Teknik & Miljø Juni/Juli 2013

1

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#06-07 juni/juli 2013

Byg & Bolig:

DABYFO ønsker oprydning

Natur & Miljø:

Over 600 deltog i konference

PlaNlægNiNg:

Ekspropriation i Roskilde

ForsyNiNg:

Rotterne bliver digitale

DigitaliseringFællesdata giver mere effektivitet

Næste generation af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: KTC: Er staten klar til at tage udfordringen op?

Digitalt byggeri:Bliv klar til de nye IKT-regler

Man behøver ikke at stå til søs ...

...for at komme på gyngende grund

Klimaudfordringerne handler også om grundvand. Når det stiger, mister vejene holdbarhed og bæreevne. Vi tror på, at løsningen er at skabe overblik over risikoområderne allerede i dag.

Se værktøjerne på spatialsuite.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

40722 KTC_ann_teknikmiljø 210x282_veje.indd 1 07/06/13 09.06

3

20 Bliv klar til de nye IKT-krav

IKT-bekendtgørelsen om digitalisering i byggeri og drift af bygninger trådte i kraft 1. april 2013. Særligt for kommuner betyder de nye regler, at man fremover skal kræve digitalt byggeri i en lang række byggesager. Heldigvis er der hjælp at få fra guider og cases.

20 Det Digitale Byggeri i Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme har positive erfaringer med Det Digitale Byggeri og ser en fordel i også at bruge de digitale krav på mindre byggesager.

.

18 Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtiden

Digital infrastruktur er lige så grund-læggende en ressource som vand, elektricitet og veje, mener Ringkøbing-Skjern Kommune, der kæmper for bedre dækning i hele Danmark.

DigitaliseringTEMA

11 Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle KommuneVejle Kommune og leverandør har sammen gennemgået en proces fra kontrakt-underskrivelse til idriftsættelse af en komplet FKG Web-GIS-løsning. Med succes.

12 2012 – et nøgleår for GeodataMiljøministerens redegørelse om ’Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012’ er klar. Med fokus på Grunddataprogrammet.

13 Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetningVed at digitalisere indberetninger fra vandværker og private boringer forventer kommunen at spare adskillige sagsbehandlingstimer på årsbasis.

8 Større effektivitet ved brug af fællesdata I fremtiden vil det fælles geografiske administrationsgrundlag – FOTdanmark - sikre borgere, kommuner og staten større effektivitet og dermed besparelser, skriver Thomas W. Møller, sekretariatsleder i FOTdanmark.

14 Kloge m2 er en investering i velfærd

Høje-Taastrup Kommune har med en ejendomsstrategi, en nyorganisering af opgaverne og fokus på IT løftet ejendomsområdet til et vigtigt politisk og administrativt ledelsesinstrument.

Indhold junI/julI 2013

8 større effektivitet ved brug af fællesdata

22 Det Digitale Byggeri

lEDEr 6 Af Iben Koch, direktør i Rudersdal Kommune og medlem af KTCs bestyrelse DigitalisEriNg 8 Større effektivitet ved brug af fællesdata 10 Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle Kommune 12 2012 – et nøgleår for Geodata 13 Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetning 14 Kloge m2 er en investering i velfærd 18 Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtiden 20 Bliv klar til de nye IKT-krav 22 Det Digitale Byggeri i Københavns Ejendomme 24 Kort nyt – digital

ForsyNiNg 26 Højteknologisk kamp mod rotter i Gribskov 29 Rotterne bliver digitale 30 Ny rotteløsning giver dobbelt sikkerhed 31 Regler for solceller ændres – igen igen

PlaNlægNiNg 32 Ekspropriationssagen fra Roskilde

Natur og Miljø 34 Natur & Miljø 2013 36 Beskyt grundvand, vandløb og natur bedst muligt 38 Fishing Zealand vil trække lystfiskere til Sjælland

lEDElsE 41 Tre Trendenser vi skal kende 42 Frivillighed og grøn omstilling på det tekniske område 46 Fra svensknøgle til facility management

Byg & Bolig 48 DABYFO årsmøde: Oprydning på byggesagsområdet 50 De gode grønne løsninger giver mere velfærd 52 Det lysner for solcellerne

Kort Nyt 53 Kort nyt

KliMa 54 Er der ressourcer i tomme bygninger? 56 Skybrud - veje til fornyet byliv 58 VANDPLUS: Klimatilpasning med merværdi

traFiK og VEjE 60 Bliv vejingeniør – og hvad så?

NaVNE 62 Ole Stilling ny CEO i IFHP Chef for fælles vejselskab fundet Direktør Claus Steen Madsen skifter til Frederikssund Kommune Flemming Bach skifter fra Thisted til Vesthimmerland Kommune

34 Natur & Miljø 2013

Fredericia MaskinmesterskoleCenter for Drift og VedligeholdKøbmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546 . www.fms.dk

Løft karrieren med teknisk diplom i energi og miljøEn teknisk diplomuddannelse i energi og miljø giver et ledelsesmæssigt perspektiv på energi og miljø. Du får blandt andet et overblik over de mange lovkrav på området og får redskaber til at implementere de relevante energi- og miljø-ledelsessystemer i din egen hverdag.

En diplomuddannelse er den ultimative vej til viden og til et kompetenceløft, der kan mærkes igennem hele karrieren. Og ikke mindst til resultater der kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje.

»Jeg har deltaget i flere endagskurser, men havde brug for mere overordnede redskaber - en slags overbygning på min oprindelige vvs-uddannelse. Jeg har nu fået et meget mere helhedsorienteret blik på de opgaver, vi løser i de kommunale ejendomme.«

Esben Stavnsbo Sørensen, VVS-tekniker, Herning Kommune.

• Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø• Teknisk diplomuddannelse i vedligehold• Diplomuddannelse i Engineering Business Administration (EBA)

Center for Drift og Vedligehold tilbyder tre videregående uddannelser på bachelorniveau:

Efter mange års tilløb går det nu rigtigt stærkt med at etablere et langsigtet og effektivt grundlag for en fælles anvendelse af grund- og geodata på tværs af myndighedsniveauer og sektorer. Med Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi og Grunddataaftalen er der lagt en ambitiøs strategi for, hvordan grund- og geodata frem-adrettet skal frikøbes, kvalitetssikres, og stilles til rådighed for en mere effektiv forvaltning og vækst i den private sektor.

Væk er tidligere tiders tovtrækkeri med staten om betaling for kommunernes brug af helt basale data som f.eks. matrikelkort og tinglysningen i sagsbehandlingen. Kommunerne må også levere vores del og kan ikke længere hente indtjening til kortproduktion og ajourføring af geodata ved salg af grundkort.

På det tekniske område er vi godt rustet til de opgaver, der nu følger med ”datavask” og kva-litetssikring af grunddata på adresse, bygnings- og ejendomsområdet. Med forventning om besparelser på tværs af flere forvaltningsområder, må vi kaste os over opgaven.

Geodataområdet har været i rivende udvikling i de senere år. Vi producerer stadig flere data, der er geografisk relaterede, og andre sektorområder har nu fået øje på de muligheder, der ligger i at fremstille og formidle data i en geografisk kontekst.

Det gælder også stadig flere statslige styrelser og ministerier. Det er en positiv udvikling, men også en udfordring, der kræver et tættere samarbejde om data på tværs af myndigheder.

FOT-samarbejdet har vist sin styrke som et ligeværdigt partnerskab mellem stat og kommuner. De fælles specifikationer og datamodeller sikrer, at data kan anvendes på tværs af stat og kom-muner. Det samme gælder for Danmarks Miljøportal, hvor samarbejdet også er baseret på et ligeværdigt grundlag.

Kan man på denne baggrund forestille sig et udvidet og forpligtende samarbejde i andre sek-torområder end Miljøministeriets område efter samme principper som FOT og DMP? Fra KTCs side er der ingen tvivl om, at staten i højere grad må forpligte sig i ligeværdige samarbejdsmo-deller, så data specificeres og nyttiggøres for andre aktører.

Kan den næste generation af en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi sætte klare principper op for dette og inkludere flere ministerier? Kommunerne er klar til at tage udfordringen op og invitere til et udvidet og forpligtende samarbejde.

Fælles data kræver forpligtigelse og udvidet samarbejde

ISSN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

FagBlaDEt tEKNiK & MiljøPapirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

rEDaKtioNRedaktørlilli Marie nielsenT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

layoutFiona E. Bruce / fabrik8.dk

tryKKlS Grafisk Hus A/S

aNNoNcErlars MadsenT. 2555 [email protected]

uDgiVErKommunalteknisk chefforening, KtcPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale Park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

aBoNNEMENtKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36A, 8600 SilkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 725,- + moms om året for 11 numre løssalgKr. 105,- + momsinklusive forsendelse

oPlagKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Iben KochDirektør i Rudersdal Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

bæredygtige byer er det korte svarSpørgsmålet er, hvordan man sikrer social og kulturel mangfoldighed, erhvervsmæssigt samspil, ren luft, grønne områder, tilgængelighed og stimulerende byliv? I samarbejde med vores kunder og partnere i byer verden over gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og bysamfund.

www.ramboll.DKFo

to: N

ic L

eho

ux

210x282_Byer med plads til vand_Teknik & Miljø.indd 2 30/05/2013 09:51:12

8

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013Tema: digiTalisering

Bygninger, tjek. Veje, tjek. Natur, tjek. Vand-løb, tjek.

Fire nye pejlemærker er netop udstuk-ket som de vigtigste mål for FOTdanmarks prioriteringer fremover. De er en del af for-eningens første strategi, og den kommer til at få stor betydning for medlemmerne. Hvor FOT-dataene benyttes, vil effektiviseringen nemlig blive øget: i kommunerne, hos stats-lige myndigheder, for private virksomheder og ikke mindst skatteborgerne.

Næsten alle danske kommuner er nu medlem af FOTdanmark, og det betyder, at inden for kort tid arbejder både staten og landets kommuner ud fra synkrone data. Dermed kan de præcise data ’flyde’ frit mellem kommunerne såvel som staten. Formanden for FOTdanmarks bestyrelse

og administrerende direktør for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Stefan Birkebjerg Andersen, siger om strategien: ’Den vil danne god bund for den videre udvikling og brug af FOT-data, fordi vi kan bruge dem mere optimalt og dermed skabe et langt mere effektivt administrationsgrundlag.’

store besparelserI alt har man udvalgt ti pejlemærker, som dels sætter fokus på en række basisopgaver, dels udgør grundlaget for de fire pejlemær-ker, som skal bruges til at realisere den nye strategi: bygninger, veje, natur og vandløb.

Hvad angår bygninger har landets kommuner hidtil haft forskellige standarder for geokodningen (registreringen af den

enkelte bygning) og med vedligeholdelses-processer, som har vekslet fra kommune til kommune.

Ved at koble BBRs og FOTdanmarks grunddataregistre efter en fælles standard sikrer og styrker man først og fremmest kvaliteten af BBR (Bygnings- og Boligregi-stret), som vil give langt mere præcise data, eks. til beregning af borgernes ejendoms-skat. Desuden vil man spare tid i forhold til ajourføring af nye (til)bygninger, og når byggeansøgninger til større bygninger og ejendomme skal vurderes.

Et estimat viser en mindre årlig bespa-relse på landsplan.

For private virksomheder, som er afhængige af et nøjagtigt BBR, betyder det, at eks.forsikringsbranchen potentielt kan

Større effektivitet ved brug af fællesdata I fremtiden vil det fælles geografiske administrationsgrundlag – FOTdanmark - sikre borgere, kommuner og staten større effektivitet og dermed besparelser.

Af | Thomas W. Møller, sekretariatsleder, FOTdanmark

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre om-givelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulig-hederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med?

www.orbicon.dk/klimatilpasning

” Vil du med på tur i dit nye kvarter?”


foretage mere nøjagtige risikovurderinger for blandt andet oversvømmelser i huse og bygninger.

ulykker undgåsHidtil har der ikke været en fælles lands-dækkende registrering af vejene i Danmark, hvilket i værste fald kan få fatale konse-kvenser, hvis redningsmandskab ikke kan finde frem til et ulykkessted hurtigt nok.

Som en del af den nye strategi arbejdes der på, at alle FOT-data bliver koblet til vejsystemerne, og at man med tiden kan nå frem til fælles grunddata på vejområdet.

Også naturen vil fremover få gavn af den nye strategi. FOTdanmark arbejder nemlig også på dette område på at lave et samlet sæt grunddata over både vandløb og fredede naturområder. I dag foretager den enkelte kommune og statslige myndighe-der hver deres, ofte parallelle, registreringer, men uden at koble informationerne eller tillade andre adgang til egne data. Det giver

selvsagt dobbeltarbejde – og unødvendige udgifter.

En analyse foretaget på baggrund af flyfotos af fredede naturområder har netop vist, at registreringerne stort set er ens. Derfor vil en potentiel sammenlægning ikke volde større problemer for parterne, og FOTdanmark vil i fremtiden – i samarbejde med KL, Naturstyrelsen, DMP (Danmarks MiljøPortal) og kommunerne – arbejde frem mod en fælles registrering af alle beskyttede naturarealer.

I alle tilfælde har ét samlet, landsdæk-kende grunddatasæt den oplagte fordel: At stat og kommuner får fri adgang til og kan benytte data på tværs af forvaltninger og styrelser.

Til fordel for kommunerne selv, de statslige myndigheder, for private virksom-heder. Og ikke mindst skatteborgere, os alle sammen.

FOTdanmark er en forening, der ar-bejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. Dette gør vi gennem brugen af FOT-data (digi-tal kortlægning).

når offentlige myndigheder deler data på tværs af stat og kommuner giver det et effektiviseringspoten-tiale. Dette opnås ved at benytte FOT-data til at administrere fx veje, vandløb og bygninger i den digitale forvaltning.

FOTdanmark er med til sikre en høj og ensartet kvalitet i kortlægningen – en forudsætning for at den digitale forvaltning kan skabe øget værdi for både offentlige myndigheder og bor-gerne i Danmark.

10


Konsortiet Geodata Danmark og Sweco blev i maj 2012 valgt som leverandør af Vejle Kommunes FKG Webbaseret geodatasystem. I maj 2013 blev de sidste leverancer af den fulde FKG-løsning leveret, og den 15. maj 2013 begyndte en 30 dages driftsprøve.

FKG tager sin begyndelse i sommeren 2008, hvor der i for-bindelse med OGF-projektet (Omkostnings-effektivt Geografisk Forvaltningsgrundlag) udarbejdes en rapport om ”Åbne standarder på geodataområdet”. I projektet bliver der peget på muligheder for at styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på flere områder, og samtidig opnå større omkostnings-effektivitet. KL og KTC udarbejdede som en del af OGF-projektet en Business Case på grundlag af undersøgelser i 31 kommuner. I denne estimeres i oktober 2012 et besparelsespotentiale på 60 mio. kroner årligt.

OGF videreførtes i projektet FKG (FællesKommunalt Geodatasam-arbejde), der bl.a. omfatter indgåelse af fire-fem årige rammeaftaler dæk-kende alle kommuner. De første miniudbud er gennemført i foråret 2012.

Da resultatet af Vejle Kommunes miniudbud foreligger i slut-ningen af maj 2012, bliver det starten til et spændende og vellykket første forløb indenfor FKG-rammeaftalen.

ProjektorganiseringenFKG projekter gennemføres ud fra et kontraktkompleks, der bygger på K01 standardkontrakten. Der er således bl.a. i FKG-kontrakten defineret en organisering samt en række aktiviteter, der skal gen-

nemføres i projektforløbet. Projektledergruppen har stået med projektejerskabet, og har sørget for en smidig projektgennemførelse indenfor de aftalte rammer.

Projektledergruppen har gennemført projektforløbet med møder ca. en gang om måneden, hvor status samt afsluttede og kommen-de aktiviteter løbende er refereret, så styregruppen kunne holdes orienteret. Vejle Kommune har leveret en yderst kompetent og professional tilgang til gennemførelse af projektet, både hvad angår teknisk og aftalemæssigt kendskab.

Bjarne Falk, afdelingsleder for Digital under Teknik & Miljø i Vejle Kommune, glæder sig over det gode projektforløb:

- FKG-projektet i Vejle Kommune har været en succes. Projektet er gennemført indenfor de aftalte økonomiske rammer, og uden væsentlige forsinkelser i tidsplanen. Forsinkelserne er opstået som følge af justeringer i projektet, og er løbende blevet godkendt af styregruppen, siger han.

FKg-systemetFKG-løsningen er baseret på en løsning, som har været i drift i en række kommuner de sidste ti år. Da FKG-rammeaftalen og miniud-buddet tilsammen indeholdt 223 krav til FKG-systemets arkitektur, funktionalitet, performance og samspil med kommunens IT-miljø, har løsningen været igennem en omfattende videreudvikling og modernisering, for at kunne imødekomme de stillede krav, herunder også krav til servicemål og svartider.

Af | Gregers Nielsen, projektleder, Geodata Danmark

Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle Kommune

Vejle Kommune og leverandør har sammen gennemgået en proces fra kontraktunderskrivelse til idriftsættelse af en komplet FKG Web-GIS-løsning. Med succes.

”FKg-projektet i Vejle Kommune har været en succes. Projektet er gennemført indenfor de aftalte økonomiske rammer, og uden væsentlige forsinkelser i tidsplanen. Forsinkelserne er opstået som følge af justeringer i projektet, og er løbende blevet godkendt af styregruppen.”

11


opbygning af løsningenLøsningen består af en lang række komponenter. WebGIS’en er det centrale omdrejningspunkt, med en server- og en klientdel samt en administratordel. Derudover indgår en række moduler, bl.a. parts- og nabohøring, editering med konstruktionsværktøjer og avanceret søgninger. Af andre væsentlige nyheder kan nævnes: • implementeringafFKG-datamodellenigeodatabasen,

fuldt integreret med desktop GIS.• FKG-webservicestilkonfliktsøgningogpartshøring,dergørdet

muligt at udnytte funktionalitet i andre fagapplikationer. • Enmetadata-servermedenkoblingtilgeodatabasen,såkommu-

nen kan publicere metadata til Geodata-info.dk.

BrugerworkshopI projektet blev afholdt workshop med deltagelse af brugere. Hen-sigten var at give brugerne mulighed for at komme med input. Resultatet blev en liste med ønsker, som kunne bruges i udviklings-fasen. Dette medførte blandt andet, at alle dialoger i løsningen er blevet harmoniseret og gjort mere brugervenlige.

Ole Ringsborg, Vejle Kommune projektleder, forklarer: - Der har faktisk løbende i hele projektet været en tæt dialog

med leverandøren om udviklingsemner, fejlrettelser og udformning af nye funktioner. Det har været rart, at vi er blevet inddraget i ud-viklingsprocessen, selvom meget var reguleret gennem kontrakten.

implementering og idriftsættelseLøsningen er blevet implementeret på Vejle Kommunes testmiljø, og den samlede løsning er så efterfølgende flyttet til kommunens driftsmiljø. Hver delleverance er udført efter samme form; installa-tion, installationstest og overtagelsesprøve. Konsortiet har forestået installation og installationstest, mens overtagelsesprøven er gen-nemført sammen med Vejle Kommune.

I projektets afklaringsfase blev det fastlagt, hvordan de mange FKG-krav skulle testes og afprøves. Der er udarbejdet udførlige use

case beskrivelser til at dokumentere, at det pågældende krav er op-fyldt og fungerer efter hensigten. Vejle Kommune har godkendt hver delleverance, efter de i kontrakten definerede godkendelseskriterier.

Ole Ringsborg, der skal administrere FKG-systemet, er godt tilfreds med forløbet af implementeringen:

- Den meget grundige afprøvning har gjort, at vi føler os trygge ved at sætte FKG-systemet i drift. De fejl, der er fundet i forbindelse med overtagelsesprøverne, er få, og trækker på ingen måde ned på FKG-systemets kvalitet som helhed.

opsummeringKravene til FKG-løsningen blev i 2010 formuleret mellem en række kommuner i samarbejde med KL og KTC. Disse er udmøntet i en omfattende og detaljeret kravspecifikation, som har dannet funda-mentet for FKG-rammeudbuddet og de gennemførte miniudbud.

Kravene sammenfatter erfaringer fra mange års anvendelse af GIS og geodata i kommunerne, og omfatter derudover en række fremadrettede visioner, som blev formuleret gennem OGF-projektet.

Resultatet af FKG-projektet er derfor blevet en komplet løsning målrettet opgaveløsning i danske kommuner, der muliggør styrket udbredelse og anvendelse af WebGIS og geodata. ”Overliggeren” er blevet løftet betydeligt i forhold til de hidtil anvendte løsninger, og samtidig muliggøres en omkostningsbesparelse på 60 mio. kr. årligt. Løsningen, der indfrier dette, er nu på markedet, og frugterne er klar til at blive høstet.

12


Redegørelsen beskriver 2012 som et nøg-leår. Primært fordi regeringen og kommu-nerne blev enige om at gøre det fællesof-fentlige Grunddataprogram til en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011 – 2015. Grunddataprogrammet indebærer blandt andet, at virksomheder og borgere får fri og åben adgang til hoved-parten af de geodata, som den geografiske infrastruktur gør tilgængelige. I redegørel-sens forord skriver miljøminister Ida Auken blandt andet:

- Udvikling og anvendelse af nye sam-fundsnyttige løsninger, der bygger på frie geodata, sker bedst gennem et tæt samar-bejde mellem den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger, organisationer og borgere. Og de frie geodata har en meget bred anvendelse – alt lige fra klimatilpas-ning, turisme, landbrugsstøtte og beredskab til etablering af cykelstier. Kun fantasien sætter grænser.

Siden 1. januar 2013 er det således mu-ligt at anvende geodata i endnu bredere for-stand end nogensinde før. Da de forventede effekter og gevinster af naturlige grunde først kan beskrives i redegørelsen for 2013 - dvs. primo 2014 - er disse beskrevet i afsnit-tet `Perspektiver´.

til lands, til vands og i luftenUdover arbejdet med Grunddataprogram-met fokuserer redegørelsen desuden på udviklingen i den geografiske infrastruk-tur i 2012. Det vil sige indsamling af data,

behandling af data, distribution af data og anvendelse af data. Førstnævnte foregår lidt populært sagt til lands, til vands og i luften og beskriver Geodatastyrelsens arbejde med opmåling i felten. I forbindelse med dette arbejde har Miljøministeriet bl.a. udviklet en it-løsning, der gør ministeriets medarbejdere i stand til, ved hjælp af tab-lets, at foretage analyser, målinger og anden miljøforvaltning på farten. Projektet hedder Mobil Digital Forvaltning og sikrede Miljø-ministeriet årets Digitaliseringspris i 2012 i kategorien `effektivisering´.

Hvor løber vandet hen?2012 blev også året, hvor en arbejdsgruppe med medlemmer fra Miljøministeriet, For-sikring & Pension og Erhvervs- og Vækstmi-nisteriet besluttede at indkøbe en hydrolo-gisk højdemodel. Modellen anvendes til at beregne vands strømningsveje på overfla-den af jorden og til at udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved skybrud eller stormflod. Når den hydrolo-giske højdemodel er færdig, vil den blive stillet gratis til rådighed for bl.a. kommu-ner, som kan bruge den i forbindelse med klimasikring.

Fordeling af dataEndelig løfter redegørelsen en flig af sløret for mange af de perspektiver, anvendelsen af frie geodata også rummer. Blandt andet etableringen af en fællesoffentlig `Datafor-deler´, der vil gøre brugeren i stand til at

hente data nemt, hurtigt, pålideligt og med færrest mulige omkostninger.

Alt dette og meget mere kan man læse om i dette års redegørelse: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012.

Læs redegørelsen som `bladre- PDF´og download den som pdf-fil på www.gst.dk.

Trykte eksemplarer kan bestilles via Miljøministeriets netboghandel: http://mim.schultzboghandel.dk/

2012 – et nøgleår for geodataMiljøministerens redegørelse om, Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012, er klar. Især Grunddataprogrammet er i fokus.

