NR. 144DECEMBER2010

MEDDELELSER FRA

Hjemmet oprettet 1912 af fængselspræst Johannes Munck

Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for kortere eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op påny.

Enhver, som kommer på livets skyggeside, bydes velkommen, så længe plads haves.

Hjemmet er opretholdt ved indtægt af landbrug, underleverancer til lokale virksomheder, forskellige småproduktioner, samt ved gaver fra private, legater,

testamentariske gaver og offentlige tilskud.

Møltrup har 62 eneværelser og disponerer via sin støttefond over 44 beskyttede boliger i formaf 10 selvstændige lejligheder og 34 klubværelser/bofællesskaber,

samt et alderdomshjem/plejehjem med 10 lejligheder.Støttefondens bestyrelse er som Møltrups, suppleret med

Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Bente Kjærgaard, Vildbjerg.

*LEDELSE:

Forstanderpar Elise og Ebbe LarsenViceforstander Svend Arne Sønderby

Souschef Kirsten Ørskov

*MØLTRUPS BESTYRELSE:

Biskop Karsten Nissen, Viborg, formandGårdejer Knud Munk Nielsen, Bording, næstformandFolketingsmedlem Henrik Dam Kristensen, Vorbasse

Fhv. fængselspræst Carl Lomholt, Horsens er aftrådt pr. 4. okt. 2010afløses af fængselspræst Dorte Ørtved, Brande

Kommunaldirektør Lars Møller, HolstebroRegionsrådsmedlem Tove Videbæk, Brande

Retspræsident Niels Waage, Roskilde

Anmodning om optagelse på hjemmet sker ved henvendelse på tlf. 97 13 18 00

*Gaver modtages med tak til

girokonto 7 33 18 00, Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem, 7480 Vildbjerg.Støttefonden er godkendt af Skattedepartementet i henhold til

ligningslovens paragraf 8 A om skattefrie gaver.

Møltrup Optagelseshjem - selvejende stiftelse

Møltrup Optagelseshjem · Møltrupvej 70 · 7480 VildbjergTlf: 9713 1800 / Fax: 9713 18 80 · adm@moltrup.dk · www.moltrup.dk

Gud og menneske

Mennesket har altid ledt efter Gud. Vi har altid afsøgt himmelrummet, jordens dybder, vores sjæles inderste efter den guddommelige gnist, som vi savner. Den gud-dommelige gnist, som skal berige vores liv, give os et hjem her på jorden. Vi har altid ledt efter Gud. Forsøgt at udgrunde verden helt ind til dens inderste for at finde sporet af Gud eller livets mening, og gøre ham synlig for vores øjne. Det gælder for kristendommen. Det gælder for buddhismen. Det gælder for Islam. Ingen af os kan sige os fri for, at vi på denne måde søger efter Gud. Vi forsøger alle at begribe livets væsen, dets mening, hvad enten vi er troende eller ej. På den vis er der virkelig mange veje til Gud, for vi er mange, som har søgt ham. Der var bare aldrig nogen der fandt ham. Der var aldrig nogen, som fandt Guds inderste væsen.

Vi kunne ikke selvFordi vi ikke kunne selv. Fordi vi ikke magtede at gribe Guds væsen med vores tanke-spind, derfor kom Gud til os. Han lod sig føde som en af os, lod sig føde som Jesus, for at Gud skulle blive kendt af mennesket. For at han kunne tale til os på menneskesprog. For at han kunne leve et menneskes liv for os. Gud vandrede blandt os mennesker. Han kom os så nær, som vi mennesker kan komme hinanden. Han vandrede, fortalte, helbredte. Gennem det livs ord og gerninger blev Guds væsen udfoldet. Han kom for at fortælle os det, som vi ikke kan sige os selv. Nemlig at Gud, som havde magten til at skabe verden med alt hvad dertil hører, han åbenbarer sig ikke i styrke.

Han kommer i kærlighed – ikke i magtHan kommer i kærlighedens afmagt. Han kommer for at lade os vide, at han som magter alt, han giver afkald. Han lader sin magt ligge ubrugt hen for i stedet at bruge sin kærlighed. Og den kærlighed er baggrunden for hans nåde. Den kærlighed betyder, at man ikke kan dele mennesker op i ”syndere” og ”retfærdige”. Vi er alle syndere, og har alle brug for tilgivelsen. Der er nok mange veje fra mennesket til Gud. Vi går alle rundt og tror, at det er lige netop vores måde, der er den rette måde at tro på. Det er lige netop mig, som ved bedst, hvad Gud ønsker. Gud derimod kender kun én vej til os. Den vej, som han selv må gå, for vi magtede ikke at finde Gud selv.

Ingen har eneret på GudVejen, som Gud fandt, hedder Jul og Påske. Gud fødtes som menneske. Blev en af os, delte vores liv. Og Gud lod sig tage fat af denne verden. Han døde i ensom lidelse på et kors. Og han bad for sine bødler: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”. Gud lod nåde gå for ret. Lod magten falde for at kærligheden kunne stå. Gud

2 3

fandt vejen til os, for vi magtede ikke at finde ham selv. Gud er et mysterium. Og ingen kan hævde at have eneret på ham. Gud kan man ikke gribe, men man kan blive grebet af ham.

Vi må bringe Guds nåde og tilgivelse med osEn af de vigtigste opgaver for den kristne kirke er at bryde muren ned imellem kirke og verden udenfor. Hvorfor er det kun i kirkerne og kun om søndagen, at vi hører om nåde og tilgivelse? Hvorfor snakker vi til daglig uafladeligt om etik og moral uden et øjeblik at tale om Guds nåde og tilgivelse? Vi lever i en verden, der er optaget af etik og moral, men som ikke kender nåde og tilgivelse. Og har vi som kirke nogen fornemmere opgave end den at bringe Guds nåde og tilgivelse ud i og ind i den verden, vi lever i?

Der er en Gud, og han elsker os!Den store frihed. Ansvaret og skylden – hvor går vi hen med den? Hvis vi ærligt betragter det onde i denne verden. Alt det, som ødelægger livet. Alt det, der skaber død og ulykke for tusinder og atter tusinder af mennesker, så bliver det mere og mere klart for os, at ondskaben ikke er en fremmed, os ukendt magt. Ondskaben kommer også fra det menneskelige hjerte. En stor del af verdens ulykke og elendighed skyldes mennesker. Derfor er det kristne evangelium livsnødvendigt. Fordi det skænker os tilgivelsen, den nye begyndelse, og fordi det hjælper os til at kæmpe imod ondska-ben. Aldrig synes jeg, det har været så tydeligt, at to vidt forskellige opfattelser af livet står over for hinanden. På den ene side den kolde rationalisme, der kun kan se og tro det, som kan bevises og dokumenteres. På den anden side det varme hjerte, som ikke bliver træt af at håbe, men som på trods af tvivl og spørgsmålstegn stoler på, at der er en Gud, og at han elsker os. På Møltrup vil vi gerne være med til at give mennesker dét håb.

