Teknik & Miljø September 2013

1

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#09 september 2013

planlægning:

Bevar industrihavnens ånd

Trafik og Veje:

Gyllevogne skåner kommunale veje

VirksomhedsserVice:

Ranglister over erhvervsklima vildleder

alliancer & samspil:

Det kommunale selvstyre under pres

esbjerg havn tordner frem med kommunen som medspiller

råstoffer kalder på samarbejde

esbjerg – Årsmødeby 2013

Man behøver ikke at stå til søs ...

... for at komme på gyngende grund

Klimaudfordringerne handler også om grundvand. Når det stiger, mister vejene holdbarhed og bære evne. Vi tror på, at løsningen er at skabe overblik over risiko-områderne allerede i dag.

Se værktøjerne på spatialsuite.dk

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

40722 KTC_ann_teknikmiljø 210x282_veje.indd 1 11/06/13 14.33

fokus på esbjerg

KTC Årsmødeby 2013

3

18 Landsbyer engagerer sig i egen udvikling

Masser af gode ideer, styrker og men-neskelige ressourcer er kommet i spil i et samarbejde mellem lokalråd og Esbjerg Kommune om de små lands-byers udvikling.

20 Nationalpark født af kommunal velvilje

Nationalpark Vadehavet blev indviet i 2010 takket være vadehavskommu-nernes aktive indsats. Kommunerne samarbejder nu om forvaltningen af det særlige naturområde.

.

16 Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn

Med nye oliefund i Nordsøen og flere offshore-vindmølleparker får Danmarks største heliport endnu mere travlt. Esbjerg Kommune støt-ter serviceringen af private firmaer i lufthavnen.

KTC Årsmøde & Esbjerg

TEMA

12 Folk og Biogas: Få inspiration til vellykket borgerinddragelseEn digital manual i kunsten at involvere borgere og skabe folkeligt ejerskab til større projekter som biogas er nu klar på nettet. Bag manualen står Samsø Energiakademi og bl.a. Skive, Lemvig og Samsø kommuner.

8 Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt?Nærdemokrati og lokal beslutningskompetence er under pres i disse år, men der er behov for en politisk vurdering af konsekvenserne, inden det lokale selvstyre forkastes, skriver KTCs næstformand, Christian Bjerg om valget af KTC Årsmødets tema: Samspil og alliancer.

10 Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdetDer bliver brug for velafbalancerede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser inden for råstofgravning. Ellers er der risiko for at obstruere hinandens afgørelser, mener KTC.

14 Går det godt for havnen, går det godt for byen!

Esbjerg Havn har succes, men væksten er ikke kommet af sig selv. Den er bl.a. et resultat af en klar holdning til havnens rolle og en målrettet erhvervspolitik. Og et godt samspil mellem byråd og virksomheder.

Fokus på Esbjerg – Årsmødeby 2013

Indhold sEpTEMBER 2013

8 lokale kompetencer – hvorfor er det vigtigt?

16 offshore giver travlhed i esbjerg lufthavn

leder 6 Nok at tage fat på for KTC

alliancer og samspil 8 Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt? 10 Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet 11 KTC og KL kritiserer byggestatistik 12 Folk og biogas: Få inspiration til vellykket borgerinddragelse

esbjerg 14 Går det godt for havnen, går det godt for byen! 16 Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn 18 Landsbyer engagerer sig i egen udvikling 20 Nationalpark født af kommunal velvilje

erhVerVsserVice 22 Kommunerne i gabestokken 24 Brugerundersøgelser giver forskellige svar 25 Odense er i øjenhøjde med erhvervsliv 26 Task force giver bedre service til Koldings virksomheder

ledelse 28 Boganmeldelse: LEGO, leg og ledelse 29 Medarbejdere sætter ord på visionen 30 Mere indflydelse til medarbejdere styrker konkurrenceevne

naTur & miljø 33 Nordtyske erfaringer med restaurering af vandløb 34 Kvalitetsstempel til nye miljøteknologier 35 Tilsyn handler om dialog

Trafik & Veje 36 Debat: Kørsel med gyllevogne – et godt tilbud til kommunens veje! 38 Center uden vægge – et samarbejde mellem fire kommuner 40 Esbjerg baner vejen for effektiv trafik 42 Flere særtransporter stiller krav til vejnettet 43 Debat: Fællesstier på gale veje

byg & bolig 45 Syddanske kommuner får baghjul af ejendomsmæglere 46 IKT-bekendtgørelser kan give store offentlige besparelser

planlægning 48 Bevar industrihavnens ånd i nye tider 51 Nytænkt planmodel giver overblik – og resultater 52 Danmarks længste gågade forandrer sig 54 Gammel domkirke får ny plads

korT nyT 56 Kort nyt 57 Ny film skal lette handel med det offentlige

klima 58 ”Bliv din egen energivejleder” på aftenskole

forsyning 60 Ny trappemodel gavner virksomheder med stort vandforbrug

kTc 62 Navne

54 ribe får sin domkirke-plads tilbage

grundvandsområdet myldrer med forkortelser

BnBo, osd, nfI – få tjek på dem alle

CoWI har styr på alle værktøjerne og bistår med små og store opgaver i kommunerne. for eksempel indvindingstilladelser, BnBo-beregninger og risiko vurderinger, vandplaner, oversvømmelser, modeller og redegørelser om osd.

vi sætter det gode samarbejde højt og vil gerne lytte til jeres egne erfar-inger og prioriteringer.

ring og få en snak, eller kig selv på www.cowi.dk/vandressourcer parallelvej 2

2800 kongens lyngby

56 40 00 00

[email protected]

adresse

tlf.

maIl

Dette nummer af TEKNIK & MILJØ udkommer samtidig med KTCs årsmøde, og denne leder handler derfor om nogle af KTCs mærkesager.

KTC har medlemmer fra alle landets kommuner. Vi har derfor styrke til at gå i dialog med styrelser, politikere og erhvervsorga-nisationer. Aldrig har kommunerne haft så mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og aldrig har vi kunnet udføre vort arbejde så flot og koordineret som i disse år.

Vi blev evalueret med succes, og ”krigsomkostningen” med råstof-området til regionerne må vi leve med. Næste store evaluerings-runde er Vandsektorloven. Der er behov for en grundlæggende ændring af loven, der tydeliggør kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar, og som fastholder vandselskaberne på at være rene driftsselskaber, og intet andet.

Centralisering er det store mantra hos centraladministrationen i disse år, og hver gang vi får overbevist politikere om, at centralisering ikke harmonerer med effektivisering, så dukker samme forslag op i ny forklædning. Det gælder ikke mindst på byggesagsområdet, hvor gen-tagne centraliseringsforslag – sekunderet af erhvervsorganisationer - benyttes til at lægge pres på kommunerne for mere ensartede gebyrer og sagsbehandlingstider uden skelnen til, at det vil koste dyrt i god lokal dialog om konkrete løsninger. KTC mener, at kommunerne skal blive bedre til at koordinere krav, sagsbehandlingstider og gebyrer i forhold til ikke mindst erhvervs-virksomheder. Der er i dag alt for store - og ubegrundede - forskelle mellem kommunerne.

KTC har i årets løb haft en tæt dialog med Naturstyrelsen om de statslige vandplaner. Processen kuldsejlede, og kommunerne står nu med usikkerheden om opgaven. Derfor må 2. generation gribes helt anderledes an, og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger bl.a. indbygges, hvilket KTC støtter fuldt ud.

På vejområdet er den største bekymring økonomien. Med ændringer af lov om offentlige veje og privatvejsloven er der risiko for en alvorlig trussel mod den kommunale økonomi, som KTC kæmper for at forhindre.

På affaldsområdet har KTC markeret stærke synspunkter mod regeringens overvejelser om at liberalisere behandlingen af husholdningsaffald. Kommunerne har opbygget en effektiv og velfungerende forbrændingssektor, der risikerer at blive underløbet. Der er investeret mange midler, og det kan man ikke bare feje til side med en rapport fra Finansministeriet.

KTC ønsker at være en stærk og troværdig stemme i debatten om teknik- og miljøområdets fremtid, men naturligvis uden at blande os i de konkrete politiske drøftelser.

Vi får nok at se til de kommende år!

Nok at tage fat på for KTC

IssN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

fagbladeT Teknik & miljøpapirfabrikken 36A, 8600 silkeborg

redakTionRedaktørLilli Marie NielsenT. 2555 [email protected]

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen [email protected]

layouTFiona E. Bruce / fabrik8.dk

TrykKLs Grafisk Hus A/s

annoncerLars MadsenT. 2555 [email protected]

udgiVerkommunalteknisk chefforening, kTcpapirfabrikken 36A,8600 silkeborgT. 7228 2804

Også medlemsblad for Kommunale park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

abonnemenTKommunalteknisk Chefforeningpapirfabrikken 36A, 8600 silkeborgT. 7228 2804 / [email protected]

AbonnementsprisKr. 725,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 105,- + momsinklusive forsendelse

oplagKontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012

synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Torben NøhrFormand for KTC, teknik- og miljødirektør i Køge Kommune

Fo

to: F

red

erik

Jim

enez

byer med plads til vand er det korte svarSpørgsmålet er, hvordan vi undgår oversvømmelser og skader på veje og bygninger og i stedet udnytter regnvandet som et aktiv for vores miljø og byer? I samarbejde med vores kunder og partnere gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og samfund.

www.ramboll.dk

210x282_Byer med plads til vand_Teknik & Miljø.indd 1 4/15/2013 3:07:23 PM

8

Teknik & Miljø / September 2013TEMA: ALLIANCER OG sAMspIL

Grundlæggende ideer som nærdemokrati og lokal beslutningskom-petence er under pres. Vi er udsat for en centraliseringsbølge, hvor kommunale ydelser benchmarkes, og der opstilles nationale normer for kvalitet og pris på næsten alle serviceområder.

De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne og DIs årlige kåring af Danmarks mest erhvervsvenlige kommune er eksempler på tendensen. Selv regeringen har i sin vækststrategi tidligere på året udråbt kommunal selvbestemmelse til en barriere for vækst- lige som centraliseringsforslag kaldes vækstskabere.

Men der er behov for en politisk vurdering af konsekvenserne, inden det lokale selvstyre forkastes. Det er en grundlæggende del af vores demokratiske model, at opgaverne løses tæt på borgerne og virksomhederne, og at det lokale byråd fastlæger serviceniveauet i dialog med lokale borgeres ønsker, interesser og muligheder.

Det er i byråd og kommunalbestyrelser at visioner, mål og rammer for kommunens udvikling fastlægges. Og det sker i en tæt dialog med borgerne, som inddrages, når beslutningerne berører deres egn, lokalområde eller vej. Der afholdes et betydeligt antal

Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt?Kommunerne er udfordret på det kommunale selvstyre i disse år, men det er en grundlæggende del af vores demokrati, at vi løser opgaverne tæt på borgerne og virksomhederne. Derfor er alliancer og samspil emnet for KTCs årsmøde 2013.

Af | Christian Bjerg, næstformand for KTC

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre om-givelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulig-hederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med?

www.orbicon.dk/klimatilpasning

” Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

Teknik & Miljø / September 2013TEMA: ALLIANCER OG sAMspIL

lokalplan- og landzonehøringer, og der holdes masser af borgermø-der. Den lokale dialog med politikerne trives imellem byrådsmøder-ne, i Brugsen og den lokale borgerforening, skønt det er blevet lidt længere mellem politik-snakkene over køledisken i de større kom-muner. Men i stedet udfolder det lokale sig på Facebook og andre digitale mødesteder. Det arbejder vi med i Aalborg, hvor vi blandt andet har fået helt nye yngre grupper af borgere til at interessere sig for lokal planlægning og byudvikling via Facebook.

Dermed udfolder demokratiet sig på en måde, hvor de lokale politikere også stilles til ansvar for deres beslutninger over for deres vælgere. Det er selve lokaldemokratiets kerne.

Bag politikerne findes en forvaltning med viden om lokale for-hold – muligheder, ønsker og begrænsninger – og den viden findes tæt på borgerne med en detaljeringsgrad, som ikke kan opnås på andre forvaltningsniveauer. Kendskabet til de lokale forhold er af stor betydning for at udvikle kommunen i overensstemmelse med politikernes og borgernes ønsker, behov og prioriteringer. Det er kernen i lokaldemokratiet, at afvejning af forskellige muligheder og forskellige interesser sker tæt på borgerne.

Planlægningsfunktioner og myndighedsfunktioner hænger tæt sammen i kommunen. Når byrådet har lagt kursen, sker realiserin-gen af politikernes visioner, mål og planer blandt andet gennem myndighedsbehandling af byggesager, vejsager, miljøsager, med

videre. Forvaltningen sikrer, at udviklingen lokalt foregår i overens-stemmelse med de lagte planer.

Som eksempel kan nævnes, at byggesagsbehandling i dag er langt mere end byggetilladelse. Fokus i byggesager er i dag i højere grad blevet en samlet indgang til myndighedsbehandling. Det handler meget mere om, at byggesagen er i overensstemmelse med de lokale planforhold, friarealer, parkering, naboforhold og arkitek-tur end på de tekniske elementer, der før den seneste lovrevision var formålet med byggesagsbehandlingen. Det er ikke kommunens ansvar, at de statiske beregninger er i orden – det er bygherrens. Men det er kommunens ansvar, at lokale planforhold og naboforhold overholdes.

KTC mener ikke, modellen er uden fejl og mangler. Der er rum for lokal nytænkning. Den lokale dialog må hele

tiden udvikles. Kommunerne må åbne endnu mere for tæt samarbejde med

borgere, virksomheder og andre lokale interessenter og udvikle de områder, der skaber værdi for lokale borgere, virksomheder og interesser.

10

Teknik & Miljø / September 2013Tema: alliancer & SamSpil

KTC har i evalueringen af kommunalrefor-men argumenteret markant for, at opgaven med at meddele tilladelser til råstofgrav-ning forblev kommunal, men sådan blev det ikke. Et stort flertal i Folketinget beslut-tede nemlig den 22. juni, at opgaven skal overgå fra kommunerne til regionerne. For at gennemføre beslutningen og opfylde det politiske mål stiller det nye krav til den måde, de to myndigheder samarbejder på. Kommunerne ønsker, at opgavefordelingen bliver så hensigtsmæssig som muligt, når de endelige ”kompetencestreger” skal slås mellem myndighederne.

Det politiske mål med aftalen er, at virksomhederne fremover kun skal kontakte én myndighed, at der bliver en klar an-svarsfordeling på området, og at det vil øge kvaliteten, ensartetheden og smidigheden i sagsbehandlingen. Det er gode mål, som lyder meget rigtige, men hvordan bliver det til virkelighed?

høring er ikke nokKommunerne har stadig myndighedsopga-ven på en lang række af de afgørelser, som skal indgå i en tilladelse til råstofgravning. Der er pres på det åbne land, og derfor er det ikke nok, at regionerne bare sender ansøgningerne om råstofgravning i høring i kommunerne med henblik på den kom-munale sagsbehandling. Der er behov for et

langt tættere samarbejde, for at regionerne kan fungere som erhvervets ene indgang. Vi skal sammen planlægge velafbalance-rede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser, alternativt kan man i værste tilfælde forestille sig, at region og kommune obstruerer hinandens afgørel-ser, og det kan ingen være interesseret i. De hensyn om benyttelse og beskyttelse af det åbne land, som man fra kommunal side er sat i verden til at varetage, er regio-nerne nødt til at lade indgå som en del af råstofsagsbehandlingen.

kommuner har lokalkendskabKommunerne har allerede kontakten til lokalområdet. Et godt lokalkendskab er en forudsætning for at finde de rigtige løsning-er, som kan fungere for netop det aktuelle lokalområde, og som hænger godt sam-men med den øvrige kommunale planlæg-ning. Sammenhængen til den kommunale planlægning og til den række af natur- og miljøopgaver, kommunerne løser, gør også, at KTC mener, at efterbehandlingsplaner skal godkendes af kommunerne. Retable-ringsplanerne regulerer jo netop indretning og funktion af området efter gravningen er ophørt, og hvor kommunen alene er myndighed.

I en del råstofsager er virksomhederne på kollisionskurs med naboer og omkring-

boende, hvilket medfører klager, som skal håndteres. Det kræver, at regionen priori-terer at være til stede i lokalområdet. Også her vil et styrket formaliseret samarbejde med kommunen kunne være en hjælp.

Vigtigt personalehensynEn af opgaverne i Folketinget i den kom-mende folketingssamling er, at der skal indgås en politisk aftale om råstofområdet og fremsættes et ændringsforslag til råstof-loven. Det skal ske hurtigt, så opgavejuste-ringen kan gennemføres senest den 1. juli 2014. Der ligger derfor en vigtig opgave hos såvel regioner som kommuner i at sikre en god overgang til den nye situation. Her er personalehensynet meget vigtigt. Regler om virksomhedsoverdragelse skal selvføl-gelig overholdes, og afklaringen for den en-kelte medarbejder skal ske i et tæt samråd, ud fra de ønsker vedkommende har i forhold til sin fremtidige arbejdsplads. Hvordan det så i praksis kan hænge sammen med de ressourcer, den enkelte kommune er tildelt råstofområdet, må der findes en løsning på. I kommunerne er det også vigtigt, at sagsbehandlingen ikke nedprioriteres, nu opgaven alligevel glider kommunerne af hænde. Det kan hverken kommuner eller råstofindvinderne være tjent med.

Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdetKommuner og regioner må sammen planlægge velafbalancerede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser. Ellers er der risiko for at obstruere hinandens afgørelser.

Af | Knud Søndergaard, medlem af KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand og kontorchef i Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune.

11


-Energistyrelsens statistik viser alt for lange sagsbehandlings-tider i forhold til virkeligheden, og en enkelt sag, der trækker ud, kan forrykke hele gennemsnittet. Det er ikke rimeligt, siger KTC’s formand Torben Nøhr, der også er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune.

Det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) bliver hvert halve år opdateret på Energistyrelsens hjemmeside med nye tal over, hvor lang tid kommunerne i gennemsnit er om at behandle byggesager, og hvor høje gebyrer de tager. Statistikken giver bygherrer, borgere og kommuner et overblik over, hvor det er billigst og hurtigst at bygge. Men i flere år har kommunerne kritiseret Energistyrelsen for, at statistikken er ude af trit med virkeligheden, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at en bygherre vælger en kommune fra.

Særligt rangeringen af sagsbehandlingstider har intet at gøre med de faktiske forhold i kommunerne. Det væsentligste problem er, at statistikken bygger på brutto- og ikke nettosagsbehandlings-tider, hvilket betyder, at kommunerne kommer til at fremstå som langsomme, hvis en byggesag eksempelvis må vente længe på godkendelse fra fredningsnævnet eller på en landzonetilladelse, eller hvis ansøgeren mangler at indberette alle nødvendige bilag.

urimelig benchmarkingIfølge Torben Nøhr er det urimeligt, at kommunerne bliver ben-chmarket på baggrund af ansøgerens eller andre myndigheders tidsforbrug.

- At det kan tage lang tid at fremskaffe materiale fra ansøger og andre myndigheder har jo intet at gøre med, hvor lang tid kommu-nerne selv bruger på at give en byggetilladelse, siger Torben Nøhr. Statistikken bliver brugt – og misbrugt – af organisationer og pres-sen til at drive hetz mod kommuner, der på papiret ser ud til at have en lang sagsbehandlingstid.

Energistyrelsen er ikke blind for problematikken, og udtaler til DK-Teknik, at statistikken vil blive mere retvisende, hvis kommu-nerne udfylder flere data i BBR-registret end de i dag blot to obliga-toriske felter om byggesagstider.

Det løsning, tror KTC dog ikke på kan afhjælpe det grundlæg-gende problem, at Energistyrelsen forsøger at lave statistik på 98 kommuners 98 forskellige måder at indberette data på. Desuden udgør sagsbehandlingstiderne kun et ud af flere problemer i stati-stikken. Blandt andet er styrelsens opgørelse over kommunernes byggegebyrer heller ikke retvisende, da kommunerne opgør gebyrer forskelligt.

nyt digitalt værktøj på vejKTC ser frem til, at det nye digitale værktøj til byggeansøgning, som hedder Miljø og Byg, bliver lanceret af Kombit i foråret 2014. Det nye værktøj giver ansøgere besked straks, hvis der mangler oplysninger, før en sagsbehandling kan gå i gang og betyder, at der slet ikke kan fremsendes en byggeansøgning, hvis alle oplysninger ikke foreligger. Desuden vil den digitale byggeansøgning betyde en mere ensartet sagsbehandling, der også giver mulighed for at vise sagbehandlingstider på reelle sager i den enkelte kommune.

Ifølge KL har 96 kommuner meldt sig til det nye værktøj, og de sidste to ventes også at komme med, inden lanceringen finder sted.

KTC kritiserer byggestatistik

Energistyrelsens statistik over kommunernes byggesagsbehandlingstid er ude af trit med virkeligheden. Nyt digitalt værktøj kan blive løsningen.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

12


Projektet har været længe undervejs. Planen for vindmøllerne eller biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kom-munen har informeret og taget højde for alle mulige detaljer om projektet. Borgerne skulle være taget i ed. Alligevel møder planerne massiv modstand allerede ved det første borgermøde. Folk er sure eller endnu værre, de vender projektet ryggen – og så er der pludselig lang vej hjem. Projektet bliver nødt til at omformuleres radikalt eller i vær-ste fald skrinlægges.

Historien er ikke enestående. Problemstillin-gen går igen og igen. Historier som denne kunne dog måske undgås, hvis projektet fra starten havde gennemtænkt hele proces-sen og udviklet en målrettet strategi for at involvere befolkning og samtidigt skabe folkeligt ejerskab.

Det er netop udgangspunktet for en erfaringsmanual, Folk & Biogas, som Samsø Energiakademi har lanceret i samarbejde med en række kommuner og institutioner i Danmark, Norge og Sverige.

Den digitale manual er et af de centrale resultater i Interreg projektet Implement, der forsøger at sætte biogas på agendaen i

et samspil mellem kommuner, forskning og erhvervsliv – på tværs af grænserne i Skan-dinavien. Fra Danmark deltager yderligere Skive, Samsø og Lemvig kommuner samt det danske firma Inbiom, der tidligere har udarbejdet en Teknisk Kogebog for Biogas.

Manualen, der henvender sig til såvel beslutningstagere, teknikere og græsrødder, tager afsæt i kunsten at involvere borgerne på den rigtige måde. Det handler om adfærd og strategier samt at undersøge barrierer og potentialer – frem for at opsamle tekniske landvindinger.

historien om samsøErfaringerne fra Samsø, der i mere end 15 år aktivt har arbejdet med borgerinddragelse i bestræbelserne på at gennemføre en række energi-miljøprojekter, er centrale i opbyg-ningen og videreudviklingen af manualen.

Historien om Samsø startede i halvfem-serne, da øen blev udpeget som Danmarks vedvarende energi-ø og på ti år skulle gen-nemføre opgaven med at gøre ø-samfundet 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi. En historie om halmfyrede varme-værker, vindmøller og solenergi. Men i lige så høj grad om menneskene og processerne

- og om hvad der skal til for at få folk i fæl-lesskab til at tage ejerskab.

Hvert år besøger tusinder af fagfolk, em-bedsmænd, politikere og meningsdannere fra hele verden Samsø. De kommer for at høre og opleve historien om, hvordan et lille øsamfund på kort tid har lagt sin energi-forsyning radikalt om. Og hvordan det hele kunne lade sig gøre?

Læren fra Samsø er mangeartet. Mange af anbefalingerne er simple og letforståelige baseret på medmenneskelig respekt og sund fornuft. Centralt står dog, at succesen afhænger af grundigt forarbejde og lokalt kendskab. Og der er ingen vej uden om!

