1. 1. ARBEJ DER HISTORIE 38 MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE OKTOBER 1991 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Kben- havn V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgrdsvej341 st.tv., 3050 Humlebk, 42 19 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rmersgade22, 1362 Kbenhavn K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70 for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - 'Il'ykzWerks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med sttte fra Statens Humanistiske Forskningsrd.Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS Indholdsfortegnelse Artikler Paul Rhrig: At hvlve en hjere Himmel - om Hjalmar Gammelgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Lars Olsson: Den gyldne flue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dorte Salskov-Iversen: Det kollektive overenskomstsystem og lnfaststtelse i Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Thomas Kjr Jensen og Bo Sby Kristensen: Marx, overgangsteori . . 37 Michael Klos: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 . . . . 49 Debat Flemming Hemmersam: Samlingen for arbejderminder, - traditioner og -kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Bogomtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Seminarer - tidsskrifter/rbger1990/91 - invitation til arbejder- kulturseminar 1992 - afhandlinger under udarbejdelse Indeks for m: 1-15jindes 1'nr 16, form: 16-30 i nr 31. Forsidebillede: Hjalmar Gammelgaard p talerstolen ved et DUI-stvne i Sve- rige. Paul artikel ... at hvlve en hjerehimmel over arbejdernes liv og strben fortllerom Hjalmar Gammelgaards betydningfor dansk arbejderop- lysning.Foto hos ABA.
2. 2. Paul Rhn'g ... at hvlve en hjere himmel over arbejderens liv og strben - Om Hjalmar Gammelgaard, en betydelig skikkelse inden for dansk arbejderoplysning, hans liv og virke Hjalmar Gammelgaard (1880-1956) var fra 1930 til 1949 Roskilde hjskolesfrsteforstander efter at skolen var blevet overtaget af arbejderbevgelsenHans indsats var benbart betydelig,og han prgedesvel lrere som elever p skolen, det fremgrtydeligt,nr man mder elever fra den tid. I ar- tiklen ses han gennem udenlandske briller af en fagkollega med en tilsvarende forankring i den socialdemokratiske ar- bejderbevgelse. Det var uundgeligt,at den danske uddannelseshistories og de strste dan- ske pdagogers mestervrk - folkehjskolen- efter anden verdenskrig kom ud i en alvorlig kn'se. Det klmne forudses, at landbefolkningen, der hidtil nsten som den eneste befolkningsgruppe havde stet bag komplek- set af frie skoler, d.v.s. folkehjskolen,friskolen og efterskolen, snart ville blive ftalligog have en forholdsvis ringe indflydelse. En tid lang havde man kunnet tage brodden af argumentet om, at Grundtvig havde nsket en skole for hele folket ved at ppege,at bnder og husmnd til syvende og sidst udgjorde befolkningens flertal. Men en skole, der kun var for et mindretal i befolkningen, kunne ikke lngere gre sig fortjent til navnet folkehjskole.1 Det ligner nrmest et mirakel, at nsten hele den danske befolkning p meget kort tid, ca. i lbet af 60'erne, tog folkehjskoleinstitutionentil sig. I 70,erne kunne man p alle danske hjskolerf at vide, at eleverne udgjorde en meget broget forsamling, at de kom svel fra by som fra land, og at unge landmnd nsten var blevet en sjldenhed.I stedet for den tilbagegang, man havde frygtet, var der en stt stigning i elev- og deltagertallet. En afg- rende faktor i denne udvikling var oprettelsen af Hjskolernessekretariat som et centralt informations- og koordinationsorgan samt den reklamevirk- ning som de nyoprettede en- til fire-ugers kurser havde.2 I denne sammenhng er arbejdernes integration, eller mangel p samme, i folkehjskolevsenetoverordentligt kompliceret. P den ene side oprette- des i 1910 den frste danske arbejderhjskolei Esbjerg p den socialdemo- 2
3. 3. kratiske redaktr I.P. Sundbos initiativ, og i 1929 kbte det nystartede Arbej- dernes Oplysningsforbund Roskilde Hjskole, hvorved den nste folkehj- skole for arbejdere kunne etableres, men p den anden side fremgik det af Gnmdtvig-kongressen i Kln i 1988, at der stadig er en klft mellem den grundtvigianske hjskolebevgelse og arbejderklassens organisationer. En kvindelig forbundssekretr fortalte om, at to store danske forbund, der or- ganiserer ufaglrte, gennem nogle r havde forsgt at samarbejde med fol- kehjskolernefor at give deres medlemmer adgang til nye uddannelsesmu- ligheder og skildrede de utrolige forstelsesvanskeligheder,der optrder i denne forbindelse.3 Hvis man betragter den danske folkehjskoles hovedkendetegn, nemlig at der altid er tale om internatskoler, at der ikke gives erhvervsmssigun- dervisning, og at der aldrig er tale om blot og bar vidensformidling, s kan man med det samme indse, at der m opsten konflikt med arbejderbev- gelsens traditioner, der jo altid har satset p rationalisme, videnskabelighed og politisk eller faglig skoling. I folkehjskolebevgelsenstidlige r havde der ogs med den Bjrnbak'ske linie (opkaldt efter bondelederen Lars Bjrnbak) eksisteret en rationalistisk og pragmatisk retning, der allerede fr Wilhelm Liebknechts bermte foredrag Vian er magt - magt er viden havde lanceret parolen: Kundskab er magt og uvidenhed trldom. Det, som Bjrnbak havde sat som ml for sine bondehjskoler,gav _Liebknecht et helt rhundredes arbejderoplysning med p vejen. Men i Danmark havde den Bjrnbak'ske hjskoleretningikke kunnet st distancen, og den af Grundtvig og Kold inspirerede retning, der viste sig at blive den sejrende, forkastede de rationalistisk-pragmatiske bondehjskolers ml som ren og skr materialisme, mens Bjrnbak-tilhngernehnligtspurgte den ndeli- ge vkkelses folkehjskoler,hvad nd men i grunden var for noget.4 Set ud fra deres principielle holdninger havde det nppe vret muligt at finde berringspunktermellem den materialistisk indstillede arbejderbev- gelse og den ndeligtforpligtede grundtvigianske folkehjskolebevgel- se, hvis ikke Bjrnbak, Brandes, Marx og den videnskabelige holdning som en understrm havde fundet vej ind i den sidstnvnte, og hvis ikke megen af Grundtvigs og Kolds tankegang havde fundet en skyggetilvrelsei arbej- derbevgelsen.Det er jo forblffende, at Danmarks tre strste socialistiske forfattere, Martin Andersen Nex, Hans Scherg og Jeppe Aakjr ogs havde et nrt forhold til grundtvigianismen.5 Det forklarer p den ene side, at folkehjskolebevgelsenog arbejderbevgelsenhavde - og vel stadig har - s store vanskeligheder med hinanden og p den anden side ofte kom ret godt ud af det med hinanden. Denne eventuelle delvise identitet mellem de to store folkebevgelserblev i hjere grad end hos nogen anden person- iceret ved n person: Hjalmar Gammelgaard. Da Gammelgaard, som var kontorchef i et leksikon- og skolebogsforlag og udgiver af videnskabelige hndbger,skulle holde foredrag om folkehj- skolens rolle i uddannelsessystemet for en rvrdig forsamling af erfarne folkeoplysere, indledte han beskedent, og mske lidt kkt: Jeg har aldrig vret elev p en hjskole.S
4. 4. Hvis man i dag lser dette foredrag fra 1926, overraskes man af en besyn- derlig sammenstilling: Denne i statskundskab, nationalkonomi, sociologi og statistik s velbevandrede forsker udtrykker sig samtidig p basis af den datidige hjskoleverdenstankegang og flelsesmssigeindstilling. Han hav- de studeret nationalkonomi og statsvidenskab, men havde s at sige fet Grundtvigs og Christen Kolds forestillinger ind med modermlken. Hjalmar Gammelgaard, som er fdt i 1880, var sn af en friskolelrer, og det var dengang ensbetydende med at vokse op i et udelukkende grundt- vig-koldsk milj.Som friskolelrer mtte man have en bestemt indre over- bevisning og ptagesig en ny livsstil, som indebar, at man mtte affinde sig med fattigdom og ijendth'ghed fra omgivelserne. I sin dejlige beretning om sin ungdom7fortller Gammelgaard, hvordan hans far blev ansat som l- rer p en lille friskole, som i 1872 var blevet oprettet af ca.12 bnder i Gislev nr Ryslinge, hvor ogs den frste frie valgmenighed dannedes, og hvor Christen Kold oprettede de frste friskoler. De andre bnder i omrdet an- s hans ansttelse for at vre et brud p skik og brug og dermed rent kt- teri. En af de lokale spidser fortalte dengang, 'at han ikke havde lukket et je i tre ntter af bar rgrelse, og en anden skal have fortalt enhver, der gad hre p ham, at man burde brnde det mj af. Dette refererer i vrigt til den i 'lyskland udbredte, men fejlagtige, opfattelse, at forholdene for ud- bredelsen af folkehjskolerog friskoler var s gode, at Grundtvigs storarte- de ideer, i modstningtil, hvad tilfldet var i Tyskland, meget let kunne gennemfres i Danmark. Har man denne opfattelse, kan det skyldes, at man glemmer, at ogsi Danmark var kirken, staten og konservative kredse i samfundet modstandere af folkeoplysningen. Men der blev her kmpet for den med en entusiasme og styrke, som ikke kendtes i Tyskland. Samtidig var det nemlig en kamp for forget demokrati, og derfor hrte folkehjskoleni sidste ende til blandt den demokratiske tidsalders moralske og politiske sejrherrer. Hjalmar Gammelgaard voksede alts op i et sdant radikalt mil- j, som dog ogs,i gte grundtvigiansk nd, havde et bredt flelsesmssigt grundlag, nemlig fllessang,samtale, krlighedog andre former for flles- skab, som er grundelementerne i det flles familieliv og i lokalsamfundet. Den frste biografisk dokumenterede kontakt med den anden store fol- kebevgelse,arbejdernes, k Gammelgaard i den socialistiske studenter- gruppe Catiljna, hvis mder han deltog i.8 Det fremgrikke af de offentlig- gjorte biografiske oplysninger, om han allerede fra det tidspunkt, eller frst senere, identificerede sig med arbejderbevgelsen,og navnlig med hensyn til oplysninger om parti- og organisationsmedlemskab er man overordentlig tilbageholdende. Det ligger i hvert fald fast, at Gammelgaardfra begyndel- sen af 20,erne var p arbejderbevgelsensside og arbejdede ud fra dens fo- restilljnger. I vrigtvar det ad omveje, at Gammelgaard kom i gang med et universi- tetsstudium. Efter at han i en meget ung alder var blevet malersvend, iik hans lselyst ham meget snart til at sge ind p et lrerseminarium, hvor han i 1901 aflagde eksamen. I to r fulgte han i sin fars fodspor som friskole- lrer, hvilket gav ham en fornemmelse af ikke at vre srliggod til at un- ), i 4 '
5. 5. dervise brn, hvorefter han gik p studenterkursus. Fra 1904 studerede han frst filosofi, dernst statsvidenskab, d.v.s. sociologi, konomi og statistik. Efter at have afsluttet sin eksamen blev han frst medarbejder p og senere leder af et forlag, der udgav hndbgeri konomi, sociologi og historisk sta- tistik - indtil han i 1930 blev forstander p Roskilde hjskole. Fra 1920 havde Gammelgaard som bibeskftigelseundervist p Borups Hjskole i Kbenhavn, der stadig er den eneste folkehjskolei Danmark, hvor lrere og elever ikke bor p skolen, fordi skolen oprindelig kun var til- tnkt kbenhavnske arbejdere, og derfor mtte tilpasse sig deres srlige omstndigheder.Da AOF blev oprettet, gik Gammelgaard ogsind i dette arbejde og underviste fra 1925 p den socialdemokratiske arbejderskole for faglige tlidsfolk og var i vinteren 1927-28 gstelrerp Roskilde hjskole. Han havde sledes en bred erfaring med arbejdet p en folkehjskoleog med at omgsmennesker, noget der i forbindelse med hans rdder i det Grundtvig-Koldske miljvar et ideelt udgangspunkt for at ptagesig opga- ven som forstander p Roskilde hjskole. Borups Hjskole var det frste vellykkede forsg p at f storbyens arbej- dere til at komme p en folkehjskole. P den forholdsvis lille arbejderhj- skole i Esbjerg, der var oprettet p lokalt socialdemokratisk initiativ i 1910, blev der undervist i socialistiske ider ved hjlp af folkehjskolensmetoder, og grundtvigianismens almenmenneskelige synsvinkel blev i hj grad anlagt. Alligevel fik det af Thomas Bredsdorff oprindeligt gennemfrte og af hans sn Morten Bredsdorff viderefrte forsg p at bringe land og by sammen i lrerstaben ved Roskilde Hjskoles start i 1930. Hjalmar Gammelgaard ses lngst til venstre. (ABA).
