Teknik & Miljø Juni 2008

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

KTCsårsmøde2008

Østjyder på The West Coast

Kommunersamarbejderom husdyrbrug

Praktikant itekniskforvaltning

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

JUNI 2008 • NR. 6-7

Den økologiske rygsæk!

Plankultur som konkurrenceparameter

Bæredygtighed er ikke kun det rene vand

Vores mål er at fremtidssikre livskvalitet. Det forpligter os til at tænke langt og løse opgaverne med ansvarlighed. Hvad enten det gælder vandforsyning, energi eller CO2 -kvoter, tænker vi derfor bæredygtighed ind i projekterne.

Det skaber et bedre klima – også for vores medarbejdere, der oplever, at deres faglighed gør en forskel. Læs meget mere på www.grontmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

KLIMA CAMP DK 08Borgerkort for C02 belastning, energioptimering i bygninger og forbedrede

forhold for cyklister er nogle af de forslag der kom ud af KLIMA CAMP DK

08. Læs mere om campen, hvor 70 mennesker med forskellig baggrund

arbejdede med klimaudfordringerne koncentreret i 2 dage.

KLIMA CAMP DK 08 er et samarbejde mellem KTC, FRI og Dansk Miljøtek-

nologi. Arbejde videreføres frem mod KTCs årsmøde i september i Odense.

Læs fra side 16 i bladet og besøg www.klimacamp.dk

Kommuner samarbejder om husdyrbrugRepræsentanter for otte vestjyske kommuner, Miljøcenter Ringkøbing, landbruget og

Kommunernes Landsorganisation mødtes fredag den 30. maj i Nupark ved Holstebro

for at drøfte administrationen af og erfaringerne med landbrugssager. De otte kom-

muner, der var repræsenteret med politikere og embedsmænd på mødet, var Ikast-

Brande, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.

Læs side 72

Klima skaber nyt borgersamarbejde!Selvom der kan gøres meget mere ved klimarbejdet i kommunerne, så er der

heldigvis gang i rigtigt mange projekter. Ifølge en ny KL-undersøgelse er der pri-

mært fokus på projekter, der kan reducere Co2-udslippet. Når det handler om

klimatilpasning er der knap så mange projekter i gang. Et af de steder hvor de er

i gang er i Greve – her har Byrådet vedtaget en strategi for området og en ny

borgergruppe er en aktiv og konstruktiv dialogpartner i klimaarbejdet.

Læs fra side 26

Mere skraldDe organisatoriske udfordringer er store på affaldsområdet i disse år – og

det var centralt på RenoSams årsmøde som blev afholdt i Grenå d. 21. til

23. maj. Læs artikel fra årsmødet og læs også om, at de største affalds-

mængder bliver til ved frembringelse af produkterne og ikke ved bortskaf-

felsen.

Læs også om, at flere gratisaviser er på vej til genanvendelse og det er

der behov for, fordi en undersøgelse fra DSB viser at 80 % af affaldet i

skraldespandene er aviser.

Læs fra side 43

Studerende i praktik i teknisk forvaltningRekruttering af medarbejder til de tekniske forvaltninger står højt på dagsordnen . En

øjenåbner for de nye kandidater kan være et praktikophold i forbindelse med studiet.

Læs om hvordan et praktikophold har været med til at nedbryde de fordomme som

ofte er blandt de studerende om arbejdet i de kommunale organisationer. KTC iværk-

sætter en kampagne, der skal synliggøre de tekniske områder på uddannelsesinstituti-

onerne.

Læs side 70

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune

Som det fremgår af dette blad har KTC netop været til

Klima Camp – og en kamp, det bliver det!

Sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører

og gæve repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi

stred vi bravt over et par dage. Procesledere, tekstfor-

fattere, tegnere og vidensmedarbejdere ruskede op i

tænkning og vaner.

Alle gjorde et flot og ihærdigt forsøg på at komme

videre, og vi var mange, der kom hjem med større

viden og gå-på-mod.

Men jeg kom også hjem med alvorlige bekymringer.

Aftenens testpanel skulle give konstruktiv kritik af

gruppernes mange mere eller mindre velovervejede

forslag:

• ”Det forslag har jeg da set før, det er der da ikke

noget nyt i”.

• ”Umiddelbart et indviklet forslag, men hvis I kan

vise, hvordan jeg som borger kan få nogle fordele,

så skal det nok gå”.

• ”Det virker formynderisk, jeg vil ikke kontrolleres

med et CO2-kort”.

• ”Forslaget virker bureaukratisk, mon ikke det kunne

gøres mere behageligt”?

Testpanelet sagde nok bare, hvad rigtig mange dan-

skere tænker. Klimaet bekymrer os da, men hvis vi

skal gøre noget ved det eller ændre adfærd, så kræver

det en gulerod i form af økonomisk gevinst eller andre

former for belønning. Det er tilsyneladende langt fra

nok at vide, at man er med til at afbøde de menne-

skeskabte klimaforandringer.

Selv om usikkerheden med hensyn til klimaet også

er et problem, så har mange vel forstået, at her i lan-

det bliver det mere varmt og mere tørt om somme-

ren, mens vintrene bliver mere varmere og mere

regnfulde. Samtidig vil vi få større regnskyl og flere

storme. Men er det så galt ?

Problemerne var langt fra påtrængende nok til, at

testpanelet og mange danskere med dem er klar til at

diskutere, om vi absolut skal have røde jordbær om

vinteren, om vi sidst i marts skal have nye kartofler fra

Ægypten for under 10 kr./kg. eller om vi fortsat skal

kunne flyve til Italien på en sviptur for 29 kr. Nævner

man den slags spørgsmål for venner, kollegaer eller

politikere, så bliver tonen straks hård og uforsonlig.

Mange kommer straks frem med det beklagelige fak-

tum, at der i Danmark kun bor omkring 5 mio. men-

nesker, mens verdens befolkning hvert år vokser med

50 – 100 mio. nye verdensborgere.

KTC er helt bevidste om, at kommunerne kan og

skal yde en betydelig og forhåbentlig eksemplarisk

indsats, når det gælder om at forebygge og afbøde de

klimatiske ændringer. Imidlertid opfatter danskerne til-

syneladende ikke klima-problemet som en brænden-

de platform. Det samme gælder en lang række andre

nationer. Det vil derfor få afgørende betydning for

kommunernes indsats, om staten lykkes med at være

lige så aktiv og eksemplarisk på egne vegne, som man

kræver af kommunerne. Og det vil også have stor

symbolværdi, hvis det lykkes at skabe medrivende

resultater på klimakonferencen i 2009.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

KTCsårsmøde2008


Kommunersamarbejderom husdyrbrug

Praktikant iteknisk forvaltning

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

JUNI 2008 • NR. 6

Den økologiske rygsæk!


Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Sats:Grafikom A/S

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Alle taler om vejret, men…

Forsidefoto: Jørgen True.

Illus

trat

ion:

Jac

ob C

hris

tens

en

Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent. Vi har ikke bare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - vi har også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet.

VI LÆGGER OGSÅ GRØN ASFALT

WWW.NCC.DK


Indhold

KLIMA CAMP DK 08 16 I Klimaet skal på budgettet!

En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret campens ideer for klima- og energiminister Connie Hedegaard.

20 I Klimaideer!Læs hovedlinjerne i nogle af ideerne i fra Klima Camp DK 08 og husk at besøg www.klimacamp.dk

24 I Gør sorte bygninger grønne!Den eneste folkevalgte på KLIMA CAMP har noteret sig samspillet mellem det private og det offentlige.

Klima 26 I Kommuner tager klimaet seriøst

Den kommunale klimaindsats er kommet godt fra start. Nuskal staten bare på banen, så klimaindsatsen kan fremtids-sikres.

30 I Greves strategi mod oversvømmelserI Greve Kommune har byrådet besluttet, at hele byens regnvands- og vandløbssystem skal klimatilpasses.

33 I Klima skaber nyt borgersamarbejde!En borgergruppe i Greve har taget klimaudfordringen op ogstartet en dialog med kommunen.

34 I Østjyder på The West CoastVejle Kommunes udsendte i USA har fundet inspiration til at skabe iværksættermiljøer. Men miljøbeskyttelse kan de ikke lære os noget om.

Byggeri- og planlægning 36 I Plankultur som konkurrenceparameter

Plan09 og Byggesocietetet starter den svære dialog mel-lem kommuner og projektudviklere om at samarbejde om byudvikling.

40 I Byudvikling af tidligere industrikvartererIndustrier flytter ud af byen og efterlader centrale – men ofte forurenede – områder, der kan blive til attraktive bydele.

Affald 44 I Den økologiske rygsæk – alle tings

skjulte hemmelighedDet er ved frembringelsen af produkter, at de største affaldsmængder skabes.

48 I Flere gratisaviser på vej til genanvendelseGratisaviser hober sig op i skraldespandene, men efter års laden stå til bliver der nu sat ind for at få dem genanvendt.

50 I Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse!På Bornholm er man ved at opføre verdens første anlæg,der producerer bioethanol af affald.

52 I Nye muligheder for biogasanlægI Holstebro vil de bygge verdens største biogasanlæg.

54 I Producentansvaret for elskrot kan forbedresErfaringerne med det nye producentansvar for elskrot viser,at der er sammenstød mellem producenter og kommunersinteresser.

58 I ERISDA – nu kan der leves op til deponeringsbekendtgørelsens kravWebprogrammet ERISDA kan nu sikre ensartet elektronisk rapportering til miljømyndighederne.

60 I Erfaringer fra selskabsgørelsen af AVØ A/SDa Frederikshavn Ny Kommune blev en realitet, dannede man et aktieselskab til at varetage affaldet adskilt fra andre forsyningsopgaver.

62 I Den politiske aftale og årsregnskabslovenForbrændings- og deponianlæg skal omfattes af årsregn-skabsloven for at sikre gennemsigtighed og konkurrence.

66 I Offentlige monopoler frem for private !Affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde på COK iGrenå. De organisatoriske spørgsmål var i centrum.

Diverse 68 I Gensidig glæde af studiepraktik

At have en studerende i praktik kan styrke kontakten til

studiemiljøerne og rekrutteringen af unge medarbejdere.

71 I Karakterbog for den kommunale bygherreByggecentrets Evaluerings Center opfordrer til at forlange nøgletal og karakterbog af samarbejdspartnere.

72 I Kommuner samarbejder om husdyrbrugKommunerne under Miljøcenter Ringøbing har sat fælles fokus på miljøgodkendelser til landbruget.

74 I Intelligent bekæmpelse af rotter Ny intelligent rottefælde bekæmper uden brug af gift rot-

terne, der stortrives på grund af mildt vintervejr.

Nyt 76 I Erhvervsnyt

78 I KTC Nyt

16

Du kender markedets bedste trykforøgeranlæg, nu kommer de med motorer i energiklasse 1.

Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt dis-play på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere.

Hydrovars nye software giver mange muligheder:Trinløs hastighedsreguleringStyreenhed indbygget fra 1-8 pumperAlternering imellem pumperne Ekstern start og stopEkstern ændring af set punktTørløbssikringModbus kommunikation indbyggetOp til 22 kWKobler fra ved lavt flow

www.flygt.dkFor yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960


Deadline

Det offentlige kan spare milliarderpå energiEn analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført for

Rockwool A/S fastslår, at offentlige bygninger kunne bruge 74 pro-

cent mindre energi årligt gennem en målrettet indsats for energireno-

vering. Dermed kunne det danske samfund årligt spare hen ved 4

mia. kroner på energiregningen.

Danmark står også over for en stor opgave med at nedbringe

udledningen af CO2, og også her kunne energibesparelser i den

offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Energibesparelsen vil kunne

bidrage med knapt 1 million ton CO2 mindre om året.” Energioptime-

ring af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investe-

ring på så mange måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved

det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til nyttige formål frem

for det energispild, vi ser år efter år,” siger adm. direktør Johan Prior

Knock fra Rockwool A/S.

Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre

energirenoveringer frem til 2020 er ca. 34 mia. kroner. Det vil give en

årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at energioptimeringen

sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres.

75 procent af alle offentlige bygninger er opført før 1977. Derfor er

de dels opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved

at være renoveringsklare. Rapporten peger imidlertid på det problem,

at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige sektor er

alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale.

Kilde: RockwoolI dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5Flygt 7Orbicon A/S 9Skov og landskab 11Krüger A/S 13Guldager A/S 15Niras A/S 25DHL 27KWH Pipe A/S 31Tankegang 35Rambøll A/S 39SKI A/S 41Krüger A/S 43Skov og landskab 47Endvidan A/S 51RGS 90 A/S 53Elbek og Vejrup 57Dakofa 61OK Grøn Anlæg 63Ferskvandscentret 65Aalborg Trafikdage 67Rambøll A/S 73Miljølaboratoriet 75COK 78Scankort A/S 84

Blå Flag slår rekorden fra 2006Efter sidste års fald i antallet af Blå Flag stiger tallet igen i år. 216

strande og 75 lystbådehavne er blevet godkendt til Blå Flag i

2008, hvilket er 12 strande mere end sidste år, mens der er et

fald på en enkelt havn. Det er tre flag mere end rekordåret i 2006.

Sidste års våde sommer har haft konsekvenser for nogle strandes

badevand og dermed for tildelingen af Blå Flag. Det opvejes af, at

kommunerne prioriterer Blå Flag højt og dermed har ansøgt om

flere nye strande end tidligere.

”Resultatet af de større kommuner er for alvor ved at slå igennem.

De kommuner, der prioriterer miljøet ved kyststrækninger og søer

højt, har nu en større kyststrækning og dermed flere strande, som

kan opgarderes til Blå Flag,” siger Blå Flag koordinator i Friluftsrådet

Mikael Holt Jensen.

Det Blå Flag tildeles i Danmark af Friluftsrådet til strande og havne,

hvor der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne

standarden til fordel for brugerne. Det er brugernes garanti for, at

der holdes rent, og at der er gode toiletforhold og affaldsspande.

Ligeledes sikrer flaget funktionsdygtigt redningsudstyr, og at de

besøgende informeres om god adfærd ved kysten og til vands.

Kilde: Friluftsrådet

Copenhagen Consensus nedtonerklimaproblemerLøsningen af klimaforandringerne står langt nede på listen over de

udfordringer, der bør løses. Det mener økonomer fra Bjørn Lom-

borgs Copenhagen Consensus-møde, der blev afholdt den sidste

uge i maj. Økonomerne mener, at hvis man rangordner de udfor-

dringer, vi skal løse, så er klimaproblemerne lang fra det mest pres-

serende.

Økonomerne blev bedt om at prioritere de problemer, verden bør

satse på at løse, og de sætter kampen mod fejlernæring øverst.

Klimaforandringerne er reduceret til en plads som nummer 14 på

prioriteringslisten over de udfordringer, der skal løses, skriver Politi-

ken.

Mødedeltagerne fik stillet spørgsmålet: Hvad vil du gøre, hvis du

har 75 milliarder dollars (360 milliarder kroner) til et anerkendel-

sesværdigt formål? Og her har deltagerne altså fundet, at fejler-

næring er det problem, der bedst kan løses for det beløb.


De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer

www.orbicon.dk

”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Anlægsloft standser klimakommunerneMed beslutningen om at lægge loft på kommunernes anlægsbudget-

ter i 2008 er regeringen på vej til at hive stikket ud af en række store,

ambitiøse, kommunale klimaprojekter. Flere kommuner er på vej til at

sætte deres projekter i stå for at undgå straffeaktioner fra regeringen.

Eksempelvis i Sønderborg, der gennem de seneste par år har arbejdet

med det såkaldte Project Zero for at blive et førende eksempel i ver-

den på, hvordan et område kan skabe bæredygtig vækst og innovati-

on. Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) er oprørt og kalder situatio-

nen alvorlig.

”Det skyldes, at vi allerede nu har brugt vores anlægskroner for i år. Vi

havde et stort anlægsbudget sidste år, hvor 137 millioner kroner blev

overført til i år, og med de 60 millioner kroner, som vi har frigivet indtil

videre, er vores penge brugt op. Det betyder, at vi skal skubbe 50-60

millioner kroner af vores almindelige anlægsinvesteringer til næste år.

Derudover kommer så 86 millioner kroner, som vi ville lægge i inve-

steringer til energifremmende initiativer. Det projekt risikerer nu at bli-

ve bombet fuldstændigt tilbage,” siger Jan Prokopek Jensen til Danske

Kommuner.

”Jeg har svært ved at forstå, at klima- og energiministeren på den

ene side indgår en ambitiøs klimaaftale og anbefaler, at vi skal være

energibyer, og at vi på den anden side ikke må bruge en krone på

det. Situationen er den, at klimaministeren siger ét, mens finansmini-

steren gør noget andet og smækker døren i for os,” fortsætter Jan

Prokopek Jensen.

I Lolland Kommune funderer borgmester Stig Vestergaard (S) over,

om han lovede for meget, da han i fjor skrev under på en aftale med

Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet i

kommunen med tre procent om året frem til 2025. Lolland havde på

det tidspunkt sat sig et mål om, at 90 procent af private og offentlige

bygninger inden år 2015 skal opvarmes af vedvarende energikilder.

Desuden arbejder kommunen på at udvikle et brintsamfund og skabe

en række nye uddannelser inden for udvikling af energiteknologi.

”Det er naturligvis uheldigt, at vi pludselig får problemer med at

investere i klima- og miljøprojekterne. Regeringens politik duer ikke,

hvis man ønsker, at vi skal føre en aktiv klimapolitik,” siger Stig Vester-

gaard.

Kilde: Danske Kommuner


Deadline

Investeringer i kloakområdet somaldrig førTal fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser, at kommunerne i

perioden 2002-2008 årligt har investeret 2,7 milliarder kroner i anlæg

af kloakker. Aldrig før er det blevet investeret så mange penge i kloak-

området, og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) aflyser

dommedags-profetierne for kloakkerne. IDAs seneste undersøgelse af

kloakinvesteringer viser, at forsyningerne fra 2002-2008 årligt har inve-

steret 1,4 milliarder i renovering af kloakker, hvilket svarer til 75 pro-

cent af det forventede, da regeringen og KL indgik en aftale om kloak-

renovering. I samme periode har kommunerne dog øget investeringer-

ne i nyanlæg til 1,3 milliarder kroner årligt – en forøgelse med hele

500 millioner kroner om året i forhold til 1997-2002. Dermed har

kommunerne sammenlagt investeret langt mere, end det er forventet i

aftalen mellem KL og regeringen. På grund af tallene fra IDA kan Dan-

va ikke genkende skræmmescenarier om kloakkollaps. Foreningen

påpeger, at kloakkernes tilstand ikke er så dårlig, at kommunerne akut

skal kaste sig ud i de store renoveringsprojekter til meget høje priser.

Men selvom kloakkerne altså ikke står over for kollaps, mener Danva

dog, at der fortsat bør være fokus på renovering af kloakkerne – ikke

mindst på grund af klimaændringerne.

”Men vi mener ikke, at klimatilpasningen kun skal være en opga-

ve for kloakforsyningerne. Vi tror på, at man ved at indføre en

særskilt betaling for afledning af regnvand kan skabe et incitament

hos forbrugerne til at nedsive regnvandet i haven i stedet for at sen-

de det ned i kloakken og til renseanlægget, hvor det belaster syste-

merne og bruger unødvendig energi,” siger Carl-Emil Larsen, direktør

i Danva.”

Kilde: Danva

International idekonkurrence omNordhavnenUdviklingsselskabet By & Havn I/S har udskrevet en åben international

idékonkurrence om Nordhavnen - et af de største og mest ambitiøse

metropol-udviklingsprojekter i Skandinavien i de kommende år.

Vinderen af konkurrencen får til opgave at kvalificere bebyggelses-

planen for Indre Nordhavn til et sådan niveau, at planen kan danne

grundlag for udarbejdelse af et plangrundlag. Derudover vil vinderen

kunne fungere som rådgiver for By & Havn i den efterfølgende planpro-

ces. Konkurrencen er tilrettelagt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i

samarbejde med Københavns Kommune og Akademisk Arkitektfore-

ning - med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af

Nordhavnen, som de sidste par måneder har deltaget i debatmøder og

workshops.

”Det er en meget spændende proces, vi står midt i. By & Havn vil

skabe levende bydele af international klasse, som er attraktive at bo og

arbejde i, og som også er spændende at besøge. Det gælder i aller-

højeste grad også i Nordhavnen,” siger Jens Kramer Mikkelsen, adm.

direktør i By & Havn.

Konkurrencen løber frem til den 26. september 2008. I tilfælde af,

at dommerkomiteen ikke finder en oplagt vinder, gennemføres en

yderligere kvalificeringsrunde med op til fem deltagere. Samtlige for-

slag, der optages til bedømmelse, udstilles før bedømmelsen.

Vi genanvender det meste affald

Vi bliver bedre og bedre til at smide til genbrug i stedet for at smide

væk. Det viser affalds- og emballagestatistikker for 2006, som netop

er offentliggjort. I 2006 blev 70 procent af den samlede affalds-

mængde genanvendt - en stigning på 14 procent fra året inden. Her-

med er regeringens mål for 65 procent genanvendelse i 2008

opfyldt, men det er ikke slut med det. "Selvom vi i Danmark er gode

til at genanvende affaldet, skal der fortsat arbejdes med at øge gen-

anvendelsen", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

På trods af at den samlede affaldsproduktion i Danmark er steget

med 6 procent fra 2005 til 2006 og nu er på 15.459.000 tons, er vi

over årene blevet meget bedre til at genanvende vores affald. I 2006

blev der produceret 849.000 tons mere affald end i 2005. En stor

del af denne stigning stammer fra en øget mængde byggeri- og

anlægsaffald på 443.000 tons, hvoraf 95 procent er blevet genan-

vendt.

Med hensyn til emballageforbruget, lå det i 2006 på 972.000 tons –

en mængde der har været nogenlunde konstant siden 1999. Hvis

man ser på forbruget af emballager i forhold til den økonomiske

udvikling, kan det konstateres, at emballageforbruget i Danmark gen-

nem de seneste 10 år er steget mindre end det skulle, hvis det skulle

følge den økonomiske vækst. Det indikerer, at der i dag bliver embal-

leret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere.

Kilde: Miljøministeriet

Bytræseminar 2008Tema: Klimaforandringer og bytræer9. oktober på Frederiksberg

Den grønne tænketank6. november i Vejle

Monsterregn og hedebølgerTag klimaudfordringen op med byens grønne områder25. november i København

KURSER • TEMADAGE • KONFERENCER EFTERÅR 2008

Invasive arter og klimaændringer i Danmark26 - 27. august på Frederiksberg

Åben land konferencen 2008Nye samarbejder og værktøjer1. - 2. september i Gjern

Temadag i Bytræarboretet2. september i Hørsholm

Danske Parkdage 2008Natur og kultur – i Danmark og internationalt8. - 10. september i Helsingør

Læs mere på www.sl.life.dk > kurser

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skrider

nu ind over for flaskehalse i Miljøklagenævnet,

efter formanden for Kommunalteknisk Cheffor-

ening, Mikael Jentsch, og Dansk Landbrug har

påpeget problemerne med ophobning af mil-

jøgodkendelser til landbruget.

”Der har på det seneste været en markant

udvikling i antallet af sager i Miljøklagenævnet.

Derfor har jeg bedt mit ministerium om sam-

men med Miljøklagenævnet at finde ud af,

hvordan de flaskehalsproblemer, som denne

ophobning af sager har skabt, kan blive løst",

siger Troels Lund Poulsen til Altinget.dk.

Ministerens reaktion kommer efter, at KTC

og Dansk Landbrug har påpeget, at Miljøklage-

nævnets kapacitet er en alvorlig klods i

bestræbelserne på at komme de lange sags-

behandlingstider for landbrugets miljøgodken-

delser til livs. Miljøklagenævnet har fire årsværk

til at behandle klager over kommunale mil-

jøgodkendelser til landmænd, og lige nu ligger

der 245 sager på klagenævnets bord.

”Lige nu oplever vi i kommunerne, at vi ikke

kan give landmanden det endelige svar, fordi

Miljøklagenævnet ikke har kapacitet til at klare

presset. Da vi var i den situation i kommuner-

ne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere

vores interne arbejdsprocesser smidigt og i

givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved

intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med

den klare forventning, at staten får løst sit pro-

blem smidigt og hurtigt," skrev Mikael Jentsch i

et indlæg på Altinget.dk den 26. Maj, dagen

inden miljøministeren gik ind i sagen.

Hos KTC er man desuden uforstående over

for, at man fra statens side bliver overrasket

over, at der er kommet en bølge af ankede

sager i Miljøklagenævnet.

"Det er vel set i lyset af den meget voldsom-

me retorik, som naturorganisationerne har

anvendt i perioden op imod kommunalrefor-

mens implementering, ikke uventet, at der ville

blive foretaget en massiv indankning af de

kommunale landbrugsafgørelser. Den forvent-

ning burde have betydet, at man fra rette sted

havde forberedt sit system på en sådan puk-

kel", skrev KTC-formanden i sit indlæg, som nu

har ført til ministerens indgriben.

KTC presser miljøministeren til handling



Deadline

Jyske kommuner kræver trafikinvesteringerVil man have indflydelse på de kommende års store trafikinvesterin-

ger, så er det med at stå sammen. Det mener kommuner i Øst-,

Midt- og Nordjylland, der i samlet flok appellerer til trafikminister Cari-

na Christensen om at investere milliarder i det jyske trafikområde.

Det vil sikre en bedre ligevægt i landet, lyder det fra de jyske kom-

muner, der blandt andet ønsker at prioritere den østjyske jernbane,

så hurtigere jernbanetransport bliver mulig, og så man kommer en

lynforbindelse mellem København og Aalborg nærmere. En udvidel-

se af motorvej E45, en tredje Limfjordsforbindelse og en bro over

Kattegat står ligeledes på ønskesedlen.

Og det med at nå til enighed har ifølge borgmester i Favrskov og

formand for kommune-kontakt-udvalget i Midtjylland, Anders G. Chri-

stensen, ikke været det store problem.

”Det har været let nok, for man kan sige, at det er motorvej E45,

der er rygraden i udviklingen af infrastrukturen i Danmark. Tilsvarende

så er den østjyske jernbane rygraden, når vi taler skinnetransport, og

endelig er hovedvej A26 fra Århus til Hanstholm det, der skal binde

både den midt- og den nordjyske region sammen på tværs, siger

Anders G. Christensen til P4 Østjylland.

René la Cour Sell ny direktør i DNDanmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsfore-

ning, har ansat René la Cour Sell som ny direktør. Den tidligere folke-

tingskandidat for Ny Alliance og direktør for Rådet for Større Færdsels-

sikkerhed får til opgave at styrke DN’s gennemslagskraft over for

omverden og sammen med foreningens præsident sikre, at naturens

stemme bliver hørt i endnu flere sammenhænge.

”Med René la Cour Sell på direktørposten i DN, vil vi følge en

mere udadvendt og markant strategi i kampen for rent vand, bedre

og mere sammenhængende natur og mod ændringer af vores klima.

Vi glæder os meget til at drage fordel af René’s erfaringer med strate-

gisk udvikling, kommunikation og kampagner,” siger Ella Maria Bis-

schop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

René la Cour Sell har siden sin udtræden fra politik været direktør

for kommunikationsfirmaet Normativ, og som tidligere formand for

Dansk Kommunikationsforening er han et kendt og respekteret ansigt

i kommunikationsverdenen.

”DN skal fortsat være vagthund, men naturen og miljøet fortjener

lidt mere positiv opmærksomhed,” siger René la Cour Sell, der afløs-

er Gunver Bennekou som dirketør i DN.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Vejprisen 2008Det er blevet tid til Vejdirektoratets årlige uddeling af Vejprisen. Prisen

er et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje og har til formål at

sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejen på.

Vejprisjuryen efterlyser i år gode eksempler på projekter, hvor infra-

strukturen er indarbejdet som en del af planlægningsstrategien i for

eksempel en bymidte, et særligt område eller i udviklingen af et hav-

neområde. Eksempler der har udmøntet sig i smukke, sikre og hels-

tøbte anlæg med vægt på helheder såvel som detaljer. I bedømmel-

sen lægger Vejprisjuryen særlig vægt på, at der er taget stilling til de

infrastrukturelle forhold, herunder vejanlæggets profil og belysning,

samordning af belægningerne, samt inventar og beplantning. Der

søges fortrinsvis projekter, der er gennemførte eller er under etable-

ring.

Forslag bilagt materiale og begrundelse sendes til:

Vejdirektoratet

Att: arkitekt m.a.a. Ulla Egebjerg

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018, 1022 København K.

Spørgsmål kan rettes til 7244 3638 eller [email protected]

Frist for indkomne forslag er mandag 30. juni 2008

Feriepenge kickstarter nationalparkArbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den

kommende Nationalpark Thy. Pengene giver ifølge miljøminister Tro-

els Lund Poulsen Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige

start.

"Arbejdsmarkedets Feriefond giver Nationalpark Thy mulighed for,

at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret

adgang til aktiviteter og ferieoplevelser inden for områderne natur, fri-

luftsliv og kulturhistorie," siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V)

De 30 millioner kroner vil delvist dække en række projekter, som

vil koste 45 millioner at udføre. Planerne går blandt andet på at lave

44 km cykelstier, anlægge handicapsti, renovere parkerings- og raste-

pladser samt opføre fugletårne og skjul.


”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har

spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og

teknologier.”

Leif Bentsen, direktør for

Krügers danske division

Vi har fået nyt logo

Krüger står for innovative løsninger og teknologier til

vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende

ekspertise og erfaring kombineret med lokal

tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab

inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

fvd

f

d

Krüger A/Si Danmark og Norden

Over 600 engagerede medarbejdere ►

Helhedsorienteret samarbejdspartner►til kommuner og industrier

10 specialiserede datterselskaber, ►bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark

Innovativeløsninger og teknologier

Til drikkevand, procesvand, ►afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning

Mere end 250 patenterede teknologier:►Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.

Utallige referencerKøbenhavn, Randers, Draguignan, Odense, ►Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.


