke føres frem som en selvstændig forskningsind-

sats, men oprindelig er tænkt som en grundbog ved skolingskurser.

Problemet er, at den som sagt er den eneste samlede fremstilling,

og at den derfor bruges i sammenhænge, den ikke er skrevet for, og

derfor vurderes på et forkert grundlag. Især bind 2 er i højere

grad DKP's historie,end den danske arbejderbevægelse, og selv med

'erkendelse af DKP's dybe rod i den danske arbejderbevægelse er de

to fænomener ikke synonyme. På den anden side må den dog siges at

være langt mere tilfredsstillende end K.B. Andersens og J.O. Krags

"Kamp og fornyelse", der kun kan bruges som opslagsbog for social-

demokratisk parlamentarisk virksomhed og end ikke er tilfredsstil-

lende som socialdemokratisk partihistorie, da den ensidigt koncen-

trerer sig om partiets parlamentariske arbejde.

Nørlunds force ligger i korte, koncentrerede afsnit om den økonomi-

ske udvikling og de klassemæssige forskydninger. Ligeledes i behand-

lingen af vigtige begivenheder i DKP's historie, f.eks. opgøret med

revisionismen i partiet 1956-58, hvor Nørlund udmærket redegør for

revisionismen i forbindelse med den statsmonopolistiske udviklingaf kapitalismen og de forberede konjunkturer fra slutningen af 50-

erne. Nørlund må således stadig bruges som grundbog, f.eks. i for-

bindelse med undervisning efter de kildehæfter om arbejderflertal-

50.

2-4

,v

"Tum",,W

,

_

._..

,MW-;WWi

let, som netop er udsendt og som er uanvendelige med det traditionel-

le grundbogsmateriale i f.eks. gymnasiets historieundervisning.

Læst sammen med Villy Fuglsangs bog, “Kommunisterne og det danske

samfund" (Tiden, 1974) er "Rids af dansk arbejderbevægelses udvik-

ling" en anVendelig indgang til DKP's historie, men nægtes kan det

ikke, at det vi mangler er en grundig samlet fremstilling af hele

den danske arbejderbevægelses historie og i lige så høj grad egent-

lige partihistorier, herunder også en kommunistisk.

Michael Seidelin

Per Salomonsson: Socialismen og Socialdemokratiet. Indføring i dansk

arbejderbevægelses teoridannelse 1871-84. SFAH publ. l, 1974, 128 5.

Pris for medlemmer 15 kr. Boghandlerpris 20 kr.

Af forordet fremgår det, at bogen er næsten identisk med det specia-

le, som P.S. skrev i 1962. Forfatteren nævner selv, at det præger

fremstillingen og dette kan man kun være enig med ham i. Formålet

med denne udgivelse kan således diskuteres ud fra forskellige syns-

punkter, men hensigten er vel den, at man har ønsket at opfylde det

voksende behov for fremstillinger af arbejderbevægelsens historie,

som eksisterer. Fremstillingen er da også et anvendeligt bidrag og

et væsentligt forarbejde til arbejderbevægelsens tidlige historie,

men den bærer præg af den tid, den er skrevet. Ved bedømmelsen af

bogen og anvendelsen af den er der flere ting, man må gøre sig klart.

For det første er det et pionerarbejde. Da P.S. i 1962 skrev sit

speciale var det i høj grad et isoleret arbejde. Hvem interesserede

sig i 1962 for forskning i arbejderbevægelsens historie? PQS. havde

således ikke mange kvalitative fremstillinger (specialer) at bygge

sit arbejde på, idet der ikke forelå undersøgelser af andre aspek-

ter af arbejderbevægelsens historie i perioden. For det andet bør

man ikke tage dette arbejde for en helhedshistorie, der kun mangler

en basis. Skønt vi stadig mangler afhandlinger, der for alvor kan

danne grundlag for en tilbundsgående revision af denne undersøgelse,

vil det være formålstjenligt at afstikke nogle linjer, hvorefter

en sådan revision bør finde stå, samt at omtale de områder, hvor en

revision har fundet sted. Det skulle samtidig illustrere, at der i

forskningen i arbejderbevægelsens historie må foregå et tæt sammen-

spil mellem detailundersøgelse og helhedsopfattelse. skønt der kvan-

titativt er skrevet meget om arbejderbevægelsens historie, er resul-

taterne ikke kvalitative nok til blot at blive forsynet med en ba-

sis.