6. 6. Roskildes store, smukke hjskole ingen vedvarende gennemslagskraft. Der var s mange vanskeligheder, at skolen i 1929 blev solgt til AOF, og der blev nu behov for at finde en forstander, der kunne gre denne vigtige folkehj- skole til en hjrnesteni arbejderoplysningen. Dette sikredes med valget af Gammelgaard, og man havde nu for mange r ud i fremtiden sikret sig, at der virkelig blev tale om en folkehjskole,noget man fra 70'erne og fremef- ter ikke kan sige er tilfldet. Fra begyndelsen insisterede Gammelgaard p, at navnet Roskilde Hj- skole ikke mtte laves om til arbejderhjskole,idet han nskede at under- strege samhrighedenmed de andre folkehjskolerog ikke forskelligheden fra dem, ja, han var endog overbevist om, at hans skole mere end de andre var i overensstemmelse med Grundtvigs intentioner. Den danske folkehjskolebevgelsehavde nemlig et - eller mske endda to - problemer, som man ikke var meget for at diskutere. I 1955 blev det ene af disse problemer formuleret af en folkehjskolemandog kulturmini- ster i det i Danmark s hjt skattede billedsprog: I Ryslinge p Fyn - Gammelgaards fde - ligger ved siden af det statelige Ryslinge Hjskole en lang, gul lnge, der udpeges som den bygning, hvori Kr. Kold for ca. 100 r siden begyndte sin hjskole. P denne bygning kunne man passende anbringe to mindetavler som va- rigt udtryk for de afgrende begivenheder i dansk folkeoplysningshistorie, der er knyttet til dette sted. Den ene kunne have flgendeindskrift: Her grundlagde Kr. Kold i 1851 den danske bondehjskole,der fik s umdeligbetydning for den danske bondestands udvikling fra almue til folk og som derigennem tik afgrende virkning for hele det danske sam- fund. P den anden tavle kunne ordene formes omtrent sledes: Her blev den hjskoletraditiongrundlagt, der afsporede Grundtvigs oprindelige tanke om hjskolensom borger-skolen for alle og som derved skabte den klft mellem hjskolenog alle uden for bondestanden, som der siden er gjort s mange ihrdigeforsgp at sl bro over.9 Det kan ikke bestrides, at Grundtvigs id om en stor folkelig hjskolei Sor ikke svarede til en lille bondehjskole,men man m i rimelighedens navn ogssprge om, hvem der ville have siddet p skolebnken ved siden af de i vadmel og trskostvler kldte bnder: I hvert fald ikke borgerskabet, og en egentlig arbejderklasse eksisterede nppe nok i Danmark, og det er i v- rigt slet ikke sikkert, at grdejemesbrn p deres side ville have siddet ved siden af arbejderne. Men Gammelgaard stillede sprgsmletom, hvorfor man ikke senere, under meget gunstigere betingelser, skabte Grundtvigs statsborger-folkehjskole.Og her er det man navnlig bliver opmrksom p Kolds srholdning.Han troede ikke nr s meget p Grundtvigs demokra- tiske oplysningsidog var mindre interesseret i de nationale sprgsml,som Rdding kunne takke for sin oprettelse. Han var langt mere interesseret i en moralsk-histelig vkkelse af den enkelte og havde derfor styret bort fra Grundtvigs verdslige folkehjskoleidog i retning af en mere kristeligt ori- enteret bondeskole. Det ville ikke vre rigtigt at pst,at den danske hj- 6
7. 7. skole var udprget kristelig - det var alene Indre Missions srskoler, der kan betegnes sdan - men Grundtvigs elever, der i hovedsagen var teologer, tog det for givet, at folkehjskolerneskulle have et kristent grundsyn og rea- liserede ikke Grundtvigs utvetydige krav om, at de skulle vre verdslige, fordi han mente, at trossprgsmlog skole og politik var to helt forskellige ting. Hvis man havde fet inddraget byernes borgerskab i folkehjskolen,s var det, man dengang kaldte det nye gennembrud, d.v.s. ateisme, darwinis- me, naturalisme, alt det som mange hjskolefolks som djvelens vrk, blevet inddraget. Og hvis det til ny selvbevidstth vakte proletariat havde fet en strre indflydelse, ville ogsfritnkerider og den materialistiske hi- storieopfattelse vre blevet draget ind i hjskolebevgelsen. Det gik ikke Grundtvigs id om at oprette et fllesnordisk universitet i Gteborg bedre end det gik den skaldte Sor-tanke: Det blev ikke opret- tet. Hjskolebevgelsen havde etableret sig p et kristeligt og nationalt grundlag og ville sikkert have flt sig ilde berrt, hvis man s at sige som modvgt mod religistog nationalt snversyn havde oprettet en universelt tnkende videnskabelig institution i Gteborg. Det var i hvert fald p nogenlunde denne mde, Gammelgaard havde kunnet forklare den besynderlige omstndighed,at den grundtvigianske be- vgelse ikke, da den selv var blevet stor og strk, havde omsat Grundtvigs forestillinger om en folkelig og videnskabelig hjskole til virkelighed. Og p den mde kan han, som jo nu vil fre arbejderklassen og folkehjskolerne sammen, med stor ret hvde, at han stod for den gte grundtvigske tradi- tion. Men hvis man nu vender sagen en ekstra gang og sprger om, hvad der var flles for de forskellige varianter inden for den danske folkehjskole, hvad der er blevet stende, s mder man atter Christen Kold og denne gang som den person, der muligvis styrede folkehjskolenind p den den- gang eneste rigtige kurs. Gammelgaard har brugt et srdeles karakteristisk Kold-citat om hans og de andre skoler: Paa Rdding kmper de for dansk nationalt Liv imod tysk Kultur, og naar den frst har sejret, saa er den Skoles Opgave fuldfrt. Paa Hindholm kmper de for Bndernes Ret mod Herremndene, og naar Bnderne er kommet ovenpaa, vil der ikke mere vre Brug for Hindholm Hjskole. Men i min Skole kmper vi for Livet imod Dden, og den Kamp maa blive ved, saalngeVerden eksisterer; altsaa er min Skole den bedste.10 Det er betegnende, at Kold ikke ogssiger, at denne eller hin skole km- per for demokratiet, og nr det er opnet,har man ikke lngere brug for skolen. For det som hans skole kmper for, livet,er tildels identisk med demokratiet. Dden, som er alle ddeligeslod, kan man jo ikke bekmpe, men det kan man derimod den dd der rammer nden, interessen, ansvar- ligheden, krligheden og troen p noget ud over det materielle. Kampen mod kirkens og statens autoritet i ndeligeanliggender, virken for at vkke menneskenes ndeligeliv og selvansvarlighed hrer sammen og er alle de danske folkehjskolersflles fundament. I denne forbindelse kan man, som 7
8. 8. Grundtvig, hfte sig mest ved folkets frihed, eller, som Kold, ved den en- kelte, men man grdog mere eller mindre ad den samme vej. Der findes to betydningsfulde udtalelser af Kold og Grundtvig, som ogs Gammelgaard hyppigt citerer, og som markerer de yderpunkter, som hele hjskoleidensspektrum befinder sig inden for: Jakob Knudsen har fortalt, at Kold engang blev spurgt af en ung mand, hvad der for ham var at lre p hans skole. Kold bad s om at f den unge mands ur, som denne med stolt- hed bar i sin vestelomme, han trak det op og sagde, at han (ndeligt)ville trkke ham op p samme mde, sdan at han ikke mere kunne g i st, hverken i dette liv eller i det nste.11 Denne anekdote fortlles i forskellige variationer i litteraturen om folkehjskolen.Og Grundtvig giver som svar, at han nsker at give folket en dannelse og oplysning for livet, som vi kan f den tydeligste forestilling om, nr vi sprger om, hvad medlemmerne af det folkelige statsrd (dvs. de rdgivendestnder) behver for at vre de- res stilling voksne og deres hverv mgtige.12Det at vkke disse ndelige krfter i den enkelte og at spore disse krfter hen mod folket og fllesska- bets vel- det er netop de vsentligeelementer i en opdragelse til demokra- ti. Hjalmar Gammelgaard var indirekte enig med Christen Kold og direkte enig med Grundtvig i, at folkehjskolensid var nje knyttet til den demo- kratiske id. Det bliver isr tydeligt, da han i oktober 1933 skal tale til en kreds af pdagoger og teologer om Skole og Samfund13,og han i lyset af fascismens udvikling i Europa hvder, at de to udviklinglinjer, demokrati og diktatur, var i kamp p liv og dd, og i denne kamp kan heller ikke sko- len tjene to herrer, men m trffe en beslutning. Hvis demokratiet skal v- re andet end en illusion, m det hvile p et solidt kulturelt fundament, hvil- ket Grundtvig tidligt havde erkendt, og det indebrer, at skolen i stedet for at terpe paratviden m arbejde p at give indsigt og overblik, analyse og syntese, selvstndighedog dmmekraft, og den skal ogs forankre demo- kratiet flelsesmssigt.Diktaturets skoleideal kaldte han, og det var beteg- nende, at han brugte det tyske udtryk, for Gleichsehaltung,og han appel- lerer til alle lrere om at stille sig i spidsen for kampen og uddanne en slgt, der kan afvrge den truende fare for at hundrede rs oplysningsar- bejde skal blive delagt. P baggrund af en sdan tankegang var arbejderoplyseren Gammelgaard selvflgeligheller ikke indstillet p at give plads til nogen form for totalit- re tendenser p venstrefljen.Det var for grundtvigianeren Gammelgaard helt utnkeligt,at tro p en historisk lovmssighed,som individet mtte bje sig for, at tilsk'rive handlingens love den samlede kollektivvilje,eller at give et politisk parti ret i, at det altid havde ret over for den enkelte. Men ogs den tendens, der navnlig gjorde sig gldende inden for Socialdemo- kratiets og fagbevgelsensoplysningsarbejde til p den ene side at koncen- trere sig om klassebevidstheden og p den anden side tillidsmndenes praktiske funktioner, var for lidt for Gammelgaard. Der skal flere dyder til end klassebevidsthed og solidaritet for at bygge en verden Op14skrev han engang i Arbejderhjskolen. 8
9. 9. Naturligvis kendte og forstod Gammelgaardarbejdernes og deres organi- sationers behov. Efter de fem-mneders vinterkurser holdt man p hans hjskolet- og to-ugers kurser for tlidsfolk, hvor de kunne forberede eller videreuddanne sig med henblik p deres arbejde p virksomhederne. I ti r var han formand for DUI, han var fra 1943 leder af det lokale frihedsrd, og viede det sidste r af sit liv til at fungere for regeringen som konsulent for oplysningsarbejdet i de danske fngsler.Det er klart, at Gammelgaard i sin egenskab af sociolog analyserede klasseforholdene, han skrev prcisetek- ster om de datidige fabriksarbejderes fremmedgrelse,han beskftigedesig med arbejdslshedenog problemerne i forbindelse med den demografiske udvikling, han skrev en bog om byerhvervenes situation og analyserede de samfundsforandringer, der fandt sted p hans tid. Man skal alts ikke se Gammelgaard som en svrmerisk pdagog eller bljetidealist. Men alli- gevel holdt han fast ved, at pdagogikkenhar en opgave, der ligger ud over det at gre folk dygtige til denne eller hin frdighed - nemlig virkeligt at uddanne mennesker til at vre mennesker. Man skulle af og til skrlle det tilfldigeog ofte ogs det karikerede af folkehjskolen og se at n ind til det vsentlige,det evige ved sagen, det man genfinder overalt, hvor en p- virkning af denne art sker overfor mennesker, i hvem der er spirekraft, hvad enten det er i Israels profetskoler, i buegangene ved foden af Akropolis, i middelalderens klosterskoler eller i det lille husmandshus p Ryslinge mark (Kolds frste skole).'5 I sin karakteristik af folkehjskolensvsentlige ele- menter hfter Gammelgaard sig ved de to begreber en skole for livet og den personlige skole.16 Videre i foredraget fra 1926, som senere frte til, at Ganmlelgaard blev hentet til Roskilde, giver han sin begrundelse for, at bourgeoisiet benbart ikke har behov for folkehjskolernzDet er kun interesseret i egne ambitio- ner og succes og foretrkker at holde de arbejdende masser nede i uviden- hed. Bondestanden tilpasser sig i stigende grad til borgerskabets kultur og foretrkker at sende sine egne snner og dtre p realskole eller i gymnasi- et.18 Men de unge arbejdere, som han har lrt at kende p sine arbejderkur- ser, er lige s bne og ubrugte, som de unge bnder var ved folkehjskoler- nes begyndelse, men der eksisterer derude helt forkerte forestillinger om ar- bejdernes ndeligehabitus. Arbejderne er skeptiske over for de herskende doktriner, de vil se en sag belyst fra alle sider og har ingen sympati for dem, der taler dem efter munden.19 Gammelgaardved ogs,at arbejderne kun kan vinde deres kamp for medbestemmelse og bedre levevilkr ved hjlp af disciplin og solidaritet, men han afviser den holdning, man ogs kan f at hre, om at arbejderbe- vgelsen vil miste sin gennemslagskraft, nr dens medlemmer forvandles fra blindttroende vsener til personligt tnkende og selvstndigtflende og fantaserende mennesker.20 Tvrtimod opfatter arbejderne, og her hen- viser Gammelgaard ogstil Eduard Weitsch, instinktivt tanken om person- ligheden og friheden som helt forenelig med disciplin og solidaritet i den materielle kamp. Nsten alt arbejderbevgelsensoplysningsarbejde lber en risiko for kun 9
