1. 1. K ' wt * v ARBEJDER w HISTORIE 32 MEDDELELSER(IM FORSKNING| ARBEJDERBEVGELSENSHISTORIEAPRILI989 April 1989 - udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Kbenhavn V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgrdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebk, 02 19 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen 2, 4320 Lejre, 02 38 12 48; Steen Bille Larsen, benr 33 l.th., 1124 Kbenhavn K, 01 15 04 61; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rmersgade 22, 1362 Kbenhavn K, 01 93 33 88 - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv Indholdsfortegnelse Artikler Carsten Jrgensen: Danske frivillige i den spanske borgerkrig ............ .. 2 Kim Kristensen: Revolutionre Socialisteri Randers ........................ .. 24 Tom T. Kristensen: Den grske arbejderbevgelse imellemkrigstiden ......................................................................... .. 42 Jens Engberg og Flemming Hemmersam: To synspunkter p forskningi arbejderkultur ......................................................... .. 66 Anmeldelser ..................................................................................... .. 75 Forskningsmeddelelser ..................................................................... .. 119 Lokalhistorieseminar, 1988 - Internationale Tagung der Histo- riker der Arbeiterbewegung 1989 - Tidsskrifter/ rbger1988 - Afhandlinger under udarbejdelse. Indeksfor nr. I-I5findes i nr. 16, for nr. 16-30 i nr. 31. Forside: Efter godt to rs krig var manglen p fdevarer mrkbar i Spani- en. Efter hjemkomsten november 1938 tog de danske frivillige aktivt del i indsamlingen til fordel for fdevarer til Spanien.
2. 2. Carsten Jrgensen Danske frivillige i den spanske borgerkrig Omkring 500 danske deltog som frivillige i den spanske borgerkrig. I denne artikel undersges de danske frivilli- ges rekruttering med henblik p at bestemme det prcise antal, der deltog, samt beskrive deres sammenstning og sociale baggrund. Da den spanske borgerkrig som flge af tre rtiers stigende indre sociale og politiske modstninger brd ud den 18. juli 1936, blev Spanien hurtigt cen- trum for international politisk opmrksomhed. Oprrsofcererne fik mili- tr sttte fra Tyskland og Italien, mens Frankrig stttede den republikan- ske regering. Da den franske regeringsleder Leon Blum imidlertid befrygte- de, at Spanien kunne blive udgangspunktet for en Storkonflikt, slog han om og foreslog i stedet en Non-Interventionsaftale, som skulle forbyde salg af vben til nogen af parterne i borgerkrigen. Vsentligst fordi England uden tven kunne tilslutte sig en ikke-indblandingspolitik i den spanske konflikt, blev Blum's forslag accepteret af de vrige europiske magter. Danmark tilsluttede sig i august 1936'. Non-Interventionsaftalen var i realiteten en diskvalificering af den span- ske regering, som i henhold til international ret havde lov til at opkbe v- ben til sit forsvar, som enhver anden anerkendt regering. Eftersom Tysk- land og Italien aldrig stoppede deres vbenleverencer til oprrerne, forblev ikke-indblandings-politikken et politisk spilfgteri borgerkrigen ud. De demokratiske stormagter nskede ikke at provokere Hitler og Mussolini. Den europiske arbejderbevgelsestttede fra starten den spanske rege- ring, og det blev fra denne kant en del af hjlpen til den trngte regering skulle komme. Indsamlinger blev foranstaltet, og et propagandaapparat oprettedes under Kominterns Vestbureau i Paris. Ikke mindst strmmede internationale frivillige til Spanien for at deltage i kampen mod oprrerne, og deres eksempel blev medvirkende til dannelsen af de skaldte Internatio- nale Brigader. Der var ogs danskere, som af forskellige rsager valgte at kmpe i Spanien. Denne artikel tager i det flgende vsentligst sigte p at give et signalement af de danske frivillige og deres motiver til at stte liv og frlighed p spil i den spanske borgerkrig.
3. 3. De internationale Brigader Allerede fra borgerkrigens frste dage var der udlndinge, som kmpede i Spanien. Det var frst og fremmest fastboende politiske emigranter, som havde fundet det politiske klima under folkefronten tiltrkkende, men ogs deltagere i den samtidigt afholdte Arbejder-Olympiade i Barcelona tog til fronten. Snart kom mange arbejdere, isr fra Frankrig og Belgien, men stort set fra hele Europa, til Spanien for at deltage i kampen mod oprrs- styrkerne. Disse frste frivillige organiseredes i skaldte columnas eller cen- tun'as, som var blevet oprettet af henholdsvis kommunister, socialister og anarkister. De frste fire danskere ankom til Barcelona den 3. september og blev indrulleret af den tyske eksilkommunist Hans Beimler i Centuria Thlmann, som hrte under PSUC-kolonnenz. Disse frste frivillige be- lb sig i de frste mneder til ca. tusind. De fleste deltog i kampene p nord- fronten omkring Huesca, [rum og San Sebastian, mens andre kmpede i det kommunistiske Ste Regiment omkring Madrid. Komintern havde p dette tidspunkt oprettet et net af agenter, som op- kbte vben, hvor de kunne, til Republikken. Arbejdet foregik i dybeste hemmelighed under den russiske efterretningschef i Vesteuropa, Krivitski, og fra Danmark virkede sfyrbdernes formand Richard Jensen som v- ben- og skibsopkber. Det stod imidlertid klart, eftersom Franco*s professionelle enheder i il- tempo nrmede sig Madrid sydfra, at yderligere hjlp udefra var ndven- dig, hvis ikke den endnu desorganiserede republikanske hr skulle lide et hurtigt nederlag. Ikke bare vben, men ogs mandskab behvedes. Der be- fandt sig i forvejen sovjetiske militre vejledere i Madrid, og p forslag fra dem og italienske og franske ledere i Komintern blev det besluttet, at Sovjetunionen skulle yde mere omfattende militr hjlp, og at Komintern skulle organisere en international styrke af frivillige, som skulle vre et slagkraftigt supplement til den stende hr og de til dels ineffektive milit- ser. Det var udelukket, at sovjetiske regulre tropper skulle optrde p spansk jord, selv om diktaturerne Tyskland og Italien for deres part allere- de var involveret p Franco-siden. Selv en mindre invasion af sovjetiske tropper i Spanien kunne udvikle sig til en uerklret krig mellem Sovjet og Tyskland-Italien. Den som trak det korteste str i en sdan styrkeprve vil- le lide et betydeligt prestigetab, og for at afvende et nederlag ville krigsind- satsen uvgerligteskalere. Dertil kom, at Sovjet som agressor ville tabe sin trovrdighed hos England og Frankrig, og Stalin nskede i den spndte europiske situation ikke at blive isoleret. Vbenhjlp til republikken kun- ne derimod over for Non-Interventionskommiteen forsvares under henvis- ning til det tyske og italienske engagement p oprrssiden - og blev det. Desuden kunne Sovjet henholde sig til, at vbensalg til en anerkendt rege- ring i international folkeretlig forstand var fuldt ud lovligt3. Ved siden af de hemmelige vbenkb blev organiseringen af De Interna- tionale Brigader, som de snart dbtes, Kominterns vigtigste opgave i efter- ret 1936.
4. 4. Gennem de hemmelige vbenopkb og tilstedevrelsen af flere militre rdgivereog efterretningsfolk blandt det sovjetiske diplomatiske korps var kommunisternes indflydelse p begivenhederne i Spanien efterhnden an- seelig, nr iberegnes det spanske kommunistpartis vkst og strre indfly- delse efter borgerkrigens udbrud. Med tilstrmningenaf sovjetiske vben - tunge som lette - og oprettelsen af De Internationale Brigader blev denne yderligere cementeret. Ideologisk set betd tilstedevrelsen af De Interna- tionale Brigader i Spanien en styrkelse af den kommunistiske opfattelse af den spanske borgerkrig som kampen mellem demokratiet og den interna- tionale facisme. Under denne parole blev det overladt de nationale kommu- nistpartier at rekruttere frivillige til de spanske fronter, og i overensstem- melse med denne tese kunne alle rekrutteres, som vedkendte sig at vre an- tifascister. Det blev overladt til de lokale hververe gennem interviews med frivillige at afgre, hvorvidt den pgldendemotivation for deltagelse i den spanske borgerkrig var i overensstemmelse med folkefrontstesen. Ikke alle antifascister var tilhngere af samme fortolkning. Revolutionre elemen- ter blev afvist, hvilket skal ses i sammenhng med Stalins udrensning af Trotsky*s tilhngere p samme tid. Sledes blev den danske trotskist og spaniensfrivillige geKjelds afvist, da han i frste omgang henvendte sig p Folkefrontens rekrutteringskontor i Marseille (Forinden blev han tvun- get til at lade sig fotografere)4. De lokale rekrutteringskontorer var sledes med til at sikre Brigaderne en vis ideologisk renhed. Det havde den fordel, at man nemmere kunne skabe en slagkraftig homogen hr, som samtidig bedre kunne ledes og kontrolleres af Komintern. Med hensyn til de russiske Vbenleverancer var Brigaderne et bekvemt sted at placere dem, og det blev derved undget, at vbnene skulle falde i hnderne p andre end dem, de var tnkt for. Materiellet blev bragt ud til afsides liggende lejre, flyveplad- ser og depoter. Det var op til den sovjetiske efterretningstjeneste at holde opsyn med depoterne, og op til rdgiverneog ledende kommunister at for- dele dem. End ikke hjtstende republikanske regeringsembedsmnd kendte i alle tilflde omfanget og placeringen af de sovjetiske vben.5. T0 danske frivillige kom i kedelig berring med denne hemmeligholdelse. Henry Jacobsen korn uforvarende i nrheden af et vbendepot. Han blev af fire russere arresteret for spionage, og grundigt afhrt, indtil hans uskyld blev bevist. En anden dansker, Karl Christensen, frivillig i luftvrnet, blev temmelig oprevet over at f at vide, at avancerede russiske luftvrnskano- ner holdtes skjult et sted sydp, og ikke mtte bruges. Nye tyske og italien- ske fly viste sig nemlig at vre for hurtige for batteriets eksisterende kano- ner.6. Fra september var Kominterns betroede folk aktive med organiseringen af Brigaderne. Luigi Longo (Gallo i Spanien), nummer to i det italienske kommunistparti efter Palmiro Togliatti, som var Kominterns mand tilknyt- tet det spanske kommunistparti, var hovedkraften i den tidlige planlg- ning.7. Folkefrontens Frankrig blev udset til rekrutteringscentrum. l Paris l det
