Upload
teknik-miljo-ktc
View
319
Download
8
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Bergens affald skal under jorden Program Politisk Forum – Teknik og Miljø 1000 Viborg-børn som affalds- og gen- brugsambassadører STADS OG HAVNEINGENIØREN Affald – En vigtig indenlandsk CO 2 - venlig energiressource Overblik - det mener de om affald lige nu.. MARTS 2010 • NR.3 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
Citation preview
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
MARTS 2010 • NR.3
Program Politisk Forum – Teknik og Miljø
Affald – En vigtigindenlandsk CO2-venlig energiressource
1000 Viborg-børnsom affalds- og gen-brugsambassadører
Bergens affaldskal under jorden
Europæisk affaldspolitik i kommunernes hænder
KTC studieture til Sverige og England
Overblik - det mener de om affald lige nu..
KL, DI, Dansk Energi, RenoSam og KTC
Løsninger der holder vand
I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige. Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afl øbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier.
Læs mere på securingwater.com
7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1 08/01/10 12.10
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Skrald fra A til Z!
Hård medfart til gebyrreglerHvordan skal byrderne fordeles mellem de forskellige grupper på affaldsområdet
– og hvordan afvejes hensynet til den højere retfærdighed og ambitionen om at
begrænse administrativt bøvl?
De nye gebyrregler får en hård medfart - et forfejlet forsøg på millimeterdemokra-
ti, der rammer langt over målet og medfører mere administrativt bøvl. Ønsket om,
at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere
og dyrere for virksomhederne, lyder det. I et andet indlæg påpeges smuthuller i
de nye gebyrregler, der betyder at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at
kunne benytte de kommunale affaldsydelser. Læs fra side 72
Rum for kommunale ambitionerTemaet for 2010-udgaven af Politisk Forum - KL’s årlige konference for
teknik- og miljøområdet - er ”Rum for kommunale ambitioner”. Konferen-
cen finder sted 28. og 29. april i Odense.
Temaet sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med
vand- og naturplaner,
klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. Man kan
bl.a. høre om helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kom-
mune og omegn. Konferencen omfatter bl.a. udflugter i Odense med
eksempler på kommunens tværgående organisering.
Læs opvarmningsartikel og program på side 86 - 87.
Første del af affaldsreformen er på plads med den nye affaldsbekendt-
gørelse, der trådte i kraft d. 1. januar. Den har været lang tid under vejs
og vi har taget temperaturen på sektoren her og nu? Vi bringer bl.a. syns-
punkter fra KL, DI, Dansk Energi og RenoSam. Væsentlige ting er spørgs-
målet om de private aktørers rolle – skal der mere marked og liberalise-
ring eller er de fælleskommunale affaldsselskaber de bedste til at løse
opgaverne?
Forløbet omkring bekendtgørelsen får også ord med på vejen – billedet
af en uskøn og forceret høringsproces og dårligt vejledningsmateriale teg-
ner sig. KL skriver ligefrem, at det har haltet med hensyntagen til den
praktiske virkelighed i lovgivningsprocessen.
Og så kan du selvfølgelig læse masser af gode eksempler om alt fra erfa-
ringer med selskabsdannelse til information - fra den praktiske virkelighed
i affaldsselskaber, kommuner og virksomheder.
Temanummeret er tilrettelagt i et tæt samarbejde med RenoSam. Anled-
ningen er foreningens årsmøde og at der sker en masse spændende og
væsentlige ting lige nu. Vi takker for et godt samarbejde og ønsker fore-
ningen et godt årsmøde. God læselyst!
Studieture til Sverigeog England
KTC er klar med programmerne for årets
studieture. De går til henholdsvis Sydsverige
– Malmø og Helsingborg samt Birmingham
og West Midlands i England. Svenskerne er
langt med bæredygtighed og har masser af
gode eksempler på banebrydende byggerier
og projekter – tæt på Danmark.
I England har politikerne mange års erfaring
med offentligt-private partnerskaber som
instrument til at løse offentlige investerings-
og driftsopgaver. Der er bygget motorveje,
hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Så
der er masser af muligheder for at hente
inspiration.
Check www.ktc.dk og annoncerne i dette
blad på side 94 - 95.
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, formand for KTC
Bevægelsen mod selskabsdannelse i forsyningssekto-
ren skaber en række dilemmaer. En større del af opga-
verne overlades til selskaber, der skal agere på mar-
kedsbetingelser. Målsætningen for liberaliseringen er
klar – højere effektivitet og lavere priser gennem den
frie konkurrence. Fine målsætninger som ingen kan
være uenige i. Midlerne kan diskuteres.
I dette temablad om affald kan man bl.a. læse ind-
læg fra DI og Dansk Energi; foreningerne efterspørger
bl.a. mere marked ud fra den logik, at det er marke-
det, der finder de bedste løsninger. Den helt store
udfordring er, at den danske affaldssektor i dag for-
mentligt er én af de mest effektive, og at priserne er
de laveste i Europa – for sammenlignelige ydelser.
Sektorens benchmarking viser, at der hele tiden
sker optimeringer. Så bare fordi det er offentligt orga-
niseret behøver det ikke at være ineffektivt og dyrt!
Den nye affaldsbekendtgørelse trådte i kraft d. 1.
januar 2010. Den har været på vej i lang tid, men alli-
gevel har vi set hastværk. Allerede i januar var der
behov for at udsende en revideret bekendtgørelse. Et
lidt uskønt billede, når vi så samtidigt har set en
meget forceret proces omkring høringer om love og
bekendtgørelser. Det er ikke det bedste afsæt for en
ny start og man kan frygte unødigt bureaukrati og
administrativt bøvl. Og uklarhederne kan give uheldige
konflikter og uensartet administration på tværs af lan-
det. Optimeringen og effektiviseringen er svær at få
øje på – her på den korte bane.
På denne plads vil jeg også gerne påpege
en fælles udfordring på tværs af forsyningsområderne.
De nye organiseringsformer bryder potentielt nogle
fornuftige sammenhænge mellem drift, planlægning
og myndighedsudøvelse. I værste fald kan det gå ud
over miljøet og den service som borgere og virksom-
heder oplever. Vi skal for alt i verden undgå, at den
offentlige sektor kommer til at fremstå som ukoordi-
neret – omkostningen kan være dårligere miljøindsats,
ringere borgerservice og højere priser. Derfor opfordrer
jeg til, at kommuner og selskaber har det som et
særligt fokuspunkt at sikre koordinering og fælles mål-
sætninger, uanset ejerforhold og organisering.
Fagbladet Teknik & Miljø
Redaktion dette nummer:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)
Ny redaktør:redaktør Irene Brandt, KTCPapirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf: 25 55 28 27 E-mail: [email protected]
Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:
KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.
Sats:Grafikom A/S.
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.
Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.
ISSN 1902-2654 81-1-290
Leder
Forsyningssektoren –mellem effektiviseringog frit marked
Foto: Istock
www.cowi.dk
COWI er en førende nordeuropæisk rådgiv-ningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniør-teknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.
Fra affald til ressource
COWI sørger for helhedsorienterede
løsninger, der sikrer kvalitet og bære-
dygtighed i håndteringen og behand-
lingen af ressourcer, herunder både
almindeligt og farligt affald. Vi trækker
på en årelang erfaring fra vor alsidige
medarbejderstab inden for affaldsom-
rådet. Vores rådgivning dækker hele
spektret fra planlægning og analyser
over projektering, udbud og tilsyn til
driftsoptimering. Tværfaglige projekter
løses med specialistinput fra COWIs
egne udbuds- og miljøjurister, økono-
mer, hydrogeologer m.v.
COWI Odense63 11 49 00
COWI Ringsted45 97 19 10
COWI Silkeborg87 22 57 00
COWI Svendborg62 21 43 11
COWI Vejle76 42 64 00
COWI Viborg86 61 40 44
COWI Lyngby45 97 22 11
COWI Esbjerg79 18 17 77
COWI Holstebro97 40 42 33
COWI Kolding76 33 86 00
COWI Aabenraa73 75 45 50
COWI Aalborg99 36 77 00
COWI Århus87 39 66 00
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Affald – reform, politik og inspiration
16 I Der er politik i affaldEnkle og effektive affaldsløsninger er målet, men der er politik i skidtet. Synspunkt fra RenoSam.
18 I Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energiAffaldsforbrænding er vedvarende energi, mener klima- og energiminister Lykke Friis.
24 I Europæisk affaldspolitikKommunerne skal sikre den bæredygtige implementering, mener direktøren for Det Europæiske Miljøagentur.
28 I Ujævn start med ny bekendtgørelseKommuner og affaldsselskaber har haft en svær opstart med den nye affaldsbekendtgørelse, lyder det i en rundspørge.
30 I Erhvervsaffald skal håndteres af privateDet mener DI, der opfordrer affaldsselskaberne til at over-holde lovgivningen!
32 I Status på affaldsreformenUskønt forløb og adminsitrativt bøvl - lyder det fra KL..
32 I Brug affaldet hvor det skaber værdiDet sker i et frit og effektivt marked for forbrændingsegnet affald, mener Dansk Energi
35 I Trekantområdet er knapt så firkantetFællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fæl-les værdier for kommunerne i Trekantområdet.
36 I Fremtidens organisering af affaldsområ-det i kommunen?Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområ-det og organisationsformen.
38 I Affaldsbekendtgørelsen version 2010Sidste øjebliks politiske forhandlinger endte godt, så en ny affaldsbekendtgørelse kunne træde i kraft 1. januar 2010.
42 I Den gode arbejdsplads!På RenoSams Affaldsdage 2009 blev det diskuteret, hvordan man bevarer arbejdsglæden.
48 I Mere strøm i affaldetFremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Se forklaringen.
49 I Affald – CO2-venlig energiressourceFremsynet miljø- og energipolitik og god planlægning har udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa.
54 I Fire år på kommunernes enemærkerMed EU’s miljølovgivning om producentansvar trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker - genbrugs-pladserne.
60 I Mindre affald = mere glædeVi ville aldrig smide pizzabakker i vores egen have, men i byer og natur flyder det med mere og mere affald.
62 I Innovation – mulighedernes vindueInnovation er målrettet arbejde, som smitter af på bundlin-jen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC”.
64 I Fra forbrændingsanstalt til energiselskabEngang skaffede ”forbrændingsanstalten” samfundet af med affald. I dag sælger kraftvarmeværket energi på de friemarkeder.
66 I 1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører”Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning.”
70 I Målrettet affaldsinformation på nettetVed at indtaste sin adresse på nettet får affaldskunderne i Helsingør overblik over deres affaldsordninger.
Affald og økonomi
72 I ”Forurenerens kollegaer betaler”Visse virksomheder har nu retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.
74 I Gebyrfritagelserne i bekendtgørelsenDen 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder und-taget fra betaling af affaldsgebyrer.
78 I Finansiering af såkaldt ”herreløst affald”Ifølge Miljøministeriet skal affaldsindsamling i naturområder skattefinansieres, men de forhold, taler for gebyrfinansiering.
80 I Nye regler om gebyrer De nye gebyrregler for virksomheder stemmer ikke overensmed målet om mindre administrativt bøvl.
84 I Affaldet fra Bergen skal under jorden!Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008, at et affalds-suge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum. Prisen er 600 mill. Nkr.
Diverse
88 I Rum for kommunale ambitionerTemaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”.
90 I Affaldskanon 2009For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtedevandrepokal indenfor affaldsområdet.
94 I KTC studieture til Sverige og EnglandSe programmer for årets KTC-studieture og check www.ktc.dk for flere oplysninger.
96 I Nyt om jura
98 I Erhvervsnyt
100I Hovsa-lov om kloakbetaling?Den afgående redaktør giver det gamle blad et par ord med på vejen.
102 I KTC-nyt
www.xl-byg.dk
DEWALT BOREMASKINEDC733KB. Kraftfuld 14,4V boremaskine til bore- og skrueopgaver. Ergonomisk design med gummibeklædt greb sikrer komfort og brugervenlighed.
DEWALT NEDBRYDNINGS HAMMER
D25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv Vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet. Slagstyrke fra 5-25J.
MAKITA BENZINKÆDESAVDCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kædesmøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance. Cylindervolumen 46 cm3.
2 STK.
2,0 Ah NIMH
BATTERIER
INKL. PATIO PLUS
NILFISK HØJTRYKSRENSERE 140.2-9 PS X-TRA. • Pumpetryk: 140 bar.• Vandmængde, max.:
500 ltr./time.
Inkl. 9 m højtryksslange, C&C Tornado PR dyse, C&C PowerSpeed dyse, C&C Skumsprayer + dunk, Patio Plus terrassevasker og vægbeslag.
4.999,-
1.499,-
956,-
1.799,-A
lle
pri
ser
er n
etto
/afh
ente
t o
g e
kskl
. mo
ms
og
afg
ifte
r. T
ilbu
dd
ene
gæ
lder
til
d. 3
1. m
arts
201
0,
elle
r så
læn
ge
lag
er h
aves
. Der
tag
es f
orb
eho
ld f
or
tryk
fejl
og
ud
solg
te v
arer
.
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kommuner må arbejde for vandselskaberEn fortolkning fra By- og Landskabsstyrelsen slår fast, at kommuner
godt må arbejde for nyudskilte vandselskaber.
Vandsektorloven spænder ikke ben for, at kommunerne må
udføre arbejde for de vandselskaber, som er ved at blive udskilt fra
kommunerne og omdannet til aktieselskaber. Det skriver By- og
Landskabsstyrelsen i et notat, som arbejdsmarkedsordfører Torben
Hansen fra Socialdemokraterne har bedt om.
”Jeg tror, at efter denne præcisering vil det ikke give de store knu-
der ude i kommunerne. Nu slås det fast, at kommunalfuldmagtens
regler fortsat gælder. Og i kommunerne vil det ikke være specielt
meget anderledes end med så mange andre aktiviteter,” siger Torben
Hansen ifølge 3F.
Også et svar fra EU siger, at kommunerne fortsat kan byde på
opgaver omkring vand. Blot de ikke er konkurrenceforvridende, men
"afgiver tilbud på helt lige fod med andre selskaber". Det skriver EU-
kommissionen i et svar til S-parlamentariker Christel Schaldemose.
I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side
Grontmij-Carl Bro A/S 2
COWI A/S 5
XL-BYG 7
Orbicon A/S 9
Kommune Kemi A/S 11
Denios APS 12
Bornholm Regions Kommune 13
Niras 15
PWS Danmark A/S 17
Elbek & Vejrup A/S 21
RGS 90 A/S 23
Ferskvandscentret 27
Rambøll 29
AL Control 33
Vand center syd 34
Advokatfirmaet Energi og miljø37
Advokatfirmaet Bech-bruun 39
Eurofins 41
Strukturforsyningen 45
Trioplast A/S 47
W.L. Gore Scandinavia 50
Danfiber/Danbørs 53
ABB A/S 55
SOLUM 57
STENA Averhoff + CO 59
BRAMIDAN 63
Dakofa 68
Dansk Styrings Teknik 69
H.J. Hansen Genvindingsteknik 71
Phoenix Danmark 73
JOCA 77
Tankegang A/S 79
MICODAN A/S 81
WAMATECH A/S 83
Logica Danmark A/S 85
KL 87
Promonitor ApS 89
ZENZO GROUP APS 91
Niras 93
COK 102
DTU 108
Hovedstadskommuner satser på elbiler
Hovedstadens beboere skal skifte deres osende benzinbiler ud
med elbiler i en fart, mener politikerne i Københavns og Høje-
Taastrup Kommune. Ifølge en ny beslutning skal den centrale
bydel i København lægge jord til op mod 500 parkeringspladser og
ladestandere, der udelukkende reserveres til elbiler, skriver Ber-
lingske Tidende.
”Skal vi nå vores klimamål, skal vi hurtigst muligt væk fra ben-
zinbiler og over til elbiler, cykler og kollektiv transport. Derfor vil vi
nu klistre byen til med parkeringspladser og ladestationer til elbi-
ler,” siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til
avisen.
Teknik- og Miljøudvalget satser på, at det bliver muligt at gøre
det billigere at parkere elbilerne. De har derfor bedt transportmini-
steren om at ændre loven, så betaling for parkering kan differentie-
res i forhold til bilers miljøbelastning.
Også i Høje-Taastrup begynder et netværk af ladestationer at
vokse frem i løbet af 2010, så det bliver praktisk muligt at eje elbil i
kommunen.
”Netværket af ladestandere skal binde vores nye CO2-neutrale
bydel sammen med resten af kommunen, og aftalen understøtter
vores muligheder for at konvertere kommunens bilpark til elbiler,”
siger Michael Ziegler (C), borgmester i Høje-Taastrup Kommune
ifølge dk.nyt.
Industrien og flere centrale aktører har tidligere påpeget, at den
manglende afklaring om fremtidens beskatning af elbiler bringer
den danske drøm om elbiler i fare. Den nuværende afgiftsfritagel-
se udløber i 2012, og regeringen er endnu ikke kommet med et
bud på, hvornår en løsning ligger klar.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Gladsaxe investerer 500 millioner i fjernvarmeFjernvarmeforsyningen i Gladsaxe Kommune bliver i de kommende år
udbygget til det tredobbelte med ca. 565 nye kunder, når fjernvarme-
forsyningen bliver udvidet til områder, der i dag har naturgasforsyning.
Både Gladsaxe Fjernvarme og I/S Vestforbrænding bidrager til investe-
ringen, der kommer til at ligge omkring en halv milliard kroner.
Udvidelsen betyder, at fjernvarmedækningen i Gladsaxe kommer op
på 60 procent frem for i dag cirka 20 procent. Dermed kommer Glads-
axe op på den gennemsnitlige dækning på landsplan.
De nye kunder vil være erhvervsvirksomheder, boligselskaber og
kommunale bygninger. Foreløbig er det for dyrt at forsyne parcelhuse
med fjernvarme, men Gladsaxe Kommune vil følge udviklingen i ener-
gisektoren og løbende vurdere, hvornår det vil være en god ide også at
forsyne private boliger.
Udbygningsplanerne er med til at nedbringe udledningen af CO2 og
er et vigtigt element i kommunens CO2-handlingsplan, som netop er
sendt i høring. Samtidig er der planer for at erstatte kul og naturgas i
fjernvarmeproduktionen i Storkøbenhavn. Gladsaxe Kommune vurde-
rer, at den samlede reduktion fra fjernvarmeudbygningen kan komme
helt op i nærheden 10 procent af kommunens samlede udledning af
CO2. Kilde: Gladsaxe Kommune
Nedrivning med borgerinddragelseBorgerne i Tønder Kommune skal være med til at kortlægge, hvilke
slidte rønner der skal rives ned, og hvilke der skal renoveres for at
styrke boligmiljøet i lokalområdet.
Tønders borgmester opfordrer
således alle ejere af forfaldne
ejendomme i kommunen til at
søge penge og beder andre bor-
gere om at være med på råd, når
ejendommene skal udpeges og
kortlægges.
”Vi har fået 3,5 mio. kr. fra
regeringens indsatspulje for 2010
til forskønnelse og oprydning i landområderne, og vi lægger selv 1,2
mio. kr. oveni. Dermed kan vi komme i gang med at skabe bedre
boliger og bedre miljøer til styrkelse og udvikling af landområderne,”
siger borgmester Laurids Rudebeck (V) ifølge Danske Kommuner.
Ejerne af de gamle bygninger skal dermed ikke betale for nedriv-
ning. Det er samtidigt muligt at få tilskud til udvendig renovering af
ejendomme på 25 procent, eller 33 procent hvis det er særligt beva-
ringsværdige ejendomme.
Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og
bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,
klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri
og arbejdsmiljø.
Fra vandplaner til renovering af skoler er det
den tilgang, der giver de bedste resultater -
miljømæssigt og økonomisk.
Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og
bidrager til at gøre visioner til virkelighed.
Vi bygger en grøn fremtid – sammen
Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
COWI-direktør ny formand for FRI
Foreningen af Rådgivende Ingeniører valgte 4. marts Peter Hostrup
Rasmussen, regional vice president for COWI Central- og Østeuropa,
som ny formand. Han afløser dermed Søren Holm Johansen, Ram-
bøll, der har beklædt posten i tre år.
Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Garver, er
Peter Hostrup Rasmussen ”et stærkt valg”:
”Peter har et detaljeret kendskab til branchens internationale
udfordringer, og samtidig var han en del af det hold, der forhandlede
FRI's optagelse i DI. Peter vil på alle områder kunne varetage med-
lemmernes interesser."
Optagelsen i DI er ifølge Henrik Garver en milepæl for foreningen
og sikrer en øget styrke og indflydelse, ligesom FRI under Søren
Holm Johansens formandskab har fået et langt skarpere fokus som
organisationen for rådgivende ingeniørvirksomheder. Den nyslåede
formand vil bl.a. holde et globalt fokus.
”Vores marked bliver mere og mere globalt, og vi skal i øget
omfang se os selv i en global kontekst. Og så skal vi fastholde fokus
på at bevare en høj rådgiveretik," siger Peter Hostrup Rasmussen, der
også taler for en øget videndeling:
"Det er vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde med at styrke
rådgivernes position. Jo mere vi taler om viden og grøn teknologi, jo
større samfundsmæssig betydning har vi rådgivere. Der er nok at
tage fat på, og meget af arbejdet skal ske i samarbejde med andre
videnorganisationer for at sikre maksimalt fokus på udfordringerne for
videnerhverv i Danmark.”
Kilder: FRI og COWI
Middelfart nomineret for ESCO-indsatsMiddelfart Kommune har været en af de første kommuner herhjemme
til at gøre brug af ESCO-modellen. Initiativet bliver nu belønnet af EU-
Kommissionen med en nominering til Energy Award.
ESCO er betegnelsen for energiservicevirksomheder og dækker over
en forholdsvis ny samarbejdsmetode ved energirenoveringer. ESCO-
virksomhederne arbejder ud fra princippet om ”no cure-no pay” og
garanterer på forhånd aftalte energibesparelser for kunden. Desuden
fungerer modellen således, at energiinvesteringerne betales af den
efterfølgende besparelse på energiregningen.
ESCO har længe været brugt i resten af verden, men i Danmark
tøver kommunerne med at tage modellen i brug. Én af undtagelserne
er dog Middelfart kommune, som sammen med Kalundborg og Gribs-
kov kommuner deltager i projektet ESCOmmuner.
ESCOmmuner har som mål at skabe en drejebog for ESCO’er i dan-
ske kommuner baseret på de tre pionérkommuners egne erfaringer.
Varmeværker i skatteklemmeSkat er ikke en nødvendig omkostning, og selvom I skal betale skat,
må I som udgangspunkt ikke opkræve pengene hos borgerne.
Et opsigtvækkende notat fra Energitilsynet har bragt en stor del af
landets 431 kraftvarmeværker og fjernvarmeselskaber i en uhjælpelig
økonomisk klemme mellem to offentlige myndigheder, skriver Jyl-
lands Posten. Ifølge Dansk Fjernvarme risikerer nogle af værkerne i
værste fald at måtte dre-
je nøglen om og dermed
lukke for det varme vand.
Det er især de fleste
af landets 285 kraftvarm-
eværker, der rammes af
den nye fortolkning, fordi
de ud over at producere
varme også producerer
elektricitet. Det giver værkerne en biindtægt, som de skal betale skat
af. Men den skat må de ifølge afdelingsleder Lone Hansen, Dansk
Fjernvarme, ikke mere lægge oven i varmeregningen.
”Som udgangspunkt kan skatten ikke indregnes i varmepriserne,
fordi varmeforsyningerne er reguleret efter et hvile-i-sig-selv-princip.
Et varmeselskab kan derefter ikke oparbejde et overskud. Når der
alligevel ofte skal betales skat, skyldes det, at selskaberne af regn-
skabstekniske årsager alligevel får overskud. Det betyder, at skatten
må betales over selskabernes egenkapital. Og hvis ikke der er penge
at finde der, kan ejerne, der typisk er andelshavere eller aktionærer,
vælge at indskyde yderligere midler. Ellers må selskabet gå konkurs,
og det er naturligvis en uholdbar situation," siger Lone Hansen.
Dansk Fjernvarme forventer, at lovgivningen meget snart bliver
ændret, så skat kan henregnes til at være en nødvendig omkostning.
Søvand i Københavns vandhanerKlorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelig-
hed for næsten 400.000 indbyggere i 12 storkøbenhavnske kommu-
ner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med
nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje
nye løsninger, skriver Berlingske Tidende. Det svenske selskab Syd-
vatten kan levere vandet i en rørledning under Øresund eller over
Øresundsbroen.
”Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris,
der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for van-
det,” siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S), der er formand for
det sjællandske vandsamarbejde, Vandsamarbejde Sjælland A/S.
Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns
Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig
mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke
interesseret i søvandet fra Sverige på grund af dårlige erfaringer med
forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik mere end 100 klager
over smagen selskabet til at droppe forsøget.
www.kommunekemi.dk
Vi skaber værdier af farligt affald
Skabe flest mulige værdier ud af farligt affald:
Udvinde - Omdanne - Genanvende - Forbrænde
Afgifte kredsløbet af stoffer: Fjerne - Neutralisere -
Uskadeliggøre
Udvikle miljømæssigt forsvarlige og omkostnings-
effektive teknologier
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Albertslund ny formand for Green CitiesFra 1. marts står Albertslund Kommune i spidsen for det forpligtende
miljøsamarbejde Green Cities, der udover Albertslund består af Alle-
rød, Ballerup, Herning, Kolding og København Kommune. Formand-
skabet overtages fra Herning Kommune, der de sidste to år har ført
an.
”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det forpligtende miljøsamar-
bejde de kommende år. Albertslund var for 10 år siden én af pioner-
kommunerne, som var med til at starte samarbejdet. Vi har gode
idéer til, hvordan samarbejdet kan udvikles til gavn for natur, menne-
sker og miljø, og jeg vil arbejde for, at endnu flere kommuner delta-
ger i Green Cities-samarbejdet,” udtaler Leif Pedersen, formand for
Miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune.
Green Cities samarbejdet blev startet i 2000 af Albertslund, Baller-
up og København under navnet Dogme 2000. I 2009 skiftede sam-
arbejdet navn til Green Cities, og der er mange eksempler på initiati-
ver, der har hjulpet til at forbedre miljøet. Eksempelvis grønne ind-
køb, miljøcertificeringen af de kommunale institutioner, udskiftning af
belysningsarmaturer og vandsparekampagner.
Markant fald i elforbruget blandtkurveknækkere 2,3 procent, 9.300 MWh eller 14 millioner kroner. Det er, hvad de
131 offentlige institutioner, der har en såkaldt kurveknækkeraftale
med Elsparefonden, har skåret af
elforbruget i 2009.
Tallene kommer fra en helt ny års-
opgørelse fra Elsparefonden og viser,
at de offentlige institutioner, der arbej-
der målrettet med at reducere forbru-
get, skaber konkrete resultater.
”Elforbruget i den offentlige sektor
er steget stødt med en til halvanden
procent om året de sidste ti år. Den
nye årsopgørelse viser, at den udvik-
ling er ved at vende. Det er andet år i
træk, det lykkes for kurveknækkerne at
reducere elforbruget. I 2008 faldt for-
bruget med ca. to procent og i 2009 altså med 2,3 procent,” siger
projektleder Anders Hjorth Jensen fra Elsparefonden.
De nye tal stammer fra Se Elforbrug, som er Elsparefondens værk-
tøj til at følge og analysere elforbruget. I alt ca. 1.900 offentlige
arbejdssteder har koblet deres elmåler til Se Elforbrug, og deres elfor-
brug udgør ca. 35 procent af den samlede offentlige sektors forbrug.
Kilde: Elsparefonden
Overholder du loven !M I L J Ø B E S K Y T T E L S E & S I K K E R H E D
www.denios.dk
Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varme- eller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.
DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser.
Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80
Teknisk direktør skal byudvikleKøges tekniske direktør Jes Møller forlader
kommunen for at stå i spidsen for byudvik-
lingsprojektet Køge Kyst. Dermed forlader
han kommunen 1. maj.
56-årige Jes Møller er uddannet civilin-
geniør med speciale i planlægning. Han har
stor erfaring med ledelse af projekter i
offentlig regi, blandt andet som plandirektør
i Hovedstadens Udviklingsråd.
”Jeg er glad for, at vi har fundet den helt rigtige mand til jobbet. Jes
Møller har i de sidste tre år arbejdet intenst med at skabe grundlaget
for Køge Kyst-projektet og har i øvrigt erfaringer fra andre projekter, der
kan være til stor nytte her,” konstaterer bestyrelsesformand Jørgen Nue
Møller.
Borgmester Marie Stærke (S) beklager afskeden med Jes Møller,
men glæder sig over, at samarbejdet fortsætter i et nyt regi.
”Køge Kyst-projektet er et af de vigtigste udviklingsprojekter for Køge
Kommune de næste mange år. Det betyder meget for os, at projek-
tchefen ud over solid udviklingserfaring også kender byen og nyder
respekt både i kommunen og hos de mange andre aktører i Køge,”
siger hun.
Direktør Jes Møller
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
GenopslagDer er rift om de gode medarbejdere, så vi prøver igen:
Kan du skabe visioner og vise retning, udvise styrke, tillid og anerkendelse, lede ledere og medarbej-dere og samtidig overholde dit budget?
Hvis du desuden tænder på udfordringer, har politisk tæft og synes, at kommunen er til for borger-nes skyld, har vi den helt rigtige stilling til dig.
Bornholm står lige nu i en vanskelig situation med faldende indbyggertal og stigende ledighed. Der er brug for at udvikle erhvervslivets rammebetingelser uden at gå på akkord med miljøet eller de historiske bymiljøer. Og Bornholm er også stadig et levende og børnevenligt samfund med storslået natur, mange fritidsaktiviteter og gode boliger til overkommelige priser.
Regionskommunen er en moderne, udviklingsorienteret kommune under stadig forandring. Under mottoet: Cen-tral styring – decentral ledelse arbejder vi med aftalestyring samt mål- og rammestyring, og lige nu er de vigtig-ste interne udfordringer i jobbet: Fortsat organisationsudvikling, kulturopbygning, dokumentation og evaluering samt effektivisering.
StillingenStillingen omfatter både funktionen som områdechef for teknik- og forsyningsområdet og funktionen som virksomhedsleder for den administrative enhed Teknik & Miljø. Denne dobbelte ledelsesfunktion kræver, at du er bevidst om og kan håndtere de to funktioners for-skellighed.
Som områdechef er du rådgiver for Teknik- og Miljøud-valget og koordinerer hele fagområdet, der består af Teknik & Miljø og tre forsyningsvirksomheder. Du refe-rerer til kommunaldirektøren og er medlem af chef-gruppen – regionskommunens øverste strategiske le-delsesforum.
Som virksomhedsleder har du selv ledelsen af Teknik & Miljø, der har fem afdelinger med tilsammen ca. 80 engagerede medarbejdere.
Virksomheden befinder sig i slutningen af en organisa-tionsudviklingsproces, og du vil skulle forestå imple-menteringen af organisationsændringerne og videreud-vikle den interne kultur mellem de nye afdelinger.
Du bliver en aktiv medspiller i mange spændende net-værk, og jobbet stiller derfor store krav til din forhand-lings– og kommunikationsevner.
PersonenDu er en stærk person, der kan skabe overblik og for-midle sammenhænge, såvel inden for det tekniske om-råde som i relationerne til resten af organisationen og verden udenfor.
Du har en solid ledelseserfaring, gerne fra det tekniske område, kombineret med en egentlig lederuddannelse og en akademisk baggrund.
Yderligere oplysninger Stillingen ønskes som udgangspunkt besat på overens-komstvilkår. De nærmere vilkår skal aftales mellem Bornholms Regionskommune og den forhandlingsberet-tigede organisation. Åremålsansættelse eller kontrakt-ansættelse kan evt. komme på tale.
KontaktKommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning, 5692 1000, [email protected], eller personalechef Tor-ben Munch, 5692 1102, [email protected], og få mere at vide om jobbet.
Du kan også læse mere i job- og personprofilen på www.brk.dk/job. Ansøgningsfrist: 6. april 2010 kl. 12.00.
Nye gode trafikforbindelser betyder, at Bornholm er rykket langt tættere på resten af Danmark. I fly, tog, bus og bil er transporten fra København mellem ½ til 2½ time. Heldigvis går det ikke ud over charmen ved at bo på en ø. Bornholm er fortsat vidunderlig på alle tider af året, og et sted hvor det gode liv prioriteres højt.
Bornholm mangler chef tilteknik- og forsyningsområdet
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
KTC: KU og Vesselbo langt ude!KKøøbbeennhhaavvnnss UUnniivveerrssiitteett oogg EEyyvviinndd VVeesssseellbboo eerr llaannggtt uuddee ii sskkoovveenn
mmeedd kkrriittiikk aaff kkoommmmuunneerrnneess mmiilljjøø-- oogg oovveerrvvååggnniinnggssiinnddssaattss,, sskkrriivveerr
FFlleemmmmiinngg LLeehhbbeerrtt SSøørreennsseenn,, ffoorrmmaanndd ffoorr KKTTCC’’ss ffaaggggrruuppppee NNaattuurr oogg
OOvveerrffllaaddeevvaanndd,, ii ddeettttee ddeebbaattiinnddllæægg..
I artiklen ”Søer og åer skranter” i
Danske Kommuner den 3. marts
2010 kritiserer Venstres miljøord-
fører Ejvind Vesselbo og Peter
Stæhr fra Københavns Universitet
kommunerne for ikke at føre
ordentlig kontrol med miljøet, og
for at den kommunale naturover-
vågning har et meget begrænset
omfang.
Det sidste er fuldstændig rig-
tigt. Vand- og naturovervågning er
nemlig slet ikke kommunernes
opgave. Det er de statslige Mil-
jøcentres, og det er forhåbentlig
mod bedre vidende, at både Københavns Universitet og Eyvind Ves-
selbo bringer kommunerne ind i denne debat.
Når forskningslektor Peter Stæhr fra Ferskvandsbiologisk Laborato-
rium, Københavns Universitet, udtaler, at ”kommunernes kontrol med
miljøet har store mangler”, er det umiddelbart svært at vide, hvad der
sigtes mod. I forhold til landbrug og industrivirksomheder er kommu-
nernes tilsynsforpligtelse lovbestemt. På naturområdet har kommu-
nerne samlet set styrket indsatsen i forhold til amternes indsats før
opgave- og strukturreformen.
Vi har i KTC lavet en ressourcesammenligning, der viser, at kom-
munerne i forhold til den tidligere amtslige indsats har styrket naturre-
gistreringen og -beskyttelsen. Der er selvfølgelig forskel på kommu-
nerne. Men det overordnede billede er tydeligt: Der bruges flere res-
sourcer på at registrere og beskytte vores naturområder end tidligere.
I kommunerne ved vi godt, at naturområdernes tilstand forværres
mange steder. Hvis denne udvikling skal vendes, vil det kræve flere res-
sourcer, end kommunerne har til rådighed. Selv med den indsats, der
skitseres i regeringens Grøn Vækst, og som udmøntes i statslige indsat-
splaner og i konkrete kommunale handleplaner, vil mange af de ca.
300.000 mindre naturområder forsvinde eller miste naturkvalitet.
Det samme konkluderede Wilhjemudvalget i 2001. Eneste væs-
entlige ændring siden da er, at naturovervågningen, som Miljøcentre-
ne i dag står for, er reduceret med omkring 200 mio. kr. i forhold til
den overvågning, amter og stat tilsammen udførte før opgave- og
strukturreformen.
Vi kan fra kommunerne komme med adskillige eksempler på, at vi
gør og kan gøre en forskel for både naturområder og truede dyre- og
plantearter. Udfordringen er dog så stor, at det med de nuværende
ressourcer er umuligt at sikre alle naturområder. Naturkvaliteten vil
forringes, og naturområder vil forsvinde.
