MEDDELELSER OM FORSKNING I ÅRBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE OKTOBER 1992- udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Køben-

'

havn V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk, 42

19 15 94; Ole Jorn, Halfdansgade 32 st.tv., 2300 København S, 3157 47 80; Anne-Lise Walsted,Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70

for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med støtte

fra Statens Humanistiske Forskningsråd.Articles appearing in this journal are annotated and

indexed in HISTORICAL ABSTRACI'S

Indholdsfortegnelse

Artikler

Jørn Hansen: Fagenes fest- Arbejderkultur og Idræt . . . . . . . . . . . . . 2

Anker Gemzøe: En sammensat gigant. Martin Andersen Nexø . . . . . . . 20

Harald Koht: Kontakterne mellem det danske og det tyskesocialdemokrati omkring århundredskiftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Debat

Anmeldelser

Bogomtaler

ForskningsmeddelserSFAHs generalforsamling - tidsslnifter/årbøger1991/92

- Bibliographjsche Beiträge - MEGA - afhandlingerunder udarbejdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Spørgeskema

Adressefortegnelse

Indeksfornr. 1-15findes inn 16, fornr. 16-30inr 31. ,

Forsidebillede: »Endevending«af tromler indgik som disciplin i »FagenesFest« i

begyndelsenaf 1960,eme. Se nærmere om den populære institution iJøm Han-

sens artikel »Fagenesfest - Arbejderkultur og idræt«. Foto Arbejdermuseet.'

:Arbejderbevægelsens 1

Diklini'øll nn Arkiv

› lJørn Hansen l

å

Fagenes Fest - Arbejderkultur oglidræt*

Initiativet til Fagenes Fest var goligørenhedtil fordel for Bør-nenes kontor, men udviklede sig til en begivenhed, der for-bandt idræt, faglig identitet og folkeliglatterkultur: FagenesFest blev et alternativ til den seriøsesponsudøvelsei DA] ogDIE l

l

De fleste 40-årigeeller derover har hørt om ellerkender til Fagenes Fest.

Frem til 1967 var disse en årligtilbagevendende Hegivenhedi København og

adskillige købstader i provinsenl. Historien om FalgenesFest er imidlertid ik-

ke nedskrevet. Sporadisk er Fagenes Fest omtalt i flere af fællesorganisatio-nernes jubilæumsskriftersamt i afsnittet »Folk fester«af Iørn Piø i Dagliglivi Danmark i det nittende og tyvende århundredet Mest udbredt er oplys-ninger om Fagenes Fest i form af billeder og hertil hørende billedtekster fra

forskellige samleværker om fagbevægelsenshistorie. ArbejderbevægelsensArkiv (ABA) har således et righoldigt billedmateriale, men ikke synderligtmeget skriftligt kildemateriale om Fagenes Fest3.

Skal man have uddybet sin viden om Fagenes Hest,må man først og frem-

mest ty til festernes programskrifter og til avisartikler. Social-Demokraten

udgør her, eftersom bladet var blandt initiativtagerne til Fagenes Fest, ho-

vedkilden. l

Brændselsafbærer Olsen startede det hele 1

Fagenes Fest blev afholdt første gang i 1938. I september 1938 kunne man i

Social-Demokraten (S-D 15. sept. 1938) læse følgende:

»Olsen kom en dag op til os. Olsen er Brænldselsafbærer,og han havde

set, at de parisiske Brændselsafbærere hvert Aar har et morsomt Vædde-

løb med Sække paa Nakken ivelgørendeØjerned.- Saadan et vil vi ogsaa lave til Fordel for BørnenesKontor, sagde Ol-

sen.«*

Børnenes Kontors vigtigste opgave var at formidleferieophold for køben-

havnske arbejderbørnpå landet. - Denne institution vil senere blive be-

handlet mere udførligt.\

Forespørgslen, der i første omgang var rettet til Social-Demokratens

sportsredaktør Kai Seier Larsen, førte til, at avisen besluttede sig for denl

l2

. l

25. september at arrangere »FagenesIdrætsfestfor Børnenes K0nt0r«. Dette;at arbejderbevægelsensavis stillede sig bag et initiativ til fordel for Børne-nes Kontor, lukkede mange døre op.

Fagene var straks interesserede i at deltage, en vigtig rolle spillede sikkert

den faglige og håndværksmæssigeidentitet, der kunne danne udgangspunktfor kappestriden - vi skal senere se, at fagenes kappestrid mod hinanden

især i tovtrækning blev et af højdepunkterne ved stævnet. Københavns

Idrætspark stillede gratis Østerbro Stadion til disposition, ligesom Idræts-“

parkens og Boldbanernes kontrollører gratis stillede deres arbejdskraft til

rådighed.Arbejdernes Samariter Forbund, ledere og dommere fra Dansk

Arbejder Idrætsforbund (DAI) og Københavns Atletik Forbund, samt Post-

budenes og Jernbanemændenes eliteorkestre ville sørge for, at stævnet fik

et sikkert, regulært og festligt forløb (S-D 15. sept. 1938).Al entré-indtægtkunne således gå ubeskåret til Børnenes Kontor, billetprisen blev fastsat til50 øre for voksne og 25 øre for børn (S-D 18. sept. 1938).

Med Social-Demokraten både som organisator bag og agitator for stæv-net var en folkefest af dimensioner under opsejling. Det velgørende sigteførte til adskillige gaver fra virksomheder, der selvfølgeligogså dengang Øj-

\

nede en reklamemulighed. Den Kgl. Porcelænsfabrik tilbød at levere al det

porcelæn, der skulle slås i stykker under konkurrencerne, hvoraf én bl.a. bestodi diskos-kast med store tallerkerner for køkkenpersonale(S-D 20. sept. 1938).

Arbejdernes Brændselsforretningpåtog sig at levere de kokssække med

indhold, der ville blive brug for. Et helt læs, der bagefter tilfaldt BørnenesKontors Beholdning til uddeling den kommende vinter. Det samme gjordesig gældende med Kaas Briketter, som Brændselsafbærernes tykkemands-hold på 200 pund skulle løbe væddeløb med (S-D 22. sept. 1938).

I Fagenes Fest deltog også den socialdemokratisk orienterede børne- ogungdomsorganisation De Unges Idræt (DUI), der ville sørge for salget af

programmer til stævnet og selv deltage på grønsværen ved fremvisning af

campingøvelserog forhindringsløb(S-D 24. sept. 1938).Med den brede deltagelse kunne Social-Demokraten med god ret søsætte

arrangementet som »Første Gang i Verden Fagene samles til Idrætsfest«.Det var selvfølgelig ikke nogen helt ny idé at lade fagene konkurrere.Brændselsafbærernes konkurrence i Paris er allerede omtalt; på ChampsElysée havde tjenerne afholdt kapløb med servietten klemt fast under ar-

men og en bakke med en flaske og et glas i hånden, og i Berlin havde man

frem til 1933 afholdt kapløbmellem cykelbudene. Fagenes Fest i Idræts-

parken ville imidlertid blive første gang, man lavede en idrætsfest, hvor alle

fag fra husassistenter til grovsmede blev repræsenteret (S-D 23. sept. 1938).

Fagenes Fest for første gangDen 25. september 1938 blev dagen for arbejderbevægelsenshidtil størsteidrætsfest. Deltagerne startede med at samles paa Grøntorvet for at modta-

ge deltagerkort og programmer samt numre og bogstaver, »som straks sæt-

tes paa Ryggen eller for Brændselsafbærernes Vedkommende paa Brystet«(S-D 25. sept. 1938).

Fra Grøntorvet var der afmarch præcis klokken I spidsen for opto-

get gik musikken, der dog ikke måtte musicere forbi kirker eller i nærheden

af kirkegårdeog hospitaler. Efter musikken fulgtelfagene,murerne i hvidt

arbejdstøj,brændselsafbærerne med, lærredssække på ryggen, tømrerne,

bagerne, budene med deres ladcykler, skrædderne,ltjenerne, bryggeriarbej-derne, smedene og, som der stod i Social-Demokraten,»de smaa søde Ser-

vitricer og Husassistenter, der faar vores Hjerter til Eatsmelte« (S-D 26. sept.1938).

Efter endt indmarch stod alle opmarcherede foran den fyldte tribune.

Formanden for FællesorganisationenRobert Nielsen bød deltagere og pub-hkum velkommen med bl.a. disse ord:

»Idrætsfesten her har en ganske bestemt Tanke.Vi har ønsket at støtte

Børnenes Kontor, der blev skabt af nylig afdøde* C. Meyer. Vi ved, hvor-

dan dette Kontor ved Juletid og Ferietid har skgbtLykke for Tilsinder af

fattige Børn, og vi er glade for, at naar der kaldes for denne Sag, saa kal-

der vi ikke forgæves, hvad Stævnet i Dag vidneriom. Det er et straalende

Vejr, og vi kan sige, at alle gode Magter har værdt med os. Og Stævnet har

en anden alvorlig Baggrund. Vi Arbejdere er glade og stolte over, at vi i

Frihed kan lave et saadant Stævne« (S-D 26. sept.1938).

Efter Robert Nielsen bød chefredaktør H.P. Sørenbenvelkommen på Soci-

al-Demokratens vegne. Han gav bl.a. udtryk for denbetænkelighed,der i

første omgang havde været over for sportsredaktør Seier Larsens idé, men

kunne nu med tilfredshed videregive ordet til sammeSeier Larsen, der som

Stævneleder skulle sætte aktiviteterne igang. Aktivliteternevar ved det før-

ste stævne følgende:

- 60 m. løb for husassistenter og servitricer. Servitricernevar klædt i sorte

dragter med forklæde, og hver bar en bakke service.Husassistenterne

var forsynet med gulvskrubbe og spand l- 5 X 50 m. gang for brændselsafbærere med sækkepå ryggen- 100 m. løb for sværvægterne blandt brændselsafbærerne,der løb med

sække på 100 pund- 4 x 100 m. stafetløb mellem bagere, tjenere, Skræddere,kokke, gartnere

og malere- 3000 m. cykelløbfor mælkeassistenter i- forhammerkast (16kg) for smede l- 300 m. gang for keramikere med en stabel tallerkener på hovedet

- diskoskast for kokke med tallerkerner- stangstyrtning for tømrere (kast med 50 pund tunge bjælker)

- murstenskast for murere

- 400 m. forhindringsløb,hvorunder der skulle sp es pølser- 400 m. ladcykelløbfor budoentraler med 100 pund på ladet

- højdespringfor tjenere med service*

- 100 m. løb for jernbanefolk og postbude 1- tovtrækningfagene imellem

*

Om tovtrækning,der allerede ved det første stævne lagde mest beslag påpublikums interesse, stod der bl.a. i Social-Demokraten:

»Det var Gigantpræstationer.Smedene slog hurtigt Bagerne, og Skræddeme

kunde ikke udrette meget overfor Brændselsafbærerne, der vejede mindst

dobbelt så meget som Skrædderne. Men der var en gigantiskKamp mellem

Mælkeriarbejderneog Bryggeriarbejderne, og til Dr. I-Iindhedes store Sorgsejrede Øllet. Endelig stod Slutkampen mellem Bryggeriarbejderne og

Brændselsafbærerne, og her maatte Bryggeriarbejdernebide i Græsset.

- Det er ikke underligt, sagde Brændselsafbærernes Anfører. I bærer

kun Øllet, men det er os, der drikker det« (S-D 26. sept. 1938).

Ud over fagene havde De Unges Idræt (DUI) konkurrence i hurtig teltslag-ning og et forhindringsløb,hvor der skulle spises flødeboller.Stævnet varede godt to timer og sluttede med en hyldest til brændels-af-

bærer Olsen, der fik tildelt en guldmedalje for sit gode initiativ.

12-15.000 tilskuere fyldte stadion og til Børnenes Kontor blev der et over-

skud på 5.000 kr. (S-D 14. aug. 1940).Såvel på det velgørende,det idrætslige

og på det publikumsmæssigeplan blev stævnet betragtet som en kæmpe-

succes, og Social-Demokraten stod ikke alene med denne vurdering. Aften-

bladet, Politiken, Berlingske Tidende og Nationaltidende var enige i denne

vurdering. Et morsomt idrætsstævne, der var i stand til at fylde stadion. Ogformanden for Dansk Idræts-Forbund generalmajor H. Castenschiold send-

te følgende ord til Social-Demokraten: »Kære Redaktør Seier Larsen. Man-

ge Tak for den morsomme Dag paa Stadion. En fortræffelig Idé. Deres hen-

givne H. Castenschiold« (S-D 27. sept. 1938).Med de forskellige tilkendegivelser fulgte et ønske om, at Fagenes Fest

skulle blive en årligtilbagevendende begivenhed. Med kn'gens komme, skul-

le der dog gå nogle år før Fagenes Fest tog en mere fast form.

1940 - Fagenes Fest og Bedriftsstævnet

I 1939 blev der i skyggen af krigsudbruddet ikke afholdt Fagenes Fest i Dan-

mark. Tilsyneladende kunne Fagenes Fest i 1938 være blevet en engangst-reteelse, havde det ikke været for Firmaklubbernes Boldspil Union4. Soci-

al-Demokraten skrev i foromtalen af Fagenes Fest 1940 således:

»Som man ved var Tiderne i Fjor med Krigens Udbrud ikke opmuntrende.Og naar vi nu i Aar sammen med Fællesorganisationen,Firmaklubbernes

Boldspil Union og DAI paany arrangerer Fagenes Fest, skyldes det stærke

Opfordringer, navnlig fra Firmaklubbernes initiativrige Ledelse, som selv

yder sit Bidrag ved sammen med DAI at indføje det store Bedriftsstævne.

Dette Initiativ har vi hilst med Glæde, og vi haaber gennem Samarbejdetat kunne gøre Fagenes Fest til en endnu større Begivenhed end i 1938 og

gøre det til en aarlig tilbagevendende Idræts- og Folkefest i Fag og Bedrif-

ters Navn og til Fordel for Børnenes Kontor og Idræt med Arbejdsløse el-

ler andre Opgaver som kan melde sig«(S-D 15. aug. 1940).

Fra 1940 var Social-Demokraten ikke længere enearrangør af Fagenes Fest.

Fællesorganisationeni København, Dansk Arbejder Idræt i København

(DAI) og Firmaklubbernes Boldspil Union stod nulalle sammen med Soci-

al-Demokraten bag arrangementet. Som noget nyt i;forhold til arrangemen-tet i 1938 skulle overskuddet deles mellem BørnenerKontor og organisatio-nen Idræt for Arbejdsløse, som var et initiativ, der udgik fra KøbenhavnsKOmmunes Skoler, Dansk Idræts-Forbund, KøbenhavnsIdrætspark og Ar-

bejdernes Oplysningsudvalg. Idræt for Arbejdsløse startede i 1933 og 34,men tog først mere fast form fra 1938, hvorefter organisationen eksisteredefrem til krigens afslutning5. §

Med udvidelsen af arrangørgruppen fulgte ogsåen udvidelse af selvestævnet. Til Fagenes Fest føjedes nu bedriftsstævnet,som DAI og Firma-klubbernes Boldspil Union var ansvarlige for. Hvorådet faglige og morsom-

me spillede en central rolle i Fagenes Fest, skulle bedriftsstævnetforme sigsom et rigtigt idrætsstævne. Deltagerne blev inddelt i tre klasser efter alder

og dygtighed. Klasse 1 for atletikudøvere, klasse 2 for begyndere og klasse 3for Old Boys.Øvelserne var 100 m. løb, 1500 m. løb, kuglestød,jlængdespringog stafet-

løb. Old Boys deltog dog ikke i 1500 m. løb og stafetløb.Firmaerne og ar-

bejdspladserne konkurrerede i samtlige klasser, og præstationerne blev talt

sammen i points. De fem bedste arbejdspladser blev tildelt præmier udsat

af en række firmaer og organisationer. Af de 500 tilmeldte til stævnet ud-

gjorde deltagerne i bedriftsstævnet langt den overvejende del (S-D 14. aug.

1940). 3

På samme måde som ved stævnet i 1938 fik FagenesFest og bedriftsstæv-

net en udførlig foromtale i Social-Demokraten. Under rubrikken »Arbej-der-Idræt« stod der således: 1

»Det er klart, at DAI som en af Medarrangørerne af Fagenes Fest ogsaa i

høj Grad vil være med til at give denne Festdagsit særlige Præg. Dette

Idrætsstævne kan vel i dybeste Forstand netop staa som et fuldgyldigt Ud-

tryk for Arbejder-Idræt. Her kommer Mændene fra Hverdagens haarde

Slid. Mænd som er vant til at tage ordentlige Byrdlerpaa Nakken; og deres

daglige Dont bliver ligesom forædlet her, hvor jldrætsparkenog et fest-

stemt Publikum danner Rammen om deres Præstationer.Det er et Stæv-

ne, der giver respekt for Arbejdet og virker som hopaganda for den sun-

de Idrætsdyrkelse«(S-D 15. aug. 1940).1

Den 17. aug. skrev lægen Viggo Munck under overskriftenFagenes Fest So-

cial-Demokratens kronik, der handlede om betydningenaf idrætslige le-

gemsøvelser. Idrætslig leg var vigtig i sundhedsforebyggende øjemed, des-

værre var der ifølgeViggo Munck en tendens til, at folkholdt op med at le-

ge 30 år for tidligt.Som en følge af besættelsenvar der i 1940 intet optog gennem byen; men

ellers fik stævnets start stort set samme forløb som i 1938. Efter en festligindmarch talte denne gang dog borgmester S. Munik, der blandt andet ud-

trykte det håb, »at Forholdene ogsaa i Fremtiden niaa forme sig saadan, at

denne Fest maa blive en aarlig tilbagevendende Begivenhedtil Ære for By-en og til Glæde for vores fælles Hjem, Danmark« (Sl-D19. aug. 1940).

Over 10.000 tilskuere havde fundet vejen til Østerbro Stadion, hvor de i

6

tre timer overværede Fagenes Fest og Bedriftsstævnet. I takt med den våg-nende nationale bevidsthed sluttede stævnet med »Der er et yndigt land«,

»og alle rejste sig og blottede Hovedet, mens Sangen lød over Pladsen« (S-D 19. aug. 1940).

Overskuddet blev på 3742 kr., der blev fordelt på følgendemåde. Børne-

nes Kontor ñk 2.000 kr. og Idræt for Arbejdsløse ñk 1600 - 800 tilfaldt DAI

og 800 tilfaldt DIF (S-D 1. sept. 1940).På ærestribunen sad DIF,s formand

generalmajor Castenschiold og DAI”s formand Emil Larsen da også side

Om side (S-D 19. aug. 1940). En forbrødring der, som vi senere skal se, dogikke skyldtes besættelsen.

Efter stævnet udspandt der sig i Social-Demokraten en mindre diskussion

om, hvorvidt Fagenes Fest og Bedriftsstævnet egentlig havde noget med

idræt at gøre. Ikke overraskende argumenterede Seier Larsen i Social-De-

mokraten kraftigt for, at det idrætsligevirkelig var blevet taget alvorligt ved

stævnet. Han skrev b1.a.:

»Det er Idræt!

Var det noget Fagenes Fest var, saa var det Idræt. Det kunde simpelt-hen ikke være andet end Idræt og ren Idræt.

Eftersom der blev udvirket med Kraft og Udholdenhed, hvad baade

Deltagere og Tilskuere vil bevidne.

Eftersom man dyrkede legemlige Færdighedermed Flid.

Eftersom man havde dygtiggjort sig i specielle Øvelser.Eftersom man kæmpede.At Fagenes Fest og Bedrifts-Idrætsstævnet blev af et andet ydre Snit

end de gængse Idrætsstævner, gjorde ikke dette Stævne til mindre Idræt«

(S-D 20. aug. 1940).

Jeg vil senere i fortolkningen af Fagenes Fest fortsætte diskussionen om ka-

rakteren af stævnets aktiviteter.

1941, 1942 og 1945 - Fagenes Fest og Bedriftsstævnet.

En national manifestation

Efter afholdelsen af stævnet i 1940 blev idéen med Fagenes Fest taget op i

de større byer rundt om i landet. Mønsteret var det samme som i Køben-

havn. Begivenhederne på Østerbro Stadion forblev således i hele periodenfor afholdelsen af stævnet indbegrebet af Fagenes Fest.

Efter stævnet i 1940 stod det klart, at der næste år pånyskulle afholdes

FagenesFest og Bedrifts-idrætsstævne. Til denne anledning blev der af bil-

ledhuggeren og sportsmanden Knud Nellemose tegnet en plakat, der viser

den stærke smed, der kaster forhammeren (S-D 6. aug. 1941).Som noget nyt i forhold til 1940 blev der for deltagerne i Bedrifts-Idrætsstæv-

net añroldt indledende konkurrencer i regie af DAI og Firmaklubbernes Bold-

spil-Union. Bag selve stævnet stod de samme arrangører som året før.

Mønsteret for stævnets afholdelse var ligeledes det samme som i 1940,

blot focuseredes der i endnu højere grad på den faglige og nationale be-

vidsthed. Om »Fanerne til Fagenes Fest« stod der således den 9. aug. i Soci-

al-Demokraten:

»Fagforeningerneopfordres til alle som en at møde frem med Fanerne tilFagenes Fest paa Søndag paa Københavns Stadion. Tiderne har medført,at vi ikke kan gaa i Optog i Gaderne som tidligere, men paa Stadion kan vivise vore Faner ved vor egen Fagenes Fest«.

I æreslogen indtog denne gang landets øverste ledelse deres pladser. Stats-minister Stauning, der holdt åbningstalen,samt kongen og dronningen sad i1941 side om side med formanden for Dansk Arbejder Idræts-Forbund EmilLarsen, Otto Berg fra Børnenes Kontor, formanden for Arbejdernes Fæl-lesorganisation Robert Nielsen og formanden for Dansk Idræts-Forbund

Generalmajor Castenschiold.'

I sin tale konstaterede Stauning med glæde, at sporten efterhånden var

blevet for alle medlemmer i samfundet, at idræt kan give forøget styrke tiludførelsen af dagens gerning, samt at idræt i en'tid, der stiller betydeligekrav til ungdommen, »selv om den ikke skal ud i krigen«,vil kunne gavne 1e-

gemet uden at forsømme ånden (S-D 11 aug. 1941).,15.000 tilskuere fyldte stadion, hyldede Stauning, kongen og dronningen

og overværede det hidtil største stævne, der dog allerede året efter blev

overgået. §I 1942 nåede tilskuerantallet op på 20.000, det største nogensindeö.Stats-

ministeren, der nu hed Vilhelm Buhl, og kongen og dronningen overværedepånystævnet. Fagenes Fest var på linie med andre samlende begivenhederunder besættelsen blevet til en national manifestation. En manifestation, ar-

rangørerne havde til hensigt at gentage i 1943. - Sådan kom det dog ikke tilat gå. ,

Fagenes Fest og Bedrifts-Idrætsstævnet i 1943 havde arrangørkomiteenfastlagt til at skulle foregåden 29. august. Forberedelserne til stævnet var ifuld gang, da besættelsen på lige netop denne dato udviklede sig til en regu-lær magtovertagelse. Robert Nielsen, der som formand for Fælles-organisa-tionen i 1943 var formand for arrangørkomiteen, tog initiativ til aflysning afstævnet. I komiteen blev det herefter besluttet ikke at afholde Fagenes Fest

før tyskerne var ude af landet (S-D 3. aug. 1945).9. september 1945 blev datoen for afholdelsen af næste Fagenes Fest ogBedrifts-Idrætsstævne. I foromtalen af stævnet skrev Social-Demokratenom »Revanche for 29. august 1943«,og »en mægtigFanfare til Freden og den go-de Fremtid« (S-D 3. aug. 1945). 14.000 tilskuere overværedestævnet, der frada af blev en årlig tilbagevendende begivenhed i1København og de fleste

større byer landet over.

Familiefesten på Østerbro og i det øvrige landEfter Fagenes Fest og Bedrifts-Idrætsstævnet i 1946 blev det anslået, at Bør-nenes Kontor hidtil, trods beskedne summer de første år, havde fået om-

kring 40.000 kr.7. Det velgørende aspekt var ligeledes indeholdt i FagenesFest i købstæderne 'rundt om i landet. I Lyngby afholdtes festen i 1949 for

eksempel til fordel for Børnenes Kontor, DUI og Kommunelærerforenin-gens Feriekolonis.

8

Omkring 1960 er Gulf's hold stillet op til fotografering uden for Østerbro stadion, parat til ind-marchen. Foto Arbejdermuseet.

Med tiden kom der flere og nye aktiviteter til. I 1945 blev der for første

gang afholdt tovtrækning for kvinder. Bryggeriarbejderne havde allerede

tidligere introduceret stafetløb med en ølkasse på skulderen. Jord- og be-

tonarbejderne lavede parløb med trillebør, bødkerne tøndetrilningsløb,blikkenslagerne lavede stafetløb med bidetænger, om det så var kapkørselmellem pølsevognekom det ogsåpå programmet.

Som det fremgår af illustrationerne, fik fantasien frit spillerum. I taktmed de moderne olympiske leges renæssance efter 2. verdenskrig omtaltes

Fagenes Fest mere og mere som fagenes Olympiade. I 1950”erne og det me-

ste af 1960'erne manifesterede Fagenes Fest sig som en årligttilbagevenden-de begivenhed. En familiefest, hvor den folkekære Gunnar »Nu« Hansenmed tiden afløste Social-Demokratens sportsredaktør som stadionspeaker.

Som det for eksempel stod i Aktuelt den 20. aug. 1962:

»ÅretsFagenes Fest på Østerbro Stadion er nu lagt så fast på kalenderen,at ikke engang en svenske-landskamp kan vælte læsset. Begivenheden sker

søndag den 12. august, og mange hensyn har måttet tages, for at man kun-ne »ramme« denne rigtige dato: Børnene må være kommet hjem fra som-

merferien på landet, fodbolden må ikke rulle inde ved siden af i Idræts-

parken, arbejdspladsernes smugtræning må være afsluttet og gladiatorer-ne i top-form.«

På et tidspunkt var arrangørerne begyndt at præmiere den smukkeste eller

mest karakteristiske indmarchg, og med tiden blev et vigtigt incitament ud-

9

over at skaffe penge til Børnenes Kontor og more publikum »hele tiden at

overgåsidste års løjer på den grønne oval« (Aktuelt 20. maj 1962).Det var muligvis dette vedvarende krav om fornyelse kædet sammen med

den almindelige velstandsstigning, der førte til, at Fagenes Fest ophørte.1967 blev sidste år, Fagenes Fest blev afholdt på Østerbro Stadion. Det var

27. gang for festens afholdelse og ikke 29. gang som det stod i Aktuelt. Af

omtalen i Aktuelt fremgårdet ikke, at Fagenes Fest på nogen måde var i

krise. Betegnende er det dog, at det velgørendeaspekt overhovedet ikke

nævnes, samt at foromtalen i forhold til tidligere befinder sig på et mini-

mm. i

Som mediebegivenhedvar Fagenes Fest i 1967 utilivlsomt en succes. Begi-venheden blev kædet sammen med to andre store københavnerbegivenhe-der i 1967. Fagenes Fest var dels et imponerende 2. dags gilde for kongepar-ret i forbindelse med daværende kronprinsesse Margrethes bryllup, dels ud-

gjorde festen optakten til Københavns store by-jubilæum.Dette sidste stævne adskilte sig ikke fra de øvrige stævner i 1960erne.

Fællesorganisationens forretningsfører Andreas B. Hansen, rådmand Al-

fred Bjørklund tog imod kongeparret og overborgmester Urban Hansen

holdt den indledende tale. Der taltes om det forudgåendebryllup og om det

forestående by-jubilæum(Aktuelt 11. og 12. juni 1967).Jeg har ikke fundet noget materiale, der kan forklare, hvorfor afholdelsen

af Fagenes Fest ophørtemed stævnet i 1967. I Fælles-organisationensBeret-

ning fra 1967 omtales Fagenes Fest, der endvidere optræder som en udgifts-post med 1.017,10 kr. Af Beretningen fra 1968 fremgårdet ikke, om FagenesFest overhovedet har været diskuteret, til gengældoptræder posten »Bør-nenes Kontor« i modsætning til året før på tilskuds- og udgiftssiden med et

beløb på 200 kr.'°. Muligvis var det velgørendeblevet afløst af velfærden,

muligvis orde tiden det ikke længere nødvendigt at se arbejderkulturen i

en større sammenhæng?Men faktisk havde Fagenes Fest knyttet nogle tråde i arbejderkulturen,

der i den hidtidige litteratur om arbejderkultur ikke er blevet synliggiort.

A.C. Meyer, Børnenes Kontor, De Unges Idræt og Fagenes Fest

I velkomsttalen ved Fagenes Fest i 1938 mindedes formanden for Fælles-or-

ganisationen Robert Nielsen den da nyligt afdøde 'A.C. Meyer, der i sin tid

tog initiativ til at starte Børnenes Kontor. A.C. Meyer kunne ogsåvære ble-

vet mindet som arbejderidrættensstore pioner og som medstifteren af De

Unges Idræt.A.C. Meyer (1858-1938)havde ved siden af sit arbejde som journalist ved

Social-Demokraten og som folketingsmand ungdommen og idrætten som

sit primære interessefelt. I 1888 var han sammen med en anden journalistved Social-Demokraten Norman Bryn med til at stifte Danmarks første at-

letklub, Københavns Athletklub, og senere var han: med til at oprette de fle-

ste af de arbejderidrætsklubber,der blev dannet i København i 1890'erne.

Den betydeligste var Arbejdernes Idrætsklub, der blev stiftet i 1895 af A.C.

Meyer og sprøjteførerP. J aoobsen.

10 1,

Atletsporten omfattede aktiviteter som brydning, boksning, vægtløftningog køllesving og blev ofte dyrket side om side med fri idræt (atletik). For

eksempel blev der i Arbejdernes Idrætsklub siden klubbens start dyrket:»alle Haande atletiske Øvelser, saasom Gang, Løb, Spyd-, Diskos- og Ham-

merkastning, Kuglestødning,Springning, Jærnvægtsøvelser og Boksning«.“I Idrætsbogen fra 1909 berettede A.C. Meyer om nogle af de personlige

overvejelser, der lå bag hans medvirken:

»Kræfter« har i øvrigt altid staaet højt i Ry her til Lands. »Den stærkeste

Dreng i Klassen« var sikker paa Kammeraternes Beundring, og en stærk

Mand satte sig i svær Respekt, selv om han - hvad der er Styrkens Sær-kende - sjældendtmisbrugte sine Kræfter«.12

Før 1888 - stiftelsen af Københavns Athletklub - havde der imidlertid ikkeværet gjort noget forsøg på »at civilisere 0g uddanne Kræfteme« Kraftudfol-

delsen var en del af datidens cirkus og varietéliv.

»Af og til dukkede et Par stærke Amatør-Vægtløftere op. De begyndte»for sig selv« i en Kælder for at vandre Vejen til Cirkus. Drabelige saa de-res Vægte ud, disse store (hule), sortgh'nsende Jernlodder med de polere-de Hanke eller Stænger.Galleriet jublede ved Skuet af den stærke Kular-

bejder N. og hans Kollega A., der saa meget bidsk ud og næsten »ikke

kunde gaa for bare Kræfter«. Men der var ikke Idræt i noget af det«.'3

Dannelsen af atletklubber var for A.C. Meyer et led i civiliseringen og ud-

dannelsen af kræfterne i arbejderklassen. Som det senere vil fremgå,er detmin opfattelse, at Fagenes Fest formåede at kombinere det idrætslig dan-nende med det karnevalistisk folkelige. Styrke- og kraftmomentet udgjorde i

høj grad et centralt element i Fagenes Fest.

Fagenes Fest blev startet til fordel for Børnenes Kontor. I sin selvbiografi»En Agitators Erindringer«(1939)beskrev A.C. Meyer detaljeret, hvorledesBørnenes Kontor startede. Han mærkede hurtigt efter sin tiltræden som

journalist ved Social-Demokraten, at et arbejderblad i særliggrad blev be-

søgt af fattigfolk, der ønskede råd og hjælp. Især op til jul var der mange»besøgende«.Efterhånden fik A.C. Meyer rollen som en slags fattiginspek-tør

»hvis Opgave dog kun i ringe Grad kunde blive Undersøgerens.Det tilloddet journalistiske Arbejde simpelthen ikke. Man maatte nøjesmed at dan-ne sig et Skøn, spille Psykolog og lade Hjærtet raade«.“

For at skaffe penge begyndte A.C. Meyer at arrangere velgørenheds-kon-certer, »for hvilke jeg i »Social-Demokraten« skrev gode Reklameartikler og

skafede fuldt Hus med yderst smaa Udgifter;idet de optrædendeKunstnere eller

Artister medvirkede gratiscäåEn koncert kunne give et nettoudbytte på 2-300

kr.,der dengang var mange penge.,

Arbejdet blev dog hurtigt et for krævende bijob for A.C. Meyer.

»Til Slut voksede Velgørenhedsarbejdeti Brolæggerstræde saa stærkt baa-de hvad Julehjælpen og Beklædningen af fattige Feriebørn angik, at jegvar glad ved en Haandsrækning fra Bladets ene Korrekturlæser, Marius

11

Jensen. Og da Virksomheden var ved at sprænge Kontorets Rammer, for-

lagdes den ud i Byen og da min journalistiske' Gærning ikke tillod mig at

lede det stærkt voksende Arbejde i det nydøbte»Børnenes Kontor«, over-

tog Marius Jensen Hvervet«'°. Dette skete i 1898.

Ifølge sine erindringer blev A.C. Meyer i slutningen 1920'erne påny for en

kortere periode leder af Børnenes Kontor. Det skulle imidlertid ikke overgåA.C. Meyer at se, hvorledes Fagenes Fest kombinerede hans interesse for

såvel idrætten, ungdommen og velgørenhed for fattigfolk.De Unges Idræt (DUI) blev stiftet den 10. november 1905. Initiativet til

det stiftende møde blev taget af folketingsmand A.C. Meyer og det 17 årigebud Louis Florin. Sidstnævnte gav idéen til oprettelsen af organisationenDUI, mens »Det var Idræts- og Vandringsmanden A.C. Meyer, der udfor-

mede Bevægelsens Arbejdsprogram ud fra sin Indstilling og Kærlighed til

Idrætslivet«. Således beskrives det af Ernst Drosthede i artiklen »Børneor-

ganisationen De Unges Idræt« i Den Danske Idræts Bog fra 1935".

At Louis Florin var den umiddelbare ophavsmand til mødet er ganske gi-vet korrekt. Men mødet kom først og fremmest i stand, fordi Social-Demo-

kraten i de to forudgåendemåneder havde bragt en række artikler, der

blandt andet på lederplads kritiserede og angreb det i 1902 startede Frivilli-

ge Drenge Forbund FDF. Det er givetvis set i lyset af disse begivenheder, at

Louis Florin formåede at overtale A.C. Meyer til at stå som medinitiativta-

ger til det stiftende møde”.

A.C. Meyer var i offentligheden kendt for sit? arbejde med idrætten og

ungdommen, Louis Florin havde som tidligere FDFer et indgåendekend-

skab til organiseringen af det idrætsligebørnearbejde,han kunne give op-skriften på et DUI. FDF havde fra starten et kristent udgangspunkt for sit

børnearbejde. FDF blev defineret som en idrætsforening, hvor idrætten

skulle benyttes til at holde drengenes interesse bunden. Ved idræt blev der

ved starten forstået gymnastik, eksercits, svømning,roning og skydning. Ved

siden af idrætten skulle der arbejdes med denjåndeligeudvikling. Dette

skulle ske ved ljortendagsmødernegennem belærende foredrag, opbyggeli-ge andagter og samvær mellem førere og drenge”.Trods dette udgangs-punkt blev bevægelsenaf den samtidige gule presse

- Folkets Avis, Aften-

bladet, Adresse-Avisen og Ekstrabladet - stemplet som militaristisk”.

A.C. Meyer kunne derfor ved det stiftende møde fastslå, at man i det

kommende drengeforbund (DUI) ikke ville have idrætten under religiøsteller militaristisk overformynderskab”.Alligevel*blev DUI en tro kopi af

FDF. I »Kampen for drengene - kampen om drengene« skriver 'Kommer

således:

»Arbejdsmetoderne var identiske bortset fra, at eksercits og svømningvar

gledet ud til fordel for brydning. Fjortendagsmøderne havde deres pen-dant i de oplysende og underholdende foredrag. Da FDF startede landko-

loni, svarede DUI igen med feriekoloni. Musikken var den samme fra sig-nalhorn over tromme til orkesterarbejde. »Idrætsdragten«var den samme

hvide bluse, blot med en anden anbringelse af Dannebrogsflaget«”.

»A.C. Meyers drenge«,som DUI i begyndelsen ofte blev kaldt, fik ligesomFDF en flyvende start, men allerede efter nogle år dalede interessen. Først i

1918 formåede DUI at blive en landsorganisation, København og de store

provinsbyer blev dog hovedbastionerne for arbejderbevægelsensdrengear-bejde. I 1934 var ialt 13.000 drenge og piger medlemmer af DUI”. På samme

tidspunkt havde FDF 11.980 medlemmer”. Det danske Spejderkorps havde i

1935 6.500 medlemmer og KFUM-spejderne 6.400”. Det må formodes, at

deltagelsen i Fagenes Fest har været en kærkommen lejlighed til at gøre re-

klame for DUI.

Fagenes Fest og Arbejderidrætten

Fagenes Fest forbandt flere af de tråde i arbejderbevægelsenkulturhistorie,som A.C. Meyer personificerede. Men Fagenes Fest var i deres indhold og-så udtryk for en egentlig arbejderidræt.På det organisatoriske plan har arbejderidrætteni Danmark haft svært

ved at slå igennem. Dansk Arbejder ldrætsforbund (DAI), der blev stiftet d.

19. maj 1929, nåede i styrke og medlemstal aldrig på niveau med de tilsva-

rende europæiske søsterorganisationer.Arbejderidrætten i Tyskland under

Zentralkommission für Arbeitersport und Körperpflege havde i 1930

1.300.000 medlemmer. I Østrig havde Arbeiterbund für Sport und Körper-kultur samme år 275.000 medlemmer. I Tjekkoslovakiet havde det socialisti-ske arbejderidrætsforbundi 1937 146.000 medlemmer og det kommunistiske

arbejderidrætsforbund 73.000 medlemmer”. I Finland havde arbejder-sportsforbundet 'Iyöväen Urheiluliitto i 1938 42.000 medlemmer. Arbeider-nes Idrettsforbund i Norge havde i 1938 68.000 medlemmer. Samme år hav-de DAI i Danmark 14.000 medlemmer, kun Arbeidernes Idrettsforbund i

Sverige var med sine 7.000 medlemmer i 1937 mindre i Norden”.Ebbe Hansen har i sit speciale Arbejderidrætten i Danmark med særligt

henblik på DAI i perioden 1929-43 behandlet de specifikke problemer ar-

bejderidrætten i Danmark har haft”. Væsentligster nok her antydningen af,at etableringen af DAI i 1929 i den form, som den fik, i bund og grund var

overflødig.Et væsentligt problem var, at organiseringen skete fra oven påinitiativ af Socialdemokratiets ledelse, der tidligere - bortset fra F. Borg-bjerg og A.C. Meyer - ikke havde interesseret sig synderligt for arbejderi-drætten. Årsagenvar en henvendelse fra Socialistisk Arbejder Internationa-

le, der ønskede at dæmme op for Kommunistisk Internationales forsøg påat »sætte sig«på arbejderidrættengennem organisationen Rote Sport In-

ternationale”.

I 1929 var problemet imidlertid, at stort set alle arbejdere, der dyrkedeidræt, orde dette i foreninger eller klubber, der var organiseret under

Dansk Idræts-Forbund (DIF). DAI's første formand Aage Hermann mente,at 70.000 arbejdere i slutningen af 1920,erne var organiseret under DIF; for-

retningsførereni DSU Hans Hedtoft anslog at 3/5 af DIF,s medlemmer var

arbejdere. DIF havde i 1924 98.650 medlemmer, næste talangivelse er fra

1932, hvor medlemstallet i DIF var 155.069”.

Ved dannelsen af DAI i 1929 var arbejderidrætsudøvernei Danmark såle-

13

des allerede organiseret. I Danmark var der ved den moderne sports og

gymnastiks etablering før århundredeskiftet ingen hovedorganisation, der

specielt ønskede at organisere arbejderne. I Tyskland, Østrigog Finland var

dette derimod tilfældet, der voksede arbejderidrætsorganisationernefrem

samtidig med den moderne idræts start”.

Skulle DAI blive en slagkraftig organisation, ville det blandt andet kræve

et højt bevidsthedsniveau blandt arbejdermedlemmerneunder DIF, men

det ville ogsåkræve, at DAI skulle fremstå som et reelt attraktivt alternativ

til DIF.

På det bevidsthedsmæssigeplan appellerede DAI”s ledere til arbejderneved at henvise til borgerskabets og militærets dominans i DIF,s øverste or-

ganer”.Man gik et skridt videre og forsøgte sig med en karakteristik af den

borgerlige idræt, som Ebbe Hansen ud fra især formanden Aage Hermanns

artikler i Social-Demokraten sammenfatter i følgende tre punkter:

»1) den (borgerligeidræt) blev ledet af klasser, som mest direkte var arbej-derklassens modstandere - overklassen og militæret

2) den var et vigtigt middel til at få herredømme over ungdommen og

give den en borgerlig opdragelse3) den pacificerede arbejderne og trak dem bort fra aktiv deltagelse i

den sociale frigørelseskamp«.33'

Eller som Aage Hermann skrev i Social-Demokratens Sportstidende d. 1. ja-nuar 1930: »Neutralitet findes paa intet Omraade, hverken i Kunst eller Idræt,eller paa noget andet Område, saalængeden sociale Frigørelseskampkæmpes.Arbejden'drætsmandenhar kun det ene Valg:Mellem et socialistisk og et reaktio-

nært Idrætsforbundm34.

Da arbejdermedlemmerne imidlertid blev tvunget til at vælge,valgte ho-

vedparten DIF. Efter DAI's stiftelse tilmeldte 14 foreninger under DIF sigDAI. Dette var for DIF's vedkommende i orden, hvis medlemmerne af

DAI anerkendte DIF,s love. DAPs i januar 1930 udarbejdede love kom -

bl.a. med kritikken af de borgerlige idrætsforbund, kravet om medlemsskab

af Socialistisk Arbejder Sport-Internationale og i forhold til amatørdefini-

tionen -i et modsætningsforholdtil DIF”s love.

DIF krævede derfor enten en ændring af DAI's love eller ogsåeksklusion

af de foreninger, der ikke ville tilslutte sig DIF's love. Af de omtalte 14 fore-

ninger valgte i 1931 12 foreninger at blive i DIF og acceptere dette forbunds

love, blot to foreninger meldte sig ud”. Et nederlag for arbejderidrættenpådet organisatoriske plan.

Men hvad med selve indholdet i idrætten, hvad var egentlig alternativet

til »den borgerlige sport«. Hvad er arbejderidræt?Et væsentligtproblem for DAI var, at indholdet i idrætten under DAI ik-

ke adskilte sig væsentligt fra idrætten under DIF. Det var i hovedsagen de

samme idrætsdisciplinerfodbold, atletik, gymnastik og atletsport, der domi-

nerede arbejdernes aktiviteter under DAI og DIF. Hvad var forskellen påfodbold under DAI og under DIF. Findes der en speciel slags arbejderfod-bold? Det gør der næppe.

'

14

Det er da ogsåbetegnende, at adskillelsen mellem borgeng idræt og ar-

bejderidræt udelukkende lå på det organisatoriske og det bevidsthedsmæs-

sige plan. Hvad aktiviteterne angårvar der i princippet ingen forskel. Her er

vi ved sagens kerne. Konkurrenoeidræt, for den sags skyld også kaldet

sport, er i princippet klasseoverskridende, i atletikkonkurrencen, fodbold-

og brydekampen trækker man klassetilhørsforholdet af sammen med det ci-

vile tøj, når man iklæder sig idrætstøjet. Skal en dygtig idrætsudøver have

det »sjovt«skal vedkommende være, hvor modstanderne også er dygtige.Kan dette ikke lade sig gøre inden for DAI, kræves der en høj grad af poli-tisk bevidsthed eller virkelig gode samværsformer for, at idrætsudøveren vil

stille sig uden for den egentlige sportsorganisatoriske ramme. På aktivitets-

plan blev DAI aldrig et reelt alternativ til DIF.

På det organisatoriske plan kom DAI for sent, arbejder-idrættenvar som

konkurrenceidræt allerede organiseret. Hvad aktiviteterne angår havde

DAI intet alternativt at tilbyde. I 1937 indgik DAI forlig med DIF, et forlighvor DIF bestemte betingelserne for samarbejdet. I 1943 blev DAI optagetsom et specialforbund under DIF”. Det var således ikke tilfældigt,at DIF's

formand generalmajor Castenschiold og DAI's formand Emil Larsen allere-

de i 1940 sad side om side på ærestribunen ved Fagenes Fest.

Til gengæld overværede de som tilskuere en række aktiviteter, der i sit

indhold var væsensforskelligefra idrætsaktiviteterne under DAI og DIF.

Aktiviteter der i dybeste forstand netop kan »stå som et fuldgyldigt udtrykfor arbejder-idræt«,somdet stod i Social-Demokraten 15. aug. 1940.