Deadline

One Small Step – nordisk bære-dygtighedskonference i OdenseDu kan være med til at give dine bud på et mere bæredygtigt Nor-

den og Verden og få konkrete handlinger med hjem, når nordiske

eksperter og andre, der arbejder med og interesserer sig for miljø,

mødes i Odense.

Den 15.-17. september er Odense vært for den 3. Nordiske

Bæredygtighedskonference. Eksperter fra hele Norden vil gæste

byen og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få

reduceret CO2-udslip så meget som muligt. Målet er at opnå en

bæredygtig balance med naturen, der gør, at senere generationer

kan blive ved med at nyde den i så rigt omfang, som vi kan.Det

store mål med konferencen er at udarbejde et ”Nordic Roadmap

to Sustainability”, som er et katalog over nordiske handlinger, der

kan udgøre Nordens bidrag til FN’s Klimatopmøde i København i

2009. En række oplægsholdere vil stille skarpt på problemstillinger

og løsningsforslag indenfor emnet bæredygtighed.Konferencen vil i

høj grad involvere deltagerne, og programmet veksler mellem

oplæg, best practice og vidensdeling. På denne måde håber arran-

gørerne at få så mange forskellige og brugbare input til ”Nordic

Roadmap to Sustainability”, så alle deltagere også kan få noget

”med hjem”. Indholdet er opdelt i fem spor: Transport, Byggeri, Bio-

diversitet, Energi og Forbrug. Det er emner der berører os alle, lige

fra den store industri til den almene forbruger. Målgruppen for kon-

ferencen er både beslutningstagere og praktikere på miljøområdet,

og det gælder både erhvervsliv, det offentlige, ngo’er og forskere i

hele Norden, så der er basis for mange gode diskussioner og for-

håbentlig også en række brugbare løsningsforslag. Under konferen-

cen kommer Odense til at summe af bæredygtige aktiviteter.

Odenses borgere og gæster vil på forskellig vis blive præsenteret

for en lang række

events, som udstiller de

fem spor på en anderle-

des og involverende

måde, så det bliver helt

konkret for alle borger-

ne, hvad konferencens

tema er.

One Small Step –

den 3. Nordiske Bæredytighedskonference

15.-17. september 2008 i Odense

Pris: 3495,-, der dækker konference, materialer og forplejning, men

ikke transport og overnatning.

Konferencesprog: De nordiske sprog. Der tilbydes simultantolkning

til engelsk ved plenumsceancer, og enkelte workshops er på

engelsk.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på:

www.odense.dk/onesmallstep

Børn plukker mælkebøtter tilgavn for grundvandetVandforsyningen i Hvidovre tager utraditionelle metoder i brug i

ukrudtsbekæmpelsen. 17. maj fik Hvidovres børn mulighed for at

tjene ekstra lommepenge, da Hvidovre Forsyning betalte 10 kroner

til hvert barn, der afleverede en skralde– eller bærepose fyldt med

mælkebøtter med rod. Mælkebøtterne kunne enten komme hjem-

me fra haven eller fra kommunale arealer. Den kommunale

ukrudtsbekæmpelse i Hvidovre er i de sidste mange år foregået

uden brug af sprøjtemidler, og nu er målet at få de sidste private

haveejere til også at droppe kemikalierne i haven.

”Plæne-rens og udkrudtsmidler kan selv i små mængder være

skadelige for grundvandet, som vi i Hvidovre og andre steder i

Hovedstadsområdet skal passe rigtig godt på. Vi håber meget, at

familierne lader sig inspirere til nye gode havevaner med vores

mælkebøttearrangement,” forklarer direktør for Hvidovre Forsyning

A/S Lars Thiesson.

Kilde: Hvidovre Kommune

Kommunernes rolle i trafiksikker-hedsarbejdet I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er der 100 forslag

til forbedring af trafiksikkerheden. En ny folder fremhæver 29 af de

100 forslag, hvor kommunerne enten har hele ansvaret eller deler

det med Vejdirektoratet og/eller andre aktører. 25 af de 29 forslag lig-

ger inden for indsatsområderne "Vejteknik og vejenes indretning"

samt "Kampagner og undervisning".

Af folderen – der kan findes på Vejsektoren.dk - fremgår det, at

trafiksikkerhedsarbejdet rækker ud over kommune- og vejbestyrelses-

grænser. Trafiksikkerheden for borgerne sikres bedst ved, at Vejdirek-

toratet og kommunerne arbejder sammen og på den måde hjælpes

ad med at reducere de kommunale udgifter til trafikulykker. Efter

kommunalreformen er kommunernes udgifter til behandling af trafik-

ofre steget med en faktor 2-3 i forhold til før reformen.

Kilde: Vejsektoren.dk

2.100 timers intensiv ind-sats fra de 70 deltagere påKLIMA CAMP DK 08 gaven række af nye ideer til kli-marbejdet. En delegationfra KLIMA CAMP DK 08har præsenteret ideerne forConnie Hedegaard.

/ Af KLIMA CAMPs pressegruppe - Lasse Bjerre

Sørensen, Mads Sønnegaard Poulsen og

Michael Nørgaard

30 timer efter at KLIMA CAMP DK

08 blev skudt i gang var resultater-

ne klar i form af et katalog fyldt

med mange gode projekter, der

næsten alle kan sættes i gang

umiddelbart, hvis aktørerne vil!

Et af de centrale budskaber fra

campen lyder, at nu skal danskerne

knække kurven over energiforbru-

get i den eksisterende bygnings-

masse. Vi har allerede teknologien,

vi har rammerne for nybyggeri – vi

skal bare gøre det bedre – og så

skal vi gennemføre det i den eksi-

sterende boligmasse og reducere

energiforbruget over de næste 12

år med 50 procent. Et godt sted at

starte er den kommunale bygnings-

masse. KLIMA CAMP DK 08 tog

under campen kontakt til Dansk

Energi, og der er nu aftalt dialog

om mulighederne.

”Ved at investere i energieffekti-

ve tiltag i de kommunale bygninger,

får vi samtidig gennemført de reno-

veringer, der er så stort behov for

og dermed skabt bedre forhold for

vores skolebørn, vores ældre, bibli-

oteksbrugere mv., altså simpelt hen

øget velfærd hele vejen rundt kom-

bineret med klimaforbedringer,”

siger KTC-formand, direktør Mikael

Jentsch efter KLIMA CAMP DK 08.

Delegation hos ministerenConnie Hedegaard var i sidste øje-

blik desværre blevet forhindret i at

komme på KLIMACAMP DK – 08

for at modtage resultatet. Derfor

måtte campen komme til hende og

ministeren modtog en større dele-

gation allerede 2 dage efter cam-

pens afslutning.

”Vi mødte en særdeles velforbe-

redt minister, som påpegede, at

mange af løsningerne måske var

hørt før, men, at det var utroligt

spændende, at kommunerne med

KLIMACAMP DK – 08 agerer proak-

tivt og virkelig vil det her”, fortæller

Jesper Nybo Andersen, formand for

Dansk Miljøteknologi og direktør i

Orbicon.

En repræsentant fra hver gruppe

fremlagde deres resultater, og Con-

nie Hedegaard kommenterede

aktivt under vejs.

”Det var et rigtigt godt besøg og

vi blev godt modtaget af en velin-

formeret og oplagt minister. Jeg

præsenterede min gruppes arbej-

de, der blandt andet gik ud på at

oprette en klimafond i kommuner-

ne. Idéen er, at private og offentlige

bygherrer betaler til fonden ved

nybyggeri eller tilbygninger.

Derudover slog vi på tromme

for, at kommunerne skal lave en kli-

mastrategi i forbindelse med, at de

f.eks. laver en kommuneplanstrate-

gi. Vi skal have klimaet lidt højere

KLIMA CAMP DK 08:

Klimaet skal på budgettet!

KTC-formand Mikael Jentsch: ”Energi-investeringer giver bedre velfærd!”

Formand for Dansk Miljøteknologi,Jesper Nybo Andersen:” Klimamini-steren kvitterede for, at kommunernemed KLIMA CAMP agererproaktivt.”

op på den kommunale dagsorden,”

fortæller Henrik Thomsen fra DAC.

Han er et af medlemmerne af den

taskforce, der skal arbejde videre

med resultaterne fra KLIMACAMP

DK- 08 frem til KTC’s årsmøde i

september

Klimaet skal på budgettetKommunernes tekniske forvaltnin-

ger, KL, finans- og indenrigsministe-

riet skal sørge for at klimaet kom-

mer på dagordenen, når der skal

forhandles budgetter, lød opfordrin-

gen fra klimaministeren.

Hvis der ikke er opbakning, når

det kommer til at sætte penge af til

de nødvendige investeringer, kan

ministeren heller ikke gøre så

meget. Klimaet skal hæves frem til

også at have en plads på budgettet

ved siden af skoler, børnehaver,

ældrepleje osv. Kan klimaet ikke

tåle at blive prioriteret over for dis-

se områder, som naturligvis ligger

tættere på borgeren, kommer det

alligevel til at gå ud over disse

områder på et senere tidspunkt.

For alle undersøgelser peger på, at

det er dyrt at vente i forhold til kli-

matiltag. At få klimaet på budgettet,

kan være med til at sikre nogle til-

tag, sagde ministeren.

CAMP DK 08. ”Vi har generelt ind-

draget virksomheder og andre

interessenter i arbejdet på campen

for at sikre, at forslagene kan blive

til virkelighed,”siger Hans-Martin

Friis Møller.

Også de store udfordringer for

klimaet som landbrugets aktiviteter

udgør, blev der arbejdet med at fin-

de løsninger på. Tankerne er blevet

fortættet i en projektidé, der foku-

serer på at skabe klima- og mil-

jøvenlig produktion af sunde føde-

varer og sikre en tæt dialog mellem

landbruget, staten og kommuner-

ne.

”Med campen som platform har

vi fået en række initiativer, der for

alvor peger frem mod morgenda-

gens bæredygtige Danmark. Vi står

med nogle meget konkrete udfor-

dringer, der kalder på handlinger –

nu! Og med udgangspunkt i ned-

brydning af vanetænkning og fokus

på nye samarbejdsformer mellem

kommunerne, forskningsverdenen

og rådgiverbranchen har vi nu fået

et katalog fyldt med ideer, der kan

sættes i gang øjeblikkeligt ” siger

KTC-formand Mikael Jentsch.

Læs mere om ideerne fra KLIMA

CAMP DK 08 på de følgende sider.

Samtidig var hun glad for, at

budskabet fra KLIMACAMP DK –

08 ikke er ”Send flere penge”. Der

er nogle barrierer, men dybest set

er det ifølge ministeren et spørgs-

mål om at prioritere.

Task Force arbejder”Hun sagde ikke, at hun ville tage

nogle helt konkrete ting op, men

det virkede som om, at der var

noget, hun kunne gå videre med.

Mange af de forslag der blev præs-

enteret kan kommunerne i virkelig-

heden også gå i gang med i dag.

Her er den eneste barrierer måske,

at det ikke bliver prioriteret nok i

den enkelte kommune. Men jeg

tror nu, at KLIMACAMP har givet os

alle noget med hjem og at de kom-

munefolk der deltog også vil gøre

hvad de kan for at få klimaet på

dagsordenen,” siger Henrik Thom-

sen fra DAC.

Der arbejdes nu videre i cam-

pens taskforce-gruppe, der kom-

mer frem med nogle mere færdige

forslag, som fremlægges på KTC’s

årsmøde til september.

ProjektideerEt af de mere spektakulære forslag

fra campen, er ideen om et CO2-

borgerkort, der skal få alle danskere

til at føle et større personligt ansvar

for at gøre noget ved udslippet af

klimagasser. ”Vi kontaktede ved

campen Bornholms borgmester

Kristiansen, der er interesseret i at

afprøve projektet på Bornholm”,

siger direktør Hans-Martin Friis Møl-

ler fra styregruppen for KLIMA

Repræsentant for FRI, direktør Hans-Martin Friis Møller: ”KLIMA CAMP-forslagene kan blive til virkelighed.”

18 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 19

mennesker lod sig frivilligt spærre inde i totusindeethundrede timer til-sammen. De var koncentrerede, de debatterede og fokuserede og skrev.De bidrog hver med deres viden og kompetencer fra offentlige og privatevirksomheder, universiteter og organisationer og skabte ideer til konkreteklima-projekter, der er klar til at blive realiseret! Tak for indsatsen og værsgo til alle jer andre!

Fotos: Jørgen True

70


Resultater fra KLIMACAMP DK – 08/ Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC / Illustrationer: Jacob Christensen og Bo Benzon

Det er ikke til at tage fejl af – de ville gøre en forskel – de 70 deltagere på KLIMACAMP DK – 08 og engagementet oghumøret var højt, ligesom kvaliteten af det leverede arbejde. Vi har siden afslutningen på KLIMACAMP DK – 08 sam-menskrevet, præciseret og indrettet resultaterne i nogle mindre og mere mundrette bidder. Herunder bringes enhåndfuld af de gode ideer i sammenskrevet form, til inspiration og erindring. Der er nedsat en taskforce, som den 25.September på KTC Årsmødet vil uddybe og præsentere nogle af nedenstående ideer og koncepter.

Kan du ikke vente så længe, kan resultaterne findes i fuld udgave på www.klimacamp.dk <http://www.klimacamp.dk>, hvor man også kan finde seneste nyheder om KLIMACAMP DK – 08 og taskforcens arbejde.

IDE

Kommunale klimafondeDer etableres kommunale klimafonde som får sine midler fra offentli-

ge og private bygherrer (i lighed med nuværende P-fondsordning).

Klimafonden skal sikre gen-

nemførelse af priorite-

rede klimatilpasnings-

eller forebyggelses-

projekter. Fondens

midler stammer

fra kapitaliseringen

af en øget byggeret

hos både offentlige

og private bygherrer.

Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i

lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er

sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning.

Som basis for tildeling af midler fra den kommunale klimafond, er

kommunens klimastrategi som skal gøres lovpligtig. Kommunens Kli-

mastrategi skal indeholde såvel en kortlægning af de lokale klimaud-

fordringer, samt en strategi for klimaindsatsen på kort- og lang sigt.

Kommunen er øverste myndighed for både klimastrategi og Klima-

fond og en god dialog mellem kommune, borgere og bygherrer, sik-

rer at projekterne lever op til klimastrategien for området.

Hvad skal der til:Lovgrundlaget for klimafonde, samt de lovpligtige klimastrategier skal

sikres af regeringen.

Fordele for borgere, kommuner mm.Mulighed for (pligt til) planlægning af langsigtede klimastrategi i kom-

munerne, som tilmed er finansieret. Borgerinddragelse og offentligt

privat samarbejde er hjørnesten i løsningen.

IDE

Regnvandsløsninger i et varieretbymiljøRegnvand skal opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom i

form af f.eks. Grønne Tage og i baggårdenes haveanlæg, såvel som

på offentlige parkområder og under jorden. Regnvand skal anvendes

til rekreative formål og vanding af grønne områder, som vil bidrage til

køling af byerne i fremtidens varmere klima. Der er skal indføres en

afledningstakst på regnvand, som incitament til at lave gode løsnin-

ger.

Hvad skal der til?Folketinget skal gennemføre en ændring af lov om betalingsvedtægt,

så der kan indføres en afledningstakst på regnvand. Projekterne skal

styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab.

Fordele for borgere, kommuner mm.Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og

udnytte regnvand i langt højere grad end i dag ved. Dette medfører

at borgeren på udviser hensigtsmæssig adfærd, i det ”forureneren

betaler”. Borgerne vil opleve øget livskvalitet og opleve at regnvand

udnyttes til glæde for dem selv og byen. Byen får multifunktionelle

pladser som bruges i til

rekreative formål i

tørre perioder og

som i sjældne

– f.eks. i tilfæl-

de af ekstrem-

regn, vil blive

oversvøm-

met.


IDE

Kommunernes klimainveste-ringer undtages anlægsloftKommunernes investeringer i klima- og energitiltag undtages regerin-

gens anlægsloft. I øjeblikket falder kommunale klimaprojekter til jor-

den som f.eks. i Middel-

fart og Roskilde (hhv. 4

og 6 mio. i årlige bespa-

relser). Planlagte ener-

gispareindsatser i kom-

munale bygninger vil ikke

blive gennemført på

trods af, kort tilbagebeta-

lingstid, store energibe-

sparelser og en sikker

finansiering af projekter-

ne.

Hvad skal der til?Kommunernes investeringer i klima- og energibesparelser skal straks

undtages regeringens anlægsloft.

Fordele for borgere, kommuner mm.Besparelser i drift af den kommunale bygningsmasse, giver midler

der kan geninvesteres i klimaet. Kommunen bliver forbillede som

skaber øget awareness hos borgeren.

IDE

CO2 borgerkortEt obligatorisk borgerkort med CO2- kvoter giver mulighed for at den

enkelte borger, kommune eller virksomhed kan følge med i- og styre

sit CO2-forbrug. Borgere, kommuner og virksomheder tildeles CO2-

kvoter, og afregner kvoter når de f.eks. bruger varme, el og transport.

Systemet udbredes til flere varer efterhånden, herunder også konsu-

mvarer og varige forbrugsgoder. Systemet er en kontoordning, som

fungerer lige så enkelt som en bankkonto med hævekort. Der skabes

en udgiftsneutral optimering af CO2-reduktioner gennem brug af mar-

kedsmekanismer.

Hvad skal der til?Der er allerede aftalt et pilotprojekt på Bornholm. Kommuner, regio-

ner og stat skal herefter indgå i udviklingssamarbejde om ordningen.

Senere skal Folketinget inddrages for at gøre ordningen landsdæk-

kende og lovpligtig.

Fordele for borgere, kommuner mm.CO2 er abstrakt for mange. Gennem øget awareness, kan den enkel-

te borger tage direkte, målbart ansvar for klimaet og yde sit personli-

ge bidrag til klimaforbedringerne. Opsparede eller ubrugte kvoter skal

kunne indløses mod betaling. Ordningen er enkel og ubureaukratisk,

og bygger på kendte systemer og metoder såsom bankkonti og dan-

kort, momsafregning og – refusion, kvotehandel.

IDE

Positiv udnyttelse af opdæmningog vandenergiDer værnes mod ekstrem vandstand i havet ved etablering af kystsik-

ring, hvor der indbygges turbiner til produktion af CO2 neutral energi.

Alternativt - bølgebrydere

med indbyggede bølgee-

nergianlæg i havet foran

kysten så energi udnyttes

før det rammer kysten.

Energien anvendes bl.a.

til pumpning af den eks-

treme nedbør der falder i

byen, samt til pumpning

ved højvandstand. Ved

ekstremregn skal vejnettet kunne transportere de ekstra vandmæng-

der, ligesom der opsamles vand i nyanlagte vådområder og rekreati-

ve områder.

Hvad skal der til?Partnering mellem forsyningsselskabet/kommunen, eksperter, entre-

prenører. De mest hensigtsmæssige områder i oplandene lokaliseres

og indarbejdes i såvel byplanlægningen som naturplanlægningen.

Fordele for borgere, kommuner mm.Oversvømmelser af privatboliger undgås da vandet ledes bort eller

opsamles. Nye rekreative områder opstår i- og tæt på byerne, til glæ-

de for borgerens fysiske udfoldelse og livskvalitet.

IDE

Energibesparelser i industrienSamarbejde mellem kommune, forsy-

ningsselskab og industri skal sætte

fokus på endnu ikke realiserede energi-

besparelser som kan medføre reduktio-

ner i CO2 udledningen. Initiativer, hvor

kommunen viser det gode eksempel. Initiativet skal sikre, at ALLE virk-

somheder vil blive bekendt med mulighederne for at få analyseret

energiforbruget på virksomheden og man skal benytte den kommende

”CO2 beregner”. Der laves en værktøjskasse som kommunerne kan

benytte.

Hvad skal der til?Offentlig/privat samarbejde med ligeværdig indsats fra Lokale indu-

strier, kommunen og energiforsyningsselskabet. Ændring i den offent-

lige forvaltningsstruktur i forbindelse med samarbejdet med private

virksomheder er nødvendig.

Fordele for borgere, kommuner mm.Bedre image for virksomheden og lavere produktionsomkostninger.

Potentialet i energibesparelserne er 30% på lang sigt, med en nu og

her effekt på 5-10%, beregnet ud fra en oliepris på 40$/tønde (data

fra Dansk Energi). Med aktuelle oliepriser vil besparelserne være

større.


IDE

Kommunernes KLIMAsharingDer oprettes et nyt forum for best practice, hvor (KLIMAby) kommu-

ner indgår i forpligtende klimakoordinering med forankring i universi-

teternes forskning. Der arbejdes målrettet med videnshåndtering og

–udbredelse, samt strategi, teknologi, planlægning og involvering af

policy og samfundsøkonomi. Rådgiverbranchen omsætter tilgængelig

viden til praksis i forummet.

Hvad skal der til?Der laves forpligtende aftaler mellem kommunerne om samarbejdet.

Kommunerne foregår med de gode eksempler, som danner præce-

dens lokalt, på landsplan og siden globalt.

Fordele for borgere, kommuner mm.Kommunerne får mulighed for at bruge andre kommuners ideer og

planer og kan drage fordel af andres erfaringer. Koblingen til uddan-

nelsesinstitutionerne kan sikre

faglighed, medvir-

ke til større sam-

menhængskraft

i sektoren og på

sigt løse kommu-

nernes image-

og rekrutte-

ringsproble-

mer.IDE

Cykling i begge enderAt skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af

cykling i ”begge ender”af den kollektive trafik. Det handler om at til-

rettelægge en offentlig transport, så pendling fra bolig til arbejdssted,

i vid udstrækning kan foregå uden brug af personbil. Der skal skabes

et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som

er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samti-

dig fremmer folkesundheden. Arbejdspladser stiller cykler til rådighed

for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Hurtig offentlig trafik

i motorvejenes nødspor.

Hvad skal der til?Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der kan laves andre

pilotprojekter i kommunerne, hvor det forankres i den kommunale

forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistfor-

bund.

Fordele for borgere, kommuner mm.Projektet giver forbedret sundhed gennem borgenes motionering,

reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til den pri-

vate biltrafik. På lang sigt vil projektet spare omkostninger til udbyg-

ningen af vejnettet. De

ansattes bedre form

kan give højere pro-

duktivitet, lavere syge-

fravær og lavere

omkostninger i sund-

hedssystemet.

IDE

Kommunal fristad for virksomhederKommunerne skal have mulighed for at etablere særlige bæredygtige

og CO2 neutrale erhvervsområder gennem planlægningsredskaberne.

Bygningsdrift, produktion og transport (gods og persontransport) er

bæredygtig og CO2 neutral. Erhvervslivet skal være medansvarlig for

at kommunerne opnår sin overordnede klimamålsætning, mod at

virksomhederne får større frihed til at nå målene og får mere aktiv

hjælp fra kommunerne til at opfylde egne visioner.

Hvad skal der til?Der skal lovgives så kommunerne får lov til at stille krav til virksomhe-

ders klimaregnskab og bæredygtighedsmålsætninger. Virksomheder

skal gennem skatte- og afgiftsændringer gives incitament til at udnyt-

te deres industrielle restprodukter. Kommunalfuldmagten skal regule-

res, så Kommunerne får mulighed for at indgå i risikobetonet virk-

somhed, f.eks. som deltager i et udviklingsselskab.

Fordele for borgere, kommuner mm.Kommunerne får en stærk partner i bestræbelserne på at reducere

udledninger og fremme bæredygtige løsninger i kommunen.

Erhvervslivet får en grøn profil som kan bruges til markedsføring og

branding, samt til at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.

IDE

Indfør energiplaner i kommunerneDen gratis energi fra solen og jorden anvendes i et alt for begrænset

omfang. Der skal indføres en ny energiplan - den tidligere varme-

planlægning et godt udgangspunkt. Varmeplanen tager ikke højde for

klimaproblematikken. Derfor er det nødvendigt at gentænke den i et

klimaperspektiv og lade den erstatte af en kommunal energiplan.

Som varmeplanen skal energiplanen være et juridisk bindende doku-

ment. Energiplanen bruges til at skabe den optimale sammenhæng

mellem energibehovet og en vedvarende energiforsyning.

Hvad skal der til?Lovgivningsmæssig forankring af energiplanen, ændring af lokalpla-

nen, ændring af afgifter. Gennem udvidede muligheder i lokalplanen

og indførelse af en ny energiplan, kan kommunerne sikre reduktion i

energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende

energi.

Fordele for borgere, kommuner mm.Danmark vil spare 15 mia. kr. og 4 mio. tons CO2 om året pga. Der

vil ske massive CO2 reduktioner. Kommunerne kan levere billigere

energi, som er mindre følsom for udsving i olieprisen. I gennemsnit

vil borgerne kunne spare 50 % af deres samlede energiforbrug når

målene i energiplanen er nået. Der skal i forbindelse med dette laves

en række investeringer. Disse vil i gennemsnit være tilbagebetalt i

løbet af 5 år.


Formand for miljø- og Pla-nudvalget Steen Christian-sen, Albertslund Kommune,var eneste folkevalgte poli-tiker på KLIMA CAMP DK08. Udvalgsformanden harnoteret sig energien i dialo-gen mellem offentlige ogprivate aktører.

/ Af Mads Sønnegaard Poulsen og Michael Nørgaard

Også for en udvalgsformand fra én af

landets mest aktive miljø-kommuner

var der inspiration og nye erkendelser

at hente på KLIMA CAMP DK 08.

”Noget af det jeg har erfaret fra

campen er dialogen og samspillet

mellem det private og det offentlige.

Eksperter på tværs mødes og finder

nogle nye tiltag, der konkret kan

lade sig gøre og fagligheden er

meget høj. Samtidigt er aktørerne

meget vidende om, at resultaterne

skal kunne bringes videre til politi-

kerne og om den politiske dimensi-

on ,”fortæller udvalgsformand Steen

Christiansen. ”

”Jeg synes dog godt, at det politi-

ske niveau kunne være bedre

repræsenteret. Jeg tror det er vigtigt

at få politikerne inddraget og aktive-

ret. Politikerne skal udfordres og

arbejdsformen er god: den der

arbejder lærer.”

”Det gik i højere grad op for mig,

at klimadebatten er delt op i to dele.

Én omkring reduktion og én omkring

tilpasning. Det sidste omkring tilpas-

ning nyder ikke den samme

opmærksomhed, selvom det er her

vi ser problemerne i temmelig

håndfast form her i Danmark,” siger

Albertslunds udvalgsformand.

Fokus på bygningsmassenSteen Christiansens arbejdsgruppe

på KLIMA CAMP DK 08 fokuserede

bl.a. på, hvordan man kan reducere

CO2 fra sovebyer. ”En af de ting vi

har set på er, hvordan man kan gøre

”sorte” bygninger ”grønne” og få alt

det gamle byggeri til at opfylde det

man kalder passivhusstandarden,”

fortæller Steen Christiansen.

”En af tingene er naturligvis at

sætte konkrete krav som f.eks. kun-

ne finansieres ved grønne lån gen-

nem forsyningen. Men i sidste ende

er der ingen tvivl om, at der koster

kassen – statskassen. Og der er

ingen tvivl om, at ændringer fødes af

at sætte krav.”

”Fokuseringen på bygningsmas-

sen ligger utroligt godt i tråd med

hvad vi gør i Albertslund Kommune.

Vi er meget opmærksomme på

anlægsstoppet, men det har indtil

videre ikke begrænset os. Vi skal

bygge tre daginstitutioner i passiv-

husstandard til en pris af 75 mio., og

her kunne anlægsstoppet teoretisk

spænde ben for projektet, men det

tror jeg nu ikke,” siger Steen Christi-

ansen.

”Flere boligområde i Albertslund

er ved at blive moderniseret, og her

har vi en rigtig god dialog med bolig-

selskaberne om at få energirigtigt

byggeri. Det vigtige er at opfylde fle-

re formål samtidigt og vi går efter, at

borgerne får både nogle rekreative

områder, energirigtigt byggeri og

moderne boliger. Noget af det vi kan

gøre er at gå i dialog men også at

sætte krav til nyt byggeri. Der er ble-

vet investeret omkring 1,5 mia. Når

man investerer 1,3 mio. pr bolig så

er det næsten dumt ikke at tage det

sidste med og bringe dem i over-

ensstemmelse med fremtidens

energistandarder,” slutter Steen Chri-

stiansen.


Gør sorte bygninger grønne!

www.niras.dk

En detaljeret grundvandsmodel er et uund-værligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse. NIRAS dækker hele Danmark med grund-vandsmodeller. Det sikrer en effektiv ind-gang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsats-planer, med miljømålslov og med vandram-medirektivet.

Din kilde til viden - også om grundvand

Den kommunale klimaind-sats er kommet rigtig godtfra start. Hele 63 kommu-ner har lagt sig i front medkonkrete klimatiltag ogyderligere 22 følger ligeefter med beslutninger omat sætte klima på den kom-munale dagsorden. Numangler vi bare at ogsåstaten kommer på banen,så de nødvendige rammerfor en fremtidssikret kom-munal klimaindsats kanetableres.

/ Af fuldmægtig Berit Mathiesen, KL -

Kontoret for Teknik og Miljø

Kommunerne tager klimaet seriøst.

Det viser en ny KL-undersøgelse

fremlagt på Politisk Forum i april

2008. Af de 93 adspurgte kommu-

ner er der kun 8 kommuner, der

endnu ikke arbejder med klima,

hvilket må siges at være et godt

resultat efter knap 11/2 år med

kommunal omstrukturering og

mange nye opgaver. Af de adspurg-

te er 63 kommuner allerede i fuld

gang med forskellige klimatiltag, og

22 kommuner har taget beslutning

om at arbejde med klima men

mangler dog fortsat at konkretiserer

indsatsen.

”Vi kan godt være stolte af resul-

tatet. Undersøgelsen viser, at kom-

munerne tager klimaudfordringen

alvorligt, og at rigtig mange kom-

muner allerede har sat handling

bag ordene gennem vedtagelse af

konkrete klimatiltag,” siger forman-

den for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Bjørn Dahl.

