Teknik & Miljø Oktober 2009

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

OKTOBER 2009 • NR.10

Ny bydel iKøge Havn

Norge mærkeraffaldssektorensliberalisering

Torben Nøhr nyKTC-formand

Parkerne kæmperfor politiskopmærksomhed

KTC åbner for flere medlemmerKTC-årsmøde:

Teknik og miljø ind i prioriteringskampen

Geoforum:Danmark skal værekompetencenation for geodata

Innovative og brugervenlige GIS&IT løsninger til stat, kommune og off entlige forsyningsselskaber er et speciale hos Grontmij | Carl Bro. Vi udvikler løsninger med udgangspunkt i kundernes behov og et højt fagligt niveau. Det sikrer stor smidighed og overskuelighed i komplekse planlægnings- og arbejdsprocesser. Se på www.grontmij-carlbro.dk hvordan I kan give baghjul til tradi-tionelle løsninger inden for GIS, miljø, forsyning, fysisk planlægning samt bygge- og ejendomsdata.

Baghjul til traditionel digitalisering

Se hvordan I giver baghjul til traditionelle GIS&IT løsninger på www.grontmij-carlbro.dk

7270_GCB_Tek_miljø_ann_cykel.indd 1 08/10/09 11.48

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

KTC åbner for flere medlemmer

Kort og godtKort, GIS og geodata dominerer temaet om digital forvaltning i denne udga-

ve af Teknik & Miljø. Læs blandt andet om Kortdage 2009 i november, hvor

over 500 fagfolk og kortinteresserede fra kommuner og erhvervsliv samles

for at orientere sig i det væld af muligheder, der udvikler sig på kortområdet.

Se også artikler om en ny, gratis kortvisningsmulighed for kommunerne,

demokratisering af GIS i Århus Kommune samt et nyt kortværktøj, der kan

vise klimaforandringernes fremtidige konsekvenser. Læs fra s. 26

Park og naturPark- og naturområdet kæmper om politisk opmærksomhed og budgetbevillinger i en

skrap prioriteringskamp. En af metoderne til at markere sig er gennem dokumentation af

borgeres brug af parker og grønne områder. Det er blevet både nemmere og mere effektivt

med gps- og mobilmålinger, der kan identificere hver enkelt brugers færden og dermed

vise, hvordan parkerne reelt bliver brugt. Læs også om Green Flag Award, der har højnet

standarden og anerkendelsen af engelske parker, samt om urbane nationalparker som

fremtidssikring af byens grønne områder. Se fra s. 40

Usikker forbrændingDer varmes op til politiske diskussioner om liberalisering af forbrændingssektoren

i Danmark. Særligt de private vil frit kunne vælge, hvilket forbrændingsanlæg, dansk eller uden-

landsk, de vil køre deres affald til. I Norge mærker man konsekvenserne af affaldssektorens liberali-

sering. Store offentlige investeringer er bragt i fare, idet nye forbrændingsanlæg nu står og mangler

affald, fordi det norske affald i stedet køres mange hundrede kilometer til Sverige. Læs s.54

KTC havde samlet 200 deltagere fra kommuner, organisationer og private

virksomheder til årets KTC-årsmøde og konference under titlen ”Teknik

skaber velfærd”. Og hovedbudskabet på årsmødet var klart: Teknik- og

miljøområdet skal have skyklapperne af og se på tværs i de kommunale

organisationer og sikre sig politisk opmærksomhed i den prioriterings-

kamp, som er i gang. Én af hovedtalerne, professor Jørgen Grønnegaard

Christensen, talte om prioriteringsudfordringen i den offentlige

sektor.”Politikerne er under et stort prioriteringspres og borgene forventer

service og kvalitet ”her og nu”. Derfor er der stor fokus på driften, på

bekostning af anlæg og vedligehold. Og det sker på trods af, at det er

dokumenteret, at der er problemer med veje og kloakker.” Læs også om

KTC’s nye formand, Torben Nøhr, og om at KTC optager flere medlem-

mer.

Se fra side 18

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte kommune,

medlem af KTCs bestyrelse

Kommunalpolitikere oplever, at de har fået flere

krævende arbejdsopgaver og mindre politisk indflydel-

se efter kommunalreformen. De kommunale embeds-

mænd, ministerier og Folketinget har fået mere magt.

Sådan opfatter lokalpolitikerne det ifølge en ny, stor

undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

I AKFs undersøgelse svarer 40 % af de adspurgte poli-

tikere, at ”det er svært at gennemføre politiske ideer,

hvis ledende embedsmænd er imod”. I 2003 var dét

tal kun 25 %.

Hvad skal vi som kommunalt ansatte ledende

embedsfolk mene om det? Skal vi i det stille glæde os

over, at vi åbenbart har fået mere magt, og i højere

grad kan ’styre’ politikerne derhen hvor vi gerne vil

have dem? Eller skal vi tværtimod holde fast i vores

ansvar som offentlige ansatte ledere og dermed i

vores funktion som understøttere af demokratiet og

det lokale folkestyre? Svaret må være indlysende – vi

skal naturligvis gøre det sidste.

Dermed er vi forpligtet til at hjælpe ’vores’ politikere til

at drive politik under de rammer og vilkår, der er gæl-

dende til hver en tid. På KTCs årsmøde den 22.-23.

september sagde formand for KLs Teknik og Miljøud-

valg Jens Stenbæk i sit indlæg, at: ”Bedre politikere

forudsætter bedre forvaltninger – politikerservicering

kræver sin egen faglighed.”

Vi har således en udfordring. Vi skal være skarpe til at

lave oplæg til politikerne, der skærer til og synliggør,

hvad der er den politiske del, og hvor det politiske

spillerum er. Særligt på vores område er udfordringen

tydelig, fordi sager og problemstillinger nemt kan druk-

ne i oceaner af tekniske detaljer og fagligt relevante –

men politiske set måske mindre nødvendige – oplys-

ninger. Det er en kunst og et fag at fremstille fagligt

indviklede og tunge problemstillinger på en gennem-

skuelig måde. Og også at få de oplysninger frem, der

netop skal til, for at der kan tages en kvalificeret poli-

tisk beslutning. Så det skal vi dyrke – og så skal vi lade

politikerne bedrive politik.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

OKTOBER 2009 • NR.10

Ny bydel iKøge Havn

Norge mærkeraffaldssektorensliberalisering

Torben Nøhr nyKTC-formand

Parkerne kæmperfor politiskopmærksomhed

KTC åbner for flere medlemmerKTC-årsmøde:

Teknik og miljø ind i prioriteringskampen

Geoforum:Danmark skal værekompetencenation for geodata

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654 76-6

Leder

Vi har de politikere vi fortjener!

Foto: Istock.

www.cowi.dk

Bliv klogere på, hvad der skaber levende byrum og spændende bydele, som mennesker trives i, når COWI stiller skarpt på:

SamarbejdetSamarbejdet mellem kommune og udvikler, i statens administration af ejen-domme og hos den private entreprenør genererer både konkrete erfaringer og presserende spørgsmål. COWI supplerer med en række værktøjer, der skaber grundlag for bedre beslutninger og holdbare strategier.

Proces, værktøjer og metoderVærktøjer og relationer kan løfte fremtidens byudviklingsprocesser op på et niveau, der tilgodeser både miljø, marked, politikere og den brede offent-lighed. Oplægsholderne giver gode eksempler på processer, værktøjer og fremgangsmåder, som virker i praksis.

Blandt talerne finder du: Karl-Gustav Jensen, udviklingsdirektør i NCC, Erik Dahl Rasmussen, teknisk direktør i Vejle Kommune og Carsten Ras-mussen, udviklingsdirektør i FREJA.

Hvornår

28. oktober 2009 13.00-16.30

Hvor

COWI, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby

Tilmelding

Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig senest mandag d. 19. oktober

på www.cowi.dk/arrangementer.

Byudvikling - fra tanke til handlingKonference - onsdag den 28. oktober 2009

Illustration: COWI/B19


Indhold

Politikere og embedsmænd

16 I Lokalpolitikere har mindre indflydelseKommunalpolitikere oplever, at de har fået flere krævende arbejdsopgaver og mindre indflydelse.

17 I Bedre service til politikerne!Lokalpolitikerne skal have bedre service af forvaltningerne, hvis de skal blive bedre politikere, mener Jens Stenbæk, fmd. for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

KTC årsmøde

18 I Af med skyklapperne!Teknik- og miljøområdet skal se på tværs af sektorer og sik-re sig opmærksomhed i prioriteringskampen.

21 I Torben Nøhr ny formand for KTCTeknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, er valgt til ny formand for KTC.

22 I Workshops på KTCs årsmødeLæs de vigtigste konklusioner fra workshops på KTCs årsmøde

Digital forvaltning

26 I Krisen kan ikke holde kort-folket nedeGeografisk information er ikke ramt af krise. 500 kort-folk stimler i november sammen til Kortdage 2009.

27 I Danmark som kompetencenationForskning og uddannelse skal bane vejen for Danmark somkompetencenation inden for GIS og geodata.

28 I Kommuner får gratis kortvisnings-mulighedKommunerne får mulighed for at vise kortinformationer fra flere landsdækkende systemer via projektet Vis Planer.

32 I GIS-demokratiseringen er over os!GIS-demokratiseringen har bredt sig, og GIS er blevet et effektivt værktøj til at facilitere interaktion med borgerne.

34 I Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset Hedensted har udarbejdet en klimatilpasset kommune-plan med fokus på landskab, byudvikling og vand.

36 I Natur- og klimakort ser 100 år ud i fremtidenNyt værktøj gør det lettere at planlægge i forhold til klima-forandringer.

38 I Digitalisering af byggesagsbehandlingenDigitalisering af den Offentlige Byggesagsbehandling skal fremtidssikre den kommunale byggesagsbehandling.

Park og natur

40 I Grønne flag har løftet engelske parkerGreen Flag Award sætter en standard for god parkforvalt-ning.

42 I Park- og naturforvaltere nedlæggerkredseneKommunale Park- og Naturforvaltere opretter otte interes-senetværk som afløser for de geografiske kredse.

44 I Borgerinddragelse med mobiltelefonenGps og mobiltelefon gør det nemt og billigt at dokumente-re, hvordan og hvornår parkerne bliver brugt af hvem.

46 I Fredning af byers grønne infrastrukturHvordan fremtidssikrer vi grønne områder i byerne mod ændrede lokalplaner?

48 I Køge åbner sig mod vandetKøges centrale havneområde bliver over de næste 20-25 år en helt ny bydel med fokus på bæredygtighed.

50 I Vejles friluftsliv rammer bredtVejle er blevet årets friluftskommune ved at koble sundhedog friluftsliv og ramme alle kommunens brugergrupper.

Diverse

54 I Usikker fremtid for affaldsforbrændingI Norge mangler nye forbrændingsanlæg affald. Det norskeaffald køres i stedet mange hundrede kilometer til Sverige.

56 I Kan kommunerne styre deres selskaber?COK og KL sætter fokus på udskillelse af kommunale sel-skaber.

57 I Lektion i budgetlægningSkelnen mellem budgetelementerne vedligeholdelse, drift og investering er vigtig.

Kort nyt 58 I Nyt om jura

60 I Erhvervsnyt

62 I KTC-nyt

1621

48

KOM OG MØD OS PÅ VANDTEK09 !www.ncc.dk

NCC - Anlæg kan du finde på Vandtek09, stand nr. 3310. Kom og få en snak om vores produkter med

en NCC - medarbejder. Du kan også deltage i vores konkurrence. Den tager udgangspunkt i afled ning

af vandmængder i et af vores tyske rørsystemer. 1. præmien vil være en weekend-tur for 2 personer til

Berlin. Der vil også blive trukket lod om en række andre præmier.

KONKURRENCE!

VIND REJSE FOR 2

TIL BERLIN

NCC tilbyder også en lang række andre produkter

inden for bygge- og anlæg.

Hør mere hos vores NCC medarbejder på messen.


Deadline

Miljøministeriet fik sminket skovmiljøvurderingMiljøeksperter kritiserer Miljøministeriet for at blæse på den vejled-

ning, som de selv har bestilt hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU,

til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Mil-

jøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand,

der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra 'ringe' til 'god'. Det skri-

ver Berlingske.

Det er miljøprofessor Peter Pagh og lektor i biologi Hans Henrik

Bruun, der har læst uddrag af en mailkorrespondance mellem DMU

og Miljøministeriet, som miljøorganisationen Nepenthes har fået

aktindsigt i.

”Ministeriet har et problem, fordi de lægger pres på en forsknings-

institution for at få fremkaldt udsagn, som ministeriet synes er mere

komfortable,” siger Peter Pagh og påpeger, at presset er ekstra pro-

blematisk, fordi DMU lever af ordrer fra Miljøministeriet.

”Det er den danske regering, der implementerer et EU-direktiv, og

det gør vi på baggrund af forskellige råd, som vi får. Og der har vi

implementeret det på den måde, som vi synes, det skal implemente-

res på, og det er sagen i det her,” siger Troels Lund Poulsen.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2

COWI A/S 5

NCC A/S 7

Orbicon A/S 9

RGS 90 A/S 11

LIFA A/S 13

COWI A/S 15

Niras A/S 20

Geograf A/S 29

Rambøll A/S 31

Blominfo A/S 35

EnviDan A/S 39

Dakofa 41

HedeDanmark A/S 43

Tankegang A/S 45

K&S Tree Care ApS 47

COGITA 51

Elbek & Vejrup A/S 53

Fersvandscentret 62

COK 62

RenoSam 68

Kommuner giver grønt lys for kæmpemøllerDet er lykkedes at finde plads til 355 MW nye, store vindmøller,

som skal erstatte skrotningsmodne møller. Målet med skrotnings-

ordningen for vindmøller blev nået på trods af store problemer

undervejs.

Skrotningsordningen har skullet sørge for, at små vindmøller

blev erstattet med store vindmøller. Men i praksis strandede initiati-

vet i kommunerne, der skulle godkende de nye pladser til de store

vindmøller.

Skrotningsordningen, der giver økonomisk støtte, hvis man

erstatter små møller med større, blev indført i 2004. Målet var, at

der inden 2010 skulle være vedtaget planmæssigt grundlag for at

erstatte ca. 900 små vindmøller, der leverer 175 MW, med ca. 150

store møller, der leverer mindst 350 MW.

En ny opgørelse fra By- og Landsskabsstyrelsen viser, at målet

bliver nået på et hængende hår. Der er nu vedtaget lokalplaner

eller givet tilladelser til opstilling af møller svarende til i alt ca. 355

MW. I november vil tallet være steget til over 400 MW - muligvis

440 MW - afhængig af Lolland Kommunes planlægning for møller-

ne ved Kappel. Det har miljøminister Troels Lund Poulsen (V)

meddelt forligskredsen bag Skrotningsordningen.

Energiaftalen pålægger kommunerne at planlægge vindmøller

for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Kommunernes Lands-

forening har oplyst, at kommunerne forventer at vedtage kommu-

neplaner for op til 900 MW. De 41,8 MW er allerede på plads.

Kilde: Miljøministeriet

KTC-undersøgelse om elbesparelserMange kommuner kan opnå store økonomiske besparelser ved at

være mere energieffektive. For at hjælpe kommunerne har Elspare-

fonden og KTC foretaget en spørgeundersøgelse, der skal skabe det

vidensgrundlag, Elsparefonden behøver for at give præcis og brugbar

rådgivning.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort på Elspare-

fondens og KTC’s hjemmesider.


Landets hidtil største solcelle-elværk med en samlet produk-

tionskapacitet på 1 MWp bliver opført i Skive. Solcellerne bli-

ver fordelt på mange af kommunens bygninger, og den

samlede el-produktion forventes at blive tæt på en tredjedel

af Danmarks samlede el-produktion fra solceller, oplyser Ski-

ve Kommune.

Projektet er første fase i solcelleplanerne i Skive, som er

forankret i den samlede klima- og energistrategi. Ifølge ener-

giinvesteringsselskabet Renewagi kan et solcelleanlæg på 1

MWp yde 1000 MWh om året, svarende til cirka en halv

vindmølle. Det giver energi nok til at forsyne 450 husstande

med elektricitet. Det tager typisk 2-3 måneder at opføre et

anlæg af denne størrelse og solcellerne skal være i drift i 2-

4 år, inden de har produceret den energimængde, der gik

til at fremstille dem.

Det samlede årlige netto el-produktion er anslået til 850.000 kWh.

Projektet vil blive gennemført over tre et halvt år, og anlægsudgifter er

anslået til ca. 45 mio. kr. I 2008 besluttede EnergiNets bestyrelse gen-

nem PSO og ForskVE-programmet at støtte projektet med 22 mio. kr.

Skive kommune finansierer de øvrige ca. 23 mio. kr. gennem langtids-

forrentede lån.

Skive i Danmarks største solcelle-satsning

Vi bygger en grøn fremtid - sammen

Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og

øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer,

der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen

kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk


Deadline

To klagenævn fusionererAlle sager på natur- og miljøområdet skal fremover behandles af ét

nævn: Natur- og miljøklagenævnet. Formålet er at forenkle, styrke og

effektivisere behandlingen af klagesagerne.

Det fremgår af et lovforslag, som By- og Landskabsstyrelsen sender i

høring til den 27. oktober. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighe-

dernes samfund” fra november 2007 og udmønter en aftale mellem

regeringen og DF om modernisering af klagesystemet på natur- og mil-

jøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling.

”Det nye, samlede klagenævn bliver i stand til at løse sine opgaver

mere fleksibelt, fordi alle medarbejdere er samlet i ét sekretariat under én

fælles formand. Det betyder, at ekstra kræfter kan sættes ind der, hvor

der er mest brug for det,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Det nye samlede klagenævn vil være en fordel i sager, der har en

tværgående problemstilling og derfor i dag skal behandles i to klage-

nævn. Det gælder bl.a. sager, der udspringer af regler om miljøvurdering

eller habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet.

Lovforslaget betyder også, at de grønne organisationer bliver ligestillet

med erhvervsorganisationerne og får adgang til at indstille til ministeren,

hvilke sagkyndige der skal sidde i nævnet. Hidtil har det kun været

erhvervsorganisationerne og de administrative styrelser, der har kunnet

indstille sagkyndige medlemmer til Miljøklagenævnet.

Kilde: Miljøministeriet

Kommune og landbrug i fællesfront om miljøsagerBægeret er fuldt i Tønder Kommune. Så

fuldt, at kommunen og landbruget i fælles-

skab vil have foretræde for Folketingets

Miljøudvalg for at få arbejdsgangene i mil-

jøsager forbedret, skriver Landbrugsavisen.

Blandt de ting kommunen og landbruget

vil have ændret er, at der kommer så man-

ge ændringer på miljøområdet. Det betyder

nemlig, at kommunerne skal genoptage

sager, der egentlig er under behandling.

”Vi har bare fået besked på, at der skal laves en ny miljøvurdering

ud fra generelle punkter som BAT (bedst anvendelig teknologi), Natura

2000 osv. Med andre ord skal vores folk starte sagsbehandlingen for-

fra. På den måde bliver vi aldrig færdige,” siger Hans L. Hansen (V),

formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune.

Ankenævnets krav om nye vurderinger berører ikke kun de påklage-

de sager, men også de 140 sager, der er allerede er under behandling.

Fra landbrugets side i Sønderjysk Landboforening og Landbrugsrådgiv-

ning Syd er der fuld opbakning. Sammen med kommunen vil de stille

med nogle praktikere, der kan vise politikerne, hvordan virkeligheden

ser ud. Kilde: dknyt

DN vil politianmelde naturforbrydelserDanmarks Naturfredningsforening vil i fremtiden politianmelde mil-

jøkriminalitet, hvis kommunerne ikke selv gør det. Det sker, efter en

landmand i Ringkøbing-Skjern Kommune har pløjet og dyrket 21

hektar beskyttet natur.

Overtrædelsen er så grov, at kommunens miljø- og teknikforvalt-

ning anbefalede de lokale politikere at politianmelde lodsejeren og

konfiskere fortjenesten. De lokale politikere har valgt at se bort fra

anbefalingen og kræver kun, at lodsejeren genskaber området.

”Dermed åbner politikerne op for, at landbruget frit kan overtræde

loven uden at frygte for konsekvenserne. Og sagen viser, at arms-

længdeprincippet endegyldigt er borte med amterne, og lokale

særinteresser nu står over hensynet til beskyttet natur. Derfor vil Dan-

marks Naturfredningsforening fremover politianmelde de sager, hvor

de lokale politikere ikke gør det,” siger René la Cour Sell, direktør i

Danmarks Naturfredningsforening.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kom-

mune, Iver Enevoldsen (V), mener ikke lovovertræderen skal politian-

meldes, da han har haft omkostninger ved at opdyrke naturområdet

og ved at genskabe naturen.

Kilde: DN

Parkforvaltere kårer årets grønne medlemKommunale Park- og Naturforvaltere

udnævnte på Danske Parkdage i Århus

den 9.-11. september vicedirektør Kjell

Nilsson, Skov og Landskab, til ”Årets

grønne medlem 2009”.

”Jeg er utrolig glad og stolt over

udnævnelsen, som jeg ser som en

anerkendelse af Skov & Landskabs

samlede indsats over for de kommu-

nale park- og naturforvaltninger. Den viser, at frygten for at vi ville

glemme praksis, da Skov & Landskab i 2004 blev en del af universi-

teterne, var ubegrundet,” sagde Kjell Nilsson.

Som begrundelse for udnævnelsen nævnes blandt andet, at Kjell

Nilsson har været initiativtager til udvikling af landskabsarkitektuddan-

nelsen til en uddannelse i Landskabsarkitektur og Bydesign. Han har

igangsat en række nye forskningsområder, f.eks. om sammenhæn-

gen mellem adgang til og brug af naturen og befolkningens sundhed

og livskvalitet. Kjell Nilsson har også ledet og koordineret store forsk-

ningsprojekter i EU om bæredygtig byudvikling og ledet tværviden-

skabelig forskning i Danmark, f.eks. ’Grænser i landskabet’ og ’Foran-

derlige landskaber’.

Kjell Nilsson.

Hans L. Hansen.


Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, KLS

Grafisk Hus, er som den første industrivirk-

somhed i Danmark blevet optaget i FN’s kli-

maneutrale netværk, hvor trykkeriet vil dele

sin prisbelønnede klima-strategi med virk-

somheder fra hele verden.

”Som klimaneutralt trykkeri er vi stolte af

at blive optaget i netværket, og vi ser frem til

at udveksle erfaringer med andre virksomhe-

der, som arbejder målrettet for at nedbringe

CO2-udledningen. FN’s klimaneutrale netværk

er vigtigt, fordi CO2-udledningen er et globalt

problem, som kræver globale løsninger, og

derfor er FN det rette organ til at styre udvik-

lingen,” siger direktør hos KLS Grafisk Hus,

Knud Erik Larsen.

Der har hidtil været tre danske medlemmer

af FN’s klimaneutrale netværk: Københavns

Kommune, den netop afholdt CO2-neutrale

festival CO2PENHAGEN og it-leverandøren

Atea.

”Det har været en stor fornøjelse at sam-

arbejde med KLS Grafisk Hus i forbindelse

med CO2PENHAGEN. Det er alt afgørende

for os, at have leverandører, der engagerer

sig i klimaudviklingen og satser CO2-neutralt.

På den måde kan vi stå sammen og vise

resten af verden, at det kan lade sig gøre at

være 100 procent CO2-neutral - allerede i

dag,” siger Nina Louise Jensen fra CO2PEN-

HAGEN.

KLS optaget i FN’s klimaneutrale netværkTeknik- og Miljøs trykkeri har styr på klimabelastningen


Deadline

Roskilde indvier Musicon-bydelIgennem længere tid har nysgerrige haft mulighed for at følge udvik-

lingen, men nu har Roskilde Kommune åbnet dørene på videre gab

og lanceret den kreative bydel Musicon.

Tilbage i 2003 købte Roskilde Kommune en gammel betonfabrik,

Unicon-grunden, med det formål at skabe en kreativ bydel, der byg-

ger på oplevelsesøkonomi. Siden marts 2008 har et Musicon-sekre-

tariat arbejdet med at udvikle bydelen i samarbejde med flere afde-

linger i Roskilde Kommune og række kreative aktører. I år er der alle-

rede afholdt næsten 30 arrangementer på Musicon.

Musicon er dog stadig langt fra færdigudviklet. Når det sker om

20-25 år, vil det være en bydel med mere end 2.000 arbejdspladser

og flere end 650 familie- og ungdomsboliger. Fokus er på det kreati-

ve og musiske. Det betyder en bydel med fx øvelokaler, åbne værk-

steder, gallerier, butikker, scene, café, restaurant, rockmuseum, kreati-

ve virksomheder, bydelshus, dansehus, boliger og grønne områder.

Landbruget sprøjter som aldrig førTo årtiers forsøg på at få styr på landbrugets forbrug af sprøjtegifte er

slået fejl, skriver Politiken. Miljøstyrelsens opgørelser viser, at forbru-

get sidste år var det højeste i 18 år bortset fra en hamstringsbølge i

1995. Og det var næsten dobbelt så højt som bestemt i den nyeste

pesticidplan fra 2004.

Sprøjtegiften bruges mod ukrudt og skadedyr, men skader også

blandt andet bier og andre ikke-skadelige dyr og planter. Den påvirker

dermed hele naturens fødekæde, også i vandløb og søer - selv i små

mængder.

Miljøminister Troels Lund Poulsen betoner, at forbruget af sprøjte-

midler skal ned. Derfor skal afgiften omlægges til næste år, så det

generelt bliver dyrere at sprøjte. De farligste midler får de højeste

afgifter.

Ny uddannelse som have- og parkingeniør

Fra 2010 tilbydes en ny uddannelse til studerende med interesse for

grønne områder og planlægning. Uddannelsen er en professionsba-

chelor-uddannelse og har fået navnet have- og parkingeniør.

Have- og parkingeniørerne bliver uddannet til at planlægge og

lede alle typer arbejdsopgaver med projektering, anlæg, drift og vedli-

geholdelse inden for have- og parkområdet. Uddannelsens mål er

samtidigt at klæde de nye ingeniører godt på til at udvikle, formidle

og markedsføre projekter på alle typer grønne områder i såvel offent-

ligt som privat regi.

