Teknik & Miljø Marts 2015

TEKNIK & MILJØS TA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

#03 marts 2015

Svovl i skibsbrændstof

Ren luft oser af nye udfordringer

Digital ledelse i fremtiden:

PaS På komPlekSitetenS SumP!

Vi er tæt på en revolution kommunernes arbejde med geodata får stor betydning

tema:

DigitaliSeRing

+ haVne

Bygning kræver renovering

Pære skal udskiftes

Ny renovationsrute pr. 1.10.2012

Status: Vedtaget 10/2-1982Generel anvendelse: BoligområdeMaksimal bebyg: 150 %Maksimal antal etager: 4Læs plandokument

Lokalplan for Brostræde

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

I virkeligheden handler it om sammenhængskraftGrontmijs GIS- og it-systemer arbejder sammen – både indbyrdes og med de eksisterende systemer i din kommune. Det sikrer effektiv drift og optimal udnyttelse af ressourcer. Vi kalder det sammenhængskraft.

Se mulighederne på grontmij.dk/it

43065_Ann_GIS_IT_210x282_T&M.indd 1 09/03/15 09.42

mindre svovl i skibsbrændstof

28 Ren luft oser af nye udfordringer

Når svovlindholdet i skibsbrænd-stof nedsættes med 90 procent, ændrer det søfartens konkurrence-kraft i forhold til andre transport-former. Gevinsten afhænger derfor af den fremtidige forsyning af alternativt brændstof, og hvordan transport af gods og passagerer tilrettelægges i fremtiden.

e-handel og distribution af varer

31 havne får en central rolle i nethandel

Havne ligger centralt i byerne og håndterer allerede 80 procent af Danmarks import og eksport. Det gør havnene oplagte som omdrej-ningspunkt for nye løsninger til distribution af varer fra den eksplo-derende nethandel, mener Danske Havne.

3

geodata skaber værdi

14 Vi er tæt på en revolutionFokus på og anvendelse af geodata boomer - både i det offentlige og i erhvervslivet. Den forretningsmæssige værdi af pålidelige geodata er i dag almindeligt anerkendt, og kommunernes arbejde med grunddataprojek-terne er helt centrale i udviklingen.

Fremtidsforsker anne Skare:

12 Pas på kompleksitetens sump!Digitalisering er IKKE er fjenden. Det er et meget vigtigt budskab, ifølge fremtidsforsker Anne Skare. Digitalisering skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Digitale ledere, skal derfor have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Risikoen for at drukne i ”kompleksitetens sump” er altid snublende nær - hvis ikke man passer meget på.

adresseprogrammet snart i mål

16 Danmark får adresser i verdensklasseKommunernes tekniske forvaltninger trækker et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Opgaven er krævende, men til gengæld vil både myndigheder, virksomheder og borgere få stor gavn af indsatsen.

tema:

DigitaliSeRing

+ haVne

Bygning kræver renovering

Pære skal udskiftes

Ny renovationsrute pr. 1.10.2012

Status: Vedtaget 10/2-1982Generel anvendelse: BoligområdeMaksimal bebyg: 150 %Maksimal antal etager: 4Læs plandokument

Lokalplan for Brostræde

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

I virkeligheden handler it om sammenhængskraftGrontmijs GIS- og it-systemer arbejder sammen – både indbyrdes og med de eksisterende systemer i din kommune. Det sikrer effektiv drift og optimal udnyttelse af ressourcer. Vi kalder det sammenhængskraft.

Se mulighederne på grontmij.dk/it

43065_Ann_GIS_IT_210x282_T&M.indd 1 09/03/15 09.42

18 Åbne data åbner nye muligheder

32 Gilleleje: Stormsikker havn

Leder

6 Digitalisering i et borgerperspektiv Af Iben Koch. Medlem af KTCs bestyrelse og direktør, Rudersdal kommune

Tema: diGiTaLiSerinG

8 Kort nyt: Digitale nyheder 10 Pas på kompleksitetens sump! 14 Vi er tæt på en revolution 16 Danmark får adresser i verdensklasse 18 Åbne data åbner nye muligheder 20 Effektiv sagsbehandling med BYG&MILJØ 22 Smart City giver risiko for overvågning 24 Vores mål er bedre livskvalitet 26 Bedre borgerservice og effektivisering med ”Tip Egedal”

Tema: Havne

28 Ren luft oser af nye udfordringer 30 Stormsikker havn 33 Havne får en central rolle i nethandel

naTUr OG miLJØ

34 Gode erfaringer i 1. generation af vandråd 36 Roskilde dyrskue samler kommuner 38 Flere vandrende havørred i Varde Å

PLanLÆGninG

40 Grib forandringen – Design Danmark 41 Kommunerne skal have kompetencen til lokal planlægning 42 Altaner – det nye sort - eller forbudt område?

BeredSKaB

44 Kommuner sat på en svær øvelse

TraFiK OG veJe

46 EU-direktiv stopper intelligent trafikovervågning 48 Millionbesparelser på park- og vejområdet

aFFaLd OG reSSOUrCer

50 Amagerværket sparer millioner ved at sælge mineraler 52 Fra produktion - til brug - og til affald… tilbage til produktion - og brug….

KLima

54 Grøn omstilling kræver netværkstænkning 56 Lokal biomasse skal varme Region Sjælland 58 Kommunerne skal i den bæredygtige førertrøje 59 Renovering af lys: Bedre økonomi i samlet udbud

navne

60 Navnenyt

KOrT nyT

62 Nyheder fra sektoren

42 altaner - det nye sort eller forbudt område?

indhold marts 2015

Ultra Rib 2 - ribbet homogent rør

Markedets bedste afløbs-rør med den længste levetid og det mest bæredygtige valg.

Ultra Rib 2 opfylder dobbelt op minimumskravene med Nordic Poly Mark godkendel-sen for tæthed, deformation og slagholdbarhed. Den rib-bede homogene konstruktion gør røret ekstra slidstærkt og giver den bedste total-økonomi.

Levetid på over 100 år.Fås i dimensioner 200 - 560 mm.

Ultra Double- korrugeret dobbeltvægsrør

Godt dobbeltvægsrør. Op-fylder kravene til Nordic Poly Mark, yderst omkostnings-besparende.

Fås i dimensioner 200 - 684 mm.

Ultra Classic- glat PP-rør

Markedets bedste og mestmiljøvenlige glatte PP-rør.Ny konstruktion med tre lag istedet for et giver røret godeegenskaber som høj slagstyrkeog muligheden for at lave etlyst inderlag i rørene.

Fås i dimensioner110 - 400 mm.

Uponor kloakrørssystem Ultra Rib 2 – Danmarks stærkeste rørvalg

Derfor vælger du PPPP er det bedste miljøvalg, da det er et neutralt materiale og kan genanvendes og omsmeltes til produktion af nye produkter eller blive til energi gennem afbræn-ding.

PP-materialet giver store fordele:- Fremragende styrke og slag-

holdbarhed- Slidstærkt materiale- Høj kemikalieresistens- God temperaturbestandighed

Derfor skal du vælgeUponor Ultra Rib 2

Vælger du Ultra Rib 2 afløbsrør, så får du den bedste sikkerheds- marginal ud fra tæthed, levetid, konstruktion og miljøpåvirkning af alle plastrør på markedet.

De fleste ved ikke, hvad de rør, de graver ned, er lavet af. Men vi ved det og vil gerne fortælle dig, at med viden har du mulighed for at træffe et aktivt valg!

Præcis som der er forskel på rør, er der forskel på plast. Derfor har vi hos Uponor af miljø- og kvalitetsmæssige årsager valgt at arbejde med moderne materialer og moderne teknologi, når vi udvikler vores produkter.

Vores mest bæredygtige produkter er udført i PP (Polypropylen), der er 100 % gen-anvendeligt, og modsat PVC, ikke indeholder klor, som er farligt for miljøet f.eks. ved afbrænding.

Ultra-familien

På det tekniske område har kommunerne de sidste par år nået markante digitale resultater. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har på flere punkter gjort en stor forskel og skabt en ny bevidsthed om at dele data på tværs af myndigheder og stille data til rådighed for værdiskabelse i både den offentlige og private sektor. Grunddataprogrammet er stort og am-bitiøst og rummer mange udfordringer, før vi er i mål, men projektet er båret af den rigtige vision. Digital selvbetjening har været et andet hovedperspektiv i strategien. På det tekniske området har vi nu implementeret digitaliseringsstrategiens bølge 2 og 3 med mange selvbetjeningsløsninger og med ’Byg og miljø’ kan vi føje yderligere en række selvbetjeningsløsninger til listen. Ikke mindst den digitale byggeansøg-ning står som et flagskib i kommunernes fælles indsats. status er dog også, at kommunerne har implementeret løsningerne i teknisk forstand. Nu skal vi høste gevinsterne ’Back Office’. Det kræver et stort ledelses-mæssigt fokus og målrettet arbejde med de interne forretningsgange. De bedste resultater nås, hvis vi i den proces også retter blikket på den værdiskabelse, der ligger på ’den anden side af bordet’ – hos borgerne og virksomhederne. med målsætningen om, at alle ansøgninger og anmeldelser skal foregå digi-talt, bliver det stadig mere vigtigt at få borgernes perspektiv med i den videre udvikling. Borgerne skal betjene sig selv digitalt, men vil ofte hellere ringe og skrive, som de er trygge ved. spørgsmålet er derfor, hvordan borgerperspektivet og brugervenligheden kan komme mere i fokus. Hvordan opleves den digitale selvbetjening af borgerne - hvad giver mening og værdi for dem? Hvordan opnår borgere og virksomheder tryghed for, at deres sag behandles lige så godt digitalt, som hvis man selv var mødt op på rådhuset? Det er spørgsmål, som vi kommer til at arbejdere meget mere med i de næste år. En tese for arbejdet kan være, at det, der giver værdi i et borger-/brugerperspek-tiv, også gør vores opgaveløsning mere enkel og effektiv. Derfor er en styrket dialog med borgere og virksomheder om det, der giver værdi for dem, en helt afgørende målsætning for vores videre arbejde med at realisere gevinsterne ved digitalisering.

Digitalisering i et borgerperspektiv

IssN 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

FaGBLadeT TeKniK & miLJØPapirfabrikken 36a, 8600 silkeborg

redaKTiOnredaktørLine Bak Unoldt. 2555 [email protected]

ansvarshavende redaktør ane marie Clausen [email protected]

FOrSideiLLUSTraTiOnØivind Hovland

LayOUTFiona E. Bruce / fabrik8.dk

TryKKLs Grafisk Hus a/s

annOnCer

Lars madsent. 2555 [email protected]

UdGiverKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 36a,8600 silkeborgt. 7228 2804

Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening

aBOnnemenTKommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 36a, 8600 silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

abonnementsprisKr. 755,- + moms om året for 11 numre LøssalgKr. 109,- + momsinklusive forsendelse

OPLaGKontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014

synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Iben KochMedlem af KTCs bestyrelse og direktør, Rudersdal kommune

Digitalisering i et borgerperspektiv

AMBITIØSE HAVNE HAR VISIONER(OG EFFEKTIVE RÅDGIVERE) Se mere på ramboll.dk/havne

VI ER 12.300 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGERINDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Rambølls Globale Port sektor planlægger og designer havne fra Manila til Hirtshals. Vores tilgang er en One-Stop Consultancy med spidskompetencer i alle led af værdikæden. Bl.a. sikrer vi effektivt overblik med vedligeholdelsessystemet SMART.

Hir

tsh

als

Hav

n

2015_Ambitiøse Havne_TeknikogMiljo_210x282mm.indd 1 06-03-2015 09:46:26

8 Teknik & Miljø / Marts 2015

kort nytdigitale nyheder

ny vækstaftale skal løfte mobil- og bredbåndsdækning regeringen har i februar indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for digitalisering i Danmark. med aftalen er der enighed om at sætte turbo på digitaliseringen i Danmark.

Danmark har internationalt set en veludbygget digital infrastruktur og et digitaliseringsparat erhvervsliv. Der er dog fortsat områder af landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastighe-der og den mobildækning, som de ønsker. samtidig er en stor del af dansk erhvervsliv fortsat på et relativt begrænset digitalt niveau.

- med aftalen tager vi markante skridt til at forbedre mobil- og bred-båndsdækningen for borgere og virksomheder – ikke mindst i tyndt befolkede områder. Vi frigør blandt andet 700 mHz-frekvensbåndet for at imødekomme det stadigt stigende behov for mobildata og fastsætter dækningskrav ved de kommende frekvensauktioner, siger Erhvervs- og vækstminister Henrik sass Larsen. Vækstplan for digitalisering i Danmark kan læses på: evm.dk

Kilde: evm.dk

Bredbånd i kloakkerne

Hovedstadsområdets forsyningssel-skab HOFOr undersøger muligheder-ne for at lægge fibernetværk i de kø-benhavnske kloakker, men har ingen ambitioner om at påtage sig rollen som teleoperatør. man har haft folk rundt i en række europæiske storbyer og høre til deres erfaringer med at trække fiber i kloakkerne. I fx Paris, Wien og Hamborg har man med suc-ces anvendt byernes kloaksystemer til bredbåndsudbygning og har over en årrække opnået gode driftsresultater.

Kilde: hofor.dk

VI ER I GANG MED AT FÅ LAND-MÆNDENETIL ATHOLDEPÅ VANDETI Holstebro løber Storeåen gennem byen, og når himlen vælter nedeller sneen smelter, går den over sine bredder inde i byområdet. Mange andre steder skaber vandet fra åerne også problemer i byen.Derfor er vi i gang med at finde nye metoder, som holder vandet tilbage på landet. På den måde undgår man en masse skader i byen, og det synes vi, er en god idé.

Udover at lade landmændene holde på vandet har vi lige nu travlt med at udvikle nye finansieringsmodeller til kommuner og forsyninger, udvikle et fortov, der kan håndtere regnvand og hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet. Se mere på orbicon.dk

10

Tema: digiTalisering

11Teknik & Miljø / Marts 2015


- selvkørende biler. Ja, det er faktisk et scenarie der vil ramme os – lige om lidt. Og tænk, hvor bliver alt da bare meget nemmere. Forestil dig, at du skal fra silkeborg til København. så programmere du bilen til at køre til Kongens Nytorv. Imens tager du dig en lur, ser tV eller arbejder på din PC. Det er da smart, ik? forklarer den veloplagte fremtidsforsker anne skare. Hun smiler og forlænger tanken:

-Når du så ankommer til Kongens Nytorv, hvad gør du så? spørgsmålet hænger lidt i luften.

- så, kører den vel hen og par-kerer selv? svarer jeg, en smule desorienteret.

- Nej, den kører da taxi. rundt og henter andre mennesker, der skal kø-res fra a til B. Det er lidt sjovt, for det svarer alle unge mennesker, instinktivt, når jeg spørger dem. De lidt ældre tæn-ker først i at finde en parkeringsplads!

taxi-princippet åbner jo pludselig op for andre muligheder og perspektiver: så er der ikke længere brug for parke-ringspladser i indre by. Og forestil dig, at vi kan ’abonnere’ på en bilpark! så kan du lige bestille en varebil, hvis du skal transportere et skrivebord, eller en lille minivan, hvis du skal sende unger-ne til fodbold – og du kan blive hjemme og lave lasagne!

sÅDaN. anne skare, fremtidsfor-sker og direktør i Future Navigator, stormer ind i samtalen – som en tyfon, med fremtidsforestillinger, uden den mindste dystopiske efterklang. Hun er Ikke angst for kaste futuristiske metavi-sioner på bordet. men samtidig er hun meget ydmyg over for sin opgave som fremtidsforsker.

– Folk siger, at det er svært at spå - især om fremtiden. men det passer ikke. Det har aldrig været nemmere at forudse fremtidens vilkår. En gymnasie-

elev, en af vores medarbejdere havde med i en workshop for nyligt, fangede det spot on: “det bliver ikke svært at forudse fremtiden, men det bliver svæ-rere at forudse fremtidens paradokser og dilemmaer”. Det er sguda godt set! Fremtidsforskning handler om at kunne visualisere en ny helhed. Et nyt og bedre billede af verden, der motiverer for konstruktivt samarbejde. I dag er der mange der tror, at den der skepti-ske holdning, der signalerer “ja, jeg har forstået problemet, men jeg har ikke tid til at gøre noget ved det, for det er for komplekst” ikke koster noget. Det pas-ser ikke. Den er både dyr og dum. Hvis vi skal løse verdens problemer i dag, så skal der en helt ny visionær tankegang til: en der ikke handler om at “over-leve”, eller “holde hjulene i gang”. men som i stedet tager udgangspunkt i at vi har alt, hvad vi skal bruge for bevidst at skabe de succeser vi gerne vil. I at

PaS På kompleksitetens sump!Digitalisering er IKKE fjenden. Det er et meget vigtigt budskab, ifølge fremtidsforsker anne skare. Digitalisering skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. skabe mere værdi og substans. Digitale ledere, skal derfor have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. risikoen for at drukne i ”kompleksitetens sump” er altid snublende nær - hvis ikke man passer meget på.

teknik & miljø mødte den glødende engagerede fremtidsforsker til et øjenåbnende interview, der i den grad rusker op i cementrede forestillinger – med et kærligt ’nudge’ til teknik- og miljøfagfolkene.

Af | Line Unold, redaktør Illustration | Øivind Hovland

Fremtidsforsker anne Skare:



sige “hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”. “Hvordan kan jeg skabe gensidig værdi?”. “Hvilke personer bliver vi til, hvis vi vælger at lave disse løsninger fremfor disse løsninger?”.

Fra ’leadership’ til ’followership’teknik & miljø har sat anne skare i stævne, for at høre, hvad hun kan for-tælle om fremtidens digitale ledelse. Hvad digitale ledere i kommunerne skal være opmærksomme på – og pejle mod - for at blive gode til at skabe ’followers’. En betegnelse anne skare bruger til at beskrive fremtidens ledere:

-Vi går fra det klassiske ’leadership’ til det nye ’followership’, hvor man kun kan blive leder, hvis der er nogen der følger efter en – ellers er man jo bare ude og gå en tur!.. Og her kommer vi så til et af de centrale paradigmer i den ’nye’, digitale tid, hvor udfordringen hos ledelsen ikke handler om ’mere’, men om ’BEDrE’. Førhen handlede det jo om at vinde, så de andre tabte, ligesom i matador. For at understøtte det, kommer digital ledelse til at handle om at få overblik og koordinere. at gøre tingene simple og overskuelige. Og i sidste ende kommer det til at handle om, hvilken positiv indflydelse vi har på andres menneskers liv. DEt er paradigmeskiftet.

god digital ledelse – en velsiddende BhHvad bliver det vigtigste for de digitale ledere i fremtiden – hvad skal de bruge tid på at fortælle?

- Digitalisering er IKKE fjenden. Di-gitaliseringen skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. skabe mere værdi og substans. Ledere, også digitale ledere, skal have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Dygtige digitale ledere ved, at man aLtID først skal forenkle og forsimple, før man begynder at digitalisere. God digital ledelse skal være som en god og velsiddende BH. Når man arbejder med It er man intet andet end en god BH…

anne skare holder en lille pause og fortsætter: -Ja, det kan godt være der er nogle chefer ude i teknik- og miljø-afdelingerne som synes det lyder lidt sært og måske lidt poppet: Det digitale

skal løfte og bære indholdet. støtte og forme. It er ikke branchen man skal vælge, hvis man har behov for folkelig anerkendelse og ros. Vi tager for givet, at det virker og brokker os, hvis det ikke gør. Hvis It-folket endelig får ros, så er det i formen “ej, tak gutter, der blev tingene da lige mindre bøvlede. aaaah”. Den dag der kommer gratis trådløst internet i hele Danmark, med ordentligt blæs på, vil folks reaktion være “det var sguda også på tide”. Og det skal man ikke være ked af.

kompleksitetens hængedynd-I dag fylder It meget på agendaen,

men It er bare meget mere spændende i back office. Der hvor man trækker i trådene, og kan opnå en uhyggelig vidt-rækkende magt. Lederne skal derfor lære at lytte HØJErE. Lige nu er tiden til: ”Bare gør det mindre bøvlet”. tænk i adgang til i stedet for at bygge noget, der allerede findes. Et bibliotek vil fx al-drig kunne slå Google i søgefunktiona-litet. så hvorfor ikke bruge alt, det der er gratis tilgængelig? På grund af sik-kerhed, vil man sikkert svare. men sik-

kerhed ligger ikke kun i ’kram’ længere. Den ligger meget mere i ’paskram’, dvs. i at kunne vælge de bedste byggeklod-ser og så få dem puslet sammen. I dag tror folk at teknologien gør det hele for os. alt skal løses med en app, og så glemmer man den menneskelige faktor, fx at få adfærden med i sit ’paskram’. Vi risikerer derfor, specielt ude i kommu-nerne, at synke ned i ’kompleksitetens sump’, hvis ikke vi gør os nogle grundi-ge overvejelser. Og det, der er egentlig bare skal til, er kortere vej mellem den person der skaber værdi, fx sygeplejer-sken, og den visionære – fx en virk-somhed der udvikler nye, elektroniske dimser. Hele dette hængedynd, hvor alt skal ned og sumpe i lang tid, forhindrer rigtig meget innovation og udvikling. Og, ja, hængedyndet er også de tekni-ske afdelinger ude i kommunerne – og juristerne, som politikerne i kommu-nerne gerne vil have flere og flere af, NEtOP fordi alt bliver så komplekst

lange, sunde konfliktfyldte forholdHvad mener du, bliver afgørende for, at fremme udvikling og innovation?

anne skare Nielsen (født 1971 i Vejle) er fremtidsforskere, forfatter og partner i Future Navigator.

Hun er uddannet biolog og cand.scient.pol. Hun sidder i Unicef Danmarks præsidium, Kaospilo-ternes pædagogiske råd, advisory board for Dansk rugby Union, tEDx Øresund og Folk & For-svar. Endvidere er hun bestyrelsesmedlem i the Organic Company og spinderihallerne. Hun har tidligere været medlem af Etisk råd og Videnskabsministeriet IKt-forum.

