Upload
teknik-miljo-ktc
View
257
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Â
Citation preview
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE OKTOBER 2007 • NR. 10
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Business Intelli-
gence skal ud til
medarbejderne!
Borgerinddragelsevedkloakrenovering
Jordforurening- sikring afindeklimaet
Deadline:
Byplanprisentil Silkeborg
Affald og vand:
Reorganisering og selskaber
UUddvvaallggssffoorrmmæænndd ffrraa ““DDooggmmee 22000000””::
Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!
Danske Parkdage:
Park og natur skal kobles
2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Kommunerne har i dag behov for professionelle IT-løsninger, der spiller optimalt sammen. Hos Grontmij | Carl Bro kom-binerer vi vores brede faglige fundament med vores solide ekspertise inden for IT for at skabe professionelle løsninger, der er målrettet de tekniske forvaltninger.
Med den fi losofi har vi med succes hjulpet en lang række kommuner, og vi er i dag en stor leverandør af løsninger til Danmarks Miljøportal.
Kontakt Bo Overgaard 4348 6999 for en uforpligtende samtale om vores løsninger inden for Miljø-IT, Forsyning, Planlægning og GIS eller læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
Sammenhængende IT- løsninger
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel og reducere belast-
ningen af miljøet! Ambitionerne har de i miljøsamarbejdet, hvor 7 kommu-
ner deltager. Og ifølge DOGME 2000, så gør det ikke noget, at der går kon-
kurrence i kommunernes miljøarbejde. De 7 kommuners miljøarbejde bliver
kigget efter i sømmene og målt og vejet – måske er det det der afholder fle-
re fra at være med? Læs også om en ny klimaplan, der giver retning for Her-
nings miljøindsats og arbejde med energibesparelser. læs fra side 14
Reform af vand- og affaldssektoren
Den kommunale forsyningssektor står overfor store reformer. Fælles
for vand- og affaldssektoren er, at myndighed og drift i fremtiden
skal stå skarpt adskilt. På vandområdet skal kommunerne danne
selskaber, og på affaldsområdet tyder meget på, at vi vil se en sti-
gende selskabsgørelse. Læs om udfordringerne mellem selska-
bgørelse, EU-ret og hensynet til forsyningssikkerheden.
LLææss ssiiddee 3322
Miljøvurdering af kommuneplanerEn ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler
det komplekse indhold i kommuneplanerne, der efter den
nye planlov vil omfatte en lang række nye temaer. Det gæl-
der bl.a. benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Med
nye værktøjer kan miljøvurderingerne være med til at sikre
kommuneplanernes konsistens og sammenhæng.
LLææss ssiiddee 2266
Park og naturskal kobles!
”Et landskab – en forvaltning” det
var titlen på Danske Parkdage 2007
i Herning og programmet tog fat på
temaer som klima, sundhed, natur
og organisation. Læs indlæg af for-
manden for Danske Park- og Natur-
forvaltere, Lene Holm, der giver et
overblik over de væsentligste udfor-
dringer og aktiviteter på området.
LLææss ffrraa ssiiddee 4466
Dansk KortdageDanske Kortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den
1.-3. oktober 2007 i Herning. Konferencen var den syvende i rækken og
denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold. Konferen-
cen afspejler udviklingen og alle de væsentligste anvendelser i samfundet
omkring geografiske informationer. Læs side 50
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af Anders Thanning, teknisk direktør i Hvidovre Kommune og
medlem af KTC’s bestyrelse
I juni måned kom den endelig. Personalestyrelsen,
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
udgav den første vejledning om ”God adfærd i det
offentlige”. Men en vejledning gør det ikke alene: For
at sikre den gode offentlige adfærd har vi også brug
for værdier og en sund diskussion af vores rammer og
vilkår.
Et opslagsværkFormålet med vejledningen er at formidle en række af
de grundlæggende vilkår og regler, der gælder i den
offentlige sektor. Det indledende afsnit handler om
grundlæggende værdier og principper for offentlig for-
valtning. Herefter følger temaer som instruktionsbe-
føjelsen og dens grænser, ytringsfrihed, tavshedspligt,
habilitet, modtagelse af gaver m.v., adgang til bibe-
skæftigelse, ansættelsesretligt ansvar samt ansattes
reaktionsmuligheder. Alt sammen vigtige områder i
den offentligt ansattes arbejdsliv. I det store hele
afspejler vejledningen almindelig sund fornuft og er et
udmærket opslagsværk for såvel nye som veletablere-
de medarbejdere.
Fokus er på vores adfærdEt referenceværk med andre ord, der også kan ses
som et middel til at undgå tvivl om offentligt ansattes
gode adfærd og ubestikkelighed. Her tænker jeg ikke
kun på at fravælge gaver o. lign. fra leverandører, men
også på en gennemgående afvejning af, hvilken sig-
nalværdi vores adfærd har. Og her er vejledningen en
kærkommen anledning til at diskutere god offentlig
adfærd.
Vi må gå forrestSamtidigt må man også gøre sig klart, at hvis man
som leder vil tage skridtet videre, kan vejledningen
ikke stå alene. Den offentlige adfærd skal styrkes gen-
nem holdninger og værdier – ikke formaninger. Vi har
et særligt ledelsesmæssigt ansvar for at vise vejen. Vi
skal selv agere de holdninger og værdier, som vi
ønsker, at vores medarbejdere tager til sig. Det er der-
for vigtigt, at vores medarbejdere kender vores hold-
ninger, og at vi er åbne overfor at diskutere dem.
Værdier skabes i fællesskabVores handlinger har en afsmittende effekt – både på
arbejdspladsen og i det omgivende samfund – som vi
ikke skal undervurdere. Brug derfor den sunde fornuft
og lad vejledningen være et referenceværktøj, når vi i
fællesskab diskuterer og definerer de værdier og hold-
ninger, der skal sikre en fortsat positiv udvikling i den
offentlige sektor. Lad os fremme den gode fornem-
melse for, hvad der er ret og rimeligt, så vi selv og
vores medarbejdere udlever ”god adfærd i det offent-
lige”.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE OKTOBER 2007 • NR. 10
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Business Intelli-gence skal ud tilmedarbejderne!
Borgerinddragelsevedkloakrenovering
Jordforurening- sikring afindeklimaet
Deadline:Byplanprisentil Silkeborg
Affald og vand:
Reorganisering og selskaber
Udvalgsformændd fraa “Dogmee 2000”:
Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!
Danske Parkdage:
Park og natur skal kobles
UDGIVER:
KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]
Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Værdien af god offentligadfærd!
Forsidefoto: POLFOTO
Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.
Kan du gætte hvem vi er?
WWW.NCC.DK
VI STOLER PÅHINANDEN
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Miljø- og klimaindsats
14 I Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel! Det er ambitionen for de 7 kommuner der er med i samar-bejdet.
18 I Life projekt løfter det kommunale miljøarbejdeDogme 2000-erfaringer gøres nu tilgængelige igennem et EU-projekt under LIFE-programmet.
20 I Da klimaet kom til HerningEn ny klimaplan skal udstikke Hernings miljøindsats og energibesparelser.
22 I Etageejendomme: Store muligheder for at spare på energienEnergiprojekter kan både spare energi og penge og forbed-re beboernes komfort.
24 I Isolering giver ikke prestigeBoligejerne vil ikke bruge penge på energiforbedringer. Skaldet ændres, skal energiforbedringer være mere synlige.
26 I Miljøvurdering af kommuneplanerEn ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler det komplekse indhold i kommuneplanerne.
Kommunale selskaber
28 I Reorganisering og selskabsgørelse –
affald og vandHvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremtiden mellem selskabgørelse, EU-ret og hensynet til miljø og for-syningssikkerhed.
32 I Reform af vand- og affaldssektorenI fremtiden skal myndighed og drift på vand- og affaldssek-toren stå skarpt adskilt.
34 I Medforbrænding – behov for et
ordentligt beslutningsgrundlag!Hvis energiudspillet og forslaget om såkaldt medforbrænd-ning gennemføres vil det få negative miljø- og samfunds-økonomiske konsekvenser.
Spildevand
38 I Kreativitet i baghavenBorgerinddragelse ved kloakrenovering – læs hvordan de greb det an i Trædballe-området i Vejle.
40 I Lægemiddelrester og resistente
bakterier i spildevand fra hospitalerStorkøbenhavnske kommuner har undersøgt spildevandet fra udvalgte hospitaler og samarbejder nu med hospitaler-ne om at miljøvurdere forbruget af lægemidler.
Diverse
44 I EU: Gode erfaringer giver mod på mere!Aalborg Kommune har siden 1993 deltaget i flere EU-støt-tede projekter. Med gode erfaringer.
46 I Danske Parkdage: Park og natur skal kobles!”Et landskab – en forvaltning” – læs indlæg fra Danske Parkdage 2007 i Herning.
50 I Årets Geoforum konferenceKortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den 1.-3. oktober 2007 i Herning- denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold.
52 I Business Intelligence - god forretning eller blot en datalosseplads?Business Intelligence skal ud til medarbejderne og være til-gængelig for alle.
54 I Jordforurening: Spredningsveje og
sikring af indeklimaet på tre forurenede
grundeEn grundig bygningsgennemgang og fastlæggelse af forure-ningens spredningsveje fra jord og grundvand til indeklima-et har været anvendt til at vælge tre relativt billige metoder til indeklimasikring.
58 I Georadar og chlorerede opløsningsmidler!Om undersøgelse af forureninger med chlorerede opløsningsmidler.
62 I KTC Nyt
63 I Leverandør til teknisk forvaltning
46
26
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11www.cowi.dk F.R. I .
Dit næste træk…
- et driftspartnerskab
Driftspartnerskaber kan give ejendomsbesiddere store økonomiske fordele. Fordelene opnås bl.a. ved at samle driften af flere ejendomme hos én leverandør og plan-lægge sig til færre akutte arbejder.
COWI kortlægger de mulige besparelser på driften, sender arbejderne i udbud og evaluerer effekten af partnerskabet.
COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3.500 medarbejdere hver især er det på deres.
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Lolland indgår klimaaftale med Californien! Lolland Kommune, Santa Cruz by og Santa Cruz amt i Californien er på vej til at indgå en klimaaftale, Global Climate Change Solutions.
Aftalen forpligter partnerne til med det samme at formulere en målsætning for reduktion af drivhusgasser. Senest 1. marts 2008 skal de
udpege fælles projekter, som reducerer udledning af drivhusgasser, og inden 1. januar 2009 skal partnerne præsentere en gennemskuelig
handlingsplan for reduktion af drivhusgas. Den skal klart præcisere, hvad offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner skal gøre for at
nå målene for reduktion af drivhusgasser. Ligeledes forpligter underskriverne sig også til at invitere andre offentlige, private og non-profit organi-
sationer til at deltage samarbejdet.
Partnerne er Lolland Kommune, Santa Cruz by, Santa Cruz amt samt University of California Santa Cruz. Aftalen er kommet i stand gennem
et samarbejde med Baltic Sea Solutions og Innovation Center Denmark.
Lollands borgmester Stig Vestergaard mener, at de globale klimaproblemer kræver globale løsninger, som iværksættes lokalt. Derfor støtter
Lolland fuldt ud Global Climate Solutions som et transatlantisk samarbejde mellem de to kommuner og regioner.
- Vi må se sandheden i øjnene. Global opvarmning er en seriøs trussel mod Lollands fremtid, fordi en tredjedel af Lolland ligger under havets
overflade. Vores højeste ”bjerg” er blot 30 meter over havets overflade,
og derfor er vi nødt til at tage global opvarmning alvorligt, siger borg-
mester Stig Vestergaard om klimaforandringerne, der truer nogle af Lol-
lands vigtigste økonomiske sektorer såsom landbrug og turisme. Klima-
forandringer får uoverskuelige konsekvenser for øen, og det er dem
Lolland Kommune nu vil imødegå ved at handle i tide og tage konkre-
te og målbare handlinger i brug for at sikre de fremtidige generationer.
Stig Vestergaard rejser selv til Santa Cruz den 27. oktober sammen
med en delegation fra Lolland Kommune for officielt at underskrive
samarbejdsaftalen med Santa Cruz borgmester Emily Reilly, og han ser
frem til at etablere de formelle rammer for de fælles visioner.
Kilde: www.lolland.dk
I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Construction Danmark A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Kommunernes Landsforening 10Dansk Byggeri 12Schultz Information A/S 13Tankegang A/S 17Elbek & Vejrup 21Forlaget Thomson A/S 29Rambøll A/S 31HSC Transport A/S 35Geograf A/S 36Krüger A/S 37Cobalch ApS 42Per Aarsleff A/S 43Dakofa 45RGS 90 A/S 49COK 53Tankegang A/S 55Niras A/S 57Ferskvandscentret 62Leverandørregister 63Teknologisk Institut 68
35 KOMMUNER VIL VÆREPLAN09 EKSEMPELPROJEKT35 kommuner ud af 98 vil gerne være en del af Plan09-projektet. Det var
resultatet, da deadline for ansøgninger om at blive eksempelprojekt i
Plan09s 2. udbudsrunde udløb den 5. september. De 35 kommuner for-
deler sig på 26 ansøgninger, idet flere kommuner sammen har lagt billet
ind for at blive udpeget som eksempelprojekt. Det samlede ansøgte
beløb for projekteksemplerne er på godt 18 millioner kr.
Plan09 behandler nu ansøgningerne i løbet af september. I begyndel-
sen af oktober mødes Plan09s styregruppe for at udpege de kommende
eksempelprojekter. Samtidig bliver det meldt ud, om der afholdes en 3.
udbudsrunde. Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miljømini-
steriet. Læs mere på:
http://www.plan09.dk
2015-plan løser ikke trafikproble-merneInfrastrukturkommissionen vil lægge op til et løft i investeringerne i baner
og hovedlandeveje. Men regeringens 2015-plan giver ikke noget løft i de
offentlige trafikinvesteringer. Dansk Byggeri kalder regeringens prioritering
alarmerende.
”Ser vi bort fra kvalitetsfonden, vil de offentlige investeringer i regerin-
gens 2015-plan forblive på 30,5 mia. kr. hvert år fra 2008 til 2018. Det
passer ikke med den investeringsplan, som regeringen fremlagde i 2003,
hvor der trods alt var plads til en årlig stigning på 2 % i faste priser. Den
Ny hjemmeside om den sværesamtaleDJØF har skabt en ny hjemmeside – et interaktivt e-læringskursus
om "Den svære samtale". På sitet kan man få mere viden om emnet
og blive introduceret til konkrete redskaber til, hvordan du kan tage
initiativ, planlægge og styre en vanskelig samtale.
www.djoef.dk/samtale
nye plan betyder, at den hidtidige vækst i råderummet til investeringer på
2 % om året vil blive afløst af nulvækst i årene fra 2008 til 2018,” fastslår
Finn Bo Frandsen, der er trafikpolitisk specialkonsulent i Dansk Byggeri på
baggrund af en gennemgang af regeringens 2015-plan.
Han gør samtidig opmærksom på, at de ekstra midler via kvalitetsfon-
den først og fremmest er øremærket de offentlige bygninger og ikke infra-
struktur.
”En konkurrencedygtig økonomi risikerer at blive sat over styr, som føl-
ge af fortsat øget spildtid på jernbaner og veje. Stigende produktion og
øget realindkomst betyder øget behov for transport af varer og personer,
og derfor skal vi sikre en udbygning af den trafikale infrastruktur og undgå
flaskehalse på baner og veje,” siger Finn Bo Frandsen.
Kilde: Pressemeddelelse – Dansk Byggeri
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Omstrukturering af vand- og affaldssektorenVi kan tilbyde rådgivning inden for vand- og affaldssektoren, som omfatter:
:: De økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sineforsyninger for både kommunen og selskabet
:: Assistance i forbindelse med etablering af selskaber, fx værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, økonomisystem,åbningsbalance, kontoplan, kontrakter
:: De selskabsjuridiske og personalejuridiske overvejelser en kom-mune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger
:: Den nye prisloftsregulering på vandområdet og dens betyd-ning for den enkelte kommune
:: Omstillingen til benchmarking på vandområdet ogdens betydning for den enkelte kommune
:: Proceskonsulentydelse til understøttelse af denforestående politiske proces
Ring nærmere og få et uforpligtende tilbud:
Lynge [email protected]
Tlf. 3093 4828
Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Advokatfirma DLA Nordic A/S
Mogens [email protected]
Tlf. 7730 4050
Maria Cathrine NielsenTlf. 3370 3108 :: [email protected]
Anders Christiansen Tlf. 3370 3411 :: [email protected]
Erling RørdamTlf. 3370 3302 :: [email protected]
Christina Føns Tlf. 3370 3332 :: [email protected]
Flemming Heilberg Tlf. 3370 3104 :: [email protected]
Kommuner indgår i lokale grønnepartnerskaberFjernelse af bjørneklo fra et rekreativt areal, opførsel af et shelter i en pri-
vat skov ved en vandrerute, etablering af en handicapvenlig sti til stran-
den.
Det er eksempler på projekter, hvor kommuner har indgået partnerska-
ber med lokale ildsjæle og herved startet projekter, som kommunens bor-
gere har et brændende ønske om at få gennemført. Skov- og Naturstyrel-
sens pulje til lokale grønne partnerskaber har støttet projekterne. Miljømi-
nisteriet, Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Natur-
fredningsforening har indgået en aftale, som lægger rammerne for lokalt,
grønt partnerskabssamarbejde Læs mere på:
http://www.groennepartnerskaber.dk
http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/groennepartnerskaber/
Kommunernes nyetrafiksikkerhedsrolle
En konsekvens af kommunalreformen er, at kommunerne får langt
større udgifter ved trafikulykker. En ny folder fra SAMKOM sætter
fokus på kommunernes nye rolle på trafiksikkerhedsområdet.
Folderen ”Fokus på trafiksikkerhed – Hvad kan din kommune
gøre?” giver gode råd om kommunernes nye rolle og opgaver på
trafiksikkerhedsområdet. SAMKOM, der har udarbejdet folderen,
ønsker på denne måde at medvirke til, at trafiksikkerhed kommer
højt på kommunernes dagsorden. Folderen giver gode råd til, hvor-
dan kommunerne kan gennemgå og analysere et nyt samlet kom-
munevejnet for at få et overblik over, hvor problemerne omkring
trafiksikkerhed i kommunen er.
Den indeholder også gode idéer og eksempler på, hvordan kom-
munerne kan arbejde målrettet med løbende at forbedre trafiksik-
kerheden. Folderen er gratis og kan rekvireres hos SAMKOM-sekre-
tariatet, yderligere oplysninger på www.vejsektoren.dk.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
Byplanprisen til Silkeborg Papirfabrik”I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet
samt realiserbare planløsninger.” Sådan lød dommernes flotte begrun-
delse for at dette års byplanpris gik til Papirfabrikken i Silkeborg.
Silkeborgs borgmester Jens Erik Jørgensen var d. 4. oktober i Sønder-
borg for at modtage Byplanprisen på vegne af Silkeborg Kommune,
Henton Ejendomme og Årstiderne Arkitekter A/S ved det 57. danske
byplanmøde. Prisen uddeles hvert år af Dansk Byplanlaboratorium.
Dynamisk procesI begrundelsen for at give prisen til Papirfabrikken har dommerkomiteen
fremhævet den gode organisering og den hurtige proces, som har ført
til et unikt resultat.
”Omdannelsen af Papirfabrikken var en utrolig dynamisk proces. Det
lykkedes investorer, arkitekter og myndigheder at etablere et fantastisk
godt samarbejde og opretholde den nødvendige fremdrift i projektet,”
fortæller borgmester Jens Erik Jørgensen og fortsætter. “Det, at investo-
rerne, lejerne og brugerne har været med i processen rigtigt tidligt, har
skabt et flot resultat, hvor ny og gammel arkitektur og brugen af områ-
det spiller godt sammen”.
Fra gys til succesDen anden vigtige grund til at Papirfabrikken har fået prisen er den vel-
lykkede omdannelse af det gamle industriområde til et nyt moderne
byområde med en blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og
boliger.
”Da produktionen på Papirfabrikken stoppede for 7 år siden var der
jo virkelig tale om et skår i byens selvbevidsthed – og samtidig et skræk-
scenarium: Skulle her nu bare ligge en fabriksruin i de næste
mange år. Men det blev så i stedet for til en succeshistorie. Et område
midt i byen, som fik en helt ny profil i løbet af meget kort tid,” siger Jens
Erik Jørgensen. ”Silkeborg har taget den nye bydel til sig. Papirfabrikken
er nu et kraftcenter og et ”in-sted”, som ingen Silkeborgensere i dag
kunne forestille sig at byen var foruden”.
Mulighed for fortsat udviklingDog er der fortsat ting at tage fat på i forbindelse med området.
”Vi mangler fortsat at få skabt en bedre overgang mellem Papirfabrik-
ken og den eksisterende by. Der skal skabes bedre forbindelse mellem
Papirfabrikken, Torvet og Havnen, så borgerne og vores mange turister
frit og naturligt vil cirkulere mellem disse attraktioner. I kommuneplan-
lægningen vil dette være et væsentligt tema”, slutter Jens Erik Jør-
gensen.
Det synlige bevis på prisen, en bronzeskive, skal nu placeres på et
centralt sted på Papirfabrikkens område.
Dommernes begrundelse I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet
samt realiserbare planløsninger. Det afgørende og nyskabende i plan-
lægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering. Tidlig ind-
dragelse af investorer, lejere og brugere har medført, at de faglige mål
for bykvalitet har kunnet fastholdes i realiseringen af projekterne, fordi
der er skabt en fælles forståelse hos alle parter.
ByplanprisenByplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en orga-
nisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke
bymiljøer og landskaber. Byplanprisen gives for planlægning, der er
udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler land-
skabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk
Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
Pressemeddelse, Silkeborg Kommune
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
tøttes af træklodser. Det er Vejdirektoratet, der har udført nødreparationen,
fordi der ikke er penge på budgettet til en ordentlig renovering.
”Vi overvåger det her meget tæt, og når det bliver nødvendigt at handle,
så gør vi det selvfølgelig,” siger driftschef Niels Christian Skov Nielsen fra Vej-
direktoratet til DR.
Antallet af broer, der trænger til store og dyre reparationer, er voksende.
Ifølge Vejdirektoratet bør der udføres reparation på i alt 26 ud af 41 store
bygningsværker. Bygningsværker dækker i denne sammenhæng over broer
og tunneller. Sidste år var der 18 bygningsværker, der trængte til en kærlig
hånd. Antallet er altså steget med otte på kun et år.
Vejdirektoratet oplyser til DR, at det vil kræve et trecifret millionbeløb at
udbedre skaderne.
Men pengene er på vej, siger transportminister Jakob Axel Nielsen.
”Mange af vores broer er mellem 25 og 45 år gamle, og så kommer
reparationsbehovet. Det er vi fuldt ud opmærksomme på i regeringen, og
derfor har vi afsat over 1,1 milliarder kroner i vores finanslovsforslag for at
gøre op med det her efterslæb, siger ministeren.
Jakob Axel Nielsen understreger, at der ikke er nogen risiko for, at danske
broer og tunneller pludselig braser sammen. KIde:DR
Langelandsbro støttes af træklodserFlere og flere af Danmarks store broer skriger på reparation og vedligehol-
delse. Men problemerne klares med nødløsninger. En af dem er Lange-
landsbroen syd for Fyn. Her er stållejer lige under kørebanen ved bropillerne
så rustne og betonen og armeringen så tæret, at broen har måttet unders-
INFOR
MERE
R DDaannsskkee TTVV--iinnssppeekkttiioonnssffiimmaaeerrss KKoonnttrroolloorrddnniinngg
INFOR
MERE
R
Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.
Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved
løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.
Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.
De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-
ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-
ger i alle dimensioner
Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye
virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk
Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.
Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk
Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.
Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00
Oktober 2007
Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2
vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk
Ny struktur og nye hjemmesider iMiljøministerietMiljøministeriet har fra 1. oktober indrettet sig til de nye interessen-
ter efter kommunalreformen. De nye kommuner bliver derfor By-
og Landskabsstyrelsens hovedinteressenter, mens Skov- og
Naturstyrelsen primært henvender sig til borgerne.
Både By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fik
nye hjemmesider fra den 1. oktober. På de hjemmesider står
mere om hovedopgaver og den nye struktur i Miljøministeriet. Der-
udover vil der blive sendt mere information ud til de to styrelsers
samarbejdspartnere.
