Teknik & Miljø Marts 2006

stads&havneingeniøren

MARTS 3 � 2006

fagblad

for teknik

og miljø

Offentlig-privat samarbejde i Danmark

Partnering

KTC studietur:Berlin - Den sammenlagte by

Åbning for liberalisering af erhvervsaffald

Synspunkt: Behov for bredt samarbejdeom rekruttering

Græsningsselskaber og kommunal natur

Efteruddannelse på miljøområdet

Den Grønne bygherrevejledning

NOGLE SER LANGE DIS-KUSSIONER...

OPP – Offentligt-Privat Partnerskab

– vinder frem og bliver blandt andet

brugt inden for bygge- og forsynings-

opgaver i kommunerne. Perspektivet i

denne form for samarbejde er at ud-

nytte det bedste fra begge verdener.

Men det kræver, at investor, arkitekt,

ingeniør, entreprenør, drifts- og vedlige-

holdsfi rma og offentlige beslutnings-

tager mødes på en fælles bane.

Den bane kridter vi gerne op hos Carl

Bro Gruppen. Vi går ind som uafhæn-

gig rådgiver, koordinerer samarbejdet

og skaber den atmosfære af tillid og

engagement, der bringer alle parter

frem mod målet. Vi har indgående

erfaring med OPP og har derfor en for-

ståelse for, hvordan potentialet udnyt-

tes optimalt inden for blandt andet:

Carl Bro Gruppen matcher kommu-

nens krav og løser mange typer op-

gaver gennem en partneringaftale.

Kontakt os og hør mere om, hvad vi

kan hjælpe din kommune med.

...vi ser en konstruktiv dialog i OPP!

Carl Bro Gruppen · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.com

Byggesager og planopgaver

Byggeopgaver

Miljø- og forsyningsopgaver

Vej- og parkopgaver

Carl Bro Gruppen har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner.

Og tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver har været gen-

nemført i tæt samarbejde med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning

er at være visionær og udfordrende i samarbejdet; men altid kombineret med

en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførsel. Det er for

os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

CARL BRO GRUPPEN OG KOMMUNERNE

UDV

IKLI

NG

OG

PLA

NLÆ

GN

ING

WEB

, GIS

& IT

-LØ

SNIN

GER

DRI

FT O

G V

EDLI

GEH

OLD

ELSE

FORS

YNIN

GSV

IRKS

OM

HED

NAT

UR-

OG

MIL

JØIN

DSAT

S

MED

ARBE

JDER

E

3

Forsidebillede:Sony-bygningen, Berlin. Se programmet for KTCs studietur til Berlin i maj på side 22 i bladet.Foto:Berlin.de

Det har været et gennemgående element i argumentationen for kommunalre-formen, at der dels skulle skabes en øget nærhed mellem borgeren og myndig-hederne, og ikke mindst at der skulle sikres en entydig indgang for borgeren,når man har brug for en myndighedsafgørelse.

Dette er formål, som ikke meningsfuldt kan underkendes. Og nu begynder såudfyldelsen af dette formål i praksis.

Et meget vigtigt element heri er dannelsen af de statslige miljøcentre. Hvis dissecentre skal have en relevant opgaveportefølje, må det alt andet lige betyde, atStaten i praksis går fra en strengt centraliseret arbejdsform til en mere regionali-seret opgaveløsning. Allerede dette element af en regionaliseret stat er spænd-ende at følge fremover.

Med bortfaldet af amterne lægges der således op til en arbejdsdeling mellem denye kommuner og de regionale statslige centre. Denne arbejdsdeling vil værevigtig for ganske mange mennesker, fordi det herigennem fastlægges, hvemder i praksis vil være den enkelte borgers indgang. For meningen er jo, at mansom almindelig borger kun skal henvende sig et sted, og at denne myndighedså også har den fulde beslutningsret i sagen. Ellers har man jo skabt en illusionaf nærhed, som vil give anledning til ganske meget frustration hos borgerne.

Den kommunaltekniske verden hilser en sådan arbejdsdeling velkommen, forden kan vi kun være tjent med, og vi går gerne ind i et tæt samarbejde medStaten og de respektive centre i udfoldelsen af den borgernære arbejdstilrette-læggelse.

Vi er også opmærksomme på, at den nye situation sætter fokus på de lands-planmæssige behov og tiltag, der overfor for kommunerne vil markere de speci-elle interesser Staten ønsker fastholdt og varetaget. Det er her et afgørende suc-ceskriterium, at disse statslige udmeldinger lader sig udfolde i lokalepolitiskebestemmelser med alt hvad dette indebærer af hensyn, afvejninger og lokal ind-føling.

Det betyder, at de statslige miljøcentre vil være afgørende i oversættelsen mel-lem de landsplanmæssige interesser og den lokale politikudformning, for virk-ningen af reformen er jo, at Staten i sine praksisbeslutninger måske kommertættere på borgerne, end man hidtil har været. En forsmag på denne to-sidedeudfordring har vi fået i forbindelse med hele nationalparkdiskussionen.

Vi er af den opfattelse, at en succesfuld implementering af en borgernær natur-,plan- og miljøpolitik vil fordre et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem de nyecentre og de enkelte kommuner. Kun herigennem kan vi sikre, at der ikkeopbygges nye uigennemskuelige beslutningshierarkier, som borgerne kan løbesur i. Og vi kan i fællesskab sikre, at beslutningerne bliver forståelige for befolk-ningen, for herigennem opnår man reel bæredygtighed.

Vi byder således Statens miljøcentre velkommne på en spændende og udfor-drende bane. Vi har været her længe.

Mikael JentschDirektør, Frederikshavn Kommune

Formand for KTC

Et godt partnerskab

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

MARTS 2006Nr. 3 • 97. årgang

Leder Af direktør Mikael Jentsch ..................................................................... 3

Deadline .............................................................................................. 6

Debatten er i gang!Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, formand for KTCs bestyrelse ................................................................ 10

RenoSam:Åbning for liberalisering af erhvervsaffaldAf redaktør Michael Nørgaard................................................................. 12

Teknik og Miljø:Store opgaver til de nye politikereAf Birthe Rytter Hansen, KL ................................................................... 16

Behov for bredt samarbejde om rekrutteringAf divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Carl Bro Gruppen ............ 20

KTC studietur:Berlin – Den sammenlagte by ........................................................... 22

Offentlig-privat samarbejde i DanmarkAf vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen............. 24

Konkurrence og borgerdialog i KalundborgAf Anders Brinch Larsen, Kalundborg Kommuneog Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne ............................................. 28

Veje for viderekomne Af direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads ........................................ 32

Godt begyndt er halvt fuldendt- om funktionsudbud i OdderAf Christian Smith, Pressebureauet Silkeborg........................................ 34

Partnering på spildevandsområdet i Allerød KommuneAf Thomas Boe, Charlotte Frandsen og Jens Pilgård Larsen, Allerød Kommune,samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS ................................................. 38

Vallensbæk Kommune:Fem år med partnering om kloakrenoveringAf redaktør Michael Nørgaard .............................................................. 42

Ny struktur for spildevandsrensningen i ÅrhusAf Kurt Hansen og Poul Kristian Thomsen, Århus Kommune samt Ulrik Schack og Karl Richard Jørgensen, Cowi................................ 44

Formidling af viden om veje – et værktøjAf Mette Dam Mikkelsen og Gunnar Dinesen,SAMKOM – Vejdirektoratet.................................................................. 47

Fra erhverv til boliger- kommunerne bliver normalt »snydt« for kloaktilslutningsbidragAf Bent Ohlsen, Birkerød Kommune og Mogens Moe, DLA Nordic........ 50

Ny anvisning fra Rørcentret:Dæksler og risteAf Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.................................. 52

Græsningsselskaber plejer kommunal naturAf Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug................................................. 54

Allerød har tjeck på byggesagsbehandlingenAf byggesagsbehandler Kirsten Lund, Allerød Kommune og Thor Wexø, Geokon Edb A/S ................................................................ 56

På vej mod digital terrænmodelleringAf Jacob Lange...................................................................................... 58

KL’s MiljøJurauddannelseAf Astrid Binderup Jørgensen,KL............................................................. 60

Ny masteruddannelse på miljø- og energiområdetAf redaktør Michael Nørgaard .............................................................. 61

Den Grønne bygherrevejledning til den ambitiøse bygherreAf Arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger, AplusB ........................................ 62

Set og sket.......................................................................................... 64

Leverandør til teknisk forvaltning..................................................... 67

Side 28

Side 20

SIDE 12

SIDE 52

SIDE 32

SIDE 7

SIDE 50

SIDE 62

SIDE 54

SIDE 58

SIDE 44

SIDE 38

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

I N D H O L D

ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL

UDFØRES MED OMHUVi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

Det skal være slut med R98'smonopol på affaldsindsam-ling i København og på Fre-deriksberg. Opgaven blivernu sendt i udbud.

Nu bliver opgaven med atindsamle affald i hovedsta-den sendt i udbud. Dermedbliver R98's monopol brudt.Det oplyser miljø- og teknik-borgmester i København,Klaus Bondam (R). I mangeår har selskabet R98 haft ene-ret på affaldsindsamling iKøbenhavn og på Frederiks-berg, men det skal altså væreslut.

Sammen med R98 er de tokommuner blevet enige om,at monopolaftalen skal afvik-les over en årrække. Mæng-den af husholdningsaffald iKøbenhavn og på Frederiks-berg svarer til mængden i10-12 store kommuner i detøvrige land. Det er baggrun-den for at opgaverne ikke bli-ve udbudt på én gang, menover en årrække. De første i2009 og resten over de føl-gende to år.

Kilde: Danske Kommuner

6 6 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006

Affald skal i udbud

Offentligt partnerskab omgrønne indkøbMiljøminister Connie Hede-gaard og borgmestrene RittBjerregaard, Nicolai Wam-men og Jan Boye har indledtet samarbejde, der skal ledefrem til en aftale om »Offent-ligt Partnerskab for GrønneIndkøb« i København, Århusog Odense. De tre kommu-ner vil sammen med Miljømi-nisteriet gå foran ved at sæt-te konkrete mål for indkøb afmiljøvenlige varer og service-ydelser.

»Jeg er særdeles glad for,at landets tre største kommu-ner nu vil gå foran og væremed på et fælles og konkretinitiativ om grønne indkøb,«siger miljøminister ConnieHedegaard, der tilføjer, atkommunalreformen er enoplagt anledning for de kom-

muner, der ikke allerede haren grøn indkøbspolitik, til atfå en i forbindelse med at dereviderer deres indkøbsafta-ler. »Københavns Kommunegår ind for grønne indkøb.For eksempel er vores IT-udstyr, papirvarer og kontor-møbler miljøcertificeredeefter ISO 14001 og EMAS.Når vi vælger varer, kigger vibåde på miljø under produk-tionen, materialevalg ogarbejdsmiljøet,« siger over-borgmester Ritt Bjerregaard.

Miljøministeriet har desu-den nedsat et Panel for pro-fessionelle miljøbevidste ind-køb. Find vejledning og goderåd på www.gronindkobspor-tal.dk.

Kilde:www.mim.dk

Hvad mener de offentligt ansatte om udlicitering. Dethar Dansk Byggeri efterprøvet i en omfattende inter-viewundersøgelse, som afdækker holdningen blandtoffentligt ansatte, der typisk vil blive berørt af udlicite-ring – altså »frontmedarbejdere« som rengøringsfolk,plejepersonale, vejarbejdere, chauffører mm.

Undersøgelsen viser en negativ holdning til udliciteringhos hver anden offentlig ansatte. 41 pct. er lidt betæn-kelige ved udlicitering, mens 9 pct. er stærk modstanderaf udlicitering. 27 pct. af de offentligt ansatte er imidler-tid åbne overfor udlicitering. Blandt dem, der frygterudlicitering er dette baseret på forventning om øgetfokus på profit dårligere service og kvalitet og ringerearbejdsvilkår.

Kilde www.danskbyggeri.dk Her kan også læses mere om undersøgelsen.

Offentligt ansatte sernegativt på privatisering

Kulturarvskommune HvidovreHvad har liguster, boligblok-ke og 70’er-beton med kul-turarv at gøre?

Kulturarvsstyrelsen og Fon-den Realdania har udpegetHvidovre, Hjørring, Haderslevog Aalborg til at deltage i etto-årigt forsøg med kultur-arvskommuner.

Med udpegningen afHvidovre som én af kultur-arvskommunerne får vi tagethul på bevaringsarbejdet om-kring al den bygningsmassefra Det tyvende Århundrede,

som står på tærsklen til at bli-ve kulturarv.

Hvidovre repræsenterer ikulturarvskommune-projektetisær bevaringsinteresserneomkring velfærdssamfundet,som det foldede sig ud iindustrisamfundets forstæder.De udskældte forstæder har iårtier stået i skyggen af nega-tive fortællinger, som hartaget opmærksomheden fradet forhold, at det også varher, velfærdssamfundetsgode liv foldede sig ud.

7 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2006 7

Støtte til HISS svinder

Reform og udlicitering

Nu er programmet til KVFs seminarer i Silkeborg ogRoskilde henholdsvis d. 5. og 6. april om sammenlæg-ning af vejforvaltninger klar.

Oplægsholderne er bl.a. Ole-Jan Nielsen, udviklings-chef NCC, Lars Goldschmidt, direktør for Foreningen afRådgivende Ingeniører og Jette Søndergaard Hansen,Uddannelsesleder, Erhvervsakademi Midtjylland.Mere om tilmelding og program på www.kvf.dk

Seminar om sammenlægning af vejforvaltninger - dialog og vidensdeling

Før de nye kommuner bliverpræget af arbejdsrutiner oggamle vaner, har de en ene-stående chance for at se påopgaverne med friske øjne,og den mulighed bør de bru-ge. Det mener Erik Bonne-rup, formand for Udlicite-ringsrådet.

- Kommunerne har i øje-blikket fået nye fordele ved atudlicitere, og nogle af barrie-rerne er forsvundet. Menman skal gøre det nu. Manskylder personalet at de ved,hvad fremtiden kan inde-bære af ændringer, siger ErikBonnerup til Kommunalbla-det

Ikke desto mindre er hanpessimistisk, når han skal vur-dere, om strukturreformen sårent faktisk vil føre til flereudliciteringer.

- Nu skal man i en rækkekommuner gennem fusioner-ne og have medarbejderneplaceret med nye opgaver ogi nye sammenhænge. Minbekymring er, at man såsiger: Vi har ikke tid til privati-sering. Måske vil man trykkeleverandøren lidt på maven

på de områder, hvor man haren udlicitering i dag og kanfå det lidt billigere. På deandre områder forudser jeg,at man vil føle, at man ståroverfor så mange andre pro-blemer, for eksempel med IT,som først skal ordnes. Menhar man først fået det ordnetog fået vanerne på plads, såtror jeg ikke, der kommer fle-re udliciteringer lige med detsamme, siger Erik Bonnerup.

Kommuner udliciterer stortset lige så meget i dag somfor ti år siden. Og det hand-ler hverken om borgmeste-rens partifarve eller politiskflertal, men ganske enkeltom, hvad kommunen ’plejer’at gøre i de sager.

Ifølge HK Kommunalbla-det, så mener 2 ud af 3 kom-munalpolitikere dog fortsatikke, at private firmaer skalløse flere opgaver for kom-muner end de gør i dag.

Kilde: HK Kommunalbla-det

Det ser nu ud til, at miljøord-førerne i både V og K allige-vel trækker deres støtte tilHvile i sig selv- princippet(HISS) tilbage. Carl-Emil Lar-sen, direktør i DANVA, siger:»Vi har understreget, at Dan-mark har en af Europas abso-lut bedste vandsektorer, ogat dette ikke mindst skyldes,at vi har haft HISS-princippet.Med HISS har vi kunnet sikre,at enhver forbedring i vand-sektoren kom forbrugerne tilgode. Hvis vi afskaffer det,kan vi ikke længere sikre, at

forbrugerne får fuld valuta forde forbedringer, branchenopnår. DANVA ser gerne, atregeringen bibeholder HISSog effektiviserer vandsekto-ren bl.a. ved hjælp af obliga-torisk benchmarking. Andrevirkemidler kunne være, etøget samspil med den priva-te sektor i forbindelse medsåvel drift og vedligehold afforsyningerne og i øvrigt nyesamspilsformer.«

Kilde: www.danva.dk


Byplanlægger Frederiksberg Kommune 16. februar 2006

Byggesagsbehandler Vejle Kommune 17. februar 2006

IT/GIS koordinator Lyngby-Taarbæk Kommune 27. februar 2006

Ingeniør Hadsten Kommune 15. februar 2006

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdetFind dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

Stillingsbetegnelse Udbyder Ansøgningsfrist

Miljøministeren har fået over-rakt Den Nationale Følge-gruppes anbefalinger for etdansk koncept på en national-park. Kirsten Nielsen, Frilufts-rådets næstformand ogrepræsentant i følgegruppenfremhæver bl.a. disse anbefa-linger til politikerne:

Tænk mange – Udpeg frastarten mindst 3 gerne 4 nati-onalparker.

Tænk flere – En rapport fraKøbenhavns Universitet viser,at der blandt 32 større danskenaturområder er potentiale tilmange flere nationalparker

Tænk stort - Nationalparkerskal omfatte stor sammen-hængende natur, hvis de skalgøre en forskel

Tænk nyt i forvaltning –Nationalparker skal udover etnationalt ophæng have enstærk lokal forankring, og bor-gerne skal inddrages i konkre-te forvaltnings-opgaver. Udli-citering og partnerskaber i for-bindelse med sekretariatsop-gaver og forvaltning skal væreet bærende princip.

I januar 2003 indgik Fri-luftsrådet en aftale med dendaværende miljøminister ogfordoblede med 20 mio. kr.beløbet til udvikling af natio-nalparker, så to-tre pilotpro-jekter blev til 10! Syv pilotpro-jekter blev udpeget af ministe-ren og 3 undersøgelsesprojek-ter – Skjern Å, Åmosen ogRoskilde/Lejre - blev igangsatpå lokalt initiativ og støttet afFriluftsrådet. De er alle treypperlige eksempler på lokalvilje til at tænke visioner pånaturens og kulturens vegne.

Friluftsrådet insisterede på,at der skulle nedsættes ennational følgegruppe medrepræsentanter for landsdæk-kende organisationer og forberørte ministerier. Friluftsrå-det er glad for, at alle erfarin-gerne fra de 10 projekter nuer samlet og sammen medinternationale erfaringer ognationale undersøgelser ble-vet diskuteret i Den NationaleFølgegruppe.

Kilde: www.friluftsraadet.dk

Og vi skal ikke undlade at minde om Stockholmsfor-søget – indførelse af bompenge for kørsel til Stockholmscentrum. Biltrafikken er mindsket betydeligt, viser denyeste optællinger - og nok så vigtigt rejser med kollek-tiv trafik er øget og antallet af parkeringsbøder er faldet!

Følg med i forsøget på hjemmesiden:www.stockholmsforsoket.se

Stockholmsforsøget

Anbefaling til nationalparker

Se de dagsaktuelle stillinger på www.ktc.dk

KTCs rolle ændres i de kommende år,dels fordi antallet af kommuner reduce-res, dels fordi karakteren og omfanget afkommunernes opgaver på teknik- ogmiljøområdet ændrer sig. Dette betyderbl.a., at foreningens medlemsgrundlagskal revurderes og at vi skal omstruktu-rere vores faggrupper, så de matcheropgaver og prioriteringer på vores fag-områder.

Og KTCs bestyrelse har høje ambitio-ner og målsætninger for denne udviklingaf foreningen: Vores mål er, at KTC skalvære dagsordensættende i udviklingen ogdermed langt mere synlig i debatteninden for den kommunaltekniske sektor.Samtidig skal vi fastholde troværdighedenog rollen som en attraktiv sparringspart-ner over for andre interesseorganisationer,samarbejdspartnere og myndigheder.

Så den overordnede dagsorden erklar. Herefter lidt mere om, hvordan vimener disse mål kan forfølges.

Medlemsgrundlag ogbestyrelseKTC skal også i fremtiden være en chef-forening! Udfordringen er, at afspejle deforskelligartede organisationsformersom er og kommer i de kommunale for-valtninger, samtidigt med at de potenti-elle medlemmer skal dække krydsfeltetmellem ledelse og faglighed.

Vi lægger derfor i forslaget til vedtæg-ter op til, at følgende grupper kan væremedlemmer:1) direktører (direktionsmedlemmer)2) chefer under direktionsniveau og

med reference til det politiske udvalgog

3) chefer med et overordnet ledelsesan-svar og ret til at omprioritere budgetog personale.

Herudover er der særlige bestemmelserfor København, Århus, Odense og Aal-borg kommuner. Ligeledes er de øverstechefer i fælleskommunale selskaber endel af medlemsgrundlaget.

Som noget helt nyt foreslås det, atfaggruppeformænd - hvis de ikke falderind under de almindelige kriterier formedlemsoptagelse - og formænd forassocierede foreninger, kan være med-lemmer. Vi ønsker hermed at signalere,hvor stor vægt vi lægger på betydnin-gen af faggruppearbejdet og samarbej-det med de associerede foreninger.

Dette medlemsgrundlag tror vi vilgive den helt rigtige sammensætningog forankring af foreningen hos beslut-ningstagere og nøglepersoner, og der-med sikre et solidt KTC-bidrag til udvik-ling af den kommunaltekniske sektor.Samtidigt vil foreningen potentielt kun-ne få et antal medlemmer, der kan ska-be dialog og dynamik ved arrangemen-ter i foreningsregi.


Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune,formand for KTC

De store forandringer i den kommunale verden ændrer betin-gelserne for KTC. Derfor har KTCs bestyrelse lavet et oplæg tilet nyt medlemsgrundlag og en strategi der kan fastholde ogudvikle foreningens rolle på teknik- og miljøområdet.

KTC og ny foreningsstruktur:

Debatten er i gang!

KTCs bestyrelse har lavet et oplæg til nyt medlemsgrundlag og vedtægter for foreningen. Fravenstre teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding, teknisk direktør Anders Thanning, Hvi-dovre, direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, (formand for bestyrelsen), teknisk chef SørenPeter Sørensen, Silkeborg samt teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer.

Foreningens foreslås inddelt i 5 kred-se, der følger regionerne. Hver af kreds-ene vælger ét medlem til bestyrelsen,dog vælger KTC Hovedstaden 2 med-lemmer til bestyrelsen.

