Teknik & Miljø Maj 2011

På video med vrads

omkostningsreduktion og bedre systemer

Tema: Digitalisering

Sikkerhed og nemme løSninger

>

#05 maj 2011

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Forsyning:

geotermi - et nyt erhvervseventyr

CheF i teknik og miljø:

Passion er lederens drivkraft

miljøsagsbehanDling:

Færre hænder på sagerne

beskyttet natur:

opgaven kan stadig blive kommunal

Foto: Scanpix

Vi hed Grontmij | Carl Bro.Fremover hedder vi Grontmij.

Elisabeth KrogSeniorprojektleder

Vi skifter navn i dagNavneskiftet er en lille justering, men resultatet af en stor forbedring. Vi er en af Europas førende rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi arbejder sammen på tværs af fysiske og faglige grænser for at sikre dig de bedste løsninger. Og potentialet er enormt.

Rådgivningsydelser i international klasse med en stærk lokal forankring og fokus på bæredygtige løsninger. Det er Grontmij.

Læs mere på grontmij.dk

30612 Teknik_Miljø ann 210x282+4.indd 1 29/04/11 11.52

Vi hed Grontmij | Carl Bro.Fremover hedder vi Grontmij.

Elisabeth KrogSeniorprojektleder

Vi skifter navn i dagNavneskiftet er en lille justering, men resultatet af en stor forbedring. Vi er en af Europas førende rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi arbejder sammen på tværs af fysiske og faglige grænser for at sikre dig de bedste løsninger. Og potentialet er enormt.

Rådgivningsydelser i international klasse med en stærk lokal forankring og fokus på bæredygtige løsninger. Det er Grontmij.

Læs mere på grontmij.dk

30612 Teknik_Miljø ann 210x282+4.indd 1 29/04/11 11.52

TEMA

32 På video med Vrads To sekunder. Det bliver afstanden mellem Vrads og Borgerservice i Silkeborg

Kommune. EnergiMidt, Microsoft og kommunen er sammen om et forsøg, hvor alle byens husstande får et webkamera. Forsøget blev sat i gang 7. april

26 Cirklens kvadratur: omkostningsreduktion og bedre systemer

Fælleskommunale initiativer på geodataområdet.

28 kl, en række kommuner og kombit arbejder med at udvikle digital byggesagsbehandling til alle landets kommuner

Digital byggesagsbehandling er en webløsning, der leder borgerne igen-nem ansøgning om byggetilladelse ved at anvende nettet. Der er tale om en selvbetjeningsløsning, der hjælper borgerne med at give kommunerne de oplysninger, de har brug for i behandlingen af byggeansøgninger.

30 Danmarks miljøportal skal gøre det nemt og nyttigt

Danmarks Miljøportal har fokus på at gøre det nemmere for brugerne at hente og levere data. Det sker ved at sikre stabil drift og målrettet udvikling.

23 reForm og STraTegi giver kloge m2

Høje-Taastrup Kommune har samlet kommunens ejendomme under Økonomiud-valget. Ansvaret for drift, vedligeholdelse og nyanlæg er placeret i Center for Ejen-dom og Intern Service (CEIS). Senest har byrådet vedtaget en ejendomsstrategi, der skal skabe kloge m2 og afvikle vedligeholdelsesefterslæbet over 10 år.

20 geoScene3d - geologiSk 3d værkTøj i den daglige SagSbehandling Flere kommuner bruger GeoScene3D som værktøj i den daglige sagsbehand-ling inden for natur og miljø, primært inden for vandforsyningen. GeoScene3D bruges endvidere som visualiseringsværktøj internt og eksternt i kommunerne og som editeringsværktøj for at kunne opdatere ny viden i lokale og regionale geologiske modeller.

16 Sikkerhed og nemme løSninger

Aalborg Kommune er langt fremme med implementeringen af GIS i sagsbehandlingen.

Digitalisering

3

Indhold maj 2011

40 Geotermi - et nyt erhvervseventyr

58 Svendborg sætter kultturarven i spil

66 Vinderhold i Grøn Vækst

ledelSe:

10 Medtorskgårsamarbejdetikkeifisk

12 Chef i teknik og miljø: Passion er lederens drivkraft Under overskriften: ’Ledelse i den tekniske sektor - skulle det være noget særligt?’

diskuterede tre direktører, en chef og en professor ledelse på konferencen Chef i teknik og miljø.

byg & bolig:

36 Fra snot til godt

38 hvad betyder de nye momsregler for handel med byggegrunde?

ForSyning:

40 geotermi - et nyt erhvervseventyr Vestsalling gemmer på store mængder varmt vand i undergrunden.

Der skal bare prikkes hul, kobles nogle rør på og eventyret kan starte.

44 national datamodel der virker Miljøstyrelsen har i 2010 indført et ny affaldsdatamodel til registrering af de affaldsmængder,

der modtages på danske behandlingsanlæg samt affald, der bliver eksporteret.

46 kommunale og private kræfter går sammen om et renere københavn

48 hurtigere opdagelse af forureninger med bakterier på vandværker

miljø:

52 esCo i sorø kommune

54 miljøreguleringen er for kompliceret

56 miljøsagsbehandling: Færre hænder på sagerne

Planlægning:

58 svendborg sætter kulturarven i spil Bevaringsværdigt. I Svendborg har man udviklet en ny metode til effektivt

at få overblik over kulturarven.

61 Planlovsændringerne giver panderynker

TraFik:

62 nordiske cykelbyer

naTur:

64 beskyttet natur: opgaven kan stadig blive kommunal I Kolding Kommune og mange andre kommuner ærgrer politikere og medarbejdere sig over, at opga-

ven med at finde den uregistrerede beskyttede natur i første omgang ikke er tilfaldet kommunerne; men løbet er ikke kørt endnu, og KL arbejder for at arbejdet med feltregistreringen sendes i udbud.

66 Vinderholdet i grøn Vækst

70 Det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen

72 kom, talte og gik igen

Miljøminister Karen Ellemann var på fransk visit i Silkeborg i forbindelse med Politisk Forum. Hun nåede dog både at rose, rise og undgå at besvare oplagte spørgsmål.

74 hvor skal vi få data om naturens tilstand fra?

75 naturforvaltning er en klassisk velfærdsydelse

76 Europasoverfladevand

77 hvis vi skal have god økologisk tilstand i vandmiljøet, skal vandløbsloven ændres! KTCs faggruppe for Natur og overfladevand, NOV, inviteret til høring på Christiansborg om vandløb-

sloven

Erhvervs- og Byggestyrelsen ville gerne koble BBR’s oplysninger med energiselskabernes forbrugsdata. Spørgsmålet var bare, om det overhovedet kunne lade sig gøre

Det kunne det. Med hjælp fra COWI har Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet et koncept til overførsel af data fra energiselskabernes kundedatabaser til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Konceptet skaber ny, værdifuld viden om sammenhængen mellem energiforbrug, bygningstyper og forbrugsmønstre i Danmark.

Derudover kan den nye viden også synliggøre et for højt energiforbrug i den enkelte husstand. De eneste, der bliver kede af det, er formentlig gråspurvene.

Vi kan også hjælpe dig med at få intelligent data-anvendelse og klimahensyn til at gå op i en højere enhed.

Læs mere på www.cowi.dk

GRÅSPURVENE GÅR EN KOLD

FREMTID I MØDE

Teknik & Miljø / Maj 2011Tema: DigiTalisering

>

FagBlaDET TEKniK & MiljøPapirfabrikken 248600 Silkeborg

REDaKTionansvarshavende redaktørirene BrandtT. 2555 [email protected]

SaTS & layouTMarianne nordentoft.dk

TRyKKlS grafisk Hus a/S

annoncERHenning nørsgaardT. 5495 [email protected]

uDgiVERKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 SilkeborgT. 7228 2804

også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kom-munal Vejteknisk Forening

aBonnEMEnTKommunalteknisk chefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

abonnementspriskr. 693,- + moms om året for 11 numre.

løssalgKr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPlagKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Eva KanstrupDirektør for Teknik og Miljø i Herning Kommune Formand for KTCs faggruppe for Digital Forvaltning og FKG bestyrelsen

Hvem har mandatet på vegne af 98 kommuner?Meget tyder på, at det ville være mere omkostningseffektivt, hvis kommunerne i fælles-skab satte standarder for digitale data og krævede, at alle systemleverancer til kommu-nerne indrettes således, at der altid er adgang til data, der overholder fælleskommunale standarder. Det er vigtigt, at kommunerne står sammen om denne opgave

Her rejser sig et helt principielt spørgsmål. Hvem er det, som har mandat til at formu-lere fælleskommunale standarder og gennemføre forhandlinger med leverandørerne på kommunernes vegne?

Nogle vil svare, at KL har mandatet; men her skal man huske, at KL henter mandat fra de politiske udvalg, som næppe vil/kan tage stilling til et spørgsmål om datastandarder.

Nogle vil svare, at det er staten, der skal stille standarder; men på nogle områder angår data kun kommunernes forvaltninger og her giver det ikke mening, at staten formulerer standarder.

Andre vil mene, vi bare skal køre videre som hidtil. Hertil kan jeg kun sige, at det mener jeg ikke vi skal. Det er for dyrt at køre videre med 98 individuelle løsninger.

Jeg har ikke det endelige svar på den principielle problemstilling vedrørende fælleskom-munalt mandat til at træffe disse beslutninger på vegne af 98 kommuner; men jeg vil gerne komme med et konkret eksempel, hvor vi lige nu har brug for et fælleskommunalt mandat.

Geodataprojektet formulerede et første forslag til en fælleskommunal datamodel på geodataområdet. Efter projektet er der etableret et Fælles Kommunalt Geodatasamarbejde (FKG).

FKG har i samarbejde med 28 kommuner udviklet en fælleskommunal kravspecifika-tion til et web-baseret geodatasystem, og de 15 af kommunerne arbejder lige nu videre med et fælleskommunalt udbud.

FKG-bestyrelsen er klar til at påtage sig ansvaret for at implementere en fælleskommu-nal geodatamodel i alle kommuner. Det er dog klart, at FKG-bestyrelsen kun kan påtage sig denne opgave, hvis der er bred accept af, at standardiseringen skal implementeres i alle kommuner. Samtidigt skal der være bred accept af, at FKG-bestyrelsen har mandat til at vedtage en fælles standard.

Jeg opfordrer til debat om dette meget principielle spørgsmål, og hører meget gerne om alternative forslag til organisering af fælleskommunale løsninger samt mandat til be-slutning på vegne af alle 98 kommuner.

” FKG-bestyrelsen er klar til at påtage sig ansvaret for at implementere en fælleskommunal geodatamodel i alle kommuner.

Nye vindmøller?Undersøg placering med 3D data

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 70 200 226

[email protected]

True Møllevej 9

8381 Tilst

Tlf.: 70 220 426

[email protected]

Blom har produceret landsdækkende data, der er velegnede til analyse, visualisering og dialog om placering af vindmøller.

Den digitale højdemodel kombineret med bygninger, skove og læbælter i 3D kan styrke planlægningen, den offentlige debat og beslutningsgrundlaget.

Teknik & Miljø / Maj 2011navne

8

NavneNyt om

Til juni får Kort & Matrikelstyrelsen ny direk-tør. Det bliver den 40-årige Susanne Juhl, der kommer fra en stilling som afdelingschef i Klima- og Energiministeriet.

Susanne Juhl er i dag afdelingschef i Kli-ma- og Energiministeriet, hvor hun senest har haft ansvaret for den nationale energi- og klimapolitik og har før det bl.a. været vi-cedirektør i Energistyrelsen, økonomichef i

Vejdirektoratet samt været ansat i Finansmi-nisteriet.

Stillingen som direktør i Kort & Matrikel-styrelsen bliver ledig, da afgående direktør Jesper Jarmbæk ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt.

Susanne Juhl bliver ansat på åremålskon-trakt og tiltræder 1. juni 2011.

Grontmij siger farvel til efternavnet Carl BroSiden 29. april har Danmark været på for-navn med Europas fjerdestørste rådgiver-virksomhed. Efter fire år som Grontmij | Carl Bro hedder virksomheden nu Grontmij.

Frem mod 2015 vil Grontmij-koncernen fordoble omsætningen og investere omkring 300 millioner euro i udvikling af nye kompe-tencer samt effektive og miljørigtige løsnin-ger inden for områderne vand, energi, miljø, transport, byggeri og industri. Opkøb af re-levante virksomheder primært i Nordeuropa skal også bidrage til væksten. Seneste stør-re køb var for eksempel Frankrigs andenstør-ste rådgiver Ginger med omkring 2.600 an-satte, der blev erhvervet i juni 2010.

Grontmij består i dag af 11.000 rådgivere, som fra 350 kontorer, heraf 20 i Danmark, lø-ser hen ved 70.000 projekter årligt over hele verden.

Grontmij blev etableret i 1915 af den hol-landske landmand Doedo Veenhuizen. I de før-ste år rådgav virksomheden landbruget i for-bindelse med oversvømmelser og metoder til at indvinde og efterfølgende opdyrke land. Navnet “Grontmij” er en kombination af bog-staverne i de hollandske ord for jordforbedring (GRondverbetering) og landgenindvindings-virksomhed (ONTginningMaatschappIJ).

Henrik Vejre er netop udnævnt som profes-sor i et nyt professorat: Multifunctional Cul-tural Landscapes på Skov & Landskab.

Med det ny professorat sætter Skov & Landskab, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ekstra fokus på fel-tet mellem natur- og samfundsvidenskab i landskabsforskningen.

Henrik Vejre vil først og fremmest fremme det multifunktionelle gennem en forsknings- og innovationsindsats. Fakultetesresultater skal gerne i fremtiden hjælpe planlægningen

af landskaberne i et samspil mellem borgere, der bruger områderne, lodsejerne og myndig-hederne, der har ansvaret for forvaltning af områderne: kommuner, region eller stat.Henrik Vejre er født i 1962, agronom fra 1988. 1989-90 Soil and Natural Resource surveyor, Indonesien. Ph.d. i skovøkologi 1996. Ansat på Skov & Landskab som lektor siden 1998.

KTCs formand bliver medlem af bestyrelsen i IFHP KTCs formand, Torben Nøhr, bliver medlem af bestyrelsen i IFHP (International Fede-ration for Housing an Planning).IFHP er en organisation, som har til formål at skabe og markedsføre forståelse for menneskers bo-sætning i en omskiftelig verden.

Flemming Borreskov, Realdania, er for ti-den formand for organisationen. IFHP arbej-der på at opfylde sit formål ved at arrangere spændende konferencer om byplanlægning og byudvikling rundt omkring i verden, som kan tjene som inspiration for byplanlæggere, kommuner og andre interesserede i udvik-ling af fremtidens byer. Næste IFHP-konfe-

rence finder sted 11. – 14. september 2011 i Tallinn, Estland. www.ifhp.org

Miljøministeriet ansætter ny direktør i Kort & Matrikelstyrelsen

Nyt professorat i multifunktionelle kulturlandskaber

Bjarne Pedersen i spidsen for KOMDIRKOMDIR, som består af 190 kommunale topledere, har øget arbejdskraften i bestyrel-sen fra 11 til 13.

Rudersdals kommunaldirektør Bjarne Pe-dersen bliver ny formand for KOMDIR, og som noget nyt var der på generalforsamlin-gen direkte valg af de to næstformænd. Det blev den afgående formand Jens Chr. Birch, Næstved samt stadsdirektør Niels Højberg, Århus.

Ud over de fem fødte medlemmer fra for-eningens regioner blev følgende fem valgt til hovedbestyrelsen: Jann Hansen, Silkeborg, Lars Svenningsen, Nyborg, Jane Wiis, Frede-rikshavn, Henrik Kolind, Roskilde og Per Ulle-richs, Rødovre.

NavneNyt om

Københavns Universitet skærper fokus på byudvikling og klimaforandringer med an-sættelse af professor med unik indsigt i og erfaring med håndtering af regnvand i byen.

Marina Bergen Jensen er én af pionererne i Danmark, når det gælder nye løsninger for håndtering af regnvand. Hun er netop blevet ansat som “Professor in Design and Con-struction of Urban Landscapes adapted to climate change” på Skov & Landskab, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Købe-havns Universitet. Her arbejder hun med at udvikle værktøjer til, hvordan vi kan nytænke byens landskab og bruge byrum, parker og gader som buffer over for bl.a. kraftigere nedbør og hedebølger.

Indretningen af fremtidens byer er en af vores

vigtigste fælles opgaver. Det har betydning

for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de

liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen

www. orbicon.dk

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Marina Bergen Jensen.

Foto

gra

f: in

ger

grø

nkj

ær

ulr

ich

Professor i klimatilpasning

Teknik & Miljø / Maj 2011leDelse

10

Af | projektleder Ulrike Klasterer, Grontmij

Hvad har torsk og økologiske gulerødder Udsigten til at skulle lukke to af Danmarks mest trafike-rede jernbanestrækninger i et halvt år var ikke tillokkende. Men den gamle tunnel var faldefærdig, og derfor besluttede Banedanmark og rådgiveren Grontmij | Carl Bro at bygge en ny ved siden af jern-banen og derefter skubbe den på plads ved hjælp af donkrafter og gigantiske ”rulleskøjter”. Metoden kan anvendes alle steder, hvor det er afgørende, at trafikomlægninger og lukninger varer kort tid. Ved Svanemøllen i København blev det kun nødvendigt at indsætte busser i seks uger, der blev tilberedt og indtaget en mørk og kold vinterdag, med vejhuller og risiko for, at et samarbejdsprojekt kuldsej-ler, med hinanden at gøre? Faktisk en hel del.

Med torsk går samarbejdet ikke i fisk

Tætte og længerevarende samarbejds-forhold mellem en kommune og private virksomheder har mange fordele. Ved at løse opgaverne i fællesskab kan man ind-drage ekspertise fra begge parter. Man kan bruge den private virksomheds mulighed for at investere på de rigtige tidspunkter og planlægge og rationalisere arbejdet, så det bliver økonomisk optimalt. Samtidig kan man udnytte den kommunale ekspertise og kommunens detaljerede kendskab til ikke bare det konkrete projekt, men også til den politiske baggrund og alt det andet, der foregår i kommunen.

I dette tilfælde var baggrunden en fireårig partneringaftale om vedligeholdelse af 22 km af Kalundborg Kommunes veje i byerne. Ikke en voldsomt stor mængde, men alligevel nok til, at omkostningerne, hvis projektet løber af sporet, bliver ganske betragtelige – ikke mindst for borgerne.

Entreprenøren, Pankas A/S, vandt også en funktionskontrakt for 635 km af Kalund-borg Kommunes veje ude på landet. og derfor var der en ekstra grund til, at samar-bejdet kom godt fra start.

I teorien er det naturligvis optimalt, hvis alle, som har ansvaret for vejenes vedligehol-delse, kan bidrage med hver sine eksperti-ser, men når mange kommuner alligevel kvi-er sig ved at indgå tætte og længerevarende samarbejder med private virksomheder, skyl-des det ofte risikoen for, at samarbejdet går skævt. Mange er bange for, at teorierne ikke holder i praksis, når uforudsete hændelser, som man aldrig hundrede procent kan tage højde for i et udbudsmateriale, indtræffer.

Kreativitet på spilDet var derfor, at ni vejfolk - fem fra Ka-lundborg Kommune og fire fra Pankas A/S – mødtes en kold og mørk vinterdag på

en smuk nordsjællandsk økologisk gård. Grontmij havde sammen med Kalundborg Kommune udarbejdet udbudsmaterialet, men nu skulle skåltalerne fra kontraktens underskrivelse et par dage før jul afløses af praktisk arbejde, og det er altid en del af sådanne aftaler, at samarbejdes skal sættes i gang på den bedst mulige måde.

Det kræver nemlig mere end et lille skridt at flytte sig fra hver sin side af bordet til samme side. Spillereglerne for forholdet mellem en kunde og en leverandør er kendte og godt beskrevet; men når parterne i fæl-lesskab skal have ansvar for, at vejene og alle sideanlæg bliver vedligeholdt og lever op til alle krav om standard og funktion om fire år, er der ikke noget, der hedder ’plejer’ eller noget, som man bare kan slå op i en bog.

Derfor mødtes alle til workshop, og ved hjælp af kreativt arbejde med farvede styk-ker karton, flipover og andre hjælpemidler

4

Målsætning RISIKOKUBE Risikograd: Mindre Moderat Høj Kritisk

Næsten sikkert 5

Sandsynligt 4

Muligt 3

Sjældent 2

Usandsynligt 1

Større 4

Katastrofal 5

Konsekvens Sandsynlighed

Ubetydelig 1

Mindre 2

Moderat 3

5

Risikokuben

KritiskHøjModeratMindreRisikograd:

Næsten sikkert 5

Sandsynligt 4

Muligt 3

Sjældent 2

Usandsynligt 1

Større 4

Katastrofal 5

Konsekvens Sandsynlighed

Ubetydelig 1

Mindre 2

Moderat 3


11

fik vi lavet en årsplan for arbejdet og en samarbejdsaftale, der blev underskrevet af alle workshoppens deltagere.

Men papirer og underskrifter gør det ikke alene. De menneskelige relationer og samspillet mellem entreprenør og bygherre er nok endnu mere afgørende for projektets succes. Det var her, torsken og de økologi-ske grøntsager kom ind i billedet. Delta-gerne startede med at grave grøntsager op, og fik så til opgave at tilberede et fælles aftensmåltid, der var de nordsjællandske omgivelser værdigt. Når man er vant til at styre en asfaltmaskine, kan det være en stor udfordring at tilberede mayonnaise fra bunden, men resultatet var i hvert fald lovende for det fremtidige samarbejde

Fælles viden…Selv om fælles tilberedning af et økologisk måltid kan være med til at lægge grundste-nen til et godt samarbejde mellem entrepre-nør og bygherre, hvor ’nøgleordene er vilje til dialog, gensidig tillid og respekt’, som én af deltagerne udtrykte det, så var formålet med workshoppen langt mere end det.

Overskriften var jo risikostyring, og lige-som med veje gælder det i første omgang om at få fundet slaghullerne og lokaliseret de svage steder – dvs. identificeret mulige risici – så man kan sætte et advarselsskilt op. Første del af workshoppen gik derfor

med en brainstorm, hvor vi fik identificeret alle de mulige forhold, der kunne gå galt.

… fælles handlinger…En risiko kan vurderes efter, hvor stor sand-synligheden er for, at noget går galt, samt efter, hvor galt det går, når det går galt. Hvis man opstiller de forskellige risici i et skema, kan man straks få en indikation over, hvilke handlinger, det er nødvendigt at sætte i værk.

Det er naturligvis afgørende, at man får skubbet så mange af de mulige hændelser som muligt ned i det grønne hjørne, og det kan man gøre enten ved at reducere sandsynligheden for, at hændelsen indtræf-fer, eller ved at mindske konsekvenserne af, at den gør det – eller begge dele. Hvis eksempelvis et systemnedbrud får store eller katastrofale konsekvenser, er det ofte nødvendigt både at have et backupsystem, der reducerer sandsynligheden for nedbrud, og en handlingsplan, der mindsker konse-kvenserne, hvis nu begge systemer skulle holde op med at virke på samme tid.

Risikokuben kan altså være et godt værktøj til at opstille en handlingsplan for, hvordan man styrer uden om faldgruber, misforståelser og forudsete og uforudsete hændelser i et samarbejdsprojekt. En hand-lingsplan omfatter altid foruden en beskri-velse af selve handlingen også en ansvarlig person for hver enkelt handling.

… og fælles målMen det er naturligvis ikke nok at vide, hvordan man styrer uden om, hvis ikke man samtidig ved, hvor man er på vej hen. Det overordnede formål med den første workshop, når et så tæt samarbejde skal etableres, er at få opstillet en bindende samarbejdsaftale. Begge parter skal forplig-te sig til de handlinger, der er nødvendige for at skabe et tillidsfuldt, konstruktivt og effektivt samspil, som sikrer, at alle de fæl-les ressourcer udnyttes bedst muligt, og at parterne inddrager hinanden så hurtigt som muligt – både når der opstår problemer, og når det hele går efter planen.

En af de vigtige hurdler er at få skabt en fælles målsætning. Udgangspunktet er nemlig, at kommunen og entreprenøren ikke nødvendigvis har samme mål med projektet. Men det gælder om at finde den fællesmængde, der er, og få denne fælles målsætning nedskrevet i en forpligtende samarbejdsaftale!

En workshop som denne er efter vores mening en fantastisk god investering, når to parter, som normalt har et kunde/leveran-dør-forhold, skal til at arbejde tæt sammen om et fælles mål … og tilbagemeldingerne fra de deltagende vejfolk har da også været positive over hele linjen. Faktisk kan man sammenfatte det hele i ét udsagn: Fem kokkehuer!


12

Af | Irene Brandt

Under overskriften: ’Ledelse i den tekniske sektor - skulle det være noget særligt?’ diskuterede tre direktører, en chef og en professor ledelse på konferencen Chef i teknik og miljø

Passion er lederens drivkraft

”Det slår mig, at I bruger ordet ’passion’ på to måder: som jeres egen passion og som medarbejdernes. I forventer helt tydeligt passion af folk, ja i driver dem til passion!” sagde professor Ole Fogh Kirkeby, da de tre direktører og den enlige chef havde fortalt om deres tilgang til deres ledelsesfag (se faktabokse). Han fortsatte:

”Men vi har mange passionsofre i det her samfund! Derfor er det vigtigt, at ar-bejdspladserne kan tackle de passionerede

medarbejdere, for bliver de for passione-rede, bliver de til stressede medarbejdere, som slet ikke kan holde op med at arbejde!”

Professorens delte begejstring for be-grebet passion, svækkede dog ikke resten af panelets glæde ved passion. Ole Møller:

”Et vist engagement i tingene er en god hjælp i en arbejdssituation, og min er-faring er, at engagementet fødes af, at man har forstand på opgaven.”

Ydmyghed og respektSå var vejen banet for at følge op på nød-vendigheden af faglighed hos ledelsen. Ole Fogh Kirkeby konstaterede, at der findes mange fagligheder i en forvaltning:

”Nogen skal have ansvaret for at ko-ordinere fagligheden, men det udelukker selvfølgelig ikke, at én faglighed vælges til at repræsentere de andre.”

Niels Christian Koefoed, der har 27 år i forsvaret i bagagen konkluderede, at man

i skal kunne tre ting

ole Møller, kommunaldirektør i Faxe Kommune, tidl. teknisk direktør i Roskilde Kommune. Faglig baggrund: civilingeniør.

”Hvis jeg skal svare på, om ledelse i en teknisk forvaltning er noget særligt, så bliver svaret: nej og ja!” sagde ole Møller, da han fik ordet. Til gengæld blev holdningerne tydeligere, da han fortsatte:

”i skal kunne tre ting: ledelse, politik og fag. For at mestre ledelse skal i have forstand på alt fra økonomi til strate-gisk ledelse og personaleledelse - ikke mindst skal i kunne styrke medarbejdernes selvledelse,” sagde ole Møller og fortsatte:

”inden for politik mener jeg selvfølgelig ikke, at i skal be-drive politik i forvaltningen; men i skal have politisk gefühl, og i skal forstå de hard core spilleregler og forvaltningslo-ven etc. Den slags skal i simpelthen bare kunne!

Med hensyn til fag - behøver i selvfølgelig ikke at være ingeniører; men i skal have indsigt i faget - ellers giver det ikke mening for jer. Hvis vi ikke har et billede af, hvor det hele skal bevæge sig hen, giver det heller ikke mening, og det er jo ikke så godt, for det er os, der skal være med til at give mening for borgerne. i skal have passion for planlæg-ning, veje og natur. Har i ikke passionen, kan man jo sætte en hvilken som helst nørd til at lede en teknisk forvaltning.”

værdier - ikke buzzwords

Poul Møller, direktør for plan, udvikling, kultur, natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune. Faglig baggrund: folkeskolelærer.

”i Syddjurs Kommune har vi en enhedsdirektion, som består af tre direktører og kommunaldirektøren. Som ud-gangspunkt tror jeg ikke, at det er noget særligt at være leder i en teknisk forvaltning sammenlignet med de øvrige forvaltningsområder, og i princippet skal alle tre direktører i Syddjurs kommune kunne bytte ansvarsområde uden problemer,” sagde Poul Møller i sit indlæg.

Tre fagchefer refererer til Poul Møller, som først og frem-mest lægger lægt på at udmønte kommunens ledelses-grundlag i sit daglige arbejde.

”Vi skal sikre, at politikerne har et beslutningsgrundlag af høj kvalitet. Dernæst skal vi sikre, at vi kan tilbyde vores medarbejdere attraktive arbejdspladser, og endelig skal vi sikre, at der er helhedstænkning i forvaltningen,” sagde Poul Møller. Han beskrev betydningen af arbejdet med kommunens værdier, så de bliver reelle værdier og ikke bare smarte buzzwords, hvilket blandt andet sikres ved at cheferne er forpligtet på værdierne og løbende forholder sig til, hvordan beslutningerne matcher målsætningerne.

”Vi har tre indsatsområder: økonomistyring, udvikling af den attraktive arbejdsplads samt kommunens samarbejde med borgerne, som handler om større indsats fra frivillige aktører, at gøre borgerne selvhjulpne og øge brugen af di-gitale løsninger. Derudover lægger vi vægt på at engagere byrådet gennem fokus på, hvilke innovative løsninger, der gør Syddjurs Kommune til en unik offentlig organisation,” sagde Poul Møller.


13

Frihed til det svære

lene jensen, direktør for teknik og miljø samt børn og unge i lejre Kommune. Faglig baggrund: civilingeniør. Medlem af KTcs bestyrelse.

”For mig er kommunal ledelse et bevidst tilvalg, og via ansættelse i en planafdeling har jeg været igennem alle afdelingerne i en teknisk forvaltning, inden jeg søgte ind til BaneDanmark som efterlyste ledere med interesse for ledelse. Den gang stillede jeg mig selv spørgsmålet. Hvad skal man kunne for at lede medarbejdere? Mit svar er: Man skal ikke kunne dét medarbejderne kan; men have passio-nen - og i hvert fald ikke udfordre medarbejdernes passion, som er så vigtig i forhold til deres faglige kompetencer,” sagde lene jensen, der efter tiden i BaneDanmark kom til lejre Kommune som direktør for teknik og miljø. For nylig blev hun også direktør for børn og unge-forvaltningen.

”Efter fire år i lejre kan jeg konstatere, at min personlige passion er, at få samfundet til at fungere,” sagde lene jen-sen og fortsatte:

”Som leder har jeg lært, at vi skal have stor respekt for dét, der driver de mennesker, der arbejder i forvaltningen. Min faglige baggrund har samtidig givet mig frihed til at bevæge mig ud i de svære ledelsesopgaver og udfordre medarbejderne.”

generalist med militær baggrund

niels christian Koefoed, park og vejchef i gentofte Kommune. Faglig baggrund: militæruddannelse og tidl. officer i forsvaret.

”jeg har en generalists tilgang til ledelse i en teknisk for-valtning, og hvis jeg skal svare på spørgsmålet. Er ledelse i den tekniske sektor noget særligt? Så bliver svaret: nej - ikke i forhold til, hvad jeg kender fra forsvaret, hvor jeg har været i 27 år som officer, for også i forsvaret er der kun én måde at få en ny idé accepteret: få den gamle idé ud først!” sagde niels christian Koefoed. Han lagde ikke skjul på, at han trives bedst med klare kommandolinjer, kendte rammer og råderum inden for disse.

”Mit incitament er ledelsesrummet og mulighederne for at leve passionen ud. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af centraliseringer, fordi min erfaring er, at centraliseringer fjerner incitamentet og innovationskraften,” sagde niels christian Koefoed.

Han er heller ikke tilhænger af forvaltninger, der fortæller borgerne, hvad de gerne vil have.

”Vi skal ikke bruge vores faglighed til at bestemme, hvor-dan byens parker skal se ud.”

Som leder i en driftsafdelingen har niels christian Koefoed BuM tæt inde på arbejdslivet.

”Bum har medført, at planlægning og drift er blevet adskilt; men vi skal sikre, at adskillelsen ikke bliver så stor, at al udvikling fjernes fra udførerdelen,” sagde niels christian Koefoed.

ikke selv behøver at have en faglig bag-grund, så længe man bare interesserer sig for fagligheden.

Poul Møller, der har en baggrund fra folkeskolen, gav sit besyv med:

”Når man ikke selv har en faglig bag-grund, der passer til forvaltningen, må man udvise ydmyghed og respekt over for andre og over for deres faglighed; men fordelen ved at komme udefra er, at man kan se, hvordan teknik og miljø-området let kan lukke sig om sig selv - underforstået: Det kan ikke være anderledes! Ledelsen opgave er at kommunikere ud, hvad der ligger bag de løsninger, vi vælger. Kommunika-tion er med andre ord et nøgleord i denne sammenhæng.”

skal der ikke være molboer mere?Også blandt deltagerne var der lyst til at blande sig i debatten. Tove Frederiksen fra Køge Kom-mune ønskede blandt andet svar på, hvorfor centraliseringer er så udbredte, når meget tyder på, at decentralisering er meget bedre?

Ole Fogh Kirkeby svarede:”Er der en mastermind, der ved, hvor-

dan vejen skal placeres, og hvordan parken skal se ud? Nej, der er ikke en mastermind, der har svaret på alle spørgsmål. Derfor tror jeg heller ikke på centraliseringer; men ten-densen drives af udviklingen, som fordrer, at alt skal være rationelt. Jeg spørger: skal der ikke være molboer mere? Måske hand-ler det i virkeligheden om, at vi skal have nogle flere molboer!”

Politikerne er valgt af borgerneDet sidste emne, som blev drøftet i panelet handlede om samspillet mellem politikerne og forvaltningen. Lene Jensen:

”Det er et stort arbejde at oversætte mellem den tekniske og den politiske ver-den. Som direktør er det min opgave at for-midle og udtrykke de politiske budskaber, så medarbejderne tager dem til sig. Politikerne er måske ikke de klogeste; men det er dem, borgerne har valgt!”

Ole Fogh Kirkeby fik det sidste ord:”Vi er dømt til at leve i et demokrati. Så

selvfølgelig er det politikerne, der prio-riterer, men de får jo god vejledning fra forvaltningerne!”


14

I Middelfart Kommune har man siden kom-munalreformen i 2007 udbudt kommunens egen lederuddannelse på diplomniveau til alle lederne i samarbejde med IBC i Frede-ricia. Men for at sikre fleksibilitet i forløbet og større ledernetværk, indgår Middelfart Kommune nu et samarbejde om en fælles lederuddannelse med Kolding og Vejle Kom-muner.