Se de to styrelsers hjemmesider her:
http://www.blst.dk • http://www.skovognatur.dk
„En stor hjælp i dagligdagen”Teknik- og miljøchef Steen Fogde fra Helsingør kommune har testet den nye
LovGuide Miljø i Kommunekoncept Fraxinus, og han er ikke i tvivl:
„LovGuide miljø er et særdeles effektivt værktøj. Det er en omfattende arbejdsbyrde, vi har overtaget fra amterne, og selv
om mine medarbejdere er dybt kompetente, giver det store udfordringer med de nye opgaver på miljøområdet. Derfor bliver
LovGuide Miljø en stor hjælp i dagligdagen. Schultz kombinerer de hårde facts med praktisk vejledning, så systemet kommer
hele vejen rundt. Man får også et hurtigt overblik over EU-reglerne – her må man jo nok forvente en del ændringer de kom-
mende år, som får indflydelse på dansk lovgivning. LovGuide Miljø vil styrke mulighederne for at vinde miljøsager betydeligt, og
en enkelt vundet sag vil finansiere omkostningen til købet af produktet både tre og fire gange.”
Skriv til [email protected] og få et prøve login
Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 [email protected] schultz-information.dk
Det gør ikke noget, der gårkonkurrence i kommuner-nes miljøarbejde, lyder detfra Dogme 2000. Blot deter til gavn for de kommen-de generationer, som skalleve med konsekvenserneaf nutidens miljø- og klima-indsats.
/ Af Joel Goodstein
Hvis man spørger, vil alle kommu-
ner nok sige, at de gør noget posi-
tivt for miljøet. Men en lille gruppe
kommuner kan sige, at de faktisk
bliver målt på, hvad de gør, og hvil-
ke fremskridt der sker i retning af
en mere bæredygtig udvikling. Det
er kommunerne, som er med i
Dogme 2000.
”Kommunerne i Dogme 2000
ønsker at forpligte sig på at gøre
noget for miljøet og for bæredygtig-
hed. Målet er at samle alle de mil-
jøambitiøse kommuner,” siger Hel-
le Tiedemann, formand for styre-
gruppen i Dogme 2000. Hun er
valgt for Socialdemokraterne til
byrådet i Ballerup Kommune og er
desuden formand for teknik- og
miljøudvalget.
Ballerup er en af syv kommuner,
der foreløbig er med i Dogme
2000, som skal fremme bæredyg-
tighed på mange planer – lige fra
energianvendelse til fødevarer. Og
alt ind i mellem.
”Dogme 2000 er et politisk pro-
jekt, vi vil gøre en forskel. Vi vil redu-
cere belastningen af miljøet, vi vil lave
grønne regnskaber, vi vil miljøcertifi-
ceres og vi vil gerne kontrolleres af
andre end os selv. Det giver større
troværdighed,” siger Steen Christian-
sen, valgt for Socialdemokraterne til
byrådet i Albertslund Kommune.
Desuden er han formand for miljø-
og planudvalget og med i styregrup-
pen for Dogme 2000.
Steen Christiansen lægger vægt
på, at bæredygtighed omfatter et
bredt spekter af mulige indsatsom-
råder.
14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
Kommuner skal gå forani miljøarbejdet
Dogme-håndbog i kommunalt miljøarbejde
Med støtte fra EU’s Life-projekt
har Dogme 2000 de seneste
tre år været i gang med at
udarbejde en håndbog, der
skal fungere som inspiration
og ”kom-i-gang-guide” for dan-
ske og udenlandske kommu-
ner, som gerne vil gøre en
ekstra indsats på miljøområdet.
Håndbogen indeholder bl.a. en
række konkrete redskaber og
modeller, der kan bruges i
bestræbelserne på miljøfor-
bedringer i kommunerne.
www.dogme2000.org/life
”Hvordan definerer man sin
”grønhed”? Det kan man både gøre
ved sit energiforbrug, de kemikalier
man bruger, den måde man dyrker
jorden på, og den kost man indta-
ger. Dogme 2000 er et totalkon-
cept, som prøver at nå hele vejen
rundt, når det gælder bæredygtig-
hed,” siger han.
Ekstern kontrolIdeen til Dogme 2000 kom oprin-
delig fra Albertslunds borgmester
Formand for teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune, Helle Tiedemann, er
formand for Dogme 2000s styregruppe.
Finn Aaberg, der gerne ville udbre-
de sin egen kommunes miljøind-
sats til et kommunalt samarbejde.
Ballerup gik med som den første
kommune, og navnet henviser til
det år, initiativet blev søsat og byg-
ger i dag på tre dogmer, som skal
efterleves af dogmekommunerne
[se faktaboks, red.].
Et eksempel på et Dogme
2000-mål er, at 75 procent af
maden i kommunernes institutio-
ner er økologisk. Her kan man år
for år følge kommunernes økologi-
ske fremskridt – og konstatere, at
der stadigvæk er meget stor forskel
på, hvor langt de nået. Gennem-
snittet er indtil videre 42 procent.
”Som dogmekommune skal
man kunne svare ja, hvis man bli-
ver spurgt: Gør I det, som I siger, at
I gør? I yderste konsekvens kan
man dumpe, hvis man ikke
bevæger sig i den rigtige retning
mod de opstillede mål,” siger
Steen Christiansen.
Når den konkrete dogme-ind-
sats skal vejes og måles en gang
om året, er det ikke kommunerne,
der kontrollerer sig selv. For at få en
så objektiv vurdering som muligt, er
det et eksternt organ - Det Norske
Veritas – som interviewer nøgleper-
Boliger skal renoveresI Albertslund var der gang i mil-
jøindsatsen i flere år, før Dogme
2000 blev en realitet.
”Siden midten af 90’erne har
der været bred politisk enighed om
at gøre en særlig miljøindsats, men
det betyder jo også, at alle de ”lavt-
hængende frugter” er plukket. De
sidste par år har vi måttet konstate-
soner i kommunes miljøarbejde og
foretager den formelle vurdering af
kommunernes indsats i det for-
løbne år. I vurderingen indgår kom-
munens grønne regnskab over mil-
jøbelastningen.
I begge kommuner har Dogme
2000 medført en række konkrete
tiltag. I Ballerup er der bl.a. oprettet
et grønt sekretariat, som tager sig af
at koordinere kommunens miljøak-
tiviteter. Senest har Ballerup Kom-
mune indgået en såkaldt kurve-
knækkeraftale med Elsparefonden.
Aftalen forpligter kommunen til at
spare på strømforbruget, og bespa-
relsen vil ikke mindst blive hentet i
kraft af et nyt solcelleanlæg på
taget af rådhuset. Ifølge Helle
Tiedemann vil kommunen spare
10 procent af sit strømforbrug, når
solcelleanlægget er i drift.
I sin formandstid har Helle Tie-
demann prioriteret aktiviteter rettet
mod børn og unge.
”Ungerne er jo fremtidens voks-
ne, og derfor er det vigtigt at lave
målrettede aktiviteter i forhold til
den gruppe for at få skabt en tidlig
bevidsthed om miljø og bæredyg-
tighed hos dem,” siger hun.
Næste skridt i Ballerup er at få
”Fair Trade” ind i budgetterne. Fair
Trade-bevægelsen fremmer økologi
og bæredygtige produktionsformer
globalt, og nu skal kommunens
indkøb støtte denne indsats.
”Jeg tror ikke, vi var nået så langt
med vores miljøindsats uden
Dogme 2000. Det har skabt en
bevidsthed, en forpligtelse og en
legitimitet at være med i Dogme
2000,” siger Helle Tiedemann.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 15
Dogme 2000Dogme 2000 er et samarbejde mellem seks danske og en svensk
kommune om miljø og bæredygtighed. Medlemmerne af Dogme
2000 er Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, Køben-
havn og Malmø. Alle kommuner, som vil skrive under på dogme-
dokumentet, kan deltage.
De tre dogmer
1) Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles. Kommunens,
boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal
måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.
2) Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miløet: Agenda
21. Der skal opstilles mål for ressourceforbrug og miljøbelastning –
som samles i en Lokal Agenda 21-plan. Kommunen skal gå foran i
miljøarbejdet
3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt. Miljøarbejdet skal forankres i
boligområder, virksomheder og kommunen selv.
www.dogme2000.dk
Der må gerne gå konkurrence i miljøarbejdet – det skal måles og vejes!
re, at energiforbruget ikke som tidli-
gere har været faldende, men har
stabiliseret sig, og det er et tegn på,
at der nu skal igangsættes nye
typer initiativer for at skære yderli-
gere i energiforbruget,” siger Steen
Christiansen.
Albertslund Kommune har der-
for blikket fast rettet mod et stort
renoveringsprojekt, som de kom-
mende år skal gøre den 30-40 år
gamle bygningsmasse i kommunen
tidssvarende, når det gælder ener-
giforbrug.
”Vi skal simpelthen have lagt en
strategi for at forbedre energieffek-
tiviteten i alle kommunens bygnin-
ger og boliger,” siger Steen Christi-
ansen.
Han forventer, at Albertslund
Kommune inden udgangen af 2007
bliver landets første miljøcertificere-
de kommune. Det indebærer, at alle
kommunens forvaltninger og institu-
tioner er godkendt efter den fælles-
europæiske miljøcertificering EMAS
[The Eco-Management and Audit
Scheme, red.].
Men én ting er at stille krav til
sine medarbejdere om at medvirke
til at opfylde kommunens miljømål-
sætninger – en anden at engagere
alle kommunens borgere og virk-
somheder i en målrettet og vedva-
rende indsats for miljø, klima og
bæredygtighed.
”I Albertslund har vi haft succes
med en Brugergruppe, med
repræsentanter fra alle vores bolig-
områder. Brugergruppen har indstil-
lingsret til både byrådet og miljø-
og planudvalget, og det giver dem
en reel indflydelse, som er nødven-
dig, hvis man skal engagere borger-
ne,” siger Steen Christiansen.
Miljøets KLBåde Helle Tiedemann og Steen
Christiansen håber, at mange flere
kommuner kommer med i Dogme
2000, og med en medlemsandel
på kun seks ud af 98 kommuner er
der et stykke vej endnu, før man
må hænge ”Alt optaget”-skiltet på
døren.
”Man skal ville gøre en forskel
som kommune, og man skal være
villig til at lade sig måle af andre.
Man må ikke acceptere status quo.
Der skal hele tiden kunne doku-
menteres fremskridt. Måske er det
derfor, at nogle kommuner tøver og
er stoppet på dørtrinnet. Men man
skal se Dogme 2000 som en gen-
vej til at komme på banen og gøre
noget,” siger Helle Tiedemann.
For Steen Christiansen er det
langsigtede mål med Dogme
2000, at initiativet bliver landsdæk-
kende.
”Slutmålet for mig er, at Dogme
2000 bliver miljøets KL. Ambitio-
nen er, at alle kommuner kommer
med,” siger han.
”Hvis vi bliver mange kommu-
ner, er der nogle praktiske udfor-
dringer, som skal løses, men det
skal selvfølgelig ikke være en hin-
dring for, at Dogme 2000 får man-
ge flere kommuner med,” siger
Helle Tiedemann, som er formand
for styregruppen indtil nytår, hvor
Herning overtager formandskabet.
16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Dogmepris for miljø-
indsats
Hvert år uddeler Dogme
2000-kommunerne en Miljø-
pris. Prisen gives til et særligt
godt initiativ, som fremmer
bæredygtighed og de mål,
som Dogme 2000 i øvrigt har
opstillet. Prisen er på 50.000
kr. og uddeles på Dogme
2000’s årsmøde, næste gang
24.-25. oktober i år. Hver
dogmekommune kan indstille
kandidater til prisen, men det
er et eksternt dommerpanel,
som udpeger vinderen.
Albertslund opprioriterer arbejdet med at renovere kommunens bygningsmasse.
Formand for miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.
”Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig
godt serviceret med den information, vi har
sendt ud om affald. Vi har fået mange posi-
tive tilbagemeldinger. Det har været en god
oplevelse for os at planlægge informatio-
nen sammen med Tankegang, og det har
givet os et overblik over vores opgaver på
affaldsområdet.” Kunde: Jørn Gregert
Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kom-
mune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40
9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12
VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION
Dogme 2000 for kommu-ner og miljø er et forplig-tende kommunalt samar-bejde mellem kommuner,som ønsker at gøre nogetekstra for miljøet. Der er idag syv kommuner i sam-arbejdet, en svensk ogseks danske fordelt ligeligtpå begge sider af Store-bælt.
/ Af Susanne Boiesen Petersen, projektleder,
Københavns Kommune, og Henriette Lentz, medlem
af embedmandsgruppen, Albertslund Kommune
Dogme-samarbejdet tog for alvor
form i 2004, da samarbejdet fik til-
skud fra EU’s Life program til et
udviklingsprojekt. Budgettet for pro-
jektet var på 1,019 mio. euro, hvor-
af Dogme-kommunerne selv har
finansieret halvdelen – primært i
form af arbejdstid til projektet. For-
målet er at støtte og videreudvikle
Dogme 2000 modellen for miljøle-
delse på kommuneniveau.
I disse dage afsluttes projektfor-
løbet, og tiden er kommet til at
gøre status over projektets resulta-
ter og betydning for videreudvikling
af Dogme-konceptet. Evalueringen
rummer mange aspekter, men i
hovedtræk kan vi konkludere:
• Vi har styrket samarbejdet kom-
munerne i mellem, og vi har
fået et stort kompetenceløft
blandt de medarbejdere, der
har deltaget i projektet.
• Vi har fået præciseret vores
Agendaindsats ud fra pejlemær-
ker og indikatorer.
• Vi har systematiseret og evalue-
ret værktøjer til forankring af
miljøindsatsen, herunder et
katalog for, hvordan kommuner
kan reducere kemikaliebelast-
ningen.
• Vi har gennemført en sammen-
ligning mellem miljøledelsessy-
stemet EMAS og Dogme-kon-
ceptet, med henblik på at
udvikle det til en EMAS på kom-
muneniveau.
Samarbejdet og kompetencerEt stort konkret projekt, med faste
mål og deadlines, giver et commit-
ment ud over det sædvanlige. Vi
har arbejdet mere end 30 medar-
bejdere i fem delprojekter, der ind-
byrdes var afhængige af hinanden
og havde mange snitflader. Det har
givet projektdeltagerne nye netværk
og styrket de eksisterende. Sam-
men har vi udviklet, testet og evalu-
eret en række redskaber og model-
ler og løbende udarbejdet en lang
række delrapporter, der er blevet
rapporteret til EU igennem de tre år,
som projektet har været i gang.
Projektet har givet deltagerne
mulighed for at videreudvikle deres
eget fagområde i samarbejde med
andre kompetente folk fra andre mil-
jøambitiøse kommuner, og samtidig
se eget fagområde i en større sam-
menhæng, dels i forhold til de øvrige
delprojekter, dels i forhold til det
overordnede Dogme-koncept. Pro-
jektet har desuden betydet spænd-
ende udfordringer og erfaringer
inden for projektledelse, som er ble-
vet diskuteret på lige fod med den
faglige koordinering på regelmæssige
projektledermøder mellem de fem
delprojektledere og projektlederen.
Fælles pejlemærkerrDogme-samarbejdet har en mål-
sætning om, at der skal udarbejdes
en plan for forbedringer af miljøet,
som bygger på princippet om øko-
logisk råderum. Vi har gennem Life-
projektet operationaliseret målsæt-
ningen, så vi har konkrete mål at
arbejde hen imod. Vi har defineret
pejlemærker som visioner for en
række områder, der tilsammen
karakteriserer en miljømæssigt
bæredygtig kommune.
For hvert område er der formu-
leret et pejlemærke, som skal være
fælles for alle Dogme-kommuner,
og som beskriver en ideel bære-
dygtighedstilstand. For hvert pejle-
mærke skal der knyttes mindst en
indikator, der også skal være fælles,
og som skal bruges til at måle
fremdrift.
Forankring af miljøindsatsenVi har indsamlet erfaringer med for-
ankring af miljømæssig bæredygtig-
hed blandt kommunens ansatte,
borgere og erhvervslivet. Et vigtigt
grundlag for dette arbejde har
været at opnå en fælles forståel-
sesramme for begrebet forankring.
Vi arbejder som kommuner
med et bredt felt af aktiviteter på
forankringssiden. Vi har i projektet
testet forskellige redskaber på for-
skellige aktiviteter og målgrupper.
18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
Life projekt løfter detkommunale miljøarbejde
Miljøledelse på byniveauVi har sammenlignet vores Dogme-
koncept med miljøledelsessyste-
met EMAS. Vores konklusion er, at
de to systemer ligner hinanden
meget – men også har væsentlige
forskelle, og at der er grundlag for,
at de to systemer kan lære af hin-
anden. Det er vores vurdering, at
Dogme-konceptet godt kan udvik-
les i retning af at blive en EMAS på
kommuneniveau, med en række
ændringer og tilføjelser, primært
omkring udvælgelse af nye indsats-
områder, ledelsens gennemgang,
kommunikation og dokumenthånd-
tering. Vores foreløbige resultater
har været præsenteret og diskute-
ret med EU´s EMAS kontor og bli-
ver desuden afrapporteret sammen
med resten af projektet primo
2008.
EU projekter er ikke bøvledeEU er en stor og bureaukratisk
organisation, og er administratio-
nen af et EU projekt ikke meget
bøvlet, meget tidskrævedende og
fyldt med umulige skemaer?
Fordomme var der mange af,
men de er heldigvis blevet gjort til
skamme. Vi havde helt fra start stor
fokus på at få administrationen til
at køre, og der blev nedsat en
gruppe med en regnskabsmedar-
bejder fra hver kommune, som i
lighed med de øvrige projektgrup-
per har mødtes, er blevet informe-
ret og har diskuteret forskellige
spørgsmål. Det handlede meget
om at få sat opgaven i system, og
da først det var klaret, og alle
decentralt vidste hvad de skulle, så
kørte opgaven.
AfrapporteringProjektet afrapporteres i en hånd-
bog, der skal fungere som inspirati-
on og ”kom-i-gang-guide” for dan-
ske og udenlandske kommuner
med interesse for at gøre en ekstra
indsats på miljøområdet. Håndbo-
gen kommer blandt andet til at
indeholde en række konkrete red-
skaber og modeller, der kan bruges
i bestræbelserne på miljøforbedrin-
ger i kommunerne.
Håndbogen bliver offentliggjort
på en konference i Fredericia den
24. og 25. oktober 2007. Interesse-
rede kan se håndbogen og hente
mere information om Dogme-sam-
arbejdet på www.dogme2000.dk
TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 19
Projektet har bestået af følgende delprojekter:
FFæælllleess mmooddeell ffoorr kkoommmmuunneerrnneess ggrrøønnnnee rreeggnnsskkaabbeerr
Modellen udpeger otte områder. Til hvert område er der et pejle-mærke, der beskriver en ideel bæredygtighedstilstand, som kom-munerne forpligter sig til at arbejde henimod. Til hvert pejlemærkeer knyttet mindst en indikator, som skal være med til at vise, hvorlangt kommunen er fra tilstanden beskrevet i pejlemærket.
KKeemmiikkaalliieeppllaann
Der er udviklet og afprøvet en række redskaber, som skal væremed til at mindske kemikaliebelastningen over for de tre målrgup-per: borgere, virksomheder og kommunen selv. Redskaberne ersamlet i et katalog til inspiration.
FFoorraannkkrriinngg aaff mmiilljjøøaarrbbeejjddeett
Der er indsamlet erfaringer med forankring og som i kemiprojektet
er der udviklet og testet en række redskaber med det formål at for-
ankre miljøarbejdet over for målgrupperne borgere, virksomheder
og kommunen selv.
NNyy rreevviissiioonnssmmooddeell ffoorr DDooggmmee
Der er udviklet en ny revisionsmodel til brug for den årlige Dogme-
revision. Med den nye model er formalia omkring revisionerne
beskrevet præcist, og fremtidens revisioner bliver mere ensartede
og måler fremdrift mere entydigt.
UUddbbrreeddeellssee aaff pprroojjeekktteett
Der er etableret en projekthjemmeside på
www.dogme2000.org./life, og der er udarbejdet en Dogme-hånd-
bog, der samler resultater fra Life-projektet, erfaringer, der i øvrigt er
samlet i Dogme og en beskrivelse af hele Dogme-samarbejdet.
Dogmehåndbogen er tilgængelig på Dogmehjemmesiden fra 26.
oktober 2007
20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
En ny klimaplan skal ud-stikke Hernings miljøind-sats og energibesparelser.Der udpeges bl.a. særligeområder, som kan tålefremtidige oversvømmel-ser.
/ Af Joel Goodstein
Regnmængderne er nu så store, at
kloakkerne ikke kan lede vandet
væk. Den erfaring har man også
gjort sig i Herning ovenpå somme-
rens voldsomme nedbør. Derfor
skal kloakkerne have nye dimensio-
ner, og der udpeges særlige områ-
der, som kan tåle at blive over-
svømmet. Det kan være områder i
kommunen, hvor der ikke bygges,
ikke bygges med kældre eller etab-
leres egentlige reservoirer. Selv om
ingen endnu ved, om de store
nedbørsmængder skyldes varige
klimaændringer, bliver man nødt til
at gøre noget, lyder ræsonnemen-
tet i Herning som i mange andre
kommuner.
”Vi påbegynder nu en proces,
som hvis byrådet godkender ideen,
vil munde ud i en klimaplan en
gang i 2008,” siger Mogens Bent-
mål for reduktioner i energiforbrug
og dermed også i udledningen af
drivhusgasser, både når det gælder
kommunen, de private husholdnin-
ger og virksomhedernes udled-
ning,” siger Mogens Bentzen.
En særlig udfordring i den nye,
store Herning Kommune med
85.000 borgere er de geografiske
afstande, som i nogle tilfælde gør
det meget lidt rentabelt at tilbyde
offentlig transport.
”Nogle steder er befolkningsun-
derlaget meget tyndt, og så er det
ikke altid økonomisk eller mil-
jømæssigt forsvarligt at tilbyde
offentlig transport. I det hele taget
skal politikerne beslutte, hvordan
man bedst fremmer den miljørigti-
ge adfærd blandt borgerne. Hvis
man laver regulativer, skal man
kunne håndhæve dem. Det ved vi
jo fra andre områder, f.eks. trafik-
ken. Ellers falder selv de bedste
intentioner til jorden,” siger Mogens
Bentzen.
Der er nu også oprettet et klima-
netværk i kommunen med delta-
gelse af virksomheder, uddannel-
sesinstitutioner, boligselskaber m.fl.
”Kommunen kan jo ikke få alle
de gode ideer selv,” siger han.
zen, chef for myndighedsområdet
miljø, natur og byggeri i Herning
Kommune.
Det er både udsigten til ændre-
de klimaforhold, men også FN’s kli-
makonference i 2009 i København
som gør, at politikerne i Herning nu
drøfter en klimaplan. Selv om det
er for tidligt at løfte sløret for det
mere konkrete indhold i planen,
fortæller Mogens Bentzen, at Her-
ning frem til klimakonferencen ind-
går et samarbejde med Kyoto, den
japanske by, hvor FN’s klimakonfe-
rence i 1997 vedtog den såkaldte
Kyoto-protokol som forpligter FN’s
medlemslande til reduktioner i
udledningen af drivhusgasser.
”I kraft af samarbejdet med Kyo-
to håber vi naturligvis at få profile-
ret Hernings miljøindsats både her-
hjemme og internationalt. I første
omgang forventer vi mange besøg
af japanske erhvervsdelegationer
på vores lokale virksomheder i mil-
jø- og energibranchen, og for-
håbentlig kommer der konkrete for-
retningsaftaler ud af det også,” siger
Mogens Bentzen.
Brinthuse om tre årHerning har ikke mindst profileret
sig som brintby, og brinten vil gan-
ske givet også få et kapitel i den
kommende klimaplan, fortæller
Mogens Bentzen.
”Vi vil i samarbejde med virk-
somhederne fortsætte bestræbel-
serne på at udvikle brintteknologi-
erne, så de kan anvendes til f.eks.
at levere strøm til almindelige hus-
holdninger. Jeg håber, at vi inden
for tre år har de første brinthuse
kørende i praksis,” siger Mogens
Bentzen.
Allerede i 1994 blev Herning
udpeget til Green City, og siden har
energi, miljø og klima været en fast
del af kommunens prioriteringer. I
den gamle Herning Kommune får
alle byområder i dag deres varme
fra decentrale kraftvarmeanlæg,
baseret på affald og biobrændsel,
så varmeforsyningen i dag foregår
uden fossile brændstoffer. Herning
er også med i Dogme 2000-samar-
bejdet.
”Vi har investeret meget i mil-
jørigtige løsninger. Kommunen bli-
ver nødt til at gå i forvejen med det
gode eksempel, men der er selvføl-
gelig stadig plads til forbedringer.