\ 51.

Hvad angår form og indhold har fremstillingen dog en del skavanker,som indledningsvis er værd at påpege. Bogen er delt op i to led. Det

første led (5. 2-38) omtaler socialismen og dens forskellige retnin-

ger og teoretiske ophavsmænd: Marx/marxismen, Proudhon/anarkismen,Lassalle/lassalleanismen. Endvidere behandles udviklingen i 1. In-

ternationale og det tyske socialdemokrati. Det andet led behandlerdet danske socialdemokratis idéudvikling i perioden 1871-84. Afsnit-tet om marxismen burde have været genstand for revision, med mindreP.s. stadig står ved det. Marxismen fremstilles som værende et me-

kanisk deterministisk system uafhængigt af subjektive'faktorers ind-

Nirken (s. 6-7). Den historiske udvikling fremstilles som lovbunden,dvs. at kapitalismen med naturnødvendighed fører over i socialismen.

(s. 6-7) Endvidere sættes Marx som økonom lig med Ricardo, uden at

P.S. omtaler Marx's bestemmelse af merværdien (5.10).Afsnittet om klasserne og Pariserkommunen er ligeledes problemati-ske. Trods gode Marx-udgivelser i 1962 (MEW. begyndte at komme i

slutningen af 1950'erne) må man konstatere, at P.S.' behandling af

marxismen er noget overfladisk. (Se iøvrigt litteraturlisten). Af-

snittet om Proudhon burde vel være udeladt, eftersom hans ideer,som P.S, selv nævner det, kun havde betydning for Dreier. Ideer fra

Proudhon kan ganske vist spores hos Bjørnstrup i 1878, men de for-

svandt hurtigt med personen. I omtalen af det tyske socialdemokra-

Vti findes endvidere en flot bemærkning om, at splittelsen i den

tyske arbejderbevægelse mellem lassalleanerne og eisenachere ikke

bundede i sociale eller teoretiske forskelligheder (s. 24). Disse

påvisninger bør tjene til, at man ikke bliver stående med bogen,men går adskillige skridt videre.

En væsentlig indvending mod fremstillingens anden del om den danske

arbejderbevægelse er, at partiets ideer systematiseres efter prob-lem komplekser, der af P.S. betragtes som almengyldige og altid ved-

varende over tid. På den måde konstruerer P.S. efter min mening en

indre sammenhæng, som ikke er til stede, og den stigende klarhed i

partiets linje udviskes derfor noget. F.eks. er det ikke ligegyl-digt, hvilke personer der havde ledelsen i partiet, altså hvem der

tegnede linjen indad og udadtil. Ligeledes må det være klart, at

ændringen i den økonomiske basis dialektisk har indvirket på parti-ets ideologiske formåen og resultat. En anden indvending er, at P.S.

slet ikke kan se det danske parti som en selvstændig bevægelse med

en til tider selvstændig politisk tænkning. Dette skyldes naturlig-vis, at P.S. udelukkende vurderer den danske arbejderbevægelses teo-ridannelse med udefra kommende ideer, især fra Lassalle. P.S. påvi-

52.

.WWWWarwwwmmm

A4,;

i

'is

t

ser selv, hvor de danske ideer afviger fra Lasalle, f.eks. hvad an-

går fagforeninger, forkastelsen af "den jernhårde lønningslov" på

Gimle kongressen, men dette tager han som udtryk for modsætning

mellem teori og praksis (s. 76) og ikke som udtryk for en evt. selv-

stændig holdning eller i det mindste påvirkning fra andre idestrøm-

ninger. Endelig skal der gøres opmærksom på nogle fej1. Gimlepro-

grammet blev rigtignok afløst først i 1913, men det var genstand

for adskillige revisioner bl.a. i 1882, 1888, 1890. Endvidere sav-

nes henvisninger fra noterne i afsnit XIV.