Det er særligt de CO2-reduce-

rende tiltag kommunerne har taget

fat på. Hele 72 kommuner har

fokus på C02-udslippet, og der er

indtil videre iværksat over 100 CO2-

besparende projekter. Til sammen-

ligning er der på klimatilpasnings-

området iværksat 30 projekter for-

delt på 23 kommuner. Det er inter-

essant, at kommunerne i over halv-

delen af CO2-projekterne - 53% -

har valgt at rette blikket mod sig

selv og har påbegyndt en reduktion

af kommunens eget CO2-udslip.

Undersøgelsen viser desuden, at

de resterende CO2-projekter forde-

ler sig med 30% rettet mod bor-

gerne, og 17% rettet mod virksom-

heder.

”Det er meget positivt, at kom-

munerne fejer for egen dør først,

når det gælder klimaforebyggelse.

Dermed viser kommunen vejen,

når man i fremtiden skal imple-

mentere yderligere klimatiltag over-

for lokale virksomheder og borgere.

Som opfølgning på det store fokus

på CO2, ser vi i KL også meget frem

til sammen med Klima- og Energi-

ministeriet at kunne give kommu-

nerne et godt redskab – den

såkaldte CO2-beregner – til at kort-

lægge og prioritere en effektiv lokal

CO2 indsats,” siger Bjørn Dahl.

Staten skal træde i karakterMen for at kommunerne på sigt

kan videreudvikle den lokale klima-

indsats, er det helt centralt, at

Regeringen og Folketinget træder

mere i karakter og skaber de nød-

vendige økonomiske og juridiske

rammer for kommunernes arbejde,

fortsætter Bjørn Dahl. Og her ræk-

ker den nuværende ad hoc strategi

ikke, hvor kommunerne og forsy-

ningsvirksomhederne skal foretage

en løbende tilpasning indenfor

lovens rammer.

”Dette er efter KL’s mening en

forsimplet tilgang til meget kom-

plekse problemstillinger. Der er tale

om store investeringer, og blandt

andet derfor er der behov for en

overordnet strategisk styring.

Vi skal gøre tingene i den rigtige

rækkefølge og få de nødvendige

redskaber udviklet først, så den

enkelte kommune ikke skal bruge

penge og ressourcer på at opfinde

den dybe tallerken,” mener Bjørn

Dahl.

Den mangelfulde klimastrategi

betyder bl.a., at kommunerne ikke

kan stille de rigtige energikrav til

nybyggeri eller krav til anlæg af

befæstede arealer. Det har konse-

kvenser på længere sigt og kom-

26 TEKNIK & MILJØ I KLIMA

Kommunerne tager klimaet seriøst

Vandstigninger er en af de udfordringer, kommunerne skal tage højde for. Men hvor meget stiger vandet, og hvilke værktøjer skal man bringe i spil?

mer til at koste mange penge, for-

udser Bjørn Dahl.

Et andet problem er den mang-

lende vedtagelse af, hvilke klima-

scenarier der skal planlægges efter

i Danmark. Skal der f.eks. plan-

lægges efter en vandstigning på

20, 30 eller 50 centimeter? Dette

gør det vanskeligt for kommunerne

at vurdere, hvilke værktøjer, der skal

bringes i spil, og hvor meget det

kommer til at koste.

”Et tredje problem er, at kom-

munerne mangler konkrete redska-

ber f.eks. til håndtering af udfordrin-

gen med de store regnmængder.

Det kunne enten være økonomiske

incitamenter til begrænsning af

regnvandsafstrømningen fra den

enkelte grundejer, eksempelvis i

form af en afgift eller et bidrag der

reguleres efter hvor meget regn-

vand man afleder til kloaksystemet.

Eller det kunne være instrumenter i

lovgivningen, der betyder, at kom-

munen kan pålægge grundejeren

at lave faskiner eller andre anlæg,

der sikrer lokal nedsivning.

CO2-reducerende projekter er 66%

rettet mod reduktion via energibe-

sparelser, og 22% er rettet mod

reduktion gennem øget brug af

vedvarende energi, og kun 10%

fokuserer på CO2-reduktion i trans-

portsektoren.

”Det er et vigtigt budskab til

kommunerne, at borgerne er

bekymrede over det CO2-udslip,

der knytter sig til transport. Men det

er KL’s opfattelse, at der også på

dette område bør udarbejdes en

national mobilitetsplan, der sam-

tænker kollektiv trafik, fysisk plan-

lægning, miljø og sundhed mv. KL

har tidligere dokumenteret, at bru-

gen af den kollektive trafik er faldet

med ca. 9% i perioden 2003-

2007. Den udvikling kan kommu-

nerne ikke vende alene. Der er i

høj grad nationale interesser på

spil, og derfor må staten også tage

et medansvar for at finde løsninger-

ne”, slutter Bjørn Dahl.

KL’s klima undersøgelse kan ses på

www.kl.dk/klimaundersoegelse

Endelig er det også vigtigt, at

lovgivningen ikke afskærer kommu-

nerne fra at finansiere de brede

løsninger, fordi systemerne arbej-

der meget adskilte.

”Man kan f.eks. være bange for,

at det kommende prisloft indenfor

vandtaksterne kan gøre, at vi ikke

kan finansiere de brede indsatser.

Det er vi fra KL’s side løbende i dia-

log med miljøministeren om,” siger

Bjørn Dahl.

De manglende pejlemærker på

klimaområdet afspejles muligvis i

undersøgelsens resultat vedrøren-

de de relativt få konkrete, kommu-

nale klimatilpasningsstrategier. Ud

af de 93 adspurgte kommuner har

31 sat fokus på, hvordan man

lokalt vil håndtere klimaforandrin-

gerne, og heraf har blot 8 kommu-

ner udformet en specifik klimastra-

tegi. Undersøgelsen viser, at der

samlet set er igangsat 30 klimatil-

pasningsprojekter, hvoraf 29%

tager afsæt i en klimastrategi, mens

73% gennemføres ad hoc og på

projektbasis.

”Det er klart, at kommunerne

har en stor opgave foran sig med

at skabe en sammenhængende kli-

maindsats, men det kan ikke

undre, hvis mange kommuner er

tilbageholdende, så længe man

ikke kender de nationale målsæt-

ninger”, fortsætter Bjørn Dahl.

Af undersøgelsen fremgår det des-

uden, at kommunernes tiltag på kli-

matilpasningsområdet fokuserer

bredt. Af de 30 klimatilpasningspro-

jekter er 52% rettet mod kloakker

og spildevand, 32% er rettet mod

natur og planlægning, mens 16%

er rettet mod kystsikring og havne.

CO2-reduktion itransportsektoren er enfremtidig udfordringHvis vi vender tilbage til CO2-reduk-

tionen er det interessant, at borger-

ne i en tidligere KL undersøgelse

fra februar 2008, markant udpeger

transportområdet som den største

trussel. Men i den kommunale for-

valtning er det de energibesparen-

de tiltag, der fylder mest. Af de 100

TEKNIK & MILJØ I KLIMA 27

Læs mere på www.dlh-denmark.com eller kontakt os på: 75 66 16 55

iDECK TERRASSEBRÆDDER FRA BÆREDYGTIG SKOVDRIFTDLH Nordisk tilbyder nu terrassebrædder i FSC certificeret træ af træsorten Bangkirai. FSC-mærket er kundens sikkerhed for, at træeter bæredygtigt produceret. FSC er den eneste globale mærknings-ordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer somWWF og Greenpeace.

iDeck terrassebrædder i Bangkirai er ikke blot det miljørigtige valg, også kvaliteten er i højsæde. Bangkirai stammer fra Indonesien og changerer i mellembrunlige nuancer. Træsorten er meget modstands-dygtig overfor vind og vejr samt angreb af mikroorganismer, hvilket gør den perfekt til det danske klima.

Usynlig montering af iDeck med iClip systemetSammen med terrassebrædderne tilbydes et komplet udvalg af strøer i matchende træsorter, som giver underlagskonstruktionen samme farve og kvalitet som terrassebrædderne.

Terrassebrædderne kan nu monteres med vort unikke iClip monte-ringsbeslag. iClip fastgøres let og hurtigt til de underliggende strøer med en enkelt specialbehandlet skrue i rustfri stål, hvilket bevirker, at befæstelsen bliver helt usynlig oppefra, og at standen mellem brædderne bliver minimal.

Bæredygtig skovdriftSW-COC-1521©1996 FSC

ovdrift21C



Byrådet i Greve Kommunehar besluttet, at der skalarbejdes imod at klimatil-passe hele byens eksiste-rende regnvands- og vand-løbssystem. Arbejdetudføres efter en strategi-plan for indsatsen.

/ Af civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan,

Greve Kommune og civilingeniør, Hydrauliker Lina

Nybo Jensen, PH-Consult

Greve Kommune har om noget sted

været udsat for ekstreme nedbørs -

mængder, som har givet skadesvol-

dende oversvømmelser i hele kom-

munen. Oversvømmelserne var en

naturlig følge af de ekstremt store

nedbørsmængder over kommunen

– såkaldt ”Monsterregn”.

I august 2002 faldt en nedbør

over Greve Midt på 100 mm på 3

timer, en såkaldt højintens regn.

Nedbøren gav voldsomme over-

svømmelser af blandt andet rådhu-

set, Gymnasiet, private boliger, flere

skoler og kælderoversvømmelser i

mange private bolig områder. Overs-

vømmelserne skyldtes at regnvands-

ledningerne ikke var store nok til at

føre de meget store vandmængder

væk. Regnvandet fandt også frem til

spildevandssystemet som heller ikke

kunne redde områderne fra over-

svømmelser.

Fra midten af juni til starten af juli

2007 faldt der 250 mm nedbør

jævnt fordelt over hele Greve Kom-

mune. De store vandmængder fyld-

te grundvandsmagasinerne og ved

den kraftige nedbør d. 5. juli 2007

var der ikke mere plads i jorden til at

optage regnvandet - ”svampen var

fuld”. Vandet løb derfor hen over

marker og gennem vandløb. Vand-

føringerne i vandløbene blev eks-

tremt store og udløbene til havet var

ikke store nok til at føre de store

vandmasser hurtigt nok væk. Da

vandet ikke kunne komme gennem

byen til havet stuvede det op og

flød over terræn. Dette gav over-

svømmelser i alle dele af kommu-

nen fra Lille Vejle Å i nord til Karl-

slundemøllebæk i syd med store

materielle skader til følge.

Indsatsen imodklimaændringernesoversvømmelsesrisiciEfter de store oversvømmelser fra

vandløbene i 2007 blev der opstillet

en række løsninger til hvordan de

værst oversvømmede områder hur-

tigt kunne sikres bedre, herunder

optimering af åbne bassiner, etable-

ring af dæmninger som afgrænsning

af byområder mod vandløb og

anlæg af kontraklapper, som sikrer,

at regnvand kan komme ud men

ikke ind i et byområde.

Prognoserne på effekten af kli-

maændringer lyder, at det må for-

ventes, at der i fremtiden kommer

meget tørrere somre dog afbrudt af

større ekstremnedbørs hændelser,

altså meget nedbør på meget kort

tid. Denne form for nedbør giver pri-

mært udfordringer i byernes kloaksy-

stemer, hvor ledningerne bliver en

flaskehals i regnvandets transport fra

by til recipient (hav, vandløb og

søer) som i Greve i 2002. Denne

effekt har betydet, at ”dansk praksis”

er lavet om, så der ved nyanlæg af


Greves strategi imodoversvømmelser

Oversvømmet boligområde i forbindelse med langvarig kraftig nedbør.

kloaker skal tages hensyn til større

nedbørsmængder.

Men de mange oversvømmelser

fra vandløb, som hele Danmark

oplevede i 2007 og som skyldes

Greve Kommune har siden 2002

arbejdet med at sikre de værst over-

svømmede områder fra regnvands-

og spildevandssystemet. Men over-

svømmelsen i 2007 gjorde det klart,

meget langvarig kraftig nedbør, er

der, af gode grunde ikke taget højde

for i de Danske myndigheders arbej-

de med vandløbene.

Kloakerne afvander i høj grad til

vandløbene i Danmark og kloakerne

er derfor også meget sårbare for

denne form for langvarig nedbør,

som overbelaster vandløbene.


Nyetablering af dæmning mellem et byområde og et vandløb i Greve Kommune, for at sikre imod oversvømmelser af byen ved langvarig kraftig nedbør.

De mange oversvømmede veje og kældre har med al tydelighed vist, at kloak- og

afløbssystemerne flere steder ikke er dimen-sionerede til de nærmest tropeagtige regnskyl, som vi åbenbart skal vende os til.

Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Og vi kan samtidig hjælpe med tegninger, ud-formninger, tilpasninger og svejsninger m.v., hvis det er nødvendigt.

Stoppe regnen kan vi ikke - men vi kan hjælpe

til med at lede vandet hurtigt bort.

Nordgårde 1DK-4520 SvinningeTlf.: (+45) 46 40 53 11Fax: (+45) 46 40 53 51

at det var nødvendigt at etablere en

grov vand-model der kunne give et

overblik over i hvilke områder risiko-

en for oversvømmelser fra vand-

løbene er størst og indarbejde den-

ne effekt i det arbejde imod over-

svømmelser der blev igangsat efter

2002.

Greve Kommune er derfor igang

med at implementere en grov edb-

vandmodel der medtager såvel

vandløb som kloaker, den såkaldte

”Strategimodel”. Modellen simulerer

vandstande i vandløb og kloaker,

som følge af hhv. langvarig kraftig

nedbør og høj intens kortvarig ned-

bør. De hydrauliske forhold simule-

res med Mouse-modellen udviklet

på DHI vand, Miljø og sundhed,

som kombineres med terrænmo-

dellen (detaljeret kort der viser høj-

derne i kommunen) over Greve.

Ideen er 1) at skrue op for vand-

føringen i vandløbet (for at simulere

langvarig ekstrem regn) og 2) at

skrue op for nedbøren (for at simu-

lere højintens regn), således kan det

observeres hvad der sker i byen og

hvornår. Denne simple modelbe-

tragtning af hele det integrerede

system: regnvandsledninger, vand-

løb og terræn er et effektivt værktøj

til at lave en hensigtsmæssig priori-

tering af de områder som skal sikres

bedre mod oversvømmelser. Ligele-

des giver modellen et godt grundlag

for etablering af et målrettet bered-

skab imod oversvømmelser fra

vandløb, idet svagheder, årsag og

sammenhæng i systemet afdækkes.

Når områderne er prioriteret, detalje-

res modellen i det specifikke områ-

de og metoden som er beskrevet i

”Vejledning i håndtering af afløbssy-

stemer i forbindelse med klimaæn-

dringer” anvendes. ”Vejledning i

håndtering af afløbssystemer i for-

bindelse med klimaændringer” kal-

des i daglig tale ”Klimakogebogen”

og er en metodebeskrivelse, som er

udarbejdet af PH-Consult, DHI Vand,

Miljø, Sundhed i samarbejde med

Greve Kommune og Odense Vand-

selskab for Dansk Vand og Spilde-

vandsforening (DANVA).

Strategimodellen udbygges på

længere sigt med større dele af

vandbalancen udover vandløb og

regnvandssystem med de hydrologi-

ske forhold i grundvandszonen og

vandstandsforholdene i havet. F.eks.

kan der skrues op for vandstanden i

havet, så der kan gennemføres ana-

lyser af risikoen for oversvømmelser

af byen fra havet ved klimaændrin-

ger. Sidstnævnte analyse pålægges

alle danske kommuner at gennem-

føre ved implementeringen af over-

svømmelsesdirektivet.

Når en sådan model over hele

kommunen er opbygget vil det i

højere grad end nu være muligt at

varsle om oversvømmelser i forbin-

delse med regn. Greve Kommune

indleder i 2008/2009 arbejdet med

opbygningen af en grundvandsmo-

del i kombination med Strategimo-

dellen på vandløb og regnvandssy-

stem.

For at sikre en god kvalitet af

Strategimodellen, så den ligner vir-

keligheden mest mulig, suppleres

den med målinger i vandløb og

regnvandssystem. Der er p.t. ved at

blive etableret målere i det øvre

grundvandsmagasin (3-10m).

Målerne støtter kommunen i drifts-

og beredskabssituationer og vil i

nogen grad i fremtiden kunne være

med til at varsle oversvømmelsessi-

tuationer, så driftsberedskabet er

klar.

De politiske rammerByrådet i Greve Kommune har

besluttet, at der skal arbejdes mod

at klimatilpasse hele byens eksiste-

rende regnvands- og vandløbssy-

stem og skærpe kravene til dimensi-

oneringen. Sådan ligger der nu faste

rammer for teknikernes arbejde

imod oversvømmelser. Dimensione-

ringerne skal følge Spildevandskomi-

teens skrift 27s anbefalinger, ikke

alene for nye anlæg men også for

eksisterende anlæg, herunder skal

der udarbejdes beredskabsplaner

for alle byområder i kommunen i

takt med at der klimatilpasses. Det

er dog besluttet at anvende 30%

mere regn ved dimensioneringen i

stedet for de 20%, som er angivet i

spildevandskomiteens eksisterende

anbefaling, da det forventes at den

revideres snarligt.

Klimatilpasningen kan naturligvis

ikke gennemføres i hele kommunen

på én gang. Siden sommeren 2007

er vandmodellens anvendelse der-

for udviklet og kaldes nu ”Strategi-

modellen”, som beskrevet ovenfor.

Strategimodellens formål er at priori-

tere kommunens byområder når de

skal klimatilpasses (hvilke byområ-

der skal analyseres først, næst osv.),

således at der kan udarbejdes

løsninger til klimatilpasning og en

masterplan for klimatilpasningen

inklusive tidsplan og økonomi. Stra-

tegimodellen anvendes også til at

udarbejde GIS-temaer, så byplan-

læggere og byggesagsbehandlere

osv. får information om, hvilke områ-

der der ikke bør bebygges, bør

hæves osv. Det forventes at de

første GIS-temaer er færdige i som-

meren 2008 og den prioriterede

plan over byområderne i slutningen

af året. Masterplan med detaljeret

tidsplan og økonomi forventes fær-

dig i 2009/2010.


Figur: Kritiske områder afdækkes ved brug af terrænmodel. Figuren viser lavninger i såvel by som på land.


En uformel borgergruppe iGreve har taget klimaudfor-dringen op og startet enpositiv og konstruktiv dia-log med kommunen.

/ Af Michael Nørgaard

I Greve er klimaforandringerne ikke

kun teori, og siden kraftig regn

oversvømmede dele af kvarteret

Godsparken i juli 2007, har borgere

efterspurgt handling fra kommu-

nen. Det resulterede i borgerinitiati-

vet www.vandigreve.dk.

”Vi syntes, at Greve Kommune var

længe om at komme i gang med

foranstaltninger, der kan forebygge

nye oversvømmelser,” siger Micha-

el C. Svendsen, der selv bor i

Godsparken og var med til at starte

Vandigreve.dk.

”Udgangspunktet var kritisk, men

siden har kommunen sat en række

initiativer i gang, der trækker i den

rigtige retning. Vi har også mødt

stor samarbejdsvilje, og hvis Vand-

igreve.dk har været med til at sætte

skred i tingene, er det kun godt,”

siger Michael C. Svendsen. Han

kunne dog godt ønske mere lang-

sigtede handlingsplaner.

”Men det kommer forhåbentlig, og

vi fortsætter under alle omstændig-

heder initiativet. Ikke mindst for at

sikre, at indsatsen ikke bliver glemt

og nedprioriteret til fordel for andre

kommunale ansvarsområder. ”

Vandigreve.dk har tilslutning fra

mere end 50 små og store grund-

ejerforeninger eller ca. 1/3 af kom-

munens grundejere.

I Greve Kommune oplever man det

uformelle borgersamarbejde som

en god samarbejdspartner:” Vi har

en meget konstruktiv dialog med

”Vand I Greve”. Vi får afstemt for-

ventningerne indbyrdes og så får vi

gode informationer om de oplevel-

ser og registreringer som borgerne

har gjort,” siger civilingeniør Birgit

Paludan fra Greve Kommunes For-

syningsafdeling.

Kommunikation skalopprioriteresOversvømmelserne vakte opsigt i

de landsdækkende medier. Men

efterfølgende har medierne også

pustet til katastrofestemningen, og

så sent som i april 2008 afskrev

flere eksperter i Berlingske Tidende

de berørte ejendomme som usæl-

gelige og dømt til undergang.

”Det er ikke rimeligt. For efter kom-

munen har sikret Godsparken, føler

jeg mig mere tryg her, end jeg ville

gøre ved at bo i dele af eksempel-

vis Ishøj, Vallensbæk eller på Ama-

ger. Alle, der sætter sig ind i tinge-

ne, anerkender, at Greve Kommu-

ne handler på klimaudfordringen

og er foran de fleste andre kom-

muner ,” siger Michael C. Svend-

sen.

”Men den historie er ikke trængt

igennem i de nationale medier, og

derfor burde Greve Kommune

opprioritere kommunikationen, lige-

som som man har gjort det på tek-

nikersiden. Der skal skabes et mere

sandfærdigt billede, for ellers hæn-

ger dette katastrofe-image fast ved

Greve. Det kan hverken borgere

eller politikere være tjent med,”

siger han og vurderer, at andre

kommuner bør lære af sagen og

udarbejde en kommunikationsstra-

tegi.

Klima skaber nyt borgersamarbejde!

Hvis man vil skabe iværk-sættermiljøer, er der megetinspiration at hente i Cali-fornien, men når det gæl-der miljøbeskyttelse, erDanmark langt foran USA,lyder det fra Vejle Kommu-nes udsendte.

/ Af Joel Goodstein

Selv om man drager ud for at lære

nyt, kan facit godt være, at man

egentlig er dygtigere end dem,

man skulle lære af. Sådan kunne

den uofficielle konklusion lyde

efter, at en gruppe politikere og

embedsmænd fra Vejle Kommune

i slutningen af marts drog til Califor-

nien for at se, hvordan myndighe-

der, borgere og virksomheder på

den amerikanske vestkyst håndte-

rer miljø, bæredygtighed og natur-

bevarelse. To af Vejles udsendte til

Californien var formand Tom Skov-

gaard (S) og næstformand Peder

Hummelmose (V) fra kommunens

natur- og miljøudvalg.

”Bæredygtighed er en slags

overskrift på mange af de ting, vi

gør i Vejle, og der er også mange af

den slags initiativer i Californien, og

det var grunden til, at vi tog dero-

ver,” siger Tom Skovgaard.

På turen så udvalget eksempler

på bl.a. lavenergibyggeri, produkti-

on af bioethanol og økologisk land-

brug – alle rent private initiativer.

Det var noget sværere at få øje på

politikere og myndigheder i Califor-

nien, når det gælder indsatsen for

bæredygtighed i form af miljøbe-

skyttelse og omstilling til vedvaren-

de energikilder. Dog med én mar-

kant undtagelse:

”Mange steder i Californien er

der særlige vejbaner til bilister, hvor

der er mere end én passager i

bilen. Så man oplever, at mens

bilerne med én passager holder

stille i en kø, så suser bilerne med

flere passagerer af sted i deres

særlige vognbane. Det er en foran-

staltning, vi burde overveje i Dan-

mark alle de steder, hvor der er tre-

sporede veje,” siger Peder Hum-

melmose.

Besøg i NationalparkDet er bl.a. planerne om at få gjort

Vejle Ådal til en nationalpark, som

fik delegationen til at vælge Califor-

nien, hvor man finder Yosemite-

nationalparken. Vejledelegationen

ville gerne høre og se, hvordan

man skaber en naturattraktion, som

folk ønsker at besøge.

”I Yosemite har man undersøgt,

hvem det egentlig er, som besøger

nationalparken. Det viser sig, at det

er de højest uddannede grupper af

befolkningen, som bruger national-

parken, og det overrasker mig ikke.

Sådan er det også med naturbenyt-

telsen i Danmark. Vores udfordring

med Vejle Ådal bliver at lave nogle

tilbud, som tiltrækker så brede dele

af befolkningen som muligt, og

derfor skal vi udover naturen tilby-

de en række andre attraktioner og

aktiviteter.

Det var også interessant, at

man i de byer vi besøgte ikke

lægger så meget vægt på at have

grønne områder inde i byerne.

Deres tankegang er, at naturen er

noget, man kører ud til udenfor

byerne, hvilket har en energi- og



miljøkonsekvens, fordi afstandene

er meget længere,” siger Peder

Hummelmose.

Den oplevelse, som måske gjor-

de størst indtryk – udover naturen i

Yosemite National Park – var Plug-

and-Play – igen et privat projekt

som samler og hjælper hundredvis

af unge iværksættere.

”Man har indrettet en gammel

fabrikshal kun med borde og inter-

netforbindelser. Her er plads til 800

iværksættere, som mødes for at

udvikle deres forretningsideer og

produkter. Der er en begejstring og

et engagement, som er meget

overvældende. Selv om nogle af

ideerne virker meget nørdede, bli-

ver mange af dem faktisk realiseret

og indbringer store summer til ide-

mændene,” fortæller Peder Hum-

melmose, der drager paralleller til

Clean Tech Valley og Netværks og

Videncenter [NVC] i Vejle, hvor man

forsøger at samle små virksomhe-

der, der specialiserer sig i bæredyg-

tig teknologi.

”Vi skal blive bedre til at skabe

den slags iværksættermiljøer i Dan-

mark. Amerikanerne kender ikke

Janteloven på samme måde som

os. De er nemme at begejstre og

vil gerne fortælle om deres projek-

ter og udveksle ideer og erfaringer,

hvilket er vigtigt i en virksomheds

startfase,” siger Tom Skovgaard.

Mangel på vandI USA er alt som bekendt større og

højere – også energiforbruget og

affaldsbunkerne.

”Med hensyn til affaldshåndte-

ring er vi langt foran amerikanerne.

De deponerer stadig omkring 20

pct. af deres affald på gammeldags

lossepladser. Vi deponerer 3-4 pct.

Deres genanvendelsesprocent er

omkring 60. Vores er 80,” siger

Tom Skovgaard.

Vejle Kommunes udsendte

mødtes bl.a. med National Resour-

ce Defense Council, som med sine

1,2 mio. medlemmer er en af

USA’s største miljøorganisationer.

Meget af organisationens arbejde

består i at føre retssager mod myn-

digheder og virksomheder, som

NRDC mener, ikke passer godt nok

på miljø og natur.

”Det virker dog lidt underligt at

tale med en amerikansk miljøorga-

nisation, som også er meget opta-

get af at belære kineserne om mil-

jø og energiforbrug, når amerika-

nerne selv er storforbrugere af

energi og kører rundt i kæmpe,

benzinslugende biler. Måske skulle

de feje for egen dør først,” siger

Peder Hummelmose.

En af de helt store udfordringer i

Californien er at skaffe tilstrækkeligt

med vand til både borgere, land-

brug og frugtavl. Der kører årelange

retssager om retten til vandforsy-

ninger, og set ud fra et dansk syns-

punkt virker det som en meget

fremmed problemstilling.

”Det var lidt chokerende at se,

hvor store problemer de har med

at skaffe tilstrækkeligt med vand. I

Danmark er vi begunstiget med

meget bedre vandressourcer, mens

man derovre må anlægge kæmpe

reservoirer og store kanalsystemer

for at fordele vandet, så alle kan få

adgang til de knappe ressourcer,”

siger Tom Skovgaard.

I Californien har man også været

i gang med produktion af bioet-

hanol fra afgrøder, men den strate-

gi ser ud til at være nået til vejs

ende.

”Fødevarepriserne er simpelthen

blevet så høje, at man ikke længere

kan forsvare at lave brændstof af

mad. Derfor lukker de nu ned for

produktion af brændstof fra afgrø-

der. For mig at se bekræfter det

den konklusion, vi også er nået til

herhjemme: At man skal holde sig

til 2. generationsteknologier, hvor

man kun anvender affaldsprodukter

til at lave bioethanol,” siger Peder

Hummelmose.

”Jeg troede, at de var længere

fremme med miljøbeskyttelsen i

USA, end de faktisk er. For mig var

turen en bekræftelse på, at vi gør

mange ting rigtigt i Danmark, når

det gælder miljøet. Indsatsen for et

bedre miljø i USA er oppe mod

meget store økonomiske interesser,

og det virker som om myndighe-

derne har meget begrænsede res-

sourcer til en aktiv miljøindsats.

Derfor er meget af den kamp over-

ladt til private initiativer. De borgere

og miljøorganisationer, vi talte med,

følte i hvert fald ikke, at der var

støtte nok at hente hos myndighe-

derne i miljøspørgsmål. Og måske

er det også årsagen til, at så mange

miljøsager ender som retssager.

Der er ikke samme vilje til en dia-

log om problemerne, som vi ken-

der i Danmark,” siger Tom Skov-

gaard.

LINKSFlere oplysninger om natur- og mil-jøudvalgets tur til Californien kan fin-des på Vejle kommunes hjemmeside:www.vejle.dk

National Resources Defense Council– miljøorganisation med 1,2 mio.medlemmer og over 300 medarbej-dere – www.nrdc.org

Plug and Play-projektet: www.plugandplaytechcenter.com

Yosemite National Park:www.nps.gov/yose

Affald går til filmenEt lille instruktivt videoklip til

hjemmesiden kan nemt forklare,

hvordan du sorterer fra til gen-

brug, putter affald i klare sæk-

ke eller sørger for, at skralde-

manden kan komme til.

Tankegang hjælper med at

fortælle historien – også på et

videoklip. Få tilsendt demo-cd

via www.tankegang.dk.

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

HJEMMESIDER

Delegationen fra Vejle blev inspireret af amerikanernes ide med at reservere etmotorvejsspor for dem, der kører flere i bilen.

Plan09 og Byggesocietetethar sammen taget initiativtil at starte den svære dia-log mellem kommuner ogprojektudviklere om udvik-lingen af et bedre samar-bejde om de større byud-viklingsprojekter..

/ Af Mikkel Suell Henriques, planlægger i Plan09

Den 2. juni afholdt Plan09 og Byg-

gesocietetet debatkonferencen ”To

verdener mødes”. Med de private

investorer, developere og entrepre-

nører på den ene side og kommu-

nerne på den anden var der lagt op

til dialog om samarbejdet om de

store byudviklingsprojekter. Et sam-

arbejde som alle er enige om kan

blive bedre. Det vil spare både tid,

penge og frem for alt give bedre

byer.