Samarbejdet med Kolding og Vejle Kom-mune er med til at sikre en række stordrifts-fordele for alle tre kommuner. Bl.a. kan der hurtigere oprettes flere hold, så dem, der al-lerede er i gang, kan komme videre, og nye ledere hurtigere kan komme i gang med ud-dannelsen.

Vejle og Kolding Kommuner har samar-bejdet om en fælles lederuddannelse siden 2010 og nu udvides uddannelsen til også at optage ledere fra Middelfart Kommune.

Lederuddannelsen er på diplomniveau og består af ni moduler og et specialemo-dul, der alle afsluttes med eksamen. I alt er uddannelsen sat til et årsværk svarende til 60 ECTS point. Lederne tager uddannelsen som deltidsuddannelse, dvs. at de går på ud-dannelsen i tre år samtidig med, at de pas-ser deres lederjob

Rent praktisk foregår undervisningen på den nye lederuddannelse skiftevis i Vejle og Kolding kommuners undervisningslokaler.

Årets MIAPRIS-vindere blev Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje-Taastrup Kom-mune. MIAPRISEN hylder virksomheder og institutioner for deres arbejde med mangfol-dighed i arbejdslivet. ØDC fra Høje Taastrup Kommune vandt prisen i kategorien for min-dre og mellemstore virksomheder.

Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje Taastrup Kommune (ØDC) har arbejdet med mangfoldighed siden 2007. Det er en ar-bejdsplads med 59 medarbejdere, der re-præsenterer 10 forskellige religioner, 9 for-skellige nationale baggrunde, handikaps og homoseksuelle mv.

Mangfoldighed på arbejdspladsen ansku-es som en resurse, der bidrager til en bedre opgaveløsning. Det er ikke et spørgsmål om at opfylde lovgivningen, det er et ønske om at gå længere end det for at skabe en god

arbejdsplads, der leverer høj kvalitet. ØDC er en arbejdsplads, og derfor vil der

altid være størst fokus på arbejdsopgaver-ne. Det er fleksibiliteten og synliggørelsen af forskelligheden, der er det ”anderledes” i forhold til mange andre arbejdspladser. ØDC kalder det 51-49. Altså hensynet til opgaven udgør 51% og hensynet til medarbejderen 49% i arbejdstilrettelæggelsen.

Plads til alleDer skal være plads til alle - uanset hvilken livssituation, man måtte befinde sig i. Derfor sørger ØDC-ledelsen for, at medarbejderne får arbejdsopgaver og funktioner, der passer til deres udgangspunkt. Det spiller også ind på arbejdets tilrettelæggelse, og der tages selvfølgelig hensyn til de forskellige religio-ners højtider i ferieplanlægningen. ØDC har

også nedskrevet en politik for sociale arran-gementer, hvoraf det fremgår, at de forskel-lige religioners og kulturers højtider fejres i centeret.

Det er vigtigt for ØDC, at anvende de kom-petencer medarbejderne har - uanset hvad den enkeltes udgangspunkt er. Et eksempel på dette er en kinesisk medarbejder, der var ansat i kantinen. Hun havde en regnskabsud-dannelse fra Kina, som hun ikke havde kun-net bruge i Danmark. Hendes danske sprog var ikke særlig stærkt, hvilket begrænsede hendes jobmuligheder. Lederen af ØDC blev opmærksom på hendes kompetencer og an-satte hende i ØDC, hvor hun nu bruger sin uddannelse, og hvor det ikke er altafgøren-de, at hendes sprog er flydende dansk.

Ny undersøgelse om kvin-derne i kommunal topledelse Inden for de sidste år er der kommet flere kvinder i kommunal topledelse. En ny under-søgelse belyser, hvem de er, og hvordan de adskiller sig fra mændene.

Økonom og politolog Morten Balle Han-sen har undersøgt forskellene på de mand-lige og kvindelige ledere i den kommunale topledelse. Det overraskende ved undersø-gelsen er bl.a., at kvinderne ikke vinder frem på de traditionelle kvindelige værdier, men at de i stedet prioriterer flere af de traditio-nelt mandlige værdier.

Kvinderne har blandt andet vist sig at være mere forandrings- og opgaveorienteret end mændene, hvilket tidligere blev anset som mandlige værdier. Der er stadig forskel på mænd og kvinders måde at lede på, men ikke på den måde, vi normalt ville have for-ventet.

Kilde: Djøfbladet

LedelseNyt fra

Økonomi- og Digitaliseringscentret i Høje-Taastrup Kommune vandt MIAPRISEN 2011og

Ny tværkommunal lederuddannelse

15

Nyt fra Digital forvaltning 0101010101

0101010101

Herning Kommune forventer at kunne åbne for digital adgang til byggesagsarkiv før som-merferien

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at give digital borgeradgang med Nem Id til byggesagsarkivet. Baggrunden for udvalgets beslutning er primært, at man politisk øn-sker at give borgerne bedre muligheder for at indhente byggedata.

Det digitale arkiv har i en periode været tilgængelig på en borger-pc, der er placeret i Teknik- og Miljøs kundebetjening. Her har borgerne kunnet finde relevante byggedata og få det brændt over på en cd-rom. Digital

borgeradgang fra egen computer er næste skridt i kommunens digitaliseringsplan for byggesagsområdet.

”Vi arbejder i øjeblikket på at få løst de sid-ste tekniske udfordringer, så borgerne kan hente de registrerede byggedata ned på de-res egne pc´ere. Vi forventer at kunne gå i luften umiddelbart før sommerferien,” siger afdelingsleder Hans Eghøj fra Byggesag.

I forbindelse med kommunesammenlæg-ningen afsatte Herning Kommune et beløb til at få alle byggedata skannet, så de kunne samles i et nyt digitalt byggearkiv. Visionen var at gøre det digitale arkiv tilgængeligt for

borgeren fra deres hjemme pc og samtidig at give bedre muligheder for at søge byg-ningsdata.

”Før vi begyndte opbygningen af det di-gitale byggearkiv fyldte vores arkiv ca. 400 hyldemeter. Havde man placeret alle disse sider i forlængelse af hinanden, ville de have nået fra Skagen til Gedser. Derfor besluttede vi at oprette et digitalt arkiv. Scanningen af de mange hyldemeter dokumenter har ikke været uden problemer, men vi har nu været gennem en indkøringsperiode på cirka to år, hvor de fleste småfejl efterhånden er blevet rettet,” fortæller Hans Eghøj.

Det er den væsentligste konklusion på det tilsyn med kommunernes bevaring af data og digitale dokumenter, som Statens Arki-ver netop har afsluttet.

Kun fem kommuner er blevet indberettet til den relevante statsforvaltning for at have slette data, som skulle bevares for efterti-den, mens to kommuner har fået yderligere frist til at svare.

De fleste kommuner har også afgjort, hvil-ket arkiv, der skal modtage deres bevarings-værdige data og dokumenter og omkring en tredjedel af kommunerne fører en fortegnel-se over deres bevaringsværdige systemer. Statens Arkiver har nu pålagt de resterende kommuner at udarbejde en tilsvarende for-tegnelse, så der skaffes et landsdækkende overblik over, hvilke systemer med bevarings-værdige data, der findes i kommunerne, og hvornår data skal afleveres til offentligt arkiv.

Konklusionen er, at det skærpede tilsyn har båret frugt. Der er dog stadig grund til bekymring og til at fastholde fokus på de kommunale data. Kommunerne nøler i man-ge tilfælde med at fastsætte frister for, hvor-når deres bevaringsværdige data og digitale dokumenter skal afleveres til offentligt arkiv.

Forklaringen på det kommunale arkive-ringsnøl er formentlig kommunernes stram-me økonomi, hvor det er svært at argumen-tere for udgifter, der ikke umiddelbart er synlige for borgerne.

Flere hundrede kommunale it-systemer, som indeholder bevaringsværdige data, har endnu ikke fået fastsat en frist for aflevering af en arkiveringsversion til offentligt arkiv. Statens Arkiver har nu bedt kommunerne om at fastsætte afleveringstidspunkter for data og dokumenter fra de systemer, hvor fristen mangler.

Download egne bygningsdata på hjemmecomputeren

Kommunernes data overlevede kommunalreformen

ark

ivfo

to: n

ico

lai H

ow

alt/

Sca

np

ix

Nye budskaber i bybilledetI disse uger ruller flere og flere biler gennem Sorøs gader med reklamer for Sorø Kommu-nes digitale selvbetjeningsportal, straXen.dk.Som noget helt nyt er Sorø Kommune nem-lig begyndt at tage de kommunale biler i brug som rullende reklamesøjler.

Det er ønsket om at få flere borgere til at gøre brug af de digitale muligheder, der får Sorø Kommune til at gribe til utraditionelle midler, så som at trylle de kommunale køre-tøjer om til rullende reklamesøjler.

Udover ønsket om at kunne levere en tids-svarende og fleksibel borgerservice er der også økonomisk sund fornuft for kommunen i at opfordre til digital selvbetjening. En bor-gerhenvendelse på nettet koster nemlig en brøkdel af en telefonbetjening eller en per-sonlig henvendelse på rådhuset.

Sorø Kommune råder over omkring 70 bi-ler. De fleste hører til hjemmeplejen, Vej og Park og Teknisk Service.


16

Af | Irene Brandt

Aalborg Kommune er langt fremme med implementeringen af GIS i sagsbehandlingen

Sikkerhed og nemme løsninger

Guldkalven i det ålborgensiske arbejde med implementering af GIS i sagsbehandlingen i kommunens forvaltninger hedder: den fælles database. Det er hér, alle geografiske temaer, regnearkstabellerne og datalisterne lagres og konverteres til oplysninger, som kan vises på kort til glæde og gavn for kom-munens medarbejdere og borgere.

Databasen er forudsætningen for, at der kun findes én valid version af geodatasyste-met, så alle medarbejdere arbejder med de samme data, og at data kun skal opdateres ét sted.

”Vores strategi er, at der kun findes én virkelighed - nemlig den, der er beskrevet

i geodatasystemet, og den strategi har vi fastholdt,” fortæller Bruno Alexander Højrizi, der er leder af Aalborg Kommunes Forsy-ningsvirksomheders Omkostningscenter GIS, OCG.

GIS-databasen er med tiden blevet knyttet op til en lang række fagsystemer, som trækker på de georelaterede data i databasen.

Lidt usædvanligt i forhold til andre kom-muner, startede brugen af geodata i Teknik- og Miljøforvaltningen og i Forsyningsvirk-somhederne som et fælles netværksbaseret samarbejde.. og allerede i slutningen af 80erne anskaffede forvaltningen og forsy-

ningsvirksomhederne et CAD-system til for-målet. Op gennem 90erne blev CAD til GIS, og udviklingen derfra har ført til mere og mere avancerede løsninger, som i dag ikke kun bruges i de tekniske områder, Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhe-derne, men i hele kommunen.

Hurtigere sagsbehandlingArbejdet med forankringen af databasen foregår i et samarbejde mellem tre kommu-nale organisationer. Borgmesterafdelingens IT Center er garanten for, at kommunens stærke sikkerhedskrav er opfyldt, hvilket har vist sig at være en stor udfordring, når man arbejder med borgerrettede GIS-løsninger, hvor data til og fra borgerne hele tiden skal ind og ud gennem kommunens firewall.

Den anden aktør er Kort & IT-afdelingen i Teknik og Miljøforvaltningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen af grundkor-tene. Det er også Kort & IT-afdelingen, der bistår de øvrige forvaltninger i kommunerne med at bruge de geodatabaserede data i forvaltningernes arbejde. Endelig er OCG ansvarlig for de tekniske løsninger.

”Fordelen ved den fælles database er, at alle har samme grundlag at arbejde ud fra; men udfordringen er at sikre, at de data, alle har adgang til, vedligeholdes og er korrekte. Vi har helt klare retningslinjer for, hvem der vedli-geholder hvilke data, så vi hele tiden kan leve op til målet: hurtigere og mere sikker sagsbe-handling,” siger Bruno Alexander Højrizi.

skyggenOCG og Kort & IT arbejder i krydsfeltet mellem, at kommunens ledelse på den ene side har besluttet, at brugen af selvbetje-ningsløsninger for borgerne via kommu-nens hjemmeside skal udbygges - og på

Omkostningscenter GIS, OCG, i Aalborg Kommune, hører til under kommunens forsynings- virksomheder. her ser du alle de medarbejdere fra OCG og Kort & IT Afdelingen, som er med i artiklen. Fra venstre: Bruno Alexander Højrizi, Line Beierholm Jeppesen, Anders Rieck Sørensen, Kenneth Holm Andersen og Anders Lintner. Siddende: David Ricard Clement


17

>

Producentansvaret - hvordan går det? Mandag den 20. juni 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København

Indsamling af elektronikskrot skal hæves fra de knap 60% af den markedsførte mængde til 65% inden

2020, og batterierne fra de nu knap 40% til 45% i 2016. Kan producentansvaret løfte opgaven? Og

hvordan? Bedre, billigere og minde bureaukratisk?

Konferencen præsenterer det kommende elektronikskrotdirektiv og diskuterer de hidtidige erfaringer

med producentansvaret. Hvilke problemer møder producenter, kommuner og behandlere?

Hvordan kan vi blive bedre til at hæve både indsamlingsmængden og kvaliteten på vejen mod et res-

sourceeffektivt Europa?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.500,-Ikke-medlemmer 4.050,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk

den anden side at beskytte kommunens datanetværk mod uønsket indtrængen ude-fra. Derfor er det også lidt af en tilsnigelse at sige, at der kun findes én database med kommunens geodata. Der findes faktisk to, som er næsten identiske. Den ene er tilgængelig for borgerne og lagrer de data, borgerne indsender til databasen via kom-munens hjemmeside. Det kan for eksempel være ansøgninger om etablering af jordvar-meanlæg, indberetninger om invasive arter etc. De to databaser synkroniseres med fem minutters mellemrum. Konstellationen sikrer, at eventuelle hacker- og virus-angreb aldrig når længere end til skyggedatabasen.

2000 lagEn anden udfordring handler om at kom-munens geodata skal være digitaliserede, brugbare og vedligeholdte.

”Vi har ca. 2000 GIS-lag, som kan til- el-ler fravælges i de forskellige løsninger, der er baseret på GIS-data. For at sikre at disse lag altid er opdaterede, er der udpeget en ansvarlig medarbejder for hvert eneste lag i databasen,” fortæller David Ricard Clement, der er projektingeniør i OCG.

Generelt har hver afdeling få lag, de er ansvarlige for, men der er også et par afde-linger, der har ansvaret for mange lag.

”Det er vigtigt, at afdelingerne føler ejerskab for lagene. GIS er en abstrakt

verden, hvori lange lister omsættes til kort; men når skoleafdelingen selv leverer data til databasen, får de også ejerskab og bliver fortrolige med at bruge data fra GIS,” siger David Ricard Clement.

Hurtige løsningerNår en forvaltning kontakter OCG eller Kort & IT, fordi de har et ønske til en GIS baseret service, går udviklingen i gang efter et nøje planlagt forløb.

”Vi starter med at koble fagpersonen fra forvaltningen sammen med en GIS-medar-bejder fra Kort & IT. I fællesskab finder de ud af, hvilke funktioner og behov for informatio-ner servicen kræver, og hvad der skal lægges ud til borgerne,” fortæller ingeniør Anders Rieck Sørensen fra OCG. Han fortsætter:

”Når en forvaltning har beskrevet en selvbetjeningsløsning, kan vi lave en intel-ligent GIS-løsning, som sikrer, at borgerne ikke sender en ansøgning om noget, som alligevel ikke kan lade sig gøre.”

Umiddelbart lyder det tids- og ressour-cekrævende at etablere web-services for forvaltningerne; men takket være udviklin-gen af fleksible skabeloner kan en service være klar til brug allerede tre-fire uger efter, at ønsket blev formuleret.

Geograf Line Beierholm Jeppesen fra Kort & IT-afdelingen i Teknisk Forvaltning i Ålborg, er én af de GIS-konsulenter, som i

samarbejde med sagsbehandlerne finder ud af, hvordan en borgerrettet service skal designes.

”Det er vigtigt at have et godt samar-bejde med sagsbehandlerne. De kender sagsgangen, data og lovgivningen, og så har de rigtig gode idéer til, hvordan man kan designe linjen. De forventer, at vi deref-ter kan designe en løsning, der ser godt ud, virker og er hurtigt, for selv har de jo 1000 andre ting, de skal beskæftige sig med,” siger Line Beierholm Jeppesen. Senest har hun bistået med udviklingen af en digital ansøgning til jordvarme og spildevand, hvor borgeren via kommunens hjemmeside kan sende en digital ansøgning til kommunen.

”Ud over at den nye service giver bor-geren mulighed for at lave en rigtig smart ansøgning til forvaltningen, har vi også en forventning om, at sagsgangen, der tidligere har kunnet strække sig over mange måne-der, bliver meget kortere. Samtidig udvikler vi egne kompetencer og data, for slet ikke at snakke om den økonomiske gevinst, når sagsbehandlerne ikke skal bruge så meget tid på den enkelte ansøgning.” siger Line Beierholm Jeppesen. Hun tilføjer:

”Ofte bliver sagsbehandlerne meget overraskede over, hvor mange data vi har adgang til, og hvordan de kan bruges; men faktisk er det en hyldevare, som oven i kø-bet er baseret på data, vi har haft adgang til i


18

årevis; men som først er blevet brugbare i takt med, at vi kobler disse data med geodata.”

BalanceDen stærkeste side i entreprisemodellen, som ligger til grund for arbejdet med geoda-ta i Aalborg Kommune, er den store transpa-rens i kommunens geodata, som giver kom-munens borgere og politikere mulighederne for at realisere drømmen. Skabelonerne, der sikrer at web-baserede borgerservices hur-tigt og effektivt kan etableres, er den anden store force; men udfordringen for Kort & IT og OCG er at finde balancen mellem kapaci-tet og idéer, som helst skal følges ad.

Lederen af Kort- og IT-afdelingen, Anders Lintner, giver sit bud på, hvad der skal til:

”Hvis man på den ene side beslutter, at kommunen skal bruge digitale løsninger, hvor dette er muligt, så er man altså også nødt til at investere i digitale løsninger. Nogle af de ressourcer, der frigøres, når sagsbehandlingen optimeres, bør derfor reinvesteres i IT-afdelingerne,” siger Anders Lintner. Han tilføjer:

”I takt med at de andre forvaltninger i Aalborg Kommune får øjnene op for de muligheder, der er i digitale serviceydelser, skal de også begynde at betale for vores bistand. Hidtil har de fået hjælpen gratis for at få udviklingen sat i gang.”

De fælles løsningerSammenlignet med andre kommuner er Aalborg kommet langt, meget langt, hvilket er årsag til en række dilemmaer, som kom-munen skal tage stilling til i takt med, at der etableres tværkommunale samarbejder om digitale løsninger - som for eksempel Umbrella og Fælleskommunalt Geodata-samarbejde, FKG.

”Den konstruktion, som ligger til grund for samarbejder som for eksempel Um-brella, har ikke været attraktivt for Aalborg Kommune. Vi er den 3. største kommune målt på indbyggertal og skulle derfor betale en uforholdsmæssig høj pris for at have adgang til Umbrella-løsningerne; men vi har så få af de sager, der indgår i Umbrella, at det aldrig ville kunne tjene sig ind,” siger Anders Lintner. Aalborg Kommune er dog med i Umbrella.

”Det er vi, fordi vi dels fik forhandlet prisen ned, og fordi det ikke kan nytte noget, at vi i kommunerne udvikler 98 forskellige

løsninger,” siger Anders Lintner. Han er dog langt fra tilfreds med Umbrella-modellen, der er baseret på en hostet løsning, som, han forventer, vil give mange problemer i Aalborg.

”Det giver os store tekniske problemer at trække på data fra hostede løsninger, som ligger uden for kommunens firewall. Vi risike-rer at stå med en løsning, som giver borge-ren adgang til at sende en digital ansøgning til kommunen; men som ikke giver sags-behandlerne mulighed for at sagsbehandle ansøgningen i én arbejdsgang, fordi der ikke er forbindelse til kommunens dokumentsy-stemer, hvilket betyder, at borgeren lige så godt kan sende sin ansøgning til kommunen via en e-mail,” siger Anders Lintner.

summen af en række valgKort & It og OCG har i forbindelse med etab-leringens af databasen med kommunens ge-odata måttet træffe en række valg, som dels har afsæt i, hvad der er teknisk muligt - her og nu og ikke mindst i fremtiden. Dels skal matche kommunens skrappe sikkerhedskrav omkring brugen af digitale data.

Projektingeniør Niels Vemmelund fra OCG forklarer kompleksiteten omkring val-get af, hvor borgerservices skal driftafvikles:

”Man kan for eksempel vælge en web-hostet løsning som Google eller Amazon. En anden mulighed er at placere databasen centralt, som vi har valgt her i Ålborg, og en-delig kan man have en ekstern drift, som for eksempel Umbrella, der er en løsning, der er hostet via en Kombit-aftale,” siger Niels Vem-melund. Han fortsætter:

”Vores erfaring er, at dedicerede løsninger, hvor hardware og software er i samspil, er et godt udgangspunkt for en høj sikkerhed. Resultaterne her i Ålborg viser, at den centrale drift med fokus på ejerskab og data sammen med erkendelsen af, at vi alle arbejder på et fælles projekt, er et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med GIS i de kommunale forvaltninger.”

Det er sikkerhedskravene, der sætter grænserne for ekspansionen af systemet til flere forvaltningsområder, konstaterer Niels Vemmelund, og det er et faktum, man ikke kommer uden om:

”Vi arbejder ud fra kravet om sikkerhed og nemme løsninger baseret på ét fælles datagrundlag for borgerne og for sagsbe-handlerne,” siger Niels Vemmelund.

Tilsvarende står teknikerne i OCG og

kommunens IT Center også over for en andre udfordringer, for i takt med at de digitale muligheder udvikles og spreder sig fra at omfatte computere til også at omfatte tablets og smartphones, skal de nye dynamiske løsninger hele tiden matche kommunens krav om sikker drift.

”Endelig skal vi sikre, at sagsgangene er nedskrevet, så de er lette at implemen-tere. Vi skal også sikre, at sagsbehandlerne og projektudviklerne taler samme sprog - for slet ikke at snakke om IT-teknikkerne,” siger Niels Vemmelund.

Borgernes valgDe nye digitale løsninger skal løbende tilpasses fremtidens medier, ligesom det heller ikke er lige meget, hvilken browser borgeren har valgt at bruge.

”Uanset om borgeren benytter Aalborg Kommunes hjemmeside til en-vejs eller to-vejskommunikation, skal vi sikre, at siderne vises på en måde, der er tilpasset borgerens medie og borgerens browser. Det betyder, at vi til hver service skal stille platformsspecifikke applikationer til rådighed, så alle borgere, får en god oplevelse, når de bruger vores hjem-meside,” siger ingeniørstuderende Kenneth Holm Andersen, der er i praktik hos OCG.

Samtidig skal OCG og Kort & IT hele tiden tilpasse de digitale services i takt med at nye muligheder inden for webbaseret it og hardware udvikles.

”Der er altså en meget god grund til, at Aalborg Kommune har valgt at udvikle it-baserede borgerservices på baggrund af skabeloner og med afsæt i intuitivt genken-delige designs fra for eksempel Google, når nye services udvikles. For de skal sandsyn-ligvis løbende ændres i takt med udviklin-gen, og andre skal slet ikke bruges i ret lang tid,” siger Kenneth Holm Andersen.

Bruno Alexander Højrizi får det sidste ord:”Man kunne selvfølgelig vælge kun at

udvikle til Windows Explorer, der er den mest udbredte browser. Det ville være rationelt; men det er borgerne, der bestem-mer, og de vælger somme tider en anden browser. Så vi kan på ingen måde tillade os som kommune at favoriserer en producent på bekostning af de andre.”

>

Ømme muskler og manglende overblik?

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

Trigger point terapi

afhjælper myoser

og muskelsmerter

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på:

elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

annonce_Teknisk Forvaltning


20

Af | Carsten Vigen Hansen, Skanderborg Kommune, Natur og Miljø & Claus Holst Iversen, Favrskov Kommune, Natur og Miljø & Charlotte Agnes Bamberg, Aarhus Kommune, Natur og Miljø & Lonnie Frøjk, I•GIS ApS

Flere kommuner bruger GeoScene3D som værktøj i den daglige sagsbehandling inden for natur og miljø, primært inden for vandforsyningen. GeoScene3D bruges endvidere som visualiseringsværktøj internt og eksternt i kommunerne og som editeringsværktøj for at kunne opdatere ny viden i lokale og regionale geologiske modeller.

GeoScene3D - Geologisk 3D værktøj i den daglige sagsbehandling

I 2009 besluttede Miljøstyrelsen, nu Na-turstyrelsen, at man i forbindelse med den afgiftfinancierede grundvandskortlægning skal bruge GeoScene3D som værktøj til opstilling og tolkning af rumlige geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Herved opnås et fælles arbejdsredskab som gør ud-veksling af data og modeller nemmere og f.eks. tilpasning af modeller i naboområder lettere. Dette betyder, at der fra Natursty-relsens side indtil 2015 skal opstillles ca. 80 modeller i GeoScene3D i DK.

I takt med at den nationale grundvands-kortlægning afsluttes, vil flere områder i Danmark være godt dækket ind med geologiske og geofysiske data, og her er GeoScene3D et oplagt værktøj til at skabe sig et overblik over alle de mange data.

GeoScene3D er udviklet af I•GIS som en Windows applikation til tolkning, visua-lisering og formidling af geodata. Program-met er udviklet til danske data og med fokus på geologiske modeller, både inden for grundvand, forureningsundersøgelser og geoteknik. Med GeoScene3D er det end-videre muligt at visualisere en lang række geodata som f.eks.: boringer, geofysik, vandkemi, terrænforhold og geologiske lag. (Se figur 1)

anvendelse af geoscene3D i kommunerneVed at benytte programmet GeoScene3D

får kommunerne i Danmark mulighed for at arbejde videre med de geologiske modeller, som er udarbejdet af Naturstyrelsen og bruge disse data i den daglige sagsbehandling. Nogle kommuner vælger også at få udar-bejdet en model i GeoScene3D, der dækker hele kommunen og vælger at få ’gamle’ modeller bragt til live ved at konvertere til GeoScene3D format.

Tidligere var det normal praksis, at den amtslige- eller den kommunale sagsbe-handler måtte fremskaffe rådgivernes rap-porter over div. geofysiske og hydrogeolo-

giske undersøgelser og således forsøge at danne sig et overblik over geologien ud fra simple figurer. I dag kan man således vha. GeoScene3D hurtigt få sig et overblik over de lokale geologiske forhold, som er meget relevant i den daglige sagsbehandling. I GeoScene3D kan alle relevante informatio-ner sammenstilles som f.eks. den nedre afgrænsning af grundvandsmagasinet, tilstedeværelse af lækage- og dæklag samt beliggenheden af grundvandsspejlet. Data fra de nationale Jupiter og Gerda databaser kan let indlæses direkte i GeoScene3D, og

Figur 1 Viser brugerfladen for GeoScene3D)

• Vurdering af indvindingstilladelser til vandindvinding.• ansøgning om råstofindvinding• optegning af geologiske profiler.• Vurdering af placering af nye kildepladser.• indsatsplanlægning, visualisere hvordan forure-

ning fra ældre lossepladser evt. kan spredes til vandforsyningsboringer.

• indsatsplanlægning, visualisering og formidling af information fra kortlægning til politikere og borgere.

• Sårbarhedsvurdering ud fra lertykkelser.

skanderborg, Favrskov og aarhus kommuner har benyttet geoscene3D i følgende sagsbehandlingsgange:


21

sammenholdt med kommunes egne data skabes der hurtigt et godt geologisk overblik.

geoscene3D i flere kommunerSom det ses fra Skanderborg, Favrskov og Aarhus kommuner er det muligt at opstille geologiske modeller i GeoScene3D efter den enkelte kommunes behov og ud fra de data, der er tilgængelige i kommunen. Flere kommuner anvender allerede i dag

GeoScene3D i forbindelse med den daglige sagsbehandling inden for vandforsynings-området (Jf. faktaboks for flere eksempler på anvendelse af GeoScene3D).

I enkelte kommuner har man valgt at be-tragte GeoScene3D som et basalt værktøjs-program til den daglige sagsbehandling, som alle medarbejdere inden for vandforsynings-området som udgangspunkt har installeret på computeren. I andre kommuner har man

valgt GeoScene3D som et specialværktøj, hvor programmet er installeret på en enkelt computer.

Med GeoScene3D er det således blevet realistisk og gjort praktisk muligt at overskue og arbejde med store mængder af geologiske data, der til stadighed kommer flere af, i den daglige sagsbehandling.

Profilsnit viser geologien ud fra lokal NOVANA model i Skanderborg kommune og med boringer fra den nationale Jupiter database)

skanderborg kommune

i Skanderborg Kommune er der i geoScene3D opstillet en geologisk 7-lagsmodel med udgangspunkt i noVana mo-dellen. noVana er det nationale program for overvåg-ning af Vandmiljøet og naturen, hvor modellen er brugt som grundvandsmodel i forbindelse med de nationale vandplaner.

De syv lag defineret i noVana modellen er opstillet og sammenholdt med boringer og geofysiske data fra kom-munen, og herfra er der opstillet en geologisk model, der dækker hele Skanderborg Kommune. Denne model giver et godt overblik over den lokale og den regionale geologi.

i Skanderborg Kommune bruges geoScene3D primært til vurdering af indvindingstilladelser, men er også brugt i forbindelse med sagsbehandling af et nedlagt flyveaskedepot med tilhørende moniteringsboringer. Her bruges geoScene3D til at lave profiler i den geologiske model af boringer omkring flyveaskedepotet for at visualisere geologien. Disse profiler er indgået i en vurdering af, hvor god beskyttelse der er i forhold til en udstrøm-ning/nedsivning fra flyveaskedepotet.

>


22

aarhus Kommune

i Århus Kommune har vi i geoScene3D fået opstillet en seks-lags hydrostratigrafisk model for ét af kommunens 17 indsatsområder, Beder indsatsområde. Her er alle kommu-nens data i form af boringer, geofysik, ældre kortlægninger og viden samt forskellige giS temaer, indlæst i geoSce-ne3D og ud fra disse er geologien inddelt i seks lag fordelt på tre sandmagasiner og tre till/ler lag.

Modellen er tænkt som et værktøj, der skal danne grund-lag for den daglige sagsbehandling inden for vandfor-syning, og som fundament til indsatsplanlægningen. Modellen skal fremadrettet kunne anvendes af rådgivere, vandforsyninger, landbrug og andre interessenter, såle-des alle arbejder ud fra samme platform. Forekommer/fremskaffes der ny viden eller data, skal disse opdateres og integreres i modellen.

Ved at få en hydrostratigrafisk model opstillet i geoSce-ne3D bliver den daglige sagsbehandling i aarhus Kom-mune nemmere og hurtigere. geoScene3D er eksempel-vis anvendt i forbindelse med opstilling af nye vilkår, der

skal overholdes for at beskytte grundvandet, ved etablering af en genbrugsplads i kommunen.

Profilsnit viser geologien ud fra hydrostratigrafisk model)

3D figur viser ud fra den geologiske model fra Thorsø området et tværsnit gennem en begravet dalstruktur.)

Favrskov kommune

Favrskov Kommune har, som led i Miljøministeriets af-giftsfinansierede grundvandskortlægning, fået opstillet en geologisk model, der dækker ca. 90% af kommunen. Store dele af kommunen er kortlagt med geofysik (TEM, SkyTEM og PacES).

Karakteristisk for området er, at der forekommer et net-værk af begravede dale, som er opfyldt med kvartære smeltevandsaflejringer. aflejringerne i disse dale udgør de regionale grundvandsmagasiner i kommunen. Her kan der indvindes grundvand af god kvalitet, som flere steder er velbeskyttet imod forurening fra overfladen.

Samtidig er der i Favrskov kommune en god datatæthed i form af både korte og dybe boringer, som kan sup-plere og understøtte den geofysiske kortlægning. Den opstillede geologiske model i geoScene3D, som dækker Favrskov Kommune, er således ret sikker og enkel i sin opbygning. geoScene3D anvendes i den daglige sagsbe-handling både som screeningsværktøj til at danne sig et ’førstehåndsindtryk’ af geologi og hydrogeologi og som værktøj til at vurdere specifikke lokale geologiske og hy-drologiske forhold ud fra de data, der findes.

geoScene3D er eksempelvis anvendt i forbindelse med ansøgning om nye indvindingstilladelser på nye og eksisterende kildepladser. Her bruges geoScene3D til, at lokalisere egnede kildepladssteder, hvor det bl.a. vurderes om boringen kan placeres i et velbeskyttet grundvandsmagasin.

>

23

IT-Branchen og Dansk Erhverv vurderer nu, at kommunerne om fire år kan spare tre mil-liarder kroner årligt ved at digitalisere 80 pro-cent af den offentlige service.

KL mener dog ikke, at det er så nemt at få borgerne til at betjene sig selv. Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

”Man kan ikke bare beslutte sig for, at nu skal alle borgere betjene sig selv. Dels er der nogle borgere, der ikke kan det, og som ikke forstår

vores ydelser. Dels er der det, at de nævnte kæmpepotentialer er tal, der, som jeg ser det, er grebet ud af luften,” siger Jakob Harder, chef i KLs center for Borgerbetjening og it-politik.

I KL er målet blandt andet at få regeringen til at lovgive på området. Lige som det nu er lovpligtigt at søge SU digitalt, skal nogle af de mere simple og rutineprægede opgaver fra kommunernes borgerservice gøres ude-lukkende digitale.

For Jacob Harder er det ikke så vigtigt, om kommunerne når de 80 procents digitalise-ring, som IT-Branchen foreslår, men andelen skal op i nærheden. Som det ser ud nu, kom-mer kun mellem 2 og 10 procent af borger-nes henvendelser ind via selvbetjening.

Kilde: www.kl.dk

Aarhus Kommune har vedtaget en kanalstra-tegi for perioden 2010-2012. Kanalstrategien sætter fokus på effektivisering i hele orga-nisationen i tråd med kommunernes fælles digitaliseringsstrategi.