Ved at foretage en skarpere periodisering af arbejderbevægelsens ud-

vikling afspejles ideernes udvikling i relation til bevægelsens ud-

vikling f.eks. 1871-72, 1872-76, 1877-78, 1878-82(84). En sådan pe-

riodisering skulle give mulighed for at se de brud, der eksisterer

\i arbejderbevægelsens udvikling. Kendskab til periodens politiske

og økonomiske udvikling er en nødvendig forudsætning for at forstå

ideerne i en større sammenhæng, men det er ikke tilstrækkeligt ale-

ne. Lassalles påståede og grundfæstede store indflydelse på det dan-

ske parti må omvurderes, idet denne gennem nyere forskning har vist

sig stærkt begrænset. Endvidere bør det danske parti på nogen områ-

der vurderes som et selvstændigt parti, med en selvstændig politisk

tænkning. Disse to forhold fremkommer på flere områder bl.a. i spørgs-

mål om internationalismen, produktionskooperationen, jordspørgsmålet

og organisationsformen. Partiet havde fra begyndelsen fagforeninger

på sit program, understøttede strejker og ønskede under Pios ledel-

se ingen begrænsninger af den faglige aktivitet. Organisationsfor-

billedet stammede-fra 1. Internationale og ikke fra Lassalles organi-

sationsopbygning. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at Pio

havde en nær kontakt med Engels/Marx i Internationales generalråd

i London. Arbejderpartietvar fra begyndelsen internationalistisk

orienteret, idet Pio både i teori og praksis gav udtryk for inter-

nationalismen. Under E.W. Kleins ledelse af partiet 1874-75 lægges

der større vægt på det nationale, og partiet orienteres muligvis

i mere lassalleansk retning. Dette synes imidlertid ikke tilfældet

havd angår kooperationen, hvor der i denne periode spores påvirk-

ning fra eisenachernes program. Hvad angår produktionskooperationen

som helhed er billedet mere nuanceret forbundet med, hvem der hav-

de ledelsen i partiet, men også her er det vanskeligt at spore ide-

er fra Lassalle. Arbejderbevægelsen gik i de første år ind for uaf-

hængige privatfinancierede foreninger, kombineret med strejkevåben.

Under Kleins ledelse lægges hovedvægten på statsstøtte og små for-\

eninger. Senere vendes billedet igen og hovedvægten lægges på pri-

vatfinanciering. I jordspørgsmålet må Lassalle afvises, idet han

53.

ikke beskæftigede sig med dette. Her præsterer det danske parti et

stykke selvstændig politisk tænkning, der samtidig viser en overra-

skende klar forståelse for forholdene i landbruget. Engels sender

en artikel af Pio verden rundt og Pio markerer sin tilknytning til

1. Internationales idégrundlag ved at trykke Marx's artikel om det

engelske landproletariat i Social-Demokraten 1876.

Der er således idag skabt et grundlag for en revision af P.S.'s

undersøgelse. På flere punkter har vi endnu ikke tilstrækkelig vi-

den. Det/gælder især forholdet mellem parti og fagbevægelse efter

1878. En sådan undersøgelse kunne evt. tage sit udgangspunkt i de

brydninger, der eksisterede før 1878 mellem Pios retning og formæn-

dene for de faglige organisationer. Andre emner kunne være forhol-

det til partiet Venstre, hvor der tidligt inden for arbejderbevægel-sen opStår to fløje, henholdsvis en for og en imod samarbejdstanker.Endvidere kunne en undersøgelse af forholdet mellem arbejderbevægel-sens organisationer og de eksisterende borgerlige foreninger bidra-

ge til en yderligere belysning af ovennævnte første punkt.

;Forskningen i arbejderbevægelsens historie bør ikke deles i to sko-

ler, den henholdsvis syntesefremstillende og den detailfremstillen-

de, med hver sin selvtilstrækkelighed. Den gængse partihistorie-

skrivning og den forskning der ikke går ud over den skal ikke blot

kritiseres for dens manglende relatering til den politiske og øko-

nomiske samfundsstruktur, men også kritiseres for dens indhold.

Inddragelse af nyt materiale er næppe mulig i større udstrækning,så arbejdet må bestå i en omfortolkning af det allerede foreliggen-de materiale, hvor der bør lægges mere vægt på det danske parti som

et selvstændigt parti eller dog i det mindste vægt på det forhold,at der har været anden indflydelse end Lassalles. Den påståede las-

salleanske indflydelse skyldes nok mere tilfældige overensstemmel-

ser, når der er overensstemmelser.

Henning Grelle

Gerd Callesen: En verden at vinde? Arbejderbevægelsens start i Søn-

derjylland 1872-78. Melbyhus 1974, 48 5., 14,95 kr.