I 2007 var anne skare Nielsen sammen med Preben mejer og martin thorborg dommer i tV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”.

I en del år har hun vendt ord og begreber i Dr’s populære radioprogram Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden. Hun har ligeledes indgået i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under realkredit Danmark.

Hun har skrevet adskillige artikler om fremtiden og bidraget til en lang række bøger og essays.


-Der er ikke er nogen mennesker, der vil få succes, ved at stå alene i frem-tiden. Dedikerede fællesskaber bliver meget, meget vigtige.

Hvad er et dedikeret fællesskab? -I et dedikeret fællesskab sætter folk

pris på dig, som du er – og du skaber værdi gennem det menneske, du er. Det er også kendetegnet ved lange, sUNDE konfliktfyldte forhold til andre menne-sker. Du udvikler dig jo ikke, hvis det hele er harmonisk og glat. Du har brug for modstand. Du har brug for at støde ind i ’idioter’, som du VED, inderst inde, har ret i deres kritik – og som derfor er hamrende irritierende. specielt for lede-re er det en vigtig kompetence at kunne opsøge irritation – for irritation er altid et budskab om, at man skal lave om på sin grundlæggende verdensopfattelse.

men hvorfor er det så vigtigt at give slip på det gamle og det kendte? HVOr forandringsparate skal vi egentlig være? Hvor går grænsen for menneskelig flek-

sibilitet – før man mister sig selv?- Jamen, hvis du ikke vil lære noget

eller udvikle dig, så kan du lige så godt sætte dig hen i hjørne og holde op med at trække vejret... Nogle gange, når man møder mennesker, kan man godt tænke: ”Når du taler, så lyder det som om din hjerne kører på som Windows 98”. Der er slet ikke noget galt med Windows 98. Det var jo helt fint, tilbage i 1998, men der er sket rigtigt meget siden. Derfor er det vigtigt at opdatere sin ’hjerne software’, så den hele tiden passer til den aktuelle virkelighed - og til den ny virkelighed der er på vej.

Faggrænser er i dag under voldsomt pres. Det betyder at man – både som medarbejder og leder – er nødt til at give slip på eneretten til sit eget fagområde og i stedet tænke mere professionelt. Den næste digitaliseringsbølge kræver, at vi går fra professions-tænkning til professionalisme. altså væk fra at tænke i titler og hårdt optrukne faggrænser – mod at tænke i helheder og dedike-rede fælleskaber. Du kan også sige det

sådan: enten reproducerer du det gamle og kæmper for det, der gav dig magten i går. Eller også giver du slip, og gør dig fortjent til at få magten i morgen.

high tech kræver high touchHvordan mener du, vi kan bringe ”touch” – det menneskelige - ind i high tech´en?

-Det er supervigtigt, at vi tænker over ”High tech – High touch”, som er en trend fra 1980´erne. Jo mere ”tech” verden bliver – des mere har vi brug for ”touch”, for berøring, for menneskelig-hed. Det er derfor vi skal spørge os selv – midt i processen – om vi ønsker at sidde i passagersædet på teknologien? Når vi får selvkørende biler, vil der ikke gå mange år, før det bliver forbudt at køre selv, fordi vi ikke har tilstrækkelig føling - touch - med at køre bil. Har vi lyst til at overlade styringen til tekno-logien, uden menneskelige relationer? Nej, selvfølgelig har vi ikke det. Vi skal kunne rumme kompleksiteten. Du skal slappe af i det og siger ”digitalisering er min ven”, det er allerførste skridt.

Nu i version 2

Effektiviser dine Borgertip

Borgertip skaber sammen-hæng mellem borgernes ind-beretninger og løsning af kommunens opgaver.

Landinspektørfirmaet LE34le34.dk /gis +45 7733 2222

Sæt borgeren i centrum



På sidste afdelingsmøde i teknik- og miljøafdelingen i silkeborg Kommune var der en generel orientering om nogle af de større anlægsprojekter i kommunen.

alle indlæg var visualiseret i kom-munens 3D-bymodel, som er baseret på data fra GeoDanmark suppleret med Danmarks højdemodel samt et luftfoto, alle frikøbte data.

medarbejderne og ledelsen fik en helt ny oplevelse af projekterne. 3D-visualiseringen forstærker muligheden for at forestille sig de færdige projekter og skaber et bedre grundlag for byrums-vurderinger og synlighedsbetragtninger. Der opleves også en forbedret kommu-nikation med borgere, erhvervsliv, arki-tekter, rådgivere og andre interessenter. Grundlaget for dialogen er ikke længere fiktion og streger på et stykke papir, men ”ægte” – visualiseret – virkelighed.

anvendelsen af geodata breder sigVi har i mange år i teknik- og miljøfor-valtningerne haft forståelse for geoda-tas værdi, og geodata indgår i sagsbe-handlingen lige så selvfølgeligt, som

det talte og skrevne ord. Vi står i det offentlige over for en revolution i an-vendelsen af geodata, idet vores øvrige forvaltningsområder tager geodata i anvendelse. Dels er de digitale værktø-jer ved at have den fornødne kvalitet, dels er data blevet tilgængelige og har en form og en substans, der gør dem troværdige.

Der er mange konkrete eksempler både i det offentlige og i erhvervslivet, hvor geodata øger den forretningsmæs-sige værdi af både proces og resultat.

Internt i det offentlige understøtter geodata arbejdsrutinerne, og på alle om-råder, der har en geografisk reference, indgår geodata som et mere og mere naturligt element og danner grundlag for effektivisering i driften, f.eks. grønne områder, veje, ejendomme, osv.

arbejdet med entydige adresser sparer potentielt både menneskeliv og ressourcer. Grunddataprojekterne ved-rørende adresser har stor værdi både for beredskabet og for en lang række private sektorer.

Inden for sundhedsområdet anvendes geodata løbende i analy-

ser af sygdommes udbredelse, og på miljøområdet er det essentielt, at geodata er ensartede på tværs af kommunegrænserne.

I erhvervslivet er ruteoptimering et eksempel, hvor der er meget store øko-nomiske potentialer i at have et godt datagrundlag.

Forsyningssektoren har anvendt geodata siden naturgassens indtog i firserne. Her afstedkommer både homo-geniseringen og frikøbet store konkrete besparelser.

mange nye erhvervsområder ind-drager geodata i deres forretning. Efter at Geodata er frikøbt, er antallet af nye brugere på Geodatastyrelsens ”Kortforsyning” mere end tidoblet, og hver fjerde af disse er virksomheder. Forventningen er, at effekten af grund-datainitiativerne koblet med den kom-mende adgang via datafordeleren vil øge anvendelsen eksponentielt.

Den øgede anvendelse stiller kravKommunerne mødes af en effektivise-rings- og besparelsesdagsorden og skal løse flere og flere opgaver med færre

Vi er tæt på en revolutionFokus på geodata boomer - både i det offentlige og i erhvervslivet. Den forretningsmæssige værdi af pålidelige geodata er i dag almindeligt anerkendt, og kommunernes arbejde med grunddataprojekterne er helt centrale i udviklingen.

Af | Jakob Harding Kirkegaard, informatikchef, Silkeborg Kommune, Faggruppen for digital forvaltning, og Per Hammerholt, Silkeborg Kommune/GeoMidt, FOSAKOs forretningsudvalg.

geodata skaber stor værdi geo



Vi er tæt på en revolutionressourcer. Et af midlerne er at inten-sivere den systematiske anvendelse af geodata. skal kommunerne og det offentlige Danmark lykkes med det, er der en række betingelser, der skal være til stede, for at succesen opnås, og ge-vinsterne kan realiseres.

organiseringOrganisering af indsatsen omkring geo-data har været adresseret i en årrække gennem både tværoffentlig organise-ring og gennem fællesskaber mellem offentlige og private parter. Danmarks miljøportal, GeoDanmark, FKG (Fælles-kommunale geodata) og de regionale geodatasamarbejder er eksempler på sådanne fællesskaber. Fællesskaberne har krævet, at kommunernes lokale be-hov har måttet vige, men har samtidigt bevirket, at udviklingen på området har været systematisk og vedholdende. samtidig er en af de væsentlige bar-rierer – at data har kostet penge - på vej til at forsvinde, efterhånden som de forskellige datasæt frikøbes.

grunddatamed Grunddataprogrammets mange initiativer sikrer vi fremadrettet, at grunddata bliver autoritative. Disse data, der beskriver borgere, virksom-heder, ejendomme, adresser m.m. er byggestenene i det offentliges geodata. Den fællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi håndterer netop det, og gennemfø-relsen af grunddataprogrammet sikrer,

at alle aktører i Danmark kun har et sæt data at relatere sig til.

tilgængelighedDet har tidligere været problematisk at få fat i geodata. Data fandtes mange forskellige steder, var dyre og pris-politikken uigennemskuelig. Der var store forskelle i kvalitet, opbygning og referencesystem. Der er gjort store indsatser for at imødegå de problemstil-linger, data er blevet homogeniseret, og tilgangen er blevet nemmere gennem Kortforsyningen.dk, den offentlige in-formationsserver (ois.dk), Plansystem.dk og Danmarks miljøportal m.fl. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi tager et vigtigt skridt i forhold til til-gængeligheden med beslutningen om at etablere en ”Datafordeler”, hvorigen-nem man kommer til at tilgå alle disse geodata via én indgang.

geodata skaber værdiafdelingsmødet i silkeborg Kommune var ét eksempel på geodatas værdiska-belse. alle områder, der tager geodata i anvendelse, oplever at det skaber værdi. Værdien har forskellig karakter og varierer fra kvalitetsforbedring, for-bedret kommunikation, større forstå-else for sammenhænge over forbedret service til borgerne og til konkrete effektiviseringer og besparelser. Vi ser også de første af nye typer af virk-somheder opstå med udgangspunkt i geodataområdet.

Vi skal i kommunalt regi intensivere anvendelse af geodata og turde inve-stere de fornødne ressourcer i at støtte de tværoffentlige bestræbelser på at kvalitetssikre data, på at udbrede an-vendelsen af data og på at gøre data tilgængelige.

I KtCs faggruppe for digital forvalt-ning og i underfaggruppen FOsaKO ar-bejdes der hårdt på at nå målene i både den kommunale og den fællesoffent-lige strategi på området, og der er fuld opmærksomhed på, at kommunerne skal være proaktive, når dagsordenerne bliver sat. Det anbefales, at geodata får en endnu mere fremtrædende rolle i den nye digitaliseringsstrategi, end området har i den gældende.

”Vi står i det offentlige over for en revolution i anvendelsen af geodata, idet vores øvrige forvaltningsområder tager geodata i anvendelse.”

FoSako: FOsaKO er et netværk af de kommunale geodata-samarbejder i Danmark, forankret i KtC.

geo



Danmark har allerede et effektivt og digitaliseret adressesystem, men syste-met har også sine kritiske svagheder. For det første bruger mange myndighe-der stadig tid på at bygge egne adres-sekopier. For det andet er der områder, hvor de nuværende adresser ikke er tilstrækkeligt præcise. Konsekvensen er, at adresserne ikke bliver udnyttet optimalt, hvilket i sidste ende koster mange penge.

Det er baggrunden for, at regerin-gen og kommunerne i 2012 beslut-tede at etablere adressseprogrammet som en del af det såkaldte Grundda-taprogram. målet er, at der findes én autoritativ kilde til adresserne i form af et nyt adresseregister (Dar), som kommunerne vedligeholder, og som alle offentlige myndigheder skal bruge i deres systemer.

Stor kommunal indsatsarbejdet med ændringerne forløber planmæssigt og er nu godt på vej mod målet. De nye regler er på plads. Der er bygget it-systemer til at håndtere grunddata om administrative indde-

linger og stednavne. De nuværende adressedata er gjort smart tilgængelige via en række nye webtjenester. Og ud-budsmaterialet til det nye adresseregi-ster er lige på trapperne.

som forudset trækker adressemed-arbejderne i kommunernes tekniske forvaltninger et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Forude ligger en stor indsats i 2015 og 2016, hvor hovedopgaven er at dække de sidste hvide pletter på adressernes danmarkskort. Det vil sige fastsætte præcise adresser i bebyggelser, hvor der i dag kun er få eller ingen adresser, fx kolonihaveområder, større erhvervs-ejendomme, butikscentre og sygehuse. Opgaven kræver en tæt dialog med de berørte parter og bliver understøttet af en taskforce med syv adresseeksperter.

men kommunerne får også en blivende adresseopgave, der er større og mere ansvarsfuld end i dag. For jo mere værdifulde adressedata bliver for hele samfundet, jo større fokus kommer der på løbende at rette fejl og ajour-føre data. Og selv om nye it-værktøjer gør arbejdsprocessen med den enkelte

Danmark får adresser i verdensklasseKommunernes tekniske forvaltninger trækker et stort læs på vej mod fremtidens adressesystem. Opgaven er krævende, men til gengæld vil både myndigheder, virksomheder og borgere få stor gavn af indsatsen.

Af | Else Marie Ulvsgaard og Morten Lind, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

adresseprogrammet snart i mål



Danmark får adresser i verdensklasse”målet er, at der findes én autoritativ kilde til adresserne i form af et nyt adresseregister (DaR), som kommunerne vedligeholder, og som alle offentlige myndigheder skal bruge i deres systemer.”

læs mere om adresserne på danmarksadresser.dk.

Følg hele programmet på adresseprogrammet.dk.

adresse lettere, vil adressemyndighe-den i kommunen uundgåeligt få mere at lave.

kommer alle til gavnNår Dar om nogle år er taget fuldt i brug, får kommunerne og resten af

det offentlige stor gavn af det. Hver eneste gang, der skal etableres en it-løsning, kan adresserne nemt og billigt bygges ind i systemet – som en færdig komponent. Det vil også fjerne mange af de tidskrævende fejl i adresser, vi ser i dag. Da adresserne bruges overalt, vil gevinsterne være fordelt på næsten alle forvaltninger og myndigheder.

Private virksomheder kan opnå samme gevinster, og de kan effektivi-sere fx deres kørsels- og logistikhånd-tering eller ligefrem udvikle helt nye

forretninger, der bygger på adgangen til gratis adressedata i verdensklasse.

som almindelig borger vil man blandt andet opleve, at man ikke igen og igen skal oplyse sin adresse til det offentlige – og at man ikke længere kan komme til at taste en ugyldig adresse. Hertil kommer, at man kan stole på adresserne i sin GPs eller mobiltelefon – og hos 1-1-2, hvis ulykken skulle være ude.



Ved åbne data forstås ganske enkelt data, som er tilgængelige for borgere og virksomheder, uden begrænsninger og betaling. Enten som service eller til download, i standardiserede, åbne for-mater. Det er væsentligt, at data (helst) skal være på lavest mulige niveau, dvs. de skal ikke være summeret eller be-handlet på anden vis.

Data skal naturligvis overholde-persondataloven. så man må for hvert enkelt datasæt overveje, om det er inden for rammerne. Hvis det ikke er, vil svaret være at aggregere tallene på distrikt eller i et kvadratnet. Et eksempel er skraldespande der vejes ved tømning, så man kan få at vide, hvor meget skrald hver enkelt adresse producerer. Det kan betragtes som en harmløs oplysning, men bor man i parcelhus og er politiker, er det måske ikke en oplysning, man synes andre skal have adgang til.

Når man giver adgang til data, som forvaltningen selv har brugt i beregnin-ger eller analyser, er det en overvejelse værd, om det er mest hensigtsmæs-sigt at offentliggøre de beregnede data eller de data, der lå til grund samt

beregningsmetoderne. Det sidste er normalt at foretrække af hensyn til transparensen.

Der er ikke som sådan nogen be-grænsning på, hvilke data der er rele-vante og interessante. traditionelt er det teknik- og miljøforvaltninger, som har flest data, der kan offentliggøres, men alle øvrige forvaltningers data, også ledelsesinformation, er relevante.

Pointen i åbne dataIdeen bag åbne data er delt i tre:•Transparens.Vedatgivedirektead-gang til de samme informationer, som forvaltningen har, giver vi borgere og virksomheder mulighed for at kigge os i kortene, kontrollere vores beregninger og forstå vores udgangspunkt.•Dialog/empowerment.Nårborgereog virksomheder har den samme viden som forvaltningen, kan de i højere grad gå i dialog med forvaltningen på et ligestillet grundlag. Vi har allerede set, at vores kortløsninger gør dialogen med borgere mere kvalificeret, når vi kigger på det samme kort. samme tankegang ligger til grund for åbne data.

•Vækst.Deterhåbet,atvivedatgøredata åbne kan skabe mulighed for in-novation og nytænkning. Ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.

interne potentialer Der ligger en gevinst gemt i, at alle kan blive oplyst og informeret på det ni-veau, de ønsker. Forvaltningen skal na-turligvis fortsat redegøre for sit virke og rapportere, men hvis offentliggørelse af åbne data indarbejdes som en del af rapporteringsprocessen, så undgås en masse ”spolen tilbage”, hvor forvaltnin-gen skal tilvejebringe gamle data, som måske er vanskelige at grave frem.

På samme måde er det ikke helt uinteressant, at åbne data kan gen-bruges i forvaltningen. Når det er fast praksis, at de opdaterede data altid kan findes ét sted, på en dataportal eksem-pelvis, bliver det også nemmere internt at pege og søge et sted hen for at finde de data, man skal bruge, og genbruge eksisterende data frem for at indsamle data på ny.

åbne data åbner nye mulighederDer er et stort potentiale i at gøre flere data åbne. For eksempel kan åbne data give virksomheder ideer til nye services eller apps. Og dialogen med borgere kan foregå på et kvalificeret grundlag, når alle parter har adgang til de samme oplysninger.

Af | Winn Nielsen, Enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Digital gennemsigtighed



åbne data åbner nye muligheder

Endelig kan åbne data være en måde at ”outsource” nogle af de opgaver, som vi ikke selv har tid til. Fx analyser af oplande, geografiske sammenhænge og potentialer mv.Endelig er det en gevinst at eksterne konsulenter kan henvises til datapor-talen, så forvaltningen ikke skal bruge ressourcer på at fremfinde data, hver gang der skal laves en ny analyse.

eksterne potentialersom nævnt er tanken, at private skal begynde at udbyde services, som trækker på åbne data. De mest brugte eksempler er tekniske kort og adres-ser. Fælles for de to er, at de er lands-dækkende. I Danmark er det nok en forudsætning, at der skal være data fra flere byer, før det bliver interessant at kommercialisere og bygge apps på bag-grund af åbne data.

Den udvikling, man kan forestille sig, er, at jo flere kommuner, der kobler sig på, jo mere viden får vi om, hvilke data der er afsætning på. Ved at vi bliver flere, der offentliggør data, bliver det også nemmere at indgå i standardi-seringsbestræbelser, når både efter-spørgsel og datastruktur er kendt. Her er der mulighed for helt nye tværoffent-lige samarbejder.

hvor er vi nu?En række større byer har allerede lavet åbne data løsninger, fx data.kk.dk og odaa.dk.

Vi arbejder lige nu på at slå vores løsninger sammen under en fælles paraply, Open Data Denmark, som vil gøre det lettere for udviklere at finde os, og som samtidig binder os sammen i et fælles samarbejde. Det undersøges pt., om det er muligt at lade andre kom-muner koble sig på løsningen med eget logo på ”sine” data mod en mindre årlig betaling. Derved behøver hver en-kelt kommune ikke bekoste egen server og udvikling, men kan genbruge den løsning, som allerede er etableret.

Vi kan se på de store byer i udlan-det, at det har en vis effekt at offent-liggøre data, men vi har endnu ikke set nye ”killer apps” på grund af åbne data. Hvis vi skal fremme tankerne om vækst, skal vi have flere kommu-ner med og skabe en sammenhæng til vores uddannelses- og forskningsin-stitutioner. Vi skal skabe et økosystem omkring åbne data, hvor studerende og iværksættere ser data som en ressource til viden, indsigt og omsætning.

I dag er det ofte sådan, at vi kom-mer med et læs data og spørger ud i rummet: ”Hvad kan vi få for det her?” Den tilgang skal vi have vendt om, så vi fremover efterspørger konkret viden og konkrete løsninger på konkrete proble-mer ud fra de data, vi har.

”Det er håbet, at vi ved at gøre data åbne kan skabe mulighed for innovation og nytænkning. ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.”



BYG&mILJØ (BOm) er en habil selvbe-tjeningsløsning for byggeansøgninger og visse miljøansøgninger. I Gladsaxe Kommune var vi med i udviklingen, der startede i 2009 med Digital Offentlig Byggesagsbehandling.

Digitale byggeansøgninger har løftet vores sagsbehandling til et helt andet niveau. I ”gamle dage” var om-kring 70 pct. af ansøgningerne man-gelfulde. Det gav lang sagsbehandling og utilfredse ”kunder”, fordi kommuni-kationen var træg. I dag er der stadig mangelfulde ansøgninger (20-30 pct.), men dokumenter, der bliver eftersendt,

er nemme at holde styr på, og kommu-nikationen er entydig.

Det skyldes for det første, at der er indbygget en vejledning i BOm, og for det andet ligger kommunens tegningsarkiv nu på et weblager, som man også kan nå fra sin egen PC. Dermed har man ofte klaret første fase i en ny byggesag.

Danmark er sideløbende blevet almen digital. Der er ikke længere en digital angst, og det mærker vi i den kommunale forvaltning. tidligere kom der hver dag 10-20 borgere på rådhuset med spørgsmål til deres ansøgning. Nu

har vi højst ti om måneden. BOm er en god løsning – så god, at

den er indstillet til årets digitaliserings-pris (kategori effektivisering).

