Teknik & Miljø April 2008

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2008 • NR.4

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTC-årsmøde –sæt kryds ikalenderen

Begræns brugenaf kemikalieri byggeri

Frederiksberg:Fra BUM tilintern Partnering

Renosamsårsmøde

Miljøredningsplan for Østersøen

KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland

Thisted ny klimakommune

De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Globale udfordringer starter lokalt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Stadig flere klimakommunerBureaukrati tvinger kommuner til at dropper klimaprojekter – sådan lød overskriften

i ugebladet ingeniøren for nyligt. Rammebetingelserne kunne være bedre for klima-

indsatsen, men en række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfred-

ningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct.

vedvarende energi går nu også med.

Læs også om KLs klimakonference, hvor halvdelingen af landets kommuner deltog

og diskuterede med klimaministeren.

LLææss ssiiddee 1144

Verden største varmepumpeanlægVi har lånt et par spændende artikler fra vores finske søsterblad ”Kuntateknikka”. Læs

bl.a. om verdens største varmepumpeanlæg som varmer og køler Helsingfors! Som

varmekilde bruges renset spildevand. Det samme anlæg producerer køling i som-

mermånederne.

Læs også om hvordan et idrætinstitut ved Lojosøen i Finland får varme fra sjøen ved

hjælp av en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rør-

system. LLææss ffrraa ssiiddee 4444

Miljøredningsplan for ØstersøenEn redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste

år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de

senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sveri-

ge og Finland. ”Landbruget står for hovedparten af forureningen og man

bør overveje at tage bindende virkemidler i brug i forhold til de nu i over-

vejende grad frivillige, som ikke synes at virke”….læs anbefalingerne fra

tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov.

LLææss ssiiddee 1188

KTCs studietur – Sydtyskland og SchweizÅrets KTC-studietur går til Schweiz og Sydtyskland hvor der er inspiration at hente til

arbejdet med bæredygtig udvikling. Turdeltagerne skal bl.a. hører om ”2000-Watt-

Gesellschaft” – under denne overskrift har de nationale myndigheder i Schweiz lance-

ret en storstilet vision med det formål at få nedbragt hver schweizers energiforbrug

fra de nuværende ca. 6000 Watt til 2000 Watt.

Basel er udpeget som pilotregion, og såvel by som kanton (region) har siden 2001

iværksat en stribe projekter og programmer til fremme af visionen.

LLææss ssiiddee 2244--2255

KTCs årsmøde 2008KTCs årsmøde afholdes den 25. og 26. september 2008 på H. C. Andersens Hotel i Odense.

Konferencen bygger videre på resultaterne fra Klima Camp DK 08 som skal inspirere konferencedelta-

gerne til at arbejde videre med klimaindsatsen i kommunerne.

Den røde tråd for dagen vil være samspillet mellem offentlige og private aktører på teknik og miljøom-

rådet i kommunerne.

SSæætt kkrryyddss ii kkaalleennddeerreenn....oogg llææss aarrttiikkeell ssiiddee 1133

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune

formand for KTCs bestyrelse

Johann Herman Wessel skrev i 1700-tallet en berømt

fortælling om en smed, der begik en forbrydelse. For-

brydelsen skulle selvfølgelig straffes. Men da man kun

havde en smed, gav det et problem. Et kvikt hoved så,

at byen havde to bagere, og det er jo som bekendt en

mere, end det allermest nødvendige. Så løsningen lå

lige for, væk med bageren.

Keine Hexerie – nur behändigkeit.

Og så er det jo, at vi i den tekniske verden godt kan føle

det som, at historien gentager sig. Det massive pres på

de kommunale serviceudgifter, har givet et merforbrug

på driftsbudgetterne i kommunerne. Merudgifter, der ud

fra lokalpolitiske argumenter er velbegrundede og som

derfor næppe lader sig rulle tilbage. Man ser sig

omkring – og får øje på de kommunale anlægsudgifter.

Ikke at de i sig selv udgør noget problem. Ja faktisk eksi-

sterer der ikke en kommunal tradition for massive bud-

getoverskridelser på vores anlægsopgaver. En tradition

som måske snarere findes i de statslige budgetområder.

Men de kan reguleres. Bageren er fundet.

Det er evident, at en forudsætning for et succesfuldt og

økonomisk solidt styret anlægsprojekt er, at man plan-

lægger, timer og udfører sit arbejde i en løbende ubrudt

proces, hvor bogholderens kalenderår ikke er særligt

afgørende. En proces kan godt løbe hen over et nytår

uden at betyde et merforbrug. Faktisk vil en binding til

bestemte datoer ofte betyde, at man bliver tvunget ud i

meningsløse merforbrug, for at brænde pengene af.

Det har vi i kommunerne vidst og vist gennem mange

år. Og den tekniske sektor har bevist, at vi kan det til UG.

Derfor er det forstemmende, at bogholderdomstolen

nu har slået til igen.

Af finansloven fremgår det, at kommunerne ikke må bru-

ge mere, end de har budgetteret i anlægsbudgetterne.

Det har vi som nævnt heller ikke tradition for. Men det

absurde er, at de projekter, som ikke blev afsluttet i 2007,

fordi vi styrer og planlægger i forhold til virkeligheden og

ikke en bogholderdato, udløser besparelser i 2008, blot

fordi vi ikke skyndte os at brænde pengene af.

Enhver kyndig økonom ved, at en sådan panikøvelse

indebærer et incitament til at iværksætte forsvarets

gamle øvelse i at brænde benzin af inden nytår, for at

få den samme mængde næste år. Og så vil vi i den

offentlige sektor endelig have gjort os til grin for borger-

nes penge.

Derfor er det en ommer.

Vi må have lov til at overføre de uforbrugte beløb fra

2007, som man jo politisk har taget stilling til at man vil

gennemføre uden modregning i det budget for 2008,

som jo også er belagt med løfter. Ikke alene fra de

lokalpolitikere, som står til ansvar for borgerne direkte,

men også fra statens side i valgkampen. Vi er i den tek-

niske sektor vandt til at holde, hvad vi lover, og det har

vi et stort ønske om at kunne blive ved med. For vi kan

godt lide lugten i bageriet.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2008 • NR.4

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTC-årsmøde –sæt kryds ikalenderen

Begræns brugenaf kemikalieri byggeri

Frederiksberg:Fra BUM tilintern Partnering

Renosamsårsmøde

Miljøredningsplan for Østersøen

KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland

Thisted ny klimakommune

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Sats:Grafikom A/S

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Når bager rettes for smed...

Forsidefoto: Colourbox.

Vores microhold står klar, hvis du har en indkørsel, der skal asfalteres eller et hul i vejen, der skal repareres. Ingen opgave er for lille og uanset om du bor i Klovborg, Kolding eller på rådhuspladsen i København, så rykker vi ud med kort varsel og løser opgaven økonomisk og kompetent. Det er trods alt ikke uden grund, at vi har mere end 75 års erfaring som leverandør af velfungerende veje. Du kan bestille via vores hjemmeside www.microholdet.dk

VI LÆGGER ASFALT OVERALT – OGSÅ PÅ DIN ADRESSE

WWW.NCC.DK/ROADS


Indhold

Miljø

14 I Stadig flere klimakommuner !En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med.

15 I Miljøet til eksamenDet Miljøøkonomiske Råd har for første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene. KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne.

18 I Miljøredningsplan for ØstersøenØstersøen lider - men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland.

22 I En vej til en bedre offentlig sektor? Nedtur på vitale dele af miljø- og naturområdet – konse-kvenserne af strukturreformen må analyseres.

Bæredygtighed!

24 I KTC-studietur 2008Bæredygtig byudvikling i Schweiz og Sydtyskland er langt fremme og har været det i en årrække – KTCs studietur gårpå jagt efter inspiration til arbejdet i kommunerne.

26 I Vejen til det CO2-neutrale lokalsamfundMange kommuner har taget klimaudfordringen op og sat-ser på det CO2-neutrale lokalsamfund.

30 I Kommunal varmeplanlægning i retligbelysningKun godt 1/3 af kommunerne har opdateret varmeplaner-ne siden 1990. Pålæg om tilslutningspligt er hovedreglen.

32 I Vestforbrænding konverterer fra naturgas til fjernvarme Vestforbrænding har en varmeplan! Ifølge planen er der store besparelser at hente i at konvertere over 300.000 MWh fra naturgas til fjernvarme.

38 I Begræns brugen af kemikalier i byggeriHvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikalier i byggerier.

40 I Kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!Kommunalpolitikere og topembedsmænd var samlet i Kol-ding for at diskutere klima med miljø- og energiministeren.

Diverse

42 I Chef-konference på COKChef i teknik og miljø – ny revitaliseret konference på COK tiltrak en bred skare af ledere fra teknik- og miljøområdet.

44 I Lojosøen opvarmer Idrætinstitut!Kisakallio idrætsinstitut i Lojo, Finland, får varme fra Lojosøen ved hjælp af en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem.

46 I Verdens største varmepumpeanlæg varmer og køler Helsingfors!I begyndelsen af året tog Helsingfors Energi verdens størstevarmepumpeanlægg i brug. Som varmekilde bruges rensetspildevand.

50 I Fra BUM til intern Partnering Efter et par års erfaringer med BUM-modellen som den overordnede styringsmodel for driftskontrakter i Vej- og Parkafdeling, Frederiksberg Kommune, ønskede Teknisk Direktorat at revidere styringsformen.

54 I KEF har store visioner for fremtidenKommunalt EntreprenørForum arbejder for at udvikle de kommunale entreprenørers konkurrenceevne og for at ska-be større respekt omkring det arbejde, der bliver udført hoslandets kommunale entreprenører.

56 I Vejforum 2008Vejsektorens store arrangement Vejforum er ved at varme op til årets udgave af konferencen. Læs optaktsartikel.

59 I Efteruddannelse - jura og faglighed sikrer dialogen i miljøsager Efter reformen omfatter den nye hverdag på miljøområdet nye opgaver, nye kollegaer og nye trends, hvor kommuner-ne ikke skal træde meget ved siden af, før der lægges sag an mod dem.

Nyt

60 I Erhvervsnyt

61 I KTC Nyt

56

22 38


www.cowi.dk

Byg nyt rådhus eller optimer det eksisterende

De kommuner, der blev lagt sammen i forbindelse med kommu-nalreformen, fik pludselig stor geografisk og organisatorisk spred-ning mellem bygninger, medarbejdere og servicefunktioner. I nogle kommuner er den bedste løsning at samle rådhuset i en ny bygning, mens den bedste løsning i andre kommuner er at omstrukturere funktionerne i de eksisterende bygninger. COWI kan hjælpe med at afdække, hvad der bedst kan svare sig for jeres kommune, inden beslutningerne træffes.

Vi tilbyder:

Rådhuse skabt til kommunen

På det store billede ses Hillerød Rådhus’ byrådssal, som er indrettet i en eksisterende bygning, mens det runde billede viser den nye kontorbygning. Hillerød Rådhus er skabt i samarbejde mellem E. Pihl & Søn, KHR arki-tekter, Alectia, Signal Arkitekter og COWI. Foto: Tom Bartho.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirk-somhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4000 medarbejdere hver især er det på deres.


Deadline

Vand til 100.000 mennesker sikret mod pesticiderFor at beskytte grundvandet mod forurening har Københavns Energi

netop indgået endnu en aftale med privat skov om en 100 procent

pesticidfri skovdrift. Det drejer sig om Humleore Skov ved Ringsted,

der ligger op ad Vigersted Kildeplads, hvor der årligt udvindes cirka

fem millioner kubikmeter drikkevand – svarende til årsforbruget hos

100.000 mennesker.

- I de senere år har vi set, at flere og flere boringer og kildepladser

må lukke som følge af forurening af grundvandet med pesticider og

deres nedbrydningsprodukter. Derfor er vi glade for, at det er lykke-

des at indgå en aftale, der sikrer, at der nu og i al fremtid ikke må

bruges pesticider ved en af vores vigtige kildepladser på Sjælland,

siger Per Jacobsen, direktør i Københavns Energi.

Københavns Energi betaler cirka 10 millioner kroner for aftalen,

der tinglyses permanent på et cirka 95 hektar stort skovareal. Penge-

ne kommer fra en særlig grundvandspulje, som Københavns Energi

har oprettet til grundvandsbeskyttelsesformål. Hver enkelt forbruger

betalte i 2008 cirka 75 kroner til denne pulje.

Københavns Energi har gennem grundvandspuljen købt et areal

på 530 hektar, hvor der nu er plantet skov, som drives miljøvenligt af

den danske stat. Desuden er der indgået fire aftaler med private

grundejere om pesticid-frie zoner, der i alt dækker et areal på 235

hektar.

Københavns Energi har gennem de senere år måttet lukke flere

kildepladser som følge af forurening med klorerede opløsningsmidler

og pesticider. Senest er indvindingen neddroslet markant på to kilde-

pladser, herunder landets største, Solhøj Kildeplads, der normalt yder

over fem millioner kubikmeter vand, men nu kun leverer godt tre

millioner kubikmeter. Alt i alt har Københavns Energi i løbet af de

seneste 20 år tabt kampen om knap 15 millioner kubikmeter vand,

som man må finde erstatning for på anden vis.

Kilde: Københavns Energi

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij / Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Rgs 90 A/S 11VIA Universitet College 12Dakofa 13Geograf A/S 16Blom Info A/S 17Byggecentrum 20Guldager A/S 21KL 29Tankegang 31Niras A/S 35Renosam 36Efter-& videreuddannelses Centret 43Krüger A/S 49Rambøll A/S 53Vej-EU 57Dansk Autoværn A/S 58Ferskvandscentret 62COK 62Marstal Navigationsskole 68

Københavns affalds-indsamling på vej modudliciteringDanmarkshistoriens største udbud af affaldsindsamling er på vej i

Københavns Kommune, hvor fire ud af ti bydele går i udbud 19.maj.

Udbuddet bliver det første af tre store affaldsindsamlingsudbud, som

tilsammen kommer til at dække alle Københavns 280.000 husstan-

de, hvilket svarer til 10-12 store kommuner i Danmark. Derudover vil

der inden for en tre-årig periode komme udbud af mere specialise-

rede opgaver, såsom indsamling af emballage og storskrald.

- Vores mål med udbuddet er at sikre den bedste og mest miljørigti-

ge løsning til den rigtige pris. Med klare roller mellem kommunen

som myndighed og bestiller og de private renovatører som vores

dygtige samarbejdspartnere, ønsker vi at sætte fokus på borgeren

som kunde og på skraldemanden som kernearbejder, fortæller

områdechef Jens Purup fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.

Københavns Kommune har arbejdet tæt sammen med den

nuværende renovatør, R98, for at afdække alle facetter af byens ren-

ovationsbehov og for at sikre en god virksomhedsoverdragelse af

medarbejderne.

Kilde: Københavns Kommune

De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer

www.orbicon.dk

”Der bliver gratis is til alle !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Med amternes nedlæggelse overtog kommu-

nerne forpligtelsen til at forvalte det, der i plan-

loven er døbt "økologiske forbindelser", og

som skal sikre biologisk mangfoldighed og

optimale livsvilkår for de vilde dyr. De økologi-

ske forbindelser skal skabe netværk mellem

ellers isolerede naturområder til gavn for has-

selmusen, bæveren og andre vildtlevende dyr.

Men den slags forvaltning kræver øget sam-

arbejde over kommunegrænserne, påpeger

lektor Henrik Vejre, Skov & Landskab.

- Det er en banalitet at fastslå, at naturfæn-

omener er grænseoverskridende, men det er

ikke desto mindre vigtigt at have for øje i de

nye kommuner. Ikke mindst fordi de fleste

kommuner geografisk er langt mindre end de

tidligere amter og samtidig har langt flere

administrative grænser mod nabokommuner-

ne. Derfor er det bydende nødvendigt med

kommunikation på tværs af kommuneg-

rænserne, når det gælder naturområdet, siger

han.

Det er svært at dokumentere effekten af de

økologiske forbindelser, men der er foretaget

en række undersøgelser med fokus på enkelte

arter, og de peger på, at de arterne har nytte af

forbindelserne.

- For eksempel har man med ganske få til-

tag fået odderen spredt fra Thy til resten af Jyl-

land, og nu er bæveren tilsyneladende ved at

tage samme tur fra Klosterheden og sydpå,

siger Henrik Vejre.

Han påpeger dog, at man i en forvaltnings-

sammenhæng skal være opmærksom på, at

korridorerne både kan have gavnlige og skade-

lige virkninger. Det, der kan virke som en for-

bindelse for nogle arter, kan være en barriere

for andre, og derfor kan man ikke lave økologi-

ske forbindelser for mange arter på én gang. I

stedet må man udvælge enkelte arter, som

man vil gøre en indsats for.

Kilde: Skov og Landskab


Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner


Deadline

Kurveknækkere lader vente på sigDen offentlige sektor har haft en stigning i energiforbruget på én pro-

cent de sidste mange år, og landets kommuner har tilsammen en

elregning på 4,5 milliarder kroner om året. Men hvis alle landets kom-

muner indgik den såkaldte kurveknækkeraftale med Energisparefonden

om at bryde den stigende energiforbrugskurve, så ville kommunerne

samlet spare 1,25 milliarder kroner om året på energi.

Foreløbig er det dog kun 11 af landets 98 kommuner, der har ind-

gået aftalen, men det skyldes, at aftalen kun har eksisteret i et år,

mener Elsparefonden.

- Vi kan se, at der er stor interesse i kommunerne, men der er et

stykke vej til, at 98 kommuner har skrevet under. Der er en proces i

gang mange steder internt i kommunerne. Det er et godt tegn, for så

arbejder de seriøst med det, siger Christian Jarby, kundechef i Elspare-

fonden.

Ude i de kommuner, der har indgået aftalen, kan man se rigtig gode

grunde til at forpligte sig til at nedbringe energiforbruget.

- For det første er det ganske enkelt nødvendigt af hensyn til vores

klima og miljø at få styr på strømmen. For det andet er der mange pen-

ge at hente ved en fornuftig omgang med ressourcerne – herunder

ikke mindst el. Alle kommuners økonomi er presset. Så alle de penge,

der kan frigøres, kommer borgerne til gode, siger Leif Olsen (SF),

underskriver af aftalen for Bornholms Regionskommune og formand

for Teknik- og Miljøudvalget.

I Elsparefonden er man tilfreds med den generelle tilslutning til kur-

veknækkeraftalen, som i alt 36 kommuner, ministerier, institutioner,

gymnasier og virksomheder har tilsluttet sig på mindre end et år. En ny

evaluering af Elsparefondens kampagner over for det offentlige viser, at

fonden har indfriet sit mål for 2007 om at indgå aftaler, der dækker et

elforbrug på 500 GWh pr. år.

Kilde: Elsparefonden.dk

Tre år efter starten på udbygningen af Motorring 3 (M3) vest om

København viser nye tal, at trafikledelsessystemet har gjort bilister-

nes vej gennem det 17 km lange vejarbejde sikrere, end før vejar-

bejdet begyndte.

Vejdirektoratet har sammenlignet uheldstallene for årene op til

vejarbejdet med perioden med vejarbejde. Samlet set er uheldsbil-

ledet stort set uændret, men antallet af uheld med tilskadekomne er

stort set halveret fra 10,3 alvorlige uheld pr. år inden vejarbejdet til

nu 5,6 alvorlige uheld pr. år.

- Det er opmuntrende at se, at antallet af alvorlige uheld er faldet

så markant. Vi må ikke glemme de særdeles vanskelige betingelser,

der er på vejarbejdsstrækningen. Set i det lys er antallet af mindre

uheld faktisk også ganske lavt, siger Charlotte Vithen, der er leder af

Vejdirektoratets Kompetencecenter for trafikledelse.

På lignende strækninger med vejarbejde sker normalt op til en

fordobling af uheldene. At det ikke er gået sådan under M3-arbejdet

tilskrives, at der er lavet en særlig beredskabsplan for strækningen,

som sikrer en hurtig oprydning efter uheld. Desuden hjælper trafikle-

delsessystemet med variable hastigheds- og informationstavler bili-

sterne gennem strækningen.

Erfaringerne fra M3 glæder transportminister Carina Christensen:

- Trafikledelsessystemet på M3 er et godt eksempel på, hvordan

teknologien ikke blot kan sikre en smidig trafikafvikling, men også

har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Vi skal med en satsning på

Intelligente Trafik Systemer udnytte det potentiale, der ligger i at sikre

en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem ny teknolo-

gi. En sådan satsning på trafikledelsessystemer vil derfor indgå i den

investeringsplan, som regeringen vil fremlægge inden årets udgang.

Der skal styr på vindmølle-støjen Naboer til vindmøller kender til den konstante ”swish-swish”-lyd fra

vingerne og de hvinende lyde fra mølletoppen. De gener og prote-

sterne fra borgere, der er utilfredse med lyden af vindmøller, kendes

ikke kun i Danmark. Forskere og ingeniører over hele verden arbejder

til stadighed på at nedbringe støjniveauet i vindmøllerne, og til næste

år sætter mange af dem kurs mod Danmark.

Aalborg Universitet er nemlig blevet udpeget til at være vært for

en international konference om vindmøllestøj i juni 2009, få måne-

der før den internationale klimakonference i København. På konfe-

rencen vil forskere, udviklere, producenter, planlæggere og miljøfolk

diskutere blandt andet målemetoder, lyddæmpning, lydudbredelse,

støjgener og grænseværdier.

- Strøm fra vindmøller er jo suverænt godt for det globale miljø,

men møllerne må ikke belaste det lokale miljø for meget, for så vil

folk ikke have dem i deres område. I den sammenhæng er støjgener

noget af det, folk oftest peger på som et problem, siger professor

Henrik Møller fra Aalborg Universitet.

Kilde: Aalborg Universitet

Alvorlige uheld nedbragt på M3


Cyklister mere udsatte i trafikkenDet er blevet farligere at færdes i trafikken, især hvis man er cyklist.

De seneste uheldstal fra Vejdirektoratet viser, at der i februar blev

dræbt 38 på de danske veje, og det er det næsthøjeste tal siden

2000 og en stigning på 65 procent i forhold til februar 2007.

Det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af de dræbte i febru-

ar var cyklister, mens kun en enkelt cyklist blev dræbt samme måned

sidste år. En årsag hertil menes at være vejret, da februar 2008 var

varmere og med mindre nedbør end året før. Det har fået flere cykli-

ster på vejene, samtidig med at bilisterne har sat farten op. Det for-

klarer også, at der skete en tredobling af antallet af dræbte i eneu-

held fra tre til 10 bilister.

Kilde: Vejdirektoratet

Femte klimakommune er på pladsThisted er som den kun femte kommune i landet blevet en af Dansk

Naturfredningsforenings klimakommuner. Thisted tilslutter sig den

eksklusive gruppe med Frederikshavn, Hvidovre, Lolland og Lyngby

Taarbæk Kommune.

Målet med klimakommunerne er, at hver kommune fastsætter et

mål for CO2-reduktioner og udarbejder en klimahandlingsplan. Mere

konkret skal kommunerne gennemgå fire trin:

• Underskrive en borgmestererklæring med et reduktionsmål for

CO2-udledningen. DN anbefaler, at de enkelte kommuner forplig-

ter sig til en reduktion på mindst 2 procent om året frem mod

2025.

• Lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning for at give

indsigt i, hvor de største CO2-udledninger finder sted, samt hvor-

dan man kan reducere udledningen.

• Udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan man vil

nå målet, samt hvilke områder man vil fokusere på. Tre områder

er oplagte at arbejde med; energieffektivisering - og besparelser,

vedvarende energi samt transport.

• Implementere planer og overvåge udviklingen. Kommunen skal

offentliggøre resultatet mindst en gang årligt. DN arbejder med at

udvikle et CO2-barometer, der viser, hvordan udviklingen går i de

enkelte kommuner. Læs også artiklen side 14.


Deadline

FOTdanmark - repræsentant-skabsmøde

24. april holder FOTdanmark repræsentantskabsmøde. FOTdan-

mark (fælles objekttyper) har på bare 6 måneder fået tæt ved 2/3

dele af kommunerne som medlemmer af foreningen, og i begyn-

delsen af april har det 63. kommunale medlem meldt sig ind.

- Det er mig en stor glæde at samarbejdet har fået så god vind i

sejlene. Det giver rigtig gode muligheder for at nå det mål vi har

sat os - at gøre det fælles geografiske administrationsgrundlag

landsdækkende inden udgangen af 2011, udtaler formand Torben

Nøhr, teknisk direktør i Vordingborg Kommune.

I marts måned blev de første FOT-data fra Egedal kommune lagt i

testdatabasen, og databasen er nu i gang med at blive testet. Med

de første data i det fælles databasesystem (FOT2007) er FOTdan-

mark nået en vigtig milepæl.

- Det er hermed lykkedes at få leveret et godkendt datasæt fra en

leverandør, og forventningen er, at de øvrige leverandører hurtigt

følger efter, så vi kan nu se frem til, at leverancerne begynder at

køre glat, siger Torben Nøhr.

Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde for alle medlemmer-

ne og de inviterede gæster finder sted den 24. april fra kl. 9.30 –

15.00 i Torvehallerne i Vejle. Der vil være mulighed for at lytte til

forskellige faglige oplæg, heriblandt om lokale FOT-samarbejder og

om fælles infrastruktur via geonøgler.

Kilde: FOTdanmark

Regeringen kræver barrierer vedgylletankeSom reaktion på en række miljøskadelige udslip fra landbrugets gyl-

letanke, sætter miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu yderligere

ind for at øge sikkerheden for naturen. Ministeren har lavet en aftale

med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, der

betyder, at alle gylletankene fra 1. februar 2009 som hovedregel skal

sikres med en barriere, der forhindrer gylleudslip i at flyde uhindret

ud ved uheld til skade for naturen.

- Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har

resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er

ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med

de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen

betydeligt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Tiltaget er en skærpelse af den bekendtgørelse om husdyrgød-

ning, som regeringen aftalte med de samme partier sidste sommer.

Kilde: Miljøministeriet

RenoSams årsmøde I disse år er der stort fokus på det globale klima og energiforbrug. RenoSam

har derfor valgt at lade en EU-parlamentariker lægge op til debat om sam-

menhængen mellem miljøpolitik, affaldspolitik og energipolitik. På årsmødet

lægges der også op til en bredere politisk debat om det offentliges rolle

som leverandør af forsyningsydelse til borgerne – en rolle der længe har

været til debat og under opbrud. Endelig vil der blive sat fokus på nogle af

de aktuelle problemstillinger for affaldssektoren. Det gør vi på tre workshop,

hvor der er fokus på kommunalreformens konsekvenser for affaldsselska-

berne, anvendelsen af økonomiske styringsredskaber på forsyningsområdet

og integration af affaldsforbrænding i den danske energipolitik.

Se det fulde program for RenoSams årsmøde på side 36-37


Affaldsplanen – et spørgsmål om kommunikation– ’closing the gap’ mellem holdning og handling

Tirsdag den 6. maj 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København

Affald og affaldshåndtering kan være borgerens bidrag til en bedre verden – det gælder om at få historien med. Nøgleord i affaldsplanlægningen er grønt image, global opvarmning ogborgerens affaldshåndtering, interkulturel kommunikation, borgertilfredshedsanalyser ogsammenkædning mellem affaldsplanlægning, kommunikation og politiker- og borgerind-dragelse.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist29. april 2008 ko

nfer

ence

KTC årsmøde 2008 i Odense

KTC fortsætter udviklingen af foreningens årsmøde d.25. og 26. september. Målgruppen og deltagerantalletudvides og årsmødet afvikles nu kun over 2 dage.

KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang – med

fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltager-

ne. Nu tages næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer

dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels at målgruppen udvi-

des. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTC-

medlemmerne i KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede

foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspart-

nere.

KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra

KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves

særlige arrangementer for denne gruppe. Overordnet set bliver de 2

dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige

og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede pro-

cesser – faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fæl-

les aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På anden-

dagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker – i faggrupper og

KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern stra-

tegiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-med-

lemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige

netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling.

Bygger videre på Klima CampTemaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMA-

CAMP DK - 08 som afholdes i dagene 29. og 30. maj. Her mødes en

række offentlige og private aktører til innovations- og strategilejr for at

skabe den nødvendige fremdrift i kommunernes klimaindsats. KLIMA-

CAMP DK - 08 afholdes i et samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøtek-

nisk Brancheforening, så allerede i forsommeren lægges kimen til

KTCs årsmøde. KTC har forpligtet sig til at udbrede resultater og hand-

lingsanvisninger fra KLIMACAMP DK – 08, så var man ikke heldig at få

en plads i maj, så genoptages og videreudvikles samarbejdsrelationer-

ne på KTCs årsmøde, hvor endnu flere kan deltage.

Samarbejdsformen – processerne og dyrkelsen af netværk med

udspring i de faglige temaer, giver deltagerne – både fra virksomheder

og kommuner et helt unikt indhold og mulighed for at skabe relatio-

ner. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres, så den giver

maksimal værdi for virksomhederne før, under og efter konferencen –

både ved traditionel annoncering i KTCs medier, men også i form af

direkte involvering i problemløsning og praksisudvikling under konfe-

rencen.

-mna

En række kommuner harindgået aftale med Dan-marks Naturfredningsfore-ning om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kom-mune med 82 pct. vedva-rende energi går nu ogsåmed.

/ Af Joel Goodstein

Thisted er måske Danmarks ”grøn-

neste” kommune. Omkring 82 pct.

af energiproduktionen i kommunen

kommer fra vedvarende energikil-

der, bl.a. vindmøller, biogas og geo-

termisk varme. Men selv som uoffi-

ciel Danmarksmester i ”grøn ener-

gi” har Thisted ambitioner om at

nedbringe CO2-udledningen yderli-

gere. Kommunen har derfor ind-

gået en aftale med Danmarks

Naturfredningsforening om at blive

klimakommune, og den forpligter

sig dermed til at nedbringe CO2-

udledningen med 2 procent årligt.

”Vi er stolte af, at vi er kommet

så langt med at være selvforsynen-

de i vedvarende energi. Det skyldes

ikke primært kommunen, men en

masse engagerede mennesker,

som gennem mange år har satset

på bæredygtige energiløsninger. Vi

har bl.a. et kraft-varmeværk, som

både kan køre på affald og halm. Vi

var de første med geotermisk ener-

gi, og vi har omkring 250 vindmøl-

ler, som laver masser af elektricitet.

Også mere end vi kan bruge. Vi har

fremsynede landmænd, der produ-

cerer biogas. Det giver tilsammen

82 pct. vedvarende energi, og nu

er vores mål at få det tal endnu

højere op. Derfor indgår vi en for-

pligtende aftale med Naturfred-

ningsforeningen,” siger Erik Hove

Olesen, borgmester i Thisted Kom-

mune.

Et af borgmesterens ønsker til

yderligere forbedringer i energifor-

syningen er at få forbundet alle

kommunens decentrale fjernvarm-

eværker, så man altid kan levere

den bedste og billigste fjernvarme

til borgerne.

”Vores vision er at lave et fjern-

varmenet, som forbinder alle de

mindre bysamfund i kommunen,

og det er meget ambitiøst med et

areal på 1.100 km2 og 80 km fra

den ene ende af kommunen til

den anden,” siger Erik Hove Ole-

sen.

Et andet ønske er at kunne

udnytte overskudsstrøm fra vind-

møllerne til at producere fjernevar-

me.

”Som det er nu, skal vi nærmest

betale for at komme af med strøm-

men i perioder med stor produkti-

on,” siger borgmesteren.

14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ

Stadig flere klimakommuner

Thisteds borgmester Erik Hove Olesen: ”Som kommune har vores rolle i høj

grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører.”

Folketinget skal hjælpekommunerKommunen skal også i gang med

at energimærke alle sine ejendom-

me, og borgmesteren håber, at

man på sigt kan finde en løsning,

så man ikke behøver køre kommu-

nens slam til Tyskland for at kom-

me af med det.

”Vi skal have fundet en løsning,

så vi selv kan brænde det af. Det er

fuldstændig galimatias, at vi skal

køre det flere hundrede km væk.

Det vil vi selvfølgelig meget hellere

udnytte lokalt i vores kraft-varme-

værker,” siger Erik Hove Olesen.

På en klimakonference den 31.

marts mødtes en række kommuner

for at udveksle erfaringer og debat-

tere med klima- og energiminister

Connie Hedegaard, bl.a. om kom-

munernes muligheder for at blive

CO2-neutrale. Erik Hove Olesen del-

tog på konferencen, og den viste

klart, at kommunerne har brug for

hjælp fra politikerne på Christians-

borg.

”Der er en række afgiftsbarrierer,

som vi håber Folketinget vil ændre.

Det nuværende afgiftssystem hin-

drer en række CO2-reducerende

aktiviteter. Ministeren lovede at kig-

ge på det, og vi håber på konkrete

tiltag, der kan hjælpe kommuner-

ne,” siger han.

På den korte bane er det dog

FN’s klimakonference i København

i 2009, som venter på handling.

”Som kommune har vores rolle i

høj grad været at skabe et netværk

mellem kommunens energiaktører

og understøtte et samarbejde mel-

lem dem.

Senest er vi ved at udarbejde en

guide til alle kommunens energi-

producenter. Guiden skal bruges

op til klimakonferencen af de man-

ge besøgende fra hele verden, som

forhåbentlig vil se, hvordan man i

vores kommune fremmer en bære-

dygtig energiforsyning,” siger Erik

Hove Olesen.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ 15

Europæisk miljøpristil Thisted Thisted Kommune fik i novem-

ber 2007 Den Europæiske

Solpris – EUROSOLAR-prisen -

overrakt i Berlin. Prisen blev

givet til Thisted, fordi 82 pct. af

kommunens energiproduktion

kommer fra vedvarende ener-

gi. Det gælder energi fra bl.a.

vindmøller, affaldsforbrænding,

biogasanlæg og geotermisk

varme.

www.thisted.dk

www.eurosolar.org

KlimakommunerDanmarks Naturfredningsfore-

ning har indgået aftale med

flere kommuner om, at kom-

munerne skal nedbringe CO2-

udledningen. Læs mere: Dan-

marks Naturfredningsforening -

www.dn.dk

Det Miljøøkonomiske Råd harførste gang fremlagt sin vurderingaf, om vi får nok miljø for pengene.KL har læst rapporten og vurdererkonsekvenserne for kommunerne.

/ Af Joel Goodstein

Selv om kommunerne ikke er nævnt direkte i

den første rapport fra Det miljøøkonomiske

råd, kan vismændenes anbefalinger godt få

konsekvenser for kommunernes miljøindsats

de kommende år. Det vurderer Eske Groes,

kontorchef i KL’s miljø- og teknikafdeling. Iføl-

ge Det Miljøøkonomiske Råd er formålet med

rapporten ”at belyse samspillet mellem øko-

nomi og miljø samt effektiviteten i miljøind-

satsen”.

”Uanset at man kan diskutere elementer i

rapporten, så underbygger den, at det ikke

går fremad for miljøindsatsen her i landet. I

forhold til kommunerne bekræfter vismands-

rapporten, at det går tilbage med vandmiljøet,

og rapporten understreger, at der er brug for

en særlig indsats, når det gælder vandmiljøet,

både med hensyn til fosfor, kvælstof og pesti-

cider,” siger han.

Det kommer til at koste milliarder af kro-

ner at nå den ønskede vandkvalitet, vurderer

Eske Groes, men den fremtidige indsats på

området kommer til at afhænge af endnu

ikke indgåede aftaler mellem Folketinget og

kommunerne.

”Der er et dilemma mellem landbrugets

rolle som naturforvalter og ønsket om rene

vandløb og fjorde og rent drikkevand. Vi kan

se af rapporten, at udledningerne af kvælstof

og fosfor ikke er gået ned. Derfor er det nød-

vendigt at gøre noget,” siger Eske Groes.

Endnu er KL ikke inviteret til forhandlinger

med regeringen, men Eske Groes mener, at

Miljøet til eksamen

➜


der både skal generelle og lokale krav til for

at forbedre vandmiljøet.

”Selv om der er lokale forskelle, bliver man

nødt til også at opstille generelle krav om

f.eks. mindre gødning, pesticider og større

bræmmer ved vandløbene.” siger han.

Infrastruktur og miljø skal koblesEske Groes må videre konstatere, at miljøvis-

mændenes rapport ikke tager fat på en af de

helt store udfordringer for den fremtidige

energi- og klimaindsats: transport af personer

og gods.

”Transportsektoren er en af de store syn-

dere, når det gælder energiforbrug og CO2-

udledning og samtidig et område, som det er

svært at ændre på kort sigt. Derfor havde det

være oplagt, at vismændene havde set ind-

gående på det område, men det gør de for-

håbentlig næste gang,” siger Eske Groes.

”For kommunerne er det vigtigt, at Folke-

tinget tænker de kommende investeringer i

fremtidens infrastruktur sammen med mil-

jøinvesteringerne, og derfor har vi inviteret os

selv til forhandlinger med regeringen for at få

skabt en sammenhæng mellem infrastruktu-

ren og indsatsen for at nedbringe CO2-

belastningen,” siger han.

Den statslige investeringsplan for fremti-

dens infrastruktur skal ligge klar inden årets

udgang, og derfor forventer Eske Groes, at KL

i løbet af foråret sætter sig til forhandlingsbor-

det med regeringen.

Til de kommuner, som ønsker at nedbrin-

ge CO2-udledningen og på sigt måske blive

helt CO2-neutrale, er der ikke meget konkret

at hente i rapporten.

”Vismændene kommer ikke med direkte

forslag til, hvordan man nedbringer CO2-

udledningen ude i kommunerne. Rapporten

indeholder bestemt nogle interessante forslag

til, hvordan man kan bruge kvoteordninger til

at nedbringe CO2-belastningen, men det er

jo et anliggende for Folketinget,” siger Eske

Groes. Han mener ikke, at man i kommuner-

ne behøver læse hele rapporten fra miljøvis-

mændene. Man kan nøjes med resumeet.

”Rapporten er i første omgang henvendt til

regeringen og Folketinget. Mange af de for-

slag, som vismændene kommer med, skal

Folketinget tage stilling til, og nogle af dem

ligger endda på EU-niveau. Men fra kommu-

nernes side skal vi naturligvis holde tæt dia-

log med Folketinget for at fremme betingel-

serne for den fremtidige miljøindsats,” siger

han.

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

Første rapport fra nyt rådDen første rapport, Økonomi og Miljø

2008, fra Det Miljøøkonomiske Råd blev

fremlagt 12. marts. Den endelige rap-

port forventes fremlagt 11. april. KL har

– på lige fod med en række andre inter-

esseorganisationer - kommenteret rap-

porten fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Såvel rapporten som organisationernes

kommentarer kan findes på Det Mil-

jøøkonomiske Råds hjemmeside. Det

Miljøøkonomiske Råd og Det Økonomi-

ske Råd udgør tilsammen De Økonomi-

ske Råd.

www.dors.dk

KL fremhæver vandmiljø ogtransportI sine anbefalinger til rapporten fra Det

Miljøøkonomiske Råd fremhæver KL

særligt indsatsen for et bedre vandmiljø

og transportsektorens betydning for

CO2-udledning. Ifølge KL er der brug for

”nye initiativer til at nedbringe landbru-

gets kvælstofoverskud, fosforoverskud og

brug af pesticider”, hvis vandmiljøet skal

forbedres yderligere. Når det gælder

energiforbrug og CO2-udledning hæfter

KL sig ved, at rapporten ikke kommer

med forslag til, hvordan man nedbringer

belastningen fra særligt transport af per-

soner og gods. Ifølge KL skal der ske ”en

massiv investering i kollektiv trafik”.

Kilde: Notat om KL’s anbefalinger på

baggrund af ”Økonomi og Miljø”, marts

2008.


3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.

3D BY® fremstilles i flere versioner:

med tilføjet „tag-udstyr“,

ortofotos.

ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-

UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.

I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.

Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]

True Møllevej 98381 Tilst

Tlf.: 70 22 04 [email protected]

En redningsplan for denmiljømæssigt hårdt prøve-de Østersø blev sidste årlanceret uden den storebevågenhed. Forureningener forværret de senere år,men Danmark har ikkesamme fokus på problemetsom Sverige og Finland.

/ Af Karsten Skov, Miljøvision,

tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen

En ny redningsplan for Østersøens

miljøtilstand så dagens lys på et

møde for Østersøens miljøministre

i Krakow, Polen, den 15. november

2007. Danske medier omtalte ikke

denne miljønyhed, nok fordi det

skete midt under valgkampen, men

også fordi forurening af Østersøen

synes at være glemt i den danske

miljødebat.

Ikke desto mindre vil denne

plan også få afgørende betydning

for bekæmpelsen af vand- og hav-

forurening i Danmark. Det er geo-

grafisk jo ikke kun havområdet bag

Bornholm, der regnes til Østersøen,

men hele Kattegat og alt vand mel-

lem de danske øer. Stort set hele

Danmark, bortset fra Vestjylland

(herunder Skjern Å), afstrømmer

dermed til Østersøen.

Modsat Danmark er der stor

bekymring for Østersøens miljøtil-

stand i Sverige og Finland, hvor der

arbejdes intenst på at forbedre

Østersøens tilstand 1). Det skyldes,

at forureningen må skønnes at

være blevet forværret de seneste

år. En meget kraftig opblomstring af

alger i store områder langs Sveriges

kyster, iltsvind, døde havbunds-

strækninger og forringet biodiversi-

tet viser dette. Kilderne til forure-

ning af Østersøen med næringssal-

te er primært landbruget, men

også manglende spildevandsrens-

ning fra østlandene bidrager.

Baltic Sea Action Plan 2), som

Miljøredningsplanen for Østersøen

officielt hedder, skal gennemføre

visionen om et sundt havmiljø i

Østersøen i 2021. Målet er at sikre

god økologisk tilstand - et begreb

som EU allerede bruger som målet

for en god miljøtilstand på vand-

området.

Redningsplanen omfatter 4 ind-

satser: 1) forurening med nærings-

salte (eutrofiering), 2) forurening

med farlige stoffer, 3) naturbeskyt-

telse og 4) søfartens forurening. I

dette indlæg sættes fokus på

næringssalte eller effekten heraf,

nemlig iltsvind, som må vurderes at

være langt det største problem.

For forurening med næringssal-

te, eutrofiering, defineres målet

som et niveau for næringssalte tæt

på det naturlige, dvs. en meget

begrænset tilførsel af næringssalte.

Det overordnede styringsmiddel til

at nå denne reduktion af udlednin-

gerne er ifølge planen at fastsætte

niveauer eller lofter for, hvor meget

der samlet set må udledes til de

enkelte geografiske dele af Øster-

søen. Udledninger fra Danmark

påvirker f.eks. Kattegat og de Dan-

ske Stræder i stort omfang.

17.210 ton kvælstof mindreVed at fastlægge dette niveau for,

hvad de enkelte havområder kan

tåle at få tilført, kan der opstilles et

mål for reduktion fra hvert enkelt

land. Danmark skal derfor reducere

med 16 ton fosfor og 17.210 ton

kvælstof årligt. Selv om der tale om

et foreløbigt niveau baseret på en

vis usikkerhed, er der dog tale om

den bedst tilgængelige viden.

MARE, Marine Research on Eutrop-

hication, som er et program udvik-

let og finansieret fra svensk side,

udgør grundlaget for modelbereg-

ningerne. De er for Danmarks ved-

kommende foretaget af Baltic Nest

Institute i Danmark, hvor Danmark

Miljøundersøgelser, Århus Universi-

tet samt moderinstitutionen i Sveri-

ge står for finansieringen. Der er

heri ingen medfinansiering fra den

danske regering, hvorfor det er hel-

digt, at der kan hjælpes fra svensk

side. Det kan blot konstateres, at

de videnskabelige landvindinger

om Østersøen, og hvor meget, der

skal til for at redde den, øges

meget hurtigt i disse år.

Et fast niveau eller et loft, som

ikke må overskrides, fastlægger et

helt nyt princip for reduktion af for-

urening til Østersøen. Dette princip

har ikke været anvendt før (man

har kun fastlagt reduktionsmål, som

i de danske vandmiljøplaner), og

landene skal aflevere nationale pro-

grammer for opfyldelsen til sekreta-

riatet for Østersøens Miljøkonventi-

on, Helcom, i 2010. Løbende skal

det så vurderes, hvordan indsatsen

skrider frem, og i 2013 skal mil-

jøministrene vurdere om yderligere

tiltag skal sættes i gang, f.eks. om

lofterne skal strammes.


Miljøredningsplan forØstersøen

Flest problemer i østlandeneMiljøministrene besluttede i

november 2005 at udarbejde den

nye redningsplan. Fra dette tids-

punkt har Østersøkonventionens

sekretariat og Østersølandene som

medlemslande arbejdet intenst på

at udforme planen. En del rappor-

ter er blevet udarbejdet, bl.a. om

påvirkningen af næringssalte 3).

I tilbageblik er der blevet arbej-

det på at begrænse forureningen

siden 1974, hvor Konventionen om

forurening af Østersøen så dagens

lys. I begyndelsen gik det ret lang-

somt med at få gennemført en ind-

sats, men med murens fald opstod

der en ny situation. I 1992 begynd-

te en større indsats, hvor de vestligt

udviklede lande hjalp de tidligere

kommunistiske lande. Nu blev der

iværksat en mere systematisk ind-

sats, hvor der blev udpeget 162

alvorligt forurenende lokaliteter 4).

Disse ”hot spot”-lokaliteter omfatter

samtlige større kilder til forurenin-

gen af Østersøen som fabrikker,

store spildevandsanlæg og land-

brugspåvirkning mv.

Af de oprindelige 4 lokaliteter,

som Danmark står for, er kun

Lynetten, spildevandsrensean-

lægget i København, taget af listen.

ikke nås i 2015. Havstrategidirekti-

vet (2007) er i december 2007

blevet endeligt færdigt og skal nu

opfyldes i 2020. Miljømålene heri

skal fastsættes i regionale områder

mellem landene, dvs. at Danmark

og Sverige skal blive enige om et

miljømål for Øresund. Disse to

rammedirektiver er bygget op som

procesdirektiver, hvor målet er at

nå god miljøtilstand eller et

bestemt miljømål. Dette skal ske

ved at vurdere tilstanden i et vand-

område og så gennemføre de til-

tag, der skal til for at nå denne til-

stand. For så vidt angår Vandram-

medirektivet er EU-kommissionen

og landenes fællesarbejde med at

fastlægge de endelige miljømål og

andre vigtige elementer såsom

undtagelser fra målene allerede

omkring 2 år forsinket. Ydermere

kan man læse i avisartikler 6), at

målene i hvert fald for kystvandene

er ret slappe. Dette er naturligvis

ikke hjælpsomt for vandmiljøets til-

stand og skaber bare mere usikker-

hed om, hvad der konkret skal

gøres.

Danmark halter bagefterUmiddelbart må det vurderes, at

Danmark gennem de tiltag, som

Mens landbrugets belastning af

Kattegat, Bælterne og Øresund sta-

dig opretholdes som ”hot spots”.

Status for arbejdet i hele Østersøre-

gionen er, at 83 af de oprindelige

162 er blevet løst og dermed for-

melt taget af listen. Løsninger er

stort set i gang i alle andre ”hot

spot”-lokaliteter, men det tager

naturligvis tid at få en lokalitet, f.eks.

forurening fra et landbrugsområde,

løst helt og dermed taget af listen.

Samlet set må det dog vurderes, at

der er endog meget lang vej til

samlet løsning.

Eftersom der er tale om hele

Østersøens opland ligger de ikke-

løste lokaliteter primært i Rusland

og Polen, men også Estland, Let-

land, Litauen og Hviderusland har

en række lokaliteter, som skal

løses. Der er allerede anvendt 25-

30 mia. kr., mens færdiggørelsen af

hele den oprindelige plan nemt

kan koste yderligere op mod 50

mia. kr. mere, hvor løsningen på

forureningen med næringssalte

skønnes at koste mellem 20-25

mia. af de 50 mia. 5).

Landbruget er i fokusSom et særligt nyt fokus er der i

planen viet landbruget en særlig

interesse med et helt afsnit om

konkrete tiltag, som landbruget kan

bruge for at nedbringe tabet af fos-

for og kvælstof. Dette kan for Dan-

marks vedkommende sammenlig-

nes med indsatsen for at regulere

husdyrbrugene ved den nye husdy-

rgodkendelseslov. Der ses dermed

nu et tydeligt fokus på konkrete

løsninger i landbruget og mulighe-

derne for at regulere herefter.

Givetvis er det tænkt som informa-

tion, altså frivillige løsninger. Lad os

håbe at de virker. Det bliver også

interessant, om den danske hus-

dyrlov, som arbejder med binden-

de krav, reelt kan reducere emissio-

nerne og ikke kun fører til mere

produktion på samme niveau.

Miljøredningsplanen skal endvi-

dere ses sammen med EU's arbej-

de på vand- og havområdet. Den

kan simpelthen ikke forstås uden.

Dog er Rusland stadig ikke koblet til

opfyldelsen af EU's mål på områ-

det, hvorfor Helcom har en unik

position som mellemled til

Rusland.

Vandrammedirektivet (2000)

fastsætter miljømål, som skal være

opfyldte i 2015, og planperioderne

fortsætter til 2021 og 2027 med

fornyet indsats, såfremt målene


Christiansø – ren idyl i Østersøen, som under overfladen lider hårdt under de store udledninger af næringssalte.

allerede er besluttet, vil kunne

opfylde det foreslåede reduktions-

loft for Danmark. Disse tiltag er

Vandmiljøplan III (VMP III 2005-

15), de vand- og naturprojekter

som er iværksat i 2007 for ca. 600

mio. kr. af den såkaldte miljømilli-

ard, den nye husdyrgodkendelses-

ordning samt gennemførelsen af

vandrammedirektivets miljømål.

Spørgsmålet er imidlertid, om gen-

nemførelsen af disse beslutninger

er ordentligt på vej.

For VMP III er målet bl.a. at

reducere udledningen af fosfor

med 50 %, og udledningen af

kvælstof med 13 %. Vigtige instru-

menter til denne opfyldelse er

f.eks. for fosfors vedkommende

etablering af dyrkningsfrie randzo-

ner på 50.000 ha og for kvælstofs

vedkommende en vurdering af,

hvad strukturudviklingen i sig selv

vil give. Strukturudviklingen har ikke

givet et mindre dyrket areal endnu,

snarere tværtimod, og etableringen

af randzoner er kun sket i ganske

lille omfang med få hundrede hekt-

ar 7). Så selvom VMP III først skal

evalueres ved udgangen af 2008,

synes meget at tyde på, at vi er

langt bag efter med at opfylde

målene i denne plan.

De danske vandmiljøplaner og

EU's vanddirektivet er to forskellige

tilgange til at løse vandforurening

på. Vandmiljøplanerne fastlægger

nogle helt konkrete reduktionsmål

for f.eks. kvælstof og fosfor, der skal

nås over en 10-årig periode. Vand-

miljøplanerne tager udgangspunkt i

en overordnet tilgang til et redukti-

onsmål, mens vanddirektiverne er

en lovreguleret proces, hvormed

god miljøtilstand skal nås på bag-

grund af lokalspecifikke vurderinger.