Formand Karsten Nissen

Lad mennesket være menneske

Mandag morgen på forstanderens kontorDet var mandag morgen, og jeg havde travlt. Jeg tog telefonen. Det var en sagsbehandler fra socialforvaltnin-gen i Ålborg Kommune. Hun havde en klient, som drak ukontrolleret, og som i det hele taget ikke fungerede. De andre beboere i opgangen var utrygge ved ham, for han stank af urin og afføring, og dinglede beruset rundt og råbte ad dem. Det var tydeligt, at hun gerne ville af med ham, så der kunne blive ro. Hun fortalte, at han netop nu var indlagt på psykiatrisk afdeling efter endnu et mislykket selvmordsforsøg. Han var færdigbehandlet, men hun vurderede, at udskrivning til eget hjem blot ville udløse endnu en serie af klager fra naboerne. Hun så for sig en serie nye afrusninger og efterfølgende indlæggelser på psykiatrisk afdeling, alt sammen til belastning for boligområdet og den kommunale økonomi. Jeg nævnte, at det lød, som om manden kunne have behov for noget støtte og foreslog at han kom til Møltrup Optagelseshjem med en iværksat støtteforanstaltning bestående af 1 times daglig samtale med en medarbejder. Det blev pure afvist, begrundet i budgetter der var overskredet og de kommende års ekstra udgifter på det sociale område. Mit forslag kunne ikke finansieres, og vi sluttede samtalen uden at have fundet en løsning for klienten.

En ny dag fuld af muligheder Prøv at læse de første linjer igen. Jeg græmmes. Jeg kunne lige så godt have beskre-vet en hund eller en bil. Jeg prøver igen:

Det var mandag morgen, og vi havde ledige værelser. Jeg tog telefonen. Det var en Irma fra Ålborg kommune. Hun havde mødt en mand, Jørgen, som drak mere end det, der var godt for ham, og som i det hele taget havde det skidt. De andre beboere i opgangen var utrygge ved ham, når han i sin afmagt, beruset dinglede rundt og søgte kontakt med dem. Jørgen havde så lidt med andre mennesker at gøre, at han havde mistet fornemmelsen og interessen for at holde sig selv ren. Jeg kunne høre, at hun gerne ville hjælpe ham. Hun fortalte, at Jørgen netop nu var indlagt på psykiatrisk afdeling. Han havde givet op og havde derfor forsøgt at tage livet af sig selv. Han var nu klar til at komme hjem, men hun vurderede, at udskrivning til eget hjem blot ville ende i endnu en ulykkelig række klager fra naboer. – En ny række afrusninger og indlæggelser på psykiatrisk afdeling, alt sammen umenneskelige og ulykkelige forhold for Jørgen i et miljø, hvor ingen magtede at tage sig af ham eller blot være sammen med ham. Han trængte til en ”vellykket oplivning”. Jeg nævnte, at det lød som om, manden kunne have behov for at komme til Møltrup Optagelseshjem for at genfinde livsgnisten og lære at deltage i livet igen. Vi ville være særligt opmærksom-

Arv og testamente

Møltrup Optagelseshjem har udarbejdet en lille folder til hjælp ved oprettelse af testamente.

Folderen kan rekvireres på telefon 97 13 18 00, ligesom den kan hentes på www.moltrup.dk.

Møltrup Optagelseshjems medarbejdere er gerne behjælpelig ved oprettelse af testamente. Spørg evt. efter undertegnede.

Viceforstander Svend Arne Sønderby

4 �

me på, at Jørgen ville komme til at føle sig velkommen og som en del af flokken.At tænke med hjernen eller hjertetJeg vil ikke påstå, at vi på Møltrup aldrig kan komme til at behandle mennesker som sager, der skal behandles og finansieres, men vi prøver at lade være. Det er vores eget valg og ansvar, hvad vi vælger: Vi kan vælge hjernens og fornuftens sprog og tænke: ’sagsbehandler’, ’klient’, ’fungere’, ’behandle’, ’betaling’, ’støttepædagog-ordning’, ’mislykket selvmord’. Eller vi kan vælge hjertets, åndens og kulturens sprog og tænke: ’medmenneske’, ’have det godt’, ’formidle livslyst’, ’myndiggø-relse’, ’være ven og satse på dig’, ’vellykket oplivning’.

Vi holder hinandens liv i hænderneVi må erkende, at vi har fantastiske muligheder og et næsten skræmmende ansvar ved at tilslutte os Løgstrups populære formulering: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”, sammenfattet i formålet med Møltrup Optagelseshjem:

”Møltrup er et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd kan finde optagelse for korte-re eller længere tid og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny. Enhver, som kommer på livets skyggeside, bydes velkommen så længe plads haves.”

Tak!Det er et privilegium at lede et hjem hvor offentlige og private kræfter samles om at hjælpe den nødstedte med udgangspunkt i kulturens sprog. Selvom vi har finanskrise og større sociale udgifter, er I der stadig. Alle jer der er med til at støtte Møltrup Optagelseshjem og sikre hjemmets eksistens. Jeg vil gerne på Jørgens og egne vegne sige tak! Tak til bestyrelsen, medarbejderne, beboerne, de personlige støtter, kirkerne, foreningerne, fondene og politikerne som gør arbejdet på Møltrup muligt. Tak for jeres forbøn og medleven.

Forstander Ebbe Larsen

En beboer fra Møltrup deler sin livshistorie: Ramt af skæbnens ironiHvorfor bor man på Møltrup? Hvis vi spørger samtlige beboere, vil vi få lige så mange historier som her er personer. Enhver har sin fortælling - sin skæbne. Jeg tror, at vi på forskellige tidspunkter i vort liv, har været på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. For mit vedkommende har jeg ikke været til stede på det rette tidspunkt.

Tid til revision af livetHvorfor er jeg så endt her? - At ende, er måske så voldsomt, for forhåbentlig er dette ikke endestationen. Hermed ikke ment, at stedet er et forfærdeligt sted at være. Muligvis ville det være et godt sted at tilbringe sit livs efterår, men for mit vedkommende ser jeg ikke mit liv som færdigt. Jeg betragter derimod stedet som en god rasteplads: Et sted hvor man har tid til revision af det liv, man har levet, og dermed give ’skæbnens ironi’ et spark over skinnebenet! Jeg er glad for at være her. Jeg har et godt arbejde og gode medbeboere. Hvad mit liv angår så må jeg videre. Jeg må have ’min identitet’ tilbage, som man så populært udtrykker det.

Min skæbne blev beseglet i 2002Det var forår. På vej hjem i toget til Kolding fra Kastrup Lufthavn kom jeg til at sidde over for en kvinde. Vi faldt i snak, og det blev en samtale, der udviklede sig til udveksling af telefonnumre og adresser. Inden min afspadsering den følgende uge var tilendebragt, var min skæbne beseglet. Hun hed Birgitte! Skæbnen kan være lunefuld, hvilket både kan tolkes, negativt og positivt. I dette tilfælde var det positivt. I hvert fald i første omgang. Birgitte blev den kvinde, jeg kom til at elske allermest. Jeg skal forskåne jer for detaljer om vort samliv, men blot sige at det blev de lykkeligste år af mit liv, indtil den skæbnesvangre dag hvor livet på et splitsekund forandrede sig for altid.