I sin dissertation fra 1970(1') behandlede Gerd Callesen den tyskeog danske arbejderbevægelses holdning til nationalkampen i perioden

21912-24. Afhandlingens l. kapital behandlede hertugdømmernes poli-tiske og sociale historie fra 1872 og berørte de to arbejderbevægel-sers stilling til den nationale kamp. G.C's ny lille bog med den

store titel må ses som en videre bearbejdelse af dette kapitel. Bo-

gen fremtræder imidlertid som en selvstændig enhed, idet G.C. har

54.

i,

inddraget nyt materiale og den nyeste forsknings resultater i bo-

gen. Endvidere er det positivt, at G.C.'s resultater for denne pe-

riode i arbejderbevægelsens tidlige historie nu foreligger på dansk.

Bogens tese er den samme som G.C.'s hovedtese i afhandlingen fra

1970, nemlig den, at både det tyske og danske socialdemokrati tog

afstand fra den nationale kamp og tog klar stillinggfor den socia-

le og internationale kamp mod kapitalismen. Undersøgelsen dækker

perioden 1872-78 og koncentrerer sig om samspillet mellem tysk og

dansk arbejderbevægelse i Slesvig-spørgsmålet. Udviklingen følges

kronologisk og centrerer sig omkring valgene, hvilket skyldes emne

og kildemateriale. G.C. fastslår, at arbejderbevægelsen i hertug-

dømmerne næsten alene domineredes af ADAV-foreninger (lassalleanske)

mens marxisterne (eisenacherne) ikke kom til at betyde noget Vide-

re (s.9), G-C. påviser, at ADAV's præsident Hasenclever stik mod

det tyske borgerskabs nationale interesser gik ind for nordslesvi-

gernes selvbestemmelsesret, dvs. at han gik ind for en folkeafstem-'

ning i Nordslesvig. Hvorledes stillede de danske socialister sig til

dette? Skulle man anbefale danske arbejdere at stemme på det tyske

socialdemokrati?, altså den lassalleanske fløj. Til fortrydelse for

de tyske marxister støttede de danske socialister de slesvig-holsten-

ske lassalleanere, ikke ud fra lassalleanske sympatier, men ud fra

et klart internationalistisk standpunkt. G.C.'s argumentation fore-

kommer overbevisende. F.eks. fremdrager G.C. et brev fra Pio til

Engels (24. marts 72), hvori Pio fordømmer splittelsen i det tyske

socialdemokrati og hvor det videre hedder "... Da kampen i Slesvig

tillige udelukkende føres mod storborgerne, har vi troet det hen-

sigtsmæssigt at understøtte Hasenclevers valg, idet vi dog samtidigt

har ladet partiet vide, at vi ikke forstår deres adfærd mod "Volk-

staat"s parti og håber at de anerkender de internationale princip-

per i deres fulde udstrækning". (5.16). I 1876 opfordrer Pio direk-

te danske arbejdere til at slutte sig til det tyske socialdemokrav

ti. (s. 37).

Foruden disse centrale problemer behandler G.C. agitationen og agi-

tatorerne, de lokale partiforeningers oprettelse og virke osv. Det

giver fremstillingen en lokalhistorisk betydning, idet den kan dan-

ne grundlag for videre lokalhistorisk forskning. Metodisk er bogen

forbilledlig inden for en ramme af 48 sider. Et centralt led i G.C's

forskning er, at han går ned på mikroplan og vurderer den lokale

arbejderbevægelse som en selvstændig bevægelse med en selvstændig

mening. F.eks. anfører G.C, at lassalleanske agitatorer ikke altid

gav udtryk for hvad der betragtes som lassalleanske dogmer (se 5.24).

Callesens arbejde er et pionerarbejde og et væsentligt bidrag til

55.

arbejderbevægelsens tidlige historie. Samtidig er det et arbejde der

på flere punkter bryder med den traditionelle opfattelse og derfor

bør bogens resultater indgå i en samlet revision af dansk arbejder-

bevægelses historie.

1) Gerd Callesen: Die Schleswig-Frage in den Beziehungen Zwischen

dänischer und deutscher Sozialdemokratie von 1912 bis 1924. EinBeitrag zum sozialdemokratischen Internationalismus. Kiel 1970,

200 s.