I regeringsgrundlaget melder

regeringen på side 49 ud, at den vil

fremlægge forslag til en Vandmil-

jøplan IV for at nå de nye miljømål

fra vandrammedirektivet. Dette er

en ganske interessant udmelding,

hvor der nævnes ekstensivering af

landbrugsdriften i ådale og

udmøntningen af landdistrikspro-

grammet. Udmeldingen er ikke

videre detaljeret 8). Man kan kon-

statere, at der tilbagestår en opgave

med at fastlægge detaljerne.

SSoomm kkoonnkklluussiioonn mmåå ddeett ffaasstthhoollddeess,,

aatt::

A. Danmark bør interessere sig

mere for det videnskabelige videns-

arbejde om Østersøen, ikke mindst

ved at støtte dette økonomisk.

B. Politikerne bør også interesse-

re sig mere for gennemførelsen af

Østersøens miljøredningsplan, også

for de ikke nærdanske vandområ-

der, hvor vi i forvejen har forpligtel-

ser.

C. Danmark bør arbejde for, at

hvert land får et reelt loftsmål for

emissioner af fosfor og kvælstof.

Dette loftsmål påtages som bin-

dende og bør ikke kun være en

anbefaling. Danmark bør selv gen-

nemføre dette senest i Vandmil-

jøplan IV. Herved bliver det meget

lettere at fastholde, hvor meget der

skal nås.

D) Eftersom landbruget står for

hovedparten af forureningen, bør

man overveje at tage bindende vir-

kemidler i brug i forhold til de nu i

overvejende grad frivillige, som ikke

synes at virke.

NNootteerr::1. Miljövårdsberedningen, Miljö- ogsamhällsbyggnadsdepartementet:Strategi för hav og kust utan övergöd-ning, 59 pp., Stockholm 2005, ogHelcom, Activities 2006, overview

2. Helcom Baltic Sea Action Plan,103 pp., november 2007, Finland.

3. Helcom, Development of toolsfor assessment of eutrophication inthe Baltic Sea, Helcom, Baltic SeaEnvironmental Proceddings No 104,62 pp., 2006, Finland, og

Helcom, Towards a Baltic SeaUnaffected by Eutrophication, 35 pp.,overview 2007.

4. The Baltic Sea Joint Compre-hensive Environmental Action Pro-gramme, Helcom, 1993, og

List of JCP HOT Spots in the BalticSea Catchment area as per June2006.

5. Tallene er naturligvis groveskøn, men bedst mulige, foretaget afNEFCO/Helcom.

6. Information den 13. november2007.

7. Danmarks Miljøundersøgelserog Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Århus Universitet: Vandmil-jøplan III: Statusnotat for 2006, 17pp., 2007 og

Fødevareministeriet og Miljømini-steriet, Grontmij/Carl Bro: Kortlæg-ning af 10 m randzoner langs målsat-te og ikke målsatte vandløb og søerover 100 m2 i Danmark, 2008.

8. Regeringsgrundlag, Muligheder-nes samfund, VK regeringen III,november 2007.


V&S Prisdata 2008

Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.

V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.

BYG

GEC

EN

TR

UM

DS8

00

5


Inden vi på mange andrevelfærds- og infrastruktur-områder oplever den sam-me nedtur, som er sket påvitale dele af miljø- ognaturområdet, må vi fågang i analysen af struktur-reformen og af hvilken kva-litet i den offentlige sektor,vi ønsker.

/ Af Jørgen Dan Petersen, biolog, vand- og

naturforvaltningschef i Fyns Amt 1984-2005,

amtsdirektør 2006.

Den første januar 2007 trådte rege-

ringens strukturreform af den offent-

lige sektor i Danmark i kraft efter fle-

re års forberedelser. Amterne blev

nedlagt, og erstattet af 5 regioner og

kommunernes antal blev reduceret

gennem sammenlægninger fra 275

til 99. Opgavevaretagelsen på sund-

hedsområdet, socialområdet, under-

visnings- og kulturområdet samt tra-

fik- og miljøområdet blev på mange

områder væsentligt ændret. Med en

styrket placering af staten for bord-

enden, ikke mindst økonomisk, er

der på mange måder tale om en

centralisering. Omvendt er mange

driftsopgaver blevet overført fra især

amterne til kommunerne, hvilket vel

er udtryk for decentraliseringsbe-

stræbelser. De tværfaglige miljøer i

amterne, der gennem en årrække

var opbygget og tunet ind til at vare-

tage mere komplicerede opgaver

inden for f.eks socialvæsen (ex sen-

hjerneskadede), psykiatri, sundheds-

væsenet (ex genoptræning), og tra-

fik- og miljø blev splittet.

Strukturreformen omhandler

således vitale dele af det danske

samfunds velfærd og infrastruktur,

emner som politisk er særdeles

oppe i tiden. Efter 1 år med den nye

strukturreform må det være på sin

plads med en uvildig analyse af,

hvordan opgavevaretagelsen foregår,

og om der er behov for justeringer.

Har vi opnået de erklærede mål om

stordriftsfordele, synergieffekter, en

hel og effektiv administration, med

én indgang for borgeren?

Er vi på rette vej til at opfylde

regeringens ambitiøse mål, hvorefter

vi inden 2015 skal være verdens

bedste inden for alle dele af uddan-

nelsesområdet, folkeskole, ungdoms

uddannelser (som gymnasier), uni-

versiteter m.v.? Samme årstal har

regeringen også tænkt, at vi skal

være blandt de bedste inden for

sundheds- og hospitalssektoren.

En sådan analyse bør være et af

fundamenterne for den varslede

kvalitetsreform og bør tilvejebringes,

selvom øvelsen kompliceres af, at

regeringen har gennemført en ræk-

ke andre store reformer i samme

tidsrum. Jeg vil gerne varme op til

denne øvelse med en situationsbe-

retning inden for natur – og mil-

jøområdet. Danmark har efter vores

egen opfattelse i en længere årræk-

ke været blandt de bedste i verden

til at forvalte miljø- og natur. Egentlig

også en ros til amterne, hvor alle

væsentlige opgaver indtil 2007 var

samlet. Jeg ved fra mit arbejde i

Fyns Amt med regionale EU-projek-

ter, at mange regioner og lande i

Europa misundte den danske måde,

som arbejdet var organiseret på

inden for denne sektor. Det regiona-

le niveau, amterne, udførte al over-

ordnet planlægning, og deltog i den

efterfølgende realisering i samarbej-

de med stat og kommuner. Det gav

en sammenhæng i forvaltningen,

hvor natur- og vandmiljøbeskyttelse

kunne sammentænkes, hvor alle

relevante stoffer og påvirkningsfakto-

rer kunne inddrages, og hvor der

også var skabt mulighed for at tage

højde for klimaændringernes betyd-

ning for fremtidens natur og miljø.

En sådan helhedsorienteret forvalt-

ning er netop anbefalet i de nye EU-

direktiver. Tilsvarende var der på

nationalt plan foretaget en visionær

samling af energi- og miljøministeri-

et i ét, som desværre i den

nuværende regerings første år blev

adskilt igen.

Væsentlige nedskæringerMed strukturreformens ikrafttræden

fra 1. januar 2007 er de 13 amters

miljø- og naturopgaver- og medar-

bejdere blevet fordelt primært til sta-

ten, inkl. 7 nye statslige regionale

miljøcentre placeret udover landet,

og de 99 kommuner. Kommunerne

har det umiddelbare ansvar, mens

staten varetager den mere overord-

nede planlægning. De 5 regioner har

nogle enkelte opgaver som råstoffer,

forurenede grunde og visse planlæg-

ningsbidrag. I udgangspunktet kan

man således på dette område godt

glemme alt om stordriftsfordele, syn-

ergieffekter og princippet om én ind-

gang for borgeren. Fordi opgavevare-

tagelsen er blevet væsentlig mere

kompliceret, samtidig med at

amtsmedarbejdernes netværk og

kompetencer ved udmøntningen er

blevet spredt for alle vinde.

En vej til en bedreoffentlig sektor?- belyst ud fra udviklingen på Natur- og Miljøområdet


Allerede år 1 har der for de 7

nye statslige miljøcentre været tale

om væsentlige nedskæringer i bud-

get og personale, bl.a. reduktioner i

de overvågningsprogrammer, som

amterne har udført i mange år – for

nogle stationers vedkommende til-

bage fra midten af 1970’erne. Både

arvesølv- og guld er og vil komme i

spil, når der som varslet skal ske

yderligere nedskæringer – foreløbig

mindst 1,5% om året de første 3 år

plus finansministerens nye 1%

opsparing.

MundkurvStatscentrene må ikke længere –

som amterne – ytre sig om politisk

sprængfarlige emner, som f.eks ilt-

svindssituationen, og dens sammen-

hæng med vinterhalvårets afstrøm-

ning af kvælstof og fosfor fra land-

brugets dyrkningsjorder. Der forelig-

ger sågar en central instruks til med-

arbejderne om, hvad de må sige

om iltsvindssituationen til medierne.

Den eneste måde Danmark kan

opnå en tiltrængt forbedring af sit

vandmiljø er netop gennem yderli-

gere reduktion af kvælstof og fosfor-

bidraget fra landbruget. Landbruget

har fortjenstfuldt allerede opnået at

leve op til Vandmiljøplan I og II, men

turreformen ikke desto mindre dybt

i vores budgetter og hiver sammen-

hængskraften i stykker.

Afslutningsvis forekommer det

mig, at vi på mange velfærdsområ-

der i disse år oplever den samme

nye danske trend – retorikken

bestemmer vores mål – og ikke

resultaterne. Vores sprogbrug

bestemmer overliggerens højde.

Dette rejser et nyt filosofisk spørgs-

mål: kan man tale om en overligger,

hvis det i virkeligheden er en lim-

bostav? Måske, hvis man stadig kan

komme under den. Det bliver

sværere og sværere at gennemskue,

hvad der i virkeligheden foregår.

Inden vi på mange andre

velfærds- og infrastrukturområder

oplever den samme nedtur, som er

sket på vitale dele af miljø- og natur-

området, må vi få gang i analysen af

strukturreformen og af hvilken kvali-

tet i den offentlige sektor, vi ønsker

– endende op med en drejebog for

den offentlige sektors udvikling i de

kommende år. Hvor resultaterne

tæller, og ikke retorikken, og hvor

medarbejdere og ledelse får

arbejdsglæden tilbage. Det haster.

det ændrer ikke ved, at vores meget

værdifulde vandmiljø kun kan sikres

ved yderligere væsentlige reduktio-

ner inden for dette erhverv. Det bli-

ver derfor meget spændende at se,

om de nye vand- og naturplaner fra

statscentrene tilskynder hertil, og

beskriver målene og den værktøjs-

kasse, som kommunerne efterføl-

gende skal operere med. Umiddel-

bart har folketinget ikke tilvejebragt

den fornødne sammenhæng mel-

lem mål, virkemidler og økonomi,

som er forudsætningen for at land-

bruget kan og vil samarbejde om et

væsentligt renere miljø. I stedet har

vi - også i de senere år – givet

mange tilladelser til udvidelse af

husdyrbrug, som - populært sagt –

har opbrugt de nemme miljøløsnin-

ger for landbruget, for at ansøgeren

kan præstere såkaldt ’miljøneutrali-

tet’ efter udvidelsen. Vi har altså selv

i oplandene til vores internationalt

beskyttede natur- og vådområder

ladet tilladte produktionsudvidelser

gå forud for relativt billige miljøgevin-

ster.

Og vi ved, at den dyreste form

for miljøbeskyttelse er, hvis samfun-

det er nødt til ligesom i Holland at

opkøbe allerede givne tilladelser til

husdyrbrug.

Det må derfor forventes, at der

vil komme et øget pres på at søge

at definere den nuværende natur-

og miljøtilstand som ”god nok” til at

opfylde EU’s beskyttelsesdirektiver,

uanset at amternes overvågnings-

rapporter og miljøministeriets sam-

menfatninger i mange år til overflod

har demonstreret, at tilstanden

langtfra er god nok, og at hovedårsa-

gen er landbrugets udledninger af

kvælstof og fosfor. Måske kan filosofi

hjælpe os til at forstå den danske

regerings miljøpolitik bedre. Menne-

sket er det eneste dyr, som kan finte

en finte – alle andre dyr kan kun fin-

te. Sagt på en anden måde er men-

nesket det eneste levende væsen,

som kan administrere en løgn over

en løgn over en hemmelighed.

Hemmeligheden er, at vi ikke

længere ønsker at være blandt de

bedste i verden til miljø- og naturbe-

skyttelse. Især ikke hvis det inde-

bærer yderligere restriktioner over

for landbrugssektoren. Finten er, at vi

siger det modsatte, at vi fortsætter

med at påberåbe os vores høje pro-

fil og foregiver, at vores måder at

producere på er (næsten) afkoblet

fra at have konsekvenser for omgi-

velserne. Fintens finte er, at uanset

disse tilkendegivelser skærer struk-

Miljø- og naturområdet oplever en nedtur og landbruget er en vigtig brik i spillet. Konsekvenserne af strukturreformen bør analyseres.

Efterårets studietur går 30.

oktober – 2. november til

Schweiz og Sydtyskland.

I Schweiz og Sydtyskland har man i

mange år arbejdet målrettet med

bæredygtighed i såvel nybyggeri,

renovering som byudvikling. Og

siden 2000 har Basel, som bliver

vores base på turen, været pilotre-

gion i et meget bredt anlagt miljø-

projekt, som overordnet set har det

mål at nedbringe det gennemsnitli-

ge energiforbrug fra de nuværende

ca. 6.000 watt pr. indbygger til

2.000 watt. Et mål som kræver en

indsats indenfor alle felter af miljø-

og energiforvaltningerne.

Turen giver os talrige muligheder

for at studere og høre om den

schweiziske indsats og drøfte mål,

midler og resultater med et udvalg

af de involverede, såvel embeds-

mænd som lokalpolitikere. Men

turen bringer os også til et af Euro-

pas største bæredygtige byudvik-

lingsprojekter for tiden; nemlig

bydelen Vauban i Freiburg. Her ser

Bæredygtig byudvikling i Sog Schweiz

KTC studietutil Sydtyskland og

Schweiz forventer øko-nomisk vækst på 65 %frem mod år 2050, menforskerne er sikre på, atvisionen om 2000 wat-ts-samfundet er reali-stisk. Hør mere på KTCsstudietur.

Der er for tiden mange aspek-

ter, der gør Basel til en af Euro-

pas mest spændende byer.

Basel er bl.a. pilotregion for det

storslåede miljøprogram 2000-

watt-geselschaft. Programmet

gennemføres indenfor rammer-

ne af ”Novatlantis”, et tæt mil-

jømæssigt samarbejde mellem

forskellige offentlige og private

parter; universitet, kommuner

og regioner samt private virk-

somheder.

Novatlantis fungerer som et

praktisk laboratorium for forsk-

ning i bæredygtighed. Et af

målene med programmet er at

transformere teoretisk forskning

til praktisk handling, og så oven i

købet anvende de praktiske

resultater i ny forskning efter

devisen: ”hvad ville vi opnå,

hvordan blev det, og hvad kan

vi så gøre bedre”.

Fra 6000 til 2000 watt2000-watt-selskabets fornem-

meste opgave er, inden midten

af århundredet, at reducere det

gennemsnitlige energiforbrug

for hver Schweizer fra 6000

watt til 2000 watt. Af dette for-

brug skal kun 500 watt være fra

ikke-fornyelige ressourcer.

Det betyder at 2000-watt-sel-

skabet arbejder med såvel

udvikling af alternative energifor-

mer som energi-optimering i

byggeriet. Det er projektets tese,

at målene kun kan nås ved at

arbejde med både fysiske og

økonomiske og sociale aspekter

i den måde man indretter frem-

tidens samfund på.

2000 watt er i øvrigt det gen-

nemsnitlige energiforbrug pr.

indbygger i verden i dag, men

yderpunkterne er ligger langt fra

gennemsnittet med USA i top

med et forbrug på 12.000 watt.

2000-WATT-selskabet

vi de nyeste bæredygtige indsatser

i praksis, og bliver vist rundt af loka-

le beboere og brugere af området.

Turen arrangeres af KTC i samarbej-

de med arkitekt maa Paul Børling.

Følg de løbende opdateringer på

KTCs hjemmeside, hvor du også

kan tilmelde dig.

Bemærk venligst, at der på grund

af en meget streng tidsplan fra SAS,

skal foretages tilmeldinger SENEST

1. JUNI 2008!

Tilmelding sker på www.ktc.dk

F O R E L Ø B I G TP R O G R A M

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt

fælles frokoster og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medar-

bejdere i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen.

Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal

der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne.

Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis lig-

ge på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildung-

szentrum-21.ch) . Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningspro-

jekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Mil-

jø- og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som

brugere.

Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt

kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om

bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt.

Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch.

Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor

professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-gesel-

schaft”, www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mel-

lem universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og

ser på en bred vifte af projekter.

Fælles middag i Basel centrum.

Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og

beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesell-

schaft. Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kol-

lektive trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af

de vigtigste bifloder til Rhinen.

Frokosten indtager vi undervejs.

Middag i centrum.

Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller

temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse.

Fælles middag i centrum af Basel.

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vau-

ban, som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke

mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og

beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html.

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksem-

pler på Passiv-huse.

Retur i Kastrup kl. 18.55.

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person.

Ændringer i programmet kan forekomme.

Sydtyskland

r g Schweiz

Regeringen har sat sommål, at Danmark skal væreCO2 neutral på længere sigt- mange kommuner hartaget handsken op og sat-ser nu på det CO2-neutralelokalsamfund.

/ Af Anders Dyrelund, markedschef for energi og

klima, Rambøll Danmark A/S

Samsø formulerede for 10 år siden

en målsætning om at blive CO2-neu-

tral og har nu passeret målet takket

være vindmøller på havet og nye

fjernvarmenet, der udnytter lokale

ressourcer. Flere andre lokalsamfund

er også tæt på, mens andre har

meget store investeringer forude.

Der er mange forslag til, hvordan

kommunerne kan spare CO2, men

prisen varierer. Nogle forslag er

urentable og sparer reelt ikke noget,

mens andre er rentable og medfører

store besparelser. Mange tiltag er

svære at vurdere pga. et komplekst

samspil mellem byggeri, fjernvarme,

naturgas, el og affald mv. Der er

altså grund til at tænke sig om og

vurdere forslag ud fra en helhedsbe-

tragtning. Specielt er der grund til at

fokusere på, hvor kommunerne kan

gøre en forskel og bidrage bedst til,

at vi når den nationale målsætning

på den mest økonomiske måde.

Indsatsen bør koordineres og alle

kommuner bør gennemføre de

mest fordelagtige besparelser, inden

nogen for alvor går i gang med de

meget urentable besparelser. Det

kan man arbejde med i kommunale

klimastrategier, eksempelvis som led

i agenda 21 arbejdet, hvor man på

overordnet niveau formulerer mål

og prioritering.

Ved at sammenholde det samle-

de brændselsenergiforbrug i kom-

munerne med de muligheder, som

kommunerne har for at gøre en for-

skel ses middelbart, at kommuner-

nes lovpligtige arbejde med varme-

planlægningen i samarbejde med

forsyningsselskaberne udgør langt

det vigtigste redskab. Første skridt

kunne således være en klimaplan

2009, med 80 % vægt på en opda-

teret varmeplan, 10 % på energire-

lateret kommuneplanlægning og 10

% på kommunens eget brænd-

selsenergiforbrug til ejendomme og

transport.

Et nyt klimaministerium har fået

til opgave at arbejde for sagen, og

mange kommunale forvaltninger

står over for en stor udfordring.

Det er snart 20 år siden man

sidst arbejdede med varmeplanlæg-

ning, ressourcerne er beskåret i

kommunerne, og miljø- og bygge-

sagsbehandlingen har fået større pri-

oritet. Energistyrelsen har tilsvarende

fået beskåret de ressourcer, der før

hjalp kommunerne med varmeplan-

lægningen. Det betyder, at mange

kommuner har et betydeligt efters-

læb og, at der derfor er et stort

potentiale for CO2 besparende pro-

jekter, der er meget fordelagtige for

samfundet og brugerne. Det er pri-

mært projekter for at konvertere sto-

re naturgaskunder til fjernvarme, der

udnytter kraftvarme og vedvarende

energi.

Omvendt har der på det seneste

været særlig stor fokus på slutforbru-

get og bygningsreglementet, og

mange kommuner kræver nu, at

nybyggeri skal være lavenergiklasse

2. Desværre er der en lille svipser i

annekset til BR08 om energiramme-

beregningen som betyder, at

bestemmelsen virker mod hensig-

ten i fjernvarmeområder. I områder,

hvor det ikke er muligt at etablere

fælles forsyning, virker bestemmel-

sen godt nok, medens den i områ-

der med fjernvarme og større fælles

bebyggelser påfører byggeriet unødi-

ge omkostninger og generelt øger

forbruget af fossile brændsler.

ForsyningssidenI 1979 fik Danmark en førerposition

i verden i kraft af varmeforsyningslo-

ven og kommunerne blev drivkraf-

ten i at spare fossile brændsler. Som

resultat af økonomisk optimering i

varmeplanlægningen i kommunerne

blev fjernvarmens markedsandel

øget fra 30 til 60 %, medens natur-

gassen fik 15 %. Desuden blev

energiforbruget til fjernvarmen redu-

ceret fra 1,2 til 0,5 MWh fossilt

brændsel for hver MWh varme, der i

gennemsnit leveres til kunderne.

Samtidig har kunderne sparet på

varmen. Der er ikke noget land i ver-

den, hvor el, naturgas, fjernvarme og

affaldsbehandling er koordineret

bedre end i Danmark. Vi var de

første i EU med en kommunal

varmeplan (i Aarhus), og eksperter

kommer fra øst og vest for at se

resultaterne.

De vandbårne systemer har såle-

des været forudsætningen for, at

Danmark er i front indenfor opvarm-

ningssektoren, men det kan gøres

endnu bedre. Vores erfaringer fra

26 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED

Vejen til det CO2-neutralelokalsamfund

arbejdet med varmeplanlægningen i

flere kommuner viser, at der er et

meget stort potentiale for at effekti-

visere sektoren yderligere, særligt

ved konvertere større naturgaskun-

der til fjernvarme og ved at skifte til

mere effektiv og CO2 fri varmepro-

duktion, eksempelvis biomasse og

solvarme i stor skala. Fjernvarmen er

desuden en forudsætning for, at

Danmark kan øge vindkraftandelen i

elsystemet på en effektiv måde ved

at lade fleksible fjernvarmesystemer

med kraftvarme, akkumulatorer,

elkedler og varmepumper spille

sammen med vindkraften.

Flere kommuner er nu klar til at

udarbejde klimastrategier, der kan

reducere energiomkostningerne og

CO2 emissionen.

Bygningsreglementet blokererfor energirigtigt byggeriBygningsreglementet indeholder

langt om længe en generel bestem-

melse om, temperaturen i varmean-

læg skal fastlægges ud fra energi-

mæssige hensyn. Da alle fremtidens

energirigtige opvarmningsformer har

glæde af meget lav returtemperatur,

bør alle korrekt dimensionerede var-

meanlæg i fremtiden således have

en meget lav returtemperatur! Men

investere endnu engang i at gentage

besparelsen på egen matrikel.

Bestemmelsen er til skade for virk-

somheders og privatpersoners øko-

nomi og for samfundsøkonomien.

Desuden blokerer bestemmelsen

for det CO2 fri samfund, da de indivi-

duelle løsninger i byerne normalt

koster mere end de fælles løsninger

og vanskeligt kan blive CO2 neutrale.

BR er i strid med EU'sdirektiverDenne gang kan vi ikke give EU skyl-

den. EU har i de seneste år udstedt

en række direktiver med relation til

klimaområdet - om strategisk mil-

jøvurdering, om energianvendelse i

bygninger, om energiforbrugende

produkter og om vedvarende energi.

Fælles for dem er, at man skal foku-

sere på at spare fossilt brændsel på

en omkostningseffektiv måde, hvor

man ser på hele samfundet – altså

også på tværs af ministerier og sek-

torer. Energieffektivitet og energibe-

sparelser måles i sparet fossilt

brændsel og ikke som uspecificeret

”energi”.

Den danske bestemmelse med

den generelle faktor 1,0 på fjernvar-

me og blokvarme er således i strid

med EU direktivet om energianven-

gad vide om det vil blive overholdt i

alle tilfælde? Hvorfor ikke et mind-

stekrav som man har til isolering?

Desværre indeholder energiram-

meberegningen i bygningsreglemen-

tet en teknisk detalje, som medfører,

at reglementet ligefrem blokerer for

energirigtigt byggeri. Det ser ud til, at

beslutningstagere i folketing og i

kommuner slet ikke er klar over, at

bygningsreglementet på grund af

denne tekniske detalje i et anneks

reelt kommer til at fungere som et

forbud mod at samarbejde om kol-

lektiv forsyning i byerne. Dermed er

den i strid med sund fornuft, 30 års

energipolitik og over 100 års traditi-

on for, at man samarbejder lokalt om

fælles bedste løsninger, hvor det er

fordelagtigt, eksempelvis fjernvarme

eller blokvarme. Hvis bestemmelsen

ikke snart bliver ændret, vil vi miste

førerpositionen som foregangsland

indenfor opvarmning, og vi kommer

til at bruge ekstra ressourcer, som

fordyrer unødigt byggeriet for at spa-

re meget lidt CO2, hvilket jo ikke lige-

frem er miljøvenligt – og slet ikke

”bæredygtigt”.