10. 10. at blive et middel til at n de politiske og materielle ml. IG-Metalls be- tmt-berygtede teser for oplysningsarbejdet siger oven i kbet, at det drejer sig om mlrettet uddannelse i organisationens og dens mls tjeneste.21Som regel vil enhver, der i denne sammenhngsnakker om mening med uddan- nelsen p nogen anden mde,blive beskyldt for pladderhumanisme. Sandsynligvis skyldes Gammelgaards succes som arbejderoplysnings- mand, at arbejderne ikke havde grund til at tro, at han underviste med et af organisationerne dikteret forml, og derfor var de heller ikke bange for at blive underkastet et sdant ml. Gammelgaards kollegaer og eleverne p skolen havde benbart en umdeligtillid til ham. Det er faktisk gribende at lse, hvad tidligere elever, tillidsfolk, kollegaer og politiske venner skriver om denne oprette, trofaste, men aldrig indoktrinerende eller snversynede arbejderoplyser, som tusindvis af mennesker husker til deres dages ende.22 P den ene side gjorde hans store viden og hans levende mde at undervise p ham til en fngslendelrer, p den anden side var han s dybt foran- kret i den Grundtvig-Koldske tradition, at han ogs tillagde hjertet,sin- det, krligheden,og - med et nje kendskab til Freud - det underbevidste stor betydning og derfor lod det spille en rolle. Han var en af skaberne af den dejlige Arbejdersangbog og sang hver dag til egen klaverledsagelse morgensang sammen med arbejderne - som det jo var og er almindeligt p andre hjskoler.For ham var det ndvendigt,at demokrati og solidaritet ogshavde et flelsesmssigtgrundlag. Fra Kold har vi fet overleveret flgende udsagn:Det ville vre en fattig hjlp for folk og fdreland, hvis vi opdrog vore brn til tyskerhadere og Medaljens bagside. Tilskuere og DUI-ere forsamlet foran Roskilde Hjskole ved indvielsen den 9. juni 1930. (ABA). 10
11. 11. herremandsljender, nr de ikke fik noget andet og hjereat leve for.24 P samme mde mente Gammelgaard, at det var for ringe at lade arbejderen, der i arbejdsprocessen er reduceret til kun at fungere, ogspolitisk og men- neskeligt at blive stende ved klassebevidsthed og klassesolidaritet. Iden om, at arbejderen kun skulle hvde sine konomiske interesser, s ville en samfundsrevolution eller -reform og endelig en anden verden og ny menne- skehed komme af sig selv, var en fejltagelse med grufulde konsekvenser. Det var kun f arbejderoplysningsfolk som Hermann Heller, Gertrud Her- mes, Eduard Weitsch, Adolf Reichwein og Fritz Borinski, eller i Danmark alts netop Hjalmar Gammelgaard, der inds, at kun ndeligtog sjleligt modtagelige arbejdere med intellektuelt og kulturelt hjtudvikledemulighe- der kunne skabe en ny fremtid og ikke arbejdere, der ene og alene koncen- trerede sig om at fungere og forsvare deres materielle interesser. Der er in- gen, der klarere end Gustav Landauer har erkendt dette; fuld af retfrdig harme bebrejdede han det gamle tyske socialdemokrati dette, da han ca. 1909 skrev: En beskrivelse af virkeligheden skulle lyde sdan: Industri-, storby- og landproletariatets masser har sat mere til end blot god ernring, ordent- ligt tj og bolig og tryghed; de har mistet deres sjl; de har intet mod, in- gen handlekraft og intet hb. Til masserne, som ville have haft gavn deraf, hvis man som modvgt mod deres destruktion havde bragt en til religisi- tet grnsende ndeliggrelse,bragte man i stedet, i grusom dumhed, ma- terialismen og lren om, at de - som de nu engang var og helt kollektivt - var de udvalgte, de frelsende; man orde deres ndeligemthed til deres fysiske sults sster; man fostrede arrogance og hovmod blandt dem, og re- sultatet er, at de ikke kender til andet end udvikling og klassekamp. Der findes en historie ad usum delphini, d.v.s. en forljet historiefremstilling, lagt til rette s den kan bruges i opdragelsen af prinser; men den historie, som man ad usum plebis, til brug for proletariatet har fjet til, er ikke spor bedre: der skal ikke lngere vre noget stort og herligt og helligt i ver- den, ingen skabelse af det overordentlige, ingen stille, men uimodstelig ndens vingesus, ingen profeternes skuen og forkyndelse, som ikke altsam- men kan fres tilbage til klassekampen og de konomiske forhold.25 Godt og vel 20 r senere siger Gammelgaard i et noget jvnere sprog det samme: at arbejderen ikke blot har en konomisk men ogs en ndelig kampfront. Folkehskolen skal ikke blot vkke erkendelsestrangen og ska- be erkendelsesglde,s rig og vrdifuld den end er, men skal ogs,inden- for de beskedne grnser, den magter, sge at hvlve en hjere himmel over arbejderens liv og strben,25den skal hjlpe ham til at forst - og her kan digtningen tages til hjlp - at han her og nu kan leve en meningsfyldt tilvrelse. Men hvis det lykkes at fylde proletariatet med den samme drm om komfort, erotisk, sportslig og materiel succes, som behersker vore dages bourgeoisi, da er kapitalismens ndeligesejr vunden. Ogs de tre danske arbejderhjskoler har i de sidste to rtier nsten to- talt indrettet sig p en formlsrettet tillidsmandsuddanelse. Da jeg for nogle r siden sammen med en gruppe studerende var p besg p en af disse 11
12. 12. skoler, blev forstanderen spurgt, hvilken forskel der var mellem arbejder- hjskolenog de grundtvigianske hjskoler.Det kortfattede svar ld: Vi har ingen drmme. Det ville nok have fet Gammelgaard til med sorg eller rgrelseat have tnkt pdenne hjerehimmel. Litteraturliste Kun de af Gammelgaards skrifter, der umiddelbart vedrrer emnet, er anfrt; hans vrigeko- nomiske og historiske bgerog skrifter er udeladt. Gammelgaard, Hjalmar: Radioens Knlturopgaver. Af et Foredrag i Arbejdernes Radio-Klub. I: Arbejderhjskolen1931,s.19-25. Gammelgaard, Hjalmar: Oplysningfr og nu. I: Arbejderhjskolen1933, s.45-50. Gammelgaard, Hjalmar: Skolen og Samfundet. I: A.C Hberg-Christensen (udg): Skolen og Livet. 1933. (Tilligegengivet i Taler og artikler, citeret efter Gammelgaard 1960.) Gammelgaard, Hjalmar: De Arbejdslseog Hjskolen.I: Arbejderhjskolen1936, s.3-8. Gammelgaard, Hjalmar: Brne- og Ungdomsarbejdet. I: Kulturen for folket 1938, s.181-205. Gammelgaard, Hjalmar: Arbejderne - Fra Stndertid til Folketid. I: Arbejderhjskolen1940, s.40-49. Gammelgaard, Hjalmar: Vi og Historien. I: Arbejderhjskolen1941s5-18 (a). Gammelgaard, Hjalmar: Dansk Industriliv. I: Dansk i tusind aar. Redigeret af C.P.O. Christian- sen, 1941,s.172-197(b). Gammelgaard, Hjalmar: Den danske Folkehjskole100 Aar. I: Arbejderhjskolen1944, s.5-11. Gammelgaard, Hjalmar: I Anledning af - . I: Arbejderhjskolen1946, s.5-10. Gammelgaard, Hjalmar: Omkring Arbejdersangbogen. I: Arbejderhjskolen1947, s.10-14. Gammelgaard, Hjalmar: En Lyknslming.I: Arbejderhjskolen1948, s.5-8. Gammelgaard, Hjalmar: 'Ialer og artikler. I: Arbejderhjskolen,februar 1960. Hjalmar Gammelgaard tilegnet. Roskilde Hjskoles Elevforening 1955 (Festskrift i anledning af Hjalmar Gammelgaards 75 rs-dag). Grundtvig, N.F.S.: N.F.S. Grundtvigs Volkshochschule. Eingeleitet von Erich Weniger, andet oplag, Weinheim: Beltz 1962. Grundtvig, N.F.S.: Grundtvigs Skoleverden i tekster og udkast. Eyvin Bugge (udg.) 2 bind. K- benhavn: Gads 1968. Koch-Olsen, Ib: Gammelgaard, Hjalmar. I: Dansk biografisk leksikon. 3.udg 1980, s.105-108. Kold, Chresten: Udvalgte tekster. Johannes Hagemann og Harald Srensen (udg). Kben- havn: Gads 1967. Landauer, Gustav: Einkehr. I: Der Sozialist, december 1909. Genoptrykt i: G. Landauer: Auch die Vergangenheit ist Zukunft. Siegbert Wolf (udg). Frankfurt: Luchterhand 1989, s.90ff. Rhrig, Paul: Lebendige Erwachsenenbildung - Reflexionen ber die Aktualitt von N.F.S. Grundtvig. Bederkesa: Ev. Heimvolkshochschule 1989 (Dialog 10). Rhrig,Paul (udg.): Um des Menschen willen - Grundtvigs geistiges Erbe als Herausforderung fr Erwachsenenbildung, Schule, Kirche und Soziales Leben. Klner Grundtvig-Kongress 1988. Weinheim: Deutscher Studienverlag 1991. Rhrig,Paul: Einige pdagogischeund gesellschaftspolitische Gedanken zum Streit um die Ar- beiterbildung i: L. Koch og J. Oelkers (udg.): Bildung, Gesellschaft, Politik. AJ. Gail zum 70. Geburtstag. Frankfurt: Haag & Herchen 1981,s.33-56. - Ogs optaget i: Adolf Brock et al. (udg.): Lernen und Verndern. Marburg: SP-VerlagSchren 1987,s.105-119. Rrdam, Thomas: Die dnische Volkshochschule. Kbenhavn: Det danske selskab 1977. Vogel, Norbert og Scheile, Hermann (udg): Lernort Heimvolkshochschule. Paderborn: Sch- ningh 1983. Yde, Henrik: Grundtvig og dansk socialisme. I: Hjsskolebadet109 (1984),hfte 12 og 13. " Artiklen er oversat fra zu wlben einen hheren Himmel ber des Arbeiters Leben und Stre- ben - Zum Werk des grossen dnischen Arbeiterbildners Hjalmar Gammelgaard, i: Martha Friedenthal-Haase et al. (udg.): Erwachsenenbildung im Kontext, Bad Heilbnmn/Obb. 1991. 12
13. 13. Noter 1. PpswwH Om den danske folkehjskolesgenerelle udvikling og problemstilling, smlg. Rrdam 1977, Vogel/Scheile 1983, Rhrig1989 og 1991. Se ogsdisse med henblik pyderligere litteratur- henvisninger. Der er uendelig mange dansksprogede titler, og en henvisning til disse ville sprnge rammerne for nrvrende artikel. Se herom Arne Andersens mere detaljerede beskrivelse i Rhrig 1991 s. 90-97. Inken Meinertz i Rhrig1991,s. 193-195. Smlg. Gammelgaard 1944. Se herom Henrik Yde 1984. Gammelgaard 1960, s. 43. Idem, s. 23-31. Smlg. Koch-Olsen 1980, Gammelgaard 1960 og Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard tilegnet 1955, s. 87. Gammelgaard 1944, s. 10. Her gengiver Gammelgaard i noget forkortet form et lngere mundtligt udsagn fra Kolds side. Smlg. ogsKold 1967, s. 118 f. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 10. Grundtvig 1968, bind II, 5. 116. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 36. Gammelgaard 1933 og 1960. Citeret efter Gammelgaard tilegnet 1955, s. 35. Gammelgaard 1960, s. 46f. Idem s. 47 og 49. Idem s. 52f. Idem s. 53. Idem s. 54. Idem, s. 55. Smlg. med Rhrig 1981. Gammelgaard tilegnet 1955. Gammelgaard 1947 og Gammelgaard tilegnet. Kold 1967, s. 121). Landauer 1989, s. 93. Gammelgaard 1960, s. 62. Abstract. Rhrig, Paul: ... zu wlben einen hheren Himmel ber des Arbeiters Leben und Streben. Arbq'derhistorie 38 (1992). Hjalmar Gammelgaard (1880-1956)versuchte eine Synthese zu fin- den zwischen der grundtvigianischen Volksbildung und der Arbei- terbildung, die ursprnglichgegenstzlicheAusgangspositionen ha- ben. Als Leiter der Heimvolkshochschule in Rosldlde, die der Ar- beiterbewegung gehrte,setzte er seine offenbar bedeutenden p- dagogischen Fhigkeitenein, um dieses Ziel zu erreichen. Der Kl- ner Bildungswissenschaftler Paul Rhrig diskutiert hier Gammel- gaards theoretische Einschtzungen. Der Artikel erschien ur- sprnglich in Martha Friedenthal-Haase et al.(Hrsg.): Erwachse- nenbildung im Kontext, Bad Heilbrunn/Obb. 1991.