For nærmere detaljer i forslaget tilvedtægter se www.ktc.dk

Faggrupperne forankres ibestyrelsenKommunalreformen stiller også krav tilKTCs faggrupper - dels giver reformennogle faggrupper et større antalhøringssager, dels giver den fremtidigeopgavefordeling og arbejdsdeling mel-lem stat og kommuner et behov forrevurdering og tilpasning af faggrupper-nes arbejdsområder. Faggrupperne skalfortsat bemandes med de mest kompe-tente fagpersoner på området og udpe-ges af kredsene, associerede foreningerog bestyrelsen.

For at sikre forankring, høj prioriteringog synlighed omkring faggruppearbej-det, så bliver den enkelte faggruppeknyttet til et bestyrelsesmedlem, der skalsikre koordinering mellem faggruppensarbejde, bestyrelsen, Stads- og havnein-geniøren og KTC Viden Center

Forslag til de nye faggrupper kanogså ses som en del af høringsforslagetsom er tilgængeligt på www.ktc.dk .

Vidensdeling og formidling Synlighed og kommunikation bliver alt-afgørende for, at KTC kan realisere devisioner som bestyrelsen har sat op forforeningens udvikling. Vi har derfor saten række aktiviteter i gang, der skal styr-ke foreningen på disse felter. Det drejersig bl.a. om udarbejdelse af en overord-net kommunikationsstrategi og etable-ring af en fælles og dynamiske hjemme-side, hvor de nuværende tre hjemmesi-der ktc.dk, stadhavn.dk og ktcviden.dksamles til én ny og samlet hjemmesideunder domænet www.ktc.dk .

Vi har også igangsat en proces, derfortsat skal udvikle og tilpasse Stads- oghavneingeniøren til de nye målsætnin-ger. Det indebærer bl.a. udvikling afindhold og lay out.

Årsoase 2006KTCs årsmøde 2006 skal være en oasefor KTCs medlemmer - vi trænger vel

mere end nogensinde til det! Vi har alli-gevel besluttet at tage første skridt til enudvikling af årsmødet i år - en udviklingsom også skal tilpasse denne del af KTCsaktiviteter til de nye tider. Det handlerbl.a. om at få skabt en konference somer skarp og debatskabende og integre-rer konferencen med virksomhedsudstil-lingen, så begge dele bliver mere ved-kommende og attraktive for KTC-med-lemmer og virksomhedsudstillere.

Debat i KTCs kredseDebatten er hermed sat i gang - vihåber, at KTCs medlemmer i kredseneog ved øvrige lejligheder vil drøfte ogbidrage til dialogen i den kommendetid. Målet er drøftelse og vedtagelse afet nyt grundlag for foreningen på gene-ralforsamlingen i forbindelse med års-mødet 2006 i Helsingør i dagene fra d.7. til d. 9. september.

Forslag til ny foreningsstruktur m.m.kan findes på www.ktc.dk . KTC Videnog Stads- og havneingeniøren er åbenfor debat og indlæg.

�


Temadag om

lokalplanlægning i de nye kommunerI kommuner, der er ved at blive lagt sammen, skal planlæggerne fi nde en fælles form på lokalplanlægningen. Det kan samtidigt være anledning til at se med friske øjne på, hvad man kan regulere i en lokalplan.

Vi tilbyder at stå for det faglige indhold i en temadag med fokus på:• Hvilke lokalplanbestemmelser kan forventes at

holde i Naturklagenævnet?• Hvordan kan udformning og tilvejebringelse af

lokalplanerne forbedres?

Temadagen foregår i kommunen.Prisen for en temadag er 14.500 kr. ekskl. moms uanset deltagerantal.Ring eller mail efter program.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/SAalborg, Viborg, Århus, Herning, Esbjerg, Odense og Roskilde

Find os på : www.hedeselskabet.dk/meTemadagen forestås af arkitekt maa Arne Post, som efter mange års ansættelse i Skive Kommune nu er ansat i Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Ud over at have mange års erfaring med lokalplan-lægning i praksis er Arne Post censor på Aalborg Universitet og arbejder på en lokalplanvejledning for Skov- og Naturstyrelsen. Send mail til [email protected] eller ring på 40 35 46 16.

Alle oplægsholderne ved RenoSamskonference »Lad kommunerne tageskraldet« i starten af februar var enigeom, at affaldssektoren er velfungerende.Men der hørte enigheden også op.

»Affald er ikke vare, affald er et mil-jøproblem – og opgaven skal løses påden miljømæssigt bedste måde« sagdesocialdemokraternes miljøordfører Per-nille Blach-Hansen og eneste oppositi-onsrepræsentant blandt politikerne. »Idag har vi høj miljøstandard, lave priserog høj effektivitet – og vi skal ikke ænd-re organiseringen af affaldssektoren blotaf ideologiske årsager. Rent marked erikke muligt – planlægning er nødven-digt, men vi siger selvfølgelig ja til mere

effektivisering og benchmarking« sagdePernille Blach-Hansen.

Folketingsmedlem Erling Bonnesen,Venstre, anerkendte også fordelene vedaffaldssektorens organisering, menønsker liberalisering: »Vi skal have detbedste med fra den nuværende organi-sering – service, miljø og forsyningssik-kerhed, men vi skal åbne op for liberali-sering« sagde Bonnesen.

Jørgen Dohrmann, Dansk Folkeparti,talte også for liberalisering: »Konkurren-cen skal sikres på affaldsområdet og viskal have gjort op med den dobbeltrollesom kommunerne har. Liberalisering vilgive øget effektivitet, bedre miljø ogteknologiudvikling«, sagde Dohrmann.


RenoSam:

Åbning for liberalisering aferhvervsaffald

Af redaktør Michael Nørgaard

Europas mest effektive affaldssektor! Ingen på RenoSamsaffaldskonference i februar stillede spørgsmålstegn ved denkarakteristik af den danske affaldssektor. Alligevel er liberalise-ring på dagsordnen og RenoSam imødekommer nu liberalise-ringsfortalerne - og et kommende EU-direktiv - og åbner forliberalisering på erhvervsaffaldsområdet. Tvunget af omstæn-dighederne!

Europas losseplads

Konferencen blev i øvrigt indledt meden præsentation af RenoSams hvidbog»Europas mest effektive affaldsbehand-ling«, der bl.a. viser, at behandlingspri-sen ved forbrænding er den laveste iEuropa, hvilket bl.a. hænger sammenmed afsætning af varme.

»Liberalisering vil give højere priser påaffaldsbehandling. Affaldet vil forsvindefra de små anlæg og det går ud overbåde behandlingspriserne og varmepri-serne,« forudsagde RenoSams formandVagn Larsen, Venstre.

»Vi skal have fokus på, at behandlin-gen af borgernes affald skal ske ensartetog til den lavest mulige pris. Det kanikke være et mål, at disse hensyn skal til-sidesættes af hensyn til en liberaliseringsom nok vil betyde, at vi kommer til atse flere store monopolselskaber påaffaldsområdet. Vil Danmark være Euro-pas losseplads og importerer mestmuligt affald?« spurgte RenoSam-for-manden. »Vores udgangspunkt er klart –vi har en effektiv sektor i dag og vimener, at affaldet fra de private husstan-

�

Præsident Poul Henrik Harrtiz, DN, styrede debat-ten.


de stadig skal håndteres af kommuner-ne.«

Liberalisering aferhvervsaffaldRenoSams bud på en åbning for liberali-sering på erhvervsaffaldsområdet blevpræsenteret af direktør Tonny JuulJensen, Nordforbrænding: »Affald erikke en vare og affaldsforbrænding erikke et »tag-selv-bord«, men vi er ikke

modstandere af udvikling og vi vil meddette udgangspunkt foreslå, at erhvervs-affaldet gives frit og at der åbnes forimport af affald – når det nu ikke kanvære anderledes !« sagde Juul Jensen. RenoSam-direktør Jacob H. Simonsen,uddyber forslaget: »EU's affaldsramme-direktiv vil ændrer forudsætningerne påaffaldsområdet. Direktivet sigter på atskabe et indre marked for affald til nyt-tiggørelse. Affald herunder brandbarterhvervsaffald vil derfor komme til at fly-de friere. Derfor må vi allerede nu over-


vej hvordan vi skal forholde os til denkommende virkelighed. Erhvervsaffaldetvil givetvis komme til at flyde frit, såle-des at virksomhederne selv vælgeraffaldsanlæg og betaler en markedspris.En konsekvens af liberaliseringen er, atimport af affald må accepteres. Det erogså vigtigt, at forbrændingsanlæggenekan få udnyttet deres kapacitet, hvis demister erhvervskunder til andre anlæg.«Erhvervsaffald udgør i dag ca. 40 % afdet brandbare affald, der føres til danskeforbrændingsanlæg.

»Når det handler om husholdningsaf-faldet, så står vi fast på, at kommunerneskal have redskaberne til at løse deopgaver de er blevet pålagt. Opgavenmed at sikre at det kommunale affaldbliver indsamlet og behandle miljømæs-sigt korrekt skal stadig være forankret ikommunerne. Det handler om hensyntil hygiejne og miljø, men selvfølgeligogså om at holde fast i de mange doku-menterede fordele som den nuværendeorganisering af affaldsområdet giver, fxnår det handler om pris og effektivitet,«siger Jacob H. Simonsen.

Regeringsudspil i juniDet forventes at regeringen kommermed et udspil til den fremtidige organi-sering af affaldssektoren i juni måned.Efterfølgende vil udspillet blive debatte-ret og behandlet i folketinget – forven-teligt når folketinget samles igen tilefteråret.

Og nu er debatten for alvor sat igang!

�

RenoSam konferencen havde ca. 100 deltagere fra kommuner og affaldsselskaber m.m.

»Liberalisering vil give højere priser på affaldsbehandling« sagde RenoSams formand Vagn Larsen, herpå talerstolen.


Der er nogle ting,

der er værd at vente på…

Inden længe har din kommune en

ny og meget omfattende opgave

på miljø- og naturområdet. Så om-

fattende, at ingen eksisterende it-

løsning kan løfte hele opgaven.

Heller ikke vores. Der skal en helt

ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

En af udfordringerne bliver forgre-

ningen til alle parter i miljøop-

gaven – internt, eksternt, i regio-

nerne og i det statslige miljøcenter.

Løsningen skal være uafhængig af

kommunegrænser, og al viden skal

være tilgængelig for alle relevante

parter. Altid. Vores nye miljøløs-

ning har rod i en fælleskommunal

database. Den tager sit udspring i

de nuværende kommunale opga-

ver og forgrener sig derfra ind i

de opgaver, der fl yttes fra amterne.

Det er den sikre vej til videndeling

og dermed den bedste og mest

effektive håndtering af det store

forvaltningsområde. Fra 1. januar

2007 står den klar til at løfte op-

gaven. Det garanterer vi for. Og

den vokser sig stærk i årene, der

kommer. Du hører fra os. Og vi

hører gerne fra dig, hvis du har

spørgs mål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe

Miljø-hotline: 4460 5780.

Som det fremgår af modellen over skøn-nede bekendtgørelser er det forventnin-gen, at der kommer ca. 200 bekendt-gørelser på teknik- og miljøområdetsom følge af reformen. Det giver storeudfordringer til varetagelsen af teknik-og miljøområdet. På Politisk Forum 06

vil KL skabe et forum for landets kom-munalpolitikere, hvor blandt andet sam-menlægningsopgaverne og de nyeopgaver som kommunerne overtagerfra amterne kommer til debat.

Det er vigtigt, at kommunerne forhol-der sig aktivt til de nye muligheder –

som også indeholder mange udfordrin-ger. Det må forventes, at den kommu-nale sektor fra starten vil være underpres fra interessegrupper og statsligemyndigheder. Af hensyn til arbejdetmed implementeringen af reformen ogfor at vise omverdenen, at kommunernenaturligvis tager de nye opgaver seriøst,er det hensigtsmæssigt at formulere målog visioner for det fremtidige kommu-nale virke. Der er hjælp at hente i KL’spjece om »Visioner og udfordringer pådet kommunaltekniske område« påwww.kl.dk/visionspjece.

På Politisk Forum 06 bliver der påtemamøderne mulighed for at gå i dyb-den med flere fagområder indenfor tek-nik- og miljø. Her ser vi lidt nærmere påtre af temamøderne, som rejser hverderes særlige udfordring.

Vand med fokus påvandrammedirektivetVandrammedirektivet får stor betydningfor den fremtidige forvaltning af vand-ressourcerne i Danmark. Med opgave-og strukturreformen bliver det kommu-nernes opgave at udarbejde handle- ogindsatsplaner, der skal udmønte destatslige vandplaner. Spørgsmålene iden forbindelse er mange: Hvad inde-bærer disse handleplaner, og hvad bliverkommunernes rolle – ikke mindst i for-hold til den planlagte idéfase i juni2007?

To projekter har taget hul på udfor-dringen. Odense Fjord blev i 2002udpeget af EU til dansk testområde forvandrammedirektivet. Som den enesteherhjemme har Odense Kommune alle-rede nu dannet sig et overblik overomkostningseffektiviteten ved forskelligetiltag til reduktion af næringssalte, medhenblik på at opfylde EU's målsætningom god tilstand i vandmiljøet. I et lig-nende projekt omkring Roskilde Fjordhar Ny Roskilde Kommune og KL søgt at


Teknik og Miljø:

Store opgaver til de nyepolitikere

Af Birthe Rytter Hansen, KL

Teknik- og miljø er den sektor som berøres mest af opgave- ogstrukturreformen, når man ser på omfanget af nye opgaver.Overførslen af opgaver til det myndighedstunge sektorområ-de, stiller kommunalpolitikerne overfor store udfordringer.Kommunerne skal blandt andet tage vare på den danske natur– og her vil mange holde et vågent øje med administrationen.For politikerne er der inspiration at hente i en visionspjece ogpå KL’s årlige teknik- og miljøkonference, Politisk Forum 06.

Opgave- og strukturreformens bekendtgørelser (skøn, november 2005)

belyse det nødvendige forvaltnings-grundlag i forhold til planlægningen afindsatsen på både vand- og naturområ-det.

På temamødet om vand, PolitiskForum 06, vil repræsentanter fra beggeprojekter redegøre for det forarbejde derer pågået, og herunder søge at perspek-tivere i forhold til kommunernes samledeindspil til de statslige vandplaner.

De fremtidige udfordringer pånaturområdetDe fremtidige udfordringer på natur-området består i, at kommunerne skalforvalte en bred vifte at nye opgaver,som tilsammen er tids- og kompetence-krævende. De grønne organisationer ogikke mindst oppositionen vil holde etvågent øje med netop administrationenaf disse nye opgaver, fordi opgavernesforskelligartethed og kompleksitet gørdisse velegnede til at teste om kommu-nerne kan magte de nye opgaver. Den-ne bekymring udtrykte blandt andreJohannes Poulsen (Rad. Venstre) i Altin-get den 7. februar 2006: »Løser kom-munerne ikke de nye opgaver til UG, vilvi kæmpe for, at de ikke fremover har etså stort ansvar for vores miljø. Kommu-nerne står foran en vanskelig eksamen,hvor de må vise sig værdige til de nyenatur- og miljøopgaver«.

Med disse udfordringer som omdrej-ningspunkt vil Vicedirektør Jørgen DanPetersen, Fyns Amt og Teknisk direktørCarsten Torrild, Ringsted Kommunedebattere forhindringer og mulighederfor kommunernes praktiske løsning afnaturopgaverne. Der vil især være fokuspå administrationen af naturbeskyttel-sesloven, men også opgaverne i Mil-jømålsloven med udarbejdelse af vand-og Natura-2000 planer vil blive drøftet.

VVM på landbrug – en nykommunal opgaveMiljøministeren har valgt at spille udmed et oplæg til reform af landbrugetsmiljøregulering, bl.a. er der lagt op til enny samlet landbrugslov og en ny vejled-ning til kommunerne, og Skov- ogNaturstyrelsen har sat et omfattendearbejde i gang for at få vejledningen klartil kommunerne, når opgaven overtages1/1 2007.

I ministerens oplæg til landbrugsre-form indgår blandt andet, at grænsenfor miljøgodkendelser sænkes til 75dyreenheder, og at godkendelsespligti-ge husdyrbrug vil blive mødt med kravom at nedbringe lugtgener, ammoniak-

fordampning mv., idet man vil skabe etincitament til at tage ny teknologi ianvendelse.

»Den nye landbrugsregulering vil betyde,at hensynet til naboer, miljøet, naturen oglandskab samles i en og samme lov, og ien og samme tilladelse, og at der ved ny-etableringer og udvidelser af husdyrbrugstilles krav om anvendelse af ny teknolo-


gi«, siger miljøminister Connie Hedegaardi en pressemeddelelse 23. juni 2005.

På temamødet om VVM på landbrugkommer Skov- og Naturstyrelsen med etoplæg om det nærmere indhold afreformen. Den praktiske vinkel henter vii Nordjyllands Amt, som fortæller omderes erfaringer med at arbejde medVVM. �

DEN 2.-3. MAJ 2006CO MWELL KOLD I NG

Fra idé - til virkelighedTilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik- og miljøom-

rådet er i fuld gang. Og interessen har vist sig stor. En del af

forklaringen er utvivlsomt, at teknik- og miljøområdet er et

af de områder, som berøres mest af opgave- og strukturre-

formen. Politisk Forum 06 er en oplagt mulighed for kommu-

nalpolitikerne til at ruste sig til varetagelsen af de nye opga-

ver. Det er stadigt muligt at tilmelde sig konferencen på:

www.kl.dk/politiskforum.

Debat med ministrePå modstående side findes konferencens fulde program. KL

har taget konsekvensen af tilbagemeldinger fra tidligere år.

Derfor lægger vi op til debat i plenum. Både Miljøminister

Connie Hedegaard og Trafik- og Energiminister Flemming

Hansen har sat tid af til at svare på spørgsmål fra salen.

Miljøministeren vil tale om de fremtidige forventninger til

kommunernes natur- og miljøforvaltning, mens Transport- og

Energiministeren vil komme med et bud på den fremtidige

statslige organisering af vej- og trafikområdet.

Skal naturen beskyttes ellerbenyttes?Hvordan lever kommunerne fremover op til målsætningen om

at skabe en mere mangfoldig natur samtidig med, at de sikrer

landbrugets udviklingsmuligheder? Kommunerne får med ind-

førelsen af opgave- og strukturreformen en central rolle i afvej-

ningen af de natur – og erhvervsmæssige hensyn. Journalist

Jens Gaardbo styrer en paneldebat mellem formanden for

Friluftsrådet Lars Mortensen, viceformand i Dansk Landbrug Ib

W. Jensen og Medlem af sammenlægningsudvalget i Mariager

Fjord Kommune, Karen Touborg.

TILMELDING: WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

TEKNIKOGMILJØP O L I T I S K F O R U M 2 0 0 6

K L KO N F E R E N C E

Med venlig hilsen

Program 2.-3. maj 2006TIRSDAG DEN 2. MAJ 2006

Fra kl. 08:00 Ankomst

10:00 - 10:25 Velkommen til Politisk Forum 2006v/ KL’s formand for Teknik- og Miljøudvalget

Velkommen til Koldingv/Borgmester Per Bødker Andersen, Kolding Kommune

10:25 - 10:40 Fra idé til virkelighedv/ KL’s formand

10:40 - 11.10 Pause

11:10 - 11.55 Forventninger til kommunernes natur- og miljøforvaltning fra 2007 v/ Miljøminister Connie Hedegaard

Hvad er målene, hvor ligger de største udfordringer, og hvordan vil det fremtidige samarbejde mellem kommuner og stat forme sig ?

11:55 - 12:10 Der er et yndigt land - kan kommunerne bevare det?v/ Formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen

Hvilke udfordringer og muligheder ser Friluftsrådet i den nye kommunale struktur? Hvordan sikres en gnidningsløs erhvervsudvikling i det åbne land samtidig med, at der skabes bedre muligheder for benyttelse og beskyttelse af naturen?

12:10 - 12:25 Anvendelsen og beskyttelsen af det åbne landv/ Viceformand i Dansk Landbrug, Ib W. Jensen

Kommunerne får nye kompetencer på natur-, miljø- og planområdet. Hvad er landbrugserhvervets forventning til kommunernes forvaltningaf det åbne land? Hvordan ser landbruget kommunernes muligheder for at skabe bedre miljø og mere natur i Danmark?

12:25 - 12:40 Danmark dejligst - kommunernes forvaltning af det åbne land.v/ Karen Touborg, medlem af sammenlægningsudvalget i Mariager Fjord kommune.

Hvordan har naturen, landskabet og Mariager Fjord det i år 2015 efter 8 år med kommunen som myndighed til det åbne land?

12:40 - 13:15 PaneldiskussionJournalist Jens Gaardbo vil styre den efterfølgende paneldebat mellem Lars Mortensen, Ib W. Jensen og Karen Touborg

med kritiske og debatskabende spørgsmål.

13:15 - 14:15 Frokost

14:15 - 14:45 Forventninger og udfordringer på vej- og trafikområdetv/ Transport- og Energiminister Flemming Hansen.

Da staten og kommunerne skal samarbejde om en række opgaver, vil ministeren give et bud på hvilke overvejelser regeringen gør sig omden fremtidige statslige organisering af vej- og trafikområdet.

14:45 - 16:00 Temamøder

16:00 - 16:30 Kaffepause

16:30 - 17:45 Temamøder

19:00 VelkomstdrinksUnderholdning v/ Peter Larsen, kendt som Tjener Frandsen.

Efter middagen spiller KL’s chefjurist Hans Otto Jørgensen med band jazz i baren

ONSDAG DEN 3. MAJ 2006

08:45 Morgensang

09:00 - 09:15 Godmorgenv/ Teknisk direktør Michael Jentsch, formand for KommunalTeknisk Chefforening

09:15 - 10:15 Kommunalreformen set med Georg Metz' briller

10:15 - 13:00 Udflugter

13:00 Frokost og farvel

WW

W.V

OX

PO

P.DK

De er få, de har flere muligheder endnogen generation før dem, og kam-pen om deres gunst bliver stadigskarpere. Ingeniørbranchen og ud-dannelsesinstitutionerne kan i disseår ikke tiltrække nok unge, der vilhave uddannelse og job som inge-niør.

Især ingeniører inden for vand- ogspildevandsområdet er ved at bliveen stor mangel både i Danmark og iandre europæiske lande. Aktueltmangler Carl Bro Gruppen 20-25dygtige hydraulikere og vandbe-handlingsteknikere, blandt andet tilopgaver i England hvor vand- ogspildevandsfolk også er en mangel-vare.

Der er således en stor fælles udfor-dring for hele branchen i at sikre atder sker søgning nok til uddannel-serne, og at de studerende er viden-de om de attraktive jobmulighederder er i branchen, både nationalt oginternationalt.