5. 5. centrale rekrutteringskontor, og enhver frivillig til Brigaderne mtte rundt om kontorerne Rue Lafayette, Avenue Mathurin-Moreau eller Place de Combat for at blive interviewet og lgeundersgt. Her blev man udstyret med en billet sydp enten til Marseilles eller Perpignan, hvorfra ruterne til Spanien gik over Pyrenerne eller med skib til Barcelona. I den spanske grnseby Figueras fungerede en gammel borg som frste opsamlingssted for de frivillige, inden rejsen gik videre langs kysten over Barcelona og Va- lencia til Albacete, som var blevet valgt som garnisionsb'y og administrativt centrum i Spanien. Srligt i begyndelsen var det almindeligt, at de frivilli- ges tog flere steder undervejs blev mdt med hornmusik, begejstrede taler og kurvevis af appelsiner fra de spanske mdre. Omkring samme tid som de frste russiske jagerfly ss p himlen over Madrid, marcherede den frste internationale kolonne, kaldet XI.Brigade, ned af Gran Via. Den bestod af tre batailloner - den tyske Edgar Andr (heriblandt en enkelt dansker), den franske Commune de Paris og den polske Dombrowsky. De bestod tilsammen af ialt 1900 mand som indtog deres stillinger i Casa de Campo i Madrids vestlige udkant. Den i al hast formerede XII.Brigade fulgte snart efter. Den var hovedsagelig italiensk, men havde en tysk bataillon Thlmann under kommando af den tyske forfatter og kommunist Ludwig Renn. Thlmann, hvori befandt sig de fire frnvnte danskere, blev senere under slaget om Madrid overfrt til XI.Brigade. I Madrid led Brigaderne deres frste store tab, og det blev et mnster, som skulle holde krigen ud. De opnedeet nrmest legendarisk ry for deres mod og kampvilje, og de var blandt de bedste enheder i den republikanske hr. Brigaderne blev brugt som stdtropper, og blev sat ind i frste linie overalt, hvor det brndte p. Ved ethvert strre slag: Madrid, J arama, Gu- adalajara, Brunete, ved forsvaret af Teruel og under slagene p Ebro fron- ten, havde Brigaderne en tabsprocent p over 50, nr antallet af srede ind- drages i statistikken. Praktisk talt alle danske frivillige, som kom til Spani- en i forret 1938 blev sret; foruden de 55 som mistede livet fra Franco's forrsoffensiv i marts 1938 til Brigadernes sidste kampdag den 24. septem- ber samme r. De frste danske frivillige i Spanien Den organiserede rekruttering herhjemme begyndte sandsynligvis i slutnin- gen af november 1936, og den 12.december sendtes det frste store hold af- sted til Spanien. Det bestod af tolv danskere, og derudover nogle svenskere og 30 tyske emigranter. P det tidspunkt var kampene om Madrid stadig p sit hjeste. Men der var danskere, som var taget afsted inden da, og som havde kmpet i militserne i den frste tid. Som tidligere nvnt ankom de frste fire danskere den 3.september 1936, ' og de kom sammen med Centuria Thlmann til Huesca fronten vest for Barcelona. Det var tre brdre fra Kbenhavn Harald, Kaj og geNielsen og Kaj's arbejdskammerat snderjyden Hans Petersen. En var slagter, to 5
6. 6. .1 < 0 D O. _ _ Frontlinie mans 1937 ;;:E;?:-jv :Ai ptalFranco IIIIIII/II/Ill///II ' ' Oversigtskort over Spanien. Kort: Jrgen Jensen maskinarbejdere og den sidste jord- og betonarbejder, og de var alle med- lemmer af DKU. Yngst var gemed 18 r. Engang i august tog de afsted p deres cykler, og afrejsen fandt sted fra kommunisternes ungdomshus i Bjel- kes All p Nrrebro i Kbenhavn. Der var yderligere fire danskere som deltog i kampene i de oprindelige militser. En af dem som ikke nsker sit navn offentliggjort, tog alene afsted engang i efterret 1936, og kom i frste omgang med POUM's milits til Huesca frontens. Han kom senere med i den frste organiserede bataillon under De Internationale Brigader, kaldet Ed- gar Andr, og var med da bataillonen som del af XI.Brigade gjorde sin en- tr i Madrid. Ogs han var arbejder og politisk engageret, men uden fast partimssig tilknytning. De vrige tre danskere i militserne tilhrte heller ikke noget egentligt parti. De var derimod politisk aktive i grupperinger p den revolutionre venstreflj i Danmark, som var udget fra enten DKP eller DSU. To af dem, som ligeledes tog til Spanien i efterret 1936, tilhrte den skaldte Metz-gruppe, som bestod af den flj af kommunisterne, som i forhold til Stalins kurs blev kaldt for hjreoppositionelle.De to danske frivillige, Kaj Andersen og Hjalmar Pschl, meldte sig til POUMs milits, eftersom dette parti bedst reprsenterede deres synspunkter i Spanien. Danskerne var strkt kritiske overfor kommunisternes fortolkning af bor- gerkrigen i Spanien, og ikke mindre overfor deres anvendte politik. I et brev 6
7. 7. hjem til den syndikalistiske avis, Arbejdet, foruds de tidligt kommunister- nes og centralregeringens nedkmpelse af den sociale revolution, som straks efter officerernes kupforsg brd ud i Catalonien og Aragon.9 For geKjelds var POUM's milits ogs et naturligt sted at befinde sig. Her kom han dog frst senere. Da han for frste gang drog til fronten okto- ber 1936 var det sammen med en anarkistisk kolonne, hvis standpunkter imidlertid ikke l ham fjernt. geKjelds var trotskist, og dermed venstre- oppositionel,og arbejdede i Danmark sammen med en gruppe, som var organiseret under 4. Internationale. Sammen med en kammerat fra denne gruppe, Tage Lau, var han i strig og Jugoslavien p cykeltur, da borger- krigen i Spanien brd ud. Fra Jugoslavien cyklede han nord over Italien og til Spanien. Ogs Tage Lau kom til Spanien. I december 1936 kom han til Barcelona, hvor han en tid arbejdede i POUMs internationale afdeling. Sandsynligvis er ogs Carl Viggo Petersen og Niels Poul Hansen taget afsted inden rekrutteringen begyndte. I modsat fald har de vret med i den frste gruppe. De var begge med i DKP, men tilhrte en gruppe, som stille- de sig kritisk til Stalin. Medlemskabet i DKP forhindrede dem heller ikke i at sympatisere med syndikalisterne og deres formand Chr.Christensen.10 Det er sledes interessant at se, at der blandt de frste danskere, som tog til Spanien inden organiseringen rigtig kom igang, befandt sig: Fire kom- munister, n partils, to hjreoppositionelle,to trotskister og to syndika- lister. D.v.s. en svag overvgt til de revolutionre overfor folkefrontstil- hngerne. Det var det samme billede, som afspejledes blandt centuriaernes og militsernes deltagere i Spanien. Med oprettelsen af De Internationale Brigader ndredes dette betydeligt. Kommunisterne blev herefter langt den strste enkeltgruppe, hvilket klart skal ses i forlngelse af, at Brigaderne var Kominterns initiativ, og at rekrutteringen blev lagt i hnderne p kom- munistpartierne. Omkring 40 % af de danske frivillige var herefter medlem- mer af DKP eller DKU. Kun godt 2% var DSU'ere. Socialdemokratiet be- tragtede ethvert samarbejde med kommunisterne som eksklusionsgrund fra partiet, herunder tilmelding til De Internationale Brigader. Den relativt la- ve procentdel af socialdemokrater blandt de spaniensfrivillige kunne tyde p, at partidisciplinen, som den med modsat fortegn gjorde sig gldende blandt kommunister, har haft en betydning. De socialdemokratiske spani- ensfrivillige var da ogs at finde blandt den gruppe, som ikke ville acceptere partiets anerkendelse af Non-Interventionspolitikken. Modstanden mod partiets officielle spanienspolitik var overhovedet til stede, men blev usyn- liggjort fra partiledelsens side. De resterende spaniensfrivillige har vret partilse tilhrende venstrefljen. Strstedelen heraf befandt sig i omegnen af DKP. Udover de f som af helt anderledes og personlige grunde meldte sig til De Internationale Brigader har gruppen omkring DKP, og dem, som passende kunne kaldes intuitin venstreorienterede, kunnet tilslutte sig folkefrontsstrategien og isr modstanden med Non-Interventionspolitik- ken. Hvad Socialdemokratiet sledes har tabt inden for denne potientielle vlgermasse, har DKP vundet.
8. 8. Rekrutteringen Herhjemme blev alt vedrrende rekrutteringen organiseret af to personer - Hartvig Srensen og Harald Ferdinand Nielsen - som begge var partisekre- trer i DKP tilknyttet SjllandsDistrikt. Lokalerne i H.C. Andersensga- de 14 blev brugt som rekrutteringskontorer. Hartvig Srensen var leder af partiets faglige sekretariat, og Harald F. Nielsen tilhrte den strke celle 50 p Frederiksberg. Mange af cellens medlemer var involveret ixDKP's spaniensengagement: H.E. Heimann havde en smrrebrdsforretningi Ny- havn, som blev brugt som kontaktsted for de frivillige. Der var flere spani- ensfrivillige - Leo Kari, Kaj Jensen (faldt ved Ebro, juli 1938), Roald Thomsen, og Svend W. Blicher (faldt ved J arama, febr. 1937). Eigil Nielsen - den senere leder af BOPA - sejlede vben til Spanien ombord p de s- kaldte krudtbde, og endelig var der Carl Madsen, som ved et par lejlig- heder hentede penge hjem fra Paris til financiering af de frivilliges rejser.12 Ogs Richard Jensen, som var Kominterns betroede mand i DKP, hentede penge i Paris, ligesom han var organisator af frivillige blandt sfolkene. International Smandsklub i Gothersgade 17 var et andet hyppigt brugt kontaktsted. Med oprettelsen af et organisatorisk apparat gr der kun en tynd grnse mellem rekruttering og frivillig tilmelding. Mange ville have vret taget af- sted alligevel, men antallet af frivillige er p lngere sigt get.13 I grnsefeltet mellem den helt frivillige tilmelding og den regulre opfor- dring til at tage til Spanien spiller srligt tre faktorer ind. Det er miljp- virkning, partidisciplin og godkendelse. For at tage det sidste frst s var det overhovedet en betingelse for at komme til Spanien ad disse kanaler, at den potentielle frivillige blev godkendt som egnet af de to partikadrer. Det var i srlig grad en politisk, men ogs en sikkerhedsforanstaltning. Milj- pvirkningensbetydning for beslutningen om at tage til Spanien l i, at de spaniensfrivillige kom fra en relativt lukket kreds. De frdedes for en stor del de samme steder, og Spanien blev ofte diskuteret. Et godt eksempel var ungkommunisternes hus i Bjelkes All p Nrrebro. Huset var godt besgt - ogs af mange som ikke var medlem af partiet. Flere tog afsted herfra, og eksemplet har i sig selv opfordret til efterflgelse. Endelig gr hensynet til den strke partidisciplin indenfor DKP's rk- ker, at der ikke kan skelnes skarpt mellem frivillig tilmelding og rekrutte- ring. Da Leo Kari overfor Harald F. Nielsen gjorde gldende, at han gerne ville gre en indsats i Spanien, blev han i frste omgang afvist. Han var fo- relbig udset til en fremtidig hjere post inden for partiet. Planerne blev imidlertid udskudt, og han blev opfordret til alligevel at tage afsted.14 I og med at det var kommunisterne, som stod bag De Internationale Brigader, ans mange medlemmer det for en pligt, og endda en re at melde sig. Mod- sat blev andre, som f.eks. var arbejdslse,inddirekte opfordret til at tage afsted. De srlige forhold inden for DKP synes at blive bekrftet, nr man ser p de frivilliges geografiske placering. De fleste kom naturligt nok fra
9. 9. Postkort: (Overstt.:) Folk fra hele verden er i De internationale Brigader p det spanske folks side. 0 En vsentlig del af Kominterns propaganda fremhvede, at 53 lande var reprsenteret i Brigaderne. Imidlertid kom omkring 90% fra Europa og Nordamerika. Dvs. at ca. 25 lande kun reprsenterede 10%. Heraf var flere for- mentlig bosiddende i Europa.