Af | Michael Borg Rasmussen, kommunikationskonsulent, Miljøministeriet

Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

Redegørelse

13


Hjørring kommunes sagsbehandlere hånd-terer i dag vandindberetninger manuelt, hvilket blandt andet indebærer et stort tids-forbrug til opfølgning på især manglende indberetninger.

Mængden af oppumpet grundvand samt andre parametre indberettes én gang årligt af borgere og ansvarlige for vandvær-kerne. Indberetningen indkommer enten på mail eller brevform, og sagsbehandleren skal herefter forestå journalisering samt ind-tastning at data i GEUS´s Jupiter database.

En stor del af tidsforbruget ved vand-indberetningerne er opslugt af det opfølg-ende arbejde, når indberetningerne ikke er indsendt rettidigt. Et tidsforbrug der synes overflødigt og dyrt.

Derfor har forvaltningen sammen med en digitaliseringskonsulent undersøgt, hvor-ledes arbejdsgangen med vandindberetning kan optimeres og automatiseres. I arbejdet er der lagt vægt på, at sagsbehandlerne fremover skal bruge markant mindre tid på at lave opsøgende og opfølgende arbejde, og at de ikke fremover skal indtaste indbe-retningerne manuelt.

tværgående samarbejdeFor at sikre både den faglige indsigt samt overblik over de it-mæssige muligheder har der i processen været et tæt samarbejde mellem Team vand og jord og den centrale-digitaliseringsenhed IOD.

Samarbejdet har været en forudsætning for at digitaliseringen af vandindberetning kan løftes på de eksisterende platforme, som kommunen har til rådighed.

I samarbejdet har fokus først og frem-mest været på, at få modelleret nye arbejds-gange for vandindberetningen, som de eksisterende it-løsninger kan understøtte.

I forbindelse med digital indberetning af vandforbrug fandt man, at indberetning samt efterfølgende automatisering af de tilknyttede sagsgange kunne løftes på to eksisterende platforme. Dette betyder, ud over en økonomisk besparelse, at integra-tionsarbejdet og vedligehold på tværs af de involverede it-systemer mindskes.

GEUS’s Jupiter-database har veldefi-nerede åbne snitflader, som gør det nemt at lave automatisk indberetning hertil. I Hjørring Kommune har man valgt at lægge denne del sammen med sagsdannelsen i

det centrale ESDH-system. Det betyder, at man på samme tid kan sikre korrekt indberetning til Jupiter og god journalise-ringspraksis under sagsbehandlingen. Dette forbedrer mulighederne for fremsøgning af tidligere indberetninger, da alle indberet-ninger bliver beriget med metadata fra OIO-standarderne for sag og dokument.

smartere indberetninger på længere sigtPå længere sigt er det Hjørring Kommunes vision at lette samtlige typer af indbe-retninger på teknik og miljøområdet. De erfaringer som kommunen har gjort sig med digitaliseringen af vandindberetninger skal udbredes til hele forvaltningen. Derudover arbejdes der fortsat videre på at forbedre vandindberetningen i kommunen. Mulighe-den for at installere intelligente sensorer på boringer, så man fremover helt kan undvære manuel indberetning til kommunen, under-søges for øjeblikket. Visionen er, at det på sigt bliver overflødigt at foretage manuelle indberetninger, og samtidig at kommunen løbende kan indhente målinger til glæde for borgere og grundvandet i kommunen.

Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetning

Ved at digitalisere indberetningen af vandforbrug fra vandværker og private boringer forventer kommunen at spare adskillige sagsbehandlingstimer på årsbasis.

Af | Mette Skovmand, miljøingeniør & Martin Scheil Corneliussen, digitaliseringskonsulent, Hjørring Kommune

14


Høje-Taastrup Kommune er i færd med at omdanne sine ejendom-me til ”Kloge m2”. Ambitionen er at få ideelle m2 både til service-områderne, byudviklingen og til medarbejderne. Og at få attraktive, godt vedligeholdte ejendomme med lavt energiforbrug, der fasthol-der eller endda øger deres værdi.

I Høje-Taastrup Kommune med ca. 48.000 indbyggere har vi ca. 240.000 m2 ejendom til kommunens serviceydelser fordelt på 212 ejendomme af svingende kvalitet. Ejendommene fordeler sig på de kommunale serviceområder, som det fremgår af skemaet:

I 2011 vedtog byrådet, at kommunens ejendomsmasse skulle bestå af ”Kloge m2”, det vil sige, at ejendommene:•UnderstøtterHøje-TaastrupKommunespolitikkerogstrategier•Erattraktiveogfremtidssikrede• Erbedstogbilligstatdrifte(færremenbedrem2derudnyttesaf

flere brugere)•Sikrerogøgerværdienafkommunensaktiver

En investering i velfærdTanken er, at investeringer i ejendomme skal være en investering i velfærd. Borgmester Michael Ziegler udtrykte det sådan i december 2012 i forbindelse med byrådets beslutning om klimarenoveringer af daginstitutioner:

- Vi skaber bedre rammer for borgere og medarbejdere, vi sparer på driftsomkostninger i form af varmen, og vi øger ejendomsvær-dien. Det er et eksempel på, hvordan vi skaber kloge kvadratmeter.

Arbejdet med ”Kloge m2” er den foreløbige kulmination på kommunens reform af ejendomsområdet. Den har stået på siden 2007, hvor Byrådet besluttede at samle ejerskabet til alle kom-munens ejendomme under Økonomiudvalget. Tidligere havde fagudvalgene ejerskabet til hver deres ejendomme, hvilket gjorde

Kloge m2 er en investering i velfærdHøje-Taastrup Kommune har med en ejendomsstrategi, en nyorganisering af opgaverne og fokus på IT løftet ejendomsområdet til et vigtigt politisk og administrativt ledelsesinstrument.

Af | John Larsen, centerchef, Thomas Bundgaard Jensen, ledelses- og strategikonsulent og Kar-sten Nygaard, ejendomsstrateg, Høje Taastrup Kommune

15

Budget CEIS 2013

Anlæg 147 mio.kr.

Vedligeholdelse 49 mio. kr.

Rengøring 52 mio. Kr.

Administra=on og forsikring

51. mio, kr.

Total 298 mio. kr.


det vanskeligt at se på kommunens ejendomsmasse som en helhed. (Teknik og Miljø bragte den første artikel om Høje-Taastrup Kom-munes reform af ejendomsområdet i maj måned 2011 – ”Reform og strategi giver kloge m2”).

udfordrer tradition og kulturAllerede på det tidspunkt stod det klart, at der er tale om en reform af ejendomsområdet, der udfordrer en årelang tradition for, at det er serviceområderne, der bestemmer over ejendommene.

Der er en særlig kultur omkring ejendom og beslutninger om ejendom i kommunerne, der udspringer af, at alle – både politikere, borgere og embedsmænd - ønsker de bedste fysiske rammer for netop deres serviceydelser.

Og den kultur bliver udfordret af opgaven med at se på kommu-nens ejendom som en samlet enhed og gå mere analytisk til værks, når ejendomsbehovet skal fastlægges for kommunen som helhed.

Efter Byrådets beslutning blev ansvaret for hovedparten af kom-munens ejendomme med tilhørende budgetter i 2009-10 samlet i Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS).

Og kommunens ejendomsmasse ses nu som en helhed, uagtet hvilke aktiviteter, de huser. Det betyder konkret en bedre udnyttelse af ejendommene, en bedre vedligeholdelse og en bedre personale-udnyttelse, idet ansvaret for udvendig og indvendig vedligeholdelse ligger hos CEIS, der har budgetansvaret og personaleansvaret – også for teknisk personale på skolerne.

Beslutningen i 2011, om at ejendommene skulle være kloge m2, rejste to hovedudfordringer: 1. Hvad har kommunen af ejendomsmasse? Og hvad ved vi om

den? Hvordan kan vi analysere den? 2. Hvem bestemmer over ejendommene i dagligdagen, og over hvad

der skal ske med dem i fremtiden? For det er dem, der skal træffe beslutningerne, der skal omdanne ejendommene til Kloge m2.

Oplysninger om ejendommene har hidtil ligget spredt rundt i kommunen og været af en meget blandet kvalitet. Ejendomsøkono-mien lå i økonomisystemet fordelt på aktivitetsområder. Tegnin-gerne lå rundt om i skrivebordene eller digitalt i særprogrammer, som få havde adgang til. Ejendomsdata lå i lokale og nationale særprogrammer, ligesom personaledata lå i særprogrammer.

Det har i sig selv indtil nu gjort det vanskeligt for beslutningsta-gerne at træffe kloge beslutninger om ejendomme.

Digitalt overblikHøje-Taastrup Kommune har de sidste to år investeret tid og penge i at skabe et digitalt overblik over kommunens ejendomsmasse, ejendomsøkonomi og ejendomsbehov. Vi har købt et nyt IT- System ARCHIBUS, der kan hente data fra alle kommunens databaser og præsentere dem for de forskellige beslutningstagere.

Systemet er således ikke indkøbt primært til kommunens ejen-domscenter CEIS. Systemet er købt som et ledelsesinformations-system og skal kunne anvendes af alle, der træffer beslutninger, der påvirker kommunens ejendomme.

Med det nye system er det målet, at kommunens ledelse, politikere, direktion, centerchefer, ejendomsledelse, driftsledelse/institutionsledelse, medarbejdere/brugere og i sidste ende borgerne får et beslutningsgrundlag, der sætter dem i stand til at træffe kloge beslutninger i deres daglige omgang med kommunens ejendom og derved realisere kommunens ejendomsstrategi - Kloge m2.

IT- Systemet, der i Danmark leveres af InformiGIS, kan hente data fra kommunens økonomisystem, CAD/Revit tegninger, den of-fentlige informationsserver (LOIS), Lønsystemet og Outlook (Active Directory) og ejendomsdata. Systemet kan derfor levere opdaterede stamdata om den enkelte ejendom, så det bliver muligt at analysere på omkostninger, vedligeholdelse, udnyttelse, personale, beliggen-hed m.m.

ledelsesinformation – til serviceområderne og cEis. IT-systemet er som nævnt tænkt som et ledelsesinformations-system til dem, der træffer beslutninger, der påvirker kommunens ejendomsmasse. For der er mange, der træffer beslutninger, der

arcHiBus

økonomi systemet

gis

aDoutlook,

løn,personale

autocaDog revit

Ejendoms data

Vedlige-holdelse

Energi og forbrug

it-system til Kloge m2

udfordring 2 - it til kloge m2

X-pladser i altlis

sitecore

EsDH auto caD

PrisME

DBD

ledige m2

gis

lejemåløkonomi-sektor

stamkort

Proplangis

Vedligeholdelses-efterslæb

Mølleholmskolen Høje-Taastrup

16


påvirker ejendommene. Og det er afgøren-de, at de alle sammen har adgang til valide data, når de skal træffe deres beslutninger.

Som nævnt i indledningen er ansvaret for hele kommunens ejendomsportefølje i dag placeret under Økonomiudvalget. Men fagudvalgene har stadig ansvaret for de ak-tiviteter, der er i bygningerne, og træffer der-for afgørende beslutninger for anvendelsen af de nuværende ejendomme og fastlægger ejendomsbehovet til aktiviteten i fremtiden.

Så både Økonomiudvalg og fagudvalg har brug for data om ejendomsmassen, ejendomsøkonomien og ejendomsbehovet for at kunne træffe kloge beslutninger.

Det samme gør sig gældende i den ad-ministrative organisation. Direktørerne, cen-trene, afdelingerne og institutionslederne, træffer afgørende beslutninger om ejendom-menes daglige drift og lægger planer for fremtidig brug af ejendommene.

Det gør de, fordi ejendommene er en vigtig brik, når de skal forfølge de politiske mål og strategier på serviceområderne.

Systemet er også til CEIS, der er ansvar-lig for bygningsdrift, rengøring, kantiner, byggerådgivning, vedligeholdelse, bud-getansvarlig på el, vand, varme i kommu-nens bygninger, klimarenoveringer OG for ejendomsstrategien – Kloge m2.

Med IT - systemet ARCHIBUS er det muligt at sætte forskellige roller op og koble alle beslutningstagere på en rolle med individuelle rettigheder til enten at se, analysere eller redigere data i systemet – på enkelte eller på alle ejendomme på tværs af organisationen. Hvordan de forskellige rol-ler sættes op, skal afklares i dialog med de pågældende beslutningstagere.

Det gør det muligt at give alle beslut-ningstagerne på alle niveauer præcis de data, dataanalyser og overblik, de har brug for, når de skal træffe kloge og legitime beslutninger om ejendomme, som følger de vedtagne politikker på serviceområderne og udviklingsstrategierne.

Systemet gør det også muligt at ud-arbejde scenarier for forskellige løsninger på ejendomsbehov, så de kan vurderes op i mod hinanden. Og det gør det muligt at begrænse brugeres adgang til data, så man kan udarbejde scenarier, uden at det bety-der, at man har truffet en beslutning.

Så alt i alt sætter IT -systemet os i stand til levere beslutningsgrundlag om ejendom til alle beslutningstagere i organisationen. Beslutningsgrundlag, der skaber Kloge m2.

resultater af ejendomsstrategien

Ideelle m2 for serviceydelserne og for medarbejderne Vedligeholdte ejendommer

KoMMuNENs sErVicEoMråDEr cEis/FM

Koordineret byudvikling og ejendomsudvikling Reduceret energiforbrug

Koordinerede politiske beslutninger Sikret og øget værdien af ejendommene

Forbedret arbejdsmiljø og reduceret sygefravær Optimeret anvendelse af m2

Optimerede arbejdsgange mindre ressourceforbrug Optimeret udnyttelse 24/7

Samarbejde mellem serviceydelser - helhedsorienteret opgaveløsning Reduceret vedligeholdelsesefterslæb

Indtægter fra salg af overskydende m2

Professionel bygningsdrift

Forbedrede arbejdsgange 80/20 % - 20/80 %

Forbedrede medarbejderkompetencer

17


Parker og Natur– mellem beskyttelse, benyttelse og drift

11. - 13. september 2013 i Varde

A R R A N G Ø R E R

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Varde Kommune

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er den 28. august 2013

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

U D D R A G F R A P R O G R A M

De grønne opgaver til debatPaneldebat med politikere og organisations-folk

Naturpark Vesterhavet og natur-formidlingsprojekter i Varde Spændende ture og besigtelser af grønne om-råder og naturprojekter; bl.a. Filsø naturgen-opretningsprojekt og Naturpark Vesterhavet

Udbud og konkurrenceudsættelse – hvor-dan forenes det med udvikling og borger-inddragelse

Naturforvaltning i sammenspil mellem kommuner, borgere og forskereProf. Roland Gustavsson ved SLU Alnarp

Medborgerskab, frivillighed og byens grønne områderOle Münster, Frivillig Danmark, phd-studerende, Julie Frøik Molin, IGN, KU, samt Steen Himmer, Odense Kommune og Martin Tranholm Frøst, Randers Kommune

Kommunal skov i Danmark – et nationalt studieDocent Anders Busse Nielsen, SLU Alnarp

Naturen i fremtidens byerProfessor Jens Kvorning, Kunstadademiets Arkitektskole

Naturen til bords Festmiddag med lokale råvarer

Danske Parkdage 2013 har fokus på, hvordan vi kan styrke den grønne gennemslagskraft og skabe synlighed om de kvaliteter og værdier, som den grønne sektor kan skabe. Varde er bl.a. i gang med at etablere Naturpark Vesterhavet, og kommunen er udpeget til at være pilotkommune i arbejdet med at udvikle naturparker i Danmark.

En række temaer perspektiverer den grønne sektors udfordringer og giver inspi-ration til at forbedre den grønne gennemslagskraft:• Organisering, forvaltning og drift i små og mellemstore kommuner: hvordan

sikres forankring og plads til at løse de grønne opgaver i samspil med andre forvaltningsområder som sundhed og klima?

• Hvordan er de praktiske erfaringer med drift af naturområder og parker i små og mellemstore kommuner?

• Hvilken rolle spiller udbud og konkurrenceudsættelse i de danske kommuner på park- og naturområdet, og hvilken ramme sætter det for de grønne opga-ver?

• Hvordan kommunikerer vi bedre omkring den betydning som parker og grønne områder har og sætter fokus på den grønne gennemslagskraft?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche, fagfolk, ledere og politikere.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Tv-vært Sebastian Klein taler om naturformidling

D A N S K E PA R K D A G E 2 0 1 3

18


Mobiltelefoner der falder ud, internetforbin-delser der snegler sig af sted, dårlige signaler og et uigennemsigtigt marked. Den digitale infrastruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret, og for mange borgere, virksom-heder og kommunalt ansatte er den en dag-lig hæmsko i deres arbejde og privatliv. Det mener Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi har i mange år kæmpet med mange og store mobilhuller, der efterlader dele af kommunen uden mulighed for at tale or-dentlig i mobiltelefon. Nu oplever vi også, at udviklingen er ved at overhale os inden om, når det handler om faste bredbåndsforbin-delser til vores virksomheder og borgere. Vi

er de facto ved at være på det digitale b-hold, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

Kommunen har derfor i en årrække været frontkommune i kampen for bedre bredbånd og mobildækning til hele Dan-mark. Og det sidste år har kommunen været nævnt mere end ellers. Det skyldes særligt et specielt it-udbud sidste efterår, hvor kommunen bad om en pris på, hvad det ville koste at sikre en fiberforbindelse til alle virksomheder og borgere i kommunens byer og landsbyer. Det billigste bud kom fra EnergiMidt og lød på 68 mio. kroner.

- Vi er ikke i tvivl om, at det var et godt tilbud, men som situationen var, kunne Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke umid-delbart tage imod det. De bad dog admini-strationen om at arbejde videre med idéen, særligt med henblik på at finde en finansie-ringsmulighed, siger Niels Erik Kjærgaard.

Samtidig blev der af forskellige parter stillet spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet havde lovhjemmel til at måtte gennemføre et udbud af den karakter. Den del ønskede Økonomi- og Erhvervsudvalget også belyst.

udviklingen kommer ikke af sig selvSiden da har Ringkøbing-Skjern arbejdet særdeles aktivt for at skabe opmærksomhed omkring kommunens udfordringer. Det er blevet til besøg hos flere ministre og en hø-ring i Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer og for Erhvervsudvalget. Kommunen er også i løbende kontakt med alle de virk-

somheder, der har indflydelse på områdets digitale infrastruktur.

- Som landdistriktskommune ved vi, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Det er hele mobilområdet det bedste eksempel på. Vi har mobilhuller, hvor der ligger tilladelser til opførsel af master, som bare aldrig bliver taget i brug. Og udbyderne er meget klare i deres forklaring. Fordi vi er tyndt befolket og landets geografisk største kommune, så er der andre steder, hvor det forretningsmæs-sigt giver større mening at investere, siger Niels Erik Kjærgaard.

Han klandrer ikke virksomhederne de-res prioritering.

- Vi kunne selvfølgelig ønske os, at nogle af virksomhederne udviste et større ansvar, men vi må også erkende, at det er en problemstilling, der skal løses politisk, og det er på Christiansborg, at de største nød-der skal knækkes, siger han.

En klar lovhjemmelKommunen har ad flere omgange skrevet med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen om de nødvendige løsninger. Pt. er kommunen ved at formulere en side med løsninger til Udvalget for Landdistrikter og Øer, som udvalget har bestilt.

På området for højhastighedsinternet efterlyser kommunen en klar lovhjem-mel, der sikrer, at kommunerne aktivt kan understøtte en udrulning. Samtidig er det nødvendigt at få undersøgt, hvilke finansie-ringsmuligheder, der kan sikre en udrulning i hele Danmark. Kommunen har selv fore-

Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtidenDigital infrastruktur er lige så grundlæggende en ressource som vand, elektricitet og veje, mener Ringkøbing-Skjern Kommune, der kæmper for bedre dækning i hele Danmark.

Af | Jesper Lemming, kommunikationskonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune

Mobilhuller i Ringkøbing-Skjern Kommune opgjort i september 2012

slået en ordning, hvor staten aktivt støtter en udrulning, eller hvor staten giver kom-munerne en lånemulighed, så kommunerne selv kan understøtte udviklingen.

- Digital infrastruktur er i dag en lige så grundlæggende ressource som vand, elektricitet og den trafikale infrastruktur. Vi behandler den bare ikke sådan. Hvis vi fort-sat skal kunne konkurrere med udlandet, og hvis vi vil vækst og udvikling, så er vi nødt til at tage udfordringen alvorligt. Og vi kan desværre ikke forlade os på markedet, siger Niels Erik Kjærgaard.

I forhold til mobilområdet, ser kommu-nen kun én effektiv løsning.

- Vi når aldrig i mål, hvis der ikke stil-les krav om, at vi som danskere kan roame mellem de forskellige selskabers netværk. Erhvervsstyrelsen har netop foretaget en undersøgelse på 417 lokationer i Danmark, som bekræftede 155 mobilhuller. Men undersøgelsen viste også, at hvis det var muligt at roame mellem teleselskabernes net, så var der kun otte af lokationerne, der kunne betegnes som et mobilhul. Roaming er løsningen, siger Niels Erik Kjærgaard.

De største nødder skal knækkes på Christiansborg, mener kommu-naldirektør niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

kampagne

Hvad får borgeren ud af Ikke at

smide affald på gaden? en ren

by – og hvad så? Det er jo kom-

munens ansvar, ikke borgerens.

For at ændre adfærden skal det

være sjovt for borgeren at gøre

det rigtige. Så får hun i det mind-

ste et grin ud af sin indsats.

kontakt Tankegang og få hjælp

til at lege byen ren.

Sjov, ren by

juni_2013.indd 1 28-05-2013 10:46:10

Erhvervsstyrelsens geografiske kortlæg-ning af fiberadgang i Danmark.

20


Kommunerne har travlt med digitalisering på forskellige områder. Når man ser på kommunernes byggeri og efterfølgende drift, er niveauet imidlertid meget forskelligt. Så nogle kommuner får meget travlt med at blive klar til de nye IKT-krav, mens andre allerede er godt i gang. Fælles for alle er, at det handler om at høste fordele af digitaliseringen, når man går i gang. Derfor er der god grund til at tænke strategisk og lære af andres erfaringer.

Konferencer med overblik og inspiration Den nye bekendtgørelse var den direkte anledning til, at Bygher-reforeningen og KL holdt fælles konferencer om digitalt byggeri i København den 27. maj og i Kolding den 28. maj. Her var der netop fokus på strategier samt inspiration og læring fra kommunale cases. Og på at skabe sammenhæng mellem de nye krav og kommunernes egne behov, interesser og strategier.

Formålet med konferencerne var at give kommunerne overblik over de nye krav, værktøjer til komme godt i gang med de digitale muligheder og svar på spørgsmål om de væsentligste udfordringer.

Udover gennemgang af den nye bekendtgørelse og den tilhørende vejledning blev der givet ideer til planlægning og strategi – krydret med konkrete eksempler fra kommuner, som allerede har gjort sig erfaringer.

Konferencerne tog udgangspunkt i de to guider ’Fra papir til BIM’ og ’BIM-modelstrategier for FM’ (se boks 1 og 2). Bygherre-foreningen har udarbejdet de to guider som led i nyligt afsluttede udviklingsprojekter med støtte fra Klima- Energi- og Bygningsmini-steriet, som reglerne på området også hører under.

Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehovBygherreforeningens to digitaliseringsprojekter blev gennemført med afsæt i foreningens strategipapir maj 2010 ’Byg- og driftsher-rers digitaliseringsbehov – et værdibaseret digitaliseringsperspek-tiv’. Satsningen på byg- og driftsherrernes behov og værdiskabelse er baseret på erkendelsen af, at langt de største økonomiske gevin-ster ved digitalisering i byggeriet findes i driften af bygningerne som led i facilities management (FM).

