Teknik & Miljø April 2011

Gylle, affald, enerGi oG klima

Tema: Forsyning

MiljøMinister Karen elleMann:

Nu skal affaldeT sorTeres!

HvorNår er farligT affald

geNaNveNdeligT?

Skal affaldSforbrændinG kvotebelæGGeS?

#04 April 2011

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KliMa:

en regionsborger udleder 19,3 ton Co2 hvert år!

Miljø:

vi var selv gidslerKtC synes...:

affald i en turbulent udvikling

ledelse:

Turbo på rekruttering af kvindelige ledere

Foto: Tue Jepsen

Indhold april 2011

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problem-stillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredyg-tige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafi kløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi. Energiby 2008.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

8329_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 16/08/10 12.26

34 en regionsborger udleder 19,3 ton Co2 hvert år! Det viser en ny kortlægning af hovedstadsregionens klimafodaftryk udført af

Niras på vegne af Region Hovedstaden. Kortlægningen tager som noget nyt høj-de for den CO2-udledning, som udledes via vores forbrug af varer og services. Analysen vil indgå i dialogen om en fælles klimastrategi, som Region Hovedsta-den og de 29 kommuner i regionen udarbejder i fællesskab i løbet af 2011.

Foto

: Nie

ls Å

ge

Sko

vbo

/Sca

np

ix

Foto

: Brø

set

Byp

lad

s

ledelse

12 KtC giver priser til de innovative

miljø:

20 Vi var selv gidsler I slutningen af februar tog Billund

Kommune konsekvensen af, at Mil-jøstyrelsen for 3. gang havde udsat søsætningen af et nyt it-værktøj, som skal bruges i forbindelse med vur-deringen af en husdyrgodkendelses påvirkning af kystvande med nitrat.

miljø:

22 ingen fund af kartof felpesticider i odenses drikkevand

Undersøgelse for metribuzin, rimsulfuron og deres nedbryd-ningsprodukter i alle vandværks-boringer i Odense Kommune.

leder

6 Hvordan skal opgaverne løses inden for affalds området?

ledelse:

8 turbo på rekruttering af kvindelige ledere

Kvinder kan noget, mænd ikke kan - og omvendt. Derfor er det en rigtig god idé at have begge køn repræsenteret i ledelseslaget

Byg og Bolig:

18 nyt bbr er ikke en rolls royce - endnu BBR-Kommune har nu været i drift i et

år. Status efter det første år med det nye BBR er, at systemet er et fornuftigt udgangspunkt, der kan bygges videre på.

Indhold april 2011

klima:

3

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problem-stillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredyg-tige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafi kløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi. Energiby 2008.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk

Mod til at tænke nyt ... Råd til at lade være?

8329_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 16/08/10 12.26

miljø:

28 Fra 12 til 3 tons Co2 om året pr. borger

Et hold af danske geografer og inge-niører fra ATKINS, arkitekter fra SLA, ADEPT og SUSTURB samt forskere fra Københavns Universitet Life er netop blevet færdige med at designe en super miljøvenlig bydel belig-gende i Trondheim i Norge, som – måske – bliver en realitet i 2018.

varmeforsyNiNg:

32 silkeborg har fået en levende varmeplan

Silkeborg Kommune har udarbejdet en varmeplan, som er et holdbart og konkret værktøj vi kan administrere efter. Planen er blevet udarbejdet i samarbejde med varmeforsynings-selskaberne i kommunen.

klima:

38 ny metode viser betydningen af kommunens indkøb og borgernes forbrug

Metoden gør det muligt at sammen-ligne CO2-regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data.

teMaForsyning - affald

Teknik & Miljø / April 2011IndholdTeknik & Miljø / April 2011

poliTik: side 40-59

40 KtC synes … affald i en turbulent udvikling

42 renosam vil udvikling, miljø og klima

44 nu skal affaldet sorteres!

46 ny strategi fra Kommissionen vil øge udbyttet af bioaffald

48 Hvem vil købe et affaldsforbrændingsanlæg?

52 Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald

54 ressourcer tabt, hver gang vi smider noget ud

56 Fremtidens lovgivningstiltag fokuserer på livscyklustænkning

58 status på affaldsreformen og affaldsområdet anno 2011

TilmeldeordNiNg: side 60-61

60 Mere kontrol og bureaukrati på genbrugspladserne

dagreNovaTioN: side 64-69

64 i odense går vi under jorden

66 Hvor meget betyder arbejdsmiljøet og hygi-ejnen i valget af dagrenovationsløsning?

68 renescience – muligheder i fremtiden

iNNovaTioN: side 70-77

70 affaldskanon 2010

74 Kan man synes godt om affald?

76 ingen kunst uden affald

selskaBsorgaNiseriNg: side 78-81

78 selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg

80 erfaringer fra et ungt aktieselskab

orgaNisk affald: side 82-91

82 Biogasanlæg – brobyggeren mellem land og by

84 Multifunktionelle energiafgrøder

86 gylle, affald, energi og klima

90 Busser på bananskall

affaldsforBræNdiNg: side 92-99

92 importeret affald erstatter fossilt brændsel

94 regeringens nye udspil til den fremtidige organisering af affaldsforbrænding i danmark

96 ansvar og pligt må følges ad

98 skal affaldsforbrænding kvotebelægges?

iNformaTioN: side 100-109

100 Mobil kommunikation ved odense renovation a/s

102 genanvendelse under ansvar

104 Vi forstyrrer lige lidt…!!!

106 arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordet

108 skraldemanden i børnehave

depoNi: side 110-113

110 deponering af affald - regler og forpligtigel-ser i forbindelse med aflevering af affald

112 Behandlingsmuligheder for shredderaffald i danmark

farligT affald: side 114-121

114 Kommunekemi klar med behandlingsgaranti til PCB-holdigt bygningsaffald

116 spraydåsen skal op af skraldespanden

118 PCB i bygge- og anlægsaffald

120 Hvornår er farligt affald genanvendeligt?

produCeNTaNsvar: side 122-125

122 Vil kommunerne lære af hinanden?

124 Kommunerne skal kompenseres for indsamling af elskrot

125 Producenterne skal finansiere håndteringen af borgernes elskrot

geNaNveNdelse: side 126-127

126 Selvfølgelig skal vi genbruge flasker

affaldssorTeriNg: side 128-129

128 illusionen om den rene byggeplads

affaldsforeByggelse: side 130-138

130 skrald skaber utrygge boligområder

132 affaldsdirektivet udfordrer kommunerne

134 gods og guld i genbrug

136 Udfordringer i affaldsplanlægningen

udBud: side 138-139

138 dialog fremmer forståelsen – også i eU-udbud

geNBrugspladser: side 140-141

140 genbrugspladserne – har vi glemt formålet?

4

Det ser ikke altid så pænt ud, men vi vil gerne af med det tæt på vores hjem. Vores affald altså.

Derfor har COWI sammen med Hvidovre Kommune og boligforeningerne gravet affaldsbeholderne ned i jorden i Avedøre Stationsby, så kun toppen af behold-erne er synlig. Det gavner miljøet, og tømningerne bliver mere effektive. At borgerne i Avedøre Stations-by slipper for pladskrævende affaldscontainere, gør jo ikke ligefrem vores løsning ringere.

Vi kan også udvikle en affaldsløsning til dig, hvor miljø og æstetik går op i en højere enhed.

Se mere på www.cowi.dk.

HVIDOVRES AFFALD GÅR

UNDER JORDEN

Affald_Teknik_Miljø_190x260 mm.indd 1 05-04-2011 12:59:08

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng

FAgBlADeT TeKNiK & MilJøPapirfabrikken 248600 SilkeborgT. 7228 2804

ReDAKTiONAnsvarshavende redaktørirene BrandtT. 2555 [email protected]

SATS & lAyOuTMarianne Nordentoft.dk

TRyKKlS grafisk Hus A/S

ANNONCeRHenning NørsgaardT. 5495 [email protected]

uDgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 SilkeborgT. 72282804

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kom-munal vejteknisk Forening

ABONNOMeNTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / F. 7228 [email protected]

Abonnomentspriskr. 693,- + moms om året for 11 numre.

løssalgKr. 99,- + moms inklusive forsendelse

OPlAgKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Kejl Bussborg JohansenDirektør for Teknik og Miljø Svendborg Kommune

Hvordan skal opgaverne løses inden for affaldsområdet?

På det seneste har der været en del debat om, hvordan affaldsområdet i Danmark skal løses fremadrettet.

Ude fra har man set på, hvordan Dan-mark har organiseret affaldshåndteringen, og man har fremhævet vores gode og billige håndtering af området:

Vi har styr på affaldsstrømmene

Vi har et forbud mod at deponere det, der kan forbrændes

Vi har en kombineret el - og varmeproduktion

Vi har en høj energiudnyttelse og energieffektivisering.

På trods af at der kan siges meget godt om den måde, vi har håndteret affaldsområdet på i Danmark, tegner der sig udfordringer omkring effektivisering, gennemsigtighed, kapacitetstilpasning, det at betragte affald som en ressource mv.

Ud fra den tilgang er der sat et arbejde i gang for at finde holdbare og fremadrettede løsninger.

I dette arbejde indgår bl.a. PCB i bygge-affald, nye gebyrregler, tilmeldingsordning for genbrugspladser og nye rammebetingel-ser for forbrændingssektoren.

I forhold til PCB, har der over en længe-re periode været stor usikkerhed om, hvor-dan man kunne håndtere denne udfordring, idet viden på området har været præget af nogen usikkerhed om, hvordan udfordrin-gen skulle håndteres.

For nuværende afvendtes den statslige handleplan, som er stillet i udsigt i løbet af dette forår med en forventning om, at der heri er et bud på, hvordan udfordringerne på området kan tilgås.

På affalds- og forbrændingsområdet handler det om, at affald er gået fra at være et problem, der skulle løses, til at det nu betragtes som et potentiale.

Dette åbner op for, at specielt det for-brændingsegnede erhvervsaffald vil kunne såvel eksporteres som importeres og der-ved kunne indgå i et nyt marked.

Den ændrede tilgang til affaldsmarkedet har sat en debat i gang om, hvordan ram-mebetingelserne for forbrændingssektoren skal være fremover.

En embedsmandsrapport har sat fokus på fire scenarier:

Et basisscenariet (som nu), et pris-loftsscenarie, et licitationsscenarie og et mix-scenarie.

Licitationsscenariet falder ifølge em-bedsmandsrapporten mest positivt ud, når fordele og ulemper er vurderet.

I de vurderinger, der ligger til grund for anbefalingen, indgår bl.a. lige konkurren-cevilkår, selskabsgørelse af forbrændings-anlæg, fri konkurrence om de samlede affaldsmængde samt en stillingtagen til, hvem der skal have pligten til at sikre, at forbrændingskapaciteten er til stede.

Netop embedsmandsrapportens anbefaling har medført en del debat, og der er fra flere sider stillet spørgsmål ved såvel grundlaget for rapportens konklusion samt tilført nye vinkler, som ikke er belyst i rapporten.

Det bliver interessant at følge de pro-cesser, der pågår omkring tilblivelsen af en affaldssektor 2012, som gør, at man også fremover vil fremhæve Danmark for gode og billige løsninger på affaldsområdet.

Læs mere på www.kommunekemi.dk

Kommunekemi er sat i verden for at sikre miljøet og skabe værdi gennem

afgiftning af farligt affald. Med innovation, viden og ansvarlighed indsamler,

afgifter og nyttiggør vi affaldet på den absolut sikreste måde. Resultatet er

en renere omverden – ja, der skabes sågar værdier i form af fjernvarme, el

og gødning.

Ansvarlighed

Hver gang vi modtager farligt affald fra jer, påtager vi os et ansvar. Ikke kun

i forhold til klima og miljø. Jeres omdømme bliver også vores ansvar – et

ansvar vi tager lige så alvorligt som professionel håndtering af affaldet.

Vi afgifter affaldet på den bedst mulige måde, vores sikkerhedssystemer er

pålidelige, processen transparent, og vores knowhow placerer os i verdens-

eliten. Derfor kan I trygt overlade jeres farlige affald til os.

OMDØMME!OMVERDENEN

VI PASSER PÅ

OG PÅ JERES

På vej mod fremtiden Kommunekemi vil være videnscenter for forskning og udvikling af metoder, som optimerer både behandlingen af og mulighederne for at genanvende affald. Indsatsen skal være med til at beskytte miljøet og sætte Kommunekemi på verdenskortet.

Vi erstatter støttebrændsel med affald.

Vi har investeret i kontinuerlig måling af bl.a. dioxin, PCB og HCB.

Vi vil tilbyde vores kunder carbon footprint for deres affald.

Vi har de nødvendige faciliteter til at løse PCB-udfordringerne i dansk byggeri.

Vi vil producere biobrændsel af spildevandsslam.

Vi vil udvinde værdifulde gødningsstoffer fra bl.a. slam-, gyllefiber- og kød- og benmelsaske.

4930_KK_Image_ann_220x282.indd 1 30/03/11 13.47

Teknik & Miljø / April 2011ledelse

8

Af | Irene Brandt

Kvinder kan noget, mænd ikke kan - og omvendt. Derfor er det en rigtig god idé at have begge køn repræsenteret i ledelseslaget

Turbo på rekruttering af kvindelige ledere

”Det er nu, vi skal sættes turbo på rekrutte-ringen af kvindelige ledere, for det er nu, vi har muligheden for at få udjævnet forskel-len mellem antallet af kvindelige og mand-lige ledere,” siger Niels Højberg, stadsdi-rektør i Aarhus Kommune og nyudnævnt ambassadør for flere kvinder i ledelse. Han fortsætter:

”I kommunerne oplever vi i disse år et stort paradoks. På den ene side ved vi, at vi om ganske få år mister omkring halvde-len af de nuværende ledere, fordi de går på pension. På den anden side er stort set alle kommuner i en økonomisk situation, der tvinger os til at afskedige medarbejdere. I Aarhus Kommune har vi for eksempel måttet afskedige 10% af vores ledende

medarbejdere. Hvilket er uhørt, for det er aldrig sket før!”

I forbindelse med kommunalreformen oplevede de kvindelige topchefer en mar-kant deroute, og det blev deres mandlige kollegaer, der gik sejrrigt ud af kampen om kommunaldirektørstillingerne i kommuner-ne. Denne massakre på de kvindelige chefer vil ikke, hvis det står til Niels Højberg, blive gentaget i Aarhus Kommune. Tværtimod øn-sker stadsdirektøren at øge antallet af kvin-der i kommunens ledende stillinger, og han har tænkt sig at udnytte den store afgang af ledere om få år, til at forbedre kønsfordelin-gen i kommunens ledelseslag.

”Det er en historisk chance for at skabe plads til kvinderne, for det kan ikke være

rigtig, at en kommune som Aarhus Kom-mune, hvor 75% af de 32.000 ansatte er kvinder, kun har én kvindelige direktør ud af fem,” siger Niels Højberg.

I 2008 var Aarhus Kommune én af de første 10 virksomheder, der skrev under på Ligestillingsministeriets ’Charter for flere Kvinder i Ledelse’. Efterfølgende har kommunen fået topkarakterer i ministeriets evaluering af virksomhedernes arbejde med rekruttering af kvinder til ledende stillinger. I 2008 og 2009 resulterede knap hver anden rekruttering til ledige stillinger i den øverste ledelse i Aarhus Kommune i ansættelsen af en kvindelig kandidat.

”Vi har gjort et stort arbejde for at rekruttere flere kvinder til de ledende stillin-ger; men vi er langt fra i mål endnu,” siger Niels Højberg.

Kreativitet”Min erfaring er, at kvindelige ledere tilfører organisationen kreativitet. De er gode til at gentænke de offentlige ydelser, og finde bedre og billigere løsninger, fordi de er drevet af andre motiver end den benhårde fokus på budgettet. De er også mere tilbø-jelige til at være mere ansvarlige over for opgaveløsningen, og de er bedre til at tage hensyn til de medarbejdere, der skal løse op-gaverne” siger Niels Højberg. Han fortsætter.

”De fleste kvinder har - i modsætning til de fleste mænd - et godt blik for proces-serne i en organisation, og de har ofte flere dimensioner i deres ledelsesarbejde end

Bladtegneren Rasmus Sand Højer ud-råbte Niels Højberg til statsautoriseret skørtejæger, da stadsdirektøren blev udnævnt til ligestillingsambassadør.

>

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk


9

” Vi har gjort et stort arbejde for at rekruttere flere kvinder til de ledende stillinger; men vi er langt fra i mål endnu.

Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune.

flere kvindelige chefer i kommunerne

Kvindeandelen på chefgangene i kommunerne er fra 2000 til 2010 steget markant. Det gælder andelen af kvinder i gruppen af direktionsmedlemmer, som er vokset fra 14 pct. til 23 pct.. Andelen af kvinder i chefla-get lige under er steget fra 25 pct. til 41 pct. i perioden, en ændring af kvindernes andel på mere end 60 pct.

Dog har andelen af kvindelige kommunaldirektører endnu ikke har overvundet kommunalreformen, men er fortsat på et lavt niveau. i år 2000 var 11 pct. af kom-munaldirektørerne kvinder, i 2011 er syv af 98 kommu-naldirektører kvinder, svarende til 7 pct..

Andel kvinder i kommunale chefjob

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Forvaltningschefer og kommunaldirektører

14% 15% 16% 17% 17% 18% 20% 21% 22% 21% 23%

Andre chefer 25% 26% 28% 29% 31% 34% 35% 38% 38% 40% 41%

Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

Ti ambassadører

Det er Di og ligestillingsminister lykke Friis, der har udvalgt de ti ambassadører, som 2011 og 2012 skal skabe offentlig debat om kvin-der i ledelse. Niels Højberg er den første ambassadør, der har kom-munal baggrund.

De 10 ambassadører er til daglig topledere i nogle af Danmarks største virksomheder. ved udnæv-nelsen forpligter de 10 ambassadø-rer sig til at deltage aktivt i den of-fentlige debat om kvinder i ledelse, deltage i og afholde arrangementer samt iværksætte initiativer af for-skellig karakter.

Ambassadørkorpset 2011-2012:

1. Agnete gersing, direktør, Konkurrencestyrelsen

2. Jørgen Buhl Rasmussen, adm. direktør, Carlsberg

3. lars Rasmussen, koncerndirektør, Coloplast

4. Merete eldrup, adm. direktør, Tv2

5. Niels B. Christiansen, adm. direktør, Danfoss

6. Niels Højberg, stadsdirektør, Århus Kommune

7. Peter Staarup, ordførende direktør, Danske Bank

8. Randi Poulsen, Managing Partner, Bech-Bruun

9. Søren eriksen, adm. direktør, DSB

10. Birgit Aaby Hansen, administre-rende direktør, lyngby Boldklub


10

antal %

KTCs medlemmer 352 100

kvinder 87 24,7

mænd 265 75,3

Tekniske direktører 91 100

kvinder 14 5,4

mænd 77 84,6

mændene, som til gengæld er gode til at styre efter målsætningen; men en række af de udfordringer, vi har i kommunerne i dag, er så komplekse, at der er brug for ledere med mange dimensioner i ledelseslagene.”

På ét punkt, har kvinderne dog svært ved at trænge igennem:

”Kvinder opdager ikke hierarkierne på deres arbejdsplads så hurtigt som mændene, der accepterer dem nærmest pr. automa-tik. Det kan føre til, at kvinderne ubevist går imod magtstrukturerne i organisationen, for de ser ikke de uskrevne regler, som mæn-dene handler efter. Når det sker, risikerer kvinderne at få nogle slemme knubs; men de kan også opleve succes, hvis de udfordrer magtstrukturerne på en konstruktiv måde.”

nye rekrutteringskanalerI Aarhus Kommune er man bevidst om, at den traditionelle rekruttering gennem stillingsopslag og udvælgelse mellem ansø-gerne, som regel resulterer i, at den bedste mand vinder - med streg under ’mand’, for det er en rekrutteringsform, der klart favori-serer mændene.

”En stillingsansøger ’vinder’ ikke en stil-ling ved at have fokus på de vanskelligheder, jobbet indebærer. I stedet er det den løs-ningsorienterede - ofte mandlige - ansøger, der gør det bedste indtryk i en traditionel rekrutteringsfase,” fortæller Niels Højberg.

I det private erhvervsliv bestemmer virksomhederne selv, hvordan de vil rekrut-tere deres medarbejdere og ledere; men i det offentlige er der regler - for eksem-pel om at alle stillinger skal opslås - som begrænser kommunernes muligheder for at vælge alternative rekrutteringskanaler. I ste-det har Aarhus Kommune lagt sig i spidsen for at skabe før-lederkurser etc., som skal berede de kvindelige medarbejdere med

potentiale til at blive gode ledere til at tage skridtet og søge de ledige lederstillinger.

I forbindelse med udnævnelsen til lige-stillingsambassadør udtalte Niels Højberg følgende:

”Mangfoldighed i ledelse er afgørende for at skabe innovation og dermed et større vækstgrundlag. Det er nødvendigt at få alle talenter og kompetencer i spil, og vi arbej-der i Aarhus Kommune derfor målrettet på, at flere kvindelige talenter ser ledelses- og topledelsesvejen som en attraktiv mulig-hed. Jeg betragter udnævnelsen som en flot anerkendelse af vores arbejde - og som en stærk platform for det videre arbejde.”

er det koldt på toppen?Topforedragsholderen Soulaima Gourani, der blandt andet undervisere ledere fra det private erhvervsliv, kæmper også for flere kvinder på ledende stillinger. Hun har for ek-sempel konstateret, at mange kvinder, som er ledere på mellemniveau, oplever, at de har meget travlt i deres arbejdsliv. Deres forestil-ling om et toplederjob handler derfor om, at når de har travlt som mellemledere, så må topchefen have endnu mere travlt. Derfor er de ikke tiltrukket af en topstilling. Forestil-lingen er bare forkert, mener Soulaima Gourani: Der er IKKE koldt på toppen. Der er ansvar og masser af privilegier og frihed.

Niels Højberg deler dette synspunkt:”Udfordringen i toplederjobbene er,

at meget af det, man laver, foregår på et generelt og abstrakt niveau, hvilket mange kvinder finder afskrækkende, fordi de er bange for aldrig at kunne holde fri; men det er også rigtigt, at selvom topchefen har lange arbejdsdage, så er der også mange ting, der er meget lettere, når man er top-chef, end chef på niveauet under topche-fen,” siger Niels Højberg

>

Kvinder i KTC

På det kommunaltekni-ske område er kvin-derne også ved at være godt med. en hurtig optælling blandt KTCs 352 medlemmer viser således, at 87 medlem-mer er kvinder, hvilket svarer til lige godt 24%.

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

Indstil din kandidat via mail: [email protected] mærket ’Innovationsprisen’. senest d. 13. maj 2011

KTCs innovationspris uddeles for første gang på KTCs årsmøde, som finder sted d. 22. – 23. september 2011

Foto

: Bill

Fry

mir

e/M

aste

rFile

/Sca

np

ix

Kandidater søges til KTCs innovationspris

Kriterier:KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede innovationsprojekter og ledere lægge vægt på:

Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der gør det muligt at løse kendte opgaver mpå nye og billigere måder.

Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der sætter kommunerne i stand til at tilbyde helt anderledes service, tilbud og produkter end tidligere. Uden at det koster mere end de hidti-dige løsninger.

Ledelse af en innovationsproces: enten ledelse af et helt konkret projekt, eller en tilgang til ledelse, som altid er opmærksom på at tænke nyt og anvende nye metoder og processer.

KTC har besluttet at hædre den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger.

Foreningen indstifter KTCs innovationspris, som skal uddeles til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre.

Kender du et godt eksempel på innovation i den kommunale tekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner? Hvem er årets innovative leder?


12

Kender du en innovativ teknisk forvaltning? Så er det nu, du skal sikre at forvaltningen bliver indstillet til KTCs nye Innovationspris

KTC opretter fra i år en innovationspris. Formålet er at påskønne innovative løsnin-ger i den kommunale tekniske sektor. KTC vil være med til at synliggøre gode eksem-pler på innovation i foreningen og over for omverdenen.

Der uddeles to priser: Den ene pris gives til et innovativt projekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau. ”Der findes al-lerede i dag en række priser, som belønner innovation og god ledelse i den kommunale sektor; men fælles for disse priser er, at de dækker hele det kommunale felt. Derfor vil de kun sjældent tilfalde det tekniske om-råde, alene fordi det tekniske område kun udgør en begrænset del af den kommunale verden,” siger Torben Nøhr, der er formand i KTC og initiativtager til prisen.

To priserKTCs innovationspris gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye eller bedre løsninger inden for teknik – og miljø-området, og som bidrager til attraktive løs-ninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. Der uddeles to priser: Én pris, der gives til en person, der medvirker til inno-vation i hverdagen, og én pris, der gives til et særligt innovationsprojekt, der markerer den kommunale tekniske sektor.

Indstil din kandidatAlle kan være med til at indstille kandidater til KTCs innovationspris: KTCS bestyrelse, KTCs kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, samarbejdsparter og andre interesserede med kendskab til kreative kommunale løsninger.

Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til [email protected] mærket ”KTCS innovationspris”. Skriv en kort begrundelse af dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkom-men til også at sende dette materiale sam-men med din indstilling

Uddeles på KTCs ÅrsmødeInnovationsprisen bliver uddelt årligt i for-bindelse med KTCs årsmøde, første gang i september 2011.

16. maj er sidste frist for indsendelse af kandidater. efter denne dato vil juryen udvælge tre kandidater i hver kategori. Kandidaterne præsenteres i Teknik & Miljø nr. 8, der udkommer 20. august. Herefter kan KTCs medlemmer frem til 10. septem-ber stemme om kandidaterne. den kandidat i hver kategori, der fik flest stemmer, får prisen overrakt 23. september på KTCs Års-møde i Holstebro.

Foto

: Bill

Fry

mir

e/M

aste

rFile

/Sca

np

ix)

KTC giver priser til de innovative

Kender du en innovativ teknisk

forvaltning? så er det nu, du skal sikre at forvaltningen bliver indstillet til KTCs nye Innovationspris

Borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm og Fre-densborg kommuner har diskuteret en fæl-les strategi for den otte km lange Usserød Å. Åen gik over sine bredder sidste år i august med store oversvømmelser til følge, og er samtidig miljømæssigt under pres. Borgme-strene er blevet enige om syv aktionspunk-ter for den fælles indsats for både at mini-mere fremtidige oversvømmelser og styrke miljøet i og langs Usserød Å. Planen er unik, fordi den går på tværs af kommunegrænser

og ser Usserød Å som et fælles og samlen-de element for borgerne i alle tre kommuner på åens vej fra Sjælsø til Øresund.

Umiddelbart efter oversvømmelserne langs Usserød Å i august sidste år satte borgmestrene fra de tre kommuner langs åen sig sammen for at diskutere, hvordan der kunne arbejdes tættere sammen. Arbej-det skulle munde ud i en fælles strategi for både klimatilpasning og miljø og en fælles beredskabsplan.

Borgmestrene fik på mødet forelagt resul-tatet af dette arbejde, der nu skal behandles politisk i de ansvarlige fagudvalg i de enkelte kommuner.

Kommunerne og deres borgere vil i de kommende år blive udfordret af både de øgede regnmængder og skærpede statslige krav til miljø- og naturkvalitet.

Samtidig er kommunerne enige om, at der er store fordele ved at koordinere indsatsen i forbindelse med kraftige regnhændelser.

Borgmestre med fælles plan mod oversvømmelser

13

KommunerneNyt fra

EnviDan Service A/S Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

www.env idanserv i ce .dk

TenCate GeoTube®

Den enkleste slamafvandingsteknologi

Vi tilbyder, som eneforhandler i Danmark, de fleksible og yderst effektive TenCate GeoTube® poser til slamafvanding.

GeoTuben er nem at anvende, virker på alle typer slam, og kan anvendes når det er nødvendigt. GeoTuben kræver med andre ord ingen permanente anlæg, som i perioder blot står ubrugte hen. Brug GeoTuben til at minimere de afvandende slammæng-der og spar mange penge til deponi.

GeoTuben er specielt udviklet til: Afvanding af slam fra søsediment Afvanding af slam fra laguner Afvanding af slam fra spildevandsanlæg

(industrielt som kommunalt) Afvanding af slam fra havnebassiner

Poserne leveres også til 20 fods standardcontainere.

Vi har leveret GeoTuben til mere end 15 projekter med rigtig gode resultater.

Vil du vide mere om mulighederne med TenCate GeoTube®, så kontakt Jan K. Pedersen på 87 22 55 35 eller [email protected]

SE HERGå ind på vores hjemmeside

www.envidanservice.dk og få meget mere at vide om vores brede

produktprogram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende vil

informere om nye produkter og teknologier til den danske spildevandssektor.

Teknik & Miljø / April 2011nAvne

14

NavneNyt om

KTC inviteret i nyt udvalg

KTC er blevet bedt om at træde ind i et nyt kontaktudvalg i Naturstyrelsen, som er nedsat i henhold til vandektorlovens § 24. Kontaktud-valget skal rådgive Miljøministeren i forbindel-se med regelfastsættelsen omkring prisloftet og om retningslinjerne for benchmarking.

Kontaktudvalget får til opgave at følge udviklingen i selskabernes effektivitet og skal blandt andet udarbejde en redegørelse til Regeringen og forligsparterne i forbin-delse med evalueringen af vandsektorrefor-men efter tre år.

Teknisk direktør Trine Holmberg, med-lem af KTCs bestyrelse med særlig refe-rence til miljøfaggruppen, træder ind i dette vigtige udvalg.

Ny afdelingschef i COWIs enhed for Vand og miljøSigne Nepper Larsen, cand.scient. i biolo-gi er pr. 1. januar 2011 ny afdelingschef for COWIs landsdækkende afdeling, Natur og miljø. Afdelingen yder rådgivning inden for VVM, miljøvurdering af planer og program-mer, Natura 2000, naturgenopretning, land-skabs- og naturforvaltning, biodiversitet, marinbiologiske og terrestriske naturkort-lægninger, hydraulisk modellering m.v. Afde-lingens medarbejdere rådgiver på projekter i ind- og udland, bl.a. for et bredt udsnit af de danske kommuner.

Ny direktør for Plan, Kultur og Teknik i VardeVarde Kommunes nye Plan, Kultur og Teknik-direktør, Bent Peter Larsen, kommer fra et job som kommunaldirektør i Randers Kom-mune - en stilling han har besat siden 2006.

Ansættelsesudvalg var enige om ind-stillingen af Bent Peter Larsen til byrådet. Han blev valgt i et meget velkvalificeret felt på 41 ansøgere. Med ansættelsen får Varde Kommune en direktør, der er vant til direktørrollen, og som derfor kan gå meget hurtigt og kvalificeret til de mange spæn-dende og udfordrende opgaver, der ligger på området plan, kultur og teknik.

Chef for Miljø & Udvikling, Ebbe Møller Ole-sen, Næstved Kommune, er ny formand for KTCs faggruppe for Miljø og grundvand. Mil-jø- og grundvandsfaggruppen beskæftiger sig med miljøregulering fra virksomhedsmil-jø til landbrugsgodkendelser og grundvands-forhold, og med Ebbe Møller Olesen får fag-gruppen en alsidig og erfaren formand, som har været omkring store dele af den danske miljøindsats. Ebbe Møller Olesen er uddan-net cand. scient i miljøkontrol fra Køben-havns Universitet i 1977. Han har arbejdet med vandkvalitet og miljøtilsyn, samt som leder på natur og planområderne i Sønderjyl-

lands, Københavns, Roskilde og Storstrøms amter. Fra januar 2007 fik Ebbe ansættelse som afdelingschef for miljø og plan i Næst-ved Kommune, hvor han fra juli 2009 blev chef for Miljø & Udvikling, inklusiv Miljøkon-toret med Kap. 5 virksomheder, jordforure-ning og landbrug som sit ansvarsområde.

Ebbe overtager formandsposten efter Jesper Raad Pedersen, Herlev Kommune, som har varetaget posten siden Heidi Stranddorf fratrådte før jul.

Ny leder af Planafdelingen i Kolding Kommune1. april tiltrådte Morten Harder Hougaard som afdelingsleder af Planafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen.

Morten kommer fra en stilling i Planaf-delingen, hvor han har arbejdet i ca. seks år. Han har været stedfortræder for afdelings-lederen siden starten af 2008. Tidligere har han arbejdet med planlægning ved Vejle Amt og Hedensted Kommune.

Morten Harder Hougaard er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus.

Ny direktør i BillundBillund Kommune tager nu hul på generati-onsskiftet i direktionen. Afløseren for afgå-ende teknik- og miljødirektør Jens Dicksen Jensen er fundet, og han hedder Thomas Fonnesbæk Boe.

Den nye direktør har de sidste fire år væ-ret chef for Odense Kommunes natur-, miljø- og trafikafdeling. Han har en fortid som tek-nik- og miljøchef i Allerød Kommune og har desuden haft forskellige lederposter.

Thomas Fonnesbæk Boe, der er uddannet skov- og landskabsingeniør samt HD i organi-sation og ledelse, blev valgt blandt 31 kandida-ter. Han starter sit nye job i Billund den 1. juni.

Ny formand for KTCs Miljø- og grundvandsfaggruppe

Ny direktør for COKCOKs bestyrelse har ansat Ib Oustrup som ny direktør.

Ib Oustrup kommer fra en stilling som ad-ministrerende direktør i Ingeniørforeningen IDA, hvor

han siden 2000 har arbejdet med forenin-gens kommercielle aktiviteter og med ud-vikling af ingeniørernes efteruddannelse. Ib Oustrup har tidligere været socialdirektør, vicekommunaldirektør og kommunaldirek-tør i henholdsvis Næstved Kommune, Suså Kommune og Faxe Kommune.

Call for Papers7.-8. december 2011 på Hotel Nyborg Strand / Deadline 25. maj 2011

V E J F O R U M 2 0 1 1 | I N D L Æ G | W O R K S H O P | U D S T I L L I N G

Nu er det tid til indsendelse af papers til Vejforum 2011. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille.

Indlæg Vejforum har opstillet 7 hovedområder som er identiske med den internationale faglige opdeling af sektorens opgaver.

I år vil faggruppe lægge vægt på en række delområder. Det er

• Den digitale vejsektor• Samspillet mellem trafi k- og

byplanlægning• Byernes trafi karealer• Plads til alle trafi kantgrupper• Kollektivtrafi k• Klima

Faglige emnerDe 7 hovedområder er:

• Anlæg & tilsyn• Design & planlægning• Drift & vedligeholdelse• Miljø• Trafi k & transport• Trafi ksikkerhed• Økonomi & administration

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at fi nde en indlægs-holder.

Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægs-holdere og indlæg om udenlandske erfarin-ger. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

Workshop En workshop på Vejforum handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklings-resultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer. Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for work-shoppen.

Udstilling På Vejforum 2011 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.

Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program.

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder del-tage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops. Indlægsholderne skal indsende en artikel og en præsentation senest 15. november 2011. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt.

Indsendelse af indlæg, workshop og udstil-ling kan kun gøres på www.vejforum.dk

Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 25. maj 2011.

Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i Call for Paper folderen. Vejforum 2011 tid og sted:7.- 8. december 2011, Hotel Nyborg Strand

www.vejforum.dk

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2011

Teknik & Miljø / April 2011nATUr

16

Nyt fra Natur

Miljøministeriets overvågning af Danmarks natur og vandmiljø skal fremover målrettes de områder, hvor udfordringerne for miljøet er størst, og hvor Danmark skal kunne doku-mentere at leve op til internationale aftaler. Det fremgår af det nye nationale program for overvågning af naturen og miljøet, NOVANA. Værdien af programmet er ca. 250 mio. kro-ner årligt i perioden 2011-2015.

Som noget nyt skal Miljøministeriet bl.a. fremover holde øje med 32 naturtyper, som

findes i Natura 2000-områderne. Det gælder f.eks. naturtyper som enekrat, strandvolde og boblerev på havet.

Det nye overvågningsprogram skal bl.a. være med til at sikre, at vi får viden om effek-ten af regeringens 246 naturplaner. Tilsvaren-de skal overvågningen af vandmiljøet afkode, om indsatsen i de 23 vandplaner virker.

Grundvandet - fremtidens drikkevand – føl-ges også. Fremover skal grundvandet testes for indhold af 31 kemiske forbindelser, der

stammer fra sprøjtemidler. Det er syv stof-fer mere end i det tidligere overvågningspro-gram.

Biologerne skal også rette kikkerten mod yderligere 17 fuglearter, herunder vandrefalk og fiskeørn, som ikke var med i NOVANA tidligere. Fremover vil alle ynglefugle blive overvåget i henhold til EUs fuglebeskyttel-sesdirektiv.

DN: Omlæg landbrugsjord til naturSkal natur og miljø få det bedre, skal dele af landbrugsjorden omlægges til natur. Det me-ner Danmarks Naturfredningsforening.

Årsagen til kravet er, at landbrug på Sjæl-land og Fyn nu får lov til at køre 6.500 ton ekstra kvælstof ud på markerne, fordi der er udvasket usædvanligt høje mængder til vandmiljøet i efteråret 2010. Problemet er, at kvælstoffet bliver skyllet ud i åer og vandløb, hvilket blandt andet kan give abnorm alge-vækst og iltsvind. Desuden er målet om at reducere kvælstofudledningen med 19.000 udsat fra 2015 til 2027.

Danmarks Naturfredningsforening har ud-arbejdet et elektronisk kort, der anviser, hvil-ke områder der vil give den største gevinst for både natur og klima at udtage. Det drejer sig om ca. 200.000 hektar landbrugsjord.

Byrådet i Silkeborg Kommune har vedtaget 11 høringssvar til statens forslag til nye vand- og naturplaner. Overordnet set er kommunen tilfreds med planerne; men der er nogle vig-tige mangler. Kommunen savner en plan for, hvordan forholdene i søerne kan forbedres.

”Vi mener, at de indsatser over for søerne, der er beskrevet i planerne, simpelt hen er for dårlige. Det er vigtigt, at vi allerede nu be-gynder at arbejde på, at der udledes færre næringsstoffer til søerne. Dvs. vi skal sørge for forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og vi skal have reduceret påvirkningen af kvælstof og fosfor fra landbruget,” forklarer Hans Okholm, der er formand for Plan- Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune.

Han mener også, at planerne bør forholde sig til risikoen for alger i badesøerne, som kan være et stort problem om sommeren.

I høringssvaret til naturplanerne er kom-munens største anke, at der mangler en holdbar plan for, hvordan økonomien kan hænge sammen for at nå målene i planerne.

”Økonomien er den store joker i natur-planerne. Det er ikke alle støtteordninger, der er på plads endnu. Vi tvivler på, at de ordninger, som er beskrevet i planerne, er attraktive nok for de lodsejere, som bliver berørt,” forklarer Hans Okholm. Han tiljøjer:

”Det forstærker det dilemma, vi kommer til at stå i: At alle tilskudsordninger og tilt-ag er frivillige for lodsejeren, men de mål, som kommunen er forpligtet til at nå, er bin-dende. Det bliver svært at nå de bindende mål, hvis ingen ønsker at benytte sig af støt-teordningerne.”

Ønskes:

Økonomi og ambitioner for søer i natur- og vandplaner

250 mio. til nyt overvågningsprogram

Miljøministeriet skal. fremover holde øje med 32 naturtyper, som findes i Natura 2000-områderne. Det gælder f.eks. naturtyper som dette enekrat: A

rkiv

foto

: An

der

s Tve

vad

/Bio

foto

/Sca

np

ix

Nyt fra Natur

Tænk FREM. Tænk saMMEn. Tænk vidERE …Udviklingen af vores samfund kræver viden og nytænkning. Hver dag skaber vi bæredygtige og integrerede løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er det nye Amagerforbrænding, der fra 2016 leverer 20 procent mere energi pr. ton affald end i dag og samtidig bliver et åndehul for byens borgere.

www.rAmboll.dk

Arkitekt: BIG

210x282_teknikogmiljo_Tænk frem....indd 1 4/5/2011 9:58:32 AM

Artiklen er skrevet af Marianne Domar Rasmussen, på vegne af den gamle BBR-Faggruppe, der næsten alle har været med ”hele vejen rundt” fra udarbejdelsen af de blå rapporter til idriftsættelsen af BBR-Kommune.

ekspeditionssekretær Marianne Domar Rasmussen, geodata, Odense Kommune har været BBR-ansvarlig i Odense Kom-mune siden 1983 og har været beskæftiget med BBR siden re-gistrets oprettelse i 1977. Deltager i diverse samarbejder vedr. BBR med Kl, KOMBiT, KMS og eBST, var formand i den gamle BBR-faggruppe og er tovholder i den nye BBR-faggruppe og afholder kurser på COK.

Teknik & Miljø / April 2011Byg og BolIg

18

Af | Marianne Domar Rasmussen, ekspeditionssekretær, Odense Kommune, Geodata - Plan og Byg

BBR-Kommune har nu været i drift i et år. Status efter det første år med det nye BBR er, at systemet er et fornuftigt udgangspunkt, der kan bygges videre på.

Nyt BBR er ikke en Rolls Royce - endnu

1. december 2009 gik BBR-Kommune i luf-ten efter en lang og sej proces, så det nye system var virkelig ønsket, og vi glædede os alle til dagen. Kommunerne havde i mange år sendt ønsker til det gamle BBR-system, hvoraf mange fremgik af ”de blå rapporter”, der blev udarbejdet i 1994, og alle disse ønsker har været med til at stille kravene til BBR-Kommune.

BBR-Faggruppen havde et højt ambi-tionsniveau og kom med mange krav og ønsker, men ikke alle kom med. Vi oplevede en del skuffelser i forhold til vores ønsker til nemmere eller bedre indberetning med større automatik og kontroller.

Billig fællesløsningProblemerne med brugergrænsefladen opstod, fordi projektet oprindeligt var tænkt sådan, at kommunernes forskelligartede arbejdsgange skulle respekteres. Modellen blev, at man fra centralt hold udviklede en database, hvor kommunerne så hver især

skulle lade deres egne it-leverandører udvikle skærmbilleder, som var skræddersyet til hver enkelt kommunes arbejdsgange og behov.

Tidligt i projektet stod det klart, at der var behov for en skrabet minimumsløsning i form af skærmbilleder, som kommunerne kunne benytte, mens de afventede deres skræddersyede løsning. Først sent i projek-tet erkendte man endeligt, at kommunerne reelt foretrak den billige fælles bruger-grænseflade frem for at investere i dyre enkeltløsninger. Og så fik man travlt med at implementere så mange som muligt af faggruppens ønsker i det, som kom til at hedde BBR-Kommune.

effektiv databaseResultatet er blevet en rigtig effektiv BBR-database med middelmådige skærmbil-leder. En Rolls Royce motor i en familiebil. Det positive ved den historie er, at vi i dag står med et godt og brugbart basis-system, som let kan integreres med andre kom-

munale fagsystemer, og som er en hel del billigere i drift end det tidligere system. Desværre drukner alle de gode nye mulig-heder, når den daglige indberetning er mere tung og besværlig. Der er ingen tvivl om, at faggruppens arbejde i en rum tid fremover vil være koncentreret om at effektivisere skærmbillederne i BBR-kommune. Der er planlagt to nye versioner om året til fejlret-telser, ændringsønsker m.v.

Endelig står muligheden for at udvikle egne skærmbilleder til BBR fortsat åben.

hvad fik vi i det nye BBr-system?Hvad fik vi så med det nye system?

Jo, vi fik et landsdækkende web-base-ret system, hvor der også er mulighed for opdatering fra 3. part altså ved dataføder - f.eks. fra skorstensfejer, fjernvarmeværk, Arbejdstilsynet. Det er samtidig Danmarks officielle basisregister for adresser som anvendes af 112, postvæsenet m.fl.

Der er obligatoriske og frivillige felter, og som noget nyt er der på samtlige ni-veauer tilføjet kommunale felter, dvs. felter som kommunerne kan anvende og definere efter den enkelte kommunens behov.

Der er også mulighed for registrering af tekniske anlæg f.eks. olietanke, vindmøller og gyllebeholdere.

Der er dato og kildefelt til alle felter, så man kan se, hvornår og af hvem der er foretaget en ændring. Systemet giver også mulighed for masseopdatering af enheds-oplysninger, hvilket letter indberetningen.

BBR-kommune har åbne snitflader, som gør det nemt, at kommunikere med andre fag-systemer, desuden er det muligt, at få udviklet andre og bedre indberetnings- og søgebilleder

den gamle BBr-faggruppes deltagere:

Anna Christiansen, Københavns Kommune

ove Thoft tidligere, Aalborg Kommune

niels egebo Pedersen, esbjerg Kommune

erik olsen, Roskilde Kommune

hanne Blach, Hjørring Kommune

Marianne domar rasmussen, Odense Kommune

den nye BBr-faggruppes deltagere:

Jens-heinrich Jønsson, Københavns Kommune

niels egebo Pedersen, esbjerg Kommune

lissette sønderby Bertelsen, Holstebro Kommune

Anne Marie Petersen, Holbæk Kommune

Britta fleron, Næstved Kommune

Thomas Winther, Odsherred Kommune

Marianne domar rasmussen, Odense Kommune

ledelsesgruppens deltagere:

Anna Christiansen, Københavns Kommune

Flemming frøsig Christensen, Silkeborg Kommune

Preben Jørgensen, Næstved Kommune

hans eghøj, Herning Kommune

Kim g. Pedersen, Aalborg Kommune

Teknik & Miljø / April 2011Byg og BolIg

19

til særlige behov af 3. parts leverandører, evt. via fælles udbud for flere kommuner

Oplysning om en godkendt tom bolig indberettes nu af BBR-myndigheden og ikke som tidligere af Folkeregistret i CPR-systemet. Der er kommet et nyt Systemad-ministrations- og Brugeradministrationsmo-dul, så opgaven vedr. oprettelse/ændring/sletning af brugere nu kan foretages af BBR-myndigheden direkte i fagsystemet.

De enkelte entiteter indeholder refe-rencenøgle til kommunernes dokument-behandlingssystemer med mulighed for fremtidig sammenkobling (ESDH).

Der er udarbejdet 12 faste standardrap-porter, og der er mulighed for design af egne rapporter

Der er kommet mange nye felter, som har været ønsket længe f.eks.: ejerlejlig-hedens ejendomsnr. på bygningsniveauet, grundens ejendomsnr. hvis det er en bygning på lejet grund, felt til registrering af dato for indflytning ved meddelelse fra Folkeregistret, mulighed for registrering af overdækkede arealer og udestuer på det enkelte lejemål og tinglyste arealer for ejerlejligheder (fra ESR).

Der er geometrifelter til adresser, tek-niske anlæg og bygninger. Geometrifeltet er en beskrivelse af f.eks. en bygnings geo-grafiske koordinater (x,y), og de skal blandt andet anvendes i forbindelse med FOT (fællesoffentligt samarbejde vedr. etablering af ét fælles sammenhængende geografisk administrationsgrundlag).

Der er kommet nye BBR-Meddelelser - her har der været en del problemer, som des-værre ikke er løst med december versionen 2010. Og så er der er udarbejdet arbejds-gangsbeskrivelser (fremgår af www.bbr.dk).

der er nye tiltag på vejDer er flere tiltag på vej: historiske oplys-ninger tilbage fra den 1. december 2009 og videreudvikling af Inddataboksen, hvor der er planer om, at rettelser fra ejer via ”Min side” på ”Borger.dk” eller via ”Virk.dk”, op-dateringer fra 3. part m.m. kan komme ind og evt. sendes til videre ekspedition andre steder i kommunen (Miljøafdelingen, Byg-gesagsafdelingen m.fl.).

Der er p.t. ca. 350 ændringsønsker fremsendt af brugerne i det år, hvor BBR-Kommune har været i drift. Mange af øn-skerne vedr. ”brugervenlighed”, altså ønsker i forbindelse med den daglige indberetning som f.eks.: identændring af byggesager, kopieringsmuligheder, indberetning i ”et hug” - altså indberetning på alle niveauer under et, og ikke mindst en mere oversku-elig resultatliste.

Mange af ønskerne har den gamle BBR-faggruppe allerede oprettet som ændrings-ønsker i forbindelse med processen om det nye BBR og ikke mindst i forbindelse med diverse brugertests.

organisering af prioritering af ønskerDe ønsker, der er fremsendt af kommunerne, vil nu blive prioriteret af den nye BBR-faggrup-pe, der er udpeget af KTC og KL. Når faggrup-pen har prioriteret ønskerne, vil de blive vendt i Ledelsesgruppen, som også har til opgave at se på den økonomiske side af sagen. Til sidst skal det vendes i Styregruppen, der har deltagere fra EBST, KOMBIT og KL.

Så det er en lang proces, og det kan tage ca. 1 år fra ønsket er sendt, til det bli-ver gennemført (KLs årshjul) .

Teknik & Miljø / April 2011MIlJø

20

Af | Irene Brandt

i slutningen af februar tog Billund Kommune konsekvensen af, at Miljøstyrelsen for 3. gang havde udsat søsætningen af et nyt it-værktøj, som skal bruges i forbindelse med vurderingen af en husdyrgodkendelses påvirkning af kystvande med nitrat

Vi var selv gidsler

Lige siden Miljøklagenævnet i 2010 hjem-sendte en afgørelse fra Varde Kommune med begrundelsen, at kommunen ikke havde vurderet på dyretrykket og kvælstofudvask-ningens påvirkning af Natura 2000-området Vadehavet, lå sagsbehandlingen af husdyr-godkendelser stort set stille i kommunerne, fordi kommunerne manglede værktøjer til at fastlægge dyretrykket i oplandene, og ligeledes manglede en uddybning af, hvordan Miljøstyrelsens vejledning skulle tolkes.

Efterfølgende har Miljøklagenævnet siden november 2010 sendt 44 sager retur til kommunerne med den begrundelse, at projekternes påvirkning af kystvande med nitrat ikke er vurderet i forhold til et værktøj udviklet af miljøstyrelsen.

”Vi ville gerne bruge det rigtige værktøj, men må konstatere, at det ikke er tilgænge-ligt for kommunerne,” udtalte Kim Gosvig Hansen, der er formand for Teknik- og Miljø-udvalget i Billund Kommune, da kommunen tog konsekvensen af, at Miljøstyrelsen for 3. gang havde udskudt datoen for, hvornår værktøjet blev tilgængeligt i kommunerne.

22. februar havde kommunen 21 ansøg-ninger liggende, som ikke kunne færdigbe-handles på grund af det manglende værktøj. Ansøgningerne blev returneret til landmæn-dene sammen med en forklaring på, hvorfor

ansøgningen ikke kunne behandles i kom-munen. Samtidig udsendte Billund Kom-mune en pressemeddelelse om stoppet for miljøgodkendelser i Billund Kommune.

gør det selv”Miljøstyrelsen lovede at lave værktøjet, da det sidste efterår blev kendt, at det ikke eksisterede. De data, som værktøjet er ba-seret på, er allerede kendte data, som kan trækkes ud af det Centrale Husdyrbrugsre-gister, CHR. Det er en fordel, at værktøjet udvikles i én landsdækkende version, så der ikke er forskelle fra kommunen til kommu-ne, når det gælder om at opgøres dyretryk-ket på de oplande, de deler,” siger lederen af Miljøafdelingen i Billund Kommune, Karl Grundahl. Han fortsætter:

”Hver gang vi havde rykket for værktø-jet, lød svaret fra Miljøstyrelsen, at værktø-jet var på vej, og at vi bare selv kunne have lavet vurderingerne på baggrund af dataene fra CHR. Så enkelt er det dog ikke.

Andre kommuner har forsøgt at løse problemet ad denne vej; men de har ikke turdet bruge de data, de selv har beregnet. I Billund Kommune tør vi heller ikke, for hvis vi for eksempel forestiller os, at vi på baggrund af egne beregninger har givet en godkendelse til udvidelse af en besætning,

og Miljøklagenævnet efterfølgende på bag-grund af Miljøstyrelsen beregninger - når de en dag bliver tilgængelige - vurderer, at tilladelsen er blevet givet på et forkert data-grundlag, og aldrig burde være givet. Så har landmanden endda meget gode chancer for at vinde et sagsanlæg mod kommunen, når han får at vide, at han alligevel ikke måtte bygge de nye stalde, han har opført. En anke til Miljøklagenævnet har ingen opsæt-tende virkning, og inden klagenævnet når at udtale sig i sagen, kan et nyt staldbyggeri nemt være kommet godt i gang.”

Karl Grundahl understreger, at set i lyset af, at der i kommunen er mistanke om, at dyretrykket i kommunens vandoplande er stigende, ville det i øvrigt være direkte ulov-ligt, hvis de med denne viden alligevel gav tilladelser til udvidelser.

landbrug i klemmeInden Billund Kommune skred drastisk til værks og stoppede for sagsbehandlingen af husdyrudvidelser, havde andre kommuner - bl. a. Tønder Kommune - forsøgt at få de statslige myndigheder i tale:

’Et område og en branche, som i forve-jen lider under manglende afklaring og lan-ge sagsbehandlingstider, bliver dermed på-virket med yderligere forhaling. Der er tale

Ark

ivfo

to: N

iels

Åg

e S

kovb

o/S

can

pix

Problemerne med sagsbehandlin-gen af ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen opstod, da den nye husdyrlov trådte i kraft den 1. januar 2007. Besværlighe-derne var omfattende lige fra et ikke-fungerende it-ansøgningssy-stem til manglende datagrundlag og beregningsværktøjer til at fore-tage de nødvendige vurderinger bl.a. i forhold til bedst anvendelige teknologi (BAT) og kvælstofpåvirk-ningen af vandområder i interna-tionale naturbeskyttelsesområder, f.eks. vadehavet.


21

om en meget usædvanlig og alvorlig situa-tion,’ skrev Tønder Kommune i begyndelsen af februar til Natur- og Miljøklagenævnet.

Aktionen i Billund viste sig dog hurtigt at give resultater. Allerede 28. februar ud-sendte Miljøstyrelsen: Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, hvori det blev annon-ceret, at værkstøjet nu er tilgængeligt for kommunerne.

Set i lyset af, at aktionen gav et hurtigt resultat, fortryder Karl Grundahl ikke den dramatiske fremgangsmåde:

”Situationen var uholdbar både for kommunen og for landmændene. Det var ikke mindst for deres skyld, vi besluttede at synliggøre konsekvensen af det manglende værktøj. Landmændene oplevede, at vi tog dem som gidsler; men vi var selv gidsler, for samtidig med, at vi ikke kunne løse vores del af sagsbehandlingen, så længe værktøjet ikke var tilgængeligt, bliver vi i kommunerne kritiseret af Miljøstyrelsen for vores lange sagsbehandlingstider på husdy-rområdet!” siger Karl Grundahl.

Uforstående landmændPå denne baggrund kunne man måske for-vente, at landmændene i Billund Kommune er glade for, at deres kommune trådte i ka-rakter; men begejstringen er svær at få øje på i Jysk Landbrugsrådgivning, hvor fagko-ordinator for miljørådgivning Peter Christian Thomsen straks han hørte, at kommunen havde returneret 21 landmænds ansøgning om udvidelse på husdyrområdet, kontak-tede Karl Grundahl.

”Vi ønskede at gøre opmærksom på, at vi ikke forstod denne nye praksis. Andre kommuner havde også stoppet sagsbe-handlingen; men de var ikke gået så vidt, at de havde returneret ansøgningerne til land-mændene. Det kan ikke være landmænde-nes problem, at kommunen scorer dårligt i en statslig statistik over sagsbehandlingsti-der,” siger Peter Christian Thomsen.

Han er ikke sikker på, om der er en direkte sammenhæng mellem aktionen i Billund Kommune og at værktøjet ret hur-tigt derefter blev tilgængeligt; men på den anden side synes Peter Christian Thomsen også, at det var godt, at Billund Kommunen skred til handling; og han har lagt mærke til, at pressemeddelelsen fra kommunen om stop af sagsbehandlingen vakte stor opsigt.

”Vi havde bare gerne set, at kommunen havde kontaktet os inden. Normalt har vi et rimeligt samarbejde med kommunen og en aftale om, at vi informerer hinanden gensi-digt,” siger Peter Christian Thomsen

Penge til kommunerneSamtidig med at Supplement til den digi-tale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk blev offentliggjort indgik KL en aftale med Miljøministeriet om en kontant bonus til kommunerne, der skal sætte skub i behandlingen af hjemviste husdyrsager.