Have- og parkingeniøruddannelsen er ligesom uddannelsen til

skov- og landskabsingeniør et 4-årigt forløb med 1 års praktik. De to

uddannelser bliver de eneste i Danmark, som dækker hele det grøn-

ne erhvervsområde på et mellemlangt, videregående uddannelsesni-

veau.

210 millioner til nye færgerNye færger til Venø, Avernakø og Lyø i det sydfynske øhav er blandt de

mange nye færger, som Indenrigs - og Socialministeriet støtter. I alt er

der uddelt en færgepulje på 210 millioner kroner til erstatning for fær-

ger, der vurderes at være nedslidte.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vurderer, at det er et

vigtigt løft til den lokale infrastruktur i en række øsamfund i Danmark:

”Jeg er glad for, at vi med færgepuljen har kunnet sikre nye færger

til en række mindre danske øer. En færge er livsnerven for de små ø-

samfund, og nye færger kan være med til at styrke dem og gøre det

mere attraktivt at bo, arbejde og drive erhverv på de danske småøer.”

Syv ansøgninger om helt nye færger er imødekommet. Det drejer

sig om færger til Nekselø, Agersø, Avernakø/Lyø, Strynø, Venø samt Fur.

Færgen til Hjarnø i Hedensted Kommune får 10 millioner kroner til en

forlængelse af levetiden med 10 år. Derimod får Læsø afslag på

udskiftning af færgerne, da det er vurderet, at de to eksisterende er

fuldt funktionsdygtige.

Pengene til projekterne kommer fra Indenrigs- og Socialministeriets

pulje til kommunale færgeinvesteringer. I 2009 er puljen blevet for-

højet med 200. mio. kr. Det sker som led i aftalen om grøn transport-

politik. Kilde: dknyt

LANDINSPEKTØRER

-med LIFAs systemværktøjer slipper du for unødvendigt ekstraarbejde

og dyre dobbeltopslag.

Læs mere på www.l-tl.dk

Gør DIGITAL TINGLYSNING til en leg...

Byplanprisen 2009 til Sluseholmen Københavns Kommune løb med årets Byplanpris forkanalbyen Sluseholmen. Blandt andet på grund af vel-proportioneret planlægning og fin balance mellem har-moni og variation.

De fine proportioner og den menneskelige skala var begrundelsen for,

at Sluseholmen blev tildelt Byplanprisen 2009 under Det Danske

Byplanmøde den 1. oktober i Slagelse. Prisen er indstiftet af Dansk

Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og uddeles hvert år

til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en

særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber.

Stadsarkitekt Jan Christiansen og direktør Ulrik Winge fra Køben-

havns Kommune fik overrakt Byplanprisen for den nye kanalby i

Københavns Sydhavn, der er udviklet efter Hollandsk forbillede. Vinder-

ne dedikerede årets byplanpris til de kommunale planlæggere, især

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Miljøforvalt-

ning, som har kæmpet for Sluseholmen.

”Pas godt på de kommunale planlæggere. De tager det lange seje

træk og bliver ikke altid æret efter fortjeneste,” lød det fra scenen.

Udnytter vandets kvaliteterDe nominerede til årets pris var - ud over Sluseholmen - Aalborg Hav-

nefront og Avedørelejren i Hvidovre. Begrundelserne for at tildele pri-

sen til Sluseholmen er blandt andet den fine balance mellem intimitet

og intensitet, og at kommunen har formået at udnytte de kvaliteter,

vandet byder på.

Byplanen er stram, men variationen skabes gennem de enkelte

facader. Det er ikke det enkelte hus, der skal fremhæves, men netop

det harmoniske samspil mellem de forskellige facader. I planlægningen

har man brugt proportioner og løsninger, der har været afprøvet i

århundreder. Sluseholmen er et rigtig godt eksempel på, at man kan

skabe virkelig gedigne planer gennem en forståelse af den historiske by

og de kvaliteter, den tilbyder.

Bebyggelsen er første etape af en helhedsplan. Udfordringen er nu

at skabe en bedre forbindelse til den eksisterende by. Det vil ske, når

der etableres en bro til Teglholmen, når den kollektive trafik kommer

på plads, og når nabokvarterene bebygges. Der er stadig tale om et

pionerområde på kanten af byen.

Juryen fremhævede desuden de fine proportioner og den menne-

skelige skala, de enkle, men stramme plangreb samt den konsekvente

brug af gode, praktiske løsninger, der har vist sig at fungere på andre

lokaliteter. Det er på en gang et selvfølgeligt og et meget modigt og

konsekvent træk.


Foto: Ole Malling/By og Havn.


Deadline

Danmark har nordiskrekord i trafikdræbte

Der er større risiko for ulykker med døden til følge på de danske veje

end i de andre nordiske lande. Den europæiske trafiksikkerheds

organisation ETSC slår fast, at 71 % af de danske bilister kører for

hurtigt på landevejene. Det er en væsentlig årsag til, at Danmark

også har flest omkomne i trafikken, når man sammenligner antallet

af trafikdræbte per kørt kilometer i de nordiske lande.

"Der er en klar sammenhæng mellem bilisternes høje fart og det

høje antal trafikdræbte i Danmark i forhold til vores nordiske nabolan-

de. Hvis vi skal nå målet om maksimalt 200 dræbte i trafikken i

2012, så kræver det noget ekstra. Der må langt kraftigere metoder i

brug som for eksempel flere kampagner og øget kontrol," siger Søren

Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

For at få farten ned på de danske veje – og dermed forbedre tra-

fiksikkerheden - anbefaler ETSC, at der bliver sat flere stationære

hastighedskameraer (stærekasser) op langs vejene i Danmark. I Sve-

rige har man for eksempel 980 stærekasser, Finland har 850 og Nor-

ge 365. Danmark er ved at afprøve 10 stærekasser på Sjælland.

"En stor del af bilisterne glemmer at holde øje med deres hastig-

hed. Samtidig siger et stort flertal af bilisterne selv, at det er en god

ide med stationære stærekasser langs vejene. Stærekasserne har

den fordel, at de husker bilisterne på at overholde hastigheds-

grænsen, hvilket betyder, at flere kommer sikkert frem i trafikken,"

siger Søren Troels Berg.

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Kommuner får 5,3 mio. klima-kroner fra EUMed 5,3 mio. kroner fra EU's regionalfond vil tre klimakommuner i

Region Sjælland udnytte klimaforandringerne til at skabe arbejdsplad-

ser og tiltrække højtuddannet

arbejdskraft til regionen, oply-

ser Erhvervs- og Byggestyrel-

sen.

I 2008 støttede Vækstforum

Sjælland en kortlægning af de

energi- og miljømæssige styr-

kepositioner i Region Sjælland.

Undersøgelsen viste, at der på

Sjælland er tre spirende ener-

giklynger i Roskilde (bymiljø),

Kalundborg (industrielt miljø)

og Lolland (landdistrikt). Kommunerne har nu fået 5,3 mio. kroner

fra EU's regionalfond til at etablere et sekretariat for en energiklynge.

”Vi er meget glade for at have fået mulighed for at samle vores

viden om vedvarende energi, og vi kan nu booste de styrker, vi har

inden for området og få dem udbredt til hele regionen,” siger Birgitte

Rønnow, formand for styregruppen.

Energiklynge Center Sjælland skal blandt andet være et sted, hvor

aktører på klima- og energiområdet kan koordinere og planlægge

aktiviteter for en fælles indsats på energiområdet. Klyngen bliver pla-

ceret ved Sektor for Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune.

Kilde: dknyt

19 verdensnyhederpå VandTek 09

Fagfolk og beslutningstagere fra vand- og afløbs-

branchen kan glæde sig over et stort opbud af

nyheder hos de 147 udstillere, når den nye

konferenceudstilling VandTek 09 åbner dørene

11.-14. november i Odense. I alt 82 nyheder –

heraf 19 verdensnyheder – er blevet godkendt

med Vandmærket, som er et nyhedssystem,

der lanceres i forbindelse med udstillingen.

Et bredt sammensat ekspertpanel beståen-

de af repræsentanter fra hele branchen

bedømmer de indstillede nyheder og uddeler

Vandmærket med op til tre stjerner på basis af

nyhedskarakteren. Nyhederne bedømmes som

Danmarksnyheder, Europanyheder og Ver-

densnyheder. I alt 82 nyheder har fået Vand-

mærke-stemplet, og heraf er 19 altså blevet

godkendt som verdensnyheder.

VandTek09 er et nyt arrangement inden for

vand og afløb, som er kommet i stand gennem

et tæt samarbejde mellem branchens organisa-

tioner og leverandører samt MCH Messecenter

Herning. Der er lagt op til fire nye stærke

fokusområder: Udstilling, Konferencer, Oplevel-

ser & Netværk og Nyheder & Inspiration. Flere

tiltag er allerede lagt i støbeskeen: Bl.a. et For-

skerforum, Guru Lounge, Rådgivning, events,

konferencer og nyhedsforum, hvor der bliver rig

mulighed for at se de seneste tendenser og

hente inspiration med hjem.

VandTek09 samler samtidig branchens

nuværende små arrangementer i et fællesfo-

rum. Et af arrangementerne, der flyttes til Vand-

Tek09, er "Nordisk Spildevands Konference".

”Vi ser en klar fordel i at afholde vores konfe-

rence på VandTek09. På den måde opnår vi to

fluer med et smæk: Gæsterne får både mulig-

hed for at deltage i konferencen og kan i sam-

me forbindelse opleve de seneste fagnyheder

på messeområdet. Desuden er det en ene-

stående mulighed for at opbygge et netværk i

hele branchen, dele viden og danne samar-

bejdsmuligheder med henblik på de mange

store udfordringer branchen står over for,” for-

tæller funktionschef Kristian Friis, DANVA, der

står bag "Nordisk Spildevands Konference" i

samarbejde med Spildevandteknisk Forening.

Termografisk kortlægning

Termografisk kortlægning fra luften er en metode til at analysere og visualisere f.eks. bygningers varme og -energitab. Ved hjælp af specielt kameraudstyr er det muligt fra luften at identificere f.eks. bygninger og fjernvarmerør, der udstråler for meget varme. COWI kortlægger varmetab fra luften Varmetab fra f.eks. bygninger og fjernvarmenetværk kortlægges præcist og effektivt ved hjælp af professionelt udstyr til termografisk måling fra luften. Det termografiske kamerasystem er tilknyttet avanceret GPS, der gør at varmetabet kortlægges med stor præcision. Områder, med store varmetab, udpeges i detaljer ned til 20 cm’s pixelstørrelse.

COWI har en dyb faglig viden inden for bl.a. byggeri, fjernvarme og økonomiske samfundsanalyser og med den viden udfører COWI tolkninger og analyser, der sikrer, at beslutninger om renovering kan optimeres.

www.cowi.dk/varmekort

Kongens LyngbyParallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12

OdenseOdensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Silkeborg Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Fax 87 22 57 01

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01

Kommunalpolitikere ople-ver ifølge en ny AKF-under-søgelse, at de har fået flerekrævende arbejdsopgaverog mindre politisk indfly-delse efter kommunalrefor-men.

Lokalpolitikerne oplever, at de kom-

munale embedsmænd har fået

mere indflydelse efter kommunal-

reformen. I AKFs undersøgelse sva-

rer 40 % af de adspurgte politikere,

at ”det er svært at gennemføre

politiske ideer, hvis ledende

embedsmænd er imod”. I 2003 var

dét tal kun 25 %.

”De store sammenlægnings-

kommuner har store, stærke for-

valtninger med høj faglighed. Det

betyder, at embedsmændene ofte

er mere inde i de fagligt komplice-

rede sager end politikerne selv. På

den baggrund oplever mange lokal-

politikere, at embedsmændene får

mere indflydelse end tidligere,”

siger forskningsleder Karsten Vrang-

bæk fra AKF.

En dimension på den udvikling

er ifølge teknisk direktør Trine Lin-

degaard Holmberg, medlem af

KTCs bestyrelse, at embedsmænd-

ene skal blive bedre til at fokusere

de oplæg som forelægges politiker-

ne. ”Vi har generelt større og stær-

kere forvaltninger. Det var jo det

der var én af ideerne med kommu-

nalreformen. Og vi skal selvfølgelig

sikre, at sagsfremstillingerne ikke

drukner i tekniske detaljer, så den

politiske dimension går tabt. Vi skal

fremlægge, hvad der er politik, og

hvor det politiske spillerum er,”

siger Trine Lindegaard Holmberg.

Samtidigt stiller kommunalrefor-

men også krav til politikerne, der

reelt skal varetage en ny rolle.

”Den lokalt forankrede kommu-

nalpolitiker, som snakker med væl-

gerne hen over køledisken nede i

Brugsen, er ikke ham, der har størst

gennemslagskraft i byrådssalen.

Fremtidens lokalpolitikere skal have

fornemmelse for det politiske spil,

have personlig troværdighed og kun-

ne håndtere medierne,” siger konsti-

tueret forskningschef Ulf Hjelmar.

Øget central styringSamtidig oplever en stigende del af

kommunalpolitikerne, at den cen-

trale styring er blevet øget. Næsten

halvdelen af politikerne i AKFs

undersøgelse siger, at de ofte delta-

ger i møder, hvor beslutningerne er

truffet på forhånd i kraft af centralt

fastsatte love, regler og cirkulærer. I

2003 var det kun en tredjedel af

lokalpolitikerne, der havde den

oplevelse.

”Kommunalpolitikerne oplever

en stigende grad af central styring.

Dette kan have negative konse-

kvenser for lokaldemokratiet, fordi

oplevelsen af at have indflydelse er

en væsentlig drivkraft bag kommu-

nalpolitikernes lokalpolitiske enga-

gement og store tidsforbrug”, siger

Lene Holm Pedersen, forskningsle-

der i AKF.

Politikere fra små kommunerer klemtBlandt politikerne i det enkelte

byråd er magtbalancen også ænd-

ret. Politikerne fra tidligere små

kommuner oplever ifølge AKFs

analyse, at det er politikerne fra de

tidligere store kommuner, der sid-

der på magten i sammenlægnings-

kommunernes byråd. Det kan give

et problem for nærdemokratiet.

” Mange kommunalpolitikere,

især fra de tidligere små kommuner,

oplever, at de arbejder hårdere, men

har mistet indflydelse. Magtbalancen

har flyttet sig, så en politisk elite har

fået mere magt i de store sammen-

lægningskommuner,” forklarer kon-

stitueret forskningschef Ulf Hjelmar.

Nye opgaver er tidskrævendeSelv om indflydelsen er dalende,

bruger lokalpolitikerne mere tid på

det lokalpolitiske arbejde end tidli-

gere. Mere end halvdelen af alle

kommunalpolitikere arbejder i dag

mindst 15-19 timer om ugen. Og

det er en klar stigning. For femten

år siden arbejdede de fleste ”kun”

12-15 timer ugentligt.

Rapporten ”Kommunalpolitike-

res rolle og råderum” kan downno-

ades på www.akf.dk

-mna

samt pressemeddelelse fra AKF


Lokalpolitikere har mindre indflydelse

Et nyt hold kommunalpoli-tikere er klar ved årsskiftet.Og de skal have bedre ser-vice af forvaltningerne,hvis de skal blive bedrepolitikere. Sådan lød bud-skabet fra formanden forKLs udvalg for Teknik &Miljø på KTCs årsmøde.

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

Kommunalpolitikerne føler, at de har

mistet indflydelse siden kommunal-

reformen. Det viser en ny AKF-

undersøgelse. En uheldig situation,

når der skal skabes udvikling og

rekrutteres nye, visionære politikere

og sikres gode arbejdsforhold for de

politikere som fortsætter. Noget af

det der skal til for at imødegå den

tendens er ifølge formanden for KLs

udvalg for Teknik og Miljø, Jens Sten-

bæk, bedre service til politikerne.

”Bedre politikere forudsætter

bedre forvaltninger. Derfor skal I

være ambitiøse på det kommunale

selvstyres vegne. I skal stimulere

dialog, refleksion og strategiske valg

og skabe forudsigelighed for de fol-

netop sat forholdet mellem politi-

kere og administration særskilt på

dagsordnen. Det fortalte kommu-

naldirektør Niels Erik Kjærgaard på

KTCs årsmøde.

”Vores mål var at lave en politisk

trivselsanalyse som afsæt for at styr-

ke og uddanne det nye byråd til at

løfte byrådsarbejdet. Afsættet har

været en større trivselsanalyse, bl.a.

har vi gennemført en række politi-

kerinterviews, der skal fokusere rol-

lerne,” fortalte Niels Erik Kjærsgaard.

De gennemførte interviews viste

bl.a., at en meget stor del af politi-

kerne i Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, nemlig mere end 90 % lægger

stor vægt på rollen som visionsska-

ber og rollen som bestyrelsesmed-

lem på bekostning af rollen som

borgernes ombudsmand og sags-

behandler i konkrete sager.

Denne prioritering understøtter

man ved et opstartsseminar for det

nye byråd. Her fokuseres bl.a. på

sagsfremstilling, politiske dilemma-

er, konsekvenser i forhold til vedta-

gen politik og alternative beslut-

ningsmuligheder.

Læs Niels Erik Kjærsgaards

oplæg på www.ktc.dk. Her er bl.a.

også links til en række politikerinter-

views som kan ses på utube.com

kevalgte, fx i form af årshjul. Det er

vigtigt for at bevare drivkraften hos

de nye folkevalgte politikere,” sag-

de Jens Stenbæk i sit indlæg på

KTCs årsmøde i Vejle d. 23. sep-

tember. Stenbæk talte om forhol-

det mellem forvaltninger og politi-

kere og de forventninger som er til

forvaltningerne, når et nyt hold poli-

tikere træder til ved årsskiftet. Det

er et stort arbejdspres, der er på

politikerne. Hvordan skal man som

ny politiker nå det hele, skal man

kaste sig over enkeltsager eller poli-

tikskabelse?

Ud af siloerne”Vi skal indfri forventningerne til

kommunalreformen og videreud-

vikle den politiske arbejdsform. Vi

skal have mere politik og mindre

teknik og så skal vi samarbejde på

tværs. Både i den enkelte kommu-

ne, men også på tværs af kommu-

negrænserne. Vi spilder en masse

tid ved ikke at komme ud af siloer-

ne og arbejde i helheder og på

tværs,” sagde Jens Stenbæk.

Introduktion til nye byrådRingkøbing-Skjern Kommune har


Efterlysning:

Bedre service til politikerne!

Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik & Miljø-udvalg.

Budskabet var klart påKTCs årsmøde: Teknik ogmiljøområdet skal haveskyklapperne helt af og sepå tværs i de kommunaleorganisationer og sikre sigpolitisk opmærksomhed iden prioriteringskamp somer i gang.

Af Michael Nørgaard

KTC havde samlet 200 deltagere

fra kommuner og organisationer og

private virksomheder til årets KTC-

årsmøde og – konference under tit-

len ”Teknik skaber velfærd”. Konfe-

rencen var en blanding af fælles

konference og workshops. Fælles-

konferencen blev styret ekvilibristisk

af Clement Kjersgaard, der udfor-

drede oplægsholderne.

Én af hovedtalerne, professor Jør-

gen Grønnegaard Christensen, talte

om prioriteringsudfordringen i den

offentlige sektor.” Politikerne er

under et stort prioriteringspres og

borgene forventer service og kvalitet

”her og nu”. Derfor er der stor fokus

på driften, på bekostning af anlæg

og vedligehold,” sagde professor

Grønnegaard. ”Og det sker på trods

af, at det er dokumenteret, at der er

problemer med veje og kloakker.

Krisen kan dog have den betydning,

at politikerne vover at tænke lidt

mere langsigtet og investere i diver-

se anlæg i større omfang.”

Grønnegaard sagde også, at hvi-

le-i-sig-princippet kobler den kom-

munalpolitiske prioritering ud, hvil-

ket giver risiko for overinvestering.

OPP er en anden finansiel kon-

struktion, som ifølge Grønnegaard

tiltaler ”de smarte og de moderne”.

Men problemerne flytter med og

de alternative løsninger risikerer at

blive endnu mere kortsigtede end

de klassiske offentlige.

Forskningschef Henrik Christof-

fersen, CEPOS, vurderede i sit ind-

læg – under paneldebatten - at de

offentlige projekter simpelthen skal

vurderes på, hvor gode investerin-

ger, der er tale om og hvor god det

offetlige er til at pleje investeringer-

ne. ”Jeg har lavet en undersøgelse

af behovet for investeringer i de

private skoler. De private skoler har

i gennemsnit 12 % mindre budget-

ter end de offentlige skoler målt pr.

elev. Men her vurderer man ikke, at

behovet for investeringer er nær så

stort som i det offentlige. Så det

handler også om, hvor god man er

til at pleje sine projekter,” sagde

Christoffersen og tegnede dermed

billedet, at private er bedre til at dri-

ve og anlægge. Christoffersen aner-

kendte dog, at det offentlige er

underlagt andre vilkår end det pri-

vate og skal tage andre hensyn ved

investering og drift.

Borgerne prioriterer teknik ogmiljøområdetInvesteringer i teknik og miljø, dem

er borgerne villige til at opprioritere,

i hvert fald ifølge en undersøgelse

foretaget af CAPACENT for KTC. Det

fortalte konsulent Jacob Rathlev,

Capacent, i et indlæg på årsmødet.

Borgerne er villige til at prioritere

investeringer i teknik og miljø i

langt hørere grad, end de har været

i de seneste mange år. I borgernes

bevidsthed står teknik og miljø dog

stadig i skyggen af ældre, sundhed,

børnepasning og uddannelse, for-

talte Jacob Rathlev. På området er

det især indeklima og energirigtigt

byggeri som borgerne gerne vil

bruge flere penge på, også selvom

det er på bekostning af andet.

Ønsket om at opprioritere teknik-og

miljøområdet i kommunernes

udgiftsprioritering er især udtalt hos


Af med skyklapperne!

Paneldebat på KTCs årsmøde, med Jacob Rathlev, Jørgen Grønnegaard, Henrik

Christoffersen og Mikael Jentsch.

borgere, der enten bor i store kom-

muner, er ældre, eller som stem-

mer på oppositionspartier.

Bedre kommunikationAlt i alt indgår teknik- og miljøområ-

det i et større prioriteringsspil, hvor-

for ”branchens” selvopfattelse, vilje

og evne til at se ud over faggræn-

serne, er vigtig. "Lederne af de tek-

niske forvaltninger kan ikke længe-

re nøjes med at være 'teknikere'",

sagde, den nu tidligere, KTC-for-

mand Mikael Jentsch. "Pengene bli-

ver færre i disse år, og vi skal derfor

turde kæmpe med de andre områ-

der - børn, ældre, social og sund-

hed – om opmærksomheden. Vi

fortalte Eske Groes. ”Kigger vi mod

vores nabolande, Norge og Sverige,

så kan vi se, at her udgør investe-

ringerne 3 % af bruttonationalpro-

duktet. I Danmark er tallet 2 %,

altså væsentligt lavere.”

Udfordringerne er beskrevet i

investeringsplanen ”Fundament for

fremtiden”. Planen dokumenterer

ifølge Eske Groes bl.a. på hvilke

områder der i særlig grad har

behov for flere investeringer. Den

brændende platform er indsatsen i

forhold til vejene, energispareforan-

staltninger og klima generelt.

Se et udvalg af indlæg fra konfe-

rencen og de afholdte workshops

på www.ktc.dk.

skal demonstrere for politikerne, at

det har kæmpeomkostninger, når

veje og kloakker m.m. forsømmes

så voldsomt, som det sker."

De tekniske områder er funda-

mentet for en bæredygtig udvikling

sagde Mikael Jentsch: "De folke-

valgte politikere tænker kortsigtet.

Vores ekspertise er de områder,

hvor investeringer skal måles på

30- og 50-års sigt - men hvor der

til gengæld kan spares store sum-

mer, hvis de rigtige beslutninger

træffes i tide. Det skal vi blive langt

bedre til at forklare. Vi skal blive lige

så professionelle til at kommunike-

re som er vi til at løse de faglige,

tekniske opgaver som vi har ansvar

for. Og det gælder både i forhold til

politikere og borgere.”

Fundament for fremtidenDokumentationen for at der er et

stort investeringsbehov i den

offentlige sektor og infrastrukture er

til stede. Det fortalte kontorchef

Eske Groes, KL, om. ”Vores under-

søgelser, som bl.a. omfatter spørge-

skemaundersøgelser til kommuner-

ne og til de rådgivende firmaer,

viser, at der er et stort efterslæb i

investeringerne. Vi vurderer, at inve-

steringerne skal øges med ca. 50

% for at imødekomme behovet. I

2009 er der afsat 15 mia., men det

reelle behov er nærmere 21 mia,”


KTC har ændret vedtægter, så derkan optages flere medlemmer frakommuner og fælleskommunaleselskaber.

KTCs generalforsamling valgte ny formand på

årets generalforsamling. Man vedtog også

bestyrelsens forslag til en ændring af vedtæg-

terne, så der gives adgang til, at alle chefer og

afdelingsledere i kommunernes tekniske for-

valtninger samt i fælleskommunale tekniske

selskaber kan optages som medlemmer.

Antallet af medlemskaber bliver kommunens

eget valg. Tidligere har der været en beg-

rænsningen med afsæt kommunernes ind-

byggertal.

Dermed fortsættes den udvikling af forenin-

gens medlemsgrundlag som blev startet i

2006. Før dette tidspunkt var det udelukken-

de topcheferne, der kunne være medlemmer

af KTC.

Styrkelse af netværkKTC forventer, at optagelsen af nye medlem-

mer kan styrke foreningen og foreningens

interessevaretagelse yderligere og skabe stær-

kere regionale netværk. Et vigtigt omdrejnings-

punkt i foreningens arbejde er lokale og regio-

nale møder med både ledelsesmæssige, stra-

tegiske og faglige temaer på dagsordnen.

Ambitionen er, at kommunerne gennem KTC

kan tale med een stemme i sager der er vigti-

ge for sektoren. KTC har i sine faggrupper og

tilhørende undergrupper et stærkt netværk af

engagerede ledere og medarbejdere i kom-

munerne og kan gennem høringer, udpeg-

ninger til udvalg og tillidsposter, sætte et

afgørende præg på sektoren.