Der er udfordringer på særligt tre områder for byg- og driftsherrer:1. At udforme forretningsorienterede IKT-strategier baseret på

strategier for virksomhedernes kerneområder2 At udvikle en økonomisk sund og forretningsbaseret strategi

for digitalisering af virksomhedernes eksisterende mere eller mindre papirbårne dokumentation af bygninger samt bygge- og driftsprocesser

3. At udvikle byg- og driftsherrernes evne til at formulere præcist, hvilke digitale data de ønsker adgang til under byggeforløbet og ejerskab til efter byggeriets afslutning – til støtte for egne aktivi-teter og processer

Kolding som caseCasen Kolding Kommune illustrerer en utraditionel tilgang til digi-talisering, hvor man har oprettet en FM-database via NetGIS, der kobler arealer på plantegninger med informationer omkring forvalt-

Bliv klar til de nye IKT-kravIKT-bekendtgørelsen om digitalisering i byggeri og drift af bygninger trådte i kraft 1. april 2013. Særligt for kommuner betyder de nye regler, at man fremover skal kræve digitalt byggeri i en lang række byggesager. Heldigvis er der hjælp at få fra guider og cases.

Af | Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Den nye iKt-bekendtgørelse

IKT-kravene er fastsat i ’Bekendtgørelse om anven-delse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri’ (’Bekendtgørelse nr. 118 af 06/02/2013).

Se i øvrigt mere om krav og tilhørende vejledning her: www.bygningsstyrelsen.dk/offentligt-byggeri

21


ningsområder, rumtyper, ejerforhold mv. Værktøjet understøtter ikke bare forvaltningsaktiviteterne, men danner også grundlag for den overordnede strategiske planlægning i kommunen.

Kerneforretningen er optimering af kommunens ejendomspor-tefølje, og fokus for dataindsamling har været på arealstyring, ben-chmarking på tværs af forvaltningsområder og strategisk udvikling. Digitaliseringen har haft fokus på at identificere forretningskritiske data, der understøtter kerneforretningen og på at skabe hurtig værdi ved digitalisering i små bidder.

gentofte som caseCasen Gentofte Ejendomme er et klassisk eksempel på en udvik-ling, hvor man tog en strategisk beslutning om at skabe et ensartet digitalt overblik over alle kommunens ejendomme. Ud fra simple 2D-tegninger fik man øjnene op for de mange digitale muligheder og udvidede processen til at omfatte etablering af egentlige BIM-modeller med kobling til et FM-system. Digitaliseringsprocessen har således udviklet sig løbende.

Digitaliseringen skete ud fra et ønske om centralisering af ejen-domsdriften. Kerneforretningen er drift og vedligehold af bygninger og optimering af ejendomsporteføljen. Fokus på dataindsamlingen har været arealstyring, overblik over ejendomme, drift og vedlige-hold samt digitale FM-systemer. Der har været fokus på at tilret-telægge datafangst, dataejerskab, anvendelse af standarder og at skabe datarelationer.

PerspektiverKonferencerne har vist, at der er et stort behov for at arbejde videre med udfordringerne ved digitalisering. Det kan være i form af ud-dannelse eller netværk for udveksling af erfaringer blandt både spe-cialister og projektledere. Eller det kan være pixi-udgaver og tjekli-ster ud fra guider og IKT-vejledningen eller workshops om brug af databaserne til IKT-specifikation. Emnerne kan være jordnære ting som processtyring ifm. projektweb, fælles paradigmer eller kvalifi-cerede indkøb af systemer. Eller det kan være særlige kommunale

metoder og samarbejdet med byggeriets parter.Bygherreforeningen vil arbejde videre med disse perspektiver i

regi af foreningens Digitaliseringsudvalg. Kontakt os gerne, hvis du har ideer til at styrke udviklingen.

Boks 2: guiden ’BiM-modelstrategier for FM’

Projektet ”BIM-modelstrategi for FM” giver mere detaljererede anvisninger på, hvordan en byg- og driftsherre kan stille krav om digital aflevering. I projektet er udviklet en database, som kræver programmet Access, og en tilsva-rende webdatabase med tilhørende guide, hvor processer, egenskaber og objekter er koblet (se figur med sammenhænge mellem de tre ele-menter). Databasen er tænkt som et analyse-værktøj, der understøtter byg- og driftsherrens udarbejdelse af en præcis og anvendelig IKT-specifikation eller IDM’er (information delivery manuals).

Se i øvrigt mere om guide og databaser her: www.bygherreforeningen.dk/projekter www.bygherrebim.dk www.bygherreforeningen.dk/bim

Boks 1: guiden ’Fra papir til BiM’

Projektet ”Fra papir til BIM” giver gennem en guide og cases gode råd til, hvordan byg- og driftsherrer kan gennemføre en digitaliseringsproces, der skaber værdi og understøtter strategiske mål. Guiden er tænkt som et dialogværktøj mellem direktionen/beslutningstagerne og FM-ledelsen for løbende at tilpasse FM-enhedens datastrategi til bedst muligt at understøtte organisationens kerne-forretning. Guiden indeholder ni anbefalinger grupperet under tre overskrifter (se også figur):

1. Identificering af behov og værdi2. Tilrettelæggelse af datafangst3. Dataledelse

Se i øvrigt mere om guide og cases her: www.bygherreforeningen.dk/projekter; www.bygherrebim.dk

DatalEDElsE tilrEttElæggElsE aF DataFaNgst

æNDrEDE ForuDsætNiNgEr

iDENtiFicEriNg aF BEHoV og VærDi

22


I 2007 blev Det Digitale Byggeri skudt i gang i Danmark i form af Statsbyggeloven – et initiativ fra staten om at statslige bygher-rer skulle stille en række krav overfor rådgivere og udførende om brugen af Informations- & Kommunikationsteknologi (IKT). I praksis bestod Statsbyggeloven af syv forskellige bekendtgørelser heri-blandt De Fem Bygherrekrav, som omhandlede emnerne Dansk Bygge Klassifikation (DBK), Projektweb, Digitale Bygningsmodeller, Digitalt Udbud og Digital Aflevering.

Den 14. juni 2011 blev Statsbyggeloven ændret til Lov om of-fentlig byggevirksomhed. Loven blev ændret til, at den nu også omfattede regioner og kommuner. Staten skal dog efterleve kravene ved en entreprisesum på 5 mio. kroner ekskl. moms, mens regioner-nes og kommunernes grænse er 20 mio. kroner ex moms i entrepri-seudgifter. Ligeledes blev De Fem Bygherrekrav revideret og navn ændret til IKT-bekendtgørelsen.

Københavns Ejendomme (KEjd) blev dermed i sommeren 2011 omfattet af Det Digitale Byggeri, herunder IKT-bekendtgørelsen, for sager over 20 mio. kroner ex moms. KEjd udarbejdede dermed en tværfaglig IKT-ydelsesspecifikation. Som skabelon er anvendt bips’ IKT paradigmer. KEjds IKT-ydelsesspecifikation angiver præcist de krav, som KEjd stiller overfor rådgivere og udførende ift. Det Digitale Byggeri. Den findes offentlig tilgængeligt på KEjds hjemmeside, www.kejd.dk.

alle afdelinger er inddragetIKT-ydelsesspecifikationen er en tværfaglig aftale, som er udarbej-det på tværs af KEjds organisation. Alle afdelinger er i større eller mindre omfang inddraget i udarbejdelsen. Det er sket via dynami-

ske workshops, hvor de enkelte medarbejdere har været med til at komme med indspark. Fx blev der afholdt tre workshops med Drift & Service. Her var der samlet 12 medarbejdere, som drifter den dag-lige håndtering af KEjds bygninger. De blev direkte spurgt, hvilke D&V-informationer, som de mener, vil være gavnligt at have ved aflevering af en byggesag. Deres input blev flettet ind i IKT-ydelses-specifikationen, således deres arbejde i fremtiden bliver nemmere.

Aftalen omfatter en masse forskellige digitale krav, som gav-ner forskellige afdelinger i KEjd. Nogle krav er rettet direkte mod projekteringsfasen, hvilket effektiviserer KEjds arbejde og hjælper KEjds projektledere i byggeafdelingen, Projekt & Bygherre, i deres dagligdag. F.eks. standardiseret mappestruktur, ens filnavngivning, projektweb som kommunikationsmiddel og dokumenthåndterings-værktøj. I Team Jura, som består af KEjds udbudsjurister, benyttes Digitalt Udbud i form af en udbudsweb. Alt udbudsmateriale uploa-des nemt og hurtigt til en digital webportal, hvorfra alle tilbuds-givere kan hente det med det samme, når der foreligger revideret materiale. Ligeledes skal alle tilbud afleveres herigennem, hvilket betyder, at der ved licitationstidspunktet er adgang til alle tilbud med det samme. Systemet generer endda automatisk et meddelel-sesbrev indeholdende hovedsummer og eventuelle forbehold for alle tilbudsgivere. Det sparer rådgiver arbejde ved ikke manuelt at skulle lave dette.

Dialog med rådgivereI dagligdagen benyttes KEjds IKT-ydelsessecifikation i rådgiverud-buddet (totalrådgiveren). Det er ydelser på lige fod med de andre ydelser, som KEjd stiller overfor vores rådgivere. Da IKT-ydelsesspe-

Det Digitale Byggeri i Københavns EjendommeKøbenhavns Ejendomme har positive erfaringer med Det Digitale Byggeri og ser en fordel i også at bruge de digitale krav på mindre byggesager.

Af | Alexander Brechling Larsen, CAD/BIM-koordinator, Københavns Kommune

23


cifikationen er et paradigme lægger KEjd op til dialog med rådgi-verne både i selve rådgiverudbuddet og efter kontraktindgåelse. Til tider ses det, at rådgiverne via deres erfaringer kan bidrage til at gøre IKT-ydelsen bedre. Derfor afholdes der altid et IKT-møde med rådgiverne efter kontraktindgåelse – et forventningsafstemnings-møde mellem KEjd og rådgiver vedrørende IKT-ydelserne. Det kan ske i forbindelse med opstartsmødet. KEjds IKT-ydelsesspecifikation er primært rettet mod nybyggeri, men ved renoveringssager tilpas-ses kravene den enkelte byggesag. Eksempelvis var der foråret 2013 en større renoveringssag, som overgik de 20 mio. kroner. Dermed skulle der benyttes IKT på byggesagen. Her mente rådgiver, at de-taljeringsniveauet var for højt, ift. det var en renoveringssag. Hertil skal det nævnes, at KEjd som standard sætter krav om informa-tionsniveau 4. I samråd med rådgiver blev der enighed om et lavere detaljeringsniveau, men at alle bygninger blev optegnet i 3D byg-ningsmodeller med rette geometriske mål. Kort fortalt omhandlede byggesagen cirka syv bygninger, hvor der pletvis skulle renoveres i enkelte rum i enkelte bygninger. Dermed blev både rådgiver og KEjd glade for IKT-aftalen på den enkelte byggesag.

Besparelser i driftsfasenYdermere indeholder IKT-ydelsesspecifikationen præcise krav til digital aflevering herunder D&V-materiale, KS-materiale og As Built, som KEjd kan benytte i det videreforløb med at drifte bygningspor-teføljen. Det er yderst vigtigt at huske ”BIM-BAM-BOOM”-teorien en bygningsudgifter over hele bygningens levetid er fordelt som 4% i projekteringen, 16% i udførelsesfase og 80% i driftsfasen. Derfor er det afgørende, at der bliver sat præcise digitale krav til både

rådgivere og udførende om aflevering af driftsinformationer, således KEjd i driftsfasen kan optimere den daglige håndtering af KEjds bygningsportefølje. Det er i driftsfasen, at de store besparelser kan hentes.

Alle de digitale krav bliver brugt i KEjd i den efterfølgende drift af de enkelte bygninger. Dette sker pt. via KEjds arealhåndterings-system DaluxFM. Heri anbringes alle As Built tegninger og med tilhørende database bag ved, hvori byggesagerne lageres, således D&V- og KS-materiale nemt og hurtigt kan tilgås via ét system. Dét effektiviserer arbejdsdagen i Drift & Service, som hurtigt kan finde de fornødne oplysninger om en bygning, såfremt der er sket en skade.

I modsatte del af organisationen i Kunde & Planlægning kan de benytte DaluxFM til hurtigt at indhente arealer på bygnin-ger og plantegninger, som benyttes i deres videre arbejde med udlejningskonkrakter.

Afslutningsvis støtter KEjd op om Det Digitale Byggeri. I øje-blikket er KEjd som kommune kun underlagt kravene på byggesa-ger over 20 mio. kroner. Hertil skal det nævnes, at denne grænse formentlig indenfor et par år sættes ned til 5 mio. kroner, som staten har som grænse. Ligeledes ser KEjd kun en stor fordel i at arbejde ens på alle byggesager, og flere af de digitale værktøjer i Det Di-gitale Byggeri kan benyttes selv på mindre sager. Derfor har KEjd også digitale krav for byggesager under 20 mio. kroner, dog mindre omfattende end IKT-ydelsesspecifikationen.

alle de digitale krav bliver brugt i KEjd i den efterfølgende drift af de en-kelte bygninger. Dette sker pt. via KEjds arealhåndteringssystem DaluxFM. Heri anbringes alle as Built tegninger og med tilhørende database bag ved, hvori byggesagerne lageres, således D&V- og Ks-materiale nemt og hurtigt kan tilgås via ét system. Dét effektiviserer arbejdsdagen i Drift & service, som hurtigt kan finde de fornødne oplysninger om en bygning, såfremt der er sket en skade.

24

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013KORT nYT: DIGITAl

Struer, Lemvig, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Thisted kommuner sparer godt 5,5 mio. kroner ved at gå sammen om indkøb og styring af licenser til computer-programmer. Det er lidt over 1. mio. kroner pr. kommune. Det oplyser KMD ifølge DK-nyt.

De fem jyske kommuner har indgået en aftale med KMD, som de næste tre år indkøber og styrer kommuner-nes Microsoft-licenser.

- Vi har været rigtig glade for at gå sammen om at udbyde denne opgave. Det har været særdeles fornuftigt at løfte i flok, da man kan dele opgaven med at løfte selve udbuddet, og vi kan jo også konstatere, at det kan betale sig på bundlinjen, fortæller it-chef i Lemvig Kommune Thomas Hyldgaard.

Fem jyske kommuner køber it sammen Digital diskussion om landdistrikter

Videncentret CEDI har for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udar-bejdet et diskussionspapir, der tager fat i tre af de centrale udfordringer i ud-viklingen af Danmarks landdistrikter og yderområder: Vækst og jobskabelse, uddannelse samt sundhed og omsorg.

De tre områder er udvalgt, fordi de har det til fælles, at nye it-løsninger og digitale medier i stigende grad synes at præsentere mulige løsninger, der kan bidrage til at adressere udfordringerne. Målet med diskussionspapiret har været at give nogle bud på, hvordan en øget brug af digitale værktøjer og tek-nologier kan bidrage til at organisere såvel erhvervsliv og uddannelsessektor som sundhed og pleje anderledes i landets landdistrikter og yderområder.

Derudover har det været ambitionen at fremsætte en række konkrete forslag til initiativer, der vil kunne igangsættes af kommuner og andre aktører på lokalt og regionalt plan. Som sådan skal diskussionspapiret både ses som oplæg til debat og som en værktøjskasse for dem, der ønsker at gå i gang.

nyt digitalt forum for vidensdeling om landdistrikter

Livogland-Forum er et nyt digitalt værktøj for blandt andet konsulenter, for-skere og frivillige, der arbejder med landdistriktsudvikling. Her kan man dele dokumenter, erfaringer og ideer til gavn for de danske landdistrikter.

Brugerne kan vælge at dele informationer og diskutere landdistrikter i en række forskellige fora. Hvert forum henvender sig til en bestemt mål-gruppe eller har et særligt emne som omdrejningspunkt. Der er f.eks. opret-tet et særligt forum for forskere og analytikere og et forum, som handler om beskæftigelse i landdistrikterne.

Det nye forum er en del af hjemmesiden livogland.dk, som samler viden og inspiration om landdistrikter. Hjemmesiden præsenterer blandt andet en række inspirerende projekter fra landdistrikterne og giver overblik over regeringens, regionernes og kommunernes landdistriktspolitikker og -ini-tiativer. Og med den nye sociale funktionalitet kommer vidensdeling endnu mere i fokus.

“På livogland.dk har vi samlet rigtig megen brugbar viden om land-distrikterne, men med det nye forum kommer brugerne selv endnu mere på banen. For ét er, hvad vi som myndighed udvælger som relevant, noget andet er, hvad brugerne selv gerne vil dele med hinanden,” siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Danskerne mailer mest med det offentlige

Europa-Kommissionen har offentliggjort en undersø-gelse, der viser, at 64 pct. af danskerne anvender digitale kanaler i deres kontakt med det offentlige. Det er den højeste udbredelse i hele EU og ligger en del over EU-gennemsnittet på 46 pct.

Rapporten kategoriserer da også Danmark som det land, hvor brugen af digital kommunikation mellem bor-gere og den offentlige sektor er mest udbredt. Undersø-gelsen er gennemført for tiende år i træk og omfatter 32 europæiske lande, herunder Danmark.

Næst efter Danmark følger Sverige, Finland, England og Norge med en udbredelse på omkring 60 pct. I den modsatte ende ligger lande som Cypern og Island med en anvendelse på hhv. 15 pct. og 30 pct.

Når næsten halvdelen af borgerne i EU - og næsten to ud af tre i Danmark - bruger nettet til deres interak-tion med offentlige myndigheder, så skyldes det først og fremmest, at det sparer tid, er fleksibelt, er billigere og lettere. Dog er borgerne mindre tilfredse med digitale tjenester fra den offentlige sektor end fra den private sektor.

Byerne vokser, og vi stiller større krav.Men kan det overhovedet kombineresmed ønsket om et bæredygtigt samfund?

Uponor Ultra:Kloakrørssystemer– sikre i 100 år

FÆLLES FOR ULtRa-FamiLiEn:

•Inlinemuffersikrertættesamlingerogeliminererrisiko forlækage.Antalletafsamlingerreduceresmed50%.

•Dimensioneringsikrerkompatibilitetmedtraditionelle rørsystemeridimensionerne110-680mm.

•Røretharenlysinderside,somlettertv-inspektion.

•HelesortimentetercertificeretihenholdtilNordicPolyMark,UltraRib2mednæstendobbeltsåhøjsikkerhedsmarginogenpåvistlevetidpåmereend100år.

•Produkternefremstillesipolypropylen–etmaterialevalgunderhensyntagentilkvalitetsåvelsommiljø.

•Ultratilbydermarkedetsmestkomplettebrønd-sortiment.

Sikreløsningertilspildevanderfundamentetforetbæredygtigtsam-fund.DerforharviudvidetUponorUltra-familienmedtonyekloakrørs-systemer,sombeggesikreroptimaltæthedogminimererrisikoenforlækage.Ultra-familienbestårnuafUponorUltraRib2,medsinunikke,ribbedekonstruktion,samtUltraDoubleogUltraClassic.Alleernatur-ligvistcertificeretihenholdtilNordicPolyMark.

Læs mere om sikre, holdbare og langsigtede spildevandsløsninger designet specielt til det nordiske klima på www.uponor.dk

26

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013FORSYnInG

Med en investering i nye, højteknologiske fælder er det ifølge direktør for det tekniske område i Gribskov Kommune, Michel van der Linden, muligt at bekæmpe rotter effek-tivt og holde dem ude af bygninger og væk fra skolegårde, legepladser mm. Samtidig undgår man, at de graver sig op og ødelæg-ger asfalt og flisebelægninger, hvilket er en bekostelig affære.

- Ud over miljø og optimering af ejen-domsdriften, så handler dette tiltag i høj grad også om borgernes sikkerhed. Den teknologiske udvikling har givet os helt nye muligheder for at bekæmpe og udrydde rot-ter. Det skal vi selvfølgelig udnytte. Forsøg fra Statens Skadedyrslaboratorium viser, at 90 procent af rotter på overfladen kommer fra kloakkerne, så det er målet at undgå i fremtiden. Samtidig betyder det, at vi nu er på forkant med den nye rottebekendtgørel-se, forklarer Michel van der Linden.

Med den nye rottebekendtgørelse, der er trådt i kraft i juni 2012, indføres en række nye bestemmelser, der skal sikre en langt mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere. Bl.a. lægges der op til en intensiveret bekæmpelse og sikring i kloakkerne ved skoler, plejehjem, hospitaler, daginstitutioner mm.

Højteknologisk kamp mod rotter i GribskovSom den første kommune i Danmark sikrer Gribskov nu samtlige børnehaver, skoler, sociale institutioner, omsorgscentre og administrative bygninger mod rotter med højteknologiske fælder.

Af | Mie T. Kjær, miljømedarbejder, Gribskov Kommune

Med de intelligente fælder, der automatisk giver besked om, hvor mange rotter, der er dræbt, kan vi både bekæmpe rotter og samtidig måle, hvor store rotteproblemerne er ved de enkelte bygninger.

27


Klar strategi mod rotterI Gribskov Kommune er der fastlagt en klar strategi for bekæmpelsen af rotterne i kloaksystemet. Først tages der fat i de ejen-domme, hvor kommunen ved, der har været rotter. Efter en nøje fastlagt bekæmpelses-strategi beskyttes der mod indtrængende rotter fra det store hovedkloaknet, og der-efter udryddes rotterne i kloaknettet under ejendommene.

Gribskov Kommune har et tæt samar-bejde med forsyningsselskabet GribVand omkring hele rottebekæmpelsen. GribVand investerer også i den nye og mere effektive teknologi til brug i hovedkloaknettet de steder, hvor der er størst rottekoncentra-tioner. Med den nye teknologi følger også overvågning af vandniveau samt alarm ved opstuvninger.

- Med de intelligente fælder, der auto-matisk giver besked om, hvor mange rotter, der er dræbt, kan vi både bekæmpe rotter og samtidig måle, hvor store rotteproble-merne er ved de enkelte bygninger. Det er vigtigt kommunen får sikret bygninger mod rotter, og herefter renoveret kloakkerne, hvis de er beskadigede. Kun på den måde und-går vi rotter i vores bygninger i fremtiden, og kloakkernes levetid forlænges, hvilket i

sidste ende giver en økonomisk besparelse. Vi har jo på det seneste været vidne til skrækscenarier, hvor rotteangreb på byg-ninger i forbindelse med dårlig vedligehold-te kloakker har kostet kommuner tocifrede millionbeløb, og det vil vi for alt i verden undgå, forklarer Tina Romose, Teamleder for Center for Ejendomsservice.

giftfri bekæmpelse som målHos Gribskov Kommune ser man med den nye teknologi en historisk mulighed for mere miljørigtige og ekstraordinære tiltag i forhold til rottebekæmpelsen. Der tages nu et vigtigt skridt mod en mere bære-dygtig og langsigtet løsning uden brug af gift. Investeringen er et led i kommunens klare strategi om en bæredygtig udvikling, hvor der bl.a. tilstræbes brug af alternative energiformer samt væsentlig reduktion af miljøbelastningen.

- Vi ser klare fordele i at bekæmpe rotter effektivt uden brug af gift. Det er vigtigt for os, at rottebekæmpelsen foregår så miljøvenligt og effektivt som muligt. Når indsatsen har vist sig at virke, forventer vi, at vi kan åbne for, at private grundejerfor-eninger får mulighed for at bruge fælderne, hvis de oplever problemer med rotter, siger

Michel Van der Linden..Det overordnede mål for Gribskov Kom-

mune er at nedbringe brugen af gift til et absolut minimum og helt stoppe for brug af gift de steder, hvor det er praktisk mu-ligt. Det langsigtede mål er en total giftfri bekæmpelse. Fra 2012-2015 skal antallet af rotteanmeldelser reduceres med 10 procent.