Som en af vores unge hydraulikeresagde »at være spildevandsingeniører ikke den bedste scorereplik!« Detskal være mere attraktivt at være

spildevandsingeniør! Udfordringener stor og vedkommer hele bran-chen.

Mulighederne for en øget synlig-gørelse er til stede. Indenfor vand –og spildevandssektoren, er der i for-bindelse med kommunalreformenog regeringens serviceeftersyn lagtop til flere offentlig-privat-samarbej-der og øget samspil med industrienog forskningsverden. De nye udfor-dringer og muligheder for selskabs-dannelse kan være med til at øgebranchens synlighed og gøre områ-det mere tiltrækkende i de ungesøjne. Endvidere er der store mulig-heder i jobrotation mellem offentli-ge/private virksomheder, mulighe-der for at kommunale ansatte kanudstationeres på udlandsopgaver ikortere eller længere tid.

Det er væsentligt, at der både hoskommunerne og firmaerne sikres etfagligt højt niveau, hvor også inno-vative og forskningsorienteredeløsninger er en del af dagligdagen.Dette er også forudsætningen for atDanmark internationalt kan spille enbetydende rolle indenfor vand-området.

Vi bliver således nødt til sammen atsætte fokus på den store udfordringmed at rekruttere unge til ingeniør-uddannelserne og få fortalt dem omde mange muligheder, man somingeniør får for at være med til atudvikle verden.

�

Behov for bredt samar-bejde om rekrutteringAf Hans-Martin Friis Møller,Divisionsdirektør Miljø, Vand og Energi. Carl Bro Gruppen

Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller,Carl Bro.

SYNSPUNKT • SYNSPUNKT • SYNSPUNKT


Ad

tii

7488

4909

DanMiljø 2.-4. maj 2006

... bliv klogere!

BESØG DANMILJØ: Her får du pudset dine grønne briller!På DanMiljø står et bredt spektrum af udstillere inden for miljøsektoren klar til at præsentere dig for de nyeste processer, tekniske løsninger, produkter og knowhow inden for miljøeffektiv teknologi – og ikke mindst nye lovkrav i forhold til miljøet.

Helt nye rammerI år har vi lagt vægt på det personlige møde og oplevelser for alle sanserne og har opdelt messen i 8 fagspecifikke universer, som gør det let for dig at gå målrettet til værks. Desuden har vi krydret messen med en lang række højaktuelle konferencer, hvor du kan møde andre kreative mennesker, udveksle erfa-ringer og få inspiration til nye ideer.

DanMiljø er den eneste danske fagmesse, som samler fagfolk og specialister inden for hele miljøområdet. Her mødes leveran-dører og beslutningstagere fra både den private og offentlige sektor – alle med det formål at skabe en bedre, renere og mindre ressourcekrævende fremtid – globalt såvel som lokalt.

Velkommen på DanMiljø – et forum, du ikke kan undvære, når du beskæftiger dig med miljø!

www.danmiljo.dk2.-4. maj 2006 kl. 09.00-17.00

Hent dit adgangskort på:

VandAffaldGenbrug

LuftMiljø-

rådgiv-ning

Kemi

Arbejds-miljø

Frem-tidensenergi

No Dig

Ad

vert

isin

g 74

8849

09

KTC’s forårstur 2006 går til Berlin og temaeter »Den sammenlagte by«.

Efter murens fald i 1989 blev Øst- ogVestsektorerne sammenlagt i 1990. To vidtforskellige bystrukturer skulle lægges sam-men, ikke bare til én by, men til en metro-pol, der skulle være hovedstad i et forenetTyskland.

Forventningerne var enorme, men sombekendt gik det ikke helt som spået. Proble-merne var trods alt for store, både de struk-turelle og økonomiske. Ikke desto mindreskulle byen forenes og talrige nye institutio-ner skulle have tag over hovedet, nye funkti-oner skulle på plads, andre nedlægges ogstore dele af infrastrukturen skulle moderni-seres.

Udover sammenlægningen af to storbyer tilén, så har byen også været igennem enstrukturreform i mindre skala. Indtil 2001 varBerlin opdelt i 20 bydele med et udstraktselvstyre og egne forvaltninger. Pr. 1. januar2001 år blev de 20 bydele; Bezirke, reduce-ret til 12 nye. 9 af de nye Bezirke er dannetved sammenlægninger af 2-3 mindre Bezir-ke. En øvelse der kan sammenlignes medden strukturreform Danmark står overfornetop nu. Hvordan er det så gået henholds-vis 15 og 5 år efter disse sammenlægning-søvelser? Herudover giver programmet eteksempel på, hvordan offentligt-privat sam-arbejde på vandområdet er en del af løsnin-

gen af teknik- og miljøopgaverne i det nyeBerlin.

Turen bringer os på både gåture i centrumog bus-sightseeing, hvor vi dels ser på defysiske udtryk for sammenlægningerne, delsser på hvor langt omdannelserne generelt erkommet.

KTC-Studietur til BERLIN 17. – 20. maj 2006

»DEN SAMMENLAGTE BY«

P R O G R A M

Onsdag den 17. maj:

Ankomst til Berlin til en aftenbuffet.Under buffeten introduceres deltagerne, programmetgennemgås og arkitekt maa Henrik Stæhr, der harboet og arbejdet i Berlin i en årrække giver en statusover livet i Berlin.

Hvad var forhåbningerne i byen da muren faldt, hvilkebarrierer måtte overvindes, hvordan udviklede situatio-nen sig og hvor står byen aktuelt.

Torsdag den 18. maj:

Formiddagen bruges til at se på nogle af byensbrændpunkter, hvor øst og vest er sammensmeltet.Både i forstæderne og i centrum ser vi på projekter afbåde ældre og nyere dato.

Efter frokost går turen til det lokale rådhus i bydelenKreuzberg/Friedrichshain. Her vil lederen af planafde-lingen Sybille Wolter, fortælle om sammenlægningen i2001 af de to bydele til én ny bydel med ca. 250.000indbyggere. Sybille Wolter deltog i forberedelserne tilsammenlægningen og har med sin centrale placering iteknisk afdeling fulgt udviklingen på nærmeste hold.

Som afrunding af oplæggene går vi en tur rundt i detnye Bezirksamt og ser på nogle af de fysiske resultateraf sammenlægningen.

Fredag den 19. maj:

Dagen starter med et oplæg i firmaet Veolia, der er enaktiv partner i Berlin Wasserbetreibe, der står for byensvandforsyning. Direktør Ole Røsdahl vil fortælle om sit arbejde i detprivate/offentlige partnerskab, herunder et omfatten-de udviklingsarbejde bl.a. i samarbejde med BerlinsTekniske Universitet.

Frokost og eftermiddag er på egen hånd.

Lørdag den 20. maj:

Bussen henter os på hotellet, hvorfra vi på vej til luft-havnen kører en rundtur til nogle af de nye, spænden-de projekter i øst. Vi skal forbi store omdannedeerhvervsområder langs floden Spree, hvor der er byg-get nye boligområder og eksklusivt erhvervsbyggerier,og ud i det grønne og se på nogle af de nye boligom-råder i omegnen, som er blevet meget populæreblandt byens boligsøgende indbyggere.

NB: Det tidligere annoncerede besøg på den danske ambassadeer udgået, da ambassaden under indtryk af den aktuelle ver-denspolitiske situation p.t. ikke modtager gruppe-besøg. Det erusikkert hvornår det igen bliver muligt at besøge ambassaden,hvorfor punktet er taget ud af programmet.

Programmet kan i øvrigt endnu ændres på enkeltepunkter. Besked herom meddeles i givet fald påwww.stadhavn.dk.

Fakta om turen

Afgang fra København onsdag den 17. maj kl. 16.50.Tre overnatninger på enkeltværelse på Quality Hotels +Suites (i det tidligere Østberlin).Tre middage og to frokoster inkluderet.Fyldestgørende rejsekompendium til alle deltagere ogguide med på hele turen.Lokale arrangementer afvikles på engelsk eller dansk.Ankomst København lørdag den 20. maj kl. 16.55.Pris, alt inklusive: 6.250,- kr. Tilmelding skal ske via www.ktc.dk

Danmark har en stor og veludbyggetoffentlige sektor, som berører både bor-gere og virksomheder på mange måder.Derfor er det vigtigt, at de opgaver ogydelser, som det offentlige leverer, heletiden udvikles, så det passer til samfun-dets behov.

Offentlig-privat samarbejde (OPS) eret centralt middel til at sikre tidssvaren-de og effektive løsninger af de offentligeopgaver. Grundlæggende handler det

om at trække på private kompetencersåledes, at hver part kan gøre dét, maner bedst til. Resultatet bliver øget kvali-tet, effektivitet og innovation. Den høje-re kvalitet opnås ved, at den offentligeparts rolle ændres fra at være leverandøraf ydelser til at være køber af ydelser påborgernes vegne.

OPS dækker over en bred vifte afsamarbejdsformer mellem offentlige ogprivate parter. Viften spænder over tradi-


tionel udlicitering til forskellige partner-skabsformer såsom driftspartnerskaber,samlet udbud og OPP (se faktaboks).Der er ikke nogen af disse former, somer bedre end de andre. Valget af en spe-cifik samarbejdsform må til hver en tidtage udgangspunkt i, hvordan den kon-krete opgave løses mest hensigtsmæs-sigt. Inden for byggeri og renovering erder i de senere år kommet mere fokuspå partnerskaber frem for den traditio-nelle udlicitering.

Stort potentiale for OPSSelvom der er voksende interesse forOPS i Danmark og et godt samarbejdemellem de forskellige ministerier, amterog kommuner herom, så eksisterer derstadig et stort uudnyttet potentiale.Konkurrencestyrelsen viser i deres årligeredegørelse fra 2005, at der alene påserviceydelser er et årligt potentiale påca. 14 mia. kr. Erhvervs- og Byggestyrel-

Det nye rigsarkiv – en forventet besparelse på 8% ved at opføre arkiverne som OPP. Ill: Lundgaard & Tranberg.

Offentlig-privat samarbejde i Danmark

Af vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Vi lever i en brydningstid, hvor traditioner og vanetænkningstår for fald. Det gælder også inden for offentligt byggeri,hvor nye samarbejdsformer vinder frem. I denne artikel tegneset billede af muligheder og udfordringer ved offentlig-privatsamarbejde

sen påpeger i »Markedsanalysen af OPP-markedet i Danmark 2005-2010«, at derinden for seks udvalgte sektorer er etpotentiale på op til 27 mia. kr. for OPP-projekter. Og endelig har de økonomi-ske vismænd i 2004 vurderet, at der kanhøstes gevinster på mere end 2 mia.kroner årligt, hvis de kommuner, somgør mindst brug af private leverandører,øger udliciteringen til et niveau svaren-de til gennemsnittet for alle kommuner.

Samlet set viser disse analyser, at vi ilangt højere grad end i dag skal anven-de nye samarbejdsformer mellem detprivate og det offentlige – ikke mindst ikommunerne, hvor kun omkring 12 pct.af opgaverne er lagt ud til private. Der-for vil regeringen med stor interesse føl-ge udviklingen af OPS i den nye kom-munale struktur. Det er jo en unik chan-ce til at gennemtænke den offentligesektors organisering og opgavefordelingpå ny.

Hvordan fremmes OPS?Regeringen har længe haft OPS i søgely-set. I 2004 søsatte regeringen en hand-lingsplan for OPP med 10 konkrete initi-ativer for at fremme brugen af dennesamarbejdsform – hovedparten af disseer i dag gennemført. Som følge herafblev der bl.a. nedsat en kompetenceen-hed for OPP i byggeriet. Enheden, somhar til huse i Erhvervs- og Byggestyrel-sen, har udviklet en række redskaber ogstiller viden til rådighed, der skal gøredet lettere for kommuner og andre atkomme i gang med at bruge OPP og deøvrige samarbejdsformer.

Af regeringsgrundlaget »Nye Mål« fra2005 fremgår, at det offentlige skal blivebedre til at bruge markedet, samt at denye organisations- og samarbejdsformerskal fremmes. I arbejdet med Globalise-ringsrådet drøftes for tiden en række for-slag, som alle har til hensigt at fremmeOPS.

Konkrete erfaringerDe forskellige tiltag har haft virkning.Inden for OPP er de første projekter vedat tage form, men det skal pointeres, atprojekter af den størrelsesorden tager tidog at al begyndelse er svær.

Blandt de statslige projekter er detRigsarkivets arkiver, som er længst frem-me. En forundersøgelse af projektet harberegnet et forventet besparelsespoten-tiale på op til 8 pct. ved at opføre arki-verne som OPP. Projektet forventes atblive sendt i udbud i 1. kvartal 2006, ogsom udbudsform har man valgt den


konkurrenceprægede dialog.Men det er ikke kun i staten, der sker

noget. Trehøje Kommune har udbudten folkeskole som OPP, og er dermeddet danske projekt, som er kommetlængst. Her viste forundersøgelsen etbesparelsespotentiale på 10 pct. vedOPP frem for den traditionelle løsning.Det forhold, at hele 12 konsortier harbudt på opførelse og drift af projektetunderstreger markedets store interessefor OPP i markedet.

Der sker også noget inden for deandre samarbejdsformer. Græsted-Gille-leje Kommune har gennemført et sam-let udbud af anlæg og driften en dagin-stitution med tilhørende handicapboli-ger. Samlet udbud er generelt en samar-bejdsform, vi forventer os meget af.Derfor er styrelsen ved at udvikle en vej-ledning herom, som vi forventer offent-liggjort til sommer.

Barrierer for OPSNår de offentlige udbydere går nye vejei opgaveløsningen, vil der altid være taleom en omstillingsproces med behov fornye kompetencer. Fx indebærer OPP atden offentlige udbyder går fra at værebygherre til at være bestiller, tilsvarendevil der også ved samlet udbud værebehov for at tænke bestillerrollen ind.Det indebærer, at fokus fjernes fra etvæld af specifikke krav til byggerietsudførelse og materialevalg, og der foku-seres i stedet for på de mål, som ønskesopfyldt. En sådan omstilling betyder, atden offentlige part skal vænne sig til athåndtere opgaverne anderledes end tid-ligere. Men også de private parter skalomstille sig og være i tættere dialogmed hinanden – fx skal en entreprenør iet OPP eller samlet udbud også være istand til at tænke driften med ind i valgaf byggematerialer.

Det er ikke ualmindeligt at der kanopstå udfordringer i snitfladen mellemde nye tilgange til opgaveløsningen ogden eksisterende regulering. Det harogså været tilfældet med de første OPP-projekter i udlandet. I Danmark har detvist sig at være nogle momsmæssigeforhold, som skal afklares. Der er nedsaten tværministeriel arbejdsgruppe, hvorSkatteministeriet sammen med de øvri-ge ministerier arbejder på at finde enlangsigtet løsning herpå.

Derudover er der behov for stadigmere viden og erfaringsudvekslingomkring OPS. Til dette formål harErhvervs- og Byggestyrelsen etableret etnetværk, som jævnligt drøfter aktuelleemner inden for OPS. En væsentlig

�

måde til at bryde vanetænkning i opga-veudførelsen på er ved at blive bevidstom de muligheder, som brugen af OPSkan realisere. Derfor er det helt centraltat dokumentere sine erfaringer – bådede økonomiske og de mere bløde. Etgodt eksempel er Københavns Kommu-nes erfaringer med driftspartnerskaberpå bygningsvedligehold. I et projekt,

projekter, og styrelsen er ved at læggesidste hånd på et effektmålingsværktøjfor driftspartnerskaber, som vil bliveoffentliggjort i løbet af foråret.

Det er ligeledes vigtig at sikre, atomkostningerne ved at gå nye veje ikkevirker hæmmende. Derfor vil jeg her tilslut gerne slå på tromme for Erhvervs-og Byggestyrelsens medfinansieringspul-je. Medfinansiering kan ydes til at dæk-ke de ekstraomkostninger, som kommu-nen har med at teste, om det vil værehensigtsmæssigt at organisere et projektsom OPP, samlet udbud og driftspart-nerskaber

.�


som styrelsen har ydet medfinansieringtil, er der dokumenteret besparelser på19 pct. i forhold til traditionelle udbuds-former. Med henblik på at forbedrebeslutningsgrundlaget for de berørteaktører stiller Erhvervs- og Byggestyrel-sen en række værktøjer til rådighed (sewww.udbudsportalen.dk). Der er bl.a.udviklet et vurderingsværktøj for OPP-

Faktaboks om Offentlig-pri-vat samarbejde

Offentlig-Private Partnerskaber(OPP) er bl.a. kendetegnet ved entotaløkonomisk helhedsvurdering,hvor design, anlæg, drift og finansi-ering sammentænkes i ét fællesudbud. OPP indebærer en substan-tiel privat finansiering og systema-tisk økonomisk funderet deling afrisici mellem den offentlige og pri-vate part. En afgørende forskel tiltraditionelt byggeri er, at alle parter– fra arkitekter og rådgivere overentreprenører til den efterfølgendedriftsorganisation – typisk er bundettil hinanden i ét projektselskab. Her-med opstår der incitamenter til atudarbejde løsninger, der ikke bareer gode og billige i anlægsfasen,men også i driftsfasen.

Ved et samlet udbud sammentæn-kes flere faser af enten en bygge-eller renoveringsopgave. Samletudbud indeholder væsentlige OPP-elementer, herunder aktiv brug aftotaløkonomisk tankegang, hvor énkontrakt integrerer projektering,anlæg/renovering, drift og vedlige-hold. I modsætning til OPP inde-bærer samlet udbud dog ikke privatfinansiering.

Driftspartnerskaber er et hensigts-mæssigt alternativ til traditioneludlicitering. Her er åbenhed, viden-deling og en tæt dialog mellem denoffentlige og private part i fokus. Til-lid til og forståelse for hinandenskompetencer gør driftspartnerska-ber særligt velegnede til kompleksedriftsopgaver. Formålet hermed erpå den ene side at sikre driftssikker-hed og på den anden side at skaberum for nytænkning og udvikling.

Nyt fra COK ”Når helvede bryder løs”. Presse- og juridisk håndtering af vanske-lige sager, særligt med henblik på personalesagerfor formænd for sammenlægningsudvalg, borgmestre, udvalgsformænd,kommunaldirektører og forvaltningscheferKursusperiode: 14.05. – 16.05.2006

Kvalitetsstyringslovenfor chefer, ledere og medarbejdere i kommunale miljøforvaltningerKursusperiode: 28.03.2006 på Comwell i Kolding og 29.03.2006 på Comwell i Roskilde

Fusionsledelsefor chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 07.05. – 10.05.2006 og 10.09. – 13.09.2006

Lederen som forandringshøvdingfor ledere med personaleansvar, der ønsker at få styrket de særlige kompe-tencer, der kendetegner ledelse af forandringsprocesserKursusperiode: Se perioderne på www.cok.dk/dkh

Kommunalt Entreprenørforums forårsseminarfor entreprenørchefer, driftsledere og formænd for entreprenørafdelingermed ansvar for udførersiden samt chefer, afdelingsledere og medarbejderemed ansvar for bestillerfunktionenKursusperiode: 26.04.2006 på Odense Congress Center

Kreative proces- og dialogværktøjerfor ledere og medarbejdere, der ønsker at opgradere egen værktøjskasse afkommunikations-, præsentations- og dialogredskaber til at lede engageredeog kreative møder, projekter og processerKursusperiode: 19.03. – 21.03.2006

Betjening af vanskelige borgerefor medarbejdere og ledere i kommuner og amter med direkte borgerkon-taktKursusperiode: 18.06. – 20.06.2006

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Dette er en lille historie fra det virkeligeliv.

Den har sin baggrund i et ønske omat gøre plan til virkelighed, men at gøredet gennem en proces, der muliggørdet i højere grad, end planlov og arki-tektkonkurrence normalt giver plads til.Samtidig var ønsket at fastholde et højtfagligt niveau ved at acceptere hinan-dens specialer. Planlæggerne som speci-alister i planlægning, arkitekterne somspecialister i arkitekturen, de handlendesom specialister i butikker og borgernesom specialister i deres eget og byensliv.

Alle disse specialister har arbejdetsammen i respekt for hinandens specia-ler med et resultat, der har været befor-drende for indsigt, læring, ejerskab oganlægsøkonomi.

MasterplanenKalundborg Kommune påbegyndte i2004 processen med at udarbejde enmasterplan for Kalundborg.

Masterplanen skulle være en visionærog langsigtet plan for de centrale byde-les udvikling.

Masterplanen skulle give bud påudviklingsmuligheder og kvalitet ogredegøre for relationer til de historiske,kulturelle, trafikale, erhvervsmæssige,bosætningsmæssige og kommerciellerelationer internt og eksternt.

Masterplanen havde hele byrådetsom politisk ledelse og var et fast dags-ordenspunkt i hele 2. halvår 2004.

Styregruppen for arbejdet var direkti-onen udvidet med kommunens projekt-leder.

Interessentgrupper blev efter researchsammensat af repræsentanter fra allesider af byens liv og inddraget i proces-sen med at udarbejde masterplanensom dialogpartner med specialindsigt iden daglige brug af byen.

Masterplanen blev forelagt på et bor-germøde, godt modtaget og dereftervedtaget i byrådet.


Af Souschef Anders Brinch Larsen, Teknisk Forvaltning, Kalundborg Kommune, og Johan Bramsen, NIRAS Konsulenterne

Kalundborg Kommune valgte i 2004 at påbegynde udarbejdel-sen af en masterplan for byen – og gribe arbejdet an medfokus på proces og en utraditionel konkurrenceform.

Konkurrence og borger-dialog i Kalundborg

RealiseringFra ide til virkelighed - fra plan til projekt- kan der være et godt stykke vej. I Kal-undborg brugte man et halvt år til atprioritere, hvilke dele af masterplanender stod først for, og hvilken økonomider kunne tilvejebringes.

Resultatet blev, at nogle centralegader og pladser i bymidten skulle dan-ne grundlag for en arkitektkonkurrenceinden for en projekterings- og anlægs-økonomi på knap 10 mio. kr.

KonkurrenceKalundborg Kommune diskuterede kon-kurrenceform og nåede frem til, at kon-kurrencen skulle baseres på:

• Tværfaglige teams• Arkitektur og anlægskompetencer

• Trafikale kompetencer• Byrums- og møbleringskompetencer• Æstetik og kulturkompetencer• Dialog med interessenter

Konkurrencen blev udskrevet i august2005 som en projektkonkurrence for treindbudte teams. Konkurrenceforløbetfulgte nedenstående proces, som ogsåviser, hvordan forskellige aktører er ind-draget.

Dialog mellem konkurrenterog interessenterKort inde i etape 1 mødtes interessen-terne med hvert af de tre konkurrerendeteams. Her havde de tre teams lejlighedtil at afprøve ideer, spørge til den lokalebrug af byen og gå i dialog.