Det kræver det lange træk at skabe udvikling og inddrage lokalbefolkningen i projekter. Forandringer og ejerskaber kom-mer ikke af sig selv. De skal styres og koor-dineres, og processer tager tid – og kræver masser af møder og arbejdsgrupper.

om erfaringsmanualenFolk og Biogas skal først og fremmest give inspiration til en god proces, hvor lokalsam-fund inddrages fra starten. Det kan være med til at aflive myter, og til at borgerne forstår projektet og processerne bedre –

Folk og Biogas:

Få inspiration til vellykket borgerinddragelseEn digital manuel i kunsten at involvere borgere og skabe folkeligt ejerskab til større projekter som biogas er nu klar på nettet. Bag manualen står Samsø Energiakademi og bl.a. Skive, Lemvig og Samsø kommuner.

Af | Peter Christensen, projektkoordinator, Samsø Energiakademi

13


fakTa om folk og biogas

se manualen på www.peopleandbiogas.com

En engelsk version af people & Biogas vil blive lanceret i efteråret

Yderligere information om Implement findes på projektets hjemmeside: www.implement.nu

For yderligere information om de igang-værende aktiviteter på samsø, klik ind på Energiakademiets hjemmeside www.energiakademiet.dk

Billedet til højre: God og aktiv borger-inddragelse kan bidrage til en vellyk-ket projektgennemførelse. Her borgere samlet til borgermøde i Randers.

og dermed være med til at mindske lokal modstand.

Manualen er opdelt i tematiske områder og indeholder en lang række anbefalinger til de enkelte skridt i hele processen, således at borgerne inddrages optimalt i alle projek-tets faser, lige fra de spæde projektideer.

Som et supplement til procesbeskrivel-sen samler erfaringsmanualen de væsent-lige erfaringer i en form for idekatalog. Formålet med kataloget er at give overblik, gode råd samt inspiration til at gå i gang med projekter, hvor borgere og andre inte-ressenter aktivt bliver inddraget.

den gode historieFor at promovere miljø- og klimaprojekter er det vigtigt, at lokalbefolkningen kan identifi-cere sig med planerne. I den forbindelse kan gode historier være et vigtigt instrument til at give billeder på erfaringer og visioner.

Historier og læring fra lignende situatio-ner og problemstillinger kan være med til at give inspiration og ideer til at komme videre i processerne.

En god historie behøver dog ikke nødvendigvis at være en succeshisto-rie. Oftest lærer man mere af sine fejl

end af succeser, der er forløbet uden problemer.

borgerindflydelse i praksisUd over historien fra Samsø har Folk og Bio-gas samlet en række gode historier, der hver især har sin vinkel eller læring.

En af historierne stammer fra Randers og handler om kommunens genvordigheder med at finde en egent placering til et kom-mende biogasanlæg. Især efter at borgerne blev involveret i kommunens planer. Kom-munen havde ellers været meget omhygge-lig med at gøre tingene efter bogen.

Inden de indkaldte til borgermøde havde de afholdt formøder og inviteret by-rådet på besøg hos Thorsø Biogas. På bag-grund af en gennemgående screening i hele kommunen blev tre forslag til lokaliteter til biogasanlæg offentliggjort i pressen.

Borgermødet blev imidlertid stærkt præget af, at omkring en tredjedel af de 50 fremmødte kom fra en landsby, hvor man ved debattens start afleverede 402 under-skrifter mod, at biogasanlægget skulle ligge nær deres landsby.

På mødet deltog derudover repræsen-tanter fra et konkurrerende biogasanlæg fra

nabokommunen, der ikke lagde skjul på, at biogasanlæg lugter – og vil lugte. Argumen-ter som landsbybeboerne kunne bruge.

Der blev på mødet lagt op til grup-pearbejde om biogas ved bordene, og i den efterfølgende debat var de fremmødte politikere ’på tilbagetog’ over frustrerede borgere, der ikke ville have biogasanlæg i deres baghave. Den politiske virkelighed var på spil – en stor bunke underskrifter gjorde indtryk kort før et byrådsvalg – og forvalt-ningens grundige arbejde blev ikke bakket op politisk.

Der blev peget på en ny lokalitet fra forsamlingen, og politikerne lovede at un-dersøge sagen.

Stemningen på det næste borgermøde var lig det første. En lokal beboerforening frygtede for lugtgenerne, og forvaltningen var under kraftig beskydning fra frustrerede borgere.

Politikerne bakkede imidlertid deres forvaltning kraftigt op på mødet, og det vi-ste sig, at placeringsforslaget til sidst kunne accepteres.

Og historien om biogas i Randers fort-sætter….. på hjemmesiden og i virkelighe-dens verden.

fokus på esbjerg KTC Årsmødeby 2013

14

Teknik & Miljø / September 2013TEMA: ÅRsMØDEBY EsBjERG

I september åbner Esbjerg byporten for deltagerne i KTCs årsmøde 2013. Temaet for årsmødet er alliancer og samspil på teknik- og miljøområdet. Med det afsæt har vi taget en snak med Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, der har haft borgmesterkæden på i 20 år.

lugten af fisk er forduftetDet med alliancer og samspil er ikke noget nyt ude vest på i Danmarks 5. største by, hvor den store nabo mod vest er Nordsøen med alt, hvad det indebærer på godt og ondt. Man holder sammen og arbejder sam-men. Måske har det været en livsforudsæt-ning for at få national opmærksomhed, når der er langt til København.

Målt i kilometer er der blot 300 til rigets hovedstad, mentalt kan afstanden nok ikke måles så enkelt. Fordommene lugter vel stadig lidt af fisk og havneknejper med udsigt til tæsk, hvis man kommer øst for Lil-lebælt. Men det er historie fra engang, hvor der var over 600 fiskekuttere i Esbjerg. I dag er der få tilbage, og man er tilfreds med det, man har fået i stedet: En succesfuld havn med national betydning. Der lyder ingen klager over manglende opmærksomhed fra København.

Esbjerg Havn er kommunens vigtigste aktiv og et godt eksempel på samspil og allian-cer. Offshore-industrien, der baserer sig på olie, gas og – i stigende omfang – vindmøl-ler, skaber alene 10.000 job på havnen og i tilknyttede virksomheder. Så det er indly-sende, at havnen er vigtig for Esbjerg.

- Går det godt for havnen, går det også godt for byen, lyder det da også fra borgme-ster Johnny Søtrup, der fortæller, at havnen for nyligt har indviet 650.000 m2 nyt hav-neareal og over en periode har investeret 1 mia. kr. i havnen.

- En del af succesen bag havnen, som Esbjerg Kommune erhvervede fra staten i år 2000, er, at vi har en bestyrelse med flertal af erhvervsfolk. Vel har vi store kommu-nale interesser i havnen, og vi er da også repræsenteret, men kommunen er jo ikke sat i verden for at drive en havn, lyder det fra borgmesteren.

Erhvervsperspektivet er helt klart og en-tydigt. Men det er også afgørende, at der er en god dialog både i bestyrelsen og på det admi-nistrative plan mellem havn og forvaltning.

En anden forudsætning for succes er, at havnen ikke skal kæmpe med andre an-vendelser – byen får ikke lov til at invadere havnen med boliger.

Går det godt for havnen, går det godt for byen!

Olie, gas og vindmøller er udgangspunkt for den succes, Esbjerg Havn oplever. Men den er ikke kommet af sig selv. Udvidelser, investeringer og 10.000 job er resultat af en klar holdning til havnens rolle og en målrettet erhvervspolitik. Og ikke mindst et godt samspil mellem byråd og virksomheder.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

Esbjergs borgmester johnny søtrup.

15

Teknik & Miljø / September 2013TEMA: ÅRsMØDEBY EsBjERG

-Vi vil ikke risikere at sætte arbejdsplad-ser over styr ved at gøre det til en tivoli-havn. Esbjerg Havn er en erhvervs-havn, lyder den klare melding fra borgmesteren.

samarbejde i bymidteforumOgså på andre områder har Esbjerg Kom-mune fokus på samarbejde.

-Vi har nu etableret bymidtefora i Ribe, Esbjerg og Bramming. Traditionen stammer fra det gamle Esbjerg Kommune og inde-bærer et forum, hvor dialog om byudvikling finder sted. I bymidteforum deltager vi fra Esbjerg Kommune sammen med forretnin-ger, virksomheder og private, og det er et godt og konkret udgangspunkt for at udvik-le vores byer, fortæller Johnny Søtrup. De tre bymidtefora har en fælles styregruppe, hvor der sidder både politikere, embedsmænd og erhvervsfolk.

Bymidteforum i Esbjerg by har været involveret i ideudvikling af en lang række pro-jekter over årene som f.eks. renovering af Ting- og Arresthuset, helhedsorienteret byfornyelse og friarealforbedringer i flere gader.

-Lys-sætning har været et helt specielt indsatsområde, som er symbolsk for at samar-bejdet fører til noget meget konkret og synligt, lyder det fra Johnny Søtrup, der også fortæller, at mange af projekterne i bymidten samfinan-sieres mellem offentlige og private aktører.

Teknik fylder på ønskesedlenDet er ikke kun de større byer i Esbjerg Kommune, der har fornøjelse af kommunens indstilling til dialog og inddragelse. Kom-munens 20 lokalråd har hvert forår et møde med Økonomiudvalget, som bruger seks-syv dage på møder om ønsker og forslag.

-Jeg synes, at tidsforbruget er et meget godt billede på, at vi tager dialogen med lo-kalrådene – og demokratiet - alvorligt. Vi må konstatere, at teknik-området står højt på øn-skesedlen, når vi kommer rundt i kommunen. Trafiksikkerhed, kantsten og cykelstier fylder på dagsordnen. Et år talte vi ønsker til cykel-stier for en halv mia. kroner til sammen, så det er selvfølgelig ikke muligt at imødekom-me alle ønsker hvert år, siger Johnny Søtrup. I forbindelse med den endelige vurdering af forslag fra lokalrådene, kommer fagudvalget – typisk teknik- og miljøudvalget – også på besøg i området og vurderer de foreslåede projekter.

samarbejde med frivilligeJohnny Søtrup anerkender, at frivillige har stor betydning i en stor by som Esbjerg.

- Vi har et hus, som hedder Vindrosen, der benyttes af over 100 frivillige forenin-ger. Kommunen støtter faciliteterne, og de frivillige løser vigtige opgaver, som det kommunale net ikke er finmasket nok til at samle op. Mange opgaver ville simpelthen ikke kunne løses uden de frivillige, siger Johnny Søtrup. Han peger også på, at byen er heldig at have lokale fonde, som velvilligt bidrager til mange projekter i byen. Eksem-pler på projekter, som har fået væsentlig støtte fra fonde, er ”Den gamle kirkegård” i bymidten og Hjerting Strandpark, som vandt Landskabsprisen 2012, og som var omtalt i august i Teknik & Miljø.

Taskforce og hurtig serviceEn vigtig dimension på samspil er hånd-tering af myndighedssager. Esbjerg var i 2012 nr. 7 på DIs liste over erhvervsklima

i kommuner og ligger højst placeret af de fem største kommuner. Den placering beror ifølge Johnny Søtrup på en meget bevidst indstilling til servicering af virksomheder, der vil bygge eller bygge ud i kommunen.

-Til servicering af større virksomheder har vi etableret en taskforce med relevante nøglechefer, der så at sige bærer sagerne igennem systemet og sikrer hurtig hånd-tering. Tilsvarende har vi for de mindre virksomheder en såkaldt virksomheds-lods, der hjælper dem med deres sager, lyder det fra Johnny Søtrup, der også fremhæver, at kommunen i foråret har ansat en bosæt-ningsmedarbejder, der skal gøre det nemt at slå sig ned i kommunen. Også en funktion, der støtter virksomhedernes rekruttering af medarbejdere.

pas på vejkapitalenOgså i byrådet er der samspil. Kommunen har mellemformstyre, hvor posterne er for-delt mellem de politiske partier og med en borgmester, der har siddet på posten i 20 år, er der en form for konsensus og arbejdsro. Johnny Søtrup peger alligevel på et par temaer, som bliver vigtige i den kommende periode.

-Vejområdet har altid været et nemt sted at spare, men vi skal passe på ikke at udhule vejkapitalen for meget, vores veje må ikke slides unødigt hårdt. Det skal på dagsordenen, Dertil har vi et projekt med bærerdygtige energilandsbyer, hvor vi i samarbejde med landsbyerne bl.a. laver energihandlingsplaner, fortæller han.

”esbjerg havn er kommunens vigtigste aktiv og et godt eksempel på samspil og alliancer.”

Foto: Torben Meyer

16

Teknik & Miljø / September 2013

Flere gange i timen lander eller starter en helikopter i Esbjerg Lufthavn, og når der er rigtig meget tryk på, holder syv helikoptere i venteposition på lufthavnens forplads, inden de flyver ud på landingsbanen og sætter kurs mod Vesterhavet. Lufthavnen kører i højt gear, og sådan har det været siden 1980erne, hvor der for alvor kom gang i oliefelterne i Nordsøen.

- 98 procent af al flyvning fra Esbjerg Lufthavn er i dag direkte knyttet til offshore branchen og især transport af personale til

og fra boreriggen i Nordsøen. Den positive udvikling stopper ikke her. Vi ser meget optimistisk på fremtiden, for der er fundet adskillige nye oliefelter i Nordsøen, samti-dig med at der skal opføres en række nye vindmølleparker derude, så vi får endnu mere travlt, siger Anette Bendixen, der er viceluftshavnschef i Esbjerg Lufthavn.

Lufthavnen kører med en fast tidsplan, såkaldte timeslots, hvor hvert helikopter-firma har et tidsvindue på 15 minutter til at lette eller lande. Flere dage om ugen, er

der så travlt, at helikopterne letter og lander med 13 minutters interval fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 20 om aftenen. Allerede nu er der dage, hvor det er svært at afvikle alle start og landinger med dette interval, så lufthavnen er i fuld gang med at kigge på, hvordan man kan øge effektiviteten med tidsintervaller på ti minutter, uden at det går ud over sikkerheden.

- Vi er allerede nu meget presset, så vi arbejder målrettet på at kunne indføre 10 minutters timeslots, for at blive endnu mere

Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn

Danmarks største heliport, Esbjerg Lufthavn, får i de kommende år endnu mere at se til. Med nye oliefund i Nordsøen og flere offshore-vindmølleparker bliver der brug for masser af helikopterflyvninger. Esbjerg Kommune støtter serviceringen af private firmaer i lufthavnen.

Af | Thomas Reil, kommunikationschef, Esbjerg Kommune

TEMA: ÅRsMØDEBY EsBjERG


17


effektiv. Faktisk justerer og opgraderer vi konstant lufthavnens kapacitet. Når vi har flere afgange, kræver det jo også et mere effektivt sikkerhedstjek, så vi kan få flere folk igennem, og selv vores parkeringsplads påvirkes af den positive udvikling. Vi bliver snart nødt til at udvide parkeringspladsen, for at imødekomme den stigende trafik. Faktisk har vi indenfor de seneste tre år op-graderet med en syv-otte mand for at kunne følge med, forklarer Anette Bendixen.

kommunale kroner til dragthusSom trafikalt knudepunkt for offshore branchen er indretningen af lufthavnen anderledes end andre lufthavne. Et godt eksempel er det 500 m2 store dragthus med sikkerhedsdragter, som bruges i forbindelse med helikopterflyvning til olie- og gasfel-terne i Nordsøen. Dragten bevirker, at man kan holde sig flydende og varm i tilfælde af nødlanding på havet.

Sikkerhedsdragterne klargøres i huset, hvor lufthavnspersonel vasker, tester og ef-terser dem inden brug. En service, som virk-somhederne køber af lufthavnen. Dragthu-set blev opført i 2009 og blev finansieret af Esbjerg Kommune.

– Vi så en god mulighed for at sikre, at private virksomheder, som benytter luft-havnen fortsat kunne få en vigtig service. Esbjerg Kommune har stor interesse i, at lufthavnen kan skabe indtjening samtidig med at servicere den unikke erhvervsklyn-ge, som er etableret omkring energi i Es-

bjerg. På samme tid beskæftiges personalet fra Brandtjenesten og Sikkerhedsafdelingen med udlevering og modtagelse af dragterne i ventetiden, mens de er på vagt, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø.

faste ruter til stavanger og aberdeenDet er ikke kun helikoptere, der er i fast rutefart mellem Nordsøen og Esbjerg. Fra lufthaven er der også daglige afgange til skotske Aberdeen og norske Stavanger.

- Vi har faste rutefly til både Stavanger og Aberdeen. Det er begge store energi-by-er som Esbjerg, og det er selvfølgelig også grunden til, at vi er direkte forbundet. Der bliver fløjet masser af personale frem og til-bage mellem byerne, og det er folk med alle mulige uddannelser og forskellige nationali-teter, siger Anette Bendixen.

Fra Esbjerg Lufthavn er der således dagligt en morgen og en aftenafgang til Stavanger. Til Aberdeen flyves der kun en gang om dagen.

- Det er faktisk ikke kun offshore folk, vi flyver til Aberdeen. Der er også en hel del, som tager til Skotland for at gå på jagt eller spille golf på de flotte golfpladser, de har derover, siger Anette Bendixen.

direkte ved motorvejenDa lufthavnen blev indviet den 4. april 1971, havde SAS indenrigsruter til København, og Tjæreborg fløj masser af danskere på char-terferie fra Esbjerg Lufthavn. Det fortsatte helt frem til 1980erne, hvor helikopterflyv-

ningerne for offshorebranchen begyndte at tage over.

- Helikopterflyvingerne til borerig-gene er helt klart det, vi lever af i dag. Vi er også begyndt at satse på fragt af specielle dele, som offshoreindustrien har brug for. Vi kan ikke måle kræfter med Billund på charterområdet, til gengæld er vi Danmarks skrappeste lufthavn til helikopterflyvninger, og det er præcis den rolle, vi har tænkt os at udbygge de kommende år, siger Anette Bendixen, der håber, at det en dag vil lykkes at genetablere en fast indenrigsrute mellem Esbjerg og København.

Esbjerg Lufthavn ligger godt placeret klods op ad motorvejen og kun få kilometer fra Esbjerg Havn. Det tager kun 15 minutter at køre fra Esbjerg centrum til lufthavnen, så store danske offshorevirksomheder som Mærsk, DONG, Semco Maritime, Danbor, Hess og andre med hovedkontor på havnen har hurtig og nem adgang til lufthavnen.

Virksomhederne i Esbjerg beskæftiger størstedelen af danske medarbejdere i off-shorebranchen. Hele 8000 har job i Esbjerg ud af et samlet antal på 13.000 i Danmark.

- I sidste efterår fik vi etableret en ny motorvejsrampe, så man nu kan køre direkte fra Esbjerg Havn ud til lufthavnen via mo-torvejen. Tidligere kunne man kun benytte motorvejen fra lufthaven mod Kolding, men der er der heldigvis rettet bod på. Nu har vi en velfungere infrastruktur, som styrker Es-bjergs rolle som EnergiMetropol i Danmark, siger Anette Bendixen.

esbjerg lufthavn blev indviet 4. april 1971

lufthavnen har en landingsbane på 2600 meter

lufthavnens område dækker over 150 hektar

lufthavnen har i dag 68 ansatte

Billedet herover: personel, der fragtes til felterne i Nordsøen, bærer en særlig sikkerhedsdragt under helikopterflyvningen. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Billedet til venstre: Mere end 97% af alle starter og landinger i lufthavnen sker med helikopter. Foto: Esbjerg Lufthavn


18


Landsbyernes fy-siske udvikling er blevet drøftet på de årlige møder mellem Esbjerg Kommunes Økonomiudvalg og landsbyernes lokal-råd. Det har resulte-ret i et udviklings-samarbejde mellem

den enkelte landsbys lokalråd og kommunens planlæggere, der har udarbejdet 20 landsbyplaner for kommunens større landsbyer.

- Landsbyplanerne samler op på lokalrådenes ønsker, ideer og visioner for landsbyernes fysiske udvikling og hovedformålet har været at sætte fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder med respekt for og udgangspunkt i det omgivende landskab, landsbyernes kulturhistorie og deres særlige karaktertræk, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø.

Hensigten er at danne baggrund for den forsatte fysiske og æstetiske planlægning samt udvikling af landsbyerne som selv-stændigt levedygtigt samfund. Formålet er at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere og kommende tilflyttere. For de større og mere overordnede visioner er tanken, at disse skal indgå som konkrete forslag i kommunens langsigtede planlægning.

analyser og indsatserHver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens hi-storie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplan-bestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet, overord-net indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Lokalrådet har udpeget nogle indsatsområder, som nøjere og mere detaljeret beskrives og visualiseres sidst i planerne.

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklings-projekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Steen Gelsing har været projektleder for udarbejdelsen af landsbyplanerne og samarbejder nu med landsbyernes lokalråd om realiseringen af planernes mange udviklingsforslag.

- Det har været en stor oplevelse at opleve det engagement, der har været i hver landsby for at gå med ind i arbejdet og få sat ord og billeder på de mange idéer, som borgerne har. Det har også været interessant at se, hvor stor forskel der har været på de enkelte lands-byers karakter; alle har haft noget helt specielt, som de gerne ville fremhæve, siger Steen Gelsing.

ressourcer i landsbyerneLandsbyplanerne har fra begyndelsen skullet danne grundlag for, at lokalrådet og borgergruppen selv kan gå ud og søge penge til realiseringen af prioriterede projekter. Realiseringen af planernes projektforslag har således ikke bundet kommunale anlægskroner.

- Der gemmer sig nogle kolossale menneskelige ressourcer i landsbyerne, som samarbejdet omkring landsbyplanerne har fået frigivet. Det har været meget positivt at opleve den store vilje til i fællesskab straks at komme i gang med at få realiseret planernes mange idéer. Fra starten fik vi afstemt forventningerne om det videre realiseringsforløb. Alle landsbyer har derfor været indforstå-ede med, at deres byers videre udvikling lå i egne hænder. På intet tidspunkt har jeg oplevet, at der skulle bruges masser af tid på at diskutere, hvorvidt kommunen skulle finansiere de foreslåede nye tiltag. Landsbyerne har grebet idéerne og selv skaffet de nødven-dige økonomiske ressourcer, siger Steen Gelsing.

Det har dog efterfølgende vist sig, lokalrådene har svært ved at få fremstillet det ofte meget omfattende materiale, som er nødven-digt, når der skal søges om penge. Som en konsekvens heraf har Esbjerg kommune ansat en fundraiser.

Landsbyer engagerer sig i egen udvikling Masser af gode ideer, styrker og menneskelige ressourcer er kommet i spil i et samarbejde mellem lokalråd og Esbjerg Kommune om de små landsbyers udvikling. Styrker og særpræg er blevet synlige.

Af | Anne-Marie Bruhn, marketingmedarbejder, Esbjerg Kommune



19


Som et eksempel på et succesrigt projekt er landsbyplanen over Ve-ster Nebel - en mindre landsby med ca. 400 indbyggere. Her havde man et ønske om en rekreativ skov og park, vest og syd om byen på et kommunalt jordstykke, hvor man kan komme ud og motionere, gå en tur med hunden eller familien, og samtidig opleve naturen. Desuden vil det rekreative bånd kunne sammenbinde aktivitetstil-buddene ved skolen med Multihusets tilbud.

Lokalrådet og borgerne i Vester Nebel var drivkraften i projek-tet. Esbjerg Kommune stillede jorden til rådighed og klargjorde den til beplantning, mens lokalrådet skulle sørge for at skaffe planter og arbejdskraft. Lokalrådet havde deltaget i Danske Plantesko-lers konkurrence ”Grønne Pletter”, og efter en aktiv indsats vandt landsbyen al beplantningen til projektet. Desuden gav SydEnergi en check på kr. 120.750 som tak for lokalrådets arbejdsindsats i forbin-delse med salg af fiberbredbånd, og dermed var pengene til indkøb af udstyr hjemme.