Udvalgsformand for Plan og Miljøudval-get Børge Sørensen (SF) ser det som kom-munens samfundsansvar, at man går forrest og følger udviklingen i forhold til kloakkerne og rottebekæmpelsen, så der findes de mest effektive og rigtige løsninger.

- Vi kan jo se fra de andre kommuner, der udnytter de teknologiske muligheder, at det er effektivt og har en positiv effekt på miljøet. Nu går vi forrest i kampen for at sikre skoler, institutioner, omsorgscentre m.m., så andre også kan drage fordel af vo-res erfaringer, siger Børge Sørensen.

teknologien sparer ressourcerDen elektroniske rottefælde, WiseTrap, som Gribskov Kommune har købt 150 stykker af, fungerer på den måde, at når rotter-nes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne.

En Wisetrap placeret nede i en kloakTo medarbejdere fra Wisecon foran skærmene

Skærmbillede hos Wisecon med status for nedsatte fælder.

28


Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil.

Fælderne giver via sms eller mail be-sked om bl.a. skudstatistik, batteriniveau m.m. Indmeldinger fra fælderne betyder, at kommuner og forsyninger hurtigt kan danne sig et overblik over rottekoncentra-tioner i et bestemt område. Samtidig er det med til at optimere ressourcer, fordi man hele tiden kan følge fælderne på afstand og kender deres status.

Gribskov Kommune har tidligere brugt rigtig mange ressourcer på at hænge gift ud i kloakkerne og på at tilse den ophængte gift. Med de nye, intelligente rottefælder kan kommunen hele tiden følge udviklingen på afstand. Via skudstatistikken registreres det, hvor mange rotter, der er i området. Samti-dig giver fælderne besked, når de ikke har registreret rotter i ti dage. På den baggrund, kan det så konkluderes, at et område er

ryddet for rotter, og først da flyttes fælderne videre til nye områder.

Med den teknologiske udvikling, hvor flere og flere kommuner sætter teknolo-gien ind i kampen mod rotterne, ser Michel van der Linden frem til, at hele systemet i forbindelse med indberetninger bliver langt mere effektivt og automatiseret.

- Som det er nu, bruges der en del res-sourcer på indberetninger og registreringer, og der er med den nuværende lovgivning ikke taget højde for de nye muligheder, som de højteknologiske fælder giver. Der burde være et incitament til at gøre rottebekæm-pelsen giftfri via højteknologisk bekæmpel-se ved f.eks. at lette indberetningen for de kommunerne, der går over til giftfri bekæm-pelse. På den måde kan kommunerne spare flere ressourcer på indberetningerne, og det vil give kommunerne et incitament til at gøre en yderligere indsats for en giftfri be-kæmpelse, forklarer Michel van der Linden.

Formand for Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune, Børge Sørensen.

210x139_COK_sikkergrund.indd 1 04/03/13 17.49

29

Christian står selv for at udbedre skaderne på rørene og tager derfor kontakt til sit forsikringsselskab, som heldigvis dækker omkostningerne ved at få lavet reparationen.


De kommende år skal borgerne betjene sig selv digitalt. Det bliver vedtaget pr. lov. Det sker for at få de borgere, der kan, til at betjene sig selv digitalt, så kommunerne får færre udgifter til at hjælpe de borgere, som nu ikke længere behøver at henvende sig i borger-service. De kan gøre det selv hjemmefra. Kommunerne skal nemlig tilbyde borgerne gode og brugervenlige digitale løsninger til selv-betjening. Det kaldes obligatorisk digital selvbetjening og indføres i bølger, efterhånden som områderne bliver klar. De første områder trådte i kraft 1. december 2012.

Mere digital selvbetjening gælder også på teknik- og miljøom-rådet. Den 1. december 2013 bliver det blandt andet obligatorisk for de borgere, der kan, at anmelde rotter ved brug af digital selvbe-tjening. For anmeldelse af rotter har KL beregnet, at kommunerne som sektor kan spare fem mio. kr. årligt. For at klæde leverandø-rer af selvbetjeningsløsninger og kommunerne på til mere digital selvbetjening ved anmeldelse af rotter har KL og KOMBIT under-søgt området. Det er sket gennem interviews og workshops med borgere og kommunale fagfolk. På baggrund af den viden har KL og KOMBIT udarbejdet en brugerrejse. Brugerrejsen viser, hvordan et optimalt forløb for anmeldelse rotter foregår, og hvordan det er it-understøttet.

- Brugerrejsen gør brugerens behov nærværende og giver en meget levende forståelse af brugerens behov, siger Flemming Engstrøm, programleder for den fælleskommunale enhed, der laver brugerrejserne.

- Brugerrejsen og det dertilhørende servicedesign kan bruges som udgangspunkt for udvikling af den kommunale service og be-stilling og indkøb af selvbetjeningsløsning på området.

Bølger af digitaliseringBorgerne skal betjene sig selv digitalt på flere og flere områder. Områderne indføres i bølger den 1. december hvert år 2012-2014. I anden bølge, der træder i kraft 1. december 2013, skal borgerne be-tjene sig selv digitalt bl.a. ved anmeldelse af rotter. Tredje bølge, der træder i kraft 1. december 2014 indeholder flere opgaver indenfor teknik og miljø. Det gælder bl.a. affald fra virksomheder og private, gravetilladelser og råden over vej. Områderne fastlægges endeligt i forbindelse med Økonomiaftalen for 2014.

Den nationale rottedatabaseI fht. aflevering af data til den nationale rottedatabase som er under udvikling hos Danmarks Miljøportal, har KL/KOMBIT sikret, at leverandørerne af selvbetjeningsløsninger på området har fået den

nødvendige information til at kunne sikre, at løsningerne lever op til de fremtidige krav om registrering i databasen.

Det skal kommunen gøreLigesom det er tilfældet med de andre områder, hvor selvbetjening bliver obligatorisk 1. december 2013, skal kommunen sikre, at den kan tilbyde borgerne en brugervenlig og tilgængelig selvbetjenings-løsning til at anmelde rotter. Kommunen skal også afklare, hvordan den vil løfte den forpligtelse, som kommunen får i forbindelse med bølgeplanen, og som handler om at hjælpe de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt.

samarbejde med KtcUdrulningen af øget selvbetjening sker i regi af den fælleskommu-nale handlingsplan for digitalisering. Her er etableret en styre-gruppe af kommunale folk, der rådgiver om indsatsen. Fordi teknik- og miljøområdet nu bliver en stor del af arbejdet, inviteres KTC indenfor.

Rotterne bliver digitaleDigital anmeldelse af rotter kan spare kommuner for fem millioner kroner årligt. Derfor har KL og KOMBIT undersøgt, hvordan et optimalt it-understøttet forløb ser ud.

Af | Astrid Marie Stack, konsulent, KL

30


I rottebekendtgørelsen fra 2012 blev der foretaget en række stram-ninger, hvad angår kommunernes brug af rottegift. Således stilles der nu krav om brug af miljøvenlige bekæmpelsesmetoder samt brug af rottespærrer, hvor dette er muligt. Herning Kommune har igennem ni måneder testet en ny løsning, der tilgodeser begge forhold.

Projektleder Heine Jensen fra Herning Vand, der forestår rotte-bekæmpelsen i Herning Kommunes hovedkloakker, lægger i særlig grad vægt på, at den elektroniske rottefælde med navnet Ratél løser to udfordringer på samme tid.

- Brugen af gift er behæftet med en række usikkerhedsfaktorer. Den kan skylle væk, og man kan ikke være sikker på, hvor mange rotter der har ædt af den. Under alle omstændigheder går udviklin-gen i retning af en mere miljørigtig bekæmpelse og ved at bruge en giftfri fælde, der samtidig fungerer som rottespærre, får vi reelt dob-belt udbytte, siger han.

stop for indtrængende rotterDen elektroniske rottefælde er udviklet af ingeniørvirksomheden Ratél i samarbejde med Rentokil Skadedyrskontrol. Den monteres i en kloakbrønd og fungerer ved, at rotten ved indgangen til brønden bliver ledt igennem et rør, hvor den bliver udsat for højspænding og aflivet i løbet af få sekunder. Herefter skylles den døde rotte ud med spildevandet. Samtidig fungerer fælden som rottespærre, selv hvis den skulle have været udsat for funktionssvigt som følge af eksem-pelvis oversvømmelse.

Heine Jensen henviser til at fælden blandt andet vil blive et vigtigt redskab i forbindelse med saneringer. Her er et af de første

skridt således, at Herning Vand i henhold til kommunens rottehand-lingsplan foretager en omfattende bekæmpelse af det berørte områ-des kloakrotter. Tidligere foregik det via nedsænkning af giftblokke med et noget diffust resultat til følge.

- Nu kan vi i stedet bruge fælderne til at spærre fuldstændig af for rotter i centrale områder. Og fordi fælderne passer til alle typer og størrelser af kloakrør, kan vi fjerne dem igen, når bekæmpelsen er afsluttet og efterfølgende bruge dem et andet sted. Fleksibiliteten er vigtig, for den giver os et bredt bekæmpelsesprogram for en relativ lille investering, siger han.

Flytter fælder fra sag til sagHerning Kommune har indtil videre besluttet at investere i 25 fælder. På trods af den begrænsede mængde understreger Heine Jensen, at løsningen rækker langt, netop fordi fælderne kan flyttes fra indsatsområde til indsatsområde og på den måde sættes i spil, hvor det er mest påkrævet.

- Vi vil gerne danne vores egne erfaringer, inden vi eventuelt investerer yderligere. Men vi har allerede nu ret store forventninger, fordi testperioden forløb rigtig positivt. Til at begynde med skulle fælderne faktisk kun have været opstillet i et par måneder, men det endte med at blive meget længere, fordi det gik så godt, at vi ikke kunne se nogen grund til at pille dem ned igen, siger han.

Der eksisterer på verdensplan kun ét lignende produkt til bekæmpelse af rotter i kloakken. Det lyder navnet Wisetrap og fun-gerer ved, at rotterne bliver aflivet med stålspyd, når de passerer en sensor i kloakrøret (se artikel side 26).

ny rotteløsning giver dobbelt sikkerhedHerning Kommune har investeret i en nyudviklet fælde til bekæmpelse af kloakrotter. Den fungerer uden brug af gift og er samtidig en rottespærre.

Af | Allan Priess Poulsen, journalist

Kombinationen af fælde og rot-tespærre skaber en hidtil uset sikkerhed for, at rotter ikke kan få adgang til de dele af kloaksystemet, hvor fælderne er monteret. På bil-ledet demonstrerer Heine jensen fra Herning Vand monteringen af Ratél-fælden i en kloakbrønd.

31

I slutningen af maj drog Folketinget ud på en hurtig redningsekspe-dition for ikke at påføre store solcelleinvestorer urimelige tab. Sådan lyder den officielle begrundelse fra energiminister Martin Lidega-ard i forbindelse med, at solcelleanlæg op til 400 kW nu ser ud til alligevel at kunne afregne med 1,30 kr. per kWh – hvis der vel at mærke lå en officiel ansøgning om anlægget hos en kommune eller en netvirksomhed senest 19. marts i år.

Redningsaktionen i maj kommer oven på en redningsaktion i marts, som skulle forhindre alt for mange store solcelleanlæg i det åbne land. Flere landkommuner havde efter energiforliget i novem-ber 2012 modtaget mange ansøgninger og forespørgsler om store solcelleanlæg, der var blevet økonomisk attraktive med afregnin-gen på 130 øre per kWh. Men et politisk indgreb den 20. marts i år nedsatte afregningen til 60 øre og reducerede dermed økonomien i projekterne betragteligt.

- Det er tydeligt, at de nedsatte takster fra marts-indgrebet har gjort det meget mindre attraktivt at etablere de store anlæg på bar mark. Indtil indgrebet i marts fik vi en masse forespørgsler. Efter indgrebet stoppede henvendelserne om store solcelleanlæg fra den ene dag til den anden. Der ligger mig bekendt kun én officiel ansøgning hos os, som er indgivet inden 19. marts, og som nu må-ske kan få lov at afregne efter den høje takst, hvis anlægget i øvrigt kan godkendes, siger Karina Kisum Jensen, planchef i Ikast-Brande Kommune og formand for KTC’s plan-faggruppe.

stadig 130 øre til taganlægSiden den nedsatte takst med kort varsel blev vedtaget i marts, har der været et politisk pres på energiministeren for at redde de store solcelleprojekter, som var i gangsat inden da. Det var urimeligt – lød argumentet – at allerede foretagne investeringer fik fjernet det økonomiske grundlag, de var foretaget ud fra. Nu har alle Folketin-gets partier – på nær Liberal Alliance – tilkendegivet at ville ændre reglerne igen, så ansøgninger indgivet senest 19. marts kan levere strøm til 1,30 kr. per kWh de første ti år af anlæggets levetid, hvis det etableres i 2013.

- Vi har modtaget i alt syv formelle ansøgninger, hvor af nogle omfatter flere anlæg. Fire af dem har trukket deres ansøgninger, og der er nu tre tilbage, som afventer den endelige lovvedtagelse. Men hvis kravet om en ansøgning senest 19. marts bliver vedtaget, er der formentlig kun to gyldige ansøgninger tilbage hos os. Og så vil vi stå i den situation, at der ikke er nogen store landbaserede solcel-leanlæg på vej i kommunen. Så måske stort ståhej for ingenting, siger Helle Jakobsen, plan- og byggechef, Favrskov Kommune, der stadig afventer en revideret vejledning fra Naturstyrelsen om solcel-leanlæg i åbent land.

Afregningstaksten på 130 øre per kWh vil fortsat gælde for sol-celler på tage og taganlæg, men her forventer Karina Kisum Jensen ikke ekstraordinære udfordringer for kommunerne.

- Solceller på tage hører under byggelovgivningen og vil derfor skulle sagsbehandles efter et andet regelsæt end de landbaserede anlæg. Rent fysisk er der heller ikke plads på tagene til så store anlæg som de landbaserede, og taganlæggene vil blive integreret i eksisterende byggeri - i modsætning til hvad der kunne blive tilfæl-det med de landbaserede anlæg, siger hun.

Regler for solceller ændres – igen igenFolketinget ventes at vedtage, at ansøgninger om store solcelleanlæg indsendt senest 19. marts 2013 kan blive afregnet efter de høje takster fra efterårets energiforlig – under visse forudsætninger.

Af | Joel Goodstein, journalist, JJ Kommunikation

solceller: Nye regler for afregningstakst på 1,30 kr. per kWhAnsøgninger om solcelleanlæg op til 400 kW skal være foretaget senest 19. marts og må ikke siden være trukket tilbage

Derudover skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt: Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om planlægning

Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning om byggetilladelse

netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget

netvirksomheden har modtaget anmodning om nettilslutning af anlægget


32

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013PlAnlÆGnInG

Sjældent har en sag om ekspropriation fået så intens landsdækkende mediedækning som sagen fra Roskilde om kommunens ekspropriation af en del af en planteskole til offentlige formål. Årsagen til den store medieinteresse var, at sagen blev benyttet af den liberale tænketank CEPOS til at sætte planlovens bestemmelser om ekspropria-tion under kritisk lup, og Jyllands-Posten og Børsen fulgte op med en række ophidsede artikler.

Den megen negative omtale til trods stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet den 22. april 2013 kommunens afgørelse om ekspropriation, og kommunen kan nu komme videre med realisering af planerne for området.

EkspropriationsbeslutningenEt stort flertal i Roskilde byråd vedtog den 29. februar 2012 at ekspropriere et areal på ca. fem hektar tilhørende en lokal plante-skoleejer, da arealet udgør et vigtigt binde-led i realisering af lokalplan 538. I lokalpla-nen er arealet udlagt til offentlige formål og skal benyttes til udendørs idrætsanlæg og serviceareal for særligt pladskrævende ar-rangementer på Dyrskuepladsen.

Kommunen havde forsøgt forhandling med planteskoleejeren, men denne proces viste sig ikke at bære frugt. Planteskole-ejeren var villig til at sælge til kommunen, men krævede en pris, der var mange gange højere end kommunens udspil og urealistisk i forhold til, hvad tilsvarende landbrugsjord koster i fri handel.

Kommunen så derfor ikke anden vej end at gribe til ekspropriation for at kunne realisere lokalplanens indhold.

Mange års forarbejdeInden kommunens beslutning om ekspro-priation var gået en lang planlægningsmæs-sig proces. I byrådets Planstrategi 2007 blev det sat som mål, at få skabt en helhedsplan for det store område, hvor Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue finder sted side om side med grusgravning. Interessekonflikter-ne var på det tidspunkt meget tilspidsede og festivalen overvejede alvorligt at flytte væk fra området.

Workshopforløb med grundejere og interessenter mundede i 2010 ud i ”Hel-hedsplan for Roskilde Råstof- og festival-område”. Her blev der lagt en rød tråd for områdets udvikling, som forenede de mange interesser. Her opstod også idéen om flyt-ning af Darup Idrætscenter til en central placering øst for Dyrskuepladsen.

Helhedsplanen blev i juni 2011 fulgt op med vedtagelse af lokalplan 538, der omsætter helhedsplanens visioner til et bin-dende plandokument for de centrale arealer på og omkring Dyrskuepladsen. Der blev lagt stor vægt på den planlægningsmæs-sige argumentation, ikke mindst i forhold til planlægning på privat jord. Lokalplanen blev vedtaget af et enigt byråd og blev ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Parallelt med planarbejdet blev der ind-gået en aftale med Nymølle om rækkefølge

Ekspropriationssagen fra RoskildeRoskilde Kommune kom i mediernes søgelys, da byrådet besluttede at ekspropriere planteskole. Nu har kommunen fået medhold af Natur- og Miljøklagenævnet og kan komme videre med planerne for området.

Af | Lone Plovstrup, planlægger, og Henning Strange, chefjurist, Roskilde Kommune

33

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013PlAnlÆGnInG

for udgravning af råstoffer inden for hele råstof- og festivalområdet. For at udskyde udgravningen af centrale arealer syd for Dyrskuepladsen, blev udgravning af Darup Idrætscenter sat ind som første graveetape fra år 2013.

Nødvendighed, aktualitet og proportionalitetEkspropriationsbeslutningen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor klagen navnlig gik på, at betingelserne for at eks-propriere efter planlovens § 47 ikke var til stede, hvad angik nødvendighed, aktualitet eller proportionalitet. Endvidere blev det an-ført, at ejeren selv kunne realisere eventfor-målet i lokalplanen, og at der var alternative placeringsmuligheder til idrætsfaciliteter og udvidelse af Dyrskuepladsen.

Kommunen anførte, at der var foretaget en grundig afvejning af hensynet til plante-skoleejeren, overfor hensynet til råstofind-vinding og aktiviteterne på Dyrskuepladsen. Kommunen påpegede herunder, at det eks-proprierede areal ikke siden 1997 er indgået i driften af planteskolen. Kommunen fandt desuden at selvrealisering ikke var muligt i forhold anlæg og drift af idrætsfaciliteter og infrastruktur. Det var derfor kommunens opfattelse, at ekspropriationen var nødven-dig for at opfylde lokalplanens formål, og byrådet afsatte samtidig de nødvendige økonomiske midler til at igangsætte realise-ring af lokalplanens indhold.

Med hensyn til en alternativ placerings-mulighed syd for Dyrskuepladsen anførte

kommunen, at arealet er en aktiv grusgrav, som først er afsluttet inden for et til to år. Grusgraven bliver genopfyldt med 20-25 meter jord, og arealet vil i årtier være plaget af dårlige jordforhold, som vanskeliggør an-læg, der er følsomme for sætninger. Endvi-dere er der en statslig transportkorridor, som dækker en stor del af arealet, hvor der ikke må opføres permanente anlæg, og området ligger uden for byudviklingsmuligheder i Fingerplan 2007.

Nævnets afgørelseNævnet afviste samtlige klagers påstande om at ekspropriationen ikke var lovlig. Nævnet henviste navnlig til, at lokalplanen er gyldig i forhold til planloven, idet formålet med lokalplanen er lovlige, planlægnings-mæssige hensyn.

Aktualitetskravet var opfyldt, idet realiseringen af lokalplanen var nært fore-stående, og at de nødvendige fornødne økonomiske midler var til rådighed, idet byrådet har bevilget ti mio. kr. til etablering af idrætsfaciliteter og infrastruktur. Nævnet lagde endvidere vægt på aftalen om grus-gravning på Darup Idrætscenter, hvilket nødvendiggør en flytning af idrætsfacilite-terne. Nævnet efterprøvede også den valgte lokalisering af de anlæg, der eksproprieres til. Et flertal på seks ud af ti medlemmer fandt, at placeringen af de eksproprierede arealer er et afgørende element i forhold til anvendelsen. Flertallet fandt endvidere, at arealerne syd for Dyrskuepladsen ikke er anvendelige til anlæg af boldbaner inden for en årrække.

Nævnet stadfæstede således kommu-nens afgørelse og godkendte kommunens begrundelse for ekspropriationen. Kun på spørgsmålet om alternative placeringsmu-ligheder var der dissens i nævnet. Afgørel-sen kan ses på nævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Bred politisk opbakningDet har været et langt forløb, fra de første idéer opstod, til kommunen nu står med nogle unikke udviklingsmuligheder i et by-nært kultur- og fritidsområde.

Sagen har krævet brug af mange res-sourcer i forvaltningen og nødvendiggjort rådgivning fra et eksternt advokatfirma med speciale inden for ekspropriation. Det har derfor været afgørende, at der gennem hele planprocessen og forløbet omkring ekspro-priationssagen har stået et bredt politisk flertal bag forvaltningens arbejde.

Kommunen havde gerne været eks-propriationssagen foruden, men er meget tilfredse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Selv om sagen er speciel, viser den, at ekspropriation til offentlige formål er muligt inden for planlovens bestemmelser, om end det skal gøres med stor omtanke og forudsætter et gunstigt politisk klima.

s

sagen har krævet brug af mange ressourcer i forvaltningen og nødvendiggjort rådgivning fra et eksternt advokatfirma med speciale inden for ekspropriation. Det har derfor været afgørende, at der gennem hele planproces-sen og forløbet omkring ekspro-priationssagen har stået et bredt politisk flertal bag forvaltnin-gens arbejde.

34

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013

- Hvis I ikke selv kommer med svar på spørgsmålet om at skabe mere miljø for pengene, vil andre komme med løsningerne for jer, således indledte DR-studieværten, Kim Bildsøe Lassen, årets plenumdebat onsdag den 29. maj på Hotel Nyborg Strand.

Til at debattere spørgsmålet, hvordan der skabes mere miljø for pengene, var folk fra kommunerne, forskellige styrelser og forskningsverden sat i stævne. Og især blev der fokuseret på behovet for at simplificere de mange regler.

- Vi tror på, at der kan være en idé i at vende vores system på hovedet og se hele den danske miljølovgivning med nye øjne. I dag har vi en dobbeltregulering med både en stærk dansk miljølovgivning og en hele tiden udvidende EU-lovgivning på miljøom-rådet, som vi skal følge, og det er ikke sær-ligt hensigtsmæssigt, når vi skal skabe mest muligt miljø for pengene, sagde formand for KTC, Torben Nøhr.

Natur og landbrugs- kommissionens rapportForuden at komme med forslag til, hvordan man kan skabe mere miljø for pengene, kom den netop afsluttede Natur og Landbrugs-kommissions rapport til at danne rammen om megen debat under årets konference.

Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til et revideret helhedssyn på Danmarks natur, der har til hensigt både at tilgodese landbruget såvel som naturens interesser. Rapporten anbefaler bl.a. opret-telsen af et nationalt naturnetværk, så man

kan målrette pengene og indsatsen mod de områder med størst behov.