14. 14. Lars Olson Den gyldne flue Lars Olson var opponent ved ThorleifrFridrikssons forsvar af sin disputats om de skandinaviske socialdemola'atiers re- lationer til den islandske arbejderbevgelse1916-1956. Det store sprgsmlvar; hvor grnsen mellem rdgivningog ind- blanding gik. Hvorledes skulle den islandske arbejderbev- gelsenavigere mellem internationalisme 0g islandsk selvstn- dighed. Fluen er kommet fra sydst,og den har gyldne vingerhvdade man i den konservativa islndska tidningen Visir 1918. Man anklagade den brckligais- lndska arbetarrrelsen fr att ha tagit emot mutor av de danska socialde- mokraterna fr att klmna ge ut en egen tidning och drvid givit avkall p den nationella kampen fr Islands sjlvstndighet.Det r denna anklagelse, som Thorleifur Fridriksson omformulerat till huvudfrgestllningi sin dok- torsavhandling om den islndska arbetarrrelsens relationer till de skandi- naviska socialdemokratiska partierna. TF:s underskningomspnner tiden frn bildandet av Althydusamband Islands (ASI, Islands Arbetarefrbund)1916 till upprttandetav vnsterre- geringen 1956. Under denna tid splittrades och reorganiserades den islnd- ska arbetarrrelsen i flera omgngar.Redan frn brjan av 1920-ta1et torna- de politiska motsttningarupp sig efter internationth mnster, och 1930 bildade vnstern en formel] sektion av Komintern. 1940 splittrades den dit- tillsvarande enhetliga arbetarrrelsen i en facklig och en politisk del. Dessa motsttningarstr i centrum i TF:s stimulerande bok lika mycket som fr- gan om skandinavisk indblanding i ASI:s och socialdemokraternas verksam- het. Det r en angelgenunderskningbde som komplement till de veten- skapliga underskningar om Islands arbetarklass och arbetarrrelse som genomfrts under senare r och som komplement till Kersti Blidbergsun- derskningav kontakter och samarbeta inom den nordiska socialdemokra- tin 1931-1945,dr hon utelmnat Island.1 TF har inga explicit formulerade teoretiska utgngspunkterfr sin under- skning men utgr frn tv, mer eller mindre teoretiskt orienterade, pro- blemomrden: radikalismen inom den norska arbetanrelsen under ren kn'ng frsta vrldskrigetresp. samarbetet inom den tidiga skandinaviska ar- betarrrelsen. Han relaterar dock inte sin egen underskning till tidigare 14
15. 15. forskning om dessa problem. En fylligareredovisning av exempelvisdiskus- sionerna mellan Bernt Schiller och Martin Grass om karaktren p Kom- mittn fr skandinaviska arbetarrrelsens samarbete hade kunnat ge ett bttre utgngslgefr TF att diskutera sin huvudfrgestllning:internationalism eller inblandning? Markerade kommittns upplsningslutet p vergngen frn internationalism till nationell orientering inom arbetarrrelsen, eller uttryckte den vergngentill nyare och effektivare former i samarbetet inom den skandinaviska arbetarrrelsen? I sjlvaverket diskuterar han a1- drig sin frgautan driver en genomgendetes om att de skandinaviska soci- aldemokraterna blandade sig i det islndska partiets verksarnhet. Den islndska arbetarrrelsen inspirades frn Danmark. De tv viktigaste agitatorerna, Olafur Fridriksson och Hedinn Valdemarsson, vistades exem- pelvis i Kpenhamn under Zahleregen'ngen och vendte hjem med socialis- men i kufferten (s. 25). ven om TF inte diskuterar det, r det rimligt att tro att ASI:s program inspirerades av det danska partiets p samma stt som t ex sknska fackfreningarsgjort tidigare.2 En vergn'pandefrgablir d: nr vergrinspiration och rdgivningtill inblanding i samarbetspart- nerns inre angelgenheter?Den frganhade inte bara de inblandade par- terna svrighetatt hantera, utan det ocks TF. Frgorom internationalism och nationell orientering var synnerligen deli- kata i svl den danska som den islndska arbetarrrelsen i slutet av och ef- ter frsta vrldskriget.Ledande socialdemokrater i Danmark frskte nna en positiv lsningp frhllandet mellan Danmark och Island, ven om fr- gan inte engagerade dem lika mycket som frsken att tervinna Snderjyl- land. Samtidigt som man sympatiserade med principen om nationell sjlvbe- stmmandertt, var man angelgenom att frhindra att Island skulle under- ordnas en kapitalistisk imperialistisk Stormagt.Nationell sjlvstndighet under borgerlig ledning fr Island var sledes en inte helt okomplicerad fr- ga fr de danska socialdemokraterna. S inte heller fr de islndska. Men frganr om man kan knyta en frndrad stndpunkti frbundsfrgantil] den danska hjlpen fr att starta en socialdemokratisk tidning p Island? TF accepterar okritiskt de konservativa beskyllningarna att den gyllne flu- gan frn sydostck den islndska arbetarrrelsen att ge upp sjlvstndjg- hetskraven. Aven om ledarna inom den islndska arbetarrrelsen frmd- des ndra stndpunkt- TF framhller sjlvatt det saknas bevis fr detta - borde frhllandet ha problematiserats. Det var kanske mer angelget att ha en egen dagstidning som motvikt till den borgerliga pressen n att lta den borgerliga hegemonin befstas i ett helt sjlvstndigtIsland? I brjan av 1920-talet drabbades islnningarnaav den splittring av den in- ternationella arbetarrrelsen, som manifesterats redan 1917 och befsts med Kominterns bildande 1919. ASI kvarstod dock som samlingsorganisation med svl socialdemokratiska som kominternorienterade underorganisatio- ner. Nr qujaviks socialzls'tfreningsnde en representant till Kominterns rde kongress 1922 - allts efter antagandet av Lenins beryktade 21 teser - splittrades freningen och den reformistiska minoriteten bildade Islands s0- czlistfrening.TF ser denna splittring som en del av de internationella 15
16. 16. strmningar,som hade sina rtter i produktionsfrhllandenasutveckling (s. 33). Han utreder dock inte vad detta betyder, vilket han hade kunnat g- ra genom en utfrligareanknytning till den Bull-Galensonska tesen om den samtida radikalismen i Norge och till Magnus Magnussons forskning om den socio-ekonomiska utvecklingen i Island. Direkt inblandning i islnningarnasverksamhet dokumenterar TF infr alltingsvalet 1923. V1 frutstter, skrev man frn Kperhamn, att valkam- pen kommer att fras p absolut socialdemokratisk grundval bde i skrift och tal (s. 34). Anledningen var att Olafur Fridriksson, som kandiderade p Vstmannaarna, hade anslutit sig till Kominternsektionen. Det slutade med att ASI drog tillbaka OF:s kandidatur, vilket TF tolkar som fljsamhet mot danskarna. Samma tolkning gr han av det nra sambandet mellan bi- stnd frn den 1923 bildade Socialistiska arbetareinternationalen och ASI:s intrde i den 1926. Skerligenspelade danskarnas agerande en viss roll hr- vidlag, men det verkar rimligare att - som Stefan Hjartarsson gr - hvda att det ekonomiska stdet pskyndade,ja kanske rentav bestmde tidpunkt- en fr entrdet.3 En diskussion om frhllandet mellan interna och externa drivkrafter hade hr varit p sin plats. Vad var det i produktionsfrhllan- denas utvecklin , som skapade betingelser fr motsttningarnainom den islndska arbetarrrelsen, den starka radikalismen och vnsterns fortsatt- ningsvis starka stllningi islndsk arbetarrrelse? En djupare analys av des- sa frutsttningarhade skerligen kunnat bidra till frstelse af det spn- ningsfltinom den islndska arbetarrrelse, dr den skandinaviska agerade stttepelarefr reformisterna Och Komintern fr vnstern. Det senare per- spektivet nonchalerar TF helt. Han framhller dremot, att kommunisterna fr frsta gngenframtrdde som organiserad opposition pASI:s kongress just 1926. Splittringen av den islndska arbetarrrelsen bekrftades och befstes 1930, d vnstern organiserade sig som en sektion av Komintern, brjade ge ut en egen tidning och uteslts - efter frebild frn brittiska Labouf - som politisk orgnisation ur ASI (s. 39 Et).Fr ASI medfrde 1930-talets brjan fortsatt integrering i den nordiska reformismens gemenskap. Under intrka av den tyska nazismens framvxt rekonstruerades 1932 Nordiska arbetarr- relsens samarbetskommitt, dock utan det stora norska partiet, DNA. Den- na kommitt utorde ett unikt regionalt samarbete inom den internationel- la arbetarrrelsen och innebar fr Islands del, att kontakterna vidgades frn att tidigare nstan enbart rrt det danska partiet; danskaxna tycks f.. ha ftt nog av att ensamma bra huvudansvaret fr de islndska kamraternas verlevnad. Genom att socialdemokraterna blev regeringsparti i alla de skandinaviska lnderna underlttades kontakterna genom att partimten kunde lggas i anslutning til ministermten. Jag delar frvisso inte TFzs uppfattning, att de socialdemokratiska partierna med regeringsinnehavet pltsligtfrvandlades frn systemkritiker till frsvarare av den borgerligt-kapitalistiska ordningen; ambitionen till frndringfanns dr trots allt. TF berr emellertid kortfattat ett intressant problemomrde,som Klaus Misgeld behandlat fr efterkrigs- 16
17. 17. tiden, nmligenhur arbetarrrelsens internationalism pverkadesav rege- ringsinnehavetf Islnningarna fruktade frmst att den socialdemokratiska internationalismen skulle ge vika fr kampen om marknader, frmst fiske- grnser (s. 46), ett problem som ftt frnyad aktualitet fr islnningarnai samband med tendenserna till europeisk integration i brjan av 1990-talet. TF har hr berrt ett vsentligtomrde fr fortsatt forskning om arbetarr- relsens internationalism. De islndska socialdemokraterna bildade 1934 de arbetande klassernas regeringtilsammans med det liberala Framstegspartiet. Detta ledde till ett smrre bakslag i 1937 rs val. Frganr dock 0m socialdemokraternas tillba- kegngmed 2,7% och kommunisternas framgngmed 2,0% kan tolkas som en nskan frn arbetarnas sida om en fo]kfront? Hur som helst freslog kommunisterna bildandet av en folkfrontsregering, vilket mislyckades. TF visar vertygande hur starka motstningarna mellan partiledningarna var och hur en facklig opposition mot de politiska motsttningarnavxte fram. Som en ny politisk kraft bildades 1938 Socialistpartiet, ibland kallat Folkets enhetsparti, av den fackliga vnstern bland socialdemokraterna och av kom- munister. Drp fljde en kamp inte bara om arbetarnas std utan ocks om arbetarrrelsens egendom: Folkets Hus, Folkbageriet och Folktryckeri- et. Socialdemokraterna agerade snabbt och raff'merat fr att skra egendo- men medan man nnu kontrollerade ASI. Genom jmfrelse mellan fr- handsteckningen till aktieinnehav i FH 1934 och det faktiska aktieinnehavet 1942 kan TF pvisahur ngraaktieinnehavare kpt mycket fler aktier n de hade tecknat sig fr; ngraav dem var unga slktingartill socialdemokrati- ska ledare. TF knyter dessa omstndighetertill det stora ln ASI fick av svenska LO samma r. D ASI:s handlingar frn den hr tiden r frkom- na, kan TF endast spekulera i hur lnet anvnts som skkerhet fr manipu- lationarna. Hur det gick med bageriet och tryckeriet fr vi dock inte veta. Motsttningarnainom ASI i slutet av 1930-talet ledde till att socialdemo- kraterna fick avst frn kontrollen ver den facklige huvudorganisationen. Arbetarrrelsens fackliga del avskiljdes frn den politiska p ett n tydligare satt n vad som skett i den skandinaviska arbetarrrelsen lngt tidligare. Aven de borgerlige partierna hade ett visst inflytande i Arbetarfrbundet, och 1942 kunde socialisterna tillstta ordfrande med hjlpav det konserva- tiva Sjlvstndighetspartiet.TF framhller att socialdemokraterna i demon- stration lmnade frhandlingarna,men han anger ingen orsak (s. 95 ff). En- ligt Finnur Jonssons rapport till Nordiska arbetarrrelsens samarbets- kommitts mte i Stockholm 1945 berodde det p att kommunisterna ville utse ven de socialdemokratiska ledamterna i frbundsstyrelsenl 1940 hade Island besatts av brittiska trupper och frbindelserna med Danmark avskurits. Personalunionen med Danmark frn 1918 lpte ut 1943, och redan 1939 kte Stauning till Island fr att diskutera ett fortsatt fr- bund. Han frdes d, enligt TF, bakom ljuset av de islndska socialdemo- kraterna, som inte ville riskera det danska ekonomiska bistnd, som s vl behvdes i kampen om den islndska arbetarrrelsen d. Det finns frvisso inga bevis fr ett samband mellan partiledningens vaga uttalanden i fr- 17