10. 10. Kbenhavn, men der fandtes omtrent ikke den danske kbstad, ned til en strrelse af Nyborg, som ikke havde et bysbarn i Spanien. Den ideelle spaniensfrivillige, den type som organisatorerne i srlig grad var interesseret i, s alt i alt sledes ud: En politisk bevidst og plidelig ung, ugift mand ca. 23-26 r, med en militruddannelse bag sig som rakte ud over vrnepligten, og med fagforeningsbogen i orden. Kommunisterne var flest i begyndelsen, ligesom en del havde en underof- ficersuddannelse. Med tiden blev der frre at vlge i mellem, frre meldte sig, og kravene til den enkelte slkkedes i takt hermed. Graden af rutine- rekruttering i kaffebareriie og ved kontrolstederne voksede. Ud fra begiven- heder og forhold i Spanien, som senere skal omtales, synes det uforsteligt, at organisatorerne overhovedet har sendt folk afsted efter marts/ april 1938; selv om de henvendte sig frivilligt. Under samtalerne med Hartvig Srensen og Harald F. Nielsen blev det indskrpet de frivillige, at det ikke var et Sovjet-Spanien de skulle ned og kmpe for, men derimod et folkefrontsdemokrati eller et borgerligt de- mokrati.15 Nr en frivillig var blevet godkendt, var det ivrigt ikke ualmin- deligt, at han blev opfordret til selv at rekruttere en plidelig kammerat fra omgangskredsen, meget gerne en ikke-kommunist for at bevare folke- frontsbalancen.16 Med formaliteterne bragt i orden blev de frivillige udstyret med en billet og nogle lommepenge til rejsen. Endestationen var altid Paris, men billet- tens destination kunne i frste omgang lyde p Antwerpen, Le Havre, Dun- kerque eller Bruxelles. De frivillige blev plagt ikke at betro deres foreha- vende til nogen, hverken fr afrejsen eller undervejs. Den foretrukne rute gik fra Kbenhavn med lyntoget til Esbjerg, hvorfra damperen A.P. Bern- storff stod for den videre befordring til de franske og belgiske havnebyer. Togruten gennem Tyskland til Bruxelles eller Paris blev mindre benyttet. Det tyske politi foretog janigt razziaer. Rejserne skulle foretages under et eller andet dkke. Det frste hold p tolv mand optrdte som fodboldhold, mange skulle hyre et skib i en af hav- nebyerne, og andre fik besked p at pakke en typisk turistkuffert for en uges ophold, f.eks. i Paris under Verdensudstillingen i 1937. Selv om afrejserne sledes blev sgt holdt i det skjulte, blev offentligheden hurtigt klar over trafikken. De borgerlige blade bragte i januar 1937 nogle mere eller mindre sensationelle oplysninger om kommunistpartiets hvervning af frivillige til Spanien mod betaling. DKP ngtede at vre involveret. Sagen kom op i Folketinget gennem en foresprgsel stillet af den konservative Victor Pr- schel til justitsministeren vedrrende hvervningen. Steincke svarede, at man fra politiets side var bekendt med afrejserne, samt bestrbelser p at opfordre emigranter til at tage til Spanien, men egentlig hvervning i juridisk forstand var der ikke tale om]7 10
11. 11. Motiver og baggrunde De danske frivilliges socio-politiske baggrund er, som tidligere antydet, me- get snver. De internationale Brigader blev kaldt de litterre battailloner under henvisning til de intellektuelle, som deltog. De har alle efterladt sig en betydelig litterr skat, men deres antal er overdrevet. Omkring 90% af de spaniensfrivillige bestod af arbejdere. For Skandinavien udgjorde de hjere uddannede og kunstnerne hjst 5%. Resten var industriarbejdere, arbejds- mnd, landarbejdere, hndvrkere og en srlig stor gruppe af sfolk, hvis kerne bestod af kommunister. Den eneste af de mere kendte danske intel- lektuelle i Spanien var digteren Gustaf Munch-Petersen, som ogs var den eneste, s vidt vides, som kom fra et akademisk milj.18 De danske frivillige var smkrsfolk. De kom typisk fra brnerige famili- er i drlige boliger. Hjemmet var som regel ramt af arbejdslshed. Dette medfrte i mange tilflde et aktivt politisk engagement inden for arbejder- bevgelsen. Mange frivillige havde enten selv vret i arbejdervrneteller havde fdre og brdre, som var det. Miljet, de frivillige frdedes i, var sledes tt afgrnset. De var blandt de mennesker, som i 30'ernes Dan- mark havde flt fattigdommen og arbejdslsheden p kroppen. Arbejdsls- heden blev i sig selv et incitament for at tage til Spanien. Over halvdelen af de danske frivillige var arbejdslse. For de frivillige, som rekrutteredes i 1938, m arbejdslsheden have vret p ca. 80%, hvis ikke mere. Mange af de frivillige var vokset op under fattige kr p landet. Et flles- trk for dem var, at de tidligt var overladt til sig selv. De kom ud at tjene fra barnealderen, blev usselt behandlet, flere lagde vejen om ad benhrde op- dragelsesanstalter, for at ende i arbejdslshedskerne foran kontrolsteder- ne i Kbenhavn. Beslutningen om at tage til Spanien var i grunden ikke spor dramatisk, for s vidt som Spanien reprsenterede muligheden for at reagere imod den behandling, de havde fet det meste af deres liv. Hovedmotivet for at tage til Spanien var at bekmpe fascismen, som gennem sine handlinger havde vist sig at st for alt det modsatte af det, de frivillige troede og hbede p. I deres dagbger og i deres breve hjem be- nvner de danske frivillige Franco-siden over en kam som fascister, hvilket strengt taget ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold. Da gni- sten til den spanske borgerkrig sprang, udlstes samtidig et netvrk af modstridende opfattelser p begge sider af fronten. Franco-siden var ikke kun fascistisk, men bestod af flere forskellige konservative, katolske og mo- narkistiske partier, og grupperingerne p den republikanske side, hvor en social revolution prompte ivrksattes i anarkisternes Catalonien, nskede ikke alle det samme demokrati. Denne bredde i opfattelser medfrte p begge sider strke uenigheder om krigens ml og midler. I denne sammenhng er det imidlertid vigtigst at fastholde, at antifascis- men var det politiske hovedmotiv for at tage til Spanien. I de frivilliges jne frembd kampen i Spanien muligheden for at stoppe faseismens frem- march, som i modsat fald ville brede sig yderligere. Ved at ile fjenden i mde hindrede man ham s at sige i at komme i eget hus. Forudstningernefor at ll
12. 12. vurdere, at en sejr til Franco ville medfre et fascistisk diktatur i Spanien l frst og fremmest i, at Hitler og Mussolini benlyst stttede oprrerne mili- trt. Det l lige for at forestille sig, at den undertrykkelse af de demokrati- ske institutioner, som fulgte i klvandet p diktatorernes magtovertagelse i Tyskland og Italien, svel i sin form som sit indhold, ville gentage sig i Spa- nien efter en sejr til oprrerne med diktatorernes hjlp. En opfattelse af et fremtidigt fascistisk diktatur i Spanien var ikke kun isoleret til venstrefljen. I en leder i Berlingske Tidende den 14. aug. 1936 skrev bladets frende udenrigspolitiske kommentator, Nic. Bldel, om sin vurdering af borgerkrigen: Kampeni Spanien glder et proletarisk eller et fascistisk diktatur. Med et proletarisk diktatur hentydede Bldel til den sociale revolution, som p denne tid var i hurtig udvikling. Vedrrende den sociale revolution herskede der uenighed blandt de dan- ske frivillige. Trotskisterne og de hjreoppositionellestttede en proleta- risk revolution, mens hovedparten, kommunisterne, stttede et folkefronts- demokrati i henhold til den strategi, som var blevet vedtaget af Komintern p kongressen i 1935. Denne modstning resulterede i Kominterns forfl- gelse af udenlandske og spanske revolutionre, hvilket ogs skal ses i lyset af de samtidige processer i Moskva. Efter nedkmpelsen af de revolution- re i Barcelona i maj 1937 indledtes en klapjagt p de revolutionre, i srlig grad p trotskister og POUM,s tilhngere. Hjalmar Pschl og Kaj Ander- sen mtte flygte fra Spanien. Trotskisten geKjelds blev opsporet af den militre efterretningstjeneste SIM og arresteret. SIM blev styret af uden- , landske kommunister, og opererede nrmest selvstndigt. De havde et pri- vat fngsel i Barcelona - i Puerta del Angel .- og her sad geKjelds en overgang fngslet i forret 1938 inden det lykkedes ham at flygte. Antal Forskellige tal har vret nvnt i forbindelse med antallet af danske frivilli- ge i den spanske borgerkrig. Leo Kari - selv spaniensfrivillig fra maj 1937 til oktober 1938 - har i sin mindebog om de danske spaniensfrivillige angivet tallet til at vre ca. 550. Det bygger han p, at omkring 190 vendte tilbage, mens antallet af faldne er p 1 10. Om de resterende 250 tilfjer han, at deres skbne er uvis, og at end ikke deres navne kendes. Kari kan i sin tid have fet oplysningerne mundtligt fra organisatorerne herhjemme, men det angi- ves ikke, og han argumenterer ikke yderligere for sin hje usikkerhedsmar- gin. Han nvner andetsteds, at det danske politi, iflge davrende justits- minister Thune Jacobsen, havde registreret 400 danske frivillige, da en stor del af dem blev interneret i Horserdlejren i nov. 1942. I en svensk disputats om den svenske arbejderbevgelse og den spanske borgerkrig nvnes et tal p 377 danske frivillige, hvoraf de 100 var politiske flygtninge. Kilden til denne oplysning er angiveligt en rapport fra det dan- ske politi, som telefonisk er videreberettet fra den svenske ambassade i K- benhavn til Utrikesdepartementet i Stockholm den 7.11.1938.|9 I dag kendes navnene p ca. 410 danske spaniensfrivillige. Kun enkelte er 12
13. 13. usikre. Et dokument fra den sydfranske flygtningelejr Vernet viser, at 30 danske frivillige stadig sad interneret i lejren i august 1940. Det har ikke v- ret muligt at finde yderligere materiale, som kunne oplyse om deres identi- tet eller videre skbne. Det er derfor sandsynligt, at de ikke er blandt de 410, som kendes. Det vides yderligere nu, at enkelte frivillige efter deres hjemkomst emigrerede til USA. og Canada. Det njagtige tal. kendes ikke, men et gt p bare 10 er rimeligt. Det giver et forelbigt samlet tal p 450 frivillige. Indtil mere sikre oplysninger eksisterer, m dette tal sttes som minimumstal. Ud fra en betragtning om, at der kan have vret flere, men f fra de revolutionre grupper, at der kan have vret flere sfolk, som af- mnstrede i Spanien, og at der kan have vret flere, som forsvandt p Ara- gon fronten under det kaotiske tilbagetog i forret 1938, m der med rime- lighed sttes en usikkerhedsmargin p 10%. Hvilket s bringer det maksi- male tal op p ca. 500 danske spaniensfrivillige. Dette tal stemmer ogs for- holdsmssigt godt overens med den vrige skandinaviske deltagelse. Med samme usikkerhedsmargin p 10% bliver tallene ca. 550 fra Sverige og ca. 200 fra Norge. Antallet af politiske flygtninge (el. emigranter), som tog til Spanien fra Danmark, er svrere at vurdere. Der foreligger ikke meget materiale. Fr- nvnte politirapport nvner tallet 100, men tallet er sandsynligvis hjere. Mange danske frivillige har rejst sammen med, eller mdt, strre eller min- dre grupper af tyske emigranter. En enkelt har berettet, at en tysk emigrant af Rde Hjlp fik besked om at tage til Spanien, da han ikke kunne blive ved med at f understttelse. De fleste tyske emigranter er formentlig taget tidligt afsted herfra. Politiske flygtninge fra Tyskland, Italien, strig og steuropa spillede en stor rolle i De internationale Brigader. Tvunget vk fra deres hjemlande hbede de at kunne sl fascismen/ nazismen p spansk jord.2 Leo Kari stter i sin bog antallet af faldne danske frivillige i Spanien til ca. 200, hvilket synes at vre overdrevet. Det har tillige vist sig, at seks per- soner af de i Kari's bog navngivne 105 faldne af forskellige rsager kan ude- lukkes af statistikken, hvilket bringer tallet ned p 99.21 I sin bog skriver Leo Kari, at en opgrelse affattet af den skandinaviske kadreafdeling i Spa- nien i maj 1937 udviser et tal p 140 faldne danskere. Kari tilfjer at mindst 80 mistede livet siden da, og nr sledes til tallet 220 faldne. Hvor Kari har sin oplysning om de 140 faldne fra vides ikke. Det eventuelle dokument ek- sisterer ikke mere. Da det ud fra andre eksisterende dokumenter har vist sig, at forvirringen vedrrende danske, svenske og norske navne var stor, kan de 140 danske faldne ikke tages for givet. Ud fra de ca. 410 danske navne som kendes, ligger den danske tabspro- cent p ca. 25. Skal den flge procenten for den vrige brigade m den st- tes til 30%. Antallet af danske frivillige, som mistede livet under borgerkri- gen, m af de ca. 450, som synes et minimum, sttes til omkring 135. Antal- let af srede kendes ikke njagtigt, men ud fra de oplysninger som foreligger om brigadens indsats i de forskellige slag, m tallet have vret ualmindeligt 13