Henning Grelle

En lykønskning.

I oktober 1974 kunne PAX FORLAG i Norge fejre 10 års jubilæum. Pax

forlag har således kæmpet på modkulturelle barikader i ti år. SFAH

ønsker hermed tillykke med de mange år og de mange alsidige udgivel-

ser, som forlaget i Perioden har udsendt. Hvad angår arbejderbevæ-

gelsens historie og socialismens teori har forlaget gjort sig be-

,mærket med gode og billige oversættelser af socialismens klassikere

og ved historiske og aktuelle udgivelser til belysning af arbejder-

bevægelsen. Vil man følge med i forlagets udgivelser kan man gratis

få tilsendt "Pax Revy", der udkommer månedligt. Adressen er: Pax

Forlag, postbox 100, Skøyen, Oslo 2.

Redaktionen

56.

i?;12M

pa

ii1

4

“egggiigaggigggugwA

M

Arbejderbevægelsens blbllotek og arklv \

Ib Koch-Olsen: I flugt går tiden 1871. Fra Pariserkommunen til den

danske Internationale, København 1971, 15 kr.

I denne bog, der er udgivet i anledning af Socialdemokratiets hun-

dredeårige beståen, behandles selve året 1871 i den indledene tekst

men især gennem samtidige dokumenter og illustrationer. Man får på

denne måde et udmærket indtryk af de nationale og internationale

forudsætninger og omstændigheder for den danske arbejderbevægelses

opståen. Bogen indeholder et hidtil ukendt billede af Karl Marx.

Mette Charlotte Rask Sørensen/Katherine Tobiasen/Karin Schjødt Worm:

Th. Stauning 1873-1942. En bibliografi. ABA's bibliografiske serie

1, København 1973, 23,50 kr.

Denne bibliografi omfatter 1630 titler med Staunings forfatterskab

gennem årene, herunder også interviews, taler incl. taler i rigs-

dagen. Det er en central bibliografi for arbejderbevægelsen i perio-

den 1910-1940.

Arbejderbevægelsen i Danmark - historisk og aktuelt. Litteraturli-

ste 2. rev. udg., København 1973, 35 s. gratis.

Bibliographische information.

Dette tidsskrift udgives af den Internationale Sammenslutning af

Arbejderhistorieinstitutioner og dækker nyudgivelserne på områder-

ne: arbejderbevægelse, marxisme-socialisme, revolutionære- og be-

frielsesbevægelser, den 3. verden. Der opgives forfatter/udgiver,

titel, sidetal, forlag, pris, udgiversted og -år, dvs. alle de op-

lysninger man skal bruge for at få fat i en bog. Sprogligt set dæk-

ker bibliografien tyske, engelsek/amerikanske,spanske, franske,

italienske og til dels skandinaviske udgivelser. Det udkommer ca.

3 gange årligt og kan bestilles hos ABA ved at indsende 2,50 kr. pr.

eks. i frimærker. For tiden kan følgende numre fås: 16, 17 og 18,

dvs. årg. 1973.

Alfabetiskgsystematisk registrant til Socialisten 1.-16. årg. 1903-

1918/19. Fra 17. årg. findes der årsindholdsfortegnelser.

ABA udarbejder for tiden en sådan registrant til eget brug, men hvis

der er interesse derfor, vil den blive duplikeret. Interesserede

kan bestille den hos ABA. Prisen vil formentlig blive 10 kr. Den vil

57.

så, når den er færdig, blive tilsendt med giroblanket.

Plakaten "stauning eller kaos". Den berømte valgplaket fra 1935 fo-

religger genoptrykt. den tilsendes mod indbetaling af 10 kr.

Arbejderen i fotografiet.

Aktuelts indsamling af billeder fra perioden 1900-1925 om arbejder-

nes vilkâr i hjemmet og på arbejdspladsen resulterede i en bog med

et udvalg af billederne. Pris 19,75 kr.

Plakaten "arbejderen i fotografiet". Indsamlingen af billederne samt

bog og udstillinger blev båret frem af en plakat, der viser en smi-

lende murerarbejdsmand. ABA har endnu et oplag på ca. 150 plakater.

Prisen er 10 kr.

ABA har et mindre udstillingslokale, hvor der for tiden vises en

udstilling om arbejdsløshed belyst ved tryksager, plakater, opråb,

billeder osv. fra perioden ca. 1900 til nu.

