POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE NOVEMBER 2007 • NR. 11
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
TEMA:Trafik og veje
Odsherred –lys og veje efter reformen
Byt job ogfå nye kompetencer
Variation i grøftekanten
Hastighed og ulykker:
Danskerne kører stærkere
FFoorrvveennttnniinnggeerr ttiill kkoommmmuunneerrnnee::
Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger
Regnvand - udnyt landskabet
2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Forbedring af trafiksikkerheden begynder med grundig planlægning og slutter aldrig! For rådgivning om trafiksikre løsninger for
kommunens veje kontakt: Michael Aakjer Nielsen telefon 8210 5234. Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk
Trafiksikkerhed for kommunens veje
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Trafiksikkerhedsarbejdet skal iomdrejninger
Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er for opadgående – efter
rekordåret 2006 som trafiksikkerhedsmæssigt var det bedste år i 60 år.
Sammenfaldet med kommunalreform og politireform ligger lige for som
forklaring! Færre kampagner og kontrol bliver også fremhævet som en del
af forklaringen fra nogle af de aktører vi har talt med. Formanden for
Færdselssikkerhedskommissionen Karsten Nonbo kommer med et klart
budskab til kommunerne: Trafiksikkerhedsindsatsen skal i omdrejninger i
2008! Læs fra side 16 - 29
TEMA – trafik og veje Konferencen Vejforum 2007 med omkring 800 deltagere afholdes i starten af
december på Nyborg Strand! Konferencen er par excellence vejsektorens alto-
verskyggende faglige begivenhed og kun de fysiske rammer i Nyborg gør, at der
ikke er endnu flere deltagere. I dette nummer bringer vi en række artikler om
sektoren – fra grøftekant til infrastrukturkommission. Nogle af vores artikelforfat-
tere kan du også finde som oplægsholdere på Vejforum 2007. Hvis du vil vide
mere så se www.vejforum.dk
Danskerne kører stærkere!Du gør det sikkert selv - kører stærkere. Vejdirektoratet foretager løbende hastig-
hedsmålinger på alle typer af veje og oversigten over hastighedsudviklingen viser
fx at indførelse af klip i kørekortet i 2005 kunne aflæses på hastighedsudviklingen
– men også at effekten af klippet er aftaget siden og nu klinget helt af. Hastighe-
den stiger på vejene - og det gør antallet af trafikdræbte også. Se den nyeste sta-
tistik med de sørgelige kendsgerninger fra den danske asfalt.
Læs side 24 -25
Tromsø har OL ambitionerInspirationen fra Lillehammer som
var vært for vinter OL i 1994 er lige
for og Tromsøs første skridt mod at
blive vært for vinter OL i 2018 er
taget. Men bestræbelserne er ”blot”
en del af planlægningsarbejdet, der
skal være med til at fastholde og
udvikle Tromsø som et vigtigt cen-
ter i Nordnorge. Læs også om
Tromsøs arbejde med ”Fortidens
energisynder” og om byggeriet af
et nyt kombineret rådhus, bibliotek
og biograf til 1/2 mia. kroner
Læs fra side 54
Regnvand – udnytter vi byens muligheder?Øgede regnmængder: Vi har set hvordan konsekvenserne kan blive, når
kloaksystemerne ikke har kapacitet nok - ukontrollerede oversvømmelser
af kældre og veje, og deraf følgende ærgrelser og materielle omkostnin-
ger. Løbende tilslutning af nye arealer til allerede eksisterende kloaksyste-
mer har i forvejen længe lagt pres på kapaciteten. Der er behov for
nytænkning omkring den måde vi afvander byen på. Læs fra side 48
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune
Medlem af KTCs bestyrelse
Folketingsvalget fik desværre sat en brat stopper for
Infrastrukturkommissionens arbejde:
”Som følge af, at statsministeren har udskrevet Folke-
tingsvalg torsdag den 13. november 2007, er arbejdet
i Infrastrukturkommissionen, der blev nedsat af rege-
ringen i november 2006, sat i bero”, står der på
www.infrastrukturkommissionen.dk.
Samme sted kan man alligevel læse 263 siders
udkast til betænkning, og det er spændende læsning:
• En gennemsnitsdansker bruger mere tid på trans-
port end på sin folkeskoleuddannelse.
• Transportsektoren bidrager med 26 % af den sam-
lede udledning af drivhusgasser i Danmark. Trans-
portsektorens andel af drivhusgasserne er derudo-
ver stigende.
• Strategiske investeringer i den kollektive trafik
tænkt tæt sammen med byplanlægning og lokali-
sering af boliger og erhverv som det bedste svar
på denne påvirkning.
• På motorvejsnettet alene er trafikken forøget med
70 pct. fra 1998-2005.
• Antallet af dræbte er faldet 70 % siden 1970 trods
en af fordobling af trafikken.
• Alligevel dør der stadig hvert år over 300 i trafikken
- mange flere kvæstes.
Det er da så spændende, at det bestemt kan undre,
hvorfor det ikke fylder mere i valgkampen. Her gælder
det velfærdsreform og/eller skattelettelser, integration
og en tøvende bekymring for klimaet uden at nogen
tør blive alt for konkret. Velfærdsreformen berører gan-
ske vist de offentlige bygningers kvalitet, men ellers
glimrer hele det tekniske område og infrastruktur-
området ved ikke at være nævnt i kvalitetsreformens
mange aktiviteter og forslag. Den tekniske sektor er sat
på pause, i det mindste mens valgkampen raser.
Vi må sandelig håbe, at pausen kun er kort, fordi Infra-
strukturkommissionens udpegning af de væsentligste
udfordringer frem til 2030 taler sit klare og meget
tydelige sprog om de store udfordringer, der venter os
alle:
• Stigende trængselsproblemer, herunder på vejnet-
tet omkring og mellem de større byer
• Øgede krav til de internationale forbindelser,
godsknudepunkter og transportcentre
• Begrænset banekapacitet i enkelte korridorer redu-
cerer mulighederne for, at den kollektive
• trafik kan aflaste vejnettet væsentligt i disse korrid-
orer
• Stigende udfordringer med at begrænse trafikkens
effekter på klimaet, naturen og miljøet
• Stigende krav om forbedringer af trafiksikkerheden
• Stigende behov for at optimere udnyttelsen af den
eksisterende infrastruktur, herunder gennem til-
strækkelig vedligeholdelse og udnyttelse af IT-tek-
nologi
• Stigende behov for helhedsplanlægning, herunder
koordinering af by- og infrastrukturplanlægningen.
Hvis ikke disse udfordringer løses, så rammerne for
velfærd og sundhed i form af klima, natur, miljø, infra-
struktur og bygninger tilpasses fremtidens krav og
behov, så vil der opstå så store og alvorlige problemer,
at ”de skyldige” vil blive stillet til ansvar i den offentlige
debat. Men foreløbig er det netop i den offentlige
debat, at vi savner disse en diskussion af disse svære
emner.
Uanset valgets udfald må vi derfor håbe, at de mange
spændende udfordringer på det tekniske områder bli-
ver en synlig del af det nye regeringsgrundlag.
Velfærdsreformen kan ikke stå alene, men må følges
af reformer først og fremmest indenfor infrastruktur og
klima.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE NOVEMBER 2007 • NR. 11
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
TEMA:Trafik og veje
Odsherred –lys og veje efter reformen
Byt job ogfå nye
kompetencer
Variation i grøftekanten
Hastighed og ulykker:
Danskerne kører stærkere
Forventningerr till kommunerne:
Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger
Regnvand - udnyt landskabet
UDGIVER:
KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]
Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Infrastruktur og klima forudsætninger for velfærd!
Forsidefoto: Colourbox
WWW.NCC.DK/ROADS
VEJEN TIL DIN FREMTID?
Store maskiner, varm asfalt og grus. Det er nogle af de ingredienser en arbejdsdag indeholder. Andre er fantastiske kolleger og et stærkt teamwork, for hos os er medarbejderne vejen til succes. Vi har det sjovt og kan lide at se hurtige og perfekte resultater af vores arbejde. Lyder det også som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et alsidigt job i åben natur med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.
Kan du gætte hvem vi er?
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Trafik og veje
16 I Huller i vejen - eller i budgettet!Trafiksikkerhedsarbejdet forudsætter samarbejde mellem kommuner og politi – og rekruttering af medarbejdere til kommunerne.
18 I 7.500 km ekstra opgaverKommunalreform og 7.500 km ekstra veje at tage vare på – hvordan går det med vedligeholdelse, trafiksikkerhed m.m.
21 I Det ligner en ommer!Regeringens Infrastrukturkommission er splittet om anbefalingerne.
24 I Danskerne kører stærkere! I 2007 er det begyndt at gå i den forkerte retning med tra-fiksikkerhed – se nyeste tal og mulige forklaringer
26 I Smukkere VejeInteresse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg.
30 I Lokal forankring gennem medierneErfaringer fra Hedensted om medier og trafiksikkerhedsar-bejde.
34 I Lys og bedre veje over land og by i OdsherredErfaringer fra år 1 i Odsherred Kommune: Cykelplan, part-nering og opstart af Trafiksikkerhedsplan
38 I Grøftekant forvaltning – slåningstids-punkt og botanisk udviklingVariation i vejkanternes udseende og bevoksning kræver ”wise management”.
42 I Behov for ny og koordineret vejklassifi-ceringAmtsveje og kommuneveje fra forskellige kommuner – derer behov for et nyt system til klassificering af veje.
46 I KVF - spændende opgaver i vejsektoren!KVF har repræsentation i 70 kommuner – godt afsæt for videndeling og kommunal interessevaretagelse.
Regnvand og vandløb
48 I Arealbaseret afvanding af danske byerØgede regnmængder – udnytter vi mulighederne i byens landskab godt nok ?
52 I Samarbejde mellem forskere og prakti-kere gør en forskel Samarbejde mellem erhvervsliv og forskning om vandløbs-vedligeholdelse.
Tromsø - oppe i Norge!
54 I Tromsø har OL-ambitionerTromsø har ambitoner om at få vinter OL i 2018 til byen
58 I Fortidens EnergisynderTromsø er ved at tage opgøret med elvarme som idag bru-ges i mange offentlige bygninger.
59 I Tromsø – Tre i Een!Biograf, bibliotek og rådhus under samme tag – kæmpe byggeri til 1/2 mia er nu færdigt.
Nyt
60 I ErhvervsnytNye temasider med nyheder fra virksomheder på teknik- og miljøområdet.
62 I KTC Nyt
63 I Leverandør til teknisk forvaltning
52
26 34
59
5954
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
www.cowi.com
COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.
• sammenhæng mellem økonomi, udvikling, løsninger ogde mennesker, der skal bruge dem. COWI er en stærksamarbejdspartner i velfærdssamfundets udvikling.
• tæt samarbejde med kunden. For at sikre effektive ogvelfungerende løsninger arbejder COWI altid i tæt sam-spil med kunden.
• multidisciplinære kompetencer. COWI er i kraft af sitvelfærdsøkonomiske overblik, sine kompetencer iprocesstyring og sin brede vifte af tekniske kompe-tencer en meget stærk samarbejdspartner og rådgiver.
Analyser, evalueringer og løsninger
For information kontakt:Afdelingschef Søren [email protected], tlf. 45 97 76 05
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Bilforurening koster liv! Tal fra Miljøministeriet viser, at der hvert år dør ca. 500 mennesker på
grund af vejstøj og 3.400 mennesker på grund af partikelforurening.
Disse dødsfald skyldes først og fremmest partikler fra biler. Det skriver
Danske Regioner i en pressemeddelelse og anbefaler derfor, at Infra-
strukturkommissionen giver kollektiv trafik og miljøhensyn en større
plads i fremtidens trafikplanlægning.
- Ligesom vi har Rådet for Større Færdselssikkerhed til at kæmpe for
færre dræbte på vejene, bør regeringens Infrastrukturkommission slås
mere for at mindske de katastrofale konsekvenser af bilernes forure-
ning, siger Carl Holst (V), formand Danske Regioners udvalg for regio-
nal udvikling, med afsæt i de arbejdsnotater, Infrastrukturkommissio-
nen har offentliggjort undervejs.
Danske Regioner vurderer, at kommissionens ambitionsniveau på
miljøområdet hidtil har været alt for lavt i forhold til de udfordringer, vi
står over for, og at de mange dødsfald som følge af bilforurening er et
stærkt argument for at satse mere på kollektiv trafik.
Kilde: www.regioner.dk
I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Byggecentrum 10RGS 90 A/S 11Per Aarsleff A/S 13Niras A/S 15Vejdirektoratet 17Dakofa 20Arkil A/S 21Rambøll A/S 23Tankegang A/S 27Watertech A/S 29Eurostar 33Dansk Autoværn 35Akzo Nobel 37Epoke A/S 41Disud 44Colas A/S 45Geograf A/S 49Tankegang A/S 51Schultz Information A/S 57Ferskvandcentret 62Pankas A/S 68
Jylland får de største trafikinve-steringer”Dansk trafikpolitik er en skandale, fordi der ikke investeres dér, hvor
behovet er størst. Trafikanter i hovedstadsområdet spilder unødigt
megen tid i trafikpropper, fordi Folketinget i årevis har forsømt at
investere i nye veje og jernbaner dér, hvor behovet er størst. I stedet
har jyderne fået nye veje i områder, hvor køer er noget, der står og
tygger drøv på markerne.” Det mener formanden for Region Hoved-
staden, Vibeke Storm Rasmussen (S), som kalder prioriteringerne i
dansk trafikpolitik for usaglige og en skandale, fordi politikerne lader
investeringerne falde efter princippet: Én til dig og én til mig.
»Når københavnerne får en metro, de i øvrigt selv skal betale for, skal
de straks have nogle motorveje i Jylland. Men vi sidder fast i en
udviklingshæmmende trafiksituation og kan ikke engang få de inve-
steringer, der dokumenteret er behov for,« siger Vibeke Storm
Rasmussen.
Ifølge en opgørelse fra regeringens Infrastrukturkommission gik 57
pct. af alle trafikinvesteringer på finanslovene i perioden 1995-2004
til Jylland, mens 31 pct. gik til hovedstadsområdet. De sidste 12 pct.
gik til resten af landet.
Kilde: berlingske.dk
Måske bompenge i København. Ny Alliance fjernede før valget den sidste forhindring for indførelse af
bompenge, da partiets trafikordfører sagde, at partiet går ind for bompen-
ge for at begrænse biltrafikken. .
»I vores forslag ligger bompengene bare registreret i en chip i bilen, så
man betaler en bestemt takst, efter hvilken zone man kører i«, siger Ny
Alliances trafikordfører, René la Cour Sell.
Samtidigt kommer EU-lovgivningen i debatten; EU-kommissionen vil
rejse sag mod Danmark, fordi et direktiv om bompengesystemers teknik
ikke er indført i dansk lov.
Direktivet kræver ikke, at der indføres bompenge, men alene, at love-
ne stiller krav til, hvordan bompengesystemer sættes i værk. På Køben-
havns Rådhus ser politikerne gerne bompenge eller trængselsafgifter ind-
ført for at gøre noget ved de massive problemer, trafikken er skyld i.
Ønsket bakkes op af 16 omegnsborgmestre. Men hidtil er forslagene om
at afhjælpe trafikproblemerne i og omkring hovedstaden ved hjælp af
bompenge blevet skudt ned af Christiansborgs flertal.
Kilde:www.pol.dk
Ved at tænke i helheder kan du opnå:
Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne
Løsninger der bygger på erfaring og nytænkning
www.orbicon.dk
••••
”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på
Udstilling:
MAD Office Den unge kinesiske arkitekt- og designvirk-
somhed MAD Office indtog for alvor den
internationale scene, da den i 2006 – som
første kinesiske tegnestue nogensinde –
vandt en arkitektkonkurrence uden for Kina
med projektet ”Absolute Towers” i Toronto,
Canada. Navnet MAD er en forkortelse af MA
Design, efter grundlæggeren Ma Yansong,
men MAD spiller helt bevidst på den engel-
ske betydning af ordet ’mad’, nemlig vanvittig.
Kina er de sidste 20 år blevet kendt som verdens fabrik. ”Made in China”
er blevet et globalt symbol, der forbindes med billige produkter af dårlig
kvalitet. I dag udfordrer Kina dette billede. De kommende Olympiske Lege
2008 i Beijing og EXPO 2010 i Shanghai er blevet et symbol for foran-
dringer på vej, og Kina rykker hastigt inden for såvel økonomi, kultur og
kunst som i drømme og ambitioner for fremtiden. I dag er en ny generati-
on af bl.a. arkitekter og kunstnere derfor i gang med at ændre Kinas brand
fra billige produkter ”Made in China” til visioner ”Made by China”.
DAC | Dansk Arkitektur Center viser udstillingen MAD IN CHINA fra 3.
november 2007 til 6. januar 2008. Se www.dac.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Toilet-topmøde i Indien Det syvende verdensmøde om toiletter og sanitet er afholdt i New
Delhi i Indien; byen som også har et toiletmuseum. En række nye
toilettyper blev vist frem, og det drejer sig frem for alt om toiletter til
fattige lande med store sanitære problemer.
Vandforbrugende toiletter, der tilsluttes gammeldags teknologi som
kloakrør er på vej ud. Nu drejer det sig om at masseproducere billige
toiletter, der ikke bruger vand. I stedet bruger de solenergi, der ned-
bryder affaldsstofferne, så de i løbet af få dage er lugtfri og uden
smittefare. Toiletterne er opfundet, men endnu ikke sat i produktion.
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Automatisk trafikkontrol - Forsøg med stærekasserValgkampen bød os på opbakning til en helt ny forsøgsordning
med automatisk hastighedskontrol i Danmark. Justitsministeren er
på ca. 10 udvalgte vejstækninger parat til at lave forsøg med de
såkaldte stærekasser – altså fastmonterede kameraer – der sættes
op på ulykkesbelastede landevejsstrækninger og skoleveje. Som en
meget central del af det nye system, foreslår de konservative, at
trafikanterne vil blive oplyst om kontrollen ved tydelig skiltning, og
forsøgsstrækningerne vil desuden fremgå af politiets hjemmeside.
Tilsvarende fastmonterede kameraer til automatisk hastighedskon-
trol benyttes bl.a. også i Sverige, Norge og Finland.
DOGME 2000:
Miljøindsatsen batter, når kom-munerne går sammenDogme-kommunerne er klar til at lære fra sig. Første skridt blev
taget den 25. oktober i Fredericia, hvor ”Dogme 2000 håndbo-
gen” blev offentliggjort på årets Dogme-efterårskonferencen.
Håndbogen beskriver et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling
og indfanger tillige resultaterne af tre års udviklingsarbejde med et
stort LIFE projekt.
”Hele ideen med at udarbejde en Dogme 2000-håndbogen er,
at politikere og embedsmænd i andre kommuner – både i Dan-
mark og i resten af Europa skal kunne hente inspiration og viden
om, hvordan vi arbejder med miljøspørgsmål, og hvad der skal til
for at etablere et lignende miljøsamarbejde,” påpeger Helle Tiede-
mann, formand for Dogme 2000-samarbejdet
Læs artiklerne om Dogme 2000 i oktoberudgaven af ”Teknik &
Miljø” og find håndbogen på www.dogme2000.dk
Ny bog:
At lede med magt og autoritetLone Schilling Andersen har skrevet bogen ”At lede med magt og autoritet”.
Forfatteren der har mere end 20 års ledererfaring og arbejder i dag primært
med lederudvikling og coaching og karriererådgivning.
Moderne medarbejdere motiveres og inspireres ikke af regler, diktater og
procedurer fra lederen. Lige så lidt som de motiveres af den konturløse leder,
der er veg og holdningsløs og svajer som et siv i vinden. En leder må bringe sin
personlighed, sine værdier, erfaringer og holdninger i spil for at opnå den autori-
tet, som er afgørende for, at medarbejderne får tillid til lederens beslutninger og
ønsker at følge dem. Magt og autoritet går hånd i hånd, og ingen leder kan
nøjes med et af elementerne. Hvordan det indbyrdes forhold mellem de to
kan og skal være afhænger af organisationen, ledelsesformen og af lederen
selv, men skal lederen have succes som leder og trives og vokse med opgaver-
ne, skal han praktisere såvel magt som autoritet.
Fra bogen: ”Du skal se rollen i øjnene – der er en grund til, at det er dig, der
er leder og de andre der er medarbejdere! Du kan noget, som de andre ikke
kan – kan du ikke selv få øje på forskellen, så har du en udfordring, som du
skal se at få løst i en fart. Lad være med at tro, at der ingen forskel er på dig og
dine medarbejdere. Der er en forskel, og det er denne forskel, der blandt andet
udløser den højere løn, de flere goder og den større belastning m.m.”
www.boersensforlag.dk
Planloven i praksis Publikationen ”Planloven i praksis” giver en hurtig oversigt over planlo-
vens regler og muligheder, viser eksempler på lands-, kommune- og
lokalplanlægning og beskriver den nye plantype regionale udviklings-
planer. Publikationen beskriver lovens principper om decentralisering af
ansvar, rammestyring og inddragelse af borgerne i planlægningsproces-
sen. Der er også en kort indføring i planlovens regler for planlægning i
kystområder, planlægning til butiksformål og planlægning for større
enkeltanlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt. Endelig beskrives for-
målet med opdeling af landet i byzone, sommerhusområde og landzo-
ne og reglerne for byggeri i landzonen ridses op. www.blst.dk
V&S Prisdata 2008
Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.
Vær klar til byggesæsonen 2008 – bestil V&S Prisdata 2008 nu på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.
BYG
GEC
EN
TR
UM
DS70
49
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
. Rensning af forurenet jord
. Kartering af jord
. Håndtering af overskudsjord
. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
. Genanvendelse af slagger
RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90
DET NYE
På KTC Portalen er det nu blevet muligt for
alle i den tekniske sektor, at få stillet online
filarkiver og debatfora til rådighed gratis. Er
du med i et projektsamarbejde, en faglig
sammenslutning, ERFA- gruppe, eller lignen-
de, kan du måske se ideen i at have et onli-
ne arkiv til dagsordener, referater, rapporter
og dialogfora til kollegial/ faglig sparring?
I et projektrum på KTC Portalen er det muligt
at vedligeholde sit eget lille ”website” hvor
projektrummets administrator, kan oprette og
vedligeholde et lille antal websider med
redaktionelt indhold, samt tilføje filarkiver og
debatfora efter behov.
Systemet er meget nemt at bruge og kræver
ingen særlige IT-kundskaber. Hver gang et
medlem af projektrummet uploader en ny fil,
eller svarer på et indlæg i et debatforum,
afgår der besked til rummets øvrige medlem-
mer. På den måde er alle deltagere i projek-
trummet altid ajour med det sidste nye og
man slipper for at rundsende emails med
bilag og vedhæftede dokumenter.
Der er allerede 4 forskellige grupper og fore-
ninger der er i færd med at opbygge deres
egne projektrum, heriblandt det midtjyske
kortsamarbejde GeoMidt og de GIS ansvarli-
ge i kommunerne i Region Sjælland. Forenin-
gen for Stabsmedarbejdere i Teknik- og Mil-
jøområdet (STM) har også i forbindelse med
deres website som hostes på KTC Portalen,
et projektrum under udarbejdelse. ArcErfa
brugergruppen som udgår fra Kolding har
ligeledes været i gang. KTCs bestyrelse og
nogle af KTCs faggrupper benytter allerede
projektrum i det daglige og har online
adgang til dagsordener, referater og bilag via
KTC Portalen.