Livet ændredes bratDet var fredag 24. februar 2006 kl. 13.1�. Efter � uger i Norge, ankom jeg til vort hjem i Horsens. To dage forinden havde jeg talt med Birgitte i telefonen, og jeg kunne høre på hende, at hun ikke havde det godt. Hun lovede mig at gå til læge. Om hun nogensinde kom til det, ved jeg ikke. Da jeg trådte ind, så jeg Birgitte ligge meget stille på sofaen i stuen. Det så ud, som om hun sov. Jeg strøg hende på kinden, kyssede hendes pande og sagde: ”Kunne du ikke have ventet, så jeg kunne hjælpe dig?” Birgitte var død. Noget senere overrakte den kvindelige politibetjent mig et visitkort til en krisepsykolog. I arrigskab rev jeg kortet i stykker. Jeg skulle nok selv klare problemerne! I den retning er vi mænd nogle papnæser! Vi græder ikke, og vi skal nok selv klare ærterne! Hvis det var så vel, hvorfor dukker vi så op på steder som Møltrup?

6 7

Tre uger efter at jeg igen var startet på arbejde i Norge, fik jeg at vide, at værftet var nødt til at demobilisere 2�0 mand. Hjem igen! Jeg vendte hjem til en meget tom lejlighed. Ingen kvinde. Kun mig. Det var bestemt på sin plads at kalde mig: ”Palle alene i verden”!

Der er mere mellem himmel og jordEn morgen lå jeg i min seng. Ved min side kunne jeg mærke varmen fra Birgittes krop. En helt vidunderlig fornemmelse. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Åh, Gud, tak, så var det hele bare en ond drøm!” Jeg mærkede, hun stod op. Jeg vendte mig om, og lagde min hånd på det sted, hun netop havde forladt. Jeg mærkede varmen og en helt ubeskrivelig glæde. Dernæst stod jeg op og gik gennem entreen til køkkenet for at lave kaffe. På min vej gennem entreen passerede jeg spisestuen. Computeren var tændt som så ofte før, når Birgitte lige skulle have sin morgenkabale. Jeg satte kaffe over. Da jeg i mellemtiden havde været på toilettet, var kaffen klar. Jeg tog to kopper, hældte mælk i den ene, og fyldte begge kopper med kaffe. Gik igen gennem entreen. Men nu var computeren slukket?! Derimod løb vandet på badeværelset. Ok, hun var gået i bad! Jeg satte kopperne på sofabordet, tændte for TV´et og ventede. Jeg kunne høre, at vandet ikke løb længere. Gik ud, bankede på døren til badeværelset. Ingen reaktion. Åbnede døren. Brusenichen var fugtig, men ingen Birgitte. Jeg styrtede ind i spisestuen, mærkede på computeren. Den var stadig varm. Løb ind i soveværelset. Hev dynen af, hvor Birgitte for få øjeblikke siden havde ligget. Mærkede at den stadig var lun. Jeg gik som i trance ind i stuen. Satte mig og sagde højt: ”Hvad vil du fortælle mig, lille skat?” Intet svar. Der er mere mellem himmel og jord, end vi går og tror. Hvad tror du? Min personlige mening forbliver min egen. Men alligevel!

At fortælle min livshistorie er blevet min medicinJeg erkender, at jeg har været et skvat til at komme videre efter Birgittes død. Efter forskellige samtaler med psykologer har jeg opgivet at få hjælp ad den vej. Jeg har længe gået med den ide at skrive min livshistorie. Birgitte havde foreslået det på et tidspunkt. En sygeplejerske gav mig det sidste skub. Nu er jeg startet, og ikke alverdens psykologer - eller for den sags skyld medicin - ville kunne gøre det bedre! I stedet for at medicinere mig selv med alkohol, når jeg bliver melankolsk, bruger jeg i dag det skrevne ord som våben mod tilbagevendende og invaliderende tanker. Dette har givet mig modet på livet tilbage igen. I dag skriver jeg mine oplevelser ned, og når en episode af mit liv er nedfældet, kan jeg lægge den på hylden og gå videre med næste. Jeg kan sågar hive den frem igen, hvis jeg kommer i tanker om detaljer i en hændelse. Det er blevet min medicin. Den virker, og så er den gratis!

Til minde om BirgitteJeg savner stadig Birgitte, og vil nok altid gøre det. Hun blev kun �7 smukke somre…. Selvom det har taget mig næsten fem år at fatte, hvordan jeg kommer videre uden hende, så var hun på en eller anden måde startskuddet til disse skrevne linier.Var det ’skæbnens ironi’? I så fald kan jeg udmærket leve med sarkasmen.

Palle Schultz

8 9

Produktion af frilandsgrise og stude

Møltrups landbrug har i mange år produceret grise- og oksekød til eget køkken. Det har de senere år drejet sig om ca. �0 grise og 6-8 køer pr. år.

FrilandsgriseI forbindelse med tilblivelsen af Herregårdens Madbutik (incl. pølsemageri og gårdbutik), har vi udvidet produktionen, så målet lige nu er årligt at levere 3�0 frilandsgrise til videre forarbejdning og salg i butikken. Vi køber 12 kg-grise hos Anne Marie Søe Nørgaard fra Sinding v/Herning, som har frilandssøer. De små grise bliver sat i nogle mindre hytter bag stalden, hvor der er godt med opsyn, så længe de er små. De får rigeligt med rodemateriale og bliver meget tillidsfulde og rolige, fordi de ofte ser mennesker.

Fra jord til bordNår grisene vejer 30-3� kg kommer de i nogle nyindkøbte hytter, vi har ude i marken. Der skal de gå, til de skal slagtes ved en vægt på ca. 100 kg. I forbindelse med dette nye arbejdsområde bliver der mange nye rutiner og arbejdsgange, vi skal

lære sammen med vores mænd. Det er en spændende udvikling at gå i møde, og det er samtidig meget meningsfyldt at kunne følge råvarernes vej fra jord til bord.

StudeEn stud er en kastreret tyrekalv! Vi har arbejdet med stude i et par år. Om sommeren afgræsser de kommunens arealer ved Præstbjerg Naturcenter v/Sørvad. De er opstaldet ved en landmand i nabolaget, hvor en af vores mænd dagligt er ude at fodre dem. Studene bliver slagtet, når de er 22-28 måneder. Her har kødet en god modenhed og smag. Studene fodres ikke så kraftigt. Det er vigtigt, de får en stor del af deres tilvækst på græs. De sidste par måneder inden slagtningen fodres de kraftigere, så de når at blive færdigfedet.

Stude i historisk lysStudeproduktion har været vigtig i Jylland i mange århundreder. Kød var en af de vigtige varer, som danskerne kunne bytte med mere eksotiske varer sydfra. Det var mest rationelt at vente med at slagte dyrene, til de nåede frem til bestemmelsesstedet i Tyskland. Derfor blev studene drevet af hærvejen (tysk: Ochsenweg) der er det moderne navn for det ene af de 3-4 gamle vejforløb på langs ad Jylland.