Foredragsserien Arbejderkultur - kulturpolitik fortsætter den 12.

februar kl. 1930 med cand. mag., forskningsstipendiat Ib Bondebjerg:

Klassebevidsthed og socialistisk kultur- og oplysningspolitik. Se-

rien afsluttes den 12. marts (kl. 1930) med en debataften: Kan der

føres en aktiv arbejderkulturpolitik i Danmark? hvor deltagerne i

panelet er foredragsholderne samt specielt indbudte.

ABA retter en indtrængende opfordring til alle specialeskrivere og

deres læsere: sørg for, at specialet bliver afleveret hertil (evt.

til kopiering). På,denne måde er det ikke tabt for efterverdenen.

Det vil også blive optaget i "Meddelelser"s specialefortagnelse,

hvilket er en stor hjælp for andre specialeskrivere eller interes-

serede. Biblioteket er også interesseret i afløsningsopgaver og an-

dre afhandlinger. Altså: husk at aflevere til os. Det er i jeres e-

gen interesse.4

Arkivet er også interesseret i at modtage afleveringer af f.eks. ud-

sendelser, tidsskrifter, løbesedler, smátryk, fotografier o.a. som

dette blads læsere måtte være i besiddelse af enten ved personlig

deltagelse i arbejderbevægelsen eller i forbindelse med f.eks. spe-

cialeskrivning. Man må ikke anse noget af dette materiale for lige-

5&

i§i

E%.i

I;

'

9 yldigt- smid ikke noget væk, giv det til ABA. Eksempelvis har vi

et uendeligt besvær med at få erstattet nogle kun 10 år gamle numre

af SF-bladet, der er bortkommet.

'

Vi har også en meget benyttet fotosamling: lad os få fotografier

fra de senere års 1. maj-møder,'demonstrationer af alle arter, kort

sagt lad os få alle fotografier inden de forsvinder på lossepladsen!

Alt for meget er forsvundet på denne måde.

Hovedoggaver Rå Danmarks bibliteksskole.

ABA har udarbejdet en liste over ünslag, som vil kunne bruges af

studerende på Danmarks Biblioteksskole, der måtte være interesse-

ret i som hovedopgave at udarbejde bibliografier over emner inden-

for den politiske og faglige arbejderbevægelse. Den indeholder så-

vel forslag til personbibliografier som emnebibliografier samt til

registranter over arbejderbevægelsens tidsskrifter etc.

Listen er sendt til skolens praktikleder, faglederne i fagene bib-

liografi og samfundsfag, ligesom de efterhånden mange bibliotikar-

studerende, der benytter ABA eller på skolens foranledning kommer

herud til rundvisning, bliver præsenteret for den.

Andre, der måtte være interesseret i at bidrage til dette nyttige

arbejde, kan indhente forslag til emner på ABA.

59.

HISTORIEVIDENSKAB- tidsskrift for historisk forskningDet er HISTORIEVIDENSKAB's formål at bryde det

monopol indenfor såvel forskning som undervisning.som den traditionelle historiske tidsskriftsstruktur hid-til har haft herhjemme.

Indenfor den historiske forskning -

og den hermedforbundne undervisning - har alle ansatser til en vi-

dereudvikling systematisk været blokeret.

At det er sådant, er ikke forbløffende. Publikations-strukturer og -politik er kun en del af det borgerligesamfund, og er underlagt de bevægelser, der er heri.En væsentlig bevægelse heri er uddannelsessyste-mets stigende underordning under kapitalen, hvilket

igen specifikt betyder en bestemt politik overfor ud-

dannelsernes indhold, og herigennem ganske be-stemte blokeringer i publikationsstrukturen.

Det er meningen, at der gennem HlSTORlEVIDEN-SKAB skal udvikles en forsknings- og undervisnings-politik, der radikalt bryder med denne ensidighed. Den

forskning og den støtte for undervisningen, HISTORIE-

VIDENSKAB vil etablere, vil foregå indenfor den

marx'ske teori's forudsætninger, og den vil således

være i absolut modsætning til den forskning, der be-

drives på de borgerlige universiteter, og den under-

visning, der bedrives på flertallet af gymnasierne med

støtte heri.