Hvis du ønsker at få oprettet et projektrum til
det projekt, ERFA netværk eller den forening
du er med i, kan du kontakte KTC Sekretaria-
tet for flere oplysninger. Du kan også udfylde
formularen på www.ktc.dk/foreningen/pro-
jektrum (for registrerede brugere).
Har du endnu ikke en brugerprofil på KTC
Portalen, kan du oprette den på www.ktc.dk
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PRODUK-
TER OG LØSNINGER PÅ KTC PORTALEN,
KONTAKT: JESPER HEDEGAARD
TELEFON: 8921 2116
EMAIL: [email protected]
WWW.KTC.DK
Mangler du et Projektrum til dit projekt?
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Genbrug mursten og spar CO2 !I gamle dage, når et hus brændte eller skule nedrives nedtog man
murstenene og rensede dem for at anvende dem igen til det
næste hus. Bl.a. derfor har 3 Kommuner valgt, at ændre deres
affaldsregulativ og det viser vejen for en mulig årlig besparelse af
en CO2 udledning på 15.000 tons på landsplan. Ændringen går ud
på at ”gamle mursten fra bygninger fra før 1950 der nedrives ikke
længere må knuses eller fyldes i en markvej, men skal transporte-
res til direkte genbrug” Det er en teknologi der har været afprøvet
igennem 7 år, der gør det muligt effektivt at sortere og rense de
gamle sten. Det er virksomheden Gamle Mursten i Svendborg, og
Gamle Mursten Region Midtjylland, der har opfordret kommuner-
ne Ikast-Brande, Herning og nu også Svendborg til at ændre
affaldsregulativerne således, at man kan rede de gamle sten fra
knuseren. Det betyder, at for hver mursten der kommer tilbage til
byggeriet, sparer man miljøet for et halvt kg. CO2. Disse tal stam-
mer fra Miljøministeriets egen rapport fra 1997 ”Renere Teknologi.
Hvis man foretager en meget forsigtig beregning over hvor mange
mursten fra før 1950 der kunne redes hvert år i Danmark, så anta-
ger det mellem 30 og 50 millioner sten. I 2007 produceres der ca.
470 millioner nye mursten Danmark.
www.gamlemursten.dk
Iltsvind aftager kun langsomt De rolige vejrforhold i oktober har medført, at udbredelsen og styr-
ken af iltsvind kun er aftaget lidt siden september, så midt i oktober
var der stadig udbredt iltsvind i Bælthavet og Øresund.
Kraftigt iltsvind forekom kun i det sydlige Lillebælt og i mindre områ-
der i det centrale Øresund, Knebel Vig og nord for Sjællands Odde
samt i Dybet i Mariager Fjord.
Det viser iltrapporten for oktober fra Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) ved Aarhus Universitet.
DMU’s rapportering om iltforholdene i de danske farvande bygger på
målinger fra statens miljøcentre og data fra de tilsvarende svenske
institutioner og myndigheder.
Udbredte iltsvind i lavvandede kystvande forventes generelt overstået
for i år på grund af faldende temperatur og normalt mere blæsende
vejr i efteråret. I de åbne, indre farvande og det sydlige Lillebælt kan
iltsvindet under rolige vejrforhold stadig fortsætte langt ind i novem-
ber, men de nuværende iltniveauer taget i betragtning er risikoen for
udbredte, kraftige iltsvind sandsynligvis overstået for i år.
www.dmu.dk
Lokal benzinafgift i TromsøTromsø i nordligste Norge har som nok det eneste sted i Europa en
lokal benzinafgift, der skal medfinansiere investeringer i vejsektoren.
Ordningen har eksisteret i en årrække og løber til 2012. I perioden
2004 til 2012 skal ordningen indbringe vej- og trafikområdet i Trom-
sø i alt 366 mill. kr.
Selve benzinafgiften udgør 144 mill. kr. i perioden – 80 øre pr. liter,
og beløbet suppleres med statslige og kommunale bidrag. Pengene
anvendes til direkte vejinvesteringer, forbedring af forhold for cyklen-
de og gående, trafiksikkerhed, kollektivtransport og miljøtiltag.
Læs mere om Tromsø inde i bladet.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Byt job i en periode og hentnye kompetencer. Sådanlyder et af budskaberne iprojektet ”Mobil Læring”,hvor tekniske forvaltningerog private rådgivendeingeniørvirksomheder sam-arbejder om at give dygtigeingeniører nye kompeten-cer gennem udstationering.
/ Af projektleder Annette Askholm, IDA
Projektet ”Mobil Læring”, som gen-
nemføres i samarbejde mellem
Ingeniørforeningen i Danmark, IDA
og Kommunernes Landsforening,
KL, har sat skub i lysten til at tænke
nyt i kampen om ressourcerne.
Projektet giver mulighed for, at
en kommune kan udstationere en
ingeniør til en privat virksomhed
eller en anden kommune, og i
samme periode kan kommunen
”indstationere” en medarbejder.
Men det er dog ikke et krav, at
udstationeringen skal være to-vejs.
”Mobil Læring” bidrager til, at
medarbejdere i både offentlige og
private virksomheder opnår øget
forståelse for hinandens arbejde og
vilkår. En teknisk forvaltning arbej-
der typisk ud fra at opnå politiske
mål og målopfyldelse i forhold til
borgerne, hvor en privat virksom-
hed mere har fokus rettet mod sel-
ve detailgennemførelsen af et pro-
jekt. En udstationering kan således
bringe et bredere eller mere hel-
hedsorienteret billede ind i opgave-
løsningen for såvel en forvaltning
som en privat virksomhed.
Et af formålene med projektet er
at styrke de kommunale tekniske
forvaltningers evne til at tiltrække,
udvikle og fastholde ingeniørviden.
Det sker gennem kortere udstatio-
nering af ingeniører og andre med-
arbejdere i ingeniørlignende jobs.
Et andet formål er at styrke sam-
spillet mellem de tekniske forvalt-
ninger og de private leverandører
og samspillet indbyrdes mellem
kommunale forvaltninger og afde-
linger.
Arbejdsgiverne har set lyset i
projektet. De får en klar mulighed
for at profilere arbejdspladsen som
udviklingsorienteret. Et signal, der i
sig selv medvirker til øget trivsel.
Derudover ser arbejdsgiverne en
stor fordel i at hente ny viden og
inspiration til arbejdspladsen og på
den måde opnå et kvalitetsløft.
Medarbejderne reagerer positivt
på projektet, når de finder ud af, at
de får ny viden og nye kompeten-
cer. Derudover finder flere medar-
bejdere det spændende, at ”få luft
under vingerne” eller sagt på en
anden måde, at komme ud og bli-
ve inspireret. Endelig ser medarbej-
derne det som en fordel at kunne
vende tilbage til arbejdspladsen
med ny viden og et udvidet net-
værk.
Og så er det tilmed gratis.Udover arbejdstiden koster det ikke
noget at deltage i ”Mobil Læring”,
og det øger interessen betydeligt.
Tænk bare på, hvad det koster at
sende en medarbejder på et fagligt
kursus i 1–2 uger.
Det er den bedste form for
efteruddannelse, man kan få, fordi
man får fingrene ned i materien
igennem ”learning by doing”. I for-
hold til CV’et er der her tale om en
reel kompetenceudvikling. Den
udstationerede medarbejder arbej-
der med et givent fagområde i en
længere periode og har herigen-
nem opnået et kompetenceløft.
En udstationering kan vare fra 4
uger op til seks måneder. Det kom-
mer an på, hvad man vil opnå med
udstationeringen. En udstationering
kan også være på deltid f.eks. tre
dage ude og to dage hjemme pr.
uge.
”Mobil Læring” står nu på tærsk-
len til at afprøve teorierne i praksis.
I samarbejde med Carl Bro og Kol-
ding Kommune samt Forsynings-
virksomhederne i hhv. Greve og
Nyborg er vi klar til at sende de
første medarbejdere af sted på
konkrete udstationeringer.
InvitationEr du blevet inspireret af idéerne
bag projektet, og du er interesseret
i at høre mere, kontakter du pro-
jektleder Annette Askholm i Inge-
niørforeningen i Danmark på
Du kan også på IDAs og KL’s hjem-
meside bladre i den håndbog, der
er udarbejdet i forbindelse med
projektet. Håndbogen gennemgår
både de praktiske og mere over-
ordnede spørgsmål i forbindelse
med udstationeringen. Hvis du
googler ”Mobil Læring KL og IDA”,
kommer du frem.
Hent nye kompetencergennem udstationering
Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbs-program DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedlige-hold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc.
Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.
www.niras.dk
DAS family giver:• overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger• medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice
Ny programseriegår i dybden
exte
rn.d
k
Kommunerne har fået mid-ler til at holde samme stan-dard på vejene, som amter-ne gjorde før, men hellerikke mere, mener BjørnDahl, formand for KL’s tek-nik- og miljøudvalg.
/ Af Joel Goodstein
Puslespillet, som skal få de kom-
munale budgetter til at hænge
sammen, har nu fået endnu flere
brikker: De mange tusinde kilome-
ter nye veje i kommunerne - og en
lang række anbefalinger fra Færd-
selssikkerhedskommissionen som
skal forbedre trafiksikkerheden på
de kommunale veje.
”I øjeblikket er vi i gang med at
danne os et overblik over, hvordan
vores nye vejnet ser ud efter kom-
munalreformen. Vi skal vurdere
omfanget af de opgaver, som ven-
ter, og vi skal i gang med at udar-
bejde en trafiksikkerhedsplan for
kommunen,” siger Susanne Bjerre,
byrådsmedlem (V) i Holstebro
Kommune og KL’s repræsentant i
Færdselssikkerhedskommissionen,
hvor hun har været med til at frem-
lægge en ny national handlings-
plan, der markant skal forbedre tra-
fiksikkerheden.
I Holstebro Kommune har man
fået 105 km ekstra vej fra amterne,
og der er foreløbig afsat 1,5 mio.
kr. til at lave en trafiksikkerhedsplan
for kommunens veje. Ifølge Susan-
ne Bjerre er der to store trafikale
udfordringer for kommunen i kom-
mende år: At nedbringe antallet af
ulykker. Og at udbygge vejnettet, så
det kan klare en øget mængde tra-
fik.
”Vi er en vækstkommune med
stigende trafik på vejene og ønske
om, at der kommer motorvej til
vores del af landet. Vi er et rigt
samfund, så der skal være råd til
gode veje. Ordentlig vedligeholdel-
se af veje og tilstrækkelig udbyg-
ning af vejnettet er også med til at
skabe bedre sikkerhed – foruden
alle de andre tiltag, som handlings-
planen anbefaler, at kommunerne
tager fat på,” siger hun.
Susanne Bjerre ser endvidere
frem til, at der – som lovet – kom-
mer mere politi på vejene som føl-
ge af politikredsreformen.
”Vi ved, at trafiksikkerhed og kam-
pagners succes hænger sammen
med, hvor synligt politiet er i trafik-
ken, og derfor er en vellykket trafik-
sikkerhedsindsats både afhængig af
et godt samarbejde mellem kommu-
ner og politi, og af at politiet er mere
på vejene end hidtil,” siger hun.
Susanne Bjerres vurdering
understøttes af tal fra Sønderjyl-
land, hvor der i modsætning til
resten af landet har været et fald i
antallet af trafikulykker i år – sam-
menfaldende med at politiet i det
sønderjyske har været ekstra meget
på vejene for at lave fartkontroller.
Ifølge Susanne Bjerre har der
ikke været en ordentlig drøftelse af
Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan i hverken Folketinget
eller KL.
16 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Huller i vejen – eller ibudgettet?
Byrådsmedlem Susanne Bjerre, Hols-
tebro, medlem af Færdselssikker-
hedskommissionen: Politiet skal være
mere synligt.
”Der mangler en politisk stilling-
tagen til handlingsplanens anbefa-
linger, men jeg vil medbringe hand-
lingsplanen til vores næste møde i
teknisk udvalg her i kommunen. Så
må processen starte dér for vores
vedkommende, og måske er der
også behov for, at KL tager anbefa-
lingerne op for at se om der er
brug for koordinering og vidende-
ling mellem kommunerne,” siger
Susanne Bjerre
Veje ikke ny opgaveBjørn Dahl er 1.viceborgmester i
Roskilde Kommune (V) og for-
mand for KL’s teknik- og miljøud-
valg.
Han mener, at kommunerne
ved overtagelsen af de tidligere
amtsveje har fået økonomi med i
et omfang, så man kan fortsætte
på det drifts- og vedligeholdelsesni-
veau, som amterne havde. Men
ikke midler til et højere niveau.
”Selvfølgelig er det et stort
ansvar, at kommunerne overtager
så mange kilometer vej fra den ene
dag til den anden, men vedligehol-
delse og drift af veje er jo ikke nye
opgaver for kommunerne. Udfor-
dringen bliver at have driftsansvaret
fuld gang, andre er måske knap
begyndt. Men man skal huske, at
overdragelsen af amtsvejene kun er
en af flere nye opgaver i kommu-
nerne, og at man prioriterer forskel-
ligt i kommunerne. Mange ser vel
på, om der er tale om lovkrav eller
anbefalinger, inden de prioriterer
mellem opgaverne, ”siger Bjørn
Dahl.
Han erkender, at der er en
berettiget forventning fra både Fol-
ketinget og borgerne om, at kom-
munerne nu går ind med en række
konkrete tiltag i forhold til trafiksik-
kerheden.
”Borgerne går meget op i trafik-
sikkerhed. F.eks. forældre som
bekymrer sig om deres børns
skolevej. Vi skal selvfølgelig fortsæt-
te vores samarbejde med politiet,
bl.a. om at udpege sorte pletter.
Det er mit indtryk, at de fleste kom-
muner har et godt og højt priorite-
ret samarbejde med politiet. Det
samme gælder med Vejdirektora-
tet. Selv om der måske ikke er dag-
lig kontakt med alle kommuner, så
foregår der en løbende kontakt
mellem kommunerne og KL på
den ene side og Vejdirektoratet på
den anden,” siger han.
for de mange flere kilometer vej og
samtidig leve op til den ny hand-
lingsplan, som sætter nogle meget
ambitiøse mål for at nedbringe
antallet af trafikulykker. Men det er
svært at tale generelt om, hvad
kommunerne skal gøre, for det
varierer fra kommune til kommu-
ne,” siger Bjørn Dahl.
Han vurderer, at nogle kommu-
ner har haft svært ved at rekruttere
de fornødne medarbejdere fra
amterne til at løse de nye opgaver.
”Det er et noget broget billede,
der tegner sig, når man ser hvor
langt kommunerne er kommet i
forhold til Færdselssikkerhedskom-
missionens anbefalinger. Nogle er i
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17
Medlemskab til bedre service - og effektiv digital forvaltningVejportalen er et samarbejde mellem alle vej-bestyrelser. Filosofien er enkel: Alle, der arbejder med veje og trafik, kan med direkte adgang til de rette tjenester enkelt og effektivt servicere borgere og virksomheder.
Udover adgang til relevante tjenester, har Vej-portalen en unik søgemaskine, der opdaterer hvert døgn. På den måde finder man nemt den seneste viden om veje og trafik – herunder love, afgørelser og anbefalinger til løsning af opgaver.
Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedst muligt og at effektivisere den digitale forvaltning. Gennem et medlemsskab kan kommunen yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.
Kontakt afdelingschef Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Få også mere information på www.vejportal.dk
Mere effektiv arbejdsproces i kommunen
Adgang til professionelle e-tjenester
Alle e-tjenester kan indbygges på kom-munens hjemmeside
Indflydelse på udviklingen af Vejportal-samarbejdet
Viceborgmester Bjørn Dahl, Roskilde Kommune, formand for Kls Teknik- og Mil-
jøudvalg, vurderer at kommunerne har vanskeligt ved at rekruttere medarbejde-
re til vejopgaverne.
Med ansvar for flere tusin-de km ekstra vej og en ny,national handlingsplan fortrafiksikkerhed venter derkommunerne store udfor-dringer, når det gælder detrafikale opgaver.
/ Af Joel Goodstein
Kommunerne er i år blevet 7.500
km længere. Det er sket med over-
tagelsen af størstedelen af de tidli-
gere amtsveje. Ansvaret for disse
veje er nu delt mellem kommuner-
ne og staten. Sidstnævnte repræs-
enteret ved Vejdirektoratet og de
seks regionale vejcentre.
Men 2007 er ikke bare året,
hvor kommunerne har fået ansva-
ret for flere tusinde kilometer ekstra
vej. Infrastrukturkommissionen er
lige straks på trapperne med sin
vision for fremtidens danske infra-
struktur, herunder vejnettet. Og
2007 er også året, hvor Færdsels-
sikkerhedskommissionen er kom-
met med en revideret, national
handlingsplan for trafiksikkerheden
i Danmark frem til 2012. I hand-
lingsplanen finder man en lang
række konkrete anbefalinger til for-
bedring af trafiksikkerheden - med
kommunerne som centrale aktører.
Alt sammen noget der peger på, at
kommunerne må betragte trafik og
trafiksikkerhed som centrale og højt
prioriterede opgaver. Og at der fra
statsligt hold vil være stor interesse
for, hvordan kommunerne løser
opgaven.
”Det er et plus, at vi nu kun har
to vejmyndigheder. Alt andet lige
bliver der mindre plads til ansvars-
forflygtigelse. Nu er ansvarsfordelin-
gen mere skarp. Amterne gjorde
det godt, det eftermæle skal de
have, og jeg er fortrøstningsfuld,
når det gælder de vejstrækninger,
kommunerne nu har overtaget. Der
er jo fulgt medarbejdere fra amter-
ne med, så kvalifikationerne bør
være til stede i kommunerne,”
siger Karsten Nonbo, formand for
Færdselssikkerhedskommissionen
og Folketingsmedlem for Venstre.
I maj fremlagde kommissionen
sin reviderede, nationale handlings-
plan for trafiksikkerheden. I planen
er opstillet nogle konkrete mål for,
hvor meget antallet af dræbte og
kvæstede skal være reduceret med
om 5 år [se faktaboks]. Karsten
Nonbo mener, at det er nogle
”skrappe, men realistiske mål”, hvis
de myndigheder og organisationer,
som har med trafiksikkerheden at
gøre, kan få det nødvendige samar-
bejde til at fungere.
”Vi ved, at kampagner er vigtige,
men også at kampagner ikke virker
på alle. Derfor er det nødvendigt, at
indsatsen sker på flere niveauer i
kommunerne, og at politiet er på
vejene i tilstrækkeligt omfang. Kom-
munerne skal få nedsat nogle
færdselssikkerhedsudvalg og få
lavet nogle lokale trafiksikkerheds-
planer. Det er grundlaget for det
videre arbejde,” siger han.
Folketinget forventerhandling”Mit indtryk er, at kommunerne er
lidt afventende, når det gælder de
trafikale opgaver. Det kan skyldes, at
de hidtil har prioriteret andre dele af
kommunalreformen højere, men
også at de afventer screeningen af
statens veje. Jeg forventer, at trafik-
sikkerhedsindsatsen i kommunerne
kommer op i omdrejninger i 2008.
Det er nødvendigt, hvis vi skal nå de
18 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
7.500 km ekstra opgaver
Formand for Færdselssikkerhedskom-
missionen, folketingsmedlem Karsten
Nonbo: Kommunerne skal i omdrejnin-
ger!Mål for 2012Færdselssikkerhedskommissio-nen opstiller i sin handlingsplanfølgende målsætning for 2012:
- Under 200 dræbte (2006-tal: 306 dræbte)
- Under 1.850 alvorligt tilskade-komne (2006-tal: 2.911)
- Under 2.100 lettere tilskade-komne (2006-tal: 3.604)
Kilde: Færdselssikkerhedskom-missionen
mål, som er opstillet i handlingspla-
nen,” siger Karsten Nonbo.
Han afviser, at det stigende antal
ulykker i 2007 har noget at gøre
med den nye ansvarsfordeling mel-
lem kommunerne og staten.
kan eksempelvis trække på speciali-
stviden gennem Vejcentrene, og Vej-
direktoratet får langt bedre adgang til
lokal viden om vejnet og trafik og
lokale udviklingsplaner. Når kompe-
tencer og data fra både Vejdirektora-
tet og kommunerne udnyttes i fæl-
lesskab, kan der opnås meget mere
for begge parter.
”De lokale vejcentre er ”fordøren”
til hele vores organisation, og det
tror jeg, kommunerne er rigtig glade
”De flere ulykker skyldes pri-
mært en kombination af en mild
vinter og en modedille, som har
sendt mange uerfarne motorcykli-
ster ud på vejene. Samtidig har der
ikke været så meget politi på veje-
ne på grund af politikredsreformen,
og til sammen giver det desværre
et øget antal ulykker,” siger Karsten
Nonbo. Han er dog sikker på, at
udviklingen vil vende og gå den rig-
tige vej mod færre ulykker, når poli-
ti og kommuner for alvor kommer i
omdrejninger.
Selv om Færdselssikkerhedskom-
missionen kun fremsætter anbefa-
linger, der ikke formelt er bindende
for kommunerne, så understreger
Karsten Nonbo, at der fra Folketinget
er en forventning om, at kommuner-
ne tager anbefalingerne til sig og
fører dem ud i livet.
”Det er ikke tilfældigt, at alle Fol-
ketingets partier har været repræs-
enteret i kommissionen. Anbefalin-
gerne er reelt forpligtende for kom-
munerne,” siger han.
Mere effektiv vejsektorI Vejdirektoratet er man også glade
for den nye to-delte struktur, som
fordeler ansvaret for vejene mellem
kommuner og stat.
”Vi har fået en mere effektiv vej-
sektor, fordi der nu kun er to
niveauer. Både stat og kommuner
er blevet styrket, fordi man har fået
større enheder. Før havde vi rigtig
mange enheder, heraf mange små
enheder. Der var små kommuner,
hvor der nærmest kun sad en
enkelt person til at tage sig af hele
kommunens vejnet. Nu har vi fået
større kommuner med mere kon-
centreret kompetence, og vi har
fået en styrket statslig vejbestyrelse,
der både er landsdækkende og
lokal. Det er sket ved, at Vejdirekto-
ratets nye organisation både har
landsdækkende enheder og lokale
enheder i form af seks vejcentre.
Det giver en langt mere effektiv
struktur med stordriftsfordele og
samtidig nærhed til kunderne i
både kommuner og Vejdirektoratet.
Men det hele er ikke fuldstændig
på plads endnu. Kommunerne har
haft store omstillingsopgaver, og
det har vi også på grund af den
nye struktur, men vi er nået rigtig
langt,” siger Vej- og trafikchef Knud
Erik Andersen.
Han mener, at samarbejdet mel-
lem kommuner og vejcentrene er
helt afgørende for den fremtidige
udvikling af vejsektoren. Kommuner
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 19
Vej- og trafikchef Knud Erik Ander-
sen, Vejdirektoratet, understreger at
samarbejdet mellem kommuner og
vejcentre er vigtigt.