Karl Johan Søgaard

10 11

Herregårdens Madbutik- pølsemageri og gårdbutik i ét

Møltrups seneste aktiveringsprojekt har nu endeligt taget sin form! Helt nøjagtigt er vi begyndt at producere varer i pølsemageriet i november 2010. Arbejdet og produktionen sker delvis til eget forbrug her på gården, men også til salg i gårdbutikken. Gårdbutikken åbner dog først for salg i løbet at foråret 2011, da vi i den mellemliggende periode deler de nyindrettede lokaler med køkkenet. Grunden er en gennemgribende renovering af de hidtidige køkkenfaciliteter. Denne renovering forventes færdig omkring marts, hvorefter vi gør gårdbutikken klar til åbning.

Frilandsgrise, kvæg og studeDet kød, vi kommer til at forarbejde, vil overvejende stamme fra dyr, der er opvokset her på gården, og som har levet under trygge forhold i naturskønne omgivelser. Konceptet om Møltrupgrisen er helt simpelt: Grisene skal fødes og vokse udenfor med naturlig adfærd i form af leg, masser af motion og roden med trynen. Der er

lavet et særligt tilrettelagt foderprogram, som gør, at vores gris får mere smag og større kødfylde.

En lang række specialvarerVores dagligdag i pølsemageriet vil være at aktivere ca. 4-� mænd. Blandt mændene har der været stor opbakning og interesse for både byggeriet såvel som det kommende arbejde. Produktionen vil bestå af opskæring og forædling at diverse specialvarer. Det vil være produkter lige fra ferske varer til køkkenet, stort udvalg af hjemmelavet pålæg, spegepølser efter nøje gennemarbejdede opskrifter, hjemmelavede røgvarer og meget mere.

Varen kan følges fra jord til bordGårdbutikkens salg af varer vil hovedsaligst foregå med betjening af vores egne mænd, og af frivillige der har gennemgået særlig oplæring. Der vil blive arrangeret specielle dage, hvor man kan møde slagteren i forretningen. På Møltrup og i Herregårdens Madbutik kan man følge dyrene, mens de er på marken, hos slagteren og ligeledes under forarbejdningen. Vi tilbyder nemlig, at kunden selv er med i udskæringsprocessen, og når fx medisterpølsen, rullepølsen eller

12 13

anden specialvare skal fremstilles. Dette aftaler man blot med slagteren på forhånd. Man kunne også forestille sig dette som en tre-generationers familieoplevelse, hvor der fx produceres efter oldemors egne opskrifter.

Hjertelig velkommenVi glæder os rigtig meget til at starte op med pølsemageri og gårdbutik. Det har været en lang og til tider sej proces at nå frem til, hvor vi er i dag. De fleste af os, der har været med i processen, glæder os lige så meget til den næste tid, som et lille barn glæder sig til jul. Vi håber, at rigtig mange biler vil vende vejen forbi i Herregårdens Madbutik. Alle skal være hjerteligt velkommen.

Heidi Mouridsen og Brita Laursen

Møltrups værksteder:

Vi har ledig kapacitet

Møltrup Optagelseshjem agerer i en mangfoldighed af arbejdsopgaver, og for tiden har vi ledig kapacitet. På vore værksteder (montage og palleproduktion) har vi stor erfaring inden for:

- samling af smykkeæsker, beslag og filtre til ventilationsanlæg- pakning af diverse dele- fremstilling af forskellige paller, kartoffel- og blomsterkasser

Vi har ledig kapacitet, og vi vil gerne tilbyde vore beboere en meningsfyldt hverdag, hvor der er noget at stå op til. Ring og forhør nærmere hos Svend Arne Sønderby, 99 92 98 23 eller sas@moltrup.dk.

Herregårdens Madbutik sælger:

Møltrupgrise efter særligt koncept

Konceptet er simpelt: Grisene fødes og vokser udenfor med naturlig adfærd i form af leg, roden med trynen og en masse motion. Det specielle foderprogram har en positiv indvirkning på kødets smag, og det giver derfor Møltrupgrisen mere smag, mørhed og stor kødfylde.

Du kan selv være med til at partere ’din’ gris, eller du kan anvise slagteren din ønskede udskæring. Din egen deltagelse kan altså gradbøjes efter interesse. Ring til Møltrups slagter på 22 23 98 02 og aftal nærmere.

14 1�

Bliv frivillig på Møltrup!

På Møltrup Optagelseshjem har vi brug for frivillige. I en lang årrække har en gruppe lokale mennesker lagt gode og frivillige kræfter i vores genbrugsbutik. Det kunne slet ikke have fungeret uden deres hjælp.

Møltrup står for lokal, folkelig forankringDen folkelige forankring er af afgørende betydning for Møltrup – og i særdeleshed forankringen i lokalsamfun-det. Dette aspekt tænkes også ind i vores nyeste tiltag: ”Herregårdens Madbutik”. Grundidéen med madbutikken (herunder pølsemageri, gårdbutik etc.) er at forar-bejde kød fra vore frilandsgrise og kreaturer. Netop her vil vi gerne øge samarbejdet med lokale kræfter ved at udbygge anvendelsen af frivillige hænder:

Vi vil male mel, lave is, have café, etc.Vi har mange store drømme på længere sigt. Tidshorisonten afhænger hovedsagelig af økonomien. Første skridt i retningen af disse drømme er at anskaffe/oprette:

• mølleriudstyr, hvilket giver mulighed for salg af mel, malet af korn af egen avl.

• ismaskine, hvilket giver mulighed for salg af is produceret af mælk/fløde fra vore egne køer.

• café, hvilket giver mulighed for salg af kaffe med hjemmebagt brød fra vores køkken og hjemmelavet pålæg fra vores pølsemageri.

• mobil forretning, hvilket giver mulighed for - i lokalområdet og i lands-byer uden nærbutik - at sælge produkter fremstillet i vores madbutik, gartneri eller på Møltrup Optagelseshjem i det hele taget.

• pølsevogn, hvilket giver mulighed for salg af pølser produceret i vores pølsemageri på fx gågaden i Herning og/eller på diverse kræmmermarke-der.

Behov for frivillige kræfterHer og andre steder har vi brug frivillige kræfter til at hjælpe med forskellige opgaver.Opgaverne kan fx omhandle:

• ekspedition i vores madbutik. • levering af produkter fra vores pølsemageri• servering i vores fremtidige café.• salg fra mobil forretning og/eller pølsevogn.

Den allervigtigste opgave er at være sammen med vore beboere. Lønnen er stor – ikke i form af kroner og ører - men i form af gode oplevelser med dejlige men-nesker.

Kontakt undertegnede, hvis du er interesseret i at arbejde frivilligt på Møltrup Optagelseshjem.