14. 14. hjt. Det samme glder for de vrige internationale brigader. Nogle blev sret flere gange, men slap med livet i behold, og det m alt i alt fastsls, at udover dem, som har deres grav et sted i Spanien, var det kun omkring 150 danskere som ikke lagde vejen forbi en sanitetsstation eller et hospital for at blive behandlet for lettere eller alvorligere sr. Tidspunktet for afrejsen til Spanien kendes for 219 danske frivillige. Der- udover kan 40 registreres, som er taget afsted enten vinter, forr, sommer, efterr i de respektive r. For andre igen vides det kun, at de er taget afsted i lbet af enten 1937 eller 1938. En af de bedste kilder, omend ikke altid sik- ker, til afrejsetidspunktet - og hjemkomst- er Arbeiderbladet. Her bragtes jvnligt hilsner og breve fra de frivillige i trningslejrene, ved fronten og p hospitalerne. Ved at gennemgArbejderbladet kan det sledes ses, hvornr nye grupper af navne findes blandt underskriverne. En svag forskydning i retning af flere afrejser i 1938 er ikke umulig. De danske frivilliges afrejse- mnster flger nogenlunde de svenske frivilliges. For forret 1938 vides det, at over 30 svenskere tog afsted mnedligt.22 Det kunne umiddelbart undre, at tilgangen til Spanien har udvist s store udsving, som diagrammet Viser. Isr nr det ses under synsvinklen: frivillig tilgang eller rekruttering? Diagrammets udsving synes at vre bestemt af begivenheder i Spanien svel som i Danmark. Efter at rekrutteringen rigtigt kom igang herhjemme i december 1936 sendtes op mod hundrede danskere afsted de tre frste mneder, hvorefter afrejserne stoppede brat. Det havde en rimelig rsag. Den 26. februar 1937 vedtog det danske Folketing en lov om deltagelse i den spanske borgerkrig, sdan som foreslet af Non-Interventionskommiteen. Enten har de 40 da- ges hfte, som straffen ld p, vret effektiv, eller ogs havde organisato- rerne valgt at ligge stille et stykke tid. Det er betegnende, at af de tre danske- re som tog til Spanien i marts 1937 kom n - Henry Meyer - fra Canada, og de to - Villy Fuglsang og Harald J acobsgrd Hansen - fra Moskva. Fugls- ang og Jacobsgrd var p politisk skole i Moskva. De fik af Arne Munch- Petersen tilladelse til at reje til Spanien. Mange senere hjt- eller hjere- stende udenlandske kadrer og officerer inden for Brigaderne kom direkte fra Moskva. Fuglsang og Jacobsgrd avancerede hurtigt til ljtnanter (Ha- rald Jacobsgrd Hansen faldt kort efter, juni 1937), under et natangreb ved Utande i nrheden af Guadalajara).23 Aprilholdet rejste frst omkring den 30. i mneden, og br snarere regnes under maj. I maj mned og de efterflgende sommermneder steg antallet af afrejser igen kraftigt. I juli indledte republikanerne deres frste store of- fensiv ved Brunete. Alle fem Internationale Brigader kmpede for frste gang side om side som spydspidser i offensivstyrken. Den umiddelbare stig- ning i tilgangen af frivillige taget i betragtning er det ikke usandsynligt, at de nationale rekrutteringscentre er blevet instrueret om at ge tilgangen for at bringe Brigaderne op p fuld styrke igen. Det samme glder for vinteren 1937/38. Gennem efterret 37 faldt tilgangen af nye frivillige til Spanien drastisk. Med mange syge og srede p hospitalerne var situationen langt 14
15. 15. fra tilfredsstillende for brigadeledelsen (En tyfusepidemi ramte omtrent samtlige skandinavere i XI. Brigade). Nye frivillige behvedes for at fylde hullerne, og fra december 1937 var rekrutteringscentrene aktive igen. Fra Skandinavien var tilgangen herefter jvn og relativ hj frem til maj 1938, hvorefter den igen faldt brat. I andre lande mtte organisationerne erkende, at dem fra deres omrde, som nskede at kmpe frivilligt i Spanien, allere- de befandt sig dernede. De tre sidste frivillige fra Wales tog afsted i midten af marts 38.24 I Spanien Som nationalgruppe betragtet er det karakteristisk for danskerne, at de i Spanien udgjorde de meniges rkker, og at de dermed var uden indflydelse p beslutningsprocesserne. Kun en enkelt, Jrgen Nrup, steg til kompag- nifrer med rang af kaptajn. De var reprsenteret i alle tjenestegrene, og der har p et eller andet tidspunkt vret danskere i alle fem internationale brigader, ligesom der var danskere i alle store slag. De fleste kom naturligt nok til infanteriet, hvor tabsprocenten var hjst, men der var ogs danskere i de vrige store tjenestegrene: artilleriet, luftvrnet, autoparken, og sani- tetstjenesten. Enkelte var at finde blandt partisanerne, i kkkentjenestenel- ler udfrte administrativt arbejde. DKP havde en reprsentant for de dan- ske frivillige, Svend Hansen, ved den skandinaviske kaderafdeling i Albace- te. P trods af spredningen er det frst og fremmest XI. Brigade, som er knyttet til danskernes historie i Spanien. Her kom langt de fleste. Brigadele- delsen var tysk, og den bestod af frivillige fra lande med et vist sprogflles- skab med det tyske. Et skandinavisk kompagni blev i februar 1937 i forbin- delse med slaget i J arama-dalen oprettet i den navnkundige Battaillon Thlmann, hvis ledelse ogs udgjordes af tyske eksilkommunister. P kommunistisk foranledning var Brigaderne organiseret under parolerne jerndisciplinog enhedskommando, og i takt hermed indfrtes hurtigt hilsepligt og hjere ln til officerer (En menig k ca. 10 pts. om dagen, en kaptajn ca. 30). Disse foranstaltninger, som aldrig blev populre blandt de menige frivillige og underofficererne, blev forklaret som et udtryk for en srlig kammeratlig disciplin.25 I de relativt lange perioder, hvor fronterne l stille, skrev de danske frivil- ligeen del breve og artikler til Arbejderbladet. Heri fremstillede de den dan- ske frivillig som en beskeden, nrmest tilbageholdende mand - men poli- tisk bevidst, rank i ryggen og modig, nr det gjaldt. Heltebeskrivelser faldt ikke i trd med denne selvopfattelse, men isr i begyndelsen, hvor det end- nu gik godt ved fronterne, slog begejstringen og heroiseringen alligevel igennem i artiklerne.26 Arbejderbladet bragte senere hilsner fra de prren- de i Danmark i avisens spalter, og var overhovedet den eneste avis, som i strre omfang omtalte, at der fandtes danskere i Spanien. Sammenfattende kan de danske frivillige inddeles i tre grupper, alt efter afrejsetidspunkt og de begivenheder i Spanien, som de tog del i. 15
16. 16. Jrgen Nrup - den eneste dansker, som steg til kompagnichef - er her fotograferet ved sit refugio, Canizar omkr. maj 1937. Jrgen Nrup var partils og blev ofte fremhvet i Arbejderbladet som eksempel p, at ikke alle frivillige var kommunister. Frste gruppe udgres af dem, der tog afsted fra december 1936 til febru- ar 1937. I disse mneder afgjordes kampene om Madrid. Oprrerne blev stoppet i Madrids vestlige udkant, og to forsg p at omg hovedstaden - i februar 1937 gennem Jarama-dalen sydfra, og marts s.. nordstfra ved Guadalajara - blev ligeledes stoppet. Forsvaret var sledes effektivt, og de frivillige var prget af optimisme og hj moral. Anden gruppe bestr af dem, som kom til Spanien fra maj 1937 til hen p sensommeren, og som kom til at tage del i regeringsstyrkernes frste offen- siver - ved Brunete i juli mneds stegende hede og i august p Aragon fron- ten Ved Quinto/ Belchite. Regeringsstyrkerne viste sig svagere i angrebskrig, og offensiverne resulterede kun i halve sejre. De frste problemer indtrdte. Lydighedsngtelse og desertering medfrte en get stramning af discipli- nen blandt de internationale i et forsg p at hjne moralen. Desuden var den republikanske hr nu s reorganiseret, at de frivillige, som ogsvar an- kommet i mindre antal til udfyldelse af de store tab, kun udgjorde en min- dre proeentdel af den samlede styrke. I efterret 1937 gennemfrtes en reform, hvorved De Internationale Bri- gader endeligt inkorporeredes i den nye spanske folkehr. De spanske of- 16
17. 17. ficerer skulle vre i overtal 0g politkommisrens rolle formindskedes.27 Flelsen af at vre svigtet indtrdte hos de danske frivillige, som i denne periode l i anden linie p Aragon-fronten. Rygterne om, at Brigaderne skulle trkkes tilbage, skabte usikkerhed hos de frivillige. Og resulterede i en fornemmelse af betydningslshed. Danskerne klagede over deres for- hold, og bad om bedre forplejning. Moralen var p nulpunktet, og i et for- sg p at ndre stemningen tilkaldte den skandinaviske kaderafdeling en reprsentant for de hjemlige kommunistpartier, for at han kunne lse op for problemerne. Han lovede bedre forsyningslinier hjemtil, og fortalte om de frivilliges store betydning, i Spanien som hjemme, og understregede end- da for at imdeg den tiltagende lyst til at tage hjem, hvor populre de fri- villige var, som holdt ud og vendte hjem p regulr vis. Samtidig ville alt blive gjort for at ndre demokratiernes holdning. I en efterflgende resolu- tion rettedes en appel til den internationale arbejderklasse om at st sam- men i kampen mod fascismen. Bag ordene anes et forsg p at mobilisere nye frivillige. Kort efter overflyttedes skandinaverne til den strigske bataillon 12. Fe- bruar, hvilket var en konsekvens af et stigende drligt forhold til tyskerne. Kun en uges tid efter udbrd en tyfusepidemi, som rev nsten alle skandi- navere med sig. Fem danskere dde af sygdommen, som formentlig skyld- tes de drlige hygiejniske forhold i de mudderoplste lejre, skabt af ugelang dagsregn.28 Tredie gruppe af de danske frivillige bestr af dem, som kom til Spanien fra december 1937 og frem til Brigadernes endelige tilbagetrkning i sep- tember 1938. Set i forhold til et r tidligere var praktisk talt alt forandret. De frivillige blev indrulleret i en regulr hr, og halvandets rs krig gjorde de manglende forsyninger mrkbare. Tidligere tiders optimisme var for- svundet i takt med stramningen af disciplinen og de ndrede forhold. n- den fra rsskiftet 1936/ 37 var helt forsvundet og erstattet af depression og demoralisering. De materielle forhold var markant ringere i 1938. Fodtj blev forarbejdet af pap og skkelrred, og et gevr fik de frivillige frst ved fronten. Manglende leverancer af levnedsmidler gav sig udslag i en for ensartet kost; enkelte danskere mtte efter hjemkomsten til behandling for underernring. De frivillige har nppe fet noget at vide hjemmefra om disse forhold. En frivillig gik i skuffelse til et borgerligt blad ved sin hjem- komst, og fortalte at han havde ladet sig hverve under falske forudstnin- ger. Han var blevet lovet guld og grnne skove, samt fet at vide at han kunne komme hjem, nr han nskede det. Det sidste har formentlig aldrig vret tilfldet, hvilket set ud fra en militr operationel betragtning kan sy- nes indlysende.29 En anden dansk frivillig, Gerhard Schultz, deserterede p grund af desil- lusionering i efterret 1937. Han skrev efter sin hjemkomst en artikel om rsagerne hertil i Nationaltidende, Spansk borgerkrig i smoking og siv- sko. Arbejderbladet sendte artiklen til Spanien, og modtog et langt brev fra en gruppe danske frivillige, som i strke vendinger tog afstand fra Ger- 17
18. 18. (Overstt.:) >Soldat! Vr renlig! Hygiejne bevarer helbredet, - P trods af opfor- dringer som denne var de hygiejniske forhold ringe. Bl.a. p grund af mangel p s- be. Lusene Horerede, og en stor tyfusepidemi brd ud hos 11. brigade. 18