Aftalen skal forhindre en ny pukkel af husdyrsager ude i kommunerne. Miljøsty-relsen bidrager med fem millioner kroner som et ekstraordinært tilskud til kommu-nerne for merproduktion. For hver hjemvist sag, som er godkendt på ny af kommu-nen, ydes et tilskud til sagsbehandlingen på 15.000 kroner. Dermed håber KL og Miljøministeriet, at de mange afviste sager kan ekspederes hurtigt, fordi redskaberne til at løse opgaven nu er tilgængelige i kommunerne.

”Vi glæder os over, at der nu bliver skabt et godt grundlag for, at kommunerne kan behandle landmændenes ansøgninger om miljøgodkendelser og de hjemsendte sager. Natur- og Miljøklagenævnet har sagt, at det fremover vil bestræbe sig på at for-klare, hvad kommunerne kan gøre bedre til næste gang. Det ser jeg frem til,” udtalte Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, da aftalen blev offentliggjort..

sure I dnDet var dog ikke alle, der blev glade, da aftalen mellem KL og Miljøministeriet blev kendt. I Danmarks Naturfredningsforening, DN, skrev man blandt andet følgende i en pressemeddelelse:

”Kommuner belønnes for at fejlbe-handle landbrugssager, mens de grønne organisationer straffes for at afsløre fejlene. Regeringen kaster således nu 15.000 kro-ner efter hver ansøgning om husdyrgodken-delser, som kommunen har fejlbehandlet.”

KL gav svar på tiltale:”De parter, som hævder at kommunerne

bliver belønnet for at have sjusket, har fået aftalen fuldstændig galt i halsen. Siden hus-dyrgodkendelsesloven i 2007 trådte i kraft, har kommunerne påpeget behovet for ud-dybende vejledning. Det kan vi så konstatere nu ligger der, og det er vi naturligvis tilfredse med,” udtalte Martin Damm. Han fortsatte:

”Der er ikke på nogen måde tale om, at kommunerne med tilskudet får en beløn-ning. Der er tale om at holde kommunerne skadefri, så de kan få nedbragt de hjemvi-ste sager til gavn for landmændene.”

Formanden for teknik- og miljøudvalg i Tønder Kommune, Bo Jessen, gav også sin mening til kende i en pressemeddelelse:

”Det er ikke fair at påstå, at kommunerne belønnes for sjusk. Kritikken har forkert adres-se. Hvis nogen har sjusket i denne sag, så er det Miljøstyrelsen. Det er bestemt ikke kom-munerne,” udtalte Bo Jessen. Han tilføjede:

”Hvordan skal vores medarbejdere kunne fortage disse vurderinger korrekt, når de ikke kan få de nødvendige redskaber og vejledninger fra Miljøstyrelsen? Medarbej-derne har haft urimelige arbejdsvilkår på grund af Miljøstyrelsens smøl. Det bliver vi kompenseret for nu.”

” Der er ikke på nogen måde tale om, at kommunerne med tilskudet får en belønning. Der er tale om at holde kommunerne skadefri, så de kan få nedbragt de hjemviste sager til gavn for landmændene.

Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg

Ark

ivfo

to: N

iels

Åg

e S

kovb

o/S

can

pix


22

Af | Richard Jensen, Projektleder, Cand. scient, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune Finn Mollerup, Afdelingsleder, Produktion af Vand, VandCenter Syd as.

Undersøgelse for metribuzin, rimsulfuron og deres nedbrydningsprodukter i alle vandværksboringer i Odense Kommune

Ingen fund af kartoffelpesticider i Odenses drikkevand

I Odenses indvindingsoplande har der været kommerciel kartoffeldyrkning på arealer, hvor-fra 62 af 99 boringer indvinder vand til de al-mene vandværker - inklusiv VandCenter Syd.

Derfor blev kommunen og VandCenter Syd enige om et fælles projekt til undersø-gelse for metribuzin, rimsulfuron og deres nedbrydningsprodukter i alle indvindingsbo-ringer til de almene vandværker. Undersø-gelserne blev udført i december 2010.

Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke kunne påvises indhold af disse kartoffel-markspesticider eller deres nedbrydningspro-dukter i vandværkernes indvindingsboringer.

Bomben under grundvandetMed baggrund i rapporter fra ’Varslings-system for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (senest september 20101) og GEUSs årlige rapporter over grund-vandsovervågning (senest 20102), har fag-bladet Ingeniøren og dagspressen udråbt først metribuzin og derefter rimsulfuron til ”en bombe under grundvandet”. Disse

pesticider er blevet anvendt til ukrudtsbe-kæmpelse ved kartoffeldyrkning. Stofferne er ikke medtaget på den liste over pesti-cider (i skrivende stund 23 pesticider/ned-brydningsprodukter), som Miljøstyrelsen foreskriver analyseret for i alle vandværker-nes indvindingsboringer3, og grundvandets/drikkevandets indhold heraf er derfor ikke kendt. GEUS påviser, at både metribuzin og rimsulfuron udvaskes fra testmarkernes rodzone i koncentrationer over grænsevær-dien for drikkevand1, ligesom metribuzins nedbrydningsprodukter også fortsat påvises i grundvandsovervågningen2.

varslingssystem for udvaskning af Pe-sticider til grundvandetI 1998 vedtog Folketinget at iværksætte projektet ’Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP). VAP er et omfattende moniteringsprogram, der undersøger udvaskning af pesticider anvendt i landbrug under reelle markforhold. Programmet har til formål at undersøge, om godkendte pesticider eller deres nedbryd-ningsprodukter – ved regelret brug – udva-skes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Udvaskningsrisikoen for 41 pesticider og 40 nedbrydningsprodukter er i dag undersøgt på fem marker. De hidtidige resultater for perioden 1999-2009 viser bl.a.:

Af de 41 pesticider, der er blevet udbragt, gav 13 pesticider anledning til væ-sentlig udvaskning af enten pesticidet og/eller nedbrydningsprodukt(-er) i én meters

dybde i årlige gennemsnitskoncentratio-ner over 0,1 µg/L, som er grænseværdien for indholdet i drikkevand. Heriblandt er to pesticider anvendt i forbindelse med kartoffeldyrkning, nemlig metribuzin og rimsulfuron1. Derfor besluttede Odense Kommune og VandCenter Syd at under-søge alle vandværksboringer i kommu-nen for indholdet af kartoffelpesticider og nedbrydningsprodukter.

områder med kartoffeldyrkningFor at finde frem til områder benyttet til kartoffeldyrkning, brugte vi ConTerras CT-tools4. Programmet kan søge i Fødevare-ministeriets generelle landbrugsregister (GLR), som indeholder digitale oplysninger om afgrødetyper (på markblokniveau) for de enkelte år siden 2000. Oplysningerne blev overført til MapInfo og sammenholdt med vandværkernes indvindingsoplande.

Prøvetagning og analyseHele projektet blev gennemført i de-cember 2010, og det lykkedes at udtage prøver fra 94 af 99 indvindingsboringer. Prøveudtagning og analyse blev foreta-get af Højvang Miljølaboratorium A/S, der udførte akkrediteret (Dansk Akkreditering, DANAK) prøveudtagning og analyse for metribuzin. Analyserne for rimsulfuron og nedbrydningsprodukterne blev foretaget som ikke-akkrediteret prøvning, men med dokumentation for detektionsgrænser og genfindelse af tilsatte mængder af stof-

Richard Jensen, Finn Mollerup,


23

Netop nu er listen over pestici-der, der indgår i vandværker-nes boringskontrol, til revision. i forslaget, som er sendt til høring af Naturstyrelsen, er nedbryd-ningsprodukter af metribuzin med på listen, hvis boringen har et indvindingsområde med kartoffel-dyrkning, men ikke rimsulfuron og nedbrydningsprodukter heraf. Me-tribuzin blev forbudt i 2004, mens rimsulfuron stadig er tilladt til brug i kartoffelmarker.

Markblokke med dyrkning af lægge-, spise- og stivelseskartofleri årene 2001 til 2008.Arealet med kartofler i blokken kan variere fra få procent op til 100%.Der er dyrket kartofler i de viste markblokkei et eller flere år . Økologisk dyrkede arealer i 2008 er vist med grønne markblokke og hvor det økologiskdyrkede areal kan variere fra få procent til 100%Kilde: Fødevareministeriets landbrugsregistreUdtrækkene er foretaget med programmet CTtools.

Bjerne Mose Kildeplads

Kerteminde kommunale Vandforsyning

Borrebyværket

Holmehaveværket

Lindvedværket

Lundeværket

Allested-Vejle Vandværk

Allesø Vandværk

Andebølle Vandværk

Bellinge Vest Vandværk

Bregnemose Vandværk

Brændekilde Vandværk

Davinde Vandværk

Drigstrup-Bregnør Vandværk

Dærup og Omegn Vandværk

Ellinge Vandværk

Etterup-Grønnemose Vandværk

Fangel Vandværk

Farstrup Vandværk

Ferritslev Vandværk

Flødstrup Vandværk

Fraugde Vandværk

Gamby-Hindevad Vandværk

Glamsbjerg Vandværk

Grimsbjerg Vandværk

Herrested-Måre Vandværk

Hårslev Vandværk

Klintebjerg Vandværk

Kådekilde-Orte Vandværk

Langeskov Vandværk (Rønninge)Lindved Vandværk

Magtenbølle-Kelstrup Vandværk

Morud Vandværk Næsby Vandværk

Nørre Søby Vandværk

Nårup Vandværk

Rolfsted Vandværk

Rynkeby Vandværk

Skalbjerg Vandværk

Skydebjerg Vandværk

Stensby Vandværk

Stærmose Vandværk

Søllested-Vedtofte Vandværk

Søndersø Vandværk

Tarup Vandværk

Tommerup Stationsby Vandværk

Trøstrup og Omegn Vandværk

Tågerud Vandværk

Ullerslev Nordre Vandværk

Ullerslev Søndre Vandværk

Væde-Stillebæk Vandværk

Ørsted Vandværk

Aarup Vandværk

Ejershåb rentvandsbeholder

Spedsbjerg vandværk

Dalumværket

Frøbjerg-Skovstrup VandværkHøjby Vandværk

Eksercermarken K

Målforhold: 1:100000

ferne i den anvendte prøveudtagnings-emballage (ned til 0,02 µg/L). Det var ikke muligt at finde et laboratorium, der kunne foretage akkrediteret måling af rimsulfu-ron og nedbrydningsprodukterne herfra. Undersøgelserne omfattede nedenstående pesticider og relaterede, svært omsættelige nedbrydningsprodukter:

diskussionUdvaskningen af metribuzin- og rimsulfu-ronmetabolitter i årsmiddelkoncentrationer over 0,1µg/L er observeret i VAP på sand-jords-testmarkerne i Tylstrup og Jyndevad og flere år efter udspredningen. De tre

lerjords-testmarker har ikke været anvendt til kartoffeldyrkning, og der er derfor ikke resultater for anvendelse af metribuzin og rimsulfuron på disse. Infiltrationstiden for regnvandet til det primære grundvand er typisk 40 – 50 år i Odense-området, og derfor kan det ikke udelukkes, at nedbryd-ningsprodukterne med tiden vil kunne findes i grundvandet.

Manglende fund frikender derfor ikke stofferne og ’bomben’ er ikke demonteret, men kun delvist afdækket.

Metribuzin - Metribuzin-desamino - Metribuzin-desamino-diketo - Metribuzin-diketo

rimsulfuron - PPu (iN70941)- PPu-desamino (iN70942)

ConTerra kan levere søgninger, hvor der for et givent indvindings-opland indikeres, om der har været/er kartoffel hhv. frugtavl i området.

se beskrivelse her: http://www.conterra.dk/?action =news_show&id=140&menu=2

MapInfo udskriften viser Vand-center Syds indvindingsopland med afmærkede markblokke med kartoffeldyrkning.

NOTER

1 The Danish Pesticide Leaching Assessment Pro-gramme. Monitoring results May 1999–June 2009

(GEUS 2010)

2 Grundvandsovervågning 2010, Status og udvikling 1989-2009 (GEUS 2010)

3 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, 2005 om vand-kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

4 ConTerra ApS, www.conterra.dk


24

MiljøNyt fra

Flere henvendelser om jordforureningMere end 100.000 borgere har i 2009 hen-vendt sig til regionerne vedrørende jordfor-urening. Tallet er stigende. I alt brugte regio-nerne 437 millioner kroner på jordforurening i 2009, viser den såkaldte Depotredegørel-se, der gennemgår indsatsen for at begræn-se jordforurening.

Heraf blev de 152 millioner kroner brugt på at undersøge, oprense og overvåge 800 for-ureninger, som kan true drikkevandet. I alt blev 3.240 forurenede grunde kortlagt, mens 974 blev undersøgt og erklæret uden forurening.

Depotrådet, der står bag redegørelsen, konkluderer, at der fortsat er behov for at optimere undersøgelsesmetoderne, og Leo Ellgaard, chef for regionernes Videncenter for Jordforurening, er enig. Jo bedre under-søgelser, vi kan lave, des mindre udgifter får vi til oprensning:

”God kortlægning er vigtig, så vi ved, hvad vi har med at gøre, hvor der er en risiko, og hvor vi skal sætte ind. Uden en kvalificeret undersøgelse og kortlægning kan vi ikke sætte målrettet ind, så vi sikrer det danske grundvand uden at bruge flere skattekroner end nødvendigt,” siger Leo Ellgaard

Danmarks jordbundVidencenter for Jordforurening har i sam-arbejde med Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF udarbejdet et case-base-ret undervisningsmateriale til bl.a. naturgeo-grafi og biologi, der viser, hvordan teori kan omsættes i praksis og dermed bliver ved-kommende for eleverne.

Undervisningsmaterialet hedder ”Dan-marks jordbund - passer vi på den”. Der ind-ledes med en beskrivelse af regionernes

opgaver på jordforureningsområdet, og her-efter er det elevernes tur til gennem forskel-lige cases at afprøve, bl.a. hvordan forskellige stoffer som f.eks. olie bevæger sig i sand, un-dersøge jordens indhold af organiske stoffer mv.

Kvaliteten af grundvandet er under pres fra en lang række menneskeskabte problemer – nitrat, benzinstoffer, klorerede opløsnings-midler og pesticider, blot for at nævne nog-le stoffer. Specielt de stigende fund af især godkendte pesticider giver i DANVA frygt for, at vi inden for de nærmeste år vil opleve, at flere vandselskaber bliver nødt til at anvende renset grundvand til drikkevandsformål.

Der er derfor efter DANVAs opfattelse brug for på kort sigt at øge drikkevandsbe-skyttelsen i de boringsnære arealer markant. Herudover er det nødvendigt at øge beskyt-telsen af indvindingsområderne ved gene-relle reguleringstiltag, som f.eks. en skrap-pere godkendelsesordning og en skrappere regulering af brugen af pesticider.

”Energibesparelser skal ikke bare være no-get for ildsjæle, det skal også være initiati-ver, der skaber job og merværdi for borge-re og virksomheder i kommunen”. Så kort og præcist begrunder Koldings borgmester, Jørn Pedersen, kommunens store satsning på energibesparelser i boliger og erhvervs-virksomheder. Kommunens indsats har gi-vet så meget genlyd i hele landet, at den belønnes med Energiforum Danmarks Ener-gi- og miljøpris 2011.

Energiforum Danmarks formand Mads Bo Bojesen forklarer valget af Kolding som vin-der således:

”Kolding Kommune imponerer og inspire-rer. De er hele tiden et nøk foran de fleste andre og hele tiden med på nye initiativer og ideer. Med involveringen i f.eks. grøn er-hvervsvækst og Carbon 20 viser Kolding, at

en kommune på en positiv og proaktiv måde kan bidrage til energibesparelser blandt bor-gere og virksomheder.”

Blandt de mange initiativer, som Energifo-rum Danmark har bidt mærke i, er der sær-ligt to, som er værd at fremhæve: Kolding Kommune stiller energispare-beregneren ’husets web’ til rådighed for alle borgere, så de kan få konkrete råd om energibespa-relser i netop deres hus,. Samtidig belønner kommunen de lokale foreninger økonomisk, hvis de er med til at få medlemmerne ind på ’husets web’. Det andet eksempel er in-volveringen af de lokale håndværkere. Hånd-værkerne inviteres ind i et netværk, hvor de gennem kurser og erfaringsudveksling bliver bedre rustet til at hjælpe deres kunder med at spare på energien.

Kolding Kommune modtager årets Energi- og miljøpris

DANVA har lavet handlingsplan for rent vand

se materialet på: www.jordforurening.info

Danmarks jordbund– passer vi på den?

Et case-baseret undervisnings-

materiale om jordforurening

Videncenter for jordforurening og geografilærerforeningen for gymnasiet og hf

Birgit sandermann justesen · lars Kaalund · Kit jesPersen


25

INFORMATION

INFOINFOINVi skaber vækst

ved at forenkle

din hverdagINFOINFOINved at forenkle

din hverdag

Forsyningsvirksomhedernes Arbejdsgivere …

er et skræddersyet tilbud til forsyningsvirksomheder, der dækker hele jeres behov på arbejdsmarkeds-området – overenskomstdækning af jeres ansatte og juridisk assistance i forbindelse med netop overens-komsterne og det ansættelsesretlige område. Vi kender jeres behov og er godt forberedte, så der ikke sker en forringelse af hverken de ansattes eller af virksomhedens forhold. Ring til Anne Vibeke Gregersen eller Bo Andersen på 6617 3333, så arrangerer vi et møde f.eks. med deltagelse af jeres direktør, bestyrelsesformand og fællestillidsmand, hvor vi kan drøfte jeres medlemskab af Forsyningsvirksomhedernes Arbejdsgivere.Og læs mere på www.ds-net.dk/forsyning

Tønder-landmænd kommer i klemme En række landmænd i Tønder Kommune risikerer at komme alvorligt i klemme på grund af misvisende beregninger fra Miljøstyrelsen. Det advarer Tønder Kommune om i en hen-vendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

”Hvis vi skal følge Miljøstyrelsens udmelding, vil det i fremtiden blive meget svært for landmænd i området nord, vest og nordvest for Skærbæk at få lov til at gennemføre udvidelser. Det vil være en urimelig situation, for efter vo-res opfattelse hviler Miljøstyrelsens udlægning på et forkert grundlag. Derfor har vi nu henvendt os til Christiansborg,” oplyser formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Bo Jessen.

Når kommunen behandler en ansøgning om udvidelse ef-ter husdyrloven, skal kommunen bl.a. vurdere på, om nitrat-udledningen til Vadehavet kan skade miljøet. Derfor skal dy-retrykket, dvs. antallet af dyr pr. hektar indgå i vurderingen. Hvis dyretrykket er steget med over 5 pct. siden 2007,

skal kommunen stille yderligere krav, som i yderste kon-sekvens kan betyde, at landmanden ikke får mulighed for at udvide.

”Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er fair; men i det konkrete tilfælde er problemet, at Miljøstyrelsen angiver, at dyretrykket er steget med 8 pct. siden 2007. Det er kor-rekt, at stigningen i en mindre del af oplandet til Vadehavet er over 5 pct., men man skal naturligvis se på udviklingen i hele oplandet. Og så er virkeligheden, at dyretrykket kun er steget med 2,83 pct.,” siger udvalgsformanden Bo Jessen.

Tønder Kommune afvi-ser Miljøstyrelsens op-

gørelse over dyretrykket i oplandet til vadehavet.

Ark

ivfo

to: T

orb

en C

hri

sten

sen

/Sca

np

ix

Teknik & Miljø / April 2011nyT frA KoMMUner

26

KommunerneNyt fra

Elever, lærere og forældre på seks folkesko-ler i København kan se frem til at starte sko-ledagen i flotte nyrenoverede omgivelser.

Et flertal på Københavns Rådhus er enige om en stor anlægspakke til knap en milliard kroner.

Med ”KBH I VÆKST” sætter partierne blandt andet 231 millioner kroner til færdig-renovering – herunder energirenovering - af seks folkeskoler i hovedstaden. En indsats der understøtter ambitionen om at blive ver-dens første CO2 neutrale hovedstad.

Finansieringen er til stede, fordi kom-munen har haft god økonomistyring med mindreforbrug de senere år.

Det er ikke kun byens børn, der kan se frem til forbedringer. De mange tusind københavnere, der dagligt færdes på Ves-terbrogade fra Hovedbanegården til Råd-huspladsen via Vesterbro Passage, vil også opleve, at byen udvikler sig, når området bliver renoveret og gjort grønnere. Parterne sikrer også, at den 100 år gamle Fælledpar-ken kan blive ved med at danne en folkelig ramme for kultur- og idræts- og friluftslivet i hovedstaden, idet der sættes ca. syv mio. kr. af til en færdigrenovering af parken.

Baggrunden for udvalgets beslutning er de ændringer af vejlovene, som transportmini-steren ved et lynindgreb fik vedtaget i Folke-tinget i december 2010.

Ændringerne betyder blandt andet, at udgifterne til at få sat de nuværende bol-igveje i så god stand, at de kan overdrag-es til grundejerne, ikke kendes, og det kan frygtes, at de bliver meget store.

Samtidig skal der gå mindst fire år fra en beslutning i byrådet om nedklassificering af

en vej, til driften af denne vej kan overdrages til grundejerne.

Endelig skal kommunen udarbejde en til-standsrapport for vejen for at kunne doku-mentere, at vejen er i god stand. Det vil være en stor administrativ opgave.

Beslutningen betyder, at ca. 150 km bol-igveje bliver ved med at være offentlige, og at borgerne langs disse veje ikke vil få udg-ifter til drift og vedligeholdelse.

”Vi må tage til efterretning, at transportmin-isteren har spændt ben for det kommunale selvstyre på dette område,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Torben Jørgensen.

Den planlagte nedklassificering havde det formål at harmonisere forholdene på bol-igvejene i hele kommunen, da alle nyere bol-igveje allerede er private fællesveje

Kommunen må nu finde den forventede årlige besparelse på 7 mio. kr. andre steder i budgettet

Plan CAlbertslund Kommune deltager i et stort projekt om udvikling af nye metoder og løs-ninger for effektiv energirenovering.

Plan C vil skabe et kraftcenter inden for energirigtig renovering. Projektet har samlet en lang række af de bedste og mest rele-vante kræfter i regionen i et strategisk part-nerskab med deltagelse af Københavns og Vestegnens kommuner, virksomheder inden for byggeri og cleantech, samt forsknings- og videninstitutioner.

Partnerskabet skal vise vej igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for at gen-nemføre energirigtige renoveringsopgaver med succes og merværdi. Via eksperimen-telle aktiviteter i stor skala skal findes brug-bare koncepter, processer, materialer og teknologi, som bredes ud, højner kompeten-cerne og er mulige at implementere i pro-duktion og forvaltning for en bredere kreds af aktører.

Projektet ledes af Gate21, som er et of-fentligt og privat samarbejde med ca. 40 partnere bestående af virksomheder, kom-muner og universiteter.

Stor anlægspakke i København

Parterne sikrer også, at den 100 år gamle Fæl-ledparken kan blive ved med at danne en folke-lig ramme for kultur- og idræts- og friluftslivet.

Nedklassificering af offentlige boligveje i Roskilde Kommune stoppesA

rkiv

foto

: lar

s B

ech

/BA

M/S

can

pix


27

KommunerneNyt fra

Dine fordele:

• Stor erfaring med kun-detilpassede løsninger

• Driftssikre produkter, som fungerer

• Egen landsdækkende serviceafdeling

Brug for en rationelog driftssikker komprimeringsløsning?

Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort brændbart affald på kommunale genbrugspladser.

Kontakt os og få en aftale om en uforpligtendegennemgang af jeres komprimeringsbehov.

Bramidan A/S Industrivej 69 6740 BrammingTel. 7517 3266www.bramidan.dk


28

Af | Flemming Johansen, VVM-projektleder og Jakob Majcher, klima- og miljørådgiver, Miljø, ATKINS Danmark

Et hold af danske geografer og ingeniører fra ATKINS, arkitekter fra SLA, ADEPT og SUSTURB samt forskere fra Københavns Universitet Life er netop blevet færdige med at designe en super miljøven-lig bydel beliggende i Trondheim i Norge, som – måske – bliver en realitet i 2018.

Fra 12 til 3 tons CO2 om året pr. borger

Opdraget var at nedbringe hver borgers CO2-udledning fra 12 til 3 tons om året. Den færdige rapport foreligger nu i bogform, og det er spændende læsning. For så voldsom CO2-begrænsning gøres ikke med teknik og ingeniørkunst alene. Det kræver også om-lægninger af beboernes livsstil gennem nøje gennemtænkt byplanlægning og arkitektur.

Norge har et meget ambitiøst klimamål for 2030. CO2-udledningen skal ned på i gennemsnit 3 ton pr. indbygger om året i stedet for de omkring 12 ton, forbruget ligger på i dag. For at nå dette mål måtte de danske ingeniører og arkitekter tage alle midler i brug, da de blev udvalgt til at udar-bejde et koncept for den nye Brøset-bydel i Trondheim i Norge.

For at nå målet pegede det danske hold ikke blot på at udnytte ny teknologi men også på at indrette bydelen, så beboerne na-

turligt og nemt sparer energi og dermed re-ducerer CO2-udslippet. Hvis Trondheim væl-ger at gå videre med konceptet med mulig færdiggørelse i 2018, vil bydelen rumme 2780 boliger eller op til 4.600 indbyggere.

Brøset er således en prototype på en CO2-neutral bydel, hvor miljømæssig bære-dygtighed også betyder social bæredygtig-hed og forøget livskvalitet for den enkelte. Det kræver både teknik, arkitektonisk opfindsomhed og en nytænkning af den måde, hverdagslivet bliver organiseret på.

fælles køkken og legerumByen er tænkt indrettet, så beboerne bor i mindre kvarterer omkring et fælleshus, som rummer fælleskøkken, legerum, motions-rum, cykelværksted m.m. Det giver fordele i det daglige liv. Der vil eksempelvis være fælles indkøb af basismadvarer, så hver

beboer kun tager, hvad der skal bruges, ligesom det automatisk giver mindre trans-port til supermarkedet og mindre mad, der skal smides ud.

Der vil også være fælles vaskerum, og der er lagt op til, at beboerne skal dele andre forbrugsvarer. Det kræver altså nogle livs-stilsændringer. Energiforbrugets størrelse afhænger jo ikke kun af, hvor energibespa-rende ens el-apparater er, men også hvor mange apparater man har. I Brøset er der derfor fokuseret på energibesparelser igen-nem ændringer i livsstil og hverdagspraksis.

Det kunne lyde som et kollektiv fra halvfjerdserne, men det er ikke helt tan-ken. I konceptet er der nemlig lagt op til, at bydelen skal tiltrække mange forskellige typer mennesker. Det skal ikke være tvang men frie valg inden for rammerne, der styrer folks hverdag. Det skal være let og attraktivt

21


29

at reducere udledningen af CO2. Hvis man vil køre i bil, kan man gøre det; men hvis det er nemt at bruge offentlig transport, så begrænser det biltrangen af sig selv.

væk med benzinbilen Netop transportområdet er normalt en stor kilde til CO2-udledning. Det danske hold har derfor også med i planen, at den offentlige transport skal være miljørigtig med brintbus-ser og på længere sigt letbaner, som blandt andet kunne føre beboerne i Brøset ind til centrum af Trondheim. I bydelsplanen er der også skabt gode vilkår for cyklister, der er et alternativ til de korte bilture.

I det hele taget er bydelen de-signet uden de store afstande, så

behovet for transport minimeres.Ifølge projektets forundersøgel-

ser er udledning af CO2 fra bilkørsel til fritidsaktiviteter som fodbold, ski, skater m.m. med børnene større end kørsel på arbejde. Derfor er faciliteter til sport og fritidsaktiviteter i nærom-rådet også en del af konceptet, så det af sig selv er mest attraktivt at vælge en løsning, hvor rejsebehovet er lavt.

Klassiske miljørigtige løsninger såsom solpaneler blev fravalgt i det danske holds koncept, fordi der er ringe solintensitet i Trondheim. Og vindmøller blev valgt fra, fordi de ikke passer ind i midten af en moderne by. Derimod satses på en bred sammen-sætning af vedvarende energikilder såsom jordvarme, biogas, osmosean-læg og vandkraft.

sådan bliver Co2-udledningen bragt ned med 75%:

ved brug af teknologi og offentlig transport kan den beregnede CO2-udledning reduceres fra 12 til 4,5 ton. Det sidste 1,5 ton bliver nået gennem livs-stilsændringer såsom fælles indkøb og deling af husholdningsmaskiner, værktøj m.v. Så meget kan der spares på hvert område:

Transport: Nem adgang til energivenlig offentlig transport såsom bus og tog. Mulighed for elbiler. Fritidsaktiviteter i nærområdet og gode muligheder for hjemmearbejde. en stor besparelse kommer fra at tage bus i stedet for bil på arbejde. Det forventes, at 70 procent af transporten flyttes fra bil til bus og cykel. Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.300 kg til 280 kg

Privat forbrug: Fælles indkøb af basismadvarer og eksempelvis rengøringsmidler fra miljøbevidste producenter begrænser spild, og elektriske hjælpe-midler såsom håndværktøj deles. en stor bespa-relse vil komme fra, at beboerne ikke hver især handler ind (i bil), men får fælles madvarer leveret i huset. Besparelse i CO2/person/år: Fra 3.470 kg til 800 kg

Boligens forbrug: energivenligt design ved brug af højisolering, varmepumper mv. Beboerne bor fælles, og det sparer energi i forhold til vanlige parcelhuse. Boligerne i Brøset bliver udelukkende opvarmet af vedvarende energi. Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.290 kg til 0 kg

Boligens drift: Fælles indkøb af energivenligt in-ventar eksempelvis lamper. Den største besparelse stammer dog ved, at beboerne bor sammen i grup-per på mindst fire og dermed kan dele hushold-ningsapparater. Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.630 kg til 800 kg

diverse: Besparelse i CO2/person/år: Fra 1.300 kg til 1.040 kg

Den samlede rapport med konceptbyen kan downloades på www.atkins.dk eller ved at kontakte Flemming Johansen 5251 9165 mail [email protected]

2 Korte afstande og man-ge fælles funktioner, der understøtter moderne menneskers behov, gi-ver mindre transport og skåner dermed miljøet.

1 Sådan ser den ekstremt miljøvenlige bydel ud, som kan reducere hver beboers CO2-udledning fra de normale 12 til 3 ton årligt. Måske står den klar i Trondheim i 2018. Bag forslaget står et dansk hold bestående af geografer og ingeniører, arkitekter og byplanlæggere fra SLA, ATKINS Danmark, ADEPT, SUSTURB og Københavns Universitet Life.


30

ForsyningNyt fra

Affald, der fremkommer fra europæiske in-dustrier og forbrugere, omdannes i stadig større udstrækning til sekundært råmateriale og nye produkter i stedet for at blive brændt på deponeringsanlæg. Førhen fandtes imid-lertid ingen klare kriterier for, hvornår et ma-teriale, der er genindvundet fra affald, op-hører med at være affald og kan behandles som andre produkter eller råmateriale. I den første forordning på området, som EU Kom-missionen har vedtaget, fastsættes sådanne kriterier for skrot af jern og stål og skrot af aluminium.

Forordningen har til formål at fremme det eu-ropæiske genanvendelsesmarked. Miljøkom-missær Janez Potonik sagde i den forbindelse:

”Vi skal begynde at behandle affald som en værdifuld ressource. og vedtagelsen af

kriterierne for materialestrømme for, hvor-når affald ophører med at være affald, vil skabe fremdrift i vores genanvendelsesindu-stri og -tjenester. Dette er yderligere et vig-tigt skridt i retning af EUs mål om at blive en ressourceeffektiv økonomi og et genanven-delsessamfund”.

Et vigtigt mål for bestemmelserne om, hvornår affald ophører med at være affald, er at sætte skub i genanvendelsesmarkedet i EU. Det vil skabe retssikkerhed og skabe lige konkurrencevilkår for genanvendelses-industrien, fjerne unødige administrative byrder fra genanvendelsessektoren ved at fjerne sikre og rene sekundært råmateriale fra affaldslovgivningens anvendelsesområ-de samt bidrage til råvareforsyningen til den europæiske industri.

Den nye forordning betyder, at rent og sik-kert metalskrot ikke skal klassificeres som af-fald, forudsat at producenterne anvender et kvalitetsstyringssystem, og at de viser, at de opfylder kriterierne gennem en overensstem-melseserklæring for hvert parti metalskrot.

Inden metalskrottet kan ophøre med at være affald, skal det have gennemgået en behandling, såsom opskæring, sønderde-ling, rengøring og rensning, som er nødven-dig for klargøre skrottet til endelig anven-delse i stål- eller aluminiumsarbejder eller i støberier. Udtjente biler skal f.eks. ophug-ges, væsker og farlige stoffer bortskaffes, og metalindholdet behandles, så der udvindes rent metalskrot, som overholder kriterierne for affaldsfasens ophør.

Et topmoderne kraftvarmeværk baseret på afbrænding af affald bliver nu en realitet i det jyske. De 13 kommuner bag affaldssel-skabet L90 har efter mange måneders sags-behandling fået Energistyrelsens accept af byggeplanerne.

Værket, der skal opføres uden for Kjel-lerup, skal forsyne Viborg, Silkeborg samt Kjellerup med fjernvarme og producere el, der svarer til det årlige forbrug i ca. 31.000 husstande.

Faktisk fik L90 tilladelsen allerede i sep-tember 2009, men den blev sat i bero, da der i

Miljøstyrelsen opstod tvivl om, hvorvidt affaldsselskabet havde tilstrækkeligt med affald som grundlag for investeringen. Efter gennemgang af beregningerne og efter en mindre justering er tilladelsen nu på plads.

Det nye værk får en kapacitet på 27,5 ton i timen, svarende til en årlig mængde på knap 200.000 ton.

år værket står færdigt, er de 13 kommu-ner bag L90 selv i stand til at håndtere alt forbrændingsegnet affald. I forvejen har L90 et moderne værk i Esbjerg, men det har kun kunnet aftage halvdelen af de 13 kommu-ners affaldsmængder, resten køres til for-brænding andre steder i landet.

Det nye værk ved Kjellerup bliver meget effektivt. Ifølge Miljøstyrelsens egen bench-marking får værket i Kjellerup landets lave-ste omkostning på affaldsforbrænding.

Hvornår ophører affald med at være affald?

Silkeborg Kommune får landets mest moderne affaldsanlæg

Det nye kraftvarmeværk placeres i Kjellerup.

Besøg Trioplast's udstilling ved Renosam's årskonference den 11. maj 2011 i Nyborg eller deltag den 12. maj i tur nr 1 og se vores virksomhed.

Vore øvrige produkter er

· sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren

· klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig

· containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt

· returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produk-tion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højt-udviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle ken-der fra supermarkederne.

På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovations-sække i mere end 30 kommuner.

En miljø- og hygiejnemæssig rigtig løsning fra Trioplast NyborgTrioplast Nyborg har i mange år været førende med produktion af affaldssække i genbrugsplast. Vi produ-cerer både affaldssække til private husholdninger og til den kommunale dagrenovation, hvor vi leverer flere forskellige kvalitetsløsninger af affaldssække med fokus på at løse den enkelte kommunes behov. Ud over affaldssække producerer Trioplast Nyborg containerforinger, som er en meget hygiejnisk løsning, og som primært anvendes i affaldscontainerne hos borgerne og dels i de store containere hos renovatø-rerne. Der er borgere, der via nettet samt i læserbreve diskuterer, om den kommunale løsning med affaldscontai-nere til private husstande er hygiejnisk velfungerende. Trioplast Nyborg har løsninger, der enkelt og billigt ville kunne fjerne de hygiejneproblemer, der er med affaldscontaineren. Det er samtidig en miljømæssig og økonomisk god løsning.

Annonce 2011.indd 1 01/04/11 12:41:25

Teknik & Miljø / April 2011vArMeforsynIng

I Silkeborg Kommune tager vi udfordringen på klimaområdet op. Vi har lavet en kort-lægning af CO2-udledningen som viser, at varmeforsyningsområdet bidrager til CO2-udledningen med omkring en fjerdedel af den samlede udledning.

Som i mange andre kommuner stod vi i 2010 med gamle varmeplaner vedtaget i midten af firserne og et myndighedsom-råde, som vi havde overtaget da Silkeborg Forsyning blev omdannet til et aktiesel-skab. Sagsområdet var nyt for os, og vi kunne starte med at konstatere, at området havde kørt sit stille liv gennem årerne uden megen opmærksomhed. Med en stigende fokus på klima, er varmeområdet igen kommet i vælten. Vi besluttede derfor, at vi havde brug for at skaffe overblik over om-rådet, både hvad angår områder, forsyning, teknik, udviklingsmuligheder, potentialer for vedvarende energi og lovgivning. Det var derfor naturligt at tage fat på at lave en samlet varmeplan for hele kommunen. En varmeplan som vi kunne bruge til at admi-nistrere efter, samt en plan som kunne vise vejen frem mod en fossilfri varmeforsyning, hvor forsyningssikkerhed og økonomi også er taget i ed. Mens vi har arbejdet med planen i Silkeborg, har Klimakommissionen udgivet sin rapport, og senest er regerin-

gens Energistrategi 2050 fremlagt. Vores varmeplan ligger (heldigvis) fint i tråd med begge rapporter.

en varmeplan bliver tilTidligt i processen indkaldte vi varmefor-syningsselskaberne i kommunen til et opstartsmøde, for at orientere om vores planer og for at give selskaberne mulighed for at gå hjem og tænke over, hvilke udvik-lingsmuligheder de hver især så for deres selskab.

Efterfølgende besøgte vi de fem varme- og kraftvarmeværker, der ligger i kommu-nen. I fællesskab blev de gamle kort over forsyningsområderne gennemgået, og vi kunne gå hjem til vores gis-folk og bede dem opdatere kortene, som skulle indgå i varmeplanen.

Den tætte dialog med forsyningsselska-berne har medført, at vi står med en plan, som peger i en retning, vi i store træk er enige om. Der er selvfølgelig steder, hvor vi har forskellige opfattelser, men vi tror på, at forsyningsselskaberne på de store linjer er enige i kursen, og at de aktivt vil arbejde for at nå derhen. Tæt samarbejde er desuden en nødvendighed, hvis vi skal nå visionen om at skabe en fossilfri varmeforsyning.

I Varmeplanen er vi langt nede i

32

Af | ingeniør Kirsten Hesselaa og ingeniør Louise Langbak Hansen, Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune har udarbejdet en varmeplan, som er et holdbart og konkret værktøj vi kan administrere efter. Planen er blevet udarbejdet i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne i kommunen.

Silkeborg har fået en levende varmeplan

hovedpointer fra varmeplanen

• Varmeforsyningenskal være CO2 neutral i 2030

• Storeområder,somidagvarmeforsynesmedgas,skal konverteres til fjernvarme.

• Derskalskiftesfrafossilebrændslertilvedvarendeenergikilder.

• Derskalproduceresdenmængdevedvarendeenergiinden for kommunegrænsen, som der er mulighed for.

• Viskalnedsætteenergiforbruget.

Teknik & Miljø / April 2011vArMeforsynIng

33

substansen såvel geografisk som bereg-ningsmæssigt. Vi har således en plan for varmeforsyningen af 42 byområder samt det åbne land. Der er ikke tale om hensigts-erklæringer, tvært imod. Vi har regnet på tin-gene, og vurderet mulighederne, så alt taler for, at planen også kan gennemføres. De 42 byer og landsbyer er stort set, hvad der er af bysamfund i kommunen. I tilknytning til beskrivelserne af bysamfundene er der digitale, dynamiske kort, hvor man kan se om der er fjernvarme eller individuel gasfor-syning i dag, samt hvor der er tilslutnings-pligt. Der er lavet samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske beregninger på nogle af udviklingsmuligheder med baggrund i Ener-gistyrelsens forudsætninger.

KortlægningSideløbende med samarbejdet med vær-kerne lavede vi en kortlægning af varmeom-rådet baseret på data fra BBR, oplysninger fra værkerne og oplysninger fra arkiverne. Vi kortlagde også potentialet for vedvarende energi inden for kommunegrænsen. Med baggrund i kortlægningen og beregningerne har vi opstillet en overordnet handlingsplan som viser, hvad der skal gennemføres for at opnå visionen om en CO2-neutral varmefor-syning i 2030. Den overordnede handlings-

plan er yderligere detaljeret i handlinger, som skal ske på kort, på mellemlang og på lang sigt. Det fremgår også af planen, om det er Silkeborg Kommune, forsynings-selskaberne eller borgerne, der skal være drivkraften bag handlingerne. Der er opstil-let handlingsplaner for hvert varme- og kraftvarmeværk, ligesom der er handlinger for de enkelte byer.

den digitale planI Silkeborg Kommune udarbejder vi sek-torplaner inden for det tekniske område som digitale planer. Vi har derfor lige fra begyndelsen skrevet til det digitale medie, og planen findes ikke i en papirudgave. Det giver en masse muligheder for at gøre planen levende og vedkommende. Det giver også mulighed for at koble faciliteter på planen, som måske ikke er traditionel varmeplanstof. Her tænker vi på adgang til hjemmesider på nettet, hvor borgere kan få inspiration og hjælp til at spare på energien og f.eks. lave beregninger af energiforbed-ringer af deres boliger. Sådanne faciliteter findes ikke i planen i dag, men muligheden ligger lige for.

En digital plan giver en brugervenlig plan. Vi arbejder med et så detaljeret ni-veau, at Fru Jensen i Demstrup f.eks. kan

se, hvilke planer vi har for hendes by. Fru Jensen har også mulighed for at finde ud af, om der er tilslutningspligt for netop hendes ejendom. Det er dermed håbet, at Varme-planen vil nå ud og sætte varmeforsyning på dagsordenen for andre end de professio-nelle brugere.

fremtidenNu har vi en plan. Den giver et rigtig godt overblik over området, og den er et godt værktøj til at administrere efter. Nu skal vi i gang med at gennemføre alle handlingerne. For at realisere planen skal varme- og kraft-varmeværkerne i gang med at udarbejde projektforslag, som Silkeborg Kommune skal myndighedsbehandle. De første pro-jektforslag er allerede på vej.

Planen er i offentlig høring indtil den 9. maj. Vi modtager gerne kommentarer, ros og ris. Planen kan ses på www.silkeborg-kommune.dk.

Rambøll har været rådgiver på planen, både hvad angår indhold, udarbejdelse af handlingsplaner og i særdeleshed de sam-fundsøkonomiske beregninger.

Teknik & Miljø / April 2011KlIMA

3434

Af | Helen Lundgaard, Region Hovedstaden

Det viser en ny kortlægning af hovedstadsregionens klimafodaftryk udført af Niras på vegne af Region Hovedstaden. Kortlægningen tager som noget nyt højde for den CO2-udledning, som udle-des via vores forbrug af varer og services. Analysen vil indgå i dialogen om en fælles klimastrategi, som Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen udarbejder i fællesskab i løbet af 2011.

En regionsborger udleder 19,3 ton CO2 hvert år!

>

Gennemsnitsborgeren i hovedstadsregio-nen udleder 19,3 ton CO2e (e = ækvivalen-ter) årligt, hvilket er knap 1 ton mere end gennemsnitsdanskerens udledning og knap 17 ton mere, end danskerne hver især bør udlede i 2050. Til den tid bør den gennem-snitlige verdensborger udlede under 3 ton årligt, ifølge aftalen fra 2009 imellem ver-dens ledere på COP15. Så ifølge analysen er der behov for at tænke ud af boksen, hvis hovedstadsregionens aktører skal leve op til de globale målsætninger.

Kortlagt med ny metodeRegion Hovedstaden har i forbindelse med samarbejdet med regionens 29 kommuner om en ny fælles klimastrategi bedt Niras gennemføre en analyse, hvor der er an-vendt en ny metode, klimafodaftryksbereg-neren, til at kortlægge hovedstadsregionens udledninger.

På baggrund af økonomiske nøgletal om forbrug og produktion kortlægger klimafod-aftryksberegneren alle kilder til udledning af drivhusgasser, hvoraf nogle af disse kilder befinder sig uden for regionen. Opgørelsen er inddelt i henholdsvis et klimafodaftryk for borgerne og et klimafodaftryk fra offent-lige og private virksomheder. Beregningen er foretaget for hovedstadsregionen som

helhed samt for de fire pilotkommuner: Al-lerød, Ballerup, Bornholm og Frederiksberg.

forskellige talIfølge de hidtidige beregningsmetoder udleder hver dansker 12-13 ton CO2e hvert år, men med den ny metode bliver tallet i stedet ca. 18 ton CO2e per borger per år. Det er der en forklaring på. Klimafodaftryks-beregneren hviler på et andet tankesæt, hvor globale og lokale årsager og effekter er kædet sammen.

Til forskel fra andre metoder korrige-rer klimafodaftryksberegneren således for udvekslinger af varer med udlandet. Den viser de samlede globale udledninger af drivhusgasser afledt af danskernes forbrug. Hvor andre opgørelser har fokuseret på danskernes udslip fra kilder fysisk placeret i Danmark, så beregner klimafodaftryksbe-regneren udslippet fra kilder i hele verden afledt af danskernes efterspørgsel på varer og services.

nye handlemulighederTallet for den samlede CO2-udledning bliver med den ny metode større end hidtil anta-get. Men ifølge Niras bliver tallet samtidig mere retvisende og mere operationelt. Den højere detaljeringsgrad af beregningerne

gør det muligt at effektivisere og mål-rette klimaindsatsen. Kortlægningen viser ikke kun, hvor man som borger, offentlig myndighed eller virksomhed har en særlig udfordring, men også en særlig mulighed for at påvirke CO2-udledningen.

Analysen peger på, at for aktørerne i hovedstadsregionen er den helt store udfordring, at forbrug er en meget stor kilde til CO2-udledning. Det gælder både for borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder og skyldes for eksempel et højt indkomstniveau og en stor efterspørg-sel på varer og services, som ikke er lokalt fremstillet. Nogle af disse er produceret og transporteret under forhold, som er særligt belastende for klimaet. Tilsvarende viser analysen, at flyrejser til fjerne destinationer er et eksempel på særligt belastende for-brug set fra et klimasynspunkt.

sundhedsområdets klimapåvirkningDer er mange ubenyttede reduktionsmulig-heder forbundet med indkøbsadfærd. Det gælder for eksempel Region Hovedstadens egne forretningsområder. Region Hovedsta-den har i 2010 fået beregnet klimafodaftryk-ket fra bl.a. regionens hospitaler. Resultatet af klimaregnskabet viser, at Region Hoved-staden har udledt ca. 748.000 tons CO2e i

wamaTeCk aNN

Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S · Telefon 7026 9002 · Fax 7026 9003 · www.wamatech.dk

You name it - we bale it!

Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres af-fald, så det er nemt at håndtere: Ned-deler, sorterer, presser, wrapper, granu-lerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, transport eller til genbrug.

Disse anlæg kan dimensioneres efter behov. Både til kommunalt eller privat brug og større statslige behov er vore

maskiner velegnede til behovet for lønsom behandling af affald, der skal omdannes til genanvending.

Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddelere) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW.

Vi har mange års erfaring med projek-tering og bygning af anlæg i alle stør-relser.

Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.

Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affalds-håndtering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på [email protected]

Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!

From waste to money

Sorteringsanlæg til udsortering af pap, aviser, papir, plast, glasflasker, aluminium, metal mv.

Granulator Grizzly M80 220 kW (300 HK) til granulering af RDF, elektronik og dæk

Balleanlæg Harris Wolverine 2-ram Baler – en rigtig allround maskine

Boom

eran

g . b

oom

eran

gweb

.dk

Wamatech repræsenterer nu også Ecotecnica, metal pressere og sakse!

Wamatech repræsenterer BEST, et bredt program indenfor sortering vha. laser, røntgen, optisk, magnetisk, infrarød mv. samt i kombination på samme maskine.

Stainless steelFerrous

Trash

Aluminium

Wires and Fines


36

2009. Hospitalerne står for ca. 85% af den samlede udledning fra Region Hovedsta-den som virksomhed. 79% stammer fra regionens indkøb af varer og services, for eksempel hospitalsudstyr, medicin/kemika-lier og ambulanceudrykning.

Udledninger fra forbrug udgør en væsentlig andel af sundhedsområdets sam-lede udledning, og klima har ikke tidligere været anvendt som en parameter i indkøb og udbud. Men eksempler fra for eksempel Walmart viser, at der er et reduktionspo-tentiale forbundet med at stille klimakrav til leverandørerne.

det offentlige kan spille en stor rolleKommuner, region og statslige institutioner i hovedstadsregionen køber ind for mange milliarder kroner hvert år og udleder via pro-duktion, transport, forbrug og bortskaffelse af de indkøbte produkter og services store mængder drivhusgasser. En af analysens anbefalinger går således på, at den offent-lige sektor i hovedstadsregionen har en mulighed for at reducere CO2-udledningen ved at sætte fokus på indkøb og forbrug.

Tilsvarende peger analysen på, at også den enkelte borger kan gøre mere for

klimaet. Som borger kan man for eksem-pel flyve mindre, spise årstidens frugt og grønt, smide mindre ud og genbruge mere, benytte en cykel eller reducere sit indtag af oksekød. Der er mange muligheder for den enkelte, men det er unægteligt en stor udfordring at ændre livsstil, uanset hvem man er. Forbrugernes motiver er sjældent fuldstændig rationelle i en klimasammen-hæng, og der er ofte lille sammenhæng mellem vores holdninger til klimaet og vores adfærd.

Adfærdsændringer I rapporten kan man læse om, hvad der mo-tiverer mennesker til at handle klimavenligt. Hvis man vil præge forbrugernes adfærd, så må man tage afsæt i forbrugernes verden. Det er en verden, hvor adfærd er motiveret af kulturelle værdier og social pejling, og hvor oplysningskampagner ikke altid har den ønskede effekt.

Mange kommuner arbejder allerede ak-tivt med at inddrage borgere og lokale virk-somheder i klimapolitikken, for eksempel i forhold til fødevareforbrug eller affaldshånd-tering. Til rapporten om Region Hovedsta-dens klimafodaftryk følger et virkemiddel-

katalog inspireret af, hvordan forskellige kommuner allerede arbejder med forbrug og adfærd i forhold til eksterne aktører.

fire pilotkommunerI rapporten om klimafodaftrykket fra Region Hovedstaden er også fire pilotkommuners klimafodaftryk opgjort. Det drejer sig om klimafodaftrykket for Frederiksberg Kom-mune, Allerød Kommune, Bornholms Regi-onskommune og Ballerup Kommune. Ifølge analysen ligger udledningen fra borgerne i pilotkommunerne mellem 17-20 ton per indbygger, når man anlægger forbrugsper-spektivet. De kommuner, som ligger lavest i undersøgelsen, har en mere energieffektiv energiforsyning og et lavere energiforbrug end de andre.

Kilder: Niras: Region Hovedstadens klimafodaftryk (2011)Niras: Klimaregnskab 2009 – Region Hovedstaden som virksomhed. (2010)

Tilsvarende viser analysen, at flyrejser til fjerne destinationer er et eksempel på særligt belastende forbrug set fra et klimasynspunkt.

Ark

ivfo

to: l

ars

lau

rsen

/Bio

foto

/Sca

np

ix

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Re-aldania By. Køge Kyst har som formål at udvikle området med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden.

Køge Kyst gennemførte i 2010 en tværfaglig parallelkonkurrence og arbejder nu hen imod en samlet udviklingsplan for området.

visionen

Køge Kysts overordnede vision er: at skabe en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel, der styrker Køges rolle som center i Hoved-stadsområdet, på Sjælland og i den samlede øresundsregion.

De seks sideordnede visionspunkter er:

• Kulturensomdrivkraftibyudviklingen

• DetailhandelstyrkerKøgesomhandelsby

• Infrastrukturenbliveretaktivfor byen

• Byudvikling,byomdannelseogbybygning udføres kreativt og i høj kvalitet

• Borgereoginteressenterdelta-ger aktivt i byudviklingen

• Bæredygtighederdetoverord-nede princip for byudvikling og byomdannelse

37

By & BoligNyt fra

Der skal være liv i Køges nye bydel, allerede inden der bygges huse og anlægges veje

Køge Kyst har taget hul på ’Etape 0’ med en housewarming i Gule Hal på Søndre Havn, hvor skatere og modelskibsbyggere allerede nu har taget hallen i brug. 7. maj ind-vier Køge Kyst officielt ’Etape 0’, der tager udgangspunkt i ”Tråden” som et nyt sam-menhængende forløb mellem bymidten og vandet.

Ved samme lejlighed præsenteres køgen-serne for ’Tråden’ - Køges nye forbindelse mellem Torvet og havet. Det nye sammen-hængende forløb, der præsenteres for bor-gerne med indvielsen af ’Etape 0’ 7. maj, skal i løbet af 2011-12 rumme flere spæn-dende byrum og aktiviteter. Kunstnerisk be-arbejdede informationsposter langs ruten skal fortælle om fortid og fremtid, og flere steder kommer der lyssætninger med poeti-ske stemninger.

Det var netop en af hovedkonklusionerne efter Køge Kysts konkurrence sidste år, at en ny forbindelse, der binder bymidten og de nye kvarterer sammen, bør være rygraden i byud-viklingen og etableres hurtigst muligt. Med ’Etape 0’ tager Køge Kyst hul på byudviklingen, inden partnerskabet i maj måned præsenterer sit færdige forslag til en udviklingsplan. Det sker for at skabe liv i området fra start.

Borgerne er med”Det er en helt central grundtanke i Køge Kyst-projektet, at der skal komme liv i om-rådet, allerede inden de første huse bygges, og de første veje anlægges - og at byens borgere og aktører er aktivt med til at ska-be dette liv, afprøve mulighederne og på den måde være med til at udvikle den nye by-del,” siger Køge Kysts bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller.

Derfor har Køge Kyst ikke planlagt hele ’Etape 0’ i detaljer fra start. Køgenserne skal nemlig undervejs i 2011 kunne påvirke, hvor-dan faciliteterne skal blive i 2012, og Køge Kyst kan tage bestik af den konkrete brug af faciliteterne; men når Tråden åbner til maj, vil

der allerede være flere højdepunkter på ru-ten, som inviterer til aktivitet og rekreation:

I den bynære del af Søndre Havn vil et nyt byrum, ’Tidsrummet’, invitere til ophold, leg, nye former for boldspil og meget mere - og yderst på havnen, ved havet, kan man besøge ’Udsigten’, der bliver en promenade og delvist overdækket terrasse, hvor alle kan slå sig ned, nyde havet og vinden, grille, mødes og lege.

Kunst, graffiti og modelskibeNår ’Etape 0’ indvies 7. maj, bliver det sam-tidig startskuddet for den 2.000 meter lange kunstrute ’Walk This Way’ fra KØS til havnen - en kunstrute, som er arrangeret af KØS med Katrine Ring som kurator - og samme dag løber Tapperiets internationale graffitife-stival af stabelen.

Selvom ’Etape 0’ indvies officielt til maj, har Køge Kyst tyvstartet ved allerede nu at stille Gule Hal til rådighed for bl.a. skatere fra Tapperiet og modelskibsbyggere fra Køge Maritime Aktivitetscenter.

visionen realiseresMed ’Etape 0’ er Køge Kyst godt i gang med at føre hovedparten af projektets visionspunk-ter ud i livet. Gennem kunst, film, musik, fe-stivaler, vandsport og meget andet skal kultu-ren være drivkraft for udviklingen, og samtidig er ’Tråden’ første skridt i den store satsning på infrastruktur, der med tiden skal nedbryde jernbanens barrierevirkning i byen.

På Søndre Havn anvendes industribygnin-ger til kreative aktiviteter, som gerne skal præge bydelen fremover - og gennem ud-formningen af de nye byrum og faciliteter skal der tidligt opnås en høj kvalitet i bymil-jøet. Bæredygtighed indgår i mange af de planlagte aktiviteter - både socialt, sund-hedsmæssigt og miljømæssigt - og endelig sker det hele i en proces, der involverer Kø-ges borgere og aktører.

Alle kan være medKøge Kyst opfordrer alle byens borgere, for-

eninger mv. til at være i ’Etape 0’ og ad den vej være med til at præge fremtidens bydel.

Man kan læse mere på Koegekyst.dk og i en ny folder om ’Etape 0’, som Køge Kyst netop har udgivet.

Livet før byen


38

Af | Klimachef Kasper Dam Mikkelsen, Niras

Metoden gør det muligt at sammenligne CO2-regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data.