Visionen for kommunens kanalstrategi ly-der: ”Borgere og virksomheder skal fortsat opleve en god service samtidig med, at Aar-hus Kommune opnår en mere effektiv an-vendelse af sine ressourcer”.

Det betyder, at antallet af fysiske henven-

delser skal falde og at antallet af digitale henvendelser skal stige. Samtidig skal bor-gere og virksomheder fortsat opleve en god service. Derfor stiller strategien skarpt på kanalvalg. Den primære kanal for borgernes og virksomhedernes kontakt kommunen skal være den digitale. De sekundære skal være SMS og telefon. Skriftlige henvendel-ser via brev eller mail er de mest uhensigts-mæssige, idet de kræver flest ressourcer.

Kanalstrategien er bygget op omkring en

række tværgående principper, der skal un-derstøtte strategiens forankring i det enkel-te magistratafdelinger. Udover principperne, er der også formuleret tværgående mål, der ligger sig op ad målene i den fælleskommu-nale digitaliseringsstrategi.

I strategien bliver det understreget, at im-plementeringsopgaven ligger decentralt hos de enkelte magistratafdelinger. Dermed er det hele organisationen, som er ansvarlig for en vellykket strategi.

Digitalisering giver kæmpe besparelser

Kanalstrategi med fokus på tværgående principper og mål

Transportministeriet har sammen med Kli-ma- og Energiministeriet modtaget Digitali-seringsprisen.

4. januar 2010 gik Transportministeriet i luf-ten med et nyt ESDH-system kaldet F2. F2 er udviklet af cBrain i samarbejde med Socialmi-nisteriet. Implementeringen af F2 blev gen-nemført på 6 måneder, og Transportministeriet har i det godt et år, der siden er gået, kunnet dokumentere både en voldsomt forøget med-arbejdertilfredshed, samt en øget effektivise-ring, hvad angår sagsgange og papirforbrug.

Efterfølgende gennemførte Klima- og Energiministeriet i sensommeren 2010 en

fuldstændig identisk implementering af F2 på blot otte uger. Klima- og Energiministe-riet høstede dermed ikke kun effektivise-ringen ved selve programmet, men kunne ligeledes fremvise en markant projekteffek-tivisering ved at genbruge de implemente-ringsskridt og -løsninger, som Transportmini-steriet havde dokumenteret virkede.

Det var disse omfattende effektiviserings-gevinster, som gjorde, at Transportministeriet sammen med Klima- og Energiministeriet på årets Digitaliseringskonference kunne lade sig hylde som vinder af Digitaliseringsprisen.

Nyt fra Digital forvaltning 0101010101

0101010101

Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet vinder Digitaliseringsprisen


24

Af | Jørgen Lerhard, teknisk direktør

Høje-Taastrup Kommune har samlet kommunens ejendomme under Økonomiudvalget. Ansvaret for drift, vedligeholdelse og nyanlæg er placeret i Center for Ejendom og Intern Service (CEIS). Senest har byrådet vedtaget en ejendomsstrategi, der skal skabe kloge m2 og afvikle vedligeholdelsesefterslæbet over 10 år.

Reform og strategi giver kloge m2

Organisatoriske og administrative forhold er de største barrierer for arealeffektivisering i kommunerne. Det viser en undersøgelse af det kommunale ejendomsområde fra Deloitte, januar 2011. Deloitte skønner, at kommuner i gennemsnit kan spare 12-15 mio. kr. årligt på bygningsdrift ved at arealef-fektivisere. Penge, der i stedet kunne gå til eksempelvis vedligeholdelse, hvor behovet er veldokumenteret.

Således har Dansk Byggeri/Rambøll op-gjort kommunernes samlede værditab i den kommunale bygningsmasse til 98 mia. kr. over 20 år med det nuværende vedligehol-delsesniveau. Det er Rambølls vurdering, at kommunerne skal investere 22-25 mia. kr. i genopretning af bygningerne, samtidigt med at vedligeholdelsesudgifterne skal stige fra 2,6-3,4 mia. kr. årligt i kommuner-ne samlet set.

Der er med andre ord god grund til at gå ejendomsområdet efter i sømmene.

I Høje-Taastrup Kommune har vi gennem en årrække været i færd med at reformere ejendomsområdet inspireret af facility manage-ment tankegangen, så vi kan få råd til bedre bygninger for de samme penge. Med den nye ejendomsstrategi tror vi på, det lykkes.

Facility management i Høje-Taastrup KommuneDet, der har gjort det vanskeligt at optimere den kommunale ejendom i Høje-Taastrup Kommune, er, at ansvaret for ejendommen har været spredt på politiske fagudvalg, fagligt administrative chefer og decentrale ledere, der har forvaltet hver sin del af ejendomsmassen. De har skullet sikre gode faciliteter til netop deres fagområder, som en naturlig del af deres opgavekompleks. Ejendomsområdet er derfor blevet et politisk og administrativt brydnings-felt i kommunen, hvor mange forskellige inte-resser er i spil og ressourcerne diskuteres.

Det har betydet, at data om ejendom-mene er spredt ud i organisationen, og at der ikke er en fælles, ensartet definition af ejen-domsbehov. Økonomistyringen er i øvrigt ikke bygget op med henblik på at synliggøre ejen-domsøkonomien, og alt dette kan - som rap-porterne viser - aflæses på bygningsmassen.

Høje-Taastrup Kommune samlede i 2007 ejendommene under Økonomiud-valget. Kommunens ejendom kan herefter forvaltes som en helhed på tværs af fagom-råder. Administrativt fulgte direktionen op med oprettelsen af Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS), der pr. 1. januar

2010 overtog ansvaret for drift og vedlige-holdelse af kommunens ejendom samt ansvaret for ejendomsbudgetterne. Det betyder blandt andet, at skolernes teknisk/service personale nu refererer til CEIS, og at det ikke længere er tilknyttet én skole, men servicerer flere af kommunens ejendomme. Vedligeholdelsesbudgetterne ligger i CEIS og ikke på den enkelte ejendom/institution.

Med vedtagelsen af ejendomsstrategien ’Kloge m2’ fuldender Høje-Taastrup Kommu-ne en reform af forvaltningen af ejendoms-området politisk, administrativt, økonomisk og digitalt. Det skal bane vejen for at ændre kommunens ejendom til kloge m2.

Kloge m2 i Høje-Taastrup KommuneByrådet har i 2011 besluttet, at kommunens ejendom skal bestå af kloge m2, det bety-der, at de skal:- understøtte Høje-Taastrup Kommunes

politikker og strategier omkring udvikling- være tidssvarende og fremtidssikret

til kommunens opgaver- være bedst og billigst at drifte- sikre og øge værdien af

kommunens aktiver

Målet skal nås ved hjælp af kommunens nye ejendomsstrategi.

ejendomsstrategi a) Høje-Taastrup kommunes ejendom skal kortlægges digitalt og analyseres i et IT baseret ledelsesinformationssystem, der


25

skal synliggøre mulighederne i kommunens ejendom. Byrådet har afsat ressourcer til at få udviklet systemet og få etableret data-grundlaget i 2011.

B) Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for ejendomsmassen, der skal hænge sam-men med ejendomsøkonomien. (Vejledende) Kvalitetsstandarder for udnyttelse af ejen-dommen, for kvaliteten af m2 og den tilhøren-de ejendomsøkonomi skal besluttes politisk.

c) Der skal på baggrund af budgetforliget udarbejdes et årligt forslag til ”ejendom i balance”, der præsenteres på byrådets strategiseminar, indgår i budgetprocessen og fremlægges sammen med ’budget i ba-lance’ før sommerferien. Forslaget til ejen-dom i balance skal indeholde et samlet bud på, hvordan kommunens ejendomsmasse kan honorere kommunens ejendomsbehov inden for det afsatte budget til anlæg/drift og vedligeholdelse af ejendom. ’Ejendom i balance’ skal indarbejdes i årshjulet.

D) Politiske og administrative beslutnin-ger om ejendomsmasse, ejendomsbehov, ændringer i ejendommen og ejendomsøko-nomi skal koordineres på tværs af udvalg og administrativ organisation. Beslutningspro-cesserne skal indrettes, så samarbejdet om ejendomsstrategien styrkes, og så incita-menterne til at suboptimere fjernes.

E) Økonomien i ejendom (masse, behov, ændringer) skal tydeliggøres i økonomisty-ringssyst emerne og i økonomistyringens processer. Økonomistyringen skal indrettes, så samarbejdet om kloge m2 styrkes og så incitamenterne til at suboptimere fjernes.

F) Ejendomsstrategien med tilhørende handlingsplan revideres årligt efter budget-forliget. Revidering af ejendomsstrategien indarbejdes i årshjulet.

Fordelene opvejer ulemperne Det er vanskeligt at reformere ejendoms-området; men forventningen er, at kommu-nen ved at analysere på den eksisterende ejendomsmasse og på serviceområdernes ejendomsbehov kan udnytte ejendommene

bedre, få bedre ejendomme til serviceydel-serne og få mere ejendom for pengene. Med en analyse af mulighederne i den sam-lede ejendomsmasse, kan der formodentlig opnås pæne besparelser på nyanlæg, der i stedet kan anvendes til større renoveringer og moderniseringer. Selv om vi forventer at kunne spare på bygnings m2, regner vi faktisk med at få flere funktionelle m2 til borgere og brugere. Det vil give besparelser på driftsudgifterne, samtidigt med at vedli-geholdelsesefterslæbet kan afvikles over en 10-årig periode, hvilket igen vil stabilisere og måske endda øge aktivernes værdi.

I Høje-Taastrup Kommune er vi skeptiske overfor, om vi kan spare 12-15 mio. kr. årligt på bygningsdriften alene ved at arealeffekti-visere, som Deloitte skønner; men vi tror på, at vi med kloge m2 kan opnå en gevinst på 12-15 mio. kr. årligt i besparelser og værdisik-ring af kommunens aktiver. Samtidigt her-med får vi bedre m2 til borgere og brugere, og vi understøtter kommunens udvikling.

Der er med andre ord store gevinster at hente for alle parter ved en reform af ejen-domsområdet. Det er der brug for ... også i Høje-Taastrup Kommune.

Figuren illustrerer, hvordan ejen-domsstrategien skal sikre den bedst mulige tilpasning imellem kommu-nens organisation og udviklingsbehov på den ene side, og kommunens ejen-domsportefølje på den anden side. udviklingen i kommunens service-, velfærdsydelser ændrer løbende kra-vene til ejendomsporteføljens kvalitet og mængde. ofte ændrer kravene sig med kort varsel. For at kunne imøde-komme de foranderlige krav og behov og samtidigt optimere ejendommen fysisk og økonomisk er det afgørende, at beslutninger om kommunens ejen-dom sker på grundlag af de strategier og planer, kommunen har for service-, velfærdsområderne. ligesom det er afgørende, at administration, drift og udvikling af kommunens ejendom sker på grundlag af et godt over-blik over kommunens eksisterende ejendomsportefølje. i figuren viser

de grønne kasser nogle af de oplys-ninger, der er brug for til udvikling af ejendomsstrategier.

Til at styre udviklingen af kommu-nens ejendomme har politikere og direktion en række virkemidler. Det drejer sig blandt andet om strate-gisk planlægning, økonomistyring og organisation og ledelse jf. den midterste blå kasse i figuren. og er de nødvendige data tilgængelige jf. de to grønne kasser i figuren, så bliver det muligt at gennemføre en række analyser af kommunens ejendom og ejendomsbehov, der kan illustrere de strategiske muligheder for politikere og direktion. De forskellige mulighe-der er kædet sammen med forskellige konsekvenser og handlemuligheder jf. den højre blå kasse i figuren. Ejen-domsstrategierne skal justeres én gang årligt, da omverdenen og opga-ver ændrer sig.

Udvikling af ejendomsstrategi i Høje-Taastrup Kommune

udvikling af ejendomsstrategier


26

Af | Jens Ole Back, kontoret for teknik & miljø, KL

Fælleskommunale initiativer på geodataområdet

cirklens kvadratur:

Omkostningsreduktion og bedre systemer

Geodata viser sig overalt. Stort set enhver nyhed med geografisk indhold illustreres med kort. De underliggende teknologier er blevet udviklet radikalt siden årtusindskiftet med Google som den mest betydnings-fulde driver.

Denne teknologiske udvikling indebærer mulighed for reduktion af kommunale om-kostninger til indkøb og drift af geodatasyste-mer. Den kan samtidigt muliggøre, at geo-data kan indgå som administrationsgrundlag i mange forskellige kommunale opgaver.

Ved siden af den teknologiske forny-else er interessen for gevinster ved fælles løsninger og samarbejde i stærkt vækst. Det kommunale geodataområde har i udtalt grad været præget af 98 forskellige løsnin-ger. Markant højere grad af fællesskab kan reducere omkostninger til drift af geodata-systemer. Tilbage står, hvorledes gevinster-ne reelt indhøstes.

Fælleskommunal datamodel og fælleskommunalt udbudFælleskommunalt Geodatasamarbejde, FKG1 har igangsat to projekter, der skal sikre at gevinsterne opstår i virkelighedens verden.

Projekt 1: Fælleskommunale geodatamodelEn af kilderne til omkostningsreduktion er en fælleskommunal geodatamodel, som skal erstatte de mange individuelle data-modeller. En første version af den fælles datamodel blev udviklet i forbindelse med

et geodataprojekt i 2010. Modellen gøres nu færdig, og projektet gennemføres med frikøbte medarbejdere fra kommunerne og miljøministeriet. Medarbejderne fra miljø-ministeriet skal bl.a. sikre sammenhæng mellem den fælleskommunale datamodel, datamodellerne på Danmarks Arealinforma-tion og datamodelarbejde i ministeriet.

FKG har fundet midler til etablering af en (mindre) fælleskommunal geodatabase. Geodatabasen er primært tiltænkt som en hjælp til de kommuner, der ikke har investe-ret i en geodatabase. De nærmere detaljer angående denne database vil blive fastlagt hen over sommeren 2011.

Projekt 2: Fælleskommunalt rammeaftaleudbudMålsætningen for rammeaftaleudbuddet er enkel:

1. Udbuddet skal resultere i en klar reduk-tion af kommunernes omkostninger til indkøb og drift af geodatasystemer.

2. Udbuddet skal resultere i løsninger, som uden videre kan udbredes til hele den kommunale forvaltning.

Både datamodel- og rammeaftaleprojektet indgår i handlingsplanen for den fælleskom-munale digitaliseringsstrategi.

Rammeaftaleudbuddet gennemføres med rådgivning fra Devoteam Consulting og advokatfirmatet Bender, von Haller, Dragsted.

1)Fælleskommunalt Geodatasamarbejde, FKG blev

dannet i efteråret 2010. Bestyrelsen består af 3 medlemmer fra KTC

fagudvalg for digitalisering og de 3 kommunale medlemmer fra FOT-

danmarks bestyrelsen. EvaKanstrup, Herning kommune er formand.


27

FKG indbød kommunerne til at medvirke i rammeaftaleudbuddet i februar 2011. 15 kommuner har meldt sig til projektet. Projek-tet forventes afsluttet ultimo oktober 2011.

RammeaftalenUdbuddet tilrettelægges som et overord-net udbud af en rammeaftale med et antal leverandører. Rammeaftaleudbuddet skal efterfølges af specifikke ’miniudbud’, der gennemføres af grupper af kommuner eller af kommunerne enkeltvis.

Modellen er valgt i samråd med projek-tets rådgivere.

Kommunerne vil have mange specifikke krav til geodatasystemets sammenhæng med lokale systemer. Alle disse krav kan ikke indarbejdes i én kravspecifikation under rammeaftaleudbuddet. I stedet skal disse krav formuleres i de respektive miniudbud.

Derfor udformes en overordnet kravspe-cifikation, som lægges til grund for ram-meaftaleudbuddet. Leverandørerne skal på rammeaftaletidspunktet byde ind med en basisløsning baseret på den overordnede kravspecifikation, der fastsætter en række minimumskrav til leverandørernes systemer.

Leverandørerne kan ikke i rammeafta-leudbuddet opgive priser på leverancer til specifikke kommuner, idet disse vil afhæn-ge af kommunernes krav til integrationer med lokale systemer. Men leverandørerne vil i forbindelse med rammeudbuddet blive afkrævet priser på konsulenttimer, undervis-ning og andre enhedspriser.

Rammeaftaleudbuddet er et EU-udbud, og det forventes, at ca. 3 leverandører ind-går en rammekontrakt med FKG/KL.

De efterfølgende miniudbudSå snart rammeaftalekontrakten er indgået kan kommunerne indkøbe på kontrakten via et eller flere såkaldte ’miniudbud’.

I miniudbuddet formulerer kommunerne deres specifikke krav til en leverance og disse krav sendes til de leverandører, der er med på rammeaftalekontrakten. Det er væsentligt, at kommunernes krav i mini-udbuddet respekterer de overordnede og generelle rammer, der sættes af rammeaf-taleudbuddet. Miniudbuddet kan ikke efter-spørge en leverance, der er forskellig fra det overordnede koncept, hvorom leverandøren har indgået rammeaftale. Kriterier for valg af leverandør i forbindelse med miniudbud vil ligeledes være fastlagt i rammeaftalen.

Der er ingen faste tidsgrænser ifm mi-niudbud; men generelt skal leverandørerne naturligvis have rimelig tid til at udarbejde et specifikt tilbud. Sammenlagt forventes, at et miniudbud i de fleste tilfælde kan gen-nemføres på én måned.

FKG-projektet vil gennemføre 2-3 mini-udbud umiddelbart efter at rammeaftalerne er underskrevet. Det forventes, at flere kommuner i samarbejde kan gennemføre et sådant miniudbud. Kommuner, der ikke har tilmeldt sig udbudsprojektet, vil kunne indgå i et miniudbud, hvis de er klar til ind-køb på rammeaftalen.

For leverandørerne er der den væsent-lige forskel på rammeaftaleudbuddet og mi-niudbuddene, at et miniudbud resulterer i en konkret leverance. Den tætte sammenkæd-ning af rammeaftaleudbuddet og miniudbud-dene betyder at leverandørernes incitament holdes ved lige hele vejen igennem.

Implementeringen af den fælleskom-munale datamodel tænkes sammen med rammeudbuddet, således at leveran-dørerne skal byde med systemer, hvis geodata overholder den fælleskommunale geodatamodel.

information om projekteterneFKG lægger stor vægt på information om de igangværende projekter. Alt materiale lægges på www.kl.dk/fkg. Dvs at kravspe-cifikationen til rammeaftaleudbuddet er tilgængelig medio juni og dele af den fæl-leskommunale geodatamodel nogenlunde samtidigt. Rammeaftalekontrakterne er tilgængelige medio september. Kravspeci-fikationen til miniudbuddene er formentlig tilgængelige fra medio september.

Der afholdes en kommunal konference om FKG projekterne - formentlig i oktober 2011. På denne konference gennemgås i detaljer resultaterne af rammeaftaleudbud-det samt et eller flere miniudbud. Konfe-rencen vil bl.a. tilbyde deltagerne at finde parter, som de kan indgå i et miniudbud med. Der udsendes invitation til konferen-cen primo august 2011.

cirklens kvadratur:

Omkostningsreduktion og bedre systemer

Geodata viser sig overalt.


28

KL, en række kommuner og KOMBIT arbejder med at udvikle digital byggesagsbehandling til alle landets kommuner


29

Af | Pia Færch. Vicekontorchef; Kontoret for Teknik og Miljø, KL

Digital byggesagsbehandling er en webløsning, der leder borgerne igennem ansøgning om byggetil-ladelse ved at anvende nettet. Der er tale om en selvbetjeningsløsning, der hjælper borgerne med at give kommunerne de oplysninger, de har brug for i behandlingen af byggeansøgninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har sammen med Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Århus og Vejle kommuner gennemført et pilotprojekt, som er finansieret af ABT- fonden. Også andre kommuner, bl.a. Roskilde og Frederiksberg har arbejdet med digitalisering af byggesagsbehandlingen. Projektet, der nu gennemføres, er baseret på de erfaringer om forretningsprocesser, webløsninger mm som fremsynede kommuner allerede har indhøstet.

Digital byggesagsbehandling er et af de projekter, der er prioriteret i den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING kan kun gøres til at vellykket projekt, hvis udviklingen finder sted i samarbejde med interesserede kommuner. I løbet af de kom-mende uger vil KOMBIT i samarbejde med KTC og KL foreslå en række kommuner at deltage i de grupper af kommunale medar-bejdere og chefer, der skal være med til at både at give projektet retning og fremdrift og at holde det på sporet.

Formålet med DIGITAL BYGGESAGS-BEHANDLING er at give kommunerne et redskab, der kan bruges i kommunernes bestræbelser for at gøre byggesagsbehand-lingen hurtigere, billigere og mere ensartet. Kombit har sammen med KL etableret et modningsprojekt, hvor vi afklarer nærmere, hvordan den endelig løsning, der skal tilby-des alle kommuner skal se ud, hvor meget der kan genbruges fra det fælles projekt med EBST, hvornår der vil kunne tilbydes en løsning mv. Nedenfor gennemgås en række at de hensyn, der overvejes imødekommet med en løsning.

DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING er en webløsning, som skal gøre det muligt for borgerne at kunne gennemskue krav og behov for dokumentation, når der søges om tilladelse til at bygge nyt, bygge om eller bygge til. DIGITAL BYGGESAGSBEHAND-LING bliver den flade, hvor borgerne møder kommunerne i ansøgningssituationen.

Webbaserede ansøgninger skal skabe værdi for borgerne. Ansøgning om byg-getilladelse finder sted, samtidig med at borgerne tænker på design, finansiering og aftaler med entreprenører. Webløsninger skal møde borgerne i den situation, som

borgerne er i, når et nyt byggeprojekt står for døren. Og webløsninger skal designes som en del af brugernes samlede brug af nettet.

Målet er naturligvis, at flest muligt skal bruge nettet, i stedet for at gå direkte til den kommunale sagsbehandler. DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal omfatte, at stort set alle byggesager kanaliseres gen-nem web fladen, og DIGITAL BYGGESAGS-BEHANDLING skal kunne imødekomme, at forskellige grupper af borgere vil møde ansøgningssituationen med vidt forskellige behov. Målgruppen for DIGITAL BYGGE-SAGSBEHANDLING rækker fra borgere, der ansøger om byggesager meget få gange i deres liv til professionelle rådgivere og bygherrer.

Borgere og professionelle rådgivere vil opleve en gevinst ved DIGITAL BYGGE-SAGSBEHANDLING, fordi sagsbehandlin-gen kan blive hurtigere, mere forudsigelig og mere ensartet. For kommunerne skal fordelene ved at bruge DIGITAL BYG-GESAGSBEHANDLING være, at bygge-ansøgninger der kommer fra borgerne er struktureret og dokumenteret, så de kan indgå direkte i sagsbehandlingen. Antallet af ansøgninger, hvor det er nødvendigt at anmode ansøgeren om at indsende sup-plerende oplysninger, skal begrænses. For ansøgeren skal gevinsten også være, at flest mulig usikkerheder er afklaret allerede i ansøgningssituationen.

Data, som genereres i DIGITAL BYG-GESAGSBEHANDLING skal give værdi for kommunerne i den videre sagsbehandling. Data skal være tilstrækkelige og validerede af hensyn til den videre sagsbehandling. Men det er ikke hensigten, at udvikle fag-systemer eller ESDH-løsninger i tilknytning

til DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING. Det skal afklares i udviklingsforløbet, hvordan og med hvilke struktur data skal udstilles for øvrige applikationer, så de bedst muligt kan danne grundlag for yderligere rationalisering af kommunernes arbejdsgange.

Data, der allerede eksisterer skal give værdi for borgerne, uanset om det drejer sig om kort eller registerbaserede data. DI-GITAL BYGGESAGSBEHANDLING vil blive baseret på eksisterende offentlige registre.

DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING skal i videst muligt omfang benytte eksi-sterende fællesoffentlige løsninger, bl.a. NEMID.

DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING vil blive modulært opbygget. Kommunerne skal kunne vælge at bruge egne GIS-data og egne GIS-redskaber i forbindelse med DIGITAL BYGGESAGSBEHANDLING. Det skal være muligt for de kommuner, der har digitaliseret deres byggesagsarkiver at gøre relevante data til en ressource i dialogen med borgerne. På den anden side vil digitalisering af byggearkiverne ikke blive en forudsætning for at kunne bruge web løsningen.

Business casen for DIGITAL BYG-GESAGSBEHANDLING er baseret på de gevinster for den enkelte kommune, der er knyttet til selve ansøgningssituationen. De fordele, der kan opnås ved efterfølgende interne rationaliseringer, og ved at ansøgere bruger mindre tid vil være betydelige. Men disse mulige besparelser er ikke medreg-net, fordi gevinsterne vil afhænge stærkt af den enkelte kommunes eller den enkelte ansøgers tilrettelæggelse af arbejdsproces-serne. De fordele, som opnås for bygherrer, fordi byggesagsbehandlingen muligvis kan blive hurtigere, er heller ikke medregnet.


30

Af | Lone Hedegaard Kristensen, Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal har fokus på at gøre det nemmere for brugerne at hente og levere data. Det sker ved at sikre stabil drift og målrettet udvikling.

Danmarks miljøportal skal gøre det nemt og nyttigt

Ideen bag Danmarks Miljøportal (www.mil-joeportal.dk) er ganske enkel: Ved at samle adgangen til alle miljødata ét sted kan myn-digheder og borgere dele og genbruge data på tværs af kommunegrænser og fagområ-der. Det betyder, at de enkelte myndigheder ikke skal opbygge og drive sine egne databa-ser. Samtidig understøtter Miljøportalen myn-dighedernes samarbejde om data og digital forvaltning, som skal medvirke til en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark.

Det skal virke, og brugeren skal ikke spekulere på, hvor kompleks mekanikken bagved portalen i virkeligheden er, siger sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal Birgitte Pahl, der erkender, at der stadig skal gøres et stort stykke arbejde for at komme helt i mål med den vision.

Flere af de miljødatabaser, som Dan-marks Miljøportal overtog driften af i 2007, er nemlig baseret på ældre systemer. De forudsætter et stort udviklingsarbejde for at kunne leve op til brugernes behov for at ajourføre og hente data uden, at det kræver dyb faglig eller teknisk indsigt inden for et bestemt område.

Databaserne skal leve op til behoveneDe første år af Miljøportalens levetid blev primært brugt til at få driften til at fungere og til at få databaserne til at ”tale sammen”.

Nu er man nået til selve moderniseringen af databaserne, så de bl.a. bliver mere brugervenlige. Det gøres bl.a. i takt med at opgaverne konkurrenceudsættes en ad gangen. I første omgang planlægges det at tre af de i alt ni databaser for overfladevand bliver slået sammen i én database. Derfor har Danmarks Miljøportal annonceret EU-udbuddet om en ny punktkildedatabase. Og i maj måned blev den nye database DKjord lanceret.

Det nye ved DKjord er, at registreringer af jordforureninger hele tiden opdateres direkte fra regionernes sagsbehandlings-systemer. Det er ifølge Danske Regioner første gang i Europa, at man har lavet et sådant system. Fordelen er, at borgerne kan få nemmere adgang til data om deres egen grund. En sidegevinst, som ikke umiddelbart er synlig, er at data udveksles direkte mellem offentlige myndigheder, som sikrer, at myndighederne har adgang til de senest opdaterede data om jordfor-urening. Endelig har Danmarks Miljøportal i foråret 2011 også annonceret EU-udbuddet etablering af en ny infrastruktur på Arealin-formation, der viser miljødata som grafik på et danmarkskort.

”Fra vores brugerundersøgelser ved vi, at mange sagsbehandlere i kommunerne er glade for at få præsenteret miljødata grafisk

via et danmarkskort, selvom de også har mulighed for at gå direkte ned i databa-serne på eksempelvis natur og grundvand. I det hele taget vil vi gerne være lydhøre over for brugernes ønsker,” siger Birgitte Pahl, der har været sekretariatsleder for Miljøpor-talen siden 2009.

myndighedernes ajourførings- aktivitet er stigendeEn ting er, at driften kører optimalt, at sik-kerheden er i orden og at adgangen til data er i top. Det er den del Miljøportalen skal sørge for, så myndighederne har de bedste forudsætninger for at levere og hente mil-jødata. En anden ting er, at de data, som findes i databaserne, er både korrekte og aktuelle. Det er den del myndighederne skal sørge for.

De seneste statistikker, som udarbej-des af Miljøportalen hvert kvartal, viser at ajourføringsaktiviteten er stigende

”Jeg tror, at den stigende aktivitet hæn-ger sammen med flere ting. For det første er driften blevet langt bedre. Det betyder, at der skal bruges mindre tid på opgaven. For det andet tror jeg, at kommunerne har haft travlt med andre opgaver i forbindelse med strukturreformen,. Vi ved også, at flere myndigheder har været i tvivl om, hvad der egentlig er deres ansvar. Her må vi gribe


31

lidt i egen barm også, for selvom det alt sammen står i dataansvarsaftalen, så træn-ger den til at blive revideret, så den bliver nemmere at forstå. Det er noget, vi er i gang med nu,” siger Birgitte Pahl.

e-arkivet får nyt liv på Danmarks miljøportalUdover driften af miljødatabaserne ser det nu også ud til, at Danmarks Miljøportal overtager driften af det landsdækkende elektroniske arkiv, E- arkivet, der rummer miljøsager frem til amternes nedlæggelse den 31. december 2006. Egentlig var det hensigten, at E-arkivet skulle nedlægges efter fem år i Danske Regioners regi, men med Danmarks Miljøportal er der opstået en mulighed for at lægge driften af E-arkivet her fremover.

”Miljøsager forældes ikke, så vi ved at mange sagsbehandlere har været kede af udsigten til at E-arkivet skulle droppes, da de stadig har brug for at søge tilbage i tidligere afgørelser. Umiddelbart falder den opgave ikke ind under vores hat, men når nu vi har muligheden, hvor E-arkivet kan rummes, så yder vi gerne myndighederne den ekstra service,” siger Birgitte Pahl.

Kort om Dataansvarsaftalen

Parterne bag Danmarks Miljøportal har indgået en dataansvarsaftale. Den fastsætter, hvilke myndig-heder der har ansvar for opdatering af de enkelte datasæt og for at stille dem til rådighed.

Kort om Danmarks miljøportal

Danmarks Miljøportal blev oprettet efter struktur-reformen som et samarbejde mellem regionerne, staten, og kommunerne. Formålet med Danmarks Miljøportal er at drive, vedligeholde og udvikle fællesoffentlige it-løsninger, der gør det muligt for myndighederne at dele og udveksle miljødata om fx natur, grundvand og overfladevand.

Kort om webservices og applikationer

Brugergrænsefladen skal anskaffes af myndighederne selv

Danmarks Miljøportal stiller webservices til rådig-hed, så myndighederne kan udvikle deres egne it-systemer (programmer eller applikationer), som passer præcis til det behov, den enkelte myndig-hed har for at hente og lagre data. Danmarks Mil-jøportal udvikler ikke selv sådanne applikationer. De bliver typisk bestilt af en eller flere myndighe-der hos en it-leverandør.

Webservices får systemerne til at tale sammen

Webservices er små programmer, der gør det muligt for miljømyndighedernes it-systemer at ”tale sammen” med databaserne hos Danmarks Miljøportal. Med webservices kan myndighe-derne fra deres egne it-systemer trække data ud af databaserne og samtidig ajourføre data inden for blandt andet grundvands-, jordforurenings- og naturområdet.


32

To sekunder. Det bliver afstanden mellem Vrads og Borgerservice i Silkeborg Kommune. EnergiMidt, Microsoft og kommunen er sammen om et forsøg, hvor alle byens husstande får et webkamera. Forsøget blev sat i gang 7. april

På video med Vrads

Landsbyen Vrads – der ligger i det natur-skønne Midtjylland – er blevet valgt som en forsøgslandsby, hvor alle byens borgere får let adgang til at tale med Borgerservice i Silkeborg Kommune via et webkamera. Med webkamera-forsøget håber Silkeborg Kommune at blive klogere på, i hvor høj grad borgerne tager de digitale muligheder til sig.

”Vi er i fuld gang med at kigge nærme-re på, hvordan vi bedst og billigst kan be-tjene borgerne i fremtiden. Vi står over for at skulle ændre drastisk på de borgervendte serviceydelser, og vi ser projektet i Vrads som et innovationsprojekt. Det kan give os viden om, i hvor høj grad borgerne vil bruge

et digitalt tilbud, der er let tilgængeligt fra deres eget hjem – og selvfølgelig også en viden om, hvordan tilbuddet kan udvikles, så den teknologiske løsning skaber værdi for alle parter,” siger Michael Maaløe, Job- og Borgerservicechef i Silkeborg Kommune.

Digitaliseringen rummer et kæmpe potentialeOg der er ingen tvivl om, at nye digitale tilbud og selvbetjeningsløsninger på sigt rummer et kæmpe potentiale for bedre og billigere betjening af borgerne.

”Borgerne vil i stadigt stigende grad skulle betjene sig selv, og i de tilfælde, hvor


33

der er brug for en direkte dialog og sagsbe-handling, kan man også sagtens forestille sig, at det kan foregå digitalt. For eksempel via en videosamtale, hvor sagsbehandleren og borgeren kan se hinanden og udveksle elektroniske dokumenter undervejs i samta-len,” siger Michael Maaløe.

Før dét rent sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre, er der et stykke vej, men i Silkeborg Kommune vil man gerne indhente viden og erfaringer ved at eksperimentere.

”Af denne grund har vi gang i flere digitale forsøgs- og udviklingsprojekter. Det er vigtigt at inddrage både borgerne og de ansatte tidligt i processerne,” understeger Michael Maaløe.

vrads er allerede digitalAt det netop er Vrads, der er udpeget som forsøgsby for webkamera-kommunikation, skyldes borgernes stærke sammenhold

og den store andel af fiberforbindelser, der sikrer hurtig kommunikation.

”Vrads er gået fra at være en landsby uden ordentligt internet til at være det sted i Midtjylland med flest fiberforbindelser. Vi har leveret fiberinternet til 70 procent af husstandene i byen, hvilket er rekord i det midtjyske. Derfor er vi sikre på, at sende- og modtage hastigheden er i top, og uden problemer kan opfylde de krav HD-kameraerne stiller til båndbredde,” fortæller kommunikationskonsulent Jacob Hokland fra EnergiMidt.

Forsøgsprojektet er bare det første trin Ud over Silkeborg Kommune og EnergiMidt har Microsoft også en andel i projektet.

”Der er et enormt økonomisk poten-tiale i digital forvaltning. Digital forvaltning handler i bund og grund om at involvere borgerne og gøre dem selvhjulpne. For ofte

er de digitale løsninger for indviklede for borgeren, som så alligevel ender med at stille sig i kø nede i kommunens borgerser-vice. Med vores Lync-løsning og webka-meraer kan borgeren få hjælp hjemme i stuen med det samme,” udtaler Bo Jepsen, ansvarlig for salg til kommuner i Microsoft Danmark.

Da løsningen er en forlængelse af de nye kommunikations- og samarbejdsværk-tøjer, Silkeborg Kommune indfører, vil de umiddelbare besparelser og forbedringer først blive synlige i kommunens interne arbejdsgange, men efterhånden som der åbnes mere og mere op for kommunikatio-nen, kan potentialet i Borgerservice også realiseres.

Teknik & Miljø / Maj 2011KUlTUrarv

34

KulturarvNyt fra

Hammerhavnens skjulte granit- konstruktioner bliver synligeRealdania har bevilget et tilskud på 5 mio. kr. til at udvide projektet ”Det bornholmske gra-niteventyr og Hammerhavn”. De ekstra mid-ler skal bruges til at genskabe dele af det oprindelige havneanlæg, så de kulturhisto-riske kvaliteter bliver mere synlige. Projekt-udvidelsen forventes godkendt i Bornholms Regionskommune i april.

Hammerhavn er i sin tid opført til at udski-be granit, og tidligere var havnen rammen om rigtig mange arbejdspladser, dengang man brød granit på Hammerknuden. Med tiden er havneanlægget imidlertid ændret, og nu øn-sker man at genskabe nogle af de oprindelige konstruktioner, så de kulturhistoriske værdier bliver mere synlige og kan bidrage til at gøre Hammerhavn til et attraktivt og smukt møde-sted - både for havnens daglige brugere og de mere end 100.000 besøgende, som hvert år lægger vejen forbi Hammerhavn.

Kulturarvens betydning for turisme, er-hvervsudvikling og bosætning er et varmt emne i mange danske kommuner. Borger-nes interesse for autenticitet og kulturelle oplevelser er stigende og sætter sit præg på en lang række af de valg, vi træffer i vo-res hverdag. For de danske kommuner ska-ber det nye muligheder for en aktiv politik for den lokale bygningskulturarv. Bygnings-kultur 2015 inviterer derfor på studietur d. 29.-30. september 2011. Turen går til Nord-tyskland, hvor deltagerne vil få konkret og anvendelig inspiration til, hvordan bygnings-arven kan bidrage til at skabe lokal stolthed, øget turisme og ny erhvervsudvikling i de danske kommuner. Turen er målrettet Byg-ningskultur 2015s kommunale netværk og de kommunale beslutningstagere generelt.

læs mere: http://bygningskultur2015.dk/aktiviteter/ak-tiviteter/studietur_om_kulturarvens_betyd-ning_for_lokal_udvikling/

Lokale kræfter i foreningen Han Herred Hav-både har siden 2007 arbejdet på at sikre Danmarks sidste store kystlandingspladser og flåden af klinkbyggede havbåde. I for-året 2009 gik A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Realdania ind i projektet med økonomisk støtte, og lørdag den 30. april kunne Han Herred Havbåde fejre den

officielle indvielse af et nyt kystkulturcenter med bådebyggeri, hvor besøgende kan op-leve det traditionelle bådebyggerhåndværk, og et havbådehus, der fortæller om egnens særegne kystkultur.

Han Herred Havbåde har allerede søsat to af de traditionelle havbåde – Elbo, der oprinde-lig er bygget i 1919, og Jammerbugt fra 1938. De bliver begge brugt af foreningens bådelag.

Formidlingen af den midtjyske kulturhistorie får et løft, efter at Regionsrådet for Region Midtjylland har besluttet at støtte to muse-umsprojekter. Selv om det ene handler om middelalderborge og voldsteder og det an-det om herregårdenes rolle, forventer de at kunne kvalificere hinanden igennem et sam-arbejde.

Der er tale om to selvstændige projekter, men de arbejder begge med kortlægning på webben og digitalt baseret formidling ude i landskabet.

Det er ambitionen på sigt at udvikle en fælles platform for formidling af Midtjyllands kulturlandskaber og kulturhistorie – en plat-

form, der også vil kunne rumme andre te-maer som eksempelvis kystkultur, industri-kultur eller landbrugshistorie.

Initiativet til ”Region Midtjylland som Her-regårdslandskab” kommer fra Dansk Center for Herregårdsforskning, der har til huse på Gammel Estrup. Projektets fokus er herre-gårdenes rolle som lokale økonomiske og kulturelle aktivitetscentre i fortid og nutid.

Mens kilderne til Herregårdsprojektet vil være herregårdene selv, landskaberne, foto-grafier, billeder og skriftligt materiale, vil en stor del af forskningen og kortlægningen af middelalderborge og voldanlæg komme til at bero på arkæologiske undersøgelser. Mar-

kante anlæg som Kalø slotsruin, Spøttrup og bispens Hald er velkendte af de fleste, men regionen rummer også mange befæstede middelalderanlæg, som enten ligger upåag-tede hen eller er skjult under jordoverfladen.

Man ved derfor heller ikke, hvor mange borge og voldanlæg, der findes i Midtjylland, men lokale undersøgelser tyder på, at der kan være omkring 300.

Det er de 10 arkæologiske museer i re-gionen, der står bag projektet, som nu i de indledende faser koordineres af en koordi-neringsgruppe med repræsentanter fra Hol-stebro Museum, Viborg Stiftsmuseum og Moesgård Museum.

Museer i samarbejde om digital formidling

Indvielse af havbådebyggeri og kystkulturcenter i Han Herred

Studietur om kulturarvens betydning for lokal udvikling

Tænk nyT. Tænk sammen. Tænk videre …Flere tekniske forvaltninger ønsker at effektivisere processer inden for fx byggeri, drift og vedligehold samt vandplanlægning. Med it-værktøjer som RamByg og GeoGIS er Rambøll med til at udvikle og levere de bruger-venlige arbejdsredskaber, der skal til for at sikre effektivitet, overblik og dokumentation til gavn for forvaltninger og borgere.

www.RaMBoll.dk

Tænk nyt_210x282_Teknik og Miljø.indd 7 5/3/2011 10:31:59 AM

KulturarvNyt fra

Teknik & Miljø / Maj 2011BY & Bolig

36

Af | Jørgen Lerhard, direktør for Teknik- og Miljøområdet, Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup energirenoverer i disse år 27 daginstitutioner til en standard, som rundt regnet svarer til nybyggeri. Det er det første og største projekt af sin slags i Danmark og viser, at det kan betale sig at gå videre end de nuværende krav til bygningers energieffektivitet.

Fra snot til godt

Det var en stor dag, da klima- og energimini-ster Lykke Friis i april kunne indvi første etape af energirenoveringen af 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau. Der er nemlig ikke tale om almindelig energirenovering, men en gennemgribende renovering, som slår flere fluer med et smæk: Forbedrer indeklimaet, gør en forskel i klimaregnskabet, er rentabel og bidrager til en bedre totaløkonomi.

Høje-Taastrup er klimakommune og har sat sig ambitiøse mål for at reducere CO2-udledningen – både i byen som helhed og i vores egen virksomhed. Og lige præcis når det gælder vores egen virksomhed, er bygningerne vigtige: 40% af det samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning af bygninger, så der er en stor gevinst at hente ved at gøre noget her.

sådan begyndte detHøje-Taastrup er en kommune, som i høj grad er udbygget i 70erne og 80erne, så størstedelen af de kommunale institutioner har nogle år på bagen. Det gælder også de 27 daginstitutioner, som er over 30 år gamle og trængte til renovering. Tage var utætte, og vinduer nedslidte. Derudover var institutionerne plaget af træk, og gulvet føltes koldt, selv når der var skruet op for varmen.

”Vi kunne se, at mange af daginstitu-tionerne havde et forholdsmæssigt højt energiforbrug. Derfor begyndte vi at regne på, hvordan økonomien ville se ud, hvis vi gjorde bygningerne så tætte, velisolerede og energieffektive som teknisk og økono-misk muligt: Kunne vi reducere varmefor-

bruget radikalt? Vi tænkte, at nu vi alligevel skulle i gang med renovering, kunne vi måske lige så godt tage skridtet fuldt ud,” forklarer projektleder Mette Forslund.

Beregningerne viste, at en ambitiøs energimodernisering af hele klimaskærmen og en optimering af ventilationsanlægget giver en betydelig energibesparelse. Alt i alt en mere rentabel løsning end blot at renovere til minimumskravet i Bygningsreg-lementet fra 2008.

Høje-Taastrup Kommune besluttede derfor at gå hele vejen med en komplet energirenovering af klimaskærmen frem for blot at udføre den allermest nødvendige vedligeholdelse.

De første syv daginstitutioner er klarForeløbig er syv ud af de 27 institutioner færdigrenoveret. De syv, som nu er klar, var de daginstitutioner, som var i dårligst stand, og hvor der derfor vil være den største ge-vinst at hente.

Daginstitutionerne er på mellem 350 og 460 m² (brutto). Alle syv institutioner er længehuse, der er orienteret nord/syd, hvilket er optimalt for energioptimering og solindfald. Bygningerne er relativt ens og omfatter to grundtyper af bygninger: Nogle med fladt tag og nogle med taghældning.

Institutionerne er blevet topisoleret, har fået udskiftet utætte og dårligt isole-rende vinduer med nye tre-lags ruder, fået udbedret de utætte tage og facader og har populært sagt fået en ny ’overfrakke’ af iso-leringsmateriale. Samtidig er facadebeklæd-ningen gjort vedligeholdelsesfri.

Udover lavere energiforbrug og bedre indeklima har daginstitutionerne også fået et arkitektonisk løft - her er det daginstitutionen Vejtoften.

Energirenoveringen skærer mellem 50 og 60% af det samlede energiforbrug – tabellen viser tallene for Vejtoftens børnehave.


De første syv renoveringer er foretaget i løbet af vinterhalvåret 2010-11 og har hver varet typisk tre måneder.

Plus på bundlinjenProjektet gennemføres på almindelige markedsvilkår – det vil sige uden støtte eller tilskud af nogen art. Renoveringen fi-nansieres af kommunens renoveringspulje, som er en del af anlægsbudgettet. Man har valgt at prioritere anderledes end tidligere: I stedet for at reparere lidt over det hele, har man valgt at renovere i bund udvalgte steder. Det betaler sig.

Den samlede pris for energirenoverin-gen af de syv daginstitutioner er 12 mio. kr., hvor en almindelig renovering ville have kostet 10 mio. kr.

Tilbagebetalingstiden er vanskelig at beregne helt nøjagtig – bl.a. fordi der er stor forskel på bygningernes stand. Generelt er energirenoveringen tjent hjem på ca. 12-17 år, og herefter sparer man så penge pga. et lavere energiforbrug. Set på klimaskær-mens samlede levetid, som er sat til 40 år, vurderer vi, at der er en gevinst på ca. 240.000 kr. pr. institution – dvs. penge, som spares i kommunens budget.

Farvel til træk og fodkuldeÉn ting er økonomien i renoveringsprojek-tet. Noget helt andet – og mindst lige så vigtigt – er de glade børn og voksne i insti-tutionerne, der nu har sagt farvel til træk og fodkulde.

”Før renoveringen var vores bygninger selvfølgelig slidte men i en forsvarlig stand.

Men 30 år og mange hundrede børns leg og færden sætter selvfølgelig sine spor. Så selvfølgelig kan vi allerede mærke en væsentlig forbedring i indeklimaet nu,” siger lederen af børnehaven Vejtoften, Janne Rosenborg.

Børnene har i nogle af institutionerne først og fremmest lagt mærke til, at der er kommet nogle nye, spændende vinduer i ”børnehøjde” og dejlige brede vindueskar-me, man kan sidde i uden at fryse. Derimod har deres forældre bidt mærke i de tydelige forbedringer i indeklimaet.

”Tidligere var der simpelthen så fod-koldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere,” siger Thomas Paulsen, medlem af bestyrelsen for Søndervangs Børnehave.

Oven i har daginstitutionerne fået et arkitektonisk løft med større vinduer og glaspartier, som giver mere lys og mere spændende bygninger.

stort potentialeAlle kommuner står over for store renove-ringsarbejder de kommende år. Rambøll har i en rapport fra oktober 2010 vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggetek-nisk tilfredsstillende niveau i deres bygnin-ger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgif-ter stige fra de nuværende (skønnet til) ca. 2,6 mia. kr. årligt til 3,4 mia. kr. årligt.

Ifølge Rambøll skal kommunerne der-udover foretage investeringer i omegnen af 22-25 mia. kr. i en genopretning af deres bygninger.

Derfor er det interessant, når man kan kombinere den tiltrængte renovering med et markant lavere energiforbrug og dermed bedre økonomi.

Høje-Taastrup Kommune samarbejder med Rockwool om at dokumentere og kommuni-kere resultaterne og erfaringerne fra projek-tet. Læs mere på www.htk.dk/lavenergi og www.rockwool.dk/events.

KontaktHvis man vil vide mere om energirenoveringen, er man velkommen til at kontakte

Tove Sanderbo T. 43 59 12 30 E-mail: [email protected]

I april indviede klima- og energiminister Lykke Friis

de første syv ny-renoverede daginstitutioner.

37

Danmarks Tekniske universitet beregnede i 2008, at den offentlige sektor kan nedsætte energiforbru-get i bygningerne med 2/3 gennem en målrettet, ambitiøs indsats. Det vil kræve en årlig investering på ca. 3 mia. kr. frem til 2020. Til gen-gæld vil man så til den tid nyde godt af en lavere energiregning. i 2006 betalte den offentlige sektor næsten 7 mia. i energiregning, og den ville kunne nedsættes med ca. 4 mia. kr. hvert år.


38

Det har hidtil været muligt at handle byggegrunde momsfrit. Momsfritagelsen for disse grunde blev imidlertid ophævet ved årsskiftet.

Hvad betyder de nye momsregler for handel med byggegrunde?

Byggegrund solgt i 2011 for 1.000.000 kr. inkl. moms. Salgsmomsen udgør herved 200.000 kr. Der er således ved første salg modtaget 800.000 kr. i indtægt.

Kommunen udnytter i 2013 tilbageskødningsklausulen (for-købsretten) og generhverver grunden til samme pris. Kom-munen får herved en omkostning på 1.000.000 kr., idet den ”skjulte” momsbelastning på grunden ikke kan medtages i kommunens momsregnskab. Det koster altså kommunen 200.000 kr. at købe grunden igen.

Kommunen sælger i 2013 atter grunden, og på grund af markedets udvikling har grunden fortsat kun en markeds-værdi på 1.000.000 kr. inkl. moms. Kommunen skal af sal-get afregne 200.000 kr. i moms til SKaT. Det koster herved kommunen yderligere 200.000 kr. at sælge grunden.

Resultatet bliver, at kommunen får en ”ekstra” momsbe-lastning på 400.000 kr. ved at generhverve grunden i for-hold til, hvis den første køber havde beholdt grunden eller solgt til anden side.

Fandt det første salg sted før 2011, er der kun moms på sal-get fra kommunen i 2013.

eksempel:


39

Af | Susanne Aakjær Holst Director, momskonsulent, KPMG Århus

Med denne artikel gives et indblik i nogle af de relevante overvejelser omkring hånd-teringen af byggegrunde fremadrettet. Vi sætter i næste nummer fokus på de nye momsregler ved salg af nye bygninger og særskilt salg af bebyggede grunde.

Kommuners momspligtMomspligten på byggegrunde rammer stort set alle kommuner. Kun hvis det står klart, at salget af en byggegrund sker som led i kommunens myndighedsudøvelse, og at en manglende momsberegning ikke vil virke konkurrenceforvridende på markedet, kan kommunens salg efter en konkret vurde-ring ske momsfrit. Der vil dog næppe være mange eksempler på salg af byggegrunde, hvor dette kan betragtes som en myndig-hedsopgave overordnet set.

Definition på byggegrundeVed byggegrunde forstås et ubebygget areal, som efter planloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. Det betyder, at kommuners salg af byggegrunde til opførelse af private boliger og erhvervs-byggeri klart hører ind under momspligten.

Definitionen på en byggegrund betyder til gengæld også, at arealer med status i kommuneplanen som ”perspektivareal” eller ”rammebelagt areal”, og hvor denne status ikke muliggør opførelse af bygninger, falder uden for begrebet byggegrund. Disse arealer kan følgelig handles momsfrit.

Det forhold, at arealet endnu hverken er udstykket eller bearbejdet i fysisk forstand, har derimod ikke nogen betydning.

Bebyggede grunde med gamle bygninger anses i visse tilfælde også som en bygge-grund. Det vil særligt være tilfældet, hvis kommunen som sælger forpligter sig til at nedrive bygningerne, eller det indskrives i af-talen med køber, at grunden erhverves med henblik på nedrivning af bygningerne. Andre faktorer kan dog også spille ind ved vurderin-gen af, om der reelt handles en byggegrund.

Hvad koster momspligten?Ved salg af erhvervsgrunde vil momsen ty-pisk blive overvæltet på køberen, der under normale omstændigheder kan fratrække momsen i sit momsregnskab. Forskellen til situationen i 2010 vil dermed primært være, at der ikke længere skal søges en frivillig registrering hos SKAT for byggemodning af arealer med henblik på salg til en registre-ret virksomhed, og en overdragelse af en momsreguleringsforpligtelse til køber. Nu kan kommunen via sin momsregistrering hos SKAT direkte fratrække momsen på byggemodning m.v. i et momsregnskab og fakturere grunden tillagt 25 pct. moms.

Ved handel med byggegrunde til private er det til gengæld ikke altid muligt at hæve prisen på grunden med 25 pct. I nogle tilfælde kan momsen slet ikke overvæltes, i andre tilfælde delvist og i enkelte tilfælde fuldt ud. Derved kommer momsen i mange tilfælde til at minimere kommuners fortje-neste på salg af byggegrunde.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der uanset salgsprisens størrelse samtidig følger en ret med til momsfradrag på byggemodningsomkostninger. Det gæl-der uanset tidspunkt for byggemodningen. For ”nye” byggemodningsomkostninger fratrækkes momsen hos SKAT med det samme. For omkostninger afholdt før 2011 er der momsfradrag for byggemodningsom-kostninger på det tidspunkt, hvor salgsm-omsen skal angives til SKAT. Ved udgangen af 2015 kan der søges om godtgørelse for momsen på byggemodningsomkostninger hos SKAT på fortsat usolgte byggegrunde.

TilbageskødningsklausulerI forbindelse med salg af kommunale, ube-byggede grunde tinglyses ofte deklaration om, at en ubebygget grund ikke må sælges videre uden først at være tilbudt kommu-nen. Kommunen har ret, men ikke pligt, til at købe en grund tilbage. Om kommunen vil købe grunden tilbage, afhænger typisk af en vurdering af, om grunden er så attraktiv,

at kommunen kan sælge den videre igen inden for kortere tid.

Sådanne tilbageskødningsklausuler kan give væsentlige ulemper for en kommune.

Ved det første salg fra kommunen skal der således beregnes salgsmoms på tradi-tionel vis. Denne moms overvæltes helt el-ler delvist på kunden eller bæres fuldt ud af kommunen. Når kommunen generhverver grunden, sker dette normalt uden momsbe-regning, da salget sker fra en privatperson - men ofte til samme pris, som køber havde erhvervet grunden til. Når kommunen går på markedet med grunden igen, skal kommunen atter beregne moms af salget. Herved kan samme grund blive momsbe-rigtiget i flere omgange med væsentlige økonomiske tab for kommunen.

Disse uheldige konsekvenser står i skarp kontrast til betingede salgsaftaler, hvor salgsaftalen kun er bindende for par-terne, hvis betingelser opfyldes, og hvor der sker tilbageskødning, hvis betingel-serne ikke opfyldes. I denne situation anses handlen typisk som en nullitet, hvilket giver en væsentligt bedre momsmæssig situation for kommunen.

Det bør derfor fremadrettet nøje over-vejes, hvornår og hvordan tilbageskødnings-klausuler bruges.

alt det andetOvenstående gennemgang er langt fra udtømmende. Der kan siges meget mere om moms og byggegrunde. Ikke mindst i forhold til ekspropriation, hjemfaldsfor-pligtelser og frikøb af samme, samt salg af grunde, som udelukkende har været anvendt til momsfri udlejning. Fokus her til sidst må dog være at påpege vigtighe-den af at agere momsmæssigt korrekt og optimalt i relation til de nye momsregler. Gå porteføljerne af byggegrunde igennem og vurder, om der er forhold, som bør ændres eller tilrettes.

Teknik & Miljø / Maj 2011ForsYning

>

Vestsalling gemmer på store mængder varmt vand i undergrunden. Der skal bare prikkes hul, kobles nogle rør på og eventyret kan starte.

Geotermi – et nyt erhvervseventyr

Den geotermiske varme kan danne grund-lag for at bygge et nyt kurbad/feriecenter med nye former for wellness og natur-oplevelser ved limfjordens kyst.

40


41

Af | Karl Krogshede, klimakoordinator i Skive Kommune

Der er tale om så store mængder varmt vand, at samtlige borgere i Skive Kommune kan blive forsynet med fjernvarme mindst hundrede år ud i fremtiden. Sandsynligvis slipper det ikke op, for jordens indre vil fort-sætte med at varme vandet op.

Det er nærliggende at tænke på fjern-varme i forbindelse med udnyttelsen af geotermisk energi. Det gør man både i Paris, København og Thisted. I fremtiden vil borgere og erhvervsliv i Skive Kommune også få billig fjernvarme fra den nye kilde. Det koster penge at bore, grave rør ned og etablere et pumpesystem; men allerede fra dag et vil prisen være billigere end den produktionspris, de nuværende værker har. Og til forskel for andre energikilder, som vi kender, vil prisen på geotermisk varme ikke stige med tiden.

store besparelserSkive Kommune har i samarbejde med kon-sulentfirmaet Brix & Kamp lavet en kalkulati-on på et geotermisk værk, som forsyner var-meværkerne med varmt vand via en udvidet fjernvarme forbindelse imellem værkerne.

Over en årrække kan der udvikles et transmissionsnet, som kan modtage over-skudsenergi fra virksomheder og kraftvar-meværker, men også afgive den grund-varme der er behov for i varmeværker og andre industrier. Ved at etablere transmis-sionsnettet har fjernvarme forbrugere en mulig samlet besparelse op imod 30 mio. kr. pr år.

Ambitionen er at etablere et fælles for-syningsselskab, hvis rør snor sig gennem kommunens opland i Salling, føres videre til Skive by og helt ud til Lundø på Nordfjends. Det er mange kilometer rør, men det kan betale sig.

sund fornuftDet er netop denne tankegang, som har drevet medarbejderne i Skive Kommune gennem de sidste 20-30 år. Klima & Energi er ikke bare et spørgsmål om at tage an-svar. Der er sund fornuft og økonomi i alter-native energikilder. Kommunen har sparet mere end 80 millioner på energibesparende foranstaltninger som f.eks. solvarme i disse år. Tankegangen vil fortsætte og forhåbent-lig vil den brede sig til borgere og erhvervs-liv over de kommende år.

Geotermi er formentlig en uudtømme-lige energikilde, der kan gøre livet i Skive Kommune grønnere og rigere, og geoter-mien er den energikilde, der kan føre flest forandringer med sig, hvis den bliver udnyt-tet optimalt. Der er penge i varmt vand. Det gælder ikke mindst billig varme, men det gælder også udvikling af nye produkter og nye erhvervsområder.

returvarme giver nye mulighederI fjernvarme bruges det varme vand fra dybet i en varmeveksler, som varmer fjern-varmevandet op. Når vandet kommer retur har det en temperatur på ca. 40 grader. Udnyttelsen af denne returvarme kan være

første mulighed i det nye eventyr. Måske er der penge i fiskeopdræt eller levende foderproduktion onshore i store kar. Måske handler det om sushi-tang eller tang til kosmetik. Eller vil det være en idé med nye billige væksthuse.

Billig returvarme er en kategori af nye eventyr. En anden kategori vil være direkte brug af det saltholdige vand fra undergrun-den. På Læsø har man ombygget en kirke til et kursted, hvor det kendte saltsyderi leverer helsende salte kurbade. De mu-ligheder findes måske også i Vestsallings undergrund. Måske er der grundlag for at bygge et nyt kurbad/feriecenter med nye former for wellness og naturoplevelser ved Limfjordens kyst.

Skive Kommune har sat sig det mål at blive CO2 neutral i 2029. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe nye erhvervsmuligheder inden for Klima & Energi. Strategien er en hel-hedsstrategi, der tager hånd om den totale energiressource samt søger muligheder for at knytte nye erhverv til kommunen.

Kommune har etableret et tæt samar-bejde med Skiveegnens Erhvervs- og Tu-ristcenter. I fællesskab udvikler vi erhvervs-turismen, sætter gang håndværkernes samarbejde om energirenovering og skaber nye uddannelser. Skive Kommune bliver grønnere, når erhvervslivet er på forkant med udviklingen i Danmark.

KTC Årsmøde 2011

KOmmUNeN Ver. 2.0Velkommen til den innovative kommune

www.ktc.dk

Kommunernes fremtid

KTCs årsmøde tager afsæt i, at alle kommuner har store udfordringer med at sikre

velfærdsydelser og leve op til borgernes forventninger og statens krav med stadig færre res-

sourcer til rådighed. Presset for at finde nye, anderledes og billigere løsninger er større end

nogensinde. KTC vil medvirke til, at kommunerne gennem innovation er i stand til at påvirke

samfundets udvikling positivt.

teKniK sKaber velfærd

Teknik og miljø udgør ikke nogen stor del af kommunens budget. Til gengæld er opgaveløsningen

i den tekniske forvaltning en vigtig del af fundamentet under den kommunale service – tænk blot

på planlægning, infrastruktur og bygninger. Teknik og miljø er vant til at samarbejde på tværs –

offentlig og privat – og med borgerne. det er nu, denne viden – og netværkene – skal aktiveres.

forandring er ledelse

som direktør og chef udfordres din egen rolle og evne til at inspirere til forandringer og bringe

inspirationen videre til dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere. målet med

årsmødet 2011 er, at alle deltagerne får en oplevelse af, at det rykker. deltagerne bliver reelt

involveret, får afprøvet en række nye metoder og viser nye veje gennem samarbejde, som skal

til for at ændre det negative fokus på besparelser og nedskæringer.

vi vil vise resultater

KTCs årsmøde 2011 vil blive gennemført i et procesorienteret konferenceformat, hvor del-

tagerne – offentlige som private – bliver udfordret til at bidrage til fremtidens kommune.

resultatet nås gennem strategiske netværk og bidrager til innovation og effektivisering. efter

årsmødet giver KTC mulighed for, at deltagerne i regionale og landsdækkende aktiviteter

fortsat kan bidrage til udviklingen af ”Kommunen ver. 2.0”.

mUsiKTeaTreT i HOlsTebrO22. Og 23. sePTember 2011

direkte shuttlebus til / fra Karup lufthavnOlls

KTC Årsmøde 2011

KOmmUNeN Ver. 2.0Velkommen til den innovative kommune

www.ktc.dk

Kommunernes fremtid

KTCs årsmøde tager afsæt i, at alle kommuner har store udfordringer med at sikre

velfærdsydelser og leve op til borgernes forventninger og statens krav med stadig færre res-

sourcer til rådighed. Presset for at finde nye, anderledes og billigere løsninger er større end

nogensinde. KTC vil medvirke til, at kommunerne gennem innovation er i stand til at påvirke

samfundets udvikling positivt.

teKniK sKaber velfærd

Teknik og miljø udgør ikke nogen stor del af kommunens budget. Til gengæld er opgaveløsningen

i den tekniske forvaltning en vigtig del af fundamentet under den kommunale service – tænk blot

på planlægning, infrastruktur og bygninger. Teknik og miljø er vant til at samarbejde på tværs –

offentlig og privat – og med borgerne. det er nu, denne viden – og netværkene – skal aktiveres.

forandring er ledelse

som direktør og chef udfordres din egen rolle og evne til at inspirere til forandringer og bringe

inspirationen videre til dine medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere. målet med

årsmødet 2011 er, at alle deltagerne får en oplevelse af, at det rykker. deltagerne bliver reelt

involveret, får afprøvet en række nye metoder og viser nye veje gennem samarbejde, som skal

til for at ændre det negative fokus på besparelser og nedskæringer.

vi vil vise resultater

KTCs årsmøde 2011 vil blive gennemført i et procesorienteret konferenceformat, hvor del-

tagerne – offentlige som private – bliver udfordret til at bidrage til fremtidens kommune.

resultatet nås gennem strategiske netværk og bidrager til innovation og effektivisering. efter

årsmødet giver KTC mulighed for, at deltagerne i regionale og landsdækkende aktiviteter

fortsat kan bidrage til udviklingen af ”Kommunen ver. 2.0”.

mUsiKTeaTreT i HOlsTebrO22. Og 23. sePTember 2011

direkte shuttlebus til / fra Karup lufthavnOlls


44

Af | Henning Jørgensen, RenoSam

Miljøstyrelsen har i 2010 indført et ny affaldsdatamodel til registrering af de affalds-mængder, der modtages på danske behandlingsanlæg samt affald, der bliver eksporteret.

National datamodel der virker

Affaldsdatamodellen afløser ISAK systemet, hvor behandlingsanlæggene i årtier har indberettet mængder og typer af affald, de har modtaget.

Oplysningerne fra dette system er ble-vet benyttede af Miljøstyrelsen i forbindelse med den årlige nationale opgørelse over affaldsmængder. Opgørelsen var opgjort på behandlingsformer og anlæg.

Kommunerne benyttede oplysningerne som datagrundlag ved udarbejdelse af de 4 årlige affaldsplaner samt planlægningsred-skab ved vurdering af fremtidige investerin-ger i behandlingsanlæg.

ISAK systemet havde den svaghed, at nyeste oplysninger, som var tilgængelig for kommunerne var ca. tre år gamle. Således er opgørelserne for 2007 først offentliggjort i 2010.

affaldsdatamodellen Med den nye affaldsdatamodel skal virk-somheder som:• indsamler• eksporterer og• behandler affaldenten løbende eller mindst én gang pr år

indberette, hvor store mængder affald, de håndterer.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om:• hvor affaldet er produceret, • hvem der transporterer det, • hvor det bliver behandlet, og • EAK koder.

Med den nye affaldsdatamodel får kom-munerne mulighed for at se, hvor store mængder affald og hvilken type affald den enkelte virksomhed får afhentet, hvem der kører affaldet, og hvor det køres hen.

Hvad kan affaldsdatamodellen bruges til? Kommuner kan fortsat bruge disse op-lysninger i forbindelse med deres affalds-planlægning, og som noget nyt også som planlægningsværktøj i forbindelse med virksomhedstilsynet. Oplysninger i affalds-datamodellen afslører nemlig, om virksom-hederne afleverer de mængder og typer af-fald som kommunen må formodes af have vurderet på baggrund af virksomhedernes størrelse og antal ansatte.


45

Kommunerne kan således målrette de-res miljøtilsyn mod de virksomheder, hvor der er stor forskel mellem oplysningerne i affaldsdatamodellen og de forventninger kommunen har til virksomhedens affalds-mængde- og sammensætning.

Hvordan indberettes? Virksomheder, indsamlere og behandlings-anlæg skal fortage indberetningen elektro-nisk til en central computer, som admini-streres af Miljøstyrelsen. Indberetningerne kan fortages manuelt, hvor de enkelte data overføres en for en via en hjemmeside til-knyttet affaldsdatamodellen. Ved overførsel af større mængder data kan dette ske auto-matisk som system til system overførsel.

indkøringsproblemerMange - ja faktisk langt de fleste - datasy-stemer har ofte store indkøringsproblemer, og enkelte systemer kommer aldrig over børnesygdommene, og må derfor skrottes.

I forhold til affaldsdatamodellen er der en række parametre som kan vanskeliggøre brugen af modellen. Nogle af disse er men-neskelige og andre er EDB tekniske.

Hvilke problemer er der?Af de menneskelige kan nævnes:Indsamlerne har muligheden for at indbe-rette, men har ikke en pligt. Behandlings-anlægget skal indberette, hvis indsamleren ikke ønsker at indberette. Dette betyder, at det ikke er entydigt, hvem der indberetter. Dette skaber en situation, hvor der en risiko for, at der enten ikke bliver indberettet, eller der bliver indberettet dobbelt. Derfor skal det, når der ruller et læs affald ind på et behandlingsanlæg, være entydigt afklaret, hvem der indberetter.

I forhold til det EDB tekniske kan nævnes:

Det er usikkert, om systemet har kapa-citet til at modtage datamængder i så store mængder som det forventes, at systemet skal kunne håndtere - specielt hvis alle øn-sker samtidigt at indberettet årligt.

Konsekvenser Hvis der indberettes dobbelt, der ikke ind-berettes eller kapaciteten på EDB-anlægget ikke er tilstrækkelig, vil dette resultere i, at de oplysninger, som kan trækkes fra affalds-datamodellen, ikke er retvisende. Dermed

kan modellen ikke benyttes som grundlag for de kommunale affaldsplaner samt ved vurdering af, hvilke virksomheder miljøtilsyn skal rettes mod.

Konsekvensen heraf kan blive en ned-adgående spiral, hvor systemet ikke bruges, fordi tilliden til systemet falder og relevan-sen opleves som ikke eksisterende.

anbefalingEn altafgørende betingelse, for at affalds-datamodellen kommer til at virke succes-fuld, er at de data som kan trækkes ud af modellen har en kvalitet, så de kan bruges og bliver brugt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil modellen ikke få et langt liv.

Det er derfor vigtigt, at aktørerne moti-veres til at benytte modellen. Miljøstyrel-sen opfordres derfor til:• at øge information om affaldsdatamodel-

len over for alle interessenter• klart og entydigt at definere hvem der

skal indberette til affaldsdatamodellen • at pilotteste modellen yderligere inden

den endelige implementering

National datamodel der virker

Med den nye affaldsdatamodel får kommunerne mulighed for at se, hvor store mængder affald og hvilken type affald den enkelte virk-somhed får afhentet, hvem der kø-rer affaldet, og hvor det køres hen.

ark

ivfo

to: T

erke

l Bro

e c

hri

sten

sen

/Sca

np

ix

Teknik & Miljø / Maj 2011

46

Af | Lillan Clemmensen, kommunikationskonsulent, Københavns Kommune

For at sikre en ren by slog Københavns Kommunes renholdsmedarbejdere og servicemedarbejdere i Jeudan kræfterne sammen på en fælles renholdsdag. Partnerskaber giver en bedre og mere effektiv opgaveløsning, og derfor håber kommunen på flere lignende samarbejder fremover.

Kommunale og private kræfter går sammen om et renere København

Affaldet i byen skelner ikke mellem, om de københavnske fortove tilhører kom-munen eller private virksomheder. Bliver de efterladte aviser, nedfaldne blade eller tabte vandflasker ikke fjernet det ene sted, blæser de hurtigt videre til et andet fortov med en anden ejer. Derfor er en ren by en fællessag, og det fik Teknik- og Miljøfor-valtningen i Københavns Kommune og den private ejendomsvirksomhed Jeudan, der renholder omkring 100 ejendomme i Indre By, til at gå sammen om at holde byen ren den 7. maj. For en enkelt dag kunne køben-havnerne derfor se kommunens orange-klædte renholdsmedarbejdere gå side om side med Jeudans servicemedarbejdere i sort arbejdstøj i det indre København.

”Vi sætter stor pris på en fælles ren-holdsdag, hvor to sider af samme sag mø-des og går sammen om at holde byen ren. Både fordi vi kan lære meget af hinanden, og fordi det gør det synligt for borgerne, at det ikke kun er kommunen, der står for at holde byen ren,” siger centerchef Claus Robl fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Kø-benhavns Kommune.

vidensdeling letter arbejdetHelt konkret gav den fælles renholdsdag medarbejderne i Københavns Kommune og Jeudan mulighed for at få et indblik i, hvor-dan parterne hver især løser deres opgaver, og hvilke udfordringer, de står overfor. Denne vidensdeling er med til at gøre det daglige arbejde lettere, forklarer Claus Robl.

”Kommunens fortove støder ofte op til et fortov, en trappe eller en gård, der tilhø-rer Jeudan, og derfor letter det dagligdagen for alle, når man lærer hinanden bedre at kende. Jeudan har lige som os stor erfaring med renhold, og derfor kan vi også lære meget af hinanden. I sidste ende handler det om, at københavnerne skal få en endnu renere by,” siger han.

De i alt 100 mand brugte blandt andet kræfterne på at skrabe tyggegummi af Amagertorvs granitsten. Selvom en offent-lig plads normalt ikke hører under Jeudans regi, er virksomhedens administrerende direktør Per W. Hallgren glad for at være en del af en fælles indsats.

”Vi ønsker at både beboere, handlende, turister og andre, der til daglig færdes i byen

har en oplevelse af, at København er en ren by, som lokale virksomheder og kommu-nen drager omsorg for. Vedligeholdelse af byen handler ikke kun om vedligeholdelse af ejendomme. Byrummet, gader og stræder, pladser, parker og grønne områder skal også vedligeholdes og være indbydende. Derfor spiller den daglige renholdelse af byen en stor og vigtig rolle,” siger han og tilføjer, at virksomheden ser positivt på samarbejdet med Københavns Kommune.

Flere og bedre partnerskaberDet er langt fra første gang, at Københavns Kommune indgår i partnerskaber med priva-te aktører for at sikre en ren by. Tidligere har kommunen i samarbejde med det køben-havnske erhvervsliv udviklet et udendørs askebæger for at gøre det nemmere for ry-gerne at komme af med cigaretskodderne, så færre skodder ender på gaden. Dengang var blandt andet Tivoli med til at rådgive om udformningen af askebægerne, og Claus Robl håber på, at kommunen fremover vil kunne få gang i endnu flere partnerskaber.

ForsYning


47

”Hvis kommunen og det private er-hvervsliv løfter sammen, er det noget, der rykker, og der er masser af områder, hvor det ville give rigtig god mening at stable et samarbejde på benene med en privat aktør. For eksempel kunne vi gå sammen med bankerne om at udvikle en ordning, så kvit-teringerne fra hæveautomaterne ikke ender på gaden. Derfor ser vi gerne endnu flere partnerskaber fremover,” tilføjer han.

For at skabe flere og mere etablerede partnerskaber er Københavns Kommune derfor begyndt at arbejde strategisk med området. Helt konkret er kommunen i øje-blikket ved at definere forskellige former for partnerskaber og skabe klarhed om, hvad et partnerskab indebærer for begge parter.

”Et partnerskab kan have mange forskellige udformninger. Det kan være et længerevarende samarbejde, men det kan også være et samarbejde omkring et enkelt projekt, der kan bidrage til at parterne kan arbejde mere effektivt,” forklarer Claus Robl.

mange snitflader med erhvervslivetIfølge Claus Robl er partnerskaber særligt

relevant for Teknik- og Miljøforvaltningen, fordi det er et område, der har adskillige kon-taktflader med det private erhvervsliv. For eksempel når der skal gives byggetilladelser eller tilladelser til arrangementer i byen.

”Vi har rigtig mange snitflader med det private erhvervsliv. Vi står tit over for de samme udfordringer og har hver især gode bud på løsningerne. Derfor er arrange-menter som dette noget, begge parter har udbytte af,” siger han.

Selvom den fælles renholdsdag indtil videre var en engangsforestilling, og Jeu-dans sortklædte servicemedarbejdere og kommunens orange renholdsmedarbejdere nu er gået hver til sit igen, håber Claus Robl derfor, at det ikke var sidste gang, at de to parter gik sammen om en ren by.

Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året.

Det er ca. 70 tons om ugen.

ren dag - København

Den 7. maj gik renholdsmedarbej-derne fra Københavns Kommune sammen på gaden med jeudans servicefolk. Begge parter spiller en stor rolle, når byen skal holdes ren.

jeudan Servicepartner renholder 130 ejendomme i Københavns Kommune. De indsamler 260 tons affald om året svarende til fem ton affald pr. uge alene opsamlet på udvendige arealer.

Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året. Det er ca. 70 tons om ugen. Kommunen bruger ca. 110 mio. kr. på at fjerne skrald fra gader og stræder om året. affaldskurve på travle stræk-ninger som Strøget, bliver tømt op til seks gange i døgnet, og det koster ca. 16.000 kr. om året at drive sådan en affaldskurv.

Foto

: Tro

els

Hei

nen


48

Af | Richard Jensen, Projektleder, Cand. scient, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune

I 2010 fik Odense Kommune udtaget prøve til bakteriologisk analyse hver måned på alle vandværker i kommunen. Det viste sig at 7 af 10 forureninger ikke blev fundet ved den rutinemæssige kontrol.

Hurtigere opdagelse af forureninger med bakterier på vandværker

De fleste vandværker vælger kun at udføre dette mindstekrav til antallet af bakteriologiske analyser. Herudover udføres der kontrol af drikkevandet på vandværkernes ledningsnet ved såkaldte begrænsede kontroller.

ark

ivfo

to: n

iko

lai l

inar

es/S

can

pix


49

Der er 20 almene vandværker i Odense Kommune. Hvert år viser nogle af vandvær-kets lovbestemte kontrolprøver, at der er for mange bakterier i drikkevandet i forhold til de kravværdier, som gælder på områ-det1. På vandværkerne i kommunen skal der ifølge drikkevandsbekendtgørelsen1 kun foretages 1–4 årlige bakteriologiske kontroller på vandværket. For at undersøge ”udbyttet” ved at forøge det årlige antal bakteriologiske analyser fra vandværkerne, foretog Odense Kommune i 2010 kontrol hver måned på alle vandværkerne. Ved 7 af 10 bakteriologiske forureninger i 2010 blev forureningen fundet i de supplerende analy-ser, og altså inden den rutinemæssige bak-teriologiske kontrol blev foretaget (kontrollen på vandværkernes ledningsnet medregnet).

BaggrundHyppigheden af bakteriologiske analyser på vandværkerne har været oppe at vende i den offentlige debat i flere omgange. Senest har fagbladet Ingeniøren i 2009 og 2010 prøvet at undersøge den øjeblikke-lige bakteriologiske kvalitet af drikkevandet fra vandværkerne. I denne forbindelse har professorerne Erik Arvin og Hans-Jørgen Al-brechtsen fra DTU udtalt, at den lovbestem-te kontrol er alt for dårlig til at opdage en bakteriologisk forurening inden for en rime-lig tid. Odense Kommune besluttede derfor at undersøge effekten af, at udtage prøver til bakteriologisk analyse fra alle vandvær-kerne hver måned i 2010. VandCenter Syd, der ejer de seks største værker, foretager (på eget initiativ) denne kontrol i forvejen.

Prøverne blev udtaget og analyseret af Eurofins for coliforme bakterier, kimtal ved 22 °C og kimtal ved 37 °C. Kommunen kunne glæde sig over alle vandværkernes velvillige deltagelse i projektet.

nuværende kontrolhyppighedDrikkevandsbekendtgørelsens mindstekrav til hyppigheden af bakteriologiske analyser på almene vandværker fremgår af bekendtgø-relsens bilag 10, og kravet til vandværkerne i Odense Kommune fremgår af den indsatte boks. De fleste vandværker vælger kun at udføre dette mindstekrav til antallet af bak-teriologiske analyser. Herudover udføres der kontrol af drikkevandet på vandværkernes led-ningsnet ved såkaldte begrænsede kontroller (kun 1 på de 5 mindste værker i kommunen).

overskridelser af kravværdierDe observerede bakteriologiske overskridel-ser fordelte sig som følger: I 7 tilfælde blev der fundet 1 – 5 coliforme bakterier pr. 100 mL. Disse bakterier må ikke kunne påvises i drikkevandet, og tilstedeværelsen skyldes forurening fra omgivelserne. I to tilfælde sås overskridelser af kimtal ved 37 °C og i to til-fælde overskridelse af kimtallet ved 22 °C. Så-danne mindre overskridelser ses på vandvær-ker i alle landets kommune, som det fremgår af artikler i Ingeniøren i 2009 og 2010.

DiskussionForureningskilden blev i fem af de syv tilfælde fundet og udbedret, og det kan derfor ikke afgøres, hvornår forureningerne ville være erkendt ved den lovbestemte,

rutinemæssige kontrol. I de to tilfælde, hvor kilden ikke blev sporet, blev forureningen ikke fundet ved den lovbestemte kontrol.

Hvis der kun udføres den lovbestemte kontrol for bakterier, vil en forurening gen-nem f.eks. revner i en rentvandsbeholder, der kun ses ved kraftigt regnfald, kunne fortsætte meget længe uden at blive opda-get. Det kræver nemlig at prøven tilfældig-vis udtages efter kraftigt regnfald (og sand-synligheden herfor stiger selvfølgelig med hyppigheden af prøvetagning). På dette tidspunkt kan den i værste tilfælde være tiltaget så meget, at det har sundhedsmæs-sige konsekvenser for forbrugerne.

Det er Odense Kommunes erfaring, at selv ved fund af kun 1 coliform bakterie pr. 100 mL er der tale om en forurening fra om-givelserne, og kilden kan i de fleste tilfælde findes/sandsynliggøres og udbedres. Der udføres derfor teknisk tilsyn med vandvær-kerne efter fund af coliforme bakterier.

Hvis et vandværk ønsker en tidlig er-kendelse ved bakteriologiske problemer, er det oplagt at supplere bekendtgørelsens mindstekrav til analysefrekvens.

Listeprisen for prøveudtagning og bakte-riologisk analyse (coliforme bakterier, E. coli, kimtal ved 22 °C og kimtal ved 37 °C) er iflg. Eurofins prisliste under 1.000 kr. pr. prøve. Ekstraudgiften for selv de mindste vandvær-ker vil således ikke overstige 11.000 kr. pr. år for denne forbedring af sikkerheden for et hurtigt fund af bakteriologiske forureninger.

Distribueret eller produceret vandmængde

undersøgelser pr. år

undersøgelser pr. år

Vandværker i odense Kommune

m3 pr. år normal kontrol udvidet kontrol antal vandværker

3.000 - 10.000 1/21) 1/21)

10.000 - 35.000 1/21) 1/21) 535.000 - 350.000 1 1 8350.000 - 1.500.000 1 1 41.500.000 - 2.660.000 2 1 22.660.000 - 3.500.000 3 1 13.500.000 - 7.000.000 4 17.000.000 - 10.500.000 4 210.500.000 - 14.000.000 5 2

1) Den anførte brøk skal forstås således, at ½ betyder en prøveudtagning hvert andet år.

1Miljøministerits bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Bilag 10: Kontrolhyppighed på vandforsyningsanlæg.

nB: Kun 1. del omhandlende nor-mal kontrol og udvidet kontrol er medtaget, da kun disse medtager bakteriologiske analyser, og antal vandværker i odense i de enkelte kategorier er tilføjet.

ark

ivfo

to: n

iko

lai l

inar

es/S

can

pix

Teknik & Miljø / Maj 2011miljø

50

MiljøNyt fra

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har udviklet en ny mo-del, SPREAD, til fordeling af emissioner til luft med høj opløsning (1x1 km). Modellen er udviklet til at opfylde kravene til at rappor-tere geografisk fordelte emissioner og til at skabe bedre emissionsdata.

DMU udarbejder de årlige nationale emis-sionsopgørelser for drivhusgasser og luft-forurenende stoffer i henhold til Danmarks forpligtelser til internationale konventioner, eksempelvis FNs klimakonvention og kon-ventionen om langtransporteret luftforure-ning, CLRTAP.

Tidligere har den danske emissionsopgørel-se været tilgængelig på 50x50 km EMEP-grid

for rapportering til CLRTAP hvert femte år.Rumlige emissionsdata bruges som input

til modelberegning af luftkvaliteten, der igen tjener som input til for eksempel vurdering og evaluering af virkninger for sundheden. Til disse formål efterspørges fordelinger med høj rumlig opløsning.

SPREAD er bygget op om separate for-delingsmodeller for sektorerne i det danske opgørelsessystem; stationær forbrænding, mobile kilder, flygtige emissioner fra brænd-sler, industrielle processer, opløsningsmidler og anvendelse af andre stoffer, landbrug og affald. Dermed er det muligt at lave fordelin-ger for enkelte sektorer samt for en række delsektorer og separate kilder.

Rapporten dokumenterer metoderne i denne første version af SPREAD og præ-senterer udvalgte resultater. Desuden er en række potentielle forbedringer beskrevet og diskuteret.

læs mere:Plejdrup, M.S. & Gyldenkærne, S. 2011: Spatial distribution of emissions to air – the SPREAD model. National Environmental Re-search Institute, Aarhus University, Denmark. 72 pp. – NERI Technical Report no. FR823.

www.dmu.dk/Pub/FR823.pdf

Sverige har A-kraften. Texas har olien. I Nordvestjylland går blæsten frisk over Lim-fjordens vande, og landskabet er fyldt med topmoderne landbrug. Det er grundlaget for fremtidens klimavenlige energi, og – hvis man griber det rigtigt an – grundlaget for en sand vækstmotor for forskning, udvikling og salg af løsninger til energi, miljø og for-syning.

En række kommuner og virksomheder i området arbejder allerede målrettet med

udvikling og etablering af ”grønne arbejds-pladser”. Med bl.a. opførelsen af Maabjerg BioEnergy, der er verdens største af sin art og lokal produktion af brint til biler, er der et godt udgangspunkt for en videre udvikling af dette segment i hele Nordvestjylland, vur-derer Ole Gade, der er formand for Nord-vestjysk Lederforum.

”De dynamiske effekter af et sådant hel-hedssyn vil bidrage til væsentlig økonomisk vækst i området i en lang årrække, hvor kli-

ma, miljø og økonomi fungerer i et stærkt samspil,” siger han og peger på bioethanol som en oplagt mulighed på kort sigt.

Maabjerg BioEnergy står færdigt i begyn-delsen af 2012. Anlæggets direktør Jørgen Udby vurderer, at et bioethanolanlæg vil kunne øge produktionen af biogas betragte-ligt og samtidig mindske afhængigheden af affald som brændselskilde hos naboen, Må-bjergværket, ligesom det vil medvirke til, at der tages hul på at nedbringe klimabelast-ningen fra transportsektoren ved tilsætning af bioethanol til benzin.

EU-kommissionen har en vision om, at en fjerdedel af brændstof til transport skal være baseret på biobrændsler i 2030. I Dan-mark har regeringen en forventning om, at fem-seks bioethanolanlæg vil blive opført i nær fremtid. Og her vil tilstedeværelsen af klimaklyngen og et stærkt landbrug give en helt oplagt placering i Nordvestjylland.

”Hvis man skal udnytte bioethanolanlæg maksimalt, bør fremstillingen kombineres med et bioenergianlæg og afbrænding af restprodukter i et biomassefyret kraftvar-meværk. Vi har lige præcis sådanne anlæg på plads her, så vi er allerede over halvvejs i mål, mens andre stadig er på vej hen til startlinjen,” siger Ole Gade.

Nordvestjylland vil være kraftcenter for energi og miljø

Maabjerg Bioenergy står færdigt i begyndelsen af 2012

Model for geografisk fordeling af emissioner til luft

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

MiljøNyt fra

EU skal gøre det lovligt at vælge miljømærke-de produkter eller en miljøstyret produktion

Når EU den kommende tid skal moderni-sere EUs politik for offentlige indkøb, så har Green Cities-kommunerne ét enkelt ønske. Det skal gøres lovligt for kommuner at efter-spørge og vælge en leverandør, der kan til-byde et miljømærket produkt ,eller som har miljøcertificeret sin virksomhed.

I dag må kommuner ikke kræve eller tillægge det nogen vægt, at leverandørens produkt er miljømærket eller at produktionen er miljøcerti-ficeret. Det gør det svært for kommuner at im-plementere en grøn indkøbspolitik og herved stimulere udviklingen af en grøn vækst i EU.

Ved at gøre det lovligt for en kommune at efterspørge miljømærker som ’Blomsten’,

’Svanen’ og ’Blaue Engel’ vil den offentlige indkøber kunne fastsætte et højt miljøbeskyt-telsesniveau for produktet. Kommuner kan i dag opstille miljømæssige, tekniske specifi-kationer i deres udbudsmateriale, men det er en tidskrævende og vanskelig opgave at finde frem til, hvad markedet kan levere af miljøven-lige produkter og om der er et vist udsnit af markedet, der kan leve op til de tekniske spe-cifikationer. Det betyder, at mange kommuner til sidst undlader at stille miljøkrav, med et la-vere miljøbeskyttelsesniveau til følge.

Det er EUs udbudsdirektiv, der forhindrer kommunerne i at vælge miljømærkede pro-dukter eller miljøstyrede virksomheder til, da dette ifølge udbudsdirektivet er konkurrence-forvridende.

Der findes adskillige tusinde virksomhe-der i EU, der enten er EMAS-registrerede el-ler ISO 14001-certificerede. Ligeledes er der på det danske marked 4.500 miljømærkede produkter, ifølge Dansk Miljømærkenævn. For adskillige produktgrupper er der et stort ud-valg af producenter, der har miljømærkelicens til at producere miljømærkede produkter. For mange produktområder er det derfor muligt for kommunen at få tilbud fra flere tilbudsgive-re med miljømærkelicens. Desuden er miljø-mærkede produkter pr. definition ikke dyrere end andre produkter, skriver Dansk Miljømær-kenævn. Green Cities har derfor svært ved at se, hvordan krav om miljømærker og miljøsty-ring skal være konkurrenceforvridende.

Green Cities:


52

>

Af | Johnny Christensen, centerchef, Sorø Kommune

På baggrund af en mistanke om et højt energiforbrug i kommunens ejendomsmasse, stigende energipriser samt et øget vedligeholdelsesefterslæb på kommunens ejendomme, valgte Sorø Kommune som en af de første kommuner i landet i 2009 at se nærmere på en ny partnerskabsaftale kaldet ESCO.

ESCO i Sorø Kommune

Da Sorø Kommune som én af landets før-ste kommuner i 2009 valgte at se nærmere på mulighederne i ESCO, var den davæ-rende viden omkring ESCO beskedent. Kun Middelfart Kommune var startet op på projektet, og erfaringerne var sparsomme. Senere er det gået stærkt, og flere kommu-ner har fulgt i ’ESCO-fodsporet’ herunder Sorø Kommune.

Principperne for projektet bygger på en investering i energibesparende bygningsfor-bedringer, der finansieres og tilbagebetales gennem energibesparelser. ESCO-modellen betyder, at Schneider Electric, som er valgt som samarbejdspartner, yder Sorø Kom-mune en garanti for en reduktion i de årlige energiomkostninger ved at investere nogle penge i energibesparende bygningsfor-bedringer. Hvis kommunen ikke opnår den garanterede besparelse, betaler Schneider Electric forskellen.

FeltanalyseProjektet blev indledt med en feltanalyse i maj 2009, hvor seks forskellige bygninger, svarende til 9% af den samlede ejendoms-masse, blev undersøgt. Feltanalysen viste, at der i de seks udvalgte bygninger var et betydeligt besparelsespotentiale, der kunne realiseres med den rette indsats.

Kombinationen af feltanalysen og byg-ningernes årlige energiforbrug viste, at der i Sorø Kommunes samlede bygningsmasse er et anslået besparelsespotentiale på mellem 16 og 19%. Dette svarer til 4,2 til 5 mio. kr. pr. år regnet med de nuværende energipriser. Samtidig vil CO2 udlednin-gen årligt reduceres med 18-20%. For at realisere disse besparelser vil det kræve en investering på 40 til 50 mio. kr.

På baggrund af feltanalysen valgte Sorø Kommune i slutningen af 2009 at igangsæt-te et EU-udbud på gennemførelse af ESCO-projektet i samarbejde med Sorø Kommu-nes bygherrerådgiver, Rambøll. 12 indgav ønske om at blive prækvalificeret, hvoraf syv blev fundet egnet. Sorø Kommune ind-gik i starten af 2010 en rammeaftale med firmaet Schneider Electric Denmark A/S om gennemførelse af et ESCO-projekt opdelt i tre faser, hvor fase 2 og fase 3 kunne tilkø-bes, når resultatet af fase 1 blev kendt.

Fase 1Fase 1 som omhandlede en grundig energianalyse af 66 bygninger fordelt på 133.000 m2 blev gennemført i perioden fra februar 2010 til februar 2011. Energianaly-sen af de indeholdte bygninger i projektet tilkendegjorde, at der kunne opnås energi-


53

og vandbesparelser samt forbedring af byg-ningernes klimaskærm ved investeringer i de tekniske installationer, efterisolering og udskiftninger af døre og vinduer.

Det samlede investeringspotentiale blev kalkuleret til 68,1 mio. kr. og vil medføre, at vedligeholdelsesefterslæbet i kommunens bygninger bliver reduceret med ca. 26,7 mio. kr. - samtidig opnås en årlig CO2-be-sparelse på 18%, en årlig driftsbesparelse på 2,4 mio. kr. og en årlig varmebesparelse på 22,3%. På baggrund af investeringerne forventes det ligeledes, at Sorø Kommunes ønske om at forbedre indeklimaet i en lang række bygninger vil blive opfyldt.

Fase 2Borgmester i Sorø Kommune Ivan Hansen og kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen un-derskrev den 18. februar 2011 fase 2 og fase 3 aftalen mellem Sorø Kommune og Schne-ider Electric. Fase 2 omfatter udførelsesde-len, hvor de energibesparende tiltag i bygnin-gerne, som er blevet aftalt på baggrund af en grundig feltanalyse i fase 1, udføres.

Der er relativt stor forskel på standen af bygningerne, og det er derfor meget for-skelligt, hvilke og hvor mange energispare-tiltag der udføres på de enkelte bygninger. På baggrund af en delvist nedslidt byg-

ningsmasse og derved højt energiforbrug har det været vigtigt for Sorø Kommune at få så mange energibesparende tiltag med som muligt, som samtidig kunne forsvares med en realistisk tilbagebetalingstid. Sorø Kommune har valgt en tilbagebetalingstid på 25 år. Der vil således ske udskiftning af tekniske installationer med kort tilbagebe-talingstid kombineret med udskiftning af vinduer, efterisolering af hulmure og tag samt udskiftning af belysning, som ofte har en længere tilbagebetalingstid.

I udførelsesperioden frem til den 31. december 2012 vil der i takt med at de energibesparende tiltag udføres ske en videreuddannelse af kommunens tekniske servicepersonale, som skal uddannes i opti-mal drift af kommunens bygninger, så Sorø Kommune fremover kan arbejde systema-tisk og struktureret i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og CO2 udslippet. Derudover vil der blive afholdt kurser for 1-2 ansatte i hver bygning, med henblik på at kunne følge bygningens energiforbrug på computeren samt god daglig adfærd om-kring energiforbrug i bygningen.

Fase 3Når bygningerne bliver afleveret over de næste to år, vil de overgå til fase 3, som er

garantiperioden. På nuværende tidspunkt er der aftalt en garantiperiode på 10 år, men med mulighed for forlængelse. I denne periode er Sorø Kommune garanteret en besparelse på de årlige energiomkostnin-ger. Den procentuelle besparelse ligger på nuværende tidspunkt ikke endeligt fast, da der på nuværende tidspunkt tilgår og fragår bygninger i projektet som følge af kommu-nale ændringer, men den endelige garante-rede besparelse i de årlige energiomkost-ninger forventes at blive ca. 15%.

Kontaktinformation:Sorø KommuneStabscenter EjendomRådhusvej 84180 Sorø

Centerchef johnny christensenTlf.: 57 87 63 [email protected]

ESCO i Sorø Kommune

Rådhuset i Sorø indgår som én af de bygninger, der er omfattet af ESco-samarbejdet.

Foto

: Sch

nei

der

Ele

ctri

c


54

Af | Michael Nørgaard

Virksomhederne oplever bureaukrati og lange sagsbehandlingstider, når de skal have tilladelse til at udvide produktionen. Politikere, embedsmænd og virksomheder er enige om, at miljølovkomplekset skal forenkles.

Miljøreguleringen er for kompliceret

DI har været ude i landet og tage pulsen på miljøtilsynet, og hvordan det spiller sammen med mulighederne for vækst. Udgangspunk-tet er, at mange virksomheder oplever, at miljøgodkendelser og procedurer i forbin-delse med produktionsudvidelser tager så lang tid, at det marked, der var grundlag for udvidelsen kan være væk. Øjensynligt en situation, som ikke er forbedret i løbet af de sidste ti år, hvor der bl.a. har været en kommunalreform, der havde til formål at op-timere og effektivisere sagsbehandlingen.

Fra alle sider peges på, at en forenkling af miljølovskomplekset er nødvendig.

Organisationer, myndigheder og virk-somheder har været med i processen, der symbolsk endte på Christiansborg med poli-tikerdebat og overrækkelse af en række an-befalinger til miljøminister Karen Ellemann.

Politikere klar til at reformerePartierne på Christiansborg tilkendegav over en bred front, at man er indstillet på at refor-mere miljølovene, således den socialdemokra-tiske miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov:

”Miljølovene er jo resultat af politiske kompromisser, så det er egentligt forkert at skyde på embedsmændene. Vi mener, at lovene skal laves om og forenkles.” … og det var budskabet rundt om bordet i valgåret 2011.

Miljøminister Karen Ellemann konstate-rede, at den administrative regulering skal vær en støtte for virksomhederne, ikke en hæmsko.

”Jeg mener, at vores klagesystem skal forbedres, så sagsbehandlingstider for bor-gere og virksomheder bliver kortere; og de pukler, vi har i systemet, skal bringes ned,” sagde ministeren og pegede også på, at

det såkaldte ’Virksomhedsudvalg II’ arbej-der med reglerne for miljøgodkendelse og tilsyn, så miljøadministrationen bliver lettere for virksomhederne.

Forenkling er nøglen til mange for-bedringer, for eksempel når det handler om gennemskuelighed, væsentlighed og tidsforbrug.

Det er nogle groteske sagsforløb, der kan berettes om ude fra virkeligheden, hvor eksempler viser, at sagsbehandling og høringer kan betyde, at der går op til 40 måneder fra ansøgningstidspunktet, til der gives en tilladelse. Alle anerkender, at miljølovskomplekset er for uoverskueligt – og det gælder uanset, om man ser det fra virksomhedernes side eller fra myndighe-dernes. På konferencen blev miljølovskom-plekset beskrevet som et hus med rigtigt

Virksomhedsudvalg ii

Virksomhedsudvalg ii skal inden sommer 2011 komme med anbefalinger til mo-dernisering af miljøregule-ringen og sikre en imple-mentering af iED (industrial Emissions Directive). ud-valget har deltagelse fra en bred kreds af interessenter.


55

Debatmødet arrangeret af Di var organiseret med en række arbejds-grupper. arbejdet mundede ud i en række anbefalinger, som blev overrakt til miljøminister Karen El-lemann. Her hovedoverskrifterne og udvalgte underpunkter:

Dialog og samarbejde Virksomheder og myndigheder skal have dialog for at etablere fæl-les mål, så korrekte ressource kan allokeres. Der skal være et klart og fælles billede af det samlede pro-ces og enighed om tidsfrister og de vigtigste forhold i sagen.

Kommunen er hovedindgangen for virksomhederne, så god-kendelsesmyndigheden får det

samlede koordinerende ansvar. Virksomhederne har ansvar for at tage den første kontakt.

vvm regler og samspil med miljølovgivningen VVM og miljøbeskyttelsen skal koordineres, og der skal være samtidighed i sagsbehandlingen. i dag er der dårlig kommunikation om reglerne.

Planansvarlige er involveret fra starten i behandlingen af en an-søgning om miljøgodkendelse.

Planlov, der understøtter virksomhedernes udvikling Miljøvurderinger skal indgå i kom-muneplaner, så planrammerne

bliver klare

Et grundigt gennemarbejdet plangrundlag

Planlov og nærdemokrati Hensyn til de eksisterende virk-somheder i planlægningen. De skal inddrages, så de har mulig-hed for at varetage deres interes-ser. Deres situation skal tages med i planovervejelserne.

Blandede bolig- og erhvervsom-råder skal ikke være mulige.

Forenkling og implementering af eU lovgivning lav et nyt skelet i miljølovgivnin-gen, der består af Eu lovgivnin-

gen og suppleres med danske særregler, hvor det er nødven-digt. En tænketank kan kulegrave den danske lovgivning.

Der skal opstilles servicemål for sagsbehandlingen

undgå lovsjusk og få vejlednin-ger hurtigt på plads.

lovgivning signalerer en for-ældet kultur. Rapportering skal forenkles med mere ansvar til virksomheder. Tilsynet handler om de strategiske emner.

Hele listen med anbefalingerne kan ses på: www.di.dk

an

bef

alin

ger

til

milj

øm

inis

tere

n

mange tilbygninger og rod, som der er svært at finde rundt.

DI-direktør Lars Goldschmidt under-stregede også kompleksiteten i lovgivnin-gen – sådan som udfordringen ser ud for virksomhederne.

”Vi skal understøtte virksomheder i at bli-ve endnu bedre på miljøområdet og dermed skabe vækst til gavn for Danmark. Før i tiden skulle miljøgodkendelser forhindre virksom-heder, der ikke bekymrede sig om miljøet, i at gøre skade på omgivelserne; men sådan ser virkeligheden jo slet ikke ud i dag. Her har miljøet høj prioritet i de fleste virksomheder, og loven overholdes, hvis altså virksomheder-ne kan forstå loven,” sagde Goldschmidt.

vvm tager tidDebatten på Christiansborg understregede, at VVM-regelsættet er centralt og opleves som meget tidskrævende ude i landet. VVM-screeninger efterfulgt af VVM-vur-deringer er meget tidskrævende, bl.a. på grund af de lange høringsperioder.

Fra flere sider blev den lovgivnings-mæssige placering udfordret: Bør VVM-reglerne indarbejdes i miljølovgivningen for dermed at få en mere smidig og samtidig behandling med øvrige miljøregler? Den troede politikerne ikke på.

Således Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo:

”VVM handler jo ikke kun om miljøet, så jeg tror ikke, det er så enkelt, at alting

løser sig blot ved at flytte den lovgivnings-mæssige placering.”

SFs miljøordfører Steen Gade var på linie: ”Der er ingen naturlov for, hvor VVM-

reglerne skal være placerede, men jeg savner de gode argumenter for at flytte reg-lerne. Det vigtige er, hvordan reglerne admi-nistreres og udføres. Én del af problemet er, at kommunerne ikke har ressourcerne.”

Forslaget om at integrere VVM og miljøgodkendelser er bl.a. rejst af KTC-faggruppeformand Ebbe Møller Olesen, (se artiklen ’ Færre hænder på sagerne’, hvor dette uddybes.)

Politikernes skepsis kan nok også vur-deres at være et udtryk for, at man ikke tror, at en ændring af reglerne gør det alene; den administrative praksis og organisering af opgaverne er også vigtig.

organiseringHernings miljøchef Mogens Bentzen mente, at man skulle kigge indad i de kommunale organisationer:

”Det største problem er vores eget bureaukrati og de mange sager, der giver liggetid og ventetid. Også stopklodser som klager har stor betydning for varigheden af sagsbehandlingen,” sagde Bentzen.

Også DI-direktør Lars Goldschmidt pe-gede på organiseringen af opgaverne som én vigtig nøgle til at optimere tidsforbruget.

Én indgangMiljølovskomplekset bliver ikke ændret på kort sigt, og meget kan gøres for at opti-mere inden for de nyværende rammer.

Konsulent Christian Poll fra DN påpe-gede, at det materiale, som virksomhederne indsender i forbindelse med ansøgninger ofte er mangelfuldt – en situation som man også kender fra byggesagsområdet. Det kan der være mange årsager til, men uanset årsagen, så betyder det et større tidsforbrug. Én af nøglerne til at sikre, at det materiale, der fremsendes, er optimalt, er, at en god-kendelsessag indledes med en dialog og forventningsafstemning. Et opstartsmøde, når en sag starter, blev fra mange af arbejds-grupperne på konferencen anvist som et middel til at få et optimalt sagsforløb.

Konkret mundede dette ud i anbefalin-gen, at ’virksomheder og myndigheder skal have dialog for at etablere fælles mål, så korrekte ressourcer kan allokeres. Der skal være et klart og fælles billede af det sam-lede proces og enighed om tidsfrister og de vigtigste forhold i sagen.’

Meget tyder på, at man stadig ople-ver, at virksomhederne nogle stede skal henvende sig mange steder i systemet og at dette bidrager væsentligt til at frustrere virksomhederne og koster tid. En væsentlig forbedring vil derfor være, at praksis er, at en virksomhed skal henvende sig et sted og derefter bliver guidet igennem systemet.


56

Af | Michael Nørgaard

Der er en historisk lejlighed til at få ryddet op i miljølovgivningen. Der synes at være politisk vilje og EUs IE-direktiv skal alligevel indarbejdes i lovgivningen. Kommunerne er klar til at spille aktivt og fordomsfrit med. Sådan lyder budskabet fra KTCs nye faggruppeformand, Ebbe Møller Olesen.

miljøsagsbehandling:

Færre hænder på sagerne

Miljølovgivningen er blevet for komplice-ret, og det kan betyde lange sagsforløb og ventetider, inden nye produktioner kan sættes i gang. Kommunerne er heller ikke begejstrede for situationen, og er ifølge KTC-faggruppeformand Ebbe Møller Olesen klar til at bidrage til at optimere lovgivning og administration.

”Jeg synes en meget vigtig konstate-ring efter DI-mødet på Christiansborg er, at alle de vigtige interessenter signalerer, at de er klar til at spille aktivt og positivt med. Fra industri over myndigheder og til de grønne organisationer. Nok så interessant, så synes der også at være bred politisk opbakning til at få ryddet op i miljølovgivnin-gen,” siger Ebbe Møller Olesen.

”For os er det afgørende punkt, at miljøkvaliteten ikke forringes, men ellers er vi villige til at se fordomsfrit på den måde, opgaverne løses på. Kommunerne har en vigtig rolle på miljøområdet, tæt på virksom-heder og borgere, og sådan skal det også være fremover; men kan vi finde mere logi-ske arbejdsdelinger, så er vi villige til at se på det,” siger KTCs nye faggruppeformand.

Møller Olesen har desuden stor sympati for forslaget om at få skabt en IT-

administrationsportal, som kan understøtte sagsbehandlingen

skjult sagspukkelMøller Olesen peger også på, at kommu-nerne mange steder har en skjult sagspuk-kel, som er meget tidskrævende og ikke altid repræsenterer de sager, hvor de miljø-mæssige aspekter er de vigtigste.

”De såkaldte §42-sager - naboklager og lignende - kan være utroligt tidskræ-vende. Dels fordi det kan være komplice-rede konflikter, dels fordi parterne tit klager gentagne gange over trufne afgørelser. De ressourcer, kommunerne bruger på dette område, bør begrænses, så vi kan fokusere på de miljømæssigt væsentlige sager,” siger Ebbe Møller Olesen.

”I Næstved Kommune har vi forsøgsvis haft en borgerombudsmand til at bidrage til konfliktløsning. Kommunerne kan også op-timere sagsbehandlingen ved at sørge for nogle helt grundlæggende ting overholdes. Det kan være hurtige kvitteringer for hen-vendelser og enkel og klar kommunikation,” siger Møller Olesen.


57

godkendelsessagerneVVM-sagerne bærer en stor del af ansvaret for tidsforbruget i mange af miljøsagerne - både i form af screeninger og eventuelt de efterfølgende VVM-vurderinger. Ebbe Møller Olesen har et par forslag, som vil kunne nedsætte sagsbehandlingstiden betydeligt. Et er, at det skal understreges, at der kun skal VVM-screenes, når ansøg-ningen eller ændringen fordrer en godken-delse, og et andet er, at VVM-reglerne for virksomhederne flyttes fra planloven over til miljøbeskyttelsesloven.

”De relevante dele af VVM-regelsættet burde efter min vurdering integreres med øvrig miljølovgivning. Det vil betyde færre hænder på sagerne og sikre mere optimale forløb, ” vurderer Ebbe Møller Olesen, der også påpeger, at man har en vigtig og væsentlig udfordring med at implementere EUs Industrial Emissions Directive (IE-direk-tivet), der bl.a. erstatter IPPC-direktivet og samler en række direktiver på miljøområdet.

Ebbe Møller Olesen peger på, at dette direktiv skal være integreret i dansk lovgivning i januar 2013 og også er en anledning til at få ryddet op i lister og branchebekendtgørelser.

ebbe møller olesenKTcs bestyrelse har udpeget afdelings-chef Ebbe Møller olesen, næstved, som formand for KTcs faggruppe for Miljø- og grundvand. Ebbe Møller olesen har en bred erfaring fra chefstillinger på mil-jøområdet med ansættelser i Roskilde amt, Københavns amt, Storstrøms amt og til næstved Kommune, hvor Ebbe

i dag er chef for afdelingen for Miljø & udvikling

Faggruppen afgiver hvert år svar i ca. 100 høringssager.

læs mere om faggruppen og ebbe møller olesen på www.ktc.dk

eUs ie-direktiv

Væsentlige dele af reguleringen af mil-jøområdet bygger på Eu-retsakter, f.eks. direktiver.

Et af de direktiver, der betyder meget for den danske regulering af virksomheder og landbrug, er iPPc- direktivet (Europapar-lamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggel-se og bekæmpelse af forurening). Formå-let med direktivet er bl.a. at sikre en mere sammenhængende godkendelsesproces for forurenende virksomheder.

iPPc-direktivet erstattes af det nye iE-direktiv (industrial Emissions Directive). Det er trådt i kraft 6. januar 2011 og skal inden d. 6. januar 2013 implementeres i dansk ret gennem ændring af love og bekendtgørelser. iE-direktivet samler syv eksisterende direktiver om industriemis-sioner i ét direktiv.

Kilde: www.mst.dk

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

digitalt

jeg liker

d i gSproget har fået et nyt ud-

sagnsord: at like. Det betyder,

at man har trykket på like-

knappen på Facebook. Over

halvdelen af dine kunder er på

Facebook, og de vil gerne like

forsyningen, affaldsselskabet

eller miljøafdelingen. Hvis du

tilbyder noget, der er af værdi

for kunden.

Kontakt Tankegang og få

hjælp til at lave mål og strategi

for din Facebook-side og hjælp

med at sætte den op.

Blå Bog

Teknik & Miljø / Maj 2011Planlægning

58

Af |

Af | Helle Nysted Andersen og Birgitte Lindegaard Jensen, Bygningskultur 2015

Bevaringsværdigt. I Svendborg har man udviklet en ny metode til effektivt at få overblik over kulturarven. Kommunens aktuelle Kulturmiljøprojekt omfatter både land og by, hele kulturmiljøer og enkeltbygninger – og det kombinerer knivskarp registrering med formidling og inddragelse af lokale ildsjæle.

Levende kystkultur, rå industrihavn, krid-hvide middelalderkirker og en gammel købstadsbykerne. Velbevarede landsbyer fra nyere tid, den ene fornemme herregård efter den anden, og et kulturlandskab, som er enestående smukt. Svendborgs kultur-arv er rig på både fortællinger og fysiske spor. Men hvordan får man overblik over herlighederne og forankret overblikket i den fremtidige planlægning og udvikling af kommunen? Det har man et bud på i den sydfynske kulturarvskommune. Her skal det såkaldte Kulturmiljøprojekt kortlægge kulturmiljøerne, gennemføre en SAVE-byg-ningsregistrering og skabe ny formidling af kulturarven.

et samlet blik – en samlet fortælling ”Svendborg er kulturarvskommune sam-men med tre andre kommuner på Sydfyn, og derfor har vi ekstra fokus på kulturarven i et regionalt perspektiv. Samtidig har vi over-taget blandt andet forundersøgelserne til kommuneatlas for den tidligere Svendborg Kommune. Det giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre”, siger projektleder i Planafdelingen, Helle Juul Kristensen, om baggrunden for projektet.

Kommuneplanen rummer enkelte vær-difulde kulturmiljøer i det åbne land samt kystkulturmiljøer og stævningsskove, men der mangler kortlægning af kulturhistoriske helheder både i købstaden, stationsbyerne og landsbyerne, og det skal Kulturmiljøpro-

jektet råde bod på. Også den nyere kultur-arv skal under lup:

”Amtet har lavet gode undersøgelser af kulturarven op til Landboreformen, men der er brug for et samlet blik på de spor og fortællinger, som andelstiden, industriali-seringen og opbygningen af velfærdssam-fundet har efterladt,” uddyber Helle Juul Kristensen og fortæller, at inspirationen til projektet kommer fra Haderslev, Hjørring og ikke mindst fra Assens, hvor man netop har sat gang i en ’screening’ af kommunens kulturmiljøer.

Målet er at skabe et bedre administra-tionsgrundlag og sikre, at man lever op til planlovens krav om udpegning af særligt bevaringsværdige miljøer. Lokale udvik-

sætter kulturarven i spil Svendborg Fo

to: a

nn

e Pr

ytz

Sch

ald

emo

se


59

lingsaktiviteter skal også sættes i gang, og ikke mindst vil man bruge kulturarven til at skabe en samlet fortælling og en fælles identitet for Svendborg Kommune.

målestok letter sagsbehandling I første omgang har kommunen som en del af projektet gennemført en systematisk udpegning og afgrænsning af de kulturhi-storiske værdier i kommunen ved hjælp af KIP – som er Kulturarvsstyrelsens metode til at udpege kulturhistoriske interesser og helheder. Det har indtil videre ført til 33 geografisk afgrænsede kulturmiljøer.

Nu er kommunen i gang med en SAVE-registrering, der skal komme tættere på at vurdere og beskrive de arkitektoniske værdier. Men fordi der ikke er ressourcer til at registrere og vurdere alle bygninger i kommunen, har COWI anbefalet en anden vej. Den består i, at kommunen prioriterer at registrere bygninger, som ligger inden for de udpegede kulturmiljøer og repræsen-terer et bredt udsnit af områdets kulturarv – både tidsmæssigt, geografisk og i forhold til anvendelse. Når denne registrering er gennemført, anvendes den som et sam-menligningsgrundlag i fremtidige byggesa-ger. COWI, som har udviklet ideen, kalder det for en ’SAVE-målestok’ til at udbygge registreringen, efterhånden som behovet opstår.

For den enkelte sagsbehandler betyder det, at man kan finde bygninger, der minder om dem, man skal tage stilling til. Samtidig tager ’målestokken’ højde for lokale forhold og kan derfor bruges i lokalplanlægningen.

Selve registreringsarbejdet er også blevet effektiviseret: Det foregår i ’marken’ ved hjælp af en Ipad med software, som gør det let at se præcis, hvor man befinder sig, og hvilken bygning der skal registreres. Og ikke mindst giver systemet mulighed for at registrere oplysninger om den enkelte bygning med det samme og redigere i eksi-sterende informationer.

Formidling er afgørende Kommunen er tovholder på projektet,

som bliver gennemført i samarbejde med Svendborg Museum, der ifølge Helle Juul Kristensen, ”har bidraget med en fantastisk viden og et dejligt engagement gennem hele processen.”

Museet arbejder blandt andet med formidling. Og kulturarven skal nemlig formidles. Det er vigtigt at få fortællingerne frem om, hvad der er foregået. Det er fortællingerne, der giver de enkelte steder identitet, og som dermed giver saft og kraft til de fysiske spor. Og det er identiteten, der er vigtig for både borgere og turister, og som også virksomhederne kan bruge til fx at markedsføre deres produkter. På vej er en række walk-and-talk ture arrangeret af Svendborg Museum og en hjemmeside med kort over de foreslåede kulturmiljøer.

Også Den Lokale Aktionsgrup-pe, LAG-Svendborg, har fokus på formidlingsindsatsen:

”Vi vil gerne være med til at bringe kendskabet til kulturarven videre til borger-ne, så de kan bruge materialet fra projektet til at skabe nye aktiviteter og nyt liv i kom-munens historiske miljøer,” siger Inge Skel-gaard, som er LAG-Svendborgs repræsen-tant i projektets følgegruppe. Hun håber, at en stærk formidling af Kulturmiljøprojektet vil betyde, at også projektansøgerne til LAG midlerne vil se muligheder i kulturmiljøerne og tænke dem med i nye initiativer.

ildsjæle er en ressourceForeningen for Bygnings- og Landskabskul-tur, Sydfyn sidder med i Kulturmiljøprojek-tets arbejdsgruppe og følgegruppe. Her ser man projektet som et godt initiativ og sam-arbejdet med kommunen som en mulighed for at give input og påvirke kommunens beslutninger.

Foreningens bestyrelse mødes i forve-jen regelmæssigt med ledende politikere og forvaltningen for at drøfte aktuelle sager og mere langsigtede perspektiver. Hvert kvartal holdes fællesmøde med Plan og Kultur samt Teknik og Miljø, og ikke mindst deltager foreningen i flere af kommunens faste udvalg: Facaderådet, Bygningsfor-

bedringsudvalget, Billedkunstrådet og Arkitekturprisen.

Også andre kommuner kan have glæde af samarbejdet med lokale foreninger: ”Der er ingen tvivl om, at kommunernes administrationer kan hente rigtig god hjælp og inspiration i de lokale interessesammen-slutninger. Vi kan udbygge, detaljere og for-

Svendborgs kulturarv er rig på både fortællinger og fysiske spor. Her Svendborg Havn.

Svendborg Kommune har udviklet et kulturmiljøspil, som bliver brugt til at diskutere de enkelte kulturmiljø-ers værdier, og hvilke indsatser, der er behov for.

Foto

: an

ne

Pryt

z S

chal

dem

ose

Kom på kursus i save

Kom med den 25. august i Ros-kilde, når Kulturarvsstyrelsens og Realdanias koordinerede initiativ Bygningskultur 2015 tilbyder et kursus med grundig indføring i de redskaber, der kan sikre overblik-ket i kommunen. På kurset vil del-tagerne blive fortrolige med både

SAVE-metoden og den reviderede SAVE-vejledning samt med den nationale database over fredede og bevaringsværdige bygninger ”FBB”.

Læs mere om dette og andre kurser på www.bygningskultur2015.dk

Foto

: lar

s lu

nd

og

Sve

nd

bo

rg K

om

mu

ne


60

midle, og vi kan medvirke til, at kulturarven bliver ’hvermands eje’. Som ulønnet, frivillig og uafhængig interesseforening med kon-takter i alle afkroge af lokalsamfundet har vi måske bedre chancer for succes – i den henseende – end den officielle forvaltning,” siger Henrik Fog Møller, som er foreningens repræsentant i projektets arbejdsgruppe, og understreger, at lokale ildsjæle selv har et ansvar for et konstruktivt samarbejde:

”I Svendborg ligger vi – og andre interesseorganisationer – helt ude i det

proaktive alarmfelt, det vil sige der, hvor vi somme tider bliver forvekslet med en del af den kommunale forvaltning. Og det er jo også farligt. Som vores borgmester på et tidspunkt bemærkede det: ”Husk, at I skal bide os i haserne”. Det gør vi så, og man tager det alvorligt – os alvorligt! Rådet til kommunerne er derfor: Hvis I ikke har pro-aktive interesseforeninger, så skab dem.”

Kulturmiljøprojektet afsluttes i maj 2011. Følg det på kommunens blog: http://kulturarvsvendborg.wordpress.com.

Find mere inspiration fra kommunernes arbejde med kulturarven på www.bygningskultur2015.dk

Kulturmiljøspil styrker dialog

Sammen med coWi har Svendborg Kommune udviklet et kulturmiljøspil, der skal hjælpe med at prioritere, hvilke kulturmiljøer der rum-mer et særligt udviklingspotentiale. Med det kommunale landkort som spilleplade blev repræsentanter fra blandt andet Turistforenin-gen, Den lokale aktionsgruppe, Kulturmil-jørådet, Kulturarvsstyrelsen, Foreningen for Bygnings- og landskabskultur, Sydfyn, og det lokale egnsteater, Baggårdteatret, inviteret til at diskutere, hvilke værdier, der knytter sig til hvilke kulturmiljøer, og forsøgt at definere de konkrete indsatser, der er behov for fremover.

Spillereglerne er udførligt beskrevet på kommunens blog: http://kulturarvsvendborg.wordpress.com.

Købstadskulturen er en vigtig del af

fortællingen om Svend-borg. Her Brogade.

i landskabet syd for ollerup kan man aflæse fortællingen om en succesfuld udskiftning af landsbyen øster Skerninge.

revideret save-vejledning lanceret

udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en kom-munal opgave. i mere end 20 år har SaVE-metoden været et vigtigt registreringsredskab som grundlag for bevaringsindsatsen. Med Sa-VE-metoden er det muligt at danne sig et overblik over et stort antal bygninger på relativ kort tid og dermed få et godt udgangspunkt for at formulere en bevaringspolitik og udarbejde en bevaringsplan el-ler udviklingsstrategi for et byområde.

Den 31. marts lancerede Kulturarvsstyrelsen en ajourført

SaVE-vejledning, der erstatter den seneste SaVE-vejledning fra 1997. Den reviderede vejledning breder formidlingen af SaVE-me-toden ud. Den er tilpasset de nye digitale registreringsmuligheder i FBB, hvor man nu både kan kortlægge bebyggede strukturer og registrere bygninger. På Kulturarvsstyrelsens website findes des-uden en værktøjskasse – et ’SaVE-kit’ – som kommunen kan bruge i registreringsarbejdet. For eksempel introduktionsbreve til ejere, legitimationskort og oplæg til pressemeddelelse.

læs mere på www.kulturarv.dk eller www.bygningskultur2015.dk.

Foto

: lar

s lu

nd

og

Sve

nd

bo

rg K

om

mu

ne

Foto

: lar

s lu

nd

og

Sve

nd

bo

rg K

om

mu

ne


61

Med årets buket af nye planlovsændringer er det lagt op til et udfordrende år for plan-læggere og alle interesserede i udviklin-gen af især det åbne land og de såkaldte udkantsområder.

Kontorchef Sanne Kjær orienterede om lovforslaget, som er en opfølgning på regeringens udspil ”Danmark i Balance i en global verden”. Planlovsændringerne, som blev 1. behandlet i Folketinget 10. februar 2011, understøtter lokale hensyn til vækst og erhvervsmæssig udvikling

Bymidter redetForslaget om særlige detailhandelsregler i yderkommunerne er taget ud af lovfor-slaget og lægges over til videre drøftelse i det nyligt nedsatte detailhandelsforum, og den del af forslaget, der handler om de generelle detailhandelsregler, er lempet lidt, så alle kommuner i forbindelse med omdan-nelse af bymidter har mulighed for at give tilladelse til at flytte en eksisterende butik, som er større end det, der nu er lovligt, til en anden placering i bymidten.

De kommende planlovsændringer har til formål at give lokale muligheder. Det gav mange spørgsmål og lyst til at debat-tere udviklingen i plangrundlaget med de centrale embedsmænd fra Naturstyrelsen, der præsenterede de nye lovinitiativer på Planlovsdage 2011.

Det vækker en vis bekymring iblandt de fremmødte kommunale chefer og sags-behandlere, som finder de mange mindre ændringer af Planloven for at få ændret praksis alt for radikale i forhold til ønsket om at imødekomme mere frihed til kom-munerne i sagsbehandlingen. Der var både frygt og usikkerhed om de reelle forvalt-

ningsmuligheder og mulige forventninger fra politikere og borgere, loven vil medføre for kommunerne.

Kompliceret opgaveKontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup præsenterede de ændringer, som rege-ringens udspil ”Grøn Vækst” vil medføre i planloven . I et svar til spørgere i salen karak-teriserede hun det som en kommende pligt for kommunerne, men mulighederne for allerede nu frivilligt at planlægge er til stede.

Vindmølle- og biogasplanlægningen blev præsenteret af chef for vindmølle- og bio-gassekretariaterne under Miljøministeriet Kåre Albrechtsen. Den langvarige planlæg-ningsproces er en kompliceret opgave for kommunerne, hvilket blev illustreret af et konkret eksempel fra Ringkøbing-Skjern kommune.

Ringkøbing-Skjern kommunes afdelings-leder Niels Peter Lauridsen fortalte om den omfattende vindmølle- og biogasstrategi, som allerede i dag gør kommunen uafhæn-gig af fossilenergi, og som på sigt skal give et klart bidrag til, hvad kommunen skal leve af i fremtiden. Den omfattende udbygning kan kun realiseres i et tæt samarbejde med planchefer i nabokommunerne, som i fælles-skab arbejder med planlægning i de kommu-nale randområder, hvor mange af udpeg-ningsområderne for især vindmøller ligger.

Fra salen blev der fra flere deltagere rettet en kritik mod Naturstyrelsens lokale Miljøcentre, som anklages for at svigte deres rolle som regionale koordinerende led imellem kommunerne og sektormyndig-hederne. Det giver mange kommuner store problemer at forhandle direkte med sek-tormyndigheden, primært fødevareerhverv.

Naturstyrelsens vicedirektør Sven Koefoed-Hansen lovede forsamlingen, at Naturstyrel-sen fortsat vil løfte sit ansvar om at koordi-nere over for sektormyndighederne.

ingen planlovsdag uden fokus på byerneForstæderne i bred forstand er det nye udviklingsområde, og kontorchef Hol-ger Bisgaard, Naturstyrelsen, fortalte om arbejdet med den nye bæredygtige forstad, som også blev præsenteret i to aktuelle forstadsprojekter fra hhv. Århus og Hovedstadsområdet.

At Naturstyrelsen nye profil er blevet meget grøn gav også anledning til nogle kritiske kommentarer fra byplanlæggerne i salen, som syntes, at byplan og arkitektur er blevet for nedtonet i forhold til udvik-lingen af miljø og natur. Det er dog ikke Statens hensigt at nedprioritere planlægnin-gen i byerne, kunne Sven Koefoed-Hansen, vicedirektør i Naturstyrelsen, berolige forsamlingen med. Dermed lovede han at tage opfordringen til at se på profileringen af byer og arkitekturpolitik, mv. på den nye styrelses hjemmeside med hjem og give præsentationen en fornyet opmærksomhed i Naturstyrelsen.

Planlovsændringerne giver panderynkerPlanlovsdagene - de traditionsrige møder om aktuel udvikling på planlovsområdet – samlede i år ikke mindre end 300 deltagere til tre møder i Ålborg, Middelfart og København.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx? /samling/20101/lovforslag/l128/index.htm

”Grøn Vækst” 1. behandlet i Folketinget den 22. marts 2011Planlægning for store husdyrbrug og fælles biogasanlæg: www.ft.dk/dokumenter/tingdok. aspx?/samling/20101/lovforslag/L165/index.htm

Foto

: lar

s lu

nd

og

Sve

nd

bo

rg K

om

mu

ne

Teknik & Miljø / Maj 2011TraFiK

62

Af | Projektleder Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune

I tre år vil 11 nordiske kommuner samarbejde om at fremme brugen af cyklen som transportmiddel på de korte ture. Målet er at reducere antallet af korte bilture og dermed nedbringe CO2-udledningen og fremme en sundere livsstil blandt borgerne. I Danmark er projektets timing perfekt i forhold til regeringens grønne transportpolitik og forebyggelseskommissionens forslag til hvordan vi bliver sundere.

Nordiske cykelbyer

Frederikshavn Kommune er Lead Partner pro-jektet Nordiske Cykelbyer, der desuden består af Viborg, Silkeborg og Randers Kommune i Danmark, Kristiansand og Sandefjord Kommu-ne i Norge samt Varberg, Mölndal, Svenljunga, Mariestad og Tranemo Kommune i Sverige.

Nordiske Cykelbyer adskiller sig fra tidligere cykelbyprojekter ved at deltagerne er mindre og mellemstore kommuner, der endnu ikke har oplevet trængselsproble-mer i samme omfang som fx København, Odense og Göteborg.

lokale udfordringer – interregionalt samarbejdeDe 11 kommuner er meget forskellige både hvad angår geografi, topografi og demografi og har desuden meget forskellige erfaringer med cykelfremme. Erfaringerne afhænger blandt andet af nationale traditioner og regler for cykeltrafik, lokale politiske ambi-tioner, målsætninger og prioritering, samt forskelle i organisering og ressourcer. Men fælles for de 11 kommuner er, at vi oplever de samme udfordringer:• Øget anvendelse af bilen som transport-

middel dvs. øget trængsel på vejene og øget CO-2 udledning

• Øget omfang af livsstilssygdomme bl.a. som følge af forkert kost og fysisk inaktivitet

• Aftagende anvendelse af cyklen som transportmiddel

Ud over disse udfordringer er der et fælles behov for i højere grad, at strukturere arbejdet med de cykelfremmende aktivite-ter og synliggøre arbejdet på de politiske dagsordener.

Med dette afsæt vil vi i de kommende år samarbejde om at udvikle metoder der kan fremme cykeltrafikken. Hver kommune er ansvarlig for at tilpasse og gennemføre aktiviteterne, så de passer til den lokale kontekst - derved sikres størst mulig effekt.

Grundstenen i projektet er samarbejde, og der afholdes tre årlige todages projekt-møder med vægt på videndeling og erfa-ringsudveksling. Til dato er der afholdt pro-jektmøde i Lund, Kristiandsand og Odense hvor vi bl.a. har kortlagt hvert lands best practice på området og delt de erfaringer, der hidtil er gjort med fremme af cykeltra-fik. Ét af formålene med projektet er, at de deltagende kommuner får tilført viden og kompetence gennem samarbejdet med de

øvrige deltagere. Og der er mange faglighe-der repræsenteret når de 11 kommuner er samlet – typisk med 1 – 2 repræsentanter fra hver kommune: hardcore vejingeniør, landskabsingeniør, byplanlægger, natur- og miljøforvalter, sundheds- og idrætsmedar-bejder, sociologi, turismemedarbejder og kommunikation, for bare at nævne nogle.

Målet er, at der indenfor den 3-årige projektperiode kan opnås målbare resul-tater. Men omdannelse af de involverede byer til egentlige ”cykelbyer” med en vedvarende høj andel af cyklister kræver en permanent og fast forankret indsats. Internationale erfaringer peger på, at de afgørende forudsætninger for etablering af egentlige ”cykelbyer” er:• stærkt politisk ejerskab• formel organisering• dokumentation og kontinuerlig monitering• benchmarking med andre kommuner• fortsat kompetence- og metodeudvikling

Det er på disse områder, at projektet skal tilføre de deltagende kommuner en værdi som de ikke ville kunne opnå på egen hånd.

Teknik & Miljø / Maj 2011TraFiK

63

KvalitetscirklenDen grundlæggende arbejdsmetode i Nor-diske Cykelbyer er kvalitetscirklen, der skal sikre en systematisk og strategisk tilgang til cykelfremme og en kontinuerlig kvalitetsud-vikling. I hver kommune skal der formuleres og vedtages en lokal cykelpolitik med over-ordnede mål for cykeltrafikken.

Politikken følges op af en (cykel)handlings-plan hvori der udpeges nogle indsatsområder og fastlægges en række handlinger der skal iværksættes for at nå målet. Én af forudsæt-ningerne for at få flere til at cykle er at den rigtige infrastruktur er på plads, men alle erfa-ringer peger på, at det langt fra er tilstrække-ligt. Fremme af cykeltrafikken handler nemlig om meget mere end anlæg af cykelstier og etablering af ordentlig cykelparkering - den store udfordring er at få borgerne op på cykler-ne! Både danske og internationale erfaringer viser, at de største effekter opnås, når kom-munen arbejder helhedsorienteret og syste-matisk med fremme af cykeltrafik. Nordiske Cykelbyer arbejder derfor ud fra en to-strenget strategi, hvor kommunerne både styrker den lokale cykelinfrastruktur og samtidig igangsæt-ter en række kampagner og projekter, der skal motivere borgerne til at cykle mere.

Hvert år udarbejdes der et cykelregn-skab, der følger op på handlingsplanens indsatser og resultater og dermed giver vigtige input til eventuel justering af mål og igangsættelse af nye handlinger.

De enkelte kommuner fastlægger selv omfang og ambitionsniveau for henholdsvis politik, plan og regnskab. Nordiske Cykel-byer tilbyder kommunerne at sætte arbejdet med cykelfremme i system.

Cykelfremme The nordic WayProjektet sigter mod at udvikle et fælles nordisk koncept for fremme af lokal og re-gional cykeltrafik – The Nordic Way. The Nor-dic Way indeholder en fælles cykelstrategi, der inkluderer en politisk erklæring og en fælles procesplan. Procesplanen forpligter kommunerne til at udarbejde: cykelpolitik, -handlingsplan og -regnskab med en høj grad af brugerinvolvering, årlig revision af indsatser, løbende erfaringsudveksling og fælles metodeudvikling, samt ikke mindst obligatorisk benchmarking mellem øvrige nordiske kommuner.

Et sådant fælles koncept vil dels sikre kvalitetsudvikling af de lokale indsatser til fremme af cykeltrafikken, dels etablere

en fælles nordisk standard, der kan danne ramme om fortsat fremme af cykeltrafik-ken. Derved kan andre kommuner få glæde af arbejdet og del i erfaringerne.

Sådan fordeler transporten sig pct.-vis i de danske byer der medvirker i Nordiske Cykelbyer.

Erfaringer viser, at det er lettere at fremme cykeltrafik i de byer hvor der i for-vejen er mange cyklister – så Frederikshavn har tilsyneladende den letteste opgave?

Nordiske Cykelbyer har egen hjemmeside: www.nordiskecykelbyer.dk Projektet fort-sætter frem til udgangen af 2011, er støttet af Interreg IV A: Kattegat-Skagerak-pro-grammet og COGITA og Veksø er tilknyttet som rådgivere.

Bil Kollektiv gang Cykel

Frederikshavn 56 3 6 25Silkeborg 62 3 20 14Viborg 63 3 22 12Randers 59 5 19 16

Gennemsnit af 57 danske kommuner 58 7 20 15Odense (Danmarks nationale cykelby) 20 30 20

Kilde: Danmarks Statistiks Transportvaneundersøgelse 2009

cykel-

politik

cykel-

handlingsplancykel-

regnskab

Kvalitetscirklen

Teknik & Miljø / Maj 2011naTUr

64

Af | Irene Brandt

I Kolding Kommune og mange andre kommuner ærgrer politikere og medarbejdere sig over, at opga-ven med at finde den uregistrerede beskyttede natur i første omgang ikke er tilfaldet kommunerne; men løbet er ikke kørt endnu, og KL arbejder for at arbejdet med feltregistreringen sendes i udbud

beskyttet natur:

Opgaven kan stadig blive kommunal

Kære miljøminister Karen Ellemann

Kolding Kommune er enig med miljømini-steren i, at registreringen af §3-natur ikke er god nok. Derfor har kommunen også de senere år lagt et stort arbejde i at opdatere vores viden om naturen gennem årlige tilsyn, feltundersøgelser og opdatering af §3-registreringen – en indsats vi regner med at fortsætte med de kommende år. Da der er registreret ca. 3.500 §3-lokalite-ter inden for kommunegrænsen, vil vi dog med vores nuværende ressource langt fra kunne gennemgå alle resterende §3-arealer over den treårige periode, som svarer til Naturstyrelsens tidshorisont, ligesom der over tid vil være behov for gentagne tilsyn på udvalgte lokaliteter. Derfor er et overord-net initiativ til at forbedre registreringen af §3-natur velkomment.

Sådan lyder indledningen i et brev forman-den for Plan- og miljøudvalget i Kolding Kom-mune, Christian Kloppenborg-Skrumsager, umiddelbart inden påske sendte til miljømi-nister Karen Ellemann. Resten af brevet er mindre fordrageligt, for Christian Kloppen-borg-Skrumsager er ikke tilfreds med, at opgaven med at registrere den beskyttede §3-natur er blevet placeret i Naturstyrelsen.

”Det er utroligt ærgerligt, at denne opga-ve ikke varetages af kommunerne. Det er os, der har det lokalkendskab, opgaven kræver, og vi risikerer, at de 36 mio. kr. der nu bruges på opgaven er spildte, fordi de registrerin-ger, Naturstyrelsen foretager, ikke kommer kommunernes naturafdelinger til gavn,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Han frygter også, at medarbejderne i kommunerne alligevel ender med at skulle udføre registreringen, fordi opgaven er blevet reduceret til stort set kun at bestå af en skri-vebordsgennemgang ved hjælp af luftfotos.

”Der er stor sandsynlighed for, at der vil blive foretaget fejlregistreringer, når registreringen alene sker på baggrund af luftfotos. Efterfølgende bliver det kommu-nernes sagsbehandlere i naturafdelingerne, der skal på besigtigelse og rette fejlene i takt med, at de opdages,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager

I brevet til ministeren understreger han, at selvom Naturstyrelsen skulle finde på at tage på feltregistrering, så vil disse besøg ofte ikke være tilstrækkelige til en endelig afklaring af arealets §3-status.

”Årsagen er, at Naturstyrelsen ikke ligger inde med kommunens viden om tidligere sagsbehandling på arealerne, at en detalje-ret botanisk kortlægning ofte er nødvendig, ligesom dialog med lodsejeren ofte er nød-vendigt for af at klarlægge det driftshistoriske element i spørgsmålet om §3-status.

Naturstyrelsens registrering vil derfor også sjældent være tilstrækkeligt grund-lag for eventuel §3-sagsbehandling på den enkelte lokalitet, ligesom kommunens sagsbehandling på miljøgodkendelser til driftsændringer på landbrugsbedrifter kræver grundigere undersøgelser for at kunne anvendes. Endelig forekommer det som spild af ressourcer, at der ikke kobles værdisætning, målsætning og plejevur-dering af lokaliteterne på arealbesigtigel-serne, da disse elementer er en sædvanlig del af kommunens tilsyn som et vigtigt

bidrag til kommunens arbejde med na-turkvalitetsplanlægning,” skriver Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Det er med andre ord spild af penge, at Naturstyrelsen sandsynligvis er på vej til at bruge 36 mio. kr. til at registrere den be-skyttede natur, når indsatsen efterfølgende ikke kan bruges i kommunernes arbejde med den beskyttede natur.

”For mig handler det ikke om pengene. Opgaven skal - uanset om vi får penge til det eller ej - ligge i kommunerne, for det er kun de kommunale natur-sagsbehandlere, der har det lokalkendskab, der skal til, hvis opgaven skal løses på en fornuftig måde,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Lokalkendskabet er oparbejdet gennem tidligere besigtigede arealer, verserende og tidligere sager (håndhævelses- og dispensa-tionssager) og erfaring i tolkning af luftfoto, ligesom medarbejderne har flere års erfa-ring i feltundersøgelser og brug af DMUs registreringssystem.

”Det er derfor indlysende, at opgaven med at registrere og opdatere §3-registre-ringen hører hjemme i kommunen,” skriver Christian Kloppenborg-Skrumsager. Han afslutter sit brev til miljøministeren med følgende anbefaling:

”Kolding Kommune skal derfor anbefale, at opgaven med at gennemgå og opdatere §3-registreringen udføres af kommunerne. Sigtet er at opnå en omkostningseffektiv udfø-relse af opgaven, der ikke blot vil kunne skabe større retssikkerhed og kvalitet i afklaringen af §3-status, men også vil bidrage til at løse andre opgaver, som §3-registrering og –besigtigelser er en forudsætning for at kunne løse.”


65

send opgaven i udbudI KL ærgrer chefkonsulent Troels Garde Ras-mussen sig også over, at forhandlingerne mellem regeringen og KL ikke førte til en entydig placering af opgaven i kommuner-ne. På den anden side har han ikke opgivet håbet om, at det alligevel kan ende med, at det også bliver kommunale sagsbehandlere i nogle kommuner, der ender med at gen-nemføre den del af opgaven, der handler om feltregistrering.

”Vi har aftalt en organisatorisk model, hvor Miljøministeriet og KL er sammen om projektet med Miljøministeriet som projektansvarlig. I dette projekt skal staten blandt andet vælge, hvem der skal være en-treprenør på feltregistreringen i 2012-2013.

2011 bliver en slags pilotprojekt, hvor Naturstyrelsens egne folk feltregistrerer,” siger Troels Garde Rasmussen.

Opgaven kommer forenklet sagt til at bestå af tre dele: • Gennemgangen af luftfotos.• Feltregistreringen.• Indberetning til miljøportalen.

”Der er intet til hindring for, at Miljømi-nisteriet sender feltregistreringen i udbud, så opgaven kan løses bedst og billigst. Re-geringen er stor fortaler for at sende offent-lige opgaver i udbud - og feltregistreringen af den beskyttede natur er faktisk et oplagt sted at bruge udbud. Derefter er det så op til Naturstyrelsen, den enkelte kommune eller private konsulentfirmaer at byde på opgaven,” siger Troels Garde Rasmussen.

Han er bekendt med andre kommuner, der som Kolding beklager, at det i første

omgang ikke lykkedes KL og Miljøministe-riet at blive enige om at placere opgaven i kommunerne.

”Men det hører med til historien, at det faktisk er utroligt vanskeligt at fordele midlerne til opgaven på forhånd, fordi den handler om at registrere al den beskyttede natur, som endnu ikke er registreret. Stik-prøveundersøgelser indicerer, at det drejer sig om en betydelig fejlmargin, men det er ikke jævnt fordelt i hele landet, og vi kan jo ikke på forhånd vide, hvor luftfotogen-nemgangen vil afsløre, at den uregistrerede natur sandsynlig forekommer. Til gengæld vil det blive meget lettere, når gennemgan-gen af luftfotoene er afsluttet, for så ved vi præcist, hvor mange hektar det drejer sig om i den enkelte kommune. Til den tid står det staten frit for at vælge den billigste løs-ning,” siger Troels Garde Rasmussen.

vi er klar til at bydeFormanden for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, NOV, Flemming Lehbert Sørensen, forstår også godt, at Christian Klop-penborg-Skrumsager ærgrer sig over, at opga-ven med at registrere den beskyttede natur i første omgang ikke er blevet kommunal.

”Vi er selv ret frustrerede over, sags-forløbet i forbindelse med planlægningen af indsatsen. Det ER ærgerligt, at opgaven måske er gledet ud af kommunale hænder. Vi håber, at KL vinder gehør i regeringen for sit forslag om at sende feltregistreringen i udbud, for vi har så mange fordele i kom-munerne af selv at løse opgaven, at vi helt sikkert vil byde på at udføre feltregistrerin-gen,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

Kommunerne vil kæmpe for, at naturmedarbejderne, som skal registrere den beskyttede natur, er ansat i kommunerne.

Kommunale naturafdelinger løser opgaven bedst

Derfor skal Kolding Kommunes egen naturafdeling ifølge christian Kloppenborg-Skrumsager stå for registreringen af beskyttet natur:

• KoldingKommuneharsidenkommunalreformens gennemfø-relse foretaget mange vurderin-ger af §3-status, hvoraf en del har betydet, at de givne arealer er taget ud af registreringen – eksempelvis i forbindelse med sagsbehandling på anmeldelser om 15 års genopdyrkningsret. naturstyrelsen vil ikke kunne se disse tilfælde ved deres gen-nemgang, fordi de ikke har ad-gang til kommunens sagsarkiv.

• KoldingKommuneprioriterergennemførelsen af naturkvali-tetsplanlægning højt, og kom-munens besigtigelser i den forbindelse kan derfor betragtes som egentligt dobbeltarbejde på de arealer, som naturstyrelsen vil gennemgå.

• VedatKoldingKommuneforetager det meget grundige tilsyn på §3-lokaliteterne udbyg-ges kommunens kendskab til naturgrundlaget.

• Naturstyrelsensgennemgangaf§3-lokaliteter kan antagelig for-ventes at medføre et stort antal håndhævelsessager, som ikke kan løftes med den nuværende bemanding i kommunerne. En mere hensigtsmæssig frem-gangsmåde i at løfte sådanne håndhævelsessager vil netop være en mere gradvis gennem-gang af §3-lokaliteterne over tid.

ark

ivfo

to: T

erke

l Bro

e c

hri

sten

sen


66

Af | Irene Brandt

Vådområdeindsatsen er ét af de få tandhjul i Grøn Vækst, der rent faktisk bevæger sig

Vinderholdet i Grøn Vækst

Der blev lagt op til god stemning, da Na-turstyrelsen havde inviteret kommunerne til informationsmøde om gennemførelsen af vådområdeindsatsen under Grøn Vækst. Fra mødets start understregede Mikael Kirkebæk fra Naturstyrelsen, at vådområde-indsatsen er en succeshistorie:

”Vådområdeindsatsen er ét af de få hjul i Grøn Vækst, der rent faktisk bevæger sig. I er med andre ord med på et vinderhold - og dem er der ikke så mange af under Grøn Vækst,” konstaterede Mikael Kirkebæk i sin velkomst og tilføjede:

”I har en høj stjerne i Naturstyrelsen efter realiseringsfasen, hvor I var optimalt kørende.”

Mødet skulle sikre, at det videre forløb ville blive lige så vellykket.

Mikael Kirkebæk lagde ud med en gen-nemgang af vigtige punkter i forbindelse med udarbejdelsen af vandoplandsplanerne (se faktaboks), hvilket medførte en kommentar fra Gustav Schaarup fra Aalborg Kommune, som opfordrede Naturstyrelsen til at give mu-lighed for at sætte flere projekter i gang end målet giver plads til.

”Vi ved jo, at mange projekter ikke realiseres, og så kan det blive problematisk at blive færdige inden tidsfristen udløber i 2015,” sagde Gustav Schaarup.

Mikael Kirkebæk svarede:”Vi forventer ikke, at alle projekter er

færdige i 2015. Mange vil først blive afslut-tet i løbet af 2017 og 2018; og der er ikke mulighed for at iværksætte flere projekter, end rammerne giver plads til.”

Hvad tænker bier?Karsten Gasseholm fra Naturstyrelsen tog afsæt i en tegning med Peter Plys, som hængende i en ballon er på honningjagt:

”I er Peter Plys, som ser bierne nærme sig jeres ballon. Bierne, det er os i FødevareEr-hverv og Naturstyrelsen. Nede på jorden står jeres chefer forklædt som Jacob, der råber op til Peter Plys: Hvordan går det? - og I svarer: ”Man kan ikke vide, hvad bier tænker!”

”I dag vil jeg fortælle, hvad vi tænker, når vi ser jeres ansøgninger,” lovede Kar-sten Gasseholm.

Han skelnede mellem forundersøgelsen og selve ansøgningen.

”Forundersøgelsen gennemføres for kommunens skyld og har til formål at finde en metode til realisering af projektet. I natursty-relsen kigger vi efter, at alle de spørgsmål, der rejses i forundersøgelsen også besvares,” sagde Karsten Gasseholm og opfordrede kommunerne til selv at bidrage til effektiv sagsbehandling ved gennem selvkritik at sikre, at ansøgningerne lever op til disse krav, inden de afsendes. Ligesom realiseringsansøgnin-gen skal indeholde et antal målepunkter, der kan kontrolleres med henblik på at vise, om projektet er gennemført som beskrevet.

Hvad vil Peter Plys gerne vide?Der var mange spørgsmål til Karsten Gas-seholm fra deltagerne:

”Hvordan er mulighederne for at inte-

grere lodsejernes ønsker om at skabe mere natur i forbindelse med gennemførelsen af et vådområdeprojekt?” spurgte Hans-Mar-tin Olsen fra Kolding Kommune.

”Pengene går kun til den del af projek-tet, der vedrører kvælstofreduktionen. Det er også med udgangspunkt i kvælstofreduk-tionen, at projekterne skal begrundes; men det landskabelige hensyn indgår i Natur-styrelsens vurdering. For eksempel hører søer ikke til i ådale. Med andre ord: Selvom vandhuller er gode til at fjerne kvælstof, så giver vi kun tilladelse, hvis projektet også landskabeligt set er en god idé,” svarede Karsten Gasseholm.

Dette svar affødte følgende kommentar fra Morten Horsfeldt Jespersen fra Silke-borg Kommune:

”Der er projekter, der falder, hvis der kun gives penge til kvælstoffjernelsen. Vi risikerer derfor at løbe tør for projekter.”

Jens Albert Hansen fra Favrskov Kom-mune efterlyste en begrundelse for, at der ikke gives tilskud til fjernelse af afgrøder og plantevækst.

Mikael Kirkebæk svarede på dette spørgsmål:

”Set up’et er, at Grøn Vækst finansierer etablering af vådområder; men ikke den ef-terfølgende drift, hvilket er helt bevidst, for det er en etableringsordning; men hvis drif-ten efterfølgende understøtter kvælstofre-duktionen, kan man efterfølgende søge om tilskud til driften,” lød svaret.

Michael Dickenson fra Morsø Kom-mune stillede et spørgsmål vedrørende mu-ligheden for at søge om tilskud til genetab-lering af rørlagte vandløb. Mikael Kirkebæk svarede:

”Dét er en udfordring! Genetablering af vandløb ligger som en indsats i Grøn Vækst;

” Genetablering af vandløb ligger som en indsats i Grøn Vækst; men model-len er ikke færdigbehandlet endnu. Jeg anbefaler derfor, at I parkerer de projekter under vådområdeindsatsen, som indeholder andre elementer fra Grøn Vækst, lidt endnu og venter.”

Mikael Kirkebæk, Naturstyrelsen.


67

men modellen er ikke færdigbehandlet endnu. Jeg anbefaler derfor, at I parkerer de projekter under vådområdeindsatsen, som indeholder andre elementer fra Grøn Vækst, lidt endnu og venter. De andre virkemidler i Grøn Vækst kommer forhåbentlig snart på plads. Kan I ikke vente - så ender det med, at I selv kommer til at betale for indsatsen!”

Baseret på gennemsnitKim Diget Christensen fra Naturstyrelsen redegjorde for kravene til dokumentationen. Den valgte metode skal beskrives og ind-tegnes på kort og i arealopgørelser. Bereg-ningerne skal være gennemskuelige, og der skal argumenteres for de valg, der træffes ved beregningen af kvælstofreduktionen.

”Ved beregningen af kvælstofreduktio-nen, er der en række hensyn, som skal indgå i beregningerne: Nedbør, jordbundsforhold og det drænede oplands størrelse; men alt efter, om der er tale om oversvømmelser, overrisling/nedsivning eller etablering af søer, har Naturstyrelsen fastlagt normer, som I skal tage afsæt i,” sagde Kim Diget Christensen.

Niels Vedel fra Limfjordsrådet spurgte, hvorfor Naturstyrelsen tilsyneladende er klogere end konsulenterne, når det gælder vandbevægelser i for eksempel en ådal?

Kim Diget Christensen:

”Det er vi heller ikke; men vi tager afsæt i en række tommelfingerregler i et forsøg på at undgå 200 sider tykke ansøgninger. Hvis I ønsker at levere en gennemarbejdet og velargumenteret ansøgning, er I velkomne; men jeg tror ikke, det er praktisk.

Nogle steder passer det, at kvælstofre-duktionen er 50% ved overrisling, andre steder er den lidt mere eller lidt mindre; men landsgennemsnittet kommer til at passe.”

Husk natura 2000Naturstyrelsen lægger vægt på, at ansøg-ninger til vådområdeprojekter tager høje for forekomsten af Natura 2000 områder inden for projektet.

”Projekterne må ikke medføre skade på Natura 2000 områder i form af beska-digelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for beskyttede arter eller øde-læggelse af beskyttede plantearter,” sagde Olaf Christiani fra Naturstyrelsen.

Forundersøgelserne skal indeholde ty-delige konsekvensberegninger, som for ek-sempel tager højde for den fosforfrigørelse, der finder sted, når landbrugsjord oversvøm-mes. Hvordan vil denne fosfor nedstrøms påvirke beskyttede naturtyper?

Hans-Martin Olsen forhørte sig om mu-lighederne for at tage hensyn til potentielle naturtyper.

”Kig efter, hvad der er beskrevet for området i Natura 2000, hvis der for eksem-pel er et ønske om at udvide et rigkær, bør i nok overveje, om det er hér, I skal i gang med et vådområdeprojekt,” lød svaret fra Olaf Christiani.

Tilsvarende ønskede Michael Dick-enson svar på, om det også var muligt at tage hensynet til lystfiskerinteresser med i overvejelserne.

”Det samlede naturindhold, må ikke gå tilbage som følge af gennemførelsen af et vådområdeprojekt. I bliver derfor nødt til at foretage en afvejning af nettoeffekten. Hvad er vigtigst: udfasning af landbrugsjord eller nedgang i lakseynglen?” svarede Olaf Christiani.

er lodsejerne problemet?Hans Fink fra FødevareErhverv introduce-rede deltagerne til mødet med lodsejerne.

”Lodsejerne kan have forskellige grun-de til ikke at være interesseret i at gennem-føre et vådområdeprojekt. Modstanden kan for eksempel have rod i personlige forhold baseret på frygten for at projektet kan have en negativ påvirkning af landbrugsdriften. Mistillid til erstatningsniveauet og erstat-ningsmulighederne er også i spil, ligesom frygten for følgerne af at blive nabo til et na-turområde kan medføre modstand. Endelig kan der i modstanden også være gemt en stor del positionering til forhandlingerne om gennemførelsen af projektet,” sagde Hans Fink. Han fortsatte:

”Landbruget betragter det åbne land som deres. De tager ikke miljøpåvirkningen med, når de hævder deres ret til at gøde til det punkt, hvor det gavner væksten;

Holløse Bredning i nordenden af El-lemosen, Tibirke Ellemose, blev opkøbt af staten i 1990 og sat under vand som

vådområde ved naturgenopretning.

” Projekterne må ikke medføre skade på Natura 2000 områder i form af be-skadigelse eller ødelæggelse af yng-le- eller rasteområder for beskyttede arter eller ødelæggelse af beskyttede plantearter.”

Olaf Christiani, Naturstyrelsen.

” Kig efter, hvad der er beskrevet for området i Natura 2000, hvis der for eksempel er et ønske om at ud-vide et rigkær, bør i nok overveje, om det er hér, I skal i gang med et vådområdeprojekt.”

Olaf Christiani, Naturstyrelsen.

Foto

: an

der

s Tve

vad

/Sca

np

ix

>


68

>

men det er ikke en naturlov, at landbruget uhæmmet kan forurene af hensyn til deres drift!”

Han rådede de kommunale sagsbe-handlere til at få ryddet dårlige sager af ve-jen, inden forhandlingerne om et vådområ-deprojekt indledes med lodsejerne - og ikke mindst til at sende kompetente folk til de offentlige høringer, som kan give fyldestgø-rende svar, når lodsejerne stiller spørgsmål til projektet.

Kun for landmændDer er forskellige muligheder for at kom-pensere lodsejerne for vådområdeindsat-

sen. Lodsejeren kan vælge at beholde area-let og få kompensation i tyve år for tabet af dyrkningsmuligheder. For dyrkede arealer er den samlede kompensation over 20 år 70.000 kr. pr. ha., for græsarealer er beløbet 36.000 kr., og naturarealer får 6.000 kr. pr. ha. Projektets grænser skal sammenholdes med matrikelgrænserne, hvilket meget let kan medføre en 10% øgning af arealet, som skal kompenseres i forbindelse med projektet. Lodsejeren kan også vælge at sælge jorden til staten - med eller uden krav om erstatningsjord.

”Kompensationen til lodsejerne er den største udgift i et vådområdeprojekt. Især hvis lodsejeren ønsker at sælge - med hen-syn til prisen på jorden er det en god idé at forhøre sig hos ejendomsmæglere og ikke mindst hos os i FødevareErhverv,” sagde Hans Fink. Han understregede, at erstat-ningerne kun kan gives til landbrugsjord og naturarealer.

”I det omfang, vådområdeprojektet påvirker andre lodsejere end landmændene, skal der iværksættes afværgeforanstaltnin-ger, så det kun er arealer, der ejes af land-mænd, der påvirkes af indsatsen,” sagde Hans Fink.

eU bestemmerFinansieringen af vådområdeindsatsen kommer fra EU - og det er derfor også EU, der bestemmer, hvordan virkemidlerne i for-hold til landmændene skal sammensættes. Det fremgik af et indlæg fra Lars Grumstrup fra FødevareErhverv.

”EU foretrækker den 20-årige fasthol-delsesaftale; men alternativet er opkøb af jorden - enten med eller uden erstatnings-jord. Det er et krav fra EU, at det er den statslige myndighed, der opkøber jorden,” sagde Lars Grumstrup. I sit indlæg trak han grænserne op mellem de kommunale og statslige opgaver i forbindelse med gen-nemførelsen af vådområdeprojekterne. Groft sagt kan man sige, at det er kommu-nerne, der klarer opgaven - med mindre, der skal opkøbes jord eller findes erstat-ningsjord, så tager FødevareErhverv over.

”I forbindelse med Vandmiljøplan II opkøbte vi hele ejendomme i drift, hvilket

somme tider resulterede i at vi måtte sælge med tab. Det kommer ikke til at ske i for-bindelse med vådområdeindsatsen, for der er ikke budgetteret med tab denne gang,” sagde Lars Grumstrup.

Hvordan det kommer til at gå i praksis, står hen i det uvisse. Der er nemlig endnu ikke indgået aftaler. Til gengæld er Lars Grumstrup optimistisk:

”Pt. er efterspørgslen på landbrugsjord ikke stor!” konstaterede han.

Økonomien i vådområdeindsatsen for-udsætter altså, at arealerne efterfølgende kan sælges til mindst samme pris, som staten kommer til at betale for jorden.

”Så det går vi ud fra den kan!” sagde Lars Grumstrup, som sætter sin lid til, at en liberalisering af landbrugsloven, der giver andre end landmænd adgang til at opkøbe landbrugsjord, kan sikre at jorden kan sæl-ges uden tab, når vådområdeprojektet er gennemført.

Åge Ebbesen fra Silkeborg Kommune ville gerne vide, om kommunerne har mulighed for at tinglyse for eksempel stier på projektarealerne, mens de er i statens besiddelse, og om kommunerne har mulig-hed for at byde på jorden, når den sættes til salg.

”Jeg kan ikke svare på det første spørgsmål, men jeg vil finde ud af det. Med hensyn til at købe jorden står kom-munerne frit, for jorden sælges i offentligt udbud, hvor alle kan byde,” svarede Lars Grumstrup.

Husk at opdateret vandoplandsplanen, voP

Det tværkommunale organiserings-organ, VoS, har blandt andet til opgave at udarbejde og ajourføre VoP, koordinere indsendelsen af an-søgninger og udtale sig i forbindelse med gennemførelsen af private vådområdeprojekter.

Mikael Kirkebæk fra naturstyrel-sen understregede vigtigheden af, at ændringer i projekterne løbende registreres i VoP.

”Det er vigtigt at data i ansøgnin-gerne til vådområdeprojekterne afspejler den valgte indsats i VoP. naturstyrelsen tjekker det. Så over-ensstemmelsen kan lige så godt være der fra starten.”

Husk også:

• at indregne private projekter i VoP• at notere forventede supplerende

projekter i VoP.• lav en ny VoP når:• et projekt udgår• der sker ændringer i et projekt,

som har fået tilsagn.

• hvisændringerietprojektfårkon-sekvenser for data i VoP.

” I det omfang, vådområdeprojektet på-virker andre lodsejere end landmæn-dene, skal der iværksættes afværge-foranstaltninger, så det kun er arealer, der ejes af landmænd, der påvirkes af indsatsen.”

Hans Fink, FødevareErhverv.

TEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerne

Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

TEKNOLOGISK INDSIGT // ENERGI OG MILJØ I KOMMUNERNE

Energi

17. marts 2011Kære Nyhedsbrevslæser 17. marts 2011Danske kommuner kan ikke kopiere tysk ”rekommunalisierung” af elselskaberTyske kommuner har succes med at overtage private elselskaber og gøre disse til profitable forretninger. Notat fra Dansk Energi vurderer, at en lignende model ikke giver mening i Danmark.

Af KlAus ulriK MortENsEN

Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder. Et efter et skyder nye kommunale selskaber op, som i takt med, at de særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kabler i den tyske undergrund udløber, køber bevillingerne tilbage fra de private for selv at forsøge sig på markedet.Og det er der både politiske stemmer og gode penge i, forklarer Hans-Joachim Reck fra den tyske pendant til KL, Verbund Kommunaler Unternehmen.

”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de kommunale forsyninger. Efter finanskrisen er borgerne blevet mere skeptiske over for store, anonyme firmaer. Så længe energiforsyningen er på kommunale hænder, sikres derimod vækst og arbejdspladser i regionen,” udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi.I Kassel er 75 procent af byens største elselskab, Städtische Werke med 200.000 kunder, på kommunale hænder. Og det giver ifølge Andreas Heiberg, leder af Kassels vejvæsens- og forsyningsselsakb KVV, der ejer Städtische Werke, kommunen mulighed for at tænke mere langsigtet på energiområdet.

”Vi kan agere mere strategisk i byens interesse, og vi kan udnytte synergieffekter på en helt anden måde end private aktører – for eksempel i drift, forvaltning og infrastruktur,” pointerer han.Tendensen syd for grænsen fik et par danske forsyningsselskaber til at rette henvendelse til Dansk Energi for at høre, om man kunne forestille sig en lignende udvikling herhjemme. Og spørger man Peter Hoffmann fra PH Energy, der udarbejdede notatet for Dansk Energi, er det korte svar nej.

”Mit umiddelbare gæt vil være, at det ikke kommer til at ske i særlig stort omfang i Danmark. Jeg tror ikke meget på en dansk ”rekommunalisierung”. Det er uden tvivl spændende, hvad der foregår i Tyskland, men på grund af de særlige koncessionsaftaler er det svært at kopiere,” vurderer Peter Hoffmann.Den tyske lov om koncessionsaftaler betyder, at kommunerne ved blot at præsentere nogle såkaldt rimelige argumenter for fordele for forbrugerne kan tilbagekøbe nettet fra store internationale spillere som E.ON. Det har betydet, at omtrent halvdelen af de tyske elkunder i dag køber ydelser hos kommunale selskaber, mens det kun er tilfældet for syv procent af de danske forbrugere.

Men også i Norge, Finland og Sverige køber cirka 60 procent af kunderne strøm af det offentlige. Forskellen fra Danmark skyldes blandt andet krav om, at eksempelvis vandkraftværker i Norge skal være på offentlige hænder. Dog er udviklingen i Norden de seneste årtier gået i retning af privatisering.I Danmark er mange elselskaber ejet af forbrugerne som andelshavere. Men de kommunalt ejede forsyningsselskaber kunne godt inden for de givne lovgivningsrammer vælge at opkøbe andelsselskaberne, hvis økonomien ellers var til det. Og således kunne de få fordele i forhold til langtidsplanlægning, vurderer Peter Hoffmann.

Nyheder og analyser

Aktuelle lovforslag

Høringer

Puljer og fondsmidler

Nyt fra kommunerne

Få det samlede overblik over:

Læs om EnErgi KLima miLjø affaLd Vandforsyning PLanLægning BygningEr TransPorT

80%Af lANdets kommuNer

modtAger NyHedsbrevet

Ingeniøren 210x139 Teknologisk Indsigt DET SAMLEDE OVERBLIK.indd 1 18-04-2011 13:33:04

69

Nyt fra Natur

TEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerne

Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

TEKNOLOGISK INDSIGT // ENERGI OG MILJØ I KOMMUNERNE

Energi

17. marts 2011Kære Nyhedsbrevslæser 17. marts 2011Danske kommuner kan ikke kopiere tysk ”rekommunalisierung” af elselskaberTyske kommuner har succes med at overtage private elselskaber og gøre disse til profitable forretninger. Notat fra Dansk Energi vurderer, at en lignende model ikke giver mening i Danmark.

Af KlAus ulriK MortENsEN

Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder. Et efter et skyder nye kommunale selskaber op, som i takt med, at de særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kabler i den tyske undergrund udløber, køber bevillingerne tilbage fra de private for selv at forsøge sig på markedet.Og det er der både politiske stemmer og gode penge i, forklarer Hans-Joachim Reck fra den tyske pendant til KL, Verbund Kommunaler Unternehmen.

”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de kommunale forsyninger. Efter finanskrisen er borgerne blevet mere skeptiske over for store, anonyme firmaer. Så længe energiforsyningen er på kommunale hænder, sikres derimod vækst og arbejdspladser i regionen,” udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi.I Kassel er 75 procent af byens største elselskab, Städtische Werke med 200.000 kunder, på kommunale hænder. Og det giver ifølge Andreas Heiberg, leder af Kassels vejvæsens- og forsyningsselsakb KVV, der ejer Städtische Werke, kommunen mulighed for at tænke mere langsigtet på energiområdet.

”Vi kan agere mere strategisk i byens interesse, og vi kan udnytte synergieffekter på en helt anden måde end private aktører – for eksempel i drift, forvaltning og infrastruktur,” pointerer han.Tendensen syd for grænsen fik et par danske forsyningsselskaber til at rette henvendelse til Dansk Energi for at høre, om man kunne forestille sig en lignende udvikling herhjemme. Og spørger man Peter Hoffmann fra PH Energy, der udarbejdede notatet for Dansk Energi, er det korte svar nej.

”Mit umiddelbare gæt vil være, at det ikke kommer til at ske i særlig stort omfang i Danmark. Jeg tror ikke meget på en dansk ”rekommunalisierung”. Det er uden tvivl spændende, hvad der foregår i Tyskland, men på grund af de særlige koncessionsaftaler er det svært at kopiere,” vurderer Peter Hoffmann.Den tyske lov om koncessionsaftaler betyder, at kommunerne ved blot at præsentere nogle såkaldt rimelige argumenter for fordele for forbrugerne kan tilbagekøbe nettet fra store internationale spillere som E.ON. Det har betydet, at omtrent halvdelen af de tyske elkunder i dag køber ydelser hos kommunale selskaber, mens det kun er tilfældet for syv procent af de danske forbrugere.

Men også i Norge, Finland og Sverige køber cirka 60 procent af kunderne strøm af det offentlige. Forskellen fra Danmark skyldes blandt andet krav om, at eksempelvis vandkraftværker i Norge skal være på offentlige hænder. Dog er udviklingen i Norden de seneste årtier gået i retning af privatisering.I Danmark er mange elselskaber ejet af forbrugerne som andelshavere. Men de kommunalt ejede forsyningsselskaber kunne godt inden for de givne lovgivningsrammer vælge at opkøbe andelsselskaberne, hvis økonomien ellers var til det. Og således kunne de få fordele i forhold til langtidsplanlægning, vurderer Peter Hoffmann.

Nyheder og analyser

Aktuelle lovforslag

Høringer

Puljer og fondsmidler

Nyt fra kommunerne

Få det samlede overblik over:

Læs om EnErgi KLima miLjø affaLd Vandforsyning PLanLægning BygningEr TransPorT

80%Af lANdets kommuNer

modtAger NyHedsbrevet

Ingeniøren 210x139 Teknologisk Indsigt DET SAMLEDE OVERBLIK.indd 1 18-04-2011 13:33:04

Anbefaling fra Miljøministeriet om bekæm-pelse af ræve og bedre udnyttelse af frivil-lige aftaler til beskyttelse af fuglene i Tønder-marsken får lokal opbakning

Hellere skyde ræve end stramme fred-ningen og hæve vandstanden væsentligt. Sådan lyder en af anbefalingerne i en rede-gørelse fra Miljøministeriet om beskyttelse af fuglelivet i Tøndermarsken. Et flertal i Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken har besluttet at tiltræde redegørelsen og dens anbefalinger.

Selv om Tøndermarsken har været fredet siden 1988 og er internationalt fuglebeskyt-telsesområde, er der blevet færre ynglefugle i området. Brushane og sort-terne er forsvun-det, og kobbersneppe og vibe er gået tilbage.

Derfor har Miljøministeriet undersøgt mu-lighederne for at forbedre fuglebeskyttelsen. Ministeriet kan ikke umiddelbart anbefale, at vandstanden hæves markant, fordi det tyder på, at man ved en hård bekæmpelse af ræve kan opnå samme resultat. En hævning af vandstanden vil dels udløse erstatningsbeløb på mindst 12 mio. kr., dels være i strid med de kulturhistoriske hensyn i Tøndermarsken, hed-der det i redegørelsen, der nu sendes videre til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Ministeriet anbefaler derfor, at bekæmpel-sen af rævebestanden fastholdes og styr-kes gennem udvikling af samarbejdet med de lokale jagtforeninger. Hvis vandstanden hæves i mindre omfang, og der skydes 8 ud af 10 ræve, kan man opnå det nødvendige

antal ynglefugle. Kan der skydes 9 ud af 10 ræve, vil det ikke være nødvendigt at hæve vandstanden, vurderer ministeriet.

Ministeriet lægger også op til, at der arbej-des med at få flere frivillige aftaler med land-mændene om at undlade afvanding.

Nej til yderligere fredning i Tøndermarsken

Ræven i Tønder-marsken er fra nu af jaget vildt.

Fo

to: n

iels

Fab

æk/

Sca

np

i


70

Af | Irene Brandt

Peter Bønløkke Adamsen får 27. maj overrakt prisen som årets unge europæiske rådgiver. Det er den europæiske brancheforening for rådgivende ingeniører, EFCA, der uddeler prisen

Det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen

”Prisen er vigtig for mig, fordi den er en anerkendelse fra uvildige kollegaer af, at det arbejde, jeg laver, er i topklasse,” siger Peter Bønløkke Adamsen. Han er ansat ved Rambølls miljødivision på Fyn og er netop kåret til årets unge europæiske rådgiver.

Peter Bønløkke Adamsen har fået prisen for sit arbejde med naturgenopret-ning, og ikke mindst sin evne til at tænke i løsninger frem for problemer. Hans speciale er faunapassager og vandløb.

”Jeg er også rigtig glad for, at prisen anerkender, at man som ingeniør også kan lave andet end at bygge broer og høje huse. Prisen understreger betydningen af natur-området, og vil ganske givet være med til at skærpe interessen for naturindsatsen blandt ingeniører,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

vokset op i et vandløbBåde interessen for naturen og for ingeni-ørfaget har dybe rødder i Peter Bønløkke

Adamsens familie. Selv er han tredje gene-ration af ingeniører i familien, og hans far var i mange år ansat i Fyns Amt, hvor han stod for overvågningen af øens vandløb gennem fauna-undersøgelser og ved kontrol med de 800 målestationer, der dengang var opstillet i de fynske vandløb. Fra første parket kunne han følge resultaterne af spildevandsrensnin-gerne fra 70erne, og frem til amtet lukkede og slukkede 31. december 2006. I sin fritid tog han sine to sønner med på fisketure.

smolt følger strømmen

Peter Bønløkke adamsen har specialise-ret sig i at udvikle faunapassager (stryg), der forhindrer fiskeynglen i at gå i smolt-fælder. Smoltfælder er typisk skabt som resultat af, at man har ønsket at bevare eksempelvis mølledamme.

når Peter Bønløkke adamsen 27. maj kan tage til Berlin og modtage prisen som årets unge europæiske rådgiver, er det ikke mindst hans store engagerede ind-sats til gavn for den danske fiskebestand, der har bragt ham så vidt i karrieren.

”Siden 80erne er der blevet etableret en hel del fisketrapper og stryg i de danske vandløb. nogle har dog efterfølgende vist sig ikke altid at væreoptimale løsninger. godt nok lader de de voksne fisk passere op i vandløbet, når de skal op for at gyde; men når ynglen er klækket og begynder sin rejse tilbage til havet, kan de ikke komme tilbage,” fortæller Peter Bønløkke adamsen.

ynglen havner i smolt-fælder - og be-standen uddør i takt med at gedderne og fugle tager for sig af retterne i det smulte vand bag spærringerne.

”Smolten følger strømmen, og når de når frem til en spærring, stopper deres rejse mod havet. Vi har derfor udviklet forskellige metoder, til at lede smolten udenom spærringerne og gennem fau-napassagerne,” fortæller Peter Bønløkke adamsen og viser med en tegning, hvordan han har fundet på løsninger, som på én gang spærrer fiskeynglens adgang til det stillestående vand bag spærringerne og samtidig sikrer, at van-det kan slippe igennem, så dammen bag spærringen ikke tørrer ud.

”Man kan enten lave en uigennemtræn-gelig barriere, men med en fremadret-tet rørforbindelse, som sikrer vandet til dammen. Så længe åbningen på røret vender væk fra strømmen, slipper smol-

ten ikke igennem. En endnu bedre løs-ning består i at lægge drænrør på tværs af indløbet til dammen og placeres en stendæmning ovenpå, som forhindrer fiskeynglen at svømme ind i bassinet,” siger Peter Bønløkke adamsen.

På denne måde har han sikret at både damme og fiskebestanden har overlevet i en række danske vandløb.

” … men det egentlige formål med fau-napassagen er ikke udelukkende at beva-re dammene. Det er i stedet formålet at skabe passage for fiskene og den øvrige fauna tilknyttet vandløbet. Mit arbejde handler om at skabe den mest optimale faunapassage som overhovedet muligt – og samtidig sikre eksempelvis rekreative og kulturhistoriske interesser bedst mu-ligt,” siger Peter Bønløkke adamsen.


71

”Jeg er vokset op i et vandløb og med en fiskestang i hænderne,” konstaterer Peter Bønløkke Adamsen.

Derefter er det nærliggende at tro, at Peter Bønløkke Adamsen er uddannet miljø-ingeniør; men det er ikke tilfældet. Der står bygningsingeniør med anlæg som linje - og speciale i renseanlæg og spildevandsteknik på Peter Bønløkke Adamsens CV.

”Efter mit første job hos Carl Bro, hvor jeg arbejdede med fundering af huse og veje, er jeg målrettet gået efter at arbejde med dét, der interesserer mig mest: natu-ren! Min uddannelse som ingeniør er en adgangsbillet til min stilling; men det er dét, jeg arbejder med i dag, der viser, hvad jeg brænder for. Selvfølgelig skal fagligheden al-tid være i orden; men min erfaring er, at når man selv brænder for sit arbejde, så smitter det af på samarbejdsprocessen og resulta-terne,” fortæller Peter Bønløkke Adamsen.

Han er også sikker på, det er en kompliment, når biologerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, i Vejle og Silkeborg, undrer sig over, at rådgiveren fra Fyn, der møder op i lystfiskertøj til deres møder, er blevet ingeniør og ikke biolog.

”Det kan da godt være, at jeg skulle have været biolog i stedet for - men hvor-for? Jeg laver jo dét, jeg gerne vil arbejde med,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

naturingeniørTitlen ’naturingeniør’ findes ikke; men Peter Bønløkke Adamsens engagement og interesse for naturen gør ham til en værdig repræsentant for denne betegnelse.

Peter Bønløkke Adamsen er med egne ord vokset op i et vandløb, og med en

baggrund som ingeniør er det lykkedes at forene den store interesse for naturen med

arbejdet som rådgivende ingeniør i Rambølls miljødivision på Fyn.

”Aller helst ser jeg, at alle spærringer af vandløb uden undtagelse fjernes. Det er da også dette, EUs vandrammedirektiv læg-ger op til. Indtil direktivet er gennemført, og fordi der vil være spærringer, der ikke kan fjernes af den ene eller anden grund, er det utroligt vigtigt, at vi sikrer, at både de voksne fisk og fiskeynglen, smolten, kan passere spærringerne,” siger Peter Bøn-løkke Adamsen.

Han har været med til at udvikle en række løsninger i danske vandløb, som sikrer fiskenes uhindrede vandring både op i og ned ad vandløbene - og det er ikke mindst disse løsninger, som førte til at hans chef, Lone A. Clowes sammen med direktør Thorkild Feldthusen Jensen, i første om-gang indstillede Peter Bønløkke Adamsen til at modtage prisen.

”Jeg er så heldig, at jeg er ansat på en arbejdsplads, hvor jeg får lov til at yde en indsats for dét, jeg brænder for, og min arbejdsplads er rigtig god til at anerkende vores indsats,” siger Peter Bønløkke Adam-

sen. Han brænder for naturen i almindelig-hed og vandløbene i særdeleshed.

”Jeg synes, det er frustrerende at se, hvordan vi taber data om vandløbenes tilstand i forbindelse med, at langt de fleste af målestationerne i vandløbene er blevet nedlagt. Indtil det skete, havde vi oparbej-det en stor viden, som nu langsomt går tabt. Samtidig mister vi muligheden for at omsætte denne viden til indtjening i form af eksport af know how til resten af verden, som har været langt bag efter Danmark på vandmiljøområdet,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Han frygter også, at den manglende indsats for vandløbene kommer til at skade lystfiskererhvervet og -turismen, der årligt omsætter for 3 mia. kr.

”Vi skal ikke fortsætte med at påvirke naturen, som vi gør i dag. Vi har udnyttet naturen til industrialiseringen, men nu sy-nes jeg, det er på tide, vi giver noget tilbage til naturen,” siger Peter Bønløkke Adamsen.

Foto

: alla

n l

illeb

ro H

anse

n

Teknik & Miljø / Maj 2011naTUr: PoliTisK ForUm

72

Af | Irene Brandt

Miljøminister Karen Ellemann var på fransk visit i Silkeborg i forbindelse med Politisk Forum. Hun nåede dog både at rose, rise og undgå at besvare oplagte spørgsmål

Kom, talte og gik igen

Da KL sidste år havde inviteret miljøminister Karen Ellemann til at tale på Politisk Forum endte det med, at ministeren lovede Martin Damm, at kommunerne får midler nok til at gennemføre de ambitiøse vand- og naturpla-ner. Dette løfte er ikke blevet indfriet endnu - og blev det heller ikke på dette års Politisk Forum, hvor Karen Ellemann kom, talte og gik igen - uden at hverken Martin Damm el-ler deltagerne på konferencen fik lejlighed til at stille ministeren ét eneste spørgsmål!

Karen Ellemann indledte sin tale med at undskylde, at der sidste år var faldet en del upræcise svar fra hendes side på deltager-nes spørgsmål til vand- og naturplanerne:

”Jeg var jo lige blevet miljøminister, og det var nogle meget tekniske spørgs-mål, I ønskede svar på,” forklarede Karen Ellemann.

Den nu mere erfarne minister mødte dog ikke op med løfter om fuld økonomisk kompensation for den enorme indsats, kommunerne står bag i bestræbelserne på at gennemføre regeringens vand- og natur-planer samt Grøn Vækst. I stedet fik kom-munerne i år skældud af ministeren:

”Vi har netop afsluttet den offentlige hø-ring om vand- og naturplanerne. KL og kom-munerne har alle været væsentlige aktører i forarbejdet med både den tekniske forhøring og den offentlige høring. Så nu håber jeg, at

I også vil sætte handling bag ordene. Særligt på spildevandsområdet i den spredte bebyg-gelse i det åbne land, hvor kommunerne siden 1997 har haft til opgave at sikre, at alle 100.000 berørte ejendomme får ordnede klo-akeringsforhold, så disse ejendommes spil-devand ikke belaster vandmiljøet; men på 14 år er det kun 50% af ejendommene, der har fået forbedret spildevandsafledningen. Det er ikke godt nok! kommunerne skal stramme op på dette område og gennemføre en deci-deret indsats. Så de sidste ejendomme også kommer med,” sagde Karen Ellemann.

spreder giftSiden vand- og naturplanerne blev offentlig-gjort i januar 2010, er de blevet diskuteret i mange forskellige fora. Landbruget kæmper indædt imod planerne, og har indtil videre opnået at få sat en stopper for kvælstofkvo-terne, som skulle have sparet vandmiljøet for 10.000 tons kvælstof om året.

KTCs faggruppe for Natur og overflade-vand, NOV, har også rejst en del spørgsmål i forbindelse med planerne. For eksempel har NOV peget på det problematiske i, at de mid-ler fra EU, som hidtil er blevet brugt til miljø-venligt drift af naturarealer nu alle kanaliseres over i den natur, der tilfældigvis er udpeget til Natura 2000 - uhensigtsmæssigt, siger NOV, fordi indsatsen i Natura 2000 dermed kom-mer til at ske på bekostning af den beskyt-tede natur uden for Natura 2000s grænser.

Tilsvarende har NOV-faggruppen ef-terlyst et overvågningsprogram, som er i stand til fyldestgørende at dokumentere både, hvor der skal ske en indsats, og hvor-dan indsatsen siden viser sig at virke. NOV-faggruppen har ligeledes rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at nå målsæt-ningen med de økonomiske midler, der er afsat til gennemførelse af planerne. Langt, langt hovedparten af finansieringen kommer

fra EU, og når der ikke er flere penge at hen-te dér, stopper indsatsen - uanset om målet er nået. Det er i hvert fald, hvad Miljømini-steriets og Naturstyrelsens embedsmænd har gentaget igen og igen på diverse møder.

Hvis de fremmødte politikere, tekniske chefer og ledere af kommunale naturafdelinger havde håbet på, at ministeren ville svare på bare et par af de mange spørgsmål, der det se-neste år er blevet rejst i debatten om vand- og naturplanerne, måtte de gå hjem - ikke alene med uforrettet sag - men også med røde ører!

Her er, hvad ministeren gav tilhørerne med hjem.

”Det er første gang, vi har en samlet plan, for hele den danske natur,” sagde Karen Ellemann og ignorerede dermed både, at der findes masser af natur uden for Natura 2000, som fremover er fuldstændig ladt i stikken, og at der i Vadehavets vandopland på grund af manglende data ikke er planlagt en indsats.

”Der er balance mellem mål, midler og økonomi,” fortsatte Karen Ellemann; men gav ikke noget svar på, hvordan det vil gå, når pengene er brugt, og målene endnu ikke er inden for rækkevidde. Og i stedet for at redegøre for, hvorfor målestation efter målestation er pillet ned, med det resultat at naturens tilstand bliver sværere og svæ-rere at dokumentere, sendte ministeren lidt ros ud over scenekanten til kommunerne:

”I er lige så gode, som amterne var,” sagde Karen Ellemann; men forinden havde hun sørget for, at alle, der fremover rejser kritik af hendes planer, kommer til at føle sig uden for det gode selskab:

”Fejl kan ikke undgås, når kompleksi-teten er så stor, som det er tilfældet med vand- og naturplanerne, hvor man skal gå fra det generelle til det konkrete; men det spreder gift for miljøindsatsen, når valget af metoder hele tiden kritiseres.”

Vissenbjerg Tryk A

/S

Doppstadt i Løsninghar den rigtige løsning!

Autoriseret DoppstADt forhAnDler • sAlg • service

Neddeling

Knusning

Sortering

Sigtning

Blanding

Doppstadt Danmark A/s • lundagervej 30 • DK-8723 løsningtel.: +45 76 74 85 85 • fax: +45 76 74 85 86 • [email protected] • www.doppstadt.dk

Doppstadt’s produktsortiment omfatter mobile og stationære maskiner og anlæg. hver enkelt maskine bliver specialfrem-stillet til professionelt brug. vi tilbyder selvfølgelig også intensiv rådgivning og vejledning, og verdensomspændende salg og service.

Anvendelsesmulighederne omfatter bl.a. forberedelse eller forarbejdning af:• træaffald• grønt affald og organisk affald• trærødder og stammer• storskrald, hus- og industriaffald• Kompost• erstatningsbrændstof• Jord• spildevandsslam

Doppstadt -Mobile og stationære miljø- og specialmaskiner til behandling og oparbejd-ning af genbrug af organisk materiale og råstoffer samt biomasseproduktion.

DW 3060

DW-Serie Forneddeling

AK-Serie Findeling

SM-Serie Sortermaskiner

DW 2560

DW 3080 K

AK 230

AK 430 K

AK 530

SM 414

SM 518

SM 620

DW 3080 E2 AK 430 E

SM 620 A

DH-Serie Flishugger Blander

DH 910 K

DM-Serie DSP Sneglepresser

DW 2060 E AK 230 E

SST 1025

DSP 20-5DM 215


7474

Af | Irene Brandt

Hvordan hænger det sammen, at miljøministeriet på ene side siger, at vi i Danmark laver en aktiv naturindsats, når datagrundlaget for at måle indsatsen forældes og indskrænkes? Det var ét af de relevante spørgsmål, som blev rejst i forbindelse med Politisk Forum i Silkeborg.

Hvor skal vi få data om naturens tilstand fra?

En hjørnesten i den danske miljøindsats på landbrugsområdet er den fortsatte indsats for at mindske udledningen af nærings-stoffer til vandmiljøet. Denne indsats har stået på i 25 år, og landbruget har spillet en central rolle ved at halvere kvælstofudvask-ningen frem til i dag. Den næste milepæl er i 2015, hvor Vandrammedirektivets målsæt-ninger skulle være nået. På Politisk Forum deltog Jesper Sølver Schou fra Det Økono-miske Råds Sekretariat som oplægsholder. Han sagde om Vandrammedirektivet.

”Vandrammedirektivet er som udgangs-punkt en god måde at tænke miljøregulering på. De lokale effekter på landbruget som føl-ge af direktivet er hensigtsmæssige i miljø-økonomisk henseende, for indsatsen foregår lokalt samtidig med, at der er gode mulighe-der for at kompensere landbruget for de tab, indsatsen påfører erhvervet. Reduktionen på 19.000 tons kvælstof var et ambitiøst mål; men denne målsætning er blevet svækket efter udskydelsen af indsatsen til fjernelse af de 10.000 tons. I denne sammenhæng har man helt glemt den natur og de borgere, der taber på denne udskydelse. interessen har alene samlet sig om påvirkningen på landbruget som følge af gennemførelsen af vandrammedirektiverne,” sagde Jesper Sølver Schou. Han fortsatte:

”Vandrammedirektivet lukker ikke dansk landbrug! Direktivet rammer enkelte land-brug lokalt og regionalt. Landbruget er heller ikke bærende for samfundsøkonomien - og

hvis husdyrproduktionen skal begrænses i Himmerland, lukker det ikke slagterier. De får i stedet slagtedyrene fra andre egne af landet. Landbrugets største problem er ikke miljøreglerne, men en fastlåst produktions-struktur, som betyder, at ineffektive land-mænd sidder i vejen for de dynamiske!”

mål for naturbeskyttelseVandrammedirektivet er altså ifølge Jesper Sølver Schou godt - og landbruget skal bare lære at leve med kravene; men hvordan sikrer vi så, at intentionerne i direktivet slår igennem i Danmark?

”Vi skal blive bedre til at lave konkrete mål for naturpolitikken og følge op med afgørelser og overvågning - også når det gælder den såkaldt ’almindelige’ natur,” sagde Jesper Sølver Schou.

Han foreslog at koble naturindsatsen med større fokus på omkostningseffek-tivitet ud fra devisen: at tydelig afkast og effekt ved en indsats altid er et godt argument for at bruge flere ressourcer på naturindsatsen.

”… og er vi dygtige til at udnytte res-sourcerne, har vi råd til mere!” konklude-rede Jesper Sølver Schou. Han foreslog et par konkrete tiltag, som kan styrke naturindsatsen:

”De regler, der gælder for fredsskov, om genetablering, hvis skoven fældes, bør udbredes til også at gælde for alle de be-skyttede naturtyper. Det vil give lodsejerne

større fleksibilitet og styrke bevaringsind-satsen. Derudover bør vi i Danmark over-veje at indføre et samlet system af tilskuds-ordninger. Modellen bruges i Storbritannien og er en god måde at skabe sammenhæng mellem landbrugs- og naturstøtten.”

Kommunerne og naturindsatsenJesper Sølver Schou besvarede også spørgsmålet: Gør kommunerne det godt nok på naturområdet?

”Kommunerne gør, hvad de får besked på! For nylig blev det også slået fast, at kommunerne i hvert fald gør det lige så godt, som amterne i sin tid gjorde - men gjorde amterne det godt nok?

I det Økonomiske Råds Sekretariat har vi faktisk stor lyst til at undersøge forhol-det mellem opgaver og ressourcer samt effekten af naturindsatsen. Det er vores indtryk, at der ikke er afsat flere ressourcer til naturindsatsen; men der er kommet flere opgaver, som kommunerne skal løse,” sag-de Jesper Sølver Schou og konstaterede, at denne undersøgelse måske kan vise sig at blive endda særdeles svær at gennemføre:

”Vi mangler de informationer, vi skal bruge, for der findes ikke nye data. Sta-tistikkerne bliver ældre og ældre - og der kommer ikke nye data, hvilket er særdeles bekymrende, når vi samtidig går rundt og siger, at vi laver en aktiv naturindsats.”


75

Af | Irene Brandt

KL foreslår en tredelt klassifikation af det åbne land, hvor der både er plads til landbrug, vand- og naturbeskyttelse og flersidig landdistriktsudvikling

”Naturforvaltning indarbejdes i kommune-planlægningen, sammentænkes med fri-luftslivet og indgår i synergi med klassiske velfærdsområder: Børnepasning, undervis-ning, genoptræning og sundhedsarbejdet i øvrigt. Naturforvaltning er blevet en klassisk velfærdsydelse i kommunerne,” sagde formanden for KLs teknik og miljøudvalg, Martin Damm, da han som en af de første talere fik ordet på Politisk Forum.

Han konstaterede også, at kommunernes samlede udgifter til naturområdet har været stigende siden kommunerne overtog natur-området. Fra 120 mio. kr. i 2007 til 202 mio. kr. i 2009; men trods disse investeringer, er den danske natur fortsat under pres – primært pga. manglende plads og nitratpåvirkning.

”Det har KL forslag til at ændre på. For eksempel har vi foreslået miljøministeren en tredelt klassifikation af det åbne land, hvor der både er plads til landbrug, vand- og naturbeskyttelse og flersidig landdistrikts-udvikling. Det har vi endnu til gode at se realiseret,” sagde Martin Damm.

I november 2010 indgik KL og Miljømi-nisteriet en aftale, der skal rette op på den gamle og mangelfulde registrering fra 1993.

”Det er i al beskedenhed det vigtigste, der er sket for de beskyttede naturtyper, siden de blev indført for snart 20 år siden. Aftalen er en vindersag for staten, kommunerne, de grønne organisationer, landbruget, borgerne - og ikke mindst naturen,” sagde Martin Damm.

Som det eneste Grøn Vækst initia-tiv er vådområdeindsatsen ved at blive gennemført.

”Der er igangsat forundersøgelser og projekter over hele landet. Når det hele er færdigt, er der 150 nye vådområder til glæ-de for dyr, planter, borgere og landmænd. Kommunernes indsats er pudsigt nok det eneste større Grøn Vækst initiativ, der reelt er blevet implementeret – her næsten to år efter Grøn Vækst,” sagde Martin Damm Næste skridt er gennemførelsen af sta-tens vand- og naturplaner. i denne forbin-delse er KL stærkt optaget af at følgende betingelser er til stede:

• At der er overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering

• At kommunerne får den nødvendige tid til at gennemføre opgaverne - og ikke skal bøde for, at statens planer er næsten to år forsinket

• At der en reel mulighed for målopfyldelse i kombination med de nødvendige lods-ejer- og borgerprocesser.

”Det er hidtil ikke lykkedes staten at anvise reelle finansieringskilder til store dele af den kommunale indsats. Det gæl-der f.eks. for naturindsatsen og admini-strationen. For naturindsatsen har staten med Grøn Vækst forudsat en omfattende finansiel omprioritering af den kommunale naturforvaltning. Det vil dels forringe natur-beskyttelsen uden for Natura 2000-områ-der, dels vil det efterlade kommunernes lov-pligtige myndighedsarbejde ufinansieret!” sagde Martin Damm og fortsatte:

”Muligheden for målopfyldelse - med to års forsinkelse på de statslige planer

- er selvsagt begrænset. Lad mig nævne spildevandsindsatsen. Vandplanernes bindende karakter medfører, at de tidligere regionplaners ”virke for” mål ophøjes til at være bindende, med målopfyldelse i 2015. Såfremt målet fastholdes, vil det medføre en overophedning af markedet – med bety-delige takststigninger for forbrugerne, især i landdistrikterne.

Endelig betyder tid en hel del. Med vand-planerne skal kommunerne ændre vandløbs-vedligeholdelse på 6.000 km vandløb, åbne rørlagte strækninger på godt 968 km - og fjerne 2.900 spærringer såsom cementbyg-værk, kulturarvsmøller m.m. Det kræver tid og ressourcer. Staten har med Grøn Vækst tænkt på lodsejere og entreprenører - men åbenbart ikke kommunerne. Med andre ord: Uden de nødvendige midler til kommunerne kommer denne indsats til at tage rigtig lang tid. Derfor, kære regering og statsadministra-tion: Vi prioriterer fortsat vand- og naturop-gaverne højt; men vi kan ikke gøre det ved at sætte de fyrede folkeskolelærere til opga-verne. Vi har brug for - ligesom jer - at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft.”

Naturforvaltning er en klassisk velfærdsydelse

Den manglende finansiering vil forringe naturbeskyttelsen uden for natura 2000-områder.

Foto

: n

atu

rsty

rels

en/P

eter

Bu

nd

gaar

d j

ense

n


76

Europas overfladevandDet ungarnske EU-formandskab satte med konferencen ”Future of European Waters” i Budapest, Ungarn 23. til 25. marts fokus på de udfordringer, der er for overfladevandene i Europa. Konferencen var også afslutning på et stort EU-projekt om bla. udfordrin-gerne af klimaændringer på de europæiske vandsystemer.

På konferencen blev det sandsynlig-gjort, at Europa står over for en stor og vigtig udfordring vedrørende den fremtidige hånd-tering af vand. Problemstillinger i forhold til oversvømmelser, manglen på vand og tørke skal inkorporeres yderligere i både EUs og medlemlandenes lovgivning. F.eks indgår tørkeproblematikken ikke i EUs lovgivning på vandområdet, så det er et indsatsområde på EU kommissionen i årene fremover.

Der var mange spændende indlæg og synspunkter. Bl.a. var det interessant at høre om vandplanen for Donau, hvor det er lykkedes, at få 91 kommuner i 19 lande til at arbejde sammen og få udarbejdet en vandplan. Det var dog også tydeligt, at de centraleuropæiske lande har helt andre ud-fordringer end Danmark. De store vandløb

og floder deles af mange lande og påvirk-ningerne er store. For eksempel er det et problem, at behovet til vand til køling af industri og energianlæg flere steder hæver temperaturen i vandløbe med 4-5 grader. Middelhavsområdet har som bekendt knap-hed på vand og krafige nedbørshændelser skaber problemer med oversvømmelser i bl.a. flere større byer. En af udfordringerne er at indarbejde vandproblemstillingerne mere i den fysiske planlægning.

En betydelig økonomisk udfordring lig-ger i, at vand- og spildevandsanlæg generelt er gamle, og at der er et betydeligt efter-slæb på vedligeholdelsen. Et af spørgsmåle-ne er, om vi i fremtiden skal udvikle alterna-tiver til det vandskyllende toilet af hensyn til vandforsyning og spildevandshåndtering. Et andet fokus var på opgørelser af det reelle vandforbrug - herunder det vandressource-forbrug, der følger varetransporterne rundt om i verden. For eksempel står landbrugs-produktionen for ca. 70% af det samlede vandforbrug. Vandressourceforbruget eller ”Water footprint” skal tydeliggøres og være med til præge den fremtidige indsats.

Fra KTC-NOV deltog Bjarne Bringe-dal Svendsen, Morten Hundahl, Steen Ravn Christensen og Flemming Lehbert Sørensen.

Se mere om konferencen på http:// www.trivent.hu/2011/few2011/index.html

Specielt kan henvises til http://www.trivent.hu/2011/few2011/downloads/future_of_european_waters_key_mes-sages.pdf som er en sammenskrivning af de statments og anbefalinger, der kom ud af konferencen.Se mere om konfe-rencen på http://www.eu2011.hu/event/future-european-waters-conference

Donau er et markant indslag i bybilledet i Budapest.

Fo

to n

iels

Fab

æk/

Sca

np

ix

Teknik & Miljø / Maj 2011Tema: DigiTal ForvalTning

77

kTcs natur og overfladevandfaggruppe:

Hvis vi skal have god øko-logisk tilstand i vandmiljøet, skal vandløbsloven ændres!

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg holdt 27. april en høring om revision af vand-løbsloven. Udover ændringer af vandløbslo-ven blev også vandløbsindsatsen i forhold til Grøn Vækst og vandløbsvedligeholdelse drøftet.

Naturstyrelsen ved Jørgen Bjelskou beskrev vandløbsloven og indsatsen under Grøn Vækst. Helle Tegner Anker, professor ved Københavns Universitet beskrev for-holdet til vandramme- og habitatdirektivet og eventuelle ændringer af vandløbsloven - herunder spørgsmålet om, hvorvidt retten til dræning af arealer skal vurderes og ind i et tilladelsessystem.

Fra KTC-NOV gav Flemming Lehbert Sørensen et kommunalt syn på, hvordan vandløbsindsatsen rulles ud i Grøn Vækst.

”Vådområdeindsatsen og de planlagte indsatser for fosfor-ådale, vandløb, søre-staurering, spildevand m.v. risikerer at ske som næsten isolerede ’søjler’ med indivi-duelle administrationsmodeller og midler. Det bliver en bureaukratisk og usammen-hængende indsats, hvis ikke Naturstyrelsen sikrer, at man kan iværksætte de tiltag i og omkring vandløbene, som er de rigtige, når man står og for eksempel skal fjerne spærringer i vandløb. Projekter, som typisk bliver større genopretningsprojekter, fordi den højdeforskel der er ved en opstemning, skal fordeles i vandløbet,” sagde Flemming Lehbert Sørensen. Han fortsatte:

”Vi står over for udfordringen med at sikre god økologisk tilstand i vandløbene; men opgaven kan ikke løses, med mindre

vandløbsloven laves om. Afvejningen mel-lem afvandingshensyn og natur/miljø er fastlåst i de nuværende regulativer. Frem-over må retten til dræning vurderes i forhold til målene i især vandrammedirektivet – el-lers er det ikke muligt at nå målene.”

Tungt ankesystemJørgen Bjelskou sagde, at det er kommu-nerne, der skal lave konsekvensanalyser af reduceret vandløbsvedligeholdese – altså vurdere, hvilke arealer der oversvømmes ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er en stor faglig udfordring, men også tids- og procesmæssigt en enorm udfordring. Flem-ming Lehbert Sørensen foreslog derfor, at der nedsættes et særligt klagenævn til vur-dering af konsekvenserne ved den indsats, der i første omgang laves på de ca. 7.300 km vandløb.

”Det nuværende ankesystem, hvor afgørelsen om ændringer behandles i natur- og miljøklagenævnet, og kompensations-spørgsmålet behandles i taksationskom-missionen, er for tungt og tidskrævende i forhold til den forestående indsats,” konsta-terede Flemming Lehbert Sørensen.

Bjarne Moeslund fra Orbicon fortalte om vandløbsvedligeholdelse, herunder at kommunerne en del steder vedligeholder for hårdhændet og også på vandløbsstræk-ninger, hvor der ingen nytte eller effekt er af vedligeholdelsen. Pointen var, at der umid-delbart ved driften kan ske forbedringer i de fysiske forhold i vandløbene. Desuden at vi i forhold til den fremtidige indsat skal bruge

data til at lave bl.a. konsekvensvurderinger, og der er det et problem, at der foretages færre hydrologiske målinger i vandløbene end tidligere.

De tilstedeværende medlemmer af Fol-ketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, formand Steen Gade, Mette Gjerskov, Flemming Møller Mortensen, Trine Mach, Ole Vagn Christensen og Eyvind Vesselbo stillede mange spørgsmål. Interessen gik på om der er behov for at ændre vandløb-sloven, på spørgsmålet om hvorvidt man skal ændre på retten til afledning af vand fra alle arealer, på vandløbsindsatsen generelt i forhold til implementeringen af grøn vækst – får vi en sammenhængende indsats uden for meget administration?, selve vandløbs-vedligeholdelsen og også overvågningen at vandløbene blev det spurgt ind til.

Høringen kan ses på www.ft.dk/webtv/video/20101/mpu/H2.aspx?as=1

Fo

to n

iels

Fab

æk/

Sca

np

ix

KTCs faggruppe for Natur og overfladevand, NOV, inviteret til høring på Christiansborg om vandløbsloven

”Vi står over for udfordringen med at sikre god økologisk tilstand i vandløbene; men op-

gaven kan ikke løses, med mindre vandløb-sloven laves om,” sagde Flemming Lehbert

Sørensen på høringen på Christiansborg

Teknik & Miljø / Maj 2011nYT Fra KTC

78

velkommen til nye medlemmer i ktC

Driftsledere på kommunale renseanlægLederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevisgivende prøveEfterår 2011 start modul 1 den 30.08.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

vådområder - fra forundersøgelse til tilsynKurset sigter på, at deltagerne efter endt kursus kan forberede, planlægge og realisere vådområder - fra opstart til afslutning. Kurset er specifikt målrettet de opgaver, som kommunerne står overfor til og med 201523.-24.08.2011 på Scandic Bygholm Park, Horsens

miljø- og naturmedarbejderen - grunduddannelseUddannelsen sigter på at give deltagerne viden og indsigt i udvikling, administration og myndighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter mv.03.-06.10.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

Kommunal klimaledelseDu vil tilegne dig viden og værktøjer til at arbejde med klima-relaterede opgaver, få indsigt i tilpasnings- og reduktionsind-gangsvinklen til klimaabejdet, og du vil få skabt en forståelse for, at der skal sikres helhedstænkning i den kommunale planlægning, således at klimahensyn tidligst muligt tænkes ind i planlægningen og derved opnå en proaktiv tilgang til de nødvendige klimaindsatser05.-07.09.2011 på Scandic jacob gade, Vejle

Kommunal entreprenørledelse - ledelse i første rækkeCOK udbyder i samarbejde med foreningen Kommunalt Entre-prenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddan-nelsen sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Læs mere på www.cok.dkEfterår 2011 start 25.08.2011 modul 1 på Den Kommunale Højskole i grenaaEfterår 2011 start 30.08.2011 modul 1 på Tune Kursuscenter, greve

støttet byggeriPå kurset får du introduktion til det støttede byggeri. Hvad er det, og hvor er reglerne? Reglerne belyses med praktiske ek-sempler på typiske sager i form af oplæg til sagsforløb. Du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommuner-ne og blandt andre deltagere24.-25.08.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26,8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. majBenchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. majEkstern støj...................................................................................................................26. majVandhuller, gadekær og regnvandsbassiner...............................................30.-31. majAfløbsjura - hvad er praksis? ..........................................................................30.-31. majVandløbslovgivning og -administration - grundkursus..............................6.-7. jun.Spildevandsafledning i det åbne land ..............................................................6.-7. jun.Plantebestemmelse ......................................................................................................7. jun.Temadag om PCB..........................................................................................................8. jun.Besigtigelse af naturarealer.................................................................................8.-9. jun.Sæt power på dit lederskab 3 .............................................................................8.-9. jun.Træf for renseanlægspersonale................................................................................9. jun.Dambrugsgodkendelse .............................................................................................14. jun.Drift af pumpestationer 1 ...............................................................................14.-16. jun.Grundkursus for åmænd..................................................................................14.-16. jun.Styr på miljøet ............................................................................................................15. jun.Procesteknik 2 .....................................................................................................15.-17. jun.Træf for renseanlægspersonale, Roskilde ...........................................................16. jun.Landskabsvurderinger i landbruget......................................................................16. jun.Grundkursus for åmænd.................................................................................29.-31. aug.Grundkursus i spildevandsrensning (intro 29.-30. aug.).................31. aug.-2. sep.Screening af vandløb.............................................................................................7.-8. sep.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Kontorchef Affald & genbrug, lene Dyrskov Toftgaard Frederiksberg kommune

Hvem kan blive medlem af KTC?

Det kan være svært at pege præcist på KTc medlemmets titel, da mange nye organisationsformer og -typer har vundet indpas i kommunerne. Der er dog visse fællestræk.

KTc medlemmer kan findes i kommuner fra direktioner til fagche-fer og afdelingschefer med selvstændigt fagligt, personalemæs-sigt og strategisk ledelsesansvar på det kommunaltekniske om-råde. Meget ofte er KTc medlemmer ledere for hele eller dele af det kommunaltekniske område og har titel som ”Teknisk Direktør”, Teknisk chef”, ”Fagchef” eller ”afdelingschef”.

Direktører og chefer fra fælleskommunale selskaber og 100% kom-munalt ejede selskaber kan også være medlemmer af KTc, lige som deres tilsvarende afdelings- og fagchefer med et selvstæn-digt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar, kan være medlemmer.

LEVERANDØR TIL TEKNISK FORVALTNING

Teknik & Miljø / Maj 2011LEVERANDØRER

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij A/S find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereSt. Kongensgade 691264 København K.T. 3314 35 36www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40 • 2690 Karlslunde. T. 5614 1449 • F. 5614 6463www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affald-skomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApST. 4920 2067.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågn-ing af el, vand og varme. Energibes-parende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.


FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Odensevej 95 • 5260 OdenseT. 6311 4900 • F. 6311 4949Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

E K S P E R T E R I J O R D O G V A N D

GEOKøbenhavn T. 4588 4444Aarhus T. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.



80

Veksø A/SNordensvej 2 • 7000 Fredericia,T. 7921 2200 • F. 7921 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.



GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus CT. 8739 6600Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/SHejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverter-ing af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2 • 3450 Allerød.T. 4810 4200 • F. 4810 4300.Vestre Havnepromenade 9 • 9100 AalborgT. 9630 6400 • F. 9630 6404.E-mail: [email protected] • www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek nologi til forsynings- og afløb-sområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING




®


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebas-siner, sejlløb og klappladser. Volumen-beregninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.



81

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sT. 7012 4412 • F. 7012 4413.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MAN-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør. T. 9867 2500 • F. 9867 3733.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rør-sprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com




82

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver inden-for livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. [email protected]. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg T. 9930 1200Viborg T. 8728 1100Århus T. 8738 6166Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310www.orbicon.dk

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/SAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklap-per - overfaldsspjæld - kontraklap/kon-traventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af [email protected]

Scan-Tegn A/SE-mail: [email protected]øsning og professionel samarbejdspart-ner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.


WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 SkiveT. 9752 5022 • F. 9752 9254E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen • 5600 FaaborgT. 6261 2110 • F. 6261 0330E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.



83

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Pond teamT. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.comMobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE



PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

FokdalSpringvand

®

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40 • 2600 Glostrup.T. 4598 9898 • F. 4583 0612.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.T. 4565 0300 • F. 4565 0330.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 Skive.T. 9752 5022 • F. 9752 9254.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.




Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR


ViaTec A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV.T. 9686 0180 • F. 9686 0188.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17 • 9550 Mariager.T. 9668 7888 • F. 9668 7890.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTER- VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Flemming Munck Markedschef, InformatikT: 8732 3314 E: [email protected]

Jesper Kjærgård Markedschef, PlanlægningT: 8732 3380E: [email protected]

SE MULIG-HEDERNE!

www.niras.dkNIRAS A/S

VI GØR DIGITALISERINGEN ENKLERE

NIRAS har udviklet webGIS, der gør det nemmere at bruge GIS-data i din kommune. Både for kommunen og borgeren.

Vi har også et dynamisk, digitalt koncept for kommuneplanen. Det kalder vi DK-plan.

NIRAS tilbyder rådgivning inden for GIS og geografisk IT skræddersyet til netop dine behov og forhold. Vi dækker alle områderne inden for udvikling, herunder teknisk analyse, design, programmering, databaseløs-ninger, rapportering, testning og integrationsteknikker.

Documents

Teknik & Miljø Maj 2011