Blandt de konkurrerende var der en


vis nervøsitet at spore: Fortæller deandre om vores ideer? Er de imod nyt?

Møderne fungerede imidlertid kunkonstruktivt, og det er tydeligt, at de harhaft betydning for byens fortsatte ejer-skab til arbejdet.

Efter at de tre konkurrenceforslag varafleveret, blev der foretaget en gennem-gang for interessegrupper, som på den-ne baggrund kunne fremsætte syns-punkter og argumentere over for dom-merkomiteen bestående af økonomiud-valget med blandt andre Henrik Reeh,gæsteprofessor ved Byplanafdelingen påKunstakademiets Arkitektskole som fag-dommer.

Denne utraditionelle proces sluttedemed en traditionel votering, og vinder-projektet blev valgt.

På baggrund af det stærke fællesskab,der er opstået mellem interessenter, for-

�� ˆ �� ˜˜˜ ��

��

��

��

valtning og byråd om masterplanen ogdens realisering, har byrådet siden øgetbudgetrammen væsentligt.

GevinstenGevinsten ved en dialogbaseret projekt-arbejdsform har været:• Flere konkret realiserbare projekter• Større mulighed for at maksimere

anvendelsen af den viden og erfa-ring, der inddrages

• Dialogen fremmer forståelsen for ogdermed accepten af det umiddelbartfremmede eller uforståelige

• Fælles oplevelser giver fælles forstå-else og ejerskab

• Konkurrencen udføres og bedømmesikke af eliten for os, men sammenmed os

�


Masterplanen for Kalundborg gavdet resultat, at nogle centralegader og pladser i bymidten skulle danne grundlag for en arkitektkonkurrence, her områdetomkring Kordilgade.

Processen ved gennemførelse af projektkonkurren-cen fra opstart til behandling af vinderforslagsamt inddragelse af de forskellige aktører.

Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gørdet let at overskue kloaksystemet i stør-re helheder, idet du med GIS meget hur-tigt kan visualisere alle tænkelige for-hold som udvalgte temaer. Læg dertil, atdu fra GIS kan ajourføre data direkte iDAS2005 databasen.

Nu er der plads til samtlige afløbsdataDAS2005 gør registreringen af afløbssy-stemer sikker og enkel, samtidig med atdu opnår større funktionalitet samtplads til langt flere og mere varierededata. En overskuelig brugerflade giverdig hurtigt et overblik, så du nemt kanfinde alle relevante detaljer om brønde,bygværker og ledningsforbindelser.

Fuld kontrol over DAS-databasen DAS2005 præsenterer mange data på

en overskuelig måde. I DAS2005 er bru-gervenligheden sat i højsædet. Derforhar programmet været afprøvet af eteksternt testpanel.

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan bydepå sammenfald af data og forskelligerapporteringsformater. DAS2005 inde-holder værktøjer til enkle tilretninger oghåndtering af forskellige formater.

DAS2005 giver dig flere fordele...• Udviklet af afløbsteknikere til

afløbsteknikere • Skaber overblik• Let at bruge - logisk og intuitivt

opbygget• Hotline og support – responstid inden

for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere

• Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater

• 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format

• Håndterer de nye kote- og koordinat-systemer

• Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler

• Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor

Vidste du for øvrigt...At vi også har udviklet DASxt, der byg-ger på GeoMedia PublicWorks.

– råd du kan regne med

NIRAS Anlæg & ForsyningVestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

Med GIS-modulet bliver DAS visuelt

www.niras.dk

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiverinden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

Tiderne skifter...

extern • +

45 98 16 40 00

Det er spændende – og formentliganstrengende – tider i de danske kom-muner. Alt skal nytænkes lige nu.

Politik, strukturer, rutiner og mål erkastet op i luften. Det hele lander indenlænge i en ny form – og så begynder dekonkrete opgaver at tage over.

Vi fra entreprenørsiden følger spændtden enorme forandring. Kommunerneovertager en lang række opgaver fraamterne på bl.a. vejområdet. Og fravores side er vi klar over, at vores rolleog vores evner også skal forandres.

Private virksomheder skal fremoverkunne noget mere. Vi skal ikke blot væreleveringsdygtige i effektive hænder ogfødder - men også i gode hjerner. Vi skaltænke kvalitativt bedre. Og det skal ikkevære dyrere.

Pris er vigtig Lad os bare tage det med pengeneførst: Vi kommer ikke udenom, atvejområdet er og bliver meget styret afpriser. Og derfor er det også et krav tilde private leverandører, at de kan leveretil fornuftige priser.

Tallene er med os. Analyser og forsk-ning i både Danmark og udlandet visermarkante besparelser ved udliciteringinden for vej- og parkområdet. De Øko-nomiske Vismænd såvel som OECDpeger i samme retning og konstaterer,at der er betydelige samfundsgevinsterat hente ved et øget offentligt og privatsamarbejde.

Gevinster der enten kan omsættes tilrene besparelser eller investeres i regu-lære serviceforbedringer.

Det er først i et marked med fri kon-kurrence, at markedsmekanismernetvinger aktørerne til at optimere – og såat sige forære besparelsen til kunden.

Når kommunerne overtager en langrække opgaver fra amterne indenforvejområdet, er der derfor god grund tilat følge amternes tradition for høj udlici-teringsgrad.

Og fra vores side i det private må videsuden op af stolene og præstere mereend den bare asfalt og vejservice. Fornår kommunerne bliver større, skal visio-nerne også vokse og serviceniveauet føl-ge med.

Mere end asfalt og vejserviceFor der er andet i veje end asfalt. Veje erikke bare mørke, hårde flader, som dan-ner underlaget for vores transportmid-ler. De er også infrastruktur, æstetik,arkitektur, samfund og miljø. Vejene erde årer, der binder os sammen, hvor vifærdes og bor. De skal bygges ordent-ligt – og de skal passes ordentligt bagef-ter.

Som privat virksomhed vil og skal vifortsat have fokus på pris, kvalitet ogopgavestyring. Men vi skal kunne nogetmere. Min vision er en privat partner,der også leverer inspiration, vision og fri-ske øjne ind i kommunernes opgaver.

Vi skal kunne noget om mennesker &


Af direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads

Veje handler ikke kun om asfalt og vejservice – for når kommu-nerne bliver større, skal visionerne også vokse og serviceni-veauet følge med. Partnering, partnerskaber og OPP er nogleaf nøglerne til et nå nye mål i samarbejdet.

Veje for viderekomne

miljø. Vi skal mene noget om støj. Viskal engagere os i den enkelte kommu-ne og forstå, at man er forskellige frarådhus til rådhus.

Vi skal så at sige kunne lave skrædder-syede løsninger, der passer til netop denenkelte kommunes pengepung, geogra-fi, infrastruktur og æstetik. Og vi skalkunne servicere vejene på et højtniveau.

Jeg vil også godt sige det ligeud: Viskal hjælpe kommunen og forvaltningentil at spare penge og samtidig sørge forat de har et godt navn hos borgerne.

Det handler om menneskerFor anlæg og drift af veje og parkerhandler mest om mennesker. På denene side de mennesker, der bor vedvejene og bruger dem hver dag – ogsom helst ikke skal have noget at klageover.

På den anden side de medarbejdere,der udfører bygge- og vedligeholdelses-arbejdet.

Når det private overtager opgaver fradet offentlige, overgår en række medar-bejdere også fra offentlige til privatehænder.

Denne overgang kan være svær ogskabe utryghed. Derfor er det vigtigt, atvi som privat virksomhed byder medar-bejderne velkomne og skaber goderammer for arbejdet.

I NCC Roads har vi mange medarbej-dere, som stammer fra virksomhedso-verdragelse.

Vi oplever stor tilfredshed blandt dis-se medarbejdere. Det er vi glade for. Ogvi mener, det er vores pligt at give demgode udfordringer og gode mulighederfor at blive dygtigere.

Vi tror på, at et større offentligt-privatsamarbejde også vil være til øget gavnfor medarbejderne. Gennem partneringkan vi i fællesskab udvikle de vilkår ogbetingelser, der skal til for en tryg over-gang fra offentligt til privat regi.

LigeværdigVejen frem hedder partnering, partner-skaber og OPP. De forskellige versioneraf offentligt-private samarbejder skabernemlig gode rammer for en ligeværdigproces kommuner og virksomhederimellem.

Kommunerne kan bevare sine fagligekompetencer som udbyder og myndig-hed. De kan trække på virksomhedernesknow-how og ekspertise som entrepre-nører. De får billigere eller bedre veje.


Og de kan få dem passet på det service-niveau, de selv vælger.

Den nye fordeling af opgaver mellemstat, region og kommune er en oplagtmulighed for at nytænke også detoffentligt-private samarbejde. Fra denprivate side er vi enormt inspirerede afde store forandringer og fast besluttetpå at levere både Hænder og Hjerner tilfremtidens kreative kommune.

�

»De er elendige og under al kritik.« Såskarp var kritikken af de mindre vejeblandt borgerne i Odder Kommune foret år siden. I dag lyder der andre toner:»Vejene har aldrig været bedre.«

Udsagn fra Odderborgere i TV, dermere end noget vidner om, at den 15årigefunktionskontrakt mellem OdderKommune og vejentreprenøren LMK VEJhar fået en god start. Tilfredsheden erstor, og det samme er forventningernetil det fortsatte samarbejde. Godtbegyndt er jo som bekendt halvt fuld-endt.

Kæmpeløft- Det er gået rigtigt godt. Vi er megettilfredse med den tekniske kunnen, LMKVEJ har udvist på de veje, der virkeligtrængte. Vi havde ikke penge i budget-tet til at løfte opgaven selv, men viaudliciteringen og samarbejdet med LMKVEJ oplever vi virkelig, at kvaliteten påde mindre veje har fået et kæmpeløft,siger Hans Midtgaard. Han er formandfor teknisk udvalg i Odder Kommune,der er den første østjyske kommune,som har indgået en langtidskontrakt omvejvedligeholdelsen.

Baggrunden

Situationen i Odder var den samme somi de fleste kommuner herhjemme. Veje-ne var igennem mange år blevet sorte-per i de årlige budgetforhandlinger. Detabte i prioriteringen af de kommunaleopgaver. Ældrepleje, skoler og institutio-ner blev altid prioriteret højere. Vejenemåtte nøjes med kortsigtede lappe-løsninger. Hullerne blev større, og detsamme gjorde utilfredsheden blandt deborgere, der skulle benytte det mindrevejnet.

Henvendelserne til lederen af OdderKommunes driftscenter, Ole Breum, blevflere og flere, og der kom klager overskader på køretøjer som følge af storehuller. Det mindre vejnet i Odder Kom-mune var ved at kollapse. Det var bag-grunden for, at Odder Kommune rette-de blikket mod øst og forhørte sig nær-mere hos Rønnede Kommune, der somden første herhjemme havde indgået enfunktionskontrakt.

Skub i tingene- Og det blev optakten til en god pro-ces, der virkelig satte skub i tingene. Allekunne se perspektivet i at indgå en funk-tionskontrakt over længere tid. Alle vargodt trætte af den evige kritik og de evi-ge slagsmål ved budgetforhandlingerne.


Godt begyndt er halvtfuldendt- om funktionsudbud i Odder

Af journalist Christian Smith, Pressebureauet Silkeborg

Der er gensidig tilfredshed mellem Odder Kommune og LMKVEJ, der for godt et år siden indgik en 15 års funktionskontraktom vedligeholdelse af 150 kilometer af kommunens mindreveje. I artiklen kan læses om baggrunden for indgåelsen af kontrak-ten og de første erfaringer,

Vi måtte se i øjnene, at vi ikkepå samme måde som et pri-vat firma kunne lave en effek-tiv længerevarende hand-lingsplan, der kunne bringevejstandarden i vejret, når vikun fik tildelt bevillinger for etenkelt år ad gangen, sigerteknisk direktør Alex Gai, dervar hovedarkitekten bag initi-ativet til at gå nye veje.

Et grundigt forarbejde før-te til en positiv politisk pro-ces. Polikernes interesse blevvakt, og den blev skærpet ibevidstheden om, at Vejdirek-toratet var med på sidelinienmed årlige kontroleftersyn,der sikrer, at vejentreprenørenlever op til kravene i funkti-onskontrakten. Det forberedende arbej-de med grundig information førte til enénstemmig byrådsvedtagelse om atbringe vedligeholdelsen af de »glemte«veje i Odder Kommune i funktionsud-bud.

Grundigt vejsynProcessen startede med et vejsyn, der

blev foretaget af Vejdirektoratet forOdder Kommune. Alle veje blev synetog fik tildelt skadespoints efter specielleregler, hvor skaderne prioriteres ogopmåles. Det vurderes, om de kan hol-de i 15 år, og hvis det ikke er tilfældet,vurderes de eksisterende og kommendeskaders størrelse og alvorlighed. Efter 15år skal vejene afleveres med et gennem-snitligt skadespoint også kaldet middelmax., der skal være mindre end eller lig

med det, som er specificeret iudbudsbetingelserne. Desu-den har hver vej et krav til siteget skadespoint - et såkaldtenkeltparcel max.

Handlingsplan ogtilbudHos vejentreprenøren er detet stort arbejde at forberedetilbud på en funktionskon-trakt, der forpligter virksom-heden 15 år frem i tiden.Dette arbejde har projektchefDavid Bredahl-Jensen haftansvaret for hos LMK VEJ. - Efter Vejdirektoratetssyn foretog vi et vejsyn og

sammenholdt resultatet med Vejdi-rektoratets. Herefter vurderede vi,hvilke reparationer der skulle foreta-ges i perioden og udarbejdede enhandlingsplan for vedligeholdelsen.Denne dannede samtidig grundlagfor tilbudsgivningen, fortæller DavidBredahl-Jensen og fortsætter:

- En vej, der lige har fået en fuldt dæk-kende belægning, har f.eks. skadepo-


Lederen af Odder Kommunes drifstcenter Ole Breum, t.h. og projektleder iLMK VEJ Dann Østergaard-Andersen samarbejder om funktionskontraktensudmøntning i praksis. Foto: Jørgen Ploug

�

int = 0 og kan formodent-lig holde i alle 15 år, førden når de kritiske skade-spoints, som er angivet iudbudsmaterialet i OdderKommune. Her er vejeneopdelt i tre niveauer, hvorskadespointene for denenkelte vej højest må værehenholdsvis 3,0, 4,0 og5,0. De gennemsnitligeskadespoints skal på de trevedligeholdelsesniveauervære 2,0, 2,5 og 3,0.

Indhøstede erfaringerLMK VEJ´s forberedendearbejde i Odder Kommune,hvor syv entreprenører bødpå opgaven, er i vidudstrækning sket på bag-grund af virksomhedens ind-høstede erfaringer fra tidlige-re funktionskontrakter i Vide-bæk, Slagelse og Jelling Kom-muner. - Vi lagde tre vigtige ele-

menter til grund for voresovervejelser og tilbud: Pris-sætning af det traditionel-le entreprenørarbejde over15 år, prissætning af servi-cedelen og selve bank-forretningen. Vi låner joreelt Odder Kommunepenge i starten, så vejenekan få det nødvendigeløft, og de penge skal for-rentes. Kommunen får viakontrakten mulighed for at løfte stan-darden på deres vejnet uden, at denskal disponere en stor ekstrabevilling.En funktionskontrakt indebæreråbenlyse fordele for begge parter,siger markeds- og indkøbschef i LMKVEJ Bo Rasmussen Øster.

Satte massivt indOg kvalitetsløft fra starten kan manroligt sige, at Odder Kommune fik. LMKVEJ valgte at sætte massivt ind over fortidligere forsømmelser på de 158 kilo-meter vejnet. I det første år har LMK VEJinvesteret mere end en tredjedel af densamlede funktionskontrakt på små 30mio. kr. på at bringe vejene op på etgodt niveau. Vejene er blevet repareretfor 10,3 mio. kr. på et år. Det er også enmillion mere end planlagt i handlings-planen. Hovedårsagen var mængden afslaghuller. Hertil er det blevet brugt mel-lem 1500 og 2000 tons asfalt ekstra.

tal for »middelmax!« var 2,83,1 og 4,1. da vejene blevvurderet. Disse tal sigernoget om, hvor galt det såud i Odder Kommune.

Samarbejde Når der skal samarbejdes tætover en periode på 15 år, erdet selvsagt afgørende vig-tigt, at parterne finder sam-men i godt samarbejde. Ellerskan det meget vel gå hen atblive et træls ægteskab for nuat sige det på godt jysk. IOdder er det daglige samar-bejde lagt i hænderne pådriftscenterleder Ole Breum,driftslederassistent HansHoldgaard og projektleder iLMK VEJ, Dann Østergaard-Andersen.

Fleksibilitet- Nøgleordet i det samarbej-de er fleksibilitet. Vi har mødten udstrakt grad af imøde-kommenhed og har fåetetableret en konstruktiv dia-log om, hvad der er bedst atgøre i den enkelte situation,siger Ole Breum.

- Handlingsplanen er voresgrundlag, men ting udviklersig og forandrer sig. Derforforetager jeg løbende vurde-ring af vejnettet. Der kan skeændringer i forudsætninger-

ne, som vi er nødt til at tage højde for.Det kunne være et ændret trafikmønstermed øget tung trafik på en eller flereveje, en usædvanlig hård vinter, eller lig-nende. Men netop på grund af sådanneting er det altid godt at gøre tingenegrundigt fra starten. Så bliver mængdenaf ubehagelige overraskelser altid færre,siger Dann Østergaard Andersen.

Nyt udbud på vejI Odder kommune er man så tilfredsmed det første år af funktionskontrak-ten, at den er klar til at udbyde yderlige-re strækninger. Her bliver der måske taleom 50 kilometer amtsvej, som OdderKommune får overdraget. Ideen om atbringe disse veje i udbud er i alt fald lagti den politiske støbeske.

�


I det første år er der blevet udført 20kilometer forstærkning, 18 kilometeroverfladebehandling, 70 kilometer rabatog brugt i alt 9.500 tons asfalt. Denekstra indsats skal ses som en investe-ring i fremtiden. LMK VEJ forventer selv-sagt, at investeringen tjener sig hjemigen, fordi grundlaget for den viderevedligeholdelse er blevet stærkt forbed-ret.

Flot eksamensresultatIndsatsen i Odder Kommune var til sinførste eksamen i november 2005, hvorVejdirektoratet foretog det første årligehovedeftersyn i henhold til funktions-kontrakten. Resultatet blev, at de konsta-terede skadespoints i alle tilfælde erbetydeligt under det påkrævede.

Endvidere er det værd at bemærke, attallene for »enkeltparcel max« ved detindledende vejsyn var høje, nemlig 6,23,5 og hele 12,5, mens de tilsvarende

Dann Østergaard Andersen, t.v. og driftslederassistent Hans Holdgaard,Odder Kommune besigtiger finish af vejoverfladen på en af de renoveredevejstrækninger. Foto: Jørgen Ploug


I 2004 blev det politisk besluttet at gen-nemføre en omfattende renovering afkommunes renseanlæg med tilhørendepumpestationer. Systemerne var ikkelængere tidssvarende og vedligeholdel-

ses - og reparationsudgifterne var derforogså stigende.

I den forbindelse var der en grund-læggende politisk drøftelse af, hvordandenne forholdsvis store renoveringsop-

gave skulle gennemføres. Skulle mankøre videre med opgavevaretagelsenorganiseret som en driftsenhed indenforkommunens virksomhed for Teknik ogMiljø, som hidtil havde varetaget opga-ven på god og professionel vis? Ellerskulle man overveje en form for partner-skab, ligesom man havde gjort for andreaf kommunens opgaver på det tekniskeområde?

Og skulle man så også i den forbin-delse lægge den fremtidige driftsopgaveud som et partnerskab?

På baggrund af denne drøftelse blevdet besluttet, at renoveringsopgaven ogden fremtidige drift samlet skulle udby-des i en partnerskabsmodel, som etsamarbejde mellem kommunen og enekstern aktør, som kunne bestå af enentreprenør og en rådgiver.

For at bygge videre på det samarbej-de man allerede havde med NIRAS pådet tekniske område (se Stads- og Hav-neingeniøren 5/2005), blev det besluttetat bede NIRAS om at være udbudskon-sulent i forbindelse med gennemførel-sen af udbudsprocessen med henblik påat finde den rette partner på spildevand-sområdet for Allerød Kommune.


Partnering på spildevandsområdet i Allerød Kommunede menneskelige processer er vigtigere end renseprocesserne

Af virksomhedsleder Thomas Boe, sagsbehandler Charlotte Frandsen og tillidsmand Jens Pilgård Larsen, Allerød Kommune, samt projektchef Jens Lønholdt, NIRAS

Allerød Kommune har valgt, at den fremtidige drift af rense-anlæg og tilhørende pumpestationer samt en omfattenderenovering, skal gennemføres som et partneringsamarbejde. Med baggrund i, at området var velfungerende, er der lagtmegen vægt på, at dette blev gennemført i tæt samarbejdemed de berørte medarbejdere. Artikel redegør for, hvordanpartneringprojektet er tilrettelagt og gennemført med henblikpå at sikre sidstnævnte.

Medarbejderne ved, hvad dethandler om!

Med baggrund i, at man havde en vel-fungerende kommunal organisation påområdet, blev der fra såvel politisk somforvaltningsmæssig side lagt vægt på, athele udbudsprocessen og dermed ogsåden partneringmodel og den partner,man valgte, skulle køre i et tæt parløbmed de involverede medarbejdere. Ikkekun ved vidtgående orientering oginformation men ved direkte at involve-re samtlige berørte medarbejdere i heleprocesforløbet. Det var således driftsper-sonalets opgave i samarbejde med kom-munes sagsbehandler og konsulenten atgennemføre den grundige teknisk –økonomiske tilstandsvurdering af rense-anlæg og pumpestationer.

Første skridt i denne proces - varumiddelbart efter den politiske beslut-ning, og inden der således var truffet eneneste beslutning om processens formog indhold at holde et opstartmødemed samtlige berørte medarbejdere. Idette møde, som blev holdt på LillerødRenseanlæg den 30. marts 2005, deltogsåvel driftspersonale som sagsbehandlerpå området og lederen af Teknik og Mil-jø. Herudover deltog NIRAS som udbud-skonsulent med ekspertise dækkende detre vigtige områder: Tilrettelæggelse oggennemførelse af udbudsforretningen,teknisk – faglige forhold omkring rense-anlæg samt ikke mindst medarbejder-inddragelse.