Digital fremtidOprindelig skulle softwaren også omfatte et sagsbehandler-modul, så ansøgeren kunne ”følge sin sag”. Fx når den var i høring eller til politisk be-handling. Det har vi stadig til gode. til gengæld blev den tidlige byggesagsud-gave udvidet med en miljødel, som nu bliver løbende udviklet i et samarbejde mellem styrelserne. I første fase er det

effektiv sagsbehandling med BYg&milJØselvbetjeningsløsningen BYG&mILJØ er nomineret til årets digitaliseringspris. I Gladsaxe Kommunes byggesagsafdeling har den medvirket til effektiviseringer på ti procent.

Af | Erik Scheldon, bygningsinspektør, Gladsaxe Kommune

Digital selvbetjening


effektiv sagsbehandling med BYg&milJØ”Der er ikke længere en digital angst, og det mærker vi i den kom-munale forvaltning. tidligere kom der hver dag 10-20 borgere på rådhuset med spørgs-mål til deres ansøgning. nu har vi højst ti om måneden.”

dog kun få sagstyper inden for miljølov-givningen, der kan behandles – resten er planlagt inden udgangen af 2015. Yderligere vil Kulturstyrelsen gerne udvide med fx fredede og bevarings-værdige bygninger.

Vi har hørt, at de professionelle rådgivere er glade for BOms vejled-ning – enkelte har endda droppet egne tjeklister. I Gladsaxe udviklede vi den digitale ”stempling” af tegninger, men inden længe overhaler de nye 3D værktøjer givetvis den lidt gammeldags tænkning. Bygnings Informations mo-deller er i rivende udvikling, og disse værktøjer passer fint til BOm.

effektiviseringsgevinst på ti procentKOmBIt, der stod for udviklingen, holdt en del landsdækkende møder før introduktionen sidste år. Der var en række forberedelser, som den enkelte kommune skulle gøre. De nødvendige integrationer kom dog alligevel bag på

flere kommuner, der ikke fik det fulde udbytte lige fra starten. I Gladsaxe var vi klar, til gengæld viste der sig pro-blemer ude hos brugerne. typisk med digitalt login hos de professionelle og almindelige It-problemer hos private. I starten glødede telefonerne, men nu er der næsten ingen, der ringer.

sidst på året 2014 fik alle kommuner fuld integration til EsDH systemerne og dermed mulighed for autojournalise-ring og anden rationalisering. man kan sige, at BOm udgjorde forudsætningen for digital sagsbehandling, men først med integrationen til de øvrige syste-mer kom den virkelige effektivisering. Kombinationen af autojournalisering, GIs og weblager med selvbetjenings-modulet har fx givet en effektivise-ringsgevinst på ti pct. i Gladsaxes byggesagsafdeling.

Nu har vi danmarks korteste sags-behandlingstid og ”BOm” stærke medarbejdere.




tiderne skifter og det ’nye sort’ på teknik- og miljøområdet er ’smart City’. Interessant er, at politikerne har taget ejerskab til begrebet og kan se, at der er indhold og fremtid i den tilgang og de muligheder som begrebet repræsen-terer. Det bevidnede en håndfuld enga-gerede borgmestre og en minister om ved konferencen ’smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer’. Grund-læggende handler ’smart City’ om at udnytte digitale faciliteter og geodata til at optimere og styre alt fra energifor-brug til belysning, parkering, transport-adfærd og affaldshåndtering. Det hand-ler ikke kun om teknik, men også om koblingen til det sociale og adfærden.

Een af initiativtagerne bag konfe-rencen direktør søren sørensen, NrGI:

-Vores udgangspunkt er omstilling af energisektoren; det handler om ef-fektivitet og vedvarende energi og om, hvordan man sikrer det gode bæredyg-tige byliv, sagde søren sørensen. NrGI har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at 87 procent af alle danskere ef-terspørger ’smarte’ løsninger, så selvføl-gelig skal energiselskabet være klar.

Formand for Gate 21, borgmester steen Christiansen, albertslund, pege-de på, at kommuner og forsyninger via efterspørgsel kan sætte vækst i gang.

-Vi skal gribe mulighederne i smart City og samarbejde på tværs af offent-lige og private organisationer. smart Cities løsninger skal med det afsæt te-stes i skala 1:1, sagde steen Christian-sen og understregede, at digitalisering er fremtiden og en ny måde at tænke samfund på.

Dette perspektiv blev også frem-hævet af borgmester Iver Enevoldsen, ringkøbing-skjern Kommune:

-smart City handler også om det mentale, man skal indstille sig på det nye - og så er det et godt udgangspunkt for at gentænke de kommunale ydelser, lød budskabet fra Iver Envoldsen.

Viceborgmester anne Nygaard, aarhus, pegede på, at der er en risiko for at der tænkes for snævert. aktører-ne skal ud af siloerne, der er andre krav til at arbejde på tværs en vi er vant til.

en industriel revolutionOg smart City kræver noget ekstra - for den digitale omstilling er en kompleks opgave. Lektor og forsker martin Bryn-skov fra aarhus Universitet sammen-lignede smart City med den industri-elle revolution. Han pegede på, at det er vigtigt, at byerne rykker, for ellers vil private initiativer rykke fra og tage føringen. Han nævnte airbnb, Bitcoin

og Googles forskellige initiativer som eksempler på, hvordan private lynhur-tigt kan agere uden om det offentlige. Byerne har en vigtig rolle at spille, de er ansvarlige for en kæmpe økonomi, men kun få har taget smart City-kon-ceptet til sig.

martin Brynskov pegede på, at det er vigtigt med et nationalt fokus på digitaliseringen og at en vigtig nøgle er at få by-samarbejder i gang.

overvågning og retssikkerhed Centralt i smart City er åbne og til-gængelige data som genereres fra smartphones og fra alle typer af elektro-niske apparater, der er koblet til inter-nettet. Intelligent styring og Big Data er nogle af de digitale muligheder.

minister for By, Bolig og Land-distrikter Carsten Hansen pegede på

Smart City giver risiko for overvågningEn lang række borgmestre, politikere og fagfolk er klar til at skabe indhold i begrebet smart City; det viste den udsolgte konference ”smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer”, som NrGI og Gate 21 afholdt i januar. Politikerne sætter også fokus på risikoen for overvågning og efterspørger en solid digital infrastruktur.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn.soc., fagskribent

Smarte kommuner

Vækstplan for digitalisering i Danmark

Danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnytte It, Big Data og e-handel til at skabe vækst, og der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd. Det er ambitionen bag Vækstplan for digitalisering i Dan-mark, som erhvervs- og vækstmini-steren offentliggøre i december 2014.

Læs mere på: evm.dk



Smart City giver risiko for overvågning

perspektiverne i konceptet, men under-stregede også farerne:

-smart City skal gøre det lettere for borgerne; men det er vigtigt at vi ser på, hvordan vi bruger mulighederne uden at bryde grænserne for det priva-te. Der skal skabes gennemskuelighed i processen, lød budskabet fra ministe-ren, der også henviste til ministeriets publikation ’Fremtidens byer er digitale og menneskelige’, der har 22 eksempler på projekter, der kan være elementer i smart City, bl.a. om borgerinvolve-ring, mobilitet og digitale og grønne ressourcefællesskaber.

Også teknik- og miljøborgmester morten Kabell, København, understre-gede udfordringen med overvågning.

-Vi får 1000 nye borgere hver må-ned og det giver store udfordringer. Her har smart City et enormt potentiale. Parkering, tømning af skraldeposer osv. kan optimeres. For hver bilstop og -start vi kan undgå, så spares ½ liter diesel, så smart city har også et vigtigt miljøperspektiv. men overvågning øn-sker vi ikke, det må ikke gå ud over bor-gerne, lød budskabet fra morten Kabell.

-risikoen er, at løsningerne vil clashe med datasikkerhed og derfor skal løsningerne udvikles sammen med borgerne. Vi skal samarbejde på tværs,

også på tværs af kommunegrænserne og lave samskabelse af ordentlige løs-ninger, sagde morten Kabell.

Digital hovedvej skal være offentligEt perspektiv på smart City er, at der skal være sikker og hurtig adgang til datanettet; det er som bekendt en ud-fordring rigtigt mange steder i landet, og ikke kun langt fra rådhuspladsen.

-I Frederikssund mærker vi, at mo-bildækning og internetdækning er så dårlig, at det begrænser den digitale udvikling, konstaterede borgmester John schmidt andersen. tilsvarende kunne andre – inklusive ministeren - bidrage med eksempler om dårlige forbindelser, der ikke lover godt for de digitale muligheder.

albertslunds borgmester steen Christensen sendte et meget klart budskab:

- Vi mangler en digital hovedvej; vi bør have et offentligt ejet datanet.

eksempelsamling fra ministeret for By, Bolig og landdistrikter

Hvordan bruger vi de digitale muligheder til at skabe bedre byer?

En ny eksempelsamling viser mulighederne i de såkaldte smart Cities. Heri præsenteres konkrete eksempler på det digitalt under-støttede samfund i Danmark.

Findes på: mbbl.dk



Smart City

”Det fine ved at definere arbejdet med udgangspunkt i livskvalitet er, at det giver retning og skarphed til at

vurdere, om et initiativ hører med eller ej.”

Af | Winn Nielsen, enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Vores mål er bedre livskvalitet

Definitioner er et spørgsmål om tempe-rament, men pointen med at definere smart City er at afgrænse, hvad der er indenfor og udenfor skiven. Ellers er der risiko for, at alt bliver smart City, og hvis hele kommunens virke kan samles under begrebet, bliver det jo både prak-tisk og organisationsmæssigt uinteres-sant. så hvad er det nye?

til at starte med var smart City et enkelt koncept, med fokus på at drive byen effektivt og reducere CO2-aftryk-ket ved hjælp af digitalisering og renere teknologi.

Den definition blev for spinkel, og tendensen gik i retning af en bredere definition med udgangspunkt i Boyd Cohens smart City begreb, der er væ-sentlig mere vidtrækkende. samtidig er smart City blevet et populært begreb, som mange gerne vil ses som en del af. Det skaber et ekstra pres for en udvidet definition.

Nu er der ved at tegne sig et fælles billede med tre karakteristika, der alle skal være til stede, for at man kan kalde en aktivitet for smart City:

1.Det handler om at bruge digital teknologi, 2.til at skabe tværgående løsninger, 3.til gavn for borgere og virksomheder.

Den forståelse hviler stadig på de grundlæggende tanker om udvikling af en mere effektiv drift med mindre CO2-aftryk. I mange definitioner er der også fokus på, at løsningerne skal indeholde en forbedret borgerinddragelse og dialog. Og at skabe løsninger nedefra i øjenhøjde med brugerne, fx hvor det er borgerne, der leverer indholdet som Wikipedia eller Open street map.

til gavn for borgere og virksomhederKernen i definitionen er det sidste punkt: Det handler om at smart City skal være til gavn for borgere og virk-somheder. Det smarte eller teknologien er ikke målet i sig selv. I Københavns Kommune arbejder vi på at sætte livskvalitet i centrum for vores smart City arbejde. Netop for at signalere, at de tekniske discipliner skal munde

ud i konkrete produkter og forbedrin-ger, som gør en forskel for borgerne og virksomhederne.

Det er klart, at der under motor-hjelmen er en række aktiviteter, der handler mere om teknik, fx om at få standarder for kommunikationen og at få elektroniske målere og andre dimser til at snakke sammen, men det er som nævnt mere et middel til at nå målet, end målet i sig selv.

Det fine ved at definere arbejdet med udgangspunkt i livskvalitet er, at det giver retning og skarphed til at vur-dere, om et initiativ hører med eller ej.

tværgående løsningertanken om tværgående løsninger skal forstås bogstaveligt. Fokus er dels at tænke løsninger på tværs af forret-ningsområder, dels at tænke på tværs af teknologi. Eksempelvis bør data fra trafikmålinger kunne genbruges og spille sammen med data om belysning, trængsel, forurening, skybrud etc. for at give et dækkende billede af situationen. Gerne koblet med data fra sociale me-

Københavns Kommune sætter livskvalitet i centrum for sit smart City-arbejde. De teknologiske og digitale initiativer skal alle munde ud i konkrete forbedringer for borgere og virksomheder.



læs mere:

data.kk.dk/

cphsolutionslab.dk/

mbbl.dk/by/smart-cities

”Privacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. i københavns kommune er det politiske signal helt enstemmig; at det skal

være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden

bliver registreret.”

dier - hvad tales der om lige nu? FN har vist eksempler på, at data fra twitter kan vise reelle udviklinger, fx i fødeva-repriser og arbejdsløshed. måske kan vi også lære noget om, hvad borgerne synes om byen?

Løsninger tænkes på tværs, fx ved at samle data på én server i stedet for flere, genbruge kabler og routere til at håndtere flere løsninger samtidig, så udviklingsmidlerne kan anvendes der, hvor de virkelig gør en forskel.

samtidig kan der være et økonomisk incitament i at se løsninger på tværs, da ikke alle investeringer betaler sig selv. men hvis flere behov dækkes på tværs af forretningsområder, kan busi-ness casen se helt anderledes ud.

Et andet element er at tænke på tværs af administrationer, idet mange problemer er uberørte af administrative grænser. trafikken forsvinder jo ikke ved bygrænsen, og ved et skybrud be-væger vandet sig efter højdekurver og ikke efter postnumre. så også her ligger en ide om at tænke på tværs og løse fælles behov.

Digital teknologiFor at kunne tale om smart City er det et krav, at løsninger indeholder digitale systemer. Derudover skal der også være en vis slagvægt i forhold til at drive byen mere effektivt. Dvs. at mere basa-

le ændringer, fx at nye digitale blanket-ter ikke er smart City, selvom det er en fornuftig løsning, isoleret set.

tanken er, at åbne data ses som en mulighed for at få helt nye løsninger og problemer defineret og løst. Det sker ved at lægge data ud til offentligheden og til private virksomheder, der på den baggrund kan skabe nye løsninger, men også skabe en fornyet baggrund for dialog og borgerinddragelse.

Endelig er der en særskilt pointe i at bruge historiske data og statistik til at foregribe en udvikling eller lave prognoser for, hvordan udviklingen vil være.

Privacy – privatlivets fredPrivacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. I Københavns Kommune er det politiske signal helt unisont, at det skal være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden bliver registreret. Det for-hold bør alle, der arbejder med smart City tage stilling til og vurdere, selvom persondataloven er overholdt. Videre vil det være klogt at sørge for, at der er generel åbenhed om, hvad der opsam-les, hvordan det behandles, hvor det lagres, etc. På den måde kan man også her have en reel dialog med borgerne om, hvad der foregår på et fælles oplyst grundlag. muligvis skal der også være

en politisk dialog om, hvad der opsam-les, så der er fælles grund og forståelse.

I København etablerer vi nu et rådgivende udvalg, som skal hjælpe os med at have fokus på privacy i vores smart City arbejde.

Styring og forankring af arbejdetI Københavns Kommune har vi forsøgt at skabe en struktur, hvor der er sikret opbakning fra hele forvaltningen gen-nem et fælles projektråd af direktører. samtidig tilstræber vi en tæt politisk kobling, så vi løbende fortæller om og afprøver, om vi er det rette sted.

Vi har senest etableret Copenhagen solutions Lab som en innovativ indgang til kommunen for parter, der gerne vil noget med smart City og data. Det skal være et mødested og sikre koblingen til det forvaltningsmæssige bagland samt koordinere arbejdet med smart City i København.

Det helt afgørende er at få skabt nogle løsninger og et fundament, som giver mening lokalt for borgerne, virksomhederne og politikerne, dvs. løser nogle af de udfordringer, som er i fokus.



Første skridt i digitalisering på materi-elgården i Egedal Kommune, som blev taget i starten af 2013, var registrering af skader på vejene. skaderne registre-res digitalt og til alle skader knyttes en GPs position, samt eventuelt et billede. Der er mulighed for at tilføje en tekst til registreringen. Efter at skaden er registeret, så bliver den prioriteret. Hvis registreringen bliver prioriteret til udførelse, bliver registreringen overført til den medarbejder, der skal udføre opgaven. Hvis der er tale om et slaghul er det til en ekstern leverandør, opga-ven bliver sendt til. Entreprenøren kan vælge at blive guidet til slaghullet. Når slaghullet er udbedret, færdigmeldes opgaven, og kontoret kan straks se, at opgaven er udført. Disse oplysninger er værdifulde, som dokumentation til eventuelle erstatningssager.

Erfaringerne med den første udgave var så gode, at der hurtigt blev udviklet flere muligheder, så digitale work-flow nu anvendes på en række opgaver.

god borgerservice med ”tip egedal” 1 januar 2014 blev tip Egedal sat i søen. systemet giver borgerne mulig-

hed for at indmelde skader på veje, skilte, manglende vedligeholdelse af grønne områder, forekomster af bjørne-klo etc. tip fra borgerne prioriteres og sendes til medarbejderen eller entre-prenøren, der skal udføre opgaven. Når de færdigmelder opgaven, så får borge-ren, der har tippet kommunen, automa-tisk besked.

Erfaringen er, at der nu bruges mindre tid end før, hvor henvendelsen kom på en mail, der skulle besvares. Efter det første år med tip Egedal kom-mer ca. 50 procent af henvendelserne til materielgården nu via tip Egedal og tilbagemeldingerne fra borgerne har været meget positive.

Samarbejde med private entreprenørerEgedal Kommune gør brug af en række private entreprenører til at løse driftsopgaver. alle entreprenø-rerne har deltaget aktivt i at udvikle de work-flows, der skal bruges til at håndtere deres område. Dette sam-arbejde har været med til at sikre, at systemet anvendes og er til gavn for begge parter.

Digitaliseringen har ligeledes haft den gevinst, at der nu kan trækkes statistik og dokumentation på de små opgaver. Det kan dokumenteres, at fx fejl på ga-debelysningen bliver rettet på den rette tid og at mangler i den grønne vedlige-holdelse bliver udbedret hurtigt nok. Li-geledes kan det dokumenteres, hvornår der er udført glatførebekæmpelse og om den er udført korrekt.

en win-win-win-situation.Vi kan efter et års drift konstatere, at servicen til borgerne er blevet forbedret samtidig med at kommunen har opnået en effektivisering ved at digitalisere opgavehåndteringen. Og vi har fået et nyt værktøj, som gør arbejdsvilkårene for medarbejdere og leverandører langt bedre end før.

Bedre borgerservice og effektivisering med ”tip egedal”

I Egedal Kommune har materielgården igennem mere end 2 år arbejdet målrettet med at digitalisere opgavehåndteringen. Erfaringerne er gode og materielgården kan nu begynde at høste gevinsterne: bedre borgerservice og effektivisering.

Af | Lars Krog, Egedal Kommune og medlem af KTCs Faggruppe for Digital Forvaltning

Bedre borgerservice og effektivisering med ”tip egedal” Kræv højere virkningsgrad

Jagten på energibesparelserVidste du, at der er gode muligheder for energibesparelser i dit vandforsyningsanlæg? Slidte eller forkert dimensionerede pumper eller ændrede brøndforhold over en årrække medfører typisk energispild. Med det nye online SP Energy Tool fra Grundfos kan du nemt undersøge, om du kan forbedre anlægget og reducere energiregningen ved at udskifte pumpen. Se mulighederne på www.grundfos.dk/jagten

Prøv det nye SP Energy Tool på www.grundfos.dk/jagten

1013725_GFS_SP_QUEST_Ad_1p_210x282mm_EnergyTool_GDK_ART01_AG.indd 1 1/28/15 2:49 PM

Skibe på flydende naturgas


Den 1. januar 2015 trådte nye regler for svovlindhold i skibsbrændstof i kraft. skibene må nu højst bruge brændstof med 0,1 pct. svovl, når de sejler ind i den Engelske Kanal eller runder skot-land og går ind i de danske farvande og Østersøen, med mindre de på anden vis nedbringer svovludledningen. Udenfor kan de fortsætte med 1,0 pct. svovl i skibsbrændstoffet.

Danske Havne hilser det velkom-ment, at det lavere svovlindhold kan

bidrage til at reducere udledning af partikler med en tredjedel. sundheds-skadelige partikler, der flyver ind over land og kan påvirke mennesker og miljø. Erhvervshavnene ligger typisk midt i byen, og derfor er de nye krav en fordel for de mennesker, der bor og ar-bejder i byen. Der kommer renere luft, men kravet er også en udfordring for transporterhvervet.

Der er flere måder at imødekomme kravet på. skift til svovlfattigt brænd-

stof, strøm fra landkabel eller flydende naturgas eller installation af røgrens-ning. men der er ikke noget quick-fix.

transportmønstret kan ændresDe krav, der stilles til kvaliteten og arten af skibsbrændstof, betyder, at der kommer ekstra omkostninger på at transportere godset i området med svovlkrav. afhængig af skibets størrelse og fart kan det være helt op til mellem en ½ og en hel million kroner på rejsen

Ren luft oser af nye udfordringerNår svovlindholdet i skibsbrændstof nedsættes med 90 procent, ændrer det søfartens konkurrencekraft i forhold til andre transportformer. Gevinsten afhænger derfor af den fremtidige forsyning af alternativt brændstof, og hvordan transport af gods og passagerer tilrettelægges i fremtiden.

Af | Nete Herskind, vicekontorchef, Danske Havne

Tema: Havne

Svovl i skibsbrændstof

Krav om mindre svovl i skibes brændstof baner vej for, at skibe bruger flydende naturgas (LNG) som et alternativ til traditionelt brændstof. LNG er ikke nyt. I 50 år har LNG sektoren haft et pletfrit ry uden ulykker af nogen art. LNG er 162 grader koldt, og derfor følger man nogle bestem-te procedurer ved håndteringen. Løsningen er kun realistisk for nye skibe.Der er tre forskellige måder at håndtere LNG bunkring på:

1. skib til skib fortøjet ved kaj eller til søs2. LNG fra lastbil enten ved kaj eller på en anløbsbro3. LNG til skib fra en LNG terminalEUs mål er, at der i alle væsentlige europæiske havne i 2030 skal være mulighed for at tanke LNG. Fristen er blevet rykket fra 2020 til 2025 og igen til 2030. så det er ikke kun i Danmark, at et brud med traditionelt brændstof er vanskelig. Det norske rederi Fjord Line sejler fra tre forskellige steder i Norge til Hirtshals Havn. De har købt nye færger, der kan sejle på LNG. Hidtil har det ikke været muligt at tanke LNG i Danmark, og brændstoffet er derfor blevet leveret med tankbil fra Norge.