Læs mere på www.ktc.dk

KTC åbner for nye medlemmer

Vi skal blive lige så gode til at kommunikere som vi er til at løse de faglige tekniske opgaver, sagde Mikael Jentch. Clement nøjedes ikke med at lytte som han gør på

dette billede !

Nye digitale powertools - også til det rene vand!

NIRAS introducerer...

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevetTilmeld dig DAS Family® nyhedsbreve på [email protected] og modtag det enten digitalt eller trykt.

RES

PON

S.C

OM

NIRAS har udvidet DAS Family® med to nye programmer. Og ikke nok med det. Begge programmer er nemlig tænkt ud af boksen. DAS VALUE og DAS FLOW kan således an-vendes i både vand- og kloakforsyningen.

DAS VALUE - er et nyt digitalt modelværktøj, der værdisætter og løbende holder styr på vandselskabets aktivmasse. DAS VALUE kan integreres med det kommunale økonomi-system og eksisterende ledningsregistrering.

DAS FLOW - er markedets bedste og mest brugervenlige, webbaserede værktøj til både vand- og spildevandsplanlægning. Altid up-to-date med de sidste nye GIS-teknologier og håndtering af online data. DAS FLOW har på afløbssiden indbygget en hydraulisk model til beregning af de umiddelbare konsekvenser ved f.eks. en ny tilslutning til eksisterende anlæg.

Få mere at vide på www.dasfamily.dk - og kom på forkant med vand og spildevand for fremtiden.


Teknik- og miljødirektør TorbenNøhr, Vordingborg, blev valgt til nyformand for KTC på foreningensgeneralforsamling i Vejle.

/ Af Michael Nørgaard

Der er vagtskifte på formandsposten i KTC -

Kommunalteknisk Chefforening. Ny formand

for foreningen er Torben Nøhr, teknik- og mil-

jødirektør i Vordingborg og tidligere teknisk

direktør på Frederiksberg og i Køge kommu-

ne. Torben Nøhr er ligeledes tidligere for-

mand for Dansk Byplanlaboratorium. Der-

med er det en erfaren direktør og forenings-

mand, der tiltræder som ny KTC-formand.

Valget af ny formand fandt sted på KTCs

generalforsamling d. 23. september. Torben

Nøhr afløser teknisk direktør Mikael Jentsch,

formand siden 2005, der havde valgt ikke at

genopstille til formandsposten.

Om valget siger Torben Nøhr: ”Jeg ser

frem til arbejdet som KTC-formand. Der er en

række store faglige udfordringer på dagsord-

nen på teknik- og miljøområdet som vi skal

arbejde videre med. Bl.a. den tværgående kli-

maindsats, infrastruktur og energioptimering”.

”Også i forhold til det organisatoriske er

der spændende udfordringer. KTC åbner med

vedtagelsen af nye vedtægter for optagelse af

nye medlemmer, afdelingslederne i de tekni-

ske forvaltninger. Vi forventer, at dette kan

styrke KTC og foreningens interessevaretagel-

se yderligere. Samtidigt får vi skabt et stærke-

re forum, hvor både faglige og kollegiale net-

værk kan udbygges og understøtte og effekti-

visere arbejdet i forvaltningerne.”

KTCs bestyrelse har 7 medlemmer, der

alle – bortset fra den nyvalgte formand –

fortsætter/er genvalgte:

Teknisk direktør Anders Thanning, Hvidov-

re, teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen,

Silkeborg, teknik- og miljøchef Jesper Brandt,

Greve, teknisk direktør Trine Lindegaard

Holmberg, Gentofte, teknisk direktør Christian

Bjerg, Aalborg Kommune samt teknisk direk-

tør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg.

Torben Nøhr ny formand for KTC

KTC’s øvrige bestyrelse pr. 1.10 2009

Teknisk direktørAnders ThanningHvidovre

Teknik og miljøchefSøren Peter SøresenSilkeborg

Teknik og miljøchefJesper BrandtGreve

Teknisk direktørTrine Lindegaard HolmbergGentofte

Teknisk direktørChristian BjergAalborg

Teknisk direktørKjeld Bussborg JohansenSvendborg

Torben Nøhr, ny KTC-formand.


Workshops på KTCs årsmødePå KTCs årsmøde- og konference ”Teknik skaber velfærd” blev gennemført en række workshops medfocus på forskellige relaterede temaer. På disse sider er gengivet hovedkonklusioner fra debatten pådisse workshops. Læs også mere fra konferencen på www.ktc.dk.

Klima og læringDe kommunale bygningerstår overfor enorme reno-veringsbehov. Hvordanmedvirker et renoverings-projekt til at styrke trivselog læring i folkeskoler ogbørnehaver, samtidigt medC02-udslip reduceres ogmiljøet vinder?

Der skal tænkes på tværs af sekto-

rer og politikerne skal bibringes

mere faktuel viden om konsekven-

serne af ikke at vedligeholde byg-

ningerne. Teknik- og MiIjøforvaltnin-

gerne skal bidrage med viden om

byggeri, energirigtige løsninger og

koble dette med viden om pæda-

gogiske principper, der tilsammen

skal forbedre resultatet af ressour-

ceindsatsen i folkeskolen.

Embedsværket skal selv levere

varen – dvs. oplæg og samarbej-

de/alliancer med andre sektorer,

som kan skabe fundamentet for

langsigtsholdbare projekter. SKUB-

projektet fra Gentofte illustrerer

hvordan tværsektoriel tænkning

omkring renovering/nyopførelse af

skoler og fritidsfaciliteter kan give

grundlag for investeringer i energi,

miljø og folkeskole. Herunder

temaer fra debatten i workshop-

pen..

• Thisted: I forbindelse med

renoveringsovervejelser af Gl.

skole med børnehave, blev i

samarbejde med Teknisk For-

valtning sat fokus på energi-

mærkning og – renovering.

Koblet med en række pædago-

giske ønsker blev der planlagt

en ny institution i samarbejde

med personalet.

• Tæt samarbejde mellem (teknik

og miljø)forvaltning og skolele-

dere.

• Bruge kommuneplanen som

aktivt styringsredskab i forhold

til eks. Befolkningsudvikling og

– fordeling

• Ligesom der fastlægges mini-

mumsstandarder i forhold til

det faglige og det pædagogiske,

bør man i relation til folkeskolen

– da eksempelvis læringsmil-

jøerne betyder meget for ind-

læringsmulighederne – fast-

lægge minimumsstandarder for

vedligeholdelse. Fastsæt en fast

% - del af budgettet til vedlige-

holdelse af folkeskolens bygnin-

ger.

• Etabler en værdidebat mellem

politikere, skolefolk, embeds-

mænd.

• Synliggør sammenhængen mel-

lem sygefravær og bygninger-

nes fysiske tilstand.

• Tænke langsigtet med bag-

grund i tværsektoriel tænkning.

• Brug viden i teknik- og miljøsek-

toren til at sænke driftsomkost-

ningerne i eksempelvis bygnin-

ger.

• Offentligt Privat Partnerskab:

bedre byggeri med energibe-

sparelser (esko-ordning)

Teknisk direktør

Christian Bjerg,


Hvordan sikres, at by- og naturud-vikling giver bedre levevilkår, ska-ber kulturelle oplevelser, sund-hedsfremme og trivsel for borger-ne samtidig med at det gavner miljøet?

Emnet for spor 3 var ’Grønne rum som aktiv

forebyggelse’. Sporet handlede kort fortalt om

hvordan naturen og omgivelserne kan være

med til at løse flere behov på én gang, f.eks.

rekreative behov, motionsbehov og behovet

for tekniske løsninger – som et eksempel kan

nævnes regnvandsbassiner, der udformes så

de bliver en del af et rekreativt miljø. Pro-

blemstillingen i den sammenhæng var især,

hvordan man får skabt de rette alliancer, såle-

des at tværfagligheden kan folde sig ud og

nye løsninger kan skabes. Sporets deltagere

drøftede dette og nogle af de pointer, der

kom frem, er følgende:

• Man skal benytte sig af ildsjælene! De

mennesker i organisationen, der brænder

for at skabe noget ny sammen med

andre, skal på banen.

• Der skal etableres tværfaglige projektorga-

niseringer på tværs af forvaltningsområ-

derne.

• Projekterne skal forankres i direktionen –

og hos politikerne.

Så det ledelsesmæssige fokus skal være

på plads, også på øverste niveau. Udfordrin-

gen kan være den klassiske, at succeskriterier

og målepunkter ofte handler om opgaver

indenfor ’eget’ regi, og derfor er incitamentet

til at bidrage til de fælles tværfaglige løsnin-

ger måske mindre – dette løses kun ved at

den øverste ledelse går forrest.

Ansvarlig for workshop:

Teknisk direktør

Trine Lindegaard Holmberg,


Ledelsen skal gå forrest


Dansk Miljøviden og – re-gulering har igennem enårrække bidraget til at givedanske virksomheder mar-kedsfordele på verdens-plan. Hvordan skabes nyealliancer, så der sættesgang i grøn virksomheds-vækst gennem de offentli-ge miljøinvesteringer?

De udfordringer, vi står overfor i de

kommende år vil kræve, at vi tænker

og agerer anderledes end vi tidligere

har gjort. Det gælder også når vi ser

på erhvervsmæssig vækst som mil-

jømæssig gevinst. Den var den over-

ordnede konklusion på SPOR 5 på

KTC’s årsmøde. Her var repræsen-

tanter fra kommuner, private virk-

er der vilje, er der en vej”, siger tek-

nisk chef Kjeld Bussborg Johansen,

Svendborg kommune og medlem af

KTC’s bestyrelse. ”Deltagerne var

enige om, at det ikke længere er

nok, at udlicitere opgaver fra det

offentlige til det private. Der skal

andre løsninger til. Ved at sætte os

sammen, udnytte hinandens res-

sourcer og ikke mindst turde dele

viden, vil vi få større mulighed for, at

de løsninger, vi kommer frem med,

faktisk kan anvendes mere end et

sted, og det bliver nødvendigt, hvis

vi skal klare de udfordringer, kom-

munerne står overfor i de kommen-

de år.”


Teknisk direktør

Kjeld Bussborg Johansen,


somheder og organisationer samlet

for at give deres bud på, hvad der

skal til for at vi fortsat kan prioritere

og arbejde for erhvervsmæssig

vækst.

Et andet parameter er vigtighe-

den af, at alle sætter fokus den sam-

me vej. ”Det kan ikke hjælpe at vi

har forskellige mål. Vi skal have en

klar strategi og ikke mindst vision for,

hvor vi vil hen”, sagde projektchef

Leo Christensen fra Lolland Kommu-

ne. Her satser man benhårdt på

erhvervsudvikling i forbindelse med

vindmølleindustri, elproduktion, brint

teknologi samt naturligvis den kom-

mende Femern forbindelsen. ”Udvik-

lingen skabes ved at tænke i større

enheder samt at have et ressources-

tærkt netværk at trække på, som hur-

tigt kan aktiveres”. En konklusion

som alle deltagerne delte. ”Vi skal

ikke være bange for at trække på

andres gode erfaringer. Selv om det

nogle gange kan se ud som om

markedet ikke er klar til nye samar-

bejdsformer, skal vi ikke holde os til-

bage. For resultaterne dokumenterer

at det virker. Vi skal huske at tage de

gode resultater med os til de næste

projekter vi sætter i gang”, sagde en

af deltagerne, der selv har været pro-

jektleder på flere OPP projekter.

”I disse tider, hvor vi er bagud i

forhold til andre lande, hvor politi-

kerne tænker mere i ældrepleje , er

vi nødt til at gå nye veje, hvis vi vil

sikre en erhvervsmæssig vækst og

det skal vi gøre sammen”, sagde

Hans Martin Friis Møller, FRI.

”Debatten i vores spor viste med

al tydelighed, at der er vilje, og hvor

Hvordan sikres trygge skoleveje,cykelstier, effektive pendlerruter ogandre lokale mobilitetsgevinster ien trængt kommunal økonomisamtidigt med, at CO2-udledningenreduceres?

”Først troede jeg, at det ville blive 3 lange

timer, men stemningen og dialogen var så

tæt og intens, at pludselig var tiden gået som

om det kun havde varet 1 time”.

Fire korte oplæg med korte dialogfaser

imellem blev fulgt op af en god lang debat

om hovedemnet: Infrastruktur til glæde for

hvem? Mange pegede på, at finanskrise og

klima vil sætte begrebet infrastruktur ind i en

helt ny sammenhæng. Vores opfattelse af

begrebet velfærd og livskvalitet vil ændre sig,

og infrastrukturens opgave er at understøtte

borgernes visioner om livskvalitet og under-

støtte vore forestillinger om den gode sam-

fundsudvikling.

Ingen talte om, at motorveje er lig med

vækst. Mange talte om, hvordan infrastruktu-

ren kan tilrettelægges, så den understøtter en

CO2-neutral livsform. Bolette Falbe Hansen fra

Tankegang var fint med til at understrege, at

dialogen mellem teknikere og ingeniører på

den ene side og borgerne på den anden bli-

ver vigtigere og vigtigere. Den traditionelle og

helt banale idé om, at nu går KTC lige ud

med en pressemeddelelse, og så skal medie-

Danmark og de besluttende politikere nok

makke ret, det er bare helt yt. Den tekniske

sektor skal i dialog med borgerne skabe visio-

ner om den gode byudvikling, således som

det blev fremhævet af Torben Nøhr, der for-

talte om Sjællandsprojektet. Infrastruktur er

ikke et mål i sig selv, denne eftermiddag var

der udbredt forståelse af, at infrastrukturen er

et middel til at nå en række andre mål – mål

som borgerne og politikerne er nogenlunde

enige om at nå.


Teknik- og miljøchef

Søren Peter Sørensen,


Infrastruktur til glæde for hvem?

Vi skal videre – sammen

KTC Årsmøde2009KTC årsmøde og konference 2009

blev holdt i Vejle i dagene 22. og 23.

September.

200 deltagere fra kommuner, rådgi-

vere og organisationer var samlet til

konferencen med titlen ”Teknik ska-

ber velfærd”.

Der blev stompet (de gule poser!),

diskuteret og grinet.

Find oplæg m.m. fra konferencen,

samt det særlige årsmødemagasin

på www.ktc.dk

Virksomheds-deltagere• Capacent• COWI• Elbek & Vejrup• Grontmij I Carl Bro• Informi GIS• KMD• Niras• Orbicon Leif Hansen• Per Aarsleff• Rambøll• RGS 90• SKI• Tankegang• Wavin• Årstiderne Arkitekter

500 kort-folk stimler inovember sammen til Kort-dage 2009. Behovet for atnavigere er stort, og geo-grafisk information ernoget, hverken offentligeeller private vil undvære,krise eller ej.

/ Af Kristian Jørgensen

Trods krisetider er der på ingen

måde tilbagegang at spore for Geo-

forum-konferencen Kortdage 2009

og GIS-området i det hele taget. 6

uger før konferencen har Kortdage

over 400 tilmeldte, og man regner

med at runde de 500 og dermed slå

sidste års rekord på 485 deltagere.

”Der har været en stigning år for

år, og i år er ingen undtagelse. Det

er ikke bare forvaltningerne, men

også forbrugerne der vil kunne

navigere ud fra geografisk informa-

tion. Så vi ser ingen afmatning, og

forventningerne i branchen for i år

er en lille vækst på 3-4 procent.

Det viser undersøgelser over som-

meren,” siger Jesper Skovdal,

sekretariatschef i Geoforum.

Alle kan være medKortdage byder på 47 indlæg for-

delt på 14 sessioner med forskelli-

ge temaer inden for geografisk

information. Alt lige fra det meget

tekniske som 3D-bymodeller til

mere organisatoriske emner som

implementering af EU-direktivet,

INSPIRE, om harmonisering af data.

Hovedparten af indlæggene kom-

mer fra Geoforums medlemmer,

der har en masse at fortælle fra

deres eget univers, og derudover er

der fem særlige sessioner.

En af de mere nytænkende

begivenheder er en 24 timers ses-

sion kaldet ”Udfordringen 09”. Det

går ud på at sætte nogle af landets

bedste GIS-hjerner sammen og se,

hvad de kan skabe i løbet af et

døgn ud fra indhold på nettet og

offentligt tilgængelige data. Opga-

ven er at skabe en web-applikation,

der er brugervenlig og tilgængelig

for alle. Formålet er at vise, hvor

langt man i dag kan komme med

geografisk information, når man går

alternative veje med nye webtek-

nologier.

Den kommunale vinkelEn af de større paneldebatter hand-

ler om webteknologi i kommuner-

ne. Webteknologien har vundet

indpas i kommunerne, men der er

lige så mange måder at anvende

den på, som der er kommuner. Der

kan derfor være en fordel i at har-

monisere løsningerne, så man


Krisen kan ikke holdekort-folket nede

Centrale temaer på Kortdage• Geomathematics: Går bag beregningerne og gps’ens nøjagtighed.

Hvordan kan man for eksempel navigere ud fra en satellit?

• FOT: Standardiseringsorganisationen vil skabe ensartet datagrund-

lag for alle kommuner, og over 90 procent er allerede med. Men

hvad er fremtidsperspektiverne?

• E-tinglysning: I september blev et nyt tinglysningssystem indført,

men hvordan går det med at overvinde de betydelige fødselspro-

blemer?

• Webteknologi kommunerne: Der er mange måder at anvende

webteknologi, men hvad kan man vinde ved en harmonisering?

samlet set kan komme til et bedre

resultat.

Endelig fremlægger Geoforums

præsident Michael Israelson resul-

taterne af en GIS-parathedsunder-

søgelse for det offentlige Danmark,

som Geoforum gennemførte i

august i samarbejde med Aalborg

Universitet. Det er en undersøgelse

af, hvor parat det offentlige Dan-

mark er til at anvende og formidle

geografisk information – en pen-

dant til it-paratheden, der er blevet

undersøgt gennem flere år. I forbin-

delse med undersøgelsen er alle

kommuner, styrelser, ministerier,

universiteter og regioner blevet

bedt om at tage stilling til en række

spørgsmål for at kortlægge, hvor

langt man egentlig er kommet med

geografisk information.

Se det detaljerede program på

www.kortdage.dk


Opprioritering af forskning ogudannelse i geodata-disciplinerne,er noget af det der skal til for atbane vejen for, at Danmark kan bli-ve kompetencenation inden for GISog Geodata. Læs om Geoforumsbud på væsentlige forhold, der vilfå betydning for anvendelse afgeodata.

/ Af præsident Michael Israelson, Geofoum

En bølge af muligheder vil åbne sig for kom-

munerne og den offentlige forvaltning når en

ny geodata-infrastruktur kommer på plads.

Resultatet bliver en smartere og mere effek-

tiv offentlig forvaltning. Men Geoforum har et

endnu større mål end at udnytte data og tek-

nologi bedre. Geoforum vil sammen med

resten af Geobranchen gøre Danmark til

kompetencenation for geodata.

Geoforum ser en række væsentlige forhold

som i de kommende år vil få afgørende ind-

flydelse på professionel anvendelse af geo-

data.

1. Infrastruktur gør kommunernes GISsmartereDer arbejdes i øjeblikket meget med infra-

struktur for geodata (spatial data infrastructu-

re – SDI). Denne infrastruktur vil komme til

at udgøre rygraden for en ny generation af

smartere arbejdsmetoder. SDI vil give nye

muligheder for at overskue og tilgå geodata,

hvilket betyder at arbejdsgange kan tilrette-

lægges på nye måder. Som sidegevinst vil

man sandsynligvis også kunne spare penge

på drift af GIS-systemerne.

2. Borgernes forventninger vil stigemarkantTiderne er forbi hvor borgere bliver impone-

ret over at se et digitalt kort. Google Earth

har sat ny standard, hvilket gør at brugernes

forventninger er eksploderet i takt med de

mange nye tilbud der er kommet de seneste

3-5 år.

Det bliver en kæmpe udfordring for kom-

munerne at tilbyde borgerne digitale ydelser

der i brugervenlighed kan matche de helt

almindelige tjenester på Internettet, hvor

indendørs GPS og andre former for positio-

nering sammen med højhastighed trådløse

netværk vil give endnu flere og mere avance-

rede muligheder.

3. GIS forsvinder som selvstændigdisciplin Der vil blive mange flere leverandører der

kommer til at tilbyde GIS-ydelser. Nogle vil

specialisere sig i datalagring og distribution af

geodata. Disse leverandører vil komme til at

stå for infrastrukturdelen af GIS. Andre leve-

randører vil henvende sig til slutbrugere som

eksempelvis sagsbehandlere i kommuner

eller borgere. Disse leverandører vil blive bru-

gere at de geodatatjenester som andre udby-

der.

Danmark er langt fremme på geodataom-

rådet set i et internationalt perspektiv. Geofo-

rum mener, at vi skal udvikle Danmark og

gøre os til en kompetencenation for anven-

delse af geodata. Vi skal udnytte teknologien

i forbindelse med digital forvaltning. Men vi

skal også udnytte vores kompetencer og

åbne nye markeder for den private sektor.

For at dette kan blive til virkelighed er det

imidlertid vigtigt, at en række aktiviteter prio-

riteres. Det drejer sig i særdeleshed om

forsknings- og uddannelsesområdet. Vi skal

have et forskningsmiljø i Danmark der kan

markere sig internationalt. Og vi skal målrette

vore uddannelsestilbud og gøre det mere

attraktivt at uddanne sig indenfor geo-decipli-

nerne.

Dette samt en lang række andre initiativer

vil Geoforum tage for sammen med geoda-

tabrancen at arbejde mod at gøre Danmark

til en kompetencenation for geodataanven-

delse.

GIS og GEODATA:

Danmark som kompetencenation

Michael Israelson, Geofoum.

I løbet af november 2009vil alle landets kommunerfå mulighed for at kunnevise kortinformationer fraflere landsdækkende syste-mer på deres hjemmesidevia projektet Vis Planer.

/ Af Bo Overgaard, Grontmij | Carl Bro og Christina

Føns, KL

De kommunale hjemmesider er for

mange borgere den naturlige ind-

gang til en række af de oplysninger,

der findes i de landsdækkende

systemer PlansystemDK og Dan-

marks Arealinformation. På bag-

grund af den erkendelse søsatte KL

Vis Planer projektet i 2008. Projek-

tet er nu næsten nået til vejs ende,

og resultatet er ikke blot én, men

flere komponenter, der gør det

muligt for kommunerne at under-

støtte formidlingen af planoplysnin-

ger på de kommunale hjemmesi-

der. Samtidig tager projektet fat om

etablering af katalogtjenester, der

på sigt vil skabe et langt bedre

overblik over geografiske data på

tværs af administrative skel. Kom-

munerne bliver inviteret til at delta-

ge i 3 workshops den 6., 9. og 12.

november i anvendelsen af kom-

ponenterne.

Vis Planer – mere end visningaf kortProjektets udgangspunkt var at kun-

ne vise kortdata fra PlansystemDK.

I løbet af processen blev det imid-

lertid klart for projektdeltagerne, at

kommunerne havde behov for

mere end blot at kunne vise kort-

data fra PlansystemDK. Der var dels

et behov for at kunne vise geografi-

ske data fra andre landsdækkende

systemer så som Danmarks Areal-

information. Ikke mindst var der et

behov for, på en let måde, at kun-

ne sammenstille egne kortinforma-

tioner med de oplysninger, der

publiceres på PlansystemDK. For at

opnå dette blev løsningen todelt og

resulterede i dels selve kortvis-

ningskomponenten, dels i en kata-

logtjeneste.

Katalogtjenesten kan opfattes

som en søgemotor, hvor man kan

søge på, hvad der findes af geogra-

fiske data inden for et givet områ-

de. Eksempelvis kan man søge på

de temaer, der har nøgleordet

”vand”, og som har data inden for

en bestemt kommune. Mange vil

her komme til at tænke på geoda-

ta-info, nogle vil sikkert også tænke

på metadata og INSPIRE. I Vis Pla-

ner projektet var dette tilfældet, og

det blev derfor klart for projekthol-

det, at det var INSPIRE sporet, man

skulle følge.

I Vis Planer regi er der derfor

implementeret en katalogtjeneste,

der opfylder de guidelines, som er

beskrevet i INSPIRE direktivet. Kata-

logtjenesten, der vil blive drevet

som en del af PlansystemDK, byg-

ger på open source produktet Geo-

Networks. For at øge anvendelighe-

den er brugergrænsefladen oversat

til dansk.

Når en kommune etablerer en

service, der udstiller geografiske

data til omverdenen, har de nu

muligheden for at indtaste eller

uploade metadata til katalogtjene-

sten på PlansystemDK. På den

måde kan alle bidrage til at videre-

udvikle vores fælles geodata infra-

struktur og på sigt gøre det muligt

at opnå betydelige samfundsmæs-

sige gevinster.

Katalogtjenesten er ikke be-

grænset til geodata, der vedrører

planområdet, men kan anvendes

bredt.

LettilgængeligekortinformationerKortvisningskomponenten er base-

ret på det meget udbredte open

source bibliotek, OpenLayers, til


Kommunerne får gratis kortvisningsmulighed

OrdforklaringProxy: En proxy er i denne sam-

menhæng en komponent –

noget kode – der videredirigerer

et kald til serveren til en anden

server. Anvendes for at elimine-

re cross domain problematik i

browsere.

WMS: Wep Map Service –

standard for udveksling af raster

baseret kort, anvendes af Kort-

forsyningen, PlansystemDK,

Danmarks ArealInformation mv.

WFS: Web Feature Service –

standard for udveksling af vek-

tor baseret kort, anvendes af

Kortforsyningen, PlansystemDK,

Danmarks ArealInformation mv.

SLD: Styled Layer Descriptor

- standard for styring af kortets

kartografi fra en WMS service,

understøttes af Kortforsyningen,

PlansystemDK, Danmarks Area-

lInformation mv.

kortvisning på nettet. Det er sam-

me teknologi som Vis Stedet fra

Kort og Matrikelstyrelsen bygger på.

Vis Planer ligger dermed i direkte

forlængelse af Vis Stedet, men

førstnævnte rummer væsentligt fle-

re muligheder. En af de mest mar-

kante muligheder er dén at få infor-

mationer om et geografisk objekt.