Til dette formål er følgende organisatoriske og forsk-

ningsmæssige struktur bygget op:

1. HISTORIEVIDENSKAB, tidsskrift for historisk forsk-

ning. ViI udkomme fire gange årligt, i sept., dec.,marts og juni (nr. 1 og 2 er udkommet). Heri vil

centrale og indtil nu negligerede forsknings- og

undervisningsmæssige områder blive taget op, medvital betydning for såvel universitet som for gymna-srum.

2. SKRIFTRÆKKE FOR HISTORIEVIDENSKAB. Herivil blive udsendt dels centrale oversættelser ogdels centrale antologier, samt værker og monogra-fier. Foreløbig vil udkomme, maj 1975, Alfred Sohn-

Rethel, Økonomi og klassekamp i den tyske fascis-

me.. Denne skal ses i sammenhæng med HlSTO-

RIEVlDENSKAB nr. 3, der tematise'rer fascismen og

teorierne heromkring.

Endvidere vil, sommeren 1975, blive udsendt Adam

Schaff, Historie og sandhed, der er af central be-

tydning for afklaringen omkring den historiske teori

og dens forhold til den historiske virkelighed, d.v.s.

logik og historie.

Denne vil blive støttet af udsendelsen af en anto-

logi omkring logik og historie.

3. SEMlNARER UNDER HlSTORIEVlDENSKAB. i løbet

af året vil der blive forsøgt afholdt i alt to semina-

rer: et omkring fascisme-problematikken og et om-

kring logik og historie.

Det er meningen at disse seminarer dels skal knytte

an til HISTORlEVIDENSKAB og dels til HISTORIE-

VIDENSKABS SKRIFTRÆKKE.

Fascisme-seminaret vil blive bygget op som semi-

nar med international deltagelse.

HlSTORlEVIDENSKAB vil i sine enkelte tema-numre

bringe såvel omfattende forskningsoversigter samt an-

meldelser af den dertil hørende litteratur. Endvidere

vil HlSTORIEVlDENSKAB for hvert tema-nummer op-

arbejde selvstændige og originale danske bidrag til de

omhandlede tema'er.

Dette sker ud fra den forudsætning, at der herhjemmefindes et forskningsmæssigt potentiel, der indtil nu

har været blokeret af den borgerlige historieviden-

skabs uddannelses- og publikationspolitik.

HlSTORIEVlDENSKAB redigeres af en gruppe lærere

fra Roskilde Universitetscenter, Københavns Universi-

tet og Århus Universitet.

Redaktionen består af Carl Erik Bay, Claus Bryld,Steen Busck, Kristian Riis, Ib Thiersen og Uffe Øster-

gård.

Redaktionen kan kontaktes ved Ib Thiersen, Sagas-

vej 4, 1861 København V.

r-ww*r"*'""_" vw' “n”

'

Abonnement for en årgang af* HISTORIEVlDENSKABkoster 75 kroner, der kan indbetales på vedlagte giro-blanket.

Endvidere kan der på samme giro-blanket subskri-

beres på:

1. Alfred Sohn-Rethel, Økonomi og klassekamp i den

tyske fascisme.

2. Adam Schaff, Historie og sandhed.

Følgende numre er udkommet af HISTORIEVlDEN-SKAB:

nr.1 tema: Imperialisme og statsmonopolkapitalis-me: teorihistorie, analyse og -kritik.

nr. 2 kritikken af den borgerlige historie. Indeholder

kritikken af den historiske relativisme, således

som den har fremtrådt herhjemme, repræsen-

teret bl. a. ved Povl Bagge.

Endvidere alternative metodeundervisnings-strukturer samt kritik af Gustav Bangs histo-

riesyn.

Endvidere anmeldelsessektion.

nr. 3-4 udkommer marts-april 1975, tema: fascismen.

Indholdet er dels en omfattende forsknings-oversigt over fascisme-teorierne indenfor den

marx'ske teori fra Komitern's fascisme-teori

frem til i dag.

Endvidere en videreudvikling af fascisme-teo-

rien, gennem en påvisning af den materialitet

der specifikt producerer fascismen som sin

fremtrædelsesform.

Udover kommentarer en omfattende anmeldel-

sessektion, der systematisk forsøger at ind-

fange store dele af den relevante nuværende

fascisme-forskning.

HISTORIEVlDENSKAB udgives af forlaget GMT,9293 Kongerslev.