Viceforstander Svend Arne Sønderbysas@moltrup.dk

Pæne ting til genbrugen

Møltrups genbrugsbutik modtager med tak brugte køkkenting, brugsting, mindre møbler, radioer og TV. Disse genbrugsting gør god gavn hos mange af vore beboere, ligesom salget ud af huset bidrager til Møltrups drift.

Henvendelse til Elise Larsen på 97 13 18 00

Møltrups savværk tilbyder:

Specialforarbejdning af tømmer

På vores savværk er vi i stand til at forarbejde stort set alle træsorter.

Nogle af vore mest efterspurgte produkter er: kalmarbrædder, dvs. brædder med to barkkanter, planker fx til et bord-bænk-sæt i haven, tømmer i store størrelser (95 cm x 810 cm) og opsavning af kundens eget træ (fx hvis et af havens gamle træer skal laves til plankebord).

Henvendelse bedes rettet til Svend Arne Sønderby, 99 92 98 23 ellersas@moltrup.dk.

16 17

Martin Ottosen gik efter 10½ år som viceforstander på Møltrup på pension i august 2010:

Man MÅ sejle!!Siden menneskehedens oprindelse har ”Homo Sapiens” følt behov for at sejle for enten at skaffe sig føde eller for at søge imod nye horisonter. På samme måde har jeg haft det, siden jeg i 1962 forlod Realskolen i Bjerringbro for at begive mig ud på mit livs ”sejlads”. Jeg har ved hjælp af mine ”søkort” forsøgt at finde det, der for mig blev den eneste rigtige kurs igennem mit liv, igennem ”farlige skær” og forhindringer og videre på det, som blev ”mit livs sejlads”, som heldigvis endnu ikke er slut. Uddannet smed og lærerI talerne til min konfirmation blev jeg – pga. min fascination for mekanik - spået en fremtid både som landmand om som smed. Jeg fik sidenhen mit svendebrev som maskinarbejder og søgte videre til Århus Teknikum for at læse til maskinin-geniør. Imidlertid dukkede et nyt ”søkort” op foran mig, hvilket overbeviste mig om, at jeg skulle være lærer ligesom min farfar, hvilket jeg blev fire år efter. I de mange år, som er gået siden dengang, har det ene ”søkort” således afløst det andet:

Forbundssekretær i FDFI 1971 var jeg således også uddannet som lærer, og jeg var klar til at tage den ud-fordring op: At lære børn og unge at begå sig i livet. Jeg blev ansat som forbunds-sekretær i Landsforbundet FDF (Frivilligt Drenge Forbund), og det var en fantastisk opgave at få: At være konsulent på kredsens lederuddannelse og fokusering på FDF-arbejdets basale formål.

Kongeådalens EfterskoleEfter et sidespring til den kommunale verden viste et nyt ”søkort” mig, at der manglede en forstander til at starte én af de første FDF-efterskoler, Kongeådalens Efterskole ved Rødding. Det var noget nær den største faglige udfordring, jeg nogensinde har fået. Det blev til ni fantastiske år, som jeg ofte tænker tilbage på med meget stor glæde.

”På broen” på en produktionsskoleLivet på en efterskole indebærer til tider en høj omkostning for ens familie. Så da en produktionsskole i Bjerringbro havde brug for en ny ”skipper”, slog jeg til og stod ”på broen” på denne skole i ni år. På det tidspunkt dukkede en række flossede stumper af ”søkort” op foran mig, som desværre viste sig at være uden afgørende indhold og udfordring. Jeg nåede omkring forskellige jobs som skoleinspektør for en heldagsskole, som kommunal forvaltningschef og som forstander for endnu en efterskole.

”Søkortet” viste hen til MøltrupEn dag fandt jeg stedet, hvor jeg passede ind: Ude på den jyske hede lå dette fanta-stiske sted: Møltrup Optagelseshjem. – Et hjem, hvor man forstod at ”sejle” på rette vis: Dvs. hvor man forstod at være en ”havn”, når det var det, et medmenneske trængte til, og hvor man forstod at være en ”klippe” eller ”grænse”, når det var det, et medmenneske trængte til. Igennem 10½ år på Møltrup lærte jeg, at når jeg som menneske møder et med-menneske med respekt, så opstår der en form for gensidig respekt, som bringer os begge videre i livet. Det udefinerbare, som ligger i begrebet ”ånden på Møltrup” har for mig været det afgørende: At være en del af et arbejdsfællesskab, hvor respekten for medmennesket - med udgangspunkt i den kristne tro - er det bærende for den travle hverdag, hvad enten det gælder pasning af malkekøer eller palleproduktion. Fordi man vil hinandens bedste, og at intet mindre er acceptabelt!

Sejladsen fortsætter…Stor TAK til alle, som bidrog til, at jeg fik denne enestående oplevelse i mit liv: Møltrup blev en del af mit ”livs sejlads”. Dertil kommer, at jeg absolut ikke er færdig med at sejle, hvilket en 32 fods ”Maxi9�” sejlbåd i havnen vidner om – in-viterer til!

Martin OttosenAftrådt 1. styrmand

Fru Randi og skipper Martin ombord i sejlbåden Moster Molly i lystbådehavnen

Martin Ottosen overleverede nøglerne til den nye viceforstander Svend Arne Sønderby i forbindelse med afskedsreceptionen 21. maj 2010

18 19

Sommerhøjskole på Møltrup

- foredrag, værksteder, højskolesang, pilgrimsvandring, udflugter, samtaler og masser af hygge!

Igen i år åbnede vi parken for campingvogne og telte, og det store rød/hvide telt blev sat op som ramme om årets højskole-uge. Der var mange deltagere udefra, og mange af vore beboere deltog hele ugen eller til udvalgte arrangementer. Det blev en uge med megen travlhed, mange forskellige oplevelser, højskolesang, morgen- og aftenandagt, foredrag, kreative værksteder og udflugter og selvfølgelig ikke mindst mange gode samtaler i ugens løb. Køkkenet havde gjort meget ud af det, og det var en fornøjelse at indtage deres gode og kreative tag-selv-bord.

ForedragMogens Kragh fra Silkeborg kom med et litteraturforedrag, hvor han fortalte brudstykker fra en ”Landsbydegns dagbog”. En rørende fortælling om hvordan livet kan forme sig, og ikke altid blive til det man drømte om.Tidligere forstander på Møltrup Johannes Munck Jepsen talte over emnet: ”Møltrup Optagelseshjem fra tanke til virkelighed”. En spændende formiddag med fortælling om starten af Møltrup, og hvordan det er gået i årene frem til i dag. Vi havde desuden besøg af premierløjtnant Søren Sjøgren, som fortalte om Danmarks mission i Afghanistan. Han viste billeder og video af sine egne oplevelser i felten.Sidste foredrag var af bikerpræst Per Aagård, der fortalte sin egen livshistorie med overskriften ”Livet er ikke for tøsedrenge”.

UdflugterÅrets udflugter gik bl.a. til Houvig ved Vesterhavet, hvor vi hørte fortælling om tyskernes store bunkeranlæg. Vi gik tur ved havet og kørte derefter ud og så Stadil Kirke. Aftenudflugten gik til Præstbjerg Naturcenter med vandring, fortælling, pølser på grill og aftensang.