18. 18. bundsfrganoch dess behov av std, understryker TF, men han hvdar n- d, att det er helt forsvarligt att drage en sdan konklusion. TF ser det t o 111 som en kovendning,nr socialdemokraterna som enda parti i Island helt slt upp bakom Iegallsn'verne,som ville frhandla om sjlvstndigheten s som frbundslagenfreskrev. Bde det konservativa Sjlvstndighetspar- tiet och Socialistpartiet anslt sig till lyn-lsn'veme,som ville utnyttja det utrikespolitiska lget fr ett ensidigt frigrande frn Danmark (5. 80 ft). Men r inte just fasthllandet vid de borgerligt-demolrratiska och parlamen- tariska spelreglerna det som vnstern generellt anklagat socialdemokrater- na fr? Frganom varfr socialdemokraterna var legalister och varfr soci- alisterna/kommunisterna slt upp bakom de konservativa i sjlvstndighets- frgankrver en djupare behandling i skmingspunkten legalism/nationa- lism/borgerlig hegemoni istllet fr en obelagd tes om bestickning. Andra vrldskrigetsslut fljdes snart av det kalla kriget. I det sjlvstndi- ga Island styrde socialisterna ASI, som drfr uteslts ur Nordiska arbetar- rrelsens samarbetskommitt fram till 1948, d socialisterna isolerades och frbundet kom att styras av en koalition mellan socialdemokraterna, fram- stegspartiet och sjlvstndighetspartiet.P vren lmnade ASI, sist av alla nordiska fackliga centralorganisationer, World Federation of 'Hade Unions, som bildats 1945 i syfte att skapa en enhetlig, internationell fackfreningsr- relse. TF visar frtjnstfullthur det kalla kriget omjliggiordefortsatt fac- kligt internationth samarbete ver partigrnserna,prglademotsttningar- na inom den islndska arbetarrrelsen och hur den utvecklades p ett helt annat stt n i Skandinavien. I december 1952, mitt under brinnande Koreakrig, gick de islndska arbe- tarna ut i den strsta strejk, som ngonsinfrekommit i Island. Det tycks ha varit revoltstmningp gatorna i Reykjavik, och eftersom socialdemokrater- na hade radikaliserats p sin kongress tidligare p ret kan man kanske tala om en revolutionr situation. Bland ledande, avsatta reformister oroade man sig inte minst fr det ekonomiska stdet till de strejkande frn WFTU och fr att dessa skulle kunna drabba samman med de 1946installerade amerikanska militra trupperna i Keflaviksbasen (s. 129 ff). Aven om vi inte fr ngontilfredsstllande frklaringtill den, ijmfrelse med vrigaVst- europa, unika revolutionra situationen i Island, r TFzs framstllninghgst intressant. Han vertygar ocks om de i minoritet fsatta reformisternas frsk att hos de skandinaviska partierna misstnkliggraoch undergrva de nya radikala ledarnas stllning.Dremot vertygar han inte i sin tes att dessa helt och hllet slt upp kring de avsatta ledarna. Det var ju nd till slut det danska partiet, som svarade fr det ekonomiska stdet till Folkbla- det 1953. Kampen mellan hger och vnster inom socialdemokratin kuhninerade 1954. TF visar hur motsttningarnakom i ppen dager infr kommunalvalet i brjan av ret och drefter ven under partikongressen, d den radikala partiledningen frn 1952 avsattes. Uppenbarligen flldes den p frsvarsfr- gan, ngotsom indikerar att de generella inrikespolitiska effekterna av det kalla kriget verkade ven i Island. TF pvisarvertygandeden energi, som 18
19. 19. de danska socialdemokraterna utvecklade fr att ordna ekonomiskt std till den nya partiledningen den hr gngen.Nu slog internationalismen ver i sin motsats, hvdar TF. Der er ikke tale om sttte partierne imellem, men om at broderpartierne blander sig p groveste vis i interne stridigheter i det islandske Socialdemolcrati Hele det socialdemokratiske partiapparat blev sat i sving for at styrke partiledelsen i kampen om Den islandske Lands- organisation (s. 215). r det inte att verdriva? Det rrde sig ju bara om 15 000 kr. De svenska och norska partierna var drtill inte lika energiska, och skillnaderna mellan de skandinaviska partierna hade frtjnat en dju- pare analys. Var det de nra personliga relationerna mellan islndska och danska socialdemokrater, en strre ideologisk nrhet mellan dem n mellan islnningarnaoch de andra skandinaverna eller de historiska banden, som gjorde att just de danska partivnnernavar mest engagerade den hr gn- gen ocks? TF menar att kampen p 1954 rs partikongress inte var ett isolerat kalla- krigsfenomen. Frn 1920-talet hade debatten om organisationen intensifie- rats fra dag til dag(s. 217).Ngons rtlinjigutveckling har han dock inte pvisati avhandlingen, utan relationerna mellan olika riktningar har varie- rat frn tid till annan, bl a beroende p de internationella relationerna och p Socialistinternationalens resp Kominterns politik. TF visar sjlv hur kampen om arbetarrrelsen i Island hade en speciel] karaktr under det kalla kriget. Det r i sjlvaverket en av de stora frtjnsternamed avhand- lingen, och hrvid kan den frhoppningsvisinspirera till fortsatt forskning. TF visar t ex, hur amerikanska ambassaden i Reykjavik 1952 stationerade en dansk dr i tv mnader fr att studera fackligt-politiskan frgor.Mannen var antlld vid Mutual Security Agensy, en utlpare till Marshallplanen. TF kan ocks visa, att enskilda och fackfreningarmed kommunistiska ten- denser registrerades, ngot som inte speciellt utmrkte Island. Men dr gjordes registreringen av den amerikanska ambassaden! TF frsker vidare etablera ett samband mellan Marshallplanen, Islands Industriproduktivitets- oenter, den danska ambassaden i Reykjavik, hgerflygelninom den islnd- ska socialdemokratin, den danska socialdemokratin och Fria fackfrenings- internationalen. Han kan inte minst visa hur amerikanska pengar anvnds fr att skola islndska arbetare ideologiskt ($206 ff, s. 254 ff). Detta r ett centralt perspektiv hos TF, som borde prvas ytterligare inte bara fr Is- land. Medan vnstern frlorade sin ledande stllninginom det socialdemokra- tiska partiet, kunde den bibehlla sitt fackliga inytandeinom ASI. P 1954 rs kongress etablerades en folkfront mellan den socialdemokratiska vn- stern, socialisterna och kommunisterna. De ledande socialdemokraterna hnvisade till den olyckliga splittringen 1938, d mngadugliga fackfre- ningsmn och kta socialdemokrater tvingats ver till Socialistpartiet. Man nskade en mindre partipolitiserad facklig rrelse, men man krvde ocks att de amerikanska trupperna skulle lmna Island. De radikala social- demokraternas position strktes i brjan av 1955 av en lngstrejk mot den konservativa regeringens sv1tremspo]itik.Kravet p en folkfrontsrege- 19
20. 20. ring med svl den samlade arbetarrrelsen som den borgerliga vnstern awisades av den nya socialdemokratiska partiledningen. Ledaren fr den socialdemokratiska vnstern, Hannibal Valdimarsson, uteslts ur partiet p vren 1956. Fljdenblev terigenatt en ny politisk konstellation, Folkallian- sen, bildades infr valet 1956. Det blev d alltingets nst strsta parti, och socialdemokraterna tvingadesin i en vnsterregering. Radikaliseringen av valmanskren och arbetarklassen i Island i mitten av 1950-talet r tmligenunik internationellt sett, och det r ett viktigt bidrag till den internationella arbetarrrelsens historia att lyfta fram den. TF ser den som et rent islandskt fnomen (s. 233). Men riktigt s unik r den kanske nd inte? Splittringen av socialdemokratin och reorganiseringen av vnstern pminneri mycket om samma fretelse i Norge 1961. Ledarna fr det nybildade Socialistisk Folkeparti utgick ocks ur socialdemokrath cen- trala ledning, medan mngakommunister ute i landet anslt sig till partiet.7 Det som srskiljerIsland r snarast tidpunkten och formerna. Dr reorgani- serades och frnyadesvnstern medan det kalla kriget nnu pgickoch mot bakgrund av omfattande strejker. Var rentav islnningarnapionjrerfr ny- daningen av den nordiska vnstern? Frganfaller utanfr TFzs undersk- ningsperiod, men den reses utifrn hans underskning. Sammanfattningsvis kan man sga att TF tagit upp mngahgst intres- santa problem om motsttningarnainom den islndska arbetarrrelsen och dess frbindelser med de skandinaviska socialdemokratiska partierna. Un- derskningcnbaserar sig p ett omfattande material i sldlda nordiska arkiv och p intervjuer av ledande politiker. TF har p ett framgngsriktstt fn- gat de politiska motstningarnainom den islndska arbetarrrelsen och de personliga kontakter, som fanns mellan specith islndska och danska soci- aldemokrater. Det r dessas isolerade agerande, som str i fokus i den i mitt tycke alltfr politiskt inriktade underskningen.V1 fr i sjlvaverket ingen frstelse fr de ledande, reformistiska socialdemokraternas stllningstag- ande. Den sociala basen fr reformismen frbises helt och hllet, liksom dess dialektiska frhllande till den radikala vnstern. Man kan inte frst socialdemokraternas agerande isolerat frn varken kommunisternas och Kominterns verksamhet eller de borgerliga partiernas och kapitalets karak- tr och verksamhet. Genom att bortse frn dessa frhllanden har TF inte lyckats skapa trovrdighet t sin allfr starka xering vid tesen om de danska socialdemokraternas inblandning i den islndska arbetarrrelsens inre angelgenheter.Mitt intryck av de publicerade protokollen frn den Nordiska arbetarrrelsens samarbetskommittns verksamhet 1932-1946 r snarast att de skandinaviska partierna var tmligenointresserade fr den is- lndska - och den nska - arbetarrrelsens problem.8 Slutligen vill jag uttrycka min uppskattning ver att TF ltit illustrera sin framstllningmed ett flertal intressanta bilder. Men tyvr har dessa inte placerats dr de innhllsmssigtborde vara utan dr det fanns plats fr dem. TF har heller inte utnyttjat dem i analysen. S hade t ex karikatyren ver en islndsk arbetarkvinnas uppvaktande av Frederik Borgbjerg 1918 (s. 29) kunnat franleda en diskussion om reformismens sociala bas. Kvinnor- 20