Lokalrådet oplevede stor opbakning til projektet og 160 frivil-lige borgere samledes og tilplantede det rekreative skovbånd, som efterfølgende blev navngivet Multiparken. Aldrig tidligere har et projekt samlet så mange frivillige i byen, som samtidig hyggede sig med arbejdet.

– Der er ingen tvivl om, at alle gæsterne var imponerede over den gejst og arbejdsvilje, de fremmødte lagde for dagen, og de gør det gerne igen, siger Marianne Schmidt, som er medlem af Vester Nebel sogns Lokalråd og en af drivkræfterne bag realiseringen.

En drøm blev til virkelighed i Vester Nebel som følge af en landsbyplan, et lokalråd og ikke mindst frivillige aktive borgere. Re-sultatet er en smuk rekreativ skov og park til gavn og glæde for alle lokale borgere. Samtidig har det gjort landsbyen mere attraktiv og mon ikke også et bedre fællesskab og muligvis også mod på endnu et projekt.

Involveringen i projektet har givet indbyggerne i Vester Nebel mod på mere. Fotos: Kim Thorsen


20


I starten af årtusindeskiftet var Vadehavet ikke tænkt som nationalpark. I 2002 tog regeringen med sit udspil om naturens fremtid i Danmark initiativ til at igangsætte pilotprojekter for nationalparker. I planen var Vadehavet ikke nævnt som en af de seks mulige nationalpark-kandidater.

I årene 2003-2005 blev der med støtte fra Friluftsrådet gennemført i alt syv pi-lot- og tre undersøgelsesprojekter for at undersøge mulighederne for nationalparker i praksis. Her gjorde et samarbejde mellem

de daværende amter og kommunerne at Vadehavet blev inkluderet, og det medførte en fysisk afgrænsning af det, der skulle høre ind under nationalpark området.

VadehavssekretariatetEfter kommunalreformen dannede de fire vadehavskommuner et fælles Vadehavs-sekretariat. Mange af Vadehavssekretaria-tets ressourcer blev brugt på at arbejde for oprettelsen af nationalparken, og derudover er sekretariatet f.eks. involveret i det Trila-

terale Vadehavssamarbejde og Kulturregion Vadehavet.

Thomas Holst Christensen ledede Vadehavssekretariat i de første fire år og er efterfølgende ansat som sekretariatsleder for Nationalpark Vadehavet. Han giver bl.a. samarbejdet mellem kommunerne en stor del af æren for oprettelsen af nationalparken.

– Da forligspartierne vedtog nationalpark-loven i juni 2007 lavede de også en aftale om igangsættelse af etableringen af nationalpar-ker med udgangspunkt i Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjæl-land. For Vadehavets vedkommende gjorde miljøminister Connie Hedegaard det klart, at en evt. udpegning i vid udstrækning ville bero på, at Fanø, Varde, Esbjerg og Tønder kommuner kunne blive enige om en samlet indstilling, som bl.a. skulle omfatte marskare-aler. Det var givet, at Nationalpark Thy ville blive den første nye nationalpark, men det lå samtidig i kortene, at man fra forligspar-tiernes side ikke nødvendigvis ville pege på alle de resterende fire kandidatområder som nationalparker. En positiv vurdering af Va-dehavet ville bl.a. bero på, i hvilket omfang kommunerne var parate til at lade marsk-arealer på fastlandet indgå, forklarer Thomas Holst Christensen.

Denne udmelding ansporede den i for-vejen store samarbejdsvilje, og kommunerne enedes om, at de på baggrund af et fælles oplæg, hver især ville indstille arealer til en kommende nationalpark og lade disse indgå i et samlet svar til ministeren. Det gav pote, og kommunernes forslag til afgrænsning blev godkendt af forligspartierne med undtagelse af oplandet omkring Kongeåen, som forligs-

Nationalpark født af kommunal velviljeNationalpark Vadehavet blev indviet i 2010 takket være vadehavskommunernes aktive indsats. Kommunerne nedsatte et fælles vadehavssekretariat og samarbejder nu om forvaltningen af det særlige naturområde.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Formidling, naturbeskyttelse og turisme – alt sammen udspringer af Nationalpark Vadehavet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv



210x139_COK_sikkergrund.indd 1 02/09/13 13.40


Marbækområdet 12 km nordvest for Esbjerg grænser op til Vadehavet, Ho bugt og Varde å og er en del af Nationalpark Vadehavet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

partierne valgte at fjerne fra forslaget for at imødekomme en lokal lodsejerprotest.

Verdensarvslisten– Titlen som Nationalpark har været vigtig for området ikke blot i forhold til naturen, men også kulturelt, socialt og erhvervsmæs-sigt. Derfor støtter vi også miljøministerens initiativ om at få den danske del af Vadeha-vet optaget på UNESCOs liste over verdens-arv, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.

Varde og Fanø kommuner tilslutter sig erklæringen om områdets udpegning som et af i alt 188 verdensnaturarvsområder. Tønder Kommune ønsker også, at den danske del af Vadehavet bliver udpeget som verdensnatur-arv, men kun på et mindre areal, og derfor er kommunen ikke med i den fælles erklæring.

koordinering mellem kommunerDet kommunale Vadehavssekretariat er ikke ophørt med at fungere med oprettelsen af

nationalparken. Sekretariatets rolle er fortsat vigtig som en koordinerende og informati-onsbærende enhed mellem kommunerne. Vadehavssekretariatet er med til at fremme det tætte samarbejde mellem kommunerne om bl.a. nationalparken, verdensnaturarven og Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Også på andre fronter har kommunerne et stærkt samarbejde om udviklingen i Vadehavsregionen, som bl.a. omfatter Va-dehavets Formidlerforum og Kulturregion Vadehavet. Seneste skud på stammen er et turismesamarbejde mellem de fire Vade-havskommuner og Vejen Kommune om en fælles destination for Sydvestjylland.

Men også når det gælder forvaltningen af Nationalparkens absolut vigtigste aktiv, naturen, samarbejder kommunerne.

- Næsten hele Nationalpark Vadehavet ligger inden for områder, der er udpeget som Natura 2000-områder. Størstedelen af området er således omfattet af de interna-tionale naturbeskyttelsesbestemmelser, som

kræver samarbejde på tværs af kommune-grænser, fortæller miljøchef Søren Lunde.


22

Teknik & Miljø / September 2013ERHVERVssERVICE

Hvert år udgiver Dansk Industri en rangliste, Lokalt Erhvervsklima, der spejler, hvordan danske kommuner vurderes af virksomhe-derne på en række parametre. Men KTC mener, at Lokalt Erhvervsklima har fået for stor betydning.

- Serviceringen af virksomhederne skal selvfølgelig forbedres, men det er virkelig veltilrettelagt lobbyisme, når DI gennem-fører Lokalt Erhvervsklima. I kommunerne kæmper vi nu om at komme frem på rang-listen, der har fået stor politisk fokus. Flere

kommuner opretter erhvervsservicecentre, hvor erhvervsrådgivere skal hjælpe virksom-hederne med ansøgninger og tilladelser. Dette er rigtigt gode initiativer, men rang-listningen er efter min vurdering misvisen-de, siger KTCs formand Torben Nøhr.

Han peger blandt andet på, at nogle parametre som infrastruktur og demografi vægter i undersøgelsen. Parametre som kommunerne kun i begrænset omfang kan styre. Dermed har nogle kommuner ingen chance for topplacering på DIs rangliste, uanset hvad de gør.

- Ranglisten fungerer som en gabestok, og jeg synes, at det er tankevækkende, at kommunerne på grundlag af Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen i så høj grad kan sættes i bevægelse og i indbyrdes konkurrence. Målet i kommunerne må være at skabe mere vækst – ikke at ”stjæle” virk-somheder fra hinanden, som der er eksem-pler på i dag, siger Torben Nøhr.

enkeltsager forstyrrer billedetFaggruppeformand Ebbe Møller Olesen vurderer, at ranglister på så sammensatte udfordringer som kommunal sagsbehand-ling og administration kan være misvisende og kan betyde uheldig allokering af res-sourcer. Lokalt Erhvervsklima fra DI er blot ét eksempel.

- På landbrugsområdet har vi også oplevet, at gabestoksmodellen bliver brugt

Kommuner i gabestokkenAdministration af natur- og miljøsager har stor betydning for, hvordan erhvervsklimaet ”rates”. Men regler og ressourceallokering styres for ofte af enkeltsager og forsimplede sammenligninger af praksis i kommunerne. Sådan lyder budskabet fra KTC.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc. fagskribent

23

Teknik & Miljø / September 2013ERHVERVssERVICE

med succes. Miljøstyrelsens opgørelser over kommunernes sagsbehandling i forbin-delse med tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug giver anledning til mange drøftelser og også ressourcetildeling til netop landbrugsområdet, siger Ebbe Møller Olesen.

I mange kommuner løftes opgaven med miljøgodkendelser af husdyrbrug langt bedre og hurtigere, end det var tilfældet før strukturreformen, lyder vurderingen.

- På naturområdet er den måde, der er sat fokus på kommunernes opgaveløs-ning, meget mere traditionel – fristes man til at sige. Der er blandt andet af DN taget udgangspunkt i nogle få ”problemsager”. Resultatet var, at daværende miljøminister Troels Lund Poulsen satte et serviceeftersyn af kommunernes administration af natur-beskyttelseslovens §3-sager i gang i 2010. Baggrunden var en debat om §3-naturen og påstande om, at der ikke bliver pas-set tilstrækkeligt på naturområderne. Den konkrete årsag var en sag om oppløjning af heder, som blev politisk besluttet i den pågældende kommune, fortæller Flemming Lehbert Sørensen.

Ud af dette opstod argumentet om, at §3-områderne var for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem. Serviceeftersynet bestod blandt andet af en analyse af §3-registreringerne, en analyse af administrationspraksis og bedre

information til lodsejerne. Analysen viste, at kun en meget lille del af §3-arealer med beskyttet natur er gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter. Der var over-set natur og også nyudviklet natur. Det blev konkluderet, at der ikke var anledning til en ændret administrationspraksis.

- Undersøgelsen viste dengang, at ho-vedparten af dispensationerne virker natur-forbedrende, og at kommunerne i alt stiller de relevante vilkår i sagsbehandlingen, og at kommunerne måske er lidt lempeligere med hensyn til erstatningsbiotoper, vurde-rer Flemming Lehbert Sørensen.

kvalitetssikker sagsbehandlingDer er ikke meget nyt i, at kommunerne bliver vurderet på sagsbehandling, admi-nistrationer og handlinger. Og det ligger også Torben Nøhr på sinde, at debat, stil-lingtagen og vurderingerne af kommuner-nes sagsbehandling ikke skal udlægges som piveri.

- Konkurrence er sundt, og vi tåler selv-følgelig at blive sammenlignet, men ensidig sammenligning er ikke altid hensigtsmæs-sig for den overordnede administration og udvikling. Er det nødvendigvis det rigtige beslutningsgrundlag, når ikke-karakteristi-ske enkeltsager og forsimplede ranglister kommer til at styre de forskellige admini-strationsområder? spørger Torben Nøhr, der peger på, at inspiration og erfaringsud-

veksling og seriøs benchmarking mellem kommunerne er den rigtige drivkraft for udvikling.

- Virksomhederne er afhængige af afbalanceret og kvalitetssikker sagsbe-handling. Ellers kan det få meget uheldige konsekvenser.

Hvad er bedst for virksomhederne? Og i hvilket tidsperspektiv? Torben Nøhr peger på, at placering af virksomheder kræver individuelle og rettidige politiske beslutnin-ger om, hvornår en virksomhed skal flytte til et industriområde, hvor infrastrukturen er planlagt til formålet. Hvornår er udgif-ter med videre for store, og hvornår skal man flytte virksomheder – med risiko for, at de flytter til en anden kommune. Mange virksomheder har i gennem tiden brugt tid, penge og frustrationer på en forkert placering.

” konkurrence er sundt, og vi tåler selvfølgelig at blive sammenlignet, men ensidig sammenligning er ikke altid hensigtsmæssig for den overordnede administration og udvikling. er det nødvendigvis det rigtige beslutningsgrundlag, når ikke-karakteristiske enkeltsager og forsimplede ranglister kommer til at styre de forskellige administrationsområder?”

24


Goddag! Må jeg spørge dig, hvad du mener om kommu-nens sagsbehandling?

Sådan har det lydt med mel-lemrum hen over de sidste par år i Aarhus Kommune. Her har vi i forbindelse med kommunens kvalitetsle-delsessystem undersøgt tilfredsheden med miljøsags-behandling siden 2009. Undersøgelserne viser, at ni ud af ti adspurgte er tilfredse. Seks ud af ti er endda meget tilfredse. Når der spørges til, hvorfor de er tilfredse er

svaret helt klart: Kommunens medarbejdere er venlige og service-mindede, og de har en høj faglighed.

Det har vakt stor glæde hos de ansatte i kommunens afdeling for Virksomheder og Jord. Målingerne er et vigtigt input til at skabe forbedringer og et stort klap på skulderen til både medarbejdere og ledelse. Afdelingschef Anders Maltha Rasmussen, der har ansvaret for virksomhedsafdelingen, er særlig stolt:

- At vi scorer højt på faglighed og service er jeg rigtig glad for. Vi har jo netop arbejdet målrettet på at skabe et godt fagligt miljø og på at levere god service.

di’s undersøgelserGlæden har dog været noget mindre, når Dansk Industri (DI) præsenterer sin årlige erhvervsklimamåling. Her skal man nemlig langt ned på listen for at finde Aarhus. Nærmere bestemt plads nr. 56, når det gælder vurdering af servicen og det faglige niveau i miljøsagsbehandlingen.

Aarhus Kommune har derfor netop gennemført en opfølgende klimaundersøgelse blandt 500 erhvervsvirksomheder. Kommu-nen ville efterprøve DIs tal. Undersøgelsen viste samme resultat

som DI. Servicen og fagligheden i sagsbehandlingen vurderes middelmådigt.

Men kan brugerundersøgelser så overhovedet bruges, når for-skellige undersøgelser giver så forskellige svar? Det mener Anders Maltha Rasmussen godt de kan. I DIs klimamålinger spørges alle virksomheder. Mange har ikke haft kontakt med kommunen. Sam-tidig er undersøgelsen rettet mod ejerne af virksomhederne. Un-dersøgelserne i kvalitetsledelsessystemet gennemføres derimod på tilfældigt udvalgte virksomheder, som kommunen har haft kontakt til f.eks. ført tilsyn med.

Han forklarer det således: - Dansk Industri måler reelt set den forventede kvalitet eller vo-

res omdømme. Undersøgelserne i forbindelse med vores kvalitets-ledelse måler den oplevede kvalitet. Den store forskel i resultaterne fortæller os, at vi er langt bedre end vores omdømme.

statistik er som gadelygterStorm P sagde en gang, at statistik er som en gadelygte - ikke sær-ligt oplysende, men god at støtte sig til. Sandheden i dette udsagn har Virksomhedsafdelingen taget til sig i deres arbejde med kvali-tetsledelse. De er glade for at have flere forskellige undersøgelser.

Anders Maltha Rasmussen mener også, det giver politikerne en stor fordel. Det er med til at tegne et mere helt billede af samarbej-det med virksomhederne. Uden disse kunne de nemt komme til at træffe beslutninger om indsatsområder på et forkert grundlag. Afde-lingen står bare tilbage med én stor udfordring, som Anders Maltha Rasmussen udtrykker det:

- Undersøgelserne peger på, at vores største udfordring er vores omdømme. Det vil vi gerne arbejde med. Det vil være ærgerligt, hvis nogle virksomheder fravælger Aarhus pga. dårligt omdømme. For vi er jo faktisk meget bedre. Det fortæller vores virksomheder os!

Brugerundersøgelser giver forskellige svarVirksomheder er tilfredse med Aarhus Kommunens miljøsagsbehandling, når kommunen spørger. Men når Dansk Industri spørger, er de ikke særligt tilfredse. Det rejser principielle spørgsmål om brugerundersøgelser som redskab og som input til forbedring af kvalitet.

Af | Henrik Müller, kvalitetsansvarlig, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Dialog og klare aftaler om sags- forløb er nogle af nøgleordene bag god service i Aarhus Kommune

ERHVERVssERVICE

25


Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. I Odense Kommune imødekommer man erhvervslivets behov for en let indgang til det offentlige med Erhvervskontakten, en one-stop-shop, som har skabt stor tilfreds-hed blandt virksomhederne i lokalområdet. Hver sag får simpelthen en fast kontakt-person, som sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelin-ger. Erhvervskontakten har en Task Force tilknyttet på 25 nøglemedarbejdere fra både kommunale og statslige myndigheder, forsyningsselskaberne samt virksomheds-service. En sag kan derfor hurtigt screenes for, hvilke myndighedstilladelser der evt. er nødvendige.

danmarks bedste service- Overskriften for arbejdet her i Erhvervs-kontakten er, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. Vi fungerer som én samlet indgang, bindeled og samarbejds-partner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen, siger Mette Beck-Nielsen, kon-torchef i Erhvervskontakten og Byggesag i Odense Kommune.

- Vi har vendt den sædvanlige tankegang på hovedet og arbejdet os væk fra den klassiske myndighedskultur mod en samarbejdskultur med fokus på, at vi hjælper virksomheden med de projekter og udfordringer, de har – og at vi skal gøre det så nemt og enkelt for virksomhederne som muligt. Samarbejds-kultur betyder, at vi møder virksomhederne der, hvor de er. Det handler først og fremmest om hjælpsomhed og om at møde hinanden i øjenhøjde, siger Mette Beck-Nielsen.

servicemål er godt – servicetilgang er endnu bedre

Men kulturelle forandringer er ofte en kompleks proces, der tager tid. Det betyder opbrud i eksisterende arbejds- og sam-arbejdsformer og ikke mindst etablering af nye – så der skal arbejdes med adfærd og holdninger. Det har Erhvervskontakten gjort, bl.a. ved hjælp af LEAN-forløb, efter-uddannelse etc.

Mette Beck-Nielsen understreger, at ledelsen har fokus på, at medarbejderne be-væger sig væk fra autoritetsrollen over mod at etablere et mere ligeværdigt forhold, hvor man som sagsbehandler hjælper virksomhe-

derne med deres specifikke behov. Det be-tyder, at medarbejderne så vidt muligt skal opfylde ønsker og løse opståede problemer inden for gældende regler og rammer.

opskriften på glade virksomhederFlere tilfredshedsmålinger viser, at Odense klarer sig godt sammenlignet med andre større danske byer, når det handler om god servicering af virksomhederne. Således sagde ni ud ti virksomheder, at de var tilfredse med kommunens services ved seneste måling. Odense har også oplevet en markant forbedring i DI’s erhvervsklima-undersøgelse over de seneste år. Odenses koncept har inspireret mange andre kom-muner. Dansk Byggeri besluttede derfor i august 2012 at udarbejde manualen: Én indgang for erhvervslivet - opskriften på tilfredse virksomheder.

Odense er i øjenhøjde med erhvervslivErhvervskontakten i Odense er organiseret som en samlet enhed, hvor hver sag tildeles en fast kontaktperson. Resultatet er optimerede sagsforløb og øget tilfredshed med kommunens servicering af virksomheder.

Af | Rikke Roskjær, konsulent, Odense Kommune

”erhvervskontakten gør det, som man ikke forventer af kommuner. den er vedholdende, frisk og klarede vores tilladelser i en håndevending. Vi har i andre kommuner oplevet, at der har været en hulens reaktionstid. jeg kan godt se perspektivet i at udbrede erhvervskontaktens koncept, for virksomheder og kommuner har brug for hinanden.”Leif Larsen, Vicedirektør, FTZ i Odense

ERHVERVssERVICE

26


Gennem det seneste halve år har By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune i samarbejde med Business Kolding arbejdet intenst med at udvikle et nyt koncept for sagsbehandlingen af store erhvervssager. Grundstammen i konceptet er task forces, som sammensættes fra sag til sag afhængig af sagens kompleksitet, og hvilke myndigheder der skal inddrages. Når en virksomhed henven-der sig i forvaltningen, inviterer task force-teamet til et opstarts-møde for at afstemme forventninger og udstikke vejen for det videre forløb. By- og udviklingsdirektør Thomas Boe forklarer:

- Vi har selvfølgelig også tidligere koordineret de store sager internt. Det nye er, at vi i dag i højere grad er bevidste om at sætte virksomheden i centrum for en dialog, og at vi fra begyndelsen skræddersyr et forløb, som sikrer den bedst mulige service.

dialog og unikke løsningerEfter kommunesammenlægningerne i 2007 har kommuner i hele landet været bevidste om nødvendigheden af at koordinere erhvervssagerne internt. De nye, store kommuner har givet større forvaltninger og flere afdelinger, og dermed er faren for, at de store erhvervssager kan havne i et langt forløb, hvor de bliver sendt fra afdeling til afdeling, også større. Rigtig mange kommuner har arbejdet med en ’Én indgang’-tankegang, hvor det er underordnet, i hvilken afdeling en virksomhed henven-der sig, da sagen herefter bliver sendt videre internt til de relevante medarbejdere. Spørgsmålet er derfor, hvordan Kolding Kommunes nye erhvervskoncept adskiller sig fra andre kommuners sagsbehandling.

- Jeg kender selvfølgelig ikke andre kommuners sagsbehandling i detaljer, men der hvor jeg mener, at vi skiller os ud, er primært i forhold til, at en meget tæt dialog fortsætter, indtil vi er sikre på, at vi er i mål. Vi spørger både os selv og virksomheden, hvad der skal til for at skabe resultater. Vi er inspireret af kommunens nye vision ’Vi designer livet.’ Det betyder ikke, at vi ser hver eneste sag som en designproces, men vi er meget bevidste om, at store erhvervssager er komplekse og kræver unikke, skræddersyede løsninger, forklarer Thomas Boe.

’før og efter-oplevelse’Processen med at udvikle forvaltningens tilgang til erhvervssager er sat i gang i erkendelse af, at ikke alle virksomheder var tilfredse med sagsbehandlingen.

- Vi er gået fra at være utilfredse til at være meget tilfredse. Så kort og kontant sammenfatter direktør for Kolding-virksom-

heden Novadan, Per Dige Pedersen den kontakt, som han havde til kommunen før og efter udviklingen af kommunens nye task force erhvervskoncept. Per Dige Pedersen oplevede for et års tid siden i forbindelse med en miljøgodkendelse, at sagen mere eller mindre gik i hårdknude.

- Dengang koordinerede kommunen forløbet med mange involve-rede myndigheder, men jeg oplevede, at de sad med hver deres agenda og ikke var klædt på til at håndtere så kompliceret en sag, som vi kom med, fortæller Per Dige Pedersen. Hans virksomhed leverer rengørings- og hygiejneløsninger til offentlige og private virksomheder.

Til gengæld har han en verserende byggesag, hvor han i en helt anden grad har oplevet, at alle trækker i samme retning, at sags-behandlingstiden er væsentlig reduceret, og at det er lykkedes at komme i mål på trods af en stram tidsplan. For Per Dige Pedersen har det i høj grad været positivt, at kommunen denne gang er gået

Task force giver bedre service til Koldings virksomheder

By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune har udviklet en helt ny ramme for sagsbehandlingen af de store erhvervssager. Skræddersyede task forces tager imod virksomhederne fra starten og følger sagerne helt til dørs.

Af | Astrid Bakkegaard Cramer, kommunikationsmedarbejder, Kolding Kommune

ERHVERVssERVICE

27


ind i en tæt dialog og et tæt samarbejde i sagsbehandlingsforløbet med fokus på at komme hurtigt i mål.

forventningsafstemning er alfa og omegaDe ord glæder Thomas Boe, der fortæller, at dialog, service og løs-ningsorientering netop er nøgleord for de nye task forces.