- Hvis vores anbefalinger skal komme igennem, kræver det opbakning dels fra politisk side, men også fra landbrugets inte-resser og de grønne organisationer, og det er fordi, at man skal samarbejde om at lave fælles løsninger, hvor man tilgodeser alle in-teresser. Og de gode løsninger kan man kun komme frem til, hvis man lytter til hinanden, sagde Jørn Jespersen, formand for Natur og Landbrugskommissionen.

umuligt at tilgodese alles interesserDebattør og journalist Kjeld Hansen havde flere kritikpunkter til rapporten, bl.a. at fol-kene i kommissionen ønsker at være venner med alle.

- De 44 anbefalinger, som den giver, er en lang ønskeliste, hvor de grønne har sagt, hvad de gerne vil have, og landbruget hvad de gerne vil have, og de har så fået det hele. Man kan ikke give landbruget mere jord og samtidigt give det til de grønne, sagde Kjeld Hansen.

Fra Natur og Samfunds side lød der positive tilkendegivelser om at se på Dan-marks naturplanlægning ud fra et helheds-syn, og formand Michaels Stotlze var især begejstret for udsigterne til en national naturfond.

- Det mest positive i rapporten er an-befalingerne til en ændring af naturbeskyt-telsesloven, altså en bedre beskyttelse af naturen i Danmark. Der er stærkt brug for en klarere, mere effektiv og mere enkel lov-givning, sagde formanden.

natur & Miljø 2013Hvordan skabes mere miljø for pengene, var hovedtemaet på den nationale natur- og miljøkonference med over 600 deltagere hovedsageligt fra kommunerne.

Af | Kasper Tveden, journalist. Foto: Peter Kristensen

nATuR & MIljØ

DR-studievært Kim Bildsøe lassen styrede årets plenumdebat.

35

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013nATuR & MIljØ

”landmanden frygter naturen”Som ved forrige års konference var mil-jøchef Hans Thyssen fra Videncenter for Landbrug inviteret til at repræsentere land-brugets interesser, og han benyttede bl.a. lejligheden til at kritisere de mange uigen-nemsigtige regler.

- Landmanden er som udgangspunkt positiv overfor naturen, han går ude i den hver dag, men på grund af de skrappe regler på naturområdet, kommer han til at frygte naturen, sagde Hans Thysen.

Vokset op på en svinefarm og i dag arbejdende som biolog for Guldborgssund Kommune opfordrede Anita Pedersen til at søge dialogen med landmanden.

- Det er vigtigt, når man går ud og snakker med den enkelte landmand, at man respekterer dem, det er jo deres ejendom, deres eng. Derfor er det enormt vigtigt at gøre landmændene stolte over, hvad de har

på deres marker, så oplever jeg også, at de vil være med til at samarbejde, sagde Anita Pedersen.

landbrugets top skyld i problemetGenerelt var der blandt de kommunale deltagere og debatdeltagerne enighed om, at den enkelte landmand gerne vil naturen, og at han også er til at snakke med. Men når det kom til landbrugets top stoppede tilfredsheden med landbruget.

- Vi oplever den enkelte landmand som meget interesseret i naturen. Problemet med at komme videre ligger i landbrugets top, hvor der er en utrolig konservatisme og frygt for naturen, sagde Michael Stoltze og blev fulgt op af Kjeld Hansen.

- Man skal ikke glemme, at Landbrug og Fødevarer har fået konkurrence af en anden stor organisation, som de nu kappes med om at være mest rabiate, sagde Kjeld Hansen.

Enighed om forenkling af reglerMed fokus på implementering af EU’s miljø-krav gav professor ved KU-Life, Helle Tegner Anker et indblik i, hvordan andre EU-lande håndterer skismaet om at forene national lovgivning med EU-miljølovgivning.

- Der er en række udfordringer forbun-det med at tilpasse dansk miljølovgivning til EU’s miljølovgivning, da der er en anden tankegang og struktur, som ikke nødvendig-vis passer sammen med dansk lovgivning. Vi skal derfor på en eller anden måde kom-binere de to regelsæt til et mere enkelt sæt regler, sagde Helle Anker.

Ifølge professoren ved KU-Life er der inden for de senere år sket et skred fra, at

dansk miljølovgivning har været skrappere end EU-lovgivning på området til i dag, hvor europæisk lov på en række områ-der er mere naturbeskyttende end dansk miljølovgivning.

godt at mødesUdover at give de godt 600 deltagere ved Natur og Miljø 2013 indsigt i den nyeste viden inden for en lang række områder, blev der også tid til at mødes på kryds og tværs af kommunegrænser såvel som faglige grænser.

- Vi har haft et utroligt godt samvær med kollegaer fra kommuner, styrelser og organisationer, så det har været rigtig godt at mødes igen. Vi sidder med mange af de samme ting, om man sidder med i Natur-styrelsen eller i kommunerne, så derfor er det godt at mødes i uforpligtende rammer som de her, i stedet for bare at kende til hinanden gennem telefonen, sagde biolog Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

For arrangørerne var der også stor tilfredshed med årets konference, og for formanden for EnviNa, Hans Peter Birk Han-sen, er håbet, at diskussionen vil fortsætte ude i kommunerne efter konferencen.

- Vi kommer ikke til et udgangspunkt, der hedder meget simple regler, og for vi kan håndtere den kompleksitet, der er på området, er vi nødt til at mødes mellem for-skellige faggrene og myndigheder, sagde han.

På førstedagen bød konferen-cen på en plenumdebat som optakt til de efterfølgende sessioner.

De over 600 deltagere kunne vælge mellem sessioner inden for spor som landbrug, jordforurening og vand.

36


En kæmpe bunke indvindingstilladelser skal fornys inden for et år, når vandplanerne om lidt bliver endeligt vedtaget. Det vil skabe pres på sagsbehandlingen, på medarbejderne og på kravet til do-kumentation i de sager, hvor konsekvenserne er kritiske for miljø og grundvand. Udfordringerne vil ramme kommunerne på tværs af grundvands-, natur- og miljømedarbejderne og medføre en række konkrete behov hos disse. • Stortantalsager behov for screeningsværktøj med

beslutningsstøtte• Konkreteberegningerernødvendige behov for model-

beregning af kumulativ påvirkning • Kompleksetværfagligevurderinger/behovfordialogml.fag-

grupper og beslutningsstøtte• Udfordringmedplanlægning behov for kommunalt overblik

over påvirkningsbillede• Kravomensartetsagsbehandling behov for afklaret

procedure for vurderinger samt kvalitetsstyring

Direktiv kræver samarbejde og forståelseSom baggrund for dette arbejde fastslår Vandrammedirektivet di-rekte, at kommunerne SKAL betragte påvirkninger på tværs af kom-munegrænser og se problematikken i helhedsperspektiv. Deri ligger

et decideret krav om, at grundvand-, miljø- og naturmedarbejdere skal forstå hinandens fagområder og arbejde med ressourceudnyt-telsen ud fra en samlet strategi.

Samlet set tegner der sig et billede af et arbejdsområde, der nu og i de kommende år vil stille store krav til overblik, priorite-ring og langsigtet planlægning på tværs af kommunens interne organisering.

Fælles forståelse via fælles dataVi mener, at et fælles, tværgående værktøj til vurdering af indvin-dingernes påvirkning kraftigt forøger kommunernes mulighed for at levere en sådan sammenhængende sagsbehandling. Helt afgørende er det, at alle kommunens medarbejdere, også de, der ikke har specialkendskab til hverken grundvandsmodellering eller -software, kan tilgå et opdateret påvirkningsbillede fra alle relevante indvindingsboringer - baseret på nyeste boringsdata, naturdata og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS.

Viden frem for gætteriSet fra den kommunale side i Skanderborg er der ikke tvivl om, at vi kan levere en bedre sagsbehandling med et værktøj, der samler alle relevante data i én beregningsmodel og peger os i den rigtige ret-

Beskyt grundvand,vandløb og natur bedst muligtKommuner står over for en massiv opgave i forhold til vurdering af vandindvindingers konsekvenser på vandmiljøet. En tsunami af sager er på vej.

Af | Carsten Vigen Hansen, Geolog, Skanderborg Kommune, Jacob Birk Jensen, Civilingeniør, Ph.D., Team- og ekspertisechef, NIRAS A/S og Morten Westergaard, Naturgeograf, NIRAS A/S.

nATuR & MIljØ

om BEstWebapplikation der med direkte link til data fra Miljøportalen og GEuS sikrer, at kommunale medarbej-dere på tværs af fysiske og fag-lige grænser altid har et opdateret påvirkningsbillede fra alle relevante indvindingsboringer.

37

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013nATuR & MIljØ

ning, når vi skal vurdere, hvilke indvindinger der risikerer at påvirke vandløbsmiljøet negativt.

Uden værktøjet BEST havde vi i kommunen ikke anet, hvor i vandløbet vi skulle kigge efter mulige påvirkninger af nye indvin-dingstilladelser. Mens vi tidligere, groft sagt, stak tommelfingeren i vejret og gættede ud fra erfaring, hvor problemerne kunne opstå, kan vi nu simulere forskellige påvirkningsscenarier, skrue op og ned for indvindingens størrelse og indrette tilladelsen efter, hvor stor påvirkning man vil acceptere. Alt sammen på en eftermiddag.

Prioritering og præcise beregningerDet gør det nemmere at beskytte naturen, at kommunens faglige medarbejdere i en konkret sagsbehandling kan sætte en specifik grænse for, hvor meget indvindingen må påvirke vandløbene og den våde natur og så gå baglæns og tilpasse indvindingens stør-relse og placering til disse krav.

Medarbejderne kan også lægge en række prioriteringskriterier ind i BEST, så små påvirkninger får en grøn farvekode og klares med hurtig sagsbehandling. Eksempelvis kan man udelukke påvirkning på små vandhuller, hvor data peger på, at der ikke er hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet

Det smidiggør arbejdet, og frigør ressourcer til de væsentlige sager, der markeres med gul eller rød i BEST.

Faggrupper supplerer hinandenSkanderborg Kommune har selv erfaret, at værktøjet ikke bare muliggør øget kvalitetsstyring af arbejdet, men lige så væsentligt skaber et stærkt samarbejde på tværs af faggrænserne, hvor både grundvands-, natur- og vandløbsmedarbejdere supplerer hinanden i sagsbehandlingen.

BEST er en revolutionerende måde at vurdere påvirkning fra vandindvinding, men det kræver også en dialog i organisationen. Det er en udfordring at få resultaterne gjort operationelle i forhold til de forskellige faglige vurderinger, der skal foretages, men når den del er diskuteret på plads, er programmet en gevinst for arbejdet.

Medarbejderne har mindst lige så mange faglige diskussioner som før – men både vandløbs- og grundvandsmedarbejdere sætter pris på at have de fælles data at snakke ud fra, fordi de kvalificerer diskussionerne og gør dem konkrete.

Klædt på til dialogVi ser det som nødvendigt at klæde kommunernes fagmedarbejdere ordentligt på til den opgave, der venter dem – at vurdere indvindin-gernes konsekvenser på vandmiljøet grundigt, effektivt og ensartet – i fællesskab. Og vores erfaring er, at det kan lade sig gøre, hvis alle relevante fagligheder får mulighed for at spille sammen med de bedst tilgængelige data.

optimal sagsbehandling i fællesskab med BEst

• Grundvandsmedarbejdernelaverensagpåeneksisterendeellerennypotentielboringogforetagerenindledendescreening,der bortsorterer ikke-kritiske påvirkninger på vandløb og naturområder. Såfremt der er potentielt kritiske påvirkninger, sendes sagen videre

• Vandløbs-ognaturmedarbejdernekandereftervurdereviahverderesfagligeindgangtilplatformen,hvorvidtindvindingenskonsekvenser er kritiske på netop deres område

• Faggrupperdiskutererundervejsdeseparateogakkumuleredepåvirkningerafengivenboringellerindvindingstilladelseefterensartede data og retningslinjer

• Resultatetbliverenstringentogensartetsagsbehandlingogøgetdialogmellemfaggrupper

BEST inddeler automatisk påvirkninger i ”kritiske”, ”måske kritiske” og ”ikke kritiske” påvirkninger. Denne grovsortering ef-fektiviserer og smidiggør den efterfølgende sagsgang og giver mulighed for, at kommunens medarbejdere hurtigt kan fokusere på problemområderne

38

Teknik & Miljø / Juni 2013

Fishing Zealand vil trække lystfiskere til SjællandNyt projekt inviterer sjællandske kommuner ind i samarbejde om at tiltrække lystfiskere. Målet er forbedret natur, erhvervs-udvikling og vækst.

Af | Paul Debois, chefkonsulent, Vordingborg Kommune

nATuR & MIljØ

39


Projektet Fishing Zealand handler om at forbedre natur, vandmiljø og fiskemulighe-der på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv. Der er altså en for-ventning om at afbalancere benyttelse og beskyttelse.

Fishing Zealand er startet som et sam-arbejde mellem Danmarks Sportsfiskerfor-bund, Odsherred og Vordingborg kommu-ner. Men det er intensionen at indbyde de øvrige kommuner i Region Sjælland og på sigt alle kommuner på Sjælland til at være del af samarbejdet.

Medlemskommunerne forventes at arbejde for en god vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde og opvækstbe-tingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Vandløb, søer, vådområder og kystvande af god kvalitet er afgørende for at sikre et bæredygtigt fiskeri, der vægtes højt af mange indenlandske og udenlandske turister.

Fishing Zealand projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægts-grundlag. Erhvervsliv og lokalbefolkning skal involveres i at udvikle nye oplevelses-baserede økonomier, der tiltrækker lystfi-skere og deres familier. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv.

Sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge sæsonen parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfi-skerne og deres familier til også at komme i ydersæsoner og til at bruge flere penge på services og oplevelser, når de kommer.

Projektets baggrundSjælland har mange steder fantastisk fiske-vand, og det er der mange, der benytter sig af. Alene på Sjælland vurderes der at være 350.000 mennesker, der fisker mindst én gang pr. år. Dertil kommer udenlandske lystfiskere samt deres venner og fami-liemedlemmer, der følger i kølvandet. Et forsigtigt skøn lyder på omkring 750.000 personer om året alene relateret direkte el-ler indirekte til sportsfiskeri.

En rapport fra Fødevareministeriet, ”Samfundsøkonomisk betydning af lystfi-skeri i Danmark”, understregede i 2010, at lystfiskerne genererer store værdier. Der var således 3,1 millioner overnatninger i 2008 af

udenlandske turister, der havde fisket i Dan-mark. Når de danske lystfiskeres forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri læg-ges sammen med de udenlandske, ender omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner.

Projektet Fishing Zealand er inspire-ret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på fire mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio. Projektet tiltrækker især tyske lystfiskere, hvilket de fynske kommuner og turisterhvervet har draget stor fordel af. Projektet på Fyn viser, at lystfiskeriet er millioner af kroner værd. Indsatsen går her primært på at ophjælpe ørredbestandene ved at lave forbedringer af vandmiljøet.

Fishing Zealand vil dog have sin egen profil, der nok henter inspiration fra Havør-red Fyn, men udvikler sig i forhold til sjæl-landske potentialer og behov.

alle sjællandske kommuner velkomneAlle kommuner på Sjælland og Øerne kan indgå i projektet ved at leve op til projek-tets idé og værdigrundlag. Hver kommune bidrager til projektet til medfinansiering (kontingent), markedsføring og forskellige aktiviteter.

En forudsætning for at deltage er, at den pågældende kommune har dannet mini-mum en erhvervsklynge med minimum fem deltagende virksomheder – med henblik på at skabe produktudvikling direkte relateret til Fishing Zealand. Relevante virksomheder kan være alt fra kulturinstitutioner, gallerier, restauranter, oplevelsesparker, havne, fiske-forretninger, bryggerier, turguides, sommer-husudlejere, campingpladser, cykeludlej-ning, bådudlejning, grejbutikker etc.

Til efteråret er der etableret en Fishing Zealand hjemmeside, og primo 2014 for-ventes interesserede kommuner at tilslutte sig projektet. Hvis der indledningsvis sker tilslutning fra tre-fire andre kommuner vil projektet have en god fremdrift.

Fishing Zealand er i startfasen orga-niseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe. Projektet igangsættes ultimo 2013 og afsluttes ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift.

Hvad får kommunerne ud af at til-slutte sig Fishing Zealand?• Samarbejdeomudviklingafvandløbs-

og naturpotentialerne i kommunen til gavn for natur -, friluftsliv –, fisketuris-

me og anden turismeudvikling.• Brandingsomenfriluftsorienteret,mil-

jøbevidst kommune• Eksponeringviawww.fishingzealand.

com på dansk, tysk og engelsk• EksponeringiFishingZealandfilmpå

dansk, tysk og engelsk• Eksponeringidanskesamtudenland-

ske medier• InkluderingiFishingZealandapppå

dansk, tysk og engelsk • Ensamletplatformtilatudvikleog

promovere frivilligt foreningsarbejde

nATuR & MIljØ

Fishing Zealands forventede resultater:

Mindst én erhvervsklynger i hver deltagen-de kommune med minimum fem virksom-heder og inden udgangen af 2013 er der ud-viklet og afprøvet mindst fire nye produkter og services i hver erhvervsklynge

Inden udgangen af 2013 er der skabt én ny arbejdsplads, og inden udgangen af 2014 er der skabt yderligere fem nye arbejdsplad-ser i hver kommune.

Inden udgangen af 2016 kan minimum 50.000 overnatninger tilskrives sportsfisker-turister, dvs. en stigning på 7 % på Sjælland og øerne.

Sjælland bliver førende destination for kystfiskeri med en meromsætning på min. 22 mio. kr.

Inden udgangen af 2015, er der skabt for-bedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vand-planerne og gennemført yderligere en til to tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre.

Bedre tilgængelighed to steder i hver kommune, ligesom der er udpeget og forberedt mindst et sted til handicappede sportsfiskere.

Inden udgangen af 2016 er der skabt en underafdeling målrettet unge i sportsfi-skerforeningerne og 15 nye unge indmeldt i en sportsfiskerforening i hver deltagende kommune.

Inden udgangen af 2013 er www.fishingzealand.com etableret.

Publicering af mindst 12 artikler relateret direkte til projektet i nationale og interna-tionale medier hvert år til og med år 2016.

Inden udgangen af 2014 er der produceret tre film.

Inden udgangen af 2016 er der etableret en årlig konkurrence der tiltrækker sig interna-tional opmærksomhed.

Flere gydende ørreder i vandløb.

Stor overlevelse af fiskebestande i saltvand.

40

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013lEDElSE

Som udviklingskonsulenter i den mest borgernære del af det offentlige Danmark har ffUK et stærkt blik for, hvad der er behov for i en mere praksisnær optik end det øvrige batteri af meningsdannere.

Derfor er ffUK drivende i at få spottet det kommende års Trendenser i den kommunale sektor. Vi undersøger det sam-men med gode partnere, som sørger for, at Trendenserne er underbygget af både inter-views og statistik.

trendens 2013 er: •Præciseringafdekommunalekerneopgaver•Påvejmodgevinstrealisering-StopIdéspildet•Win/win/win-samarbejdeinyekonstruktioner

De tre Trendenser afspejler helt klart den samfundsudvikling, som kommunerne er en del af. Der er et stort pres på at få leveret resul-tater med en stram økonomi. Derfor er de to første Trendenser også klare fokuseringsstrategier.

Samtidig viser den tredje Trendens, at der er et stort behov for at finde nye veje til innovation. Derfor har vi behov for at åbne den offentlige service mod omverdenen og dermed udfordre fagligheder gennem ny samarbejder.

Hvad ved vi?Trendenserne er et klart billede af, at udviklingskonsulenter skal hjælpe kommunerne på vej mod en udvikling, hvor der er samspil mellem effektivisering og innovation. Derfor skal konsulenter slå på argumenter fra de enkelte Trendenser:

Præcisering af de kommunale kerneopgaverHer er der tale om en lokal aktion i forhold til den diskussion, der er oppe om afbureaukratisering. Afbureaukratisering i klassisk for-stand kommer ikke til at ske, men vi kan selv fokusere på de ydelser, vi skal levere, og dermed hvilket bureaukrati, der skal understøtte det - hverken for meget eller for lidt.

Der er helt klart en søgen efter kerneopgaverne, da man har mange fagligheder, som bliver udfordret af fokuseringen på kerneopgaverne.

På vej mod gevinstrealisering - stop idéspildetAccepten er, at stram styring af de offentlige udgifter kommer til at være mantraet mange år endnu, og derfor er vi nødt til at få gevin-sterne hjemtaget.

Gevinstrealisering kommer hurtigt til at fokusere på en opfølg-ning på business cases, men her skal man være mere årvågen for, at der kommer stigende fokus på at høste gevinster forlods. Dermed bliver gevinstrealiseringen i højere grad et ledelsesfokus i stedet for et fagperson/konsulentfokus.

Tre Trendenser vi skal kende

Udviklingskonsulenter skal vide noget og møde kommuners udfordringer ligepå. Årets Trendenser udstikker retningen.

Af | Kim Christophersen, formand for ffUK – Foreningen for Udviklingskonsulenter

HAVE & LANDSKAB

2013Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

ar r angører:

Danske Anlægsgartnere

Skov og Landskab

Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg

Danske Planteskoler

www.hl13.dkLæs alt om udstillingen på

Følg os på Facebook.com/HaveogLandskab

Have & Landskab 2013 SLAgeLSe 28.-30. AUgUSt 2013

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

Win/win/win- samarbejde i nye konstruktionerVi gider ikke længere snakke om, hvordan vi kan få frivillige til at hjælpe. Men vi vil rigtig gerne snakke om, hvordan vi kan aktivere alle potentielle ressourcer i det nære område. Og der er tale om alle niveauer. Fra det helt nære og til de store tværgående satsninger.

Og det er en Trendens, som allerede er aktiv. Finalisterne i KLs innovationspriser var alle båret af samarbejde ud over den klassiske tilgang. Det betyder også, at vi skal væk fra at tale om, at nogen skal overtage, men tværtimod tale om, hvordan vi åbner hinandens verdener, så vi kan skabe nye samarbejder til gavn for hele samfundet.

Her er der behov at have boundary spanners, der kan sørge for, at alle aktører bliver taget lige seriøst, og at der ikke er en kommu-nal forforståelse for, hvordan opgaven skal håndteres. Særligt her vil det være vigtigt, at konsulenterne bidrager i udviklingen.

Med den viden på blokken, så handler det også om, at det skal omsættes til mere konkrete udtryk. Derfor opfordrer jeg alle ffUK til, at diskussionen af Trendenserne også tager et lokalt afsæt. Så tryk den lokale udviklingskonsulent på maven, så skal de nok hjælpe organisationen videre med at leve op til Trendens 2013.


42

Mange kommuner har i deres strategier og planer indskrevet ambi-tiøse målsætninger om at reducere den samlede klima og miljø-belastning i deres kommune. Kommunernes rolle netop i forhold til konkrete målsætninger er overordentligt vigtigt, da det, der sker på statsligt niveau, langt fra er tilstrækkeligt for at nå de nødvendige reduktionsmål for CO2 og andre drivhusgasser. Den kommunale økonomi er under pres, og sammenholdt med en stadig større efter-spørgselen efter ydelser på det tekniske området er gode råd dyre. Hvordan tænke nyt for at styrke den grønne omstilling og samtidig inddrage borgerne i processen?

Det frivillige potentialeI 2009 var 1,5 millioner danskere engageret i frivilligt arbejde. De områder, hvor flest frivillige yder en indsats, er i de lokale sports-klubber, kulturlivet, på socialområdet og lokalsamfundet generelt. Frivillige tilknyttet de kommunale teknik- og miljøforvaltninger ses stadig relativt sjældent. Sammenholdt med kommunale mål og strategier i forhold til klima og bæredygtighed er der derfor givetvis et ret stort potentiale at hente i forhold til at engagere frivillige netop i disse forvaltninger.