19. 19. hard Schultz og hans beskrivelse af kommunisternes dominans inden for Brigaderne.30 I marts 1938 oprettedes for frste gang en skandinavisk bataillon, som efter pres fra ledelsen kaldtes Hans Beimler. Spanske soldater udgjorde efterhnden langt over halvdelen af mandskabet i De internationale Briga- der, og skandinaverne var sledes talrige nok til at udgre det internationa- le element. Det skandinaviske kompagni udskiltes i et dansk, et norsk (Egede-Nissen) og et svensk kompagni (Georg Branting). Danskerne vedtog at kalde deres kompagni for Martin Andersen Nex. Det kom til at best af 60 danskere, 80 spaniere, hovedsageligt catalanere, l7 finner og 3 estlndere. Som tidligere nvnt skete der p dette tidspunkt et nyt opsving i tilgan- gen af danske frivillige. Det kan synes underligt, al den stund Brigadernes militre betydning til stadighed var faldende parallelt med, at den spanske Folkehr voksede til ca. 600.000 mand, og al den stund Brigadernes op- lsning og hjemsendelse diskuteredes i Folkeforbundet. P samme tidspunkt som dannelsen af den skandinaviske bataillon ind- ledte Franco sin afgrende offensiv i retning mod middelhavet. Danskerne, som sammen med XI. Brigade l i forreste linie, blev sendt p et frygteligt tilbagetog. Hele kompagnier og batailloner blev vk fra hinanden, og faldt i de fremrykkende Franco styrkers fangenskab eller blev drbt. Af ialt 18 danske krigsfanger blev de 13 taget til fange i denne mned, og overfrt til lejre, hvor de levede under umenneskelige forhold. De frivillige deserterede i hundredevis, bde under selve tilbagetoget som bagefter, da demoraliseringen slog igennem for alvor. Praktisk talt alle nyankomne danske frivillige talte om at stikke af i denne periode. Omkring 30, heriblandt ogs nogle veteraner deserterede eller mtte af disciplinre grunde overfres til straffekompagniet, populrt kaldet Axel Larsen. En gammel borg i Castelldefels (nr Barcelona) blev brugt som fngsel for de- sertrer og desillusionerede.31 Efter en sidste republikansk offensiv over Ebro-floden, hvor de frivillige endnu engang var stdtropper og led store tab, blev det efter en overens- komst mellem regeringschef Negrin og Folkeforbundet vedtaget at oplse De internationale Brigader og hjemsende de frivillige. I en kommision un- der Folkeforbundet til kontrol med hjemsendelsen deltog kaptajn Fritz Schrder som dansk reprsentant.32 De danske frivillige vendte hjem omkring rsskiftet 1938/ 39, og det fr- ste store hold p 89 danskere og 2 islndingefik en strlende modtagelse p Kbenhavns Hovedbanegrd.Socialdemokratiet havde i sidste jeblik n- dret kurs over for de frivillige, og Fllesorganisationens nstformand Knud V. Jensen roste i sin velkomsttale de frivillige for deres indsats. Fra Socialdemokratiet modtog de et engangsbelb p 30 kr., og fagforeninger- ne blev opfordret til at stte en streg over det manglende indbetalte kontin- gent. P trods af lfter om kontingentets vedligeholdelse hjemmefra var dette i de fleste tilflde ikke blevet gjort. 19
20. 20. Den danske regering undlod efter henstilling fra Non-Interventionsko- miteen, som selv var blevet holdt helt uden for forhandlingerne om hjem- sendelsen, at retsforflge de frivillige i henhold til loven af 26. februar 1937. Regeringen tolkede imidlertid henstillingen sledes, at kun dem, som var begyndt hjemrejsen efter bestemmelsen om evakuering, ikke skulle retsfor- flges.33De, som var taget afsted efter lovens ikrafttrden og rejste hjem inden henstillingen om bendning,blev retsforfulgt. Alle danske frivillige skulle desuden betale selv for deres hjemrejse. Kun f danske frivillige har givet udtryk for, at de blev svigtet. Det er imid- lertid en fornemmelse, som trnger sig p, de frivilliges historie skal vurde- res under t. Frivillig eller ej, s fik de ikke ordentlige informationer hjem- mefra om forholdene i Spanien, og mtte som sdan se sig brugt som led i et strre propagandistisk felttog til fordel for Kominterns politik. Afvigere fra linien blev straffet hrdt. Den afgrende diskvalicering af den spanske re- gering gennem demokratiernes Non-Interventionspolitik gav sig konkrete udslag i form af ringe materielle vilkr. Ved deres hjemkomst stiftede de fri- villige en forening af hjemvendte spaniensfrivillige, som skulle arbejde bde politisk til fordel for den spanske republik, men ogs foranstalte indsamlin- ger til fdeleverancer til Spanien. Foreningen blev oplst af DKP, som efter Stalins pagt med Hitler ikke nskede nogle frontorganisationer. Den dan- ske stat svigtede dem ved ikke at have konduite nok til at indfre en generel amnesti, og fagforeningerne svigtede ved ikke at give dem tilstrkkelig stt- te til begyndelsen af et nyt liv efter de traumatiske oplevelsen i Spanien. Ef- ter tyskernes besttelse af Danmark mtte de frivillige lide den skbne, at de som unskede af den tyske okkupationsmagt, godt hjulpet af det danske politi, blev interneret i Horserdlejren, hvorfra flere efter sammenbruddet af samarbejdspolitikken blev overfrt til den tyske koncentrationslejr Stutthof. Noter 1. For en gennemgang af reaktionen i Danmark p udbruddet af den spanske borgerkrig, se: Kay Lundgreen-Nielsen: Udbruddet af Den Spanske Borgerkrig og Landstingsvalgkam- pen i 1936: Dansk Folkefront? i: Festskrift til professor Sven Henningsen: Nr og Fjern. Samspillet mellem indre og ydre politik. Politiske studier, Kbh. 1980, s.309f. Om den svenske opinion se: Bertil Lundvik: Solidaritet och Partitaktik. Den svenska arbetarrrel- sen och spanska inbrdeskriget1936-39. Studia Historica Upsaliensia ll4, Uppsala, 1980. Vedrrende det danske Socialdemokratis holdning se: Kjeld Arne Hansen: Socialdemo- kratiet og den spanske borgerkrig. Arbejderhistorie nr. 26, april 1986. 2. PSUC - Partido Socialista Unificado de Catalua (Cataloniens forenede socialistparti). Det catalanske kommunistparti. 3. Den sovjetiske reprsentant Ivan Maiskys udtalelser i Non-lnterventionskomiteen 28.okt.l936, se: Hugh Thomas: The Spanish Civil War, Harmondsworth, 3. ed. 1977. s. 467. H Thomas' bog er et af standardvrkerne om den spanske borgerkrig. 4. ge Kjeldss beretning. Det kongelige Biblioteks Bndsamling,herefter (KBzBS), samt Carsten Jrgensen: Fra Bjelkes All til Barcelona. Danske frivillige i Spanien l936-39. Nyt Nordisk forlag, Kbh. 1986, s. l3lf. 20
21. 21. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. David T. Cattell: Communism and the Spanish Civil War. Berkeley 1955, s. 74. Se ogs: Walter Krivitsky: In Stalin's Secret Service. New York, 1939. Henry Jacobsens beretning (KB:BS), og Karl Christensen: Min spanske krig. rhus 1986, s. 168. Luigi Longo: Die lnternationalen Brigaden in Spanien. Berlin/ DDR 1958. Bedst om De internationale Brigader som helhed er: Andreu Castells: Las Brigadas Internacionales de la guerra de Espana. Barcelona 1974 (meget detaljeret m.h.t. begivenhedsforlbet). R. Dan Richardson: Comintern Army. The International Brigades and the Spanish Civil War. Kentucky 1982 (strkt kritisk overfor kommunisterne). Rimelig er ogs: Verle B. Johnston: Legions of Babel, Pennsylvania 1967. Der findes flere vrker om enkelte lan- des kontingenteri Brigaderne. Nyre og god er: Patrik von zur Mhlen: Spanien war ihre Hoffnung. Die deutsche Linke im spanischen Brgerkrieg 1936 bis 1939, Bonn 1983. POUM - Partido Obrero Unification Marxista (Det forenede marxistiske arbejderparti). Et revolutionrt kommunistisk, men anti-stalinistisk parti. POUM havde en overgang sympati for Trotsky. For kommunisterne var POU M, som blev kaldt trotskister, en fjen- de, som rangerede p hjde med fascisterne. Arbejdet nr. 4, 22.jan. 1937: Revolutionen er i fare, brevet er dateret den 1.jan. 1937. - For de oppositionelle kommunistiske grupper, se: Steen Bille Larsen: Mod strmmen, Kbh. 1986. 1 En hilsen fra Guadalajarafrontentil Arbejdet, bragt i nr. 19, l7.maj 1937, bad de om at f Arbejdet tilsendt. De manglede, efter eget udsagn, en presse til deres selvbestaltede dan- ske revolutionre gruppe. De to var ogs at finde blandt underskriverne i en 1. maj-hilsen til Arbejderbladet 1. maj 1937. Det er tvivlsomt, om de har modtaget syndikalisternes avis. Andre aviser end Arbejderbladet havde svrt ved at n frem. Se ogs: Kjeld Arne Hansen, op.cit. Holger Wge Christiansen, DSU*er tog til Spanien i protest mod Socialdemokratiets tilslutning til Non-1nterventionspolitikken. Beretning (KBzBS). Carl Madsen: Fortids mre mur, rhus 1973, s. 264 og 282. Felix Christensen henvendte sig (dec. 1936) i frste omgang p den spanske ambassade i Kbenhavn for at tilbyde sin tjeneste, hvor han fik et hfligt afslag. Leo Karis beretning (KB:BS). Harald F. Nielsen til Leo Kari (Karis beretning, KB:BS), og Hartvig Srensen til Karl Christensen (Karl Christensen, op.cit., s. 12 (note)). Leo Kari (KB:BS) rekrutterede en DSU'er Gunnar Christensen, som senere blev eksklu- deret af partiet. 1 Spanien blev alle opfordret til at melde sig ind idet spanske kommunist- parti, PCE. Se b1.a. Berlingske Tidende 19. og 24.jan. 1937. For debatten i Folketinget se: Rigsdagsti- dende 1936/37, 9.feb. 1937, spalte 3284ff. Prschel erklrede senere i tinget, den 30.okt. 1937, at han hbede Franco ville vinde krigen. Gustaf Munch-Petersen faldt den 1. eller 2. april 1938 under tilbagetoget gennem Aragon i nrheden af Gandesa og Corbera. Leo Kari: De danske spaniensfrivillige, Kbh. 1952. s. 38 og 100 . Thune Jacobsen: P en uriaspost, Kbh. 1946. s. 100. B. Lundvik, op.cit. s. 135. l Ugejournalennr. 1 1, 1939 bringes et foto af en mindeplade over 1 1 faldne og 2 savnede tyske emigranter i Spanien, som holdt til i emigranthjemmet p Rdhuspladsen i Kben- havn. Leo Kari: De danske spaniensfrivillige, Kbh. 1952: Niels Madsen er identisk med Niels Chr. Madsen, som sad i Franco-fngsel, og efter sin lsladelse emigrerede til Canada. Dette gjorde ogs Henry Meyer. Jrgen Hansen er identisk med Jrgen Hansen EIne/fL som vendte hjem 23. nov. 1938. Niels Samuelsen var svensker, men faldt ganske rigtigt i Spanien. (Samuelsen str ogs opfrt i min egen navneliste bagerst i Carsten Jrgensen, op.cit.) Poul Nielsen er efter al sandsynlighed identisk med Poul CJ. Nielsen. Se Bertil Lundvik, op.cit. s. 145. Se ogs: Villy Fuglsang: Pasaremos. Den spanske borgerkrig 1936-39. DKP, Nordjysk 21
22. 22. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 3 l. 32. 33. 22 Distrikt, Aalborg l98l. Om natangrebet se skildring i Arbejderbladet 20. juli 1937. Ja- cobsgrds nekrolog, Arbejderbladet 16. juli 1937. Se Hywel Francis: Miners against Fascism. Wales and the Spanish Civil War, London 1984, s. 5. Xl. Brigades historie, set ud fra en officiel kommunistisk synsvinkel, er beskrevet i Willi Bredel: Spanienkrieg l-ll, Berlin (DDR) I977. Bogen indeholder en del interessante dags- befalinger. Willi Bredel var politkommisr for Bataillon Thlmann i sidste halvdel af l937. En politkommisr var efter den Rde Hr's mnster tilknyttet de militre forma- tioner med samme rang som de tilsvarende befalingsmnd.Der var i Spanien kommis- rer p brigade-, bataillons- og kompagni niveau. For delingen og gruppen valgtes en polit- delegeret - en talsmand - af de frivillige selv. Kommisren blev udnvnt oppefra. Polit- kommisrens arbejde vekslede imellem at legitimere brigadeledelsens beslutninger, passe de frivilliges politiske opdragelse i Folkefrontens nd, samt srge for at de frivilliges for- skellige personlige problemer og behov blev lst. Villy Fuglsang blev eneste danske kom- misr for det skandinaviske kompagni med rang af kaptajn (sommeren 1937). For batail- lonen Thlmanns officielle samtidige historie, se: Lise Lindbk: Bataljon Thlmann, Oslo 1938. Lise Lindbk var norsk journalist, og arbejdede i brigadeadministrationen. Se f.eks. Arbejderbladet 6. maj 1937: Breve fra Spanien - Da italienerne fik kl ved Gua- dalajara. A. Castells, op.cit. s. 265. V.B. Johnston, op.cit. s. 103. KB Richardson, op.cit., s. 1 16. Poul Erik Dreyers dagbog. Det Kgl. Bibliotek's Hndskriftssamling: De spaniensfrivilli- ge, Kapsel 3. (Herefter KB:Sp. friv.) Denne omfangsrige samling indeholder bl.a. breve fra de frivillige, enkelte dagbger og dokumenter fra Spanien. Anonymiseret beretning i Ugejournalennr. 7-I3, 1939. Nationaltidende, 15. dec. 1937. Arbejderbladet, 30. jan. l938. For denne periode er Christian Larsens dagbog en god kilde (KB:Sp. friv., Kapsel 13). For en kritisk beretning om forholdene i Castelldefels, Poul Erik Dreyers beretning (KBzBS). Beretningen findes i let redigeret form i Carsten Jrgensen, op.cit. s. 2121'. Fritz Schrder skrev en bog om sine oplevelser i Spanien. Bomber over Barcelona, Kbh. l939. Han gjorde et godt stykke arbejde, og var meget vellidt af de frivillige, som han selv p sin side respekterede for deres optrden. Social-Demokraten, l. nov. l938.