Derudover skal vi også have klarlagt
virksomhedernes besparelsespo-
tentialer. Jeg forventer, at en even-
tuel klimaplan vil opsætte nogle
Da klimaet kom til Herning
Tilmeld dig på vores hjemmesidewww.elbek-vejrup.dk/tilmelding
Oplev blandt andre Jon Lemming fra Hjørring Vandselskab fortælle om sine erfaringer med selskabsdannelse
ForsyningsseminarFra kommunal forsynings-virksomhed til aktieselskab
Onsdag den 7. november 2007kl. 9.30 - 13.30
Glæd dig også til at høre:
- Søren Nielsen, KPMG, som vil fortælle om processen frem til udskillelsen af forsynings-virksomhederne.
- Charlotte Hylleberg Mortensen, Elbek & Vejrup, som vil vise, hvordan Elbek & Vejrup kan understøtte denne proces.
Seminaret afholdes hos: Elbek & VejrupOlof Palmes Allé 258200 Århus N
Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning
FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.
Er du klar til A/S?
FORSYNINGSSEMINAR / El
bek
& V
ejru
p A
/S
| O
lof P
alm
es A
llé 2
5 |
D
K-82
00 Å
rhus
N
| te
lefo
n+45
702
0 20
86
| fa
x +
45 7
020
2087
|
ww
w.e
lbek
-vej
rup.
dk
”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.
Der kan både spares energiog penge, samtidig med atbeboerne kan få en forbed-ring af deres komfort. Detvar budskaberne på etseminar om energibespa-relser i etageejendommearrangeret af Det Økologi-ske Råd og Boligselskaber-nes Landsforening(BL).
/ Af Paul Metelmann, pressemedarbejder i
Det Økologiske Råd
Der er store perspektiver i at spare
på energien i lejeboliger, ejerlejlig-
heder og andelsboliger. CO2-udslip-
pet fra etageboliger er ca. 3,1 milli-
oner. ton pr. år, ud af et samlet
udslip fra Danmarks boliger på 11
millioner ton. Der kan spares ca.
tyve procent eller 580.000 ton CO2
ved energirenovering af etageboli-
ger. Det svarer til næsten fem pro-
cent af det, som Danmark alt i alt
mangler at reducere for at kunne
opfylde Kyoto-målet. Og samtidig
kan man spare penge og forbedre
boligkvaliteten for beboerne. Det
var udgangspunktet for seminaret
med titlen: ”Kom godt i gang med
energibesparelser i eksisterende
etagebyggerier” den 21. maj, som
var arrangeret af Det Økologiske
Råd og BL.
Seminaret havde indlæg fra en
bred vifte af interessenter inden for
etageboliger – de almennyttige
boligselskaber, lejerne, andelsbolig-
foreninger, m.v.
Tjente sig hjem på to år”Nu får I dagens bedste fidus, i
mange ejendomme sidder der en
mølle oppe på loftet, som det er
en rigtig god ide at se på,” fortæller
ingeniør Poul Thrane fra FSB, og
fortsætter:
”Vi begyndte at få fugtproble-
mer, fordi vores varmemestre ger-
ne ville spare på el-forbruget. Venti-
latorerne var stillet på den laveste
hastighed og det gav fugt.”
Efter nogle undersøgelser og
overvejelser skiftede man de 32
ventilatorer ud i ejendommen i det
almene boligbyggeri Blågården på
Nørrebro. Investeringen blev tjent
hjem på lidt over to år, hvorefter
man sparer for ca. fire hundrede
tusinde kroner i el om året. Og fug-
ten er samtidig væk.
Bedre komfort for beboerneAfdelingschef Erik W. Bundesen fra
Dan Ejendomme, fortalte hvordan
en renovering af facaden i en privat
boligforening med 156 lejligheder
fra 1971 i Odense havde fjernet
træk og fugt og desuden sparet
femten procent på varmeregnin-
gen.
”Man kunne ikke sidde i køkke-
net om vinteren uden at få kulde
og træk. Der var kun 75 millimeter
isolering i beklædningen mellem
vinduerne.
Renovering skulle både forskøn-
ne facaden, spare på energien og
gøre det bedre for beboerne i lejlig-
hederne,” fortæller han.
Der havde været mange overve-
jelser om, hvordan man skulle lave
efterisoleringen f.eks. ved at fjerne
facaden helt:
”Men det kunne vi ikke, da det
så ville kollidere med gulvene, radi-
atorer osv., som var hæftet til faca-
den. I stedet blev der sat nogle
ekstra stålstivere op, der gjorde
hele konstruktionen stærkere, ”for-
tæller han videre.
Samtidig blev der opsat nye vin-
duer og en pænere facadebeklæd-
ning.
I andet byggeri fra 1960 på
Sjælland blev der sat vinduer i alta-
nerne, som samtidig skulle have
renoveret betondækket. Desuden
blev der lavet ekstra isolering i faca-
derne og det gav en besparelse på
i alt ni procent om året i byggeriet:
”En pæn besparelse samtidig
med, at vi har opnået en bedre
kvalitet i boligen, slutter Erik W.
Bundesen.
Netop det at lave energiforbed-
ringer, når der skal renoveres, var
en af de gennemgående pointer på
seminaret.
Indstil varmeanlægget ogsparI de fleste etageejendomme med
et centralt varmeanlæg kan man
spare energi ved at få indstillet
anlægget bedst muligt. I de ca.
750.000 lejligheder, der er bygget
før 1970, er der sket efterisolering,
udskiftning af radiatorer med ter-
mostater og sat energiruder i. Men
ofte er anlægget ikke blevet tilpas-
set den nye virkelighed og bruger
for meget strøm til at pumpe for
meget vand rundt i ejendomme,
og tit er vandet alt for varmt.
22 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
Etageejendomme:
Store muligheder for atspare på energien
Ingeniør John Kepny-Rasmussen
fra KAB kunne fortælle, at alene i
den almennyttige sektor kan man
spare mindst tredive procent på el-
forbruget til varmeanlæggets pum-
per, mens man kan spare fem pro-
cent af varmeforbruget.
Gamle vinduer holder påvarmenMange vinduer er blevet udskiftet i
etageejendomme i forbindelse de
mange renoveringer i f.eks. Køben-
havns brokvarterer, og de nye vin-
duer med energiglas har en positiv
effekt på energiforbruget. Men
Thomas Kampmann fra Center for
Bygningsbevaring (tidligere Raad-
vad Center) gør opmærksom på, at
nye vinduer ikke altid er den bed-
ste løsning, hverken for energiregn-
skabet eller for arkitekturen.
Blandet andet har de populære
vinduer med rammer af aluminium
og træ en dårligere energiøkonomi
sammenlignet med gamle vinduer,
der er renoveret og eventuelt har
fået tilføjet forsatsruder med ener-
giglas:
”Når solen skinner, så kan vindu-
er give et energitilskud, hvis vinduet
lader mere varme passere end det
der slipper ud igen. Derfor bør man
ca. 34.000 om året, men der har
også været udgifter til installering af
de nye maskiner”, siger hun videre.
Lidt over seks tusinde kroner
kostede det netto pr. år, at få et nyt
fællesvaskeri, der bruger meget
mindre energi, vand og sæbe. I for-
bindelse med at man alligevel skal
have lavet et nyt fællesvaskeri er
det oplagt at bruge de nye teknolo-
gier. Også fordi man får nye mulig-
heder som f.eks. reservering via
internettet. Forsøget skal i alt gen-
nemføres i fem afdelinger og sker i
samarbejde med blandt andre Mie-
le, Teknologisk Institut og Køben-
havns Energi.
interessere sig for hele vinduets
varmetab.
Opgørelserne fra fabrikanten
viser ofte kun energieffekten af
ruderne, men ikke rammerne.
F.eks. er aluminium god som var-
meleder og bruges til køling af
computere. Skal man måle på
energikvaliteten, skal det være på
hele vinduet med rammer. I den
sammenhæng er en del af de nye
energivinduer dårligere end de
gamle med forsatsruder med ener-
giglas. Varmetabet er næsten dob-
belt så højt i mange af de nye vin-
duer,” fortæller han.
Han oplyser, at det nye byg-
ningsregelment faktisk har slækket
på kravene til vinduer i forhold til
før 2005. Han anbefaler, at man
beder om de reelle tal for varmeta-
bet for hele vinduet, før man
bestemmer sig for, hvilket vindue
man skal bruge. Men Thomas
Kampmann mener også, at man i
videst muligt omfang skal lade de
gamle ruder blive renoveret og få
sat forsatsrude med energiglas i:
De gamle ruder vil desuden ofte
være bedre til at støjdæmpe end
nye ruder med lyddæmpning.
Han oplyser, at gamle vinduer
kan holde meget længere end de
nye. Faktisk i flere hundrede år, hvis
de behandles ordentligt.
Det bæredygtigefællesvaskeriMange etageejendomme har fæl-
lesfaciliteter, der også bruger energi
f.eks. et fællesvaskeri. I en af KAB’s
afdelinger på Østerbro med 95 lej-
ligheder, har man lavet et forsøg
med vaskemaskiner, der vasker på
lav temperatur. Vasketemperaturen
blev nedsat fra 60 grader til 30 gra-
der og fra 40 grader til 20 grader.
Samtidig blev der installeret nye
vaskemaskiner og tørretumblere,
der brugte mindre strøm og vand.
Desuden brugte vaskemaskiner-
ne en speciel slags vaskepulver, der
kan vaske rent ved lavere tempera-
turer.
”Selvom der nu vaskes på lavere
temperaturer, så er kvaliteten den
samme også med hensyn til allergi
og bakterier. Det har vi fået doku-
menteret hos Ankerhus Hushold-
ningsseminarium”, fortæller Elly
Borg fra KAB, leder af projektet.
Samtidig faldt el-forbruget med ca.
to tredjedele, og samtidig var der
også store besparelser på vand og
sæbe:
”Der er opnået besparelser på
TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 23
Boligejerne vil ikke brugepenge på energiforbedrin-ger. De vil hellere brugedem på et nyt badeværelseeller køkkener. Skal detændres, skal energiforbed-ringer være mere synlige.
/ Af Paul Metelmann, Det Økologiske Råd
Besparelser i boligernes energifor-
brug er en vigtig del af Danmarks
forsøg på at leve op til Kyoto-proto-
kollen. Tredive petajoule eller tyve
procent af det samlede energifor-
brug kan spares i den danske bolig-
masse uden større problemer med
hjælp fra blandt andet energiruder,
isolering og solfangeranlæg. Og
økonomien er også i orden. Isolerer
man f.eks. sit loft, kan man få pen-
gene igen op til otte gange.
Lysten manglerMen lysten mangler hos den almin-
delig boligejer. Han vil hellere beta-
le en kvart million for et nyt køkken
end tredive tusinde for en effektiv
efterisolering.
Seniorforsker Ole Michael
Jensen fra SBI har undersøgt, hvor-
for boligejere ikke investerer i ener-
giforbedringer.
Ole Michael Jensen mener ikke,
at der er tale om barrierer i klassisk
forstand, så som mangel på penge,
interesse eller viden:
”Næsten alle teknologiske
løsninger er på plads, når det drejer
sig om at spare på energien – men
hvorfor kommer vi så ikke i gang?,”
spørger han.
Andre ting kommer førstDet handler om manglende lyst og
nogle følelsesmæssige prioriterin-
ger:
“De fleste husejere oplever ikke
selv, at der er barrierer, der skal
overvindes. De er ret velorientere-
de om de tekniske og økonomiske
løsninger, og som udgangspunkt er
de positive overfor sagen. De befin-
der sig blot i en livssituation, hvor
andre ting er vigtigere end energi-
forbrug og energibesparelser,” siger
han.
”Selvom at boligernes energi-
mærke viser, at de kunne forbedre
energieffektiviteten i deres hus og
tjene penge på det, så gør de det
ikke. De siger ”Vi ved det godt”,
men vi skal lige være færdige med
køkkenet”. Det er det synlige, der er
vigtigst for dem – det er en priori-
tetsrækkefølge. Men vi ved ikke,
om de så får lavet energiforbedrin-
gerne, når de har overstået de
andre ting,” siger Ole Michael
Jensen.
Udseende og det synlige har
også stor betydning:
”Husejerne vil ikke have deres
hus udseende ødelagt af f.eks. iso-
lering. De kan dog godt få sat nye
vinduer i eller lagt nyt tag og i den
forbindelse få energiruder eller iso-
leret loftet. Men det er synligheden
der betyder noget, ikke at man spa-
rer energi,” fortæller Ole Michael
Jensen.
Hellere nyt bad og køkkenDansk Energi har mødt de samme
holdninger i en undersøgelse af
energibesparelser hos deres private
kunder, men desuden efterlyser
mange troværdige løsninger og
24 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
Isolering giver ikke prestige
”Det kommer, men først når vi alligevel skal have indrettet førstesalen.” Gode
undskyldninger for at efterisolere er der nok af!
mener, at det ikke kan betale sig,
eller er for dyrt. Det er dog i høj
grad et spørgsmål om prioritering,
som en undersøgelse fra Dagbla-
det Børsen viser, nemlig at
165.000 boligejere i år planlægger
investeringer i et nyt bad, mens
kun 20.000 planlægger energifor-
bedringer.
Dansk Energi’s undersøgelse
viser da også, at kun ca. tyve pro-
cent af boligejerne vil bruge mere
end tredive tusinde kroner på ener-
Grøn Teknologi, Statens Byggeforsk-
ningsinstitut og Dansk Byggeri.
Sidst i august 2007 følges op
med hæftet ”26 forslag til fremme
af energibesparelser i boliger”, Det
Økologiske Råd. I hæftet angives
en række forslag til regelændringer,
der kunne fremme boligejeres og
lejeres lyst til at energirenovere
deres bolig.
Alle oplæg fra seminaret samt hæf-
tet kan hentes på
www.ecocouncil.dk
giforbedringer af deres hus, og kun
tretten procent vil acceptere en tilba-
gebetalingstid på mere end seks år.
Synlighed er vejen-Ole Michael Jensen mener, at et af
de værktøjer, der skal overvinde
husejerens barrierer, er synlighed:
”Energibesparelser skal gøres
synlige, og det kunne være en
opgave for mange af branchens
folk at arbejde med.........?? Måske
skal der også laves oplysningskam-
pagner”, mener han og fortsætter:
”Mit forslag til synliggørelse
kommer fra energikonsulenterne,
der vil lave internetadgang til alle
energimærker. Man kan jo se ejen-
domsværdien på nettet, så hvorfor
ikke også energimærket? Det ville
være en fordel for køberne af boli-
gerne, det ville måske også gøre
sælger mere interesseret i at rykke
ejendommen op i en anden ener-
giklasse. Forsyningsselskaberne
kunne lægge forbrugstallene ud på
internettet. Eller hvad med en smi-
ley på huset, der viser husets ener-
giforbrug eller CO2 forbrug? Og
mere synlige energimålere i ejen-
dommen eller på ejendommen.”
Han mener også, at de sociale
relationer har en rolle:
”Det handler om man får sociale
point hos venner og bekendte for
at gøre noget f.eks. ved energifor-
bruget. Det kan være, vi kan ride
med på den bevidsthed, som der i
øjeblikket er om CO2 udledningen”,
slutter Ole Michael Jensen.
Om artiklenArtiklen er lavet på baggrund af
seminaret ”Energirigtig bygningsre-
novering – hvad venter vi på?” den
20. Marts 2007 - arrangeret af Det
Økologiske Råd, IDA’s Selskab for
TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 25
Citater fra undersøgelsen”Den er god nok, men problemet er bare, at det bliver forfærdeligt
grimt”
”Vi ved det, vi ved det godt, men vi skal lige være færdige med køk-
kenet . Det gamle var under al kritik - og så er der også badeværel-
set”
”Vi tør ikke lukke håndværkere indenfor - det er for dyrt og for
dårligt, og halvdelen skal jo laves om bagefter”
”Jo, så snart der bliver tid. Vi skal jo lave det hele selv. Måske om et
års tid eller to”
”Vi har allerede gjort meget: Skiftet vinduer - til nogle med pæne
sprosser”
”Det kommer, men først, når vi alligevel skal have indrettet førstesal
Forslag på baggrund af under-
søgelsen fra SBI
- Løs modsætningsforholdet
mellem ejer og lejer
- Giv starthjælp til ESCO-fir-
maer
- Lovgiv for ”Pakkeløsninger”
- Lovgiv for Energisparebevi-
ser nu (og ikke først i 2010)
- Giv skattefradrag på energi-
forbedrende foranstaltninger
- Lav differentieret ejendoms-
skat (efter energimærke og
årgang)
- Opret ”Energisparefonden”
á la Elsparefonden
En ny generation af mil-jøvurderinger er på vej. Deafspejler det komplekseindhold i kommuneplaner-ne, der efter den nye plan-lov vil omfatte en lang ræk-ke nye temaer. Det gælderbl.a. benyttelsen ogbeskyttelsen af det åbneland. Med nye værktøjerkan miljøvurderingernevære med til at sikre kom-muneplanernes konsistensog sammenhæng.
/ Af Helle Vang Andersen og
Maja Schlenzig Knudsen, Rambøll Danmark
De nye kommuneplaner får en
kompleksitet, der førhen kun er set
i sammenhæng med regionplan-
lægningen. Miljøvurdering af planer
af en sådan kompleksitet stiller
særlige krav til afgrænsning og
metodeudvikling.
Som udgangspunkt er kravet til
miljøvurderingen, at den forholder
sig til de ændringer, der er indført i
rammedelen i forhold til den tidli-
gere plan. Det tidligere plangrund-
lag for en række af de behandlede
temaer er regionplanen, og det
vanskeliggør arbejdsmetoden.
Miljøvurderingen bør derfor tage
udgangspunkt i en afgrænsende
undersøgelse af konfliktpotentialer
– en metode der sikrer, at miljøvur-
26 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS
Miljøvurdering af kommuneplaner- Benyttelse kontra beskyttelse
deringen fokuserer på de væsentli-
ge emner. De potentielle konflikter
imellem plantemaer, der giver ret-
ningslinjer for benyttelse og beskyt-
telse analyseres for derved at af-
grænse selve miljøvurderingen.
MiljørapportenMiljørapporten skal beskrive og vur-
dere planens sandsynlige væsentli-
ge indvirkning på miljøet.
Det skal ske inden for en lang
række områder som den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, men-
neskers sundhed, fauna, flora, jord-
bund, vand, luft, klimatiske faktorer,
materielle goder, landskab og kul-
turarv.
Der skal også gøres status over
de relevante aspekter i den
nuværende miljøtilstand og dens
forventede udvikling.
MålsætningsbaseretvurderingMiljøvurderingen skal omfatte en
beskrivelse af, hvordan fastlagte
miljømål er taget i betragtning i for-
bindelse med planens udarbejdel-
se – det være sig internationale
mål, EU-mål, nationale mål, regio-
nale mål og lokale mål for miljøkva-
liteten.
På den måde bliver miljøvurde-
ringen også et kvalitetscheck af
kommuneplanen.
En iterativ procesArbejdet med miljøvurdering kan
organiseres på mange måder. Det
bør derfor vurderes i hvert enkelt
tilfælde, hvad der bedst tjener
opgavens formål og understøtter
kommunens arbejdsprocesser.
Uanset hvordan arbejdet organise-
res, bør det igangsættes tidligt, så
der kan opstå en iterativ proces
mellem tilvejebringelsen af planen
og udarbejdelsen af miljøvurderin-
gen. Det iterative element kan
vægtes mere eller mindre, og
arbejdet kan få karakter af enten
parallelle processer med udveks-
ling, eller et tofaset forløb hvor mil-
jøvurderingen i højere grad funge-
rer som en efterfølgende kvalitets-
sikring af planen.
I den indledende konflikt-scree-
ning identificeres og vurderes mål-
sætningerne for bæredygtighed. På
den måde fungerer miljøvurderin-
gen både som et bæredygtigheds-
check og som et input til sikring af
konsistens og sammenhæng i pla-
nen.
Denne tilgang sikrer god sam-
menhæng mellem kommuneplan
og Agenda 21. For at skabe et
overblik i miljøvurderingens indle-
dende fase anvendes en såkaldt
normativ metode. Denne metode
er baseret på en vurdering af, om
planen lever op til målsætningerne,
og den identificerer derved væsent-
lige problemstillinger. Metoden kan
anvendes i forbindelse med identi-
fikationen af konfliktpotentialer
mellem beskyttelses- og benyttel-
sestemaerne. Herefter tages den
såkaldte deskriptive metode i brug
til miljøvurderingen af de enkelte
konfliktpunkter. Denne metode er
mere tidskrævende og ses ofte
anvendt i forbindelse med mindre
komplicerede planer, f.eks. lokalpla-
ner.
Fokus bør dog i alle tilfælde lig-
ge på en vurdering af, om de ved-
tagne retningslinjer sikrer, at planen
lever op til det strategiske mål i
planstrategien og de identificerede
miljømål.
Afvejning af interesserMed bæredygtighedsmål som
udgangspunkt for miljøvurderingen
er der mulighed for at behandle
konflikterne ud fra en række over-
vejelser. Det gælder både miljøbe-
skyttelse (økologisk bæredygtig-
hed) og overvejelser om en afba-
lanceret udvikling og økonomise-
ring med ressourcerne (økonomisk
bæredygtighed).
Derudover omfatter det en vur-
dering af, om alle får dækket de
grundlæggende behov som for
eksempel føde, bolig, uddannelse
og arbejde (den sociale og kulturel-
le bæredygtighed).
Miljøvurderingen giver med den
brede tilgang til bæredygtighed
kommunen mulighed for at vurde-
re alle aspekter af bæredygtighed
og afveje disse i forhold til hinan-
den.
Konsistens og sammenhængDenne tilgang til miljøvurdering
giver anledning til en gennemgang
af plangrundlaget, som kan medvir-
ke til at sikre planens konsistens og
sammenhæng.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 27
En række kommuner overvejer for
tiden, hvordan de skal organisere
forsyningsopgaverne fremover. I
reformen af vandsektoren er der
stillet krav om, at vandforsyninger-
ne fremover skal indrettes som
selvstændige juridiske enheder fx
aktie- eller anpartsselskaber. Denne
artikel beskriver vores bud på
hovedtræk om selskabsgørelse i
det forestående nye regelgrundlag
for vandsektoren. I forbindelse med
reformen af affaldssektoren er der
ikke stillet lignende krav om sel-
skabsgørelse. Der er imidlertid flere
kommuner og affaldsselskaber, der
p.t. overvejer den fremtidige organi-
sering.
Når man taler om selskabsgørel-
se af kommunale forsyningsaktivite-
ter, er det afgørende, at der son-
dres knivskarpt mellem de aktivite-
ter, der udføres af en enkelt kom-
mune og de aktiviteter, der udføres
af et kommunalt fællesskab.
Hvis aktiviteter udføres af en
enkeltkommune vil en aktiesel-
skabsgørelse være en mulighed.
Helt anderledes er det med de fæl-
leskommunale aktiviteter, hvor det
ikke vil være muligt at omdanne
traditionelle fælleskommunale § 60
selskaber til aktieselskaber.
På vandområdet vil det i nær
fremtid sandsynligvis ikke længere
være muligt at fusionere kommu-
nalt ejede vand- eller spildevands-
forsyninger som § 60 selskaber
eller interessentskaber i det hele
taget. Det vil bl.a. være en konse-
kvens af, at der vil blive stillet krav
om adskillelse af myndighedsopga-
ver (primært kommunerne) og
driftsopgaver (forsyningerne).
For så vidt angår vandforsyning er
det p.t. – og sandsynligvis frem over
- muligt for to eller flere kommunalt
ejede aktieselskaber at slutte sig
sammen i ét selskab på tværs af
kommunegrænserne. Dette følger
af, at forsyningspligten på vandforsy-
ningsområdet ligger hos vandforsy-
ningen og ikke kommunen.
For så vidt angår spildevandsfor-
syning må der p.t. skelnes mellem
kloakforsyningen og de øvrige dele
af spildevandsområdet (eksempel-
vis spildevandsrensning). Da kloak-
forsyning, som forsyningspligt, er
placeret hos kommunen – modsat
vandforsyningsområdet – må kom-
munalt ejede aktieselskaber på det-
te område ikke slutte sig sammen
på tværs af kommunegrænser. På
andre delområder – eksempelvis
spildevandsrensning – må kommu-
nale aktieselskaber gerne slutte sig
sammen på tværs af kommune-
grænser.
Forsyningsaktiviteter i enenkelt kommune Indenrigsministeriet har i forbindel-
se med afgørelse om Odense
Kommune accepteret, at en enkelt
kommune kan udskille opgaver på
vand-, spildevands- og affaldsområ-
det til kommunalt ejede aktiesel-
skaber. På vandområdet bliver det
et lovkrav, at kommuner skal udskil-
le vandaktiviteter i selvstændige
selskaber.