- En del af udviklingsforløbet har bestået af brugerundersø-gelser og workshops. Både sammen med virksomhederne, vores samarbejdspartnere og internt i kommunen. Vi har nedsat en ar-bejdsgruppe til at kigge på vores procedurer, vores hjemmeside og på vores værktøjer, herunder digitalisering, hvor vi systematisk har gennemgået vores styrker og udfordringer. En vigtig erkendelse har været, at forventningsafstemning er afgørende for, at både virksom-heder og sagsbehandlere står tilbage med en positiv oplevelse, når sagen er lukket, lyder det fra Thomas Boe.

For Søren Madsen, direktør i klatreparken Funky Monkey Park og konsulent i World of Adventures, har By- og Udviklingsforvalt-

ningens nye koncept været afgørende for, at han i april kunne klippe snoren over til en klatrepark i Hylkedalen vest for Kolding. At det skulle lykkes, lå ikke i kortene for mindre end et år siden:

- Da jeg for over et år siden lancerede idéen om en klatrepark i Kolding, oplevede jeg politisk velvilje, men til gengæld en forvalt-ning, der ikke virkede helt gearet til at håndtere de mange udfor-dringer, som idéen gav, fortæller Søren Madsen. Efter det første kuldsejlede forløb var Søren Madsen igen til møde med Kolding Kommune, og denne gang var der sammensat et team, der så mulig-heder i stedet for forhindringer.

- Vi holdt et opstartsmøde, og det var en helt anden oplevelse, jeg fik med hjem denne gang. Alle bidrog positivt til en god proces, og vejen fremad blev tydeligt udstukket, så alle havde samme for-ståelse for de behov og udfordringer, der var. Jeg oplevede ganske enkelt en meget klar forbedring i forhold til det første forløb, og nu synes jeg, at vi er landet et godt sted. Der har stadig været udfor-dringer, der har været vanskelige, men det vil der altid være i denne type sager. Derfor var det netop også vigtigt, at kommunen kom med en ærlig erkendelse af, at sagen var kompliceret, så vi kunne få en åben dialog omkring det, mener Søren Madsen.

udviklingsarbejdet stopper ikkeI By- og Udviklingsforvaltningen bliver der fortsat arbejdet videre med det nye erhvervskoncept, fortæller Thomas Boe.

- Sagsbehandlingen af de store erhvervssager kan aldrig blive en hyldevare, vi hiver ned i standardstørrelser. Vi vil derfor også fremover bruge en del kræfter på at spørge virksomhederne, hvor de mener, vi kan blive bedre, så vi hele tiden bliver udfordret, udvikler os, øver os og bliver bedre.

I by- og udviklingsdirektørens kalender er der derfor rigtig mange virksomhedsbesøg i den kommende tid, som blandt andet vil blive brugt til erfaringsindsamling og inspiration.

Direktør per Dige pedersen, Novadan, midt på byggepladsen, der snart skal fungere som lagerhal.

Direktør søren Madsen kunne i april åbne sin anden klatrepark, Funky Monkey park, i Hylkedalen Vest for Kolding.

By- og udviklingsdirektør Thomas Boe vil gerne udfordres på forvaltningens procedurer. Uden en vis risikovillighed sker der ingen udvikling og Thomas Boe er ikke bange for den vandgang, som det kan give.

ERHVERVssERVICE

28


Som barn voksede jeg op med LEGO, byggede huse, biler og fantasifigurer og brugte bagsiden af min fars store tegnebræt til ingeniørtegninger. Her fik jeg lov til at tegne veje. Jeg var arkitekt, ingeniør, bygherre, håndværker, barn, voksen og meget, meget mere. Fantasien havde ingen grænser. Det var i første omgang grunden til, at jeg købte bogen om ”Miraklet i LEGO” skrevet af Børsens journa-listiske chefredaktør Niels Lunde, Politikens Forlag.

Med LEGO-klodsen som omdrejningspunkt handler bogen om mere end en virksomhed, der producerer legetøj til børn – og voksne legebørn - den handler i høj grad om, hvor vigtigt det er at have fokus på ledelse og kerneopgaven i en stor virksomhed, og ikke mindst, at få defineret: Hvad er kerneopgaven?

Bogen beskriver tilblivelsen af en topchef. Fra nyansat i LEGO til en af Danmarks i dag mest anerkendte topchefer.

beskriver svære valgMed afsæt i beslutninger og valg i den øverste ledelse og bestyrelse for LEGO beskrives virksomhedens udvikling og valg gennem mere end 30 år, på godt og ondt. Den beskriver vigtigheden af de rette kompetencer, beslutninger og ikke mindst af, at den øverste ledelse lægger den rette strategi og får det til at give mening.

Gennem LEGOs historie belyser bogen, hvor vigtigt det er, at have øje for alle dele af en virksomhed, at have forskellige kompe-tencer, lytte til kritik og have fokus på kommunikation og formidling på alle plan.

Selv med de rette kompetencer i virksomheden skal en topchef huske at søge råd udefra, alene kan chefen stå uden klare mål og retning. Og uden mål og retning - ingen vej.

Det er vigtigt at udvikle nye talenter, at kunne holde på viden og vigtige kompetencer, kunne tiltrække ny medarbejdere, ledere

og chefer med ny viden til virksomheden, at have en strategi, med handling. En ledelsesmæssig beslutning om ny strategi ændrer ikke kursen for virksomheden. Forandringer sker langsomt, gennem indsigt og forståelse for virksomhed, ledelse og udvikling. Bogen be-skriver konsekvenserne af rationelle beslutninger, samt manglende øje for produktion og kunder. Beslutninger på øverste ledelsesni-veau har konsekvenser og er svære at føre ud i livet. Men fejl kan også give læring og udvikling.

ligheder med det offentligeBogen belyser fint dilemmaet mellem ledelsesmæssig teori og prak-sis, og hvor svært det er at vide, om chefen træffer de rette beslut-ninger og vælger den rette vej. Den beskriver vigtigheden af kultur-forandring i en familieejet virksomhed, men kunne lige så godt have taget afsæt i en offentlig virksomhed.

Som LEGO står det offentlige, og teknik- og miljøområdet, over for store udfordringer med fortsatte besparelser, effektiviseringer, forandringer, manglende kompetencer og større ledelsesspænd. Hvordan skal vi lave en strategi for en fortsat sund offentlig sektor i dagens Danmark i en finansiel krisetid? Som Niels Lunde skriver – vi skal stille de rigtige spørgsmål, hvis vi vil den rigtige vej.

Som jeg skrev i indledningen har LEGO-klodsen betydet meget for mig i min barndom, men efter at have læst bogen om miraklet i LEGO vil jeg sige, at LEGO som virksomhed og historien om dens ledelse og chefer er langt mere underholdende og inspirerende.

Den er værd at læse.

Boganmeldelse:

LEGO, leg og ledelse”Miraklet i LEGO” er en læseværdig bog, der også kan inspirere ledere i teknik- og miljøforvaltninger, der står over for store, strategiske udfordringer.

Af | Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation samt centerchef for Center for Teknik & Miljø, Faxe Kommune.

LEDELsE

Det grønne strategipas er et arbejdsredskab frem for et hyldedokument, og alle medarbejdere har fået et. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv


29


I 2011 satte Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune gang i en omfatten-de visions- og strategiproces. Chefgruppen ønskede at styrke den strategiske ledelse, og samtidig havde medarbejderne udtrykt ønske om bl.a. klare mål.

Fra starten var det klart, at arbejdet med den strategiske ledelse skulle løftes af lederne, og at medarbejderne skulle involveres. Den invitation takkede medarbejderne ikke blot ja til, de engagerede sig helhjertet i processen.

Det blev startskuddet på en proces, hvor der ikke blot blev formuleret en overordnet vision for hele forvaltningen, men også sat strategi på dagsordenen helt ned på kontorniveau.

Medarbejderinvolveringen kan næstformand for forvaltnings- MED Johnny Møller Jensen nikke genkendende til.

- Vi blev inddraget i processen tidligt og er blevet hørt i forhold til visionen og strategien. Det er meget nemmere at bakke op om noget, man selv har været med til at sætte ord på. Jeg tror også, at det giver medarbejderne en bedre forståelse af, hvor vi nu er på vej hen, siger Johnny Møller Jensen.

Vision 2016I første omgang formulerede chefgruppen og ForvaltningsMED en overordnet vision. Den vision blev præsenteret for Forvaltnings- og LokalMED på et to-dages seminar i slutningen af november 2011. Seminaret førte til justeringer af visionen og udarbejdelse af afdelingsvisioner.

- Visionsprocessen sluttede med en ny vision, som lyder: Vi gør det nemt, hurtigt og professionelt med respekt for helheden. Den blev suppleret af tilhørende afdelingsvisioner, som har mange fælles

træk, men der er bestemt også forskelle, hvilket helt naturligt afspej-ler en fler-facetteret organisation, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær. Han har fra starten ønsket medarbejderinvolvering for at skabe ejerskab omkring visionen.

strategiarbejdetMed visionen som det overordnede pejlemærke, gik arbejdet med strategierne i gang. Det startede med, at alle afdelinger udarbejdede SWOT-analyser for at skabe et retvisende nutidsbillede af afdelin-gerne, og hvor afdelingerne skal hen i 2016.

Ud fra SWOT-analyserne og afdelingsvisionerne formulerede et enigt ForvaltningsMED tre fælles strategiske fokusområder – også kaldet fyrtårne. De beskriver, hvilke overordnede områder Teknik & Miljø skal have fokus på frem mod 2016, og fungerer således som fælles pejlemærker for forvaltningen.

Udover de fælles fyrtårne er der i afdelingerne blevet formule-ret yderligere en til to afdelingsspecifikke fyrtårne. Disse blev også drøftet i LokalMED.

– Vi bad afdelingerne om at kigge på målepunkter og udarbejde handleplaner efter at fyrtårnene var formuleret. Vi stillede konsu-lentbistand til rådighed for afdelingerne i to dage. Resultatet blev meget konkrete planer, som vi nu forventer, at afdelingerne opdate-rer årligt, siger Hans Kjær.

et grønt strategipasI efteråret 2012 modtog alle medarbejdere et grønt strategipas, som beskriver den overordnede strategi samt strategierne for afdelinger-ne. Handlinger på det strategiske, taktiske og operationelle niveau er også oplistet i passet. Det gør passet til et arbejdsredskab frem for et hyldedokument.

– At vi kan læne os op ad et anvendeligt strategipas er medarbej-dernes fortjeneste. Jeg kan kun rose deres engagement og vilje til at skabe resultater, og det forpligter chefgruppen til at fortsætte med at sætte visionen og strategien på dagsordenen, siger Hans Kjær.

Medarbejdere sætter ord på visionMedarbejderne i Esbjergs Teknik & Miljø-forvaltning har været med til at udarbejde ny vision og strategi. Et grønt strategipas gør pejlemærkerne operationelle.


LEDELsE


30


Mere indflydelse til medarbejdere styrker konkurrenceevneEntreprenør i Esbjerg Kommune gennemførte for to år siden en omfattende organisationsændring og arbejder nu videre med afledte projekter, som er med til at gøre enheden mere konkurrencedygtig.


Borgernes ændrede holdning til gravpladser vil komme til at påvirke indretningen af kirke-gårdene. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

LEDELsE

31


Entreprenør er placeret under Vej & Park og arbejder efter Bestiller-Udfører-Modellen inden for områderne vej og parkdrift. Herud-over står Entreprenør for driften af fire kom-munale kirkegårde og ca. 750 ha kommunale skove og naturarealer i samme størrelsesor-den. Der er nu 220 medarbejdere, og omsæt-ningen er på over 150 millioner kroner.

- I 2011 gennemgik Entreprenør en stor organisationsændring, som satte fokus på ledelse, strategisk planlægning og ikke mindst større indflydelse til medarbejderne. Baggrunden var en Rambøll rapport fra 2008, som belyste organisatoriske svaghe-der, ujævn produktionsplanlægning og pro-duktionsledelse med følgende utilfredshed fra kunderne, når deadlines blev overskre-det, og når der ikke blev givet tilbagemel-dinger, forklarer direktør i Teknik & Miljø Hans Kjær.

Vinder udbudMed den nye organisering har flere medar-bejdere fået nye roller, hvilket også kræver nye kompetencer. Organiseringen med et strategisk lederniveau, et mellemlederni-veau og et operationelt niveau med selvsty-rende team sikrer, at der løbende følges op på mål og resultater.

En stor del af ledelsesansvaret for den daglige drift er placeret hos funktionsledere, hvilket frigør ressourcer i den øverste le-delse til at fokusere på mere strategisk plan-lægning. Det strategiske niveau blev styrket ved ansættelse af en administrationschef og en driftschef. Begge har fået medansvar for den strategiske ledelse, og i lige så høj gradansvar for at udvikle de administrative og driftsmæssige rammer for alle øvrige en-heder i organisationen samt bidrage til den strategiske udvikling af Vej & Park.

Nu høster man gevinsterne af organisationsændringen.

– I januar 2012 var distrikt 2 i ud-bud. Entreprenør vandt licitationen pga. organisation, arbejdsmiljø og kvalitet. Alle sammen elementer, som vi har arbejdet intensivt med i forbindelse med organisati-onsændringen, hvor egen kontrol og kvali-tetssikring er blevet indarbejdet som en del af hverdagen. At vi vandt, må siges at være en stor succes for den nye organisation og medarbejderne, fortæller entreprenørchef Jørn Madsen.

I 2011 viste egenkontrollen en kvalitets-opfyldelse på 95 procent, og den er nu ste-get til 98 procent, hvilket reelt er en overop-

fyldelse af kontrakterne, hvor der foreskrives en kvalitetsopfyldelse på mellem 60 og 80 procent. Det skyldes bl.a. dokumentation, tilsyn med hvilke opgaver, der er blevet løst og hvornår samt registrering af kvaliteten. Overopfyldelsen er ikke en tilfældighed, men et strategisk valg ledelsen har gjort for at sikre Entreprenørs eksistensberettigelse.

Organisationsændringen er egentlig gennemført, men ændringerne har givet an-ledning til flere nye projekter, som vil være med til at understøtte arbejdet i den nye organisation.

større selvstændighedSom følge af organisationsændringen blev der oprettet 28 selvstyrende team. Disse team er et centralt omdrejningspunkt i at skabe en moderne og mindre ledelsestung organisation. De enkelte team er organise-ret som funktionsopdelte, og hvor funktio-nerne har en vis volumen er teamene opdelt efter geografi.

Medarbejderne i et team har adgang til relevante nøgletal. Det betyder, at de kan se sygedage, rekvisitioner, økonomi på ud-valgte områder og ikke-fakturerbare timer.

- Det vil være med til at øge selvstæn-digheden og ansvarligheden i vores team. Adgangen til nøgletallene vil give større forståelse for helheden, samtidig med at det ansporer til at gøre det bedre end sidst, siger Jørn Madsen.

Et af de næste tiltag, der vil berøre de selvstyrende team, er en reduktion af stille-pladser samt kravet om, at alle i et team skal stille på samme sted.

Nye kompetencer tænkes også ind. Flere medarbejdere kan se frem til 3-timers kurser i maskinvedligehold.

– Vi har dygtige folk i vores team. Der-for kunne vi reducere værkstedsomkostnin-gerne, hvis de enkelte team var i stand til at udføre basalt vedligehold på de maskiner, de bruger. Det vil passe godt ind i vores målsætning om at optimere vores maskin-park, siger Jørn Madsen. Han arbejder i øjeblikket på at skabe flådestyring med GPS i alle maskiner.

fald i sygefraværDen nye organisation har et vågent øje på sygefraværet, som er faldet fra 21 kalender-dage til 17,5 dage i 2012.

– Vi har sat os et ambitiøst mål om at nå ned på otte dage i 2016, for det er et område, vi har stort fokus på. Med 220 an-

satte kan en daglig sygemelding resultere i en heltidsstilling på årsbasis, siger Jørn Madsen, som har bedt alle ledere følge op på sygefravær, udarbejde handleplaner og holde opfølgningssamtaler.

– Vi har tilbudt funktionslederne at komme på kursus i at holde disse samtaler.

Samtidig er det blevet legitimt at tale om, hvornår man er syg. Og sygdom er ikke et enten/eller. Det kan være, at man kun kan yde 60 procent en dag, men det er bedre end ingenting. Måske bliver man frisk op ad formiddagen og møder på arbejde i stedet for at vente til næste dag, og endelig kan der være andre opgaver, man kan løse, så man ikke behøver at blive hjemme eksempelvis på grund af en forstuvet fod, lyder det fra Jørn Madsen.

kirkegårdene går mod nye tiderKirkegårdsområdet dækker fire kirkegårde og et krematorium. Rentetilpasninger på indtægtssiden gjorde, at der var et under-skud på to millioner kroner på området, og de skal findes gennem effektiviseringer.

– I de kommende år står vi overfor flere udfordringer. Vores kunder træffer andre valg end tidligere. F.eks. foretrækker flere en urne med en sten i plænen frem for den tra-ditionelle kistebegravelse og medfølgende kirkegårdshave. Det betyder færre indtæg-ter, siger Jørn Madsen.

Det betyder, at også planlægningen af kirkegårdene skal revideres. Det vil man i Esbjerg løse ved at digitalisere kirkegår-dene. Derudover vil der blive kigget på serviceniveauet og maskinparken. Poten-tialet er stort, vurderer Jørn Madsen, som sammen med medarbejderne har været en tur i Aalborg for at lade sig inspirere til mere effektive løsninger på kirkegårdsområdet.

Entreprenørchef jørn Madsen (t.v.) i samtale med medarbejdere på jerne Kirkegård. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

LEDELsE

32

Teknik & Miljø / September 2013KORT NYT

På en ny cykelrute i Tårnby kan man blive klogere på vandet vej, mens man cykler eller ruller gennem kom-munen. Skolebørn fra Pilegårdsskolen og elever fra Ørestads Gymnasium har lavet fortællinger til de 11 skilte med QR-tags, som man møder på vejen, og som beskriver, hvordan van-det kommer fra vandboringen gen-nem vandhanen til renseanlægget og videre ud i havet. Initiativtageren til formidlingsprojektet er TårnbyFor-

syning, der i 2012 også fik elever fra Nordregårdsskolen til at dekorere en 15 meter lang mur ved vandværket i samarbejde med kunstneren Andrea Valdan.

Se mere om cykelruten på www.taarnbyforsyning.dk/vandetsvej.

Cykelrute fortæller om vandets forunderlige vej

33

Teknik & Miljø / September 2013NATUR & MILjØ

Åerne og bækkene i det Nordtyske lavland har oprindeligt været præget af grus-og stenbund. Som de nærliggende jyske vandløb er de skabt af istiden og var en gang produktive laksefiskevande med gode ynglepladser for havørreder, flod- og havlampretter. De var grundvandsfødte og derfor sommerkølige, og de havde mange, varierede levesteder - ikke mindst fordi de var kranset af løvfæl-dende træer, hvis rødder og døde stammer og grene bidrog til den tredimensionelle fysiske struktur.

Reguleringer, hårdhændet vedligeholdelse og intensiv land-brugsdrift har forandret disse engang så levende levesteder til dovne kanaler med drivende sand. Engagerede ildsjæle prøver nu at restaurere disse vandløb - ofte med indædt modstand fra landmænd og vandløbs-autoriteter.

mere snak end handlingMed Vandrammedirektivet håbede vandløbs-”aktivisterne”, at her kom den store chance for at restaurere vandløb i stor skala. I dag, 13 år efter Vandrammedirektivet, må vi erkende, at det stort set kun er det formelle arbejde, som er lavet i Nordtyskland. De fleste steder er 1980- og 1990-ernes fremadskridende restaurering hæmmet eller stoppet. For at citere en specialist: ”Der har aldrig været en tid med så megen snak, men hvor der er lavet så lidt for at sætte effektive forbedringer i gang”. Derfor vil Tyskland, som så mange andre EU-

lande, ikke være i stand til at nå målene i 2015. Måske i 2021? Eller 2027? Svaret løber ud i havet.

Men der er enklaver, hvor den aktive indsats fortsætter. Lang tids erfaring, som ofte er opnået ved trin-for-trin aktiviteter, har hjulpet os til at bruge de mest effektive metoder til at forbedre vandløbene. Her ser vi bort fra den politisk bestemte beslutning om, at vandløb i den landbrugsdominerede delstat Niedersachsen i stort mål er klassificeret som stærkt modificerede (HMWB). Vi tænker pragmatisk, og det handler om, at ”vi må gøre, hvad vi kan for at forbedre forholdene,” i stedet for at tænke:”OK, her er vi fri for at gøre noget.”

landbrugsstøtten skal støtte miljøetMange steder i Niedersachsen findes i dag eksempler på vandløbs-restaurering i byområder og i landbrugslandet. F.eks. restaureres ørredvandløb med grus (figur 1), sten og træ (figur 2). Fremkomst af ørreder, bæk- og flodlampretter og smerlinger foruden et mylder af smådyr afslører den positive virkning.

”Adopter en bæk”-grupper og engagerede enkeltpersoner arbejder sammen med vandløbsmyndigheder og interesserede landmænd for at forbedre vandløbene, også selv om de er stærkt modificerede.

Men det er ikke nok. Det er vigtigt, ikke mindst i klimaforan-dringernes tid, at lave en indsats i hele vandløbsoplandet. Der skal laves vandløbs-korridorer med løvfældende træer, som kan være stødpuder mod erosion, pesticider og næringsstoffer. Træerne skyg-ger, så vandløbene igen bliver sommerkølige, og de forbedrer de fysiske forhold.

Derfor er udfordringen i såvel Nordtyskland som Danmark, at landbrugsstøtten skal ændres, så den støtter miljø. Først derefter kan vandløbene igen få deres naturlige plads og funktion i landska-bet. Til gavn for befolkningen, til gavn for biodiversiteten og til gavn for klimatilpasningen.

Nordtyske erfaringer med restaurering af vandløb

Cykelrute fortæller om vandets forunderlige vej

En status på arbejdet med at restaurere vandløb i det nordtyske lavland i år 13 efter Vandrammedirektivet.

Af | Dr. Ludwig Tent, Edmund Siemers Stiftung, www.salmonidenfreund.de

Billede 1: Grus og sten i vandlø-bene kan koncentrere strømmen, så den kan danne og vedligehol-de gode fysiske forhold.

Billede 2:Hvor der mangler træer, er stokke og pinde billige redskaber til at udvikle strukturer, der kan mindske erosion og lave spisekamre med f.eks. Gammarus.

34


Under en verifikation tester og verificerer en uafhængig akkrediteret institution, hvor godt en teknologi virker. F.eks. hvor godt et filter renser drikkevand, eller hvor præcist en sensor måler luftkvalitet. Når verifikatio-nen er gennemført udstedes et verifikat, der kort beskriver teknologien, de udførte test og den målte effektivitet.

En ETV (Environmental Technology Verification) adskiller sig fra certificering og typegodkendelse ved, at der udarbej-des specifikke verifikationsprotokoller til nye teknologier, og der er ikke fastsatte effektivitetskrav.

eTV og offentlige indkøbOffentlige myndigheder, er ofte interessere-de i at fremme anvendelsen af ny innovativ miljøteknologi, men den kan umiddelbart virke som et usikkert alternativ til de vel-kendte teknologier. Derfor kan de stille krav om tredje parts test af teknologiens effekti-vitet. Det kan nu gøres formelt via krav om en verifikation (ETV). Herved får indkøberen mulighed for at vurdere miljøteknologiens effektivitet ud fra mere end blot leveran-dørens beskrivelse.