Ren luft oser af nye udfordringer

Tema: Havne

fra den Engelske Kanal ind i Østersøen og retur. Det betyder, at der kan være store gevinster for vareejeren ved at omlægge transporten. Enten til lastbil hele vejen eller ved at styre godset ind i de store mellemeuropæiske havne og derfra køre det videre på lastbil til og fra skandinavien. Og vel og mærke last-biler, der udleder partikler.

svovlkravene kan derfor betyde øget og problematisk konkurrence mellem sejlruter og transportformer. Danske Havne ser med bekymring på konsekvenserne. Vil nogle skibe gå uden om Danmark, fordi de ikke lever op til kravene? Vil de sejle kortere og i stedet sende godset det sidste stykke med bil? Vil færgeruter kannibalisere hinanden? Vil fly vinde over færger, når passagerer skal rundt i Østersøen? Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser svovlreglerne vil få.

Det skal der laves om på, så det også bliver muligt at tanke direkte i dansk havn. Fjord Line arbejder på at opføre Danmarks første kommer-cielle LNG-tankningsanlæg på Hirtshals Havn. anlægget skal ikke kun servicere Fjord Lines skibe. Det skal også kunne benyttes af andre skibe og køretøjer, der kan bruge LNG.Hirtshals Havn er ikke de eneste, der arbejder på at få LNG. Havnene i aarhus, København og Esbjerg er også klar med en forretningsløsning. Operatørerne er klar. men rederierne og dermed efterspørgslen mangler. Derfor er der stadig lang vej igen, før der er et fintmasket forsyningsnet.Det kommunale rederi samsø rederi indsætter i øvrigt om kort tid Dan-marks første LNG-drevne indenrigsfærge mellem sælvig og Hou, hvor der leveres med lastbil til en mobil tank i Hou.


Tema: Havne

Det betyder også, at hvor vi løser et problem med svovludledning fra skibe, skaber vi måske nogle andre. skibsfart er den mest klimavenlige transport-form, hvor store mængder gods kan transporteres over længere afstande med et relativt lille energiforbrug. Det har enorm betydning for nordisk er-hvervsliv og industriens konkurrence-kraft. skibsfart slider ikke på vejnettet, skibe skaber ikke trængsel, og risikoen for trafikulykker og -skader er meget lav. Det er derfor helt afgørende, dels at der satses på fornuftig kontrol med, at reglerne overholdes, uden at skibene skræmmes væk fra området, dels at der findes nogle fornuftige alternativer til brændstoffet. Ellers kan vi risikere, at gevinsten ved svovlreglerne, nemlig renere luft, forsvinder.

historien om hønen og æggetDet nemmeste vil være at skifte fra det traditionelle skibsbrændstof til den svovlfattige marinediesel, når skibet sejler ind i Nordsøen og Østersøen. Her er prisforskellen faldet ganske meget op til og efter 1. januar 2015. men det

er fortsat dyrere at sejle på det svovl-fattige marinediesel. Et andet meget aktuelt tiltag er at installere røgrens-ningsanlæg, de såkaldte skrubbere, på skibene. Det koster og er besværligt, men man kan fortsætte med at sejle på de kendte brændstoftyper.

Danske Havne følger udviklingen for alternative brændstoffer - primært flydende naturgas (LNG) og landstrøm. Der har længe været stillingskrig. rederierne efterspørger ikke løsnin-gerne, før faciliteterne og et fintmasket forsyningsnet er på plads. Havne og operatører tøver på den anden side med at investere, hvis der ikke er efter-spørgsel. Udfordringen er især en hård konkurrence på fragtrater rederierne imellem. men nu er svovlkravene trådt i kraft. Der er bebudet skærpet kontrol, og så begynder der måske ganske lang-somt at komme skub i markedet for de alternative brændstoffer. Flere danske havne og deres bestyrelser er på banen og klar til at tage bolden op, men det kræver, at der kan findes løsninger, der både er miljømæssig og økonomisk fornuftige.

kontrol af miljøsyndere

Skibe kontrolleres både af myndighederne i deres flagstat og af danske myndigheder, når de kom-mer i dansk havn. da svovldirektivet trådte i kraft den 1. januar 2015, satte eU samtidig krav om, at landene skal tjekke svovludledningen fra 10 pct. af de skibe, der lægger til i havnene.

der har været bekymring om, at der ikke var tilstrækkelig myndighedskontrol, så nogle skibe fortsætter som hidtil uden konsekvenser, mens andre sejler på det dyrere, svovlfattige brænd-stof. miljøstyrelsen har tidligere udtalt, at det ikke er svært for danske myndigheder at leve op til kravene, da danmark allerede tjekker en del flere skibe, end vi skal. danske Havne efterlyser dog en bredere indsats, så det ikke alene er havnestatskontrollen i danmark, der bliver skærpet, men at skærpelserne sker i alle lande omkring Østersøen og nord-søen. der må ikke komme en konkurrence på kontrol, så det bliver for dyrt og for besværligt at gå i dansk havn. derfor forventer danske Havne også, at miljøministeren holder sine kolleger omkring Østersøen fast på, at alle skærper kontrollen, så det ikke bliver en konkurrenceparame-ter mellem havne.

Skibe, der sejler i transit gennem de danske farvande til destinationer længere inde i Østersøen, bliver endnu ikke kontrolleret. Her tales om droner, sniffere på Storebæltsbroen og andre løsnin-ger, som også må på plads, så der bliver lige konkurrencevilkår for skibe i området. Også det vil danske Havne følge tæt.

landstrøm er kun et supplement

Hvis skibene forsynes med strøm fra land, mens de ligger i havn, kan de slukke for motorerne og dermed spare på skibsbrændstoffet. det betyder faldende udledning af svovl og partikler fra skibe i havn, og det smitter af på byen. derfor er der meget snak om landstrøm, ikke mindst i København, hvor mange store krydstogtskibe lægger til kaj i løbet af sommeren.

men landstrøm er ikke bare land-strøm. mindre off-shore skibe i fx esbjerg Havn kræver lavspændings-anlæg og en mindre kapacitet, mens de store krydstogtskibe i København har brug for højspændingsanlæg, der skal have en kapacitet på helt op til 11.000 volt. Færger kræver en fjerdedel til halvdelen, afhæn-gig af størrelse etc. Og så har skibe forskellige krav til frekvensen, som kræver, at havnene investerer i en dyr frekvensomformer. rigtig store investeringer, som måske kun kan benyttes af ganske få. i København taler man om 100-200 mio. kr. Hertil kommer, at der skal være gjort klar til strømføring i kajerne og tilstræk-kelig kapacitet på el-nettet.

miljøbelastningen flytter til de kraftværker eller alternative ener-gikilder, der producerer strøm-men. Hvis landstrøm udleder store mængde CO2 i produktionen, kan der tabes på gyngerne, hvad der vindes på karrusellen. Balancen afhænger altså også af mikset mel-lem kul, træpiller, vind og vand, der er i el-produktionen.

Landstrøm er dyrt ikke blot for havnene, men også for skibene. derfor vedtog Folketinget i sommer en afgiftsnedsættelse for el til skibe i havn. det hjælper, men tilsyne-ladende ikke nok. rederierne vil have forsyningssikkerhed og et fint-masket net tilpasset deres skibe. nettet skal dække både i dansk havn og i de udenlandske havne, skibet vil anløbe. de danske havne planlægger etablering af landstrøm, men der skal både være en fornuf-tig økonomi og en miljøgevinst, før det virkelig rykker. Landstrøm kan derfor kun ses som et supplement til de øvrige brændselsformer.

eU har i øvrigt netop bevilget 125 mio. kroner i støtte til en ny færge på Fynshav-ruten, der skal bane vej for danmarks første el-færge, der efter planen skal i drift i 2017. Færgen skal kunne sejle både på el og diesel.

Tema: Havne

Hvad betyder 134 millioner e-handler på nettet i 2014? svaret kan virke skræmmende, for af de 134 millioner handler, er ca. 90 millioner varer, som skal bringes ud til køber - og gerne hurtigst muligt. Er køber ikke hjemme, bringes varen til et opsamlingssted (pick-up sted), hvor køber kan hente den. Ønsker køber varen byttet, henter distributøren også pakken. resultatet er nærmest en eksplosion i transport.

mere nethandel vi venteDanmark er det land i verden, der har mest nethandel. 20 pct. af danskernes samlede forbrug. allerede i 2020 ventes denne andel at være 50 pct. Karakteri-stisk for nethandel er, at du køber en vare og forventer den leveret nærmest øjeblikkelig.

Hvis vi bare fremskriver, hvad vil det så betyde, når i tusindvis af små va-rebiler skal rundt i trafikken og bringe varerne til køberne. Vil trafikken bryde fuldstændig sammen i byerne? alle-

rede i dag er det slemt. Kapaciteten på veje og cykelstier er brugt. men så galt kommer det næppe til at gå, for ligesom nethandel er en nyudvikling, vil pakke-transport også udvikles.

Fire store pakkedistributørerFire store pakkedistributører – Post-Nord, Brings, GLs og Kühne & Nagel – sidder i dag på næsten hele marke-det. Når kunden har afgivet en ordre, sender forretningen ordren til distribu-tøren, der ofte står for lager og for at bringe varerne ud til køber. Distributø-rerne har tre store dilemmaer: 1. De mange transporter skaber træng-sel og gør distribution dyrere. 2. De mange transporter giver en unø-dig høj miljøbelastning, og 3. Kunderne er ligeglade med hvordan og hvem, der bringer pakkerne ud.

Derfor er debatten i branchen nu gået i retning af ”deling af kapacitet”. De di-stributører, der kan finde ud af at deles

om udbringningen, vinder. De fylder hinandens varebiler og kører ikke med tom luft. De finder mere miljøvenlige transportformer, som PostNords elcyk-ler og elbiler.

havnenes rolleHvis der kun er fire store distributører, der organiserer udbringning af for-brugsvarer købt på nettet, og gør det på vegne af de nethandlende butikker, vil måske 75 pct. af varerne være helt eller delvist importerede. Havne håndterer i dag 80 pct. af Danmarks im- og eksport. Det betyder, at de mange varer kan samles i distributionscentre på måske ti havne. Havne ligger centralt i byerne og dermed også centralt for distribution til de mange kunder.

måske går udviklingen den vej, måske gør den ikke. men havnene, de kommunale trafikplanlæggere og de fire store distributører bør sætte sig sam-men og tænke i nye løsninger.

havne får en central rolle i nethandelHavne ligger centralt i byerne og håndterer allerede 80 procent af Danmarks import og eksport. Det gør havnene oplagte som omdrejningspunkt for nye løsninger til distribution af varer fra den eksploderende nethandel, mener Danske Havne.

Af | Tom Elmer Christensen, sekretariatschef, Danske Havne

e-handel og distribution af varer

H o f f m a n n a n l æ g Ledninger, MiLjø & Fundering • kajanLæg • MoLer • kystsikring • byggegruber

Hoffmann a/S • www.Hoffmann.dk • tlf 4329 9000

Teknik og miljø - havne.indd 1 24-02-2015 08:29:52

32

Vinterstormen Bodil i 2013 var hård ved Gilleleje Havn. Umiddelbart var lystbådehavnen værst medtaget, og ved eftersyn var der også skader både på moler og tilsanding i havnens yderbassin.

Havnebestyrelsen besluttede i første omgang at udbedre skaderne i lystbådehavnen, så den var klar ved sejlsæsonens start 1. april 2014. Hav-nen rejste i alt 3,5 mio. kroner, og dertil kom uvurderlig hjælp fra lokale i form

af frivillig arbejdskraft og donationer. Ydermere stiftede man foreningen

sOs Gilleleje Havn for at støtte genop-bygning. Det lykkedes lokalt fra hr og fru Danmark, ungdomsklubber, arran-gementer af enhver art og virksomhe-der at indsamle en million kroner. Hav-nebestyrelsen var dybt taknemmelig.

De øvrige skader vurderede hav-nebestyrelsen til ca. 7 mio. kroner for reparation af moler og kajanlæg, men den vidste, at havnen ikke kunne holde

til en storm til, hvis en søster eller bror til Bodil kom forbi.

- Lukker havnen, har vi ingen indtægter. Det vil være en samfunds-mæssig katastrofe for både fritids- og erhvervsliv i Gilleleje, siger Per Klug, formand for Gilleleje havnebestyrelse.

Derfor besluttede bestyrelsen, at molen skal være stabil og inddrog Niras som rådgiver i arbejdet med at fremtidssikre havnen.

Stormsikker havn med en samlet anlægsudgift på 30 millioner kroner får Gilleleje Havn både repareret skader efter stormen Bodil og sikret havnen mod fremtidige storme. En total ombygning af molen er en del af løsningen.

Af | Kim Boye, projektchef, NIRAS

Teknik & Miljø / Marts 2015

Tema: Havne

gilleleje havn

Gilleje Havn var splintret efter Bodil-stormen i 2013 og ledte tankerne hen på tsunami-lignende tilstande. Foto: Gilleje Havn.


Tema: Havne

Stormsikker havn hydraulisk modellering

BølgemodelleringNiras bestemte det statistiske bølgeklima uden for havnen ved en bølgemodel, mIKE 21 sW, dækkende Kattegat og drevet af vindfelter, ENCWF, for en periode af 35 år. Bølgemodellen af Kattegat er kalibreret mod smHI’s bølgemåler øst for Læsø.

Sedimenttransportmed benyttelse af mIKE 21 st er sediment-transport-kapaciteten og variationen i denne bestemt for perioden 1979 til 2013. Den år-lige transportkapacitet er ca. 32.000 m3 ori-enteret vest mod øst, og kapaciteten varierer fra omkring 10.000 til 50.000 m3 per år.

havnelayouttil at belyse hvorvidt et ændret havnelayout kunne løse/reducere bølgeuroen i lystbåde-bassinet og/eller sedimentationen i yderhav-nen er den årlige sedimentation for nuvæ-rende og tre nye layout bestemt ved at bruge den kombinerede mIKE 21 HD, sW og st.

De tre layout er: 1) Nuværende layout med en ”banan” place-ret ca. 150 m offshore indsejlingen2) Nuværende med forlængelse af mole-hovederne, således at der dannes en kort indsejlingskanal3) Flytning af indsejlingen til en østlig position

Konklusionen fra modelleringerne er, at pla-cering af indsejling til havnen og layout af de ydre moler er optimal.

BølgeuroHovedårsagen til bølgeuro for havnen er de ydere bølgebrydere, som er delvis permeable ved højvande. Dog tillader det nuværende layout, at der kan komme noget energi ind i yderbassinet og derfra videre til inderbassinet.

Effekten af at forlænge den østlige indermole – ’stenfiskermolen’ - er undersøgt for tre længder hhv. 10, 16 og 22m. En forlængelse med 10 m vil, hvor effekten er størst, giver reduktioner på mellem 80 pct. og 90 pct., 16 m på 70 pct. til 80 pct. og 22 m på 60 pct. til 70 pct.

Havnebestyrelsen besluttede, at Niras skulle udarbejde et dispositi-onsforslag med højde for: •OpbygningafenstabilVestmole•Minimeresedimentationenisejl-rende og yderbassin(årligt oprenses 15.000–20.000 m3 sand, nogle år op til 35.000 m3)•ReducerebølgeoverskyloverØst-mole til lystbådebassin(herunder tværmole øst ’stenfi-skerkajen’ mellem yderbassin og lystbådebassin)•Reduktionafbølgeuroilystbådebassin•Uddybningafyderbassintilmin.vanddybder i henhold til ’Den Dan-ske Havnelods’

til en hydraulisk modellering tog Niras initiativ til en dykkerinspek-tion og en opmåling af vanddybder i og omkring havnen for at fast-lægge designforudsætninger for anlæggene.

Dispositionsforslagets omfangDispositionsforslaget er vurderet til en anlægsudgift på 30 mio. kr. med arbejderne:•GenopbygningafVestmolen•ProfileringaftværsnitpåØstmo-lens yderste del•Etableringafenanlægskajforstenog grus•Forlængelseaftværmole•EtableringafbølgeskærmpåØst-mole ud for lystbådebassin

- Vi har nu et gennemarbejdet projekt til at beslutte havnens frem-tid. Gilleleje har stor bevaringsvær-dig værdi, og havnen skal – udover at skabe liv og arbejdspladser - også beskytte byen, siger Per Klug.

Entreprenørstart er planlagt til primo maj 2015, og arbejdet vil tage otte-ni måneder.


naTUr & miLJØ

Efter 40 år med en vandforvaltning, ba-seret på statslige vandmiljøhandlings-planer samt kommunale sektorplaner, kom i 2013 Lov om vandplanlægning og dermed etableringen af vandrådene. Et nyt udspil til en mere involverende vandforvaltning og ideen om at have vandråd, hvor inddragelse af lokal vi-den skulle være omdrejningspunktet. Efter den første runde med vandråd følger naturligt spørgsmålene: Hvor-dan fungerede de opstillede rammer for vandrådene for både kommuner og vandrådsmedlemmer, og har det været muligt for vandrådene at udvikle gode løsninger til gavn for de danske vandløb?

Vandråd – hvordan fungerede rammerneKommunernes lokale viden og erfaring har været medvirkende til en forholds-vis stor succes med ”involveringseks-perimentet” i de første danske vandråd. Det nævnes flere gange i interview og i spørgeskemaet: ”men det skal pointe-res, at de kommunale medarbejderes (biologer) deltagelse i møderne har haft

enorm betydning for kvaliteten af ar-bejdet i Vandrådet (…)” (Vandrådsmed-lem Horsens Fjord). Hele 87 procent er meget enige eller enige i, at ”Ledelsen og koordineringen af arbejdet i vandrå-dene har fungeret tilfredsstillende”. til spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med sekretariatskommunernes arbejde” svarer 89 procent, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse med sekretariats-kommunernes arbejde. Det må tilskri-ves som en succes, at tilfredsheden er så stor med sekretariatskommunerne. Den største tilfredshed forefindes i de vandråd, hvor sekretariatskommunerne har været meget bevidste om deres rolle som facilitator og ikke styrende af en proces. spørgsmålet er, hvad vi kan lære af de få utilfredse, og hvad util-fredsheden skyldes?

Der er ca. 11 procent, som har været utilfredse med sekretariatskommuner-nes arbejde. Det skyldes, ifølge denne undersøgelse, at graden af involvering falder i de vandråd, hvor der har været størst utilfredshed med koordinering og ledelse fra kommunernes side. Derud-over svarer enkelte vandrådsmedlem-

mer, at de har følt, at kommunerne har ”besluttet det hele på forhånd”. Hvis det er tilfældet, bærer involveringen mere præg af høring end reel aktiv involvering. Ud af 23 vandråd er der ca. fire med stor utilfredshed med sekreta-riatskommunernes rolle, ledelse og ko-ordinering. Det er de samme vandråd, hvor man ikke har følt sig involveret.

opland og skala- hvordan påvirker det arbejdet Et vigtigt element i vandrådsarbej-det har været at sikre en større lokale forankring og brug af lokal viden. Helt fra vandråd og op til kommuner og stat. men er vandråd pr. hovedopland (med en størrelse på mellem 538 km2 og 7598 km2) den mest ideelle måde at sikre lokal involvering på? Ideen bag vandrådsstrukturen og størrelsen på vandrådene er, at de skal rådgive på hovedvandoplandsniveau, og fordi vand ikke følger administrative græn-ser, er et vandråd pr. hovedopland umiddelbart logisk. men undersøgelsen viser, at det er vanskeligere og mere omstændeligt at sikre den lokale invol-

gode erfaringer i 1. generation af vandrådLangt de fleste medlemmer af de første vandråd er godt tilfredse med sekretariatskommunernes rolle som facilitatorer. Kun 11 procent klager over for ringe involvering. Det – og meget mere – viser ny undersøgelse af vandrådsarbejdet.

Af | Morten Graversgaard, Ph.d. studerende, Chris Kjeldsen og Tommy Dalgaard, seniorforskere, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

evaluering af vandråd


naTUr & miLJØ

gode erfaringer i 1. generation af vandråd

vering af interessenter i store oplande med mange kommuner, modsat mindre oplande med få kommuner. Især når ti-den er knap. Nogle af de store oplande er dog kommet omkring deres store geografiske størrelse ved at etablere lokale undergrupper, som specifikt har rådgivet for hvert vandløb til vandråd på vandløbsoplandsniveau.

hvad skal vandråd rådgive om?En central diskussion vedrørende for-målet med vandråd er, hvad et vandråd specifikt skal rådgive om. I denne første runde måtte vandrådene ikke rådgive ”i detaljen”. Dvs. vandrådene kunne ikke rådgive om, hvor på et vandløbssystem der skal implementeres et virkemid-del, men kun at det burde ske. Dermed bliver den tidlige dialog med lodsejerne udskudt til den kommunale forunder-søgelse. man kunne med fordel have udnyttet, at der sidder mange medlem-mer med stort lokalkendskab i vandrå-dene, som kunne have været med til at udpege interessante vandløbsstræk-ninger, hvor man kan lave andre gode miljøtiltag med synergieffekter til fx

klima, samtidig med at lodsejerforhold ville være kendte. I vandforvaltnings-regi kunne man ønske en diskussion af, hvad lokal involvering er, samt hvilken type involvering vi fremadrettet ønsker. Er det lokal involvering og forankring, når vandrådene ”kun” har til opgave at diskutere overordnede principper for udvælgelse af vandløb og overordnede placeringer af virkemidler?

opsamling på erfaringerInvolvering kan ikke fastsættes til at foregå på én bestemt geografisk skala, men derimod afhænger den aktive involvering bl.a. af sekretariatskom-munernes rolle som procesfacilitatorer, muligheden for aktivt at kunne have indflydelse på beslutninger, medlem-mernes personlige grad af engagement og lokal viden. antallet af medlemmer skal ikke være begrænsende, men sam-tidig skal der være plads til dialogen. Derudover må tidsrammen ikke være for snæver.