I forhold til EU-udbudsreglerne
er det i dansk praksis fastslået, at
der ikke er udbudspligt, når et
aktieselskab, der er 100 % ejet af
en enkeltkommune, løser opgaver
for kommunen.
Forsyningsaktiviteter ifælleskommunalt regiEfter Indenrigsministeriets faste prak-
sis vil det være i strid med kommu-
nestyrelseslovens § 60, hvis to eller
28 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER
Reorganisering og selskabs-gørelse – affald og vand
Hvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremti-den? I denne artikel behandles de væsentligste overvejel-ser om spørgsmålet - mellem selskabgørelse, EU-ret oghensynet til forsyningssikkerheden.
/ Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam, direktør Carl-Emil Larsen, Danva,
advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun og advokat Pernille Aagaard Truelsen, Energi & Miljø
DANVA har lavet en oversigt
over fordele og ulemper ved
forskellige organisationsformer
i vandsektoren. Link:
www.danva.dk/sw11420.asp
flere kommuner sammen etablere
et fælleskommunalt selskab, organi-
seret som et aktieselskab.
Hvis lovgiver skulle beslutte sig
for at åbne mulighed for, at fælles-
kommunale aktiviteter kan udføres
af aktieselskaber – hvilket ikke lig-
ger i kortene – vil der fortsat bestå
en udbudsretlig problemstilling.
Med altovervejende sandsynlighed
vil ejerkommunerne ikke kunne
benytte deres egne anlæg til at
løse deres affaldsopgaver, med
Organisationsformer påaffaldsområdet Der er ikke – hverken før eller efter
affaldsreformen – lovgivning, der
fastsætter krav til, hvordan kommu-
nalbestyrelsen skal organisere sin
opgavevaretagelse på affaldsområ-
det. Kommunen har fortsat mulig-
hed for at vælge den organisations-
form, der passer den bedst. Det
finder RenoSam meget positivt.
Kommuner har på affaldsområ-
det indtil nu for det meste organi-
mindre disse anlæg først vinder
opgaverne i et EU-udbud.
Muligheder for fremtidigorganisering af vandområdetKommunerne skal i fremtiden
udskille vand- og spildevandsforsy-
ning fra de kommunale forvaltnin-
ger.
Tilsyneladende vil det blive
muligt at udskille til et aktieselskab,
anpartsselskab, en anden selvstæn-
dig juridisk person, overdrage forsy-
ningen til forbrugerne eller sælge
forsyningen til tredjepart (en virk-
somhed).
Dog er det allerede bestemt i
den såkaldte stoplov, at der i tilfæl-
de af en kommunes salg til tredje-
part eller overdragelse til en
fond/selvejende institution vil ske
en modregning på 40 eller 60 %
af salgsprovenuet (forsyningens
markedsværdi ved overdragelse til
fond) i det statslige bloktilskud til
den pågældende kommune.
TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 29
Vandforsyningerne skal udskilles fra de kommunale forvaltninger.
seret sig i fælleskommunale inter-
essentskaber.
Etablering af et kommunalt
interessentskab, som vil medføre
en overdragelse af kompetence fra
de enkelte kommuner til interes-
sentskabet, kræver efter kommune-
styrelseslovens § 60 statsamtman-
dens godkendelse.
Forståelsen af begrebet ”kompe-
tenceoverdragelse” er helt centralt.
Vi vil her nøjes med at fastslå, at
der er tale om kompetenceoverdra-
gelse, når det klassiske fælleskom-
munale affaldsselskab forestår
affaldsbehandlingen på kommu-
nens vegne. Det er en udbredt
misforståelse, at der kun kan være
tale om kompetenceoverdragelse,
når der er tale om myndighedsop-
gaver. Det er ikke rigtigt. Der er tale
om kompetenceoverdragelse, når
interessenterne (kommunerne) har
forpligtet sig til, at alt affald eller
bestemt affaldstyper tilføres i/s’et.
Et kommunalt interessentskab,
der varetager kommunale opgaver
på affaldsområdet, er et selvstæn-
digt offentligretligt organ og er der-
for en del af den offentlige forvalt-
ning. Det indebærer, at reglerne i
offentlighedslov og forvaltningslov
direkte finder anvendelse i forhold
til interessentskabet. Tilsvarende er
et interessentskab underlagt det
almindelige kommunale tilsyn.
Generelt om aktieselskabet Et aktieselskab er et kapitalselskab
med begrænset hæftelse for ejer-
ne. Det betyder, at der for ejerne af
aktierne i selskabet ikke er nogen
hæftelse over for tredjemand.
Aktieselskabet er en selvstændig,
juridisk person med egen ledelse
og egen økonomi. Et aktieselskab
reguleres af aktieselskabsloven.
Et aktieselskab er, uanset at en
kommune ejer aktierne i selskabet,
ikke underlagt offentlighedslov, for-
valtningslov eller kommunalstyrel-
seslov. Ligeledes har de almindeli-
ge kommunale tilsynsmyndigheder
og ombudsmanden m.fl. ikke ind-
seende med de aktiviteter, beslut-
ninger mv., der træffes af aktiesel-
skabet.
Kommunale aktieselskaberKommuner kan efter kommunal-
fuldmagten kun deltage i aktiesel-
skaber, såfremt følgende fire betin-
gelser er opfyldt.
FFoorr ddeett fføørrssttee må det ikke i lovgiv-
ningen være fastsat, at den pågæl-
dende opgave skal udøves i kom-
munalt regi.
For så vidt angår driftsopgaver
på affaldsområdet, har Miljøstyrel-
sen udtalt, at der ikke er noget til
hinder for, at en kommune etable-
rer et aktieselskab på renovations-
området, når blot myndighedsop-
gaverne forbliver hos kommunalbe-
styrelsen.
FFoorr ddeett aannddeett må selskabet udeluk-
kende varetage lovlige kommunale
opgaver. Lovlige kommunale opga-
ver for affaldsselskabet vil være ind-
samling og behandling af det affald,
der findes i kommunen, det vil sige
produktion til eget brug.
Lovlige kommunale opgaver vil
endvidere være opgaver, som lig-
ger inden for rammerne af kom-
munalfuldmagtens bestemmelser
om biprodukter, accessorisk virk-
somhed og salg af overskudskapa-
citet.
FFoorr ddeett ttrreeddjjee må det pågældende
selskab ikke have et erhvervsøko-
nomisk formål.
FFoorr ddeett ffjjeerrddee må en enkelt kom-
mune ikke have bestemmende
indflydelse i aktieselskabet. Inden-
rigsministeriet har imidlertid i for-
hold til denne fjerde betingelse om
bestemmende indflydelse fastslået,
at der gælder en undtagelse for så
vidt angår kommunal forsynings-
virksomhed.
Kompetence og fælles-kommunale aktieselskab Den enkelte kommunes beføjelser
begrænses, hvis et fælleskommu-
nalt affaldsselskab udfører opgaver
på kommunens vegne. En forplig-
telse, for en kommune til at levere
fx alt det brandbare affald fra kom-
munen til et fælleskommunalt
affaldsselskab, udgør en sådan be-
grænsning.
Statsamtmanden skal efter kom-
munestyrelseslovens § 60 godken-
de sådanne begrænsninger.
Statsamtmanden kan ifølge prak-
sis ikke godkende, at flere kommu-
ner overfører kompetence til et akti-
eselskab ejet af kommunerne i fore-
ning. Det skyldes, at de ufravigelige
regle i aktieselskabsloven, ikke er
forenelig med de offentligretlige reg-
ler, herunder reglerne i styrelseslov-
givningen, der gælder for kommu-
nale fællesskaber.
Derfor konkluderede indenrigs-
ministeriet også følgende i deres
rapport om ”styringsmæssige relati-
oner i forholdet mellem kommu-
nalbestyrelser og de kommunale
selskaber”:
”Kommunale fællesskaber kan ikke
etableres som aktie- eller anparts-
selskaber, da reglerne i sel-
skabslovgivningen ikke er forenelig
med reglerne i den kommunale
styrelseslovgivning.”
Det skal gentages, at denne be-
grænsning i at lave aktieselskaber
baseret på kompetenceoverdragel-
se ikke gælder, hvor en enkelt
kommune vælger at organisere
egne driftsopgaver i et hel-ejet
aktieselskab.
EU's udbudsregler EU udbudsreglerne indebærer som
udgangspunkt, at alle kontrakter
skal udbydes, hvis kontraktens vær-
di overstiger tærskelværdien for
udbudspligtige tjenesteydelser. Det
vil således gælde kontrakter om
indsamling, transport, behandling
og bortskaffelse af affald, herunder
deponering og forbrænding af
affald. Eller kontrakter om behand-
ling af vand- eller spildevand.
Udbudsreglerne indebærer som
udgangspunkt, at en aftaler mellem
to parter, der er selvstændige juridi-
ske personer, skal i udbud, uanset
om den ene part helt eller delvist
ejer den anden part.
Ønsker en kommune således at
deltage i et selskab, som samtidig
skal udføre en udbudspligtig opga-
ve for kommunen, er udgangs-
punktet, at
selskabsdeltagelsen/etableringen
må udbydes sammen med den
udbudspligtige kontrakt.
Det er RenoSams og Danvas
opfattelse, at ingen kommuner vil
være interesseret i at investere bor-
gernes penge i anlæg, hvis ikke
kommunen kan sikres en fornuftig
afskrivningsprofil. En sådan fornuftig
afskrivningsprofil (minimering af
finansiel risiko) kan kun tilstræbes
ved, at kommunen kan sikre en
kapacitetsudnyttelse af anlægget.
Kommunerne har således brug for,
at kunne tilføre anlæggene
affald/opgaver for at sikre, at inve-
steringen kan tjenes hjem.
Særligt om kommunaleinteressentskaberI dansk ret er det antaget, at aftaler,
indgået mellem kommunale inte-
ressentskaber godkendt i medfør af
kommunestyrelseslovens § 60 og
de i interessentskabet deltagende
kommuner, ikke er omfattet af
udbudspligten.
Med de kommunale tilsynsmyn-
digheders godkendelse, overtager
det kommunale interessentskab de
rettigheder og pligter, der er
beskrevet i vedtægterne fra de del-
tagende kommuner. Den offentlige
opgave anses således ikke for at
være tildelt interessentskabet gen-
nem en privatretlig aftale, men er
løftet over på interessentskabet, der
er blevet direkte ansvarlig for opga-
veudførelsen. Herved antages at
opstå en "specialkommune". Et
udbud er derfor ikke påkrævet.
30 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER
RenoSam har af Bech-Bruun
fået udarbejdet en juridisk
redegørelse om organisations-
former på affaldsområdet. Link
www.renosam.dk
TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 31
Benyttelse eller beskyttelse ---
Viden der bringer mennesker videre
De nye kommuneplaner bliver mere komplekse end tidligere, og det bør miljøvurderingerne afspejle. Vi udvikler miljøvurderinger, som er målrettet de enkelte kommuner, og fokuserer på forholdet mellem at benytte og beskytte det åbne land. www.ramboll.dk
Den kommunale forsy-ningssektor står overforstore reformer. Fælles forvand- og affaldssektorener, at myndighed og drift ifremtiden skal stå skarptadskilt. På vandområdetskal kommunerne danneselskaber, og på affaldsom-rådet tyder meget på, at vivil se en stigende selskabs-gørelse. På en konferenced. 12 og 13 november sæt-ter KL fokus på de to refor-mer og de dilemmaer, somselskabsgørelse bringerfrem. Her gives en kort sta-tus på reformarbejdet.
/ Af chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen, KL og
Fuldmægtig Anders Christiansen, KL
Folketinget vil ikke længere accepte-
re, at der kan ske en sammenblan-
ding af myndighed og drift på vand-
området. Om godt 1 år , nemlig fra
d. 1 januar 2009, skal de kommu-
nale vand- og spildevandsforsynin-
ger være udskilt fra den kommunale
forvaltning, enten via etablering af et
aktie eller et anpartsselskab. Alterna-
tivt kan kommunen vælge at over-
drage forsyningen til forbrugerne,
som frit kan vælge organiserings-
form. Dette fremgår af udkast til for-
slag til ny lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold.
Der er mange beslutninger, der
skal tages i løbet af det næste år, og
alt dette på trods af, at vi endnu ikke
har det endelige lovforslag. Forslaget
forventes dog snart at se dagens lys
og ligge tæt op ad udkastet, og der-
for kan vi allerede nu se nærmere
på hovedlinjerne i udkastet.
Tre principper er centrale i den
nye regulering på vandområdet. Det
første er adskillelse af myndighed og
drift, dog således at det stadig er
muligt for kommunerne at eje samt-
lige ejerandele i forsyningsselskabet.
Det andet princip er, at overskuddet
skal blive i sektoren. Det betyder
dels at selskaberne kun må beskæf-
tige sig med aktiviteter, der er for-
bundet med vandforsyning og spil-
devandsrensning, dels at et evt.
overskud skal blive i sektoren. Sel-
skabet kan ikke udlodde midler til
selskabets ejere. Den praksis, der
har været frem til i dag, hvor mange
kommuner har lagt penge ud eller
omvendt i forhold til forsyningerne
vil ikke længere være mulig. Dette
vil dog ikke få betydning for de lån,
der er ydet.
Det tredje princip har med takst fast-
sættelsen at gøre. I dag gælder hvile
i sig selv princippet på vandområdet,
men fremover vil vi få et centralt
fastsat prisloft for taksten i hver
enkelt forsyning.
Væk er hvile i sig selvprincippetHvor vi indtil nu har været vant til at
styre efter ”hvile i sig selv” princip-
pet, bliver det fremover bench-
marking og et langsigtet prisloft, der
bliver de styrende principper. Der
laves et forsyningssekretariat i Kon-
kurrencestyrelsen, som på baggrund
af benchmarking mellem forsynings-
selskaberne og forsyningens takst i
dag fastsætter et prisloft for den
enkelte forsynings takster. Meget
klogere bliver man ikke af at læse
lovforslaget, og den endelige model
skal først udformes i en bekendt-
gørelse.
Men KL har brugt en del energi
på at forklare Miljøstyrelsen, at hvis
de nye principper skal komme til at
fungere, bliver de nødt til at tage
højde for en række ting, blandt
andet reinvesteringer og nationale
og lokale servicemål.
ReinvesteringerRigtig mange kommuner vil ikke
kunne bruge den historiske takst
som udgangspunkt for prisloftfast-
sættelsen. Der er forskel på prisfast-
sættelsen under ”hvile i sig selv”
princippet, som har en relativ kort
tidshorisont, og prisfastsættelsen
under de nye principper, som bliver
nødt til at have et længere tidsper-
spektiv, fordi der skal tages højde for
de historiske anlæg.
I de gamle købstæder er kloak-
kerne 80 – 90 år gamle, og arbejder
man med en varighed på 100 år, så
står man snart overfor at skulle gen-
nemføre ganske betydelige reinve-
steringer. Disse reinvesteringer vil
man allerede nu skulle tage højde
for, når man overgår til den nye
takst, der er på langt sigt.
Miljømålsloven, lokale ogulovgivne servicemålGebyrerne skal også tage hensyn til
nationale, lokale og ulovgivne servi-
cemål. Dette er lige nu mest tydeligt
i forbindelse med miljømålsloven og
i forbindelse med klimatilpasningstil-
tag. Hvordan det skal ske i praksis er
32 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER
Reform af vand- ogaffaldssektoren
meget uklart i lovforslaget, men KL
arbejder sammen med miljøstyrel-
sen på at skitsere en model.
Aftale om organisering afaffaldsområdetPå affaldsområdet er der også
ændringer på vej. Både i regi af EU
med affaldsrammedirektivet, og på
nationalt niveau, indføres der med
den politiske aftale fra juni 2007 nye
regler.
De nye regler vil påvirke styringen
af affaldsområdet, og de vil ændre
den måde, det har fungeret de
seneste mange år.
Kommunerne og de fælleskom-
munale selskaber får ændrede ram-
mevilkår. Dette gælder også relatio-
nerne mellem dem. Planen er, at de
nye regler kan træde i kraft 1. januar
2009, og enkelte regler 1. januar
2010. Aftalens virkninger skal evalu-
eres i 2012.
Intet krav omselskabsdannelse – men driftog myndighed skillesLigesom på vandområdet er et
bærende princip i aftalen på
affalds-området, at myndighed og
drift skal adskilles. Men man er ikke
gået så radikalt til værks netop på
fredshed. Det er en væsentlig poin-
te, at man ikke juridisk eller fagligt
præcist kan sondre mellem affald
fra husholdninger og erhverv.
RegulativerDer skal udarbejde standardregula-
tiver – et for husholdninger og et
for erhverv, som kommunerne får
pligt til at bruge. Formålet er, at det
skal være lettere for borgere og
virksomheder at få et overblik over
reglerne på affaldsområdet. Også
her er der en række udfordringer
der skal løses omkring definitioner
af ordninger, fraktioner og behand-
lingsformer.
Konference om vand ogaffald den 12. – 13. nov.Der er mange løse ender både på
vand- og affaldsområdet, men den
12.-13. nov. afholder KL en konfe-
rence, hvor vi sammen med Deloit-
te, DLA, styrelser og en række kom-
muner forsøger at binde knuder på
nogen af enderne. Vi sætter fokus
på, hvad det er, der skal nås i løbet
af det næste års tid, for at kommu-
nerne kan stå parate, når reformer-
ne træder i kraft 1. januar 2009.
Læs mere om konferencen på
www.kl.dk/vandogaffald
grund af usikkerhederne i, hvor
affaldsrammedirektivet ender. Afta-
len indeholder ikke noget krav om
udskillelse af de fælleskommunale
selskaber i separate selskaber.
I første omgang stilles der kun
krav om regnskabsmæssig udskillel-
se af forbrændings- og deponerings-
anlæg, anvendelse af årsregn-
skabsloven og etablering af åbnings-
balance.
Der skal være en klar opdeling af
gebyr og skattefinansierede aktivite-
ter. Kun herreløst affald må i fremti-
den skattefinansieres. Fremover bli-
ver det således muligt at opkræve
gebyr for også affaldstilsyn hos virk-
somheder med hjemmel i Miljøbe-
skyttelseslovens §48. Adskillelsen
skal således også skabe større gen-
nemsigtighed i den kommunale
økonomi. Dette betyder, at der for-
venteligt vil komme øget fokus på
forskellige styringsmæssige relatio-
ner mellem kommuner og selskaber
og på behovet for klare regler på
området.
KL forventer, at der i forbindelse
med implementeringen af den poli-
tiske aftale vil blive taget mere kon-
kret stilling til, hvilke opgaver kom-
munerne må overlade til andre, og
hvilke der skal blive i eget hus.
Styrket konkurrence forgenanvendeligt erhvervsaffaldAftalen giver virksomhederne mulig-
hed for frit at vælge genanvendelse-
anlæg. Det er et helt nyt regime, og
der er rigtig mange forhold, der skal
tages højde for, før det kan fungere i
praksis. Det er vigtigt, at ansvaret for
kildesorteringen stadig er affaldspro-
ducentens, og at reglerne er klare, når
ansvaret for affaldet overdrages fra
producenten til behandleren. Ellers
bliver det meget svært at være til-
synsmedarbejder på affaldsområdet.
Farligt affald skal behandles rigtigt,
står der i aftalen. Det kan alle blive
enige om. Men desværre er aftalen
ikke klar på, hvad rigtigt er. Der er
altså stadig langt igen på dette
område.
Ens principper for gebyrerTo principper skal lægges til grund
for beregningen af virksomheder-
nes gebyrer for at benytte gen-
brugspladserne. Der må ikke ske
krydssubsidiering, og gebyrerne
skal afspejle omkostningerne. Mere
får man ikke ud af at læse aftalen,
og debatten går da også stadig højt
om, hvordan man får løst denne
gordiske knude til alle aktørers til-
TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 33
Adskillelse: Drift og myndighed på affaldsområdet skal skilles ad i fremtiden.
Hvis energiudspillet og for-slaget om såkaldt medfor-brændning gennemføres iden nuværende form vil detmedføre ulige vilkår omforbrænding af affald – ogdet vil få negative miljø- ogsamfundsøkonomiske kon-sekvenser.
/ Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam
Der er i øjeblikket intense politiske
forhandlinger om en fremtidig
energipolitisk aftale. Som et af flere
elementer i aftalen bliver der lagt
op til at de centrale kulfyrede kraft-
værker skal have andel i affald til
forbrænding. Det gøres ud fra en
tankegang om, at hvis man kan
substituerer kul med et CO2 neu-
tralt brændsel, som affald, så kan vi
i Danmark høste en miljøgevinst.
Men er det nu rigtigt? RenoSam
mener det er nødvendigt, at politi-
kerne forholder sig til hvilke samle-
de miljø- og samfundsøkonomiske
konsekvenser et sådan forslag vil
medføre.
Så afgørende ændringer af ener-
gi og miljøpolitikken som der
lægges op til kræver et meget
solidt beslutningsgrundlag. Et sådan
grundlag synes ikke at være til ste-
de. Dong Energy og Dansk Energi
mener, at medforbrænding er mil-
jømæssigt og samfundsøkonomisk
fordelagtigt. Når RenoSam får eks-
perterne til at regne på konsekven-
serne er fordelene væk og afløst af
miljømæssige og samfundsøkono-
miske ulemper.
RenoSam vurderer at de
ændringer i energipolitikken, som
der lægges op til, ikke kan begrun-
des samfundsøkonomisk eller mil-
jømæssigt.
RenoSam mener derfor at både
miljø- og energiministeren bør sæt-
te sig i spidsen for at analyserer de
samfundsøkonomiske forhold ved
medforbrænding nærmere. I en
sådan analyse bør de miljø- og
energimæssige sider af medfor-
brændingen stå i centrum. Reno-
Sam medvirker gerne positivet til at
gennemføre en sådan analyse.
Medforbrænding fremmesI udkastet til den politiske aftale
foreslås det, at de centrale kraftvær-
ker skal have et tilskud til produktion
af elektricitet på 15 øre pr. kWh. De
skal frit brændselsvalg og hvile-i-sig-
selv princippet skal ophæves.
Alt sammen vil bevirke at affal-
det flyttes fra de dedikerede for-
brændingsanlæg til centrale kraft-
værker.
RenoSam har bedt Rambøll om
at belyse de komplekse sammen-
hænge ved medforbrænding af
affald på centrale kulfyrede kraft-
værker og komme med en indle-
dende vurdering af, hvilke miljø- og
samfundsøkonomiske konsekven-
ser et sådant tiltag kunne have.
Rambøll kommer frem til, at for-
slaget kan medføre relative store
samfundsøkonomiske omkostnin-
ger i form af udbetalt tilskud til el-
produktion og tabt afgiftsproveneu
m.v.).
Rambøll bemærker således, at
det umiddelbart er tvivlsomt, om
det samfundsøkonomisk og miljø-
og energimæssigt vil være fordel-
agtigt at flytte forbrænding af affald
fra deciderede affaldsforbrændings-
anlæg til centrale kraftproducerede
anlæg.
RenoSam mener derfor, at hvis
energiudspillet gennemføres i den
nuværende form vil det medføre
ulige vilkår om forbrænding af
affald. Endvidere strider udspillet
klart mod de hidtidige energipoliti-
ske aftaler om mest mulig decen-
tral kraftvarme, og kommunernes
ansvar for forbrændingskapacitet.
Ved at brænde affald på de kul-
fyrede kraftværker legitimerer man
disse kraftværkers videre drift, idet
de kan vise en mere positiv CO2
profil end ellers. Man må dog ikke
glemme at langt hovedparten af
brændslet fortsat vil være kul.
Ud fra en klimapolitisk vinkel,
mener RenoSam at det givetvis kun-
ne være mere optimalt at sikre
udfasningen af disse anlæg. En
udfasning eller en direkte ændring til
rigtige biobrændsler vil derfor være
af meget større betydning, hvis de
ambitiøse nationale mål for den
andel som vedvarende energi skal
have af energiforsyningen, skal nås.
Det handler dog også om miljø
og affaldspolitik. Hvis vi fremover
baserer løsningen af vores affalds-
problemer på medforbrænding skal
disse værker også underligges en
forpligtelse til at modtage affaldet.
Hvis de centrale kraftværker plud-
34 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER
Medforbrænding –behov for et ordentligtbeslutningsgrundlag!
selig skulle vælge at gå væk fra at
brænde affald så vil vi stadig produ-
cere affald der skal behandles – og
hvem skal så behandle det? Vi skal
ikke ende i en situation hvor for-
brændingsegnet affald ender på
lossepladsen. Vi skal have sikker-
hed for at ressourcerne i det for-
brændingsegnede affald kan nyttig-
gøres til lys og varme.