21. 21. na utorde 1910 38% av arbetarna i Reykjavik,och de bildade redan 1914 en egen fackfreningdr.9 Detta sagt ocks fr att n en gngppekaavsakna- den av en social analys som komplement till den politiska. Lars Olsson Thorleifur Fridriksson: Den gyldne flue. De skandinaviske socialdemokratiers rela- tioner til den islandske arbejderbevaegelse 1916-56. Internationalisme eller indblan- ding? - SFAH skriftserie 21 - SFAH, Kbenhavn 1990, 368 s., kr. 200,-. Noter 1. 5"?? 99. Magnus S Magnusson, Iceland in transition. Labour and socio-economic change before 1940 (Lund 1985);Finnur Magnusson, The Hidden Class. Culture and Class in a Maritime Setting. Iceland 1880-1942 (Aarhus 1990);Stefan F Hjartarsson, Kampen om fackfrenings- rrelsen. Ideologi och politisk aktivitet p Island 1920-1938 (Uppsala 1989);Kersti Blidberg, Splittrad gemenskap - kontakter och samarbete inom nordisk socialdemokratisk arbetarrrelse 1931- 1945 (Stockholm 1984). Se t ex B0 Blomkvist, International i miniatyr. Studier i sknsk arbetarrrelse fre 1880 och dess internationella kontakter (erd 1979). Hjartarsson, s. 116. Hjartarsson, s. 114. Klaus Misgeld, Sozialdemokratie und Aussenpolitik in Schweden: Sozialistische Internatio- nale, Europapolitik und die Deutschlandfrage 1945-1955. Frankfurt 1984. Samrd i krisetid. Protokoll frn den nordiska arbetarrrelsens samarbetskomitt 1932-1946 (utg av Krister Wahlbck och Kersti Blidberg. Stockholm 1986),s. 282. Arbetarrrelsen. En uppslagsbok (Stockholm 1978, 1974),s. 125. Se note 6. Magnus Magnusson, s. 110,193. Abstract: Lars Olsson: Criticism of The Golden Flyby Thorleifur Fridriksson. Arbq'derhiston'e 37 (1991). The author acted as a critic when Thorleifur Fridriksson defended his doctoral thesis on the Scandinavian Social Democratic Parties' relations to the Icelandic workers, movement in the time from 1916 to 1956. Throughout the doctoral thesis the view is held that the Scandinavian Social Democratic Parties interfered with the wor- kingsof the Icelandic Social Democratic Party. This partis engage- ment in the international workers' movement was made difficult by consideration for the Icelandic independence. According to the aut- hor, the candidate for the doctorate has as many difficulties as the involved parties in separating inspiration and advice from direct in- terference. 21
22. 22. Dorte Salskov-Iversen Det kollektive overenskomstsystem og lnfaststtelse i Storbritannien - nylige tiltag og tendenser i et historisk og kulturelt perspektiv I december 1991 afvisteden britiske regeringEF-indblandingi arbejdsmarkedsforhold. Flgendeanalyse af det britiske over- enskomstsystemgiver lseren en id om, hvorfor det lier Storbritannien s fjernt at underordne sig en centraliseret, lvlfstet,supra-national institution p (ogs)dette omrde. I artiklen fokuseresp det kollektive overenskomstsystem fri- villigenatur, dvs. de kollektive aftalers vejledendeog ikke ret- ligt forpligtende karakter, de centrale organisationers yderst begrnsedeindflydelse samt statens historisk vel at mrke tilbagetruknerolle. Den aktuelle anledning til denne artikel er den i 1990 genoptagne diskus- sion om en reform af lnfaststtelse i Storbritannien i lyset af landets p det tidspunkt kroniske ln- og prisspiral samt forestende og i oktober 1990 realiserede medlemskab af det Europiske Monetre System. Debatten var bemrkelsesvrdigaf mindst to grunde. Dels blev den startet af fagbe- vgelsen,eller i hvert fald dele af den, som derved endelig tog et konstruk- tivt initiativ efter 10 matte og demoraliserende r; og dels afspejlede reaktio- nen p dette udspil til reform af lnforhandlingsstrukturenp forbilledlig vis de traditioner og sregne trk, som har prget udviklingen af det briti- ske overenskomstsystem siden den frste spage manifestation af et sdant system i 1898. Generelt om det britiske arbejdsmarked Det private og offentlige arbejdsmarked omfattede i 1990 i alt 27,3mio. per- soner, heraf var 6 mio. (22,1%) ansat i den offentlige sektor. Arbejdslshe- den var i oktober 1991 12,3%, (3,6 mio.) arbejdslse,mod 5,7% (1,3mio.), i 19792. Arbejdstagernes organisationer tabte i perioden 1979-1989 over 3 mio. medlemmer og organisationsprocenten var i 1991 ca. 44%3; denne procent indbefatter ogs de ca. 2 mio. arbejdstagere, hvis forbund ikke er medlem- mer af den britiske hovedorganisation "Itades Union Congress, (TUC). TUC har kun rdgivende,koordinerende og henstillende befjelserover for 22
23. 23. sine 78 (ultimo 1989).medlemsorganisationer, hvoraf de 20 strste udgr 86% af det samlede r'nedlemstal'i Medlemmerne af arbejdsgivernes centrale organisation, Confederation of British Industry, (CBI), som kan vre bde virksomheder og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, beskftiger til- sammen ca. 12 mio. personer5. Det er vigtigt at fastholde, at CBI spiller en meget anderledes rolle end f.eks. dens danske modstykke DA. CBI er pri- mrt en lobbygruppe, der i medier og over for regeringen varetager er- hvervslivets og isr industriens interesser. I forhold til sine medlemmer er CBI udelukkende et serviceorgan. Eksempelvis har CBI aldrig medvirket ved de indkomstpolitiske aftaler, som blev indgetmellem Labour-regerin- ger og TUC i perioden mellem 2. verdenskrigs slutning og frem til 1979. For- melle mder mellem CBI og TUC er yderst sjldne. Lnfaststtelse i dagens Storbritannien I 1988 viste en undersgelse foretaget af CBI, at bde i 1979 og i 1986 var ca. 70% af alle industriarbejdspladser omfattet af kollektive overenskom- ster. I reelle tal var der dog tale om en tilbagegang grundet industriens fal- dende andel af den samlede konomi. I den private servicesektor, der vok- ser i disse r, var udbredelsen betragteligt lavere, idet kun ca. 30% af de an- satte var dkket af det kollektive overenskomstsystem, men med meget sto- re udsving inden for de enkelte omrder. Bag disse tal gemmer sig endvide- re en get decentralisering, hvorved stadig flere arbejdsgivere fra den priva- te sektor som helhed trkker sig ud af centrale, landsdkkende forhandlin- ger p industriniveau, (multi-employer bargaining), for enkeltvis at forest forhandlingerne med de ansattes organisationer (single-employer bargai- ning)6. Siden CBIs undersgelse fra 1988 er der yderligere tegn p,at kollektive overenskomstforhandlinger som metode til faststtelse af ln- og arbejds- vilkr er vigende; dette ses bl.a. af det markant voksende antal anerkendel- sessager (recognition), som indbringes for rdgivnings-,mglings- og for- ligsinstitutionen ACAS7. Et britisk fagforbund har i lighed med et dansk ik- ke en lovfstet ret til at forhandle ln- og arbejdsvilkrmed en given virk- somhed p vegne af de i virksomheden ansatte medlemmer. Delvis grundet den betragteligt lavere organisationsprocent har det imidlertid aldrig vret en ren ekspeditionssag for et britisk fagforbund at opn forhandlingsret. Den overvejende politiske konsensus i dette rhundrede og frem til 1970er- ne om det betimelige i at fremme udbredelsen af frie, kollektive overens- komstforhandlinger medfrte dog, at staten principielt anbefalede arbejds- giverne at anerkende fagforeninger, som nskede forhandlingsret. Sledes forefandtes fra 1971 og frem til ophvelsen i 1980 en rkke lovfstede reg- ler, som skulle lette anerkendelsesproceduren. I 1971 fremkom ligeledes en vejledende kodeks vedrrende praksis i forbindelse med opnelseaf aner- kendelse; denne kodeks blev ophvetaf regeringen i maj 1991. I Storbritannien findes ikke en egentlig mindsteln gldende for alle, men 2,5 mio. arbejdstagere inden for srligt udsatte og lavt organiserede lavtlnsomrder fr i dag en lovbestemt mindsteln, fastsat af 26 af staten 23
24. 24. nedsatte rd (Wages Councils) med ligelig deltagelse af arbejdsgiver- og ar- bejdstagerside. Den oprindelige hensigt med rdene var at modne svagt organiserede omrder, sledes at parterne efter en tid selv kunne stable kollektive overenskomstforhandlinger p benene - i de fleste tilflde har specielt arbejdstagersiden vret for svag til, at dette har vret muligt. I 1986 fjernede regeringen ordningen for 500.000 unge under 21, som tidligere faldt ind under dens beskyttelse. Rdene er gentagne gange blevet truet med nedlggelseaf de konservative regeringer i 1980erne, som fandt, at r- dene ved undigt at fordyre arbejdskraften udorde en barriere for opret- telse af nye arbejdspladser. Indtil videre er det blevet ved at fyre 60% af de inspektrer,hvis ansvar det er at undersge,om virksomhederne rent fak- tisk betaler de lovbestemte mindstesatsers. I den offentlige servicesektor, der traditionelt har vret karakteriseret ved centrale lnforhandlinger,har de offentlige arbejdsgivere p forskeng vis indskrnket omfanget af centrale forhandlinger samt kollektive overens- komster i det hele taget med henblik p at skabe et angiveligt mere fleksi- belt lnsystem.Udlicitering af diverse serviceydelser, som tidligere blev va- retaget af offentligt ansatte i stat og kommuner, har reduceret de kollektive overenskomsters rkkevidde, idet det ikke lngere er et lovkrav, at det ud- liciterede arbejde skal aflnnes og udfres i henhold til den p omrdet gldende overenskomst. For kommunalt ansatte har den stigende decentra- lisering af lnforhandlingernebetydet, at der rent lnmssigtnsten intet har vret at forhandle om grundet det af staten fastsatte udgiftsloft for de enkelte kommuner. I 1983 fik sygeplejersker, jordmdre og sundhedsplejer- sker helt frataget retten til at forhandle ln. I 1987 fik de selskab af 400.000 folkeskole- og gymnasielrere.For disse omrder samt for lger, tandl- ger, topembedsmndsamt hren (i alt 1400.000) faststtes lnnen i stedet ensidigt af staten p basis af en indstilling fra et i princippet neutralt or- gan, de skaldte pay review bodies (hvoraf der i dag er 5); medlemmerne er imidlertid udpeget af premierministeren og domineres ganske af arbejds- giversiden9. Forslaget til omstrukturering af britiske lnforhandlinger,A New Agen- da - Bargaining for Prosperity in the 1990s,blev fremsat i august 1990 af de to store fagforbund GMB (General, Municipal and Boilermakers) og UCW (Union of Communication Workers)1.Specielt GMB tegner en moderat udgave af den nye realisme i britisk fagbevgelseog er rent politisk pla- ceret lidt til hjre for midten. Udspillet i A New Agenda etc. tager ud- gangspunkt i Storbritanniens skrantende konomi og faren for at sakke yderligere bagud ved overgangen til det indre markeds skrpedekonkur- rence. Der ansls korporative toner ved at fremhve behovet for en flles og koordineret indsats i form af trepartsdrftelser som den eneste mde, hvorpdet britiske samfund sikres den konomiske, politiske og sociale ny- tnkning,der er ndvendigfor at kunne g 1990eme i mde. Som forkla- ring p, hvorfor udviklingen lb de sociale parter af hnde, anfres det bl.a., at den britiske fagbevgelsehar vret fastlst i en historisk betinget skepsis over for ethvert initiativ fra arbejdsgiverside i stedet for at stte de- 24