Kalundborg nomineret til EU-prisKalundborg Kommune og Den Industrielle Symbiose, som er et sam-
arbejde mellem virksomheder om udnyttelse af hinandens affalds-
produkter, har modtaget en fornem anerkendelse ved at blive nomi-
neret til en stor EU-pris i kategorien "Market Transformation including
voluntary commitments". Prisen er en årlig pris i forbindelse med
EU’s Energiuge.
Hovedprincippet for alle de delprojekter der indgår i Den Industri-
elle Symbiose er "Den enes affald er den andens råvare". Alle sym-
bioseprojekterne er mellem forskellige selskaber, som er uafhængige
af hinanden. Den oprindelige tilgang til symbioseprojekterne var at
spare penge, men med tiden er der blevet lagt mere vægt på de mil-
jømæssige fordele.
Kalundborg EU kontor har bidraget betydeligt de seneste år til
udbredelsen af kendskabet til Den Industrielle Symbiose. Således har
kinesisk stats-tv været på besøg i Kalundborg og produceret flere
udsendelser på denne baggrund. Kina har desuden ladet sig inspire-
re af Den Industrielle Symbiose i forbindelse med udarbejdelse af
politik vedrørende industriel økologi.
”Symbiosen er internationalt forbillede, hvilket vi så i sommeren
2009, hvor Kalundborg var vært for mere end 70 forskere og profes-
sorer, hvoraf bl.a. en Yale University professor udtalte, at Kalundborg
er industriel symbioses vugge, idet begrebet faktisk er opfundet her,”
siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU-kontor.
Kilde: Kalundborg Kommune
DN vil have marine nationalparkerHver dag udsættes havet for næringsstofsbelastning, giftstoffer, råsto-
findvinding og overfiskeri. Danmarks Naturfredningsforening (DN)
peger derfor på otte marine nationalparker som en effektiv måde at
beskytte det sårbare hav.
”De danske havområder er
unikke og rummer store natur-
værdier. Men de er også sårbare
og ikke synlige økosystemer, der
fortjener den samme beskyttel-
se som sårbar natur på landjor-
den,” siger Ella Maria Bisschop-
Larsen, præsident i DN.
De otte områder rummer
vigtige habitatområder, som er
EU-beskyttede som såkaldte Natura-2000 områder. I praksis er der dog
ingen beskyttelse, fordi politikerne endnu ikke har defineret, hvad
beskyttelsen skal bestå i.
”Havet lider under vores adfærd, og det er de færreste, der har ind-
sigt i, hvilke skader vi reelt påfører naturen i havet. Derfor kan udpeg-
ningen af de nye, marine nationalparker være med til at højne bevidst-
heden om naturværdierne i havet, ligesom udpegningen af landjor-
dens nationalparker har været det,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Flemming Lehbert Sørensen.
www.niras.dkNIRAS A/S
MEN FOR DET MESTE SIDDER DER KUN ÉN. DERFOR HAR NIRASUDVIKLET ET DIGITALT SAMKØRSELSMODUL, DER GIVER MEDAR-BEJDERNE I JERES VIRKSOMHED NYE MULIGHEDER FOR AT DELE TRANSPORT. I klikker med musen og lærer hinanden bedre at kende – og sparer benzin og CO2 oven i købet.
Få mere at vide om fordelene for jeres virksomhed.
Kasper Dam Mikkelsen
Projektleder
T: 3078 7515
DER KAN VÆRE DER KAN VÆRE 5 I BILEN!5 I BILEN!
210x282_Transportalenr_03_2010.indd 1 25-02-2010 09:47:46
Kommuner og affaldssel-skaber skal skabe enkle ogeffektive affaldsløsningertil borgere og virksomhe-der.
/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam
Der er politik i affald. Affaldspolitik
og miljø- og sundhedspolitik har
fulgtes ad som en treenighed igen-
nem mange år. Nu kan man ikke
længere tænke politik om affald,
uden man også tænker klima og
energipolitik. Det er en væsentlig
politisk udfordring. Mange kommu-
ner arbejder med klimapolitikker.
Nogle kommuner er endda så
ambitiøse, at de målrettet sigter
mod en energiforsyning helt uden
anvendelse af fossile brændsler.
Her kan affaldsforbrændingen, der
hovedsagelig er CO2 neutral, få en
central rolle. Det er derfor også vig-
tigt, at vi politisk arbejder målrettet
på at få fjernet de dele i det brand-
bare affald, som er produceret ved
brug af fossile brændsler, såsom
kul og olie. Affaldsforbrænding skal
også i fremtiden kunne betragtes
som en vedvarende energikilde på
linje med vindkraft, geotermi eller
biomasse.
Affaldspolitisk skal kommuner
og affaldsselskaber skabe robuste
miljø- og klimarigtige, enkle og
effektive affaldsløsninger til borgere
og virksomheder.
Vi skal politisk arbejde for at
fremme genanvendelsen. Vi skal sik-
re den bedst mulige udnyttelsen af
de begrænsede ressourcer, vi råder
over. Når det ikke længere mil-
jømæssigt kan betale sig at genan-
vende, skal vi nyttiggøre ressourcer-
ne i affaldet ved at brænde det med
den højest mulige energiudnyttelse.
Det bør derfor også være en
affaldspolitisk målsætning at arbejde
stenhårdt for at øge energieffektivite-
ten i affaldsforbrændingen.
Deponiområdet er et affaldspoli-
tisk sikkerhedsnet under systemet.
Vi kan godt indstille os på, at vi skal
til at tænke i nye baner. Deponier-
ne skal tænkes som enheder, der
opbevarer ressourcer til det tids-
punkt, hvor det miljø-, energi- og
klimamæssigt bedre kan betale sig
at udnytte dem.
På alle disse områder får kom-
muner og affaldsselskaber væsent-
lige politiske udfordringer i de kom-
mende år.
Så der er ikke kun masser af
lokal politik i affald. Det handler
også om de langsigtede og over-
ordnede politiske linjer, som er af
væsentlig betydning for den over-
ordnede samfundsmæssige udvik-
ling. Det er derfor også vigtigt, at vi,
som kommuner og affaldsselska-
ber, står sammen for at varetage
vores fælles interesser, bl.a. igen-
nem RenoSam.
16 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
RenoSam – synspunkt:
Der er politik i affald
Affaldsselskaberne har brug for fælles interessevaretagelse - der er politik i
affald.
PWS udvikler fremtidens affaldssystem
Velkommen til vores stand på
Renosam i Ko ld ingPWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde
Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45E-mail: [email protected] • www.pwsas.dk
Affaldsforbrænding er medtil at udbygge vedvarendeenergi, selvom 40 procentaf affaldet er plastik ogandet af fossil oprindelse,mener klima- og energimi-nister Lykke Friis (V). Hunprioriterer dog genanven-delse og forebyggelse, menser stadig fremtid i energi-udnyttelse af affaldet.
Af Klima- og energiminister Lykke Friis
Affald blev tidligere anset som et
miljøproblem, der skulle bortskaffes
på en miljømæssigt forsvarlig
måde. Det har ændret sig til i dag,
hvor affaldsforbrændingsanlægge-
ne bidrager betydeligt til den dan-
ske energiforsyning, både som var-
meleverandører til de danske fjern-
varmenet og til elforsyningen.
Det er regeringens målsætning,
at Danmark skal blive uafhængig af
fossile brændsler. Som et led i den
omstilling skal der både ske væs-
entlige energibesparelser og gen-
nemføres markant udbygning med
vedvarende energi. En stor del af
affaldet består af biomasse, og der-
med bidrager affaldsforbrændingen
med vedvarende energi og til at
fortrænge de fossile brændsler.
En betydelig del af affaldet,
omkring 40 procent, er dog af fossil
oprindelse - herunder især plastik,
som jo dybest set er et olieprodukt.
Derfor kan affaldsforbrænding ikke,
i samme omfang som vindenergi,
betragtes som ren vedvarende
energi. Men under alle omstændig-
heder er affaldet et bidrag til at
reducere anvendelse af fossile
brændsler.
Affaldsforbrænding skal dog ses
som en del af hele affaldsbehand-
lingskæden. Det gælder først og
fremmest om at undgå, at affaldet
overhovedet opstår. I det tilfælde,
hvor affald ikke kan undgås, priori-
terer vi genbrug og genanvendelse
højest, fordi vi herigennem får den
bedste udnyttelse af ressourcerne i
affaldet. I Danmark genbruger eller
genanvender vi ca. 70 pct. af affal-
det, og den andel er forhåbentlig
noget, vi med tiden kan forbedre.
Der vil dog altid produceres
affald, der ikke kan genbruges eller
genanvendes, og i dette tilfælde er
det vigtigt at udnytte energiressour-
cen i affaldet bedst muligt. I den
sammenhæng er vi i Danmark rig-
tig dygtige. De danske affaldsfor-
brændingsanlæg er blandt de bed-
ste til at udnytte affaldets energires-
sourcer, og den udvikling skal
fortsættes.
Den seneste omlægning af
affaldsafgiften til en energiafgift på
den producerede varme er et skridt
i den rigtige retning. Den andel af
affaldets energiindhold, der bliver til
elektricitet, er fritaget for afgift, og
det giver incitament til at forbedre
elproduktionen. Samtidig skal der
betales højere afgift af affald med
højt energiindhold, hvilket oftest er
affald med højt plastindhold. Det
giver incitament til at udsortere en
større del af plasten fra affaldet,
hvorved den fossile andel med
udledning af drivhusgasser i affal-
det vil falde.
Alt i alt er vi nået langt med
affaldsforbrændingen, men der er
stadig ting, der kan forbedres.
18 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Affaldsforbrændingbidrager med vedvarende energi
Klima- og energiminister Lykke Friis (V).
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 19
Det kan ikke lade sig gøreat aflevere husholdningsaf-fald i helt gennemsigtigeplastsække og samtidigopfylde et mål om at styrkemiljøet. Skal sækkene væreaf genanvendt materiale,må man acceptere en”grumset” kvalitet.
Den 1. januar i år trådte en ny
affaldsbekendtgørelse i kraft, der
bl.a. indeholder følgende paragraf
(§ 32) under overskriften ”Etable-
ring af og krav til visse ordninger for
husholdninger”:
Kommunalbestyrelsen skal etab-
lere en indsamlingsordning i form
af en bringeordning, der giver hus-
holdninger i kommunen adgang til
en genbrugsplads.
Stk. 2: Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at det alene er tilladt for
husholdningerne i kommunen at
aflevere emballeret affald på gen-
brugspladser, hvis affaldet er
emballeret i klare plastsække.
Ordningens formål er klart at
styrke miljøet gennem en bedre
sortering af affaldet, således at
mest muligt kan genbruges. I flere
kommuner er ordningen allerede
indført med succes: Beregninger
viser, at mængden af brændbart
affald falder med op til 30 procent.
Kæmpe behovDer bliver således et stort behov
for klare plastsække til borgerne,
når loven er fuldt implementeret. Et
behov der bør og skal dækkes via
genoparbejdet plast, hvis det skal
give mening.
Et overslag over mængderne
kunne se sådan ud: I Danmark er
der ca. 2.6 mio. husstande med et
anslået gennemsnitligt forbrug pr.
husstand på 20 stk. klare affalds-
sække om året, bliver det til 52
mio. sække i alt pr. år. En standard
affaldssæk vejer ca. 70g, hvilket
betyder at behovet for klare affalds-
sække fordrer en materialemæng-
de på ca. 3500 – 4000 ton afhæn-
gigt af renhed mm.
”Markedet for rent og forholdsvis
rent plastspild er meget presset. I
dag genanvender langt de fleste
plastvirksomheder deres eget plast-
spild, hvilket gør mængden på det
frie marked begrænset, dyrere og
af meget varierende kvalitet.
Det kan blive svært at finde til-
strækkelige mængder råmateriale,
der kan oparbejdes og genanven-
des til produktion af klare affalds-
sække,” siger Bent Jessen fra Triop-
last Nyborg, som er Skandinaviens
største producent af affaldssække i
plast.
Formålet i fokusDer er derfor et stort behov for at fin-
de en rimelig tolerance i forståelsen
af begrebet klare plastsække. Klar
betyder nemlig ikke glasklar, men må
nødvendigvis betyde gennemsigtig i
en eller anden grad. Man skal kunne
se indholdet tydeligt nok til at vurde-
re, om det skal i brændbart affald,
eller om det kræver yderligere sorte-
ring af borgeren, inden det afleveres
på genbrugspladsen.
Meget af det plastaffald, der i
dag regenereres og anvendes til
produktion af affaldssække har en
farvenuance af enten svagt rødligt,
svagt grønligt, svagt blåligt mm. Det
betyder, at sækkene i oprullet form
virker farvede, men som enkelte
sække er de faktisk gennemsigtige.
”Hvis ikke denne kvalitet er til-
strækkelig, vil det ikke være muligt
at producere affaldssækkene i
regenereret plast, men kun i rene
råvarer, hvilket er miljømæssigt for-
kert og prismæssigt fordyrende,”
siger Bent Jessen, der mener, at
fokus børe være på formålet med
lovgivningen: At sikre en bedre og
mere miljørigtig sortering, frem for
at det er muligt på afstand at afko-
de, hvad indholdet i sækkene er.
ktj
Mangel på genbrugsplasttil klare affaldssække
Der er mangel på genbrugsplast til at producere klare affaldssække med.
20 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Socialdemokraternes klima- ogenergiordfører Mette Gjerskovmener ikke, at Danmarks megethøje forbrændingsandel er holdbar.
”Vi er rigtig gode til at brænde affaldet af og
få energi ud af det, men vi har ikke været
gode nok til at se på affaldshierakiet og gen-
anvende maksimalt. Vi skal hen imod at for-
brænde så lidt affald som muligt,” siger Mette
Gjerskov (S), der kritiserer regeringens
affaldsstrategi for ikke at have styr på plastan-
delen i affaldet og dermed CO2-udledningen
fra affaldsforbrændingen.
Mette Gjerskov vil reducere affaldsmæng-
derne ved blandt andet at gøre noget ved
mængden af emballage og følge vugge til
vugge-princippet.
”Vi skal sikre genanvendelse af varerne, så
de slet ikke bliver til affald, men bliver i hus-
holdningerne. Det handler om, at varerne
skal holde længere, og det er producenterne,
der skal løfte den indsats. Vi har i stigende
grad en ’køb og smid væk-kultur’, og vi vil i
stedet gerne have computere og mobiltelefo-
ner – og alt muligt andet - med længere
varighed,” siger klima- og energiordføreren,
der ser kommuner og affaldsselskabers vigtig-
ste rolle i at sikre, at så meget som muligt bli-
ver sorteret og genanvendt.
ktj
S vil mindske forbrændingen
Mette Gjerskov.
290 udgaver af dette blad har hanpå samvittigheden – grafiker Flem-ming Kastor. Det har taget 26 år.Nu er den sidste side produceret, ogtiden skal helliges golf, børnebørnog en lang række frivillige lederpo-ster i foreningslivet i hjembyenMaribo.
/ Af redaktøren
Han har slidt 3 redaktører op og været med i
hele udviklingen af Stads- og havneingeniøren
fra et lille beskedent 30 siders foreningsblad
til det omfattende fagblad som ”Teknik & Mil-
jø” er i dag.
”I de første år i midten af 80`erne foregik
produktionen ved papirmontage og den pro-
ces som man kendte dengang. Redaktøren
var Kaj Nielsen, der havde en fortid som
stadsingeniør i Maribo. Dengang var det vist
en lille forening som blev drevet i fritiden,” for-
tæller Kastor som han tiltales i hverdagen.
”I 1992 skete et afgørende teknologispring,
hvor opsætningen af bladet for første gang
skete på PC. Redaktøren hed nu Kurt Ojgaard
og med ham fik bladet et kæmpe løft – som
det ser ud fra min stol. Både indholdsmæs-
sigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk. Ojgaard
løftede i starten opgaven som et fritidsjob og
siden blev det en hel virksomhed med profes-
sionelt annoncesalg m.m. og flere ansatte
som i dag,” fortæller Kastor. ”Ojgaard lavede
et helt præcist forelæg af bladet, så behovet
for kreative indspil var beskedent. Det er ble-
vet sjovere med tiden.”
”Det har været utroligt spændende at være
med hele vejen i den udvikling som er sket
med bladet. Nu har jeg det imidlertid også fint
med at slippe opgaven helt.
Det er sundt med helt nye øjne på opga-
ven og ny inspiration som kan bringe bladet
endnu et skridt videre i udviklingen. Det er
også et naturligt tidspunkt at stoppe på, når
der også sker skift på redaktørposten” siger
Kastor.
Den ekstra fritid vil fremover blive brugt på
golf, børnebørnene i England og et hav af til-
lidsposter i det lokale foreningsliv i Maribo.
Det handler om alt fra jazz til håndbold.
Fra redaktionens side takker vi for et godt
og fleksibelt samarbejde igennem de sidste 7
år og ønsker held og lykke med de mange fri-
tidssysler.
290 blade på samvittigheden
Flemming Kastor
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 21
Ømme muskler og manglende overblik?
Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk
Trigger point terapi
afhjælper myoser
og muskelsmerter
Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.
En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!
Læs mere på:
elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59
Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune,Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune
Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.
Europas billigste priser påaffaldsbortskaffelse – deter et af de resultater somVagn Larsen kan skrive påCV`et. RenoSams afgåen-de formand advarer modbureaukrati – sporene fravandsektoren skræmmer.
/ Af Michael Nørgaard
Han brænder for affald og har gjort
det som formand for det fælle-
skommunale affaldsselskab L90 i
Midtjylland i 12 år og som formand
for RenoSam i 2 perioder. Ved årets
repræsentantskabsmøde takker
han af. Vi har i den anledning taget
en snak med Vagn Larsen, der som
base har været byrådsmedlem for
Venstre i Silkeborg i 24 år.
”Jeg synes det har været utroligt
spændende at være med i første
række. Affaldssektoren har kæmpe-
stor betydning miljømæssigt og
økonomisk og de beslutninger om
affaldssektoren der bliver truffet har
vidtrækkende konsekvenser,” siger
Vagn Larsen.
”Erhvervene markerer nogle ret
markante synspunkter omkring
offentligt monopol og de frie mar-
kedskræfter i denne tid. Jeg mener,
at det er vigtigt at være opmærk-
som på, at erhvervsinteresserne
reelt er meget sammensatte; det
der kan være en snæver interesse
for én branche, tjener måske ikke
helheden og erhvervene under et.
Erhvervene har også en interesse i,
at hensyn til miljø og den samlede
økonomi tages med i afvejningen,”
siger Vagn Larsen. ”Snakker vi
monopoler, så har min holdning
altid været, at der kun er en ting,
der er værre end offentlige mono-
poler, nemlig private monopoler. Vi
skal undgå monopoler i affaldssek-
toren.”
Vagn Larsen har dokumentatio-
nen i orden i sin argumentation for,
den rolle som de offentligt ejede
affaldsselskaber spiller.”Vi kan i
Danmark i dag præstere de billigste
priser på affaldsbortskaffelse i hele
Europa; mit eget selskab (L90,red)
har den billigste pris overhovedet i
Europa. Den hænger både sam-
men med at vi løbende optimere
og effektivisere og at vi i Danmark
har den unikke og fornuftige sam-
menhæng mellem affaldsfor-
brænding, fjernvarme og elproduk-
tion,” siger den afgående Reno-
Sam-formand.
Vagn Larsen, der også har plads
i DANVAs bestyrelse, ser et skræm-
mescenarie i den organisering af
vandsektoren som den nye lovgiv-
ning har medført.” Vi skal for alt i
verden undgå, at affaldssektoren
bliver omfattet af det samme
bureaukrati med firkantede regler
og dokumentationskrav. Målet er
bedste og billigste løsninger, hvor
hensyn til miljø og klima har toppri-
oritet. Uden unødvendigt bureau-
krati”
Takker af som formandVed årets repræsentantsskabmøde
takker Vagn Larsen af som formand
for foreningen.
”Det er vigtigt, at vi, som kom-
muner og affaldsselskaber, står
sammen for at varetage vores fæl-
les interesser igennem RenoSam.
Vi har mere end nogensinde brug
for en stærk interessevaretager, der
som aktiv med- og modspiller til
centraladministrationen og politiker-
ne på Christiansborg kan være
med til at sikre en hensigtsmæssig
udvikling af vores sektor”.
”Jeg synes vi har markeret sek-
toren godt og bl.a. kæmpet en hård
kamp for de kommunale anlæg,
der modtager kildesorteret genan-
vendeligt erhvervsaffald. Vores
synspunkt var og er, at de eksiste-
rende kommunale anlæg naturlig-
vis skal have mulighed for at
fortsætte. Alt andet ville være spild
af kommunale værdier og borger-
nes penge. I elvte time fik Reno-
Sam sikret mulighederne for, at
eksisterende anlæg kan fortsætte.
Det er vi stolte af. Det er et kontant
resultat af vores affaldspolitiske
arbejde, der har væsentlig økono-
misk betydning for vores medlem-
mer og borgere og virksomheder”.
”Jeg ønsker RenoSams nye
bestyrelse alt mulig held og lykke
med det videre arbejde med at
fortsætte den positive udvikling og
resultatorienterede professionalise-
ring af vores fælles forening, som
jeg synes, vi har oplevet de seneste
år.”
22 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Vagn Larsen brænder for affald!
Blå bog Vagn Larsen (V)Byrådsmedlem i Silkeborg i 24
år, som formand eller næstfor-
mand i udvalg vedr. teknik og
forsyning i hele perioden.
Bestyrelsesformand for affalds-
selskabet L90 i 12 år.
Formand for RenoSam i 2 peri-
oder, afgår i år.
Udtrådt af Silkeborg Byråd ved
årsskiftet, Indvalgt i Regionrå-
det – Region Midjtylland
Vagn Larsen.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 23
en del af koncernen
Den europæiske affaldslov-givning er, som den skalvære, men kommunernebærer nøglen til at sikreden bæredygtige imple-mentering. Det handlerikke mindst om at gøre detgennemsigtigt for borger-ne, hvad der sker medderes affald, mener Jacqu-eline McGlade, direktør forDet Europæiske Miljøagen-tur.
/ Af Kristian Jørgensen
Direktøren for Det Europæiske Mil-
jøagentur, engelske Jacqueline
McGlade, tager imod i et højloftet,
smukt lokale i miljøagenturets
domicil på Kongens Nytorv i
København. Med et venligt og lidt
træt smil undskylder Jacqueline
McGlade den korte forsinkelse af
interviewet, som hun må starte
med at få bragt noget mad efter en
travl formiddag. Det bliver dog kun
til et energigivende stykke chokola-
de, inden hun får talt sig varm og
glemmer alt om kurven med brød
og frugt.
McGlade, der er professor i mil-
jøinformatik, deler spørgsmålet om
bæredygtigt affaldshåndtering op i
to dimensioner, den europæiske og
den lokale. Den europæiske del
består i at lovgive og udforme de
rigtige direktiver, og det arbejde har
resulteret i en god europæisk
affaldslovgivning. Så er der det
lokale niveau, hvor det afgørende
arbejde med at realisere direktiver-
ne finder sted. Her er kommunerne
altafgørende i forhold til at være
bindeled til de borgere, hvis adfærd
det i sidste ende handler om.
”Der er brug for en større
bevidsthed hos forbrugerne om,
hvad man kan gøre for at reducere
sin mængde af affald. Men der er
også brug for en tro på, at mekanis-
merne i genanvendelsessystemet
faktisk virker. Vi har nogle steder set
en skepsis over for, om affaldshie-
rakiet virkelig fungerer. Der er ofte
en fejlagtig antagelse om, at selv-
om vi sorterer vores affald, ender
det alligevel i den samme bunke.
Så jeg tror stadig, der er meget at
gøre på det kommunale niveau for
at sikre bæredygtig affaldshåndte-
ring. For det er kun i kommunerne,
at man har den virkelige samtale
om eksempelvis lokal affaldsfor-
brænding, hvor folk reelt kan se, at
der er en gevinst men også en
bagside ved at producere affald.
Jeg tror, det er vigtigt, at kommu-
nerne opererer åbent og gennem-
sigtigt, for det er virkelig gennem
dem, at offentligheden kan se kon-
sekvenserne af mængden af affald
pr. indbygger. Så de skal være
meget bedre til at vise hele cyklus-
sen,” siger Jacqueline McGlade.
Større gennemsigtighedOverordnet set springer affaldspoli-
tikken et led over fra det euro-
pæiske niveau og ned til det kom-
munale niveau. Kommunerne er
typisk dem, der har ansvaret for
affaldsindsamlingen og behandlin-
gen på lokalt niveau, og deres vig-
tigste opgave er at indsamle affal-
det, så en høj andel kan genbruges
eller genanvendes. For eksempel
kan kommunerne opsætte separat
indsamling af specifikke affaldsty-
per og favorisere bæredygtig
affaldshåndtering gennem differen-
tieret betaling. Desuden kan de gå
foran som et godt eksempel med
hensyn til affaldsforebyggelse og
genanvendelse, for eksempel ved
at købe materialer og varer af gen-
anvendte materialer.
”Der er en række kommuner,
der præsenterer et årligt score card,
fx et bæredygtighedsindex. Jeg tror,
det er den slags markering og certi-
ficeringsprocedurer, der kan
demonstrere, hvorvidt der er ægte
implementering. Desværre lever vi i
en verden, der kræver beviser, og
intet kan overlades til tilliden. Så
der er behov for meget klarere
besked fra starten om grønt ind-
køb, som kan blive ført an af kom-
munerne. Det gælder, hvordan
materialer bliver købt, hvilke materi-
aler der er tilgængelige og en
meget mere ansvarlig tilgang til ind-
samlingen og behandlingen af
affald samt rapportering af det til-
bage til offentligheden. En række
kommuner i Danmark og resten af
Skandinavien gør disse ting, men
det er ikke almindelig praksis,” for-
klarer Jaqueline McGlade.
I det store hele går udviklingen
dog i den rigtige retning på euro-
pæisk niveau. De rigtige politikker
er på plads, genanvendelsesgraden
stiger og modsat med deponering.
Problemet er, at genereringen af
affald stiger. Jacqueline McGlade
peger på, at produktionen af farligt
affald er steget 15 procent i perio-
den 1997-2006, selvom alle kan
24 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Europæisk affaldspolitik er i kommunernes hænder
blive enige om, at netop farligt
affald skal nedbringes mest muligt.
Et andet eksempel er det, man kal-
der emballageaffald, som også er
steget, men med enorme forskelle
mellem landene. Irland producerer
245 kg emballage pr. indbygger,
mens Bulgarien producerer 41 kg
pr. indbygger, dvs. kun 1/6.
Prisen afgørende forgenanvendelseEt centralt spørgsmål i dansk sam-
menhæng er forbrænding af affald
som energikilde. Det europæiske
affaldshieraki indebærer følgende
prioritering: Forebyggelse, genbrug,
genanvendelse, anden nyttiggørel-
se (fx i form af energi), bortskaffel-
se. Forbrænding med høj energiud-
nyttelse har betydeligt større mil-
jøfordele end bortskaffelse (depo-
ni, forbrænding uden energipro-
duktion), men det handler ifølge
Jacqueline McGlade om at sikre
incitamentet til at gå videre til de
øverste trin, hvor resurserne ikke
forsvinder ud af affaldscyklussen.
”Genanvendelse og genbrug bli-
ver kun en høj prioritet, når resur-
serne i affaldsstrømmen har en
pris, der giver mening. Eftersom
energipriserne fortsætter med at
stige, kan det stadig betale sig at
bruge affald til at producere energi.
Det afgørende for os er, at hvis du
har en høj energiudnyttelse, og
energipriserne er høje, så giver det
stort incitament. Men eftersom
resurserne bliver mere og mere
kostbare, vil den kalkulering måske
begynde at trække i retning mod
Øget bevidsthedDet Europæiske Miljøagenturs eget
arbejde har indtil for nylig især
været rettet mod analyser af
affaldsudviklingen i EU på bag-
grund af forskellige direktiver.
Blandt andet for at udpege kilderne
til affald og evnen til at leve op til
mål for genanvendelse samt for at
bevise, at mængden af hushold-
ningsaffald fortsætter med at stige.
Miljøagenturet er nu begyndt at
bevæge sig mere hen imod, hvilke
instrumenter der kan påvirke
affaldsdannelsen. Hensigten er at
se hele cyklussen af produktion,
forbrug og affaldshåndtering som
ét element til at forbedre resurseef-
fektiviteten, så man kommer mod
større effektivitet ved at angribe for-
skellige dele af affaldshierakiet.
”Vi er meget optaget af at tælle
op, hvad affaldet er lavet af og
belyse områder, hvor en anden
prissættelse eller økonomiske
instrumenter kan få en effekt. Jeg
tror det er vigtigt, at folk forstår,
hvordan produkter er fremstillet, og
hvordan de skal håndtere det som
affald. Det er vigtigt, fordi affald
genererer et miks af kemikalier,
som ikke var der før, og resurserne
kan ikke genanvendes, når affaldet
ikke bliver sorteret.
Det er faktisk i forbrugernes
hænder, og det er det samme med
emballage og alt andet,” siger
Jacqueline McGlade og understre-
ger igen kommunernes afgørende
rolle i forhold til forbrugernes
affaldsadfærd.
mere genanvendelse. Forbrænding
er ikke den optimale løsning på
lang sigt, fordi resurserne bliver
mindre tilgængelige. Hvis prisen på
resurser bliver en større faktor, så
vil man begynde at tænke over at
genanvende nogle af materialerne
– det er simpel økonomi,” siger
miljøagenturets direktør og uddyber
omkring det økonomiske aspekt
ved effektiv resurseudnyttelse:
”At håndtere affald er en meget,
meget dyr affære. Deponering af
husholdningsaffald er siden 1995
gået ned fra 62 procent til 41 pro-
cent i EU, og høje jordpriser samt
prisstigninger på nogle materialer
har hjulpet med at fremme genan-
vendelsen. Så det er meget vigtigt,
at vi får alle omkostninger i
affaldskæden med. Det bliver en
drivkraft for integreret produktpoli-
tik, som begynder med at skabe
produkter, der ikke bare er produ-
ceret effektivt, men også genererer
mindre affald.”
De usynlige kemikalierDet europæiske niveaus rolle ligger
ifølge Jacqueline McGlade i at have
overblik over affaldshierakiet og i at
fremme opmærksomheden på at
tilføre så få resurser som muligt til
affaldsstrømmen. For eksempel gen-
nem produktpolitikken og ved at
regulere priser, handel med CO2-
emissioner osv. Det er især nødven-
digt at skabe klarhed om produkters
sammensætning og miljøpåvirkning.
”Et sted, hvor jeg kan se proble-
mer, er affaldslinjer, der ikke er vel-
definerede. Ikke fordi vi har negli-
geret det, men fordi vi begynder at
forstå. For eksempel med mange
kemikalier, som vi er blevet meget
mere opmærksomme på tilstede-
værelsen af, men det er ikke klart,
hvor de kommer fra. Så jeg tror, at
efterhånden som vi øger bevidsthe-
den om den langvarige, lave udled-
ning af en myriade af kemikalier i
produktionsprocessen, som siver
ud i vandet og luften, vil vi se
meget større påpasselighed på
europæisk niveau om, hvad der
indgår i produkter og ender som
affald. Men vi er der ikke endnu, og
det er her, udfordringen ligger lige
nu,” siger Jacqueline McGlade.
Copenhagen Resource Institute(CRI), der er en selvejende instituti-on under Miljøministeriet, har siden1997 stået i spidsen for det euro-pæiske samarbejde inden foraffaldsområdet.
CRIs opgave løses for Det europæiske Miljøa-
gentur i tæt samarbejde med en række orga-
nisationer i Tyskland, England, Italien, Sverige
og Ungarn.
Instituttet laver analyser af udviklingen i
affaldsmængder, politiske virkemidler og mil-
jøeffekter (læs mere på www.cri.dk).
Arbejdsopgaverne løses i et tæt samarbej-
de med EU Kommissionen, EU’s statistiske
kontor samt EU’s medlemslande. I de senere
år er arbejdsfeltet blevet udvidet til at omfatte
nye områder såsom resurse-effektivitet og
bæredygtigt forbrug og produktion.
Den nuværende aftale med Det euro-
pæiske Miljøagentur løber frem til 2014.
Arbejdsopgaverne løses i regi af ’European
Topic Centre on Sustainable Consumption
and Production
(læs mere på http://scp.eionet.europa.eu).
”Det er gennem kommunerne, at
offentligheden kan se konsekvenserne
af mængden af affald,” mener Jacque-
line McGlade, direktør for Det Euro-
pæiske Miljøagentur.
Copenhagen Ressource Institute
26 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Affaldsbekendtgørelsensførste og største udfor-dring er uden tvivl at sikrevirksomheder adgang tilgenbrugspladserne og fåstyr på, hvordan betalingenherfor skal foregå.
/ Af Kristian Jørgensen
Den nye affaldsbekendtgørelse har
givet kommuner og affaldsselska-
ber sved på panden. Og det er
først og fremmest virksomhedernes
adgang til genbrugspladserne, samt
hvordan og hvor meget de skal
betale, indsatsen har koncentreret
sig om.
Der er i hvert fald enighed
blandt de affaldsselskaber, Teknik &
Miljø har spurgt om, hvilke dele af
affaldsbekendtgørelsen der har haft
førsteprioritet. For eksempel var der
ikke den store tvivl i Odense Reno-
vation om, hvad man først skulle
kaste sig over.
”Vi skulle sørge for, at virksom-
hederne fik adgang på vores gen-
brugspladser. Det skulle jo ske 1.
januar, og da bekendtgørelsen kom
være faldgruber i forhold til virk-
somhedsadgangen og betalingen
herfor. I Helsingør kørte man tidli-
gere virksomhederne ud fra cvr-
registeret, men så enkelt kan det
ikke længere gøres.
”Vi skal nu finde ud af, hvilke
virksomheder der skal betale, hvor
meget de skal betale, og om vi nu
rammer de rigtige. Vi har fra andre
kommuner hørt, at man ofte sen-
der regninger ud til de forkerte virk-
somheder og så skal til at betale
penge tilbage. Så derfor er det
23. december, havde vi travlt. Vi
startede med det praktiske og har
siden regnet på, hvad de skulle
betale. Meget af det andet var
myndighedsopgaver, så det skulle
vi ikke røre ved,” siger Thomas B.
Jørgensen, adm. direktør i Odense
Renovation, og nogenlunde sam-
me svar kommer fra Svendborg
Affalds driftsleder, Finn Kallehauge:
”Vi har regnet gebyrer ud for
virksomhederne. I uge 1 udsendte
vi så en folder til alle virksomheder
i kommunen for at fortælle, hvad
de skal betale, og hvad de kan
komme af med på genbrugsstatio-
nerne. Så har der været nogle myn-
dighedsopgaver med regulativer
osv., som kommunen har taget sig
af, men rent driftsmæssigt har virk-
somhedernes adgang været i
fokus.”
Afventer udviklingenSpørgsmålet om virksomhedsad-
gang og gebyrer er ikke ens for alle,
eftersom man mange steder har
haft adgang i forvejen, men nu har
måttet ændre ordningerne. Blandt
andet hos Revas i Viborg.
”Vi opkrævede i forvejen geby-
rer, men det var jo ikke efter Mil-
jøministeriets nye retningslinjer, og
det er så blevet efterreguleret, for vi
kunne simpelthen ikke nå det. Hold
da op, det er en hård nyser, og det
er kun lige startet,” siger Poul Møl-
ler, affaldschef i Revas.
Han forklarer videre, at Revas
har været lidt afventende med dele
af arbejdet for at se, hvordan det
udvikler sig. Dermed håber man at
undgå at lave om på noget, der alli-
gevel viser sig ikke at være helt på
plads.