De berørte medarbejdere, hvis fremti-dige arbejdsplads og - forhold det hand-lede om, havde naturligvis fulgt de poli-tiske drøftelser tæt. Og det var derforhelt forståeligt nogle bekymrede ogmeget skeptiske medarbejdere, dermødte op til opstartsmødet. Deres heltforståelige og umiddelbare reaktion varderfor: »Når nu kommunen er tilfredsmed det, vi laver, hvorfor skal vi så smidesud«?

Der blev derfor brugt en hel del tidpå mødet med at få gennemdiskuteretbaggrunden for og formålet med part-neringprojektet samt ikke mindst at fåpræciseret, at det ikke var »tom snak«fra kommunes side med medarbejder-inddragelse, som i øvrigt også har enformel forankring i lovgivningen. Detlykkedes ved en åben og ligefrem snakat finde et fælles fodslag omkring detteprojekt og på denne baggrund atbetragte det som et projekt fuld afmuligheder i stedet for et projekt fuld aftrusler. På mødet gav ledelsen og med-arbejderne hinanden håndslag på, atprocessen skulle være præget af åben-hed og ærlighed. Specielt i forbindelsemed de mere personlig problemstillin-

ger, som alle erkendte ville komme, jotættere man kom på den egentligeoverdragelsesdag. Alt skulle således oppå bordet, intet var for småt eller forstort.

Helt konkret blev det aftalt at forankreprojektet i en projektgruppe med delta-gelse af virksomhedsleder, sagsbehand-ler og tillidsmanden for området samtudbudskonsulenten. I den forbindelseblev der også lagt vægt på, at selve pro-jektet også skulle gennemføres som et»internt partneringprojekt« mellemkommunen og NIRAS, hvor der var gen-sidig erfarings– og ekspertiseopbygning.Igennem hele processen har medarbej-derne været løbende orienteret omfremdrift og resultater bl.a. ved, at derblev holdt morgenmøder på rensean-lægget, hver gang der var taget et væs-entlig skridt i processen. Hvis der gik forlang tid mellem disse morgenmøder,fordi der ikke skete væsentlige ting, blevder også holdt morgenmøde for at kon-statere »at der ikke er sket noget væsent-lig« for klart at signalere overfor medar-bejderne, at den åbenhed og ærlighed,man havde lagt ud med, stadig gjaldt.

Det teknisk – faglige og udbudsmæs-sige arbejde gik herefter i gang starten-de med en gennemgribende teknisk og

økonomisk vurdering af kommunes trerenseanlæg og tilhørende pumpestatio-ner.

Medarbejdernes firestrategiske håndtagProjektgruppen gik i gang med sit arbej-de, som i første omgang skulle lede optil en workshop, som blev holdt den 22.august 2005. Formålet med denneworkshop var at formulere de konkreterammer for og det konkrete indhold afpartneringsamarbejdet til brug for tilret-telæggelse og gennemførelse af denegentlige udbudsfase.

Som nævnt var medarbejdernerepræsenteret af deres tillidsmand i pro-jektgruppen men med henblik på at fåmaksimal medarbejderinddragelse, blevman enig om at holde en mini-work-shop med samtlige medarbejdere den3. august 2005. Som det direkte blevformuleret ved indkaldelsen til og vedselve mini-workshoppen, var hovedfor-målet med denne workshop »at klædesåvel tillidsmand, som virksomhedslederog udbudskonsulent på til projektgrup-pens workshop den 22. august«.


Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

�

Mini-workshoppen gik i dybden medat præsentere og diskutere den teknisk –økonomiske gennemgang af rensean-læg og pumpestationer, som forelå i enforeløbig udgave. Der blev også gået idybden med, hvad partnering egentligvar herunder i relation til udlicitering. Iden forbindelse blev der snakket om, atudlicitering lægger vægt på ydelse ogansvar, medens partnering lægger vægtpå proces og samarbejde. Det blev for-muleret på den måde at »ved udlicite-ring sidder man på hver sin side af et fir-kantet bord. Ved partnering sidder manved »et rundt bord«.

Vigtige områder som fælles værdi-grundlag, incitamentsstrukturer og soci-ale klausuler blev også drøftet grundigt.Resultaterne af denne workshop blev afmedarbejderne sammenfattet i de fireforhold, eller »strategiske håndtag«,som medarbejderne følte ville være heltafgørende for deres fremtidige arbejdssi-tuation.

Det var disse forhold, som tillidsmandog virksomhedsleder ville bære videre tilprojektgruppens workshop den 22.

august 2005. Med henblik på at værehelt sikker på, at det var de fire rigtigestrategiske håndtag, fik samtlige medar-bejdere mulighed for at supplere ogkorrigere inden den nævnte workshop.Der blev ikke foretaget ændringer, ogde fire strategiske håndtag blev såledesvedtaget ved projektgruppens work-shop og efterfølgende indarbejdet somforudsætningsmateriale i udbudsmateri-alet.

Hvor svært kan det være?Det er jo helt forståeligt og naturlig, atmedarbejdere vil være kritiske, skeptiske,og ængstelige, når der bliver snakketom en så omfattende ændring af ensarbejdsplads, som et partneringsamar-bejde alt andet lige vil være. Andenreaktion ville være helt unaturlig og kunvære symptomatisk for en ringe interes-se for ens arbejdsplads.

Og det er ikke spor svært at inddragemedarbejderne. Det skal bare gøres reeltog troværdigt og ikke som noget

»facadepyntning«, hvor de bliver infor-meret ind i mellem. I den forbindelse erdet helt afgørende, at medarbejdernebliver inddraget lige fra starten, så dedels føler sig taget alvorligt og dels kanbidrage konstruktivt til processens tilret-telæggelse, form og ikke mindst ind-hold. Det er jo trods alt dem, der kendertil dagligdagen. Ikke den kommunaleleder, ikke den kommunale sagsbehand-ler og slet ikke konsulenten. Så hvorsvært kan det være? Allerød Kommunehar i hvert tilfælde vist, hvordan det kanlade sig gøre.

I en efterfølgende artikel i et af dekommende numre af Stads- og Havnein-geniøren vil der bliver redegjort nærme-re for de teknisk – faglige og formelleforhold i forbindelse med partnering-projektet.

�


Det var således driftspersonalets opgave i samarbejde med kommunes sagsbehandler og konsulenten at gennemføre den grundige teknisk – økonomiske til-standsvurdering af renseanlæg og pumpestationer.

Vallensbæk kommune har over de sidste5 år bragt kommunens kloakforsyningfra en situation, hvor drift og vedligehol-delse skete »ad hoc« til en mere syste-matisk og langsigtet planlægning ogudførelse af opgaverne.

»Det handlede for os om at sikre ved-ligeholdelse af de store værdier som erbundet i vores kloakker så fleksibelt ogeffektivt som muligt,« konstaterer tek-nisk direktør Uffe Juul, Vallensbæk Kom-mune. »Vi var nok vant til at kloakkernepassede sig selv – indtil der opstod etdriftsproblem. Men det bliver for dyrt pålang sigt. Med dette perspektivog de aftaler som ligger omkloakrenovering, så var og erden politiske opbakning til enøget og langsigtet indsatsstor,« fortæller teknisk direktørUffe Juul.

Denne udvikling har givetvæsentligt forøget aktivitet påkloakområdet i kommunen –udtrykt i økonomi, så har dettebetydet, at Vallensbæks bud-get til kloakrenovering er ste-get fra 1,5 mill til 7 mill. krårligt i den forgangne 5-årsperiode.

Partnering om driftVallensbæk var fra start indstil-let på, at det øgede aktivitets-

niveau skulle ske med fokus på fleksibili-tet og effektivitet og man valgte at ind-gå i et partneringprojekt som viste sig atblive et pionerprojekt, når det handlerom drift og vedligeholdelse på kloakom-rådet.

Parterne som sikrede Vallensbæk denødvendige kompetencer og den nød-vendige ekspertise er Odense Vandsel-skab, NCC og Carl Bro Gruppen, se fak-tabox om rollefordelingen mellem par-terne.

»Det vigtige for os er, at vi kan have»den rette mand på rette sted til rette

tid« og det synes jeg absolut vi haropnået med partneringskonstruktionen”fortæller Uffe Juul.« Vi er i en situation,hvor vi råder over alle de kompetencervi har brug for – og samtidigt kun harden kapacitet som er nødvendig. Nårmedarbejdere fra parterne i projektetarbejder for os, så er de del af voresopgaveløsning og har stort ejerskab tilde projekter vi arbejder med – og det eraltafgørende for os« fortæller tekniskdirektør Uffe Juul.

»Et andet perspektiv på dette er selv-følgelig rekrutteringsproblematikken.Allerede nu er det svært for kommuner-ne at tiltrække de nødvendige medar-bejdere med de rigtige kompetencer –og jeg tror det bliver endnu sværere ifremtiden. Partneringkonstruktioner kanvære et bidrag til at skabe den nødven-dige dynamik og nogle attraktive jobspå teknik- og miljøområdet« siger UffeJuul. »Men det er nu der skal tænkesstrategisk – såvel i forhold til rekrutteringsom til at få skabt et konkurrencemar-ked for partnering, hvor pris, kvalitet ogudbud af kompetencer hele tiden er

optimal for kommunerne.Kommunerne skal efter-spørge løsningen af opga-verne ved partneringsam-arbejder.«

Bedre kapacitets-udnyttelse

Set fra de private partne-res side giver partne-ringsamarbejdet en bedrekapacitetsudnyttelse, bl.a.på grund af det langvari-ge og tætte samarbejde.

»Vi kan opnå en meredirekte kontakt til samar-bejdspartnerne i den kom-munale organisation. I fle-


Vallensbæk Kommune:

Fem år med partneringom kloakrenovering

Et femårigt partneringsamarbejde har sikret Vallensbæk Kom-mune en flexibel og langsigtet planlægning og gennemførelseaf kloakrenoveringen. Projektet har også givet erfaringer omborgerkontakt og koordinering i et partneringsamarbejdemed fire parter.

Af redaktør Michael Nørgaard

re andre projekter kan det tage lang tidat finde ud af, hvordan en kommunalorganisation fungerer, men i Vallensbæker vi blevet en del af organisationen,«siger Klaus Rosendal, Carl Bro Gruppen.»Vi opdager måske, at noget hastermere end noget andet. I forbindelsemed vedligeholdelse kan vi vurdere, athvis vi ikke reparerer en defekt nu, så vildet blive dyrere om et halvt år. Man kansige, at vi prioriterer opgaverne efter-hånden, som vi får overblik og justererforløbet – og det er mere effektivt« sigerKlaus Rosendal.

DigitaliseringPartneringprojektet har i øvrigt sikretVallensbæk en total digitalisering afviden og informationer om kommunenskloakker – og dermed er det sikret atviden om kloakkerne er til rådighed forprojekter, medarbejdere og eksternesamarbejdspartnere.

RammeaftalePartneringprojektets overordnede målhar været at forny Vallensbæk Kommu-nes kloaksystem over en femårig perio-de. Økonomien er blevet fastlagt somen ramme ved budgetlæggelsen i okto-ber, således at der efterfølgende ikkeskal søges om penge til enkelte projek-ter. Målet har været at gennemføre 20projekter om året. I 2005 var der eksem-pelvis afsat seks millioner kr. som ram-mebeløb, derudover kom der 4,5 millio-ner ekstra til.

»Det tager tid og kræver ressourcer atproducere nye tilbud, også for kommu-nen, som skal tage stilling til dem og I etsamarbejde af denne type sparer manmange ressourcer. Vi har valgt at arbej-de med faste enhedspriser. Det vil sige,at en bestemt type opgave koster enfast pris. Hvis en ekstra opgave skulledukke op, ved vi med det samme, hvaddet kommer til at koste, og vi må såsammen finde pengene i budgettet.«siger Michael Thomsen, der er NCCsrepræsentant i projektet.

Møder og borgerkontaktEn væsentlig erfaring fra projektet er, atman til stadighed og løbende skal væreopmærksom på koordinering mellemparterne. »På trods af det tætte forløbog stor gensidig tillid kan der opstå engråzone mellem partnerne, som manskal have sat en ansvarlig projektlederpå« fortæller Uffe Juul og Klaus Rosendalsamstemmende. »Det handler om enfast forankring af koordinering og infor-mation og her er det nok bygherren,der skal påtage sig et større ansvar – deter prisen for den øgede flexibilitet ogeffektivitet som vi opnår,« konstatererUffe Juul. »Det er meget vigtigt at allebeslutningstagere deltager på møderneog får kendskab til de trufne beslutnin-ger, så man undgår efterfølgendespørgsmål og ændringer.«

De mange projekter har også givetden erfaring, at det er vigtigt, at borger-kontakten varetages af bygherren/kom-munen – eller af den samme partnerigennem et givet forløb – for at sikre et


Odense Vandselskab: sparrings-partner i forbindelse med pro-blemstillinger inden for forsyning– nogle af de problemer som Val-lensbæk Kommune har siddetmed, har Odense Vandselskabogså haft, og alle har trukket påderes erfaringer, primært hvadgælder drift af kloaksystemer oglovgivning

NCC: entreprenør, udførende rol-le, deltaget i planlægning og pro-jekteringsarbejde, NCC varetagerselv kontakt til eventuelle unde-rentreprenører (de andre parterhar kun kontrakt med NCC)

Carl Bro Gruppen: planlægningog projektering, overordnet sty-ring af anlægsøkonomien, opfølg-ning på de overordnede tidspla-ner mv. overordnet koordinering,

Vallensbæk Kommune: bygher-re, definition af opgave, fast-læggelse af overordnede mål ogkrav, kontakt til borgere, myndig-hedsbehandling, deltager i over-ordnet planlægning og projekte-ring

ensartet forløb og informationsniveauover for borgerne igennem projektet.

�


De fleste renseanlæg i Århus Kommuneblev udbygget omkring 1990 i forbindel-se med Vandmiljøplanen. Udbygningenskete efter en decentral struktur medmange renseanlæg. Den decentrale struk-tur blev dengang valgt bl.a. for at sikre atspildevandet blev udledt lokalt, hvor van-det også indvindes.

Dele af renseanlæggene er nu ved atvære udtjente, hvorfor vedligeholdelses-

omkostningerne vil stige væsentligt frem-over. Dertil kommer, at kapaciteten af fle-re af anlæggene er ved at være fuldtudnyttet, og at der er varslet skrapperekrav til fosforfjernelsen ved udledning tilÅrhus Bugt.

Kommunen har derfor i samarbejdemed COWI undersøgt forskellige graderaf centraliseret rensning til brug for Spil-devandsplan 2006. En decentral struktur

indebærer som udgangspunkt højeredriftsudgifter end en central struktur ogforventningen var bl.a., at etablering af enstruktur med færre renseanlæg ville kunnefinansieres ved besparelser på drifts- ogvedligeholdelsesomkostninger.

BasisanalyseUndersøgelsen blev indledt med en analy-se af konsekvenserne af at bevare dennuværende struktur ved opfyldelse af defremtidige krav til • Kapacitet ved forventet belastnings-

udvikling;• Udløbskvalitet• Nærmiljø påvirkninger• Arbejdsmiljø• Slamhåndtering

Herudover blev anlæggenes nuværendetilstand og behov for større renoveringergennemgået. På dette grundlag blevopstillet et 0-alternativ, som specielt bely-ste de økonomiske konsekvenser af atfortsætte med den nuværende strukturmed 14 renseanlæg i endnu 25 år Denstørste enkeltinvestering i basis-strukturener etablering af filter på MarselisborgRenseanlæg (ca. 35 mio. kr., ca. 200.000PE) for at sikre opfyldelsen af de skærpedekrav til fosforudledningen til Århus Bugt.

Alternative løsningerMed udgangspunkt i 0-alternativet blevder opstillet i alt 6 alternativer med for-skellig grad af centralisering. Det mestcentrale alternativ baserede sig på kun ét

Af Kurt Hansen og Paul Kristian Thomsen, Århus Kommune - Vand og Spildevand, og Ulrik Schack og Karl Richard Jørgensen, COWI

Ved hjælp af en nyudviklet optimeringsmodel, der inddragermange tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold er detvist, at en ændring fra en decentral til en central struktur forspildevandsrensningen i Århus Kommune vil være mest hen-sigtsmæssig, såfremt investeringsforløbet afpasses, så de eksi-sterende anlægs restlevetid udnyttes bedst muligt.

Ny struktur for spildevandsrensningen i Århus Kommune

Optimal struktur 0-alternativet

Antal renseanlæg 2 14

Anlægsudgifter - renseanlæg, mio. kr. 444 111

Anlægsudgifter - afskærende ledninger, mio. kr. 264 0

Anlægsudgifter i alt, mio. kr. 708 111

Drift (ekskl. vedligeholdelse) mio. kr./år 47 76

Samlet nutidsværdi (inkl. vedligeholdelse) mio. kr. 1.741 1.967

Tabel 1.


anlæg, nemlig Marselisborg Renseanlæg,der udleder direkte til Århus Bugt og i dager kommunens største, beliggende i hav-neområdet ved Marselisborg.

For alternativerne blev der udarbejdetanlægsoverslag for de nødvendigeafskærende ledninger samt kapacitetsud-videlser og andre udbygninger på rense-anlæggene. Tilsvarende blev der beregnetomkostninger til drift og vedligeholdelse,herunder øgede udgifter til vedligeholdel-se i takt med, at anlæggene når den for-ventede levetid.

Også konsekvenserne ved ændrethåndtering af slammet, herunder ændre-de omkostninger ved slutdisponering, blevundersøgt. Restlevetider blev bestemt udfra en tilstandsvurdering af de enkelteanlægsdele på de eksisterende renseanlægog differentierede forventninger til leveti-der for nye anlægs enkelte dele, sombygværker, maskiner og el/styring.

Økonomisk modelCOWI opstillede en økonomisk optime-ringsmodel for anlægs-, drifts- og vedlige-holdelsesudgifter for de næste 25 år forhvert af alternativerne. Modellen bereg-ner grundlæggende nutidsværdien af deenkelte alternativer. I modellen kan dermeget enkelt ændres på en række para-metre som rentesatser, forventede leveti-der af anlæggene og valgt tidshorisont. Imodellen gennemføreres en optimeringaf investeringstidspunkterne. Dette skerbl.a. ud fra en vurdering af, hvornår deenkelte dele af anlæggene forventes atvære så nedslidte, at det ikke kan betalesig at vedligeholde dem længere.

Udover at udpege den økonomiskmest optimale struktur, genererer model-len også en optimeret tidsplan for investe-ringsforløbet. Denne optimering sikrer atrenseanlæggene i videst muligt omfangholdes i drift i hele deres levetid, hvilket vilsige indtil vedligeholdelsesomkostninger-ne begynder at stige så meget, at detbedre kan betale sig at bygge nyt, evt.med en anden placering.

En række af investeringerne skal forløbeover mange år, hvorfor det er vigtigt atvide hvor følsom konklusionerne er over-for bl.a. ændringer i renteniveauet. Allealternativer er derfor undersøgt med såvelen optimistisk som en pessimistisk vurde-ring af renseanlæggenes kapacitet samtmed kalkulationsrenter på hhv. 2,5 og 4%. Herved belyses hvor robust udpegnin-gen af den mest optimale løsning er.

Økonomiske resultaterDen økonomiske analyse peger på, at det

på langt sigt er økonomisk hensigtsmæs-sigt at gennemføre en betydelig centrali-sering af spildevandsrensningen, så denendelige struktur baseres på kun 2 eller 3renseanlæg. Endvidere findes, at det ersærdeles profitabelt at nedlægge 10 min-dre anlæg indenfor en forholdsvis kortårrække.

I den optimale struktur bevares ogudbygges Marselisborg Renseanlæg, derudleder direkte til Århus Bugt og EgåRenseanlæg, der udleder til Egåen.

I tabel 1 er anført de samlede anlægs-og driftsudgifter samt nutidsværdierne forden optimerede struktur med 2 rensean-læg sammenstillet med udgifterne ved 0-alternativet med 14 renseanlæg. I den

optimale struktur er der regnet med, atde 12 anlæg er nedlagt senest i 2013.Som det fremgår af tabellen, er besparel-sen på den egentlige drift opgjort til 29mio. kr. pr år ved at nedlægge 12 af de14 anlæg. Hertil kommer en betydeligbesparelse på vedligeholdelsesomkostnin-gerne ved at nedlægge udtjente rensean-læg.

Den samlede besparelse på drift ogvedligeholdelse er tilstrækkelig til at finan-siere forskellen i anlægsudgiften pånæsten 600 mio. kr. De anførte resultaterer baseret på 2,5 % i realrente. Hvis der istedet benyttes en realrente på 4 % vilfordelen ved centraliseringen blive lidt

�


mindre og den økonomisk optimaleløsning indeholder her 3 renseanlæg.

Andre forholdDen forventede bolig- og erhvervsudvik-ling i kommunen vil medføre en 12 %forøgelse af spildevandsmængden, derskal behandles. Samtidig regnes med enforøget udnyttelse af de større anlægskapacitet. Beregningsmæssigt vil disse for-hold medføre en let forøget udledning afkvælstof og fosfor til recipienterne. For atkompensere for dette er der regnet medetablering af filter på Marselisborg Rense-anlæg for øget fosforfjernelse og kvælstof-fjernelsen regnes øget ved at indføremere avanceret on-line-styring af proces-serne.

Den centraliserede spildevandsrens-ning vil medføre reduceret vandføring iGiber Å og Egåen. Dette foreslås kompen-seret ved at forøge oppumpningen afgrundvand til Giber Å og at etablere

tationer kan reduceres fra 58 personeri dag til 34 personer i den mest centra-liserede struktur med kun et rensean-læg.

SpildevandsplanResultaterne af strukturanalysen er efter-følgende indarbejdet i Århus Kommunes»Spildevandsplan 2006-2009«, som ervedtaget af byrådet i december 2005.Der er her medtaget en fremtidig struktursvarende til analysens anbefalinger, idetder på lang sigt kun regnes med at opret-holde Egå og Marselisborg Renseanlæg.

Der er dog ikke taget detaljeret stillingtil tidspunktet for nedlæggelse af de 2større renseanlæg, Viby og Åby, jf. fig. 1,og investeringstakten forventes at ske lidtlangsommere end den økonomiske analy-se anbefalede. Der er regnet med ned-læggelse af 4 renseanlæg i perioden 2006– 2009 og 6 renseanlæg i perioden 2010– 2013, hvorefter der kun vil være 4 storeanlæg i drift. Viby og Åby Renseanlægnedlægges først, når den maksimale leve-tid er opnået, formentlig efter år 2025.

Konklusioner og perspektiverDen gennemførte analyse viser, at spilde-vandsrensningen i Århus Kommune pålangt sigt bør ske på få store renseanlæg.Dette vil sandsynligvis også være tilfældeti flere andre kommuner, ikke mindst i denye storkommuner. For Århus Kommunevil en ret vidtgående centralisering værefordelagtigt såvel økonomisk som tekniskog miljømæssigt.