VærkstederEn væsentlig del af en højskole-uge er værksteder. I år var der mulighed for at melde sig på: pileflet, tegne/male-gruppe, debat- og pilgrimstur med præsten, skydning, gocart, fiskeri, glaskunst og gåture i den jyske natur. Det er fantastisk at opleve den aktivitet og kreativitet, stedet summer af, og det blev til en flot udstilling sidst på ugen.

Tak til alle, der bidrog til en oplevelsesrig ugeKarl Johan og Kirsten J

20 21

Møltrups forstander og markforvalter har i efteråret været på tre ugers studietur i USA. Markforvalteren giver her indtryk fra turen:

Blandt hjemløse i USAMidt i en hektisk vandingssæson lød det: ”Vil du med til USA? – På studietur, altså!” Svaret var et stort, uovervejet: ”Ja!” Det lød meget mere som et luftkastel end en plan, men da sommeren var gået på hæld, fangede bordet! Vi skulle studere housing first i ’Guds eget land’. Kartoflerne kom op, hveden sået, og det jeg ikke nåede, blev lagt i kyndige hæn-der. Jeg var klar!

Grundlæggerens oldebarnLivia Davis, oldebarn af Møltrups grundlægger, Johannes Munck, havde sat streger på det amerikanske kort og lavet aftaler med sine mange kontakter ud over hele landet. Hun er ansat i en amerikansk organisation som tovholder for mange projek-ter inden for hjemløseområdet i USA. Hjemløshed i USA er et stort problem. Den amerikanske økonomi er helt i knæ, og arbejdsløsheden blomstrer. Bliver man fyret, er der ikke de store midler at gøre med, og derfor er der i dag hele familier med børn, der bor i en varevogn gennem længere tid. Aldeles uholdbart!

Frivillige eks-misbrugere og stort kirkeligt engagementDe projekter, vi så på turen, var utroligt forskellige, men bar alle præg af et perso-nale med stort engagement for de hjemløse. Ikke sjældent var medarbejderne eks-misbrugere, der selv havde været hele møllen igennem, kommet på fode igen og ansat i det projekt, de selv havde været en del af. Det fungerede rigtig godt, og eks-misbrugerne indgød klienterne tro på, at det kan lade sig gøre. Det amerikanske samfunds sociale arbejde er for en stor del baseret på frivillighed i mange forskellige former - ofte med kirkeligt udspring. En kirke kan fx tage ansvar for et stykke diakonalt arbejde i ugens løb. - Alt lige fra at dele måltider ud fra et suppekøkken i et belastet kvarter til invitation af hjemløse fra et herberg ind i kir-ken til aftensmad, hvorefter der er spil, hygge og mulighed for bad og overnat-ning.

’Food-banks’Et udbredt begreb i USA er food-banks. - Store lagre, hvor der samles fødevarer (der nærmer sig holdbarhedsdato) af alle slags leveret gratis af fødevarevirksomheder eller supermarkeder. På lageret ompakkes alle varerne af frivillige. Det kan være en menighed, skoler eller et firma, der stiller sine medarbejdere til rådighed for food-bank’en for en dag. Maden deles ud til hjemløseprojekter, herberge, suppekøkkener, fattige, m.v. en gang ugentligt. På grund af den frivillige arbejdskraft og virksom-hedernes donationer er det et meget billigt og effektivt system. De frivillige, vi mødte, rakte ud for oprigtigt at hjælpe medmennesker i nød. Det

At være hjemløs er bl.a. at leve i en kuffert Georg ved en ’Food-bank’ Når mennesket melder sig ud af livet ....

22 23

var ikke af sur pligt, men for at gøre en forskel i svagere stilledes liv og indgyde dem håb og tro.

’Housing first’Selve begrebet housing first er i princippet, det vi gør i dag på Møltrup: Først at skaffe den hjemløse tag over hovedet for derefter at lede ham tilbage til en - for ham - god vej. Vi har i USA set mange eksempler på, hvordan tingene kan gøres. Baga-gen er fuld af indtryk, ideer og nye muligheder, der kunne bruges i vort samvær og arbejde på Møltrup.

Hjemme igenEfter tre uger i udlandet var det godt igen at komme hjem til Møltrup. Vi har set mange hjemløseinstitutioner i store byer, men jeg må sige, at jeg blev både taknem-melig og varm om hjertet, da vi atter svingede op af alléen mod porten: Møltrup har så mange muligheder, plads, luft og medmenneskelighed. - Altafgørende ele-menter for at kunne tilbyde mening, mål og værdi til et menneske, der er kommet på livets skyggeside.

Markforvalter Georg Jensen

Møltrups savværk tilbyder:

Håndtering og opsavning af jerntræ

På Møltrup kan vi forarbejde meget hårde træsorter, også kaldet jerntræ (azobe), ligesom vi opsaver gamle jernbanesveller og bolværks-tømmer uanset urenheder og store søm/bolte. Naturligvis tilbyder vi også at pudse, kappe og afrunde. Vi kontaktes af kunder i hele landet.

Henvendelse bedes rettet til Svend Arne Sønderby, 99 92 98 23 eller sas@moltrup.dk.

Pænt herretøj modtages

Møltrups vaskeri modtager med tak alt pænt herretøj i alle størrelser. Det genbrugstøj, vi modtager, er et rigtig godt bidrag til vore mænds garderobe.

Henvendelse til Elise Larsen på 97 13 18 00

Der er utrolig meget papirarbejde for de hjemløse pga. høje krav til ID-papirer efter 11. september 2001

Job-trænere på vej ud af arbejdsløsheden

24 2�

Frem mod Møltrups 100-års jubilæum i 2012:

”Ikke ord, men liv og handling”Tanken om at lave et hjem som Møltrup blev sået i Johannes Munck gennem hans arbejde som fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel. Her så han, hvor skrøbelige de løsladte fanger var efter udstået straf. Dengang var der ikke no-get i det offentlige system, der hed udslusning og en støttende hånd i den første svære tid. Derfor var de løsladte dårligt funderede og slet ikke forberedte på mødet med samfundsli-vet og de krav, som de stødte på uden for fængs-lets mure. Dette medførte ofte, at mange atter kom i uføre, hvilket igen bragte dem tilbage til det trøstesløse fængselsliv.