Også i Helsingør Affald er de
opmærksomme på, at der kan
Første livtag med ny bekendtgørelse:
Virksomhedsadganggiver hovedbrud
Virksomhedernes adgang og betaling til genbrugspladser volder stadigt proble-
mer.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 27
væsentligt, om man rammer rigtigt,
eller om man kommer til at mangle
penge, fordi man har budgetteret
med flere virksomheder, end man
ender med at få penge fra, ” siger
Peter Kjær Madsen, affaldschef i
Helsingør Affald.
Han peger også på en anden
ubekendt konsekvens af den nye
bekendtgørelse, nemlig hvor meget
erhvervsaffald, der egentlig kom-
mer på genbrugspladsen.
”Vi har haft åbent for erhverv i
mange år, men har haft en maksi-
mumgrænse på to ton om året.
Det kan godt være, at vi bliver væl-
tet omkuld, men vi ved det ikke, og
det er vi meget spændt på. Desu-
den har vi kun én genbrugsplads til
61.000 indbyggere, så det gør os
ekstra sårbare,” siger Peter Kjær
Madsen.
I Ringkøbing-Skjern Kommune
har de derimod et problem med, at
man har for mange genbrugsplad-
ser. Det giver nemlig en udfordring
med at regulere, hvor meget farligt
affald erhvervene afleverer.
”Erhvervene må kun aflevere
200 kilo farligt affald om året, og
eftersom vi har flere pladser, skal vi
lige finde ud af det. Der er nok
nogen, der kommer til at køre på
frihjul. Vi er også i gang med en
fremtidig strategi som oplæg til
politikerne, for vi har 33 genbrugs-
pladser, og dem skal vi have redu-
ceret og gjort mere brugervenlige,”
siger affaldskoordinator Yvonne
Thagaard Andersen.
Hvem skal betale?Administrationen af hvilke virksom-
heder der skal betale står generelt
som det, der kommer til at volde
mest besvær. Thomas B. Jørgensen
fra Odense Renovation ser det som
bekendtgørelsens største udfor-
dring, fordi mange øjner en mulig-
hed for at slippe for afgiften:
”Udfordringen ligger i, at vi skal
håndtere alle de virksomheder,
som i princippet skal fritages for at
betale den årlige afgift. I Odense
har vi 18.000 virksomheder, og på
den første liste vi fik, var 9.000 af
dem fritaget – og der er åbnet op
for, at andre bliver fritaget. Admini-
strationen af det bliver vanskeligt.”
Samme problemstilling står de
med i Svendborg Affald, hvor
affaldschef Finn Kallehauge ikke er
begejstret for den resurse-sluger,
det vil blive at besvare det hav af
ansøgninger fra virksomheder, som
ikke vil betale gebyret.
”Det er tilrettelagt på en måde,
som vi ikke synes er hensigtsmæs-
sig. Jeg havde hellere set en obliga-
torisk ordning for alle. Alt kan jo alli-
gevel ikke blive 100 procent retfær-
digt, uden det bliver meget dyrt i
administration. Så jeg synes, det
skulle være et offentligt tilbud, som
man så kan benytte sig af eller lade
være,” siger Finn Kallehauge.
Erhvervsaffald; Hvem skal nu betale og hvem skal ikke - administrationen kan blive vanskelig.
Råstoffer for nørder.................................................................................................23. mar.Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar.Screening af vandløb.......................................................................................24.-25. mar.Pumpetræf 2010, Slagelse .....................................................................................25. mar.Renovering af afløbssystemet.............................................................................7.-8. apr.Konference: Status og udfordringer for den danske natur .......................8.-9. apr.Livet i vandløbet .................................................................................................12.-13. apr.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................15. apr.Praktisk vedligehold af vandhuller ...............................................................15.-16. apr.Strategi for slamhåndtering ...........................................................................19.-20. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro.............................................................20. apr.DVFI - prøvetagning og Fysisk Indeks..................................................................20. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere ........................21.-22. apr.Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................21.-22. apr.Virksomhedstilsyn og -administration.........................................................26.-28. apr.Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.Grundkursus for naturplejere..............................................................................3.-4. majNedsivningstilladelser .................................................................................................4. majJordforurening fra villaolietanke.............................................................................5. majPumpetræf 2010, Ferskvandscentret......................................................................5. majEkstern støj .....................................................................................................................6. majVandløbsplanter..................................................................................................17.-18. maj
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere
om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
Kommuner og affaldssel-skaber har travlt med at til-passe sig den nye affalds-bekendtgørelse. Den seneudmelding og flere tvivls-spørgsmål har givet sværebetingelser i opstarten,lyder det i en rundspørge.
/ Af Kristian Jørgensen
Kommuner og affaldsselskaber har
nu haft et par måneder til arbejdet
med den nye affaldsbekendtgørel-
se, der blev offentliggjort lige før jul.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.
januar 2010, og det var derfor med
meget kort varsel, bekendtgørelsen
kom, selvom store dele af indhol-
det blev kendt tilbage i oktober.
En af de store udfordringer ved
den nye bekendtgørelse har også
netop været, at den er kommet så
sent, og at det har været svært at
implementere indholdet, fordi alt
endnu ikke er på plads. Ifølge Finn
Kallehauge, driftsleder i Svendborg
Affald, var det meget svære betin-
gelser at være klar 1. januar, når
bekendtgørelsen udkom 23.
december og endda ikke havde
alle rettelser med.
”Så må man lave det så godt
som muligt og håbe, det holder.
Der kom også en ny udgave 13.
januar med nye bilag, og der kom-
mer måske flere. For der er stadig
mange ubesvarede spørgsmål, som
bekendtgørelsen ikke svarer på,”
siger Finn Kallehauge, og samme
udfordring er en af største for
Renosyd, fortæller direktør Anne-
mette Fuglsang.
”Det er en udfordring at håndte-
re den hast, hvormed ændringerne
kommer. Dels at bekendtgørelsen
kom lige før jul, og dels at der alle-
rede er kommet en ændring. Det
tager hårdt på en lille virksomhed
som vores. Og så det at håndtere
alle de data på en ny måde. Det er
en kæmpe opgave, når der ikke føl-
ger retningslinjer med, og vi selv
skal udvikle de systemer, der skal
håndtere de mange data.”
Uklare reglerPoul Møller, affaldschef i Revas, ser
den største udfordring i selv at få
styr på, hvad de nye regler betyder,
og hvilke konsekvenser de får.
”Hvad er for eksempel ”den sor-
terede, genanvendelige fraktion”, og
hvad har det af konsekvenser.” For
det lille ord ”sorterede” gør jo en
væsentlig forskel. Så er der hele
spørgsmålet, om man skal bekræf-
te sin status som kommunal
enhed, skal man blive et A/S eller
noget helt andet?,” siger Poul Møl-
ler, som dog forventer at bruge flest
resurser på det nye affaldsdatasy-
stem.
”Affaldsdatasystemet bruger vi
rigtig meget tid på. Vi kommer nok
til at bruge halvandet til to år på at
få det op at køre og få data ind. Vi
skal ud og kræve op på p-numre,
og dem kan man have mange af i
en virksomhed, så der er stadig
nogle uafklarede ting, som man
endnu ikke har styr på fra Miljømi-
nisteriets side,” siger Poul Møller,
der er formand for RenoSams sty-
regruppe for affaldsdatasystemet.
Det hele er dog ikke ekstraarbej-
de og nye problemstillinger. Flere
steder har man allerede udført –
eller er i gang med – de tiltag,
affaldsbekendtgørelsen indeholder.
”Erhvervsaffaldsgebyrerne vil
klart være den største udfordring,
for vi er meget på forkant med de
andre regler. Blandt andet har vi
deltaget i benchmarking i mange
år, og vi lever også allerede op til
kravet om, at affaldet skal i klare
plastposer,” siger Peter Kjær Mad-
sen, affaldschef i Helsingør Affald.
28 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Ujævn start med nybekendtgørelse
Selskabet bruger meget tid på at implementere de nye regler.
Rambølls digitale planlægningsværktøj, RamEplan, samler alle kommunens planer i ét og samme system. RamEplan er samtidig dynamisk og interaktivt, og understøtter hele planlægningsprocessen fra udarbejdelse til implementering.
WWW.RAMBOLL.DK
Opfordring til de fælle-skommunale affaldsselska-ber: Det er tid til orden iegne rækker - accepter atforandringens vinde blæserover affaldsområdet
/ Af chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI
Som bekendt har vi fra 1. januar
2010 fået nye regler for kildesorte-
ret genanvendeligt erhvervsaffald.
Reglerne betyder, at kommuner og
fælleskommunale selskaber ikke
længere skal stå for indsamling og
genanvendelse af denne del af
erhvervslivets affald. Fra DI’s side
undrer vi os over, at der tilsynela-
dende er flere kommuner og fælle-
skommunale selskaber, der ikke
har tænkt sig at følge de nye regler.
Det lægger gift ud for det fremtidi-
ge samarbejde mellem kommuner-
ne og de private aktører, når man
fra kommunal side ikke ønsker at
overholde lovgivningen.
Affaldssektorens organisering
har været diskuteret i mange år
blandt politikere og embedsfolk
samt på utallige møder i branchen.
Derfor er det ikke en overraskelse
for nogen, at der er trådt nye regler
i kraft, og heller ikke hvad de inde-
holder. Heldigvis kan vi i DI konsta-
tere, at langt de fleste har valgt at
tage mod de nye rammevilkår i en
positiv ånd. Men at enkelte fælle-
skommunale affaldsselskaber mod-
arbejder reglerne og direkte mod-
sætter sig at rette sig efter Miljøsty-
relsens anvisninger; det er ikke
acceptabelt.
De problemer, som vi ser lige
nu, viser med al tydelighed, at vi
mangler en gennemførelse af
affaldssektorens omorganisering
fase II. Som reglerne er i dag, må
mange private affaldsvirksomheder
kæmpe en hård kamp for at få lov
til at udfylde den rolle, som et
bredt flertal i Folketinget har til-
tænkt dem. De aktuelle problemer
understreger, at den eneste admi-
nistrativt fornuftige løsning i fase II
er at indrette den danske regulering
som det øvrige Europas; nemlig at
det overlades til private aktører at
håndtere erhvervslivets affald.
Med Folketingets vedtagelse af
fase I i omorganiseringen af affalds-
sektoren, og Miljøstyrelsens efter-
følgende udmøntning af denne i
den reviderede affaldsbekendt-
gørelse, er det klart hvilke regler,
der gælder fremadrettet for det kil-
desorterede genanvendelige
erhvervsaffald. En opfordring fra DI
til Renosams årsmøde skal derfor
være at sørge for orden i egne ræk-
ker. Lad ikke de få, der vælger at
ignorere udviklingen i reglerne,
ødelægge det for de mange, der
forsøger at skabe et konstruktivt
samarbejde mellem de forskellige
parter – offentlige som private.
30 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
DI – synspunkt:
Erhvervsaffald skalhåndteres af private
DI opfordrer affaldsselskaberne til at få orden i egne rækker og overholde lovgivningen!
8 år er gået siden miljømi-nisteren nedsatte enarbejdsgruppe, som kule-gravede organiseringen afaffaldsområdet. Nu står viså med den ny affaldsbe-kendtgørelse, der imple-menterer den første del afden nye organisering.Hvordan ser status ud?
/ Af Kontorchef Eske Groes, KL
Dengang som nu er KL positive
overfor initiativet om en ny organi-
sering af affaldssektoren. Vi så frem
til, at parterne i fællesskab fandt
løsninger, som alle parter dermed
har et medansvar for. Den del af
det lykkedes jo meget godt.
Vi bombarderes med papir,der ikke hjælperDesværre er reglerne bagefter
hastet igennem, og de er langt fra
gennemtænkte i forhold til den
kommunale administration.
Høringsprocesser om love og
bekendtgørelser har ofte været
meget kort, og staten har presset
KL etablerer etaffaldsnetværkFor at understøtte kommunernes
arbejde på området, etablerer KL
”kommunernes affaldsnetværk”.
Formålet er at skabe rammerne for
udveksling af viden og erfaringer
imellem kommunerne. Netværket
om affald, vil have særligt fokus på
myndighedsrollen.
Der vil være fire netværksmøder
årligt. Første møde afholdes forven-
teligt i maj 2010 med fokus på
gebyrer, regulativer og tilsyn. Udo-
ver de fysiske møder vil netværks-
deltagerne også have mulighed for
at diskutere indbyrdes i et til formå-
let dannet elektronisk netværk. Net-
værket er kun for kommuner, og KL
fungerer som sekretariat for net-
værket. Se mere på KL’s hjemmesi-
de: www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-
og-miljo
Og nu kommer slutspurtenForude venter den fulde imple-
mentering af affaldsrammedirekti-
vet. Det skal nås inden 10. decem-
ber 2010 – det er der ikke så lang
tid til.
lovgivningsprocessen mere og
mere sammen uden megen hen-
syntagen til den praktiske virkelig-
hed.
De nye regler giver derfor anled-
ning til en del udfordringer for kom-
muner og virksomheder, og de
medfører bureaukrati og administra-
tivt bøvl. De digitale systemer, der
skal understøtte den nye organise-
ring, er heller ikke færdige og i drift,
selv om de nye regler er trådt i kraft.
Den nye affaldsbekendtgørelse
trådte i kraft den 1. januar 2010.
Men allerede 19. januar 2010 blev
der udsendt en revideret bekendt-
gørelse grundet graverende fejl og
mangler.
Nu følger så en lind strøm af vej-
ledende udtalelser fra styrelsen, der
ikke er drøftet med KL eller kommu-
nerne: Om anmeldelser af kommu-
nale behandlingsanlæg, Ny vejle-
dende udtalelse om affaldsbekendt-
gørelsens gebyrbestemmelser, Om
adgang til genbrugspladsen: supple-
rende oplysninger om de nye regler,
Om opkrævning af gebyrer på bag-
grund af oplysninger i CVR-registret
om antal ansatte m.m.
Lovgivningen er på en række
punkter uklar, og de vejledende
udtalelser giver blot anledning til en
række nye spørgsmål og fortolknin-
ger, der igen giver anledning til en
række nye spørgsmål – det er en
glidebane.
KL ser gerne, at Miljøstyrelsen
udarbejder en egentlig vejledning
til bekendtgørelsen, og gerne i
samarbejde med KL og kommu-
nerne. Både kommuner og virk-
somheder har brug for enkle, effek-
tive og robuste regler.
Hvordan med det fremtidigetilsyn?Et andet væsentligt fokusområde i
reformen er det fremtidige tilsyn.
De nye regler ændrer ikke på det
forhold, at det er kommunen der
fører generelt tilsyn med, at miljø-
beskyttelsesloven overholdes.
Men opgaver som klassificering,
kvalitetssikring af affaldsdata, og
fremtidens tilsyn med affaldsprodu-
center og indsamlere, er eksempler
på kommunale myndighedsopga-
ver, hvor niveauet for opgaveløsnin-
gen langt fra er afklaret.
Miljøstyrelsen tilkendegav i som-
meren 2009 overfor KL, at de var
enige i at revitalisere tilsynsområ-
det. KL ser nu frem til at få gang i
den proces, så fremtidens affaldstil-
syn kan udvikles.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 31
KL – synspunkt:
Status på affaldsreformen
32 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Et effektivt marked for for-brændingsegnet affald viskabe nogle gode og stabilerammer for, at affaldet ifremtiden kan bruge affal-det, hvor det skaber størstværdi.
/ Af Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi
‘Affald er ikke bare affald. Det er en
ressource, som har værdi. Derfor
gælder det om at bruge affaldet,
hvor det gør størst gavn. Problemet
er bare, at vi i dag ikke rigtigt ved,
hvor det er. I hvert fald ikke når det
gælder det forbrændingsegnede
affald. Forklaringen er, at vi ikke har
noget marked for affald. Normalt er
det sådan, at den, der kan få mest
ud af en bestemt vare, også er den,
der er villig til at give mest for den.
På den måde sikrer et ganske
almindeligt marked med fri konkur-
rence på elegant vis, at varerne
søger derhen, hvor de skaber den
største værdi.
Sådan er det desværre endnu
ikke på området for forbrændings-
forbrændingsområdet en lidt uhel-
dig sammenblanding af kommu-
nernes kasketter. Der er en reel risi-
ko for, at der sker en sammenblan-
ding af kommunernes myndig-
hedsrolle og driftherrerolle, som i
givet fald indebærer en forskelsbe-
handling mellem de kommunale
og de private affaldsforbrændings-
anlæg.
Et effektivt marked for forbrænd-
ingsegnet affald vi skabe nogle
gode og stabile rammer for, at affal-
det i fremtiden kan bruge affaldet,
hvor det skaber størst værdi.
egnet affald. I dag er det kommu-
nerne, der bestemmer, hvem der
skal have lov at brænde forbræn-
dingsegnet affald af. I langt de fle-
ste tilfælde sender kommunerne
affaldet til deres egne affaldsfor-
brændingsanlæg. Der findes dog
også nogle enkelte privatejede
affaldsforbrændingsanlæg, der for-
brænder affald på kontrakt med en
eller flere kommuner.
Denne organisering af affaldsfor-
brændingssektoren er uheldig og
uhensigtsmæssig.
For det første ved vi ikke, om
affaldet bliver brugt, hvor det gør
mest gavn. Det kan sagtens være,
at kommunerne er bedst til at
brænde affaldet af. Vi ved det bare
ikke. Der kunne tænkes at være
private virksomheder, der kunne
gøre det endnu bedre, hvis marke-
det blev givet fri. For eksempel ved
at bruge affaldet til noget helt
andet end traditionel kraftvarme-
produktion. DONG Energy og Ama-
gerforbrænding eksperimenterer
blandt andet med at anvende
affald til at producere biogas, bioet-
hanol og benzin. Det er lagringssta-
bile energiformer, som kan bruges,
når og hvor der er størst behov. Det
kan blive en fordel for klimaet, og
det kan blive en fordel for det sam-
lede energisystem. Den slags vil vi
helt sikkert komme til at se mere af
i fremtiden. Det gælder om at sæt-
te affaldsressourcen fri fra traditio-
nel vanetænkning.
For det andet indebærer fra-
været af fri konkurrence, at der ikke
er noget pres udefra for at effektivi-
sere driften.
For det tredje er der med den
nuværende organisering af affalds-
Dansk Energi – synspunkt:
Brug affaldet hvor detskaber størst værdi
Afdelingschef Lars Hansen, DE.
UdvaskningstestsPrøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.
– Grundlæggende karakterisering
– Overensstemmelsestestning
www.alcontrol.dk
For mere information kontakt:
ALcontrol AB
Bent Mikkelsen
Tlf: 40 40 55 04
e-mail: [email protected]
34 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
G.O. AndrupsGrundvandspris 2010
I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.
PriskomitéPrismodtageren udvælges blandt de indstillede af en pris-komité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvands-beskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelses-formand. Se mere på vandcenter.dk
Vandværksvej 75000 Odense CTlf. 63 13 23 [email protected]
PrisenVandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grund-vandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grund-vandet til ære for fremtidens generationer.
Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt om-kring den 1. november. I 2009 gik prisen til geolog Gyrite Brandt fra Kommunernes Landsforening og produktchef Jens Andersen fra Københavns Energi.
Hvem kan indstilles til prisen?Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning el-ler virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til pri-sen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.
Frist for nominering af kandidater Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2010.
PrisoverrækkelsePris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense fredag den 29. oktober 2010 kl. 13-15.
Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tids-skrift DanskVAND.
Fællesskab, kvalitet,nytænkning og bæredyg-tighed er fælles værdier forkommunerne i Trekantom-rådet. Det er medvirkendetil, at Trekantområdetfremstår som en åben,grøn storby, der tilbyderstorbyens oplevelser ogfunktioner med naturenlige om hjørnet.
Det fælleskommunale selskab TAS,
der ejer og driver affaldsforbrænd-
ingsanlægget i Kolding, er et
eksempel på en konkret udmønt-
ning af de fælles værdier mellem
de fire kommuner Fredericia, Kol-
ding, Middelfart og Vejle.
Forbrændingsanlæggets nye
ovnlinje fra 2007, der i form af en
høj, firkantet glasbygning nærmest
fremstår som et vartegn langs Ny
Esbjergvej i Kolding, er et resultat af
kommunernes evne til at se nye og
bedre muligheder ved at gøre ting
sammen. Et samarbejde, der kun
er velfungerende ved, at de delta-
gende kommuner ser knap så
snævert og firkantet på, hvad der er
den enkelte kommunes interesse. I
stedet ser de i højere grad på, hvad
der gavner erhvervsliv og borgere i
hele Trekantområdet.
Affaldssamarbejdet og det fælles
forbrændingsanlæg er samtidig et
godt eksempel på, hvordan Tre-
kantområdet arbejder med værdi-
begrebet bæredygtighed.
nationale mål og andre kommuner,
når det gælder CO2-reduktion.
Naturen lige om hjørnetTrekantområdet byder på mange
naturoplevelser ud over det sæd-
vanlige: Blandt andet Trelde Næs i
Fredericia, Svanemosen i Kolding,
Håre Bjerge i Middelfart samt Ringi-
ve Kommuneplantage i Vejle.
Med Trekantområdet kendeteg-
net som en grøn storby, der har
naturen lige om hjørnet, spiller det
en central rolle, at storbyen indret-
tes, så naturens mangfoldighed bli-
ver bevaret. Med TAS’ forbrænd-
ingsanlæg som en synlig del af byli-
vet er det tilsigtet samtidig at sende
et signal til områdets befolkning
om at passe på områdets unikke
naturværdier.
Nytænkning omvarmeforsyningUd over et moderne og højteknolo-
gisk forbrændingsanlæg, der sikrer,
at forbrændingen af affald foregår
uden at belaste miljøet, så betyder
omdannelsen af affaldet til varme
og el, at der spares på kul, gas og
olie. Derved bidrager TAS til de fire
kommuners klimaindsats med en
CO2-reduktion.
I den sammenhæng er det
værd at bemærke, at TAS leverer
affaldsvarme til TVIS-systemet, der
forsyner mere end 55.000 hus-
stande i området med miljø- og
prisvenlig fjernvarme.
Visionerne om en billig, stabil og
miljømæssigt bæredygtig varmele-
verance til borgerne i de fire kom-
muner blev fastslået allerede i for-
bindelse med dannelsen af TAS i
2003. Den sammenkobling mel-
lem TAS og TVIS, der p.t. er under
etablering, indgår i såvel TAS’ strate-
giplan som i TVIS’ nye, ambitiøse
og nytænkende ”Klimavarmeplan”.
Klimavarmeplanen er udarbejdet
sammen med blandt andre TAS,
DONG Energy og forsyningsselska-
bet Tre-For. Planen fastslår, at med
en fremtidig varmeforsyning baseret
på en blanding af overskudsvarme
fra TAS’ affaldsforbrænding og var-
me fra biomasse ved en ombygning
af Skærbækværket vil Trekantområ-
det opnå en CO2-reduktion på mere
end 60 % i forhold til den nuværen-
de situation.
Det betyder, at kommunerne Fre-
dericia, Kolding, Middelfart og Vejle
tilegner sig en position foran både
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 35
Trekantområdet er knap så firkantet
Et firkantet billede fra Trekantsområdet; TAS i Kolding, hvor RenoSams udlugter går til.
Mange nye lovtiltag bety-der nye rammer for affalds-området. En række økono-miske, juridiske og struktu-relle faktorer har betydningfor organisationsformen.
/ Af Niels Juul Jensen, STRUKTURforsyningen
Vi har det sidste år fået en lovæn-
dring og adskillige bekendtgørelses-
ændringer på affaldsområdet.
Meget mere er i sigte. De kom-
mende år vil være en løbende for-
andringsproces. Nærværende ind-
læg handler om driftsområdet,
men udfordringerne til myndig-
hedsområdet er heller ikke små –
vent bare til at der skal laves nye
affaldsregulativer og sammenhæn-
gende tilsynsstrategier i løbet af
året.
I det følgende er det forudsat, at
serviceniveauet for borgere og virk-
somheder fastlægges i regulativet.
Det er således ikke del af driften.
Udviklingen indenfor driften af
de øvrige forsyningsområder (vand,
spildevand, el mv.) trækker i ret-
ning af, at driftsopgaven udskilles i
aktieselskaber, som indgår i en
multiforsyningsvirksomhed. Herved
kan der opnås tværgående synergi-
er inden for forsyningsområdet. Det
er derfor nærliggende at overveje
denne selskabsform også inden for
affaldsområdet.
Det må forudses, at der vil være
en stigende konkurrenceudsættelse
på driften inden for alle forsynings-
områderne dels i form af bench-
marking og dels via liberalisering
gennem øget forbrugervalg. De
effektiviseringskrav som dette rej-
ser, handler dels om selve driften,
men sætter også fokus på værdien
af de aktiver, som indgår i driften
og kompetencerne hos de medar-
bejdere, der udfører opgaverne.
Konkurrenceevnen hviler på kom-
petencer, volumen og adgang til
kapital. Stillingtagen til organisati-
onsformen påvirkes af en række
økonomiske, juridiske og strukturel-
le faktorer:
Grundlæggende er der fire hoved-
veje for den videre udvikling inden
for affaldsområdet, som kan over-
vejes:
1. Lade driften (fortsat) være en
del af den kommunale forvalt-
ning
2. Overføre driften til et fælles-
kommunalt affaldsselskab
3. Udskille driften i et aktieselskab
– typisk som en del af en Kom-
munal multiforsyningsvirksom-
hed
4. Udlicitere driften
De forskellige hovedveje har for-
skellige styrker og svagheder i for-
hold til rammevilkårene og må
også vurderes i lyset af de histori-
ske og politiske forudsætninger i
den enkelte kommune.
Hvilken af disse hovedveje der
skal vælges, afhænger således pri-
mært af kommunens mål og stra-
tegi for affaldsområdet. Der er der-
for god grund til at gennemtænke
mål og strategi i lyset af de løben-
de forandringer af rammevilkårene.
Når der er skabt sammenhæng
mellem kommunens vurdering af
den mest sandsynlige udvikling af
rammevilkårene og kommunens
mål og strategi, er der grundlag for
at vælge hovedvej.
For at sikre et godt grundlag for
den videre udvikling er det vigtigt,
at dette analysearbejde sker i en
struktureret proces, som skaber
gennemsigtighed og konsensus om
de valg, der træffes.
36 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Fremtidens organiseringaf affaldsområdet ikommunen?
Udbud
Myndighed
In-house
Forretning
Privat ret
Drift
Organisa-tionsform
Hvile-i-sig-selv
Offentligret
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 37
Energi & Miljø | Åboulevarden 49, 4. sal | 8000 Århus C | Tlf. 86 18 00 60 | [email protected]
Den danske affaldssektor står overfor flere store udfor-dringer i disse år. Folketinget vedtog i 2009 lovpakken om ny organisering af affaldssektoren. Lovændringerne har udmøntet sig i en ny affaldsbekendtgørelse. Der er blandt andet indført en mere detaljeret regulering af affaldsgebyrer, og nye standardregulativer skal udar-bejdes af kommunerne. Affaldssektoren står desuden overfor ændrede krav, som betyder, at sektoren skal nytænkes. Advokatfirmaet Energi & Miljø rådgiver affaldssektoren om den rette vej i dette krydsfelt mellem jura, teknik og politik.
Den rette vej
En hæsblæsende decembermåned i Miljøstyrelsen ogsidste øjebliks politiske for-handlinger mellem forligs-parterne om affaldsbe-kendtgørelsen endelige ind-hold, endte godt. Det lykke-des at få en bekendtgørelsepå plads inden jul, så denkunne træde i kraft den 1.januar 2010. Næsten da…
/ Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam
Der var travlt i Miljøstyrelsen i efter-
året 2009. Affaldsbekendtgørelsen
var i høring, og i starten af novem-
ber væltede det ind med hørings-
svar. Miljøministeren ville have
bekendtgørelsen ud inden årets
udgang, så der skulle trædes på
gaspedalen.
Høringssvarene blev bearbejdet,
og styrelsen tog stilling til, hvilke
indspark man arbejdede videre
med, og hvilke man afviste. Lidt af
en opgave med de mange hørings-
svar. RenoSam har adgang til et
udkast til høringsnotat på 143 sider!
Der var fart på i Miljøstyrelsens kon-
tor for Jord & affald.
Politiske forhandlinger omkommunalebehandlingsanlægFor RenoSam er det vigtigt, at de
kommunale behandlingsanlæg, der
behandler genanvendeligt erhvervs-
affald, kan fortsætte med aktiviteter-
ne. Aktiviteterne er sat i gang i god
tro, da det er kommuner og affalds-
selskaber, der har haft ansvaret for
at virksomhederne kunne komme af
med deres alt deres affald. Uanset
om det skulle genanvendes, for-
brændes eller deponeres.
Det er ikke rimeligt at kommuna-
le værdier går tabt, blot fordi håndte-
ringen af genanvendeligt erhvervsaf-
fald ikke længere er et kommunalt
ansvar. Langt de fleste kommunale
behandlingsanlæg genanvender ikke
erhvervsaffaldet. Der sker typisk en
(for)behandling i form af fx sorte-
ring, balletering, sammenpresning,
demontering eller knusning, hvoref-
ter affaldet transporteres videre til
egentlige genanvendelsesoperatio-
ner.
Det fremgår af miljøbeskyttelses-
loven, at kommunale anlæg, der var
i drift og godkendt den 26/2-2009
kan fortsætte deres aktiviteter. Det
var vi i RenoSam tilfredse med, men
desværre vidste der sig at være mal-
urt i bægeret.
I første omgang stillede Miljøsty-
relsen det krav, at anlæggene skulle
gennemføre egentlige genanvendel-
sesoperationer for at kunne fortsæt-
te. Det betød, at de fleste kommu-
nale behandlingsanlæg ikke kunne
fortsætte med at modtage genan-
vendeligt erhvervsaffald. Den tolk-
ning af det politiske forlig kom en
del bag på RenoSam….
Heldigvis kom det også bag på
en række af forligsparterne. Så Mil-
jøministeren indkaldte til forhandlin-
ger i starten af december 2009,
hvor de sidste knaster blev slebet til.
Forhandlingerne endte med, at også
kommunale anlæg, der udføre
(”for”)behandlingsaktiviteter, kan
fortsætte deres aktiviteter. De skal
blot anmelde sig til Miljøstyrelsen
senest den 1. marts 2010
At Miljøstyrelsen i bekendtgørel-
sen har gjort det en smule besvær-
ligt at anmelde sit anlæg, blandt
andet ved at kræve en masse oplys-
ninger, der synes irrelevante og/eller
umulige at skaffe eksakte tal for, er
en anden historie. Det afgørende er,
at de kommunale behandlingsan-
læg kan fortsætte deres aktiviteter.
Er vi tilfredse?Med så mange interessenter på
banen, kan vi ikke få alt som vi helst
vil have det. Men i lyset af oven-
nævnte resultat, er vi i RenoSam til-
fredse med det indhold affaldsbe-
kendtgørelsen har, og med de ram-
mer den sætter for kommuner og
affaldsselskabers fremtidige opgave-
løsning på affaldsområdet.
Det er selvfølgelig ikke kønt at se
på, at Miljøministeren må udstede
en ny affaldsbekendtgørelse den 13.
januar 2010, fordi den der blev
udstedt den 23. december 2009
indeholdt fejl og mangler.
Men Miljøminister, Miljøstyrelsen
og vi overlever nok, så vi kan gå i
gang med opgaverne. Nogle af dem
er beskrevet i det følgende.
Ved virksomhederne det?Siden den 1. januar 2010 har kom-
munerne ikke længere haft ansvaret
for det kildesorterede genanvendeli-
ge erhvervsaffald. Ansvaret er over-
ladt til de private aktører. Virksomhe-
derne skal selv finde ud af, hvem
der skal kører med deres affald
38 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Affaldsbekendtgørelsenversion 2010
Specialiseret juridisk rådgivningMed affaldsbekendtgørelsen på gaden er liberalise-
ringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald
trådt i kraft. De kommunale behandlingsanlægs skæbne
afventer Miljøstyrelsens godkendelse.
Affaldsbekendtgørelsen indeholder dog også andre
betydelige ændringer som virksomhedernes krav på
adgang til de kommunale genbrugspladser og en mere
detaljeret regulering af gebyrfastsættelsen.
Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt
stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig råd-
givning mindskes, giver de nye opgaver et større behov
for specialiseret juridisk rådgivning.
Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har
fokus på affaldsselskabers og offentlige myndigheders
retsforhold. Vores specialister rådgiver inden for alle
teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.
FOKUS PÅ
AFFALDSSEKTOREN
Skræddersyede løsningerVi rådgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber og
offentlige virksomheder over hele landet.
Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige
politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder
under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag.
Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte kli-
ents behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret
sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.
Læs mere om affald og affaldsbekendtgørelsen på
www.bechbruun.com/affald
og/eller hvilket anlæg der kan
behandle det korrekt. Oplysninger
skal de kunne finde i et affaldsregi-
ster. Problemet er, at det register
først kommer op og stå den 1. sep-
tember 2010. Indtil da kan virksom-
heder, der fx ønsker at indsamle,
transportere eller behandle kildesor-
teret genanvendeligt erhvervsaffald
lade sig registrere i et midlertidigt
register hos Miljøstyrelsen.
Hvor mange der har gjort det, og
om Miljøstyrelsens midlertidige regi-
ster rent faktisk fungere vides ikke.
Virksomheder har siden midten af
februar kunne lade sig registrere på
Miljøstyrelsens hjemmeside.
Det må også siges at være et
åbent spørgsmål, om de private
aktører er klar over at de nye regler
er trådt i kraft. I RenoSams medlem-
skreds kan vi konstatere, at flere
medlemmer er blevet kontaktet af
virksomheder der tilsyneladende
ikke kender de nye regler. Nogle af
dem stiller sig i øvrigt undrende
overfor, at de ikke længere kan
benytte de kommunale ordninger.
I hvilket omfang de private
aktørers brancheorganisationer, der
jo har været frontkæmperne for den
nye ansvarsfordeling, har brugt tid
og ressourcer på at informere deres
medlemmer om den nye organise-
ring, kan du læse om andet steds i
dette blad.
Virksomhederne får adgang tilgenbrugspladserneLøsningen på dette spørgsmål har
fyldt meget i reformarbejdet. Det er
et emne, som alle kan og gerne vil
have en mening om. Det skal jeg
ikke trætte læserne med, men kon-
statere at virksomhederne fremover
skal kunne aflevere affald (også kil-
desorteret genanvendeligt) på de
genbrugspladser, hvor borgerne
også kommer. De må komme i
køretøjer på op til 3.500 og må ger-
ne have en trailer med. Endelig må
de højst aflevere 200 kilo farligt
affald om året.
Hvad angår betalingen har man
opdelt virksomhederne i fire katego-
rier; øvrige virksomheder, håndvær-
kere og anlægsgartnere med 0-1
ansatte, håndværkere og anlægs-
gartnere med 02-10 ansatte og
håndværkere og anlægsgartnere
med over 10 ansatte. Virksomheder-
ne betaler for, at de får stillet ydel-
sen til rådighed.
Der er delte meninger om den
løsning, men det er helt fint at virk-
somhederne kan komme på gen-
brugspladserne. Men kommuner og
affaldsselskaber skal være opmærk-
som på de konsekvenser det kan
få. Det kan få betydning for den
type affald man modtager, de
mængder man modtager og den
daglige drift.
Heldigvis er det muligt at stille
supplerende adgangskrav ud fra sag-
lige hensyn. Det kan være hensynet
til pladsernes drift og kapacitet samt
de (trafik)sikkerhedsmæssige for-
hold. Der skal dog gælde de samme
krav på den enkelte plads for såvel
borgere som virksomheder.