Analysen viser endvidere, at ned-læggelse af en række mindre anlæg kangennemføres med en meget stor og hur-tig økonomisk fordel. Derfor vil disseanlæg blive nedlagt så tidligt som muligt iforløbet, mens nedlæggelse af andreanlæg med fordel udskydes indtil deresreelle levetid er opbrugt.

At en omfattende omlægning af spil-devandsstrukturen med relativt store inve-steringer har vist sig økonomisk fordelag-tig, skyldes i høj grad den lave realrente-sats, som betyder, at driftsbesparelser kanfinansiere væsentlig større anlægsomkost-ninger, end det tidligere har været tilfæl-det.

Tilsvarende er en realistisk og differenti-eret vurdering af de enkelte anlægsdelesrestlevetid en væsentlig faktor i vurderin-gen af den reelle langsigtede økonomi ogfor tilrettelæggelse af et optimalt investe-ringsforløb.

�

Fig. 1. Trinvis centralisering - fra vedtaget spildevandsplan.

anlæg til en tilsvarende oppumpning tilEgåen, evt. suppleret med bassin tilopsamling af regnvand.

En mere centraliseret spildevandsrens-ning i forhold til den nuværende vil endvi-dere medføre følgende miljømæssige for-bedringer:• Forbedret hygiejnisk kvalitet i Århus Å

og Giber Å, som friholdes for udled-ning af renset spildevand.

• Risikoen for nærmiljøgener fra ÅbyRenseanlæg minimeres.

• Reduceret energiforbrug til pumpningog rensning af spildevand.

• Færre renseanlæg forbedrer mulighe-derne for mest effektivt at opfyldeeventuelle fremtidige rensekrav,eksempelvis krav om fjernelse af hor-monforstyrrende stoffer fra spildevan-det.

• Bedre tilrettelæggelse af driften vilresultere i effektivisering af driftsorgani-sationen for renseanlæg og pumpesta-tioner, så mandskabet til drift og vedli-geholdelse af renseanlæg og pumpes-

Der er meget »signal-støj«, når vi talerom veje og trafik. Alle har en meningom veje og trafik, men vi tænker umid-

delbart på forskellige ting; nogle tænkerpå gader og andre på landeveje, noglepå huller i vejene og andre på bussers

fremkommelighed, osv. Det er i denneverden af forudfattede meninger, at for-valtningerne skal skabe forståelse forinfrastrukturen og dens sociale og tekni-ske betydning.

Kommunal infrastruktur Mange kan nok nikke genkendende tilat vejområdet ikke trækker de mestspændende overskrifter i lokalområdet.Der er heller ikke den samme fokus påvejområdet fra borgerne side, som derfx ofte er på skole- og ældreområdet.

Det er dog ikke ensbetydende med atvejområdet ikke er vigtigt. Når vi alletænker efter, så berører det os alle ihverdagen, hvad enten det er frem ogtilbage til arbejde eller kørsel af mad tilde ældre. For langt de fleste binder veje-ne dagens gøremål sammen og når detkommer til stykket har de fleste også enmening om vej- og trafikforholdene ilokalområdet. Er der f.eks. huller i cykel-stien ned til daginstitutionen? Er sneenryddet væk så vi kan komme på arbej-de? Det er alle spørgsmål der dukker op,når vi færdes på vejene.

Ideen til værktøjet er opstået hosSAMKOMs politiske følgegruppe. Måleter et værktøj som på en mere spænden-de og let forståelig måde kan præsente-re nogle af de mere tekniske problem-

Formidling af viden omveje – et værktøj

Af Mette Dam Mikkelsen og Gunnar Dinesen, SAMKOM - Vejdirektoratet.

Hvordan forstår teknikere og beslutningstagere hinanden?SAMKOM’s nye formidlingsværktøj gør det nemmere at præ-sentere og forstå aktuelle vej- og trafiktekniske problemstillin-ger. Materialet, en diasserie, er primært tænkt som et værktøj,der kan bistå forvaltningerne med dialogen til de politiskeudvalg, men kan også bruges til intern undervisning og dia-log. Værktøjet er en række power point dias, som frit kandownloades fra www.samkom.dk.

De fem kapitler:• Hvorfor er veje vigtige?• Vejes konstruktion• Funktionskrav til belægninger• Vejes nedbrydning• Vejvedligeholdelse og

økonomi.

Diaseksempel 1: Vejes betydning for velfærdssamfundet �



stillinger, der er på vejområdet. SAM-KOM ønsker med dette materiale at ska-be bedre forståelse for vejenes sam-fundsmæssige betydning, og dermedfor vigtigheden af at have et velfunge-rende vejnet

Diasseriens strukturMaterialet er bygget op omkring vel-kendte billedmotiver med tekniske infor-mationer. Diasene er opdelt i 5 kapitlermed hver sit emne. Til hver kapitelhører et antal dias, og til hvert dias knyt-ter der sig en tekst. Teksten er tænktsom en hjælp til oplægsholderen, derkan bruge teksten som inspiration tilsin egen mundtlige præsentation. I nog-le af teksterne er der henvisninger tilmere litteratur eller hjemmesider, hvorder kan søges uddybende informationer.

Eksempler på diasHvorfor er veje vigtige? Det gives derforskellige forklaringer på i kapitel 1.

I diaseksempel 2 kan man se, hvordanen moderne vej er opbygget. Kapitletomfatter også hvilke materialer en vej erbygget af.

Der stilles i dag forskellige funktionskravtil belægninger for bl.a. at sikre: frem-kommelighed, trafiksikkerhed samt etgodt bolig- og trafikmiljø. Funktionskra-vene omfatter: bæreevne, jævnhed,holdbarhed, friktion og miljø.

Trafikken og vejret er med til at vejenebliver slidte og nedbrydes over årene.Det medfører en række forskellige ska-destyper på vejene som ses på diasek-sempel 4.

Hvornår skal man lægge ny asfalt i ste-det for at reparere hullerne? Økonomienspiller en stor rolle i forbindelse medvedligeholdelse af vejene.

Hvordan bruges Diasserierne?Diasserierne kan anvendes i hele sinlængde eller opbrudt på kapitler, så detpasser til det emne, man skal præsente-re. Alt efter, hvor meget man vælger atbruge, kan man downloade hele dias-showet eller enkelte kapitler. Det er ogsåmuligt at downloade en »templates«,som er et tomt dias i seriens design. Deter så muligt selv at udarbejde suppleren-de dias i samme design, så de passer indi et diasshow. Der findes både »tem-

Diaseksempel 2: En moderne vejs opbygning

Diaseksempel 3: Funktionskrav om forskellige miljøforhold

Diaseksempel 4: Forskellige skadestyper som følge af ydre påvirkninger såsom vejret.


Diaseksempel 5: Hvis vejene ikke løbende bliver vedligeholdt bliver det hurtigt dyrt at genskabe tilstan-den, jo længere tid man venter med vedligeholdelse jo dyrere bliver det at genoprette vejens tilstand.

plates« til kapitelforsider og til de øvrigedias. Det er også muligt at indsættekommunens eget logo på siderne.

SAMKOM håber at materialet eranvendeligt, og kan være med til at sæt-te fokus på forskellige problemstillingerbåde over for det politiske niveau samtinternt i forvaltningerne.

�

Yderligere information og kommentarerSkriv til SAMKOM-sekretariatet, vedMette Dam Mikkelsen,[email protected],eller Gunnar Dinesen, [email protected],hvis du har kommentarer eller nyeideer til materialet.

INFOR

MERE

R Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFOR

MERE

R

Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved

løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.

Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-ger i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye

virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Marts 2006

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk


Når de nye boliger skal kloakforsynes,kræver det normalt, at der skal læggesnye ledninger frem til grundgrænsen,og frem for alt optager det en del aftransportledningernes og rensean-læggets reservekapacitet.

Der er altså nogle betydeligeengangsudgifter for kloakforsyningenved byomdannelsen. Beslaglæggelse afen del af transportledningernes ogrenseanlæggets reservekapacitet bør ret-telig regnes som en udgift, selvomudbygning af kapaciteten normalt sker istore trin og altid sådan, at der er reser-vekapacitet.

Betalingslovens § 2, stk. 4.

Lovgivningsmagten har antagelig tænktsig, at kloakforsyningen skulle havedækning gennem tilslutningsbidrag. Detvar en udbredt kommunal praksis fremtil år 2000, hvor man fik en konkretbestemmelse herom i Lov om betalings-regler for spildevandsanlæg. Dens § 2,stk. 4, lyder:

»Ved udstykning fra en boligejendomopkræves der efter stk. 2 tilslutningsbidragfor den eller de frastykkede parceller, hvisparcellen eller parcellerne efter frastyknin-

gen ikke er tilsluttet det offentlige spilde-vandsanlæg og der føres stik frem til deneller de nye parcellers grundgrænse.«

Betingelserne i § 2, stk. 4, der selvfølge-lig gengives i betalingsvedtægterne,betyder imidlertid, at kloakforsyningennormalt bliver »snydt«.

Nogle eksempler.Det er meget almindeligt, at en byom-dannelse starter med, at den skrumpen-de erhvervsvirksomhed får lov til at sæl-ge en del af sit areal til boligformål. I såfald sker udstykningen ikke fra en boli-gejendom men fra en erhvervsejendom,og så kan der ikke kræves tilslutningsaf-gift.

En anden variant er, at developerenkøber erhvervsejendommen som helhedog får lov til at omdanne den til bolig-formål. Hvis han er smart, foretager haningen udstykning straks, men bygger deønskede boliger uden nogen matriku-lære ændringer og udnytter, at der alle-rede findes kloakstik til erhvervsejen-

Fra erhverv til boliger - kommunerne bliver normalt »snydt« for kloaktilslutningsbidrag

Af afdelingsleder Bent Ohlsen, Birkerød Kommune og advokat Mogens Moe, DLA Nordic.

Det er almindeligt, at en byomdannelse startermed, at en tidligere erhvervsvirksomhed får ænd-ret sit areal til boligformål.

Såvel i Birkerød som i andre kommuner er det i de senere årblevet almindeligt, at erhvervsejendomme, som ikke længereer egnede til dette formål, overgår til boliganvendelse ogbebygges - ofte relativt tæt - med boliger.Når en udstykning sker fra en erhvervsejendom og ikke fra enboligejendom, kan der ikke kræves tilslutningsafgift til kloak-forsyningen


§2, stk. 4 og er endnu et eksempel på,at de gamle medlemmer af kloakforsy-ningen betaler.

Konklusion.Som reglerne i Betalingsloven er nu, bli-ver det kloakforsyningens øvrige med-

lemmer, som betaler omkostningerne,når en erhvervsejendom omdannes tilboligformål.

Spørgsmålet er, om det var det, dervar meningen med Betalingslovens § 2,stk. 4. Vi tror det ikke!

�

dommen. Så har han ikke foretaget nogen

udstykning men er dækket ind ved, aterhvervsejendommen var tilsluttet kloak-forsyningen. Siden hen – når kloakforsy-ningen af de mange nye boliger erbragt på plads – kan udstykningen ske.Kloakforsyningen har ikke krav på noget,for ved udstykningen er de enkelte boli-ger kloakforsynet.

Det hjælper ikke, hvis kommunen vedet grundsalg udtrykkeligt betinger sig,at der skal betales tilslutningsafgift fornye boliger. En kommune solgte i 1999et grundareal til en privat bygherre. Iudbudet var det klart markeret, at derville forfalde en tilslutningsafgift på ca.2,5 mio. kr., og at salgsprisen var afpas-set efter denne forventede udgift. Menda regningen kom, nægtede bygherrenat betale for de 68 boliger og gjordegældende, at arealet allerede var kloak-forsynet, fordi det tidligere var en parke-ringsplads med regnvandsafledning.

Dette fik bygherren medhold i vedØstre Landsrets dom af 16. november2004 (ØL 21 afd. B-1958-02). Rettenhentede de fleste af sine argumenter iVejledning 3/2001 og lovændringen af2000, som angav at konfirmere hidtidigpraksis. Dommen knytter sig således til

Et eksempel på, hvor smukt en tidligere erhvervsejendom kan ombygges til boligformål.

I Danmark findes der ca. 66.700 kmoffentlige kloakledninger. I disse kloak-ledninger findes der ca. 1.7 millionerbrønde, hvoraf hovedparten er afdækketmed et støbejernsdæksel. Ud over deoffentlige kloakledninger findes der stortset lige så mange kilometer private led-ninger samt ledninger, der administreresaf vejmyndigheder.

En meget stor del af brøndene ligger ibefæstede arealer, og er dagligt udsatfor trafikbelastning. Dette slider pådækslerne, og ledningsejere ellervejmyndigheder får jævnligt henvendel-ser om dæksler, der larmer, klaprer, lig-ger for højt eller ligger for lavt.

Ud over slid på dæksler, slider trafik-ken også på befæstelsen, og derfor skalslidlag jævnligt fornys. Når slidlag for-nys, skal samtlige dæksler frilægges og

hæves. Dette koster penge, og der op-står mulighed for fejl.

Det er således mindst 150 - 200 milli-oner kroner, der årligt bruges på sæt-ning og reparation af dæksler, og det ervigtigt, at disse kroner bruges forsvar-ligt. Derfor har Rørcentret netop udgivetden første danske anvisning, der dækkerdæksler og riste af støbejern.

Anvisningen er finansieret af kommu-ner, fabrikanter, importører og Rørcen-tret. Virksomhederne har stillet personertil rådighed til en styregruppe, som hargivet et stort fagligt input til projektet.

Fejl og skaderUhensigtsmæssigt valg af karmtype ogforkert montage kan medføre fejl, der

giver sætninger og gener i form af:

• uhensigtsmæssige bump ved over-kørsel

• unødvendig støj fra køretøjer, der pas-serer dækslet

• unødvendigt slid på dæksel og gum-miindlæg i karm

De mest almindelige fejl er:

Den flydende karm ligger under vejkotenProblemet viser sig ved at, karmen, korttid efter at den er reguleret, ligger op til20 mm under det omkringliggende vej-areal.

Problemet skyldes:

• Manglende eller utilstrækkeligt mate-riale under karmens bæreflade

• Bærematerialet er ikke tilstrækkeligtkomprimeret

Når karmen først har sat sig ca. 20 mm,er der normalt ingen efterfølgende sæt-ninger.

Området omkring den faste karm sættersigProblemet opleves, når der er gennem-ført relativt store indgreb i vejbanen i


Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.

Rørcentret har netop udgivet den første danske anvisning omdæksler og riste af støbejern til kørebaner og gangarealer.

Ny anvisning fra Rørcentret

Dæksler og riste

forbindelse med udskiftning af karme.Kort tid efter en sådan nyetablering,

vil efterfyldningen sætte sig, og der op-står fordybninger, såkaldte »lunker« ioverfladen før og efter den nye installati-on. Der konstateres ofte problemer iudgravningens hjørner.

Karmen ligger løst i vejarealetNår karmen ligger løst i vejarealet, erder tydelige revnedannelser rundt omkarmen. Skadesbilledet ligner en »kap-sel« fra en flaske. Problemet kan hen-føres til manglende afstand fra karmensindvendige bryst og betonkeglens over-kant. Udlægget på karmen vil virke somen »vippestang« og karmen vil efter-hånden løsne sig fra underlaget.

Dæksel under karmMange dæksler er forsynet med en pak-ning, der skal dæmpe støj. Pakningenslides, og det kan ses ved at dæksletsynker i forhold til karmen. I andre tilfæl-de er pakningen ved at løsne sig og lig-ger synligt forskudt. Hvis pakningen ikkeskiftes, ødelægges dækslet.

Dæksler ligger over belægningens over-fladeNår der anvendes faste karme, vilkarm/dæksel med tiden komme til at

ligge over belægningens overflade. Det-te giver store gener for både gående ogkørende trafik.

Dårlige reparationerDårligt eller forkert udført arbejde kanvære årsag til, at der i løbet af alt forkort tid skal repareres igen. Dårlig kom-primering af både bærelag og asfaltsamt brug af for grov og for kold asfaltgiver ofte problemer.

Ingen skridsikkerhedDæksler skal være skridsikre, og bør der-for skiftes længe før mønstret i overfla-den er slidt ned.

De fleste af de ovennævnte fejl kan und-gås ved en god projektering afanlægget, korrekt valg af dækseltypemen ikke mindst korrekt montage afkarm og dæksel.

AnvisningenAnvisningen indeholder en oversigt overlovgivningen på området samt enbeskrivelser af dæksler og krav tiltæthed, mulighed for udluftning, låse-anordninger, dæmpning og skridsikker-hed, samt hvilke materialer, dæksler kan

laves af. Desuden gennemgås krav tilprojektering og valg mellem forskelligedækseltyper.

Anvisningen rummer desuden enudførlig montageanvisning, både fordæksler med fast og med flydendekarm. Montageanvisningerne er supple-ret med billedserier der angiver monta-gen trin for trin. Der er desuden givetforslag til kvalitetssikring og slutkontrolved aflevering af anlæg.Anvisningen hedder:Dæksler og riste – dæksler og riste afstøbejern til kørebane og gangarealer.

Rørcenter-anvisning 007, maj 2005.

Anvisningen kan købes i ByggecentrumsBoghandel, telefon 70 12 06 00.

�


JYLLANDVejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • [email protected]

Storkommunerne er nu en realitet og nye planlægningsopgaver forestår– herunder udarbejdelse af nye spildevandsplaner.

EnviDan har udviklet markedets mestfleksible og dynamiske planlægnings-værktøj - GIDAS – til etablering, vedlige-holdelse og visning af kommunale spil-devandsplaner – også via internettet.

Med fokus på brugervenligheden kanGIDAS integreres i kommunens eksi-sterende GIS-værktøj eller anvendesselvstændigt. GIDAS kræver ikke dyrelicensindkøb til tredjepartsprodukter.

Med EnviDan som rådgiver leveresprogrammet GIDAS gratis til kunden.

ww

w.k

omp

agni

et.c

om

Effektive spildevandsløsninger

Kommunalreform ogspildevandsplanlægningKommunalreform ogspildevandsplanlægning


Kommunen får plejet et stykke naturved hjælp af frivillige hænder. Det svarertil en kendt samarbejdsform, kommunerhar på andre områder, f.eks. med fritids-foreninger som sportsforeninger, derleverer arbejdskraft til klubhuset, oghvor kommunen leverer faciliteter.

Græsningsselskaber er en kommendefritidsforening i mange kommuner.Kommunen leverer et naturområde, sør-ger for at der er sat elektrisk hegn op,sørger for vand og strøm etc. Samtidigsørger kommunen for, at udpege med-arbejdere på det praktiske og admini-strative område, som græsningsselska-bet kan have som sparring og kontakt.

Græsningsselskaber er ikke tænkt somen kommunal besparelse, men et nyt fri-tidstilbud til naturinteresserede borgere.I teorien kan der naturligvis blive taleom sparede penge, hvis disse borgerealternativt ønskede plads i en i forvejenoverbelastet badminton-hal. Det hørerogså med til regnskabet, at disse borge-re skaber merværdi i kommunen i formaf herlighedsværdier. Kommunensansatte naturforvaltere får borger-net-værk, som i det daglige arbejde vil væregode som sparring, især nu hvor kom-munerne med strukturreformen fåroverdraget hele ansvaret for naturensudvikling.

Landmanden får nye opgaverLandmanden har et levebrød med atopdrætte rolige kvier af racer og på ensådan måde, at de ikke behøver efterfed-ning. Dyrene skal nemlig sendes direktefra marken til slagteriet. Landmandenleverer dyrene ved folden og henter demigen, når de skal til slagteriet.

Forsikring og ansvar for diverse offici-elle registreringer er landmandens.Dyrene forbliver således landmandensdyr, så længe de er levende. Græsnings-selskabets medlemmer passer dyrene,mens de er på græs i sommerhalvåret,men køber først dyrene, når de er slag-tet. Som regel køber hvert medlem enkvart kvie.

Byboere får naturkontaktDe frivillige byboere i græsningsselska-bet får som alle andre, der dyrker en fri-

Græsningsselskaberplejer kommunal naturEt koncept for græsningsselskab, hvor alle er tilfredse

Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug

Græsningsselskaber, hvor en landmand med kvæg og byboeresamarbejder om at pleje kommunens naturarealer, er underudbredelse og er en flere gange win-win situation. En succes-historie, hvor alle parter er tilfredse!

Naturplejeforening er fritidsbeskæftigelse for helefamilien. Her graves små bjørneklo-planter op.Kun dem med handsker inkl. fotografen rører vedplanterne.


tidsinteresse, mange glæder. De harkontakten med dyrene, idet pasningenog tilsyn med dyr og fold går på skift.Med f.eks. syv dyr i en fold med 28medlemmer af selskabet giver det ca. enpasningsdag om måneden. Det giver ialt 6-7 dage fordelt over sommeren,hvor hvert medlem har ansvaret fordyrene. De fleste medlemmer kommerdog forbi folden langt hyppigere. Fol-den giver et godt mål for aftenturen oggiver samtidig mange naturoplevelser iform af f.eks. blomster, sommerfugle ogfugle. Det giver motion og sundhed tilkommunens borgere. De frivillige bybo-ere får også glæden ved at sætte tæn-derne i kød fra dyr, som de har haftmulighed for at give et godt liv. At dyre-ne har haft et godt liv kan man se, nårde bliver hentet af landmanden. Herforegår alt i fred og ro. Ingen stressededyr.

Demonstrationsprojekt medgræsningsselskaberI en toårig periode med start i midten af2004 har tre sådanne græsningsselska-ber deltaget i et demonstrations projektom græsningsselskaber og finansieret afDirektoratet for FødevarerErhverv, nem-lig Hjortespring Naturplejeforening iHerlev, Slotsmosens Kogræsserselskab iSlangerup og Værløse Naturplejefore-ning - Koklapperne.

Det har givet ekstra liv og mulighedertil selskabernes medlemmer, idet ennaturkonsulent fra Natur & Landbrug

har været tilknyttet, nemlig undertegne-de. Naturkonsulenten har beskrevetnaturen i de områder, selskaberne plejer.Derfor ved de, hvilke plantearter, dyrenelever af. Flere af disse arter kan væremed til at give kødet smag af natur.