25. 25. res egen dagsorden og navnligskue fremad. Det pointeres ogs,at et egent- ligt samarbejde mellem regering, fagbevgelse og arbejdsgivere kun har v- ret muligt i krisesituationer, f.eks. under de to verdenskrigeu. GMB og UCWs forslag anbefaler en centraliseret lnforhandlingsproces,som tids- mssigt skal koncentreres i rets tre frste mneder. De egentlige forhand- linger skal ske under hensyntagen til regeringens rligekonomiske redeg- relse i efterret og en efterflgendeoffentlig diskussion mellem TUC, CBI og regeringen om et makrokonomisk og socialt acceptabelt resultat for de forestende forhandlinger. Denne tidsplan betyder, at regeringen kan tage hjde for overenskomstresultaterne i finansloven, som i Storbritannien ved- tages omkring 1. maj, samt faststte en mindsteln for alle. Det understre- ges, at denne koordination ikke er indkomstpolitik ad bagvejen. Med denne plan placeres arbejdsmarkedet i centrum for samfundsudviklingen, og det er ingen underdrivelse, nr det i forslaget konkluderes, at dette krver en ra- dikal ndring i parternes forestillinger om kollektive overenskomstforhand- linger, disses rkkevidde og potentiale. Dette for en dansker ikke srligt radikale udspil skal ses p baggrund af det britiske overenskomstsystems indretning og historie, som skal udredes nedenfor. Historisk perspektiv Et egentligt kollektivt overenskomstsystem udvikledes, i modstningtil fag- lige organisationer, relativt sent i Storbritannien, nr man betnker den tid- lige industrialisering. I maskin-, vrfts- og trikotageindustrien ss lokale for- handlinger om ln- og arbejdsvilkrmellem fagforeninger og individuelle arbejdsgivere tilbage fra ca. 1860; det var dog frst i slutningen af rhundre- det, at der p industriniveau blev knsat et regelst til regulering af for- handlinger mellem parterne. I 1896 sluttede arbejdsgivere inden for store dele af maskinindustrien sig sammen for at dmme op for fagforeningernes voksende styrke. En effektiv lockout aktion som modtrk til de organisere- de arbejderes strejker for kravet om en 8-timers arbejdsdag tvang i 1898 fag- forbundene til forhandlingsbordet, hvor de underskrev forliget the Terms of Settlement, 1898. Dette forlig fastsatte procedurer til afvrgelse af faglig strid, sledes at en lokal uoverensstemmelse ikke kunne fre til faglig ak- tion, fr sagen var forsgt bilagt p centralt niveau. Derimod indeholdt for- liget ingen bestemmelser om ln- og arbejdsvilkr,eller hvad der i dansk ar- bejdsret betegnes som normative bestemmelser. Arbejdsgiverne havde sgt og opneten styrkelse af deres position, der hvor de var mest srbare, og hvor forbundenes lokale og meget autonome afdelinger stod strkest, nem- lig p regionalt niveau og virksomhedsniveau, uden dog at give afkald p den enkelte arbejdsgivers ret til direkte forhandlinger med egne ansatte, en- ten enkeltvis eller i grupper. Ydermere havde og har disse procedurer ka- rakter af frivillige aftaler, som til enhver tid kan fraviges: de (og ivrigtogs eventuelle normative bestemmelser i de tilflde, hvor de mtte forekom- me) var og er at betragte som gentleman-aftalerog ikke retligt forpligten- de; rent juridisk har kollektive aftaler ogs i dag udelukkende en vejledende funktion i forhold til individuelle aftaler. I 1910 var kun 110af alle industri- 25
26. 26. arbejdere dkket af kollektive aftaler, men grundet maskinindustriens ud- bredelse havde ikke mindst 1898 forliget afsmittende virkning p de aftalesy- stemer, som parterne i andre brancher selv udviklede i de flgende rtier. Den anden grundpille blev nedsttelsen i 1916 af det skaldte Whitley Udvalg, som p regeringens opfordring fik til opgave at fremkomme med forslag til forbedringer af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Med dette initiativ signaleredes et markant skridt vk fra 1800-tallets laissez-fai- re-liberalisme, som helt frem til frste verdenskrigs begyndelse havde afvr- get vsentligendringeri den meget tilbagelnederolle, som staten havde spillet i lnfaststtelsesprocessensamt ved udarbejdelse af regler til regule- ring af denne proces.Tre vsentligeforlbere for statens initiativ i 1916 med konsekvenser for lnfaststtelsesprocessenskal dog nvnes: - The Conciliation Act 1896 (Mglingsloven),i flge hvilken arbejdsmar- kedets parter opfordredes til at nedstte lokale mglingsinstitutioner,der kunne lse de faglige stridigheder, som parterne mtte forelgge dem - alts et tilbud, ikke et krav. Hermed bekrftedes fra statens side den grundliggende frivillige regulering af britiske arbejdsmarkedsforhold, som stadigvkkarakteriserer systemet, selv efter ndringerne i 1980erne. Det skal bemrkes, at bde arbejdsgiver- og arbejdstagersiden var yderst skep- tiske over for selv denne milde form for statsindblanding og kun brugte lo- ven i begrnset omfang. - The 'Bade Boards Act 1909 (Lov om brancherd)med befjelser til at faststte mindstelnnen i visse industrier med srligt ringe ln- og ar- bejdsforhold, der frte til dannelsen af de stadig eksisterende Wages Councils og Statutory Joint National Councils (en videreudvikling af Wa- ges Council systemet, hvor oentraliserede forhandlinger mellem parterne inden for et bestemt omrde stadig foregri et lovfstet forum, men uden deltagelse af neutrale tredjemnd). - Samt dannelsen af the National Industrial Council (Det Nationale Ar- bejdsmarkedsudvalg) i 1911,en institution til bilggelse af strre faglige stridigheder, nr lokale forhandlinger var brudt sammen. Institutionen var en fiasko og blev nedlagt i 1913, men havde principiel betydning, idet den cementerede frivillig forhandling og mgling snarere end fastere, retligt forpligtende regler og procedurer. Whitley Udvalget var dog det til dato mest ambitise udspil og var et kon- tant udtryk for regeringens voksende bekymring for den sociale og politiske stabilitet samt et lidt naivt hb om at kunne sl mnt af/forlngeden freds- aftale, der var indgetmellem arbejdsmarkedets parter efter krigens ud- brud. Tiden op til og omkring frste verdenskrigs udbrud samt umiddelbart efter krigens afslutning var prget af uro p arbejdsmarkedet med en bety- delig stigning i antallet og omfanget af arbejdsnedlggelser,hvoraf mange var uofficielle (dvs. ikke officielt bakket op af de strejkendes forbund) og ganske uden for de berrte faglige organisationers kontrol; endvidere var det ideologiske klima i dele af arbejderbevgelsen prget af militante strmninger inspireret af syndikalistiske bevgelser i USA og Frankrig. 26
27. 27. Med den uvante indblanding til fremme af forlig og samarbejde i arbejds- markedsforhold hbede regeringen at inddmme den fagbevgelse, hvis magt mange gerne ville begrnse, men som praktisk talt ingen lngere an- s det for realistisk at fjerne. Denne udvikling fandt sted p baggrund af, hvad adskillige oplevede som begyndelsen til en drejning fra et forholdsvist individualistisk orienteret og organiseret samfund over mod et mere kollek- tivt organiseret samfun 17 - i retrospektiv er det tydeligt, at det britiske sam- fund aldrig blev tilsvarende kollektivt orienteret, og at den i britisk og isr engelsk kultur dybt rodfstede individualisme aldrig har sluppet sit tag. Whitley Udvalgets forslag var i frste omgang rettet mod en rkke af fr- krigstidens strre eksportindustrier, der var karakteriseret ved udbredt or- ganisering men mangelfuldt mglings-og forhandlingsmaskineri, som f.eks. vrftindustrien, tekstilindustrien, kulmineindustrien, jern- og metalindustri- en samt masldnindustrien. Udvalget anbefalede, at der inden for hver indu- stri p frivillig basis oprettedes et flles landsudvalg (joint national council) med ligelig reprsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser, base- ret p en underliggende struktur af lokale rd og arbejdspladskomrnitteer. Modellen fik imidlertid kun varig indflydelse i den svagere organiserede of- fentlige sektor, hvor den til gengld ogskom til at udgre fundamentet for den forhandlingsstruktur, som kendetegnede sektoren frem til 1980erne. In- den for de fleste andre omrder blev de flles landsudvalg relativt hurtigt nedlagt. Generelt aldt det, at strke fagforbund ikke havde brug for, fak- tisk var meget skeptiske over for, Whitley Udvalgets procedurer til udbre- delse af samarbejde mellem parterne, mens de svagere forbund bd denne hjlp til selvhjlpvelkommen. Nste stort tnkte forsg p en omstrukturering af det britiske arbejds- marked i almindelighed og det kollektive overenskomstsystem i srdeles- hed fandt ogssted ved statens mellemkomst, nemlig i 1965 hvor den dav- rende Labour-regering ledet af Harold Wilson nedsatte det skaldte Dono- van Udvalg med det kommissorium af analysere britiske arbejdsmarkedsfor- hold samt fremkomme med reformforslag. I regeringskredse sknnedes en reform ndvendig, da Storbritanniens voksende konomiske problemer i stigende grad blev tilskrevet netop arbejdsmarkedets indretning. Da udval- gets rapport forel i 1968, fremstod isr t forhold som centralt for det bri- tiske arbejdsmarkeds indretning og virke, nemlig tilstedevrelsen af to for- handlingsniveauer i det kollektive overenskomstsystem: et formelt, centralt niveau p industriniveau og s et uformelt niveau p virksomhedsniveau el- ler (isr) p arbejdspladsniveau.Det skal her indskydes, at rapportens un- dersgelser og anbefalinger i al vsentlighedomhandlede den private sek- tor og isr industrien; den offentlige sektor var i slutningen af 1960erne endnu ikke et problem.Relativt centrale og formaliserede overenskom- ster srgedetilsyneladende for en rimelig stabilitet, og dertil kom, at den of- fentlige sektor udvidedes og ikke var underlagt de samme udefrakommende konomiske krfter som navnlig industrien. I flge Donovan Rapporten var det formelle forhandlingsniveaus reelle funktion i mange tilflde blevet reduceret til at formulere en rkke hensigtserklringerog vage henstillin- 27