Dette kunne eksempelvis være

informationer om en lokalplan.

Med komponenten er det muligt

for slutbrugeren på en lettilgænge-

lig måde at formatere den informa-

tion, der hentes om lokalplanen.

Det er også muligt at formatere

resultatet, så der er aktive links. På

den måde kan brugeren hurtigt via

kortet udvælge en lokalplan og

efterfølgende hente plandokumen-

tet som PDF direkte fra Plansy-

stemDK. Da udviklingen er lavet

generisk, er der intet til hindring for,

at kommunerne anvender samme

funktionalitet til at vise og hente

oplysninger fra Danmarks Arealin-

formation eller fra kommunens

egen WMS/WFS server.

Systemer som PlansystemDK og

Danmarks Arealinformation har fra

starten tilbudt en webbaseret bru-

gergrænseflade, hvor borgere og

virksomheder har adgang til oplys-

ningerne på et kort. Systemerne

har også udstillet data i form af

åbne snitflader baseret på WMS og

WFS. Af samme grund er Vis Planer

Google Chrome 3 og nyere.

Det er ingen forudsætning, at

man har kendskab til GIS for at

implementere Vis Planer. Faktisk er

målgruppen, når det kommer til

implementeringen, de hjemmeside

ansvarlige. Det er således kendskab

til HTML og JavaScript på et niveau,

som enten er til stede internt i

organisationen, eller som er tilgæn-

gelig hos de konsulenter, kommu-

nerne anvender til opbygningen af

hjemmesiden.

Da Vis Planer er open source, er

der rigtig gode muligheder for at

bygge videre på komponenterne.

Men allerede i nuværende form

byder Vis Planer på en bred vifte af

muligheder herunder:

• Adressesøgning

• Visning af planer fra Plansy-

stemDK

• Visning af data fra Danmarks

Arealinformation (DAI)

• Visning af baggrundskort fra

Kortforsyningen

• Visning af egne data

• Info på planer med link til plan-

dokument

• Info på andre data via WFS

• Understøtter WMS og WFS –

bygger på åbne snitflader

• Tænd sluk for temaer

• Hurtig kortopdatering med

anvendelse af tiles

• Intuitiv navigation som i Google

Maps mv.

bygget til at trække på de åbne

snitfalder der i forvejen findes på

disse systemer. Mange kommuner

har selv udstillet deres egne kort og

geodata via de samme snitflader,

hvilket gør det let at anvende Vis

Planer sammen med egne data.

Kom godt i gangSelve kortkomponenten er meget

let at sætte op og indlejre på en

hvilken som helst hjemmeside. Der

skal i princippet ikke installeres

noget software for at anvende Vis

Planer komponenten. Der er dog

behov for at der laves en proxy på

den server, der driver hjemmesi-

den, hvis man vil have gavn af den

fulde funktionalitet. At lave en proxy

kræver kun en mindre handling. På

Vis Planer hjemmesiden bliver det

beskrevet, hvordan man gør. Som

det fremgår af skitsen, er det bor-

gerens browser, der direkte kalder

WMS tjenesterne. Eventuelle WFS

kald skal af sikkerhedsgrunde gå

gennem den proxy.

Borgeren kan let tænde og sluk-

ke for de enkelte lag, som er sat op

via en temavælger. Selve navigatio-

nen følger den de facto standard,

som også anvendes i Vis Stedet.

Altså en navigation med zoom og

panorering, der ligger meget tæt på

den måde, som Google, Krak og

flere andre anvender. Dette skulle

gerne give borgerne en oplevelse

af brugervenlighed, som tit savnes i

mere traditionelle webGIS løsnin-

ger. Vis Planer stiller også en adres-

sesøgningsfacilitet, baseret på Vis

Stedet, til rådighed. Der er også

mulighed for at navigere hen til et

specifikt objekt – f.eks. en lokalplan

– ud fra et id på dette objekt. Det

vil sige, at det er muligt at sætte

komponenten op, således at man

på hjemmesiden har en liste over

eksempelvis relevante lokalplaner,

og når brugeren klikker på en af

planerne på denne liste, så navige-

res der hen til denne plan og den

fremhæves i kortet.

Tekniske kravVis Planer er udviklet med så få

bindinger som muligt. Det vil sige,

at der ikke stilles krav til den plat-

form, som kommunen anvender til

sin hjemmeside. Vis Planer kan

fungere på såvel Windows som Li-

nux og om man anvender Internet

Information Server, Apache eller

andet som webserver spiller ingen

rolle. Integrationen i selve websi-

den kan forgå direkte ved at anven-

de JavaScript, men det er også

muligt at indlejre kortet ved brug af

en i-frame eller som et pop-up vin-

due. Der er således stor fleksibilitet

for kommunerne for anvendelsen.

Som udgangspunkt understøttes

alle nye browsere, det vil sige Inter-

net Explorer 6, Mozilla Firefox 3 og


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

• Gode muligheder for udvidelser

– fuldt dokumenteret

• Nemt at anvende – kræver ikke

GIS viden

• Lokalisering af en plan ud fra id

• Integration via i-frame, popup

eller JavaScript

• Platform uafhængig – Windows

og Linux

• Understøttelse af de mest

anvendte browser

• Bygger på OpenLayers API

• Mulighed for at ændre kortets

kartografi ved brug af SLD

Sammen kan vi komme langt Vis Planer illustrer med al tydelig-

hed, at der er gode muligheder i at

udvikle fælleskomponenter. Gen-

nem mange år har der været fokus

på standardisering og netop geoda-

taområdet har med standarderne

WMS og WFS vist at der er potenti-

ale i at anvende fælles og åbne

standarder.

Vis Planer havde aldrig været

mulig, hvis der ikke var denne store

udbredelse af disse standarder. Vis

Planer vil for mange være det

første skridt i en retning af en løs

kobling mellem kortvisningskompo-

nenterne og de bagvedliggende

systemer, en udvikling der for alvor

kan være med til at rykke anven-

delsen af geodata ind i en bredere

kontekst. Samtidigt er det vigtigt at

holde fast i, at selv om Vis Planer

kan en masse, er der en række

webGIS løsninger på markedet i

dag, der tilbyder langt mere funkti-

onalitet.

Det er derfor ikke nødvendigvis

et spørgsmål om enten eller, men

kan også være et både og. God for-

nøjelse med Vis Planer.


Ny bog

Få din kommunetil tops i Google!Ønsker du, at din kommu-ne skal være kendt for flotarkitektur, god borgerser-vice eller en moderne gen-brugsordning, så skal duoptimere hjemmesiden.

At være synlig i Google er altaf-

gørende for, om dine budskaber

trænger igennem til din målgrup-

pe. Det betyder i praksis, at du

skal arbejde aktivt med SEO

(søgemaskineoptimering) på

hjemmesiden, hvis du vil have

den op blandt de bedste resulta-

ter i Google.

Den nye danske bog ”SEO –

Grundbog i Google søgeoptime-

ring”, skrevet af SEO-konsulent Tor-

bjørn Flensted, giver en letforståelig

indføring i de grundlæggende

SEO-principper og henvender sig til

alle, der ønsker at øge deres hjem-

mesides synlighed i Google.

Bogen er skrevet i et letforståe-

ligt dansk og delt op i kapitler, der

guider dig igennem hele SEO-pro-

cessen. Fra undersøgelse af hjem-

mesidens potentiale over optime-

ring af indhold og kommunikation

til måling af resultaterne. ”SEO –

Grundbog i Google søgeoptime-

ring” er relevant for alle, der er

involveret i arbejdet med udvikling

af hjemmesider, online markeds-

føring og branding på nettet.

www.seo.dk -mna

Kort fra Vis Planer.

KLAR TIL HANDLING

I 2010 skal kommunerne udarbejde og vedtage handleplaner, der skal sikre, at statens målsætninger i vandplanerne bliver nået.

Rambøll har sammen med LE34 udviklet det Web-GIS baserede beslutningsstøtteværktøj TRITON. Med TRITON får du både overblik over de kilder der påvirker vandmiljøet og de tiltag, der kan sikre et

godt vandmiljø. Så er din kommune klar til handling.

WWW.RAMBOLL.DK

/ Af Leif Lind Simonsen

”Vi skal helt klart arbejde videre

med den geografiske dataforank-

ring, så borgerne kun præsenteres

for de informationer, der er relate-

ret til borgerens lokalområde. Vores

web-redaktører skal have en GIS-

komponent stillet til rådighed, så

borgerinformationer og nyhedshi-

storier bliver geokodet fra starten,

inden de publiceres på hjemmesi-

den. På den måde kan vi indarbej-

de en helt ny form for geografisk

målrettethed i vores kommunikati-

on med borgerne”.

Sådan lyder svaret fra Søren

Dall-Hansen i Århus Kommune på

spørgsmålet om, hvordan GIS-

demokratiseringen vil udvikle sig de

kommende år. Søren Dall-Hansen

er ansat som informatikchef i Tek-

nik og Miljø i Århus Kommune, og

han er dermed en af dem, der defi-

nerer GIS-retningen i en af Dan-

marks største kommuner.

Flere GIS-milepæle bag sigÅrhus Kommune har siden 1982

arbejdet med at digitalisere kortda-

tabaserne, og allerede i 1990 var

kommunen helt dækket med digi-

tale grundkort, hvilket dengang var

helt unikt i Danmark. I 1999 blev

Autodesk MapGuide valgt som

Århus Kommunes fælles GIS-plat-

form, og med den avancerede

internet-teknologi i MapGuide

begyndte en ny GIS-epoke med

fokus på at føre borger- og web-

GIS helt ud i stuerne til kommu-

nens borgere.

”Sammen med det daværende

Århus Kommunale Værker var vi i

1999 på studietur til Autodesk i

Göteborg, hvor vi blev introduceret

til funktionaliteten i MapGuide. Det

overbeviste både Århus Kommuna-

le Værker og os selv om, at

MapGuide var den bedste web-

GIS-platform på markedet til vores

formål, og heller ikke i dag har vi

set en performance og et grafisk

udtryk, der overgår MapGuide”,

siger Søren Dall-Hansen.

Det er GIS-forhandleren GEO-

GRAF i Allerød, der har leveret

MapGuide til Århus Kommune, og

her bekræfter Flemming Nissen, at

Århus Kommune er blandt de bed-

ste i landet til at gøre GIS-teknologi-

en borgerrettet.

”Vi står midt i et kvantespring i

forhold til borgerinddragelse, hvor

GIS er godt på vej til at blive hver

mands eje. Det er formentlig de

færreste, der tænker over det, men

rigtig mange borgere er dagligt i

kontakt med en eller anden GIS-

applikation.

Netop på det område er Århus

Kommune meget langt fremme, og

GIS-udbredelsen begynder nu for

alvor at tage fart, efterhånden som

flere og flere får øjnene op for

potentialet i MapGuide”, siger Flem-

ming Nissen.

Kommunens svar på netbank Demokratiseringen af GIS i kom-

munerne kan sammenlignes med

den udvikling, der er sket i finans-

verdenen, hvor ethvert pengeinsti-

tut med respekt for sig selv i dag til-

byder sine kunder en netbank-

løsning. Det gør de dels for at sikre

kunderne en god service og dels

for at frigøre interne ressourcer til

andre formål, og det er akkurat

samme incitament, der ligger bag

udviklingen i kommunerne.

”Over for borgerne har vi de

seneste år lanceret en lang række

selvbetjeningsløsninger. Med

MapGuide er der i princippet ingen

grænser for, hvad vi kan lægge ud

til borgerne, men i første omgang

prioriterer vi naturligvis de områder,

der vil tilføre den største service-

værdi hos borgerne og frigøre flest

mulige ressourcer internt i kommu-

nen. Århus Kommunale Værker var

eksempelvis de første i Danmark,

der via www.ledningsinfo.dk gjorde


Århus Kommune:

GIS-demokratiseringener over os

Der var engang, hvor GIS-skrivebordene stod i det mør-keste hjørne af teknisk forvaltning og alene blev bemær-ket af kort-nørderne. Men sådan er det ikke længere. Idag har GIS-demokratiseringen bredt sig til mange aflandets kommuner, og GIS er blevet et effektivt værktøjtil at facilitere kommunernes interaktion med borgerne.Århus Kommune er ingen undtagelse, og her har MapGu-ide fra Autodesk været med til at løfte ambitionerne forGIS-demokratiseringen i kommunen.

ledningsinformationer tilgængelige,

og her er det i dag almindeligt, at

eksempelvis entreprenører oriente-

rer sig, inden de skal i gang med et

gravearbejde. Tilsvarende kan

husejerne bl.a. finde information

om, hvor deres stophane sidder.

Det er alt sammen med til, at

rutinehenvendelserne til vores

sagsbehandlere er faldende, og

den udvikling er kun med til at

fremkalde yderligere intern begejst-

ring over den måde, vi bruger GIS

på”, siger Søren Dall-Hansen".

Borgere web-booker naturEt af de seneste tiltag fra GIS-tea-

met i Århus Kommune er lancerin-

gen af www.naturbooking.dk, der

samtidig er et godt eksempel på,

hvordan kombinationen af et højt

GIS-ambitionsniveau og MapGuide

kan flytte simpel sagsbehandling fra

kommunes skriveborde og ud til

borgerne. Afdelingsleder for GIS og

Geodata i Teknik og Miljø Peter

Schack Madsen forklarer:

”Århus Kommune har en politik

om, at kommunens arealer så vidt

muligt skal stilles til rådighed for

sportsklubber, spejdere og andre

borgere, der ønsker at benytte are-

aler til alt fra cykelløb til hunde-

gerne, der bestemt også er et

udbredt incitament til at hoppe på

MapGuide-vognen”, slutter Flem-

ming Nissen.

For generel information om

Århus Kommune se:

www.aarhuskommune.dk

træning. Det indebar tidligere et

større administrativt arbejde med at

holde styr på de mange bookinger,

men det arbejde er i dag flyttet

over på www.naturbooking.dk, hvor

borgerne selv kan orientere sig i en

fælleskalender og booke de arealer,

de skal bruge, og i de fleste tilfælde

sker det uden indblanding fra kom-

munens personale”, lyder det fra

Peter Schack Madsen.

I 2008 blev der registreret mere

end 1.500 naturbookinger med

over 200.000 deltagere, og heraf

er ca. 2/3 af bookingerne gennem-

ført via den nye portal. Det betyder

ifølge Søren Dall-Hansen, at der

alene i 2008 blev frigjort mere end

200 administrative arbejdstimer i

kommunen til andre formål.

Geokodning er standardEt udslag af den interne GIS-demo-

kratisering i Århus Kommune er, at

mange sagsbehandlere i Teknik og

Miljø har fået installeret en geokod-

ningskomponent til det interne

ESDH-system (Elektronisk Sags- og

Dokumenthåndtering). Planen er,

at alle myndighedssager i Teknik og

Miljø skal geokodes, og en decide-

ret politik herfor ventes implemen-

teret inden udgangen af 2008.

”Alle vores sagsbehandlere på

natur- og miljø-sager geokoder alle-

rede, og det spreder sig nu som

ringe i vandet til andre afdelinger.

Det skyldes ikke mindst en ledel-

sesbeslutning om, at alle nyoprette-

de sager i Teknik og Miljø skal geo-

kodes. Dermed bliver det digitale

kommunekort omdrejningspunktet

for en stor del af sagsbehandlernes

arbejde, og samtidig kan kommu-

nens borgere få fuldt overblik over

alle sager og oplysninger, der har

relevans for et udvalgt geografisk

område”, siger Søren Dall-Hansen

og suppleres af Flemming Nissen:

”De politiske beslutningstagere

har i dag fået øjnene op for det sto-

re potentiale, internettet rummer

som værktøj til borgerinddragelse.

Og det potentiale bliver kun større i

takt med, at vi alle sammen som

borgere bliver stadigt mere IT-van-

te. En anden drivkraft i markedet

for GIS-demokratisering er, at

MapGuide er en usædvanlig billig

måde at udbrede GIS-funktionalitet

på, fordi MapGuide sælges som en

såkaldt site-licens, hvor prisen ikke

afhænger af antallet af brugere.

Endelig er der muligheden for at

optimere interne processer og tilby-

de selvbetjeningsløsninger til bor-


Søren Dall-Hansen og Flemming Nissen med GIS-data på skærmen.

Eksempler på GIS• www.aarhuskort.dk – giver

adgang til alle digitale kort-

tjenester i Århus Kommune

herunder:

• www.planinfo.dk vedr.

planinformation (lokalplaner,

byplanvedtægter, kommu-

neplanrammer osv.).

• www.naturbooking.dk vedr.

booking af kommunale are-

aler til bl.a. foreningsmæssi-

ge formål.

• gis.aarhus.dk/ejendomsinfo

vedr. ejendomsoplysninger.

Hedensted Kommune harudarbejdet en klimatilpas-set kommuneplan medfokus på landskab, byud-vikling og vand. Det harmedført nye udviklingsmu-ligheder i planlægningen.

/ Af konsulent Morten Størup, arkitekt maa, og

chefkonsulent Mette Glarborg Bahrenscheer,

landskabsarkitekt MDL, Niras.

Klimahåndtering er både en udfor-

dring og en mulighed for at skabe

en spændende byudvikling.

Hedensted Kommune har i samar-

bejde med Niras udarbejdet en kli-

matilpasset kommuneplan, og det

har resulteret i udviklingen af en ny

helhedsorienteret planlægningsme-

tode, der sikrer mod oversvømmel-

ser i fremtidige byområder. Meto-

den er et pionerprojekt, der kombi-

nerer politik og natur, landskabs,

vand, spildevands- og byudviklings-

interesser og fagligheder.

Undgår fejlinvesteringer Hedensted Kommune har ved

hjælp af hydrauliske analyser udpe-

get områder med risiko for over-

svømmelse. De er i planlægningen

blevet til ”klimahåndteringsområ-

der”. I klimahåndteringsområderne

kan der ikke laves nye bolig- og

erhvervsområder, og grundejerne

sikres på den måde mod fejlinve-

steringer i områder med fremtidige

hyppige oversvømmelser. Klima-

håndteringsområderne er indarbej-

det i kommunens forslag til ny

kommuneplan.

”Hedensted Kommune er i

vækst, og vi kan se frem til væsent-

lige udvidelser i byggeri til boliger,

erhverv og industri. Det helt store

scoop ved den klimatilpassede

kommuneplan er, at vi undgår fejl-

investeringer i fremtiden. Hvis vi

ikke tog højde for fremtidige klima-

forandringer i vores kommuneplan

nu, ville vi stå med store problemer

om 20-30 år,” siger skov- og land-

skabsingeniør Niels Rauff fra

Hedensted Kommune.

Muligheder i tværfagligplanlægningHedensted Kommunes analyse af

de forventede klimaforandringer

har fokuseret på havvand, overfla-

devand og grundvand. Kommunen

har fået kortlagt de områder, hvor

der er stor risiko for øget vandstand

og oversvømmelser fra hyppigere

tilfælde af store mængder regn

(monsterregn) og stormflod frem

mod år 2100. Det drejer sig bl.a.

om lavtliggende områder, hvor der

i dag er by, landbrug eller natur.

Med afsæt i kommunens klima-

strategi er de kortlagte fremtidige

oversvømmelser blevet bearbejdet

til klimahåndteringsområder.

Udpegningen af klimahåndterings-

områder betyder, at Hedensted

Kommune har erkendt en række

konkrete problemstillinger, der skal

belyses yderligere. Bl.a. hvor det vil

være relevant at oprette enge og

vådområder, der kan opsamle de

øgede vandmængder og styrke de

eksisterende naturstrøg.

”Det skaber nye rekreative

muligheder, og klimaudfordringerne

vendes til noget positivt. Det er lyk-

kedes Hedensted Kommune og

Niras at angribe klimaudfordringer-

ne konkret og overbevisende inte-

grere ny viden om klimaforandrin-

gerne i kommuneplanen,” forklarer

Christina Hoffer fra Plan09.

Projektet dykker ned i tre

eksempelområder. I eksempelom-

rådet ”Tørring” bliver den fremtidige

oversvømmelse af Gudenådalen

genstand for en ny udvikling af

byen med afsæt i naturpotentialet,

hvor Gudenåens dynamiske land-

skab bliver omdrejningspunkt og

nyt centrum i Tørring.


Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset

FaktaDen klimatilpassede kommune-

plan er et Plan09-støttet eksem-

pelprojekt. Plan09, hvis formål

er at udvikle den danske plan-

kultur, er et partnerskabsprojekt

mellem Realdania og By- og

Landskabsstyrelsen.

Hedensted Kommuneplan er

i offentlig høring. Læs mere på

www.plan09.dk om Hedensted-

projektet (se under Projekter)

eller se hele rapporten på

www.hedensted.dk

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 70 200 226

[email protected]

True Møllevej 9

8381 Tilst

Tlf.: 70 220 426

[email protected]

3D BY® 2009

Louisiana i Humlebæk

ON-LINE ADGANG TIL DATA VIA BlomURBEX®Hent skråbilleder og ortofotos via Bloms geo-server direkte ind i GIS, webløsninger og mobile enheder…

Enkle og fleksible løsninger fra BlomInfo

Havvandsstigninger ogoversvømmelser. Det ernogle af de konsekvenser,vi ved klimaforandringernefår. Et nyt værktøj viser,hvad de øgede vandmæng-der betyder for naturen oggør det lettere for kommu-nerne at planlægge bedstmuligt i forhold til klima-forandringerne.

/ Af Eva Frydensberg Holm og Susanne Ogstrup,

Danmarks Naturfredningsforening og

Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

For mange er klimaforandringerne

ensbetydende med, at naturen ska-

ber problemer, og fokus er derfor

rettet mod at minimere de negative

effekter af eksempelvis havvands-

stigninger og oversvømmelser mest

muligt. Og skulle vi konkludere,

som vi har gjort gennem århundre-

der, ville konklusionen også lyde: Vi

må tæmme naturen. Gennem de

seneste hundrede år er arealer ble-

vet inddæmmet, og der er i nyere

tid bygget ved kyster på en måde,

der gør kysterne følsomme over for

havvandsstigninger.

Men der er andre muligheder.

Udnytter man naturens ressourcer

’klimasmart’, kan naturen hjælpe

med at løse klimaproblemerne. Og

med god planlægning kan de

større vandmængder bidrage med

nye og positive muligheder i for-

hold til landskabsplanlægning og i

byudvikling.

Danmarks Naturfredningsfore-

ning og BlomInfo A/S har i samar-

bejde skabt et værktøj, der kan

sætte kommunerne i stand til at se

100 år ud i fremtiden – og plan-

lægge bedst muligt med klimafor-

andringerne for øje. Redskabet er

natur- og klimakort baseret på en

lang række geografiske temaer, der

kombineres i modelsimuleringer.

Kortene viser scenarier for, hvor-

dan kystnære naturområder vil for-

svinde og forandres i løbet af de

næste hundrede år. Store dele af

den beskyttede natur – især strand-

enge og enge, men også moser,

søer og heder - vil forsvinde som

følge af havvandsstigninger, øget

nedbør og øget grundvandsstand.

Kortene peger samtidig på, hvor det

er muligt at skabe ny natur som

erstatning for den, der forsvinder.


Mange strandenge, som denne ved Knudshoved Odde, vil forsvinde, når havet stiger. Det er vigtigt i de kommende år, at give plads til nye strandengsarealer, så vi

også i fremtiden har denne smukke natur i Danmark. Natur og klimakortene kan give os et bud på, hvor de særlige salttålende planter, der er knyttet til strandenge-

ne, kan vokse. Foto: Lars Gejl.

Natur- og klimakort ser100 år ud i fremtiden

Den beskyttede natur – især strandenge og enge, men også moser, søer og

heder - kan forsvinde som følge af havvandsstigninger. Den digitale terrænmo-

del kombineret med informationer om naturtyper illustrerer scenarier for normal

vandstand, 0.6 meter og 1.4 meter over normalen.

Fremtidens natur- og klimakort i

er tænkt som et redskab i de kom-

munale strategiovervejelser. De kan

bruges som pejlemærke i forhold

til at vurdere, hvor man som kom-

mune skal planlægge bebyggelse,

landbrug, diger og rekreative områ-

der. En af hjørnestenene i kort-

grundlaget er den landsdækkende

højdemodel som stort set alle

kommuner og Staten har ret til at

bruge. Den store nøjagtighed i høj-

demodellen er en væsentlig årsag

til, at simulering af vandstandsstig-

ninger meget præcist kan udpege

de truede områder.

Naturen oversvømmesDanmarks kystlinje strækker sig

over cirka 7000 kilometer og

repræsenterer noget af Danmarks

mest unikke og vilde natur. Med kli-

maforandringerne forventes globale

havvandsstigninger på 20 - 80 cm i

år 2100. I Danmark vil øget

havvandsniveau sammen med ero-

sion rykke kystlinjen tilbage. En

vandstigning på en halv meter i

løbet af de næste hundrede år vil

betyde, at kysten rykker sig 25 til

150 meter tilbage afhængigt af

kystens karakter. Det går ud over

blandt andet klitter og strandenge.

Beregninger lavet på baggrund

af Natur- og Klimakortene viser, at

Holstebro kommune vil miste 30

procent af strandengene, mens

man i Randers Kommune mister

op til 70 procent af strandengene.

Det går selvfølgelig ud over de

landskabelige værdier og den bio-

logiske mangfoldighed i stranden-

gene. Vil man bevare dette, er det

nødvendigt at overveje, hvordan

der skabes plads til nye strandenge.

En af de måder, man hidtil har

forsøgt at hindre havet i at over-

svømme kystlandskabet, er ved at

bygge diger. Fremtidens højere

vandstand samt hyppigere over-

svømmelser vil medføre yderligere

krav fra blandt andet lodsejere om

diger, der beskytter det bagvedlig-

gende land mod at blive oversvøm-

met.

Men digerne er kun meget få

steder den rette vej til at sikre

lave kontrollerede oversvømmelser

i stedet for at lade de øgede

mængder vand oversvømme

byområder.

kysterne. Ikke kun vil de ødelægge

de landskabelige værdier, naturen

og levemulighederne for sjældne

dyrearter i kystområderne.