Fremover vil det alene være til-
ladt for virksomheder og borgere af
aflevere emballeret affald på gen-
brugspladser, hvis affaldet er embal-
leret i klare plastsække. Sådanne
regler laves, når folketingspolitikere
glemmer at de ikke er lokalpolitike-
re…
Virksomhederne skalopkræves gebyrer via CVRCVR står for det Centrale Virksom-
heds Register. Hidtil har kommuner-
ne kunne opkræve gebyrer hos den
der er tinglyst adgang til ejendom-
men. En række kommuner har dog
også opkrævet via BBR og CVR. Fra
1. januar 2010 er det et krav, at
gebyret opkræves via CVR.
Om det er den bedste løsning er
der delte meninger om. Men der er
ingen tvivl om, at det er en opgave
der vil kræve flere ressourcer end
gebyropkrævningen fra virksomhe-
der gør i dag. Det viser al erfaring fra
de kommuner og affaldsselskaber,
der har prøvet det.
Ikke mindst første gang man
opkræver gebyret via CVR, vil der bli-
ve trukket hårdt på administrationen.
Virksomhederne der ikke tidligere
har betalt eller som skal betale mere
end før, kontakter typisk kommunen
eller selskabet for at brokke. Desu-
den viser erfaringer at op til 10-15
% af virksomhedsoplysningerne i
registeret kan være fejlbehæftet. I
kan læse mere om CVR i anden arti-
kel i dette blad.
Administrationen tynges yderlige-
re af, at der er en række virksomhe-
der der skal eller kan fritages for at
betale gebyr. I Miljøstyrelsen
stræben efter ”millimeterretfærdig-
hed”, har man sat nogle rammer for
fritagelser, der nok skal give kommu-
nernes og affaldsselskabernes
”gebyrfolk” noget at arbejde med.
Der er ingen tvivl om, at de nye
gebyrregler vil belaste kommuner og
selskaber betydeligt i år. Mere inter-
essant bliver det dog at følge, i hvil-
ket omfang det føre til en perma-
nent administrativ belastning.
StandardregulativerDe private aktører har i mange år
klaget over, de mange forskellige
regulativer og regler for affaldshånd-
teringen i kommunerne. De har haft
held med deres mission, så senest
den 1. januar 2011 må kommuner-
ne kun have to affaldsregulativer. Et
for husholdningsaffald og et for
erhvervsaffald.
Miljøstyrelsen har udarbejdet et
paradigme for hvert regulativ, som
kommunerne skal lave deres lokale
regulativer efter. Det ligger som bilag
til affaldsbekendtgørelsen, og vil des-
uden blive lagt i en national regulati-
vdatabase, hvor alle landets gælden-
de regulativer skal placeres.
Paradigmerne indeholder en
generel del, som kommunerne ikke
må ændre i. Desuden indeholder
paradigmerne en særlig del, hvor
kommunen fastlægger reglerne for
de enkelte affaldsordninger (og frak-
tioner). Den særlige del består pri-
mært af skabeloner for de enkelte
ordninger, som kommunerne i vidt
omfang kan udfylde med den tekst
de selv ønsker.
Man kan diskutere om standardi-
seringen af regulativerne løser et
reelt problem, men som kommune
og affaldsselskab kan vi glæde os
over, at standardregulativer ikke beg-
rænse vores muligheder for selv at
bestemme, hvordan vores affalds-
ordninger skal se ud.
Tidsfrister!Med en affaldsbekendtgørelse der
udstedes en uge før den træder i
kraft, vil det selvsagt være umuligt
for kommuner og selskaber at nå at
ændre deres ordninger, gebyrer,
regulativer m.v. pr. 1. januar. Når den
så yderligere ændres 3 uger efter, er
det helt håbløst.
Det har Miljøstyrelsen løst med
en række overgangsbestemmelser,
hvor det i bekendtgørelsen fast-
lægges hvilke regler der fx gælder
for gebyropkrævning og adgang til
genbrugspladserne pr. 1. januar. Det
betyder at kommunens egne regula-
tiver suspenderes på disse områder,
indtil der er vedtaget fx regulativer
og gebyrbestemmelser efter
bekendtgørelsen.
Det er fint nok, men der er stadig
meget der kan gå galt. Affaldsdata-
modellen er endnu ikke ordentlig
afprøvet. De præcise rammer for
affaldsregisteret er heller ikke på
plads. Den nationale regulativdata-
base er heller ikke kommet op og
stå, hvilket skulle være sket den 1.
januar 2010. Der er som bekendt
heller ingen garanti for at systemet
fungerer fra dag 1. CVR har endnu
ikke en kvalitet, der er betryggende i
forhold til den gebyropkrævning
registeret skal bruges til.
Det er godt, at vi endelig langt
om længe har fået en ny bekendt-
gørelse. Men hastværk har præget
den sidste del af arbejde, hvilke
medfører mange åbne spørgsmål.
De næste år må vise udfordringerne
omfang.
Det er afgørende at alle parter
følger udviklingen, så der om 3 år
kan laves en kvalificeret evaluering
af den nye organisering af affalds-
sektoren, som det er aftalt i det poli-
tiske forlig.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 41
I november 2009 var ca.80 ansatte fra RenoSamsmedlemmer samlet i halv-andet døgn for at snakkeom ”Den gode arbejds-plads”. Det blev diskuteret,hvordan man bevarer glæ-den og gejsten på arbejds-pladsen, når kommuner ogselskaber de kommende årskal implementere de nyeregler på affaldsområdet.
/ Af Hans Erik Jensen, direktør for REFA og
formand for RenoSams arbejdsgruppe
for kurser og konferencer.
Efter mange års venten skal kom-
muner og affaldsselskaber endelig
implementere affaldsreformen
lokalt. Affaldsbekendtgørelsen, der
lægger rammerne for de
(fælles)kommunale opgaver blev
udstedt i januar måned 2010. Alle-
rede i november 2009 kendte vi
dog hovedindholdet af bekendt-
gørelsen, da den blandt andet hav-
de været i høring.
I løbet af konferencen ”Den gode
arbejdsplads” skulle deltagerne pege
på de udfordringer, opgaver og
løsninger, de står overfor, når affalds-
bekendtgørelsen skal implemente-
res. Forandringer påvirker altid en
organisation, så deltagernes egen
opfattelse af, hvad de står overfor,
blev suppleret af oplæg udefra.
Afgørende acceptTina Hansen, som er ekstern lektor
ved Copenhagen Business School,
gav input til, hvordan man håndte-
rer forandringer i en organisation.
Forandringer handler om adfærd,
herunder viden, ledelse, lederskab
og vaner.
De organisatoriske rammer spil-
ler ind, og deltagerne skal forstå,
acceptere og handle.
Helt afgørende er det, at der er
en mening med forandringsproces-
sen, og at denne bliver forstået og
accepteret af deltagerne. I proces-
sen er det vigtigt, at man sætter
fokus på alt det nye og glemmer
det, man skal lade være med. Der
er desværre ofte en tendens til at
”vaner vinder over planer”.
Der skal sættes fokus på det
positive, og for lederne er det
afgørende at bruge dem, der gerne
vil forandringen, og ikke lade sig
kue af dem, der ikke vil.
På lang sigt vil de bøje sig for
forandringen eller forlade organisa-
tionen.
Mange udfordringerDeltagerne fremhævede en række
42 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
RenoSams Affaldsdage 2009:
Den gode arbejdsplads!
Ca. 80 deltagerne diskuterede arbejdsmiljø på RenoSams Affaldsdage, hvor man kom frem til bud på udfordringer og
løsninger.
emner som nogle af de større eller
mindre udfordringer, vi står overfor
i 2010. Der kan nævnes informati-
on om nye regler for erhvervsaffald,
kvitteringer for aflevering af farligt
affald på genbrugspladser, opkræv-
ning af gebyr fra virksomheder,
mere og anderledes affald på gen-
brugspladserne, brugerundersøgel-
ser, tidsfrister for at fastsætte geby-
rer, affaldsdataregistrering samt til-
syn og vejledning af virksomheder.
Sidst på dagen drøftede deltagerne
arbejdere lever længere og skaber
bedre resultater for arbejdspladsen.
Ønsker du at læse mere om de
løsninger deltagerne pegede på,
forandringsprocesser og arbejds-
glæde kan du finde materiale på
www.renosam.dk/affaldsdage2009.
RenoSams næste Affaldsdage hol-
des den 18-19. november 2010.
løsningerne på udfordringerne.
Som inspiration kan I læse nogle
eksempler på løsninger her på
siden.
Husk glædenEfter en god middag og en hyggelig
aften mødte alle op fredag morgen
for at få den sidste inspiration til
øget arbejdsglæde med hjem. Alex-
ander Kjerulf fra projekt arbejdsglæ-
de har viet sit liv til at udbrede bud-
skabet om nødvendigheden af, at
man er glad på sin arbejdsplads.
Man skal vågne mandag morgen
og tænke ”yes – der ligger hele
fem skønne arbejdsdage foran mig
med gode kollegaer og spænden-
de opgaver”.
Oplægget varierede mellem
inspirerende ”enetaler” og små
aktiviteter, hvor deltagerne fx skulle
lære at sige ordentligt goddag om
morgenen, rose hinanden i det
daglige og glæde sig over succeser-
ne – store som små. Konklusionen
er i al sin enkelthed, at glade med-
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 43
Hvad kan man gøre?Herunder er eksempler på udfordringer og løsninger, der blev nævnt
på affaldsdagene.
EEkksseemmppeell 11
Udfordring: Forbud mod kommunal indsamling af kildesorteret genan-
vendeligt erhvervsaffald.
Løsning: Opgaven overdrages til private. Myndigheds-/tilsynsindsat-
sen øges for at fastholde den høje genanvendelsesprocent. Den kom-
munale behandlingskapacitet tilpasses.
EEkksseemmppeell 22
Udfordring: Hvem skal føre tilsyn med affaldsproducenter, godkendte
indsamlere og modtageanlæg?
Løsning: Den kommune, hvor virksomheden (affaldsproducenten,
indsamleren og modtageanlægget) hører til, fører tilsyn. Tilsynet sam-
menholdes med registreringerne i affaldsdatamodellen, så man kan
følge affaldsstrømmene.
EEkksseemmppeell 33
Udfordring: CVR er et registreringssystem, der indeholder fejl og
kræver ressourcer.
Løsning: Køb af sorterede udtræk fra CVR. RenoSam/Miljøstyrelsen
laver en fælles kravspecifikation til udtræk og køber i fællesskab et
system til elektronisk overførsel af data. Renosam arbejder for, at dag-
renovation fra erhverv forbliver opkrævet via BBR. Miljøstyrelsen infor-
merer i god tid virksomhederne, så CVR er ajourført, inden vi får udt-
rækkene.
EEkksseemmppeell 44
Udfordring: System til minimering af telefonstorm i forbindelse med
affaldsgebyropkrævningen (hos virksomheder).
Løsning: Internt callcenter med faste medarbejdere og eget tele-
fonnummer. Gebyropkrævning opdelt i grundgebyr og genbrugsplad-
ser, herunder efter størrelse og branchekode. Information - fx på
hjemmesiden - om hvor man kan finde informationer om gebyrsam-
mensætninger. Et web-baseret system, som kan registrere henvendel-
ser. Endelig skal der lægges en kommunikations- og informationsplan,
inden gebyropkrævninger udsendes.
Emissionen til luften fraaffaldsforbrændingsanlæger reduceret kraftigt somfølge af ny lovgivning. Nykortlægning resulterer ilavere og mere præciseemissionsfaktorer.
/ Af Annemette Geertinger, teknisk chef,
Jørgen Boje, Arne Oxbøl, Ole Schleicher og
Karsten Fuglsang, alle Force Technology, og
Claus Degn, Analytech
Energinet.dk har finansieret en ny
kortlægning af emissioner og emis-
sionsfaktorer fra danske decentrale
kraftvarmeværker med en indfyret
effekt under 25 MW. Dansk Gastek-
nisk Center er projektleder, mens
Force Technology og Analytech har
udført den del af projektet, der
omfatter affaldsforbrændingsanlæg.
Hvert år opgør Energinet.dk og
Danmarks MiljøUndersøgelser
emissionen ud fra en række para-
metre til brug i henholdsvis miljøva-
redeklarationen og opgørelser
under internationale aftaler om
emissioner fra nationalstaterne.
Opgørelserne er baseret på
målinger udført på danske anlæg.
Foreligger der ikke troværdige data,
anvender man emissionsfaktorer
fra internationale opgørelser.
Nye krav, ny målingMed bekendtgørelsen om for-
brænding af affald fra 2003 er der
sket en væsentlig stramning i mil-
jøkravene til affaldsforbrændingsan-
læggenes emissioner. Den første
grundige undersøgelse af emissio-
ner fra affaldsforbrændingsanlæg
fra 2003 var baseret på målinger
foretaget i perioden fra 1990 –
2000.
Energinet.dk har derfor ønsket
en ny kortlægning af emissionerne,
så der kan beregnes nye pålidelige
emissionsfaktorer, efter alle for-
brændingsanlæggene har installeret
yderligere røggasrensning, så de
nye emissionsgrænseværdier kan
overholdes.
Emissionsfaktorerne dækker
normale driftsforhold og er alene
baseret på de akkrediterede målin-
ger i perioden 2005-2009 for at
sikre, at kravene i den nye bekendt-
gørelse var slået fuldt igennem.
I perioden 2005-2009 var der
25 elproducerende affaldsfor-
brændingslinjer med affald som
hovedbrændsel (se tabel 1).
Affaldsforbrændingsanlæg, der ikke
er elproducerende, indgår ikke i
undersøgelsen.
For alle 25 anlæg blev teknolo-
gierne kortlagt, og for 12 linjer blev
der rapporteret målinger, der dæk-
kede bekendtgørelsens krav for
perioden 2005-2007.
De indsamlede data blev sup-
pleret med akkrediterede målinger
udført af Analytech og Force
Technology. Måleprogrammet hav-
de to formål: At tilvejebringe målin-
ger for de røggasrensningsteknolo-
gier, hvor der kun forelå få data, og
gennemføre målinger af en række
specielle parametre, hvor der ikke
forelå målinger eller kun ganske få
målinger for de enkelte røggasrens-
ningsteknologier. Disse specielle
parametre omfatter dioxinlignende-
PCB, HCB, bromerede dioxiner,
napthalen, fine og ultrafine partikler
(PM2.5, PM1 og PM0.1), samt NH3 og
N2O, der er en følgeemission fra
NOx-rensningen med SNCR.
Disse stoffers potentiale for at
forårsage negative effekter på miljø
og/eller sundhed gør det relevant
at kortlægge emissionen i røggas-
sen fra affaldsforbrændingsanlæg.
Kravene overholdtDet er kendetegnende for bekendt-
gørelsens parametre, at emissionen
af de enkelte parametre varierer en
del, dog ligger hovedparten af alle
målinger et godt stykke under
44 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Kortlægning af emissioner til luften fraaffaldsforbrænding
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 45
– rådgivning om overordnet ledelse og strategi
STRUKTURforsyningens hovedkræfter er:
Tag en uforpligtende snak med os– vi har prøvet det før!
Niels Juul Jensen, Partner.Med erfaring fra forsynings- og energisektoren som vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns energi samt direktør i DONG.
Per Johansen, Partner.Med erfaring fra energisektoren som økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk
STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:
omstruktureringer af forsyningsområdetfusion af virksomhederudarbejdelse af strategier og forretningsmodelleretablering af selskaberbestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejdeeffektiviseringkøb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder
Tlf: +45 2628 2000 eller +45 2826 3353
www.strukturforsyningen.dk
bekendtgørelsens krav til døgnmid-
delværdien. Emissionen af de spe-
cielle parametre ligger lavt uanset
røggasrensningsteknolog
Generelt er der ikke nogen
røggasrensningsteknologi, der ren-
ser bedst, når alle parametrene
tages i betragtning. Men alle tekno-
logier sikrer, at bekendtgørelsens
krav til udledninger overholdes.
Det gælder dog ikke for SO2,
hvor der i perioder har været pro-
blemer med at overholde grænse-
værdierne på flere anlæg. Årsagen
hertil er endnu ikke klarlagt, men
problemerne har tilsyneladende
46 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Figur 1: Udvikling i emissioner fra 2003 til 2008
ESP+WET+FB: Elektrofilter, våd og posefilter • ESP+WET+FB: Elektrofilter og våd • SD+FB: Semitør m. posefilter
været størst under forbrænding af
mellemlagret affald.
Tydelig forbedringFlere nye røggasrensningsteknologi-
er er taget i brug siden undersøgel-
sen i 2003. Udviklingen i emissio-
nerne viser generelt et kraftigt fald
for alle parametre (med undtagelse
af SO2), jf. figur 1. Figuren viser
emissionen af partikler, SO2, Hg og
dioxin for de røggasrensningstekno-
logier, der fandtes i forbindelse
med såvel opgørelsen fra 2003
som denne nye opgørelse(2008).
For udvalgte parametre er usikker-
heden på emissionsfaktoren bereg-
net inden for hver røggasrensnings-
teknolog.
Usikkerheden på dette projekts
emissionsfaktorer er generelt lav
(under 30 %), hvilket er en klar
forbedring ift. de usikkerheder, hid-
tidige emissionsopgørelser er
behæftet med.
Det er tydeligt, at den lovgiv-
ning, der blev indført i 2003, har
haft en mærkbar effekt i form af
lavere emissioner som følge af for-
bedret røggasrensning. Men en del
af faldet må også tilskrives bedre
emissionsmålinger med lavere
detektionsgrænser.
Herudover har bekendtgørel-
sens krav om egenkontrol i form af
Automatisk Målende Systemer
(AMS-målinger) og udvidet mil-
jørapportering ført til, at affaldsfor-
brændingsanlæggene har øget
fokus på emissioner og uhensigts-
mæssig drift.
Emissionen fra affaldsforbrænding er reduceret kraftigt, det viser tal fra Energinet og DMU.
Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 24. marts 2010 i Kolding
Vore øvrige produkter er
· sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren
· klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig
· containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt
· returplastsække - tager hånd om transportemballagen
Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation
Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produk-tion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højt-udviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne.
På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 30 kommuner.
Borgerne, er rigtig glade fordagrenovationssække af genbrugsplast.Favrskov Kommune har afprøvet alternativer til den eksisterende affaldsordning. En efterfølgende brugerundersøg-else blandt kommunens borgere har med et klart resultat afgjort, at affaldssække af genbrugsplast foretrækkes i dagrenovationen.Lone Beider fra Favrskov Kommune udtaler: ”Foruden borgernes vurdering kan vi sige, at der er langt bedre økonomi i at anvende dagrenovationssække af genbrugsplast. Vi har en økonomisk besparelse på ca. 50 øre pr. sæk, hvilket i alt er ca. 450.000 kr. pr år. Penge vi meget bedre kan anvende til at give borgerne endnu bedre service”Ifølge Plastindustrien har plastsækken en meget høj brændværdi, ca. 3 gange bedre end en tilsvarende papirssæk.
I Favrskov Kommunes tilfælde kan man sige besparelsen kommer dobbelt igen ved at anvende plast frem for papir.Hos Trioplast Nyborg er de heller ikke i tvivl om kvaliteten i en dagrenovationssæk af plast. Salgskonsulent Bent Jessen siger: ”Der er rigtigt mange fordele ved en dagrenova-tionssæk af genbrugsplast. Udover at det er en miljørigtig – og bæredygtig løsning, så er plastsækken stærkere og mere modstandsdygtig overfor vand, sne mm. Sækkene er også meget lette, hvilket betyder at de medarbejdere, der skal håndtere sækkene i dagligdag-en ikke skal løfte så mange kilo sammenlignet med en sæk af papir. Forskellen mellem de to sække en næsten den dobbelte vægt. For en kommune som Favrskov svarer det til ca. 350 ton mindre, der skal løftes om året”.
Fremtidens effektive for-brændingsanlæg produce-rer mere strøm. Men hvor-dan kan det lade sig gørerent teknisk?
/ Af afdelingschef for teknologiudvikling
Thomas Norman, Vølund
I Danmark er affald ikke kun et mil-
jøproblem men en måde at sikre
energiforsyningen i fremtiden. For
danske forbrændingsanlæg produ-
cerer i dag både fjernvarme og
strøm ud af affaldet. Om få år kan
anlæggene udskiftes med mere
effektive og driftssikre anlæg, der
øger produktionen af klimavenlig
strøm til gavn for mennesker og
miljø i hele verden.
Holdningen til affald er i kon-
stant udvikling ligesom den tekno-
logi, der anvendes til at tage hånd
om affaldet. Forbrænding af affald
fra virksomheder og husholdninger
begyndte for ca. 100 år siden.
Siden er forbrænding af affald gået
fra at handle om kun at bortskaffe
affald eller reducere affaldets volu-
men til at betragte det som en res-
source, der skal anvendes så effek-
tivt som muligt.
Mere affektive anlægAnlæggene skal derfor ikke længe-
re kun bortskaffe affald men sikre
ejerne af anlæggene en høj indtje-
ning på energiproduktionen. Samti-
dig skal de fungere som effektive
kraftværker, der påvirker miljøet
mindst muligt.
I dag er der for alvor kommet
fokus på at optimere anlæggenes
produktion af strøm for at opnå en
mere effektiv energiproduktion.
Den store interesse i Danmark og
resten af Skandinavien for at øge
strømproduktionen skal blandt
andet ses i lyset af prisudviklingen
på el og fjernvarme.
Som situationen er nu, er det
mere fordelagtigt at producere
strøm frem for fjernvarme. Uden
for Skandinavien er fjernvarmepro-
duktion ikke særlig udbredt, og der-
for er der her endnu større fokus
på at kunne producere strøm. Men
hvordan kan ønsket om en større
elvirkningsgrad kommes i møde?
Vølund, der er blandt verdens
førende på viden om energipro-
duktion baseret på affald, teknologi
og udstyr til forbrænding af affald
og biomasse, er snart klar med nye
kraftværker, der vil kunne produce-
re langt mere strøm. Når vi udvikler
et nyt effektivt anlæg, er vi bevidste
48 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Mere strøm i affaldet
Der kommer mere strøm ud af affaldsforbrændingen fremover.
om, at det er vigtigt, at man ikke
kun ser på elvirkningsgraden. Det
er anlæggets samlede virknings-
grad og udledningen af emissioner,
der er afgørende for, hvor godt et
anlæg er.
Det er ikke svært at opnå en høj
elvirkningsgrad, hvis turbinens kon-
denser køles med f.eks. havvand.
Men det er ikke en holdbar løsning,
for problemet er, at man i det
tilfælde vil bortkøle og hermed
miste 40–70 procent af det samle-
de energiindhold i affaldet. Men
hvad er så en teknologisk god
løsning?
RenoNord som forbilledeRenoNord linje 4 i Aalborg repræs-
enterer ’state-of-the-art’ for for-
brændingsanlæg, som både produ-
cerer strøm og fjernvarme. An-
lægget er bygget med tidens bed-
ste løsninger med hensyn til for-
brændingsristen, styringen, materia-
lerne og kedeldesignet. Derfor kan
anlægget køre stabilt og sikkert
med relativt høje dampdata på
425oC og 50 bar. En årsag til den
høje virkningsgrad er også, at
kredsprocessen er optimeret ved
blandt andet at forvarme konden-
satet ved hjælp af røggaskøling
efter kedlen.
RenoNord udnytter 97 % af
energien i affaldet med en elvirk-
ningsgrad på 27 %. Hvis man på
dette anlæg havde anvendt
havvand fra Limfjorden til at køle
turbinens kondenser, havde elvirk-
ningsgraden været ca. 35 %, men
den samlede udnyttelse af energi
ville kun være 35 % og ikke 97 %
som i dag. Samlet set er det en
mindre effektiv løsning.
Hvordan får vi mere strøm?I de sidste fem år har Vølunds
ingeniører haft fokus på at optime-
re produktionen af strøm, og vores
erfaring er, at der er fem forhold,
som har afgørende indflydelse på
et anlægs evne til at producere
strøm:
• Damptemperaturen
• Damptrykket
• Temperaturen af kølemiddelet
duktion af strøm vokse yderligere,
og det vil presse dampdata op til
440–480oC og 70–160 bar. Der er
anlæg, som i dag eksperimenterer
med disse dampdata, og fremtiden
vil vise, hvad der giver den bedste
balance mellem produktion af
strøm og driftsomkostninger.
På lang sigt vil koncepter som
WasteBoost™ og to-trinsforbrænd-
ing indgå som løsninger, der løfter
dampdata til et endnu højere
niveau. De to koncepter er under
udvikling og er en del af Vølunds
R&D-program. WasteBoost™ bygger
på at anvende en ren gas fra for-
gasning som brændsel i en ekstern
overheder. To-trinsforbrænding byg-
ger på at dele forbrændingen op i
to faser ved at bygge en skillevæg
ind i ovnen. I den første fase får
man trukket klor og andre aggressi-
ve stoffer ud af affaldet, så man får
en mere ren forbrænding i den
anden fase, der foregår længere
nede på forbrændingsristen.
Røggassen fra den rene forbrænd-
ing ledes op gennem en ekstra
overheder, hvor damptemperatu-
ren kan hæves ekstra.
til turbinens kondenser
• En optimeret kredsproces
• En stabil og robust styring
Damptemperaturen er primært
begrænset af korrosion på overhe-
derne på grund af den meget
aggressive røggas. En høj damp-
temperatur opnår man dels ved at
forbedre korrosionsmodstanden for
de materialer, der anvendes til
overhederne. Dels ved hjælp af en
stabil og robust styring af forbrænd-
ingen og hele kredsprocessen, så
røggassens og dampens tempera-
tur bliver stabile. Herved undgår
man blandt andet store oversving
af temperaturerne, som kan med-
føre acceleration af korrosionen.
Højt tryk opnås ved at anvende
inconel-belægning i fordamperde-
len af kedlen. Jo højere tryk, jo
mere inconel. Dermed bliver over-
fladerne i kedlens fordampningsdel
beskyttet mod stigende korrosion
som følge af den stigende for-
dampningstemperatur, som følger
med det stigende tryk.
Når et anlæg skal producere fjer-
nvarme, er det ikke muligt at anven-
de en lav temperatur i turbinens
kondenser. Til gengæld er det muligt
at anvende to-trinskondensering, det
vil sige et trin med høj temperatur
og et trin med lav temperatur. Der-
ved opnås en delvis kondensering
med lav temperatur, og dermed for-
bedres elvirkningsgraden.
Hele kredsprocessen kan opti-
meres ved blandt andet at forvar-
me kondensatet før fødevandstan-
ken. Ved hjælp af f.eks.
røggaskøling, ristekøling og dam-
pudtag fra turbinens lavtryksende
kan der hentes halve og hele pro-
center på virkningsgraden.
Det kan være vanskeligt at have
ensartede driftsforhold, da sam-
mensætningen af affaldet kan vari-
ere meget. Men en stabil og robust
styring sikrer, at forbrændingspro-
cessen er optimal, og at hele pro-
cessen kører uden store udsving.
Dermed kan alle indstillinger
lægges tættere på deres øvre
grænse, uden at der f.eks. opstår
problemer med korrosion. Samtidig
bliver turbinens virkningsgrad bedre
vurderet over længere tid, fordi
anlægget kører i stabil drift uden
store op og nedreguleringer.
FremtidensforbrændingsteknologiI den nærmeste fremtid vil kravene
til forbrændingsanlæggenes pro-
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 49
Figur: Snittegning af RenoNords forbrændingsanlæg i Aalborg. Anlægget har en høj virkningsgrad og udnytter 97 procent
af energien i affaldet.
Achieve a higher level of productivity with the resources and expertise of the
GORE® Filtration Products network. Gore Brings more than 30 years experience and a
globally connected applications team to your dust collection process. The result is
better initial design, optimized system performance, and faster problem resolution.
Support teams located in 18 countries provide you with the broadest and fastest
access to expertise in the industry. Our leadership role in membrane fi ltration means
you’ll stay ahead of the technology curve in baghouse effi ciency. Gore’s expertise,
together with its global support network, and reliable performance, is the perfect
combination for optimizing dust collection.
Fore more information call +46 31 706 7800 or visit our website at gore.com/fi ltration
EXPERIENCE WITH GREATER DEPTH AND DIMENSIONS.
S U P P O R T A N Y W H E R E V A S T E X P E R I E N C E C O N F I D E N T C H O I C E
GORE® Filtration Products
©20
10 G
ORE
& D
esig
n ar
e tr
adem
arks
of
W. L
. Gor
e &
Ass
ocia
tes
P R O V E N T O O P T I M I Z E S Y S T E M P E R F O R M A N C E
See us at
Reno Sam – Konference og årsmøde 2010
Annual Meeting
Gennem en fremsynet mil-jø- og energipolitik kombi-neret med en god offentligplanlægning har Danmarkudviklet det mest effektiveaffaldsbehandlingssystem iEuropa.
/ Af Peter Heymann, Rambøll – Waste-to-Energy
I Danmark er det kommunerne, der
er ansvarlige for affaldshåndterin-
gen. De indsamler og behandler
husholdningsaffaldet og skal derud-
over pege på, hvor erhvervslivet
kan få behandlet deres affald.
For at udnytte ressourcerne i
affaldet skal det først og fremmest
genanvendes. Den største del af
det affald, der ikke kan genanven-
des, brændes i anlæg, der produ-
cerer varme og elektricitet. Kun det
affald, som ikke kan genanvendes
eller brændes, må deponeres. Dan-
mark er det første land i Europa,
der har kunnet gennemføre et for-
bud mod deponering af forbrænd-
ingsegnet affald. Det er en stor
gevinst for samfundsøkonomien og
miljøet.
danske import af træpiller, som pt.
er Europas største.
Modernisering af den danskeforbrændingskapacitetI dag har vi 29 anlæg i drift, hvoraf
de 24 er kraftvarmeværker, som
leverer både el og fjernvarme. Af
disse supplerer 10 med fjernvarme
produceret på ældre varmtvands-
producerende ovnlinier, mens 5
mindre anlæg alene producerer
fjernvarme. Tilsammen råder
anlæggene over 59 ovnlinier med
en samlet opgjort kapacitet på ca.
3,6 millioner tons affald per år. I
2008 var den danske kapacitet
fuldt udnyttet.
I 2008 brændte de danske for-
brændingsanlæg i alt 3,6 mio. ton
affald, svarende til ca. 26% af den
samlede mængde affald. Herved
blev der produceret miljøvenlig el
og fjernvarme svarende til forbruget
i ca. 450.000 husstande.
CO2-venlig energiressourceDer opnås en væsentlig besparelse
af CO2-emissionen, når affaldsfor-
brændingsanlæg i én proces bort-
skaffer affald og producerer energi.
Det illustreres nedenfor, hvor den
totale CO2-emission ved affaldsfor-
brænding sammenlignes med
emissionen, når der bortskaffes 1
ton affald ved deponering (eller
kompostering) og der produceres
10 GJ el og varme med henholds-
vis kul, olie eller naturgas som
energikilde. Da størstedelen af CO2-
emissionen fra affald endvidere er
biogen, er der tale om en signifi-
kant CO2-besparelse, ved substituti-
onen af fossile brændsler.
Der er samtidig tale om et
indenlandsk brændsel, som udover
at begrænse brugen af fossile
brændsler, medvirker til at øge for-
syningssikkerheden i Danmark.
Skulle den samme energimængde
produceres med træpiller ville det
betyde, at yderligere 2 mio. tons
træpiller skulle importeres svarende
til en tredobling af den nuværende
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 51
Affald – En vigtig indenlandsk CO2-venlig energiressource
Den teknologiske og økonomi-
ske levetid for forbrændingsanlæg
anses normalt for at være 20 år.
Som det fremgår af nedenstående
figur, er mere end 30% af den
danske kapacitet mere end 20 år
gammel. Da det tager 4-6 år at
planlægge og etablere en ny ovnli-
nie, er det ligeledes væsentligt at
bemærke, at over 50% af den be-
stående kapacitet er mere end 15
år gammel
Dette er en af hovedårsagerne
til, at en række danske anlæg har
søgt Energistyrelsen om kapacitets-
godkendelse af ny kapacitet. Desu-
den søges om kapacitetsgodken-
delse for at øge energiudbyttet og
for at tage højde for stigende
affaldsmængder.
Mere moderne anlæg giverhøjere virkningsgradUd fra de grønne regnskaber for
2008 kan det for anlæggene
beregnes, at de i gennemsnit pro-
ducerede 0,50 MWh el og 2,11
MWh varme pr. ton affald for-
brændt, men disse snitværdier
dækker over betydelige udsving.
Således varierer el-produktionen fra
0 (anlæg uden el-produktion) til
0,74 MWh pr. ton, mens varmepro-
duktionen på de egentlige kraftvar-
manlæg typisk ligger på op til 2,2
MWh/t.
Ved at alle større anlæg med
tiden bliver kraftvarmeanlæg, vil
den specifikke elproduktion natur-
ligvis blive øget. Hertil kommer, at
der på moderne anlæg kan regnes
både med en højere el-virknings-
grad som følge af en termisk opti-
mering af vand/dampkredsen
og/eller ved at operere med højere
dampdata og med en højere varm-
evirkningsgrad, f.eks. ved at anven-
de kondenserende røggasrensning,
hvor dette er muligt. Hvis alle
anlæg i 2008 havde produceret
0,75 MWh el og 2,2 MWh varme
pr. ton affald, svarende til de nyeste
anlæg i Danmark, ville de have pro-
duceret 50 % mere elektricitet og
4% mere varme end de faktiske
præstationer.
Affaldsmængderne vil ogsåstige i fremtidenMiljøstyrelsen har påvist, at affalds-
dannelsen er tæt korreleret med
bruttonationalproduktet.
Således er det konstateret, at
væksten i affaldsmængden siden
1999 stort set har svaret til væk-
sten i BNP, men dog med en svag
tendens til at affaldsintensiteten,
dvs. forholdet mellem affaldsdan-
nelsen og BNP, er stigende.
Miljøstyrelsens model FRIDA
2008, for fremskrivning af affalds-
mængderne, er netop baseret på
at koble den historiske udvikling i
affaldsmængderne med Finansmi-
nisteriets fremskrivninger af den
økonomiske udvikling. På basis af
FRIDA 2008 forventes mængden
af affald til forbrænding at stige fra
de nuværende ca. 3,6 mio. ton pr.
år med ca. 1,6% pr. år. Rambølls
egne prognose, FAF, fremskriver
affaldsmængderne til forbrænding
en anelse lavere end FRIDA med
ca. 1,3% pr. år. Således forventes
affaldsmængderne til forbrænding
at stige med 50.000 - 60.000 ton
pr. år. I år 2009 har der været et
fald i BNP, hvilket formentligt også
vil kunne ses på affaldsmængder-
ne, når disse er gjort op, men
omvendt forventer Finansministeri-
et igen stigning i BNP i både 2010
og 2011.
Behov for ny kapacitetNedenfor er fremskrivningen af for-
brændingsegnet affald sammen-
holdt med forbrændingskapaciteten
i Danmark. Af figuren fremgår, at
eksisterende kapacitet, som har en
alder på 25 år eller mere, skal leve-
tidsforlænges af hensyn til at sikre
den samlede forbrændingskapaci-
tet indtil ny kapacitet står parat.
Der er ansøgt Energistyrelsen om
kapacitetsgodkendelse for knap 1,6
mio. tons ny kapacitet til erstatning
af eksisterende udtjent kapacitet og
for at imødekomme stigningerne i
affaldsmængderne.
Foreløbig er der blot givet kapaci-
tetsgodkendelse til 2 nye anlæg
KARA/Noveren ovlinie 6 på 25 t/h
samt L90 på 27,5 t/h svarende til i
alt 420.000 ton pr. år. Kapaci-
tetsansøgningerne inklusiv de 2
nævnte godkendelser fremgår af
figuren.