Vores erfaring viser, at fjernvar-

me/blokvarme er den mest optima-

le opvarmningsform for ny bebyg-

gelse i byer, når man har metodefri-

hed til at anlægge en samlet øko-

nomisk vurdering af forsyning og

klimaskærm. Det gælder i særdeles-

hed, når man skal arbejde for fleksi-

bilitet og forsyningssikkerhed i et

CO2 neutralt samfund på længere

sigt. Et nyt hus, med normal klima-

skærm, der tilsluttes dagens gen-

nemsnitlige fjernvarmesystem, vil

automatisk blive lavenergiklasse 1,

hvis man beregner forbruget af foss-

ilt brændsel, og det kan blive endnu

bedre, når flere fjernvarmesystemer

konverterer til vedvarende energi.

Svipseren i bygningsreglementet

virker sådan, at energien i varmt

vand, som passerer matrikelg-

rænsen til den nye bygning (i form

af fjernvarme eller blokvarme), i

energirammeberegningen skal reg-

nes, som om det var fossilt brænd-

sel (med faktor 1,0) og ikke som en

energibærer af overskudsvarme og

vedvarende energi. Dermed forhin-

drer bygningsreglementet, at en byg-

herre samarbejder med sin nabo,

sin grundejerforening eller resten af

byen om en fælles forsyning med

lav CO2 udledning. Hvis en bygherre

alligevel tilslutter sig den næsten

CO2 neutrale fjernvarme, skal han i

energirammeberegningen lade som

om besparelsen slet ikke er sket og

TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 27

Figur 2: Konverteringsbølgen fra naturgas til fjernvarme er i gang hos Vestforbrænding i Ballerup og Herlev kommuner. Her tilsluttes det første større erhvervsom-

råde. I alt 23.000 MWh med 80 % starttilslutning og særdeles god økonomi og CO2 forfortrængning.

delse i bygninger, da den ikke er

omkostningseffektiv, og da den ikke

tager lokale hensyn til muligheden

for kraftvarme, fjernvarme, blokvar-

me og evt. vedvarende energi.

Varmeplan Danmark – envisionRambøll arbejder med bistand fra

AUC på ”Varmeplan Danmark”,

finansieret af Dansk Fjernvarmes

F&U konto. Planen tager udgangs-

punkt i den nuværende fjernvarme

infrastruktur og de muligheder fjern-

varmeselskaber og kommuner har

for at forbedre opvarmningen.

Rambølls foreløbige vision er, at

de kommende års investeringer i

planens aktionsdel vil bringe fjern-

varmeandelen op til ca. 66 % inden

2020 samtidig med, at det fossile

brændselsforbrug reduceres til

under 0,3 MWh brændsel/MWh var-

me.

Aktionsdel:

• Den påbegyndte konverterings-

bølge fra naturgas og el til fjern-

varme, som bl.a. føres an af Vest-

forbrænding i Herlev og Ballerup,

gennemføres i alle kommuner

for projekter hvor samfundsøko-

nomien er acceptabel.

• Ny bebyggelse i byer tilsluttes

fjernvarme eller blokvarme med

dokumenteret lavt forbrug af fos-

sile brændsler iht. kommunens

projektgodkendelse, (idet fejlen i

bygningsreglementet forudsæt-

tes rettet) medens spredte

bebyggelser udformes som lave-

nergihuse med produktionsan-

læg på egen matriklen.

• Integreringen af fjernvarmenette-

ne, som vi har set omkring de

store byer, fortsættes for at

udnytte affaldsvarmen bedre og

øge konkurrencen mellem

brændsler og produktionsformer.

• Kommunerne arbejder primært

med at reducere CO2 emissio-

nen til termiske komfort på den

mest fordelagtige måde, medens

el-produktion og transport pri-

mært håndteres regionalt.

• Man følger Marstals eksempel og

udbygger store kollektive solvar-

meanlæg

• Med start i Vestjyske kommuner

udbygges en række decentrale

gasfyrede kraftvarmeværker med

elkedler, varmepumper og større

varmelagre i samspil med øget

vindkraftudbygning.

• Mindre fjernvarmesystemer får

første prioritet til at udnytte de

lokale biomasseressourcer, bio-

gas og halm suppleret med

træflis, hvorved disse bliver 100

% CO2 neutrale.

• Overskudsvarmen fra de store

kraftvarmeværker, der opererer i

det liberaliserede marked, udnyt-

tes maksimalt, så man modvirker,

behovet for flere kondensation-

selværker i EU.

• Effektiviteten på alle produktions-

anlæg, der er baseret på affald

og anden biomasse, forbedres

med røggaskondensering, der

udnytter den lave returtempera-

tur.

• I eksisterende bygninger gen-

nemføres økonomisk fordelagti-

ge projekter, der sænker varme-

forbruget og returtemperaturen.

• Forhindringer for fjernkøling eli-

mineres, så fjernvarmeselskaber-

ne med Københavns Energi i

spidsen kan etablere fjernkøling

baseret på energikilder med lav

CO2 udledning.

• El-baseret køling i bygninger

erstattes af fjernvarmebaseret

køling, eksempelvis som der er

demonstreret af Nordforbræn-

ding.

• Opvarmning af vandet i nye el-

forbrugende produkter

omlægges fra el til varmt brugs-

vand

• I fjernvarmeforsynede områder

etableres eventuelle solvarmean-

læg på bygninger som solcelle-

anlæg.

Perspektivdel:

• Opvarmningen i bygninger, der

endnu forsynes med fossile

brændsler, konverteres til mere

CO2 fri energiformer som fjern-

varme eller en kombination af

varmepumper, solvarme, træpil-

ler, brændselsceller mv. alt

afhængig af lokale forhold og

samfundsøkonomien.

• De eksisterende anlæg forbedres

og nye teknologier inddrages

løbende.

Vi vil være taknemmelige for ideer

og informationer fra fjernvarmesel-

skaber og kommuner, som vi kan

inddrage i varmeplanens aktionsdel.

Det er vores håb, at planen kan

inspirere klimaministeriet og kom-

munerne i arbejdet med varmeplan-

lægning.

Hvad kan kommunerne gøre?Det er svært at give generelle råd,

som gælder alle kommuner, men for

de fleste vil det være en god ide at

udpege et par ildsjæle i forvaltnin-

gen, som kan arbejde tæt sammen

med forsyningsselskaberne i kom-

munen om varmeplanlægningen

om bl.a. følgende:

• et digitalt kort med BBR data,

områder med godkendte projek-

ter iht. varmeforsyningsloven,

ledningsnet og forsyningskilder

• en energibalance over slutfor-

brug, forsyning, konvertering,

brændselsforbrug og CO2 emissi-

oner mv.

• en forbrugerdatabase med areal,

varmebehov og elbehov for alle

større bygninger til brug for ener-

giledelse, besparelser og varme-

planlægning

• en opgørelse over varmeproduk-

tion og energikilder

• en opgørelse over kommunens

biomasse ressourcer i samarbej-

de med landbruget og skovbru-

get.

• scenarier for forsyningen på kort

og på lang sigt.

• økonomisk og miljømæssig vur-

dering af projektforslag iht.

bekendtgørelsen

• beregning af brændselsenergifor-

bruget i projektforslag for forsy-

ning af ny bebyggelse med hen-

blik på en reel lavenergiklassifice-

ring.

De rådgivende ingeniørersvisionI FRIs vision januar 2008 om Dan-

mark som førende energination,

lægges stor vægt på at nå frem til de

bedste løsninger for samfundet som

helhed. Visionen lægger således op

til, at fjernvarmen får endnu større

betydning end i dag med henblik på

at opfylde målet om det klimaneu-

trale samfund for lavest mulige

omkostninger. Dermed bakker rådgi-

verne op om, at kommunerne skal

arbejde for de mest effektive og øko-

nomisk fordelagtige løsninger til glæ-

de for miljøet samfundet og energi-

forbrugerne.

Anders Dyrelund har arbejdet i

Rambøll med varmeplanlægning og

energiforsyning af større bysamfund

siden 1979, dog i Energistyrelsen fra

1981 til 1986.


Figur 1: Historiske udvikling og vision for brændselsforbruget til fjernvarmen.

Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik og miljøområdet er i fuld gang, og interessen er stor. Kon-

ferencen lægger som de forrige år op til politisk og faglig debat om de aktuelle kommunale udfordringer på

teknik- og miljøområdet kombineret med mere uformelt samvær og god underholdning. Politisk Forum 2008

sætter særligt fokus på den fysiske planlægning, infrastrukturen, klimaproblematikken og linjerne for den

overordnede udvikling af landet som helhed.

TEKNIKOGMILJØP O L I T I S K F O R U M 2 0 0 8

KL KO N F E R E N C E

WWW.KL.DK/POLITISKFORUMDET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

BELLA CENTER, KØBENHAVN

DEN 29.-30. APRIL 2008

Program tirsdag den 29. april 200808:30 - 09:45 Kaffe, te, frugt, isvand og brød i udstillingsområdet i Bella Center

09:45 - 10:10 Velkommen til Politisk Forum 2008 v/ Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

Velkommen til Cykelbyen København v/ Klaus Bondam, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune

10:20 - 10:50 Fremtidens infrastruktur – fra ord til handling v/ Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen

10:50 - 11:20 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

11:20 - 12:00 Herning og Danmarkskortet v/ Jan Møller Iversen, Direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune

12:00 - 12:40 Kommunalpolitik med regionalt udsyn v/ Jens Stenbæk, Formand for KKR Sjælland og Viceborgmester i Holbæk Kommune

12:40 - 13:50 Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

13:50 - 14:30 Kommunerne og klimaet v/ NN

14:45 - 16:00 Temamøder

16:00 - 16:30 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

16:30 - 17:45 Temamøder

17:45 - 18:15 Besøg i udstillingsområdet i Bella Center

18:45 - 19:00 Velkomstdrink på Hotel Scandic

19:00 - 21:15 Festmiddag – 3 retters menu med vin og kaffe

21:15 - 22:15 ATS Live Underholdning v/ Gorm Vølver og Ole Rasmussen: mændene bag At Tænke Sig på Politikens bagside

22:15 - 01:00 Festen fortsætter med jazzkvartetten Road Song

Program onsdag den 30. april 200808:45 - 09:00 Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Hjalte Aaberg, Administrerende Direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

09:00 - 09:45 Den usynlige verden – hvorfor man ikke bør overse oversete steder v/ Sociolog Henrik Dahl

09:45 - 10:05 Sådan ligger landet - Landsplanredegørelsen 2008 og de aktuelle udfordringer på miljøområdet v/ Miljøminister Troels Lund Poulsen

10:15 - 13:00 Udflugter i København

13:00 - 14:00 Frokostbuffet i Bella Center og farvel

En undersøgelse af kom-munernes administration afvarmeplanlægningen af-slører, at kun godt 1/3 afkommunerne har opdateretvarmeplanerne siden 1990.Pålæg om tilslutningspligter hovedreglen, og projekt-forslag indkaldes sjældent iåbent opslag.

/ Af Bent Ole Gram Mortensen, professor ved

Juridisk Institut, Syddansk Universitet

De danske kommuner er en central

aktør i forbindelse med den kollek-

tive varmeforsyning (fjernvarme,

naturgas og bygas). Dels er kom-

munerne engageret som ejere af

forsyningsvirksomheder, dels er

kommunerne via lovgivningen på-

lagt en række myndighedsopgaver

og -kompetencer som varmeplan-

myndighed.

Den kollektive varmeforsyning

blev omfattet af en særskilt regule-

ring med vedtagelsen af varmefor-

syningsloven fra 1979. Med loven

blev der indført et egentligt plan-

lægningssystem for bygningsop-

varmning, der bl.a. havde som kon-

sekvens, at landet blev opdelt i

områder, hvor opvarmningsformen

(på sigt) var fastlagt.

I 1990 blev loven fra 1979

afløst af den nugældende varme-

forsyningslov. Kommunerne er nu

den primære myndighed på

varmeforsyningsområdet og har

ansvaret for planlægning og god-

kendelse af projekter vedrørende

den kollektive varmeforsyning.

Undersøgelse afkommunernes administrationDer har hidtil manglet en tilbunds-

gående viden om, hvorledes kom-

munerne har forvaltet varmeplan-

lægningen. I 2006 udsendtes som

et led i et forskningsprojekt et elek-

tronisk spørgeskema til landets

daværende 271 kommuner. Svar-

procenten var større end forventet. I

alt 196 kommuner reagerede. 173

kommuner besvarede spørgeske-

maet, mens 23 kommuner af for-

skellige årsager ikke ønskede at

besvare skemaet. Baseret på de 173

svar gav det en svarprocent på 64.

Som helhed betragtet er kom-

munernes administration af områ-

det ganske fornuftig. Kommunerne

kunne dog på visse områder

optræde mere hensigtsmæssig.

Denne artikel bygger på under-

søgelsens resultater, og vil koncen-

trere sig om de tre nedenstående

områder. Den egentlige forsknings-

rapport er publiceret som: Bent Ole

Gram Mortensen og Rikke Gottrup:

Kommunal varmeplanlægning i ret-

lig belysning, Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag, 2007.

VarmeforsyningsplanerSom følge af den første varmefor-

syningslov fra 1979 blev der udfær-


Kommunal varmeplan-lægning i retlig belysning

diget varmeforsyningsplaner for alle

kommuner. Siden 1990 har kom-

munerne ikke haft pligt til at vedta-

ge egentlige varmeplaner, men

pligten til at varmeplanlægge påhvi-

ler stadig kommunerne. Spørgeske-

maundersøgelsen viser, at kun 35

% af kommunerne har udfærdiget

nye varmeplaner efter 1990. Det

forhold, at varmeforsyningsplaner-

ne ikke længere er bindende, og at

den gamle varmeforsyningsplan

fortsat er dækkende, angives som

årsagen til den manglende udfær-

digelse af planer. Kommunernes

manglende opdatering af varmefor-

syningsplanen harmonerer dårligt

med planlovgivningens krav om

revision af kommuneplanen hvert

4. år, og at varmeforsyningen skal

inddrages i den fysiske planlæg-

ning. De kommuner, der udeluk-

kende bygger planlægningsforplig-

telsen på projektbehandling, må i

stedet aktiv sikre, at der indkaldes

projektforslag, ikke blot for ny

bebyggelse men også for eksiste-

rende bebyggelse. Ændrede for-

hold kan betyde behov for revurde-

ring af den fremtidige opvarm-

ningsform. Det har ikke i forbindel-

se med undersøgelsen været

afdækket, i hvad omfang det sker.

ProjektgodkendelseKommunernes primære styring af

varmeforsyningsområdet sker i dag

ved behandling af konkrete varme-

forsyningsprojekter. Alle projekter

vedrørende etablering af nye kol-

lektive varmeforsyningsanlæg eller

udførelsen af større ændringer på

eksisterende anlæg skal godkendes

af kommunalbestyrelsen. Ideelt set

sker projektgodkendelsen og der-

med planlægningen som følge af

en konkurrence mellem systemer

og konkrete projekter om at levere

den mest hensigtsmæssige

opvarmningsform for en given

bebyggelse.

Halvdelen af kommunerne ind-

kalder ifølge undersøgelsen projekt-

forslag i forbindelse med nyudstyk-

ninger. 77 % af kommunerne ind-

kalder projektforslag fra bestemte

kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kun 6 % indkalder projektforslag i

åbne opslag. Svarene kan afspejle

det faktum, at der i mange kom-

muner kun er en eller få kollektive

varmeforsyningsvirksomheder.

I 86 % af de tilfælde, hvor til-

slutningspligten fremgår af en lokal-

plan, har kommunen angivet, om

tilslutningspligten gælder naturgas

eller fjernvarme. Kommunerne kun-

ne have nøjes med at angive en til-

slutningspligt til kollektiv varmefor-

syning. Der synes ikke at være

nogen fordel ved den mere præci-

se angivelse, og den praksis er klart

imod den af ministeren tilkendegiv-

ne hensigt. Fastlæggelsen kan være

med til at skabe en formodning for

eller forventning om en bestemt

opvarmningsform. Fra tid til anden

klager naturgasselskaber over pro-

jektforslag, hvor fjernvarme trænger

ind i områder, der oprindeligt har

været udpeget som naturgasområ-

der. Til trods for, at kommunens

eventuelle godkendelse af sådanne

projektforslag som oftest er blevet

opretholdt af rekursmyndigheden

(Energiklagenævnet), ville det givet

have været lettere for kommunen,

hvis den ikke på forhånd havde

angivet en bestemt opvarmnings-

form.

TilslutningspligtEt af kommunernes vigtigste midler

til at fremme den kollektive varme-

forsyning har siden den første

varmeforsyningslov været og er sta-

dig brugen af tilslutningspligt. Der

er meget varierende holdninger til

brugen af tilslutningspligt. Nogle

kommunalbestyrelser anser den for

at være for bebyrdende for forbru-

gerne. Efter vedtagelsen af nye reg-

ler, hvorefter kommunerne fremo-

ver ikke kan pålægge lavenergihuse

tilslutningspligt, er spørgsmålet om

anvendelse af tilslutningspligt ble-

vet særligt aktuelt. Spørgsmålet om

tilslutningspligtens fremtid er da

også under politisk overvejelse.

I 65 % af de sidste 5 godkendte

projektforslag, er der ifølge under-

søgelsen anvendt tilslutningspligt.

Ønsket om anvendelse af tilslut-

ningspligt kommer i lige høj grad

fra kommunen som forsyningsvirk-

somheden. For størstepartens ved-

kommende drejer det sig om

nybyggeri, men også i forhold til

eksisterende byggeri anvendes til-

slutningspligten i et ikke ubetydeligt

omfang. En forblivelsespligt for de

allerede tilsluttede forbrugere er

dog mere benyttet end tilslutnings-

pligten på eksisterende byggeri.

Ved nybyggeri kan tilslutnings-

pligten pålægges efter såvel planlo-

vens som varmeforsyningslovens

bestemmelser. Anvendelse af plan-

lovens bestemmelser er admini-

strativt enklere og foretrækkes af

61 % af kommunerne. Et sådant

valg kan imidlertid medføre, at en

række af de overvejelser (herunder

samfundsøkonomiske vurderinger),

som kommunerne skal foretage

ved projektbehandling efter varme-

forsyningsloven, ikke nødvendigvis

bliver foretaget.

Det kan overvejes, om den

udbredte brug af tilslutningspligt er

udtryk for et proportionalt indgreb.

Hvor anlæg leverer meget billig

fjernvarme, har grundejerne i reg-

len et stærkt privatøkonomisk

incitament til at tilslutte sig fjernvar-

men. I sådanne tilfælde kan tilslut-

ningspligten være overflødig set i

forhold til at sikre fjervarmean-

lægget det nødvendige kunde-

grundlag. Ligeledes kan det overve-

jes, om tilslutningspligten ikke med

fordel kunne tidsbegrænses. Når

først anlægsinvesteringen er afskre-

vet, er der ikke nødvendigvis nogen

grund til at opretholde tilslutnings-

pligten.

Der er en række formalitetskrav

tilknyttet pålæg om tilslutningspligt.

Efter undersøgelsen opfylder kun

34 % af kommunerne både kravet

om skriftlig meddelelse til ejerne og

om tilslutningspligtens tinglysning

på ejendommen. Det er overra-

skende og klart utilfredsstillende, at

disse relativt simple formalitetsreg-

ler ikke fuldt ud efterleves af alle

kommuner.

EnergiskBLOGMød Jørgen M. Clausen fra Dan-

foss og Preben Maegaard fra

Thy i et magasin om vedvarende

energi, som Tankegang sender

ud i april. Samtidig opretter vi

en blog på hjemmesiden, hvor

du kan læse indlæggene, del-

tage i debatten og hente mere

viden om vedvarende energi.

www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

ENERGI

www.tanke

gang.dk

www.tanke

gang.dk

www.tankegang.dk

www.tankegang.dk

www.tankegang.d

k

www.tankegang.dk

www.tankegang.dk

www.tankegang.dk

www.tankegang.dk

www.tankegang.dk

Vestforbrænding har envarmeplan, som er selska-bets aktive bidrag til kom-munernes lovpligtige arbej-de med varmeplanlægning.Ifølge planen er der storebesparelser at hente i atkonvertere over 300.000MWh fra naturgas til fjern-varme.

/ Af Per Wulff, teknik- og energichef,

I/S Vestforbrænding

Anders Dyrelund, markedschef for energi og klima,

Rambøll Danmark A/S

I september 2007 tog borgmester

Ove E. Dalsgaard Ballerup kommu-

ne det første afgørende spadestik

til betydelige besparelser på varme-

regningen for områdets mange

virksomheder og til et renere miljø

for borgere. Det skete i forbindelse

med Vestforbrændings udvidelse af

fjernvarmenettet ved Mileparken i

Ballerup kommune. Projektet ved

Mileparken, der omfatter en varme-

levering på 23.000 MWh, er det

første af en række af projekter, der

skal realisere varmeplanen i de

omkringliggende kommuner. Den

sidste ledning i projektet er nu ved

at være lagt, og der er allerede 75

% tilslutning.

Det fælleskommunale affalds-

og fjernvarmeselskab I/S Vestfor-

brænding ejer et af Nordeuropas

største affaldsforbrændingsanlæg,

som årligt behandler 600.000 tons

forbrændingsegnet affald. Resten af

affaldet fra Vestforbrændings

opland går primært til genbrug og

en lille mængde til deponi. Energi-

en fra affaldsforbrændingen udnyt-

tes til produktion af el og varme

svarende til ca. 80.000 husstandes

forbrug. I dag udnyttes 1/3 af var-

men i Vestforbrændings eget fjern-

varmenet, medens resten sælges til

CTR og VEKS.

Forbrændingsanlæggets ene

ovnlinie blev i 2007 forsynet med

røggaskondensering, og det påtæn-

kes at etablere det på resten af

kraftvarmekapaciteten, hvilket sam-

let vil øge virkningsgraden fra 85 %

til 101 % og samtidig øge varme-

produktionen med 200.000 MWh.

TilbageblikI 60’erne erkendte fremsynede

kommuner i regionen, at der måtte

gøres noget ved de stigende

affaldsproblemer, og man var enige

om:

• at det er en god ide at samar-

bejde

• at affaldsforbrænding er bedre

end lossepladser og ikke

mindst

• at spildvarmen skal udnyttes.

I 1970 blev Vestforbrænding stiftet

af 12 kommuner med i alt

660.000 indbyggere. Siden har

Vestforbrænding haft ansvar for al

affaldshåndtering i interessentkom-

munerne. Der blev etableret et

fjernvarmenet til at forsyne bebyg-

gelser i Herlev og Ballerup. For-

brændingsanlægget er løbende

blevet udbygget, senest med 2 sto-

re kraftvarmelinier med en effektiv

røggasrensning.

AffaldsselskabetVestforbrændingVestforbrænding ejes nu af 21

kommuner og behandler affald fra

900.000 indbyggere og 46.000

private selskaber. Bestyrelsen bes-

tår af 21 politikere, som mødes 6

gange om året for at udstikke de

overordnede retningslinier for sel-

skabet. Der arbejdes først og frem-

mest ud fra følgende overordnede


CO2 :

Vestforbrænding konver-terer 300.000 MWh franaturgas til fjernvarme

Vestforbrænding bidrager til at kommunerne konverterer fra naturgas til fjern-

varme.

prioritering af affaldshåndteringen:

1. Undgå affald

2. Genanvend

3. Forbrænd

4. Deponer

Affald til genanvendelse er steget

dramatisk i de seneste år takket

være en ihærdig indsats og afgifter.

Ud af en samlet affaldsmængde på

ca. 2 millioner tons i Vestforbrænd-

ings ejerkommuner genanvendes

68 %, medens 25 % forbrændes

og kun 8 % deponeres på en kon-

trolleret losseplads. Alligevel er

energien fra affaldsforbrændingen

steget voldsomt.

Det er selskabets målsætning at

nedbringe behandlingsprisen for

affald, primært ved:

• at maksimere el- og varmepro-

duktionen,

• at minimere kapitalomkostnin-

ger med effektiv finansiering og

• at minimere de løbende drifts

omkostninger

Vestforbrænding har indenfor de

seneste år moderniseret forbrænd-

ingsanlægget, således at der nu er 2

kraftvarmelinier med en samlet kapa-

citet på 65 t/h og med en kraftvar-

bel investering, der vil komme

både affaldskunderne og fjernvar-

mekunderne til gode.

Ved at konvertere fra natur-

gaskedler til kraftvarme halveres

CO2 udslippet, når man ser på

energistrømmene i samfundet,

men i Danmarks CO2 regnskab iht.

Kyotoaftalen er besparelsen 100

%, så det er noget, der kan mær-

kes.

Men hvordan kan det være, at

det pludselig er så samfundsøko-

nomisk fordelagtigt at opdatere de

gamle varmeplaner med nye pro-

jektforslag for fjernvarmen? Det

skyldes flere faktorer:

I 1979, da man startede varme-

planlægningen, var der ikke over-

skud af affaldsvarme.

Herlev, Ballerup og Gladsaxe

kommuner blev derfor betragtet

som ”naturgaskommuner”, hvor

naturgas havde første prioritet til at

fortrænge olie.

Siden er der som bekendt sket

mange ændringer, som har gjort

fjernvarmen mere økonomisk,

både for samfundet, Vestforbrænd-

ing og varmeforbrugerne:

• Der er kommet meget mere

affaldsvarme

mekapacitet på 40 MW el og 150

MW varme. Derudover er der 2

varmeproducerende ovnlinier med

en samlet kapacitet på 20 t/h og en

produktion af 50 MW varme. Der

blev i 2006 installeret et røggas-

kondenseringsanlæg på den ene

kraftvarmelinie, hvor en dampforsy-

net absorptionsvarmepumpe udvin-

der kondenseringsvarme ved at ned-

køle og kondensere røggasserne fra

den vandholdige røgfane. Vi ind-

høster erfaringer fra anlægget og

overvejer, hvordan et lignende anlæg

på den anden linie bedst kan etable-

res samtidig med, at fremløbetem-

peraturen fra værket sænkes, og der

etableres en akkumulator.