Ny metode viser betydningen af kommunens indkøb og borgernes forbrug

Over de seneste godt tre år er der gennem-ført kortlægninger af drivhusgasudledninger i danske virksomheder, i kommuner og på landsplan. Det er meget positivt, at kom-munerne er begyndt at kortlægge deres påvirkning af klimaet. Det er primært sket med udgangspunkt i anvisninger fra Kyo-toprotokollen, hvor det kun er direkte ud-ledninger inden for de geografisk grænser der medtages. Denne tilgang medregner imidlertid ikke udledninger fra de produkter, som vi importerer og forbruger, og dette har også hidtil været anset for kompliceret at håndtere i praksis.

I global sammenhæng er disse bidrag imidlertid så væsentlige, at vi ikke kan se bort fra dem. Samtidig har erfaringerne med hidti-dige CO2-opgørelser i kommunerne via f.eks. KLs CO2-beregner vist en række problemer med at monitorere. Det er ærgerligt, fordi det

begrænser nytteværdien af det store arbejde, man som kommune har gjort sig.

For at kunne håndtere disse udfordringer hensigtsmæssigt har NIRAS udviklet en an-den måde at opgøre udledningerne på, hvor alle bidrag er medtaget i opgørelserne og hvor monitorering og opfølgning er gjort langt lettere og mere målrettet. Denne metode er blevet udviklet af Niras m.fl. og afprøvet i samarbejde med Region Hovedstaden i løbet af 2010, hvor den samlede drivhusgasudled-ning for regionen både som virksomhed og som samfund er blevet kortlagt.

Rapporterne fra projektet i Region Ho-vedstaden kan ses på hjemmesiden www.regionh.dk/klimastrategi under Analyser.

vigtige udfordringer og principperDen følgende figur viser de CO2-udlednin-ger, der hænger sammen med de globale

varestrømme. Meget store bidrag impor-teres fra f.eks. Kina til EU og USA. Det forekommer ikke fair, at Kina skal gøres ansvarlig for al den produktion, de ikke selv forbruger, når produktionen sker, fordi vi i Vesten efterspørger varerne. Vi vil derfor an-befale, at CO2-kortlægninger i Danmark på sigt også indeholder nettobidraget fra vores import/eksport af produkter..

de tre scopes Internationalt er der udviklet en systematisk tilgang til at opgøre et lands, en kommunes eller en virksomheds udledning af drivhus-gasser, der i al sin enkelhed går ud på, at den samlede udledning skal opgøres som summen af tre scopes. De tre scopes er illustreret nedenfor:1. Direkte udledninger af drivhusgasser

forårsaget af virksomheder eller borgere,

Region Hovedstaden – Borderen (19,3 ton)


39

f.eks. afbrænding af benzin i egne biler eller olie i eget fyr

2. Indirekte udledninger af drivhusgasser forårsaget af indkøb af energi, det vil sige el og fjernvarme.

3. Indirekte udledninger af drivhusgasser fra indkøb af varer og materialer, som eksempelvis elektronik, udstyr, flyrejser, udliciteret transport mv.

Det ser kompliceret ud, men principperne holder, hvis vi gennemtænker de tre scopes. I klimafodaftrykket for danskerne fratrækkes de direkte emissioner (scope 1) fra eksem-pelvis den energi- eller landbrugsproduk-tion, der eksporteres. Til gengæld lægges udledninger fra produktionen af importeret elektricitet til under Scope 2 og udledninger fra produktion af importerede varer fremgår under scope 3. Følges principperne, kommer der styr på regnskabet for klimafodaftrykket.

Fordi vi i Danmark eksporter en del serviceydelser og importerer mange varer og produkter, er danskernes træk på globale ressourcer større, end de geografisk afgræn-sede metoder giver udtryk for. Kyoto-opgø-relsen for Danmark som nation indeholder scope 1 og giver en CO2-udledning på 12-13 tons pr. dansker. Med Niras’ metode, der be-regner en nettoopgørelse af alle tre scopes, er resultatet en samlet udledning på ca. 18 tons pr. dansker. Forskellene mellem meto-derne er endnu større i bykommuner, der af gode grunde ikke har megen lokal produk-tion, men ofte et højt forbrug.

Med Niras’ metode tegner udlednin-gerne fra en gennemsnitsborger i Region Hovedstaden sig i alt for et klimafodaftryk på 19.3 tons inden for følgende områder:

Betydningen af scope 3 For offentlige og private virksomheder har scope 3 også overraskende stor betydning. Det fremgår af følgende figur, der viser for-delingen af de 3 scopes for Region Hoved-staden som virksomhed – det er faktisk ikke mindre end 79% af drivhusgasudledninger-ne, der stammer fra scope 3, dvs. indkøb af medicin, hospitalsudstyr, madvarer, osv.:

grundlag for beregningsmetodeGrundlaget for at udvikle den nye metode er en samkøring af en lang række danske og internationale databaser, der skaber mulighed for at etablere et CO2-regnskab på baggrund af et økonomisk regnskab – og ikke mindst et samarbejde mellem følgende aktører:•RegionHovedstaden,derharværetkun-

de og sparringspartner i forhold til det før-ste større danske projekt med metoden;

•Niras,derharværetinitiativtagertiludvik-lingen af metoden;

•2.0-LCA,derhåndtererdemangemiljø-databaser og løbende beregner omsæt-ningsforhold mellem miljø-/klimaforhold og økonomi;

•DanmarksStatistik,hvisårligeøkono-miske nøgletal for Danmark som nation udgør det økonomiske grundlag for CO2-

regnskaberne og er et utroligt omfatten-de, kontrolleret og differentieret datasæt;

•CenterforRegional-ogTurismeforskning,der har en metode til at fordele de natio-nale økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik systematisk ud på mindre enhe-der som f.eks. regioner og kommuner.

Tryk på en knapHovedidéen er at etablere CO2-regnskaber-ne ud fra normale økonomiske regnskaber, som alle offentlige og private virksomheder alligevel udarbejder. Allerede gennemførte kortlægninger kan integreres i opgørelsen. Metoden følger principperne i de 3 scopes og kan bruges til at udarbejde CO2-regnska-ber på alle niveauer.

Med Niras’ metode er det muligt at sammenligne regnskaber på tværs af kom-muner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data. Ydermere er den nem og billig at etablere på kommunalt niveau og kan give en opdateret monitorering med 1-2 års mellemrum ved et ’tryk på en knap’. Det er altså et meget enkelt og godt sammenhæn-gende system, vi ender op med, hvis denne metode vinder bredt indpas i Danmark.

Scope 1 Scope 2 Scope 31% 20% 79%

Indirekte udledninger af drivhusgasser fra indkøb af varer og materialer, som eksempelvis elektronik, udstyr, flyrejser, udliciteret transport mv. indgår i beregningerne fra Niras.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – KTC synes...

40

Af | Direktør Knud Sloth og Affaldsplanlægger Dorte Ladefoged, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne på vegne af KTC-faggruppen Forsyning

De seneste år har kommunernes affaldsopgaver været inde i en turbulent tid. Sjældent har affald givet så mange avisoverskrifter og interesseret så mange mennesker.

Affald i en turbulent udvikling

Et varmt emne i debatten om affald har væ-ret erhvervslivets adgang til de kommunale genbrugspladser. Dette emne har siden 1. januar 2010 medført stor aktivitet i landets kommuner.

Intentionen med ordningen var at gøre det let for virksomheder at komme af med mindre mængder affald. Ordningen blev der-for indført som en rådighedsmodel, hvor alle virksomheder betaler et årligt beløb for mulig-heden for at kunne benytte genbrugspladsen - det samme princip som gælder for landets husholdninger. Ordningen blev besluttet i for-ligskredsen (kun Enhedslisten var imod).

Her kunne historien være endt, hvis ikke lige det var for de muligheder for fritagelse, som er indbygget i affaldsbekendtgørelsen, og som Miljøstyrelsen i flere omgange har givet vejledende (nogle vil sige vildledende) udtalelser om, hvordan skal tolkes.

Ikke alle virksomheder er tilfredse med den tvungne ordning, og mulighederne for fritagelse er derfor blevet udfordret i meget stor stil. Det har givet kommunerne et kæmpe administrativt arbejde - i nogle kom-muner har næsten halvdelen af virksomhe-derne søgt om at blive fritaget for at betale til ordningen.

skæv arbejdsgruppeI efteråret 2010 varslede landspolitikerne, at ordningen ikke fungerede efter hensigten, så den skulle ændres til en tilmeldemo-del, og den affaldsbekendtgørelse, der lige havde været i høring, blev over en weekend ændret, og en ny sendt i høring i ganske få dage. Lillejuleaften fik vi således for andet år i træk årets julegave: endnu en ny af-faldsbekendtgørelse. I sidste øjeblik havde politikerne dog fået kolde fødder, og valgte derfor at videreføre de gebyrbestemmelser, der blev indført i 2010, så de i store træk også gælder for 2011.

Men politikernes ønske om en tilmel-demodel står ved magt, og Miljøstyrelsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal ”drøfte det nærmere indhold af en fremtidig tilmeldeordning”, herunder opstille praktiske løsninger for tilmelding, adgangs-kontrol, administration osv. Det kunne være meget godt, hvis ikke det var fordi, der i gruppen er en kraftig overrepræsentation af erhvervslivet. Sammensætningen af grup-pen er sket på trods af talrige opfordringer til at sørge for, at kommunerne inddrages aktivt, så de mange erfaringer kommunerne har høstet i 2010 inddrages i det videre

arbejde, når der skal findes en løsning, som kan fungere i praksis.

Uden for indflydelseKommunerne står med en fornemmelse af at være sat uden for indflydelse. Det er overordentlig vigtigt, at der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressour-cer til at få tingene gennemarbejdet, så der ikke laves nye hovsaløsninger - bare nu Miljøstyrelsen og politikerne husker det!

Et andet emne, der har bragt udfordrin-ger i ”affaldsverdenen” er rapporten om for-brænding af affald fra den tværministerielle embedsmandsgruppe, som blev sendt i hø-ring i december 2010. Rapporten lægger op til, at forbrændingsegnet affald på sigt skal markedsudsættes, og dermed ud i licitation. Det giver udfordringer især for de kom-muner, som i dag er medejer af forbræn-dingsanlæg. Mange kommuner vil have store investeringer i egne forbrændings-anlæg, som de ikke længere må behandle borgernes affald på. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: Når kommunerne ikke længere må sende borgernes affald til egne forbrændingsanlæg, har de så nogen inte-resse i at være ejer eller medejer?

KTC!synes

synes ...synes ...

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – KTC synes...

41

Dertil kommer, at kommunerne fortsat har en forpligtelse til at sikre, at der er ka-pacitet til at behandle husholdningsaffaldet. Det er svært at se, hvordan kapacitetspligt hænger sammen med udbudspligt.

Rapporten forventer, at der vil ske en kapacitetstilpasning, der svarer til efter-spørgslen efter dansk affaldsforbrænding. I den forbindelse skal man være opmærk-som på, at der vil være en forholdsvis lang overgangsperiode fra, der er behov for øget kapacitet, og til et nyt anlæg er etableret. Perioden kan let være i størrelsesordenen ti år, hvor der laves tillæg til kommuneplan, VVM, diverse myndighedsgodkendelser på varme- og affaldsområdet, finansiering mv.

Behov for helhedsvurderingEndelig efterlader rapporten et meget stort behov for at koordinere med varme-området. I varmeforsyningsloven er der i dag en høj grad af forbrugerbeskyttelse og

forsyningssikker-hed, både i form af prisbestemmelser samt sikkerhed for affaldsmængder og dermed varmeleve-rancer. Denne for-brugerbeskyttelse/forsyningssikkerhed vil komme under stigende pres, hvis affaldssektoren sel-

skabsgøres, og affaldet udliciteres. Dels vil der være en stor risiko for stigende varme-priser, hvis forbrændingsanlæggene er nødt til at sænke prisen for behandling af affald for at tiltrække affald til anlægget, og dels vil varmeaftagerne ikke længere være sikret en vis varmeleverance i en vis årrække.

Ved svigtende affaldsleverancer vil der herudover være stor risiko for en negativ påvirkning af miljøet, da fjernvarmen skal produceres på alternative anlæg, og der-

med nok i praksis bliver baseret på fossile brændsler på det kortere sigt.

I forhold til varmeforsyningslovens prisbestemmelser skal varmeprisen som udgangspunkt indeholde omkostninger, der vedrører varmeproduktion og ikke omkostninger vedrørende bortskaffelse af affald. Efter en eventuel selskabsgørelse af affaldssektoren og udlicitering af affaldet vil det ikke længere være muligt at finde den omkostningsbestemte varmepris. Det betyder alternativt, at varmeprisen vil kunne skulle fastsættes ud fra prisloftet, hvilket for mange varmeforbrugere vil betyde en mar-kant prisstigning i forhold til i dag.

Med baggrund i ovenstående bør en hel eller delvis selskabsgørelse og udlicitering på affaldsområdet således hvile på en hel-hedsvurdering, hvor alle relevante aspekter i forhold til både affald og varme analyseres og synliggøres, inden der træffes en endelig beslutning.

et varmt emne i debatten om affald har været erhvervslivets adgang til de kom-munale genbrugspladser. Dette emne har siden 1. januar 2010 medført stor aktivitet i landets kommuner.

” Mange kommuner vil have store investeringer i egne for-brændingsanlæg, som de ikke længere må behandle bor-gernes affald på. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: Når kommunerne ikke længere må sende borgernes affald til egne forbrændingsanlæg, har de så nogen interesse i at være ejer eller medejer?

Ark

ivfo

to: T

orb

en H

uss

/Sca

np

ix

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – PolITIK

42

Af | Mads Jakobsen, formand RenoSam

RenoSam vil udvikling, miljø og klima

Skuer vi ud i fremtiden, står vi foran store udfordringer. Vi har som samfund et stort materielt forbrug og ingen/få naturressour-cer. Vi er i dag rigtig gode til at indsamle affald og optimere den videre transport af de genanvendelige materialer til Fjernøsten. De ressourcer, vi har mellem hænderne, eksporterer vi. Lad os i fremtiden rette fokus mod at forvalte ressourcerne, så de kan bruges i vores egen produktion. Vi skal med andre ord vende fokus væk fra at være transportoptimeringsvirksomheder til at være ressourceforvaltere. Her har kommu-nerne en meget væsentlig rolle, som binde-leddet mellem borgerne og de fremtidige virksomheder, der kan bruge de sekundære råvarer. Det er en ny rolle, der kan være med til at skabe udvikling, nye erhvervsmu-ligheder og bedre miljø og klima. Det er den vej, vi vil.

Vi til tale miljø, klima, udvikling og muligheder.

Den langstrakte debat, der har været omkring organisering af affaldssektoren, har haft et helt andet fokus. Der er nu blevet lavet nye snitflader mellem de offentlige og private aktører. Det er der ikke kom-met meget godt ud af. Vi har været vidne til en detailregulering og bureaukratisering af affaldssektoren uden sidestykke. Det er blevet væsentligt mere besværligt at være både virksomhed og kommune. Et godt eksempel er, at et kommunalt affaldssel-skab nu skal udarbejde ikke mindre end 12 regnskaber, for at overholde gældende lovgivning. Det må tørt konstateres, at re-

geringens indsats for afbureaukratisering er gået affaldssektoren forbi.

Alle besværlighederne kunne jo være berettigede, hvis der kom noget godt ud af det. Det ville være i orden, hvis besværlig-hederne havde medført en øget miljøbe-skyttelse, bedre klima eller ville sætte os i stand til, at udvikle nye behandlingsteknolo-gier til gavn for grøn dansk systemeksport. Affaldssektorens samlede kræfter, al vores fælles tankekraft og alt vores arbejde, har ikke rykket miljøet eller klimaet i en bedre retning. Ikke en frø, ikke en fisk, ikke en fugl har fået det bedre. Ærgerligt.

Vi står nu over for endnu en organise-ringsdebat. Hvordan skal forbrændings-sektoren indrettes i fremtiden. Vi vil fra RenoSams side gerne sikre, at det affald, der ikke længere kan genanvendes, kan ud-nyttes fuldt ud til produktion af klimavenlig energi. Affaldsforbrænding har en væsentlig rolle i fremtidens fossilfrie samfund. Vi skal forbedre rammerne for affaldsforbrænding og ikke igen lade os fange af golde diskus-sioner om millimeterretfærdighed, admini-stration og bureaukrati. Sagt med andre ord har vi ikke brug for krav om flere separate regnskaber. Vi har brug for at fokusere på, hvordan forbrændingssektoren kan være med til at virkeliggøre de meget ambitiøse klimamæssige målsætninger.

Det er der fremtid i! Lad os sammen vende skuden og fokusere på udvikling, miljø og klima.

De sidste nyheder fra joca a/s

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

Industrivej 6DK-7830 Vinderup

Tel. +45 97 44 36 66Fax +45 97 44 36 68

Internet: www.joca.dkE-mail: [email protected]

Fuldmelder system

GSM/

GPRS

Internet

Mo

lok

med

tro

mle

indk

ast

Kemicontainer

Molok Domino med douglasgranSineu Graff bænk

Joca-service

City-Waste

EcoWaste, model City


44

Af | miljøminister Karen Ellemann

Tiden er moden til, at danskerne skal i gang med at sortere æbleskrog og kyllingeskrog fra, når de smider ud

Nu skal affaldet sorteres!

I de fleste hjem skal vi snart i gang med at sortere vores køkkenaffald. I dag bliver langt det meste brændt. Det svarer til næsten 1,5 millioner tons affald – affald, som kan udnyt-tes meget bedre. Ny viden og ny teknologi giver os nu mulighed for meget mere effek-tivt at udnytte det affald, der i dag brændes af. Derfor er tiden moden til, at danskerne skal i gang med at sortere æbleskrog og kyllingeskrog fra, når de smider ud.

Det har været forsøgt tidligere. Og det var en fiasko. Men dengang manglede vi teknologier der virkede, og derfor endte alt det sorterede affald samme sted. Siden er der gjort mange nye erfaringer, mest i ud-landet, og ny teknologi bidrager også til, at

der nu er helt nye perspektiver i at sortere sit affald bedre i hjemmet.

Vi skal først og fremmest sortere det organiske affald fra det tørre affald. Denne grundlæggende og enkle sortering skaber helt nye muligheder for anvendelsen af vores affald.

fra affald til biogasHvordan genanvender vi det organiske af-fald? Ved at sortere kartoffelskræller, kyllinge-skrog og havregrød fra, kan vi udnytte denne del af vores affald på en langt mere effektiv måde. Det organiske affald skal bruges til at producere biogas, som enten anvendes i naturgasnettet eller bruges til at fremstille strøm. Det vil i sig selv give en effektiv ud-nyttelse af energien i affaldet. Men mindst lige så interessant er det restprodukt, der er tilbage efter bioforgasning af affaldet.

Restproduktet kan nemlig bruges som plantenæring og til at forbedre landbrugs-jorden. Det vil være meget velegnet, fordi det indeholder næringsstoffer og især fos-for. Når vores affald først er brændt på de almindelige forbrændingsanlæg, er det dyrt eller umuligt at udnytte fosfor-ressourcerne i affaldet. Men i et biogasanlæg vil det være

” Vi står i en situation, hvor mange forbrændingsanlæg snart er udtjente. Derfor er det et rigtigt godt tidspunkt at overveje, hvordan vi vil behandle affaldet fremover.

Miljøminister Karen Ellemann

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng - PolITIK

45

muligt. Og det giver rigtig god mening. Lige nu importerer vi fosfor og det er en knap ressource, der stort set kun findes i to lande, Marokko og Kina. Så der kan blive både mangel på og kamp om fosfor til gød-ning i fremtiden.

flere biogasanlægVi står i en situation, hvor mange forbræn-dingsanlæg snart er udtjente. Derfor er det et rigtigt godt tidspunkt at overveje, hvordan vi vil behandle affaldet fremover. I aftalen om Grøn Vækst har regeringen netop satset på flere biogasanlæg som kan behandle hus-dyrgødning, og de kan på samme tid udnytte det organiske affald fra køkkenerne.

Når det organiske affald er sorteret fra i hjemmet, står vi tilbage med noget affald, som er mere tørt. Og når det er tørt, er der bedre mulighed for at sortere det reste-rende affald ud i fraktioner som pap, papir, glas, plastic og metal. Det er fraktioner, der med fordel kan genanvendes. Samtidig har resten af affaldet et højere energiindhold. Det vil sige, at vi på den måde faktisk vil kunne udnytte ressourcerne i affaldet me-get bedre, uden at det koster mere. Det er op til den enkelte kommune, om det tørre

affald skal sorteres ud i forskellige fraktio-ner allerede i hjemmet eller i et centralt anlæg.

Bliver ikke dyrereForbedrede indsamlingsmetoder betyder, at det ikke er så dyrt at indsamle flere typer af affald ude ved husstanden som tidligere. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at det ikke nødvendigvis vil blive dyrere for den enkelte husstand, at affaldet skal sor-teres bedre – eksempelvis organisk affald, papir, pap, glas og metal for sig. Tidligere har Miljøministeriet ikke anbefalet at sor-tere det organiske affald fra, blandt andet fordi det var dyrt at indsamle. Men i takt med, at teknologierne er blevet bedre og mere effektive, er der kommet mange gode erfaringer fra især udlandet med at sortere affald. Derfor er tiden moden nu.

Når vi sammenligner os med EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og England, er vi ikke så langt fremme med at gen-anvende det organiske affald fra køkke-net. Mange steder i udlandet bliver affald allerede kildesorteret i flere typer. Det er særligt det organiske affald, som grønsager og andre madrester, der sorteres fra.

Kommunerne har ansvaretDet er kommunerne, der har ansvaret for at borgerne får indsamlet deres affald. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilke ind-samlingsordninger, der virker alt afhængigt af, om det er by eller land. Derfor håber jeg, at kommunerne vil være en ansvarsfuld medspiller, når vi udformer fremtidens af-faldsindsamling. Det er muligt at lære af de gode eksempler, både når det gælder miljø og økonomi.

Jeg har brug for at høre om alle de gode erfaringer, som I har med at udnytte alle ressourcerne i affaldet. Det kan give et godt bidrag til initiativerne i den kommende affaldsstrategi. Det er på høje tid, at vi kom-mer i gang med en grundig debat om, hvor-dan vi kommer videre med genanvendelsen af vores affald.

Nu skal affaldet sorteres!

Miljøminister Karen Ellemann ønsker at høre om alle de gode erfaringer, kommunerne har med at udnytte alle ressourcerne i affaldet. Erfaringerne kan give et godt bidrag til initiati-verne i den kommende affaldsstrategi.

Foto

: Ste

en e

vald

.


46

Af | Irene Brandt

EU-Kommissionen har vurderet, at der er et stort miljømæssigt og økonomisk udbytte at hente ved en bedre håndtering af det biologiske affald i EU.

miljø:

Ny strategi fra Kommissionen vil øge udbyttet af bioaffald

Det er snart et år siden, Europa-Kommissi-onen fremlagde en plan for, hvordan biolo-gisk affald kan håndteres bedre i EU med stort miljømæssigt og økonomisk udbytte. Hvert år lander 88 millioner tons bionedbry-deligt have-, køkken- og fødevareaffald i det kommunalt indsamlede affald og belaster i høj grad miljøet; men det rummer også store muligheder som en fornyelig kilde til energi og genbrugsmaterialer. Planen frem-mer en indsats for at frigøre potentialet ved at udnytte den eksisterende lovgivning bedst muligt og lade medlemsstaterne benytte de muligheder, der passer bedst til deres særlige forhold. Det bliver også nød-vendigt at EU understøtter indsatsen.

grund til at handleGenerelt kan man sige at bioaffaldets alvor-ligste trussel mod miljøet består i produk-tionen af metan. Det særlige ved drivhus-gassen metan er, at den virker 25 gange så stærkt som kuldioxid. Hvis bioaffaldet blev behandlet biologisk alle de steder det var muligt, ville man kunne spare drivhusgadud-ledninger på cirka 10 tons CO2 i 2020. Dan Jørgensen, der er næstformand i Europa-parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, mener derfor, at der er al mulig grund til at handle på området

Dan Jørgensen ser i denne forbindelse flere gode ting i Kommissionens strategi: For det første forpligter den medlemslan-dene til at begrænse selve affaldsmængden så meget som muligt samt til at udrette konkrete planer for, hvordan de vil gøre. Herudover understreger den, at det bioaf-fald, der ikke kan forebygges, skal behand-les på den bedst mulige måde i betragtning af de særlige forhold ,der gør sig gældende i forskellige lande (befolkningstæthed, efter-spørgsel efter kompost eller energi).

”Det skal hertil nævnes, at en række medlemsstater allerede nu har reduceret deponeringen af bioaffald og øget deres biologiske rensning. Herudover indeholder planen gode elementer, hvad angår forsk-ning og innovation. Dette skulle gerne resul-tere i nye teknologier og anvendelser for bioaffaldet,” fremhæver Dan Jørgensen.

rammer for udnyttelseMed planen har EU - ifølge Dan Jørgen-sen - skabt rammerne for en bedre udnyt-telse af vores bioaffald , og det er nu op til medlemsstaterne at føre intentionerne ud i praksis. Der skal dog gøres mere, mener miljøudvalgets næstformand. Knap halv-delen af EUs samlede budget bruges på landbrugsstøtte. Denne skal i højere grad

tilrettelægges således, at bæredygtige land-brug belønnes. Man kunne for eksempel bruge landbrugsstøtten til at fremme inten-siveret energiudnyttelse af det organiske affald, for på denne måde både at mindske metanudledningen og øge produktionen af ren energi, mener Dan Jørgensen.

”En bedre udnyttelse af bioaffald er en fælles udfordring, der kræver fælles løsninger. Derfor er det afgørende, at vi fra EUs side giver landbruget incitament til at tænke mere bæredygtighed ind i håndteringen af affald.

Landbruget står i dag for omkring en tiendedel af EUs samlede drivhusgasud-ledninger. Sådan behøver det ikke at være. Ved i højere grad at udnytte landbrugets af-faldsprodukter til at skabe ren energi kunne vi få et bæredygtigt landbrug,” udtaler Dan Jørgensen og tilføjer:

”Jeg arbejder i øjeblikket hårdt for at få begrebet om bæredygtighed ind i EUs budget. Landbrugsstøtten burde for eksem-pel i langt højere grad gå til landmænd, der producerer på en bæredygtig måde ved for eksempel at udnytte deres affaldsprodukter til at skabe ren energi.”

Man kunne for eksempel bruge landbrugsstøtten til at fremme intensiveret energiudnyttelse af det organiske affald, for på denne måde både at mind-ske metanudledningen og øge produktionen af ren energi, mener Dan Jørgensen, der er næstformand i Europaparlamentets udvalg for Miljø, Folkesund-hed og Fødevaresikkerhed.

Ark

ivfo

to: J

esp

er K

rist

ense

n/S

can

pix

Geodata Danmark – specialister i affaldsadministration

Servicering af borgere vægtes højt. Kommunerne skal sikre, at borgerne får de affaldsydelser, de er tilbudt, at de opkræves den korrekte pris og at de kan betjene sig selv hele døgnet.

Hos Geodata Danmark sætter vi en ære i at tilbyde seriøse IT-løsninger til administration af affald og borgerhenvendelser, så der skabes bedst muligt grundlag for opkrævning af renovationsgebyrer og borgerservice.

Besøg vores stand på Renosam’s konference og årsmøde 2011, hvor vi står til rådighed for en snak om mulighederne med InfoVision og NetDialog Affald i din kommune/affaldsselskab.

Energivej 3, 4180 Sorø . Birkemosevej 7, 6000 Kolding

Tlf. 57 86 04 00 . [email protected] . www.geodata.dk

In

foVision

Net Dialo

g

Hos Geodata Danmark har vi fokus på:

InfoVision – Affaldsadministration

Beholderregistrering på ejendoms- og virksomhedsniveau

Ejendoms og virksomhedsopkrævning af renovationsgebyrer

Opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer

NetDialog Affald – et henvendelsessystem

Selvbetjening via dedikerede formularer

Dialogforum mellem myndighed og renovatør

Affaldsoversigt, overblik på ejendomsniveau

SMS-løsning

Renovatør-integration

Online integration til renovatør-system


48

Af | Michael Nørgaard

De kommunale affaldsforbrændingsanlæg er fanget mellem liberalisering og afgifter. Men vil private kaste sig over affaldsforbrænding, hvis de ikke får lange aftaler om levering af affald?

Hvem vil købe et affaldsforbrændingsanlæg?

I december måned sendte miljøministeren en embedsmandsrapport om affaldsforbræn-ding i høring. Ifølge rapporten er det muligt at spare 420 mio. kr. om året i affaldsfor-brændingssektoren. Nogle af de centrale ele-menter i rapporten er forslag om, at virksom-heder får frit valg af forbrændingsanlæg og kommunerne skal udbyde forbrændingen af husholdningsaffaldet. Én af målsætningerne er bl.a. at skabe lige forhold for offentlige og privat forbrændingsanlæg og få en bedre lø-bende tilpasning af forbrændingskapaciteten.

I et andet scenarie er det kun erhvervs-affaldet, der gives helt frit, mens kommu-nerne fortsat kan anvise husholdningsaffald til egen anlæg.

Udspillet deler forventeligt vandene. Organisationerne, der repræsenterer de kommunale affaldsforbrændingsanlæg og de kommunale ejere – RenoSam, Affald-Danmark og KL – advarer mod store tab på forbrændingsanlæggene, hvis processen ikke gribes rigtigt an. Man erkender, at EU et stykke hen af vejen sætter rammerne, men flere betvivler også, at private reelt vil kaste sig over forbrændingsmarkedet.

Behov for overgangsordningerKL forudser, at de scenarier, der er beskre-vet i rapporten ”Forbrænding af affald” vil

betyde, at de kommunale anlæg i et om-fang sættes til salg.

”Vi har svært ved at se, hvorfor kommu-nerne skulle have interesse i at eje forbræn-dingsanlæg, hvis de ikke har anvisningsret til deres eget affald. Det rejser spørgsmålet om, hvem der vil købe forbrændingsanlæg-

gene?” siger konsulent Anders Christian-sen, KL. Foreningen forventer, at det bliver vanskeligt at sælge anlæggene, for hvem vil investere så store beløb, som der er tale om, uden garanti for at de har en andel af marke-det. KL vurderer , at der i dag er restgæld i de kommunale anlæg i størrelsesordnen af 5 mia. kr., og at der i de kommende tre år er behov for at investere et tilsvarende beløb.

”Grundlæggende handler det om at sikre de værdier, som er bundet og investe-ret i de kommunale forbrændingsanlæg, og

derfor er der behov for overgangsordninger, der kan sikre finansieringen af gæld og nyin-vesteringer,” siger Anders Christiansen.

KL fremhæver affaldsforbrændingens tætte forbindelse med varmeforsyningen og den klimaeffekt, som udnyttelsen af affaldet til varme giver.

Tiltro til det frie markedI Dansk Industri tager man positivt imod arbejdsgruppens udspil.

”Vi synes, det er positivt, at affaldsfor-brændingen varetages af det frie marked; det giver de bedste og økonomisk mest op-timale løsninger. Vi har kunnet se, at affalds-forbrændingsanlæggene har haft meget negative forventninger til, hvor meget affald der ville forsvinde ud af landet i forbindelse med, at der trådte nye EU-regler i kraft i december; men disse dystre forudsætnin-ger har ind til nu slet ikke holdt stik,” siger chefkonsulent Svend-Erik Jepsen fra DI. Han tilføjer:

”Vi mener, at det er underordnet om affald forbrændes i Danmark eller på miljø-mæssigt tilsvarende anlæg i nabolandene. Vi ser affaldsforbrænding som et europæisk marked, men det er uhensigtsmæssigt, hvis affald alene eksporteres på grund af en afgiftsforskel,” siger Jepsen.

” Vi har svært ved at se, hvorfor kom-munerne skulle have interesse i at eje forbrændingsanlæg, hvis de ikke har anvisningsret til deres eget affald.

Konsulent Anders Christiansen, KL

>

49

Systemet, der gør det let og populært at kildesortere!

Quattro Select er udviklet til kildesortering

i op til 4–5 fraktioner pr. beholder Kan kombineres i flere rumstørrelser tilpasset

opgavens behov.

Velkommen til vores stand på

RenoSams årskonference d. 10.– 12. maj PWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde

Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45E-mail: [email protected] • www.pwsas.dk

Populær og motiverende hos brugerneMiljøvenligt og økonomisktCO2 reducerende i samfundetRene fraktioner for genbrug


50

Netop afgifterne har i dag stor betyd-ning for, hvor affaldet lander. Det har de kunnet mærke hos affaldsselskabet TAS i Kolding.

”Vi mærker helt sikkert, at der i dag er overkapacitet på det danske forbrændings-marked. Det er en kombination af finanskri-se med faldende affaldsmængder og åbne grænser, der betyder eksport af erhvervsaf-fald. Vi har oplevet en nedgang på ca. 12% i de tilførte erhvervsaffaldsmængder hos TAS i Kolding,” siger direktør Vagn Frede-riksen, fra affaldsselskabet TAS i Kolding. Vagn Frederiksen er ligeledes formand for RenoSams forbrændingstema.

eksport til TysklandTAS-direktør en vurderer, at der fra Kolding-området blev eksporteret 5000 tons erhvervsaffald til Tyskland i 2010. Det kan for eksempel være materialer fra de kom-munale genbrugspladser, der eksporteres med henblik på genanvendelse, men hvor en væsentlig del er brændbart affald, der forbrændes i Tyskland – uden den afgift, som opkræves i Danmark. Kommunerne af-sætter materialerne til bedste pris, og ingen myndigheder forfølger sagen.

”Det er jo vores ejere og kunder, der beta-ler prisen, når affaldet forsvinder fra forbræn-dingsanlæggene og dermed undergraves de store investeringer, som er bundet i vores og andre kommunalt ejede forbrændingsanlæg. Det er vel ikke samfundsmæssigt hensigts-mæssigt i det hele taget og i særdeleshed ikke, når det er afgifterne, der styrer affalds-strømmene,” siger Vagn Frederiksen.

”Vi har i princippet ikke noget imod liberalisering, men de store investeringer bør sikres med nogle overgangsordninger,” siger Vagn Frederiksen.

Ét af scenarierne i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet er, at kommunerne skal udlicitere forbræn-dingen af affaldet; men det forudsætter, at anlæggene skal arbejde på markedsvilkår.

”Jeg stiller dog grundlæggende spørgs-målstegn ved om nogle private vil kaste sig over forbrændingsmarkedet. Det er så store investeringer, der skal afholdes, og leveran-cerne af affald er usikker – med mindre, der laves meget lange aftale med sikkerhed for leverancer af affald. Jeg tror, man skal op i 20 år eller mere for, at det er attraktivt,” siger Vagn Frederiksen og fortsætter:.

”Vi kan jo se i Schweiz og Frankrig, at ingen private bider på, med mindre der er meget lange aftaler om levering af affald - og hvor er liberaliseringen så henne? Det er blot en anden ejer.”

sammenlægninger på vejSituationen er, at der er overkapacitet i forbrændingssektoren i Danmark. Dansk Industri mener, at der bør ske en udskilles.

”Der er nogle få anlæg, som ikke er effek-tive i Danmark. Vores holdning er, at de ikke skal holdes kunstigt i live. De fleste af disse anlæg er afskrevet, så problemet er ikke så stort set med vores briller,” siger chefkonsu-lent Svend Erik Jepsen fra Dansk Industri.

En anden vinkel på strukturen i affalds-forbrændingssektoren kommer fra Vagn Frederiksen:

”En forventet udvikling er, at der vil ske fusion af mindre selskaber, og det vil give en endnu bedre kapacitetsudnyttelse og optimering også i forhold til affaldsforbræn-dingen. Vi har set tendensen på Sjælland, hvor bl.a. KaraNoveren og Affald Plus er resultater af sammenlægninger af selska-ber,” siger Vagn Frederiksen, der ser denne strukturudvikling som positiv for branchen.

vil private kaste sig over forbrændingsmar-kedet? Det er store investeringer, der skal

afholdes, og leverancerne af affald er usikker – med mindre, der laves meget lange aftale

med sikkerhed for leverancer af affald. Ark

ivfo

to: H

enri

k P

ynd

t S

øre

nse

n/B

iofo

to/S

can

pix

>

51

Ark

ivfo

to: H

enri

k P

ynd

t S

øre

nse

n/B

iofo

to/S

can

pix Biomasse

Solums Aikan© teknologi omdanner orga-nisk affald til biogas og organisk gødning.Dry AD er fremtidens biogas-teknologi til fast husholdningsaffald og industriaffald.

Aikan teknologien er i dag kommerciel, baseret på driftserfaringer fra Solumsreferenceprojekter, der behandler mereend 20.000 tons årligt.

Kontakt Aikan A/S tel. 43 99 50 20

www.aikantechnology.com

Led det faste organiske affald en ny vej

RESSOURCER - VÆKST - ENERGI

Neddeling og produktion af biomasse – også lokalt med mobile løsninger.Ikke merpris for stød og rødder.

Kontakt Solum A/S tel. 43 99 50 20

www.solum.com

AIKAN TØR ORGANISK, FAST AFFALD BIOGASANLÆG

FAST AFFALD

Biomasse-Aikan annonce 2.indd 1 04/04/11 16.32


52

Af | Martin Hagelskjær Damsgaard

Produktionen af industriaffald er stærkt stigende. På trods af dette, oplever virksomhederne intet incitament til at sænke mængden af produceret af-fald. En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences fastslår, at markant højere afgifter på affald er nødvendigt.

Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald

”Hvis man hæver afgiften med én procent, så vil virksomhederne sænke deres affalds-produktion med en halv procent,” fortæller ph.d. Louise Lykke Brix, der har forsket i danske og internationale industriers affaldsproduktion.

”Der skal med andre ord en ret markant afgiftsstigning til, før det vil få nogen effekt på den mængde affald, danske virksomhe-der producerer,” tilføjer Louise Lykke Brix, der som den første har fundet frem til den såkaldte priselasticitet for affaldsafgifter.

Mere og mere affaldNormalt tænker man kun i husstande, når man taler affaldsbekæmpelse, men i virke-ligheden stammer to tredjedele af Dan-marks affald fra virksomhederne, og både den andel samt den totale mængde affald er stærkt stigende.

”Man har aldrig rigtigt forsket i, hvorfor industriaffald stiger. Man er gået ud fra, at det følger virksomhedernes produk-tion, men det gør det ikke. Virksomheder producerer en stigende mængde affald pr. produceret enhed, og det har en afgørende effekt på, hvordan affaldsafgifter virker på virksomhederne,” siger Louise Lykke Brix.

”Da den stigende mængde affald ikke er en naturlig følge af den øgede produk-

tion, tvinger højere afgifter på affaldet ikke nødvendigvis virksomhederne til at sænke produktionen,” tilføjer hun.

Louise Lykke Brix er den første til at for-ske i, hvilke faktorer der ligger til grund for de stigende mængder industriaffald.

Ideologisk sidesporLouise Lykke Brix understreger, at Miljømi-nisteriet endnu ikke har taget initiativ til at standse det voksende affaldsproblem.

”De påpeger, at affaldet bliver for-brændt på forbrændingsanstalter, og derved sparer man fossile brændstoffer. Kommu-nerne har heller ikke den store interesse i aktivt at bekæmpe affaldet, da de ejer forbrændingsanstalterne og derfor tjener penge på affaldet,” siger hun.

Men alt affald er i princippet en spildt ressource. Derfor er det ifølge forskeren også en uhensigtsmæssig udvikling, hvis man ubekymret lader affaldsmængderne vokse:

”Affaldsforbrænding er ganske vist grøn-nere end fossile brændstoffer, men derfor er det stadig ikke grønt, og heller ikke noget man bør benytte sig af i det lange løb. Desuden vil de offentlige udgifter til be-handling og håndtering af affald stige i takt med affaldet.”

53

Få markedets stærkeste it-løsning til miljøhåndtering!

Danvægt og Elbek & Vejrup tilbyder i samarbejde en fuldt integreret miljøløsning til styring af indvejning og afregning i Microsoft Dynamics NAV. Derudover tilbyder vi en integreret løsning til indrapportering af EAK til Miljøstyrelsen.

Mød os på Renosams årsmøde

11. maj 2011

Elbek & Vejrup www.elbek-vejrup.dk Tlf. 7020 2086Danvægt A/S www.danvaegt.dk Tlf. 8698 5577

Læs mere om vores løsninger til miljøhåndtering på: elbek-vejrup.dk/miljøogaffald

danvaegt.dk/software/bridgemaster&



54

Af | Irene Brandt

Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald - Under denne overskrift har Aarhus Universitet, Business and Social Sciences offentliggjort en ny ph.d.-afhandling, der fastslår, at markant højere afgifter på af-fald er nødvendigt.

Ressourcer går tabt, hver gang vi smider noget ud

Det er ph.d. Louise Lykke Brix, der har for-sket i danske og internationale industriers affaldsproduktion.

Hun peger på følgende forhold i afhandlingen:•Hvismanhæverafgiftenmedénprocent,

så vil virksomhederne sænke deres af-faldsproduktion med en halv procent.

•IvirkelighedenstammertotredjedeleafDanmarks affald fra virksomhederne, og både industriens andel samt den totale mængde affald er stærkt stigende.

•Dererikkeforsketi,hvorforindustriaffaldstiger. Man er gået ud fra, at det følger virk-somhedernes produktion, men det gør det ikke. Virksomheder producerer en stigende mængde affald pr. produceret enhed, og det har en afgørende effekt på, hvordan af-faldsafgifter virker på virksomhederne

•Dadenstigendemængdeaffaldikkeerennaturlig følge af den øgede produktion, tvinger højere afgifter på affaldet ikke nødvendigvis virksomhederne til at sænke produktionen.

•Miljøministerietharendnuikketagetinitiativ til at standse det voksende affaldsproblem.

De påpeger i stedet, at affaldet bliver forbrændt på forbrændingsanstalter, og derved sparer man fossile brændstoffer. Kommunerne har heller ikke den store interesse i aktivt at bekæmpe affaldet, da de ejer forbrændingsanstalterne og derfor tjener penge på affaldet, siger hun.

•Altaffalderiprincippetenspildtressource.•Affaldsforbrændingerganskevistgrønne-

re end fossile brændstoffer, men derfor er det stadig ikke grønt, og heller ikke noget man bør benytte sig af i det lange løb.

•Deoffentligeudgiftertilbehandlingoghåndtering af affald vil stige i takt med affaldet.

enige politikereTage Leegaard, der er miljøordfører for Det Konservative Folkeparti erklærer sig enig i, at der bør være fokus på affaldsproduktio-nen. Han tilføjer:

”Der går store ressourcer tabt, hver gang vi smider noget ud - ikke bare selve affaldet, men også den megen energi og de ressourcer, der er brugt ved den oprindelige produktion af affaldet.

Jeg mener, vi bør fastholde konceptet om, at forureneren betaler for den ulempe, han pådrager samfundet ved bortskaffel-sen af affaldet og evt. forureningen, og at producenten betaler for de ressourcer, der forbruges ved produktionen. Forhøjer vi afgifterne herudover bliver det til egentlige skatter, og det går jeg ikke ind for. Vi har et skattetryk, der i forvejen er alt for højt.”

fornuftig ressourceanvendelseTage Leegaard understreger, at et afgifts-system, der sørger for, at forureneren betaler, vil animere til den mest fornuftige ressourceanvendelse. Hvis vi derimod bare

skruer op for afgifterne, risikerer vi nemlig at bremse for produktion, der i virkelighe-den er samfundsmæssigt rentabel. Denne tankegang forudsætter, at forurening og ressourceforbrug kan fastsættes på et realistisk niveau, men dette er jo en meget teknisk problemstilling.

”Måtte en teknisk gennemgang vise, at højere afgifter er nødvendige for at leve op til et forureneren betaler-system, så er jeg villig til at se på det, hvis vi samtidig kan holde det samlede skattetryk i ro og gerne sænke det.

Herudover bakker jeg kraftigt op om de kampagner og den vidensdeling, der kan øge forbrugernes og virksomhedernes op-mærksomhed på affaldsproblemerne. Det er først og fremmest mere know-how og den almindelige, teknologiske udvikling, der skal drive affaldsproduktionen ned,” siger Tage Leegaard

Johs. Poulsen, der er miljøordfører for Radikal Venstre opfordrer til, at der i endnu højere grad bruges økonomiske instrumen-ter i affaldspolitikken.

”Affaldsproduktion skal forebygges. Gen-brug er fortsat bedre en forbrænding, der fortsat er bedre end deponering. Økonomi-ske instrumenter skal med fornuft anvendes til at sikre at denne prioritering også gen-nemføres i praksis,” siger Johs. Poulsen.

genbrug er fortsat bedre en forbrænding, der fortsat er

bedre end deponering. Ark

ivfo

to: u

lrik

Jan

tzen

/BA

M/S

can

pix

55

50+ med Optibag Systems

Envac Optibag AB er World Wide leverandør af opti-ske sorteringsanlæg til kildesorteret dagrenovation i forskelligt farvede poser. Systemet kan umiddelbart anvendes i det eksisterende indsamlingssystem og med kun en beholder. Vi designer hvert enkelt anlæg ud fra individuelle behov, og leverer og installerer et komplet system til kildesortering og videre håndtering af dagrenovation. Integreret i Optibag konceptet ind-går også forbehandling af organisk affald til biologisk behandling. Våre kunder er regioner, kommuner og private entreprenører i affaldssektoren Optibag AB er en del af Envac AB som ejes af Stena koncernen.

EU-affaldsrammedirektivet 2008 har sat mål for genbrug og genanvendelse i medlemslandene, og for husholdningsaffal-det er kravet 50 %. For at opfylde dette krav er indsamling og genanvendelse/ energiindvinding af husholdningens organi-ske affald ikke alene den sikre vej til målet men også en me-tode der på enkelt vis er med til at opfylde samfundets ønske om CO2 neutral vedvarende energi.

Envac Optibag AB har håndteret kildesorteret dagrenovation for svenske kommuner siden 1994.

I dag betjener flere end en halv mio. tilfredse brugere sig af systemet og opfylder samtidig på et enkelt og effektivt set regeringens mål for indsamling og genbrug.

Som eksempel var den svenske regerings mål for 2010 mindst 35 % genanvendelse af organisk affald fra husholdningerne, et mål som blev opfyldt – og overgået - af Envac Optibags brugere. Tilsammen nå-ede man 45 % indsamlet mængde madaffald.

Vore statistikker er altid baseret på antal personer i respektive kommu-ner – uanset boligform, og ikke blot hvilke - der er tilsluttet systemet. Set i det perspektiv er brugerne meget tæt på at nå det totale potentiale.

Envac Optibag har siden 1994 leveret et enkelt og hygiejnisk sy-stem, som foruden at sikre et godt arbejdsmiljø under håndteringen

også har nydt bred accept hos bru-gerne, en accept som er vigtig for et optimalt resultat.

Optibag er ikke blot til madaffald, men er designet til at håndtere alle kildesorterede fraktioner i dagre-novationen. Senest har Eskilstuna Kommune taget et anlæg i brug, der sorterer i alt 6 fraktioner bestående af madaffald, aviser, papemballager, plastemballager, metal og restaffald.

Vore svenske brugere er fordelt på pt. 12 kommuner, hvor af kan frem-hæves Borås, Vänersborg, Udde-valla, og Södertälje. Også i Norske kommuner er Optibag taget i anven-delse. Således vil Oslo Kommune, når systemet der, er fuldt udbygget, repræsentere 600.000 brugere.

Envac Optibag AB · Box 320 · 595 24 Mjölby · Sweden Tel +46 142 185 00 · Fax +46 142 185 [email protected] · www.optibag.se

Mød OS på RenoSam årsmødet i Nyborg og hør mere om Envac Optibag Systems.

11-0289_ob-ann-Teknik&miljo.indd 1 2011-04-04 14.04


56

Af | Gunnel Klingberg, Secretary General, Municipal Waste

I øjeblikket er fremtidens affaldslovgivning under udarbejdelse i EU. Det er vigtigt, at erfaring og viden fra de danske kommuner bliver inddraget for at få en komplet forståelse af den nuværende situation.

Fremtidens lovgivningstiltag fokuserer på livscyklustænkning

Europe Municipal Waste Europe dækker sammen med RenoSam og tolv andre nationale affaldsorganisationer en lang række diskussioner, lovgivningsområder og europæiske politiske ambitioner. Flere af de igangværende diskussioner har indflydelse på affaldsområdet.

For tiden er der meget fokus på genan-vendelse af bioaffald. Man ser på husholdnin-gerne, have/parkområdet samt fødevareindu-strien. Den tekniske term er bionedbrydeligt affald, og det dækker alt, der kan behandles med bionedbrydelige metoder med forrang for genanvendelse. Der findes en lang række gen-anvendelsesmetoder, herunder – men ikke kun – kompostering. Der produceres næringsstof-fer, materialer og energi, for nogle processers vedkommende alle tre i samme proces.

De fleste processer forudsætter kildesor-tering, separat indsamling eller andre forbe-handlingsmåder. Visse affaldstyper fremkom-mer dog kun separat. Dette er for eksempel tilfældet for spildevandsslam, landbrugsaf-fald, slagteriaffald og animalske biprodukter. Dette er bionedbrydeligt affald, men man skal se på resultatet af behandlingen og den påtænkte anvendelse for at bestemme, om og hvordan det skal behandles.

Eksisterende affaldslovgivning begræn-ser behandlingsmulighederne for en del af dette affald, særligt den europæiske forord-ning for animalske biprodukter.

Fremtidens lovgivningstiltag vil fokusere på livscyklustænkning, affaldsforebyggelse, øget information og viden samt yderligere udbygning af EUs genanvendelsespolitik og udvikling af genanvendelsesstandarder. Der er mange ting at holde øje med.

Den forvirring, der hersker gennem sideløbende og modstridende diskussio-

ner, har fået Kommissionen til at kigge på yderligere konsolidering af de europæiske affaldspolitikker. Vi forventer at se konkrete forslag i løbet af 2012, og i 2011 vil der blive ført diskussioner på flere forskellige områ-der. Fuld og korrekt implementering af den europæiske affaldslovgivning vil få særligt fokus. Ambitionen er at forenkle og mo-dernisere området, og man vil koncentrere sig om affaldstransporter og vigtigheden af at kontrollere, inspicere og stoppe ulovlige affaldstransporter.

Dette hænger sammen med den igangværende revision af elskrotdirektivet, hvor vi ser en masse affald, der eksporte-res ulovligt som ‘brugt udstyr’. I skrivende stund er der intense diskussioner om den nye lovgivning. Ny lovgivning og nye målsætninger vil ikke gælde i Danmark før

tidligst 2012-2013. Ændringerne kan føre til øgede omkostninger for kommunerne og større byrder for borgerne, specielt hvis producenterne får held til at undgå at stå for indsamlingsomkostningerne.

Dele af den kommende lovgivning er forholdsvis klar. Alt elektrisk og elektronisk skrot skal indsamles, helst separat, og skal genanvendes eller nyttiggøres.

Intet må gå til deponering eller anden utilstrækkelig behandling. Producenterne skal informere om indsamlingssystemer, men også om rigtig behandling, herunder vejledning i at adskille produkterne. Produ-centerne af det elektriske udstyr har fuldt økonomisk ansvar i hele produktets livs-cyklus; men landene skal indføre passende nationale systemer.

Ark

ivfo

to: C

hri

sto

ffer

Ask

man

n/B

AM

/Sca

np

ix

en del af koncernen


58

Af | Kontorchef Eske Groes og konsulent Anders Christiansen, KL

KL ser generelt et stort behov for holdbare løsninger på affaldsområdet, som alle parter tager et medansvar for. Der er en række økonomiske, administrative og miljømæssige udfordringer med for eksempel nye gebyrregler og tilmeldeordning for genbrugspladser, med PCB i bygge- og anlægsaf-fald, og ikke mindst med den nye organisering af forbrændingssektoren, for blot at nævne nogle af de aktuelle emner. Dem ser vi lidt nærmere på i denne artikel.

Status på affaldsreformen og affaldsområdet anno 2011

Forbrændingssektorens rammebetingelser har været til debat i en årrække. Senest har en tværmi-nisteriel arbejdsgruppe udar-bejdet en rapport med anbefalinger om ny organisering af forbræn-dingssektoren. KL finder, at den foreliggende rapport har skabt usikkerhed for alle anlæg, der for-brænder affald, og dermed hos de kommuner, der er medejere af sådanne anlæg. Denne usikker-hed må formodes at spille ind i kommuner-nes eventuelle overvejelser i spørgsmålet om at påtage sig nye eller yderligere økono-miske forpligtelser på området.

Der er behov for hurtig afklaring af fremtidige rammevilkår, så nødvendige investe-ringer kan iværksættes. Det er helt afgørende, at en ny organisering tager højde for, at værdierne i de kommunale af-faldsforbrændingsanlæg sikres. Eller sagt på en anden måde, kommuner, der ejer anlæg, må ikke lide tab ved en ændring af reguleringen, der er nødvendig som følge af affalds-rammedirektivet implementering.

Embedsmandsrapporten rejser en række spørgsmål. I dag har kommunerne ansvaret for, at der er kapacitet nok til at forbrænde affald. Rapporten anbefaler at dette ansvar ophæves, men rapporten adresserer ikke det vigtige spørgsmål om, hvordan staten i denne situation vil sik-re, at der er kapacitet nok.

hvem vil købe?Rapporten kommer heller ikke ind på, hvordan staten vil sikre, at det beskrevne marked kan fun-gere. Dette er en klar svag-

hed, set i lyset af de erfaringer, som staten har gjort sig på for eksempel el-området. Gennemføres anbefalingerne, vil det føre til, at kommunale anlæg vil blive sat til salg. Et væsentligt spørgsmål er her hvem der vil købe de kommunale anlæg?

Affaldsforbrænding er en lokal forudsæt-ning for varmeforsyningen. Betydningen af varmemarkedet er underbelyst i rappor-ten. Dertil kommer en række problema-tiske forhold og påstande i rapporten om at hvile-i-sig-selv medfører overkapacitet, og at licitationsscenariet giver lavere pris, øget genanvendelse og mere teknologi-udvikling samt en bedre miljøprofil. KL finder, at disse forhold er udokumenterede. Dertil kommer ubelyste forhold om de transaktionsmæssige omkostninger ved en selskabsgørelse, og hvordan man skal håndtere lån i eksisterende anlæg.

Der er derfor efter KLs opfattelse behov for et udredningsarbejde, der skal give konkrete anvisnin-ger på, hvilke ændringer i den nuværende regulering af området, der skal gennemføres, for at et marked for er-hvervsaffald kan fungere hensigtsmæssigt.

Billigst og bedstDet vækker undren, at kommunernes rolle skal ændres så radikalt, når en rapport fra CEWEP ((Confederation of European Wa-ste-to-Energy Plants), der har været drøftet i EU-kommissionen, netop har fremhævet DK som billigst og bedst. De danske suc-cesfaktorer er:•flow-kontrol–atdererstyrpå

affaldsstrømmene •forbudmoddeponiafaffald,derkan

forbrændes•denkombineredevarmeogelproduktion•Densystemmæssigetilgangmedtradi-

tion for at etablere kollektive varmean-læg, med høj udnyttelse af energi og høj energieffektivitet samt en stor og bred offentlig accept.

Det bliver spændende at se hvor vi ender.

gebyrregler Et andet område, der fylder meget i debat-ten på affaldsområdet, er gebyrregler og genbrugsplad-ser. Forligskredsen bag den politiske aftale om ny organisering af af-faldssektoren (fase 1) har be-sluttet, at den fremtidige løsning for virksomhedernes adgang til og betaling for genbrugspladsen skal være en tilmeldeordning.

Miljøstyrelsen har nedsat en arbejds-gruppe med repræsentanter fra kommuner, affaldssektor og erhvervsliv, der inden 1. maj 2011 skal drøfte det nærmere indhold af en fremtidig tilmeldeord-ning, der skal træ-de i kraft 1. januar 2012. Det bliver en me-

” Det vækker undren, at kommunernes rolle skal ændres så radikalt, når en rapport netop har frem-hævet DK som billigst og bedst.


59

get stor udfordring, at få en langtids-holdbar løsning på plads, inden årets udgang.

For KL er det væsentligt, at de løsnin-ger/modeller, der skal gælde, baseres på en vægtning af efterlevelsen af forureneren betaler-princippet sammenholdt med de ad-ministrative, økonomiske og miljømæssige omkostninger, der kan forventes.