I Danmark har det været muligt at få udført verifikationer siden 2008. Da startede den danske ordning DANETV, et samarbej-de mellem fem institutter (FORCE Techno-logy, DELTA, AgroTech, DHI og Teknologisk Institut). DANETV har mødt flere eksempler på krav om test og verifikation fra offentlige myndigheder (se boks).

danmark og eu eTVMiljøstyrelsen ønsker at fremme brugen af miljøverifikation i både Danmark og EU. Derfor har Miljøstyrelsen deltaget i opbyg-ningen af EU’s ETV ordning, og erfaringerne fra det danske DANETV program har været vigtig information for EU.

Der findes i dag otte verifikationsen-heder i EU, og flere er på vej. I Danmark er verifikationsenheden ledet af DS Certifi-cering i samarbejde med DANETV. Der er i øjeblikket tre verifikationer i gang under EU ETV programmet, mens der under det danske DANETV program er blevet udført ca. 25 verifikationer.

Miljøstyrelsen har nu udloddet en delpulje under Grøn Teknologi til støtte af verifikation af nye miljøteknologier inden for nedenstående områder. •Vand,•Luft,•Affald&materialer•Jord&grundvand.

Der er afsat i alt fem mio. kroner, og der er løbende ansøgning frem til udgangen af ok-tober. Støtteprocenten ligger på 25-45 pct. alt efter virksomhedens størrelse.

yderligere informaTion om eTV:

• FilmomETVoggennemførteverifikationer:www.etv-danmark.dk

• Miljøstyrelsensstøtteordning: www.ecoinnovation.dk

Kvalitetsstempel til nye miljøteknologierKommuner og andre offentlige myndigheder vil få stor gavn af EU’s nye program for verifikation af miljøteknologier. Miljøstyrelsen har afsat fem millioner til støtte.

Af | Mette Tjener Andersson, DHI, leder af DANETV

eksempler pÅ kraV om TesT og VerifikaTion:

sverige: Et stort vandforsyningsselskab var interesserede i at indkøbe en ny renseteknologi til overfladevand, men krævede, inden de ville investere, at pro-ducenten fik gennemført en tredje parts test af anlægget. Dette blev udført på en delstrøm af vand fra forsyningsselskabet.

norge: Veterinærmyndighederne har opstillet krav til såvel test som effekti-vitet til anlæg til rensning af vand fra lakseopdræt. Teknologiproducenten har en midlertidig tilladelse til salg, men skal have test udført af tredje part og opfylde de opstillede krav for at få en permanent tilladelse.

kina: Udbudsmateriale fra en kinesisk myndighed omkring indkøb af måleud-styr til toksicitetsmåling i spildevand krævede et ETV verifikat bilagt ansøgnin-gen. Lignende produkter var verificeret under Us EpAs verifikationsprogram.

35


Kommunen har lagt sidste hånd på en miljøtilsynsplan, som nu er vedtaget og offentliggjort. I arbejdet med planen har afdelingen lyt-tet til forskellige brancheforeninger fra industriområdet.

– Vi efterkommer det formelle krav om en tilsynsplan, men for os at se, er tilsynsplanen i sig selv ikke afgørende, men derimod det, man vil bruge planen til. Derfor har vi valgt at gøre vores tilsynsplan til en platform for dialog, forklarer miljøchef Søren Lunde.

Kommunen fører tilsyn med miljøforhold på virksomheder i kommunen samt Fanø Kommune. Undtaget er dog enkelte af de største virksomheder, hvor tilsynet føres af Miljøstyrelsen i Odense.

Årligt tilsynstemaErhvervslivet har efterspurgt dialogen, og Esbjerg Kommune efter-kommer gerne ønsket. Et tilsynsbesøg er en oplagt indgangsvinkel til at få gang i dialogen.

– Via dialogen får vi fat i meget mere miljø. Men vi skal også sikre, at det giver mening for virksomhederne. Den dialogbaserede plan har ikke kun til hensigt at inddrage virksomhederne, men også det politiske niveau. Blandt andet derfor skal de to årlige tilsynste-maer i miljøtilsynsplanen vedtages politisk, siger chef for industri-miljø Christina Egsvang Føns.

Ud over de to tilsynstemaer har kommunen også valgt at have et særligt fokus på energi i hele planperioden. Det er inspireret af, at Esbjerg Kommune markedsfører sig som EnergiMetropol. Samt at miljømedarbejderne fra dialogen ved, at emnet har interesse hos de lokale virksomheder. På den måde bliver tilsynsbesøg til mere end kontrol. I stedet for kun at gå efter at håndhæve gældende regler kan miljømedarbejderne også bruge besøgene til at inspirere til og vejlede om miljøforbedringer.

Virksomhederne kan forvente, at der på alle tilsynsbesøg vil blive informeret om generelle muligheder for energibesparelser.

Hvis tilsynsbesøgene giver anledning til overvejelser om produk-tionsændringer, vil virksomhederne få information om muligheden for en frivillig dialog med en energirådgiver.

Task force på arbejdeEsbjerg Kommune vil gerne række hånden ud til virksomhederne for at signalere, at den kommunale tankegang slet ikke er så langt fra den private.

– I vores kommune er vi så heldige, at der ofte kommer nye virksomheder til. Vi vil rigtig gerne være med til at indrette vores måde at agere på, så nye virksomheder også kommer godt fra start, siger Christina Egsvang Føns. Hun oplever, at virksomhedernes fo-kus på forretningen ikke behøver at kollidere med den kommunale sagsgang.

Esbjerg Kommune har siden 2007 haft en ordning, hvor virksom-heder kan blive assisteret af en task force, som sammensættes efter behov, hvis der er sager af en vis størrelse og kompleksitet. Alt efter hvad en virksomhed måtte have brug for, inddrages de forskellige interessenter i kommunen, som er relevante for sagen.

Task forcen tager sig for eksempel af virksomhedsetableringer og mødes med virksomhedens repræsentanter for at afklare, hvor mange afdelinger der skal involveres. Ofte er tiden et afgørende element. Ved at inddrage forskellige afdelinger så som Køb & Salg, Miljø, Plan og Byggeri og koordinere sagsforløbet kan processer køre parallelt i stedet for kronologisk.

Tilsyn handler om dialogEt tilsynsbesøg er en oplagt mulighed for at komme i dialog med virksomheder, mener Industrimiljø i Esbjerg Kommune, som også benytter besøgene til at tale om mulige energibesparelser i de enkelte virksomheder.


Tilsynsbesøg på Esbjerg Havn. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv)


36

Teknik & Miljø / September 2013TRAFIK & VEjE

Transportministeren foranledigede i 2011 en midlertidig tilladelse til at hæve akseltrykket fra otte til ti tons på tre-akslede gyllevogne på statsveje, under den klare forudsætning at gyllevogne ikke måtte belaste vejene mere end lastbiler gør. Landbrug & Fødeva-rer og Danske Maskinstationer henvendte sig da til landets kommuner og anmodede om dispensation med positivt resultat, idet 75 procent af den samlede gyllemængde befinder sig i de kommuner, som har med-delt dispensation til kørsel på deres veje.

Den midlertidige dispensation betyder, at de tre-akslede gyllevogne efterspændt traktorer kan medbringe seks ton mere i hvert læs. Det medfører, at kapaciteten forøges med 24 pct., og dermed reduceres antallet af kørsler på vejene.

En to akslet gyllevogn behøver ingen dispensation, da den i forvejen har tilladelse til ti tons akseltryk, fordi akselafstanden er over 1,8 m. Det er en generel regel, som også er gældende for påhængskøretøjer til lastbiler.

gyllevognen har større trædefladeLufttrykket i dækkene under en gyllevogn er 2,5 – 3 bar (kg/cm2), mens der er 8 – 9 bar(kg/cm2) i lastbilernes dæk. Det lavere tryk(kg/cm2) betyder, at gyllevognens dæk skal have en langt større trædeflade i cm2, end lastbilens dæk behøver for at bære lasten. En stor trædeflade er skånsom for vejen. Beregninger udført af Sven Agardh, Sweco i Lund (Sverige) dokumenterer, at

DEBAT

Kørsel med gyllevogne – et godt tilbud til kommunens veje!

Gyllevogne slider mindre på vejene end lastbiler. Det mener Danske Maskinstationer og Entreprenører, som her svarer igen på asfaltindustriens modsatte synspunkt, der kom til udtryk i Teknik & Miljø, august 2013.

Af | Mogens Kjeldal, teknisk rådgiver, Danske Maskinstationer og Entreprenører

37

Teknik & Miljø / September 2013TRAFIK & VEjE

tre-akslede gyllevogne selv med ti tons ak-seltryk slider langt mindre på vejen end en tilsvarende lastbil gør. Det var blandt andet med baggrund i de beregninger, at der blev meddelt dispensation.

Akselafstanden på en gyllevogn model PG 25 fra Samson (den model som Grontmij har regnet på) er 1,87 m, hvilket betyder, at afstanden fra forreste til bageste aksel er 3,74 m. Med dækkets udfladning kan trædeflade-afstanden måles til ca 4,20 m. På en last-vognstrailer er akselafstanden 1,30 m, hvilket med dækkets udfladning giver en trædeflade-afstand på ca 2,80 m til sammenligning.

monteret med supersingledækI den rapport som asfaltbranchen selv har bestilt hos Grontmij, forudsætter bereg-ningerne, at gyllevognen er monteret med ”supersingledæk” 385/65 – 22,5 trods det faktum, at dispensation er betinget af, at

gyllevognen er forsynet med mindst 650 mm brede dæk.

I Grontmijs beregninger er dæktrykket i gyllevognens dæk 9 bar, mens dispensation forudsætter, at dæktrykket ikke overstiger 3 bar.

Beregningerne er uden tvivl helt kor-rekte for køretøjer monteret med lastbildæk, hvor det er almindeligt at benytte regne-formler, som bygger på undersøgelserne fra 1958 – 60, hvor praktiske forsøg i USA med lastbiler viste, at sliddet på vejen var afhæn-gig af belastningen i 4. potens.

Der findes ingen undersøgelser, som påviser, hvordan gyllevognens storvolumen lavtryksdæk påvirker veje. Imidlertid er det vanskeligt at forstå, at et dæk med fire gange større samlet kontaktflade og med et dæktryk, som er tre gange mindre, skulle belaste vejene mere, end lastbiler gør, og ligefrem får vejene til at kollapse.

kun halv påvirkning I rapporten fra Grontmij står der således også midt i rapporten, at en gyllevogn med sine normale dæk påvirker asfalten mindre end lastbiler gør. Studerer man de bagved-liggende data, viser det sig, at påvirkningen på asfalten fra gyllevognen kun er ca. det halve af påvirkningen fra en lastbil med samme last. Det kunne vi have ønsket også var fremme i selve hovedkonklusionen.

Rapporten fra Grontmij bekræfter således de svenske beregninger, som påviste, at gyl-levogne belaster vejene mindre end lastbiler gør. Derfor var landbruget og maskinstatio-nerne meget trygge ved at ansøge kommu-ner om dispensationer: Det faglige grundlag var i orden, og vi konkluderer derfor, at kørsel med gyllevogne frem for kørsel med lastbiler er et godt tilbud til kommunens veje.

Vejene burde for længst være kollapset Vi anerkender naturligvis, at en kørsel

med en gyllevogn med 10 tons akseltryk frem for 8 tons akseltryk belaster vejen mere. Konklusionen af sådanne beregninger kunne også have ført til, at kommunen besluttede, at alle lastbiler, busser og personbiler kun må køre med halvt læs eller det halve antal per-soner ad gangen for at skåne vejene!

Men fakta er, at lastbiler med op til 11,5 tons akseltryk med et lufttryk på op til 9 bar (9 kg/cm2) må køre på alle kommunernes veje i ubegrænset omfang. Spørgsmålet er så, om gyllevogne, som kun kører i meget begrænset omfang på vejene i korte sæso-ner, reelt er dem, som ødelægger vejene?

Vi er forbavsede over konklusionen i rap-porten fra Grontmij, som fører til det resultat, at mange kommunale veje vil kollapse efter 1,4 år ved kørsel med gyllevogne. Hvis den beregning er korrekt, vil lastbilernes kørsel for længst have ødelagt vejene, og de ville være genopbygget efter nutidens normer.

Vi lytter meget til kommunernes be-kymring for vejkanterne og anerkender det synspunkt, at vejkanter, som ikke er vedli-geholdt med opfyldning, er meget følsomme selv ved kørsel med skånsomme køretøjer, og kan kollapse helt ved kørsel med tunge køretøjer og især, når disse er forsynet med smalle dæk med højt lufttryk.

Både landbrug og maskinstationer kan være i besiddelse af både lastbiler og gyl-levogne til gylleudbringningen. På korte afstande og under særlige forhold er det en fordel at benytte gyllevognen, mens lastbiler er langt at foretrække over større afstande.

brug for dialog og løsningerVi ved, at nogle kommuner har fået en henvendelse fra asfaltbranchen med be-mærkning om, at tilladelse til kørsel med 10 tons akseltryk på tre-akslede gyllevogne vil slide mere på vejen end kørsel med 8 tons akseltryk, og at der derfor skal betales mere for vedligeholdelsen af vejene i for-hold til de indgåede aftaler. Vi anerkender det forretningsmæssige synspunkt, men giver det mening, når gyllevogne selv med dispensation slider mindre på vejene end lastbilerne?

Der skal lyde en opfordring til, at kommunernes vejeksperter sammen med deres politikere mødes med landbrug og maskinstationer for at drøfte forholdene og i fællesskab finde løsninger, som både tilgodeser vejenes tilstand, fremkomme-ligheden, trafiksikkerheden og behovet for at få gyllen bragt ud optimalt med mindst mulig kørsel og gene for borgerne i kommu-nen. Asfaltbranchen ønsker jo også at finde løsninger, som øger fremkommeligheden og letter rammebetingelser for landbrug og maskinstationer.

Rapport fra Grontjmij kan læses på www.dmoge.dk

38


”Vi tænker i helheder og samarbejder på tværs”. Det er et af målene med projekt ”Center uden vægge”, et fire-kommune-samarbejde, som Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner har etableret på vej- og parkområdet.

På sigt er målet med samarbejdet, at de fire kommuner har ens-artede og effektive administrative procedurer, samt anvender færre udgifter til eksterne rådgivere, fordi ”Center uden vægge” udnytter de fælles ressourcer og kompetencer gennem det stærkere faglige miljø, der er opbygget i centeret. Projektet er inspireret af det posi-tive fire-kommunale samarbejde på byggesagsområdet, hvor man stræber efter at levere samme eller bedre service for færre ressour-cer ved f.eks. at optimere anvendelsen af administrative og faglige kompetencer på tværs af kommunegrænserne.

de indledende skridtSamarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk blev indledt for nogle år siden med særlig fokus på driftsområdet, men fra 2013 er samarbejdet udbygget til at omfatte myndighedsområdet.

-Samarbejdet blev indledt som et udbuds- og indkøbssamarbejde, siger driftschef Uwe Becker fra Gladsaxe Kommune.

- Kommunerne har for eksempel opnået gode resultater med fælles udbud på slidlag, afstribning og tømning af vejbrønde.

Men det har også haft stor værdi, at ledere og medarbejdere på driftsområdet jævnligt er mødtes og har drøftet, hvordan man finder de bedste metoder. Det har ført til registrering og udnyttelse af best practice og til nye innovative løsninger. Leder af Tilsynsgruppen i Gentofte Kommune, Marina Grumstrup bakker op om de mange for-dele ved samarbejdet, men erkender også, at det fremover kan blive sværere at få udbytte.

- Vi har høstet de lavt hængende frugter og nu skal vi i gang med at plukke de frugter, som ikke er lige så nemt tilgængelige.

udvikling af ”center uden vægge”Fra 2013 er samarbejdet udvidet til også at omfatte myndigheds-området inden for vej- og park. Der er etableret en ledergruppe med repræsentanter fra de fire kommuner – både fra drift og myndighed – som mødes hver måned for at sikre fremdrift i samarbejdet. Og

Center uden vægge – samarbejde på tværs af fire kommunerVisionen er, at ”Center uden vægge” om to år har udviklet sig til et stærkt samarbejde på tværs af fire kommuner, hvor medarbejderne af sig selv tænker på at udnytte ressourcer, koordinere administrative rutiner og benytte fælles standarder på en række områder.

Af | Anette Otto, chefkonsulent, Gladsaxe kommune

TRAFIK & VEjE

39


TVærgÅende Team eTablereT i 2013:

•Detgrønneområde

•Digitaleløsninger

•Fællesudbud

•Gravetilladelserogtilsynmedgravetilladelser

•Myndighedogvejlove

•Arbejds-ogkvalitetsbeskrivelser

der er etableret en række tværgående team og arbejdsgrupper, som skal finde fælles løsninger på specifikke områder. En arbejdsgruppe har for eksempel fået til opgave at udvikle fælles procedurer for gravetilladelser og råden over offentlig vej. Andre grupper arbejder med GPS registrering af risiko-træer, udvikling af arbejds- og kvali-tetsbeskrivelser, som er nemme at håndtere i marken. Sideløbende med de nye projekter er der fortsat fokus på effektive fælles indkøb og udbud, og på sigt er målet også, at det sagsforberedende arbejde finder sted i fællesskab.

Med udgangen af 2014 skal ledere og medarbejdere ved evalu-ering gerne tilkendegive, at samarbejdet er blevet så tæt, at de reelt oplever at være en del af et fælles ”Center uden vægge”. På samme vis som de fire kommuner har et tæt og etableret samarbejde på byggesagsområdet i dag.

pres på de kommunale opgaverDet bliver jævnligt fra politisk hold foreslået at samle kommunale opgaver i regionale centre. Når kommunerne tænker samarbejde på tværs af kommunegrænser, så handler det også om at finde effekti-viseringer, der kommer centraliseringstendenser i forkøbet.

By- og Miljødirektør Philip Hartmann, Gladsaxe kommune, siger: - Kommunerne får flere og flere opgaver og borgernes forvent-

ninger til serviceniveauet bliver ikke mindre. Derfor er der perspek-tiver i at udnytte stordriftsfordele, samtidig med at opgaverne bliver løst tæt på såvel borgerne, det lokale politiske niveau og øvrige forvaltningsområder. ”Center uden vægge” handler om at skabe relationer og samarbejde på tværs, men uden at slippe kommunens selvstændighed. Medarbejderne er en vigtig ressource i ”Center uden vægge” og de har sat stor pris på muligheden for videndeling

og samarbejdet om at finde løsninger i fællesskab. - Men det må også erkendes, at det er – og fortsat bliver- en

udfordring at prioritere samarbejdet i en travl hverdag – for både medarbejdere og ledelse, siger Philip Hartmann.

gevinsterneDet er de involverede kommuners erfaring, at det kan betale sig at samarbejde. I de sidste to-tre år har kommunerne gennemført en række fælles udbud på driftsområdet, som har resulteret i fordelag-tige tilbud og priser. Da det tættere samarbejde på myndigheds-området først lige er etableret, er det for tidligt at sige noget om udbyttet. Men det er en klar forventning, at kommunerne på sigt kan opnå både bedre service og effektiviseringer.

”når kommunerne tænker samarbejder på tværs af kommunegrænser, så handler det også om at finde effektiviseringer, der kommer centraliserings-tendenser i forkøbet.”

TRAFIK & VEjE

40


Det skal være attraktivt at vælge kollektiv trafik og cykel til fordel for bilen, lød et budskab fra workshopdeltager.

TRAFIK & VEjE


41


Med et markant brand som Esbjerg Energimetropol og ønsket om i fremtiden at være Danmarks energihovedstad, er det vigtigt, at infrastrukturen i Esbjerg virker, både nu og i fremtiden.

- Hvis der ikke gennemføres tiltag på trafikområdet, vil de trængselsproblemer, vi allerede ser så småt i dag, vokse sig meget større over de næste 20 år.

Så kortfattet udtrykker formand for Teknik og forsyningsud-valget Freddie H. Madsen motivationen for at kigge på fremtidens trafikudfordringer nu.

Esbjerg Kommune har tidligere i samarbejde med Cowi udar-bejdet en trafikstrukturplan for Esbjerg Kommune for perioden frem til 2020. Heri indgik trafikmodelberegninger og kapacitetsberegnin-ger for en række kryds i Esbjerg. Trafikmodellen er blevet videreud-viklet i forbindelse med Trafik- og Mobilitetsplanen og tilpasset, så den viser forholdene i 2030.

Workshops med interessenterTrafikmodelberegningerne indgår som et bærende element i Trafik- og Mobilitetsplanen. For at illustrere effekten af den mulige, frem-tidige trafikale udvikling i Esbjerg, er der arbejdet med to scenarier for udviklingen. – bilscenariet, hvor der lægges op til at arbejde med forbedringer af mobiliteten for særligt biltrafikken. – det klimavenlige scenarie, der fokuserer på at overflytte biltrafik til bæredygtige transportformer som cykel, kollektiv trafik og gang.

Arbejdet med Trafik- og Mobilitetsplanen begyndte i marts 2012, og første skridt var to workshops for at give mulighed for at planen forankres hos byens brugere. På disse workshops har der været deltagere fra Esbjerg Kommunes forskellige afdelinger, fra myndigheder, erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer og lo-kalråd, bymidtesamarbejde, Esbjerg Havn mv. Samme deltagerkreds er inviteret til begge workshops.

Workshopdeltagerne fik mulighed for at udpege de trafikale udfordringer i Esbjerg, som de ser dem, samt at komme med mulige løsningsforslag på udfordringerne.

- Workshopdeltagerne gik til opgaven med stor entusiasme, og deltagernes forskellige baggrunde kom tydeligt til udtryk i diskus-sionerne, hvor der kom mange gode input til det videre arbejde, fortæller direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær.

Todelt planTrafik- og Mobilitetsplanen består af to dele, en baggrundsrap-port og en handleplan. Baggrundsrapporten kortlægger Esbjergs fremtidige udfordringer og opstiller forslag til tiltag på trafik- og mobilitetsområdet, og kan således ses som et idekatalog. Handle-planen konkretiserer de tiltag, kommunen kan arbejde med på kort, mellemlangt og langt sigt.

- Handleplanen lægger op til, at der kan arbejdes med en bred palet af tiltag. Der kan være tale om udbygning af eksisterende veje, forbedring af den kollektive trafikbetjening, fokus på cyklistforhold mv. Trafik- og Mobilitetsplanen skal gerne ende med at være et seri-øst planlægningsværktøj for Esbjerg Kommune, siger vej & parkchef Peter Nebeling.

klimaet er tænkt indEsbjerg er en ambitiøs kommune på klimaområdet og har sat et mål om en reduktion i kommunens samlede CO2-udledning i 2020 på 30 procent. Der har derfor igennem processen været stort fokus på at arbejde med klimaeffekter af de foreslåede tiltag. Esbjerg Kommune er parallelt i gang med at opdatere klima- og bæredygtighedsplanen fra 2010 med en politik på området, og der har således været mulig-hed for at koordinere klimadelen af Trafik- og Mobilitetsplanen med arbejdet med klima- og bæredygtighedspolitikken.

Ved alle de foreslåede tiltag i planen er der gennemført vurde-ringer af, hvilken klimaeffekt der kan opnås ved gennemførelse af tiltagene.

–Ved brug af ændrede drivmidler, forbedret brændstoføkonomi for bilparken og gennem den teknologiske udvikling kan Esbjerg Kom-mune nå meget langt i forhold til opnåelse af klimamålene for kom-munen. Det viser Trafik- og mobilitetsplanen, slutter Peter Nebeling.

Esbjerg baner vej for effektiv trafikTrængslen på vejnettet øges i Esbjerg. Den forventede stigning i vejtrafikken er på over 40 procent frem mod 2030. Nu sikrer kommunen grundlaget for mobilitet i byen i samarbejde med byens brugere – og med fokus på bæredygtig og miljøvenlig transport.