At arbejde med frivillige kræver ledelse og ressourcer, og det er derfor ret væsentligt, at man lægger klare mål og strategier både i forhold til hvilke opgaver, man ønsker at engagere de frivillige i, samt på hvilken måde dette kan ske. Et godt sted at starte er, at gå i dialog med andre forvaltninger i kommunen, som allerede har gjort sig konkrete og solide erfaringer med frivilligt arbejde, og lære af deres erfaringer.

EksemplerDer er en række initiativer med udgangspunkt i klima - og bære-dygtighedsdagsordenen som er drevet af frivillighed. Her er et par eksempler på sådanne initiativer:

Fødevarefællesskabet: I 2008 etablerede en ildsjæl Københavns Fødevarefællesskab. Formålet er at give mange mennesker adgang til økologiske, velsmagende, lokalt producerede, bæredygtige og sæ-sonbestemte fødevarer. Siden er der skudt mange lokaler afdelinger op – både i København og i andre dele af Danmark. Fødevarefælles-skaberne er drevet af frivillighed, og belønningen for medlemmerne er billigere, økologiske lokal producerede grøntsager. Kunderne er både medlemmer, medarbejdere og medejere. Den lokale forank-ring er essentiel, da fødevarefællesskabets medlemmer i høj grad engageres pga. den lokale forankring, hvor man møder og arbejder sammen med andre fra ens lokalmiljø.

Fødevarefællesskaberne er et godt eksempel på et ’bottom up’ projekt hvor en ildsjæls vision har skabt en så stærk genklang hos andre, at en idé er blevet til et projekt, hvor tusinde af mennesker er engageret på frivillig basis.

coNcitos Klimaambassade Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITO´S formid-lingsplatform for børn og unge. Klimaambassadens ’rygrad’ er et netværk af unge frivillige, som arbejder som undervisere på forskel-lige gratis projekter med fokus på klima og bæredygtighed i skoler, efterskoler og gymnasier. Klimaambassaden bookes direkte af lærere på enkelte skoler, men samarbejder også med kommuner om projekter, hvor kommunerne selv har mål og strategier på området,

Frivillighed og grøn omstilling på det tekniske områdeKommuner skal arbejde i kaos og turde slippe kontrollen for at indfri potentialet i borgernes frivillige arbejde for grøn omstilling.

Af | Synnøve Kjærland, projektleder, og Susanne Krawack, chefkonsulent, CONCITO


Skoleelever fra Randersgade Skole interviewer klimakommissæren som en del af Klimaambassadens klimaprojekt Foto: johan Scheller

43

men ikke selv ressourcer til at løfte projekterne. Klimaambassaden samarbejder også med tekniske forvaltninger i kommuner, som ønsker en højere grad af borgeroplysninger om tiltag og projekter initieret af de tekniske forvaltninger, og som har udset sig skoleele-verne som målgruppe.

Klimaambassaden er et eksempel på, hvordan frivillig arbejds-kraft tilbydes via en organisation, som påtager sig ledelsesopgaven af de frivillige, og hvor indsatsen udfylder et behov eller supplerer med tilbud, som kommunen eller de enkelte skoler ikke selv har res-sourcer til at løse.

Bæredygtige landsbyer Føns i Middelfart og Ødis i Kolding er begge eksempler på lands-byer, hvor beboerne er aktive for at fastholde en levende landsby med en klar bæredygtighedsprofil. I Føns har man arbejdet med at etablere en fælles vindmølle og solceller samt i samarbejde med kommunen at etablere lokal fjervarmeforsyning. På transportområ-det har landsbyen en elbil som delebil og har etableret en samkør-selsordning, så man kan reducere bilkørsel.

Disse projekter er gennemført i samarbejde mellem de aktive frivillige i landsbyen og kommunen. Kommunen bruger samarbejdet til at afprøve en række initiativer i en landsby, hvor der er et netværk af frivillige. De aktive i landsbyen initierer også selv ideer, som kommunen arbejder med på. Eksterne midler fra puljer og forsk-ningsprojekter er medvirkende til at en del af disse projekter kan gennemføres.

Føns, Ødis og mange andre landsbyer er eksempler på, at sam-spillet mellem de aktive borgere og de offentlige forvaltninger kan blive en dynamisk drivkraft i en forandringsproces.

Og hvad kan vi så lære af det?Som udgangspunkt skal man ikke forvente at brugen af frivillige

på det tekniske område vil skabe hurtige besparelser. Drivkraften hos de frivillige er oftest at få indflydelse, medejerskab og at foran-dre deres egne omgivelser på en måde, der giver mening for dem.

Inden man engagerer frivillige, er det derfor væsentligt at tænke over følgende:

• Vilmanselvrekrutteredefrivilligeellerindgåetsamarbejdemed en organisation, som rekrutterer dem? De to strategier kræver forskellige former for ledelse og opfølgning.

• Vilmanarbejde’topdown’vedatsætteklarerammerfor,hvordan de frivillige skal arbejde eller slippe tøjlerne og lade de frivillige selv definere rammer og strategi (bottom up)? En ’top down’ strategi er nemmere at lede, men kan være begrænsende for kreativitet og nytænkning. I en bottom up strategi skal man være klar til i højere grad at slippe tøjlerne og kontrollen.

• Behovforledelseoganerkendelseervæsentligtforatfastholdefrivilliges engagement. Man skal være bevidst om faren for et stort videnstab ved arbejde med frivillige, da udskiftningen kan være stor.

Et godt sted at starte er på områder, hvor man vil skabe en reel for-andring sammen med borgerne. I processen skal man arbejde med kaos, og som forvaltning turde slippe kontrollen for at kunne opnå nye og andre resultater. Øvelsen er, at identificere de områder, hvor de frivilliges engagement kan bidrage med en ekstra dimension eller løse konkrete opgaver, som i dag ikke bliver løst. For at kunne gennemføre en reel grøn omstilling skal borgerne med.

at arbejde med frivillige kræver ledelse og ressourcer, og det er derfor ret væsent-ligt, at man lægger klare mål og strategi-er både i forhold til hvilke opgaver, man ønsker at engagere de frivillige i, samt på hvilken måde dette kan ske.

Klimaambassadør i aktionEt hold Klimaambassadører klar til aktion. Foto: Synnøve Kjærland


ÅRSMØDE KTC2013ALLIANCER & SAMSPIL

MUSIKHUSET ESBJERG19. & 20. SEPTEMBER

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

KTC årsmøde 2013 19. og 20. september

i Musikhuset i Esbjerg

ALLIANCER OG SAMSPIL– MEN MED HVEM?

KTC ÅRSMØDE 2013

Alliancer og samspil - men med hvem? Kommunerne må med den unikke forbindelse til det lokale finde nye måder at give de lokale fællesskaber indflydelse og medansvar. Der skal opfindes nye måder at levere ydelser og service i samspil med civilsamfundet.

Hvem bakker op om kommunestyret? Hvem er positive overfor kommunens lokale rolle? Hvem skal vi samarbejde med i fremtiden? Hvordan kan vi inddrage borgerne, virksomheder og organisationer på en måde, så de i meget højere grad selv tager ansvar for løsningerne? Teknik- og Miljøforvaltningerne har i det daglige hundredevis af kontakter til borgere og virksomheder. Hvordan gør vi det bedst?

KTC inviterer dig til at medvirke til at sætte retningen for omstillingen af teknik- og miljøsektoren, når foreningen d. 19. og 20. september 2013 rusker op i fortiden og sætter retning for fremtiden.

Hvordan tænker vi kommunen i fremtiden – hvilke opgaver løses – og af hvem?

Skal vi rystes – og rustes? – og af hvem?

Hvordan giver kommunerne plads og rum til andre aktører – og hvad med styring og kvalitet i opgaveløsningen?

Hvordan kan vi optimere vores kompetencer og være proaktive i forhold til fremtidens tekniske sektor?

Hvilke nye arbejdsformer og ledelsesværktøjer skal i spil, hvis vi vil gå forrest i udviklingen af åben dialog mellem kommunen og civilsamfundet?

Netværk, redskaber og konkret udbytte af andres erfaringer er gevinsten ved at deltage i KTC’s årsmøde.

Tilmelding foretages på www.ktc.dk

ÅRSMØDE KTC2013ALLIANCER & SAMSPIL

MUSIKHUSET ESBJERG19. & 20. SEPTEMBER

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

KTC årsmøde 2013 19. og 20. september

i Musikhuset i Esbjerg

ALLIANCER OG SAMSPIL– MEN MED HVEM?

KTC ÅRSMØDE 2013

Alliancer og samspil - men med hvem? Kommunerne må med den unikke forbindelse til det lokale finde nye måder at give de lokale fællesskaber indflydelse og medansvar. Der skal opfindes nye måder at levere ydelser og service i samspil med civilsamfundet.

Hvem bakker op om kommunestyret? Hvem er positive overfor kommunens lokale rolle? Hvem skal vi samarbejde med i fremtiden? Hvordan kan vi inddrage borgerne, virksomheder og organisationer på en måde, så de i meget højere grad selv tager ansvar for løsningerne? Teknik- og Miljøforvaltningerne har i det daglige hundredevis af kontakter til borgere og virksomheder. Hvordan gør vi det bedst?

KTC inviterer dig til at medvirke til at sætte retningen for omstillingen af teknik- og miljøsektoren, når foreningen d. 19. og 20. september 2013 rusker op i fortiden og sætter retning for fremtiden.

Hvordan tænker vi kommunen i fremtiden – hvilke opgaver løses – og af hvem?

Skal vi rystes – og rustes? – og af hvem?

Hvordan giver kommunerne plads og rum til andre aktører – og hvad med styring og kvalitet i opgaveløsningen?

Hvordan kan vi optimere vores kompetencer og være proaktive i forhold til fremtidens tekniske sektor?

Hvilke nye arbejdsformer og ledelsesværktøjer skal i spil, hvis vi vil gå forrest i udviklingen af åben dialog mellem kommunen og civilsamfundet?

Netværk, redskaber og konkret udbytte af andres erfaringer er gevinsten ved at deltage i KTC’s årsmøde.

Tilmelding foretages på www.ktc.dk

46


Esben Stavns-bo Sørensens værktøjskasse er begyndt at samle støv. Tidligere var VVS-teknike-ren jævnligt ude på Herning Kommunes institutioner og hjælpe til med at løse tekniske

problemer. Men i dag foregår hjælpen mere på distance og uden værktøj i hænderne.

- Mit ansvar er de tekniske installationer og prioriteringen af midlerne til vedligehold. Alt fra ventilation og elevatorer til vandrør og alt andet inden for vvs, el, vand, varme og køling. Min opgave er at være livline for pedellerne. Men i dag foregår det mere på distancen, og vi bruger i højere grad hånd-værkere til de rent tekniske opgaver, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Til daglig arbejder han i Herning Kom-munes forvaltning for teknik og miljø i Team Vedligehold under Center for Ejendomme, Veje og Administration. Her har han ansvar for de tekniske installationer i kommunens ejendomme, i alt omkring 450.000 kvadrat-meter – på skoler, plejehjem, daginstitutio-ner og specialinstitutioner.

Et stort projekt har været at skabe et bedre indeklima på kommunens skoler, hvor der i mange klasselokaler er konstateret et for højt CO2-niveau. Det har medført påbud fra Arbejdstilsynet. Esben Stavnsbo Søren-

sen har fungeret som bygherrerådgiver for skoleforvaltningen ved udskiftningen af skolernes ventilation for at kunne nedbringe CO2-niveauet. Der er brugt mange millio-ner kroner de seneste par år på netop den opgave.

- I den slags projekter står vi som byg-herrer, og jeg har været tovholder i forhold til både praktiske løsninger, det administra-tive og selve udbuddet, fortæller han.

leverandør af facility managementI dag er det tekniske, driftsmæssige og økonomiske ansvar splittet op i kommu-nen. Det er de enkelte forvaltninger, som har det økonomiske ansvar for indvendigt bygningsvedligehold og forsyningsomkost-ninger, mens Center for Ejendomme har det økonomiske ansvar for teknisk og udvendigt vedligehold.

På sigt vil Kommunale Ejendomme ger-ne blive en egentlig facility management-leverandør til kommunens institutioner. En model kunne være, at ejendomscentret blev ejer af bygningerne og lejede dem ud til forvaltningerne.

- Facility management leverer de ydel-ser, som ikke er kerneområder. Som ejen-domscenter vil vi gerne udvide vores ansvar og opgaver til at omfatte mere end teknisk og udvendigt vedligehold, men bl. a. også sikre optimal udnyttelse af kommunens kvadratmeter ved at arbejde med space management samt andre ikke-kerneydelser. I dag har forvaltningerne – som bygnings-ejere - det økonomiske ansvar for alt andet end vedligeholdelse af tag/fag og tekni-

Fra svensknøgle til facility managementEn diplomuddannelse i teknisk vedligehold har givet VVS-tekniker Esben Stavnsbo Sørensen værktøjer til at deltage i den strategiske planlægning af Herning Kommunes ejendomsvedligehold.

Af | Joel Goodstein, freelance journalist

47


ske installationer, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Kommunale Ejendomme lægger op til en ny konstruktion, hvor et Ejendoms Center bl.a. overtager det praktiske, plan-lægningsmæssige og økonomiske ansvar for vedligehold og energioptimeringer på kommunens institutioner.

- I dag skal vi komme med forslagene, og forvaltningerne skal finde pengene, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Der vil fremover blive brug for at tænke endnu mere helhedsorienteret, så vedlige-hold og energioptimeringer går hånd i hånd - både af hensyn til miljø og økonomi.

- I vores center har jeg et par kollegaer, som hjælper institutionerne med energiop-

timeringer. Herning er jo en grøn kom-mune, vi er en del af Green City og har en kurveknækkeraftale. Så vi er alle sammen forpligtet til at tænke i energi og miljø i så høj grad som mulig, siger han.

Kontakt til 100 pedellerDen mere helhedsorienterede tilgang har påvirket Esben Stavnsbo Sørensens arbejds-områder og ansvar, som har udviklet og ud-videt sig. Svensknøglen er ikke så tit i brug; i stedet er hans rolle blevet mere admini-strativ, koordinerende og planlæggende. Derfor opstod et ønske hos ham om mere uddannelse for bedre at kunne varetage de nye opgaver og ansvarsområder.

- Jeg har deltaget i flere endagskur-ser, blandt andet hos leverandører, men synes jeg havde brug for mere overordnede redskaber, en slags overbygning på min oprindelige vvs-uddannelse. Jeg havde brug for at fordybe mig mere i planlægningen af teknisk vedligehold og at blive opgraderet på både ledelse og personaleledelse. Jeg har kontakt med omkring 100 pedeller på kommunens institutioner, så der er meget personlig kontakt, planlægning og koordine-ring, fortæller han.

- Uddannelse er en god måde at få no-get ekstra som kommunal medarbejder, når der ikke er så mange lønkroner at forhandle om. Jeg får løftet mine kompetencer fra de rent tekniske områder til at kunne deltage i opgaver inden for strategisk planlægning og det videre arbejde med at udvikle vores facility management-ydelser. Her viste diplomuddannelsen i teknisk vedligehold på Center for Drift og Vedligehold sig at være et godt valg, både inden for vedligehold og energiområdet, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

På uddannelsen gennemgik Esben Stavnsbo Sørensen blandt andet et modul i energi og miljø. Her blev han indført i de mere overordnede principper for kommu-nernes energi- og miljøindsats.

- Der blev undervist i blandt andet planloven og grønne regnskaber. Fra de rent praktiske tekniske løsninger som jeg startede med, har jeg nu fået et meget mere overordnet og helhedsorienteret blik på de opgaver, vi løser i de kommunale ejendom-me, fortæller han.

gøre det vi er bedst tilEn status som leverandør af facility ma-nagement ligger godt i forlængelsen af hans diplomuddannelse. Esben Stavnsbo Søren-sen og kollegaerne skal til at implementere et egentlig facility management-system, så-kaldt Computer-Aided Facility Management – CAFM – som han stiftede bekendtskab med under sin diplomuddannelse.

Et sådant system med tekniske data og bygningsdata skal også understøtte et mere systematisk og planlagt vedligehold af de kommunale ejendomme.

- Vi har haft meget akut vedligehold, men ønsker en strategi som indebærer mere planlagt vedligehold. Til den opgave har vi brug for et system med alle relevante data, som kan hjælpe og understøtte planlæg-ningen. I en undersøgelse, jeg lavede under uddannelsen, er det akutte og planlagte vedligehold sammenlignet på tre skoler, og det viste sig, at der er en økonomisk gevinst ved at minimere det akutte vedligehold, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

At samle planlægning, vedligehold, tek-nik og energimæssig optimering i én afde-ling, som også har det økonomiske ansvar, vil give større overblik, motivation og bedre mulighed for budgetmæssig planlægning og prioritering, lyder ræsonnementet.

- I virkeligheden handler det om, at alle i kommunen skal gøre det, de er bedst til. Lærere og pædagoger skal undervise og tage sig af børnene, og vi skal have praktisk og økonomisk ansvar for teknik, vedlige-hold og energioptimeringer, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

uddannelse er en god måde at få noget ekstra som kommunal medarbejder, mener VVS-tekniker Esben Stavnsbo Sørensen, der har gennemgået en diplomuddannelse i teknisk vedligehold.Foto: lars Rønbøg

48


Sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer kan traditionen tro sætte gang i debatten, når byggeriets parter mødes. Således også på DABYFOs årsmøde i Næstved i maj, hvor området og i særdeleshed centralisering af byggesagsbehandling og etablering af større tværkommunale centre, hvor byg-gesagsbehandlingen skal varetages, var på dagsordnen.

Debatten er særligt aktualiseret af re-geringens vækstplan, hvor der fokuseres på gebyrer, sagsbehandlingstider og effektivi-sering. Ifølge vækstplanen vil regeringen i en kommende ”Byggepolitisk Strategi” se på mulighederne for at omorganisere byggesags-behandlingen, f.eks. ved at etablere ”større tværkommunale centre med mulighed for at samle ensartede sager i samme center”.

tid og pris Den helt store udfordring er de forskelle i sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer, som bygherrer oplever på tværs af landet. Og dette var naturligt i centrum for repræ-sentanterne fra Dansk Byggeri og Dansk In-dustri, der fokuserede på, at forholdene skal være ens på tværs af kommunegrænserne.

- Vi anerkender, at det kan være kom-pliceret i kommunerne, men fokuserer man nu på de rigtige ting, når man skal styre service, spurgte erhvervspolitisk chef Tor-ben Liborius, Dansk Byggeri. Han ser gerne, at der etableres centre, hvis det kan sikre mere ensartet sagsbehandling og nævnte et eksempel, hvor byggesagsgebyret i to angi-veligt ens sager kostede henholdsvis 31.000 kr. og 115.000 kr.

Torben Liborius signalerede også, at formen – centralisering eller ej - ikke er af-gørende, men løsningen og effektiviseringen er det afgørende.

Branchedirektør Elly Kjems Hove, Dansk Industri, pegede på, at bygherrerne arbejder på et internationalt marked, og at betingel-serne for byggeriet også spiller ind på valg af lokalisering. Også derfor er er sagsbe-handlingstider og gebyrer vigtige.

Et paradigmeskifteOg forandringer skal der ske, også ifølge DABYFO-formand Mikael Kjær-Jensen:

- Der er et paradigmeskifte på vej på byggesagsområdet, hvor vi skal blive bedre

til at navigere rundt i krydsfeltet mellem de mange hensyn; vi skal være mere oriente-rede mod processen end mod den tekniske sagsbehandling. Det betyder også, at vi har brug for andre kompetencer og nye typer af medarbejdere, sagde han og pegede på, at reglerne på byggesagsområdet er et klu-detæppe med 22 love, der gør det unødigt tidskrævende både at ansøge og behandle sagerne.

Lisbeth Erreboe Svendsen fra Danske Planchefer udtrykte i sit indlæg bekymring for, om ny lovgivning og en centralisering af byggesagsbehandlingen vil trække bygge-området og planområdet fra hinanden.

- Vi har i dag et lovområde med detail-regulering, der er så kompliceret, at vi næ-sten ikke selv kan finde rundt i det. Det skal i fokus, at kommunerne har legale interesser i at regulere, hvordan byerne udvikler sig, sagde Lisbeth Erreboe Svendsen, der kunne forestille sig, at den tekniske del af bygge-sagsbehandlingen kunne privatiseres efter en form for autorisationsordning.

Afdelingsleder Hans Eghøj, Herning Kommune, tog afsæt i, at Herning Kommune er nr. 1, når det gælder erhvervsvenlighed, men understregede, at hvis kommunerne skal konkurrere, så skal det være på service og lokalt engagement og ikke på gradbøj-ning af love og regler. Byggesagsbehand-ling hænger tæt sammen med den lokale planlægning, og derfor er centralisering ikke løsningen ifølge ham.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

Byggesagsområdet er en kerneopgave for kommunerne af hensyn til planlægning og byudvik-ling. Området skal ikke være udgangspunkt for konkurrence mellem kommunerne. Sådan lød budskabet fra de kommunale repræsentanter på DABYFOs årsmøde.

DABYFO årsmøde:

Oprydning på byggesagsområdet

BYG & BOlIG

Der er et paradigme-skifte på vej på byg-gesagsområdet, hvor vi skal blive bedre til at navigere rundt i krydsfeltet mellem de mange hensyn; vi skal være mere orien-terede mod processen end mod den tekniske sagsbehandling.

49

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013BYG & BOlIG

Byggesagsområdet er ikke en konkurrenceFra KTC-formand Torben Nøhr lød bud-skabet, at byggesagsområdet ikke er en konkurrence mellem kommunerne.

- Vi har ikke brug for forskellige gebyrer og forskellighed i sagsbehandlingen mellem kom-munerne, men for lokal og forskellig planlæg-ning og byudvikling, lød det fra Torben Nøhr.

- I det perspektiv er byggesagsbehand-lingen en kommunal kerneopgave, der helt naturligt ligger i kommunerne. Vi er ikke bedre end nabo-kommunerne, og vi bør i kommunerne være mere enige indbyrdes. Lad os gerne få ensartethed på gebyrer og teknisk sagsbehandling, fortsatte han og tilføjede, at kommunerne bør stile mod at være ens, selvom der er store frihedsgrader.

ForhåndsdialogFra deltagerne blev givet mange eksempler på de mange forhold, der har betydning for sagsforløb. Det kan være komplicerede forhold på andre fagområder eller lokale forhold, der spiller ind. Og fra flere sider blev nævnt, at forhåndsdialog i forbindelse

med sagerne er altafgørende. Det kan sikre, at ansøgningsmaterialet er tilstrækkeligt, og forventninger til tid og sagsforløb kan afstemmes. Også når byggeriets parter mø-des, fremmer samtale forståelsen, og der var generelt en fælles indstilling til dialog.

DigitaliseringDigitalisering blev også vendt i debatten.

- Vi må også tage afsæt i, at vi bliver færre til at løse opgaverne, og derfor må vi se på, om vi kan løse opgaverne på en an-den måde og fokusere på det helt centrale i opgaven, vurderede DABYFO-formand Mikael Kjær-Jensen.

Digitalisering er et perspektiv på dette, hvor en vigtig pointe er, at digitalisering skal følges med forenkling. Det er ikke am-bitiøst nok at sætte strøm til den nuværen-de byggesagsbehandling, var vurderingen.

oprydning og dialogModerator Thomas Larsen konkluderede, at der syntes at være bred vilje til at komme videre og inviterede panelet til at overveje, hvordan man kommer videre.

Fra alle sider blev peget på, at opryd-ning i love og regler er en forudsætning, og at dialogen skal fortsættes som udgangs-punkt for udvikling på området.

Torben Liborius, Dansk Byggeri, konkluderede, at der skal ryddes op i lovkomplekset.

- Cirklen skal være større og området skal tænkes sammen med anden lovgivning, lød budskabet.