FjernvarmeselskabetVestforbrændingStifterne af selskabet indså fra star-

ten, at det ville være en god ide at

udnytte affaldsvarmen til fjernvar-

me. Da der ikke var fjernvarme i

nærheden, etablerede Vestfor-

brænding et helt nyt fjernvarmenet

i Herlev og Ballerup kommuner.

Det samlede varmebehov på

300.000 MWh kunne imidlertid

kun udnytte affaldsvarmen i vinter-

halvåret. Om sommeren blev

affaldsvarmen bortkølet.

10 år senere tog Vestforbrænd-

ing derfor aktivt del i varmeplan-

lægningen i Storkøbenhavn og blev

i første omgang koblet til VEKS for

at afsætte 60 MW overskydende

affaldsvarme om sommeren. Vest-

forbrændings fjernvarmenet blev

imidlertid ikke udbygget yderligere,

da der ikke på det tidspunkt var

affaldsvarme nok om vinteren, og

da naturgas fik første prioritet i Her-

lev og Ballerup.

Efter yderligere 10 år var affalds-

varmen vokset så meget, at det

blev nødvendigt med en 80 MW

forbindelse til CTR gennem Glad-

saxe kommune for at sikre udnyt-

telse af al varmen.

Det storkøbenhavnske fjernvar-

menet modtager også affaldsvarme

fra Amagerforbrænding og Kara, og

de 3 anlæg producerer tilsammen

ca. 25 % af hele varmebehovet.

VarmeplanstrategienVestforbrændings varmeplan viser,

at den 450 mio. kr. store investe-

ring i at udbygge fjernvarmenettet

er samfundsøkonomisk fordelagtig

med en samfundsøkonomisk for-

rentning på over 10 % og med en

samlet selskabsøkonomisk forrent-

ning på ca. 25 %. Det er en profita-


Varighedskurve for CTR

VEKS og Vestforbrænding

• Kraftvarmekapaciteten i regio-

nen er øget

• De gamle fjernvarmeledninger

har fortsat en restlevetid på

mindst 30 år

• Der er gradvist sket en fortæt-

ning og forandring af bolig- og

erhvervsområderne

• Der etableres ny tæt bebyggel-

se, som er egnet til fjernvarme

• Erhvervsbyggeri er ikke længere

friholdt for afgift på energi til

rumvarme.

• Naturgasprojektet er nu økono-

misk sikret, og naturgasmarke-

det er liberaliseret, hvorfor der

ikke længere er samme behov

for at tilgodese naturgassen

• Der er en stigende fokus på

energieffektivisering, brænd-

selsenergibesparelser og frem-

me af vedvarende energi

• Regeringen sigter nu mod at

Danmark skal være CO2 neutral

på længere sigt, ligesom mange

lokalsamfund har sat sig den

samme målsætning.

Samlet set betyder det, at der er et

meget stort potentiale og behov for

at få opdateret varmeplanerne.

Herlev, Ballerup og Gladsaxe

kommuner fik en vigtig rolle i star-

ten af 80’erne med at fortrænge

olie med dansk naturgas, hvorfor

fjernvarmen i dag kun dækker

under halvdelen af kommunernes

varmebehov. Der er således meget

lang vej til CO2 neutralitet, men til

gengæld kan kommunerne nu se

frem til at godkende stribevis af

meget profitable fjernvarmeprojekt-

forslag, som virkelig rykker i CO2

regnskabet og samtidig sparer bor-

gerne for mange penge til varme

og affaldsbehandling.

Naturgasleverandørerne har

naturligvis ikke krav på erstatning

for mistede kunder, da markedet er

liberaliseret. Det samme gælder

principielt naturgasnetselskabet,

men i vores situation er der tale

om, at HNG vil miste en relativt

stor markedsandel. Derfor har Vest-

forbrænding og HNG valgt at sam-

arbejde om at fremme en sam-

fundsøkonomisk udbygning af fjer-

nvarme- og naturgasnettene. Det

indebærer bl.a., at Vestforbrænding

giver HNG en kompensation, der

svarer til afdrag på lån til berørte

installationer samt faste omkostnin-

ger forbundet med de konvertere-

de kunder. Alt sammen omkostnin-

ger, der ikke falder væk før installa-

tionerne er gældfri ved udgangen

af 2014.

Det er som bekendt kommuner-

ne, der i henhold til lovgivningen

skal arbejde med varmeplanlæg-

ningen i samarbejde med forsy-

ningsselskaberne og løbende fores-

lå projekter, som kan forbedre den

samfundsøkonomiske anvendelse

af energien.

Det er imidlertid svært for de

kommunale forvaltninger at identifi-

cere netop de energibesparende

projekter, der er bedst for samfun-

det, da det er forsyningsselskaber-

ne, som har informationerne. Der-

for er det mest oplagt, at fjernvar-

meselskaberne, ligesom vi har gjort

her hos Vestforbrænding, udarbej-

der deres egen varmeplanstrategi

og er på forkant i varmeplanlægnin-

gen. Planen giver et godt overblik

over kommende rentable varme-

forsyningsprojekter, og den kan

danne rygraden i kommunens

egen opdaterede varmeplan. Desu-

den etableres et godt samspil med

kommuneplanlægningen, således

at den ny bebyggelse og forsynin-

gen kan planlægges og tilpasses

bygherrens ønsker om kvalitet, pris

og organisering på et tidligt tids-

punkt.

Vores overslag viser, at der er

store miljømæssige og økonomiske

gevinster for samfundet og bygher-

ren ved at forsyne nye bebyggelser

i området med fjernvarme frem for

at investere i dobbelt isolering eller

solvarmepaneler på bygningerne.

Normalt isolerede bygninger, der til-

sluttes fjernvarmen fra Vestfor-

brænding, bliver automatisk lave-

nergihuse klasse 1, hvis man tager

hensyn til det virkelige brændsels-

energiforbrug.


Vestforbrændings

varmeplan: De blå

områder har fjern-

varme, de røde

områder planlægges

konverteret fra

naturgas til fjernvar-

me.

www.niras.dk

En detaljeret grundvandsmodel er et uund-værligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse. NIRAS dækker hele Danmark med grund-vandsmodeller. Det sikrer en effektiv ind-gang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsats-planer, med miljømålslov og med vandram-medirektivet.

Din kilde til viden - også om grundvand

210x282_03_2008_natur_vand.indd 1 02-04-2008 16:09:18

AFFALD - miljøproblem eller ressourceKonference og årsmøde 2008

RenoSams årsmøde 2008

Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive ende-vendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture...

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.

Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008Formand for RenoSam, Vagn Larsen

Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser

Ordstyrer Mogens Rubinstein

Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammen-lægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.Der bliver stillet skarpt på, hvilke konse-kvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementerForsyningssektorerne (affald, vand, spilde-vand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægts-rammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstru-menter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affalds- og energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Bestil program for 2008på e-mail: [email protected] eller ring på 46 75 66 61

. . .og workshops:

Affaldspolitik og energipolitik i EUPå lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitikBritta Thomsen, MEP

Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s

Ordstyrer Mogens Rubinstein

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops

Forsyningssikkerhed og organiseringDet offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremti-den? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå

Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S

Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden

Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund

Tur 5 RenoSam golfen

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden

Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf. 46 75 66 61 Fax. 46 75 64 82 E-mail: [email protected]

/ Af Susanne Bruun Jakobsen, Det Økologiske Råd

Byggeindustrien er en af de store

forbrugere af kemiske stoffer og

produkter i Danmark. Kemikalier i

byggeri påvirker vores arbejdsmiljø

og sundhed i forbindelse med pro-

duktion af byggematerialer og i sel-

ve udførelsen af byggeriet. Vores

ydre miljø påvirkes ligeledes gen-

nem produktion af materialer samt

gennem håndtering og bortskaffel-

se af byggeaffald, og ikke mindst

påvirkes indeklimaet og sundheden

i de færdige byggerier.

Miljøhensyn i planlægningenByggerier med særlige krav til

materialevalg får stadig større

opmærksomhed og behøver ikke

være forbeholdt de få. Flere kom-

muner er begyndt at stille krav om

mere bæredygtigt byggeri – ofte

med energikrav, og i nogle tilfælde

også krav om minimering af brugen

af kemiske stoffer og produkter.

I Herfølge v. Køge har projektet

”Fremtidens parcelhus” vist en ræk-

ke eksempler på miljøvenlige huse

i hvert deres design. Husene skal

bl.a. leve op til de krav der stilles i

Svanemærkning af småhuse, som

indeholder krav i forhold til anven-

delsen af PVC, træimprægnering,

tungmetaller, bromerede flamme-

hæmmere m.m. I Stenløse Syd har

Egedal kommune valgt at forbyde

anvendelsen af PVC og trykimpræg-

neret træ i de nye byggerier. Dette

er gjort ved, at kommunen har købt

jorden og efterfølgende tinglyst ser-

vitutter på grundene ved salg.

Albertslund kommune har lige-

ledes et forbud mod anvendelse af

PVC og trykimprægneret træ i byg-

geri, hvor de selv er bygherre og et

ønske om anvendelse af miljømær-

kede produkter, hvis muligt.

I DR-byggeriet i Ørestaden arbej-

des der med en positivliste over

kemiske produkter omfattende

fugemasser, malinger og gips. Kun

produkter godkendt af sikkerheds-

gruppen må anvendes på bygge-

pladsen.

Som det ses, kan arbejdet med

kemikaliebegrænsning og -substitu-

tion foregår på mange måder og

mange niveauer.

Mod nye krav i lovgivningenErstatning af farlige stoffer med

mindre farlige er lovpligtig ifølge

arbejdsmiljøloven, men har ofte vist

sig svært at kontrollere.

Implementeringen af den nye

EU-kemikalielovgivning REACH vil

med tiden føre til begrænsninger

og forbud mod særligt problemati-

ske stoffer. Allerede nu er der nye

regler for sikkerhedsdatablade og

videregivelse af informationer i

leverandørkæden og fra 1.6.2008

medfører REACH en forpligtelse for

producenter og importører til

præregistrering af kemiske stoffer.

Professionelle brugere af kemiske

stoffer og produkter skal sikre sig, at

deres anvendelse er registeret. For

virksomheder og alle i byggebran-

chen er det derfor nødvendigt at få

overblik over, hvilke kemiske stoffer

der indgår i deres arbejdsprocesser.

På denne måde kan man gøre sin

virksomhed parat til at møde nye

krav. Derudover kan alle i bygge-

branchen have en interesse i at

begrænse brugen af uønskede

kemikalier af hensyn til arbejdsmil-

jøet, det ydre miljø og til indeklima-

et i bygningerne.

Metoder til håndtering afkemikalier i byggerietDet Økologiske Råd, det regionale

miljønetværk MiljøForum Fyn, Byg-


Begræns brugen afkemikalier i byggeri

Eksempel fra Kemiguiden, der kan benyttes i arbejdet med kemikaliestyring og

substitution.

Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemiske stoffer og produkter i DanmarkHvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikali-er i byggerier.

ge- & Anlægssektorens Miljøklub

Fyn, DHI samt entreprenørfirmaet

Hansson & Knudsen a/s arbejder i

2008 sammen om afprøvning af

metoder til begrænsning af uøn-

skede kemikalier i byggeri.

Barrierer for substitution af farli-

ge kemikalier undersøges for at

fremme byggeri uden miljø- og

sundhedsskadelige stoffer.

Projektet støttes af Realdania og

Cowifonden. Projektet retter sig

både mod entreprenører og byg-

herrer, herunder kommuner.

Kemiske stoffer kan være opta-

get på en række forskellige kemika-

lielister ud fra deres sundheds-

eller miljøskadelige effekt. Nogle af

listerne er internationale, andre er

danske og retter sig bl.a. mod de

danske arbejdsmiljøregler.

Der er udviklet to IT-værktøjer:

KEMIguiden og Dansk Kemidataba-

se, som hver på deres måde kan

benyttes i arbejdet med kemikalie-

styring og substitution af de uøn-

skede kemikalier.

KEMIguiden ejes af de regionale

miljønetværk og bruges med suc-

ces af mange industri-virksomheder

til effektiv kemikaliestyring.

KEMIguiden kan danne et overblik

FFåå mmeerree aatt vviiddee

På tre seminarer i maj i hhv. Oden-

se, Århus og København vil repræ-

sentanter fra forskellige led i bygge-

processen give deres bud på, hvor-

dan bygherre, rådgiver eller entre-

prenør kan sikre mindsket brug af

farlige kemikalier i byggerier. Hvilke

krav kan man selv stille? Hvordan

finder man de rigtige materialer og

kemiske produkter? Hvad kan for-

handlere, producenter og leve-

randører af byggematerialer og

kemiske byggeprodukter gøre? De

vigtigste værktøjer præsenteres.

Dansk Byggeri og MiljøForum Midt-

jylland er samarbejdspartnere i for-

bindelse med seminarerne.

SSeemmiinnaarreerrnnee ffiinnddeerr sstteedd::

Torsdag d. 22. maj kl. 13-16:

Affald og Varme, Bautavej 1, 8210

Århus V.

Tirsdag d. 27. maj kl. 13-16:

Forskerparken 10, Odense M.

Torsdag d. 29. maj kl. 13-16:

Trekanten, Kalvebod Brygge 45,

København V.

Se program, tilmelding mv. på

www.mfmidt.dk,

www.ecocouncil.dk og

www.mf-fyn.dk.

over, hvorvidt de projekterede

materialer og produkter indeholder

farlige eller uønskede kemikalier.

KEMIguiden bygger på et IT-system,

hvor man indtaster byggesagens

produkter og deres indholdsstoffer

ud fra leverandørbrugsanvisninger-

ne. Herefter får man en oversigt

over, hvorvidt produkterne indehol-

der miljø- eller sundhedsskadelige

stoffer.

Disse materialer kan så forsøges

erstattet med andre, der er mindre

problematiske. KEMIguiden har

med held været anvendt på flere

større byggesager.

Dansk Kemidatabase har på for-

hånd oplysninger om ca. 4000

kemiske produkter indenfor bygge-

og anlægssektoren. Værktøjet kan

bl.a. benyttes til at sammenligne

vurderingen af ens produkt med

lignende produkter. Produkterne

vurderes ud fra fareklasser og til-

hørende risikosætninger (R-sætnin-

ger) samt indholdet af opløsnings-

midler og kræftfremkaldende stof-

fer. Vurderingen opdeler produkter-

ne i 3 kategorier: Mindre farlig, Far-

lig og Meget Farlig. Virksomheden

vælger sine anvendte produkter ud

fra produktlister i en database.

Det nordiske Svanemærke udvik-

ler kriterier for småhuse (og etage-

boliger er på vej) samt for kemiske

byggeprodukter. Endelig findes

Dansk Indeklimamærkning.

Svanemærket for småhuse arbej-

der med absolutte krav (forbud) og

fleksible krav, hvor man skal samle

et antal point. De fleksible krav

behøver ikke alle at være opfyldt,

hvis man blot lever op til særligt

strenge parametre på andre områ-

der.

I forhold til kemikalier er der

eksempelvis krav til PVC, flygtige

organiske forbindelser, tungmetal-

ler, fareklassificeringer, krav til

træimprægnering, epoxyharpiks,

tinorganiske forbindelser, afgivelse

af formaldehyd, DEHP, bromerede

flammehæmmere, Bisfenol A m.m.

Listen er ikke udtømmende.

Kriterierne for kemiske byggepro-

dukter har netop været i høring og

er nu under færdiggørelse. Der

lægges op til visse stramninger af

kravene til småhuse. Disse nye kri-

terier giver mulighed for at benytte

udvalgte svanemærkede produkter,

uden at hele huset er svanemær-

ket.


Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemikalier i Danmark.

144 kommunalpolitikere ogtopembedsmænd fra 48kommuner var samlet i Kol-ding for at diskutere klimamed miljø- og energimini-steren og hinanden.

/ Af Maria Cathrine Nielsen og Christina Føns, KL

Klima- og energiministeren er impo-

neret over alle de ting, som kommu-

nerne allerede nu har sat i søen på

klimaområdet. Det fremgik tydeligt,

da hun mandag d. 31 marts trådte

op på talerstolen på Hotel Scandic i

Kolding. Ministeren overtog da også

scenen fra Koldings borgmester Per

Bødker, der som velkomst til konfe-

rencen ridsede et billede op af alle

de aktiviteter, som Kolding har søsat

”fordi det” som han sagde, ”er vores

pligt som offentlige myndigheder at

handle”.

Ministeren understregede, at

kommunerne har en helt centrale

rolle, når der skal handles. Fordi det

er på lokalt niveau, det skal ske.

Ministeren gav, ligesom rigtig

mange af deltagerne, udtryk for, at

det er meget vigtigt at videndele i

denne sag. 98 kommuner skal ikke

hver i sær opfinde den dybe taller-

ken.

KlimalandkortEn af de ting, som skal være med

til at sikre en videndeling, er det

elektroniske klimalandkort, som

blev præsenteret på konferencen.

Klimalandkortet er en grafisk præs-

entation af de aktiviteter og projek-

ter, som kommunerne arbejder

med på klimaområdet. Kortet er

udarbejdet af KL, og alle kommu-

ner har mulighed for at få præsen-

teret deres projekter her. Koldings

borgmester Per Bødker, der også er

medlem af KL’s internationale

udvalg, forklarede det sådan: ”Kor-

tet giver os mulighed for at viden-

dele med hinanden og erhvervsli-

vet, og vi kan bruge det i vores

kommunikation med vores egne

borgere.”

Der udover vil kortet også blive

brugt til at markedsføre de danske

kommuner i forbindelse med KL’s

internationale klimakonference i

juni 2009. På baggrund af oplys-

ninger på landkortet vil det være

muligt for de deltagende både før,

under og efter konferencen at sam-

mensætte et besøg til kommuner-

ne rundt om i det danske land. Kli-

malandkortet kan findes på

www.kl.dk/klimalandkort

Foruden kortet, som ministeren

understregede, var en rigtig god

ide, lagde hun også vægt på, at

hun meget gerne vil forsætte den

gode dialog med kommunerne for

at diskutere erfaringerne og udfor-

dringerne på klimaområdet. Mini-

steren tog da også en række

spørgsmål med hjem fra paneldel-

tagerne, konkrete eksempler på

barriere, som hun mente, der var

behov for at kigge nærmere på.

Energi og tilpasningI sit oplæg fokuserede ministeren

også på de to store tiltag, som

regeringen kan bryste sig af: det

brede energiforlig og tilpasnings-

strategien.

På energisiden var hendes bud-

skab, at der er tale om den mest

markante reduktion i energiforbruget

i Danmarkshistorien, og at det vil

have konsekvenser hele vejen rundt.

Der vil være brug for en bred sats-

ning på alle teknologier og ikke kun

på en enkelt teknologi. Hun lagde

også vægt på, at det er nødvendigt

at styrke indsatsen for at spare på

energien, og hun fremhævede,

hvordan skoleklasser i en konkurren-

ce, udskrevet af SEAS, har kunnet

spare 50% på forbruget. Et andet

eksempel, som ministeren frem-

hævede, var, hvordan man ved en

systematisk gennemgang af sine

systemer kan spare rigtig meget

CO2, ”for eksempel” sagde hun, ” så

bruger offentlige computere 30% af

deres energi, mens der ikke sidder

nogen ved dem.”

Ministeren remsede en række

eksempler op, hvor kommunerne i

dag kan gøre noget. Hun frem-

hævede blandt andet trafikplanlæg-

ningen, som et af de områder, der

ligger lige for. Her har Odense

Kommune for eksempel haft gode

erfaringer med at reducere trafik-

ken. Kommunerne har også mulig-

heder for som medejere af netsel-

skaberne at igangsætte aktiviteter,

der fører til konkrete energibespa-

relser. Som en anden ting frem-

hævede hun, at ”kommunen kan

stille krav til byggeriet, og det vil

hjælpe byggeriet til at komme helt i

front – det er vi nemlig ikke i dag.”

Dialog omuhensigtsmæssigheder!Men samtidig understregede hun

også, at det nu er tid til, at vi skal i


48 kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!


dialog om de uhensigtsmæssighe-

der, der er - hvor der er uhensigts-

mæssige barriere for, at kommu-

nerne kan gå ind i klimaarbejdet.

Ministeren lagde også vægt på,

at det er kommunerne, der er tæt

på borgerne, og derfor har kommu-

nerne også en vigtig rolle at spille i

forhold til oplysningskampagner,

der kan illustrere overfor borgerne,

at det hjælper. ”Man kan undres,”

sagde hun, ”men budskabet skal

siges igen og igen”. Hun fortalte, at

erfaringerne fra 1 tons mindre

kampagnen er, at det skal være

meget konkret - noget som borger-

ne kan relatere sig direkte til i deres

hverdag, førend de ændrer vaner.

Ministeren kom også med en

opfordring til, at deltagerne kunne

komme med gode ideer til en ny

ordning om energibyer, som hun

vil lancere. Hun forestiller sig en

ordning, hvor de byer, der gør

noget særligt på energiområdet,

kan få en form for udmærkelse –

lidt i stil med ordningen som kon-

gelig hofleverandør. KL er på denne

opfordring gået i dialog med Ener-

gistyrelsen.

Da ministeren kom til tilpas-

ningsstrategien, høstede hun et

stort bifald, da hun gav udtryk for,

at der fra centralt hold ikke kunne

lægges en stor masterplan for

detailregulering af klimaområdet,

men at beslutningerne alt andet

lige kun kan tages decentralt ude i

kommunerne.

Flere af borgmestrene gav dog

udtryk for, at selv om de selvfølge-

lig var enige i denne overordnede

betragtning, så betyder det også, at

udgifterne forsat bliver væltet over

på kommunerne. Tilpasningsstrate-

gien blev på den måde det tema,

hvor ministeren på en og samme

tid høstede den største kritik og det

største bifald.

PaneldebatEfter ministerens indlæg var der en

paneldebat mellem ministeren og

tre oplagte debatterende borgme-

stre, som på hver deres måde har

taget klimaudfordringen op. Hans

Barlach fra Greve Kommune

temamøder, der gik i dybden med Klima

og trafik, Klima og energibesparelser og

Klimatilpasning. På temamødet om trafik

var fokus rettet mod kommunernes nye

rolle på trafikområdet. Jes Møller, teknisk

direktør fra Køge, var en af oplægshol-

derne, og han understregede behovet

for at gentænke trafikplanlægning som

en ny strategisk opgave, hvor cyklister og

forgængere bliver en integreret del af de

trafikmodeller, man bruger, og hvor

tværgående og holistiske løsninger bliver

vægtet på linje med de traditionelle

infrastrukturprojekter.

På temamødet om klima og energibe-

sparelser var budskabet fra de to

oplægsholdere fra Elsparefonden og Ski-

ve Kommune, at kommunerne med

energibesparelser kan komme rigtig langt

miljømæssigt og som en ekstragevinst –

spare en masse penge. Så der var en

stor opfordring til de deltagende om, at

få gennemført en automatisk, systema-

tisk registrering af energiforbruget i kom-

munens bygninger og institutioner.

På temamødet om klimatilpasning

gav Kjeld Hansen sit bud på, hvordan

kommunerne kan bruge den øgede ned-

bør, langt mere strategisk og nytænken-

de. Hans overordnede budskab var, at

man fremover skal acceptere, at visse

områder og især den dårlige landbrug-

sjord bliver oversvømmet. Man bør ikke

fokusere ensidigt på kloakering og i ste-

det samtænke nye behov med behovet

for ny natur og rekreative områder for

borgerne.

Allan K. Bruus fra Odense Vandsel-

skab fortalte om, hvordan de har håndte-

ret indsatsen overfor de øgede vandmas-

ser i Odense Kommune. Indtil nu har de

investeret ca. 100 mio. kr. årligt i forskel-

lige regnvandsprojekter.

Fx har de udbygget afløbssystemet i

Odense Havn i forbindelse med omdan-

nelsen af havnen fra industriområde til

boligområde, og anlagt en ny bassinled-

ning langs parkvejen ved Munkedam-

men for at aflede vandet. Endvidere har

de anvendt forsinkelsesbassiner til at

bremse vandet.

Som en afslutning på dagen rundede

David Trads af med en opfordring til

selvransagelse, hvis vi skal lykkes med

det fælles projekt Klima – og det skal vi,

ikke mindst for vores børn og børne-

børns skyld!

beskrev de udfordringer, Greve har

stået over for de senere år, hvor de

har fået rigtig meget vand. Hans

spørgsmål til ministeren gik blandt

andet på, at der er et behov for, at

Danmark lægger sig fast på ét kli-

mascenarie, og at der bliver fundet

en løsning på, hvordan det her

område skal finansieres. Han forkla-

rede overfor salen og ministeren, at

hverken taksterne eller kommune-

skatten kan bære hele byrden ale-

ne.

Finansieringen ville ministeren

selv sagt ikke diskutere på konfe-

rencen, men opfordrede dog til, at

det bliver taget op med regeringen

som en samlet sag i de økonomi-

ske forhandlinger. Omkring et fæl-

les scenarie mente hun, at B2 vidst

var det mest sandsynlige i dag,

men at det selvfølgelig vil blive det

scenarie, som man kan blive enige

om i FN.