23. 23. Abstract. Jrgensen, Carsten: Danish Volunteers in the Spanish Civil War. Arbejderhistorie, 32 (1989). Approximater 500 Danes volunteered for the Spanish Republican Army as part of the International Brigades. In this article the Danish volunteers are studied with regard to their precise number, their social background and political affiliations. Although most of the volun- teers were members or sympathizers of the Communist Party, a not inconsiderable number - especially among the very first volunteers - were members of the smaller revolutionary groups. Also some Social Democrats went to Spain. The Danes were mostly part of the XIth brigade and virtually all of them were privates. Almost all of the survi- ving volunteers later participated in the underground resistance mo- vement during the Nazi-occupation. 23
24. 24. Kim Kristensen Revolutionre Socialister i Randers Striden om indholdet i revolutionr politik gr lige fra starten gennem dansk arbejderbevgelseshistorie. I 1889 - alts for 100 r siden - blussede diskussionen s vold- somt op, at den medfrte en splittelse i den politiske bev- gelse. Et af de f steder, hvor striden ogs havde flger for den lokale arbejderbevgelse,var Randers. Kim Kristen- sen gr rede for bevgelsens konstitueringsproces og for diskussionerne i byen. De l tt p de kbenhavnske, men der var umiskendelige lokale srtrk forrsaget af bev- gelsens senere opsten i Randers. Hen p sommeren 1887 fik hotel Jylland i Randers en ny tjener til assi- stance i hjssonen. Manden blev kun i byen et rs tid, men da han forlod den igen, havde han bag sig den frste egentlige organisering af arbejderbe- vgelsen i fjordbyen. Der var stiftet en rkke nye fagforeninger. Det social- demokratiske dagblad var grundlagt. Socialdemokratiske partiorganisatio- ner var dannet i Randers og Kristrup, og der var skabt en fllesbestyrelse for fagforeningerne og Socialdemokratiet. Meget mere var p bedding. Sommerkelneren var den dengang kun 21-rigePeter Sabroe, der allerede i 1888 igen forlod byen for at pbegyndesin journalistiske lbebane ved det socialdemokratiske dagblad Demokraten i rhus. Men da var arbejder- bevgelsen i Randers ogs endelig, efter mange rs forberedelse, i stand til at st p egne ben. Begyndelsen Den frste organisering af arbejderne var sket i Randers Arbejderfore- ning,som var stiftet i 1867. Den fik hurtigt mange medlemmer, men nogen faglig forening var det ikke. Tvrtimod; det var en selvhjlpsforeningi lig- hed med Rimestads kbenhavnske arbejderforening. Den skulle hjlpe ar- bejderen til at stille sig tilfreds med forholdene som de var og havde en for- brugsforening med bageri samt en spare- og lnekasse. Senere udviklede den sine aktiviteter betydeligt med flere forretninger. Da Geleff p sin bermte agitationsturn i eftersommeren 1871 nede til Randers, ans formanden for Randers Arbejderforening,lrer Albrect- 24
25. 25. sen, det som sin pligt at beskytte sine 700 arbejdere mod den truende soci- alisme. Han gik s vidt som til at true med udsmidelse af foreningen, hvis man tilsluttede sig Internationalen. Han har dog ikke stolet p, at hans trus- ler alene har kunnet gre det, s da Geleff mdte op for at holde sit mde, havde Albrectsen besat lokalet med pibere, der lavede en sdan larm, at m- det mtte stoppes efter Geleffs frste indlg. Alligevel blev der oprettet en afdeling af Internationalen i Randers. Snedker Schou, der tilhrte det bjrnbakske Venstre tog initiativ til et nyt mde med Geleff og den 14. november blev organisationen oprettet med venstremanden selv som formand. Den korn imidlertid ikke til at holde ln- ge. Modstningerne mellem Schou og socialistisk orienterede arbejdere var for store, og Geleff mtte igen til Randers for at skabe orden. Han smed Schou ud af Internationalen, men sammen med ham forsvandt de fleste medlemmer, og p trods af genoplivningsforsgophrte foreningen med at eksistere i forret 1872. Derimod begyndte der at komme gang i de faglige aktiviteter, og de frste fagforeninger blev dannet: skrddernes i 1875, typografernes i 1875 og snedkernes og stolemagernes i 1877. S skete der ikke meget i Randers fr 1884, da forvirringen efter frernes flugt i 1877 var ved at have lagt sig i hele bevgelsen. P baggrund af en ny fremgang, der bl.a. havde givet sig udtryk i valgsejren i 1884, gennemfrte Socialdemokratiet samme efterr en agitationsturn ud over landet. Rejse- agitator F. Hurop kom til Randers den 30. august og fik oprettet den social- demokratiske forening, Demokratisk Samfund. Det blev heller ikke no- gen succes. Efter et par mneder var der kun 14 medlemmer tilbage, og i efterret 1886 afgik foreningen ved en stille dd.l Gennembruddet Den 30. juni 1887 stiftedes den frste fagforening for ufaglrte i Randers. Arbejdsmndenes Fagforening blev hurtigt byens strste med 130 med- lemmer, og p den stiftende generalforsamling besluttedes det at arbejde for dannelsen af en socialdemokratisk forening. Og s kom Peter Sabroe. Frste gang, vi hrer om ham, er, da han sam- men med F. .1. Nielsen-Kolding kom til byen for at oprette en F remskridts- klub. Nielsen-Kolding var formand for Fremskridtsklubben i rhus,men lillebror i Randers blev fra starten i langt mindre grad end denne en social- demokratisk ungdomsforening. Fremskridtsklubben for Randers og Om- egn skulle samle hele oppositionen mod Estrupdiktaturet p Randerseg- nen, og den var med sin store tilslutning klart domineret af unge venstre- mnd?- Hen p sommeren flyttede s Sabroe til Randers og tog fat. Den 1. okto- ber pbegyndte han udgivelsen af Randers Arbejderblad. Den 14. okto- ber var han hovedmanden bag oprettelsen af Socialdemokratisk Forbund for Randers, som han ogs blev formand for. Den 22. oktober stod han bag dannelsen af den frste flles organisation for fagforeningerne og Soci- 25
26. 26. aldemokratiet i Randers. Fllesbestyrelsen for Fagforeningerne var nav- net, der dog allerede inden rets udgang var skiftet til De samvirkende Fagforeninger, Sabroe blev formand. I december dannedes Smede- og maskinarbejdernes fagforening, Tm- rerne og murerne dannede selvstndige fagforeninger i april 1888, og om sommeren samme r stiftedes formernes fagforening. De flgende r ligger foreningsdannelserne tt efter hinanden. Arbejderbevgelsen havde fet fodfste. Revolution eller reform Den fremgangslinie, der havde bret grundlggelsen af arbejderbevgelsen i Randers igennem, blev midlertidigt brudt ved folketingsvalget i 1887, hvor den almindelige stagnation i bevgelsen gav sig udtryk i tabet af det ene af de to mandater fra 1884. Ledelsen besluttede i frste omgang at imdeg den uheldige udvikling med stort set udelukkende organisatoriske forbed- ringer, men bde i partiets og fagbevgelsens rkker opstod der utilfreds- hed med partiets politik og taktik. I frste rkke rettede kritikken sig imod valgsamarbejdet med partiet Venstre, som havde tvunget Socialdemokratiet til at trkke sine kandidater i flere kredse - ogs i kredse hvor Hjre slet ikke stillede op -, og kritikken bredte sig til et oprr mod den reformistiske linie i partiets politik, der b- nede for et samarbejde med det liberale parti. De mest fremtrdende kriti- kere var folk som formanden for Amager partiforening, Ferdinand Mller, Nicolaj Petersen og Signe Andersen, der faktisk opnede at gre sig gl- dende i diskussionerne p partiets 3. kongres i 1888 uden dog at opn nv- nevrdige resultater. I begyndelsen af 1889 vendte Gerson Trier hjem efter et ophold i Eng- land. Sammen med Nic. Petersen kom han snart til at st i spidsen for de revolutionre, som oppositionen kaldte sig. De to havde det tilflles, at de begge i lngere tid havde opholdt sig i udlandet og dr sluttet sig til arbej- derbevgelsen, som ude omkring ofte havde et mere revolutionrt snit end den danske. De var begge til stadighed i kontakt med den internationale be- vgelse og havde bl.a. en omfattende korrespondence med Friedrich En- gels.3 Med Triers hjemkomst gedes oppositionens aktiviteter med en egentlig agitationskampagne i de socialdemokratiske foreninger, og fra april 1889 begyndte Trier og Nic. Petersen udgivelsen af Arbejderen - Socialistisk Ugeblad som et forum for oppositionen. Partiet havde p kongressen i 1888 besluttet at centralisere arbejderpressen og ngtede nu at acceptere bladet, som heller ikke mtte distribueres og forhandles fra partiets konto- rer. Striden tilspidsedes i sprgsmlet om Socialdemokratiets deltagelse i de to internationale arbejderkongresser, der afholdtes i Paris i 1889. I det sprgsml sejrede oppositionen og fik vedtaget, at partiet skulle deltage i marxisternes kongres, der grundlagde 2. Internationale, mens partiets 1e- 26
27. 27. delse, efter flere forsg p at f beslutningen omstdt, mtte trste sig med, at fagforeningerne besluttede at sende reprsentanter til de reformistiske possibilisters kongres. I september 1889 oprettede de revolutionre en selvstndig organisa- tion, Literr Socialistisk Forening, hvilket af partiledelsen blev opfattet som en forberedelse til splittelse af partiet, og man gjorde klar til et endeligt opgr med oppositionen. I november afholdtes urafstemning om eksklusio- nen af 7 af de ledende oppositionelle - Arbejderensredaktionskomit. For stemte 2643, imod 391. Kun i to af 75 partiforeninger var der et flertal imod eksklusionerne. Den ene var Amager, hvor den ekskluderede Ferdi- nand Mller var formand - den anden var Randers.4 Venstreoppositionen i Randers De ideologiske brydninger i Randers startede allerede ved arbejderbevgel- sens grundlggelse, hvor den skulle forsge at afgrnse sig i forhold til den liberale bevgelse. Allerede i forret 1888 blev skrdder Visborg eksklude- ret af Socialdemokratisk Forbund p grund af venstresympatier. Han var fremkommet med skarpe angreb p Sabroe og udtalt sig imod kunstsmr- ret.5 Kunstsmrret, eller margarinen, var p det tidspunkt en varm kartof- fel. Bnderne og deres parti nskede forbud mod margarineproduktionen, fordi den truede afstningsmulighederne for det rigtige smr og dermed udgjorde en trussel mod bndernes indtjening. Omvendt stttede arbejder- ne og deres organisationer produktionen, fordi den gjorde det muligt, ogs for fattige arbejdere, at f smr p brdet. Skrdderens eksklusion betd, at der var gjort klart til et angreb p de mennesker inden for bevgelsen, som nrede for store sympatier for Ven- stre, og balladen bredte sig til Fremskridtsklubben. Slaget kom til at st i forbindelse med foreningens anskaffelse af en fane. Majoriteten af venstre- mnd nskede en dannebrogsfane, mens det socialdemokratiske mindretal insisterede p en rd. Problemet skulle lses p en ekstraordinr general- forsamling, hvortil der indmeldte sig en stor flok socialdemokrater i klub- ben, og det var nok til at skaffe det ndvendige flertal. Til gengld betd kuppet, at venstremndene forlod Fremskridtsklubben, der herefter i praksis en tid lang kom til at fungere som Socialdemokratiets ungdomsor- ganisation som storebroderen i rhus.6 Formand blev korkskrer 0. Malmberg, der senere frte sig frem som n af de mere markante revolutio- nre socialister i byen. Fra den 12. til den 14. juli 1888 havde Peter Sabroe reprsenteret Ran- dersafdelingen p Socialdemokratiets 3. kongres, hvor der blev truffet be- slutning om at centralisere arbejderpressen. Det vil sige, at Social-Demo- kraten i Kbenhavn blev ledende ogs for provinspressen, hvor bl.a. De- mokraten i rhus og Randers Folkeblad var opstet uden at vre led i en central planlgning. For Randers fik beslutningen den konsekvens, at bladet den 30. september 1888 skiftede navn til Randers Arbejderblad,og 27