For at sikre den aktive lokale forank-ring fremadrettet kunne vandrådene med fordel være udformet i en mere

dynamisk vandrådskonstruktion med etablering af forskellige organisatoriske og geografiske mellemniveauer, hvor der veksles mellem vandrådgivning omkring statslige miljømål, regionale strategier og lokal praksis. alt efter hvad vandrådene skal rådgive om, og hvor konkret det skal være. Kommu-nerne skal selvfølgelig have en central rolle, og det har de også bevist, at de kan levere.

De danske vandråd fik i første omgang lov at leve i et halvt år. men hvordan forankrer vi de gode erfa-ringer, som vandrådsmedlemmer og kommuner har fået i disse måneder sammen? Hvis man ser i krystalkuglen, og tidsrammen skal være den samme, vil der først skulle etableres vandråd for Vandplan 3 i 2020. Det er om fem år, og mange af de brugbare erfaringer, man har opnået med de første vandråd, vil formentlig være gået tabt.

undersøgelse af de danske vandråd.

morten Graversgaard har som led i sin ph.d.-afhandling gen-nemført en undersøgelse af de danske vandråd. Undersøgel-sen drejer sig om observa-tionsstudier, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Ud af de ca. 387 aktive vand-rådsmedlemmer har 63 pro-cent besvaret spørgeskemaet.


naTUr & miLJØ

Kommunerne i region sjælland gik sammen, da de i 2014 skulle løse en ny opgave med tilsynskampagne på landbrugsområdet. samarbejdet kulminerede i en stand på roskilde Dyrskue, hvor over 300 borgere stak hovedet ind.

Af | Kamilla Lykke Karberg, kommunikationsmedarbejder, Næstved Kommune

nye værktøjer til kommunalt samarbejde

Der skal som følge af en ny bekendtgø-relse om miljøtilsyn inden for landbrug og virksomheder hvert år gennemføres to tilsynskampagner, som retter sig mod kommunens landbrug og/eller erhvervsvirksomheder. De overordnede formål med kampagnerne er at skabe ændringer i virksomheders adfærd og opretholde et højt niveau af miljø-

beskyttelse. Kommunerne i region sjælland valgte i 2014 at udarbejde en fælles tilsynskampagne for landbrug.

kommunalt samspilIntentionerne for samarbejdet mellem kommunerne var ikke blot at udføre

en fælles tilsynskampagne, men også at skabe et fælles arbejdsgrundlag, som kunne styrke samarbejdet og kend-skabet til kollegaer i regionens andre kommuner. Der blev i den forbindelse lavet en workshop for det tværkommu-nale sagsbehandlernetværk for at opnå en ensartet formidling af miljøregler til især husdyrbrug og deres naboer.

Et ønske blandt kommunerne var at udarbejde fælles informati-

onsmateriale og skabe en fælles forståel-

se for lovgivnin-gens gråzoner og derved få et fælles grundlag for sagsbehand-

lingen, så borgere får ens sagsbehandling

uanset hjemkommune. Det kommunale samarbejde

kulminerede ved gennemførelsen af til-synskampagnen henvendt til landbrug med husdyrhold og naboer. Kampagnen foregik på roskilde Dyrskue i slutnin-gen af maj 2014. Dyrskuet var udvalgt af flere årsager:•Detharetgennemsnitligtbesøgstalpå 85.000 – 90.000 mennesker. •Målgruppenerhovedsageligtlandbobefolkningen. •Dyrskuetharfokuspådyr,maskinerog fødevarer.roskilde Dyrskue dannede de ideelle rammer for kommunernes møde med tilsynskampagnens målgruppe – land-

Roskilde dyrskue samler kommuner

naTUr & miLJØ

210x139_ldd.indd 1 06/03/15 14.26

brugere og landbefolkning i region sjælland. Forud for selve tilsynskam-pagnen annoncerede kommunerne sammen i lokale aviser, fagblade og dyrskuets eget program for at promove-re det nye tiltag og skabe opmærksom-hed om kampagnen. I selve weekenden for dyrskuet havde kommunerne ind-rettet en fælles stand på dyrskueplad-sen, hvor de mødte folk til en uforplig-tende snak. Idéen bag formen var at bryde det traditionelle forhold mellem landbrugere, borgere og kommune, signalere tilgængelighed og samtidig formidle miljølovgivningen for landbrug med husdyr på en overskuelig måde. Det blev gjort i pjecer og via quiz om landbrug og miljøregler. Quizzen gav også anledning til en dialog med dem, som kiggede ind på standen.

Samarbejde med resultatertilsynskampagnen på roskilde Dyr-skue blev en succes. Kommunernes

stand havde mere end 300 besøgende i løbet af weekenden. Den innovative tilgang til at gennemføre en tilsynskam-pagne åbnede for nye måder at møde målgruppen, og metoden skabte samti-dig kontakt til borgere, som kommunerne ikke ellers ville have været i dialog med om landbrug og miljøregler.

tilsynskampagnen skabte også gode resultater i forhold til det kommunale samarbejde og erfaringsudveksling. Der er under forløbet blevet lavet fælles og tydelige vejledninger om miljølovgivnin-gen for mindre husdyrhold, et ensartet grundlag for lovgivningens gråzoner og udarbejdet et fælles skema rettet mod mindre husdyrbrug, som ønsker at etab-lere sig eller foretage ændringer og har pligt til at anmelde det til kommunen. I forhold til medierne fik tilsynskampag-nen efter dets afslutning en del positiv omtale i flere aviser og fagblade. Eks-poneringen udgør et vigtig element, da medieomtale belyser kommunens faglige

opgaver og skaber en vigtig synlighed. Kommunerne i region sjælland har med tilsynskampagnen vist innovativ tænkning i måden at udbrede infor-mationer om kompliceret lovgivning. Beslutningen om at udføre tilsynskam-pagnen via et samarbejde på tværs af kommunerne og vælge nye rammer til mødet mellem landbrugere, landbe-folkningen og kommunerne har vist sig at være yderst effektiv. Den følger samtidig en tendens blandt landets kommuner, hvor mødet med borgerne i i de seneste år er blevet mindre formel. Kommunerne forsøger at nå borgerne i private omgivelser.

De gode resultater og positive tilba-gemeldinger har medført, at miljø- og landbrugssagsbehandlerne ønsker at deltage i dyrskuet igen i 2015.


seks ud af 20 dambrug, som er udvalgt af Naturstyrelsen til at kunne blive opkøbt med økonomisk støtte, ligger i Varde Kommune.

Varde Kommune tog hurtigt kontakt til alle dambrugsejere i kommunen for at orientere om Naturstyrelsens afsatte pulje på 20 mio. kroner til opkøb af dambrug for at skabe passage til op-strømsliggende vandløbsstrækninger, som det er målsat i statens vandplaner.

Fra dambrugernes side viste der sig hurtigt en stor interesse, og kommunen engagerede sig i at udarbejde forelø-bige aftaler, der blev handlet på plads i en god og åben dialog. Den hurtige ekspedering af sagen er en konsekvens af, at Varde Kommune og kommunens dambrug i forvejen var i dialog om implementeringen af de nye nationale miljøkrav.

meget tilfreds- Jeg er meget tilfreds med, at

projektet, der fjerner opstemninger og spærringer i danske vandløb, er tænkt så langt fra ministeriets side, at der følger penge med til at kompensere i et vist omfang for de erhvervsvirksomhe-der, der nu lukker ned. Økonomisk er vi ikke i mål endnu med at kunne gen-skabe natur og vandløb de steder, hvor der nu er givet tilsagn, men det bliver næste fase, siger udvalgsformand for Plan og teknik-udvalget, Preben Friis-Hauge (V).

Han fremhæver, at særligt i ansager får projektet stor betydning, da det vil være en forlængelse af genopretnings-

projekt Varde Å og den tidligere fjer-nelse af stemmeværk ved sig Fiskeri. På den måde vil Varde Å få frit løb uden reguleringer helt ude fra Ho bugt og langt ind i landet.

- Ud over fordele for vandløb, natur og fisk, så antager jeg tillige, at lokale boligområder og ansager by får en helt anden natur med mulighed for rekrea-tiv udfoldelse. Det kan måske skabe mere vækst og udvikling i ansager, siger Preben Friis-Hauge.

undgår kompliceret procesNu er der udsigt til at kunne få taget hånd om vandhandleplanernes mest komplicerede spærringer i stedet for at skulle igennem en tung godkendelses-proces, som ikke ville kunne skabe den samme værdi, hverken for dambrugs-ejer, kommune eller miljø.

Varde Kommune har i hørings-svar til vandplanerne ved flere lejlig-heder gjort opmærksom på, at det vil være kompliceret at finde løsninger i forhold til nogle dambrug. Nu kan der laves passager, så vandløbene genska-bes, som de var, før der blev etableret dambrug.

- Jeg er på den ene side ked af, at en erhvervsvenlig kommune som Varde mister seks dambrug. Omvendt er jeg tilfreds med, at dambrugsejere med utidssvarende dambrug, der står over for en række store miljøinvesteringer, nu kan blive hjulpet ud af erhvervet på en økonomisk fornuftig måde, siger Preben Friis-Hauge.

national betydningDer er nu afsat en ny pulje på 50 mio. kroner, da der er flere dambrugere, der overvejer deres muligheder, men ikke nåede med i første runde.

Varde Kommune arbejder sammen med lodsejere, sE, Naturstyrelsen og er støttet af bl.a. VELUX Fonden i et pro-jekt om restaurering af 12 km af Holme Å. Netop dambrugspuljen vil kunne bane vejen for, at der kan laves aftaler om opkøb af dambrug, så der kan sikres en god passage i hele åens strækning. Projektet vil dermed kunne skaleres til en størrelse af national betydning.

Der er glæde hos både kommune, dambrugsejere, lodsejere, lokale foreninger og lystfiskere i Varde Kommune, hvor Naturstyrelsen har givet tilsagn om økonomiske støtte til opkøb af hele seks dambrug. Nu kan der blive passage for vandrende fisk som snæbel, laks og havørreder.

Af | Poul Sig Vadsholt, Teamleder Miljø, Varde Kommune

Flere vandrende havørreder i Varde å

naTUr & miLJØ

Dambrugspulje får effekt

KTC studietur til Milano & Expo 2015Tilmeld dig senest 27. marts og deltag den 10. – 12. juni 2015

Deltagere:

Teknik- og miljøudvalgsmedlemmer.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommuner / det tekniske område.

Chefer og ledende medarbejdere fra kommunaltekniske selskaber.

Se hele programmet og tilmeld dig på www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-studieture/milano-2015/

KTC ARRANGEMENT


PLanLÆGninG

Kort sagt - Danmark er i forandring. Kommunerne er centrale i denne ud-vikling og derfor vil KL’s teknik og mil-jøkonference Politisk Forum i år sætte fokus på udviklingen af Danmark. ta’ med til Nyborg den 27.-28. april 2015 og deltag i debatten.

teknik og miljø står med en række af nøglerne Forandringerne kan – hvis vi griber dem - give muligheder for designe Danmark på ny. Hvad skal vi leve af? Hvor? Hvem tager teten? Hvad ønsker borgerne? Hvad er optimale vilkår for virksomhederne? Og hvordan skal der se ud? Vores fælles udfordring er, at Danmarks forandringer kræver kon-krete løsninger. Løsninger der vil præge landet fremover og som kræver politisk mod, lederskab og handling.

Kommunernes opgaver bliver flere og mere komplekse. Nogle kan med fordel løses i fællesskab. Fælles mellem kommuner. Fælles mellem aktører. Ved at gøre bedre brug af hinandens og bor-gernes ressourcer og kompetencer, kan

kommunerne facilitere processen mod nye løsninger, som ellers ikke ville være kommet frem.

Konferencens deltagere beriges af mange inspirerende oplæg om mulighe-der, begejstring, dialog og design – alle oplæg der vil fokusere på, hvad man konkret kan gøre i kommunerne for at gribe forandringen og sætte en både kurs og ambitioner for, hvordan man lokalt kan udvikle for borgere, gæster og erhverv.

mange temaer i fokusÅrets 10 temamøder spænder bredt over de mange politisk aktuelle emner der diskuteres i kommunerne for tiden. smart City, planlov, yderområder, res-sourcestrategi, naturplan, energi, klima, beredskab, samskabelse og erhvervs-service er på programmet. På temamø-derne bliver der tid til at gå i dybden med emnerne og få en fælles diskus-sion på tværs af kommunegrænser.

nyborg er værtI år er Nyborg Kommune vært for kon-

ferencen der afholdes på Hotel Nyborg strand. Nyborg Kommune har arran-geret 10 spændende udflugter rundt i kommunen, lige fra sprogø, over besøg på bryggerier og inspiration hos er-hvervslivet, til ture ud i naturen.

Kom og vær med til at diskutere, hvordan vi lokalt skal gribe forandrin-gens vinde og bliv inspireret til hand-ling lokalt på Politisk Forum 2015 for teknik og miljø.

grib forandringen – Design DanmarkNye vinde blæser over landet – Byerne vokser og bliver smartere. Ydreområderne skal på forkant. Naturen skal gøres rigere og tilgængelig. affaldet minimeres. Virksomhedernes vilkår optimeres. Infrastrukturen bindes sammen. Vandet stoppes. Energien optimeres. samarbejdsformer mellem myndigheder og mellem myndigheder og civilsamfund udvikles. Osv. Osv.

Af | Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent, KL Teknik og Miljø

Se programmet og tilmeld dig på

www.kl.dk/politiskforum15

Følg kl teknik miljø og konferencen på twitter:

@klteknikmiljo #politiskforum15


PLanLÆGninG

Et af de vigtigste principper bag kom-munalreformen var, at mål og rammer fastlægges centralt, men at udmønt-ning foregår lokalt, hvor politikerne også skal stå til ansvar for deres beslutninger.

Denne deling af magten er ikke gennemført på Planlovens og Naturbe-skyttelseslovens områder, hvor centrale mål og rammer er afløst af administra-tiv detailstyring, som griber dybt ned i lokale beslutninger, der har indflydelse på borgeres tillid til deres lokale be-slutningstageres kompetencer. Konse-kvensen er frustration og negative re-aktioner fra såvel borgere, der oplever et fjernt system regulere lokal adfærd i detaljer, og fra kommunalpolitikere, der føler sig sat uden for indflydelse (og an-svar) på områder, der ville være naturlig lokal kompetence, hvis hovedprincippet var gældende.

KtC hilser derfor en fornyelse af Planloven og Naturbeskyttelsesloven velkommen, men fornyelsen skal ske med omtanke.

Et af de områder, hvor KtC ser po-sitivt på ændringer af lovgivningen, er Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i forhold til strandbeskyttelseslinjen i byer. Det forløb, strandbeskyttelses-linjen har i visse byer, ser nogle steder

ud som om linjen kan være præget af historiske tilfældigheder. Der er forskel fra by til by på, om forløbet går uden om bebyggede arealer, som derfor kan ændre formål, eller medtager bebygge-de arealer, som derfor ikke kan ændre formål.

Naturbeskyttelseslovens bestem-melser er meget begrænsende, idet der direkte i lovteksten er angivet en total fredning af de områder, der er omfat-tet af strandbeskyttelseslinjen, hvorfor ingen ændringer som udgangspunkt er tilladt. Det er altså ikke administratio-nen af strandbeskyttelseslinjen, der ud-gør en barriere for kommuneres ønsker om at udvikle byerne inden for strand-beskyttelseslinjen, men lovens klare definition af strandbeskyttelse.

Det er efter KtCs opfattelse en naturlig følge af kommunalreformens hovedsigte, at planlægning inden for bygrænsen bliver kommunens ansvar. Kommunen har pligt og kompetence til at foretage kommuneplanlægning og lokalplanlægning, som gælder for alle andre arealer i kommunen.

Hvis der er strandbeskyttelseslinje inden for byzonen, så må det efter KtCs opfattelse være op til kommu-nerne at planlægge og at disponere over arealernes udvikling – samt stå til

ansvar over for kommunens borgere og for eftertiden. Planlægningen i disse områder skal naturligvis følge Planlo-vens rammer og regler, som det er kom-munens ansvar at forvalte i henhold til kommune- og lokalplanlægningen.

Derimod er KtC absolut imod æn-dringer af strandbeskyttelsesloven ved de uspolerede kyststrækninger, som er kronjuvelen i Danmarks naturbeskyttel-se. Her skal politikerne fare med lempe, for at beskytte de åbne kyster mod byg-geri, som vil betyde varige forandrin-ger af vores kyster. strandbeskyttelsen værner et Danmark, vi ønsker at bevare for eftertiden.

kommunerne skal have kompetencen til lokal planlægning

Planlovens og Naturbeskyttelseslovens rammer og muligheder er til debat, men lovgiv-ningen er så kompleks, at debatten ikke altid tager de faktuelle muligheder i gældende lovgivning i betragtning. Derfor hilser KtC muligheden for at forenkle lovgivningen på visse områder velkommen; men advarer samtidigt om, ikke at slippe grebet om den overordnede planlægning, som planloven repræsenterer.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for bestyrelsen i KTC og direktør for miljø og energi, Aalborg Kommune

Strandbeskyttelseslinjen i byer

”hvis der er strandbeskyttelseslinje inden for byzonen, så må det efter ktCs opfattelse være op til kommunerne at planlægge og at dispo-nere over arealernes ud-vikling – samt stå til an-svar over for kommunens borgere og for eftertiden.”

PlanloVen

DeBat om


PLanLÆGninG

Vi flytter til byerne, fordi der er jobs, men også fordi vi vælger byen til med al dens trafik, larm og kaos. Vi vil mær-ke byens puls. tilsvarende gælder, når vi flytter ind i de nye byområder, der er skabt i havnene eller ved omdannelse af ældre erhvervsområder – vi kan lide, at der sker noget omkring os, og vi vil mærke pulsen. For år tilbage var jeg på et studiebesøg i Gøteborg for at se og høre om omdannelsen af havneområ-derne. Et sted var der bygget boliger under forudsætning af, at isbryderne på kajen udfor skulle omplaceres til et andet sted i havnen. Da boligerne var bygget, og folk var flyttet ind, begyndte flytningen af isbryderne. Det gav anled-ning til en del ballade. Folk var flyttet ind, fordi de så livet på havnen som en kvalitet, og nu skulle de miste det.

Kommunerne bejler til de nye bor-gere, og alle vil tiltrække de ressour-cestærke. Det betyder, at der er stort fokus på at skabe attraktive bykvarte-rer og attraktive boliger. Her kommer altanerne ind. altaner giver kvalitet til boligejerne og liv til området, når folk kommer ud af lejlighederne.

altaner det nye sortDer bygges mange nye huse med altaner, og de senere år er der opsat omkring 4000 altaner om året på eksi-sterende boliger – først og fremmest i storkøbenhavn. artikler i aviser og på

altaner – det nye sort – eller forbudt område?Vi søger fra landet til byerne, og mange bor i lejligheder frem for hus med have. Vi vil have lejligheder med kvalitet. Det omfatter ofte en altan - også selvom det betyder, at man på altanen kan høre byen omkring sig. men miljøbeskyttelsesloven forhindrer ofte, at der kan bygges altaner.

Af | Britt Vorgod Pedersen, byplanchef , Gladsaxe Kommune

urbanisering og støj


nettet har haft overskrifter som ”altaner er det nye sort” eller ”altanen er det nye samtalekøkken”. altanen giver mulighed for, at folk, der bor i lejlighed kan få eget lille uderum, som kan bruges til ophold, til at dyrke blomster, krydderurter m.v.

men det er ikke tilladt at opsætte al-taner alle steder. Nogle steder forhindrer bevaringsbestemmelser det, men man-ge steder er det et spørgsmål om støj.

mulighed for støjisolering af boliger I følge planlovens § 15 må en lokalplan ikke udlægge arealer til boliger eller andre støjfølsomme funktioner, hvor der er støj, med mindre der laves støjafskær-mende foranstaltninger. De byggetekni-ske muligheder betyder, at der sagtens kan bygges boliger, som opfylder alle indendørs støjkrav, men det er sværere, når det kommer til udearealerne. Lo-kalplanerne skal sikre, at alle udendørs områder, der bruges til ophold i umid-delbart tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som holder sig under den vejledende grænseværdi for området.

Ofte kan bygningerne placeres, så de danner en skærm for friarealerne. Det kender vi fra de gamle gårdrum, der er skabt af karré-bebyggelserne i byerne. men hvad hvis solen eller attraktionen i området ligger til gadesiden?

Vejledende grænseværdier for støjmiljøstyrelsen har fastsat grænse-værdier for støj i forskellige områder. Planlovens bestemmelser referer til de vejledende grænseværdier, og sammen med planlægningen skal de bidrage til, at der ikke opstår konflikter om støj mellem støjende funktioner og mere følsomme funktioner.

af miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at lovgivningen giver

forskellige muligheder for at gribe ind for forskellige typer af støj. ”Derfor er anvendelsesområdet for de forskellige vejledende støjgrænser ikke helt det samme. Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi, der skal overholdes alle steder, men om et sæt af grænsevær-dier, som afhænger af den generelle an-vendelse af det pågældende område.”

Det lyder fint, men hvordan admi-nistrerer vi det, og giver det fornuft? Umiddelbart er min erfaring, at der ses på de enkelte støjkilder hver for sig fremfor at se på et helhedsbil-lede. Og hvad så, når der er forskel på grænseværdien for støj fra vej og fra virksomheder?

et eksempel I Gladsaxe planlægger vi for nye boliger i et område til blandet bolig og erhverv. syd for ejendommen ligger en større vej, som giver anledning til en del støj – ifølge vejledningen for vejstøj skal det sikres, at alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar til-knytning til boligerne, har et støjniveau lavere end 58 dB. syd for ejendommen ligger et erhvervsområde, og her ligger en støjende virksomhed. Grænsevær-dierne for virksomheder fastsætter, at virksomheden ved etageboliger ikke må støje mere end 50 dB i dagtimerne, 45 dB i aftentimerne og 40 dB om natten – altså lavere end det, der accepteres for trafikstøjen. Det betyder, at vi skal indrette området, så støjgrænserne for trafik overholdes, og samtidig skal vi pålægge virksomheden en støjgrænse, som er lavere. Giver det mening?

Støj på udendørs arealer og altanerDe vejledende grænseværdier skal sikre miljømæssigt og sundhedsmæs-

sigt acceptable miljøer i byen. Derfor sættes naturligvis skrappe krav til støj indendørs om natten. men der stil-les ikke kun krav til støj i boligen. Det forekommer rigtigt, at planlægningen skal sikre, at der er udendørs opholds-arealer, der ikke er støjramte, og hvor der kan søges ro. men når det er op-fyldt, hvorfor kan man så ikke supplere med fx en altan, hvor støjniveauet er højere. Folk kan jo frit vælge, om de vil bruge altanen til ophold om dagen, om aftenen eller i weekenden. skal vi med planlægningen være herre over det? Vi bestemmer jo ikke, at man kun må gå tur i stille områder og ikke langs støjende veje.

Ønsker til lovgivningenKL udsendte i juni 2014 et notat om væksthæmmere i den fysiske planlæg-ning. Et eksempel handler om, at uflek-sible støjgrænser hæmmer integration af boliger og erhverv i byerne. Et tvær-ministerielt udvalg og KL skal komme med forslag til ændring af regler og administrativ praksis på baggrund af notatet. mit håb er, at de kommer med forslag, som giver mulighed for at se mere helhedsorienteret på støjen, og som giver en større frihed til at plan-lægge for altaner, hvor de vejledende græseværdier for virksomhedsstøj og trafikstøj er overskredet, så længe der samtidig er planlagt for andre udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet med støj. Det handler ikke om at stille virksomhederne ringere, men om at til-byde folk nogle attraktive boliger, hvor de kan nyde livet i byen eller havnen. Derfor bør man samtidig komme med bud på, hvordan virksomhederne kan sikres mod klager, så de ikke får nye store udgifter.

hvad ville du vælge? en lejlighed med altan med sol, hvor der er støj i dagtimerne – eller en lejlighed uden altan? Vi tror på det første!


Hvorfor skal vi egentlig have en struk-turreform på beredskabsområdet? Et nærliggende svar er, at en samling af små enheder til færre store enheder er en bedre løsning. Der er fokus på effek-tiviseringer, og det giver egentlig god mening at pulje ressourcerne set i for-hold til de udfordringer, vi står overfor.

Det er en stor opgave at sammen-lægge de eksisterende beredskaber. Der er i 2015 en række forhold, som skal afklares, før de nye enheder kan komme endeligt på plads. spørgsmå-lene er mange og komplekse og handler både om beredskabsfaglige, juridiske, økonomiske og overenskomstmæssige forhold.

Processen er langt fra optimal, fordi den sker i et statsligt og et kom-munalt spor, der ikke er koordineret. Kommunerne er i gang med at indrette redningsberedskaber i de nye enheder efter de opgaver, kommunerne kender, og ud fra den regulering, der gælder nu. Det havde været langt mere rationelt, hvis de nye enheder kunne indrettes efter de opgaver, der forventeligt skal overføres fra staten til de nye enheder, og de påkrævede ændringer i regulerin-gen var kommet hurtigt på plads – men hverken det ene eller det andet sker

næppe på denne side af et kommende folketingsvalg.

hjælp til kommunerne fra klKL har i 2014 udsendt tre administra-tive informationer om den nye struktur for redningsberedskabet: En om ”For-pligtende samordnede beredskaber”, der kort beskriver rammerne for den proces, kommunerne skal igennem. En der giver ”Overblik over opgaver og økonomi i de nye beredskabsenheder”, som beskriver de vigtigste økonomiske og opgavemæssige omdrejningspunk-ter i forbindelse med dannelsen af de nye beredskabsenheder. Og endelig en ”Personalejuridisk guide for omorgani-sering af beredskabet”, som behandler overenskomstansattes og tjeneste-mænds rettigheder og pligter ved omor-ganiseringen af beredskabet.

ny dialogportal om sammenlægningOgså i 2015 vil KL understøtte og hjælpe kommunerne med at komme på plads i de nye enheder. KL har oprettet en dialogportal på kl.dk om de nye beredskabsheder, der er forbeholdt medarbejdere og pro-jektledere, der arbejder med de nye beredskabssammenlægninger.

Formålet med portalen er at skabe et netværk og udveksle viden og erfarin-ger kommunerne imellem. Det kunne eksempelvis være procesplaner, in-spiration til styrelsesvedtægter for § 60-selskabet, udgiftsfordeling, værdi-sætning og afregningsmodeller, opga-veafgrænsning mv.

temamøder og særlig sektionDerudover vil KL afholde en række temamøder hen over året. De første møder afholdes primo marts, og mål-gruppen er direktører og chefer med ansvar for området samt projektledere på administrativt niveau.

kommuner sat på svær øvelseDet kan give god mening at reformere det samlede redningsberedskab i Danmark, men processen er langt fra optimal. KL forsøger på flere måder at støtte kommunerne i arbejdet, hvor spørgsmålene er mange og komplekse.

Af | Anders Christiansen, chefkonsulent, KL

BeredSKaB

Beredskab under forandring

kommuner sat på svær øvelse

Frederikshavn

Køge

Nuuk

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

INVOLVERING

Overskriften er fra en netavis, hvor

en elev i 10. klasse fortæller om et

projekt, Tankegang gennemfører

sammen med Frederikshavn

Kommune. Her involverer vi unge

i at udvikle tandplejen.

I Sønderborg gælder det undervis-

ning om affald. I Hedensted spør-

ger vi borgerne om deres holdning

til affald. I Jammerbugt skal aktive

indbyggere drive en bosætnings-

kampagne og i Frederikssund

skal 120 borgere hjælpe med at

forbedre kommunens budget.

Hvem skal involvere hos dig?

E N D E L I G BLEV VIS P U R G T

På disse møder vil der være personer, som kan svare på juridiske, økonomiske og processuelle spørgsmål i forbindelse med sammenlægningerne. Netværks-møderne lægger op til videndeling og erfaringsudveksling. samtidig giver de også deltagerne mulighed for at komme med input til den videre proces. KL vil også benytte møderne til at få ideer til, hvordan KL bedst kan støtte kommunerne.

Udover temamøder og dialogportal er der etableret en særlig sektion på KL’s hjemmeside, der samler materiale, artikler og links vedr. de nye bered-skabsenheder. sektionen kan findes på www.kl.dk/nyeberedskabsenheder

Beredskabet er udfordretVi har et i dag et velfungerende red-ningsberedskab, og det skal vi også have i fremtiden med nye og større en-heder. Vi skal være resiliente, som det hedder på moderne dansk – et begreb, der i stigende omfang finder anven-delse, når fokus er på fx kommuners evne til at være robuste og tilpasse sig forskellige hændelser og begivenheder og sikre samfundsværdier.

Vi står i Danmark over for udfordrin-ger med stigende forventninger fra bor-gere og virksomheder til kvalitet i den offentlige service – også til redningsbe-redskabet. Vi har flere ældre og færre på arbejdsmarkedet, og folk flytter fortsat i betydeligt omfang til byerne. Vi ser klimaændringer med storme, sky-brud og oversvømmelser.

Disse forhold giver god anledning til, at man i de nye enheder fokuserer på, hvordan kommunerne bedst forbere-der sig på næste kritiske hændelse og derved sikrer gode vilkår og tryghed for kommunens borgere og virksomheder.

Det kan derfor give god mening, at vi reformerer det samlede redningsbe-redskab, herunder også at kommunerne overtager nogle af statens opgaver. men det er afgørende, at ressourcerne følger med. Det kniber det som nævnt med i første omgang, da de afklaringer, der er undervejs i staten, ikke er koor-dineret med det, man nu politisk har vedtaget skal ske i kommunerne.

overtager statslige opgaver I løbet af 2015 skal der tages politisk stilling til, hvordan det statslige bered-skab fremover skal se ud. I december 2014 er indgået en etårig aftale for 2015 om midlertidige tilpasninger for 25 mio. kroner på det statslige redningsbered-skabs område.

Der skal gennemføres en række tilpasninger i Beredskabsstyrelsen, som ikke vil ændre på Beredskabsstyrelsens geografiske struktur og operative opga-veløsning i 2015. men i 2015 bliver der udarbejdet et beslutningsgrundlag til en ny flerårig aftale for redningsbered-skabet for 2016 og frem.

KL har aftalt med staten, at de nye, større kommunale enheder kan vare-tage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag vareta-ges af staten – så må vi se, hvornår det sker.

Fakta

KL har i økonomiaftalen for 2015 aftalt med staten, at kommunerne skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder med op mod 20 beredskabsenheder. Det er også aftalt, at kommunerne under ét skal effektivisere med 50 mio. kroner i 2015 og 75 mio. kroner i 2016, som bliver taget fra kommunernes bloktilskud. Derudover forventes det, at kommunerne kan frigøre 100 mio. kroner til omprioritering. Den nye struktur for beredskabet skal være på plads ved indgangen til 2016, hvor de nye kom-munale interessentselskaber skal være i operationel drift.


sandsynligheden for, at du har en smartphone er stor, for det har 3 ud af 4 danskere. OG hvis du har WI-FI eller bluetooth tændt, når du færdes i trafik-ken i en række større byer som aarhus, København, aalborg, roskilde og Køge, så bidrager du – formentligt intetanen-de – også til at få trafikken til at glide bedre. Ved at registrere trafikanternes tilstedeværelse og bevægelse på et antal punkter, så kan man give infor-mation om trafik-køer og forventede køretider tilbage til trafikanterne, og fx kan trafiklys tilpasses for optimering af trafikafvikling. registreringerne kan også bruges til at anvise alternative

tidsrum for transport og køreveje. sy-stemet bruges i en lang række byer og lufthavne i hele verden. Det ligner en dansk succes-historie.

Cookie-direktiv bremser brugmen det såkaldte EU-cookie-direktiv, der betyder, at man skal have informa-tion om og give samtykke, hvis noget hentes eller lagres på ens digitale udstyr, laver nu benspænd for syste-met. teknikken i systemet er nemlig grundlæggende, at Blip systems enhe-der registrerer og bruger den unikke maC-adresse på de mobile enheder, der passerer. men det er ifølge Er-

hvervsstyrelsen ulovligt, fordi man ikke kan informere og bede trafikanterne om at give samtykke.

Ifølge formand for Its Danmark, svend tøfting, så er der tale om en overfortolkning af cookie-direktivet.

- Vi kender ingen andre steder i EU, hvor cookie-direktivet fortolkes på denne måde. Vi har bl.a. undersøgt og bekræftet dette via Its-Europe. Det er nogle fælles EU-regler, så giver det ikke mening, at fortolkningen er så forskel-lig, siger svend tøfting, der peger på, at systemet både i Danmark og tyskland overholder de skrappe regler vedrørende persondata.

eu-direktiv stopper intelligent trafikovervågning

Det danske firma Blip systems leverer teknologi, der via din smartphone registrerer dig og dine bevægelser i trafikken eller i køen i lufthavnen. systemet bruges af en række kommuner i Danmark til at optimere trafikafviklingen. selvom oplysningerne er kryp-terede og sikre, så konkluderer Erhvervsstyrelsen, at systemet er ulovligt i Danmark – som det eneste land i Europa.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc.

TraFiK & veJe

Digital overvågning

itS

Its er en forkortelse for Intelligente transport systemer. Overordnet set defineres its som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjerne og i infrastrukturen med det formål at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikantservice og at bidrage til en mere miljøvenlig transport.


eu-direktiv stopper intelligent trafikovervågning

TraFiK & veJe

synspunktet ændrer ikke ved, at di-rektivet gælder og fortolkes på denne måde af Erhvervsstyrelsen og en kon-sekvens kan være, at de andre lande nu vælger samme fortolkning som den danske.

Ifølge Version2.dk, så tilkendegiver Erhvervsstyrelsen dog, at konsekven-sen over for Blip systems løsning er utilsigtet. Imidlertid er løsningen en ændring af EU-direktivet; en ting der erfaringsmæssigt kan tage årevis.

overvågning eller smart brug af data?Problematikken om registrering i trafik-ken rammer lige ned i en til tider ophe-det debat om overvågning; det handler

om alt fra kameraovervågning til regi-strering af adfærd. Debatten er bl.a. et vigtigt element i smart City, der ved hjælp af indsamlede data optimerer alt fra energiforbrug til affaldshåndtering. Det betyder også stor politisk fokus på emnet. svend tøfting understreger, at datasikkerheden skal være i orden.

- Det er klart, at sikkerhed og ano-nymitet i forbindelse med indsamling af trafikdata skal være fuldstændig og det mener jeg, at Blip systems løsning er. man kan sige, at informationerne, der indsamles er 3-dobbelt krypterede og med ”livrem og seler”, så trafikanterne er fuldstændigt umulige at identificere. man kan heller ikke fra dag til dag se om de samme – anonyme - trafikanter færdes på en overvåget strækning, si-ger svend tøfting. Han undrer sig over, at man uden de samme restriktioner kan få lov til at registrere nummerpla-der, som er personhenførbare.

Ifølge svend tøfting, så har debatten et helt skævt fokus, for det handler om alle de fordele som man med en relativ billig og sikker teknologi kan høste.

- teknikken giver os en helt unik viden om trafikken og et grundlag for at lave analyser på fremkommelighed og styring af trafikken, vurderer svend tøfting.

kommuner er klar til at udvide brugsituationen er, at en række kommuner allerede bruger Blips systems løsning, men bl.a. andre Københavns Kommune har sat systemet på ”stand-by” indtil spørgsmålet om lovligheden er afklaret. andre er klar til at udvide brugen, men tøver da stemplet som ulovligt selvføl-

gelig ikke er acceptabelt. systemet er primært relevant for byer, hvor frem-kommeligheden i spidsbelastningen kan være problematisk.

aalborg Kommune er én af de kom-muner, der bruger systemet. stadsin-geniør michael Kirkfeldt perspektiverer brugen.

- Vi må konstatere, at systemet er et billigt og effektivt værktøj både til at dokumentere trafikken, til strategisk planlægning og til at give anvisninger til trafikanterne. Det er meget værdi-fuldt også i forhold til den politiske proces, siger michael Kirkfeldt, der er formand for KtCs faggruppe for Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Ofte er der jo tale om to daglige spidsbelastninger på en strækning; med systemet kan vi dokumentere, hvornår det er og oplyse mer-rejsetiden, når man kører i det mest belastede tids-rum. Vi kan nudge trafikanterne til at ændre adfærd og dermed måske spare 10 minutter, siger michael Kirkfeldt.

- Vi har selvfølgelig konstateret, at systemet er dømt ulovligt, men vi hå-ber, at det bliver lovligt, for det er et ef-fektivt og billigt system, siger michael Kirkfeldt, der understreger, at det er forventningen, at det er virksomhedens ansvar at sikre at systemet er lovligt.

I dag bruger aalborg også et sy-stem med nummerpladegenkendelse, hvilket objektivt set er noget mere føl-somt i forhold til at kunne overvåge og følge den enkelte trafikant.

Cookie-direktivet

Direktivet fastsætter, at brugerne skal give deres samtykke til, at der gemmes oplysninger på deres terminaludstyr eller at andre tilgår disse oplysninger. I den forbindelse skal bru-gerne modtage klare og præcise informationer om formålet med både lagring og adgang til data. Bestemmelserne har til formål at beskytte brugerne mod ondsindet software såsom virus og spyware, og de omfatter også cookies.

Cookies er skjulte oplysninger, der udveksles mellem en inter-netbruger og en webserver, og som gemmes i en fil på bruge-rens harddisk. Det oprindelige formål var at bevare oplysnin-ger fra den ene internetsession til den næste. Oplysningerne kan også bruges til at overvåge internetbrugernes aktiviteter, og fremgangsmåden kritiseres derfor ofte.

Kilde: europa.eu


Den 1. maj 2012 overtog HedeDanmark drift og vedligeholdelse af alle de of-fentlige veje, stier, grønne områder, idrætsanlæg, vandløbsvedligeholdelse og vintertjeneste i svendborg Kom-mune. Kort sagt alle de opgaver, som entreprenørgården tidligere udførte.

HedeDanmark vandt opgaverne ved et udbud og stod over for en kontrakt-sum på ca. 20 mio. kr. årligt, hvilket betød, at svendborg Kommune opnå-ede en besparelse på omkring to mil-lioner kroner ved at få løst de samme serviceopgaver. samarbejdet med HedeDanmark og svendborg Kommune har nu kørt i knap tre år. Og hvordan går det så?

- Her går det godt, siger Kim Jen-sen, kontraktansvarlig i trafik og Infra-struktur, svendborg Kommune.

- Vi får løst de samme opgaver som tidligere til færre penge. Det giver mig et råderum til ekstraopgaver, og Hede-Danmark er fleksibel til akutopgaver, fortsætter han.

Dialogværktøj til borgernesom en del af udbuddet beskrev og prissatte NIras alle driftsopgaver i udbudsmaterialet. standardopgaverne blev altså synliggjort – dels hvor opga-verne udføres, dels hvor tit, og hvad der udføres. Den nye viden har vist sig at være nyttig andre steder end i forbin-delse med udbuddet:

- Vi har et dialogværktøj i forhold til de borgere, der spørger om eller er utilfredse med, hvordan HedeDanmark udfører en opgave. Vi kan helt nøjagtig

forklare, hvilket serviceniveau de kan forvente. Ved at synliggøre økonomien har vi også et økonomisk argument, siger Kim Jensen.

svendborg Kommune har efterhån-den også fået ryddet op i gamle afta-ler, hvor borgerne tidligere fik udført vedligeholdelse, som de måske ikke var berettigede til. med de beskrevne driftsopgaver og med kortmateriale, der understøtter vedligeholdelsen, kan kommunen nu langt nemmere argu-mentere for, om en driftsopgave skal udføres eller ej.

akutopgaver løses hurtigtEt af de punkter, man altid fremhæver som en ulempe, når man taler om at konkurrenceudsætte driftsopgaver, er, at en ekstern entreprenør ikke kan løse små opgaver her og nu som kommunens folk.

- Det passer ikke. Vi oplever, at op-gaverne løses lige så hurtigt - og endda nogle gange hurtigere end tidligere, siger Kim Jensen og fortsætter:

- samtidig kan vi se, hvad disse små opgaver, som fx at fjerne en gammel knallert i et buskads eller at fjerne en itusprængt affaldskurv og sætte en ny op, koster.

Det skyldes, at HedeDanmark for-står den kommunale virkelighed.

- Vores medarbejdere ved, at det er vigtigt, at de er fleksible og priori-terer disse opgaver. Vores bygherre skal være tilfreds med os. Vi er nødt til at udvise service og parathed på det punkt, siger mads Holmgaard, regions-chef ved HedeDanmark og ansvarlig for

kontrakten i svendborg.

Strategisk brug af penge til ekstra opgaver I kontrakten med HedeDanmark har NIras beskrevet en basispleje af de grønne områder. Udover basisplejen er der i kontrakten sat penge af til ekstra-opgaver, som kommunen kan bestille. Basispleje er fx at slå græs, som er en tilbagevendende opgave hvert år, og som foregår hele vækstsæsonen. Deri-mod er hverken beskæringsopgaver eller opsætning af nye affaldskurve en del af basisplejen.

- Vi kan bruge pengene mere strate-gisk, nu hvor opgaverne er synlige for os. De ekstra opgaver, vi kan få udført udover basisplejen, kan vi prioritere mere systematisk end tidligere, siger Kim Jensen.

Prioriter tid til tilsyn og opfølgningmen en entreprenørkontrakt styrer ikke sig selv. Det kræver dels kompetencer i entreprisestyring, dels den fornødne tid til at styre en ekstern entreprenør.

Derfor udpegede kommunen en kontraktstyrer med ansvar for den over-ordnede økonomi, de generelle vilkår og forpligtigelser og nogle fagansvar-lige, der samarbejder og styrer Hede-Danmark i det daglige. Der er fx fagan-svarlige inden for de grønne områder, vintertjenesten, vandløbsvedligehol-delse og vejområdet.

- Vi kunne med fordel bruge mere tid på tilsyn i marken og på at ajour-føre vores registreringer. Det tager tid

millionbesparelser på park- og vejområdetserviceniveauet er det samme som før, prisen er ti procent lavere, og det går godt. Det er virkeligheden for svendborg Kommune, der i 2012 valgte at udlicitere Park&vej-området.

Af | Mette Vangkilde Gram, civilingeniør og udbudsspecialist, NIRAS

TraFiK & veJe

Svendborg udliciterer entreprenørgård

27. - 28. april 2015 Hotel Nyborg Strand

Politisk Forum 2015 for Teknik og Miljø

Grib forandringen

DESIGNDANMARK

#po

litis

kfor

um15

Tilmeld digPolitisk Forum 2015

den 27. - 28. aprilpå: kl.dk/politiskforum15

KL Teknik og Miljø

millionbesparelser på park- og vejområdetat have fingeren på pulsen og at være i front med at opdatere kortmateriale, beskrivelser mm. Det skal man huske at prioritere, lyder et godt råd fra Kim Jensen.

optræd som en professionel mads Holmgaard fra HedeDanmark er helt enig i, at bygherren skal afsætte de fornødne ressourcer til at styre kontrak-ten, føre tilsyn, følge op og også gerne til at udvikle. Og ressourcerne gør det ikke alene. Det er vigtigt, at bygherren er fagligt og ledelsesmæssigt klædt på til styre en stor kontrakt.

- Vi ved af erfaring, at alle parter opnår det bedste resultat, hvis vi sam-arbejder med en professionel bygherre. svendborg er mønstereksemplet også takket været et professionelt udbuds-materiale og reelle intentioner om et godt samarbejde, siger mads Holmgaard.

et udbudsmateriale indeholder:• Udbudsbetingelser,derregulerer

udbudsprocessen• Særligebetingelser,derregulerer

vilkår• Arbejdsbeskrivelse,derbeskriver

hvilke opgaver, og hvordan de skal udføres

• TilbudslistemedTilbuds-ogafregningsgrundlag

• Samarbejdsform,derbeskriver organisation og samarbejde

niRaS’ opgave som rådgiver i udbudsprocessen: •Proceskonsulent•Udarbejdeudbudsmaterialet•Gennemføreudbudsprocessen• Kontraheremeddenvindende

entreprenør


- Hvis HOFOr havde valgt at depo-nere sine mineralprodukter fra ama-gerværket, ville konsekvensen blive en regning på op til 1.000 kr. pr. ton. Og efter som vi hvert år producerer 80.000 ton flyveaske, bundaske og gips fra blok 3, ville den samlede omkostning være omkring 80 mio. kroner. Ved i ste-det at sælge mineralerne til industrien, tjener vi mellem fem og otte mio. kroner om året.

Det fortæller civilingeniør Nicolai Bech, der arbejder med værkets brænd-selsindkøb og afsætning af mineral-produkter. For ham er udnyttelsen af mineraler et udtryk for bæredygtig forvaltning af vores energiressourcer. samtidig mener han, at det reelt kun er toppen af et isbjerg, som vi ser.

- På overfladen kan du kun se ti procent. Den tiendedel udgør det beløb, som vi hvert år tjener ved salg af mine-raler. men de resterende 90 procent, er jo de omkostninger, som vi sparer ved deponering, tilføjer han.

I international sammenhæng har Danmark et godt navn, hvad angår god og fornuftig udnyttelse af minera-ler fra energisektoren. EUs indsats for øget ressourceeffektivitet er baseret på, at hvert medlemsland i størst mulig grad skal udnytte de ressourcer, som er til rådighed. Lige fra genbrug af metaller og byggematerialer til elek-tricitet og mineraler, som stammer fra energiproduktion.

- Ikke mindst hvad det sidste angår, er Danmark i høj grad på forkant med EUs anbefalinger, siger Nicolai Bech.

Skåner natur og miljøFagfolk har naturligvis et ganske godt kendskab til genanvendelse af minera-ler fra energisektoren. Flyveasken fjer-nes via et røggasfilter. Bundasken sam-les op i bunden af kedlen, og gipsen produceres fra afsvovlingsanlægget. Derimod er det ukendt for de fleste an-dre – herunder også erhvervsvirksom-heder - at vi ved at undgå deponering af overskudsprodukter i jorden i høj grad skåner vores natur og miljø.

amagerværket sparer millioner ved at sælge mineraler

mineraler, som bliver tilbage ved energiproduktion, sælges i stigende grad til industrien. Dermed undgås dyr og besværlig deponering.

Af | Peter Jürgensen, HOFOR

aFFaLd & reSSOUrCer

Bæredygtighed


amagerværket sparer millioner ved at sælge mineraler

aFFaLd & reSSOUrCer

Dermed har det betydning for hele sam-fundet, konstaterer Nicolai Bech. Han er ikke i tvivl om, at den udbredte genan-vendelse af amagerværkets mineraler i cement-, beton- og asfaltindustrien er udtryk for rettidig omhu.

men der er dog en omkostning.- Det er langt fra billigt at opret-

holde et produktionscertifikat, fordi alle produkterne skal leve op til europæiske standarder. Ydermere skal de godken-des via den europæiske kemikaliefor-ordning. Det er samtidig tvingende nødvendigt, at produkterne lever op til gældende byggestandarder, fordi kon-sekvenserne – menneskeligt såvel som økonomisk og juridisk – ellers kan blive uoverskuelige, understreger Nicolai Bech.

tæt kontakt til markedetDet har heldigvis ikke vist sig vanske-ligt at afsætte mineralerne.

Nicolai Bech erkender dog, at HOF-Or til stadighed må gøre en indsats for at vedligeholde den tætte kontakt til markedet, hvor mineralerne skal afsættes.

- Det er jo et åbent marked, og vi er langt fra de eneste aktører på kontinen-tet. Derfor består der for os en væsent-lig opgave i at have et solidt overblik over markedsforholdene i hele Europa, siger han.

Det virkeligt spændende fremtids-perspektiv skal dog søges i værkets blok 1, som fyrer med træpiller. I dag udnyttes askepartiklerne fra blok 1 ikke i nær samme omfang som minera-lerne fra den kulfyrede blok 3. men de produkter, som kommer fra blok 1, står på tærsklen til nye tider, hvor en lang række små innovative virksomheder kan se muligheder i at nyttiggøre dem.

- På lidt længere sigt har vi en vi-sion om at kunne nyttiggøre bio-aske-

produkterne fuldt ud, så de indgår i en naturlig gødningscyklus, siger Nicolai Bech.

”På overfladen kan du kun se ti procent. Den tiendedel udgør det beløb, som vi hvert år tjener ved salg af mine-raler. men de resterende 90 procent, er jo de omkostninger, som vi sparer ved deponering.”


Grønne jobs, grøn omstilling, bæredyg-tighed, eco-dit og eco-dat, vugge-til-vugge – og nu ’cirkulær økonomi’ som seneste skud på stammen af miljørig-tige modeord. Hvad kan den nye dreng i klassen, og hvorfor er han tilsynela-dende så interessant og svær at mobbe ud igen?

Fra miljø til økonomiFørst og fremmest fordi cirkulær øko-nomi nok handler om, at vi bruger og genbruger vores materialer, men ligeså meget af hensyn til økonomi og vækst, som af hensyn til miljøet.

-Cirkulær økonomi tager udgangs-punkt i, at der er penge at spare ved at producere og forbruge miljøvenligt og ressourceeffektivt, samtidig med at vi

gør noget godt for miljøet. Hvor andre begreber som fx vugge-til-vugge godt kan blive lidt miljø-hellige, så er der med cirkulær økonomi en stærk forbin-delse mellem business og miljø. Det er nyt og i mine øjne meget spændende, siger Nana Winkler, specialkonsulent i genanvendelse i Dansk affaldsforening.

Fra lille sejlbåd til global sceneDe bagvedliggende tanker i cirkulær økonomi har eksisteret siden 1970’erne, men inden for de seneste cirka 10 år har begrebet bogstaveligt talt fået vind i sejlene. En af hovedpersonerne er nemlig den tidligere britiske elitesejler Ellen macarthur. I 2005 sejlede hun alene og uden stop jorden rundt og gjorde det på lidt over 71 døgn, hvilket

på det tidspunkt var ny verdensrekord. Koblingen til cirkulær økonomi forklarer hun her:

-min båd var min verden, og jeg var konstant opmærksom på de begræn-sede ressourcer ombord. Da jeg kom i land, så jeg, at vores verden er på samme måde – jeg var undervejs på min rejse blevet klar over den hårde sandhed i ordet ’begrænset’. Da jeg overførte den erkendelse til vores glo-bale økonomi, opdagede jeg, at der var nogle store udfordringer forude, fortæl-ler hun på sin hjemmeside.

I dag står hun i spidsen for sin egen fond – Ellen macarthur Foundation – og siden 2010 har hun søgt at udbrede tankegangen fra sin båd til hele verden. Et vigtigt element er de tal, fonden fik

Hvad er cirkulær økonomi for en størrelse? Og hvad kan kommuner og affaldsselskaber bidrage med? Det er værd at finde ud af, for tankegodset bag cirkulær økonomi er kommet for at blive.

Af | Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent, Dansk Affaldsforening

aFFaLd & reSSOUrCer

Fra

pro

duktion til brug og

til affald...

- tilbage til produktio

n og

bru

g o

g a

ffal

d - tilbage…


aFFaLd & reSSOUrCer

de berømte – og berygtede – konsu-lenter i mcKinsey til at regne sig frem til. Et af tallene er, at alene halvdelen af EU´s fremstillingsindustri kan hente 630 mia. dollars (eller 4.150 mia. kroner) om året i besparelser ved at designe produkter ind i en cirkel frem for en li-neær økonomi: producer, forbrug, smid væk.

Fra affald til ressourcerDansk affaldsforening sætter cirku-lær økonomi øverst på dagsordenen til affald 2015 – foreningens årsmøde og konference, hvor sammenhængen mel-lem cirkulær økonomi, affaldshåndte-ring og det lokale niveau er i fokus.

-Det er klart, at indsamling og hånd-tering af affald spiller en nøglerolle i

cirkulær økonomi, så materialerne kan sættes i kredsløb igen. men det er lige så afgørende, at erhverv og industri er med, siger Nana Winkler.

at både den økonomiske og den grønne bundlinje står stærkt i cirku-lær økonomi, er ’affald 2015’ et godt eksempel på.

-Erhvervsstyrelsen holder et oplæg om deres puljer til grøn omstilling, og Ida auken – som nok er tidligere mil-jøminister, men i dag erhvervsordfører – er også på. Det vidner om, at cirkulær økonomi går på tværs af erhvervs- og miljøinteresser, understreger Nana Winkler.

hvad er cirkulær økonomi?mantraet i cirkulær økonomi er, at intet går tabt – alt transformeres. Produk-ter og materialer – tekniske såvel som biologiske – i vores hverdag bevarer deres værdi for altid. Enten ved at de holder utrolig lang tid, eller ved at de gentænkes og bliver til nye produkter af samme høje værdi. Nogle af ingredien-serne er:

Fra produkt til service: I stedet for at købe et produkt, køber man en ydelse eller service. Det giver producenten et incitament til at skabe varer med lang holdbarhed, som er nemmere at reparere, og som virksom-heden i sidste ende kan producere nye materialer og komponenter af.

Design dig væk fra affald: Det er velkendt, at produktionen af eksempelvis en smartphone skaber en masse affald, som forbrugeren aldrig ser. Både den del af affaldsstrømmen og forbrugerens affald kan minimeres ved at designe et produkt korrekt fra begyndelsen – fx ved at producere af genbrugte materialer, eller ved at de-signe en smartphone, så den nemt kan skilles ad og bruges i nye sammenhæn-ge, uden at værdien går tabt.

giftfri: I den biologiske del af en cirkulær økonomi er produktionen giftfri, så af-fald kan komposteres eller bruges som råmateriale i andre sammenhænge.

Vedvarende energi: Det hele drives af vedvarende energi fra vind, sol, vand, jordvarme osv. Ordet ’vedvarende’ signalerer i sig selv noget cirkulært eller uendeligt.

affald 2015: Dansk affaldsforening sætter fokus på cirkulær økonomi Hvordan kan kommuner og affalds-selskaber drage nytte af at tænke i cirkulær økonomi – og hvordan kan det gøres i praksis?

Det spørgsmål er omdrejningspunkt for affald 2015 – Dansk affaldsforenings årsmøde og konference – som stiller skarpt på cirkulær økonomi fra en lokal affaldsvinkel.

affald 2015 foregår 19. – 21. maj 2015 i Korsør.

se det fulde program og tilmeld dig på affald2015.dk


KLima

- Grøn omstilling er en absolut nødvendighed for miljøet, naturen og klimaet. Det var søren Gais Kjeldsens, formand for KtC, indledende ord på årets faggruppekonference på Hotel Koldingfjord. Og dermed var der lagt op til en diskussion om kommunernes rolle i denne uomgængelige omstilling, som Helle Huse og marianne B. marcher fra rambøll tog hul på.

grønne fremskrivninger- Kommunerne skal tænke på tværs

og ikke suboptimer hver især. De skal opfordres til at investere i vedvarende energi. Kommunerne skal i det hele ta-get gøre alt for at gøre det attraktivt at bruge grønne transportmidler, fokusere på kvalitet i genanvendelse og samar-bejde både med borgere og virksomhe-der, sagde Helle Huse i sit oplæg.

Helle Huse og marianne B. mar-cher Juhl fremlagde sammen de fire forskellige fremtidsvisioner om en grøn fremtid fra rapporten ”Grader af grøn omstilling”, som rambøll står bag sammen med Dansk arkitektur

Center (DaC) : Fra den ultimative og (næsten) utopiske ”grøn stat vision”, hvor alt, fra vand til energi, skal indgå i en cirkulær økonomi, og hvor al energi er vedvarende og grøn - over den knap så ambitiøse ”grønne netværk vision”, hvor mange løsninger er grønne, men knap så konsekvente - til den mere individuelt orienterede ”grøn guerilla vision”, hvor hver by har sin egen løs-ning - til den mindst ambitiøse vision ”grønne kompromisser”, som benytter sig af de billigste løsninger, og løsnin-ger som allerede eksisterer og dermed ikke er gode nok til at gribe fremtidens udfordringer.

- rapporten beskriver en række mu-lige scenarier – den giver ikke et klart og entydigt svar på, hvilken vej der er bedst, men sandsynligheden for at opnå den ultimative og superambitiøse ”grøn stat vision” er lille, ifølge Helle Huse.

en udvikling der ikke kan vendesmichael Damm, formand for faggruppen miljø og Grundvand i KtC, ruskede op i tilhørerne ved at tale dunder om den

store acceleration, den eksponentielle vækst i ressourceforbrug og forurening, der er sket siden 2. Verdenskrig.

- Kan vi fortsætte? Nej, det er ude-lukket, slog michael Damm fast, og uddybede:

- Den massive belastning, som men-nesket udsætter jorden for lige nu, er irreversibel. Vi kan ikke genskabe det, der går tabt. Vi mister biodiversitet hver eneste dag, og det ved regeringen godt. Derfor skal vi bruge grøn omstil-ling som driver. De smartE byer skal være drivere – og det betyder kommu-nerne oversat til dansk. Vi sKaL gøre det integreret – ellers kan vi ikke løse den grønne omstilling. Grøn omstilling handler om en holistisk tilgang. Vi bli-ver nødt til at tænke i cirkulær økonomi. Grøn omstilling kræver integration mel-lem sektorerne i en bæredygtig plan-lægning. statens registrering af affald sejler, forklarede michael Damm, med henvisning til, at kommunerne ligger inde med en massiv viden om, hvordan vi genanvender blandet andet plastic.

- Vi skal have integreret affald,

grøn omstilling kræver netværkstænkningKtCs faggruppekonference i Kolding havde den grønne omstilling i kommunerne på agendaen og tog hul på udfordrende klima- og energi-spørgsmål.

regeringens mål om et fossilfrit Danmark i 2050 vil betyde mange omlægninger - både teknologisk og økonomisk.

Af | Line Unold, redaktør

Faggruppekonference 2015

grøn omstilling kræver netværkstænkning

energi og mobilitet. Vi skal have sat gang i en meget mere intensiv net-værkstænkning, og her har KtC en cen-tral rolle, fremhævede michael Damm.

grøn omstilling er ikke gratisstod det til steen Gade (sF), som også er formand for Folketingets Klima, energi og bygningsudvalg, var de nød-vendige grønne beslutninger truffet og implementeringen sat i gang.

Visionen for grøn omstilling var med i regeringsgrundlaget og udmøn-tet i ”strategi for grøn omstilling”, men siden er omsætningen af visionen gået i stå i diskussioner om, hvad grøn omstilling koster – eller bidrager til samfundsøkonomien.

- Den grønne omstilling er en stor opgave, som stiller nye krav til kommu-nerne som myndighed, partner og ser-viceleverandør, forklarede steen Gade, som også pegede på økonomien.

- Penge er jo altid et problem. Jeg tror ikke, vi i løbet af de næste 15 – 20 år kan komme uden om, at vi skal bruge flere penge på den grønne om-

stilling, men når vi nu ikke vil betale mere i skat, så må vi gøre noget andet. Derfor må vi tænke kreativt, forklarede steen Gade, som selv kom med et kon-kret forslag til at oprette en offentlig fond til klimatilpasning.

- Kommunerne skal fungere som motor for den grønne omstilling, men den enkelte kommune har også brug for en hjælpemotor – og det kan være nabokommunerne og regionerne. Den strategiske energiplanlægning skal tænkes sammen med andre parter, for-klarede steen Gade, som fremdrog det nordiske EL-marked som et eksempel på samarbejde, der går på tværs – og fungerer godt.

kommuner skal tænke i helhederDIs konsulent martin Bay michelsen gav i sit oplæg en række eksempler på omkostninger ved den grønne omstil-ling, som politikerne skal tage i betragt-ning. Han fremhævede PsO-afgiften, som efter DIs mening har været med til at skævvride danske virksomheders konkurrenceevne. Dog anerkender DI

værdien af den store grønne sektor, der har skabt mange arbejdspladser på grund af Danmarks førerposition på fx vindmølleområdet. Han udfordrede kommunerne til at tænke i helheder og bidrage til omstilling af energisektoren ved at give de nødvendige tilladelser til opsætning af vindmøller på land, som har store konkurrencefordele frem for vindøller på havet.

KtCs formand, søren Gais Kjeldsen, indledte den efterfølgende debat med at fremhæve, at grøn omstilling kræver, at kommunerne ændrer tankesæt i retning af mere ”helhedstænkning”. michael Damm pegede samtidig på det problematiske i den tilgang:

- Vi er i de enkelte kommuner ikke interesserede i nabokommunerne. Bor-gerdrevet innovation er ikke noget, der er tradition for i Danmark, som det for eksempel er i England. Derfor må kom-munerne gå aktivt ind.

Det var panelet enig i, men ellers lød opfordringen først og fremmest fra salen, at man skal se at komme i gang.

KLima

”Vi Skal gøre det integreret – ellers kan vi ikke løse den grønne omstilling. grøn omstilling handler om en holistisk tilgang. Vi bliver nødt til at tænke i cirkulær økonomi. grøn omstilling kræver integration mellem sektorerne i en bæredygtig planlægning. Statens registrering af affald sejler.”



I region sjælland er der 74.692 hus-stande med oliefyr. Og 95.573 hus-stande varmer op med naturgas. Det betyder, at 45 pct. af boligerne i region sjælland inden for en årrække skal skifte til vedvarende energi. Dertil kommer, at over 75 pct. af de centrale anlæg, der producerer el og varme til regionens boliger og virksomheder, nærmer sig pensionsalderen. asnæs-værket i Kalundborg, et af Danmarks største kraftværker, er på vej til at blive helt udfaset.

Udfordringerne er tydelige, men heldigvis åbner det også for nye muligheder.

Fundament for nyt energisystem- I region sjælland arbejder vi på at

skabe fundamentet for et nyt energisy-stem. Det skal i højere grad end i dag

være baseret på regionale ressourcer som biomasse og vind - og med en bedre udnyttelse af ressourcerne. De anseelige anlægsinvesteringer, der skal til for at omstille energisystemet, vil samtidig skabe en række nye, grønne job i regionen. Kommunerne skal ikke gøre det alene for at opfylde de nationa-le klimamålsætninger, men fordi det er en gylden mulighed for at skabe bedre betingelser for borgere, landbrug og an-dre erhvervsvirksomheder i region sjæl-land, pointerer Henrik teglgaard Lund, direktør i Energiklyngecenter sjælland.

strategisk energiplanlægning er derfor naturligt i fokus hos kommuner-ne i region sjælland i disse år. Kommu-nerne er sammen med en bred gruppe af aktører gået ind i tre projekter: Bioenergi sjælland, stEPs og stEPs Er-hverv. På hver sin måde giver projekter-

ne input til de strategiske energiplaner. Bioenergi sjælland er, som det eneste projekt, afsluttet og har allerede frem-lagt sine resultater.

Bioenergi Sjælland viser vejenroskilde Universitet har haft en helt central rolle i Bioenergi sjælland. Det har bl.a. leveret detaljerede varmekort og ressourcekortlægninger. Potentialer-ne for at udnytte biomassen er opdelt i seks områder, som illustreret i figuren. Kortlægningen viser, hvordan lokal bio-masse, der endnu ikke er udnyttet, kan dække mellem 10 og 32 pct. af områder-nes samlede energiforbrug. I halvdelen af områderne kan den uudnyttede lo-kale biomasse dække 25 pct. eller mere af energiforbruget.

roskilde Universitet har omsat de kortlagte potentialer til 25 forslag til

lokal biomasse skal varme Region SjællandLokale jobs, billigere varme og større forsyningssikkerhed. Det er tre meget konkrete fordele som udnyttelse af lokal biomasse kan medføre i region sjælland. Det viser kortlægning af potentialer i projektet Bioenergi sjælland.

Af | Sara Edske Mølle, Energiklyngecenter Sjælland.

KLima

Strategisk energiplanlægning

”kommunerne skal ikke gøre det alene for at opfylde de nationale klimamålsætninger, men fordi det er en gylden mulighed for at skabe bedre betingelser for borgere, landbrug og andre erhvervsvirksomheder i Region Sjælland.”


lokal biomasse skal varme Region Sjælland

KLima

Strategisk energiplanlægning i Region Sjællandartiklen her er første del af en serie på tre, der zoomer ind på strategisk ener-giplanlægning i region sjælland. I de kommende måneder kan du læse om, hvordan Bioenergi sjælland har kickstar-tet den kommunale energiplanlægning, og hvorfor strategisk energiplanlægning har skabt politisk engagement i region sjælland. Du kan læse mere om strate-gisk energiplanlægning i region sjælland her: www.energiklyngecenter.dk.

om Bioenergi SjællandBioenergi sjælland blev afsluttet sep-tember 2014. Projektets resultater tæller bl.a.:

mere end 25 caseforslag til anlæg fordelt på:•Biogasanlæg•Nærvarmeanlæg• Integreredeenergisystemer•Omstillingafstørrebyer

alle anlægsforslag har et solidt afsæt i • Enbredressourcekortlægning

for region sjælland• VarmebehovibygningeriRegion

sjælland• Finansieringsmodeller• Tekniskeforsøgomkringudnyttelse

af halms biogaspotentialer• Dialogmedlandmændogderes

brancheorganisationer

Projektpartnere:• RoskildeUniversitet• Agrovi•CopenhagenCapacity• DanskLandbrug

sydhavsøerne (DLs)• GrøntCenter•KalundborgKommune• EnergiklyngecenterSjælland

(projektleder)

Bioenergi sjælland har desuden haft en række samarbejdskommuner.

Projektet er finansieret af EUs regionalfond samt midler fra Vækstforum sjælland.

Hent analyser, anlægsforslag, publikationer og inspirationsvideoer mm. på:

www.bioenergisjælland.dk.

anlæg, der alle udnytter biomassen strategisk. mange af anlægsforslagene forventes at blive implementerede i de strategiske energiplaner.

nøglen til udvikling og vækst - Når et landsbysamfund er baseret

på olie, sender borgerne millioner af kroner ud af lokalområdet, hver gang de betaler deres varmeregning. Udnyt-ter man i stedet den lokale biomasse, ser det anderledes ud. Ikke bare bliver pengene i lokalsamfundet, de styrker også erhvervsliv og landbrug, påpeger Lotte Eghøj, strategisk rådgiver hos agrovi.

agrovi og DLs har derfor i regi af Bioenergi sjælland arbejdet med, hvor-dan landbruget bedst bringes i spil. Hvad skal der til, for at de kan levere

de nødvendige restprodukter til en pris, som giver mening både for landbruget og varmeforbrugeren? Fokus har også været på, hvordan anlæg kan finan-sieres – i samspil med landbruget, borgere, kommune, forsyningsselska-ber eller andre interessenter. Holdbare finansieringsmodeller er nødvendige, for at de tydelige potentialer skal blive til anlæg.


KLima

regeringen udsendte i oktober 2014 strategien ”Et bæredygtigt Danmark - Udvikling i balance”, som samler mål-sætninger inden for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. men strategien er ikke særlig præcis i for-hold til kommunernes rolle og opgaver. Det samme gælder Planlovens krav og miljøministeriets 12 år gamle vejled-ning ”strategi for lokal agenda21”.

De fem indsatsområder udpeget i planloven er stadig relevante, men ret uforpligtende. Kommunerne vælger derfor selv formen på deres strategier, ambitionsniveauet og graden af inte-gration med andre planer. resultatet bliver meget forskelligt, og mulighe-derne for synergi og samarbejde kan gå tabt.

I vores øjne har regeringen dermed også misset en oplagt mulighed for at sætte et højere ambitionsniveau for kommunernes arbejde med agenda 21-strategierne.

Bæredygtighed gennem kommunale kerneopgaverarbejdet med bæredygtighed på alle niveauer internt i kommunen og med en bred samarbejdsflade eksternt bør efter vores opfattelse komme markant til udtryk i de kommunale agenda21-strategier, der nu skal laves.

Det er oplagt, at kommunerne spiller en central rolle, fordi det er kommunerne, der sætter de lokale rammer gennem fysisk planlægning, energiplanlæg-ning, kollektiv transport, affaldsplaner, spildevandsplaner mm. Herudover rummer de fleste kommunale kerneop-gaver vigtige muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling, også hvor man ikke lige tænker det. Fx undervis-ning og pædagogisk arbejde i skoler og daginstitutioner og påvirkning gennem kommunale indkøb.

Endelig har kommunerne rige mu-ligheder for at igangsætte samarbejder med borgere og virksomheder på tværs af traditionelle skel.

Samarbejde med mange aktørerI Green Cities har vi siden 2000 arbej-det på et fælles koncept for miljømæs-sig bæredygtig udvikling, som er kon-kretiseret i en række mål, der dækker et bredt spektrum af miljøforhold. Det er fundamentet for strategierne for bæ-redygtig udvikling i den enkelte Green Cities kommune. Vi arbejder meget be-vidst på at integrere bæredygtighed på tværs af kommunens organisation og planlægning. Og vi oplever, at udviklin-gen drives bedst i samarbejde og dialog mellem en mangfoldighed af aktører.

Et godt eksempel på dette er Green-

Cities fælles Carbon20-projekt, hvor vi med støtte fra EU Life-midler har samarbejdet med 119 virksomheder i syv kommuner om at reducere virk-somhedernes CO2-udslip med 20 pct. på tre år. Det er lykkedes, samtidigt med at det har været en god forretning for virksomhederne, og det har styrket samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne.

Pointen er, at Carbon20-projektet har bidraget til en bæredygtig udvik-ling, som kun er opstået og lykkedes, fordi kommunerne har taget initiativet og siddet for bordenden.

kommunerne skal i den bæredygtige førertrøjeBæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv og skabes kun i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner, virksomheder og borgere. Green Cities mener, at kommunerne skal være det lokale lokomotiv.

Af | Agnete Fog, formand for Green Cities, og medlem af Allerød Byråd (B)

om green Cities og Carbon 20

Green Cities er et miljøsamarbejde mellem kommunerne albertslund, allerød, Herning, Kolding og Køben-havn. rammen er en ambitiøs mål-sætning inden for klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald.

Læs mere på www.greencities.dk

agenda 21


KLima

Forældede gadelys kalder i disse år på massive investeringer, og de fleste kommuner benytter lejligheden til at skifte til LED, som kan skære op til 50 procent af elforbruget. men typisk væl-ger kommunerne at udbyde renovering og drift- og vedligeholdelse hver for sig.

- Kommunerne vil sikre sig den laveste indkøbspris. Derfor udbyder de opgaverne hver for sig, men resultatet bliver ofte, at de ender med de mest skrabede løsninger. De opnår en bespa-relse her og nu, men går desværre glip af en række væsentlige fordele på den lange bane, siger Flemming Jensen, som er market Development manager hos Energimidt.

Billig bliver dyr i længdenKommunerne kan vinde meget ved at tænke produktkvalitet, levetid, lyskva-litet og ikke mindst trafiksikkerhed ind i renovering af gadebelysning, frem for kun at fokusere på pris.

- man kan opnå en lige så stor besparelse ved at tænke helhedsorien-teret i udbudsprocessen og vægte bor-gernes tryghed og trafiksikkerhed, som man kan ved eksempelvis at slukke for gadebelysningen på visse tidspunkter af døgnet, fortæller Flemming Jensen.

For at opnå de bedste langsigtede løsninger, bør renoveringsopgaver be-tragtes som tæt integreret med drift og vedligeholdelse af det samlede belys-ningsanlæg. De årlige drift- og vedlige-holdelsesomkostninger er nemlig, ifølge Flemming Jensen, afhængige af anlæg-gets udstyr og kvalitet.

- Et anlæg af høj kvalitet med de rette funktioner er billigere i drift og vedligeholdelse end et skrabet anlæg, som er billigt her og nu. Eksempelvis kan fleksible dæmpningsfunktioner og decentral overvågning i armaturer tje-nes hjem på få år i øget energibesparel-se, mindre vedligehold – og ikke mindst færre trafikuheld, siger han.

Desuden har de datakommunikati-onsløsninger, der anvendes til overvåg-ning af gadelyset, rigelig kapacitet til også at kunne anvendes til den daglige drift på andre områder.

- Ved eksempelvis at anvende da-takommunikationen til at få data fra en temperatursensor i vejen, kan man optimere, hvornår der skal saltes, lige-som en trafiksensor kan informere om trafikmønstre til gavn for planlægnin-gen. sådanne funktioner vil gavne både kommunen, borgerne og det lokale erhvervsliv, siger Flemming Jensen.

tænk funktionalitet ind fra startenDet kræver dog, at udbuddet er udfor-met, så det kan betale sig for leveran-dørerne at tænke løsningerne ind fra starten og indregne besparelserne i tilbuddet.

- Hvis en leverandør eksempelvis kan opnå en besparelse på driften ved at implementere en overvågnings-funktion i anlægget for egen regning, og den måske har en tilbagebetalings-tid på seks år, vil det for kommunen være bedst at udbyde driften over fx otte år, for dermed at få opgraderet sit anlæg uden merpris, siger Flemming Jensen.

Bedre økonomi i samlet udbud

Ved at udbyde renovering og drift- og vedligeholdelse af gadelys som en samlet pakke kan kommuner udnytte potentialet i ny teknologi fuldt ud. Det betyder en række besparelser på den lange bane.

Af | Anne Brandborg, EnergiMidt

Renovering af gadelys


nyt omnavne

lotta Dybdahl Sandsgaard bliver chef for natur, miljø og byggeri i herning kommune Lotta Dybdahl sandsgaard skifter fra Norddjurs til Herning og overtog 1. marts posten efter anders Debel, der er blevet teknisk direktør i Holstebro kommune.

Lotta Dybdahl sandsgaard har været byg- og miljøchef i Nord-djurs kommune i syv år. Hun begyndte som natur- og miljøchef, men har også været trafik- og miljøchef, teknik - og miljøchef og senest byg- og miljøchef.

Lotta Dybdahl sandgaard er master i offentlig ledelse fra syd-dansk Universitet

karin langendorf ny plan- og bygchef i Furesø kommune

Karin Langendorf har hidtil været centerchef for miljø og teknik i Ballerup Kommune

Karin Langendorf er 50 år og cand.techn.soc. fra roskilde Uni-versitetscenter. Efter sin eksamen i 1991 var hun kort ansat som miljøplanlægger i Bjergsted Kommune. I 1992 blev hun miljø-planlægger i Lyngby-taarbæk Kommune, og i 1996 rykkede hun til Hillerød Kommune som projektleder for bæredygtig udvikling. I 2001-03 var Karin Langendorf udviklingskonsulent i Namibia og vendte derefter tilbage til Danmark som afsnitleder i Ballerup Kommune, hvor hun i 2011 blev centerchef for miljø og teknik.

Kilde: DK-nyt

gunnvor Winther ny chef for Drift- og anlægsområdet i teknisk område i ikast-Brande Gunvor Winther kommer fra en stilling som forret-ningschef i det rådgivende ingeniørfirma mOE a/s med ansvar for drift og udvikling af mOEs aarhus kontor. Forud herfor har hun været Vej- og trafikchef i silkeborg Kommune i ca. tre år og forud herfor ansat i forskellige stillinger i Vejdirektoratet i ca. 13 år. Hun er uddannet akademiingeniør på aalborg Universitetscenter.

Fra københavn til Vejdirektoratet

Niels tørsløv er blevet di-rektør for Vejdirektoratets trafikdivision. Niels tørsløv var førhen service-områdechef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Niels tørsløv, 55 år, er landskabsar-kitekt fra Landbohøjskolen. Efter sin eksamen i 1987 kom han til roskilde Kommunes tekniske forvaltning og blev i 1997 afdelingschef for trafiksik-kerhed og udvikling i Vejdirektoratet.

Han rykkede i 2003 til Københavns Kommune som chef for plankontoret i bygge- og teknikforvaltningen og skiftede i 2006 til kontorchef for trafik. Året efter blev han chef for Center for trafik i en ny, fusioneret teknik- og miljøforvaltning.

Da Københavns Kommune sidste år samlede alle forvaltningens service-opgaver i en ny centerstruktur, blev Niels tørsløv serviceområdechef for

området ”Byens anvendelse” med fire centre.

Kilde: Danske Kommuner

kalundborg får ny chef for Plan, Byg og miljø

Kalundborg Kommune ansætter Chri-stian sabber som ny chef for Plan, Byg og miljø.

Christian sabber har allerede er-faring som leder på området i kraft af sine tidligere ansættelser som fagchef i Gribskov Kommune og afdelingsleder i Helsinge Kommune.

I sin nye stilling får Christian sabber ansvaret for at understøtte den positive vækst og udvikling for erhvervet i Kalundborg Kommune. Desuden skal den nye chef medvirke til, at Kalundborg opleves som et godt sted at bo og leve.

Kilde: altinget.dk

kalundborg kommune går fra fem til fire direktører

Kalundborg Kommune ændrer pr. 1. august i direktionen, så den fremover består af kommunaldirektøren plus tre direktører.

Ændringen medfører, at direktør michel Van der Linden overtager de opga-ver, der er knyttet til Kultur og fritidsud-valget, samt fortsætter som hidtil med opgaver knyttet til teknik og miljøudval-get, samt Udviklingsstaben.

Ændringerne er en del af indstil-lingen til en større spareopgave, hvor administrationen er blevet bedt om at udarbejde forslag til budgetreduktioner svarende til 25-30 mio. kr til budgetforslag 2016.

Birgit Sønderskov Weber ansat som programchef i teknik og miljø, Billund

Birgit sønderskov Weber kommer fra stillingen som kontorchef for park og na-tur i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun har været ansat i to år. Hun er uddannet cand.techn.soc.

Den nye programchef får ledel-sesansvaret for 28 medarbejdere i fire teams: Plan og Byg som står for lokalplanlægning, byggetilladelser, ejen-domsskat m.m.; Park og Vej som både er vejmyndighed og bygherrer/projektleder på stier, trafikanlæg, pladser og grønne områder; Kommunale ejendomme som står for de rigtig mange aktuelle byg-geprojekter og daglig vedligehold af bygningerne i kommunen; og Intern service som står for den daglige drift af rådhus og kantine.

Kilde: Billund kommune

ny faggruppeformand - klima, energi og Ressourcer

Direktør søren Krøigaard, Ballerup Kommune, er ny formand for KtCs faggruppe for Klima, Energi og ressourcer.

søren Krøigaard er direktør i Ballerup Kommune med ansvar for økonomi og perso-nale, It og digitalisering, kommunale ejendomme, miljø og teknik samt beredskabet. Nu kommer han også til at sidde for bordenden i faggruppen for Klima, Energi og ressourcer, der er KtCs strategiske omdrejningspunkt for tekniske chefers holdninger til de store udfordringer inden for klima, energi og ressourcer.

Faggruppen arbejder for at fremme kommunernes rolle i at skabe positiv vækst og bæredygtig udvikling i samfundet på tværs af offentlige og private virksomheder og med udgangspunkt i det store potentiale for grønne energiløsninger i kommunerne.Faggruppen har også fokus på at sikre en konstruktiv dialog mellem chefer for de kom-munale forsyningsselskaber, så muligheder og effekter på tværs af myndigheds- og selskabsinteresser bliver set og grebet.

Endelig fungerer faggruppen også som stratetisk sparringspartner for KL i klima, energi og ressourcespørgsmål.

søren Krøigaard har en bred offentlig-privat baggrund. Han har tidligere været direk-tør for sikkerhedsstyrelsen, administrerende direktør i UL Demko a/s, som udfører prøv-ning og godkendelse af elektriske artikler, og så har han været projektchef i Brüel og Kjær.

Ændring af planloven giver mulighed for flere almene boliger

Folketinget har i februar vedtaget en ændring af planloven, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om nye boliger, som også helt almindelige lønmod-tagere har råd til. Det bliver resultatet af, at Folketinget har vedtaget et forslag fra miljøminister Kirsten Brosbøl og minister for by, bolig og landdistrikter Car-sten Hansen. Forslaget vil give bedre lånerammer og nye planlægningsmulig-heder for de store kommuner, der ønsker flere blandede boligområder i byerne. Den ny lov betyder, at kommunerne fremover kan kræve, at hver fjerde nye bolig i nye boligområder skal være en almen bolig. Og i forhold til allerede planlagte boligområder kan staten nu yde ekstralån på op til 500 mio. kroner, så der bliver plads til almene boliger, selv om grundpriserne er høje.


kort nytNyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

kommuner skal omsætte spildprodukter til vækst og energibesparelser

Det er ambitionen med 48 mio. kr. fra EU’s regionalfond, som udvalgte kommuner nu kan søge til at genanvende byggeaffald og spildevand i nye bæredygtige løsninger på byernes ressource- og miljøproblemer. Formålet er fremme innovation og vækst i byernes små og mellemstore virksomheder og reducere byernes energiforbrug.

De 48 mio. kommer fra EU’s regionalfond og er af EU-Kommissionen øremærket til at realisere det vækst- og miljømæssige potentiale, der ligger i at løse nogle af de problemer, der er forbundet med urbaniseringen. Den nye ordning er forbeholdt kommuner, som rummer byer eller sammenhængende byområder med over 30.000 indbyggere. ansøgningsfristen er den 20. april 2015. Læs mere på: mbbl.dk/

unge ingeniører gider ikke arbejde i det offentlige

Og udfordringen kan blive særligt stor i den offentlige sektor, lyder advars-len nu fra Ingeniørforeningen IDa. For unge ingeniører vil langt hellere arbejde i private virksomheder end i offentlige institutioner. Det viser en ny under-søgelse, som fagforbundet har lavet blandt 1.541 nyuddannede medlemmer.

Her drømmer hele ni ud af ti nyud-dannede ingeniører om et job i den private sektor, mens end ikke halvdelen ønsker at arbejde i staten eller landets kommuner og regioner. Her er andelen blot fire ud af ti.

-Det offentlige, og især kommu-nerne, har en alvorlig alderspukkel, som vil kunne mærkes over de næste fem år. Når nye kræfter samtidig udebliver, er kommunerne nødt til at outsource opgaverne til andre eller acceptere en ringere opgavekvalitet, siger morten thiessen fra IDa.

Kilde: Ugebrevet a4

lavenergihuse holder hvad de lover

som et led i et af Danmarkshistoriens største renoverings- projekter er 145 rækkehuse i albertslund blevet totalrenoverede.

Husene blev færdige i 2013 og det har derfor været muligt at måle årsforbruget, og resultaterne er særdeles positive. re-

sultaterne viser, at beboerne i gennemsnit sparer 500 kr. om måneden på varmeregningen.

- I albertslund står vi over for, at størstedelen af bolig-massen skal totalrenoveres. så det er enormt vigtigt for

byen, at et så stort renoveringsprojekt, der vil skabe rammerne om mere end 500 familiers liv i årene frem-

over, energimæssigt viser sig at være af den forven-tede kvalitet. men det er også vigtigt i hele Dan-

marks bestræbelser mod en CO2-neutral fremtid, at vi får at se, at lavenergibyggeri rent faktisk

kan lade sig gøre i praksis!, udtaler Borgmester i albertslund Kommune, steen Christiansen.

63

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhedJuridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, [email protected]

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7 • Box 1912900 HellerupT. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

BETONVARER

Midtgaard A/S Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.Lundemarken 33, 4000 RoskildeTlf.: +45 40 40 15 44Mail: [email protected]

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S LandinspektørerFind os på www.lifa.dk

ENERGIBESPARELSER


Rønne & Lundgren AdvokatpartnerselskabTuborg Havnevej 19 • 2900 HellerupT 3525 2535 • F 3525 2536 • E [email protected]: Advokat Vibeke [email protected] • T 3525 2922

AFFALD& SKADELIGE STOFFER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægMartin Nerum OlsenT. 72 20 13 [email protected]

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

Nordgroup a/sNORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.Lindholmvej 3. DK-5800 NyborgT. 63 31 71 [email protected]

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ENERGIRENOVERING

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægKathrine Birkemark OlesenT. 72 20 22 [email protected]

FACILITY MANAGEMENT

MainManager En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management ikommuner og regioner. Kontakt: [email protected]

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

GeoKøbenhavn +45 4588 4444Aarhus +45 8627 3111geo.dk • [email protected]


64



LEVERANDØRER

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk



Jylland, kontakt: [email protected]

jens johan andersen a/sStrevelinsvej 6 • 7000 FredericiaT. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05E-mail: [email protected]


HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE


Hoffmann A/SFabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: [email protected]

®

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægThomas WittersehT. 72 20 23 [email protected]

KLIMA

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægDorthe MathiesenT. 72 20 22 [email protected]

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

65



LEVERANDØRER

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



REVISION

BDOrevision, regnskab og økonomisk rådgivningPapirfabrikken 34 • 8600 SilkeborgT. +45 8922 3000E-mail: [email protected]

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostrup.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

PLANLÆGNING

Landinspektørfirmaet LE34 A/SLandsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlæg- ning. Stor erfaring med lokalplaner.www.le34.dk T: 7733 2222 M: [email protected]


PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/STlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infraRegn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RÅDGIVNING

ALECTIAALECTIA rådgiver om bygninger og pro-cesser, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bære-dygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

EnviDan Water A/SRådgivende ingeniørerT: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk



LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

66



LEVERANDØRER

Norconsult Danmark A/SAarhus T.4488 2000Herlev T.4488 2000Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark A/SJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dkwww.ressourcegenanvendelse.dkIntelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter. Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v. ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dkPileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING



VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 [email protected] • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræs-ning af asfalt og beton.

SPILDEVANDS-AFLEDNING


RIA WATECH ASProagria Group • Aggershusvej 75450 Otterup • Tel. 64 82 40 [email protected]@proagria.dkwww.ria-watech.dk • www.proagria.dkAfspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

FokdalSpringvand

®

NCC Roads A/S Fuglesangsallé 16 • 6600 VejenT: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24www.ncc.dk/roads • e-mail: [email protected] inden for alle vejbelæg-ninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt special-produkter til broer, fabrikshaller og lagre.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri og AnlægThomas Pilegaard MadsenT. 72 20 21 [email protected]

VEJUDSTYR


Læs mere påwww.naturogmiljo2015.dk

19.-20. maj 2015

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere:

Grøn omstilling og helhed i forvaltningenHvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet?

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Mødestedet for den danske

natur- og miljøsektor

Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat,

interesseorganisationer og private virksomheder.

Sorteret magasinpost SmP id: 42393

NIRAS er en international rådgivnings virksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS A/S www.niras.dk

HELE VANDET RUNDTI NIRAS rådgiver vi på tværs

210x240_Teknik_Miljø_VAFO_Vandkredsløb_HELE_VANDET_RUNDT_06_2014_JENS_GSN_VIG_JFI_4.indd 1 02-06-2014 14:51:00

Documents

Teknik & Miljø Marts 2015