Stig Vestergaard, Lollands bor-

gmester, sagde, at Lolland havde

satset på klima, fordi de vil være

kendt for noget positivt, fordi det er

en del af deres aktive erhvervsstra-

tegi, fordi 1/3 af Lolland forsvinder,

hvis ikke de gør noget, og fordi han

er bedstefar, og vi skal tænke på de

kommende generationer. Stig

Vestergaard efterlyste handling

både i Folketinget og hos centralad-

ministrationen, og så bad han mini-

steren om at gå hjem og tale med

sin kollega – finansministeren. Han

sagde, at det ikke kan være rigtigt,

at finansloven med sine begræns-

ninger i anlægsrammen blokerer

for gode og nødvendige klima- og

miljøtiltag.

Erik Sørensen, borgmester i Fre-

derikshavn Kommune, talte om

samarbejdet med erhvervslivet og

deres fælles vision om at gøre Fre-

derikshavn by til 100% vedvarende

energiby i 2015. ”Men” sagde han

til ministeren ”vi mangler opbak-

ning”. Vi både kan og vil selv, men

kommunalfuldmagten blokerer for,

at vi kan indgå et fornuftigt samar-

bejde med erhvervslivet.” Ud over

denne problemstilling pointerede

han overfor ministeren, at afgifts-

strukturen ikke er optimal. Hvis Fre-

derikshavn skal hive energi fra nog-

le store havvindmøller i land, så

skal der betales afgift for at bruge

de ledninger, der allerede er, men

hvis vi selv sørger for ledningerne,

er det afgiftsfrit.

Klima- og energiministeren run-

dede af med at sige, at hun var

enig i flere at de aspekter, der var

blevet berørt, og at hun ville tage

dem med hjem og kigge på dem.

TemamøderEfter formiddagens debat var der

mulighed for at deltage i et af tre

Klima- og energiminister Connie Hedegård diskuterede klima med 48 kommu-

ner i Kolding

Chef i teknik og miljø – nyrevitaliseret konference påCOK tiltrak en bred skare afledere fra teknik- og mil-jøområdet. Networkingmed kollegaerne er en vig-tig del af konferencen.

/ Af Michael Nørgaard

COK og KTC havde ændret form og

navn på den traditionsrige konfe-

rence på COK – Den tekniske chef

var blevet til ”Chef i teknik og mil-

jø”. Målet var at tiltrække en brede-

re kreds af ledere fra teknik- og mil-

jøforvaltningerne. Konferencen var

skåret ned til 2 dage – en konse-

kvens af den hektiske hverdag som

lederne på teknik- og miljøområdet

har.

Konferencen havde i alt 94 del-

tagere og 35 kommuner var

repræsenteret.

Og man må sige at øvelsen lyk-

kedes – kredsen af deltagere var

en bred kreds af ledere fra hele

teknik- og miljøområdet og mange

havde fulgt opfordringen om at

sende en samlet chefgruppe eller

flere deltagere fra chefgruppen.

Og fokus var klart for de delta-

gende - man ønsker at dyrke net-

værket med kollager fra såvel egen

som andre kommuner.

Fokus på netværkVi spurgte under konferencen en

række deltagere hvad deres for-

ventninger var:

"Jeg ser særligt frem til de ind-

læg, der er ledelsesrelaterede.

Rekrutteringsudfordringen er stor

og den opgave glæder jeg mig

også til at få input til. Og så handler

min konferencedeltagelse om net-

værk med kollegaerne i andre

kommuner. Vi deltager 2 personer

ud af ledelsen på 3 personer," for-

talte driftschef Louise Rasmussen,

Nordfyns Kommune.

Teknisk Direktør, Søren Gais

Kjeldsen, Holstebro Kommune lag-

de også vægt den fælles konferen-

ceoplevelse sammen med leder-

gruppen fra forvaltningen:

”Vi deltager 3 ud af en chefgrup-

pe på 6 personer. Den vigtigste

årsag til at vi er med, er netværket

og kontakten til kollegaerne i andre

kommuner. Det er også en mulig-

hed for vores egen ledergruppe til

at være sammen og få en fælles

referenceramme igennem de

spændende og relevante oplæg

som er i konferenceprogrammet.”

Ledelse og faglighedDet var et meget sammensat kon-

ferenceprogram og interesserne

blandt deltagerne var også brede

”Som ny leder i teknik- og mil-

jøsammenhæng med et ledelses-

ansvar for 30 mennesker, så er det

for at styrke mig selv som chef, at

jeg deltager. Jeg forventer at høre

om ledelse i praksis og at lære folk

i min nye branche at kende,” fortal-

te bygge- og planchef Pernille Møl-

ler Nielsen, Guldborgsund Kommu-

ne. Driftschef Tom Søderhamn,

Høje-Taastrup Kommune, lagde

vægt på ledelsesudfordringen.:

”Jeg deltager i konferencen for

at følge med i hvad der rører sig i

andre kommuner. Vi begynder at

kunne mærke de små årgange, når

vi søger nye medarbejdere. Vores

største udfordring er rekruttering af

medarbejdere – både ingeniører

og specialarbejdere. Og den opga-

ve forventer jeg at få inspiration til

at løse.”

Også teknik- og miljødirektør

Svend W. Jensen og Miljø- og Plan-

chef Ebbe M. Olesen, fra Næstved

deltog i konferencen: ”Det faglige

program er vigtigt. Som ”gamle”

amtsfolk glæder vi os særligt til ses-

sionen om byggesagsbehandlin-

gen. Vores deltagelse handler også

om netværk – både eksternt og

internt. Internt i chefgruppen giver

den fælles deltagelse et frirum som

vi ikke kan finde i hverdagen. Eks-

ternt fordi det giver os muligheder

for at skabe relationer med kollega-

er i andre kommuner".

Rekruttering – fremtidensudfordringBlandt de 95 deltagere var nok en

overvægt af ledere med melleml-

ang livserfaring og behov for inspi-

ration til at tænke anderledes og

nyt, hvis tiltrækning af de unge

medarbejdere skal lykkes i den

skrappe konkurrence som forment-

42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Chefkonference på COK!

Konferencen Chef i teknik og miljø havde deltagere fra 35 kommuner og næste 100 deltagere.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 43

ligt intensiveres i de kommende år.

Og den inspiration havde fremtids-

forskeren Jesper Bo Jensen et bud

på.

Jesper Bo Jensen tegnede et bil-

lede af generationer, der er vokset

op med sms-svartider på under 2

minutter – svarer man ikke inden 2

minutter, så ringer de og spørger

om man er død! Også internettet

spiller en vigtig rolle og man kan

lige så godt vænne sigt til at joban-

noncer er noget, der skal på nettet.

Jesper Bo Jensen pegede på, at

arbejdspladserne skal tænke grund-

læggende anderledes, hvis man vil

tiltrække de unge mennesker: ”Det

gælder om, at skabe et miljø, hvor

de unge mennesker er sammen

med andre unge – det kan ikke

nytte at sætte dem sammen med

nogen, der er alt for erfaringsramte,

I skal lave et attraktivt miljø,” sagde

Jesper Bo Jensen. ”Det er også vig-

tigt, at I organisere arbejdet i pro-

jekter – væn jer til, at der kommer

stor gennemstrømning i forvaltnin-

gen”. Jesper Bo Jensen understre-

gede også, at lederne skal have

gode menneskelige egenskaber.

Og så indeholdt konferencen en

lang række indlæg om faglige

temaer og ledelsesudfordringer. På

den eksperimenterende front var

nogle timer afsat til dialogteatret,

som engagerede konferencedelta-

gerne i en række rollespil som skul-

le indkredse nogle af de vigtigste

udfordringer og dilemmaer i forvalt-

ningerne. Denne del af konferen-

cen fandt de fleste underholdene,

men den fik en noget blandet

modtagelse med hensyn til det fag-

lige indhold.

Materiale fra konferencen kan

findes på

www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter

For 3. år i træk er COK blevet udpeget som den

kursusudbyder, der har det bedste omdømme på

det offentlige danske kursusmarked. Det fremgår

af Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) netop

offentliggjorte undersøgelse af det danske kursus-

marked, 2008.

Undersøgelsen baserer sig på interviews med

419 personale/uddannelsesansvarlige på offentlige

arbejdspladser. De 419 interviews fandt sted i

januar 2008.

"Vi er meget stolte af, at vores kunder anerken-

der vores indsats for at skabe Danmarks bedste

kurser til den offentlige sektor.

Markedet er præget stigende konkurrence, og

derfor er det ekstra vigtigt for os at vide, at vi leve-

rer en kvalitet, der gør, at man ønsker at bruge os

igen. Men undersøgelsen får os ikke til at hvile på

laurbærrene.

Vi forsøger kontinuerligt at løfte den faglige og

pædagogiske kvalitet. Og det er bl.a. vores prioritet

at udvikle tilbud om nye læringsformer, der tilgode-

ser, at den gode læreproces kan foregå på mange

forskellige måder," siger COK-direktør Jens Horne-

mann.

COK er kåret som den bedstekursusudbyder

Kisakallio idrettsinstitutt iLojo fornyer sitt varme- ogkjølesystem. Fra begynnel-sen av 2008 får områdetvarme fra innsjøen vedhjelp av en varmepumpe.På bunnen av sjøen leggeset i alt 12 kilometer langtrørsystem. Samtidig byg-ges et nytt og mer effektivtvarmesenter i idrettsinsti-tuttet.

/ Af Merja Kihl

Foto: Ari Mononen

I terrenget ved Kisakallio idrettsinsti-

tutt i Lojo er det flere prosjekter i

gang. Instituttets markedsdirektør,

Harri Hollo, forteller at byggearbei-

dene på området ikke slutter med

dette.

– I tillegg til det nye varmesyste-

met og varmesenteret er det under

bygging et nytt leilighetshotell som

blir ferdig på slutten av 2007. Der

kommer det 80 nye overnattings-

enheter. Deretter skal hovedbygnin-

gens aula, restaurant og møterom

fornyes og utvides. I tillegg kommer

det en ny flerfunksjonshall der den

nåværende kuppelhallen er. I nær

fremtid trenger man også mer

plass for utetrening. Hollo ramser

opp idrettsinstituttets prosjekter.

Siden man akter å bygge enda

flere overnattingsenheter på idretts-

instituttet innen 2020, er det et

klart behov for et mer effektivt var-

mesystem.

– Vi begynte forberedelsen og

planleggingen av de nye varmesy-

stemet sommeren 2006. Høsten

samme år satte vi i gang å utvikle

en varmepumpeløsning, forklarer

Hollo.

– I mai 2007 ble det gjort de

første utgravningene for instituttets

nettverk. Nesten hele rørnettet er

nå sveiset sammen og rørbanene

er for en stor del tildekket. Akkurat

nå bygges et område for varmes-

enter og servicehall.

Innstilling og justering av syste-

mets varmepumper skal gjøres ved

årsskiftet. Innsjøvarmesystemet skal

så være bruksklart ved begynnel-

sen av neste år (altså 2008).

Varmesentret måtte fornyesKisakallio idrettsinstitutts miljødirek-

tør, Marko Ruti, forteller at på grunn

av utvidelsen av instituttet var det

nødvendig å fornye varmesystemet.

– Vi måtte i alle tilfeller bygge et

nytt varmesenter, for det gamle var

ved veis ende, forteller Ruti. Fordi

Kisakallio idrettsinstitutt har vært i

drift i over 40 år i Lojo, er varme-

sentret av samme årsklasse. Effek-

ten av de gamle lettoljekjelene er

cirka 700 kilowatt.

– Vi begynte å montere kjelene

til det nye varmesenteret i novem-

ber. Varmesentret vil bli ferdig til

bruk ved årsskiftet. I mellomtiden

brukes det gamle systemet til

oppvarmingen.

– Hvis varmepumpene slukner,

vil oljekjelene kunne produsere all

varmen som trengs på instituttet. I

dag brukes bare det gamle lettolje-

anlegget. Hvis det går i stykker, har

vi ikke noe annet, forteller Ruti.

Varmepumpeanlegget som er

under bygging, kan ifølge Ruti

under gode forhold produsere cirka

1 megawatt varmeeffekt og tilsva-

rende samme kjøleeffekt om som-

meren. Om vinteren får man en

effekt på 800 – 900 kW.

– Hele anleggets effekt, når

man tar oljekjelene i betraktning,

blir hele 3,5 MW, sier Ruto.

– Det nye anlegget fungerer

langt på vei automatisk. Det kan

settes i gang og stanses ved å tryk-

ke på en knapp. Hvis det er en for-

brukstopp på riksnettet kan man

etter behov skru av varmepumpe-

ne, slik at de ikke belaster det.

– Nesten to tredeler av varme-

energien som området trenger, det

vil si cirka 2000 MWh – noe som

tilsvarer det årlige energibehovet

for 200 eneboliger, får man i de

første årene som gratisenergi fra

innsjøen. Den resterende tredelen

produseres med strøm.

Prisen på Kisakallio varmepum-

pesystem er cirka to millioner euro.

Prosjektet har fått i alt 27 prosent

investeringsstøtte fra staten.

Behovet for kjøling påvirketvalget Med samme teknikk kan man på

idrettsinstituttet kjøle alle bygninge-

ne på området om sommeren. Iføl-

ge Ruti valgte man varmepumpe-

løsningen særlig fordi instituttet

også trenger mye kjøleenergi om

sommeren, blant annet for å kjøle

lokalene for trening og innkvarte-

ring.

– Vi vurderte også andre mil-

jøvennlige energiløsninger. Alterna-

tivene var lett og tung brenselolje,

flisbrenning, pellets og jordgass, i

tillegg til varmepumpen.


Lojosøen opvarmerIdrætinstitut!

– Vi utredet utgiftene til investe-

ring og bruk for de forskjellige ener-

giformene. Vi fant ut at varmepum-

peløsningen var den gunstigste for

oss. Hvis vi ikke hadde hatt behov

for kjøling på eiendommen, kunne

et flis- eller pelletsbasert varmesy-

stem være et mer fornuftig alterna-

tiv. Å bygge rørlinjen krevde store

gravearbeider på instituttets områ-

de.

– Når man legger rør i bakken,

er det fornuftig å være forberedt på

fremtidige prosjekter. Da vi kartla

linjen, tenkte vi også på planlagte

hytter og nybygg for hotellene,

opplyser Ruti.

Også den kommende utviklin-

gen av treningsområdene – blant

annet kunstgress som kan oppvar-

mes eller is som skal fryse – ble

tenkt på.

Plastrør på bunnen avinnsjøenKisakallio innsjøvarmesystem er

planlagt av Enersys Oy fra Hyvinge,

som har produsert et tilsvarende

varmesystem ved Vierumäki idretts-

institutt.

12 kilometer opptaksrør for var-

me legges i Lojosjöen. Rørene leg-

ges fra instituttets strand og flere

Borgå. I de siste årene har varme-

pumper blitt vanligere, også som

varmesystemer for småhus.

Prosjektsjef Kari Kauppila fra

Enersys Oy forteller at i Finland er

det omtrent 20–30 varmepumpe-

systemer av samme størrelse som i

Kisakallio.

– Ved hjelp av en varmepumpe

får man fornybar energi fra naturen.

Miljøutslippene er uhyre små. Den

eneste utslippskilden er reservekje-

len som går på olje.

– Vi håper at det også vil bli pro-

dusert flere slike varmepumpesy-

stemer i Finland. I Sverige er det

cirka 500 000 varmepumper, og i

Stockholm bys fjernvarmesystem

produserer varmepumper en bety-

delig del.

– I Finland er man litt på etter-

skudd med disse sakene, sier

Kauppila.

hundre meter mot nordvest, på

9–11 meters dyp i et nesten kva-

dratisk område, hvor lengden på en

side er 200 meter.

Rørene er festet til bunnen med

PEH-polyetenrør, hvor det sirkulerer

en 25-prosents etanol-løsning.

Meningen er at rørene skal senkes

ned i sjøens bunnsedimenter, hvor

varmeforholdene er gunstige. På

rørenes rammelinjer er det festet

35-kilos betonglodd med noen

meters mellomrom.

Rørene har et tokrets system.

Der er det to rammerør og to

"kammer", som tar opp varme

mellom rørene.

– På basis av temperaturmålin-

gene søkte man etter stedet hvor

man får best mulig nytte av sjøtem-

peraturen i bukta, forteller Ruti om

valget av monteringssted.

Det blir ingen katastrofe omrøret blir revet overMan har forsøkt å utrede rørenes

mulige påvirkning på miljøet på for-

hånd.

– Temperaturforskjellen mellom

rørene og vannet er 3–4 °C, noe

som tilsvarer 0,2 °C per kvadratkilo-

meter. Rørene vil ikke ha noen

særlig stor innflytelse på Lojosjöens

temperatur, selv om et tilsvarende

system kunne varme opp hele Lojo

by.

Ifølge Ruti er ikke et rørbrudd

svært sannsynlig.

– Selv om et rør skulle knekke

en gang, vil det ikke skje så mye

galt. Alkoholløsningen som går

gjennom røret, vil oppløses biolo-

gisk og blir fortynnet i vannet. Den

er ikke giftig for miljøet slik som

mange andre kjølevæsker.

Hele rørsystemets alkoholmeng-

de tilsvarer cirka 200 000 flasker

sprit.

– Hvis et rør lekker, kan man

lokalisere lekkasjen på grunnlag av

rørets trykktap, tror Ruti. I prinsippet

kan et skipsanker rive over et rør.

På stranda plasseres skilt hvor

båtførere blir varslet om rørene.

Bruk av varmepumper blirvanligereRørene, varmepumpene, oljekjele-

ne og vannvarmerne i innsjøvarme-

systemet er produsert i Finland,

kompressorene i utlandet.

Varmepumpene kom til Finland

i 1970-årene. I 1980-årene anla

Imatran Voima flere innsjøvarmesy-

stemer i størrelsen 100 kW–7 MW,

blant annet ved Haikko Herregård i


Marko Ruti forteller om Kisakallio rørlinjeinstallasjoner. De fire blå rørene på høyre side av grøften er rammerør som går ut i sjøen. Ved siden av dem ligger to litt

tynnere rør, som brukes til kjøling av bygningene. Til venstre i grøften ligger det to fjernvarmerør og to rør for varmtvann.

/ Af Merja Kihl

Foto: Ari Mononen

Helsingfors Energi produserer

strøm og varme i kraftverkene på

Hanaholmen, Sundholmen og

Nordsjö. Disse fellesanleggenes

kapasitet er tilstrekkelig for fjernvar-

me når utetemperaturen holder

seg over null. Når temperaturen

synker, økes varmeproduksjonen

ved å sette i gang ni topp- og reser-

vevarmesentre på forskjellige ste-

der i Helsingfors.

Alle produksjonsanleggene sty-

res sentralt fra Sähkötalo (Strømhu-

set) hvor Helsingfors Energis kon-

trollstasjon for fjernvarme befinner

seg. Varmepumpeanlegget er den

nyeste produksjonsløsningen Hel-

singfors energi har tatt i bruk.

Da temperaturen kan vær svært

vekslende, bør man alltid klare å

produsere på den mest miljøvenn-

lige og kostnadseffektive måten.

Når utetemperaturen i Helsingfors

nærmer seg null, eller når man

trenger kjøling om sommeren,

begynner det å skje noe dypt nede

i et underjordisk hvelv under Katri

Vala-parken. Når man trenger en til-

leggseffekt til de egne kraftverkenes

produksjon, settes først Katri Vala-

anlegget i gang, og deretter de for-

skjellige toppvarmesentrene til Hel-

singfors Energi.

Fjernvarme er rimelig ogmiljøvennligOver 90 prosent av hele Helsing-

fors' varmebehov dekkes med fjern-

varme. Fjernvarme er den oppvar-

mingsmetoden som er best for mil-

jøet og lettest og rimeligst for bruke-

ren. Systemet trenger ikke store

investeringer i fast eiendom og fun-

gerer trygt og sikkert. I tillegg til å var-

me opp eiendommene produserer

det varmt vann.

Fjernvarme er rimelig og tåler

godt svingningene i priser og tilgang

på brennstoff. Det er blitt stadig mer

populært, og i dag har nesten alle

boliger i Helsingfors fjernvarme. I

praksis er fjernvarme oppvarmings-

metoden for alle forretnings- og

kontoreiendommene i byen.

Etterspørsel etter fjernkjølingFjernkjøling er konsentrert produk-

sjon og distribusjon av kjøleenergi.

Både eksisterende og nybygde

eiendommer kan tilknyttes fjern-

kjøling. Dette egner seg glimrende

for å kjøle forskjellige bygningers

ventilasjon og også for forskjellige

prosesser. Kjøleenergien skaffes

ved hjelp av avkjølt vann og et

separat fordelingsnett, og kundene

er forretnings- og kontorbygninger,

hoteller og kjøpesentre. Mot slutten


Verdens største varme-pumpeanlæg varmer ogkøler Helsingfors!I begynnelsen av året tok Helsingfors Energi i kommersiell bruk verdens største varmepumpeanlegg, som samtidigskulle brukes til fjernvarme og fjernkjøling på Sörnäs. Anlegget er bygd under Katri Vala-parken. Som varmekildebrukes renset avløpsvann. Om vinteren brukes varmeinnholdet i det rensede avløpsvannet som fjernvarmekilde. Ogdet samme anlegget produserer altså fjernkjøling i sommermånedene. Anleggets totale fjernvarmeeffekt er 90 MWog fjernkjølingseffekten er 60 MW.

Renset avløpsvann kommer til varmepumpeanlegget via en tunnel fra Vik avløpsvannsrenseanlegg, bildet viser transport-

rør.

av dette året kommer man til å

knytte de første hele boligblokkene

til fjernkjølingssystemet.

Hos stadig flere firmaer er det

store mengder datautstyr og elek-

tronikk, som krever at konstant

kjøling i lokalene for at de skal fun-

gere. Kjøpesentre, hoteller og

restauranter ønsker at kundene

deres skal trives ved å tilby dem

behagelige forhold året rundt. På

kontorer handler det ikke bare om

at de ansatte skal trives, men også

om sunt inneklima og arbeidsef-

fektivitet. Kjøling av forretningsloka-

ler har direkte effekt på dagens for-

retningsmessige resultat.

Kjøleenergi fra kaldt sjøvannMange firmaer har valgt Helsingfors

Energis fjernkjøling som den fornuf-

tigste og mest økonomiske løsnin-

gen. Den produseres både i fjernkjø-

lesentrene i Katri Vala-anlegget og i

Sundö.

Produksjonsanleggene for fjern-

kjøling produserer alltid fjernkjølings-

energi ved hjelp av kaldt sjøvann når

det er mulig. Slik sørger man for at

kundene får kontant tilførsel på en en

trygg, økologisk og uavbrutt måte året

rundt. Fjernkjølingen er en moderne,

miljøvennlig og effektiv kjøleløsning.

gets produksjonseffekt er 90 MW

fjernvarme og 60 MW fjernkjøling.

Varmeeffekten vil være nok for

en by for eksempel på Forssas

størrelse eller et par forstader som

Grankulla. Kjøleeffekten burde kun-

ne dekke kjølebehovet for hundre

store kontor- og forretningseien-

dommer, også i varmeperioder.

Renset avløpsvann kommer ien tunnel fra VikDet rensede avløpsvannet kommer

til varmepumpeanlegget i en tun-

nel fra renseanlegget i Vik og hol-

der 10–20 grader alt etter årstid og

temperatur. Avløpsvannet styres

med en pumpe via et filter til var-

metransportørene som tar vare på

varmeenergien – varmen overføres

fra varmt til kaldt. Deretter fortsetter

avløpsvannet sin reise mot havet

og er enda renere og kjøligere, og

mindre belastende for miljøet.

Ved hjelp av varmepumpene for-

andres varmeenergien som er tatt ut

av det rensede avløpsvannet, i fem

varmepumper til fjernvarme og

fjernkjøling. På det mest effektive

produserer anlegget 18 megawatt

varme og 12 megawatt kulde.

Vannet på 80–120 grader som

er produsert med fjernvarmepum-

Stadig flere eiendommer trenger

kjøling året rundt, også i Finland.

Inneluften blir oppvarmet av den

sterke belysningen, av menneske-

ne i lokalene, ikt-anleggene og var-

mestrålingen som kommer gjen-

nom de store vinduene. I Helsing-

fors-området blir det i praksis auto-

matisk innsatt maskinell avkjøling

av ventilasjonen i alle nye forret-

ningslokaler. Det samme skjer når

de eksisterende eiendommene blir

renovert, da bygges kjøling nesten

uten unntak.

Kjøling av titalls eiendommerfra ett anleggTanken bak fjernkjøling kan sam-

menlignes med fjernvarme. For-

skjellen er at i fjernkjøling vil den

overflødige varmen i en eiendom

overføres til energiselskapets fjern-

kjølingsvann, mens det i fjernvarme

overføres varme fra energiselska-

pets nettverk til kundepunktets

behov.

Ett konsentrert produksjonsan-

legg kan dekke behovet for kjøle-

energi hos titalls eiendommer. Fjer-

nvarme og fjernkjøling forbedrer

kvaliteten på inneluften i eiendom-

mene. Riktig renhet og temperatur

på inneluften har stor betydning for

arbeidseffektiviteten, trivselen og

fører til mindre sykefravær på kon-

torene.

Eiendomsselskapene blir stadig

mer interessert i fjernkjøling for

hvert år. Årsaken er at teknikken er

miljøvennlig og har god konkurran-

seevne i forhold til tradisjonell kom-

pressorteknikk. Fjernkjøling er den

primære og mest ønskede kjøle-

løsningen på sitt felt.

I 2010 vil den sammenlagte

effekten til de fjernkjølte eiendom-

mene etter planene være mer enn

100 MW, og i 2020 vil den være

mer enn 250 MW.