Et hjem med støtte og vejledningDette forhold var den primære årsag til, at Jo-hannes Munck ønskede at oprette et hjem, hvor disse mennesker gennem støtte og vejledning skulle blive i stand til at tage livet op på ny. Man kan sige, at Munck fostrede idéen og udformede rammerne ved købet af den gamle herregård i det vest-jyske, men de teoretiske tanker og overvejelser omkring arbejdsformen for at nå målet, er nok klarest formuleret af Peter Kastrup, da han i årsskriftet i 1923 skrev følgende:

At hjælpe den modløse til nyt Mod…”Der er over Arbejdet her noget paa én Gang betagende og ydmygende, man ser ret, hvor lille og ubetydeligt et Menneske man er, naar man rigtig gør sig klart, hvad der er Maalet og hensigten med Hjemmet her. Det, vi har at arbejde med, er ikke døde, viljeløse Ting, men levende, udødelige Menneskesjæle og Menneskeskæbner. Det er ikke Maalet for vor Stræben blot dette at dyrke Korn paa vor Mark og frem-stille Maatter og Koste paa vore Værksteder, det er ikke vor Opgave alene at skaffe Mad og Drikke, Husly og beskæftigelse for dem, som kommer til vor Dør, men dette langt større og tillige vanskeligere at hjælpe den modløse til nyt Mod, den i Livet og Kampen for Tilværelsen overvundne og slagne Mand til Oprejsning og Sejr”. …

Vi må springe ud til den Skibbrudne…”Det er karakteristisk for meget af det saakaldte Redningsarbejde, at det øves ”fra oven”, man staar paa sit eget faste og sikre Stade og bøjer sig naadigt ned mod

den faldne Broder, fortæller ham, hvor elendig og nedværdig ende hans Stilling er, og er han meget beskeden og ydmyg, da faar han maaske Lov til at tage fat i ens lille Finger. Vi vilde gerne undgaa at gøre vores Gerning paa den Maade, thi det, en Skibbruden, synkende Mand trænger til, er ikke én, som staar paa Strandbredden og raaber til ham, hvorledes han skal bære sig ad med at svømme, men én, som springer ud til ham der, hvor han er ved at synke, gør fælles sag med ham og, om fornødent, tager et fast Tag i Nakken paa ham. Ikke Ord, men Liv og Handling er det, der gerne skulde præge vort Arbejde her, men vi ser meget godt, at vi netop paa dette Punkt alt for ofte kommer til kort; dog vi jager derefter, om vi dog kunde naa det”. …

Ikke Ord, men Liv og HandlingSelvom Peter Kastrup afslutningsvis giver udtryk for, at det er svært at opfylde in-tentionerne, kunne vendingen ”Ikke Ord, men Liv og Handling” passende stå som en vedvarende overskrift for arbejdsformen på Møltrup Optagelseshjem. Svend Aage Madsen

(Kirsten og Svend Aage Madsen (pensioneret lærerpar) har i løbet af de sidste par år arbejdet sig op igennem Møltrups historie mhp. udgivelse af et jubilæumsskrift ved 100-års jubilæet i 2012)

Peter KastrupForstander 1921-1952

26 27

Møltrup-jagt

ReveilleDen 30. oktober kl. 9:30 samles 14 mand omkring fiskalen (jagtlederen) til endnu en jagt på Møltrup. Det er en blandet flok af unge og ældre jægere. Nogle er med for første gang, og andre har været med i mange år. Der bliver fortalt, hvilke såter (områder), der skal gennemgås og ikke mindst regler omkring jagten. Så bliver der sagt ”knæk og bræk”, og vi begiver os ud på den første såt. - Spændte på hvad dagen mon bringer af oplevelser. Det er ”strålende” vejr: regnvejr.

Gule ærter og pandekagerFormiddagen går med skiftende såter indtil kl. 12.30, hvor den længe ventede mid-dag er klar i spisesalen. Der er dækket op, og traditionen tro står den på gule ærter med tilbehør og pandekager til kaffe/dessert. Alle mand får, hvad de kan spise og sidder lidt og slår mave.

Retræte og paroleEfter middagen tager vi de sidste såter, hvor vejret viser sig fra sin gode side. Da jagten bliver blæst af, kører vi tilbage til Møltrup for at holde parolen. Her bliver vildtet lagt i behørig rangorden: Øverst den højest rangerende, derefter den næst-højeste, etc. Der blev tilsammen skudt en sneppe (øverst-rangerende), en fasan, en ræv og fire harer.

Alt i alt en rigtig god jagt-dag på Møltrup Optagelseshjem!

Nu jagten er til endeNu alle lystigt vendeFra eventyret hjem.Så gjorde vore fædreOg hvad kan man vel bedre,End efterligne dem?

(Tekst: Adam Oehlenschlæger 1779-1850)

På vegne af jægerfolketNiels Chr. Troelsen

AKTIVITETSBESKRIVELSE 2009Hjemmet har i perioden 1. januar – 31. december ydet 294 ophold på hjemmet, fordelt på 168 personer.

Ud af disse personer har 66 været her for første gang.

83 førtids- og folkepensionister. 68 på kontanthjælp. 13 på syge- arbejdsløshedsdagpenge og andet. 4 udearbejde.

113 personer har haft 1 ophold. 27 personer har haft 2 ophold. 12 personer har haft 3 ophold. 16 personer har haft 4 eller flere ophold.

Aldersgruppe: 18 år: 0, 19-2� år: 8, 26-39 år: 42, 40-49 år: 58, �0-�9 år: 46, 60-69 år: 11, 70- år: 3.

Arbejdssituation: 163 personer har haft arbejde på hjemmet.Boligsituation: 19 personer er flyttet til Møltrups udslusningsboliger.Antabuskur: 90 personer har gennemført antabuskur.Økonomi: Af de 168 forskellige personer, som har haft ophold på hjemmet i

2009, har 163 personer deltaget i arbejdet på hjemmet og medvirket til frembringelse af producerede ydelser til en værdi af kr. 8.06�.762,00.

Efterforsorg. Udover Støttefondens 44 udslusningsboliger og Lindelys 10 beskyttede boliger har vi haft kontakt til 17 personer, som er flyttet videre til egen bolig.

1. januar – 31. december 2009 Hjemmet er normeret til 62 mændOptagne på hjemmet den 1. januar 77 mændOptagne på hjemmet den 31. december 64 mændAnkomne 1. januar – 31. december 294 mændHerbergsgæster 46 mændFørstegangsoptagne 66 mændGennemsnitsbelægning i 2009 72 mændLaveste månedlige belægning i august 63 mændHøjeste månedlige belægning i juni 79 mændGennemsnitsbelægning i 2009 i procent 91,08 %Samlet antal opholdsdage i 2009 22.630 opholdsdageHenvist af offentlige institutioner 23 mændHenvist af private hjælpeorganisationer 18 mændPersonlige henvendelser 127 mænd

28 29

Regnskab for Møltrup OptagelseshjemSelvejende Stiftelse

Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2009

Opholdsbetaling .......................................................................................................... 2.�61.364Renter, skatter og forsikringer ..................................................................................... 437.400Kostforplejning ekskl. lønninger ................................................................................. 716.180Personaleudgifter og arbejdsvederlag ........................................................................... 6.16�.743Hjemmets øvrige udgifter ........................................................................................... 3.762.�18 -11.081.841 ............................................................................................................................ -8.�20.477Overskud ved landbruget før løn, renter og skatter ............................................... Salgsindtægter og eget forbrug ................................................................................ 2.142.282 Udgifter ved markbruget ......................................................................................... 303.296 Udgifter ved kvæg-, svine- og fjerkræhold ............................................................... 781.606 Arbejdsvederlag ....................................................................................................... 192.8�3 -1.277.7�� Dækningsbidrag ekskl. løn ...................................................................................... 864.�27 Driftsomkostninger ................................................................................................. 1.281.606 Anskaffelser af materiel............................................................................................ 67.900 Vedligeholdelse af bygninger ................................................................................... 190.786 -1.�40.292 -67�.76�Resultat af Møltrup Varmeforsyning I/S ................................................................. 239.6�7Resultat af kiosk og café ........................................................................................... 9.183Overskud i værkstederne før løn og renter ............................................................. Salgsindtægter ......................................................................................................... 3.9�1.603 Køb af materialer og arbejdsvederlag ....................................................................... 2.008.967 Omkostninger ......................................................................................................... 769.964 Anskaffelse af materiel ............................................................................................. 274.144 -3.0�3.07� 898.�28