Med fuldt hus på tilmeldinger og

markante oplægsholdere fra begge

verdener, blev de smukke lokaler i

Carlsberg Museum rammen om en

perspektivrig debat om lokalplaner,

udbygningsaftaler, gode råd til beg-

ge sider og flere kvalificerede ind-

blik i præferencerne i de to verde-

ner.

Budskabet til kommunerne var

entydigt: En god kommunal plan-

kultur giver flere investorer og

større kvalitet i byudviklingen. Plan-

kulturen er et konkurrenceparame-

ter.

Kommuner er forskellige, ikke

bare på deres vilkår, men også på

deres evne til at indgå i samarbejde

med de private parter.

Det gælder både på den politi-

ske og den administrative bane.

Peter Christophersen fra KPC-BYG

vurderer kommunerne ud fra en

række faktorer:

Hvordan fungerer den tekniske

forvaltning? Er der en god ledelse

eller ej? Er der politisk uenighed i

byrådet, som kan føre til lange

beslutningsprocesser? Er der gang

i væksten eller ej?

I sidste ende giver kommunernes

samarbejdsvilje sig udslag i kvalite-

ten af de byggerier der opføres.

Investorernes signal er klart: Dårligt

samarbejde koster penge, og der-

med er der færre penge til kvalitet.

”Den sorte bog” (listen over kom-

muner, der er for besværlige at sam-

arbejde med) blev ikke nævnt direk-

te, men at der sker et aktivt fravalg

af besværlige kommuner stod dog

klart i diskussionen.

Man kan således forundres over,

at deltagerne til konferencen fordel-

te sig forholdsvis skævt mellem

offentlige og private aktører. Kom-

munerne var markant underre-

præsenteret, mens de fremmødte

på den private side kunne beteg-

nes som nogle af ”de tunge dren-

ge”. Måske ser kommunerne ikke

samme nødvendighed for forbed-

ring af mødet mellem de to verde-

ner, som de private aktører gør.

Men med talrige eksempler på

spild af ressourcer og forspildte

muligheder, er der noget der tyder

på, at kommunerne endnu ikke har

erkendt behovet for tidlig dialog.

Tidlig dialog er vigtig, mensværDevelopere og investorer er inter-

esseret i at sikre sig et afkast af

deres aktiviteter. De seneste måne-

ders kreditkrise bringer en stor

sandsynlighed med sig for, at vil-

kårene for ejendomsinvesteringer

ændrer sig i de kommende år. Der-

for ønsker developere og investorer

en tidlig inddragelse i projektudvik-

lingen.

”Developerne vil få vanskeligere

vilkår, bl.a. fordi adgangen til billig

kredit bliver mindre. Kommunerne

36 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING


Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam: Tillid mellem parterne er ikke nok -der er brug for konkrete nedskrevne aftaler.

bør derfor overveje at inddrage

slutinvestorerne tidligere i planpro-

cesserne,” anbefalede Torben

Möger Pedersen, adm. direktør for

PensionDanmark A/S

Kommunen har ikke på samme

måde én klar overordnet interesse,

men repræsenterer en række ofte

modstridende, men legitime inter-

esser. En afklaringsfase i en kom-

mune kan således tage lang tid,

hvilket er en uomtvistelig konse-

kvens af de demokratiske proces-

ser. Hvor den tidlige start giver sto-

re fordele kan den imidlertid også

ende i alvorlige juridiske problemer:

”Den tidlige dialog er vigtig – ja.

Men pga. udbudsreglerne risikerer

en projektudvikler at blive dømt

inhabil i udbudsfasen, hvis man

har været i tidlig dialog med kom-

munen om området. Det er en

stor barriere for en tidlig dialog,

når kommunen er grundejer”, lød

det fra Bente Lykke Sørensen,

sekretariatschef i Århus Kommune.

Alle kunne således enes om, at

den tidlige dialog er vigtig. Lars Hol-

ten Petersen, direktør i Carlsberg

A/S Ejendomme tilføjede dog en

ekstra dimension til konklusionen

ved at indvie konferencens deltage-

re i erfaringerne fra byudviklings-

afgørende, så længe den giver

investoren investeringssikkerhed.

Kommunerne er komplekse

organisationer med mange legitime

interesser. Når politikerne ikke er

enige, er det ikke udtryk for dårlig

og uprofessionel ledelse, men et

udtryk for demokratiets spilleregler i

praksis. Denne situation bør de pri-

vate aktører anerkende på linie

med kommunernes anerkendelse

af markedets spilleregler. Tillid er

vigtigt, men altså ikke nok – hver-

ken for kommunen eller for de pri-

vate parter.

”Det er helt centralt, at der er

tillid mellem parterne. Men det er

ikke så nemt i forhold til byudvik-

ling, der sker over mange år. Selv-

om der er gode intentioner ænd-

res forholdene undervejs. Det er fx

meget svært for kommunen at sty-

re udviklingen, når arealer sælges

videre midt i processen. Tillid er

ikke nok. Der er brug for konkrete,

nedskrevne aftaler. Udbygningsaf-

taler kan være et udmærket værk-

tøj,” sagde teknik- og miljøborgme-

ster Klaus Bondam, Københavns

Kommune.

Netop udbygningsaftaler er et

nyt kapitel i den danske planlov.

Administrerende direktør Christian

projektet ”Vores by”. Det handler

også om at inddrage de rette par-

ter. Carlsberg Ejendomme har fra

begyndelsen inddraget offentlighe-

den i arbejdet som en tredje part.

De arbejder således med kommu-

nen, offentligheden og Carlsberg

Ejendomme selv som de tre parter

– hver med deres specifikke inter-

esser.

Klare aftaler er afgørende forinvesteringssikkerhedenIgennem hele debatten udtrykte

investorer og developere deres

interesse for faste aftaler med kom-

munerne – aftaler som man kan

stole på.

”For investorerne er det vigtigt

at reducere de politiske risici i store

byudviklingsprojekter. Kommunal-

politikerne skal vænne sig til at

give slip på nogle handlemulighe-

der og indgå langsigtede aftaler.

Byudviklingsprojekter, kan jo spæn-

de over fire til fem byrådsperioder.

Lød det fra Torben Möger Peder-

sen, adm. direktør for PensionDan-

mark A/S

Om aftalen har form af en lokal-

plan, udbygningsaftale eller et

offentligt-privat partnerskab, er ikke

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI- OG PLANLÆGNING 37

Deltagerne var en blanding af investorer, developere, entreprenører og kommu-nale repræsentanter

Joys fra Avantor A/S i Oslo fortalte

at kommunerne i Norge i mange år

har arbejdet med udbygningsafta-

ler. Det giver mulighed for, at kom-

muner og private aktører kunne

indgå aftaler om privat medfinansi-

ering af udbygning af infrastruktur,

grønne arealer mm. Det har vist sig

at være en god måde at skabe syn-

lighed omkring de private parters

bidrag, men også et godt redskab

for kommunerne til at gennemføre

byudviklingsprojekter i et hurtigere

tempo eller/og i højere kvalitet end

de ellers ville have kunne.

Københavns Kommune og Car-

lsberg Ejendomme har som nogle

af de første indgået en udbygnings-

aftale i forbindelse med udviklingen

af ”Vores By”. Tiden vil vise hvordan

projektet forløber, men indtil videre

er begge parter overmåde tilfredse

og fremhæver projektet som et

foregangseksempel.

Direktøren for By- og Landskabs-

styrelsen Niels Christensen havde

også et budskab med fra Miljømini-

steren med en opfordring til kom-

munerne og de private aktører om

at bruge de nye muligheder for

udbygningsaftaler, særlige støjregler

og grundejerforeninger i byomdan-

nelsesområder. Men direktøren bad

også kommunerne om at melde til-

bage med erfaringer fra brugen af

disse.

Lokalplaner kan også betragtes

som et aftalepapir, hvor kommunen

definerer sine krav til de private par-

ter. Lokalplanerne er politikernes sid-

ste chance for at sikre deres indfly-

delse på et byudviklingsprojekt. Det

betyder, at politikerne ikke må blan-

de sig i byggesagsbehandlingen,

men det betyder også, at de private

parter bør betragte lokalplanen som

et udtryk for deres egen retssikker-

hed. Detaljeringsniveauet kan i sid-

ste ende blive en beskyttelse mod

utidig politisk indblanding.

Fleksibilitet fra kommunernes

side forstået som dispensationer og

hurtig ændring af plangrundlaget er

et ønske, som blev udtrykt på kon-

ferencen. Det er imidlertid væsent-

ligt for de private parter at forstå, at

plangrundlaget netop kan være

deres sikring af investeringen. Den-

ne forståelse var udbredt blandt de

fleste, men ikke alle.

Alle har noget at lære At sikre det gode samarbejde i

fremtiden afhænger af udviklingen

af plankulturen. Plankulturens

bærende kræfter er kommunale

planlæggere, men der skal to til

tango! Kultur ændrer sig ikke alene

ved opsamling af erfaringer. Der

skal forandringer til og vilje til hand-

ling. Det er derfor afgørende, at der

i de kommende år sikres en kon-

stant evaluering i fællesskab mel-

lem parterne. Både for at udvikle af

det enkelte samarbejde, men også

for at sikre øget gensidig forståelse

for de to verdeners forskellighed.

Det vil give bedre rammer for sam-

arbejdet fremover.

Der var stor interesse og opbak-

ning til konferencen fra alle delta-

gere. Emnet har vist sig at være et

vigtigt og relevant tema i håndterin-

gen af større byudviklingsprojekter.

Formanden fra Plan09, Niels

Østergård konkluderede, at Plan09

vil tage initiativ til at sende bolden

videre til spillerne på banen og

opfordre hermed kommunerne og

developere/investorer til at arbejde

mere systematisk videre med

mødet mellem de to verdener. Det

vil alle parter have glæde af – i sid-

ste ende også alle dem, der bor i

vores byer.

Læs mere om Plan09 og debat-

projektet ”To verdener mødes” på

www.plan09.dk/2verdener, hvor du

også kan se oplæg, taler og billeder

fra konferencen.


De smukke lokaler på Carlsberg Museum var rammen om konference ”To verdner mødes”.


Viden der bringer mennesker videre

Den globale opvarmning påvirker vores samfund og natur. Opvarmning og øgede regnmængder skaber behov for nytænkning indenfor planlægning og forvaltning. Der er behov for helhedsorienterede løsninger, som indtænker klimaforandringerne på både kort og langt sigt. Rambøll rådgiver om klima i et reduktions- som tilpasningsperspektiv. Vores ydelser omfatter klimagas reduktionsmuligheder samt påvirkning af natur- og vandressourcer, arealplanlægning og forvaltning. www.ramboll.dk

Klar til klimaudfordringerne---

Industrier flytter i stigendeomfang ud af byen ogefterlader tomme fabriks-bygninger på centralt belig-gende arealer i forhold tilbyens centrum og infra-struktur. Disse ofte forure-nede områder udgør etstort potentiale for udvik-lingen af attraktive bydele.

/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen,

Grontmij | Carl Bro A/S

Byen kan kun holde sig i form ved

at vedligeholde og forny de eksiste-

rende bydele. Byudvikling kan for-

andre et nedslidt og forurenet

fabriksområde til en nutidig bydel

med moderne boliger og institutio-

ner i skønsom blanding med kultu-

relle aktiviteter og erhvervsejen-

domme.

Vigtige parametre i enhver

byomdannelse er områdets størrel-

se, stedet, stedets historie, omgivel-

serne, fredningsinteresser, plan-

grundlaget og infrastrukturen samt

ikke mindst forureningen fra de tid-

ligere industriaktiviteter. Den gode

beliggenhed er vigtig, der skal være

miljø, grønne områder, meget ger-

ne vand, tæt på byen og der skal

være udsigt.

Helhed og planI kommunen indbefatter byudviklin-

gen udarbejdelse af nye kommu-

ne- og lokalplaner, som indeholder

principperne for omdannelsen af

det nedslidte industriområde. Der

skal udarbejdes retningslinier for

udviklingen af grønne områder

samt en arkitektonisk ide og vejled-

ning for byggeri i området. Det

bedste resultat kan underbygges

ved, at kommunen skaber åben-

hed i processen med inddragelse

af borgere, afholdelse af borgermø-

der m.m. Derved kan genereres

gode ideer og der opstår et ejer-

skab imellem byudviklingen og

byens borgere og erhvervsliv.

Områdets historie og identitet

bør ideelt påvirke den nye bydels

arkitektur og indretning. Bydelens

fortælling, om fortid og nutid, om

velkendt og nyt, bør indgå som vig-

tige dele af byudviklingen for at

skabe spændende og udfordrende

byrum. Bevaringsværdige fabriks-

bygninger imellem det nye skaber

kontraster og bekræfter byens

historie. Ved at fokusere på områ-

dets unikke egenart og karakter

skabes herlighedsværdier, hvor det

både er attraktivt at bo og arbejde.

Planlægningsfasen skal skabe

klarhed over mulighederne for

omdannelse og fornyelse, samt til-

vejebringe oplysninger om bl.a.

karakter og omfang af forurening

på de eksisterende industriejen-

domme. Forureningssituationen har

en væsentlig betydning for projek-

tets økonomi samt mulighederne

for at skabe en bydel med følsom

arealanvendelse til boliger og insti-

tutioner.

ForureningskortlægningErfaringen viser, at grunde i ældre

industriområder ofte er forurenede,

og at usikkerheden om forurenin-

gens omfang og betydning kan

være problematisk i forbindelse

med køb og salg af disse ejendom-

me, samt ved ændring af arealan-

vendelsen. Kendskabet til forure-

ningssituationen i et industriområ-

de er ofte minimal, fordi forure-

ningsundersøgelser kun vil være

udført i tilfælde af akutte miljø-


Byudvikling af tidligereindustrikvarterer

Oversigtskort med visualisering af forureningen er et godt værktøj for planlæg-ning af byudviklingen.

eller sundhedsmæssig risici, og ikke

for generelt at beskrive forurenin-

gen i området.

Forud for en planlagt byudvikling

bør forureningen være nøje belyst

Første og indledende fase i en

forureningsundersøgelse vil omfat-

te en overordnet screening af myn-

dighedernes elektroniske miljø- og

virksomhedsarkiver om bl.a. virk-

og beskrevet. Det er væsentligt, at

forureningen er kortlagt i jord,

poreluft og grundvand, så forure-

ningens miljømæssige og økono-

miske konsekvenser kan vurderes

for den kommende byudvikling.

Ligeledes er det væsentligt at klar-

lægge mulighederne for at gen-

nemføre en afværgeindsats overfor

forureningen.


Afgravning af forurenet jord udgør en betydelig omkostning ved byudvikling af tidligere industrikvarterer.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S

Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk

Skal I have energimærket jeres bygninger?

Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser

Så er det muligt via SKI’s nye rammeaftale»Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning« – delaftale 1 »Drift- og vedligehold-elsesplaner«.

I behøver derfor ikke gå i udbud med en eventuel energimærkningsopgave, men kan i ste-det benytte rådgivere direkte på SKI’s rammeaftale.

Klik ind på www.ski.dk/ingenioerydelser eller ring på 33 42 70 00 for at høre mere.

Flere penge til dem, det egentlig handler omSKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsfor-retninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

somhedstyper samt kendte forure-

ninger i området. Formålet med

denne screening er at erhverve en

indledende viden om arealanven-

delse og forureninger.

Anden fase i en forureningsun-

dersøgelse vil omfatte en egentlig

historisk gennemgang af matrikler-

ne i diverse arkiver hos myndighe-

derne. Formålet med denne arkiv-

gennemgang er at erhverve en

mere grundlæggende viden om de

enkelte matrikler og deres forure-

ningstilstand. Afhængig af matrikler-

nes historik og arealanvendelse vil

der fremkomme et billede af

potentielle og kendte forurenings-

kilder og forureninger.

Visuelt overblikPå baggrund af den historiske rede-

gørelse kan virksomhederne indde-

les i kategorier som f.eks. a) kemisk

industri, b) autoværksteder, c)

metalforarbejdende virksomheder

eller d) plastforarbejdende virksom-

heder. Under de enkelte kategorier

kan ejendommene yderligere ind-

deles efter, hvorvidt der er kend-

skab til forurening, eller der ikke er

kendskab til forurening.

Udarbejdelse af et oversigtskort

vil skabe et visuelt overblik over for-

ureningssituationen på de enkelte

grunde såvel som i hele byudvik-

lingsområdet, og kan danne basis

for den videre debat og planlæg-

ning frem mod et endeligt byudvik-

lingsprojekt. På oversigtskortet over

forureningsrisikoen kan de enkelt

grunde kategoriseres efter, om der

vurderes at være en ”høj”, ”mel-

lem” eller ”lav” risiko for forurening.

Alternativt kan de enkelte grunde

kategoriseres i henhold til en vur-

deret forureningsgrad, f.eks. klasse

1, 2, 3 og 4, hvor klasse 1 jord er

ren og klasse 4 jord er kraftig foru-

renet. Vurdering og visualisering

kan udføres både for grunde uden

oplysninger om forurening såvel

som for grunde med oplysninger

om forurening.

Til trods for at der ikke foreligger

konkrete oplysninger om forure-

ning, kan kategorisering og visuali-

sering alligevel beskrive sandsynlig-

heden for forurening på baggrund

af matriklens arealanvendelse og

virksomhedstype. Visualiseringen er

et vigtigt værktøj til at vurdere mil-

jøomkostningerne til afgravning og

håndtering af forurenet jord ved

byudviklingen.

Oversigtskortet kan udarbejdes

efter den indledende første fase i

forureningsundersøgelsen, hvor

vidensgrundlaget måske er be-

grænset, såvel som efter den

anden fase, hvor det højere videns-

niveau kan skabe et større overblik.

Visualiseringen er et fleksibelt og

værdifuldt værktøj som løbende

kan udbygges og opdateres efter-

hånden som planlægning og pro-

jekt skrider frem. Visualiseringen

kan indgå i den overordnede plan-

lægning af byudviklingen og bl.a.

danne baggrund for supplerende

miljøundersøgelser, som vil medvir-

ke til at forbedre oversigtskortets

detaljeringsgrad.

ByggemodningByudviklingen bør planlægges efter

en overordnet plan og basere sig

på større potentielle områder frem

for at hoppe fra matrikel til matrikel.

Forureningsscreening og visualise-

ring kan hjælpe til med at placere

byggefelterne for de fremtidige

bygninger, p-kældre, kanaler m.m.

samt danne baggrund for placering

af forureningsfølsom og mindre for-

ureningsfølsom arealanvendelse.

Baseret på miljømæssige og øko-

nomiske betragtninger kan der ved

byggemodningen foretages en del-

vis eller fuldstændig oprensning. Det

kan være et mål, at oprense de for-

urenede grunde helt, således at

grundene kan afmeldes som forure-

nede og dermed indbringe en større

salgspris. Oprensning af forurening

og byggemodning kan i et vist

omfang finansieres af grundsalget

og dermed være selvfinansieret.

Udover omkostninger til afgrav-

ning og håndtering af jord herunder

forurenet jord omfatter byggemod-

ningen også omkostninger til etab-

lering af ledningsanlæg inklusiv til-

slutningsafgift samt etablering af

veje/pladser/byrum. I havneområ-

der vil der også være omkostninger

til kanaler, broer, spunsvægge,

pælefundering m.v. Muligvis omfat-

ter byggemodningen også nedriv-

ning af eksisterende bygninger og

installationer.

I Grontmij | Carlbro benyttes en

række IT-baserede modelværktøjer

til beregning af de samlede

omkostninger til byggemodning

under forskellige scenarier med

delvis eller fuldstændig afgravning

af forurenet jord, placering af byg-

gefelter, forskellige bebyggelsespro-

center, fordeling mellem beboelse

og erhverv m.m. Derved skabes et

overblik over de samlede omkost-

ninger til byggemodningen ved for-

skellige scenarier.

I de større byer er især havne-

områderne i de senere år kommet

i en voldsom investeringsmæssig

fokus, som har resulteret i omfat-

tende byudviklingsprojekter. Mindre

byer kan have problemer med at få

pris og kvalitet til at hænge sam-

men, fordi omkostningerne til

oprensning af forurening og bygge-

modning vejer relativt tungere, når

salgspriserne på byggemodnet jord

ligger lavere.

I mange tilfælde kan de finansi-

elle udfordringer løses ved at lade

offentlige og private investeringer

gå hånd i hånd, f.eks. gennem dan-

nelse af partnerskaber eller byud-

viklingsselskaber, med henblik på

oprensning af forurening og udbyg-

ning af infrastruktur. Partneringmo-

dellen kan være garant for gode

resultater, hvor investor, entrepre-

nør og arkitekt fra starten arbejder

sammen om et projekt med hen-

blik på at nå det økonomiske og

miljømæssige optimale resultat.


Attraktive bydele tæt ved by og vand kan udvikles i nedslidte og forladte industrikvarterer.


”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har

spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og

teknologier.”

Leif Bentsen, direktør for

Krügers danske division

Krüger står for innovative løsninger og teknologier til

vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende

ekspertise og erfaring kombineret med lokal

tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab

inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

Vi har fået nyt logo

Veolia WaterSolutions & Technologies

Over 250 patenterede teknologier►

7 700 medarbejdere, ►heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere

120 selskaber i 55 lande►

Krügers moderselskab og ►en division i Veolia Water

Veolia Water

Verdens førende inden for services til ►vand- og spildevandssektoren

83 000 medarbejdere►

Specialiseret i drift af vand- og spildevands-►anlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande

En division i Veolia Environnement►

Veolia Environnement

Specialiseret i helhedsløsninger ►på miljøområdet

Består af fire divisioner: Veolia Water, ►Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport

300 000 medarbejdere, heraf er 800 ►alene ansat til forskning og udvikling

r r

44 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

De største affaldsmængderbliver til ved frembringel-sen af produkterne og ikkeved bortskaffelsen af dem,som der ellers oftest bliverfokuseret på. Derfor børaffaldsdannelsen angribesfra input-siden i stedet forpå output-siden.

/ Af Henrik Wejdling, DAKOFA, og

Henning Jørgensen, RenoSam

Ethvert produkt og enhver servicey-

delse bærer rundt på en velbevaret

hemmelighed – nemlig en ”økolo-

gisk rygsæk” eller ”skjult strøm” af

materialer, som er sat i drift i forbin-

delse med fremstillingen af produk-

tet eller serviceydelsen.

En guldring på bare fem gram

har for eksempel udløst en lavine

af materialestrømme på i alt 2,7

tons i form af mineaffald, kulaske

og CO2 på dens vej fra mine til

ringfinger. Hvis der tilmed sidder en

diamant i ringen, bliver den samle-

de rygsæk 8 tons!

Mens vi er ved at falde i svime

over, at hver dansker i gennemsnit

efterlader sig 2,5 tons affald om

året, så er den samlede mængde

materialer, vi bringer i omløb gen-

nem vores levevis, næsten 30 gan-

ge større – nemlig i størrelsesorde-

nen 70 tons pr. dansker pr. år.

Langt størstedelen af disse man-

ge tons bliver til affald, røggas eller

spildevand alle mulige andre steder

på kloden. Alt tyder på, at vi bliver

bedre og bedre til at få placeret

byrderne fra vores levevis langt fra

vores del af verden, og langt fra

vores egne affaldsstatistikker!

Da de største affaldsmængder i

virkeligheden fremkommer ved til-

vejebringelsen af produkterne og

ikke ved bortskaffelsen af dem, når

de er udtjent, er det indlysende, at

affaldsdannelsen bør angribes på

input-siden af samfundet. Og ikke

som i dag på output-siden, når res-

sourcerne først er blevet til affald.

Set fra MarsMiljø- og samfundsforskeren Lester

Brown beskriver malende i en af

sine bøger, hvordan vores klode

må se ud gennem en marsmands

briller. Han forstiller sig marsman-

den svæve rundt i sit rumskib i

behørig afstand fra vores klode,

mens han rapporterer tilbage til

hovedkvarteret om, hvad han ser.

Han beskriver de forskellige dyrear-

ter en efter en, hvordan de ser ud,

hvad de foretager sig, og hvad

deres plads er i de økologiske

systemer.

På et tidspunkt stopper mars-

manden ved et underligt, halvstort

dyr, som tilsyneladende er udbredt

over det meste af kloden, og som

alle vegne ser meget travlt og

entreprenant ud. Han indrømmer

blankt, at han ikke kan gennem-

skue, hvad dette dyrs mission er.

Dyret er selvfølgelig mennesket, og

der går faktisk nogle dage, før

marsmanden glædestrålende kan

rapportere tilbage, at han har

knækket gåden: Menneskets vigtig-

ste mission er tydeligvis at omska-

be naturgivne ressourcer til affald i

en rasende fart. Og det har bragen-

de succes, kan han berette!

Og Marsmanden – alias Lester

Brown – har jo så ganske ret. Hele

vores velfærd og økonomiske

system bygger på en stadig større

strøm af materialer, som pumpes

gennem det globale samfund –

sine steder (fx her til lands) i en

større og federe strøm end andre

steder.

Materialestrømmen kanmålesForskere med udgangspunkt i Wup-

pertal Instituttet i Tyskland, men

også forskningsinstitutioner i en

række andre lande, har formået at

vise disse strømme gennem et nu

internationalt anerkendt princip for

opstilling af materialestrøm-regn-

skaber for hele nationer.

Princippet tager afsæt i det fak-

tum, at der til hvert eneste produkt

eller tjenesteydelse i vores sam-

fund er knyttet en materialestrøm,

og at det så langt fra er hele denne

materialestrøm, der er samlet op i

selve produktet.

Broderparten, den økologiske

rygsæk, er for længst røget af i svin-

get fra produktets vej fra udvinding

af råstoffer over fremstilling af

basismaterialer og produktion af

selve produktet. Plus selvfølgelig

den transport, som har været nød-

vendig mellem alle enkeltproces-

ser.

For eksempel har råstoffer og

halvfabrikata i noget så simpelt

som et sølle youghurtbæger tilba-

gelagt en rejse på tilsammen

9.000 kilometer, inden det finder

vej over disken til forbrugeren. Og

sådan en rejse udløser meget

Den økologiske rygsæk– alle tings skjulte hemmelighed

affald i form af først og fremmest

CO2, men også nedslidte biler, fly

og skibe, vejbygningsaffald, kasse-

rede jernbanesveller og bagharp

osv. osv.

Hertil kommer affald fra plast-

fremstillingen og ikke mindst kraft-

værksaffald fra fremstillingen af den

energi, der har været en forudsæt-

ning for produktionen af youghurt-

bægeret. Eksempelvis forudsætter

det mobilisering og flytten rundt på

i alt 8,8 tons materialer, hver gang

man vil fremstille 1 tons PVC. Og

85,38 tons materialer for hvert ene

tons aluminium, der fremstilles til

for eksempel det sølvpapirslåg, der

sidder på youghurtbægeret.

Økologiske rygsække =”Skjulte strømme” – men kunfor økonomerne!Alle disse strømme af materialer

ser vi ikke som forbrugere. Og øko-

nomerne ser dem heller ikke i

deres national- eller andre regnska-

ber, da de aldrig når at blive til

varer med en værdi.

Derfor kalder økonomerne disse

strømme eller økologiske rygsække

for ”skjulte strømme”, selv om de

nok er knap så skjulte endda for de

mennesker eller andre levende

med forskellige dagligdagsproduk-

ter.

Viden om de økologiske rygsække,

der er forbundet med de enkelte

produkter, kan i en købssituation

bruges til at vælge de produkter,

som har den mindste rygsæk, og

som derfor giver mindst mulig

anledning til affaldsdannelse rundt

omkring på kloden.

Men hvad vigtigere er; kortlæg-

ningen af rygsække kan også bru-

ges af designere til at vælge materi-

alesammensætninger, som giver

mindst mulig affaldsdannelse.

Endelig kan erkendelsen af de

kolossale materialestrømme, et

givet produkt måtte udløse, måske

skabninger, der må leve, hvor disse

strømme hober sig op i form af

blandt andet slaggebjerge, røgskyer

eller spildevand.

I tabel 1 ses nogle eksempler på

størrelsen af økologiske rygsække

for forskellige råvarer. Bemærk

hvordan eksempelvis genanvendt

aluminium har en langt mindre

økologisk rygsæk end virgint

udvundet aluminium.

Økologiske rygsække forsammensatte produkter

Kender man først størrelsen på

de økologiske rygsække for de for-

skellige råvarer og basismaterialer,

kan man også beregne den økolo-

giske rygsæk for mere sammensat-

te produkter – simpelthen ved at

lægge rygsækkene for de enkelte

basismaterialer sammen. I tabel 2

vises nogle eksempler på den øko-

logiske rygsæk, der er forbundet

Basis- og råmaterialer Materialeinput, tons pr. tons færdig råvarer

Aluminium, primær 85

Aluminium, genanvendt 3

Guld 540.000

Kul 2

Brunkul 10

Portland-cement 3

Beton 1,3

Tabel 1: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse råvarer. Talleneangiver, hvor mange tons materialer, der skal flyttes rundt på, for at fremskaffeét tons råvare.

Produkt Materiale-Input t/t

Jeans 1206

Kaffemaskine, KRUPS 299

Papirsaks 12

Plastikskraldebøtte 27

NP G-7 Toner, Canon 20

Telefon (”mekanisk”) 76

Mobiltelefon 625

Tabel 2: Økologiske rygsække forbundet med fremstilling af visse dagligvarer. Tallene angiver, hvor mange tons materialer, herunder også vand, der skal flyt-tes rundt på for at producere ét ton af den pågældende vare. Man skal altsågange varens vægt med tallet for at finde det samlede materialeforbrug vedfremstilling af varen.

Cowboybukser har en tung økologisk rygsæk. For at fremstille ét ton bliver der brugt 1206 tons andre materialer.

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 45


få os til at tænke os om endnu

engang og overveje, om vi overho-

vedet har brug for dette produkt,

eller om vi på anden vis kan få

opfyldt de behov, som oprindeligt

udløste trangen til at få fingre i pro-

duktet.