28. 28. l Vestergrave, i det gamle Jyllandss ejendom, fik Randers Arbejderblad sit lokale tryk- keri hos en privat bogtrykker. Ved bladets start var det et aftryk af Demokraten fra r- hus, men med selvstndigt hoved og med navnet Randers Folkeblad. Det var alts ikke direkte et lokalt blad, men et rhusblad, der fik indlagt lokalstof fra Randers. I efterret 1888 ndredes navnet til Randers Arbejderblad. at Social-Demokratens kontrahentforsamling i Kbenhavn besluttede at flytte Sabroe til rhus og i stedet ansatte lborgsocialdemokraten, M. Mortensen, som redaktr af den hervrende avis. Der har vret diskussioner om rsagerne til dette skifte. Nogle - isr den senere pressehistorie - har ment, det skyldtes et nske fra Harald Jensen om at f Sabroe tilbage til Demokraten. Derimod har bl.a. byens venstreflj opfattet det som et politisk overgreb. Sledes skrev, en ivrig ukendt, We- stergrd i december 1889 i et lserbrev til Arbejderbladet, at Sabroe blev fjernet fra byen p grund af sin politiske indstilling og erstattet med Mor- tensen, som sagtnede farten i bevgelsen.7 Uanset hvem der har ret, kan skiftet have givet grobund for en stemning imod partiets ledelse og til fordel for venstreoppositionen. Tilsyneladende havde hovedbestyrelsen ogs forventet vanskeligheder med omlgningen, idet man sendte en personlighed som C. Hrdum til byen for at forklare, hvad der skulle ske. Imidlertid blev venstrefljen ikke svkket ved Sabroes afrejse. Hans af- 28
29. 29. lser som formand for Socialdemokratisk Samfund blev korkskrer Malmberg, der blev valgt p en ekstraordinr generalforsamling den 17. sept., og dennes plads i Fremskridtsklubben blev overtaget af en anden oppositionel korkskrer, Schmerzahl. Arbejderen i Randers Da det frste nummer af Arbejderen i april 1889 nede til Randers var det ikke lngere blot afgrnsningsproblemernefor den spde arbejderbev- gelse, der l til grund for diskussionerne; det var store taktiske og ideologi- ske uoverensstemmelser om, hvad der skulle vre arbejderbevgelsenspo- litik. Den ny redaktr af Randers Arbejderblad lagde ud med en snder- lemmende kritik af nyskabelsen: I og for sig udtaler det intet, som ikke er sagt fr og i formen nok s godt som her i Arbejderen,skrev han. Kort sagt: af et socialistisk blad, der giver sig ud for at vre organ for fra det danske Socialdemokrati afvigende anskuelser p flere mder, gr det et underligt tamt og hverdagsagtigt indtryk.x Alligevel mente han det ndvendigt med en advarsel til sine partikammera- ter: Partiet er rejst til sin nuvrende styrke ved alt for mange ofre og igennem alt for megen sejg og vanskelig kamp, til, at man med utilgivelig letsind skulle fre det sin sidste delggelse i mde, og give magthaverne lejlighed til med t slag at knuse frugterne af de mange rs arbejde. Han opfordrede udgiverne til at flge partidisciplinen eller forlade Social- demokratiet, for inden for dette er der ikke plads for et mindretal, som uden for partiet gr sine egne veje og bevidst eller ubevidst arbejder Socialdemokratiets modstandere i hnderne. Allerede nu rumsterede eksklusionstanken i hovedet p den gode redaktr, men det var ikke en opfattelse, der blev delt i byen. P et forbundsmde den 22. marts havde afdelingen tvrtimod opstillet en rkke af de revolution- re ledere som kandidater til hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet. Det drejede sig om: Nicolaj Petersen og Gerson Trier, der var hovedmndene bag Arbejderen, og derudover Signe Andersen, Ferdinand Mller, A.C. Meyer, Pierre Christensen og P. Hermansen. Ingen af dem var lokale, men med undtagelse af Meyer, der forsgte at indtage en mellemstilling mellem de to flje,var alle oppositionens kandidater. Der var ellers truffet foranstaltninger for at undg netop denne situation, idet Sabroe var kaldt til Randers i et forsg p at snakke venstrefljen til rette, hvilket alts ikke lykkedes. Det eneste, der kom ud af det, var et brud mellem Sabroe og oppositionen, der mente, at han havde skiftet side, siden han forlod byen, og nu stod p partiledelsens side. 29
30. 30. Diskussionsklubben Lassalle Selv om Mortensen var i mindretal, har han sikkert ikke vret alene om sin modstand. I hvert fald motiverede Malmberg p en ekstraordinr general- forsamling i marts 1889 et nske om at trde af som formand, hvilket selv- flgelig lige s godt kan skyldes en protest imod partiets politik i alminde- lighed som en mistillid til afdelingen, der da ogs pressede ham til at fort- stte. Dog ikke ret lnge. Allerede p yderligere en ekstraordinr general- forsamling den 15. april trak hele venstrefljen - bestende af de tre kork- skrere Malmberg, Digtow og Schmerzahl - sig samlet fra bestyrelsen, og Schmerzahl gik endda s vidt som til helt at udmelde sig af partiet. Det var formanden for den nu socialdemokratiske ungdomsforening, der forlod partiet, og nu begyndte tingene at g strkt i Fremskridtsklubben. Kun et par uger efter vedtoges det p en generalforsamling her, at da Fremskridtsklubberne heri landet styres i mindre eller mere liberal retning, at omdanne foreningen til diskussionsklubben Lassalle, bygget p den rene internationale socialismes grundlag.9 De klubber, der anklagedes for liberalisme var i virkeligheden rent socialde- mokratiske ungdomsforeninger, hvorfor det m opfattes som en alvorlig kritik mod partiet, nr diskussionsklubben afslutter sin henvendelse til Randers Arbejderblad: Da foreningen som ovennvnt nu er bygget p et rent socialistisk grundlag, vil den nok have en fremtid for sig. Ved samme lejlighed ndredes optagelsesbetingelserne til klubben, sledes at den nu som eneste krav havde en mindstealder p 16 r, hvor den fr ogs havde en maksimumsalder p 30. Der var sledes ikke lngere tale om en egentlig ungdomsforening, men snarere en organisation for venstreopposi- tionen ved siden af Socialdemokratiet, hvilket var i klar modstning til ar- bejderbevgelsens hidtidige praksis. Navnet til foreningen var hentet hos n af stifterne af det tyske socialde- mokrati, Ferdinand Lassalle, hvilket illustrerer dels oppositionens nske om at lgge den politiske kurs nrmere den strke tyske arbejderbevgel- se, der, i hvert fald i retorikken, havde lagt sig p en mere revolutionr kurs end den danske, dels hvor svagt teoretisk oppositionen, ivrigt i lighed med resten af arbejderbevgelsen, var, idet netop Lassalle af den internationale arbejderbevgelses ledelse, bl.a. Marx og Engels, blev anklaget for at svigte den revolutionre linie og g i spidsen for reformismen. Den organisatoriske nyskabelse svkkede ikke de revolutionre i for- bundsafdelingen, hvor de stadig stod strkt. S strkt, at de p et mde den 11. maj om, hvorvidt socialismen er revolutionr eller reformistisk, fik vedtaget en udtalelse imod partiledelsen og dens brug af en trussel fra hjre- bladet Dannevirke om indfrelse af undtagelseslove imod socialisterne til at forsge at true oppositionen til tavshed. I virkeligheden var det snarere sdan, at Lassalle stillede de revolutio- nre strkere i forbundsafdelingens diskussioner, idet diskussionsklubben 30
31. 31. Redaktr M. Mortensen. Ved centraliseringen af arbej- derbevgelsens presse i efterret 1888 aflste Mortensen Sabroe som redaktr ved avisen i Randers. Det blev ham, som kom til at tegne opgret med oppositionen i byen, og det var ogs ham, der stod bag dannelsen af den socialdemokratiske vlgerforening og fuldendte konsti- tueringen af den socialdemokratiske bevgelse i byen. Han blev valgt ind i Folketinget i 1906. nu gav dem muligheden for de teoretiske studier og diskussioner, der hidtil havde frt en skyggetilvrelsebag de rent praktiske og dagsaktuelle politi- ske og organisatoriske anliggender. Sikkert er det, at oppositionen stod strkt dette forr. Sledes afholdt arbejderbevgelsen for frste gang sin egen grundlovsfest med ene socialdemokratiske talere, hvor det tidligere havde vret kutyme - og en anstdssten for venstrefljen - at holde flles- mder med Venstre denne dag. Venstrefljen gjorde sig ogs gldende i fagbevgelsen. P en general- forsamling i begyndelsen af juni vedtog smede- og maskinarbejdernes fag- forening en udtalelse om, hvilken af de to internationale arbejderkongres- ser, den danske arbejderbevgelse skulle tilslutte sig: 31
32. 32. Da vi fuldt ud kan slutte os til marxisterne, som reprsenterer det virkelige arbejderparti, og da der sendes delegerede fra alle lande til deres kongres, s kan vi ikke indse, hvorfor Danmark skulle st tilbage overfor alle andre lande ved ikke at vre reprsenteret10 Randers Arbejderbladhavde ellers udelukkende bragt hovedbestyrelsens meninger og sympatier for possibilisternes kongres, og Smede- og maskin- arbejderforbundets landsledelse var da heller ikke begejstret for Randers- afdelingens initiativ, hvad denne ikke lod sig g p af. Den fastholdt udta- lelsen og understregede: Vi er modstandere af alt blakket stof og mener, at det danske arbejderparti ikke skaber sig respekt p grundlag af sammenslutningen af to partier, hvis opgaver er forskellige... Vi rkker dem og kun dem broderligt hnden, der to- ner rent flag.'2 Som sagt blev det oppositionen, der vandt slaget om kongresserne, og A.C. Meyer og Pierre Christensen deltog p partiets vegne i marxisternes kon- gres sammen med Nic. Petersen, der var delegeret fra Tysk Lseselskab, mens fagforeningerne sendte den senere formand for DSF, J. Jensen, og former Schoubye til possibilisternes kongres. De samvirkende Fagforeningers stilling Den 1. september 1889 offentliggjorde Randers Arbejderblad, hvad der alligevel ikke kunne holdes hemmeligt: at der var splittelse inden for arbej- derbevgelsen i byen. Det skete i en henvendelse fra overbestyrelsen for de samvirkende foreninger til medlemmerne: Da vi ikke undgr at blive berrt af den bevgelse,der for jeblikket er oppe inden for arbejderpartiet, fler vi det som en pligt overfor fag- og meningsfller at udtale vores opfattelse af den tilsyneladende splittelse. Egentlig ville overbestyrelsen ikke erkende splittelsen, men omtaler den som tilsyneladende og den revolutionre strmning som uskadelig eller li- gefrem gavnlig, fordi den mske kunne bne flere jne for kampens ml. Den ville ikke uden videre godkende udtrykkene revolutionr eller re- formsgende som modstninger inden for partiet, da programmet er det samme. Alligevel iler den med at lgge luft til oppositionen og mener at de hurtigkrende...der er utilfredse med partiets taktik, vil blive ndt til at sl ind p samme, som hidtil har vret benyttet, og hvorved partiet er bragt til sin nuvrende styrke, thi hvis Socialdemokratiet herhjemme nu ville forka- ste den og sl ind p en anden, ville det sikkert vre ensbetydende med et tilba- geskridt p nogle r, F olketingsvalget i 1890 Alligevel var stemningen stadig med de hurtigkrende,der p en general- forsamling i Socialdemokratisk Forbund i oktober 1889 endelig vandt ge- hr for en af deres mrkesager: opstillingen af kandidater til folketingsval- get. Generalforsamlingen besluttede, at afdelingen ikke anser samarbejde 32