Afskrivninger .............................................................................................................. -2.747.�27

Underskud før tilskud .............................................................................................. -10.796.401

Udlodning fra Støttefonden ......................................................................................... 710.139Socialministeriets tilskud ............................................................................................. 8.800.000

Årets resultat ............................................................................................................. -1.286.262

Balance pr. 31. december 2009AKTIVER.................................................................................................................. Grunde og bygninger ............................................................................................. 60.286.414 Driftsmateriale og inventar ...................................................................................... 6.986.143 Anlægsaktiver i alt ................................................................................................ 67.272.��7

OmsætningsaktiverVarebeholdning og besætning Varebeholdning, kiosk og café ................................................................................ 88.07� Materialebeholdning, værksteder ............................................................................. 6�0.�74 Landbrugets salgsbeholdning ................................................................................... 311.232 Landbrugets besætning ............................................................................................ 940.140 1.990.021

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser ............................................................. 1.318.�70 Andre tilgodehavender ............................................................................................ 80�.0�3 2.123.623

Andre værdipapirer ................................................................................................ 1.66�.18�

Likvide beholdninger ............................................................................................... �87.317

Omsætningsaktiver i alt .......................................................................................... 6.366.146AKTIVER I ALT ....................................................................................................... 73.638.703

PASSIVER ................................................................................................................. Egenkapital ............................................................................................................ Kapitalindestående ................................................................................................. 70.�49.871 Overførte resultater ................................................................................................. -4.663.760 6�.886.111

Kortfristede gældsforpligtelser ................................................................................ Kreditinstitutter ...................................................................................................... 3.419.143 Kreditorer ............................................................................................................... 3.182.661 Skyldige feriepenge og feriefridage, funktionærer .................................................... 1.1�0.788 ............................................................................................................................ 7.7�2.�92 Gældsforpligtelser i alt ......................................................................................... 7.7�2.�92PASSIVER I ALT ...................................................................................................... 73.638.703

INDTæGTER Legater, gaver og arv m.v. ............................................................................................................................... �4�.617 Renter m.v. ................................................................................................................................................... 179.471 Overskud, sommermøde ................................................................................................................................. 66.487 Overskud, genbrugssalg m.v. .......................................................................................................................... 82.�97 Højskoleaktivitet ............................................................................................................................................ -8.��� Overskud, udlejningsejendomme .................................................................................................................... 61�.338 Resultat, vindmøllen ...................................................................................................................................... 23.738 Resultat, Møltrup Varmeforsyning I/S ............................................................................................................ 0 1.�04.693ADMINISTRATION Tryksager, porto, revision m.v. ........................................................................................................................ 218.0�2Omkostninger, salg af ejendom, Sinding ............................................................................................................. 79.7�3

ÅRETS OVERSKUD FØR UDLODNINGER 1.206.888

UDLODNINGER Autodrift udflugtsbus ..................................................................................................................................... 64.390 Udlodning til Møltrup Optagelseshjem .......................................................................................................... 710.139 Anvendelse af formålsbestemte gaver .............................................................................................................. 40.493 Hjælp til udflyttere ........................................................................................................................................ 123.991 Udlodning til Møltrups beboere ..................................................................................................................... 209.439 Anvendt af hensat til senere udlodning fra tidligere år .................................................................................... -1.148.4�2 Overført til hensat til senere udlodning .......................................................................................................... 1.120.9�1 Overført til bunden kapital ............................................................................................................................. 8�.937 1.206.888ÅRETS RESULTAT 0

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2009

UDDELINGSKAPITAL (DISPOSITIONSKONTO)

OMSæTNINGSAKTIVER Andre tilgodehavender ................................................................................................................................... 40.26� Mellemregning med Møltrup Optagelseshjem ................................................................................................ 917.281 Likvide beholdninger ...................................................................................................................................... 27�.�77 Andre værdipapirer og kapitalandele .............................................................................................................. 1.940.338 Mellemregning med fondskapitalen ................................................................................................................ 3.2��.632OMSæTNINGSAKTIVER I ALT ..................................................................................................................... 6.429.093

KORTFRISTEDE GæLDSFORPLIGTELSER Skyldig moms ................................................................................................................................................ 19.�28 Skyldige omkostninger ................................................................................................................................... 492.629KORTFRISTEDE GæLDSFORPLIGTELSER I ALT �12.1�7

UDDELINGSKAPITAL I ALT .......................................................................................................................... �.916.936

Der fremkommer således:

Uddelingskapital, primo ................................................................................................................................. �.944.437 Årets anvendelse af udlodning fra tidligere år ................................................................................................. -1.148.4�2 Hensat til senere udlodning ............................................................................................................................ 1.120.9�1

UDDELINGSKAPITAL PR. 31. DECEMBER .................................................................................................. �.916.936

Fondskapital (Grundkapital) Beboelsesejendomme til udlejning 10.60�.911 Vindmøllen .................................................................................................................................................... 1

AKTIVER I ALT................................................................................................................................................ 10.60�.912

GæLDMellemregning med uddelingskapitalen 3.2��.632

FONDSKAPITAL I ALT .................................................................................................................................... 7.3�0.280

Der fremkommer således: Fondskapital, primo ........................................................................................................................................... 6.671.276Kursregulering, aktier og obligationer ................................................................................................................ 374.230Opskrivning af ejendomme ................................................................................................................................. 100.000Overført fra resultatdisponering .......................................................................................................................... 8�.937Refunderet moms ............................................................................................................................................... 118.837FONDSKAPITAL ULTIMO .............................................................................................................................. 7.3�0.280

Regnskab for StøttefondenStøttefond for Møltrup Optagelseshjem

Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2009

30 31

Aktivitetskalender 201 1Arrangementer på Møltrup hvor »dørene er åbne«.

10. marts kl. 19.30: Sangaften - Vi hygger os omkring klaveret med højskolesangbogen i hånden Ring og tilmeld af hensyn til kaffen. 19. juni kl. 13.00: Sommermøde. Gæstetaler taler i parken kl. 14.00. Åbent hus kl. 13-17. Annonceres i den lokale presse.

8.-13. august: Sommerhøjskole. Særligt program er færdigt i april. Ring og få det tilsendt.

23. november kl. 19.30: Adventssang. Kom og syng med. Ring og tilmeld af hensyn til kaffen.