Måske kan man i stedet købe

en serviceydelse, der ikke inde-

bærer nær det samme materiale-

forbrug? For eksempel behøver vi

jo ikke alle sammen en telefonsva-

rer med alt, hvad det indebærer af

kobber og dingenoter og sjældne

metaller med voluminøse økologi-

ske rygsække. Vi kan i stedet bruge

en fælles via telefonnettet.

Et helt lands økologiskerygsækKender man først størrelsen på de

økologiske rygsække for alle de

produkter, der indgår i et givet

lands økonomi, kan man lægge

dem sammen og på den måde få

et udtryk for nationens samlede

materialebehov.

Det er gjort for en række lande,

her i blandt Tyskland, Holland,

Japan, Østrig og USA. Ved at divide-

re antallet af indbyggere op i det

samlede materialebehov kan man

få et sammenligneligt udtryk for,

hvor meget det enkelte land er i

stand til at holde hus med ressour-

cerne.

Desto flere tons det enkelte

land bliver nødt til at pumpe igen-

nem sin økonomi pr. indbygger,

desto mere sløset må landet siges

at være. Det kan næppe undre, at

USA fører pænt med et årligt mate-

rialeforbrug pr. næse på 86 tons,

mens Japan ligger i bund med ca.

40 tons pr. indbygger. Foreløbige

beregninger af den gennemsnitlige

danskers træk på ressourcerne

viser, at vi ligger på et sted i omeg-

nen af 70 tons materialer pr. næse

pr. år – og her er vandet ikke talt

med!

Ved at beregne materialeforbru-

get pr. næse over en årrække, kan

man få en ganske simpel bæredyg-

tighedsindikator, som viser i hvilket

omfang, vi har været i stand til at

dematerialisere vores forbrug.

Et finsk studie, hvis hovedresul-

tater er opsamlet i figur 1, antyder,

at det for industrialiserede lande er

lykkedes at få flyttet en større og

større andel af det samlede materi-

aleforbrug - og dermed de samlede

miljøeffekter - til alle mulige andre

egne af kloden.

Gennem vores forbrug eksporte-

rer vi så at sige miljøproblemer til

andre lande. Figuren viser således

de forskellige delstrømme, som

Finlands materialeforbrug kan

opdeles i, og det ses, at de skjulte

strømme, der er forbundet med

indvinding af ressourcer i udlandet,

er firedoblet i løbet af perioden

1970 til 1996, hvor de udgør 1/3

af det samlede materialeforbrug,

mens de øvrige strømme kun har

udviklet sig lidt og i takt med kon-

junkturen.

Der hersker næppe nogen tvivl

om, at de øvrige industrialiserede

lande udviser samme mønster;

nemlig at vi bliver bedre og bedre

til at lægge det store materialefor-

brug – og dermed miljøeffekter -

ud i andre lande!

Konklusion: Man kan ikkenøjes med at se på ét land!Konklusionen er, at det ikke nytter

noget at se isoleret på det enkelte

lands affaldsproduktion inden for

landets grænser. Det underbygges

også af tre forskellige udsagn fra tre

uafhængige institutioner, som gen-

gives i faktarammen på bagsiden.

Bæredygtig udvikling indebærer, at

vi må tage det globale aspekt med

også. Og en væsentlig vej til mini-

mering af trækket på ressourcer i

andre lande er selvfølgelig at gen-

anvende de ressourcer, vi allerede

har udvundet og bragt i spil!

Hvor kan du læse mere?Miljøstyrelsen udgav i 2002 en

elektronisk publikation om økologi-

ske rygsække:

Christensen, T.E.; H. Jørgensen & H.

Wejdling (2002): Økologiske

rygsække – ressourceeffektivi-

tet, materialestrømme og globa-

lisering. Arbejdsrapport fra Mil-

jøstyrelsen Nr. 30, 2002.

Den findes på Miljøstyrelsens

hjemmeside på dette link:

http://www.mst.dk/udgiv/Publi-

kationer/2002/87-7972-272-

5/pdf/87-7972-273-3.PDF

Tre udsagn – samme budskab – om de skjulte

strømme i andre lande

”Således kan de transnationale materialestrømme, som belaster

det globale miljø, og som er forbundet med den tyske økonomi

ikke negligeres, når den globale effekt af den nationale økonomi

skal undersøges….”

Stefan Bringezu, Wuppertalinstituttet, 1998

”Hvis globaliseringen af økonomien indebærer, at miljøeffekterne i

høj grad slår igennem andre steder end der, hvor forbruget finder

sted, og hvis størrelsen af den nationalformue, danskerne kan give

videre til næste generation, afhænger af, hvor meget vi tilegner os

fra andre lande i dag, så bliver det meningsløst at tage et nationalt

udgangspunkt.”

Inge Røpke, Danmarks Tekniske Universitet, 2000

”Mens data om de skjulte strømme normalt vil lide under en vis

grad af manglende præcision, er beregningen af dem desuagtet

vigtig for at kaste lys over effekterne af handel og globalisering. Det

må formodes, at sådanne spørgsmål vil blive stadigt vigtigere i

fremtiden. Regnskaber vedrørende materialer brugt indenlandsk vil

blive mindre meningsfulde i en global (snarere end national) sam-

menhæng.”

Eurostat (Den europæiske Standardiseringsorganisation), 2000

Figur 1: Det totale materialebehov (TMR) for den finske økonomi i perioden1970-1996, opdelt i direkte input, indenlandske (de finske råstoffer, som havner iprodukter); direkte input, udenlandske (de råstoffer og produkter, som importe-res fra udlandet og som indgår i produkter); skjulte strømme, indenlandske (detaffald, som dannes ved indvinding af råstoffer i Finland) og skjulte strømme,udenlandske (de materialemængder, der bliver til affald i udlandet ved udvindingaf råstoffer og fremstilling af produkter til Finland). De skjulte strømme i udlan-det vokser støt mens de øvrige strømme blot svinger i takt med konjunkturerne.

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K EP A R K D A G E

Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det tradi tionsrige arrangement.

Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 fi re aktuelle emner:

Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale parkog naturforvaltninger.

Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning.

Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser

Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.

S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K

Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammenTina Elkjær Christensen, projekt koordinator,

Kulturhavn Kronborg

Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt

MDL

Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolutionLulu Salto Stephensen, kunsthistoriker

Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskabMalene Hauxner, professor, Skov & Landskab

Byen som mødestedLars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects

Public participation and private involve-ment in park management in New York CityAdrian Benepé, Park Commis sioner, New York

City Department of Parks and Recreation

Planlægning og forvaltning af park og natur i byer og landskabNiels Christensen, direktør, By- og Landskabs-

styrelsen

Samarbejdsformer i forvaltningen – intern

drift, udlicitering og partnerskaber

Samlet parkog naturpolitik og hvordan om-

sætter man politikken til konkrete planer og

handlinger, fx perspektivplaner

Profi lering af den kommunale parkog natur-

forvaltning

Bæredygtig byudvikling – byvækst uden

byspredning i det åbne land eller i byens

grønne områder

Natur og kultur– i Danmark og internationalt8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R


Hver dag skaber gratisavi-ser tonsvis af papiraffald,som der nu bliver gjort enøget indsats for at få gen-anvendt efter mange årsladen stå til. Det er dogstadig usikkert, hvor enstor del af aviserne ender.

/ Af journalist Kristian Jørgensen

Gratisaviser er blevet en del af

hverdagen for danskerne, der læser

de lette nyheder i milliontal hver

eneste dag. Det hele startede med

metroXpress og Urban i 2001, og

da 24 Timer, Dato og Nyhedsavi-

sen kom på gaden i 2006, nåede

gratisaviserne et samlet oplag på

1,8 millioner eksemplarer hver dag

– eller godt 450 millioner om året.

I dag er Dato forsvundet, og opla-

get ligger omkring 1,5 millioner om

dagen.

De mange aviser skaber tonsvis

af papiraffald hver eneste dag, men

ved lanceringen af de første gratisa-

viser i 2001 var der ikke blevet

tænkt i affaldssortering af de man-

ge aviser. Det har medført, at en

stor del af dem er endt i skralde-

spandene i stedet for at blive gen-

brugt - en undersøgelse foretaget

for DSB viser, at 80 procent af affal-

det i skraldespandene var gratisavi-

ser.

Men de enorme mængder

ekstra papiraffald, de nye aviser

skabte, blev anledningen til at gøre

en indsats for at få flere af aviserne

genbrugt. I februar 2007 lavede

DSB en forsøgsordning på otte

større s-togsstationer, hvor man

opstillede genbrugscontainere, som

passagererne kunne smide deres

brugte aviser i. En ordning, der blev

til i samarbejde med Københavns

Kommune.

- Der var så mange henvendel-

ser fra borgerne om gratisaviserne,

og vi så dem også selv ligge og fly-

de, siger Lene Kastrup, sagsbe-

handler i affaldsområdet i Køben-

havns Kommunes Center for Miljø.

Kommunen kontaktede derfor

DSB, der dog allerede var opmærk-

som på problemet. DSB er ansvar-

lig for at indsamle gratisaviserne på

deres områder, men gratisaviserne

bidrager også til finansieringen af

genbrugsordningen. Når det kom-

mer til de aviser, der bliver uddelt

ude i byen, har gratisaviserne fået

udstukket en række retningslinjer

for oprydning og genanvendelse af

Københavns Kommune.

Uventet succesI hele 2007 indsamlede DSB 145

ton gratisaviser via forsøget med

genbrugscontainere på otte s-togs-

stationer, mens der inklusiv opryd-

ningen i toge og på stationer blev

indsamlet 730 ton aviser. I år er

ordningen så blevet udvidet til at

Flere gratisaviser på vejtil genanvendelse

gælde alle stationer på s-togsnettet

med i alt 365 containere. Det

resulterede i januar i 42 ton ind-

samlede gratisaviser, mens

rengøringspersonalet stadig samle-

de 30 ton ind. Tidligere blev der

indsamlet i gennemsnit 50 ton om

måneden, så den samlede mæng-

de aviser steg altså med 22 ton,

eller 44 procent.

Ordningen er dermed en større

succes, end DSB havde turdet

håbe på, for man var ikke sikker på,

hvor villige danskerne ville være til

at sortere.

- Vi havde ikke forventet, at det

ville blive så stor en succes, for

danskerne er ikke så autoritetstro

som tyskerne og svenskerne. Men

jeg tror, det skyldes, at det er

meget nemt, og så taler det til den

grønne samvittighed, siger Jesper

Vind, afdelingschef for proces og

miljø i DSB S-tog.

Men de 730 tons om året er

stadig kun en mindre del af det

samlede antal aviser. Ifølge affalds-

tidsskriftet Ren Viden blev der i

2006 udleveret i alt 2.400 ton gra-

tisaviser alene i de københavnske

s-toge. Heraf blev omkring 800 ton

indsamlet ved rengøring eller endte

som affald på stationerne. Tilbage

var der godt 1.600 ton, som for-

svandt via skraldespande, ude i

gaderne eller hjemme i læsernes

hjem.

De tal er givetvis forbedret i dag,

men i grove træk er billedet det

samme. Mere end halvdelen af

gratisaviserne ender et ukendt sted.

Københavns Kommune tror på, at

de fleste ender i papircontainere på

arbejdspladser eller i folks hjem,

men hvor stor en del af disse ’for-

svundne’ aviser, der reelt bliver

genanvendt, kan man ikke vide

med sikkerhed.

Forbedringer på vejMen det er naturligvis kun muligt at

tage sig af de aviser, der er til at få

øje på, og indsatsen er ikke over-

stået med de grønne plasticcontai-

nere. De er kun en midlertidig

løsning, indtil DSB har fået etable-

ret en permanent løsning med

designede containere, der bliver

integreret på stationen i stedet for

de rullende containere, som står

løst på stationerne og ikke ligefrem

pynter i landskabet.

DSB har lavet et europæisk

udbud og forventer at have en pro-

totype klar til juni, mens alle contai-

nerne skulle være på plads inden

årets udgang. Til den tid bliver ord-

ningen udvidet til at gælde alle sta-

tioner i landet, hvor der er gratisavi-

ser, mens den nuværende ordning

kun omfatter s-togsnettet og

strækningen Vejle-Århus.

Derudover holder Københavns

Kommune jævnligt dialogmøder

med DSB, gratisaviserne og de sto-

re grundejere i byen om oprydnin-

gen af gratisaviserne. Fra kommu-

nens side er man godt tilfreds med

indsatsen og DSB’s nye ordning,

men der er stadig muligheder for at

optimere indsamlingen.

- Vi er ved at kigge på, om man

kan lave en stander, hvor man kun

kan tage én avis ud ad gangen, i

stedet for de åbne standere, hvor

aviserne falder ud. Vi håber også, at

vi kan få udvidet DSB’s ordning

med genbrugscontainere til også at

omfatte busterminalerne og metro-

en, siger Lene Kastrup.

Selvom indsamlingen til genanvendelse er optrappet, bugner skraldespandene på landets togstationer stadig af gratisaviser.

Faktaboks:Nuværende retningslinjer for

distributører af gratisaviser i

Københavns Kommune

(under revision)

1. Avislagre må aldrig stå

ubemandede på offentlige

arealer.

2. Avislagre må aldrig placeres

- hverken bemandede eller

ubemandede - på/i byud-

styr.

3. Oprydning/afhentning af

restlagre skal ske, inden

omdeler forlader stedet.

4. Ingen dumpning af restlagre

i offentlige affaldsspande.

5. Restlager og indsamlede

aviser skal sendes til genan-

vendelse.

6. Vej & Park giver ikke tillade-

se til avisstativer på offentli-

ge arealer.

7. Ved klager skal

avisbunker/stativer afhentes

inden en halv time.

8. Overholdes tidsfristen ikke,

fjerner Vej & Park aviserne

for gratisavisernes regning.


1. generations bioethanol-anlæg er på vej ud, fordidet er moralsk forkasteligt,at fødevarer bruges sombrændstof, når millioner afmennesker sulter. Det hargivet plads til et af verdensførste anlæg, som basererproduktionen på blandtandet affald. Anlægget ernu under opførelse påBornholm!

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa, og

direktør Thor Gunnar Kofoed, BornBioFuel.

Vi er efterhånden blevet vant til, at

papir bliver til papir, haveaffald bli-

ver til kompost og at ”stort brænd-

bart” bliver forbrændt. Hvis Bio-

Gasols anlæg på Bornholm - Born-

BioFuel – bliver bare halvt så godt

som projektbeskrivelsen nedenfor,

skal vi nok til at ændre genanven-

delsesdefinitionen for blandt andet

disse fraktioner.

Det ligger i alt fald til højrebenet

at ile til undsætning for at reducere

CO2-udslippet fra transportsektoren

og derved medvirke til at minimere

drivhuseffekten. Ikke blot for at lig-

ge på maven for klima-topmødet i

2009, men også for at lade ekskre-

menterne af overflodssamfundet

gøre mest mulig gavn.

Hvorfor bioethanol?At fylde sprit (ethanol) på sin bil er

på ingen måde et nyt fænomen.

Tilbage i begyndelsen af det forrige

århundrede var ethanol det første

drivmiddel, som Henry Ford brugte

i sin Ford T. Men den billige udvin-

ding af fossile brændstoffer tog fart,

og benzin og diesel fortrængte hur-

tigt ethanol som drivmiddel.

I begyndelsen af dette årtusinde

er biobrændstoffer – og dermed

også bioethanol - igen kommet på

dagsordenen. Der produceres bio-

ethanol til biler overalt i verden, og

forskningen inden for nye og mere

effektive produktionsmetoder er i

fulde omdrejninger. Også EU-kom-

missionen har ambitiøse mål, og

med direktivet om biobrændstoffer

skal andelen af biobrændstoffer til

transportsektoren i medlemslande-

ne op på 5,75 procent i 2010. Til-

med er bilindustrien i fuld gang

med at udvikle og optimere bilmo-

torer til for eksempel bioethanol.

Hvordan bioethanol?Udgangspunktet for BioGasol er

optimal udnyttelse af restprodukter

fra eksempelvis landsbrugsproduk-

tionen, maksimering af energiud-

byttet og genbrug af procesvandet.

Derfor har BioGasol en teknologi,

der bruger stort set hele biomassen

og giver et højt energi-output,

blandt andet ved en væsentligt

øget mængde bioethanol.

Den samlede fremstillingsproces

kan kort beskrives som en forbe-

handling efterfulgt af to forskellige

typer forgæring og en biogaspro-

duktion, der gør det muligt at gen-

bruge procesvandet. Produkterne

er udover bioethanol også metan-

gas, hydrogen og et lignin-lignende

restprodukt – alle energiprodukter.

Som udgangspunkt skal demon-

strationsanlægget på Bornholm

producere bioethanol ud fra følgen-

de råmaterialer: Afpudset græs (fra

rekreative områder), frøhalm, papir-

affald, biofibre fra det nært liggen-

de biogasanlæg og haveaffald. Der-

udover vil der på sigt blive afprøvet


Bioethanol – og en ny definition af genanvendelse!

Illustration af de fire overordnede procestrin i BioGasols teknologi. Det unikkeved teknologien er forbehandlingsprocessen, fermenteringensteknologien og til-koblingen af biogasproduktion.

andre typer biomasser i anlægget –

herunder forskellige nuværende

genanvendelige ”affaldstyper”.

Hvorfor Bornholm?Bornholm er som ø et afgrænset

område, der svarer til cirka 1 pro-

cent af Danmark. Resultaterne kan

dermed opskaleres. Det betyder, at

det er muligt at teste de positive

effekter af at omdanne affald og

restprodukter til vedvarende energi

til blandt andet transportsektoren.

Dette gælder såvel de miljømæssi-

ge som de socioøkonomiske effek-

ter.

I forlængelse heraf kan det næv-

nes, at en række forskningsinstitut-

ter og organisationer (f.eks. Center

for Regional og Turismeforskning

samt KU Life) har taget initiativ til at

undersøge de samlede miljøfordele

ved at placere et bioethanol

demonstrationsanlæg på Born-

holm, og at de relevante kommu-

nale myndigheder har kunnet se

behovet for ikke bare en grundig

læggets årlige energiforbrug forven-

tes at ligge på omkring 27 GWh.

Anlægget designes og opbygges

således, at det er selvforsynende

med energi – dvs. det selv produ-

cerer den energi, som skal bruges i

fremstillingen af bioethanol.

Hvornår bioethanol?Demonstrationsanlægget i Åkirkeby

på Bornholm er i fuld gang med at

blive opført. VVM, nabohøringer og

kapacitetsberegninger er for længst

overstået. Således er den tidligere

spånpladefabrik ved at blive bygget

fuldstændig om, så den kan rum-

me BornBioFuel’s aktiviteter.

Der forventes igangsætning af

selve produktionen inden somme-

ren 2009, således at de officielle

biler ved klima-topmødet vil køre

på bornholmsk bioethanol. De til-

hørende laboratorium- og informa-

tionsfaciliteter færdiggøres efterføl-

gende.

Se mere om processen på bio-

gasol.dk

men også en hurtig sagsbehand-

ling.

Hvor meget bioethanol?Samlet vil råmaterialerne til

anlægget udgøre 90.000 til

100.000 tons våd biomasse om

året. Det svarer til godt 40.000

tons tørstof og vil resultere i en pro-

duktion på godt 10 millioner liter

bioethanol hvert år. Fra demonstra-

tionsanlægget kommer der derudo-

ver godt 10.000 tons fast brændsel

(brændselspiller) samt el og varme.

Det betyder, at demonstrations-

anlægget stort set vil omdanne al

biomasse til brugbare energipro-

dukter samt sørge for at rense spil-

devandet og genbruge det i pro-

cessen. Anlæggets koncept og

design betyder, at det selv renser

sit spildevand. Demonstrationsan-


en verden i bevægelse

Med EnviTrix får du:Online registrering af tømninger og oplysninger

SepticGIS i kørende enheder

Webbaseret

Mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik

Opkobling til betalingsdel

Automatisk opdatering af centrale data (adresse mm.)

Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem EnviDan og Informi GIS.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

J.F. Kennedy Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

EnviTrixTømningsordningEnviTrix er et spændende nyt digitalt system til håndtering af kommunernes administration af tømningsordningen for septiktanke.

Bioethanol fremstilles ved en forgæring – fermentering - af plantesukker i fiber-holdige restprodukter som f.eks. halm, hvor sukkeret udgør op til 70 procent afbiomassen.

Reduktion af lugtgener frahusdyrgødning og produk-tion af varme og el er nogleaf perspektiverne ved ver-dens største biogasanlæg -Maabjerg BioEnergy -som planlægges i Holste-bro.

/ Af Palle Meng, direktør i Nomi

Hvis verdens største biogasanlæg i

Maabjerg ved Holstebro efter pla-

nen en dag står klar til brug, så vil

det løse de stigende husdyrgød-

ningsproblemer for landmændene i

området. Samtidig giver det det

øvrige samfund en række fordele,

blandt andet mindre transport med

gyllevogne og færre lugtgener.

Endeligt vil projektet mindske mil-

jøbelastningen af naturen, produce-

rer vedvarende energi i form af var-

me og el samt sikrer landbrugspro-

duktionen og dermed arbejdsplad-

ser, ikke bare på landet men også i

de mange store og små virksomhe-

der der servicerer landbrugserhver-

vet.

I denne artikel beskriver vi for-

målet med anlægget:

• Hvad skal behandles

• Hvilke behandlingsanlæg

• Hvilket produkt komme der ud

af anlægget

• Hvor kan det anvendes

Nye mulighederUdfordringerne er fortsat store,

men med et nyt energiforlig er

endnu en forhindring ryddet af

vejen for Maabjerg BioEnergy.

Sammenholdes energiforliget

med FN´s, EU´s og regeringens visi-

oner for den fremtidige energi- og

klimapolitik ser fremtiden lys ud for

Maabjerg BioEnergy. Regeringens

”En visionær dansk energipolitik

2025” nævner, at der i 2025 skal

være 50 nye ”store” biogasanlæg i

Danmark. Hvorfor skulle Maabjerg

BioEnergy ikke være et af de 50

anlæg?

Planerne om at etablere et stort

biogasanlæg opstod i 2002 i et

fællesskab af interessenter fra Hol-

stebro-Struer Landboforening og

Holstebro Pelsdyravlerforening til

energi- og affaldsvirksomhederne

Vestforsyning, Elsam (i dag DONG),

nomi og Nupark.

Imidlertid var lovgivningen på

flere måder imod projektet. Folke-

tinget og regeringen har gennem

hele projektets levetid været meget

interesseret og engagerede i pro-

jektet og der er en stor politisk for-

ståelse for projektet både lokalt,

regionalt og nationalt.

De seneste politiske signaler er

nu så klare, at projektet er tæt på at

være økonomisk bæredygtigt. Det

sidste problem er, at fiberfraktioner-

ne efter separation af gyllen fritages

for at skulle afbrændes efter

affaldsforbrændingsdirektivet.

Kan sikre landbrugetLandbrugets produktions- og mil-

jøkrav skærpes til stadighed. Et

scenario der er lavet i relation til

Maabjerg BioEnergy viser, at skal

landbruget leve op til de krav, det

tidligere Ringkøbing amt stillede

med hensyn til fosfor og kvælstof,

så vil det på sigt kræve en redukti-

on af husdyrproduktionen med 40

pct. Siden er kravene yderligere

skærpet for at kunne opfylde frem-

tidens krav der er fastsat i Vand-

rammedirektivet. Men ved at etab-

lere og benytte Maabjerg Bio-

Energy, så vil landbruget kunne

fortsætte med et uændret antal

dyreenheder i forhold til i dag.

Maabjerg BioEnergy er ikke

tænkt som et traditionelt biogas-

anlæg, men som et renseanlæg,

hvor der i stedet for spildevand

tilføres gylle.


Nye muligheder for biogasanlæg

Fakta om MaabjergBioenergyMaabjerg BioEnergy placeres i

udviklingsparken Nuparks 80

ha store erhvervsområde nord

for Holstebro.

Der planlægges tilført

450.000 ton i alt fra landbrug,

lokale fødevarevirksomheder

og renseanlæg, heraf 386.000

tons gylle fra ca. 200 landbrug.

Råvarerne indsamles i en

radius på ca. 30 km.

Maabjerg BioEnergy kan

fjerne ca. 500 tons organisk

kvælstof/år (25% af totalk-

vælstoffet) og ca. 500 tons

fosfor/år (75%).

Maabjerg BioEnergy kan

producerer ca. 110.000

MWh/år – heraf varme 70.000

MWh og el 40.000 MWh.

Investering ca. 400 mill. Kr.

Forventet idriftsætning

2010.

Gammelkendte principperImidlertid kommer ikke alle råvarer

fra det primære landbrug – altså

gyllen. Det gør dog 386.000 ton,

desuden tilføres organisk industriaf-

fald fra lokale mejerier og slagterier

og slam fra Holstebro Centralrense-

anlæg i alt ca. 450.000 tons/år.

Slam holdes dog fuldstændig

adskilt fra gyllen og behandles i en

særskilt linje og leveres ikke tilbage

til landbruget. Det sker for at efter-

leve de strenge krav, som mejeri-

turen gennem biogasanlægget bliver

alt vejet og målt. Derfor ved land-

manden præcis, hvor stor gødnings-

værdien er i det han får retur. Der-

med kan landmanden også gødske

helt optimalt. Og under alle om-

stændigheder er mængden af

kvælstof og fosfor minimeret så kraf-

tigt, at landbruget ikke behøver

reducere i antallet af dyreenheder

for at overholde miljøkravene. I

øvrigt fjernes stort set også al lugten

i forbindelse med biogasprocessen.

koncernen Arla stiller til den gød-

ning, landmændene benytter på

afgræsningsarealer.

Der tilføres ikke dagrenovation

til Maabjerg BioEnergy, men NVR

I/S overvejer at etablerer et Solum-

anlæg og sammen med Maabjerg

BioEnergy, omsætte eller afsætte

biogassen herfra.

Mange fordeleForklaringen på den reducerede fos-

for- og kvælstofmængde er, at de

op mod 450.000 ton biomasse pro-

ducerer energi (biogas, som samti-

dig reducerer CO2 i energiproduktio-

nen i lokalområdet), tørstof (fosfor

og organisk kvælstof) samt renset

gødning, som returneres til landbru-

get. Råvarerne indgår således i en

proces, hvor de organiske fraktioner

bliver brændt og via biogassen

udnyttes til varme og elproduktion.

Den uorganiske masse bliver, efter

at have været igennem processen,

sendt tilbage til landbruget. Efter


Den 1. april 2006 trådteproducentansvaret for elek-tronikaffald i kraft. Samletset viser erfaringerne, atkommunernes udgangs-punkt, som er at servicereborgerne, på flere områderstøder sammen med pro-ducenternes ønske om opti-meret logistik med fokuspå behandlingsdelen. Derer således behov og rumfor forbedringer.

/ Af Anders Christiansen (KL) og Niels Remtoft

(RenoSam)

Indtil den 1. april 2006 var det

kommuner og affaldsselskaber, der

havde ansvaret for håndteringen af

alt affald af elektriske og elektroni-

ske produkter (elskrot) – Det

såkaldte WEEE, der står for ”Waste

Electrical and Electronic Equi-

pment”. Kommuner og affaldssel-

skaber stod for at indsamle elskrot

fra borgerne og vi sikrede, at det

blev ordentligt miljømæssig

behandlet.

Et EU-direktiv pålagde de enkel-

te medlemsstater at indføre produ-

centansvar for elektriske og elektro-

niske produkter. Producentansvaret

betyder, at producenterne er

ansvarlige for at indsamle og

behandle elskrot, hvor det før var

kommuner og selskaber. Et af for-

målene med producentansvaret er

at give producenterne et incitament

til at lave mere miljøvenlige pro-

dukter, så mængden af elskrot be-

grænses.

I Danmark har vi implementeret

reglerne således, at kommuner og

affaldsselskaber fortsat er ansvarlige

for at indsamle elskrot fra hushold-

ningerne til et såkaldt indsamlings-

sted. Et ”indsamlingssted”, kan fx

være en genbrugsstation eller

anden plads i en boligkarre eller lig-

nende, der er udpeget af kommu-

nen. Elskrottet skal sorteres i 5 frak-

tioner på indsamlingsstederne: Sto-

re husholdningsapparater som fx

hårde hvidevarer og kølemøbler,

små husholdningsapparater som

fx værktøj og køkkenmaskiner, IT og

teleudstyr, Belysningsudstyr som fx

lysstofrør og sparepærer samt TV

og computerskærme. Producenter-

ne har ansvaret for at hente de

udtjente produkter fra indsamlings-

stederne og sikre, at de behandles

efter gældende regler.

Kommunerne og affaldsselskaber

finansierer indsamlingen af elskrot

over de kommunale affaldsgebyrer,

mens producenterne finansierer den

videre håndtering og behandling. I

udgangspunktet er der således ingen

penge mellem kommuner/selskaber

og producenter.

WEEE-SystemWEEE-System er den organisation i

Danmark, som administrerer regler-

ne om producentansvar for elskrot.

Deres formål er at sikre, at produ-

center og importører af elektrisk og

elektronisk udstyr, der er omfattet

direktivet, for egen regning tilbage-

tager, genanvender og håndterer

elskrot, som producenten har mar-

kedsført. De har også til formål at

sikre, at producenter og importører

bidrager forholdsmæssigt til at

finansiere affaldshåndteringen af

de udtjente produkter.

WEEE-System har et producent-

register, der omfatter samtlige pro-

ducenter og importører i Danmark

af disse produkter. Det er endvide-

re WEEE-Systems opgave at ind-

hente oplysninger om, hvordan

producenternes varetager affalds-

ansvaret, samt at opkræve gebyrer,

der skal dække omkostningerne til

at administrere og kontrollere pro-

ducentregistret m.m.

Producenternes ansvarProducenternes ansvar afhænger af

deres markedsandele. Jo større

markedsandel, des flere fraktioner

og indsamlingssteder har de ansva-

ret for. Producenterne har typisk

organiseret sig i såkaldte kollektive

ordninger, der reelt tager sig af at

organisere det praktiske arbejde

med at sikre indsamlingen og

behandlingen af elskrot. Producen-

terne betaler således en tredje

mand i form af en transportør for at

løse opgaven for dem. I dag er der

4 kollektive ordninger og ca. 200-

250 individuelle ordninger. Heraf er

det kun Zietech, der samler ind fra

husholdninger.