TRAFIK & VEjE

42

Esbjerg Kommune har været en af initia-tivtagerne til en ny rapport udfærdiget af COWI vedr. etablering af nationale trans-portkorridorer for vindmølletransporter. Kommunen var repræsenteret i en styre-gruppe, som har arbejdet med at analysere, hvilke konsekvenser de mange særtrans-porter har for vejnettet, samt hvilket vejnet, der nu benyttes og vil blive benyttet i fremtiden. Rapporten konkluderer, at en investering i vejnettet på 130 millioner kroner kan skabe gode og trafiksikre ruter til udskibningshavnene.

– Esbjerg Havn er den primære udskib-ningshavn i Danmark, når vi taler vindmøl-ler. Antallet af særtransporter til Esbjerg Havn har været stærkt stigende de seneste år, især fylder transporten af vindmølle-komponenter godt i statistikken, siger direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær.

sikre transportkorridorerVindmøllerne fragtes fra produktionsste-derne til Esbjerg Havn, hvorfra de udski-bes. Bl.a. fragtes 85 meter lange vinger og

kæmpe naceller til kajfronten. Det giver transporter på op til 100 meter i længden, bredder op til 8 meter og transporthøjder op til 8,5 meter. For at imødekomme vindmølle-producenternes behov for plads til at opma-gasinere og udskibe vindmølledele udvider Esbjerg Havn området med 650.000 kva-dratmeter og en ekstra kilometer havnekaj.

– Esbjerg Kommune vil gerne matche havnens fremsynethed, men det kræver statslige medfinansiering. Vi vil rigtig gerne samarbejde om at få etableret holdbare transportkorridorer helt ned til havnefron-ten, som både er sikre og til mindst mulig gene for de andre trafikanter på vejene, siger Hans Kjær.

Esbjerg Kommune arbejder på at etab-lere en ny og mere direkte rute som en del af de nationale transportkorridorer. Det kræ-ver bl.a. at der bygges en ny bro, som kan klare særtransporterne. Det arbejde udføres i forbindelse med elektrificeringen af den 56 km lange banestrækning Esbjerg – Lunder-skov. Sammentænkning og koordinering af to projekter, der på papiret ingen relationer

har, er med til at fremtidssikre transportkor-ridoren til Esbjerg havn.

I 2012 blev et tre kilometer langt stykke hovedlandevej fra E20 frem til havnearealet indviet, og ifølge Hans Kjær er det et godt eksempel på, hvad der skal til i forhold til særtransporterne. Dengang arbejdede Esbjerg Kommune sammen med Vejdirektoratet og Esbjerg Havn, og samme model vil gå igen ved etableringen af den nye transportkorridor.

investeringer påkrævet- Den nye rapport peger på, at der skal ske en række investeringer på det vejnet, der anvendes fra produktionsstedet og frem til havnen. Al erfaring viser, at udviklingen på vindmølleområdet går rivende stærkt. Derfor skal vi som kommune være særde-les tilpasningsvillige, så ruterne optimeres og udvikles i takt med udviklingen. Det er derfor særdeles positivt, at staten nu har høj fokus på udfordringerne, og at de har bevilget midler til forbedringer på statsvej-nettet, siger vej- og parkchef Peter Raben Nebeling.

Flere særtransporter stiller krav til vejnettetNy rapport anbefaler investeringer i det kommunale og statslige vejnet for at imødekomme stigning i antallet af særtransporter med relation til vindmøllebranchen. Esbjerg Kommune har selv igangsat initaitiver, men ønsker også statslig opbakning.


særtransporterne fylder godt på vejnettet. En transport kan være op til 100 meter lang. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv


Teknik & Miljø / September 2013TEMA: TRAFIK & VEjE

43


I de gode gamle dage var fortovene belagt med fliser, og der var et trin ned til cykelstien, som dels skulle markere grænsen, og dels sørge for at cyklisterne ikke uden videre bredte sig ind på fortovet. Sådan er det ikke altid længere, for de ansvarlige vejmyndigheder har opdaget, at det er billigere og hurtigere at lave både cykelsti og fortov i samme niveau, dække det til med asfalt og male en streg i midten. Voilá – alle er glade! Eller næsten – for Dansk Fodgænger Forbund er ikke impo-neret af de følger, som spare-iveren har medført.

Vi ser desværre en lang række eksempler på, at de lette trafikan-ter – både fodgængere og cyklister – ikke ved, hvor de skal placere sig på fællesstierne. Og det er der ikke noget at sige til, for betyd-ningen af de forskellige stribe-typer, der opdeler sti-arealet, er aldrig blevet forklaret for de lette trafikanter, af hvilke en hel del er ganske unge, og mange af resten har måske aldrig fået egentlig køreunder-visning, hvor man jo bliver undervist i de forskellige midterstribers betydning.

Og selv om fodgængere og cyklister er bekendt med opstribnin-gens betydning, er problemet endnu ikke løst, for det er som om, der mangler en standard for opstribningen, eller også bliver den gæld-ende standard ikke benyttet. En hurtig optælling i Helsingør Kom-mune viser i hvert fald, at der benyttes fire forskellige typer midter-stribe på fællesstier, hvoraf formentlig kun de to er helt ædruelige.

Når ingen andre vil, skal vi da oplyse om midterlinjerne på fæl-lesstier. I virkeligheden findes der kun to typer: Den fuldt optrukne, altså en ubrudt linje, og den stiplede linje, hvor et stykke streg veksler med et mellemrum, og mellemrummene er lige så lange som stregerne. Den fuldt optrukne linje betyder, at det i virkelighe-den ikke er nogen fællessti, men derimod et fortov og en cykelsti. Fortovet, som er yderst, må benyttes af gående i begge retninger,

hvorimod cykelstien kun må benyttes i den sædvanlige retning for højrekørsel. En stiplet linje betyder midterlinjen på en fællessti, og kan benyttes af fodgængere og cyklister, som begge skal holde til højre i færdselsretningen.

I Helsingør – og formentlig en del andre byer – findes der i tilgift en bastardudgave af den stiplede linje, som er gjort i halv størrelse, samt en vederstyggelighed, som kan kaldes den ”punkterede” linje. Denne punkterede linje består af prikker med mellemrum, og er afgjort gavnlig for ingeniører og andre teknikere, men ikke egnet i gadebilledet, især når formålet og betydningen af den ikke forklares for brugerne.

Vi synes, det er katastrofalt at udsætte trafikanterne for en af-mærkning i trafikken, som de ingen forudsætninger har for kende til. Man kunne i det mindste udsprede oplysning om, hvordan man skal færdes på fællesstierne, når man laver noget nyt, i stedet for bare at håbe på, at det finder folk nok selv ud af. Alle ønsker formentlig at følge reglerne i trafikken, og så er det kun rimeligt, at de får forklaret, hvad de forskellige opmærkninger og opstribninger betyder.

DEBAT

Fællesstier på gale veje Tidligere var fortove og cykelstier tydelige at skelne fra hinanden, men det har de nye fællesstier ændret på. Desværre mangler de lette trafikanter oplysning, mener Fodgængerforbundet.

Af | Mikael le Dous, landsformand, Dansk Fodgænger Forbund

Fire forskellige opstribninger. Kilde: Dansk fodgængerforbund.

TRAFIK & VEjE

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspert-indlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet CSR: 16.000 læserewww.csr.dk: 12.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 3.500 modtagere

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste profes-sionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution. Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og eks-pertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og kon-krete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læserewww.scm.dk: 10.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

For yderligere information kontakt:

Salgsdirektør, Ebbe Holm

Tlf. 3247 3108

mail: [email protected]

søg nye MeDARBeJDeReDeR hAR FingeRen på pulsen

erhvervsmedier der bringer vækst og værdiHorisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239CVR-nr 8775 1619

[email protected]

horisontgruppen

TIL SALG

45

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspert-indlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet CSR: 16.000 læserewww.csr.dk: 12.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 3.500 modtagere

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste profes-sionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution. Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og eks-pertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og kon-krete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læserewww.scm.dk: 10.000 besøgUgenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

For yderligere information kontakt:

Salgsdirektør, Ebbe Holm

Tlf. 3247 3108

mail: [email protected]

søg nye MeDARBeJDeReDeR hAR FingeRen på pulsen

erhvervsmedier der bringer vækst og værdiHorisont Gruppen a/s Center Boulevard 5DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230Fax +45 3247 3239CVR-nr 8775 1619

[email protected]

horisontgruppen

Teknik & Miljø / September 2013BYG & BOLIG

Mens ejendomsmæglere pumper annoncer ud i aviser, ugeblade, i biografer, lokalradioer og på bussider, er kommunerne i Region Syddanmark mere diskrete i deres markeds-føring af kommunale byggegrunde.

Det viser en analyse, som Tankegang har foretaget. 19 af 22 kommuner i Region Syddanmark har deltaget i en undersøgelse om kommunernes markedsføring af bygge-grunde til private.

net, annoncer, skilteTo ud af tre kommuner bruger mindre end 100.000 kr. om året på at markedsføre byg-gegrunde til private. Indsatsen består typisk i information på kommunens hjemmeside om grundene, suppleret med få avisan-noncer og skilte i områder, hvor kommunen sælger grunde.

- Der er et stort potentiale for kom-munerne. I praksis er det i dag ikke dyrere at bygge et nyt hus end at købe et brugt. Det nye hus skal ikke bygges om , og det har meget lavere energiudgifter. Derfor har kommunerne en attraktiv vare, som langt flere huskøbere burde få øje på, mener Tan-kegangs direktør Stener Glamann.

0=0Kommunikationsbureauet har hjulpet kom-muner over hele landet med at markeds-føre byggegrunde. Senest har en målrettet kampagne i Aalborg Kommune betydet salg af ni store byggegrunde på et areal i Gug, hvor kommunen gennem flere år ikke havde solgt noget som helst.

- I den kommercielle verden er det så-dan, at nul markedsføring giver nul salg. Og på det her område er kommunerne i skarp

kommerciel konkurrence, påpeger Stener Glamann.

I Aalborg satte kommunen grundpriser-ne ned og arbejder målrettet med synlig-hed – gennem åben grund arrangementer, kraftig annoncering, aktiv pressekontakt og deltagelse i messer.

målret markedsføringenFra Hjørring, Næstved og Skive kommuner har Tankegang erfaret, at 80 pct. af dem, der køber en byggegrund, bor i kommunen i forvejen. Det er en målgruppe, der er til at håndtere. Så gælder det om at målrette markedsføringen til den enkelte udstykning. Traditionelt tænker man på børnefamilier som målgruppe, men der er også en voksen-de gruppe af seniorer, som gerne vil bygge en mindre og komfortabel bolig i byen eller i et naturområde.

Tv-reklamer og facebookUndersøgelsen i Region Syddanmark viser, at 32 pct. af kommunerne i 2012 gennem-førte en kampagne for ét eller flere udvalgte områder. Nyborg og Kolding kommuner holdt åbent hus på en udstykning og op-nåede en tilfredsstillende effekt. I Nyborg lavede kommunen en egen kampagne med trykt materiale, Facebook-side og tv-reklamer, mens Kolding Kommune samar-bejdede med en ejendomsmægler om sin salgskampagne.

Undersøgelsen viser også, at mere end hver anden kommune i Region Syddanmark slår på beliggenheden i deres markedsfø-ring af byggegrunde til private.

Se hele undersøgelsen her: http://www.tankegang.dk/nyhed/salg- af-byggegrunde

syddanske kommuner får baghjul af ejendomsmæglereKommuner er for diskrete i markedsføringen af byggegrunde, mener kommunikationsbureauet Tankegang, der giver fem gode råd om grundsalg på nettet.

Af | Dagh Schwartz-Kristensen, konsulent i Tankegang

fem gode rÅd om grundsalg pÅ neTTeT

Markedsføring skaber opmærksomhed. Når du har fået den, går kunden på nettet for at tjekke tilbuddene. Her er fem gode råd til en hjemmeside om grundsalg:

Tilgængelig: siden skal være let at finde. Markedsfør en logisk adresse, f.eks. billund.dk/byggegrunde.

overblik: Hjælp kunden med et hurtigt overblik over ledige grunde, f.eks. med et kort.

billeder: Vis billeder fra udstykningerne.

prioritér: Fortæl det vigtigste først - stør-relse, pris, placering og muligheder. Gem de juridiske detaljer på en underside.

kontakt: skriv en kontaktperson på med mail og direkte telefonnummer og gerne billede. så føler kunden sig mere velkommen.

46


I et tidligere nummer af Teknik og Miljø beskrev Henrik Bang (Bygherreforeningen) og Alexan-der Brechling Larsen (Københavns Ejendomme) i hver deres artikel, hvordan BIM – Bygnings Informa-tions Modellering - er et ufravige-

ligt krav i offentlige byggerier. Denne artikel fokuserer på, hvorledes de nyeste IKT-bekendtgørelsers fokus på drift og vedligehold for alvor høster de økonomiske gevinster.

det digitale byggeri fører til store besparelserMange forskningsprojekter konkluderer, at BIM er nøglen til effek-tivisering og kvalitetsforbedring af byggeriet. I 2009 konkluderede Cowi i ”Digital forvaltning fra vugge til grav”, at ”besparelsen ved Digitalt Byggeri anslås til kr. 17.mia. pr. år alene i Danmark”. Gevin-sten realiseres ved at skifte til de processer, der er beskrevet i Det Digitale Byggeri – processer, der har været et lovkrav for alle større offentlige bygge- og anlægsprojekter siden 2007. I foråret 2013 er retningslinjerne for det offentliges anvendelse af det digitale byg-geri opdaterede. En af de største ændringer er, at der er sat større fokus på de dele af BIM, der skaber værdi gennem hele bygningens og byggeprocessens forløb - fra første skitse og byggeprocessen over drift til nedrivning – altså en pointering af vugge til grav tilgan-gen. Denne helhedsorienterede optik giver et mere reelt billede af et byggeris samlede økonomi.

Peter Hauch, der bl.a. er udvalgsformand for Bygherrefor-eningens digitaliseringsudvalg og en af drivkræfterne bag de nye IKT-aftaler, vurderer, at ca. 1 pct. af en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne, 9 pct. ligger i udførelsen hos entreprenørerne, mens de sidste 90 pct. ligger i drift og vedligehold af bygningen. Disse tal varierer, men der er dog enighed om, at det er i driften, at hovedparten af en bygnings udgifter findes. Hvis BIM kan skabe en besparelse på bare 10 pct. i hver af disse faser, er der

90 gange større gevinst ved at optimere driften frem for besparelser på rådgivernes design og projektering. De tre faser hænger dog tæt sammen, så optimeringer på skitseringsniveau medfører ofte bil-ligere og mere effektiv drift.

ifc format sikrer udveksling De nye IKT-bekendtgørelser opstiller retningslinjer for, at bygher-rer på stort set alle projekter med offentlig finansiering skal anmode om, at rådgivere afleverer deres projekter som BIM i alle projekt-faser - lige fra konkurrenceafleveringer til projektering, udbud og aflevering. For at sikre at de enkelte BIM-projekter ikke er bundet af den software, som de er udarbejdede i, skal projekterne derudover afleveres i IFC-formatet. Dette sikrer, at de udarbejdede model-ler kan benyttes til alle former for beregninger og simuleringer hos andre rådgivere, der ofte arbejder i andre programmer. Netop IFC-formatet er sagens kerne. For at høste gevinsterne ved de BIM-opti-merede driftssystemer skal de være baserede på filer i IFC-formatet. Dette sikrer, at man kan importere informationerne i drift-systemet, uanset hvilken software rådgiverne har benyttet. En anden vigtig pointe set i forhold til et vugge til grav-perspektivet er, at drifts-systemer skal være meget mere robuste i forhold til fil-formater, da de skal være operationelle i mange årtier frem med mulighed for at flytte data til nye systemer. Et driftssystem, der kan importere og eksportere IFC-filer, er derfor et “must” for den succesfulde og fremtidssikrede implementering af BIM og de hermed forbundne økonomiske fordele.

hvor meget information er der behov for?Offentlige bygherrer skal derudover tidligt vende sig til at vurdere, hvor meget information, der reelt er nødvendig for den kommende drift. De vigtigste informationer ligger automatisk gemt i BIM-pro-jektets 3D-geometri og i objekternes data. Når offentlige bygherrer udelukkende stiller krav til de ekstra informationer, der er relevante for driften, kan man spare mange penge under projekteringen,

IKT-bekendtgørelser kan give store offentlige besparelserFokus på drift og vedligehold i bygninger er øget med de i foråret vedtagne Informations – og Kommunikationsteknologi-bekendtgørelser (IKT). Dermed opstår potentielt store besparelser, da de største udgifter i en bygnings levetid ligger i driften.

Af | Thomas Graabæk, arkitekt maa, BIM Equity A/S

47


samtidig med at man opnår en større gevinst, idet driftssystemet bliver mere overskueligt. Det er derfor en god idé at planlægge et implementeringsforløb, hvor man kobler de forskellige moduler til i takt med, at man opbygger erfaringer med systemet og danner en struktur for sine projekter.

driften af eksisterende bygninger optimeres Fordelene for driftsherrer gælder også for den eksisterende byg-ningsmasse. Det betyder, at eksisterende bygninger skal digitali-seres over til BIM-importerbare driftsmodeller. De behøver ikke at være detaljerede til brug for drift, ligesom digitaliseringen kan ske hurtigt og billigt med laser-opmåling direkte til BIM med optime-rede programmer, der med få målepunkter danner de relevante “intelligente” objekter, driftssystemet har brug for. Udgifterne til at digitalisere projektmaterialet fra 2D-tegninger eller CAD er også til at overskue sat overfor de økonomiske fordele.

I en tid hvor IKT-kravene konstant ændrer sig skal aktørerne gå sammen og for at realisere værdiskabelsen. For hele branchens skyld er det vigtigt, at man fokuserer på, hvordan BIM reelt skaber merværdi, så investeringen hurtigt tjenes ind. BIM er nemlig et værktøj, der skal kunne betale sig!

”en besparelse på 10 pct. er dog meget lavt sat. i overensstemmelse med det ovenstående konkluderer dTu ligeledes, at det største potentiale ligger i driften, hvor der kan hentes 20 pct. dette stemmer ganske fint overens med de erfaringer vi har hos bim equity, hvor vi har set 20 pct. besparelser, når store internationale virksomheder omstiller deres drift til bim-baserede-driftssystemer, hvorved de kan få mere professionelle aktører til at udføre vedligeholdsopgaverne.”jonas n. salih, direktør i bim equity a/s

Digitalisering af restaureringsprojekt i Hellerup for arkitekt H.C. Rørdam. Modellen blev skabt på baggrund af indscan-nede tegninger fra 1915, 1983 og fotos taget på stedet. BIM Equity strukturerede original-materialet og afleverede et BIM-projekt, direkte til at skitsere og projektere i.

Billederne herover: Opmåling med fokus på installationer på panum Instituttet i København for Bygningsstyrelsen, EKj ingeniører og CF Møller Architects. Opmålingen blev udført i samarbejde mellem BIM Equity og AI og afleveret som et BIM-projekt til projektering i programmet Revit.

48

Teknik & Miljø / September 2013pLANLæGNING

Bevar industrihavnens ånd i nye tiderHvordan kan man udvikle den traditionelle industrihavn uden at give køb på stedets identitet og oprindelige kvaliteter? I en afhandling opstiller den tyske landskabsarkitekt Lisa Diedrich syv spilleregler for bevaring af stedets ånd i havneomdannelser.

Af | Helle Nysted Andersen, projektleder, Bygningskultur 2015

Mange omdannede havne bærer ofte præg af en museal tilgang til bevaring af enkeltstå-ende historiske elementer, det gælder f.eks.denne kran i Canary Wharf, London Dock-lands. Foto: Lisa Diedrich

49

Teknik & Miljø / September 2013pLANLæGNING

En gang summede Europas industrihavne af liv, virksomhed og pro-duktivitet. I dag har den globale udvikling gjort dele af havnenes op-rindelige funktion overflødig, og store områder af de samme havne ligger øde hen. Men de funktionstømte havneområder er også rige på udviklingsmuligheder. Ikke mindst i kraft af den attraktive belig-genhed tæt ved by og vand og kulturarven i form af bygninger og andre fysiske forbindelser og spor.

lokale svar på globale spørgsmålUdfordringen er at omdanne havneområderne til en ny tid, så ste-dernes særlige kvaliteter og identitet anvendes som et fundament for og en ressource i omdannelsesprocessen. I sin ph.d.-afhandling har den tyske landskabsarkitekt Lisa Diedrich taget udfordringen op. Gennem årene har hun set de samme kontorbyggerier, luksuslej-ligheder og storcentre skyde op i omdannede havne, og udviklingen fik hende til at undre sig:

- Jeg har set mange havne, før de blev udviklet, og de var alle sammen forskellige. Man kunne se stedernes særpræg, deres indi-viduelle træk, deres kultur. Men efter omdannelsen ser de ens ud. De mister deres karakter, og det stedsspecifikke bliver visket ud, forklarer hun om baggrunden for sin afhandling, der netop sæt-ter spot på spørgsmålet om, hvordan vi omdanner det funktions-tømte, postindustrielle havnelandskab i fremtiden. Hvordan bliver havnen en levende del af byen? Og hvordan bruger vi områdernes unikke kvaliteter, historie og identitet som en strategisk rettesnor i omdannelsesprocessen?

Lisa Diedrich peger på, at hendes projekt er gyldigt i en større samfundsmæssig kontekst, der handler om at forholde sig til globali-seringen på en ny måde:

- Vi skal lære at handle og tænke imod, hvad vi efterhånden ta-ger for givet – nemlig at den globale økonomi uundgåeligt produce-rer generisk havneudvikling. Ved hjælp af en stedsspecifik tilgang til udvikling kan vi overtage de steder, som globaliseringen efterlader – f.eks. de funktionstømte havne – og udvikle svar på, hvordan de igen kan få betydning for byen, fastslår hun.

en sammenhængende fortællingI dag er den gængse praksis for havneomdannelse domineret af banker, investorer og developeres interesser, og det betyder, at der bygges nyt efter velkendte og generiske opskrifter. Det nye spiller sjældent sammen med de spor, som naturen og kulturen har præget havnen med. Og i det omfang stedets tidligere funktion og identitet skinner igennem, er det ofte i form af en mere museal tilgang til be-varing af enkeltstående historiske elementer i havnen.

- Bevaring og udvikling bliver skilt ad, hvor de burde arbejde sammen. Monumentet over det manglende samspil er de her enkeltstående, historiske objekter, man har valgt at bevare nogle steder, f.eks. en gammel kran. Objekterne får ofte karakter af at være løsrevne, folkloristiske elementer og er ikke altid tænkt aktivt ind i stedets transformation, så der skabes en sammenhængende fortæl-ling, siger Lisa Diedrich.

Hendes ambition har derfor været at forstå, hvordan det, der gør stedet særligt, kan integreres og bevares i helheden. Og på den bag-grund har hun udledt nogle generelle anbefalinger til, hvordan f.eks. kommuner og developere kan sikre kvaliteterne, når haven skal ny-

lisa diedrichs syv spilleregler for havneomdannelse:

1. skab Viden om sTedeT

Inviter de forskellige aktører – designere, havnemyndigheder, kommunale planlæggere, developere, foreninger, borgere osv. – til at lære havneområdet at kende og byg sammen og over tid en viden op om stedet.

2. skab komplekse konsTellaTioner

stedets foranderlighed skal tænkes ind i omdan-nelsesprocessen, og man skal sikre en løbende udvikling mellem sted og omdannelsesproces, så det ikke kun er omdannelsesprocessen, der påvirker stedet, men også stedet, der påvirker omdannelsesprocessen.