De vil også stå i vejen for, at de

øgede vandmængder i især de

jyske åer og vandløb, kan løbe ud i

havet, og det vil resultere i store

oversvømmelser.

Derudover er digebyggeriet en

dyr løsning, der skæmmer de

smukke kyster og står i vejen for

det rige friluftsliv, der kendetegner

de danske kyster.

Naturen skal have plads til atflytte sigFrem for diger sikres den frie kystdy-

namik med god planlægning. Det

handler særligt om at skabe plads til,

at kystnaturen kan strække sig læn-

gere ind i landet. Hvor og hvordan,

man skal give naturen plads til at

flytte sig, kan netop natur- og klima-

kortene svare på. Kortene illustrerer,

hvor det er muligt at skabe ny plads

til de naturtyper, der er under pres.

Det er en afgørende viden for kom-

munerne, når de planlægger ny

bebyggelse, infrastrukturanlæg eller

landbrug i de flade og kystnære

områder. Der er eksempler fra kom-

muner, der for nylig har givet tilladel-

se til nye bygninger på steder, der vil

være oversvømmet om 100 år.

En af grundene til, at Fremtidens

Klima- og Naturkort kan vise fremti-

dens scenarier meget præcist er

deres sammenstilling og analyse på

grundlag af mange forskellige geo-

grafiske temaer. Når for eksempel

naturtyperegistreringer, jordartskort,

grundvandsforhold, landskabskarak-

teranalyser og markblokkort vises

sammen med en simuleret vand-

standsstigning på 0,6 meter, skabes

der nye erkendelser af, hvilke kon-

sekvenser de øgede vandstande vil

få for naturen, og kortene bliver

derved et redskab til også at åbne

øjnene for andre aspekter i plan-

strategierne.

Ekstensiver landbrugsjorderEt andet eksempel på, hvordan kor-

tene kan fungere som pejlemærke

i kommunernes planlægning er i

forhold til at udpege arealer, hvor

dyrkning af jorder medfører så stor

udledning af CO2, at de bør frihol-

des for landbrug.

Det er særligt de lavtliggende

landbrugsjorder, som har et meget

stort indhold af kulstof. Ekstensive-

rede man de 200.000 ha lavtlig-

gende landbrugsjorder, som frem-

går af kortene, ville det spare Dan-

mark mellem 10 og 30 procent af

det CO2-udslip, som Danmark er

forpligtet til at spare om året. De

lavtliggende arealer kunne samtidig

løse en del af problemet med sti-

gende nedbørsmængder, fordi de

kan opsuge og tilbageholde vandet.

De lavtliggende jorder kan fungere

som bufferarealer, hvor man kan


FAKTABlom Info A/S og Danmarks

Naturfredningsforening vil med

Fremtidens Natur- og Klima-

kort give kommunerne et red-

skab til, at:

• Udpege områder til fri kyst

dynamik og fastlægge, hvor

diger er nødvendige

• Udlægge nye arealer til

natur som erstatning for den

natur, der forsvinder

• Udpege nye områder til

rekreative formål

• Udpege områder, der tem-

porært kan oversvømmes

og dermed kan fungere

som bufferarealer for regn-

vand

• Udpege områder, hvor dyrk-

ning medfører for stor

udledning af CO2, og som

derfor bør friholdes for land-

brug

• Udpege arealer og korrido

rer til nyt landsdækkende

naturnetvær

Digitale ortofotos dra-

peret på den digitale

terrænmodel er en

anden måde at vise

hvilke naturområder,

der oversvømmes ved

stigende vandstand.

Pilotprojektet for Digitali-sering af den OffentligeByggesagsbehandling er ifuld gang. Målet er at for-bedre og fremtidssikre denkommunale byggesagsbe-handling ved en fuldstæn-dig digitalisering.

/ Af Jannik Egelund, Konsulent i KL og

Frederik Springborg, Byggesagsbehandler i

Gladsaxe Kommune

For den uindviede er ”Digitalisering

af Offentlig Byggesagsbehandling”

et treårigt digitaliseringsprojekt, der

skal demonstrere, hvordan det er

muligt at gennemføre en byggesag

med digitale data. Pilotprojektet

skal bl.a. vise det samlede potentia-

le ved en landsdækkende imple-

mentering af digitalisering af bygge-

sagsbehandlingen. Det er forankret

under Domænebestyrelsen for

Bygninger, Boliger og Forsyning, og

er et højt prioriteret digitaliserings-

projekt. Projektet er væsentligt for

kommunernes ønsker om bedre

digital borgerbetjening og forvalt-

ning.

Projektet er støttet af Fonden for

Arbejdskraftsbesparende Teknologi

og har i alt 20 mio. kr. at arbejde

med. Et af de store spørgsmål i

den forbindelse er, hvor langt 20

mio. kr. rækker. Med det store

arbejde, parterne ligger i projektet,

er der tale om rigtig mange udvik-

lingstimer. Projektet er et samarbej-

de mellem Erhvervs- og Byggesty-

relsen (EBST), KL og Gentofte,

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ruders-

dal, Vejle og Århus kommuner.

Status på projektetI projektet får vi mange henvendel-

ser om status for projektet. Der

spørges bl.a. til om der overhove-

det sker noget. Svaret er et rungen-

de: JA!

I juni måned indgik projektet

kontrakt med Grontmij Carl Bro og

NNIT. Rådgiverfirmaet skal bistå

med at udvikle den første del af

demonstrationsprojektet, der

omhandler ”den gode ansøgning”.

Siden indgåelse af kontrakten er

det gået stærkt.

Delprojektet skal afleveres 15.

december i år, og de seks kommu-

ners medarbejdere, der er stærkt

involveret i udviklingen, arbejder

med de mange opgaver. De sam-

mensatte arbejdsgrupper har arbej-

det på højtryk i workshops med

bl.a. at definere ansøgningstyper,

sammenskrive vejledninger, definiti-

oner og kortlægge kommunale

data.

Et ambitiøst projektPilotprojektet er ambitiøst og målet

er at forbedre og fremtidssikre den

kommunale byggesagsbehandling

ved en fuldstændig digitalisering. Vi

satser bl.a. på, at det kommer til at

betyde, at kommunerne ikke

behøves at trækkes med ansøgnin-

ger, hvor op mod 80 % er mangel-

fulde ved første aflevering. Mangle-

fulde ansøgninger giver øget ligge-

tid og længere sagsbehandling pga.

mere administration. Og det er

hverken til glæde for ansøger eller

sagsbehandler.

Projektet vil forløbe over 3 år, og

er opdelt i 3 faser. Første projektdel

arbejder med ”den gode ansøg-

ning”. Derudover skal der arbejdes

med ”den gode sagsbehandling”

og ”den gode datahåndtering”. For

de 6 deltagende kommuner vil det

resultere i, at de i forskellig grad

kan gennemføre digital byggesags-

behandling. For alle andre kommu-

ner vil der være beskrevet, hvordan

man kan komme i gang med digital

byggesagsbehandling.

Et væsentligt succeskriterium er,

at landets øvrige kommuner kan få

gavn af de gode erfaringer. Derfor

har projektets parter aftalt, at erfa-

ringer og resultater stilles til rådig-

hed løbende. Lige nu opbygges

erfaringer med, hvordan de seks

kommuner gør sig klar til digitalise-

ringen og til at tage det planlagte

system i brug. Vi lægger stor vægt

på, at disse erfaringer kan videregi-

ves, og det kommer nok ikke som

nogen overraskelse, at digitalisering

af byggesagsarkiverne er en væs-

entlig milepæl for at kunne udnytte

systemet til fulde.

Digitalisering af den Offentlige

Byggesagsbehandling vil være til

stede på Dansk Bygningsinspek-

tørforenings Byggelovsdage for at

vise og fortælle mere om projektet.


Digitalisering af byggesagsbehandling


www.envidan.dk

Kunsten at klare klimaforandringerne

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37Bygning 16 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

Både øgede nedbørsmængder og et stigende grundvandsspejl er vigtige faktorer, når fremtidens klimastrategi for kloaknettet skal findes.

EnviDan er eksperter i at identificere de områder, hvor problemerne opstår og lige så vigtigt; de områder, hvor klimaforandringerne ikke er kritiske.

Optimér indsatsen mod oversvømmelser med vores effektive analyseredskaber samt et fyldestgørende idékatalog med forslag til konkrete tiltag, som skal forhindre, at vandpytter bliver til floder i fremtidens bybillede.

Kontakt teamleder Mads Uggerby på 87 22 85 87 eller [email protected], og lad os komme i gang med det samme.

Nørrebro som laboratorium forbæredygtighedDer skal tænkes ud af bok-sen, hvis en bydel somNørrebro skal bidrage til etbæredygtigt miljø og sam-tidig bevare sin identitet.Derfor udfordrede Grontmij| Carl Bro unge talentermed forskellige faglighedertil at skabe en helhedsvisi-on for Nørrebro som inter-national miljøspydspids.

Mange hører kun om Nørrebro i

København i forbindelse med

demonstrationer, gadeuorden og

kriminalitet. Måske vil fremtiden i

stedet vise bydelen som et interna-

tionalt førende eksempel på byg-

geøkologi, bæredygtig transport,

social bæredygtighed og et strålen-

de eksempel på grøn vækst i stor-

byen.

Gennem en uge var talentfulde

studerende fra hele Danmark sam-

let til Summer School for at tænke

nyt, på tværs og i konkrete

løsningsforslag til udviklingen af

Nørrebro.

De studerende med baggrunde

i alt fra bioteknologi, arkitektur og

byplanlægning til antropologi var

inviteret til at give bud på, hvordan

nye bæredygtige teknologier og

design kan integreres i eksisteren-

de byrum og bygningsmasse.

Livskvaliteten fremtidssikresHovedkraften bag initiativet er

rådgivervirksomheden Grontmij |

Carl Bro. Her vil man gerne sætte

fokus på, at bæredygtighed rækker

ud over CO2-neutralitet.

"Københavns mål om at blive

CO2-neutral i 2025 er meget ambi-

tiøst. At leve op til det vil kræve

grundlæggende forandringer af

byen og bylivet. Husfacaderne skal

ændres, byplanlægningen ligeså,

og københavnerne skal lægge

deres vaner om. Det er voldsom-

me ændringer på så få år, og det

kræver nytænkning på et helt

andet niveau, end vi har været vant

til. Det er altafgørende, at viden

om, hvilke virkemidler vi har for at

leve op til målet om CO2-neutrali-

tet, bliver en del af enhver naturvi-

denskabelig uddannelse. Vi vil med

Summer School give et beskedent

bidrag til, at de kommende klima-

eksperter lærer at arbejde tværfag-

ligt, så tekniske løsninger fra begyn-

delsen kædes sammen med social

og økonomisk bæredygtighed", for-

tæller Birgit W. Nørgaard, admini-

strerende direktør i Grontmij | Carl

Bro.

At udvikle et tætbebygget områ-

de? og ikke en bar mark – finder

studerende Julie Buschardt fra

Urban Design på Aalborg Universi-

tet spændende:

"Nørrebro er fuld af eksisteren-

de bymiljøer og mange forskellige

brugere og beboere med individu-

elle behov, som skal respekteres. Vi

skal fornemme området og tage

højde for historikken, men vi skal

også turde styre udviklingen, hvis

det virkeligt skal rykke.”

Kilde: Grontmij | Carl Bro

Indførelsen af The GreenFlag Award har medført etmarkant løft af Englandsparker. Ordningen sætteren standard for god park-forvaltning og viser borge-re og politikere, at de fårkvalitet for de skattekroner,de bruger på det grønneområde.


En nydelig, ældre engelsk gentle-

man står på podiet i et af Radisson

Århus’ mødesale under Danske

Parkdage. Han hedder Sidney Sulli-

van og er medlem af Cabe Space,

der rådgiver den britiske regering

om parker og offentlige rum. Sid-

ney Sullivan er kommet til Dan-

mark for at fortælle de danske

parkforvaltere om de grønne flag,

der har løftet standarden i de

engelske parker ved at åbne eng-

lændernes øjne for kvaliteterne i de

grønne oaser.

Green Flag Award hedder ord-

ningen, der opstod i 1996, da de

britiske parker var i dyb krise. Pen-

gene svandt, parkernes tilstand for-

værredes, og parkforvalterne var

nødt til at tænke alternativt. Og så

kom de på tanken om The Green

Flag Award.

GFA er en national kvalitetsord-

ning for parker og grønne områder

i England og Wales i form af en

årlig bedømmelse og uddeling af

de grønne flag.

Flagene beviser, at parken over-

holder en række kriterier, bedømt

af uafhængige dommere. Det bety-

der en anerkendelse og belønning

af de bedste grønne områder og

opmuntrer andre til at opnå sam-

me standard.

Det første år fik 27 parker tildelt

det grønne flag, og i 2009 er 1.013

ud af Englands godt 32.000 parker

blevet tildelt prisen. Men den gæl-


Grønne flag har løftetengelske parker

Sidney Sullivan har været med til at starte Green Flag Award, som han fortalte om på Danske Parkdage.

der kun et år, så næste år skal de

holde standarden for at beholde

hædersbevisningen.

Der er en række kriterier, parker-

ne skal leve op til for at få det grøn-

ne flag (se boks). Først og frem-

mest skal det være et indbydende

sted, hvor folk føler sig velkomne.

”Det handler om at bringe folk

ind i den offentlige facilitet, så de

er villige til at betale for den (over

skattebilletten, red.),” lyder Sidney

Sullivans budskab til de danske

parkforvaltere under Danske Park-

dage.

Parker gør en forskelDa Teknik & Miljø senere møder

Sidney Sullivan, forklarer den smi-

lende englænder med ildhu, hvor-

for Green Flag Award har højnet de

engelske parkers standard.

”Det har vist sektorens villighed

til at udstille sig for inspektion. En

inspektion, der viser, at vi giver vær-

di for de offentlige midler. Så kan

man gå til regeringen og vise, at vi

skal have mere. For vi udfører rege-

ringens politik. Det betyder, at bud-

gettet for parkerne bliver beskyttet

og måske endda forbedret,” siger

Sidney Sullivan.

Han nævner en række punkter,

hvor parker – brugt som samlebe-

tegnelse for naturområder – gavner

samfundet: Det øger sundhed,

modvirker monsterregn og forure-

ning, giver skygge og bedre luft osv.

Endelig har parkerne en positiv

effekt på mennesker, fordi grønne


Affald & Klima – budskaber til COP15 Torsdag den 3. december 2009 kl. 09.00 – fredag den 4. december 2009 kl. 17.00 på Hotel Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København

I anledningen af det store klimatopmøde ”COP15” i København i december 2009 afholderDAKOFA, i samarbejde med ISWA, en international konference om affald og klima. På glo-balt plan kan kommunale affaldssystemer med meget få investeringer bidrage væsentligttil løsningen af både klima og andre vigtige miljøproblemer. Den internationale affaldssek-tor vil derfor i disse dage samles for at formulere vigtige budskaber til forhandlerne påCOP15, så det i fremtiden bliver synligt i de nationale CO2-regnskaber, at intelligente kom-munale affaldssystemer er en effektiv måde at nå de nødvendige klimamålsætninger.

Få mere information om priser, hoteller og tilmelding på kon-ferencens egen hjemmeside www.wasteandclimate.org , hvor man også finder et foreløbigt program for konferencen.ko

nfer

ence

Green Flag Award

KKrriitteerriieerr ffoorr GGFFAA

- Indbydende sted

- Sundt og sikkert

- Rent og velholdt

- Bæredygtighed

- Bevaring og kulturarv

- Engagement i lokalsamfundet

- Marketing

- God ledelse/forvaltning.

FFoorrddeellee vveedd GGFFAA

- Markedsføring af parken

- Uafhængig benchmarking:

Uafhængig ekspertbedømmelse er

bevis for standarden.

- Beskyttelse af budgettet /

flere ressourcer.

- Teknisk/professionel rådgivning

- Anerkendelse af personalet og

lokalsamfundet.

- Øget status til området i

forvaltningen.

OOmmrrååddeerr ddeerr kkaann ffåå eenn GGFFAA

- By- og landskabsparker

- Haveanlæg

- Naturreservater

- Åbne landskaber

- Kirkegårde

- Vandområder

- Skove

- Kolonihaver

områder er med til at holde tempe-

raturen nede og skabe en bedre

atmosfære både klimatisk og socialt.

”Vi er rigtig gode til problem-

løsning, der gør en forskel i folks liv.

Folk får det bedre af at se på noget

grønt - det har vi beviser for. Vi

lever i et evidensbaseret samfund,

så hvis vi kan få beviser, begynder

folk at lytte,” fastslår Sidney Sullivan

og peger på klimaforandringerne

som et område, hvor grønne områ-

der kan yde en væsentlig indsats:

”Vi har faktisk mulighed for at

gøre noget ved det. Og vi kan gøre

det i vores levetid – det tager ikke

100 år. Vores sektor kan gøre en

forskel ved at gøre noget lige nu,

der har en effekt næste år. That’s a

real contribution.”

Grønne flag i DanmarkSidney Sullivan tror også, at en lig-

nende ordning kan indføres i Dan-

mark. Foreløbigt har Holland, Skot-

land og Nordirland taget ideen til

sig og lavet deres egen udgave af

Green Flag Award.

”Jeg tror ikke, I kan tage den bri-

tiske model og importere den. Folk

vil ikke føle, at de har haft noget at

sige, så man er nødt til at frembrin-

ge sin egen model,” siger Sidney

Sullivan og påpeger, at Danmark

har de vigtigste elementer for at

skabe en lignende, vellykket ord-

ning: En velorganiseret stand af fag-

folk på området samt et forsknings-

og uddannelsesmiljø i form af Skov

& Landskab.


Park- og naturforvalterenedlægger kredsene

Kommunale Park- ogNaturforvaltere vedtog påårets generalforsamling atnedlægge opdelingen ikredse og i stedet opretteotte netværk. Det betyderen mere fleksibel form,hvor medlemmer kan enga-gere sig i det, der interes-serer dem.


Der blæser nye vinde over Kom-

munale Park- og Naturforvaltere

(KPN). Foreningen vedtog på gene-

ralforsamlingen den 9. september

en ny organisering og ny strategi,

der tegner billedet af en mere

moderne, åben og fleksibel fore-

ning.

Først og fremmest har KPN ned-

lagt opdelingen i geografiske kred-

se og erstattet dem med faglige

netværk, der går på tværs af landet.

Det skal bidrage til et større udbytte

både fagligt og socialt ud fra tan-

ken, at det ikke er geografien, der

afgør medlemmernes interesser.

Derfor giver det mere mening at

samle sig ud fra de interesser, man

deler med andre medlemmer.

”Jeg har store forventninger til,

at foreningens nye strategi og orga-

nisatoriske ændringer vil gøre fore-

ningen endnu mere nyttig for med-

lemmerne. Bestyrelsen og sekreta-

riatet vil gøre alt for at bakke om

ændringerne,” siger Lene Holm,

formand for Kommunale Park- og

Naturforvaltere.

Virtuel mødeformDe nye netværk kan selv organise-

re deres arbejdsform. Grupperne

kan være af kortere eller længere

varighed og kan fungere som en

'kaffeklub' eller arbejde målrettet

imod et bestemt mål.

I alle tilfælde lægger den nye

struktur lægger op til højere grad af

erfaringsudveksling og videndeling

over internettet. Det er en naturlig

følge af, at netværkets medlemmer

ikke vil være lige så fysisk tæt på

hinanden som i kredsene. Det let-

ter også en løbende udveksling,

der kan udvikle sig i takt med, at

medlemmerne gør sig nye erfarin-

ger og opdager nye, interessante

tiltag.

I 2010 forventer foreningen at

søsætte en ny hjemmeside, og her

vil der være mulighed for at oprette

projektrum til de enkelte netværks-

grupper. Det giver mulighed for

hurtig, enkel udveksling gennem

dialog i et lukket forum og adgang

til fælles dokumenter.

Strategi mod 2015Kommunale Park- og Naturforvalte-

re har desuden vedtaget en strategi

for foreningens aktiviteter frem

mod 2015. Det indebærer udarbej-

delsen af en kommunikationsstra-

tegi, der skal gøre park- og naturfor-

valterne mere synlige for omverde-

nen.

Nogle af de tiltag, der kunne

bidrage til den eksterne kommuni-

kation, er grønne kampagner - fx

en Parkens Dag - for at aktivere

borgergrupper, kendis-arrangemen-

ter og en optimering af hjemmesi-

den.

Forslag til nye netværk• Naturvenlig parkdrift

• Parkens udvikling / øget

anvendelse

• Affaldskampagner der dur

• Legepladssikkerhed og lege-

pladsudvikling

• klima og vand

• Vejtræer / gadetræer

• Beplantningselementer og

oplevelser

• Park og naturpolitik

• Byrum

• Landskabsplanter som struk-

turerende element / urban-

beplantning

• Drifts- og udviklingsplaner

• Evalueringer og effektmålin-

ger

• Formidling

• Borgerinddragelse

• Gruppe for fagligt ensomme

medlemmer i sammenlagte

landkommuner.

Lene Holm.

Slamhåndtering med afsætningsgaranti...

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 168260 Viby J

Ringstedvej 204000 Roskilde

T: 46 30 01 80M: 20 34 90 [email protected]

www.spildevandsslam.dk

Afsætningssikkerhed og nyttiggørelse går hånd

i hånd i vores løsninger. Ved nyttiggørelse forstås

i den forbindelse, at vi ønsker at understøtte kreds-

løbstankegangen med bevaring og udnyttelse af de

ressourcer, der er til rådighed - eksempelvis fosfor,

kvælstof og kulstof, ligesom vi søger CO2 - venlige

løsninger.

For at sikre dig en TOTAL-løsning understøttes

vores løsninger også af muligheden for at

forbrænde, kompostere og eksportere slam.

Vi arbejder ikke kun med intelligente entrepriseløs-

ninger men også med intelligente måder at sam-

arbejde på. Vi arbejder med OPP (Offentlig Privat

Partnerskab) ved flere af vores kunder. Fælles sel-

skabsdannelse med eksempelvis spildevandssel-

skaber - vedrørende håndtering af slam - er lige-

ledes et fokuspunkt for os.

Ønsker du en løsning, hvor slammet afsættes

ensidigt til jordbrugsformål, kan vi også tilbyde dig

dette i vores BASIS-løsning.

Ring og hør mere på 20 34 90 41, eller mød os på

VandTek i Odense den 11.-14. november 2009.

Ved hjælp af gps og mobil-telefon er det nemt og bil-ligt at dokumentere, hvor-dan og hvornår parkernebliver brugt – og af hvem.Ikke mindst giver detmulighed for at inddragede unge, der ikke gider bor-germøder.


”Borgerinddragelse på den traditio-

nelle måde med at deltage i

møder, det ved jeg ikke så meget

om,” starter Henrik Harder work-

shoppen om netop borgerinddra-

gelse under Danske Parkdage den

10. september.

Henrik Harder er lektor ved Aal-

borg Universitet, Arkitektur og

Design, og har praktiseret borger-

inddragelse på parkområdet på en

helt anden måde. Nemlig ved at

spore folks færden i parkerne ved

hjælp af gps-udstyr. På den måde

kan man dokumentere, hvordan og

hvornår parkerne faktisk bliver brugt

i stedet for at spørge folk. Man kan

også se hvor mange, der bruger

parkerne, og hvem der bruger dem

på hvilken måde. Og ”der er noget,

der tyder på, at parkerne ikke bliver

brugt ens,” som Henrik Harder

siger.

En stor fordel ved gps-metoden

er, at man nemt og billigt kan gå i

gang med den. Gps’en er forholds-

vis billig, og den tekniske side af

sagen kan enhver it-medarbejder

hurtigt finde ud af. Udover at spore

folks færden kan den også udbyg-

ges med eksempelvis sms’er. Så

kan man bede brugerne om at

sende en sms fra de enkelte steder

i parken, så man ikke alene ser,

hvilke steder folk er hvor længe,

men også hvad de foretager sig.

Park- og naturforvalterne i loka-

let lytter interesseret til Henrik Har-

der og følger med imponerede

blikke, hvor detaljeret han kan påvi-

se brugernes færden. Og det har

de god grund til, for den type doku-

mentation kan vise sig vigtig for at

profilere det grønne område og sik-

re fremtidige investeringer.

”I er udsat for en ekstrem mar-

kedsgørelse. I skal hele tiden godt-

gøre de investeringer, I laver. Det

handler sådan set om; hvad koster

det – får vi value for money,” siger

Henrik Harder.

Et godt argumentDen viden, man får ved hjælp af

gps-målingerne, kan for eksempel

anvendes i vedligeholdelsen af par-

kerne og til at designe nye parker.

Det er dog også her det ømme

punkt ligger, fornemmer man på de

parkforvaltere, der følger Henrik

Harders workshop.

Selvom metoderne til at måle

brugernes adfærd bliver mødt med

stor interesse, vækker det også

diskussion om, hvad det kan med-

føre, og hvad man egentlig kan

bruge det til. Om brugerne og

deres præferencer skal styre plan-

lægningen, eller om man som

myndighed skal bibeholde en funk-

tion som dem, der fortæller folk,

hvad de har brug for. ”Den store

udfordring ligger i at tolke folks til-

bagemeldinger og bruge det til

noget,” som en deltager formulerer

det.


Borgerinddragelse medmobiltelefonen

Kortet viser, hvor meget de enkelte områder i parken bliver brugt. Jo mørkere

farve, jo mere opholder brugerne sig i området. Parkens centrum er altså mest

besøgt, mens tennisbanen ikke tiltrækker folk.

”Man kan jo bruge det til at

måle på noget, man har lavet. Man

kan bruge det til at argumentere

for, at vi skal have flere penge til

noget, fordi folk bruger det,” lyder

responsen blandt andet, og det

synspunkt bakker Henrik Harder op.

”For overhovedet at have en

chance for at få en andel i de pen-

ge, der bruges, er man nødt til at

argumentere på de præmisser. Der

er mange forvaltninger i jeres kom-

muner, som I konkurrerer med. I er

ikke alene om at tilbyde oplevelser,

og jeres parker er i direkte konkur-

rence med kulturhuse og butiks-

centre,” siger Henrik Harder og

nævner eksempelvis Aalborg Kom-

mune, der satser på at flytte folk

ned på havnen og derfor skærer i

parkbudgetterne.