Medforbrænding ellergenanvendelseDe affaldsfraktioner som det tek-
nisk vil være muligt at medfor-
brænde i kulfyrede kraftværker vil
typisk være ”rene” fraktioner af pap,
papir, plast, tekstiler eller gummi.
Det bemærkes, at netop disse
affaldsfraktioner er dem, der egner
sig bedst til genbrug eller genan-
vendelse.
Hvis affaldsfraktioner omklassifi-
ceret til brændsel – og dette
brændsel ifølge forslaget kan med-
forbrændes afgiftsfrit - sænkes
incitamentet til genbrug væsentligt.
Det vil være et markant brud med
den hidtidige danske affaldsstrategi.
Miljø og emissioner Der er også en anden væsentlig
miljømæssig side af medforbrænd-
• Ved forbrænding af omklassifi-
ceret affald på centrale kraft-
værker unddrages staten for
affaldafgift på 330,- pr ton samt
for affaldsvarmeafgift på 12,9
kr./GJ, hvilket samlet giver en
manglende afgift på ca. 446,-
/ton affald. Ved erstatning af
100.000 t kul med 174.000 t
affald mister staten således et
samlet afgiftprovenu på ca. 78
mio. kr./år. Afgiftsforholdene
ved medforbrænding skal der-
for klarlægges nøjere.
• Hvis der ved forbrænding af
omklassificeret affald opnås et
tilskud på 150,-/MWh produce-
ret el, vil erstatning af 100.000
t kul med 174.000 t affald give
anledning til udbetaling af en
ing som fortjener at blive nævnt,
nemlig emissionssiden.
Ved medforbrænding af affald i
kulfyrede kraftværker vil det være
muligt, at ”fortynde” forurenings-
strømmene fra affaldsforbrændin-
gen i de meget store røggasmæng-
der, der er fra de kulfyrede kraft-
værker. Årsagen hertil er, at et kraft-
værk, der overgår til medforbrænd-
ing, tildeles en ”forureningskvote”
som følge af reglerne om medfor-
brænding. Bruges kvoten ikke op af
den konventionelle brændsel, kan
affaldets forureningskomponenter
skjule sig i den ubrugte kvote, trods
det faktum, at grænseværdien, for
den aktuelle forureningskompo-
nenter er overholdt.
Dette kan med de nuværende
emissionsgrænsekrav til den med-
forbrændte røggas give anledning
til en potentiel forøget udledning af
forurenende stoffer som tungme-
taller og dioxiner m.v.
Som det fremgår af ovenståen-
de, kan der derfor ske et større
udslip af forurenende stoffer ved
forbrænding af det omklassificere-
de affald på centrale kraftværker i
forhold til, hvis forbrændingen var
sket på et dedikeret affaldsfor-
brændingsanlæg. Med de mil-
jømæssige briller på vil det være
en betænkelig udvikling.
Det bør endvidere også under-
søges om flyveasken fra kulkraft-
værker, der medforbrænder affald,
kan genanvendes til samme formål
som hidtil.
Problemer medmedforbrændingUdover kraftværkernes ulemper,
problemer og omkostninger ved
medforbrænding af affald på de
centrale kraftværker, er der en ræk-
ke potentielle samfundsøkonomi-
ske problemer ved medforbrænd-
ingen, der ikke behandles i aftale-
udkastet. I Rambølls indledende
vurdering af eventuelle konsekven-
ser påpeges bl.a. følgende forhold,
der skal afklares nærmere:
TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 35
Nyt forslag lægger op til, at de centrale kulfyrede kraftværker skal have andel i affald til forbrænding.
DirektørSektionsdirektør til nyoprettet sektion fordrift af genbrugspladser -behandling/afsætning af restprodukter.
Yderligere information kontakt:Mads Frederiksen på tlf. 28 45 80 37Se www.hcs.dk
samlet støtte på op til ca. 48
mio. kr./år. Forholdene omkring
udbetaling af el-produktions-
støtte ved medforbrænding skal
derfor klarlægges nøjere.
• I tilfælde af, at der flyttes
174.000 t affald fra decentrale
affaldsforbrændingsanlæg til
centrale kraftværker, kan dette
give anledning til varmemangel
på de decentrale fjernvarme-
markeder. Varmen skal så i
givet fald erstattes med f.eks.
naturgas svarende til et årligt
gasforbrug på ca. 44 mio. Nm3,
hvilket repræsenterer en sam-
fundsøkonomisk omkostning på
ca. 75 mio. kr./år. Der skal dog
også svares afgift af den
anvendte naturgas til fjernvar-
me, men den samfundsøkono-
miske gevinst ved dette er ikke
prissat. Det samlede varmemar-
ked skal derfor medtages i de
samfundsøkonomiske analyser
af medforbrænding.
• Hvis der alternativt til et kon-
denskraftværk produceres kraft-
varme på basis af det omklassi-
ficerede affald, kan staten miste
CO2-afgifter på varmeproduktio-
nen på kulbasis svarende til
den manglende mængde indfy-
ret kul. Det samfundsøkonomi-
ske tab ved dette er ikke prissat,
men forholdet skal indgå i
detaljerede samfundsøkonomi-
ske analyser.
• Ved medforbrænding af affald
på centrale kraftværker opnås
en reduktion af CO2, da kraft-
værkernes kul erstattes af
omklassificeret affald. Denne
CO2 reduktion skal imidlertid
korrigeres, idet forbrænding af
affaldet også giver anledning til
udslip af CO2. Hertil kommer
evt. udledning af CO2 fra sup-
plerende varmeproduktion som
beskrevet ovenfor. Den reelle
effekt på CO2 reduktionen kan
derfor kun beregnes, når der
tages udgangspunkt i et konkret
tilfælde, af affaldssammensæt-
ning og varmemarked m.v.
• Medforbrænding af omklassifi-
ceret affald på centrale kraft-
værker hævdes at give en
større el-virkningsgrad for det
indfyrede affald. Dette er imid-
lertid ikke hele historien, da det
er nødvendigt at betragte det
samlede el-/varmemarked for
behandling af affald på dedike-
rede forbrændingsanlæg og ved
medforbrænding. Afhængig af
det aktuelle varmemarked vil
medforbrænding enten a) øge
forbruget af fossile brændsler
eller b) reducere el-virknings-
graden på de centrale kraftvær-
ker. Ad a) den manglende var-
me fra affaldsforbrændingsan-
lægget skal suppleres med var-
me fra spidslastanlæg, der
typisk fyres med naturgas eller
lignende. Ad b) den manglende
varme skal suppleres fra de
centrale kraftværker, hvorved el-
virkningsgraden på disse redu-
ceres. Det kan derfor ikke kon-
kluderes, at medforbrænding
giver større energiudbytte alene
ved at betragte el-produktionen,
da det samlede el-/varmemar-
ked med tilhørende transmissi-
ons- og distributionsforhold skal
medtages i beregningerne.
• Flere danske affaldsforbrænd-
ingsanlæg ombygges p.t. med
røggaskondensering, hvorved
anlæggenes totale virkningsgrad
øges til 100-105 %. På sådan-
ne anlæg opnås en energiud-
nyttelse, der er 25-100 %
større end på centrale kraft-
eller kraftvarmeværker.
Rambølls notat kan hentes i sin
helhed på RenoSams hjemmeside
www.renosam.dk under publikatio-
ner.
36 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER
GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt
Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk
TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 37
Styr på oversvømmelserne?Få en professionel analyse af afløbssystemet
Kombinationen af mange års viden og erfaring i analyse af afløbssystemer
og de nyeste værktøjer indenfor bl.a. terrænmodellering og risikoanalyse
sikrer vores kunder:
Overblik og viden om, hvordan kommunens afløbssystem fungerer
- også i forbindelse med kraftig regn
Løsningsforslag til afhjælpning af eventuelle problemer
Plan for det videre arbejde
�
�
�
Kontakt
Krüger A/S
Markedschef Ole F. Adeler
Tlf: 3969 0222
E-mail: [email protected]
www.kruger.dk
En løsning, der bidrager til
At minimere de negative
økonomiske konsekvenser
efter heftige regnskyl
Et højere serviceniveau
for borgerne
Et bedre og mere
målrettet beredskab
En prioriteret indsats i
forbindelse med
renovering og udbygning
af afløbssystemet
�
�
�
�
DANVA’S KOGEBOG
- KlimaændringerRing og snak med
en af forfatterne:
Jens Jørgen Linde
på tlf. 3969 0222
T&M aarsmoedeudgave oktober 07.i1 1 26-09-2007 10:08:49
Vejle Kommune stod overfor en udfordring, daafløbssystemer i Trædballe-området skulle saneres.Løsningen på problemstil-lingen krævede teknisk kre-ativitet og et åbent samar-bejde, hvor Teknisk Forvalt-ning og rådgiver med for-del inddrog borgerneaktivt.
/ Af Teamleder Ole Glavind, Vejle Kommune og
chefrådgiver Henrik Sjøstedt, Grontmij | Carl Bro
Vejle By, der ligger i Vejle Ådal, har
helt særlige funderingsforhold. I
Trædballe-området tæt på den
indre by modtog Vejle Kommune
flere og flere klager over oversvøm-
melser under skybrud. Desuden
endte store mængder uvedkom-
mende vand på byens renseanlæg,
og udgifterne til vedligeholdelse af
det eksisterende afløbssystem vok-
sede.
Forældet afløbssystemProblemerne skyldtes et forældet
afløbssystem, og derfor blev der i
samarbejde mellem Teknisk Forvalt-
ning og Grontmij | Carl Bro igangsat
en undersøgelse af områdets pro-
blemstillinger.
Nogle af problemerne med
oversvømmelser blev hurtigt løst
ved rørlægning af en åben kanal
gennem en parcelhushave samt
boring af en Ø800 mm ledning
kun én meter under en muret gara-
ge – lidt af en bedrift! Herved kun-
ne overløbsvand fra et tilsluttet
højtliggende fællessystem i nærhe-
den bortledes. Det var den lette
del.
Nedre TrædballeTilbage stod udfordringen med den
nederste del af Trædballe-området,
der ligger omkranset af et kanalsy-
stem etableret med diger. I ekstre-
me situationer ligger vandspejlet to
meter over laveste vejniveau i
området.
Problemstillingen var, kort fortalt,
at det eksisterende fællessystem
fra hele området aflastede til kana-
lerne under regn ved gravitation, og
at der i hovedparten af området var
blød bund op til 18 meter under
terræn samt risiko for vandførende
sandlag fra det højtliggende områ-
de i nærheden. Under nedbør og
ved højt grundvandstand er store
dele af fællesystemet meget vand-
fyldt på grund af de specielle afled-
ningsforhold til kanalerne. Syste-
mets hydrauliske funktion var der-
efter.
En teknisk kreativ løsningEn traditionel løsning ville inde-
bære etablering af bassiner og
forøgelse af afløbssystemets kapa-
citet med pumpestationer. Flere af
den slags løsninger blev analyseret,
bearbejdet og prissat.
Problemet var, at der, på trods af
stor anvendelse af NO DIG-teknik,
ville være stor risiko for mange
sætningsskader på ejendomme -
løsningsforslagene ville nemlig sta-
dig medføre udstrakt brug af grund-
vandssænkning.
Der var brug for en utraditionel
løsning.
Efter en tænkepause nåede Tek-
nisk Forvaltning og Grontmij | Carl
Bro frem til en alternativ løsning
med etablering af et tryksat spilde-
vandssystem, der betød, at gravear-
bejdet og grundvandssænkningen
blev reduceret til et minimum. Det
muliggjorde genbrug af det eksiste-
rende fællessystem, som nu kunne
ændres til en slags nyt regnvands-
system ved etablering af to regn-
38 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Kreativitet i baghaven
Pumpebrønd sat. Højde tilpasses på stedet med særligt system.
vandspumpestationer. Løsningen
indebar, at der i to villakvarterer tæt
på den indre by skulle etableres en
form for kloakering, der normalt
kun bruges i det åbne land – et
tryksat spildevandssystem.
HelhedsløsningEn løsning med tryksat system
krævede imidlertid, at der skulle
etableres en lille pumpestation ved
hvert hus. I dette tilfælde betød det
etablering af 77 små pumpestatio-
ner.
For at sikre et tæt spildevandssy-
stem helt ind til husene valgte vi at
placere pumpestationerne på privat
grund så tæt på husets spilde-
vandsinstallationer som muligt.
Hermed kunne vi samtidig undgå
konsekvensen af en traditionel pla-
cering af pumpestationerne uden
for hver parcel, da dette ville bety-
de, at husejeren skulle afholde
udgifterne ved at separere regn- og
spildevand på grunden og helt
frem til vejen. Regnvandet kunne
fortsat løbe i de eksisterende led-
ninger.
husejerne at få hele haven gravet
op og længerevarende arbejder på
grunden. Løsningen muliggjorde en
komplet etablering af pumpebrønd
og trykledning for ét hus pr. dag.
Tilslutninger skulle lodsejere etable-
re efterfølgende.
Samarbejdet med lodsejerne
blev vendt fra stor skepsis i begyn-
delsen til en god og positiv stem-
ning, og hele processen mundede
ud i et fordelagtigt resultat for både
kommunen, entreprenøren og
husejerne.
Der blev dermed tale om en
helhedsløsning. Der blev gennem-
ført aftaler med husejerne om leve-
ring af strøm til pumpestationerne
fra husets egne installationer, hvil-
ket ville reducere Vejle Kommunes
udgifter til en ny el-installation i
vejen for hver eneste pumpestati-
on.
Da en kommune principielt ikke
må anlægge ledninger på privat
grund, skulle den nye interne tryk-
ledning anlægges som en ny privat
ledning og skulle derfor betales af
husejerne. Dette kunne ved den
valgte helhedsløsning gøres på
yderst fordelagtige vilkår for lods-
ejerne.
En anden faktor var, at skulle der
etableres en pumpebrønd på privat
grund, ville den være offentlig,
hvorfor der skulle tinglyses adgang
for Vejle Kommunes kloakforsyning.
Samarbejde med lodsejerneEn sådan helhedsløsning forudsatte
en tæt dialog med borgerne, som
skulle inddrages i beslutningspro-
cessen om placeringen af pumpe-
stationen og informeres om de
økonomiske konsekvenser. Derfor
blev der afholdt aftenmøder med
de enkelte lodsejere i området.
Som udførende entreprenør og
pumpeleverandør deltog Skanska
Danmark A/S aktivt i den afslutten-
de detailprojektering, så entrepre-
nørens erfaringer blev inddraget for
at minimere beboernes gener
under anlægsarbejderne. Skanska
tilstræbte at udføre alle ledningsar-
bejder på parcelhusgrundene med
NO DIG-teknik. Herved undgik
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 39
Fra lille hul i vej presses trykledning ind i pumpebrønd.
Fakta boksOmrådet (se gul markering)
Antal husstande tilsluttet - 77.
Trykledninger i alt - 2700 m
Regnvandspumpeydelse:
Holmevej - ca. 100 l/s
Thyrasgade - ca. 100 l/s.
Projektomkostninger i alt:
Tryksat system - kr. 9,0 mio.
Pumpestationer - kr. 3,0 mio.
Storkøbenhavnske kommu-ner har undersøgt spilde-vandet fra udvalgte hospitaler og samarbejdernu med hospitalerne om atmiljøvurdere forbruget aflægemidler
/ Af Lynettefællesskabet I/S’s Miljøgruppe*, samt Ulf
Nielsen, Jette Wille Lentz og
Bodil Mose Pedersen DHI – Vand • Miljø • Sundhed
Kommunerne i Lynettefælleskabet
I/S har igennem de seneste fem år
undersøgt spildevandet fra udvalgte
hospitaler. Det er sket, fordi kom-
munerne er opmærksomme på, at
afledningen af hospitalsspildevand
potentielt er problematisk. Spilde-
vandet er en kompleks cocktail af
lægemiddelrester og sygdomsfrem-
kaldende mikroorganismer, og man
har i dag begrænset viden om hvil-
ke miljø- og sundhedseffekter som
afledningen eventuelt kan medføre.
Spildevandet fra hospitaler renses i
dag ikke inden det afledes til kloak.
De københavnske kommuners
undersøgelser har fokuseret på
antibiotika og antibiotikaresistente
bakterier fordi problemerne
omkring bakterie-infektioner, som
ikke kan behandles, er en alvorlig
trussel mod befolkningens og klo-
akarbejdernes sundhed. Det er
således kun en lille del af det sam-
lede indhold i hospitalsspildevan-
det, som er undersøgt.
UndersøgelsesresultaterUndersøgelserne viser, at der er
antibiotikaresistente bakterier i spil-
devandet fra hospitalerne og at et
stort forbrug af antibiotika også
medfører en høj forekomst af resi-
stente bakterier i spildevandet. Man
kan endvidere genfinde den sam-
me type resistente bakterier i ind-
og udløb fra de kommunale rense-
anlæg, som man finder i hospitals-
spildevandet.
Undersøgelser af forbrug og
afledning af lægemidlerne (antibio-
tika) viser, at visse antibiotika i høj
grad udskilles uomdannet fra krop-
pen og vanskeligt nedbrydes biolo-
gisk i renseanlæg og miljøet. Visse
af disse antibiotika forbruges samti-
dig i så store mængder, at koncen-
trationen i udledningen fra de kom-
munale renseanlæg overskrider
effektgrænser for vandlevende
organismer.
Det er endnu ikke afklaret i hvilket
omfang forekomsten af de resi-
stente bakterier og biologiske svært
nedbrydelige antibiotika udgør en
konkret risiko for miljø og sundhed.
Men ud fra et forsigtighedsprincip
bør man være opmærksom på
mulige miljøeffekter af visse læge-
midler.
UndersøgelserneUndersøgelserne har omfattet:
• Forbrugskortlægning af antibioti-
ka på hospitaler og i den pri-
mære sundhedssektor /3, 5/
• Målinger for antibiotika og anti-
biotikaresistente bakterier i spil-
devand fra hospitaler og i ind-
løb/udløb fra renseanlæg /1, 6,
7/
• GIS-database til estimering af
afledning af antibiotika fra
hospitaler og den primære
sundhedssektor /4/
• Laboratorie- og pilottests med
rensning af hospitalsspildevand
/2, 9/
Hvidovre Hospital og Rigshospitalet
har gennemgående været primær
genstand for undersøgelserne. For
at finde frem til hvilke antibiotika og
resistente bakterier, som forekom-
mer i spildevandet, er der gennem-
ført et omfattende kortlægningsar-
bejde af forbruget af antibiotika.
Den udviklede GIS-database
beregner – på baggrund af Læge-
middelstyrelsens forbrugsdata fra
hospitaler og primær sektor – kon-
centrationen af stofferne i spilde-
40 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Lægemiddelrester ogresistente bakterier ispildevand fra hospitaler
Lynettefælles-skabetsMiljøgruppeLynettefællesskabet I/S driver
Rensanlæg Lynetten og Rense-
anlæg Damhusåen og har føl-
gende interessenter: Frederiks-
berg, Gentofte, Gladsaxe, Her-
lev, Hvidovre, København,
Lyngby-Taarbæk, og Rødovre
kommuner
Arbejdet omkring hospitaler
foregår i Lynettefællesskabets
Miljøgruppe. Miljøgruppen
tager løbende nye problemstil-
linger op omkring miljøforvalt-
ning af spildevand. Gruppens
rapporter kan ses på www.spil-
devandsinfo.dk.
vand og vandmiljø (Øresund).
Databasen kan dermed synliggøre,
hvilke lægemidler som forbruges i
mængder, der resulterer i kritiske
koncentrationer i forhold til effekter
på vandlevende organismer.
Spildevandsmålingerne bekræf-
ter, at de beregnede koncentratio-
ner af de svært biologisk nedbryde-
lige antibiotika reelt forekommer i
spildevandet. Og ud fra en konkret
miljøvurdering på Hvidovre Hospital
kan der identificeres tre hovedgrup-
per af antibiotika, som både ud fra
kan reducere indholdet af både
antibiotika og resistente bakterier.
Ulempen med denne teknik er de
betydelige slammængder, som er
omkostningstunge at bortskaffe.
Derfor bør man undersøge mulig-
heder for brug af alternative rens-
ningsteknologier, som producerer
mindre slam (f.eks. membran-bio-
reaktor).
Det videre arbejdeKommunerne arbejder nu på at
opstille en liste over hospitalernes
forbrug af lægemidler: Listen over
miljøvurderede lægemidler. Listen
skal vise hvilke lægemidler, der har
miljøskadelige egenskaber, og som
samtidigt anvendes i så store
mængder, at de overskrider effekt-
kriterier for vandmiljøet. Listen byg-
ger videre på Stochholm Läns
Landsting miljøklassificering af
lægemidler /8/. Arbejdet med at
opstille listen er begrænset af, at
der er få miljødata for mange læge-
midler. Listen må derfor udvides i
takt med der publiceres flere mil-
jødata.
Listen kan benyttes fremadrettet
af hospitaler og kommuner til at
prioritere indsatsen på hospitalerne.
Kommunerne udvikler listen i sam-
arbejde med Rigshospitalet og
en behandlings- og miljømæssig
synsvinkel ser ud til at være kritiske.
Det drejer sig om:
- Fluorquinoloner (primært
ciprofloxacin)
- Andre Beta-lactamer (primært
cefuroxim) samt
- Aminoglycosider (primært gen-
tamicin)
Undersøgelserne fra Hvidovre
Hospital viser også, at de største
forbrug af disse antibiotika knytter
sig til de kirurgiske afdelinger på
hospitalet.
Med hensyn til antibiotikaresi-
stens viser analyserne, at forbrug af
antibiotika og forekomst af resisten-
te bakterier i spildevandet hænger
tæt sammen. Hvor der bruges
meget antibiotika er der også høje
andele af resistens. Samtidig viser
undersøgelserne fra Rigshospitalet,
at de resistente bakterier tilsynela-
dende er mere overlevelsesdygtige
i spildevandet, da der er målt større
andele af resistente E. coli i spilde-
vandet end man finder i fæces fra
patienterne.
Endvidere viser målinger, at de
samme resistente bakterietyper fra
Hvidovre Hospitals spildevand kan
genfindes i tilløbet til Renseanlæg
Damhusåen.
Laboratorie- og pilottests for
rensning af spildevandet fra Hvid-
ovre Hospital viser, at man ved tra-
ditionel rensning (fældningsteknik)
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 41
Rigshospitalet har udført resistenstest
af E-coli bakterier fra spildevand fra
hospitalet. På billedet ses følsomhed
overfor to antibiotika og resistens
overfor et antibiotikum.
Hvidovre Hospital og diskuterer
samtidigt mulige handlingsplaner.
* Lynettefællesskabet I/S’s Mil-
jøgruppe består af repræsen-
tanter for Frederiksberg, Gentof-
te, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre,
København, Lyngby-Taarbæk, og
Rødovre kommuner samt
Lynettefællesskabet I/S.
RReeffeerreenncceerr/1/ Lynettefællesskabets I/S Måleprogram
– Antibiotikaresistens i spildevand fraet sygehus og et boligområde. DHI,2004
/2/ Lynettefællesskabets I/S Pilotskalatest
af UV-behandling af spildevand fraHvidovre Hospital. DHI, 2004
/3/ Lynettefællesskabets I/S Estimering afmængder og koncentrationer af anti-biotika afledt fra sygehuse og den pri-mære sundhedssektor. DHI, 2005
/4/ Lynettefællesskabets I/S. Visualiseringaf antibiotikabelastning og risiko forselektion af resistente bakterie. DHI,2004
/5/ Lynettefællesskabets I/S. Kortlægningog vurdering af spildevand med anti-biotika og resistente bakterier frahospitaler. DHI, 2007
/6/ Lynettefællesskabets I/S. Målepro-gram for antibiotikaresistens ogudvalgte antibiotika i spildevand fraHvidovre Hospital og fra RenseanlægDamhusåen. DHI. 2007
/7/ Lynettefællesskabets I/S; KøbenhavnsKommune, Center for Miljø; Køben-havns Energi. Spildevandsmålinger påRigshospitalet. DHI, Rigshospitalet ogSkadedyrslaboratoriet, 2007
/8/ Stocholms läns landsting. Miljöklassi-ferade läkemedel. 2007.
/9/ Miljøstyrelsen. Begrænsning af huma-ne lægemiddelrester og antibiotikare-sistens i spildevand med fokus påreduktion ved kilden. DHI og B. Hal-ling-Sørensen. 2007.
42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?
COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød
Tel.: 45820533 Fax: 45820118
[email protected] www.cobalch.com
Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.
- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar
Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.
En GIS-baseret database danner over-
blik over forbrug og spildevandskon-
centrationer af antibiotika i Lynette-
fællesskabets opland. Hospitalernes
forbrug er illustreret.