Forbrændingsanlæggeneudviser rettidig omhuMens en række anlæg forsat afven-
ter svar fra Energistyrelsen på deres
kapacitetsansøgning, kan det kon-
stateres, at behovet for ny kapacitet
ikke alene et spørgsmål om stigen-
de affaldsmængder men i høj grad
også en konsekvens af behovet for
at udskifte anlæg, som har passeret
den teknologiske og økonomiske
levetid. Den ansøgte kapacitet sva-
rer godt til den nødvendige ajour-
føring af kapacitetsbehovet og de
danske forbrændingsanlæg har ved
ansøgning om kapacitetsgodken-
delse netop udvist rettidig omhu.
En modernisering af den ældre del
af den danske kapacitet, vil ikke
blot sikre den nuværende høje kva-
litet i affaldsbehandlingen men
også føre til en forøget energieffek-
tivitet og en tilsvarende CO2-reduk-
tion. Således kan Danmark fortsat
have Europas mest effektive
affaldsbehandling.
1) Affaldsforbrænding i Danmark –Europa’s mest effektive affaldsbe-handling, Udarbejdet af Rambøllfor RenoSam, oktober 2005
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 53
Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: [email protected] www.danfiber.dk
Har du brug for assistance...Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendeligematerialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professi-onel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.
...så kan vi gøre din hverdag nemmere:
• Salg • Markedsinformation • Kvalitetsstyring• Oparbejdning • Kvalitetsrådgivning • Juridisk bistand• Afregning • Reklamationsbehandling • Internationale• Fragtaftaler • Forsikring medlemsskaber
• Miljøstyring • IT og statistikker
Kig forbi vores stand ved RenoSams årsmøde 2010!
Da EU’s miljølovgivning omproducentansvar for elek-trisk og elektronisk udstyrblev implementeret i Dan-mark, trådte nye aktørerind på et af kommunernesenemærker – nemlig gen-brugspladserne. Hvor kom-munerne havde haft det ful-de ansvar for befolkningensaffald, var der nu nogleaffaldsfraktioner, som skul-le administreres af andre.DPA-System blev organisa-tionen, der blev nedsat til atfå producentansvaret til atfungere.
/ Af Johnny Bøwig, adm.direktør, DPA-System
Det overordnede formål med at ind-
føre producentansvar for udvalgte
produktgrupper er at begrænse
affaldsmængden og de miljømæssi-
ge påvirkninger heraf. Det skal ske
ved at anspore producenter til at
udvikle produkter, som både er res-
sourcebesparende i produktionsfa-
sen, og når produkterne forefalder
som affald. Producentansvaret skal
således sikre, at producenterne ikke
kun har fokus på udvikling og salg af
elektrisk udstyr, men også tager
ansvaret for at sikre en god indsam-
ling og behandling, når udstyret bli-
ver til affald.
Aktører og opgaverFor at sikre overholdelse af produ-
centansvaret har man i medfør af
Miljøbeskyttelsesloven etableret et
producentregister. Det overvåger via
producenternes registrering og årlige
indberetninger markedsføringen af
elektriske udstyr og de affaldsstrøm-
me, der bliver et resultat heraf. I
Danmark varetages registeropgaven
af DPA-System.
Producentansvaret omfatter man-
ge forskellige aktører. Derfor skal
DPA-System gennemføre opgaverne
i tæt samspil med Miljøministeriet,
producenter, kollektive producent-
ordninger, kommuner, transportører,
genvindingsvirksomheder og
erhvervsorganisationer.
Tvungen arbejdsdelingDa producentansvaret blev indført i
2005, opstod en ny konstellation i
54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Udmøntning af WEEE-ordningen:
Fire år på kommunernesenemærker
DPA-System fordeler forpligtelserne til afhentning og behandling af el-skrot mellem producenterne.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 55
Byer der bruger 30 % mindre energi?
Selvfølgelig.
Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk
forholdet mellem kommunerne og
producenterne; en form for tvungen
arbejdsdeling på affaldsområdet,
som før hen var et rent kommunalt
anliggende.
Producentansvaret repræsenterer
en centralisering af systemerne ved-
rørende behandling af affald fra
elektrisk og elektronisk udstyr. Cen-
traliseringen består bl.a. i dannelsen
af den systemansvarlige organisation
DPA-System, som fra centralt hold
fordeler forpligtelserne til afhentning
og behandling af affaldet mellem
producenterne.
I perioden er det forsøgt at etab-
lere fælles regler og procedurer for
samarbejdet mellem kommuner og
producenter. Ligesådan er det i en
vis udstrækning blevet forsøgt at
ensarte opsamlingsmateriellet, som
anvendes af de producentorganisati-
oner, der varetager afhentning og
behandling af affaldet. Tidligere kun-
ne den enkelte kommune og/eller
kommunalt affaldsselskab etablere
sine egne lokale systemer og proce-
durer, herunder anvende opsam-
lingsmateriel efter eget valg.
Samarbejdet med aktørerne Den praktiske håndtering af elskrot
fra de private husholdninger vareta-
ges overordnet ved et samarbejde
mellem kommuner, producentord-
ninger og DPA-System. Kommuner-
ne indsamler eller modtager skrottet
fra borgerne og sorterer det i fem
fraktioner. DPA-System fastlægger én
gang om året ud fra en markedsba-
seret beregningsmetode, hvilke pro-
ducenter der skal afhente de enkel-
te elskrotfraktioner hos den enkelte
kommune. Dette benævnes tilde-
lingsordningen.
DPA-System informerer hvert år
kommunerne om resultatet af tilde-
lingsordningen, samt hvilken opera-
tør den givne producentordning har
valgt at benytte sig af. Derfor er der
også mange kommuner der kalder
denne tid på året for ”skiftedag”. Her-
efter afhenter producenterne skrottet
og varetager den videre behandling
via en miljøgodkendt oparbejder.
Samarbejdet mellem kommuner-
ne og DPA-System kommer væsent-
ligst til udtryk ved, at kommunerne
via DPA-Systems hjemmeside regi-
strerer de kommunale indsamlings-
steder, hvor producenterne kan
afhente elskrot.
Kommunerne bestiller også antal
af opsamlingsmateriel og informerer
om ønskede afhentningstidspunkter
via DPA-Systems hjemmeside. DPA-
System videregiver via et it-system
disse informationer til producenter-
ne. DPA-System fungerer dermed
som en slags informationsformidler
mellem kommuner og producenter.
Ikke problemfritDen beskrevne proces forekommer
enkel, men der findes en række
områder, hvor der eksisterer betyde-
lige interessemodsætninger mellem
kommuner og producenter.
De typiske problemer opstår
både i den praktiske håndtering af
elskrottet, fx hvad angår afhentnings-
tidspunkter og kvaliteten af opsam-
lingsmateriel, men også i forbindelse
med tolkningen af den gældende
regulering.
Eller manglen på samme vil
nogen måske anføre. Bla. fik rygter
om en ny opdeling af de fem frakti-
oner, som kommunen sorterer
elskrottet i, skabt relativ stor forvirring
på genbrugspladserne.
DPA-System ser det som en vig-
tig opgave at opsamle de synspunk-
ter, som fremkommer i den daglige
dialog med aktørerne, og viderefor-
midle dem til lovgiverne. Derfor har
DPA-System og kommunerne, eller
de kommunale affaldsselskaber, ofte
en tæt dialog, når der opstår proble-
mer mellem kollektive ordninger og
kommuner med at fortolke reglerne
om producentansvar.
Der er dog to kendsgerninger,
som skal pointeres i forhold til DPA-
Systems rolle. Den ene er, at DPA-
System har en meget begrænset
formel kompetence i forhold til at
afgøre tvisterne mellem producenter
og kommuner.
Den anden er, at åben drøftelse
og en objektiv gennemgang af regel-
sættene ofte kan afhjælpe mange
problemstillinger i at vokse sig for
store.
Kommunernes ønskerI slutningen af 2008 afholdt Reno-
sam, Affald Danmark, DPA-System
og producent-organisationerne en
work-shop for kommunerne, produ-
centerne og deres operatører, hvor
problemstillingerne i forbindelse
med producentansvaret blev drøftet.
I den forbindelse formulerede kom-
munernes aktører en række ønsker
til, hvilken rolle den systemansvarli-
ge organisation skulle spille i fremti-
dens producentordning. Ønskerne
kan opdeles i fire hovedgrupper:
1. DPA-System skal aktivt medvirke
til at klargøre ansvarsfordelingen
mellem aktørerne. DPA-System
skal desuden have kompetence
til at løse konflikter mellem
aktørerne som en retfærdig
administrator af producentansva-
ret.
2. DPA-System skal som aktiv
høringspart over for lovgivere
fremme synspunkter for alle
aktører med henblik på at skabe
en retfærdig udmøntning af pro-
ducentansvaret.
3. DPA-System skal opbygge en
central informationsportal med
relevante informationer knyttet til
alle aspekter af producentansva-
ret.
4. DPA-System skal udarbejde
informations- og nyhedsbreve,
som hjælper de mange aktører
til hurtigt at forstå lovgivningen
og den praktiske udmøntning.
DPA-Systems fremtidI rollen som bindeled mellem man-
ge forskellige aktører har DPA-
System, trods ”børnesygdomme”,
fået udarbejdet en lang række ret-
ningslinjer for den ansvarsfordeling,
der i løbet af årene er opnået enig-
hed om. Erfaringer og synspunkter
nået via kontakt og dialog er videre-
givet til lovgivere i forbindelse med
revision af regelsættene.
Som det seneste har DPA-
System netop offentliggjort en ny
hjemmeside på www.dpa-
system.dk, som i højere grad end
tidligere tilgodeser alle aktører. Her
vil kommunerne via en ”my space”-
funktion få adgang til kommunens
informationer om indsamlingssteder,
materiel mv. De har også mulighed
for upload af aftaledokumenter sam-
men med producenterne og ind-
hentning af statistiske oplysninger i
interaktion med producenterne.
Det bliver også via hjemmesiden,
at der i fremtiden bliver sendt infor-
mationsbreve ud, så erfaringsudvek-
slingen når en bredere interessent-
gruppe. Hjemmesiden er opdelt i de
produktområder, som DPA-System
allerede varetager: Elektronik og bat-
terier – samt udtjente biler når lov-
givningen er implementeret.
I øjeblikket er udfordringen at få
implementeret producentansvaret
for batterier fuldt ud og afvente den
nye elskrotbekendtgørelse, som for-
ventes at indeholde nye rammevil-
kår for kommunerne. Opgaverne er
således ikke løst, men erfaringen har
vist, at det bedste grundlag for at
løse opgaverne er en høj grad af
gensidig respekt og en klar beskrivel-
se af rammerne for den enkelte
part. Det er nødvendigt for at få hele
systemet til at fungere effektivt.
Der er høstet mange erfaringer i
de første fire år, siden producent-
ansvaret blev indført – og meget
kan endnu gøres for at få det hele til
at virke mere hensigtsmæssigt for
alle parter.
For mere information se:
www.dpa-system.dk
DPA-SystemDPA-System (tidligere WEEE-
System) er en forkortelse af
Dansk Producentansvarssy-
stem. DPA-System varetager de
administrative opgaver, som er
forbundet med miljølovgivnin-
gens regler om producentan-
svar for affald fra elektrisk og
elektronisk udstyr, udtjente bat-
terier og udtjente biler.
DPA-System har som hoved-
formål at virke som en uafhæn-
gig og konkurrenceneutral orga-
nisation, der skal etablere og
vedligeholde et effektivt system
til administration af producen-
tansvaret.
58 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Det er svært at gøre noget ved etproblem, som man ikke kenderomfanget af. Derfor har Hold Dan-mark Rent udviklet landets førstefælles metode til at opgøre mæng-den, typen og placeringen af detherreløse affald, som ligger i byen,på landet, i skoven og på stranden.
/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent
Cigaretskod og tyggegummi står for hver 32
% af det affald, som danskerne lige kommer
til at smide fra sig, hvor de går og står. Heref-
ter følger kategorien ”papir, pap og cigaretpak-
ker” med 14 %.
Det er bare nogle af resultaterne af den
første, danske kortlægning af henkastet affald.
Og resultaterne er lidt af et guldæg i hånden
på kommunerne, som gerne vil have deres
borgere til at ændre adfærd og ikke længere
smide affaldet, hvor kommunens folk bagef-
ter skal rydde op.
Millioner kan spares17 af landets kommuner er med fra starten i
et affalds-måleprojekt, som Hold Danmark
Rent har fået udviklet i samarbejde med syv
kommuner, og hvor første optælling blev fore-
taget i oktober måned. Det sker ud fra tanken
om, at man ikke kan gøre noget målrettet ved
problemet, før man kender dets omfang,
typer af affald, og hvor det ligger.
Kommunerne vurderer, at der bruges flere
og flere penge – flere hundrede millioner kro-
ner hvert år på landsplan - på at fjerne affald,
men der har ikke tidligere eksisteret en ensar-
tet metode for hele landet til at måle mæng-
den af det henkastede affald.
Anne Holm Hansen, direktør i Hold Dan-
mark Rent, er ikke i tvivl om, at metoden er
en gave til kommunernes kamp mod affaldet:
”Mere end 94 % af kommunerne havde,
indtil denne metode blev udviklet, aldrig fore-
taget nogen form for opgørelse af det henka-
stede affald. Selvom der blev brugt millioner
på at fjerne det, har der aldrig været en effek-
tiv måde at gøre noget ved det. Det er derfor
en kæmpe løftestang til – og hele grundlaget
for – en virkningsfuld indsats,” forklarer hun.
Forum for erfaringerUd over at den nye metode kan kortlægge
affaldet for et lokalområde, gør den det også
muligt for kommunerne at opgøre forskelle i
henkastede affaldsmængder fra det ene lokal-
område til det andet - og samtidig vurdere
sandsynlige årsager til henkastning af affald.
For eksempel kan der i ét område have været
minimalt brug for renhold, men åbner der for
eksempel en fritidsklub, en bar eller andet,
øges mængden af bestemte typer affald.
”Det fantastiske ved kortlægningsmetoden
er, at den giver kommunerne mulighed for at
etablere et grundlag for en effektiv indsats i
lokalområderne. Samtidig kan kommunerne
ved at være medlem af Hold Danmark Rent
også erfaringsudveksle og gå sammen om at
lave kampagner. Der er jo ingen grund til at
lave 98 forskellige kampagner mod for
eksempel tyggegummi, hvis vi eller en kom-
mune har udviklet én, som virker,” siger Anne
Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.
FremtidenPlanen er, at der skal foretages målinger mini-
mum hvert halve år. Derved kan den enkelte
kommune og Hold Danmark Rent se resulta-
terne af de forskellige tiltag for at mindske
affaldsproblemet. Hold Danmark Rent vil des-
uden arrangere seminarer, hvor kommunerne
kan udveksle erfaringer og gå sammen om
fælles kampagner.
Håbet er selvfølgelig, at flere og flere kom-
muner vil tilslutte sig kortlægningsmetoden
og kampagnerne mod det henkastede affald,
så hele landet efterhånden kommer med på
bølgen mod et renere land.
Hold Danmark Rent planlægger blandt
mange andre ting at lave en stort anlagt
”skodkampagne” samt et fremstød over for
affald smidt ud af bilvinduer i 2010. Begge
dele vil forhåbentlig kunne aflæses i kommu-
nernes optællinger fremover.
Læs mere om kortlægningsmetoden og
Hold Danmark Rents andre projekter på
www.holddanmarkrent.dk
Kommunernes nye redskab i kampen mod affald
Deltagende kommunerAlbertslund, Assens, Ballerup, Esbjerg,
Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,
Herning, Hillerød, Ishøj, Kolding, Ran-
ders, Sønderborg, Tønder, Vejen, Vor-
dingborg, Åbenrå.
Herudover har Vejdirektoratet med-
virket
FaktaAlle kommuner har udvalgt min. seks
målepunkter inden for følgende kategorier:
Bycentrum, byområde, landsbyer, ind-
faldsveje, åbent land, rekreative
områder/strand.
HHvveerrtt ssttyykkkkee aaffffaalldd eerr rreeggiissttrreerreett iinnddeenn ffoorr
fføøllggeennddee kkaatteeggoorriieerr::
Metaldåser og øvrigt metal
Fast food-emballage
Papir, pap, cigaretpakker
Glas og flasker
Plast – flasker, poser, andet
Organisk affald, madrester
Cigaretskod
Tyggegummi
Boner
Diverse
Målemetoden er endnu ikke udviklet til
benchmarking. Altså kan man endnu ikke
sammenligne kommunerne.
Den direkte vej til markedsrigtige priser,moderne og effektive behandlingsanlægsamt miljøgodkendte processer går via
• Jern & Metal• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik• Miljøaffald• Elektronik
Og vi yder tilhørende service:
• Rådgivning og miljøregistrering• Transport & logistik• Bemanding af genbrugsplader m.m.
Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - mød os på Reno-Sams årsmøde i Kolding!
Vi ses
www.stenametall.dk
STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:
Vi ville aldrig smide papir,pizzabakker eller tygge-gummi hjemme i voresegen have. Men i byerne,skovene, langs kysterne ogpå landet flyder det mangesteder med mere og mereaffald. Organisationen HoldDanmark Rent vil ved hjælpaf projekter og kampagnervende udviklingen og givedanskerne glæden ved etsmukt og rent land tilbage.
/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent
De fleste mennesker i Danmark er
enige om, at det er moralsk forkert
at smide affald – uanset hvor det
sker. De fleste kan også nikke ja til,
at det generer øjet at se på det.
Alligevel kan mange af os godt fin-
de på at smide affald. Bare lidt.
Bare en gang imellem.
Derfor blev organisationen Hold
Danmark Rent stiftet i august 2008.
Arbejdet med at ændre danskernes
adfærd, så vi sammen kan skabe et
renere land, blev dermed skudt i
gang.
Mange grunde til at handleKommunerne skønner, at der er
et stigende problem med henka-
stet affald, og at der hvert år bliver
brugt flere hundrede millioner kro-
ner på at fjerne alt det affald, som
danskerne smider i skovene, på
landet, langs kysterne, vejene og i
byerne.
”De skattekroner, som kommu-
nerne bruger på at rydde op, kunne
sagtens bruges på meget mere for-
nuftige områder. Vi tror på, at hvis
danskerne bliver gjort opmærksom-
me på problemet og får et kærligt
puf til at ændre adfærd, vil de også
være med til at vende udviklingen,”
siger Anne Holm Hansen, som er
direktør i Hold Danmark Rent.
Dyrene liderDyrene lider også under menne-
skers tankeløshed. Det er ikke det
bare sjov at være ræv og stikke
snuden ned i en bøtte, der dufter
godt af mad – for det dør man af…
Skovens andre dyr kan heller ikke
tåle at spise fx sølvpapir og plastik,
fuglenes næb klistrer sammen af
smidt tyggegummi, og dådyr får let
geviret viklet ind i efterladt reb og
net, hvorefter de kan hænge fast i
buske og træer og dø af sult.
”Mange ved ikke, hvor alvorligt
det kan være for dyrene for eksem-
pel at efterlade affald ved siden af
en fyldt skraldespand, hvor man
regner med, at der kommer nogle
og fjerner det. Vi er så vant til, at
nogen kommer og rydder op efter
os, men når man tager noget med
ud i naturen, så er det også ens
eget ansvar at tage det med derfra
igen,” forklarer Anne Holm Hansen.
En sidste god grund til, at dan-
skerne må og skal lære bedre
”skralde-etik”, er, at naturen kæm-
per for at nedbryde alt det, som bli-
ver smidt, hvor det regelmæssigt
bliver fjernet. Det er måske overra-
skende for nogle, at cigaretskod og
tyggegummi er op mod fem år om
at blive nedbrudt, og at ispinde -
som jo er laminerede - ligger ti år,
før de er væk. Værst er det med
plastik og glasflasker, som kan være
op til henholdsvis 1000 og 4000
år om helt at forsvinde.
Positive løsningerHvad bliver der så gjort ved proble-
met? Hold Danmark Rent vil gerne
bløde alt det negative ved at smide
affald op med positive budskaber.
Anne Holm Hansen mener, at dan-
60 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Mindre affald = mere glæde
Anne Holm Hansen, direktør i Hold
Danmark Rent.
skerne skal mødes på egne
præmisser og ikke med en ham-
mer i hovedet:
”Vi danskere er ikke gode til løfte-
de pegefingre og større bøder. Det
bliver vi bare kontrære ”Rasmus
Modsat’er” af. Derfor tror vi på, at vi
med humor, nye, gode affaldsløsnin-
ger og positiv dialog skal have folk til
at forstå, hvor meget gladere de vil
blive, hvis de får et renere land.”
Hold Danmark rent er allerede i
gang med et hav af forskellige pro-
jekter, som rammer bredt ud over
hele landet. Et af de første projek-
ter, som Hold Danmark Rent har
gennemført og håber på at tage op
igen, er ”Skraldiaden”.
Flere end 10.000 børn mellem
fem og otte år i ni af landets kom-
muner har lært skraldehelten Reno
at kende – både gennem bøger,
sange, lege og en afsluttende musi-
cal. Børnene bliver i Skraldiaden
udnævnt til ”affaldsdetektiver”, som
skal hjælpe Reno med at holde
skoven ren og finde ud af, hvor alt
skraldet kommer fra.
Projektet har været en stor suc-
ces, og forældre i de ni kommuner
bliver nu med sikkerhed irettesat af
deres børn, hvis de skulle komme
til at smide affald fra sig det forker-
te sted. Forebyggelse af affaldspro-
blemet er vejen frem, og håbet er
naturligvis, at lærdommen om god
skralde-adfærd hænger ved til vok-
senlivet.
Et andet gennemført projekt var
et forsøg med at samle dåser ind i
Esbjerg. Pantfrie, tyske dåser ender
ofte i skraldespanden eller naturen.
For i stedet at få genbrugt alle disse
dåser uddelte Esbjerg Kommune i
samarbejde med Hold Danmark
Rent poser, som dåserne kunne
lægges i. Poserne kunne herefter
stilles ud ved fortovet til afhentning.
Læs om alle Hold Danmark
Rents projekter på www.holddan-
markrent.dk
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 61
Aktuelle kampagner
FFookkuuss ppåå cciiggaarreettsskkoodd
Det skønnes, at der hvert år smides cirka 3,3 mia. cigaretskod i Dan-
mark. Hvis man medregner, at skoddene kan ligge helt op til fem år,
før de er nedbrudt, bliver de små skod pludselig et ret stort problem.
Ikke mindst på landets togstationer, hvor de både er at finde i stati-
onsbygninger, på perroner og banelegemer – og her forsvinder de
ikke af sig selv. Alle disse skod vil der blive sat fokus på i løbet af
2010 med nye smarte løsninger til at komme af med dem.
RReenn RRoosskkiillddee FFeessttiivvaall
Roskilde festivalen er hver sommer Danmarks tredjestørste by. Det
giver selvsagt en masse problemer med henkastet affald, og festivalen
bruger hvert år op mod et halvt år på at fjerne og sortere affald fra mar-
kerne i Roskilde. Derfor har Hold Danmark Rent og Roskilde Festival
indgået et samarbejde, der i år vil fokusere på alle de cigaretskodder,
som normalt vil ende under 110.000 par dansende fødder.
SSkkrraalldd--ttoo--ggoo
På fastfood restauranter og tankstationer kan alt efterhånden fås ”to-
go”. Kaffekrus, burgerindpakning og ispapir ender desværre ofte med
at ryge ud af bilvinduet, når indholdet er spist. Det sætter Hold Dan-
mark fokus på i en kampagne rettet mod de danske bilister i 2010.
SSaanndd uuddeenn sskkrraalldd
Det er nu rarest ikke at træde i fedtet ispapir, når man kommer op fra
en tur i havet. Denne sommer vil Hold Danmark Rent ramme strand-
gæsterne med en kampagne, som opfordrer til at lufte bikinien og
badebuksen en ekstra gang og bevæge sig hen til nærmeste skralde-
spand med sit affald.
Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 og har til formål at få danskerne til at smide mindre affald.
Hvis bøtten dufter godt, og
pindsvinet stikker hovedet der-
ned, risikerer den at sidde fast
pga. piggene – og dø af sult.
Ægte innovation er ikkeblot luftig kreativitet, deter målrettet arbejde, somalle kan iværksætte. Bliverdet udført med de rigtigemetoder, kan det give envirksomhed et betydeligtløft, som smitter af påbundlinjen, skriver forfatte-ren til ”InnovationensABC” i dette indlæg.
/ Af Trine Nielsen, forfatter og markedsdirektør i
KODA
Der ligger sund forskning og solide
erfaringer bag moderne innovation.
Det er værd at slå fast. Innovation
har ikke meget med magi at gøre,
det er ikke blot luftige kreative ideer
og heller ikke kun en teoretisk
disciplin. Innovation fordrer fokuse-
ret og engageret bestræbelse på at
udvikle en virksomhed, så den
befinder sig i en vedvarende inno-
vativ tilstand.
At det ikke er tomme ord kan
man forvisse sig om ved at under-
søge nogle af de mest succesrige
virksomheder i Danmark. I min bog
”Innovationens ABC” har jeg samlet
nogle gode eksempler og bestræbt
mig på at fortælle om mine egne
praktiske erfaringer – på godt og
ondt - med innovation i forskellige
virksomheder inden for medie- og
oplevelsesbranchen. De oplevelser
kan sagtens overføres på affalds-
branchen.
Succes kræver flidJeg har oplevet, hvordan innovation
kan være drivkraft på markedet,
hvordan det fungerer som svar på
konkurrenters indtrængen på mar-
kedet og som sidste mulighed
inden en lukning. Men jeg har også
haft glæden ved at se innovation
som kilde til ny motivation i en virk-
somhed, hvor udvikling var trængt i
baggrunden af administrative pro-
cesser og systemer. Endelig har jeg
oplevet, hvordan innovation kan
påvirke en virksomheds bundlinje i
positiv retning.
Men jeg har naturligvis – det lig-
ger i sagens natur – oplevet frustra-
tionen, når gode og innovative ide-
er er gået galt. For år tilbage udvik-
lede vi på Berlingske Tidende et
Øresundstillæg. Efter vores bedste
vurdering ville det blive et hit. Vi var
bare 10 år, et svensk kursfald og en
bro for tidligt ude.
Jeg har også oplevet, hvordan
innovation blev givet videre til
andre for tidligt og endte et helt
andet sted end beregnet. Det
skyldtes simpelthen, at man ikke
havde gjort arbejdet godt nok og
ikke var lykkedes med at beskrive
konceptet ordentligt og anskuelig-
gøre forhindringer godt nok.
Innovation er ikke en nem disci-
plin, men det er heller ikke en
umulig disciplin. Det kræver øvelse,
værktøjer og arbejde. Og det
kræver en kogebog, der fortæller
om alt fra ingredienser, til hvor læn-
ge kagen skal bage.
Innovation og innovative meto-
der er blevet en integreret del af mit
arbejde, og jeg har oplevet, at det
virker, fordi man med innovation
tænker sin virksomhed 360 grader
rundt. Man er både styret af besty-
relsens, medarbejdernes og kunder-
nes fordringer og ønsker, og man får
en metode til at omsætte dette til
konkrete projekter og handlinger.
Ingen hokus pokusFor mig er innovation er ikke magi.
Det er i høj grad en rationel praksis
og en tilstand, man befinder sig i
som organisation og virksomhed.
Innovation er noget, man aktivt
vælger til.
Jeg har oplevet, at alle kan være
innovative, både organisationer og
mennesker. Innovation handler
nemlig ikke om opfindelser eller
om at være kreativ, det handler i
langt højere grad om hele tiden at
bevæge sig opad i værdikæden og
føre værdi til alle produkter og tje-
nesteydelser. Det kan alle i virk-
somheden, fra servicemedarbejde-
ren til direktøren.
Innovation er et mulighedens
vindue, som man som virksomhed
skal sørge for at holde åben.
62 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Innovation – mulighedernes vindue
Innovation er ikke lyse idéer, der opstår ud af ingenting.
Dine fordele:
Stor erfaring med dimensionering
Driftssikre løsninger, som fungerer
Egen landsdækkende serviceafdeling
Brug for en rationelog driftssikker komprimeringsløsning?
Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort
Kontakt os og få en aftale om en uforpligtende
Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming
Et kig ind i kontrolrummetfortæller om den rivendeudvikling, danske affalds-forbrændingsanlæg hargennemgået de sidste 30år. En gang var ”forbrænd-ingsanstalten” et sted,hvor samfundet skaffedesig af med affald. I dag erdet et kraftvarmeværk, dersælger ren energi på de friemarkeder.
/ Af vicedirektør Søren Møller-Madsen, REFA
Det var dioxin-debatten i begyndel-
sen af 1980’erne, som stillede nye
krav til affaldsforbrændingsanlæg.
Der skulle styr på temperaturfor-
hold, iltoverskud og kontinuerlig
drift. De nye krav lukkede flere små
anlæg, men samtidig faldt den
samlede årlige udledning af dioxin
fra affaldsforbrænding fra anslået
1600-3200 gram pr. år til omkring
35 gram pr. år i 1984.
Nye anlæg blev kun etableret,
hvor energien kunne afsættes i
form af fjernvarme. I 1990’erne
etablerede man syre-neutralisering
af røggasserne, og de relativt få,
men store anlæg blev omstillet til
kraftvarme. Dioxin-emissionen faldt
til omkring 20 gram pr. år i 1999. I
2000’erne kom kraftvarmeprodukti-
onen til at omfatte over 80 procent
af forbrændingskapaciteten, og
efter indførelse af dioxin-rensetrin
faldt den samlede danske dioxin-
emission fra affaldsforbrænding til
omkring 1 gram pr. år.
Dermed blev affaldsforbrænding
for alvor en ikke-miljøtung og inte-
greret del af dansk energiforsyning.
Denne positive synergi er langt fra
en selvfølge, men tværtimod noget
unikt i Danmark, som udenlandske
gæster ser på med misundelse.
ElafregningMed omstillingen fra ”fjernvarme-
værker” til ”kraftvarmeværker” har
affaldsforbrændingsanlæggene fået
flere varer på hylderne. Nu handles
der både fjernvarme og el.
Salget af el foregår på det frie
marked og har gjort nye begreber
som spotpris, finansielle kontrakter,
grundbeløb og rådighedsbetaling til
en del af hverdagen. Der er frit valg
mellem flere salgsmetoder. Man
kan følge spotprisen, låse prisen
fast for kortere eller længere perio-
de eller indgå andre og ofte kom-
plekse aftaler.
Som noget nyt kan man også
blive straffet for at producere el på
det forkerte tidspunkt. Gør man
det, får man ikke penge for strøm-
men, men en regning!
Kontrolrummet er ikke længere
kun en overvågningscentral for for-
brænding af affald, men også et
nervecenter, hvor salg, el- og fjern-
varme følges tæt. Operatøren skal
også holde øje med vejrprognoser
og de aktuelle el-priser på spotmar-
kedet.
BioenergiREFA på Lolland-Falster har været
hele turen igennem sammen med
de øvrige selskaber i branchen.
Men de seneste par år har vi taget
yderligere skridt på energi-siden. I
forbindelse med kommunalrefor-
men og en revision af selskabets
vedtægter, har REFA fået mulighed
for at etablere og drive energiforsy-
ningsanlæg på basis af andre ener-
gikilder end affald. Den strategiske
overvejelse bag er et ønske om at
give REFA en størrelse og en
robusthed, som kan sikre virksom-
heden som et selvstændigt sel-
skab.
De nye muligheder blev hurtigt
udnyttet. I dag ejer REFA to anlæg
for biomassebaseret fjernvarme i
henholdsvis Nykøbing Falster og
Stubbekøbing. Desuden driver sel-
skabet Holeby Halmvarmeværk for
værkets ejerkreds. Alle tre anlæg
overvåges fra REFAs døgnbeman-
dede kontrolrum. Aktiviteterne er
delvist udskilt i et selvstændigt akti-
eselskab, REFA Energi A/S.
Oprindeligt var det også tanken,
at have/parkaffald modtaget på
genbrugspladserne skulle anvendes
som en del af brændslet. Det har
dog i praksis vist sig vanskeligt at
oparbejde den slags affald til en til-
fredsstillende kvalitet inden for en
fornuftig økonomi. Sorteringsarbej-
det og spildet ser ud til at blive for
stort.
StordriftsfordeleDer er nogle klare stordriftsfordele
ved at drive flere mindre anlæg i
en fælles større organisation. Den
mest iøjnefaldende fordel er over-
vågningen fra et fælles kontrolrum.
Herfra kan man eksempelvis reage-
re på alarmer og lukke et anlæg
ned. Det centrale kontrolrum redu-
cerer belastningen på de eksiste-
rende vagtordninger markant.
64 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Fra forbrændingsanstalttil energiselskab
Der er også stordriftsfordele på
andre områder: Uddannelse af
medarbejdere, udnyttelse af med-
arbejder-ressourcer, indkøb af
brændsler, reservedelslagre, kunde-
rådgivning samt udnyttelse af eks-
pertise i miljøsager og personalead-
ministration. Fordele som umuligt
kan opnås i en lille organisation på
2-4 personer.
FremtidsperspektiverREFA ser flere muligheder for at
videreudvikle konceptet. En mulig-
hed er naturligvis at inddrage flere
produktionsanlæg i ”fællesskabet”
via driftsaftaler eller ejerskab.
En anden mulighed er at forbin-
de flere mindre forsyningsområder
med transmissionsledninger. Det
giver nye fordele. Den økonomiske
drivkraft er, at overskydende energi
fra det affaldsfyrede kraftvarme-
værk kan udnyttes optimalt i som-
merperioden. Samtidig kan andre,
mindre produktionsanlæg lukkes
ned i perioder, hvor man i ro og
mag kan vedligeholde anlæggene,
afvikle ferie med videre.
Med et sammenhængende net
med flere produktionsanlæg opnås
en større forsyningssikkerhed.
Endelig kan man langs sådanne
transmissionsledninger forsyne
mindre bysamfund, som isoleret
set ellers ikke har udsigt til fjern-
varmeforsyning.
En anden mulighed for videre-
udvikling ligger i at sikre, at brænds-
let er lokalt produceret. Det kan
f.eks. ske ved at indgå kontrakter
med landmænd om dyrkning af
energipil.
Lidt længere ud i fremtiden lig-
ger ideen om at udvikle fælles CO2-
neutral energiforsyning i det åbne
land baseret på lokalt producerede
råvarer. Man kunne forestille sig et
selskab, der ejer, driver og leverer
rapsolie til individuelle rapsoliefyr
eller leverer metanol til brænd-
selsceller, som selskabet ejer og
driver.
Den nyeste bioteknologi vil
åbne muligheder, som også har
interesse for de affalds- og energi-
selskaber, der i dag er en etableret
del af den CO2-neutrale energifor-
syning i Danmark.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 65
REFAs værkerBBiioommaasssseevvæærrkk NNyykkøøbbiinnggAnlægget er bygget som et spidsbelastningsværk for at sikre, at over 90procent af energien til fjernvarmenettet i Nykøbing Falster kan leveres fraaffald og biomasse samt industriel overskudsvarme, som Energistyrel-sens ”specifikke forudsætningsskrivelse” fra 1993 kræver.
Det krav til fjernvarmeforsyningen var ikke længere opfyldt i 2006.Efter aftale med Guldborgsund Kommune blev etableret en suppleren-de varmeproduktion baseret på biomasse. Anlægget blev bygget afREFA og indviet i begyndelsen af 2008. Det udnytter våd træflis sombrændsel og har en effekt på 9 MW kedeleffekt plus 1,5 MW effekt fradet kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en årlig produktionpå omkring 25.000 MWh. Kapaciteten er 80.000 MWh pr. år, men daanlægget er et spidsbelastningsværk, forventes det kun at være i drift cir-ka fire måneder om året.