En del af producenternes ansvar

består i, at elskrottet bliver afhentet

fra de kommunale indsamlingsste-

der. Producenterne skal også levere

indsamlingsmateriel til indsamlings-

stederne. Kommunerne udpeger

indsamlingsstederne, der bliver

registreret hos WEEE-system. I dag

er der ca. 400 indsamlingssteder i

hele landet.


Producentansvaret forelskrot kan forbedres

Hvem der afhenter hvad fra de

enkelte indsamlingssteder bliver for-

delt en gang om året blandt produ-

centerne ud fra deres markedsande-

le. Efter der er sket en ny tildeling,

skifter producenterne deres opera-

tører og deres materiel ud efter den

nye fordeling. Denne dag er kendt

som ”skiftedagen” og er pt. den 1.

juni. Skiftedagen giver anledning til

meget bøvl, set fra kommunal side,

da indsamlingsmateriel skal flyttes

rundt efter den nye tildeling. Kom-

munerne har ingen garanti for, at de

nye operatører har det materiel, der

er behov for.

Producenter, kommuner og

affaldsselskaber har således en

række samarbejdsflader, når elskrot

fra indsamlingsstederne skal afhen-

tes. Og netop det samarbejde har

været i fokus siden 2006.

InteressekonflikterFor kommuner og affaldsselskaber

er elskrot en affaldsfraktion blandt

mange andre. Fokus ligger på at

gøre det enkelt og nemt for borger-

ne at komme af med deres affald,

herunder elskrot. Producenterne

har et andet fokus. De vil indsamle

så meget elskrot som muligt fra de

kommunale indsamlingssteder

kommer lige præcis, når containe-

ren er helt fyldt med eksempelvis

køleskabe. Indsamlingsstederne vil

logisk nok gerne have tomt ind-

samlingsmateriel op til weekenden,

hvor der typisk afleveres mest

affald. For producenterne kan det

betyde, at de skal ud inden week-

enden og hente containerne, som

ikke er særlig fyldte.

Kommuner og affaldsselskaber

har også en klar en interesse i, at

det fyldte materiel bliver hentet

uden for åbningstiden, så store last-

biler ikke blokerer eller er til gene

for brugerne af genbrugspladsen.

Omvendt har producenterne en

interesse i at hente materiellet på

tidspunkter, der optimerer deres

tranportlogistik.

Et tredje område, der er gen-

stand for diskussion, er antallet af

indsamlingssteder. Kommuner og

affaldsselskaber ønsker, at der er

det antal indsamlingssteder, der sik-

rer en ordentlig service af borgerne.

Det vil sige, at det skal være enkelt

og nemt at komme af med sit

elskrot. Producenterne ønsker at

begrænse antallet af indsamlings-

steder, blandt andet fordi de ikke

skal finansiere transporten til ind-

samlingsstederne – det gør kom-

med færrest mulige omkostninger.

Begge interesser er legitime, men

kan være svære at forene. Der er

behov for mere klare retningslinier

hvad angår arbejds- og ansvarsfor-

delingen om elskrot fra husholdnin-

ger mellem de involverde aktører:

WEEE-System, kommuner, produ-

centerne af de elektriske og elek-

troniske produkter, herunder de

kollektive ordninger og deres ope-

ratører.

Udgangspunktet er, at kommu-

nen stiller et areal til rådighed på

indsamlingspladsen for producen-

ternes indsamlingsudstyr for

elskrot. Ansvaret for service på de

enkelte indsamlingssteder er kom-

munens, mens producenterne som

nævnt har ansvaret for at transpor-

tere elskrot fra indsamlingsstedet til

virksomheder, der herefter behand-

ler affaldet miljømæssigt forsvarligt.

Et af de væsentlige forhold i

samspillet er indsamlingsmateriel-

let, herunder klare aftaler om frister

for afhentning. Her er det afgøren-

de at forstå, at indsamlingsstederne

er meget forskellige, hvad angår

størrelser og adgangsforhold, og

det derfor nødvendigt med klare

aftaler for de enkelte pladser. Erfa-

ringerne hidtil set fra kommuner-

nes stol fortæller for mange histori-

er om manglende eller ikke tilfreds-

stillende indsamlingsudstyr og

uklarhed om afhentning af indsam-

lingsudstyr. Indsamlingsstederne vil

gerne undgå at løbe tør for indsam-

lingsmateriel og ønsker derfor en

”buffer”. Det kan være i form af

ekstra indsamlingsmateriel eller sik-

kerhed for, at fyldt indsamlingsma-

teriel bliver hentet og erstattet med

meget kort frist. Begge dele bety-

der omkostninger for producenter-

ne, hvorfor det kan være svært at

finde en løsning, begge parter er til-

fredse med.

Et andet kardinalpunkt er fyld-

ningsgraden af indsamlingsmateri-

ellet. Producenterne vil gerne forla-

de indsamlingsstedet med en fyldt

lastbil. Containeren skal helst været

fyldt med køleskabe eller der skal

være 10 bure fyldt med IT-udstyr.

Dette er miljømæssigt set fornuf-

tigt, hvis man alene ser på elskrot-

ten, og det er med til at begrænse

transportomkostningerne. Men der

kan her opstå en konflikt i forhold

til, hvor meget indsamlingsmateriel

der er plads til på det enkelte ind-

samlingssted. Endvidere er det reelt

umuligt for indsamlingsstedet at

planlægge det således, at lastbilen


Der er behov for forbedringer af behandlingen af elskrot som eksempelvis gamle fjernsyn.

munerne via affaldsgebyret. Jo

færre indsamlingssteder, des færre

udgifter vil der være for producen-

terne.

Som beskrevet er der siden pro-

ducentansvaret blev indført 1. april

2006 konstateret en række uhen-

sigtsmæssige forhold ved den

nuværende organisering. Mange

praktiske problemer bliver løst. Men

der er fortsat en række udfordrin-

ger, at tage fat på.

Nyt regelgrundlagSamtidig har Miljøstyrelsen i februar

2008 haft et forslag til revideret

bekendtgørelse om elskrot i høring.

Set ud fra et kommunalt synspunkt,

løser forslaget ikke de problemati-

ske forhold, der har været siden i

producentansvaret trådte i kraft.

Med de ændringer, der er lagt op

til, sker en unødig detailregulering

af genbrugsstationerne. Det er

uhensigtsmæssigt, at kommuner-

nes råderum på dette område

indskrænkes på baggrund af en

enkelt affaldsfraktion.

Hvad er centralt for defremtidige løsninger?Det er kommunerne og affaldssel-

skaberne, der står med de praktiske

problemer ude på indsamlingsste-

derne, når tingene ikke fungerer.

Det kan være overfyldt eller mang-

lende indsamlingsmateriel eller en

stor lastbil, der blokerer på gen-

brugspladsen. Der er derfor behov

for en bedre kommunikation og

information mellem aktørerne som

et af redskaberne til et bedre sam-

arbejde: Hvem har hvilke forpligti-

gelser til at give information – og

hvem skal have informationen? Her

er WEEE-system som administrator

af reglerne helt central.

Fra et kommunalt synspunkt

mangler der i det nuværende regel-

grundlag en incitamentsstruktur,

der gør, at producenterne føler

samme serviceforpligtigelse over

for indsamlingsstederne hos kom-

muner og affaldsselskaber, som de

føler over for andre kunder.

Reelt har det ingen konsekven-

ser for producenter, når aftaler ikke

holdes. Dette skyldes dels, at den

juridiske status er uklar. Kommuner

og selskaber har i dag ikke nogen

redskaber til rådighed, der skaber

incitamentet til, at aftaler overhol-

des. Typisk bliver kommuner og

selskaber, der oplever problemer,

kastet rundt mellem vognmanden

producenter har indgået aftale

med, producenterne selv og WEEE-

system. Tidsfaktoren er her central.

Problemer med fx et overfyldt

materiel, der ikke er afhentet,

kræver en praktisk løsning, så ind-

samlingsstedet kan fungere og bor-

gerne serviceres. Fra et kommunalt

synspunkt er det afgørende, at bor-

gerne ikke oplever besvær med at

komme af med affaldet, da det kan

få negative konsekvenser for deres

fremtidige ”affaldsadfærd”.

Vi efterlyser derfor nogle redska-

ber, der giver producenter og

WEEE-system et – eller flere –

incitamenter til at yde indsamlings-

stederne en god service. Dette

kunne være en form for bods-

system, såfremt aftaler om afhent-

ning og materiel ikke overholdes.

Dertil kommer problematikken

omkring skiftedagen, der reelt set

ikke involverer kommunerne øko-

nomisk, men praktisk giver en mas-

se logistiske problemer. Dette kun-

ne løses, såfremt materiellet var

fælles ejet af producenterne.

WEEE-arbejdsgruppeSiden starten af 2007 har der kørt

en arbejdsgruppe, der har til formål

at indsamle erfaringerne fra de

første år med det nye system. For-

målet har været at bruge erfaringer

til at styrke systemet og finde

løsninger på de praktiske proble-

mer. Arbejdsgruppen består af

repræsentanter fra Miljøstyrelsen,

WEEE-system, KOS (de kollektive

producentordninger), KL, affald

danmark og RenoSam.

Gruppen har holdt en række

møder. Desuden har vi holdt nogle

dialogfora, hvor en bred skare af

interessenter har drøftet udfordrin-

ger og mulige løsninger. Det har

vist sig vanskeligt at finde fælles

løsninger på en række centrale

områder.

Arbejdsgruppen har nu iværksat

en proces, hvor der er udarbejdet

et fælles kommissorium. Proble-

merne vil blive kortlagt og efterføl-

gende blive prioriteret. Der er fokus

på afhentningsvilkår, indsamlings-

steder, materiel og skiltning. Når

denne proces er færdiggjort, skal vi

finde ud af, hvordan vi så løser de

konkrete problemstillinger.

Vi håber naturligvis, at vi hen ad

vejen kan finde løsninger på pro-

blemerne, som alle parter kan leve

med. Det tager lidt tid. Men det er

nødvendigt for at sikre at de løsnin-

ger vi finder frem til, også kommer

til at fungere.


Producenter har andre interesser end kommuner og affaldsselskaber, og det kan gøre indsamlingen af elskrot mindre effektiv.


Kunne du tænke dig at bruge din store erfa-ring inden for økonomi- og ressourcestyring på en ny og anderledes måde? Kunne du tænke dig at rådgive kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder om noget af det, du ved mest om, og har du lyst til nye udfordringer? Så har vi jobbet til dig.

Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye medarbejdere til vores kontorer i Århus og København, som har lyst til at prøve kræfter med et job som konsulent.

Du vil komme til at opleve en spændende og afvekslende hverdag i en uformel organisation. Vores konsulenter arbejder med implemen-tering af løsninger til sags-, økonomi- og ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forret-ningsudvikling og optimering af arbejdsgange.

Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive sparring og dialog med kunder og kolleger, og vi kan garantere dig, at du vil få en masse spændende udfordringer.

Vi ønsker at bygge videre på din nuværende erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen.

Elbek & Vejrup er den førende leverandør af it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi (tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samar-bejde med vores kunder deltage i videreud-viklingen af vores fagsystemer.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel virksomhed, hvor medar-bejdernes trivsel og konstante udvikling har den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé til handling er sjælden lang.

Læs det fulde stillingsopslag og meget mere om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/

ledige_stillinger.

Har du lyst til at prøvenoget nyt?

Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København

ÅRHUSESBJERGKØBENHAVNHERNING

Tlf. + 45 7020 2086 www.elbek-vejrup.dk [email protected]

ERISDA-Brugerklubbenblev dannet i 2007 for atvidereudvikle webprogram-met ERISDA, som sikrerensartet elektronisk rap-portering til miljømyndig-hederne. Der kan nu leveresen fuld funktionsdygtigårsrapport, som lever op tilkravene i deponeringsbe-kendtgørelsen.

/ Af ERISDA-Styregruppen: John Graversgaard,

Tønder Kommunale Affaldsforsyning (Formand),

Ebbe Mondrup, KARA/NOVEREN (Næstfor-

mand), Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen, Bjarne

Petersen, Kommunekemi, Jan Thrane, Odense

Renovationsselskab, René Møller Rosendal, Reno-

Sam (Sekretariatsfunktion), og Poul Juul Hansen,

Rambøll.

Miljøstyrelsen finansierede i 2005

et projekt om udvikling af et Elek-

tronisk Rapporterings- og Informati-

onsSystem for DeponeringsAnlæg

(ERISDA). Odense Renovationssy-

stem A/S var ansvarlige for projek-

ERISDA – nu kan derleves op til deponerings-bekendtgørelsens krav

ERISDA-Brugerklub-bens nuværende 12medlemmer:

• Helsingør Kommune,

Skibstrup Losseplads

• KARA/NOVEREN, Hedeland,

Køge og Audebo Deponi

• Odense Renovationsselskab

A/S, Odense Nord Mil-

jøcenter

• Klintholm I/S, Klintholm

Losseplads

• Kommunekemi I/S,

Deponi på Klintholm

• Tønder Kommunale Affalds-

forsyning, Vester Gammelby

Deponi

• Aabenraa Kommune,

Den Fælleskommunale

Losseplads

• ASA, Skodsbøl Deponi

• Fredericia Kommune,

Fredericia Losseplads

• Horsens Kommune,

Horsens Kommunes

Losseplads

• AVØ, Ravnshøj Losseplads

• Esbjerg Kommune,

Måde Deponi

tet, der blev gennemført i et tæt

samarbejde med Klintholm I/S,

Kommunekemi A/S, Middelfart

Kommune og Fyns Amt. Rambøll

Odense var konsulent på projektet.

Projektets resultat var et web-

baseret edb-system, der henvendte

sig til danske deponeringsanlæg til

brug ved opsamling, bearbejdning

og afrapportering af alle de data,

som blandt andet deponeringsbe-

kendtgørelsen stiller krav om.

ERISDA blev udviklet ud fra et

behov om at sikre en ensartet elek-

tronisk indsamling og udveksling af

data om affald og egenkontrol på

deponeringsanlæg, idet ERISDA til-

sigter at tilgodese databehovet hos

deponeringsanlæggene, godken-

delses- og tilsynsmyndighederne

samt Miljøstyrelsen. Den oprindeli-

ge version af ERISDA var driftsklar;

men på en række områder var der

alligevel behov for en yderligere

udvikling af ERISDA – og som følge

heraf en øget finansiering.

ERISDA-BrugerklubbenFor at sikre såvel implementeringen

af ERISDA på danske deponerings-

anlæg som videreudviklingen af

systemet blev der i februar 2007

oprettet en ERISDA-Brugerklub.

ERISDA-Brugerklubben udgøres af

en række ejere af deponeringsan-

læg, myndigheder med tilsynsfor-

pligtelse med deponeringsanlæg

samt Miljøstyrelsen.

Brugerklubben har til formål at

vedligeholde og videreudvikle ERIS-

DA til gavn for Brugerklubbens

medlemmer. Samtidig arbejdes der

på at udvikle et system, der gør

anlæggenes datahåndtering væs-

entlig lettere, og som sikrer en ens-

artet rapportering af relevante data

til miljømyndighederne. ERISDA-

Brugerklubben afholder årligt gene-

ralforsamling i februar måned, hvor

nye medlemmer tilbydes optagelse

i brugerklubben - for herigennem

at være med til at præge det videre

arbejde med udviklingen af ERIS-

DA.

Status for ERISDA-arbejdetArbejdet i det første år i ERISDA-

Brugerklubben har været præget af,

at udarbejdelsen af en årsrapport i

ERISDA har været den absolutte

topprioritet. Udgangspunktet for

årsrapporten er, at den – som mini-

mum - skal opbygges i overens-

stemmelse med kravene i depone-

ringsbekendtgørelsen. Resultater af

udvaskningsforsøg, meteorologiske


data og kontrolberegning er ikke

implementeret, da vi p.t. ikke ken-

der de nøjagtige krav.

Udfordringen for ERISDA-Bruger-

klubben har blandt andet været at

finde ud af, hvordan data skal

præsenteres samt at prioritere

udviklingen af nye komponenter,

som ikke var en del af det oprinde-

lige ERISDA-system. Samtidigt er

det ERISDA-Brugerklubbens ansvar

at sikre, at det eksisterende ERIS-

DA-system (database og server)

vedligeholdes, ligesom der skal sik-

res relevant support af systemets

brugere. For tiden arbejdes der

med at få indarbejdet et GIS-

modul, så man på kortbilag kan se

deponeringsanlæggenes placering

og indretning, opfyldningsgrader

samt moniteringsboringernes belig-

genhed.

Det videre arbejdeDer er fortsat mange udfordringer

at arbejde videre med for ERISDA-

Brugerklubben. De statslige mil-

jøcentre ønsker at samle alle analy-

sedata i en offentlig database (Jupi-

ter) med henblik på at sikre adgang

til disse data.

En af fordelene ved at lagre data

i Jupiter er, at analyselaboratorierne

allerede i dag skal indlæse data

elektronisk i forbindelse med

prøvetagninger. Ved at lagre data i

Jupiter sikres det, at data automa-

tisk vil være til rådighed for ERISDA.

Dette arbejde afventer dog udvik-

lingen af Jupiter-databasen, som

forventes afsluttet i løbet af 2008.

Endvidere vil videreudvikling af

ERISDA være afhængig af de even-

tuelt nye krav, der vil være en kon-

sekvens af den igangværende revi-

sion af deponeringsbekendtgørel-

sen, som forventes afsluttet i for-

sommeren 2008.

Der er mulighed for at se en

demoversion af ERISDA på hjem-

mesiden: www.erisda.dk, hvor det

også er muligt at læse mere om

arbejdet i ERISDA-Brugerklubben.


ERISDA indeholder følgende muligheder:

• Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af

deponeringsenheder, samt indvejede mængder i forhold til posi-

tivlisterne.

• Resultater af udvaskningsforsøg etc. i forhold til affaldstyper opta-

get på anlæggets positivliste.

• Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. eventuel oplysning om

anvist alternativt behandlingsanlæg.

• Opfyldningstakt og forventet restvolumen.

• Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed

samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der

være en opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat,

samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet.

• Meteorologiske data.

• Resultater af grundvandskontrolprogram.

• Evt. kontrol med overfladevand.

• Evt. resultater af udførte støjmålinger eller -beregninger.

• Resultater fra gasmonitering, el/varmeproduktion etc.

• Afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc.

• Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætnin-

ger i affaldet.

• Tiltag i forhold til indkomne klager vedrørende anlæggets drift.

• Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan

har været bragt i anvendelse.

• Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på

affaldskategorier.

• Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere,

herunder en beskrivelse af planlagte uddannelsesaktiviteter i det

kommende kalenderår.

Kort fra ERISDA’s hjemmeside, der viseropfyldningsgraden på deponeringsanlæg.


Da Frederikshavn Ny Kom-mune blev en realitet, varder en række forhold, somgjorde det hensigtsmæs-sigt at danne et selskab tilvaretagelse af affaldsområ-det adskilt fra andre forsy-ningsopgaver. I december2006 - lige før kommune-sammenlægningen - blevaktieselskabet formelt dan-net.

/ Af Tore Vedelsdal, direktør i AVØ

Selskabsgørelse af affaldsselskaber

og andre offentlige forsyningssel-

skaber bliver løbende diskuteret af

revisorer, jurister og interesseorga-

nisationer. Hvad er det rigtige i hvil-

ke situationer? Hvad må man, og

hvad skal man i henhold til loven?

Disse teoretiske problemstillin-

ger har vi ikke brugt så meget tid

på, men i stedet fokuseret på den

praktiske opstart og drift af et A/S.

Indtil videre har processen været

nyttig og lærerig.

Ved sammenlægningen af de

tre kommuner Skagen, Frederiks-

havn og Sæby var affaldshåndterin-

gen i Frederikshavn og Sæby kom-

muner samlet i AVØ I/S, mens Ska-

gen kommune håndterede affaldet

inden for den tekniske forvaltning i

kommunen.

Begge organisationer drev reno-

vationsindsamling, deponering og

genbrugspladser. I Skagen havde

man desuden eget forbrændings-

anlæg, som havde kørt i en del år. I

AVØ I/S blev selve forbrændingen

drevet på kontrakt af DONG A/S.

AVØ leverer alt affald til forbrændin-

gen og sørger for behandling af

restprodukterne.

Organisationerne blev drevet

relativt selvstændigt i forhold til de

øvrige tekniske områder, men i

Skagen var der dog en vis sam-

menhæng med spildevandsområ-

det, ligesom løn og økonomi blev

styret af kommunen.

Organisatoriske grundeI det gamle AVØ I/S havde man i

10 år varetaget stort set al admini-

stration og drift vedrørende affalds-

indsamling og behandling. Der var

opbygget en uafhængig administra-

tion, som lavede al økonomistyring,

løn m.v., og alle driftsopgaver og

udbud blev løst herfra. Desuden

var borgerne i selskabets område

vænnet til, at det var her, man hen-

vendte sig med spørgsmål.

I Skagen havde der været en

stabil organisation omkring affaldet

i mange år, men inden for det sid-

ste år inden kommunesammen-

lægningen var flere nøglepersoner

gået på pension eller havde fået

andet arbejde. Det var derfor natur-

ligt at lade AVØ I/S’s færdige orga-

nisation være den ”fortsættende”

ledelse og administration af affalds-

området. Det ville give en uproble-

matisk overgang til den nye kom-

mune.

Undervejs i processen var der

dog også andre idéer: De øvrige

forsyningsopgaver – el, vand, spil-

devand og varme – er blevet sam-

let i et holdingselskab med en ræk-

ke datterselskaber med hvert sit

område. På et tidspunkt var det

derfor også på tale, at affaldsområ-

det skulle ind i holdingselskabet.

De forhold, som gjorde udslaget,

var, at der er så stor forskel på lov-

grundlaget for de forskellige forsy-

ningsområder. Noget skal hvile i sig

selv, og noget er konkurrenceudsat

og må give overskud. Skatten kan

også give problemer, idet holdings-

elskabets skatteforhold kan påvirkes

af eventuelt overskud i et af datter-

selskaberne.

Som yderligere komplikation

besluttede kommunen at sætte for-

syningsselskaberne til salg. Da det

ikke var ikke aktuelt at sælge

affaldsselskabet, var det endnu en

grund til at holde affalds-A/S’et

uden for den øvrige konstruktion.

Politiske grundeFør kommunesammenlægningen

var posterne i AVØ’s Bestyrelse en

naturlig del af de poster, man for-

delte mellem byrådsmedlemmer

fra Frederikshavn og Sæby kommu-

ner. I det nye byråd efter kommu-

nesammenlægningen var der der-

for en forventning om fortsat at

arbejde med dette område. Det var

jo dels afgrænset i forhold til de

øvrige udvalg, og så er det et områ-

de, som er tæt på de fleste borgere

og virksomheder.

Derfor var der fra politisk hold et

ønske om at lave et selskab, der

kunne sikre en platform at arbejde

politisk fra.

Organisationens indholdOpgaverne for det nye A/S er kort

sagt at sørge for al drift og admini-

stration af affaldsområdet. Det man

ikke udfører med egne folk og

anlæg bliver udliciteret af selskabet.

Kommunen sørger dog fortsat for

opkrævning af renovationsafgifter

og varetager egentlige myndigheds-

opgaver. I praksis er myndigheds-

opgaver defineret som det at ved-

tage regler og afgøre klager og

anker. Derudover er de væsentlig-

ste takster godkendt i Kommunal-

bestyrelsen.

Administrationen af reglerne lig-

ger ved selskabet. Det er selskabet,

der fortæller borgeren, at han skal

være tilmeldt renovationsordningen

og sender en regning på forbrænd-

ing til virksomhederne. Først hvis

de bliver utilfredse, kommer kom-

munen ind i billedet.

Erfaringer fra selskabs-gørelsen af AVØ A/S

En række ting har ændret sig fra

det gamle I/S til det nye A/S;

blandt andet er økonomistyringen

og regnskabsaflæggelsen helt

anderledes. Nu er det slut med at

lave specificerede henlæggelser af

et enkelt års overskud. Skattevæs-

en og Aktieselskabsloven accepte-

rer ikke den slags, og dermed kom-

mer skattereglerne i spil. Der skal

tænkes helt anderledes ved bud-

getlægning og regnskabsaflæggelse

end normalt ved offentlig virksom-

hed. Aktieselskabsloven er jo i prin-

cippet beregnet på virksomheder,

ten i arbejdet. De første erfaringer

med økonomien er, at på trods af

omlægningerne og nye tiltag har

økonomien kunne holdes god i det

første driftsår.

For arbejdspladsen selv er det

en stor fordel, at organisation og

økonomi har kunnet fastholdes

med vandtætte skotter til andre

(skattefinansierede) dele af den

kommunale organisation. A/S-for-

men er dermed med til at holde

ressourceforbrug og service i orden.

der skal tjene så mange penge

som muligt, og derfor harmonerer

reglerne ikke altid med principper-

ne om at hvile i sig selv.

Det er også nyt, at personalet

har ret til fuldgyldige pladser i

bestyrelsen. Det er anderledes for

både politikerne, ledelsen og selv-

følgelig også for personalet, men

det giver gode muligheder for at

hæve informationsniveauet i hele

organisationen.

ErfaringerUmiddelbart har A/S-formen ikke

påvirket vores arbejde udadtil. Ydel-

serne leveres på samme måde, og

de ændringer, kommunalreformen

har medført med hensyn til harmo-

nisering og drift, kunne sikkert være

løst på samme måde i andre orga-

nisationsformer.

Forskellen er, at A/S-formen har

givet en mulighed for fortsat at

arbejde i en selvstændig organisati-

on, hvis formål er at levere service

og offentlige ydelser på affaldsom-

rådet. Personalet har kunnet bevare

en faglig identitet, som på sigt bør

kunne fastholde og udvikle kvalite-

Skagen Forbrænding er et af de anlæg, der kom ind under AVØ, da Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner blev lagt sammen.


Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv

Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København

Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nyeaffaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiskeaffaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organi-seringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet.Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og detkommende politiske forlig.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist19. august 2008 ko

nfer

ence

For at sikre gennemsigtig-hed og konkurrence skalforbrændings- og deponi-anlæg efter politisk aftaleomfattes af årsregn-skabsloven, have adskilteregnskaber og etablereåbningsbalance. Der bliver idenne artikel set nærmerepå principperne.

/ Af statsautoriseret revisor Henrik Holst,

PricewaterhouseCoopers

Langsomt men sikkert breder års-

regnskabsloven (ÅRL) sig over for-

syningsområdet - ingen kan føle sig

sikker. I år 2000 blev elforsyningen

ramt, og den ramte også de

affaldsselskaber, der producerede

strøm, for eksempel via et affalds-

forbrændingsanlæg eller en gasmo-

tor. Varmesektoren blev ramt i det

omfang, den producerede strøm,

og senest skal kommunale vand-

og spildevandsforsyninger udskilles

i selskaber og dermed omfattes af

ÅRL fra 1. januar 2010.

Det er vigtigt at sondre mellem,

om en forsyning lægges ind i et

selskab - et aktie- eller anpartssel-

skab - og dermed automatisk

omfattes af ÅRL, eller om der fra

Folketingets side kræves anvendel-

se af ÅRL via særskilt lovgivning.

Det er sidstnævnte version, der

skal tages i anvendelse ifølge den

politiske aftale af 21. juni 2007. Det

fremgår af aftalens punkt 2.4, at

der skal ske en regnskabsmæssig

udskillelse af forbrændings- og

deponianlæg, at ÅRL skal anven-

des, og at der skal etableres en

åbningsbalance. Angiveligt for at

sikre gennemsigtighed, fremme

konkurrence, forhindre konkurren-

ceforvridning og skabe et ensartet

grundlag for benchmarking.

I sidste øjeblik udgik kravet om

egentlig selskabsgørelse af deponi-

og forbrændingsanlæg, som det vil

ske for vand- og spildevandssekto-

ren, men det blev erstattet af et

krav om regnskabsmæssig adskillel-

se. Egentlig selskabsgørelse kan

selvfølgelig blive et krav på et sene-

re tidspunkt. Ministeren vil således

indkalde forligspartierne til fornyet

drøftelse af effektivisering af for-

brændings- og deponeringsområ-

det efter vedtagelsen af et nyt

affaldsdirektiv.

Der skal gælde ét sæt regnskabs-

regler, som gælder for alle anlæg.

Alle selskaber eller kommunale for-

valtninger, der råder over forbrænd-

ings- eller deponeringsanlæg, skal

aflægge regnskab efter ÅRL og skal

aflægge særskilte regnskaber. Der

skal ske en skarp regnskabsmæssig

adskillelse med de andre aktiviteter

som for eksempel genbrugspladser

eller sorteringsanlæg.

Det er vores erfaring, at langt de

fleste affaldsselskaber allerede i

dag har en sådan bogføring, hvor-

for dette krav i sig selv ikke skulle

blive et større problem. Det er

blandt andet en konsekvens af det

arbejde, RenoSam har gjort via

”Råd & Vink” samt benchmarkin-

gen, men også fordi det for det

enkelte affaldsselskab giver mulig-

hed for en bedre økonomistyring

og gebyr- og takstdokumentation.

Der skal etableres en særskilt

åbningsbalance for hver enkelt for-

brændings- eller deponeringsan-

læg. Har et affaldsselskab flere

anlæg, skal der etableres bogføring

og åbningsbalance for hvert enkelt

anlæg.

Der skal fastlægges retningslini-

er, der sikrer, at anlæggene anven-

der ens principper for opstilling af

åbningsbalancen samt henlæggel-

ser, afskrivningsperiode og afskriv-

ning.

I oversigtsform kan forligspartiernes

enighed på artiklens område vises

således:

• Forbrændings- og deponerings-

anlæg skal aflægge regnskab

efter ÅRL.

• ÅRL indføres fra regnskabsåret

2010.

• Der skal indføres særskilte regn-

skaber for forbrændings- og

deponeringsaktiviteterne.

• Der skal aflægges funktionsop-

delte regnskaber for eventuelle

øvrige affaldsaktiviteter.

• Ydelser mellem de regnskabs-

mæssigt adskilte enheder skal

ske på markedsøkonomiske vil-

kår, konteres særskilt, og der

skal afgives revisorattest om

overholdelse heraf.