Et dilemma i denne sammenhæng er, at der opnås en dårlig sammenhæng med foru-reneren betaler princippet, såfremt virksomhedernes affald køres ind som affald fra husholdnin-ger. Så kommer bor-gerne til at betale.

Hvis dette skal undgås, bliver det nødvendigt med en meget grundig og omkost-ningskrævende kontrolfunktion. Der er derfor begrundet frygt for, en tilmel-deordning vil medføre at færre og færre virksomheder tilmelder sig, hvilket igen vil medføre stigende gebyr for tilbage-blevne virksomheder og dermed på sigt udhule grundlaget for erhvervsadgang til genbrugsplads-ordningen.

I valg af løsning har KL foreslået, at der laves nogle businesscases, der kan vise en forventelig gebyrstørrelse for henholdsvis husholdninger og erhverv ved de modeller/løsninger for tilmeldeordninger, der anbefa-les til politikerne.

Miljøfarlige stoffer Det sidste emne, der tages op i denne status, handler om PCB og andre miljøfar-lige stoffer i bygge-anlægsaffaldet. Der er behov for en skærpet indsats, så spredning af PCB og andre miljøskadelige stoffer som for eksempel bly via bygge- og anlægsaffald undgås.

KL arbejder for klare og skærpede regler, herunder tilsyn og kontrol med ned-rivning og dokumentation i forbindelse med erhvervsmæssig nedrivning af PCB-holdige bygninger, samt efterfølgende håndtering af byggeaffald med og uden PCB-fraktioner, så det sker miljømæssigt korrekt. Derudover anbefaler KL at se på muligheden for at

indføre en model på genbrugspladser, der sikrer miljømæssig korrekt håndtering af vinduer, efter norsk model.

Kommunekemi, der er eneste godkend-te behandler af PCB-holdigt affald, havde for-ventet at modtage op mod 10.000 tons PCB-holdigt affald om året, men modtog i 2010 kun ca. 100 tons. Dette indikerer at PCB bliver ikke frasorteret i tilstrækkelig

grad i forbindelse med erhvervs-mæssige nedrivninger, fordi det koster ekstra hos alle parter i en nedrivningssag, eller fordi man ikke har kendskab til forekomsten af PCB. Heller ikke renoveringer og nedrivninger, som private står for, skønnes håndteret efter reglerne, når byggeaffaldet afleveres på genbrugsstationen. Det skal der rettes op på.

Der er derfor behov for klare regler ved nedrivning og en forbedret kontrol, først og fremmest i forbindelse med selve nedriv-

ningen, men måske også i forbindelse med anvendelsen af bygge- og anlægsaffald til forskellige (genanvendelses-) formål.

I begyndelsen af februar måned med-delte Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mik-kelsen (K), at der er en national handlingsplan mod PCB på vej her i foråret. Handlingsplanen kommer til at indeholde tre spor: 1. spor handler om indsamling af

viden om de helbredsmæssige problemer i indeklimaet, og om hvor udbredt PCB er i bygningsmassen. Det 2. spor er at lettere adgang til rådgivning og vejledning. Det 3. spor er en forbedret affaldshåndtering. KL hilser initiati-vet velkommen.

Ark

ivfo

to: K

im H

auga

ard

/Mid

tjys

ke M

edie

r/S

can

pix

KL arbejder for klare og skær-pede regler, herunder tilsyn

og kontrol med nedrivning og dokumen-tation i forbindelse med erhvervsmæssig nedriv-

ning af PCB-holdige bygninger, samt efterfølgende håndtering

af byggeaffald med og uden PCB-fraktioner, så det sker

miljømæssigt korrekt.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – TIlMeldeordnIng

60

Af | Michael Nørgaard

Fra 2012 vil erhvervenes brug og betaling til de kommunale genbrugspladser være frivillig, når der etableres tilmeldeordninger. Erhvervsorganisationerne er tilfredse, men frivillighedens pris er ifølge de kommunale organisationer mere umulig kontrol, mere tilsyn og mere bureaukrati.

Tilmeldeordning:

Mere kontrol og bureaukrati på genbrugspladserne

Forureneren betaler princippet ligger alle aktørerne på affaldsområdet på sinde. Det skal være ret og rimeligt; men hvad der er ret og rimeligt hænger selvfølgelig sammen med perspektivet.

De kommunale genbrugspladser har levet en omtumlet tilværelse med forskel-lige ordninger og udmeldinger. I øjeblikket sidder en arbejdsgruppe med repræsentan-ter for interessenterne og arbejder på et forslag til, hvordan en frivillig tilmeldeord-ning kan skrues sammen. Udgangspunktet er altså, at der kommer en tilmeldeordning - og det deler vandene.

Tilfredse erhvervsorganisationerFrivillighed og frie markedskræfter på af-faldsområdet bliver taget godt imod hos erhvervsorganisationerne.

”Vi er i DI meget tilfredse med, at forligs-parterne har besluttet, at det skal være frivil-ligt for virksomhederne, om de vil benytte - og dermed betale for adgang til - de kom-munale genbrugspladser. Vi mener ikke, man skal tvinge nogen til at tage imod tilbud, de ikke ønsker at benytte, og derfor er en tilmel-deordning som et tilbud den bedste løsning,” siger chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI.

”Man skal nu finde den mest fleksible måde at tilrettelægge ordningen på, så for-ureneren betaler princippet går hånd i hånd med så simpel administration som muligt,” understreger Svend-Erik Jepsen.

Også i Dansk Erhverv er der tilfredshed med udviklingen. Man ønsker en tilmelde-ordning for genbrugspladserne, som også

er det forligspartierne har sat som rammen for en ny model .

”Virksomhederne skal betale for dét, de benytter, og derfor skal ordningen være fri-villig. Vi tror, at markedet finder den bedste og mest effektive løsning,” siger sekretari-atschef Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv. Hun tilføjer:

”En tilmeldeordning skal være så nem at administrere som muligt, gennemsigtig og omkostningseffektiv. Tingene peger ind til videre på, at det bliver en fornuftig løs-ning, vi får, og vi håber, at man holder fast, så virksomhederne kan se frem til valgfri-hed fra årsskiftet.”

Uheldig overgangssituationFra Dansk Erhverv påpeger man, at mange

medlemmer i 2011 er kommet i en meget uheldig situation, fordi den tvungne ordning fortsætter i modsætning til det, der blev meldt ud.

”En række private aktører på affaldsom-rådet har mistet deres kontrakter, fordi virk-somhederne har været tvunget til at betale for den kommunale ordning, og naturligvis ikke ønskede at betale to steder. Alligevel er nogle af vores medlemmer blevet straf-fet med dobbeltbetaling – både til den kom-munale ordning og til den private ordning, de havde i forvejen, og som de ikke har kunnet nå at opsige,” siger Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv

hensynet til borgerneI KL er man selvfølgelig optaget af de ad-ministrative og praktiske virkninger ved at introducere en tilmeldeordning; men også økonomien er i fokus, og den bekymrer – både i forhold til fordeling af udgifter mel-lem erhverv og borgere og i forhold til de afledte konsekvenser af en nyordning.

”Vi har stor sympati for forureneren betaler princippet, men når forskellige erhvervsorganisationer påberåber sig princippet på vegne af deres medlemmer, så synes jeg, at de overser borgerne. Gen-brugspladserne skal nu bruge mange res-sourcer på at kontrollere og administrere de tilmeldeordninger, som bliver etableret, og disse omkostninger kan ikke reelt påføres den del af genbrugspladsernes budgetter, der vedrører erhvervene. Dermed væltes omkostninger over på borgerne, og så er

” Vi forventer ikke, at det er muligt at kontrollere det erhvervsaffald, der kommer til genbrugspladserne. Desuden vil en del erhvervsaffald ankomme til genbrugspladserne forklædt som husholdningsaffald, og omkostninger til bomme, vægte og myndighedskontrol vil skulle betales af de virksomheder, der tilmelder sig den kommunale ordning, hvilket gør det markant dyrere for denne gruppe.

Direktør Ole Morten Petersen, BOFA – Bornholms Affaldsbehandling

>

61

www.bechbruun.com

Mads Kobberø Partner M 25 26 35 12 e [email protected]

agnete nordentoftadvokatM 25 26 35 10e [email protected]

Kristian raun LarsenadvokatM 25 26 33 27e [email protected]

Johan WeiheadvokatM 25 26 34 53e [email protected]

Vi er herMød os På Vores stand

vi har FOKUS PÅ aFFaLDSSEKTOrEN

i embedsmandsrapporten om organiseringen af affaldsforbrændings området anbefales det at indføre en mere liberaliseret affaldsmodel i danmark og en selskabsgørelse af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg.

hvis rammevilkårene for affaldsforbrændingen ændres, vil det have indflydelse på hele den danske affaldssektor og de ejermæssige forhold.

bechbruuns faggruppe offentlig Virksomhed har fokus på affaldssektoren og leverer vedvarende løsninger til affaldsselskaber og kommuner inden for alle aspekter af affaldsområdet.

hør mere om vores rådgivning af affaldsselskaber og kommuner og om mulighederne i forbindelse med den fremtidige organisering af affalds forbrændingsområdet på vores stand på renosams årsmøde eller kontakt en af vores specialister.

du kan også løbende blive opdateret om den nyeste regulering og afgørelser inden for fx miljø, energi og klima ved at tilmelde dig vores nyhedsservice på www.bechbruun.com/nyhedsservice

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – TIlMeldeordnIng

62

det ikke forureneren betaler,” siger chefkon-sulent Anders Christiansen fra KL.

KL har tidligere vurderet, at hver gen-brugsplads skal bruge i størrelsesordnen af 900.000 kr. til drift af kontrolfunktioner. An-ders Christiansen frygter, at der kan opstå en ond cirkel, hvor erhvervene simpelthen vil stoppe med at benytte genbrugspladserne, fordi det bliver for dyrt, når omkostningerne stiger, og der bliver der færre til at betale.

”Risikoen er, at det miljømæssige sigte forsvinder, og det går op i kontrol og admi-nistration, når den rådighedsordning, som vi har i dag, forsvinder.”

Hertil kommer ifølge Anders Christian-sen de afledte konsekvenser af at afmontere rådighedsordningen. Det handler om flere ressourcer til tilsyn og administration og mere affald på rastepladser og i grøftekanter.

Hos RenoSam perspektiverer man i forlængelse af KLs synspunkter genbrugs-pladsernes funktion og den virak, som er omkring pladserne.

”Genbrugspladserne er grundlæggende fejeblad for samfundet. Vi mener, at plad-serne spiller en vigtig rolle i forhold til at holde landet rent og sikre miljørigtig hånd-tering af affald og genbrugelige materialer. Genbrugspladserne betjener alle danskere og 2,6 mio. husstande. I fremtiden forven-ter vi, at 25.000 virksomheder vil tilmel-des genbrugspladserne og levere 2-3% af affaldet. Det er altså denne forholdsvis lille

affaldsmængde, vi skal kontrollere med bomme, vægte, øget kontrol og inspek-tion. Ud over, at det vil medføre en generel mistænkeliggørelse af borgerne, virker det efter min opfattelse helt ude af proportio-ner,” siger direktør Ole Morten Petersen, BOFA – Bornholms Affaldsbehandling og formand for RenoSams temagruppe for Genanvendelse

.Mindst ringeHos RenoSam anerkender man selvfølgelig, at der i forligskredsen er opbakning til en frivillig tilmeldeordning for genbrugsplad-serne, men påpeger også, at der spildes mange ressourcer ved at skrotte den ord-ning, som findes i dag.

”Vi synes, at det er som at smide bar-net ud med badevandet, når man ser på, hvor mange millioner kroner, der er anvendt på at administrere og udvikle systemer til at håndtere den ordning, som stadig gælder i 2011. Vi kan se, at ordningerne og admini-strationen faktisk fungerer bedre i år, og at man de kommende år ville kunne komme tæt på, at det er næsten retfærdigt. Det er efter vores vurdering den mindst ringe måde at gøre det på,” siger direktør Ole Morten Petersen, BOFA.

Kontrol ikke muligtMen når det så handler om indretning af en tilmeldeordning, så har Ole Morten Petersen

en række ønsker. Ét er, at man ønsker me-todefrihed, således at de enkelte kommu-ner og affaldsselskaber kan vælge, hvordan de vil tilrettelægge tilmelding, betaling og kontrol. Det vurderer man vil give de bedste løsninger, som passer til de lokale forhold, og det vil sikre et bredt erfaringsgrundlag til brug for udvikling af best practice.

”Vi forventer ikke, at det er muligt at kontrollere det erhvervsaffald, der kommer til genbrugspladserne. Desuden vil en del erhvervsaffald ankomme til genbrugsplad-serne forklædt som husholdningsaffald, og omkostninger til bomme, vægte og myndig-hedskontrol vil skulle betales af de virksom-heder, der tilmelder sig den kommunale ordning, hvilket gør det markant dyrere for denne gruppe,” siger Ole Morten Petersen .

”Jeg ser dermed en stor risiko for, at nogle virksomheder skræmmes væk fra genbrugspladserne, og at mængden af henka-stet affald på rastepladser og i grøftekanter vil stige,” siger BOFA-direktøren, der på linje med KL tror, at det bliver vanskeligt at efterleve forureneren betaler princippet, og at det bliver svært at få de virksomheder, der benytter ord-ningerne, til at betale deres reelle andel.

”Dermed må man nok erkende, at krydssubsidiering vil florere i øget grad, når vi sammenholder de nyligt gennemførte brugerundersøgelser med de reelt indgåede mængder under en tilmeldeordning,” siger Ole Morten Petersen.

Erhverv og privat side om side på genbrugspladsen.

Ark

ivfo

to: T

erke

l Bro

e C

hri

sten

sen

/Sca

np

ix

>

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S I Havnegade 100 D I 5000 Odense C I Tlf.: 63 10 91 00 I [email protected] I www.hjhansen.dk

Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende!

Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2. Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.

H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot. Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer.

Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også downloade vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.

H.J.Hansen GenvindinGsindustri GenvindinG - direkte CO2 besparende

klImaDebatbogen“one more tIme”Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden.Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.

Download one more time på www.hjhansen.dk.

Annonce_B210xH282_marts2010.indd 1 30/03/11 15.41

fordele ved odenses nyudviklede sugebil:

• ingen brug af kran, og skraldemændene slipper for nakke- og skulderproblemer.• Affaldet hejses ikke op i luften, og der er ingen lugt og spild i forbindelse med tømning.• Skraldemændene kommer ikke i direkte kontakt med affaldet.• Fuldt fjernbetjent og støjsvagt sugesystem.• Sugearmen kan nå ind over parkerede biler.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – dAgrenovATIon

64

Af | Lone Dinesen, Odense Renovation A/S

Odense Kommune tilbyder i fremtiden en bred vifte af affaldsløsninger, som tager udgangspunkt i de fysiske rammer, beboernes ønsker og skraldemændenes arbejdsmiljø.

I Odense går vi under jorden

Nedgravede fællesløsninger og affaldssug er under hastig udvikling, og der lægges i stigende grad vægt på, at affaldet ”gem-mes væk” i mindre synlige affaldsløsnin-ger, som er skræddersyet til omgivelser og brugere. Indsamlingen af især dagrenova-tion i parcelhuskvarterne i Odense vil dog sandsynligvis i lang tid fremover fortsat ske i de traditionelle mobile beholdere, som er placeret ved hver enkelt husstand.

forhindringer på fortoveneDe grønne affaldsbeholdere og de store con-tainere med det gule låg pynter ikke i bybil-ledet. Mange behol¬dere har fået fast plads på fortove i bymidten, selv om de egentlig skulle stå i kælderen, gården eller baghaven. Folk skal selv stille dem ud – og tilbage igen efter tømning; men tit bliver det ikke gjort, og så står de og fylder på fortovet. På varme dage kan man også lugte, at de er der!

Underjordisk løsningEn af måderne, vi i Odense forsøger at løse problemet på, er ved at erstatte de traditio-nelle containere og beholdere med containe-re, som er gravet ned i gader, fortove og fæl-lesarealer. Det vil gøre byrummet flottere - og fortovene, gårdmiljøerne og fællesarealerne frie - og lugten mindre. Endnu en gevinst er at hente for skralde¬mændene; nedgravede containere giver et bedre arbejdsmiljø. Skral-demændene slipper for at trække og skubbe rundt med tunge containere.

Odense Renovation undersøger netop nu flere forskellige tekniske løsninger og

deres konsekvenser for miljø, arbejdsmiljø og økonomi samt brugernes holdning til un-derjordiske fællesløsninger i bymidten.

Tre eksempler To steder i Odense bymidte kører der alle¬rede forsøg, og i slutningen af 2011 sætter vi endnu et forsøg i gang. De erfarin-ger, som Odense Renovation og brugerne får, kan få stor betydning for Odense Kom-munes planlægning på affaldsom¬rådet i fremtiden. De tre affalds¬løsninger er me-get forskellige og hver især tilpasset brugen og udformningen af områderne. Fælles for de tre løsninger er, at både opbevaring og håndtering af affald sker så diskret og med så få gener for omgivelserne som muligt – samtidig med at beboerne ikke længere har individuelle skraldespande, men deler affaldsløsning med naboerne.

sug til gadeaffaldVed nybyggeriet på Odense havns pro-menade er der opsat speciel-designede skraldespande til gadeaffald som ispapir og bananskræller. Spandene er unikke, idet de ikke skal tømmes på traditionel vis. For de elegante spande er kun toppen af isbjerget: Spandene er for¬bundet til et underjordisk rørsy¬stem, der også bruges til at suge dagrenovation fra beboelserne på havneom-rådet. Odense Renovations sugebil suger alt affaldet fra ét sugested, som er placeret i udkanten af området.

Oversigtskort over affaldsløsninger i OdenseOdense Renovation A/S - Januar 2011

Flaskecontainere placeret centrale steder i hele Odense

Helt nedgravede flaske-containere i bymidten

Husstandsindsamling af dagrenova-tion og papir

Forsøg med husstands-indsamling af plast, me-tal og pap

Affaldssug ved etagebebyggelse

Vippecontainer ved boligorening

Danmarks første offentlige bundløse skraldespande, som tømmes med affalds-sug

Offentlig skraldespand, som tømmes manuelt

Henteordning for storskrald

Komprimatorcontainer til dagrenova-tion ved boligforening

Klyngeafhentning af minicon-tainere til dagrenovation og papir

8 genbrugsstationer med ca. 35 fraktioner - og med adgang for både husstande og virk-somheder

Odense Nord Miljøcenter (lossepladsen)

Modtagebil for farligt affald

Rød kasse til farligt affald

Batterier på låget af papir-beholder

Underjordisk komprima-torcontainer til dagreno-vation i Store Gråbrødre-stræde

Fremtidig affaldsløsning i bymidten?

Delvist nedgravet container ved bolig-forening

Sække i bymidten


65

AffaldselevatorI gågade-miljøet ved Ove Sprogøes Plads og Store Gråbrødrestræde foregår tømning af dagrenovation med elevator. Områdets mange cafeer og restauranter har store mængder affald - men kun små baggårde. De eksisterende affaldsbeholdere til dagre-novation er ofte overfyldte og lugter, også selvom de hyppigt bliver tømt. Området har derfor fået en stor, fælles underjordisk container med komprimator. Containeren er placeret i en elevator i en betongrube - og det eneste synlige i gadebilledet er et diskret indkast, som skal bruges af både beboere og cafeer. Når containeren er fuld, sendes auto-matisk en sms til Odense Renovation.

væk fra gaden – ned i jorden?I Odense er der mange sammenbyggede byhuse, hvor flere af dem ikke har adgang til baghaven via en port eller mellemgang. I områder med sådanne huse har beboerne ofte ikke mulighed for at stille affaldsbehol-derne på egen grund, og derfor har behol-derne fået fast plads på fortovet.

I disse områder overvejer vi at erstatte de traditionelle beholdere med underjor-diske affaldscontainere på 3 til 5 m3, hvor kun selve indkastet er synligt over jorden. De nedgravede containere skal benyttes af flere beboere og placeres med en afstand, så beboerne ikke skal gå længere end 50 meter med deres dagrenovation. Vi for-venter at lave et fuldskalaforsøg i udvalgte områder i Odense i slutningen af 2011, og erfaringerne herfra skal danne grundlag for en politisk beslutning om det videre forløb.

skraldemændenes arbejdsmiljøEt meget vigtigt mål for den fremtidige af-faldsindsamling i Odense er at forbedre brugerservice samt nærmiljø og ikke mindst skraldemændenes arbejdsmiljø. Alle de fremtidige løsninger udvikles derfor også i tæt samarbejde med skraldemændene.

Et godt eksempel på skraldemændenes rolle ved udvikling af nye affaldsløsninger er udviklingen af en af verdens største mobile af-faldsstøvsugere. Ved at kombinere kendte tek-nologier og de mange erfaringer fra medarbej-derne ved Odense Renovation er det lykkedes at udvikle en helt ny sugebil, som kan suge affaldet op fra de underjordiske containere. De containere, som hidtil er blevet tømt med kran

– altså i tømmeøjeblikket er blevet hejst op i luften for derefter at blive tømt i en skraldebil med lad – bliver nu i jorden, og affaldet suges i stedet op i den nye sugebil. Der er således ingen gener ved tømning – hverken for bebo-erne eller skraldemændene.

er underjordiske løsninger fremtidens valg?I Odense tror vi på, at de underjordiske løs-ninger er fremtidens valg, og vi kan se, at de i nybyggeri ofte er ”medfødte”. Vi oplever også stor interesse fra boligforeninger, som henvender sig for at få vejledning til at op-rette egne nedgravede affaldsløsninger.

En af syv speciel-designede affaldsspande på havnen i Odense - til gadeaffald som bananskræller og ispapir. Skraldespandene tømmes ikke på traditionel vis men suges med sugebil via et underjordisk rørsystem.


66

Vi har i Danmark flere forskellige løsninger når det gælder håndtering af dagrenova-tionen hos den enkelte borger i landets forskellige kommuner. Der findes løs-ninger baseret på indsamling af affaldet i sække og der findes løsninger baseret på indsamling af affaldet opbevaret i en husstandscontainer.

Umiddelbart ser en løsning baseret på en husstandscontainer meget fordelagtig ud, da det er en stabil og vejrbestandig beholder på hjul, som let kan transporteres til vejkanten for tømning. Det er samtidig en løsning, der genbruges og kun indholdet fjernes ved tømning.

Løsningen med en renovationssæk enten baseret på papir eller plast, skal transporteres, bæres eller slæbes til vejkan-ten for afhentning. En affaldssæk er mere sårbar, dyr som ræven og katten kan kradse hul på sækken og rode i indholdet. Sæk-ken kan ikke genbruges, men brændes på forbrændingsanstalten og der skal opsæt-tes en ny sæk ved husstanden efter endt tømning.

Klart nok koster en husstandscontainer en del mere i opstartsinvestering end et stativ til affaldssække, men containeren har derefter umiddelbart fordel af, at der ikke er løbende omkostninger – eller er det nu sådan regnestykket ser ud?

Hvis det nu var så enkelt, havde alle kommuner nok ikke haft den store betænk-ning ved at vælge en husstandscontainer som affaldsløsning.

Forskellen og problemstillingerne mel-lem de to løsninger skal nok mere ses i de arbejdsmiljø- og hygiejnebestemte forhold. Her er sækken klart overlegen i forhold til en husstandscontainer. Det kan ikke und-gås at der fra affaldet siver eller løber noget

væske ud i enten sækken eller containeren, når borgerne har smidt affaldet ud.

I en sækkeløsning forbliver al affaldet og væsken i sækken og når sækken fjernes og forbrændes forsvinder det hele og en ny og ren sæk sættes op ved husstanden. Der er ingen madrester tilbage, der kan gå i forrådnelse med gener af lugt, udvikling af bakterier, maddiker mm.

Anderledes ser det ud med husstands-containeren. Her forbliver det affald, der er sivet ud i containeren og med tiden rådner det og bliver til en bakteriebombe, der både kan medføre stærke lugtgener og i værste fald kan forårsage sygdom og allergireak-tioner. Problemer som borgerne ganske rigtigt har bemærket og skrevet en del om på nettet.

Der findes selvfølgelig råd for dette og flere kommuner tilbyder da også borgerne at få vasket deres affaldscontainer mod betaling. Da vask af affaldscontaineren er et tilbud og ikke et krav vælger mange borgere enten ikke at gøre noget alternativt at gøre det selv. Begge dele er næsten lige galt. Når borgerne selv vasker containeren er der ikke styr på hvilke rengøringsmidler, der anvendes og ej heller hvordan de bortskaffes. Hvis borgerne eksempelvis anvender klo-rin eller lignende skrappe rensemidler og siden skyller det ud i kloak-systemet fremfor i toilettet forure-nes og belastes naturen unødigt og i værste fald forurenes grundvandet.

Et alternativ der ikke er særlig udbredt i Danmark kunne være en indersæk i af-faldscontaineren. Den behøves selvfølgelig ikke være af samme kraftige kvalitet som en affaldssæk, men ville kunne sikre at de største ulemper ved affaldscontaineren minimeres. Omkostningsmæssigt ville en sådan løsning kunne gennemføres for det, det koster at vaske borgernes containere et par gange om året.

Mette Stoffregen fra affaldsselska-bet REFA har testet en løsning med en indersæk i affaldscontaineren med et godt resultat. Her er det lykkedes at få en bedre hygiejne og bl.a. fjerne lugtgenerne samti-dig med en renere spand.

Udover det miljø- og hygiejnemæs-sige er affaldscontaineren, hvis den ikke fjernes fra vejkanten, et signal om, at vi ikke er hjemme, den blæser omkuld og kan dermed vælte ud på kørebanen til gene for trafikken

Hvor meget betyder arbejds-miljøet og hygiejnen i valget af dagrenovationsløsning?

Teknik & Miljø / April 2011

67

Verdens mest succesfulde system for genanvendelse af gipsaffald.

Undgå at deponere affald på losseplads til skade for miljøet og den globale opvarmning. Send dit gipsaffald til genanvendelse hos os. Vi omdanner affaldet til en ny værdifuld råvare og du sparer samtidig penge.

Mød os på ’s årskonference den 11. majpå Hotel Nyborg Strand

Udnævnt til årets miljø gazelle 2007 af Dagbladet Børsen

Vinder af Cleantech prisen 2007

Miljøgazelle 2007

DANMARK A/STlf. 70 22 17 30 · Mail: [email protected]


Parterne bag

Renescience er et udviklingsprojekt mellem DONg energy, Haldor Topsøe, Amagerforbrænding, DTu og Københavns universitet.

navnetRenescience er en sammensmeltning af ordene ”Renewables, Science and Renaissance of the energy system”.

Processen kort fortaltPå forsøgsanlægget på Amagerforbrænding tager vi husholdningsaffaldet direkte fra skraldebilerne og fyl-der det i en kogereaktor, hvor det opvarmes til 80 gra-der celsius i omkring 20 minutter. Herefter køler vi det ned og fører det ind i en enzymreaktor, hvor vi tilsætter enzymer og vand. Her ligger affaldet i mellem 12 og 20 timer. Herfra får vi to fraktioner; en flydende energi-suppe som har flere anvendelsesmuligheder - bl.a. biogasproduktion og en fast del, hvor genanvendelige materialer kan udsorteres, og restfraktionen – cirka halvdelen - kan energiudnyttes ved forbrænding. For-søgsanlægget kan behandle ca. 800 kg affald i timen.

REnescience har et kæmpe potentiale og kan sagtens vise sig at være en ge-nial opfindelse; men det havde vi ingen garantier for, da ideen blev født i 2005. Dengang var det mest af alt en spæn-dende idé – det er det stadig, men det kan hurtigt vise sig at være meget mere end det. For allerede nu ser vi rigtig mange potentielle fordele ved REnescience.Forsøgsanlægget på Amager-forbrænding har overordnet set klare fordele. Den første klare fordel er genanvendelsesmulighederne.

REnescience – muligheder i fremtiden

Adm. direktør ulla Röttger, Amagerforbrænding


69

Af | Adm. direktør Ulla Röttger

renescience øger genanvendelsen. Med REnescience får vi fat i alt i dagreno-vationen, der kan genanvendes. Der har tidligere været forsøg herhjemme med kilde-sortering af organisk affald, men erfaringerne herfra er ikke alle gode. Problemet med kildesortering er, at det ikke er en skudsikker metode til at få fat i alle de genanvendelige dele af affaldet. Der er ingen garanti for, at man hjemme ved skraldespanden får puttet den der dåse det rigtige sted hen. Dette problem er vi ude over med REnescience. Processen er kort fortalt den, at vi på for-søgsanlægget på Amagerforbrænding koger husholdningsaffaldet og tilsætter enzymer. Herfra får vi to fraktioner; en flydende og en fast. Den faste del består af alle de dele, der ikke er blevet opløst af enzymer for eksem-pel plast, tekstiler, metal og glas. Der er altså ingen ketchupflasker, der ryger i den ’forker-te’ skraldespand – REnescience tager sig af det. Den positive overraskelse her har været, at både glas og metal bliver så rent, at det kan genanvendes. Resten går til forbrænding – blandt andet plasten og tekstilerne.

den flydende fraktionDen anden klare fordel ved REnescience-anlægget er den flydende fraktion.

Udover den faste fraktion får vi med REnescience også en flydende. Den kalder vi energisuppen. Her ligger mange mu-ligheder. I øjeblikket laver vi forsøg med stor succes med at udvinde biogas fra den flydende fraktion på forsøgscenter Foulum ved Viborg. Udover dette giver den flydende fraktion masser af andre muligheder. Både fremstilling af ethanol og methanol, der kan bruges som brændstof til transport.

Der er altså en hel vifte af muligheder med den energisuppe, vi får fra REne-science. Og måske er vi ikke engang klar over dem alle endnu?

fleksibilitetDen tredje klare fordel ved REnescience er fleksibiliteten, og at REnescience giver mulighed for at lagre energi.

Det blæser meget i Danmark, og når det gør det, producerer vindmøllerne rigeligt med vedvarende energi; men til tider blæser det ikke. Derfor er lagring af vedvarende energi af høj værdi for vores energisystem.

Den energisuppe, der kommer ud af RE-nescience, har den åbenlyse fordel, at den kan lagres. Hidtil har vi, når det har været nødvendigt og muligt, lagret erhvervsaffald på mellemlager for efterfølgende at kunne gøre brug af det, når det var nødvendigt. Med REnescience får vi også mulighed for at ’lagre’ dele af husholdningsaffaldet – eller i hvert fald energien fra husholdningsaffal-det - og bruge den, når der er behov. Det giver en rigtig god grad af fleksibilitet. Både energimæssigt, men også – og det er vigtigt, når vi som virksomhed snakker business-case – økonomisk. For der er naturligvis god økonomi i at have det rette produkt på det rigtige tidspunkt – også når det ikke blæser.

genbrug af plast Vi undersøger løbende mulighederne for at genbruge plast, men når det ikke kan lade sig gøre, kommer det i forbrændingsan-lægget. På DONG Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg, hvor overskudsprodukter fra landbruget omdannes til bioethanol, arbejdes der med et raffinaderi, hvor suk-keret i energisuppen omdannes til plast

– en slags bioplast. Kunne man forestille sig en lignende proces med REnescience? Kunne vi producere et bioplastprodukt, der ikke forurenede, når det kom i ovnen? På REnescience-anlægget bruger vi kommer-cielle enzymer, men med enzymer udviklet specielt til REnescience – for eksempel med henblik på også at opløse tekstiler, så de indgår i energisuppen - kunne man op-timere hele processen, og gøre den nem-mere, hurtigere og billigere.

Udfordringer løsesDer er mange erfaringer, der skal gøres, livscyklusanalyser der skal udføres og børnesygdomme, der skal testes for, inden REnescience for alvor kan realiseres.

For eksempel tager REnescience i øjeblikket kun affald fra centralsug – altså af-faldsskakter. Det vil sige affald der maksimalt har en vis diameter. Hvad sker der, når vi begynder at tage resten af dagrenovationen ind? Her er sammensætningen af affald må-ske anderledes? Tager REnescience så højde for den computerskærm, der røg med ud? Eller hvad med bogkasserne, der ikke skulle bruges mere? Eller mikrobølgeovnen der gik i stykker? Selvfølgelig kan vi også løse udfor-dringerne her, men det skal testes først.

Efter planen står Amagerforbrændings nye affaldsbehandlingscenter, Amager Bakke, klar i 2016. Det nye anlæg skal rumme to ovnlinjer til erstatning for de nuværende fire. Men det nye affaldsbe-handlingscenter er ikke bare tænkt som et forbrændingsanlæg. Det er også tænkt sup-pleret med et sorteringsanlæg. Og her kan REnescience komme ind i billedet i stedet for et mekanisk sorteringsanlæg. Med et liberaliseret marked for erhvervsaffald er der brug for fleksibilitet over hele linjen. Og med to spritnye ovnlinjer og et veludviklet og velafprøvet fuldskala REnescience-anlæg står vi godt rustet.

” Den positive overraskelse her har været, at både glas og metal bliver så rent, at det kan genanvendes.

Adm. direktør Ulla Röttger, Amagerforbrænding

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – InnovATIon

70

Af | Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams genanvendelsestema

For femte år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal, der gives for et godt initiativ eller en god idé indenfor affaldsområdet. Vandrepokalen uddeles til medlemmer af RenoSam.

Affaldskanon 2010

I januar 2010 skrev RenoSam ud til med-lemskredsen, og bad om en kort beskri-velse af et initiativ eller en god idé, som affaldsselskabet eller kommunen arbejdede med i 2010. Der er i princippet ingen græn-ser for, hvad det kan være.

Det kan være en ny indsamlingsordning, en ny behandlingsteknologi, en informati-onskampagne, et tiltag over for skoleelever, udvikling af indsamlingsmateriel eller bare en god idé. Det er ikke noget krav, at initiati-vet eller idéen er gennemført i 2010.

Blandt de forslag der indsendes, udvæl-ges et til ”Årets Idé”.

Det affaldsselskab eller den kommune, der har fået ”Årets Idé”, vil på RenoSams årsmøde 2011 få overrakt RenoSams van-drepokal. Navnet på det selskab eller den kommune, der vinder, vil være indgraveret i pokalen. De ti initiativer og idéer, der var modtaget af sekretariatet inden bladets deadline, er beskrevet her på siden. Fristen for at indsende idéer var den 18. april 2011.

Affaldskanon 2006, 2007, 2008 og 2009Vandrepokalen har nu været uddelt fire gange.

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV I/S) fik vandrepokalen for ”Årets Idé” 2006. Deres idé var at etablere et affaldsmu-seum, som skal være en ”tour de force”

gennem den lokale udvikling i affaldshåndte-ringen set med Nordjyske øjne.

KARA/NOVEREN over-tog vandrepoka-len for ”Årets Idé” 2007, da de havde udvik-let en contai-nerløsning til modtagelse af asbest på genbrugsplad-ser. Containe-ren sikrede, at risikoen for at

blive eksponeret for asbestfibre blev mini-meret for såvel ansatte som brugere.

”Årets idé” 2008 kom fra Renosyd, der har indgået et servicepartnerskab med den vognmand, der indsamler deres dagreno-vation. Partnerskabet bevirker blandt andet at vognmanden og affaldsselskabet deler eventuelle ekstra omkostninger eller bespa-relser, der skal til for at holde et på forhånd aftalt kvalitetsniveau.

I 2009 var det Revas der havde ”Årets idé” - projekt ”Co2ntainer”. Med affald, genbrug og miljø som omdrejningspunkt fik 1000 elever fra 6. klasse i tre uger mulighed for at lave tv, skabe mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse nørdede opgaver. Målet var at gøre dem til gode affalds- og genbrugsambassadører.

Affaldskanon 2011?Vi har mærket en stigende interesser for Af-faldskanonen. I år var der indsendt flere idéer, end vi har oplevet før. Der er ingen grund til, at vi går og skjuler de mange gode idéer, ini-tiativer og tiltag, der florerer ude hos affalds-selskaber og kommuner. Store som små.

En beskrivelse af gode idéer og nye ini-tiativer kan altid sendes til RenoSam, og vil dermed være en del af Affaldskanon 2011. Så husk det, når I bruger jeres kreativitet til at styrke jeres lokale affaldshåndtering, og held og lykke den 11. maj til de foreløbig 10 indsendte forslag.

Ole Morten Petersen,

Vinderne af Affaldskanon 2009

Teknik & Miljø / April 2011 forsynIng – InnovATIon

71

AffaldsscenenAVV har bygget en decideret scene på selska-bets mest besøgte genbrugsplads i Hjørring. Formålet er at synliggøre affaldet og de ressour-cer, der både ligger i produktion, genanvendelse og direkte genbrug. Kort sagt: At larme en lille smule i de besøgendes hverdag.

Affaldsscenen huser til daglig små udstillinger om affald – via billeder, montre med genbrugs-kunst samt ad hoc-udstillinger af kunst fra affalds-værksted og arrangementer.

Scenen bruges også til musik, teater, kor, events og meget andet. Det er planen at lave både annoncerede tiltag af denne art – men også uannoncerede tiltag, der overrasker folk på en dagligdags tur til genbrugspladsen. To koncerter er blevet afholdt allerede – en stomp-koncert i oktober og en julekoncert i december, og lige nu leger den lokale musiske skole med tanken om at holde forårskoncert på genbrugspladsen, mens kommunens sundhedscenter vil benytte platfor-men til at måle ”blodtryk og dæktryk” og tegne en sundhedsprofil af de besøgende (og deres bil).

Scenen er et tilbud til alle, der har noget på hjertet – og meget gerne, hvis det kan kobles til miljø, genbrug, energi eller affald

Faciliteterne er gode – scenen er lukket fra tre sider og med tag, så hverken regn eller vind forstyrrer. Der er strøm, højttalere, inter-net og en transportabel mixer kan lånes hos pladsmanden.

verdensnyhed fra Odense Renovation A/SDa man i slutningen af 2009 besluttede sig for at tillade helt og delvist ned-gravede affaldsløsninger i Odense Kommune, gik Odense Renovation A/S , der forestår tømning af dagrenovation i Odense Kommune i ”tænkeboks” for at finde på en løsning, hvor den traditionelle tømningsmetode med kran, skulle afløses af en mere arbejdsmiljøvenlig tømmeform. (skader på nakke/skulder ved gentaget, ensidigt arbejde)

I bl.a. Tyskland har man i mange år brugt sugeløsning i forbindelse med bl.a. vejarbejde, hvor jord, sten, grus og asfalt m.m. suges op om-kring kabel- og rørføringer, for ikke at ødelægge disse i forbindelse med gravearbejdet.

Filosofien var fra Odense Renovation A/S’ side, at kunne man suge jord, sten, grus og asfalt, så måtte man også kunne suge affald, med en lignende konstruktion. Derefter tog man kontakt til et firma i Sydtyskland, der har spe-cialiseret sig i opbygning af sugebiler, og de var straks med på idéen.

For at kunne suge affaldet uden stop og andre forhindringer, var man nødt til at lave bilen i en noget kraftigere og større målestok, og det resul-terede i følgende:

Køretøjets dimensionering: •VolvoFM460EURO5-8X2/MTSSaugaufbau•Sugeevne36.000m3luftitimen•Rummer25m3affald

Fordele ved denne type køretøj:•ngenbrugafkran-ogdermedbedrearbejdsmiljø(ingennakke/

skulderskader) •Fuldtfjernbetjentsugesystem•Ingenudsivningafperkolatiforbindelsemedtømning•Kannåindoverparkeredebiler•Tømmetiderca.5minfor5m3

Affaldet går under jorden.I Cafémiljøet omkring Ove Sprogøs Plads i Odense centrum, er affaldet gået under jorden.

Hér er der installeret en stor elevatorlift, hvori der er placeret en 20 m3 traditionel kompri-matorcontainer. Kun affaldsindkastet et synligt over jorden.

Baggrunden for den nye underjordiske affaldsløsning er, at der i visse perioder produceres store mængder affald i området.

Anlægget modtager dagrenovationslignende affald fra både private og erhvervsdrivende ved at der er to affaldsindkast. Det ene indkast til affaldet fra private er volumenbegrænset, således der kun er plads til en almindelig bærepose. Indkastet til affaldet fra de erhvervsdrivende, er dimensioneret til store affaldssække og der skal benyttes adgangschip for at åbne indkastet. Når de erhvervsdrivende benytter deres chip bliver affaldet vejet og der faktureres efter vægt.

Link til video; http://www.youtube.com/watch?v=kPx1DO-c2BM

Kandidaterne er:

>


72

gamle cykler får nyt liv og giver liv i Sierre leoneMidt i Sierra Leones jungle i Vestafrika ligger hospitalet Masanga. Det var et velrenommeret hospital, indtil det blev lagt i ruiner under den vold-somme borgerkrig fra 1991-2002. Siden 2005 har hovedsagelig dansk-støttede projekter bidraget til istandsættelse og drift af hospitalet. Målet er at overgive hospitalet til lokalbefolkningen i 2016

Genbrug er et af fundamenterne for Masangas drift og konceptet er enkelt: skrottede cykler fra Danmark bliver sendt til Sierra Leone, hvor de bliver restaureret og solgt lokalt. Salget er med til at financierer driften af hospitalet.

Årligt modtager Renovest ca. 2500 cykler på genbrugspladserne og fremadrettet vil vi arbejde på at samle, pakke og sende dem til Sierre Leone.

Udover at danne grundlag for økonomien til behandling af patienter på hospitalet i Sierre Leone, vil Renovest arbejde på at inddrage det ”svage jobmarked” i Danmark, således at det sociale ansvar følger hele ”cykelprojektet” fra DK til Masanga.

Vi håber at andre selskaber og kommuner til deltage i projektet, og tager gerne koordinatoransvaret. Se mere på www.masanga.dk

Stomp på genbrugsstationenDen 25. sep. 2010 gav vi de besøgende på en af vores genbrugspladser en ekstra oplevelse med hjem – en uforglemmelig oplevelse, som de efterfølgende kunne genopleve på nettet.

Oplevelsen var en flash mob med stomp. Ca. 100 glade eftersko-leelever kom løbende ind på pladsen og begyndte at spille musik på affaldet. Nogen begyndte at feje i en bestemt rytme, andre fulgte efter i samme rytme med at spille på containere, med dåser, plastikposer osv.. Til sidst spillede alle (også servicemedarbejderne) for fuld kræft i cirka fem minutter.

Hele seancen blev filmet og lagt ud på You tube.Vi ville først og fremmest give de besøgende en god oplevelse – give

dem noget at smile af. Vi ville også gerne med glimt i øjet ruske op i vores besøgendes fordomme og vaner; man må godt smile til service-medarbejderen – han er der for at hjælpe os med at passe på miljøet og klimaet. Det skal være en god oplevelse at besøge en genbrugsstation.

Mobilguide er ny kommunikations-platform ved Odense Renovation Odense Renovation og den odenseanske tekno-logivirksomhed a2i har udviklet en GPS baseret mobilguide, et program, hvor brugeren ud fra sin egen position altid kan finde frem til den nærme-ste genbrugsstation eller nærmeste flaskecontai-ner. Det kræver blot, at man henter programmet MyWay med Odense Renovations Mobilguide. Det kan hentes i AppStore, hvis man ejer en Smartpho-ne eller ved at sende SKRALD til 1919, hvis man er ejer af en almindelig mobiltelefon.

Programmet er baseret på ny forskning inden for kunstig intelligens, der kan tilpasse sig den enkelte brugers adfærd og derved sikre, at kun de informationer der er relevante for den enkelte borger finder vej frem til dennes mobiltelefon. Der-med er det muligt at formidle tømningskalendere, placering af genbrugsstationer, informationer om-kring sortering af affald og meget mere direkte via mobiltelefonen – når det er relevant for brugeren

På Stige Ø – byens tidligere losseplads og nu yndet rekreativt område - kan man også hive mobilen op af lommen, hvis man for eksempel vil have en guidet rundtur med mobilen. Med tekst, billeder og mulighed for oplæsning af teksten kan man bevæge sig rundt på øen og høre dels om det affaldstekniske med gasopsamling, perkolat og formalingsanlæg, dels om udsigten, fugle, blom-ster - og selvfølgelig få praktiske oplysninger om toiletter, bålpladser, overnatningsmuligheder osv. I nærmeste fremtid vil man også kunne planlægge en gå-/løbe-/cykle- /skirute på øens stisystem med km-måling for dem, der har de ønsker.

>


73

Sociale medierAVV har valgt at tilbyde borgere og virk-somheder kommunikation og formidling i en mere autentisk form. Det lyder meget let sådan lige at oprette sig på de sociale medier, men hvordan får man overbevist borgerne om, at de skal være venner med deres affaldsselskab på nettet? Det gør man ved at insistere på, at der gemmer sig oplevelser – selv i de ting, vi smider væk. AVV har oprettet to Facebook-profiler, der fortæller om selskabet og genbrugsbu-tikkernes hverdag, om arrangementer, om miljø og genbrugsråd. Affaldsformidleren har en personlig Facebook-profil, hvor han skriver om sit job, om sit personlige syn på stort og småt. AVV producerer ligeledes videoer og billeder, der dokumenterer rundvisninger og arrangementer, og der interviewes børn, der giver sjove svar på spørgsmål om affald. AVV har skabt en blog, hvor miljøarbejdere og designere skriver kreative, inspirerende indlæg. Alt sammen er pakket ind i et inspirerende sprog med humor og selvironi, som for eksempel en videoserie om affaldsformid-leren, der giver tvivlsomme genbrugsråd.

AVVs Facebook-sider og affaldsfor-midlerens profil har tilsammen 2300 venner – otte måneder efter oprettelsen i juni 2010. AVVs blog, YouTube-kanal og Facebook-sider er i samme periode blevet besøgt 18.000 gange – og har skaffet flere besøg til hjemmesiden, således, at samlet antal besøgende i AVVs internetunivers er blevet fordoblet i forhold til samme halvår 2009: Fra 25.000 til 50.000.

Teddy – den syngende skraldespandIkke-pantbelagte dåser fra drikkevareemballager hører ikke hjemme i dagrenova-tionen. De skal sorteres fra og afleveres til genanvendelse; men når musikken spiller og festen er på sit højeste ryger dåserne ofte i den forkerte skraldespand, og ressourcen går tabt. Derfor har Renosyd konstrueret en syngende skraldespand. Den er dekoreret med dåser, så den tydeligt signalerer, hvad den skal bruges til, og åbner du låget for at smide en dåse i, bliver du belønnet med en sang, et citat eller en melodistump, hvilket som regel er til stor overraskelse og morskab for brugerne. Spanden skifter mellem 10 tilfældige lydeffekter. Renosyd har haft den udlånt til gadefester og et enkelt bryllup, og der blev frasorteret adskillige sække med dåser fra det forbrændingsegnede affald. Én af sangene er en gendigtning af ”Himmel-hunden”, hvor der synges ”Skal du ha’ dåsen med dig ind i himlen …”. Derfor kaldes spanden i daglig tale Teddy hos Renosyd, som en hyldest til Teddy Edelmann, der skrev den oprindelige klassiker. Renosyd er ved at klargøre et udlejningskoncept, så spanden kan blive en del af oplevelsen ved fester i Skanderborg og Odder.

Pletskud-kampagne med mobilenI efteråret havde 7. – 10. klasserne i Odense mobiltelefonen parat til skud – de skulle lave en videofilm med mobilen frit fortolket ud fra temaet ”Pletskud i en ren by”. Filmene blev uploadet på YouTube, og der var en check til et socialt ar-rangement for klassen på højkant som 1. præmie. Emnet blev fortolket på mange kreative måder og viste, at der er meget kreativitet, miljøbevidsthed og humor hos disse aldersgrupper.

Kampagnens koncept er simpelt – en mobiltelefon, en pc til evt. redigering samt en netforbindelse er alt, der skal bruges for deltagerne.

Formålet var fra Odense Renovations side på en indirekte og ikke-morali-serende måde at sætte tanker i gang hos de unge omkring egne affaldsvaner i byens gader og grønne områder. Konceptet og budskabet blev besluttet ud fra et fokusgruppe-interview med otte udvalgte elever fra fire forskellige skolers elevråd.

Affald og klima er på dagsordenen på skolerne, men det kan være en udfor-dring for lærerne at gøre emnet interessant. Derfor har lærerne utrykt begejstring for Pletskud-kampagnen. Den inddrager de unges yndlingsmedie, mobilen, den udfordrer dem teknisk, kreativt og på deres samarbejdsevne, og ikke mindst er det et tværfagligt projekt.

AffaldPlus’ miljøformidlingYderZonen er et unikt, dynamisk og eventyrligt miljøfor-midlingsprojekt, målrettet børn og unge. YderZonen er den usynlige ring, der udgør grænsen mellem forbru-gersamfundet og naturen. I samarbejde med andre forsyningsvirksomheder udnytter vi den viden og de for-midlingsmuligheder, der befinder sig i virksomhederne til at synliggøre YderZonens spændende verden.

YderZonen anvender fortællingen og andre kunstne-riske virkemidler til at skabe en vedkommende og hand-lingsorienteret formidling af den naturfaglige verden. De besøgende skal på en opdagelsesrejse gennem en af YderZonens mange verdener: f.eks. affaldets, energiens

eller vandets verden. En ekspedition omfatter et besøg på et anlæg, efterfulgt af et besøg i formidlingscentret, der indeholder 11 interaktive læringsinstallationer. Alle installationerne er designet af kunstnere og bygget af genbrugsmaterialer. På ekspeditionen er eleverne selv aktører og medskabere af fortællingen.

En ekspeditionslog motiverer elever og lærere til at integrere besøget i undervisningen på skolen. Via loggen kan eleverne både forberede sig på besøget og arbejde videre med temaet efter besøget. YderZonen er et al-ternativt kvalificeret bidrag til naturfagsundervisningen i skolerne i vores seks ejerkommuner.


74

Af | Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S

Skal borgerne nu til at møde deres lokale affaldsselskab på Facebook? Hvad bliver det næste? Skal man være ven med sin spegepølse? Er sociale medier ikke bare en tidskrævende falliter-klæring, fordi vi har tabt borgerne til reklamer, computerspil og internetsurfing?

Kan man synes godt om affald?– om affaldsselskaber og sociale medier

Lad os starte i den ene pølseende. Firmaet Hanegal, der producerer økologiske fødeva-rer, HAR faktisk oprettet en Facebookside for et år siden, og man kan dags dato tage en økologisk spegepølse i hånden, som på etiketten foreslår, at man ’synes godt om’ den på nettet. Det sætter en masse tanker i gang, for hvorfor skulle folk dog være ven-ner med en spegepølse? Eller en leverpo-stej for den sags skyld? Er Hanegal blevet ruskende hanegale, og kan det overhovedet betale sig at bruge arbejdstid på det? Og hvis det er mærkeligt at være ven med en spegepølse, hvor står affaldsselskaber så i forhold til Hanegal?

remoulade og leverpostejMåske er affaldsselskaber og Facebook lidt ligesom remoulade og leverpostej, der ’al-drig må blandes sammen, men kan bruges hver for sig’, som Østkyst Hustlers fastslår i Verdens Længste Rap. Men der er bare det, at nogen godt kan lide en leverpostejmad med remoulade. Og nogen kunne endda finde på at ’synes godt om’ et affaldssel-skab, hvis der ligger et overordnet budskab bag, de kan tilslutte sig.

Madpakken til sideSom med al anden kommunikation er der ikke den store pointe i at benytte en givet platform, hvis der mangler et budskab,

folk kan forholde sig til. Der er altså ikke en fidus i at oprette en profil på Facebook, hvis eneste budskab er ’her er vi, og vi håndterer dit affald’ – med mindre man gør det med et glimt i øjet. Fordelen ved Facebook – og alle andre sociale medier – er netop det autenti-ske præg, det sjove, det umiddelbare.

Og måske er det i virkeligheden det, der skræmmer virksomheder, når de hører ordet Facebook. For er vi ikke lidt for sag-lige og vigtige til at blande os med folks personlige statusopdateringer? Og hvad nu hvis de skriver, de ikke kan lide os? Så kan alle andre jo se det!

det overordnede perspektivLad os give fugleperspektivet endnu en tak opad. Danske affaldsselskaber er forpligtet til at sørge for, at affaldet fra borgere og virksomheder håndteres korrekt. Det gøres både via egne affaldsordninger og behand-ling, men også via formidling om miljø og affaldssortering, så borgere og virksomhe-der er ordentligt klædt på. Faktisk ønsker vi, at folk selv tager ansvar, for det er allerede derhjemme, den gode affaldsbehandling starter; men hvis vi gerne vil have, folk tager ansvar, så må vi også præsentere en ramme, der indbyder til engagement – og vise, at vi kan håndtere deres engagement og kritik; at vi virkelig mener de ting, vores visioner kommer ind på.

UdstrålingNetop når det kommer til at udstråle dy-namik, ærlighed og åbenhed, finder vi de sociale mediers styrke. Fordelen ved at oprette en blog eller en profil på sider som Facebook, Twitter og YouTube er, at de er lette at håndtere, de arbejder godt sam-men, og de optræder dér, hvor folk er. De kan håndtere alle de små historier, som en tung og saglig hjemmeside ikke kan klare – som når AVVs gummiged på miljøanlægget kører fast i mudderet.

Men hvorfor overhovedet lægge sådan en historie ud, kunne man så spørge? Sva-ret er ganske oplagt: Fordi man sammen med et tosset billede kan snige en smule affaldsviden ind og lægge op til nysgerrig-hed. Ja, faktisk ville mange slet ikke inte-ressere sig for, hvordan miljøanlægget så ud, hvis ikke gummigeden var kørt fast.

oplevelser med affaldHos AVV var det oplagt, at budskabet på de sociale medier skulle handle om ’Op-levelser med affald’, som siden juni 2010 har været et af virksomhedens slogans. Oplevelser er et buzzword, men sat sam-men med affald skaber det en umiddelbar undren. Og så lægger det op til, at AVV som virksomhed beviser påstanden om, at ’man kan blive overrasket over, hvad der gemmer sig i de ting, vi smider væk’. Man kunne

om Avvs sociale medier:

- Avv oprettede juni 2010 Face-book-siden ”Avv – Oplevelser med affald”, som januar run-dede 525 tilhængere. ”Avv – genbrugsbutikken” nåede 300 tilhængere

- Selskabets affaldsformidler har en åben profil, folk kan blive ven-ner med. Det valgte 1420 at gøre

- Besøgene på oplevelsermedaf-fald.dk samt Avvs Facebook- og youTube-profiler rundede i ja-nuar 18.000 sammenlagt

- Avvs næste skridt er en hjemme-side dedikeret til smartphones, digitalisering af affaldshåndbø-gerne og fortsat udvikling af de sociale medier


75

have valgt mange andre budskaber. AVVs genbrugsbutikker har en mere traditionel Facebook-side, da de allerede er afgrænset i forhold til interesse og hobby, dvs. at ’gen-brug er billigt og godt’.

Målet med AVVs sociale medier var i første omgang at vise, at der foregår en masse inspirerende ting i virksomheden – som rundvisninger, markeder, forbrugerar-rangementer, affaldskunst og selvfølgelig professionelle affaldsordninger. Det kom-mer frem på en anden måde, når børn plud-selig kan vise forældrene billeder og videoer af dem selv på rundvisning. Eller videoer hvor de giver sjove svar på spørgsmål om affald. Eller når de 14 – 17-årige kan disku-tere en politisk ukorrekt serie om affaldsfor-midleren, der giver tvivlsomme genbrugs-råd … og hvorfor ikke lade forældrene blive ”ven” med affaldsformidleren på Facebook og dele genbrugsinteresser med ham?

ZAP!I bund og grund handler det om at få ud-valgte budskaber frem på en uhøjtidelig måde, og der er reelt set tid at spare, hvis man samtidig slækker lidt på al den alvor-lige information. Zappergenerationen – dvs. snart os alle efterhånden – er vant til at opsnappe information i små bidder ad gangen og på forskellige platforme. Man vil aldrig sætte sig ned og læse en affaldshånd-

bog fra A til Å. ’Hej skat! Velkommen hjem. Ja, jeg har altså glemt at købe ind, for jeg sad og var helt forgabt i affaldshåndbogen.’

Omvendt er det en dum ide at tro, man kan flytte al information til de sociale me-dier – for der er en masse teknisk viden og vejledninger, folk rent faktisk søger efter og ønsker konkrete svar på. Men når vi gerne vil i kontakt med borgerne for at lægge op til ansvar og engagement eller blot udstråle imødekommenhed, så er de sociale medier oplagte. Om man tilbyder genbrugsråd over Facebook, får designere til at blogge om genbrugsdesign eller blot vil dokumentere de arrangementer, folk har været en del af, så er det oplagt at bruge nogle letgenken-delige platforme og lade læseren zappe løs på hans eller hendes betingelser.