Parker er efterspurgteDet positive er, at der faktisk er stor

efterspørgsel på de grønne områ-

der. I en undersøgelse Henrik Har-

der har lavet, peger de unge i Aal-

borg på parkerne som de mest

attraktive steder, og de efterspørger

flere grønne rum. En sporing af

unges generelle færden – altså ikke

kun i parkerne, men i hele byen –

viser også, at de opholder sig

meget i de store parker.

Det fører til en debat om, hvad

det egentlig er, parkerne kan tilby-

de, som får folk til at opholde sig i

dem. Mange tiltag går på at lave

aktiviteter og gøre andre

krumspring for at tiltrække brugere

til de grønne områder, men måske

skal en park bare være grøn natur

uden for meget action.

”Hvad kan vi give dem, som de

ikke kan få andre steder? Fred og ro,

fuglesang osv. Vi behøver ikke at

løbe med på det hele med mobilte-

lefoner og noget i ørerne. Vores ker-

neområde er, at folk kan få fred i

hovedet. Det er der ikke mange

andre områder, der kan. Så vi skal

passe på ikke at overprogrammere,”

er et af de synspunkter, som vinder

opbakning blandt parkforvalterne.

Formand for Kommunale Park-

og Naturforvaltere Lene Holm

mener, at parkerne skal kunne beg-

ge dele.

”Det er det fantastiske ved det

grønne område: Det kan alt fra

fysisk aktivitet og socialt samvær til

det helt unikke i den anden ende –

ro og afslapning. Du gør det, du

helt selv har lyst til. Jeg tror, vi skal

være bevidste om, at vi spænder

så vidt, og vi skal bruge, at vi kan

begge dele.”

Højere sandhedsværdiLene Holm ser mange positive

muligheder i måleværktøjerne. Hun

hæfter sig ved, at metoden har en

helt anden sandhedsværdi end at

spørge folk, fordi de ofte gør noget

andet, end de siger, de vil.

”Det har jo uanede muligheder.

Det er dokumentation. Det kan

dokumentere 1 til 1, hvornår bor-

gerne er der, og hvad de laver. Når

vi laver ændringer, kan vi måle;

jamen, fører det så til ændringer?

Bliver det faktisk et mere attraktivt

byrum? Og vi kan følge tendenser

generelt; anvender borgerne plad-

ser og parker mere? Det vi kan bru-

ge det til er at udvikle området. Vi

kan være heldige at opdage steder,

som folk bruger, som vi ikke var

klar over i dag,” siger Lene Holm og

peger også på, at teknikken er ble-

vet så enkel og prisbillig, at det er

nemt at gå til uden store budgetbe-

villinger.

Lene Holm håber, at målingerne

kan rette op på misforholdet mel-

lem to modsatrettede tendenser:

Borgerne bruger de grønne områ-

der mere og mere, mens politiker-

ne generelt tildeler området færre

midler. Dokumentation af brugen af

parkerne kan måske gøre op med

det, men det er en enorm udfor-

dring. For parkerne er oppe mod

de varme hænder på de sociale

områder, som helt naturligt tiltræk-

ker sig mere opmærksomhed og

dermed flere midler.

”Politikerne træffer de valg, de

vil. Men vi kan levere et endnu

bedre beslutningsgrundlag til dem,”

siger Lene Holm.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

AFFALD PÅ NETTET

TRASHCOP RYKKER UDPå trashcop.dk kan børn i alle

aldre skyde affald ned og svare

på spørgsmål om affald og gen-

brug. Siden er en del af en Ren

By-kampagne i Randers Kom-

mune, som henvender sig til

børn i 0. – 5. klasse.

Trashcop rykker også gerne ud

på din hjemmeside.

Linjerne viser tre besøgendes færden i parken. Linjens højde viser, hvor længe vedkommende opholder sig. Den røde er en

hundelufter, den blå en ældre motionist og den grønne en ung mand.

Hvordan fremtidssikrer vibedst vores grønne områ-der i byerne, når skiftendebyråd og kommunalbesty-relser til enhver tid kan gåind og ændre lokalplaner-ne? I Sverige og Finlandhar man indført et nyt fred-ningsinstrument: Urbanenationalparker.

/ Af Kjell Nilsson, vicedirektør for Skov & Landskab,

Københavns Universitet

Der er pres på de grønne områder

i byen, og der bliver ofte hugget en

hæl og klippet en tå. Det sker på

trods af en øget bevidsthed om de

grønne områders store betydning

for sundhed og livskvalitet samt for

et bedre miljø og klima.

I Sverige og frem for alt i Finland

har man med succes indført et nyt

og dynamisk fredningsinstrument,

urbane nationalparker, hvor staten

og kommunerne spiller sammen

for at bevare og udvikle den grøn-

ne infrastruktur.

Spørgsmålet er, om vi ikke kan

lære noget af deres erfaringer? For

meget tyder på, at den danske lov-

givning er for svag, hvad angår

beskyttelse af grønne områder i

byen.

Begrænsede muligheder forfredningDer er i dag to muligheder for at

frede grønne områder i byen. Den

ene er Naturbeskyttelsesloven,

men den har primært til formål at

beskytte natur og kultur uden for

bygrænsen. Den anden mulighed

er Bygningsfredningsloven. Det for-

udsætter imidlertid, at det grønne

område ligger i tilslutning til en

bevaringsværdig bygning.

Kommunerne har Planloven

som redskab. Kommuneplanen kan

bruges til at sikre hovedtrækkene i

den eksisterende og fremtidige

grønne infrastruktur, mens lokalpla-

ner kan fastlægge bindende

bestemmelser for udformning af

byens grønne rum, torve og plad-

ser. Men byråd og kommunalbesty-

relser kan til enhver tid gå ind og

ændre i bestemmelserne. Ingen er

forpligtet til at kigge kommunerne

over skulderen og sikre, at man

ikke forringer mulighederne for at

opfylde de langsigtede behov for

grønne områder.

Ny mulighed: UrbanenationalparkerI december 1994 besluttede den

svenske Riksdag at udpege et 27

km2 stort område i kommunerne

Lidingø, Solna og Stockholm til

urban nationalpark. Området, som

har fået navnet Økoparken, omfat-

ter de tre kongelige parker

Djurgården, Haga og Ulriksdal, nor-

dre Djurgårdens varierede kultur-

og naturlandskab, strandene i Brun-

nsviken samt Ladugårdsgärdet, der

er et stort åbent areal, som går helt

ind til Stockholms centrale dele.

Navnet Økoparken henviser til

et økologisk grundsyn, hvor man

ved at bevare et stort sammen-

hængende grønt område med

unikke natur- og kulturværdier vil

bidrage til en bæredygtig udvikling i

storbyregionen. Ifølge den svenske

Miljølov kan ny bebyggelse eller

andre indgreb tillades i et vist

omfang. Men kun under forudsæt-

ning af, at det sker uden at skade

parklandskabet eller naturområder

samt landskabets historiske natur-

og kulturværdier.

Bag initiativet til fredningen stod

22 uafhængige organisationer med

WWF i spidsen. De fik med opbak-

ning fra en række kulturpersonlig-

heder og den svenske konge over-

bevist den svenske regering i

sagen, mens de tre kommuner,

som den urbane nationalpark er en

del af, indtog en mere passiv hold-

ning.

Loven er efterfølgende blevet

kritiseret for at risikere at hæmme

Stockholms vækst og for at være

svær at tolke. Blandt andet har

enkeltpersoner med lovens hjælp

kunnet forhindre, at tomme indust-

rigrunde blev bebygget på trods af,

at de i flertallets øjne er helt uden

natur- eller kulturværdier. Dette har

sandsynligvis medvirket til, at der

stadigvæk ikke er udpeget flere

urbane nationalparker i Sverige.

Større succes i FinlandSamtidig med at udviklingen af nye

urbane nationalparker gik i stå i

Sverige, tog den fart i nabolandet

Finland. Der var man i slutningen af

1990’erne ved at reformere sin

planlovgivning med ambitionen at

skabe en ny arealanvendelses- og

byggelov, der integrerer moderne

miljø- og naturhensyn. En embeds-

mand i Miljøministeriet, Juka-Pekka


Urbane nationalparker:

Fredning af byers grønne infrastruktur

Flander, fik introduceret ideen med

urbane nationalparker i forslaget til

den nye lov som blev vedtaget i

2000.

Formålet med en urban natio-

nalpark er ifølge den finske arealan-

vendelses- og byggelov at bevare

og udvikle ”skønheden i kultur- og

naturlandskabet, historiske kende-

tegn og bymæssige, sociale, rekrea-

tive eller andre særlige værdier” i

byzonen. Fire kriterier skal være

opfyldt, før et område vil kunne

udpeges som urban nationalpark:

1) Det skal indeholde naturarealer af

betydning for bevaring af biodi-

versiteten, kulturmiljøer af betyd-

ning for forståelsen af landets

eller byens historie samt parker

og grønne områder af arkitekto-

nisk eller æstetisk betydning.

2) Det skal være en del af byen.

Den skal starte midt i byen eller i

byens umiddelbare nærhed.

3) Det skal være udstrakt og sam-

menhængende, så man kan van-

dre igennem den fra en del af

byen til en anden.

4) Det skal fungere som en økolo-

gisk korridor, som bidrager til

arters udbredelse og skaber kon-

takt til naturområder uden for

byen.

Nationale stadsparker iDanmark?Er urbane nationalparker noget, vi

kan bruge til at beskytte grønne

områder i byerne i Danmark? Tan-

ken burde ikke være særlig fjern,

da frivillighedsprincippet ligesom

opbakningen fra staten allerede er

brugt med succes i de første natio-

nalparker. Som et skridt på vejen er

det allerede indskrevet i Planloven,

at hovedstadsområdets grønne

kiler ikke kan inddrages til by-for-

mål.

Natur og kulturEn urban nationalpark er en kombi-

nation af natur- og kulturværdier.

Den udgør hele eller dele af den

grønne infrastruktur, samtidig med

at den kobler byens grønne områ-

der med landskabet uden for byen.

Arealerne ejes primært af staten

eller kommunerne, men private

ejendomme kan også indgå.

Byen Tavastehus/Hämeenlinna

var først på banen i 2001 med et

område, som omfatter Aulanko

skovpark og strande langs søen

Vanajavesis. Et landskab beskrevet

og æret af poeter som Runeberg

og Topelius og af komponisten

Jean Sibelius.

I 2002 blev Björneborg/Pori

med dens skove, floden Kokemäe-

njokis munding og grønne korrido-

rer gennem byen samt byen Hei-

nola med bynære skove med høj

biodiversitet godkendt.

I 2008 kom Hangö/Hanko,

kendt som kursted og med Fin-

lands mest besøgte rekreations- og

turisthavn, til. Med sine 6300 hekt-

ar, hvoraf en stor del består af en

skærgård med tilhørende Natura

2000- og fuglebeskyttelsesområ-

der, er det Finlands hidtil største

urbane nationalpark.

Staten: En aktiv medspillerI Finland er det Miljøministeriets

ambition at udpege ca. 10 urbane

nationalparker i alt, men meget

tyder på, at det tal vil blive over-

skredet. Der er allerede yderligere ti

kommuner, som har lagt billet ind.

En vigtig årsag til succesen i Fin-

land, sammenlignet med det sven-

ske forbillede, er, at det er kommu-

nerne selv, der skal tage initiativet,

men det er Miljøministeriet som

uddeler titlen, og som skal godken-

de forvaltningsplanen. En anden

vigtig faktor er, at Miljøministeriet er

en aktiv medspiller, som servicerer

kommunerne, samt ikke mindst at

drivkraften bag initiativet er ildsjæle.


Ladugårdsgärdet, et grønt område som går helt ind til Stockholms centrale dele. Foto: Kjell Nilsson.

Ingegårdsvej 11 · 4340 TølløseFax: 59 18 69 77www.ks-treecare.dkE-mail: [email protected]

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Køges centrale havneområ-de skal over de næste 20-25 år udvikles til en helt nybydel med fokus på livskva-litet og bæredygtighed ibredeste forstand. KøgeKyst, som er et partnersel-skab mellem Køge Kommu-ne og Realdania Arealud-vikling, indbyder tværfagli-ge teams til parallelkonkur-rence.

/ Af Jes Møller, teknisk direktør i Køge Kommune, og

Mette Lis Andersen, adm. direktør

i Realdania Arealudvikling.

Hvordan anlægger man boliger,

arbejdspladser, butikker og kultur i

stor skala, samtidig med at man

åbner en by mod vandet og får

hele bymidten til at hænge bedre

sammen? Og hvordan sikrer man,

at den nye bydel bliver bæredygtig

og tager højde for fx CO2-neutral

energiforsyning og fremtidige regn-

vandsmængder, samtidig med at

den fremmer livskvaliteten for de

mennesker, der skal bo i de ca.

1.500 boliger, arbejde i de ca.

125.000 m2 erhvervsbyggeri eller

tilbringe fritid i kulturfaciliteterne og

på udearealerne?

Det er komplekse spørgsmål, og

svarene skal findes i den udviklings-

plan, som partnerselskabet Køge

Kyst nu udskriver en parallelkonkur-

rence om. Her kan tværfaglige

teams af bl.a. arkitekter, ingeniører,

antropologer og økonomer gå sam-

men om at byde på opgaven.

Samlet visionEt foreløbigt svar på spørgsmålene

har Køge Kommune og Realdania

Arealudvikling givet ved at formule-

re en samlet vision for de næste

20-25 års byudvikling. Visionen

indebærer, at arkitektur og byggeri

udføres kreativt og i høj kvalitet, og

at kultur skal bruges som drivkraft

for udviklingen. Detailhandel og

infrastruktur skal udvikles markant.

Bæredygtighed - både miljømæs-

sig, økonomisk og social- og sund-

hedsmæssig - skal gennemsyre

byudviklingen, og borgerne skal

inddrages aktivt i hele processen.

Udviklingsplanen skal beskrive,

hvordan visionen omsættes til vir-

kelighed. Det kræver, at den rum-

mer indbyrdes sammenhængende

strategier for byliv, friluftsliv, kultur-

liv, parkering, klimaudfordringer,

infrastruktur og detailhandel, at den

tager et fysisk hovedgreb på områ-

det og beskriver byudviklingspro-

cessen i etaper. Samtidig skal pla-

nen vise vejen for, hvordan områ-

det bliver bæredygtigt i både mil-

jømæssig, social, sundhedsmæssig

og økonomisk forstand.

Enestående mulighedNetop i Køge er muligheden for at

lave fremsynet byudvikling ene-

stående. Det er ikke hver dag, man

skal anlægge en helt ny bydel i

hjertet af en eksisterende købstad

– endda direkte i et knudepunkt af

både jernbanelinjer og motorveje.

Selv internationalt ligger Køge i et

smørhul, på hovedfærdselsåren

mellem Øresundsbroen og den

kommende Femernbro.

Mulighederne bliver ikke min-

dre, hvis man forstår at udnytte

Køges eksisterende herlighedsvær-

dier, som den livlige og velbevare-

de middelalderbykerne udgør sam-

men med havnen, stranden og

udsynet over Køge Bugt.

Behovet for en storstilet byud-

vikling hænger netop sammen

med, at mulighederne ikke tidligere

har været udnyttet tilstrækkeligt.

Jernbanen er en barriere, som i

mange år har adskilt den historiske

bykerne fra området ved vandet.

Dette område har trods en unik

beliggenhed været anvendt til hav-

neaktiviteter, industri, parkeringsare-

aler mv., som ikke indbyder til

ophold og liv.

På den måde har Køge samme

udfordring som andre danske hav-

nebyer, som for generationer siden

blev anlagt med tung industri, men

som i dag ønsker at udnytte de

mest centrale havneområder til at

styrke bymidten og skabe liv - og

dermed gøre selve byen mere

attraktiv.

Køge har længe fulgt en bevidst

strategi om at udvikle bykernen; en

strategi, der stiller høje krav til kvali-

tet i arbejdet og en robust økonomi

bag. Derfor var det en saltvands-

indsprøjtning, da Køge Kommune i

2008 gik i partnerskab med Real-

dania Arealudvikling, som netop

har til formål at arbejde for byudvik-

ling i partnerskaber med fokus på

bæredygtighed og menneskers livs-

kvalitet.

Hånd i hånd medhavnevirksomhederneKommunens mangeårige strategi

om at udvikle bykernen går hånd i


Luftfoto af Køge med bykernen og havneområdet, adskilt af jernbanen.

Køge åbner sig mod vandet

hånd med en strategi om at udvik-

le Danmarks ottendestørste

erhvervshavn. Derfor er der fuld

gang i at anlægge et nyt havneom-

råde nord for bymidten, hvor

erhvervsaktiviteterne fremover skal

være koncentreret. Udviklingen sker

i forståelse med de nuværende

virksomheder på Søndre Havn,

som alle har fået tilbudt en attraktiv

placering i det nye havneområde.

Netop den gode dialog med

virksomheder og borgere er en

hjørnesten i Køges byudvikling.

Selvom partnerselskabet er for-

holdsvis nyt, har byomdannelsen

haft en lang modningsperiode, hvor

interessenterne jævnligt har været

inddraget i borgermøder, hørings-

runder mv.

Fysisk hovedgrebDer er således skabt betydelige for-

ventninger, især om at Søndre

Havn bliver et levende og attraktivt

bymiljø, der hænger sammen med

den historiske bykerne. Rent fysisk

skal det ikke mindst ske i kraft af tre

nye forbindelser på tværs af jernba-

nen, og de forbindelser skal udvik-

lingsplanen give konkrete bud på.

Samtidig skal planen vise, hvordan

det bliver oplagt at bevæge sig

frem og tilbage mellem bymidten

og havnen.

Foruden Søndre Havn ligger der

en vigtig udfordring i stationsområ-

det, som i dag er domineret af

veje, busterminal og p-pladser. Her

skal være et nyt butiksområde, som

er et alternativ til storcentrene, og

som skaber en oplevelsesrig sam-

menhæng til Køges historiske cen-

trum og den øvrige detailhandel.

Collstropgrunden, der i dag er par-

keringsplads, bliver et nyt stations-

nært erhvervsområde med moder-

ne kontorarbejdspladser.

Udviklingsplanen skal konkret

anvise parkeringsløsninger, der sik-

rer, at biler ikke fylder på overfla-

den. De skal overvejende placeres

under terræn, i p-huse eller andre

konstruktioner, så udearealerne i

Køge Kyst-området holdes fri til

bylivet. Desuden skal planen give

konkrete svar på, hvordan hele

teams, der kan levere et fælles pro-

dukt i form af en udviklingsplan,

hvor alle faglighederne er integre-

ret.

Det kan være arkitekter, inge-

niører og bylivseksperter med en

kulturfaglig eller antropologisk til-

gang. Og det kan være miljø- og

bæredygtighedseksperter, der fx

tænker i cradle to cradle-koncepter,

udtænker løsninger på tidligere

tiders jordforurening og forholder

sig til de nuværende virksomheders

tilstedeværelse i en maksimalt res-

sourcebesparende udviklingsplan.

Også økonomiske kompetencer

er væsentlige, så projektet bliver

økonomisk bæredygtigt og matcher

mulighederne på markedet, når

bydelen senere skal anlægges.

Den videre procesEfter en prækvalifikationsrunde i

dette efterår, løber selve parallel-

konkurrencen af stabelen i første

halvår af 2010. Det bliver en fase-

opdelt proces med stor fokus på

dialog; ikke blot mellem Køge Kyst

og de bydende men også med

byens borgere og andre interessen-

ter. Åbenheden betyder desuden,

at de konkurrerende teams får

kendskab til hinandens løsninger

undervejs.

På baggrund af parallelkonkur-

rencen skal den endelige udvik-

lingsplan udarbejdes, hvorefter de

sædvanlige planprocesser med

kommuneplantillæg og rammelo-

kalplan gennemføres. Herefter skal

hele området byggemodnes og

efterfølgende sælges etapevis til

investorer, der skal stå for opførel-

sen af boliger, butikker, erhvervs-

byggeri, kulturfaciliteter, udendørsa-

realer osv.

På det tidspunkt trækker part-

nerskabet sig tilbage, og investorer-

ne skal udfylde de rammer for en

ny bæredygtig og menneskevenlig

bydel, som er fastlagt i udviklings-

planen for Køge Kyst.

Læs mere om Køge Kyst på

www.koegekyst.dk

www.koege.dk

www.rdau.dk

området bedst knyttes til vejnettet,

og hvordan der kan skabes en

enkel kollektiv trafikforsyning i

bydelen, knyttet op på trafikknude-

punktet omkring Køge Station.

Kulturen som drivkraftNår man anlægger en ny bydel, er

det utrolig vigtigt at undgå, at den

ender som en mørk og død bydel,

fordi der ikke er liv mellem husene.

Her er oplagte mødesteder med

sol og læ vigtige, og også kulturen

kan spille en væsentlig rolle. Det

viser især udenlandske erfaringer,

og derfor forventer Køge Kyst, at

nogle af byområdets centrale

byrum bliver etableret tidligt i pro-

cessen.

Kulturen skal nemlig være driv-

kraft for udviklingen. Derfor er der

over de næste fem år afsat 30 mio.

kr. til at realisere nye kulturelle initi-

ativer i området og videreudvikle

og synliggøre eksisterende kulturtil-

bud, så der kan komme liv før byg-

ninger – særligt i Søndre Havn.

Bæredygtighed somoverordnet principDet er i dag almindelig fagkund-

skab for arkitekter og ingeniører at

tænke bæredygtighed ind i byggeri-

et af et hus. Men det er en ny

udfordring at tænke det ind i en hel

bydel fra den spæde start. Og ikke

blot skal bæredygtigheden tænkes

ind i stor skala, den skal også tæn-

kes bredt. Området skal nemlig

ikke kun være bæredygtigt i traditi-

onel miljømæssig forstand men

også i social, sundhedsmæssig og

økonomisk forstand.

Den nye bydel skal være forbe-

redt til fremtidens energi- og klima-

situation. Derfor skal udviklingspla-

nen tage højde for energineutral –

eller måske ligefrem energiprodu-

cerende - forsyning i form af vedva-

rende energikilder og energiprodu-

cerende bygninger. Området skal

være indrettet, så øgede vand-

mængder ikke belaster kloaksyste-

met, men anvendes som rekreative

tilskud i bydelen, og det skal være

sikret mod fremtidige vandstignin-

ger i Øresund.

Bæredygtighed handler imidler-

tid også om fx beboersammensæt-

ning og om mulighed for bevægel-

se. Området skal formes, så der er

let adgang til fysisk udfoldelse som

cykling, sport og motion, der frem-

mer den almindelige sundhed og

sociale aktivitet.

Tværfaglige kompetencerAt udvikle et byområde som Køge

Kyst kræver en række kompetencer

og evnen til at omsætte disse i en

tværfaglig udviklingsproces. Derfor

er der brug for sammensatte


Bestyrelse og projektledelse i Køge Kyst. Fra venstre Jes Møller, Køge Kommu-

ne, Ann Hein, Realdania Arealudvikling, Kent Jönsson, Køge Kyst, Borgmester

Marie Stærke (S), Byrådsmedlem Claus Steen Petersen (R), Jørgen Nue Møller,

Køge Kyst, Mette Lis Andersen, Realdania Arealudvikling, Peder Baltzer Nielsen,

Realdania Arealudvikling.

Vejle Kommunes frilufts-projekter kobler sundhedog friluftsliv og rammeralle kommunens bruger-grupper. Friluftsrådet kåre-de derfor Vejle som Dan-marks Friluftskommune2009. Det udløste en prispå 250.000 kr., som bor-gerne får stor indflydelsepå brugen af.

/ Af Stig Kongsted Hansen,

Kommunale Park- og Naturforvaltere

For tyve år siden var Vejle Å nær-

mest gemt væk bag fabrikker og

huse inde i midtbyen. I dag vender

Vejle by ikke mere ryggen mod

åen. Den er blevet frilagt og udgør

en vigtig del af den indre by. Det er

i forbindelse med åen, at byens fri-

luftssteder er placeret, hvilket bety-

der, at åen er en grøn linje gennem

hele byen og et samlingspunkt for

ung og gammel. En renovering, der

har givet plads til nytænkning med

hensyn til legepladser og samlings-

steder. Men Vejle er ikke færdig

endnu. Nye projekter venter, og alle

skal inddrages.

Hjælp til bevægelseMunden står ikke stille på Vejle

Kommunes frilufts- og motorikvejle-

der, Dieter Toftkjær Sørensen, under

en rundvisning i den indre by i Vejle.

Stolt og begejstret viser han byens

friluftssteder frem.

”Undersøgelser viser, at folk ikke

flytter til en anden by på grund af

daginstitutioner og skoler. De flytter

primært på grund af naturen, så der-

for har fjord og natur høj prioritet i

Vejle,” fortæller Dieter T. Sørensen.

Og det er imponerende, hvad

han kan vise frem. Først besøger vi

en interaktiv legeplads tæt ved åen.

Der tændes lys, når man hopper

rundt i en cirkel, og der opstår sjo-

ve lyde, når man snakker inde i en

glaskuppel. Længere fremme

møder vi en stor legeplads med

skaterudfordringer, beachvolleyba-

ne og udfordrende legeredskaber,

inden vi når til Byparken, hvor alt

nærmest går op i en højere enhed.

En park, hvor alle målgrupper kan

finde fornøjelse. Der er bænke til

dem, som gerne vil sidde stille,

græsarealer til boldspillerne, balan-

cebolde i forskellige størrelser, der

giver motoriske udfordringer til

unge, og græspukler, hvor de yng-

ste kan kravle. Der er tænkt på alt


Vejles friluftsliv rammer bredt

Vejle Kommunes Frilufts- og Motorikvejleder, Dieter Toftkjær Sørensen peger på

Vejle Å, som er en grøn linje gennem hele byen og et samlingspunkt for ung og

gammel.

og alle, og man bliver fristet til at

bevæge sig.

”Vi hjælper borgerne til at

bevæge sig. Det har vi tænkt gen-

nemgående i de ting vi laver,” siger

Dieter T. Sørensen.