Aalborg Kommune harsiden 1993 deltaget i flereEU-støttede projekter. Ogerfaringerne derfra er sågode, at kommunen i år harsøgt om at få del i midlernefra FP7 – EU’s 7. ramme-program. Denne gang somkoordinator for projektkon-sortiet.
/ Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter og
Michael Aakjer Nielsen, Grontmij I Carl Bro
Under EU’s 5. rammeprogram, fra
2002 til 2006, deltog Aalborg
Kommune i fire transportprojekter
med i alt 19 europæiske byer. Det
ene projekt bar navnet VIVALDI og
blev gennemført af et konsortium
bestående af fem byer, hvor Aal-
borg Kommune – med samar-
bejdspartneren Nordjyllands Trafik-
selskab - var blandt de såkaldt
lærende byer, mens den engelske
by Bristol var koordinator.
Det konsortium, der er dannet til
den nye række af projekter, omfat-
ter seks byer, og denne gang har
Aalborg Kommune påtaget sig den
koordinerende rolle.
”Vi har efterhånden fået en mas-
se erfaringer med sådanne projek-
ter, og har ganske enkelt fået mod
på mere,” fastslår lederen af afde-
lingen Trafik og Vejmyndighed ved
Aalborg Kommune, Mette Skamris
Holm og tilføjer:
”Der har selvfølgelig også været
fiaskoer ind imellem, men ved at
søge igen, viser vi jo, at vi synes,
det er umagen værd.”
Fokus på energiKonsortiets ansøgning omfatter otte
kategorier med i alt 20 forskellige
forsøgsprojekter, bl.a. forsøg med
alternative brændstoffer, projekter
omkring it-information ved fx stop-
pesteder og via mobiltelefonen
samt forskellige trafiksikkerhedstil-
tag, især med cyklister i kryds.
”FP7 fokuserer meget på energi,
og det er ikke nok kun at arbejde
med transportproblemer. Offentlig
transport er i højsædet, og der skal
tænkes energi og miljø ind i alle
projekterne,” forklarer Mette Skam-
ris Holm. Hun tror, at kommunens
succes med EU-projekterne bl.a.
skyldes evnen til at tænke dem ind
i en større sammenhæng og bygge
videre på tidligere tiltag.
” Vi har også været gode til at
knytte kontakter og skabe netværk,
og på den måde fået mange hen-
vendelser fra andre. Desuden har vi
fuld opbakning fra kommunens
ledelse, og det er også vigtigt.”
Opnå det umuligeNetop kontakten med forskere og
byer i andre lande er en stor del af
det at deltage i EU-projekter.
”Vi kan lære meget af de andre
lande. Projekterne er jo meget
mere end at slå nogle streger på et
papir, og der er masser af erfarings-
udveksling fx ved deltagelse i kon-
ferencer,” lyder det fra Mette Skam-
ris Holm, som også fremhæver de
muligheder, støtten fra EU kan ska-
be.
”EU-projekter er en chance for
at opnå det umulige: Fx kan det
være meget svært at få indført
alternative brændstoffer, men hvis
man har EU i ryggen, kan meget
lade sig gøre.
Du kan gå ud og gøre noget, du
ikke troede, du kunne.”
Ressourcer på pladsMette Skamris Holm vil gerne
anbefale andre kommuner at
undersøge mulighederne for at få
del i EU-midlerne, men hun under-
streger, at det ikke er noget, man
bare springer ud i.
”De skal tværtimod være meget
bevidste om, hvad de vil med pro-
jektet, og de skal have personale-
ressourcerne på plads. Hvis ikke du
har en god stab, kan det ikke lade
sig gøre, for man får jo ikke penge-
ne for at købe eksterne konsulen-
ter. Kommunen skal også have en
trafikpolitik og en masterplan for
realisering af den, således at de for-
skellige tiltag i ansøgningen ikke bli-
ver projektansøgningsorienterede,
men er en del af trafikpolitikken.
Det giver også politisk opbakning
og er grundlaget for den lokale
44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
EU:
Gode erfaringer givermod på mere!
Kommuner, uddannelsesinsti-
tutioner og andre med interes-
se for transportforskning inden
for FP7 inviteres til at deltage i
to infomøder den 15/1 og
17/1 2008 om rammepro-
grammet i løbet af oktober.
Møderne foregår i henholdsvis
Århus og Glostrup og er arran-
geret af EuroCenter/Forsk-
nings- og Innovationsstyrelsen
og Grontmij | Carl Bro A/S.
politiske støtte. Og endelig vil jeg
også råde dem til at få konsulent-
hjælp til udarbejdelse af det store
materiale.”
Udkast til arbejdsprogramDet kommende arbejdsprogram for
transportforskning inden for FP7
foreligger fortsat kun i udkastform,
men forventes at blive vedtaget i
november 2007. Når det endelige
program offentliggøres, sker det i
blev taget ud lige inden vedtagel-
sen. Ved transportprogrammet
generelt må vi fremhæve den ind-
byggede mulighed, der er for at
påvirke forskningsretningen og få
indflydelse på den politik, EU udvik-
ler på området. På den måde er
det muligt for kommunerne, at føre
den kommunale politik ud på en
større arena. Deadline for indsen-
delse af projektforslag bliver sand-
synligvis fastsat til april/maj 2008.
form af indkaldelser inden for de
enkelte områder og en del af de
kommende indkaldelser kan have
interesse for kommunerne. Det
gælder fx områderne:
• Reduktion af støj- og vibrationer
fra køre- og fartøjer
• "Grønne korridorer" - reduktion
af de negative effekter på mil-
jøet og borgerne forårsaget af
fragt- og langdistancetrafik
• Intelligente mobilitetssystemer
og multimodale grænseflader
for transport af passagerer.
• Menneskelige komponenter -
fx. øge sikkerheden blandt jern-
banearbejdere, vejarbejdere,
cyklister og fodgængere
Det er dog vigtigt at understrege, at
det endnu kun er et udkast. Sidste
år oplevede vi, at et punkt i
arbejdsprogrammet – som ellers
var interessant for kommunerne –
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45
Tirsdag den 13. november 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V
Producentansvaret indenfor elektronik har nuværet i kraft i godt et år, og bekendtgørelsener under tilpasning på basis af de første erfa-ringer med ordningen – herunder snitfladen tilkommunerne.
Samtidig har EU barslet med et revideret bat-teridirektiv, som ligeledes statuerer producen-tansvar.
Konferencen, der gennemføres i fagligt sam-arbejde med BatteriForeningen, RenoSam ogaffald danmark, fokuserer på de danske erfa-ringer med elskrot og bekendtgørelsesæn-dringen, ligesom det gradsforskellige produ-centansvar i batteridirektivet præsenteres,idet mulige løsningsmodeller for snitflade tilkommunale ordninger sættes til drøftelse.
Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer ……….…......... 2.150,-Ikke-medlemmer …………………........ 3.650,-
Til/frameldingsfrist 6. november 2007
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk
DAKOFA-konference:Producentansvar for elskrot og batterier
”Et landskab – en forvalt-ning” det var titlen på Dan-ske Parkdage 2007 i Her-ning og programmet togfat på temaer som klima,sundhed, natur og organi-sation. I dette indlæg giverformanden for DanskePark- og Naturforvaltere,Lene Holm, et overblik overde væsentligste udfordrin-ger og aktiviteter på områ-det. Indlægget er uddrag afformandens indledning tilkonferencen.
/ Af formand for Danske Park- og Naturforvaltere,
kontorchef Lene Holm, Odense kommune
Vi er nu godt og vel halvt igennem
år 1 efter strukturreformen. Det har
påvirket os alle på en eller anden
måde. Nogle har fået nye medar-
bejdere med en ofte helt anden
virksomhedskultur. Nogen har fået
nye chefer, nye chefkollegaer eller
blevet påvirket af omstruktureringer
på anden vis.
For mange af os gælder, at nu
er den første tid forbi, hvor alt nyt
pr. definition er spændende og
hvor ånden er gennemsyret af gen-
sidig overbærenhed og hvor man
lever med, at de administrative
systemer ikke er på plads.
Nu er vi nået til hverdagen med
stort H. Myterne om hinanden – tid-
ligere amtsmedarbejdere – kollegaer
fra andre nu nedlagte kommuner og
”vi gamle” er nu enten blevet af-
eller bekræftet. Jeg hører, at man
nogen steder har en fin og meget
slagkraftig integration mellem park-
og naturområdet. Jeg hører også, at
man nogle steder ”kæmper” om,
hvis opgaver der er vigtigst. F.eks.
hørte jeg engang, at nogen mente,
at naturopgaver var vigtigere end
parkopgaver, begrundet med at de
er lovbefæstede. De var en skal-
opgave, hvor parkområdet blev
betragtet som en kan-opgave. Jeg
gad nok vide, om det stemmer
overens med politikernes forvent-
ning. Afsættes der penge til et områ-
de i et budget, så er det i mine øjne
pr. automatik en skal-opgave og til-
med ofte med en ret skarp deadli-
ne. Fra andre steder hører jeg, at
miljøteknikere gerne vil overtage
vores spændende virkefelt, men det
viser sig hurtigt, at det er et helt
andet samarbejde der skal etableres
– med gensidig respekt for hinan-
dens stærke og svage sider.
Det vigtige er – hvorfor kæmpe?
Der er plads til og brug for både
park og natur. Vi kan lære en mas-
se af hinanden. F.eks. kan park og
natur meget ofte blive enige om at
samarbejde om at skabe bedre
grundlag og muligheder for et aktivt
og rekreativt udeliv.
Borgerne skal inspireres til at
komme ud af ”hulerne” og vi skal
som fagfolk forstå at levere varen.
Jeg tror, at vi i højere grad skal vove
at gå til ”yderlighederne” – for at
lokke flere ud i det grønne. Derude
venter naturoplevelser lige rundt
om hjørnet, som man ikke havde
drømt om fandtes i vores lille land.
Men – også parker og haver – der
med deres særlige udtryk, kvalitet,
overdådighed i frodighed eller i
form udgør et attraktivt tilbud som
møde- og aktivitetssted – ofte
meget tæt på boligen.
Borgerne er fokus - for borger-
ne er alt det grønne natur. De
ønsker ikke at skelne mellem vild
og tæmmet natur.
En anden oplagt synergieffekt
ved at have park og natur samlet –
og jeg taler af erfaring – er den
planlægningsmæssige vinkel. Skal
der laves gedigen planlægning i
henhold til Naturbeskyttelseslov og
Vandløbslov som en integreret del
af arbejdet i et park- og naturkontor
– får det afsmittende virkning på
tænkningen for parkerne og derved
for borgernes oplevelser af den til-
rettelagte natur.
46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Danske Parkdage:
Park og natur skal kobles!
Danske ParkdageDanske Parkdage bliver til i et
samarbejde mellem ”Skov &
Landskab” og Kommunale
Park- og Naturforvaltere. I
2007 blev arrangementet
afholdt i Herning og havde ca.
120 deltagere. Temaet var de
nye integrerede park- og natur-
forvaltningsopgaver, herunder
naturbeskyttelse, naturgenop-
retning og formidling og forhol-
det mellem bestiller og
udførende.
Det vil have gevinster for både
bestillere, udfører, politikere og bru-
gere/borgere efterhånden som vi
får beskrevet drifts- og udviklings-
planer for arealerne. Vi er nødt til at
have både det kort og det lange
sigt for øje.
Et tredje oplagt punkt at mødes
om er den lange række af til-
skudsmuligheder, nationale og fra
EU, som vi er omgivet af. Ofte - ikke
altid – er det sådan, at jo større og
bredere vi er i stand til at tænke
vores udviklingsprojekter, jo bedre er
chancerne for tilskud. Vi har dog
endnu ikke set meget til miljømilliar-
der og partnerskabsmillioner.
Countdown 2010I den forbindelse vil jeg gerne næv-
ne Countdown 2010, hvor alle kom-
muner inviteres til at udforme og
underskrive sin egen deklaration
om, hvad man vil gøre for at stoppe
nedgangen i biodiversiteten. Målet
er at få stoppet tilbagegangen inden
2010, så vi har faktisk kun 2 år.
Baggrunden for denne ”aktion”
er, at regeringscheferne på Ver-
denstopmødet om bæredygtig
udvikling i Johannesborg i 1992
vedtog en konvention om biologisk
mangfoldighed.
systematisk og slagkraftigt tale-
rør, der kan råbe op.
• Et grønt område, som har eller
kan have betydning for at imø-
dekomme de nuværende og
kommende klimaudfordringer.
Der arbejdes med mere vand i
bymiljøet på mange nye måder,
både fordi vi gerne vil, men
også fordi det er tvingende
nødvendigt. Det kræver mere
plads.
På Verdenstopmødet samme
sted i 2002 vedtog regeringsleder-
ne yderligere en målsætning om at
reducere tabet af den biologiske
mangfoldighed i 2010. EU's stats-
og regeringschefer er gået endnu
videre og har formuleret en mål-
sætning om at standse tabet af bio-
logisk mangfoldighed i 2010.
Den internationale naturbeskyt-
telsesorganisation, IUCN, der består
af 1.042 medlemmer i 143 lande,
heraf 83 regeringer, har taget bol-
den op og lavet et initiativ kaldet
"Countdown 2010", der skal frem-
me opmærksomheden på 2010-
målet. "Countdown 2010” er et
netværk af aktive partnere, der
arbejder for opfyldelse af 2010-
målene. Men en del af initiativet er
også udarbejdelsen af en deklarati-
on, som myndigheder og organisa-
tioner frivilligt kan tilslutte sig for at
markere, at de støtter 2010-mål-
sætningen. Det er mit indtryk, at
Herning er en af de byer, som er
ved – eller allerede har underskre-
vet en deklaration om dette.
Boom i samfundet giverekstra behov for beskyttelseaf grønne områderAt naturen er under pres kan ikke
komme bag på nogen af os Der
bygges og anlægges som ikke set i
lange tider. Der skabes mange fine
nye store bygninger, som uden tvivl
tjener nyttige formål set ud fra en
samfundsbetragtning. Desværre lyt-
ter jeg mig til, at det i visse tilfælde
sker med de grønne friarealer som
taberen. Hvad er det vi mister?
• Et grønt åndehul til glæde for
det uorganiserede friluftsliv, der
af gode grunde ikke har noget
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47
Deltagerne i Danske Parkdage på studietur i Herning.
Årets Grønne Medlem!
Driftschef Peter Bjørno Jensen, Rudersdal Kommune er
udnævnt til ”Årets grønne medlem”.
Foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere har i forbindelse
med konferencen Danske Parkdage den 10.-12. september 2007
udnævnt driftschef Peter Bjørno
Jensen til ”Årets grønne medlem
2007”. Godt 100 kollegaer fra hele
landet overværende udnævnelsen og
ønskede tillykke til en overrasket og
meget glad Peter Bjørno Jensen. Peter
Bjørno Jensen har haft stor betydning
for foreningens størrelse og nuværen-
de indflydelse i mange sammen-
hæng.
• Et grønt område som om få år
kan være uvurdeligt i.f.t. at ska-
be nye attraktive rammer for et
aktivt og sundt udeliv. Der kan
være brugergrupper lige om
hjørnet, som står på spring for
at benytte det.
• Et grønt område, hvor naturen
kan få mere plads, hvor vi kan
bidrage til at skabe mere
robusthed hos arter, som
måske ikke er supertruede nu,
men hvor vi kan hjælpe med at
forebygge, at det bliver det.
Beskyttelse af grønne områder var i
fokus på Danske Parkdage 2006 i
Næstved. Det førte bl.a. til, at SF
har formuleret et beslutningsfor-
slag, som de forventer at fremsætte
her til efteråret. Jeg håber, at der
kan skabes en løsning, hvor vi
fremover kan sikre en helhedsori-
enteret og langsigtet byudvikling,
hvor der stadig er plads til masser
af dynamik uden at vigtige grønne
områder ødelægges. Når en hel-
hedsvurdering indebærer, at et
grønt område kan bebygges – vil
det være oplagt, at der tænkes i at
skabe en ”erstatningsbiotop”, som
vi kender det fra skovloven og
naturbeskyttelsesloven.
Staten stiller krav om 25%konkurrenceudsætningEn anden udfordring i dagligdagen
er at opfylde regeringens mål om
at 25% af opgaverne fremover skal
konkurrenceudsættes. Det kan
f.eks. ske ved licitation. Der er man-
ge gode og mange mindre gode
erfaringer, men forhåbentlig bliver
de gode flere og flere efterhånden
som vi når 2., 3. og endog 4. gene-
ration af udbud – også indenfor
det grønne. Vi forventer alle flere
og flere udbud og et spørgsmål er,
om markedet er parat? Er der til-
strækkelig mange private virksom-
heder, der er parate til at gribe
udfordringen? Leverandørsiden på
grøn drift er præget af få store og
mange små. Hvad kan de af os, der
er bestillere gøre? Jeg tror, at vi skal
tænke i at ”varme op” til licitationer
og gøre os umage for at give alle
leverandører – både store og små
– muligheder for at lære os at ken-
de og arbejde sammen med os
om mindre opgaver i tiden op til
større licitationer. Det at have et
mere kvalificeret kendskab til sam-
arbejdsånden og virksomhedskultu-
ren hos hinanden må ganske
enkelt gøre det nemmere for alle at
træffe de rigtige til- og fravalg. Set
ud fra et bestiller-synspunkt må det
være bedst, at så mange som
muligt har lyst til at byde på opga-
verne.
48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Danske Parkdage 2007 havde 120 deltagere.
Læs mere om Kommunale
Park- og Naturforvaltere på
www.parkognatur.dk
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49
”Jeg havde brug for at få
opdateret min viden om natur
og parker og havde fået anbefa-
let Danske Parkdage som et
godt arrangement” fortæller
byrådsmedlem Kaj V. Hansen,
Roskilde, og medlem af Teknik-
og Miljøudvalget og Kulturudval-
get. ”Og jeg må sige, at jeg er
dybt imponeret over det faglige
engagement som arrangørerne
havde – det var et spændende
program og fantastisk at se,
hvordan værtskommunen Her-
ning, med en placering på den
flade hede, har fået en masse
stablet på benene på natur- og
parkområdet. Jeg har bestemt
fået fin inspiration til udvalgsar-
bejdet.”
”Set med mine øjne, så er en
af de store udfordringer at sikre
balancen mellem de mange
anvendelser af parkerne, ” siger
Kaj V. Hansen. ”Folk vil være akti-
ve - løbe, have koncerter og
mange andre udfoldelser i par-
kerne. Jeg tror, at det er vigtigt at
holde fast i, at parkerne også
skal være frirummet til den
æstetiske oplevelse med mulig-
hed for fredelig meditation. Så
måske skal ”løb for livet-projek-
ter” og koncerter i en
udstrækning flyttes til andre ste-
der, så vi får parkerne lidt mere
til rådighed som mentale rekrea-
tive åndehuller”, siger Kaj V. Han-
sen
Parker – også mentale åndehuller!Spændende program med masser af inspiration til udvalgsarbejdet – de ord fårDanske Parkdage med på vejen af Kaj V. Hansen.
. Rensning af forurenet jord
. Kartering af jord
. Håndtering af overskudsjord
. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
. Genanvendelse af slagger
RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90
DET NYE
Kaj V. Hansen
Årets Geoforum konferenceblev afholdt fra den 1.-3.oktober 2007 i HerningKongrescenter. Konferen-cen var den syvende i ræk-ken og denne gang i en lidtudvidet version med øgetnordisk indhold. Egentlighedder konferencen Kort-dage, men tag ikke fejl, forkonferencen handler omgeografiske informationer ibredeste forstand og ikkekun kort. Konferencenafspejler udviklingen ogalle de væsentligste anven-delser i samfundet omkringgeografiske informationer.
/ Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum
Kortdage har i alle årene kørt efter
samme opskrift: tre faglige dage,
nogle få fælles keynote-foredrag og
tre parallelle spor med foredrag og
udstilling, hvor aktører i markedet
kan promovere deres ydelser og
produkter. Med sine ca. 60 fore-
drag bliver der plads til emner både
i bredden og i dybden.
I takt med at brugen af geografi-
ske informationer (GI) øges og i
dag rækker langt udover de fagud-
dannedes kreds, er interessen for
Geoforum og Kortdage vokset.
Herning Kongrescenter dannede
for andet år i træk en perfekt ram-
me for konferencen og Kortdage
2007 satte nye rekorder, hvad
antallet af deltagere og udstillingen
angik.
I alt deltog ca. 485 personer i
konferencen og 22 virksomheder i
udstillingen.
Der var en flot repræsentation af
deltagere fra landets kommuner.
Naturligvis kan man sige, for 90 %
af landets kommuner i dag er med-
lem af Geoforum. Den kommunale
interesse for og brug af GI er ingen-
lunde svækket efter strukturrefor-
men.
Denne interesse kan heldigvis
også aflæses på deltagelsen i Geo-
forums mange frivillige udvalg og
arbejdsgrupper.
Konferencens åbningKonferencen blev åbnet med en
tale af Geoforums præsident,
Michael Israelson, der til dagligt har
ansvaret for Intergraphs GIS og
Public Safety aktiviteter. Michael
Israelson trak udviklingslinierne op
og fortalte blandt andet om Geofo-
rums bestyrelses netop startede
arbejde med at formulere de kom-
mende års strategiske målsætnin-
ger. Talen indeholdt en klar opfor-
dring om, at alle interesserede er
yderst velkomne til at bidrage til
den proces med emner og idéer.
Konferencens første keynote
indlæg blev givet af KL’s administre-
rende direktør, Peter Gorm Hansen.
Peter Gorm Hansen redegjorde for
igangværende initiativer og forvent-
ninger til kommende initiativer i
kommunerne med stor vægt på
det borgervendte og borgervenlige.
Herefter fulgte et keynote ind-
læg fra en noget anden verden.
Det var lykkedes formanden for
Geoforums Kortdagsudvalg, Bo
Overgaard, markedschef i Grontmij
| Carl Bro, at overtale Ed Parsons
fra Google til at komme og give et
indlæg. Ed Parsons har ansvaret for
udviklingen af Googles GI-strategi.
Ed Parsons indlæg var præget af
meget tankevækkende idéer og en
intelligent uformel fremtræden.
50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Årets Geoforum konference
Peter Gorm Hansen, KL, var første Keynote taler på årets kortdage
Googles GI filosofiGrundlæggende er Googles forret-
ning baseret på at samle alverdens
informationer, systematisere dem og
stille disse til rådighed for alle på en
let tilgængelig måde. Ed Parsons
filosofi er at bryde med de hidtil
kendte måder at inddele og syste-
matisere informationer på ved at
gøre geografien til den primære
nøgle til informationerne. Et simpelt
eksempel på dette er vores egen
måde at systematisere vores private
fotos på. De fleste sorterer deres
fotos efter datoen for optagelsen,
men de fleste bruger i virkeligheden
geografien i deres egen hukommel-
se, når et bestemt foto skal findes.
”Udflugten til Råbjerg Mile”, ”Lange-
landsfestivalen”, ”Ferien i Prag” osv.
Google stiller en masse geogra-
fisk information gratis til rådighed
for alle internetbrugere. Brugerne
kan så lægge deres egen informati-
on ind – og bruge geografien som
nøgle for sig selv og andre. Mange
private og professionelle er allerede
i fuld gang med dette.
Eneste ”ulempe” ved Ed Par-
sons indlæg var, at han fik mig selv
til at føle mig en smule gammel og
konservativ i min måde at tænke GI
på. Efter mange år med fotogram-
metri har jeg haft den holdning, at
flyfoto er for komplicerede som
grundkort for den ikke faguddanne-
de. Men som Ed Parsons rigtigt
siger, så er det for de fleste unge
den måde, som de har vænnet sig
til at se verdenen på internettet.
Efter Ed parsons var konferen-
cen for alvor i gang, og næsten tre
dage fulgte med en række spænd-
ende og relevante foredrag fulgte.
De vil føre forlangt at nævne alle
foredragene her i denne artikel, så
jeg vil blot fremhæve et par stykker
og i øvrigt henvise til at de fleste
foredrag vil være at finde på
www.geoforum.dk.
Nogle af de øvrige emnerChefen for Norges ”Kort & Matri-
kelstyrelsen”, Statens Kartverk, Knut
Flåthen, fortalte om Norges ønske
om at blive europæisk rollemodel
for digital forvaltning og om projek-
tet Norge Digitalt. Et projekt, der er
kommet rigtig godt i gang og som
forsat vil være spændende at følge
her nede fra Danmark.
Max Craglia fra Europakommissi-
onens Joint Research Center (JRC)
i Italien kom og gav en status på
INSPIRE projektet. Senere samme
dag fulgte to sessioner med i alt
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51
seks foredrag omkring INSPIRE
med deltagelse fra Finland, Norge,
Sverige og Danmark.