Faglig identitet og latterkultur

Aktiviterne ved Fagenes Fest tog udgangspunkt i deltagernes daglige ar-

bejdssituation, aktiviterne kunne således bidrage til en styrkelse af stolthe-

den ved arbejdet og til underbyggelse af en faglig identitet, der ikke udeluk-

kende var håndværksmæssig.Brændselsatbærernes løb med sække tog udgangspunkt i selve arbejdssi-

tuationen. Flyttemændenes og bryggeriarbejdernes ihærdige tvekamp i tov-

trækningen underbyggede den styrkemæssigeside af deres arbejde - hvem

var stærkest. Smedenes harnmerkast, murernes kast med mursten og blik-

kenslagernes forhindringsløbmed bidetang knyttede direkte an til den fagli-ge identitet og håndværksmæssigebaggrund. Som sådan var der i høj gradtale om idræt og arbejden'dentitet. Om dette så er regressivt eller progres-sivt kan jo i højgrad diskuteres. Det afgørendeer imidlertid, at der er tale

om symbolsk-kulturelle identitetsskabende aktiviteter.

I artiklen »Arbejderbevægelsenshistorie: - Som historien om arbejdetssociale bevægelse«37diskuterer Knud Knudsen sammenhængenmellem ar-

bejdets udvikling og arbejderbevægelsens historie. Udgangspunktet er en

kritisk vurdering af André Gorz tese om »Farvel til proletariatet«.En tese

der af Gorz er formuleret på baggrund af, at ønsket om arbejdets afskaffel-

se burde være arbejderbevægelsens- og socialismens - mål. Det er derfor

blevet nødvendigt at sige farvel til proletariatet, fordi arbejderbevægelsensom en konservativ kraft er begyndt at identificere sig med arbejdet. Identi-

15

ñkation med arbejdet har ført til ønsket om at forsvare arbejdet frem for at

opnåkontrol med måden at afskaffe det på”.Udgangspunktet for Gorz' antagelse er tesen om »arbejdetsforbandelse«.

En tese, der muligvis har haft en vis gyldighed i perioden for overgangen fraformel til reel subsumtion af arbejdet, hvor tvangsindlæggelsentil arbejdetunder den første industrielle revolution dokumentérbart var nødvendig”.En periode, der med udgangspunkt i de håndværksmæssigefærdigheder iutopisk forstand frembragte idéen om det lavsorganiserede »ærligearbej-de«. Spørgsmåleter imidlertid om tesen også har gyldighed under den ud-viklede kapitalisme og for arbejderbevægelseni det 20. århundrede.

Knud Knudsen skriver herom:

»at idéen om »arbejdetsforbandelse« aldrig har været antaget i sin fuldekonsekvens i arbejderklassen. Måske nok, at arbejdet var et »nødvendigtonde«. Men en forbandelse? Nej! De faglige æresbegreber, som var for-svundet med begrebet om »det ærlige arbejde«,er aldrig helt forsvundet.De har levet videre, bl.a. som fagstolthed, men også helt generelt som en

interesse for arbejdet, dets indhold og kvaliteten af det, man laver. Den in-

teresse for arbejdet, som jeg tror man vil kunne finde op igennem hele ar-

bejderbevægelsenshistorie, kan være grundlaget for at stille krav til arbej-det og for at kæmpe for kontrollen over arbejdet«.“°.

For Knud Knudsen er der således mere perspektiv i den gamle parole om

»arbejdetsret« end i den nye parole om »arbejdetsafäkafelæ«, Jeg skal ikke

Under den kolde krig i 1950*erne havde GulFs hold til fagenes fest et historisk element med

sejrherreme fra Anden Verdenskrig på fløjen.Foto Arbejdermuseet.

16

her blande mig i diskussionen om den »bedste« parole. Men Fagenes Festhar utvivlsomt bidraget til en identifikation med den første parole. Som så-

dan var aktiviteterne ved Fagenes Fest udtryk for en idræt, der knyttede an

til en arbejderidentitet, der pågodt og ondt styrkede stoltheden ved det fag,som man udøvede i dagligdagen.

Til den fagligearbejderidentitet knyttedes latterkulturens dialogiske prin-cip”.Fag-identiteten kom ikke - bortset fra det åbningsceremonielle- til

udtryk i en patetisk iscenesættelse, snarere tværtimod var morskaben, det

festlige og det selvudleverende til stede i en næsten karnevalistisk iscene-

sættelse. Brændselsafbærernes »tykkemandshold«,de store smede og bryg-geriarbejdere deltog ikke i Fagenes Fest ud fra en idrætslig - puritansk -

sundhedsideologi. De knyttede ligesom servitricerne og husassistenterne

med deres bakker og spande og gulvskrubber forbindelsen til folkekulturens

karnevalistiske understrøm. I dagligdagen måtte kokkene ikke kaste diskos

med de store tallerkerner, murerne ikke kaste med mursten og smedene ik-

ke med forhammeren. Samtidig med at man tog udgangspunkt i sit fag,vendte man ogsåtingene på hovedet.

Fagenes Fest kombinerede arbejderidentitet og »traditionel« folke-kultur.

Fagenes Fest knyttede an til arbejderkulturen før arbejderbevægelsen.Sme-

dene, flyttemændene, brændselsafbærerne og bryggeriarbejderne var i tov-

trækningskonkurrencernearbejderklassens udgave af den stærke mand påmarkedspladsen. Forhindringsløbene,hvor der skulle spises pølser og drik-kes øl, knyttede an til karnevallets og højtidernes tilladte vellevned. FagenesFest udtrykte i høj grad en anden -

og måske mere original - form for arbej-deridræt end den under DAI organiserede sport.

Fagenes Fest blev efter idéen fra 1938 afholdt for sidste gang i 1967. Siden

1987 har der pånyværet afholdt Fagenes Fest i København, denne gang i

Fælledparken”.I flere købstæder blev Fagenes Fest taget op igen i løbet af

1980'erne. I Sakskøbinghar der siden 1984 pånyværet afholdt Fagenes Fest,og i Odense, Glostrup og andre byer har man ligledes pånytaget idéen om

Fagenes Fest op.43De fleste steder arrangeres Fagenes Fest nu af Fællesor-

ganisationen og Handelsstandsforeningen i fællesskab. Initiativtager til Fa-

genes Fest 1986 i Sakskøbingvar således en arbejdsgruppe bestående af »re-

præsentanter fra Fagbevægelsen,Arbejdsgiverforeningen, Handelsstanden,Håndværker- og Industriforeningen samt en borger«.Overskuddet fra fe-sten gik til »Initiativrådets erhvervsstøttefond«“.

Det velgørende'aspekt er ikke længeretil stede, og iscenesættelsen kan

ikke måle sig med Fagenes Fest på Østerbro Stadion i 50'erne, men fagiden-titeten og det folkekulturelle element er stadig tilstede. Ved Fagenes Fest i

Glostrup i 1989 var det gøgleren og multikunstneren Erik Clausen, der var

konferencier”. Dagen efter Fagenes Fest i Fælledparken i København i 1987

skrev Politiken om arrangementet:

»Rygtet om, at folk fra visse fag drikker mere end andre, blev ikke afkræf-

tet under arrangementet, som fortsatte til ud på aftenen. Ingen blev doganholdt af politiet - det deltog selv aktivt i festlighederne«.46

17

Noter:* Artiklen har været trykt i Idrætshistorisk Årbog1991: Thmeringer, lege og fester -idræt er

.9)

14.

16.

17.

S?

Ppms

.5333333333853

mere end sport og gymnastik. Red.: Jørn Hansen, Niels Kayser Nielsen, Jim Toft. Odense

Universitetsforlag.Fra 1987 har der igen været afholdt Fagenes Fest i København. Disse vil kort blive omtalt

sidst i artiklen.

Se »Fælles FOdslaw. Arbejdernes Fællesorganisationgennem 100 år« udarbejdet og tilret-

telagt af Willy Markvad. Udgivet af Arbejdernes FællesorganisationKthFrberg i anled-

ning af 100 års jubilæet den 25. oktober 1986, s. 61 og Iørn Piø: »Folk Fester« i Axel

Steensberg (red) »Dagliglivi Danmark i det nittende og tyvende århundrede«,bind II, NytNordisk Forlag Arnold Busck, København 1964 s. 93-94.Det skriftlige materiale hos ABA udgøreshovedsageligt af et mindre antal avisudka samt

forskellige, men ligeledes få, stævneprogrammer og pjecer. 'Iäk til ABA for lån af materia-

let, samt for benyttelse af billedarkivet.

Firmaklubbernes Boldspil Union blev stiftet i København i 1921, se Jan Kahr Sørensen:»Firmaidrætten i Danmark« i Jørn Hansen (red) »Sportshiston'e«Den Jyske Historikernr. 19-20, 1981 s. 205.

Jvf. Herbert Sander: »Dansk Idræt gennem 50 Aar«, Stande Forlaget, Kbh. 1946, s.

223-24. :

Jern og Metalarbejderen, Oktober 1946 s. 11,udklip ABA. Programmet for stævnet i 1942

ñndes i pakken hos ABA

Jern og Metalarbejderen a.a.

Programmet for Fagenes Fest i Lyngby 1949, ABA.

Programmet for Fagenes Fest og Bedrifts-Idrætsstævnet 1953. ABA. '

Se Arbejdernes Fællesorganisationi København: »Beretningfra april til marts 1968. Regn-skab fra 1. januar til 31. dec. 1967«,s. 14 og s. 29 (ABA), samt »Beretningfra april 1968 til

marts 1969. Regnskab fra 1. januar til 31. dec. 1968«,s. 31 (ABA).Se bladet »Idræt« nr. 21 1897 s. 344 og A.C. Meyer (red) »Idrætsbogen«Chr. Erichsens

Forlag, Kbh. 1909, afsnittet »Gymnastik«s. 78.

»Idrætsbogen«op.cit., afsnittet »Vægtløftning«v. A.C. Meyer s. 1.

ibid..

A.C Meyer: »En Agitators Erindringer«Woels Forlag, Kbh. 1929, s. 118.

ibid. s. 120.

ibid. s. 122.

Ernst Drosthede: »BømeorganisationenDe Unges Idræt« i Aage Hermann og Evald An-

dersen (red) »Den Danske Idræts Bog« bd. 1, Dansk Haandbogs Forlag, Kbh. 1935, s. 403.

Se Aage Dommer: »Kampen for drengene - kampen om drengene. FDF og DUI i førsteårti af det 20. århundrede« i Hans Chr. Johansen m.fl.(red): »Festskrift til Tage Kaarsted«,Odense 1988 og Paul Fr. Busk: »FrivilligtDrenge-Forbund« i »Den Danske Idræts Bog«op.cit.'Il'ommer op.cit. s. 349-50.

ibid. s. 356.

ibid. s. 358.

ibid.

Drosthede op. cit. s. 403.

Paul Fr. Busk op. cit. s. 396.

Hans Kruse Pedersen: »»Catch the boy and make the man«. Ideologi og socialisering i

spejderbevægelsen- en etnologisk undersøgelse«Specialeopgavetil magisterkonferensieuropæisk etnologi ved Københavns Universitet 1981, s. 16 og 49.

Åke Svahn (red): »Nordisk Familjeboks Sportlexikon. Uppslagsverk för Sport, Gymnastikoch Friluftsliv« Första Bandet. Stockholm 1938 s. 233-34.

. ibid. s. 236-37.

Ebbe Hansen: »Arbejderidrætteni Danmark 1929-1943«,specialet er i redigeret form pub-liceret i Den Jyske Historiker nr. 19-20 op. cit.

. Ebbe Hansen i Den Jyske Historiker s. 150-154.

Herbert Sander: »Dansk Idræt gennem 50 Aar« op. cit. s 288 og Ebbe Hansen op. cit. s 149.

31.

32.

33.

35.

36.

37.

38.

39.

41.

42.

43.

I romanen »Sekundanten«(1971)karakteriserer Per Olov Enquist arbejderledernes mang-lende interesse for arbejderidrættensom et af de største forrædderier mod arbejderklas-sen i Sverige.Ebbe Hansen op. cit. s. 158.

ibid.

Her efter Ebbe Hansen op. cit. s. 161.

Herbert Sander, op. citis. 198.

ibid. s. 214 og 244.

Knud Knudsen: »Arbejderbevægelsenshistorie: - som historien om arbejdets sociale be-

vægelse« i Niels Ole Højstrup Jensen, Gerd Callesen og Anne-Lise Walsted (red.) »Frem-ad - ad nye veje. Bidrag til diskussionen om arbejderhistorien i 1990'erne«, Selskabet til

forskning i arbejderbevægelsenshistorie 1990.

André Gorz: »Farvel til proletariatet - hinsides socialismen«, Politisk Revy 1981.

Se hertil bl.a. E.P. Thompson: »The Making of the English Working Class« 1963.

Knud Knudsen op. cit. s. 33-34.

Se John Villy Olsen: »Arbejderkulturfør arbejderbevægelsen.Fra syngepigelmejpemes og

knejpeteaternes undergrund 1850-85« i »Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie« 15, Sel-skabet til arbejderbevægelsenshistorie 1985 samt Mikhail Bakhtin: »Rabelais and His

Worl «. The Massachusetts Institute of Tbchnology 1968.

»FagenesFest, Fælledparken20. juni 1987«,program ABA.

Materialet hos ABA indeholder enkelte programmer om Fagenes Fest rundt om i landet i

1980erne.

Fagenes Fest Sakskøbinglørdag d. 16. august 1986, ABA.

. Program for Fagens Fest- Glostrup 1989, arrangeret af FO-Vestegnen.Politiken 21. juni 1987.

Abstract. Hansen, Jørn: La Fête des Métiers - culture ouvriëre et

sport. Arbejderhistorie 39 (1992).

La premiere Fête des Métiers en 1938, inspirée par la course an-

nuëlle des charbonniers parisien, füt impulséepar le journaliste du

quotidien socialdemocrate Robert Nielsen comme initiative filan-

tropique. Cette fête devint annuelle et se developpa en une alterna-tive populaire aux activités sportives organisées sur base pennanen-te par La Federation danoise de Sport, DIF et l'organisation sporti-ve socialdemocratique, DAI. La Fête des Métiers füt jusqu'en 1967une fête populaire - nommée aussi l'olympiade ouvriëre - ou l'i-dentité travailleuse, centrée sur le métier et l'honneur professionel,füt oombinée avec le sport de façoncomique.

19

Anker Gemzøe

En sammensat gigant. Officiel opposition til

Henrik Yde: Det grundtvigske 1'Martin Andersen

Nexøs IiV I-II, V'mdrose, København 19911

I sin ojâicielleopposition til Henrik Ydes disputats fremhæverAnker Gemzøe, at Nexø foruden af det grundtvigskeogsåvar

præget af den intellektuelle radikalisme og den socialistiske

arbejderbevægelsei hele dens bredde. Idet han anerkender

afhandlingens betydning for Nexø-forskningen,kritiserer

Gemzøe især, at Ydes kendskab til arbejderbevægelsenogdens fremtrædelsesfonner- f eks. studielaedsformen i arbej-deroplysningen - ikke er fyldestgørende,og at Nexøs forholdtil såvel den danske som den internationale arbejderbevægel-se derfor ikke kan analyseres tilstrækkeligtNexø var en me-

get sammensat personlighed, og denne kompleksitetophævestil fordel for det grundtvigske.

Indledende markeringer»Henrik Ydes afhandling er en monografi på 766 sider, der fordeler sig på602 sider brødtekst, 99 sider noter, 3 sider billedfortegnelse, 14 sider bilag,13 sider kildefortegnelse, 24 sider tysk sammenfatning, samt 11 sider person-,værk- og skoleregister. Afhandlingen består, udover en indledning og efter-

skrift, af 10 kapitler i 2 bind.«2 \

Bind I rummer efter en metodisk indledning en indgåendebiografisk skil-

dring af den unge Martin Andersens møde med højskolen 1888-94 og hans

efterfølgende liv i høj- og friskolemiljøertil 1901 (s. 53-408). Bind II 0m-

handler den grundtvigske påvirkningsbetydning for Nexøs senere virke, dogikke (undtaget enkelte eksempler) det skønlitterære forfatterskab, men den

publicistiske del af forfatterskabet, Nexøs omfattende virke som taler og

journalist.Der skal ikke herske tvivl om, at jeg anser afhandlingen for et betydeligt

bidrag til Nexø-forskningen.'lyngdepunktet i dette bidrag ligger efter min

opfattelse i førstedelens indgåendeskildring af de højskolemiljøer,der på-virkede Martin. Som så mange andre Nexø-forskere er jeg også enig i det

synspunkt - som afhandlingen må siges at have underbygget væsentligt - at

denne grundtvigske påvirkningvar stærk, holdt sig livet igennem og spillede

20

en stor (omend skiftende) rolle for hele forfatterskabet. På dette punkt er

jeg mere på linje med Henrik Yde end førsteopponenten, der har fremført

en for så vidt velargumenteret skepsis over for påvirkningensholdbarhed.

Ifølge Grundtvig- og højskolespecialistenPontoppidan Thyssen var den æl-

dre Nexø fjernt fra højskolensånd, hans veneration for den var nærmest en

nostalgisk hægen om et ungdomsminde.Ud fra min læsning af forfatterskabet er jeg imidlertid enig med Henrik

Yde om, at den grundtvigske påvirkningaf Nexø var mere vedholdende ogomfattende end som så. Spørgsmåleter hvordan? Her har jeg en hel del

forbehold over for Henrik Ydes fortolkninger.Forbeholdene er flest og alvorligst over for afhandlingens andet bind,

som søger at påviseog fortolke det grundtvigskes betydning for Nexø, efter

at han havde forladt højskole- og friskolemiljøerne. Det for fremstillingenstyrende synspunkt er her hævdelsen af en livslang kontinuitet i Nexøs

grundtvigske livssyn. I afhandlingens »Efterskrift« modificeres dette til en

»frugtbarspænding«,nemlig mellem det grundtvigske og socialismen.3

Jeg mener, at det sidste synspunkt er langt rigtigere end det første. Men

det første (den grundtvigske kontinuitet) dominerer afhandlingen. Ofte

overses eller misrepræsenteresden socialistiske pol i spændingen.For ikke

at tale om at afhandlingen massivt fortrænger tilstedeværelsen af andre

strømninger(især radikalismen) som væsentlige forudsætninger for Nexøs

tankeverden - omtrent lige så ensidigt som Nexø ofte selv yndede at gøredet.

Min opfattelse af de centrale spændingsforholdi Nexøs forfatterskab for-

mulerede jeg i 1987 således:

»Hans forfatterskab rummer et enestående møde mellem de tre folkeligebevægelser,der dybest har præget

-

og endnu præger- det danske sam-

fund: bøndernes højskolebevægelse,de intellektuelles radikalisme og den

socialistiske arbejderbevægelse.At en forfatter af det format tog arbejder-bevægelsen så alvorligt, som Nexø orde, var noget nyt. Nexø kom selv

nedefra og var jævnaldrendemed den danske arbejderbevægelse.Han blev

den bedste litterære talsmand, danske arbejdere har haft. Men det, der gi-ver forfatterskabet spændvidde, er åbenheden for de andre strømninger,den uafklarede debat, de underliggende modsætninger.«4

Henrik Ydes arbejde giver overbevisende belæg for, at spændingsforhol-det også kan ses under denne vinkel: At en socialistisk (og radikalistisk)præget arbejderforfatter som Nexø blev ved med at tage højskolens ånd

('det grundtvigskel) så alvorligt, som Nexø gjorde, er et markant træk. Så

langt, så godt.Men generelt tenderer afhandlingen til at undervurdere kompleksiteten i

Nexøs livssyn. Tilsvarende undervurderes også bruddene og svingningernemellem uforligelige poler i hans udvikling. Kun spredt søger afhandlingen at

analysere Nexøs stærkt skiftende vurderinger af højskolen i deres historiske

kontekst. Og om denne kontekst har afhandlingen ikke et greb, der tilnær-

melsesvis kan sammenlignes med sikkerheden i første dels fremstilling af de

grundtvigske miljøer. Resultatet bliver en lang række diskutable punkter,

21

ensidigheder og mangler i fremstillingen af det grundtvigskes betydningforden senere Nexø.5

I det følgende går jeg først nærmere ind på afhandlingens fortjenestermed særligt henblik på førstedelens spændende og velunderbyggede be-

tragtninger over baggrunden for forfatterskabets forhold til det mandlige,og det *kvindelige*Derefter opridses en række kritiske punkter. Udgangspunktet tages i det

formelle, men hovedsagen er kritikken af afhandlingens yderst problemati-ske behandling af Nexøs forhold til den danske og internationale arbejder-bevægelse.

Martin Andersens ,vækkelseñ Det *mandlige og det 'kvindeligeAfhandlingens skildring af Martin Andersens møde med højskolen er et im-

ponerende, detektivisk, personorienteret stykke højskolehistorie.Der kanvære detaljefejl her, som jeg ikke har forudsætningerfor at afgøre,men so-

liditeten forekommer stor. Mere imponerende er dog den overbevisende

måde, hvorpå den suggestivt, næsten 'litterært'7 fremmaner den 'levende

vekselvirkning', der blev en afgørende åndelig,menneskelig vækkelse forMartin -

og dermed en afgørende forudsætning for Nexøs forfatterskab.Det er gjort med en indlevelse, så det vel næppe har kunnet gøres andetend af en, som selv har oplevet noget tilsvarende, og som selv som højskole-lærer har formået at bidrage til, at andre oplevede tilsvarende indre skred.

Afhandlingens højdepunkt,hvor den virkelig kan hævdes at bringe viden-skaben et skridt fremad (som disputatser siges at skulle), er imidlertid rede-

gørelsen for Martins møde med »højskolenskvindeligetradition« (I, s. 295)og de dermed sammenhængende overvejelser over hans opfattelse af det

'mandlige' og det kvindelige'. Afhandlingen hæfter sig her ved en række

slående modsigelser. På den ene side anføres det, at »det må antages, at

Martin Andersen ikke mindst igennem mødet med Poul la Cour erfarededet, der i dag kaldes højskolebevægelsenskvindelighed«(I, s. 296). Altsågennem en mand. På den anden side undrer Henrik Yde sig over den totale

tavshed omkring den kvindelige lærer Eline Begtrup, der som lærer ogmenneske gav ham utroligt meget, støttede ham uegennyttigt -

og som han be-

varede livslangforbindelse med. Hun nævnes ikke med ét ord i skov-erindrin-

geme (Vejsende, 1939)- så lidt som noget andet sted i hans trykte produktion.Senere hedder det i en kommentar til den unge Martin Andersens vold-

somt antifeministiske betragtninger over kvindetypen »Fremskridts-[...]Emancipationskvinde«(udfald, som i parentes og af mig bemærket fortsæt-ter livet og forfatterskabet igennem):»Det kan i det hele taget virke paradoksalt, at det er i enlige, selverhver-

vende kvinders varetægt, Martin Andersen-Nexø bliver sig bevidst i et tem-

melig patriarkalsk livssyn, men sådan forholder det sig. Forholdet lader sigvel kun forstå som et udtryk for stabiliteten i det kønsrollemønster, som do-ceredes [...] i datidens grundtvigske miljøer [...]«(I, s. 339). Til forholdet -

og fortolkningen - vender Yde tilbage i andendelens kapitel om venskabetmellem Nexø og Johan Borup (II, s. 586 ff).

22

Den unge Martin Andersen Nexø var ingen ynder af »Fremslm'dts-Emancipationskvinden«.Her har han og hans anden kone, den tyve år yngre Margrethe Frydenlund Hansen skrevet en

kammeratlig hilsen til Marie Nielsen.

Foto ABA.

23

Kvinden som moder er allestedsnærværende i Martin Andersen Nexøys forfatterskab. Her ses

hans kone og børn ca. 1921. Foto ABA.'

Her kommer min første kommentar ind, en drejning af Ydes problemstil-ling, men i forlængelse af den. Om Eline Begtrup siges det - som endnu en

forklaring på den slående fortielse af hendes rolle: »Frk. Begtrup faldt ikkeind under Martin Andersens erfaring af det grundtvigske«(1, 8.296).Jeg vilhævde: hun faldt på en måde slet ikke ind under hans erfaring. Hun repræ-

24

senterer en af hans storladne fortrængninger.På trods af Nexøs ogsåpriva-te, ofte luftede irritation over selvstændigeog/eller dominerende kvinder -

hyppigt bevidnet, blandt meget andet i Harald Herdals erindringer - havdehan jo nær forbindelse med flere sådanne. Foruden Eline Begtrup må Ma-

rie Nielsen naturligvis nævnes. Men hvor er sådanne kvinder i hans forfat-

terskab? Intetsteds - andet end i tilintetgørendesatiriske randbemærknin-

gensEn egentlig forklaring herpå kommer ikke uden om en psykoanalytisk

tolkning af forholdet til forældrene - som Henrik Yde i sin metodiske ind-

ledning afviser ret plat -

og af arbejderkulturens familiemønstre. Martin op-levede Poul la Cour som et positivt modstykke til faderen. Eline Begtrup ogMarie Nielsen som positive overskridelser af moderens begrænsningernæg-tede han at se.

'

Kvinden som moder er som bekendt allestedsnærværende i forfatterska-bet og fylder hele universet i Nexøs stadigt genkomrnende matriarkatsdrøm-me. Næsten lige så allestedsnærværende er de erotisk fascinerende, mere

eller mindre farlige kvinder. Mænd med kvindelige egenskaber -

og her er

jeg enig i den centrale betydning, Yde giver Poul la Cour - inspirerede som

bekendt til hans største menneskeskildringer: Far Lasse og Lars Peter. De

selvstændigekvinder: satirisk udlevering eller tavshed.Alt dette udmunder i følgende tese for egen regning: Martin Andersen

Nexø kunne integrere,forstå og tændes inspirationsmæssigtaf mænd med kvin-

deligeegenskaber,men ikke af kvinder med mandlige.

Formel kritik. Citatfejl. Manglende Grundtvig-henvisningerMin kritik tager udgangspunkt i det formelle, de døde bogstaver. Med al re-

spekt for det levende ord er de videnskabelige pålidelighedskrav,som ogsåligger i disputatsinstitutionen, ikke at foragte. I almindelighed - i det per-

' sonalhiston'ske - overopfylder Yde de videnskabelige normer, som anført i

Bedømmelsen.

Det er derfor tankevækkende med de få formelle fejl. For mig er det na-

turligvis slående, at en af de få citatfejl er i det korte citat af mig, hvormedYde afgrænser sig fra en af Nexø-forskningenstidligere positioner -

og re-

ducerer min Ditte Menneskebam-analysefra 1977 til en form for fanatisk an-

ti-grundtvigianisme og studentikos ideologikritik.9Lige så slående er det, athan i sin grande finale, hvor han identificerer sig med slutordene i Ditte

Menneskebam, citerer disse forkert.10 I mit tilfælde var det vel så ubehageligt- hvad Ditte Menneskebam angik så helligt, at det unddrog sig kontrol.

Andre og langt mere graverende ,formelle fejl hæfter ved afhandlingensudtrykkelige forehavende »nøjagtigtat undersøge Nexøs personlige kend-

skab til Grundtvigs værker« (I, s. 26). Senere heddet det autoritativt: »Af

henvisninger til eller citater fra enkelte, konkrete Grundtvig-værkerer der

de følgende:«(I, s. 29). Og efter gennemgangen- med et mikroskopisk for-

behold: »Det er vist alt, hvad der rundt om hos Nexø findes af konkrete

henvisninger til Grundtvigs enkelte værker« (I, s. 35). _

Jeg har selvsagt ikke kunnet gå hele forfatterskabet igennem for Grundt-

25

Vig-henvisninger, men det er uden syndeng anstrengelse lykkedes mig at

finde to markante Grundtvig-citater, som Yde ikke har med:

Det første er fra romanen Dryss: »»Stjærnen ledte vise Mænd - til en

gammel Dranker hen«, nynnede Rask og anstrængte sig for at se beruset

ud.««11

Det andet er fra fortællingen (en lille roman) Familien Frank:

»Den konservative IGubs Formand, Apoteker Blem, takkede Folket, fordi

det var mødt saa talrigt paa denne for alle Danske saa betydningsfuldeDag. Dernæst istemte man Sangen om Kong Skjold, ført an af det berøm-

te Orkester, der ikke engang behøvede Noder men spillede efter Gehør.

»Der kom en Snedker for fulde Sejlmed Løvehoved og Hjærtespejl -«

sangMængden, som ikke vidste, hvad en Snekke var. Resten af Sangen for-

løb uden andet Uheld end det, at Lærer Schrøder og Musiken var færdige,inden Forsamlingen var naaet til Midten af sidste Vers.«12

- Og så fortsætter det adskillige sider med den konservative borgmesterstale, der rummer flere direkte citater fra sangen. Og til sidst prises det dan-

ske folks »undersaatligeLydighed og Kærlighed«På dette punkt lever afhandlingen således ikke op til sin egen udtrykkeli-

ge målsætning.Og med så markante overspringelser kan der være adskilligtflere uanførte Grundtvig-henvisninger i Nexøs forfatterskab. Forresten er

det ikke utænkeligt,at der er en art fortrængningpå spil i de nævnte tilfæl-

de, da begge citater forholder sig vrængende parodisk til (brugen og mis-

brugen af) Grundtvig-traditionen. Og hidrører fra en især radikalistisk præ-

get fase af forfatterskabet.

To mistolkninger omkring Pelle Erobreren

I indledningen hedder det:

»Den her foreliggende undersøgelse behandler ikke det fiktive forfatter-

skab, digterværket,undtagen i de tilfælde, hvor det direkte og påfaldendefremviser nedslag fra Nexøs grundtvigskeungdomsliv«(I, s. 46).

Den uhyre fornuftige hovedbegrundelse er ønsket om »ikke at overster un-

dersøgelsen af hans sammensatte forfatterskab gennem forhåndsbindingtil

én biografisk og ideologisk indfaldsvinkel, omend en vigtig sådan« (I, s. 46).Lad os se på to sådanne »undtagelser«,hvor' Henrik Yde tolker fiktive pas-

sager som »direkte nedslag«af det grundtvigske:

l) Folketaleren .

Afhandlingen citerer udvalgte passager fra den pragtfulde og nybrydendeskildring af et socialistisk folkemøde iPelle Embrerens tredje bog (»Den sto-

re kamp«),tredje kapitel. v

Hele skildringen - ikke mindst den talerform »som ikke gik forstandens

vej, men mødtes med tilhørernes trang ad hjertets vej« (II, 5. 418) tolkes

uden nævneværdigreservation som direkte nedslag af Nexøs ungdomsoplevel-ser med højskolebevægelsen.Tolkningen er i bedste fald kraftigt overstyret.

26

Der er træk i skildringen, som ikke kan have baggrund i højskolebevægel-sen. - »tusendstemmig Sang« har han sjældent eller aldrig oplevet dér. Gra-

den af massernes indlevelse og suggestion næppe heller. Og dette er især

afslørende: Afhandlingen citerer følgende: »Men Røstens Storhed slog \

ham; der var noget ved Mandens Tale, der ikke gik Forstandens Vej men

brændte sig lige ind gennem Skindet, og mødtes med det der laa ulrnende i

ham selv.«13 Men springer over den afgørende fortsættelse: »Den blotte

Vredesklang slog ind og ramte gamle Skader, saa der gik Hul paa dem som

paa onde Bylder og man aandede befriet op.« Den vredesklanghar Nexø ik-

ke hørt påhøjskole.Andre træk er sådanne, som højskolen ikke havde patent på. Siden 1871,

lige fra Povl Geleffs første jyske foredragsturné,var rejsende foredragshol-dere - rejsende agitatorer - en rygrad i arbejderbevægelsen.Atten år gam-mel holdt smeden A.C. Meyer i 70,erne sin første tale om »den store

franske Revolution«. 1884 blev han fast ansat som partiets rejsende agitator- som han beretter om i sin bog En Agitators Erindringer (s. 73): »Alene i det

første Aar efter Folketingsvalgeti 1884 var jeg ude til ca. et hundrede Møder.«Da Pelle Erobreren blev skrevet fejrede socialdemokratiske folketalere

triumfer. Borgbjergs format og virkning kender vi fra den fremragende kari-katur af Alfred Schmidt fra 1903: »Jensen er valgt!«Man husker måske Erik

Henningsens maleri: »En Agitator«. Også A.C. Meyer ved vi meget om,bl.a. fra de nævnte erindringer, der indeholder mødeberetninger,taler, ka-

rakteristikker. Det borgerlige billede af hans jomfrutale i Folketinget blev

tegnet således i Aarhus Stiftstidende: »»Hr. Meyer ligner en rigtig Socialist,næsten en Anarkist, en Ravachol; han er høj, mager, gusten; det mørkeHaar sidder vildt og uordentligt; Stemmen lyder som var den dyppet iSvovl.««“ Dér har vi vredesklangen!

En anden side af Meyers virke kommer frem i Julius Bomholts erin-

dringstg therlys (1956),hvor han beretter om sit/et møde med A.C. Mey-er i Silkeborg omkring århundredskiftet. Blot enkelte klip: »- - - efterhån-den var der noget, der var stærkere end de ydre ord. Det ene syn steg frem

bag det andet. Det lille bord, som han støttede sig til, forsvandt, og væggenbag ham veg til side for dybe og skønne billeder. Han talte billeder ind i os.«»Til sidst var det, som om ordene blev borte og kun synet levede [...]Hvornår sluttede talen? Syn og tone blev ved at leve ivore sind.«15

Se, her er en københavner, smed og socialist, som heller ikke bare »gikForstandens Vej«!Nexøs bekendtskab med Borgbjerg (Slotsholml) har han selv fremhævet.

Om Nexøs forhold til AC. Meyer -

og en anden stor agitator Peter Sabroe- står der i Børge Houmanns Manin Andersen Nexø og hans samtid 1869-1919

(I, s. 388) bl.a.: »- - - lige indtil Nexø flyttede til det afsidesliggende Esper-gærde, var Peter Sabroe, ofte i følge med A.C. Meyer, hyppig gæst i hjem-met i Brønshøj.«Senere tales der om »Nexøs gode ven og partifælle A.C.

Meyer« (op.cit. 5.408).Ydes tolkning af mødeskildringen som et ”direkte nedslag, af Nexøs

grundtvigske erfaringer er altså i bedste fald forrygende ensidig.

27

2) Pelle Erobreren som højskoleforstanderDet andet hovedeksempel er Henrik Ydes tolkning af det utrykte udkast til

en slutning på Pelle Erobreren. Der er utvivlsomt tale om et hovedpunkt for

Henrik Yde. Og noget der har fungeret som lidt af et pilotprojekt i forholdtil afhandlingen: det pågældendeafsnit har i artikelform været trykt såvel i

Vimav-bogen1987 som i Krabbesholm HøjskolesÅrssloiji1987.

Nogle af de centrale passager i Nexøs utrykte udkast er disse:

»Nej den Oplysning der trænges til er den der aabner Øjnenefor Sand-

heden - ikke den almindelige Sandhed at Jorden er rund, men den beske

Sandhed at den er et Helvede for et Flertal af Mennesker og ikke behøvede

at være det. Det skulde være et Laboratorium, hvor Armodens Snavs og

Pjalter og Sult og for tidlige Død blev analyseret i de Fattiges Paasyn, hvor

de saa deres Elendighed under Mikroskop og fik den dumme Aarsag til

den. Gør Kæmpelagrene op for dem mens de sulter, vis de videbegærligehvilke Dynger af Bøger der ligger paa Forlagenes Loft og forfalder til Or-

memel og Makulatur.[...] Gør dem først og fremmest opmærksom paa den

dumme Pietet i dem selv, Slavenaturen« (II, s.433).Disse tanker gik - hævder Yde - på tværs af alle oplysningsstrategier i ar-

bejderbevægelsen.Omend på baggrund af den aktuelle debat om proletar-højskoler og omgangen med Skjoldborg tolkes tankerne som Nexøs egenfremtidsmusik - komponeret på ungdomsinspirationen fra Askov-læreren

Poul la Cour: - »Her føres Poul la Cours pædagogiskemetode over i arbej-deroplysningen«(II, 5. 435) -

og videre: - »Martin Andersen lod sig betage,og Nexø omsatte betagelsen i politisk konsekvens« (ibd.).

Jeg må tilstå, at jeg finder det langt ude. Jeg kan intet belæg se for en for-

bindelse mellem fragmentets knaldhårde, Iconu'asterende og konfronterendeprogram og så den Poul la Cour, Yde selv så overbevisende har tegnet som

repræsentant for højskolenskvindelige tradition -

og som Nexø i erindrings-bogen VejsEnde lader fremstå som konfliktsky.

Programmet svarer selvsagt heller ikke på nogen måde til indholdet i un-

dervisningen i nogen da eksisterende folkehøjskole.Derimod har Yde ikke ret i, at der ikke udfoldedes en tilsvarende oplys-

ningsvirksomhed i arbejderbevægelsen.Det gjorde der - først og fremmest

af Gustav Bang, den betydeligste teoretiker (og på skrift en af de største agi-tatorer) i det danske socialdemokratis samlede historie til dato. Fra omkringårhundredskiftet og fremefter skrev han sine berømte mandagsartikler -

med deres uovertrufne anvendelse af statistisk materiale - i Social-Demo-

kraten, Nordens største dagblad. Efter hans død allerede som 43-årigblev et

udvalg af artiklerne samlet i mindeudgaven ArbejderklassensLiv og dens

Kamp I-II, 1915. Alene et udvalg af indholdsfortegnelsen kan vise de slående

ligheder med Nexøs program: »ArbejdernesÆgteskabet«,»Dødelighedeni

København«, »Selvmordet som socialt Fænomen«, »Enkerne«, »Prostitutio-

nen«, »Sygdom«,»Fattigdom«,»Herregaardene.En moralstatistisk Studie«,

»Bolignød«,»Dyrtid«,»Overklassens og Arbejderklassens Forbrug«,»Bør-nearbejdet«,»Junglen«,»Detailhandlernes økonomiske Dødelighed«, »Til

Arbejdernes IGassepsykologi«,»Social Selverkendelse«, »Aandelig Ufri-

28

hed«, »Statistik og Socialisme«, »Socialisme og Moral«, »Socialdemokratiet,

Kulturens Bærer«, etc. Læser man artiklerne, er overensstemmelsen kun

mere slående. Jeg vil kalde strategien identisk.

I en anden sammenhæng fremhæver Yde selv, at Nexø »var en flittig læ-ser af Social-Demokraten« (II, s. 431). Ifølge Børge Houmann16 var det væ-

sentligste dokumentariske materiale bag Pelle Erobrerens tredje bog flere tu-

sinde avisudklip - hovedsageligt fra selvsamme avis. Gustav Bangs man-

dagsartikler var et ofte benyttet udgangspunkt for arbejderbevægelsensmest selvstændige oplysningsform: studiekredsarbejdet (hvorom senere).Gustav Bang sad i øvrigti redaktionen forArbq'derensAlmanak, et stykke folke-

lig oplysning og underholdning, som Nexø flere gange var bidragyder til.

Det er altså meget alvorligere fat med dette andet eksempel end med det

første. I tolkningen af Nexøs skildring af et socialistisk møde var der ,bare”

tale om grov ensidighed, eftersom der er rimeligt belæg for at antage Nexøs

grundtvigske vækkelseserfaring som inspirationskilde bag nogle aspekter af

skildringen. Angående det utrykte udkast til slutning på Pelle Erobreren er

den påståede forbindelse til Poul la Cour og den grundtvigske højskoleuden noget belæg og aldeles utroværdig.For så vidt der overhovedet er no-

gen anden inspirationskilde bag udkastet end arbejderbevægelsenog Gus-

tav Bang -

og det er der! - er det en helt anden, nemlig afhandlingens helt

store fortrængning: radikalismen, her nærmere bestemt Nietzsche. Sætnin-

gen: »Gør dem først og fremmest opmærksom paa den dumme Pietet i dem

selv, Slavenaturen.« - er en oplagt Nietzsche-reference.17 Nietzsche kendte

Nexø ikke mindst via sin ven og forfatterkollega Jakob Hansen - samt na-

turligvis via Georg Brandes.

Afhandlingens tolkninger af arbejderbevægelsen -

I det følgende kommer et par korte markeringer. Det er ikke muligt at ar-

gumentere så fyldigt på alle punkter som i det foregående,men det kan gø-res. Alle punkterne har at gøre med afhandlingens fremstilling af forholdet

mellem den socialdemokratisk prægede arbejderbevægelse og den grundt-vigske højskolebevægelse. I Ydes fremstilling er der stadig spor af en tvivl-

som arv - som går tilbage til D.K.P. og som til en vis grad blev overtaget af

den nye venstrefløj(selv de ikke-dogmatiske dele) i begyndelsen af 70,erne: en

art forhåndsbagatelliseringaf den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Var Nexø nu så (politisk) enestående?Nexøs enestående stilling (som grundtvigsk påvirketsocialist) overbetones,bl.a. ved afhandlingens undervurdering af den grundtvigske indflydelse påen lang række ledende skikkelser i den socialdemokratiske arbejderbevæ-

gelse. Såvel EJ. Borgbjerg som J .P. Sundbo var stærkt grundtvigsk prægede.C.V. Bramsnæs og C.N. Hauge, ministre i den første Stauning-regering, var

begge tidligere Askov-lærlinge.Mikkel Christensen er på den ungsocialisti-ske venstrefløj et eksempel på højskolepåvirkning.Adskillige andre end

Nexø, herunder ledende skikkelser i den socialdemoldatiske arbejderbevæ-

gelse, trak på deres reception af og inspiration fra det grundtvigske.18

29

Arbejderbevægelsensom kulturbevægelse.Fasetænkningen

Afhandlingen undervurderer afort bredden og originaliteten i arbejderbe-vægelsen som kulturbevægelse.Det gør den bl.a. på den snedige måde, at

den beskylder arbejder-bevægelsenfor selv at gøre det. Kun Nexø og senere

Niels Finn Christiansen19 forstod, at arbejderbevægelseni sig selv var en kul-

turbevægelse.Socialdemokraterne var hjemfaldne til fasetænkm'ng.Denne modstilling etableres ved en form for citatlemlæstningaf Gunhild

Aggers introduktionsafsnit om »Uddannelse og oplysning«iArbejderkultur1870-1924. Fra afsnittet anføres et første udsagn af CV. Bramsnæs, som gan-ske rigtigt giver udtryk for fasetænkm'ngen:Først økonomisk forbedring,derefter oplysning og kultur. Det hævder Yde så er repræsentativt for ar-

bejderbevægelsenssamlede selvforståelse. Det kan han imidlertid kun gøreved at springe over fortsættelsen - endnu et citat fra samme Bramsnæs,hvor han hævder det modsatte: »»Jegser i hele Arbejderbevægelsenen kul-

turvækkende og kulturfremmende Virksomhed.««7° Gunhild Aggers frem-

stilling understreger en stadig spænding,et uløst dilemma mellem en fase-

tankegang og en kulturel helhedsforståelse.Det er skåret af i afhandlingen,hvor da kun Nexø og nu kun Niels Finn Christiansen tilkendes en sådan

helhedsforståelse. Med al respekt for Niels Finn Christiansens betragtnin-ger, som jeg 100% enig i: de siger ikke noget aldeles nyt, ikke noget, som ik-

ke i hovedlinjen er sagt før - af A.C. Meyer, Gustav Bang, Bramsnæs, Ha-

rald Jensen, Marinus Christensen og alle ungsocialdemokraterne, etc., etc.

Som udførligtpåvistog vidt og bredt læsbart iArbq'derkultur 1870-1924.

Fasetænkningenkunne til tider være dominerende hos nogle ledere, men

arbejderbevægelsenskulturelle selvforståelse og strategi kan ikke reduceres

til fasetænkning:den var en pol i et blandt flere dilemmaer. Og forresten var

dette dilemma også den gode Nexøs! Man skal gå let hen over ordlyden af

en yndlingstekst i afhandlingen, Nexøs tale Fattigper og Fremtiden fra 1913”,for ikke at se, at den er gennemsyret af netop fasetænkning:»Den økonomi-ske Frigørelse er kun det førsteSkn'dt frem mod Smaamandens fjæme Maal

[...]«22- eller slutningen: »Dens [den gamle kulturs] Skændsel og Fallit er, at

den ikke har formaaet at veje Brødet ud til den sultne Mund/Her fra bun-

den skal I tage ved, om I vil skabe en ny Kultur.«23 Først brød, så ånd!

Faktisk er det noget andet og grovere, som Nexø i talens indledning kriti-

serer visse førende »Folk indenfor Bevægelsen« for, nemlig manglende fase-tænkning:helt at se bort fra den sidste fase - den kulturelle frigørelse,men-

neskeliggørelsen- som den store »Opmarch«gerne skulle føre frem til.

Endnu tydeligere er alt dette i den variant af tankegangen fra slutningenaf Mod Dagningen, som afhandlingen selv citerer: »»Revolutionen betyder,at Proletaren har maattet vende op og ned paa alting og placere Tingene i

den rigtige Rækkefølge./I-Ianbegynder med at veje Brødet, og med det som

Udgangspunkt vil han en Dag naa til Stjærnerne.««“Fasetænkning!

Arbejderbevægelse og litteratur

Til afhandlingens undervurdering af arbejderbevægelsens selvbevidsthedkommer undervurderingen af bredden og dybden af de faktiske oplysnings-

30

og kulturaktiviteter. Holdninger og initiativer, som har en lang, selvstændigtradition bag sig i arbejderbevægelsen,identificeres uoverbevisende med

grundtvigsk indflydelse. Frode Kristensen, lærer på Esbjerg Arbejderhøjsko-le, gøres ud fra sin fremhævelse (1925) af den socialistiske skønlitteraturs

betydning for arbejderbevægelse'nsoplysningsarbejde til en enestående re-

præsentant for en grundtvigsk-nexøskposition. Men hans holdning er i teo-

ri og praksis lige så gammel som den danske arbejderbevægelse.”Blandt mange mulige eksempler kan nævnes den betydning, arbejdersan-

gen havde fra bevægelsens første begyndelse, ikke uden inspiration fra den

grundtvigske sangtradition (mellem andre traditioner), men afort med sit

eget præg.26Af ganske parallelle markeringer direkte på det litteraturkn'tiske og -poli-

tiske område kan f.eks. nævnes: Gustav Bangs mandagsartikel om UptonSinclair's The Jungle i romanens udgivelsesår1906; Axel Schmidts »Sociale

Strømninger i dansk Literatur« udgivet i bevægelsens officielle skriftserie

Socialistisk Bibliotek 1912; eller den internationalt publicerede opsats »Dan-

marks sociale Litteratur« fra 1922 af Nexøs nære ven, den venstresocialde-

mokratiske redaktør og forfatter Frederik Madsen27 - der viser, hvor cen-

tralt litteraturens betydning for oplysningsarbejdet vægtes i DSU. -

ogA.O.F.-kredse i mellemkrigstiden kan ses i alle udgaver af Haandbog for s0-

cialdemokratisk Ungdomsarbejde.

Den fortrængte studielu'edstradition

Afhandlingen refererer meget overbevisende en beretning af Chr. Christen-

sen fra »Solidaritet« maj 1917 om en aktivitet med det pompøse navn »Fag-oppositionens Agitatorskole«-i praksis »en seriøst arbejdende studiekreds

på 12-17 revolutionære« (II, s. 451).Om denne hævder Henrik Yde, at den repræsenterer et unikt eksempel

› på grundtvigsk pædagogik i arbejderbevægelsen,»en praksis-pædagogik,der næppe har sin lige andetsteds end der, hvor den danske folkehøjskolehar været nærmest på at virkeliggøreGrundtvigs oprindelige højskoletan-ker« (ibid.).

For så vidt referatet står til troende, er denne vurdering en massiv under-

kendelse af arbejderbevægelsensegen oplysningsindsats og dens selvstæn-

digt udviklede pædagogiske form: Suldiekredsen. En åben, dialogisk 'hjælp-til-selvhjælp'-form.

1886 oprettedes på den allestedsnærværende A.C. Meyers foranledningDis/ausionsklubben Karl Marx -

og den fik mange efterfølgere:Lassalle, Det

20. Aarhundrede, Socialisten, Frederik Dreier og studenterklubben Catilina,hvor Jeppe Aakjær diskuterede med Nina og Gustav Bang. Af Karl Marx-

klubbens 25-års jubilæumsskriftfra 1911 fremgår,at der alene i denne klub

havde været leveret 737 foredrag og 108 skriftlige oplæg - alle med efterføl-

gende diskussion. Sigtet var i høj grad myndiggørelseog livsoplysning:»Her er Opgaven først og fremmest at faa alle Medlemmerne til at tageaktiv del i Møderne. »Karl Marx« er jo en Dis/ausions-klub, dens Opgaveer jo ikke at dooere bestemte uangribelige Dogmer, men langt mere at

31

fremdrage alle de 117 Sider, enhver Sag kan ses fra. Her er der derforPlads for afvigende Anskuelser, selv de mest kætteriske, naar de blot kanbegrundes og taale Imødegaaelse.«28

Så forskellige personligheder som EJ. Borgbjerg, Peter Sabroe, K.K. Stein-

cke, Viggo Christensen og den revolutionære Gerson 'Ii'ier (opretter af Fol-

keuniversitetet) deltog i og prægedes af Karl Marx-klubbens dialogiske selv-

udvikling.29Intet i Chr. Christensens revolutionære studiekreds adskiller sig i form ogånd fra, hvad der gennem 30 år var foregåeti masser af socialdemokratiskediskussionsklubber. Og i mellemkrigstiden blev studiekredsen en livsnerve i

arbejderoplysningen.Det er selvsagt tankevækkende, hvis man på baggrund af afhandlingens

(arbejderhistorisk kontekstløse, men højskole-kompetente) vurdering kan

konkludere, at arbejderbevægelseni stor stil udøvede en praksis, der »var

nærmest på at virkeliggøreGrundtvigs oprindelige højskoletanker« (II,5.451).

Men så rager afhandlingens ensomme sandhedsvidner - Nexø og Chr.

Christensen - måske mindre overmenneskeligt op?

Religion og socialisme. Chr. Christensen, Nexø og LunatiarsküI forbindelse med sin. meget bifaldende gennemgang af Chr. Christensens

skingert fanatiske angreb påGeorg Brandes30 skriver Henrik Yde:

»I en på den danske venstrefløj temmelig enestående omfunktionering af

begrebet religiøsitetfremstillede Christensen nu arbejderbevægelsen og i

særdeleshed dens revolutionære del som en religiøsbevægelseeller i hvert

fald som en bevægelse med religiøstbehov [...]«(II, 5. 474). Var det nu så

enestående? I artiklen »Arbejderkultur i Danmark i perioden fra 1890 til

1924« skrev jeg 1977 bl.a. dette orn arbejderbevægelsenskulturdebat i køl-

vandet på Første Verdenskrig:

»Her sker en vis internationalisering af debatten i forbindelse med en ud-

vikling af en særlig radikal strømning.Denne kommer bl.a. til udtryk i tids-

skriftet Bålet (f.eks. i artikler af Bertel Budtz Müller), i Chr. Christensens

angreb på Georg Brandes og i Nexøs litterære og publicistiske arbejder.Strømningen har flere berøringspunktermed den russiske proletkult-bevæ-gelse, især dens moralistisk revolutionære aspekter med religiøse overto-

ner (»Gudsopbygning«).Højskoletraditionener den særlige danske forud-

sætning for denne revolutionære moralisme og religiøsitet som alternativ

til Anden Internationales kompromitterede marxistiske determjnisme.«31

Den nævnte artikel figurerer ikke i afhandlingens litteraturliste, men det

gør Arbejder/(uhm 1870-1924, hvorfra Chr. Christensens angreb på Brandes

citeres -

og hvor de førnævnte sammenhænge er endnu mere udførligt0m-

talt?2 Omtalt er de også i min Ditte Menneskebarn-analyse”,hvori afhand-

lingen tager ét af sine polemiske afsæt. Altså: Chr. Christensen var heller ik-

ke i denne sammenhæng så enestående.Et andet aspekt af samme kompleks er afhandlingens fremstilling af for-

32

holdet mellem det grundtvigske, Nexø og den russiske revolutionære tradi-

tion, der repræsenteres af kulturpersonligheden, folkekommissæren for un-

dervisning og kultur A.V. Lunatjarskij. Herom står der bl.a., allerede i bindI: »Denne og mange andre af Nexøs ganske mærkeligepåpegningeraf et

ganske mærkeligtåndeligtfællesskab mellem gnmdtvigianisme og kommu-nisme [...]«(I, S.

I 8. kapitel, bind II, reflekterer Yde en del over Nexøs hævdelse af 'b01-

sjevikkerne som de sidste grundtvigianere, og ”Grundtvigsom den første

bolsjeviki Ikke mindst påpegerhan en sammenhængmellem det danske ogdet russiske folkelighedsbegreb. Men om Nexøs reaktioner på folkekommis-sær Lunatjarskijs udtrykkelige interesse for dansk folkeoplysning ogGrundtvig hedder det: »- dét kunne for Nexø ikke være tüfældigtl⁄Mendetvar det vist« (II, s. 469).

Nej, vist var det ej! Nexøs fornemmelse var sikkert rigtig, Lunatjarskij var

utvivlsomt interesseret. Der er et klart påviseligtidéhistorisk slægtskabmel-lem (sider af) den danske højskoletraditionog (sider af) Lunatjarskijs ver-

densanskuelse.

Denne idéhistoriske forbindelse er en hovedsag i førnævnte Ditte Menne-

skebam-analyse. Afhandlingen nøjes med at lade sig provokere af de ung-dommeligt skråsikre sætninger: »Ideologisketvangsmekanismer har mang-foldige kilder. Ikke for ingenting havde Nexø gåetpåAskov Højskole.«34Af-

handlingen ser derimod helt bort fra analysens hovedsigte, et forholdsvisomfattende forsøg på social- og idéhistorisk af forstå og forklare de yderstsammensatte forudsætningerfor Nexøs livstolkning i Ditte Menneskebam,særlig tilspidset udtrykt i romanens femte bog »Mod Stjærnerne«. Om den-ne Nexøs - højskoleprægede- livstolkningsiger analysen bla.:

»I 1919-21 gjorde forfølgelsenog isolationen af den revolutionære bevægel-se sammen med arbejdernes tilsyneladende integrering i kapitalismen detnærliggende at aktualisere disse tankebaner. Over for Anden Internatio-nales moralske og politiske svigten satte Nexø menneskebamet, hjertet ogkaldeLsen [...].«35

I en idéhistorisk redegørelse sættes holdningen herpå i sammenhængmeden bred, international, socialistisk strømning, for hvilken A.V. Lunatjarskijkan siges at være den kendteste repræsentant. Om denne strømning- nært

beslægtetmed den radikaliserede grundtvigianisme, der prægede tankegangenhos Nexø,Chr. Christensen og nogle af folkene omkringBålet- hedder det:

»Som umiddelbar reaktion mod Anden Internationales fallerede traditio-ner var holdninger som disse i en vis forstand historisk nødvendige,yderstforståeligeog desuden langthen korrekte, udtryk for en virkelig revolutio-nær indstilling.«36

Man kan nu mene hvad man vil om (mit bidrag til) l970'ernes revolutionæ-

re retorik (mig har den irriteret noget fra slutningen af samme årti).Mensubstantielt kan analysen og herunder den anførte vurdering næppe - som

det sker i afhandlingen - restløst reduceres til: »Nu var det hans grundtvigi-anisme, der blokerede for såvel kommunismen som kunsten« (I, s. 17).

33

Lad nu det være. Hovedsagen er, at den idéhistoriske sammenhængmel-

lem (en rabiat fortollming af) højskoletraditionen,Nexø og Lunatjarskij ik-

ke, som det fremstår i afhandlingen, er noget »ganskemærkeligt«,heller ik-

ke en delvis illusion, og heller ikke noget nyt. Men klart påvist,endog i vær-

ker, afhandlingen citerer. Som yderligere belæg anfører jeg det følgendesig-nalement i telegramstil:

Lunatjarskij udgav 1909-11 tobindsværket Religion og Socialisme, hvori han

hævdede, at socialismen var den »femte religion«,der forjætterden samle-

de menneskeheds befrielse.37 Han ville rehabilitere følelsenog etikken, hyp-pigt glemte og undertrykte sider af det proletariske livssyn. Marx opfattedehan især som en moralfilosof og profet i den store jødiske tradition.38 Med

sin religiøse tydning ville han gerne vinde de russiske bønder for socialis-

men.” Men det var ikke manipulation. Han mente selv, at mennesket er

helligt. At »religion er entusiasme«, og at »det uden entusiasme ikke er

mennesket givet at skabe noget stort.«40 Gudsopbygger kaldte han sig. For

ham betød Gud fremtidens menneskehed. I dette lys så han revolutionen og

sit engagement derefter.

At den gamle Gud var død, var han enig med Nietzsche i. Som i så meget

andet, herunder at verden er uden mening, og at menneskene selv må giveden én.41Forresten var han et varmt og ikke-autoritært menneske.

Som så mange andre ansatser i den russiske socialisme blev Lunatjarskijsvisioner, da Stalin strammede grebet, dels undertrykt, dels overopfyldt i

djævelsk karikatur: socialisme som dogmatisk fundamentalisme, den pseu-

doreligiøseparti- og persondyrkelses orgier.42Hvad Lunatjarskijs oprindelige position angår,er parallellerne til Nexø

og især det, som Yde identificerer med det grundtvigske hos ham, indlysen-de. Det må understreges, at mine kommentarer til dette sidste punkt (detidéhistoriske slægtskabmellem Nexø og Lunatjarskij) på et vist niveau bare

underbygger afhandlingen, giver den mere ret, end den selv vil være ved.

Men som det skulle være fremgået,medfører afhandlingens (mangelpå)behandling af problemstillingen en række skæve og vildledende vurderin-

ger.

Sammenfatning og billedlig vurdering

Jeg vil sammenfatte min kritik i følgende:Andendelen giver et ensidigt, mangelfuldt, undertiden stærkt forvrænget

billede af de intrikate og skiftende spændingsforholdmellem de tre hoved-

strømninger,der prægedeNexøs liv og forfatterskab: højskolebevægelsen,radikalismen og arbejderbevægelsen

- eller med andre ord - det grundtvig-ske - det brandesianske (og nietzscheanske) og det marxske.

Derved og ved at omgå de mest problematiske udslag af disse spændin-

ger- den undertiden overspændte idealisme (som også lå i Nexøs position

omkring 1920)og den skingert antiintellektualistiske stalinisme fra midten af

30'erne - forlænger afhandlingen en problematisk tendens i Nexø-forsknin-

gen: det retoucherede Nexø-billede.

Dermed har jeg dog ikke anfægtet, hvad jeg opfatter som afhandlingens

34

Den unge Martin Andersen Nexø. Foto ABA.

hovedsag: den på én gang historisk pernittengrynske 0g episk suggestive,genskabelse' af den unge Martin Andersens møde med folkehøjskolen.Ejheller det grundtvigskes store betydning - som ét element blandt andre -

for det senere forfatterskab.

Min dobbeltholdning - såvel til Nexø som til afhandlingen - vil jeg afslut-

ningsvis udtrykke billedligt ved 'misbrug af to citater af AV. Lunatjarskij.

35

Det første citat angår den russiske kritiker og forfatter Tjernysjevskij;men jeg mener, at ordene passer ganske godt på Nexø -

og hans biograf:- »En overvældende følelsesbetonet person med en sensuel natur: man

klmne kalde ham en hjertets mand. Han var en n'gt begavet og lidenskabe-

lig mand, glødende forelsket i livet [...] hans etik og æstetik udspringerhverken af hans intellektualitet eller hans ensidighed, men af hans vold-somme lidenskabelige følelser og hans mangesidighed, af hans realisme,som kun kan fortolkes som en kærlighedtil livet, som en manifestation af

[hans] kolossale livsenergi.«°'3

Det andet citat drejer sig om Richard Wagner, hvis revolutionært borgerligekunstopfattelse forresten betød meget for Lunatjarskij. Og ja, jeg tør godtsammenligne Nexø med Wagner. Jeg mener, at ogsåNexø er en sammensat

skikkelse. Først og fremmest i positiv forstand -i form af dynamiske, dialo-

giske spændinger.Men også mere problematisk - i sameksistensen af det

storladne med storladen fanatisme og storladne fortrængninger:

»V1 må se, hvad der er hvad! Ikke en skygge af mekaniskhed! Kemisk ana-

lyse [decomposition]! Evnen til at udpege, hvorledes det modsætningsfyld-te er sammenvævet: den sunde organismes evne til at skelne mellem det

nærende, det ligegyldigeog det skadelige.«“»[...]oftere, end det modsatte er tilfældet, møder vi sammensatte gigan-

ter som Wagner, hvor det positive og det negative er tæt sammenvævet og

synes at være gåeti kemisk forbindelse.

I dette tilfælde er opgaven særdeles vanskelig. Det er ganske let at gøre

fejl på den ene eller den anden måde. Opgaven kræver kendskab til em-

net, den kræver kendskab til historie og kultur og til den særlige karakter

af det felt, inden for hvilket en given mester arbejdede.«“5

Noter

1.

MPPN36

Forsvaret fandt sted den 4. okt. 1991 påAarhus Universitet. Disputatsens bedømmelsesud-valg bestod af professor Johan Fjord Jensen (formand, projektets hovedvejleder), profes-sor Anders Pontoppidan Thyssen og lektor Anker Gemzøe (undertegnede). Første offici-

elle opponent var Pontoppidan Thyssen, anden officielle opponent undertegnede.Pontoppidan Thyssens opposition, der især drejede sig om Nexøs forhold til det grundt-

vigske og først og fremmest gik ind på afhandlingens bind I, er offentliggjort i tidsskriftet

Dansk Udsyn, Askov 1992. ›

Grundet omsætningtil artikelformen adskiller efterfølgende tekst sig (stort set) fra min

mundtligt fremførte opposition på to punkter: a) strygning af den rituelle og ritualkritiske

ramme, b) strygning af den dialogiske form. Af hensyn til læsernes overblik genanvendesdesuden nogle passager fra bedømmelsen. Bedømmelsen er offentliggjort iÅrsbeætm'ngforInstitut for memæn'e, AU, 1991 (Århus1992).

Jeg undskylder på forhånd, at jeg i det følgende ikke sjældent citerer fra egne værker el-

ler værker, hvortil jeg har bidraget. Det er ikke smukt at citere sig selv, siger man, men defleste gør det alligevel, og det kan blive småt for enhver. Og det er vel ikke helt ubegribe-ligt, at jeg har måttet trække på den viden, jeg selv har erhvervet mig som Nexø- og arbej-derkultur-forsker. Så meget desto mere som et af mine tidlige Nexø-arbejder(som det vil

fremgå)er inddraget i afhandlingen som et af de polemiske afsæt.Bedømmelsen, 1. juli 1991, s. 1.

Jvf. Bedømmelsen, s. 6f.

Martin Andersen Nexø - et forfatterportræt fra biblioteket, København 1987.

Jvf. Bedømmelsen, s. 7. .

10.

14.

16.

17.

18.

19.

.'38

Det må fremhæves, at jeg ikke i denne sammenhængyder førstedelen retfærdighed.Jeghenviser til Bedømmelsen og til Anders Pontoppidan Thyssens indlæg,jvf. note 1.

Mens højskolemiljøemeer tegnet på baggrund af kildestudier, der praktisk talt lever op til

positivistiske krav, er billedet af den unge Martin næsten udelukkende -

og ret ukritisk -

ekstrapoleret fra den ældre Nexøs selvbillede i erindringsbøgernefra 1930'erne, først og

fremmest VejsEnde, 1939. Det sidste er naturligvis metodisk frækt, ja, betænkeligt.Ved

forsvarshandlingen blev dette og en række konsekvenser heraf da ogsåpåtalt,ikke alene

af Pontoppidan Thyssen (jvf. note 1), men også af ex auditorie-opponenten 'Ibrben Bech

Rasmussen, der har skrevet speciale om netop Nexøs erindringsbøger.Det korte af det

lange er dog, at Ydes fremstilling af den unge Martin uanset al berettiget kritik (påmig)virker overbevisende i de store linjer.Et eksempel er den betragtning, der lægges i munden på »Gratulanten« Kramer, hen-

vendt til den fødende Ditte: »»Bare tænk på ingenting, så går det nok - kvindfolk gør de-

res sager bedst, når de ikke tænker. - Ja, der var sku en dame, jeg kendte, der fødte sin

dreng med benene foran. Og hun var doktor i matematik - hun spekulerede for megetover tingene, begriber De.«« Ditte Menneskebarn 11,København 1974, s. 195.

A.G.: »Almueradikalismen og det revolutionære moderskab. En analyse af Martin Ander-

sen Nexø: Ditte Menneskebam«,i: JørgenHolmgaard (red.):Analyser af danske romaner, II,5. 7-101, København 1977. I en note blødgøres den polemiske karakteristik af en oplysningom min senere forbedring.II, 5. 597: »Naaede hun at røre Hjærter?«,en banalisering af Nexøs: »Naaede hun at blød-

gøre Hjærter?«. Forresten må det på bedømmelsesudvalgetsog egne vegne beklages, at

disse citatfejl p.gr.a. et koordineringssvigt ikke blev påpegetfor doktoranden og rettet før

bogudgivelsen. Under alle omstændigheder.udvalget havde at gøre med et gennemarbej-det, sat manuskript.Dryss, København 1902, s. 135. Henvisningen er til Grundtvigs »De hellige tre Konger. (EnBarnesang)«(1811):»Stjernen ledte viise Mænd/I' il nyfødteKonge hen/I har og en saadan

StjemeJOg naar I den følge gieme/Komme I til Jesum vist.«,cit. efter FJ. Billeskov Jan-

sen (red.): Den danske Lyrik 1800-1870, Første halvbind, København 1961, s. 106.

Familien Frank, 1901, København 1969, s. 107f. Henvisningen er til Grundtvigs »Skjold«,1834: »Da kom en snekke for fulde sejl/med løvehoved og hjertespejljmed guld og våben

og stads ombordjmen ikke en sjæl ved mast og ron«, cit. efter FolkehøjskolensSangbog,Odense 1979, s. 236.

Pelle Erobreren, København 1972, s. 35.

Cit. efter En Agitators Erindringer, København 1919, s. 135. Den 'omtalte Ravachol var en

fransk anarkist, guillotineret 1892 som ophavsmand til talrige attentater.

Hele kapitlet er medtaget i min og Gunhild Aggers Arbejderkultur 1870-1924, København1982. Citateme s. 286 og 288.

Omlaing Pelle Erobreren, København 1975 og Martin Andersen Nexø og hans samtid l, Kø-benhavn 1981.

At nietzscheske tankegange spiller en overset og underkendt rolle for Nexøs forfatterskab,især det tidlige, har jeg søgt at gøre opmærksom på i bl.a. min bog Pelle Erobreren En hi-

storisk analyse, København 1975 og min Ditte Menneskebam-analyse, jvf. note 10. Læg iøv-rigt mærke til det voldsomt kritiske forhold til begrebet »Oplysning«i udkastet. Det er ty-pisk for Nietmche - men næppe for Grundtvig.Jvf. Bedømmelsen, s. 7.

Henvisning til Niels Finn Christiansens fortrinlige artikel: »Arbejderne og højskolen«,i

Højskolebladet,1. juli 1989.

Arbejderkultur 1870-1924, 5. 258.

'Il'ykt i Politiken 1913, genoptrykt i Børge Houmanns udgivelse af Nexøs Taler og artikler I-

IH, 1954-55, genoptrykt iArbq'derladtur1870-1924. Talen, der blev holdt på Skjoldborgs Dy-næs-fest, var iøvrigtogså et indlæg i arbejderbevægelsensstore kulturdebat 1911-13,en i af-

handlingen uomtalt kontekst.

Min understregning, cit. efter Arbejder/:uhm 1870-1924, 5. 480.

Op.cit., s. 483.

Mod Dagningen, 1923, min understregning, cit. efter afhandlingens bd. II, 3. 466.

37

få??27.

29.

31.

32.

33.

35.

36.

37.

38.

39.

41.

42.

43.

45.

38

Jvf. Bedømmelsen, s. 8.

Jvf. feks. min fremstilling heraf i Dansk littaatwhirtorie bind 6, København 1985, og bind 7,København 1984, hele værket genudgivet København 1990.

Genoptrykt iArbejderladtur 1870-1924. Frederik Madsens spændende og omfattende virk-

somhed er desværre endnu ikke blevet studeret efter fortjeneste.Cit. efterArbejderladtur 1870-1924, 5. 308.

Jvf. Gunhild Aggers indledningafsnit om »Uddannelse og oplysning«i Op.cit.,specielt s. 268-73.

»Kan unge Kommunister hylde Georg Brandes?«, trykt i Fremad nr. 8, 1921, genoptrykt i

Arbejder/:uhm 1870-1924.

I Kultur og Hasse 31, 1977, s. 59.

I Gunhild Aggers indledningsafsnit til »Arbejderbevægelsenskulturpolitik«,spec. s. 42-29.

Jvf. note 10.

Analyseraf danske romaner II, 5. 95. Som nævnt let forfusket citeret i afhandlingens indled-

ning, l s. 17.

Analyser af danske romaner II, ibid.

Op.cit., s. 97.

Jvf. Jochen-Ulrich Peters: Kunst als' organisr'ene Erfahmng. über den Zusammenhang von

Kum'ttheon'e, Literaturlain'k und Kulturpolitikbei A. VLunaêarsldj, München 1980, s. 17. Lige-ledes jvf. Karl Heinz Neumanns indledning til A. Lunatscharski: Die Kuhumufgaben derAr-

beiterklasse, Frankfurt a.M., 1971, s. 5f.

Jvf. Sheila Fitzpatrick: The Commirsariat ofEnIrghtenment Soviet Organization of Education

and theArtv under Lunacharsky Octoba 1917-1921,Cambridge 1970, s. 3ff.

Jvf. Peters, s. 60.

Fra Religionog Socialisme, citeret (i min oversættelse)efter Fitzpatrick, s. 4.

Jvf. Die Kulturaujgaben, s. 6.

Om min egen holdning til Lunatjarskijs tankebaner (og dermed indirekte til Nexøs om-

kring 1920 (og endnu mere indirekte til helt aktuelle tendenser hos Ejvind Larsen og Hen-

rik Yde?)) kan jeg sige, at jeg vel idag har endnu større forståelse for de mange smukke

intentioner i disse tendenser. På den anden side mener jeg nu som da, at religion og socia-

lisme er en problematisk blanding, der lægger lige så meget - for ikke at sige mere -

op til

misbrug, som rationalistiske reduktioner gør det.

»Chemyshevsky'sEthies and Aesthetics: A Comtemporary Evaluation«, i: A.L.: On Litera-

ture and An, Moskva 1965, s. 32, min oversættelse.

»Richard Wagner (On the 50th Anniversary of His Death)«,Op.cit., s. 352.

Op. cit. s. 353.

Abstract. Gemzøe, Anker: Ein komplexer Gigant. Grundtvigs Be-

deutung für Martin Andersen Nexø. Arbejderhistorie 39 (1992).

In seiner ofñziellen Kritik der Habilitation Henrik Ydes über die

Bedeutung Grundtvigs für das Schaffen Andersen Nexøs betont

Anker Gemzøe, dass Nexø ausser von Grundtvig auch von dem in-

tellektuellen Radikalismus und der sozialistischen Arbeiterbewe-

gung in ihrer ganzen Breite geprägt wurde. Unter Anerkennungvon Ydes Beitrag zur Nexø-Forsehungkritisiert Gemzøe im Beson-

deren, dass Ydes Wissen über die Arbeiterbewegung und ihre Er-

scheinungsformen nicht ausreicht, um Nexøs Verhältnis zu sowohl

der dänischen als auch der internationalen Arbeiterbewegung ge-

nügend analysieren zu können. Nexø war eine äusserst komplexePersönlichkeit und diese Komplexitätwird in der Arbeit zugunstendes grundtvigschen Einflusses aufgehoben.

Harald Koth 1

xx;Kontakterne mellem det danske og det tyskesocialdemokrati omkring århundredskiftet

Internationalismen var en central bestanddel af de socialde-

mokratiske partiers politiske teori og praksis. Den ytrede sigoftest som støtte til udenlandske organisationer og strejkendearbejdere andetsteds i verden. En forudsætningfor at styrkeden solidariske grundholdning var at informere om »vores

partis«udvikling i andre lande. Harald Koth gennemgårher

centrale socialdemokratiske aviser og tidsskrijier i Tysklandfor at belysedenne holdning.

Det tyske socialdemokratis første kongres efter socialistlovenes afskaffelse

fandt sted i Halle i oktober 1990; de 17 udenlandske gæster fra ni lande fej-rede bl.a. med deres deltagelse den sejr, som deres værter havde tilkæmpetsig. Blandt gæsterne var Anthon Mundberg, en veteran i det danske social-

demokrati. Han tog også ordet på kongressen for at takke det tyske arbej-derparti »for det, det hidtil har udrettet samt for det, som vi ved, det vil gø-re i fremtiden«.1 For at kunne leve op til denne generelle forventning var

det nødvendigt at holde sig generelt dvs. internationalt informeret. Hvor-

vidt en sådan international orientering fandt sted kan undersøges ved hjælpaf den internationale rapportering i »Vorwärts«, »Neue Zeit« og »Sozialisti-

sche Monatshefte«.

I denne forbindelse er centralorganet »VorwärtS«, der udkom på alle

hverdage undtaget mandag, meget vigtigt. Ved en umiddelbar betragtningsynes det i høj grad at have orienteret sig internationalt. Antallet af artikler

og notitser om de politiske eller økonomiske forhold i andre lande og navn-

lig om de proletariske bevægelser i disse lande var af betydeligt omfang; det

er denne optælling,der gengives i tabel 1. Mellem 1891 og 1904 var der i gen-nemsnit i hvert nummer to til fire bidrag om udenlandske forhold.

39

Tabel 1 a: Rapportering i »Vorwärts« om den internationale arbejderbevægelse1891 - 18952

'Ibtal Heraf øk. Heraf pol.tal % tal % tal %

1. Frankrig 911 24,0 382 41,9 529 58,12. Østrig/Ungarn 611 16,0 327 53,5 284 46,53. Storbritannien 558 14,7 381 68,2 177 31,84. Belgien 451 11,9 126 27,8 325 72,15. Schweiz 308 8,1 132 42,8 176 57,26. Italien 218 5,7 158 72,5 60 27,57. USA 172 4,5 97 56,4 75 43,68. Nederlandene 139 3,7 64 46,0 75 54,09. Spanien 93 2,4 30 32,2 63 67,8

10. Danmark 90 2,3 48 53,3 42 46,711. Sverige 45 1,2 7 15,5 38 84,512. Rusland 43 1,1 17 39,5 26 60,513. Rumænien 33 0,9 5 15,1 28 84,414. Norge 23 0,6 4 17,4 19 82,615. Australien 20 0,5 7 35,0 13 65,016. Portugal 16 0,4 1 6,3 15 93,717. Brasilien 14 0,3 1 7,1 13 92,918. Grækenland 10 0,3 - - 10 100,019. Bulgarien 8 0,2 1 12,5 7 87,520. Polen 8 0,2 2 25,0 6 75,021. Chile 6 0,2 - - 6 100,022 Irland 6 0,2 3 50,0 3 50,023. Finland 5 0,1 - - 5 100,024. Japan 4 0,1 1 25,0 3 75,025. Canada 4 0,1 - - 4 100,026. Argentina 2 0,1 - - 2 100,027. Kina 1 - - 1 100,028. Luxemburg 1 - - 1 100,029. Mexico 1 - - 1 100,0

Sum 3801 100,0 1788 47,0 2013 53,0

Tilbel 1 b: Rapportering i »Vorwärts« om den internationale arbejderbevægelse1901 - 19043

total heraf øk. heraf pol.tal % tal % tal %

1. Frankrig 958 19,4 481 50,2 477 49,82. Italien 519 10,5 256 49,3 263 50,73. Østrig/Ungam 498 10,1 338 67,9 160 32,14. Nederlandene 439 8,9 257 58,5 182 41,55. Rusland 389 7,9 57 14,7 332 85,36. Schweiz 316 6,4 169 53,5 147 46,57. Sverige 313 6,3 244 78,0 69 22,08. Belgien 303 6,1 81 26,7 222 73,39. Storbritannien 276 5,6 148 53,6 128 46,4

10. Danmark 260 5,3 173 66,5 87 33,511. USA 213 4,3 160 75,1 53 24,912. Spanien 157 3,2 117 74,5 40 25,513. Norge 107 2,2 61 57,0 46 43,0

40

14. Polen 64 1,3 - - 64 1000

15. Australien 32 0,6 6 18,8 25 81,216. Finland 29 0,6 8 27,6 21 72,417. Japan 24 0,5 5 20,8 19 79,218. Canada 13 0,3 10 76,9 3 23.119. Argentina 11 0,2 5 45,5 6 54,520. New Zealand 5 0,1 - - 5 100,021. Luxemburg 4 0,1 - - 4 100,022. Cuba 3 0,1 3 100,0 - -

23. Bulgarien 2 - 1 50,0 1 50,024. Serbien 2 - - 2 100,025. Portugal 2 1 50,0 1 50,026. Brasilien 1 - - 1 100,027. Kina 1 - - 1 100,028. Mexico 1 - - 1 100,029. Rumænien - 1 1 100,0 - -

30. Sydafrika 1 1 100,0 - -

Sum 4944 100,0 2583 52,2 2361 47,8

Siderne i »Vorwärts« var tredelt på langs. Hver spalte kunne være på op til140 linjer. Der er foretaget en optællingaf det antal linjer, der behandler in-ternationale forhold for årene 1903 og 1904. Det billede, som fremgåraf ta-

bel 1 over rækkefølgen af den frekvens, de enkelte lande optræder med,modificeres noget, men bekræftes i sin hovedtendens:

721bel2: Linjer i »Vorwärts« om den internationale arbejderbevægelse'

1903/04

Linjer %

1. Frankrig 28.535 24,02. Italien 12.535 10,33. Østrig 11.838 10,04. Rusland 10.362 8,75. Nederlandene 9.845 8,36. Schweiz 6.917 5,87. Storbritannien 6.568 5,58. USA 4.214 3,59. Belgien 3.322 2,8

10. Danmark 3.314 2,811. Sverige 2.775 2,312. Australien

v 1.729 1,413. Norge 1.698 1,414. Spanien 1.357 1,115. Japan 470 0,4

Sum 100,0

SPDs centralorgan var samtidig lokalblad for arbejderne i Berlin.5 Der måt-te derfor føjes to bilag af samme omfang til bladets hoveddel på fire sider.Udover at give anledning til kontliktbetonede politiske vurderinger var det-te forhold yderligere en kilde til langvarige »Vorwärts«-diskussioner indenfor det tyske socialdemolcrati. Det, at der i gennemsnit blev ofret 175 linjer

41

pr. nummer på udenlandske forhold, dvs. 1,25 spalter, betød, at der i bedste

fald i gennemsnit blev brugt 5% af et gennemsnits nummer af »Vorwärts«

på dette emne, selv hvis man ikke tæller underholdnings- og annoncestoffet

med.6

I begyndelsen af det 20. århundrede tegnede Danmark og den danske ar-

bejderbevægelse sig for mere end 5% af det internationale stof i »Vor-

wärts«. I samme periode fandtes ogsåmed hele 4% de fleste bidrag om de

samme forhold i »Neue Zeit«, det tyske socialdemokratis internationalt ori-

enterede teoretisk-politiske organ. De danske arbejderes overvejende fagli-ge kampe udgjorde tyngdepunktet med 3 artikler og en notits (dvs. 4 af de 9

bidrag, som mellem 1896 og 1904 udkom i »Die Neue Zeit« om den danske

arbejderbevægelse).Ellers behandledes i én artikel hver bl.a. det danske so-

cialdemokratis historie, danske statsborgeres udvisning fra Sønderjyllandog

arbejderbevægelsensmodaktioner, Folketingsvalgene, Socialdemokratiet 0g

liberalismen i Danmark.

lluterncbmem jebeêmnl in entifbiebeuer iform allriicfgcluiefen, wie

it: and) baê (Æiuignngëmnt beå Gielverbegerinhtå,baâ bie (Bcbilfcu:frbaft nugemfcn unb beficu êæiebêiprud; fie iirl'; gem uuterlvorfcn,tilröcrbnubbøn ber mteifterfcnaft almen-but lvurbe.

9111 bem QInêitnnb fiub icbt 2200 932mm beteiligt. Sebet 8115thift itrenç;femaubalten.

'

mmm;

Mamma, 11. Qlugixft. (933.i'. 58.) Sie åeigcr pub stablen;iriiçgctbei: (blompagnieEmnåmxtluutique haben DeidJIpheu,ble 53H?bcit einauitcnen. 2112011befi'xrdâtet,Dai; ild) berrâruânmiö audi) aufbic aubreu êæiñubrtâgefcilichaftcuauâbcbuenwerbc.

æct idyiuciscriffbe (Qifrntbnbnewmctbnub, her 5ms fiebeuBetcinen be): nericâicbcncn fBmmtenfutcg'orien beitebt._gablte (fube

1899' inêgeinmt 12 458 EDEitgücber.582? 52156 32. Qrmmnme buttebur æcrbaub ein æeñcit non 1219 år., für (Selvälâumg vou Siecbtâz

icbuu wurbcu 3019 8-1'.auêgmeben.

Qie .,ëvlibarität“, baê gncbblutt ber ütbeiter bet Gllnåaænracüuns, 3mm: :mb Biegæhvarcnsânbuftnec-j'tretdpUngarns farm auf ein gebujä'brigcêBeitçbeuaxtturfrbhrfgnnnb

fcicrt bicicn im Ecbm cin'eë öilrcirüil'ébe'uerbeltcrblaltêbcbcntmmcu

geitnbimllitt 'øm-ch *Jin-:make einer âcftnummer.

mic bñniidnn æavicrnrbcitcr [1an hard??ibm: gummi-einclue sobxrex'böbung crlaugt. $111 War fugten he ben blëbengcnQSrciêlm-nntauf :mb ncriaugtcu iu ben icdaâ vcrenngtçn;Suhr-[funcinc grimme yulmcrbömmg mm 6§S000Str. mad) brcuummthdaetBcrñaubrung [Nilen bie le'bcitcr :fyre üorbcnmg auf öbOpOSl'ç.netabgci'cgt unb bie le'bcitgcbcr muren hiâ :mf 52 000 SH'. in bregsötm gcgnugm. (Surri) Slëcrmiltluug beê erltmlzân'chvcrcmê hthmm clue Ei'inigulm auf 54000 Str. cröielt', b. [3. Der Englobu mm

2,50 Str. au' '3,75 511'. er 6 t.

I begyndelsen af vort århundredetegnede den danske arbejderbevægelsesig for mere end 5 %

af det internationale stof i »Vorwärts«. Søndag den 12. august 1900 var det en omtale af en for-

højelseaf daglønnenfor de danske papirarbejdere fra 2,50 til 2,75 kr.

ABA.

42

Tabel 3: Bidrag i »Neue Zeit«, der allerede i titlen angiver, at der er tale om den internationale

arbejderbevægelse7Fortsatte artikler kun medregnet én gang.

Okt. 92- Okt. 96- Okt. 00- Okt.04- Okt.08- Sum %

sept.96 sept.00 sept.04 sept.08 sept.12

ant. % ant. % ant. % ant. % ant. %

1. Rusland 5 6,4 4 4,7 10 7,6 48 28,8 16 9,6 83 13,12. Frankrig 8 10,3 7 8,2 27 20,5 16 9,4 21 12,6 79 12,53. Storbr. 17 21,8 11 12,9 5 3,8 15 8,8 19 11,4 67 10,64. USA . 9 11,5 6 7,1 10 7,6 11 6,5 24 14,4 60 9,55. Østrig 5 6,4 10 11,8 13 9,8 15 8,8 12 7,2 55 8,76. Italien 2 2,6 11 12,9 11 8,3 13 7,6 9 5,4 46 7,37. Holland 5 6,4 9 10,6 12 9,1 5 2,9 6 3,6 37 5,98. Belgien 3 3,8 6 7,1 9 6,8 4 2,4 10 5,9 32 5,19. Schweiz 6 7,7 5 5,9 2 1,5 2 1,2 9 5,4 24 3,8

10. Polen 5 6,4 3 3,5 1 0,8 6 3,5 6 3,6 21 3,311. Finland - - 3 2,3 6 3,5 6 3,6 15 2,412. Ungarn 1 1,3 2 2,4 1 0,8 2 1,2 9 5,4 15 2,413. Danmark - 3 3,5 6 4,6 3 1,8 2 1,2 14 2,214. Argent. 2 2,6 - 4 3,0 2 1,2 2 1,2 10 1,615. Spanien - 2 2,4 5 3,8 1 0,6 1 0.6 9 1,416. Sverige 1 1,3 1 1,2 2 1,5 2 1,2 2 1,2 8 1,317. Bøhmen 4 5,1 3 3,5 - - - 7 1,118. Bulg. - 1 1,2 2 1,5 1 0,6 2 1,2 6 0,919. Japan 1 1,3 - 1 0,8 1 0,6 3 1,8 6

70,9

20. Serbien - - 3 2,3 1 0,6 2 1,2 6 0,921. Norge - - 3 2,3 2 1,2 - 5 0,822. Austra. 1 1,3 - 2 1,5 1 0,6 1 0,6 4 0,623. Letland - - - 4 2,4 - 4 0,624. Armeni. 1 1,3 - - 2 1,2 - 3 0,5B. Rumæni. 1 1,3 - - 2 1,2 - 3 0,526. Tyrkiet - - - 1 0,6 2 1,2 3 0,527. Kina - - - - 2 1,2 2 0,328. Sydafr. - 1 1,2 - 1 0,6 - 2 0,329. Bras. 1 1,3 - - - - 1 0,230. Bolivia - - - 1 0,6 - 1 0,231. Cuba - - - 1 0,6 - 1 0,232. Litauen -

- - 1 0,6 - 1 0,233. NZ - - - 1 0,6 - 1 0,234. Portug. -

- - - 1 0,6 1 0,2

Sum 78 85 132 170 167 632

At andelen af artikler om Tysklands nordlige nabo i begyndelsen af

1890'erne og efter 1905 lå under 2% skyldes sikkert ikke tidsskriftets redak-tion. Bladet forøgede andelen af indlæg om udenlandske forhold fra om-

kring 41% i begyndelsen af 1890,erne til lidt under 50% i tiden forud for før-ste verdenskrig.

43

Ihbel 4: Nationale og internationale indlæg i »Neue Zeit«.5

(artikler, notitser og anmeldelser om de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold

såvel som om arbejderbevægelsener Optalt)

okt.1890- okt.1904- okt.1910-

sept.1894 sept.1908 sept.1914antal % antal % antal %

Tyskland 620 59,1 786 56,0 746 50,2Internationalt (flere lande) 128 12,2 220 15,7 274 18,4Internationalt (et land) 300 28,7 398 28,3 467 31,4Sum 1048 100,0 1404 100,0 1487 100,0

I »Sozialistische Monatshefte«, der udkom fra 1897, behandlede to tredjedelaf indlæggene tyske forhold. Det internationale stof fik kun en tredjedel af

pladsen. Optalt er artikler såvel som de enkelte afsnit i »Rundschau« (disselod de absolutte internationalisme-tal stige over »Die Neue Zeit«s niveau);»Monatshefte« bragte på dette tidspunkt ingen anmeldelser, selvom man i

kort form omtalte »Literarisches« (det litterære).Udover en artikel af Gu-

stav Bang omtales der syv gange danske begivenheder i denne oversigt.

721belS: Indlæg i »Sozialistische Monatshefte« om den internationale arbejderbevaegelse9

1897-1900 1901-1904 1897-1904

antal % antal % antal %

1. Frankrig 25 27,8 35 13,6 60 17,32. Storbrit. 7 7,8 46 17,8 53 15,23. Østrig 12 13,3 30 11,6 42 12,14. Rusland 5 5,6 28 10,9 33 9,55. Italien 10 11,1 21 8,1 31 8,96. Belgien 3 3,3 21 8,1 24 6,97. Schweiz 4 4,5 19 7,4 23 6,68. Polen 5 5,6 11 4,3 16 4,69. USA 2 2,2 14 5,4 16 4,6

10. Nederl. 7 7,8 8 3,1 15 4,311. Danmark 1 1,1 7 2,7 8 2,312. Spanien 4 4,5 4 1,6 8 2,313. Ungarn 1 1,1 6 2,3 7 2,014. Sverige 1 1,1 6 2,3 7 2,015. Australien 3 3,3 2 0,8 5 1,4

Sum 90 100 258 100 348 100

Det, der allerede antydedes i »Die Neue Zeit«, blev bekræftet af gennem-

gangen af SPD,s centralorgan: bidragene om Danmark og landets arbejder-bevægelse havde for størstedelens vedkommende et økonomisk indhold.

Det aldt også for de kvartalsperioder, hvor det danske stof i »Vorwärts«

udgjorde hhv. næsten eller endda lidt over 10% af det internationale stof.

44

Tabel 6: De perioder hvor deri »Vorwärts« står mest om Danmarklo

4. Kvartal 1898 I alt heraf øk. heraf pol.antal antal % antal %

l. Frankrig 67 26 38,8 41 61,22. Østrig 53 34 64,2 19 35,83. Danmark 32 17 53,1 15 46,9

4.Sverige 29 14 48,3 15 51,7

1. Kvartal 1899

1. Danmark 39 27 69,2 12 30,82. Frankrig 37 10 27,0 27 73,03. Sverige 33 23 69,7 10 30,34. Storbritannien 26 21 80,8 5 19,2

2 kvartal 1899

1. Østrig 64 49 76,6 15 23,42. Belgien 59 37 62,7 22 37,33. Frankrig 43 20 46,5 23 53,54. Danmark 31 27 87,1 4 12,9

2. kvana11901

1. Fng 42 21 50,0 21 50,02. Rusland 31 10 32,3 21 67,73. Danmark 22 12 54,5 10 45,54. Italien 21 12 57,4 9 42,9

1. kvartal 1902

1. Frankrig 56 21 37,5 35 62,52. Italien 52 38 73,1 14 26,93. Belgien 42 7 16,7 35 83,34. Danmark 36 295 80,6 7 19,4

I slutningen af 1898 og begyndelsen af 1899 skrev man foruden om konflik-ter på arbejdsmarkedet også om de danske reaktioner på »Köller-politik-ken«.11Ernst von Köller, der er kendt for sin forfølgelseaf det tyske social-

demokrati, mens han var preussisk indenrigsminister i 1894/95, havde siden1897 været overpræsident for den preussiske provins Slesvig-Holsten. Hans

germaniseringsforsøgmedførte, at danske borgere blev udvist. De danske

og tyske socialdemokrater, der havde koordineret deres holdning, vendte

sigmod denne politik.'

I maj 1899 begyndte Storlockouten mod de danske byggearbejdere, ogkonflikten varede til september samme år. Det er hovedårsagentil, at der

står så meget om Danmark i andet kvartal 1899, og at det især handler om

de økonomiske aspekter.Foruden tømrer- og kuskestrejken i København drejede det, der stod i

»Vorwärts'« notitser om Danmark i foråret 1901, sig om folketingsvalget ogdannelsen af en ny regering. Der blev ikke bragt længere indlægom det de-

mokratiske parti Venstres første regeringsdarmelse eller om det socialdemo-

kratiske partis holdning til det.

45

I begyndelsen af 1902 spillede meddelelser om strejker den helt domine-

rende rolle - det var navnlig den langvarige søfyrbøderstrejke,man beskæf-

tigede sig med. Folketingsarbejdet spillede en betydelig mindre rolle.

Udvekslingen af oplysninger om konflikter på arbejdsmarkedet i det dan-ske og tyske socialdemokratis centralorganer'z, der givetvis blev suppleretmed oplysninger i de relevante fagblade, der kræver en særligundersøgelse,var tilstrækkeligttil at få iværksat imponerende solidaritetsaktioner mellem

arbejderbevægelseni de to lande.

Fra november 1891 til januar 1892 var de tyske typografer ude i en strejkefor at opnå lønforbedringerog arbejdstidsnedsættelse.Politiet konfiskerede

»krigskassen«.Der kom nye 'bidrag til strejkeudvalget i Berlin, heraf mere

end 150.000 mark fra den internationale arbejderbevægelse”,fordelt på føl-gende måde:

England 59.100 mark Sverige 2.400 mark

Østrig/Ungarn 39.900 mark Danmark 2.000 mark

Amerika 21.100 mark Italien 1.400 mark

Schweiz 11.100 mark Norge 1.100 mark

Frankrig 3.200 mark Spanien 990 mark osv.

Det var meningen, at man via meldinger i »Vorwärts«, der var forsynet med

overskriften »undgåtilflytning«,ville forhindre medlemmerne af de forskel-

lige faggrupper i at flytte til områder, der var ramt af strejke; på den ene si-

de for at forhindre at der blev hyret strejkebrydere, og på den anden sidefor at advare de vandrende svende mod at tage til områder med en dårligbeskæftigelsessituation.I de første ti måneder af 1895 blev der bragt 148

meddelelser af denne art i oentralorganet. Af dem vedrørte de 70 Østrig/Ungarn, 27 Schweiz, 12 Danmark, 7 for hhv. Frankrig og Rumænien samt 5

for hhv. Belgien og Italien. Danmark var altså på førstepladsen,når det dre-

jede sig om nabolande, hvor der taltes et andet sprog end tysk. I slutningenaf oktober begyndte de herskende lag i Tyskland at straffe disse advarsler

som »en grov skandale«. De var åbenbart ikke uden virkning.14I 1896/97 var havnearbejderne i Hamborg - en gruppe, der var af stor be-

tydning for søfartsnationerne - ude i konflikt i 11 uger. Fra udlandet modtogde tyske fagforbunds generalkommission følgendebeløb15:

35.254,53 mark fra England, 1.380,55 mark fra Norge,9.276,24 mark fra USA, 1.052,32 mark fra Østrig,7.576,76 mark fra Danmark, 835,16 mark fra Frankrig,6.203,41 mark fra Schweiz, 169,35 mark fra Belgien,3.569,23 mark fra Sverige, 149,94 mark fra Australien,1.872,01 mark fra Italien, 92,00 mark fra Rumænien.

1.542,24 mark fra 'll-ansvaal,

De danske byggearbejdere, der var lockoutet i sommeren 1899 modtog ogsåinternational økonomisk hjælp. Via den centrale ledelse i De samvirkende

46

ALL'mm:

m.m "ImuanMIWWIL ml' mol.*SIM I Ul. M I'll m...m Rum 5 In. GWll-Irl 'nl 'lindran 6mm.:W.nammuom. m.W: 1.1" I'll' Du llnlll.

W In Du Mvånlnnø.W. I'll" AW IImm I. EN! HIH-MI Ind, nx nu Im.- nu

I .i I. ...L

M MIO .er Mini.

n Manhatten.lvlnlu Wi Mr immun-u.dir lir! .nm 1mm! nu.. I.

\ 'Omni' lm' .mmm m

/M 5 91; 50m

4

[Him un uld sum :mm nuI! Illllf lun-.m milk!! NÅ I Ik

% n

23. gain

...mmmmmmmm

.man nu bom.: u: an loo-m M7 nu Ilmll. nu..-

'4le HC alm ...mn-u .du

:annuum-nr:

Warm: am. 68,7Llndcnorianru69.

Berliner: -lvulkrahlaft Mum'.

Zentralorgan der l'ozialdmokfatil'daen Dartei Deutl'cblande.

;minn-air: 'nu n'. ser. nu. amazing,Dea 7. 3«th 1906. Gridiaån: áü. 63, Llndcriivatnuc69.annuum: lun I". Str. 108:.

ger ,,Q30rwärt§” nnb feine Qåorläufer.“JRH holger 9mm trit! her "ÆomM' In bal Sub: 1906. Gdn

'llbunnenxmftunb(ft in Den etftrn 'Sagen bel rum Sabre! Dennis gmaøfm,Må kr Du erfte Saunheuruufenb beam uberfmrimn but. (Eltid)-mönig gcförbm burn) bie fttigmbe politifdae“Bebcumngbtt foginlbemokatifdyenerbtitetbmggung wie Mild) Den raftlofen 'merben'fcr her Qlerliner Gennemhan her ,ævnvärrü in Den 1mm Sabnn [dm 915mm« (mig vnmcbrt,fair mm :mm: au 4mm”. Stud; bur innf Sabre", om I. 3m\qu 1901, hamet Raum 56000, anfung norigen Sabre' Inuit! 88000, Imb M much Sabre'chf bcginm et mit 100000 leounenren - in Du from Sulmñdaz,bag,menn et in bui Sabrm [tin Zsjäbrigel Subilåm kgebt, bie “llbcnutntenngif« manual um :inch Sebmaufcnhc glftiegm [dn with.

Him! ben fdymierigitçntBehingxmgrntra! 1884 Mbunbbei Goaialiflmgtfcgu Bal ,$85-liner molllblan", kr

måge ,won-want', int

Raben; :mb now unit

Mm »om bie mil-

flugt (ein:-m 930._..:.....a. w., w. .

Quadra". Su (and9200: ñbn ,bit (Jefte,M: Me min Den

(Stumm: “Zlbgcorb-nmnrag" butte Banan:im êtvtembu 1863 bie liberale

“vidre lm .âauptfmbt auføMaria: hüiüm unb tntrgifd;;um Rampf 5:ch sig hen (Bam.

geift vulmbmbe ,Stitunganpeft" aufguuiin; aim M: 51"

filllung frinel :mutht Bidet(Duff: ein eigene! 9:09«kompfblatt mtgegtnfteutn guHuman, blieb ibm im'fngt. Giftcm 15. thembvr 1864 gelangtebie °Dtobmummrr bel trinn(Berliner fobialbemnlrutlføm*Hrbtitcrblaml au: Qluigabz,hd ,,60cinl-®emolral“,her ild)at! Drgon bel “ZlUgemincn(Dcutfchen Qltbdtermninø be-

;nidmm nnb Bam 4. Sanna:1865 ab ngdmüfsig breimal

möcbmtlid), in mods lltincrun

§otmat ala bu icgig: ,330:-müm", 4 Eeittu ind, 5qu

(»min mm 15 êilbcrgroiclmlvro Quilt-tal uixbien. Ørünbn,Gigtntümer mlb mmm"luni-en 3. '8. v. Snfflctlcn unb

3. (8. D. Sømmet. 'Illl 9m.minim muh: en her evigtbtt trinn 92man K'Bcrnbarh '8mm Der non Yaiallt ,iu fcincm atamfnlgcrbçfnnimte 'Drüñbznt bel 'Illlgrmeincn 'Saltum'. *erbritzrwuinL vammæbiliw (Britt. Engell. åäcmrglb Saab. rul-him", :JJ-Rart,Dh'n'rm unh

213mm gmaunt. 'Str dgmtlidyc mm kan! Quanta mn' 'Jimmi-r; minn

ibm fungirrlc, vbgltid) auf han Einlblau nur ala Nluurbmcr bmidmct.mixwm Yicblnemt. Ein nuø'fübrlmwå Drøgramm fxclln lm "Emdal-

Qunclmt" nicht auf êtinc X'M'ung hfdmiulle iid) auf bie bui 'Dmmcêolibarilât Im 'Bölltrinlcrcñcu Imb her (Bolraiame hurdi bie game ;iviliüme

men; M6 gange chlfmlaub ein funk-r mallifluat; *Illufihañimghr! mmm!

bttrfdvait-. .

'Die 'Neumen ban: Me mdfmu fuialifxifdml Gibnmrcllcr non Rui;ur -T'Rimrbcit bunngqogm; :im i'lnarbtircn'duft non (chr ungln'daer '13c-

gabung unb 'Smhiaytung 9M) nicht nu: iie, aud: Den bcibm kitcnben

Rêpfcn ber 'Rihanna fcbu: bie griffigc llcbtreinftinnnung. êdmmmr unh

Mnl'mbmvvv". -

Eklund” modner: M über :hmm mMmMaftliøe Stuga: vuftünbigm, hl

ibm volltifdxn (Befamtuuffañ'ungher Mmuligtn mnbålmim muh ibmnpranifdmi fxmbdn warm fie Øegmfhz. mmm, nu om Qlátunhvimigermit (tavlen Grimme« en nu alle Sub: unb :int: betragttlidnn 00113(Xenolutionlromamil, ein ldbenfcbaftliwn ngimu unh epranâudy-iifør,ein

93m, ber, hm cBlid auf ba! foglaliflifwe Siel geriibm, (id) kid” alm Bie

binbtmiñ'e llnb “Bcbenkll Det *løgn binmgftgtl, han tin GeringfrbdlcrEnid". Grimme: bingegm ein (Bunker Enñ'alm, ein minim« cpolitik:mit fdyatfm Månbuil filt bie lvnlmzn *Engen :mb bit imeüigul Cr-

fnbmiiñ'e Det Qagnvolitil, ein mbln 910mm, Det, man n wd; nidn bt:

Waime Maul-ng mmm, M) [alm IMMMKk in her Erfañlmgunh populätui Qatfftllung Du

hd) nu her iemeiligm volilifdwiEdge 029th ngdftøgm1m. om«, »er at« man im

,Social-Molut', in bem

64mm: annan« æmimp:

M 344.!v olvnvw

nur mit lmtm anikl Du uli-

güsfm Gæmämmi 91mm«,hit md) Baianu Tabt beam Qm-

anerfthoft bcberrfwk; 9m!!unb Gngcll, bie nu einem

gang annum gcfdn'datlicocnGe-

idmvunn nul familie, ngin(minn nnb fdnt wolhifitenGdnnnnhmgen Minimum, u-

fcbim im« 421mm jtbod; all

,fmiu Eobbubtlu'". 0:: 'Ribmurbe ind) mel): :undren buret)(Mi i'eitmilel, Bi: 61mm«»om 274 Sanna: M0 1. mar.1865 "her Du! Minifterium“Bilmard in feincm (Blur: net-

üifentlidm. Stugtm Ik auf btt

einm Gem mm :inn fdnrfenütfammg her fogenannttn Deut-

fdwi Grngz uub her gefcbicbllid)gegebcnen thlung “Drtuicnlinmhtui Du ubrigen beutfdwx(Swann, fo auf her annen«

Geir: von eintr :igtnartigcn'Befungciibcit(Samariten in Den

'Smhixinnen her ofñsitllen pnuâi-fdnn Sciwimtufmreibung, *Dit

'Solgt mar, hdi; “Mars unh

Engell om 234 'Scbruar br:Wilorbcittrf®uft tilnbiglui.

'Du Edwin Mr beibçn

'lllrmeifler m Gosialilmuø mr-

anlaite auxb Picblnecbt, $010?st 'Rüñm lmb 301mm 'Dbilipp 'neden ib:“I'iimrbcilermrbälmii bu lünhigen, 'Dit Iilvcmlc “Drtñ'z iubcm Mur hul

Siuicfpalx unb hm md) ibru Mehmng un mugang bel

Imi-'nStitlmgñulmmrt›

. fm. 'Bluffhurdi h.: hrnäwnkm bit ñdp,»rovwint buidi “3m ' ix. Si: lemncntcu-

ÅnM i|i:_q ii' “miig »nalen auf über 400, io bin', Edimeiun uno Sni-imten bcu fiibnm Bk .mil mailen, »um Juli ab Om ,Emdal-Demand"im mrllcinermi Tin-um fcdmual mñmimlida n tiliin .gu liiñm.

'Dit Ouirmibcrcim Der Grhñn Stumm uub hic inuercll Rümvfcbes “

gcmcincu Qemidwcn ° *mcmna biumrlcn icbod) bie Gnuoiifciungm ,cudal âcmohat", her Il , ba rm imm1ch 'Eigcpriñbcut bei 'BadutSaillmann, ihm bus Rid): auf Den 'Sim Eerciusnrgnn ening, non 1866

ab "Organ her foaialhmmhaiiy'men “barm”nunntc. Sum Gmlui BM Salyrll

I 1906 nåede »Vorwärts« et oplag på 100.000. Forsiden søndag den 7. januar 1906. ABA.

47

danske Fagforbund modtog man fra udlandet 489.000 kr, hvoraf 194.000 kr

kom fra Tyskland, 72.000 kr fra England, 68.000 kr fra USA, 59.000 kr fra

Sverige, 48.000 kr fra Norge, 23.000 kr fra Holland og op til 7.200 kr fra for-

skellige andre lande.16

Det er ikke let at svare på spørgsmåletom, hvorfor de kontakter, der

genspejles i »Vorwärts« mellem det tyske og det danske socialdemokrati ved

århundredeskiftet, når man tager alle de mange andre aktiviteter i betragt-ning, i hovedsagen begrænser sig til de økonomiske aspekter. Det er klart,at de materielle forhold var dem, der var vigtigst for den »almindelige«ar-

bejder. I begge lande opstod der stærke faglige organisationer, idet dendanske organisationsprocent internationalt set nåede op på det højeste ni-

veau.17

Det kom ikke til nogen større politiske konflikter i Danmark omkring år-hundredeskiftet, især da, som allerede antydet, Venstre-problematikken ik-

ke blev bemærket af SPD. Det forekom på en eller anden måde logisk, at

det tyske socialdemokrati i første omgang kastede blikket på de lande, hvor

man troede verdensrevolutionen, som man ventede på,ville finde sin afgø-relse. På andenpladsen i deres interessesfære kom Østrig,med hvis social-

demokrati man siden grundlæggelsenhavde haft nære kontakter, hvor der

ikke eksisterede nogen sproglig barriere, og hvor der jo også kunne ske alt

muligt. Det havde dog ikke måttet gå så vidt, at man f.eks. i det tyske partisdiskussion i 1894/95 om det agrarprogram, man omsider måtte se at få ind-

ført, næsten så helt bort fra de danske erfaringer - Socialdemokratiet havde

udarbejdet tilsvarende programmatiske dokumenter i 1882, 1888 og 1890; det

var kun Georg von Vollmar, der overhovedet tog dette op.18På den anden

side varidet danske socialdemokrati ikke særligt optaget af de diskussioner,der blev ført i »Neue Zeit«. Ganske vist blev der ogsåført teoretiske diskus-

sioner i det danske parti, »men kun i periferien, nemlig i de socialdemokra-

tiske diskussionsklubber, og uden at denne til dels principielle debat blev ta-

get op af partiledelsen omkring P. Knudsen endsige de almindelige parti-medlemmer«.19

I sin beretning på II. Internationales kongres i Paris i 1900 indrømmede

det danske socialdemokrati, at man »Af et lille land næppe vil kunne for-

vente, at vi skal marchere i spidsen, når det gælder indførelsen af socialis-

men. Men det, vi givetvisvil kunne opnå,er, at arbejderklassen ivores land

er så modent, at den, når kapitalismen har udspillet sin rolle i de store lan-

de, vil kunne deltage kraftigt i den sociale genrejsning.«2°Det var ikke blot begivenhederne under første verdenskrig, der skulle

komme til at vise, at de enorme sociale udviklinger i første række skyldesøkonomisk utilstrækkelighed.Etablering af kontakter på netop. dette områ-de kunne altså - selv med alle mulige forbehold - være til fordel for såvel

det danske som det tyske socialdemokrati.

Oversat af Lena Fluger

48

Noter

1. Protokoll über die Verhandlungen des Parteitages der Sozialdemokratischen Partei

10.

14.

16.

17.

Deutschlands. Abgehalten zu Halle vom 12. bis 18. Oktober 1890, Berlin 1890, s. 26. - Man

må formode, at Mundberg særligt interesserede sig for de organisationsspørgsmål,der

skulle træües beslutning om, eller kan der være tale om, at det er et rent tilfælde, at den

eneste anden danske gæst på en SPD-kongres før 1914, nemlig Sigvald Olsen, var gæst påkongressen i Leipzig i 1909, hvor det ogsånavnlig drejede sig om organisationsvedtægteme?Smlg. Ines Grüntz: Internationale Stellung und internationale Beziehungen der deutschen

Sozialdemokratie im Spiegel des »Vorwärts« 1891-1895. Diplomarbeit ved Karl-Marx-Uni-

versitåt, Leipzig 1982, bilag.Smlg. Detlef Hansel: Internationale Stellung und internationale Beziehungen der deut-

schen Sozialdemokratie im Spiegel des »Vorwärts« 1901-1904/5. Diplomarbeit ved Karl-

Marx-Universität, Leipzig 1982, bilag.Smlg. Siegrid Kleinke: Internationale Stellung und internationale Beziehungen der deut-schen Sozialdemokratie im Spiegel des »Vorwärts« 1903/1904. Diplomarbeit ved Karl-

Marx-Universität,Leipzig 1986, bilag.Smlg. Bärbel Bäuerle: Das sozialdemokratische Zentralorgan in Berlin. Materialien zum

etsten Dezennium des »Vorwärts«. I: Jahrbuch für Geschichte 35, Berlin 1987, s. 269 ff.

Smlg. Siegrid Kleinke a.a.

Smlg. Die Neue Zeit. Wochenschrift der deutschen Sozialdemokratie Generalregister1883-1923, bd. 1-2, Vaduz 1978.

Smlg.: Hella Schulz: Zur Stellung der internationalen Arbeiterbewegung 1891-1914 in der»Neuen Zeit«. Diplomarbeit ved Karl-Marx-Universität,Leipzig 1985, bilag.Smlg Gerald Piegler: Die »Sozialistischen Monatshefte« - Analyse der intçmationalenVerfasserstruktur und ausgewählteProbleme der internationalen Arbeiterbewegung unter

Berücksichtigungder internationalen Beziehungen der deutschen Sozialdemokratie 1897-1907. Diplomarbeit ved Karl-Marx-Universität,Leipzig 1984, s. 103.

Smlg. [nes Frohl: Die internationale Arbeiterbewegung in den Jahren 1897 bis 1900 im

Spiegel des »Vorwärts«. Diplomarbeit ved Karl-Marx-Universität, Leipzig 1984, s. 60 ff. -

Detlef Hansel a.a.

Smlg Gerd Callesen: Sozialdemokratie und nationale Frage in Nordschleswig um dieJ ahrhundertwende. I: Archiv für Sozialgeschichte, bd. IX, Hannover 1969, s. 276 tf.

Også i det danske socialdemokratis centralorgan »Social-Demokraten« var det stoffet om

konflikter på arbejdsmarkedet, der i høj grad dominerede stoffet før første verdenskrig. -

Smlg. Gerd Callesen/John Logue: Social Demokraten and Internationalism. The Copen-hagen Social Democratic Newspapers' Coverage of International Labor Affairs 1871-1958,Kent (Ohio) 1979, s. 26.

Smlg. Volker Emmrich: Die deutsche Sozialdemokratie im Prozess der Herausbildung undweiteren Festigung der internationalen Arbeitereinheit auf revolutionärer Grundlage(1876-1893).Phil. Diss. A, Leipzig 1978, s. 201, 324 f.

Smlg. Harald Koth: Materielle Solidaritätsaktionen der deutschen und österreichischen

Arbeiterbewegung im letzten Drittel des 19. Jahrhunderts. I: Internationale Stellung undinternationale Beziehungen der deutschen Sozialdemokratie 1871-1900. Protokoll des l. bi-lateralen Symposiums von Historikern der DDR und der Republik Osterreich, Leipzig1981,s. 89.

Smlg. Lothar Mosler: Der Streik der Hafenarbeiter und Seeleute in Hamburg-Altona im

J ahre 1896/97 Phil. Diss. A., Leipzig 1958, s. LXXIV.

Smlg. Jens Jensens beretning til den internationale kongres i Paris 1900, i: Congrës Sociali-ste International Paris 23.-24. septembre 1900, Geneve 1980 (Reprint) s. 491 f, 5. 516 f og

Asger Rabølle Nielsen: Storlockouten 1899 og den internationale solidaritet, i: Arbejderhi-storie 27 s. 3-16.

Smlg Gerd Callesen: Die Entwicklung der politischen und gewerkschaftlichen Taktikdurch die dänische Arbeiterbewegung in den 1890er Jahren. I: Der Platz der II. Interna-

tionale in der Geschichte der Arbeiterbewegung (1889-1914).Referate und Diskussionsbei-

träge des wissenschaftlichen Kolloquiums anlässlich des 100. Jahrestages des Internationa-

len Arbeiterkongrcsses zu Paris (1889),Leipzig 1989, s. 101 f. -Ifølge en international over-

49

sigt udarbejdet af Gustav Bang på basis af en rundspørge,der ogsåstod i »Vorwärts« Nr.

101, den 30. april 1899, var der i de danske faglige organisationer 75.000 medlemmer og i

de tyske 419.162.

18. Smlg. Hans Norbert Lahme: Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark. Eine Stu-

die zur Entwicklung von Theorie und Praxis in der frühen dänischen Sozialdemokratie,Odense 1982, s. 155 ff.

Idem, s. 165.

Bericht der Sozialdemokratie in Dänemark an den Internationalen Sozialistischen Arbei-

terkongress in Paris vom 23.-28. September 1900, København, s. VII og i Congrês Sociali-

ste International [note 16]s. 478, 501.

,853

Abstract. Koth, Harald: Kontakte zwischen der deutschen und der

dänischen Sozialdemokratie um die Jahrhundertwende. Arbejderhi-storie 39 (1992)

"

Die Geschichte der Beziehungen zwischen den sozialdemokrati-

schen Arbeiterbewegungen in verschiedenen [åndern lässt sich u.a.

an Hand der Presseerzeugnisse der Organisationen untersuchen.

Dies geschieht hier auf der Grundlage mehrerer Untersuchungenüber die Berichterstattung des »Vorwärts«, der »Neuen Zeit« und

der »Sozialistischen Monatshefte«. In dem konkreten Fall ergibtsich ein Ubergewichtder gewerkschaftlich-ökonomischenBericht-

erstattung der deutschen Arbeiterpresse zur Lage in Dänemark, die

ihre Ursache in den grossen gewerkschaftlichen Kämpfen um die

Jahrhundertwende hatte. Die Veröffentlichten Statistiken, die über

den konkreten Fall hinausgehen, deuten Möglichkeiten der weite-

ren Analyse und Interpretation an.

50

,

DEBAT

Anette Eklund Hansen ogAnnette Vasström

Arbejdermindesamlingen - vision eller praksis

Mangler vi endnu en institution i det danske forskningsmiljø?Eksisterer deret tomrum, som bør udfyldes af en »Samlingfor arbejderminder, -traditio-ner og -kultur«?

I det foregåendenummer af Arbejderhistorie (38) argumenterer Flem-

ming Hemmersam for oprettelsen af en særlig institution, der bør stå for

indsamlingen af arbejderminder. Det er kildematerialets forskellighed derdanner udgangspunktet for argumentationen: Arbejderbevægelsensorgani-sationspapirer opbevares på ABA, mens arbejderklassens materielle kulturindsamles til museer, primærtArbejdermuseet. Derimod eksisterer der in-tet arkiv for arbejdernes erindringer, mener Flemming Hemmersam, og pe-ger på at Nationalmuseets etnologiske undersøgelserog Dansk Folkeminde-

samling ikke varetager en dækkende indsamling af arbejdererindringer,-traditioner og -kultur.

Argumentationen forekommer logisk: kilderne til arbejderbevægelsensog arbejderklassens historie kan inddeles i 3 kategorier: »officielle« arkivali-

er, materielle genstande og mundtligt traderet materiale (»OralHistory«).Hver kategori bør have sin institution, fordi de kræver hver sin gruppe af

professionelle, som kan kategorisere og bearbejde materialet.Inden kræfterne nu mobiliseres for at oprette endnu en institution, kun-

ne man spørge sig selv om Flemming Hemmersams teoretiske indfaldsvin-kel til oprettelsen af en arbejdermindesamling er i overensstemmelse medden forskningsmæssigepraksis. Når Arbq'dennuseet indsamler genstande til

belysning af arbejdernes dagligliv, så indgåroptegnelser om og indsamlingaf erindringerom det liv, som de materielle genstande er en del af, som en

vigtig del af indsamlings- og dokumentationsarbejdet. Genstande, hvortilder ikke er knyttet oplysninger om den helhed, de engang er indgåeti, om

de minder og traditioner, som knytter sig til dem, er så godt som værdiløse.Derfor indgårindsamling af arbejdererindringer som en integreret del afmuseets virke, dels i tilknytning til aflevering af genstande, dels i forbindelsemed forskellige dokumentationsprojekter. I 1990-91 gennemførte museet så-

ledes en dokumentation af et rækkehuskvarter i Rødovre. Her blev 20 hjemgennemfotograferet og beboerne blev interviewet dels om deres livsforløb,dels om deres brug af boligen før og nu. I forbindelse med museets udstil-

51

linger om Metals jubilæum og om havnearbejdet, blev en række personerinterviewet om livsforløb, arbejdsliv, arbejdspladstraditioner, fritidsliv mm.

I skrivende stund er museet involveret i et større projekt omkring etablerin-

gen af et museumscenter på Holmen, nærmere bestemt Dokøen og dele af

Frederiksholm. Som en vigtig del af denne projektering indgår en indsam-

ling af erindringer om arbejdslivet i værkstederne på Orlogsværftet.På ArbejderbevægelsensBibliotek ogArkiv har man allerede i mange år ind-

samlet erindringer fra personer med tilknytning til arbejderbevægelsen,bl.a.

gennem studiekredsarbejde, og i forbindelse med udarbejdelse af Arbejds-mandens Historie. Her tog man også initiativ til at få fotokopieret det store

erindringsmateriale som Nationalmuseet i sin tid indsamlede (NIHA) om-

fattende ca. 2.000 arbejdererindringer. På Arbejdermuseet har man indlæst

registerbladene til dette materiale i et EDB-program, hvilket vil muliggøreen »fri« søgningpå emner i erindringsmaterialet. Arbejdet med udarbejdel-sen af denne fritekstsøgningforventes slutført i 1992, og materialet overdra-

ges til ABA, som herefter vil kunne stille oplysningerne til rådighedfor bru-

gere af NIHA-materialet.

ABA og Arbejdermuseet samarbejder løbende omkring projekter vedrør-ende erindringsindsamling, og det er tanken at indlede egentlige erindrings-indsamlings-»kampagner«fra 1993, netop for at »opdatere«NIHA-materia-

let. Desuden vil begge institutioner arbejde med mere målrettede undersø-

gelser omkring udvalgte arbejdspladser og boligområder.ABA har f.eks.

været engageret i en beskrivelse af bryggeriarbejdernes erfaringer med æn-

dret teknologi, og Arbejdermuseet står netop nu midt i en dokumentation

af det nedlagte orlogsværft.Ofte oplever man en særlig entusiasme om-

kring sådanne projekter, fordi folk godt kan lide, at deres historie bliver

brugt i forbindelse med en publikation eller en udstilling.Flemming Hemmersarn skitserer i sin artikel endvidere rammerne for en

mulig kategorisering af erindringsmaterialet i skildringer, der vedrører det

ikke-tilbagevendende (livsforløb) henholdsvis det tilbagevendende (daglig-liv, arbejdsliv). Herved mener forfatteren, at erindringsmaterialet vil kunne

sorteres i to hovedgrupper af historier. Kategoriseringen kan muligvis for-

svares i teorien, men vil i praksis vise sig uholdbar, fordi erindringen ikke

fungerer på denne måde, - den person, som interviewes om eller nedskriver

sine erindringer, vil ofte sammenblande livsforløb med situationsbeskrivel-

ser, netop fordi erindringen om det ene kan medvirke til at støtte og under-

bygge erindringen om det andet, - feks. huskes en situation fra arbejdsplad-sen i relation til livsforløbet: var det noget, der skete dengang man stod i læ-

re, dengang man var ung og ugift, eller da man var blevet ældre og havde

stiftet familie. Derimod varierer erindringsmaterialet betydeligt i relation til

køn og arbejde samt evt. uddannelse. Kvinderne vil oftere erindre i kraft af

børnene og deres udvikling: »Jeg havde lige fået Jens dengang, - han var

kun 16 år«, mens mændene husker i relation til »karriere«: »Dengang jegvar tillidsmand«.

Endelig slår forfatteren til lyd for et egentligt »traditionsarkiv« omkring»viden og forestillingsverden«,»ret, sæd og skik« samt »kunstneriske ud-

52

tryksformer« (fortællingen), - en kategorisering hentet fra folkloristikken.

De traditioner, som omtales her, er en integreret del af arbejder-hverdagen,og derfor ligger der allerede en del traditionsmateriale i de eksisterende ar-

kiver i ABA og påArbejdermuseet. Det er vanskeligt at finde en begrundel-se for en separat indsamling af »arbejdertraditioner«løsrevet fra den hver-

dags-sammenhæng,som traditionerne indgåri. Hvorfor feks. indsamle øge-navne og vandre-historier fra havnens arbejdere, hvis man ikke samtidigtindsamler beretninger om arbejdslivet i havnen. Havnearbejdernes mundtli-

ge berettertradition er jo en integreret del af det særlige arbejdsliv og de

særligevilkår, man har levet under i havnen med de lange ventetider mel-

lem udmønstringerne.En isoleret bearbejdning af øgenavne eller fortællin-

ger risikerer at tildele en kultur som havnearbejdernes et »kuriøst« skær

uden sammenhængmed deres faktiske livs- 0g arbejdsbetingelser.Det er vores opfattelse, at en institution for arbejderminder uafhængig af

de øvrige forskningsinstitutioner kan medvirke til en unødvendigopsplit-ning af erindrings- og traditionsmaterialet vedr. arbejderkulturen. Derimod

er der ingen tvivl om, at indsamlingen af arbejdererindringer bør prioritereshøjere, end det hidtil har været tilfældet, hvilket da også indgår i arbejds-planerne for ABA og Arbejdermuseet. Desuden er der en glædeligudvik-

ling i gang rundt omkring i landet, hvor de lokalhistoriske arkiver og museer

i stor udstrækningigangsætterindsamling af arbejdererindringer. Der kun-

ne være behov for en landsdækkenderegistrering af dette materiale, et ar-

bejde som ville være et oplagt samarbejdsprojekt for ABA og Arbejdermu-seet.

53

ANMELDELSER

ASK. Tidsskrift for dansk folkekultur nr. 17, 1992, ill. Udg. af Dansk Folkekultur,

Hørhaven 5, 2750 Ballerup, kr. 40.-

I 75-året for overdragelsen af de tidligere dansk vestindiske øer til USA, er ASK in-

teressant og aktuel med nr. 17 1992. Det indeholder en samling breve fra St. Croix

hjem til familien i Danmark, som tidsskriftets redaktør, Jørgen 0. Bjerregaard, har

fået kendskab til via hans relationer til Dansk Vestindisk Selskab.

Det gode ved en sådan udgivelse er, at helt private og meget personlige breve bli-

ver tilgængelige.Hvis der ikke fandtes ihærdigemennesker som i ASKs redaktion,ville risikoen for, at den slags oplysninger helt forsvandt, være stor. Og de er værdi-

fulde, fordi det IKKE er de officielle beskrivelser af et hændelsesforløb. For de skal

nok blive offentliggjort.Det er ingeniørJørgen A. Christian Rasmussen og hans hustru Alice de Chabert,

der nærmest på skift skriver hjem til familiemedlemmerne. Man følger dem på rej-sen, deres anstrengelser for at få indrettet et personligt hjem på tropeøen, og den

usikkerhed, de har følt omkring salget af øerne, og iøvrigtogså over, hvad der kan

være sket hjemme.De tager af sted med damperen »S/S Hellig Olav« i januar 1916 til New York,

hvor de skifter til damperen Rouna ned til St. Thomas og St. Croix. Hvor turen i

dag kan gøres inden for et døgn, så man uundgåeligtfår »jet-lag«,når det unge par

mageligt at få sjælen med. For turen varer næsten en måned. Det er lige før man i

vor fortravlede tid kan blive helt misundelig over at kunne rejse med en sådan ro på

sig. Men den gang var det en simpel nødvendighedmed ugers langsom men sikker

gennempløjningaf Atlantens dønninger, intet andet at gøre end at slappe af. Men

trods alt også en vis frygt for, når vi netop i år snakker om »dengangvi solgte vort

Paradis«, er vi tilbøjelige til at glemme, at der rasede en rå og beskidt verdenskrig.Den første af slagsen.

Af selv samme grund indgårder næsten i hvert brev bekymrede ord om, hvorvidt

brevene er nået frem. Nogle af dem er da ogsåforsvundet, så de skrivende ind imel-

lem ikke aner, hvad der i det hele taget er nået frem. At få posten frem mellem øer-

ne og Danmark varer fra 6 til 19 uger, konstateres det i et af brevene.

Ved en første læsning fornemmer man nærmest racistiske toner over for øens

sorte befolkning, som er det arbejdende folk. Men selv om Alice på et tidspunkt di-

rekte skriver, at negrene er grimme, så tyder meget på, at parret nok alligevel har

kunnet omgåsbefolkningen på hæderligvis. Modsat nogle af deres venner, behol-

der de deres fire tjenestefolk stort set hele perioden. Og når det kommer til at be-

skrive en hvid slægtning på øen, så bliver der ikke lagt fingre imellem. »Christian

kan ikke fordrage min halvkusine ...« røber Alice helt uden omsvøb.

Da de ankommer til St. Croix, er der strejke og uro. Øens arbejdere bliver ikke

just venligt omtalt, snarere som ugidelige og krævende og med en forfærdelig op-

rørsk leder ved navn David Hamilton Jackson. Det er jo frygteligt, som han kan

sætte dem op mod det herrefolk, som danskerne trods alt var.

Her skal man ikke glemme, at det er 75 år siden. Samme holdning havde man og-

så i Danmark dengang overfor den arbejdende klasse. Det er trods alt adskillige år

før »Danmark for Folket« og forbedring af sociale love mm.

Set i bakspejlet er det ogsålangt morsommere at læse nutidige skildringer om »I-Ir.

Jackson«. I dag er skolelæreren, arbejderlederen, redaktøren og advokaten anerkendt

som en af øens helte. Det var ham, der sikrede bedre lønningerog arbejdsforhold, og

måske endnu vigtigere:Et talerør uden censur i Frederiksted-avisen »The Herald«.

55

Men den slags oplysninger er ikke viden, der plager vort skrivende par. Og at det

iøvrigt var en ung DsUler ved navn Peder Nørgaard (senere radiorådsforrnand ogformand for bryggeriet »Stjernen«),der lærte Hamilton Jackson, hvordan man 0r-

ganiserer en arbejderklasse, aner de selvfølgeligikke. Det er da også først 60 år se-

nere, at en ung studerende, Peter Hoxcer Jensen, gør David Hamilton Jackson tilemne for grundige studier af den dansk vestindiske arbejderbevægelseog strejken i1916 (Meddelelser om forskning 16, 1981).

Det bliver til et år i Dansk Vestindien for den unge familie Rasmussen, et år medbåde gode og gruopvækkende oplevelser. Hun mister et barn, og han bliver langva-rigt syg af dysenteri. De oplever ogsåorkanen i 1916. Skønt denne orkan ikke rasere-

de St. Croix som orkanen Hugo gjorde i 1989, så oplever de naturens kræfter bog-stavelig talt for fuld udblæsning.De når at gøre sig fortrolige med de sidste danske

tropekolonier, så det er med vemod, de erfarer om salget til USA. »I ved ikke, hvaddet er for en skøn plet jord, I har byttet bort for en pengesæk«, skriver Alice 2. jule-dag 1916, og kort efter på-begynderde en farefuld hjemrejse. USA var på vej ind i

krigen og Atlanten blev usikker.

Brevene ER fra et par, der tilhører en kolonimagts overklasse. Men der er allige-vel mange detaljer om hverdagen. Høsten (sukker) er god i 1916, og da den er vel i

hus, behøver Christian »kun« at arbejde fra syv til fem. (Gæt så selv på arbejdstidenunder selve høstenl). I en tid uden TV betyder det, at sende fotografier frem og til-

bage, virkelig noget. Men også at de behandles ordentligt. Gang på gang beklagerparret sig over, at billeder sendt fra Danmark er umulige at få noget ud af. De er

ødelagte, fordi de ikke har været fikseret ordentligt. Jeg har skrevet det før, at fik-servæsken skal skylles ordentlig af, vn'sser Christian skuffet.

Brevene beskriver de tropiske frugter, som de er glade for, og kryb som myrer ogmoskitoer, som de naturligvis ikke kan lide. Maden er ikke dyrere end hjemme, ogde har lært kokkepigen at lave god, dansk mad. Men det er drikkevarerne, der Iø-ber Op,konstateres det flere gange. Og drikkevarer synes at være en nødvendighed,fordi den mest almindelige selskabelighed består i, at man kommer forbi hos hinan-den hen under aften, og så var det sædvane at servere cocktails. Det er pudsigt nokikke den lokale Cruzan Rum, som nok ville blive foretrukket i dag. Dengang for-

mentlig regnet for en parallel til »fattigmandssnapsen«,altså arbejdernes drik. Man

tager på picnic med madkurven og familien er bestemt ikke ked af, at de har bil til

rådighed.Men i afskedens dage konstateres det også med vemod (udover selve salget af

den skønne plet jord), at det er et Vestindien i forfald, de forlader.

ASK nr. 17 er meget anbefalelsesværdigtfor enhver med interesse i de tidligereDansk Vestindiske øer, og for enhver, der er interesseret i den dokumentarisme, der

ligger i den tradition for udveksling af breve, som desværre nu om dage er så stærkt

på retur.

Ole Bidstmp

Marianne Bagge Hansen og Gerd Callesen (red): Foreign Language Literature on

the Nordic Labour Movements/ Fremdsprachige Literatur über die nordischen Ar-

beiterbewegungen, udg. af Arbejderbevægelsensbiblioteker og arkiver i Helsinki,København, Oslo og Stockholm - ABAs bibliografiske serie 7 - ABA, København1992, 143 5., kr. 95.- ISBN 87-981184-6-3

Mange har sikkert prøvet at optræde i udlandet, hvor interesserede spørger, om ik-ke der findes en god grundbog på engelsk om den danske arbejderbevægelse.»Jeg

56

tror det ikke«, svarer man så. Men nu kan man med større sinder svare »Nej«.Fordet gør der ikke. Til gengældkan man henvise den interesserede til denne nye bi-

bliografi. Her kan man måske finde noget, som erstatter manglen på en god grund-bog.

Bibliografien omfatter principielt alle publikationer på over 5 sider, som er ud-sendt på engelsk, tysk, fransk, russisk, spansk og italiensk. Den omfatter såvel bøger,dele af bøger som artikler og pjecer, som er udkommet før 31. dec. 90.

1165 indførsler er der i bibliografien - ganske imponerende må man sige. De man-

ge titler er ordnet i to rækker. Skandinavien og Finland er ordnet i én systematik,mens Island har fået sit eget lille anneks på side 127.

Det er et prisværdigtinitiativ de fire ABAer har taget. Med en sådan bibliografi ihånden vil man lettere kunne hjælpe udlændinge,der søger hjælp, og fremmed-

sprogede vil her kunne finde artikler og bøger, som i nogen grad opvejer manglenpå kendskab til et nordisk sprog. Men næppe i fuldt omfang. Der synes dels at være

en vis tilfældighedi, hvad der er publiceret på udenlandsk, og dels er der en vis po-litisk skævhed i de fremmedsprogede publikationer. En ikke ubetydelig del er pro-duoeret i det tidligere DDR med de kendte begrænsninger.En anden del er offici-elle publikationer fra de store partier og LOer med de derfra kendte begrænsnin-ger. Men der er virkelig ogsåmange gode og holdbare sager, ja helt fundamentale

afhandlinger, som kun findes på udenlandsk.For den fremmedsprogede bruger er der imidlertid nogle problemer, som måske

kunne rettes i en senere udgave. Et forord på fransk med en præsentation af biblio-

grañens principper ville oplagt hjælpe de primært fransksprogede. Og selvom denislandske liste ikke er særlig lang, kunne det nok hjælpe at gøre opmærksom på at

islandske navne alfabetiseres efter fornavn og ikke efter patronymikon. Langt detstørste problem er imidlertid, at en indførsel samtidig er en klassifikation af bogensemne. Men bøger kan jo handle om så meget.

Tag feks. Einhart Lorenz' disputats NorwegischeArbeiterbewegungund Kommuni-stische Internationale 1919-1930 fra 1978. Den står opført under 'socialdemokrati,Norge”.Det handler den selvfølgeligogså om, al den stund den handler om DNA i

Komintern-perioden. Men den står ikke også opført under kommunisme, Norge'på trods af, at det må siges at være mindst lige så vigtigt, hvis ikke hovedemnet. Tagogså samleværkerne af typen A. F. Upton: The Communist Parties of Scandinaviaand Finland fra 1973. Den står opført under kommunisme'. Men den står ikke ogsåopført under de enkelte lande. Det kunne klares meget enkelt uden en masse dob-belt- og nyindførelser,ved simpelthen at tillade henvisninger på emne. Man kunneså ved hvert afsnit samle disse henvisninger i en rubrik: Se iøvrigtfølgende numre

og så liste de indførelser, som også faldt ind under andre rubrikker. Der findes in-gen klassifikationer, som er udtømmende, men det grovmaskede net, der her er ka-stet ud, lader al for megen konsumñsk svømme videre. Bibliografien kræver et stort

arbejde af brugeren. Og brugeren er formentlig i de fleste tilfælde netop ikke speci-alist, men nybegynderi den skandinaviske arbejderbevægelseskrinkelkroge.Går vi ind i området 'arbejderkultuf synes kriterierne for optagelse noget lem-

fældige.Der er medtaget et par værker om danske socialistiske forfattere. Men i be-

tragtning af, at grænsen for artikler er sat helt nede ved 5 sider, må der være en delartikler om Nexø, der mangler. I hvert fald mangler Faith og Niels IngwersensQuests for a Promised Land. The Works af Martin Andersen Nexø, Westport 1984. Ogman kunne spørge om ikke William Heinesen er en socialistisk forfatter og om ikkeW Glyn Jones, bog om ham fra 1974 bør med. Går vi til afsnittet ”udenlandske arbejde-re i nordiske lande' forekommer det nærmest usandsynligt, at der ikke findes artik-

57

ler om den nyere immigration, f.eks. tyrkerne, på udenlandsk, men jeg skal ikke gø-

re mig klog. Derimod mangler jeg Bent Blüdnikows udmærkede bog om de jødiske

fremmedarbejdere (Immigranter).Endelig virker det stærkt påfaldendei afsnit 16:

'politisk teorii, at der kun er indførsler af finsk oprindelse. Mig bekendt har f.eks.

Therbom skrevet en del politisk teori på engelsk. Men man kan selvfølgeligrejsedet spørgsmål:Hvad har dette overhovedet med nordisk arbejderhistorie at gøre?

En udbygning af indekset, så det også indeholdt henvisninger til personalhistorie,altså navne i det hele taget, ville være en god idé.

Selvom jeg har peget på,hvor meget bedre bibliograñenkan blive, skal det ikke

skjule, at det er et godt arbejde, som vi hilser meget velkomment.

Morten Thing

Henny Buiting: Richtingen in de SDAP. Het ontstaan van de Sociaal-Democratische

Partij in Nederland (SDP) - IISG Studies + Essays bd. 9 - Stichting Beheer IISG,Amsterdam 1989, X1 + 960 s., Dfl. 95.-, ISBN 90-6861-022-8

Buiting behandler det nederlandske Sociaal Democratische Arbeiders Partij*s(SDAP) historie før første verdenskrig som dets splittelses historie. Diskussioneme

mellem ”reformisterne” og "mariristeme", som i 1909 nåede deres højdepunkt med

eksklusionen af de tre mest fremtrædende ordførere, udvandringen af en del af ven-

streoppositionen og oprettelsen af Sociaal-Democratische Partij (SDP), undersøgeshelt tilbage fra oprettelsen af SDAP i 1894. Dermed giver Buiting den første hel-

hedsfremstilling af partiets historie baseret på et imponerende kildegrundlag be-

stående af partiets presse, de i stort omfang bevarede partiarkivalier og talrige per-

sonarkiver.

Den første, mest omfangsrige del (s. 21-624)giver en nøje beskrivelse af diskussio-

nernes forløb. For tiden indtil 1905 bliver disse opfattet som en teoretisk-ideologiskkonkurrence (richtingenstrijd) mellem to strategiske opfattelser, som begge påbe-råbte sig den kautskyanske marxisme og holdt fast ved socialismen som endemål,

men foreslog forskellige politiske veje i de svagt industrialiserede Nederlande, der

endnu overvejende var præget af religøse småborgerei by og på land. Betegnendenok bliver de to opfattelser endeligt formuleret i 1902 i en kontrovers om den stats-

lige financiering af de kristelige skoler: den første retning havde til hensigt at vinde

den størst mulige del af den endnu religiøstbundne arbejderbefolkning og de med

denne forbundne dele af småborgerskabeti forventning om, at ved en sukcesrig

parlamentarisk og faglig kamp under den tiltagende industrialisering, ville modsæt-

ningen mellem kapital og arbejde i sidste instans medføre det endelige gennembrud;med reformer som umiddelbar målsætningvar denne af 'Doelstra formulerede op-

fattelse attraktiv for de fleste medlemmer af parti og fagbevægelse.Den anden, af

Wiedijk/Saks formulerede opfattelse, havde de få klassebevidste proletariske kerne-

grupper som målgruppeog som foreløbig snæver basis for et parti, som - uden at

tage hensyn til de uudviklede forhold og med marxismen som orienteringspunkt - så

hen til den udviklede industrikapitalismesom forudsætningfor socialismens sejr;denne teori-centrerede opfattelse var attraktiv for intellektuelle og højt kvalificere-

de arbejdere. Det er denne retnings repræsentanter Buiting mener, når han taler

om ”marxister” (s. 153 f). De har hans sympati og særligeopmærksomhed,mens de-

res i sidste instans sukcesrige konkurrenter virker konturløse.

Fra 1905 til splittelsen bliver de partiinterne konflikter beskrevet som magtkampe(partijstn'jd) mellem konkurrerende eliter, som forsøger at gennemtrumfe hver de-

res opfattelser. Herved fastholder den ene side stadig mere entydigt sin reformisti-

58

ske kurs, samtidig med at den med få undtagelser holder fast ved den kautskyanskemarxisme. ”Marxisternes” i sin grundholdning afventende opfattelse får dog en akti-

vistisk komponent: Herhen hører teoretisk den ”hollandske marxistiske skoles” op-ståen, praktisk er det de senere ekskluderede Tribune-redaktørers forsøgpå at mobi-

lisere medlemmerne mod modstanderne og at skabe alternative magtpositioner i 10-

kalområderne.

I anden del (s. 627-849) bliver den kautskyanske marxisme og diskussionerne i II.

Internationale, Nederlandenes økonomiske udvikling såvel som partiorganisatio-nens udvikling behandlet endnu engang med henblik på deres indflydelse på parti-konflikten. Afsluttende (s. 822-849) bliver en i tilslutning til Braudel udviklet forkla-

ringsmodel fremsat: For den nationale og internationale kontekst bliver henholdsvis

de strukturelle, konjunkturelle og hændelsesrnæssige niveauer opfattet adskilt ogderes indflydelse på konflikten vurderet tilsvarende. I den sammenhæng ses den

partiorganisatoriske udvikling som en afhængig, men relativt autonom faktor. Den

meget store teoretiske indsats, som her opbygges konkluderende for at påviseparti-konfliktens samfundsmæssigedeterminerethed, kan jeg kun delvist følge. Jeg kan

dog følge Buiting når han distancerer sig fra en historiografl, i hvilken partikonfliktog splittelse i erindringer og biografier i overvejende grad bliver behandlet ud fra de

deltagende personers synsvinkel,og hvor personaliserende forklaringer i lang tid var do-

minerende. I denne sammenhængkan den fremsatte model bidrage til en afklaring.Men på spørgsmåletom, hvorfor den formelle konsensus i førkrigssocialdemo-

kratiet blev brudt netop i SDAP i 1909 og i modsætningtil de fleste partier i Interna-

tionalen ikke først under indtryk af verdenskrigen og efterkrigskrisen, kan heller ik-

ke Buiting undgåat svare med en rekurs til 'Il'oelstras centrale magtposition og ka-

rismatiske førerrolle i SDAP: ”Uden Ti'oelstras tilbagevenden i sommeren 1908 oguden den med hans person forbundne stillingtagen af parlamentsgruppen ville split-telsen formentlig ikke være indtrådt i 1909 men først adskillige år senere”. (s. 848)

Men overfor denne indvending står mange vigtige enkeltresultater, som man kan

takke problemformuleringen om hvilke faktorer, der havde indflydelse på partikon-flikten, for. Jeg kan kun antyde lidt om det talmateriale vedrørende medlemsfluktu-

ation, udbredelse og valggeografi, formel og informel organisation såvel som om

partiets sociale sammensætning,som Buiting har samlet i mange teksttabeller og idet tabellariske tillæg (s. 855-908) og omhyggeligt har interpreteret i teksten: SDAP,som i hvert fald indtil århundredskiftet arbejdede i et ubekvemt konkurrencefor-hold til den ”gamlebevægelses”anarkistiske propaganda og syndikalistiske organi-sation, som det havde forladt, var aldrig nogensinde et ”masseparti”:I oprettelseså-ret havde det 700 medlemmer. Dette tal voksede indtil 1908 til 8768 medlemmer (s.747). Det var øjensynligtheller ikke noget udpræget ”arbejderparti”:Arbejderer-hvervenes medlemsandel (68%) adskilte sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet(63%); imidlertid var byarbejdeme (63:42%) overrepræsenteret i partiet, landarbej-derne (7:21%)derimod tydeligt underrepræsenterede.Påfaldende høj var andelen

af ”(semi-)intellektuelle”, dvs. akademikere (4%) og folkeskolelærere (8%). - Stra-

tifikationsanalysen er iøvrigten af afhandlingens stærkeste sider: Buiting har i den

undersøgte periode fundet frem'til 6617 medlemmers erhverv og kunnet tilordne'

dem de lokale organisationer; et tværsnit som, så vidt jeg ved, ikke eksisterer for no-

get andet socialdemokratisk parti i denne periode (s. 794-804). Mindre overbevisen-

de virker analysen af SDAP's ”socialøkonomiske miljø”,hvor Buiting samordner

medlemmer og afdelinger med erhvervsstatistikkens byklasser: Her forudsættes en

altfor direkte forbindelse mellem politisk stillingtagen og økonomisk mikromiljø (s.915, tab. 4-5).

59

Medlemmernes opbakning bag den marxistiske retning var lille og aftog yderlige-re under magtkampen i partiet, hvad der kan aflæses af afstemningsresultater, be-

styrelsesvalg og kontroversielle kongresresolutioner (tab. 6-25). En sammenligningaf afstemningsresultater med socialstrukturen viser bl.a., at oppositionelle positio-ner i højere grad fandtes der, hvor afdelingerne gennemsnitligt organiserede flere

(semi-) intellektuelle, evt. kombineret med en høj andel af faglærte arbejdere (s.809f.). Arbejdermedlemmernes masse kunne i konfliktsituationer åbenbart nemt

mobiliseres mod oppositionen af ”reformisternei som fra år 1900 næsten oligarkiskmonopoliserede de centrale magtpositioner via embedskumulation (s. 757-65).

, Lay-outet fremkalder et afsluttende spørgsmål.På modstående sider (s. 8180 En-des tabeller vedr. erhvervsstratiñkationen for SDP-grundlæggerne og de delegeredefra SDAP-kongresserne 1900-1909. Selv hvis man følger Buitings forbehold overfor

det meddeltes rækkevidde, så viser begge en slående parallel, næsten identisk afvi-

gelse fra den stratiñkation, som gjaldt for hele partiet: Er der snarere tale om split-telse af SDAP's funktionselite end om en partisplittelse?!

Götz HJ. Langkau

Eric S. Einhorn & John løgne: Modern Welfare States. Politics and Policies in Soci-

al Demokratic Scandinavia, Praeger, New York 1989, 340 s., s 16.85, ISBN 0-27593

188-9

Den amerikanske politolog John Logue, der tidligere har lavet et dybtgåendestudie

af SF (»Socialismand Abundance«)og flere studier af dansk og skandinavisk arbej-derbevægelseog i en kort periode var professor på Roskilde Universitetscenter, ud-

sendte i 1989 sammen med sin kollega Eric S. Einhorn en oversigtsbog over de

skandinaviske velfærdssamfund.

Bogen består af en indledning, hvor Skandinavien og ideen med bogen præsente-res. Herefter følger to store afsnit, et politisk orienteret om det skandinaviske de-

mokrati i dag, og et socialt-økonomisk om de skandinaviske velfærdsstater. Til slut

diskuteres bogens hovedtese i relation til velfærdsstatemes problemer i 1980'erne.

I den første del bliver Skandinavien og den skandinaviske velfærdsmodel præsen-

teret. Selve bogens grundidé er taget fra den amerikanske arbejdsmarkedsforskerWalter Galenson, som mente, at de skandinaviske lande konstituerede en slags la-

boratorium for hele den vestlige verden. Det udtalte han allerede i 1949, og skrev en

række bøger i 1950'erne om denne problematik. Logue og Einhorn vil med denne

bog forsøge at ajourføre en fremstilling af de særlige træk ved den skandinaviske

velfærdsmodel for et amerikansk og internationalt publikum, og samtidig stille

spørgsmålet,om Skandinavien stadig kan leve op til dette forbillede.

Logue og Einhorn har et godt øje for de problemer, som de skandinaviske vel-

færdssamfund står overfor ved indgangen til 1990”erne. Det er som om, de har ud-

tømt deres rolle og funktion, at der skal en ny kvalitativ politik til - en ideologisk og

værdimæssig fornyelse, der uddyber demokratiet, gennemfører en decentraliseringog genopliver værdier i lokalsamfundet. Ideologien om vækst, sikkerhed og omfor-

deling, som stod for velfærdssamfundets værdier er ikke tilstrækkelige.De beskri-

ver kimene til en ny post-materialistisk tendens. De kalder det en bevægelsefra en

kvantitativ politik i retning af en kvalitativ politik. Det er en politik, der lægger mere

vægt på moralske, kulturelle og miljømæssigedimensioner. Den gamle politik i vel-

færdsstaten er blevet offer for sin egen succes, og der er blevet skabt et fragrnenta-risk politisk billede, og der er opståetnogle nye kvalitative krav. Og man er stødtind i nogle økonomiske grænser for velfærdsstaten. Selvom der er blevet skabt en

60

sikkerhed og vis lighed, har den statslige ekspansion sammen med en øget markeds-

mæssiggørelseogsåværet med til at skabe en atomisering af samfundet.

Det spændende ved bogen er, at den er skrevet af nogle »fremmede«. De kan se

træk ved de skandinaviske samfund, som vi selv har svært ved at se. De er samtidigikke så fremmede, at de slet ikke forstår disse lande. De har tværtimod en udviklet

evne for en sympatisk indleven. Det, de ser, er netop noget af det selvfølgeligefor

os selv, som siger noget vigtigt om os, men som vi selv har svært ved at se, fordi det

er så selvfølgeligt.Det er hele den politiske kultur omkring velfærdsstaten. Hvad

den bygger på. Med det amerikanske system som en ubevidst målestok i baghove-det, stiller de nogle gode spørgsmåltil de skandinaviske systemer. De har f.eks. sans

for den fysiske størrelses betydning for systememes funktionsmåde. Det at politike-re og organisationer relativt let kan kontaktes. At det er forholdsvis let at få en de-

bat i samfundet. At samfundet har en stor grad af politisk, kulturel homogenitet.Hvad mangler man i bogen? En klarere påpegningaf, at de skandinaviske sam-

fund har været landbrugssammfund, og en beskrivelse af hele den borgerlige del afden politiske kultur -landbrugets store betydning, økonomisk og organisationsmæs-sigt. Det betyder, at den socialdemokratiske arbejderbevægelsefår en uforholds-

mæssig stor plads, og det bliver egentlig lidt uforståeligt,at Socialdemokratiet speci-elt i Danmark ikke har været stærkere. Man savner også en klarere fornemmelse af

klasseudviklingen både før industrialiseringen og i de seneste år.

I betragtning af, hvor velorienterede de to forfattere er om de skandinaviske sam-

fund, kan det også undre, at de ikke har ort mere ud af politikkens kønsdimen-sion, hvor kvindernes fremmarch på arbejdsmarkedet og i det politiske og organisa-toriske liv har betydet meget i de sidste 20 år. Det kan ses af holdningsundersøgel-ser, og her findes en god og rig litteratur ogsåpå engelsk.

Det siges i bogen, at der i virkeligheden ikke findes een skandinavisk model, men

tre. I bogen er det lighederne, der fokuseres på og det med rette i forhold til bogensbudskab. Men det ville ogsåvære spændende, hvis man meget kortfattet og eksem-

plarisk havde forsøgt at give et samlet billede af nogle væsentligeforskelle. Men deter kun mindre sidebemærkningeri forhold til en bog, som man må ønske en vid ud-

bredelse, fordi den er så sober, nuanceret, debatskabende og velskrevet.I en tid, hvor der sker en voldsom internationalisering af det akademiske liv, kan

denne bog komme til at spille en vigtig rolle som introduktion til det danske sam-

fund. Dens styrkeer, at den anlægger en komparativ og tværfagligsynsvinkel, idetden giver et historisk, økonomisk, politisk og kulturelt billede af de skandinaviskelande.

Erik Christensen

Søren Federspiel: En by i støbeskeen 1890-1990. Smedene i Esbjerg. ERB-Forlag,København 1990, 56 5., kr. 70,- incl. forsendelse. Købes hos Erhvervshistorisk Bure-

au, Lykkesholm Alle 22-24, 1902 Frederiksberg C.

Mange fagforeninger har i disse år 100 års jubilæum, og det skal selvfølgeligfejresofte blandt andet ved en jubilæumsbog.Flere af fagforeningerne har fået den godeidé at engagere en faguddannet historiker til at behandle deres historie, og det er til

glæde for de lokale medlemmer, lokale læsere og os andre, som er interesseret i 10-kal arbejderhistorie.

Metal i Esbjerg har benyttet sig af Erhvervshistorisk Bureau ved Søren Federspieltil deres jubilæumsbog.Det er der kommet en sober og rigt illustreret bog ud af.

»En by i støbeskeen 1890-1990. Smedene i Esberg« er inddet i fire hovedafsnit: 1)

61

en historisk gennemgang af fagforeningens virke 2) fagforeningen idag 3) faget/håndværket som en foto-montage og 4) nogle biografier.

Bogens hovedtema er organisationshiston'en, og fagforeningens forhandlingspro-tokoller er tydeligvis hovedkilden. Hertil kommer en række gode erindringer og in-terviews og et utroligt godt billedmatriale, således at bogen virker levende og let forlæserne. Arbejdslivet blandt smedene i Esbjerg er ikke særskilt behandlet, men de

mange gode fotografier - gamle som nye- råder i en vis udstrækningbod herpå.

Bogen er et godt eksempel på, at gode illustrationer er guld værd.Jubilæumsbogensprimæremålgruppeer selvfølgeligsmedene i Esbjerg, men som

alle andre gode lokalhistoriske bøger, kan bogen også læses med udbytte af andreinteresserede i emnet. De lokalhistoriske bøger er med til at give et mere dækkende

og nuanceret billede af arbejderhistorien, end det normalt fremstilles i de generelleværker.

I Søren Federspiels bog kommer nuancerne også frem, f.eks. nævnes kort af-

holdsbevægelsenog religionen som faktorer af betydning i den lokale arbejderbe-vægelse. Disse temaer er bestemt flere undersøgelserværd. Ved nærværende bogvil jeg trække et par mindre eksempler frem, som viser, at arbejderhistorien er me-

get kompleks.Kommunisten Laurits Rosendahl var legendarisk smedeforrnand i Esbjerg i pe-

rioderne 1923-42 og 1945-54. Da han blev valgt som formand i 1923, havde han i 13år virket som byens gasatlæser. I en senere periode ville Laurits Rosendahl haveværet organiseret i Dansk Kommunalarbejderforbund. Det antydes hist og her, at

den gode kommunist er lidt af en aristokrat, der kan lade sin vrede gå ud over klas-

sefæller og modparten. Et pragtfuldt fotografi fra den rosendahlske familie (s. 53)viser den perfekte borgerlige idyl. Det fotografi er i sig selv et studium værd. Den

kommunistiske 0g kristne grundholdning delte Laurits Rosendahl med flere af Hell-stenfamilien. Bogen giver et spændende portræt af smedefamilien Hellsten, som

bygger på Arthur Hellstens erindringer. Arthur Hellsten kom fra fattige kår, kom i

lære, blev svend, arbejdsløs,aktiv kommunist og selvstændig.Søren Federspiel har skrevet en god og sober bog om smedene i Esbjerg. Metal

Esbjerg kan være glad og stolt over bogen »En by i støbeskeen 1890-1990. Smedene i

Esbjerg«.Keld Dalsgaard Larsen

Hans Fink og Hans Hauge (red.): Identiteter i forandring - Kulturstudier 12 - Aar-

hus Universitetsforlag, Århus 1991, 228 5., kr. 148.-, ISBN 87-7288-362-6

Bogens 9 essays belyser fra hver sin synsvinkel begrebet »identitet«, og spørgsmåleter så, om der er en »identitet i de mange identitetsbegreber«.Der er tale om bear-

bejdede indlæg fra 2 Seminarrækker som fandt sted i foråret og i efteråret 1990 ved

Center for Kulturforskning påAarhus Universitet.

For ñre af bidragydernes vedkommende (Svend Aage Andersen, Christa LykkeChristensen, Charlotte Engberg og Henrik Kaare Nielsen) oplyseskun, at de på se-

minartidspunktet var forskningsstipendiater ved Center for Kulturforskning. De øv-

rige er: docent Hans Fink fra filosofisk institut, lektor Hans Hauge fra Engelsk insti-

tut, professor Johan Fjord Jensen fra Litteraturhistorisk institut, lektor Torben A.

Vestergaard fra afd. for Etnografi og Socialantropologi og lektor Uffe Østergaardfra Historisk Institut, alle fra Aarhus Universitet.

Henrik Kaare Nielsen skriver i »Identitet i bevægelse«om den måde,mennesker i

forskellige stadier af den kulturelle moderniseringsproces har prøvet at finde en

62

kollektiv identitet som et holdepunkt i den ustabile situation, og hvordan selve den

kulturelle forandring efterhånden opfattes som det normale. De identitetsmæssigeSøgeprocesser tenderer mod at finde former, som bruger moderniteten som et posi-tivt vilkår. Det er en spændende artikel, men den er desværre skrevet i et megettungt sprog spækketmed fremmedord, som gør det unødigsvært for andre end fag-fæller at tilegne sig indholdet.

Christa Lykke Chnls'temens essay hedder: »Smag, stil, mode«. Her beskrives på-klædningensom et kommunikationsmiddel, og tøjvalgetforklares som et udslag bå-de af den enkeltes subjektive identitet og den valgte referencegruppes livsstil og

smag. CHC ser ligeledes påvekselvirkningen mellem mode og identitet.

Chariotte Engberg skriver i »Forklædt« om køn og identitet, og kommer ind påkvindeforskningens projekt med at kortlægge det »kvindelige«.Et projekt, der nu

sættes spørgsmålstegnved. CE peger på psykoanalysen og litteraturen som de vig-tigste kilder til viden om kønnet og kønsforskellen (Videnskab og fantasi). Fallos-

begrebet ses som det centrale i både den maskuline og den feminine identitet. At

kvindeligheden underordnes det mandlige forklares med, at »kvinden« af alle opfat-tes som »det andet køn«.

Johan Fjord Jensen beskæftigersig i »Aldringog identitet« med den historiske ud-

vikling af synet på menneskets aldre. JFJ nævner 3 billedsymboler svarende til for-

skellige epokers opfattelse af verden og livet: »Den kosmologiske cirkel«, som er

ubevægelig,»Skæbnehjulet«,der drejer rundt og »Livsbuen«, hvor cirklen er blevet

brudt. Alderen betegnes som en identitetsforrn, der både kan være individuel ogkollektiv, og hvor den subjektive aldersidentitet ifølge JFJ er afhængigaf et objek-tivt grundlag i en allerede eksisterende kollektiv aldersidentitet.

Svend Aage Andersens essay hedder »Arbejden'dentiteti dag«.Det behandler den

proces, der har ført til, at den klassiske arbejderidentitet med vægten lagt på det

kollektive, i stadig større grad er udvisket og afløst af en individuel identitet, som

henter næring fra områder uden for arbejdssituationen. SAA starter med at frem-sætte nogle påstandeom, at arbejderidentitetens udviskning hænger sammen medden postmoderne situation, hvor kulturgrænseme ikke helt entydigt bestemmes af

en »objektiv«klassesituation, men hvor den enkelte mere frit kan vælge ud fra egnetilbøjeligheder.Den »traditionelle« arbejderidentitet, forstået som kollektiv identi-tet eller klasseidentitet, handler om, hvorvidt folk oplever sig selv som tilhørendeden klasse, de »objektivt«tilhører, eller med andre ord, om deres klassebevidsthed.

SAA mener, at dette begreb, som omfatter den enkeltes forhold til fagforening,arbejderparti og arbejdskonflikter, er for snævert i forhold til arbejderens samlede

tilværelse, der jo også omfatter andre former for status og interesser som ægtefæl-ler, forældre, forbrugere o.s.v., der falder udenfor klasseidentiteten. Langt ind i50'erne var det i høj grad samfundsbestemt, hvad den enkelte kunne forvente af sitliv. Der var kun lidt plads for afvigelse. At følge traditionen gav den enkelte sikker-

hed og tryghed.Efter SAA's mening er det den kapitalistiske samfundsudviklingsødelæggelse og opløsningaf de overleverede kulturfonner og traditioner, og det nyerum for udfoldelsesmuligheder, som denne udvikling har givet, der har eroderet den

traditionelle arbejderidentitet. Det er en kulturel moderniseringsproces, med tilta-

gende samfundsmæssiggørelse.Der er sket en frigørelseaf muligheder.De kollektive identiñkationer er veget for de individuelle. Identitet lader sig nu

ophæve og forandre. Heller ikke arbejderbøm oplever identitet som noget, der er

låst fast hele livet. Mennesket frigøres i et kontinuitetsbrud fra traditionelle klasse-

bindinger og henvises i stigende grad til sig selv. Kollektivskæbnen bliver personligskæbne. De ydre årsageromformes til egenskyld.

63

Det er en kulturel frisættelsesproces, vi har oplevet, men med henvisning til s0-

ciologen Klaus Eder og kultursociologen Pierre Bourdieu mener SAA ikke, at klas-

seforskellene dermed er væk. De udtrykkes bare mere forfinet gennem livsstilen.

Det er via livsstil at mekanismerne til reproduktion af social ulighed og socialt her-

redømme opererer. Der er en tydelig sammenhængmellem social position og livs-

stil, og på trods af arbejdernes kulturelle frisættelse findes der stadig i deres livsstil

aspekter af den traditionelle arbejderidentitet.Klassesamfundet er ikke forsvundet, og klasseidentiteten hænger sammen med

delvis ubevidste holdninger, tilegnet i opvækstmiljøet.Arbejderklasseidentitet kan

følge arbejderbørngennem uddannelsessystemet som et handicap. For at klare sig i

dag kræves der ud over afgangseksamen ogsåkriterier som optræden og relationer

hørende til bestemte sociale kredse.

Her peger SAA på et problem, som man skal have prøvet på sin egen krop for at

forstå fuldt ud; men det burde nok gøres til genstand for større interesse. »Klasse-

kampen«må ændre sig i takt med samfundsudviklingen.Jørgen Goul Andersen refereres for at mene, at kollektivisme og faglig radikalis-

me stadig er et decideret arbejderfænomen,men SAA vil gerne opfatte arbejderi-dentitet bredere, så den omfatter andre værdier og loyaliteter end de, der går påidentifikation med arbejderbevægelsen.SAA fremhæver, at arbejderklassen altid

har været splittet, og hans svar på spørgsmålet,om der findes en arbejderidentitet i

dag, må da blive, at man sandsynligvis kan lokalisere flere forskellige grupperinger0g identificere forskellige typer af arbejderidentiteter.

Jeg vil håbe, at SAA får mulighed for at gå videre med dette problem og få klar-

lagt, hvordan de forskellige arbejderidentiteter giver sig udtryk, og om der er en fæl-

les kerne i dem.

Torben A. Vestergaardbehandler i »Fiskerne og nationen« en bestemt erhvervs-

gruppes identitet. Først gennemgåsfiskerierhvervets vilkår i Danmark fra 1800 ogfrem. Derefter beskrives fiskemes identitet i forhold til det omgivende samfund oghvordan dette samfund har betragtet fiskerne. Fiskemes anstrengte forhold til ñs-

keribiologerne forklares med, at disse med deres specielle viden ikke indgåri den

traditionelle udveksling af erfaringer på lige fod med fiskerne, og at dette nye viden-

shierarki har påvirketfiskerens identitet som sådan.

Uffe Østergaardgør i »National og etnisk identitet« opmærksom på, at man må

skelne mellem nationalisme og national/etnisk identitet. UØ forklarer, hvordan for-

skellige nationalstater er opstået,og gør rede for den videnskabelige udvikling, der

ligger bag skiftet fra at tale om nationalkarakter til at bruge begreberne national el-

ler etnisk identitet. Dette skift markerer samtidig, at interessen flytter sig fra det,der er fælles (Nationalkarakteren) til forskellene (Etniciteten). UØ peger på, at det

er de symbolske aspekter af den fælles skæbne, der er afgørendefor opretholdelsenaf den kollektive identitet, og at national identitet er, hvad de implicerede selv siger,den er. Det er ikke en observerbar størrelse.

Hans Hauge skriver om »Identitetens trussel«. HH beskriver, hvordan han gen-nem dåben, skolegangen og gymnasietiden ñk indpodet en identitet som henholds-

vis »kn'sten«,»dansk« og »moderne«. Som overskriften antyder, mener HH, at man-

ge i dag foretrækker at være identitetsløse, fordi identiteten fastlåser personen ogreducerer valgmulighederne. I skolen har det i en årrække været odiøst at indoktri-

nere eleverne, og det gælderbåde med hensyn til religion og politik, men nu er man

igen begyndt at tale om, at eleverne skal have en dansk identitet, og HH foreslår, at

man bruger Grundtvig i dette projekt. -

Det sidste essay af Hans Fink hedder »Om identiteters identitet«, og beskæftiger

64

sig med grunden til de mange modstridende udsagn, man kan finde om begrebetidentitet. HF sætter begrebet på plads historisk og forklarer, hvordan man ved at

opdele det i 3 undergrupper - numerisk identitet, generisk identitet og kvalitatividentitet- kan få hold på de mange sammenhænge,hvori begrebet indgår.Det kan

betragtes som et bekræftende svar på det spørgsmål,som blev stillet i bogens for-ord. Jeg fandt dette indlæg meget oplysende, og jeg ærgrede mig lidt over, at detvar anbragt til sidst i bogen, da det ville have gjort det nemmere for mig at læse de

øvrigebidrag, hvis jeg havde læst dette først.»Identiteter i forandring«er en aktuel bog, som er god at få forstand af, hvis man

vil vide, hvad det drejer sig om, når f.eks. vor egen identitet som »dansk« sættes påprøve i forhold til indvandrere og flygtninge eller i forhold til EFS unionsplaner.

BirgitAndreasen

Nete With Fogstrup: Poeten Fi'ederik Andersen 1890-1974; Lokalhistorisk Arkiv Fre-dericia (Vendersgade 28, 7000 Fredericia), meder-ida 1991, 86 s., kr. 80,-, ISBN 87-89347-02-1

Den 23. april 1990 var 100 års dagen for arbejderdigteren Frederik Andersens fød-sel, og i den anledning gik en studiegruppe af efterlønsmodtagereunder Fællesorga-nisationen i Fredericia i gang med at skrive en bog om ham. Undervejs blev lederenaf Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia, Nete With Fogstrup, tilknyttet gruppen, ogdet blev hende, der i sidste ende kom til at skrive bogen om Frederik Andersen. Bo-

gen, som lå færdig i slutningen af 1991, falder i to afsnit; en kronologisk gennemgang_

af hans liv (s. 5-39) og en fremstilling af hans virkeornråder (s. 40-81). Forfatterenhar bevidst undladt noteapparatet for at gøre bogen lettere læselig.Enkelte stederer det dog ikke tilfældet, da unødvendigeoplysninger og usikkerheder i selve tek-sten virker meningsforstyrrende og derfor burde have været placeret i noter.

Frederik Andersen voksede op i fattige kår og blev oprindeligt uddannet som

bogbinder (1904-1909),men p.g.a. mesterens manglende evne til at lære fra sig, fikhan aldrig arbejde inden for faget. Han arbejdede en årrække som arbejdsmand itræindustrien og fik i 1925 en fast stilling i Fredericia kommunes skattekontor, hvor-fra han i 1957 blev pensioneret. Som 16-årigblev Frederik Andersen i 1906 medlemaf Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), og det var i dette forum, han dekla-merede sine digte og var med til at forme den socialistiske ungdomsbevægelseårtierfrem sammen med andre arbejderdigtere og -forfattere. Ved splittelsen af SUF i1919/1920 fulgte han flertallet og var med til at danne Danmarks KommunistiskeParti; i november 1920 blev DKP Fredericia dannet. Selv om Frederik Andersen ik-ke længere var en ung mand, fortsatte han dog som aktiv deltager i KommunistiskUngdomsforbund frem til 1928, hvor han de sidste to år var formand for KUF Fre-dericia. Frederik Andersen forlod DKP og KUF 0. 1930, hvor også andre fremtræ-dende ihv. SUF,ere brød med partiet. Forfatteren forklarer' ikke hvorfor bruddetkom. Generelt er det bogens svaghed, at brud og andre former for omvæltningeriFrederik Andersens liv er beskrevet unuanceret.

Frederik Andersens digteriske evner blev allerede vækket i hans barndom, dels affaderen Jens Kristian Andersen, som selv skrev digte bl.a. til Fredericia Social-De-

mokrat, og dels gennem hans læsning af Thøger Larsens, Viggo Stuckenbergs, Johs.V. Jensens og ikke mindst Jeppe Aakjærs digte. Jeppe Aakjær var sandsynligvis Fre-derik Andersens største inspirator, hvilket bl.a. kan ses af et talemanuskript om Jep-pe Aakjær. Der gøres dog ikke meget ud af at forklare, i hvilket omfang disse digte-re og faderen har påvirketham. I 1916-1917, mens Frederik Andersen var soldat,

65

skrev han sin første digtsarnling »I Trædemøllen«, men det viste sig hurtigt, at det

var umuligt at få den udgivet, heller ikke med Oskar Hansens hjælp kunne det lade

sig gøre. Men i 1925 fik Frederik Andersen udgivet sin første og eneste digtsamling»Plebejerviser«påNy Tids Forlag i København; digtsarnlingenblev positivt anmeldt

af såvelden socialdemokratiske som den borgerlige presse. Det kan undre, at Nete

VVrth Fogstrup ikke har forsøgt at lave en mere udførligtolkning af, hvilken betyd-ning hans medlemsskab af Socialdemokratisk Ungdomsforbund havde for hans pro-duktion af digte og revyer. Man kan med god grund stille sig selv spørgsmålet:Kom

Frederik Andersen for alvor nogen sinde længere end til at skrive til Socialdemo-

kratisk Ungdomsforbund og Danmarks socialdemokratiske Ungdom? Var det ikke

sådan, at Frederik Andersen, som f.eks. A.D. Henriksen og andre arbejderdigtere,druknede i Oskar Hansens store armbevægelser?

Frederik Andersen var nok den af arbejderdigteme med rod i SUF; som formåe-

de mest enkelt, stilfærdigt,inderligt og dybt menneskeligt at fremkomme med sine

idéer - uden at være bombastisk. Et plus ved bogen ville havde været en registrantover Frederik Andersens produktion gennem tiderne. Det er trods alt en flot bogom Frederik Andersen, og den kan derfor anbefales.

Bem Vedsted Rønne

Dieter Gosewinkel: Adolf Arndt. Die Wlederbegründung des Rechtsstaats aus dem

Geist der Sozialdemokratie (1945-1961) - Forschungsinstitut der Eiedrich-Ebert-

Stiftung, Politik und Gesellschaftsgeschichte Band 25 -3 Verlag J.H.W. Dietz Nachf.,Bonn 1991, 659 s., DM 158,-, ISBN 3-8012-4021-5.

De tyske socialdemokraters rolle og indflydelse i det nye vesttyske demokrati er te-

maet i Freiburg-historikeren Dieter Gosewinkels store dissertation, der nu forelig-ger i bogform. Den handler om retspolitikeren AdolfAmdt (1904-1974),der for man-

ge sikkert er en af de mindre kendte efterlø'igssocialdemokrater.Men i samtiden,altså årene fra 1945 frem til 1961 var han som partiets førende retspolitiker en af de

mest respekterede socialdemokrater og en central skikkelse i forbindelse med op-

byggelsen af den demokratiske retsstat i Forbundsrepublikken. Han blev indvalgt i

Forbundsdagen i 1949, og han forblev medlem til 1969. I 1963 blev han kortvarigt se-

nator (slags minister) for videnskab og kunst i Vestberlin.

Gosewinkels bog er også en biografi over Arndt. Hans vej til SPD var ikke typisk;som partiets andre store retspolitikere kom han fra det akademiske borgerskab.Han blev uddannet som jurist i Weimarrepublikken, blev dommer, men som halvjø-de måtte han under nazismen opgive dommerembedet og han mistede også i slut-

ningen af 1930,erne sin bestalling som sagfører.Han blev i 1944 anholdt og sat i ar-

bejdslejr. Under nazismen kom han i tæt kontakt med socialdemokrater, og efter

krigen meldte han sig i 1945 ind i det gendannede SPD.

Gosewinkel skildrer Arndt som jurist, politiker og intellektuel med hovedvægten

på årene fra 1949 til 1961, hvor hans politiske aktivitet stod i centrum. Skildringenbaserer sig på Arndts omfattende forfatterskab om politiske og forfatningsretsligespørgsmålfra de år, hvor Arndt gik for at være SPD's »kronjurist«.

Arndts politiske løbebane begyndte i delstaten Hessen, hvor han var med til at

udarbejde den nye forfatning. Central i hele Arndts retspolitiske tankegang var ide-

en om den »sociale« eller materielle retsstat, der allerede i Weimarrepublikken var

blevet formuleret af en anden kendt socialdemokratisk retspolitiker Hermann Hellen

Retsstat betød for Arndt at retten/loven havde forrang frem for staten, og termen

materiel retsstat skulle tilkendegive, at Arndts ideal ikke var en retspositivistisk rets-

66

stat, men en retsstat der var fyldt med materielt, socialt indhold: ingen retsstat udensocial retfærdighed.Det forsøgtehan indført i Hessens forfatning, den skulle ogsåomfatte økonomien,der skulle indordnes under det politiske demokrati Det lykkedessom bekendt ikke i praksis, da amerikanerne afviste en socialiseringsom ønsket i forfat-

ningen. I Hessen begyndte Amdt at markere sig som SPD's førende retspolitiker.Det fortsatte i den nydannede Forbundsrepuka i 1949, da Amdt blev medlem af

Forbundsdagen. Arndt blev tæt knyttet til SPD's leder Kun Schumacher, og han var

især i det nationale tyske spørgsmålstærkt influeret af Schumacher. Han forblevnationalkonservativ i sin holdning, selv da SPD i praksis opgav genforeningen.Arndt avancerede til juridisk fraktionsfører og han fik juridiske og forfatnings-spørgsmålsom sit særligeområde. Han blev anerkendt som en af Forbundsdagensbedste juridiske hoveder, og han blev opfattet som SPD's forfatningsekspert. Arndtfastholdt, at Forbundsrepublikken var en forfatningsstat, dvs. at staten i alle hense-ender var bundet af forfatningen, og han kom hurtigt i konflikt med den autoritærekansler Konrad Adenauer, der f.eks. i forbindelse med Petersberg-aftaleme i 1949 ef-ter Arndts opfattelse handlede i strid med forfatningen. Arndts rolle i Forbundsre-

publikken spores især på to områder. Dels i hans opfattelse af det nye demokratisom et »streitbare Demokratie«,altså som et demokrati der sloges og forsvaredesig. Dels i forbindelse med hans rolle ved udfærdigelsenaf loven ang. det nye Bun-

desverfassungsgericht (Forfatningsdomstolen).Han og SPD kom da også til at sættederes præg på den nye retsinstans, idet de fik sikret dens autonomi og samtidig fast-holdt, at forfatningsdomstolen skulle påse,at hele statsmagten'overholdt forpligtel-sen til at respektere de borgerlige rettigheder. Til gengæld var Arndt yderst betæn-kelig ved den rolle som forfatningsdomstolenfik i forhold til Grundgesetz' art. 2], dergorde det muligt at forbyde antidemokratiske partier som forfamingsstridige.Det var ihans øjne en politisk afgørelse,der ikke burde henlæggestil en juridisk instans.

Inden for SPD tilhørte Arndt den gruppe, der arbejdede for at tilpasse SPD'sprogram og politiske taktik til Bonndemokratiets vilkår. Han kom med i partietsforfatningskommission i 1956, og som retspolitiker indtog han en førsterangsrolleiforbindelse med SPD,s programmatiske og politisk-taktiske nyorientering i Godesberg-programmet fra 1959. Amdt havde selv været fortænker til programmets afsnit om

»Den statsligeorden«,der reflekterede hans vision om rets- og forfatningsstaten.Rets- og politisk-filosofisk repræsenterede Arndt, hvad Gosewinkel karakterise-

rer som »etisk socialisme«. Den gik tilbage til den socialdemokratiske teoretikerIVlei Eichler, og i Arndts øjne rykkede den mennesket og dets rettigheder i fokus.For Gosewinkel blev Arndt en slags »sækularisator« af den etiske socialisme.

Der ligger et grundigt og solidt arbejde bag Gosewinkels dybtgåendeanalyse, derberettiget lader Adolf Arndt fremstå som en af det tyske socialdemokratis storeretstænkere og retspolitikere. Dermed yder Gosewinkel et væsentligt bidrag til en

mere differentieret belysningaf SPD's indstillingtil og medvirken ved den nye rets-

og forfatningsstati Tyskland.Den var ogsået stykke socialdemokratisk politik.Karl Chlistian Lammers

Flemming Hemmersam: KAS Havnens Sangforening gennem 100 år. 1892-1992,KAS-Havnens Sangforening, 128 s., København 1992, 75.- kr. (HavnearbejdernesFællesforbund, Rosenørns allé 47, 1970 Meriksberg C)Flemming Hemmersams bog om Havnens Sangforening udspringer af forfatterensaktive medleven i koret som sanger. Det fortæller noget om den udvikling Havnens

Sangkor har gennemgåetsiden starten for 100 år siden - arbejdersangforeninger er

ikke, hvad de har været.

67

I forrige århundrede var arbejderkorene en sammenholdsfaktor blandt andre i

arbejderbevægelsen.Enhver fagforening med respekt for sig selv havde sit kor. San-

gen var en del af agitationen for arbejderklassens befrielse, og sangene fængede let-

tere end mangen tale.

Men arbejderkorenes funktion var ikke kun politisk-ideologisk, selv om den side

af sagen dominerede over det sangligt-musiske. Alt det og meget mere om den kul-

turelle baggrund gør Hemmersam godt og grundigt rede for. Øgenavne,anekdoter

og sangtekster får ogsåderes plads. Hvad man savner er arbejdersangens placering i

forhold til andre folkelige sangtraditioner.Arbejdersangforeningerne står i en vis forstand i modsætning til den folkemusik-

bevægelse,der tog form fra omkring 1930 under ledelse af professionelle musikere

og komponister som Finn Høffding og Jørgen Bentzon. Folkemusikbevægelsenorde det musiske til budskabet - musikken og musikforståelsen til det centrale.

En lignende udvikling kan anes i Havnens Sangforening. Hemmersam er så hel-

dig at have et kildemateriale til rådighed,der belyser Kularbejdernes Sangforeningsrepertoire 1910-20. Forbløffende nok viser det, at kun to sange ud af 40 er arbejder-sange. Hovedparten stammer fra den nationale sangskat, og de sange er de oftest

fremførte.

Udviklingen er et tidens tegn, der lægger en brik til antagelsen, at arbejderne/-be-vægelsen stræbte efter borgerlig kultur og dannelse snarere end efter at udvikle eg-ne kulturelle udtryk. Korets mangeårigedirigent Valdemar Jacobsen (1910-42)satte

to mål- at dyrke god, jævn korsang og et godt kammeratskab.

Arrangementerne var mangfoldige. Koret var efterspurgt til traditionelle arbej-derbegivenheder som 1. maj og grundlovsfesten, men 0§å til guld- og sølvbryllup-

per, begravelser og juletræsfester. I De Gamles By optrådtekoret jævnligt helt frem

til 1974.

Årene under besættelsen var korets mest aktive periode. Sangen blev vendt imod

besættelsesmagtenog alsangsstævnerneudviklede sig til en folkelig protestbevægel-se.

Efterkrigstiden stod i sangstævnemes tegn og KAS deltog i stævner i Århus og

Oslo. Flere kor i Københavns havn konkurrerede om at blive havnens sangkor, også sent som i 1959 kom et nyt »Neptun«.

Udviklingen fra arbejdersangkor til sangkor for havnen understreges af, at ar-

bejdsgiverne i 1980erne begyndte at anvende koret ved sine arrangementer. 0g 1990

blev majestætens 50 års dag oplivet af sangkoret - dog ikke med arbejdersange.Hemmersams fremstilling af KAS Havnens Sangforening er detaljeret og infor-

mativ, vægten ligger på det organisatoriske, der suppleres godt med folkloristisk-

kulturelle sider af foreningens virke.

Søren Federspiel

Annelie Johansson og Christina Wester-gren (red.): Statens Kaka. Statstjänstemân

minus - Svenska folket berättar - Nordiska Museet, Stockholm 1991,228 s., ISBN

91-7108-315-4 .

Bogen er et resultat af et samarbejde mellem Nordiska museet i Stockholm, Stats-

tjänstemannaförbundeti Sverige og TjänstemannarörelsensArkiv och Museum.

Den er en fortsættelse af Nordiska museets traditioner for at indsamle »arbetarmin-

nen«, som blev startet af Mats Rehnberg i 1945.

Indtil 1991 har man indsamlet erindringer fra 35 forskellige erhvervsgrupper. Den

første indsamling af »tjänstemannarninnen«skete i 1986, hvor medlemmer af Indu-

68

stri- og kommunaltjänstemannaförbundetskrev erindringer. I 1990 har man, ud over

fra statstjänstemannaförbundet,også indsamlet erindringer fra handelstjänsteman-na-, apotekstjänstemanna-og teaterförbundet.

Det er måske her på sin plads at gøre opmærksompå,at den svenske betegnelse,tjänstemann,i hvert fald når man befinder sig uden for de offentlige arbejdspladser,ikke helt svarer til den danske tjenestemand, men snarere må sammenlignes med

den danske betegnelse funktionær.

Indsamlingen af erindringer startede som en præmiekonkurrence,der blev of-

fentliggjort gennem statstjenestemandsforeningernes blade. For at få en vis ensar-

tethed over bidragene, så de var sammenlignelige, havde man udarbejdet 8 punktersom støtte for de skrivendes hukommelse. Deltagerne var dog frit stillede, om de

ønskede at følge disse punkter._

De elleve levnedsskildringer, som præsenteres i bogen er udvalgt blandt de 53,som deltog i konkurrencen. Man har valgt de medtagne bidrag ud fra et ønske om

at gøre bogen så repræsentativsom mulig i forhold til hele materialet med hensyntil ansættelsessted, alder, køn og fortællestil. Det drejer sig om en sekretær ved

Skattevæsenet, en skovarbejder, en lods, en sekretær ved den tekniske højskole,en

sekretær ved Televerket, en postkontrollør,en postexpeditør,en korttegner ved el-

værket, en kontorchef i lensstyrelsen, en EDB-programmør og en inkassoassistent

ved Postgiro. 5 kvinder og 6 mænd.

De fleste bidrag er skrevet af folk, der er født mellem 1920 og 1930. De to yngsteer dog født i 1949. Alle bidragyderne kommer til orde med deres eget sprog, men de

fleste indlæg er forkortede for at få så mange med som muligt. Erindringerne er il-

lustreret af private fotos, som er blevet sendt med fra de enkelte forfattere.

Redaktørerne mener ud fra materialet at kunne konstatere, at der er en vis ens-

artethed i deltagernes opvækstbetingelser,deres holdninger til skolegang og deres

stolthed over at klare »prøven« ved at blive ansat i statens tjeneste. Noget, der gårigen i mange af erindringerne er, at fortællerne kommer fra ret beskedne kår, hvor

det var problematisk at få en højere skoleuddannelse, fordi det kostede penge, og at

de så senere måtte stykke deres videre uddannelse sammen gennem aftenskole,Hennods brevkurser ogeller et folkehøjskoleophold.