Meget tyder på, at der kommer til at ske noget. I øjeblikket ligger der et lovforslag om, at byggesagsgebyrer skal opkræves efter tidsforbrug, undtagen når det drejer sig om mindre bygninger. Udmeldingerne i vækstplanen peger også på, at arbejdet med en ”Byggepolitisk Strategi” skal i gang.

Paneldebat på DABYFOs års-møde med DABYFO-formand Mikael Kjær-jensen, afdelings-leder Hans Eghøj, Herning Kommune, lisbeth Erreboe Svendsen, Danske Planchefer, erhvervspolitisk chef Torben liborius, Dansk Byggeri, og branchedirektør Elly Kjems Hove Dansk Industri; debatten blev styret af journalist Thomas larsen.

50


Det Miljøøkonomiske Råd har i sin årsrap-port set på energiaftalen fra marts 2012 og advaret mod, at aftalen kan sætte gang i ”urentable grønne energiinvesterin-ger”. Rådet anbefaler, at man fokuserer på målsætningen om at spare CO2 udenfor kvotemarkedet og lader EU’s kvotemarked om resten. Samtidig anbefaler Regeringens Vækstteam for Energi og Klima i en ny rap-port at sætte gang i grønne løsninger, som vil skabe vækst og eksport. Det har skabt debat om klimainvesteringer og usikkerhed om de energipolitiske målsætninger. Des-værre kan det komme til at sinke rentable investeringer, som står i kø i kommunerne.

Energiaftalens langsigtede perspektiv er ifølge Martin Lidegaard en forsikrings-præmie mod høje priser på fossile brændsler på lang sigt. Der er desuden politisk enig-hed om, at vi skal nå de energipolitiske mål på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og social bæredygtig måde for ikke at miste konkurrenceevne og velfærd.

Det bliver en enorm udfordring, ikke mindst for kommunerne.

• Viskalarbejdeendnumerepåtværs af kommunegrænser og sektorer for at fremme de samfundsøkonomisk fordel-agtige grønne løsninger med stor beskæfti-gelseseffekt, eksempelvis ved skift fra større gaskedler til fjernvarme

• Viskalbegrænsedeurentableløsninger og specielt dem indenfor kvote-

markedet, som har stor importandel, eksem-pelvis solceller

Begge dele gir’ flere penge i samfundets kasse og dermed flere penge til velfærd.

Det Miljøøkonomiske Råds hovedbud-skab er, at man bør koncentrere sig om økonomisk fordelagtige løsninger i det ikke kvoteregulerede marked: ”trafik, landbrug og individuel opvarmning af boliger” og lade EU’s kvotemarked om resten. Det bliver svært med trafik og landbrug, men let for boligerne. Elforbruget og halvdelen af varmen til boligerne, der kommer fra fjernvarme, er jo allerede kvotereguleret, og resten af varmen er på vej ind i kvotemarke-det med fjernvarme i byerne og varmepum-per i spredt bebyggelse.

Hovedbudskabet fra Regeringens Vækstteam er, at vi ud over samfundsøko-nomien også bør se på løsningernes impor-tandel, den indenlandske beskæftigelse og betydning for eksportindustrien.

Hvis man kombinerer anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd og Regerin-gens Vækst Team og graver et par spadestik dybere, leder det frem til flere grønne tiltag.

De gode grønne løsninger giver mere velfærdHvis man kombinerer anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd og Regeringens Vækst Team og graver et par spadestik dybere, vil man opdage, at der arbejdes med energiprojekter med både god og dårlig samfundsøkonomi.

Af | Anders Dyrelund, markedschef, Rambøll Energi

BYG & BOlIG

51


Hvilke investeringer er grønne?Første spadestik kunne være at analysere samfundsøkonomi, vækst og eksportpoten-tiale i de igangværende klimainvesterin-ger. Man vil opdage, at der arbejdes med energiprojekter med både god og dårlig samfundsøkonomi. Skift fra gas til fjern-varme i tæt bebyggelse har eksempelvis god samfundsøkonomi og eksportpoten-tiale, medens solceller på tagene har dårlig samfundsøkonomi og stor importandel. Ydermere vil tilslutning til fjernvarmen reducere CO2 uden for kvotemarkedet, me-dens solceller er inden for kvotemarkedet og derfor ifølge Det Miljøøkonomiske Råd burde nedprioriteres.

Det vil også være interessant at se, hvor-dan man bedst bruger de ekstra penge, der er sat af på kommunernes klimabudgetter helt på tværs af sektorer. Skal man stoppe drænin-gen af tørvejorde, som sparer klimagas uden for kvotemarkedet, eller skal man fordyre byg-geriet unødigt indenfor kvotemarkedet?

Ligeledes vil det være interessant at gennemgå afholdte klimaprojekter. Var det et godt demonstrationsprojekt med poten-tiale, eller var det et projekt, som ikke bør gentages?

Bygningsreglementet (Br) er på tværsDet næste og vigtigste spadestik kunne være at afdække de regulativer og beslutningspro-cesser, der blokerer for de gode investeringer og fremmer de dårlige. Man skal ikke grave længe, før end interessante blokeringer og paradokser kommer for dagen.

Selv om der konverteres flittigt til fjern-varme, er der mange blokeringer, som ud-skyder rentable projekter eller leder til fejlin-vesteringer. Det skyldes bl.a., at Folketinget reelt har frataget kommunerne væsentlige styringsmidler indenfor energiområdet.

Det er et paradoks, at BR’s energibe-stemmelser i praksis viser sig at virke i strid med EU-direktiverne og Varmeforsyningslo-ven, ligesom de undergraver kommunernes

planlægning. BR stiller eksempelvis krav om ekstra investeringer, som har en forrentning på ca. 0 % mod kravet på 5 % svarende til en CO2-pris på flere tusinde kroner pr. ton. BR giver endda med centralt fastsatte reg-ler bygherren incitamenter til at fravælge de løsninger, der er fundet samfunds-økonomisk fordelagtige i kommunernes varmeplanlægning.

Desuden tvinger BR ofte bygherren til at investere i solceller eller vindmøller på matriklerne, uanset det er samfundsøko-nomisk urentabelt og problematisk ud fra hensynet til arkitektur og anden brug af tagfladerne. Det betyder flere energiudgifter og færre penge til velfærd.

Et andet paradoks er samfundsøko-nomisk urentable energiprojekter, som finansieres af offentlige eller halvoffentlige midler. Det skader vores velfærd i dobbelt forstand, og det giver en dårlig signalværdi.

Et tredje paradoks er, at private virksom-heder for at få en høj score på energiklasse bygningscertificering, forledes til at bruge penge på ikke bæredygtige projekter, fordi certificeringssystemer og BR tager udgangs-punkt i misvisende centralt fastsatte nøgletal frem for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed baseret på lokale forhold. Man ser endog eksempler på, at en bygherre investerer i tilsyneladende grønne energi-løsninger, som ved nærmere eftersyn viser sig at have negativ indvirkning på både sam-fundsøkonomien og lokalsamfundets økono-mi. Med andre ord: naboernes el- og varme-regning stiger, fordi bygherren foretrækker matrikelløsninger frem for at bakke op om de fælles lokale løsninger i kommunen.

EksportpotentialetDanmark er, ikke mindst takket være kom-munernes varmeplanlægning, et fyrtårn for resten af verden indenfor bæredygtig byud-vikling. Det gælder især indenfor EU, hvor varmeplanlægningen i Danmark har inspire-ret EU’s energilovgivning. Det er dobbelt

vigtigt for vores eksport, at vi fortsat kan udvikle gode eksempler på bæredygtige helhedsløsninger, hvor lovgivning, organi-sering, økonomi og teknik spiller sammen. Vi har behov for, at vores løsninger for byg-ninger og forsyning er konkurrencedygtige på eksportmarkedet, og vi har behov for at kunne fremvise hele konceptet.

sådan kommer vi på ret kursDer er således et stort potentiale for anbefalinger, som vil styrke kommuner-nes mulighed for at bringe os på ret kurs, eksempelvis:

• Atmanfåretensartetkravomenrime-lig lav samfundsøkonomisk forrentning af alle langsigtede energiinvesteringer, eksempelvis 3 pct.

• Atkommunernefårreelmulighedforatigen at bruge styringsmidler for fælles for-syning af ny bebyggelse - med mulighed for dispensation, hvis det er urentabelt

• AtKlima-,Energi-ogBygningsmini-steriet justerer BR, så det fremmer de samfundsøkonomiske løsninger og ta-ger højde for fremtidens lavværdige og fluktuerende vedvarende energikilder – også med mulighed for dispensation, hvis det er urentabelt

• Atenbygherrefårmulighedforatinvestere i en havvindmølleandel i de nærmeste farvande som alternativ til solceller på taget, da elnettet jo sagtens kan overføre strømmen. Man vil få 2-3 gange mere strøm for pengene plus eksportgevinst og miljøfordele.

• Atdetoffentligegårforanmedatfremme bæredygtige energiprojekter, så energiprojekter for offentlige midler skal overholde kravet til samfundsøkono-misk forrentning

BYG & BOlIG

Energiaftalens langsigtede perspektiv er ifølge Martin lidegaard en forsikringspræmie mod høje priser på fossile brændsler på lang sigt. Der er desuden politisk enighed om, at vi skal nå de energi-politiske mål på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og social bæredygtig måde for ikke at miste konkurrenceevne og velfærd.

52


• Atfleremiljøaspekterogressourcer,som i fremtiden bør indgå i beslut-ningsprocessen, prissættes og inddra-ges i samfundsøkonomien, ligesom det allerede er tilfældet for CO2 og andre skadelige emissioner

• Atmanindførermærkningsordningerog certificeringer, som understøtter bæredygtighed, eksempelvis, at en bygning kun får positiv score inden for energi, hvis den forsynes iht. kommu-nens energiplan, eller at en vaskema-skine kun får A-mærke, hvis den kan bruge varmt brugsvand i stedet for el til at opvarme vandet.

Eu direktiverDe tre EU-direktiver for bygninger, VE og energieffektivitet siger kort fortalt, at bygninger skal være næsten CO2 neutrale på en økonomisk fordelagtig måde under hensyntagen til muligheden for at overføre VE og kraftvarme via fjernvarme og fjern-køling. Tilsvarende siger de to sidstnævnte, at kommuner skal planlægge fjernvarme og fjernkøling, hvor det er økonomisk fordel-agtigt. Alle kommuner i EU forventes med andre ord at gøre, som danske kommuner har gjort siden 1979, hvor Aarhus var først med en varmeplan og Storkøbenhavn var først med en regional varmeplan med en ny kraftværksplads tæt ved varmemarkedet.

KilderDer er eksempler på samfundsøkonomiske analyser og bygningsreglementets virkning i bl.a. Varmeplan Danmark og Bæredygtig byudvikling indenfor energi i NYE, som er finansieret af varmeforbrugerne.

http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/ForskningFANE6/FogU.aspx

Se også: http://blog.ramboll.com/urbanenergysolutions/

http://www.stateofgreen.com/en/ Profiles/Ramboll

Seminarets byder på i alt ni foredrag. F.eks. et foredrag om fær-gefart over Øresund i 1840’erne og trafikken over Kattegat. Om broer: ”Den høye bro” på Kongevejen i Gudbrandsdalen i Norge og flydebroer i Dalarne i Sverige. Og om faste forbindelser: Femern Bælt – politiske, trafikale, tekniske og økonomiske aspekter og de sam-

fundmæssige konsekvenser af forbindelserne Storebælt, Øresund og Femern Bælt samt Fra færge til bro – hvorfor og hvornår en færge-forbindelse afløses af en fast forbindelse. Foredragsholdere kommer fra Danmark, Norge og Sverige.

Broer og færger – forbindelser over vandDansk Vejhistorisk Selskab arrangerer onsdag den 18. september 2013 et heldagsseminar med titlen Broer og færger – forbindelser over vand. Seminaret finder sted i det nye M/S Museet for Søfart i Helsingør.

BYG & BOlIG

53

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013KORT nYT

Kortlægning af mobil-dækning viser forskelleErhvervsstyrelsen har kortlagt den ”Oplevede mobildækning” i Danmark. Kortlægningen er foretaget på baggrund af målinger af Teknolo-gisk Institut af den udendørs mobildækning for tale på 417 udvalgte steder i Danmark.

På 254 af stederne var det muligt at foreta-ge opkald i alle fire mobilnet med alle fire mobil-telefoner. Derudover var det på 155 af stederne muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet med mindst en af de fire mobiltelefoner. Det var såle-des muligt på 409 af stederne, svarende til ca. 98 pct., at gennemføre opkald i alle fire net.På fire steder var det ikke muligt at gennemføre opkald i alle fire mobilnet, og på fire steder var det slet ikke muligt at gennemføre et eneste opkald, uanset hvilken mobiltelefon eller hvilket mobilnet der blev benyttet.

Målingerne viser, at der er forskel på dæk-ningen fra de fire mobilselskabers net. Det er kan derfor være nødvendigt at skifte til et andet mobilselskab for at få dækning der, hvor man bruger mobiltelefonen mest.

Hele kortlægningen kan downloades fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erhvervsstyrelsen.dk

Randers er årets CykelkommunePå få år er det lykkedes Randers Kommune at få mange borgere til at vælge cyklen frem for bilen. Derfor har Randers Kommune i maj modtaget prisen som årets Cykelkommune af Cyklistforbundet.

Randers er gået nye utraditionelle veje for at få flere til at springe på cyklerne. Kommunen har udlånt elcykler, lavet spin-ningforløb med helsetjek til virksomheder og cykelture med skattejagt og historiefortællinger. Dertil har kommunen lavet nye cykelparkeringer og cykelstier og haft et tæt samarbejde med borgerne i Hornbæk og Dronningborg, der var med i pilot-projekter under Randers Cykelby i 2011 og 2012.

De nyeste tal fra 2012 om folks transportvaner, som er la-vet af DTU viser, at andelen af cyklister i Randers er steget med 45 procent. Stigningen ses både på de korte og lange ture, hvor borgerne har fravalgt bilen og er sprunget på cyklerne:

- Cykelregnskabet viser meget flotte tal. Det er et resultat af, at vi både har været i dialog med borgerne for at høre, hvad der kan motivere dem til at cykle mere, samtidig med at vi har sat en masse cykeltiltag og kampagner i gang, fortæller projekt-leder for Randers Cykelby, Birgit Berggrein.

Randers rejser principsag om betaling for vejvand Randers kommune anlægger nu sag mod Forsyningssekretariatet. Sagen er principiel, for den handler nemlig om, hvordan og hvem der kan skønne, hvad der er en rimelig pris for, at regnvand løber fra kommunens veje og i kloakkerne.

- Den her strid handler om, hvem der på et sagligt grundlag kan fastsætte prisen på at aflede regnvand fra kommunens veje. Vi har fået lavet uvildige beregninger og disse beregninger vil Forsyningssekretariatet ikke forholde sig til. Dermed er det principielt, og vores advokat vurderer, at vi har en god sag, siger konstitueret borgmester Steen Bundgaard (S).

Randers Spildevand har fået eksterne rådgivere til at lave en model til beregning af, hvad det koster, at regnvand løber i kloakkerne. Det har Forsyningssekretariatet valgt at se bort fra, men i stedet foretaget sit eget skøn, og er nået frem til det maksimale bidrag på 8 pct.

Byrådet i Randers får opbakning af KL i forhold til, at Randers Kommunes saglige skøn ikke skal omgøres.

Hvert år sker der omkring 45 trafikulykker med traktorer og forskellige former for motorredskaber. Det er ofte alvorlige ulykker med dræbte og/eller alvorligt tilskadekomne. Hvorfor disse ulykker sker, er der meget lidt viden om, og man ved derfor heller ikke, hvor der skal sættes ind for at forebygge dem.

Det er vigtigt at få gjort noget ved disse ulykker, som måske ikke er så hyppige, men som kan have meget alvorlige konsekvenser. I forhold til, hvor få kilometer disse køretøjer kører på vejene, sker der for mange af denne slags ulykker, udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen.

I undersøgelsen vil der bl.a. blive set nærmere på køretøjernes bremseevne, afmærkning af køretøjerne og udsyn. Gennem årene er køretøjerne blevet større og større, hvilket kan medvirke til, at der sker flere eller alvorligere ulykker. Der vil også blive set nærmere på hastighedens betydning, på vejens udformning og på trafikanternes rolle.

ny undersøgelse af trafikulykker med traktorer

Temaet for lysets Dag: ”lED flytter ind”LED står på tærsklen til at rykke ind i kontorer, skoler, hospitaler og lign. – Og de steder, hvor LED allerede er flyttet ind, har man nu gjort sig de første erfaringer. Lysets Dag 2013 sætter derfor i år fokus på temaet ”LED flytter ind” med en blanding af stærke teoretiske indlæg og præsentation af gode, illustrative cases fra aktuelle belysningsprojekter med LED. Dertil kommer den særlige udstilling ”Kontortoget”, hvor udstillerne giver deres bud på professionel kontorbelysning med LED.

Konferencen foregår i København den 5. september 2013 og programmet kan ses på www.lysetsdag.dk.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er gået i gang med en undersøgelse af trafikulykker med traktorer og motorredskaber.

54

På en tur rundt i Danmark ser man hurtigt en række skæmmende faldefærdige bygnin-ger. I Danmark står 10.000 huse tomme og samlet er der i omegnen af 40-50.000 byg-ninger, der potentielt kunne nedrives. Der er bred enighed om at de fleste bør rives helt ned. Men det er ikke uvæsentligt, hvordan en bygning bliver revet ned. Kommer den lokale nedriver med kuglen og knuser byg-ningen og laver en vendeplads på marken for landmanden, eller bliver murstenene ta-get ned og renset og genanvendt? En ned-rivning kan have mange formål og mange aktører involveret, hvorfor der ikke kan laves en enkelt opskrift på hvordan et ønske om nedrivning skal håndteres. Spørgsmålet er om der er, eller kan skabes, et marked for en grøn nedrivning af bygningerne. Grøn for-

stået som at flere dele kan genbruges. Der er en lang række forskrifter på

hvordan behandlingen af materialer skal foretages så de kan genanvendes, men spørgsmålet er om ikke flere vinduer, døre, gulve kunne bruges igen. Der er flere firma-er der har specialiseret sig i at sælge gamle bygningsdele, men er der et større marked for en grøn nedrivning af bygninger, hvor de ressourcer (affald, stoffer og materialer) der er bundet i bygningerne i landdistrikterne skilles ad og benyttes på ny, med brug af den rette teknologi og lokal arbejdskraft til gavn for lokalområdet.

Spørgsmålene er mange og derfor er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), Miljøstyrelsen og KL gået sammen for at udvikle en businesscase for grøn

nedrivning i landdistrikterne. Med afsæt i en række analyser, kommunale erfaringer, erfaringer fra nedriverne, ideer fra ildsjæ-lene og workshops lokalt i to kommuner udarbejdes en drejebog for en grønnere nedrivningsproces. Processen skal foregå på 3 typer bygninger - tomme boliger, avls- og landbrugsbygninger og offentlige bygninger.

Hvorfor?Der er en lang række drivere for om en bygning bør nedrives. Det kan både være økonomiske, sociale, æstetiske og miljørela-terede drivere, der motiverer en nedrivning. F.eks. er de sociale drivere vigtige i debat-ten om udviklingen af landdistrikterne og for kommunerne også et spørgsmål om, hvilke typer huse borgerne tilbydes. Det kan nemt blive for usselt og de sociale konsekvenser store, hvis en børnefami-lie flytter ind i et hus, der er uegnet til menneskebolig.

Der er allerede brugt mange ressourcer på at bygge huse i Danmark, og det er der-for tesen, at en del af fremtidens ressourcer ligger i den eksisterende bygningsmasse, hvis vi forstår at udnytte potentialet. Hvis vi antager, at der i Danmark samlet er i omeg-nen af 40-50.000 bygninger, der potentielt kunne nedrives, vil der være en meget stor mængde af såkaldt bygge- og anlægsaffald, hvor der kan ske en ”råstofudvinding” som kan indgå i husholdningernes og virksom-hedernes forbrug og produktion, f.eks. til at renovere eller bygge nye bygninger.

Af | Nikolaj Sveistrup, Chefkonsulent, KL Teknik og Miljø

Med 400 millioner kroner ekstra fra Vækstplan DK er der er lagt op til tusindvis af nedrivninger af faldefærdige bygninger i de kommende år. Det skal nu undersøges, om man kan klare opgaven på en mere miljøvenlig måde, genanvende en større del af materialerne og skabe flere arbejdspladser.

Er der ressourcer i tomme bygninger?

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013BYG & BOlIG

OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bund- og bærelag. Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etable-rer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg.Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner.

Tjek vores referencerpå ok-as.dk

Kunstgræs-specialister

Spørgsmålet er i hvor høj grad, og i så fald hvordan, der kan tages hensyn til gen-anvendelse og miljø i de konkrete tilfælde, og hvad der kan tages med af erfaringer fremadrettet. Der vil ud fra erfaringerne kunne opstilles en værdikæde, hvorudfra der kan drages brugbare handlingsorienteret metodeudvikling og videndeling.

I den kommende nationale ressour-cestrategi forventes det, at et af de primære formål at sikre kvaliteten i genanvendelsen ved en øget indsats overfor de farlige stoffer i affaldet. Vi skal således forbedre karakte-ren af genanvendelsen og sikre at der ikke sker en spredning af de miljø- og sundheds-farlige stoffer til natur og miljø.

grøn nedrivning koster ekstraGanske logisk vil en mere nænsom nedriv-ning koste flere penge. Når materialer skal tages ud med håndkraft på en måde så de nemt kan genbruges, kræver det at nedriv-

ningsfirmaerne bruger flere timer. At lave en mere grøn nedrivning kan løses på mange måder, men skal nedriverne ud i to omgan-ge for først at tage det man kan genbruge, eller hvis et genbrugsfirma først skal ud og hente det, koster det ekstra timer både for nedriverne, men også for kommunen. Jo flere processer og udbud kommunen skal igennem, jo flere timer skal der bruges.

genbrug er guldDen grundlæggende tanke er at flere ma-terialer kan genbruges, og der er flere gode eksempler på, hvor og hvordan materialerne enten kan genbruges, som det det er, nem-lig døre og vinduer, men også hvor der sker en forarbejdning, så gulve kan bruges til spiseborde eller, planker til reoler og vinduer til skabe. Der ligger en del arbejde i at for-arbejde materialerne til nye produkter, men det kræver at nogle tager teten og få sat det i gang og i system.

Der er flere gode eksempler på, hvor og hvordan materialerne enten kan genbruges som det det er, nemlig døre og vinduer, men også hvor der sker en forarbejdning, så gulve kan bruges tilspiseborde eller, planker til reoler og vinduer til skabe

56


Soppende børn griner højlydt, mens deres forældre dovent soler sig på kanalens kan-ter. Vandet fra gårsdagens skybrud løber roligt gennem forsænkningen, giver genskin i solen og grobund for ny udsprungne blomster. En travl forretningsmand nyder en naturskøn pause i Københavns ellers travle Indre By, mens turisterne under cafépara-sollen ivrigt knipser løs med kameraet.

Kan dette billede mon være fremtiden dagen efter et skybrud – kan ambitiøs kli-masikring med mere grønt, glidende trafik og et æstetisk miljø kombineres? Kan klima-sikring medvirke til at løfte byområder og blive en integreret del af byplanlægningen?

Den globale opvarmning transforme-rer vores klima. Vil vi ændre os i takt med klimaet, må vi redefinere den måde vi lever

og omgås vand i vores byer. Skybrud, som det vi alle husker fra d. 2. juli 2011, medfører massive oversvømmelser og stor materiel skade. En følge som ikke længere kan ac-cepteres hverken kommunalt eller privat. Skybrudssikringen kan ikke ske alene ved udbygning af kloaknettet eller LAR-løsnin-ger – selvom begge dele kan være en del af løsningen – men hvordan løser vi så frem-tidens regn-problemer? Og er vandmæng-derne måske i virkeligheden et uudnyttet potentiale, der kan løfte byrummet?

oversvømmede kældre på sankt annæ PladsSankt Annæ Plads er et lavtliggende område i Indre By i København og har – som lig-nende områder landet over – været plaget

af store problemer med oversvømmede kældre under de seneste års kraftige regn. Kvæsthussel-skabet, Københavns Kommune og Hofor, så et potentiale i at revitalisere den lavtliggende plads i sammenhæng med de øvrige anlægspro-jekter i området.