Det skalkommunerne gøreFærdselssikkerhedskommissio-nen opstiller i sin nationalehandlingsplan en række konkre-te forslag til indsatsområder. For-slagene er rangeret med en, toeller tre stjerner efter skønneteffekt på trafiksikkerheden. Trestjerner markerer størst effekt.For kommunerne er de tre-stjer-nede indsatsområder følgende:
- Trafiksikkerhedsrevision- Ombygning af vejkryds og
etablering af rundkørsler- Systematisk udpegning og
udbedring af ”sorte pletter”- Rumleriller i midten af tospo-
rede veje- 2+1 veje med autoværn- Fartkampagner- Selekampagner- Kampagner mod spritkørsel- Lokal trafiksikkerhedsindsats
Kilde: Færdselssikkerhedskom-missionens Nationale Handlings-plan
for. Det lokale samarbejde skal være
behovsdrevet, så der kan godt være
forskel fra vejcenter til vejcenter,”
siger Knud Erik Andersen.
Til hvert af de seks vejcentre er
knyttet et Færdselssikkerhedsud-
valg, hvor bl.a. kommunerne delta-
ger. Udvalgenes primære opgave er
at formidle information om trafiksik-
kerhed i samarbejde med bl.a. poli-
tiet. Dette sker som kampagneakti-
viteter om f.eks. spritkørsel, sele-
brug m.v. Endvidere drøftes forslag
til trafiksikkerhedsplanlægningen i
vejcentrets område.
”En stor udfordring for kommu-
nerne er at få etableret en struktu-
reret ”arbejdsdeling” mellem alle
vejene i kommunen. Hvis 4-5 gam-
le kommuner er blevet til én ny
kommune, og der oven i købet er
tilført nogle tidligere amtsveje, så er
der brug for klassificering af vejene,
så de samlet set udnyttes bedst
muligt. Forskelle i standard og servi-
ceniveau bør hænge sammen med
en fælles vedtaget klassificering i
den nye kommune og dermed
udligne eventuelle historiske for-
skelle fra de gamle kommuner,”
siger Knud Erik Andersen.
”Det bliver også en udfordring at
sikre, at tidligere amtsveje i størst
mulig omfang fortsat bevares som
facadeløse og dermed alt andet
lige mere trafiksikre veje. Det var
nok lettere for amterne før, end det
er for kommunerne nu, at sige nej
til overkørsler og kryds i forbindelse
med byudvikling mv.,” slutter Knud
Erik Andersen.
Få lavet handlingsplanerHos Rådet for Større Færdselssik-
kerhed siger direktør Anders Rosbo
om den nye vejsektor:
”Det er vores indtryk, at trafik og
infrastruktur har stor bevågenhed i
kommunerne og hos KL. Vi taler
med KL, og vi taler med kommuner-
ne, bl.a. når politikredsene inviterer
til fælles møder. Men det er endnu
lidt tidligt at sige, hvordan det fremti-
dige samarbejde kommer til at fun-
gere. Vi er stadig på et tidspunkt,
hvor kommunerne skal have landet
kommunalreformen, og politiet skal
have landet politikredsreformen”.
Allerede nu er det aftalt, at Rådet
for Større Færdselssikkerhed vil være
at finde blandt deltagerne på KL’s
årsmøde i 2008, og Anders Rosbo
håber, at samarbejdet med kommu-
nerne vil være med til at hjælpe rea-
liseringen af Færdselssikkerhedskom-
missionens anbefalinger på vej.
”Vi mener, det er en rigtig god
handlingsplan, kommissionen har
fremlagt. Anbefalingerne kan bru-
ges som værktøjskasse, og det er
oplagt at kommunerne følger de
anbefalinger, selv om de selvfølge-
lig skal tilpasses de lokale forhold,”
siger han videre.
Anders Rosbos råd til kommu-
nerne lyder:
”Se at få nedsat de anbefalede
færdselssikkerhedsudvalg, få analy-
seret de lokale trafikproblemer i
kommunerne og få lavet en hand-
lingsplan. Vi rådgiver gerne i det
omfang, vi har ressourcer til det.
Desuden er der jo det forhold, at
kommunerne med kommunalrefor-
men har fået et ekstra økonomisk
incitament til at nedbringe antallet af
trafikulykker, fordi kommunerne har
fået et øget ansvar for genoptrænin-
gen af de borgere, som bliver
kvæstet i trafikken. Så der er mange
gode grunde til at kommunerne
tager stafetten, når det gælder trafik
og trafiksikkerhed,” siger han.
LINKS- www.vejsektoren.dk – Portal til
vejsektoren- www.sikkertrafik.dk- www.rfsf.dk - Rådet for større
færdselssikkerhed- www.Faerdselssikkerhedskommi-
sionen.dk- www.samkom.dk – Samarbejde
mellem KTC og Vejdirektoratet
20 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingenTirsdag den 4. december 2007 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V
Energieffektiviteten ved konvertering af brændsel, herunder affald, til energi er kommet ifokus i forbindelse med klimadebatten og ikke mindst regeringens energipolitiske udspil.
På konferencen præsenteres og diskuteres synspunkter og metoder til øgning af energi-effektiviteten i behandlingen af affald blandt andet med fokus på el-udbytte. Erfaringer på de nyeste, danske forbrændingsanlæg samt planerne for opgradering af ældre anlægfremlægges sammen med diskussion om, hvor langt vi kan nå.
Endeligt præsenteres potentialet for øget energieffektivitet gennem udnyttelse af fjern-køling samt et PSO-projekt der gennem simulation kan øge energieffektiviteten.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.150,-Ikke-medlemmer 3.650,-
Til/frameldingsfrist27. november 2007 ko
nfer
ence
Direktør Anders Rosbo, Rådet for større Færdselssikkerhed opfordrer kommu-
nerne til at få lavet en handlingsplan for trafikproblemerne.
KTC og Vejdirektora-tets forslag
I forbindelse med Vejforum2006 fremlagde Kommunaltek-nisk Chefforening (KTC) og Vej-direktoratet oplægget ”Hovedud-fordringer for udvikling af vejsy-stemet i Danmark”, forfattet afMikael Jentsch, formand forKTC’s bestyrelse, og HenningChristiansen, vejdirektør i Vejdi-rektoratet.
Kapacitet på vejene ellerhelhedstænkning medfokus på kollektiv trafik ogCO2-reduktion – Regerin-gens Infrastrukturkommis-sion er splittet om anbefa-lingerne.
/ Af redaktør Michael Nørgaard
Folketingsvalget kom måske ganske
belejligt for Regeringens Infrastruk-
turkommission – hvis man ser på
den debat der udfolder sig. Nogle
af Kommissionens medlemmer og
flere folketingsmedlemmer – her-
under miljøministeren – udtrykker,
inden den afsluttende rapport med
anbefalinger er udgivet, skepsis
omkring værdien af rapporten. Fra
flere sider bliver der opfordret til at
næste 23 år frem til 2030 ikke skal
sænke udslippet med 25 pct., men
50 pct. for at nå målet,” skriver DN-
direktør Gunver Bennekou i en
kommentar.
Motorveje og asfaltkilometer!Miljøministeren – i skrivende stund
før valget, Connie Hedegaard -
mener, at kommissionen indtil nu
har haft alt for lidt fokus på den kol-
lektive trafik.” Det er et problem,
hvis vi får et stykke arbejde, der
kun handler om motorveje og
asfalt-kilometer,” siger Connie
Hedegaard ifølge flere aviser.»Jeg
mener, det er vanvittig vigtigt, at
kommissionen også kommer med
bud på, hvordan vi skal håndtere
fremtidens kollektive transport.
Også set i lyset af klimaforandrin-
gerne,« siger hun.
give kommissionen mere tid. Så
selv om Infrastrukturkommissionen
var tæt på at være færdig med rap-
porten som skulle offentliggøres
omkring 1. november, så var en
time-out nødvendig. I hvert fald
hvis rapporten skal danne afsæt for
en politisk bredt funderet priorite-
ring på området.
Et kommissorium med fokuspå trafikafviklingMed afsæt i det kommissorium
som Infrastrukturkommissionen har
fået og sammensætningen af kom-
missionen, er det nok ikke mærk-
værdigt, at fokuspunkterne bliver
som der er fremhævet af kritikerne.
I kommissoriet er natur, miljø og
trafiksikkerhed ”afledte konsekven-
ser”, så på trods af den store viden
der er om disse hensyn, så er
fokus trafikafvikling og mobilitet. I
rapporten inddrages i ujævnt
omfang miljøkonsekvenser.
Det har da også medført interne
konflikter om anbefalingerne –
som er blevet luftet offentligt. DNs
repræsentant i kommissionen
direktør Gunver Bennekou har
været på nippet til at forlade arbej-
det i protest og har i oktober
annonceret, at hun ikke støtter rap-
porten, hvis de store miljøudfor-
dringer ikke får en central placering
i den endelige rapport.
”Regeringen har en mission.
CO2-udledningen fra transporten
skal reduceres med 25 pct. i 2030
i forhold til 1988. Det er noget af
en udmelding, når realiteterne er,
at det går den modsatte vej.
CO2-udslippet stiger. Reelt bety-
der stigningen, at vi fra i år og de
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 21
ANLÆG ASFALT FUNDERING RAILKABEL MILJØTEKNIK VEJSERVICE
Arkil A/S
Hovedkontor
Åstrupvej 19
DK-6100 Haderslev
Tel. 73 22 50 50
www.arkil.dk
Kvalitet til tiden
Det ligner en ommer!
➔
Jørn Dohrmann, Dansk Folke-
parti, er enig med miljøministeren:
”Kommissionen burde kigge meget
mere på den kollektive trafik” og
opfordrer Connie Hedegaard til at
fastholde synspunktet over for sin
partifælle i Trafikministeriet. Men
der er uenighed om disse syns-
punkter både i regeringen og i
Dansk Folkeparti.
Også organisationen Danske
Regioner ser problemer i vægtnin-
gen i rapporten: ”Kommissionens
ambitionsniveau på miljøområdet
hidtil har været alt for lavt i forhold
til de udfordringer, vi står over for.
De mange dødsfald som følge af
bilforurening er et stærkt argument
for at satse mere på kollektiv trafik”,
skriver Danske Regioner. ”Vi har
som samfund ikke råd til at ignore-
re, at mere miljørigtig kollektiv trafik
er en væsentlig del af løsningen på
forureningsproblemerne ude på
vejene”, siger Carl Holst (V), for-
mand for Danske Regioners udvalg
for regional udvikling.
Stigende trafikmængderInfrastrukturkommissionens rapport
– eller det udkast som er tilgænge-
ligt – illustrerer nu på glimrende vis
nogle af sektorens udfordringer. Bil-
trafikken er steget med 50 % siden
1984 og fortsætter det ureguleret
forventes en stigning på 70 % - og
i værste fald endnu mere frem
mod 2030, som er kommissionens
tidshorisont. I denne fremskrivning
er der ikke taget højde for hvordan
bilisterne vil reagere, hvis trængslen
vil stige, der forudsættes at der er
plads på vejene! Der er også ind-
lagt en forventning om en oliepris
på 55 dollars pr. tønde i 2030 –
måske lidt optimistisk, når prisen i
dag ligger tæt ved 100 dollars.
Status i dag er, at der er seriøse
fremkommelighedsproblemer i
hovedstadsområdet, særligt Køge-
bugtmotorvejen, i Trekantområdet
og på Vestfyn. Lillebælt, Vejle Fjord
og Limfjordstunnellen er på vej til
at blive flaskehalse.
I den samme periode – altså
tidshorisont 2030 – forudsættes
kun en stigning i personrejser med
tog på mellem 5 og 10 %. Til
grund for denne fremskrivning er
lagt, at der ikke sker serviceforbed-
ringer frem til 2030. Altså med
andre ord – hvis man ikke øger
antallet af afgange, forbedrer kapa-
citeten, priserne stiger osv., så væl-
ger folk togtransporten fra – og det
er vel ikke så overraskende.
Trængsel og tidstab!Det har ikke skortet på avis- og tv-
reportager om det kæmpe tidsspil-
de, der er p.g.a. trængsel på veje-
ne. Forskere har gjort dette tab op
til 200 til 300.000 timer på en
almindelig hverdag. Et kæmpe tids-
spilde, når der mangler arbejdskraft
og regeringen vil have danskerne til
at arbejde mere!
For virksomhederne betyder det-
te øgede udgifter til transport,
behov for flere biler osv. Så trængs-
elsproblemet er velkendt og velbe-
skrevet.
Anerkender CO2-problemetI udkastet til rapporten anerkendes,
at der stadig er næsten direkte
sammenhæng mellem stigningen i
(primært) vejtrafikken og det sti-
gende trafikskabte CO2-udslip.
Afkoblingen af denne sammen-
hæng er endnu ikke lykkedes! Og
der står da også som anbefaling, at
investeringer i infrastruktur ”ledsa-
ges af overvejelser, der ud over
trængsel også omfatter valget af
transportmidler og omfanget af
daglig transport og dermed på
emissionerne af drivhusgasser”.
De nyeste tal viser, at transpor-
ten andel af den danske CO2-be-
lastning udgør ca. 28 %.
Samspillet mellemtransportformerneUdkastet til rapporten peger på, at
et af midlerne til at imødegår
trængselsproblemerne er, at der
skal skabes sammenhæng mellem
de forskellige transportformer – det
effektiviserer transporten og giver
mindre trængsel og mindre påvirk-
ning af natur, miljø og klima. Det
fremhæves fra forskellige under-
søgelser, at borgere og virksomhe-
der primært fokuserer på den sam-
lede dør-til-dør transport og ikke på
selve transportformen.
Der refereres også til EU-rappor-
ten ”Cutting transport CO2 Emissi-
ons – What progress?”, hvor der er
oplistet forskellige virkemidler til at
reducere transporten emissioner,
bl.a. ”overflytning af transporten til
mere miljøvenlige transportformer”
og anvendelsen af ”skatter og afgif-
ter”. Så virkemidlerne er for så vidt
fremme i rapportens spalter.
Politiske prioriteringerDet starter og ender ved de politi-
ske prioriteringer – skal virkemidler-
ne tages i brug for at fremme
”overflytning af transporten til mere
miljøvenlige transportformer”. Værk-
tøjerne - alt fra roadpricing, bom-
penge til forbedret kapacitet og
regularitet i den offentlige trafik –
ligger klar i værktøjskassen.
ITS – Intelligente Transportsyste-
mer (bl.a. skiltning for kø, vejarbej-
der eller uheld) – kan også på kort
sigt give måske kapacitetsforbedrin-
ger på 5-10 procent på vejene.
Kommuner og regioner erklar!København har længe været klar til
at tage hul på anvendelsen af bom-
penge. Trængselsskatten er nu gjort
permanent i Stockholm, hvor den
sammen med en øget satsning på
kollektiv trafik har givet gode resul-
tater. Regionerne har set proble-
met, kommunerne er klar – måske
skal Regeringens Infrastrukturkom-
mission bevilliges lidt ekstra tid til at
komme med klare anbefalinger,
der inddrager alle virkemidler for at
reducere trængslen og opnå mil-
jømålsætningerne.
22 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Infrastruktur-kommissionenKommissionen er sammensat
af forskere indenfor transport-
og nationaløkonomi, repræs-
entanter fra transportorganisati-
onerne og brugere af trans-
portsystemet. Opgaven er ”at
analysere de fremtidige infra-
strukturbehov på transportom-
rådet, og komme med forslag
og strategier til håndteringen af
de langsigtede udfordringer for
transportinfrastrukturen”.
Som følge af, at statsministe-
ren har udskrevet Folketings-
valg torsdag den 13. november
2007, er arbejdet i Infrastruk-
turkommissionen, der blev
nedsat af regeringen i novem-
ber 2006, sat i bero.
Se www.infrastrukturkomissio-
nen.dk
Vejen til succes---
Viden der bringer mennesker videre
Danmark har brug for nye og stærke løsninger, der styrker vores infrastruktur. Mange nye projekter er på vej lokalt, regionalt og nationalt. Rambøll udvikler bæredygtige projekter, som skaber helhedsorienterede løsninger. I alle sammenhænge tager vi højde for slutbrugerens behov og ønsker. www.ramboll.dk
2006 var trafiksikkerheds-mæssigt det bedste år imere end 60 år. Men i2007 er udviklingen vendt.Dette er en status på ulyk-kesudviklingen og på værk-tøjer til at belyse og bear-bejde udviklingen.
/ Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen,
Vejdirektoratet.
Antallet af dræbte og tilskadekom-
ne ligger i 2007 væsentligt over tal-
lene i 2006 og tallene er stigende.
Spørgsmålet er, om vi kender for-
klaringen på den kedelige udvikling.
Der arbejdes på at udbygge stati-
stikgrundlaget med data fra skade-
stuerne, og værktøjerne til udpeg-
ning af sorte pletter er blevet for-
bedret, baseret på en bedre sted-
fæstelse af ulykkerne. Denne status
vil blive uddybet på Vejforum.
I figur 1 ses i hver søjle antallet af
dræbte de sidste 4 kvartaler. De to
hvide søjler indeholder foreløbige tal.
Den gamle mållinie stammer fra
Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan fra 2000, mens den ny
mållinie er fra den reviderede hand-
lingsplan fra maj 2007. Det ses at vi
siden efteråret 2006 har haft et sti-
gende antal dræbte, der snart over-
skrider den gamle mållinie, og ligger
markant højere end den nye mållinie..
Studier af de foreløbige tal for
2007 viser at stigningen i antallet af
dræbte vedrører alle transportformer,
alle ulykkestyper og alle vejtyper. Der
må derfor findes en mere generel
primær årsag til de stigende tal.
Stigende hastigheder kanvære en væsentlig del afforklaringen.Vejdirektoratet foretager løbende
en række hastighedsmålinger på
alle typer af veje og offentliggør
hver måned de seneste hastig-
hedsindeks for forskellige vejtyper.
Figur 2 viser hastighedsindeksets
udvikling indekseret fra december
2003. Kurverne viser gennemsnit-
tet over de sidste 12 måneder. Her
kan vi læse at hastighederne har
været stigende på alle vejtyper
siden sommeren 2006. Da stigen-
de hastigheder giver flere og alvorli-
gere ulykker, er der altså en tydelig
sammenhæng mellem hastigheds-
udviklingen og udviklingen i ulykker.
24 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Ulykkesstatistikken – status:
Danskerne kører stærkere!
Udviklingen i trafikdræbte - kvartalsvist i perioden 2001-2007 (3. kvartal).
Effekten af klip i kørekorteter klinget ud.Et studie af hastighedskurverne for-
tæller os også at indførelsen af klip
i kørekortet i september 2005 hav-
de en øjeblikkelig virkning på
hastighederne og dermed også på
ulykkestallene. Men denne effekt er
en nu klinget helt ud.
I 2008 får vi de førsteskadestuedata i vejman.dk!Sundhedsstyrelsen har lovet at
Landspatientregistret i 2008 vil bli-
ve udvidet med mulighed for at
ulykkerne kan få tilknyttet en koor-
dinat. Vejdirektoratet har planlagt at
udvide vejman.dk, hvor de politire-
gistrerede ulykkesdata ligger i dag,
med plads til ulykkesoplysninger fra
Landspatientregistret. Samtidig
udvikler Vejdirektoratet de nødven-
dige værktøjer til kobling af oplys-
ningerne om enkeltpersoner fra
skadestuerne til oplysninger om
ulykker i vejman.dk.
Når systemet er etableret, er det
store spørgsmål, hvor mange ska-
destuer der stedfæster trafikulykker-
ne i 2008.
Værktøjerne tilsortpletudpegning er også iny version.De gamle værktøjer til udpegning
af sorte pletter VISPlet (stats- og
amtsveje) og VEJMAN/Sortplet
(kommuneveje) er smeltet sam-
men til vejman.dk/Sortplet.
Det betyder, at der fortsat kan
udpeges sorte pletter baseret på
uheldsmodellerne, hvor veje og
kryds er opdelt efter de såkaldte
ap-typer.
Samtidig er der mulighed for en
ny inddeling af veje og kryds rettet
mod de kommuneveje, der nu
lægges ind i systemet, og hvor
oplysningerne ikke muliggør en
opdeling i ap-typer.
Den nye inddeling er for kryds'
vedkommende krydstyperne. For
strækninger læner vi os op ad den
klassifikation efter vejtype og vej-
klasse, som SAMKOM har foreslået.
Når vi med tiden har et tilstræk-
keligt stort datagrundlag, er det tan-
ken at tilpasse uheldsmodellerne,
så de kan anvendes baseret på
den nye inddeling.
Tilsvarende gælder for skadestu-
edata, at det er tanken at muliggøre
inddragelse af disse i sortpletud-
pegningen.
Forudsætningen er, at alleulykker er stedfæstede.En korrekt sortpletudpegning og en
effektiv ulykkesbekæmpelse kræver
at de enkelte ulykker efterfølgende
kan vurderes i forhold til det sted,
hvor ulykken er sket. Ellers kan
vejmyndigheden ikke vurdere om
der er vejtekniske forhold, som
med fordel kunne ændres. Vejdi-
rektoratet og et stigende antal kom-
muner stedfæster ulykkerne, men
der er endnu en opgave med at få
alle ulykker stedfæstet korrekt og
hurtigt. Værktøjerne til stedfæstelse
forbedres løbende, sidst med ind-
førelse af direkte adressesøgning i
modulet til stedfæstelse af ulykker
på kort.
Status uddybes på Vejforum.Der arbejdes fortsat med tolkning
af ulykkesstatistikken og med den
fortsatte udvikling af værktøjerne.
Forhåbentlig kan vi på baggrund af
bedre viden snart igen opleve en
mere positiv udvikling i ulykkestal-
lene. Nyeste status præsenteres
på Vejforum.
Hastighedsindeks for forskellige vejtyper - indekseret fra december 2003
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 25
/ Af chefarkitekt Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet
Veje er mere og andet end infra-
struktur, der bringer trafikanterne
hurtigt og sikkert fra ét punkt til et
andet. De skal også være så smukt
tilpassede formgivne vejanlæg som
muligt. Arkitektur i forbindelse med
vejanlæg skal planlægges og indar-
bejdes helt fra starten, og der skal
være en overordnet arkitektonisk
idé, som grundlaget for projektet.
Regeringens netop formulerede
arkitektur politik anlægger en så
bred definition af arkitektur, at det
ikke blot omfatter bygninger, men
også infrastruktur - eksempelvis
veje og broer og andre infrastruktu-
relle offentlige anlæg: "Det falder
godt i tråd med de senere års vok-
sende interesse for kvaliteten i
vores fysiske omgivelser”
Baggrund for udgivelsen afbogen ”Smukke Veje - ABC iVejarkitektur”Vejdirektoratet formulerede i 1995
”Strategi for smukke veje” som en
målsætning for arbejdet med arki-
tektoniske og visuelle sider i forbin-
delse med vejplanlægning. Strategi-
en beskriver en række kvalitetsmæs-
sige intentioner for nye og gamle
veje indenfor planlægning, kvalitets-
sikring, drift og vedligeholdelse med
henblik på at opnå så smukt tilpas-
sede formgivne vejanlæg som
muligt. Stort set alle vejanlæg er i
dag udsat for kritisk opmærksomhed
fra mange sider, og det er derfor
relevant at respektere og arbejde
med de arkitektoniske hensyn på
linie med øvrige hensyn.