Et andet gennemgåendetræk er, at man har måttet bevæge sig meget rundt i

Sverige, når man arbejdede i statens tjeneste. Dels for at gå på kurser og dels for at

komme i praktik i forskellige afdelinger inden for det statslige »verk«, hvor man var

blevet ansat som »ekstraordinarie biträde« eller lignende underordnet stilling. Man-

ge af erindringerne vidner dog også om, at mange af de senere statstjenestemændhavde drømme om noget andet, men at den sikre stilling i statens tjeneste med ud-

sigt til pension vejede tungt, da man skulle vælge sin fremtidige løbebane. »Statenskaka är liten men god«.

De fleste erindringsskrivere berører ogsåarbejdspladsens hierarki og bureaukrati,

og det er interessant at se, hvor meget chefens lederstil er afgørendefor, hvordan

denne organisationsstruktur opleves af de underordnede. Indførelsen af ny teknik

og forskellige former for rationalisering af arbejdet bliver ogsåbeskrevet, og det er

karakteristisk, at det tager sig forskelligt ud, alt efter om man er i en position, hvor

man er med til at bestemme udviklingens forløb, eller om man bare er nødt til at

finde sig i, hvad andre beslutter om ens arbejdsplads. Et mindre problem, som går

igen i flere erindringer er »du«-reformen, som for nogle, især af den ældre genera-

tion, snarere føltes som en revolution.

Problemerne omkring gifte kvinder/mødre med arbejde belyses fra flere sider dels

gennem kvindernes egne fortællinger og dels gennem mændenes beskrivelse af de-

69

res familiesituation. Et træk, som går igen i mange af erindringerne, er at det har

været meget svært at skaffe sig en ordentlig bolig, der var til at betale. Der fortælles

om 1- og 2-værelsers lejligheder med meget få moderne bekvemmeligheder. Det er

først ret sent i karrieren, at man får råd til at leje en moderne lejlighed eller at købe

en villa.

Alt i alt tegner bogen et billede af nogle mennesker, der har været/er tilfredse

med deres tilværelse og med, at de valgte at arbejde i statens tjeneste; men flere af

dem er glade for, at de nu skal på pension, da forholdene på deres arbejdsplads er i

færd med at ændre sig i stadig stigende takt.

BirgitAndreasen

Michael Knieriem (ed.): Die Herkunft des niedrich Engels. Briefe aus der Ver-

wandtschaft 1791-1847 - Schriften aus dem Karl-Marx-Haus, 42. - Ther 1991, 830 s.,

ill., DM 98, ISBN 3-926132-12-4

Denne brevsamling kaster lys over Friedrich Engels' slægtsrøddertilbage til 18. årh.

Engels-slægtenligesom de i den indgiftede slægter bestod af velhavere (se stamtav-

ler og genealogisk register s. 655-746).Fr. Engels (f. 1820)var ældste søn af Fr. Engels sen. (1796-1860),1822-34 kom fire

brødre og fire søstre til (en bror døde som l-årig1833). Samlingen rummer hidtil

utrykte familiebreve. De gengivede breve savner desværre pågældendesvarbreve,der formentlig er gået tabt. Således savnes svarene på de 88 breve, Fr. Engels sen.

1819-58 skrev til sin forlovede og senere ægtemage Elise van Haar.

Editionen forener industri- og socialhistorie med kirkehistorie, hvilket alene

fremgåraf flere titler i den lange litteraturliste (s. 751-65).Omkr. 1987 kom selve det

Engelske familiearkiv efter i årenes løb at være blevet »fordelt« mellem familie-

medlemmer - 341 breve i alt, trykte i editionen - til »Gemeindearchiv« i Engelskir-chen, hvor de nu udgørEngelskirchener Fonden. Men desuden er aftrykt 23 breve

af anden proveniens, bl.a. fra det tidligere Institut for Marxismes-Leninisme i Mos-

kva (hvor der stadig findes endnu utrykte breve). 'Il'e breve stammer fra firmaarki-

vet »Haniel« i Duisburg. Desuden er blevet anvendt arkivalsk materiale fra flere

evangelisk-lutherske kirkearkiver og fra stats- og universitetsbiblioteker.

351 af editionens i alt 376 breve stammer fra tiden 1791-1847, resten fra 1851-67,den bringes som »Nachtrag«(s. 619-51).Deri findes otte breve fra Elise Engels til

sønnen Friedrich, skrevet 1865-67. De stammer fra privateje i Wuppertal-Barmen,og Marx-Engels-forskeren Heinrich Gemkow i Berlin, der har bistået med råd og

dåd, har venligt givet afkald på publicering til fordel for Knieriems edition.

Fr. Engels' bedstemor på fædrene side var Louise Noot, på mødrene side slæg-terne van Haar og Snethlage i Barmen. Bedstefaren Bemh. v. Haar (1760-1837),rektor i Hamm, menes at have udøvet en vis inspiration på Friedrich i sin egenskabaf filhellener (brev nr. 285 af 17. maj 1826),ligesom onkelen Aug Engels (1787-1874)dannede filhellensk forening i Elberfeld (s. 29 f.). Friedrichs militære interesser

stammede - foruden fra personlige oplevelser ikke mindst under Rigsforfatnings-kampagnen juni-juli 1849 (se »Arb. historie« 28/1987, s. 105) - sikkert fra hans krigs-historisk interesserede far, der var frivillig artillerist (gengivelse af maleri s. 236)1817-18,og fra onkel August, der deltog som frivillig i Befrielseskn'gene 1813-15, som

familien helhjertet støttede.Med foreliggende værk får forskningen for første gang foruden i Engels' slægtshi-

storie et mere grundigt indblik i tre (Engels-) generationers religiøse liv og forret-

ningsanliggender, nærmere bestemt de successive spinderiforetagender »Caspar

70

Engels«, etableret 1747 i Barmen af Fr. Engels, oldefar, over »Caspar Engels Söh-ne« af 1787 til det i Barmen 1836 etablerede silkehandelsfirma »Friedn Engels &

00« ved Fr. Engels”far og det ved firmaets deling 1837 etablerede strikkegamspinderi»Ermen & Engels«med anlægi Engelskirchen (til 1979)og i Manchester (til 0. 1900).

Det er lidt af et ,scoopl at Knieriem siden 1989 har kunnet udnytte det Engelsikefirmaarkiv. Breve fra Fr. Engels sen. i Barmen til kompagnonen P.A. Ermen i Man-

chester og andre 1837-38 (nr. 305 a-g og nr. 307 a-b) belyser opbygningen af fabrik-

ken i Engelskirchen, mens andre breve (nr. 307 c-d) til maskinfabrikken »Jacobi,

Hamel &›Huyssen«i Barmen omtaler anskaffelse af materiel til udnyttelse af vand-

kraften, billigere og kraftigere end en damp'maskine, atter andre breve forretnings-forbindelse med et Milano-silkehandelsñrma (nr. 305 c og e) og Fr. Engels', far og

søns, Manchesterrejse 1838 (nr. 306 og 307 m. tilføjelseaf sidstnævnte).De flere hundreder - katolske - beboere i Engelskirchen var fattige og så hen

mod en ny indtægtskilde.Arbejdskraften - især børnearbejdet - var billigere end i

Barmen, der var flere faciliteter dér foruden det kraftige vandfald, stedet helt ideelt

til anlæggelse af ny fabrik (Fr. Engels sen. t. Ermen, Barmen 24. marts 1837; s. 567).Samarbejdet med Ermen var ikke uden bryderier (nr. 312), som Fr. Engels jun. se-

nere skulle »overtage«, da han 1864 blev ansat i Manchesterfirmaet som kompag-non. Moren så hen til, at han snart blev fri derfor (Elise Engels t. Friedrich, Barmen

23. nov. 1867; nr. 341 h).Gennem årene foretog Fr. Engels sen. stadige udbygninger i Engelskirchen, 1846

kunne et nyt anlæg ibrugtages, og arbejdet dermed fortsatte ind i 1850erne (nr. 322,331 og 333; breve fra Fr. Engels sen. t. Elise).

Ud fra breve i editionen kan man konstatere forbindelsen mellem pietisme og

tidlig industrialisering, mellem den evangeliske kirke og det sociale spørgsmål.Det

er emner, der sammen med den unieret-evangeliske menighed i Barmen, pietistiskesekter, frikirker og frimenigheder i Rhinlandet har beskæftiget forskningen. Wup-pertal var kendt som centrum for calvinsk pietisme (ij. MEGA I,3, Apparat, Berlin

1985, s. 736 f.). Modsat de engelske unitarer (fx revolutionsvennerne dr. Rich. Prin-

ce og dr. Joseph Priestley i 1790erne, havende betydning for John Paine) var Bar-

men-pietisterne antirationalister. Revolutionsmodstanderne og oplysningsfjenderneMattias Claudius og grev EL. Stolberg spillede 0. 1817 en stor rolle for den ældre

Engels-generation. Særlig takket være Caspar Engels (1753-1821)udskilte de evan-

gelisk-reformerte sig 1819 fra den lutherske menighed i Elberfeld og dannede egen

menighed i Unterbarmen. Det medførte 1818-20 visse bryderier med lutheranerne

og sekturo ved de »vildfarne« »Wüstenhofen'anere«, der »calvinsk«, men ud fra

Luther helt forkastede den fri vilje (breve fra 1818-20: nr. 166 m. noter, 168, 211 og n.

2, nr. 215, 225 og nr. 212-13).Grundet tovtrækkeri med det prøjsiske bureaukratikunne en ny evangelisk kirke først indvies 1822 (nr. 168, s. 321; nr. 215, 229, 234a,238, nr. 240 og 252; litografi fra 0. 1836 af kirken s. 360).

Pietisteme savnede ikke social forståelse. Caspar Engels var ñlantrop og organi-serede, påvirketaf den pietistiske læge Sam. Callenbusch (1742-1803),det sociale og

religiøse liv i Barmen, hvor han ved sociale foranstaltninger tilstræbte en »forløs-

ning« allerede her på jorden - i Zinzendorf'sk ånd, hvilket udløste kritik fra B. v.

Haar, der var elev af mystikeren JA. Bengel (1667-1752),der betonede »forløsnin-

gen« i det hinsides (s. 27, jvf. v. Haar t. C. Engels, Hamm 14. jan. 1806 med helt

Müntzer'ske dommedagsprofetier; nr. 37, 42 og 135).Men de Engelske anlæg i Bar-

men med et udviklet fattigvæsen var forbilledlige (Haar t. C. Engels 23. sept. 1806;nr. 38 og 10. maj 1807, nr. 42 samt 5. 38 ff.). En model af de af C. Engelske anlæg i

Brucher Rotte (fra 0. 1825 ff.) er afbilledet s. 361.

71

Typisk er sønnen Fr. Engels sens opfattelse af profit som tegn på Guds nåde

(brev nr. 307 a, til Ermen i Manchester, Barmen 23. sept. 1838, og nr. 341, til Elise,Manchester 10. sept. 1858). I al fald de Engels'ke -

og andre rhinlanske - industri-

foretagere bekræfter sociologen Max Webers tese i »Die protestantische Ethik undder Geist des Kapitalismus«(1904/1920)- bestridt af andre, - at særlig calvinismen

(i dens engelske pun'tanske form) skulle have bidraget gunstigt til skabelse af de po-litiske og moralske betingelser for det kapitalistiske foretagende. Det kunne kun en-

de med den rebelske Friedrich Engels jun.s »brud« med den fædrene »profitmedGuds velsignelse«,1839 kom hans anonymt udgivne »Briefe aus dem Wuppertal« (iMEGA I,3 Berlin 1985, s. 32-54), hvori han fik luft for det, der længe havde nagetham: »en skrækkeligelende i den nedre klasse«, især blandt Wuppertals fabriksar-

bejdere, og børnearbejdet,der trykkede lønnen, og her over for de pietistiske fabri-kanter, der behandlede deres arbejdere værst. Med »ugudelig«iver angreb han denfædrene menighed og den overdrevne prædestinationslære i Elberfeld, så læserenmå le derved. På dette tidspunkt var den levende pietisme da også forstenet til orto-doksi som et tilpasningsmiddel til den prøjsiske »trone- og alter«-p01itik,en udvik-

ling, der kan følges i teksterne.

Sin bekymring over sin ateistiske søn udøste Fr. Engels sen. endelig i et brev af 5.okt. 1842 til sin svoger, hofprædikant fra dette år i Berlin KW. Snethlage. Typisk»faderligt«hævdede han, at Friedrich siden barnsben havde haft hang til ekstremer

og efteraben. Det var en prøvelse at have en søn i huset, der som »et sort får« i flok-ken ijendtligt satte sig op mod sin fædrene tro. Den største sorg var hans kontaktmed unghegelianerne i Berlin siden militærtjenestendér 1842 (brev nr. 307 e, s. 590

f.). Et andet punkt var toldsagen, hvor faren var tilhængeraf økonomen Fr. List ogvirkede for toldforhøjelserpå garn mod den farlige engelske konkurrent J. Strutt,der beherskede det internationale marked (mens »Ermen & Engels« beherskededet prøjsiske marked). Fr. Engels betragtede derimod sammen med Moses Hess

1845/46 protektionisme ctr. frihandel ud fra arbejdernes synsvinkel (nr. 307 i: Fr.

Engels sen. t. Snethlage i Berlin, Barmen 7. juli 1845, s. 595-98 m. noter).Fr. Engels sen. døde 1860. De breve, Elise Engels 1865-67 skrev til sin søn, virker

langt mere frigjorte end farens ofte forkrampede epistler. Hun nævnte Fr. Engels,ny brochure om det prøjsiskemilitærspørgsmålog arbejderpartiet (Hamburg, febr.-marts 1865; i MEW 16, Berlin 1971, s. 37-78), der var blevet nævnt i lokalpressen, ogsom hun fandt mindre »burschikos« end hans tidligere ting (brev, dat. Barmen 1.

april 1865; nr. 341 a). Under rejse i Tyskland, Schweiz og Italien aug/sept. 1865 harFr. Engels formentlig ogsåbesøgt hende (nr. 341 d m. noter, nr. 341). Elise Engels'breve beskæftigersig ellers mest med familieanliggender og firmaets vanskelighederunder krigene ude og hjemme.

I Manchester levede Fr. Engels grundet den victorianske moral helt illegalt med

den irske arbejderske Mary Burns, efter hendes død 1863 med søsteren Lydia. I

samværet med hende og socialistiske arbejdere og i samarbejdet med Marx udfolde-

de Fr. Engels, virkelige liv sig. Men 1869 var han takket være den fædrene arv i

stand til af sige den »hundske kommerce« farvel og dog fortsat understøtte Marx oghans familie.

Ole Stender-Pedersen

72

Knud Knudsen, Hanne Caspersen og Vagn Oluf Nielsen: Kampen for en bedre til-

værelse. Arbejdernes historie i Danmark fra 1800- tallet til 1990. Billedredaktion ved

Karen Kræmer - SFAHs skriftserie bd. 26 - SFAH, København 1991, 372 sider, kr.

250.- ISBN 87-87739-29-1

»Hver generation skal have sin Danmarkshistorie« - hed det i introduktionsmateri-

alet til den Danmarks Historie, som Politiken og Gyldendal for et par år siden sam-

men lancerede. Brede populærhistoriske fremstillinger har haft deres sikre tag i læ-

serne i de sidste 20-30 år, og det har været en udfordring for faghistorikerne at kun-

ne sammenfatte deres generations forskning i en form, så den kunne formidles til

historisk interesserede uden for faghistorikernes egen kreds.

I 1984 opstod i kredsen omkring Arbejderhistories redaktion den tanke, at SFAH

burde tage udfordringen op og påtage sig, at vor generation fik sin Arbejderbevæ-gelsens historie, grebet an efter samme principper som de kendte fremstillinger fra

de store forlag, men med vægten lagt på arbejdernes og deres bevægelses historie

og byggende på de mange forskningsresultater, som SFAH havde været drivkraft i

at frembringe. Ideen var noget af et vovestykke. For det første ville det være en stor

økonomisk satsning for et selskab af SFAHs type at gå ind i sådan en kommerciel

udgivelse. For det andet var der ikke sikkerhed for, at der kunne etableres en fælles

forståelse i SFAH om, hvorledes en sådan basisfremstilling af Arbejderbevægelsenshistorie skulle gribes an.- Det er derfor ikke overraskende, at der skulle gå adskilligeår inden projektet blev konkretiseret. Dette skyldtes ikke, at bestyrelsen eller andre

i SFAH var imod selve ideen eller manglede mod til den økonomiske satsning, men

først og fremmest, at en fælles enighed om fremstillingsform, vægtning af emner,

metodevalg o.s.v. først skulle skabes. Der var for så vidt ikke noget mærkeligt i det-te. SFAH havde hidtil næsten kun været samlingspunkt for individuelle bidrag ogudgivelser, hvor selskabet nok stod inde for den faglige kvalitet, men hvor det allige-vel var den enkelte forfatter/forsker, som tegnede synspunkterne. I en Arbejderbe-vægelsenshistorie ville situationen være en anden, idet SFAH måtte kunne stå indefor det samlede resultat.

Forfattergruppen, bestående af Knud Knudsen, Hanne Caspersen og Vagn Oluf

Nielsen, blev nedsat allerede i 1986, og på generalforsamlingen i 1987 regnede besty-relsen med, at bogen ville være klar til udgivelse i 1988. Dette viste sig at være altfor optimistisk, idet der skulle gå endnu tre år. Forfattergruppen stod nemlig medden udfordring at skulle sammenfatte 15 års forskning på et felt med markante poli-tiske holdninger. Det kunne nemt have kuldsejlet projektet. En vigtig katalysatorfor, at diskussionen ikke gik i stå, kom i form af en omfattende debat om TV-serienom dansk arbejderbevægelseshistorie Snart dages det ..., som bragtes i foråret 1987.TV-serien blev diskuteret i dagspressen, i fagbevægelsen,i Socialdemokratiet o.s.v. -

og naturligvis også i SFAH, hvor det añdarede en række metodiske problemer om,hvorledes en sådan fremstilling skal gribes an, men ogsåunderstregede, at det var

nødvendigtat få udarbejdet en videnskabeligt funderet bred fremstilling af arbej-derbevægelsens historie. Et andet forhold, som kunne have væltet projektet var, at

bogen er skrevet som fritidsarbejde, idet SFAHs økonomi ikke har været til forfat-

terhonorarer. Med disse fødselsvanskelighederforeligger resultatet imidlertid nu,

og det har været anstrengelserne værd, idet det er blevet en særdeles vellykket bog.Forfatterne har delt opgaven imellem sig, således at Knud Knudsen har behand-

let perioden op til 1. verdenskrig, Hanne Caspersen har behandlet mellemkrigstidenog Vagn Oluf Nielsen har taget sig af tiden efter 2. verdenskrig. Under læsningengi-ver denne arbejdsdeling sig udtryk i nogen uhomogenitet i emnevalg og synsvinkler,men samlet er bogen alligevel båret af en fælles opfattelse, som betyder, at der er

73

dækning for bogens titel Kampen for en bedre tilværelse. De tidligere store kombi-

nerede arbejderbevægelses- og partihistorier havde slagkraftige titler, såsom En

bygning vi rejser, Det knager i samfundets fuger og bånd o.s.v., hvorved markeredes

at partiet og den politiske bevægelsestod i centrum. Med titlen Kampen for en hed-

re tilværelse markeres en ny tilgang til emnet, hvor samspillet mellem politisk bevæ-gelse, fagbevægelseog arbejderbefolkning er hovedanliggendet.

Alle tre forfattere tager udgangspunkt i arbejderklassens situation og leveforhold

og beskriver, hvorledes arbejderbevægelsensrepræsentanter har kæmpet for for-bedrede forhold. Forfatterne har været enige om en fast linie for beskrivelsen: I

centrum for fremstillingen står Socialdemokratiet, men med behørig inddragelse afde øvrigepolitiske strømningeri arbejderbevægelsen.I beskrivelsen af leveforholde-

ne inddrages socialhistoriske fremstillinger og enkeltpersoners levnedsberetninger,hvorved bogen får en nærværende dimension. -

Knud Knudsen beskriver arbejderbevægelsensopkomst i Danmark, fordelt på af-

snit om pionerernes epoke og afsnit om den socialdemokratiske arbejderbevægelsesgennembrud og konsolidering. De særlige forhold, som knyttede sig til den danske

arbejderklasses sammensætningmed dens oprindelse i laugsorganisationerne, mod-

sætningernemellem fagene, de svage faglige traditioner, beskrives på meget dæk-kende vis. Gennembrudsperioden beskrives velafbalanceret på baggrund af de soci-

ale og økonomiske forhold (de materielle forudsætninger),fagbevægelsens udvik-

ling og den socialdemokratiske bevægelsesudvikling Da Socialdemokratiet og fag-bevægelsenved århundredeskiftet havde erobret sig en plads i det danske samfunds

økonomiske og politiske liv, ændrede partiets position sig, idet kravet om at få di-

rekte indflydelse på samfundsudviklingen meldte sig - det som Knud Knudsen kal-

der »magtens problem«.Knud Knudsen tager skyldigt hensyn til, at der i tiden op mod 1. verdenskrig vok-

sede politiske strømningerfrem på venstrefløjen i arbejderbevægelsen,der var i op-

position til Socialdemokratiet. Dette kombineres ved at belyse de sociale forhold

gennem et uddrag af den senere syndikalistleders Chr. Christensens barndomserin-

dringer. Denne og flere andre beskrivelser af arbejdernes dårligesociale forhold er

med til at stoffet virker indbydende for en bredere læserkreds. Til gengæld virker

referaterne af de programmatiske tekster noget tunge i teksten. Endelig savner jegen lidt dybere skildring af de personer, som tegnede arbejderbevægelsenop til 1.

verdenskrig. Louis Pios personlige skæbne og baggrunden for hans omdiskuterede

»flugt til Amerika« kunne godt være uddybet. ligeledes savner jeg enten i dette el-

ler i Hanne Caspersens afsnit en nærmere omtale af Thorvald Stauning og hans

landsfaderlige rolle.

Overgangen til afsnittet om mellemkrigstiden kommer meget brat og markerer

samtidig et stort spring i tilgangen til stoffet. Hanne Caspersen har valgt at lade

fremstillingen tage udgangspunkt i uddrag fra erindringer fra aktive personer i

20,ernes og 30'ernes arbejderbevægelse,heraf flere fra den politiske venstrefløj.Det ligger i bogens oplæg, at en sådan vinkel på stoffet er rimelig, men fremstillin-

gen af mellemkrigstiden kommer alligevel til at fremstå noget kalejdoskopisk,bl.a.

fordi der ikke peges på, hvad der var de generelle problemer og den typiske arbej-ders hverdag, og hvad der kan henføres til arbejderrepræsentanternessfære, hvad

enten vi taler om syndikalister, kommunister eller socialdemokrater.

Socialdemokratiet havde i mellemkrigstiden vokset sig til det klart største politi-ske parti i Danmark. »Magtens problem«,blev helt dominerende for Socialdemo-

kratiet. Afsnittet om mellemkrigstiden savner en redegørelse for Socialdemokratiets

interne udvikling i lyset af udviklingen i Sovjetunionen og nazismens fremgang i

74

Tyskland, således at man kan forstå, hvorfor Socialdemokratiet så klart satsede påden udvikling,som blev nedfældet i partiprogrammet Danmark for Folket og i visio-nerne om velfærd for den brede befolkning gennem statslig regulering, socialt sik-

kerhedsnet, kooperativ virksomhed, andelsboligbyggeri o.s.v., således som det f.eks.blev søgt realiseret i store byer med socialdemokratisk flertal. Omvendt bliver DKPsrolle og kommunisternes fremvækst i 30'erne på baggrund af arbejdsløsheden hellerikke tilstrækkeligklar, ligesom den ideologiske begrundelse for at støtte det sovjeti-ske samfundssystem som alternativ til vestens kapitalistiske kaos ikke diskuteres.

Nogle af mellemkrigstidens markante kvindelige proñler i arbejderbevægelsenomtales for deres pionerarbejde, men det kommer ikke frem, at de var meget atypi-ske. Et sammenfattende afsnit om økonomiske og sociale forhold i mellemkrigsti-dens arbejderklasse kunne have inddraget spørgsmåleneom sundheds- og boligfor-hold samt familie og kvindens stilling og derved bl.a. pege på, at den almindelige ar-

bejderfamilie var præget af borgerskabets idealer med klar kønsbestemt arbejdsde-ling inden for hjemmets fire vægge. Dette gjaldt, hvad enten det var socialdemokra-ter eller politisk oppositionelle.

Efter en kort gennemgang af arbejderklassens og arbejderbevægelsensforholdunder den tyske besættelse behandler Vagn Oluf Nielsen tiden efter anden verdens-

krig. Vagn Oluf Nielsen spørger, om der var en revolutionær situation i 1945 og be-

,

svarer det med et nej: hverken Socialdemokratiet eller DKP ønskede at byggepå en

revolutionær taktik og strategi i befrielsesårene. Socialdemokratiet som det største

parti ønskede at videreføre mellemkrigstidens politiske og parlamentariske system.Efter en redegørelse for 1950'erne og 60'erne når man frem til dette afsnits nokmest interessante kapitler, hvor arbejderbevægelsensproblemer i 1970'erne og80'erne behandles. Med udgangspunkt i et citat fra 1982 af tidligere w-formandThomas Nielsen »Vi har sejret ad helvede til - godt« diskuteres hvorledes Socialde-mokratiets politik i efterkrigstiden har været med til at skabe nye samfundsgrupper,som Socialdemokratiets politik ikke har appel til. I modsætning til mange andre

fremstillinger, som bliver ret omsvøbsfulde, når vi nærmer os samtiden, er VagnOluf Nielsen uhyre analytisk i sin fremstilling af dagens problemer for arbejderbe-vægelsen. »Magtensproblem« har nu i mere end ti år givet store interne vanskelig-heder i Socialdemokratiet, hvilket analyseres i disse sidste afsnit. De sidste kapitlerrummer også en god redegørelsefor den politiske udvikling i Socialistisk Folkepartitil belysning af dette partis relativt store styrke i de sidste to tiår. Til gengæld er b0-

gens overordnede tema om kampen for en bedre tilværelse noget neddæmpeti desidste kapitler, hvilket dog kan hænge sammen med, at sammenfattende analyser afsociale og økonomiske forhold i 70'erne og 80'erne fordrer, at tiden kommer lidtmere på afstand.

Karen Kræmer har forestået billedredaktionen, som fungerer i udmærket samspilmed teksten, men billedteksterne er desværre for summariske. Billedredaktionenhar været en af de helt stærke sider ved Politikens og Gyldendals brede historieud-

givelser, hvor især billedteksterne har givet bøgerne en ekstra dimension. Dette

princip kunne udmærket være overført til denne bog, hvor udførligebilledteksterkunne have været en mere pædagogiskindgang til teksten, end tilfældet er nu. Denne

svaghed hængermåske sammen med, at der er tale om en ulønnet indsats fra forfatter-nes side, hvor alene skrivningaf hovedteksten må anses for en stor præstation.

Bogen slutter med et engelsk resumé på mere end 10 sider, udarbejdet af Lena

Fluger og Gerd Callesen, hvor bogens hovedsynspunkter, kildematerialet og den hi-storiske kontekst sammenfattes på glimrende vis, således at resultaterne af de nye-ste forskningsresultater ogsågøres tilgængeligefor udenlandske interesserede.

75

I det store og hele har SFAH nået sit mål med at skabe en bog, som sammenfat-

ter de sidste 15-20 års forskning i arbejderbevægelsenshistorie. Der er afsnit, der

måske kunne være skrevet anderledes, men det ændrer ikke ved helheden. Det er

svært at sige hvor mange uden for faghistorikernes kreds, der vil kaste sig over bo-

gen, men man kan håbe på, at den historisk interesserede får appetit til at sætte sigind i arbejderbevægelsenshistorie, og at bogen kan holde som grundbog i nogle årfremover. Næste generation skal så i gang med en ny historisk fremstilling, hvor føl-

gerne af opbruddet i Østeuropavil føre til nye synsvinkler på det 20. århundredeshistorie.

Steen Bilæ Larsen

Marcel van der Linden og Jürgen Rojahn (udg.): The Formation of Labour Move-

ments 1870-1914. An International Perspective - Contrihutions to the History of La-

bour and Society 2 - EJ. Brill, Leiden 1990, XXI,XI,785 s., Dfl 325.-, ISBN 90 04

09276 5 \

Indtil nu har Det Internationale Institut for Socialhistorie (IISG) i Amsterdam først

og fremmest været kendt for sine arkiv- og bibliotekssamlinger af materialer vedrø-rende den europæiske arbejderbevægelseshistorie. Efter Instituttet for marxisme-

leninisme i Moskva (nu: Det russiske Center for opbevaring af og forskning i den

nyere histories dokumenter) er samlingen i Amsterdam den mest betydningsfulde i

verden. Til forskel fra Moskva-arkivet har det dog altid været åbent for forskere ogikke underkastet noget politisk partis kontrol.

IISGs forskningsmitiativer var dog meget beskedne i forhold til dets arkiver. Man

bevægede sig sjældent udenfor arbejderbevægelsenshistorie i Tyskland og Neder-

landene. I løbet af de 57 år instituttet har eksisteret, blev der, bortset fra marxiana,kun udgivet en halv snes publikationer om international arbejderbevægelse.Til dis-

se hører f.eks. Reinhard Kössler »Dritte Internationale und Bauernrevolution«

(1981),samt tre vigtige dokumentsamlinger: Bakuninarkivet udgivet af Arthur Leh-

ning siden 1960'erne, Zimmerwaldbevægelsensarkiv udgivet af Horst Lademacher i

1967 samt L bind i denne serie, nemlig Frits van Holthoon og Marcel van der Lin-

den (udg.): Internationalism in the Labour Movement, 1830-1940 (1988).IISG's reorganisation i 1987 har ændret situationen. Under den nye ledelse blev

forskningsprogrammet betydeligt udvidet og koncentreret om netop den internatio-

nale arbejderbevægelseshistorie, idet man her tog hensyn til arkivsarnlingens karak-

ter (se Eric J. Fischer: The International Institute of Social History - Reorganiza-tion after 50 Years, i: International Review of Social History, 1988 s. 246-257). På

udgivelsesområdetvar det omtalte værk af van Holthoon/van der Linden det første

tegn på den nye situation. Den her anmeldte bog er et andet og meget vigtigeretegn. Den viser klart, at IISG har planlagt store forskningsresultater, og at det ikke

er længe om at påbegyndederes realisering.»The Formation of Labour Movements ...« er i to bind og indeholder 28 artikler

af forfattere fra 4 verdensdele. De beskriver dannelsesprocessen for de moderne ar-

bejderbevægelserdels i næsten alle europæiske lande (dog mangler feks. Portugal)og dels i nogle udvalgte højt udviklede lande i resten af verden (USA, Australien,New Zealand, Sydafrika, Argentina og Japan). 'Ibkstcme er af forskellig kvalitet.

Der er analyser skrevet af erfarne historikere med internationalt ry, feks. Klaus

'Ibnfelde med en artikel om lyskland, Franco Andreucci om Italien, Richard Price

om Storbritannien og David Kirby om Finland. Der er ogsåbidrag af lovende de-

butanter (Karin Hofmeesteris skitse om den jødiske arbejderbevægelsei Rusland).Jürgen Rojahns artikel om Polen er fortræffelig.Ingen af forfatterne kan siges at

76

være inkompetente. De fleste af dem er eksperter i arbejderbevægelsenshistorie i

deres respektive lande.

Projektet forudsatte ikke, at forfatterne foretog egen forskning med henblik pådenne bog. Udviklingen i et land skulle beskrives på baggrund af allerede forelig-gende forskning. Samtidig krævede projektet, at beskrivelsen blev foretaget på bag-grund af besvarelsen af et historisk spørgeskema,der var ens for alle. Skemaet om-

fattede tre grupper af spørgsmål:Den ene gruppe indeholdt spørgsmålom ydre be-

tingelser for arbejderbevægelseni det givne land (juridiske, økonomiske, sociale,nationale, kulturelle etc.). I den anden gruppe drejede det sig om de indre vilkår

(ideologi og organisation). Den tredie gruppe gjaldt arbejderbevægelsenspolitiske,økonomiske og civilisatoriske resultater. Det var naturligvis op til forfatterne selv at

fortolke alt dette, og bogen er meget differentieret i det individuelle fortolkningslag.Vigtigt er dog, at fortolkningen ikke dominerer informations- og analysesiden.

Det fremgåraf indledningen, at projektets ophavsmændvar mere interesserede i

at få et så bredt som muligt sammenligningsmateriale end i at få analyseret alle lan-

de i verden: »at inkludere hvis ikke alle lande med en moderne arbejderbevægelseså dog i det mindste så mange (såveleuropæiske som ikke-europæiske)som mu-

ligt«(s. XIV).Grænserne for den valgte tidsperiode (1870-1914)er et fornuftigt kompromis mel-

lem politisk og samfundsøkonomisk historieskrivning. I› øvrigt overholdes disse

grænser ikke strengt, idet man i flere tilfælde går ind i tidligere perioder eller ind i

Første Verdenskrig. Valget af perioden er ogsåvelbegrundet med, at forfatterne »ik-

ke især var optaget af [moderne arbejderorganisationers] oprindelse men af forskel-lene i udviklingen«(s. XV). Under alle omstændighederbeskæftiger de fleste artik-

ler sig med tiden, hvor arbejderbevægelsennåede højdepunktet i sin udvikling som

et selvstændigtfænomen og ikke ét, som tjener en eller anden statslig idé.IISG,s forskningsprojekt imponerer med sit omfang. Det har krævet organisato-

risk indsats, en kompliceret samordning og først og fremmest enjveldefmeret meto-

de. En metode, der skulle udvirke et homogent forskningskoncept, så det ikke blevtil endnu et »Sammelband«.

Den overordnede metodiske forudsætningi projektet er, at det er umuligt at be-

stemme, hvad der gælder som norm i den valgte periode omkring århundredskiftet,hvor arbejderbevægelsenbefinder sig i en forbløffende ekspansion. Forudsætningener ikke ny (allerede Werner Sombart talte om den), men det er første gang, at dener blevet gennemført så konsekvent og i en sådan målestok. Forudsætningenmed-førte dels, at man som undersøgelsesmetodevalgte den komparative metode, derher menes at være den eneste anvendelige; og dels at man konsekvent undgik et-

hvert forsøgpå opsummering af artiklerne i helhedsbetragtninger.Indfaldsvinklen til emnet afviger også fra den traditionelle: Arbejderbevægelsen

analyseres her hovedsageligm.h.t. »økonomiske og tekniske betingelser, som tillod

arbejderbevægelserat være effektive, eller som forhindrede dem i at være effekti-

ve« (Eric Hobsbawm citeret i indledningen s. XII). Arbejderbevægelsensindflydelseanalyseres dels m.h.t. dens indflydelse på lovgivningen, på regeringens og arbejdsgi-vernes politik, dels m.h.t. indflydelsen på sit eget politiske klientel, og dels gennemde ydre og indre bestemmelsesfaktorer for begge disse indflydelsesretninger.

Det er altså hverken en arbejderbevægelsenspolitiske historie eller en arbejder-bevægelsenshistorie i sociologiseret form, som vi har med at gøre i bogen. Den har

begge elementer med, men er især en bred komparativ behandling af arbejderbevæ-gelsens rolle i samfundet og staten og af arbejderbevægelsens civilisatoriske virknin-

ger. Hvis vi medgiver, at periodens arbejderbevægelsevar den vigtigste organisere-

77

de samfundsbevægelsenetop på grund af dens civilisatoriske virkning, på grund afdens indflydelse på folkeslagenes levemåde, så indser vi forskningsprojektets viden-

skabelige betydning.Slutresultatet er ikke blot et komparativt værk. Læseren får et objektivt overblik

over den daværende arbejderbevægelsesuniversum og af den meget differentierede

indflydelse bevægelsenfik. Man får ogsået slags historisk leksikon over arbejderbe-vægelsenordnet efter lande. Det er dog ikke komplet. Der mangler flere lande isærudenfor Europa. Selv om de vigtigste lande i andre verdensdele er med, så er mang-lerne iøjenfaldende: Kina, Indien, Canada, Brasilien. Man kunne begrunde det

med, at der i disse lande ikke fandtes nogen moderne arbejderbevægelsei tiden

omkring århundredskiftet. Men 1) er det ikke helt sandt og 2) hvis disse lande havdeværet repræsenteret, ville det yderligere have bidraget til det komparative syns vær-di. I virkeligheden har man i bogen afspejlet II. Internationales daværende verden,selv om der er nogle få undtagelser. Hvis vi forudsætter, at bevægelser af en vis be-

tydning fandt vej til II. Internationale, så er listen af lande i bogen tilstrækkeligre-

præsentativ.'

Bogen bliver endnu mere anvendelig som leksikon, ved at den er forsynet med en

godt sammensat grundbibliograñ,som ligeledes er ordnet efter lande.Samlet har vi her et fornyende og nyttigt værk, der er det første tegn på en ny si-

tuation. Den nemlig at IISG i Amsterdam er ved at blive den førende institution for

forskning indenfor arbejderbevægelsenshistorie. Andre projekter, som allerede er

godt i gang, viser det samme. .

Felsz Tych

Jens Jørgen Nielsen: Bryd kun for-tids møre mur, Pædamgisk Medhjælper Forbund,København 1991, 64 3., kr. 20.- ISBN 87-89428-06-4

Denne bog er en fortsættelse af »Til skærm i vor nød«, som PMF havde fået skre-vet af Jens JørgenNielsen i 1989. Begge hæfter kan og skal læses sammen, idet nog-le af forklaringerne fra bind 1 forudsættes bekendt i bind 2 (feks. keynesianisme).Der er dog også større forskelle mellem de to bind. Mens bind 1var koncentreret

om arbejderbevægelsen,er bind 2 i højeregrad en samfunds-historie med afsnit om

arbejderbevægelsen.Man kan diskutere om det er rimeligt, her fungerer det imid-

lertid godt; det er naturligt at ændre fremstillingen efter 1945, fordi samfund og ar-

bejderbevægelse i høj grad er smeltet sammen. Imidlertid medfører det let en ten-

dens til at negligere organisationemes udvikling og diskussion. Så selv om det fun-

gerer godt, ville det have været ønskeligtmed en større vægt på arbejderbevægel-sen. Imidlertid er dette bind allerede udvidet i forhold til bind 1, og det viser nogetom vanskelighedeme ved at lave korte indføringer til brug i tillidsmandsuddannel-

sen og voksenundervisningen.Bogen er inddelt i 5 kapitler, der hver dækker ca. 10 år, og et slutkapitel om den

nye udvikling i Østeuropaog dens betydning for arbejderbevægelsen.Endelig findes

der en litteraturfortegnelse for begge bind.

Som det første er også det andet bind en kompetent fremstilling med enkeltemindre fejl - således var der ingen grænsekrav fra Vesttyskland overfor CSSR, idetdet officielle krav om fastlæggelseaf grænserne holdt sig til grænserne fra 1937, s. 6

-

og fejlvurderinger: Rustningskapløbetblev ensidigt anført af USA, SU var tvungettil at følgemed, det var ikke som her hævdet, anført af begge lande (s. 6). Det inter-nationale udgangspunkt i 1945 bliver også tegnet for idyllisk: den antifascistiske koa-lition var en negativ koalition, forestillingerne om en ny verdensorden var klart for-

78

skellige, selv om enkelte konservative partier overgangsvis på papiret udviklede fo-

restillinger om en socialiseringaf produktionen.Selv om f.eks. forklaringen på Socialdemokratiets tilslutning til NATO (s. 8) er

noget forsimplet, er det et faktum, at Socialdemokratiets afvisning af den »sovjeti-ske model« var en væsentligforudsætningfor partiets politik i forbindelse med NA-

TO og integrationen i den vestlige samfundsrnodel. Imidlertid leder man -forgævesefter en kritik af Socialdemokratiet, hvor den kunne fremsættes: i forbindelse med

velfærdsstatens udbygning og især dens ideologisering. Forudsætningen for vel-

færdsstaten er en krisefri kapitalisme, der kunne garantere arbejde til alle. Den fin-des som bekendt ikke, men det var netop, hvad der hævdedes i 1960,eme. Socialde-mokratiet udviklede ganske vist i 1960'erne en politik, der ved at sætte gang i udbyg-ningen af infrastrukturen og uddannelserne og dermed også at opfylde et af bevæ-

gelsens demokratiseringskrav, hvilket beskrives udmærket, skulle fremme en krisefri

kapitalisme, men det var en politik bygget på forkerte forudsætninger.I denne sammenhæng burde man også diskutere imperialismens betydning. Det

er klart, at imperialismens former er anderledes end de var før 1914, men hvilken

betydning har dens indhold for folkene i de svagt industrialiserede lande og for ar-

bejderklassen i de højt industrialiserede lande? Problemet er kun antydet her.Det forekommer ejheller helt gennemtænkt, hvad den økonomiske integration

betyder for små lande som Danmark. Det fremføres med rette (s. 37), at Danmarks

nationaløkonomi er underordnet internationale monopoler, som har større økono-misk vægt end den samlede danske stats. Men hvor er så den danske selvstændig-hed? Mens der indtil SUs sammenbrud i det mindste var et tænkbart alternativ tilden vestlige økonomiske integration, selv om det ikke var realistisk politisk set, så er

det nu helt forsvundet. Den »frie markedsøkonomi«, som nu bliver påtvungetde

østeuropæiske lande, ville, hvis den blev overført til EF-landene, hurtigt medføre et

tilsvarende sammenbrud for landbruget og den overvejende del af industrien.Disse indvendinger skal ikke forklejne betydningen af beskrivelsen af de sam-

fundsmæssigeændringer, der medførte en strukturændring af største betydning for

arbejderbevægelsenssammensætning og dens opfattelse af virkeligheden. Kvinder-nes indtog på arbejdsmarkedet, udflytningen af familiefunktioner som barnepas-ning, ældreomsorg,delvis ogsåmadlavning til samfundet fremhæves. Med rette kal-des årtiet fra 1958 til 1968 for »et af de mest dramatiske i Danmarkshistorien« (s.24). ØD diskussionen og dens indhold bliver godt forklaret (s. 31 ff) ligesom forskel-

lige krisemodeller (s. 35 ff). Andre ting som tages op er nye faggruppers organise-ring, her eksemplificeret ved PMF, og politiske forandringer i arbejderklassen i for-bindelse med f.eks. EF-kampen behandles. Alle disse ændringersbetydning er end-nu ikke klare, men der lægges i bogen op til en nødvendigdiskussion af dem. Detmå ogsåvære en sådan bogs fornemste opgave.

-

Gerd Callesen

Principerklæring for Socialistisk Internationale, Stockholm juni 1989, red.: Bent

Christensen, Arbejderbevægelsens Internationale Forum 1990, 76 s., ISBN 87-89486-02-1

De socialdemokratiske partiers reaktioner på verdenssituationen efter omvæltnin-

gerne i Østeuropaog Sovjetunionen har svinget en hel del siden 1989. Da de kom-

munistiske regimer brød sammen hilste de socialdemokratiske partiers internationa-le organisation 'Socialistisk Internationale, udviklingen velkommen og fulgte det op

79

med en meget optimistisk vurdering af de socialdemokratiske partiers muligheder i

Europa og på verdensplan.Senerehen blev det klart, at optimismen måtte modificeres ganske betydeligt.Omvæltningernei Østeuropa og Sovjetunionen blev endnu mere radikale i deres

opgør med både politisk styring af økonomien og statsstyret forening af nationale

traditioner, og efterlod ikke noget afgørendepolitisk spillerum for opbygningen af

nye socialdemokratiske partier i Østeuropaog Sovjetunionen.Principerklæringenfra Socialistisk Internationales kongres i juni 1989 i Stockholm

er et vigtigt kildeskrift til at forstå dynamikken og faserne i denne udvikling.Den danske oversættelse, der er udgivet af ArbejderbevægelsensInternationale

Forum, indeholder udover selve principerklæringenet uddrag af kongresresolutio-nen fra Stockholm-kongressen. Bogen rummer desuden en kort, men informativ

oversigt over Arbejderinternationalernes historiske udvikling af Gerd Callesen samt

en række artikler, der beskriver udviklingen i Socialistisk Internationales politik pånogle af organisationens vigtigste indsatsområder.

Selve principerklæringenkan læses som et dokument over et møde mellem ideo-

logisk kontinuitet, nye globale udfordringer og et politisk Europa- og verdenskort,der pånyligger på tegnebordet.

Den ideologiske kontinuitet kan man bl.a. få et indtryk af ved at sammenholde

principerklæringenmed nogle af de tidligere programudtalelser fra Socialistisk In-

ternationale. Eeks. har nogle af de principielle erklæringer vedrørende »socialis-mens natur« (som principerklæringenkalder det) sine klart identificerbare parallel-formuleringer helt tilbage til programerklæringenfra (gen)stiftelseskongressen i

Frankfurt am Main i 1951.

Når de samme grundværdiernyfonnuleres over de gamle sproglige skabeloner,

giver det historikeren rig anledning til at analysere, hvordan kontinuiteten på en

gang bekræftes og forandres.