RREEFFAA SSttuubbbbeekkøøbbiinngg FFjjeerrnnvvaarrmmee AA//SSAnlægget forsyner fjernvarmenettet i Stubbekøbing. Nettet har i flere århaft godt 600 tilslutninger, men i efteråret 2009 blev tilsluttet godt 100nye forbrugere. Anlægget har en anslået kapacitet til yderligere 100 hus-stande. Effekten er på 5,5 MW kedeleffekt plus 1,0 MW fra det konden-serende røgvasker-anlæg. Der forventes en produktion på 20.000 MWhpr. år.
Anlægget blev indviet i slutningen af 2008 og udnytter våd træflissom brændsel. REFA overtog ejerskabet 1. juli 2009 efter at have ståetfor selve byggeriet i samarbejde med det nu nedlagte StubbekøbingFjernvarme a.m.b.a.
HHoolleebbyy HHaallmmvvaarrmmeeAnlægget er ejet af en kreds af landmænd, som fra 2007 har bedt REFAom at forestå drift og administration af anlægget. Halmvarmeværketleverer fjernvarme til Holeby Fjernvarme a.m.b.a. med omkring 630 til-slutninger og til Erhvervspark Lolland. Anlægget anvender halm sombrændsel og har en effekt på 6,5 MW.
REFAs højteknologiske kontrolrum hvor ikke bare forbrændingen, men også elpriser og vejrprognoser følges.
- Ved at involvere børneneog tage dem alvorligt kanvi ændre deres vaner i denrigtige retning, så de bliverbevidste og selv tageransvar for miljøet. Detsiger affaldschef Poul Møl-ler fra Revas i Viborg, somgennem et nyskabendeprojekt - Co2ntainer - harfået 1000 skoleelever til atarbejde med affald og gen-brug.
Gennem tre travle uger i marts har
op mod 1000 12-13-årige skole-
børn i Viborg Kommune været dybt
optaget af, hvordan vi kan reducere
affaldsmængderne, fremme gen-
brug og genanvendelse og derved
forbedre miljøet.
Det foregik ikke blot ved at høre
på, hvad lærerne havde af gode
løsningsmuligheder. I Viborg var det
nemlig børnene selv, der skulle fin-
de svarene. Og det skete i en ræk-
ke spændende og udfordrende
discipliner med appel til børnenes
nysgerrighed, interesser og engage-
ment.
For eksempel havde Viborg-bør-
nene deres egen midlertidige tv-
station, de skrev og indspillede
deres egne sange, lavede reklame-
slogans, skrev artikler til den lokale
avis og legede videnskabsmænd,
der løste nørdede opaver. Alt sam-
men med affald, genbrug og miljø
som omdrejningspunkt.
Børn er en vigtig målgruppeCo2ntainer hed det visionære pro-
jekt, der var sat i scene af Viborg
Kommunes affaldsselskab, Revas,
og som havde god opbakning af de
lokale skoler.
Skolerne leverede de op mod
1000 elever fra 6. klasse, der var
hovedpersonerne i Co2ntainer-pro-
jektet, og som fremover gerne skal
tjene som gode affalds- og gen-
brugsambassadører i Viborg Kom-
mune. Ikke blot over for andre børn
og unge, men i lige så høj grad
over for deres forældre og andre
voksne.
”Hidtil har vores informations-
og reklamekampagner over for bor-
gerne primært henvendt sig til de
voksne. Med Co2ntainer-projektet
havde vi valgt at fokusere på bør-
nene, fordi de er en meget vigtig
målgruppe. Det er de her og nu,
hvor børnene er affaldsproducenter
på linje med de voksne, Og de bli-
ver det i endnu højere grad i de
kommende år, når de selv stifter
familie og kommer ud på arbejds-
markedet,” siger affaldschef Poul
Møller fra Revas.
Resultater genneminvolvering- Formålet med Co2ntainer-projek-
tet har været at give børnene en
oplevelse af, at affald er en nyttig
ressource, og at de selv har et per-
sonligt ansvar for at passe ordent-
ligt på vores klode. Vi tror på, at vi
ved at involvere børnene kan ænd-
re deres vaner i den rigtige retning
og herved skabe resultater, siger
Poul Møller.
Det er ham, der har fået ideen
til Co2ntainer-projektet, som har
taget konkret form i tæt samarbej-
de med reklamebureauet Byro i
Viborg. Det er primært Byro, som
har kreeret de enkelte elementer i
Co2ntainer-projektet. Herunder
også navnet.
Verdens første af sin slagsDet var nemlig langt fra nogen
tilfældighed, at Co2ntainer-projektet
hed, som det gjorde. Alle de mate-
rialer, som børnene skulle bruge i
løbet af projektet, fik de således
leveret i en lille grøn container. Én
container pr. elev. Ved kampagnens
afslutning blev alle elev-materialer-
ne igen pakket ned i containerne,
som med indhold blev returneret til
Revas. Så kan det bruges igen til
næste år, hvor det er planen at
gentage Co2ntainer-projektet.
”På denne måde er Co2ntainer
verdens første 100 procents gen-
brugskampagne,” forklarer Niels Søn-
derby og Jesper Sørensen fra Byro.
66 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
1000 Viborg-børn somaffalds- og genbrugsambassadører
Poul Møller, affaldschef i Revas.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 67
Skolebørn fra Viborg har under Co2ntainerprojektet arbejdet med at
genbruge og reducere affaldsmængder.
Gode vaner og øgetbevidsthed”Alle forandringer begynder hos dig
selv. Med Co2ntainer-projektet
ønsker vi at give børnene nogle
gode vaner med hensyn til affald,
genbrug og miljø.
De skal blive bevidste om, at
det har nogle konsekvenser, hvis
de smider pizzabakken og ispapiret
på gaden i stedet for at lægge det i
skraldespanden. Med udgangs-
punkt i det nære og konkrete fra
børnenes egen hverdag sætter
Co2ntainer-projektet emner som
affald, genbrug og miljø ind i en
større lokal, national og global sam-
menhæng.
Hvis fremtidige generationer
ikke skal blive kvalt under stadig
voksende affaldsbjerge, må vi have
vendt udviklingen og holde op med
at producere affald i det omfang,
det sker i dag. Det er det lidt mere
forkromede mål med Co2ntainer-
projektet, og det er et budskab,
som eleverne gerne har villet for-
holde sig til,” siger Poul Møller fra
Revas, som regner med at gentage
Co2ntainer-projektet til næste år.
68 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
I de seneste tre uger har en næsten syv meter høj, grøn affaldscontai-
ner turneret rundt mellem skolerne i en række byer i Viborg Kommune.
Affaldscontaineren, der er verdens største, har fungeret som symbol
på det visionære Co2ntainer-projekt, hvor 1000 børn fra 6. klasserne i
Viborg Kommune har arbejdet med affald, genbrug og miljø.
Det er sket gennem et væld af sjove og spændende aktiviteter, hvor
børnenes evner er blevet sat på prøve inden for mange forskellige
kategorier. Børnene har selv kunnet vælge, hvilke temaer de ville arbej-
de med. Valgmulighederne spændte fra det kreative til det håndværks-
mæssige, fra det videnskabelige til det udtryksmæssige og fra det hurti-
ge og rappe til det mere nørdede.
Der er blevet samarbejdet på kryds og tværs, men også konkurreret
til den store guldmedalje. Det hele blev afsluttet med en storstilet fina-
leevent i Tinghallen for samtlige medvirkende elever og deres lærere.
Her var der mad, musik og underholdning samt store gevinster på
højkant. Blandt andet blev de bedste løsninger inden for de enkelte
kategorier belønnet med en tur til Djurs Sommerland til alle involvere-
de elever.
Samarbejde, konkurrencer og verdens største affaldscontainer
Deponeringsbekendtgørelsens 1-årsfødselsdag
Tirsdag den 20. april 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset
Den deponeringsbekendtgørelse, der endeligt gennemførte deponeringsdirektivet fra 1999, fylder 1 år
den 2. april 2010, og i den forbindelse ses tilbage på det første år med de nye bestemmelser:
Hvordan fungerer de? Hvor er der uklarheder? Hvilke værktøjer er udviklet og hvilke er på vej?
Behøver sektoren flere vejledende udtalelser og støtteværktøjer?
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22
– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf
eren
ce
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.420,-Ikke-medlemmer 3.920,-
Til/frameldingsfrist 13. april 2010
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 69
SRO-anlæg til affaldsdeponi pladser
Automatisk overvågning af vand– og perkolatboringer
Odense � Århus � Sønderborg
Tlf. 63 17 45 45 � [email protected]
www.dsautomation.dk
Mød os på ”Affald 2010”
Den 1. januar 2010 blev enlang række virksomhederundtaget fra betaling afaffaldsgebyrer. Den nyeaffaldsbekendtgørelseindeholder regler, der hartil formål at sikre, at virk-somheder uden nævnevær-dig affaldsproduktion skalbetale affaldsgebyr. Der-med imødegås en kritik derover årene løbende er ble-vet fremført mod, at gebyr-reglerne på affaldsområdeter blevet administreret forfirkantet af kommunerne.
/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun
Fritagelserne bygger bl.a. på mulig-
hederne i CVR-registrets anvendel-
se af betegnelserne branchekode
og virksomhedsform. Derudover
lægges der vægt på virksomheder-
nes omsætning og deres eventuel-
le eksport af affald. Endelig er der
åbnet mulighed for, at kommuner-
ne kan fritage virksomheder, hvis
de kan lægge til grund, at virksom-
heden ikke har en egentlig affalds-
produktion.
Artiklen bygger i det hele på Mil-
jøstyrelsens vejledende udtalelse
om gebyrer fra februar 2010, som i
sin helhed er tilgængelig på Mil-
jøstyrelsens hjemmeside.
Branchekode ogvirksomhedsform –affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 1 og 2Efter bestemmelsen skal kommu-
nerne som udgangspunkt fritage de
virksomheder, hvor virksomhedens
branchekode fremgår af affaldsbe-
kendtgørelsens bilag 7, hvis virk-
somheden på p-nummer-adressen
har 0-1 ansatte, jf. affaldsbekendt-
gørelsens § 60, stk. 1, 1. pkt.
Efter samme systematik skal virk-
somheder med 0 ansatte på p-
nummer-adressen, hvor virksomhe-
dens virksomhedsform fremgår af
bilag 8, punkt 1, som udgangspunkt
fritages, jf. affaldsbekendtgørelsens §
60, stk. 2. Efter bestemmelsen gæl-
der det desuden, at virksomheder
med 0-1 ansatte på p-nummer-
adressen er fritaget fra betaling af
gebyr, hvis virksomhedsformen
fremgår af bilag 8, punkt 2.
Det er i denne sammenhæng
vigtigt at være opmærksom på, at
der har sneget sig en fejl ind i
affaldsbekendtgørelsens § 106, stk.
3, nr. 2. Bestemmelsen skulle have
været i fuldstændig overensstem-
melse med bekendtgørelsens § 60,
stk. 2, men efter bestemmelsen
skal virksomheder med 0-1 ansatte
undtages i 2010, medmindre kom-
munen vedtager et midlertidigt
regulativ i medfør af affaldsbe-
kendtgørelsens § 106, stk. 1. Et evt.
regulativ kan dog kun få virkning fra
vedtagelsen.
Det er dog kun et udgangs-
punkt, at virksomheder, som er
omfattet, er fritaget for betaling af
gebyr, idet anvendelse af en eller
flere af indsamlingsordningerne i
kommunen medfører, at de allige-
vel kan opkræves gebyr. Der kan
dog kun opkræves gebyr for de
ordninger, som virksomheden
benytter samt administrationsgebyr.
I praksis vil kommunerne få van-
skeligt ved at kontrollere, om und-
tagelsen er opfyldt.
Omsætning under kr. 50.000– affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 3Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.
3, indebærer, at en virksomhed har
krav på fritagelse for affaldsgebyr,
hvis de kan dokumentere, at
omsætningen er under kr. 50.000.
Efter bestemmelsen er det den
omsætning, der kan opgøres for
det indkomstår, der ligger to år før
det år, som der skal opkræves
70 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Gebyrfritagelserne iaffaldsbekendtgørelsen
Nye regler for affaldsgebyrer - nogle virksomheder kan slippe.
H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S Havnegade 100 D 5000 Odense C Tlf.: 63 10 91 00 [email protected] www.hjhansen.dk
Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende!
Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2. Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.
H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot. Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer.
Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også bestille vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.
Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden.Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.
gebyr for, som skal lægges til
grund. Fritagelse efter bestemmel-
sen forudsætter, at der to år før var
en registreret omsætning på under
50.000 kr. Det indebærer, at
eksempelvis nystartede virksomhe-
der ikke automatisk vil være fritaget
efter bestemmelsen, idet sådanne
virksomheder ikke kan påvise en
registreret omsætning to år før virk-
somhedens eksistens. Sådanne
virksomheder er således henvist til
at søge fritagelse for gebyr efter
affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.
5, hvis deres affaldsproduktion er
så lille, at gebyrfritagelse kommer
på tale. Det afgørende for fritagelse
efter bestemmelsen er således den
omsætning, der er registreret hos
SKAT.
Efter bestemmelsen har kom-
munen mulighed for af egen drift
at vedtage en generel undtagelse
for alle virksomheder med en
omsætning på mindre end kr.
50.000. Dette indebærer, at kom-
munen selv indhenter de fornødne
oplysninger fra eksempelvis SKAT.
Miljøstyrelsen forventer dog at træf-
fe aftale med SKAT om, at SKAT
leverer de fornødne lister for hver
enkelt kommune, som vil blive
fremsendt til kommunen.
Affald til nyttiggørelse –affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 4Denne fritagelse udspringer af et
krav fra Konkurrencestyrelsen. Reg-
len er således hovedsageligt
begrundet i hensynet til EU’s kon-
kurrenceregler.
Efter bestemmelsens ordlyd skal
virksomheder, som har en aftale
med en privat virksomhed om, at de
håndterer alt virksomhedens affald
til nyttiggørelse, som udgangspunkt
fritages fra genbrugspladsgebyr fast-
sat i medfør af affaldsbekendtgørel-
sens § 59, stk. 4.
Miljøstyrelsen har imidlertid
udtalt, at bestemmelsen skal fortol-
kes i lyset af affaldsbekendtgørel-
sens § 41 om benyttelsespligt. Ind-
holdet af denne bestemmelse er
derfor i realiteten begrænset til virk-
somheder, som foranlediger alt
affald til nyttiggørelse eksporteret,
idet virksomhederne i medfør af
affaldsbekendtgørelsens § 41 er
forpligtet til at benytte de kommu-
nale ordninger, herunder evt. gen-
brugspladsen, for alt andet affald
end det kildesorterede genanven-
delige erhvervsaffald. Dertil kom-
mer, at der ligesom ved de fleste
øvrige fritagelsesbestemmelser kan
opkræves genbrugspladsgebyr,
såfremt genbrugspladsen benyttes.
Miljøstyrelsen har derfor tilken-
degivet, at affaldsbekendtgørelsens
§ 60, stk. 4, skal fortolkes således,
at fritagelsen alene omfatter virk-
somheder, der enten kan doku-
mentere,
1) at de eksporterer alt affald til
nyttiggørelse, eller
2) at en privat virksomhed håndte-
rer alt deres kildesorterede gen-
anvendelige, og de eksporterer
alt det øvrige affald til nyttig-
gørelse.
I begge tilfælde gælder, at virksom-
heden må dokumentere, at deres
deponeringsegnede affald ikke afle-
veres på genbrugspladsen.
Miljøstyrelsen har desuden
oplyst, at reglen vil blive præciseret
i overensstemmelse med denne
fortolkning ved førstkomne lejlig-
hed.
Egentlig affaldsproduktion –
affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5
Med affaldsbekendtgørelsens §
60, stk. 1-4, er en lang række virk-
somheder uden nævneværdig
affaldsproduktion blevet undtaget
fra at skulle betale affaldsgebyr. Der
vil imidlertid være nogle virksomhe-
der, som vil påpege overfor kom-
munen, at de også bør undtages
for at betale gebyr.
Efter affaldsbekendtgørelsens §
60, stk. 5, har man derfor medtaget
en yderligere mulighed for, at kom-
munen kan fritage virksomheder
uden egentlig affaldsproduktion.
Fritagelse efter denne bestem-
melse forudsætter, at kommunen
kan lægge til grund, at virksomhe-
den ikke har egentlig affaldsproduk-
tion. Det er således op til kommu-
nen at afgøre hvilken grad af doku-
mentation, der skal til for, at der
kan ske fritagelse efter bestemmel-
sen.
De almindelige forvaltningsretli-
ge regler gælder dog, og kommu-
nen skal derfor træffe afgørelse på
et sagligt grundlag på baggrund af
en konkret vurdering, men kommu-
nen er som udgangspunkt ikke for-
pligtet til at fritage nogen virksom-
heder efter bestemmelsen.
Partnerfra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesin-stitutioner, offentlige myndigheder og organisationerfra energi- og affaldsbrancherne er gået sammen for atskabe rammerne for RESURSIUM – et europæisk inno-vationscenter for fremtidens affald.
Danmark mangler en inspirerende, koordinerende, igangsættende og
skabende institution som centrum for udviklingen af affald til ressour-
cer. Med etablering af RESURSIUM tager Vestforbrænding nu handsken
op for at udfylde den ledige rolle som det nye nationale kraftcenter for
bæredygtigt affald.
”I RESURSIUM vil vi samle landets dygtigste ressourcefolk og sætte
dagsordenen på området ved at være stedet, hvor vi skaber og udveksler
ny viden, hvor vi genererer og afprøver ideer, og hvor det bliver muligt at
udvikle, teste og demonstrere fremtidens teknologier og affaldsløsninger,”
fortæller udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.
Kredsenrepræsenterer de kræfter, der skal til for at skabe et euro-
pæisk innovationscenter for fremtidens ressourcehåndtering. Alle parter
har bekræftet behovet for RESURSIUM og et ønske om at involvere sig.
Formålet med den første workshop i partnerskabskredsen bliver at
sætte rammerne og lave en arbejdsfordeling i forbindelse med etable-
ringen af RESURSIUM.
RESURSIUM - et innovationsmiljø for affaldscleantechSom en del af Copenhagen Cleantech Cluster vil RESURSIUM samle
innovation indenfor affald og ressourcer. Det primære fokus er fuldska-
la demonstrationsprojekter af nye affaldsløsninger.
Vestforbrænding vil som drivende part åbne sit forretningssystem op
for innova-torer og stille sin unikke adgang til markedet, de store anlæg
og logistiksystemer, internationale netværk i affaldssektoren, og adgang
til affald til rådighed for innovation.
Læs mere på www.cphcleantech.com
Innovationscenter for fremtidens affald
DALAGER 15, 2605 BRØNDBY Tlf: +45 43 42 52 82
Det er forunderligt, at når vi selv skal have ny teknik, internet, ny biltelefon eller fladskærm, lytter og ser vi med spænding på alle de nye muligheder. Men når det gælder trafiksikkerhed tager vi det for givet, at det er der noget de andre ordner det for os.
Fra holdningsændring til handling
Det gør vi gerne
Mød os påRenosams årsmøde i Kolding.
Selvbetjening på internet-tet har nået affaldsområdeti Helsingør. Ved at indtastesin adresse på nettet fårkunderne overblik over,hvilke affaldsordninger derer tilmeldt, og hvornår derer afhentning. Samtidigkan kunderne modtagepåmindelser via sms, maileller facebook.
/ Af Lotte Wammen Rahbek,
affaldsplanlægger, Helsingør Affald A/S
Helsingør Affald A/S – som siden
den 1. januar 2010 har været en
del af Helsingør Forsyning A/S –
har fået ny hjemmeside. Og med
den har kommunens borgere også
fået en ny hjemmeside. Det er
nemlig kunderne, der helt bogsta-
veligt og meget bevidst er kommet
i centrum på den nye hjemmeside.
Når kunderne klikker sig ind på
affaldssiden, vil funktionen ”Min
affaldsplan” springe i øjnene. Den
er placeret som en boks midt på
siden i en klar blå farve. I boksen
kan kunden indtaste sin bopælsa-
dresse og få adgang til de affaldsin-
formationer, der er relevante for
netop ham/hende.
Vores overordnede mål har
været at kommunikere personligt,
papirløst og meget målrettet til den
enkelte kunde. Derfor har vi fravalgt
den traditionelle løsning med en
indgang for hver målgruppe, fx en
indgang for hhv. borgere i villaer og
borgere i etageejendomme. I ste-
det har vi valgt at give kunderne et
simpelt felt på forsiden, hvor man
indtaster sin adresse. Vi ved jo, når
de skriver deres adresse, hvem de
er.
Min affaldsplanNår kunderne har skrevet sin adres-
se, viser vi dem, hvilke affaldsord-
ning som er tilmeldt. De kan også
se, hvornår vi henter på adressen
(dagrenovation, storskrald, haveaf-
fald og papiraffald), hvor meget (fx
to 140 liters papircontainere) og
hvornår. Ud over de affaldsfraktio-
ner, vi henter ved bopælen, viser
”Min affaldsplan” også, hvor de
nærmeste kuber til glas og papir er
placeret. Samtidig har vi valgt at
vise genbrugsstationens åbningsti-
der, da det jo nok er den oplysning,
som flest kunder faktisk leder efter
på landets affaldshjemmesider.
Som en ekstra gevinst kan ”Min
affaldsplan” give målrettede beske-
der til den enkelte kunde: Hvordan
storskrald skal stilles eller emballe-
res, hvornår papircontainere skal
74 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Målrettet affalds-information på nettet
Min affaldsplan - fakta om affaldsordninger skræddersyet til den enkelte adresse.
køres frem om morgenen (hvis
man skal det på sin adresse), eller
hvordan man pakker haveaffald.
Endelig viser ”Min affaldsplan”, hvor
man skal ringe, hvis affaldet ikke er
blevet hentet.
Nu hvor funktionen er færdig,
virker den banal og helt naturlig;
skriv din adresse, så fortæller vi dig,
hvad vi ved. Vi forventer, at koncep-
tet skal udbygges i det forsynings-
fællesskab, som Helsingør Affald
A/S er blevet en del af. Vi regner
også med at udbygge med flere
typer oplysninger, bl.a. de økonomi-
ske. Data er næsten klar, men da vi
ikke ønsker en funktion, der bliver
begrænset af digitale signaturer
eller login, skal vi finde niveauet.
Affaldsbeskeder på FacebookDe oplysninger, der vises på ”Min
affaldsplan” er typisk gyldige for et
år. Langtidsplanlægningen er nød-
vendig i forhold til vores aftaler
med vognmændene, og for at der
er harmoni mellem elektroniske og
trykte planer. For kunderne betyder
det, at de trygt kan printe ”Min
affaldsplan” ud.
Påmindelser er vigtige, for at
kunderne får sat affaldet frem i
tide. Derfor håber vi selvfølgelig, at
de vil benytte sig af muligheden for
at printe deres egen affaldsplan ud
og hænge den op på køleskabet.
Men vi ved godt, at et ophæng på
køleskabet mellem klassebilleder,
madplaner og fødselsdagsinvitatio-
ner ikke altid er nok.
Derfor har vi også valgt at inte-
grere en selvbetjeningsmulighed på
”Min affaldsplan”. Her kan kunder-
ne tilmelde sig en påmindelsesser-
vice. Det betyder helt konkret en
service, hvor kunderne modtager
en besked fx seks dage før afhent-
ning af haveaffald. Det sker ud fra
teorien om, at kun de færreste kan
nå at klippe hækken fra dag til dag.
Omvendt vil beskeden først kom-
me dagen før, hvis der er tale om
papirindsamling.
Som en naturlig del af web 2.0-
bølgen kan man få beskeden sendt
til Facebook – eller til de ”gamle”
medier sms og email.
det nemt og personligt for den
enkelte kunde, men forsiden må
gerne være et sted, der inspirerer.
For i sidste ende vil vi jo gerne
have kunden til at sortere mest og
bedst muligt. Til gengæld har vi
gemt en lang række mere indad-
vendte oplysninger om fx organise-
ring længere væk.
Ikke spidsen af en jetjager Det har fra projektets start været
prioriteret, at løsningen skulle etab-
leres inden for en rimelig økono-
misk ramme. Sammen med kom-
munikationsvirksomheden Operate
A/S identificerede vi tilgængelige
affaldsdata og fik skitseret en enkelt
løsning.
Operate har designet og udviklet
hjemmesiden, som teknisk set
henter oplysningerne til ”Min
affaldsplan” gennem en webservice
fra Helsingør Affalds it-system til
håndtering af affald (RenoWeb,
udviklet af Grontmij | CarlBro).
Sammen med en skabelon i Hels-
ingørs Affalds hjemmesidesystem
og Google Maps præsenteres alle
data på samme side. På den måde
kunne budgettet holdes i tocifrede
tusindtal.
Se hjemmesiden på
www.affald.helsingor.dk
Glem hierarkierHjemmesiden adskiller sig også fra
tidligere versioner ved at sætte fokus
på ”produkterne i butikken”, som i
dette tilfælde er vores affaldsordnin-
ger: Dagrenovation, storskrald &
haveaffald, papir, glas, farligt affald
og genbrugsstation. De enkelte
affaldsordninger er placeret i en top-
bjælke, så navigationen helt naturligt
bliver centreret om vores produkter.
Der er flere grunde til, at vi lige-
som enhver anden forretning finder
det vigtigt at vise vores produkter
frem:
For det første ønsker vi at være
åbne og synlige omkring, hvilke
opgaver vi udfører.
I en periode med stigende servi-
ceorientering på forsyningsområdet
finder vi det nødvendigt at konkreti-
sere, hvilke ydelser forbrugerne
modtager.
For det andet mener vi, at det er
det, brugerne søger. De fleste kun-
der klikker ind, fordi en specifik situ-
ation i deres hverdag har givet
anledning til spørgsmål. Fx når en
villaejer efter den første solrige forår-
sweekend tænker ”hvad indgår
egentlig i haveaffald?” Vi skal prøve
at sætte os i kundernes sted – også
når det gælder affald – og bruge de
ord, kunderne også anvender.
For det tredje giver fokus på de
enkelte affaldsordninger mulighed
for at samle alle oplysninger samme
sted, hvilket giver kunden et bedre
overblik. Eksempelvis kan man ved
besøg på oversigtssiden for dagren-
ovation finde oplysninger om, hvad
der indgår i ordningen, hvad det
koster, hvor man bestiller ekstra
sække og specifik information for
forskellige målgrupper. På den
måde skal kunden ikke klikke sig ind
under ”priser” ét sted og ”særligt for
villaer” et andet sted. Vi har dog
beholdt en sektion for Erhverv og
Institutioner, da de er omfattet af
mange særlige ordninger.
Mere liv på forsidenOverordnet set drejer det sig om at
nedbryde de meget hierarkiske
strukturer, vi ser på mange myndig-
hedssider. Hierarkiske strukturer
kræver, at kunden lige præcis ved,
hvor de skal hen.
Derfor har vi også benyttet
omlægningen til at give mere liv på
forsiden. Ud over den meget synlige
”Min affaldsplan” kan vi trække
nyheder, aktuelle spørgsmål og
”mest efterspurgte affaldsprodukter”
frem på forsiden. Det kunne jo
være, at kunden fik øje på noget, de
ikke vidste, de var på udkig efter.
I opbygningen af hjemmesiden
har vi hele tiden haft for øje at gøre
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 75
Hvornår er det nu der tømmes skraldespand og genbrug ?I Helsingør kan man få informationer om affaldsordningerne via
sms og facebook som en del af en ny serviceorientering.
Den nye affaldsbekendt-gørelse kan betragtes somdet politiske svar på enrække af affaldssektorensudfordringer anno 2010.Bekendtgørelsen introduce-rer en række interessantenyskabelser. Denne artikelfokuserer på en enkelt,nemlig det forhold, at vissevirksomheder nu har rets-krav på gratis at kunnebenytte hele paletten afkommunale affaldsydelser.
/ Af direktør Morten Therkildsen, Renodjurs
Miljøbeskyttelseslovs § 48 fastslår, at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte
gebyrer til bl.a. planlægning, etable-
ring, drift og administration af
affaldsordninger. Bestemmelsen
understøtter ”forureneren betaler”-
pricippet, som er et grundlæggende
element i dansk miljøpolitik og-ret.
Af uvisse grunde opløser den
nye affaldsbekendtgørelse imidler-
tid dette grundlæggende princip
når det handler om visse virksom-
heder:
§ 60, stk. 3: Kommunalbestyrel-
sen må ikke opkræve gebyr hos
virksomheder, som overfor kom-
munalbestyrelsen dokumente-
rer, at de har en årlig omsæt-
ning under 50.000 kr. Omsæt-
ningen opgøres for det indkom-
står, som ligger to år før gebyr-
året (…).
Hidtidige gebyrprincipperLad os indledningsvis få klarlagt,
hvad et gebyr er. Ifølge hidtidig for-
tolkning fra Miljøstyrelsen er et
gebyr den ”pris”, kommunalbesty-
relsen fastsætter over for borgere
og virksomheder for at dække
kommunens omkostninger ved at
stille affaldsordninger – i form af
såvel indsamlings- som anvisnings-
ordninger - til rådighed.
Et gebyr skal fastsættes ud fra
hvile-i-sig-selv-princippet. Det bety-
der, at gebyrerne skal hvile-i-sig-selv,
dvs. at de skal dække de omkostnin-
ger, kommunen har til den enkelte
affaldsordning, hverken mere eller
mindre. Gebyrer skal endvidere fast-
sættes efter ”forureneren betaler”-
princippet. Dette princip, som bl.a.
er fastslået i miljøbeskyttelsesloven
og EU-retten, betyder, at den, der
forurener - i dette tilfælde trækker
på kommunale affaldsordninger -
selv skal betale omkostningerne for-
bundet hermed.
Det betyder, at gebyret inden for
rimelige grænser skal svare til den
ydelse, som leveres eller stilles til
rådighed for den enkelte bruger,
der ud fra en gennemsnitsbetragt-
ning må antages at have gavn af
ordningen.
Gebyrer skal desuden fastsættes
efter lighedsgrundsætningen. Det
betyder, at gebyrer ikke må fastsæt-
tes således, at visse brugere betaler
væsentligt mere end svarende til
den ydelse, de modtager eller får
stillet til rådighed, mens andre
betaler væsentligt mindre end ydel-
sen. Sammenlignelige forhold skal
med andre ord behandles lige.
GratisydelserLad os i lyset af ovennævnte prin-
cipper dvæle lidt ved rækkevidden
af de nye regler om gebyrfrihed. At
kommunalbestyrelsen ikke må
opkræve gebyr hos virksomheder,
som kan dokumentere, at de to år
før gebyråret havde en omsætning
under 50.000 kr., kan umiddelbart
lyde harmløst; alle ”rigtige” virksom-
heder, som trækker på de kommu-
nale affaldsydelser, må antages at
omsætte for væsentligt mere. Men
læg mærke til følgende forhold:
• Omsætningsgrænsen skal
opgøres to år før gebyråret
(hvorved fx en virksomhed,
som er etableret så sent i
2008, at omsætningen ikke er
oversteget 50.000 kr. i 2008,
har retskrav på gebyrfrihed i
hele 2010).
• Virksomheder, der falder under
bestemmelsen, kan benytte
hele paletten af kommunale
affaldsydelser uden at blive
opkrævet gebyr herfor (omfat-
tende indsamlings- såvel som
anvisningsordninger, dvs. der frit
kan rekvireres affaldsbeholdere
til restaffald; leveres affald til
forbrændings- og deponerings-
anlæg, rekvireres afhentning af
farligt affald osv. osv.)
Der vil ikke nødvendigvis være tale
om småbeløb. Fx havde vi for kort
tid siden en sag med en relativt
nystartet virksomhed, som aflevere-
de forurenet jord fra en byggemod-
ning på vort deponeringsanlæg.
Mængden af affald multipliceret
med det kommunalt fastsatte
enhedsgebyr resulterede i en reg-
ning (= et gebyr) på et millionbe-
løb. Dem fik vi. Men det er tanke-
vækkende, at virksomheden efter
dagens regler måske kunne have
påkaldt sig retskrav på ikke at skulle
modtage gebyr for den benyttede
anvisningsordning, hvis virksomhe-
den i 2008 havde haft en omsæt-
ning på under 50.000 kr.
Perspektivet er skræmmende.
Med mindre det er udtryk for en
paranoid, konspirationsteoretisk
vrangforestilling at forestille sig, at
visse ”omkostningsbevidste” virk-
somheder aktivt vil søge at bringe
sig i en situation, hvor de kan lægge
omkostningstunge affaldsaktiviteter i
selskaber, der tilfældigvis altid er
oprettet to år før gebyråret, og som i
år 1 tilfældigvis altid har haft en
omsætning på under 50.000 kr.?
Jeg mener, at tankeeksperimen-
tet er realistisk. Og understøttet af
bekendtgørelsen. Det nye princip
kan passende kaldes ”forurenerens
kolleger betaler”-princippet: Efter-
som den enkelte affaldsordning fort-
sat skal hvile i sig selv, er der kun
virksomhedens kolleger i samme
brugergruppe til at finansiere den
kommunalt leverede gratisydelse.
Man kan med god ret spørge,
hvad der er rationalet – og lovlighe-
den - bag det nyintroducerede gratis-
princip, som udhuler en række
grundlæggende miljø- og forvalt-
ningsretlige principper?
Man kan også spørge: Hvis det
politiske svar er, at kommunerne skal
levere gratis forsyningsydelser til vis-
se virksomheder – hvad var spørgs-
målet så?
76 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Nyt begreb i dansk miljøret:
”Forurenerens kollegaerbetaler-princippet”
Gør affaldssortering til en ren fornøjelse
Industrivej 6 • DK-7830 Vinderup • Tel. +45 9744 3666 • Fax +45 9744 3668 • [email protected]
Ring for yderligere information.
UDSTYR TIL GENBRUGSPLADSER
- KOMPRIMATORER
- UN-GODKENDTE
• PALLEBOKSE
• 140/240 l
• 660 l
TIL F.EKS. MALING
ELLER SPRAYDÅSER
- MINI-ECCO
CONTAINERSKJUL
- ALM. 2- OG 4-HJULEDE
CONTAINERE
- BATTERIBOKSE
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 77
Ifølge Miljøministeriet måindsamling af affald i kom-munale park- og naturom-råder skattefinansieres,fordi andre end en afgræn-set kreds af brugere kanbenytte ordningen. Mini-steriet har dog overset flerejuridiske forhold, der talerfor, at en gebyrfinansieringer i orden.
/ Af advokat Henriette Soja, Horten (H)
Den 1. juli 2009 trådte nye regler
om affald i kraft. Bl.a. blev der ind-
ført nye regler om finansiering af
den kommunale affaldshåndtering.
Heraf fremgår det, at udgangspunk-
tet for finansieringen af den kom-
munale affaldshåndtering er gebyr-
finansiering. Derimod vil indsam-
ling, behandling og administration
af herreløst affald fortsat kunne
skattefinansieres.
Som begrundelse for skattefi-
nansieringen henviser Miljøministe-
riet til grundlovens § 43 om pålig-
ning af skatter. I "Høringsnotat –
ændring af Affaldsbekendtgørelsen"
af 4. december 2009 definerer Mil-
jøministeriet begrebet "skat" som
en offentligretlig bestemt ydelse til
det offentlige, som ikke udgør
vederlag for en særlig modydelse
fra det offentliges side.
Herefter – og uden at definere
"herreløst affald" - konkluderer Mil-
jøministeriet i notatet, at renholdel-
sen af f.eks. en kommunes natur-
og parkområder må skattefinansie-
res i lighed med renholdelse af
andre offentlige arealer som f.eks.
kommunens veje, fordi der ikke er
hjemmel til gebyrfinansiering.
Modydelsen er efter ministeriets
opfattelse for diffus og ukonkret.