Naturkonsulenten har det første pro-jektår givet konkrete forslag til demon-strations-aktiviteter og i løbet af somme-ren udført forskellige aktiviteter i samar-bejde med naturplejerne. Der har f.eks.været afprøvet metoder til at dæmpedominansen af mose-bunke og lyse-siv –to arter som ofte kommer til at domine-re på enge, der ikke har været plejet kor-rekt. De to arter optager pladsen forandre engarter, og de resulterer i lavfoderværdi til dyrene. Det har ogsåværet muligt at se flere planter i blomst iperiodevis frahegnede områder. Der ersat navn på planterne og medlemmernehar fået større kendskab til de forskelligeplantearters fortælleværdi om naturkva-liteten på området. Afgræsningensbetydning for de små plantearters over-levelse og betydning for insekt-livet iområdet er demonstreret. Medlemmer-ne har også på forskellig vis fået demon-streret, hvordan arter etablerer sig ogøger deres tæthed på arealet. Sådanneaktiviteter og demo-ture er med til atgive større indleven i, hvordan naturenreagerer på plejen. Det, at der er aktivi-tet ud over det som pasningen af dyre-holdet kræver, er med til at fastholdemedlemmerne i græsningsselskabet.

Græsningsselskaber er også et fintsocialt netværk mellem medlemmerneog med forgrening til landbrug og kom-

mune. Medlemmerne får også en snakmed andre borgere ved folden. Så erdet rart at være klædt på til at kunneargumentere for, hvorfor områdetsnatur skal plejes og ikke kan ligge hen.Der har været ture til andre græsnings-selskaber for at høre om deres erfarin-ger, og landmanden har inviteret til atbesøge gården og til at se slagteriet.Landmanden har været med til at for-midle og udarbejde dejlige opskrifter påde for byboere svære stykker kød – demder ikke kan laves på fem minutter påpanden. Medlemmernes kost bliver der-for automatisk mere alsidig.

Der er ingen tvivl om, at naturen harfået det bedre – også bedre end hvis derbare var sat nogle dyr på et stykkegræsmark, som medlemmerne ikke hav-de noget forhold til. Nu ved de, at derer forskel på græs og græs, ligesomenhver tennisspiller kender forskelle påbanernes belægning og hvad der skal tilfor at det bliver bedre. Natureffekterneog demonstrations-aktiviteterne erdokumenteret gennem det arbejde,naturkonsulenten fra Natur & Landbrughar udført. Rapporterne kan ses påwww.natlan.dk.

�

Indsat øverts: Græsningsselskabets medlemmersørger for at der fortsat er strøm i hegnet.

Indsat nederst: Græsningsselskabet sørger for godinformation og indsamling af skrald i folden.

Stort billede: Her er udført demonstration af hvor-dan man med en periodevis frahegning får flereblomster frem til glæde for alle.


Byggesagsbehandlingen ligger i AllerødKommune under virksomheden Teknik& Miljø. Virksomheden varetager herud-over opgaver inden for miljøsagsbe-handling, ejendomsoplysning, ejen-domsskat- og bidrag, bygningsdrift,park & vej, renseanlæg, varmecentralersamt redningsberedskab.

I Teknik & Miljøs byggesagsgruppehar man længe arbejdet systematiskmed byggesagsbehandlingen, men datavar ikke samlet ét sted, og man benytte-de flere forskellige værktøjer, hvorafnogle var elektroniske og andre påpapir.

I 2004 kom man et skridt nærmereden digitale sagsbehandling, idet kom-munens »stamkort« for alle ejendommeblev digitaliseret. Stamkortene indeholdten oversigt over byggesager samt ting-lysninger for de enkelte ejendomme.

SystemudviklingFirmaet Geokons hovedprodukt, GeoEn-viron, er et system til den kommunalesektor, som har moduler inden for jord-forurening, virksomhedstilsyn, vandind-vinding og en række andre områder.

Med henblik på at kunne etablere endirekte kobling mellem miljø- og bygge-sagerne var det ønskeligt at udvikle etselvstændigt modul til systemet. Firmaetvar derfor på udkig efter en kommunalpartner, som havde de fornødne res-sourcer og overskud til at indgå i et fag-ligt samarbejde om færdigudviklingenet sådant system.

Offentligt/privat samarbejdeI Teknik & Miljø benyttede miljøsagsbe-handlerne allerede miljøsystemet. Teknik& Miljø er præget af en høj grad aftværfaglig sparring, og for at udvikle ogunderstøtte dette yderligere fandt mandet hensigtsmæssigt at undersøgemuligheden for at bruge samme sags-styringssystem.

Man kunne se en fordel i at registreremiljødata og byggesagsdata i sammesystem, f.eks. er det vigtigt, at en byg-

Allerød har check på byggesagsbehandlingen

Af byggesagsbehandler Kirsten Lund, Allerød Kommune ogsalgschef Thor Wexø, Geokon Edb A/S.

Med et nyt byggesagsstyringssystem har Allerød Kommune iet samarbejde med Geokon indført en effektiv elektronisk sty-ring af arbejdsgange og kommunikation i byggesagsbehand-lingen. Som en ekstra gevinst er der nu en direkte koblingmellem byggesager og miljøsager.

Allerød Rådhus. Huset er opført i 1998 somerhvervsejendom og er i 2005 ombygget tilRådhus. Huset har en spændende arkitektur medåben indretning i form af borgerekspedition, kon-torlandskaber samt et atrium, hvor også husetskantine og café er placeret.


gesagsbehandler straks bliveropmærksom på en evt. foru-rening på den ejendom, manarbejder med.

Dette blev startskuddet tilet fælles udviklingssamarbej-de. I foråret 2005 indgik Alle-rød Kommune og Geokon ensamarbejdsaftale, og der blevnedsat en projektgruppe.

Det blev vurderet, at detfaglige samarbejde ville væretil gavn for begge parter, daparterne kunne supplere hin-anden og opfylde de behovog ønsker, som de havde hverisær.

UdviklingsforløbetMeget hurtigt etablerede projektgrup-pen en for alle parter effektiv arbejdsme-tode. Der blev afholdt møder en gangom ugen, og møderne blev holdt påskift hos hinanden. Projektgruppenudarbejdede en »log«, som blev det pri-mære arbejdsværktøj. »Loggen« inde-holdt primært ønsker og idéer til funkti-oner i systemet.

Men som tiden skred frem, blev denmere detaljeret og omfattede også heltspecifikke ændringsønsker til konkretefunktionaliteter. Der var masser af idéerog input fra begge parter. »Loggen«blev gennemgået ved hvert møde, såle-des at forskellige løsningsforslag blevdrøftet, hvorefter konklusion og priorite-ring af hvert enkelt punkt blev noteret.

Projektet blev prioriteret højt, såledesat de nødvendige ressourcer blev afsathen over foråret og sommeren 2005.Systemudviklingen skred støt frem, oghurtigt kunne man se de første resultater.

For at fremme udviklingen blev derinstalleret en testversion af byggesags-styringssystemet på Rådhuset i Allerød.Efterhånden som systemet blev videre-udviklet, blev rettelserne tilføjet på derespc’er, således at de i praksis kunneafprøve de nye funktionaliteter.

I projektgruppen blev man megethurtigt inspireret til nye ideer. Når prin-cipperne for f.eks. brevfletning blevdrøftet, dukkede nye idéer til tilhørendefunktioner op. Princippet om, at bruge-ren skal indtaste så lidt som muligt,prøvede man at indarbejde i systemop-bygningen, og der gik hurtigt sport i atudtænke »smarte« løsninger.

Systemets nøglefunktionerDer var i projektgruppen enighed om,at en af de centrale dele i systemet skul-

le være sagsstyring via checklister, såle-des som det også er anbefalet afErhvervs- og Byggestyrelsen.

Dette er med til at sikre en ensartetsagsbehandling og giver samtidigmulighed for, at status i en aktuel byg-gesag hurtigt kan fremfindes. Systemetblev opbygget således, at man for hverenkelt sagstype kan tilknytte en specifikcheckliste, som er tilpasset netop dennesagstype.

Projektgruppen fokuserede endvideremeget på den enkelte sagsbehandlersoverblik over egne sager. Til systemetblev der derfor udviklet en kalender,hvori sagsbehandleren har en »arbejds-oversigt«. Dvs. en liste over kommendeaktiviteter fordelt på byggesager, inkl.eventuelle tidsfrister.

En anden ting, der vægtede tungt iprioriteringen, var at sikre et fleksibeltsystem. Dette vel vidende, at ikke allekommuner arbejder på samme mådemed byggesagsbehandlingen, og atman ligeledes inden for den enkeltekommune ofte har behov for at tilrettesystemets grunddata. Således blev syste-met opbygget med en række brugerde-finerede »grunddata« i form af f.eks.sagstyper, checklister, at-punkter osv.

Integration til BBR og GISByggesagssystemet indeholder stamda-ta fra BBR og ESR-registeret, som træk-kes via en direkte opkobling til Kommu-nedatas Ejendoms- og Miljødatabase.Det er således muligt at se alle oplysnin-ger for ejendommen i både stam- ogændringsregisteret helt ned til denenkelte bygning og enhed.

Oplysninger til ændringsregisteretindberettes via et opslag i BBR på entenejendom, bygning eller enhed viaBBRweb, men er også forberedt på enfremtidig standard – hvor indberetningsker direkte via webservices og xml.

I drift

I løbet af sensommeren 2005blev systemet finpudset, ogde sidste rettelser indarbej-det. I september blev denendelige udgave afprøvethos Teknik & Miljø.

I slutningen af septemberblev der foretaget en konver-tering af Allerøds eksisteren-de byggesagsdata. Dels datafra den SQL-database, somindeholdt stamdata for deenkelte ejendomme og delskonvertering af et exel-reg-neark, som hidtil var blevetbenyttet til diverse datoregi-

streringer m.v. for de enkelte byggesa-ger.

Det var vigtigt, at så mange data somoverhovedet muligt blev overført til detnye byggesagsstyringssystem for at sikresystemets anvendelighed helt fra begyn-delsen.

Den 1. oktober 2005 blev systemetsat i drift, og det har fået en god modta-gelse hos de øvrige byggesagsbehandle-re i Teknik & Miljø. Her og nu har manisær gavn af værktøjerne til den dagligesagsbehandling, og på længere sigt for-venter man sig meget af systemetsmuligheder for at udtrække oversigterog statistikker efter eget valg.

Teknik & Miljø har dermed forbedre-de muligheder for at følge op på virk-somhedens mål med hensyn til f.eks.sagsbehandlingstider. Endvidere vil manhurtigt få overblik over antal tilladelser,afslag, dispensationer m.v. optalt eksem-pelvis pr. kvartal.

Kommunens visionerI Allerød Kommune ser man byggesags-systemet som et grundlag for, at dendigitale forvaltning kan videreudvikles -også når der tænkes i løsninger overforborgerne. På kommunens hjemmesidefindes der i dag elektroniske grundkort,hvortil der er knyttet mange forskelligeoplysninger for den enkelte ejendom,og man arbejder hele tiden på at udvik-le mulighederne for elektronisk selvbe-tjening.

På sigt kan man således forestille sig,at ansøgeren kan følge status i sin byg-gesag fra pc’en derhjemme. Ligeledes erdet på sigt et mål, at borgere, virksom-heder og disses rådgivere via hjemmesi-den kan få adgang til indskannede teg-ninger fra Teknik & Miljøs byggesagsar-kiv.

�

Projektgruppen. Fra venstre Kirsten Lund, Finn Kofoed-Larsen, Thomas Hede-gaard og Thor Wexø.


Den Kongelige Veterinær- og Landbo-højskole på Frederiksberg i Københavnblev grundlagt i 1858 og er i dag Dan-marks eneste universitet med speciale ilandbrugs- og veterinærområdet. KVLtager udgangspunkt i det danske jord-brug og den grundforskning, der er for-bundet med jordbrugserhvervet. Filoso-fien er, at de studerende får det bedstemed fra den traditionelle skole kombine-ret med banebrydende forskning og denyeste undervisningsværktøjer. For land-skabsarkitektstuderende betyder det fra

sommeren 2006, at Autodesk Civil 3Dindføres som et 9-ugers europæisk kur-susforløb for cirka 50 studerende. For-målet er at lære de studerende at brugeAutodesks platform til digital terrænmo-dellering, der i kraft af brugen af detsåkaldt triangulerede net tilføjer en heltny dimension til arbejdet med terræn.

Information i virtuelle træerTraditionelt set har landskabsanalyser og

-beregninger, designovervejelser ogvisualiseringsforslag taget udgangspunkti 2D-tegninger baseret på analoge kur-ver, mens Autodesk Civil 3Ds triangule-rede net skaber en intelligent og dyna-misk terrænmodel med et væld af ibo-ende informationer. Det kan f.eks. væreanalyser af afvanding, jordberegningeller visualisering gennem perspektiver.Det er med til at give landskabsarkitek-tens 3D-model intelligens, og fordiobjekterne og dermed også modellenbærer på disse værdifulde data, berigesterrænmodellen samlet set mange gan-ge i forhold til tidligere.

Autodesk Civil 3Ds dynamiske ogsammenhængende modeller gør desu-den, at eksempelvis skråninger, sektio-ner, veje, flader og punkter kender hin-andens måde at optræde på. Flytterlandskabsarkitekten på en centerlinieeller en kurve, vil alle tilhørende skitser,modeller og analyser således øjeblikke-ligt blive opdateret. Det giver de stude-rende på KVL en lang række nyearbejdsmuligheder, der meget vel kanvære med til at ændre den måde, land-skabsarkitekter tænker og arbejder på.IT-underviser på KVL, Ian Jørgensen, for-klarer:

»KVL er på europæisk plan langt fremme,når det gælder digital terrænmodelle-

Af Jacob Lange

Center for Skov og Landskab ved Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole har besluttet at indføre Autodesk Civil 3Dsom undervisningsprogram for kommende landskabsarkitekt-studerende.

På vej mod digital terrænmodellering

3D-visualisering af stadionområdet omkring Holbæk Kommunes kommende stadion til DGI Landsstævne i 2009 (tv) samt en model af det kommende stadion (th).


ring. Vi har gennem nogle år undervistmed LDDT, men uden nogen egentligforhandler og support. Vi er derformeget glade for, at NTI CADcenter harvalgt at satse på Civil 3D på det danskemarked, fordi kombinationen af de stu-derendes evne til at tage nye teknologi-er til sig og programmets mange mulig-heder over nogle år kan give branchendet nødvendige skub i retning mod 3D-modellering. Det triangulerede net giveros en dynamisk model over terrænet istedet for kurvernes statiske beskrivelse,og det ser jeg som en meget stor fordelfor de studerendes forståelse af land-skabsmodellering«, siger Ian Jørgensen.

»En anden stor fordel, der også kom-mer de studerende til gode, er selvekonsekvensanalysen af en terrænbereg-ning. Når vi arbejder analogt med kur-ver, er hele processen meget reversiv. Enberegning har en konsekvens, ogafhængigt af udfaldet må man tilbageog beregne videre. Ved modelbaseretberegning får man alle konsekvenserneforærende med det samme, og samti-digt giver terrænmodellerne os et helt

andet visuelt indtryk, som kan væremed til at belyse nogle forhold, derellers ikke ville komme til syne«, fortællerIan Jørgensen.

Rykker ved fagetEn af de specialestuderende, der allere-de har stiftet bekendtskab med Auto-desk Civil 3D, er Trine Jepsen. Hun harstuderet den dynamiske interaktion mel-lem objekterne på et stadionprojekt iforbindelse med DGI Landsstævne i Hol-bæk, og konklusionen er klar:

»Civil 3D er et virkelig stort programat gå i gang med. Det kan enormt man-ge ting, og da jeg ikke selv har haftnoget forudgående kendskab til logik-ken i programmet, er min erfaring, atdet kræver god undervisning og brug afprogrammet for at få alle finessernemed. Det rokker imidlertid ikke ved, atvi som landskabsarkitekter kan brugeprogrammet til at rykke ved grænsernefor skitserings- og projekteringsarbejdet.Visualiseringsmulighederne og dendynamiske objekthåndtering har gjort

det muligt for mig at afprøve forskelligescenarier på projektet, og håndtering afterrænet allerede på skitseringsniveaugiver afgjort mulighed for at arbejdemålrettet med volumenberegning ogjordformer. Det har tydeligt været medtil at effektivisere mit arbejde«, sigerhun.

For Ian Jørgensen er introduktionen afIT i undervisningen et resultat af en læn-gere proces.

»Ved Skov og Landskab udvikler vi ITgennem kurserne. Det starter gernemed meget teknologitunge kurser, mennår teknologien er afprøvet, indgår denblot som den måde, hvorpå vi løser fag-lige problemstillinger. Vi er så langt med3D-terrænmodellering nu, at fokus kanrettes mod faglige problemstillinger, ogdet er et udtryk for, at vores arbejdemed terræn-CAD er ved at modnes«,siger han.

Yderligere information om AutodeskCivil 3D findes på www.nti.dk under GIS& Infrastruktur. Yderligere informationom den Kongelige Veterinær- og Land-bohøjskole findes på www.kvl.dk �

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

[email protected] · www.eurostar.as

Afdeling ØstTigervej 12-14, 4600 Køge

Telefon 58 36 00 99

Telefax 58 36 10 99

ww

w.c

olla

bor

atio

n.d

k

Afdeling NordIndkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 98 98 00 29

Telefax 98 98 00 69

Afdeling SydNyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Telefon 62 24 44 04

Telefax 62 24 44 65

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former

• Råmaterialer

• Behovsspecifikke løsninger

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikkebare ord – det er handlingEurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder iDanmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i denenkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . .

Terrænmodel over Holbæk Kommunes stadion baseret på det triangulerede net i Civil 3D (tv) samt 3D-visualisering af fodboldbaner og multihaller (th).

Kommunerne henvender sig i højere oghøjere grad til KL for juridisk bistand.Når borgere og virksomheder er util-fredse med kommunens afgørelse, ser vien tendens til, at de møder op på kom-munen med deres advokat i hånden.Det er en ny udfordring for de tekniskeforvaltninger, hvor der ikke er traditionfor at have jurister ansat.

Denne udfordring bliver sandsynligvisikke mindre efter reformen, hvor kom-

munerne som de nye »hovedindgange«til den offentlige forvaltning vil blivemødt med større forventninger til admi-nistrativ ekspertise og kompetence.

Med MiljøJurauddannelsen er det for-målet at opkvalificere medarbejderne, såde bliver stærkere rustet til selv at tagede miljøjuridiske spørgsmål op med bor-gere og virksomheder, samt til at vejledepolitikere og kolleger i at træffe juridisksikre beslutninger. Hermed får de nyekommuner nogle miljøjuridiske spyd-

spidsmedarbejdere, som kan bidrage tilat udvikle de nødvendige procedurer,der giver en sikker myndighedsdrift foralle afdelingens medarbejdere.

Derfor retter uddannelsen sig ogsåmod erfarne miljømedarbejdere ellerledere, der har en betydelig erfaring påområdet. Deltagerne i uddannelsen fårdesuden via en elektronisk e-konferencemulighed for at opbygge et netværk afmiljømedarbejdere i andre kommunerog amter, hvor miljøjuridiske spørgsmål– også efter uddannelsen er afsluttet -kan diskuteres.

Jurister fra KL og Bech-Bruun vil iløbet af 14 kursusdage på hver deresområde bringe deltagerne op på et højtjuridisk niveau. Deltagerne vil få et godtkendskab til centrale dele af forvalt-ningsretten, en indgående forståelse fordetaljerne i miljøbeskyttelsesloven og enforståelse for andre sektorlovgivningersbetydning for og indflydelse på miljøju-ridiske afgørelser.

Yderligere information findes påwww.kl.dk/miljøjura.

�


Af Astrid Binderup Jørgensen,KL

KL’s MiljøJurauddannelsefor erfarne miljøsags-behandlere og ledere

I august og september 2007 starter to nye hold på KL’s Mil-jøJurauddannelse. Formålet med uddannelsen er at udvikle dekommunale og amtslige miljømedarbejderes spidskompeten-cer indenfor det miljøjuridiske felt, samt ikke mindst at opru-ste dem til de kommende miljøopgaver, kommunerne vil fåefter opgave- og strukturreformen. Uddannelsen består af 7moduler à 2 dage og forløber over 1 år.


Miljø- og energiområdet handler ommere end rent vand og stabil energifor-syning. I det daglige arbejde bestårudfordringerne ofte i at håndtere enkompliceret miljø- og energilovgivning,som stiller meget høje krav til kvalifikati-onerne – både i den offentlige og i denprivate sektor.

Masteruddannelsen i miljø- og energiret(MEEL) er udviklet til erhvervsaktive per-soner, der arbejder med miljø- og ener-gispørgsmål i enten offentlig eller privatregi. I det offentlige stiller især struktu-rændringerne krav til kompetenceudvik-ling, ligesom de byder på nye udfordrin-ger for de ansatte. I den private sektorer det Danmarks nuværende positionsom førende eksportør af viden på mil-jø- og energiområdet, som er i fokus. Enposition som uddannelsen vil styrkeyderligere ved – udover nationale ogEU-retlige forhold - også at fokusere påinternationale forhold. Det sker bl.a. vedat sætte den danske regulering op overfor den til svarende regulering i andrelande.

Med udgangspunkt i bådepraksis og forskningFire universiteter – Aarhus Universitet,Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Uni-versitet og Den Kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole – står bag uddannelsen, sombl.a. har sin basis i den samfundsviden-skabelige forskning, der er blevet udført

Ny masteruddannelse påmiljø- og energiområdet

Af Michael Nørgaard

En ny videregående efteruddannelse skal styrke Danmarksposition som førende eksportør af knowhow på miljø- ogenergiområdet. Til september begynder det første hold stude-rende på masteruddannelsen i miljø- og energiret, der tagerudgangspunkt i mange års praksis og forskning.

gennem en 10-årig periode ved Centerfor Samfundsvidenskabelig Miljøforsk-ning under Det Strategiske Miljøforsk-ningsprogram. Uddannelsen byggersåledes på forskning, som er udført i tættilknytning til praksis. Dette afspejler sig iundervisningsformen på studiet, som vilvære præget af en problem- og praksis-nær tilgang, hvor de enkelte deltageresegne erfaringer og behov vil være med-bestemmende for afviklingen af deenkelte moduler.

Investering i videnUddannelsen vil give deltagerne en spe-cialviden om den nationale reguleringog brug af virkemidler på miljø- ogenergiområdet med udgangspunkt i de

forudsætninger, der opstilles i EU-rettenog den internationale ret. Især de forud-sætninger og tankegange, der prægerinternational og EU-ret, vil bidrage til atøge deltagernes kvalifikationer. Kombi-nationen af energi- og miljøområdetgiver endvidere deltagerne mulighed forat opnå en viden på tværs af sektorerne.

Uddannelsen giver generel kompetencetil at anvende regler og retlige princip-per i overensstemmelse med de krav,der stilles til jurister. For deltagerne ogderes arbejdsgivere er der derfor taleom en investering i en faglig viden, somskal sikre kompetent regelanvendelsesamt en fremtidig vækst og eksport afviden på miljø- og energiområdet.