Varmepumpeanlegget vilkunne dekke varmebehovettil byen ForssaAnlegget er i drift på Sörnäs i en

fjellhall under Katri Vala-parken, 25

meter under bakken. Beliggenhe-

ten er omhyggelig valgt for at det

skal fungere best mulig. Under par-

ken krysser en avløps- og sam-

brukstunnel for renset avløpsvann,

og gjennom den blir varme- og kjø-

leenergien som er produsert i

anlegget, overført til kundene.

Katri Vala varmepumpeanlegg

ble fullført og klart til bruk med full

effekt mot slutten av 2006. Anleg-


Marko Riipinen, sjef for enheten, DI Helenjäähdytys (Helenavkjøling), Helsingfors Energi. Fjernvarmepumpene.

pene, overføres til Helsingfors Ener-

gis fjernvarmenett. Det sirkulerer i

hele nettverket og kommer tilbake

betraktelig kjøligere for å begynne

på en ny runde igjen.

Fjernkjølingen fungerer med de

samme varmefiltrene og varme-

pumpene som i stedet for varme

produserer kulde. Når det er

behov for det, kan man også bruke

kaldere sjøvann til kjøling. Det

avkjølte vannet styres med fjernkjø-

lepumpene i et eget fordelingsnett-

verk som deler seg og går i to

hovedgrener, til Kronohagen og

Vallgård.

Varmepumpeteknikken og

enhetens størrelse gjør det mulig å

nyttiggjøre seg de fornybare ener-

gikildene – spillvarme fra renset

avløpsvann og havvann – i en kon-

sentrert energiproduksjon.

I Katri Vala-parken vet man ikke

om anlegget er i gang eller ikke

Miljøpåvirkningene fra varme-

pumpeanlegget er små. Den ene-

ste direkte påvirkningen er utslippe-

ne som kommer fra produksjonen

av den elektriske strømmen, som

varmepumpene og de andre appa-

ratene trenger. De er en brøkdel av

det som produksjonen av en tilsva-

rende energimengde vill føre til

hvis det ble gjort med kraftverk og

varmesentre. Fra selve produksjo-

nen kommer det ikke utslipp eller

forurensninger. Over jorden i Katri

Vala-parken er det umulig å vite om

produksjonsanlegget virkelig er i

gang eller ikke.

Varmeenergi tas fra den rensede

avløspvannets spillvarme, som eller

ville gå ut i havet og gi sjøvannet en

unødvendig og også skadelig

oppvarming. Fjernvarme og fjern-

kjøling produseres trygt på et usynlig

sted under jorda. Utslipp og avfall

oppstår ikke, bare nytteenergi.

Handels- og industrideparte-

mentets energistøtte på 3,7 millio-

ner var viktig

For gjennomføringen av Katri

Vala varme- og kjøleanlegg var det

svært viktig at handels- og industri-

departementet ga 3,7 millioner i

energistøtte til tiltaket. Støtten gjor-

de at anlegget, som ligger i ver-

denstoppen når det gjelder mil-

jøvennlighet og energieffektivitet,

kunne bygges og tas i bruk.

CO2utslippene fra Katri Vala var-

me- og kjøleanlegg er 80 prosent

mindre enn alternative produk-

sjonsløsninger, som varmeproduk-

sjon med tung fyringsolje eller kjø-

leproduksjon for hver eiendom

med tallrike som og støyende kom-

pressorkjøleenheter. Brukererfarin-

gene fra varmepumpeanlegget er

meget positive. Anlegget er glim-

rende tilpasset produksjon av både

fjernvarme og fjernkjøling, bl.a. på

grunn av muligheten til fjernkon-

troll, rask igangsetting, miljøvennlig-

het og regulerbarhet.

Katri Vala varmepumpeanlegg er

et prosjekt som er planlagt og kon-

trolleres av en planleggingsenhet

fra Helsingfors Energi, Helenengi-

neering. Det ble valgt til årets pre-

stasjon 2007 av Foreningen for

Finlands kommunalteknikk.


Vannet som kommer fra Vik renseanlegg for avløpsvann, føres med avløpsvannpumper via filtre til varmetransportøren, bildet viser avløpsvannpumpene.

Varmeenergien som er tatt ut av renset avløpsvann, omgjøres i fem varmepum-

per til fjernvarme og fjernkjøling. På det meste produserer anlegget 18

megawatt varme og 12 megawatt kulde.

Krüger-navnet står i dag for innovative

løsninger og teknologier til vand- og

spildevandssektoren. Vores styrke er en

omfattende ekspertise og erfaring

kombineret med lokal tilstedeværelse

og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien,

verdens førende selskab inden for

vand- og spildevandsbehandling.

Med den unikke kombination af

dansk erfaring og internationalt

samarbejde sikrer vi vores kunder

de bedst tænkelige løsninger.

SlamEkspertviden om alle løsninger og teknologier Få en oversigt over mulighederne for slambehandling med en uddybende, hel-

hedsorienteret rapport fra Krüger. Vi analyserer mulighederne for et

eller alle renseanlæg i forsyningsområdet og du får et samlet overblik over:

De tekniske muligheder

De finansielle muligheder

De lovgivningsmæssige forhold

►

►

►

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website www.kruger.dk, hvis

du har spørgsmål eller gerne vil vide mere

om vores løsninger og teknologier.”

Vibeke Borregaard,

viceafdelingschef for

Krügers aktiviteter

i Jylland

HYGIEJNISERINGBioThelys™BioPasteur™

►►

UDRÅDNINGBioTherm®Mini BioThermVarmevekslere

►►►

DISINTEGRATIONCROWN►

AFVANDINGDekantercentrifugeSkruepresseSibåndspresseTromleforafvander

►►►►

TØRRINGBioCon®Inos

►►

FORBRÆNDINGBioCon®Pyrofluid®

►►

Efter et par års erfaringermed BUM-modellen somden overordnede styrings-model for driftskontrakter iVej- og Parkafdeling, Fre-deriksberg Kommune,ønskede Teknisk Direktoratat revidere styringsformen.

Af Hanne Kold, Driftplanlægger i Vej- og Parkafde-

lingen, Frederiksberg Kommune og Marie Bjørg

Nordlund, Rådgivende konsulent med speciale i

kvalitet som strategisk kommunikation

Målet for Frederiksberg Kommunes

arbejde med styringsmodellen for

driftskontrakter var en fornyelse af

kontraktmaterialet, hvor kvaliteten

af kerneydelserne blev sat i cen-

trum. Samtidig skulle rammerne for

samarbejdet styrkes, bureaukrati og

generering af overflødig dokumen-

tation mindskes og arbejdsglæden

skulle gerne have et skub i den rig-

tige retning.

TeamworkStrategien blev en intern partneraf-

tale, hvor præciseringen af kerne-

områder hos den interne entrepre-

nørafdeling, FGV, var det første

man tog fat på.

Dette blev starten på et team-

work, der skulle målrette ressour-

cerne til de politiske forventninger.

Bestiller- og udførerrollerne blev

bibeholdt, samarbejdet og tilliden

blev øget ved større åbenhed om

økonomi og udførelsesmetoder.

Med andre ord, blev processen

drevet frem af ønsket om gennem-

sigtighed fra start til slut i kontrakt-

processen.

Trods opdelingen af roller, lagde

Vej- og Park budgetterne på bordet

og entreprenørafdelingen lagde sin

ressourcefordeling frem. Dette blev

til et spændende teamwork, der

målrettede ressourcerne til de poli-

tiske forventninger.

”Deadline”Målet på opstart af partnersamar-

bejdet blev aftalt til den 1. januar

2008, og startskuddet til projektet

”Interne kontrakter” gik primo sep-

tember 2007. Projektorganisationen

blev etableret, projektlederen fun-

det og arbejdsgruppen nedsat, og

ved fælles målrettet hjælp, samt et

tæt ugentligt samarbejde, lykkes

det den 19. december 2007 at

underskrive førsteudgaven af de

interne kontrakter. ”Førsteudgaven”

er det interne kælenavn for kon-

trakterne, idet der her blev trukket

en streg i sandet, som Vej- og Park-

chef Peter Schøller Rasmussen

udtrykker det. Førsteudgaven var

grundfundamentet for et optimeret

samarbejde, der i virkelighedens

verden bygger på en konstant

udvikling og fornyelse.

En konsekvens af den indgåede

partneraftale er, at processen er

reversibel, så beskrivelser og øko-

nomi til stadighed tilpasses, for at

kunne levere den politisk valgte

service til borgerne. Som Ole Philip,

Driftschef for FGV udtrykker det

”det er jo en løbende proces, del-

kontrakterne kan jo være for gamle

i morgen”.

AftalenKontrakten blev opbygget med

hovedvægt på rammeaftalen, et

generelt sæt af betingelser på

niveau med ABService, dog med

den forskel at særlige konditioner

for samarbejdet mellem parterne

er det centrale omdrejningspunkt, i


Fra BUM til intern Partnering

Faktaboks om forhistorien:

Tidligere har Vej- og Parkafdelin-

gen (V&P) afprøvet udlicitering af

3 geografisk afgrænsede områ-

der på Frederiksberg med eet

område pr år. Efter hver licitation

forblev opgaven in house hos

Frederiksberg Kommunes entre-

prenør, Frederiksberg Gartner- og

Vejservice (FGV).

Ved bestiller-udfører-modtager

konstellationen, BUM-modellen,

anvendes en del ressourcer på

administration. Dels anvendes

der ressourcer på fremsendelse

af bestillingssedler, tilbud og

overslag på opgaver og samtidig

skrives der fakturaer på ikke ned-

skrevne opgaver i kontrakterne,

og dels arbejdes med dokumen-

tation i alle aftaler, hvilket i sig

selv giver anledning til flere fald-

grupper. At arbejde med Push-

dokumentation er et krævende

arbejde, som ikke medvirkede

til at styrke tilliden mellem Vej og

Park eller Frederiksberg Gartner-

og vejservice. Derfor var det klart

for alle parter, at noget måtte

ændres.

modsætning til ABService, hvor det

juridiske aspekt er omdrejnings-

punktet.

Foruden en udførlig beskrivelse

af ansvarsfordeling, samarbejdsfor-

mer og rammer for mødeafholdel-

ser, indeholder Rammeaftalen bl.a.

prioritetsniveauer og dokumentati-

onsbyrde indenfor hver enkelt

opgave.

PrissætningenØkonomien til løsning af de aftalte

opgaver ligger i hver enkelt delafta-

le. Eksempelvis rummer Delaftale

II, ca. 8 mio. kr. årligt til entrepre-

nørens opgaver med vedligeholdel-

se af grønne områder og gaderen-

holdelse. Ved siden af budgettet til

I en virksomhed er det en natur-

lighed, at måle graden af succes i

form af en positiv bundlinie. På

kommunalt plan er succeskriteriet

borgernes dagligdag – og i den

interne kontraktproces, var det nød-

vendigt at sætte andre mål for at

højne graden af succes.

Peter Schøller Rasmussen

indrømmer gerne, at det til tider

har været frustrerende, at proces-

sen blev vendt på hovedet. ”Vi tog

udgangspunkt i at vi har samme

mål: Vi skal sørge for at vi har en

by, der er pæn og ren – og hvor-entreprenøren, er der afsat et min-

dre beløb ca. 1 % til bygherreøn-

sker. Bygherreønsker er midler afsat

til målrettede ekstra indsatser, der

kan optimerer ressourceforbruget

ved driften af et areal.

Peter Schøller Rasmussen, Vej

og Parkchef, husker da prisen for

de beskrevne delaftaler blev oplyst.

”Den var 10-12 % højere end bud-

gettet for 2008 og gav anledning til

overvejelser om denne proces, så

også var den rigtige?” Det lå dog

allerede tidligt i processen klart, at

der ikke var kapacitet til at revidere

mængderne til de nye beskrivelser

samt at få beregnet enhedspriser

på de enkelte ydelser inden deadli-

ne 1. januar 2008, hvilket nok er

en del af forklaringen på den høje-

re pris. På den baggrund blev det

aftalt at disse tal ligger klar til pris-

sætningen for budget 2009, og at

ressourceforbruget i 2008 tilrettes

midlerne ”omvendt licitering”.

Processen resulterede i, at på

renholdelse og det grønne område,

blev næsten alle V&P’s midler lagt

over til FGV, for at synliggøre

mængden af opgaverne, mens en

større del af vejopgaverne end tidli-

gere sendes i udbud.

’Good to great’Alligevel har processen været ideel,

og der har været god inspiration at

hente i delprocesserne i projektet.

En god refererence undervejs i pro-

jektrådgivningen, har været Jim Col-

lins bog ”Good to great”, der

omhandler emnet ’Ledelse i det

offentlige’. En af målsætningerne,

om at få succes i det offentlige,

handler netop om, at alting ikke

kan gøres op i penge. Det har dog

været muligt at låne tankegange

om forretningsudvikling fra det pri-

vate erhvervsliv undervejs, men

man er nød til at se på det faktum,

at der er stor forskel på, om man

taler om kvalitet i en virksomhed -

eller i en kommune.


Olieforurening på Frederiksberg Bredgade.

Peter Schøller Rasmussen og Ole Philip, Vej og Park i Frederiksberg Kommune.

Forfatter baggrund:Marie Bjørg Nordlund, Master

in Human Resources Develop-

ment. Rådgivende konsulent

med speciale i kvalitet, uddan-

nelses- og ledelsesudvikling.

[email protected] /

www.ledelsesudvikling.com.

Hanne Kold, bachelorudd. i

Parkdiplom, 25 års kommunal

drifts- og økonomierfaring i

parker og veje, både som leder

på udførersiden og som bestil-

ler/planlægger.

dan får vi så gjort det? – men pro-

cessen skred hurtigt frem … det

tror jeg er medvirkende til, at vi i

dag er nået så langt”. Det medførte

at der først og fremmest blev taget

højde for kvaliteten i ydelserne, før

der blev set på økonomien.

Implementering af kvalitet Det er ikke kun i det offentlige, at

der er behov for at tænke i kvali-

tetsløsninger. Arbejdsgruppen valg-

te at implementere modellen KVIK,

der, som en kendt kvalitetsmodel,

er let at gå til på alle niveauer. Det

har givet anledning til at revurdere

opfattelsen af kvalitet som begreb.

Kvalitet er ikke en løsning i sig selv

– men en tænkemåde. Man kan

låne mange gode eksempler fra

andre, men man er nød til at gen-

nemgå kvalitetsprocessen selv, for

at handle anderledes, tage skyklap-

perne af og finde nye veje.

Som Ole Philip udtrykker det,

handler det om at ruske op i med-

arbejderes holdninger til at gå på

arbejde, og at medarbejderne ger-

ne skulle føle sig som en del af et

ansvarligt fællesskab, der løser

opgaverne i et team.

”Det kan ikke nytte at en med-

arbejder kun koncentrerer sig om

at feje gade, men ikke samtidig ser

at der ligger mælkekartoner i de

omkringliggende buskadser. ”Det

forventes jo at vi er en serviceafde-

ling”.

LæreprocessenFra start af, var der enighed om at

arbejde med en forøgelse af kvali-

teten – og om at afsætte de nød-

vendige ressourcer til formålet. Iføl-

ge Peter Schøller Rasmussen er

læreprocessen, at der skal være

afsat tid nok til en proces af denne

størrelsesorden. ”Det har været en

god erfaring, at få en ekstern kon-

sulent tilknyttet. Vi vidste fra starten,

at vi havde behov for en med

kendskab til tilsvarende processer,

og som kunne være den, der sag-

de: nu, er der møde der og der, og

nu skal du afleverer dét og det”.

Det samme fastslår Ole Philip,

der dog også mener at en person

udefra gerne må have en skæv

indfaldsvinkel ”for det gør jo ikke

noget, at der kommer en ude fra,

der tør at sige ”hvorfor tænker i

sådan og sådan?”. Det er simpelt-

hen farligt at være for indforstået,

og så kan det være meget godt

med én, der har det forkromede

overblik”.

Begge chefer er enige om at

processen jo langt fra er tilende-

bragt, men at grundstenen blev

lagt. Derfor handler det nu om, at

sætte en god dagsorden for det

fortsatte arbejde med kvalitet og

service, samtidig med at der arbej-

des videre på det fælles grundlag

for holdninger og værdier i mellem

de to afdelinger i Teknisk Direktorat

på Frederiksberg.


Rådhuspladsen på Frederiksberg.

Faktaboks: Kontraktopbygning

Rammeaftalen breder sig

over alle delaftalerne.

Delaftale rummer konkrete

beskrivelse af arbejdsopgaver-

ne, de økonomisk rammer for

udførelsen og eventuelt et

geografisk område.

Krav til et geografisk områ-

de beskrives gennem flere

mindre Arealbeskrivelser.

Kravene til hvert areal sæt-

tes ved afgrænsning af areal,

prioritetsniveau, henvisning til

relevante ydelser samt afvigel-

ser fra samme.

Ydelserne beskriver for-

ventede arbejdsopgaver, ved

definition af omfang og kvali-

tetssikring, beskrevet gennem

tilstandskrav, udførelseskrav og

gældende lovgivning. Den grønne sti på Frederiksberg.


Har vi en aftale---

Rambøll er tildelt samtlige rammeaftaler og tilhørende delaftaler som Statens og Kommuners Indkøbsservice (SKI) har haft i åbent udbud. Din kommune kan derfor trække direkte på Rambølls ekspertise, når I har behov for teknisk rådgivning. Har vi en aftale? www.ramboll.dk

Viden der bringer mennesker videre

Kommunalt EntreprenørFo-rum arbejder for at udviklede kommunale entrepre-nørers konkurrenceevne ogfor at skabe større respektomkring det arbejde, derbliver udført hos landetskommunale entreprenører.

/ Af Bjarne Freund-Poulsen, Entreprenørchef

i Bornholms Regionskommune og formand for KEF

og Ebbe von Arenstorff, KEF’s sekretariat

Den 15. januar 2002 mødtes 7

kommunale entreprenørchefer og

driftsledere for at etablere en erfa-

gruppe. En af grundene til at starte

samarbejdet var den fælles interes-

se i at skabe bæredygtige kommu-

nale entreprenører, som kan klare

sig i den stadig hårdere konkurren-

ce fra de private entreprenører.

I maj 2003 blev en ny erfa-

gruppe for kommunale driftsfolk

etableret. Kort efter blev Bjarne

Freund-Poulsen, entreprenørchef i

Rønne Kommune og Martin Hirsch,

tidligere entreprenørchef i Ballerup

kommune enige om, at der udover

erfa-grupperne var behov for at

etablere en forening for de kom-

munale entreprenører. De tog der-

for initiativ til at stifte en ny fore-

ning.

Ideen var at etablere et forum,

hvor medlemmerne kunne diskute-

re de kommunale entreprenørers

udfordringer og dele viden og erfa-

ringer med hinanden. Det var også

fra starten målet, at der skulle ska-

bes et talerør for medlemmerne, så

de kunne få mulighed for at blive

hørt i debatten og påvirke lovgiv-

ningen.

Den 25. april 2004 blev der

holdt stiftende generalforsamling i

Ringsted Kommune med deltagel-

se af 17 kommunale entreprenører.

Bjarne Freund-Poulsen blev valgt til

formand for foreningen, der fik nav-

net Kommunalt EntreprenørForum

– KEF i daglig tale.

At der har været behov for fore-

ningen ses af det faktum, at der

efterfølgende er blevet etableret

yderligere 2 erfa-grupper, og at for-

eningen i dag 4 år efter starten tæl-

ler 36 af landets kommuner og 43

personlige medlemmer.

AktiviteterKernen i Kommunalt Entrepre-

nørForums aktiviteter er stadig erfa-

gruppemøderne, som bliver holdt

3 gange om året i hver af de 4

erfa-grupper. På erfa-gruppemøder-

ne diskuteres aktuelle emner ofte

med indlæg fra eksterne eksperter

og foredragsholdere.

Blandt de mange forskellige

emner, der har været diskuteret på

erfa-møderne, er timeprisbereg-

ning, opstilling af nøgletal og

benchmarking, BUM, partnering og

andre samarbejdsformer, rekrutte-

ring af medarbejdere, brugen af it-

systemer og håndholdte compute-

re, licitationsregler og regler

omkring brug af firmabiler, maskin-

indkøb og vintervedligehold.

En anden væsentlig aktivitet er

deltagelsen i KTC’s faggrupper.

Kommunalt EntreprenørForum er

repræsenteret i de 3 faggrupper,

der hedder ledelse, kompetence-

udvikling og organisation, natur og

overfladevand samt veje, trafik og

trafiksikkerhed.

Arbejdet er vigtigt, fordi det giver

Kommunalt EntreprenørForums

medlemmer mulighed for at påvir-

ke områderne lovgivningsmæssigt

og fagligt.

Siden den første erfa-gruppe blev

etableret, er der hvert år blevet

afholdt et forårsseminar, hvor en

stor del af lederne indenfor det

kommunaltekniske område mødes.

På forårsseminaret mødes såvel

driftsfolk som kommunaltekniske


Kommunalt EntreprenørForum har store visioner for fremtiden

Fakta om Kommunalt Entre-prenørForum - KEF

KEF er en upolitisk forening for

kommunale entreprenører.

KEF er associeret medlem af

KTC. Blandt medlemmerne er

entreprenørchefer, driftsledere

og andre ledere inden for det

kommunale driftsområde.

Foreningen er landsdækkende

med 36 af landets kommuner

som medlemmer.

KEF’s sekretariat:

Navervej 16

4000 Roskilde

www.kef.nu

Kontakt: Ebbe von Arenstorff

[email protected] eller

telefon: 22 35 34 36

chefer for at udveksle erfaringer, for

at høre om de nyeste tendenser

inden for området og for at få ny

faglig viden.

Fra 2005 til 2006 deltog 7 af

foreningens medlemmer i et udvik-

lingsprojekt under navnet ”Best

Practice”. I forbindelse med projek-

tet blev der opstillet nøgletal,

arbejdsgange og metoder blev

diskuteret, og deltagerne var på

besøg hos hinanden. Under disse

besøg kunne deltagerne med egne

øjne se, hvordan kolleger fra andre

driftsenheder udfører deres opga-

ver og derigennem lærer nye

metoder og få ideer til, hvordan

driften kan optimeres. Et gennem-

gående fokusområde i projektet var

kompetenceudvikling. På fællesse-

minarerne og under besøgene blev

det diskuteret, hvordan man bedst

kan tiltrække og fastholde medar-

bejdere, ligesom systemer til kom-

petenceafklaring- og styring blev

præsenteret.

Ud over at mødes på erfa-

møder, til forårsseminar, i faggrup-

perne og i andre sammenhænge

kan medlemmerne diskutere for-

skellige problemstillinger på fore-

ningens hjemmeside. Kommunalt

EntreprenørForums diskussionsfo-

rum giver medlemmerne mulighed

for at udveksle viden og erfaring og

få svar på aktuelle spørgsmål.

Medlemmernes udbytte Når man spørger medlemmerne,

hvad der er deres væsentligste

udbytte af medlemskabet af Kom-

munalt EntreprenørForum, svarer

de fleste, at det er en stor fordel, at

man kan lære af hinandens gode

og dårlige erfaringer. Eksempelvis

har flere medlemmer haft glæde af

at høre om andres erfaringer med

specifikke it-systemer eller leve-

randører af maskiner og udstyr.

Et andet forhold, der frem-

hæves, er den gensidige inspirati-

on, det giver at mødes med kolle-

ger, som har de samme udfordrin-

ger. Fx har en del af medlemmerne

fået ny viden omkring planlægning

og udførelse af vintervedligeholdel-

se, mens andre har fået nye ideer

til, hvordan man kan rekruttere

medarbejdere.

Et meget væsentligt udbytte er

det netværk medlemmerne får

opbygget via foreningens aktiviteter.

Netværket gør, at det i det daglige er

lettere at henvende sig til en kollega

i en anden kommune for at få et

råd eller at få afklaret et spørgsmål.

Visioner for fremtidenI bestyrelsen for Kommunalt Entre-

prenørForum er man stolte og til-

fredse med de resultater, der er

nået i de 4 år foreningen har eksi-

steret. Men bestyrelsen er også

enig om, at Kommunalt Entrepre-

nørForum fortsat skal udvikle sig.

Visionen er, at Kommunalt

EntreprenørForum skal komme til

at stå stærkere i folks bevidsthed.

Når man i omverdenen tænker på

det driftstekniske område inden for

den kommunale sektor, skal det

være helt naturligt, at man også

tænker på Kommunalt Entrepre-

nørForum. Derfor er visionen også,

at Kommunalt EntreprenørForum

inden for en overskuelig årrække

kommer til at omfatte alle landets

kommuner.

For bestyrelsen er den bærende

ide stadig den samme, som det var

da foreningen blev etableret – at

udvikle de kommunale entrepre-

nører så de fortsat er konkurrence-

dygtige og samtidig skabe større

respekt blandt politikerne og i

befolkningen omkring det arbejde,

der bliver udført hos landets kom-

munale entreprenører.


46 af landets kommuner og kommunale entreprenører er repræsenteret i KEF.

Kommunalt EntreprenørForumsformål og vision

FFoorrmmååll::

Vi synliggør de kommunale

entreprenørers kompetencer.

Vi giver sparring, yder

bistand og skaber videndeling

blandt vores medlemmer.

VViissiioonn

Vi vil udgøre en væsentlig plat-

form for videndeling og en

stærk profil overfor omverde-

nen.

Kommunalt EntreprenørFo-

rum skal være en forening,

hvor alle landets kommunale

entreprenører er medlemmer.