Det er muligt at udnytte det lave dyb-depunkt til at skabe en afvanding fra de omkringliggende arealer, samtidig med, at man kan reformere byrummet i tråd med de politiske aspirationer. I Københavns Kom-mune har man allerede erfaret, at der er væ-sentlige samfundsøkonomiske fordele ved at give borgerne en sikring mod fremtidens skybrud. Men hvordan kan man helt kon-kret sikre mod de enorme vandmængder, når kloaknettet ikke kan følge med?

En effektiv vej ud af problemetRambøll har i samarbejde med Schønherr Arkitekter udarbejdet et dispositionsforslag til en transformation af Sankt Annæ Plads. Det væsentligste aspekt i ombygningen er etableringen af en såkaldt skybrudsvej: i dette tilfælde en forsænkning på ca. syv meters bredde mellem de allerede eksiste-rende trærækker på pladsen til at føre van-det. En skybrudsvej er den oplagte løsning på klimaproblematikker i byområderne og fungerer som afledning af vandmasserne til en robust recipient (f.eks. havn, sø el-ler havet). Skybrudsveje er dog et radikalt og omkostningsfuldt indgreb i byrummet og umiddelbart en stor mundfuld at sluge for byens beboere. Det er derfor essentielt at skybrudsvejen bidrager til byen på en mangfoldig måde.

Det planlagte underjordiske parkerings-anlæg under Kvæsthusmolen gør at den omkringliggende parkering fremadrettet kan reduceres. Blandt andet dette forhold åbnede for etableringen af en skybruds-vej på Sankt Annæ Plads. Den kommende

Skybrud - veje til fornyet bylivKan sikring mod skybrud kombineres med et æstetisk miljø? Sankt Annæ Plads i København er et eksempel.

Af | Christian Nyerup Nielsen, afdelingsleder, og Rune Lyster, civilingeniør, Rambøll.

KlIMA

Vandet fra Sankt Annæ Plads Øst, Kvæsthusgade og Toldbodgade ledes til forsænkning øst for Toldbodgade.

Deltagerne bliver med udvalgte teorier og metoder bedre til at varetage ledelsesfunktioner, kon-traktforhold og rådgivning.

Med et eksamensprojekt omsæt-tes den ny viden og færdighed til en handlingsplan i forhold til en selvvalgt og lokal problemstilling.

Kurser i efteråret 2013Afgangsprojekt – afrunding af et valgt forløb af diplomkurser.2 x 2 internatdage + projektarb.Kursusstart: 21. august

Opgavedeling – strategiske kontrakt- og samarbejdsformer.4 x 2 internatdageKursusstart: 5. september

Praktiske oplysningerFind kursusindhold, tilmeldings-frister og deltagerbetaling på www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom

Yderligere oplysninger hos studieleder Karsten Kring [email protected] 2345 6718

P A R K D I P L O M

Fleksibel efte

ruddannelse

til ledende m

edarbejdere

inden for v

ej, park, n

atur

skybrudsvej skal ikke blot fungere som afledning af skybrudsvand fra de nærme-ste 20 ha. opland, men det samlede system omkring skybrudsvejen skal også aflaste kloakkerne i forbindelse med dagligdags-regn. Dette sker ved at vandet opsamles og renses i et separat system og renses inden udledning til havnen. En del af regnvandet skal desuden anvendes til vanding af plad-sens træer og øvrige beplantning.

I forhold til den sjældnere og mere ekstreme regn fungerer skybrudsvejen som en direkte afleder af vandstrømmene fra det topografiske opland til havnen, hvor vandet ikke længere kan skade. Desuden skal nogle af de omkringliggende veje omprofileres så de også kan lede vand til skybrudsvejen på Sankt Annæ Plads ved ekstremregn uden at der sker skader af den grund.

For opdragsgiverne samt Rambøll og Schønherr er skybrudsvejen dog ikke blot et spørgsmål om afvanding. Vejen er i ligeså høj grad en mulighed for at få flere faggrup-per i spil, der tilsammen kan bidrage til at give regnvandet værdi, som en del af et re-kreativt rum. På denne måde arbejder f.eks. ingeniører, landskabsarkitekter, biologer og kommunikationsfolk tæt sammen for at skabe det mest helstøbte projekt.

Vand som et æstetisk element i byenRegnvandet behøver ikke være et problem som hurtigst muligt skal afledes uden at for-styrre borgerne. Det er tværtimod et oplagt element til en redefinering af byrummet. Vandet kan udnyttes således, at det medvir-ker til at skabe et bedre byrum, der lægger

op til social interaktion, æstetik, rekreation og områdeløft for den daglige bruger.

Andre problemer i byrummet kan også indtænkes i projekterne – f.eks. giver om-lægningen af Sankt Annæ Plads mulighed for at gennemtænke de nuværende trafikale forhold. I dispositionsforslaget lægges der op til en reduktion i både trafikmængden og hastigheden på pladsen, så biler og cykler blandes på to smalle kørespor. Denne løs-ning giver bedre plads til fodgængere langs facaderne og en udvidelse af det grønne midterareal. Samtidig kan der tages højde for miljømæssige aspekter, sådan at eksem-pelvis biodiversiteten forbedres.

Det er gennem en holistisk tilgang til projekter, at det er muligt at nedbryde traditionelle tværfaglige begrænsninger og skabe en merværdi ved skybrudsvejene. I sammensmeltning af dagligdags regn-vandshåndtering, byrumsfornyelse, vej- og miljømæssige forhold bliver ekstrem-vejrshåndteringen reduceret til at være blot en enkelt dimension af en kompleks løsningsmodel. En håndtering af skybrud-sproblemerne skal ikke blot stille de lokale borgere tilfredse – den skal tilgodese alle involverede parter: kommunens politikere, vejmyndighederne, forsyningsselskaberne og i sidste ende måske endda forsikrings-selskaberne. Dette må være visionen for dem, der skal skabe den moderne bæredyg-tige og klimatilpassede by.

Diagram over håndtering af skybrudsregn.

58


Langt størstedelen af de mange milliarder, som i løbet af de næste år skal investeres i klimatilpasning, skal bruges i byområder, og der er store muligheder i at koble de mange investeringer med udvik-ling af byrum, som giver plads til bevægelse, rekreation og natur. Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen sætter med projektet VANDPLUS fokus på, hvordan de mange klima-milliarder kan medvirke til at skabe bedre og mere aktive byrum ved at lave klimatilpasning med merværdi.

Fire VaNDPlus-projekterMidt i april blev fire projekter udvalgt til at tage del i VANDPLUS. De fire projekter er bl.a. udvalgt, fordi de tester merværdi-tankegan-gen i meget forskellige kontekster. I Viborg ligger projektområdet på kanten af byen ud mod Viborg Sø. Området, som både skal hånd-tere regnvand fra et nyt byudviklingsområde og rumme rensedam-me, skal være byens nye rekreative vandpark og styrke forbindelsen mellem den historiske by og søen. I Gladsaxe ligger projektområde i et stort idrætsområde, hvor sportshaller og idrætsbaner dagligt tiltrækker mange mennesker, men hvor den uorganiserede idræt og bevægelse ikke har de bedste betingelser. Det vil VANDPLUS-pro-

jektet rette op på. I Solrød skal et mindre overskudsareal omdannes til et kombineret regnvandsbassin og nyt shared space med haver, skate-område og klatrebane for bl.a. områdets beboere og gymna-sieelever. Endelig vil projektet på Frederiksberg vise, hvordan en traditionel bypark i tæt by kan bringes up to date som klimaeksperi-mentarium og tænkes sammen med boligsociale indsatser.

Koordinering – klimatilpasning og byrumDe fire projekter viser bredden i områdetypologier og dermed også bredden i muligheder for merværdi, som klimatilpasningsprojekter rummer. For at intentionerne om merværdi kan realiseres, kræver det samarbejde mellem forvaltninger i kommunerne og mellem kommunerne og forsyningsselskaberne. Det er afgørende, at for-syningsselskabernes investeringer i klimatilpasning koordineres og samtænkes med kommunernes investeringer i byrum. Lykkes det, kan man ofte få meget mere byrum – og en smukkere, grøn-nere, mere aktivitetsskabende og spændende by – for færre penge. Derudover er innovation og nytænkning nødvendigt. Dobbeltfunk-tioner, som dem man eksempelvis kender fra Rabalder Parken i Roskilde og Selsmosen i Høje-Taastrup, er ofte nye, så hvordan får vi de tekniske løsninger til at fungere samtidig med, at vi laver et godt byrum? Og hvordan organiseres driften, når et regnvands-bassin pludselig også skal fungerer som legeplads, skatepark eller byhaver?

Som fonde vil vi gerne understøtte den organisatoriske, tekniske og arkitektoniske innovation, som er nødvendig, for at vi i fremtiden kan se mange flere projekter, som håndterer regnvand eller stigende havvand og samtidig fungerer som fantastiske byrum for byens borgere.

Der er i vores øjne store perspektiver i den tankegang, som lig-ger bag VANDPLUS. Der skal de næste 10-20 år investeres mange offentlige milliarder i udvikling af bl.a. infrastruktur. Hver gang vi igangsætter disse store investeringer, bør vi overveje, om de kan kobles til udvikling af vores byer.

Udviklingen af de fire VANDPLUS-projekter kan følges på www.vandplus.dk. Den 5. september afholdes tillige en konference om emnet. Tilmelding på www.vandplus.dk.

VAnDPluS: Klimatilpasning med merværdiDet er afgørende, at forsyningsselskabers investeringer i klimatilpasning koordineres og samtænkes med kommunernes investeringer i byrum.

Af | Anne-Mette Gjeraa, projektleder, Realdania og Per Schulze, planchef, arkitekt m.a.a., Lokale og Anlægsfonden

KlIMA

I Selsmosen i Høje Tasstrup er stisystemer blevet til broer og græsplæ-ner til øer - et af de første klimatilpasningsprojekter i Danmark, som tænker i dobbeltfunktioner og merværdi. Foto: Rune johansen

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspert-indlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet CSR: 16.000 læserewww.csr.dk: 12.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 3.500 modtagere

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste profes-sionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution. Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og eks-pertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og kon-krete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læserewww.scm.dk: 10.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

For yderligere information kontakt:

Salgsdirektør, Ebbe Holm

Tlf. 3247 3108

mail: [email protected]

søg nye MeDARBeJDeReDeR hAR FingeRen på pulsen

erhvervsmedier der bringer vækst og værdiHorisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239CVR-nr 8775 1619

[email protected]

horisontgruppen

60


Der skal skaffes 1000 flere trafik- og anlægs-ingeniører inden for de næste ti år, hvor der er planlagt anlægsarbejde over hele landet for mindst 135 milliarder kroner, når man bl.a. regner Femernforbindelsen med. Der er dermed grundlag for mange opgaver og arbejdspladser, samtidigt med at mange trafik- og anlægsingeniører går på pension i disse år.

Trafik- og anlægsbranchen har derfor taget initiativ til samarbejdsprojektet Viada-nia for at få flere trafik- og anlægsingeniører uddannet. Projektlederen og parterne bag Viadania har lige nu stor fokus på etable-ring af praktikpladser. I forbindelse med opslåede trainee-job, er det blevet tydeligt, at mange unge er klar til deres første job. Derfor skal kommuner og virksomheder slå dørene op.

For få eksempler på praktik med succesKommunal Vejteknisk Forening har sat fokus på nogle af de unge, der HAR fået en praktikplads hos en arbejdsgiver i vejsektoren.

Men ud af16 nyuddannede ingeniører på Infrastruktur Design på Ingeniørhøjsko-len i Aarhus, som er uddannelsesretningen til trafik- og vejingeniør, har det været svært for årgang januar 2013. Foreløbigt har kun fem fået job, mens to-tre har valgt at læse yderligere et par år til civilingeniør, og resten er aktivt jobsøgende. Nogle af de job-søgende udnytter samtidigt tiden til at læse yderligere et halvt år til forretningsingeniør, men mange af dem spørger: Hvor er den vejsektor, der hunger efter arbejdskraft?

Derfor opfordrer KVF – Kommunal Vejteknisk Forening – kommuner og private virksomheder til at overveje, om de kan give plads til en ung. Sektoren har i frem-tiden hårdt brug for alle de nye trafik- og vejingeniører.

Af | Bente Rands Mortensen, medlem af Kommunal Vejteknisk Forenings bestyrelse, Synnøve Klitgaard, centerleder,ViaDania

Rekruttering til uddannelserne indenfor vejsektoren er en ting – fodfæste på arbejdsmarked for de nyuddannede er en anden, men bestemt lige så vigtig.

Bliv vejingeniør – og hvad så?

TRAFIK & VEjE

61


Efter endt uddannelse på Ingeniørhøjskolen i Aarhus stillede jeg mig selv det spørgsmål, hvor vil jeg gerne starte min karriere? Et meget svært spørgsmål eftersom forholdene på det danske arbejdsmarked er svære at forudsige. Men efter en vellykket samtale og efterfølgende ansættelse i Silkeborg Kom-mune havde jeg svaret. Min karriere starter i det offentlige. Her havde jeg forestillingen om, at jeg kom ind som helt grøn i faget og dermed ville gå en læringsperiode i møde. Men dette gjorde jeg kun til dels. Med baggrunden fra stu-dietiden kendte jeg til de faglige elementer, men jeg havde ikke noget kendskab til det kommunale regi. Men i det anlægsteam, jeg er kommet ind, i er alle nogenlunde lige, selvfølgelig med de erfarne ingeniører som trækkræften. Den første tid bød på flere ting,

jeg har eksempelvis været med som følge på flere af de ting, man laver som anlægsingeniør ved Silkeborg Kommune. Man kan sige, jeg både har fået en blid start som medløber og deltager på møder, projekter og ekspropriatio-ner, men også at jeg bare er blevet kastet for løverne i form af ukendt land, der skulle læres og forstås.

Min arbejdsdagMin arbejdsdag går med flere ting. Jeg har stort set ikke to ens dage, men møder både internt og eksternt går igen ligesom kontakt med både interne og eksterne personer. Mine opgaver er projektledelse af byggemodninger/ anlægsopgaver, projektering af mindre anlæg, teknisk og faglig backup på borgerhenven-delser eller på spørgsmål fra vejmyndigheds-teamet. Jeg følger bl.a. de erfarne ingeniører

på store projekter i forbindelse med Silkeborg Motorvejen. Her sidder jeg med til møder, er i kontakt med rådgiver og hjælper til med projektledelsen. Derudover er jeg kommet i en gruppe, der planlægger og styrer byggemod-ningerne i Silkeborg Kommune. Her er jeg referent og mødeindkalder, styrer de visuelle fremvisninger for mødelederen m.m..

Hvad fremtiden byderHvad fremtiden byder på er altid svær at svare på, men ud fra de første 100 dage kan jeg se, at jeg går en meget varierende og spændende tid i møde. Der er i øjeblikke mange projekter i Silkeborg Kommune, alle med forskellige niveauer og omfang. Jeg tror, jeg vil blive udfordret og styrket i min faglighed.

100-dagen som ingeniør

TRAFIK & VEjE

Januar 2013 blev jeg færdiguddannet som bygningsingeniør ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet efter at have skrevet mit afgangsprojekt om en ny lufthavn i Lissabon. Det banede vejen for en samtale og senere ansættelse hos Rambøll Danmark A/S i af-delingen for Aviation and Airports. Her blev jeg budt velkommen med et on-boarding program, der skal introducere mig til de forskellige værktøjer, der bruges internt i or-ganisationen og til de retningslinjer, der skal følges i forbindelse med interaktion udadtil. Mit on-boarding forløb opsummeres med må-nedlige feedback-samtaler og afsluttes inden for nærmeste fremtid, hvor jeg introduceres til min divisionsleder.

Min arbejdsdagUdover det formelle introduktionsforløb har jeg været så heldig at blive kastet ud i alver-dens forskellige opgaver fra første dag. Indtil videre har jeg været involveret i tilbudsgiv-ning, planlægning af rentabilitets-studier, mø-der med danske og udenlandske konsulenter og marketing af Rambølls lufthavnsrelaterede produkter. I dette brede spænd af opgaver får man trænet både sine tekniske og sine plan-lægningsmæssige evner.Kontorarbejde er dog ikke det eneste, jeg har været involveret i. Også tid i felten er en naturlig del af arbejdet som ingeniør inden for infrastruktur. Jeg har blandt andet været i Københavns Lufthavn, hvor Rambølls AirPave system er installeret. AirPave bruges til at analysere og vurdere belægningerne på lufthavnens lan-dingsbaner, standpladser, osv. Systemet udvikler vedligeholdelsespla-

ner, der i det lange løb giver besparel-ser for lufthavnsoperatøren og sikrer, at sikkerheden er i top. Grundet min interesse for luftfart har det været en kæmpe oplevelse for mig at komme helt tæt på arbejdet i Københavns Lufthavn og opleve det hele på ”den anden side” af hegnet.

FremtidenHvad mit job kommer til at byde på fremover bliver forhåbentlig et mix af de ting, jeg al-lerede har været involveret i krydret med nye udfordringer, f.eks. master planning. Derud-over har udlandet altid trukket i mig, og netop muligheden for at arbejde i en international kontekst har været medvirkende til, at jeg har valgt at gå infrastrukturvejen i mit studie og nu i mit arbejdsliv.

Min start som ingeniør

Af Henrik Mortensen,Ingeniør,Rambøll Danmark A/S

Efter en lang, hård og spændende periode med afgangsprojekt på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, kom en meget stille periode. Skiftet fra studieaktivitet til ledig var overraskende hård. Men langsomt begyndte jobmulighe-derne at vise sig. Skulle jeg være rådgiver, eller skulle jeg søge ind i entreprenørbran-chen? Jeg valgte at gøre begge dele og søgte bredt inden for infrastruktur-branchen. En af de første stillinger jeg søgte, kom jeg også til samtale på. Efter samtalen stod det mig mere klart, hvad jeg ønskede af jobbet, og hvad firmaet ønskede af mig. Disse to ting var ikke de samme. Efter et par måneders søgen fandt jeg en annonce fra firmaet Lemminkäinen, der primært producerer og udlægger asfalt. De

havde slået en stilling op som Salgsingeniør for asfalt, og da jeg allerede havde erfaring på området, fra min praktik hos Munck Asfalt, søgte jeg stillingen. Efter to samtaler fik jeg stillingen.Jeg glædede mig meget til at starte på arbejde. De første par dage gik med at lære huset at kende, hvem sidder hvor, og hvilken roller mine nye kolleager udfylder. Derefter præsentation og gennemgang af it-systemer og besøg hos de andre afdelinger i Jylland. Her hørte jeg om, hvordan de løste opgaverne, så jeg kunne suge viden til mig, og hånd-plukke de bedste modeller. Herefter begyndte jeg stille og roligt at lave tilbud og gå til licitationer med entrepriselederne. Her var det

lidt sjovt at løbe ind i sine tidligere kollegaer fra Munck, men som det blev sagt lidt i spøg: Man er fanget, når man synes, at duften af frisk asfalt om morgenen er god. Efterhånden begyndte jeg at stå mere på egne ben og besøge og rådgive kunder på egen hånd. Det mest spændende ved mit job er at regne de helt store opgaver og rådgive de små, så man kommer frem til den bedste løsning for pengene. Hvis jeg på noget tids-punkt har haft spørgsmål, har jeg altid kunnet henvende mig til mine kollegaer. Lige fra første dag hos Lemminkäinen har jeg glædet mig til at komme på arbejde. Alle har været flinke, og jeg er blevet taget godt imod alle steder.

Står nu mere på egne ben

Af Lars F. LaursenSalgsingeniørLemminkäinen A/S

Af Steffen Kay AndersenVejingeniørSilkeborg Kommune

62

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013nAVnE

Kalundborg Kommunes direktør for teknik-, udviklings- og kulturområdet, Claus Steen Madsen overtager direktørstilling i Frederikssund Kommune.

Her tiltræder han 1. august tiltræder som direktør for teknik, miljø og erhverv. Claus Steen Madsen har været direktør i Kalundborg Kommune siden 2009 og var tidligere udviklingschef samme sted fra 2006. Tidligere har han været vicekommunaldirektør i Bjergsted Kommune. Claus Steen Madsen er uddannet cand. scient adm,. fra RUC

Direktør claus steen Madsen skifter fra Kalundborg til Frederikssund Kommune

chef for fælles vejselskab fundet

52-årige Niels Christian Koefoed bliver den første chef for det fælles kommunale Nordsjællands Park og Vej. Han kommer fra en stilling som Park- og vejchef i Gentofte Kommune og har tidligere være chef for Forsvarskommandoens Optimerings-sektion samt det danske militære kontingent i Afghanistan.

Nordsjællands Park og Vej er en sammenlægning af Park- og Vej-områderne i Helsingør Kommune og i Fredensborg Kommune. Den fælles organisering af opgaver og mandskab på tværs af kommunegrænsen er allerede så småt i gang, og planen er, at det nye selskab skal være klar til start den 1. januar 2014.

Niels Christian Koefoed er uddannet inden for Forsvaret i både Danmark og USA og har senere taget uddannelser i strategi og ledelse på CBS. Han starter i sin nye stilling som chef for Nordsjællands Park og Vej den 1. august 2013.

Flemming Bach skifter fra thisted til Vesthimmer-land Kommune

Den 1. august tiltræder Flem-ming Bach som chef for Natur, Miljø og Byg i Vesthimmerland Kommune.

Han har de sidste seks år været natur og miljøchef i Thisted Kommune, og forud for det var han afdelingsleder i Mil-jøcenter Viborg igennem seks år. Flemming Bach er biolog, 57 år og har en lang karriere med jobs i primært private virksomheder.

Flemming Bach er desuden formand for KTC-underfaggrup-pen Natur i faggruppen for Natur og overfladevand.

ole stilling ny cEo i iFHP

Ole Stilling er fra 1. juni 2013 ansat som ny CEO i den internationale organisation IFHP.

Ole Stilling kommer fra en stilling som Senior Market Director hos COWI og afløser CEO Derek Martin.

IFHP står for International Federation of Housing and Planning og er en international organisation med fokus på byudvikling og -planlægning. Over 60 lande bruger IFHP som fælles platform for videnudveksling og netværk – heriblandt flere danske kommuner. IFHP har hovedkontor i Haag i Holland og dertil kontor i København.

Med Ole Stillings ansættelse er Danmark godt repræsenteret i IFHP– organisationens formand er nemlig Flemming Borreskov, administrerende direktør i Realdania.

63

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

64




FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/S • GIS Danmark A/ST. 57860400 • E. [email protected] applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

®

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

65



KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

PLANLÆGNING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.Mød os på alectia.com

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

66




LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

FokdalSpringvand

®

67



VANDFORSYNING



Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR


Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

sorteret Magasinpost sMP iD: 42393

VandindVinding Her?

www.niras.dk/BEST

BEST FRA NIRAS SIKRER LET OG PRÆCIS BEREGNING AF VANDINDVINDINGERS PÅVIRKNING PÅ NATUR OG VANDLØB• Altid opdateret og akkumuleret påvirkningsbillede• Alle arbejder med samme data i samme model – på tværs af faggrænser• Adgang til nyeste borings-, natur- og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS• Gør grundvandsmodeller til en levende del af sagsbehandlingen.

210x240_Teknik_Miljø_WAEN_06_07_2013_X.indd 1 03-06-2013 14:35:02

Documents

Teknik & Miljø Juni/Juli 2013