Der er tale om et deltidsstudium, derstrækker sig over to år, hvor undervis-ningen er tilrettelagt efter, at deltagernesamtidigt kan varetage deres job. I slut-ningen af marts 2006 afholdes informa-tionsmøder om uddannelsen på DenKgl. Veterinær- og Landbohøjskole ogHandelshøjskolen i Århus; læs mere omdisse møder og find flere oplysningerom uddannelsens indhold, opbygningm.v. på www.meel.dk

�

Inspire lifeWestLine udvikler, designer og producererkvalitetsmøbler og inventar til

• gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv.

Tlf. 9737 3033 • www.westline.dk

Et realiseret merforbrug til driftsenergi ibygninger på mere end 100 % overBygningsreglementets ramme er des-værre ikke usædvanligt for selv nyerebyggerier, og kan for en kontorbygningbetyde ekstraudgifter på flere hundredetusinde kroner pr. år. En sådan ekstraud-gift og miljøbelastning kan undgås vedat stille de rigtige krav fra projektstart.En række nyere danske byggeprojekterhar demonstreret at bygherren kan fåden højere miljø- og energikvalitet, -men hvis han ikke stiller krav får hankun, i heldigste fald, standardkvaliteten.

Byggeriets parter har vurderet at drift-senergiforbruget i danskebygninger kan reduceresmed op mod 50 % - hvilketvil medføre en årlig besparel-se på driftsudgifterne på ca.25 mia. kroner.

Den GrønneBygherrevejledning tilden ambitiøsebygherre Det Økologiske Råd har udgi-vet en vejledning til de miljø-og kvalitetsbevidste bygher-rer, som ønsker at stille kravtil rådgivere og entrepre-nører, om bygninger medmarkant mindre miljøbelast-

ning og mindre energiforbrug. I vejledningen gives baggrundsviden

om politik og lovgivning og konkreteforslag til ydeevneorienterede kvalitets-krav, hvis opfyldelse kan kontrolleresunder og efter byggeprocessen. Kravsom vil sikre lavere driftsudgifter ogbedre miljøprofil for nybyggeri, renove-ringer og ombygninger.

Vejledningen tager udgangspunkt iByggepanelets prioriteringer af de 3væsentligste miljøindsatser i byggesek-toren:

1. Energiforbrug og dets miljøeffekter

2. Materialeforbrug og begrænsning afaffaldsdannelse

3. Forbrug af sundheds- og miljøbela-stende stofferog tilføjede en 4. pind

4. Beskyttelse og styrkelse af naturres-sourcer

ForegangsbygherrerDet Økologiske Råd peger i »Den Grøn-ne Bygherrevejledning« på statens ogkommunernes forpligtelse til – som endel af den nationale strategi for bære-dygtig udvikling – at gå forrest somjordsælger, bygherre og driftsherre medenergi- og miljørigtigt anlægsarbejde ogbyggeri.

Det er indlysende at en offentligførerposition på området, dels vil udvik-le rådgivernes og entreprenørerneskompetencer og dermed nedbryde debarrierer der måtte være for at arbejdemed nye konstruktionsprincipper og nyekvalitetsnormer, dels vil have en positivspin-off effekt på byggematerialebran-chen ved at skabe et behov for pro-duktudvikling. Et markant eksempel på

en nødvendig produktudvik-ling som først nu så småt erved at komme i gang kan sesi vinduesbranchen, hvorefterspørgslen efter de vindu-er som bruges i passivhuse,vinduesløsninger med megetlave U-værdier, U= 0,6 ellerU= 0,8 hidtil er efterkommetved import af tysk og østrigskproducerede vinduer.

Byggeri der viservejenDet Økologiske Råd udgav»Den Grønne Bygherrevejled-ning« i forbindelse med kon-ferencen »Byggeri der viservejen« som afholdtes på Chri-


Den Grønne bygherre-vejledning til den ambitiøse bygherreAf Arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger, AplusB,

Alt for mange offentlige og private bygherrer er ikke opmærk-somme på, at de med miljømæssig og økonomisk fordel kanbeskrive højere kvalitetskrav til den energi- og miljømæssigeydeevne i anlægs- og byggearbejder, end lovgivningens stan-dardkrav.

Rækkehuse i Dornbirn, Østrig, arkitekt Johannes Kaufmann. Energiforbrug tilopvarmning 14,2 kWh/m2/år, årlig varmeudgift for en familiebolig i 2 etagerca. 700 kr.

stiansborg d. 6. februar i år i et samar-bejde mellem Dansk Byggeri, DanskeArk, FRI , Tekniq og Det Økologiske Råd.På konferencen var der oplæg fra enlang række af byggeriets aktører, blandtandet oplæg af repræsentanter fra fore-gangskommuner og foregangsbygher-rer som tegner et billede af en progres-siv udviklingstendens.

Stenløse og Køge erforegangskommunerI Stenløse har Byrådet og den kommu-nale tekniske forvaltning realiseret enmarkant ambition om mere miljørigtigplanlægning og byggeri i en ny bydelStenløse Syd. Ikke uden besvær er pro-jektet skabt – Planloven som den p.t. serud giver ikke megen mulighed for atsætte miljøstandarder i forbindelse medlokalplanlægningen! Stenløse Kommunehar derfor valgt at udbyde byggegrundetil boligbyggeri og til institutioner i detnye byområde med deklarerede mil-jømæssige ydeevnekrav som er bedreen lovgivningens standardkrav. Her måf.eks. i 1. etape kun opføres byggeri somopfylder Bygningsreglementets krav tilLavenergiklasse 2 som er 25% bedreend standardkravene. Der er samtidigbl.a. stillet krav om PVC-fri materialer ogom genbrug af regnvand. I efterfølgen-de etaper planlægges krav om lavener-giklasse 1 som skal have 50% mindreenergiforbrug end standardbyggeri. Deter til eftertanke – og inspiration – atkommunen ikke har haft svært ved atsælge de udbudte byggegrunde !

Køge Kommune har, på initiativ afbyens Agenda21 center »Det GrønneHus i Køge«, udviklet projekt »Fremti-dens Parcelhus« en ny udstykning tilparcelhuse og tæt-lav bebyggelse, hvorder i grundsalgsbetingelserne er indlagtet sæt »Køge-kriterier« • Husene skal være lavenergiklasse 2• Husene skal Svanemærkes• Friarealer skal have et højt naturind-

hold, biofaktor min.0,6• Regnvand skal nedsives, genanven-

des eller ledes til lokalt vandløbOgså Køge Kommune har erfaret at denbedre miljøstandard ikke afskrækkerbygherrerne – måske tværtimod.

Arktektonisk kvalitetAt miljø- og energirigtige bygninger ikkeer underlige bygninger med små glug-huller dokumenteres i Den Grønne Byg-herrevejledning med en lang rækkefotos af nutidige og smukke byggerier,som er markant mere miljø- og energi-rigtige end dagens almindelige byggeri.

dagens nyere danske kontorbyggerier,Og en østrigsk boligbebyggelse hvorden årlige udgift til opvarmning af enbolig i 2 etager er ca. 700 kr.

�


F.eks. et schweizisk kontorhus, som tilopvarmning bruger 12 kWh/m2/år, et iSchweiz såkaldt Minergie-P projekt – ethus som til opvarmning bruger mindreend 10% af energiforbruget i mange af

Torsdag den 27. april Politisk debat om fremtidens affaldssektor

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006

AFFALD 2006

Reform &Reorganisering

KonferenceFredericia

Hele programmet kan fås på: Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

• CONNIE HEDEGAARDMiljøminister

• VAGN LARSENFormand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSENMiljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KLMiljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBOFormand for Det energipolitiskeudvalg

• JØRGEN DOHRMANNMiljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSENMiljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADEMiljøordfører SF

»Den Grønne Bygherrevejledning« kanfås gratis ved henvendelse til Det Økolo-giske Råd på tlf. 3315 0977 eller [email protected] – ved forsendelse pålægges porto samtpakkeomkostninger på 10 kr. Endviderekan den ses på hjemmesiden: www.eco-cuncil.dk.


TeoretiskSpildevandsrens-ning – ny udgaveKlassikeren »Teoretisk Spilde-vandsrensning« af MogensHenze, Poul Harremoës, Jes laCour Jansen og Erik Arvin erkommet i 3. udgave. Bogenbruges over det meste af ver-den og er oversat til engelsk,kinesisk, russisk og polsk. Dennye danske udgave kan fxkøbes på www.unibog.dk .

Energimillioner tilHelsingørHelsingør og Helsingborg erkommet med i et EU-projekt

om energirigtigt boligbygge-ri med samlet budget på 200millioner kroner. 435 lejlighe-der skal renoveres i de tobyer, der også får bygget nyeboliger

Med et budget på 200 mil-lioner kroner får fire euro-pæiske kommuner nu mulig-hed for at forbedre energien i

deres boligmasser. Blandtkommunerne, der er med iEU’s såkaldte Eco-city-projekt,er Helsingør og Helsingborg,der blev valgt sammen medTrondheim og spanskeTudela blandt 100 ansøgen-de kommuner.

For nabobyerne ved Øre-sund betyder projektet, at detil sammen får renoveret 435lejligheder, der bliver gjortmere energirigtige. Samtidigbliver der bygget 300 nyelavenergiboliger. I Helsingøralene drejer det sig om 100nye boliger, oplyser Reto M.Hummelshøj fra ingeniørfir-maet COWI, der leder Eco-city-projektet. Udover atudvikle nye teknologiskeløsninger, styrker projektetogså det organisatoriske sam-arbejde mellem kommuner,forsyningsvirksomheder,boligselskaber, borgere oguniversiteter, påpeger han.Og så bliver det bevist, atman kan leve miljørigtigtuden at gå ned i levestandard.

- Vi demonstrerer, at alletyper bygninger kan blivemere energieffektive, men viarbejder også med forsy-nings- og adfærdssiden. Atleve miljørigigt kan sagtensharmonere med at bevarevores levestandard, vi skalbare gøre det energimæssigtbedre, end vi gør i dag, sigerReto M. Hummelshøj.

Kilde: Dansk Kommuner

KL: KMD-salg måvente En opsplitning eller et salg afKMD kan tidligst komme påtale, når kommunalreformensmange it-fusioner er over-stået om et år. Det menerbestyrelsen hos KMD-ejerneKL, der netop har drøftet etforslag om en opsplitning afKMD.

Et salg af den domineren-de kommunale it-spiller KMDeller en opsplitning af selska-bet er fuldstændigt uaktuelt iøjeblikket, mener KMD-ejer-ne Kommunernes Landsfore-ning.

Udmeldingen kommer fraKL-formand Ejgil W. Rasmus-sen (V), efter at KL's bestyrel-se har drøftet et forslag omen opsplitning af KMD fra it-ordfører for Venstre og borg-mester i Randers, MichaelAastrup Jensen.

- Bestyrelsen ønsker ikke enopsplitning af KMD, og vi fin-der ikke i øjeblikket basis foret salg af selskabet i betragt-ning af de voldsomme it-udfordringer, som kommu-nerne og KMD står overfor iforbindelse med kommunal-reformen, siger Ejgil W.Rasmussen.

- Hvis vi fra KL's side skalsikre borgerne den størstmulige sandsynlighed for atit-systemerne virker i kom-munerne efter den førstejanuar 2007, så skal vi holdetungen lige i munden og ikkesætte gang i store ændringernu, siger han.

kilde: Computerworld

Forsyningssel-skaber nærmer sigfusionDe to nordvestjyske forsy-ningsselskaber NordvestjyskElforsyning og Vestforsyningkom i dag et afgørende skridtnærmere en reel fusion.

Det skete, da repræsentan-ter fra de to selskabers besty-relser mødtes om de over-ordnede linier for det nye sel-skab. Udgangspunktet er, atdet nye forsyningsselskab skalvære ejet af forbrugerne,sådan som det er tilfældetmed NOE i dag. I en periode

vil Vestforsynings nuværendeejere, Holstebro og VinderupKommune, dog bevare ind-flydelse i en overgangsbesty-relse, hvor NOE repræsente-res med 7 medlemmer ogVestforsyning med 5.

Dermed er de to selskaberenige om at fortsætte arbej-det hen imod en fusion. Derer stadigvæk en række forma-liteter og detaljer, som skalforhandles på plads. Desudener der en række juridiskespørgsmål, som kræver engodkendelse i Energistyrel-sen.

Det nye forsyningsselskabvil dække 45.000 husstandemed El, 15.500 med vand ogspildevandsrensning og11.100 med varme. Samletvil det betyde en årlig netto-omsætning på 700 millionerkroner.

Kilde: Pressemeddelse

Grøn indsats giverrenerehavnepladser Danske lystbådehavne og sej-lere er blevet så gode til atskåne miljøet, at 7,5 tonskobber årligt forsvinder fraDanmarks havnepladser. Lyst-bådehavnene har investeret imiljørigtigt værktøj, som sej-lerne bruger, når de fjerner

divisionschef i forbindelsemed en divisionalisering afvirksomhedens danske aktivi-teter.

Baggrunden for organisati-onsændringen er ifølge adm.direktør Carsten With Thyge-sen, at virksomhedens kerne-forretningsområder nu harnået en størrelse, der gør detmuligt og meningsfuldt atdivisionalisere. De 3 nye divi-sioner er:

Skov og Landskab, deromfatter serviceydelser tilskovbruget, skovrejsning, læ-og landskabsplantning, land-skabspleje og vandløbsvedli-geholdelse

Grøn Service, der omfatterpleje af grønne områder,anlægsgartneri, serviceløsnin-ger omkring genanvendelseaf spildevandsslam, samt


bundmaling fra deres skibe.Miljøgevinsten er resultat afen omfattende informations-kampagne, som Miljømini-steriet, Dansk Sejlunion ogForeningen af Lystbådehavnei Danmark gennemførte iefteråret 2003 og foråret2004.

»Det er meget glædeligt,at der nu stort set er sat enstopper for forureningenmed kobber på de danskehavnepladser, hvor sejlernerenser deres både for bund-maling. 7,5 tons batter uhyremeget på miljøets konto, ogsamtidig undgår sejlerne nuat indånde slibestøv. Det flot-te resultat viser, at den frivilli-ge aftale, som blev indgåetmed sejlerne i 2003, harværet frugtbar, og jeg vilopfordre til at fortsætte detgode arbejde«, siger miljømi-nister Connie Hedegaard.

Tidligere dryssede slibestøvog malingrester ned på hav-nepladsen og ud i luften, nårbådene skulle have en an-sigtsløftning. Nu er skrabejer-net og slibemaskinerne ble-vet udstyret med en støvsu-ger, der opsamler det miljøs-kadelige kobber og reducererspildet med op til 99 pct. Deter en udvikling, som glæderDansk Sejlunion.

»Vi har gjort et stort arbej-de for generelt at findeløsninger på sejlsportens mil-

jøproblemer og påvirke sej-lerne til at anvende dem.Metoden med afrensnings-udstyr koblet til en støvsugerer udviklet og afprøvet påDansk Sejlunions miljøfor-søgshavn og gør fjernelsen afbundmaling nem og enkelfor sejlerne. Samtidig er densærdeles effektiv for miljøet«,siger formand for Dansk Sejl-union Carl Gerstrøm.

Kilde: www.mim.dk

Nye divisioner iHedeselskabetSkov og LandskabA/S Hedeselskabet Skov og Land-skab A/S har udnævnt to nyedivisionsdirektører og en ny

Torsdag den 6. april 2006 kl. 09.00-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Konferencen sætter indledningsvis fokus påklassificeringen af forbrænding på dedikeredeanlæg som nyttiggørelse eller bortskaffelse ogde ændrede markedsvilkår, hvis forbrænding bli-ver til nyttiggørelse.

Dernæst debatteres medforbrænding på indu-strielle anlæg versus forbrænding på dedikeredeforbrændingsanlæg. Fordele og ulemper økono-miske såvel som miljømæssige fremlægges og

debatteres, herunder affaldsafgiftens betydningfor affaldsstrømmene.

Endelig koncentreres hele konferencens sidstehalvdel om restprodukter, først og fremmestslagge. Hvad er fremtidsudsigterne for genan-vendelse?

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-

Til/frameldingsfrist 30. marts 2006

Forbrænding versus medforbrænding– og hvad med restprodukterne?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Miljøet på havnene bliver forbedret med nye værktøjer.

ScenArea (design og bygningaf kunstige landskaber til zoo-logiske haver og parker)

Greenkeeping, pleje ogvedligeholdelse af golfbaner iet totalt servicekoncept.

Divisionsdirektør for Skovog Landskab er MichaelGlud, Divisionsdirektør forGrøn Service er Jens R. Schrø-der og Divisionschef for Gre-enkeeping er Jens ChristianZøfting-Larsen.

Kilde:pressemeddelelse

Vinteren tærer påkommunekassenDen lange og hårde vinterkoster landets kommunermange penge. I en rækkekommuner har man alleredenu brugt midlerne til vinter-vedligeholdelse for hele inde-værende år

Vinteren har været så langog hård, at flere nordjyskekommuner allerede nu harbrugt pengene til vintervedli-geholdelse for hele 2006.

- Vinteren har været ekstra-ordinær lang og hård vedvores pengekasse, og vi erved at kunne se bunden,siger afdelingsleder i tekniskforvaltning i Aalborg Kom-mune, Henrik Jess Jensen, tilDR Nordjylland.

Udover store udgifter tilsaltning og rydning med sne-plove, klager mange kommu-ner over flere huller i vejene,fordi kombinationen af tøvejrog frost har spængt huller iasfalten.

Kilde: Danske Kommuner

Ny adm. direktørEltel Networks Eltel Networks A/S har ansatSonny Nielsen som adm.direktør. Den nye topchef,der kommer fra en stillingsom direktør for Banedan-marks enterpriseafdeling, skalsætte yderligere fart på EltelNetworks’ skift fra offentligaktør med base i Københavntil landsdækkende leverandøraf forsynings-, tele- og data-infrastruktur til kommuner og

private virksomheder. »Vi skalvære landsdækkende og vok-se både organisatorisk oggennem opkøb. Det er såledelsens ansvar at fastholdeden høje kvalitet samtidigtmed virksomhedens vækst. Viskal fortsat være fuldt på høj-de med den teknologiskeudvikling, og så vil sikkerhedaltid være fundamentet, nårvi taler forsyning. Sikringen afinfrastruktur for forsyning afel, kommunikationslinier osv.er simpelthen grundlaget for,at samfundet kan fungere«siger Sonny Nielsen, der til-træder d. 1. april.

Kilde: pressemeddelse

Runde dageI april måned kan følgendefejre:60 år24-04 StadsingeniørKurt MarkworthAalborg Kommune

30-04 Teknisk chefFinn SmedskjærFjends Kommune

HøringssagerI perioden fra den 30. jan. 06til 26. feb. 06 har faggrup-perne afgivet svar i følgendehøringssager:

Ændring af bekendtgørelseom visse krav til emballager

Justeret vejledning om til-slutning af industrispildevand


KTCnyt

til offentlige spildevandsan-læg

Revideret bekendtgørelseom særtransport

Forslag til forordning omluftforurening fra person- ogvarebiler

Meddelelse fra Kommissio-nen til Rådet og Europarla-mentet om en temastrategifor bymiljøet

KvalitetsstyringslovenInput til miljøstyrelsens

opfølgning på kommunernesnye opgaver som følge af § 8

og § 19 tilladelserRetningslinier for håndte-

ring af e-fakturering vedoffentligt byggeri

Udpegning af medlemmertil arbejdsgrupper vedr. stan-dardvilkår for visse bran-cher/aktiviteter

Direktiv og vurdering ogforvaltning af oversvømmel-ser

Forslag til ny lodslovErfaringsopsamling vedr.

udbudsforskrifter for asfalt-bump

Ændring af godkendelses-bekendtgørelsen (standard-vilkår)

KTC Viden CenterVed udgangen af februarmåned var der:

Antal brugere: 4462Antal kompetencepersoner: 1167Antal afsnit: 1280

�

Administration af lokalplaner ........................................................................27. .....feb.Industriens spildevand efter kommunalreformen......................................1. ....mar.Administration af kloak ................................................................................2.-3. ....mar.Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger.................................................2.-3. ....mar.Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. ....mar.Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. ....mar.Pumpetræf 2006...................................................................................................9. ....mar.Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. ....mar.Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. ....mar.Funktionskrav for afløbssystemer .........................................................20.-21. ....mar.Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. ....mar.Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. ....mar.El på renseanlæg ................................................................................................23. ....mar.Procesteknik 1 .............................................................................................27.-29. ....mar.Kæmpe-Bjørneklo ..............................................................................................28. ....mar.Differentieret miljøtilsyn ..............................................................................3.-4. .....apr.Atex direktivet .......................................................................................................6. .....apr.Driftslederen 2006 - Genbrugsstationer.......................................................6. .....apr.Drift af pumpestationer 1 .......................................................................18.-20. .....apr.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Eltels nye adm. direktør, Sonny Nielsen

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer admini-strative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne lig-ger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregi-strering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalifice-ret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange ogforretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe-holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom-postbeholdere, underground-containere, renovationsbi-ler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserCarl Bro Gruppen,


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning



Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedevænget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsnin-ger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedli-gehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DASog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Varmebehandlet træ &beskyttelse

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.




COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Kloakering, tryksatSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4,

5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KulturmiljøMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,

2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] • www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj og vibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og MiljøKim Neider Skov- og vandløbsservice.Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningLøkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,

8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]



HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Pro-jektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salgaf ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.


Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. RE

grundvandsbassiner og sparebassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VandløbsvedligeholdelseHedeselskabet Skov og Landskab AS

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hedeselskabet-sl.dk

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Der sker meget i Danmark.Se det hele i vores nye

landsdækkende ortofoto

Kong Svends Park, Ledøje-Smørum Kommune, 2001

Kong Svends Park, Ledøje-Smørum Kommune, 2005

I sommeren 2005 fotograferede vi hele Danmark fraluften. Dermed kan du få et fuldstændigt opdateretlandsdækkende ortofoto, der med stor nøjagtighedviser, hvordan landet ligger. Det nye ortofoto er produceret af Scankort selv og er baseret på 8000billeder taget fra egne fly.

Vi tilbyder forskellige samarbejdsmodeller, såhver enkelt kunde kan opnå en fordelagtig aftale.

Kontakt os på tlf. 4399 7722 nu – det nye ortofotoer allerede i luften.

Scankort A/S. Tlf. 4399 7722 - mail [email protected] - www.scankort.dk

Documents

Teknik & Miljø Marts 2006