Da Vejdirektoratet stiftede vejpri-
sen i 1994 var det med det formål at
belønne initiativer, der var med til at
højne den æstetiske og arkitektoniske
standard i vejprojekter rundt om i lan-
det. Prisen er med til at skabe
opmærksomhed omkring kvalitet i
det offentlige rum og vise, at det nyt-
ter at integrere arkitektur i vejanlæg.
Vejdirektoratet har udgivet
bogen ”ABC i Vejarkitektur” i 2007
netop for at sætte fokus på det
arkitektoniske element i vejanlæg.
Bogen henvender sig især til vej-
sektorens medarbejdere og de
kommunale beslutningstagere og
26 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Smukkere veje!
Placering og udformning af vejanlæg i landskabet er også arkitektur.
Den stigende interesse for arkitektur er også nået til vejs-ektoren – det gælder både store og små vejanlæg. Vedårets Vejforum gennemgås et stort projekt, vejudvidelsenaf Motorring 3 samt et mindre projekt, ombygningen afrute 26 ved Kongens-bro. Herudover introduceres Vejdi-rektoratets bogudgivelse fra foråret 2007, ”Smukke Veje– ABC i Vejarkitektur”, der gennemgår aktuelle projekterfra de seneste 5 års vejbyggeri.
er tænkt som inspiration til alle, der
beskæftiger sig med vejanlæg.
Bogen er også tænkt som en gene-
rel arkitektonisk beskrivelse af en
række af de seneste projekter, som
Vejdirektoratet har arbejdet med.
Den er derfor relevant i en bredere
diskussion af god vejarkitektur.
Bogen rummer en række tema-
tiske beskrivelser indenfor det arki-
tektoniske område omfattende vej-
arkitektur ved både store og mindre
anlæg. Bogen er rigt illustreret gen-
nem fotooptagelser af nyere vejan-
læg, dels for at give inspiration, dels
fordi arkitektur opleves gennem
synet og fortælles bedst gennem
billeder. Den spænder fra beskrivel-
se af en række helhedsprojekter –
især større anlægsarbejder - over
en alfabetisk og emnemæssig
beskrivelse til fokus på visioner for
fremtidens motorveje.
Hvad er vejarkitekturArkitektur opleves ikke alene i for-
bindelse med bygninger, men også
i landskaber. Placeringen og
udformning af vejanlæg i landska-
bet og i bymæssige sammenhæn-
ge opleves ligeledes som arkitektur.
I Danmark har vi tradition for at
bygge broer. Vores store broer er
udformet af ingeniører i samarbejde
med arkitekter og betragtes som
arkitektoniske bygværker og er net-
op synlige beviser på, hvor gode
resultater, de to faggrupper kan ska-
be sammen.
For at skabe god vejarkitektur
både i det åbne land og i byerne
skal der et godt samarbejde til mel-
lem ingeniører og arkitekter. Der
skal både fokuseres på helhed og
den præcise detalje. Erfaringer fra
de seneste års projekter har vist, at
når det fungerer, resulterer det i
både holdbare, smukke og økono-
misk gode løsninger.
Kongensbro, etablering af ny rundkørselog krydsning ved Kongensbropå rute 26Preben Skaarup Landskabsarkitekt
maa., mdl.,plr. i samarbejde med
COWI.
Det er vigtigt at ”mindre” projek-
ter får den opmærksomhed og
omtanke som store projekter oftere
får. Strækningen ved Kongensbro
er et eksempel på et mindre pro-
jekt, der er blevet udpeget som
”sort plet”, hvor der skal etableres
en rundkørsel samt bearbejdning af
krydset ved Kongensbro Kro.
Kongens Bro på rute 26 er et
historisk sted i Danmark. Her har
man siden Frederik III’s tid kunnet
krydse Gudenåen via en broforbin-
delse. Projektet til etablering af rund-
kørsel ved Kongensbro kræver særlig
opmærksomhed pga. sin unikke pla-
cering midt i Gudenådalen
I dette tilfælde analyseres områ-
dets særlige karakter, det drejer sig
både om de historiske forhold,
men også de landskabelige og trafi-
kale forudsætninger, der ligger til
grund for vejens og stedets udvik-
ling gennem tiden.
Analysen har været direkte med-
virkende til projektets præcise arki-
tektoniske udformning. Preben Ska-
arup Landskabsarkitekt maa., mdl.,
plr. har i sit projekt formået at ska-
be et gennemtænkt vejanlæg hvor
det æstetiske greb i høj grad har
været at rydde op, forenkle, skabe
udsyn og overskuelighed med hen-
blik på at fremkalde et smukt og
sikkert sted i hverdagsdanmark.
Selve projektet bearbejdes såle-
des, at vejanlægget hen over hele
åpassagen bliver strammet op.
Asfaltarealerne reduceres til et
minimum ved hjælp af etablering
af brede og præcise græsmidterra-
batter, der er medvirkende til at
hastigheden nedsættes.
I forbindelse med etablering af
rundkørslen kan de overdimensio-
nerede vejanlæg indskrænkes,
rabatter præciseres, uhensigtsmæs-
sig beplantning ryddes og belysning
og andet nødvendigt vejinventar kan
arrangeres på en ny gennemtænkt
måde. Der etableres refleks marke-
ring af anlægget og belysning
omkring rundkørslen og det nyetab-
lerede kryds ved Kongensbro Kro,
som to præcise punkter på hver sin
side af åen. Herved går trafiksikker-
hed og arkitektur hånd i hånd.
Vision for Kongens BroUdover at etablere vejanlægget
foreslås en vision og strategi for et
fremtidigt rekreativt anlæg omkring
kanoopsamling og en samkørsels-
plads ved Gudenåen i umiddelbar
nærhed til Kongens Bro. Herudover
foreslås etablering af en ny let cykel-
og gangbro over Gudenåen i forlæn-
gelse af den oprindelige gamle lan-
devej, Truustgade. Herved kan den
gamle vejforbindelse genetableres,
som en rekreativ stiforbindelse, forbi
Kongensbro Kro til glæde for cykli-
ster og den lette trafik.
Dette projekt åbner mulighed
for, at stedet igen kan komme til at
være et særligt iøjnefaldende punkt
på rute 26, både ved etablering af
rundkørslen, men også med visi-
onsdelen.
Udvidelse af bymotorvejen,Motorring 3Forud for beslutningen om at udvi-
de Motorring 3 blev der udarbejdet
en VVM-redegørelse.
Vejdirektoratet greb projektet an
på en anderledes måde end tidli-
gere, ved at få arkitekten til at kom-
me med en idé, en vision som
kunne være samlende for alle tek-
niske rådgivere og eksperter. Der
blev foretaget en analyse af
bymæssige og landskabelig forhold
i området og det blev baggrund for
en række æstetiske og rumlige
målsætninger for vejens udvidelse.
Som det nye betød det, at den
overordnede arkitektoniske idé har
fået lov til at blive styrende for den
måde udvidelsen gribes an på. De
fleste motorvejsprojekter drejer sig
om at indpasse en linieføring i det
åbne land. Med motorring 3 er det
helt anderledes. Dels er linieførin-
gen på forhånd fastlagt, dels går
den nordlige del af strækningen
gennem tæt bymæssig bebyggelse.
Omkring 100.000 mennesker har
motorring 3 som direkte nabo.
Strækningen er ca. 18 kilometer
lang og løber gennem både tæt
bymæssig bebyggelse og områder
med mere landskabeligt præg.
Intentionen i projektet har været
at understrege de eksisterende
KAMPAGNE
6 til 1I ASSENS6 affaldsløsninger bliver til 1 i den nye Assens Kommune, og hver hus-stand har fået en kuvertfuld infor-mation om ændringerne og det nye system. Kuverten består af
Et kort med beskrivelse af ændrin-gerne i modtagerens område
Et valgkort til de husstande, der ønsker en papirbeholder
En folder med information om den fremtidige fælles løsning
Et følgebrev
Alt sammen pakket i en spæn-dende kampagnekuvert med venlig hilsen fra Assens Kommune.
Vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
KUVERT
FOLDER
INFO-KORT
BREV
SVARKORT
karaktertræk der hele tiden har
været på strækningen. Det bymæs-
sige præg på den nordlige del for
stærkes af mange nyopførte støt-
temure og støjskærme, der præger
vejens udseende fra både vej og
naboside.
Drift og vedligeholdelse i
anlægget er indtænkt i projektet fra
starten. Der er anvendt enkle mate-
rialer og støjskærmene er for
eksempel anti-grafittibehandlede.
Man kan håbe på, at et så højt
designmæssigt niveau ikke indby-
der til hærværk. Naboerne er under
hele processen blevet inddraget i
arbejdet med støjskærmene.
Fokus på kvalitet, samarbejdeog omhuDet er vigtigt at sætte fokus på
samarbejde, omtanke og kvalitet i
fremtidens vejanlæg. Erfaringen
gennem de seneste 5-10 års arbej-
de med ”Smukke Veje” viser at de
gode resultater skabes gennem føl-
gende punkter:
• Det gode samarbejde og
respekt mellem de to faggrup-
per, ingeniører og arkitekter
• Opmærksomhed over for kvali-
tet og funktion
• Fornemmelse for et samspil
mellem arkitektur og trafiksik-
kerhed
• At arkitektonisk omtanke ikke
behøver at sprænge økonomi-
ske rammer
• At der skabes en god dialog
mellem mange interessenter
Arkitektur i forbindelse med vej-
anlæg skal planlægges og indarbej-
des, helt fra starten, og der skal
således være en overordnet arki-
tektonisk idé, som grundlaget for
projektet. Det forudsættes naturlig-
vis, at alle tekniske forhold og krav,
er indarbejdet i det enkelte projekt.
Det kan ikke siges for tit, at sam-
arbejdet mellem arkitekter og
ingeniører er meget vigtigt for slut-
resultatet, fordi arkitektonisk kvalitet
i vejprojekter skabes gennem at få
funktion, teknik og kreativitet til at
spille sammen. Dette kan lykkes
ved at hver faggruppe bringer sin
kompetence ind i samarbejdet.
28 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Vejanlæg ved nattetide.
Etablering af ny rundkørsel og krydsning ved Kongensbro på rute 26 - plan der viser området.
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 29
Erfaringerne fra arbejdetmed en trafiksikkerheds-plan i Hedensted Kommunehar vist , at det er en godide at investere i en bevidstbrug af medierne.
/ Af afdelingsleder Hans Ole Schou,
Hedensted Kommune,
Projektleder Ulrich Bach, Grontmij | Carl Bro,
I Hedensted Kommune har man i
løbet af 2007 udarbejdet en trafik-
sikkerhedsplan. Gennem hele for-
løbet har det været et vigtigt ele-
ment, at der ikke kun arbejdes på
at forbedre sikkerheden, men også
på at forbedre den oplevede tryg-
hed blandt kommunens borgere.
Hedensted Kommune har derfor
gennem hele processen haft et
ønske om at inddrage borgerne for
at sikre, at trafiksikkerhedsplanen
udarbejdes på et så bredt grundlag
som muligt. Dette er bl.a. sket gen-
nem en tilrettelagt brug af medier-
ne.
Denne artikel tager udgangs-
punkt i, hvordan medierne er
anvendt i forbindelse med udarbej-
delse af trafiksikkerhedsplanen.
Medierne er imidlertid et generelt
værktøj, som også kan bruges i
andre sammenhænge. Fx har
Hedensted Kommune også
anvendt medierne i forbindelse
med kommunens miljøplanlæg-
ning.
Formål med at anvendemedierneDet overordnede formål med at
inddrage medierne i udarbejdelsen
af trafiksikkerhedsplanen har været
at skabe en interesse blandt kom-
munens borgere for trafiksikker-
hedsplanen specifikt men også for
at skabe en interesse for trafiksik-
kerhed generelt i Hedensted Kom-
mune. Konkret har formålet med at
inddrage medierne været at:
• orientere borgerne
• give borgerne mulighed / bag-
grund for at engagere sig
• opfordre borgerne til at deltage
i undersøgelser (fx spørgeske-
maundersøgelser)
• sikre et så bredt grundlag for
trafiksikkerhedsplanen som
overhovedet muligt
• promovere kommunen ved at
vise at man gør noget for at for-
bedre trafiksikkerheden
Ud over ovenstående specifikke
formål har anvendelsen af medier-
ne formentlig også medvirket til at
bringe trafiksikkerhed på den lokale
dagsorden. I flere andre sammen-
hænge har den lokale presse bragt
historier relateret til trafiksikkerhed.
FremgangsmådeI forbindelse med projektopstarten
blev der udarbejdet en medieplan,
hvori der var angivet:
• hvornår medierne skulle kon-
taktes
• hvilket emne kontakten skulle
omhandle
• hvem der skulle stå til rådighed
for medierne
• hvordan medier skulle kontak-
tes
• hvilke medier der skulle kontak-
tes
Som udgangspunkt har mediepla-
nen afspejlet den forventede frem-
drift i processen for udarbejdelsen
af trafiksikkerhedsplanen, men den
skal betragtes som et dynamisk
værktøj, der løbende skal tilpasses
gennem processen.
Der har været tilknyttet en jour-
nalist til projektet, som har været
ansvarlig for:
• udvælgelse af relevante medier
• kontakten til medierne
• udarbejdelse af det materiale
der er sendt til medierne
• inddragelse af relevante perso-
ner (fx politi, handicapråd)
For at få det fulde udbytte af me-
dieplanen er det vigtigt at arbejde
med en langstrakt proces, hvor
budskabet i de enkelte pressemed-
delelser får tid til at bundfælde sig
hos modtagerne. Dette kan bl.a.
ske ved at udsende pressemedde-
lelser i passende mængder og med
en passende indbyrdes afstand.
EksponeringTrafiksikkerhedsplanen har haft en
bedre eksponering, end vi havde
turde håbe på ved projektopstar-
ten. Konkret har følgende antal ind-
slag og artikler været bragt i de 9
måneder (fra marts til november
2007), hvor arbejdet med trafiksik-
kerhedsplanen har stået på:
• 2 indslag i regional TV
(TV2Syd)
• 10 radioindslag i regional radio
• Mere end 25 artikler i de lokale
trykte medier
Umiddelbart synes TV at være det
30 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Lokal forankring gennem medierne
medie, hvor man kan få sit bud-
skab bragt ud til flest mulige mod-
tagere. For at få TV til at medvirke
skal man være opmærksom på, at
Tv-kanalerne som regel kun bringer
historier, der ikke har været bragt
andetsteds. Det betyder, at presse-
meddelelserne først bør sendes til
Tv-kanalerne og efterfølgende til de
øvrige medier. I disse tilfælde bru-
ges TV til at få bragt fokus på hi-
storien, mens de øvrige medier kan
anvendes til at uddybe historierne.
Stor interesse fra borgerneVI tror, at medieplanen har været en
medvirkende faktor til, at borgerne i
Hedensted Kommune har vist et
stort engagement og en stor lyst til
at bidrage med deres synspunkter
vedrørende trafiksikkerhed og tryg-
hed. En forudsætning for at dette
kan lade sig gøre er, at borgerne
enten allerede er engagerede i tra-
fiksikkerhedsarbejdet eller, at de har
en skjult interesse, som kan vækkes,
fx gennem anvendelse af medierne.
Borgernes interesse er kommet
til udtryk både ved stort antal frem-
Stor deltagelse iborgerundersøgelse påInternettetI forbindelse med trafiksikkerhedspla-
nen blev der gennemført en spørge-
skemaundersøgelse, hvor borgerne
havde mulighed for at angive hvilke
problemstillinger de synes der skal
arbejdes med i de kommende års
trafiksikkerhedsarbejde. Derudover
kunne borgerne angive på kort, hvor
de føler det er utrygt at færdes.
mødte ved 3 møder med kommu-
nens lokalråd og ved en stor delta-
gelse i 2 spørgeskemaundersøgel-
ser (borgerundersøgelse og skole-
vejsanalyse).
Gode relationerVed møderne med lokalrådene var
der flere gode diskussioner, og der
kom mange gode input til trafiksik-
kerhedsplanen. Dette gjaldt både
kommentarer til konkrete lokaliteter
og synspunkter vedrørende gene-
relle problemstillinger i relation til
trafiksikkerhed. Ud over det konkre-
te input til trafiksikkerhedsplanen
har møderne også givet nogle gode
relationer mellem kommunen og
lokalrådene. Det er kommunens
hensigt at disse relationer også vil
blive brugt fremadrettet i andre
sammenhænge, hvor der ønskes
input fra borgerne.
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 31
Medieplanen som har været udgangspunktet for inddragelsen af medierne i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen i Hedensted Kommune.
Under arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har der været bragt et stort antal artikler om trafiksikkerhed i den lokale pres-
se. Her er det en artikel fra Vejle Amtsavis.
I forbindelse med planlægnin-
gen af borgerundersøgelsen satte vi
et succeskriterium op, som vi på
daværende tidspunkt synes var
ambitiøst. Det ville være en succes,
hvis der kom mere end 200 besva-
relser. I løbet af de 14 dage som
undersøgelsen forløb over var
mere end 800 borgere inde på
kommunens hjemmeside for at
besvare spørgeskemaet.
Værdi for borgerneVi tror, at den relation, der er skabt
mellem borgerne og kommunen i
forbindelse med udarbejdelsen af
trafiksikkerhedsplanen, ikke kun er
af stor værdi for kommunen men
også for borgerne. Relationerne kan
medvirke til at afstanden mellem
kommune og borger opleves som
kortere. Dette kan på længere sigt
være medvirkende til at øge det
lokale engagement blandt kommu-
nens borgere, og derigennem
medvirke til en bedre lokal forank-
ring af kommunens planlægning.
Forpligtiger kommunenFor at kunne bevare troværdighe-
den overfor borgerne er det selvføl-
gelig vigtigt at kommunen udviser
respekt og forholder sig til borger-
nes tilkendegivelser. Derfor vil kom-
munen bl.a. besigtige de godt 800
lokaliteter, som borgerne har udpe-
get, for at vurdere, om der er for-
hold, der skal udbedres. Derudover
har borgernes synspunkter indgået
som en del af grundlaget for
udpegning af indsatsområderne i
trafiksikkerhedsplanen. Endelig vil
borgernes tilkendegivelser blive
inddraget i fremtidige planlæg-
nings- og anlægsopgaver.
Politisk engagementUdvalgsformanden for Teknik og
Forsyning i Hedensted Kommune
har været god til at glide med på
bølgen og stå til rådighed for medi-
erne, når der har været mulighed
for dette. Dette skyldes primært to
forhold; at han har en stor interes-
se i, at kommunen får en god tra-
fiksikkerhedsplan og, at det samti-
dig giver let adgang til at komme til
orde i medierne.
Da politikerne ofte har en større
gennemslagskraft overfor borgerne,
end teknikerne har, vil det som
regel være god reklame for spørge-
skemaundersøgelser, borgermøder
og lignende, hvis det politiske
niveau ”reklamerer” for disse aktivi-
teter i medierne.
Kommunens erfaringMedieplanen har uden tvivl givet
Hedensted Kommune mere omta-
le i medierne, end der normalt vil
være, når en kommune udarbejder
en trafiksikkerhedsplan. Det har i
langt overvejende grad været posi-
tive historier, der har været bragt i
medierne. Dette kan skyldes, at vi
hele tiden har forsøgt at være foran
med de gode historier forstået på
den måde, at vi har forsøgt at
beskrive, hvad kommunen vil gøre
for at ændre nogle problemstillin-
ger i en mere positiv retning.
De gode erfaringer, som
Hedensted Kommune har haft
med at inddrage medierne i arbej-
det med trafiksikkerhedsplanen, har
betydet, at Hedensted Kommune
er blevet væsentlig mere opmærk-
somme på at anvende medierne i
det daglige. I kommunen er man
blevet mere opmærksom på at
tænke strategisk og være foran
med de positive historier. Konkret
forsøger man at være på forkant
med information om historier, der
kan udvikle sig negativt. De negati-
ve historier skal pressen nok finde
alligevel! I stedet for at afvente,
hvad der bliver bragt i medierne,
forsøger man i stedet at være foran
med den gode historie – orientere
om problemet og fortælle hvordan
man vil udbedre problemet.
Medierne er et aktivGennem udarbejdelsen af trafiksik-
kerhedsplanen har medierne vist
sig at være et godt værktøj til at få
samspillet mellem politikere, borge-
re og teknikere til at gå op i en
højere enhed. Medieplanen synes
derfor at være godt tillægsværktøj
til den fremgangsmåde, der traditi-
onelt anvendes, når der udarbejdes
trafiksikkerhedsplaner.
I Færdselssikkerhedskommissio-
nens reviderede handlingsplan fra
2007 står der:
”Den vigtigste nøgle til bedre
trafiksikkerhed er den enkelte trafi-
kant. Derfor skal trafikanten både
involveres og engageres i trafiksik-
kerhedsarbejdet… …Den enkelte
trafikant skal have mulighed for at
indgå i dialog og engagere sig i
trafiksikkerhed i sit lokalområde, på
sin arbejdsplads, i daginstitutionen,
skolen, foreninger etc.”
Processen for udarbejdelse af tra-
fiksikkerhedsplanen i Hedensted
Kommune synes at være et godt
eksempel på, hvordan ovenståen-
32 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
På borgermøderne drøftede borgerne i workshops, hvordan de mente, at kommunen skulle arbejde med trafiksikkerhed.
de kan ske i praksis. Succesen
synes i stor udstrækning at kunne
tilskrives den bevidste brug af
medierne.
Medieplanen vil også kunne
anvendes i andre sammenhænge,
af den planlægning, der foregår i
landets kommuner. Medierne kan
anvendes til at bringe forskellige
emner på den politiske dagsorden
eller ind i den daglige dialog blandt
kommunens borgere.
hvor der skal gennemføres plan-
lægning med en høj grad af bor-
gerinddragelse. Som tidligere
nævnt har Hedensted Kommune
inddraget medierne i miljøplanlæg-
ningen i forbindelse med en kort-
lægning af, hvordan borgerne
anvender kommunens grønne
områder.
Set lidt fra oven tror vi, at en
bevidst brug af medierne kan være
med til at sikre en lokal forankring
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 33
Støjsvage rumlerillerForbedrer trafiksikkerheden væsentligt.Ingen eller minimale støjgener.Billig trafiksikkerhed / mere for pengene.
Trafiksikkerhed – uden støjgener
Kontakt os – hvis du vil høre mere om mindre . . .Eurostar Danmark A/S · Tigervej 12-14 · 4600 Køge · Telefon 58 36 00 99 · Telefax 58 36 10 99 · [email protected] · www.eurostar.as
Eurostar Danmark A/S har, i samarbejde medVejdirektoratet, udviklet støjsvage rumleriller,som væsentligt forbedrer trafiksikkerheden – uden de sædvanlige støjgener.
© C
olla
bor
atio
n A
pS
· w
ww
.col
lab
orat
ion.
dk
Mere end 800 borgere
har på kort udpeget, hvor
de føler, at det er farligt
eller utrygt at færdes.
Cykelplan, 15-årig vejaftalemed Colas og aftale ompartnering med NCC, medSEAS-NVE om udskiftningaf gadebelysningen ogpåbegyndelse af Trafiksik-kerhedsplan. Det har væretblandt hovedopgaverne detførste år på vej- og park-området i Odsherred Kom-mune.