Jeg vil da lige nævne, at den
anden europæiske INPIRE konfe-
rence vil blive afholdt i København
den 24.-27. juni 2008 med Geofo-
rum som medarrangør.
Formanden for Geoforums 3D-
udvalg, Lars Flemming, COWI, gav
en status på arbejdet med at frem-
stille en vejledning i 3D bymodel-
ler. Dette arbejde blev startet på
opfordring fra nogle kommunale
Geoforum medlemmer og forven-
tes afsluttet inden for få måneder.
En lang række andre emner blev
behandlet undervejs i konferencen,
men jeg må slutte her.
FremtidenDa konferencen var slut og jeg sent
om aftenen tændte hjemmets tv,
så jeg et glimt af et interview med
Bill Clinton, der netop havde været
i København. Her roste han betyd-
ningen af None Governmental
Organisations, NGO’erne. Efter at
have oplevet en masse spænden-
de foredrag og netop set en masse
tilfredse deltagere på årets Kortda-
ge, lænede jeg mig tilbage og
tænkte, at Bill Clinton har ret.
Der bliver masser at gøre for
NGO’en Geoforum fremover.
Google og tilsvarende andres
masseproducerede kort vil blive
det, som borgeren i stigende grad
bliver vant til at se og opleve på
internettet og andre medier. Disse
kort har en kvalitet, som er fuldt ud
tilstrækkeligt som kortgrundlag i en
række kommunale borgerservices.
Disse kort har en række kvalite-
ter. De er oftest meget aktuelle og
de er relativt billige og let tilgænge-
lige. De vil givet udvikle sig til en de
facto standard for borgerne.
Men tag ikke fejl. Disse kort vil
være utilstrækkelige i en lang ræk-
ke andre anvendelsessammen-
hænge, ikke mindst hos kommu-
nerne. Det gælder anvendelser, der
som eksempel stiller krav til nøjag-
tighed og historik.
Denne udvikling vil betyde en
øget polarisering af kortmarkedet,
og den pædagogiske opgave over
politikere og andre, må derfor for-
udses at vokse, når blandt andet de
store prisforskelle på FOT og Goog-
le Maps skal forklares i fremtiden.
Fremtiden vil utvivlsomt byde på
forsat vækst og spredning af GI –
og som sagt, masser at gøre for
Geoforum.
Geoforums præsident, Michael Israelson, Intergraph Danmark, åbnede konferencen.
Business Intelligence (BI)skal ikke længere kun væreforbeholdt topledelsen iorganisation. BI skal ud tilmedarbejderne og være til-gængeligt for alle. Teknolo-gien er moden til det – numangler vi bare modneorganisationer og mod hosledelsen
/ Af Key Account Manager Thomas Thomsen,
Elbek & Vejrup A/S
Der var engang, hvor affald var
affald og hvor vi uden omtanke
smed alting på lossepladsen. I de
senere år har vi imidlertid fundet
ud af, at der kan være penge i
affald – mange penge. I dag sorte-
rer og genbruger vi store dele af
vores affald, og nye industrier, der
behandler affald, er skudt op. Nog-
le har brugt deres viden omkring
affald struktureret og innovativt og
har fået en god forretning ud af
det.
Det samme billede gør sig gæl-
dende i forhold til de store mæng-
der data, der bliver registreret i
moderne it-løsninger. Når data lig-
ger døde og usorteret hen, er de
ikke meget værd og stort set ubru-
gelige som beslutningsgrundlag.
Med en struktureret og aktiv indsats
kan disse data dog vise sig at være
guld værd. Business Intelligence
(BI) dækker over netop dette kon-
cept. Ved indførslen af BI ønsker
man at skabe hurtigere og bedre
beslutninger på baggrund af de
data, der allerede eksisterer i orga-
nisationen.
Desværre er der ofte blevet sat
lighedstegn mellem BI og det at
lave rapportering af hændelser, der
allerede er sket i organisationen.
Det er efter min overbevisning en
fejlopfattelse af BI. BI er langt mere
end afrapportering. BI handler om
at skabe intelligente oplysninger
om ens organisation, ressourcer,
sager, ydelser, borgere m.v. Det
kræver, at ledelsen har modet til at
tænke nogle innovative og udvik-
lende mål for de kriterier, man
ønsker at styre sin organisation
efter.
Er BI en værdifuldinvestering?De seneste årtier har der været
stort fokus på at optimere, effektivi-
sere og automatisere de admini-
strative arbejdsgange, ligesom man
udnytter de seneste teknologier til
at registrere og indsamle store
mængder data. På dette område
er man nået langt, men man er
ikke kommet helt i mål. Der er sta-
dig store gevinster at hente. Kun få
procent af mulighederne i de eksi-
sterende it-løsninger udnyttes. Det
er min påstand, at mange it-inve-
steringer og implementeringer er
gjort med bind for øjnene. En inve-
stering i en ny it-løsning resulterer
ikke nødvendigvis i højere effektivi-
tet eller bedre service til borgerne.
Jeg har gennem mine nu 15 år i
den kommunale it-verden, både
som kunde og leverandør, hørt
mange sælgere og konsulenter
love guld og grønne skove ved
implementeringen af nye it-løsnin-
ger. Jeg har set mange kunder
investere i nye it-løsninger med
den overbevisning, at de nu var
med helt i front på digitaliseringen.
Nogle af investeringerne er, efter
min overbevisning, foretaget som
substitut for manglende ledelses-
mæssigt mod til at træffe ledelses-
mæssige og organisatoriske beslut-
ninger. For mig at se er it blot et
redskab, der skal understøtte, auto-
matisere og optimere ledelsens
beslutninger, ikke selve løsningen
på ledelsens problemer. Skal den
fulde gevinst hentes hjem ved ind-
førslen af ny it kræver det, at der er
sammenhæng mellem organiserin-
gen, forretningsprocessen, de men-
52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Business Intelligence -god forretning eller bloten datalosseplads?
neskelige ressourcer og kompeten-
cer og den nye it-løsning. Og det er
ledelsens ansvar at sikre dette.
Der er ingen tvivl om, at ambiti-
onerne og forventningerne til inve-
steringerne i BI er store. Jeg sætter
dog et stort spørgsmålstegn ved
om gevinsterne i alle tilfælde har
været investeringen værd. Mange
organisationer har ganske enkelt
ikke været modne til at håndtere
alle udfordringerne i den forbindel-
se.
Fra ledelsesinformation tilaktivmedarbejderinformationEn ny generation af BI, som jeg tror
langt mere på, er på vej. De nye BI-
løsninger tilsigter at gøre viden til-
gængelig for alle, så enkelt som
muligt. Tidligere har mange imple-
menteringer af BI-løsninger taget
udgangspunkt i at levere informati-
on til topledelsen og krævede eks-
pertviden at håndtere. Med de nye
BI-løsninger bliver ledelsesinforma-
tion således til aktiv medarbejderin-
formation. Tænk hvis ”manden i
marken” ved dagens start kunne
planlægge dagens rute og læsse
vognen med præcis de materialer,
han skal bruge. Der vil helt sikkert
kunne spares meget tid og mange
kilometer på den konto. Eller tænk
hvis man havde fuldt overblik over
lageret og fjernlagerne, så man
kunne målrette indkøbene og fri-
gøre likviditet. Der er mange
eksempler fra hverdagen, hvor en
fremadrettet brug af data vil være
en gevinst.
De analyser, de nye BI-løsninger
generer, skal kunne bruges af alle i
organisationen. Det skal ske auto-
matisk og til rette tid. Opnår man
det, har man ramt kernen i BI.
Nemlig det at formidle fremadrettet
viden til rådighed for den enkelte
medarbejder på deres niveau i
organisationen.
Informationerne skal desuden
være tilgængelige via de værktøjer,
medarbejderne bruger i hverdagen.
Det kan f.eks. være via mobiltele-
fon, PDA eller på web-portaler. Det
giver medarbejderne en mobilitet,
praktisk niveau, hvor gevinsterne
hurtigt bliver synlige. Og husk så
på, at det handler om langt mere
end it.
Brug jeres data frem for at have
dem liggende på datalossepladsen
- med lidt omtanke kan de blive en
god forretning.
der bliver et af nøgleordene på
morgendagens arbejdsmarked.
Med de tekniske muligheder vi har
i dag, er det muligt at kommunike-
re data og dermed kostbar viden
ud til både organisation og omver-
den. Dataene bliver således grund-
lag for vigtig videndeling.
Registreringshelvede ellerkostbar videnindsamling?I dag er der blevet indført elektro-
nisk fakturering, elektronisk indkøb,
digitale billeder og dokumentation
m.v. og udviklingen taler for, at det
næste skridt bliver GPS og chips i
mange ting. Det bliver således
muligt at dokumentere alt, hvad vi
foretager os på helt nøjagtig tid og
sted. Dette stiller krav til, at alle i
organisationen er bevidst om
gevinsten ved dataindsamlingen og
at dataene bruges med omtanke.
Der er ikke langt fra en målrettet
organisation til en kontrolorganisati-
on. Det er ledelsens pligt at sikre
en god praksis, hvad angår disse
data. Sker det ikke, opleves data-
indsamlingen som et registrerings-
helvede, og ikke kostbar vidende-
ling.
Når organisationen på denne
måde begynder at benytte de ind-
samlede data, vil der kunne opnås
stor synergi, og gevinsterne kan
høstes. Desto mere afgørende er
det, at BI-løsningen bygger på vel-
definerede, opdaterede og trovær-
dige data. Der skal således være
stor opmærksomhed på datakvali-
teten. Automatikken i dataindsam-
lingen og standardiseringer i
arbejdsgangene vil helt sikkert
understøtte og hjælpe på vej. Der
skal ikke ske mange fejl i det infor-
mationsflow, der danner grundlag
for udarbejdelsen af analyserne, før
der skabes en kæmpe mistillid til
både data og it-løsning. En mistillid,
der kan spænde ben for en succes-
fuld BI-implementering.
Stil krav til din BI-applikationog dig selv!Det kommer sikkert til at tage nogle
år inden organisationerne er helt
modne til at dyrke BI ud i alle dele
af organisationen. Jeg tror dog, at
det stille og rolig vil vinde indpas. BI
bør være en integreret del af forret-
ningsprocesser og forretningsappli-
kationer og dermed den enkelte
medarbejders hverdag. Det vigtig-
ste for at få succes med BI er dog,
at det er forankret hos ledelsen og
at outputtet er tænkt igennem. Min
anbefaling er at holde det på et
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53
Nyt fra COK Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse(modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 20.-22.11.2007
Kurserne Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler ogbestår af ovennævnte modul samt af Ledelse i prak-sis - lederen som rollemodel, Ledelse i praksis –lederen som coach og Ledelse i praksis – mod-standens dynamik. Kurserne kan tages uafhæn-gigt af hinanden
Grundvand - indsatsplanlægning i praksisMålgruppen er kommunale sagsbehandlere med grund-vand og indsatsplanlægning som primære forvaltnings-opgaverKursusperiode: 14.-15.11.2007
ForandringsledelseMålgruppen er chefer og ledere i regioner og kommu-ner, der står over for - eller er midt i forandringspro-cesserKursusperiode: 14.-16.11.2007
Grunduddannelse i ledelseMålgruppen er ledere under forvaltningschefniveausamt decentrale ledereKursusperiode: Modul 1: 20.11. – 23.11.2007. Modul2: 15.01. – 18.01.2008
Professionel borgerbetjeningFor ledere og medarbejdere i kommuner og regionermed direkte borgerkontaktKursusperiode: 11.-13.11.2007
Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959
På nogle forurenede grun-de er der en så stor påvirk-ning af indeklimaet i byg-ningerne, at der er behovfor at gennemføre afværge-foranstaltninger. I denneartikel gives tre eksemplerpå, hvordan en grundigbygningsgennemgang ogfastlæggelse af forurenin-gens spredningsveje frajord og grundvand til inde-klimaet har været anvendttil at vælge tre relativt billi-ge metoder til indeklima-sikring.
/ Af Claus Larsen, Lone Karlby, Per Loll,
Hans-Henrik Clausen og Maria Grøn, DMR A/S
Eksempel 1 -forureningsspredning viahulmureBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn
Den undersøgte ejendom, der be-
står af kælder, stueetage og 1. sal,
er beliggende direkte op ad en tidli-
gere renseribygning. Der er efter-
ladt en restforurening med det klo-
rerede opløsningsmiddel perchlo-
rethylen (PCE) i jorden under den
undersøgte bygning.
Efter en gennemgang af byg-
ningstegninger og en undersøgelse
af murene blev det konstateret, at
en uisoleret hulmur var placeret
direkte ovenpå jorden i det kraftigst
forurenede område.
Der blev derfor udført målinger
af PCE-koncentrationen i indeluften
både i kælderen, der anvendes til
opmagasinering, og i lejlighederne i
stueplan og på 1. sal. I lejligheder-
ne blev der påvist indhold af PCE
på op til 94 µg/m3, svarende til 15-
20 gange det tilladelige. Indholdet
af PCE i lejlighederne blev verifice-
ret ved gentagne indeluftmålinger.
Det højeste indhold i hele ejen-
dommen blev konstateret i en lej-
lighed på 1. sal, hvilket klart indike-
rede, at spredningen skete uden-
om de ”normale” spredningsveje
gennem bygningsmaterialer og
gennemføringer i etageadskillelser.
For at undersøge om en væs-
entlig del af spredningen i nabo-
bygningen foregik igennem hulmu-
ren blev der udtaget prøver fra hul-
muren både i kælderen og på 1.
sal. Prøverne viste indhold på hhv.
2.300 og 1.600 µg/m3, hvilket sva-
rede til koncentrationen målt i
poreluften under nabobygningens
kældergulv.
Ud fra disse data blev det i sam-
arbejde med myndigheder og
embedslæge besluttet at igangsæt-
te en afværge i form af ventilation
direkte i hulmuren.
AAffvvæærrggeettiillttaagg
I samarbejde med grundejeren
blev der opstillet et ventilationsan-
læg med udsugning fra 8 punkter i
hulmuren i kælderen. Der anven-
des en støjsvag ventilator, som er
tidsstyret og kører 14 timer i døg-
net i perioden kl. 7-21. Ventilatoren
giver et flow på ca. 220 m3/time,
svarende til et luftskifte på 2 gange
i timen i det ca. 10 cm brede hul-
rum. Afkastet fra udsugningen
ledes via et spiorør i en eksisteren-
de ventilationskanal op gennem
bygningen til over tagkip. Figur 1
viser et foto af afværgeanlægget,
hvor man ser, hvordan ét af sugene
går ind i hulmuren (det tynde rør
med ventil).
Afværgen blev startet den 3.
december 2003, og der er efterføl-
54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Jordforurening:
Spredningsveje og sikring af indeklimaet påtre forurenede grunde
Figur 1: Foto af del af afværgeanlæg med pumpen til venstre.
gende målt PCE-koncentrationer i
hulmuren efter 1 uge, efter 6
måneder og efter 12 måneder.
Efter 6 og 12 måneders afværge-
drift er der også målt PCE koncen-
trationer i indeluften i de berørte
lejligheder.
Efter i gangsætningen af afvær-
gen er sket en væsentlig reduktion
af PCE-koncentrationen i hulmuren
i kælderetagen, stueetagen og på
1. sal.
Reduktionen ses allerede efter 1
uges drift af ventilatoren, og det
lave koncentrationsniveau oprethol-
des i den efterfølgende driftsperio-
de.
Omkring udviklingen i PCE-kon-
centrationen i indeluften i lejlighe-
derne efter igangsætning af afvær-
gen, så viser undersøgelsen, at der
efter 6 måneders afværge er målt
en væsentligt lavere koncentration
af PCE både i stueetagen og på 1.
sal, og at koncentrationerne efter
ca. 12 måneders drift er reduceret
til under 1 µg/m3.
Ved de seneste to målerunder
er der således ikke konstateret ind-
hold over kvalitetskriteriet for afd-
ampning af PCE i de undersøgte
lejligheder.
Resultaterne underbygger der-
med formodningen om, at forure-
ningsspredning i hulmuren har
været årsag til forureningen i de tre
lejligheder, og viser endvidere, at
den etablerede afværgeløsning har
en væsentlig effekt, der på kort tid
har løst problemet med forhøjede
koncentrationer af PCE i indeluften
i ejendommens lejligheder.
Eksempel 2 -forureningsspredningigennem gulv og via hulmurBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn
I en ejendom, som tidligere har
været anvendt til renseri, er der
konstateret indhold af perchlorethy-
len (PCE) i poreluften under gulvet.
Stueetagen i ejendommen anven-
des i dag til butik, mens der er
beboelse på 1. sal.
Under lokalet, hvor rensemaski-
nen har været placeret, er der målt
indhold af PCE på op til 40.000
µg/m3, mens der i indeklimaet blev
konstateret indhold på ca. 15-20
µg/m3 i stueetagen og ca. 10-15
µg/m3 på 1. sal. Alle niveauer er
verificeret ved gentagne målerun-
der.
AAffddæækknniinngg aaff sspprreeddnniinnggssvveejjee
Der blev gennemført en grundig
bygningsteknisk gennemgang, hvor
en række mulige spredningsveje
blev identificeret; herunder hulmu-
re, skorstensskakter og gulvafløb,
samt sprækker omkring rørgen-
nemføringer og i støbeskel i beton-
gulvet.
Der var endvidere fastlimet
gulvtæppe på store dele af beton-
gulvet i stueetagen, hvorfor der
kunne være ”usynlige” revner i sel-
ve betongulvet.
Dernæst blev der anvendt en
sniffer (af typen ppbRAE) til at
afdække, hvilke spredningsveje der
var ”aktive”. Fordelen ved snifferen
er at den giver et relativt forure-
ningsniveau med det samme, hvor-
ved et meget stort antal målepunk-
ter kan afdækkes hurtigt og billigt.
På baggrund af sniffer-målingerne
var det muligt, at udvælge de bed-
ste steder at udtage prøver til
kemisk analyse.
Via sniffermålingerne kunne det
konstateres, at der skete en aktiv
damptransport via støbeskel og
sprækker i betongulvet, samt via én
af ejendommens hulmure. Via hul-
muren kunne dampene efterføl-
gende spredes til indeluften i både
stueetagen og på 1. salen igennem
bl.a. radiatorophæng og utætheder
omkring vindueslysninger. Der blev
konstateret PCE-koncentrationer i
hulmuren på op til 340 µg/m3.
Figur 3 viser hvordan aktive spred-
ningsveje afdækkes ved brug af
ppbRAE og Vaporcover, samt hvor-
dan der efterfølgende foretages en
prøveopsamling på kulrør til akkre-
diteret kemisk analyse fra en hul-
mur, der er identificeret som aktiv
spredningsvej. Figur 2 viser en aktiv
spredningsvej under det faste
gulvtæppe (et støbeskel), som blev
lokaliseret ved brug af ppbRAE og
Vaporcover. De to fotos i figur 2 og
3 er fra det samme område.
AAffvvæærrggeettiillttaagg
Ud fra de identificerede spred-
ningsveje, og på baggrund af de
relativt lave indeklimakoncentratio-
ner, er der gennemført en rækkeFigur 3: Anvendelse af ppbRAE og Vaporcover samt udtagning af kulrørsprøve i
hulmur.
Figur 2: Støbeskel under gulvtæppe
lokaliseret med ppbRAE og Vaporco-
ver.
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
Proces
Ros tilSvendborgStart hver opgave med at
spørge dig selv: Hvad skal der
til, for at jeg får ros for det her?
Det var den røde tråd i en kom-
munikationsworkshop for Teknik
& Miljø i Svendborg Kommune,
som Tankegang har stået for
her i efteråret. 9 afdelingsle-
dere og nøglemedarbejdere har
udarbejdet kommunikations-
planer for den vigtigste opgave i
deres verden. Målet er at få ros
– midlet at skabe forståelse og
medvirken i omverdenen.
Vanebrydende visuel kommunikation
passive afværgetiltag på ejendom-
men. Der er udspartlet en fleksibel
og diffusionstæt epoxy-membran
på gulvet i flere rum i stueetagen.
Membranen er ført under dørkar-
me og op ad det nederste af de
indvendige mure for at tætne ved
div. støbeskel. Dertil er der foreta-
get en professionel tætning af rev-
ner og huller i hulmuren (ved radi-
atorophæng og vindueslysninger)
med en diffusionstæt, fleksibel og
langtidsholdbar fugemasse. Endvi-
dere er ejendommens brugere
informeret om retningslinjer mht.
en hensigtsmæssig praksis omkring
ophængning og gennemboring af
murværket.
Moniteringen efter de gennem-
førte tiltag pågår i øjeblikket og
moniteringen viser, at de gennem-
førte tiltag formentlig er tilstrække-
ligt til at sikre indeklimaet.
Eksempel 3 -forureningsspredningigennem kælderBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn
I en etageboligejendom i Køben-
havn blev der konstateret indekli-
maproblemer pga. forhøjet indhold
af det klorerede opløsningsmiddel,
trichlorethylen (TCE).
Ejendommen har tidligere været
benyttet til en række forskellige
aktiviteter, herunder metalvarefabrik
med støberi, presseri, sliberi og lod-
destuer med syrekar og skyllekam-
mer samt til autoværksted med
nedgravede produkttanke, garage,
malerværksted, lakereri samt
maskin- og smedeværksted.
Forureningen var beliggende
under ejendommens kælder og
det viste sig, at forureningen spred-
te sig via kælderen til de overlig-
gende lejligheder og ikke via gen-
nemgående spredningsveje som
f.eks. hulmure, trappeopgange eller
skorstensskakte. Ved at reducere
indholdet af TCE i kælderen ville
det således være muligt at opnå en
reduktion i indeklimakoncentratio-
nerne i de overliggende lejligheder.
Kælderen i ejendommen benyttes
udelukkende til opbevaring, og der
er tilknyttet en vicevært til etage-
ejendommen.
AAffvvæærrggeettiillttaagg
På baggrund af den fastlagte spred-
ningsvej var det oplagt, at etablere
en rensning af luften i kælderen.
Luftrensning i kælderen er også en
praktisk løsning, da anlægget let
kan tilses af ejendommens vice-
vært og da vedligeholdelse af
anlægget kan ske uden gener for
ejendommens beboere.
For at rense luften i kælderen
blev der opsat en luftrenser, be-
stående af et ventilationsanlæg, der
recirkulerer kælderluften igennem
to parallelforbundne kulfiltre, se
figur 4. Rensningen af kælderluften
kan således sammenlignes med et
øget luftskifte i kælderen, og er
dimensioneret til at øge luftskiftet
med ca. 5 gange.
Et halvt år efter opsætning af
anlægget er indeklimakoncentratio-
nerne i alle lejligheder under Mil-
jøstyrelsens afdampningskriterium.
På figur 5 ses moniteringsresulta-
terne for kælderen.
Fastlæggelse afspredningsveje i praksisEn række oplysninger vedr. potenti-
elle spredningsveje kan fremskaffes
via bygningstegninger, men de
aktuelle spredningsveje bør lokali-
seres ved at foretage en grundig
bygningsgennemgang, og det er
naturligvis vigtigt, at bygningsgen-
nemgangen foretages af en erfaren
og fagligt kompetent medarbejder.
En række af spredningsvejene
vil være synlige, hvorfor de umid-
delbart kan lokaliseres ved inspekti-
onen. Der kan f.eks. være tale om
synlige sprækker eller revner i ter-
rændæk eller etageadskillelser. For
at lokalisere de spredningsveje, der
ikke umiddelbart er synlige kan der
i forbindelse med bygningsgen-
nemgangen anvendes specialud-
styr, der kan ”sniffe” sig frem til for-
ureningen, eller der kan udføres en
røgtest, som giver mulighed for en
visuel kontrol af luftstrømninger i
bygningen.
På baggrund af resultaterne af
bygningsgennemgangen vil der
efterfølgende skulle udtages et
antal luftprøver til kemisk analyse
i/ved de identificerede sprednings-
veje til en fastlæggelse af de fakti-
ske koncentrationer.
Fastlæggelse afspredningsveje er nødvendig– også til udarbejdelse afrisikovurderingenDet er vigtigt at pointere, at en
grundig bygningsgennemgang er
essentiel, både i forbindelse med
vurderingen af om indtrængende
dampe udgør en risiko for indekli-
maet og for en eventuel vurdering
af, hvordan indeklimaet efterfølgen-
de kan sikres mest effektivt.
Der er således set eksempler på
at indeklimarisikoen i etagebygnin-
ger underestimeres, fordi de mest
betydende spredningsveje ikke er
fastlagt og undersøgt. Det er såle-
des langt fra altid, at de højeste
indeklimakoncentrationer ses i
stueetagen, f.eks. hvis forureningen
primært spreder sig i hulmure eller
skorstensskakte.