33. 33. med Venstre desangendefor formlstjenligt'3,og den 6. oktober kunne avisen meddele, at der for frste gang opstillede en socialdemokrat i Ran- ders. Det var handskemager og forretningsfrer i Socialdemokratiet, P. Knudsen, der opstillede i sin fdeby, i Randers Amts 2. kreds. Valgsamarbejdet havde hele tiden vret en torn i jet p venstrefljen, og i takt med, at Venstres rigsdagsgruppe blev mere og mere stemt for en for- handlingslsningmed Estrup-diktaturet, bredte utilfredsheden med samar- bejdet sig i arbejderbevgelsen, der ogs i kraft af sin vkst mtte krve flere kredse. Der var dog ikke tale om noget brud med Venstre, men blot at Socialdemokratiet fik nogle flere kredse og nu var oppe p at opstille i 10 kredse - bl.a. opstillede redaktr Mortensen i Viborg Amts 4. kreds. Ven- stre opfordrede vlgerne i Randers til at stemme p P. Knudsen, s der var stadig tale om en flles kandidat. Der var da ogs indenfor venstrefljen uenighed om, hvordan man skulle stille sig til P. Knudsens kandidatur. Mens Malmberg hele tiden indtog den holdning, at man burde stemme p partiets kandidat, var der andre som krvede et totalt brud med Venstre for at sttte hans kandidatur. Frst i januar 1890 besluttede oppositionen at sttte P. Knudsen. Men det var alligevel ikke nok. P. Knudsen opnede kun ca. 1500 stem- mer, mens hans modkandidat, hjremanden, finansminister og godsejer Lttichau, fik ca. 1800. Eksklusionen Opstillingen af Knudsen skulle blive oppositionens sidste sejr i Randers. Partiledelsen havde lnge sgt efter et pskud til at blive sine kritikere kvit, og chancen kom i form af en artikel af Signe Andersen i Arbejderenden 28. oktober 1889, hvori hun rettede et voldsomt angreb p partiets ledere. Partiledelsen kunne nu tage kritikken som en personlig fornrmelse og undg at tage Videre stilling til det principielle i anklagerne, og lejligheden blev brugt. Hovedbestyrelsen udskrev en urafstemning om eksklusion af Arbejderensredaktionskomit;resultatet skulle foreligge senest den 20. november. I den flgende tid bragte Randers Arbejderblad en rkke rasende an- greb p de revolutionre. Mortensen vidste godt, at der skulle arbejdes hrdt i denne by. Ialt bragte han 13 artikler vendt mod oppositionen, mens ikke n eneste reprsenterende venstrefljens synspunkter fandt vej til bla- dets spalter, og det var mske baggrunden for, at han dagen fr afstemnin- gen sejrssikkert kunne deklamere: Vi fler os imidlertid overbevist om, at der ikke blandt partifllerne her er et flertal for denne modbydelige virksomhedl4. Men det var der. Afstemningen fandt sted p en ekstraordinr generalfor- samling, der udartede i tumult. Der var diskussioner om taletidsbegrns- ning, diskussioner om procedureregler, talerne blev afbrudt o.s.v. Gemyt- terne var godt i kog. Men afstemningsresultatet var klart nok: 40 stemte for 33
34. 34. eksklusionen, 47 imod. Afstemningsresultatet gengiver ikke ndvendigvis styrkeforholdet mellem de to flje, idet nogle udmrket kan have stemt imod eksklusionen for at undg en splittelse, eller simpelthen fordi de men- te, at der skulle vre plads til diskussionerne i partiet. Imidlertid var landsresultatet uafvendeligt. Eksklusionen af Chr. Bilds Pierre Christensen, F.J. Nielsen-Kolding, Ferdinand Mller, Nic. Petersen, Gerson Trier og P. Petersen var en kendsgerning. De udgjorde herefter krnen i det Revolutionre Socialistiske Arbejderparti, der oprettedes i januar 1890. Det Revolutionre Socialistiske Arbejder-parti I solidaritet med sin formand meldte Amagerafdelingen sig ud af partiet. S vidt kom det ikke i Randers, og begivenhederne lod vente p sig, selv om der selvflgelig var skrmydsler. I januar 1890 arrangerede oppositionen sledes uden om Socialdemokratisk Forbund et mde med Nic. Petersen om Den revolutionre socialisme og eksklusionen af Arbejderens re- daktionskomit fra det danske Socialdemokrati, hvor der naturligvis ret- tedes angreb mod partiets ledelse og imod Mortensen og Sabroe, fordi de havde valgt at tage p landet i stedet for at deltage i mdet. Modsat var Mortensen flink til at give venstrefljen skylden for P. Knud- sens valgnederlag i 1890 og anklage den for at blive understttet svel ko- nomisk som moralsk af partiet Hjre. Men oppositionen arbejdede endnu ikke p en splittelse af afdelingen, idet den lod Digtow, der tidligere havde trukket sig i protest mod partiets politik, genindtrde i bestyrelsen i slut- ningen af januar, hvor formandsposten overgik fra Mortensen til den frste formand for arbejdsmndene, Kr. Jensen. Mske havde oppositionen h- bet at kunne flge Amagers eksempel. Men det lod sig ikke gre, og den 19. april kom bruddet, og endnu engang blev det forholdet til Venstre, som blev afgrende. Efter et mde med livlig debat besluttedes det med 19 stemmer mod 17 at afholde en flles grund- lovsfest med det liberale parti, og det slog hovedet p smmet. Strstepar- ten af oppositionen meldte sig ud, og blandt udvandrerne var flere bestyrel- sesmedlemmer. Og i det aktuelle sprgsml havde de bred sttte ogs i fag- foreningerne. I smede- og maskinarbejdernes fagforening blev grundlovs- arrangementet ogs vedtaget med kun to stemmers majoritet, i arbejds- mndenes fagforening med 4 stemmer, og skrdderne Ville kun med, hvis P. Knudsen skulle tale. Skomagerne ville slet ikke med. I. maj holdt arbejderbevgelsenstadig sammen. Politimesteren havde forbudt en demonstration i byens gader dette 1. maj-traditionens frste r i Randers, s i stedet afholdtes to mder i Rosenlund om eftermiddagen og et aftenmde. En af dagens talere var Digtow, som netop havde forladt par- tlet. S var enigheden ogs forbi. To dage efter holdt Lassalle generalfor- samling og erklrede: Diskussionsklubben Lassalle vedtager p gene- 34
35. 35. ralforsamlingen d. 3. maj 1890 at slutte sig til det Revolutionre Socialisti- ske Arbejderparti i Danmark. Der var nu to arbejderpartier i Randers, og ogs det nye deltog selvstn- digt i udadvendte aktiviteter, sledes ved det almindelige jyske arbejderm- de i lborgden 31. aug. 1890 og ved offentlige mder med teoretiske dis- kussioner og konkret kritik af Socialdemokratiet. P forbundsafdelingen kunne man tydeligt mrke, at den var sluppet af med venstrefljen, idet Socialdemokratiet og Venstre uden diskussion op- stillede en fllesliste til valget af valgmnd til Landstinget den 9. september - uden dog at f nogen valgt -, og Mortensen var tilfreds med udviklingen, om hvilken han skrev: Muligvis var det endog en heldig afslutning p en krise i en af (afdelingens) brnesygdomme efter hvilken der atter vil blive strre fart i fremskridtetl5. Enden Mortensen gjorde benbart ret i ikke at se nogen strre fare i den nye parti- dannelse, for den fik aldrig tilnrmelsesvis den betydning, som oppositio- nen havde haft, da den holdt sig inden for Socialdemokratiet. I resten af 1890 udkmpedes en voldsom debat mellem medlemmerne af Lassalle og Mortensen, men kun et par mneder inde i 1891 ser det ud til, at det nye parti er blevet alvorligt svkket. Arbejderenholdt helt op med at bringe meddelelser fra Randers, og der annonceredes kun sjldent i lokalaviserne for mder i Lassalle. De oppositionelle havde heller ingen talere p nogen af de to 1. majmder i byen. I slutningen af september blev der dannet en ny Fremskridtsklub for Randers og Omegn p trods af voldsomme protester fra Lassalle. Schmerzahl mdte frem p det stiftende mde og erklrede, at de unge jo kunne melde sig ind i Lassalle, der var den oprindelige ungdomsforening for arbejderbevgelsen,og hvis de mente, at den var for radikal, kunne de jo blot forsge at erobre flertallet og p den mde anlgge en mere moderat kurs. Det var let for socialdemokraterne at imdeg de argumenter, da Las- salle jo selv havde vedtaget at reprsentere et andet parti i byen, s der alt- s ikke fra forbundsafdelingen var tale om nogen splittelse, og formlet med den nye forening var netop at oprette en forening, der kunne centrali- sere sin virksomhed sammen med de vrige ungdomsforeninger i loyalt samarbejde med det store danske Socialdemokrati.l6 Og derved blev det. Den nye forening blev stiftet den 27. september 1891. Det var venstrefljens sidste krampetrkninger. Resten af ret avertere- des kun om to -interne - mder i Lassalle, og i 1892 og 1893 melder den lokale presse kun om f mder. P byens arbejderbevgelse havde den ikke lngere nogen indflydelse. I 1892 besluttedes det enstemmigt at opstille venstremanden, lrer Dam fra Rnne, i P. Knudsens gamle kreds som Ven- stres og Socialdemokratiets flles kandidat, mens De samvirkende Fag- foreninger stod som enearrangr af svel 1. maj, hvor der for frste gang i 35
36. 36. byens historie afholdtes l.maj-demonstration, som grundlovsfesten. ret efter var Venstre igen medarrangr af grundlovsfesten, og denne gang var Lassalle medindkalder. Den havde nu helt skiftet karakter, og herefter mder man kun foreningens navn n gang, og det i forbindelse med en ind- kaldelse til generalforsamling den 14. okt. 1893. Sandsynligvis er forenin- gen blevet oplst her. I hvert fald er slagteriarbejdernes fane, der blev indvi- et i 1893, malet oven p Lassalles fane. Venstreoppositionen i Randers fulgte tendensen for oppositionen iv- rigt, der ikke overlevede folketingsvalget i 1890 srligt lnge. Valget havde givet Socialdemokratiet en betydelig fremgang, som resulterede i tre folke- tingsmedlemmer, P. Holm, C. Hrdum og Harald Jensen, og dermed var der mere end rdet bod for fiaskoen i 1887, der havde givet utilfredshed og rdvildhed i bevgelsen og dermed grobund for opposition. Nu kunne be- vgelsen derimod samles om fremgangen og ledernes linie, der benlyst havde givet resultat. Hvor den lokale venstreflj er blevet af, kan ikke med sikkerhed siges. Det frste, der springer i jnene er jo, at den revolutionre flj dominer