Det bliver atter bekræftet på en

gammel parkeringsplads i midtby-

en, der er lavet om til et sted, hvor

man kan bevæge sig. På asfalten er

der flere forskellige boldbaner og

en stor klatrevæg. Om vinteren er

det hele en stor skøjtebane, og der

står containere med skøjter, som

bare venter på kulden.

Borgerne på banen i denæste projekterVejle er langt fra færdig med byens

friluftsprojekter. Efter modtagelsen

af Friluftsrådets pris på 250.000 kr.

den 10. september i Økolariet i Vej-

le er kommunen i fuld gang med

at få borgerne på banen. Der blev i

Økolariet udstedt en konkurrence,

hvor borgerne og foreninger kan

komme med et skriftligt forslag til,

hvad prisen skal bruges til. Herefter

udvælges de to-tre bedste forslag

og søsættes.

”Vi arbejder meget ud fra den

tanke at have borgerinddragelse, så

projekterne ikke kommer til at stå

med den konkurrence, vi udbyder

frem mod efterårsferien. Vi vil scan-

ne markedet for ideer, og der vil

sikkert være gode ideer, som ikke

er blandt vinderne, men dem kan

alene. Projekterne bliver større, for-

di borgerne nogle gange lettere kan

se, hvad brugsværdien bliver, end

vi kan i forvaltningen,” siger Dieter

T. Sørensen.

Skov- og naturchef i Natur & Mil-

jø-forvaltningen, Klaus Enevoldsen,

er helt enig.

”Vi beder nu borgerne om at

komme med ideer i forbindelse


Vejle bypark. Her kan alle målgrupper finde fornøjelse. De hvide balancebolde giver motoriske udfordringer til de unge.

Vi skaber rum for en bæredygtig fremtid

Bæredygtighed er et gennemgående tema i de udfordringer, kommunernei dag står overfor hvad enten det handler om klimaet, folkesundheden,trafikken eller byudviklingen.

COGITA arbejder 100% med bæredygtighedVi har rådgivet om bæredygtighed siden 1995 og har specialiseret os i strategisk rådgivning:- Vi skaber overblik, så udfordringerne kan ses i det rette perspektiv og i de rettesammenhænge- Vi sikrer indsigt i barrierer og potentialer for en bæredygtig udvikling- Vi understøtter jeres implementering med effektiv projektledelse og procesfacilitering

Workshops i oktober og novemberSundhed og klima i miljøvurderingerTirsdag den 27. oktober kl. 13 17 i København

Kvalitetssikring og udvikling af indsatserne til fremme af cykeltrafikMandag den 2. november kl. 13 17 i København

Før klimatopmødet – og hvad så bagefter?Torsdag den 5. november kl. 13 17 i Roskilde

Kom godt i gang med den nye kommunale styringsdialog med boligorganisationerneTirsdag den 10. november kl. 13 17 i Fredericia

Tilmelding til [email protected] eller på tlf. 6614 3348. Læs mere på www.cogita.dk

vi så komme ned i vores idébank

og tage op senere,” siger han.

Tværfaglig afgørelseDet er et tværfagligt udvalg i kom-

munen, som skal træffe afgørelsen

om, hvilke projekter der skal udvæl-

ges. Der sidder en fra hver forvalt-

ning i udvalget i et forsøg på at

gøre det hele bredere.

”De andre forvaltninger er på

denne måde med til at løfte opga-

ven, og muligvis kan de 250.000

kr. derfor vokse. Ud over det skal vi

også have så mange interesseorga-

nisationer ind over som muligt, så

puljen kan vokse yderligere,” siger

Dieter T. Sørensen.

Vejle Kommune vil således have

så mange som muligt til at sætte

deres fingerpræg på projekterne,

og det skal der arbejdes med frem-

over.

”Det tværgående samarbejde

mellem forvaltningerne skal forma-

liseres endnu mere. Vi vil lave et

tværgående projekt, hvor vi kigger

på det krydsfelt, der hedder sund-

hed, oplevelse, rekreation, livskvali-

tet og natur. Det projekt er i støbe-

skeen, og vi er nået langt. Vi har et

godt samarbejde med Skov &

Landskab om at udvikle de tanker,

der er i det,” siger skov- og natur-

chef Klaus Enevoldsen.

Kommunal konkurrence Der var 13 kandidater til prisen

som Danmarks Friluftskommune

2009. Der var kamp til stregen, og

en af dem, der var med til at træffe

afgørelsen, var Kommunale Park-

og Naturforvalteres repræsentant i

Friluftsrådets jury, landskabsarkitekt

Thomas Thinghuus. Han fortæller

om udvælgelsen:

”Selvom de involverede kom-

muner er meget forskellige are-

almæssigt og med hensyn til ind-

byggertal, så har de alle visioner og

strategier, ikke blot for at fastholde,

men også for at udvikle friarealer-

ne.

Det glæder os at se i en tid,

hvor det ofte kommer til at dreje

sig om besparelser og reduktioner i

de grønne områder.

I forhold til årets tema, ”Byens

friluftsliv”, har der været forskellige

udgangspunkter for de store

bykommuner og landkommunerne.

Bykommunerne arbejder typisk på

at gøre parker og byrum attraktive

for borgerne, hvor landkommuner-

ne gerne vil sørge for en god

adgang til naturen omkring byen


Samme koncept uden for byenUden for Vejle by er kommunen også i fuld gang. Konceptet er der

samme: Sundhed og friluftsliv kobles sammen, og alle brugergrup-

per rammes. Langs fjorden er der imponerende strandanlæg og

promenader, hvor alle aldersgrupper kan boltre sig. ”Albuen” er for

de unge med volleyball og fitnessredskaber, mens Tirsbæk strand er

for de lidt ældre.

I skovene, der omkranser byen, fortsætter lækkerierne og tilbuddene

til alle aldersgrupper. Man fristes igen til bevægelse. Der er flere ori-

enteringsløbebaner med faste poster, naturlegepladser og gangstier.

Der er lidt for enhver smag.

De 13 kommuner, der deltog i konkurrencen, var:Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Hedensted, Lejre, Middelfart, Næstved,

Odense, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sønderborg og Vejle.

Du kan få flere oplysninger om prisen ”Danmarks Friluftskommune”

på www.friluftskommune.dk

Den interaktive legeplads, hvor man kan fremprovokere lys og sjove lyde.

eller for at få småbyerne til at hæn-

ge sammen via stisystemer.”

Thomas Thinghuus og den øvri-

ge jury så også mange nye og

innovative ideer, som kan give

inspiration til andre kommuner. I

Sønderborg arbejder man med en

rambla langs havn og strand. I Bal-

lerup udvikler man friluftsfitness og

tematiserer de rekreative stier,

mens man i Middelfart vil etablere

en ”klimasti” midt i byen.

Stadig midler at søgeSelvom kun én kommune løb med

prisen, er det stadig er muligt at

søge Friluftsrådet om midler til støt-

te for spændende nye projekter fra

såvel de deltagende kommuner

som for alle andre.

I 2008 behandlede Friluftsrådets

Tips-administration 1.094 ansøgnin-

ger. Heraf blev der givet tilsagn om

støtte til de 618, og det totale bevil-

gede beløb udgjorde 61,6 mio. kr.

Elbe

k &

Vej

rup

A/S

|

Olo

f Pal

mes

Allé

25

|

DK-

8200

Årh

us N

|

tele

fon+

45 7

020

2086

|

fa

x +

45 7

020

2087

|

ww

w.e

lbek

-vej

rup.

dk

Årsmøde2009

Vi gentager sidste års succesVi afholder igen i år vores populære årsmøde målrettet dig, der sidderi en teknisk forvaltning eller forsyningsvirksomhed.

Se hvilke højaktuelle indlæg og foredragsholdere, der gæster os påårsmødet på elbek-vejrup.dk.

Dato: 19. november 2009 Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart

Gratis deltagelse - begrænset antal pladser

I Norge mærker man kon-sekvenserne af affaldssek-torens liberalisering. Storeoffentlige investeringer erbragt i fare, idet nye for-brændingsanlæg nu står ogmangler affald. Det norskeaffald køres i stedet mangehundrede kilometer til Sve-rige. Det samme kan ske iDanmark, hvis vi sætteraffaldet til forbrænding frit.

/ Af Jacob H. Simonsen, direktør RenoSam

Der varmes op til politiske diskussi-

oner om liberalisering af forbrænd-

ingssektoren i Danmark. Særligt de

private aktører ønsker større fri-

hedsgrader. De private vil frit kunne

vælge, hvilket forbrændingsanlæg,

dansk eller udenlandsk, de vil køre

deres affald til og have mulighed

for at vælge det anlæg, der giver

den billigste pris.

Hvis politikerne vælger at libera-

lisere affaldsforbrændingen, vil for-

brændingsanlæggene gå en særde-

les usikker fremtid i møde. Liberali-

sering vil betyde, at det vil blive

væsentligt vanskeligere at få etable-

ret forbrændingskapacitet fremover.

Hvis der ikke produceres energi

af affaldet, skal vi i Danmark anven-

de større mængder kul, olie og gas

for at producere den energi, vi har

brug for. Energi, der kunne være

produceret på det affald, som vi

alligevel står og skal af med.

Skandinaviske erfaringerNår de danske politikerne i løbet af

efteråret skal overveje liberalisering,

skal det anbefales, at de løfter blik-

ket og ser på den situation, vores

nabolande står i netop nu.

I Norge og Sverige har affalds-

producenterne nemlig større fri-

hedsgrader end i Danmark. Her

kan erhvervslivet frit vælge, hvilket

forbrændingsanlæg de vil køre til.

Her er skrivebordsovervejelserne

om liberalisering gennemført i fuld

skala, og konsekvenserne folder sig

nu ud i fuldt flor.

I Norge og Sverige har finanskri-

sen betydet, at affaldsmængderne

er faldet. Det er ikke underligt.

Samme udvikling ses i Danmark og

alle steder i Europa for øjeblikket.

Affaldsmængderne i Sverige er

faldet forholdsmæssigt mere end i

Norge, idet den svenske industri er

blevet hårdt ramt af krisen.

De svenske forbrændingsanlæg

står derfor p.t. og mangler affald,

hvilket har betydet, at de importe-

rer alt det affald, de kan, fra Norge,

hvor det igennem længere tid har

været vanskeligt at få etableret for-

brændingsanlæg. Dette har bety-

det, at affald enten er blevet depo-

neret eller som nævnt eksporteret

til Sverige.

Nordmændene kæmper ogsåfor klimaetDe norske politikere har, ligesom

de danske, kastet sig ind i kampen

for et bedre klima. Et element i den

norske klimaindsats er derfor at få

etableret mere CO2 neutral affalds-

forbrænding. Den norske stat har

derfor opfordret kommunerne til at

påtage sig forpligtelsen til at bygge

kapacitet og satte yderligere trumf

på ved fremover at forbyde depo-

neringen af forbrændingsegnet

affald.

Mange norske kommuner har

taget udfordringen op. Herunder

det fælleskommunale anlæg BIR i

Bergen. BIR har investeret ca.1,4

mia. i at bygge en ny ovnlinje og

renovere deres eksisterende for-

brændingsanlæg. Dertil kommer en

yderligere investering på ca. 1 mia.

i udvidelsen af fjernvarmenettet i

Bergen.

Investeringerne er nu kommet

under væsentligt pres, idet en stor

mængde af det affald, anlægget

skulle bruge for at levere den ener-

gi, de er forpligtet til, kører andre

steder hen, særligt til Sverige.

Situationen i Bergen er ikkeenestående. ”Norge har i dag en forbrændings-

kapacitet på ca. 1,1 mio. ton. Løse-

ligt anslået vil jeg tro, at der kører

ca. 500.000 ton affald til Sverige i

dag. Og situationen kan blive

meget værre næste år, for da

afskaffer svenskerne deres for-

brændingsafgift. Så bliver spændet

mellem de norske og svenske pri-

ser endnu større. Vi arbejder derfor

også stenhårdt på at afskaffe den

norske forbrændingsafgift på ca.

100 kr./ton”, siger Håkon Jentoft,

direktør for Affald Norge.

Anlægget i Bergen er blevet

udvidet fra 112.000 ton til

220.000 ton. Anlægget har forud

sikret sig affaldsmængder på ca.

150.000 ton årligt. Det er primært


Usikker fremtid foraffaldsforbrænding

husholdningsaffald fra anlæggets 9

ejerkommuner.

I det værst tænkelige tilfælde vil

BIR således stå og mange 70.000

ton årligt, hvilket kan medfører en

ekstraregning på mange mio. kr. En

økonomisk situation der på længe-

re sigt kan true med at lukke

anlægget.

For anlægget i Bergen betyder

det, at priserne for affaldsbehand-

ling vil stige. ”Vi forsøger naturligvis

at dæmme op for problemerne

ved at tilkæmpe os det frie er-

hvervsaffald, så godt vi kan. Det

betyder dog, at vi for erhvervsaffald

må gå langt ned på pris, hvilket set

ud fra anlæggets samlede økonomi

er fornuftigt. Set fra borgernes syns-

punkt er det også bedre at få dæk-

ke nogle af omkostningerne end at

skulle betale hele regningen selv,”

siger, Ingrid Hitland, daglig leder i

BIR Avfallsbehandling AS, som dri-

ver anlægget.

AffaldsmangelDet er særligt alvorligt at mangle

affald, når anlægget i Bergen samti-

dig er forpligtet til at levere en vis

mængde varme til fjernvarmenet-

tet.

Anlægget i Bergen kan lige hono-

rere deres formelle forpligtelser til

at levere varme med de 150.000

ton affald, som anlægget råder over

i dag. Men anlægget kunne levere

meget mere varme i de kolde peri-

oder. Den varme skal nu i stedet

produceres på olie eller gas. Konse-

kvensen er en væsentligt større

udledning af CO2 samtidig med, at

affaldsbrændselet fra Bergen køres

til Sverige.

Det er både husholdningsaffald

og erhvervsaffald, der kører fra Nor-

ge mod Sverige. I praksis foregår

det sådan, at kommuner, uden

eget forbrændingsanlæg, udbyder

behandlingen af deres affalds-

mængder. Udbuddene bliver ofte

vundet af norske affaldsmæglere,

der derefter sender affaldet til billig

behandling i Sverige. Virksomheds-

affald fra Bergen kører således ca.

600 – 1.000 km til forbrænding i

Sverige. Der er ingen forskel på

”Jeg ved positivt, at der flere steder

i Norge er blevet trykket på pause-

knappen i forhold til konkrete

udbygningsplaner. Kommunalpoliti-

kerne ønsker, fuldt forståeligt, ikke

at påtage sig den risiko, det kan

være at bygge kapacitet i et liberalt

marked”.

Når den økonomiske krise om

få år forhåbentlige er overstået, kan

Norge stå overfor et væsentligt mil-

jøproblem. Hvad skal de gøre med

affaldet? Svenskerne vil sandsynlig-

vis ikke tage norsk affald, hvis de

kan fylde deres anlæg med svensk

affald.

”I Norge har vi nu haft deponi-

forbud siden 1. juli i år, men der er

ingen der kan påtage sig ansvaret

for at udbygge kapaciteten for

behandling af vores affald. Alligevel

har flere kommuner eller fælles-

kommunale affaldsselskaber inve-

steret i nye forbrændingsanlæg. De

slider nu i det. Dagens situation

viser, at det traditionelle kommuna-

le ansvar i Norge for behandling af

affald er en saga blot. Jeg tor at det

danske system med en mulighed

for at planlægge den totale kapaci-

tet giver en bedre løsning end den

norske markedsløsning. I hvert fald

når markedet også er norsk/svensk

og hvor de svenske myndigheder

har fastlagt et sæt rammebetingel-

ser og norske myndigheder et

andet. Men i Norge er det tog nok

kørt fra perronen for flere år siden”,

slutter Håkon Jentoft, direktør i

Affald Norge.

Resultatet kan groft sagt blive at

nordmændene ikke får løst deres

affaldsproblem og risikerer at druk-

ner i deres eget affald når marke-

det vender. Samtidig skal nord-

mændene brænde kul, olie og gas

for at opfylde deres energibehov.

Set i et klimamæssigt perspektiv

vil det være en klar fordel hvis

kommunerne har fuld kontrol over

affaldsmængderne.

Hermed kan man sikre en for-

nuftig udbygning af kapaciteten og

dermed indtænke den CO2-neutra-

le affaldsforbrænding i virkeliggørel-

sen af de ambitiøse nationale

ambitiøse klimamål.

den forbrændingsteknologi, der

anvendes i Sverige og Norge.

Den svenske affaldsforbrænding

er i dag billigere end den norske.

Det skyldes, at energipriserne er

højere i Sverige og, at svenske

anlæg sælger mere energi end de

tilsvarende norske anlæg, hvor

fjernvarmenettene endnu er under

udbygning.

Ser man sagen fra svensk side,

handler de svenske anlæg fornuf-

tigt. Også for de svenske anlæg

gælder det om at sikre en fuld

udnyttelse af deres kapacitet, for at

sikre at borgerne ikke kommer til at

hænge på store investeringer, der

ikke kan afskrives. Men situationen

er næppe holdbar i længden.

”Den situation der er opstået i

Norge viser at forskellig ansvarsfor-

deling og reguleringsmekanismer i

forskellige lande meget hurtigt kan

få uønskede konsekvenser som

ingen forudså”, siger Weine Wie-

kvist, direktør i Affald Sverige.

Vindere og tabere i NorgeI Norge får virksomhederne margi-

nalt bedre priser end de gjorde for

få år siden. Det er imidlertid de

norske og svenske vognmænd, der

er de store vindere. Dybeste set er

det underordnet, om vognmænde-

ne kører med varer eller affald,

bare hjulene ruller over asfalten.

Vognmændene og de norske

kommuner, der ikke er ejer af for-

brændingsanlæg, er den nuværen-

de krises store vindere.

”Det virker helt absurd og ulo-

gisk, at de kommuner, der har taget

ansvar for at etablere kapacitet og

forfølge den Norske stats klimamål,

bliver taberne i dette spil”, siger

daglig leder i BIR Avfallsbehandling,

Ingrid Hitland.

Konsekvensen af den nuværen-

de krise kan betyde, at udbygnin-

gen af forbrændingskapacitet i Nor-

ge vil gå i stå. De norske analyser

peger på, at der på mellemlang sigt

er brug for at etablere kapacitet til

behandling af yderligere ca. 1 mio.,

så den samlede norske kapacitet

kommer op på ca. 2,1 mio. ton.

”Havde vi kendt den nuværende

risiko for at miste affald, ville vi

naturligvis have forsøgt at sikre os

bedre. Der er samtidig stor sand-

synlighed for, at vi ikke var kommet

i mål med at bygge ny kapacitet.

Politikerne var nok veget tilbage”,

siger Ingrid Hitland og fortsætter.


Det fælleskommunale anlæg BIR i Bergen har investeret 2,4 mia. kroner efter

opfordring fra den norske stat. Men en stor del af det affald, anlægget skulle

forbrænde, kører nu til Sverige.

Udskillelse af kommunaleselskaber handler om atbevare de kommunale vær-dier og sikre borgerne engod og billig forsyning.COK og KL sætter fokusmed temadage om ”Aktivtejerskab – god kommunalledelse af selskaber”.

/ Af Anders Christiansen og

Birthe Rytter Hansen, KL

Kommunerne har i dag ansvaret for

en lang række opgaver på det tek-

niske område, som dækker både

borgere og virksomheder. Det gæl-

der trafik, energi, affald, vand og

spildevand, samt kommunalt ejede

havne. Forsyningsselskaberne i

kommunerne er under forandring

og håndteres i stigende omfang af

kommunerne i forskellige selskabs-

former. Mange kommuner har

valgt eller overvejer at samle dele

eller hele forsyningsvirksomheden i

et selskab, som så både tager sig af

varme, vand, spildevand og affald.

En udskillelse eller overvejelser

herom rejser imidlertid en række

udfordringer. Det handler om

ledelse, organisation og ejerskab af

selskaberne – og ikke mindst om

forholdet mellem kommune og sel-

skab. En anden væsentlig udfor-

dring er principperne for værdi-

ansættelse og afskrivning mv. –

herunder om det er hensigtsmæs-

sigt at foretage udskillelse, før lov-

grundlaget er kendt.

Forsyningsselskaber underforandringFor kommunerne er de retlige ram-

mer for aktivt ejerskab også centra-

le, da reguleringen og rammevil-

kårene ændrer sig og sætter nye

krav til hvordan selskaberne kan

driftes. Samtidig blæser liberalise-

ringens vinde over hele forsynings-

området.

Udgangspunktet for kommuner-

nes overvejelser bunder ofte i ratio-

nalet om, at bevare de kommunale

værdier og sikre borgerne en god

og billig forsyning. Målet for kom-

munale selskaber er ikke som for

private virksomheder først og frem-

mest at skabe et driftmæssigt over-

skud for dets ejer. Kommunerne

har desuden ofte en interesse i at

implementere politiske målsætnin-

ger via deres selskaber. Alt afhæn-

gigt af selskabsformen og sektor-

lovgivningen har kommunerne

såvel muligheder og begrænsnin-

ger i forhold til at styre deres sel-

skaber.

Senest er vandsektorloven ble-

vet vedtaget lige før sommerferien i

år . Den kræver, at alle kommunale

vand- og spildevandsforsyninger

udskilles pr. 1. januar 2010. Dette

giver en lang række udfordringer

for kommunerne, der jo mange

steder eksempelvis har samlet

driftsfunktioner i større enheder

under vej- og park. For at opnå

stordriftsfordele. Disse vil nu skulle

adskilles igen, og i værste fald vil

der visse steder skulle afskediges

medarbejdere.

Aktivt ejerskabDet er en udfordring for kommu-

nen at skabe et konstruktivt samar-

bejde kommunen og selskabet

imellem. Derfor er det er vigtigt, at

kommunen inden stiftelsen af sel-

skabet gør sig nogle overvejelser

over de relationer, der skal være

mellem kommunalbestyrelsen og

selskabets bestyrelse. Det handler

om at skabe de nødvendige ram-

mer for god kommunal ledelse af

selskabet. Er selskabet allerede

stiftet er det dog ikke for sent at

arbejde for bedre rammer.

Gode overvejelser er:

• Hvilke kompetencer skal være

til stede i bestyrelsen?

• Skal bestyrelsesmedlemmet

have adgang til at forlange

oplysninger og bistand fra kom-

munens administration?

• Hvem skal være bestyrelses-

medlemmer: Politikere,

embedsmænd, eksterne eller

en kombination heraf?

• Hvad skal retningslinjerne for

kommunikation mellem selskab

og kommunalbestyrelse være?

• Hvordan sikrer kommunen, at

selskaberne er forpligtiget af de

sektorplaner som kommunerne

står for (vandforsyningsplan,

spildevandsplan, affaldsplan

mv.)?


Kan kommunerne styrederes selskaber?

Temadag om ejerskabSektorområderne trafik, energi,

affald, vand og spildevand samt

kommunalt ejede havne hånd-

teres i stigende omfang af kom-

munerne i forskellige selskabs-

former. KL/COK afholder i den

2. og 23. november 2009

temadage om ”Aktivt ejerskab –

god kommunal ledelse af sel-

skaber”. På dagen sætter vi

fokus på de retlige rammer for

aktivt ejerskab - og via kommu-

nale eksempler lægger vi op til

erfaringsudveksling kommuner-

ne og sektorområderne imel-

lem. For program og tilmelding

se www.cok.dk.


Maling af vinduer, pudsning ogudskiftning af glasset giver godebilleder på budgetelementerne ved-ligeholdelse, drift og investering ogaf hvor vigtigt det er at skelne mel-lem disse. Anskueliggørelsen kanunderstøtte dialogen mellem detpolitiske system og embedsværketom budgetterne.

/ Af vicedirektør og beredskabschef Karsten Thorn,

Teknisk Forvaltning, Frederikshavn Kommune

Budgetlægningen for 2010 – 2013 nærmer

sig i skrivende stund sin afslutning. Også i år

har prioriteringen været vanskelig – især i år -

vil mange byråd mene, dels på grund af den

manglende mulighed for skattestigning samt

det faktum at vi skal have valg den 17. novem-

ber.

Prioriteringsdrøftelsen kunne passende

starte med disse overvejelser:

Maler du dine vinduer, når de trænger til

det? Pudser du dem en gang om ugen? Fik du

udskiftet dine termoruder med energiglas?

Nogle vil finde spørgsmålene maltplacere-

de i en kompliceret debat om prioriteringen af

de mange millioner budgetkroner. Men

eksemplerne illustrerer tre vigtige definitioner,

der er nødvendige at holde fast i, hvis man vil

bruge budgetmidlerne optimalt, akkurat som

vi hver især forsøger at gøre det hjemme i

vores egen husholdningsøkonomi.

De tre grundbegreberDe tre begreber er vedligeholdelse, drift og

investering. I forbindelse med den seneste

revision af budget – og regnskabsreformen

drøftede man indførelse af de tre begreber,

men desværre fortsatte man uændret med

kun at anvende to af begreberne, nemlig drift

og investering (anlæg).

Hvorfor er det vigtigt at have det tredje

begreb – vedligeholdelse med?

Maling af vinduer er en vedligeholdelse.

Alle ved, at hvis trævinduerne ikke males

regelmæssigt vil træværket rådne, og udskift-

ningen af vinduerne vil så i løbet af få år blive

meget mere kostbar end en smule maling i

ny og næ. Hertil kommer, at bygningen med

rådne vinduer vil give ringere funktionalitet,

dårligt indeklima samt funktionsproblemer i

udskiftningsfasen. Den investerede kapital for-

går.

Pudsningen af vinduer er en drift. Hyppig-

heden af pudsningen påvirker serviceniveauet

og kun det. Det kan godt være at lysindfaldet

ikke går så fint igennem, og det kan måske

også være lidt træls, at udsigten bliver reduce-

ret, men alt i alt påvirker det ikke konstruktio-

nen – den investerede kapital.

Udskiftningen til energiglas kan være en

meget fornuftig investering, der vil gavne kom-

munens økonomi på sigt, idet besparelsen på

energiforbruget relativt hurtigt kan tjene

anlægsinvesteringen ind. Bygningens funktio-

nalitet forbedres og samtidig opnås en mil-

jømæssig gevinst.