/ Af Forvaltningsdirektør Erik Christensen,
Miljø- og Teknikforvaltningen
Det første år efter kommunesam-
menlægningen har i Odsherred
Kommune budt på en mængde
forandringer og nye tiltag på vejom-
rådet. Kommunen overtog 60 km
vejnet fra Vestsjællands Amt, og har
dermed i dag i alt 600 km kommu-
nevej, hvoraf de 450 km er lande-
vej eller veje på landet. Derudover
har vi 850 km private fællesveje,
ikke mindst i vores sommerhusom-
råder langs Sejerøbugten og Katte-
gatkysten mod nord. I Park og Vej-
afdelingen administrerer vi vejnet-
tet, og af afdelingens fem medar-
bejdere foruden afdelingsleder
René Olesen er to årsværk mere
eller mindre bundet op på alene
det private vejnet.
Det offentlige vejnetDet offentlige vejnet har vi indgået
en 15-årig aftale med Colas A/S
om efter funktionsudbud. Udgangs-
punktet var et sparekrav på 2 mio.
kr. på forvaltningens område, og
det nåede vi gennem aftalen, som
indebærer, at 250 km kommune-
vej i det åbne land nu bringes op i
forsvarlig stand og vedligeholdes
over de næsten 15 år. Desuden
indgik vi partneringaftale med NCC
om cirka 40-50 km bynære veje,
som vi årligt prioriterer vedligehol-
delsen af.
Forinden havde vi udarbejdet en
klassifikation af samtlige veje, som
også anvendes til vintertjenesten.
For borgerne indebærer disse vejaf-
taler, at der allerede nu på adskilli-
ge strækninger er lappet og lagt
nye slidlag, og arbejdet fortsætter i
2008, da entreprenørerne af indly-
sende grunde hellere vil bruge
pengene og krudtet på at bringe
vejene i god stand nu end vente, til
hullerne breder sig…
GadelysPå gadebelysningsområdet indgik vi
tidligere i år en aftale med SEAS-
NVE A/S, som i forvejen var i gang
med at kabellægge lampestederne,
om opsætning af nye lampesteder
i flere af vores mindre landsbyer. I
alt omfatter aftalen udskiftning af
6000 lysmaster og lamper i Ods-
herred, heraf cirka 800 i byerne
Rørvig, Højby, Vig, Høve, Fårevejle
St., Grevinge og Herrestrup. Mil-
jømæssigt indebærer aftalen, at
hele Odsherred i 2009 vil have en
ensartet og tidssvarende gadebe-
lysning uden luftledninger over alt i
bysamfundene. Udover den æsteti-
ske gevinst ved fjernelsen af luft-
ledningerne forventes den nye
gadebelysning også at medføre
større trafiksikkerhed og har desu-
den både en tryghedsskabende og
kriminalpræventiv virkning. Aftalen
koster komunen årligt 5,5 mio. kr.,
som er det samme beløb, vi hidtil
har anvendt på området, og aftalen
løber i 20 år, hvoraf de 10 første år
er uopsigelig.
CykelplanI foråret udarbejdede vi en cykel-
plan med hjælp fra konsulent Jens
34 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Lys og bedre veje overland og by i Odsherred
Odsherred dækker 355 km2,
har 33.000 indbyggere og
godt 22.000 sommerhuse
(Danmarks største sommer-
huskommune); 600 km kom-
muneveje, 850 km private fæl-
lesveje og i alt 40.000 ejen-
domme; 170 km kystlinie mod
Isefjorden, Kattegat og Sejer-
øbugten/Store Bælt.
Miljø og Teknikforvaltningen er
organiseret i fire afdelinger:
Park og Vej; Miljø og Natur
(sammenlagt 1. juni af Miljø
og Jord og og Natur og Vand),
Spildevand og Forsyning, Ejen-
dom og Byggeri. 40 ansat i
administrationen, 80 i driftsaf-
delingerne.
Erik Larsen fra Idéværkstedet De
Frie Fugle. Planen blev behandlet i
Grønt Råd og beskriver såvel en
Sejerø Bugt-cykelsti som den eksi-
sterende Isefjordssti og nyanlæg af
Cykelplanen blev sendt til Vejdirek-
toratet og har medført, at Vejdirek-
toratet nu anlægger en dobbelt
cykelsti hen over Audebodæmnin-
gen på 2,6 km samt 400 meter
en 10 km cykelstrækning fra hav til
fjord – fra sommerhusområderne
ved Lyngen gennem Vig til Isefjor-
den. Stien skal udføres i 2009 som
grønt partnerskab med Skov- og
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Dan-
marks Naturfredningsforening.
Gennem Grønt Råd er nedsat et
særligt stiudvalg, der skal se på
ridestier, vandrestier og cykelstier.
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 35
Betonautoværn
Bro-rækværk
Stål-autoværn
Trafi kværn Trafi kværn Trafi kværn Spengler BSWF
Betonautoværn
Spengler BSWF
Træ autoværn
Tertu
Påkørsels-dæmper
EURO-ET
Eftergiveligautoværns-ende
CAT-350
Maste-fundamenter
Portaler
Bestil et konsulentbesøg
Mere end autoværnwww.dansk-auto-vaern.dk
Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50E-mail: [email protected]
Grønningen 10 F, 4130 Viby Sjælland Tlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42E-mail: [email protected]
Cykelstier gennem det smukke landskab er på dagsordnen i Odsherred.
cykelsti på Overby Lyng på Sjæl-
lands Odde.
Med Vejcentret i Næstved har vi
etableret et nært og godt samarbej-
de om planlægningen af 2. og 3.
etape af rute 21 – en motor- eller
motortrafikvejsløsning fra Tuse ved
Holbæk over Sidinge Fjord til Vig
midt i Odsherred.
TrafiksikkerhedsplanVi har nu sat gang i arbejdet med
en trafiksikkerhedsplan og har ned-
sat et trafiksikkerhedsråd med
repræsentanter fra såvel børn- og
skoleområdet som miljø- og teknik-
området samt politiet. Planen skal
fremlægges på to borgermøder og
bliver det fremtidige instrument for
skoler, borgere, politikere og forvalt-
ninger, når det drejer sig om at
dæmpe de farlige veje og øge tra-
fiksikkerheden også for de bløde
trafikanter. Vi har i forvejen med
glæde konstateret et fald i færd-
selsuheldene fra 55 tilbage i 2000
til 29 i 2006 og håber, denne
udvikling vil fortsætte, for målsæt-
ningen for vore politikere er den
samme som på nationalt plan at
mindske antallet af trafikulykker og
trafikdrab.
Politisk er vi godt stillet med et
fordrageligt byråd, som har bakket
100 % op om alle de her nævnte
forslag og aktiviteter. Udvalget for
Miljø og Teknik er tilsvarende både
lydhørt og visionært. På sommer-
husområdet har vi nedsat det over-
ordnede SOL – Sommerhusrådet
for Odsherreds Landliggere, som
repræsenterer de 312 grundejer-
foreninger.
I Park- og Vejafdelingen har der
været en udskiftning på tre af de
fem ansatte, og da manglen på
vejingeniører er udtalt har vi tænkt
utraditionelt og fået tilknyttet en
bygningskonstruktør, en skov- og
landskabsingeniør og en forstkandi-
dat. Afdelingen rummer 45 ansatte
i driftsafdelingen som er materiale-
gårdene i Nykøbing, Højby, Fårevej-
le, Vig og Odden.
Fokuspunkter i vejsektorenHvis jeg skal løfte udsynet lidt ud
over kommunegrænsen, så mener
jeg, at en af vejsektorens helt store
udfordringer er at få sat endnu
mere fart på videndeling: Erfaringer
og gode eksempler skal frem og
understøtte udviklingen i sektoren
og det er vigtigt at sektoren priorite-
re dette arbejde.
Som I hele den kommunale
sektor er og bliver fastholdelse,
rekruttering og kompetenceudvik-
ling andre væsentlige og store
udfordringer. Én af måderne til at
løfte denne udfordring er mere
samarbejde mellem offentlige og
private virksomheder i sektoren.
Dette bliver også en vigtig del i
arbejdet med at finde og fortsat
udvikle roller og arbejdsdeling mel-
lem alle sektorens aktører – vejdi-
rektoratet, kommunerne og rådgi-
vere og entreprenører.
36 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Aftale med SEAS NVE
• Ny gadebelysning overalt
• 6.000 lamper – heraf 800
nye
• Bredbånd til alle byer
• Alle luftledninger ned
• 5,5 mio. kroner om året
Odsherreds Kommunes kon-
trakt med Colas er på i alt 49
mio. kroner og omfatter vedli-
geholdelse af asfaltbelægnin-
ger på 216 km landeveje i
Odsherred Kommune.
Kommune Areal Befolkning Vejlængder Vejlængder
Kommuneveje Statsveje
Frederiksberg 9 km2 92.000 90 km 1 km
Rudersdal 73 km2 54.000 204 km 9 km
København 90 km2 502.000 370 km 7 km
Odsherred 360 km2 33.000 600 km 37 km
Gennemsnit DK 435 km2 55.000 690 km 38 km
Herning 1.300 km2 83.000 1.900 km 147 km
Ringkøbing 1.500 km2 58.000 1.800 km 147 km
Tabel: Fakta om kommuner og veje
Stemningsbillede fra en af Odsherreds havne.
Forvaltningen af vejkanterskal være så de ønskedeurter, der er knyttet til dis-se naturtyper, kan leve herog spredes fra lokalitet tillokalitet.
/ Af seniorforsker Anna Bodil Hald,
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,
En køretur fra København til Tønder
i juni viser, at vejkanterne i dag har
et ens og monotont udseende – et
hvidt tæppe af vild kørvel draperet
af grønt fra draphavre. Mange af de
forskellige lavtvoksende blomster -
vejkanterne biologisk mangfoldig-
hed - er forsvundet. Der foreligger
beskeden dokumentation af de
ændringer, der er foregået i vejkan-
ternes vegetation. I 2000 under-
søgtes 37 jyske og fynske vejkanter,
der var blevet analyseret første
gang omkring 30 år tidligere /1, 2/.
I 1968/69 var vejkanternes skræn-
ter bevokset med lave urter som
f.eks. håret høgeurt og blåklokke. I
2000 var vejkanterne i stigende
grad blevet domineret af højtvok-
sende, konkurrencestærke græsser
og urter, herunder arter, der optræ-
der som ukrudt i marker. Ændring i
artssammensætningen på vejkanter
er således markant. I 1968/69
kunne man nemt plukke en alsidig
blomsterbuket langs vejene. I 2000
er vejkanterne blevet farlige for
græs- og bynkeallergikere, og
buketten må købes hos blomster-
handleren.
Ændringerne i vejkanternes
vegetation betyder stigende domi-
nans af arter med større biomasse-
produktion. Det kan skyldes mang-
lende eller ændret pleje, og at det
afslåede materiale ikke længere fjer-
nes - og desuden hjulpet godt på
vej af forøget næringsstof-belastning
samt milde vintre. Således var fos-
forindholdet i jordbunden forøget
væsentligt i løbet af de 30 år, der lå
mellem de to omtalte undersøgel-
ser. Det antal år, der er gået siden
anlæggelse/udvidelse af en ny vej-
rabat på råjord, spiller givetvis også
en væsentlig rolle for næringsstof-
indholdet. Mange af de i dag mest
artsrige vejstrækninger forekommer
således på lavproduktiv råjord langs
nye veje, hvor der ikke følges op
med pålægning af muld.
Nærværende undersøgelse, der
er udført i samarbejde med Herlev
Kommune, belyser ud fra de cen-
trale resultater, hvilken rolle
slåningstidspunktet betyder for at
forbedre naturkvaliteten i en
næringsrig vejkant, der i udgangs-
punktet er domineret af vild kørvel
og draphavre /3/.
ForsøgetForsøget blev lagt ud i foråret 1995
som et fastliggende blokforsøg
med tre behandlinger i parceller på
5m x 20 m i hver blok gennem 12
år. Før forsøgsstart havde området
været slået hvert efterår. Mens de
fire blokke var forskellige, var par-
cellerne inden for blokkene ret ens
og behandlingerne blev tildelt
tilfældigt. De tre behandlinger
bestod af:
1) slåning to gange, som man gjor-
de det tidligere, nemlig forsom-
mer og efterår (MS),
2) slåning, som man gør det nu,
nemlig kun om efteråret (S), og
3) slåning én gang i forsommeren
(M).
38 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Grøftekant forvaltning –slåningstidspunkt ogbotanisk udvikling
Figur 1. Antal blomstrende stængler af vild kørvel optalt i 20 cirkler á 1 m2 per
parcel. Cirkel angiver, at punkterne inden for år er forskellige (P<0,05). PS. Kva-
dratrods transformeret.
M: Slået ved begyndende kørvel blomstring, typisk sidst i maj; S: Slået sensom-
mer, typisk sidst halvdel af september; MS: Slået både tidligt og sent.
Forsommerslåningen faldt sted ulti-
mo maj-primo juni, nemlig på tids-
punktet for vild kørvels begynden-
de blomstring. Slåning blev foreta-
get med slagleklipper. Det afslåede
materiale blev ikke fjernet. Før hver
forsommerslåning, bortset fra
2005, blev antallet af blomstrende
kørvel stængler per arealenhed talt
op. Desuden blev der i løbet af for-
søgsperioden før den tidlige slåning
udført vegetationsanalyse af varie-
rende intensitet. Det betyder, at de
fleste arter er vegetative og at få
variable kan analyseres over årene.
Resultaterne vurderes ved at sam-
menligne inden for årene (ANOVA.
P angivet for behandlingseffekt).
Forsøget blev afsluttet med en
udførlig vegetationsanalyse i 2007.
Resultater og diskussionVViilldd kkøørrvveell..
De fire blokke havde i udgangs-
punktet forskellig mængde af
blomstrende vild kørvel – fra 13 til
34 blomsterstængler per m2. Gene-
relt faldt antallet af blomstrende
vild kørvel i alle forsøgsfelter, men
først efter fem års behandling var
der signifikante forskelle på
behandlingerne (figur 1), idet
antallet af blomstrende kørvel for-
opdelt i ’uønskede arter’ og ’ønske-
de arter’.
Konkurrencestærke eller
næringsstof-begunstigede urter
som ager-tidsel, stor nælde,
havearter af gyldenris samt marku-
krudtsarter som grå bynke, mark
forglemmigej, burre snerre, mark
ærenpris, kamille arter og glat
dueurt forekom på arealet og er
analyseret samlet som ’uønskede
urter’, da de ligesom vild kørvel er
indikatorer for lav naturkvalitet i en
grøftekant. I 2007 fyldte disse arter
i S 3,7 gange mængden i M og MS
(P=0,003) (figur 3). De øvrige
urter, der står for god naturkvalitet i
grøftekant, er ’ønskede urter’ og
blev klart højest ved den sene
slåning (S) og lavest de tidlige
slåninger (M og MS). I udgangs-
punktet dækkede kørvel 36 % af
jorden. I 2003 var dækningen fal-
det til 2 % (M), 3% (MS) og 14 %
(S). I 2004 var blomstringshøjden
18 cm lavere ved den tidlige
slåning sammenlignet med sen
slåning.
Disse resultater falder fint i tråd
med at vild kørvel har det bedst,
hvor der slet ikke slås. Vild kørvel er
følsom over for slåning, men har
det bedst, hvor der kun slås om
efteråret (S). En tidlig slåning er
den bedste dæmpning af vild kør-
vels dominans, idet ikke bare antal,
men også planternes størrelse
påvirkes.
ØØvvrriigg vveeggeettaattiioonn
I udgangssituationen bestod vegeta-
tionen stort set kun af vild kørvel
(36 % dækning) og græsarter (58
%). I 2003 var de tilsvarende
dækningsprocenter 6 og 42, idet
øvrige urter udgjorde resten. Der var
dog forskel mellem behandlingerne
både med hensyn til mængde og
de konkrete græs- og urtearter.
Større mængde af konkurrence-
stærke græsarter som draphavre og
alm. kvik samt kulturgræsset alm.
rajgræs er ud fra en naturkvalitets
synsvinkel uønskede. I 2007 fyldte
disse ’uønskede græsser’ i S 1,6
gange mængden i M og MS
(P=0,048) (figur 2). Tilsvarende
fyldte ’ønskede’ græsser som alm.
hundegræs, alm. rapgræs og rød
svingel i S 0,72 gange mængden i
M og MS (P=0,0002).
Høj biodiverersitet bruges ofte
som et generelt mål for god natur-
pleje, men biodiversitet kan bestå
af arter, som ikke hører hjemme i
systemet, f.eks. ukrudtsarter fra
markerne, eller arter, som indikerer
dårlige miljøforhold, f.eks. højt
næringsniveau. Derfor er arterne
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 39
Foto nr. 1. Vild kørvel er en toårig urt, der vokser i næringsrige, uforstyrrede miljøer og er godt tilpasset milde vintre. Den er funktionelt flerårig, idet rosetten efter
afblomstring danne små siderosetter, der overvintrer med grønne blade. Frøene spirer om foråret, hvis der er åben bund i vegetationen, ellers dør de. Vild kørvel
danner ikke frøbank. Foto 25. maj 2004, da der var 4-5 blomstrende kørvel per m2.
Figur 2. Mængde af ’Uønskede’ og ’Ønskede græs-arter’ opgjort som pointsum
i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,048 (Uønskede
græs-arter) og 0,0002 (Ønskede græs-arter). Stjerne markerer den behandling,
der er forskellig fra de øvrige.
M, S, MS: Se figur 1.
dem, der udgør blomsterbuketten.
De fyldte ved to gange slåning
(MS) 1,4 gange mængden i M og
S (P=0,011) (figur 3 og foto nr. 2).
Hvordan de forskellige arter kla-
rer de forskellige behandlinger er i
øvrigt afhængigt af deres regenera-
tionsøkologi. Pastinak klarer sig
bedst ved tidlig slåning (M og MS)
(P=0,03) (figur 4). Det er en toårig
urt, der dør efter blomstring og hvis
frø spirer om foråret. Tidlig slåning
giver lys til kimplanterne. Det skal
bemærkes, at pastinak er vegetativ
på tidspunktet for den tidlige
slåning og at kun få eksemplarer
blomstrede i de tidligt slåede par-
celler senere på året. Regnfang, der
er en flerårig urt med under-jordi-
ske udløbere og mange blade på
de blomstrende stængler, klarer sig
bedst ved sen (S) eller tidlig
slåning (M). Denne art trives dårligt
ved to gange slåning (MS), hvor
dens løv fjernes til et kritisk niveau
(P=0,047) (figur 4 og foto nr. 2).
Mælkebøtte, er en lyselskende
rosetplante, som kun blomstrer og
klarer sig ved tidlig slåning (M og
MS) (P=0,008) (figur 4 og foto nr.
3). De øvrige lavtvoksende, blom-
strende arter, som vejkanterne var
kendt for tidligere, har det som
mælkebøtte. Denne art er kun indi-
kation for, at lavtvoksende arter
kunne vokse der med den udførte
pleje. Om de kommer der, afhæn-
ger af næringsniveauet og om der
er spredningsmuligheder fra nabo-
områderne.
De forskelle, der ses i vegetatio-
nen, skyldes alene slåningstidspunkt,
da næringsforholdene ikke har ænd-
ret sig. Jordens Rt, Pt, Kt, Mgt og N-
min udviste ikke forskelle. Hver plan-
teart kan karakteriseres ved nærings-
eller produktions-niveauet på dets
voksesteder. En sådan karakteristik
er Ellenberg N-værdien (EN), som
varierer fra 1 til 9. Stor nælde vokser
næringsrigt og har en EN= 9, mens
blåklokke vokser mere næringsfattigt
og har en EN=2. I 2007 var EN-vær-
dierne, beregnet ud fra de tilstede-
værende arter og deres forekomst i
felterne, 5,78 (M og MS) sammen-
lignet med 5,95 (S), men forskelle-
ne var ikke signifikante (P=0,55).
For at ændre næringsforholdene, er
det nødvendigt at fjerne det afslåe-
de materiale.
Fotos fra området dokumente-
rer, at en slåning i forsommeren (M
og MS) ikke alene resulterer i en
forsommerblomstring, men også
en sensommerblomstring til erstat-
ning for en udtørret vegetation af
døde blomststandere af draphavre
40 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Foto 2. To årlige slåninger (MS) betyder, at området i sensommeren har en lav og grøn vegetation med blomstrende urter (øverst). En sen slåning betyder en høj
vegetation, der enten er afblomstret med vissent græs eller - som her - blomstrer for første gang med en monokultur af regnfang (til højre). Foto 2. august 2005.
Figur 3. Mængde af ’Uønskede urter’ ud over vild kørvel og ’Ønskede urter’
opgjort som pointsum i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2.
P værdi for behandlingseffekt er 0,003 (Uønskede urter) og 0,011 (Ønskede
urter).
M, S, MS: Se figur 1.
Figur 4. Mængde af pastinak, regnfang og mælkebøtte opgjort som pointsum i
2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,03 (pastinak),
0,047 (regnfang) og 0,008 (mælkebøtte). M, S, MS: Se figur 1.
og vild kørvel, der er resultatet af
en sensommerslåning (S) eller
ingen pleje.
Desuden forhindrer den tidlige
slåning græsserne i at blomstre og
dermed reduceres pollenbelastnin-
gen.
PerspektivVejkanter er eneste sammenhæn-
gende naturområde for tørbundsar-
ter i landskabet. Vejkanter har sam-
me funktion for tørbundsnatur som
vandløb har for vådbundsnatur.
Derfor bør forvaltningen af vejkan-
ter være sådan, at de ønskede
urter, der er knyttet til disse naturty-
per, kan leve her og spredes fra
lokalitet til lokalitet. Det kan de kun,
hvis forvaltningen stiler mod at
fremme de lavtvoksende arter i stil
med mælkebøtte, dvs. tidlig slåning
på næringsrige vejkanter. En per-
manent effekt kræver reduktion i
næringsforholdene, dvs. fjernelse af
det afslåede materiale. Det forud-
sætter vejkantspleje, der plan-
lægges efter de konkrete forhold
og naturpotentialet på stedet og
som også tilgodeser variationen i
vejkanternes udseende. Det
behøver ikke koste mere at lave
”wise management”.
TakTak til Herlev Kommune, som har
udført alle slåningerne og fulgt for-
søget med stor interesse.
Referencer/1/ Hansen, K. & Jensen, J. 1972:
The vegetation on roadsides inDenmark. Dansk Botanisk Arkiv28(2): 1-61.
/2/ Lange, H. G. & Jelnes, I. S. 2002:Danske vejkanter i agerlandet.Specialerapport. Afdeling for Bota-nisk Økologi, Aarhus Universitet.
/3/ Hald, A.B. 2004. Hvorfor er vej-kanterne først hvide og dereftervissent gule? Stads- og Havnein-geniøren 8:68-70.
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 41
Foto 3 Rosetplanten mælkebøtte blomstrer i parcel med tidlig slåning (tv) og i parcel med to årlige slåninger (th). Parcellen i midten slås sent (S) og er domineret af
regnfang. Foto fra 28. april 2007
Rutenavigation
• Sikrer at chaufføren kører
den rigtige rute.
• Forbedret spredeindsats.
• Optimal fl eksibilitet
ved koordination af
lastbiler, chauffører
og ruter.
Fordele ved EpoSat®
• Bedre trafi ksikkerhed.
• Bedre arbejdsmiljø for chauffører.
• Altid optimal og ensartet
glatførebekæmpelse.
• Reduktion af saltforbrug
• Reduktion af omkostninger
• Reduktion af miljøbelastninger
...drej til højre...
E p o S a t ® - G P S s t y r e t s p r e d n i n g - f o r s i k k e r h e d o g m i l j ø h e n s y n
”En sprederute på 40 km
indeholder ofte mellem
100 og 200 ændringer af
sprederens indstillinger.
Med EpoSat® eliminerer
man muligheden for
menneskelige fejl og
opnår en gentagelse
af ruten, der er 100%
ensartet hver gang.”
Salgs- og servicechef:
John O. Jensen
Tlf.: 20 40 88 30
Jylland og Fyn:
Kurt Antonsen
Tlf.: 40 35 03 46
Sjælland:
Søren Hansen
Tlf.: 20 46 34 65
For professionel rådgivning og mere information kontakt:
/ Af civilingeniør Helle Huse, Rambøll Nyvig, og
civilingeniør Anette Jensen,
Vejdirektoratet, SAMKOM
SAMKOM har i samarbejde med
repræsentanter fra kommunerne
på Fyn, Vejcenter Syddanmark og
vejregelorganisationen udført et
demonstrationsprojekt på Fyn. For-
målet med projektet var at beskrive
en generel proces for, hvordan
klassificeringen kan foretages på
tværs af og inden for de nye kom-
munegrænser - til inspiration for
alle landets kommuner.
Vejklassificeringen på Fyn er
foretaget med udgangspunkt i
metoderne beskrevet i den vejre-
gelforberedende rapport ”Planlæg-
ning af veje og stier i åbent land”,
som har været i høring indtil 1. maj
2007 og vejreglen ”Hæfte 0, Vej-
planlægning i byområder” i serien
”Geometrisk udformning af veje og
stier i byområder”.
Funktionel vejklassificering Vejreglerne anbefaler en funktionel
klassificering af vejnettet, dvs. en
klassificering, der afspejler vejens
trafikale funktion og betydning.
Målet med den funktionelle vejklas-
sificering er at skabe et vejsystem,
hvor det til enhver tid er tydeligt for
trafikanterne, hvilken type vej de
færdes på og dermed også hvilken
adfærd, der forventes af dem og
deres medtrafikanter.
Princippet bag den funktionelle
vejklassificering er, at der skabes et
overblik over, hvordan vejnettet
bruges eller på sigt ønskes brugt.
Dette overblik skabes ved at opteg-
ne net for de forskellige trafikant-
grupper (biltrafik, lette trafikanter,
kollektiv trafik og langsomme køre-
tøjer). Når trafikvejnettene er
optegnet, giver de samlet et billede
af den enkelte vejs funktion – og
dermed oplysninger om vejen f.eks.
er en del af et busnet eller en stiru-
te.
Den funktionelle klassificering er
velegnet til planlægning af veje, for-
di den kan danne udgangspunkt for
en udformning og indretning af
vejen, der understøtter og over for
trafikanten signalerer forskellige vej-
klassers trafikale funktion, således
at der f.eks. sikres høj fremkomme-
lighed på overordnede gennem-
fartsveje, eller stor tilgængelighed
på det mere fintmaskede lokal-
vejsnet.
Den funktionelle klassificering
kan også danne udgangspunkt for
prioritering af driftsarbejder, således
at disse udføres i en takt, der er i
overensstemmelse med de enkelte
vejes trafikale funktion, f.eks. såle-
des at overordnede gennemfarts-
veje prioriteres højt i vintertjene-
sten.
HastighedsklassificeringDen funktionelle klassificering sup-
pleres efterfølgende med en
hastighedsklassificering af vejnettet
for at skabe overensstemmelse
mellem vejens udformning, omgi-
velserne og trafikantgrupperne og
den hastighed biltrafikken kører
med.
Ud over at være med til at tyde-
liggøre overfor trafikanten, hvilken
hastighed, det er forsvarligt at køre
med, kan hastighedsklassificeringen
også være med til at sikre, at lokal-
vejene f.eks. ikke benyttes af gen-
nemfartstrafik.
På baggrund af den funktionelle
klassificering og hastighedsklassifi-
ceringen kan der efterfølgende
opstilles retningslinier for vejens
udformning.
Klassificering af vejnettet påFynEn fuldstændig klassificering af vej-
nettet på Fyn burde omfatte en
klassificering af hele vejnettet både i
det åbne land og i byområder. Det
vil imidlertid være en meget omfat-
tende opgave, der vil kræve et tæt
samarbejde med alle kommunerne
på Fyn.
Der er derfor valgt at opdele
projektet i 3 overordnede faser, der
beskriver hovedelementerne i den
funktionelle vejklassificering.
Første fase i demonstrationspro-
jektet bestod af en udpegning af et
fælles trafikvejnet på Fyn med
udgangspunkt i biltrafikkens størrel-
se og kørselsmønstre nu og i frem-
tiden. Udpegningen af trafikvejnet-
tet skal være medvirkende til at sik-
re en tilstrækkelig ensartethed i
planlægningen og vedligeholdelsen
af de trafikveje, der krydser kom-
munegrænserne – herunder bl.a.
de tidligere amtsveje. Dette er en
af de udfordringer, som de nye
kommuner står overfor.
Anden og tredje fase af demon-
strationsprojektet bestod af en klas-
sificering af vej- og stinet i det åbne
land og i et større byområde i Mid-
delfart Kommune med udgangs-
punkt i oplysninger om alle trafi-
kantgrupperne. Også internt i de
nye kommuner er der nemlig
42 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
Behov for ny og koordi-neret vejklassificering
Kommunalreformen har medført, at en lang række kom-muner er blevet lagt sammen. De veje, der før hørteunder de oprindelige kommuner og de veje, der er overta-get fra amterne, skal fremover udgøre en trafikal helhedfor hele den nye kommune. Der er derfor behov for atforetage en ny klassificering af det samlede vejnet til brugfor både planlægning af vejenes udvikling og driften afvejene.
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 43
behov for at sikre, at klassificerin-
gen af vejene sker på et ensartet
grundlag, så beslutninger om
vejens udformning, serviceniveau
mv. sker med udgangspunkt i så
objektive kriterier som muligt.
I forlængelse af demonstrations-
projektet på Fyn, har de fynske
kommuner ønsket at udvide sam-
arbejdet til også at omfatte et sam-
arbejde omkring et fælles grundlag
for administrationen af det udpege-
de trafikvejnet på Fyn. Der er derfor
etableret en arbejdsgruppe, der
skal kigge nærmer på muligheder-
ne for et fælles udgangspunkt for
administrationen og håndteringen
af f.eks. tinglyste vejbyggelinier og
ansøgninger om nye overkørsler og
vejadgange.
Vejklassificering i resten aflandetTil inspiration for resten af landets
kommuner foreligger der nu en
beskrivelse af, hvordan processen
med vejklassificering kan ske. Den-
ne findes på SAMKOMs hjemmesi-
de www.SAMKOM.dk under vej-
klassificering. Her kan man læse
om de enkelte faser og trin i pro-
cessen. For hver fase og trin er der
først givet en generel beskrivelse af
indholdet. Herefter er hver fase og
trin illustreret ved konkrete eksem-
pler fra demonstrationsprojektet på
Fyn. Herfra kan der linkes til både
kort og materialer, der er udarbej-
det i forbindelse med demonstrati-
onsprojektet.
Af hensyn til trafikafvikling og tra-
fiksikkerhed er det vigtigt, at de vigti-
ge forbindelser på tværs af kommu-
negrænser mellem lokalområder,
centre og regioner har et så ensartet
serviceniveau som muligt, dvs. en
ensartethed i udformning og vedli-
geholdelsesstandard. De 6 vejcentre
har derfor besluttet sig for at påtage
sig den koordinerende rolle i forbin-
delse med udpegningen af fælles
og sammenhængende trafikvejnet i
eget vejcenterområde og har invite-
ret kommunerne til et samarbejde
herom. Dette arbejde, som er
opstartet i efteråret 2007, forventes
afsluttet primo 2008.
44 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
DISUD – Miljørådgivning■ Klimaændringer■ Industrimiljø■ Vandforsyning ■ Afløb■ Renseanlæg■ Vandløb
Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] • www.disud.dk
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 45
www.colas.dk
Trafik behøver ikke at støje
Støjdæmpende asfalt
Med støjdæmpende asfalt kan vi
hjælpe med til at nedbringe trafik-
støj, så det igen bliver behageligt at
bo i byen, også selvom du er nabo
til tæt trafik.
Støjreducerende asfalt fra Colas
er udviklet i flere varianter såsom
Microville og Rugosoft.
BYS
TED
Vejsektoren er i en bryd-ningstid og KVF – Kommu-nal Vejteknisk Forening –arbejder på at understøttevidensformidling og sikrede kommunale interesserpå området.
/ Af formand for KVF, Jane Olesen, Frederikshavn
Kommunal Vejteknisk Forening
(KVF) er et forum, der virker for at
videreudvikle og sikre det faglige
niveau blandt medarbejderne.
For at kunne videnformidle opti-
malt i sektoren og have indflydelse,
er det vigtig, at mange kommuner
er medlem af KVF. Foreningen
dækker idag 70 kommuner.
KVF-medlemmer er med i mange
tværgående samarbejder og udvalg i
vejsektoren, enten som repræsen-
tanter for foreningen eller som udpe-
get deltager fra et kommunalt miljø.
KVF arbejder tæt sammen med
både KTC, KL og Vejdirektoratet (VD).
Det betyder, at KVF efterhånden er
repræsenteret rigtig mange steder. I
de viste oversigter kan du se de
udvalg m.m., hvor KVF medlemmer
er med. Og det er rigtigt mange
spændende og centrale udvalg, hvor
KVF er repræsenteret.
Formålet er at gøre det synligt,
således at disse repræsentanter
evt. kan kontaktes med henblik på
spørgsmål og forslag.
Udpegninger til udvalgI løbet af det seneste år er der sket
følgende udpegelser:
EEtt mmeeddlleemm ttiill hhvveerr aaff ddee llookkaallee
vveejjcceenntteerr ffæærrddsseellssssiikkkkeerrhheeddssuuddvvaallgg
I forbindelse med udpegningen af
medlemmer til de lokale færdsels-
sikkerhedsudvalg, var vi i den heldi-
ge situation, at der var 4-5 emner
til hvert vejcenter. Bestyrelsen har
udpeget følgende:
Vejcenter Nordjylland
Mette Skamris Holm, Aalborg
Vejcenter Østjylland
Lene Hoffmann, Silkeborg
Vejcenter Midt- og Vestjylland
Michael Steen Vejrup,
Ringkøbing-Skjern
Vejcenter Syddanmark
Sonja Svendsen, Haderslev
Vejcenter Hovedstaden
Heidi Wind, Køge
Vejcenter Sjælland
Anders Gedde Pedersen,
Næstved
11 mmeeddlleemm ttiill KKTTCCss ffaaggggrruuppppee ,,
VVeejjee,, TTrraaffiikk oogg TTrraaffiikkssiikkkkeerrhheedd
I forbindelse med det nye KTC er
der også ændret i faggrupperne.
KVFs repræsentant er Jane Olesen,
Frederikshavn.
11 mmeeddlleemm ttiill aarrbbeejjddssggrruuppppee AAGGUU--
1100,, VVeejjrreeggeellrrååddeett,, uuddbbuuddssffoorrsskkrriiff--
tteerr..
Her er udpeget Jonas Hammershøj
Olesen, Randers.
11 mmeeddlleemm ttiill VVeejjffoorruummss ffaaggggrruuppppee
ppåå vveeggnnee aaff KKTTCC
Som asscocieret til KTC har KVF
udpeget Britt Odgaard til Vejfo-
rums faggruppe.
22 mmeeddlleemmmmeerr ttiill VVeejjffoorruummss ffaagg--
ggrruuppppee
I forbindelse med kommunalrefor-
men har KVF fået yderligere 1
plads i Vejforums faggruppe. Til
denne plads er udpeget Stig Langs-
ager, Odense Kommune samt
Lene Krull, Roskilde.
11 mmeeddlleemm ttiill NNoorrddiisskk VVeejj FFoorrbbuunndd
((NNVVFF)),, ddaannsskk ssttyyrreellssee
I forbindelse med kommunalrefor-
men har KVF fået en plads i NVFs
danske styrelse. KVFs repræsentant
er Kristian Hede Jensen, Varde,
som i forvejen er med i NVFs dan-
ske repræsentantskab som KVF
repræsentant.
11 mmeeddlleemm ttiill VVeejj--EEUU''ss bbeessttyyrreellssee
ppåå vveeggnnee aaff KKTTCC
Da KTC ikke umiddelbart kunne fin-
de et medlem til Vej-EU's bestyrel-
se, spurgte de KVF om vi kunne fin-
de et emne. Dorrit Bjørn-Larsen,
Odense har denne plads.
Bestyrelsen arbejder med en ”long-
list” over Vejsektororganer, som KVF
kunne have interesse for at deltage
i. Vi har prioriteret, hvor vi gerne vil
være med, og hvor vi allerede er
med i dag. Listen kan ses på vores
hjemmeside www.kvf.dk
Listen er ikke kun forbeholdt
bestyrelsen, så sidder du eller en
kollega med et ønske om at delta-
ge i noget arbejde, så ret henven-
delse til mig, så vil jeg forsøge og
undersøge om vi kan få en plads.
MedlemmerForeningen har pt. 26 personlige
medlemmer og 66 kommune
medlemmer. Dette betyder, at der i
alt er 70 kommuner som er med-
lem af foreningen. Indmeldelse i
46 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE
KVF - spændende opgaver i vejsektoren!
foreningen kan ske på vores hjem-
meside www.kvf.dk
Fremtidige medlemsmøderI foråret 2007 gennemførte KVF en
spørgeskema undersøgelse, hvor vi
har spurgt medlemmerne om, hvil-
ke temamøder/seminarer de
ønsker at vi afholder.
Der er planlagt at afholde møde
om nedenstående emner i løbet af
2008. Nærmere om tidspunkt og
sted vil blive lagt på vores hjemme-
side www.kvf.dk og sendt som
nyhedsbrev til vores medlemmer
og tilmeldte til KVFs nyhedsbrev.
VVeejjjjuurraa
Set i lyset af de mange km amtsve-
je med adgangsbegrænsninger,
som kommunerne har overtaget.
• Krav til byggelinier
• Krav til adgangsbegrænsning
• Overkørsler – udstykninger –
hvem kan man kræve skal beta-
le
• Særlig råden over vejareal
Med vægt på vejloven – offentlige
veje
TTrraaffiikkssiikkkkeerrhheedd
Med fokus på trafiksikkerhedsrevisi-
on.
Vi vil gerne finde nogle projekter,
hvor der er ”flyttet” noget i forbin-
delse med revision.
UUddbbuudd oogg ttiillssyynn -- aassffaalltt
Med følgende emner:
• Udbudsformer
• Tilsyn
• Ideelt/hvad gøres/tvister
GGrraavveettiillllaaddeellsseerr
Med følgende emner:
• Myndighedsforpligtelse – hvem
går man efter, når der er noget:
ledningsejer eller entreprenør
• Hvad med samgravning?
• Korrekt retablering
• Kan man tvinge nogen til at
lægge tomme kabelrør ned? –
er der nogen som tjener på
tomme rør?
• Hvilke krav kan vi stille om
samgravning
Hvis du har ideer eller konkrete
eksempler til et af de 4 foreslåede
temamøder, er du velkommen til at
kontakte mig på mail jaol@frede-
rikshavn.dk
TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 47
Her er KVF med:
Forum Medlem Kommune
SAMKOM styregruppe Jane Olesen Frederikshavn
VEJFORUM repræsentantskab Jane Olesen Frederikshavn(+ org. gruppe).
VEJFORUM faggruppen Lene Krull Roskilde
VEJFORUM faggruppen Stig Langsager Odense
VEJFORUM faggruppen Britt Bak Odgaard Viborg
NVF, DK repræsentantskabet Kristian Hede Jensen Varde
NVF, DK styrelsen Kristian Hede Jensen Varde
Dansk Vejhistorisk selskab Claus Christensen Vordingborg
KTCs trafikgruppe Jane Olesen Frederikshavn
VEJ-EU´s bestyrelse Dorit Bjørn-Larsen Odense
Lokalt færdselssikkerheds- Mette Skamris Holm Aalborg-udvalg. vejcenter Nord
Lokalt færdselssikkerheds- Lene Hoffmann Silkeborgudvalg. vejcenter Østjylland
Lokalt færdselssikkerheds- Michael Steen Vejrup Ringkøbing-
udvalg. vejcenter Midt- og Vestjylland Skjern
Lokalt færdselssikkerheds- Sonja Svendsen Haderslevudvalg. vejcenter syddanmark
Lokalt færdselssikkerheds Heidi Wind Køge-udvalg. vejcenter Hovedstaden
Lokalt færdselssikkerheds- Anders Gedde Pedersen Næstvedudvalg. vejcenter sjælland
AGU-10. Vejregler Jonas Hammershøj Olesen Randers
Vejregelgruppe 5, It på vej Bente Hansen Svendborg
NVF udvalg 23, Bente Hansen SvendborgTransport i byer
Der foretages i disse årmassive investeringer istørre rør, bassiner ogoverløbsbygværker.Spørgsmålet er om viudnytter mulighederne ibyens landskab godt nok?
/ Af projektkoordinator Marina Bergen Jensen,
Københavns Universitet, Skov & Landskab
Peter Steen Mikkelsen, Danmarks Tekniske Uni-
versitet, Institut for Miljø & Ressourcer,
Ole Mark, DHI, Søren Hvilshøj, Grontmij | Carl Bro,
samt Stephan Pauleit, Københavns Universitet,
Skov & Landskab,
De voldsomme regnskyl, som også
denne sommer har været præget
af, er for stor en mundfuld for man-
ge af landets kloaksystemer. Konse-
kvensen er ukontrollerede over-
svømmelser af kældre og veje, og
deraf følgende ærgrelser og materi-
elle omkostninger. Løbende tilslut-
ning af nye arealer til allerede eksi-
sterende kloaksystemer har i forve-
jen længe lagt pres på kapaciteten,
og påpeger, sammen med udsig-
ten til permanent ændrede klima-
forhold, et akut behov for nytænk-
ning omkring den måde vi afvander
byen på.
Byens landskab som en delaf løsningenDenne presserende problemstilling
er baggrunden for forskningsprojek-
tet 2BG-forskningsprojektet, der har
til formål at vurdere vilkårene for et
paradigmeskifte på afvandingsom-
rådet. Mens det herskende paradig-
me, der som bekendt består i bort-
ledning af nedbør og spildevand via
rør i fælles- eller separatsystemer,
søger at udbedre flaskehalse med
bassiner og overløbsbygværker,
indebærer det alternative paradig-
me, ”arealbaseret afvanding”, at
nedbøren tilbageholdes opstrøms i
faskiner og lavninger på terrænet,
hvorfra det nedsives eller med
nedsat hastighed løber til kloak.
Selvom princippet bag arealba-
seret afvanding er både simpelt og
naturligt, og desuden rimer på
”attraktivt bymiljø” og ”bæredygtig
udvikling”, er metoden karakterise-
ret ved betydelige usikkerheder,
bl.a. omkring dimensionering og
forureningsrisici. Disse usikkerhe-
der, der kan få fatale konsekvenser
for både økonomi og byens image,
hvis de folder sig ud til den gale
side, er antageligt grunden til, at
mange beslutningstagere afholder
sig fra at vælge andet end de tradi-
tionelle løsninger, der - deres be-
grænsninger til trods - har den sto-
re fordel, at de leverer en kendt
ydelse til en kendt pris.
Et større regnestykke end vedtraditionel afvanding Et bedre beslutningsgrundlag er
derfor nødvendigt, hvis tekniske
eksperter, byplanlæggere og politi-
kere skal turde operere med areal-
baseret afvanding som et reelt
alternativ til traditionel kloakering.
Aktørkredsen bag 2BG-projektet har
med sin sammensætning (se Fak-
taboks) gode forudsætninger for at
kvalificere beslutningsgrundlaget,
herunder at inddrage forhold
omkring æstetik, sikkerhed og
vandkvalitet. Forhold, der spiller en
helt anden rolle når afvandingen
foregår terrænnært, og regnvandet
dermed kan indgå som et element
i byrummet. I overensstemmelse
hermed udvikler 2BG-projektet
værktøjer til vurdering af et evt.
paradigmeskifte ud fra kvantitative,
kvalitative og sociokulturelle forhold
48 TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB
Arealbaseret afvandingaf danske byer
ResumeDe hyppige oversvømmelser af veje og kældre, som mange byer
plages af, fremtvinger massive investeringer i øget afvandingskapa-
citet. I forskningsprojektet ”Black, Blue and Green – Integrated
infrastructure planning as key to sustainable urban water systems”,
2BG, stilles spørgsmål ved om traditionel udbygning af det eksiste-
rende kloaknet er bedste løsning, eller om forsinkelse og nedsiv-
ning af nedbøren via byens landskab repræsenterer en - samlet set
- bedre investering. I projektet udvikles dels værktøjer til at belyse
de kvantitative aspekter, samt tilknyttede forhold omkring vandets
kvalitet og muligt samspil med byens sociale, kulturelle og natur-
mæssige værdier; dels koncepter til fremme af tværfagligt samar-
bejde og dialog med beslutningstagere.
på såvel et overordnet by-niveau,
som et mere detaljeret projektni-
veau .
Mens den kvantitative og kvali-
tetsmæssige håndtering af vandet
typisk repræsenterer udgifter, kan
de sociokulturelle forhold både tæl-
le negativt og positivt. Hvis det sid-
ste er tilfældet, f.eks. i form af høje-
re grundpriser på udstykninger som
følge af udsigt til et attraktivt blåt
element, kan sociokulturelle gevin-
ster være med til at lette det sam-
lede budget og bære udgifter, f.eks.
til rensning af vejvand, igennem.
Begrebet ”arealbaseret afvanding”
benyttes i 2BG-projektet, frem for
”lokal afledning af regnvand”, (LAR),
der for mange er blevet synonym
med enkeltstående anlæg i baggår-
de, hvis værdi er symbolsk snarere
end et egentligt bidrag til byens
afvanding. For at lokal afvanding
kan batte som et reelt supplement
til traditionel kloakbaseret afvan-
ding, skal løsningerne tænkes ind i
TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 49
2BG Tur i Greve – vandhuller i byen har mange formål.
GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt
Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk
den samlede spildevandsplan for
området, og der vil som konse-
kvens blive tale om massive afkob-
linger, der rækker langt ud over
den enkelte parcel.
Planlægningsprocessen skalbygge bro2BG-projektet sigter desuden på at
overvinde planlægningsmæssige
barrierer, både mellem fagdiscipli-
ner, og i forhold til beslutningstage-
re. Der udvikles således et kursus-
koncept for integreret planlægning,
hvor byens behov for afvanding og
vandforsyning samt sociokulturelle
mål indarbejdes tidligt i kommune-
og lokalplaner. Konceptet afprøves
forår 2008 med deltagelse af Gre-
ve, Århus og Odense og tænkes – i
tilfælde af succes – videreført på
kommerciel basis af DANVA og
Dansk Byplanlaboratorium. Tilsva-
rende gennemføres efterår 2007
en øvelse, hvor vilkårene for i
Odense at forøge byens afvan-
dingskapacitet vha. arealbaseret
afvanding beskrives ud fra eksiste-
rende viden, og resultatet efterføl-
gende præsenteres for og diskute-
res med de lokale beslutningstage-
re. Formålet er at opnå overblik
over videnbehovet, og indsigt i evt.
barrierer i den politiske beslutnings-
proces.
I et separat forskningsspor iden-
tificeres, ud fra en historisk analyse,
de faktorer, der er afgørende for
hvilke vand-infrastrukturer samfun-
det forsynes med. Til yderligere
styrkelse af planlægningsprocessen
er der ansøgt om midler til udvidel-
se af 2BG-projektet med cost-be-
nefit analyser af arealbaseret contra
traditionel rørbaseret afvanding.
National dialog Dialog og samarbejde på kryds og
tværs af fag og institutioner er nød-
vendigt hvis vi i Danmark skal finde
frem til innovative og bæredygtige
løsninger på byernes vandproble-
mer. Aktørerne bag 2BG-projektet,
der alle står nævnt på
www.2BG.dk, ønsker at bidrage til
denne udvikling, og på projektets
hjemmeside annonceres diverse
workshops og seminarer, ligesom
kommentarer og forslag er velkom-
ne.
Om 2BG-projektetBlack, Blue and Green – integrated
infrastructure planning as key to
sustainable urban water systems
Baggrund:
Tiltagende problemer med afled-
ning af byens nedbør via kloaksy-
stemet – med oversvømmelser og
økonomiske omkostninger til følge.
Formål:
Vurdering af vilkårene for en alter-
nativ løsning: ”arealbaseret afvan-
ding”.
Tidshorisont:
Marts 2007 – marts 2011
Budget:
Ca. 17.5 mio. kr.
Følg med i 2BG-projektet på
www.2BG.dk
Du kan også læse vores nyheds-
brev, downloade en poster over
projektet og følge links til tilstøden-
de aktiviteter.
50 TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB
Aktørkredsen bag
2BG-projektet
Tre universiteter:
• Danmarks Tekniske Universitet
(BYG•DTU og DTU-Institut for
Miljø & Ressourcer)
• Århus Universitet
(Geologisk Institut)
• Københavns Universitet (Det
biovidenskabelige fakultet)
Fem virksomheder:
• DHI
• Watertech
• Grontmij/Carlbro
• Odense Vandselskab
• Københavns Energi
Tre kommuner:
• Århus Kommune
• Odense Kommune
• Greve Kommune
To interesse-institutioner:
• DANVA
• Dansk Byplanlaboratorium
Ved arealbaseret afvanding er det oplagt at koble den tekniske afvanding til byens sociale, kulturelle og naturmæssige
værdier; her diskuteret på en 2BG-tur rundt i Greve.
Figur 1: Forventede 2BG produkter.
Vurdering af de kvantitative vilkår:I hvilken grad tillader de givne plads-, jordbunds og grundvandsforhold at
afstrømningen håndteres via forsinkelse og nedsivning?
• Byniveau: Udvikling af en geo-hydrologisk model til beskrivelse af
grundvandsstand, indsivning til kloakker og udstrømning til vandområ-
der som følge af øget nedsivning.
• Projekteringsniveau: Udvikling af værktøj til dimensionering af specifik-
ke løsninger såsom faskiner, grøfter, infiltrationsbassiner m.v. Værk-
tøjet skal kunne udveksle data med Mouse-modellen, der benyttes til
dimensionering af kloakker, samt med den geo-hydrologiske model
opstillet i projektet.
Vurdering af vilkår for kontrol af vandets kvalitet:Hvilke indsatser er nødvendige for at sikre en passende kvalitet af
afstrømningsvandet – i forhold til grundvandsbeskyttelse, eksponering i
bymiljøet og recipientpåvirkning
• Byniveau: Belysning af mulighederne for forebyggelse af forurening,
opsplitning af afstrømningen i forskellige kvaliteter, afkobling af områ-
der m.v.
• Projekteringsniveau: Sammenlignende vurdering af markedets end-of-
pipe renseteknologier i forhold til en ønsket vandkvalitet.
Vurdering af de sociokulturelle vilkår:I hvilken udstrækning kan afvanding via arealerne skabe sociale, kulturelle
eller naturmæssige værdier.
• Byniveau: Teknikker til samlet gennemgang af byens grønne struktur,
dens sårbarhed og mulige gevinst ved indpasning af vand-teknisk
infrastruktur.
• Projekteringsniveau: Værktøjer til tydeliggørelse af specifikke land-
skabsmæssige muligheder.
»Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig
godt serviceret med den information, vi har
sendt ud om affald. Vi har fået mange posi-
tive tilbagemeldinger. Det har været en god
oplevelse for os at planlægge informatio-
nen sammen med Tankegang, og det har
givet os et overblik over vores opgaver på
affaldsområdet.« Kunde: Jørn Gregert
Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kom-
mune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40
9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12
VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION
De seneste år er der kom-met meget fokus på samar-bejde mellem erhvervslivetog forskningen. I tråd meddette har HedeDanmark a/sde sidste to år arbejdetsammen med forskere fraAarhus Universitet omudvikling af vandløbsvedli-geholdelse i Danmark.
/ Af Line Væggemose, HedeDanmark
Om end de beskæftiger sig med
det samme, kan der synes langt fra
åmænds praktiske arbejde i de
danske vandløb til forskeres grund-
videnskab på universiteterne. Imid-
lertid kan praktikerne og forskerne
få meget ud af at arbejde sammen
om konkrete projekter. Det erfarer
både Carsten With Thygesen, der er
administrerende direktør i Hede-
Danmark, og Tenna Riis, der er
forskningslektor ved Plantebiologi
på Aarhus Universitet.
”Den primære fordel ved at
arbejde sammen er, at vi kan inspi-
rere og supplere hinanden i vores
arbejde”, siger Tenna Riis.
Adgang til ny videnFor både virksomhed og forskere
kan et samarbejde give viden, som
normalt ikke vil være tilgængelig.
For Tenna Riis er det netop mulig-
heden for at indsamle data, som
hun normalt ikke ville kunne få, der
gør det attraktivt at samarbejde
med en virksomhed som Hede-
Danmark.
”Jeg kan få undersøgt ting, som
jeg normalt ikke ville have adgang
til. HedeDanmark kan stå for dele
af det praktiske arbejde, som jeg
ikke kan udføre med de ressourcer,
jeg ellers har til rådighed. Det er for
eksempel et meget stort praktisk
arbejde at skære grøde på hele
vandløbsstrækninger eller udplante
vandløbsplanter over større områ-
der, og det ville jeg have svært ved
at gøre alene” fortæller hun.
Samarbejdet mellem Aarhus
Universitet og HedeDanmark
begyndte med et konkret projekt i
2005. Tenna Riis havde erfaring
med at forbedre de økologiske for-
hold i fysisk forarmede vandløb i
New Zealand gennem udplantning
af vandløbsplanter. Hun undersøgte
her forskellige planters egnethed
og udviklede optimale udplant-
ningsmetoder.
”I en samtale med Rikke Schultz,
der er biolog i HedeDanmark, så vi
en idé i at arbejde sammen om et
lignende projekt i Danmark. Jeg
kunne indsamle vigtig viden om
plantearters koloniseringsevne, og
HedeDanmark kunne udvikle en
metode, som rent praktisk kunne
bruges i genopretning af vandløb”,
fortæller Tenna Riis.
Projektet inkluderede både Aar-
hus Universitet, HedeDanmark og
det daværende Århus Amt. Sam-
men udtænkte Tenna Riis, Rikke
Schultz og Hans-Martin Olesen fra
Århus Amt, hvordan projektet skulle
køre, og hvordan undersøgelsen
skulle forløbe.
”Vi udtænkte sammen projektet,
HedeDanmark udførte det prakti-
ske arbejde med udplantninger,
mens jeg i det videre forløb ind-
samlede data til blandt andet at
vurdere de forskellige arters koloni-
seringsevne”, oplyser Tenna Riis.
Derudover kan erfaringsudvek-
sling med vandløbspraktikerne sup-
plere Tenna Riis’ forskning i vand-
løbsplanternes tilpasning til det
omgivende miljø.
”Mange åmænd har arbejdet i
de samme vandløb i lang tid, og
over årene kan de have observeret
mønstre og sammenhænge, der
kan være interessante og relevante
at teste eksperimentelt”, siger hun.
Brugbare metoderFor HedeDanmark er der mange
gode grunde til, at man vælger at
samarbejde med forskere og
uddannelsesinstitutioner.
”Vi vil gerne bidrage til relevante
forskningsprojekter, der styrker
udviklingen af naturen, og derfor
samarbejder vi med blandt andet
Aarhus Universitet”, siger Carsten
With Thygesen, der er administre-
rende direktør i HedeDanmark.
HedeDanmark har som formåls-
paragraf at udvikle naturværdier og
naturressourcer i Danmark. Derfor
finder man det her helt oplagt at
samarbejde med forskere, hvor
52 TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB
Samarbejde mellem forskere og praktikeregør en forskel
Forskere og praktikere i felten!
dette sker på et højt fagligt niveau.
Samtidig er det naturligvis også
væsentligt, at der udvikles løsninger
og metoder, som kan bruges kon-
kret i virksomheden, fortæller
Carsten With Thygesen.
”Ved at samarbejde med en for-
sker fra Aarhus Universitet kan vi
være med til at udvikle metoder,
der forbedrer vandløbenes tilstand.
Det kommer både forskere, vores
kunder og HedeDanmark som virk-
bejde mellem erhvervslivet og
forskningsinstitutionerne, og projek-
terne omkring vandløbsvedligehol-
delse viser, at der kan være god
grund til dette.
”Samarbejdet kunne ikke være
bedre, og jeg kunne sagtens fore-
stille mig at fortsætte med det i
fremtiden”, siger Tenna Riis.
Tenna Riis er i januar 2008 initi-
ativtager til et ferskvandssymposi-
um, der samler folk fra kommuner,
virksomheder og universiteter for at
tale om den aktuelle ferskvands-
forskning og netop skabe synergi
og netværk på tværs.
somhed til gode, at vi har et sådant
samarbejde”, udtaler han.
Grundvidenskabelige ogpraktiske problemstillingersupplerer hinanden Tenna Riis vurderer, at universiteter-
nes primære opgave er at arbejde
med grundvidenskabelige problem-
stillinger, og en stor del af hendes
forskning er da også netop grundvi-
denskab, som i første omgang ikke
kan bruges i praksis. Men grundvi-
denskaben og den mere praktiske
forskning kan supplere hinanden.
”Jeg kan bruge den grundviden-
skabelige forskning, når jeg arbejder
med praktiske aspekter som i samar-
bejdet med HedeDanmark, og
omvendt kan jeg få inspiration til
grundvidenskabelige projekter, når jeg
arbejder med praktiske problemstillin-
ger. De to former supplerer hinanden
og er begge vigtige”, siger Tenna Riis.
I de seneste to år har Aarhus
Universitet og HedeDanmark også
samarbejdet om andre undersøgel-
ser. Blandt andet har et projekt
inkluderet en specialestuderende,
som over et år fulgte vegetationen i
forbindelse med et grødeskærings-
projekt. Her så man på grøde-
skæring af tagrør og undersøgte,
hvilke grødeskæringstidspunkter,
der var mest fordelagtige, og hvor
hyppigt grødeskæringen burde
foregå. Et projekt der giver viden
om effekten af forstyrrelse på tag-
rør og i høj grad kan bruges af
HedeDanmark til at optimere grø-
deskæringspraksis med henblik på
at reducere de negative økologiske
effekter af grødeskæring i vandløb.
Ud over de konkrete og længe-
revarende projekter har Tenna Riis
ind imellem også haft kontakt til
åmændene i forbindelse med
anden forskning.
”Imellem projekterne har jeg for
eksempel haft kontakt til en åmand
for at spørge ham, om han kan
foreslå vandløbslokaliteter, der opfyl-
der specifikke forhold, som jeg har
brug for i mine øvrige undersøgelser.
HedeDanmark-folkene har et stort
overblik over deres vandløb, og det
er en viden, jeg kan bruge. Det vir-
ker også, som om de synes, det er
spændende og sjovt at være med”,
fortæller Tenna Riis.
I HedeDanmark er der begejst-
ring over samarbejdet med Aarhus
Universitet, og også Tenna Riis
håber på et videre samarbejde i
fremtiden. Fra politikernes side
lægges der op til yderligere samar-
TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 53
Ferskvandssymposium:Den 23.-24. januar 2008
afholdes der Ferskvandssym-
posium på Aarhus Universitet.
Tenna Riis er initiativtager til
symposiet, der samler folk fra
kommuner, virksomheder og
universiteter for at tale om den
aktuelle ferskvandsforskning og
skabe synergi og netværk på
tværs.
Læs mere på:
www.ferskvandsbiologi.dk
Tenna Riis’ forskningsområde:Tenna Riis har i 10 år forsket i
vandløbsvegetation og er
forskningslektor på Aarhus Uni-
versitet ved Plantebiologi.
Tenna Riis forsker i akvatiske
planters tilpasninger til og sam-
spil med det omgivende miljø
og undersøger, hvorledes
naturlige og menneskeskabte
processer påvirker og forandrer
planternes udbredelse. Forsk-
ningen har særligt fokus på
effekten af fysiske forhold, her-
under fysiske forstyrrelser
(f.eks. grødeskæring).
Udplantning af vandløbsplanter i et samarbejdet mellem Aarhus Universitet og HedeDanmark.
54 TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE
Tromsø er et vigtigt center iNordnorge med et oplandpå 250.000 mennesker.Denne rolle skal fastholdesog udbygges og De olympi-ske Vinterlege i 2018 er etvigtigt middel i dette spil.
/ Af redaktør Michael Nørgaard
Afstanden fra Danmark til Tromsø
er den samme som til syditalien og
vi er så langt nord på, at nærheden
til Norges udpost mod nord – Sval-
bard – og Arktis, fylder godt både i
bevidstheden, i forskningsopgaver
og logistik.
Og Tromsø har et universitet
med 7000 studerende, der fylder
godt i en by med 64 000 indbyg-
gere. Det betyder, at Tromsø er en
ung by, der samtidigt har en netto-
tilflytning. I byen er de også bevid-
ste om, at den rolle de spiller i
nord, kan blive mere klar og større.
Og ambitionerne om at forfølge
mulighederne har Tromsø også.
Kommuneplanen skaber rammer
for en udbygning der kan rumme
72.000 indbyggere. Med et vinter-
ol forventes dette tal at være
75.000 indbyggere i 2020, eksklu-
siv de studerende på universitetet.
OL 2018 – et middel!I virkeligheden handler det ikke om
de Olympiske Vinterlege i 2018,
men om en kommune som har
besluttet sig for at spille en mere
aktiv rolle og arbejde efter en ny
kommuneplan:
”Tromsø har et aktivt kommune-
styre, der gerne vil noget mere
med byen,” fortæller kommunal-
chef Irene Simonsen. ”Byen er klar
over at rollen som kraftcentrum i
nord, både giver pligter og mulig-
heder. På planlægningssiden må vi
nok erkende, at der før ikke var den
store sammenhæng mellem vores
forskellige planer, fx arealplan og
kommuneplan. Det er vi i gang
med at råde bod på nu. I vores
”Kommuneplan for Tromsø 2007 til
2018” inddrager vi mange hensyn,
bl.a. byens regionale, nationale og
internationale rolle - og involverer
mange aktører i arbejdet,” fortæller
Irene Simonsen. Kommuneplanen
omfatter bl.a. forhold som byens
rolle i nordområderne, erhvervsud-
vikling, klima, land og by og byens
grønne struktur.
”En del af kommuneplanen er
også vores ambition om at blive Nor-
ges bud på en værtsby for De Olym-
piske Vinterlege i 2018,” fortæller Ire-
ne Simonsen. ”Det vil selvfølgelig
være fantastisk for byen at lykkes
med dette projekt og entusiasmen i
byen er stor. Men det er vigtigt for
os, at Vinter OL ikke er hovedmålet,
men et middel i en vision, der skal
understøtte en udvikling som byen
gerne vil under alle omstændighe-
der. Det gælder om samfundsudvik-
ling og om at styrke Tromsøs rolle.”
Tromsø har tidligere arbejdet på
at blive Norges bud på en værtsby
til vinterlegene i 2014 – uden held.
Nu forsøger man igen med fornyet
styrke og entusiasme.
Tromsø har OL-ambitioner!
Kommunalchef Irene Simonsen, Trom-
sø: Tænk i kompagniskaber mellem
offentlige og private.
3 gode råd fra Tromsø!Der er langt til 2018, men man er langt inde i planlægningsproces-
sen. Kommunalchef Irene Simonsen giver disse 3 gode råd til
andre byer som har ambitioner om at gå i gang med store projek-
ter:
1) Pas på med for mange parallelle forløb – der skal være samvir-
ke mellem de involverede fra starten af projektet.
2) Projektet skal være en del af det som man vil gøre under alle
omstændigheder.
3) Tænk i kompagniskaber mellem offentlig og private.
TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 55
56 TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE
Fælles offentligt-privatsamarbejde”Vi lægger vægt på, at opgaven
med at får OL til Tromsø sker i
samarbejde mellem det offentlige
og private” fortæller Irene Simon-
sen. ”Men Tromsø Kommune
ønsker at have den afgørende ind-
flydelse i projektet, derfor er det
aktieselskab der står bag Tromsø-
2018 organiseret, så kommunen
ejer de bestemmende A-aktier,
mens de private ejer B-aktier.”
Ender vinter-ol i Tromsø, så bli-
ver der også brug for alle kræfter i
byen – man forventer, at omkring
300.000 personer – sportsudøve-
re, tilskuere og pressefolk vil strøm-
me til. Det vil betyde, at alle loft-
rum og ledige kvadratmeter vil blive
taget i brug. Overnatningskapacite-
ten vil under legene blive øget ved
hjælp af en kæmpe flåde af kryds-
togtsskibe fra middelhavsområdet
– skibe som alligevel ligger stille i
vintermånederne.
”Allerede nu indgår et aktivt
samarbejde med Norges Tekniske
Universitet i forberedelserne af
byens udbygning,” fortæller kom-
munalchef Irene Simonsen. ”Vi
prøver fx at gøre det attraktivt for
de studerende at komme til Trom-
sø for at skrive masteropgaver. De
unge synes det er fantastisk
spændende og jeg er sikker på, at
ol-ambitionerne under alle om-
stændigheder kommer til at styrke
innovationen i Tromsø.”
Grønne hensyn er vigtigeMidt i entusiasmen og iveren for at
få OL-værtskabet, så holder byen
fast i at sikre en grøn struktur, hvor
der er nem og kort adgang til grøn-
ne områder for alle borgere og
institutioner.
”Vi er meget bevidste om, at
udbygningen med nye boliger,
sportsanlæg og infrastruktur ikke
skal spolere byens grønne struktur”
forklarer Irene Simonsen. ”I kom-
muneplanen er nedfældet, at der
højest må være 500 meter til grøn-
ne områder fra alle centrale bolig-
områder på Tromsø, ligesom, at
vores skoler skal have nem og fri
adgang til grønne områder. På fast-
landet er det centralt i planerne, at
der er grønne korridorer gennem
byområderne og frem til fjeldområ-
derne.”
De mange anlægsarbejder, der
skal udføres skal indpasses i by-
strukturen på en kompakt og mil-
jøvenlig måde. Målet er, at tilskuere
skal kunne gå mellem de forskelli-
ge sportsanlæg. Alligevel giver ol-
ambitionerne og den planlagte
byudvikling en stor udfordring for
infrastrukturen – der omfatter
vejudbygninger og udvidelse af luft-
havnen,
Der er lavet en detaljeret plan
for, hvordan de forskellige anlæg
skal anvendes efter de vinterlege
som måske kommer til byen.
Første skridt mod OLTromsøs første skridt mod at blive
Norges officielle OL-kandidat er
taget, idet byen i en tæt kamp
vandt idrætsorganisationernes
afstemning over Oslo med stem-
merne 7-6. Næste skridt er, at Nor-
ges regering skal beslutte sig for
om man vil støtte kandidaturen –
denne beslutning tages i 2008. I
2009 beslutter IOC så om Tromsø i
givet fald er blandt finalisterne. Når
man så langt, så må man holde
vejret til 2011, hvor den endelige
beslutning om værtskabet træffes.
Den lokale entusiasme er stor,
men der er også kritiske røster, der
mener, at omkostningerne ikke står
mål med gevinsterne og at Trom-
sø`s ansøgning kun indeholder flos-
kler om miljø- og regionspolitik. Kri-
tikerne frygter, at arrangement bli-
ver for byen Tromsø og ikke får
nogen betydning for landsdelen.
Tromsøs politiske og administrativestrukturPolitisk styres Tromsø Kommu-
ne efter en formandsmodel
med fem fagudvalg. Udvalgs-
formanden er frikøbt i et
omfang af 50-70%. Også
gruppelederne fra partierne
har mulighed for at løse det
politiske arbejde gennem en
frikøbsordning. Bystyret, der
har 43 valgte repræsentanter,
vælges for 4 år af gangen.
Administrationenledes af en rådmand (kom-
munaldirektør) som er kom-
munens øverste administrative
leder og bindeleddet mellem
den politiske ledelse og admi-
nistrationen. Topledelsen
udøves af rådmanden og fire
kommunalchefer. Konstruktio-
nen kan sammenlignes med
en direktionsmodel.
Tromsø – barsk natur, nærheden til Svalbard og Antarktis sætter sit præg på byen.
Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 [email protected] schultz-information.dk
Schultz Information søger en stærk profil indenfor det miljø-/kommunal-tekniske område til udviklingen af det faglige indhold i digitale informations-produkter. Som fagspecialist får du ansvaret for udviklingen af en række faglige guider, der konkret understøtter sagsbehandlingen og hjælper brugerne fra problemstilling til beslutning.
Fagspecialistens primære opgaver vil være at sikre den fagligt relevante bredde og dybde i produkterne, her-under at:
• Udvikle, vedligeholde og koordinere lov- og metodeguider primært til den offentlige sektor.
• Sparre med produktchefer, salg og redaktører samt fagkonsulenter (eks-terne som interne) på det tekniske område.
• Sikre sig vidensmæssig opdatering og være på forkant med den faglige udvikling inden for ansvarsområdet.
Din profilDu har bred indsigt på det kommu-naltekniske område og særlig erfaring på miljøområdet, og du holder dig naturligt orienteret om udviklingen. Du har konkret erfaring fra en kommu-nal/amtskommunal teknisk forvaltning eller lignende. Du er vant til en travl
hverdag, men kan bevare overblikket. Et selvstændigt drive, så du når deadlines, er en absolut nødvendighed.
Du har:• Lyst til at bruge din faglighed i
et forretningsmæssigt perspektiv.
• Lyst til faglig tolkning og analyse af lovgivning, regler og processer i dybden.
• God formuleringsevne, primært skrift-ligt, da du selv skal kunne formidle en del af stoffet.