• Der skal etableres særskilte

åbningsbalancer for alle depo-

nerings- og forbrændingsanlæg,

og der skal anvendes ens prin-

cipper for det.

Det kunne se ud som om, at der

bliver nok at gøre for regnskabsaf-

delingerne og revisorerne. Vi vil i

denne artikel kort komme ind på

principperne for åbningsbalance,

herunder det grundlag som den

kunne tænkes at blive udarbejdet

på. Vi vil endvidere omtale forhol-

det til de øvrige regnskaber, der

skal udarbejdes.

Da et af formålene er at etable-

re sammenlignelige regnskaber og

skabe et ensartet grundlag for ben-

chmarking, må det formodes, at

der fra ministeriets side vil blive

udarbejdet et sæt fælles regler for

opgørelsen af åbningsbalancen

samt for den løbende regnskabs-

føring.

Årsregnskabsloven ogåbningsbalancenÅRL er oprindeligt en lov, der regu-

lerer regnskabsaflæggelsen for


Den politiske aftale ogårsregnskabsloven

erhvervsdrivende selskaber. Den

har bredt sig til andre kategorier,

blandt andet fordi den opstiller en

fast ramme for, hvordan et regn-

skab skal opbygges, og denne ram-

me er efterhånden velkendt - også

uden for erhvervskredse.

Efter årsregnskabsloven skal års-

rapporten give et retvisende billede

af virksomhedens aktiver og passi-

ver, finansielle stilling samt resultat.

Udarbejdelsen af åbningsbalan-

ce efter årsregnskabslovens princip-

per indebærer, at en række grund-

læggende forudsætninger og regn-

skabsprincipper skal iagttages. Dis-

se omfatter blandt andet følgende:

• Fortsat drift ("going concern")

• Periodisering af indtægter og

udgifter uanset betalingstids-

punkt

• Modregningsforbud

• Kontinuitet (ensartethed af

anvendte principper set over

tid)

• Anlægsaktiver skal aktiveres og

afskrives over forventede

driftsøkonomiske levetider, med

udgangspunkt i den historiske

anskaffelsespris.

Generelt set har en del affaldssel-

skaber anvendt ÅRL eller en tillem-

pet form. For kommunale forsy-

ningsvirksomheders vedkommende

er årsregnskabslovens principper

normalt ikke anvendt.

Det kommunale regnskabsvæs-

en, hvorunder en del af de

nuværende deponi- og forbrænd-

ingsanlæg agerer, anvender et kas-

seprincip. Dette er i strid med års-

regnskabslovens principper for peri-

odisering. Endvidere foretager en

række renovationsvirksomheder

efter de gældende regler hen-

læggelser til fremtidige investerin-

ger, ligesom de har anvendt straks-

afskrivning af anlægsinvesteringer,

hvilket ligeledes er i strid med års-

regnskabsloven.

Som følge af ovenstående vil

der skulle foretages en generel

"ombrydning" af renovationsvirk-

somhedernes hidtidige balancer for

at kunne opstille en åbningsbalan-

ce efter ÅRL.

som ressourcer, som er under virk-

somhedens kontrol som et resultat

af tidligere begivenheder, og hvor-

fra fremtidige økonomiske fordele

forventes at tilflyde virksomheden.

Anlægsaktiver defineres som

aktiver, der er bestemt til vedvaren-

de eje eller brug for virksomheden.

Af balance-skemaerne fremgår det,

at det omfatter grunde og bygnin-

ger, produktionsanlæg, maskiner og

andre anlæg, driftsmateriel, inven-

tar og lignende aktiver. Benævnelse

af de anførte poster skal tilpasses,

hvis virksomhedens særlige karak-

ter gør det påkrævet.

For at kunne opstille en åbningsba-

lance skal de aktiver og passiver,

der vedrører deponi og forbrænd-

ing, udskilles fra de øvrige områder.

Dette vil normalt ikke give anled-

ning til problemer, men der kan

være en række aktiver, der anven-

des sammen med andre aktiviteter,

hvor der skal tages stilling til place-

ringen. Det kan være garageanlæg,

gummiged m.v.

En balance efter ÅRL omfatter:

Aktiver bestående af:

• anlægsaktiver

• omsætningsaktiver (varebe-

holdninger, tilgodehavender,

værdipapirer og likvide behold-

ninger)

Passiver bestående af:

• egenkapital

• hensatte forpligtelser

• langfristede gældsforpligtelser

og

• kortfristede gældsforpligtelser

Vi vil i det efterfølgende se nærme-

re på udvalgte anlægsaktiver og

hensatte forpligtelser.

AnlægsaktiverÅrsregnskabsloven definerer aktiver


Vores flere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud på hele Sjælland, Lolland og Falster og løse enhver opgave inden for:

Engelsborgskolen, Kgs. Lyngby

Motalavej, Korsør

Bernstorff Slotshave, Gentofte

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler & Slotsparker

Anlæg af udemiljøer i totalentreprise

Pleje og vedlige-holdelse af udemiljøer

Søerne, København

Trekroner Fort, Københavns Havn

Nørrebroparken, København

drøm

mef

abrik

ken.

dk

Eksempler på andre kategorier

af materielle anlægsaktiver kunne

være deponianlæg og forbrænd-

ingsanlæg.

Materielle anlægsaktiver skal ved

første indregning måles til kostpris.

Kostprisen skal indeholde alle

omkostninger, der er foranlediget af

anskaffelsen, indtil det tidspunkt,

hvor aktivet kan tages i brug, og

som direkte kan henføres til det

fremstillede aktiv. Når man skal

opstille en åbningsbalance bestå-

ende af eksisterende aktiver, kan

man generelt tage udgangspunkt i

anskaffelsesprisen, fastlægge den

økonomiske levetid samt restleveti-

den. På den måde kan man bereg-

ne en værdi af aktivet.

Herudover kan man anvende et

udtryk for dagsværdier, når åbnings-

balancen skal opstilles. Vi har fra

blandt andet elsektoren og vand-

sektoren anvendt et værdifast-

læggelses-princip, hvor værdien

fastlægges på basis af nedskrevne

genanskaffelsesværdier. De er især

velegnede til ledningsnet med sto-

re standardiserede mængder som

for eksempel elledninger eller

vandrør. For individuelle, men

meget sammensatte aktiver som

forbrændingsanlæg kan metoden

også anvendes, idet der kan tages

udgangspunkt i prisen for et nyt til-

svarende anlæg og nedskrive dette

for slid og ælde. Herved får man et

udtryk for brugsværdien eller nytte-

værdien af anlægget.

På det formelle niveau skal der

føres et anlægskartotek for anlægs-

aktiverne, således at der er styr på

anskaffelsessummer og afskrivnin-

ger m.v. for hvert enkelt aktiv, og at

summen heraf stemmer med regn-

skabet efter ÅRL.

Praktisk fremgangsmådeOfte vil der kunne tages udgangs-

punkt i de registreringer, der allere-

de findes i renovationsvirksomhe-

den. Der skal under alle omstæn-

digheder ske følgende:

• Identifikation af alle aktiver og

forpligtelser, herunder eventual-

forpligtelser.

• For aktivers vedkommende skal

der ske en registrering/optæl-

ling.

• Fastlæggelse af

brugstider/afskrivningsperiode.

Mange affaldsselskaber har allerede

store dele af oplysningerne. I kom-

munerne har der også været arbejdet

med balancer, som vil kunne støtte,

men ikke erstatte arbejdet med

opgørelse af en åbningsbalance.

For bygninger og grundes ved-

kommende kan man anvende en

vurdering foretaget af en ejendoms-

mægler som alternativ til kostpris

fratrukket afskrivninger. Offentlig

ejendomsværdi vil ikke kunne an-

vendes, når det drejer sig om sel-

skabsdannelse, men det kan ikke

udelukkes, at det af nemhedsgrun-

de kan blive en løsning i en vejled-

ning.

Med hensyn til driftsmidler, rul-

lende materiel, inventar, it m.v. vil

en opgørelse over disse aktivers

anskaffelsespris reduceret med

afskrivninger oftest give et retvisen-

de billede af værdien.

ForbrændingsanlægEt affaldsforbrændingsanlæg er en

kompleks produktionsenhed med

typisk tre hovedforretningsområder:

Forbrænding af affald, produktion

af varme og produktion af el. Der

er også en række forskellige delak-

tiviteter; populært sagt startende

med vejning og sluttende med

skorstenen.

Skal man opgøre anlæggets

værdi, bør man ideelt set analysere

anlæggets enkeltaktiver og fastsæt-

te særskilte afskrivningsperioder,

idet ikke alle aktiviteter i anlægget

har samme levetid. På den anden

side skal vi også advare imod alt for

detaljerede opgørelser.

Vi skal dog ikke afvise, at en

samlet opgørelse af anskaffelses-

summer og en gennemsnitlig

afskrivningsperiode for enkelte

anlæg kan være en farbar måde at

foretage vurderingen på. Er det ikke

muligt at opgøre anskaffelsessum-

merne med rimelig pålidelighed,

kan en genanskaffelsesværdi med

efterfølgende nedskrivning være

aktuel.

Der kan være endog store van-

skeligheder med at fremskaffe

anskaffelsessummer for et anlæg,

hvorfor nævnte metode kan være

den eneste farbare vej. Den er

også set anvendt i praksis.

DeponiEt deponeringsanlæg består af en

række aktiver med forskellige karak-

teristika og afskrivningstider:

• Grund

• Deponeringsanlæggets etable-

ringsomkostninger som jordar-

bejde, volde, membran, perko-

latsystem, afgasningssystem

(eventuelt indvindingssystem)

• Indvejning (kan være fælles

med andre aktiviteter)

• Mandskabsbygninger (kan være

fælles med andre aktiviteter)

• Kontorer (kan være fælles med

andre aktiviteter)

• Garager (kan være fælles med

andre aktiviteter)

• Driftsmidler som kompaktor og

gummiged m.v.

Det er normalt ikke tilladt at afskri-

ve regnskabsmæssigt på grunde,

da der ikke sker værdiforringelse

eller ”forbrug” af en grund. Der kan

herimod argumenteres, at en

deponigrund skal afskrives, idet

den ”forbruges” ved benyttelse.

Det er herudover ikke sikkert, at

den har en reel værdi ved deponi-

ets ophør.

Vedrørende de almindelige

driftsmidler og bygninger skal disse

opgøres og værdiansættes på basis

af kostpris og afskrives og dermed

værdiansættes til nedskrevet værdi.


Der bliver stillet nye krav til regnskaberne på forsyningsområdet, der gradvist bliver omfattet af årsregnskabsloven.

Selve deponeringsanlægget kan

som udgangspunkt også værdi-

ansættes til nedskrevet værdi. Sel-

ve afskrivningsmetoden bør efter

vores opfattelse tage hensyn til den

volumen, der er udnyttet, og den

der endnu ikke er udnyttet af plad-

sen. Et alternativ er at vurdere

deponiet til genanskaffelsesværdi

for den uudnyttede deponivolu-

men fratrukket en driftsomkostning

pr. tilført enhed.

Gæld/forpligtelserÅRL anvender begrebet hensatte

forpligtelser, og definerer det som

forpligtelser, der er uvisse med

hensyn til størrelse eller forfaldstid,

og som vedrører regnskabsåret

eller tidligere regnskabsår.

I relation til forbrænding og

deponi findes der to særlige forplig-

telser: Efterbehandling, herunder

perkolat-forpligtelse, og nedlukning,

herunder slutafdækning m.v.

Perkolat vil efter lukningen af

deponiet blive ved med at skulle

afledes og behandles på et rense-

anlæg. Dette vil medføre en løben-

de omkostning. Det er oplyst os, at

der kan gå op til 30 år, inden per-

kolatet er så rent, at det ikke skal til

et renseanlæg.

Målingen af denne forpligtelse

kan ske på basis af de forventede

mængder perkolat og den pris, det

afregnes med. Forpligtelsen kan

derefter tilbagediskonteres til

nutidsværdi og reducere deponiets

værdi. Dette gælder tillige de kon-

trol- og driftsopgaver, der hører

med til efterbehandlingen.

Ligeledes skal der ske slutaf-

dækning og udføres en række

nedrivnings- og oprydningsaktivite-

ter, og også denne omkostning kan

beregnes til nutidsværdi.

Der kan argumenteres for, at der

kan være en modpost under aktiver-

ne som udtryk for, at man faktisk har

en opkrævningsret, men forholdet

vil ikke blive nærmere belyst her.

Forholdet til hvile-i-sig-selvog andre regnskaberVi forudsætter, at hvile-i-sig-selv

princippet (HISS) fortsat skal

egentlig vejledning og eventuelt en

standardkontoplan, der fastlægger

de rammer, som en åbningsbalan-

ce og efterfølgende regnskaber skal

udarbejdes indenfor. Det må også

anbefales, at forholdet til HISS og

andre reguleringsregnskaber bliver

klarlagt.

Vedrørende funktionsopdelte

regnskaber og afregning af ydelser

mellem aktiviteterne på markeds-

mæssige vilkår må det også anbe-

fales, at dette bliver klarlagt. Især

begrebet markedsmæssige vilkår

kan give problemer, idet det ikke er

en størrelse, der kan slås op i

offentlig tilgængelig litteratur og af

natur er forbundet med stor usik-

kerhed.

Obligatorisk benchmarking og de

problemer, der er forbundet her-

med, er et helt særskilt problem-

område, som ligger uden for denne

artikel.

anvendes. Det indebærer, at det

omtalte regnskab efter ÅRL ikke

kan anvendes til dokumentation for

gebyr- og takstberegningen, idet

der deri vil indgå opskrevne værdi-

er for aktiver, som forbrugerne har

betalt én gang. Der skal derfor side-

løbende udarbejdes et hvile-i-sig-

selv regnskab, således at regnska-

bet over for affaldsforbrugerne føl-

ger gældende regler.

Det kan ikke udelukkes, at der

fremadrettet kan blive krav om, at

de fremtidige investeringer skal

afskrives efter ÅRL og derfor ikke

kan straksafskrives i gebyrberegnin-

gen. Dette kan stille krav om en

anden form for finansiering i selska-

berne, men det er en anden sag.

Hvis affaldsselskabet tillige produ-

cerer varme, kan der heller ikke over

for varmeforbrugerne indregnes

afskrivning på opskrevne værdier.

Der skal således stadig aflægges

særskilte regnskaber for HISS,

Varmeforsyningsloven og andre

særskilte regulerede områder. Det-

te kender vi også fra regnskaber for

aktie- eller anpartsselskaber, der

udover regnskaber efter ÅRL også

udarbejder en opgørelse til skatte-

væsenet. For et elforsyningsselskab

skal der tillige aflægges et regnskab

til Energitilsynet. Flere regnskaber

er altså ikke et særsyn, men ganske

normalt. Grønne regnskaber er

også et eksempel herpå.

Værdiansættelse ogkapitalværdiNår der etableres selskaber, skal

der udarbejdes en vurderingsberet-

ning og foreligge dokumentation

for alle aktivers værdiansættelse,

herunder også anlægsaktiverne.

Heri indgår en beregning af den

fremtidige økonomi baseret på

betalingsstrømmene - det vil sige

indtægter, udgifter og investeringer

- der tilbagediskonteres og sam-

menlægges til en nutidsværdi

(kapitalværdi). Denne værdi skal

mindst svare til den tidligere

opgjorte værdi, jf. ovenfor.

Dette kan give særlige proble-

mer i en HISS-økonomi, hvor der

ikke kan indregnes afskrivninger på

opskrevne aktiver i taksterne. Mod-

sætningsvis kan der opkræves til

investeringer m.v. For at kunne

opnå en positiv drift fremadrettet,

skal disse investeringer således

løbende mindst svare til afskrivnin-

gerne.

Da der ikke skal etableres sel-

skaber og dermed heller ikke en

særskilt økonomisk enhed, er det

ikke givet, at en sådan beregning

bliver et krav fra myndighedernes

side.

Hvis der ikke var tale om en

HISS-økonomi, men et delvist frit

marked (erhvervsaffald) eller helt

frit marked, ville beregningen skulle

tage udgangspunkt i disse forud-

sætninger, men igen ville det sand-

synligvis kun blive et krav, hvis der

var tale om en konkret selskabsstif-

telse.

Regnskabsvejledning/bekendtgørelseDet må forventes og også anbefa-

les, at der bliver udarbejdet en


Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.Områdeklassificering - ændringer ........................................................................10. sep.Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep.Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep.BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep.Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep.Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................25.-26. sep.Hedepleje......................................................................................................................27. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep.Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt.Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt.Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt.EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt.Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Affaldssektoren var samlettil RenoSams årsmøde påCOK i Grenå. De organisa-toriske spørgsmål var i cen-trum.

/ Af Michael Nørgaard

RenoSam havde budt hele affalds-

sektoren til konference om de

mest centrale spørgsmål og udfor-

dringer lige nu. Kommunalrefor-

men og den politiske aftale fra

2007 om organisering af affalds-

sektoren satte rammen for konfe-

rence og workshops.

Og RenoSam-formand Vagn Lar-

sen kridtede banen op med klare

meldinger om ejerskabet til affalds-

behandlingsanlæggene: ”Offentlige

monopoler er at foretrække frem

for private monopoler, for det er

vigtigt at borgerne ikke kommer til

at betale mere end det, det koster

at producere ydelsen.”

Og formanden fortsatte med

borgerne i centrum: ”Det skal være

nemt og billigt for borgerne og bor-

gerne skal have sikkerhed for at

basale opgaver løses i robuste sikre

systemer, hvor der er en høj grad

af forsyningssikkerhed. ”Affald bør

være et naturligt monopol og de

meget store investeringer i anlæg

umuliggør opbygningen af parallelle

systemer”.

Ønsker ikke stigende takster ”Politikerne ønsker naturligvis ikke

stigende takster på affaldsområdet

og vi, der repræsenterer de offent-

ligt ejede anlæg gør alt for, at

omkostningerne ikke stiger. Og vi

kan jo med vores benchmarking

dokumenterer, at nettoomkostnin-

gerne falder,” sagde Vagn Larsen.

”Vi lider ikke af markedsfor-

skrækkelse i affaldsselskaberne.

F.eks. er 85% af alle transportopga-

ver udliciteret til private, men vi

har ikke et princip om, at privat

opgaveløsning altid er bedre end

offentlig. Tværtimod skal opgaverne

ligge der, hvor de kan løses mest

hensigtsmæssigt. Mange faktorer

peger på kommunerne er dem der

bedst kan løse affaldsopgaverne,”

sagde RenoSam-formanden.

Bjarne Palstrøm fra DI var lige så

klar i mælet: ”DI er for liberalisering

og Danmark er tæt forbundet med

udlandet og det er den bedste

garanti for at markedet sørger for

den rigtige pris. Men når vi snakker

om vand og affald, så er vi ikke

kommet videre! Nu må vi ud af tor-

nerosesøvnen, for en effektivisering

opnås ikke med den nuværende

struktur,” sagde Palstrøm.

Konferencen havde en række

indlæg, der forholdt sig til de for-

skellige former for ejerskab. Nogle

kommuner har valgt at trække

affaldsopgaverne hjem fra de kom-

munale affaldsselskaber og kom-

munernes vurdering af fordele og

ulemper ved de forskellige sel-

skabsformer og organiseringer blev

eksemplificeret.

Tove Bakke Laursen fra DANVA,

sagde at man er imod selskabs-

gørelsen som blev vedtaget med

aftalen i 2007, multiforsyninger kan

blive for store og dominerede af

elforsyningerne. ”Vi mener, at ejer-

skabet skal fastholdes. Overskud

skal fastholdes i selskaberne og

miljøet skal prioriteres” sagde DAN-

VA-formanden.

Europæisk perspektivEt nyt EU-affaldsdirektiv er på vej

og forventes vedtaget i 2008. Det

vil formentligt betyde at der etable-

res et europæisk marked for visse

typer af forbrændingsegnet affald.

”Affald er ikke en varer, der er også

et miljøansvar og andre hensyn at

tage,” sagde MEP (S) Britta Thom-

sen. ”Vi kan måske tale om regio-

nale markeder, men miljøet er det

vigtigste og vi skal afkoble sam-

menhængen mellem forbrug og

affaldsproduktion.”

”Den sammenhæng vi har mel-

lem affaldsforbrænding og fjernvar-

me er helt unik i Europa. Folk i

66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Offentlige monopolerfrem for private!

250 deltagere fra offentlige og private virksomheder deltog i konferencen.

Europa kender ikke fjernvarme.

Franskmændene satser på a-kraft,

polakkerne på kul og Danmark og

Spanien er nok de lande der priori-

terer vind højest. Det illustrerer vist,

at landene har vidt forskellige til-

gange til forhandlingerne,” sagde

Britta Thomsen.

Made in ChinaMen hvad batter det hele i forhold

til miljø og genbrug: Hvordan ser

fremtiden ud og hvilke rammer

sætter det for affaldsområdet. Det

forsøgte 2 forskere fra Århus Uni-

versitet at indkredse

”Det interessante ved fremtids-

billeder er, at vi kan forsøge at

påvirke for at ændre de ting der går

skævt,” sagde Lars Kjerulff Petersen

fra DMU. ”Affaldsdannelsen bliver i

fremtiden endnu mere delokalise-

ret – der kommer færre personer i

husstandene og flere får fritidshuse

og alle er indrettet med hver deres

komplette udstyr.”

”Klodens befolkning vokser glo-

balt med 50 pct. fra 6 til 9 mia.

mennesker i 2050 og det sætter

rammerne for udviklingen. I Asien

vil forbruget i 2020 være vokset

med en faktor 4 og det giver selv-

sagt en meget stor miljøpåvirkning,”

fortalte professor Mikael Skou

Andersen, DMU.

”Og der er klar trend til at vi eks-

portere vores affaldsproblemer.

Kina aftager mere og mere affald,

fx. 40% af udtjente TV-apparater,

aircondition og køleskabe. Der skal

tænkes nyt og måske kan vi lade

os inspirere af Japan, hvor 99,9%

af alle togbilletter indsamles og

genanvendes til visitkort m.v.. Også

Læs mere om affaldsområdet i

majnummeret af ”Teknik & Miljø”

og se materiale fra RenoSams års-

møde på www.renosam.dk

engangs-kameraet genanvendes”,

fortalte Mikael Skou Andersen.

”Olie-æraen slutter om få årtier

– der vurderer mange eksperter og

vi kan håbe på, at en global klima-

aftale med EU, USA og Kina i nøg-

lerolle indgås næste år i Køben-

havn. Om få år vil der ikke længere

være affald, men kun ressourcer,”

sagde Mikael Skou Andersen.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

Emner 2008:• Jernbaner• Kollektiv transport

miljøkonsekvenser• Mobilitet og adfærd

Special Sessions:

klima•• EU’s 7. rammeprogram for forskning og

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

26.-27. august 2008

Tilmeldingsfrist 25. juli 2008

Workshops:Handlingsplan for fremtidens godstransport

Det samarbejdende godstransportsystem

Den mobile by

Liberalisering – kan det kombineres med forsyningssikkerhed og miljø? Debat på konferencen på COK.



Forlang nøgletal og karak-terbog af dine samarbejds-partnere, opfordrer Bygge-riets Evaluerings Center iny kampagne.

/ Af Per B. Jensen

Det kan være vanskeligt at være

bygherre i Danmark. Det ved alle,

der har prøvet det, hvad enten

man er bygherre i staten, i kommu-

nerne eller i den private sektor.

Og hvordan finder man i det

hele taget frem til, hvem der skal

bygge for en? Det har Byggeriets

Evaluerings Center et bud på. Cen-

tret, der evaluerer byggevirksomhe-

der og indsamler deres nøgletal,

foreslår simpelthen, at kommunen

stiller krav om at måtte se virksom-

hedernes karakterbog, hvis de vil

bygge for kommunen.

Opfordringen findes i folderen

”Stil skarpt på dine samarbejdspart-

nere, når du skal bygge”, som cen-

tret netop har udsendt til samtlige

kommuner og regioner i Danmark.

Her fortælles om, hvad nøgletalssy-

stemet er, og hvordan kommunen

langt hen ad vejen kan sikre sig, at

den samarbejdspartner, man væl-

ger, nu også er den mest kompe-

tente til at løse opgaven.

Ved at forlange nøgletal af byg-

gevirksomhederne kan bygherren

finde ud af, hvordan den enkelte

virksomhed klarer sig på forskellige

områder: Evne til at overholde tids-

frister, arbejdsmiljø, kundetilfreds-

hed og antallet af mangler ved afle-

veringen. Områder, som siger

noget om virksomhedens kompe-

tencer og performance.

Indtil videre har Byggeriets Eva-

luerings Center indgået evaluerings-

aftaler med ca. 500 virksomheder,

her i blandt de virksomheder, som

skal vise nøgletal, hvis de vil bygge

for staten eller for almene bygher-

re. Men langt hovedparten af de

aftaler, der indgås, sker på frivillig

basis, hvor virksomheden selv har

været interesseret i at anskaffe sig

nøgletal.

Gentoftes erfaringerKnapt en halv snes kommuner har

i dag nøgletal. En af dem er Gen-

tofte Kommune. Her begrunder

Steen Tougaard fra kommunens

Ejendomsafdeling, hvorfor den for-

langer nøgletal ved større byggesa-

ger:

”Vi ser helt klart nogle fordele

ved at anvende nøgletal. Entrepre-

nøren er mere opmærksom og gør

sig umage – han får jo karakterer

efter sin indsats. På den måde får

vi et bedre produkt og en bedre

proces.”

I Byggeriets Evaluerings Center

siger adm. direktør Ebbe Kristensen

i forbindelse med kampagnen:

”Alt for mange bygherrer forfal-

der til den nemme løsning. De væl-

ger den byggevirksomhed, de ken-

der og tidligere har brugt. Men det

er jo ikke givet, at det er den bed-

ste til at løse den konkrete opgave.

Så hvorfor ikke supplere med et

krav om at måtte se en Karakter-

bog, når nu værktøjet er der. Og så

er det oven i købet gratis at stille

kravet.”

Karakterbogen er etnyttigt værktøj – ogsåfor den kommunalebygherre

Hvorfor ikke supplere med et krav om at måtte se virksomhedens Karakterbog,foreslår Ebbe Kristensen, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center. (Foto:Jørgen Witved)

Kontakten mellem de tekni-ske forvaltninger og studie-miljøerne kan dyrkes påmange måder til gavn forden kommende rekrutte-ring af unge medarbejdere.En af måderne er at havestuderende i praktik

/ Af teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune,

formand for KTCs faggruppe Ledelse, Kompetence

og Organisation (LKO)

At de tekniske forvaltninger er

attraktive arbejdspladser er indly-

sende for os, som arbejder der.

Men vi må erkende, at det ikke

altid er lige så indlysende for de

unge kandidater, som vi får brug for

at rekruttere de kommende år. Fag-

gruppen LKO har derfor taget

handsken op for at udvikle tiltag,

som kan tiltrække de yngre årgan-

ge.

Der er rift om de studerende på

landets videregående uddannelser,

og de private rådgivere og entre-

prenører har været på banen i flere

år med initiativer, som har kunnet

friste de unge mennesker. I kom-

munerne skal vi til at tænke på

samme måde, hvordan kan kom-

munernes tekniske forvaltninger og

de studerende få gensidig nytte af

hinanden? Her åbner mulighederne

sig for at indlede et bekendtskab

ved de praktikophold og projektfor-

løb, som flere af de relevante

uddannelser stiller krav om på kan-

didatstudierne.

Der er fordele for både den stu-

derende og forvaltningen ved at

indgå samarbejde i en eller anden

form, hvor den studerende får lej-

lighed til at afprøve de erhvervede

teorier i praksis, og arbejdspladsen

får inspiration ude fra i form af kva-

lificerede studerende med nye ide-

er. Som en sidegevinst bliver de

kommunale forvaltninger synlige

for uddannelsesinstitutionerne.

Roskilde Kommunes Planafsnit

har i et halvt år haft 26-årige Louise

Pedersen som specialestuderende.

Louise Pedersen er ved at afslutte

en uddannelse fra Aalborg Univer-

sitet som civilingeniør i arkitektur &

design med speciale i Urban

Design.

Det var et bevidst valg, da Loui-

se søgte til en kommune. Hun

ønskede at prøve sine fordomme

om langsommelige arbejdsproces-

ser i kommunerne af i praksis og

afprøve sine færdigheder og kom-

petencer i den virkelige verden.

”På studiet er der kort fra kreati-

ve tanker til færdigt resultat, og jeg

ville finde ud af, om der er plads til

kreativiteten i en kommune, som

er bundet af politiske processer og

lovgivning, og hvor der også kan

være lange kommandoveje,”

begrunder Louise Pedersen sit valg.

Louise fik bekræftet sine for-

domme, men opnåede samtidig

forståelse for, at der må påregnes

god tid fra idé til handling, netop på

grund af den politiske styreform og


Gensidig glæde af studiepraktik i Teknisk Forvaltning

26-årige Louise Pedersen er specialestuderende på Aalborg Universitet og harværet i praktik i Roskilde Kommunes planafsnit.

de lovgivningsmæssige rammer,

som en kommune arbejder under.

– Jeg har oplevet at det er utrolig

spændende at følge hele proces-

sen fra planlægning til realisering i

marken. Og jeg har fået bekræftet,

at jeg kan bruge mine kompeten-

cer og færdigheder, og at de er

gode nok til at kunne indgå på lige

fod med de erfarne ansatte, slutter

Louise Pedersen, som nu er vendt

tilbage til studiemiljøet for at lægge

en sidste hånd på specialet om

Urban Design, hvor arbejdet i Ros-

kilde Kommune med planlægning

af den kreative bydel Musicon og

Danmarks Rockmuseum, samt et

Plan09 projekt om byfortætning i

Roskilde bymidte har kunnet inspi-

rere. Projekterne har vist at opga-

verne i en teknisk forvaltning langt

fra er kedelige og forudsigelige.

Faggruppen for Ledelse, Kompe-

tence og Organisation har udarbej-

det en oversigt over muligheder for

samarbejde omkring praktikpro-

grammer og projektopgaver på

udvalgte videregående uddannel-

ser. Oversigten findes på KTC-por-

talen, og i faktaboksen ved siden af

ses uddannelsesinstitutionerne og

deres kontaktoplysninger.