28. 28. ger; for s vidt angik faststtelse af lnsatser, havde disse nrmest karakter af minimumssatser. Det var i stigende grad p det decentrale niveau, mel- lem den enkelte virksomhed eller produktionsenhed og de stedlige tillids- mnd, at sprgsmlvedrrende ln- og arbejdsforhold blev forhandlet p plads. Der var tale om et komplekst og uigennemskueligt system, der i flge brede politiske kredse i bde det Konservative Parti og Labour unddrog sig kontrol fra oven - og her tnktes navnlig p regeringen og dens forsg p at fre indkomstpolitik. P baggrund af denne analyse anbefalede Donovan Udvalget, at centralt indgedeaftaler skulle begrnsestil sdanne sprgsml,som ogsi praksis blev reguleret af disse aftaler. I langt de fleste tilflde ville det mest hen- sigtsmssigeforhandlingsniveau i flge Donovan Udvalget vre virksom- hedsniveauet: herved sikredes aftaler, som tog direkte sigte p konkrete for- hold, og som derfor ogshavde en chance for at fungere i praksis. I forln- gelse heraf anbefaledes det ogs,at forhandlingsprocessen formaliseredes - forstet p den mde, at det fremover skulle st parterne og det omgivende samfund anderledes klart, hvem der reelt forhandlede hvad, og p hvis veg- ne og i henhold til hvilke procedurer. Ivrksttelsen af denne procedure- centrerede reform skulle i princippet plggesarbejdsgiversiden, og Dono- van Rapporten understregede, at loven ikke var egnet som middel til at sik- re gennemfrelseaf de foreslede ndringer.Hermed lagde Donovan Rap- porten sig tt op ad 'ivillighedstraditionen.Rapporten erkendte, at der var alvorlige problemer p arbejdsmarkedet i form af bde strejker og ufor- holdsmssigelnstigninger,men at disse blot var symptomer p Storbritan- niens manglende evne til at justere og udvikle institutioner/strukturer i over- ensstemmelse med faktiske og aktuelle behov. P t punkt afveg Donovan dog fra traditionen om en passiv stat, idet den foreslog forskellige mder, hvorpstaten kunne sttte gennemfrelsen af rapportens forslag samt ge- nerelt medvirke til udbredelsen af frie, kollektive forhandlinger, herunder styrke de faglige organisationers rolle som ansvarlige, kompetente og mere ligevrdigeparter i forbindelse med faststtelse af ln- og arbejdsvilkr. Donovan Rapporten fik en lunken modtagelse af Labour regeringen, der nok var enig i mange af rapportens iagttagelser og analyser, men som ikke havde tiltro til frivillighedsprincippet i rapportens reformsforslag. Dette kom til udtryk i regeringens hvidbog In Place of Strife (I stedet for strid) fra januar 1969, hvor isr forslag om ved lovindgreb at indsnvre rderum- met for faglig aktion tiltrak sig offentlighedens opmrksomhed.Fagbev- gelsen forkastede regeringens udspil, som i deres jne var noget nr hjfor- rdderi. I Labours egne rkker voksede modstanden mod de kontrover- sielle dele af lovforslaget, som da ogsblev taget af bordet til gengld for en officiel udtalelse fra TUC, i hvilken fagbevgelsenindgik et hjtideligt og bindende lfte om, at TUCs medlemmer fremover ville overholde TUCs retningslinjer for regulering af faglig strid. Med denne indrmmelse undgik regeringen at tabe ansigt for bent tppe, men Donovan Rapporten og dnningerne fra regeringens kluntede og meget utaktiske forsg p at gennemfre en arbejdsmarkedsreform, der nok tog afst i rapportens ana- 28
29. 29. Are pu amdm'mt"ordo You m'sisf' On Ljoim'ng-Pne ankom .7 , Er De et individ, eller insisterer De p at blive medlem af fagforeningen?Ill. fra Labour Research Department skrift. lyser, men som undervurderede frivillighedstraditionens tag i den britiske fagbevgelse,efterlod et dybt kompromitteret og splittet Labour. Ved parlamentsvalget i 1970 tabte Wilson-regeringen, og frem til 1974, og specielt fra 1970-1972, forsgte den nye konservative regering med Edward Heath i spidsen sig med en ganske anderledes hndfast fremgangsmdetil reform af det omstridte arbejdsmarked. Med The Industrial Relations Act 1971 (Lov om arbejdsmarkedet) forsgte Heath-regeringen at gennemtvin- ge en gennemgribende forandring af arbejdsmarkedet ad lovens vej. Loven ophvede nsten al eksisterende lovgivning p omrdet, herunder den vig- tige 1906-lov (se nedenfor). Der skal p dette sted ikke redegresnrmere for lovens bestemmelser, som forrsagedeet ramaskrig fra fagbevgelsens side, og som ikke fik speciel opbakning fra arbejdsgiverside. Det vsentlige ved 1971-loven er, at der s kort tid efter Wilson regeringens ydmygelse igen blev gjort forsg p et frontalt angreb mod frivillighedsprincippet. 1971-10- ven ophvedes i 1974 ved den nye Iabour-regerings tiltrden. Rent lovgiv- ningsmssigtgenindfrtesstatus quo. Styrkelsen af de faglige organisatio- ners retsstilling blev imidlertid hurtigt overskygget af regeringens videref- relse af den kompromitterede og netop afgedekonservative regerings me- get lidt vellykkede forsg p at fre indkomstpolitik i lyset af den eskaleren- de konomiske krise. Som Heath i 1972, prvede Wilson i 1974-76 at base- re en vsentligdel af sin konomiske redningsplan p en frivillig aftale med arbejdsmarkedets parter om lntilbageholdenhed.P papiret kom Wilson lngere end Heath, for hvem det end ikke lykkedes at opnen aftale, idet Labour i valgkampen i starten af 1974 havde indgetthe Social Contract (Den sociale Kontrakt) med TUC. Med dette dokument lovede TUC at sik- re fagbevgelsens opbakning bag Labour-regeringens konomiske politik 29
30. 30. til gengld for diverse indrmmelser. Allerede i lbet af 1975 viste det sig umuligt for regeringen at indfri fagbevgelsenskrav, og kontrakten smuld- rede. Som Heath, der i slutningen af 1972 havde set sig ndsagettil at fore- tage en fastfrysning af priser og lnninger,bevgedeogsLabour-regerin- gen sig mere og mere i retning af ensidig, statslig intervention i pris- og ln- faststtelsen. Med de omsiggribende indkomstpolitiske indgreb op igennem 1970erne tabte arbejdsmarkedet for alvor sin politiske uskyld. Omfanget af den konomiske krise og den benlysemangel p formaliserede kanaler og fora, hvor de sociale parter kunne forhandle sig frem til levedygtige kom- promisser og en samfundskonomisk ansvarlig politik, henviste de mange konflikter og modsatrettede interesser til gaden, s at sige, iform af en eks- plosion af strejker 0g arbejdsnedlggelser.Der skal ikke gres nrmere re- de for britisk indkomstpolitiks relangeddskramper,men 1970erne er ikke til at komme uden om, nr man i dagens Storbritannien skal vurdere et for- slag til lnfaststtelse, der er baseret p et tillidsfuldt, ansvarsfuldt og kon- struktivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og staten. Med Thatchers indtog i 1979 afvikledes enhver form for indkomstpolitik svel som korporativt inspirerede relationer til arbejdsmarkedets parter. Thatcher-regeringernes arbejdsmarkedspolitik markerede sig navnlig p to fronter: som omtalt var staten i sin egenskab af arbejdsgiver i den offentlige sektor strkt medvirkende til at nedtone det kollektive overenskomstsy- stems rolle i konomien som helhed; flagskibet i Thatcher-renes kono- misk og ideologisk begrundede reform af arbejdsmarkedet var imidlertid en gradvis stkning af fagbevgelsensmagt ad lovgivningens vej med henblik p at beskytte individets rettigheder, sikre markedskrfterne frit spillerum og sledes berede vejen for et konomisk opsving. Indtil videre er det blevet til otte egentlige love samt diverse forordninger og kodeksndringer;i juli 1991 offentliggjordes endnu en hvidbog med forslag til nye lovtiltag. Lovene er kommet i en jvn strm igennem rene, og har taget sigte p svel for- holdet mellem fagbevgelsenog dens medlemmer som fagbevgelsensfor- hold til omverdenen. Set ud fra fagbevgelsenssynspunkt, er der med rege- ringens skaldte demokratiseringaf fagforeningernetale om en utidig indblanding i interne faglige anliggender. Men alvorligst af alt er der tale om et hidtil uset anslag mod arbejdstagernes muligheder for bde at mobili- sere og udve kollektivt pres p arbejdsgiversiden inden for rammerne af et frit (dvs. uden indblanding fra statens side) kollektivt overenskomstsystem. Ingen af lovene fra 1980 og fremefter indeholder en fuldstndigbehandling af et givet omrde, men er ivid udstrkning udformet som ndringeraf og tilfjelser til eksisterende lovgivning. P trods af fagbevgelsensofficielle og principielle afstandtagen fra de konservative regeringers lovgivningsiniti- ativer affdte dette vanskeligt gennemskuelige spind af stykvise indgreb p intet tidspunkt en samlet og effektiv modstand fra fagbevgelsensside. Fr- ste store konfrontation var den meget omtalte minearbejderstrejke i 1984, som mere end noget andet udviklede sig til et monument over den britiske fagbevgelses manglende indbyrdes solidaritet. Med undtagelse af et min- dre opsving i 1988, har antallet og omfanget af strejker vret stt faldende 30
31. 31. lige siden. I efteret 1991 afviste TUCs rskongresmed et overvldende flertal et forslag fra bevgelsensvenstreflj om ophvelse af al konservativ arbejdsmarkedslovgivning i tilflde af en ny Labour-regering; dog krvedes en lempelse af reglerne vedrrende gennemfrelse af sympatiaktioner samt genindfrelseaf regler, der fremmer en fagforenings anerkendelse som for- handlingsberettiget. Det pointeredes, at loven ogs fremover br have en betydelig rolle i reguleringen af britiske arbejdsmarkedsforhold, hvorved der for frste gang fra fagbevgelsensside blev givet officielt kb p det traditionelle frivillighedsprincip. I denne forbindelse blev der skelet kraftigt til det vrigeEuropa, og navnlig Tyskland og Frankrig. I modstningtil tid- ligere reformforsg har de konservative regeringers kur i 1980erne tilsynela- dende betydet varige ndringer ikke alene i overenskomstsystemets over- ordnede struktur men ogsi holdninger. Flles for Whitley og Donovan Udvalgenes nedsttelse og kommissorier samt Heath, Wilson/Callaghan og Thatcher regeringernes initiativer er, at disse tiltag blev motiveret som det mske vsentligste bidrag til lsning af en tilspidset makrokonomisk situation. Fra juridisk og i stigende grad fra politisk side har man, i modstning til arbejdsmarkedets parter, aldrig helt affundet sig med det frie kollektive overenskomstsystem. Systemet har ikke desto mindre i bemrkelsesvrdiggrad overlevet diverse udvalgsarbejder, skiftende sympatier hos domstolene samt den lovgivende magt, og l i store trk fast ved the Conciliation Act 1896 samt maskinindustriens forlig i 1898 - dog med n vsentligtilfjelse,nemlig the 'Il'ade Disputes Act (Lov om faglig strid) i 1906. Denne lov etablerede det moderne men ogsmeget om- stridte retsgrundlag for kollektiv aktion til fremme af en faglig strid, hvor- ved fagforeninger (og arbejdsgiverorganisationer) fik immunitet over for grundstenen i engelsk lov, sdvaneretten (common law), der stadigvkbe- tragter kollektiv adfrd som en sammensvrgelseog en retsstridig hand- ling. Alligevel har arbejdsmarkedet i de sidste to hundrede r vret t af brndpunkternefor det britiske samfunds langsomme og langt fra afslutte- de tillempning til en konomisk og samfundsmssigudvikling, der i stigen- de grad har vist sig svrt forenelig med de socio-kulturelle vrdier og sam- fundsstrukturer, som var s vsentlige for den opsigtsvkkendeudvikling i 1700-tallet og det meste af 1800-tallet. Til forskel fra andre skuepladser for samme sammenstd som f.eks. erhvervspolitik, udenrigspolitik 0g kono- misk politik, er arbejdsmarkedet en forholdsvis hndgribeligstrrelse for mange befolkningsgruppermed synlige manifestationer af de modsatrettede krfter og derfor velegnet som mediestof, valgtema og ideologisk slagrnark. Arbejdsmarkedets opsplittede strukturer og frivillighedstraditionen har i n forstand g'ort parterne, og mske isr arbejdstagersiden, srbare, men i en anden forstand ogs usrlige.I forholdet til staten har arbejdsmarkedet i dette rhundrede vret en politisk kastebold udsat for stykvise lovmssige indgreb og efterflgendeophvelser,som dog over tid, i hvert fald indtil vi- dere, altid er landet p status quo. Ved kun i minimalt omfang at forpligte sig over for hinanden har parternes indbyrdes forhold vret karakteriseret ved en blanding af gensidig mistro og manglende dynamik. Selv om begge 31
32. 32. sider p skift har pkaldtsig state