• Et godt netværk, overblik over nyheds- og informationskilder.
• En mellemlang eller videregående uddannelse og evt. erfaring på leder-niveau.
• Evnen til at samarbejde og til at gå i dialog med såvel brugere som specialister.
Du vil indgå i et fagligt team, hvor du har det faglige ansvar for udviklingen af produktområdet.
Vi tilbyder• Et job i en innovativ, videnbaseret
virksomhed i stærk udvikling.
• Masser af personlige og faglige ud-fordringer.
• Mulighed for at præge indholdet og udviklingen i jobbet.
• Gode personaleforhold.
• Masser af venlige, engagerede og kompetente kolleger.
Skal det være dig?Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Humlebæk, 22 22 90 40.
Bemærk, at Schultz Information flytter domicil til Københavnsområdet medio 2008.
Send din ansøgning til:Schultz InformationHerstedvang 14, 2620 AlbertslundAtt. HR-Manager Ulla Meinecke-Søes
Eller på mail: [email protected]
AnsøgningsfristDen 11. december 2007 – vi forventer at afholde ansættelses-samtaler i uge 51.
Schultz Information er en videnbaseret virksomhed
på knap 100 medarbejdere. Vi udvikler intelligent
information, der understøtter beslutnings- og
arbejdsprocesser – blandt andet hos kommuner,
fagbevægelsen og private virksomheder. Med en
unik kombination af tekniske, faglige og menne-
skelige kompetencer har vi opbygget et innovativt
miljø, der står bag en række af Danmarks bedste
informationsløsninger og webportaler inden for
jura, uddannelse og lægemidler.
Fagspecialist– miljø-/kommunalteknisk forvaltningsområde
58 TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE
Tromsø kæmper med enstor bygningsmasse, hvoropvarmningsformen erbaseret på el. Nye målsæt-ninger for energisbesparel-ser betyder nu udskiftningaf de utidssvarende syste-mer.
/ Af redaktør Michael Nørgaard
1960`erne var glade – også når det
gjaldt brugen af energi. I Tromsø i
Norge - nord for polarcirklen og tæt
ved verdens ende, så betød den
rigelige og billige adgang til el, at
alle offentlige byggerier fra 1960 og
fremefter blev projekteret med el-
varme. Nu er det markedspriserne,
der bestemmer energipriserne og
derfor er det vigtigt at afkoble
afhængigheden af elvarme. Der er
også gode og velkendte miljø-årsa-
ger til at gøre dette og være mere
fleksibel i varmeforsyningen.
” Man kan sige, at vi bøvler utro-
ligt meget med fortidens synder –
dengang så man ikke begrænsnin-
gerne i at installere en så ufleksibel
varmekilde som el. Faktisk var det
først fra 2000, at vi i Tromsø
begyndte at projektere med vand-
bårne varmekilder i de offentlige
bygninger,” fortæller Svein Karolius-
sen, Tromsø kommunes bygnings-
afdeling.
”Vi har efter år 2000 primært
installeret varmepumper og kedel-
anlæg baseret på gasfyring”
Og overgangen til vandbårne
varmekilder giver flere fordele:” Vi
får et bedre indeklima, lige som det
er lettere at få en jævn varme i
bygningsmassen. Dermed bliver
det også væsentlig nemmere for os
at lave energistyring. Overgangen til
vandbåren varme giver ikke en stor
besparelse i sig selv – det er gen-
nem energistyringen og adfærds-
ændringer, at vi opnår besparelser-
ne.”
Selvom Tromsø ligger så langt
mod nord, så er gennemsnitstem-
peraturen ikke lavere end i resten
af Norge, men den kolde sæson er
til gengæld væsentligt længere.
Målsætninger forenergiarbejdet”I 1997 tog vi i Tromsø de første
skridt til at opstille målsætninger for
brugen af energi i kommunens
bygninger” siger Karoliussen. ”Mål-
sætningen for energibesparelser
var, at vi i 2007 skulle have reduce-
ret energiforbruget med 20 %. Det
har vi knapt nået, vi ligger nok på
en reduktion på 12 til 15 %. Her i
foråret 2007 har kommunen vedta-
get en ny målsætning for energiar-
bejdet – nedskrevet i ”Energiplan
Tromsø kommune 2007-2010. Her
er en ny målsætning om at reduce-
re energiforbruget med 10 % ved
udgangen af 2010,” fortæller Kar-
oliussen. ”Vi forventer at nå målet
og vi kan ikke klage over manglen-
de midler til at foretage energireno-
veringen; faktisk kniber det med at
få brugt de afsatte midler til energi-
tiltag.”
Energiarbejdet i Tromsø omfat-
ter i øvrigt en lang række tiltag, der
bl.a. omfatter styring og regulering,
installation af varmepunmper til for-
opvarmning af forbrugsvand, efter-
isolering og udskifning af vinduer
og døre.
AdfærdOgså adfærden på skolerne er
medtænkt i Tromsøs energistyrings-
arbejde” Skolerne skal lave plan for
hvordan de bruger faciliteter og
rum efter skoletid, så energistyrin-
gen kan tilpasses brugen og varme-
behovet,” fortæller Svein Korolius-
sen. Faktisk var Tromsø den første
norske kommuner, der begyndte at
styre energianlæg i de kommunale
bygninger via en web-baseret
løsning. I dag kan teknikerne og
administration via internettet og et
helautomatisk energiopfølgningssy-
stem følge energiforbruget i de
100 største kommunale bygninger
i Tromsø.
Fjernvarmeanlæg på vejI Tromsø`s planlægning arbejdes
der nu som noget nyt med etable-
ring af et fjernvarmeanlæg. ”Vi
arbejder på at forberede etablering
af et affaldsforbrændingsanlæg
med afsætning af overskudsvarme,
dels til 350 nye boliger, dels til at
erstatte elvarme i en del private
ejendomme i det samme område
af Tromsø. Der er endnu ikke truffet
beslutning om dette, men sagen
behandles af kommunestyret i det-
te efterår,” siger Svein Karoliussen.
Ny skole med varmepumperI 2006 indviede Tromsø Kommune
Fagereng Skole på sydsiden af
Tromsø. Skolen er bygget til 500
elever og omfatter i alt på 14000
m2. Varme produceres ved hjælp af
3 separate varmepumper og med
en gaskedel som spidslast. Varme-
pumperne har jordvarme som kil-
de. Varmen hentes op via 16 bore-
huller på hver 160 meters dybde.
Varmepumperne forsyner også sko-
len med varmt brugsvand og bidra-
ger også til køling.
Tromsø:
Fortidens energisynder!
Svein Karoliussen, Tromsøs bygnings-
afdeling: Elvarme skal afvikles.
TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 59
Bibliotek, biograf og kommunaladministration i en og samme byg-ning! Det er en realitet i Tromsø ogdet giver et levende og aktivt hus.
En kommunal forvaltning spredt på 16 lokali-
teter i en by med 64.000 indbyggere – ikke
en ukendt situation i danske kommuner og
ikke altid optimalt for samarbejdet og tilgæn-
geligheden. Og det var en del af udgangs-
punktet for at gentænke placeringen af
rådhuset i Tromsø. Udfordringen var, at den
plads som var naturlig til placering af det nye
rådhus bl.a. indeholdt et fredet hus, et biblio-
tek og en biograf. Og derfor var det oplagt at
samtænke disse funktioner i et hus.
”Ideerne omkring bygningen af et nyt
rådhus stammer tilbage fra 1995 og tog for
alvor fat i 1998, men den endelige beslut-
ning blev først truffet af bystyret i Tromsø i
2001. Det skete på grundlag af en arkitekt-
konkurrence, hvor der indkom 63 forslag,”
fortæller projektleder Beate Nemeth, Trømsø
kommunes Eiendom. ”Det har været et
kæmpe anlægsarbejde, der i alt har kostet
522 mill. kr. Det har bl.a. betydet flytning af
et 90 tons tungt fredet hus og sprængning i
klippen i et tæt bebygget byområde,” fortæl-
ler Nemeth.
Økonomi og organisation ”Vi har været i den situation, at bystyret ved-
tog beslutningen om bygningen af det nye
kombinerede rådhus, bibliotek og biograf
med blot 1 stemmes majoritet, ” fortæller
Beate Nemeth, der sammen med Kolbjørn
Bjørkestad har haft ansvaret for projektet. ”Et
byggeri til 522 mill. kr er et kæmpe-projekt i
en by som Tromsø. Vi har heldigvis kunnet
styre økonomien meget tæt hele vejen og
det betyder, at vi har kunnet nøjes med en
budgetoverskridelse på 1,8 % på grund af
nogle uforudseelige forhold,” fortæller Beate
Nemeth. Byggeriet begyndte i 2004 og stod
færdig i 2006.
”Vi har også brugt etableringen af det nye
rådhus til at omorganisere rådhusforvaltnin-
gerne – oplagt, når man sammenlægger en
administration, der før har været spredt på
16 lokaliteter. Det har betydet, at der er
afholdt ikke mindre end 400 brugermøder i
periode 1998 til 2004. Vi er til gengæld nu
endt med en god optimering af fællesfunkti-
oner og en god blanding af storrumskontorer
og enkeltmandskontorer,” fortæller Beate
Nemeth.
Og det er blevet et levende hus med
mange funktioner og en blanding af biblio-
teksbrugere, biografgængere og kommunale
embedsfolk og politikere. -mna
Tre i én!
Kolbjørn Bjørkestad og Projektleder Beate
Nemeth, Tromsø Kommune, har styret det store
projekt til 1/2 mia.
Flot udsigt fra Tromsøs nye kombinerede Rådhus, Bibliotek og biograf. Øverst bygningen set udefra.
Erhvervsnyt
60 TEKNIK & MILJØ I NYT
Cobalch fylder 25 år!En af dette blad trofast samarbejds-
partnere, Handels- og ingeniørfir-
maet Cobalch ApS, runder et kvart
århundrede som leverandør på et
marked, der har gennemgået store
forandringer. Men Cobalch har gen-
nem alle årene holdt fast i sin
niche. Firmaet er en af Danmarks
førende rådgivere og leverandører
af tilbehør til gas-, olie-, vand- og
varmeledninger.
”Ejerforholdene hos vores kun-
der, som for en stor del tæller infra-
strukturvirksomheder og energisek-
toren, har ændret sig radikalt - fra at være regionale værker til at omfatte
landsdækkende og internationale enheder, siger Cobalchs ejer og direk-
tør Gunnar Dahlgaard. Rettelig bør Gunnar Dahlgaard snarere omtales
som forhenværende direktør og ejer, for Cobalch er stort set færdige med
et generationsskifte, hvor datteren Rikke Dahlgaard og hendes mand
Anders Duus, overtager ejerskab og ledelse. De fortsætter samme linie,
som Gunnar Dahlgaard har udstukket igennem mange år:
”Tidligere var der næsten ingen kommuner, som rensede alt det skidt
og snavs væk, som aflejres på indersiden af gas-, vand- og varmelednin-
ger. Sådanne aflejringer nedsætter ledningens kapacitet med op til 50
procent og i grelle tilfælde stopper rørene helt til,” forklarer Gunnar Dahl-
gaard.
”De teknisk ansvarlige i kommunerne har erkendt, at jævnlig rensning
ikke kun giver højere kapacitet i rørledninger, men også nedsætter det
samlede energiforbrug og giver længere holdbarhed,” siger Gunnar Dahl-
gaard.
Kilde: www.cobalch.dk
KMD introducerer løsninger til kommunerne,
der er skræddersyet til deres arbejdsgange og
behov. Løsningerne, der indtil videre er udvik-
let til miljøafdelingerne, er opbygget i en ser-
vice orienteret arkitektur (SOA). Det sikrer, at
systemet er fleksibelt og nemt vil kunne til-
passes kommunernes kommende behov og
ønsker. De nuværende løsninger skal udbyg-
ges, så også forvaltninger inden for byggesa-
ger og plansager kan benytte KMD Structura,
som den samlede løsningsportefølje kaldes.
”Vi har designet et system, der er meget
fleksibelt og smidigt,” fortæller Erling Dydens-
borg, underdirektør i KMD. ”Vi har lyttet til
kommunernes behov om en portefølje af
sammenhængende løsninger, og på ganske
kort tid udviklet KMD Structura Miljø,” siger
Erling Dydensborg. ”Udover fleksibiliteten får
kommunerne også en række økonomiske
fordele, fordi de får et fagsystem og ikke skal
udvikle en GIS-snitflade til KMD’s løsning.”
”Informi GIS og KMD har aftalt at udvide
samarbejdet på dette område. KMD har valgt
en åben strategi, der understøttes af ArcGIS
produktfamilien. Det giver mulighed for at
KMD Structura kan integrere (synkronisering
og replikering) med kommunens lokale GIS
system, så vi har sikret at de investeringer
kommunernes allerede har på GIS området
ikke er spildt, men at tilkøbet af GIS til KMD
Structura derimod beriger det allerede etable-
rede GIS-system,” fortæller Klaus Gerlich,
adm. dir. i Informi GIS. ”For de ca. 40 % af
kommunerne, som har valgt at basere sig på
ESRI løsninger understøtter vi denne sam-
menhæng ved sammen med KMD at garan-
tere for sammenhængen imellem den lokale
ArcGIS løsning og KMD’s GIS.”
Fokus på kommunernes arbejdsgange
Speeddating!”Som studerende har du nu mulighed for at speeddate nogle af
vores chefer og få en uformel snak om muligheder, udfordringer
og hvilke forventninger, du har til et job i Orbicon”. Sådan lyder til-
buddet fra Orbicon – et nyt initiativ, der også giver studerende
mulighed for at prøve en halv dag som rådgiver hos Orbicon. Den
studerende følger en af firmaets medarbejdere og får indblik i
hverdagen som rådgiver.
Både chefspeeddating og en halv dag som rådgiver er en
mulighed for at opleve, hvad Orbicon er for en størrelse.
Olsen Engineering vinderstort udbud om automatisk hastigheds-kontrol i FinlandOlsen Engineering har i åbent udbud vundet kontrakten på ATK
udstyr til det finske rigspoliti for de næste 3 år. Aftalen betyder at
Olsen Engineering fortsætter sin stærke position i Finland hvor
man har vundet de sidste kontrakter som har været i udbud på
området. Kontrakten omfatter levering af både mobile kameraer,
samt levering af faste kameraer.
Kontrakten er den største enkeltstående kontrakt Olsen Enginee-
ring har indgået indenfor automatisk hastighedskontrol.
www.olsene.dk
Generationsskifte i Cobalch –
Anders Duus og Rikke Dahlgaard over-
tager ledelsen efter Gunnar Dahlgaard.
Erhvervsnyt
TEKNIK & MILJØ I NYT 61
Mere slamforbrænding iPolen Krügers datterselskab i Polen har fået kontrakt på et slamforbrænd-
ingsanlæg til Plaszow spildevandsanlæg i Krakow til en samlet vær-
di af 22 millioner.
Plaszow renseanlæg behandler spildevandet fra 2/3 del af Kra-
kows indbyggere og slamforbrændingsanlægget får en kapacitet på
20.000 tons slam per år, idet anlægget også skal behandle slam-
met fra Kujawy - byens andet renseanlæg. Teknologien er er Pyro-
fluid – en af Veolia Water’s patenterede løsninger, hvor slammet
forbrændes i en fluid bed ovn, der nedbryder alle organiske stoffer.
Asken – slutresultatet – udgør mindre end 5% af den afvandede
slammængde. Det kommende slamforbrændingsanlæg på Pla-
szow renseanlæg bliver designet til at modtage det våde slam,
hvorefter slammet tørres og forbrændes i fluid bed ovnen. Derudo-
ver er der et røgrensningsanlæg, der sikrer at alle emissionskrav
overholdes. I Danmark behandler et Pyrofluid slamforbrændingsan-
læg al slam fra Renseanlæg Lundtofte i Kgs. Lyngby.
Elbek & Vejrup etablerernyt datterselskabMed en fusion af hardware-aktiviteterne hos it-firmaet Elbek & Vej-
rup A/S og hardwareleverandørerne Datatech og HKC-Data skabes
et nyt stort it-systemhus under navnet Datatech. Det nye selskab
vil levere alle former for hardware og samtidig sikre, at Elbek & Vej-
rups mange kunder inden for det kommunale marked har mulig-
hed for bl.a. hosting af it-løsninger. Der er en stor efterspørgsel på
netop hosting – et koncept, som reelt betyder, at alle har mulighed
for at få løftet arbejdsopgaver væk fra organisationen, så it blot er
noget, der ”kommer ud af et stik i væggen”.
Baggrunden for etableringen af Datatech er, at de tre fusionere-
de enheder sammen kan blive den éne samarbejdspartner, som
kunderne behøver for at få opfyldt alle deres it-behov ét sted.
StormflodsberedskabVesthimmerlands Kommune og GEOGRAF har udarbejdet digitale
stormflodsscenarier til brug for beredskabet ifm. ekstreme vand-
stande, digebrud, skader mv.
Oversvømmelsesscenarierne er udarbejdet i MapInfo Vertical Map-
per, som giver mulighed for udarbejdelse af en række forskellige
modeller og analyser. Løsningen er udarbejdet på data fra kommu-
nens Digitale højde model, produceret af Scankort.
Resultatet er en række MapInfo-tabeller med oversvømmelses-
scenarier for forskellige vandstande, som Beredskabet tilgår via
OPSLAG eller kommunens WebGIS.
Ud over at stormflods-scenarierne stilles til rådighed for kommu-
nens medarbejdere, er der også en offentlig adgang via WebGIS.
Kommunens borgere har således bl.a. mulighed for at vurdere om,
og i hvor høj grad deres ejendomme er truet af stormflod.
www.geograf.dk
Byggebranchen får nem adgang til digitale luftfotos COWI har indgået en aftale med Byggecentrum- et informationscenter for den danske bygge-branche - om at få nem og hurtig adgang tilCOWIs digitale luftfotos.
Alle byggeriets aktører - bygherrer, entrepre-nører, arkitekter, rådgivende ingeniører og pro-jektudviklere - vil nu få mulighed for online-adgang til Danmarks Digitale Ortofoto (DDO®).
Adgangen til de digitale kort sker gennem bran-cheportalen BygNet.dk.
De digitale luftfotos, der er udviklet og ejet afCOWI, bruges i forvejen mange steder i bygge-sektoren, lige fra visuelt materiale i idé-faser tilprojekterings- og dokumentationsgrundlag.
Fordelen ved de digitale kort er, at de indehol-der mange flere detaljer end traditionelle kort.
Fusion: Niels Elbek, Elbek & Vejrup, Jan Højsgaard, Datatech og Jørgen
B. Jørgensen, HKC-Data
62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62
KTC-nyt
Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov.Service og kommunikation på genbrugsstationer .......................................3.-4. dec.Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec.Renovering af afløbssystemer ............................................................................6.-7. dec.Landzoneadministration..........................................................................................10. dec.Vandløbsregulativer – tilblivelse og revision ............................................12.-13. dec.Formanden 2007 – park og vej .....................................................................13.-14. dec.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg ...................................................31. jan.-1. feb.Driftslederen 2008..................................................................................................4.-5. feb.Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................6.-8. feb.Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................25.-26. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 25.-26. feb.) ........................27.-29. feb.Vandløbslovgivning og -administration – grundkursus.........................28.-29. feb.Ekstern støj ....................................................................................................................3. mar.Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar.Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar.Tilslutningstilladelser ............................................................................................6.-7. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.Udbud af kloakopgaver ...................................................................................10.-12. mar.Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar.
Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
Høringssager
perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07
har faggrupperne afgivet svar i føl-
gende høringssager:
Regeringens oplæg til en klimatil-
pasningsstrategi
Udkast til vejledning om kom-
munernes mulighed for at gribe
ind over for fugt og skimmelsvamp
i boliger og opholdsrum
Udkast til ændring af lov om
registrering af ledningsejere samt
udkast til ændring af bekendtgørel-
se om reg. af ledningsejere
Forhøring vedr. standardvilkår for
ophængning af valgplakater
Forslag til lov om ændring af lov
om begravelse og ligbrænding
Det kommunale lov- og cirku-
læreprogram 2007/2008
Ny mastevejledning
Redegørelse om lovovervågning
af driftsloven
3 bekendtgørelser på almenboli-
gområdet
Ændring af lov om almene boli-
ger mv - rammebeløb
Lovforslag om SDO-lån i alment
byggeri
Standardvilkår for A 205-virk-
somheder
Ny bus- og godsbekendtgørelse
samt ny bekendtgørelse om særlige
krav til busser
Forslag til lov om ændring af lov
om offentlige veje og lov om priva-
te fællesveje (gennemførelse af
internationale konventioner og EU-
regler)
Bekendtgørelse om Trafikstyrel-
sens opgaver og beføjelser
Meddelelse fra Kommissionen
om handlingsplan for godslogistik
Mindeord for Henrik G. Berthelsen Formanden for Danske Planchefer, Henrik G. Berthelsen, stadsarkitekt
i Horsens Kommune, døde den 6. november 2007 58 år gammel.
Danske Planchefer har hermed mistet en varm og menneskekærlig
profil og arkitektstanden en dynamisk og engageret arkitekt, med en
helt usædvanlig formidlingsevne for faget.
Henrik var om nogen, initiativtager til dannelsen af foreningen af Dan-
ske Planchefer tilbage i september 2003, og han har været forenin-
gens ubestridte formand lige siden. Det er lykkedes Henrik og den
øvrige bestyrelse at give foreningen en flyvende start og Danske Plan-
chefer har idag medlemmer fra mere end 75% af landets kommuner.
Samtidig med sit 10 år gamle krævende job som stadsarkitekt i en
meget dynamisk kommune, som har satset stærkt, ikke kun på kultur,
men også på arkitektur, har han formået at at være en meget aktiv
deltager i Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Byplanlaboratorium,
og mod- og medspiller i forhold til ministerier.
Som underviser i bl.a. planlægningskurser på den Kommunale Høj-
skole kom hans evner som formidler rigtigt frem, og det er her samt
ved åresmøderne i Danske Planchefer, han rigtig var i sit es. Hvem
mindes ikke Henrik, når han altid morgenfrisk gav en optakt til dagens
program, med et finurligt causeri over store og små ting i verden
udenfor - og han var vel at mærke ikke den første der var gået i seng
efter natmaden den foregående aften. Det forbød hans sociale enga-
gement ham.
Hvor han fik ressourcerne fra, til altid at være oplagt og humørfyldt,
varm og kærlig, selv i den sidste tid hvor sygdommen rasede i ham,
er næppe til at forstå.
En ildsjæl er desværre slukket - alt for tidligt har vi miste en stærk
leder, der som foreningens formand, altid utrætteligt er gået foran i
alle sammenhænge.
Vore tanker går til hans familie, og særlig til Hanne, der har været ved
hans side hele den sidste svære tid.. Typisk for Henrik sluttede det
hele også livsbekræftende, idet Henrik nåede at blive en rævestolt far-
far 3 dage før han døde.
På bestyrelsens vegne
Jørgen Boe, næstformand
Danske Planchefer
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BADEBROEROG BADEANLÆG
NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk
BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as
Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Leverandør til teknisk forvaltning
64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.
SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]
HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
Leverandør til teknisk forvaltning
66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".
RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbaek A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113
Maskinel MagasinpostID-nr. 42393
Recommended