Men det er tydeligt, at principerklæringenudover at være et dokument over kon-

tinuiteten i forandringen også er et meget tidsspeciñktdokument. Det samme gæl-der Svend Aukens forord. »Aktuelle begivenheder har gjort indførelse af politisk,økonomisk og socialt demokrati på verdensplan mere sandsynlig end nogensindefør,« hedder det f.eks. med tydelig 1989-optimisme i principerklæringen, 0g Auken

tilslutter sig denne vurdering ved at erklære, »at den demokratiske socialisme står

over for et nyt verdensomspændendegennembrud.«Når man læser disse ord i 1992, fristes man til at citere den engelske historiker

Eric Hobsbawm, der allerede i 1990 i det nu nedlagte tidsskrift Marxism Todayskrev: »For vestlige socialister er der ikke noget bekvemt i det, der sker i Østeuropa.Nettoeffekten vil blive en enorm tilbagegang, og det vil ogsåkomme til at gælde s0-

cialdemokraterne.«

Hvor uretfærdigt det end føltes for socialdemokrater verden over, medgav Socia-

listisk Internationales præsidentWilly Brandt da også allerede på Socialistisk Inter-

nationales konference i Wien i 1990, at optimismen fra 1989 måtte modiñceres.

Omvæltningerne i Østeuropaog Sovjetunionen er på een gang en mulighed ogen trussel for den internationale socialdemokratiske bevægelse.Netop derfor måSocialistisk Internationales svar på disse års udfordringer da også tiltrække sig inter-

esse langt uden for Socialdemokratiets egen kreds.

Lasse Budtz, der i mange år har repræsenteret det danske Socialdemokrati i

Socialistisk Internationales nedrustningskomite og Mellemøstenkomrnission,skriver om udviklingen i Socialistisk Internationales nedrustningsbestræbelser

80

og om forsøgene på at skabe dialog og fred i Mellemøsten mellem israelere og

palæstinensere.Socialdemokratiets partisekretærSteen Christensen, der i mange år har interes-

seret sig for udviklingen i den tredje verden, skriver om Socialistisk Internationale

og den tredje verden siden 1976.

Artiklerne giver en udmærket kort introduktion til vigtige aspekter af Socialistisk

Internationales arbejde. Danske læsere er ikke forvænte med hverken historiske el-

ler aktuelle artikler og bøger om Socialistisk Internationales arbejde. I en tid hvor

Socialistisk Internationale har styrket og udvidet sin indsats og hvor ikke mindst den

europæiske udvikling stadigt tydeligere afgøres af internationale politiske alliancer

end af nationalstatemes inden- og udenrigspolitik, kan man kun ønske sig, at forsk-

ningen i og analyserne af Socialistisk Internationales historie og aktuelle politik styr-kes og gøres lettere tilgængeligfor danske læsere.

Bent Gravesen

Jutta Schwarzkopf: Women in the Chartist Movement - Studies in Gender History-, Macmillan, London 1991, 337 s., ISBN 0-333-53915-X

Formålet med Jutta Schwarzkopfs bog er at undersøge chartismens betydning forkonstruktionen af køn og kønsrelationer som en integreret del af skabelsen af den

engelske arbejderklasse. Hendes hovedkonklusion er, at det forhold mellem kønne-

ne, som chartisterne bidrog til at skabe, fik som langsigtet konsekvens, både at ar-

bejderkvinder blev politisk afvæbnede (»disempowered«),og at arbejderklassensmænd tilpassede sig industrikapitalismen og dens politiske ideologi. Sammenfaldetmellem chartistemes og den nye middelklasses forestillinger om mandlighed ogkvindelighed var med til at underminere klassekampen, mener hun, og denne tese

forekommer sandsynlig i lyset af hendes overbevisende analyse af kønsrelationerne iden chartistiske bevægelse.Hovedvægten i bogen ligger på kønsideologiog -praksis i bevægelsen, sammen-

holdt med de økonomiske og sociale forhold, der skabte den. Disse forhold var især

fabrikssystemets fremtrængen i tekstilindustrien i første halvdel af det 19. århundre-

de, som betød både økonomisk forarmelse af de tidligere håndværkere og hjemme-producenter og opløsning af denne produktionsforrns sociale relationer. Jutta

Schwarzkopf betoner, at fabrikssystemet underminerede den materielle basis formænds overhøjhed i familien ved, at kvinder ofte erstattede mænd som familiens

hovedforsørgere,kombineret med, at mændene mistede kontrollen over kvinders

(og børns) arbejde og seksualitet. Dette problem forværredes af den langvarigeøkonomiske krise, der startede i 1837 og førte til omfattende arbejdsløshedog løn-

nedgang. Chartismen, den første selvorganiserede massebevægelseblandt engelskearbejdere,vandt frem fra slutningenaf 1830'erne.

Chartismens mål var ikke kun økonomisk, understreger Jutta Schwarzkopf. Heltcentral var kampen for at genskabe arbejdende menneskers værdighed og selvre-

spekt. Bevægelsens hovedkrav var stemmeret til alle voksne mænd, d.v.s. en stem-

meret, der ikke længere skulle være knyttet til ejendom, men til personen- eller

rettere: til den mandlige person. Hovedargumentet var, at det var arbejderklassen(læs: -mændene), der producerede nationens rigdomme. Gennem mændenes lige-stilling som borgere med andre klassers mænd ville klasselovgivningenforsvinde, og,forestillede man sig, såvel den økonomiske forarmelse som den politiske undertryk-kelse af klassen ophæves. Jutta Schwarzkopfs pointe er imidlertid, at et vigtigt ele-

81

ment i chartismens politiske projekt var at styrke den truede mandlige autoritet, ik-

ke kun i forhold til andre klasser, men ogsåi forhold til det andet køn.

Dette udleder hun af den kønsideologiog -praksis, som var en central del af be-

vægelsen.Hun undersøgerdisse forhold gennem et væld af kilder, spændende fra

fiktion (romaner) over private breve og (auto)biograf1er til bevægelsens aviser og

tidsskrifter, samt officielle parlamentsdokumenter.Hovedindholdet i kønsideologienvar, at kvinder og mænd var og burde være lige,

men forskellige. De to køn komplementerede hinanden, og kun i forening udordede en helhed. Den vigtigste praktiske konsekvens af dette grundsyn var, at lønarbej-det ifølge chartisterne burde forbeholdes mænd, og at kvinders arbejde som følgeheraf skulle begrænses til hjemmet. Argumentationen for denne arbejdsdeling var

ikke fabrikssystemets udbytning af kvinder som klasse, men derimod lønarbejdetsfornedrelse af kvinder som køn. Arbejde uden for hjemmet opfattedes som imod

kvinders natur.

I stedet for lønarbejdet så chartismen ægteskabet som den institution, der skulle

forsørge kvinder i kraft af en mandlig forsørgerløn.I arbejderklassen var ægteska-bet imidlertid ikke kun, og ikke primært, en økonomisk institution, ifølge den char-

tistiske ideologi. Det havde også den vigtige funktion at sikre respektabiliteten påalle områder,bl.a. ved at regulere såvel kvinders som mænds seksualitet, og især at

beskytte kvinder mod deres egne lysters potentielle ødelæggelseaf deres naturligeuskyld. Kun i det proletan'ske ægteskab kunne den sande kærlighed trives, mente

chartisteme, for i modsætning til samfundets økonomisk bedrestillede lag var ægte-skabet i arbejderklassen pr. deñnition ikke en handel.

Det centrale spørgsmålom valgret til kvinder blev kun lidt diskuteret i den charti-

stiske bevægelse.Når det en sjælden gang blev taget op, afvistes det - ifølge Jutta

Schwarzkopf primært af taktiske årsager.Tiden var ikke moden til et sådant krav,mente man. Den dominerende opfattelse i bevægelsen var, at manden som famili-

ens overhoved udtrykte den samlede families politiske standpunkt.Jutta Schwarzkopf viser, at denne kønsideologiikke kun var mændenes. Den del-

tes af kvinderne, som var uhyre aktive i bevægelsen,både i »baglandet«og som po-litiske aktivister. I modsætning til den senere arbejderbevægelseblev funktionen

som hustru og mor tillagt stor politisk betydning. Det var kvinderne, der skulle ska-

be velordnede hjem, og de havde den helt centrale opgave at opdrage børnene til

respektable borgere med den rette politiske overbevisning. Chartisterne adskiller sigendvidere fra middelklassen i den samme periode ved ikke blot at acceptere, men

direkte at opmuntre kvinders offentlige politiske fremtræden. Kvinder havde deres

egne organisationer inden for bevægelsen,men ud over at være til stede ved sociale

sammenkomster deltog de ogsåi de fælles møder og demonstrationer, og de var flittigebidragydere til bevægelsenspresse. Enkelte kvindelige agitatorer fandtes også.

At kvinders offentlige politiske aktivitet opmuntredes inden for en bevægelse,der

ideologisk begrænsede kvinder til hjemmet, er ikke så selvmodsigende, som det

umiddelbart forekommer. Jutta Schwarzkopf beskriver kvinders politiske engage-

ment i chartismen som et radikalt hustru- og moderskab. Kvinder krævede retten til

at være gode hustruer og mødre- en ret, som den økonomiske forarmelse havde

berøvet dem. Med andre ord: Også i deres udadvendte politiske arbejde definere-

des kvinder som køn, ikke som klasse. Jutta Schwarzkopf viser, at kvinder, der over-

skred denne grænse for kvindeligheden, blev tiet ihjel og forlod bevægelsen.Hun

pointerer imidlertid også,at kravene (retten til at være gode hustruer og mødre) var

radikale på et tidspunkt, hvor middel- og overklassens forholden sig til arbejderklas-sens familieliv var domineret af malthusianske tankegange.

82

Chartismen gav et klart svar på spørgsmåletom, hvordan arbejdende menneskers

værdighedog selvrespekt kunne genskabes. Men svaret var forskelligt for de to køn.For mændene var løsningenforsørgerlønog politisk valgret, der kunne genskabeden mandlige autoritet i familien og ligestille arbejderklassens mænd med andreklassers som politiske borgere. For kvinderne var svaret muligheden for at ageresom gode hustruer og mødre, underlagt den mandlige autoritet i familien og i det

politiske liv og uden mulighed for autoritet gennem lønarbejdet.Den materielle ba-sis for kvinders værdighed og selvrepekt blev således afhængig af en mandlig forsør-ger. -

Chartismens kønsideologihavde mange lighedspunkter med den nye victorianskemiddelklasses. Jutta Schwarzkopf mener imidlertid, at der var tale om en selvstæn-

dig tradition i arbejderklassen, med basis i familieproduktionen/hjemmeindustrien.Hun betoner endvidere, at formålene var vidt forskellige: For middelklassen at be-vare den sociale orden, for arbejderklassen at ændre den.

Det chartistiske projekt lykkedes ikke. I løbet af 1850'erne døde bevægelsenud.Men kønsideologienhavde slået rod, mener Jutta Schwarzkopf, og efterhånden ske-te der en tilnærmelse på dette punkt til middelklassen, hvilket hun ser som en væ-

sentlig baggrund for et begyndende klassesamarbejde. Da arbejderklassens selv-

stændige organiseringsbestræbelsergenopstod senere i århundredet,var kvinderneikke mere blandt de mest aktive. Jutta Schwarzkopf mener, at chartismen havde bi-

draget til denne udvikling. Udelukkelsen af alle feministiske elementer fra den char-tistiske ideologi og praksis, den totale underordning af kvindekampen under klasse-

kampen, betød på længeresigt, at arbejderkvinder passiviseredes.Det er en spændende og overbevisende bog, Jutta Schwarzkopf har skrevet. Em-

pirisk skal den især fremhæves for at sætte fokus på arbejderkvinder som politiskeaktører, og teoretisk er den vigtig ved, at den ser på kønsrelationer og den materiel-le basis herfor uden at miste klasseperspektivet. Bogen demonstrerer, at også (ar-bejderklassens)mænd har et køn, og at det til tider er kønnet mere end klassen, derbestemmer (også) deres politiske handlinger. Jutta Schwarzkopf giver gennem sin

analyse kød og blod til det kvindehistoriske perspektiv, der ikke vil nøjes med at til-

føje kvinder til historien, men som gennem et kønsperspektivvil bidrage til at skrivehistorien om.

Anna-Birte Ravn

83

BOGOMTALER

Robert J. Alexander: International 'Irotskyism 1929 - 1985. A Documented Analysisof the Movement, Duke University Press, Durham and London 1991, 1125 S., S 165.-,ISBN 0-8223-0975-0

Robert Alexander er en amerikansk professor emiritus, som tidligere har udgivet en

afhandling om den internationale kommunistiske højreopposition,centreret om-

kring Jay Lovestone og hans bestræbelser for at få skabt et arbejderparti i USA

med støtte fra fagbevægelsen.Endvidere har han udgivet et par publikationer om

de oppositioneHe socialistbevægelseri Latinamerika.

Som det fremgåraf titlen går dokumentationen kun frem til 1985. Den kommer

altså ikke ind på følgerne af de temmelig epokeskabende begivenheder, som har ud-

spillet sig netop i de seneste år. Dog er forordet dateret 1990, men heller ikke her

berøres dette.

Bogen indledes med et kapitel: Origins and nature of International Trotskyism.Derefter er den opsat som et slags leksikon: 'Ikotkyism from Albania to Yugoslavia,altså en slags "Irotskismens ABC”. De forskellige internationale bureauer og cen-

traler er imidlertid også indordnet i det alfabetiske system, hvad der forekommer

noget ulogisk. Det havde været mere logisk at samle dem i et særligt afsnit.

Forfatteren indleder med at sige, at han aldrig selv har tilhørt bevægelsen,hvad

der synes at borge for en absolut objektivitet. Men det med objektiviteten kommer

til at virke noget spinkelt, da en stor del af materialet bygger på interviews eller

skriftlige beretninger fra de diverse lande, hvor forfatteren i mange tilfælde synes

ude af stand til at vurdere oplysningernes korrekthed. Især da forfatteren selv synes

uden egentlig holdning til problemerne. Folk som Pierre Broué, Rudolph Prager og

Max Shachtman - som der henvises til, og som aldrig har lagt skjul på deres engage-

ment i bevægelsen - har i virkeligheden skrevet mere objektivt om disse emner.

Temaerne tager altså deres udspring i 1929, dvs. efter at 'Il-otskij var blevet udvist

af SSSR og frataget sit sovjetiske statsborgerskab, og hvor hans eneste våben var

hans pen, som han også forstod at benytte både med overbevisende styrke og ele-

gance. Hans skrifter afslører intellektuel modenhed og rummer ofte en analytisksikkerhed, selvom den revolutionære optimisme ikke altid gik i opfyldelse. Men et

revolutionært håb kan aldrig være en bebrejdelse. Til slut sad han isoleret i sin

”fæstning”i Coyacan i Mexiko, politisk isoleret mere end nogensinde, indtil en

NKVD-agent fik plantet en isøkse i hans hjerne og dermed fik sat et endeligt punk-tum for hans videre indsats. Det var et rent og skært hævnmord fra Stalins side.

Blandt hans politisk stærkeste gerninger efter forvisningen må anføres hans he-

roiske kamp for at få vendt udviklingen i Tyskland op til Hitlers magtovertagelse i

1933 gennem skabelsen af en enhedsfront mellem SPD, KPD og fagbevægelsen;be-

stræbelser som synes at have været på nippet til at lykkes (hvor tæt på vil naturligvisaldrig kunne opklares), hvorved han måske for anden gang i sit liv kunne have fået

afgørende indflydelse på hele den kommende udvikling. At udviklingen i Tyskland1930-33 derfor burde have en fremtrædende plads i en analysesom denne synes ind-

lysende, men det er desværre ikke tilfældet. Her findes meget bedre kilder at øse af

(f.eks. Annegret Schüle: 'Il'otzkismus in Deutschland bis 1933, Köln 1989). Blandt

bogens meget udførligelitteraturhenvisninger finder man dog ikke en eneste på tysk(som forfatteren åbenbart ikke behersker); der henvises udelukkende til kilder påengelsk, fransk og spansk, og med undtagelse af fire er de alle publiceret efter 1970

- en indlysende svaghed.Nu er Trotskijs skrifter fra 1929 og til hans død jo alle baseret på et verdensbille-

84

de, som blev totalt ændret med den anden verdenskrig og den derpåfølgende kolde

krig. Hans senere tilhængerehar derfor ort ham en bjørnetjenesteved nærmest at

ophøje hans skrifter til en slags katekisme og ham selv til en profet. Betegnelsen er

ogsåbenyttet af Isaac Deutscher i hans store 'Botskij-biograñ,men her i en helt an-

den betydning. At han så tilmed blev martyr orde ikke sagen bedre.

”'Dotskismen”s historie efter i hvert fald 1949 er derfor blevet til en historie om

evindelige splittelser og indre slagsmål.På dette punkt giver bogen for så vidt et

ganske godt overblik.

Det problem, som skulle komme til at hæmme den trotskistiske bevægelse som

en klods om benet, var spørgsmåletom Sovjetunionens karakter! Var det en ”dege-nereret arbejderstat”,og hvor langt skulle degenerationen gå, førend man måtte

slippe denne definition? Ti'otskij selv holdt fast ved denne definition til sin død, selvefter SSSR's overfald på Finland, hvad der både fremkaldte et direkte organisato-risk brud indenfor Socialist Workers Party i USA og protester fra bl.a. de skandina-viske grupper, som krævede en fred uden erstatninger eller annektioner, hvad derikke er nævnt i bogens afsnit om Danmark, Norge eller Sverige.

Problemet skulle gåyderligere i hårdknude efter oprettelsen af de østeuropæiskefolkedemokratier. Var det også ”degenereredearbejderstateri'? Så kom Maos magt-overtagelse ind i billedet og derpåCuba! Ved Fidels Castros magtovertagelse havde

proletariatet næsten ingen rolle spillet, og et revolutionært parti blev først dannet

efter revolutionens sejr.Efter de sidste verdenshistoriske begivenheder har historien nu selv befriet ”trot-skisterne” for dette problem, og spørgsmåletom en international organisationsform

- som i dag er mere nødvendigend nogensinde - må så at sige starte ved år NUL!Alexanders ”Irotskjsmens ABC” er derfor nærmest blevet til et gravskrift. Det

rummer interessante og skudsikre oplysninger om udviklingen i USA til dels også iLatinamerika. Også omtalen af diverse internationale bureauer rummer godt mate-

riale. Det øvrigemå behandles med behørig skepsis. Når den tjekkiske avis RudePravo (Den Røde Fane) bliver til Rudy Prapor, så får man sine tvivl om nøjagtighe-den af bogens øvrigeoplysninger om navne og organisationer.

Med sine 1125 sider er den både som bog og som historisk materiale uhåndterlig.Denkan dog opnåen vis værdi, dersom den skulle give impulser til seperatafhandlinger.

Børge Trolle

Arbejderkvinder i bevægelse.Rapport fra konference om arbejderkvindernes vilkår,historisk og aktuelt 1990. Red.: Anette Eklund Hansen, Arbejderbevægelsens Biblio-tek og Arkiv, 1992, 84 s.

I efteråret 1990 mødtes en række kvinder og mænd fra arbejderbevægelsenog kvin-

deforskrringenfor at markere 75-året for kvindernes valgret med en konference om

kvinderne i arbejderbevægelsenfør og nu. Konferencen var arrangeret af Arbejder-bevægelsens Bibliotek og Arkiv, ved Anette Eklund Hansen og Karen Kræmer.

Med denne bog er konferenceindlæggenegjort tilgængeligefor en større kreds.Det er udgivemes hensigt at vise, hvordan dagens ligestillingsproblemer har rod i

fortidens samfund - på arbejdsmarkedet, i politik og i familien. Artiklerne handler

om, hvordan kvirrdearbejdet blev til kvindearbejde, om arbejderkvinder i politik, om

ligestillingsstrategierog om strategier for kvindeforskningen.Dmde Dahlerup giver iArbejderkvindeme: Organisen'ngefter kønnet eller klassen, en

oversigt over den borgerlige kvindebevægelsesopståen i 1800-tallet og spørger,hvorvidt den havde samme interesser som kvinderne i arbejderbevægelsen.Klasse-

85

synspunktet var det vigtigste i arbejderbevægelsen,men begge grupper kæmpedeimod, at mændene definerede de problemer, kvinder rejste, som særinteresser. Af

og til kunne køns- og klassekamp falde sammen, som da Marie Christensen fra Kø-

benhavns Tjenestepigeforening ved utrættelig lobbyering i 1903 og 1908 skaffede

valgret for tyendet til menighedsråds-og kommunevalg.Gunnel Karlsson placerer Svenska Soaalderrwkmtiska Kvinnoförbundetspolitiske

indflydelse i 1900-tallets Sverige i 2 perioder: Fra starten i 1920 til 1935 gjaldt det

kampen om at være med. Der blev dannet lokale kvindegrupper, men først fra mid-

ten af 1930'erne til ind i 1950'erne kom socialdemokratiske kvinder herfra i vælten -

som eksperter i familiespørgsmål.Midt i 1950'erne forrnastede de sig til ogsåat me-

ne noget offentligt om generelle politiske spørgsmål,først og fremmest i atomvå-

benkampagnen. Dette emne kunne derved marginaliseres som et kvindespørgsmål!Forbundets radikale periode fortsatte med ligestillingspolitikken fra 1970'erne.

Ragnhild Madsen, socialdemokratisk viceborgmester i Hundested, diskuterer i et

humoristisk indlæghvilke mulighederder er for at føre i dag. Konflikter

mellem forventninger, pigeopdragelse og den politiske kultur skorter det ikke på.Vejen frem må være en ændring af de politiske arbejdsformer, så ogsåsmåbømsfor-ældre kan deltage, samt kønskvoteringog et netværk af kvindegrupper i partiet.

I den følgendepaneldebat om en politik for kvindeforskningen var KjeldRahbæk

Møller (SE formand for forslmingspolitiskUdvalg),Frank Jensen (S, ForsknütgspolitiskUdvalg)og Ib Vistzsen (LO's ügestülingsudvalg)enige om, at specielt forskningi arbej-derkvindernes vilkår var en vigtig opgave, som ikke burde falde bort, når kvinde-

forskningsplanen 1986-1991 var udløbet.

Hilda Rømer påpegeri Mellem Opbrudog DSU og den ny kvinde imellem-

krigstiden,hvordan DSU forholdt sig positivt til opbruddet i kvinderollen i 1920'erne,idet der blev arrangeret sport, friluftsliv og ture for unge mænd og kvinder sammen,

og samtidig blev der lagt vægt på opbyggelsen af en ansvarlig forsøgermoral hos de

unge mænd. DSU blev også en skoling for unge socialdemokratiske kvinder, med

bl.a. Nina Andersen i en energisk opdragerrolle. Med Nina Andersens og Edel

Sauntes generation opstod desuden i 1930'erne et samarbejde mellem socialdemo-

krater og kvindebevægelsen.Marianne Rostgaard redegør for, hvordan kvindearbejdet blev til kvindearbejde med

eksempel i skotøjsindustrien.Myten om at ufaglærte kvinder erstattede faglærtemænd passer ikke her. I en række sager fra århundredskiftet om fastsættelse af løn

for forskellige opgaver argumenterer fagforeningen ikke med, at kvinder er ringereskikket eller at de er ufaglærte, men derimod med mændenes forsøgerforpligtelse.Resultatet blev at den løn, der blev aftalt for et bestemt arbejde, aforde, om det

blev mands- eller kvindearbejde.Liselotte Knudsen, næstformand i HK, gennemgåri HK kvinder mellem arbejds-

marked og familie, hvordan der er behov for. en familiepolitik på arbejdsmarkedet,bl.a. med forslag om en oentral barselsorlovsfond og omsorgsdage til bømeforæld-

re. Desuden omtales HK's ligestillingspolitik,hvor der via en ligestillingskonsulenter kommet gang i kurser for kvindelige ledere og lønforhandlere

- det sidste ikke

mindst relevant i HK, hvor uligelønnener udtalt. I en tid, hvor kvinder i mandefags-strategien har domineret, slår hun til lyd for at opvurdere kvinders status i de tradi-

tionelle kvindefag.I en del af indlæggene er der et synspunkt, der går igen: Når kvinder, ogsåi arbej-derbevægelsen,rejste et problem, blev det inddæmmet som en kvindesag. For dem,der i dag ikke vil lade sig nøje med det, giver bogen stof til eftertanke.

Lise Skjøt-Pedersen

86

Erik Barti-am Jensen: Madsens billeder 1915-37 - amatørfotograñer af eget arbej-derliv, Forlaget Elementære Al'tryk,Viborg 1991,70 5., kr. 80.-, ISBN 87-89090-03-9Ved at anskaffe sig et fotograñapparatog bruge det flittigt livet igennem, skabte

Frits Ludvig Madsen muligheden for, at der mange år senere, nemlig i 100-året for

hans fødsel, kunne laves et usædvanligtbilledværk. Erik Bartram Jensen har af de

over 1000 billeder, det blev til, udvalgt 53, der dækker en periode fra 1915 til 1937 i

Frits Madsens liv. Derudover findes Frits Madsens biografiske data i sammenhæng i

bogens indledning.Enken Magda Madsen og sønnen Karl Aage Madsen har stillet billederne til rå-

dighed og været behjælpeligemed de ledsagende oplysninger. Familielivet er da og-så motivet på mange af billederne, men ogsåmange arbejdspladsbilleder fra opholdi både Sverige og i Nord- og Midtjylland er valgt ud. De fører os rundt på de for-

skellige arbejdspladser, Frits Madsen har haft. Ret unikke er billederne fra de meje-rier, han arbejdede på i Sverige. De røber hans fascination for dampmaskiner. Deter så afort mejerimaskinerne, der er foto-objekt, selv om arbejdskammeraterneogså får lov til at være med på et hjørne.Denne fascination resulterer i, at han ef-

terhånden ender som fyrbøder efter hjemkomsten til Danmark i 1917.

Arbejdspladsbillederne fra Bælum i Nordjylland, hvor Frits Madsen opholdt sigfrem til 1925, viser stadig fotografens interesse for maskinerne, men de afslører ogsået godt arbejdskammeratskab, og ikke mindst Frits Madsen som en spøgefuld per-son med lyst til at lege med kameraet.

I Bælum træffer Frits Madsen sin kone, og de får sønnen Karl Aage. Familien

flytter til Bruunshaab ved Viborg i 1925. Familieliv, fritid og samvær med venner er

motivet på langt de fleste billeder i perioden 1925-37. Situationerne på billederne vil

mange ældre kunne genkende, og de udgør et stykke kulturhistorie, som unge kanhave fornøjelse af at stifte bekendtskab med. For at give et ensartet indtryk er allebillederne bruntonet, ogsåde nyere, dvs. dem fra 1930yerne.

Frits Madsen er ikke fotografen til alle billederne, men til langt hovedparten afdem. Man har vist fotografen respekt og fulgt hans instrukser. Med andre ord er

der tale om opstillingsbilleder, der ikke desto mindre med hvert enkelt fotografinetop viser situationer fra en arbejderhverdag, 0g tilsammen giver et billede af et

arbejdeer i mellemkrigstiden.Det er mest stille og afdæmpedebilleder, og dermed adskiller bogen sig fra man-

ge andre billedværker, hvor spektakulære situationer eller fotografisk professiona-lisme fremtoner i billederne. Derfor kan oplevelsen ved at bladre i bogen sammen-

lignes med den man har, når man bladrer sit eget familiealbum igennem. Der stilleskrav til hukommelsen og fantasien, hvilket på den anden side er med til at udvide

oplevelsen og give den en ekstra dimension.Billedteksten hjælper en på vej. Den indfanget situationen og giver supplerende

oplysninger til hvert enkelt billede. Enkelte steder tolker den også situationen, men

den bevægersig ikke ud over billederne for at give en sammenhængende historiskbeskrivelse af perioden. Erik Bartram præsenterer læseren for et billedmateriale,som først og fremmest selv skal formidle en livshistorie. Titlen siger det, det er

»Madsens billeder«.

Karen Kræmer

87

Erik Bartram Jensen og Peder Risom: Det koster at vinde - beretningen om et sjakskamp imod asbest. Forlaget Elementær-e Aftryk, Slesvigsgade 17, 8800 Viborg, 80 5.,

Viborg 1990

Vi kender den godt. Historien om, hvor meget det koster, økonomisk og psykisk, at

bekæmpe arbejde med asbest, selv om man helt siden 1930'erne har vidst, at asbestvar asbestose- og kræftfremkaldende. Men alligevel har vi godt af at få det fortalt

igen. Specielt når det sker i en medrivende historie, der går helt ind under huden,som tilfældet er i bogen »Det koster at vinde«.

Derfor er det godt, at det lykkedes for historikeren Erik Bartram Jensen og en afde strejkende fra kampen imod asbestarbejde på Statens HusdyrforbrugsforsøgiFoulum ved Viborg i 1987 efter flere forgæves tilløb at få beskrevet forløbet af as-

bestkampen i Foulum. Og det er godt, at KAD og SID's Medie- og Kulturfond sam-

men med bl.a. Arbejdernes Landsbank i Viborg, 1. Maj Fonden, Karnpfonden RødeStjerne og Snedker- og Tømrerforbundets afdeling 11 har ydet økonomisk støtte til

udgivelsen af bogen.Bogen er ikke nogen historisk analyse, men et kæmpendesjaks fortælling.Netop for-

di bogen er sig dette udgangspunkt helt bevidst, bliver bogen spændendelæsning.Peder Risom, der var talsmand for sjakket under konflikten, giver i bogens første

del sin dagbogsagtige beskrivelse af hændelsesforløbet under konflikten. Beretnin-

gen giver læseren de nødvendige fakta til at følge konfliktforløbet, og samtidig gørden personligt prægede dagbogslignende form, at man får et godt indblik i stemnin-

ger og reaktioner undervejs hos de strejkende.Som historiker kunne man godt ønske sig oplysninger om, hvordan beretningen

er blevet til. Skrev Peder Risom eller andre egentlige dagbogsnotater undervejs?Hvor lang tid efter er bogens beretning blevet skrevet?

Bogens del 2 er skrevet af historikeren Erik Bartram Jensen. På baggrund af op-

lysninger fra de aktionerende og deres familier giver Erik Bartram Jensen en beskri-

velse af, hvorledes arbejdskampens psykiske pres udviklede sig.Særlig gribende og indfølende er beskrivelsen af, hvordan aktionen påvirkerfor-

holdet mellem de aktionerende og deres koner. Mænd, der er optaget af asbestsa-

gen over alt andet, et stigende økonomisk pres, den dulrnende alkohol og ikke

mindst den usikre fremtid - alt dette sætter nærmest som en naturlov ægteskabeli-ge kriser på den hjemlige dagsorden. Det sker da ogsåundervejs i arbejdskampen i

Foulum.

I disse tider, hvor EF-kommissionens linde strøm af ufordøjelige cirkulærer om

bl.a. anvendelse af asbest er blevet pligtlæsning for stadigt flere af dem, der som

sjakket i Foulum vil kæmpe for et sundt arbejdsmiljø,kunne man passende foreslå,at EF-kommissionens embedsmænd fik pålæg om at læse Peder Risom og Erik

Bartram Jensens beskrivelser af, hvad det koster af personlige ofre at tage kampenop mod de huller og smutveje, som bl.a. EF-juristeriet tilbyder arbejdsgiverne for

fortsat at sætte egen økonomi over arbejdsmiljøhensyn.Erik Bartram Jensen fortæller endvidere om, hvilket psykisk pres det kan være

som ikke-medievant at skulle forklare sin sag over for aviser og TV, og ikke mindst

fortælles det, hvordan selve det at skulle vente på tilbagemeldinger fra sit fagfor-bund udgør en alvorlig psykisk belastning.

Det fortælles også,hvordan det virker på de aktionerende, når man på forbunds-

kontoret i København fester, da arbejdsretten giver sjakket medhold - men »glem-mer« at invitere dem, der har lagt ryg til selve kampen, nemlig folkene i sjakket ogderes koner. Disse små historier burde være pligtlæsningfor os, der er ansat på fag-bevægelsens forbundskontorer.

88

Bogen afsluttes med 20 teser om, hvad andre kan bruge Foulum-sjakkets erfarin-

ger til. 'Ibserne er skrevet af Peder Risom. 'Ibserne er så håndfaste og konkrete, at

de formodentlig kan inspirere og hjælpe andre, der står i tilsvarende konflikter.

Men for den læser, der netop har læst beretningerne fra konfliktforløbet, og som

ikke står midt i en arbejdskamp, rummer teserne ikke meget nyt. Derfor er det en

skam, at Peder Risoms prisværdige forsøg på at lade andre lære af Foulum-sjakketsdyrekøbte erfaringer formodentlig kun i ringe grad vil ñnde vej til skurvognene, nårde kommende års kampe for et bedre arbejdsmiljøi bygge- og anlægssektoren skal

udkæmpes.Bent Gravesen

Beati-ix W. Bouvier, Horst-Peter Schulz (udg.): »... die SPD aber aufgehört hat zu

existieren« - Sozialdemokraten unter sowjetischer Besatzung, Verlag J.H.W. Dietz

Nachf., Bonn 1991, 328 s., DM 29.80, ISBN 3-8012-0162-7

Begrundelsen for denne udgivelse er at 'murens fald og det tidligere DDR's indlem-

melse i forbundsrepublikken har øget den almindelige interesse for et stykke»glemt«tySkhistorie.

Dens emne er den socialdemokratiske bevægelsesgenrejsning i den sovjetiske be-

sættelseszone fra Anden Verdenskrigs slutning og sammenslutningen af SPD ogKPD til SED, som blev gennemført,eller snarere gennemtvunget i april 1946. Det er

to processer, som kronologisk ikke kan adskilles. Med denne bog har det været hen-

sigten ikke alene at imødekomme den stigende interesse for emnet, men også at

modvirke ensidighed og mytedannelse i forbindelse med en forventet, ny »Vergan-genheitsbewältigung«.

Bogen, som sigter mod et bredere publikum, består af 14 beretninger, byggendepå interviews med aktive socialdemokrater i den sovjettiske besættelseszone i de

første efterkrigsår.Men de 14 beretninger er kun en udvalgt del af beretninger, som

er udskrevet på grundlag af ca. 150 interviews. Disse blev foretaget i årene 1972-75

som led i et projekt forestået af Friedrich-Ebert-Stiftung med det formål at afhjælpemangel på kildemateriale vedrørende SPD i den sovjettiske besættelseszone.

De 14 beretninger bliver offentliggjort for første gang, men alle 150 har været til-

gængelige for den historiske forskning. Udgiverne tager selv store forbehold over

for repræsentativiteten i udvalget og den enkelte kildes objektive sandhedsværdi i

forhold til emnet. Det er der adskillige grunde til, og de vigtigste skal nævnes her.For det første er de grundigt forberedte og udarbejdede interview-beretninger

foretaget ca. 25 til 30 år efter de hændelser, de handler om, og følgeligogsåpå bag-grund af en viden og et overblik, som de implicerede dengang ikke kunne have om

de foreteelser, de var deltagere i.

For det andet er de med en enkelt undtagelse foretaget blandt tidligere østtyskesocialdemokrater, som har været i konflikt med systemet, og hvoraf de fleste allere-

de i 1940'erne, ofte efter fængelsesophold, bosatte sig i Vesttyskland - efter flugt,frikøb eller udvisning.

Hertil kommer, at de 14 udvalgte beretninger yderligere har været gennem en

grundig redaktionel bearbejdelse og forkortelse med henblik på udgivelsen. Bogener, hvad der understreges, således ikke en videnskabelig kildeudgivelse. Her er tale

om subjektivt oplevet historie.

Det er klart, at de 14 beretninger ikke kan stå alene, når man vil henvende sig til

den mindre kyndige historisk interesserede læser. Og indledningen rummer da også,som antydet, en vejledning i brugen af bogen, herunder en nødvendigoversigtsmæs-

89

sig fremstilling af emnet byggende på den á jour førte historiske forskning (hvortilde 150 formodentlig har bidraget).

Sammenlagt giver bogen et nuanceret indblik i den overordentlig kompliceredegenrejsning af socialdemokratiet i østzonen, som alligevel endte med, at det blev

neutraliseret og indkapslet i SED.

De regionale og lokale forudsætningerog udgangspunkter var meget forskellige.Kommunikationsvanskelighederne har været overordentlig store, både vertikalt oghorisontalt. Der har blandt socialdemokrater eksisteret alle grader af holdninger til

samarbejde og sammenslutning med KPD. Da så integrationsprocessen alligevelskred frem, i sidste ende beroende på den røde hærs tilstedeværelse, var reaktions-

mønsteret ogsåmeget varieret, fra opposition med fængsel eller flugt til følge, til re-

signation og opportunisme. Men på det punkt savnes som sagt beretningerne fra

dem, som blev i SED.

Bogens bidrag kommer fra tillidsfolk og funktionærer på mellenmiveau og lavere

niveau i den socialdemokratiske bevægelse.Det er nok ogsådens værdi og styrke.Menigmands personlige synsvinkel på den historiske udvikling, han har været delag-tig i, giver her læseren særlig mulighed for oplevelse og indlevelse og dermed for

skabelsen af historisk interesse og bevidsthed.

En'k Stenz

Walter Euchner (red.): Klassiker des Sozialismus. Erster Band: Von Babeuf bis Ple-

chanow. Zweiter Band: Von Jaurês bis Marcuse, Verlag C. H. Beck, München 1991,329 + 338 s., DM 96.- ISBN 3 406 35111 5

Med den »virkeliggjortesocialismes« sammenbrud i Østeuropa og den tidligereSovjetunion bredte der sig et generelt billede af hele den socialistiske idés totale

forlis. Denne opfattelse blev mere eller mindre uantastet markedsført af den bor-

gerlige presse, og fulgt op af såkaldte opinionsskabere og professionelle samfunds-

debattører af borgerlig observans, der uge efter uge underholder via »tabernakler«

og »dueller« i de elektroniske medier. Opfattelsen, at den socialistiske idé rent fak-

tisk kun bestod af leninismen, således som den blev dyrket i Sovjetunionen og den-

nes vasalstater, havde de nu hedengangne kommunistiske partier selv været blandt

de mest ivrige efter at udbrede. Den idemæssigesammenhængog hele dialektikken

mellem de mange socialistiske teoretikeres'ideer op gennem århundrederne var i

betydeligt omfang blevet undertrykt og forbigået.Efter det store sammenbrud er der behov for at se tilbage på socialismens ideolo-

giske rødder og på den teoretiske proces, som socialismen har gennemløbet.Dels

for at forstå baggrunden for sammenstyrtningen af den »virkeliggiortesocialisme«

og dels for at forstå, at der ogsåvar og er mange andre opfattelser af, hvad socialis-

me er eller burde være.

En af måderne at gøre dette på er at præsentere de socialistiske teoretikere påny.

Og det er, hvad Walter Euchner har gjort i værket »Klassiker des Sozialismus«. Ialt

36 socialistiske teoretikere præsenteres i kronologisk rækkefølgeaf en lige så langrække forfattere. Der startes med Babeuf og andre såkaldt utopiske socialister -

ogder sluttes af med en gennemgang af Herbert Marcuse's teorier. De 36 socialistiske

teoretikere tildeles hver mellem 12 og 18 sider. Uanset om der er tale om Karl Marx

eller om Josip Tito. Og når man tager i betragtning, at der på de få sider, der tilde-

les hver forfatter, også skal være plads til at give nogle mere personlige biografiskedata, så siger det sig selv, at der i bedste fald kun kan blive tale om en yderst kort-

fattet præsentation af de enkelte socialistiske teoretikere.

90

Lidt mere plads er der blevet tildelt redaktøren selv i et indledende essay på knap30 sider, hvori han forsøger at Spinde en tråd, der skal vise den idemæssige sam-

menhængog gensidigepåvirkningmellem de socialistiske teoretikere op gennem ti-derne. Uden denne overordnede sammenknytning ville de mange små enkeltbiogra-fier få mindre styrke og for en dels vedkommende komme til at virke lidt løsrevne i

sammenhængen.Ud fra et dansk synspunkt er det værd at bemærke, at der i samlingen af sociali-

stiske teoretikere også er blevet plads til Gustav Bang. Afsnittet om Bang er skrevet

af Mogens Rüdiger, der i 1987 fik udgivet et større værk om Bang med titlen »Gu-stav Bang. Historiker og socialdemokrat« (SFAH, Skriftserie nr. 19).Anmeldelse af

bogen kan iøvrigt læses i Arbejderhistorie nr. 31, s. 86 ff.

Mogens Rüdiger inddeler sin præsentation af Gustav Bang i fire afsnit. Der ind-ledes med en ganske kort præsentation af Bangs familiemæssigebaggrund og hans

placering og position i Socialdemokratiet. Derefter følger et hovedafsnit om Bangsfortolkning af den historiske materialisme, der centrerer sig om en diskussion af

Bangs model af forholdet mellem basis og overbygning. Som en logisk konsekvensheraf følger der i det 3. afsnit en præsentation af Bangs syn på samfundsmæssigereformer og deres påvirkningaf den samfundsmæssigeudvikling. Endelig afsluttes

præsentationen af Bang med en vurdering af hans betydning for udviklingen af in-ternationalismen i det danske socialdemokrati. Rüdiger gør i sin præsentation op-mærksom på, at den almindelige antagelse, at Bangs teorier i alt væsentligt blot var

en reproduktion af Kautsky's teorier, ikke holder stik. Blandt andet anføres forskel-le i opfattelsen af den historiske materialisme og i vurderingen af statsteorien.

Alt i alt må det konkluderes, at »Klassiker des Sozialismus« er en ganske vellyk-ket fremstilling af en lang række teoretikeres hovedtanker. Værket er velegnet som

opslagsværk i situationer, hvor man har behov for at få en kortfattet indføring ihvad der var det væsentligehos en teoretiker, men heller ikke mere. Dertil er dettildelte sidetal til hver forfatter trods alt for begrænset. Det betyder igen, at værket

er mindre heldigt, hvis man vil vide noget om, hvad en sværvægter som Karl Marx

egentlig stod for, end hvis man lige vil friske op, hvad det var Antonio Labriola hav-de af synspunkter.

Niels Ole HøjstrupJensen

Stefan Goch: Sozialdemokratische Arbeiterbewegung und Arbeiterkultur im Ruhr-

gebiet. Eine Untersuchung am Beispiel Gelsenkirchen 1848-1975 - Beiträge zur Ge-schichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien Band 91 -, Droste Ver-

lag, Düsseldorf 1990, 626 s., DM 98,- ISBN 3-7700-5157-2Den foreliggende bog er en forkortet udgave af Stefan Gochs doktorafhandling»Sozialdemokratische Arbeiterkultur und Politik irn Ruhrgebiet - Eine sozialwissen-schaftlich-sozialhistorische Untersuchung am Beispiel des Raumes Gelsenkirchen«

fra sommeren 1987. Bogen, som udgives i serien »Beiträge zur Geschichte des Parla-mentarismus und der politischen Parteien«,er en hjørnestenindenfor forskningen iden socialdemokratiske arbejderkultur i Ruhrområdet.

SPD er i dag den dominerende politiske kraft i Ruhrområdet, på trods af at parti-et i Kejserriget og i Weimar-Republikken var at betragte som et lille parti i Gelsen-

kirchen, hvor henholdsvis det katolske parti Centrum og KPD var de største. Frasidst i 40”erne og frem til midten af 50,erne fik SPD skabt den magtbasis, det har i

dag, hvor partiet får over 60% af stemmerne. Stefan Goch har sammenfattet og be-

arbejdet den forskning, som har været foretaget indenfor arbejderkulturen frem til

91

1989; det er hans intention at påviseden udviklingsproces og at kommentere de ele-

menter, som har været med til at læggegrunden til SPD's magtposition.Det er fortrinsvis fagbevægelsensog de socialdemokratiske masseorganisationers

organisationskultur, som fremstilles, hvilket bogens titel ogsåindikerer; men under-

vejs inddrages brud og splittelser indenfor andre faglige og politiske retninger i den

tyske arbejderbevægelse.De mest betydningsfulde strejker, brydninger, institutiona-

liseringen, den begyndende anerkendelse og det tiltagende samarbejde med statsligeinstitutioner fra fagbevægelsens side beskrives. Ligeledes er SPD's udvikling, dets

ideologiske holdninger, splittelse i divergerende retninger og vejen til flertallet ana-

lyseret udførligt, hvorimod den grundlæggendeideologi bag arbejderkulturorganisa-tionerne kun berøres sporadisk.

Bogen er kronologisk opbygget i fire kapitler, som dækker perioderne: 18484918,

1919-1933, 1933-1945, 1945-1975/80. Disse er grundlæggendekonstrueret identisk,med en detaljeret fremstilling af den sociale og økonomiske udvikling indenfor pe-

rioden, dernæst en fremstilling af respektive fagbevægelsen,Socialdemokratiet og

af de socialdemokratiske arbejderkulturorganisationer og den socialdemokratiske

ungdom. Stefan Goch har indledningsvis en teoretisk diskurs over kulturbegrebet ud fra

en samfundsvidenskabelig og ud fra en etnologisk/folkloristisksynsvinkelog afslutnings-vis en diskurs over det videre forløb for den socialdemokratiske arbejderkultur.

Stefan Gochs bog er skrevet fremragende med tysk grundighed. Han har formået

at kombinere rigshistorien, regionalhistorien og lokalhistorien, således er f.eks.

brydninger i SPD først beskrevet for hele Tyskland, derefter for distriktet Westliches

Westfalen og til sidst for Gelsenkirchen. Bogens inddeling og den ovenomtalte kom-

bination gør det muligt at læse den uden forudgåendekendskab til den tyske arbej-derbevægelseshistorie.