3. forhandl om forTællingerne

Et godt designforslag eller koncept indehol-der altid en stærk fortælling – en historie, som sammenfatter alle elementerne i en bærende idé. Inviter parterne – kommunen, developerne – til at deltage i processen med at skabe denne fortælling.

4. co-creaTe

Inddrag en designer eller planlægger med blik for at involvere andre aktører i omdannelsen. Én, der sætter sig ind i de forskellige aktørers behov, ønsker og idéer – og giver dem et vigtigt medan-svar for processen. på den måde sikres relevans og ejerskab.

5. adminisTrer TransformaTion

planlægning bør foregå decentralt og finde sted i netværk bestående af mange forskellige aktører og grupper. planlæggerens opgave er ikke at le-vere et færdigt produkt i form af en masterplan, men snarere at styre processer og koordinering af alle aktører i netværket.

6. faVoriser urbane rum

Hvis man ønsker at skabe liv i havneområderne, så skal der etableres et tæt, fysisk netværk, der binder havnens åbne områder sammen og knyt-ter dem til resten af byen. For at omdanne hav-nens store rum til mere urbane, forbundne rum, er observationer af brugerne et vigtigt redskab.

7. promoVer deT flygTiges æsTeTik

Inviter borgerne til at færdes i og opleve hav-nens nedslidte, industrielle udtryk på en ny måde for på den måde at åbne folks øjne for stedets særlige kvaliteter. Man kan tale om den stedsspecifikke æstetik – en æstetik, hvor folk ser skønheden i det, der er, i stedet for at stræbe efter en kopi af det andre har.

50


læs afhandlingen

Lisa Diedrichs ph.d-afhandling ”Translating har-bourscapes. site-specific design approaches in contempora-ry European harbour transformation” (på dansk: stedsspecifikke designtilgange i nutidige havnetransforma-tioner i Europa) er støttet af Real-dania via Kulturstyrelsen og Realdanias koordinerede initiativ Bygnings-kultur 2015.

Afhandlingen indeholder seks best practice-eksem-pler på havneomdannelser i Marseille, Nantes, Lissa-bon, Rotterdam, Bordeaux og Oslo. Casene viser på forskellig vis, hvordan man kan udvikle et havneom-råde med udgangspunkt i stedets særlige kvaliteter.

Find afhandlingen på www.bygningskultur2015.dk under menupunktet Forskning.

tænkes og omdannes. Det handler om at forandre det eksisterende, men med respekt for den oprindelige historie, kvalitet og de betyd-ninger, der ligger i bygninger, landskab, markører og forbindelser.

stedet er nøglenFor landskabsarkitekten handler det dermed om at komme væk fra den sædvanlige opsplittede måde at tænke bevaring og udvikling på. Hun ved, at det kan lade sig gøre, for hun har set eksempler på det modsatte i sine casestudier af havne i Frankrig, Portugal, Hol-land og Norge:

- Jeg kunne se, at de steder, der havde arbejdet med en design-tilgang til omdannelse af havnen, havde formået at integrere det stedsspecifikke i udviklingen, siger hun og fremhæver havneom-rådet Ile de Nantes i Frankrig som et godt eksempel. I stedet for at udvikle en klassisk masterplan udarbejdede man her en mere procesorienteret ’planguide’. Her knytter visionen for havnen sig til forandringsprocessen, og udviklingen drives af stedsovervågning, der løbende og i faste intervaller rapporterer om stedets kvaliteter og muligheder.

få fælles spillereglerFælles for de seks best practice-eksempler er også, at der er tale om steder, hvor både landskabsarkitekter, urbane designere og byplanlæggere har været med i processen – folk, som er trænet i at tage udgangspunkt i stedet og ikke den generiske løsning, når de arbejder med udvikling og transformation. Og det er disse faggrup-pers arbejdsmetoder og –processer, der har været genstand for Lisa Diedrichs analyse.

Resultatet er et helt nyt fortolkningsværktøj, som kan bruges til at få øje på havnens særlige kvaliteter, og til at arbejde videre med dem i den strategiske planlægning og udvikling af havnen.

Landskabsarkitekt Lisa Diedrich har undersøgt, hvordan havneområder kan omdannes med udgangspunkt i stedernes særlige kvaliteter. Foto: Kolbjörn Guwallius

”jeg tror ikke, der findes en universel opskrift på, hvordan man skal gøre, men med nogle enkelte, fælles spilleregler kan man skabe bedre betingelser for stedsspecifik udvikling og dermed også skabe mere levende og levedygtige havne i fremtiden.” Lisa Diedrich

pLANLæGNING

51


Da den første kommuneplan skulle udarbejdes for den nye Esbjerg Kommune lod kommunen sig inspirere af den tidligere Ribe Kom-mune, hvor omdrejningspunktet havde været rummeligt og visionært.

Det blev grundlaget for at supplere kommuneplanen med en helhedsplan, som lægger sig op af kommuneplanen, men som by-rådet nikker til i forhold til de strategiske overvejelser uden at være bundet op på de lovmæssige krav.

Direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær siger:– Vi ville give et overblik over projekter og tanker knyttet op på nogle

indsatsområder. Men helhedsplanen måtte ikke være mere flyvsk end at projekterne var at finde i budgettet. Tidshorisonten for projekterne er ikke angivet, men planerne er konkrete nok til at blive gennemført.

Udarbejdelsen af helhedsplanen kører parallelt med kommune-planen, og de to planer følges ad i høring. Planerne går igennem alle fagudvalg og vedtages af byrådet. Det var vist sig, at helhedsplanen er blevet et vigtigt arbejdsdokument for politikerne.

Formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker bruger aktivt planen i dialogen med borgerne.

– Helhedsplanen er meget nem at gå til. Det er meget lettere at forholde sig til 30 sider i et læsbart sprog med gode illustrationer end et 18 centimeter tykt, digert værk. Jeg oplever, at borgere og samarbejdspartnere opnår en bedre forståelse af strategien for et område, siger John Snedker, som tilføjer, at helhedsplanen i øvrigt er et godt og brugbart strategisk værktøj.

flere projekter igangsatEvalueringen af den første helhedsplan har vist, at ud af helheds-planens 90 projektforslag er kun 14 ikke igangsat. Et højere tal end forventet.

- Planen giver større synlighed til projekterne, og der er gen-nemført flere projekter, fordi de har været tydeliggjort i helhedspla-nen, uddyber Hans Kjær.

Mens anden udgave af helhedsplanen er blevet udarbejdet, har de andre forvaltninger vist stor interesse for at få deres projekter med i helhedsplanen, netop på grund af den øgede synlighed som planen giver til projekter.

strategiske udviklingsplanerKommuneplanen og helhedsplanen suppleres af en række planer for specifikke geografiske områder. Tankerne fra kommuneplanen oversættes i delplanerne, som ikke er juridisk bindende. Det drejer sig bl.a. om mellembyplanerne, landsbyplanerne og den største af

dem alle: Esbjerg byplan. Uanset om det er en landsbyplan eller en byplan er udgangspunkt, at planerne skal fungere som strategiske udviklingsplaner.

– Udfordringen er at beskrive sammenhænge og ikke se by-delsprojekter som enkeltstående projekter. Det er vigtigt, at vi får beskrevet de overordnede strategiske rammer for områderne, siger planchef Peter Bagge.

masterplan inspirerer interessenterEt godt eksempel er masterplanen for Tovværks- og Idrætsparkom-rådet, som dækker et område med stort potentiale centralt i Esbjerg. Omdrejningspunktet er stadionet Blue Water Arena, hallen Blue Water Dokken og et stort rekreativt parkområde, der fungerer som bindeled mellem bymidte og universitetsområde.

Planen for området har fået interessenter på banen, fordi de ser muligheder i at være med til at skabe nyt i området. På den måde planlægges et 11 etagers kollegie-byggeri til 50 millioner kroner på Tovværksgrunden.

– Det eksempel er meget sigende for følgevirkningerne af det strategiarbejde, der bliver lagt i planerne. Det inspirerer interessen-ter til at foretage egne investeringer i områder. Det private engage-ment og ikke mindst de private investeringer følger i kølvandet på en god plan, konkluderer Hans Kjær.

Planlægningen af årets helt store idrætsbegivenhed i byen, DGI Landsstævnet 2013, har også kunnet læne sig op ad masterplanen for området.

– Her undgik vi at bruge unødige ressourcer ved at etablere midlertidige løsninger. Med masterplanen som styreredskab kunne vi tage højde for fremtidige projekter og vælge de mest optimale løsninger, siger Peter Bagge.

Nytænkt planmodel giver overblik – og resultaterEt supplement til kommuneplanen giver mere overblik til borgere, forvaltning og politikere i Esbjerg. Resultatet er bl.a. flere realiserede projekter.


Helhedsplanen er kortfattet, skrevet i læsbart sprog og med gode illustrationer. Den giver borgere og samarbejdspartnere et bedre overblik og forståelse for kom-munens strategier for et område end den noget større kommuneplan.

pLANLæGNING


52


Esbjerg kan prale af landets længste gåga-de, men den lange gade har steder, som kan virke uinspirerende på besøgende. Samtidig er der et ønske om at skabe bedre sammen-hæng mellem Esbjergs midtby og havnen. Det er bl.a. kommet til udtryk i en fælles vision mellem Esbjerg Havn og Esbjerg by, som skal realiseres i løbet af de næste ti år. Planen indeholder ti forskellige projekter, som vil forandre oplevelsen af havn og by for altid. Et af disse projekter omfatter en forskønnelse af det havnenære byområde, som støder op til Esbjergs gågade.

Byfornyelsesprojektet fik fem millioner kroner fra Socialministeriets pulje til byfor-nyelsesprojekter, og byrådet selv lagde ti millioner kroner oveni.

Første skridt i projektet blev et storstilet byrums- og trafikforsøg fra 22. juni til 24. september 2012 i det havnenære byområde. Projektet blev døbt ”By til havn”-forsøget og omfattede det centrale byområde i Es-bjerg omkring Kirkegade, Havnegade, Sme-degade og Kongensgade. Projektet skulle tage hensyn til byens fremtidige funktion og borgernes behov, og den overordnede tanke

var at gøre gågaden til borgernes gade. – I stedet for at planlægge og gennem-

føre permanente foranstaltninger med det samme, var vi interesserede i at afprøve forskellige tiltag. Nogle af dem har faktisk været ganske enkle, men det har været vig-tigt for os at få borgernes synspunkter med, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær.

Med på sidelinjen har været både Es-bjerg City, Esbjerg Byforum med repræsen-tanter fra erhvervslivet, byens organisatio-ner, beboere, byrådet og administrationen samt de erhvervsdrivende og borgerne i forsøgsområdet. Før igangsætningen af for-søget blev der afholdt et særligt arbejdsmø-de mellem borgerne og de erhvervsdrivende i området om planlægningen af forsøget.

forskellige tiltagI sommeren 2012 blev den lange gågade delt op med forskellige aktiviteter og sidde-muligheder. Nogle af de tværgående kryds med trafik blev lukket, mens et yderom-råde af gaden blev omdannet fra gågade til sivegade. Havnegade fik en promenade og fartgrænsen blev sat til 30 km i timen. To gader fik nye identiteter som cykelgade og

Danmarks længste gågade forandrer sig

Esbjerg har eksperimenteret med midlertidige fysiske forandringer i byrummet på gågaden. En netop offentliggjort evalueringsrapport viser, at borgere og beboere har taget godt imod forsøgene, og et par gentages nu med små justeringer.


Kongensgade er Danmarks længste gågade og her blev der afprøvet forskellige indretninger for forskønnelse og for at skabe oaser til ophold og aktiviteter.

pLANLæGNING


event- og cafegade. I samarbejde med Esbjerg Byforum

og havnerelaterede virksomheder blev der etableret et velkomstcenter, som skulle modtage byens besøgende.

Det var private midler, som mulig-gjorde realiseringen af velkomstcenteret til 400.000 kroner, og denne model er man ikke ubekendt med i Esbjerg. Her er der i øvrigt andre eksempler på, at projekter bliver til noget på grund af offentlig og privat samar-bejde forankret i Esbjerg Byforum.

Et af initiativerne var baseret på en oplevelse af byen. I velkomstcenteret kunne man bl.a. læse om Esbjergs historie, og Esbjerg Byhistoriske Arkiv havde arrangeret rundvisninger i centrum.

godt modtagetBrugen af midlertidige foranstaltninger har givet overordentlig mange positive, konstruktive og inspirerende synspunkter og ideer. Det er bl.a. sket på Facebook, hvor projektet som det første i Esbjerg Kommune har haft sin egen side. Forsøgene er blevet evalueret på flere fronter så som brugerun-dersøgelser, trafiktællinger, evalueringsmø-de med interessenter og fotoregistrering.

Forsøget har i høj grad været med til at

kvalificere og effektivisere drøftelserne med borgerne om mulighederne i det havnenære byområde, bl.a. i forlængelse af afholdte arbejdsmøder med borgerne.

Alle initiativerne blev vurderet positivt i brugerundersøgelsen. Kun et par tiltag delte meningerne. Lukningen af trafik tværs over gågaden besværliggjorde vareleverancer og forvandlingen af et stykke af gågaden til si-vegade var helt i orden med de forretnings-drivende, mens borgerne var negativt stemt.

– Meningstilkendegivelserne har fået os til at kigge på de to initiativer og gentage dem i denne sommer. Dog med justeringer i forhold til de oprindelige forsøg. Vi har forlænget tidsperioden for at se, om tilvæn-ningsprocessen bliver lettere og samtidig tager justeringerne højde for de indsigelser, vi fik, fortæller Erling Sonne.

nyt liv til gågadenI forhold til gågaden blev konklusionen, at der bør skabes mulighed for flere typer ak-tiviteter over hele året, samt at der er behov for træbeplantning, vindafskærmninger samt opdeling af gaden i mindre opholdsrum med siddemuligheder.

På baggrund af forsøgene og evalu-eringsrapporten udarbejdede forvaltningen et konkurrenceprogram for hele gågaden. Her har første etape af gaden netop været i udbud, og efter prækvalifikationen er fire firmaer med i opløbet om at være med til at forme Danmarks længste gågade. Det drejer sig om firmaerne: Schønherr, Preben Skaarup, GBL gruppen, Møller & Grønborg.

I august indleverede firmaerne forslag til den fremtidige udformning. I dommerkomi-teen sidder ikke kun kommunale repræsen-tanter, men også repræsentanter fra city-foreningen og Esbjerg Byforum. Samtidig er der tilknyttet fagdommere. Målet om at skabe en ”borgernes gade” med mulighed for ophold, leg og aktiviteter samt vægt på sundhed og kultur, for at fremme by- og handelslivet lever stadig.

I Kirkegade afprøvede man forskellige muligheder for ophold og udstillinger fra butikker i gaden.

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Bosætning

Da Hjørring Revyen i august spil-

lede 6 forestillinger i tivoli, var

Hjørring Kommune på pletten

med gode historier om Vendsys-

sels dejligheder: 3500 dåser frisk

luft fra Hjørring, information om

bosætning og turisme samt en

konkurrence om tre dages ophold

i frisk luft.

tankegang stod for idé og udfø-

relse i et sjovt samspil med teknik-

og Miljøforvaltningen i Hjørring

Kommune.

luftpå dåse

Fr isk

september_2013.indd 1 09-08-2013 13:04:33

54


Ribe Domkirke er Danmarks ældste dom-kirke, og pladsen rundt om kirken er netop renoveret for 45 millioner kroner, hvoraf Realdania har bidraget med 34 millioner kroner og Esbjerg Kommune med 11 mil-lioner kroner.

Renoveringen af domkirkepladsen har været længe undervejs. Realdania viste tidligt interesse for at gå ind i projektet, og de første møder blev holdt i 2006. De indledende øvelser har bl.a. involveret en byrumsanalyse i 2008 og en trafiksanerings-plan i 2009, hvor der også blev afholdt en arkitektkonkurrence som EU-udbud. Seks arkitekt-teams blev prækvalificerede, og 39 virksomheder fra bl.a. Danmark, Norge, Tyskland og Holland deltog.

projektkonkurrence med dialogRealdania og Esbjerg Kommune sad sam-men med menighedsrådsformand og domprovst med i dommerkomiteen. De seks anonyme konkurrenceforslag blev næstefter præsenteret for Ribe Handelsstandsfor-ening, Ribe Bykerne samt Håndværker- og Industriforeningen. De fik så hver især fore-træde for dommerkomiteen for at aflevere deres skriftlige bemærkninger til de seks projekter.

– Det var en utraditionel tilgang at invol-vere interessenter så tidligt i udvælgelsen af vinderprojektet, men dengang vurderede vi, at inddragelsen både ville belyse fordele og ulemper ved de seks projekter bedre samt

give opbakning til vinderprojektet, siger di-rektør for Teknik & Miljø Hans Kjær.

Den 11. august 2010 vandt Schønherr A/S på et forslag, som viste et enkelt, mar-kant og indbydende pladsrum med afsæt i og respekt for stedets unikke historie, som på en gang ville kunne integrere byens liv og kirkens liv.

det bliver skidt før det bliver godtFørst efter et år kunne det første spadestik tages. Det skyldtes bl.a. at der skulle laves en ny lokalplan for området, hvor selve pladsen blev lagt ind i byzonen. Detailpro-jektering, prækvalifikation og licitation af entreprisen kom på plads, og imens blev der planlagt borgermøder for borgere, lodsejere og foreninger.

Projektleder Torben Hartung havde en klar agenda for møderne:

– Vi inviterede interesserede til Det Gam-le Rådhus i Ribe kun et stenkast fra domkir-kepladsen. Populært sagt malede vi fanden på væggen fra starten. Vi vidste, at renoverin-gen ville betyde masser af bøvl og ville være et irritationsmoment i mange ripenseres dagligdag. Men vi understregede, at selvom det skulle være skidt for at blive godt, så var det endelige resultat det hele værd.

kultursvampen 14. oktober 2011 blev det første spadestik taget. Nu gik renoveringen af den 7.230 m² store plads i gang.

Gammel domkirke får ny pladsDen 12. juni stimlede over 600 mennesker sammen for at overvære indvielsen af Ribe Domkirkeplads. Den store interesse for projektet har været kontinuerligt gennem forløbet, hvor borgere også er blevet inddraget.


pLANLæGNING


55


Da de første sten til Ribe Domkirke blev lagt i midten af 1100-tallet, havde datidens bygherrer et helt anderledes udsyn end nutidens. Kirken blev grundlagt på en ind-landsklit, som hævede sig 3 meter over Ribe by. Det er svært at tro, når man kigger på Ribe Domkirke anno 2012.

Kirken virker nedsunket i byen, og H.C. Ambergs 100 år gamle domkirkeplads skrå-ner ned mod kirkens mure. Ribe by er vok-set op omkring domkirken, med det resultat at fire-fem kulturlag nu gemmer sig under den nuværende by. Det kaldes kultursvam-pen, og det er af afgørende vigtighed, at den bliver holdt fugtig for ikke at synke sam-men. Derfor er belægningen på domkirke-pladsen lavet, så der nedsives mest muligt overfladevand.

Inden entreprenøren kunne komme rigtig i gang med arbejdet, skulle arkæolo-gerne til. Intentionen var at undgå at grave for langt ned i lagene, alligevel gjorde arkæologerne spændende fund. F.eks. at Ribe Domkirke går helt tilbage til Ansgars tid, og altså blev grundlagt i 850’erne. Det gør den til den ældste kirke i Danmark. Der blev også udgravet og fjernet 200 begravel-ser, hvilket kun er en lille del af de 30.000 begravelser, man anslår stadig er under pladsen.

¨domkirkeplads som gågadezoneRenoveringen af domkirkepladsen skulle også resultere i en ændret brug af pladsen. Bl.a. er 76 parkeringspladser fjernet for at gøre pladsen til et opholdssted, og hele pladsen blev til gågade. I den forbindelse blev der lavet et udkast til et nyt gågade-regulativ i samarbejde med Ribe Turistbu-reau og Ribe Handelsstandsforening. Inden regulativet kom i offentlig høring mødtes kommunen med de forretningsdrivende, så deres bemærkninger kunne fremgå af det endelige udkast.

I løbet af 2012 blev julebelysningen af domkirken et varmt tema i lokalpressen. Ri-penserne protesterede mod, at julebelysnin-gen var blevet fjernet under renoveringen. Realdania og Esbjerg Kommune besluttede derfor at ændre renoveringsplanerne og tilføje en særlig julebelysning i december måned.

– Det blev rigtig godt modtaget, at vi var klar på en dialog om dette. Byens udtryk ændrer sig markant i december, og derfor kan man sagtens gøre noget ekstraordinært med belysningen i den måned – uden at det går på kompromis med arkitekternes oprin-delige tanke om belysningen af hele pladsen og domkirken, forklarer Hans Kjær.

det færdige resultat8.000 tons jord blev kørt væk fra pladsen og 2.500 tons granit blev kørt til. 110.000 granitfliser er lagt på pladsen. Der er brugt 20 mandeår på opgaven – og dertil kommer de arkæologer, som har været i sving. Ca. fire mandeår har de brug på udgravningerne her.

Nu burde pladsen står klar til mange generationers fremtidige brug. Men alt er ikke færdigt.

Domkirkepladsen bliver først færdiggjort efter opførelsen af Kannikegården, som skal fungere som menighedsrådshus. Esbjerg Kommune har været inddraget i konkurren-cen for at sikre en helhed på pladsen.

– Som nabo til domkirken var det vig-tigt, at der blev bygget et hus med interna-tional klasse, og det bliver et nyt hus med masser af historiefortælling. F.eks. synliggø-res ruinerne fra 1100-tallet, siger Hans Kjær.

Han ser frem til færdiggørelsen af Kan-nikegården, hvilket vil markere afslutningen af projektet omkring domkirken.

De farvede sten er nordiske granitsten, mens de grå sten er asiatiske granitsten, som de farvede sten glider ud i. Granitten er produceret under socialt ansvarlige forhold, både i forhold til udgravningen/brydningen som forar-bejdningen af granitten.

Billedet herunder: Ribe Domkirke har nu fået en værdig baggrund med renoveringen af pladsen.

pLANLæGNING

56


Det er ikke kommunernes opgave at drive IT-forretning, og Geodata Danmark kan ikke ud-vikle sig meget længere inden for et kommunalt ejerskab. Derfor sælger kommunerne Geodata Danmark til it-virksomheden Orbicon.

Geodata Danmark udvikler webbaserede GIS-løsninger og selvbetjeningsløsninger, som anvendes af omkring 40 kommuner og en ræk-ke offentlige og private virksomheder. Geodata Danmark har derudover udviklet IT-løsninger til affaldsområdet, og de har udviklet NetDia-log, som er et borgerhenvendelses og Digitali-seringsværktøj, der anvendes i kommunernes tekniske forvaltninger, forsyningsselskaber mv.

Ifølge adm. Direktør i Orbicon, Jesper Nybo Andersen, vil Orbicon videreføre og skabe nye løsninger inden for GIS og digitalisering til myndigheder og forsyningsselskaber. Løs-ninger som bidrager til borgerinvolvering og borgernes mulighed for at betjene sig selv eller få data uafhængig af åbningstider, og som vil bidrage til at øge kommunikationen mellem borger og myndighed eller virksomheder og deres kunder.

.

Kommuner sælger Geodata Danmark til Orbicon

Salget skal styrke det offentligt-private samarbejde og skabe mere borgerinddragelse

Bredbåndskonference: Der skal hul igennem til flere

Gode bredbåndsforbindelser over hele landet er afgørende for virksom-hedernes konkurrenceevne, for yderområdernes overlevelsesevne, for et effektivt sundhedsvæsen og for fremtidens digitale familier. Og der er brug for handling nu, hvis regeringen skal indfri sit løfte om digital infrastruktur i verdensklasse. Sådan lød budskabet, da Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune samlede forskere og politikere til debat om problemet sidst i august.

De to arrangører er bekymrede for, at de digitale fremskridt kun kommer en del af befolkningen til gode og dermed svigter en stor gruppe borgere og virksomheder – især i de tyndt befolkede områder.

- Vi håber, at konklusionerne fra konferencen og den efterfølgende debat fører til, at behovet for en bedre bredbåndsdækning endeligt bliver taget alvorligt. Landets kommuner er helt af-hængige af, at vi forbedrer den digitale infrastruktur, hvis vi skal skabe vækst og udvikling. Det gælder særligt i de tyndt befolkede yderkommuner, hvor markedet ikke kommer af sig selv, men hvor der er en stor gevinst at hente, siger Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune..

FOTdanmark er nu landsdækkendeMed Skive Kommunes indmeldelse er alle landets 98 kommuner nu med-lemmer af FOTdanmark pr. 1. januar 2014. FOTdanmark, der arbejder mod at danne ét fælles geografisk administrationsgrundlag, så kommuner, forvaltninger og myndigheder arbejder ud fra et fælles grunddatasæt, er dermed nået et vigtigt skridt videre og kan nu arbejde mod at realisere for-eningens nye strategi, der indeholder pejlemærker om bygninger, veje, natur og vandløb.

Disse fire områder har foreningens særlige fokus de næste par år, og må-let er at arbejde for en samlet standard for bygningskodning, en samlet regi-strering af alle veje i Danmark, blandt andet til fordel for redningsmandskab i forbindelse med ulykker, en samlet registrering af fredede naturarealer og en landsdækkende geografisk vandløbsoversigt.

Bestyrelsesformand for FOTdanmark og administrerende direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Stefan Birkebjerg Andersen, glæder sig over, at foreningen nu er landsdækkende og ser opbakningen som udtryk for et stærkt kommunalt engagement.

57


Det offentlige køber hvert år ind for 300 milliarder kroner. Det svarer til ti store-bæltsbroer om året. Og der bliver shoppet alt muligt mellem himmel og jord – lige fra asfaltering af veje til opførelse af plejecentre til buskørsel af skolebørn.

Nu vil udbudsportalen i KL gøre det nem-mere for mindre og mellemstore virksomheder at få del i det store marked. Det sker med lan-ceringen af fem nye film på tilbud.udbudspor-talen.dk, der skal øge de private leverandørers appetit på handel med det offentlige.

Marianne Spang Bech, der er centerchef i Faxe Kommune og formand for KTC’s fag-gruppe for Ledelse, Kompetence & Organi-sation, ser frem til, at det nye film-tiltag kan være med til at reducere mængden af fejl i de tilbud, som kommuner modtager.

- Det er væsentligt for kommunerne, at tilbudsgivere er klædt ordentligt på og har et ordentligt materiale at lave tilbud ud fra. Det er vi også som kommuner bedst tjent med. Vi ser desværre for mange standardtil-bud eller tilbud med fejl og mangler, og det er ærgerligt, at de ikke kommer i betragt-ning, siger Marianne Spang Bech.

udryd misforståelserI de fem film kan virksomheder få indblik i, hvordan udbudsprocessen foregår set fra det offentliges skrivebord. Ideen er, at virk-somhederne på den måde kan finde ud af, hvad de skal lægge vægt på i deres tilbud, og hvordan de netop undgår typiske fejl.

De fem film varer tre-syv minutter og er produceret i en letforståelig og underhol-dende tegneseriestil, som pludselig gør det sjovt at sætte sig ind i til tider indviklede regler og procedurer.

- Det er vigtigt, at kommunerne forbere-der udbudsprocessen grundigt, så misforstå-elser og dyre omkostninger undgås på begge sider. Og det er især vigtigt at vælge den udbudsform, der enklest muligt fører frem til et godt resultat for alle parter, understreger Marianne Spang Bech og fortsætter:

- Samtidig er det vigtigt, at kommunerne ikke bruger unødig tid på ydelsesbeskrivelser og tilbudsgivning i mindre opgaver, som kunne klares med rammeaftaler eller underhåndsbud.

de fem film kortden første film skitserer udbud og kon-kurrenceudsættelse i det offentlige og be-skriver samtidig, hvornår det offentlige skal i udbud med en opgave eller varekøb.

den anden film sætter fokus på indkø-berens rolle og giver et indblik i processen for et offentligt udbud. Det sker med et ek-sempel fra virkeligheden, hvor en kommune vil effektivisere kørslen for handicappede børn og ældre. Formålet er at hjælpe virk-somheder til at sætte sig i indkøberens sted, så de bedre kan målrette tilbud.

den tredje film beskriver, hvad et udbudsmateriale egentlig er, og hvordan virksomheder læser det. Filmen illustrerer klassiske termer som kravspecifikation, udbudsbetingelser og udvælgelseskriterier. Desuden fremhæver filmen fem gængse fejl, som virksomheder ofte begår – f.eks. glem-mer mange virksomheder at underskrive en tro- og loveerklæring, hvilket kan betyde diskvalifikation.

den fjerde film handler om politiske krav. Det er nemlig indkøberens opgave at sikre, at kommunalbestyrelses politiske linje føres ud i livet, og derfor oplever mange

virksomheder, at der er langt flere krav i of-fentlige udbud end i private.

den femte film giver konkrete ind-spark til, hvordan virksomheder kommer i gang med at handle med det offentlige. Her beskrives det præcist, hvor man finder offentliggjorte tilbud – nemlig på udbud.dk, hvor alle offentlige udbud samles. Desuden er det smart at gå ind på tilbud.udbudspor-talen.dk, som beskriver processen før-un-der-efter et udbud.

De fem film kan ses på http://tilbud.udbudsportalen.dk/videoer

Nye film skal lette handel med det offentligeUdbudsportalen i KL går nu i luften med fem nye film, der skal gøre det nemmere for private virk-somheder at byde ind på offentlige udbud. Og reducere mængden af fejl.

Af | Lilli Marie Nielsen

Top 5 fejl

Mange tilbud diskvalificeres, fordi de ikke er udført korrekt. Oftest fordi:

• Virksomhederglemmeratunderskriveeller vedlægge tro- og loveerklæring.

• Virksomhedsregnskabharmangler f.eks. underskrifter og revisorpåtegninger.

• Tilbuddetoverholderikkeminimumskrav.

• Virksomhederoverdriveregnekompetencer.

• Virksomhederforbeholdersigandrevilkår end dem, der er beskrevet i udbudsmaterialet.

58

Teknik & Miljø / September 2013KLIMA

”Goddag. Jeg er skoleleder for aftenskolen i Ejby…jeg har tænkt på, om man kunne lave et energikursus for boligejere om et par måne-der…kan Middelfart Kommune hjælpe med det?”.

Sådan cirka var det vidunderligt direkte og inviterende spørgs-mål fra skoleleder Lissen Christensen. Ugen efter var et kursus i grove træk på plads. Med termofotografering af egen bolig som hovedpræmie til alle kursister blev aftenskolekurset bygget op om følgende moduler:1. Hvorfor energiforbedre og hvor meget?2. Hvordan gør jeg? Helt lavpraktisk.3. Penge, penge, penge. Renter, rådighedsbeløb med mere.4. Vedvarende energikilder.5. Se dit eget hus med termofotografisk blik.6. Mit hus og konkrete indsatsmuligheder.

overordnet kursustilgang og logikMed kurset forsøgte vi at gøre stoffet, energiforbedring af boligen, så nærværende som overhovedet muligt for kursisten. Derfor blev der så vidt muligt taget udgangspunkt i boligejerens eget hjem. Dette var muligt ved at anvende on-line energiberegnere, hvor hver kursist tog udgangspunkt i eget hjem og egne data.

Dertil blev der taget termofotografibilleder af hvert hjem, så evt. utætheder, mangler og fejl ved det enkelte hus kunne afsløres og bearbejdes. Endelig var der et match-making med håndværkere, der var klar til at fortælle og vejlede den enkelte boligejer om, hvordan han/hun kunne gribe sit eget projekt an. Også selvom boligejeren var et gør-det-selv-menneske.

Det er selvsagt, at der også var en række generelle læringste-maer, der også blev behandlet under forløbet (energiprisernes ud-vikling, klimaudfordringen, tilbagebetalingstider o.l.).

der er undervisere i enhver kommuneHvis man skal fra tanke til handling med energiforbedringer, igen-nem energiforbedringens værdikæde, er der en hel del at tage stil-ling til. Kurset søger så at sige at ”komprimere energiforbedringens værdikæde”, så det bliver nemt for boligejeren at træffe den rigtige beslutning og gøre tingene i den rigtige rækkefølge – imens hun har gejsten. Eksempelvis er det ikke uvæsentligt at begynde med ”de lavt hængende frugter”, eksempelvis efterisolering, og lade energibesparelserne medfinansiere de lidt større tiltag (eksempelvis ny varmekilde). Det giver også en mulighed for at dimensionere de forskellige tiltage rigtigt fra starten.

I aftenskolekurset er der mange aktører, der gerne vil bidrage til undervisningen på en lødig og sober måde. På den måde har kurset trukket på undervisere fra den finansielle sektor, byggebranchen og energibranchen. Konkret drejede det sig om lokale håndværkere med en energivejleder uddannelse, Middelfart Sparekasse, Petina-rolli (varmepumper o.l.), multiforsyningsselskabet TREFOR og un-dervisere fra projekt Grøn Erhvervsvækst (en slags projektorienteret ”Energitjenesten”). Den slags muligheder og kompetencer findes i enhver kommune.

Ofte handler det bare om at ringe og spørge: ”Vil du bidrage til et kursusforløb om hele energiforbedringens værdikæde?”

”Bliv din egen energivejleder” på aftenskoleKlima- og energikommunikation, der sælger sig selv. Sådan kalder Middelfart Kommune et borgerrettet aftenskolekursus, der har ført til energiinvesteringer for knap to millioner kroner.

Af | klimachef Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune og skoleleder Lissen Christensen.

En kort introduktionsvideo kan ses på http://www.dfs.dk/video/2013/super-samarbejde-med-aftenskoler/

Hele brugerundersøgelsen kan rekvireres hos klimachef Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune på e-mail: [email protected] eller tlf. 2054 4795

59

Teknik & Miljø / September 2013KLIMA

For mange mennesker kan begreber som ”COP værdi”, ”Varme-pumpe”, ”kwh”, ”dampspærre”, ”udvidet rådighedsbeløb” med mere godt virke en smule bøvlede og besværlige. Derfor var det en læringsmæssig pointe i at afholde kurset på Byggecentrum i Middelfart, hvor der findes en energiudstilling. Kursisterne kunne så at sige ”sparke varmepumper” og se opbygningen af forskellige energiforbedringselementer. Man kan sige, at teori og praksis fandt sammen, ved strategisk at vælge undervisningssted. I det lys, at kursisterne værdsatte denne mulighed, er det oplagt, at man i andre dele af landet bruger lignende undervisningssteder eks. i gennem samarbejde med lokale byggemarkeder. Det er nemt.

output fra kurset – energiambassadører på Ve.Udover kursisternes generelle tilfredshed og glæde ved kurset – evaluering efter hvert modul - er det nærliggende at evaluere lang tid efter første kursus. Ambitionen var at undersøge om boligejeren stadig synes kurset var godt, og om hun reelt havde anvendt den nye viden. Skete der med andre ord noget i den virkelige verden?

Kurserne blev afholdt i efteråret 2011, vinteren 2012 og igen i ef-teråret 2012. Selvom det er lang tid siden, svarer kursisterne stadig, at kurset var ”godt” (34 pct.), ”rigtig godt” (50 pct.) eller ”supergodt” (11 pct.). Antallet, der synes kurset var ”dårligt” eller ”ikke så godt”, er et absolut mindretal blandt besvarelserne (5 pct.). Efter kurset har 61 pct. realiseret energiforbedringer i boligen, og den gennemsnit-lige investering har været på 1.925.500 kroner blandt de boligejere, der efterfølgende omsatte deres nye viden til virkelighed.

svarprocent på 72 pct.Et andet spørgsmål er, om kursus-viden vandrer ud i samfundet? Spørgeteknisk dur det ikke at spørge ”Er du en energiambassadør?” I stedet spurgte vi kursisterne, ”om de har fortalt om kurset til ven-ner, familie og kollegaer?”. Hertil svarer 89 pct. ”Ja”. Sammenholdt med tilfredsheden med kurset tolkes dette som et udtryk for, at kurset har skabt en ambassadøreffekt.

den lokalt genererede økonomiDen samlede investeringssum fra kursisterne i energiforbedringer har indtil videre været på ca. 1.925.500 kroner. Det svarer ca. til 2-3 årsværk, efter den generelle tommelfingerregel om at 1 million kro-ner i energiforbedringer svarer til 1 – 1½ årsværk.

Flertallet gennemfører energiforbedringer i samarbejde med fagfolk (36 pct.). 17 pct. har overladt alt arbejdet til fagfolk. Samme tal, 17 pct. valgte selv at stå for udførslen.

afsluttende bemærkningerDen måde aftenskolekurset er tænkt og udviklet gør det meget nemt at kopiere og udvikle. Det er teoretisk set en komprimering af energiforbedringens værdikæde, hvor mange interesser og behov kan samles om at tilbyde en service frem for et produkt. Derfor har så mange aktører bidraget til aftenskoleforløbet. Og tænk, kursi-sterne har betalt for at komme på kursus – ingen kampagnepenge fra kommunen!

”i aftenskolekurset er der mange aktører, der gerne vil bidrage til undervisningen på en lødig og sober måde. på den måde har kurset trukket på undervisere fra den finansielle sektor, byggebranchen og energibranchen.”

60

Teknik & Miljø / September 2013FORsYNING

De nye regler indebærer imidlertid også et brud med den nuværende solidariske beta-lingsmodel, hvor alle, der afleder spildevand, som det klare udgangspunkt skal betale en fast kubikmetertakst uanset den mængde, som afledes. Hidtil har der alene været mu-lighed for at fravige fastprissystemet ved at anvende reglerne om det justerede beta-lingsprincip, som fortsat vil være gældende.

Tre trin på trappenTrappemodellens nærmere indhold er fast-sat i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft i september 2013.

Bekendtgørelsen fastlægger følgende tre intervaller, der skal anvendes ved bereg-ning af vandafledningsbidrag pr. ejendom:

• Trin1:årligtvandforbrugpr.ejendomtilog med 500 kubikmeter

• Trin2:over500ogtilogmed20.000kubikmeter

•Trin3:over20.000kubikmeter

En ”ejendom” skal ifølge bekendtgørelsen forstås som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matrik-len skal holdes forenet.

Det årlige vandforbrug opgøres således pr. ejendom, hvilket betyder, at for eksempel én ejendom med fem små virksomheder, der hver for sig ligger under 500, men over 100 kubikmeter, samlet set vil komme på trappen og dermed hver især opnå en besparelse.

Der fastlægges en lineær indfasning i perioden fra 1. januar 2014 til og med 31. december 2017, der indebærer, at besparel-sen gradvist vil blive større frem til år 2018.

Når trappemodellen er fuldt implemen-teret pr. 1. januar 2018, vil trin 2 være 20 pct. lavere end trin 1, og trin 3 vil være 60 pct. lavere end trin 1.

Ny trappemodel gavner virksomheder med stort vandforbrugStore virksomheder skal fremover have færre penge op af lommen, når spildevandsregningen skal betales. Den såkaldte trappemodel blev vedtaget af Folketinget i juni med et bredt flertal.

Af | advokat, ph.d. Pernille Aagaard Truelsen og advokatfuldmægtig Jacob Naur, Advokatfirmaet Energi & Miljø

Teknik & Miljø / September 2013FORsYNING

Det er kun ejendomme, hvorfra der drives ”erhverv, der opererer på markedsmæs-sige vilkår” forstået som en virksomhed, der udbyder varer eller tjenesteydelser mod vederlag, som kan få gavn af den degressive trappemodel.

For ejendomme, hvorfra der kun delvist drives ”erhverv, der opererer på markeds-mæssige vilkår”, skal spildevandsforsynings-selskabet beregne bidraget på den måde, at virksomhedsdelen beregnes efter trappe-modellen. Prisen pr. kubikmeter på den re-sterende ejendom fastsættes efter den takst, der gælder for trin 1 uanset mængde.

Begrebet ”erhverv, der opererer på mar-kedsmæssige vilkår” er vagt, og det vil derfor givet give anledning til mange fortolknings-spørgsmål. Naturstyrelsen forventer derfor at udstede en vejledning med en nærmere afgrænsning af begrebet. Ligesom det er Naturstyrelsen, der skal stå for en stor del af administration af reglerne.

hvem gælder trappemodellen ikke for?Ifølge bekendtgørelsen skal vandafled-ningsbidraget i visse tilfælde beregnes efter taksten for trin 1, uanset at der er et vandfor-brug på ejendommen over 500 kubikmeter.

Det gælder for eksempel for ejendomme, der har fradrag i vandafledningsbidraget, f.eks. når vand anvendes som led i produk-

tionen på ejendommen. Det gælder også for ejendomme, som anvender det justerede betalingsprincip. Endelig gælder det for de dele af en ejendom, hvorfra der ikke drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår. Sidstnævnte omfatter privat beboelse, offentlig forvaltning og service, visse private foreninger og lignende.

Tilmelding til naturstyrelsenSom betingelse for, at en ejendom kan få gavn af trappemodellen, skal grundejeren in-den 15. oktober 2013 tilmelde ejendommen til Naturstyrelsen og afgive visse oplysnin-ger om anvendelsen af ejendommen.

Naturstyrelsen videregiver herefter oplysninger om de tilmeldte ejendomme til spildevandsselskabet, således at det bliver muligt for spildevandsselskabet at beregne vandafledningsbidraget for hver enkelt ejen-dom fra den 1. januar 2014.

Den grundejer, der en gang har afgivet de nævnte oplysninger til brug for beregning af vandafledningsbidrag efter de tre trin, skal som udgangspunkt ikke afgive nærmere oplysninger de efterfølgende år.

Såfremt en grundejer ikke tilmelder sig senest den 15. oktober 2013, skal spilde-vandsselskabet for 2014 og fremefter be-regne vandafledningsbidraget efter taksten for trin 1 uanset vandforbruget. Grundejeren

kan dog så inden 15. oktober 2014 tilmelde sig beregning efter de tre takster for det efterfølgende år (2015 og fremefter).

ændring af betalingsvedtægtAlle spildevandsselskaber skal senest den 1. december 2013 udarbejde en betalingsved-tægt i overensstemmelse med reglerne om trappemodellen. Herefter har kommunalbe-styrelsen frist til den 31. december 2013 til at godkende betalingsvedtægten.

Det er ikke tilstrækkeligt, at spildevands-selskabet i betalingsvedtægten henviser til de nye regler om trappemodel. Reglerne skal indarbejdes i betalingsvedtægten for at være gældende for grundejerne.

Alle spildevandsselskaber skal endvi-dere i 2013 fastsætte størrelsen af de tre dif-ferentierede degressive kubikmetertakster, der skal anvendes med virkning fra 1. januar 2014. De differentierede kubikmetertakster skal godkendes af kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2014.

62

Teknik & Miljø / September 2013NAVNE

Marie Louise Madsen ny KL-vicekontorchef

Marie Louise Madsen er midt i september tiltrådt som ny vicekontorchef i KL’s Teknik og Miljøkontor.

Hun har tidligere været ansat i kontoret og bl.a. arbejdet med fysisk planlægning, by- og boligpolitik, landdistrikter, klimareduktion og -tilpasning mv. Det seneste år har Marie Louise været ansat i KL’s Ledel-sessekretariat, hvor hun bl.a. har været projektleder på et større visionsprojekt, der har sat pejlemærker for Fremtidens Kommunestyre.

Marie Louise er 34 år og uddannet sociolog fra Kø-benhavns Universitet.

KL-vicekontorchef bliver chef i Rudersdal kommune

Den 1. september startede Maria Cathrine Nielsen som chef for Natur-, Park- og Miljøafdelingen i Rudersdal Kommune, hvor hun efterfølger Lis Thodberg, der er skif-tet til en stilling i den private sektor.

Maria er 39 år og uddannet cand. techn. Soc. fra Roskilde Universitet. Maria kommer fra en stilling som vicekontor-chef i KL’s kontor for teknik og miljø.

Ny chef for Brønderslev Forsyning

Thorkil Batholdy Neergaard har siden 1. august været Brønderslev Forsynings nye chef. Thorkil B. Neergaard kommer fra en stilling som regionsdirektør hos Niras/Lind-holm21/Nellermann, og han overtager roret efter Anni Schjønning, der har valgt at gå på pension.

Torben Hjelm tiltrådt som trafikchef i Holbæk

Holbæk Kommune har for nyligt omstruktureret afdelingen for Trafik og Ejendomme, og pr. 1. august er Torben Hjem tiltrådt i en ny stilling som trafikchef.

Torben Hjelm kommer fra en stilling som ejendomschef og konstitueret centerchef i Lyngby-Taarbæk Kommune. Herudover har han tidligere været ansat i blandt andet Haldor Topsøe A/S som Estate Manager.

Torben Hjelm er 59 år, uddannet arkitekt og har en Master of Public Administration fra CBS.

jakob juul ny direktør i Favrskov Forsyning A/s

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S har med virkning fra 1. august 2013 ansat Jakob Juhl som ny direktør og afløser for Richard Malmose, der går på pension.

Jakob Juhl kommer fra en stilling som økonomichef i forsynings-selskabet Vand og Affald i Svendborg. Han er uddannet skov- og landsskabsingeniør og har efterfølgende taget en HD i regnskab og økonomistyring, og nu er han i gang med en MBA-uddannelse.

KTC byder velkommen til nye medlemmer og til medlemmer, der har skiftet job gennem det sidste kvartal:Lars Mørk Direktør for Økonomi & Teknik Hillerød KommuneThomas Damgaard Afdelingsleder Lemvig KommuneAnne Velling Udviklingsdirektør Slagelse KommuneThomas Jaap Drift & Anlægschef Sønderborg KommuneBjarne Freund-Poulsen Entreprenørchef Bornholms RegionskommuneSøren Hjortsø Kristensen Direktør Fredericia Spildevand & Energi A/SNiels V. Haar Sørensen Centerchef Odsherred KommuneBjarne Fly Driftschef Varde KommuneRie Lind By & Miljøchef Hillerød KommuneLotte Højgaard Afdelingsleder Holbæk Kommune

63

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / September 2013LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

EFTERUDDANNELSE

Byggecentrum Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved ak-tualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecen-trums brede udbud af efteruddannelsesak-tiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSER


FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk

64




NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/S • GIS Danmark A/ST. 57860400 • E. [email protected] applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


®

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

65



KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: [email protected]

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, byg-geri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning. Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: [email protected]

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.Mød os på alectia.com

COWI A/S www.cowi.dkTlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

66



EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

STØJBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING



Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

67



VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR


Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

sorteret magasinpost smp id: 42393

Lokalt initiativ er afgørende for at skabe udvikling. Nøglen ligger i at samle trådene, så kommune, erhvervsliv og uddannelser trækker i samme retning. Det er svært, men det kan lade sig gøre. Vi hjælper med at knytte tætte bånd, der skaber vækst.

www.niras.dk

TÆTTE BÅND = VÆksT Henrik KærgaardT: 2045 7147 E: [email protected]

Jesper KjærgårdT: 8732 3380E: [email protected]

Jakob Louis PedersenT: 6011 4282E: [email protected]

210x240_Teknik_Miljø_HKA_MARK_09_2013_C.indd 1 29-08-2013 15:16:23

Documents

Teknik & Miljø September 2013