Definitioner manglerDet havde været hensigtsmæssigt,
hvis Miljøministeriet havde define-
ret "herreløst affald". Det havde
desuden været hensigtsmæssigt,
hvis Ministeriet havde defineret
henholdsvis en indsamlingsordning
og en anvisningsordning og i den
forbindelse klargjort de mere prakti-
ske udtryk hente- og bringeordnin-
ger, som ikke findes i miljøbeskyt-
telsesloven.
Det havde endelig været særde-
les hensigtsmæssigt, hvis ministeri-
et havde omtalt de kommunale
ordninger, som ministeriet har
kendskab til, og som indebærer en
gebyrfinansieret kommunal ordning
for håndtering af affald i offentlige
natur- og parkområder.
De ordninger, som ministeriet
har kendskab til, går ud på, at en
veldefineret brugerkreds af private
husholdninger i klart afgrænsede
geografiske områder i kommunen
har pligt til at benytte de ordninger
for affald fra private, som en række
kommuner har valgt at etablere i
offentlige natur- og parkområder
inden for området. Disse ordninger
er etableret som anvisningsordnin-
ger efter de tidligere regler og vil
formentlig også være det efter de
78 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Finansiering af såkaldt"herreløst affald"
Man kan opkræve gebyr for affaldsindsamling i park- og naturområder, selvom
det – i lighed med andre kommunale ordninger – ikke er muligt at gøre ordnin-
gen fuldt ud retfærdig.
nye regler. Det skyldes, at affalds-
producenten har ansvaret for, at
affaldet håndteres efter reglerne i
det kommunale affaldsregulativ.
Efter affaldsbekendtgørelsen kan
kommunerne vælge at anvise pri-
vate borgere og husstande en bort-
skaffelsesmulighed, når de bort-
skaffer dagrenovation i kommu-
nens natur- og parkområder. Det er
en grundlæggende betingelse for
en lovlig anvisningsordning, at den
brugerkreds, der via regulativet for-
pligtes til at benytte ordningen, er
klart defineret.
I et anvisningsregulativ er det
muligt klart at definere ordningens
brugerkreds til at være private bor-
gere og husstande i et defineret
område. Det kan ske ud fra en
betragtning om, at kommunens
natur- og parkområder primært stil-
les til rådighed for kommunens
borgere og husstande, og at det
affald, der frembringes i disse
områder altovervejende svarer til
det affald, der frembringes i private
husholdninger. Omvendt vil dette
argument næppe kunne gennem-
føres over for erhvervsvirksomhe-
der.
Gebyr eller skat?Opmærksomheden henledes på,
at ordningen naturligvis skal opfyl-
de affaldsbekendtgørelsens krav til
indholdet af et anvisningsregulativ,
herunder kravene om sortering
med henblik på genanvendelse.
Det betyder, at ordningen skal tilret-
telægges, så hver anvisningsmulig-
hed inden for ordningen består af
et antal beholdere, der hver især
anvises til bestemte former for gen-
anvendeligt affald. De enkelte
affaldsbeholdere skal være opstillet
i nærheden af hinanden og være
påført sorteringsmærkat.
Om en sådan ordning udtaler
Miljøstyrelsen i en udtalelse til en
statsforvaltning af den 10. juli 2009
- hvor de nye regler om affald var
trådt i kraft - at: ”styrelsen principi-
elt er enig med X Kommune i, at
det ikke er i strid med § 48 at
opkræve gebyr for at stille en ord-
ning til rådighed for kommunens
borgere og/eller virksomheder.”
Herefter anfører styrelsen dog,
at det er særdeles tvivlsomt, om
det omhandlede gebyr også rettelig
er et gebyr, fordi også turister og
borgere fra andre kommuner har
adgang til natur- og parkområder-
ne. Styrelsen inddrager i denne
sammenhæng overvejelser om
grundlovens § 43 og antyder
måske, at der er tale om en skat.
Gebyret er efter Miljøstyrelsens
opfattelse ikke et gebyr, fordi også
andre end den regulativdefinerede
bruger- og betalingskreds kan
benytte ordningen uden at betale
gebyr. Forholdet er imidlertid det, at
muligheden for at andre end den
definerede brugerkreds bruger ord-
ningen, optræder ved enhver form
for anvisningsordning og indsam-
lingsordning, hvor der er fri adgang
for alle - uanset bopæl og behov.
Overset domI en dom fra Østre Landsret blev
det slået fast, at der kunne
opkræves gebyr hos den definere-
de brugerkreds til en anvisningsord-
ning, så længe brugerkredsen fik
stillet ordningen til rådighed. Det
var derfor uden betydning, om den
enkelte bruger rent faktisk benytte-
de ordningen.
Det var under sagen oplyst, at
også andre end kommunens bor-
gere og virksomheder havde fri
adgang til og faktisk anvendte gen-
brugsstationen. Heller ikke dette
faktum kunne efter rettens opfattel-
se betyde, at lovligheden af det
opkrævede gebyr kunne underken-
des. Miljøministeriet synes at have
overset denne dom.
Tilsvarende gør sig i øvrigt gæl-
dende for de kommunale indsam-
lingsordninger for papir, pap og
glas, som er opstillet på gadehjør-
ner og lignende, og som enhver frit
kan benytte uanset bopæl og uden
at blive opkrævet gebyr for at få
stillet ordningen til rådighed. At
sådanne ordninger i et vist omfang
bruges af andre end private borge-
re og husstande i kommunen,
anser Miljøministeriet tilsyneladen-
de ikke for at udgøre et problem i
denne sammenhæng.
Det kan ikke i noget tilfælde
undgås, at anvisningsordninger og
indsamlingsordninger kan eller vil
indeholde grænseflader, som i det
praktiske liv ikke er fuldstændigt
skarpe. Det gælder også i forhold til
anvisningsordninger i natur- og
parkområder, men det må samlet
set accepteres med henvisning til,
at der er en samfundsmæssig
interesse i, at affaldet trods alt
modtages.
Den omstændighed, at de nye
regler om affald nævner, at
behandlingen af “herreløst affald”
skal skattefinansieres, ses herefter
ikke at være relevant. Det affald,
som en anvisningsordning i natur-
og parkområder omfatter, er i hvert
fald på intet tidspunkt herreløst,
idet det bringes til affaldsbeholder-
ne af de affaldsproducenter, der er
pålagt benyttelsespligt i henhold til
regulativet og har bopæl i området.
vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
AFFALD
VI BEKENDTGØR HERMED23. december kom den nye
affaldsbekendtgørelse, og nu
er kommunerne i gang med at
føre den ud i livet. Tankegang
hjælper med kommunikation om
erhverv på genbrugspladsen, kla-
re sække, brugerundersøgelser
og andet godt.
Det er nemmere for borgerne at
gøre det rigtige, når de har fået
klar besked.
80 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
De nye gebyrregler forvirksomheder rammerlangt over målet. Destemmer ikke overensmed målet i den politiskeaftale fra 2007 om min-dre administrativt bøvl.Ønsket om, at forurene-ren betaler er så kostbartat gennemføre, at det alt ialt bliver dårligere ogdyrere for virksomheder-ne.
/ Af konsulent Anders Christiansen, KL
Den nye bekendtgørelse om
affald indfører en ny og mere
detaljeret regulering af kommu-
nalbestyrelsens fastsættelse og
opkrævning af affaldsgebyrer. Det
gælder krav til opgørelser om
ordninger for husholdninger. Det
gælder ikke mindst de nye regler
om, at opkrævningen af affalds-
gebyrer for virksomheder skal
foregå på baggrund af det Cen-
trale Virksomheds Register (CVR)
og oplysninger fra SKAT.
I det følgende er der sat fokus
på de udfordringer, der er med
opkrævning af virksomheder.
KL pegede allerede tilbage i
oktober 2008 under høringen af
miljøbeskyttelsesloven på, at det
ville være et problem at være klar
med opkrævning af erhvervsbi-
drag via CVR pr. 1. januar 2010 –
også selv om kommunerne fik de
rette data fra CVR. Senest har KL
rejst dette i en henvendelse til
miljøministeren om affaldsgeby-
rer i november 2009. Staten har
ikke været lydhør.
Bøvlet med at bruge CVR tilgebyropkrævning fravirksomhederResultatet af alle disse anstren-
gelser er, at princippet om
opkrævning via CVR er vedtaget,
og at vi lige nu har en dialog med
Miljøstyrelsen om at igangsætte
et pilotprojekt med udvalgte
kommuner. Projektet skal sikre
effektive arbejdsgange og mindst
muligt administrativt bøvl i forbin-
delse med den kommunale
gebyropkrævning af virksomhe-
der.
Formålet med pilotprojektet er
at få defineret de data, kommu-
nerne skal bruge, samt at designe
og aftale hvordan data kan sen-
des fra stat til kommuner og
omvendt (fejlretning) i forbindel-
se med opkrævningen. Der skal
foretages en test af, om de aftalte
løsninger fungerer i praksis, og
erfaringerne skal samles i en lille
vejledning til de øvrige kommu-
ner.
Projektet forventes gennem-
ført med følgende aktiviteter:
• Kravspecificere dataudtræk fra
hhv. CVR og SKAT
• Afklare hvordan data fra CVR
og SKAT nemt kan importeres
til de kommunale fagsyste-
mer (økonomisystemer), der
generer regninger til virksom-
hederne. En standard løsning,
som kommunerne kan bruge
som bestilling en gang årligt
tilstræbes
• Afprøvning af de aftalte
løsninger i forbindelse med
gebyropkrævning i pilotkom-
munerne i foråret 2010
• Afklare hvordan man sikrer en
effektiv fejlretning af data i
CVR, så kvaliteten af data i
CVR kontinuerligt forbedres.
Hvordan opsamles data til
fejlretning i kommunerne, og
hvordan sendes disse data –
og til hvem?
• Sikre et ensartet grundlag for
fritagelser, herunder elektroni-
ske indberetningsløsninger
(blanket), der kan minimere
tidsforbruget i forbindelse
med klagehåndtering.
• Sikre en bred kommunikativ
indsats overfor virksomheder-
ne i form af information på
regninger, foldere, FAQ, pres-
semeddelelser etc.
• Udarbejde en pixibog med
praktiske erfaringer fra pilot-
projektet til de øvrige kom-
muner.
Vi forventer, at projektet kan
fremme en mere smidig
implementering af de nye
regler for gebyropkrævning,
herunder konkret:
• Færre antal virksomheder
kontakter kommunerne, fordi
de ikke forstår, hvorfor de skal
betale for en service, de ikke
anvender.
• Færre antal virksomheder
fremsender klager og dermed
færre kreditnotaer og løbende
opfølgning og administration
• Liste med punkter hvor der er
behov for, at de nye regler
ændres, næste gang bekendt-
gørelsen revideres
• Bedre kvalitet af CVR
• Skabe en fælles forståelse af
hvad det er, der skal evalue-
res om tre år, så det kan
dokumenteres fra 2010.
Hvordan håndteresblandede bolig- ogerhvervsejendomme?Et andet eksempel på, at reglerne
ikke er gennemtænkte, og som
KL også har rejst flere gange, er
kommuner med mange blande-
de bolig- og erhvervsejendomme.
De nye regler er i direkte mod-
sætning til den (ellers ret klare)
udmelding, der kom fra Miljøsty-
relsens ”hyrdebrev” til kommu-
nerne fra 10. juli 2009. I dette
brev stod der ellers, at det først
ville være et krav fra 1. januar
2011, at opkrævningen af dagre-
novations-gebyr sker fra ejeren af
virksomheden.
I disse ejendomme risikerer man
problemer med pladsmangel i
gården pga. flere beholdere til
genanvendeligt affald, og man
risikerer, at virksomheder der bor
til leje, ikke har råderet over ejen-
dommens udearealer. Dertil
kommer en øget trafik til ejen-
dommene, når flere transportører
skal hente affaldet, eller når
affaldsproducenten kører affaldet
til genbrugspladsen.
Samlet set kan det også bety-
de, at genanvendelsen påvirkes
negativt, da det ikke kan forven-
tes, at alle virksomheder bes-
værer sig med at indgå aftaler
eller bringe affaldet til genbrugs-
pladsen.
Nye regler om gebyrer- et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 81
Danmarks førende producent og forhandler af affaldshåndterings-udstyr
Novopan Træindustri A/Sgenanvender 40 % affalds-træ til spånplader, og kanaftage en større mængde iden daglige produktion.
/ Af Mette Meyer. Mercatus
Dansk affaldstræ behøver ikke at gå
op i røg. Det kan genbruges til en
ny råvare – f.eks. i de spånplader,
som Novopan Træindustri A/S i
Pindstrup på Djursland producerer.
Virksomheden har investeret i et
stort anlæg, der renser 110.000
tons affaldstræ om året. Træet får
nyt liv i råvaren til de spånplader,
som bygge- og møbelindustrien
aftager. Det svarer til 40 % af råva-
ren, og Novopan har arbejdet med
neddeling og sortering i seks år.
”Vi har fundet ud af, at
ca.190.000 tons træ ikke bliver
genanvendt i Danmark. Kan vi bare
få træet indsamlet, er vi en stabil
aftager. Vi renser og genanvender
affaldstræet i vores spånplader
uden tab af kvalitet,” siger indkøber
og skovtekniker Anders Jensen.
Novopan har optimeret proces-
sen med indsamling, transport og
sortering, så alle i kæden har en
forretning – herunder at lastvogne
med affaldstræ kører fra fabrikken
med nye spånplader. Rensean-
lægget sorterer sand, søm/skruer
og plast/papir fra.
I dag modtager Novopan
affaldstræ fra både offentlige og
private virksomheder. Kæden fra
vugge til vugge går via affaldstræ til
nye spånplader.
Millioner til borgerneMarius Pedersen A/S henter affald
til forbrænding fra industrivirksom-
heder i hele Danmark. Affaldstræet
bliver maskinelt sorteret fra og ned-
delt.
”Vi har været med til at definere
kvalitetskravene og sender op mod
35.000 tons til Novopan om året.
Forskellen på statsafgiften på
affaldstræ til forbrænding og
affaldstræ til genanvendelse er 330
kr. pr. tons. Det beløb skal så dæk-
ke sortering, omlæsning og trans-
port. Alene transporten kan løbe op
i 150 kr. pr. ton,” forklarer Bjarne
Larsen fra Marius Pedersen.
Affaldsselskabet Reno Djurs får
størstedelen af affaldstræet fra gen-
brugsstationerne, foretager en kvali-
tetskontrol, frasorterer imprægneret
træ og neddeler træet inden trans-
porten til Novopan.
”Vi leverede ca. 4.000 tons i
2008. Vi forlænger træets livscyklus
i stedet for at betale 660 kr. pr.
tons for afbrændingen. Transporten
er den samme, Novopan betaler
for træet, så reelt sparer vi borger-
ne for omkring 2,8 millioner kroner
om året,” forklarer ingeniør Peter
Madsen fra RenoDjurs.
AB Skovservice indsamler 10.-
15.000 tons affaldstræ om året i
de vestlige kommuner.
”Vi har containere på genbrugs-
pladser og samler træet på vores
oplagsplads. Vi knuser træet. No-
vopan klarer afhentningen. Vi har
købt en transportabel knuser bl.a. til
det formål,” siger Carsten Villadsen.
82 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Affaldstræ fra vugge til vugge
Maskinel frasortering af fremmedlegemer på fabrikken.
Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S Telefon 7026 9002 - Fax 7026 9003 - www.wamatech.dk
You name it - we bale it!
Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, trans-port eller til genbrug.
Disse anlæg kan dimensioneres efter behov.
NYHED: Vi kan nu levere anlæg til sortering af pap fra avisfraktioner, hvor papindholdet reduceres til 3% eller mindre for bedre pris!
Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddele-re) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW.
Vi har mange års erfaring med projekte-ring og bygning af anlæg i alle størrelser.
Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.
Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshånd-tering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på [email protected]
Herover en Harris Wolverine 2-ram baler - en rigtig sværvægter.
En solid komprimator til brug for f.eks. indkøbs-centre og miljøstationer.
Grizzly M80 Granulator 220 kW (300 HK) - til granulering af RDF, elektronik og dæk.
Sorteringsanlæg til pap, papir, aviser og affald.
Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!
En ballepresser fra ABBA - brugbar til mange mindre behov.
From waste to money
Boom
eran
g . boo
meran
gweb
.dk
Bergens affaldsselskab –BIR – vedtog i 2008 , at etaffaldssuge-anlæg skalbetjene hele Bergens cen-trum. En samlet investeringpå 600 mill. nkr. Anlæggetforventes færdigt i 2020.
/ Af informationschef Kjersti Kildahl,
BIR A/S, Bergen
Overgangen til et underjordisk
affaldssystem, et affaldssugeanlæg,
er i Norge blevet sammenlignet
med overgangen fra tørkloset til
vandskyllende toiletter. En udvikling
der betyder, at det er slut med
skæmmende og uhygiejniske skral-
despande og kørsel med tunge
skraldebiler i de trange gader i cen-
trum.
I Bergens centrum bliver der nu
etableret tre affaldssugeanlæg med
tilsammen 45 km rør og omkring
500 stationer, hvor affaldet kan
nedkastes. Affaldet suges med luft
efter samme princip som i en støv-
suger, og transporteres med en fart
på 60 til 80 km/t til en af de tre
opsamlingscentraler.
Udbygning er i gangArbejdet med at etablere det unik-
ke affaldssystem er i i fuld gang og
det første affaldsnet forventes
åbnet i centrum Vest allerede i
løbet af 2011. Området omfatter
Sydneshaugen,
Dokken og Nordnes. Opsam-
lingsstationen bliver den gamle
gasværksbygning i Jekteviken, som
dermed kommer til hæder og ære
igen på en ny måde. Hele systemet
med affaldssugeanlæg vil være
færdig omkring 2020 og forventes
at koste ca. 600 mill. kr.
Affaldssugeteknologien har en
lang historie i Bergen. Allerede i
1996 blev det første anlæg installe-
ret i et boligselskab. I 2008 var ca.
100 anlæg enten i drift eller projek-
teret, såvel i boligområder som
erhvervsområder. Georgernes Verft,
Florvåg Brygge på Askøy og Arna-
vågen Park i Arna er blot nogen af
de byggerier som har affaldssuge-
anlæg. I 2007 indgik BIRs delejde
selskab Bossug AS kontrakt om at
levere affaldssugeanlæg til
erhvervsudviklingsområdet på
Marineholmen. Dette er den hidtil
største udbygning af et enkeltståen-
de affaldssugeanlæg i Bergen.
Planerne om udbygningen har
været under vejs et stykke tid. BIR
fik i 2006 udarbejdet en rapport
hvor mulighederne for et rørbaseret
affaldssystem i Bergen centrum
blev vurderet. Rapporten blev fulgt
op af en kommunal beslutning om
at lægge affaldsrør, når man allige-
vel skulle grave og udskifte kloakker
eller nedlægge fjernvarmerør. Star-
ten på udbygningen kom på bag-
grund af de gode erfaringer med
de første affaldssugeløsninger i Ber-
gen, og efter inspiration fra andre
europæiske byer som København
(bl.a. Nyhavn), Gøteborg, Barcelona
og Almere i Holland.
Affaldsnettet er løsningen på en
af de målsætninger som er i Ber-
gens affaldsplan, nemlig at give
indbyggerne i Bergen centrum et
renovationstilbud som er ligevær-
digt med det tilbud som indbygger-
ne i resten af BIR-området har.
Flere valg skal træffesDer tilbagestår stadig en række
udfordringer, for eksempel hvilken
teknologi som skal vælges. Den
skal kunne registrere affaldet fra
hver enkelt, og kunne tage imod
forskellige kildesorterede affaldsty-
per. Desuden må udbygningen
tage hensyn til andre affaldstyper
som er for tunge til at tranportere
med affaldssug. Dette gælder først
og fremmest glas og metal. Planen
er at etablere containere til disse
fraktioner under jorden også, da
svineri og forurening ved modtage-
punkterne har været et stort pro-
blem i centrum.
Et affaldsnet vil sætte fart på
brugen af affaldssug i Bergen.
Erhvervsaffaldet er konkurrenceud-
sat og man har derfor ikke kunnet
tvinge virksomheder til at tilslutte
sig affaldsnettet. Interessen fra
erhvervene er imidlertid meget stor.
Allerede før vedtagelsen hos bysty-
ret i Bergen havde flere store priva-
te udbygningsområdet forberedt til-
kobling til affaldssytemet.
84 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Affaldet fra Bergens centrum skal under jorden!
Affaldsrør lægges ned i gaderner, når der alligevel skal renoveres fjernvarmeled-
ninger eller andre forsyningsledninger.
Temaet for 2010-udgavenaf Politisk Forum for tek-nik- og miljøområdet er”rum for kommunale ambi-tioner”. Dette tema sætterrammen for debatten omkommunernes opgavermed vand- og naturplaner,klimaaftaler, trafik, byud-vikling, det åbne land ogmeget mere.
/ Af Sofie A. Jensen og Benedicte T. Pedersen,
KLs kontor for Teknik & Miljø
Politisk Forum er KL’s årlige konfe-
rence på teknik- og miljøområdet. I
år foregår den i Odense Congress
Center, hvor vi mødes til to spænd-
ende dage med debat om de man-
ge aktuelle emner inden for teknik-
og miljøområdet. Her får du mulig-
hed for at blive klogere på de kom-
mende års nye opgaver og hente
nye politiske ideer hjem til udvikling
af teknik- og miljøområdet i din
kommune. Men konferencen er
også stedet for hyggeligt samvær
med kollegaerne og en passende
anledning til at få det nye udvalg
rystet sammen.
Rum for kommunaleambitioner – de kommendeudfordringer på teknik- ogmiljøområdetDe næste års arbejde er præget af
spændende, men konfliktfyldte
opgaver, der nødvendiggør kom-
munal koordinering og samarbejde
på tværs om ambitiøse mål. Der er
således store forventninger til kom-
munalpolitikerne. Men hvis der skal
skabes resultater, kræver det rum
for kommunal politikudvikling. Det
gælder i forhold til det råderum,
staten giver kommunalpolitikerne,
og i forhold til etablering af samar-
bejdsfora på tværs af kommuner
og med private. Formanden for KL’s
Teknik- og Miljøudvalg indleder der-
for konferencen med at sætte
fokus på de kommende udfordrin-
ger på teknik- og miljøområdet.
Hvor ambitiøse erkommunerne – egentlig?På konferencens første dag udfor-
drer journalist Niels Krause-Kjær
kommunerne på deres miljøpoliti-
ske ansvar og ambitioner. Med
implementering af vand- og natur-
planerne skal kommunernes image
som miljøforvaltere stå sin prøve.
Kommunerne skal endnu engang
bevise at de kan balancere på den
skarpe knivsæg mellem benyttelse
og beskyttelse af naturen. Men
hvad betyder det for kommunernes
renommé? Niels Krause-Kjær tager
bladet fra munden og diskuterer
kommunernes image i et nationalt
perspektiv.
Kommunalpolitikerensråderum på teknik- ogmiljøområdetEt andet af konferencens oplæg
har en mere lokal indgangsvinkel.
Konsulent Ole Bladt-Hansen fra
Lundgaard Konsulenterne går tæt
på rollen som kommunalpolitiker
på teknik- og miljøområdet. Hvilke
udfordringer og muligheder har
kommunalpolitikeren i samspillet
med forvaltningen på et område
som det tekniske? Ole Bladt-Han-
sen har lang erfaring fra den kom-
munale verden, som miljøchef, tek-
nisk chef og kommunaldirektør og
fortsat tæt tilknytning til sit oprinde-
lige fagområde bl.a. som medlem
af bestyrelsen for Dansk Byplanla-
boratorium.
Temamøder med oplæg ogdebatMed udgangspunkt i overskriften
”Rum for kommunale ambitioner”
dækker temamøderne på konfe-
rencens 1. dag en bred vifte af fag-
områder indenfor teknik og miljø:
trafikplanlægning, kommunikation
og borgerinddragelse, planlægning,
friluftsliv og natur, vand- og natur-
planer, biogas, henkastet affald,
beredskab og ledelse af kommuna-
le selskaber. På temamøderne er
der mulighed for at gå mere i dyb-
den med konkrete emner indenfor
teknik- og miljøområdet og stille
spørgsmål til oplægsholdere, som
alle har konkrete erfaringer fra den
kommunale verden at dele ud af.
Helhedstænkning på by- ogkulturområdet i OdenseKommuneKonferencens 2. dag byder både
på oplæg i plenum og på en række
forskellige udflugter i Odense og
omegn. Her skal vi se, hvordan hel-
hedstænkningen i Odense Kom-
munes organisering på tværs af
kultur, planlægning og natur går
igen i kommunens indsatser i prak-
sis. Der bliver blandt andet mulig-
hed for en gåtur gennem Odense
bymidte med fokus på de planlæg-
ningsmæssige indsatser for både
byrum og kulturinstitutioner, en tur
til Odense Å, der både opfylder en
funktion som faunapassage og som
rekreativt element i parken Munke
Mose, eller en sejltur på kanalen fra
Odense Havn til Stige Ø med histo-
rien om en losseplads, der er ved
at blive forvandlet til en legeplads.
DDuu kkaann llææssee mmeerree oomm kkoonnffeerreenn--
cceenn ppåå wwwwww..kkll..ddkk//ppoolliittiisskkffoorruumm
86 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Politisk Forum – teknik og miljøområdet:
Rum for kommunaleambitioner
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 87
Politisk Forum er en årlig tradition på teknik- og miljø-området, og vi glæder os til at byde nyvalgte kommu-nalpolitikere velkommen. Politisk Forum 2010 sætter fokus på de kommende 4 års spændende kommunale udfordringer og muligheder med klimaaftaler, vand- og naturplaner, kollektiv trafik, byudvikling og klimatil-
KL konference
Politisk Forum 2010
Rum for kommunale ambitioner
Teknik og Miljø
Den 28. og 29. april 2010
Odense Congress Center
pasning samt en masse andre opgaver. Kommunale opgaver som kræver indsigt, politisk mod og rum for kommunale ambitioner.
Du kan finde programmet for konferencen og tilmelde dig på: www.kl.dk/politiskforum
Mens vi venter på forår og sommer og VM ifodbold; Roskilde Festival sætter igen i år kli-ma og miljø på dagsordenen – bl.a. med kam-pagnen Climate World Cup i samarbejde medDanwatch .
Det giver en solid påvirkning af miljøet, når 100.000 festival-
gæster og hjælpere samles for at høre musik i én uge. Ros-
kilde har i årevis holdt miljøfanen højt og inspireret mange
arrangemneter i ind- og udland. Igen år år er der nye initiati-
ver. Roskilde festival støtter bl.a. publikums indsats for at
skåne miljøet med kampagnen Green Footsteps. Kampag-
nen fokuserer på klimaforandringerne ved at oplyse om og
opfordre festivalens publikum til at tage green footsteps, og
derigennem vise den rette vej for hele verdens politikere og
virksomheder.
Sidste år satte publikum mere end 45.000 green
footsteps på festivalen og udsendte dermed et klart budskab
om, at festivalens gæster bakker holdning op med handling.
Roskilde Festival afholder desuden i samarbejde med
DanWatch turneringen Climate World Cup, der begynder 9.
marts og strækker sig over fem uger. Her kan man være
med til at vurdere om en række store, nordiske virksomhe-
der lever op til deres grønne løfter eller fortjener et rødt kort
for greenwashing !
Læs mere på www.climateworldcup.dk,
www.danwatch.dk og www.roskilde-festival.dk
Foto by Mille Ena
Climate World Cup
90 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
For fjerde år i træk skalRenoSam uddele den efter-tragtede vandrepokal, dergives for et godt initiativeller en god idé indenforaffaldsområdet. Vandrepo-kalen uddeles til medlem-mer af RenoSam.
/ Af Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams
genanvendelsestema
I slutningen af 2009 skrev Reno-
Sam ud til medlemskredsen, og
bad om en kort beskrivelse af et
initiativ eller en god idé, som
affaldsselskabet eller kommunen
arbejdede med i 2009. Der er i
princippet ingen grænser for, hvad
det kan være.
Det kan være en ny indsam-
lingsordning, en ny behandlingstek-
nologi, en informationskampagne,
et tiltag overfor skoleelever, udvik-
ling af indsamlingsmateriel eller
bare en god idé. Det er ikke noget
krav, at initiativet eller idéen er gen-
nemført i 2009.
Blandt de forslag der indsendes,
udvælges et af dem til ”Årets Idé”.
Det affaldsselskab eller den
kommune, der har fået ”Årets Idé”,
vil på RenoSams årsmøde 2010 få
overrakt RenoSams vandrepokal.
Navnet på det selskab eller den
kommune der vinder, vil være ind-
graveret i pokalen. Overrækkelsen
sker under festmiddagen, der fin-
der sted den 24. marts 2009 i Kol-
ding.
De fire initiativer og idéer, der i
år er indstillet til ”Årets Idé”, er
beskrevet her på siden.
Affaldskanon 2006, 2007 og2008Vandrepokalen har nu været uddelt
tre gange.
Affaldsselskabet Vendsyssel Vest
(AVV I/S) fik vandrepokalen for
”Årets Idé” 2006. Deres idé var at
etablere et affaldsmuseum, som
skal være en ”tour de force” gen-
nem den lokale udvikling i affalds-
håndteringen set med Nordjyske
øjne.
KARA/NOVEREN overtog van-
drepokalen for ”Årets Idé” 2007, da
de havde udviklet en container-
løsning til modtagelse af asbest på
genbrugspladser. Containeren sikre-
de, at risikoen for at blive ekspone-
ret for asbestfibre blev minimeret
for såvel ansatte som brugere.
”Årets idé” 2008 kom fra Reno-
syd, der har indgået et servicepart-
nerskab med den vognmand, der
indsamler deres dagrenovation.
Partnerskabet bevirker blandt andet
at vognmanden og affaldsselskabet
deler eventuelle ekstra omkostnin-
ger eller besparelser, der skal til for
at holde et på forhånd aftalt kvali-
tetsniveau.
Affaldskanon 2010?Vi har mærket en stigende interes-
ser for Affaldskanonen, og håber
denne udvikling fortsætter. Der er
ingen grund til, at vi går og skjuler
de mange gode idéer, initiativer og
tiltag, der florerer ude hos affalds-
selskaber og kommuner. Store som
små.
En beskrivelse af gode idéer og
nye initiativer kan altid sendes til
RenoSam, og vil dermed være en
del af Affaldskanon 2010. Så husk
det, når I bruger jeres kreativitet til
at styrke jeres lokale affaldshåndte-
ring, og held og lykke den 24.
marts til de 4 indsendte forslag.
Affaldskanon 2009
Vinderne fra 2008 - renosyd
KøkkenposerTil indsamling af organisk køkkenaffald. Et vigtigt bidrag til reduktion af CO2.
HavesækkeDen nye generation af biosække til indsamling af haveaffald.
HundeposerDen logiske løsning til et biologisk produkt.
StorkøkkenPoser og linere fra 35 – 350 liter til 2- og 4 hjulede containere. Sikrer bedre hygiejne og reducerer behovet for rengøring af containere.
BioBag er certificeret i henhold til den europæiske standard EN13432. Alle produkter 100% komposterbare, nedbrydelige og med biologisk tryk.
Mød os ved RenoSams Årsmøde 2010
ZENZO GROUP ApS - 3400 Hillerød – tlf 7027 1900 - zenzo.dk – [email protected]
Bioposer til alle formål100% komposterbare
92 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Forslag 1Revas – Co2tainer
Børn er både dagens og morgendagens affaldsproducenter. I arbejdet
for bedre miljø, mindre affald og mere genbrug/genanvendelse er
børnene derfor en vigtig målgruppe. Men børn skal nås med andre
midler end voksne.
Det er baggrunden for et nyskabende projekt – Co2ntainer – som
Viborg Kommunes affaldsselskab, Revas, gennemfører i tre uger i
april 2010.
Her får 1000 elever fra 6. klasse mulighed for at udfolde sig inden
for spændende og udfordrende discipliner med appel til deres nys-
gerrighed, kreativitet, interesser, engagement og konkurrencelyst.
Fx får eleverne deres egen midlertidige tv-station, de skal skabe
mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse
nørdede opgaver. Alt sammen med affald, genbrug og miljø som
omdrejningspunkt.
Med udgangspunkt i børnenes egen hverdag vil Co2ntainer-pro-
jektet således sætte disse ofte svært tilgængelige emner ind i en
større lokal, national og global sammenhæng. I stedet for blot at lytte
til lærernes forklaringer skal børnene selv finde svarene og herved bli-
ve gode affalds- og genbrugsambassadører.
Co2ntainer-projektet, der afsluttes med en stor og festlig finalee-
vent for samtlige medvirkende børn og deres lærere, er udviklet i
samarbejde med reklamebureauet Byro i Viborg.
Forslag 2Odense Renovation – bæredygtig modernisering af genbrugsstation
Genbrugsstation på Energivej i Lindved har i løbet af efteråret
undergået en forvandling for ikke mindre end 9 mill. kroner. For det
beløb har kunderne fået en genbrugsstation, som arealmæssigt er
blevet over dobbelt så stor. Bl.a. er der etableret 3 kørebaner rundt
om containerne, så der nu er blevet ekstra god plads til at stige ud af
bilerne for at aflevere affald.
I forbindelse med ombygningen/moderniseringen er der fokuseret
på at byggeriet skal være miljøvenligt og bæredygtigt, hvilket på især
3 områder er blevet gennemført:
1. Mandskabsbygningen på 110 m3 er bygget af gamle genbrugs-
mursten som er købt ved Svendborg virksomheden ”Gamle
Mursten”. En virksomhed vi selv er storleverandør til, idet alle gen-
brugsstationer har en container, som kun må bruges til ”gamle
mursten”.
2. Under mandskabsbygningen er der nedgravet et jordvarmeanlæg,
som skal bruges til at opvarme bygningen, samt give varmt vand i
hanerne.
3. Al kabelføring der er brugt i forbindelse med byggeriet af mand-
skabsbygning samt på hele stationen er foretaget uden PVC.
Det eneste der reelt er synligt for kunderne er, at der er brugt gamle
mursten til den centrale bygning på stationen, men den vil til
gengæld fremover være et synligt bevis på at gamle mursten kan
rengøres og bruges til at bygge et nyt hus med.
Forslag 3Varde Forsyning – flytbare skilte til genbrigspladsernePladsfolkene på genbrugspladserne har mange gange været nødt til
at tage hensyn til placeringen af faste skilte på genbrugspladserne.
Skiltene har styret, hvordan containere skulle placeres, og ofte er nye
ideer mere eller mindre blevet kuldkastet p. g. a. skiltenes placering.
Endvidere har skilte ofte været placeret så tæt på containerne at
uheld med påkørsel og en følge heraf bøjede skilte.
Derfor kom ideen til at bruge flytbare skilte, men, men de er jo
dyre, måske mest i Vestjylland.
Alternativt til de dyre skiltefødder lå ligefor. En udtjent skralde-
spand, hvor hjulene stadigvæk var ok forsynes med en galvaniseret
rør og 50 l. beton. For at gøre skiltet fleksibel bliver standeren udført
med teleskoprør, og kan herefter anvendes både som høj og mel-
lemhøj skilt.
Skiltet kan i sin færdige form, tippes af en mand og flyttes som en
almindelig skraldespand.
Pris for fod og stander, uden skilt beløber sig til ca. 250,00 kr. +
lidt arbejdsløn.
Forslag 4Renosyd – Rejseholdet og årsinformationVores idé er at etablere et rullende kontor – et rejsehold. Konkret
forestiller vi os, at vi vil specialindrette og – designe en autocamper
som rullende kontor og showroom, hvor vi kan rulle en markise ud,
stille to-tre caféborde op, og få en snak over en kop friskbrygget kaffe.
Vi har også mulighed for at lave små udstillinger, og i det specialind-
rettede kontor kan der foretages tilmeldinger, søges oplysninger og
andet. Camperen køres ud på genbrugspladsen, byggepladsen, virk-
somheden eller til særlige arrangementer.
Den 1. januar ændredes lovgivningen, så alle virksomheder fik
adgang til de kommunale genbrugspladser. Til gengæld skal de alle
sammen have en regning – uanset om de bruger genbrugspladsen
eller ej. Nogle vil brokke sig. Og nogle vil blive nye brugere, der skal
have noget vejledning om sortering, containerplace-ringer, åbningsti-
der, regler osv.
Rejseholdet giver virksomhederne mulighed for hurtigt at få afklaret
spørgsmål om de nye regler – de sparer tid på at skulle sætte sig ind i
et vanskeligt regelsæt. Samtidig får de adgang til vejledning om de
mest hensigtsmæssige måder at organisere virksomhedens affaldsbort-
skaffelse på. Derved kan de forhåbentlig spare penge ved bedre udnyt-
telse af råvarerne og reducerede omkostninger til bortskaffelse.
Vores tanke er, at vi vil give virksomhederne noget andet og mere
for pengene end de forventer. Herved ønsker vi dels, at få vendt en
situation, med en i princippet tvungen kundegruppe til et aktiv: dels
kan vi overraske dem positivt og give dem noget for pengene, som
de måske ikke havde forventet, dels får vi mulighed for at få en jævn-
lig og uformel kontakt med en kundegruppe, der ikke traditionelt
opsøger vores vejledning og herved anspore til yderligere genanven-
delse og affaldsminimering.
Du kan se en lille film, der præsenterer vores idé på følgende link
: http://www.youtube.com/watch?v=x_hAiCcR7IY
DE FLESTE MENER, DE FLESTE MENER, AT AFFALD ER AT AFFALD ER SPILD SPILD – – I NIRAS I NIRAS MENER VI, AT DET ER MENER VI, AT DET ER FREMTIDENS GULDFREMTIDENS GULD
www.niras.dkNIRAS A/S
AFFALD ER EN EFTERTRAGTET RESSOURCE MED ET POTENTIALE, DER BØR UDNYTTES OG HÅNDTERES MED OMHU.
I NIRAS FOKUSERER VI VORES ARBEJDE PÅ AFFALDETS VÆRDI I ET TÆT SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER OG PRIVATE SELSKABER FOR AT SIKRE BÅDE OPTIMAL, MILJØVENLIG UDNYTTELSE SAMT MINIMALT SPILD.
Mogens Straarup
T: 6312 5050
M: 3085 0915
Louise Kreilgaard
T: 4810 4321
M: 2019 8792
210x282_03_2010_Affald_LYN.indd 1 10-03-2010 12:02:02
94 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Studietur til Malmø og Helsingborg
Torsdag den 17. JUNI
Kl. 09.00 Afgang med bus Kastrup Lufthavn.
Kl. 09.30 Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtig-hed.
Kl. 11.00 Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.
Frokost i Västra Hamnen.
Kl. 14.00 Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønsterek-sempel på boligbebyggelse.Via byomdannelse satses på så mange bæredyg-tige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsnin-ger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området.
Kl. 16.30 Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde.Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.
Kl. 18.00 Indkvartering i centrum.
Kl. 19.00 Fælles middag.
Fredag den 18. JUNI
kl. 09.00 Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.
Kl. 10.30 Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i infor mationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø.
Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havne-omdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.
Kl. 13.45 Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.
Praktiske oplysninger:
Pris: 3480,- kr. pr. deltager.
Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfl y i Danmark.Der benyttes dansk rejseguide på turen. Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme.Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt.Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010
Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med suc-ces er kommet så langt på den anden side Sundet.
Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front.I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre fl ere steder, hvor løsningerne bliver demon-streret.
Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bære-dygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.
Malm̄ og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri
Torsdag den 17. juni ñfredag den 18. juni 2010
Foreløbigt program
MålgruppeMålgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 95
Politikerne i England har mange års erfaring med offentligt-private-partnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Ikke mindst er der gennemført omfattende driftsover-dragelse til private virksomheder iform af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.
Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede; men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark. Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktør-erne omkring OPP og OPS.
Englænderne er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så erfaringerne er mange. Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedlige-holde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.
Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfa-ringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.
Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham.
Program: Torsdag den 4. 11.:Vi flyver direkte København – Birmingham t/r. Efter indkvartering kigger vi på byen omkring hotellet så vi får et indtryk af, hvor vi nu er. Om eftermiddagen besøger vi kommunen, hvor vi bliver modtaget på rådhuset.. Her får vi en indføring i byens overordnede politik med hovedvægt på det tekniske og trafikale område. Herefter – og resten af eftermiddagen - en guidet rundtur i byen, hvor vi bl.a. kigger på nogle af de eksempler, vi har hørt om.
Fredag den 5. 11.:Vi bruger hele dagen i selskab med dels KTC’s søsterorganisation, dels rådgivere, der kan fortælle om ”PFI” og ”OPP”. Vi får både grundige introduktioner og rundvisninger.
Lørdag den 6. 11.:Vi bruger formiddagen på at se på byudviklingseksempler i centrum.Rundturen slutter ved frokosttid, og deltagerne sørger selv for frokost og har eftermiddagen til fri disposition.
Søndag den 7. 11.:Med bussen pakket til hjemturen, kører vi endnu en tur rundt i og omkring byen.Turens hovedvægt bliver at kigge på den enorme byudvikling, der er sket omkring Birmingham i de seneste tiår.
Læs mere om studieturen og tilmeld dig www.ktc.dk
Birmingham og West Midlands- Mere infrastruktur med OPP og OPS
Inspirationstur med KTC 4. – 7. november 2010
Nyt om Jura
Vejledende udtalelse om affaldsgebyrer
Miljøstyrelsen har på baggrund af en række spørgsmål siden affaldsbe-
kendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2010 offentliggjort en vejleden-
de udtalelse om gebyrbestemmelserne i bekendtgørelsen.
Kommunerne hverken kan eller skal etablere kommunale ordninger for
kildesorteret affald. Følgelig kan kommunerne heller ikke opkræve gebyrer
til at finansiere sådanne ordninger.
I deres regulativer skal kommunerne fastsætte forskrifter for gebyrer til-
knyttet de kommunale affaldsordninger. Størrelsen af gebyrerne skal frem-
gå af et gebyrblad, og der skal fastsættes et særskilt gebyr for hver affalds-
ordning.
Kommunerne har mulighed for at opkræve særgebyrer til at dække
ekstraomkostninger, som kommunerne har afholdt til at håndtere affald.
Der skal være tale om enkeltstående tilfælde – i modsat fald bliver der
tale om en standardydelse, som bør have fast gebyrstørrelse i gebyrbla-
det.
Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for, at virksomheder fritages for
at betale affaldsgebyrer. Ethvert gebyr på affaldsområdet er omfattet af
bestemmelserne herom. Om virksomhederne kan blive fritaget kan
afgøres på baggrund af branchekode og virksomhedsform.
En virksomhed har krav på fritagelse for affaldsgebyr, hvis den kan
dokumentere, at den årlige omsætning er under 50.000 DKK. Den
omsætning, SKAT har registreret for indkomståret to år før det år, for hvil-
ket der skal opkræves gebyr, skal lægges til grund.
Endvidere gælder, at virksomheder, som selv forestår håndteringen af
al virksomhedens affald, som udgangspunkt skal fritages for genbrugs-
pladsgebyr. Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter denne fritagelse alene
virksomheder, der enten kan dokumentere, at de eksporterer alt affald til
nyttiggørelse, eller at en privat virksomhed håndterer alt deres kildesorte-
rede genanvendelige affald, og at de eksporterer alt det øvrige affald til
nyttiggørelse. Endelig foreligger den mulighed, at kommunerne kan fritage
virksomheder uden egentlig affaldsproduktion.
Miljøstyrelsen supplerer løbende den vejledende udtalelse på styrel-
sens hjemmeside: www.mst.dk
Vejledning for transportkorridorer i høringI hovedstadsområdet er der reserveret plads til arealer til fremtidige store
trafik- og energiforsyningsanlæg, såkaldte transportkorridorer. Kommuner-
ne skal indarbejde disse transportkorridorer i deres kommuneplaner.
Hensigten er at hol-
de korridorerne fri for
ny bymæssig bebyggel-
se og byanlæg. Formå-
let hermed er at sikre
passagemulighed for
fremtidige trafik- og for-
syningsanlæg på steder,
hvor sammenhængen-
de byudvikling ellers ville blive en barriere. Der undgås således ekspropri-
ationer, når anlægget skal gennemføres.
By- og Landsskabsstyrelsen har sendt et udkast til vejledning i høring
med høringsfrist den 15. april 2010. Vejledningen skal skabe grundlag for,
hvordan kommunerne skal administrere og planlægge i de områder, der
er reserveret til transportkorridorerne.
Samtidig skal vejledningen give grundejere og borgere en bedre
adgang til oplysninger om korridorernes beliggenhed og betydning.
(By- og Landskabsstyrelsens meddelelse af 15. februar 2010 på
www.blst.dk)
Genopretning af fredet fæstningpå ejers regningSkærvad Voldsted har siden 11. januar 1954 været fredet. En besigtigelse
foretaget af Moesgaard Museum for Kulturarvsstyrelsen og af Nationalmu-
seet den 25. april 2008 viste, at fortidsmindet var blevet ændret og ska-
det som følge af oprensning og kørsel.
Kulturarvsstyrelsen meddelte den 9. december 2008 et påbud til ejeren
af Skærvad Voldsted om, at genopretningen ikke kunne udføres forsvarligt
af ejeren og derfor skulle varetages af Moesgaard Museum for ejerens
regning. Efter styrelsens vurdering beløb byggearbejdet sig til ca. 200.000
kroner inkl. moms.
Efterfølgende opstod der en tvist mellem parterne om, hvorvidt entrepre-
nørarbejdet var omfattet af Kulturarvsstyrelsens overslag for udgiften til gen-
opretning. Ejeren af Skærvad Voldsted var indforstået med, at styrelsen fore-
tog reetablering heraf, men mente, at omkostningerne til entreprenørarbej-
det måtte være indregnet i omkostningerne på 200.000 kroner.
Kulturarvsstyrelsen gjorde heroverfor gældende, at overslaget med ret-
te ikke omfattede udgifter til entreprenørarbejdet. Styrelsen henviste til, at
ejeren selv havde oplyst at ville stille gravemaskine, maskinfører og skur-
vogn vederlagsfrit til rådighed i forbindelse med retableringen.
Retten fandt ikke grundlag for at antage, at Kulturarvsstyrelsen under
sagsbehandlingen havde tilsidesat reglerne i forvaltningsloven § 19 om
partshøring. Der var endvidere ikke begået andre sagsbehandlingsfejl, der
kunne føre til, at påbuddet af 9. december 2009 var ugyldigt.
Kulturarvsstyrelsen fik herefter medhold i sin påstand om frifindelse.
Dom afsagt af Retten i Randers den 10. februar 2010.
Anlægslov for vindmølle-testcenter i høringEt lovforslag gør det muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøv-
ning af store vindmøller på op til 250 meter inden for et særligt udlagt
testområde ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune. Der er tale om
et areal med meget vind, få naboer, få ekspropriationer og uden for fugle-
beskyttelsesområder.
Som kompensation for den skov, der fældes, skal der laves erstatnings-
skov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven etableres i hele landet i form af
privat skovrejsning. I Thy rejses 100 hektar bynær skov som statslig skov-
rejsning, dvs. at staten opkøber jord som tilplantes med skov. Herudover
vil Miljøministeriet sørge for foranstaltninger, der skal mindske anlæggets
påvirkning af naturen.
Lovforslaget giver hjemmel til ekspropriation af fem ejendomme, der
ellers ville blive udsat for støj over gældende støjgrænser. Høringsfristen
for lovforslaget er overskredet.
I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt
Salg af eksproprieret areal udenoffentligt udbudAssens Kommune har fået samtykke fra statsforvaltningen til at undlade
offentligt udbud ved salg af et areal.
Kommunalbestyrelsen havde truffet endelig beslutning om ekspropria-
tion af det pågældende areal, og ekspropriationen skete med henblik på
virkeliggørelsen af Assens Kommunes lokalplan, der udlagde området til
erhverv. Arealerne ønskedes solgt til markedspris.
Den pågældende køber var den direkte nabo til arealet og havde et
konkret og aktuelt behov for erhvervelsen af arealerne for at udvide sin
nuværende fabrik. Assens Kommunen vurderede, at offentligt udbud ville
kunne lægge hindringer i vejen for salget, og at et offentligt udbud ikke
ville kunne fremkalde et højere købstilbud.
Statsforvaltningen udtalte, at bestemmelsen om dispensation fra
offentligt udbud alene er tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Herefter
meddelte statsforvaltningen samtykke til, at de omhandlede arealer kunne
sælges uden forudgående offentligt udbud.
Der blev lagt vægt på, at arealerne afhændedes til ejeren af naboejen-
dommen, og at arealerne som følge af deres beliggenhed og anvendel-
sesmuligheder havde særlig betydning for køber, idet denne ønskede at
udvikle sin virksomhed på arealerne.
Indretning af høloft til boligkræver landzonetilladelseInddragelse af høloft til beboelsesrum er så væsentlig en ombygning, at
der kræves landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
Naturklagenævnet fastslog ved afgørelse af 4. juni 2008, at der med ind-
dragelse af en ejendoms tag-etage til beboelsesrum var tale om en væs-
entligt ombygning, der krævede
landzonetilladelse. Ibrugtagning til
beboelse kunne således ikke ske
ved anmeldelse efter planlovens §
37, stk. 1, nr. 1. Naturklagenævnet
tiltrådte herved Helsingør Kommu-
nes forudgående afgørelse af 26.
juni 2007.
Trods afgørelsen påbegyndte eje-
ren af ejendommen byggearbejdet,
og Helsingør Kommune gav stands-
ningsmeddelelse. Ejeren søgte og fik
efterfølgende den nødvendige
landzonetilladelse, som blev stad-
fæstet af Naturklagenævnet den 23. oktober 2009 efter en naboklage.
Ejeren af ejendommen anlagde herefter sag mod Naturklagenævnet
med påstand om, at den oprindelige afgørelse af 4. juni 2008 var ugyldig.
Med påstanden om ugyldighed ville ejeren have fastslået et ansvar for
Naturklagenævnet, idet ejeren som følge af afgørelsen var blevet påført
betragtelige omkostninger ved standsningen af byggearbejdet. Ejeren gjor-
de gældende, at der måtte foreligge erstatningsansvar for Naturklagenæv-
net.
Retten i Helsingør fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Helsingør
Kommunes skøn, som Naturklagenævnet havde tiltrådt, hvorefter der
med inddragelse af høloftet til beboelsesrum var tale om ombygning i
væsentligt omfang.
Retten lagde særlig vægt på, at der ikke alene var tale om indre
ombygninger, men at der tillige var sket en ændring af ejendommens
ydre fremtræden med etablering af kviste, udvendig trappeopgang med
balkon og nye vinduer i taget. Betingelserne for gennemførelse af ombyg-
ningen uden landzonetilladelse var således ikke opfyldt.
Naturklagenævnets påstand om frifindelse blev derefter taget til følge.
Dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. februar 2010.
Opkrævning af affaldsgebyr uden hjemmelKerteminde Kommunes gebyr for afhentning af bioaffald er i strid med lov-
givningen, når opkrævningen sker på grundlag af et regulativ, der ikke er trådt
i kraft.
Kommunen besluttede i 2008 at indføre en ny renovationsordning med
affaldsspande til henholdsvis restaffald og bioaffald, der ville træde i kraft 1.
marts 2009. En borger i kommunen modtog biospanden ultimo marts
2009 og første tømning skete primo april 2009. Kerteminde Forsyning oply-
ste borgeren, at taksten var gældende for hele året, uanset om borgeren
modtog ydelsen eller ej.
En kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 48 opkræve
gebyrer til dækning af udgifter til affaldshåndtering. Gebyrerne skal være
omkostningsægte, dvs. dække kommunens reelle omkostninger til ordnin-
gen.
Kerteminde Kommune oplyste under sagen, at det nye affaldsregulativ
trådte i kraft 1. oktober 2009. Kommunen valgte imidlertid at lade ordningen
træde i kraft allerede 1. marts. 2009.
Statsforvaltningen udtalte, at en borger som udgangspunkt skal betale for
en ordning, uanset om borgeren i en periode ikke har fået ydelsen. Imidler-
tid var ordningen i dette tilfælde ikke trådt i kraft, da betalingen opkrævedes,
og Kerteminde Kommune handlede derfor i strid med lovgivningen.
Rambøll vil tredoble antal-let af energi-ingeniørerEnergirådgivning bliver det største vækstområde i 2010, forventer
rådgivningsvirksomheden Rambøll, der vil ansætte mere end 400
energieksperter.
Det sker for at imødekomme en voksende efterspørgsel på ener-
gimarkedet. I slutningen af 2009 oprettede Rambøll en særskilt, glo-
bal forretning med dette ene formål, skriver firmaet i en pressemed-
delelse i forbindelse med årsregnskabet 2009.
Rådgivningen inden for byggerisektoren, som er Rambølls vigtigste
forretningsområde, led et tilbageslag i 2009. Alligevel lykkedes det at
holde omsætningen oppe på 5,5 milliarder kroner i kriseåret, næsten
samme niveau som året før.
Digital forvaltning i grønne gummistøvlerBy- og Landskabsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Mil-
jøportal har lavet en mobil digital løsning, som gør det muligt at regi-
strere, indtaste og uploade data til den fællesoffentlige naturdatabase,
mens man er ude i felten.
Løsningen er en applikation, der benytter Miljøportalens webservi-
ces til at tale sammen med Naturdatabasen. Det er første gang, at der
er etableret en løsning, der automatisk trækker data direkte fra de
webservices og lægger nye data tilbage i naturdatabasen.
”Som offentlig myndighed har vi en opgave med at effektivisere og
optimere vores arbejdsprocesser, for eksempel ved at undersøge
hvordan nye teknologier og forbedrede IT-værktøjer kan gøre arbejds-
gangene mere effektive. Derfor startede vi sidste år projektet ”Digitali-
sering i felten”, hvor vi har arbejdet med at revidere og optimere det
nationale natur- og miljøovervågningsprogram. Inden for det projekt
har Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med Dafolo udviklet en
mobilløsning, som letter registreringsarbejdet væsentligt for vores felt-
medarbejdere,” fortæller projektleder Thomas H. Rasmussen, By- og
Landskabsstyrelsen.
Ny park i KøbenhavnDer har længe været planer om at omdanne DSB’s baneterræn bag
Mimersgadekvarteret til en ny park på Nørrebro. I et samarbejde mel-
lem Københavns Kommune, Realdania og Områdefornyelsen i
Mimersgadekvarteret er der nu endelig kommet penge til projektet,
som der foreløbigt er afsat knap 18. mio. kroner til.
Endnu er der ingen konkrete planer for det 38.000 m2 store
område, og det er helt efter planen. Arkitekterne har fået forbud mod
at komme med forslag, inden borgerne er kommet med deres ideer
på to møder den 10. og 24. marts 2010. Derefter skal arkitekterne
forvandle ideerne til et planforslag, der skal præsenteres omkring 1.
juni. Hvis alt går efter planen starter gravearbejdet 1. januar 2011.
Den første del af projektet bliver at etablere stisystemer, bænke
og grillpladser, der skal tages i brug til foråret 2011. Derefter udvikles
parken de følgende vintre, så der hver sommer vil være nye aktivite-
ter.
Det er Københavns kommune og Realdania, som finansierer pro-
jektet. Blandt fem teams er Peter Holst Arkitektur og Landskab valgt
som totalrådgiver på projektet. Herudover består teamet af arkitekt
Paul Børling, Deve Architects, Playscapes, Streetmovement, Instant
Studio, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører a/s samt land-
skabsarkitekt Ib Asger Olsen
Kilde: Copenhagen X
Erhvervsnyt
Esbjerg Forsyning i elbil-forsøgEsbjerg Forsyning har fået et statsligt tilskud på 800.000 kroner til køb
af otte elbiler, der skal erstatte otte diesel- eller benzindrevne modeller
i den nuværende vognpark. De otte elbiler skal de næste tre-fire år fun-
gere i den daglige drift og bruges til personalebefordring og repara-
tørbrug.
Alle biler på nær en vil få en aktionsradius på 160 kilometer, og fuld
opladning af batteriet vil tage maksimalt 12 timer. Den sidste bil bliver
udstyret med to batterier og får således en aktionsradius på 300 kilo-
meter.
”Forsøget skal bidrage til at finde ud af, hvilke barrierer der er i for-
bindelse med udbredelsen af elbiler, og i hvilke situationer de har
særlige fordele,” forklarer Esbjerg Forsynings administrerende direktør,
Jesper Frost Rasmussen.
Det statslige tilskud kommer fra Energistyrelsen, og projektet med
elbilerne kører frem til udgangen af 2013, skriver jv.dk.
Erhvervsnyt
Klimauddannelse forkommunerDen kommunale sektor står over for en række store udfordringer i
forhold til håndtering af klimaforandringerne. Hvordan skal klimaar-
bejdet sættes i gang? Hvordan udarbejder man en klimastrategi?
I samarbejde med Grontmij | Carl Bro afholder Center for Offentlig
Kompetenceudvikling (COK) en klimauddannelse, hvor deltagerne
bliver rustet til det fremtidige klimaarbejde i kommunen. Igennem
denne uddannelse får kommunale medarbejdere viden og værktøjer
til at arbejde med klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsorien-
teret måde.
Kurset har fokus på at træne en proaktiv tilgang til klimaindsatser,
for derved at skabe den mest økonomisk effektive tilgang. Der vil
også være fokus på tilgange til borger- og virksomhedsinddragelse i
klimaspørgsmål, samt hvordan arbejdet bedst håndteres i den kom-
munale organisation.
Over tre moduler sætter en række klimaspecialister og undervise-
re med erfaring inden for kommunalt klimaarbejde fokus på aktuelle
og kommende klimaudfordringer. Modul 1 handler om helhedstænk-
ning og overblik. Modul 2 om proces og innovation og Modul 3 om
værktøjer og faglig viden. Læringsformen skifter mellem oplæg,
debat, øvelser og gruppearbejde.
Uddannelsen afholdes som internatkursus på Den Kommunale
Højskole i Grenaa. De tre moduler afholdes i henholdsvis april, maj
og juni.
Bornholm skal væreenergi-laboratoriumEnerginet.dk ansøger - sammen med 13 europæiske partnere –
EU om 112 millioner kroner til at gennemføre et stort Smart Grid-
projekt på Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere
end 50 procent vedvarende energi. Det skriver Ing.dk.
I projektet ved navn Eco Grid EU skal det bornholmske elsystem
i perioden 2011-2014 indrettes med 50 procents VE-strøm. Det
betyder, at hver tiende husstand på Bornholm skal involveres i
demonstrationen af fremtidens elsystem – sammen med alle store
og små elproduktions-enheder. I praksis skal de bornholmske
elkunder teste fleksibelt elforbrug, automatisering og betaling for
levering af reguleringsydelser til elsystemet.
Projektet vil også inddrage elbilerne fra Edison-projektet, der bli-
ver testet på Bornholm fra efteråret 2011. Og der er solceller med
en samlet effekt på 1 MW på vej til solskinsøen i forbindelse med
et andet demonstrations projekt.
Det totale budget er på knap 190 millioner kroner, og støtten
søges i EUs såkaldte Smart Grid pulje, hvor i alt tre projekter kan få
støtte. Til juni forventer Energinet.dk, at der vil være en prioritering
klar af projekterne til støtte.Digitalt kaos koster statskassenDen kaotiske tilstand i den digitale tinglysning har ikke kun kostet
boligejere dyrt i ekstra renteudgifter. Den har også været en alvorlig
bet for statskassen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Puklen af forsinkede sager betyder nemlig, at der sidste år kom
ca. 700 mio. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter, end der skulle være
kommet, vurderer Domstolsstyrelsen.
”Vi var forberedt på indkøringsproblemer, men omfanget var
større end ventet,” siger Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen.
Beregningen er baseret på en antagelse om, at boligmarkedets
udvikling i andet halvår har flugtet nogenlunde med udviklingen i
første halvår. Dermed er digital tinglysning en af årsagerne til, at
statskassen har fået knap 3 mia. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter i
2009 end i 2008, hvilket fremgår af Skatteministeriets indtægtsli-
ster.
Adam Wolf lover dog, at statskassen nok skal få sit udestående
fra den forsinkede tinglysning kradset ind. Ifølge den seneste status
over den digitale tinglysning venter over 30.000 sager stadig på at
blive tinglyst
Århusiansk gips på afvejeI øjeblikket bliver gipsaffald fra Århus kørt til genanvendelse på nogle
store saltlagre 600 kilometer nede i Tyskland, men den metode er
måske ulovlig.
Tyskerne kalder det genanvendelse at lægge gipspladerne oven på
saltlagre, så der ikke kan trænge regnvand ned. Men hvis de danske
myndigheder vurderer, at der er tale om deponering, er det ulovligt.
”Vi har taget kontakt til de tyske miljømyndigheder med en fores-
pørgsel omkring, hvordan de håndterer det her gipsaffald, og hvad
baggrunden er for, at de klassificerer den her håndtering som genan-
vendelse,” fortæller Søren Madsen, jurist i Miljøstyrelsen, til DR.
Næstformanden i Teknisk Udvalg i Århus, Ango Winther (S),
kræver transporten stoppet, hvis der er tvivl om lovligheden. Han
undrer sig over, at forvaltningen ikke Miljøstyrelsens retningslinjer,
som kommunen selv har bedt om at få præciseret.
Den gode fagartikel kanskabe en fælles referenceog forståelse på tværs afpolitik og teknik.
/ Af afgående chefredaktør Michael Nørgaard,
81 blade på samvittigheden
I 1992 fik jeg bragt min første arti-
kel i ”Stads- og havneingeniøren”.
Den usexede og lidet ophidsende
titel var ”Hovsa-lov om kloakbeta-
ling”. Dette fokus var et vel et resul-
tat af, at min arbejdsplads, Roskilde
Kommune, havde store udbyg-
ningsområder og mange konflikter
med grundejere og bygherrer om
netop kloakbetalingsområdet.
Grundlæggende var det yderst til-
fredsstillende at se sin artikel trykt og
udgivet i det velrenommerede fag-
blad. Efterfølgende var min direktør
til møde i Folketingets Miljøudvalg.
Han bragte en hilsen derfra der lød,
at de først med den artikel havde
forstået, hvad hele problematikken
handlede om. Så kunne det vel ikke
blive meget bedre. Invitationer til at
deltage i arbejdsgrupper i bl.a. KTC-
regi fulgte, og kollegaer i andre kom-
muner kontaktede mig med spørgs-
mål.
Det var med en vis tilfredshed,
at jeg nød den gode vin som jeg
havde fået som ”løn” for at skrive
artiklen!
Historien viser meget godt hvad
ideen med artikler i ”Stads- og hav-
neingeniøren” var for snart 20 år
siden – formidling af viden, infor-
mation og erfaringsudveksling - og
hvad den et stykke af vejen også er
i dag. Den gode artikel kan skabe
en fælles reference og forståelse
på tværs af politik og teknik.
En søgning på Google viser,
hvad vi ved på redaktionen, nemlig,
at artiklerne i bladet i meget stor
udstrækning bliver brugt som refe-
rencer af skribenter, forskningsinsti-
tutioner og virksomheder. Dette er
et godt billede på en rolle som bla-
det også spiller.
En vigtig pointe i min historie
er, at forvaltningsledelsen dengang
for længe siden faktisk opfordrede
til at skrive artikler og deltage i
arbejdsgrupper og udredninger. Det
var en del af arbejdet. Og det gav
resultater og bidrog til at kvalificere
og udvikle sektoren og styrke kom-
petencerne.
Derfor er det vigtigt, at sektorens
fagblad giver plads til denne form
for udvikling og faglig kvalificering,
og at KTCs bagland får synlighed,
plads og opfordringer til at skrive.
Tid til fordybelseMediebilledet har ændret sig siden.
Indlysende, at web har fået stor
betydning, og at informationssøg-
ning og erfaringsudveksling har fået
nye dimensioner. I forhold til fag-
bladene på området har der også
været en kæmpeudvikling. De
andre er også blevet flottere, bedre
og mere professionelle.
På den ene side er det udfor-
dringen for dette magasin at mat-
che stilen med vinklede historier og
det formidlede indhold, som maga-
sinerne med de store redaktioner
og mange journalister har. På den
anden side at stå ved den del af
historien, som i høj grad er at være
et fagblad og være sektorens bud
på ”slow-food” – magasinet som
giver tid til fordybelse.
Modtagerne af bladet har i høj
grad ændret sig, eller i hvert fald
ændret interesser. Kommunalrefor-
men og udviklingen i forvaltningerne
betyder endnu mere fokus på ledel-
se og politik end før. Det har vi siden
omlægningen i 2007 prøvet at mat-
che med en fordeling af indlæg, der
falder inden for emnerne faglighed,
politik og ledelse.
Min anbefaling er, at bladet fort-
sat skal spille en vigtig rolle som
fagblad. Mulighed for fordybelse og
nuancer på tingene bør være et
kendetegn. Det hænger godt sam-
men med KTC´s nye rolle og ambi-
tioner. Men der skal selvfølgelig
også være historier, hvor overskrif-
ten fanger, og hvor tingene sættes
på spidsen og inviterer til debat.
Tak for godt samarbejdeJeg takker læsere, skribenter, samar-
bejdspartnere og forening for et godt
samarbejde og god dialog i de sidste
7 år. Jeg ønsker alt held og lykke til
den nye redaktør, Irene Brandt, som
har lang erfaring med at producere
og skrive fagblad og har de helt rigti-
ge forudsætninger for at bringe det
gamle fagblad endnu et skridt videre;
… således at rollen som et af sekto-
rens vigtigste fagblade kan fastholdes
og udbygges.
P.S. Find så tastaturet frem og
send den gode historie til redaktio-
nen!
100 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Hovsa-lov om kloakbetaling?
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 101
DDeenn ggaammllee rreeddaacctteeuurr ttaakkkkeerr ffoorr ssaammaarr--
bbeejjddeett.. HHeerr ppåå vveejj oopp aaff AAllppee dd`̀HHuueezz,,
ssoommmmeerreenn 22000099!!
Nye Kontaktoplysninger:
Publicpress
Karen Olsdatter Stræde 6
4000 Roskilde.
Michael Nørgaard Andersen
+45 40 97 44 44
Klip
ud
og
gem
102 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Nyt fra COKMiljø- og naturmedarbejderen – grunduddannelseFå viden og indsigt i udvikling, administration og myn-dighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet,herunder politisk sagsadministration samt dialog ogsamspil med interessenterDen Kommunale højskole 03.05. – 06.05.2010
BestillerrollenFå klarlagt, hvilke krav du kan stille til dit trafikselskabog få gode råd til, hvordan det kan gøres Find inspiration til, hvordan du kan samarbejde mednabokommunerne, så den kollektive trafik fremstårsom et sammenhængende tilbud til borgerne i regionenHør om, hvordan andre kommuner griber opgaverne an Få viden om processen bag den årlige planlægning aftrafikken og økonomien bagRingsted Kongrescenter den 25.05.2010Scandic Bygholm Park den 03.06.2010
Byggesagsbehandling – grundlæggende,modul 1Du får en tematisk gennemgang af byggemyndighe-dens retsgrundlag, herunder Byggeloven og Bygnings-reglementet, en grundlæggende indsigt i de formellekrav til god byggesagsbehandling, herunder viden omkrav til byggetilladelser, dispensationer m.v., indsigt ikravene til god sagsooplysning samt god forvaltnings-skik og en forståelse for dilemmaet mellem byggesags-behandlerens vejlederrolle og myndighedsrolle.Den Kommunale Højskole 07.-09.06.2010
Byggesagsbehandling – kontrol og service, modul 2Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byg-gesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik.Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder.Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet servi-ce og kvalitet i byggesagsbehandlingen.Den Kommunale Højskole den 28.-30.09.2010
Byggesagsbehandling – videregående, modul 3Hør om Visionerne for fremtidens byggesagsbehandlingog det sidste nye på området, de juridiske dilemmaermellem myndighedsrollen og vejlederrollen, de godehuskeregler i kontakten med pressen Egen kommuni-kationsstil og begreberne positiv og negativ stressDen Kommunale Højskole 15.-17.11.2010
Juraen Rundt om kommuneplanenGiv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt iforhold til Planloven, samspil mellem indhold, strukturog proces og samspil til øvrig planlægning - fokus påsundhedDen Kommunale Højskole 12.-14.04.2010
Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan til-melde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364
Velkommen til 5 nye KTC-medlemmer i februar
Leder for Data og Information Barbara Frenzel,Haderslev Kommune
Adm. direktør Alaa Bark, Hillerød Kommune
Direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune
Faglig koordinator natur og vandløb Ivan Thesbjerg,Ringkøbing-Skjern kommune
Kontorchef Hanne Stensen Christensen, Næstved kommune
KTCs faggruppe Byg- og bolig nyorganiseret og i arbejdstøjetKTCs faggrupper opruster indsatsen.
Byg- og boligfaggruppen har udvidet sit netværk med tre underfag-
grupper, så der nu er over tyve personer direkte involveret i arbej-
det med høringer og strategi
for den kommunale bygge-
og boligindsats.
De tre underfaggrupper
skal arbejde med almen-boli-
gområdet, med byggelovgiv-
ning og med den kommuna-
le bygherre- og ejendomsad-
ministration.
Det er væsentligt at kom-
munerne styrker indflydelsen
på bygge - og boligområdet”,
udtaler faggruppeformand
Iben Koch. ”Kommunerne har
store opgaver omkring den
nye almensektor boliglovgiv-
ning, hvor kommunerne og
boligselskaberne nu skal samarbejde om en ny måde at organise-
re tilsynet på. Kommunerne er også sat under et stort pres i for-
hold til byggelovsområdet, som udfordrer den kommunale medvir-
ken i at kvaliteten af byggeri et - både når det gælder sikkerhed og
byggeriets udformning. Derfor er det væsentligt at kommunerne er
med til at påvirke den fremtidige regulering, både på disse områ-
der og på mange andre områder”, siger faggruppeformand Iben
Koch, Rudersdal Kommune.
Iben Koch, Rudersdal Kommune.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 103
Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFLØBSREGULERINGMOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.
GG Construction A/S,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTAR
Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.
Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpum-per, vandposte, pullerter, overdækninger,rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer,brevkasser, inden- og udendørs belysning.
PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]
Leverandør til teknisk forvaltning
104 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk
JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk
IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OG DESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.
Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 105
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØ
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNING
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.
RYDNING AF BEVOKSNING
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNING
ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.
Leverandør til teknisk forvaltning
106 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk
Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
SLAMBEHANDLING
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.
J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgTlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand. SPILDEVANDSR
EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpe-stationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
Benzin-,olie-og fedt udskillere.
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
FOKDAL SPRINGVAND A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg a/s,Støjskærme og hegn. CE-mærket og design-præmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring98962071.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER OG- ANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGER
DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 107
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkterindenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jordarmering
GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Magasinpost UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]
No
Be
lls
.dk
På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.
Du lærer:• at vurdere krav til forbedringer af miljø og
arbejdsmiljø• at identificere forandringsmuligheder• at iværksætte forandringsprocesser• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i
ledelse og strategi• at forbedre samspil og regulering mellem
myndigheder og virksomheder
Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.
Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervis-ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.
Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.
Ansøgningsfrist: 30. april 2010Studiestart: 26. august 2010
Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk
Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: [email protected]
Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø
Velkommen til informationsmøderKøbenhavn: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej
Tilmelding venligst til kursussekretariatet
Å b
e n
U
d d
a n
n e
l s
e