Bent Vedsted Rønne

Dieter Pesch og Sabine Thomas-Ziegler: Alltagsleben in der DDR. Vom Zusammen-

bruch des Dritten Reiches bis zur Wende. Rheinland-Verlag Köln in Kommission bei

Dr. Rudolf Habelt GmbH Bonn 1991,147 s., ill. DM 20,-For alle, der er interesserede i Danmarks nyopdagede naboer mod syd, er der stof at

hente i et udstillingskatalogudsendt i serien »Führer und Schriften des Rheinischen

Freilichtsmuseums und Landesmuseums für Volkskunde in Kommem Nr. 44«.

Museet viste i sommeren 1991 en udstilling om en DDR-families liv siden afslut-

ningen af Anden Verdenskrig til genforeningen af de to Tysklande i oktober 1990.

Verdenshistorien blev en synlig gennem to menneskers livshistorie. Siegfried og

Gertraud Dorfner er begge født i 1930'erne; han blev udlært porcelænsmaler,hun

kom på chokoladefabrik efter skolen. Interviews, foretaget af Dieter Pesch i 1990,

og en mængdefotografier af ægteparrets liv i hverdag og (især) fest præsenteres for

læseren. Udover ægteparrets livsforløb gives der oplysnigner om emnerne løn, bil,

husbyggeri, forhold under sygdom, familiefester, fritid og ferie. Det er spændendeat læse Siegfried Dorfners tanker om statens indflydelsepåborgerne og det billede,han havde fået af Vesttyskland. Skrækbilledet, som de østtyskeaviser gav, indeholdt

bl.a. mængder af arbejdsløse. I mange år havde familien imidlertid set vesttyskfjernsyn, og det gav dem en anden indsigt i forholdene på den anden side af græn-

sen. Det kunne være spændende om nogle år at få at vide, hvordan det så gik efter

genforeningen, men bogen kan anbefales til alle, som er interesserede ikke blot i ar-

bejderhistorie, men i mennesker.

Anne-Lise Walsted

92

Inger Wiene: En historie om kvindelige håndværkere i 200 år - SFAH Skriftserie nr.

27 - SFAH, København 1991,102 5., kr. 150,-. ISBN 87-87-739-305

Med denne letlæste bog er en hidtil ukendt del af historien om kvindelige håndvær-kere skrevet. Den er blevet til på initiativ af to kvinder i håndværkerfaget,der øn-

skede at kende deres egen historie.

Kildemateriale viser, at går man blot mere end 20 år tilbage i tiden, var det en

meget lille gruppe kvinder, der valgte at blive håndværkere, og dermed er kilderne

tilsvarende begrænset. For bogens forfatter er det lykkedes 'at sammenstykke et

spændende erindringsmaten'ale, der beretter om kvindelige håndværkeres kår i ti-

den fra 1780 og frem til i dag. Materialet omfatter to selvbiograñerfra før 1900 oginterviews med ni nulevende kvinder, der tilsammen fordeler sig på følgende fag:Skræddere, møbelsnedkere, murere, malere, elektrikere og tømrere. Kilderne be-

retter om de muligheder og begrænsningerden enkelte kvinde havde i sin samtid.

Skulle hun være selvstændig,husmor eller lønarbejder?Bogen skildrer et udvik-

lingsforløb, der klart kommer til udtryk via bogens kronologiske opbygning. Den

første kvinde man hører om, en skræddersvend i 1780”erne,er en usædvanlighisto-

rie om, hvordan enkvinde i flere år levede forklædt som mand for at blive accepte-ret i sit fag. Knapt 200 år senere fortæller en murer, hvordan det lykkedes for hende

at blive accepteret som både håndværker, kvinde og mor.

Selvom kvinderne repræsenterer forskellige tidsperioder, berører de fælles em-

ner som f.eks. den officielle holdning til kvinder i håndværk, den ægteskabelige stil-

ling, arbejdstøjet,deres egen holdning til arbejdet, og sidst men ikke mindst, ligestil-ling. Det er en bog, der vækker debat om erhvervsvalg og kønsroller. Via de megetlevende fortalte beretninger får man et tydeligt indtryk af, at vejen til accept i en

verden, der stadig domineres af mænd, har været et kuperet terræn at færdes i.

Men samtidig fornemmer man kvindernes sejhed og faglige stolthed, der gør bogentil livsbekræftende læsning.

Ellen Jensen

Rettelse til nr. 38

I J. William Saxtorphs anmeldelse af »Hitlerflüchtlingeim Norden« er der

beklageligvis faldet et par linjer ud på 5. 86. Fra midt på linje 18 skal der stå:

»II. Politisches Exü im Norden, der -ligeledes landevis - behandler de tyskearbejderpartier i nordisk emigration, indre tysk modstand samt sudetertyskeflygtninge i Sverige. III. Quellen und Archive zur Elforschung der Hitlerflüchtlin-ge im Norden, hvor kildesituationen gennemgås...«.

93

FORSKNINGSMEDDELELSER

Generalforsamling i SFAH, 6. marts 1992

Tiaditionen tro blev Niels Senius Clausen valgt til dirigent. Som formand

for selskabet aflagde Henning Grelle derefter bestyrelsens beretning for

1991.

Indledningsvis omtalte Henning Grelle selskabets to nyeste udgivelser.Den ene var årbogenfor 1991 med temaet Europa. Den anden bd. 2 af akt-

stykkerne til Den Internationale Arbejderforening's historie 1872-77 af Jens

Engberg. Disse to udgivelser illustrerede alsidigheden i selskabets virksom-

hed, selv om hovedområdet stadig var arbejderhistorien.Henning Grelle gik derefter nærmere ind på selskabets udgivelsesvirkrom-

hed, idet han først overordnet betegnede 1991 som et stort udgivelsesårmed

mange kvalitative udgivelser. Videre beskæftigede formanden sig med

SFAH”s udgivelses- og salgspolitik, som han bl.a. kunne karakterisere som

en intention om at kunne sælge så billigt som muligt med det håb om tilsva-

rende mere salg.Islmftserien blev det til to udgivelser. Den ene, nr. 26, var den længe ven-

tede »Kampen for en bedre tilværelse«. Denne bog, der var selskabets hidtil

dyreste produktion, var blevet positivt modtaget i pressen. Publikationen

var udkommet i 3000 eksemplarer - de 1500 var solgt på forhånd, heraf hav-

de Dansk Metal aftaget ca. 1000. Selskabet havde grund til at være stolt

over denne udgivelse, og formanden takkede forfatterne og billedredaktø-

ren. Den anden udgivelse »En historie om kvindelige håndværkere« havde

endnu ikke fået presseomtale og havde heller ikke haft noget større salg.Formanden kunne endvidere meddele, at der i 1992, ud over Jens Engbergsbog, ville komme endnu en udgivelse i skriftserien, nemlig Claus Brylds»Den demokratiske socialismes gennembrudsår1884-1916.«

Vedr. udgivelsen af Årbogog Arbejderhistorie omtalte formanden speci-elt forsinkelsen af Årbognr. 21 for 1991 - redaktionen beklagede denne for-

sinkelse. Principielt burde årbogenudkomme i december måned, men re-

daktionen var undergivet specifikke arbejdsvilkår.Formanden takkede re-

daktionerne for Arbejderhistorie og Årbog.Under udadvendte aktiviteter nævnte formanden SFAHis største arrange-

ment i 1991: en nordisk konference på Energicentret på Lolland om arbej-derbevægelsenog velfærdsstaten efter 2. verdenskrig. Konferencen, der påalle måder havde været vellykket, var blevet mulig på grundlag af økono-misk støtte fra Nordisk Kulturfond, LO, Letterstedska Föreningenog Walt-

hers legat - en særlig tak rettede formanden til Niels Finn Christiansen. To

af konferencens indlæg var blevet publiceret i Årbognr. 21, andre oplæg (10ialt) ville senere udkomme i form af en rapport.

Lokalhistorieudvalget havde haft konference på Brandts klædefabrik i

Odense i marts 1991. Emnet havde været arbejdererindringer. Udvalget hav-

94

de planlagt et nyt seminar d. 27. - 28. marts 1992 under temaet »Den lokale

arbejderhistorie og arkiverne«.

Et nyt udvalg - Udvalg for venstreoppositionens historie - var blevet dan-net og havde planlagt en række debatmøder i løbet af 1992. Formanden hil-ste dette initiativ velkommen.

.

Derefter blev week-end seminaret genstand for formandens problematise-ring. Week-end seminaret for 1991 »Vækst - socialisme - miljø«,til afholdel-se januar 1992, var for første gang i SFAH,s historie blevet aflyst pågrund affor få tilmeldinger. I stedet ville der blive afholdt et endags-seminar undersamme titel. Formanden bad forsamlingen om synspunkter på det årligese-

minars fremtid.

På ITH-konference'n i 1991 havde selskabet været repræsenteret ved UffeJacobsen - en artikel om konferencens forløb ville blive offentliggjort i næ-ste nr. af Arbejderhistorie. Temaet for 1992-konferencen ville blive »Køn ogklasse«, hvortil interesserede kunne tilmelde sig.

Vedr. SFAH,s agitation oplyste formanden, at udgivelsen af en ny med-lems- og agitationsbrochure havde første prioritet. Denne brochure skulle

forsøge at modvirke et mindre fald i medlemstal og vigende tilslutning ved

arrangementer. På plussiden i SFAH's aktiviteter fremhævede formandenselskabets udgivelser, der havde bred samfundsmæssigrelevans, og som

burde være attraktive også for studerende på universiteter og handelshøj-skoler. Formanden måtte nemlig konstatere, at der i medlemssammensæt-

ningen var ved at udvikle sig et alders- og kontinuitetsproblem.Afsluttende sagde formanden, at SFAH også i 1991 havde haft bevågen-

hed hos og opbakning fra ABA, forskningsråd,organisationer og fonde.Formanden takkede alle, der havde støttet selskabet.

Under beretningsdiskmsionenfremgik det, at forsamlingen betragtede se-

minarernes temaer som velvalgte, men at tid, sted og pris spillede en rollefor tilmeldingen. Også lokalhistoriens situation blev diskuteret.

Børge Trolle efterlyste publikationer om Østeuropafør 1945, og Oluf Un-

nerup argumenterede for flere arrangementer i provinsen.Endelig meddelte Anette Eklund Hansen fra årbogsredaktionen,at næ-

ste års hovedtema var arbejdslivet, og Gerd Callesen fra Arbejderhistorieomtalte de kommende numres artikler. Han kunne endvidere oplyse, atNiels Ole Højstrup Jensen var udtrådt af redaktionen og .var blevet afløst afOle Jorn. Beretningen blev herefter enstemmigt vedtaget.

Selskabets kasserer Anna Birte Ravn fremlagde derefter regnskabet for1991, denne gang kun i en revideret udgave fra Revisionsinstituttet af 1920,idet hun gennemgik de enkelte poster og noter. Som parlamentarisk valgtrevisor bemærkede Erik Strange Petersen, at SFAH,s boglager og udeståen-de for leverede bøger udgjorde et aktiv af anseeligt omfang, der indebar, at

egenkapitalen ikke reelt kunne vurderes som negativ. Forsamlingen god-kendte enstemmigt regnskabet og tilsluttede sig'også enstemmigt bestyrel-sens forslag om uforandret kontingentsats.

Under punktet indkomne forslag forelå et forslag til resolution fra GerdCallesen om at sikre og styrke den fortsatte MEGA-udgivelse via bevarelse

95

af eksisterende arbejdsgrupper og etablering af nye. Endvidere understrege-des nødvendighedenaf at genåbnedet tidligere IML og forene det med ar-

kivet i Moskva. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget. Børge 'Ii'olle stille-

de forslag om en lignende udtalelse om Østeuropamed henblik på arkivsi-

tuationen m.v. Forsamlingen vedtog, at bestyrelsen skulle arbejde videre

med en sådan udtalelse.

Under valg til bestyrelsen blev Henning Grelle, Anna-Birte Ravn, Bent

Rønne og Anette Eklund Hansen genvalgt. Nyvalgt blev Poul Porskær

Poulsen, Vejle Byhistoriske Arkiv, da Johnny N. Laursen ikke genopstilledepå grund af studieophold i udlandet.

Som revisorer genvalgtes Karen Pedersen og Erik Strange Petersen og

som deres suppleanter Hannah Lindén og Steen Bille Larsen.

Da ingen ønskede ordet under eventuelt, kunne formanden afslutte gene-

ralforsamlingen, idet han takkede for lydhørhedog bemærkninger.Jens Erik Kofoed Pedersen

Tidsskrifter/Årbøger1991/1992Actuel Marx

Nr. 11,19925 dossier hedder »Max Weber - Karl Marx« og indeholder 5 ar-

tikler af Herbert Marcuse, Max Weber, Jean-Marie Vincent, Michael Löwysamt Catherine Colliot-Thélene.

Sektionen »Histoire du Marxisme« består af 2 artikler: »Les formes histo-

riques du lien social dans les Grundrisse de Karl Marx« (s. 137-170)af Jac-

ques Texier samt »Le principe de difference en termes de travail. Rawls

contre Nozick« (s. 171-190)af Jeffrey H. Reiman.

Arbeiderhistorie 1991

Årbogenshovedtema er »Arbejderbevægelsenog Europa« bestående af 8

artikler. Som eksempler kan nævnes: Helge Ø. Pharo: »Arbeider-bevegel-sen og integrasjonsproblemet«(s. 5-28); Klaus Misgeld: »Den svenska soci-

aldemokratin och Europa från slutet av 1920-talet till början av 1970-talet«

(s. 55-80) samt Halldor Heldal: »Den lange veien til Geneve. Norsk arbei-

derbevegelse og ILO 1920-1934« (s. 81-106).»Velferdsstaten« er et andet tema, bestående af 3 artikler. Her skal kun

nævnes Trond Berghs bidrag: »Velferdspolitikkog sosialdemokrati etter

1945 - gikk det annerledes enn tenkt?« (s. 131-146).Til sidst skal nævnes

yderligere en artikel fra årbogen,nemlig Lill-Ann Jensens »Heiss oss et

rødt, et flammende flagg! Det røde fane - 200 år som arbeiderklassens sam-

lingsmerke«(s. 181-207).'

Argument»Europa, Postkommunismus und Rassismus« er hovedtemaet i nr. 191, 1992.

Heraf kan nævnes: Etienne Balibar: »Europa nach dem Kommunismus« (s.7-26), »Zur Dialektik des Anti-Rassismus« (s. 27-52) af Wolfgang Fritz

Hau'g samt »Kreuzberger Jugendliche zwischen Revolte und Autoritaris-

96

mus« (s. 79-84) af Arim Soares do Bem. Herudover skal nævnes en artikel

af Walter Grode: »Deutsche Okkupationspolitik in der Sowjetunion«(s.99-106).

Nr. 192, 1992's hovedtema er »ErinnerungsarbeitPeter Weiss und Uwe

Johnson«. Herfra kan nævnes: »Vernunft und Terror. Peter Weiss, Schreck-

bilder politischer Gewalt« (s. 171-178)af Klaus R. Scherpe; Armin Bern-

hard: »'Wir hatten stammelnd begonneni Die Åsthetik des Widerstands als

Bildungsgeschichte der Arbeiterbewegung« (s. 191-204) samt »'Märchen

vom unfremden Leben, - Uwe Johnson und der Sozialismus« (s. 219-233).Endvidere kan nævnes fra dette nummer artiklerne: »DDR-Wirklichkeit

als Arbeit am Gedächtnis« (s. 243-253) af Kornelia Hauser samt »Die

Beschwörungvon Lasten im Gesundheits- und Sozialwesen« (s. 254-267) af

Norbert Schmache.

Arkiv lör studieri arbetarrörelsens historia

Nr. 51-52, 1992 indeholder 3 artikler: »Marxism, institutionen analys och ar-

betarklassens makt« (s. 1-28) af Bo Rothstein; »Den okontroversiella kom-

petenshöjningen«(s. 29-61) af Lena Schröder om ungdomsarbejdsløshedog

offentlige arbe'dstilbud i 1930,erne samt »Styrsystemoch maktresurser« (s.62-91) af Klas Åmarkom magtforholdene i det svenske samfund.

Beiträge zur Geschichte der ArbeiterbewegungI sektionen »Diskussion« i nr. 1, 1992 bringes 3 af bidragene fra ITH's

27.k0nference i1991 - det er bidrag fra konferencens tema »Omvæltninger-ne i Central- og Østeuropaog arbejderbevægelsenshistorieforstådse«, Det

drejer sig om »Umwälzungen in Osteuropa und die gegenwärtigenPro-

bleme der Arbeiterbewegung«(s. 28-34) af Alexander Galkin og Jakow

Drabkin; »Zur Bedeutung der Umwälzungenin Mittel- und Osteuropa fürdas Geschichtsverständnis der deutschenArbeiterbewegun « (s. 35-42) af

Bernd Faulenbach samt »Neue Uberlegungen zum LeninismuS« (s. 43-57)af Marcel van der Linden.

Fra sektionen »Dokumente und Materialien« skal nævnes »,Ein entsetzli-

ches Missverständnis, - oder was eigentlich dahinter steckte. Bisher unbe-

kannte Schreiben Münzenbergsan Dimitroff, Oktober 1937« (s. 66-82). Nr.

2, 1992 indeholder yderligere to bidrag fra ITH konferencen - »Liegt unter

den Trümmern des 'realen Sozialismus, auch Karl Marx begraben?«(s. 147-

158)af Werner Schmidt samt Abdallah Hanna: »Auswirkungendes Wandels

in Osteuropa auf die arabische marxistische Linke« (s. 159-162).Endvidere indeholder nummeret ñre bidrag om Erfurter programmet, i

anledning af dets 100 årsdag,skrevet af Peter Scherer, Frank Neumann, Ei-

ke Hemmer samt Georg Fülberth.

Demokratische Geschichte

Af indholdet i bd. 6, 1991 kan nævnes Stefanie Hose: »,In unsern jungenJahren müssen wir schon vieles erfahren'. Handwerkerwandern im 19.

Jahrhundert - wie es sich in den Wanderbüchern widerspiegelt«(s. 35-87);

97

Karl-Rudolf Fischer: »'Die Partei beherrscht ein vortreftlicher Geist'. Der

Geheirnkongress der deutschen Sozialdemokratie in Kopenhagen von 1883« (s.89-110)og Gerd Callesen: »Thorvald August Marinus Stauning«(s. 111-141).

Exilforschung 9, 1991

Årbogenstitel er »Exil und Remigration« - af disse bidrag kan nævnes

»Wiedereinbürgerung,Rehabilitation und Wiedergutmachung nach 1945.Zur StaatsangehörigkeitausgebürgerterEmigranten und Remigranten« (s.90-103)af Hans Georg Lehmann; »Zwischen totalitärer Vergangenheit unddemokratischer Zukunft. Emigranten beurteilen die deutsche Entwicklungnach 1945« (s. 146-170)af Alfons Söllner samt »Remigrationin der Erziehungs-wissenschaft« (s. 171-195)af Klaus-Peter Horn og Heinz-Elmar Tenorth.

Gender & HistoryAf indholdet i nr. 1, 1992 kan nævnes Lena Sommestads artikel »Able dairy-maids and proñcient dairymen. Education and de-feminization in the swe-

dish dairy industry«(s. 34-48) samt artiklen »This Civilization no longer hassexes'. La Garconne and cultural crisis in France after World War 1« (s. 49-

69) af Mary Louise Roberts.

History workshopNr. 32, 1991 indeholder et »specialfeature« - »Historyin operation«beståendeaf fem artikler. Som eksempler: »Reading the signs« (s. 88-109) af RaphaelSamuel og »Histories in transition. Approaches to the study of oolonialism and

culture in India« (s. 110-127)af Rosalind O,Hanlon og David Washbrook.Fra dette nummer kan herudover nævnes artiklerne »Islamist revivalism

and western ideologies«(s. 44-53) af Aziz Al-Azmeh; »The police and the

London dock strike of 1889« (s. 54-68) af Joan Ballhatchet samt HywelFrancis: »,Saynothing and leave in the middle of the night”.The Spanish ci-

vil war revisited« (s. 69-76).

I-Iäften for kritiska studier

Fra nr. 4, 1991 kan nævnes B0 Rothsteins artikel: »Politiska institutioner och

arbetarklassens styrka« (s. 3-23) samt Diana Mulinari: »'Iredje världenskvinnor : det andra 'andra könet'« (s. 51-59).

Af indholdet i nr. 1, 1992 kan nævnes Maud L. Eduards' artikel: »Genus-

systemet och demokratin« (s. 3-10) samt Jakob Christenssons »På spaningefter den svenska upplysningen«(s. 33-57). Endvidere skal omtales at num-

meret indeholder et forfatterregister for årene 11980-91,et emneregister1980-91 samt en fortegnelse over anmeldt litteratur i samme periode.

International labor and working-class historyNr. 41, 19925 »Scholarlycontroversy« består af Persis Chales, artikel »Thename of the Father. Women, paternity, and British rule in nineteenth-cen-

tury Jamaica« efterfulgt af kritiske kommentarer af Catherine Hall, ThomasC. Holt og Dale Tomich (s. 4-41).

98

Sektionen »Review essays« indeholder to bidrag - »Spanishworking-classhistory«(s. 49-57) af Edward Malefakis samt »The African-American wor-

king class in the Jim Crow era« (s. 58-75) af Eric Arnesen.

International review of social historyI nr. 3, 1991 finder vi bl.a. artiklerne »Social conflict and trade-union organi-sation in the Catalan cotton textile industry, 1890-1914« (s. 331-376)af AngelSmith og »Ralahine. An Irish Owenite community (1831-1833)«(s. 377-461)af Vincent Geoghegan.

International Socialism

Nr. 54, 1992 indeholder bl.a. artikler som »'IWilightof the American dream«›

(s. 3-43) af Sharon Smith samt »Class and crisis - the transition in eastern

Eur0pe« (s. 45-104)af Mike Haynes.

Journal of' Communist Studies

Fra nr. 3, 1991 kan nævnes artikler som: »The emergence of independent as-

sociations and the transformation of Russian political society«(s. 335-349)af Melanie Tatur.

I nr. 4, 1991 finder vi følgende artikler: »The hard birth of democracy in

Slovakia. The eighteen months following the ”ænder” revolution« (s. 435-

459) af Martin Bütora, Zora Bütorová og Tatiana Rosová; »,Awaywith all

your superstitionsl' The end of oommunism in the Netherlands« (s. 460-

476) af Gerrit Voerman; »Connnunist party education in Finland. From red

flags to wine tasting«(s. 477-500) af Marja van Diggelen; »Some aspects ofAustralian-Soviet relations from 1800 to 1960« (s. 501-521)af Frank Cainsamt Heinrich Bortñldt: »The German oommunists in disarray« (s. 522-

532).

labor HistoryI nr. 4, 1991 finder vi bibliograñen»Political repression in modern American

history (1870-present) : a selective bibliography«(s. 526-550) af Robert Ju-stin Goldstein.

Fra nr. 1, 1992 kan nævnes artiklerne »The life and times of 'Beeswax

Taylor. Origins and paradoxes of the gilded-age labor movement« (s. 32-54)af Paul Krause samt »The American radicals & organized marxism. The ini-tial experience,1869-1874« (5.55-80)af Mark A. Lause.

Labour/Le 'Iravail

I nr. 28, 1991 finder vi artikler som: »A fair or a minimum wage? Women

workers, the state, and the origins of wage regulation in Western Canada«

(s. 59-88) af Bob Russell; »AgnesMacphail and Canadian working women«(s. 129-148)af 'Ierry Crowley samt »Getting to work. The challenge of thewomen back into Stelco campaign«(s. 149-185)af Meg Luxton og June Cor-man.

99

Materiaux pour l'histoire de notre tempsNr. 26, 1992 er helliget krigen om Algeriet i anledning af 30 års dagen for

Algeriets selvstændighedved Evian-aftalen i marts 1962. Som eksempler påartiklernes indhold: »Les dernieres semaines å Oran« (s. 11-25)af generalJoseph Katz; »Eattentat contre les Centres Sociaux Educatifs« (s. 48-54) af

Jean-Philippe Ould Aoudia og »Le service des Centres Sociaux en Algérie«(s. 37-47) af Nelly Forget.

Mil neuf cent. Revue d'histoire intellectuelle

Årbognr. 9, 1992's tema hedder »Les pensées réactionnaires«. Blandt disse

syv artikler ñnder vi bl.a. Shlomo Sand: »Les représentationsde la Révolu-tion dans Pimaginaire historique du fascisme francais« (s. 29-47) og JeremyJennings: »Masses, démocratie et aristocratie dans la pensée politique en

Angleterre« (s. 99-112).

Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbe-

wegungNr. 12, 19925 'Schwerpunktthemf behandler Finland - »Forschungen zur

Arbeiterschaft und Arbeiterbewegung in Finnland«. Temaet behandles i ar-

tikler som: Seppo Hentilä: »Einführungin die Geschichte der ñnnischen

Arbeiterbewegung«(5. 5-12); Pauli Kettunen: »Die alte Arbeiterbewegung'unter dem Polarstern* in neuer Sicht« (s. 1826); Kimmo Rentola: »Nur

noch als Vergangenheit lebendig. Zur Forschung über die Geschichte desñnnischen Kommunismus« (s. 34-41);Risto Reuna: »Abseits und verspätet,aber nicht zu spät. Zur -Forschung über die fmnische Gewerkschaftsbewe-

gung« (s. 42-51); Timo Holmalahti: »Industriearbeit und Lebensweise. Die

Arbeiterkulturforschung in Finnland« (s. 63-72) samt Simo Laaksovirta:

»Verbindungender Tradition und Geschichte zum heutigen Leben auf-

zeigen. Arbeitermemoiren und Arbeitertraditionsforschung heute« (s.73-83).

New left review

Nr. 192, 1992 indeholder b1.a. følgende artikler: »On socialist optimism«(5.5-35) af Paul Auerbach; »The disintegration of a Labour tradition. New

Zealand politics in the 1980s« (s. 37-54) af Bruce J esson samt »The crisis of

today”sideologies«(s. 55-64) af Eric Hobsbawm.

Radical History Review

Nr. 52, 1992 indeholder bl.a. følgende4 artikler: Gail Bederman: »'Civiliza-

tionä the decline of middle-class manliness, and Ida B. Welfs antilynchingcampaign (1892-94)«(5. 5-30); Patricia Cline Cohen: »Unregulatedyouth.Masculinity and murder in the 1830s city«(s. 33-52); »Hotel Street. Prostitu-tion and the politics of war« (s. 54-77) af Beth Bailey og David Farber samt

Claire Goldberg Moses: »Debatingthe present, writing the past. Feminism”in French history and historiography«(s. 79-94).

100

The Raven

»Use of land« er nr. 17, 19925 titel og indeholder 13 artikler. Som eksemplerkan nævnes: Graeme Nicholson: »Property and expropriation. The anar-

chist approach« (s. 7-20); Yaacov Oved: »Comunismo Libertario and com-

munalism in the Spanish collectivisations (1936-1939)«(s. 40-60) samt Keith

Flett: »To make that future now. The land questions in 19th century radical

politics«(s. 63-70).'

Science & SocietyNr. 4, 1991 indeholder følgende tre artikler: »Free enterprise and socialized

labor« (s. 388-416)af John McDermott; »Why 50 years? Working-class for-

mation and long economic cycles«(s. 417-445) af Jerry Lembcke samt J.M.

Barbalet: »Class and rationality. Olson's critique of Marx« (s. 446-468).Overskriften for nr. 1, 1992's artikler er »Socialism Alternative Visions

and models« og består af fire artikler: »Economic democracy. A worthy so-

cialism that would really work« (s. 9-38) af David Schweickart; »Participato-ry plannin « (s. 39-59) af Michael Albert og Robin Hahnel; David Laibman:

»Market and plan. The evolution of socialist social structures in history and

theory« (s. 60-91) samt »Self-managementand the future of socialism. Les-

sons from Yugoslavia« (s. 92-108) af Diane Flaherty.

Socialism and DemocracyNr. 14, 1991's sektion »Socialism in TiansitiOn« indeholder artiklen »An es-

say on rethinking the crisis of socialism« (s. 9-56) af Michael E. Brown og

Randy Marten. Herudover kan nævnes artiklen »In and out of power. Dilem-mas for grassroots organizing in Nicaragua«(s. 157-184)af Lisa Haugaard.

Foruden sektion »Socialism in Transition«, som består af artiklen: »Boris

Kagarlitsky on capitalization in the Soviet Union. Paradoxes, difficulties and

resistance« (s. 9-20) af Eric Canepa, indeholder nr. 15, 1992 artikler med te-

maet »Socialist education« Som eksempler kan nævnes: Ben Dickinson:»Socialism and Soviet lessons for socialist education« (s. 21-47)og »Workereducation and oral history in Denmark« (s. 113-123)af Kirsten Folke Harrits

og Ditte Scharnberg.

VardøgerNr. 20, 1992 er et temanummer om EF - »EF - fra fellesmarked til for-

bundsstat?« og består af 8 artikler. Her skal nævnes artiklerne »Troletarer i

alle land ...”Europeisk fagbevegelse i trekktvang«(s. 82-102) af Dag Seier-

stad samt »Socialdemokrati på Romtraktatens grunn. Politiske drømmerversus politiske prosesser« (s. 139-163)af Hans Ebbing.

› Hannah Lindén

New Left Review

Tidsskriftet new left review, som siden 1960 har haft en væsentligbetydningikke kun i den engelske diskussion på venstrefløjen,har udgivet en alfabe-

101

tisk og systematisk indholdsfortegnelse over bidragene i tidsskriftet fra 1960- 1990 (nr. 1 - 184).Desuden findes et register over anmeldelserne.

Bibliographische Beiträge zur Geschichte der ArbeiterhewegrmgBiblioteket ved Institut für Geschichte der Arbeiterbewegung i Berlin, der

trods instituttets kranke skæbne i de senere år fortsat eksisterer, begyndte i

1986 at udgive en serie bibliografier. Serien var i foråret 1992 kommet op påni bind, der især opdyrkede vanskeligt tilgængeligeområder; det er for de

fleste binds vedkommende virkelige forskningslakuner, der bliver ort til-

gængeligeved disse bibliografier. Det er nok tvivlsomt, om en forskning om

disse emner bliver sat i gang i Tyskland i dag, det ser ud til at arbejderhisto-rien i alle dens former bliver voldsomt nedprioriteret nu, hvor analysen har fået

bedre betingelser, og hvor der er behov for en sådan analyse som aldrig før.Men bibliografierne ligger der da, og serien kan forhåbentligfortsætte.

De enkelte bibliografier indeholder en kortere eller længere indføring i em-

net, en årgangsvisopbygget bibliograti og registre. Nogle bind har kombine-

ret de bibliografiske indførsler med henvisninger til hvor de enkelte bøgereller tidsskrifter kan findes - det drejer sig f.eks. i bind 9 bl.a. om bibliote-

kerne ved institutterne for marxisme-leninisme i Prag, som ikke eksisterer

mere, og Moskva, som er lukket for tiden. Men man kan altså se, at disse

udgivelser engang har været tilgængeligeet sted. Under alle omstændighe-der er det en fordel at vide, hvad der er udkommet, så man kan lede efter

enkelte udgivelser.Flere af bibhograñerne,specielt organisationsbibliograñerne,er af umid-

delbar interesse også for den kommunistiske bevægelsesudvikling i Dan-

mark, da de publicerede materialer især i mellemkrigstiden ofte blev brugther i landet.

Bibliografierne foreligger i et enkelt udstyr, men er illustrerede med fak-

sirnile-gengivelser af titelblade af brochurer og tidsskrifter, således at man

ogsåfår et visuelt indtryk af de datidige udgivelser. Den anvendte teknik er

dog ikke særliggod, så det bliver ved et indtryk.De enkelte bibliograñerer:

Bd.1 Heinz Sommer: Im Zeichen der Solidarität. Bibliographie der Inter-

nationalen Arbeiterhilfe in Deutschland 1921-1933,Berlin 1986, 163 s.

Bd. 2 Helga Drescher et al.: Kommunistische Betriebs- und Branchenzei-

tungen in Gross-Berlin 1923-1933, Berlin 1987, 90 s.

Bd. 3 Dagmar Goldbeck: Veröffentlichungender Roten Gewerkschaftsin-

ternationale in Deutschland 1920-1933, Berlin 1987, 123 s.

Bd. 4 Karin Hiemer: Die Novemberrevolution in Deutschland und die

Gründung der KPD, Berlin 1988, 115 s.

Bd. 5 Helga Kögler: Karl Liebknecht - Rosa Luxemburg: Veröffentlichun-'

gen von und über Karl Liebknecht und Rosa Luxemburg in der

DDR, Berlin 1988, 145 s.

Bd. 6 Irina Gast: Der Kongress Verlag 1948-1962, Berlin 1989, 99 s.

Bd. 7 Anne Menger: August Bebel. Veröffentlichungen von und über Au-

gust Bebel in der DDR, Berlin 1989, 92 s.

Bd. 8 Inge Kiesshauer: Emil Ottocar Weller - Biograph, Publizist und Ver-

leger, Berlin 1990, 216 s.

Bd. 9 Heinz Sommer: Literatur der Roten Hilfe in Deutschland [1922-1938],Berlin 1991,124 s.

MEGA

Den 23.-28. marts gennemførtes en konference iAix-en-Provence for at dis-

kutere en revision af editionsretningslinjerne. En sådan retningslinje var i

1976 blevet udarbejdet af de udgivende institutter for marxisme-leninisme i

Berlin og Moskva efter en international diskussion efter udgivelsen af et

MEGA- prøvebind.Retningslinjerne var blevet redigeret i 1984 og siden da

havde der udviklet sig et behov for en ny revision. Naturligvis skyldes dette

behov b1.a. den nye udgivers (IMES) vurdering af MEGA og dens funktion,som kort udtrykt er at udgive værkerne af to tænkere fra det 19. århundrede

og ikke marxismen-leninismens klassikere.

Konferencens resultater er ikke et brud med den hidtidige udgave, men

en fortsættelse af den med visse ændringer.Således vil indledningerne tilde enkelte bind blive strammet op (fra korrespondencebindene vil de for-

mentlig forsvinde helt) og blive placeret i 2. halvbind - hvert bind udkom-

mer som hidtil i to halvbind, hvoraf det første indeholder selve teksten, det

andet det videnskabelige apparat. Apparatdelen vil formentlig også blive

strammet noget, idet forskellige varianter og tvivlsomme tekster ikke mere

vil blive trykt, men nok blive bearbejdet og derefter arkiveret, så de står til

rådighed for forskningen. Korrespondencebindene vil i fremtiden kun haveen kronologi, og ikke som hidtil en for Marx' og Engels' breve og en ellerflere kronologier for de andre breve. Brevene til Marx og Engels vil dog bli-ve trykt i en mindre skrift.

De tre første afdelinger (skrifter, Kapitalen og korrespondencen) vil ud-komme i samme omfang som hidtil planlagt. Formentlig vil 4. afdeling ikkeudkomme i det oprindeligt planlagte omfang. Det medfører dog større pro-blemer, da kronologien i udgivelsen ikke er overholdt; nogle af de kronolo-

gisk senere bind er allerede udkommet eller langt fremskredne i bearbejdel-sen. Der blev ikke truffet endelige afgørelserher, men sandsynligheden ta-

ler for, at ikke alle bind i denne afdeling vil udkomme. Endelig diskuteredesi forskellige sammenhængearbejdsprocessernes oomputerisering og opbyg-ningen af en database.

Konferencens deltagerebestod af tre grupper fra iyskland, Kina, Frankrig,Japan, Nederlandene, Rusland og Schweiz: hidtidige medarbejdere, de nye ud-

givere 0g specialister der ikke havde noget med MEGA at gøre. Det gav et

frugtbart arbejdsklima, som lover godt for det fremtidige samarbejde. Retnings-linjerne vil blive udgivet i slutningen af 1992. Et udkast kan ses påABA.

The International Newsletter of Historical Studies on Comintern, Commu-

nism and Stalinism *

Dette nye tresprogede (engelsk, tysk, fransk) tidsskrift skal udkomme tre

gange årligt.Det skal indeholde beretninger fra individuelle forskere, doku-

103

menter, oversigter, bibliografier, biografier, anmeldelser, arkiv- og biblio-

teksoversigter. En ret stor gruppe medarbejdere har givet tilsagn om bidragetc. Abonnementsprisen er DM 40.- for tre numre. Det kan bestilles hos

Dr. Bernhard Bayerlein, Kaiser-Friedrich-Allee 39, D - 5100 Aachen.

Afhandlinger under udarbejdelseNedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema,som fast bringes i

hvert nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgs-mål: 1. Navn, 2. Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere be-

skrivelse af projektet, 5. Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtesog forventes

projektet afsluttet?

Christensen, Lars K.

Ahornsgade 1 st.th., 2200 København N

Fabriksliv - det moderne arbejdes gennembrudArbejdsprooesser og arbejdskultur i den københavnske industri ca. 1880-

1914,med Nau'onalmuseets arbejdererindringer (NII-IA)som hovedkilde.

Speciale Historisk institut Københavns Universitet

juli 1991,juli 1992

»www.OMV'

Gesang, Hanne

Kong Valdemarsvej 45 A, 2840 Holte

Nationalisen'ngen af KOMINTERN

Bolsjeviseringen og socialisme i ét land-teroien vedtaget på Kominterns

5. og 6. kongresserSpecialeApril, sept. 1992,

:hpr99'

Jepsen, Lars

Amalie Skrams allé 34 st., 2500 ValbyDKP i ikke-angrebspagtens skyggeDKP's historie 1939-1941. En analyse af partiets interne situation før og

efter 9. april 1940 samt af dets syn på forskellige politikområder.Materi-

alet stammer fra DKP,s arkiv, udvalgte fagforeninger, erindringslittera-tur og frem for alt partiets egne udgivelser, især dets presse.

Speciale i historie ved Københavns Universitet

Forventes afsluttet sommeren 1992

993591*95"

Kold, Vibeke

Strindbergsvej 10:APNPUlighedsproblemet mellem kvinder og mænd på det ikke-faglærte,in-

dustrielle arbejdsmarked i Danmark 1945-90

Ph.D.-afhandling, bl.a. finansieret af LO og KAD

1.jan. 1992, 31.dec. 199499'104

»www

.05"

»www

PMPPNH

Rybner, Svend

Østerbrogade122 4.th., 2100 København Ø”No pasaran!”- Caballero, kommunisterne og slaget om MadridEmnet er den spanske borgerkrig og målet med projektet er at placereomstændighederneomkring kampene om Madrid i vinteren 1936-37 iden politiske strid mellem Largo Caballero og det spanske kommunist-

parti, der kulminerede med Largo Caballeros fald i maj 1937.

Historiespeciale Københavns UniversitetForventes afsluttet i sommeren 1992

Thing, Morten

Livjægergade41, 2.tv., 2100 København

Blikkenslagernes Fagforening i København 1873-1990

Fagforeningshistorie på grundlag af arkiver og interviews.

BogAfsluttes efterår 1992

Walsted, Anne-Lise

Arbejdermuseet, Rømersgade 22 1362 København K

Arbejderbevægelsensikonograñ- Walter Cranes billederWalter Crane er en af de mest benyttede illustratorer i arbejderbevægel-sens historie. Ved hjælp af omtale i samtidige bøger, blade, aviser, fag-forenings- og personlige arkiver undersøgesWalter Cranes billeders vejtil Europas arbejderes bevidsthed.

Undersøgelsen tænkes udmøntet i en publikation og en udstilling på Ar-

bejdermuseet.Projektet påbegyndtesi 1991 og forventes afsluttet i 1994.

105

SPØRGESKEMA

ArbejderhistorieArbejderbevægelsensBibliotek “ogArkiv

Rejsbygade 1

1759 København V

»Arbejderhistorie«vil med dette spørgeskema søge at skabe et overblik

over den forskning i arbejderbevægelsenshistorie, som finder sted for øje-blikket. Derved muliggøres en kontakt mellem folk, der arbejder med be-

slægtede emner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde und-

gås.Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets oplys-ninger vil blive bragt i næste nummer.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(problemstilling, kildemateriale etc.)

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monograñetc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET

AFSLUTI'ET

106

Forfattervejledning til »Arbejderhistorie«

Redaktionen modtager manuskripter skrevet på skrivemaskine eller PCer.

Et tydeligtmanuskript letter redaktionens arbejde. Vi vil derfor bede om, at

forfatterne følger nedenstående retningslinjer.Brug 116 linjeafstand. Vi ønsker indrykningved nyt afsnit (ikke ekstra lin-

je). Noter markeres med tal, helst hævet lidt over linjen. Noter er altid slut-

noter, altså ikke fodnoter.Datoer anføres med månedsnavne,f.eks. 25. maj 1991. Der må kun skri-

ves på den ene side af manuskriptet.Bruges tekstbehandlingsanlægafleveres det færdige manuskript udskre-

vet og på diskette; her bedes følgendeoverholdt:

1. Disketter fra IBM kompatible PC'ere eller Macintosh computere fore-

trækkes, men flere kan dog benyttes.2. Venstre margen skal være 0 (nul).3. Indrykning ved nye afsnit markeres enten ved brug af tabulatoren eller

to gange tastetryk påmellemrumstasten.'lbksten skrives med løs højrekantuden orddeling.Hård retur bruges kun ved udgangslinjer, f.eks. efter overskrifter og vedtekstafsnits afslutning.Gem artiklen med et entydigt navn.

Når teksten er færdigskrevet,skal den skrives ud på diskette i ASCII-format, hvorved overflødigekoder fjernes. Se evt. i manualen eller ringtil Werks Fotosats, tlf. 86 19 97 22. Desuden skal den afleveres udprintetpå papir til brug for korrekturlæsningen.

541:'Å

s9«

Bidrag på 2 - 3 sider, f.eks. anmeldelser, ønskes kun i udskrevet form. Foranmeldelser gælder følgende:

Overskriften består af: Forfatter/forfattere eller udg. eller red., titel ogevt. undertitel, serie, forlag, udgiversted og årstal, sidetal, pris, ISBN nr.

Overskriften skrives ud med fed.

Eksempel: Péter Sipos: Die Sozialdemokratische Partei Ungarns und dieGewerkschaften 1890-1944 - Studia Historica 193 - Akadémiai Kiadö, Buda-

pest 1991,150 s., $ 19.00, ISBN 963 05 5681 2.Ved anmeldelser af bøger med flere emner diskuteres specielt afsnit/ka-

pitler, der handler om arbejderbevægelsenshistorie; almen historie etc. be-handles sekundært.

Noter bør normalt ikke forekomme i anmeldelser.

107

108

ADRESSEFORTEGNELSE FOR BESTYRELSES-, REDAKTIONS-

0G FASTE UDVAIBSMEDLEMMER I SFAH, marts 1992

SFAl-I, Rejsbygade l, 1759 København V, 31 24 15 22

BestyrelsesmedlemmerHenning Grelle (formand), Olesvej 9, 2830 Virum . . . . . . . . . . . . . . . . 42 85 33 38Anette Eklund Hansen, Kirkebjergallé 156, 2600 Glostrup . . . . . . . . . . 42 45 04 16

Anna-Birte Ravn, Gertrud Rask Vej 118, 9210 Aalborg SØ . . . . . . . . . 98 14 64 24

Bent V. Rønne, Kvintusallé 7/19, 2300 København S . . . . . . . . . . . . . . . 31 59 89 66

Margaret Nielsen, Küchlersgade25, 1774 København V . . . . . . . . . . . . 31 24 89 44

Poul Porskær Poulsen, Vejle ByhistoriskeArkiv,Enghavevej 34 B, 7100 Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 83 47 44

Vagn-OlufNielsen, Moseskrænten 26, 2860 Søborg . . . . . . . . . . . . . . . 31 67 70 28

Morten Thing, Livjægergade41, 2.tv., 2100 Ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 26 31 89

Lise Skjøt-Petersen,Gørløseparken48, 3330 Gørløse . . . . . . . . . . . . . . 42 27 87 07

ÅrbogsredaktionenSvend ÅgeAndersen, Rugbjergvej 32, Stautrup, 8620 Viby J., . . . . . . . . 86 28 57 30

Niels Finn Christiansen, Lindehøjen5, 2720 Vanløse . . . . . . . . . . . . . . 31 74 63 33

Anette Eklund Hansen, Kirkebjergallé156, 2600 Glostrup . . . . . . . . . . 42 45 04 16

Marianne Rostgaard, Geskevej 28, 9000 Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 18 29 61

Bente Munk, Vejle Byhistoriske Arkiv, Enghavevej 34 B, 7100 Vejle . . . 75 83 47 44

Annette Vasström, Havremarken 10, 3060 Espergærde . . . . . . . . . . . . . 42 23 16 10

ArbejderhistorieGerd Callesen, Teglgårdsvej341 ,st.tv., 3050 Humlebæk . . . . . . . . . . . . . 42 19 15 94

Ole Jorn, Halfdansg. 32 st.tv., 2300 Kbh. S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 57 47 80

A. Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade22, 1362 Kbh. K . . . . . . . . . . 33 93 33 88

LokalhistorieudvalgBent V Rønne, Kvintusallé 7/19, 2300 København S . . . . . . . . . . . . . . . 31 59 89 66

John Hansen, Gl. Kongevej 7, 7100 Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 83 60 00

Margaret Nielsen (5.0)Birgit Andreasen, Kragbækvej6, 2610 Rødovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 91 39 37

ana Greve, St. Stege 13, Dyrelay, 5600 Fåborg . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 61 89 81

Udvalget for international arbejderhistorieUffe Jakobsen, Ryesgade 74, 4., 2100 København Ø . . . . . . . . . . . . . . . 31 39 98 89

Udvalget for venstreoppositionens historie

Morten Thing (5.0)