Knivskarp skelnen mellem begreberneOvenstående tre eksempler skulle gerne give

læseren en forståelse af forskellen mellem de

tre begreber vedligeholdelse, drift og investe-

ring. Det er vigtigt at skelne knivskarpt mellem

begreberne, når budgettet lægges og specielt

ved den efterfølgende prioritering af det sam-

lede budget. Det skal vi gøre meget mere ud

af!

Begreberne vil kunne bruges på store dele

af det kommunale budgetområde. Det vil

være en forvaltningsopgave hvert år at skille

budgettet i disse tre dele for dels at tilvejebrin-

ge det bedste ledelsesmæssige værktøj og

dels at give mulighed for en samfundsmæssig

relevant prioritering.

Hvis det fremover på en fornuftig måde

skal lykkes at sikre de store midler samfundet

har investeret i bygninger, infrastrukturanlæg

m.v., når der skal foretages besparelser, så vil

det være nødvendigt at opprioritere vedlige-

holdelsen og dermed primært se på den

egentlige drift.

Der er på markedet glimrende værktøjer til

beregning af hvordan den investerede kapital i

diverse anlæg sikres mod uønsket forfald.

Samme værktøjer giver også mulighed for at

vælge den mest optimale løsning der sikrer, at

man ikke overinvesterer i iver efter at gen-

nemføre ”det perfekte projekt”.

Mediernes omtale af tidligere års budget-

lægninger, herunder også den seneste giver et

klart billede af, at de tre begreber ikke har en

høj opmærksomhed, når afgørelsen om

næste års budgetter skal træffes.

Forventningerne til de offentlige ydelser

overgår langt de midler, der er til rådighed, og

derfor er det hvert år nødvendigt for beslut-

ningstagerne at gennemføre upopulære priori-

teringer.

Med udgangspunkt i ovennævnte eksem-

pel på maling af vinduer, pudsning og udskift-

ning af glasset vil det være muligt for både det

politiske system og embedsværket at give

gode begrundelser for de nødvendige priorite-

ringer af budgetterne, hvis man vil anvende

de tre begreber vedligeholdelse, drift og inve-

stering.

Lektion i budgetlægning!

Nyt om Jura

Gæsteprincippet gælder vedoffentligt erhverv af ejendomDenne dom omhandler betaling for omlægning af en række ledninger i

forbindelse med udvidelsen af Motorring 3. En række ledningsejere havde

bl.a. gjort gældende, at arbejde på ledninger anbragt i oprindeligt private

arealer ikke var underlagt gæsteprincippet i henhold til Vejlovens § 106,

når arealet efterfølgende blev eksproprieret og omlagt til offentlige formål,

herunder vejformål.

Efter ledningsejernes opfattelse var gæsteprincippet således formålsbe-

stemt. Sagen var tidligere behandlet i ekspropriationskommissionen, tak-

sationskommissionen og landsretten, som alle havde givet ledningsejerne

medhold i dette synspunkt.

Højesteret fandt imidlertid, at gæsteprincippet er betegnelsen for en

udfyldende regel, der finder anvendelse i et tilfælde, hvor en arealejer

uden krav om vederlag har givet en ledningsejer tilladelse til at anbringe

en ledning på arealet.

Højesteret konstaterer, at erhververen af den faste ejendom som

udgangspunkt indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser. Area-

lejeren kunne derfor som udgangspunkt kræve ledningsarbejder betalt af

ledningsejerne, uanset om der var tale om en privat eller offentlig ejer.

Det kunne ikke tillægges betydning, om erhvervelsen var sket i fri handel

eller ved ekspropriation.

Ændring af tilladelse til helårsbolig ved fredskovSkov- og naturstyrelsen havde meddelt tilladelse til at opføre ny bebyggel-

se på en ejendom, således at boligen blev flyttet tættere på et skovareal.

Ejendommen var omfattet af Skovlovens regler. Ejeren af ejendommen

ønskede at nedrive en gammel bolig på ejendommen og i stedet opføre

et nyt hus. I forbindelse med dette ønskede ejeren at flytte boligen læn-

gere væk fra en trafikeret vej.

Skov- og Naturstyrelsen vurderede, at den nye placering af ejendom-

men ikke ville reducere publikums adgang eller den landskabelige værdi,

og at flytningen kun krævede begrænset nyanlægning af vej. Der blev

endvidere lagt vægt på, at ejendommen ville blive opført i materialer/ far-

ver, der ville fremtræde diskrete i terrænet.

Naturklagenævnet vurderede, at der ikke kunne gives dispensation fra

Skovlovens bestemmelser. Det fremgår af Skovlovens § 11, stk. 1, at der

ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændrin-

ger eller anbringes affald på fredskovpligtige arealer. Miljøministeren

(Skov- og Naturstyrelsen) har mulighed for at dispensere fra forbuddet,

når særlige grunde taler herfor.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at praksis er restriktiv, og at

der normalt ikke gives dispensation til byggeri, anlæg m.v. Undtagelsesvis

kan der dispenseres, hvis der findes en placering uden for fredskov, og

hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere

end hensynet til at bevare arealet som skovfred.

Naturklagenævnet fandt ikke, at der var driftsmæssige grunde til den

ansøgte placering. Det fremgår af afgørelsen, at det er indgået i flertallets

vurdering, at huset vil kunne genopføres i nærheden af det gamle hus,

hvor det er trukket længere tilbage fra vejen. Naturklagenævnet ændrede

derfor Skov- og Naturstyrelsens afgørelse.

( Naturklagenævnets afgørelse af 16. juni 2009,

http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_504.pdf

Vejledning om oprensning fra villaolietankeMiljøstyrelsen har sendt et udkast til vejledning om undersøgelse og

oprensning af forurening fra villaolietanke i høring fra den 15. juli til den 7.

september 2009.

Vejledningen er baseret på den erfaring, der er blevet opbygget, siden de

særlige regler i jordforureningsloven om forurening fra villaolietanke trådte i

kraft. Formålet med vejledningen er at styrke indsatsen på området ved at

gøre det nemmere og hurtigere for kommunerne at træffe afgørelser, der

hviler på et ensartet grundlag. Derfor indeholder vejledningen både admini-

strative, juridiske og tekniske aspekter.

Særligt vejledningens kapitel 4-9 indeholder en uddybende beskrivelse

af sagens behandling, fra konstatering af en forurening til afslutning af

sagen. De emner, der i praksis har givet anledning til tvister, er behandlet

grundigt med flere eksempler. Det gælder f.eks. gennemførelse af risikovur-

deringen og anvendelse af proportionalitetsprincippet med henblik på at

fastlægge det nødvendige oprensningsomfang.

Den 21. september 2009 har Miljøstyrelsen udsendt et opklarende

notat, fordi udkastet til vejledning gav anledning til usikkerhed med hensyn

til dækningen af omkostninger til retablering af de berørte ejendomme.

I notatet er det præciseret, at villaolietankforsikringen også dækker de

indirekte følger af et oprensningspåbud, herunder retablering af ejendom-

men, indtil 2 mio. kr., også selvom retablering af ejendommen ikke er

omfattet af kommunens påbud.

Med henblik på at holde tankejeren skadesløs dækker kommunen - i

sager hvor der er forsikringsdækning - omkostninger over 2. mio. kr. Den

endelige udgave af vejledningen bliver tilrettet i overensstemmelse hermed.

Ændret tilladelse til opbevaring af fyrværkeri

Skanderborg Kommune meddelte tilladelse efter planlovens § 35 til

opstilling af containere til opbevaring af fyrværkeri på en landbrugsejen-

dom. Denne afgørelse blev af Naturklagenævnet ændret til et afslag.

Ansøgningen omhandlede opstilling af 10 opbevaringscontainere samt

2 containere til udpakning. Tilladelsen var tidsbegrænset til 5 år. Kommu-

nen havde ved afgørelsen om tilladelse til opstilling vurderet, at der var

tale om opbevaring af fyrværkeri, som stiller krav til afstande til nabobe-

byggelse mv. Derudover blev containernes placering vurderet i forhold til

landskabelige gener. Kommunen vurderede, at placeringen ikke ville være

specielt synlig fra veje og/eller nabobebyggelse, og at kravene til afstan-

den til nabobebyggelse var overholdt.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfred-

ningsforenings lokalafdeling. Naturklagenævnet vurderede, at der på bag-

grund af fyrværkeribekendtgørelsens regler er begrænsede placeringsmu-

ligheder for opbevaring af fyrværkeri. Det medfører, at der i praksis må

gives landzonetilladelse til placering, som der ikke vil blive givet tilladelse

til i andre tilfælde, såfremt der ikke kan henvises en bedre placering.

Naturklagenævnet udtaler, at kommunen kun havde forholdt sig til den

ansøgte placering og ikke vurderet, om der var mulighed for en bedre pla-

cering. Naturklagenævnet fandt, at der var tale om en meget fritliggende

placering, og at man burde finde mindre eksponeret placering. Naturkla-

genævnet ændrede derfor kommunens afgørelse til et afslag.

(Naturklagenævnets afgørelse af 12. maj 2009,

http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_501.pdf)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Revideret affaldsbekendtgørelse i høringMiljøstyrelsen sendte den 6. oktober 2009 udkast til revideret affaldsbe-

kendtgørelse i høring med frist for bemærkninger til den 6. november

2009.

Bekendtgørelsen implementerer fase 1 af affaldsreformen, hvilket bl.a.

indebærer, at der fastsættes detaljerede regler for kommunernes geby-

rfastsættelse, som fra 1. januar 2010 skal opkræves hos virksomheder på

baggrund af CVR-registret.

Et andet vigtigt punkt er, at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald fra

1. januar 2010 undtages fra benyttelsespligten. Dermed får virksomheder-

ne frit valg mellem miljøgodkendte og registrerede genanvendelsesanlæg.

Kommunerne skal inden den 1. juli 2010 havde vedtaget nye affaldsregu-

lativer på baggrund af et paradigma udarbejdet af Miljøstyrelsen. Det

fremgår af høringsbrevet, at udkast til standardregulativer forventes sendt i

høring ultimo oktober.

Den nye bekendtgørelse indeholder ikke den eksisterende § 70, der

hjemler adgang for kommunerne til at meddele påbud. Det er tidligere

påpeget af Bech-Bruun, at bestemmelsen savnede hjemmel i miljøbe-

skyttelsesloven, jf. MAD.2008.527.

Høringsmaterialet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

Mangler milliarder til asfaltPå landsplan har de

kommunale veje et

efterslæb på vedlige-

hold på 14 milliarder

kroner. Samtidig for-

venter asfaltfabrikker-

ne, at de vil lægge

10-15 procent min-

dre asfalt i år end

sidste år, vurderer

Asfaltindustrien.

”Milliardefter-

slæbet bliver i fremti-

den meget værre.

Det er en bombe

under den kommu-

nale økonomi,” siger

Anders Hundahl,

administrerende

direktør i Asfaltindu-

strien, ifølge dknyt.

Gedser skal være investor-klarGrontmij | Carl Bro har vundet konkurrencen om at udarbejde den

masterplan, der skal markedsføre Gedser for private investorer.

Grontmij | Carl Bro udarbejder planen i samarbejde med arkitektfir-

maet Hasløv & Kjærsgaard, lektor Henrik Toft Jensen fra Roskilde Uni-

versitetscenter og analysefirmaet Damvad. Opgaven blev vundet i

konkurrence med 19 andre projektteams.

Helhedsplanen skal inspirere og styre udviklingen af Danmarks

sydspids Gedser, der har et stort turistmæssigt potentiale med dets

helt særlige, men udfordrende placering i forhold til infrastruktur og

natur. Helhedsplanen er en del af den perlerække af initiativer, som

offentlige og private aktører i øjeblikket gennemfører for at skabe

positiv udvikling i Gedser. Helhedsplanen skal sikre, at den område-

fornyelse, som gennemføres for at øge Gedsers attraktionsværdi, føl-

ges op med konkrete investeringer, der kan sætte fart på udviklingen

i Gedser.

Som noget af det allerførste skal Grontmij | Carl Bro foretage en

vurdering af, hvorvidt Gedser fortsat er en færgeby efter realiseringen

af en fast Femern Bælt forbindelse i 2018 og i givet fald med hvilken

volumen.

Kilde: Grontmij | Carl Bro

Erhvervsnyt

Europæisk pris til NirasDannebrog gik til tops, da Niras i sidste uge modtog den euro-

pæiske stålsammenslutning ECCS’ prestigefyldte pris for sit bidrag

til DR’s nye koncerthus. Prisen deles med DR som bygherre og

Ateliers Jean Nouvel som arkitekt. Stålinstitutter i 18 lande indstille-

de projekter.

Prisoverrækkelsen fandt sted på ECCS’ årlige kongres i Barcelo-

na, hvor den spanske mesterarkitekt Antonio Gaudis smukke Casa

Mila-bygning dannede ramme om begivenheden. Dommerkomi-

teen var ikke i tvivl, da den begrundede prisen:

”Koncerthusprojektet indeholder flere innovative stålkonstruktio-

ner og er et eksempel på ståls potentiale. Det har ikke været

muligt at gennemføre et bygningsanlæg med denne kompleksitet

uden en optimering af stålets mangeartede egenskaber.”

Ud over Den Europæiske Stålpris er DR-koncerthuset blevet

præmieret af Creative Circle Awards og Foreningen til Hovedsta-

dens Forskønnelse og er indstillet til flere priser.

Kilde: Niras

CO2-neutral bydel i Hedehusene Med støtte fra EU vil borgere i Høje-Taastrup Kommune gå i gang

med at nedbringe deres CO2-udslip. EU yder tilskud til at understøtte

udviklingen og realiseringen af den nye bydel, Vision Gammelsø i

Hedehusene, fra begyndelsen af 2010 og seks år frem. Målet er at

udbrede erfaringerne til resten af kommunen og blive CO2-neutral i

2022.

Projektet er et af de største integrerede projekter i Danmark og

bygger på en ny tankegang, hvor man kombinerer energieffektivise-

ringer og bæredygtige energiløsninger med innovative løsninger sam-

tidig med, at borgerne løbende bliver inddraget i byudviklingen.

Projektet, som kører samtidig med tre andre europæiske byudvik-

lingsprojekter i Belgien og Litauen, hedder ECO-Life og bygger på

erfaringer fra det såkaldte ECO-City-projekt under EU's CONCERTO-

program.

"Det er en stor udfordring at blive CO2-neutral i det daglige. Men

man kan løse meget med teknologi og planlægning af lokalområdet,

hvor boliger og butikker ligger tæt og kræver mindre transport," siger

Steen Olesen, der er klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Nogle af de innovative løsninger, der er på tegnebrættet for at

leve CO2-frit i den nye danske bydel, er elbiler, der får overskudsener-

gi fra vindmøller, og beskeder fra sms, mail eller tv-skærme når ener-

giforbruget er for højt i privaten. Som et af de allerførste steder i Dan-

mark er bygningerne i den bæredygtige by termofotograferet i 3D fra

luften. Det giver borgerne et godt overblik over varmetabet i deres

bolig.

Kilde: Cowi

Anders Hundahl.

Erhvervsnyt

En milepæl inden for energineutralt boligbyggeriDet første energineutrale etagebyggeri herhjemme bliver bygget på

den tidligere Kosangasgrund ved havnefronten i Nørresundby.

Team+ har vundet opgaven med at udvikle et koncept for, hvordan

man kan bygge energineutralt med høj arkitektonisk kvalitet og

inden for et prisleje, der modsvarer konventionelt byggeri.

Teamet bag består af Orbicon, Arkitema, Thornton Tomassetti,

Espensen Rådgivende Ingeniører, Boligforeningen Ringgården,

Dong Energy, Faktor 3 og BAUHOW.

”Det er et bredt spektrum af deltagere, men vi har i samspil

fundet en holistisk løsning, og er faktisk kommet så langt, at vi er

klar til at sætte i gang med byggeriet”, fortæller Peter Ejsing fra

Orbicon | Leif Hansen.

Solceller placeret strategisk i forhold til lyset kommer til at tilføre

bygningen energi. Derudover bliver der i hver bolig et intelligent

strømstyringssystem, der både tilpasser sig døgnrytmer, årstid, om

beboeren er på ferie, og om der bor en familie, singler eller senio-

rer. Forslaget er udformet, så det bruger mindst mulig energi i for-

hold til blandt andet lysindfald og klimaskærm, og i det meste af

bygningskroppen er der integreret solenergiproducerende anlæg.

Byggeriet er fra fire til 10 etager og vil bestå at 62 boliger, en

café og et fællesrum. Prisen matcher konventionelt byggeri, og en

del af løsningen er en ny form for industrialiseret byggeri, som er

udviklet af BAUHOW. Fordelen ved denne form for elementbyggeri

er, at det ikke bestemmer bygningens udformning men består af

specialtilpassede elementer. Byggeriet vil stå færdigt i 2010.

Kilde: Orbicon

Vejledning om lokalplanlægningBy- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet to nye vejledninger om

lokalplanlægning. Vejledningerne er tænkt som et redskab i den dag-

lige administration for at lette kommunernes arbejde med at lave

juridisk holdbare og brugervenlige lokalplaner.

Lokalplanvejledningen indeholder en gennemgang af lokalplaners

indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger. Herunder om lokalplanret,

dispensationsmuligheder, samt hvad der skal redegøres for i tilknyt-

ning til en lokalplan. Et af de nye emner, der tages op, er, hvordan

lokalplaner kan bruges til at fremme en bæredygtig .

"Vejledning om Lokalplanlægning" og ”Lokalplanlægning for bolig-

områder, eksempelsamling” udgives som netpublikationer på By- og

Landskabsstyrelsens hjemmeside, www.blst.dk.

Odense Vandselskab skifter navnFra den 1. januar 2010 skif-

ter Odense Vandselskab

navn til VandCenter Syd.

Det nye navn er udtryk for,

at selskabet i dag også tager

hånd om vandet uden for

Odenses grænser og i øvrigt er åbent for samarbejder med andre aktører

i hele regionen, oplyser selskabet.

- Med navnet VandCenter Syd vil vi gerne tydeliggøre, at vi føler et

medansvar for at værne om vandet i en større omverden, forklarer direk-

tør Anders Bækgaard.

- Vand er en kostbar ressource, der ikke følger by- og kommune-

grænserne. Derfor har vi stor interesse i at samarbejde med andre vand-

selskaber og private vandværker. Sammen er vi klogere, kan drage nytte

af hinandens kompetencer og gøre en samlet indsats for at sikre det rene

vand i et større geografisk område.

Vandet har i dag en pris blandt de laveste på Fyn.

Rådgivere plejer forskningtrods finanskriseTrods finanskrisen fastholdt de rådgivende ingeniører investeringer

i forskning, uddannelse og udvikling i 2008. Det er et signal om

stabilitet og overskud til at satse på fremtiden, vurderer Foreningen

af Rådgivende Ingeniører, FRI.

”Vores seneste Videnopgørelse viser, at vores medlemsvirksom-

heder ikke har skåret i den langsigtede vækst ud fra ønsket om en

hurtig besparelse. Tværtimod har de haft fremgang nok til at satse

yderligere på uddannelse af medarbejderne og fastholder investe-

ringerne i forskning og udvikling. Sammenholdt med en tilfredsstil-

lende medarbejder-

udvikling og en til-

gang af kunder i

2008 giver det et bil-

lede af et erhverv,

der – når vi kigger

bagud – har klaret

sig stabilt igennem

den første del af

finanskrisen og sam-

tidig formåede at

investere i fremti-

den”, udtaler adm.

direktør i FRI, Henrik Garver.

De væsentligste nøgletal i Videnopgørelsen 2009 er, at bran-

chen som helhed har øget investeringerne i efteruddannelse med

26 pct. per medarbejder, ligesom antallet af beskæftigede i FRI-

virksomheder er øget med 10 procent i 2008. Samtidig er investe-

ringerne i forskning og udvikling uændrede i forhold til 2007.

Kilde: FRI

62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

Landbrug - værktøjer til administrative medarbejdere .........................28.-29. okt.Skimmelsvampe..........................................................................................................29. okt.Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ....................................................................29. okt.Offentlighedens adgang til naturen......................................................................2. nov.Temadag om ny jordvarmebekendtgørelse..........................................................2. nov.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .............................................................2.-3. nov.Miljøgodkendelse af husdyrbrug for nørder .......................................................3. nov.Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................3.-4. nov.Forvaltningsret............................................................................................................11. nov.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 9.-10. sep.) ..........................11.-13. nov.VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................12. nov.WinBio-brugerkursus ...............................................................................................12. nov.Grundlæggende hydraulik ..............................................................................16.-17. nov.Prøvetagning af spildevand ...........................................................................16.-18. nov.Tryksatte spildevandssystemer ..............................................................................18. nov.Miljøvagt og beredskab på skadesstedet ...................................................18.-19. nov.Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................19.-20. nov.Varmeplanlægning............................................................................................23.-24. nov.Energistyring på spildevandsanlæg .............................................................23.-24. nov.Ekspropriation i praksis............................................................................................24. nov.Service og kommunikation på genbrugsstationer..................................25.-26. nov.Administration af kloak...................................................................................25.-26. nov.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nyt fra COKDen kommunale landbrugsuddannelse: Husdyr-godkendelser på naturlig-vis (modul 3)Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009

LandzonekursusFå sat fokus på den administrative landzonepraksis -giv jeres landzonepraksis et kvalitetscheckBYGNINGEN, Vejle den 26.10.2009Ringsted Kongrescenter den 29.10.2009

Almen byggeri – driftI forbindelse med at tilsynet er ændret, er reglerne fordriften af det støttede byggeri ændret på en lang ræk-ke områder. De meget omfattende ændringer betyder,at der ændres i alle bekendtgørelser vedrørende driftenaf det støttede almene byggeri. På kurset behandles ændringerne og disse relateres tilde regler, som opretholdes især om regnskaberne.Grundlaget for budgetforudsætningerne og Landsbyg-gefondens regler gennemgås. Revisors opgaver og for-pligtelser som følge af ændringerne er også en del afkursetDen Kommunale Højskole den 29.-30.10.2009

Offentlige Geodatas samspilPå kurset får du viden om information om ny lovgivningpå ejendomsdataområdet. Orientering og status omBBR-Kommune, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden omadressens vigtighed i registre og kort. Inspiration tilhvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes ogajourføres ved brug af Ejendoms- og Miljødatabasen.Idéer til hvordan BBR's datakvalitet kan forbedres ogfremtidsperspektiver ved brug af geografiskinfrastruk-tur - BBR-Kommune og FOT og meget mere.Den Kommunale Højskole 19.-21.10.2009

Støttet byggeri – grundlæggendePå kurset får du introduktion til det støttede byggeri,praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kanbruges i det daglige arbejde, og du får også mulighedfor at etablere netværk på tværs af kommunerne ogblandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehand-ling af regnskaber, godkendelser i driften af det støtte-de byggeri og behandling af støttesager og de nye reg-ler om entreprenør- og rådgivernøgletalDen Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009

Jura og forvaltningskursus for chefer og ledendemedarbejdere på beredskabsområdetFormålet med kurset er at kvalificere ledende medar-bejdere til at få en større forståelse af de kommunaleprocesser, samarbejdet med andre afdelinger i kommu-nen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne ernogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsensuddannelsesportefølje, som har hovedfokus på debrandtekniske kompetencerDen Kommunale Højskole 16.-19.11.2009

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364. E-mail: [email protected]

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer indtil 8. oktober 2009

SSeepptteemmbbeerr::

Sekretariatschef Birgitte Pahl, Danmarks Miljøportal

Planchef Peter Bagge, Esbjerg kommune

Ejendomscenterchef Johnny Christensen, Sorø kommune

Natur- og miljøchef Susanna Kjær Nielsen, Furesø kommune

OOkkttoobbeerr::

Natur- og miljøchef Anne Lise Dahl, Ringsted kommune

Miljøchef Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune

Kontorchef Ole H. Jørgensen, Hvidovre kommune

Bygningschef Marianne Mølgaard, Hvidovre kommune

Konstitueret Bygge og planchef Henrik Nielsen, Hvidovre kommune

Vej & parkchef Michael Daugaard, Hvidovre kommune

Vej- og parkchef Ib Doktor, Fredericia kommune

Teknisk Chef John Birkegaard Sørensen, Faxe kommune

Natur & miljøchef Lene Thuren Jensen, Faxe kommune

Leverandør til teknisk forvaltning


Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk




COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.



KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser. COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,

myndighedsbehandling.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

Benzin-,olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner



TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

- der bliver nok at se til!AFFALDSREFORM 09

I første omgang vil RenoSam informere effektivt om de nye regler. Hvad er det kommuner og selskaber skal i gang med, hvad må de frem over og hvad må de ikke? Renosam har til hensigt at holde møder rundt omkring i landet om de nye regler, så snart affaldsbekendtgørelsen er udstedt. Møderne vil sandsynligvis blive holdt i januar eller februar 2010.

Affaldsbekendtgørelsen er sendt i høring. Kommuner og affaldsselskaber er i gang, og der kommer ikke mindre tryk på de kommende 1-2 år. RenoSam er gået i gang med at planlægge aktiviteter, der skal understøtte kommunerne og affaldsselskabernes arbejde.

Men det er ikke nok at informere. Der er brug for at komme med bud på konkrete redskaber, metoder, systemer og lignende, der gør det nemmere at implementere de nye regler. Renosam vil derfor sætte fokus på konkrete emner :

Arrangementerne vil blive gennemført i løbet af første halvår af 2010. Ønsker man allerede nu yderligere informa-tion, er man velkommen til at kontakte RenoSams sekretariat.Læs mere på:www.renosam.dk

:: opkrævning af virksomhedsgebyrer via CVR:: brugerundersøgelser på genbrugspladser :: gennemsigtige gebyrer :: standardregulativer:: datamodellen :: virksomheders adgang til genbrugspladser:: benchmarking og vores fremtidige rolle overfor virksomheder:: kommunale genanvendelsesanlæg:: genanvendeligt erhvervsaffald.

RenoSam Vesterbrogade 24, 2 sal tv. DK-1620 København V Tlf: +45 46 75 66 61 www.renosam.dk [email protected]

Documents

Teknik & Miljø Oktober 2009