Tilbage til spegepølsen… og så var der hele historien om spe-gepølser og affald. Vender vi tilbage til Hanegal, så ER der tilsyneladende flere, der kan lide affaldsselskaber end spegepølser. Facebook-siden Oplevelser med affald har i hvert fald 200 venner mere end Hanegal - og det på trods af sidens unge alder.

Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S


76

Af | Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S

Ingen kunst uden affaldFor mange virker kunst og affald som to vidt forskellige begreber. Det ene skal ophø-jes, det andet smides væk. Det ene udspringer af kreativitet, det andet af forbrug. Det ene havner i et galleri, det andet på en genbrugsplads. Men er det sådan, virkeligheden ser ud?

For den brede folkemængde er den største lighed mellem moderne kunst og affald, at begge dele kan virke en anelse uvedkom-mende. Da jeg skiftede fra at være kommu-nikationsmedarbejder på Kunsten i Ålborg til affaldsformidler hos AVV i Hjørring, var der mange, der fandt det sjovt at konsta-tere ”Jamen, moderne kunst og affald er da det samme.” Jeg plejede at erklære mig uenig og med et glimt i øjet sige: ”Nej, af-fald kan faktisk være rigtig smukt.”

Men det er netop, når kunst og affald blandes sammen som ovenfor, at der op-står noget interessant. Blandingen af det ’ophøjede’ og det ’uhumske’ skaber noget nyt, som gør det lettere at forholde sig til

begge dele; og på denne måde beriges både kunst- og affaldsformidlingen.

Ingen moderne kunst uden affaldModerne kunst adskilte sig bemærkelses-værdigt fra tidligere strømninger ved at inddrage dagligdags materialer. Vendsyssel Kunstmuseums direktør, Marianne Ilkjær, skrev i AVVs affaldshåndbog i 2002, at ”kunstretningen ’modernisme’ vendte op og ned på alting. Avispapir, tobaksmærka-ter, tekstilstumper m.m. blev blandet med oliemalingen på lærrederne.”

AVV havde på det tidspunkt doneret af-faldsstativer til den dansk-norske kunstner, Marit Benthe Norheim, og hendes engle-skulpturer, som året før blev udstillet på Trafalgar Square i London. Godt to år og fire kilometer ledninger senere stod Norheims Lednings-gobelin færdig i AVVs foredragssal – endnu et resultat af et samarbejde mel-lem affalds- og kunstverdenen: Et kæmpe motiv af en frugtbar ledningskvinde; en symbolsk navlestreng til en verden med et hjerte af elektricitet.

Ingen moderne affaldsbehandling uden kunstKunst får os til at se verden på en ny måde og hjælper os til at se affald som andet end

tal, ordninger og behandling – som noget, der er en del af vores kultur. Omvendt beri-ger affaldet kunsten ved at præsentere en historie i værket – en historie om noget, der engang har været; et forsvundet minut, et tidligere liv.

Det er ikke noget under, at selv store producenter i disse dage laver tasker, tøj og brugsgenstande af genbrugsmaterialer. El-ler at det i nogle tilfælde er nok, at det bare ligner genbrug. Det er heller ikke noget under, at flere og flere små gallerier dukker op, som specialiserer sig i genbrugskunst, genbrugssmykker eller genbrugsmøbler.

fingrene i affaldetTilhørende sidste kategori er indretnings-arkitekt Gitte Lacarriere, som har optrådt i bl.a. Alt for damerne med sine decoupage-møbler; smukke, gamle møbler re-designet ved hjælp af lak og stof. Gitte Lacarriere afholdt i 2010 to forbrugeraftener hos AVV, hvor pladserne blev revet væk, og hun giver nu design- og genbrugsråd på AVVs blog, OplevelserMedAffald.dk

Forbrugeraftener og affaldsværksteder, hvor folk selv kan få fingrene i affaldet og skabe noget nyt, er i det hele taget popu-lære. Om der laves robotter, abstrakt kunst eller brugsgenstande er lige meget. Gitte


77

Lacarriere lærte gæsterne at lave flotte møbler. Senere i år skal en ny Gitte, med Søndergaard til efternavn, lære folk at flette punge og tasker af papir- og plasticstrimer.

genbrugsplads som galleriJo mere man kommer ind i en verden af kunst og affald, des mere går det op for én, at det egentlig ikke handler om, at det ene er ophøjet, mens det andet er uhumsk. Tværti-mod er grænsen mellem kunst og det dag-ligdags blandet sammen i højere grad end nogensinde. At et kunstværk kan befinde sig udenfor, vil ikke overraske nogen. At det kan befinde sig direkte på en genbrugsplads, kan få nogle enkelte til at åbne øjnene – især hvis værket er en 90 m2 mur til have- og gre-naffald, som er plastret til med graffiti.

AVVs graffitimur fra 2010 forvandlede en kedelig betonmur til et kunstværk. 6 graffitimalere fra undergrundsmiljøet blev fundet frem med hjælp fra SSP og politi. Deres evner blev testet, og de overra-skede alle med deres lilla, blå, røde, sorte og grønne spraydåse-sprøjt, der dannede et storslået genbrugsmotiv, som både fik folk til at tænke og ledte dem på rette vej. Bogstaveligt talt.

På samme plads befinder sig en reel scene, Affaldsscenen, som den er blevet døbt, hvor et vokalband i december 2010 optrådte med julesange, og hvor der i år er planer om både kunst, musik og teater. På pladsen i Brønderslev skal der også bygges en scene, og på pladsen i Lendum opstod i 2002 AVVs første genbrugspladsværk i form at et vindue af tusinde stykker genbrugsglas.

Affald som kunstnerisk råmaterialeI AVVs besøgscenter kan man opleve smyk-ker og tøj lavet af cykelslanger. En ældre dame har bedt om at få sine genbrugsho-vedpuder udstillet. På affaldsværkstedet mødes man af robotter og affaldsmalerier. Remida i Hjørring, som samler pædago-gik, kunst og affald, modtager materialer fra AVV. Inge Tranter og Michael Petersen har lavet fotoserien og kunstværket Glas-kjole med materialer fra genbrugscentret. Elever fra en skole i Hjørring har bygget huse af affald, hvor AVV bragte og hentede materialerne. Og AVV har leveret tøj til et re-design-værksted i forbindelse med kunst-håndværkermarkedet, DOK#1, i Ålborg.

AVVs anlæg er i sig selv blevet brugt som redskab til at frembringe både musik

og historie. I 2009 blev forbrændingsanlæg-get brugt som musikinstrument, da Thomas Hamilton spillede stomp-musik i ovnhallen, og stomp-successen blev gentaget, da AVV indviede den nye genbrugsplads på Miljøvej i 2010. I forbrændingsanlægget befinder sig i øvrigt et decideret affaldsmuseum – midt mellem rør, ledninger, metal, larm og affald – der blev indviet i 2007.

vi skal lære af kunstenTænker man godt efter, hænger affald og kunst naturligt sammen. Begge dele af-spejler den tid, vi lever i, de tanker, der er herskende, den måde, vi gerne vil se os selv på, og den måde, vi helst ikke vil se os selv på. Der er ingen tvivl om, at kunst og affald også de næste mange år vil kunne få meget glæde af hinanden, når det gælder om at få borgerne til at tænke over deres forbrug; hvor affaldet havner, og hvorfor det blev skabt i det hele taget … og så lærer den mo-derne kunst affaldsselskaberne noget helt centralt: At det altid er tilladt at forny sig og ”blande tingene sammen”. Det er sådan, vi bliver opmærksom på vores egne gøremål.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – selsKABsorgAnIserIng

78

Af | Partner Mads Kobberø, Advokat Agnete Nordentoft, Advokat Kristian Raun Larsen

Rapporten vedrørende den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet fra december 2010 indeholder fire stående anbefalinger, der efter embedsmandsgruppens vurdering kan gennem-føres uanset valget af en fremtidig model fra organiseringen af affaldsforbrændingssektoren.

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg

Én af de stående anbefalinger i Rapporten vedrørende den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet er indførelsen af krav om selskabsgørelse af affaldsfor-brændingsanlæg, der for langt hovedparten af anlæggene i dag ejes af kommuner og fælleskommunale selskaber.

Vi vil i denne artikel belyse nogle af de for - hold man som kommune og fælles-kommunalt selskab skal være opmærksom på i forbindel-se med processen frem mod en selskabsgø-relse af affaldsforbrændingsvirksomheden.

formålet med anbefalingen om selskabsgørelseSelskabsgørelsen af kommunalt ejede af-faldsforbrændingsanlæg vil efter embeds-mandsgruppens vurdering bidrage til at ad-skille kommunernes rolle som myndighed, driftsherre og køber af forbrændingsydel-sen. Samtidig vil selskabsgørelsen øge gen-nemsigtigheden for skatteyderne i forhold til kommunernes engagement i sektoren.

Selskabsgørelsen vil dermed skabe mere klare rammer i forhold til kommu-nernes rolle som myndighed på affaldsom-rådet og kontraktpart ved køb af ydelser fra affaldsforbrændingsanlægget.

nuværende mulighed for selskabsgørelseLovgivningen indeholder i dag ingen krav til kommunernes organisering af affaldsfor-

brændingsaktiviteten. Affaldsforbrændingen kan derfor varetages som en del af den kom-munale forvaltning, i et fælleskommunalt § 60-selskab eller i et kommunalt aktie-selskab. Kommunerne har derfor allerede i dag mu-lighed for at udskille eller omdanne affalds-forbrændingsaktiviteten til et kommunalt aktieselskab ejet af én eller flere kommuner.

grundlaget for selskabsgørelsenInden der træffes beslutning om at sel-skabsgøre affaldsforbrændingsaktiviteten bør der foretages en juridisk og økonomisk analyse af de rammer og vilkår, som det nye affaldsforbrændingsselskab vil bliver un-derlagt, og selskabsgørelsens påvirkning af an-læggets økonomi og konsekvenserne for ejerkommunerne.

Der skal i den forbindelse blandt andet tages stilling til, om selskabsgørelsen kan eller skal omfatte andre affaldsaktiviteter end affaldsforbrændingen og om disse aktiviteter eventuelt skal varetages i hvert sit selskab. Samtidig skal selskabets fremti-dige adgang til affaldet afklares, herunder ejerkommu-nernes eventuelle pligt til at fo-retage et offentligt udbud af affaldsforbrændingsopga-ven eller om opgaven kan vare-tages uden forudgående offentligt udbud i medfør af den såkaldte ”udvidede in-house” regel.

Ved en selskabsgørelse overgår virk-somheden fra at være omfattet af blandt andet forvaltnings-, offentligheds- og kom-


79

Forbrænding af affald

- Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet

December 2010

munestyrelsesloven til at være et privat sel-skab udenfor den offentlige forvaltning og kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjel-ser. Selskabet vil dog fortsat være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, der gælder for visse energivirksomheder i privatretlige organisationsformer.

Derudover skal der tages stilling til, hvil-ke medarbejdere der omfattes af selskabs-gørelsen, de fremtidige muligheder for at stille garanti for optagelsen af lån, skatteret-lige forhold, om kommunens kapitalandele i affaldsforbrændingsselskabet skal overdra-ges til kommunens eventuelt eksisterende forsyningskoncern og kommu-nens frem-tidige styringsmæssige beføjelser overfor affaldsforbrændingsselskabet.

licitationsmodellenEmbedsmandsrapporten anbefaler indførel-sen af den såkaldte ”licitationsmodel”, hvor virksomhederne får ansvaret for håndte-ringen af deres forbrændingsegnede affald og kommunerne skal udbyde opgaven med at forbrænde husholdningsaffaldet, så der opstår fri konkurrence om de samlede affaldsmængder.

Muligheden for at opnå et overskud ved driften af affaldsforbrændingsanlæg ved en indførelse af licitationsmodellen kan gøre det attraktivt for private aktører at investere i de nuværende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Denne mulighed forudsætter dog efter vores vurdering, at konkurrencevilkå-rene mel-lem affaldsforbrændingsanlæg indenfor EU harmoniseres ved en sænkning eller fjernelse af den danske afgift på forbrænding af affald.

Afvejning og beslutning Når analysen foreligger, kan ejerkommu-nerne afveje fordele og ulemper ved at selskabsgøre aktiviteten nu eller ved at afvente et eventuelt lovkrav herom, og beslut-ningen vil dermed kunne træffes på et oplyst grundlag.

Det nærmere valg af tidspunkt for selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsak-tiviteten vil afhænge af forventningerne til en kommende regulering af affaldsfor-bræn-dingsaktiviteten, og hvad der er politisk muligt i den enkelte kommune eller fæl-leskommunale selskab.

Aktieselskabet stiftes ved underskri-velsen af et stiftelsesdokument, der blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvil-ken dato stiftelsen skal have retsvirkning fra samt selskabets vedtægter.

Når stiftelsen sker ved selskabsgørelsen af en eksisterende kommunal virk-somhed skal der tillige udarbejdes en vurderingsbe-retning af den indskudte virksom-hed samt en åbningsbalance for det nye selskab.

godt begyndt er halvt fuldendtOrdsproget ”godt begyndt er halvt fuld-

endt” er kendetegnet for den proces, der bør fastlægges hen imod beslutningen om selskabsgørelse og den faktiske udskillelse fra kommunen eller omdannelse af det fæl-leskommunale affaldsselskab. Det er derfor vigtigt, at der fra projektets begyndelse ud-peges de rigtige medarbejdere hos kommu-nen eller det fælleskommunale selskab til at drive processen frem mod beslutningen.

En gennemarbejdet analyse af kon-sekvenserne ved at selskabsgøre affalds-forbrændingsaktiviteten vil også give kommunen mulighed for at træffe de rigtige be-slutninger, for det tilfælde at en efter-følgende lovgivning om selskabsgørelsen stiller specifikke krav til selskabets eller driftens organisering.

de fremtidige rammerPå nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige de fremtidige rammer for or-ganiseringen af den danske affaldsforbræn-dingssektor, herunder hvilket af de scenari-er embedsmandsgruppen har foreslået, der eventuelt vil blive gennemført.

En beslutning om selskabsgørelse af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal derfor foretages på baggrund af gældende ret og nugældende økonomiske ram-mebe-tingelser for affaldsforbrændingen.


Den lille rest affald som bliver tilbage, deponerer vi miljømæssigt forsvarligt på vores nye og moderne depone-ringsenheder i Skibstrup.

80

Forsyning Helsingør A/S er Helsingør Kommunens nye multiforsyningsvirksomhed, med selvstændige aktieselskaber indenfor vand, spildevand, varme, el og affald

Af | Affaldschef, Peter Kjær Madsen

Erfaringer fra et ungt aktieselskab

Forsyning Helsingør, der officielt blev stiftet på generalforsamlingen i december 2009 – med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2009 -, er 100% ejet af Helsingør Kommune, og sel-skabet er nu på vej hen imod at stå på egne ben i alle sammenhænge – fagligt, admini-strativt og økonomisk. Byrådet i Helsingør besluttede, at affald, el og varme skulle med over i det nye selskab fra starten, så forsy-ningsområderne fortsat kunne drives samlet, som det var tilfældet, da vi organisatorisk var en del af kommunens tekniske forvaltning.

organisation:Byrådet valgte at aktieselskabet ville være den bedst egnede selskabsform, og at holdingmodellen ville være bedst egnet i den givne situation. Medarbejderne blev alle placeret i holdingselskabet og virksomhedsoverdraget.

Holdingmodellen understøtter en stærk fokusering på en effektiv forsyningsstruktur, idet forsyningerne er underlagt den samme selskabsretlige ramme.

I opbygningen af organisationen blev der også set på mulige synergier. Der blev peget på at effektiviseringspotentialer kun-ne realiseres inden for ledelse, økonomi og administration og man ville kunne imødegå de øgede krav til styring som følger af aktie-selskabs- og årsregnskabsloven. I et samlet forsyningsområde kan den forretningsorien-terede og kundeorienterede tilgang fortsæt-tes og videreudvikles.

En samtidig selskabsgørelse af varme- og affaldsområdet vil styrke den klare adskillelse af myndighedsansvaret og driftsansvaret.

fra forsyning til forretningOrganisationen er opbygget med en afdeling for hver forsyningsart – med henblik på at op-timere forsyningssikkerheden – hvilket er en videreførsel af den tidligere organisering. For at kunne stå på egne ben rent administrativt og økonomisk er der etableret en kunde- og økonomiafdeling og et ledelsessekretariat.

Målet har fra første dag som selvstæn-digt selskab at skabe én virksomhed med

fem forretningsområder frem for fem virk-somheder i en koncern.

I det første år har der været fokus på at etablere et fælles økonomisystem og et kundecenter med fælles kundesystem, og fælles hjemmeside.

Dernæst vil ledelsen fokusere på at analysere og effektivisere virksomheden med udgangspunkt i at bevare forsynings-sikkerhed og realisere de synergier, som en multiforsyningsvirksomhed har.

Der er gennemført en række aktiviteter for alle medarbejdere som skal bidrage til at skabe Forsyning Helsingørs egen virksom-hedskultur – og træde ud af kommunens skygge.

De kommunale overenskomster er vide-reført, og der er etableret en ny MED-struk-tur og en ny sikkerhedsorganisation. Der er her overgået til en betydelig mere simpel struktur end tidligere.

Bestyrelse:Der er etableret en bestyrelse bestående af otte medlemmer - fordelt med fem ge-neralforsamlingsvalgte medlemmer – alle byrådsmedlemmer - og tre medarbejder-repræsentanter. Bestyrelsen vil nu blive ændret som følge af kravet om forbrugerre-præsentation i vandselskaberne.

Mission:Forsyning Helsingør A/S, FH, skal levere el, varme og vand – og sørge for, at spildevand og affald håndteres effektivt og miljørigtigt.


81

God forsyning er med til at skabe ram-merne for en moderne og velfungerende kommune. FHs mål er at levere ydelser af høj kvalitet og samtidig give kunderne en god service. Vi vil også satse på at være en foregangsvirksomhed, der har fokus på miljø og innovation.

el:Hvert år leverer vi 130 millioner kWh til vo-res 17.000 kunder i Helsingør by. Det svarer til årsforbruget i 40.000 husstande.

varme:Vi leverer miljøvenlig fjernvarme til over 11.500 husstande samt skoler, institutioner og erhverv i Helsingør Kommune. Vi producerer og/eller distribuerer energi fra træflis, affald, naturgas, biobrændsel, deponigas og olie.

vand:Vi producerer og leverer vand til ca. 57.000 af Helsingør Kommunes ca. 62.000 indbyg-gere. De resterende 5.000 borgere forsy-nes af et af de private vandværker.

spildevand:De fleste ejendomme i Helsingør Kom-mune er tilsluttet selskabets 550 km lange kloaksystem. De får renset spildevandet på et af vores tre rensningsanlæg i kommu-nen. I Helsingør Kommune er mange klo-akledninger i dag nedslidte. Vi bruger derfor mange penge på at renovere eller udskifte kloakledninger de kommende år.

Affald:Vi håndterer affald for alle borgere, virksom-heder og institutioner i Helsingør Kom-mune. Det gælder dagrenovation, haveaf-fald, storskrald, papir, glas, farligt affald og forskellige former for erhvervsaffald.

Forbrændingsegnet affald tilføres I/S Nordforbrænding i Hørsholm som Helsin-gør kommune er interessent i. Affaldets ressourcer udnyttes her til at producere elektricitet og fjernvarme.

Vi arbejder efter affaldsplanens fire hovedmål. Vi skal forebygge affald. Dernæst skal vi genanvende eller genbruge affald. Hvis det ikke er muligt, skal affaldet for-brændes, så energien kan udnyttes. Den lille rest affald som bliver tilbage, deponerer vi miljømæssigt forsvarligt på vores nye og moderne deponeringsenheder i Skibstrup.

en ny start Det er ikke enkelt at udskille affaldsområdet fra den kommunale forsyning. Der er nogle helt specielle forhold der gør sig gældende på affaldsområdet, ift. de øvrige forsynings-grene, og det kræver at der er fokus på koordinering og opgaveløsning både i den kommunale forvaltning og i selskabet:

Man skal som minimum iagttage følgende: •Vierikkeselskabsgjortpåbaggrundaflov-

givningsmæssige initiativer fra folketinget. •Deterenstrategiskbeslutningiledelse

og byråd at vi udskilles fra den kommu-nale forvaltning

•Byrådeterfortsatkapacitetsansvarlig•Byrådetskalfortsatbehandleogvedtage

centrale elementer på affaldsområdets, herunder affaldsplaner, regulativer og gebyrer

•Affaldsselskabetlevererpåaftalebasisdetsagsforberedende arbejde – som konsu-lent for myndigheden

•Deponieterensærligproblemstilling.Ejerskabet til deponeringsanlægget for-bliver i Helsingør Kommune som følge af miljøbeskyttelsesloven krav om offentligt ejerskab til nye deponeringsanlæg.

•Affaldsselskabetharviaenaftalemedbyrådet ret og pligt til at drive alle affalds-ordninger som byrådet er ansvarlig for, herunder drive deponeringsanlægget iht. lovgivningen, samt sikre at anlægget har – og overholder - den relevante miljøgod-kendelse og stiller den fornødne sikker-hed for nedlukningen og efterbehandlin-gen af deponeringsanlægget

Forsyning Helsingør A/S er kommet godt fra start. Vi nyder stor respekt og opbakning i lo-kalområdet. Men at påstå, at organiseringen og aftaler mellem myndighed (kommunen) og selskabet er faldet helt på plads endnu, ville være en overdrivelse; men alle medar-bejdere arbejder hårdt og i en positiv ånd, så vi skal nok blive den foregangsvirksomhed som ledelse og byråd drømmer om.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – orgAnIsK AffAld

82

Af | sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

Det globale samfund står over for store udfordringer i forhold til at skaffe mad nok til en sti-gende befolkning og til i løbet af få årtier at gøre sig uafhængig af fossile ressourcer. Energi er kun én side heraf. Næringsstoffer er langt vigtigere, da der ikke findes alternativer. Biogasanlæg kan sikre både genanvendelsen af næringsstofferne og en effektiv udnyttelse af energi-indholdet – og bidrage til at sikre den fremtidige bæredygtige fødevareproduktion.

Biogasanlæg – brobyggeren mellem land og byer biogas løsningen på behandlingen af den organiske del af dagrenovationen?

Fosfor er et vigtigt næringsstof for planter. Hvis ikke planterne har adgang til fosfor, kan de ikke vokse, og dermed er vi ikke i stand til at producere fødevarer. Der er et vist indhold af fosfor i landbrugsjorden, men en høj produktivitet forudsætter, at der tilføres fosforgødning. Det gæl-der både i den økologiske og i den konventionelle pro-

duktion. Husdyrgødning er en vigtig kilde til fosfor, men det rækker ikke. Derfor tilføres fosfor via forskellige gødningsstoffer.

Der er bare det problem, at verdens lagre af fosfor er begrænsede. Der er forskel-lige opgørelser af reserverne, men de fleste kilder er enige om, at de kun ræk-ker til forbruget i 60 – 80 år. Derfor er det

helt afgørende, at der holdes hus med de fosforressourcer, vi har. Det gælder i forhold til at mindske tabet fra landbrugsjorden, og til at sikre, at de næringsstoffer, der fraføres jorden via afgrøder og herunder fødevarer, i videst mulig omfang recirkuleres.

Her kan biogasanlæg spille en vigtig rolle i forhold til at sikre kredsløbet mellem


83

land og by og dagrenovationen er også en vigtig spiller.

energi og gødning fra affald via biogasanlægVi har i Danmark 22 biogasfællesanlæg, som afgasser husdyrgødningen fra mellem 20 og 90 landmænd. Hertil kommer ca. 60 gårdbio-gasanlæg. De afgasser tilsammen ca. 5 pct. af den mængde husdyrgødning, der produ-ceres. Regeringen har en målsætning om at tidoble dette inden 2020, så halvdelen af husdyrgødningen udnyttes til energiformål.

Derudover behandler biogasanlæggene en betydelig mængde organiske restpro-dukter fra blandt andet fødevare- og medi-cinalindustrien. Det giver et vigtigt bidrag til drifts-økonomien samtidig med, at affaldets energiindhold omdannes til biogas, som er en meget høj-værdi energiform. Biogassen kan således omsættes i kraftvarmeværker med en meget højere elvirkningsgrad end den traditionelle afbrænding af våde af-faldstyper. Biogassen kan også – som det er tilfældet i blandt andet Sverige – bruges som et biobrændstof i transportsektoren.

Samtidig tilbageføres de mange værdi-fulde næringsstoffer, der er i affaldet, sam-men med den afgassede husdyrgødning og dermed nyttiggøres ikke kun affaldets energiind-hold, men også næringsstofferne.

De traditionelle typer af organiske restprodukter fra industrier og storkøkkener udnyttes allerede i meget vid udstrækning. Der er imidlertid yderligere ca. 1 mill. tons organisk affald, herunder dagrenovation, som kunne udnyttes via biogasanlæg.

Det er naturligvis ikke uden udfordrin-ger at nyttiggøre det organiske affald via biogasanlæg, men ved at integrere en biolo-gisk affaldshåndtering med de eksisterende og kommende husdyrgødningsbaserede biogasanlæg er det muligt at opnå betydelige synergier.

løsningerne ligger måske lige forFrem for at fokusere på problemer er det mere konstruktivt at fokusere på løsninger. Det gæl-der perspektiverne ved at integrere biogasanlægget med nogle få nøgletekno-logier, så vi kan vi få fødevare-, energi- og affaldssystemet til at spille sammen.

Det kan være ved at etablere Solums Aikananlæg i tilknytning til husdyrgødnings-baserede biogasanlæg eller ved som i REne-science-pilotanlægget at bruge enzymer til at pille det biogasegnede organiske stof ud af dagrenovationen på affaldshåndteringsan-læggene inden restfraktionen forbrændes.

Det kan bidrage til, at vi får dannet de nødvendige kredsløb og synergier som il-lusteret i figur 1. Her har vi det lille kredsløb mellem jordbruget og biogasanlægget, hvor der produceres energi af husdyrgød-ningen samtidig med, at næringsstoffer og kulstof recirkuleres. Der er endvidere det større kredsløb, hvor landmanden forsyner forbrugeren med fødevarer, som returnerer næringsstoffer og kulstof til jorden via af-faldssektoren og biogasanlægget sam-tidig med der produceres energi.

En såkaldt SOEC brændselscelle vil i fremtiden endvidere kunne opgradere bio-gas-sens CO2-indhold til metan. Hermed vil det være muligt at lagre overskudsstrøm fra vindmøller-ne samtidig med, at biogassens metanindhold produceret på husdyrgødning og affald bidrager til at stabilisere det frem-tidige vindkraftdominerede energisystem, når det ikke blæser.

Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i husdyrgødning og an-dre typer af organiske restfraktioner til 40 PJ. Det svarer til mellem 20 og 25 pct. af det nu-værende naturgasforbrug eller en tilsvarende andel af vejtransportens energiforbrug.

Udover at bidrage til forsyningssikkerhe-den på energiområdet er biogas produce-ret på husdyrgødning og organisk affald et

af de mest effektive og billigste virkemidler til at re-ducere udslippet af drivhusgasser. Det skyldes, at afgasningen ikke alene fører til fortrængning af fossil energi, men også re-ducerer udslippet af drivhusgasserne metan og lattergas fra hus-dyrgødningen, hvorved effekten fordobles. Samtidig er lugtgenerne ved udbringning af afgasset husdyrgødning reduceret markant, ligesom risikoen for tab af næringsstoffer til vandmiljøet mindskes.

hvad er et rimeligt beslutningsgrundlag?En række livscyklusvurderinger og miljøøko-nomiske analyser har gennem årene kon-kluderet, at der opnås næsten det samme energiudbytte ved afgasning som ved for-brænding af det organi-ske affald. Ingen af disse analyser har imidlertid medtaget den vigtigste begrænsede ressource i affalds-kredsløbet, nemlig fosfor. Endvidere har de også kun i beskedent omfang taget hensyn til, om der produceres højværdi el og gas eller lavværdig varme.

De har i stedet primært fokuseret på her og nu omkostningen ved forskellige af-faldshåndteringsmetoder, herunder indsam-lingssystemer og sorteringssystemer. Det er vel imidlertid de færreste, der er i stand til at opgøre nutidsværdien af ikke at være i stand til at sik-re næringsstofforsyningen til fremtidens fødevareproduktion.

Endvidere tyder alt på at med de rette teknologier vil biologisk affaldsbehandling af dagrenovationen og andre organiske rest-fraktioner ikke alene være teknisk muligt - men og-så konkurrencedygtigt.

Dermed er biogasanlæg i det mindste en god del af løsningen på behandlingen af den organiske del af dagrenovationen. Specielt fordi der i modsætning til på ener-giområdet ik-ke er nogen alternativer til fosfor i det fremtidige fossilfrie samfunds fødevareforsyning.


84

Af | Uffe Jørgensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

Omlægning af traditionelle landbrugssædskifter domineret af enårige afgrøder til flerårige energiafgrøder kan bidrage til både opfyldelse af Vandrammedirektivet, VE-direktivet og målet om 20% reduktion af drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren.

multifunktionelle energiafgrøder:

Miljøforbedring, bioenergi, foder og materialer

I de planer, der er fremlagt for en fremtid uden fossile brændsler i Danmark fra bl.a. Klimakommissionen, Ingeniørforeningen og senest regeringen, spiller biomasse en central rolle. Biomassens store fordel er, at den kan lagres, og den skal derfor supplere de mere fluktuerende vedvarende energi-kilder som sol og vind. Hidtil har der været biomasse nok i form af affalds- og biproduk-ter fra skov og landbrug, men da resten af verden også fokuserer på erstatninger for de fossile energikilder, kan der meget snart blive brug for mere biomasse. Vi importerer allerede i dag betydelige mængder bio-masse, mest i form af træpiller.

Noget af den biomasse, vi skal bruge, kan vi vælge at dyrke i landbruget.; men kan vi tillade os dette af hensyn til føde-vareforsyning, miljø og natur? Det er et meget komplekst spørgsmål, som der ikke er plads til at diskutere udtømmende her.; men der er faktisk åbenlyse muligheder for at kombinere biomasseproduktion med samtidig opfyldelse af nogle af vores miljø-mål. En opfyldelse, der ellers kan komme til at kræve reduceret landbrugsproduktion - og så reduceres fødevareproduktionen jo under alle omstændigheder.

flerårige afgrøderFødevareafgrøder er mest enårige afgrø-der – korn, raps og grønsager. Det var også korn og raps, der i første omgang var i fokus til bioenergi, og vi har i Danmark i en årrække brugt størstedelen af vores raps-olie til biodiesel; men bioenergi kan ligeså godt produceres ud fra flerårige afgrøder, som græsser eller træer (fx pil og poppel), og dette åbner for muligheden for at slå flere fluer med et smæk. Flerårige afgrøder har nemlig en helt anden miljøprofil end en-årige. Vi har således målt udvaskningen af nitrat fra pil og elefantgræs og finder i gen-nemsnit, at udvaskningen reduceres med ca. 70% i forhold til et traditionelt kornrigt landbrugssædskifte. Udenlandske analyser har vist en betydelig oplagring af kulstof un-der pil og elefantgræs ,samtidig med at der høstes biomasse til energi, hvilket er mod-sat tendensen ved dyrkning af enårige af-grøder, hvor kulstofindholdet i jorden falder. Et stort dansk landbrug, der udelukkende dyrker pil, har et behandlingsindeks for pe-sticider på 0,5, hvilket skal sammenlignes med det gennemsnitlige behandlingsindeks i landbruget på 2,6.

Omlægning af traditionelle landbrugs-sædskifter domineret af enårige afgrøder til flerårige energiafgrøder kan altså bidrage til både opfyldelse af Vandrammedirektivet, VE-direktivet og målet om 20 % reduktion af drivhusgasemissionen fra landbrugs-sektoren. Reduktionen i nitratudvaskningen fra arealerne med energiafgrøder opnås, selvom arealerne fortsat gødes. Omlæg-ning forhindrer således ikke, at arealerne fortsat kan fungere som harmoniarealer for husdyrbrug og vil generelt kunne bidrage til en fastholdelse af landbrugserhvervet i områder med store reduktionskrav.

erstatter efterafgrøderFlerårige energiafgrøder indgår dog ikke i Miljøministeriets katalog over virkemidler, som kan benyttes af kommunerne til sam-mensætning af de lokale vandplaner; men efterafgrøder er et centralt virkemiddel, og dermed kan energiafgrøderne komme i spil, da de nu kan erstatte efterafgrøder. For størstedelen af reduktionsmålet for kvælstoftabet mangler endnu en plan for, hvordan det skal kunne opnås. Det vil være oplagt at undersøge muligheden for at dyrk-ning af flerårige energiafgrøder kommer til

Foto

gra

f: A

nd

y le

e, w

ww

.en

erg

ycro

ps.

com


85

at indgå i planen, da de giver et dokumen-teret fald i nitratudvaskning, en forventet gunstig effekt på fosforerosion og er et virkemiddel, der er nemt at kontrollere.

Der er dog mange uafklarede spørgs-mål knyttet til disse perspektivrige mulig-heder. Det er for eksempel usikkert, hvilke udbytter der kan høstes i kommerciel skala, når dyrkningspraksis er blevet optimeret; det er vanskeligt at høste energiafgrøderne på fugtige arealer; der kan være konflikter i forhold til naturplaner; pil bliver høje og vil således påvirke landskabet; og der er me-get teknisk udvikling i produktionskæden fra dyrkning over høst, lager og energian-vendelse, som kræver yderligere udvikling, før produktionen af energiafgrøder kan blive fuldt konkurrencedygtig og stabil. Mindst ligeså vigtigt er det dog at finde ud af, hvordan de samfundsmæssige gevinster i form af reducerede tab af næringsstoffer og drivhusgasser værdisættes, således at det bliver attraktivt for den enkelte landmand at dyrke flerårige energiafgrøder.

Mere energi - mindre nitratEt meget perspektivrigt aspekt for hele vores ressourceforsyning med mad, energi

og materialer er, at det vil være muligt at øge biomasseudbyttet fra jordbruget kraftigt ved at skifte til nye afgrøder. I naturen fin-des forskellige typer fotosyntese, og under varme forhold er den såkaldte C4-fotosyn-tese ca. 30% mere effektiv til at udnytte solens energi end den C3-fotosyntese, som de fleste danske afgrøder i dag benyt-ter. Elefantgræs har udviklet en særligt kuldetolerant C4-fotosyntese, og er derfor sammen med majs de eneste C4-afgrøder, der dyrkes i Danmark; men til forskel fra majs har elefantgræs en lang vækstsæson, og derfor kan afgrøden samlet set udnytte solens indstråling over året så effektivt, at den formentlig vil kunne producere dobbelt så meget biomasse, som en hvedeafgrøde i dag producer i både halm og kerne. Og det er vel at mærke med 70% mindre nitratud-vaskning, mindre drivhusgasudslip og med mindre brug af pesticider.

I Danmark har vi kun mindre arealer med elefantgræs - og ikke nok til at det kan betale sig at udnytte det kommercielt til energi. I England er der derimod plan-tet op imod 15.000 ha elefantgræs, som bl.a. forsyner verdens største halmfyrede kraftvarmeværk ved Ely. Men hvis udbyt-

tepotentialet skal udnyttes fuldt ud, vil det være bedre at høste afgrøden grøn i efteråret, da blade og top falder af i løbet af vinteren inden de tørre strå, velegnede til afbrænding, kan høstes i foråret. Hvis grønt elefantgræs udnyttes i et bioraffinaderi, vil ca. 1/3 af biomassen blive omsat til dyrefo-der og dermed levere ligeså meget foder, som den hvedemark den erstatter. Hertil kommer bioetanol og brændsel til kraft-varme samt muligheden for at udtrække kemiske komponenter i bioraffineringspro-cessen. Hvis det kan realiseres, er der ikke nogen indirekte miljøeffekter fra reduceret fødevareproduktion, men kun positive effek-ter på miljø, klima og energiforsyning. Det er dog en lang proces at udvikle, da hele produktions- og konverteringskæden først skal udvikles og optimeres mod disse helt nye principper for kombineret produktion af bedre miljø, foder, energi og på sigt råvarer til den kemiske industri.

Skårlægning af elefantgræs i foråret hos en engelsk landmand


86

Af | Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

En af de væsentligste samfundsmæssige udfordringer over de kommende årtier bliver opbygning af et energisystem baseret på vedvarende energikilder, som også høster nogle af fordelene ved en bedre udnyttelse af energiindholdet i affald fra landbrug og byer, og som samtidigt sikrer en udnyttelse af materialer og næringsstoffer i affaldet, så trækket på verdens naturressourcer mindskes

Gylle, affald, energi og klima

Verden står over for to fundamentale udfordringer, der bliver bestemmende for udformningen af vores energisystem over de kommende årtier. Den ene udfordring er de svindende ressourcer af fossile energikilder - især af olie, og den anden behovet for at begrænse CO2-udledninger for at begrænse klimaændringer. Løsningen af disse to udfor-dringer tilsiger, at vi hurtigst muligt skal skifte fra fossile energikilder til vedvarende energi.

Danmark vil i princippet kunne dække mere end det dobbelte af det nuværende energiforbrug med vedvarende energi – endda med den nuværende teknologi. Problemet er alene, hvad det koster. Hvis vi skal gøre det med mindst mulig tab af velfærd, må vi sikre, at de billigste og bedste løsninger tages i brug. Det bety-der også, at vi skal sikre, at vedvarende energi går hånd i hånd med løsning af andre samfundsproblemer.

De største vedvarende energiressour-cer, som Danmark råder over, er vind og sol; men de er desværre ikke til rådighed hele tiden. Det betyder, at der skal suppleres med andre vedvarende energikilder, og her spiller biomasse og affald en stor rolle som energi-kilder, der kan lagres, og tages i anvendelse, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

energiforbrugetDet danske energiforbrug er groft sagt fordelt med ca. en tredjedel til opvarmning, en tredjedel til transport, en sjettedel til elforbrug og en sjettedel til virksomheder og industri. Det er langt nemmest at dække behovet for opvarmning og elforbrug med vedvarende energi. Sværere bliver det for en del af energiforbruget i industrien og al-lersværest er transportsektoren.

Desværre er det hovedsageligt i trans-portsektoren, at vi bruger olien – og det er

>

UdvaskningstestsPrøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.

– Grundlæggende karakterisering– Overensstemmelsestestning

www.alcontrol.dk

For mere information kontakt:

Paul Reimer Carsten Skov Telefon: 60 17 04 86 Telefon: 60 18 45 04 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

ALcontrol laver også perkolat

og grundvands-analyser


88

olien, vi har det største forsyningsproblem med. Det er samtidig i transportsektoren, vi i de seneste årtier har haft den største vækst i forbruget - drevet af den økonomi-ske vækst og af en manglende energieffek-tivisering i biler, varevogne og lastvogne.

BæredygtighedFor at det ikke skal være løgn, står kloden også over for flere andre globale udfordringer omkring bæredygtighed, som meget handler om, hvordan vi udnytter naturressourcer på land og til vands uden at ødelægge disse. I forhold til affald er det især spørgsmålet om drivhusgasudledninger fra håndteringen af disse og udnyttelse af næringsstoffer og ma-terialer i affaldet, der spiller en rolle.

Affald indeholder kulstof, som både kan være en kilde til udledning af drivhusgasser under lagring af affaldet eller en mulighed for at modvirke klimaændringer, hvis kulstof-fet kan parkeres på stabil form i jorden eller andre steder. Når organisk affald lagres un-der iltfrie forhold, vil der dannes metan, som er en af de meget kraftige drivhusgasser (ca. 20 gange kraftigere end CO2). Det gælder både i affaldsdeponier og i gylletanke. Løs-ningen er at undgå at deponere organisk af-fald i deponier, og at foretage en behandling af gyllen så udledningerne bliver reduceret.

Omkring fosfor er der et langsigtet for-syningsproblem, da de nuværende globale reserver kun rækker til 50-100 års forbrug, og produktionen forventes at toppe omkring år 2030. Prisen for fosfor vil derfor forment-lig stige, idet kvaliteten i den tilbageværende

råfosfat er faldende og produktionsomkost-ningerne er stigende. Det giver et øget inci-tament til at udnytte den fosfor, der allerede nu cirkulerer i landbrugs- og fødevaresyste-merne. Alle organiske materialer indeholder fosfor i varierende mængder. De højeste koncentrationer findes i husdyrgødning og i mindre grad i spildevandsslam og hushold-ningsaffald. Fosfor i disse affaldsressourcer bør sikres recirkuleret til landbruget.

Affald fra byer og industriAffald udgør en energikilde, og i Danmark er der tradition for at udnytte energien gen-nem afbrænding til produktion af varme og el. I affaldet findes der også andre res-sourcer udover energi. Disse ressourcer kan kun vanskeligt udnyttes, når affaldet er afbrændt. Der er tale om f.eks. næringsstof-fer som fosfor samt metaller. Genanvendel-se af materialer vil også kunne spare CO2 sammenlignet med produktion, der baserer sig på nye (jomfruelige) råmaterialer.

Affald fra landbrugetHusdyrgødning udgør er den væsentligste affaldsressource i landbruget, men kun omtrent 6% af husdyrgødningen udnyttes til energiproduktion, primært i biogasan-læg. Hertil kommer halm, hvoraf omtrent halvdelen bjærges til energiformål. Den nuværende håndtering af husdyrgødningen medfører både betydelige udledninger af metan samtidig med at kvælstofudnyttel-sen ofte er dårligere, end den kunne være, hvis den blev behandlet i et biogasanlæg.

Affald i et moderne energisystemI et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler, vil der være store mængder fluk-tuerende vedvarende energi, hovedsageligt i form af el. Samtidig må det forventes, at en stor del af varmeproduktionen vil være baseret på varmepumper (individuelle og kollektive). Endelig må der forventes at være behov for en betydelig andel af gasformige eller flydende brændstoffer i transportsektoren, selv hvis der sker en be-tydelig udbygning med eldrevne køretøjer. Desuden vil en del af procesenergien i in-dustri eller erhverv kræve energikilder, som ikke optimalt sikres via el, men hvor bio-masse kan levere den nødvendige energi.

Dette indebærer, at affaldet energiværdi vil stige, hvis det i højere grad benyttes til at lukke nogle af de huller i det vedvarende energisystem, som ellers at svært at hånd-tere. For det våde affald (gylle og hushold-ningsaffald) betyder det, at affaldet bør ud-nyttes til produktion af biogas, der vil kunne udnyttes effektivt både til regulering af produktionen i elsystemet og som drivmid-del i transportsektoren. Det tørre affald kan udnyttes til effektiv el- og varmeproduktion, men også til at levere høje temperaturer i den del af industrien, der nu baserer sig på afbrænding af fossil energi. Det vigtige er dog, at der også tages hensyn til andre bæ-redygtighedsaspekter, så der i størst mulig grad sikres genanvendelse af materialer og næringsstoffer. Herved spares nemlig også energi og udledninger af drivhusgasser.

en tredjedel af det danske energiforbrug går til transport, og mens det er forholdsvist nemt at dække behovet for opvarmning og elfor-brug med vedvarende energi, er det sværere at dække energiforbruget med vedvarende energi i industrien og allersværest er transportsektoren. A

rkiv

foto

: Hen

nin

g B

agg

er/S

can

pix

>

Vi leVer som om, der er en dag i morgen.

www.stenarecycling.dk


90

Oslo kommune er i ferd med å innføre et kretsløpsbasert avfallssystem. Produksjon av biogass er en viktig brikke i denne satsningen, og i løpet av 2011 kjører over 100 busser og renovasjonbiler i byen på fornybar biogass. Biogass er et politisk kinderegg; du får håndtert organisk avfall, produsert miljøvennlig biogjødsel og fornybart drivstoff. Og alt er med på å redusere utslippene av klimagasser.

Busser på bananskall

ressurser i kretsløpI 2006 besluttet et enstemmig bystyre i Oslo kommune å innføre et kretsløpsbasert avfallssystem i byen. Ved å innføre kildesor-tering av matavfall og plastemballasje, byg-ge ut fjernvarmenettet og øke produksjonen av fornybar fjernvarme, skal byen gjøre et stort løft for å bedre sin avfallshåndtering. Oslo har bygget en ny ovn for avfallsfor-brenning, investert kraftig i fjernvarmenet-tet, bygget et optisk utsorteringsanlegg for sortering av fargede poser med matavfall og plastemballasje, og i sommer starter byggingen av et eget biogassanlegg for ma-tavfall. Byens avløpsrenseanlegg har bygget et oppgraderingsanlegg for sin biogass, og leverer biogass til kjøretøy. Motivasjonen bak satsingen i Oslo er å redusere byens klimagassutslipp og benytte avfallets res-surser på en best mulig måte. Oslos mål er 50 % reduksjon av klimagassutslipp innen

2030. Byen har også målsatt å øke materialgjenvinning fra hus-holdningsavfallet fra 30 til 50 % innen 2014.

Oslo har produsert termisk energi fra avfall siden 1968. Nå begynner byen på et nytt kapit-tel i avfallshåndteringen, ved å bruke plastemballasjen til å lage nye plastprodukter og å be-nytte både energien og ressur-sene i matavfallet til biogass og biogjødselproduksjon.

Utrulling av den nye kildesor-teringsordningen startet med pilo-tområder i 2009, og i dag er halve byen i gang med kildesortering av matavfall og plastemballasje. 20 000 husstander innlemmes månedlig i ordningen, og i løpet

av 2012 vil alle innbyggere i Oslo være med. Byens befolkning slutter opp om ordningen, og den optiske sorteringen av posene er vel-lykket. Målet er at hver innbygger skal sortere 50 kg matavfall og 10 kg plastemballasje årlig.

Busser på biogassBiogass er det mest miljøvennlige drivstof-fet på markedet, både med tanke på lokal luftforurensing og klimagassutslipp. I tillegg har det fordelen av å være et lokalprodusert drivstoff, basert på avfallsressurser. I januar 2010 startet produksjonen av biogass fra av-løpsslam i Oslo. Årlig kan dette anlegget pro-dusere 2 mill Nm3 biogass, noe som tilsvarer rundt 2 mill liter diesel. Anlegget produserer komprimert biogass (CBG). Biogassen er solgt til AGA AS, som står for distribusjon og videresalg av drivstoffet. AGA har bygget tre fyllestasjoner i Oslo, knyttet til oppstil-

lingsplassene til kundene for gassen. Alle fyl-lestasjonene har full back-up kapasitet med LNG. Alle renovasjonsbilene i Oslo går nå på biogass, og sommeren 2010 startet 14 bio-gassbusser å rulle i byen. I 2011 vil ytterligere 22 biogassbusser følge, og det er et politisk mål å drive store deler av byens bussflåte på biogass. I 2013 vil det produseres nok bio-gass i Oslo til å kjøre nærmere 250 busser, og det er potensiale til å produsere biogass til ytterligere 250 busser fra det interkommu-nale avløpsrenseanlegget utenfor byen.

Bananskall og kornproduksjonI en av Norges fremste kornproduksjons-kommuner, Nes kommune, skal Oslo bygge sitt nye biogassanlegg. Anlegget kan årlig behandle 50 000 tonn matavfall, og vil stå ferdig innen utgangen av 2012. Oslo kom-mune vil benytte beste tilgjengelige tekno-logi, og bygge et anlegg som ikke skal være til sjenanse for nærmiljøet. Biogassanlegget skal bygges på et gammelt avfallsdeponi, og deponigass skal brukes som energifor-syning. Prosjektet har mottatt 35 mill Nkr i støtte fra ENOVA, et statsforetak som arbeider for å styrke en miljøvennlig omleg-ging av energibruk og energiproduksjon i Norge. Det totale budsjettet for biogassan-legget er på rundt 450 mill Nkr. I løpet av mars 2011 inngår Oslo en Turn Key kontrakt med en av de tre prekvalifiserte leverandø-rene. Anleggets fabrikktrinn vil bli: forbe-handling, hygenisering, biogassreaktorer og oppgraderingsanlegg. Det vil ta i mot både fast og flytende avfall, og kunne behandle emballert avfall. For at kretsløpet skal slut-tes, og at ressursene i matavfallet skal be-nyttes optimalt, er det viktig å skape et godt gjødselsprodukt som blir brukt i landbruket.


91

Hovedmålet i Oslo er å bruke biogjødselen i flytende form. På den måten gjenvinnes mest mulig av næringsstoffene, og det er også dette produktet bøndene foretrekker. Biogjødsel er en fullverdig gjødsel som kan erstatte bruk av kunstgjødsel. Det kan spres med samme teknikk som husdyrgjødsel, og dyrkningsforsøk med biogjødsel viser gode resultater for avlingene. Utfordringen med dette produktet er logistikk og lagring, det har en TS på under 5 %, og inneholder dermed mye vann. Anlegget vil årlig produ-sere 80 000 m3 flytende biogjødsel. Det vil samtidig bygges opp full back-up med mu-lighet til avvanning av restproduktet, med produksjon av et jordforbedringsprodukt.

Biogassanlegget vil produsere rundt 4 mill Nm3 biogass årlig, og salget av gassen til en distributør forhandles nå. Det er ikke tatt en endelig beslutning om aggregat-form, utifra økonomiske vurderinger vil det velges om anlegget skal produsere flytende (LBG) eller komprimert biogass (CBG). Logistikkfordelene med LBG er betydelige, transporten kan reduseres vesentlig og be-hovet for areal knyttet til fylling blir mindre. Produksjonen av LBG vil også kreve økte investeringer og kreve mer energi, og det er usikkerheter knyttet til robustheten hos produksjonsteknologien.

oslo viser veiSatsingen i Oslo er basert på politikere med klare mål for reduksjon av klimagas-sutslipp, og vilje til å satse på en moderne avfallsbehandling som støtter opp under dette. Rammevilkårene for produksjon av biogass og biogjødsel er fortsatt umodne i Norge, og Oslo må utvikle nye markeder for produktene. Utifra erfaringene så langt ser satsingen ut til å være en suksess. I 2013 vil en Osloborger vite at hans bananskall og middagsrester vil hjelpe bussen hans fram dit han skal!

Restavfall

Matavfall

Strøm

SORTERING KLEMETSRUD MOTTAK Matavfall

FORBEHANDLING

FORBEHANDLING MOTTAKFast næringsavfall

HUSHOLD-NINGENE

OSLO REN

MOTTAKFlytende næringsavfall

HYDRO-LYSERING

Nettvann

Regnvann

Vaskevann

Mellom-lagringstank

HYGIENISERING

BIOGASSREAKTORER

FORBRENNING KLEMETSRUD

Fjernvarme

Drivstoff til busser

Drivstoff tilrenovasjonsbiler

Backup system

AVVANNINGTil Bekkelaget Renseanslegg

Fast biogjødsel

Uavvannet biogjødsel

Biogass

Biovann

Restavfall

HUSHOLD-NINGENE

OSLO REN

SORTERING HARALDRUD

Restavfall

Matavfall

Restavfall

Mellom-lagringstank

FyllestasjonBiogasslagertank

LANDBRUKog jordforbedring

FORBRENNING HARALDRUD

Fjernvarme

Restavfall

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – AffAldsforBrændIng

92

Af | Direktør Hans Erik Jensen, REFA

Debatten om fordele og ulemper ved import og eksport af forbrændingsegnet affald har raset i mere end et ti år

Importeret affald erstatter fossilt brændsel

Ultimo 2010 trådte EUs affaldsrammedirek-tiv i kraft i samtlige medlemslande.

For de europæiske kraftvarmeværker betyder det bl.a., at forbrændingsegnede affaldsmængder nu kan transporteres over landegrænserne og nyttiggøres i de kraftvarmeværker, der opfylder normen for energieffektivitet.

Det er heldigvis et faktum, at alle dan-ske anlæg har en betydeligt højere energief-fektivitet end kravværdierne, og det giver nogle helt nye og længe ventede mulighe-der. I disse år, hvor affaldsmarkedet stadig er præget af finanskrisens dønninger, har forbrændingskapaciteten i Danmark været noget højere end markedsbehovet. Netop i

en sådan overgangssituation kan affaldsim-port sikre fuld udnyttelse af forbrændings-kapaciteten og dermed sikre den nødven-dige energiproduktion, så anlæggene kan leve op til deres forsyningsforpligtelser.

Debatten om fordele og ulemper ved import og eksport af forbrændingsegnet affald har raset i mere end et ti år. Hvorfor skulle danske kraftvarmeværker dog ikke kunne importere affald fra udlandet? Affald, der ville blive til elektricitet, fjernvarme og forbrændingsslagger, der efterfølgende ville blive genanvendt 100 % !

Import er forbudt Miljøstyrelsens holdning i denne sag har været klokkeklar! Affald til affaldsforbræn-ding var affaldsbortskaffelse og skulle derfor reguleres som sådan – det vil sige: import er forbudt!

I 2005/2006 lykkedes det dog REFA at importere 10.000 tons brændbart affald fra Tyskland, men det var en kortvarig mulig-hed, idet den alene beroede på, at Miljøsty-relsen ikke overholdt deres forpligtelse til at reagere på en notifikationsansøgning inden for fire uger.

Men nu er der åbnet for affaldsimport via affaldsrammedirektivet fra 2008, som

skulle være implementeret i alle medlems-lande senest den 12. december 2010.

Interessante perspektiverRammevilkårene indeholder nogle inte-ressante perspektiver, ikke mindst i disse måneder og år, hvor forbrændingskapaci-teten i Danmark overstiger de genererede forbrændingsegnede affaldsmængder.

Der er næppe tvivl om, at denne situati-on er en følge af finanskrisen men bestemt også et positivt resultat af den intensive affaldssortering, der nu i rigtig mange år har øget den samlede genanvendelse af vore affaldsressourcer.

I branchen er der dog en forventning om, at de forbrændingsegnede affalds-mængder igen vil øges som følge af den spirende økonomiske optimisme, hvilket set i sammenhæng med en dansk affalds-sektor i voldsom forandring gør eksport/import til en vigtig reguleringsmulighed på affaldsmarkedet; men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Det er dybt be-skæmmende, at vi her i Danmark - som det eneste land i EU - skal døje med nogle helt urimelige statsafgifter ved affaldsforbræn-ding. Hvis man mener, at affaldsmarkedet i højere grad skal konkurrenceudsættes,


93

så må man sikre lige konkurrencevilkår på det europæiske marked – fjerne de danske afgifter og gøre import såvel som eksport af affald til nyttiggørelse administrativt enkelt. Såfremt import af affald til nyttiggørelse kan blive behandlet smidigt, åbnes også helt lokalt/regionalt for en række samarbejdsmu-ligheder til gavn for såvel forbrugerne som miljøet.

Tysk affald til refAREFAs kraftvarmeværk i Nykøbing Falster har - som de fleste andre værker i Danmark - en forpligtelse til at producere fjernvarme. Sammen med vort flisvarmeværk leverer vi mere end 90% af energien til Nykøbing Falster by. Den energimængde, vi ikke kan producere på affald og flis, tilvejebringes ved hjælp af oliefyring, fordi Lolland Falster ikke indgår i det danske net for naturgas. Dette faktum gør det naturligvis ekstra vigtigt at sikre fuld udnyttelse af kraftvarme-værkets kapacitet.

Da REFA i 2005/2006 importerede 10.000 tons tysk affald, var samarbejdspart-neren en stor og moderne affaldsbehand-lingsvirksomhed i Rostock. Dette samar-bejde er her ved årsskiftet 2010/2011 blevet genoptaget, og vi har nu indgået en aftale

om levering af op til 30.000 tons brændbart affald om året. Virksomheden i Rostock modtager store mængder erhvervs- og in-dustriaffald, som via et avanceret mekanisk sorteringsanlæg udskilles i genanvendelige materialer, affald til deponering og affald til nyttiggørelse. En stor del af det sorterede erhvervs- og industriaffald til nyttiggørelse sendes fremover til REFA.

Logistikken er enkel. Affaldet til nyttig-gørelse fyldes i containere, der transpor-teres ca. 1 km til færgehavnen i Rostock. Containerne sejles herefter til Gedser, hvorfra de afhentes på de tider, der passer bedst for affaldsmodtagelse på kraftvarme-værket i Nykøbing Falster, og efter en kort tur på knap 25 km er det sorterede tyske affald klar til 100% nyttiggørelse. Ud fra en miljø- og energimæssig betragtning er affaldsimport sund fornuft, hvorimod den økonomiske bæredygtighed på grund af de danske afgifter er mere problematisk, men det må vi leve med indtil videre, da alterna-tivet er afbrænding af olie.

refA er et fælleskommunalt af-falds- og energiselskab ejet af lol-land og guldborgsund kommuner.

virksomhedens aktiviteter omfatter:

• Affaldsindsamlingfra 70.000 kunder

• 14Genbrugspladser

• 333Affaldsøer

• 2Miljøcentre(Deponeringsanlæg)

• 1Slambehandlingsanlæg

• 1Kraftvarmeværkmed 3 affaldslinier i alt 20 ton/h

• 4Energianlægbaseretpåbiomas-se (2 halmanlæg og 2 flisanlæg)

• Fjernvarmedistribuering

• Samletaffaldshåndtering ca. 200.000 tons/år

• Samletenergiproduktion ca. 350.000 MWh/år

ReFAs kraftvarmeværk i Nykøbing Falster er placeret uden for naturgasnettet og dermed tvunget til at supplere biobrændsel med olie.


94

Af | Allan Kjersgaard, RenoSam

Miljøstyrelsen offentliggjorde den 16. december 2010 regeringens udspil til en ny organisering af af-faldsforbrændingen i Danmark - ”Forbrænding af affald”. Udspillet er udarbejdet af et tværministerielt udvalg med Finansministeriet som formand. Denne artikel redegør i et kort resume for hovedbud-skaberne i rapporten.

Regeringens nye udspil til den fremtidige organisering af affaldsforbrænding i Danmark

Embedsmandsrapporten ”Forbrænding af affald” kommer i forlængelse af den politiske aftale fra 2007, hvor det blev aftalt, at de politiske partier skulle vurdere den fremtidige organisering af forbrændings-sektoren, når de nye rammer i EU var lagt fast. EUs nye affaldsdirektiv trådte i kraft 12. december 2010.

Ændringen af EUs affaldsdirektiv bety-der bl.a., at producenter eller indsamlere af forbrændingsegnet erhvervsaffald pr.

12. december 2010 har et retskrav på, at kunne eksportere dette til udenlandske forbrændingsanlæg, der er godkendt som nyttiggørelsesanlæg.

Set i dette lys har det tværministerielle udvalg vurderet den fremtidige organise-ring af affalds-forbrændingsanlæg. Udval-get har opstillet følgende fire valgmulig-heder for den fremtidige organisering af forbrændingssektoren:

•Basis(fortsættelseafdagensorganisering)

•Prisloft•Mix•Licitation.

Basis Prisloft Mix licitation

Husholdningsaffald til eget kommunalt anlæg(Ca. 37 pct.)

Kommunal indsamling/ anvisningEj udbudspligt”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisningEj udbudspligtPrisloft

Kommunal indsamling/ anvisningEj udbudspligt”hvile-i-sig-selv

Kommunal indsamling/ anvisningUdbudspligtMarkedspris

Husholdningsaffald til fremmed kommunalt anlæg(Ca. 7 pct.)

Kommunal indsamling/ anvisningUdbudspligt”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisningUdbudspligtPrisloft*



Husholdningsaffald til ikke-kommunalt anlæg(Ca. 8 pct.)


Kommunal indsamling/ anvisningUdbudspligtPrisloft*



erhvervsaffald til eget kommunalt anlæg(Ca. 29 pct.)

Kommunal anvisning ved behandling i DKEj udbudspligt”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DKEj udbudspligtPrisloft

Virksomheder allokerer

Markedspris


Markedspris

erhvervsaffald til fremmed kommunalt anlæg(Ca. 8 pct.)

Kommunal anvisning ved behandling i DKUdbudspligt”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DKUdbudspligtPrisloft*


Markedspris


Markedspris

erhvervsaffald til ikke-kommunalt anlæg(Ca. 11 pct.)

Kommunal anvisning ved behandling i DKUdbudspligt”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DKUdbudspligtPrisloft*


Markedspris


Markedspris

Tabel 1.1Ansvar for indsamling og allokering af affald i scenarierne samt prissætning

Anm.: Procentsatserne er baseret på ejerskabsforhold og mængder i 2009. Et ”kommunalt anlæg” defineres som et anlæg under kommunal kontrol, hvilket betyder, at ejerkommunerne samlet har bestemmende indflydelse på anlægget. *Konkurrence kan betyde en lavere affaldstakst end prisloftet.Kilde: Finansministeriet med data fra Incentive Partners


95

Det tværministerielle udvalg har desuden defineret fem udfordringer, som de fire mo-deller i tabel 1.1 i særlig grad diskuteres og valideres på baggrund af:•Konkurrence•Kapacitetstilpasning•Effektiviseringogøkonomi•Anvendelseafaffaldetsressourcer•Klimaogenergi.

hovedresultaterne af undersøgelsenDet tværministerielle udvalg finder, at lici-tationsscenariet er mest positivt efter en gennemgang af de fire scenariers fordele og ulemper. De skal kort præsenteres nedenfor.

Om konkurrenceUdvalget konkluderer, at licitationsscenariet giver de mest lige konkurrencevilkår, fordi der er konkurrence om alle affaldsmæng-der, og alle forbrændingsanlæg kan byde ind på lige vilkår.

Både i basis-, prisloft-, og mixscenariet vurderes de kommunale anlæg at have for-rang for kommunalt affald, hvorfor det stiller anlæggene forskelligt i konkurrencen.

Om kapacitetstilpasningI både basis- og prisloftsscenariet vil den kommunale kapacitetsforpligtigelse og statslige prisregulering styre kapacitetsud-bygningen, mens det i mix- og licitations-scenariet forventes at ske som følge af udbud og efterspørgsel.

I basisscenariet antager udvalget, at der vil være incitament til systematisk at over-

investere i ny kapacitet, blandt andet med sigte på at importere affald.

I mix- og licitationsscenariet antages markedet at sikre i en kapacitet, der balan-cerer udbuddet med efterspørgslen.

Om effektivisering og økonomiUdvalget antager, at licitationsscenariet understøtter et højere effektiviseringspres ved løbende driftsoptimering på anlæggene sammenlignet med basisscenariet. Mix- og prisloftsscenarierne lægger sig midt imel-lem disse.

I år 2010-priser antager udvalget, at licitationsscenariet vil give samlede årlige forbrændingsom-kostninger på 1,464 mia. kr. mod 1,768 mia. kr. i basisscenariet, når der ses bort fra et overskud i licitationssce-nariet på 0,341 mia. kr. og for de samlede transportomkostninger.

Der regnes med et besparelsespoten-tiale på 420 mio. kr. om året ved at vælge licitationsscenariet i forhold til basis.

Om anvendelse af affaldets ressourcerI licitationsscenariet antages, at kommu-nernes udbudspligt giver gode incitamenter til en fleksibel udnyttelse af affaldets res-sourcer, mens anvisningsretten i basis- og mixscenarierne giver manglende incitamen-ter til genanvendelse.

Om klima og energiSelve valget af scenarie vil ikke bruges som instrument til at indfri forpligtigelser på klima- og energiområdet.

Det tværministerielle udvalg vurderer, at licitationsscenariet og mix-scenariet vil give et lavere niveau af transport mellem affalds-producenter og forbrændingsanlæg samt begrænset udenrigshandel med affald. Det skal sammenlignes med basis- og prislofts-cenariet, hvor der er en antagelse om, at systematisk overkapacitet fører til import af affald og dermed øget transport.

Udvalget anfører, at import af affald forøger CO2-udledningen, og gør det van-skeligt at indfri CO2- reduktionsmålene i de ikke-kvoteomfattede sektorer.

Udvalgets øvrige anbefalingerUdover de beskrevne organiseringsformer, fremlægger det tværministerielle udvalg desuden fire andre anbefalinger:•Ophævelseaf”hvile-i-sig-selv”-regulering

for forbrændingsanlæg, der alene modta-ger konkurrenceudsat affald

•Selskabsgørelseafaffaldsforbrændingsanlæg

•Ophævelseafkapacitetskravideregio-nale oplande og

•Kravomøgetgennemsigtighediforholdtil de kommunale kontrakter.

Regeringens udspil til den fremtidige orga-nisering af affaldsforbrændingen i Danmark har været præsenteret på to høringsmøder i januar 2011. RenoSams høringssvar til re-geringsudspillet kan blandt andet læses på RenoSams hjemmeside, www.renosam.dk.

Kommunen har tre valgmuligheder:

i. Kommunen kan vælge selv at etablere og drive et forbrændingsanlæg.

ii. Kommunen kan vælge at indgå i ejerskab om forbrændingska-pacitet med andre kommuner.

iii. Kommunen kan indgå af-tale med andre godkendte affaldsforbrændingsanlæg (udlicitering).


96

Forbrænding af affald

- Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe

vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet

December 2010

Af | Allan Kjersgaard, RenoSam

Denne artikel resumerer nogle af RenoSams budskaber til regeringens fremlagte Embedsmands-rapport, ”Forbrænding af affald”.

Ansvar og pligt må følges ad

Fru Hansen kan regne med, at kommu-nen påtager sig ansvaret for håndtering af hendes husholdningsaffald – uanset om det regner, eller nogen er gået konkurs.

Når kommunen står med ansvaret for fru Hansens husholdningsaffald, har kommunen også pligt til at sørge for det behandles kor-rekt og til ens priser for kommunens borgere.

Kommunen bør have mulighed for at tilbyde forbrænding af lokalt erhvervsaffald, hvis det lokale erhvervsliv ønsker dette. Det skal naturligvis ske efter udbud, så det sker på gennemsigtige vilkår.

lige og stabile rammevilkårKommunen bør kunne regne med, at for-brænding af husholdningsaffald følger ens rammevilkår på tværs af lande og regioner.

Der må derfor blandt andet ske en afgiftsharmonisering mellem danske og udenlandske forbrændingsanlæg.

Det må sikres. at kommunen holdes skadesløse over for politiske indgreb, som for-ringer kommunens mulighed for at sikre for-brændingskapaciteten for fru Hansens affald.

Affaldsforbrænding skal ikke være kommerciel Embedsmandsrapporten har peget på muligheden for, at kommuner kan vare-tage affaldsforbræn-ding på et kommercielt grundlag. Det vil sige, at det kommunale anlæg skal kunne tjene penge på affaldsfor-brænding, som kommunen efterfølgende skal kunne bruge til at finansiere børneha-ver, ældrepleje mv.

RenoSam anser sådanne muligheder for særdeles tvivlsomme. Af den hidtidige, uskrevne kommunalret følger, at kommu-nens aktiviteter er bestemt ved lov, og finan-sieret ved skat/gebyrer eller lovregulerede bestemmelser. Rammerne for, at kommuner kan udøve kommercielle aktiviteter, er me-get begrænset reguleret ved Lov nr. 548.

Desuden vurderer RenoSam, at drift af affaldsforbrænding på et kommercielt grundlag vil være i umiddelbar konflikt med EUs konkurrenceret - herunder bestemmel-ser om statsstøtte med mere.

nærheds- og selvforsyningsprincip Ifølge affaldsdirektivet i EU har de enkelte

medlemslande en forpligtigelse til, at sikre en selvforsyning med forbrændingskapaci-tet for husholdningsaffald i nærhed af kilden til affaldet.

Denne forpligtigelse er naturlig at vare-tage i et kommunalt regi.

Husk her: dagrenovation – fra fru Han-sen – må ikke oplagres, men skal af hensyn til sundhed og miljø sikres forbrændt. Napoli-tilstande må for alt i verden undgås. Lange lastbilstransporter med stinkende dagrenovation på en varm sommerdag er heller ikke nogen lokalpolitisk vindersag.

Kommunen skal bruge affaldsvarmen til lokal energiforsyningNår kommunen etablerer forbrændingska-pacitet, bør den naturligvis have ret til at indgå aftale om levering af energi. Det være sig i form af fjernvarme og elektricitet.

Lokal energiforsyning kan medvirke til at reducere import og transport af fossile brændsler. Samlet udgør fjernvarme fra affaldsforbrænding mere end 20% af den samlede fjernvarmeforsyning i Danmark. Det sparer Danmark for import af store mængder fossile brændsler.

forbrænding forbedrer klimaetKommunen løser på en og samme tid en miljø- og energiopgave, som samtidig redu-cerer kommunens samlede CO2-emission. Affaldsforbrænding indebærer en betydelig reduktion i CO2-emissionen, fordi affaldet


97

fortrænger anvendelse af fossile brændsler (olie, kul & naturgas) i energiforsyningen.

Fjernvarme fra affaldsforbrænding udgør en sikker grundlastforsyning med varme, som spiller fint sammen med øget andele vindkraft i det overordnede elforsyningsnet.

forbrænding og genanvendelse følges adKommunen har gode muligheder for, at planlægge den langsigtede håndtering af affald fra husholdninger og erhverv, så både forbrænding og genanvendelse spiller rigtigt sammen.

Erfaringsmæssigt viser tal fra Eurostat, at lande med høj andel forbrændingskapa-citet samtidig har en høj andel genanven-delse af affald.

Faktisk er der gode argumenter for, at en kommunal forbrændingskapacitet lettere kan tilpasses ændrede politiske ønsker om øget genanvendelse.

reformen rummer risiko Embedsmandsrapporten beskriver nogle af de særlige rammebetingelser, der gælder

affaldsforbrænding. Rammebetingelser som afspejler en særdeles kompleks virkelighed. RenoSam mener ikke, at rapporten ikke for-holder sig til affaldsforbrændingens samspil med den øvrige energisektor. Det rummer en betydelig, politisk risiko for, at en reform - frem for udvikling og vækst – kan skabe en ringere forbrændingssektor.

Derfor bør sandsynligheden for en politisk succes, ved en reform af sektoren, først fremgå af et grundigt, udarbejdet be-slutningsgrundlag samt være argumenteret igennem med stor overbevisning.

Kommunerne skal holdes skadesløseKommuner har efter mangeårige energipo-litiske forlig og udsendte forudsætningsskri-velser for etablering af kraftvarme - her-under affaldsforbrænding - fulgt skiftende regeringers henstillinger om at varetage et energi- og miljømæssigt ansvar. Kom-munerne har i tillid til de politisk fastsatte rammer gennemført omfattende anlægsin-vesteringer i affaldsforbrænding.

Ændrer Folketinget politiske ønsker, som indebærer, at kommunens affaldsforbræn-

ding ikke kan opretholdes på et rimeligt øko-nomisk grundlag, bør staten anvise løsninger, så kommunens borgere holdes skadeløse.

Andre aktørers synspunkter Med forbehold for vanskeligheden i kort at gengive alle aktørers synspunkter i en afbalanceret og nuanceret form, bringer vi her aktørernes reaktion på forslagene i den fremlagte embedsmandsrapport:

Blandt de nævnte aktører er der ingen, som anbefaler en fremtidig regulering af forbrændingssektoren, som blandet andet er baseret på indførelse af prislofter.

Herefter deler vandene sig: Embedsrap-portens anbefaling af en licitationsmodel møder kritik fra KL, Dansk Fjernvarme, Kommunekredit og RenoSam. Denne model anbefales derimod af Dansk Industri, Genan-vendelsesindustrien og affald danmark.

Den Mix-model, som Embedsmands-rapporten opstiller, henter mest opbakning hos KL, Dansk Fjernvarme og RenoSam, og mindst tilslutning hos Dansk Industri.

Bestil et konsulentbesøg

Dansk Auto-Værn A/S

Mere end autoværnwww.dansk-auto-vaern.dk

Tietgensvej 12, 8600 SilkeborgTlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50E-mail: [email protected]

Pilebækvej 5, 4632 BjæverskovTlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42E-mail: [email protected]

Langå trafiksikringsmoduler

Præfabrikerede chikaner

Rundkørsels-elementer

Special opgaverudføres

Beton autoværn

Paddehegn Bro- rækværk

Stål-autoværn

Trafikværn Trafikværn Trafikværn Spengler BSWF

Beton autoværn Spengler BSWF

Støjskærme Træ autoværn

Tertu

Påkørsels- dæmper

EURO-ET

Eftergivelig autoværns-ende

CAT-350

Maste- fundamenter

Portaler


98

Af | Nina Holmboe og Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

Affaldsforbrændingsanlæg er af historiske grunde holdt ude af EUs kvotereguleringssystem. I Danmark er man begyndt at overveje om det vil være en fordel for Danmark og for de danske forbrændingsanlæg at blive kvotebelagt. I Sverige arbejdes der allerede fra myndighedsside med at få affaldsforbrænding med i kvotesystemet fra 2013. RenoSam og affald danmark fik i 2010 udarbejdet en rapport, som belyser fordele og ulemper for stat og sektor.

Skal affaldsforbrænding kvotebelægges?

Frem mod 2020 har EU vedtaget en mål-sætning om at reducere emissionen af klimagasser med 20% sammenlignet med udledningen i 1990. En del af målet – den del der vedrører de store udledere i især energisektoren og i industrien – bliver håndteret under EUs kvotehandelssystem. Disse udledere repræsen-terer ca. 40% af det samlede CO2-udslip i EU. Systemet fungerer på følgende måde: Myndighederne udsteder en begrænset mængde CO2-kvoter. De delta-gende virksomheder skal hvert år dokumentere, hvor mange ton CO2 de har udledt, og fremvise det tilsvarende antal CO2 kvoter. 1 kvote giver tilladelse til at udlede 1 ton CO2. Hvis virksomheden ikke har de nød-vendige kvoter på opgørelsesdagen, betales

en klækkelig bøde. Da der udstedes færre og færre kvoter for hvert år, reduceres også den samlede CO2-emission fra de 12.000 virksom-heder, som er inkluderet i kvotesystemet. Virksomhederne kan ind-byrdes handle med kvoterne, hvorved der skabes en markedsba-seret pris på CO2-reduktion. Prisen varierer, og viser hele tiden vanskeligheden ved at nå målet. Systemet vurderes at være effektivt, fordi CO2-reduktionen i praksis sker på de virk-somheder, der har lettest ved at løse opgaven.

De virksomheder, der er med i ordnin-gen er el- og varmeproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt, samt stort set alle større industrianlæg. Fra 2012 bliver også flytrafik inkluderet. Som en særlig undtagel-se er affaldsforbræn-dingsanlæg ikke med.

For affaldsforbrændingsanlæg svarer 20 MW indfyret nogenlunde til 50.000 tons affald/år.

Udenfor Co2 kvotesystemet Ca. 60% af CO2 udledningen er uden for kvotesystemet og skal reguleres med andre virkemidler. Til denne pulje af CO2-udledere hører små virksomheder, landbrug, biler, tog, husstande samt altså også affaldsfor-brændingsanlægge-ne. Imens de kvote-omfattede virksomheder i princippet er et fælles EU-anliggende, har de enkelte medlemslande selv ansvaret for CO2-udled-ningen fra alle andre kilder.

Landene regulerer udledningen fra disse kilder med en myriade af virkemid-ler som eksempelvis afgifter, standarder,

De virksomheder, der er med i ordningen er el- og varmepro-ducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt, samt stort set alle større industrianlæg. Som en særlig undtagelse er affaldsfor-brændingsanlæg ikke med.

Ark

ivfo

to: M

ads

Jen

sen

/Sca

np

ix


99

påbud, støtteordninger, godkendelser, spa-rekampagner m.v. Omkostningerne ved at reducere CO2 i sektorerne uden for kvotesy-stemet anses for at være en del højere end CO2-kvoteprisen i kvo-tehandelssystemet.

I Danmark forventes det – selv hvis rege-ringens seneste energiudspil Energi-strategi 2050, bliver vedtaget i Folketinget – at de na-tionale reduktionsmål i 2020 bliver svære at nå.

AffaldsforbrændingSom nævnt er dedikerede affaldsforbræn-dingsanlæg uanset størrelse ikke kvoteom-fattede. Hverken i den nuværende handels-periode, som løber fra 2008 til 2012, eller i den næste frem til 2020.

De præcise regler for den næste han-delsperiode er dog ikke endeligt fastlagt og fortolket. Hvis det eksempelvis kan godtgø-res, at et forbrændingsanlægs primære for-mål er at levere varme, vil det kunne klassi-ficeres som et medfor-brændingsanlæg, og herved være omfattet af kvotedirektivet.

I vores naboland Sverige er der netop nu et arbejde i gang for at omklassifice-re stort set alle anlæggene fra Forbrændingsanlæg til Medforbrændingsanlæg. Herved bliver den svenske forbrændingssektor med et snuptag

omfattet af CO2-kvotesystemet og forsvinder fra den nationale CO2-reduktions-forpligtelse. Det er dog sandsynligt, at en del af Sveriges nationale CO2-mål samtidig overføres til CO2 kvotesystemet, men de nærmere retningsli-nier er – så vidt vi ved – endnu ikke afgjort.

Hvis det er dyrt at reducere CO2-udlednin-gen fra affaldsforbrændingen, kan det være en fordel at få sektoren flyttet over i kvote-sektoren, hvor CO2-prisen er lavere. Hvis sektoren forbliver uden for kvotesystemet, vil den danske stat blive nødt til at foretage yderligere tiltag for at nå de nationale mål. Omkost-ningen hertil vil være højere end re-duktioner i EUs kvotehandelssystem.

hvilken vej vil danmark?Det kan endnu ikke utvetydigt fastslås om det er en fordel eller ulempe for Danmark og de danske forbrændingsanlæg at komme under CO2-kvotesystemet. De to vigtigste spørgsmål i den forbindelse er:- Hvordan ændres Danmarks nationale

CO2-mål, og hvem får rettighe-derne til de ekstra CO2-kvoter, som nu skal udstedes?

- Kan det lade sig gøre at måle CO2 fra an-læggene med rimelig nøjag-tighed, uden at det bliver for dyrt?

Ea Energianalyse udarbejdede i 2010 en ana-lyserapport for RenoSam og affald danmark for bl.a. at belyse de to hovedspørgsmål. Kon-klusionerne var, at Danmark potentielt kan opnå en økonomisk gevinst på et par hun-drede milli-oner kr. i perioden frem til 2020. Gevinsten afhænger især af, hvordan det nationale mål ændres, hvordan rettighederne til CO2-kvoter fordeles, samt hvad det koster at reducere CO2 uden for kvotesektoren. Om det også bliver en gevinst for forbrændings-anlæggene afhænger af, om den såkaldte dob-beltbeskatning af CO2 kan afskaffes.

I rapporten blev det endvidere vurderet, at der er målemetoder under udvik-ling, som sandsynligvis vil kunne dokumentere anlæggenes udledning af CO2 med tilstræk-kelig nøjagtighed.

videre arbejdeMed udgangspunkt i konklusionerne fra 2010-rapporten, har affald danmark og Reno-Sam bedt Ea Energianalyse om at arbejde videre med emnet i foråret 2011. Ambitionen er, at inddrage de danske myndigheder i at udvikle en fæl-les dansk forhandlingsposi-tion, samt at koordinere de danske vurderin-ger med arbejde der foregår internationalt.

Danmark er i henhold til eus klima- og energipakke forpligtet til at reducere udlednin-gerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold

til niveauet i 2005 (dette forventes at svare til ca. 29,9 mio. ton). ifølge energistyrel-sens seneste fremskrivning mangler der om-kring 4 mio. ton i 2020 for at nå målet.

På grafen vises CO2-kvoteprisen fra januar 2008 til 16. marts 2011. Prisfaldet i 2008 skyldes især lavere CO2-emissioner efter finanskrisen. Jord-skælvsulykken i Japan har givet ny usikkerhed om A-kraft i europa. Derfor steg kvoteprisen i slutningen af perioden.

Ark

ivfo

to: M

ads

Jen

sen

/Sca

np

ix

den mobile affaldsguide

Hent applikationen ”MyWay” i AppStore eller ved at sende en sms med SKRAlD til 1919.

Den mobile affaldsguide er ligesom monitoreringssoftwaren ”SeeMee” til iPad’en udviklet af virksomheden A2i, hvis speciale er kunstig intelligens og mobilapplikationer.

Over halvdelen af de telefoner, der blev solgt i 3. kvartal af 2010, var smartphones, og salget vokser eksplosivt.

Kilde: Dagbladet Børsen 23-11-2010

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – InforMATIon

100

Odenseanerne har det sidste års tid med mobilen i hånden kunnet finde den nærmeste flaskecon-tainer, se åbningstider på genbrugsstationen og få en affaldsteknisk rundtur på den gamle losse-plads, Stige Ø. I løbet af 2011 udvides konceptet, så mobilen og en iPad eller anden skærm i skralde-bilerne bliver kommunikationskanal primært til intern, men også til ekstern kommunikation.

Af | Dorthe Lind, Odense Renovation A/S

Mobil kommunikation ved Odense Renovation A/STiltag ved odense renovation med mobiltelefon og ipad som kommunikationskanal

Mobiltelefonen er ikke bare en telefon, men en ”lommecomputer”: Man kan læse bø-ger på den, optage lyd, se tv og film, høre radio, tage billeder og video og gå på nettet. Derudover har vi den altid med – mange so-ver med den om natten - den er altid tændt, og så har den et indbygget betalingssy-stem. Disse features gør mobiltelefon til en genial kommunikationskanal. Ved Odense Renovation har vi taget konsekvensen af, at mobiltelefonen er et oplagt masseme-die. Vi har kun set toppen af, hvad der er muligt på mobiltelefonen, og vi vil gerne være med i front og eksperimentere med mulighederne, fordi listen med fordele er meget længere end listen med forbehold. Her følger et par eksempler på, hvor vi har

afprøvet mobilen, og hvor vi er på vej hen med mobiler og iPads i skraldebiler.

Affaldsfilm med mobilen som kameraI efteråret 2010 kunne man møde skole-elever, som filmede affald med mobilen rundt i byen. Det var deltagere i Odense Renovations konkurrence ”Odense – en ren by”, hvor eleverne i 5.- 9. klasse frit kunne fortolke emnet, uploade filmen på YouTube og dermed deltage i konkurrencen om en gavecheck til et socialt arrangement i klas-sen. Der blev udvist stor kreativitet og stor teknisk snilde blandt de indkomne film, og i dommerpanelet var der enighed om, at danske skolebørn trods dårlige Pisa-resul-tater har noget at byde på. Se vinderfilmen

ved at skanne denne 2D-stregkode med din mobiltelefon.

skan en historie med mobilenOdense Renovation er også begyndt at bruge 2D-stregkoder som en hurtig genvej til mere information. Stregkoderne ses på for eksem-pel Merrilds Just Fair-kaffe, hvor man ved at skanne stregkoden med sin mobil aktiverer et link til en film om bonden, som har produ-ceret kaffen. Ved Odense Renovation har vi brugt 2D-stregkoderne i Affaldshåndbogen som smutvej til lange links. Vi agter også at indføre stregkoderne på genbrugsstationen, hvor man ved at holde mobilen op foran stregkoden får tekst, billede eller video frem på skærmen om, hvad der sker med affaldet i hver container, når det transporteres videre i kredsløbet uden for genbrugsstationen.

fra losseplads til legeplads – mobilaf-faldsguiden fortællerPå Stige Ø – byens tidligere losseplads og nu yndet rekreativt område - kan man også hive mobilen op af lommen, hvis man vil have en guidet rundtur med mobilen. Det kræver blot, at man henter programmet MyWay med Odense Renovations mobil-guide. Med tekst, billeder og mulighed for oplæsning af teksten kan man bevæge sig rundt på øen og høre dels om det affalds-tekniske med gasopsamling, perkolat og

101

formalingsanlæg, dels om udsigten, fugle, blomster - og selvfølgelig få praktiske oplys-ninger om toiletter, bålpladser, overnatnings-muligheder osv. I nærmeste fremtid vil man også kunne planlægge en cykeltur eller gåtur på øens stisystem med km-måling.

Intern kommunikation på nye medierOgså til den interne kommunikation bruges mobilen, og vi arbejder på at styrke kommu-nikationen direkte ud til skraldebilerne ved at sætte skærme i bilerne i form af iPads, som testes i øjeblikket. Skærmene skal kobles til det eksisterende ERP-system, Microsoft Dynamics Navision, som er den centrale database med oplysninger om adresser, kun-der og affaldsbeholdere. Dermed kan afvigel-ser i de daglige køreplaner for skraldebilerne vises på skærmen, så skraldemændene kan se, om der er ændringer på ruten. Ligeledes kan skraldemændene rapportere tilbage til kundeservice, straks der sker uregelmæs-sigheder – fx hvis en vej er spærret pga. vej-arbejde, så de ikke kan tømme beholderne, eller hvis en kunde har en overfyldt beholder, som de ikke kan tømme. Skraldemandens billeddokumentation af den overfyldte behol-der, taget med mobiltelefonen, lægges via iPad´en ind i Navision. Her kan kundeservice se billederne og er derfor forberedt, hvis kunden ringer og spørger, hvorfor beholder-ne ikke er tømt.

sMs til dig fra din skraldemandPå længere sigt kan man forestille sig, at af-faldskommunikationen i udvalgte situationer skal foregå direkte mellem kunde og skral-demand. Derved kan kundeservice spare tid på telefon- og mailbesvarelse og bruge tiden på andre opgaver. Når softwaren og skærmene er testet igennem, og medarbej-derne er blevet fortrolige med denne nye kommunikationskanal samt ændrede ar-bejdsprocedurer, er tiden inde til at overveje de næste skridt.

hvor skal vi være – og hvorfor?Vi står i en digital brydningstid, hvor hjem-mesider og e-mails for nogle i dag er et naturligt sted at hente information og kommunikere med omverdenen, mens de betragtes som langsomme og forældede kommunikationskanaler for en anden del af befolkningen. Yngre mennesker er i høj grad ”nutidsmennesker” – de vil beslutte, bestille, have svar og læse nyheder lige nu! Det tvinger os som affaldsformidlere til at ændre kanalstrategi og hoppe med over, hvor kunderne er. Konsekvensen er dog ikke, at man skal lukke de ”gamle” kanaler som hjemmeside og e-mail, men man skal brede viften ud for at få fat på flere brugertyper.

Mobilen er stadig et nyt medie – li-gesom Facebook, Twitter, blogs og andre

sociale medier. Man kunne vente med at handle, til cases og teori er mere udbygget. Det er dog vigtigt at spørge sig selv, hvad formålet med at være på de forskellige platforme er, ud over blot at være der. Hos Odense Renovation har vi valgt at afprøve de nye medier, vi mener passer bedst til os og vores kunder lige nu, nemlig mobil til ekstern kommunikation og mobiler samt iPad til intern. Så ser vi, hvilke trends, krav og behov der er aktuelle senere, når vi er klar til at gå endnu et skridt ind i den digi-tale kommunikations verden af muligheder.

2D-stregkoden her er et link til vinderfilmen i Pletskud-kampagnen. Download en gratis 2D-skanner fra AppStore eller fra nettet, fx Scanlife (send Scan til 1220) eller I-Nigma (download fra nettet).

Mobilen er en glimrende guide, når man vil vide mere om natur, affaldsteknik og seværdigheder på den gamle losseplads i Odense, Stige Ø. GPS-funktio-nen gør det let at planlægge ruter og finde vej.

hvad er samfundsansvar?

en virksomhed tager samfunds-ansvar, når den for eksempel

• stillerkravtilleverandøreromatoverholde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, og sam-arbejder med leverandører om, at forbedre sociale og miljømæssige forhold

• arbejdersystematiskmedmiljø-og klimaledelse

• arbejderforatforbedremedar-bejderforhold og arbejdsmiljø internt i virksomheden

• udviklernyeprodukterellerydel-ser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension

Kilde: www.samfundsansvar.dk

læs redegørelsen på www.odenserenovation.dk/sam-fundsansvar eller ved at skanne dette 2D-tag med mobilen.


102

Der kommer mere og mere fokus på dokumentation og kommunikation af det ansvar, virksomheder påtager sig i forhold til sociale og miljømæssige problemstillinger – også kaldet CSR, Corporate Social Responsibility. Hos Odense Renovation A/S er vi hoppet med på bølgen og har netop færdiggjort den første redegørelse om virksomhedens samfundsansvar.

Af | Svend B. Poulsen, Odense Renovation A/S

genanvendelse under ansvar

Overvejelser om Odense Renovation A/S’ første redegørelse for virksomhedens sociale ansvar

Det er ikke noget nyt, at virksomheder – og også Odense Renovation – ser sig selv som medansvarlig for samfunds- og miljøforhold, der ligger uden for forretningsområdet. Fokus har dog længe ligget på de nære forhold, men den øgede globalisering har gjort det utilstrækkeligt at se på samfund og miljø inden for landets grænser.

I ’Redegørelse for Odense Renova-tion A/S´ samfundsansvar, status 2010’ beskrives vores samfundsansvar - herunder hensyn til blandt andet menneskerettighe-der og sociale forhold samt miljø-, klima- og arbejdsmiljømæssige forhold.

Folketinget vedtog i 2008 en lov, der har til hensigt at motivere danske virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfunds-ansvar. I loven foreslås det, at virksomhe-derne redegør for følgende tre punkter:•hvilkepolitikkervirksomhedenharfor

samfundsansvar•hvordanvirksomhedenomsættersine

politikker til handling•virksomhedensvurderingaf,hvadderer

opnået som følge af arbejdet i regnskabs-året samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Ved Odense Renovation ser vi det som en anledning til at påbegynde en mere syste-matisk tilgang til planlægning og opfølg-ning af vores sociale ansvar og ikke mindst sætte de initiativer, vi allerede har sat i søen, ind i et samfundsansvarligheds-per-

spektiv. Herved skabes overblik over, hvad vi i forvejen er gode til, og hvor der er plads til udvidelser og forbedringer.

Svend B. Poulsen siger om arbejdet med rapporten:

”Det har været spændende, fordi den kommer omkring nogle emner, vi normalt ikke beskæftiger os med. Vi synes, vi er godt på vej til at blive ”verdensmestre” i at registrere, verificere og forbedre miljø og arbejdsmiljø, men vi kommer til kort, bl.a. når vi sender vores genanvendelige mate-rialer ud i verden, for der ved vi ikke altid, hvordan de håndteres.”

I rapporten redegør Odense Renovation for sine handlinger for varetagelse af sam-fundsansvar under hovedoverskrifterne:•miljø,klimaogarbejdsmiljø•personaleforhold•involveringiogbidragtiludviklings-

og samarbejdsaktiviteter.

Fokus i den første redegørelse ligger på status over de forskellige aktiviteter, som allerede er igangsat. Derudover indeholder den også planer for handlinger, som skal iværksættes i 2011 og efterfølgende år.

Ansvarlig genanvendelse – også i udlandet I forbindelse med redegørelsen og set i lyset af en verden, der i stigende grad glo-baliseres, også hvad angår affaldshåndte-ring og -behandling, vil Odense Renovation


103

proaktivt tage fat på opgaven med at verifi-cere, at det indsamlede affald håndteres og behandles miljø-, arbejdsmiljø- og sam-fundsmæssigt ansvarligt i alle led.

Der er som regel ikke væsentlige pro-blemer med at sikre, at affaldshåndtering og -behandling foregår miljø- og samfundsmæs-sigt ansvarligt, så længe håndteringen af de forskellige affaldsfraktioner foregår inden for landets grænser ved behandling på danske an-læg for genbrug, genanvendelse, energiudnyt-telse eller deponering. Den stramme danske lovgivning samt en offentlighed og presse, der i stigende omfang har fokus rettet imod miljø- og klimaforhold, vil som regel sikre, at alle involverede parter ”spiller efter reglerne”, både hvad angår miljø og arbejdsmiljø.

vanskeligt og ressourcekrævende i oversøiske landeSer man imidlertid på eksport af indsamlede genanvendelige affaldsfraktioner til fx over-søiske lande i Fjernøsten og Afrika, kan det

være vanskeligt at verificere, at viderebe-handlingen foregår miljø- og samfundsmæs-sigt ansvarligt. Her er de lovgivningsmæssi-ge rammer vedrørende miljø og arbejdsmiljø ofte utilstrækkelige, og ikke mindst er håndhævelsen af gældende love og regler mange gange slap eller ikke eksisterende, og korruption er ligeledes en stor modspiller. Det kan i sådanne lande være overordentlig vanskeligt og ressourcekrævende at verifice-re miljø- og samfundsmæssig ansvarlighed.

handlingsplan og samarbejde med andre interesseredeOdense Renovation har allerede i mange år arbejdet med miljøledelse, herunder også med certificeret afrapportering af miljø- og klimaforhold samt arbejdsmiljø efter kra-vene i de internationale miljøstandarder ISO 14001 og EMAS III samt arbejdsmiljøstan-darden OHSAS 18001.

Dette er beskrevet i vores miljøredegø-relse og vil derfor ikke indgå i redegørelsen

for samfundsansvar. I løbet af 2011 vil Odense Renovation

udarbejde en handlingsplan for, hvordan man forestiller sig etapevist at gennemføre verifikation af, at indsamlede affaldsfraktio-ner viderebehandles miljø-, arbejdsmiljø- og samfundsmæssigt ansvarligt, uanset hvor i verden dette måtte foregå.

Formentlig vil en stor del af dette arbej-de kunne foregå med assistance fra fx auto-riserede verifikationsbureauer, der arbejder globalt. Desuden forventes det til dels at kunne ske i et samarbejde med andre af-faldsselskaber, der har tilsvarende mål.

RenoSam har planlagt en studietur til Kina i maj – juni 2011 for at besøge anlæg, som behandler genanvendelige materia-ler fra bl.a. Danmark. Måske kunne dette blive indledningen til et stærkere fremtidigt samarbejde omkring miljø-, arbejdsmiljø- og samfundsmæssig ansvarlig genanven-delse, også når det foregår uden for landets grænser.

Affaldssortering med plads til forbedring for mennesker og

miljø. Fra Odense Renovations deltagelse i et udviklingsprojekt

i Egypten, 2006.

Odense Renovation indleder i 2011 som beskre-vet i ”Redegørelse for Odense Renovation A/S’ samfundsansvar” arbejdet med at verificere, at indsamlede affaldsfraktioner viderebehandles på forsvarlig vis, uanset hvor det foregår. Her ses en losseplads i det nordlige Bulgarien 2005.

forsynIng – InforMATIonTeknik & Miljø / April 2011

104

Af | Inga Rossen, Miljø- og kvalitetschef

Hvad får et kommunalt ejet affaldsselskab med rødder solidt forankret i den østjyske muld til at lave syngende skraldespande, dekorere containere med bryster og arrangere skraldeløb? Hos Renosyd i Skanderborg er der fokus på oplevelsesbaseret forretningsudvikling (OBFU).

Vi forstyrrer lige lidt…!!!

Ifølge miljø- og kvalitetschef Inga Rossen, der er daglig leder af løjerne i Renosyd, handler det om to ting: positive forstyrrelser og differentiering.

”Offentligt ejede virksomheder som os kæmper om kundernes tid,” siger Inga og fortsætter:

”Vi bombarderes alle dagligt af budska-ber i tv, radio og annoncer om alt mellem himmel og jord og da affald oven i købet er

et lav-interesse område, kan det være sær-ligt svært at bryde igennem til kunderne.”

Hvis kunden ikke forstår budskabet om at sortere affald, får Renosyd dårligere vilkår for at udnytte værdien i affaldet. Det er skidt for miljøet, øger omkostningerne til affaldsbehandlingen og påvirker gebyrni-veauet i negativ retning.

Renosyd er derfor begyndt at beskæftige sig med oplevelser. Dels for at påvirke kun-

dernes adfærd på en underholdende måde og dels for at differentiere deres ydelser.

”Det er ikke fordi vi vil lave et tivoli ud af affaldshåndteringen,” smiler Inga og fortsætter:

”Vi iscenesætter oplevelser for at enga-gere og inddrage vores kunder.”

Teoretikere som Pine & Gilmore taler netop om involvering som en væsentlig parameter i arbejdet med oplevelser, da

Dekorerede spande – kun fantasien sætter grænser (Foto: Renosyd)

Sammenhængen mel-lem kundens grad af deltagelse og hvorledes kunden tager oplevelsen til sig:absorberer de hvad de ser eller lader de sig opsluge? Ifølge oplevel-sesteoretikerne spænder de rigeste oplevelser over alle 4 oplevelsesfærer og anbringer kunden i ”the sweet spot”. Efter Pine & Gilmore, 4E-model.

Hvad kan Renosydgøre for at kundernelærer af oplevelsen?

Hvad kan Renosyd gørefor at oplevelsen bliversjovere og mereunderholdende?

Hvad kan Renosydgøre, så kunderne fårlyst til at være tilstede?

Hvad kan Renosyd gøre forat få kunderne til at gå ind ioplevelsen?

Opslugthed

Tilegnelse

Aktivdeltagelse

Passivdeltagelse

Underholdning

Æstetik

Uddannelse

Eskapisme

Det centrale punkt"The sweet spot"

sagt om oplevelser

Pine & gilmore: virksomheder iscenesætter en op-levelse, når de på en mindeværdig måde engagerer kunden, som betaler for den tid, der forbruges.

Pawlak & østergaard: en oplevelse er en forstyrrelse, der skaber positiv eller negativ ’ impact’ på individet.


105

En typisk Rejseholdsopstilling med caféborde, markedsparasoller og kaffe (Foto: Renosyd)

vi kan involvere os på forskellige måder – fysisk, emotionelt og intellektuelt, og vi kan deltage mere eller mindre aktivt.

”Når det handler om at få kunderne til at modtage et budskab i situationer, hvor de ikke er aktivt deltagende, så virker det at præsentere budskabet på en underhol-dende måde. Det er Teddy et glimrende eksempel på,” tilføjer Inga. (se fig. 1).

Teddy – den syngende skraldespandDåser fra sodavand og øl uden pant hører ikke hjemme i dagrenovationen. De skal sorteres fra og afleveres til genanvendelse; men når musikken spiller, og festen er på sit højeste, ryger dåserne ofte i den forkerte skraldespand og ressourcen går tabt. Derfor fandt Renosyd på at lave en syngende skral-despand. Den er dekoreret med dåser, så den tydeligt signalerer, hvad den skal bruges til, og åbner du låget for at smide en dåse i, bliver du belønnet med en sang, et citat eller en melodistump, hvilket som regel er til stor overraskelse og morskab for brugerne.

færre kundeafsavnAt arbejde med oplevelser handler også om at minimere kundens afsavn. Et ’kunde-afsavn’ er forskellen mellem det kunden nøjagtigt ønsker, og det kunden stiller sig tilfreds med (Pine & Gilmore).

”Vi har en tendens til at massetilpasse vores ydelser til en gennemsnitlig kunde. Den gennemsnitlige kunde findes bare ikke. Derfor ender vi med ikke at tilpasse til nogen som helst, og det er den primære årsag til kundeafsavn,” siger Inga.

Derfor bruger Renosyds Rejsehold megen tid på at møde kunderne med godt humør, spørgelyst og spandevis af kaffe til

byfester, på torvedage eller en lørdag på genbrugspladsen.

”Ved at stille op til den åbne dialog på steder, hvor vores kunder ikke forventer at møde os, giver vi dem en overraskelse. Det er et positivt udgangspunkt for at fastlægge, hvad kunderne ønsker,” fastslår Inga.

Pimp my binEt af de udsagn Rejseholdet ofte hører er, at affaldscontaineren er grim. Det har fået Re-nosyd til at lancere konceptet ’Pimp my bin’, hvor kunderne har mulighed for at købe folier og presenninger til at dekorere deres affalds-beholder med. Idéen er blevet vel modtaget. Derfor vil Renosyd gøre det til et forretnings-område med en webportal, hvor man kan købe standardløsninger eller få lavet folier eller presenninger med motiv efter eget valg.

oplevelser på skoleskemaetInteressen for OBFU har fået Renosyd til at sende syv medarbejdere på kursus. Ren-osyds direktør Annemette Fuglsang er også blandt kursisterne.

”Tiden, hvor virksomheder kunne dif-ferentiere sig på pris og produkter alene, er forbi. Nu drejer det sig om at kunne individu-alisere ydelserne og skabe tætte kunderela-tioner – også for offentlige virksomheder,” udtaler Annemette, der sammen med sine Renosyd-kolleger har taget eksamen i faget oplevelsesøkonomi på akademiniveau.

Underviserne på kurset var Laila Pawlak og Kris Østergaard, der er specialiserede i oplevelsesbaseret forretningsudvikling. De hjælper virksomheder i både ind- og udland med at bruge oplevelser som løftestang til at skabe bedre forretning, kunde- og medarbejderrelationer.

”Det har været en oplevelse at under-vise Renosyd i OBFU,” udtaler Laila Pawlak, der ser et stort potentiale i at et affaldssel-skab arbejder med oplevelser.

Kris Østergaard supplerer: ”OBFU handler ikke om kunst på væg-

gene eller små marketing-gimmicks, men om at forstå kundernes behov for derigen-nem at kunne optimere kundeoplevelsen, medarbejderglæden og selskabets bundlin-je. Det handler om at skabe værdi og tage sine kunder seriøst.”

Laila Pawlak var den første dansker, der blev certificeret Experience Economy Expert og er ikke bleg for at anerkende Re-nosyd for deres oplevelsesfokus:

”Renosyd er frontløber i at skabe bedre affaldsoplevelser. Vi har lovet vores samar-bejdspartner, Joe Pine, som er ophavsmand til meget af den grundlæggende oplevelses-teori, at holde ham orienteret om Renosyds resultater, så selv de garvede gutter kan få nye cases og inspiration. Se dét er fra affald til værdi.”

spændende links om oBfU

http://www.thefuntheory.com/ verdens dybeste skraldespand

http://www.vimeo.com/15351508 Skraldeløb hos Renosyd

http://www.youtube.com/watch?v=gNDP9jluzXu&feature=related Om Pike Place Fish i Seattle

www.DARe2.dk Danmarks førende specialister og kursusudbydere indenfor OBFu

5 gode grunde til at beskæftige sig med oBfU

• Du skaber merværdi• Du differentierer dit produkt

og din ydelse• Du berettiger at din kunde bruger

tid på jeres virksomhed

• Bedre markedspositionering• Større medarbejder- og

arbejdsglæde


106

Af | Marianne Henriksen, kommunikationskonsulent, Kompetencecenter Affald

Arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordet Håndbog vil inspirere branchen

Affaldsproblematikken omkring skralde-spande, skraldeøer og skraldeskure kom-mer ofte bag på bygherrer, ingeniører og arkitekter, når nye huse og boligområder skal projekteres og anlægges. Alt for ofte tænkes det at etablere fysisk krævende skralderum og affaldsløsninger så sent ind i byggefasen, at løsningerne bryder arkitektu-ren. Det er rigtig ærgerligt, for i dag findes der flere næsten usynlige affaldsløsninger, som vil pynte på et hvert byggeri. Desuden vil det ofte gøre byggeriet dyrere at tænke løsningerne ind sent i processen.

ønskerKompetencecenter Affald besluttede derfor at samle fakta og ideer til arkitekter og in-geniører, der tegner og projekter bygninger. Det er mundet ud i Håndbog i affaldsløsnin-ger. Hensigten med håndbogen er at sætte

affaldsløsninger højere på dagsordenen i projekteringsfasen og ind på tegnebordet. Som journalist og forfatter Peter Olesen pointerer i bogens forord, så glemmer man jo ikke faldstammer og toiletter, når man projekterer. Han ønsker desuden, at vi i fremtidigt boligbyggeri lærer at tænke af-faldsløsninger med fra starten, så skralde-stedet bliver en smuk, velfungerende og velplaceret del af helheden.

Håndbogens formål er at inspirere til, at affaldsløsninger bliver en del af byggeriet, eller ligefrem skjult under jorden. Ønske-scenariet er, at arkitekter og ingeniører begynder at konkurrere om at gøre det bedst muligt.

et værktøjBogen et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger i ethvert bygge- eller

renoveringsprojekt, og indeholder derfor en projekteringsguide, der redegør for grundprincipperne omkring planlægning af affaldsløsninger. Desuden er bogen tænkt som en visuel inspirationskilde, der præsenterer bredden af affaldsløsninger på markedet i dag samt fordele og ulemper i forhold til de visuelle og funktionelle krav, forbrugerne stiller.

Bogen er opbygget som et opslags-værk, hvor læseren kan springe mellem afsnittene efter behov. Bogen beskriver og viser en lang række nationale og internatio-nale spændende vellykkede byggerier.

Målgruppen er byggeriets fagfolk i bred forstand, dvs. ingeniører, arkitekter, kon-struktører eller bygherrer, der har ansvaret for at vælge en affaldsløsning i et renove-ringsprojekt eller nybyggeri.

eksempler fra bogens inspirationsdel:

Den nyanlagte bydel på sojaka-gefabrikkens arealer ved Islands Brygge omfatter både beboel-sesejendomme og kontorhuse.

For at mindske tung kørsel i det tætbebyggede område er der etableret stationært sugeanlæg for de 1700 boliger i hele områ-det. Anlæggets terminalbygning er skjult under en plankebro i træ i niveau med fortovet.

Foto

: Jep

pe

Car

lsen

AffAld er det, der er tilbAge, når fAntAsien slipper op!

www.stenarecycling.dk


108

I Århus fik 25 børnehaver besøg af skraldemanden i 2010. Han var en del af projektet Skrald i skraldespanden, der skal opdrage mindre børn til god omgang med affald. Vi var med, da skral-debilen kom på besøg i en børnehave i Valdemarsgade i det indre Århus.

Skraldemanden i børnehave

De børn, der har lyst får lov til at hjælpe skralde-mand John Allan Jensen fra MiljøTeam med at tømme institutionens con-tainer ind i skraldebilen. et tryk på en sort knap og containerens indhold er på vej til forbrænding.


109

Foto og tekst | Marianne Henriksen, kommunikati-onskonsulent, Kompetencecenter Affald

En bidende kold morgen ruller skraldebilen ind på parkeringspladsen foran den integre-rede institution Børnely i Århus midtby. Inde i varmen venter en flok børn fra storbørns-gruppen spændte på, hvad der egentlig skal ske. John Allan Jensen, der er skraldemand, gør sin entre med skraldespand og fyldte affaldssække. Han starter med at tømme af-faldssækkene ud på gulvet, og så er det bør-nenes tur til at hjælpe John med at sortere affaldet, der ligger spredt ud på gulvet.

Papir, glas og gaverMens de i fællesskab finder ud af, om en plasticflaske skal i skraldespanden eller med i flaskeautomaten til genbrug, øser John af sin viden om affald. Han fortæller i jordhøjde om, hvor restaffaldet bliver kørt hen, og hvad der sker med det ude på forbrændingen. Børnene får i løbet af den halve time inden døre på skift lov til at putte papir, en sok, et tomt syltetøjsglas, en mælkekarton og andet skrald i de forskellige små affaldsbøtter, som John har taget med. I børnehaven har bør-nene en fin forståelse for at sortere affald og de lytter opmærksomt, når John fortæller, at restaffald bliver til miljøvenlig elektricitet og varme ude på forbrændingsanlægget med den store skorsten i Lisbjerg.

Inden børnene skal ud at inspicere den grønne skraldebil, fortæller Elisabeth Bag-gesen fra Kompetencecenter Affald, hvor-for det er så vigtigt, at de altid husker at smide skrald i skraldespanden. Børnene får praktiske gaver, som mini skraldespande, BatteriCuber (æsker til brugte batterier) og endeløse poser i lommeformat. Formålet med gaverne er at minde om skraldeman-dens besøg og ikke mindst hans budskab om ’at smide skrald i skraldespanden’.

Så er det skraldebilens tur til at få be-søg af en flok nyslåede affaldsbekæmpere. De styrter ud og står i kø for at få lov til at

vippe institutionens container op i skralde-bilen fra MiljøTeam. De får også et kig ind i førerkabinen, hvor der både er dythorn og skærme, så skraldebilens fører kan holde øje med bagenden.

Snart er besøget på en lille time slut, skraldebilen kører videre og forhåbentlig får dagens skraldebesøg effekt på børnenes fremtidige affaldsadfærd.

ventelisteBørnehaven i Valdemarsgade har sammen med 75 andre børnehaver i Århus Kom-mune sagt ja tak til besøget og oplevelsen. 25 børnehaver fik besøg i 2010, mens de 50 resterende er på venteliste til et besøg i 2011. Projektgruppen er tæt på at have finansieringen på plads fra bl.a. Århus Kom-mune, så institutionerne på ventelisten kan få et besøg. De første 25 besøg var booket allerede 1½ dag efter tilbudet var sendt ud, så interessen fra børnehaverne er stor. Her et halvt år efter projektets start er der fort-sat børnehaver, der ønsker at tilmelde sig.

ProjektetProjekt Skrald i skraldespanden er opstået isamarbejde mellem Ren By Århus og Kompetencecenter Affald. Samarbejdet er etableret, fordi man ønsker at påvirke børn i børnehavealderen til god affaldsadfærd. Formålet med besøgene er at:•Introducereemnetaffaldoghenkastetaf-

fald for børnehavebørn (4-6 år)•Skabeetfundamentformiljørigtigaffalds-

adfærd hos mindre børn•Skabeafsmittendeeffekthosforældre

og søskende •Motiveremedarbejdereibørnehavertil

at arbejde med affald som emne i det obligatoriske læreplans tema om ”natur og naturfænomener”

Metoden er altså at besøge en lang række børnehaver sammen med rigtige skralde-mænd fra MiljøTeam A/S, der er renovatør i Århus.

Elisabeth Baggesen, Kompetencecen-ter Affald fortæller, at målet er at påvirke så tidligt som muligt i positiv retning og skabe positive holdninger til affaldshåndtering, herunder forebyggelse af henkastet affald. Målet i forhold til institutionerne er at skabe et ressourcemæssigt tilgængeligt formid-lingskoncept, som kan bidrage til forskellig-artede miljøtilbud til børnehaver og dermed skabe bredde og kontinuitet i børnehaver-nes miljøaktiviteter.

”Mængderne af affald stiger, og især det henkastede affald er et stort problem. Affald forsvinder ikke af sig selv, så derfor er det nødvendigt, at de opvoksende gene-rationer får en god affaldsadfærd så tidligt som muligt,” fortæller Elisabeth Baggesen, da skraldebilen med et trut i hornet forsvin-der denne kolde november morgen.

Projekt Skrald i skraldespanden er et privat/offentligt samarbejde mellem Ren By Århus og Kompetencecenter Affald.

Projektkonceptet tilbydes også landets øvrige kommuner. yder-ligere oplysninger kan fås hos

elisabeth Baggesen, Kompetencecenter Affald, [email protected]

Projektet er støttet af Fonden Århus Miljøcenter.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – dePonI

I foråret 2009 trådte en ny deponeringsbekendtgørelse i kraft. De væsentligste ændringer omfatter krav til anlægsklassificering, samt modtagelse af affald på et deponeringsanlæg. Dette indebærer også krav til grundlæggende karakterisering, testning af affaldet samt optagelse af en affaldstype på en anlægsspecifik positivliste.

110

Af | René Møller Rosendal, RenoSam

Deponering af affald – regler og forpligtigelser i forbindelse med aflevering af affald

I denne artikel præsenteres overordnet de nye forpligtigelser og procedurer i forbin-delse med aflevering af affald for depone-ringsanlæggene og affaldsproducenterne.

Anlægsklassificering Deponeringsanlæg skal som noget nyt klassificeres i anlægsklasser afhængigt af anlæggets beliggenhed i forhold til kysten. Deponering af affald skal fremover ske på et anlæg eller en enhed, der har godken-delse til at modtage den pågældende af-faldstype, jf. anlæggets positivliste. Endelig skal affaldet overholde de dertil hørende anlægsspecifikke grænseværdier.

Når der foreligger en afgørelse på an-lægsklassificeringen, så stiles der yder-ligere krav til det affald der afleveres til deponering herunder krav til grundlæggende karakteri sering, affaldstestning m.m. Denne anlægs klassificering skulle efter sigende nu foreligge for samtlige deponeringsanlæg i Danmark pr. 1. januar 2011.

grundlæggende karakterisering Alt affald (ingen undtagelse) som afleveres til deponering skal grundlæggende karakte-

riseres dvs. der SKAL medfølge følgende oplysninger om affaldet:

1. Kilde og oprindelse2. Arbejdsproces hvorved affaldet er

frembragt3. Oplysninger om affaldets sammensæt-

ning og affaldets udvaskningsegenska-ber hvor der er krav om testning

4. EAK-kode5. Beskrivelse af anvendt forbehandling6. Affaldets lugt, farve og fysiske form7. I ndeholder affald, der er omfattet af

forbud mod deponering8. Affaldsklasse (inert, mineralsk,

blandet eller farligt affald)9. For så vidt angår spejlindgange for

farligt affald, skal der være oplysninger om det pågældende affalds farlige egenskaber.

10. Affaldets fysiske stabilitet og bæreevne for så vidt angår farligt affald.

11. Beskrivelse af særlige sikkerhedsforan-staltninger, der skal træffes på anlægget

12. Kan affaldet eller dele af det genanven-des eller nyttiggøres

13. Øvrige relevante oplysninger

14. Underskrift Det er altid affaldsproducen-tens ansvar, at sikre, at alle læs affald, der afleveres til deponering, er grundlæg-gende karakteriseret. For nogle typer af affald kan nogle af ovenstående punkter dog undlades afhængigt af typen.

Testning af affaldet (grundlæggende karakteriseringstest og overensstemmelsestest)Testningen bruges til at sikre, at indhold og udvaskning af forurenende stoffer fra affaldet kan overholde de fastsatte grænseværdier for den klassificerede deponeringsenhed, som affaldet anvises til baseret på depone-ringsbekendtgørelsen foreskrevne analyse- og testmetoder. Resultaterne af testningen vil dermed også være afgørende for, hvilke deponeringsanlæg, affaldet kan anvises til.

•Blandet affald som leveret til deponering gælder pr. 1. januar 2011 alene krav om grundlæggende karakterisering – her kan punkt 3 kravet om testning undlades

•inert affald gælder pr. 1. januar 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

•Farligt affald gælder pr. 1. januar 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

• Mineralsk affald gælder pr. 1. juli 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og efterføl-gende overensstemmelsestestning (min. 1 gang årligt) skal udføres efter en prøve-tagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde med bistand fra en person med den fornødne kompetence (dvs. konsulent, rådgiver eller laboratorium).

Affaldsdeklaration og accept fra deponeringsanlæggetI forbindelse med godkendelse og mod-tagelse af affald til deponering vil der således fremover skulle foreligge en række oplysninger om affaldet karakteristika og egenskaber, som af deponeringsanlæg-get skal vurderes og fortolkes i forhold til de krav og kriterier, som er opstillet i deponeringsbekendtgørelsen.

Der er udviklet standardskemaer til hjælp for den grundlæggende karakterise-

ring samt den følgeseddel (affaldsdeklara-tion), som skal følge hvert læs affald.

Affaldsproducenten skal forud for afle-veringen af affaldet (senest 1 uge) fremsen-de testresultater samt prøvetagningsplan til deponeringsanlægget.

Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan af-faldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier.

Typisk vil en affaldstype som minimum kunne deponeres for at år af gangen indtil der skal laves en overenstemmelsestest af affaldet for at se om affaldet har ændret karakteristika.

En overensstemmelsestestning gen-nemføres periodisk på affald, som er optaget på en positivliste, og resultatet må ikke afvige væsentligt fra resultatet af den grundlæggende karakteriseringstestning.

Deponeringsanlægget skal sammenhol-de resultatet af overensstemmelsestesten af affaldet med resultatet af den grundlæg-

gende karakteriseringstest. Hvis der forelig-ger en væsentlig afvigelse, skal depone-ringsanlægget afvise at modtage affaldet og der skal laves en ny test af affaldet.

opsamling og konklusionDa mange af de i bekendtgørelsen fore-skrevne metoder, som skal anvendes til prøvetagning, testning og analysering af affaldet, ikke tidligere har indgået i dansk lovgivning om affaldsdeponering, er erfarin-gerne med disse hos såvel godkendelses- og tilsynsmyndigheder som hos operatører af deponeringsanlæg, affaldsproducen-ter og andre involverede parter meget begrænsede.

Derfor må vi samarbejde og være prag-matiske. Der er et endnu uvist behov for at få gennemført udvaskningstests på affaldet samt et behov for efteruddannelse af per-sonalet på deponierne samt tilsyns og god-kendelsesmyndighederne. Det er vigtigt, at tolkningen af reglerne ses gennem de samme briller så alle bliver behandlet ens. Det må dog forventes, at der er mange og store udfordringer forude.


111


112

Af | René Møller Rosendal, RenoSam

RenoSam fik i foråret 2010 tre studerende fra Worcester Polytechnic Institute (WPI) til at undersøge de internationale erfaringer med behandling af shredderaffald, samt en vurdering af de miljømæs-sige og økonomiske konsekvenser og muligheder. Rapportens hovedkonklusioner og resultater er præsenteres i denne artikel.

Behandlingsmuligheder for shredderaffald i Danmark

Shredderaffald fremkommer som produkti-onsaffald på virksomheder, der neddeler en række metalholdige produkter, f.eks. biler og hårde hvidevarer. Shredderaffald er et meget uensartet produkt. Shredderaffald består hovedsageligt af plast, skumgummi, stofrester, pap, gummi, træ og jord, og af-faldet har et højt indhold af miljøbelastende stoffer (for eksempel tungmetaller og PCB). I 2010 udgjorde shredderaffald 25% af den samlede mængde farligt affald.

Shredderaffald bliver helt overvejende deponeret. I Affaldsstrategi 2009-2012 har Miljøstyrelsen udpeget shredderaffald som en af de fraktioner, der skal gøres en særlig indsats over for. Der er bl.a. fokus på forbed-ring af behandling af affald fra shredderanlæg, og muligheden for udvikling af nye behand-lingsteknikker undersøges, således at affaldet flyttes fra deponering, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk fornuftigt.

I 2000 vedtog man i EU direktivet om udrangerede køretøjer, der fremadrettet skal sikre, at alle udrangerede køretøjer genbru-ges og nyttiggørelse til mindst 95 procent af en gennemsnitsvægt pr. køretøj pr. år senest den 1. januar 2015. Inden for samme frist øges genbrug og genvinding til mindst 85% af en gennemsnitsvægt pr. køretøj pr. år.

Som en motivation for at nå de høje EU-krav ændrer man deponeringsafgiften på hhv. farligt affald på 160 kr. pr. tons fra 1. januar 2012. Fra 1. januar 2015 ændres de-poneringsafgiften til 475 kr. pr. tons ligesom andet affald til deponering.

Undersøgelsen og resultaterFormålet med undersøgelsen var gennem interviews med danske shredderfirmaer og litteraturstudier, at undersøge internationale erfaringer med behandling af shredderaffald, samt en vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser og muligheder.

Der er undersøgt udenlandske erfarin-ger fra hhv. Japan, USA og Tyskland , som arbejder med forskellige processer med mekanisk og termiske og behandling af shredderaffald bla:

•Mekaniskseparation•Forgasning•Pyrolyse•Medforbrænding

Af de undersøgte teknologier vil rigtig man-ge kunne medføre, at vi i Danmark kan nå EU-målet på 95% i 2015 for genanvendelse af affald fra køretøjer m.m, men ikke alle er endnu i fuld skala og fortsat på pilotniveau.

Miljømæssigt set var resultaterne po-sitive set i et LCA-perspektiv i forhold til en dansk deponeringsløsning, pga. at man får en genanvendt store dele af affaldet til frem-stilling af nye produkter og der ved forbræn-dingsløsningen produceres varme og energi.

På baggrund af undersøgelsen anbefales flg.: •Detvurderesikkerealistisk,atderbyg-

ges et fuldskala-anlæg I Danmark - dette vil kræve meget store investeringer, og

de forskellige producenter herhjemme har meget svært ved at samarbejde med hinanden.

•DerervelfungerendeanlægbådeiSverige og Tyskland, som allerede har teknologien oppe og køre. Ved at indgå i et samarbejde med et af de udenlandske firmaer og eksportere affaldet vurderes dette som en mulig løsning.

•Denmestlovendeløsningsetmeddanskebriller er medforbrændingsløsningen pga. vi allerede har anlæggene; men det kræver udvikling af, hvordan dette kan foregå bedst muligt. Resultater viser, at indfyring blandet med andet forbrændingsegnet af-fald kan give lovende resultater.

•Setilysetafenmedforbrændingsløsningbør det undersøges og dokumenteres, hvordan restprodukterne bliver påvirket, og om der er særlige tiltag, som bør foretages.

Konklusion Det er som udgangspunkt ikke noget pro-blem at deponere shredderaffald, men man må forvente, at affaldets sammensætning og egenskaber gør, at efterbehandlingsperio-den kan blive meget lang og medføre him-melhøje omkostninger for kommunerne, da de 30 år næppe vurderes at holde stik. Hvis vi skal nå EU-målene ,skal der udvikles nye metoder til behandling af shredderaffaldet.

Der er undersøgt flere mulige meto-der til behandling af shredderaffald som er vurderet egnede, og som fungerer i praksis i andre lande.

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponerings-anlæg til farligt affald

kr. ton/affald 0 0 160 160 160 475

Tabel: Afgiften på farligt affald til deponering frem mod 1. januar 2015


113

Afgiften på 475 kr. pr. tons vurderes at være stor en motivationsfaktor for danske shredderfirmaer til at finde nye egnede metoder til behandling af shredderaffald. De danske shredderfirmaer er derfor allerede godt i gang med at undersøge alternative muligheder; men de holder kortene tæt ind til kroppen.

Hvilken løsning, som bør vælges, og afhænger af mange faktorer. Hvordan er markedet for eksempel afsætning af metaller, plast og andre genanvendelige materialer, samt logistikken vurderes at spille en stor rolle for, hvilken der bør vælges. En forbrændingsløsning vurderes at have et potentiale set i lyset af, at vi i Danmark allerede har denne teknik lige ved hånden og ikke skal ud og investere i nye behandlingsanlæg.

Hvis ikke, der udvikles danske metoder, er der ingen tvivl om, at affaldet vil køre til be-handlingsanlæg uden for Danmarks grænser i 2015 i for eksempel Tyskland og Sverige, som allerede har egnede behandlingsmetoder.

rapporten: “An Evaluation of Shredder Waste Treat-ments in Denmark Alternative Methods to Landfilling Auto Shredding Residue in Compliance with the Strict Environmental Quota by the Europe-an Union” kan findes på RenoSams hjem-meside www.renosam.dk

Shredderaffald består hovedsageligt af plast, skumgummi, stofrester, pap, gummi, træ og jord, og affaldet har et højt indhold af miljøbelastende stoffer.

Ark

ivfo

to: C

hri

stia

n R

ing

bæ

k/S

can

pix

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – fArlIgT AffAld

114

Af | Jesper Hansen, marketingchef, Kommunekemi a/s

Sikker og effektiv behandling af PCB-holdigt bygningsaffald kræver både faktuel og politisk behandling. Begge dele er muligt, og Kommunekemi står klar i kulissen med en behand-lingsgaranti.

Kommunekemi klar med behandlingsgaranti til PCB-holdigt bygningsaffald

PCB-problematikken med giftplagede byg-ninger trækker store overskrifter i medi-erne. Sagen fylder også i bevidstheden hos branchefagfolk, der har viden om og er i daglig kontakt med PCB-relaterede temaer. Problemet er omfattende, og fortidens syn-der forsvinder ikke af sig selv.

Det er bygningsejers ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunerne har des-uden pligt til at føre tilsyn med bygninger og boliger og skal reagere, hvis de bliver opmærksom på, at bygninger til ophold er sundhedsfarlige.

Boligejerne gør kun nødtvungent noget ved problemerne, fordi økonomien

er stram. Frygten for store omkostninger overskygger også her den fulde erkendelse af et mas-sivt, sundhedsskadeligt problem. Taberne er beboere og brugere af de PCB-forurenede byg-ninger, som allerede har sundhedsproblemerne inde på livet.

I øjeblikket imødeser mange, at politi-kerne når frem til et beslutningsgrundlag, der medfører entydig lovgivning og bevilling af midler til at løse problemerne.

Politisk handling Formanden for Fugebranchen, FSO, Bo Jen-sen, giver udtryk for, at PCB-sagen er på vej ind i en ond spiral.

”Alle anerkender de massive miljøpro-blemer i byggeri opført fra cirka 1950 og frem til slutningen af 70eme; men der mangler en samlet løsning på, hvordan vi tilrettelæg-ger, finansierer og gennemfører en samlet indsats for effektivt at fjerne det miljø- og sund-hedsskadelige problem. Problemet kal-

der på en kombination af politisk handlekraft og pro-fessionel håndtering,” sagde han.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen præsenterede for nylig elemen-terne i regeringens kommende handlings-plan for PCB i Miljø- og Planlægningsudval-get. Den offentliggøres til foråret og skal bl.a. give bedre viden og rådgivning om PCB. Handlingspla-nen bygger videre på de initiativer, de involverede myndigheder al-lerede har igangsat. Mini-steren gav udtryk for, at regeringen tager den komplekse PCB-problemstilling meget alvorligt og fore-slår en handlingsplan med tre spor.

Det første spor skal fremskaffe den nødvendige viden om PCB. Herunder den helbredsmæssige påvirkning af PCB fra indeklimaet, hvor udbredt PCB er i danske bygnin-ger ,og hvordan man bedst og bil-ligst renoverer for PCB.

Det andet spor skal hurtigt sikre, at byg-ningsejere, der allerede står med pro-ble-met, lettere får råd og vejledning om PCB.

Det tredje spor skal styrke en sikker håndtering af PCB-holdigt bygningsaffald, så PCB fjernes fra bygninger, destrueres korrekt og i et sikkert arbejdsmiljø, så stof-fet ikke kommer ind i vores fødevarer.

I sikre hænderMens grundlaget for at styrke indsatsen

Handlingsplanen skal bl. sikre, at Det sikker håndtering af PCB-holdigt byg-ningsaffald styr-kes, så PCB fjernes fra bygninger, destrueres korrekt og i et sikkert arbejdsmiljø, så stoffet ikke kommer ind i vores fødevarer.

fakta om PCB

PCB er en miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggemateria-ler som fuger og malinger mv. i perioden 1950-1977. Stoffet hav-de stor holdbarhed og tekniske egenskaber, som kunne forbed-re bygningsdelenes funktioner. Anvendelsen af PCB i byggema-terialer har været for-budt siden 1977. PCB er bl.a. hormonfor-styrrende, kræftfremkaldende, fosterbeskadigende og giftigt. i 2009 fastsatte Sundhedsstyrel-sen aktionsværdier for indholdet af stoffet i indeluf-ten.

PCB vandrer mellem materia-lerne og kan spredes til byg-ningsdele, der oprinde-ligt ikke indeholdt stoffet. F.eks. kan PCB fra fugemasse trænge ind i om-givende beton eller mursten, og det kan spredes som støv eller dampe i bygninger.


115

imod PCB-forurening i danske bygninger bliver tilve-jebragt, står Kommunekemi klar i kulissen med en sikker og effektiv behand-lingsløsning, som kan håndtere og afgifte de fremtidige mængder af PCB-bygningsaf-fald fra Danmark.

Kommunekemi har mange års erfaring med behandling af farlige, miljøskadelige stoffer - også PCB.

”Vi rådgiver i alle spørgsmål fra pakning og sortering på byggepladsen til efter-følgen-de transport og korrekt højtemperaturfor-brænding af det PCB-holdige bygningsaffald. Vi samarbejder med en række eksperter, som gør os i stand til at formidle en samlet løsning på de fleste PCB-opgaver,” siger virk-somhedens tekniske direktør Ole Kristensen.

Han tilføjer: ”Kommunekemi har landets bedste fa-

ciliteter til at forbehandle og forbrænde for-skellige typer af PCB-holdigt bygningsaffald, f.eks. termoruder, fuger, beton, rammer, karme, facader og jord. Behandlingsproces-sen tager afsæt i den danske lovgivning for hånd-tering og destruktion af PCB.”

Virksomheden behandler alle grader af PCB-forurenet materiale, og er som det eneste anlæg i Danmark godkendt til at be-handle materialer med et PCB-indhold over 50 ppm. Gennem forbrænding ved tempe-raturer over 1100 grader destrueres PCB-

indholdet, og energien skaber efterfølgende nytte som fjernvarme og elektricitet

”Vi henter og behandler i dag PCB-holdige materialer sammen med andet far-ligt affald. Affaldet tilføres vores forskel-lige affaldsgruber. Her bliver det homoge-niseret, blandet med andet affald og tilført vores roterovne, hvor affaldet forbrændes ved mindst 1.100°C. Den høje temperatur nedbryder PCB fuldstændigt,” oplyser Ole Kristensen.

Kommunekemis behandlingsproces opfylder alle regler om håndtering og de-struktion af PCB.

”Kommunekemi følger udviklingen og sammensætningen af PCB-holdigt byg-ningsaffald tæt. Vores nuværende faciliteter er tilstrækkelige til at behandle de aktuelle mængder af PCB-affald. Vi forventer dog, at en større del af den ældre danske bygnings-masse skal PCB-renoveres. Derfor arbejder vi på at etablere selvstændige faciliteter til hånd-tering af det PCB-holdige bygningsaf-fald. Det vil bl.a. forbedre mulighederne for at håndtere termoruder og skære PCB-holdige bestanddele fra, så det meste af glasset kan genanven-des,” pointerer Ole Kristensen.

Kommunekemi i Nyborg behand-ler alle grader af PCB-forurenet materiale, og er som det eneste anlæg i Danmark godkendt til at

behandle materialer med et PCB-indhold over 50 ppm.


116

Af | Sinnet Ellehauge Haag, Kommunikationskoordinator, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Rester af kemikalier, spraydåser, batterier, glasskår, ligthere og computerspil. Det er bare nogle af de typer problemaffald, som Vejle Kommune samler ind hos borgerne ved 12 årlige fortovs-indsamlinger.

Spraydåsen skal op af skraldespanden

Det er snart 25 år siden, ordningen med en fortovsindsamling af problemaffald blev ind-ført i dele af det, der før den seneste kom-munalreform udgjorde ’gamle Vejle Kom-mune’. Dengang - som nu - var det rester af kemikalier, batterier, spraydåser, glasskår og andet farligt eller problematisk affald, der blev lagt i de gule kasser til problemaffald.

Indsamlingen af det problematiske af-fald fungerede godt. Rigtig godt. Faktisk funge-rede ordningen så godt, at man på-tænkte at indføre den i hele den nye store kommune efter kommunesammenlægnin-gen; men så opstod der et problem – og det var ikke et problem, man kunne lægge i den gule kasse.

I midten af 2005 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods – den såkaldte ADR-bekendtgørelse. Heri blev der bl.a. stillet en række krav til transport, em-ballering og mærkning.

”Det viste sig, at vores indsamlings-ordning ikke var i overensstemmelse med de nye regler,” fortæller Karen Lübben,

souschef hos AffaldGenbrug i Vejle Kommune. ”Så vi måtte i gang med en større udredning af ord-ningen i forhold til, hvilke farlige stoffer, der blev indsamlet med

ordningen, hvordan affaldet blev emballeret og transporteret fra

husstandene til genbrugspladsen i Vejle, hvor kasserne blev sorteret.”

Vejle Kommune fik i 2006 en dispensation fra ADR-reglerne – en

dispensation som var gældende, indtil de nye regler trådte i kraft 2007.

> vejle kommune har ca. 48.000 husstande, som får besøg af stor-skraldsbilen 12 gange om året. Storskraldsbilen medtager også de gule kasser til problemaffald.

> vejle Kommune indsamler ca. 350 tons affald om året i de gule kasser til problemaffald. Kasserne indeholder bl.a. omkring 290.000 batterier og 62.000 spraydåser om året!

> Ca. 16% af kassernes indhold er decideret farligt affald.

> 2% er småt elektronik i form af ure, mobiltelefoner, bip-bip spil, elektriske tandbørster, krøllejern og lignende.

> De resterende 82% af det indsam-lede affald er bl.a. tom emballage fra små malerbøtter og olie, glas-skår, porcelæn, ødelagte krukker og spejle.

> Selvom det ikke er farligt af-fald, er det helt i overensstem-melse med vores anvisninger at komme den type affald i de gule kasser.

> uden de gule kasser til problem-affald ville langt flere batterier, spraydåser, glasskår og porce-

læns-kopper med stor sandsynlig-hed ende i skraldespanden, hvor det ikke hører hjemme.

> langt det meste farlige affald, der håndteres i kommunen, kommer dog ind via genbrugspladser-ne. Det er helt naturligt, da den gule kasse har sine begrænsninger for, hvor store og tunge emner, der kan og må komme i kassen.

> Over 90% af det farlige affald, der håndteres i kommunen, afleveres på genbrugspladserne, hvor de helt store fraktioner er malings-rester i store spande og akkumu-latorer, der udgør 65% af alt det farlige affald.

fakta om farligt affald i vejle Kommune

Producentansvaret - hvordan går det? Mandag den 20. juni 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København

Indsamling af elektronikskrot skal hæves fra de knap 60% af den markedsførte mængde til 65% inden

2020, og batterierne fra de nu knap 40% til 45% i 2016. Kan producentansvaret løfte opgaven? Og

hvordan? Bedre, billigere og minde bureaukratisk?

Konferencen præsenterer det kommende elektronikskrotdirektiv og diskuterer de hidtidige erfaringer

med producentansvaret. Hvilke problemer møder producenter, kommuner og behandlere?

Hvordan kan vi blive bedre til at hæve både indsamlingsmængden og kvaliteten på vejen mod et res-

sourceeffektivt Europa?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.500,-Ikke-medlemmer 4.050,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk


Udvalgsformand, Søren Peschardt, glæder sig over, at en forholdsvis simpel og miljørigtig ord-ning for indsamling af farligt affald kan bestå, trods de skrappe krav i lovgivningen.

117

Tilpasning til nye kravEfter en målrettet indsats lykkedes det at få skabt sammenhæng mellem den praktiske virkelighed, som ordningen skulle fungere i og kravene i bekendtgørelsen, og da den nuværende Vejle Kom-mune blev en realitet efter kommunalreformen, blev ordningen udbredt til hele den nye kommu-ne.

”I dag har alle private husstande en gul kasse til problemaffald stående, som de kan stille ud til fortovskanten 12 gange om året,” fortæller Søren Peschardt, som er formand for Natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune. De kan også få kassen tømt på genbrugspladsen, hvis de fore-trækker det.

I dag er alle gule kasser til problemaf-fald i Vejle Kommune UN-godkendte, hvilket også er trykt på kasserne. Kasserne er desuden forsynet med en orange label med påskriften ”FARLIGT AFFALD (fra husstan-de – kan indeholde farligt gods)”.

”Et af de krav i bekendtgørelsen, som vi måtte slås lidt med, var kravet om, at kas-sen skulle være indrettet sådan, at skarpe og spidse genstande ikke kunne komme i kontakt med det evt. farlige gods,” fortæller

Karen Lübben. ”Vi overvejede derfor at lave skillerum i kassen, eller helt at forbyde bor-gerne at bruge kassen til skarpe genstande. Heldigvis fik vi af Beredskabsstyrel-sen ac-cept på, at det var en udmærket procedure at informere om, hvilken type affald, der måtte komme i kasserne, og hvordan kas-serne skulle pakkes. Så det er, hvad vi gør i dag, og indtil videre er der ingen problemer med sammenblanding af skarpe og spidse genstande og det øvrige affald.”

AffaldGenbrug har også indarbejdet de lovgivningsmæssige krav i udbudsmate-riale for indsamlingsordningen. Her bliver der stillet krav til entreprenørerne om, at de til enhver tid skal overholde kravene i ADR-bestemmelserne til kørsel med vores problemaffald, der kan inde-holde farligt gods. Det kræver ikke den store eksamen og ADR-bevis men en mindre basisuddan-nelse, så chaufføren er bekendt med de risici, der kan forekomme ved kørsel med farligt gods. Hertil har chaufføren et sikker-hedskort for vejtransport med i bilerne, hvor forholdsregler for chaufføren er beskrevet, hvis nu uheldet er ude.

Udvalgsformand, Søren Peschardt, glæder sig over, at en forholdsvis simpel og miljø-rigtig ordning for indsamling af farligt affald kan bestå, trods de skrappe krav i lovgivningen.

”Det er meget vigtigt, at det farlige og miljøbelastende affald ikke ender i skralde-spanden og i forbrændingsanlæggene,” si-ger han. ”Derfor skal vi have nogle fleksible og velfunge-rende ordninger, der gør det let for borgerne at sortere affaldet, så det kan blive behandlet rigtigt, og så ressourcerne i affaldet kan udnyttes. Vi har nogle gode og borgervenlige affaldsordninger i Vejle Kom-mune – og sådan skal det gerne blive ved med at være.”


118

Af |

Af | René Møller Rosendal og Niels Remtoft, RenoSam

At der er PCB i bygge- og anlægsaffald er ikke en nyhed, men ikke desto mindre er diskussionen blusset op igen politisk. I nabolandene Sverige og Norge har man for længst taget hånd om pro-blematikken, mens man i Danmark har ignoreret PCB-problemet til trods for kendskab til omfang, herunder de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Problemstillingen kræver tydeligere regler, øget fagligt fokus og klarere information og kommunikation om risikoen: Hvordan sikrer vi fremad-rettet et bedre samt klarere regelgrundlag?

PCB i bygge- og anlægsaffald

I RenoSam går vi ind for, at man genanven-der mest muligt – også nedknust bygge- og anlægsaffald. Vi ønsker ikke at genanvende for enhver pris , eller for at vi kan nå EU-målene. En lang række materialer kan med fordel nyttiggøres og genanvendes i bygge- og anlægsprojekter, og bliver det i stadig højere grad.; men RenoSam har også et po-litisk ønske om, at vi kun genanvender dét, der er miljømæssigt forsvarligt. Hvis noget ikke kan genanvendes, så skal det håndte-res på anden fornuftig måde for eksempel ved destruktion eller deponering.

Vi skal sikre, at det, der genanvendes som ’rent’ bygge- og anlægsaffald, også er det. Vi SKAL ikke genanvende noget, der senere viser sig at være forurenet, og som ødelægger for eksempel vigtige drikke- og grundvandsressourcer eller stiller kommu-ner og affaldsselskaber over for gigantiske erstatningsansvar.

Manglende regulering og kortlægning af problemets omfangPCB har siden 1977 været forbudt at an-vende. Miljøstyrelsen har siden forbudet gennem bekendtgørelser fjernet PCB fra transformatorer og kondensatorer. Derimod er der ikke etableret en aktiv regulering

med henblik på at fjerne PCB fra andre kil-der. De seneste fem år er der fokuseret på elastiske fugemasser, maling, termoruder samt vandringen af PCB ind i omkringlig-gende bygningsdele og i jord.

I dag ved man ikke helt præcist, hvor udbredt PCB i danske bygninger er, og i hvilke koncentrationer PCB evt. forekom-mer, men vi har behov for en hurtig kort-lægning af problemet og dets omfang. Der er ingen tvivl om, at PCB er farligt og kan optages i kroppen ved indtagelse, gen-nem indånding og via hudkontakt – men hvor stort er problemet egentlig og i hvilke mængder? Vi har ikke behov for panikløs-ninger, men at finde nogle reelle og fornuf-tige grænseværdier.

Generelt sker den største udsættelse af befolkningen for PCB via indtagelse igennem fødevarerne, idet PCB ophobes i fødekæden. Herudover kan den enkelte tillige være udsat for PCB fra byggemateria-ler, som herved yderligere bidrager til PCB indtaget via afdampningen. I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggemateria-ler, sker der en afgivelse af PCB, hvorved PCB optages i kroppen via indånding. Dette bidrag til eksponering for PCB vil primært bestå af lavt chlorerede PCBer, mens bidra-

get fra kosten i højere grad består af PCB med et højere indhold af chlor. Udsættelsen for PCB fra indeklimaet kan måles i blodet, og svenske undersøgelser har vist forhø-jede PCB-niveauer i blodet hos beboere i bygninger med PCB-fuger.

vi har brug for klare regler I dag kan sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald genanvendes uden tilladelse i form af:

1. Natursten, f.eks. granit og flint.2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten).3. Beton.4. Blandinger af materialer fra natursten,

uglaseret tegl og beton.5. Jern og metal.6. Gips.7. Stenuld.

Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald for-stås bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende ma-terialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anven-delsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Af-


Teknik & Miljø / April 2011

119

faldet må således ikke indeholde forure-nende stoffer herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand - for eksempel imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.

Intentionerne i lovgivningen er, at det er kommunerne, der skal vurdere, hvornår affal-det kan betragtes som ’rent’ - en vurdering, som har været af meget forskellig karakter. Det er fysisk umuligt at se om affald af en sådan karakter er rent eller forurenet, når en bygning først er revet ned og kørt gennem et nedknusningsanlæg - og der ikke efterføl-gende er noget dokumentationskrav.

Uden en overordnet national vejledning og regulering er der høj sandsynlighed for forskel i kommunal praksis, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det er nødvendigt, at myndighederne tilvejebringer et klarere re-gelgrundlag, der tydeligt præciserer rammer for udførelse, herunder specifikke krav ved anmeldelse, dokumentation, kontrol, tilladel-se og anvisning i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald.

Der er brug for nationale retningslinjer og rammer stukket ud af de centrale myn-digheder, som sagtens kan spille sammen med det kommunale selvstyre.

KildesorteringHvis PCB skal lokaliseres og frasorteres, så sker det bedst i forbindelse med selve renoveringsopgaven eller nedrivningen af en bygning via kildesortering. Det er som tidligere beskrevet, umuligt at se i et læs sorteret bygningsaffald, der leveres til et nedknusningsanlæg, om det indeholder PCB eller andre miljøfremmede stoffer.

Forud for nedrivningen bør der derfor ske en miljøgennemgang eller en kortlæg-ning af bygningen inden nedrivning eller renovering. På denne måde kan bygherren eller entreprenøren fra starten identificere, hvor der befinder sig miljøskadelige stoffer som for eksempel asbest, bly og PCB, og dermed sikre at disse materialer frasorteres og behandles som farligt affald - alternativt destrueres på Kommunekemi. Entrepre-nøren eller bygherren bør efterfølgende indsende dokumentation til kommunen for, hvordan affaldet er behandlet – som man for eksempel gør det på jordområdet.

AnmeldeordningFor at kommunen kan føre tilsyn med, at PCB-forureninger i bygninger frasorteres, er det nødvendigt, at kommunerne orienteres om alle relevante renoverings- og nedriv-

ningsprojekter, inden de i gangsættes. En anmeldeordning er alfa-omega for at kom-munerne orienteres om eventuelle igang-værende renoveringer eller nedrivninger og hermed muligheden for at føre et korrekt tilsyn, der kan sikre en korrekt frasortering ved kilden.

Alternativt kunne indføres regler om stikprøvekontrol eller et dokumentations-krav af rent bygge- og anlægsaffald, inden det går videre til genanvendelse - tilsva-rende det affald, som i dag deponeres, eller lettere forurenet jord, som genanvendes. Det er RenoSam vurdering, at der er stor inspiration at hente fra andre regler på mil-jøområdet, som har været velfungerende i mange år.

Det er vigtigt, at branchen i samarbejde sikrer en fortsat genanvendelse, men sam-tidig også har en garanti for miljøet og men-neskers sundhed fremadrettet opretholdes. Derfor skal der skrides til handling nu.

Når først en bygning er revet ned og kørt gennem et nedknusningsanlæg, er det fysisk umuligt at se, om affald af en sådan karakter er rent eller forurenet.

Ark

ivfo

to: K

im H

auga

ard

/Mid

tjys

ke M

edie

r/S

can

pix


120

Af | Poul Møller, Revas, og Niels Remtoft, RenoSam

siden 1. januar 2010 har virksomheder haft frit valg, når de skal have håndteret deres kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald. det gælder også det farlige affald, men hvornår er farligt affald egentlig kildesorteret, genanvendeligt farligt erhvervsaffald?

Hvornår er farligt affald genanvendeligt?

Som alle i affaldssektoren ved, trådte affaldsreformen i kraft den 1. januar 2010. Reformen var resultatet af en lang proces, der startede i 2002. i sommeren 2007 indgik folketingets partier, med undtagelse af enhedslisten, en aftale om affaldssektorens organisering.

et væsentlig element i de nye regler er, at affaldsproducenter har frit valg, når de skal have håndteret deres kildesortere-de, genanvendelige erhvervsaffald (Kge). Konkret betyder det, at de selv kan vælge, hvem der for eksempel skal indsamle og behandle deres Kge, så længe de lever op til nogle nærmere fastsatte krav.

et af kravene er, at den vognmand, indsamler eller behandler, affaldsprodu-centerne vælger, skal være registreret i det nationale affaldsregister, som kan findes på Miljøstyrelsen hjemmeside.

Hvad er kildesorteret, genanvendeligt farligt affald?Mange affaldsfraktioner er nemme at klassificere som kildesorteret genanven-deligt erhvervsaffald. eksempelvis kan nævnes papir, pap, karton samt embal-lageaffald af glas, plast, metal og træ. Af-faldsproducenterne har pligt til at sikre, at væsentlige dele af disse – genanven-

delige – fraktioner genanvendes. Det samme gælder genanvendelige fraktio-ner af farligt affald, men her er det ikke så entydigt at foretager en klassificering.

Det drejer sig især om de fraktioner, der er sammensatte. en sammensat affaldsfraktion er i dette tilfælde sam-mensat af forskellige fraktioner, hvor en eller flere er ’farlige’ og en eller flere er ’ikke-farlige’. Som eksempler kan næv-nes spraydåser, oliefiltre, fixervæske, kølervæske, spildolie, malerbøtter eller emballager, der indeholder (rester af) miljøfremmede stoffer. er det kildesorte-ret genanvendeligt farligt affald?

Hvad siger Miljøstyrelsen?Det eneste sted, vi har kunnet finde, hvor Miljøstyrelsen udtaler sig om dette spørgsmål, er i et høringsnotat af 25/2-2009 (side 18): Heraf fremgår det at;

”Miljøstyrelsen vurderer, at sammen-satte affaldsfraktioner, der består af farligt genanvendeligt erhvervsaffald og ikke genanvendeligt erhvervsaffald ikke umid-delbart kan håndteres som genanvende-ligt erhvervsaffald. Det fremgår af afsnittet om kildesortering, at affaldet skal sendes til sortering/ forbehandling inden der bli-ver frit valg for den genanvendelige del”.

efter vores opfattelse, betyder Miljøstyrelsen vurdering, at hele den sammensatte fraktion skal være genan-vendelig, for at det kan klassificeres som kildesorteret genanvendeligt farligt affald. Har en affaldsproducent kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, skal de håndteres efter de nye regler om frit valg.

Til gengæld vil den sammensatte fraktion skulle følge de kommunale reg-ler (regulativer), hvis blot en af delfrak-tionerne ikke kan genanvendes.

Hvad betyder det så?i forhold til de tidligere nævnte eksem-pler betyder det, at fraktioner kun undta-gelsesvis kan klassificeres som kildesor-teret genanvendeligt farligt affald. For spraydåser er metallet typisk genanven-deligt, men ikke resterne i spraydåsen. For oliefiltre kan olien (måske) genan-vendes, men ikke filtret. For mange væ-skers vedkommende skal der typisk ske en forbehandling og/eller rensning, før væske kan genanvendes.

Kendetegnet for de sammensatte fraktioner er således, at de typisk består af en eller flere fraktioner, der kan gen-anvendes og en eller flere fraktioner, der skal deponeres eller forbrændes.


121

” I det midlertidige affaldsregister kan man finde en række virksomheder, der er registreret som ’indsamlingsvirk-somheder for kildesorteret genanven-deligt erhvervsaffald’. Ifølge registeret indsamler nogle af virksomhederne for eksempel oliefiltre, kølervæsker og spraydåser. Under forudsætning af, at vi har forstået Miljøstyrelsens vurdering korrekt, er disse tre fraktio-ner ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.

Spraydåser hører til de affaldsfraktioner, der er sammensatte. en sammensat affaldsfraktion er i dette tilfælde sammensat af forskellige fraktioner, hvor en eller flere er ’farlige’ og en eller flere er ’ikke-farlige’.

Kommunens ansvarDet er kommunernes ansvar at etablere ordninger for deponerings- og forbræn-dingsegnet affald, der sikrer en korrekt miljømæssig behandling af sådanne typer affald. For at løfte dette ansvar, bør kom-munerne for sammensatte affaldsfrak-tioner af ovennævnte karakter have pligt til at etablere ordninger og/eller foretage konkrete anvisninger. Affaldsproducenter-ne bør tilsvarende have pligt til at følge de kommunale ordninger/anvisninger. Det er da også sådan, at vi forstår reglerne.

Kommunerne skal selvfølgelig, i det omfang det er muligt, etablere ordnin-ger eller foretage konkrete anvisninger, således at de sammensatte fraktioner sorteres og/eller forbehandles på en måde, der sikrer at den genanvendelige del efterfølgende bliver genanvendt.

Er affaldsregisteret retvisende?i det nationale affaldsregister kan af-faldsproducenter finde aktører, der kan indsamle og behandle deres kildesor-teret genanvendelige erhvervsaffald. i det midlertidige affaldsregister kan man finde en række virksomheder, der er regi-streret som ’indsamlingsvirksomheder for kildesorteret genanvendeligt er-

hvervsaffald’. ifølge registeret indsamler nogle af virksomhederne for eksempel oliefiltre, kølervæsker og spraydåser.

under forudsætning af, at vi har for-stået Miljøstyrelsens vurdering korrekt, er disse tre fraktioner ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.

Det bekymrer selvfølgelig RenoSam, da affaldsregisteret kan give affaldspro-ducenterne det indtryk, at de frit kan væl-ge, hvem der for eksempel kan indsamle og behandle sådanne sammensatte frak-

tioner, selvom det efter vores opfattelse ikke er tilfældet.

Hertil kommer, at det er vanskeligt - for ikke at sige umuligt - for kommuner-ne at løfte deres ansvar, for så vidt angår forbrændings- og deponeringsegnet far-ligt affald, i det omfang at sammensatte fraktioner smutter udenom de kommu-nale ordninger.

Det midlertidige affaldsregister er i skrivende stund ved at blive gjort per-manent. virksomheder, der ønsker at blive registreret, skulle anmode om dette senest den 1. marts 2011.

i RenoSam håber vi, at der skabes en sammenhæng mellem det perma-nente affaldsregister og de øvrige regler i bekendtgørelsen, således at såvel kommuner som affaldsproducenter har de bedste muligheder for at løfte det ansvar, som de er pålagt i den nye affaldsbekendtgørelse.

Der er nok også behov for at gøre det mere klart for alle, hvornår farligt affald er kildesorteret, genanvendeligt farligt affald, og hvornår det ikke er det. vi delta-ger naturligvis gerne i et sådan oplys-ningsarbejdet, hvis for eksempel Miljøsty-relsen mener, at der er behov for det.

Ark

ivfo

to: T

y S

tan

ge/

Sca

np

ix

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – ProdUCenTAnsvAr

122

Af | Frederik Madsen, BatteriForeningen - Foreningen af danske producenter og importører af tørbatterier

De kommunale udgifter til batteriindsamling er meget forskel-lige, viser tallene fra det første år, og de første estimater holder kun, hvis der sker effektiviseringer. Skal vi blindt sætte afgiften op, eller skal kommunerne lære af hinanden og blive bedre? Producenterne mener JA

Vil kommunerne lære af hinanden?

Den 1. januar 2009 trådte den længe ventede nyordning for indsamling af batterier i kraft. Man kan undre sig over, at batterier har fået deres eget direktiv i stedet for at være en del af den almindelige regulering af WEEE; men vi kan så altid glæde os over, at kaffemaski-ner, blinkende sutsko eller medicinsk måle-udstyr ikke også har fået deres eget direktiv.

I det følgende vil jeg udelukkende beskæftige mig med de bærbare batterier, altså ikke industribatterier og bilbatterier.

Som bekendt førte batteridirektivets krav om borgernær indsamling til, at finansierin-gen af selve indsamlingen ikke kunne ske via affaldsgebyret på ejendomsskattebillet-ten som det sker for WEEE, og i stedet blev der indført en afgift på batterier til finansie-ring af kommunernes udgifter. Selvom der i løbet af fire år skal tilstræbes fuld omkost-ningsdækning, kan kommunerne ikke regne med at se de faktisk anvendte beløb på deres konto, idet fordeling af indtægterne fra afgiften ikke sker i forhold til de faktiske udgifter, den enkelte kommune har afholdt, men sker efter den såkaldte DUT-nøgle.

Det er der så kommet en hel del admi-nistration ud af, ikke bare i virksomhederne, men i høj grad også i staten og i de enkelte kommuner, som hvert år skal opgøre deres

Ark

ivfo

to: e

lvig

Han

sen/

Bio

foto

/Sca

npix

13 ton batterier i 2009, hvilket indbragte kr. 9,7 mio. i afgifter til dækning af kommunernes udgifter; Kommu-nerne kunne dog ikke holde det estimerede niveau. De anvendte samlet kr. 15,1 mio. til batteriindsamling, såle-des at der nu mangler ca. kr. 5,4 mio. i kassen.


123

omkostninger til indsamlingen af batte-rier, selvom det i realiteten er umuligt og i forhold til den enkelte kommunes økonomi noget nær ligegyldigt.

Miljøstyrelsen har begået en omfat-tende rapport om indsatsen det første år, og det er ikke uinteressant læsning, hvis man da ellers interesserer sig for noget så arbitrært som separat batteriindsamling.

den gode nyhedFørst den gode nyhed: I alt indsamlede kom-munerne 1.407 tons brugte batterier. Den officielle totale markedsførte mængde bat-terier var 3.613 ton - svarende til, at 39% af de markedsførte batterier blev indsamlet det første år. Regeringen har i sin affaldsstrategi 2009-2012 fastsat et mål på 45% i 2012, så vi er ganske godt på vej, og det er i hvert fald et meget højt tal i betragtning af, at der ikke tid-ligere har været nogen koordineret indsam-ling af batterier i Danmark, og i betragtning af, at producenterne først i 2010 kom i gang med at opfylde deres forpligtelse til at gen-nemføre offentlige informationskampagner.

Så det tegner godt, vi håber at trenden holder, at de høje tal ikke skyldes den i Dan-mark så frygtede pulterkammereffekt, som altså i dette tilfælde skulle betyde, at bor-gerne har tømt pulterkammeret for brugte batterier, med et højt indsamlingsresultat til følge det første år.

I øvrigt er det relevant at spørge, hvor de 61% af batterierne, som IKKE blev indsam-let, er blevet af. Selvom batterierne stort set

ikke indeholder tungmetaller, og selvom det er tvivlsomt, om det overhovedet miljøøkono-misk kan betale sig at indsamle og behandle brugte batterier, så har de dog ikke noget at gøre i forbrændingsanlæggene.

den dårlige nyhedDa Miljøministeren i 2008 fremsatte forslag til den lov, der skulle implementere bat-teridirektivet, vurderede han, at indsamlin-gen pr. husstand ville koste 2-5 kr. årligt, således at der med 2,6 mio. husstande ville skulle bruges kr. 5-13 mio. årligt. Med en anslået mængde solgte batterier på 3.700 tons, blev afgiften fastsat til kr. 2,70 pr. kg.

Estimatet for solgte batterier holdt, rent faktisk blev der solgt 3.613 ton batterier i 2009, hvilket således indbragte kr. 9,7 mio. til dækning af kommunernes udgifter; men ak, kommunerne kunne ikke holde det esti-merede niveau, de anvendte samlet kr. 15,1 mio. til batteriindsamling, således at der nu mangler ca. kr. 5,4 mio. i kassen.

Talmateriale, som Miljøstyrelsen har fremlagt, viser, at kommunernes udgifter svinger meget, og da der foreløbig kun er talmateriale for ét år, som endda i mange tilfælde er præget af, at man har været i en etableringsfase, er det vanskeligt allerede nu at konkludere fra materialet; men noget tyder på, at det er mest effektivt ikke at have for mange forskellige indsamlingsord-ninger. De fleste kommuner har tre forskel-lige ordninger, men nogle har både fire, fem og seks forskellige ordninger. Imidlertid er

en enkelt kommune med to forskellige ind-samlingsordninger således både blandt de ti kommuner, der har den højeste indsamling pr. borger, og blandt de ti kommuner, med den laveste omkostning pr. indsamlet kilo.

vil kommunerne lære af hinanden?Det turde være oplagt, at opgaven nu er, at kommunerne lærer af hinanden med det for-mål at opnå den højeste indsamling til den la-vest mulige pris, idet der faktisk ikke er grund til at sætte afgiften op, hvis alle kommuner kan følge eksemplet fra de mest indsamlings- og omkostningseffektive kommuner. Miljø-styrelsens materiale er i denne forbindelse forbilledligt. Desværre har vi konstateret, at de kommunale organisationer allerede efter det første år har forlangt afgiftsforhøjelse, et ønske Miljøstyrelsen har tænkt sig at efter-komme, til trods for, at vi kun har erfaring fra det første år, og til trods for, at det oprindeligt blev proklameret, at der først efter fire år skulle tilstræbes fuld omkostningsdækning.

Det lover ikke godt. De danske udgifter til indsamling, genanvendelse, registrering og information gør, at det i forvejen er kost-bart at markedsføre batterier i Danmark. Jo flere omkostninger, des flere batterier vil komme ind via kanaler, hvor disse udgifter kan undgås. Batterier kan således fuldt lov-ligt sælges via internet fra udlandet, uden krav til betaling til miljøfesten af nogen art.

Vi starter en dårlig spiral, hvis ikke vi står sammen om at holde udgifterne nede. Det bliver de gode græder og de onde ler.

”Det er der så kommet en hel del administration ud af, ikke bare i virksomhederne, men i høj grad også i staten og i de enkelte kommuner, som hvert år skal opgøre deres omkostninger til indsamlingen af batterier, selvom det i realiteten er umuligt og i forhold til den enkelte kommunes økonomi noget nær ligegyldigt.


124

Kommunerne skal kompenseres for indsamling af elskrot

Producenter af elartikler til husholdninger vælter i dag mange opgaver og omkostnin-ger over på kommuner, affaldsselskaber og i sidste ende borgerne. Det er i strid med princippet om, at forureneren betaler. Det er ligeledes i strid med EUs WEEE-direktiv, der pålægger producenterne et ansvar om at tilbagetage elskrot og behandle det mil-jømæssigt forsvarligt for egen regning. Hvis der ikke tages hånd om problemet, vil kom-munerne være tvunget til enten at forringe servicen eller sætte affaldsgebyret op for borgerne. Ingen af delene kan accepteres.

Problemet er, at incitamentet for pro-ducenterne til at udvikle mere miljøvenlige produkter er mindre, når omkostningerne ved indsamling væltes over på kommuner, affaldsselskaber og borgere. Situationen er på ingen måde acceptabel, da der er tale om håndteringen af et miljø- og sundheds-farligt affaldsprodukt. Ideen bag WEEE-direktivet er jo netop, at producenterne skal motiveres til at udvikle miljøvenlige produk-ter, og at vi håndhæver princippet om, at forureneren selv betaler.

For at sikre borgerne mod gebyrstig-ninger, forringet service og miljøskadelige produkter har Socialdemokraterne frem-sat et forslag om en ny ansvarsfordeling. Ansvarsfordelingen indebærer, at producen-

terne skal betale for indsamlingen af elskrot fra borgerne ved at kompensere kommuner og affaldsselskaber for deres arbejde. Der-med vil Danmark komme på niveau med EU-kommissionens anvisninger og standar-den i andre EU lande. Samtidig sikrer vi, at producenterne har større incitament til at anlægge en miljøvenlig produktion. Vi sikrer ligeledes, at borgerne fortsat opnår en god service uden gebyrstigninger.

RenoSam anslår, at ansvarsfordelingen vil kunne spare kommunerne for 40-60 mio. kr. årligt. Beløbet er hele 60-80 mio. kr., hvis man medregner de øgede udgifter som følge af Kommissionens seneste revision af direktivet. Det er mange penge i en tid, hvor kommunernes økonomiske råderum er stærkt begrænset

Der er mange fordele ved en ny an-svarsfordeling. Derfor håber jeg også, at re-geringen og Dansk Folkeparti vil være med til at samarbejde om at finde en løsning ved de kommende forhandlinger. Der skal i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne er indstillet på at sørge for, at producenterne lever op til deres ansvar, og at Danmark ligger på niveau med andre lande i EU. Sådan sikrer vi forbruger-nes rettigheder og forbedrer miljøet.

Af | Benny Engelbrecht (MF), forbrugerordfører, Socialdemokraterne


125

RenoSam har gennem en år-række oplevet at producen-terne af elektronik i stigende grad overvælter opgaver og omkostninger til håndteringen af elskrot på borgerne, kommu-ner og affaldsselskaber. Der-for er det glædeligt at denne problemstilling nu bliver rejst i Folketinget

Kommuner og affaldsselskaber har i mange år indsamlet elskrot (WEEE) fra borgere med stor succes. RenoSam skal under-strege, at vi gerne fortsætter med dette, da vi synes, det er en rigtig god løsning for borgerne og miljøet.

I april 2010 blev der udstedt en revide-ret Elskrotbekendtgørelse, der understøtter tendensen til, at producenterne kan vælte opgaver og omkostninger på borgere, kom-muner og affaldsselskaber. Konsekvensen er, at kommunerne enten skal sætte affalds-gebyret op eller servicen over for borgerne ned. RenoSam, og de øvrige kommunale parter, har i en årrække advaret Miljøstyrel-

sen mod denne tendens. Desværre uden held.

Vi henvendte os derfor i 2010 til såvel Miljøministeren som Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, hvor vi rejste pro-blemstillingen. Vi har gjort gældende, at vi finder det urimeligt, at borgerne skal betale et større affaldsgebyr eller opleve en ringere service, alene fordi producenterne vil spare penge. Især når elskrot siden 2006 har været omfattet af et producentansvar. Det bør være producenterne, der bærer det økonomiske ansvar for håndtering af elskrot, så det bliver en del af deres produktionsomkostninger.

forslag om ny ansvarsfordelingVi har netop peget på, at der skulle gøres noget ved ansvarsfordelingen mellem pro-ducenter og kommuner/affaldsselskaber. Derfor er vi naturligvis glade for, at Socialde-mokraterne nu fremsætter et lovforslag, der har til formål at ændre ansvarsfordelingen i den retning vi også ønsker. Vi håber selvføl-gelig, at der er bred opbakning i Folketinget bag lovforslaget og dets intentioner.

For RenoSam er det afgørende, at der findes en løsning, der fortsat sikrer, at det er nemt og enkelt for borgerne at komme af med deres elskrot. I forbindelse med

behandlingen af lovforslaget, er det derfor vigtigt, at man overvejer, hvordan den ind-samlingslogistik kommuner og affaldssel-skaber har etableret kan indgå i løsningen.

En række af vores nabolande har fundet tilfredsstillende løsninger på denne udfor-dring. Det bør vi også kunne i Danmark,

RenoSam stiller gerne sine erfaringer og viden til rådighed, derfor har vi til hensigt at kontakte Folketingets Miljø- og Planlæg-ningsudvalg, når lovforslaget fremlægges. Hvilket sandsynligvis vil være sket, når denne artikel trykkes.

Giv producenterne ansvaret!

Producenterne skal finansiere håndteringen af borgernes elskrotAf: Mads Jacobsen, formand for RenoSam

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – genAnvendelse

126

Af | Søren Svenningsen, direktør Dansk Flaskegenbrug og formand Brancheforeningen for Flaskegenbrug

Knapt 90% af den samlede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse

Selvfølgelig skal vi genbruge flasker

Igennem snart 100 år har vi i Danmark haft tradition for at genbruge flasker – hvilket vil sige, at tomme flasker er blevet indsamlet igennem bl.a. de kommunale indsamlings-ordninger (kuberne og genbrugspladser) og leveret til Flaskegenbrugsbranchens sorte-ringsanlæg, hvor flaskerne er blevet sorteret og efterfølgende skyllet/renset og videre-solgt til aftapning af bl.a. vin. Ca. 95% af al vin og spiritus aftappet i Danmark tappes så-ledes på genbrugsflasker håndteret igennem Flaskegenbrugsbranchens systemer.

Knapt 90% af den samlede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse. Flaskegen-brugsbranchen håndterede i 2010 ca. 95% af denne indsamlede tonnage svarende til ca. 120.000 tons. Ca. 40% af de indsam-lede tonnager genbruges til aftapning af vin og spiritus. Den resterede tonnage på ca. 80.000 tons genanvendes i form af skår som råvarer på glasværker, herunder pri-mært glasværket i Holmegaard.

Miljømæssig rigtig løsningGenbrug af flasker er ud fra et miljømæssigt perspektiv den mest optimale løsning – der forbruges således 85% mindre energi ved håndtering og skylning af genbrugsflasker end ved produktion af nye flasker. Det er bl.a. dokumenteret i det af Miljøstyrelsen udarbej-dede projekt vedrørende genbrug af danske vinflasker (nr. 556/2000), hvori der tillige ta-ges højde for, at en del af flaskerne transpor-teres til skyllerier og aftapning i udlandet.

hvad er problemet?I forbindelse med vedtagelse af Forårspak-

Knapt 90% af den sam-lede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse.

Ark

ivfo

to: H

ein

e Pe

der

sen

/BA

M/S

can

pix

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – genAnvendelse

127

” Alle er bekendt med, at Flaskegen-brugsbranchen arbejder ihærdigt på at få ændret reglerne igen, således at emballageafgiften igen sættes op.

ken i 2009 besluttede et flertal i Folketinget at nedsætte emballageafgiften for vin- og spiritusflasker fra kr. 1,60 til kr. 0,80. Hvorfor er dette et problem i relation til genbrug af flasker? Det illustreres nok nemmest ved at prisen på en genbrugsvinflaske solgt til aftapning i Danmark i 2010 var kr. 2,30 og pr. 1. januar 2011 er prisen kr. 1,50. Da en ny flaske er blevet kr. 0,80 billigere - som følge af afgiftsnedsættelsen - har Flaskegen-brugsbranchen ligeledes været nødsaget til at nedsætte prisen med et tilsvarende beløb. Det kan naturligvis kun lade sig gøre, såfremt Flaskegenbrugsbranchen kan reducere omkostningerne med et tilsva-rende beløb, og dette betyder i praksis, at kostprisen for glastonnagen skal nedsættes betydeligt.

Ved en genbrugsprocent på 25% vil pri-sen per ton glastonnage skulle nedsættes med kr. 400, og da afregning af glastonna-gen fra det kommunale regi har været po-sitiv med ca. kr. 200 pr. ton, var konsekven-sen, at kommunerne fra 1/1 2011 blev mødt med et betalingskrav på kr. 200 pr. ton. Det kan tilføjes, at prisniveauet generelt fra 1. januar 2011 endte med en negativ afregning på ca. kr. 100 pr. ton. Flaskegenbrugsbran-chen har derfor været nødsaget til at accep-tere en betydelig omkostningsstigning, og dette er naturligvis ikke holdbart i længden; men branchen har fundet dette nødvendigt, for at kunne vinde tid i forhold til at finde en løsning, som kan sikre branchens fremtid.

status i dagDer er ingen tvivl om, at 2011 er et år, hvor alle aktørerne ser tiden an. Alle er bekendt med, at Flaskegenbrugsbranchen arbejder ihærdigt på at få ændret reglerne igen, så-ledes at emballageafgiften igen sættes op. Hovedparten af de kommunale indsamlings-ordninger leverer fortsat glastonnagerne til Flaskegenbrugsbranchen, da under ti kom-muner har valgt en skårløsning, og derfor fravalgt at en del af flaskerne genbruges. De fleste aftaler er dog kun gældende for 2011, og der er derfor fortsat stor usikker-hed med hensyn til den fremtidige model.

fremtiden for genbrugDer er ingen tvivl om, at de tidligere regler i enhver henseende gavnede en genbrugsløs-ning. Løsningen var økonomisk rentabel for kommunerne (positiv afregning af glaston-nagen) og til gavn for miljøet. Ændringerne pr. 1/1 2011 ændrer ikke på det faktum, at genbrug er miljømæssigt den rigtigste løsning; men kommunernes økonomi er blevet væsentlig forringet (negativ afregning af glastonnage). Spørgsmål er imidlertid, om der er et attraktivt og brugbart alternativ.

Eneste alternativ i dag er at levere glastonnage til et glasværk til oparbejd-ning af skår. Der er aktører på det danske marked, der tilbyder en sådan løsning, og således modtager glas direkte indsamlet i de kommunale ordninger. Erfaringerne herved er endnu sparsomme, og det er derfor fortsat uafklaret, hvilken kvalitet af skår,der kan håndteres i disse regier. Selv om løsningen - for visse kommuner, som geografisk er tæt på oparbejdningsanlæg-get - på nuværende tidspunkt kan være et økonomisk relevant alternativ til genbrugs-løsningerne, bør man være varsom med at vælge denne løsning, da omkostningerne med stor sandsynlighed vil komme til at stige betydeligt, når det faktiske behov for sortering af skårene bliver afklaret.

Ingen vej tilbageValget mellem en genbrugs- og en skår-løsning er et meget vigtigt valg. Hvis en virksomhed inden for Flaskegenbrugsbran-chen først lukker, er det ikke realistisk at opstarte aktiviteterne igen. Et valg mellem en genbrugs- og skårløsning er derfor ikke kun et økonomisk valg, men et holdnings-valg og et valg der kan betyde et definitivt farvel til en god og miljørigtig tradition, som

sikrer genbrug af glasflasker. Endvidere bliver konsekvensen af valget, at der opstår et monopol, da der som bekendt kun findes et glasværk i Danmark, og dette er sjældent hensigtsmæssigt for prisdannelsen.

Kamp til det sidsteSelv om fremtiden for Flaskegenbrugsbran-chen fortsat er usikker, så tror branchen, at genbrugssystemet vil overleve i fremtiden – enten som følge af, at emballageafgiften igen forhøjes eller i tillid til, at branchen finder en fornuftig økonomisk løsning med kommunerne til gavn for miljøet.

efterskrift:Selv om Brancheforeningen for Flaskegen-brug har gjort alt for at få en fornuftig afkla-ring på baggrunden for afgiftsnedsættelsen, har dette ikke været muligt. Regeringen har henvist til, at nedsættelsen giver et merprovenu til statskassen på mellem kr. 40-80 mio. Ifølge forarbejderne til lovforsla-get kommer indtægterne på kr. 155 mio. fra såkaldte adfærdseffekter. Med andre ord forudsætter regeringen, at der sælges bety-deligt mere vin, som følge af en afgiftsned-sættelse på kr. 0,80. Ekstra afgifter på kr. 155 mio. forudsætter, at samtlige danskere køber fem ekstra flasker vin i Danmark om året. Dette vil naturligvis påvirke folkesund-heden, og regering forudsætter derfor også, at sundhedsomkostningerne til behandlin-ger af alkoholikere vil stige med kr. 35 mio. Det eneste positive er, at sidstnævnte ikke blive aktuelt, da en nedsættelse af afgiften på kr. 0,80 naturligvis ikke på nogen måde har ændret vores vaner med hensyn til ind-køb og forbrug af vin.

Konklusionen er derfor også, at der ikke er substans i de af regeringen forudsatte ind-tægter, og at facit derfor bliver, at lovændrin-gen ødelægger et velfungerende genbrugs-system og påfører kommunerne en betydelig meromkostning – som af regeringen selv anslår til at andrage godt kr. 100 mio.

Hvis der er noget fornuft til i verden, så sidder Brancheforeningen og øvrige støtter med rigtig gode argumenter på hånden for at få den uforståelige lov ændret.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – AffAldssorTerIng

128

Af | Nils Olsen, chef for Marked & Udvikling, Knud Jensen, affaldskonsulent, Tine Madsen, kommunikationsmedarbejder AffaldPlus

Den rene byggeplads: Intet plast eller flamingo fra de udpakkede vinduer flyver rundt på pladsen, og det gips, der var i overskud, ligger pænt sorteret i containe-ren til samme formål. Alle anvisnin-ger for sortering og håndtering af byggeaffald er overholdt, og genanvendelsen af byggeaf-faldet er høj. Sådan bør en byggeplads se ud under og efter et større byggeri.

Hos AffaldPlus ønsker vi at sætte fokus på at optimere styringen af affaldshåndte-rin-gen på byggepladser, og derfor brugte vi vores byggeri af en administrationsbygning i 2010 til at opsamle erfaringer på dette område. Hvilke udfordringer er der ved at håndtere affaldet, og er der i virkeligheden et behov for bemandede containerpladser for at få optimeret affaldshåndteringen? Det var nogle af de spørgsmål, som vi ville forsøge at afdække … og hvis ikke et pro-fessionelt af-faldsselskab skulle kunne styre sit eget affald – hvem kan så?!

forberedelsesfasen Virksomheder har pligt til at sortere deres affald - herunder byggeaffald - i hoved-grupper og frak-tioner efter kommunens anvisninger. Som bygherre lagde vi derfor i aftalerne med hovedentre-prenøren og den rådgivende ingeniør vægt på disse krav til styring af byggepladsens affaldshånd-tering. Der blev opstillet containere på byggeplad-sen til blandt andet gipsaffald, tagpap, stort brændbart, plastik m.v. Endvidere indgik vi aftale med en transportør om at levere og tømme di-verse fraktioner samt registrere og veje disse. Vi mente, at vi havde taget højde for alt, og så frem til en ren bygge-plads og en masse genanvendelige materia-ler under vores beskedne byggeri.

sådan gik detDet gik fint i starten - affaldet blev sorte-ret korrekt i de respektive containere. Der var kun få fag-grupper til stede på pladsen og derfor få fraktioner, som affaldet skulle sorteres i. Den tendens som hurtigt viste sig ved vores byggeri var, at jo flere forskel-lige faggrupper, der arbejdede på pladsen, desto ringere blev sorteringen - især mod afslutningen af byggeriet. Plast endte i stort brændbart, gipscontaineren blev fyldt med dåser, glas og dagrenovation – der var ingen forståelse for affaldssortering. Når først der står en stor container, virker den som en magnet, der tiltrækker alt affald uanset type og størrelse. Vores aftale med krav

til affaldshåndtering indgået med hoved-entreprenør og rådgivende ingeniør blev altså ikke efterlevet. Ønsket om den rene byggeplads endte som en illusion.

AffaldPlus har ikke været specielt uhel-dige med de samarbejdspartnere, vi valgte. Vi mener i stedet, at vores forsøg afslørede håndværkeres og byggeleders generelle holdning til håndtering af affald på bygge-pladser: Hvis bare vi kan smide affaldet op i en stor container, har vi gjort, hvad vi skulle. Dertil hører også, at vi ikke havde gjort vo-res forarbejde godt nok.

Ikke affaldsansvaret bevidstEfterfølgende når vi ser tilbage på proces-sen, kan vi se, at styringen og kommuni-kationen mellem alle parter kan forbedres. Allerførst skal bygherren gøre sig klart, hvad han ønsker, og fortælle det til entreprenør og rådgiver i god tid før byggeriets start - helst i udbudsfasen. Næste hurdle er hold-ningen til affald og sortering. Folk involveret i byggeriet er sjældent deres affaldsansvar be-vidst. Som bygherre bør man løbende påpege vigtigheden af korrekt affaldshånd-tering. Procedu-ren for sortering skal have et fast punkt på bygge- og sikkerhedsmø-der, og byggepladslederen skal vejledes i at oplære håndværkerne i korrekt sortering. Al-lervigtigst er en god og tydelig skiltning på alle containere med piktogrammer sammen med løbende instruktion og dialog med alle faggrup-per om affaldssorteringen.

Illusionen om den rene byggepladsAffaldPlus lægger op til dialog og nye tiltag for at optimere håndteringen af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter.

• AffaldPlus er et fælleskommunalt affaldsselskab, der ejes af seks kommuner på Syd- og vestsjælland.

• AffaldPlus betjener 300.000 borgere og 30.000 virksomheder.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – AffAldssorTerIng

129

Man bør endvidere indarbejde en forpligtelse i byggeaftalen, så manglende overhol-delse udløser betaling i form af en bod eller endnu bedre en bonus for god performance. Som vo-res aftale var skruet sammen, var der ingen konsekvenser af for-kert eller rigtig adfærd hverken for entrepre-nør eller rådgiver. En forpligtelse er vigtig for, at entreprenør og byggepladsleder aner-kender deres ansvar og får forståelse for vigtigheden af korrekt sortering. Håndvær-kerne gør nor-malt kun det, de får besked på, og under tidspres er det affaldssorterin-gen, der ignoreres.

Kommunen fører tilsyn med, at regula-tivets formål og bestemmelser overholdes, men AffaldPlus bekendt er det meget sjæl-dent, at kommunens tilsyn kommer på byg-gepladserne. Ingen myndighed viste sig på vores byggeplads før ved ibrugtagningen, hvor der primært var fokus på brandkrav. Ligeledes synes der ikke at være nogen kobling mellem bygge- og miljømyndighe-den på dette område.

dialog e ejen fremVores erfaringer viser, at der behov for kon-stant ”sorteringshjælp”, hvis man vil sikre værdierne i affaldet og efterleve kravene om korrekt håndtering af byggeaffaldet. Derfor skal der sættes fokus på byggeplad-sernes håndtering af affald. Kommuner, entreprenører, affaldsselskaber, bygherrer m.v. er nødt til at gå i dialog for at ændre

den generelle holdning til byggeaffald, som beklageligvis synes at være: Hvor er den store container?

Hos AffaldPlus har vi lært, at følgende konkrete initiativer kan øge sorteringen og dermed genan-vendelsen af byggeaffald:

•Tydeligeresorteringskraviudbudsmateriale

•Kortfoldertilallefaggrupperomsorteringog håndtering af affaldsfraktioner – på uden-landsk efter behov

•Opstartsmøderomaffaldshåndtering på fagenterpriseniveau

•Etableringafaflåstcontainerplads på byggepladsen

•Tydeligmærkningafcontainereogbe-holdere med piktogram og tekst for de materialer der må komme i fraktionen

•Kravomregelmæssigoprydningpåbyg-gepladsen. ”Orden skaber orden”

•Evt.ansættelseafservicemedarbejder til at stå for sortering og oprydning

Plast endte i stort brændbart, gipscon-taineren blev fyldt med dåser, glas og dagrenovation – der var ingen forståelse for affaldssortering.

den mobile og bemandede containerplads

AffaldPlus´ forslag til en løsning på de større byggepladsers be-hov for konstant sorteringshjælp er en bemandet containerplads.

Hver faggruppe på byggeplad-sen skal have små truck contai-nere på hjul. For eksempel skal elektri-kerne have containere til kabler, kobber og plast, mens tømrerne skal have til stort og småt brændbart, gips og pap. Containerne kan sammensæt-tes i sæt og med forskellige farver, som viser hvilke fraktio-ner, de skal bruges til og hvilken håndværkergruppe, der ”ejer” sættet. Dette gør det muligt at føre statistikker over affaldet fra de enkelte fagområder. De små containere skal stå lige i nærhe-den af, hvor arbejdet udføres, så håndværkeren ikke skal bevæge sig væk med sit affald. De skal også være så mobile, at de kan stå på stilladser. Når en enhed eller hele sættet er fyldt, afhen-tes de af pladsens servicegrup-pe og stilles ved den eksterne containerplads. Her vil special-uddan-nede folk fra AffaldPlus finsortere affaldet, så der kan opnås de bedste priser på gen-brug, deponi og forbrænding.

Det mobile containersystem gør det let for håndværkeren at komme af med sit affald på den rigti-ge måde. Samtidig er

gevinsterne bedre økonomi, statistik og højere sikker-

hed som følge af min-dre rod.

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – AffAldsforeByggelse

130

Af | Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent

Folks tryghedsfølelse daler proportionelt med, at mængden af affald, der ligger smidt i deres bo-ligområde, stiger, viser en undersøgelse. Rene og pæne omgivelser skaber modsat en umiddelbar glæde, og det er derfor blevet organisationen Hold Danmark Rents mission at skabe et gladere Danmark ved at ændre danskernes adfærd, så de ikke smider affald

Skrald skaber utrygge boligområder

Mængderne af affald på gaderne og i naturen stiger – og udover det åbenlyse problem i, at det ser grimt ud, er det skidt for miljøet og dyrene samt koster mange penge at fjerne – så har det konsekvenser, som vi i Danmark ikke tidligere har taget højde for. Det herreløse affald er nemlig starten på en dårlig spiral, som fører til utryghed i lokalområdet.

dårlig spiral skal vendesEn undersøgelse foretaget af den engelske udgave af Hold Danmark Rent ”Keep Bri-tain Tidy” viser, at en stor del af dem, som er utilfredse med deres lokalområdes udse-ende, samtidig føler sig utrygge i området.

Selvom en tilsvarende undersøgelse først er ved at blive sat i gang her i landet af Hold Danmark Rent, så er der allerede indikationer i andre af Hold Danmark Rents analyser på, at danskerne også generes af affaldet. Blandt andet tilkendegiver 46%, at det i ”høj grad” eller ”meget høj grad” påvirker deres oplevelse af for eksempel en tur på stranden, hvis der ligger affald. At det generer, er ikke ny viden, men at skraldet ligefrem skaber utryghed, er specielt.

Selvom det her er nyt for Hold Dan-mark Rent, så giver det god mening. Det, der ofte sker, er, at når først der ligger lidt affald, så kommer der hurtigt mere til. Det kommer til at ligne et sted, man ikke behø-ver at passe på. Der kommer måske graf-fitimalere forbi, og inden længe er området et sted med dårlig energi, hvor folk føler sig utilpasse og utrygge. Det er den spiral, Hold Danmark Rent gerne vil have vendt i boligområder over hele landet.

skrald bekymrer lige så meget som terrorismeUdover at det påvirker befolkningens tryg-hedsfølelse, så bekymrer skraldet også en stor del af befolkningen. Faktisk viser den engelske undersøgelse, at folk er mere bekymrede over, hvordan der ser ud i deres lokalområde, end over den globale opvarm-ning, som ellers har haft en meget højere grad af mediedækning over hele verden. Bekymringen over, hvordan lokalområ-det fremstår, er helt oppe på niveau med bekymringen for terrorisme. Hele 63% af befolkningen bekymrer sig om disse to em-ner - kun finanskrisen og voldelig kriminali-tet står højere på listen. Da vi kulturelt kan sammenligne os med den engelske befolk-ning, er der god grund til at tro, at billedet vil være noget nær det samme i Danmark.

Det er tankevækkende, at de emner, som folk bekymrer sig om i deres hverdag, ikke nødvendigvis hænger sammen med det, som medier og politikere gerne vil have, at de skal bekymre sig om. Menne-sker vil gerne føle sig trygge og glade – og det hænger meget sammen med, hvordan de har det lige dér, hvor de befinder sig … og de befinder sig mere dér, hvor affaldet gør deres kvarter grimt og utrygt end dér, hvor drivhuseffekten får isen til at smelte. Det betyder jo ikke, at man ikke skal be-kymre sig om de store spørgsmål, men det siger måske noget om, at der skal kigges på det lokale, før folk kan begynde at foku-sere på det globale.

glæden begynder lokaltHos Hold Danmark Rent bruger vi ofte vendingen ”Mindre skrald – mere glæde”,

og som organisation er vi meget opmærk-somme på, at hvis danskernes skraldead-færd skal vendes, så er en del af løsningen at starte lokalt, så hver enkelt føler den glæde, det er at bo og færdes i et rent og pænt kvarter.

Det har blandt andet ført til udviklingen af en lang række såkaldte ’værktøjskasser’, så både privatpersoner, virksomheder og andre nemt kan gå i gang med at få bugt med skraldebunkerne i lokalområdet.

Blandt disse værktøjskasser finder man blandt andet én kaldet ”Rent kvarter”. Den giver hr. og fru Træt-af-Skrald redskaberne til selv at starte en god spiral i deres egen boligforening, kvarter eller på deres vej. Den indeholder for eksempel motivati-onsfolder og plakat til at få andre beboere med på ideen, drejebog til afholdelse af en ”rengøringsdag”, veste, handsker, affalds-snappere og sække samt artikler til både evt. beboerblad og lokalavis. På den måde kan den rene spiral sprede sig til resten af lokalsamfundet, så de kan blive inspirerede til selv at gå i gang. På sådan en fælles op-samlingsdag, kan det pludseligt være sjovt at skabe mindre skrald og mere glæde…

god skraldeadfærd skal gøres coolSkrald – skrald ikke? Teenagere og unge tænker nok ikke så meget på kvarterets udseende, tryghed eller glæde, når de beslutter sig for, om de skal smide skrald fra sig eller ej. Det kan være svært at være cool, hvis man som ung ikke gør som de andre. Det kan være én af forklaringerne på, hvorfor hele 57% af de unge mellem 15-27 år indrømmer, at de kan finde på at smide affald fra sig, hvor de går og står.

forsynIng – AffAldsforeByggelseTeknik & Miljø / April 2011

131

Hos Hold Danmark Rent er overbevis-ningen, at hvis vi skal have et renere land, så skal de gode vaner grundlægges endnu tidligere. Igen starter det lokalt - på den enkelte skole. Derfor har vi også fået udvik-let en værktøjskasse i form af et undervis-ningsforløb til faget natur/teknik målrettet 3.-6. klasse … og der er ingen løftede pege-fingre at spore i materialet – kun oplevelser, opgaver og vigtig viden.

Vi ved, at mange forældre har lært deres børn, at det er forkert at smide affald. Vi tror på, at vi kan være med til, at de tidligt i livet får en viden og ægte forståelse for emnet og ikke bare får at vide, at ”det må man ikke.

Undervisningsmaterialet kan downloa-des ganske gratis af lærere – og alle andre – på www.holddanmarkrent.dk.

så simpelt - og så sværtVærktøjskasserne og projekterne bliver ved og ved. Også virksomheder, organisa-tioner og kommuner kan tage deres del af ansvaret for at skabe et renere og gladere Danmark ved hjælp af alt fra affaldskampag-ner, over strandrensningsdage til corporate voluntering, hvor medarbejderne får fri en dag til at gøre rent i lokalområdet.

Mulighederne er mange, og det er pa-radoksalt, at det i sidste ende blot handler om, at alle lærer at tage deres affald med til nærmeste skraldespand – til glæde for alle.

Folks tryghedsfølelse daler proportionelt med, at mængden af affald, der ligger smidt i deres boligområde, stiger.

definition af en værktøjskasse hos hold danmark rent

værktøjskasserne er meget for-skellige, men fælles for dem alle er, at det er en samling af kon-krete redskaber, viden, erfaringer og gode råd. De skal gøre med-lemmer af Hold Danmark Rent, frivillige og andre interessenter i stand til selv at gå i gang med alt fra et skoleprojekt over en opsamlingsdag til et stort projekt eller en kampagne.

se alle værktøjskasser på:

www.holddanmarkrent.dk/page/vaerktoejskasser/

Ark

ivfo

to: l

ind

a H

enri

ksen

/Sca

np

ix

EUs affaldsdirektiv1 sætter nye mål for gen-anvendelsen af affald. Direktivet nævner, at der senest i 2020 skal ske en genan-vendelse på mindst 50% af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdnin-gerne. Det indebærer, at der senest i 2015 skal indføres særskilt indsamling for disse materialer. Ideen med tiltaget er at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet.

Løsningen kan derfor være, at kom-munerne må ind og vurdere, hvordan man kan øge indsamlingseffektiviteten i allerede eksisterende ordninger. Dette gælder i særdeleshed ordninger for plast og metal. Der kan også blive tale om en udbygning med ordninger til kildesortering af flere materialer (plast, metal, pap). Videre kan det blive relevant at overveje etablering af kildeopdelte indsamlingssystemer for tørre materialer med henblik på efterfølgende mekanisk sortering.

UndersøgelsenDa det ikke tidligere har været undersøgt, om Danmark vil kunne leve op til et mål

om 50% genanvendelse i 2020 iværksatte Miljøstyrelsen en undersøgelse2 , som kunne bidrage til en foreløbig afklaring af, om dette var muligt. Undersøgelsen blev afrapporteret i 2010.

Der er benyttet data fra Danmarks Stati-stik i kombination med emballagedata samt udtræk fra Miljøstyrelsens ISAG database. Data for produkters materialesammensæt-ning og levetider er hentet fra litteraturen. I undersøgelsen indgik over 300 varegrupper, hvor materialesammensætning og levetid er bestemt.

Undersøgelsen så kun på den del af vareforbruget i husholdningerne, hvor pro-dukterne – herunder emballage- indeholdt mindst ét af de nævnte materialer (glas, metal, papir/pap og plast). Disse materialer kaldes i det følgende ”fokusmaterialer”.

Der er anvendt en simpel model til fremskrivning af affaldsmængden frem til 2020. Fremskrivningen er sket ved at vurde-re den faktiske vækst fra 1975 til 2006 samt forventningen til vækst i forbruget frem mod 2020.

hovedkonklusioner Undersøgelsen viser, at det er muligt at op-fylde genanvendelsesmålsætningen i 2020 under forudsætning af, at den relative sam-mensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020. Alternative realistiske udvik-lingsforløb for to store varegrupper viste dog, at materialesammensætningen kan ændres på en sådan måde, at det kan blive nødvendigt at etablere mere effektive ind-samlingsordninger rettet mod for eksempel plast, hvor indsamlingseffektiviteten i dag ikke er særlig høj.

Beregningerne viste også, at afgræns-ningen af relevante varegrupper kan få betydning for målopfyldelsen samt at beregningen af mængden af indsamlede materialer til genanvendelse også kan være afgørende. Skal toiletpapir eksempelvis indgå som en del af forsyningsmængden eller bør det holdes ude, fordi toiletpapir typisk ikke ender som husholdningsaffald men i spildevandet? Bør udnyttelse af metal fra slaggeresten indgå i mængden indsam-let til genanvendelse?

Tabel 1. Affald fordelt på fokusmaterialer. 1000 tons. Noter:


132

Af | konsulent Ole Kaysen, Econet AS

En undersøgelse viser, at det er muligt at nå en genanvendelse på 50% i 2020 af materialerne glas, metal, papir og plast i husholdningsaffaldet under forudsætning af, at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020

Affaldsdirektivet udfordrer kommunerne

1) europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/eF af 19. november 2008 om affald og ophævelse af visse direktiver.

2) vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet, Miljøprojekt Nr. 1328, 2010.

3) Den valgte profil tilbageskriver forsyningen med 5 % fra 2000 til 1975. Forsyningen frem-skrives her med 0 % for perioden 2008-2010 og med 3 % fra 2011 til og med 2020.

Materialer glas Metal Papir Plast Total

Affaldsmængde i 2005 123 138 540 148 949

Affaldsmængde i 2020 148 208 676 238 1.270

Relativ ændring 2005 til 2020 20% 51% 25% 61% 34%

Noter: Tabel 2. indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i affald. (Alle tal i pct.)


133

ProjektresultaterAffald og sammensætningProjektet opstillede en fremskrivningspro-fil,3 som anvendtes på den historiske tids-række, der indeholdt forbruget i husholdnin-gerne 2001-2007.

Den forventede stigning i affaldsmæng-den af fokusmaterialer er på 321.000 tons i løbet af perioden svarende til en årlig gen-nemsnitlig vækst på 1,1%. (Tabel 1).

Sammensætningen af fokusmateria-ler forventes at ændre sig i perioden 2005 til 2020. Den største relative stigning vil formentlig ske for plast. Udviklingen går mod en stigende mængde plast blandt fokusmaterialerne.

I undersøgelsen er virkningen af et alternativt vækstforløb for to store varegrup-per vurderet. Der er set på udviklingen i både emballagemængden og i forbruget af aviser, ugeblade, reklamer etc. Netop disse varegrupper forventes at udvikle sig ander-ledes end de generelle udviklingstræk.

Emballagebranchen vurderer, at sam-mensætningen af emballager vil ændres, idet der sker en udfasning af navnlig glas

men også i en vis udstrækning af metal. Forbruget af aviser, reklamer o. lign (målt i mængde) forudses at falde på grund af vigende annoncering. Disse trends er der regnet på og ændringer i sammensætnin-gen er illustreret i Figur 1.

Figur 1 viser affaldsmængdens størrelse, som den udvikler sig under den anvendte fremskrivningsprofil - samt affaldsmængden i 2020, hvor emballagesammensætningen er ændret og hvor forbruget af aviser og uge-blade er reduceret ifht. 2005.

GenanvendelsesmålUndersøgelsens resultater peger på, at Danmark tilsyneladende kan opfylde målet om 50% genanvendelse. Vurderingen er ba-seret på en sammenstilling af oplysninger om indsamling af genanvendelige materia-ler til genanvendelse i 2005 og 2020 og de beregnede affaldsmængder for samme år.

Af Tabel 2 ses det, at den samlede ind-samlingseffektivitet af fokusmaterialer fra husholdninger i 2005 er beregnet til 51,8% (44,6 + 3,3 + 3,9) og i 2020 til 50,8%. Forudsætningen er, at vi her medregner

metaludvinding fra slagge samt at andelen af biler, der ophugges, når 91%.

KonklusionDet kan blive sværere at nå 50% genan-vendelse. Andelen af metal og plast (typisk emballage) i dagrenovationen må forventes at stige. Der er tale om fraktioner, der tradi-tionelt er vanskelige at indsamle i bolignære henteordninger såvel som i bringeordninger i kuber eller på genbrugspladser.

Det kan også blive sværere at nå de 50% genanvendelse fordi indholdet i papir-fraktionen ændres, idet andelen af de ”let indsamlede” papirkategorier som aviser og reklamer reduceres. Det bliver derfor nød-vendigt i højere grad at gå efter kontorpapir, brevforsendelser etc. for at opretholde en høj indsamlingsprocent for papir.

2005 2020indsamlet mængde til genanvendelse – grundscenario 44,6 42,2

indsamlet mængde til genanvendelse – inklusiv metal fra slagger + 3,3 + 3,8

Ny omfordeling af affald fraført genbrugsstationer - 0,3 + 0,5

inklusiv biler fra husholdninger – 69% af bilerne ophugges + 1,9 + 2,8

inklusiv biler fra husholdninger – 91% af bilerne ophugges + 3,9 + 4,8

Figur 1. Udviklingen i affalds-mængden 2020 (henholdsvis uden og med ændringer ifht

fremskrivningsprofilen).


134

Af | Irene Brandt

Kirkens Korshær har 230 genbrugsbutikker, hvor potentielt affald omsættes til varme kontanter til gavn for foreningens hjælpearbej-de. Den største af butikkerne ligger i Them syd for Silkeborg

Gods og guld i genbrug

Man er heldig, hvis man finder en plads på den store parkeringsplads ved Kirkens Kors-hærs genbrugsbutik i Them, for butikken har udviklet sig til et trækplaster hos kvalitets-bevidste genbrugskunder, som kommer langvejs fra for at gøre en god handel i butikken, der med sine 2.200 kvm. under tag er den største af Kirkens Korshærs 230 genbrugsbutikker.

Kaffe på kandenInden for i varmen tager Elis Andersen og Dora Nyberg fri fra arbejde for at drikke en kop kaffe sammen med Teknik & Miljøs udsendte medarbejder - og ikke mindst for at fortælle om genbrugsbutikken, som er ’arbejdsplads’ for cirka 50 frivillige.

” … og vi kan sagtens bruge flere - især mænd,” sukker Dora Nyberg, som har brug for de stærke mænd, når der skal flyttes

rundt på tunge møbler, hentes effekter ude i byen og andre forefaldende opgaver, som kan være svære at magte, når man er kvinde og dåbsattesten ikke længere er funklende ny.

De frivillige, som er organiseret i selv-styrende grupper, der hver har ansvaret for disponeringen i ét af forretningens vareområder, indtjente sidste år 1,1 mio. kr. som efter fradrag for husleje og forbrug ubeskåret gik til Kirkens Korshærs varme-stue i Silkeborg - og 2011 tegner til at blive endnu bedre. Indtjeningen i genbrugsbutik-ken i Them er mere end tre gange større end gennemsnittet for de 230 butikker, som sidste år tilsammen omsatte for 84 mio. kr. Antallet af frivillige i Them ligger også langt over gennemsnittet på 30 pr. genbrugsbutik.

1 2

Foto

: An

ette

Ro

ien


135

genbrugstøj er trendyEn tur gennem lokalerne, som de frivillige lægger stor personlig prestige i at indrette, så de udstillede varer kommer til deres ret, afslører, at møbler af syret eg er gået på pension, men også, at de tidligere ejere ikke har nænnet at smide dem i containe-ren med småt brændbart på genbrugsplad-sen sammen med møblerne af mdf- og spånplader. I stedet er de gedigne møbler endt hér. En dag vil møblerne sandsynligvis lide samme skæbne som teaktræsmøbler-ne fra 50erne og 60erne og genopstå som noget af det mest trendy inden for innovativ boligindretning.

Bøger er en anden stor varegruppe, og kvaliteten er langt bedre, end når biblio-tekerne holder ’udsalg’ af brugte bøger. Deres tidligere ejere har haft valget mellem at sende dem til genbrug sammen med de

gamle aviser - eller at donere dem til gen-brugsbutikken - sikken et held, at de nu står hér på hylderne og ikke hænger som toilet-papir rundt omkring i miljøbevidste hjem.

Gammelt porcelæn og glasservice i et utal af forskellige designs er også til at købe for små penge - ligesom nips og brugte sko, der står side om side med et lille udvalg af varer fra produktionshøjskolen i Silkeborg, som dog skiller sig ud ved at være væsent-ligt dyrere end genbrugsguldet.

”Men det er tøjet, vi sælger mest af,” fortæller Dora og Elis, som begge er tilknyt-tet tøjgruppen. Gruppen sorterer alt det tøj, butikken modtager. Det dårligste sendes vi-dere til forskellige aftagere af klude, og det bedste prisfastsættes og hænges på bøjler og stativer sorteret efter størrelse.

”Kunderne, der køber tøj, er fra alle ge-nerationer, og som regel er der kø uden for

butikken, når vi åbner klokken 13, for der er rift om det bedste tøj. Vi køber også selv tøj fra stativerne - for meget er fejlkøb, som al-drig har været brugt. Så sent som i dag har vi fået tøj, hvori prismærkerne stadig sad,” konstaterer Dora, som selv er klædt i en smart, lilla striktunika, der er fundet blandt det donerede tøj i genbrugsbutikken.

Billederne til denne artikel er taget af fotograf Anette Roien, og mens hun fotograferer, kigger bladets udsendte, som bestemt ikke har købt genbrugstøj tidligere, på varerne. Jeg kom hjem med den yndig-ste sommerbluse til 15 kr.! Så til sommer er jeg - som Dora og tusindvis af andre kvin-der - med på den nye trend: genbrugstøj.

1Dora Nyberg (tv) og Elis Andersen er faste’medarbejdere’ i tøjafdelingen i genbrugsbutikken i Them.

3Svend bestyrer ’prutterummet’, som er det eneste sted i genbrugsbutikken hvor prisen ikke ligger fast. Her kan man købe stort og småt for enhver smag.

2Et barnebarn er flyttet hjemmefra og et hjem uden strygebræt er - som enhver kvinde ved - som en genbrugsbutik uden kunder.

4 Tid til fordybelse. Måske fandt denne kunde lige netop dén bog. Han havde glemt, at han en gang har læst med stor fornøjelse.

3 4


136

Af | konsulent Anders Christiansen, KL

Affaldsplanlægningen står over for nogle udfordringer i den kommende planperiode, som er vigtige at tage stilling til både på et politisk og et praktisk niveau. Det gælder for eksempel teknologi-udvikling på området og investeringer og placering af fremtidens infrastruktur i form af anlæg til affald og energi. Det gælder også indsatsen med affaldsforebyggelse, der har den højeste prioritet i affaldshierarkiet efter affaldsdirektivet - men ikke efter det hierarki ,der fremgår af affaldsbe-kendtgørelsen.

Udfordringer – i affaldsplanlægningen

Med den nye affaldsbekendtgørelse er det fastlagt, at næste 12-årige kommunale affalds-håndte-ringsplan skal udarbejdes senest den 1.januar 2013. Planen skal gælde i perioden 2013-2018 og skal dække perioden 2013-2024. Planen skal revideres mindst hvert 6. år.

Behov for nytænkning Den kommunale affaldsplanlægning ændrer fokus, i og med erhvervsaffaldet liberalise-res med implementering af EU-lovgivning. Kommunerne skal ikke længere lave ordnin-ger for genanvendeligt erhvervsaffald, men kan i stedet have fokus på strategiske sam-arbejder med lokal og regionale virksomhe-der om for eksempel affaldsforebyggelse, clean tech, vugge til vugge etc. - alle tiltag, der gentænker produktion ud fra et princip om bæredygtighed. Det kræver en ændret planlægning, som med fordel kan indgå i den næste affaldsplan.

Det er væsentligt, at kommunerne i de-res affaldshåndteringsplaner har en statslig ramme som udgangspunkt for den lokale

affaldsplanlægning, og at der sker en øget integration med den øvrige planlægning i kommunen, herunder kommuneplan, stra-tegisk energiplan, klima-plan og erhvervs- udviklingsstrategi m.m.

nationale planer Ifølge ændringen af miljøbeskyttelsesloven fra juni 2010 fremgår det, at miljøministe-ren skal ud-arbejde en 12-årig national plan for håndtering af affald. Denne plan skal indeholde:1) En analyse af den aktuelle

affaldshåndteringssituation2) En beskrivelse af den nationale

affaldspolitik3) En beskrivelse af prioriteringen på

affaldsområdet4) En beskrivelse af EU-mål og

nationale mål for håndteringen af de sam-lede affaldsmængder og de nødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nye indsamlings-ordninger og for udbygning af den eksi-sterende affaldsanlægsinfrastruktur

5) En beskrivelse af kriterierne for placerin-gen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald

6) En national kapacitetsplan for anlæg til bortskaffelse af affald og for anlæg, der nyttiggør blan-det kommunalt affald ind-samlet fra husholdninger

Tilsvarende fremgår det også af loven, at ministeren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af affald. Den nationa-le affaldsforebyggelsesplan skal indeholde:1) En beskrivelse af målene for

affaldsforebyggelse2) En beskrivelse af eksisterende

affaldsforebyggelsesforanstaltninger3) En beskrivelse af

affaldsforebyggelsespolitikker4) En beskrivelse og en vurdering af nye af-

faldsforebyggelsesforanstaltninger, som skal ledsages af relevante benchmarks

5) En beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af emballageaffald, herun-der genbrug af emballage.

Tilpas tidsfrister til virkeligheden, tak!Det kan undre, at de nationale planer ifølge lov og bekendtgørelse skal være færdig samme dato som kommunernes affalds-håndteringsplaner. Det vil i givet fald være 2. planperiode i træk, hvor kommunerne ikke har en samlet national strategi at tage afsæt i. Det burde ikke have været svært at regne dette ud, da bekendtgørelsen blev revideret kort før jul i 2010. Det fremgår også af af-faldsbekendtgørelsen, at de kommunale affaldshåndteringsplaner netop skal udarbejdes med ud-gangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan og ikke må stride mod denne.

For kommunerne er det således vigtigt, at den nationale plan ligger klar 1. januar 2012, så man politisk og praktisk kan for-holde sig til indholdet og indpasse mål, foranstaltninger og politikker i den kom-munale affaldshåndteringsplan. Alternativt

Det er væsentligt, at kommunerne i de-res affaldshåndteringsplaner har en statslig ramme som udgangspunkt for den lokale affaldsplanlægning. A

rkiv

foto

: Ter

kel B

roe

Ch

rist

en-s

en/B

iofo

to/S

can

pix

>

SKRALD ER GULD

www.niras.dkNIRAS A/S

NIRAS SIKRER, AT DIN VIRKSOMHED UDNYTTER VÆRDIERNE I JERES AFFALD OPTIMALT OG MILJØVENLIGT.

DET BETALER SIG.

Kasper Dam Mikkelsen

Klimachef

T: 4810 4482

E: [email protected]

Louise Kreilgaard

Kemiinginiør

T: 4810 4321

E: [email protected]

210x282_04_2011_Affald.indd 1 05-04-2011 13:29:27

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – UdBUd

138

Af | Advokat Annemette Thorgaard, Accura Advokatpartnerselskab

I udbudsretlige sammenhænge er der grænser for, hvornår og hvordan de ordregivende myndigheder kan kommunikere med de private leverandører.

Dialog fremmer forståelsen – også i EU udbud

Alle ved, at dialog fremmer forståelsen, men i udbudsretlige sammenhænge er der grænser for, hvornår og hvordan de ordregi-vende myndigheder kan kommunikere med de private leverandører. Det er særligt det generelle forhandlingsforbud og princippet om ligebehandling i EUs udbudsregler, der begrænser adgangen til dialog. Det betyder desværre, at mange ordregivende myndig-heder helt fravælger dialogen for at undgå at begå fejl, og det er en skam. Dialog er med til at fremme innovative løsninger, og dialog sikrer et optimalt indkøb. På sigt kan det derfor vise sig at være dyrt ikke at udnytte de muligheder for dialog, som EUs udbudsregler rent faktisk giver.

Hvor bred adgangen er til dialog i de tra-ditionelle EU-udbudsprocesser (offentligt og begrænset udbud) afhænger i høj grad af, hvor man er henne i udbudsprocessen.

dialog inden udbuddetFør udbudsprocessen iværksættes, er der relativt vid adgang til dialog med poten-tielle tilbudsgivere. Med denne dialog kan den ordregivende myndighed bl.a. opnå bedre kendskab til hvilke produkter m.v., markedet kan tilbyde, således at udbuddet kan tilrettelægges på en måde, der sikrer tidssvarende løsninger. De virksomheder, som har udført rådgivningsopgaver for ordregiveren inden udbuddet, behøver ikke uden videre at frygte at være afskåret fra at byde på den udbudte opgave. Efter praksis fra Klagenævnet for Udbud er det kun i de

konkrete situationer, hvor den pågældende rådgiver må antages reelt at have fået en mærkbar konkurrencefordel i forhold til andre tilbudsgivere, at rådgiveren kan være afskåret fra at byde på opgaven på grund af inhabilitet. Ved fornuftig tilrettelæggelse af en såkaldt ”teknisk dialog” med poten-tielle tilbudsgivere til brug for udarbejdelse af udbudsbetingelserne kan den ordregi-vende myndighed sikre, at der ikke opstår habilitetsproblemer.

dialog under udbuddet.Efter offentliggørelsen af udbuddet og indtil tilbudsfristens udløb er der lidt snævrere rammer for kontakten mellem den ordregi-vende myndighed og tilbudsgiverne, men der er fortsat adgang til dialog, så længe den sker på et objektivt og gennemsigtigt grundlag, der stiller alle lige. Der kan f.eks. afholdes spørgemøder, og den ordregiven-de myndighed kan præcisere eller supplere indholdet af det offentliggjorte udbudsmate-riale ved udsendelse af rettelsesblade.

Fra tilbudsfristens udløb og indtil beslut-ning om tildeling er truffet, er der dog meget snævre rammer for dialog. Forhandlings-forbuddet hindrer enhver form for kontakt mellem den ordregivende myndighed og tilbudsgiverne, der indebærer forhandling om grundlæggende elementer i tilbuddene. Efter Klagenævnets praksis er det endda den ordregivende myndighed, som har bevisbyrden for, at en eventuel kontakt med tilbudsgiverne ikke har angået grundlæggen-

skal staten ændre på de fastsatte frister, så det giver mening i virkelighedens verden, at udarbejde nye 6-årige affaldshåndterings-planer i kommunerne.

hvordan skal indsatsen finansieres?Finansiering af affaldsforebyggelse er en udfordring for kommunerne, da opgaven ikke kan gebyrfinansieres. Det fastslås klart i bemærkningerne til loven, at kom-munerne ikke har hjemmel til med virkning for borgere og virksomheder m.v., at lave forpligtende regulering vedrørende af-faldsforebyggelse.

KL foreslog ellers at kommunernes forebyggelsestiltag, som er en del af hel-heden i de kommunale affaldssystemer, skulle kunne gebyrfinansieres, men det blev der ikke noget af. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om affaldsforebyggel-se overhovedet skal indgå i de kommunale affaldsplaner.

Dette er paradoksalt. De danske affalds-mængder øges. Samtidig udgør affald en res-source, som med de rette teknologier og systemer kan udnyttes bedre, end vi gør det i dag.

vigtige ressourcer tabtDer kan gøres mere for at nedbringe den samlede affaldsproduktion - netop gen-nem forebyggelsestiltag; men der må følge penge med, hvis kommunerne skal spille en aktiv rolle i forbindelse med imple-mentering af den kommende nationale affaldsforebyggelsesplan.

Fremtidens affaldsplanlægning og af-faldsforebyggelse handler om, hvordan indsatsen med affald som ressource spiller sammen med klima-, energi- og miljømål, og at planlægning og forebyggelse fore-tages på en økonomisk rationel måde for borgerne, kommunerne, virksom-hederne og samfundet som helhed.

Der er således behov for en melding fra Miljøstyrelsen om, hvordan kommunerne skal forholde sig til dels de tidsmæssige sammenfald og dels om affaldsforebyggel-se bør indgå som element i de kommunale affaldsplaner eller andet steds.

>


139

de elementer eller på anden måde påvirket konkurrencen mellem de bydende. Myndig-heden må dog gerne have dialog med til-budsgiverne, når dialogen har karakter af en teknisk afklaring eller præcisering af tilbud-denes indhold, der ikke giver tilbudsgiverne mulighed for at ændre i deres tilbud.

Når beslutningen om tildeling er truffet, udvides rammerne noget for dialog med den vindende tilbudsgiver. Det skyldes, at der efter, at tildelingsbeslutningen er med-delt tilbudsgiverne, ikke længere er samme risiko for en fordrejning af konkurrencen mellem de bydende. Den ordregivende myndighed har derfor mulighed for at fore-tage visse præciseringer, korrektioner og justeringer i den endelige kontrakt med den vindende tilbudsgiver, så længe der ikke sker en forrykkelse i forhold til udbudsmate-rialet eller de andre tilbudsgivere, som ville have medført, at en anden tilbudsgiver ville have vundet udbuddet.

Konkurrencepræget dialogVed udbud af særligt komplekse kontrakter kan den ordregivende myndighed gøre brug af udbudsformen ”konkurrencepræget dia-log”. Det kan f.eks. være i forbindelse med udbud af et OPP-projekt (offentligt-privat partnerskab), hvor der stadig synes at være rum for nytænkning indenfor affaldsområdet. Den konkurrenceprægede dialog adskiller sig fra det begrænsede udbud derved, at der mellem prækvalifikationsfasen og tilbudsfa-sen er en dialogfase, hvor den ordregivende

myndighed kan drøfte alle aspekter af den udbudte opgave med de prækvalificerede virksomheder. De fleste, der har prøvet at deltage i en konkurrencepræget dialog er enige om, at resultatet er langt bedre krav-specifikationer og dermed langt bedre tilbud end i de traditionelle udbud.

forsyningsvirksomhedHvis den ordregivende myndighed er omfat-tet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, kan den frit vælge udbudsformen ”udbud med forhandling efter forudgående udbudsbe-kendtgørelse” i stedet for offentligt eller be-grænset udbud. Udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse ligner et begrænset udbud derved, at processen er opdelt i en prækvalifikationsfase og en til-budsfase. Den markante forskel fra begræn-set udbud er, at den ordregivende myndig-hed i tilbudsfasen har lov til at forhandle med tilbudsgiverne om eventuelle ændringer i deres tilbud. Det er f.eks. kommunale affalds-forbrændingsselskaber, der kan være omfat-tet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet og derved have adgang til denne form for dialog.

Brug mulighederne for dialogSom det fremgår af ovenstående er det en myte, at forhandlingsforbuddet hindrer enhver form for dialog i EU-udbud. Både ordregivende myndigheder og de private leverandører kan med fordel udnytte de udbudsretlige muligheder for dialog i langt højere grad, end de gør i dag.

Dialog er med til at fremme innovative løs-ninger, og dialog sikrer et optimalt indkøb. På sigt kan det derfor vise sig at være dyrt ikke at udnytte de muligheder for dialog, som EUs udbudsregler rent faktisk giver.

Mo

del

foto

: Ken

Dav

is/M

aste

rfile

/Sca

np

ix.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

e-handel

DIGITALE DIMSERKig ind i Tankegangs e-butik

og køb digitale dimser, der gør

det nemmere for kunderne at

betjene sig selv og sparer tid

for dig. Vi udvikler løbende nye

selvbetjeningsløsninger, som vi

kan installere på få dage.

Vælg menupunktet e-produkt-

vver på www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – genBrUgsPlAdser

140

2010 blev året hvor der kom landsdækkende regler for virksomheders adgang til genbrugspladser. Forligsparterne (alle partier undtagen enhedslisten) fortrød dog ordningen, så nu skal der laves en ny. Endnu engang har genbrugspladserne vist, at de kan sætte sindene i kog

Genbrugspladserne – har vi glemt formålet?

genbrugspladserne, er etableret for at give borgerne en enkel og nem måde a komme af med deres affald på.

Ark

ivfo

to: H

enri

k P

ynd

t S

øre

nse

n/B

iofo

to/S

can

pix

Teknik & Miljø / April 2011forsynIng – genBrUgsPlAdser

141

Af | Ole Morten Peterse, BOFA, og Niels Remtoft, RenoSam

I skrivende stund sidder en arbejdsgruppe bestående af Miljøstyrelsen og otte bran-cheorganisationer, som har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan man indretter en tilmeldeordning for virksom-heders adgang til de (fælles)kommunale genbrugspladser.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i april, og i maj måned skal Miljøministeren fremlægge et eller flere forslag for forligs-parterne bag affaldsreformen. Hensigten er at en ny ordning skal træde i kraft den 1. januar 2012.

For forligsparterne er det afgørende, at virksomhederne skal tilmelde sig for at bruge genbrugspladserne, samt at der er en mere direkte sammenhæng mellem brug og (gebyr)betaling.

Vi skal ikke anfægte politikernes motiver, men det er afgørende at have en forståelse for, hvad genbrugspladserne er for en stør-relse, når man ændrer på de juridiske vilkår.

genbrugspladserne er til for borgerneGenbrugspladserne, er etableret for at give borgerne en enkel og nem måde a komme af med deres affald på. Genbrugspladsen supplerer de ordninger, hvor affald hentes ved eller i nærheden af de enkelte hushold-ninger - som for eksempel dagrenovation, papir, pap, glas og storskrald.

På genbrugspladserne kan affald typisk sorteres i 20-40 fraktioner. Hermed sikres en effektiv sortering og en miljømæssig kor-rekt behandling af affaldet.

Genbrugspladserne er et åbent sted for borgerne (og virksomheder med mindre mænger affald), hvor fokus er på at få af-faldet sorteret rigtig og sikre en effektiv drift af pladserne. Det er afgørende, at det ikke opleves besværligt for borgerne og virk-

somhederne at komme på pladserne.Der er ca. 5,5 millioner borgere i Dan-

mark, der bor i ca. 2,6 millioner husstande – og de bruger genbrugspladserne flittigt. Det er naturligvis vigtigt, at den ordning, man nu vil lave for virksomhederne, ikke spolerer den succes genbrugspladserne har været hidtil.

hvor mange virksomheder vil tilmelde sig?Kommuner og affaldsselskaber har mange erfaringer med at give virksomheder ad-gang til genbrugspladserne. Uanset, hvilken ordning man har valgt, har den typisk vist sig at fungere til alles tilfredshed, efter et eller få år. Det gælder også den nationale ordning, der trådte i kraft den 1. januar 2010. Det kræver blot is i maven, tålmodighed, justeringer og dialog, så kommer ordningen til at fungere relativt hurtigt.

Kommunerne og affaldsselskaber har også erfaringer med tilmeldeordninger. Med den viden vi i RenoSam har om, hvor mange der melder sig, kan vi skønne at 20.000-30.000 virksomheder vil tilmelde sig genbrugspladserne på landsplan. Det er i gen-nemsnit 200-300 virksomheder pr. kommune.

Sagt på en anden måde, vil virksom-hederne udgøre 1,2% af de samlede antal brugere, hvis vi siger at en husstand er lig en bruger. Det burde således være indlysende, at det ikke er hensynet til virk-somhederne, der skal være styrende for genbrugspladserne.

hvorfor virksomheder på genbrugspladserne?Genbrugspladserne (kommunerne og affalds-selskaberne) er ikke ude efter virksomhe-dernes produktionsaffald – det er de ganske

enkelt ikke indrettet til. Vi er heller ikke ude efter de store mængder affald, virksomhe-derne i øvrigt frembringer i forbindelse med den ydelse, de nu sælger eller tilbyder.

Genbrugspladserne kan til gengæld være et glimrende supplement til de mange velfun-gerende affaldsordninger, som de private ak-tører tilbyder. For virksomheder, der kun har små mængder affald, affald der opstår spo-radisk eller ikke har plads til opsamlingsma-teriel er genbrugspladserne en fremragende løsning - også for miljøet. Det viser de (fælles)kommunale erfaringer med al tydelighed.

Proportionalitet om vi må be´!Uanset hvilken type ordning vi skal have fra 2012, skal indsatsen stå mål med resultatet.

Det må ikke være en ordning, som kræ-ver megen kontrol, overvågningssystemer, sindrige tilmeldesystemer, meget admini-stration, potentielle konflikter på genbrugs-pladserne, millimeterretfærdighed, særlig dataindberetninger, eller hvad man nu kan forestille sig.

Når du læser denne artikel, ved vi (må-ske), hvordan tilmeldeordningen kommer til at se ud. Det er vores håb, at ordningen ud-formes på en måde, som sikrer at borgerne fortsat oplever pladserne som et åbent sted, hvor de nemt kan komme af med de-res affald. Borgerne skal ikke mistænkliggø-res, møde bomme, overvåges, have vignet-ter i bilruden eller på andre måder opleve tiltag, der gør besøget på genbrugspladsen besværligt eller til en dårlig oplevelse.

Al erfaring viser, at når det er nemt og enkelt at komme af med sit affald, sorterer borgerne det bedre … og det er vel det, der i den sidste ende er det væsentligste.

Ark

ivfo

to: H

enri

k P

ynd

t S

øre

nse

n/B

iofo

to/S

can

pix

Teknik & Miljø / April 2011nyT frA KTC

142

velkommen til 3 nye medlemmer i KtC

lær at håndtere de sundhedsfarlige boliger – indsatspuljen 2011Stigende problemer med skimmelsvamp og forekomst af det miljø- og sundhedsfarlige stof PCB i bygninger samt anvendelse af midler i Indsatspuljen 2010/11 har sat fokus på Byfornyelseslo-vens bestemmelser om håndtering af sundhedsfarlige og falde-færdige bygninger i kommunerne.17.05.2011 på Scandic Bygholm Park, Horsens18.05.2011 på Park inn Copenhagen Airport

Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdetDeltag i kurset og få større forståelse af de kommunale proces-ser, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det rele-vante juridiske grundlag m.v.23.-26.05.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

find vej i masteskovenBliv klogere på den gode sagsbehandling i forbindelse med an-søgninger om opstilling af master og antenner til radiokommuni-kation. Få en grundlæggende indsigt i Masteloven og samspillet med bygge- og planlovgivningen06.06.2011 på Scandic Jacob gade, vejle08.06.2011 på Park inn Copenhagen Airport

Alment byggeri – driftI 2011 har Landsbyggefonden fået tilført meget store midler til renoveringssagerne. Der indføres samtidig nye støtteprocedure-regler for disse landsbyggefondsstøttesager, og renoveringssa-gerne bliver omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Det betyder, at fokus på driftskurset i 2011 bliver disse nye regler, og især hvad de betyder for kommunen og bygherren08.06.2011 på Park inn Copenhagen Airport04.10.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

lejeretSkaf dig overblik over lejelovgivningen og dens anvendelsesom-råde. Få de grundlæggende lejeretlige principper i alle lejemålets faser, herunder lejemålets indgåelse, opsigelse og ophævelse af lejemål.29.08. – 31.08.2011 på Den Kommunale Højskole i grenaa

Kommunal entreprenørledelse - ledelse i første rækkeCOK udbyder i tæt samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som hen-vender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kom-munal entreprenørledelse i teori og praksis. Samlet vil uddan-nelsen give et solidt fundament for dit personlige lederskab og dit samspil med kollegaer, medarbejdere, omgivelser og eksterne samarbejdspartnere. læs mere på www.cok.dk

læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26,8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Administration af NBL §3 ................................................................................27.-28. apr.Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. majTilsyn med anlægsarbejder...................................................................................2.-3. majLandzoneadministration.............................................................................................3. majATEX direktivet - hvor er vi i dag? ..........................................................................3. majKorrekt etablering af brønde og ledningsanlæg ................................................4. majJAGG for øvede........................................................................................................4.-5. majNødsituationer på pumpestationer ...................................................................4.-5. majKonflikthåndtering for ledere .............................................................................5.-6. majVideregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. majTilsyn med vandværker .......................................................................................9.-10. majLuftvejledningen.........................................................................................................11. majRestaurering af mindre og mellemstore vandløb.....................................11.-12. majLivet i vandløbet.................................................................................................16.-17. majÅdalsprojekter .....................................................................................................16.-17. majTakstfastsættelse efter vandreformen.................................................................18. majTilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. majBenchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. majDet positive arbejdsmiljø for ledere .............................................................25.-26. majEkstern støj...................................................................................................................26. majVedligehold af spildevandsmateriel..............................................................26.-27. maj

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Rie lind

Afdelingsleder Herlev Kommune

Bent Hodde Mortensen

Afdelingsleder Odder Kommune

Allan Wehlast

Driftschef Herlev Kommune

Leverandør tiL teknisk forvaLtning

Teknik & Miljø / April 2011leverandører

143

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40 • 2690 Karlslunde. T. 5614 1449 • F. 5614 6463www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affald-skomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApST. 4920 2067.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågn-ing af el, vand og varme. Energibes-parende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Odensevej 95 • 5260 OdenseT. 6311 4900 • F. 6311 4949Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.


BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

E K S P E R T E R I J O R D O G V A N D

GEOKøbenhavn T. 4588 4444Aarhus T. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2 • 7000 Fredericia,T. 7921 2200 • F. 7921 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.



144

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.



GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus CT. 8739 6600Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/SHejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverter-ing af data, digitalisering og kurser.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2 • 3450 Allerød.T. 4810 4200 • F. 4810 4300.Vestre Havnepromenade 9 • 9100 AalborgT. 9630 6400 • F. 9630 6404.E-mail: [email protected] • www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek nologi til forsynings- og afløb-sområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..



GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


®

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebas-siner, sejlløb og klappladser. Volumen-beregninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.



145

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sT. 7012 4412 • F. 7012 4413.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MAN-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør. T. 9867 2500 • F. 9867 3733.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rør-sprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens LyngbyT. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense CT. 6311 4900Papirfabrikken 28 • 8600 SilkeborgT. 8722 5700Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund.T. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk



146

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver inden-for livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. [email protected]. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg T. 9930 1200Viborg T. 8728 1100Århus T. 8738 6166Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/SAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklap-per - overfaldsspjæld - kontraklap/kon-traventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af [email protected]

Scan-Tegn A/SE-mail: [email protected]øsning og professionel samarbejdspart-ner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.


HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 SkiveT. 9752 5022 • F. 9752 9254E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen • 5600 FaaborgT. 6261 2110 • F. 6261 0330E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]



147

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Pond teamT. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.comMobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE



PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

FokdalSpringvand

®

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40 • 2600 Glostrup.T. 4598 9898 • F. 4583 0612.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.T. 4565 0300 • F. 4565 0330.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 Skive.T. 9752 5022 • F. 9752 9254.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.




Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6 • 9560 Hadsund. T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR


ViaTec A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV.T. 9686 0180 • F. 9686 0188.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17 • 9550 Mariager.T. 9668 7888 • F. 9668 7890.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTER- VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Kasper Dam MikkelsenKlimachefT: 4810 4482E: [email protected]

www.niras.dkNIRAS A/S

KENDER DU KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA KOMMUNENS INDKØB OG BORGERNES FORBRUG?

En dansker udleder ca. 18 ton drivhusgasser om året. En stor del af udledningerne stammer fra varer, der produceres i andre dele af verden. Målet i københavneraftalen fra COP15 er 2 ton per verdensborger i 2050. Skal vi nå målet kræver det, at alle – borgere, kommuner, institutioner og virksomheder – gør deres yderste og trækker i samme retning.

NIRAS har udviklet et effektivt værktøj, der hurtigt og præcist viser klimaaftrykket fra kommunen som virksomhed og klimaaftrykket fra borgere og virksomheder i kommunen. Kortlægningen er et optimalt prioriteringsværktøj til klimaindsatsen.

Kontakt os og hør, hvordan vi sammen kan gå fra ord til handlinger, der faktisk gør en forskel.

Læs også artiklerne her i bladet.

KORTLÆG HELEKOMMUNENS KLIMAAFTRYK

210x240_Bagside_Kortlæg_kommunens_klimaaftryk_04_2011.indd 1 21-03-2011 11:24:37

Documents

Teknik & Miljø April 2011