Kommende aktiviteter i

Kommunalt EntreprenørFo-

rum

Den 22. april afholder Kom-

munalt EntreprenørForum det

årlige forårsseminar i Odense.

Den 23. april afholdes

generalforsamling i Vissen-

bjerg.

/ Af Otto Schiøtz, formand for faggruppen i

Vejforum 2008, [email protected]

Du har selv en stor indflydelse på

programmet for Vejforum 2008

ved aktivt at deltage med indlæg

eller en workshop. Ligeledes er du

meget velkommen til at tilkendegi-

ve, hvilke emner du er interesseret

i at høre mere om. Klik ind på

www.vejforum.dk og giv din

mening til kende. Faggruppen vil på

baggrund af tilbagemeldingerne

sammensætte det faglige program

for Vejforum 2008.

Er du i forbindelse med dit

arbejde stødt på spændende vej-

tekniske projekter i udlandet, er

faggruppen også meget interesse-

ret i at høre fra dig, enten med et

indlæg om de udenlandske aktivi-

teter og erfaringer eller med en

henvisning til en udenlandsk ind-

lægsholder, der kan fortælle om,

hvordan de dér har løst opgaverne.

Faggruppen mødes ultimo juni for

at sammensætte det endelige pro-

gram for Vejforum 2008. Tidsfristen

for at indmelde indlæg, workshops

eller tilkendegivelse af egne ønsker

er derfor den 23. maj 2008.

UdstillingVi har i 2008 ligesom i 2007 mere

plads og bedre forhold til udstiller-

ne i forhold til tidligere. Standene

bliver hver på ca. 8 m2. Reservering

af udstillingsareal foretages også på

www.vejforum.dk. Den endelige til-

deling af stande til udstillerne vil bli-

ve foretaget ud fra sammenhæng

med det faglige program, således

at alle parter kan få et optimalt

udbytte af udstillingen og samtidig

åbne mulighed for at kunne

fortsætte diskussionen fra de fagli-

ge indlæg og workshops ud i et

bredere forum sammen med leve-

randørerne til vejsektoren. Ønsker

om deltagelse i udstillingen skal

ske på www.vejforum.dk senest

den 23. maj 2008. Medio juli vil

der blive givet besked om, hvem

der har fået en udstillingsstand.

IndlægSom tidligere er der også i år rig

mulighed for at fortælle om prak-

tisk viden eller erfaring fra dagligda-

gen i vejsektoren. Denne viden og

praktisk erfaring kan være guld

værd for dine kolleger - så hold dig

ikke tilbage. På www.vejforum.dk

findes en emneliste, som faggrup-

pen har udvalgt, men listen skal

ikke opfattes som statisk. Hvis du

føler, at dit indlæg ikke falder inden

for listens udvalg, så tilføj blot et

nyt emne, som du mener passer

bedre.

Selv om du ikke bidrager med

et indlæg, vil vi gerne have en tilba-

gemelding på, hvad der interesse-

rer dig at høre mere om på dette

års Vejforum. Husk at indlæg på

Vejforum giver gratis deltagelse i

Vejforum for indlægsholderen den

pågældende dag, dog kun for én

indlægsholder pr. indlæg. Der må


Vejforum 2008Når Vejforum 2008 løber af stabelen i december 2008, er der gået knap 2 år, siden strukturreformen ændrede antal-let af aktører i vejsektoren. Dønningerne har lagt sig, og Vejforum 2008 vil være stedet, hvor vi bl.a. kan udveksleerfaringer om, hvordan vi har fået sektoren til at fungere på trods af reformen og manglende ressourcer. Reserverderfor allerede nu den 3. og 4. december i kalenderen, så du kan blive ajourført med den nyeste viden og erfaringerinden for vejsektoren

Indlæg

Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2008 bliver mindst lige så

spændende at deltage i som tidligere år.

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv

ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder.

Udenlandske indlæg

Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer.

Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

Workshop

En workshop på Vejforum 2008 handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en

diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger

endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer.

Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen.

Udstilling

På Vejforum 2008 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise

deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige

program.

Faggruppen

Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig

program.

Vejforum 2008

3.- 4. december 2008, Hotel Nyborg Strand

CALL FOR PAPERS

indlægworkshopudstilling

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops. Faglige emner:

Vejforvaltning Planlægning Projektering Trafiksikkerhed Trafikdrift Anlæg Vejdrift

Indlægsholderne skal indsende en artikel og en Power Point præsentation senest 14. november 2008. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt.

Indsendelse af indlæg, workshop og ud-stilling kan kun gøres på www.vejforum.dk

Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 23. maj 2008. Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i folderen Call for Papers.

VEJFORUM 2008

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2008Nu er det tid til at indsende papers til VEJFORUM 2008. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille.

www.shc.dk

højst være 2 om at dele præsenta-

tionen af et indlæg.

WorkshopsVed de seneste års afholdelse af

workshops havde vi stor succes

med anvendelse af facilitatorer, der

var medvirkende til, at workshople-

derne blev aflastet, deraf navnet.

De enkelte workshops kunne der-

ved holdes på sporet af, hvad der

er formålet med en workshop,

nemlig at der indledes med et par

indlæg, hvorefter der diskuteres i

grupper. Resultatet fra diskussionen

i grupperne samles efterfølgende i

en plenumdebat, og der forsøges

at komme frem til en fælles kon-

klusion.

For hver workshop vil der efter-

følgende blive udarbejdet et referat,

der vil være tilgængeligt på

www.vejforum.dk nogle uger efter

Vejforum 2008. Succesen med

facilitatorer tilknyttet de enkelte

workshops vil vi også fortsætte

med ved dette års Vejforum. Alle

med interesse for at deltage i

workshops opfordres til at gå ind

på www.vejforum.dk og angive

ønske om emner mv. eller til selv

at forestå arrangementet af en

workshop. Belønningen for selv at

forestå arrangementet er gratis

adgang til Vejforum den pågælden-

de dag. En workshop strækker sig

fra 11/2 til 3 timer.

NetværkEt af hovedformålene med Vejfo-

rum er ud over det faglige også

hele netværksdannelsen, hvor der

er mulighed for at møde fagfæller,

leverandører, kunder og kolleger, alt

sammen noget der kan få stor

betydning for fremtidens vejsektor.

Jo mere netværk – desto mere

videndeling.

FestarrangementVi afslutter traditionen tro den

første dag på Vejforum med lidt

god mad og underholdning. Vejfo-

rum har lyttet til ønskerne fra tidli-

gere år og har igen i år forsøgt at

sætte et program op, der kan til-

fredsstille næsten enhver smag.

Der vil være underholdning, god

musik og dans. Du kan også slappe

af i baren med forretningsforbindel-

ser og kolleger.

VIGTIGTHusk derfor allerede nu at sætte

kryds i kalenderen den 3. og 4.

december 2008, hvis du vil med til

Vejforum 2008, hvor hele den dan-

ske vejsektor mødes på Hotel

Nyborg Strand for at få del i den

nyeste viden inden for vejsektoren.

Glem nu ikke:

• at indmelde dit oplæg til indlæg

eller workshop

• at tilkendegive, hvilke emner du

er interesseret i at høre mere

om

• at søge om udstillingsstand

• at orientere dig om, hvad der sker

alt sammen på

www.vejforum.dk

Glem heller ikke, at deadline for

indsendelse af oplæg og/eller ideer

til workshops samt ansøgning om

udstillingsareal er den 23. maj

2008. Tilmelding for deltagelse i

Vejforum 2008 kan ske fra den 15.

september 2008 på

wwww.vejforum.dk.

Som noget nyt er der i år en læn-

gere periode mellem udsendelsen

af invitationer og start på tilmeldin-

gerne for også at kunne tilgodese

de deltagere, der skal have deres

deltagelse godkendt eller holder

sen ferie.


Beton autoværn

Paddehegn Bro- rækværk

Stål-autoværn

Trafikværn Trafikværn Trafikværn Spengler BSWF

Beton autoværn Spengler BSWF

Støjskærme Træ autoværn

Tertu

Påkørsels- dæmper

EURO-ET

Eftergivelig autoværns-ende

CAT-350

Maste- fundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesøg

Mere end autoværnwww.dansk-auto-vaern.dk

Tietgensvej 12, 8600 SilkeborgTlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50E-mail: [email protected]

Grønningen 10 F, 4130 Viby SjællandTlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42E-mail: [email protected]


Sammenhæng mellemjura og faglighed sikrerdialogen i miljøsager

Efter reformen omfatterden nye hverdag på mil-jøområdet nye opgaver, nyekollegaer og nye trends, ogkommunerne skal ikke træ-de meget ved siden af, førder lægges sag an. En mas-se nyt lovstof er kommettil, og det har øget behovetfor en miljøjurauddannelse.

/ Af Janus Day Larsen, KL

KL’s MiljøJurauddannelse har siden

2004 givet mere end 180 medar-

bejdere og ledere i kommunerne

bedre juridiske kompetencer i mil-

jøforvaltningen. Sammenhængen

mellem den faglige praksis og det

juridiske fremhæves af miljøplan-

lægger Berith Nielsen fra Brøndby

Kommune som en afgørende fak-

tor for deltagelse i uddannelsen.

- Jeg har været miljøsagsbe-

handler gennem 10 år og har

”anvendt” lovgivningen i praksis i

mange år. Igennem flere sager har

jeg dels set et stigende behov for

en personlig opgradering på det

juridiske område, dels fået vakt min

egen interesse for de bagvedlig-

gende juridiske tolkninger og sam-

menhængen mellem lovgivning og

den praktiske håndtering/udmønt-

ning i forbindelse med sagsbe-

handlingen. Desuden har jeg med

årene også haft mere og mere

komplicerede sager, hvor jeg kan

se et stigende behov for, at vi som

miljøsagsbehandlere er i stand til at

forstå og håndtere lovgivningen,

siger hun.

Juraen giver fælles sprogNår der i stigende grad opstår kom-

plicerede sager bliver den juridiske

tolkning ekstra vigtig, så den fors-

tåelsesmæssige afstand mellem

parterne mindskes, og kommunen

undgår at træde ved siden af. Det

juridiske grundlag danner fælles

sprog mellem myndigheder og bor-

gere, hvilket giver en bedre dialog.

Planteavls- og miljøkonsulent Lars

Schmidt fra Kolding Herreds Land-

brugsforening udtrykker det såle-

des:

- Via større forståelse for myn-

dighedsarbejdet og det personale,

som udfører det, kan jeg bedre

rådgive mine kunder i miljøsager.

Ofte kan der være stor afstand rent

forståelsesmæssigt mellem

ansøger og myndighed. Ved at del-

tage på MiljøJurauddannelsen

udbygges der en forståelse, som

forhåbentlig i sidste ende medfører

en bedre sagsbehandling både for

kunde og myndighed. I moderne

sprog hedder det vist "win-win". I

forhold til myndighedskontakt og i

tilfælde, hvor jeg er uenig i en vur-

dering eller en afgørelse, da kan jeg

mærke, at det giver en bedre dia-

log, når jeg er i stand til at henvise

konkret til lovteksten eller regelsæt-

tet.

MiljøJurauddannelsen opfylder

dermed et grundlæggende behov

for en frugtbar dialog i miljøjuridi-

ske sager. Det medfører en gensi-

dig forståelse af jura og miljøfaglig-

hed, og risikoen for misforståelser

bliver mindre.

Næste hold på MiljøJurauddannel-

sen starter til oktober. Læse mere

på www.kl.dk/miljoejura

Leverandør til teknisk forvaltning

60 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Danske havne i stærkvækstDanske Havne satte rekord i godsomsætningen på de 27 største

danske havne i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2007 håndterede de 27 største danske havne 97,3 millioner

tons gods. Det var 1,3 millioner tons mere end i 2006, der også var

et rekordår. Siden 2001 er godsmængderne for de større havne ste-

get med omkring 20 millioner tons – eller 25 procent.

Resultatet for 2007 er bemærkelsesværdigt, da det dækker over

en nedgang på 1,4 millioner tons olie, fordi den danske olieprodukti-

on i Nordsøen er faldende. Så det øvrige gods er altså gået mere

end 2,7 millioner tons frem på de større havne i 2007.

Det er især traditionelt fragtskibsgods, der er gået stærkt frem.

Jern og stål har haft en fremgang på 9 procent målt i tons, korn,

foderstoffer en fremgang på 15 procent, sten, sand og grus 18 pro-

cent, og træ er gået hele 29 procent frem på de største havne. Con-

tainergodset er vokset med 15 procent til knap 800.000 enheder.

Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, siger om væks-

ten:

- I 2007 håndterede de største havne for første gang mere end

én millioner tons træ. Det skyldes efterspørgslen på materialer til

byggeindustrien, og det øgede fokus på biomasse til kraftværker og

andre energianlæg. Mængden af containere på de danske havne

voksede i 2007 over otte gange hurtigere end samfundsøkonomien.

Der er blevet næsten 50 procent flere containere på blot tre år. Det

er et bevis for hastigheden af globaliseringen, og det understreger

havnenes og skibsfartens stigende betydning.

Kilde: Danske Havne

60 TEKNIK & MILJØ I

Tilmelding til Den Danske DesignprisDet er nu blevet tid for tilmelding til Den Danske Designpris 2008. Med

sin over 40 års historie er Den Danske Designpris blevet en indikator for

udvikling og innovation i erhvervslivet og i samfundet.

Den Danske Designpris tildeles virksomheder, der har skabt innovative

produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, og som bidrager

til at synliggøre værdien og stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv.

Alle private og offentlige virksomheder kan tilmelde sig Den Danske

Designpris. Det vil sige producenter, forhandlere, institutioner, designvirk-

somheder og andre, som står bag udviklingen af designet. Som noget nyt

i år kan man også tilmelde sin virksomhed til særpriserne, som er Klassi-

kerprisen, Visionsprisen samt Designmattersprisen.

Den Danske Designpris tildeles løsninger inden for kategorierne pro-

duktdesign, grafisk design, digitalt design og en åben kategori for design-

løsninger, som ikke falder ind under de andre kategorier.

Tilmelding kan ske via hjemmesiden www.ddc.dk/ddd08-09. Tilmel-

dingsfristen er 3. juni 2008. Kilde: Dansk Design Center

Færdselsstyrelsen vælger NIRAS-projektFærdselsstyrelsen har tildelt 15 millioner kroner til et forsøgsprojekt

med biobrændsel til tunge køretøjer. NIRAS står for projektledelsen i

et stærkt konsortium med BioFuel Express, Oliemæglerne, City Trafik,

Fjordbus og Dansk TankTransport.

Færdselsstyrelsens forsøgsordning med biodiesel modtog i 2007

tolv ansøgninger og heraf blev fire valgt ud til at begynde i 2008.

NIRAS har sammen med sine konsortiepartnere designet et projekt,

der går ud på at distribuere biodiesel til tunge køretøjer indenfor kol-

lektiv transport og tanktransport. Biodieselen er produceret på raps

(RME) og soja (SME). Forsvaret deltager også i projektet med deres

almindelige tunge køretøjer til f.eks. varetransport.

NIRAS-konsortiets projekt er blevet fremhævet af Færdselsstyrel-

sen, fordi projektet som det eneste havde tænkt over det økonomi-

ske aspekt og udarbejdet et projekt med kommercielt sigte. Formålet

med forsøgsprojektet er at opnå så stor volumen af biodiesel, at pro-

jektet bliver omkostningseffektivt.

www.niras.dk

Havnekonferencen 2008 -Godsstrømme i EuropaGodstransport er for alvor kommet på den politiske dagsorden.

Trængslen på vejnettet er ikke bare her i Danmark, men også hele

vejen ned igennem Europa, et samfundsproblem. Det koster

velfærdstab for hvert enkelt medlemsland hver evig eneste dag, hvis

godsstrømmene ikke fordeles så effektivt som muligt.

Kan markedet klare den opgave? Og hvordan spiller det sammen

med den nationale og internationale lovgivning for havne- og trans-

portsektoren? Hvordan opnås de bedst flydende godsstrømme?

Hvordan gør de i udlandet? Bliver havnene brugt optimalt i Danmark,

når vi sammenligner os med vores internationale konkurrenter i

Europa? Hvad kan havnene gøre for at få mere gods? Hvad kan vi

vente os i fremtiden? Er der nogen, der har de gode løsninger?

Det er nogle af de spørgsmål, som dette års Havnekonference

2008 i Kolding den 6. og 7. maj 2008 skal give os svaret på. Konfe-

rencen afholdes i fællesskab af Danske Havne og Transportøkono-

misk Forening (TØF).

www.danskehavne.dk


TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Erhvervsnyt

Danmarks første passivhus i flere etager Det nye, innovative boligbyggeri, Golfen i Kolding, rykker markant

ved opfattelsen af, hvor langt boligers energiforbrug kan komme

ned. For første gang i Danmark opføres nemlig et såkaldt passiv-

husbyggeri - et super-lavenergihus - som ejerlejligheder i fire eta-

ger, hvilket hidtil er blevet anset for nærmest umulighed rent tek-

nisk.

- Projektet i Kolding er vigtigt. 40 procent af Danmarks energifor-

brug finder i dag sted i bygninger. Golfen-byggeriet viser, at både

energiforbrug og CO2-udledning i bygninger kan reduceres ganske

betragteligt - ikke længere kun i enfamiliehuse, men også i etage-

byggeri. Det viser, at det med lidt innovativ tænkning er muligt at

bygge mange typer boliger, kontorer, skoler og andet offentligt byg-

geri med et ekstremt lavt energiforbrug, siger marketingchef Kim

Brandt fra Rockwool, der leverer al isolering og følger byggeriet på

sin hjemmeside.

- Byggeriet gør op med en række af de begrænsninger, som man-

ge ser i lavenergi- og passivhusbyggeri i stedet for at se mulighe-

der. Vi halter bagud i Danmark på dette område. Mens der står fle-

re tusinde passivhusbyggerier i lande som Østrig og Tyskland, kan

de herhjemme tælles på én hånd, fortsætter Kim Brandt.

Kilde: Rockwool

Nyt forskningscenter skalforbedre byggerietDet nyåbnede Center for Facilities Management på Danmarks Tekni-

ske universitet skal hjælpe byggeriet med at udvikle ny viden, der

kan sikre, at vore bygninger i fremtiden udformes og drives på en

menneske- og miljøvenlig måde.

- Med etableringen af centret sættes der forskningsmæssigt fokus

på et hidtil underbelyst område, der drejer sig om, hvordan vi forval-

ter og anvender vore ejendomme til gavn for brugerne på kort og

lang sigt. Området har stor samfundsmæssig betydning både økono-

misk, for virksomheders udvikling, for miljømæssig bæredygtighed

og for menneskers arbejds- og levevilkår, sagde lektor Per Anker

Jensen, initiativtager og leder af det nye center, ved åbningen.

Centret er et såkaldt ”nationalt forskningscenter uden mure” og

består af et netværk af forskere fra forskellige danske og internatio-

nale forskningsinstitutioner, men med ledelsesmæssigt og admini-

strativt centrum på DTU. Centret arbejder tæt sammen med virk-

somheder og erhvervsorganisationer på området.

Centret er blevet til på initiativ af Realdania og etableres for en

fem-årig periode, der løber fra 2008 til 2012.

Kilde: DTU

Ny direktør i spidsenfor vandforsyning til200.000 borgereTo enige økonomiudvalg i Gladsaxe og Gentofte Kommuner har

vedtaget at udnævne den nuværende Forsyningschef i Gentofte

Kommune, Carsten Nystrup, som direktør for de to kommuners

fælles selskab for vand og spildevand. Selskabet bliver et 100 pro-

cent kommunalt ejet aktieselskab, som blandt andet skal levere

drikkevand til cirka 200.000 mennesker i regionen.

Carsten Nystrup er 49 år gammel og har siden 1999 været For-

syningschef i Gentofte Kommune. Han er oprindeligt uddannet

som civilingeniør, men har gennem sit arbejde i Gentofte Kommu-

ne, der har spredt sig over opgaveområder som vand, spildevand,

renovation, fjernvarme, miljø, veje, parker, havne, kirkegårde og

brand, tilegnet sig en solid erfaring indenfor ledelse af det kommu-

naltekniske område.

- Jeg glæder mig meget til det spændende arbejde, som venter

forude med etableringen af det nye fælles selskab. Jeg har jo

været med helt fra starten på det her projekt, så direktørudnævnel-

sen ser jeg som en rigtig god mulighed for at fortsætte arbejdet på

at skabe et af de første vandselskaber to nabokommuner imellem,

siger Carsten Nystrup.

62 TEKNIK & MILJØ I NYT

Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis........................................................5.-6. majTilsyn og håndhævelse på miljøområdet...............................................................7. majGrundkursus i afløbssystemer ........................................................................13.-14. majWinRis brugerkursus - Danmarks Miljøportal...................................................14. majRestaurering af mindre vandløb....................................................................14.-15. majSikkerhed og sundhed på genbrugsstationer............................................15.-16. majTilsyn med anlægsarbejder..............................................................................19.-20. majGrundkursus for naturplejere.........................................................................19.-20. majOn line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. majNaturpleje for administrative.........................................................................22.-23. majRestaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. majMiljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................28.-29. majSpildevandsafledning i det åbne land ........................................................29.-30. majEl på renseanlæg i praksis ....................................................................................2.-3. jun.Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun.Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun.Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun.Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere – blomster............................9.-10. jun.Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.Vandhuller og småsøer .....................................................................................17.-18. jun.Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere ...............................................25.-26. jun.Introduktion til grundkursus...............................................................................1.-2. sep.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

KTC-nyt

Samarbejdsaftale

KTC har indgået en administrationsaftale med Danske Planchefer,

der indebærer, at KTCs sekretariat varetager de økonomiske og

administrative opgaver for foreningen.

En tilsvarende opgave er for flere år tilbage indgået med Kommu-

nal Vejteknisk Forening. Begge foreninger er associerede til KTC

Høringer

Faggrupperne har i perioden 1. februar til 31. marts afgivet svar i føl-

gende høringssager:

• Høring af forslag til nyt EU-direktiv om fremme af miljøvenlige biler

• Brugerbetaling - naboklager

• Ændring af FL (konfiskation af ulovlige knallerter m.v.)

• Lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love

• bips anvisning F101, Byggerits IKT specifikationer

• Ekstern høring om revision af IPCC-direktivet

• Udkast til bkg. om kompensation til sælgere af forurenede bolig-

ejendomme

• Spørgsmål til Erik Fabrin

• Ekstern høring af standardvilkår - miljøgodkendelser

• Om udkast til Norm for RTK-tjenester

• Økonomisk høring af de nye detailhandelsbestemmelser i plan-

loven

• KL klimapjece til politikere

• Ny høring over udkast til vejledning om kommuneplanlægning

• Bekendtgørelse om ejers oplysningspligt til BBR

Nyt fra COK AuditoruddannelsenMålgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-,plan- og miljøområdetModul 1: 07.05. – 09.05.2008Modul 2: 18.06. – 20.06.2008

NaturbeskyttelseslovenMålgruppen er medarbejdere og ledere som daglig harsagsadministration inden for naturbeskyttelsesområdet.Kursusperiode: 28.-30.05.2008

Konstruktiv konfliktløsningMålgruppen er ledere og medarbejdere i kommuner ogregionerKursusperiode: 05.-07.05.2008

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959



ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER

Andresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.



C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

IInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere



WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]

Marstal Navigationsskole

Ellenet 10DK-5960 MarstalT +45 6253 1075

www.marnav.dk

Et uddrag af kunderneA.P. Moller – Maersk

CEC Shipmanagement Clipper Elite Carriers

Columbia Shipmanagement Copenhagen Tankers

D/S NORDEN D/S TORM

Dannebrog Rederi DFDS Seaways

ERRIAherning shipping Lauritzen Kosan

Lauritzen Reefers Maersk Gas Carriers

Maersk Sealand Maersk Tankers

Norfolk Line M.H. Simonsen

Royal Arctic Line Royal Danish Navy

Scandlines Danmark Statoil

TESMAWonsild

Rækker dine evner længere end dit job?Bliv kursusinstruktør på Marstal Navigationsskole

Kunderne har høje forventninger til dig som instruk-tør i vores kursusafdeling, så du skal besidde både lyst og evne til at vide meget. Du bliver kundernes sparringspartner i udvikling af kurser og kursusma-teriale og selve gennemførelsen af kurser indenfor både tekniske og administrative emneområder.

Du har sikkert en baggrund som navigatør/skibs-fører eller indenfor havn/stevedore. Vi gennemfører primært kurser indenfor tankskibssegmentet, men en anden baggrund kan også være relevant. Kurser-ne afholdes både i Danmark og rundt om i verden, så en lille portion rejselyst er en god ting.

Som instruktør på Marstal Navigationsskole bliver du del af en progressiv virksomhed med en stærk

nuværende og fremtidige undervisningsmiljø i det Blå Danmark. Vi har en stærk bestyrelse og ledelse, og bruger ca. 10% af vores lønsum på personaleud-vikling.

På Ærø kan du forene et udfordrende arbejdsliv med dit familieliv og få tid til mere. Den rigtige kandidat

indenfor arbejdstiden.

Hvis du kan se en udfordring i at medvirke til at videreudvikle vores kursusprogram og vores virk-somhed, så grib telefonen og kontakt vores organi-sationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorlingpå tel. 2332 5825 for at høre mere, eller læs hele jobopslaget på www.processupport.dk. Klik ind på www.aeroe.dk for at læse mere om Ærø.

Hvis du bare vil søge jobbet, så skriv til [email protected] mærket “instruktør MARNAV”- skynd dig - vi kalder ind løbende og besætter jobbet, når den rigtige kandidat melder sig.

Lad os slå det fast med det samme: dette job er ikke for hvem som helst!

ww

w.processupport.dk

Documents

Teknik & Miljø April 2008