Uddannelses-institution Kontaktoplysning

DTU Det fagligt relevante institut eller Karrierecenteret på DTU - [email protected]. 45 25 11 39 eller tlf. 45 25 11 93

Aalborg Universitet Praktikantforløb:Karrierecentret Fibigerstræde 15, 1.sal9220 Aalborg ØTlf. 96 35 74 45 Eller 96 35 94 38

Projektsamarbejde:Videnskabsbutikken Niels Jernes Vej 10, rum C 1.04Tlf. 96 35 80 88E-mail: [email protected]

RUC RUC - Den Fælles PraktikOrdningTlf. 46 74 25 [email protected]

LIFE StudenterserviceDet Biovidenskabe-lige Fakultet, Thorvaldsensvej 40 1871 Frederiksberg CFrederiksberg C Telefon 35 33 35 33

[email protected]

Arkitektskolen i København Opslag på skolens intranet via StudiekontoretTlf. 32 68 60 00

Arkitektskolen i Århus Praktikkoordinatoren på studiekontoret Nørreport 15 8000 Århus CTlf: 89 36 01 41http://aarch.dk/35/praktik/

Skov- og Skov & Landskablandskabsingeniøruddannelsen Københavns Universitet(SLing) Tlf. 35 33 15 00

[email protected] www.sl.life.ku.dk

Kilder: De relevante uddannelsesinstitutiones hjemmeside

RUC er et af de universiteter, der levere praktikanter til de tekniske forvaltninger.

Kommunerne under Mil-jøcenter Ringkøbing harfælles fokus på landbrugs-sager og har afholdt etmøde om kommunernesarbejde med miljøgodken-delser på landbrugsområ-det.

/ Af formand for Natur- og Miljøudvalget,

Holstebro Kommune, Bodil Pedersen og

direktør Søren Gais Kjeldsen, Teknik og Miljø,

Holstebro Kommune

Godkendelse af udvidelser af hus-

dyrbrug var en af de store opgaver,

der overgik til kommunerne med

kommunalreformen. Det er en stor

udfordring for kommunerne - ikke

mindst, fordi en ny husdyrbrugslov

samtidig skal føres ud i livet.

Repræsentanter for otte

vestjyske kommuner, Miljøcenter

Ringkøbing, landbruget og Kommu-

nernes Landsorganisation mødtes

fredag den 30. maj i Nupark ved

Holstebro for at drøfte administrati-

onen af og erfaringerne med land-

brugssager. De otte kommuner, der

var repræsenteret med politikere

og embedsmænd på mødet, var

Ikast-Brande, Herning, Holstebro,

Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive,

Struer og Viborg.

Fælles for de otte kommuner er

for det første, at landbrugserhvervet

spiller en stor rolle i de enkelte

kommuner. For det andet, at de i

deres oplande har nogle af landets

største vandområder – Ringkøbing

Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden,

Mariager Fjord og Randers Fjord.

Og for det tredje, at de otte kom-

muner tilsammen udgør det geo-

grafiske område, som det statslige

Miljøcenter Ringkøbing dækker. Det

betyder, at kommunerne har et

fælles ønske om at sikre et fornuf-

tig og ensartet administrations-

grundlag. Det er ligeledes et fælles

ønske at kunne udarbejde mil-

jøgodkendelserne på et tilstrække-

ligt højt niveau, der tilgodeser både

landbrugserhvervet, naturen og mil-

jøet.

Forventninger om smidighedKommunerne har et forskelligt

udgangspunkt mht. hvor langt de

er nået i sagsbehandlingen, men

fælles for dem er, at det er nødven-

digt med et godt og tæt samarbej-

de med landbrugets organisationer.

Landbruget har på baggrund af

de politiske udmeldinger, der har

været i forbindelse med den nye

lov klare forventninger om at kom-

munernes behandling af miljøgod-

kendelser for landbrug er enkel og

smidig. Mange landmænd har ven-

tet længe på en godkendelse, fordi

ansøgningssystemet i første halvår

af 2007 ikke virkede tilfredsstillen-

de og hertil kommer også den ven-

tetid der har været hos landbrugs-

konsulenterne. Kommunerne ople-

ver på den anden side, at de fortsat

sidder med en både vanskelig og

kompliceret opgave, hvor hele

tiden dukker nye problemstillinger

op, som det tager tid at få afklaret

ordentligt. Der er slet ingen tvivl

om at det har været en udfordring

for kommunerne, at der fra starten

ikke har været klare retningsliner

for, hvilke forhold kommunerne

skal bringe ind i den faglige vurde-

ring af om der kan meddeles en

miljøgodkendelse . Samtidig har IT-

systemet ikke været godt nok sam-

tidig med at vejledningen til hus-

dyrbrugs-loven er kommet lidt ad

gangen, efterhånden som sager er

nået igennem systemet.

Pukkel af godkendelsessagerSamtidig oplever kommunerne sto-

re variationer i kvaliteten af de

ansøgninger, som de modtager

samtidig med, at lovgivningen på

området ikke er let. Situationen er

nemlig den, at uanset, at der er

kommet en ny husdyrbrugslov, så

gælder de øvrige love på området

fortsat og den ny husdyrbrugslov er

uafklaret i forhold til de Vand- og

Natura 2000planer, der kommer i

2009-10. Dette betyder, at det ikke

er fuldstændigt klarlagt, hvordan

kommunerne skal agere i over-

gangsfasen.

Kommunerne og landbruget har

haft et fælles fokus på at få bugt

med puklen af godkendelsessager,

hvoraf nogle stammer tilbage fra

amternes tid. Det er et samarbejde,

der ikke har været formaliseret,

men baseret på den fælles interes-

se og vilje til at få nedbragt antallet

af sager under behandling. Mødet

gav et kendskab til kommunernes

indbyrdes håndtering af landbrugs-

sagerne og de forskellige politiske

retningslinier, som kommunerne

hver især har arbejdet med.

”I kommunerne foretager vi en

konkret og individuel vurdering i

hver enkelt sag om udvidelse af


Kommuner samarbejderom husdyrbrug

husdyrbrug. Men da vilkårene i de

enkelte kommuner af naturgivne

årsager er forskellige, er der også

forskelle i den måde, vi behandler

ansøgningerne på. Af hensyn til det

enkelte landbrug, er det vigtigt, at

kommunerne ikke mindst i

oplandsgrænserne har et ensartet

administrationsgrundlag,” udtalte

formanden for teknik- og miljøud-

valget i Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, Iver Enevoldsen.

IT-programmer manglerkvalitetEfter et oplæg fra Miljøcenter Ring-

købing v/centerdirektør Mikael

Schultz på den tilsynsopgave, som

Miljøcentret fik ifht. kommunerne

ved Kommunalreformen og Mil-

jøcentrets forventninger ifbm. gen-

nemførelsen af Natur- og Vandmil-

jøplanerne og et indblik i status på

landbrugssagerne i de 8 kommuner

v/Holger Prahm, Natur- og Miljøchef

i Skive Kommune, var konklusionen,

at kommunerne finder, at såvel

datagrundlaget som de anvendte IT-

programmer ikke har den fornødne

en tilfredsstillende kvalitet og er

brugervenligt for såvel landbruget

som kommunerne.

Der er forståelse for at Miljøkla-

genævnet også skal have lejlighed

til at vurdere klagesagerne grundigt,

og at Miljøklagenævnet derfor har

245 sager liggende på klagenæv-

nets bord. Samtidig må kommuner-

ne og landbruget dog konstatere, at

før end der foreligger en større

udmeldt praksis fra Miljøklagenæv-

net for miljøgodkendelser på land-

brugsområdet, vil der ikke være et

ensartet administrationsgrundlag på

landsplan

Heri bakkes der op om omkring

en fortsat udvikling af det IT-

system, der anvendes ved land-

brugssager. Og kommunerne glæ-

der sig over ministerens udtalelser

om, at han vil sikre, at Miljøklage-

nævnet fremover ikke bliver en fla-

skehals for landbrugets miljøgod-

kendelser.

kvalitet og at systemerne skal for-

bedres for at opnå et tilfredsstillende

administrationsgrundlag.

Praksis på grundlag afklagesagerFlemming Lehbert Sørensen, afde-

lingschef i Natur og Miljø i Holste-

bro Kommune, gennemgik Holste-

bro Kommunes praksis på land-

brugssager og understregede, at

det er væsentligt at få de første

afgørelser af påklagede sager fra

miljøklagenævnet.

Først med en praksis fra klage-

nævnet har kommunerne en klar

rettesnor for at tilrettelægge et ens-

artet administrationsgrundlag. Hols-

tebro Kommune har ikke været i

tvivl om, at der er en generel

adgang til at foretage skærpelser,

hvis kommunen vurderer, at

afskæringskriterierne ikke giver en

tilstrækkelig beskyttelse af et natur-

område. De første afgørelser fra

Miljøklagenævnet tyder på, at de

hensyn, som Holstebro Kommune

har i dens praksis er velbegrunde-

de.

Kommunal bevågenhedMødet var med til at understrege

vigtigheden af et godt samarbejde

mellem de parter, der har med

husdyrbrugssager at gøre, og at sik-

re et ensartet administrationsgrund-

lag i kommunerne. Opgaven er at

sikre balancen mellem beskyttelse

og benyttelse – på den ene side

hensynet til natur og miljø og på

den anden side hensynet til land-

brugserhvervets interesser. Mødet i

dag var en god opfølgning på sam-

arbejdet på landbrugsområdet, og

vi vil fortsætte samarbejdet på alle

niveauer.

Der skal ikke være tvivl om, at

kommunernes udfordringer med at

håndtere miljøgodkendelsessager-

ne har kommunernes bevågenhed

– både på politisk og administrativt

niveau. Dette vil kredsen af de otte

kommuner give tilkende ved et

brev til miljøministeren, hvor der

også peges på nogle konkrete bar-

rierer. Det er afgørende for en smi-

dig og hensigtsmæssig sagsbe-

handling, at det IT-system, der

anvendes ved landbrugssager er af


Planlægger til arealforvaltning og miljøvurdering i Århus---

Rambøll Danmark A/S indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende nordeuropæisk videnvirksomhed med mere end 7.500 medarbejdere.

Rambølls miljøafdeling i Århus søger en ekstra planlægger til at løse et stigende antal opgaver med arealplanlæg-ning for nye anlægsprojekter. Vi løser mange lokalplanop-gaver, og deltager løbende i den tidlige projektudvikling af nye erhvervs- og boligbyggerier, som kræver udarbej-delse af planredegørelser og tilhørende miljøvurderinger til brug for den videre projektudvikling.

Du har en baggrund som arkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller lignende. Det er en fordel, hvis du har nogen års erfaring med at arbejde i eller for politisk styrede organer og dermed kender beslutnings- og kommunikationsgange i det offentlige, men nyuddannede kan også komme i betragtning.

Læs mere om jobbet på www.ramboll.dk/jobs.

For yderligere information kontakt afdelingsleder Louise Åstrøm-Andersen på tlf. 89 44 76 58 [email protected].

www.ramboll.dk


Rotterne stortrives i Dan-mark i det milde vintervejrog rotteanmeldelserne ersteget med mellem 30 og40 procent. Gribskov Kom-mune har testet en ny intel-ligent rottefælde i kloaksy-stemerne, der uden brug afmiljøskadelige stofferbekæmper og dræber rot-ter. En avanceret mekaniskrottefælde, der samtidigkan være med til at givekommunerne et samletoverblik over rotteproble-merne uden brug af gift.

/ Af journalist Henrik Steen Hansen

- Vores erfaringer bygger på en

seks måneders testperiode, og

resultatet er yderst positivt. En vig-

tig faktor i forhold til eksempelvis

en rottespærre er, at den intelligen-

te rottefælde dræber rotterne og

bekæmper dem aktivt, hvorimod

eksempelvis rottespærren blot

leder problemet videre til et andet

område.

Samtidig viser erfaringerne, at

den nye type fælde ikke påvirker

flowet i kloakkerne, og der er uhin-

dret gennemgang for kamerainspek-

tion og spuling af kloakken, forklarer

teknisk chef hos Gribskov Kommu-

ne, Mogens Norup Thomsen.

Nye mulighederI samarbejde med den danske Virk-

somhed, WiseCon ApS, der har

specialiseret sig i intelligent rottebe-

kæmpelse, er der efter anmeldel-

ser fra borgere og virksomheder i

Gribskov Kommune, indsat den

såkaldte WiseTrap, der placeres

direkte i kloakrøret. Når rottens

bevægelse og kropsvarme registre-

res, aktiveres et bundt spyd med

stor kraft, hvilket dræber rotten hur-

tigt, og den skylles derefter ud med

kloakvandet. Rottefælden kan mon-

teres samen med et kamera, hvil-

ket har været med til at give Gribs-

kov Kommune et overblik over rot-

teproblemerne i bestemte områ-

der.

- Med intelligent rottebekæm-

pelse er der mulighed for at mon-

Intelligent bekæmpelseaf rotter i Gribskov Kommune

tere et kamera sammen med fæl-

den strategiske steder, hvilket bety-

der, at skadedyrsbekæmpelses-virk-

somheder og kommunernes rotte-

bekæmpere nu har mulighed for at

få et overblik over problemet i

bestemte områder. Dette giver i

fremtiden kommuner og skade-

dyrsbekæmpelses-virksomheder

helt nye, positive dimensioner og

samarbejdsmuligheder, som er

værd at bygge videre på, siger

Mogens NorupThomsen.

Den intelligente rottefælde er

udstyret med en overflow alarm,

der varsler oversvømmelser i kloak-

kerne, og som i fremtiden kan ind-

gå som et delelement i kommuner-

nes overvågning.

Miljøbevaring/miljøhensynPå det miljømæssige plan er der

herved også kommet en ny dimen-

sion ind i rottebekæmpelsen. Hos

Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus

Universitet er seniorrådgiver og bio-

log Jens Lodal opmærksom på, at

giftblokke ikke altid er effektive og

virker efter hensigten.

- Vi er af den opfattelse, at

mekanisk bekæmpelse selvfølgelig

skal bruges i de situationer, hvor

det er mest effektivt. Bevidstløs

bekæmpelse med giftblokke er

derimod ikke meget værd, fordi du

ikke får noget overblik over om det

virker. Samtidig er der en mil-

jømæssig konsekvens ved bekæm-

pelsesmidlerne, der skal vurderes,

siger Jens Lodal.

Jens Lodal ser den intelligente

rottefælde som en del af en samlet

palette af værktøjer – kemisk

bekæmpelse, klapfælder, mekani-

ske fælder, teknisk avancerede fæl-

der mm. Den nye type fælde

bekæmper rotter, og skal udnyttes i

forbindelse med det man i fagspro-

Wise Trap.

søgelser. I den forbindelse har Jens

Lodal konstateret, at de milde vin-

tre gør det muligt for rotterne at

forlænge ynglesæsonen, hvilket

betyder, at rotterne får flere kuld

end normalt. De milde vintre giver

samtidig bedre overlevelsesmulig-

heder for rotterne.

Teknisk chef Mogens Norup Thomsen og Jens Lodal fra Skadedyrslaboratoriet kigger på Wise Trap.


get kalder integreret rottebekæm-

pelse – Dvs. forebyggende foran-

staltninger samt klare strategier, når

der opstår krisesituationer og med

brug af de bedst egnede metoder

til bekæmpelse i hvert enkelt tilfæl-

de. Skadedyrslaboratoriet får løben-

de rotter ind til resistensunder-

76 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Havnene åbner sig forde ungeTrafikken på de danske havne stiger så voldsomt, at den danske hav-

nesektor vil få vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft om få år, med

mindre branchen gør en aktiv indsats. Udfordringen forstærkes af, at

de ældre forlader arbejdsmarkedet i stort tal, og at de nye ungdomsår-

gange er små på et tidspunkt, hvor branchen er i kraftig vækst. Disse

perspektiver har fået Danske Havne, Danmarks Skibsmæglerforening

og Danske Havnevirksomheder til at gå sammen om en fælles kam-

pagne. Kampagnen skal sikre de unges kendskab og interesse for de

arbejdspladser, der findes i havnene.

”Havnene og deres virksomheder er nødt til i højere grad at komme

de unge i møde. Vi ved, at befolkningen og de unge har en positiv

holdning til de danske havnes betydning, men deres kendskab til, hvad

der foregår i havnene er meget beskedent. Vi må så at sige åbne hav-

nene, så flere unge bliver opmærksomme på de mange fortrinlige job,

der findes i danske havne,” siger formanden for Danske Havne, borg-

mester Uffe Steiner Jensen.

Kampagnen kommer til udtryk i en landsomfattende annoncekampag-

ne, en informationsindsats over for uddannelsesstederne, hjemmesi-

den www.minhavn.dk samt en række selvstændige initiativer fra de tre

organisationers medlemsvirksomheder.

Kilde: Danske Havne

Vækst tvinger Rambøll tilmidlertidig flytning Rambøll har sat sig som mål i 2012 at flytte ind i ny domicilejen-

dom, som skal være en del af Frank Gehrys nye havnefront i Søn-

derborg. Men antallet af opgaver er i hastig vækst, og det samme er

antallet af nye medarbejdere.

Derfor flytter firmaet den 15. august ind i en del af KontorCentrets

tidligere ejendom på hjørnet af Augustenborg Landevej og Agtoftsvej

i Sønderborg. På den nye adresse vil Rambøll råde over ca. 550 kva-

dratmeter kontor, hvilket er 200 kvadratmeter flere end i det

nuværende lejemål.

Baggrunden for væksten i antallet af medarbejdere er en kombi-

nation af flere opgaver i Sønderjylland og udstationering af medar-

bejdere til specialopgaver i blandt andet Norge. Rambøll er med fle-

re end 7.500 medarbejdere Nordens førende videnvirksomhed.

Kilde: Rambøll

Ung direktør i spidsen for FRIForeningen af Rådgivende Ingeniører,

FRI, har rekrutteret deres nye direktør i

egne rækker. Det er den 34-årige Hen-

rik Garver, der afløser Lars Gold-

schmidt, som 1. Maj tiltrådte som ny

direktør i Dansk Industri.

Henrik Garver kommer fra en stil-

ling som markedschef i foreningens

sekretariat, og han har i snart 10 år

arbejdet med rådgiverbranchens mar-

kedsforhold, økonomiske udvikling og

med politisk interessevaretagelse, særligt inden for områderne infrastruk-

tur, byggeri, energi, miljø og klima.

”Der er ikke det, han ikke ved om rådgiverbranchen. Vi er overbevist

om, at Henrik er den rette mand til at føre branchen videre i de nye ram-

mer, som medlemskabet af Dansk Industri har givet,” siger Søren Holm

Johansen, formand for FRI’s bestyrelse, til Ingeniøren.

En af de store udfordringer, der venter Henrik Garver, bliver fusionen

mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Industri den 1.

juli.

”De rådgivende ingeniørvirksomheder har en helt unik viden om infra-

struktur, miljø og klima og byggeri. Den viden skal vi jo sørge for kommer

kommunale, regionale og statslige beslutningstagere til gode,” siger Hen-

rik Garver.

Henrik Garver er uddannet cand.scient.pol og Master i Afrika-område-

studier. I efteråret 2008 forventer han at afslutte en Executive MBA ved

CBS.

Første spadestik til passivbyggeri i stor stilDen 5. maj tog Klima- og energiminister Connie Hedegaard det første

spadestik til byggeriet af Danmarks første større passivbyggeri: 66 ung-

domsboliger i Studenterbyen Birk i Herning - H2College.

Konceptet bag boligerne er, at der produceres brint om natten, når

der er overproduktion af vindenergi, og strømprisen er lav, og at der fra

brinten produceres strøm via brændselsceller om dagen, når strømpri-

sen er høj. Overskudsvarmen fra

brintproduktionen og brændselscel-

lerne anvendes til opvarmning af

brugsvand, mens elektriciteten

anvendes til rum-opvarmning og

almindeligt elforbrug. Herved opnås

bedst mulig driftsøkonomi - helt

uden CO2-belastning af miljøet.

H2College i Herning er færdigt i

november, så der vil være driftserfa-

ring fra Danmarks første større pas-

sivbyggeri, når verdens interesse ret-

tes mod Danmark i forbindelse

med FN's Klimakonference i Køben-

havn. Kilde: Niras

TEKNIK & MILJØ I NYT 77

Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Klimatilpasningkan styresKlimaskabte vandskader truer mange af landets kommuner, og

den samlede indsats mod stigende havvand, ekstrem nedbør og

stormfloder kan koste dyrt. Men en del af forebyggelsen behøver

stort set ikke koste noget. Det viser Hedensted Kommunes strategi

mod oversvømmelser udløst af klimaforandringer.

Hedensted er en af de første kommuner, der har lagt en strate-

gi af den art. Kommunen er særlig udsat på grund af sin lange

lavtliggende kyststrækning, men nye bydele og ny infrastruktur vil

kunne beskyttes uden særlige omkostninger. Det gælder for

eksempel om at bygge i sikre, højtliggende områder og at gøre

husene robuste over for vand.

”Vi vil fremtidssikre nye bydele allerede på planstadiet ved at

indbygge klimaforandringer i kommuneplanen og for eksempel

opgive at bygge mere langs kysterne, som kan blive oversvøm-

met,” siger planlægger Niels Rauff fra Hedensted Kommune.

Kilde: COWI

Direktøren for SBi gårtil RambøllEfter syv år på posten som direktør for Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi) har civilingeniør, HD, ph.d. Lone Møller Sørensen valgt at skifte

job. Hun tiltræder 16. juni stillingen som direktør for Rambølls division

Region København, Byggeri. Lone Møller Sørensen er ikke uvant med

byggeerhvervet, som hun kender inde fra. Hun kom til SBi fra VELUX

A/S, hvor hun var teknisk chef,

og før da havde hun været i

Rockwool International A/S. Nu

vender hun så tilbage til bygge-

erhvervet, men denne gang

rådgiverbranchen."Det er vemo-

digt at sige farvel efter syv gode

år på SBi. Men Rambøll hen-

vendte sig med et meget

spændende tilbud, som jeg

altså ikke kunne sige nej til", for-

klarer Lone Møller Sørensen.

Samtidig synes hun det er et

godt tidspunkt at skifte på, idet SBi fusionerede med Aalborg Universi-

tet for halvandet år siden. Nu er de første vigtige dele af fusionen reali-

seret, og SBi er inde i en god udvikling.

Stillingen som direktør for SBi vil blive genbesat snarest muligt. Indtil

da bliver forskningschef, ph.d. Thorkild Ærø konstitueret som direktør.

Politisk videnshul stop-per bæredygtige byggeri-er i kommunerneDanske kommunalpolitikere ved alt for lidt om fordelene ved bære-

dygtige byggerier, tænker for traditionelt og kortsigtet og vælger der-

for de energibesparende byggerier fra i kommunerne, når der skal

bygges nyt. Det bliver dyrt i længden.

Det mener formand for folketingets planlægnings- og miljøudvalg,

Steen Gade (SF), der foreslår, at politikerne retter øjnene mod udlan-

det og erhvervslivet i Danmark for at hente inspiration til at forny byg-

gebranchens miljøgavnlige produkter.

”Politikerne og embedsmændene kan lære noget af erhvervslivet og

skal i højere grad suge til sig af viden ude fra, f.eks. ved at studere

udlandet. Vi tror, vi er bedst, og det lider klimaet og miljøet under. I

virkeligheden kunne vi lære rigtig meget af lande som Tyskland og

Schweiz, der er længere fremme på området for bæredygtigt bygge-

ri,” siger Steen Gade.

Ifølge Steen Gade betyder det ringe kendskab til bæredygtighed, at

kommunerne misser muligheden for at indkassere gevinster ved bl.a.

et lavere el- og varmeforbrug.

”Kommunerne tænker for kortsigtet og er for bange for at præsente-

re for dyre løsninger, selvom gevinsterne kommer på længere sigt.

Jeg foreslår en model, hvor kommunerne søger statslige midler til

bæredygtige projekter, som løses i kommunen. Samtidig skal kravene

til bæredygtighed indskrives i udbudsmaterialer,” mener Steen Gade.

Administrerende direktør Per Feldthaus fra arkitektvirksomheden Arki-

tema, der specialiserer sig i bæredygtig arkitektur, foreslår, at aktører

fra byggebranchen og kommunerne samarbejder om at blive bedre

informeret. Samtidig er der også et kolossalt potentiale i eksisterende

byggeri, som kommunerne også kan høste store fordele af. Men det

er kommunerne selv, der skal gå foran og vise viljen til udvikling.

”Det offentlige skal udvikle vores klassiske, eksisterende boliger hen

imod passive huse, så genindvinding bliver den eneste varmekilde.

Det handler om at reducere varmebehovet, hvilket vi kan gøre ved at

genanvende kropsvarme, smide radiatorer ud og isolere huse kraftigt.

Arkitekternes opgave er at

realisere disse mål, men

det er politikerne, der skal

gå foran og stille nye krav

til bæredygtigheden, så

byggebranchen har et væs-

entligt incitament til at

udvikle sine kompetencer

og forny sig,” siger Per

Feldthaus.

”Det er politikerne, der skal gå foran og stille nye krav til bæredygtigheden,så byggebranchen har et væsentligt incitament til at udvikle sine kompe-tencer og forny sig,” siger Per Feldthaus, administrerende direktør for Arki-tema.

78 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Nye medlemmerServicedirektør Lars Hansen Slagelse Kommune

Driftschef Carsten Leth Albertslund Kommune

MedlemsnytKTC Midtjylland har afholdt generalforsamling og har valgt Miljø- og

naturchef Jakob Bisgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til ny for-

mand for kredsen. Direktør Hanne Ahrens fra Silkeborg Kommune

er valgt som næstformand og Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen

fra Skive Kommune er valgt som sekretær.

Nyt fra de associerede foreningerBjarne Freund-Poulsen ønskede ikke at forsætte som formand for

Kommunalt Entreprenørforum og på foreningens for nyligt afholdte

generalforsamling blev driftschef Carsten Leth fra Albertslund Kom-

mune valgt til ny formand for Kommunalt Entreprenørforum.

Carsten Leth er desuden foreningens repræsentant i KTCs faggrup-

pe for Ledelse, Kompetence og Organisation.

Det var Bjarne Freund-Poulsen, der for nogle år tilbage tog initiativ

til oprettelsen af Kommunalt Entreprenørforum

HøringerFaggrupperne har i perioden 1. - 31.

maj 08 afgivet svar i følgende

høringssager:

• Ny bestyrelse til Danmarks Vej-

og Bromuseum

• DUT beregning af ændring af

byggelov

• Økonomisk/administrative kon-

sekvenser af bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om

affald og bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse

• Høring af udkast til ændret

bekendtgørelse om pant på og

indsamling m.v. af emballager til

visse drikkevarer

• Høring af bekendtgørelse om

eftersyn af kedel- og varmeanlæg

• Direktiv om en trafiksikkerheds-

plan for den Europæiske vejinfra-

struktur

• Miljøskadelovens skadebegreb

• Ønsker til ændringer af planloven

Nyt fra COK Det resultatskabende lederskabMålgruppen er chefer og ledere, der ønsker at fortsætteegen ledelsesudvikling på oplevelse, udforskning, erfa-ringsdannelse og ansvar for egen læring - ledere derønsker at lykkes i sit lederskabKursusperioder:Modul 1: 26.-29.08.2008Modul 2: 23.-26.09.2008Modul 3: 28.-31.10.2008Modul 4: 02.-05.12.2008

Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af føl-gende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rolle-model (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coa-ch (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dyna-mik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og foran-dringsledelse (modul 4)Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden

Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3)Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveausamt decentrale ledereKursusperiode: 27.08. – 29.08.2008

Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 19.11. – 21.11.2008

Juraen rundt om lokalplanenMålgruppen er ledere og medarbejdere i planafdelinger.Kursusperiode: 08.-10.09.2008

Funktionsbaserede brandkravMålgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejdermed byggesagsbehandlingKursusperiode 22.09. – 24.09.2008

Fra sokkel til kipKurset er for ledere og medarbejdere der har væretbeskæftiget med byggesagsbehandling igennem mini-mum et par år, og/eller som har gennemført kursetByggesagsbehandling - grundlæggende på COK - DenKommunale Højskole eller et tilsvarende kursusKursusperiode: 29.09. – 01.10.2008

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959

Mogens Norup Thomsen, Teknisk chef i Gribskov Kommune, har efter

godt 10 års ansættelse sagt sin stilling op med virkning fra den

1.august 2008, idet han ønsker et job- og "gearskifte". Det betyder, at

han efter sommerferien vil arbejde på deltid og anvende sine kompe-

tencer som intern eller ekstern konsulent/projektleder eller lign.

Mogens har i en længere periode været faggruppeformand i KTC-regi

og medredaktør på nærværende publikation!

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør-og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S,Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten,Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARERByggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold,Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk



IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk,Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]

Scankort a/s Selsmosevej 2 2630 Taastrup E-mail: [email protected] www.scankort.dk

Orto-DK®

Et klarere syn på Danmark i 2008?

Orto-DK® fotograferes med digitale kameraer i maj/juni 2008 og baseres på Scankorts laserscannede højdemodel, som anvendes af statslige myndigheder og næsten alle kommuner. Du sikres dermed den bedst mulige sammenhæng i dine data

Orto-DK® dækker hele Danmark i en 20 cm opløsning og de større byer i en 10 cmopløsning. Du kan derfor få både det landsdækkende og det detaljerede by ortofoto i en sammenhængende 2008 udgave

Orto-DK® giver dig tilgang til det hidtil bedste ortofoto grundlag for hele Danmark med en unik god geometrisk nøjagtighed

Orto-DK® kan suppleres med Scankorts Orto-SE®, ligeledes i en 2008 udgave, som dækker Skåne, Øresundsregionen samt de større byer i Sverige

Hvis du vil vide mere eller få et godt tilbud på Orto-DK 2008, så kontakt Louise Halkjær eller Laurids Rolighed Larsen på tlf. 43 99 77 22

Orto-DK®

Documents

Teknik & Miljø Juni 2008