Endelig er en god fastlæggelse af
de faktiske spredningsveje, som vist
i de tre eksempler, vigtig ved valg af
en cost-effektiv afværgemetode og
en forudsætning for, at man opnår
den ønskede risikoreduktion.
56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Figur 4: Luftrenseanlæg
Figur 5: Moniteringsresultater for indeluft i kælder.
Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbs-program DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedlige-hold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc.
Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.
www.niras.dk
DAS family giver:• overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger• medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice
Ny programseriegår i dybden
Ved undersøgelse af de tal-rige danske forureningermed chlorerede opløsnings-midler, som ofte er forårsa-get af spild af fri fase påjorden, må der tages hen-syn til, at spredningsvejenefor stoffer, der er tungereend vand, er anderledesend for andre stoffer.Eksempelvis har overfladenaf et lerlag under terrænikke kun betydning for denvertikale udbredelse, menogså den horisontalespredning i jorden.
/ Af Civ. Ing., Hydrogeolog
Jesper Albinus, Grontmij | Carl Bro A/S
Grontmij | Carl Bro har i samarbej-
de med geofysiker Flemming Barla-
ch anvendt georadar ved flere
undersøgelser, hvor der er moræ-
neler under et lag fyldjord. Det kon-
kluderes, at når leroverfladen fast-
lægges ved georadar, kan spred-
ningsvejene i visse tilfælde ses
direkte og dermed kan antallet af
efterfølgende boringer optimeres
og reduceres. Endvidere kan risiko-
en for en fejlslagen afværgeindsats
reduceres. Resultatet er dermed
både en bedre sagsøkonomi og en
bedre forståelse af forureningsud-
bredelsen.
CHLOREREDEOPLØSNINGMIDLER
Hvor der handles, der spildesGennem tiden har chlorerede
opløsningsmidler været almindeligt
anvendt til affedtning, eksempelvis
ved metalforarbejdning, autoværk-
steder, garverier og ved renserier.
På alle disse typer virksomheder
har der potentielt kunnet forekom-
me spild på jorden og udsivning fra
beholdere eller kloakledninger, og
amternes kortlægning har vist, at
det snarere er reglen end undtagel-
sen at anvendelse og spild hører
tæt sammen.
Mens der i dag ofte kun ses
opløst forurening, kan årsagen til
den nuværende forurening godt
være spild af fri fase, der er fore-
gået årtier tidligere. Mens en
undersøgelse umiddelbart efter
spildtidspunktet ville vise en kraftig
forurening umiddelbart under jord-
overfladen, ser vi i dag i stedet
typisk en opløst forurening i større
dybde. Ofte er de øverste 1-2 m af
jorden næsten helt udvasket, mens
der i større dybde ses både jordfor-
urening og opløst forurening i
grundvandet.
I poreluften kan der også være
en væsentlig forurening, men det
er en anden spredningsvej, der ikke
behandles i denne artikel.
Spild og spredningsvejeVed spild af tunge, vanduopløselige
væsker på jordoverfladen vil der
ske en nedsivning gennem de
øverste jordlag, som ofte består af
muld eller sandet fyld, der er for-
holdsvis let gennemtrængeligt i
både vertikal og horisontal retning.
Den følgende beskrivelse forudsæt-
ter, at permeabiliteten af det ter-
rænnære lag er væsentligt højere
end det underliggende lag.
Hvis der er tale om en tilstræk-
kelig mængde væske, eventuelt
akkumulerede spild på samme
sted gennem nogle år, vil jordens
evne til at tilbageholde væsken
være utilstrækkelig til at hindre den
videre transport af den fri fase.
I områder, hvor der under et rela-
tivt permeabelt fyldlag findes
moræneler, vil lerets overflade i star-
ten virke som en tæt membran, som
er styrende for den tunge væskes
spredning, nøjagtig som membranen
under en kontrolleret losseplads.
Betydningen af vertikal spredning
gennem sprækker i moræneler
58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Georadar og Chloreredeopløsningsmidler
Direkte måling af forurening
Chlorerede opløsningsmidler
har en meget lavere dielektrici-
tetskonstant end vand. Kon-
stanten skal ikke forklares nær-
mere her, men betydningen er,
at det teoretisk er muligt at
detektere clorerede opløsnings-
midler direkte ved hjælp af geo-
radar, når forureningen har for-
trængt vandet fra porerne i jor-
den. I praksis vil det dog nor-
malt ikke være muligt at skelne
forureningen fra de lerlag, den
følger. Derimod er det af stor
værdi at få fastlagt laggrænser-
ne, også i sandlag, som ofte er
mere lagdelte end det fremgår
af boreprofiler.
omtales ikke i denne sammenhæng,
men må naturligvis inddrages i den
samlede beskrivelse.
Uafhængigt af grundvandets
beliggenhed vil væsken søge der-
hen, hvor leret ligger dybest; det kan
være i bunden af et sekundært
grundvandsmagasin, eller det kan
være i bunden af en umættet zone
oven på leret. Hvis leret overordnet
har en horisontal overflade, vil der
altid være nogle naturlige lunker eller
fordybninger, hvor væsken kan sam-
les. Hvis lerets overflade hælder, vil
væsken, hvis der er nok af den, kun-
ne strømme ganske langt oven på
leroverfladen, før den samler sig i
fordybningerne, se fig. 1.
Georadaren kan således spare
boringer, tid og penge, idet der
umiddelbart kan vise sig nogle
sammenhænge, som ellers først
ville kunne udledes efter udførelse
af et større antal boringer.
Det siger sig selv, at lunker i sel-
ve terrænoverfladen også har
betydning for hvor nedsivningen fra
terræn har fundet sted, specielt i
de tilfælde, hvor der er tale om en
forholdsvis tæt terrænoverflade.
Her kan mønsteret under overfla-
den dog også have betydning for
spredningsretningen.
FLADEKORTLÆGNING VEDGEORADARVirkemådeDen georadar, der har været
anvendt i de her omtalte under-
søgelser, er et elektromagnetisk
apparat på størrelse med en støv-
suger, udstyret med en antenne
samt en forbindelse til en bærbar
computer, der betjenes af opera-
tøren.
Antennen vælges således, at sig-
nalet passer bedst muligt til geolo-
gien og det, der søges kortlagt. Det
samme gælder beliggenheden af
profilerne, som ikke bør ligge for
langt fra hinanden; eksempelvis
Først når den fri fase ikke spre-
der sig længere i horisontal retning,
sker den væsentligste nedsivning i
leret fra de fordybninger, den har
samlet sig i. Det er disse steder, vi
ønsker at kende, også for at undgå
en fejlplaceret dyb boring som på
fig. 1. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at i områder med
et planerende fyldlag er beliggen-
heden af disse fordybninger helt
uafhængig af fordybningerne i den
nuværende terrænoverflade.
ForureningskortlægningKortlægning af forurening med
chlorerede kulbrinter sker som
regel ved hjælp af poreluftmålinger
og boringer. Herved fås et begræn-
set antal punktinformationer, som i
bedste fald kan korreleres til en
rumlig forståelse, men i værste fald
ikke kan sammensættes på en
meningsfuld måde.
Hvis punkterne kunne placeres
optimalt fra start, ville det forøge
chancen for en korrekt fortolkning
af forureningens beliggenhed og
spredningsveje. En optimal place-
ring betyder bl.a. at punkterne pla-
ceres tættest nær kilden og at der
bores dybest, hvor forureningen
må formodes at være trængt
dybest ned, eller umiddelbart ned-
strøms for.
Georadaren er et nyttigt hjælpe-
middel til at få placeret poreluft-
punkter og boringer optimalt. Ud
fra antagelsen om, at der er sket
spild med fri fase, og at der er et
lavpermeabelt lag under det øver-
ste lag af fyld og muld, vil kortlæg-
ning med georadar i mange tilfæl-
de kunne vise, hvor der skal bores.
Formålet med georadaren er blot at
kortlægge overfladen af det øverste
lavpermeable lag, hvorefter man - i
forbindelse med udførelse af pore-
luftmålinger eller boringer - sørger
for, at der bliver boret i lunkerne,
fordybningerne i leroverfladen.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59
Figur 1 Eksempel på spredning af fri fase forurening med chlorerede stoffer.
Figur 2 Georadarer med forskellige antenner.
kan 1-2 m være passende ved
kortlægning af en morænelersover-
flade 1-2 m under terræn, dette
afhænger dog noget af overfladens
udseende.
Signalerne, der udsendes, er
elektromagnetiske radiobølger,
typisk i frekvensområdet 50-500
MHz. I jorden dæmpes signalerne
afhængigt af jordtypens elektriske
resistivitet; således er indtrængnin-
gen mindre jo lavere resistivitet.
Dermed er der mindst dæmpning
og størst indtrængningsevne i tørt
sand og størst dæmpning i smelte-
vandsler. I moræneler når signaler-
ne typisk højst 3-4 m ned, dybest
ved lave frekvenser, /2/.
I den aktuelle sammenhæng er
den begrænsede indtrængnings-
dybde ikke et problem, da de inte-
ressante forhold findes inden for få
meters dybde. De bedste data fås,
hvor der er god kontrast mellem
fyldlaget og moræneleret, dvs. der
vil ofte fås nyttige informationer
hvor der er sandet umættet fyld
overlejret på fed moræneler.
Der opmåles typisk i linieprofiler,
der på forhånd er målt ind eller
afmærket for efterfølgende ind-
måling i planen. I kuperet terræn
må overfladen nivelleres, således at
eksempelvis toppe i terrænet ikke
fejlfortolkes som lunker i det under-
liggende lag.
Ud fra de karakteristika, opera-
tøren identificerer, kan der derefter
eksempelvis laves en konturering
på et kort, f.eks. af dybden til
moræneleret eller af tykkelsen af et
givet lag. Et grid kan farvekonture-
res og vises i illustrativt 3D per-
spektiv. Med sådanne figurer skal
man huske, at der er tale om en
fortolkning, dvs. der er gjort nogle
antagelser ved den efterfølgende
databehandling.
Endelig er der også mulighed for
at lave filmsekvenser, eksempelvis
af tætliggende snit i stadig større
dybde. En sådan præsentation kan
lagres på CD, men forudsætter en
vis forståelse af radargrammer.
Muligheder og fordeleKortlægning med georadar har den
umiddelbare fordel, at der på kort
tid kan udføres en detaljeret flade-
opmåling på et stort område som
supplement til punktoplysninger i
form af boringer. Som hovedregel
kan der udføres opmåling, blot
adgangsforholdene tillader at man
kan bevæge sig rundt på området. I
forbindelse med kortlægningen vil
det være muligt at opdage andet,
som sandsynligvis ikke vil blive truf-
fet ved borearbejde, eksempelvis
• eventuel nedgravet emballage.
• rørføringer af betydning for
spredningen
• tanke
• tidligere rørgrave m. sandopfyld
Der kan endvidere suppleres med
indendørs profiler, hvor der er behov
for det, hvis pladsen tillader det.
Efter kortlægningen er overfla-
den intakt og der er ingen spor
eller behov for retablering af over-
fladen.
Vanskeligheder ogbegrænsningerVed manglende kontrast mellem
fyldjorden og den underliggende
naturlige jord vil kortlægning af den
naturlige overflade være vanskelig.
Da ler dæmper signalerne
meget, kan man ikke påregne at få
informationer fra større dybde end
3-4 m, når der måles i områder
med moræneler.
Elektrisk ledende sedimenter
(elektrisk modstand mindre end
100 ohm-m) kan ikke gennem-
trænges af georadaren. Eksempel-
vis vil armerede gulve være proble-
matisk.
I bakket terræn skal der korrige-
res for varierende terrænniveau,
dvs. indmåling i planen skal supple-
res med en z-koordinat.
Ydre forhold kan være begræn-
sende for indsamling af profiler,
eksempelvis trafik, regn og blæst,
bevoksning, tuegræs, vandhuller,
slagger o. lign.
CASE 1 VASBYVEJ VED SENGELØSEFormålet med undersøgelsen på
Vasbyvej var at belyse forholdene
på et ubefæstet areal med hensyn
til beliggenheden af morænelerets
overflade.
På lokaliteten er der ovenpå
morænen et fyldlag, som i sin tid er
udlagt for at planere og stabilisere
området. I perioden 1973-1976
blev der på ejendommen drevet
en kemikaliefordelingscentral, og
her blev der bl.a. håndteret og
spildt chlorerede opløsningsmidler.
Kortlægningen af moræneover-
fladen blev udført på en enkelt dag
og skulle vise, om der kunne identi-
ficeres områder på grunden, hvor
sandsynligheden for nedsivning i
moræneleret var større end andre
steder på grunden. Der var områ-
der, hvor der ikke kunne udstikkes
radarprofiler, da der lå klart vand
efter afsmeltning af sne. Beliggen-
heden af profilerne blev således
mere bestemt af mulighederne
end af ønskerne.
ResultatVed konturering kunne man nord
for bygningen se et trug eller en
lunke i det underliggende moræne-
ler, se fig. 3 og 4. Denne fordyb-
ning kunne ikke ses i terrænet,
som er fladt på det pågældende
60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Fig. 3: Dybde til moræneleret, grøn farve er dybest.
Fig. 4 Samme område som i figur 3, afbildet i 3D.
sted.
Hældningen af morænelerets
overflade hen mod fordybningen
kan skønsmæssigt bestemmes til
mellem 2 og 8 %.
På størstedelen af georadarprofi-
lerne kunne der også ses sten ned
til ca. 2 m dybde. Dette viser indi-
rekte, at moræneleret er relativt
permeabelt, fordi signalerne ikke
ville trænge ned i den dybde i
kompakt, tæt moræneler. Dataene
indikerer altså, at der kan være risi-
ko for nedsivning gennem
moræneleret.
Vandprøver fra moræneleret fra
11-13 m u.t. bekræftede, at langt
de højeste koncentrationer fandtes
i grundvandet under fordybningen,
repræsenteret ved boringerne B2
og B102 (Stiplet område på fig. 4).
I jordprøver fra boringen var der
meget kraftige PID-udslag fra
omkring 1 m u.t. (svarende til bund
af fyldlag) til bund af boringen. Der
er ikke i dag tegn på fri fase i jor-
den, men vandet indeholder
omkring 30-40 mg/l chlorerede
stoffer, domineret af nedbrydnings-
produktet dichlorethylen.
Spildene kan have fundet sted
nord for bygningen, hvor der er en
port, og det er en mulighed, at
spildvæskerne i årenes løb har
samlet sig i fordybningen nær byg-
ningens nordvestlige hjørne, hvor-
Der kan spares boringer og der kan
sikres en optimal placering af de
boringer, som nødvendigvis må
udføres. Georadaren bør inddrages
tidligt i undersøgelsen, og prisen vil
oftest være mindre end prisen for
1-2 fejlplacerede boringer. Meto-
dens værdi vil dog afhænge af,
hvordan spild(ene) er forekommet,
hvor store de er, og hvordan de
geologiske forhold er.
Ved kortlægning af oversiden af
de øverste lavpermeable lag fås der
en god indikation af, hvilken retning
forureningen kan være spredt i, og
der er derfor større chance for suc-
ces i planlægningen af det videre
arbejde. Det vil sjældent være
muligt at påvise forureningen direk-
te med georadar.
Referencer:Nedenstående referencer giver nogleudmærkede beskrivelser af georada-rens virkemåde:
/1/ 2 D GPR Data Processing: Tuto-rial. Flemming Barlarch, 2003. /2/ Georadars indtrængningsdybde,Ingelise Møller, GEUS, og Lars Niel-sen, KU, 2005.http://www.geus.dk/publications/div-artikler /geologisk_ nyt_3_2005_p10-14.pdf/3/ Knight et al. Ground PenetratingRadar for Environmental Applications,2001.http://pangea.stanford.edu/rese-arch/enviro/papers/Knig-ht%20(2001).pdf
efter gennemsivning af morænele-
ret er sket over en årrække.
CASE 2 VIRKSOMHED I HØJETÅSTRUPFormålet med denne undersøgelse
var at belyse forholdene i under-
grunden indenfor et befæstet
område med hensyn til struktur af
lag og eftersøgning af rørledninger.
På lokaliteten er der ovenpå
morænen et gruset fyldlag og
ovenpå dette er to bygninger
opført. Mellem bygningerne er der
asfalteret. I 90’erne blev der spildt
nogle hundrede liter 1,1,1-TCA (tri-
chlorethan) ved gavlen af den vest-
lige bygning, hvor det kunne sive
gennem et lag af singels.
På en enkelt dag blev der ind-
samlet profildata både udenfor på
fliser og asfalt samt indendørs i
værkstedsrum.
Kortlægningen af moræneover-
fladen viste en øst-hældende
morænelersflade, dvs. at gennem-
sivning af moræneleret sandsynlig-
vis var sket et sted øst for spildste-
det (mod højre på fig. 5).
Ved efterfølgende boringer og
udtagning af vandprøver fra
moræneleret blev det bekræftet, at
de højeste koncentrationer ned
gennem leret ikke var under selve
spildstedet ved den vestlige byg-
ning, men derimod i de boringer,
der var tættest på den østlige byg-
ning (op til 20.000 µg/l). Fig. 6
viser grundvandets indhold af
1,1,1-TCA ca. 10 m u.t. i moræne-
leret. Der kan også være høje kon-
centrationer inde under den østlige
bygning, men der kunne ikke
udføres boringer der.
Resultaterne indikerer således,
at væsken har sivet gennem fyldla-
get direkte ned på morænelerets
overflade, hvorefter den har
bevæget sig mod øst ovenpå
moræneleret før gennemsivning.
Stoffet TCA krævede i øvrigt, at
jordprøver blev målt med MIMS i
stedet for PID, da TCA ikke kan ses
med de almindelige PID-lamper,
som ellers bruges i næsten alle
sager med jordforurening. Da
MIMS metoden viser de enkelte
stoffer, blev der opnået en god
beskrivelse af både TCA og DCA i
jordprøverne ned igennem
moræneleret.
DISKUSSIONGeoradar er en hurtig kortlægnings-
metode, som er et godt supple-
ment til undersøgelser i byområder,
hvor der ligger sandede fyldlag
ovenpå moræneler, og hvor der er
sket spild med fri fase tunge stoffer,
som chlorerede opløsningsmidler.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61
Fig. 5 Dybde til moræneler (”lag B”), m. Rød farve er dybest. Bygninger vist
med fede linier.
Fig. 6 Udbredelse af TCA forurening i grundvandet 8-10 m u.t. i moræneleret.
Konturer for 5000, 500 og 50 μg/l er optegnet.
Høringssager I perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07
har faggrupperne afgivet svar i føl-
gende høringssager
Fredningsplanlægning og årlig ind-
beretning til SNS
2 bekendtgørelser vedr. tilskud
til elproduktion
Udkast til lovforslag - ændring af
forskellige afgiftslove (justeringer i
afgiftslovgivningen af hensyn til EU-
medholdelighed)
Udkast til bekendtgørelser om
personlig autorisation el. teknisk
ansvarlig
Udkast til ny vejledning om flyt-
ning af lig og urner
Udkast til bekendtgørelse om
vejnavnes entydighed mv.
Udkast til bekendtgørelse om til-
skud til forsøgsordning med biodie-
sel
Ændringsforslag vedr. lov om tra-
fikselskaber
62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62
KTC-nyt
Nye medlemmer i perioden2. september - 1. oktober 2007Myndighedschef Mogens Rytter Bentzen
Herning Kommune
Sekretariatsleder Thomas FærgemanDanmarks Miljøportal
Centerchef Mikkel Aarøe-HansenKøbenhavns Kommune
Vej- og trafikchef Poul-Henning Nielsen Assens Kommune
Revision af spildevandsplanen ...........................................................................1.-2. nov.Planloven i praksis..................................................................................................1.-2. nov.Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus ......................................5.-6. nov.Spildevandsdata på Danmarks Miljøportal - WinSpv ......................................6. nov.Grundlæggende hydraulik...................................................................................7.-8. nov.Optimering af processer på renseanlæg .........................................................8.-9. nov.Procesteknik 2 ....................................................................................................12.-14. nov.Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder ..................13.-14. nov.Regulering i det åbne land - de små lovområder ...................................14.-15. nov.Virksomhedstilsyn og administration..........................................................14.-16. nov.Miljøfarlige stoffer i udledninger ........................................................................15. nov.Partnering i spildevandssektoren..................................................................20.-21. nov.Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger...........................21. nov.Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ...................................................................22. nov.In situ-oprensning af forurenet jord - temadag .............................................22. nov.IT i kloakforsyningen ........................................................................................22.-23. nov.Gadekær, branddamme, småsøer og regnvandsbassiner i byen .................26. nov.Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov.Konflikthåndtering på genbrugsstationer ......................................................3.-4. dec.Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec.Renovering af afløbssystemer ............................................................................6.-7. dec.
Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
Miljødagene 2007- fokus på aktuel lovgivning
Arrangør: KTC i samarbejde med IBC EuroforumMiljøchefer, miljøkonsulenter, miljøkoordinatorer, jurister iden offentlige som private sektor samt rådgivere og advo-kater
Programmets hovedpunkter:
* Seneste nyt om kommende EU-lovgivning
* Det nye miljøansvar
* Ny dansk affaldsstruktur – nye muligheder?
* Nyt affaldshierarki og nye affaldsdefinitioner – hvad
er affald?
* Arbejdsmiljølovgivning – seneste nyt
* REACH & GHS – status, konsekvenser og praktisk
håndtering
Tidspunkt og sted:27.11.2007-28.11.2007 kl. 09:00-16:30Radisson SAS, Amager Boulevard 70, 2300 København S
Pris:Særpris for KTC medlemmer kr. 8.495,- ekskl.moms
Tilmelding:http://www.ibceuroforum.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BADEBROEROG BADEANLÆG
NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk
BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as
Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 19, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Leverandør til teknisk forvaltning
64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.
SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]
HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
Leverandør til teknisk forvaltning
66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".
RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.
NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk
Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113
Maskinel MagasinpostID-nr. 42393
TEMADAG: På vej mod frækkere faskiner
Sted: Torsdag den 22. november 2007 kl. 9.00 -16.00 påTeknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup
Indhold: Moden skifter og faskiner spås et voldsomt comeback i afløbssystemer. Dervil både blive plads til den oprindelige ’lille stenfyldte’ til baghaven, og til senere varian-ter såsom ’regnvandskassetten’, ’muldenrigole’ og ’linked-in infiltration trenches’. Menmed drivere som klimaændringer, skærpede krav til vandmiljøet og efterspørgslen på’socialt’ vand i bymiljøet er vejen banet for en radikal anderledes tilgang til fænomenetfaskiner, herunder nogle meget store faskiner anlagt og drevet i offentligt regi. Er detf.eks. muligt at udnytte jordens makroporestruktur til at reducere faskiners tømningsti-der? Og hvor meget betyder smearing i forbindelse med anlæg? Der er nye teknikkerpå vej, som måske kan revolutionere branchen, og skabe vigtige alternativer/supple-menter til traditionelle systemer. Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem KUSkov & Landskab, GEUS og Rørcentret.
Pris: 2.300,00 kr. excl. moms incl. forplejning
Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut,Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23680
PROGRAM: Velkomst og kort præsentation af idéen bag ”Fremtidens frække faskine”v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab / Ulrik Hindsberger, Rørcentret
Hvordan kan lokal forsinkelse og faskiner indtænkes, når klimaændringer ogbyvækst presser byens afløbssystemer?v/ Peter Steen Mikkelsen, DTU
Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad er levetiden, og hvilke krav stilles til drift ogvedligeholdelse?v/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret
Konkret eksempel på, hvorfor anlæg af større faskine blev valgt fra. Case fra Ege-dal Kommunev/ Bruno Andersen / Jan Poulsen, Egedal Kommune
Hvilke muligheder har vi for at kontrollere kvaliteten af det tag- og vejvand, som vinedsiver?v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab
Workshop 1: Kan store kommunale faskiner indgå som et væsentligt element I byensafløbssystem? Afdækning af behov samt begrænsninger
Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jords-truktur er hensigtsmæssig? Eksempler på teknisk udnyttelse af jordstruktur tilmiljøformålv/ Knud Erik Klint, GEUS
Oplæg til Workshop 2. Hvilke hydrauliske egenskaber er hensigtsmæssige for den”frække” faskine? Hvilke krav stiller dette til anlæg og drift?v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab
Workshop 2: Diskussion af idé bag ”frække faskiner”. Muligheder, konkrete idéer,bekymringer, forslag til demo-anlæg og afprøvninger
Opsamling af input til det videre arbejdev/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret